Leverbylder hos slagtekalve

Transkript

1 Leverbylder hos slagtekalve Rapport nr. 96 Forfattere Anne Mette Kjeldsen, Dorte Bossen og Irene Fisker. Bidrag fra Martin Steffensen, Steffen Juul Høgild, Poul Vestergaard og Flemming Skjøth. Mogens Vestergaard, Henning Refsgaard Andersen og Kirstine Flintholm Jørgensen, Danmarks JordbrugsForskning. Korrektur Opsætning Lotte Kjær Nilsson. Chr. E. Christensen. Dansk Kvæg Februar

2 2

3 Forord Udvikling af leverbylder hos slagtekalve forvolder landmændene økonomiske tab, og samtidig udgør det et velfærdsmæssigt problem. Den primære årsag til udvikling af leverbylder er foderrationer med store mængder korn og for lidt strukturfoder. De fleste slagtekalve fodres med korn eller kornholdigt kraftfoder efter ædelyst for at opnå en høj tilvækst og en god klassificering, men der er stor forskel på forekomsten af leverbylder mellem besætninger. Det må betyde, at en række praktiske forhold har indflydelse på, i hvor høj grad kalvene udvikler leverbylder. Denne rapport indeholder resultaterne af en spørgeskemaundersøgelse blandt producenter af slagtekalve. Formålet med undersøgelsen har været at indkredse de praktiske forhold, der har betydning for udvikling af leverbylder. De praktiske erfaringer vil herefter kunne udnyttes i driftsledelsen på den enkelte bedrift og i rådgivningen. Spørgeskemaundersøgelsen er en del af det overordnede projekt Problemfri kornfodring, som gennemføres i perioden Projektet er planlagt i et samarbejde mellem Danmarks JordbrugsForskning, Kvægbrugets Forsøgscenter og Dansk Kvæg. Dansk Kvæg takker de 163 landmænd, der tog sig tid til at udfylde og returnere spørgeskemaet. De skabte dermed en væsentlig del af datagrundlaget for analyserne i denne rapport. Henrik Nygaard Rådgivningschef Februar

4 Indhold Forord... 3 Sammendrag... 5 Summary Indledning Fodring i relation til leverbylder Beskrivelse af spørgeskemaundersøgelse Produktionstype og -omfang Sygdomsforekomst og -forebyggelse Fodring af slagtekalve Leverbylder Tilvækst Forekomsten af lungelidelser Produktion af lette kalve Samlet diskussion og konklusion Litteraturliste Appendiks A - Spørgeskema Appendiks B - Kalvemateriale Appendiks C - Statistisk analyse af data Appendiks D - Forebyggelse af leverbylder og andre sygdomme

