Lokal Undervisningsplan for snedkeruddannelse Københavns Tekniske Skole Tæbyvej 65 Rødovre

Transkript

1 Lokal Undervisningsplan for snedkeruddannelse Københavns Tekniske Skole Tæbyvej 65 Rødovre Gælder fra 1 juli 2011

2 Praktiske forhold Hovedforløb for uddannelsens til snedker udbydes på Københavns Tekniske Skoles afdeling: Tæbyvej 65, 2610 Rødovre. Medarbejdere fdelingernes pædagogisk ansvarlige er inspektør Ole Rømer. nsvarlig for den daglige drift er uddannelsesleder o Jürgensen. Til afdelingen er der tilknyttet en uddannelses- og erhvervsvejleder der kan kontaktes på tlf Desuden er der administrativt personale, som koordinerer og håndterer optagelsen på uddannelsen, indkaldelse til skoleophold m.v.. Spørgsmål besvares på tlf Der er pt. ansat 11 snedkerfaglærere og en værkstedsassistent i snedkerafdelingen. Desuden er der ansat en SKP instruktør. Denne undervisningsplan henvender sig til kommende og nuværende praktikvirksomheder, elever og andre brugere af Københavns Tekniske Skole. Planen er udarbejdet i henhold til bestemmelserne i "Uddannelsesordning for uddannelsen til snedker" af 25 juni 2010, ekendtgørelse nr 144 af 29 februar 2008 og bekendtgørelse nr 427 af 26 maj Undervisningsplanen er fastsat af skolen i samarbejde med det lokale uddannelsesudvalg dec 2010 Pædagogiske og didaktiske overvejelser Det pædagogisk didaktiske grundlag for snedkeruddannelsen rummer følgende hovedmålsætninger: Den personlig uddannelsesplan for skolens elever udarbejdes i samarbejde med eleven og tager afsæt i en vurdering af den enkeltes kompetencer. I tilrettelæggelsen af undervisningen arbejdes med læringstilbud, der differentieret matcher den enkeltes særlige forudsætninger og uddannelsesønske Skolen kvalificerer elever til virke på arbejdsmarkedet gennem 37 timers ugentlig læring Undervisningen er overvejende praksis nær, problemorienteret og projektbaseret. Det betyder, at lærlingene gennem snedkeruddannelsen individuelt eller i projektgrupper arbejder selvstændigt med aktuel og virksomhedsnære problemstillinger. Tilrettelæggelsen af læringsaktiviteterne hviler på ligeværdighed, medindflydelse og aktiv inddragelse. Skolen evaluerer på kvaliteten af uddannelsen og udvikler den i dialog med skolens elever, mestre og lokale uddannelsesudvalg. Lærerne er organiseret i teams der løser faglige og pædagogiske problemstillinger i relation til undervisningen. Skolen prioriterer et godt og tidssvarende skole- og studiemiljø både hvad angår fysiske rammer, indretning, materialer og læringsfaciliteter.

3 Kriterier for vurdering af elevernes kompetencer og forudsætninger: Kriterier for vurdering af elevernes forudsætninger for at starte på en snedkeruddannelse beskrives i Uddannelsesordning for uddannelsen til Snedker, udstedt 25. juni Der er bl.a. særlige regler for elever, der har gennemført en byggemontagetekninkker uddannelse, og elever der har studentereksamen. Det faglige udvalg træffer afgørelse om afkortning af hovedforløbets uddannelsestid. Skolen afgør eventuel godskrivning for skoleundervisning efter hovedbekendtgørelsens 50 og 54.. Grundfagsundervisning er obligatorisk. Der gives ikke merit for matematik og engels da disse fag har en snedkerfaglig toning og integreres i den øvrige undervisning. Undervisningen i hovedforløbet Snedkeruddannelsen har tre specialer der alle udbydes på skolen på Tæbyvej: ygningssnedker, møbelsnedker og orgelbygger. Uddannelsestiden for disse specialer er mellem 3år og 3 måneder og 3 år og 9 måneder. Snedkeruddannelse er opdelt i to trin. Hvert trin indeholder tre skoleophold hver med en varighed på 5 uger. Det samlede hovedforløb for specialerne indeholder altså 6 skoleperioder på hver 5 uger. Trin 1. afsluttes efter 3. skoleforløb, og trin 2 afsluttes med svendeprøve indenfor et af specialerne. Det er på Tæbyvej muligt at afslutte uddannelsen efter 1. trin med uddannelsen bygningsmontør eller træoperatør. Denne uddannelse har en varighed på 2 år. Samspillet mellem undervisning på skole og i virksomhed beskrives i "Uddannelsesordning for uddannelsen til snedker". Her står at skolen udleverer uddannelseslogbog til eleverne ved udgangen af grundforløb. Denne uddannelseslogbog er en del af det faglige udvalgs kvalitetskontrol, og bruges bl.a. til kommunikation mellem skole og virksomhed. Tema og fag for for de seks skoleperioder på hovedforløbet. En uddybet beskrivelse kommer senere i undervisningsplanen. ygningssnedker og bygningsmontør trin Hovedforløb.- Døre og vinduer Matematik 1 uge rbejdsmiljø 1 uge Industriel fremstilling af vinduer og døre. 2,5 uge 6407 Montage af døre og vinduer 0,5 uge Hovedforløb - Køkkenhold Informationsteknologi: 1 uge Produktudvikling produktion og service 1.0 uge Stil form og farve 1 uge Industriel plademøbel 1.5 uge 6405 Elementmontage 0,5 uge Hovedforløb - yggeplads yggepladsindretning 0,5 uge 3546

