NOTAT. Klik her for at angive tekst.

Transkript

1 NOTAT Dato Klik her for at angive tekst. Miljø Vurdering af, at kommuneplantillæg nr. 5 for byudvikling i Køge Nord ikke vil have væsentlig indvirkning på Natura 2000-områder. Køge Rådhus Torvet Køge Baggrund Vi har foretaget en vurdering af ovennævnte planforslag i forhold til bestemmelserne i bek. nr. 408 af 1. maj 2007 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. Ifølge bekendtgørelsens 6 skal der i redegørelsen til planforslag i medfør af planloven, der ikke er direkte forebundet med eller nødvendige for et Natura 2000-områdes forvaltning, men som i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, indgå en vurdering af forslagets virkninger på området under hensyn til områdets bevaringsmålsætninger. Såfremt vurderingen viser, at planen skader Natura 2000-området, kan planen ikke vedtages. Vurdering Vi har vurderet, at kommuneplantillæg nr. 5 for byudviling i Køge Nord ikke vil medføre nogen væsentlig påvirkning af Natura 2000-områder. Dette begrundes nedenfor i afsnittene 1 og 2. Da der ikke vil forekomme en væsentlig påvirkning af Natura 2000 områder, er der ikke gennemført en egentlig konsekvensvurering jf. 6, nævnt ovenfor. 1) Afgrænsning Vores vurdering af, hvorvidt plantillægget kan medføre en påvirkning af Natura 2000-områder, forholder sig til de arealudlæg, der fremgår af Ny figur i planforslaget. Vurderingen bygger på den planlagte arealanvendelse: 1C02 (centerformål), 1E04 (lettere industri), 1E05 (større lager- og transportvirksomhed og fremstillingsvirksomhed med et betydeligt ransportbehov) og 1E06(større lager- og transportvirksomhed og fremstillingsvirksomhed med betydeligt transportbehov). Vi har udelukket, at IR02 (rekreativt område) kan medføre nogen form for påvirkning af habitatområder: Anvendelsesbestemmelsen til rekreative formål udelukker, at der kan placeres virksomheder eller aktiviteter med emissioner, som kan føres til habitatområder. Der er i øvrigt tale om en Tlf Kontakt: Birte Hvarregaard Tlf Mail miljoe@koege.dk Senest redigeret 17. november 2014 Side 1 / 5

2 tilretning af planen, som følge af at BaneDK har exproprieret til det nye bane anlæg. Vores vurdering i det følgende begrænser sig til det Natura 2000 områder, der ligger nærmest på planområdet, nemlig: - Natura 2000-område nr. 147, Ølsemagle Strand og Staunings Ø Vi har udelukket, at der kan ske en påvirkning af Natura 2000-område nr. 148, Køge Å, der ligger ca. 5 km fra planområdet. Udpegningsgrundlaget er først og fremmest den bundlevende fiskeart Pigsmerling. Afledning af vand fra den nordlige del af planområdet vil ske via Skensved Å, og fra den sydlige del via Snogebækken, og der er ingen forbindelser til Køge Å. Derfor vil vandkvaliteten og mængden i Køge Å ikke blive påvirket. Vi har også udelukket, at der kan ske en påvirkning af Natura 2000-område nr. 149, Tryggevælde, der ligger godt 8 km fra planområdet. Udpegningsgrundlaget er især naturtyperne rigkær, surt overdrev og arten Mygblomst. Der er ingen forbindelse via vandløb, og på grund af afstanen kan det udelukkes, at luftformige emissioner fra fremstillingsvirksomheder, vil kunne påvirke habitatområdet. Se også afsnit 2c. 2) Forholdet til Natura 2000-området nr. 147, Ølsemagle Strand og Staunings Ø Side 2/5

