Dødelighed hos kalve af malkerace

Transkript

1 Dødelighed hos kalve af malkerace Rapport nr. 102 Tekst Lars Arne Hjort Nielsen Anders Glasius Anders Fogh Flemming Skjøth Redaktion Korrektur Opsætning Flemming Skjøth Mette Bjerring Inger Camilla Fabricius Dansk Kvæg Maj

2 2

3 Forord Formålet med denne rapport er at beskrive og analysere kalvedødeligheden omkring kælvning og i løbet af kalvens første halve leveår i danske malkekvægbesætninger. Denne rapport er en del af den landsdækkende kampagne Stærke kalve. Kampagnen blev iværksat af Landsudvalget for Kvæg og gennemført i vinteren 2001/2002. Kampagnens formål var at sætte fokus på hvilke forhold i de danske malkekvægbesætninger, der påvirker kalvesundheden. Dødelighed blandt kalve kan naturligt opdeles i to perioder, der hver på sin vis er kritiske for kalvens overlevelse. Det drejer sig om tiden omkring kælvning henholdsvis de efterfølgende seks måneder. I denne rapport er foretaget en tilsvarende opdeling i de samme to perioder, da det ikke er de samme faktorer, der påvirker kalvedødeligheden. Derfor skelnes der igennem hele rapporten mellem disse to perioder. Rapporten indledes i kapitel 1 med en definition af kalvedødelighed og en diskussion af problemet og dets omfang i Danmark og udlandet. Kapitel 2 indeholder en beskrivelse af materialer og metoder. Her redegøres for hvilke data, der ligger bag opgørelserne i rapporten. Desuden indeholder Kapitel 2 en beskrivelse af de statistiske modeller, der benyttes til at vurdere faktorer hos kalven og besætningen, der kan have indflydelse på kalvenes overlevelse. Kalvedødeligheden ved fødsel er beskrevet og analyseret i Kapitel 3. Kalvedødeligheden fra 2. levedøgn indtil 180. levedøgn er beskrevet i Kapitel 4. Rapporten afsluttes i Kapitel 5 med en samlet konklusion. Analysearbejdet vedrørende kalvedødelighed ved kælvning er foretaget i tæt samarbejde med Just Jensen og Per Madsen, Danmarks JordbrugsForskning. Gert Pedersen Aamand og Irene Fisker skal have tak for deres kommentarer til rapporten. Henrik Nygaard Rådgivningschef, Dansk Kvæg April

4 Indhold Forord... 3 Sammendrag... 5 Summary Indledning Materiale og metoder Datagrundlag for analyser af dødelighed ved kælvning Datagrundlag for analyser af dødelighed efter 1. levedøgn Beskrivelse af forklarende variable i analyserne Beregningsmodel Kalvedødelighed ved kælvning Beskrivelse af sammenhænge mellem kalvedødelighed og faktorer på enkeltdyrniveau Analyse af sammenhænge mellem kalvedødelighed og faktorer på besætningsniveau Kalvedødelighed dage efter fødsel Resultater og diskussion, alle kalve af malkerace Resultater og diskussion, kalve i malkekvægbesætninger Konklusion Referencer Tidligere udgivelser i rapportserien

