Muligheder i fodring med koncentrerede majsensilageprodukter
|
|
|
- Christian Anders Vestergaard
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Muligheder i fodring med koncentrerede majsensilageprodukter Kirstine F. Jørgensen, VFL, Kvæg Mogens Vestergaard, DJF, AU Allan Mikkelsen & Mette Eriksen, KFC
2 Produktionsforsøg på KFC Fodring med kolbemajsensilage Formål: at undersøge hvad den optimale andel af kolbemajs-ensilage i fuldfoder til slagtekalve er? Projektet er finansieret af Kvægafgiftsfonden marts 2011
3
4 Forsøgsdyr og fodring i mælkeperioden 66 DF tyrekalve Fordelt på 2 blokke med 33 kalve i hver Blok 1 indsat forår 2009 og blok 2 efterår 2009 Kalve ankommer ved 2-5 ugers alderen Fodres ens i mælkefodringsperioden 6,4 kg mælk/dag til 56. dages alderen Har i mælkefodringsperioden fået tilbudt: Kalveblanding og enghø Kolbemajsensilage fra 3 uger efter ankomst på KFC marts 2011
5 Forsøgsdesign 3 forsøgsbehandlinger 2 x 3 bokse hver med 11 kalve Forsøgsrationerne består af fuldfoder med hhv. 20, 40 og 60 % kolbemajsensilage (af FE) Gradvis overgang til fuldfoder ved ca.120 kg På forsøgsrationer ved ca. 150 kg og en alder på gns 119 dage for blok 1 og 130 dage for blok 2
6 Kolbemajsensilage- Foderværdi KFCs Kolbemajsensilage Landsgennemsnit Tørstof % 51,4 50,9 Kg TS/FE 0,94 0,93 Ford. råprotein, g/fe AAT, g/fe PBV, g/fe Stivelse, g/fe Fylde ungdyr, pr. FE 0,99 0,98 Tyggetid, min/fe 17 17
7 Fuldfoderrationer blandeforhold Indhold <220 kg Kolbemajsensilage >220 kg Kolbemajsensilage kg 20 % 40 % 60 % 20 % 40 % 60 % Kolbemajsensilage 1,9 3,7 5,4 3,0 6,0 8,9 Byg 2,1 1,2 0,2 4,6 2,7 1,1 Rapskrå/sojaskrå 1,4 1,4 1,5 1,5 1,6 1,7 Roepiller 0,6 0,4 0,3 0,6 0,4 0,3 Halm 0,2 0,1-0,2 - - Vitamin + mineral Vand 1,5 0,7-2,4 1, marts 2011
8 Fuldfoderrationer blandeforhold Indhold <220 kg Kolbemajsensilage >220 kg Kolbemajsensilage kg 20 % 40 % 60 % 20 % 40 % 60 % Kolbemajsensilage 1,9 3,7 5,4 3,0 6,0 8,9 Byg 2,1 1,2 0,2 4,6 2,7 1,1 Rapskrå/sojaskrå 1,4 1,4 1,5 1,5 1,6 1,7 Roepiller 0,6 0,4 0,3 0,6 0,4 0,3 Halm 0,2 0,1-0,2 - - Vitamin + mineral Vand 1,5 0,7-2,4 1, marts 2011
9 Rationernes næringsstofindhold Indhold <220 kg Kolbemajsensilage >220 kg Kolbemajsensilage 20 % 40 % 60 % 20 % 40 % 60 % TS % 61,0 60,7 57, 7 60,8 60,2 59,9 FE pr. kg TS 0,93 0,95 0,93 0,95 0,95 0,94 Råprotein, g/kg TS NDF, g/kg TS Stivelse, g/kg TS Stivelse, g/kg TS (første analyse) (356) (379) (371) (434) (442) (431) Fylde i alt 1,50 1,41 1,37 2,28 2,20 2,16 Tyggetid, min/kg ts marts 2011
10 Rationernes næringsstofindhold Indhold <220 kg Kolbemajsensilage >220 kg Kolbemajsensilage 20 % 40 % 60 % 20 % 40 % 60 % TS % 61,0 60,7 57, 7 60,8 60,2 59,9 FE pr. kg TS 0,93 0,95 0,93 0,95 0,95 0,94 Råprotein, g/kg TS NDF, g/kg TS Stivelse, g/kg TS Stivelse, g/kg TS (første analyse) (356) (379) (371) (434) (442) (431) Fylde i alt 1,50 1,41 1,37 2,28 2,20 2,16 Tyggetid, min/kg ts
11 Rationernes næringsstofindhold Indhold <220 kg Kolbemajsensilage >220 kg Kolbemajsensilage 20 % 40 % 60 % 20 % 40 % 60 % TS % 61,0 60,7 57, 7 60,8 60,2 59,9 FE pr. kg TS 0,93 0,95 0,93 0,95 0,95 0,94 Råprotein, g/kg TS NDF, g/kg TS Stivelse, g/kg TS Stivelse, g/kg TS (første analyse) (356) (379) (371) (434) (442) (431) Fylde i alt 1,50 1,41 1,37 2,28 2,20 2,16 Tyggetid, min/kg ts marts 2011
12 Registreringer i forsøget Individuel foderoptagelse (2 Insentec automater pr boks) Tilvækst (vejninger hver dag) Gødningsprøver til bestemmelse af tørstof og stivelse Sundhed (sygdom og behandlinger) Slagtedata og slagtefund