4 Gulve, lette skillevæge og lofter 1,0 uge 6409 (bygningsmontage) 2,5 uge udbudt af skolen. 1 uge Møbelsnedker orgelbyggere og træoperatør trin 1. 1.Hovedforløb.- Skrivebord Matematik 1 uge rbejdsmiljø 1 uge Håndværksmæssig/maskinel fremstilling af plademøbel 2 uger 6413 Håndværksmæssig/maskinel fremstilling af møbel 1 uge 6414 (2/5) 2.Hovedforløb - Køkken Informationsteknologi: 1 uge Produktudvikling produktion og service 1 uge Stil form og farve 1 uge Industriel plademøbel 1.5 uge 6405 Elementmontage 0,5 uge Hovedforløb En på skrinet. Håndværksmæssig/maskinel fremstilling af møbel 1,5 uge 6414 (3/5) (lim og finerteknik) 2,5 uge udbudt af skolen. 1 uge Praktikprojekt i virksomheden: Mellem 3 og 4. hovedforløb skal lærlingene udføres et projekt i virksomheden. Skolen skal evaluere projektet. Skolen virksomheden og eleven bestemmer i fællesskab hvad projektet skal være. I forbindelse med projektet skal eleven fremstille dokumentation i form af skitse eller tegning, materiale og opskæringsseddel og redegøre for problemstillinger i udførslen af projektet. Skolen foreslår at virksomheden og eleven i fællesskab finder en passende afgrænset opgave. Gerne fra virksomhedens produktion. I forbindelse med 3 hovedforløb vil mestrene blive indkaldt til møde hvor dato for evaluering bestemmes. Specialet bygningssnedker trin 2.: 4 Hovedforløb. Forberedelse til trappeproduktion 1 uge ,5 uge ( Iværksætteri og entreprenørskab) 3.5 uge 5 Hovedforløb Trappe 1 uge ,5uge Trappe 3.5 uge 6411

5 6. hovedforløb Svendeprøve Produktudvikling, produktion og service 2uge Industriel og håndværksmæssig fremstilling af vinduer og døre 2,5 uger 6410 Plademøbel 0, Specialet Møbelsnedker trin 2: 4 Hovedforløb, Forberedelse til stoleproduktion 1 uge ,5 uge (Iværksætteri og entreprenørskab) 3.5uge 5 Hovedforløb Stol 1 uge ,5uge Siddemøbel 2.5 uge 6418 Håndværksmæssig/maskinel fremstilling af møbel 1 uge 6419 (1/3) 6. Hovedforløb Svendeprøve Produktudvikling, produktion og service 2uge Håndværksmæssig/maskinel fremstilling af møbel 2, uger 6419 (2/3) Håndværksmæssig/maskinel fremstilling af plademøbel 1 uge 6415 Speciale orgelbygger trin 2: 4. Hovedforløb. Forberedelse til stoleproduktion/orgelelementer i plade og masivt træ. 1 uge 0,5 uge 3.5 uge 5 Hovedforløb Stol Produktudvikling produktion og service Siddemøbel 1 uge 0,5uge 1,5 uge 2. uge 6. Hovedforløb Orgel Orgel dokumantation og bearbejdning 2,5 uger Orglets klanglige materiale 2 uger Produktudvikling produktion og service 0,5 Svendeprøven inden for orgelbyggerfaget foregår i virksomheden