5 Sammendrag I denne rapport beskrives kalvedødeligheden i danske malkekvægsbesætninger. Der præsenteres en række analyser og opgørelser for dødeligheden ved kælvning og for dødeligheden for perioden efter første levedøgn og frem til seks måneders alderen. Kalvedødeligheden ved kælvning varierer fra 6,4% til 8,8% malkeracerne imellem. Den er højest for SDM og DRK og lavest for RDM og Jersey. Kalvedødeligheden efter fødsel varierer fra 6,3 til 12,6% mellem racerne, hvor Jersey har klart den højeste dødelighed, mens den er på et væsentligt lavere niveau for RDM, SDM og DRK. Kalvedødelighed ved kælvning Kalvedødeligheden ved kælvning for 1. kalvskøer varierer fra 6,1%til 9,9% racerne imellem. Dødeligheden er højest for SDM og lavest for RDM. Kalvedødeligheden ved 2. og senere kælvning er stort set ens mellem racerne. Forskellene i kalvedødelighed på tværs af kælvningsnumre skyldes dermed forskelle i procent døde kalve født af 1. kalvskøer. Udviklingen i procent dødfødte kalve ved 1. kælvning er meget forskellig mellem racer set over de sidste 15 år. Hos SDM er dødeligheden steget fra 7% til 10%, mens den hos RDM er faldet fra 9% til 6%. Hos Jersey er dødeligheden uændret i den samme periode. I undersøgelsen er også fundet, at kalvedødeligheden er større i besætninger med løsdrift, især dybstrøelse og lavest i besætninger med bindestalde. Det er også fundet, at økologiske besætninger har en højere kalvedødelighed end konventionelle besætninger. For SDM og Jersey er fundet, at en stigende besætningsstørrelse medfører en stigende kalvedødelighed. Kalvedødelighed efter fødsel til 180 dage Efter kælvning er kalvedødeligheden højest for Jersey, mens den er lavest for SDM. Kalvedødeligheden er aftagende, jo ældre kalvene bliver. Risikoen for, at en kalv dør i de første 14 dage efter kælvning, er næsten lige så stor som risikoen i resten af den undersøgte periode. Dødeligheden er større for tyrekalve end for kviekalve i hele perioden fra kælvning til seks måneders alderen. Dødeligheden er 7,7% for tyrekalvene og 6,3% for kviekalvene. Hvis kalvene flyttes fra fødselsbesætningen i de første to måneder efter kælvning, er dødeligheden højere, end hvis kalvene ikke flyttes. Der er en overdødelighed på 2,5%, hvis kalvene flyttes. Det forventes, at en bedre management medfører en generelt lavere kalvedødelighed. Analysen viser, at små besætninger med et højt ydelsesniveau har en lavere kalvedødelighed formodentligt pga. et højere pasningsniveau. Besætninger, der udvider, har en stigende kalvedødelighed, hvilket kunne skyldes, at pasningsniveauet falder i kalvestalden. 5

6 Summary In this report the mortality of calves in Danish dairy herds is described. It is done by means of both simple averages and statistical analysis. Mortality is divided into mortality at calving and mortality in the period proceeding birth to the age of 6 month. The mortality at birth of the Danish dairy breeds varies from 6.4% to 8.8%. Danish Holstein (SDM) and Red and White Danish Dairy Breed (DRK) have the highest mortality rate and Red Danish Dairy Breed (RDM) and Danish Jerseys have the lowest. Calf mortality after calving varies from 6.3% to 12.6% between the breeds. Jerseys has by far the highest mortality, while the mortality of RDM, SDM, and DRK is at a considerable lower level in the period proceeding birth. Mortality at calving The mortality of calves born by heifers of the four Danish dairy breeds is between 6.1% and 9.9%. Calf mortality at first parturition is highest for SDM and lowest for RDM. The mortality of calves born by cows in second or later parities is at the same level for all breeds. The difference in mortality between breeds and across parities is due to the difference in mortality of calves born by heifers. During the last 15 years the trend in mortality of calves born by heifers has been very different for the breeds considered. The calf mortality of SDM has increased from 7% to 10%, whereas the calf mortality of RDM dropped from 9% to 6% in the same period. Jersey calves have had a fairly stable calf mortality around 8% during the period. The statistical analysis show that the calf mortality in herds with loose housing systems and especially deep-litter is larger than in herds with tie-stall. Herds managed under the rules for organic farming has a higher mortality compared to conventional herds. It has also been found that the mortality of SDM and Jersey calves increases with increasing herd size. Mortality from birth to 180 days In the period after calving the mortality is highest for Jersey calves and lowest for SDM calves. During the first 14 days after birth the mortality is almost as high as the mortality of the rest of the period up to 180 days, hence, the older the calves, the lower the mortality. The mortality of bull calves is higher than the one of heifer calves. The mortality of bull calves and heifer calves is 7.7% and 6.3% respectively. If the calf is moved from the herd where it was born to another herd during the first 2 month after birth, the risk of dying increases by 2.5%. It is assumed that a higher level of management is generally associated with a lower calf mortality. The analysis shows that small, high yielding herds have a lower mortality probably due to a higher management level. If a herd is expanded the tendency is that calf mortality increases, which might be caused by a decrease in management level. 6