3 Øst for planområdet og langs med dette, ud mod Køge Bugt, ligger Natura 2000-området nr. 147, i en afstand variende fra 1,3 til 1,6 km. Udpegningsgrundlaget for habitatområdet er naturtyper, og ingen arter. Først og fremmest de prioriterede naturtyper strandeng og grå/grøn klit. Af andre natyrtyper, udgøres det største areal af laguner. Ifølge den statslige naturplan er det overordnede mål at sikre gunstig bevaringsstatus for naturtyperne. I første generation af statslige naturplaner ( ) indgår der ikke mål for lagunerne. På længere sigt er målet at reducere tilledningen af næringsstoffer (N og P) til lagunerne via tiltag i vandplanerne for Køge Bugt. Ifølge den kommunale naturhandleplan er målet i denne planperiode at sikre en ekstensiv drift og pleje af standengsarealerne ved græsning eller høslæt og bekæmpe invasige arter som Rynket Rose. 2a) Direkte påvirkning Vi vurderer, at det på grund af afstanden mellem planområdet (over 1 km) og habitatområdet kan udelukkes, at der vil være en direkte, fysisk påvirkning af habitatområdet som følge af udbygningen af planområdet. Mellem planområdet og habitatområdet er der allerede et tæt bebygget område og flere store infrastrukturanlæg. 2b) Indirekte påvirkning vand Ifølge Naturstyrelsen 1 er næringsstofniveauet i lagunen steget kraftigt fra en undersøgelse i 1981 til en ny undersøgelse i Den største næringsstoftilførsel til lagunen er Skensved Å, som i gennemsnit udleder ca. 55 tons kvælstof og 1 ton fosfor pr. år. I lagunen findes også 4 udløb fra overløbsbygværker og 1 regnvandsudløb, alle i Køge Kommune. Den samlede belastning fra disse udgør ca. 700 kg kvælstof og ca. 200 kg fosfor. Når planområdet udbygges, vil der eventuelt være behov for afledning af processpildevand fra virksomheder i 1E04, 1E05 og 1E06. Processpildevand skal altid ledes til offentlig spildevandskloak og vil dermed ikke løbe til vandløb, som udmunder i lagunerne. Hvad angår overfladevand, er der i Orbincons notat af (Køge Kommune Byudvikling i Køge Nord Fokusområde Vand) redegjort for, hvordan overfladevand fra planområdet forventes håndteret. Af notatets afsnit 6 fremgår følgende (forkortede uddrag): 1 Tillæg om ny viden til Natura 2000-basisanalyse for Natura 2000-område nr. 147 Ølsemagle Revle og Staunings Ø. 2010? Side 3/5