5 Sammendrag Slagterierne begyndte at registrere fund af leverbylder i februar For at øge kendskabet til de praktiske forhold, der påvirker udviklingen af leverbylder, iværksatte Landskontoret for Kvæg i foråret 2001 en spørgeskemaundersøgelse. Spørgeskemaet blev sendt ud til 352 producenter af slagtekalve, hvoraf 46% returnerede skemaet. De landmænd, der svarede, producerede 37 kalve mere pr. år og havde en besætning, hvor nettotilvæksten var 13 gram højere pr. dag end de landmænd, der ikke svarede. I alt indgik der kalve fordelt på 161 besætninger i undersøgelsen. Det er dermed den største nyere undersøgelse af produktionsforholdene for slagtekalve i Danmark. Landmændene blev spurgt om forhold vedrørende fodring, opstaldning og sygdomsforekomst. Det fremgår blandt andet af svarene, at for kalve på 6 måneder var 58% opstaldet på dybstrøelse, at boksarealet var 2,9 m 2 pr. kalv, at der i 27% af besætningerne gik mere end 15 kalve pr. boks, at kalvene hyppigst blev fodret med indkøbt færdigfoder (47%), at byghalm var den mest almindelige stråfodertype (60-80%), og at kalvene i gennemsnit fik 2 kg stråfoder eksklusiv strøelse. 33 producenter foretog en forebyggende indsats mod leverbylder. De fleste forebyggede leverbylder ved at tildele rigeligt med stråfoder eller ved at bruge kraftfoder med mange fordøjelige cellevægge. Der blev fundet leverbylder hos 11,3% af de slagtekalve. Den gennemsnitlige forekomst af leverbylder i de 161 besætninger var på 9%. Tallene var lavest på besætningsniveau, fordi de store besætninger i gennemsnit havde en højere frekvens af leverbylder end de små. I de store besætninger blev der ofte indkøbt kalve. I besætninger, der indkøbte, var forekomsten af leverbylder signifikant højere (8,7%) end i besætninger, der ikke indkøbte (4,8%). Forekomsten af leverbylder var også signifikant påvirket af forekomsten af luftvejsinfektioner/influenza fra 5 måneder til slagtning, samt af forekomsten af andre slagtebemærkninger. I besætninger, der ofte havde problemer med luftvejsinfektioner, havde 7,9% af kalvene leverbylder, mens der kun var 4% i besætninger, der aldrig havde problemer med luftvejsinfektioner. Frekvensen af leverbylder var 5,7% i besætninger med 0-4% andre slagtebemærkninger, mens den var 8,9% i besætninger med over 9% andre slagtebemærkninger. Der var en tendens til, at i besætninger, hvor kalvene altid/ofte åd kraftfoderet op, var der en lavere frekvens af leverbylder end i besætninger, hvor kalvene aldrig åd kraftfoderet op (P=0,06). Kalve med leverbylder havde lavere nettotilvækst (9 gram pr. dag) end kalve uden leverbylder. På besætningsniveau var der ingen sammenhæng mellem frekvensen af leverbylder og den gennemsnitlige nettotilvækst. Hos kalve med bemærkninger for lungebetændelse, lungehindebetændelse eller andre slagtebemærkninger var nettotilvæksten sænket med henholdsvis 21, 12 og 18 gram pr. dag i forhold til kalve uden disse bemærkninger. Indkøbte kalve have en nettotilvækst, som var 7 gram lavere end ikke indkøbte kalve. Der var en tendens til (P=0,05), at i besætninger, hvor kalvene havde under 2 m 2 til rådighed, var nettotilvæksten lavere end i besætninger, hvor kalvene havde mere plads til rådighed. Forskellen var på ca. 20 gram pr. dag. Der var også en tendens til (P=0,08), at nedtrapning af mælk over 0-1 dag gav lavere nettotilvækst end nedtrapning af mælk over længere perioder. Forskellene var her på gram pr. dag. Luftvejsinfektioner var det største synlige sygdomsproblem i besætningerne. Generelt var der færre problemer hos de store kalve end hos de små. Der var en tydelig sammenhæng mellem forekomsten af luftvejsinfektioner i besætningen og antallet af slagtebemærkninger for lungelidelser. I gennemsnit havde 8% af kalvene slagtebemærkninger for lungelidelser. Forekomsten af bemærkninger for lungelidelser var signifikant højere i besætninger, der indkøbte, end i besætninger, der ikke indkøbte (9,6% mod 5

6 5,6%). I besætninger, der sammensatte dyr fra forskellige flokke var frekvensen 6,0% mod 3,9% i besætninger, der ikke sammensatte dyr fra forskellige flokke. Lungelidelser forekom ikke så ofte i besætninger med 6-10 kalve pr. boks som i besætninger med enten færre og flere kalve pr. boks. Der var en forskel i omfanget af slagteriernes registrering af lungelidelser. 43% af besætningerne producerede lette kalve enten som eneste produktion eller i kombination med ungtyre, mens de resterende 57% udelukkende producerede ungtyre. Producenterne af lette kalve havde flere dyr (294 mod 101) og indkøbte mere (65% mod 25%) end producenterne af ungtyre. Nettotilvæksten var i gennemsnit højere i besætninger, der producerede lette kalve (600 mod 582 gram pr. dag). Der var i gennemsnit en større forekomst af leverbylder i besætninger med lette kalve end i besætninger, der udelukkende producerede ungtyre (10,7% mod 7,7%). Kun 19% af besætningerne med lette kalve havde under 5% leverbylder. I denne undersøgelse har vi sat fokus på de praktiske forhold, som kan påvirke forekomsten af leverbylder i danske besætninger. Tidligere undersøgelser har vist, at fodringen er afgørende, for, om kalvene udvikler leverbylder. Denne undersøgelse peger på, at det også er meget vigtigt at bekæmpe andre sygdomme og at være særlig omhyggelig ved indkøb, når man skal forebygge leverbylder. 6