13 Resultater - foderoptagelse og rationspris Kolbemajsandel (% af FE) Effekt af foderration Kg TS pr dag 5,63 5,76 5,67 Ingen forskel Fe pr dag 5,32 5,49 5,31 Ingen forskel Gram stivelse pr dag b Sign. forskel Gram NDF pr dag b Sign. forskel
14 Resultater - rationspris Kolbemajsandel (% af FE) Kg foder pr dag 9,26 9,55 9,57 Rationspris, kr. pr kg foder 0,91 0,86 0,80 Pris ration, kr. pr dag 8,43 8,26 7, marts 2011
15 Resultater - Gødningsprøver Kolbemajsandel (% af Fe) Effekt af foderration Stivelse i ration, % 39,2 37,7 35,9 Ingen TS i gødning, % 16,4 16,0 16,0 forskel Stivelse i gødning, % 3,7 3,6 1,3 b Sign. forskel Tilsyneladende fordøjelighed, % God stivelsesfordøjelighed på alle 3 rationer
16 Resultater - Slagtning Blok 1: 33 kalve er slagtet Blok 2: 31 kalve er slagtet 1 kalv aflives i mælkefodringsperioden 1 kalv aflives i forsøgsperioden formentlig pga. fremmedlegeme 64 kalve slagtet (DC Aalborg) 50 godkendt som Dansk Kalv (78 %) 4 kalve opnåede ikke slagtevægt > 185 kg 3 kalve havde leverbylder (<5%) 2 kalve havde anm. for lungehindebetændelse
17 Tilvækst og foderudnyttelse i forsøgsperioden Kolbemajsandel (% af FE) Effekt af foderration Alder, dage Startvægt, kg** Slutvægt, kg ** Slagtet vægt, kg Ingen forskel DTV, g/dag Ingen forskel FE pr kg tilvækst 3,5 3,8 b 3,9 b Sign. forskel
18 Beregnet tilvækst fra 3 uger til slagtning: gram pr. dag
19 Slagteresultater Kolbemajsandel (% af FE) Effekt af foderration Form 3,72 3,72 3,69 Ingen forskel Fedme 2,28 2,24 2,23 Ingen forskel Farve 2,95 2,81 2,95 Ingen forskel Ej DK godkendt form <3, Slagtevægt<185 kg 1 2 2
20 Resultater - Økonomi Kolbemajsandel (% af FE) Effekt af foderration Kg pris, kr 22,43 22,24 21,28 - Afregningspris, kr Forskel afregn. -4 % Foderpris, kr pr kg tilvækst *excl. min+vit 5,38 5,38 5,07 Forskel foder -6 % marts 2011
21 Sygdomsbehandlinger i forsøgsperiode og slagtefund Kolbemajsandel (% af FE) Behandling, lungebetændelse Behandling, klovbrandbyld Anmærkninger, leverbylder Anmærkninger, lungebetændelse Effekt af foderration Ingen forskel Ingen forskel
22 Konklusion KFC forsøget God tilvækst, trivsel, sundhed og slagtekvalitet på alle 3 niveauer af kolbemajsensilage Lav leverbyldefrekvens Lidt lavere tilvækst og nogle lave EUROP form på 60% kolbemajs Lavere afregningspris men også lavere foderpris med 60% kolbemajs marts 2011
23 Erfaringer fra praksis Færre leverbylder med majshelsæd og kolbemajs Flere eksempler på fald fra ca. 20 % til 4-8 % leverbylder efter ½ års fodring med majsprodukterne Tendensen er, at besætninger, der fodrer med majshelsæd og kolbemajs har under 10 % leverbylder Kan opnå samme tilvækst som med kraftfoder marts 2011 (Per Spleth, pers. medd., Feb 2011)
24 Anbefalinger Fuldfoder med fx rapskage, korn og mineraler + evt. ½ Fe græsensilage Majshelsæd: % af ts i rationen Kolbemajs andel: Når kvaliteten er fornuftig (ca.0,95 kg ts/fe) og ts-procent på min % Andel: Mælkefodring: Tilbydes ved siden af kraftfoder Kalve fra fravænning til 200 kg: Max. 40 % af ts Kalve> 200 kg: ca. 50 % af ts Majshøst i 2010: Lavt tørstofindhold (35-45%) og kvalitet (ca. 1,00 kg ts/fe) Kolbemajsandel: % af ts i rationen marts 2011 (Per Spleth, pers. medd., Feb 2011)
25 Tak til: Folkene på KFC Allan Mikkelsen, Jørgen Fogh Jensen, Mette Eriksen & Helle Hougaard Nielsen for praktisk udførelse, indsats og engagement igennem hele forsøget.