4 - Regnvand fra vejene i området må ikke nedsives og skal derfor ledes renset og forsinket til recipient. Dette kan ske ved semiseparering, hvor der anlægges regnbede eller grøfter i vejene, hvor regnvandet forsinkes og renses igennem filtermuld. - Bygninger og parkering i industriområdet: Der skal ske lokal rensning af regnvandet på matriklen og sikring af forsinket udledning til recipient på 1-2 l/s/ha for fx T=5. - Sammenfatning: Det er fundet, at der i området op mod Ll. Skensved er en naturlig lavning, og en underliggende geologi, der sandsynliggør, at områdets tagvand også i skybrudssituationer kan håndteres lokalt ved opsamling og nedsivning. Vandet fra veje/pladser skal via et grøftesystem ledes til Skensved Å, undervejs og ved åben skal der etableres grøfter/bede, som kan rense vandet for miljøfremmede stoffer. I den forbindelse vil vejsalt udgøre et særligt problem. Ad 2b Vores vurdering indirekte påvirkning vand Området vil, når det er udbygget, medføre en øget udledning af overfladevand til lagunerne via Skensved Å og Snogebækken. I forhold til bevaringsmålsætningerne for habitatområdet er det vigtigt at begrænse tilledningen af N og P til lagunerne: Det er vores vurdering, at udledningerne ikke vil medføre en forøget belastning af lagunerne med N og P og dermed ikke vil være i strid med bevaringsmålsætningen for lagunerne. Det begrunder vi med, at i den konkrete projektfase vil alle udledninger skulle have en tilladelse efter Miljøbeskyttelseslovens 28. En sådan tilladelse skal indeholde vilkår, der sikrer overholdelse af den statslige vandplan. De skal desuden hver især indeholde en vurdering af, at den konkrete udledning ikke vil påvirke habitatområder, f.eks. med næringsstoffer. Jf. Habitatbekendtgørelsen 8 stk. 7. Blandt andet vil der ud fra normtal fra Miljøstyrelsen og det tidligere DMU blive beregnet, hvor stor udledningen af N og P er fra henholdvis landbrugsdrift (før) og fra overfladevand fra bymæssig bebyggelse/parkering/veje (efter) for hver enkelt udledning. Det vil med vilkår blive sikret, at udledningen af N og P i efter-situationen ikke er større end i før-situationen. 2c) Indirekte påvirkning luft Ifølge Naturstyrelsens tillæg om ny viden til Natura 2000-basisanalyse er den gennemsnitlige årlige atmosfæriske afsætning af kvælstof for 2000, 2003 og 2004 i Køge Kommune 14,78 kg N/ha. Det medfører en risiko for, at Natura 2000-områdets kystklitter (habitatnaturtype 2130) og dværgbusksamfund (habitatnaturtype 4030) påvirkes i negativ regning af kvælstofafsætningen. Tålegrænserne for naturtyperne er kg N/ha. Side 4/5

5 Naturstyrelsen vurderer, at 26% af afsætningen af N stammer fra danske kilder. Nedfaldet af NO x er, der overvejende stammer fra transport, energiproduktion og industri ivar i 2006 lidt lavere i Køge end landsgennemsnittet. Der er ikke i kommuneplantillæget fastlagt konkret, hvilken type fremstillingsvirksomheder, der kan blive placeret i planområdet. Hvis det bliver virksomheder, som har luftformige emmissioner fra deres produktionsprocesser, vil de som udgangspunkt være reguleret af miljøbeskyttelsesloven. Større virksomheder skal have miljøgodkendelse efter lovens kapitel 5, og der vil i godkendelserne blive stillet vilkår om anvendelse af BAT og en række andre vilkår - til begrænsning af emissioner til luft og vand). Jf. Habitatbekendtgørelsen 8 stk. 7 pkt. 6 skal alle miljøgodkendelser indeholde en vurdering af, om projektet kan skade et internationalt naturbeskyttelsesområde. Hvis det er tilfældet, kan det ansøgte ikke godkendes. Virksomhederne skal desuden overholde Miljøstyrelsens grænseværdier for kemikalier i luft ( Luftvejledningen ). Ad 2 c) Vores vurdering indirekte påvirkning - luft Det er vores vurdering, at udbygningen af Køge Nord ikke vil have nogen målbar effekt på nedfaldet af kvælstof på Ølsemagle Revle. Fremtidige udledninger fra punktkilder (virksomheder) vil blive reguleret via miljølovgivningen. Godkendelser/tilladelser kan ikke meddeles, hvis de kan skade et Natura 2000 område. Dermed vurderer vi, det kan udelukkes, at der vil ske en skadelig påvirkning af habitatområdet via lutfbårne N- forbindelser. Koncentrationen af transport- og logistikvirksomheder i området vil betyde, at der lokalt kan blive en større emission af luftformige gasser (især NOx, CO 2 og SO 2 ). Gasserne vil imidlertid spredes over større afstande, ligesom størstedelen af bidraget i dag kommer fra udenlandske kilder, og bidraget lokalt vurderes at være mimimalt. Samlet vurdering Vi vurderer med begrundelserne i afsnittene ovenfor, at det kan udelukkes, at udbygningen af Køge Nord vil medføre en væsentlig påvirkning af Natura 2000-områder. Side 5/5