7 Summary In February 2000 the abattoirs of Denmark started to register instances of abscesses in the liver of cattle. In the spring of 2001 the National Department of Cattle Husbandry launched a questionnaire survey, in order to increase the knowledge of the conditions that affect the development of abscesses in the liver. The questionnaire was sent to 352 producers of veal calves, of whom 46% replied. It became evident that the farmers, generally, produced more veal calves, and calves on these farms had a higher net growth than calves produced on farms where the farmers did not return the questionnaire. In average the farmers produced 37 veal calves more per year and the calves had a 13 gram higher daily net growth. A total number of 25,000 veal calves, distributed on 161 herds, were included in the survey. Farmers were asked about conditions related to feeding, housing and incidence of disease. It emerges from the answers that for the 6-monthold veal calves, 58% were housed on deep litter, the box area was 2.9 m 2 /calf, 27% of the herds kept more than 15 calves per box, most calves were fed on purchased feed (47%), the most frequent type of straw-feed was barley straw (60-80%), and that calves in average were fed on 2 kg straw daily excluding litter. 33 producers prevented abscesses in the liver by giving the calves ample supplies of straw or by feeding the calves on concentrates with many digestible cell walls. Abscesses in the liver were found in 11.3% of the 25,000 veal calves, and the average incidence was 9% in the 161 herds. The percentages were lowest at herd level because the large herds had a higher frequency of abscesses in the liver than the small ones. Large herds more frequently purchased calves than small herds. The incidence of abscesses in the liver was significantly higher in herds that purchased veal calves (8.7%) than in herds that did not purchase (4.8%) any calves at all. The incidence of abscesses in the liver was significantly affected by the occurrence of respiratory diseases from the age of 5 month to slaughtering, and the incidence of other remarks of disease from the abattoir. 7.9% of veal calves from herds with frequent problems with respiratory diseases had abscesses in the liver, whereas only 4% of veal calves from herds without problems with respiratory diseases had abscesses in the liver. The incidence of abscesses in the liver was 5.7% in herds with 0 to 4 other remarks of disease, whereas it was 8.9% in herds with more than 9% other remarks of disease. In herds where the veal calves always or often ate all the concentrate, there was a tendency towards a lower incidence of abscesses in the liver compared to herds where the veal calves did never eat all concentrate (P=0.06) which was given to them. Veal calves with abscesses in the liver had a lower net growth (9 gram each day) than veal calves without abscesses in the liver. At herd level, there was no connection between the frequency of abscesses in the liver and the net growth. Among veal calves with remarks of pneumonia, pleuritis or other remarks of disease, the net growth was reduced with 21, 12 and 18 gram daily respectively, compared to veal calves without these remarks. Purchased veal calves had a 7 gram lower net growth than nonpurchased veal calves. There was a tendency towards (P=0.05) a 20 gram lower net growth in herds where the veal calves had less than 2 m 2 compared to herds where veal calves were given more space. There was also a tendency that (P=0.08) weaning over 0 to 1 day reduced the net growth by gram compared to weaning over a longer period. Respiratory diseases were the most noticeable health problem in the herds. In general larger veal calves had less problems than small calves. Moreover, a clear connection was registered between the incidence of respiratory diseases in the herd and the number of remarks of respiratory disease from the abattoir. In average 8 % of the veal calves had remarks of respiratory disease. 7

8 The occurrence of remarks of respiratory diseases was significantly higher (P=0.006) in herds that purchased, than in herds that did not purchase calves (9.6% to 5.6%). In herds that mixed animals from different stocks, the frequency of respiratory diseases was 6.0% compared to 3.9% in herds that did not mix animals from different stocks. The occurrence of respiratory diseases was lower in herds with 6 to 10 veal calves per box than in herds with more or less than 6 to 10 calves per box. The number of registered respiratory diseases differs from abattoir to abattoir. 43% farmers produced light veal calves (< 200 kg slaugterweight), while the rest (57%) produced young bulls exclusively. The producers of light veal calves had more animals (294 to 101) and purchased more calves (65% to 25%) than the producers of young bulls. The average incidence of abscesses in the liver was higher (10.7% to 7.7%) in the herds with light veal calves compared to the herds that consisted of young bulls exclusively. Only 19% of the herds with light veal calves had an incidence of abscesses in the liver, which was less than 5%. The focus of this survey has been on the conditions that affect the incidence of abscesses in the liver in Danish herds. Previous surveys have shown that the feeding has a significant influence on the development of abscesses in the liver. However, this survey shows that it is important to control other diseases and to be careful when the veal calves are purchased in order to reduce the incidence of abscesses in the liver. 8