26
Pelleteret kraftfoder til slagtekalve kraftfoderets sammensætning og kraftfoderets struktur. Betydning for vækst, slagtekvalitet og vomsundhed
Pelleteret kraftfoder til slagtekalve kraftfoderets sammensætning og kraftfoderets struktur. Betydning for vækst, slagtekvalitet og vomsundhed Mogens Vestergaard 1, Terese C. Jarltoft 1, Mette Eriksen
FODRING AF SLAGTEKALVE I OVERGANGSPERIODEN (10 TIL 18 UGER) KRAFTFODERPILLER, TMR ELLER BEGGE DELE?
FODRING AF SLAGTEKALVE I OVERGANGSPERIODEN ( TIL 8 UGER) KRAFTFODERPILLER, TMR ELLER BEGGE DELE? ANNEDORTE JENSEN, NATASHA DRAKE OG MOGENS VESTERGAARD EFTERÅRSMØDER DLBR SLAGTEKALVE 7 HVORFOR INTERESSERE
Slagtekalve. Flere forsøg en totalbetragtning Vores undersøgelser omfatter tre forsøg.
Slagtekalve Kraftfoder til slagtekalve af Mogens Vestergaard 1, Terese C. Jarltoft 1, Mette Eriksen 2, Jakob Kvistgaard 3, Per Spleth 4 og Niels Bastian Kristensen 1 1 Institut for Husdyrbiologi og -sundhed,
Grovfoder til slagtekalve (majsensilage og grønh resultater og perspektiver
Grovfoder til slagtekalve (majsensilage og grønh nhø) resultater og perspektiver Mogens Vestergaard Institut for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring, DJF, Aarhus Universitet Irene Fisker, Dansk Kvæg Christian
Proteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard, Aarhus Universitet, Foulum
Proteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard, Aarhus Universitet, Foulum Indledning Ved AU-Foulum har vi gennemført et forsøg med to niveauer af protein i foderet til kvier i
Fravænnings- og fodringsstrategier for kødkvægskalve
Fravænnings- og fodringsstrategier for kødkvægskalve Mogens Vestergaard Institut for Husdyrbiologi og -sundhed, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Aarhus Universitet, Foulum Anne Mette Graumann og Finn
SEGES P/S seges.dk FORBEDRET ØKONOMI MED KRYDSNINGSKALVE? INTRODUKTION
Teamleder Per Spleth; SEGES Specialkonsulent Morten Kargo,SEGES og AU Seniorforsker, Mogens Vestergaard, AU Møde GEFION KVÆG 9.9.215 FORBEDRET ØKONOMI MED KRYDSNINGSKALVE? INTRODUKTION Øget brug af kønssorteret
Optimal kombination af græs og forskellige majsprodukter
Optimal kombination af græs og forskellige majsprodukter Dansk Kvægs Kongres 2007 Tirsdag den 27. februar i Herning Kongrescenter V/ specialkonsulent Rudolf Thøgersen Dansk Kvæg, Afdeling for Specialviden
Variation i foderoptagelse og ædemønster Har det betydning for vomacidose, vægtforskelle og optimal belægningsgrad
Fokus på vækst Variation i foderoptagelse og ædemønster Har det betydning for vomacidose, vægtforskelle og optimal belægningsgrad Mogens Vestergaard & Martin Bjerring Aarhus Universitet/SEGES Undersøgelse
BEDRE ØKONOMI MED KRYDSNINGSKALVE
Indlæg på KvægKongres 2015 Specialkonsulent Morten Kargo,SEGES og AU Teamleder Per Spleth; SEGES Seniorforsker, Mogens Vestergaard, AU BEDRE ØKONOMI MED KRYDSNINGSKALVE INTRODUKTION Øget brug af kønssorteret
Den bedste kombination af kløvergræsog majsensilage
Den bedste kombination af kløvergræsog majsensilage Ole Aaes, Dansk Kvæg 82 Den bedste kombination af kløvergræs og majsensilage V/ Landskonsulent Ole Aaes, Dansk Kvæg Afdeling for Ernæring og Sundhed
Hø til slagtekalve forbedrer vommiljøet
KvægInfo nr.: 1801 Dato: 19-11-2007 Forfatter: Kirstine F. Jørgensen Af Kirstine F. Jørgensen, Landscentret Økologi e-mail: [email protected] Hø til slagtekalve forbedrer vommiljøet Slagtekalve, der
Ammekalve fravænnet ved 3 måneder klarer sig fint