6 Valgfrie specialefag: På snedkeruddannelsens udbydes følgende valgfrie specialefag: ygningsmontage, Lim og finerteknik, Design produktudvikling og produktionsmodning, Iværksætteri og entreprenørskab, Orgelelementer i plade og masivt træ. Samling i høvlede konstruktioner, vanceret brug af EL håndværktøj, opsnøring af komplicerede tømrekonstruktioner, udførsel af komplicerede tømrerkonstruktioner, De valgfrie specialefag er lagt på 3 og 4 hovedforløb. Desuden kan en lærling i samarbejde med mester vælge op til 4 ugers ekstra valgfrie specialefag som erhvervsrettet påbygning. Her vil vi særligt gøre opmærksom på skolens brug af faget Design produktudvikling og produktionsmodning i projektet Skud på Stammen : Er placeret på 3, 4 og 5 hovedforløb. Hver skoleperiode har et tema. ene tilpasses dette tema. Lærerteamet arbejder løbende med udvikling af valgfagstilbud. Som et minimum udbydes: Tysk som andet fremmedsprog. Fremmede materialer i møbler metal, horn, ben, forgyldning, el. lign. I valgfaget indgår korrekt behandling af andre materialer, ilægning af fremmede materialer, herunder brug af korrekte lime. Til dette forløb kan med fordel inviteres ekstern lærer. Håndpolering og avanceret overflade, I valgfaget indgår polering med Schellak, samt den relevante teori vanceret N Overfladebehandling teori Håndlistekrumning teori Tildannelse af hovedstykke Overfladebehandling i praksis Håndlistekrumning udførsel Udførsel af hovedstykke Internationalisering: Det er skolens målsætning at alle elever skal tilbydes at deltagelse i mindst et internationalt samarbejdsprojekt i løbet af deres uddannelse Skolepraktik: Snedkerfaget har på Tæbyvej/Rebslagervej en kvote på 20 skolepraktik pladser som fordeles ligeligt mellem afdelingen. Ud over kvotepladserne kan en elev optages i skolepraktik i én af følgende to situationer: Eleven har uforskyldt mistet sin uddannelsesaftale. Eleven har afsluttet en kort uddannelsesaftale. Elever i skolepraktik skal opfylde EMM-kriterierne (Egnet, fagligt Mobil, geografisk Mobil, ktivt praktikpladssøgende). Hvis eleven uforskyldt har mistet sin uddannelsesaftale, forsøger skolens praktikpladskonsulent, i samarbejde med eleven, at skaffe eleven en ny uddannelsesaftale hurtigst muligt.

7 I skolepraktik arbejdes der med udgangspunkt i uddannelsens praktikmål. Det sker gennem arbejde med de opgaver, som skolen skaffer i samarbejde med det lokale uddannelsesudvalg. Vi sigter på at elever i skolepraktikken får en oplæring med mindst samme kvalitet, som i en praktik virksomhed. rbejdsopgaverne i skolepraktik aftales og planlægges af praktikinstruktøren og eleverne ved et ugentligt skurmøde, hvor den enkelte elevs arbejdsopgaver planlægges blandt andet under hensyntagen til indholdet i de delpraktikforløb, som eleven er i, for på denne måde at sikre, at eleven når de samlede praktikmål. I det daglige arbejde fungerer skolepraktikinstruktøren som svend der sidemandsoplærer lærlingen gennem det gode eksempel og tålmodig instruktion. Skolepraktikinstruktøren vurderer, om eleven passer sit arbejde, tilegner sig uddannelsens mål og søger praktikplads. Forud for en skoleperiode evaluerer praktikinstruktøren elevens arbejde og afgiver en praktikvejledning. Logbog udfyldes løbende gennem uddannelsen. Elevens resultater på skoleperioderne indgår i den løbende egnethedsvurdering. Endvidere indgår virksomheders evaluering efter delaftaleforløb i den løbende egnethedsvurdering. I den enkelte elevs ugeplan indarbejdes opfølgning på elevens praktikpladsopsøgende arbejde. Eleven skal primært søge praktikplads i sin fritid men kan frigøres til den del af aktiviteten, der nødvendigvis skal foregå i arbejdstiden, herunder særligt ansættelsessamtaler og virksomhedsbesøg. edømmelsesplan for skoleforløb: Det er en integreret del af lærernes daglige undervisning at give eleverne en vurdering af indsats og resultater. Evalueringerne sigter på at øge elevernes stræben efter at udnytte og udvikle egne evner og færdigheder på bedste vis. Har elever problemer med at nå de fastsatte mål, har lærerne en særlig pligt til at være omhyggelig med den løbende bedømmelse, med det sigte at øge elevens mulighed for at nå de fastsatte mål. I den forbindelse er det vigtigt at holde mester orienteret. Efter hvert skoleophold modtager eleverne en bedømmelse i form af karakterer efter 7 trin skalaen. Der gives en samlet karakter for opholdets gennemgående projekt. Denne karakter indeholder ofte flere fag. I nedenstående oversigt markeres disse fag med bogstavet () Desuden gives en karakter i fag relaterede fag som vi vurderer ligger udenfor projektet () og endeligt karakterer i grundfag (). ygningssnedker: 1. Hovedforløb.- Døre og vinduer Matematik rbejdsmiljø Industriel fremstilling af vinduer og døre. Montage af døre og vinduer 2. Hovedforløb - Køkkenhold Informationsteknologi: Produktudvikling produktion og service Stil form og farve Industriel plademøbel Elementmontage

