Cop 21 - mere end varm luft?

Transkript

1 Cop 21 - mere end varm luft? Jens Hesselbjerg Christensen DMI og NBI Yann Arthus-Bertrand / Altitude

2 Jens Hesselbjerg Christensen Forskningsleder for regionalt klima på DMI Forskning og projekter: Forskningsleder, klima og Arktis, DMI Adjungeret professor, NBI; KU Forhenv. leder af Centre for Regional Change in the Earth System (CRES) Koordinerende hovedforfatter; IPCC, WG1 ERC Synergy Grant Ice2ice

3 Aftenens program Lidt om FN s klimapanel Observerede ændringer i klimasystemet Forståelsen for det vi måler og ser Klimascenarier for fremtiden COP21 Mulighederne

4 Observerede ændringer drivhuseffekt

5 Observerede ændringer drivhuseffekt

6 FN s klimapanel, IPCC, oprettes 1988 IPCC s opgaver: At vurdere den eksisterende videnskabelige, tekniske og socioøkonomiske information, med henblik på at forstå menneskeskabte klimaforandringer, potentielle effekter og mulighederne for tilpasning og afbødning. Vurderingerne baseres fortrinsvis på peer reviewed og publiceret videnskabelig/teknisk litteratur. IPCC udfører ikke selv forskning og monitorering.

7 IPCC s organisering Arbejdsgruppe 1: vurderer de naturvidenskabelige aspekter af klimasystemet og klimaforandringer. Arbejdsgruppe 2: vurderer sårbarheden af socio-økonomiske og naturlige systemer i forhold til klimaforandringer, konsekvenser af klimaforandringer og mulighederne for tilpasning. Arbejdsgruppe 3: vurderer muligheder for at begrænse udslip af drivhusgasser og på anden vis afbøde klimaforandringer. Task Force for National Greenhouse Gas Inventories

8 IPCC s arbejdsform Panelet mødes i plenarforsamling ca. en gang om året. Panelet accepterer IPCC rapporter, træffer beslutninger om arbejdsplaner i arbejdsgrupperne, struktur og skitsetegningen af rapporterne Panelet vælger IPCC s formand og bureauet. Bureauet assisterer formanden med planlægningen, koordineringen og monitoreringen af fremdriften i IPCC s arbejde. IPCC drives af IPCC Sekretariatet ved WMO i Geneva. Hver arbejdsgruppe og taskforce en har en såkaldt Technical Support Unit.

9 IPCC s historie 1990 IPCC s First Assessment Report 1996 IPCC s Second Assessment Report (SAR) 2001 IPCC s Third Assessment Report (TAR) 2007 AR4 s 4 delrapporter færdiggøres 2013/14 AR5 udkommer

10 Godkendelse: linje for linje

11 Observerede forandringer

12 Observerede ændringer i temperatur

13 Observerede ændringer

14 Observerede ændringer i nedbør

15 Resume Atmosfæren og havene er varmet op Mængden af snedækkede arealer er svundet inde Mængden af havis er reduceret Havniveauet er steget Koncentrationer af drivhusgasser er vokset Havene optager den overvejende del af den øgede energitilførsel til klimasystemet Mange ændringer, som er observeret siden 1950 er ikke set tidligere - i op til tusinder af år

16 Menneskeskabt drivhuseffekt

17 Stråling i atmosfæren og drivhuseffekten

18 Drivhuseffekt for samtlige drivhusgasser

19 30 % af drivhuseffekten er fra CO 2 (1 ppm til ppm)

20 CO 2 i atmosfæren

21 Menneskeskabt drivhuseffekt

22 Resume: Menneskeskabt drivhuseffekt Den samlede strålingspåvirkning er positiv Det har ført til energioptag i klimasystemet Det største bidrag til den samlede strålingspåvirkning skyldes et øget udslip af drivhusgasser primært CO 2 siden 1750.

23 Hvad er årsagen?

24 Solpletter og kosmisk stråling Hvad det ikke er! Solar Irradiance Global temperatur (Lockwood et al. 2007)

25 Trends in solar climate forcings Sunspots Open solar flux (magnetfeltet) Kosmiske stråler over 3 GV Solar Irradiance Global temperatur (Lockwood et al. 2007)

26 (Lockwood et al. 2008)

27

28 Klimamodellen Ét års gang i en model Start: 1. januar Ét døgn varer her ét sekund

29 Hvad er årsagen? Naturlige årsager til klimaændringer

30 Hvad er årsagen? Menneskeskabte klimaændringer

31 Hvad er årsagen? Naturlig + menneskeskabt

32 Hvad er årsagen?

33 Resume: Hvad er årsagen? Menneskelig indflydelse er nu konstateret i: Opvarmningen af atmosfæren og havene Ændringer i det globale vandkredsløb Reduktioner i sne og is Globale havniveau-stigninger Ændringer i visse klimaekstremer

34 Beregninger af fremtidens klima

35 Beregninger af fremtidens klima

36 Beregninger af fremtidens klima Afbrændt kulstof (i mia. ton)

37 Resume: Beregninger af fremtidens klima Fortsat udslip af drivhusgasser medfører: Fortsat opvarmning Forandringer i alle komponenter af klimasystemet At begrænse klimaændringer vil kræve: Substantielle og vedvarende reduktioner i drivhusgasudledninger