Ammekalve fravænnet ved 3 måneder klarer sig fint af Finn Strudsholm 5 10 15 20 25 30 35 40 45 Et nyt forsøg på Kvægbrugets Forsøgscenter viser, at kalve som er fravænnet ved 3 måneder klarer sig mindst
Tre år med Studielandbrug med ammekvæg det har vi lært om produktion
Tre år med Studielandbrug med ammekvæg det har vi lært om produktion Tema 4 Kødkvæget overlever Konsulent Hanne Bang Bligaard Dansk Kvæg Ammekøer og græsarealet er tæt knyttet Udnyttelse af græsarealer
Handlingsplan til en slagtekalveeller ungtyreproducent
Handlingsplan til en slagtekalveeller ungtyreproducent Tema 2 Kødproduktion på bedrifter med slagtekalve/ungtyre og ammekvæg Konsulent Kirstine Flintholm Jørgensen S:\SUNDFODE\s kongres 23\Tema 2\Kirstine
Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af:
Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo. 2010 Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af: Kvægafgiftsfonden Mælkeafgiftsfonden
Lokaliser indsatsområder via punktvejninger og øg tilvæksten
Lokaliser indsatsområder via punktvejninger og øg tilvæksten Punktvejninger får i sig selv selvfølgelig ikke tilvæksten til at stige. Det punktvejningerne kan, er at finde frem til relevante indsatsområder
Stivelsesfordøjelighed i rationer baseret på majsensilage
Stivelsesfordøjelighed i rationer baseret på majsensilage Rudolf Thøgersen Specialkonsulent og Martin Øvli Kristensen Trainee, VFL, Kvæg Fodringsdagen d. 2/9 2014 Herning Kongrescenter Tilgængelig stivelse,
Optimal kombination og kvalitet af grovfoder med NorFor
Optimal kombination og kvalitet af grovfoder med NorFor Tema 7 Kom i superligaen med din foderplan Specialkonsulent Rudolf Thøgersen Dansk Kvæg Hvordan vurderer NorFor: Grovfoder med forskellig fordøjelighed?
Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af:
Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo. 2010 Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af: Kvægafgiftsfonden Mælkeafgiftsfonden
Proteinniveau til unge kvier
Proteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard Institut for Husdyrvidenskab AU Foulum Mål for kvieopdræt Målet for kvieopdræt at bevare kviernes potentiale for mælkeproduktion
Carsten Lindberg, Videbæk. KvægKongres Herning 27/2-2017
Carsten Lindberg, Videbæk KvægKongres Herning 27/2-2017 HISTORIE Ejendommen overtaget i 2014 med 240 DH årskøer og 100 ha Kvier på lejet ejendom indtil efterår 2017 Tilkøbt ekstra ejendom med 110 Jersey-køer
Slagtekalve - 1. Hovedforløb 2018
Slagtekalve - 1. Hovedforløb 2018 Plan/program Formål med tyrekalve Kort om kalven Div. intro om kalve/ungtyre-produktion Fodring Sygdomme Slagtning og klassificering Andre slagtedyr (køer, krydsningskalve,
Majs på mange måder. Konservering, foderværdi og pris
Majs på mange måder. Konservering, foderværdi og pris Dansk Kvægs Kongres 2007 Tirsdag den 27. februar i Herning Kongrescenter V/ konsulent Jens Møller Dansk Kvæg, Afdeling for Specialviden 1.000 ha 160
FODRING MED STORE MÆNGDER MAJSENSILAGE
Centrovice,Vissenbjerg, 3. februar 2015 AgriNord, Aalborg, 4. februar 2015 Heden & Fjorden Herning, 5. februar 2015 Rudolf Thøgersen Kvæg FODRING MED STORE MÆNGDER MAJSENSILAGE DISPOSITION Fordøjelighed
Mælkeydelsesniveau. Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg
Mælkeydelsesniveau Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg 1 19. marts 2015 Økotimeringsdag Agenda Fakta, historik, tal om kvæg Kraftfoder/tilskudsfoder niveau Restbeløb Parametre
Økonomi og management ved fravænning af kødkvægskalve ved 3 eller 6 mdr.