8 3. Hovedforløb - yggeplads yggepladsindretning Gulve, lette skillevæge og lofter udbudt af skolen. 4 Hovedforløb Valgfrit speciale 5 Hovedforløb Trappe Trappe 6. hovedforløb Svendeprøve Produktudvikling, produktion og service Industriel og håndværksmæssig fremstilling af vinduer og døre Plademøbel Møelsnedker: 1.Hovedforløb.- Skrivebord Matematik rbejdsmiljø Håndværksmæssig/maskinel fremstilling af plademøbel Håndværksmæssig/maskinel fremstilling af møbel 2.Hovedforløb - Køkken Informationsteknologi: Produktudvikling produktion og service Stil form og farve Industriel plademøbel Elementmontage 3 Hovedforløb En på skrinet Håndværksmæssig/maskinel fremstilling af møbel udbudt af skolen. 4 Hovedforløb Valgfrit speciale 5 Hovedforløb Stol

9 Siddemøbel Håndværksmæssig/maskinel fremstilling af møbel 6. hovedforløb Svendeprøve Produktudvikling, produktion og service Håndværksmæssig/maskinel fremstilling af møbel Håndværksmæssig/maskinel fremstilling af plademøbel Orgelbygger: 1.Hovedforløb.- Skrivebord Matematik rbejdsmiljø Håndværksmæssig/maskinel fremstilling af plademøbel Håndværksmæssig/maskinel fremstilling af møbel 2.Hovedforløb - Køkken Informationsteknologi: Produktudvikling produktion og service Stil form og farve Industriel plademøbel Elementmontage 3 Hovedforløb En på Skrinet Håndværksmæssig/maskinel fremstilling af møbel udbudt af skolen. 4 Hovedforløb Valgfrit speciale 5 Hovedforløb Stol Produktudvikling produktion og service Siddemøbel 6. hovedforløb Orgel Orgel dokumantation og bearbejdning Orglets klanglige materiale Produktudvikling produktion og service

10 Eksamens regler: Der henvises til Københavns Tekniske Skoles generelle eksamensregler. Retningslinjer for afholdelse af svendeprøver som Projekt: Muligheden for at udfører svendeprøven som projekt gælder møbelsnedkere og bygningssnedkere. Projektformen betyder, at eleven selvstændigt finder en ide til et projekt og selvstændigt udarbejder et projektoplæg. Til eksamen udarbejder eleven en projektrapport og fremstiller et produkt. Til slut fremlægger eleven rapport og produkt til bedømmelse. Der gives en karakter i fagteori på grundlag af en samlet vurdering af projektrapporten og elevens fremlæggelse af rapporten. Desuden gives der en karakter for det praktisk udførte produkt. Ønsker en elev at udfører sin svendeprøve som projekt, indebærer det at eleven selv vælger hvilken praktisk opgave, der skal udføres. Dette valg kan, hvis eleven ønsker det, foretages i samråd med lærermester og skolens lærere. Den eller de praktiske opgaver, eleven vælger som svendeprøve, skal indeholde disciplinerne: 1. Valg af maskiner, værktøj og materialer. 2. eslåning. 3. Lim- og finerarbejde. 4. Overfladebehandling 5. Håndlavede snedkersamlinger. 6. Maskinelle samlinger. 7. Pasning. Fremstillingsopgaven skal være inden for de opgaver der kan indgå i område- og specialefagsundervisningen. Omfanget af den praktiske opgave skal være, så den kan fremstilles inden for 112 klokketimer. Elever der ønsker at udføre svendeprøven som projekt, skal aflevere et projektoplæg. Dette projektoplæg skal være i form af en målsat konstruktionstegning. De projektoplæg der indkommer fra eleverne skal godkendes af skolen i samråd med det faglige udvalg. Projektoplæggene skal være skolen i hænde senest mandag kl i henholdsvis uge 5 og i uge 25 for svendeprøver, der afsluttes i uge 13 og uge 35. Skolen vil behandle alle indkomne forslag til svendeprøveprojekter i samarbejde med det lokale uddannelsesudvalg. Udvalget vil mødes mandag i uge 5 og uge 25 for at behandle projektforslag. Eleverne vil modtage tilbagemelding på de indkomne forslag senest onsdag i den pågældende uge. Tilbagemeldingen kan være en godkendelse, et afslag eller der kan stilles krav om ændring af projektet. Krav om ændring kan skyldes at projektet kræver en mindre justering for at leve op til bekendtgørelsens krav, eller for at kunne udføres inden for skolens fysiske rammer. Eleverne har herefter mulighed for, at justere projekterne så de kan godkendes af skolen i samråd med det faglige udvalg. Eventuelle ændringer skal være skolen i hænde inden udgangen af henholdsvis uge 5 og uge 25. Hvis et projekt herefter ikke kan godkendes, må eleven gå til en traditionel svendeprøve. Hvordan forestiller vi os et projektoplæg: I projektoplægget beskriver eleven den opgave vedkommende har valgt som svendeprøve. Oplæget har til formål at give skolen og det faglige udvalg, mulighed for at vurdere om den praktiske opgave kan godkendes som svendeprøve. Projektoplægget består af en målsat konstruktionstegning, suppleret med tekst. Oplæget skal dokumentere, at de faglige discipliner en svendeprøve skal indeholde, indgår i den valgte opgave. Desuden ønsker vi en opgørelse over hvilke materialer der skal bruges til svendeprøven, og en oplysning om skolen eller eleven skal indkøbe materialer. Endeligt skal det oplyses hvilke særlige krav der kunne være til værktøj og maskiner.