38 Fremtidens globale havniveau

39 Den geografiske fordeling

40 Ekstremt vejr i et globalt perspektiv

41 Fremtidens havniveau

42 Hvor står vi nu?

43 Global temperatur (igen)

44 Viduet for handling lukker hurtigt 65% af carbon budgetet til at opnå 2 C målet er allerede brugt Total Carbon Budget: 790 GtC Amount Used : 515 GtC Amount Remaining: 275 GtC AR5 WGI SPM IPCC AR5 Synthesis Report

45 Figure SPM.10, A reader s guide From climate change risks to GHG emissions IPCC AR5 Synthesis Report

46 Paris aftalen

47 Paris aftalen 196 lande støtter op i modsætning til den tidligere Kyoto-aftale, som flere af stormagterne ikke var medunderskrivere på. Aftalen træder i kraft i Aftalen har målet at holde den globale opvarmning til et stykke under 2 C over det præ-industrielle niveau samt søge at begrænse opvarmningen til 1,5 C over det præindustrielle niveau (Article 2).

48 Paris aftalen Alle lande skal indsende planer med mål for deres klimaindsats. Det har de sådan set skullet hele tiden - og 186 har indsendt. Det nye er, at planerne skal revideres hvert femte år - og de må ikke forringes. Den del iværksættes fra 2023 begyndende med et overblik over klimaindsatserne i Fremdriften i planerne indrapporteres hvert andet år (Article 4). Landene skal arbejde på, at udslippene af drivhusgasser topper snarest muligt (Article 4). Vi skal nå en balance mellem udledning og optag af CO2' i den anden halvdel af det 21. århundrede. Det betyder altså, at koncentrationerne af CO2 i atmosfæren i praksis vil begynde at falde (Article 4). Finansiel hjælp fra private og offentlige kilder i form af 100 mia. dollars årligt til udviklingslande er et løfte, som ilandene har videreført i aftalen. Nyt er, at ilandene også opfordrer andre til at bidrage til den finansielle hjælp på frivillig basis. Inden 2025 skal der vedtages et nyt, fælles mål for finansieringen (Article 9).

49 Globale emissioner i dag Kilde: CDIAC; Le Quéré et al 2015; Global Carbon Budget 2015

50 Emissioner og scenarier Emissioner ligger til ºC sandsynlig stigning I den globale temperatur vs. preindustriel Betydelige tiltag nødvendige for at holde temperaturen under 2ºC

51 Globale emissioner opgjort per land Emissions from Annex B countries have slightly declined since 1990 Emissions from non-annex B countries have increased rapidly in the last decade Annex B countries had emission commitments in the Kyoto Protocol (excluding Canada and USA) Source: CDIAC; Le Quéré et al 2015; Global Carbon Budget 2015

52 Historiske kumulative emissioner per land Cumulative emissions from fossil-fuel and cement were distributed ( ): USA (26%), EU28 (23%), China (12%), and India (3%) covering 64% of the total share Cumulative emissions ( ) were distributed USA (20%), China (19%), EU28 (15%), India (5%) All others includes all other countries along with bunker fuels and statistical differences Source: CDIAC; Le Quéré et al 2015; Global Carbon Budget 2015

53 Historiske kumulative emissioner per kontinent Cumulative emissions from fossil-fuel and cement ( ) North America and Europe responsible for most cumulative emissions, but Asia growing fast The figure excludes bunker fuels and statistical differences Source: CDIAC; Le Quéré et al 2015; Global Carbon Budget 2015

54 Carbon intensity og økonomisk activitet - globalt Financial crises have had little lasting effect on emissions growth Global carbon intensity has returned to a phase of improvement after stalling for some years Economic activity is measured in Purchasing Power Parity Source: CDIAC; Le Quéré et al 2015; Global Carbon Budget 2015

55 Paris aftalen

56 Den grå fane viser de scenarier, der kaldes Baseline. Det er business as usual, hvor vi ingen reduktion i drivhusgasser foretager. Den gule linje er det man forpligtede sig til efter COP15 i København i De grønne og orange linjer svarer til de reduktionsindsatser landene har meldt ind før COP21. Den orange linjer viser ubetingede bidrag, men der er også nogle af bidragene der er betingede af klimafinansiering, og hvis de udmøntes, følger vi den grønne linje.

57 Emission pledges (INDCs) fra top-4 udeledere The emission pledges from the US, EU, China, and India leave little room for other countries to emit in a 2 C emission budget (66% chance) Source: Peters et al 2015; Global Carbon Budget 2015

58 Scenarios including Negative Emission Technologies Scenarios with Negative Emissions Technologies from the AMPERE and LIMITS modelling comparison exercises (colours), with all other scenarios from the IPCC AR5 database shown in grey Source: Smith et al 2015; Global Carbon Budget 2015 Scenarios including Negative Emission Technologies for each scenario category (colours), net land use change fluxes are included

59 Global Negative Emission Technologies capacity Factors potentially enhancing or limiting the global capacity for Negative Emission Technologies Source: Smith et al 2015; Global Carbon Budget 2015

60 Resume: Hvor står vi nu At begrænse klimaændringer vil kræve: Substantielle og vedvarende reduktioner i drivhusgasudledninger Med de nuværende udslip skal der negative emissioner til for at holde temperaturstigningerne under 2 grader i dette århundrede

61 Er det så varm mere end luft?

62 IPCC s (og min egen) historie?