Økonomi og management ved fravænning af kødkvægskalve ved 3 eller 6 mdr. Per Spleth Teamleder, Kødproduktion Hvad gøres der i praksis? De fleste vælger at lade kalvene gå ved koen i 5-7 mdr. De fleste
Praktiske erfaringer med brug af køernes fuldfoder til kalve og kvier Sammendrag Baggrund
Praktiske erfaringer med brug af køernes fuldfoder til kalve og kvier Af innovationskonsulent Malene Vesterager Laursen og seniorkonsulent Finn Strudsholm Sammendrag Et demonstrationsprojekt i 8 besætninger
Flere danske proteiner- hestebønner i foderrationen
Flere danske proteiner- hestebønner i foderrationen Kirstine Flintholm Jørgensen Økologikonsulent, LMO Økologi Økologikongres 29. november2017 Hestebønner Stivelse og protein Proteinet har en høj opløselighedfordel
Produktivitet, fodring og produktionsstruktur fremover Seminar den 3. oktober 2008
Produktivitet, fodring og produktionsstruktur fremover Seminar den 3. oktober 2008 Teamleder i Kødproduktion Per Spleth, Dansk Kvæg [email protected] Tlf 8740 5301/30921774 Udfordringer kødkvæg 10.000
Foder og foderplaner Jens Chr. Skov
Foder og foderplaner Jens Chr. Skov Fåret er drøvtygger En drøvtygger er et klovdyr, der fordøjer sin føde i 2 trin Først ved at spise råmaterialet og dernæst gylpe det op, tygge det igen og synke det
HVORDAN GØR VI DYRENE KLAR TIL SLAGTNING FOR AT SIKRE SPISEKVALITETEN.
Optimering af management af dyrene i naturplejen Specialkonsulent Per Spleth Kødproduktion, SEGES HVORDAN GØR VI DYRENE KLAR TIL SLAGTNING FOR AT SIKRE SPISEKVALITETEN. PUNKTER DER VIGTIGE Kategori af
Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein tyre og Limousine x Holstein krydsningstyre og -kvier i et græsbaseret produktionssystem
Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein og Limousine x Holstein krydsnings og - i et græsbaseret produktionssystem Arne Munk 1, Mogens Vestergaard 2 og Troels Kristensen 2 1 Videncentret for
Fodernormer til malkekøer, kvier, tyre, stude og ammekøer
Fodernormer til malkekøer, kvier, tyre, stude og ammekøer Fodernormerne til malkekøer, kvier, tyre og stude samt ammekøer gældende i NorFor og DMS Dyreregistrering. Malkekøer Holstein,.00 kg EKM Energibehov,
KALVES BEHOV FOR VAND
KALVES BEHOV FOR VAND Terese Myhlendorph-Jarltoft Slagtekalverådgiver SAGRO & DLBR Slagtekalve Tlf: 2311 8618 Email: [email protected] Mogens Vestergaard Seniorforsker & Chefkonsulent AU & DLBR Slagtekalve
Fodring af kvier, som kælver ved måneder
Fodring af kvier, som kælver ved 22-24 måneder Dansk Kvægs Kongres Tirsdag den 26. februar 2008 Herning Kongrescenter Konsulent Irene Fisker Dansk Kvæg Kælvekvierne bliver yngre Vægt ved kælvning er vigtigere
Gode muligheder for mere kornstivelse til malkekøer
Gode muligheder for mere kornstivelse til malkekøer Henrik Martinussen, HusdyrInnovation Maria Sørensen, Erhvervsøkonomi KVÆGKONGRES 2018 Årlig forbrug af korn til kvæg 650.000 ton / Værdi knap 1 mia.
Foto: Helle Dahl Schmidt
Foto: Helle Dahl Schmidt SHREDLAGE TIL DANSKE MALKEKØER - RESULTATER AF PRAKSISTEST Rudolf Thøgersen, Nikolaj Hansen, Ditte Kalms og Anne Mette Kjeldsen, SEGES HusdyrInnovation Fodringsdag 05-09-2017 SHREDLAGE
Foderets fordøjelse og omsætning
Foderets fordøjelse og omsætning 1 Oversigt over NorFor Plan Inddata: Foderoplysninger (næringsstoffer og partikkelstørrelse) Dyreoplysninger (vægt, race, laktationsstadie etc) Strukturværdi (Tyggetid)
FOKUS PÅ VÆKST - VÆRDISÆTNING AF KRYDSNINGSKALVE
FOKUS PÅ VÆKST - VÆRDISÆTNING AF KRYDSNINGSKALVE Per Spleth, Specialkonsulent Kødproduktion Rasmus Skovgaard Stephansen,Trainee KvægKongres Herning 27.2.2017 HVORFOR KRYDSNINGSKALVE I DK? Nå målet om en
VOMFUNKTION HOS NYKÆLVERE
Adam Christian Storm Med Input fra: Mogens Larsen, Vibeke Bjerre-Harpøth og Martin R. Weisbjerg I forbindelse med kælvning er der mange ting, der ændre sig Foderoptagelsen reduceres op til kælvningstidspunktet
Beregning af foderbehov til kvæg Troels Kristensen
FARM-N 9. januar 2006 (17-7-06) Ib Sillebak Kristensen (LIM) Beregning af foderbehov til kvæg Troels Kristensen et udtrykkes pr. årsdyr (365 foderdage) ud fra standard effektivitet for energi- og proteinudnyttelse.