11 Projektoplægget skal være præcist og entydigt, og det skal kun indeholde nødvendigt materiale. Hvordan forestiller vi os en projektrapport: Der er afsat 30 timer til udarbejdelse af en projektrapport. Det er dobbelt så lang tid som der afsættes til tegning ved en traditionel svendeprøve. Desuden har eleven allerede fremstillet en målsat konstruktionstegning som projektoplæg. Det betyder at vi forventer at en projektrapport er en præcis, detaljeret og fyldestgørende dokumentation der indeholder: Konstruktionstegninger. Skriftlig beskrivelse af produktet. Materialeliste. Visuel præsentation af produktet. Designmæssige overvejelser af form, materialevalg og produktionsmetode. Produktionsplan der beskriver hvordan produktet mest hensigtsmæssigt fremstilles. Planen har overvejelser om kvalitet, økonomi og tidsforbrug. Desuden overvejes alternative muligheder hvis adgang til maskiner og materialer ikke er optimal. Gennem projektrapporten dokumenterer eleven sin evne til at håndtere fagteoretiske spørgsmål, der har relevans for opgavens løsning. Tidsplan for projektsvendeprøver: 1. uge 5 dage med 8 lektioner = 30 klokketimer arbejdes der med projektrapport. 2-5 uge afvikles der 112 klokketimers arbejde med den praktiske opgave fordelt på 18 dage. Torsdag den sidste uge afholdes der mundtlige prøver hvor eleverne præsentere deres projektrapport og produkt. Varighed 30 min pr elev. Eksempel på skema for en svendeprøve med projekt: 1.uge Mandag Tirsdag omsdag torsdag fredag projekt projekt projekt projekt projekt projekt projekt projekt projekt projekt projekt projekt projekt projekt projekt projekt projekt projekt projekt projekt 2,3 og 4.uge Mandag Tirsdag omsdag torsdag fredag praktik praktik praktik praktik praktik praktik praktik praktik praktik praktik praktik 5.uge Mandag Tirsdag omsdag torsdag fredag praktik praktik praktik prøve fslutning praktik praktik praktik praktik

12 Samarbejdet med virksomhederne om afholdelse af prøver og udstedelse af bevis: Skolen følger det faglige udvalgs retningslinier, som kan læses i Uddannelsesordningen for uddannelsen til snedker afsnit 6. fsluttende prøve for trin 1 foregår på skolen. Svendeprøve for orgelbyggere foregår i virksomheden. Svendeprøve for bygningssnedkere og møbelsnedkere foregår på skolen. Prøvekaraktererne registreres af skolen og videregives samlet til formanden for det lokale uddannelsesudvalg og sekretæren for det faglige udvalg. Den afsluttende elevsamling, med uddeling af svendebreve, tilrettelægges af det lokale uddannelsesudvalg. Skolen står til rådighed med praktisk hjælp. Overgangsordning: I forhold til tidspunkt for svendeprøve følges retningslinjer udsendt fra det faglige udvalg. Denne uddannelsesplan gælder for alle hovedforløbselever fra 1 januar 2011.