Kvægkongres 2015 Niels Bastian Kristensen Kvæg OVERVÅG DIT INDKØBTE FODER
Kvægkongres 2015 Niels Bastian Kristensen Kvæg OVERVÅG DIT INDKØBTE FODER VI HØSTER IKKE ALENE VARIATION FRA GROVFODERET Metan, CO 2 Græsens. Majsens. Tilskudsfoder TMR / PMR Ko 1 Ko 2 Ko 3 Gødning Urin
DANSKE BEREGNINGER PÅ ØKONOMI OG MULIGHEDER FOR GMO-FRI FODER
Herning d. 12. september 2016 Henrik Martinussen, SEGES Kvæg Nicolaj I. Nielsen, SEGES Kvæg DANSKE BEREGNINGER PÅ ØKONOMI OG MULIGHEDER FOR GMO-FRI FODER MULIGHEDER FOR GMO-FRI FODER Det er i dag stort
Fravænnings- og fodringsstrategier for kødkvægskalve
Fravænnings- og fodringsstrategier for kødkvægskalve Mogens Vestergaard, Institut for Husdyrbiologi og sundhed, Århus Universitet, Foulum, Anne Mette Graumann og Finn Strudsholm, Agrotech, Skejby, og Christian
Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha
majsensilage Kl.græsensilage kr pr FE Optimér den økologiske foderforsyning Kirstine Flintholm Jørgensen og William Schaar Andersen Skal man som økologisk mælkeproducent dyrke mere maj, øge selvforsyningsgraden
Optimer din goldkofodring. Morten Maigaard Sørensen Niels Bastian Kristensen
Optimer din goldkofodring Morten Maigaard Sørensen Niels Bastian Kristensen Optimer din goldkofodring Energi Far-OFF / Close-UP Forsøg med vejning af goldkøer Protein CAB Praktiske løsninger og muligheder
Kødproduktion aktiviteter i Dansk Kvæg
Kødproduktion aktiviteter i Dansk Kvæg Specialkonsulent, Bjarne Boysen, Dansk Kvæg TEMA 2 Kødproduktion på bedrifter med slagtekalve/ ungtyre og ammekvæg Dansk Kvæg har besluttet at etablere en landsdækkende
Nyt koncept for goldkofodring. Niels Bastian Kristensen
Nyt koncept for goldkofodring Niels Bastian Kristensen Én goldration i hele goldperioden måske er det kun et praktisk optimum, langt fra det biologiske optimum Disposition Gode argumenter for systematisk
Betydning af grovfoderets fordøjelighed til mælkeproduktion. Vibeke Duchwaider, kvægrådgiver
Betydning af grovfoderets fordøjelighed til mælkeproduktion Vibeke Duchwaider, kvægrådgiver Plantedag 2017 Det fodringsmæssige puslespil God fordøjelighed gør det nemt at lave en god foderration En god
Proteinkvalitet. Forum for Får og Geder aftenmøde Tema: Grovfoder og græs til får og geder. Konsulent Annette Holmenlund Dansk Kvæg
Proteinkvalitet Forum for Får og Geder aftenmøde Tema: Grovfoder og græs til får og geder Konsulent Annette Holmenlund S:\SUNDFODE\s Kongres 2003\Annette Holmenlund.ppt Immunforsvaret kræver proteinforsyning
Færre leverbylder Faktorer af betydning
Færre leverbylder Faktorer af betydning Mogens Vestergaard og H. Refsgaard Andersen, Afd. for Husdyrernæring og Fysiologi, og Jens Bech Andersen, Afd. for Husdyrsundhed og Velfærd, Danmarks JordbrugsForskning,
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Direktoratet for FødevareErhverv, Udviklingskontoret, Økologi
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Direktoratet for FødevareErhverv, Udviklingskontoret, Økologi Slutrapport Græsrodsforskning Projekttitel: Kvæg Selvforsyning med hjemmepressede rapskager
Protein til nykælvere - produktionsforsøg
Martin R. Weisbjerg Anne Louise F. Hellwing Lone Hymøller Niels B. Kristensen 1 Mogens Larsen Protein til nykælvere - produktionsforsøg Aarhus Universitet, Institut for Husdyrvidenskab, AU Foulum 1 Videncentret
Friskgræsanalyser i Vestjylland 2015 - uge 22
Friskgræsanalyser i Vestjylland 2015 - uge 22 1. slæt græs er tæt på at være klar. Det er nu, det gælder om at være vågen for at få taget græsset ved den rette kvalitet. Vi har døjet med ustadigt vejr
Muligheder for kødkvægsproducenter Kan Feedlots være en mulighed?
Muligheder for kødkvægsproducenter Kan Feedlots være en mulighed? Per Spleth, Teamleder i Kødproduktion. Udfordringer kødkvæg 10.000 besætninger med 100.000 moderdyr 1-30 køer Svært at lave en effektiv
Ensilerede roer analyser, foderværdi og beregninger
Ensilerede roer analyser, foderværdi og beregninger Ole Aaes VFL, Kvæg Fodringsdagen den 2. september 2014 Herning Udfordringer ved ensilerede produkter med roer Opbevaring Findeling Høsttider for forskellige
Slagtekalve resultater og økonomi
Slagtekalve resultater og økonomi Kevin Byskov Steen Hansen Per Spleth Morten Kargo Anders Fogh Disposition Krydsningskalve Resultater Økonomi Malkeracekalve Differentieret afregning 2... Krydsningskalve
HP-Pulp Fremtidens foder nr. 1 Nem håndtering.
HP-Pulp på to måder. HP-Pulp i silo absolut laveste pris! Du får HP-Pulp til den billigste pris når du ensilerer i plansilo. Du får desuden et foder som er let at pakke og som har en enkel og rationel
Producer mælk til under 1 kr. kiloet
Producer mælk til under 1 kr. kiloet Dansk Kvægs Kongres 2010 Tema Foder Landskonsulent Ole Aaes Landscentret, Dansk Kvæg Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter
Effekt af græsblanding på foderoptagelse og mælkeydelse Betina Amdisen Røjen Niels Bastian Kristensen VFL, Kvæg
Effekt af græsblanding på foderoptagelse og mælkeydelse Betina Amdisen Røjen Niels Bastian Kristensen VFL, Kvæg Fodringsdagen Herning Kongrescenter 2. september 2014 Forskelle i morfologien mellem bælgplanter
NorFor. Normer og behov
NorFor Normer og behov 1 Behov og normer Der er nedsat en fælles nordisk normgruppe af forskere og rådgivere der skal fastsætte fælles normer og anbefalinger Energi Protein Mineraler og vitaminer Tyggetid
Guldet ligger i Nærproduceret foder Gert Lassen, økologisk mælkeproducent Ellinglund Økologi & Kirstine Flintholm Jørgensen, Kvægkonsulent LMO Økologi
Guldet ligger i Nærproduceret foder Gert Lassen, økologisk mælkeproducent Ellinglund Økologi & Kirstine Flintholm Jørgensen, Kvægkonsulent LMO Økologi Økologi Kongres den 30. november 2017 Om driften Økologisk
Mælkeydelsesniveau. Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg
Mælkeydelsesniveau Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg 1 20. marts 2015 Økotimeringsdag Agenda Fakta, historik, tal om kvæg Kraftfoder/tilskudsfoder niveau Restbeløb Parametre
hvornår er vommen sur og hvorfor? - ved vi, hvad SARA er?
Undgå sur vom og store økonomiske tab hvornår er vommen sur og hvorfor? - ved vi, hvad SARA er? Niels Bastian Kristensen præsen TATION Hvornår er vommen sur? ph > 7.2 For lille gæringsaktivitet ingen foderoptagelse
landbrug NorFor rammer plet Drop de dyre hos de højtydende mineralblandinger næsten Læs i dette nummer...
Studie landbrug Nr. 26 November 2007 Læs mere på: www.studielandbrug.dk Læs i dette nummer... NorFor rammer plet næsten Nicolaj Ingemann Nielsen læs side 4 Drop de dyre mineralblandinger Kirsten Foss Marstal
PRODUKTIONSRESPONS OG ØKONOMI I FODRING MED FEDT
Fodringsdag, Herning Kongrescenter Tirsdag den Rudolf Thøgersen Nicolaj Ingemann Nielsen Camilla Engell-Sørensen Nikolaj Hansen PRODUKTIONSRESPONS OG ØKONOMI I FODRING MED FEDT AKTUELT AT VURDERE ØKONOMIEN
SENESTE RESULTATER FRA FODEREFFEKTIVITET
SENESTE RESULTATER FRA FODEREFFEKTIVITET Afdelingsleder Lisbeth Shooter, Team Fodereffektivitet Fodringsseminar 27. april 2016 DET VIL JEG FORTÆLLE OM Fosfor til smågrise (9-30 kg) Benzoesyre til smågrise
Fokus på vigtige aspekter vedrørende fodring, ernæring og management
Fokus på vigtige aspekter vedrørende fodring, ernæring og management Tema 8 På vej mod 12.000 kg mælk pr. ko Landskonsulent Ole Aaes S:\SUNDFODE\s kongres 2003\Tema 8\Ole Aaes.ppt Høj ydelse opnås kun,
Indledning Når man ser på proteintildeling til malkekøer, er det vigtigt at inkludere effekterne af både under- og overforsyning.
Betydning af proteinniveau og grovfoderets fordøjelighed for mælkeydelsen og N-udnyttelsen hos malkekøer Lene Alstrup, Martin Riis Weisbjerg og Peter Lund, Aarhus Universitet, Foulum Sammendrag Ved reduceret
Fodereffektivitet - en del af den optimale foderforsyning
Fodereffektivitet - en del af den optimale foderforsyning Troels Kristensen & Anna-Sofie Hansen Danmarks JordbrugsForskning, Foulum Planlægning Foderemner Kontrol Foderration Besætning Foderforsyning Fodereffektivitet
Kvægkongres 2015 Niels Bastian Kristensen Kvæg ERFARINGER MED KOMPAKT FULDFODER
Kvægkongres 2015 Niels Bastian Kristensen Kvæg ERFARINGER MED KOMPAKT FULDFODER KOMPAKT FULDFODER Foderplanen til hele besætningen hele døgnet, ugen.! Mindst 2 % foderrest (1 kg/ko) Kompakt fuldfoder (TMR
BETYDNING AF FK-NDF I MAJSENSILAGE PÅ FODEROPTAG, MÆLKEYDELSE OG -KVALITET
Fodringsdag, Herning, 12-09-2016 Betina Amdisen Røjen Niels Bastian Kristensen BETYDNING AF FK-NDF I MAJSENSILAGE PÅ FODEROPTAG, MÆLKEYDELSE OG -KVALITET ER VI BLEVET KLOGERE PÅ BETYDNINGEN AF MAJSENSILAGENS
HP-Pulp Fremtidens foder nr. 1 Nem håndtering.
HP-Pulp på tre måder. HP-Pulp i silo absolut laveste pris! Du får HP-Pulp til den billigste pris når du ensilerer i plansilo. Du får desuden et foder som er let at pakke og som har en enkel og rationel
SÅDAN SKAL DINE SLAGTESVIN FODRES!
SÅDAN SKAL DINE SLAGTESVIN FODRES! Else Vils, Chefforsker, SEGES Husdyrinnovation Randers 13. marts 2017 Sorø 16. marts 2017 Billund 21. marts 2017 Thisted 23. marts 2017 EMNER Sammenhænge: Foderstyrke,
HØJ MÆLKETILDELING TIL SMÅKALVE
KvægKongres 2015 Tirsdag 24. februar Kalverådgiver Rikke Engelbrecht, Vestjysk Landboforening Konsulent Henrik Martinussen, SEGES Kvægbruger Janni Bruun Fisker HØJ MÆLKETILDELING TIL SMÅKALVE AGENDA/BAGGRUND
Mollerup Mølle A/S. Østervang 51, 7900 Nykøbing. Mors
2015 Kvægfoder Mollerup Mølle A/S Østervang 51, 7900 Nykøbing Mors 2 Kvægfoderprogram Mollerup Mølles kvægfoderprogram består af en række standard- og optiko blandinger. Optiko blandinger Optiko er skræddersyede
Foderets fordøjelse og omsætning. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Dansk Kvæg
Foderets fordøjelse og omsætning Oversigt over NorFor Plan Inddata: Foderoplysninger (næringsstoffer og partikkelstørrelse) Dyreoplysninger (vægt, race, laktationsstadie etc) Strukturværdi (Tyggetid) Mave-/tarmkanal
Sikker overgang fra mælk til fast foder. Optimal trivsel af slagtekalve - opgørelser af data fra 4 slagtekalvebesætninger
Sikker overgang fra mælk til fast foder Optimal trivsel af slagtekalve - opgørelser af data fra 4 slagtekalvebesætninger og Kvægdatabasen Titel: Optimal trivsel af slagtekalve - opgørelser af data fra
Principper for beregning af normen for tørstofprocent og gødningsmængde
Principper for beregning af normen for tørstofprocent og gødningsmængde Workshop Tørstof i husdyrgødning 19. August 2013 Ole Aaes VfL, Kvæg Normtal for husdyrgødning i Danmark Normtal kan fastlægges efter
