Social pejling og forebyggelse

Transkript

1 Social pejling og forebyggelse SSP Furesø 14/ Lars Holmberg Københavns Universitet Kriminalitet og forebyggelse Hvad forstår vi ved forebyggelse? 1

2 Et tiltag, som søger at forhindre, at en afvigende/ kriminel handling bliver begået En hovedsondring Social forebyggelse Situationel forebyggelse En anden hovedsondring Primær forebyggelse Sekundær forebyggelse Tertiær forebyggelse 2

3 Primær forebyggelse Rettet mod en hel population Hele befolkningen Alle bilister Unge i klasse Hvad kræves der, for at primær forebyggelse kan være effektiv?? Hvad kræves der, for at primær forebyggelse kan være effektiv? Viden om problemets omfang Viden om problemets årsager En virksom indsats Som kan nå målgruppen Som kan påvirke målgruppen Som ikke har væsentlige negative sideeffekter 3

4 Sekundær forebyggelse Rettet mod grupper med forhøjet risiko for afvigende adfærd Unge bilister Unge med høj risikoadfærd Personer med mange risikofaktorer Hvad kræves der for, at sekundær forebyggelse kan være effektiv? Hvad kræves der for, at sekundær forebyggelse kan være effektiv Viden om problemets omfang Viden om problemets årsager En virksom indsats Som kan nå målgruppen Som kan påvirke målgruppen Som ikke har væsentlige negative sideeffekter +? 4

5 Hvad kræves der for, at sekundær forebyggelse er effektiv Viden om problemets omfang Viden om problemets årsager En virksom indsats Som kan nå målgruppen Som kan påvirke målgruppen Som ikke har væsentlige negative sideeffekter Identifikation af målgruppen Sikker idenfikation af risikogrupper? Meget vanskeligere, end man tror. Problemerne: De kriminalitetstruede, vi ikke kan identificere: Modtager ikke forebyggende foranstaltninger i tide Dem, vi identificerer som kriminalitetstruede, men som ikke er det: Forebyggende foranstaltninger er spildt Udpegning kan virke negativt - stigmatisering 5

6 Dansk studie af alle unge fra Kan man forudsige, om de bliver dømt for kriminalitet? Udpeger kriminelle unge efter belastningsfaktorer. Succesrate: Udpeger 2 pct. af dem, som faktisk bliver dømt for kriminalitet misser 98 pct. De ville altså ikke modtage forebyggelse 80 pct. af dem, som forventes at få en dom, får det ikke Forebyggelse spildt eller med negativ virkning Konklusion vedr. sekundær forebyggelse Måske slet ikke indsatsen værd? Tertiær forebyggelse Rettet mod personer, som allerede har vist afvigende adfærd. Søger at forhindre gentagelse/recidiv. Indsatte Misbrugere Unge kendt for kriminalitet/afvigende adfærd 6

7 Hvad kræves der, for at tertiær forebyggelse kan være effektiv? Hvad kræves der, for at tertiær forebyggelse kan være effektiv? Samme som tidligere, men særlig: Viden om effektiv indsats Program for dette oplæg 1. Hvad ved vi om kriminalitetens omfang og udvikling i det hele taget? 2. Effektiv og ineffektiv forebyggelse 3. Social pejling teori og praksis 4. Spørgsmål (muligvis også svar) 7

8 1. Kriminalitetens omfang og udvikling? Hvad ved vi En meget stor del af straffelovskriminaliteten begås af unge Hvor mange straffelovsovertrædelser blev anmeldt i Danmark i 2012?

9 Er det flere eller færre end i år 2000? 1. Flere 2. Lige så mange 3. Færre Antallet af anmeldte straffelovsovertrædelser i Danmark Kilde: Danmarks Statistik Hvor stor en del af de anmeldte straffelovsovertrædelser i 2012 vedrørte vold (trusler ikke medregnet)? A. 3 procent B. 7 procent C. 16 procent D. 22 procent E. 31 procent 9

10 Anmeldt vold i Danmark fordelt på simpel vold ( 244) og alvorligere vold ( ) Simpel vold Alvorlig vold Kilde: Danmarks Statistik Offerundersøgelser: Udsathed for vold Kilde: Justitsministeriets Forskningskontor 2012 Offerundersøgelser: Anmeldelsestilbøjelighed Kilde: Justitsministeriets Forskningskontor

11 Og hvad så med Furesø kommune? Hvor mange straffelovsovertrædelser blev anmeldt i Furesø kommune i 2012? A B C D E F Hvor mange voldsforbrydelser blev anmeldt i Furesø kommune i 2012 (trusler undtaget)? A. 53 B. 84 C. 121 D. 174 E. 212 F. 314 Antal anmeldte straffelovsovertrædelser i Furesø kommune Samlet straffelov Heraf vold Heraf hærværk Kilde: Danmarks Statistik 11

12 Antal anmeldelser om vold og hærværk i Furesø kommune Vold Hærværk Kilde: Danmarks Statistik 2. Hvad ved vi om ungdomskriminaliteten? Hvad kan vi IKKE vide? 12

13 Hvad kan vi IKKE vide? 1. Hvem der har begået den kriminalitet, som ikke er blevet opklaret Sigtelsesprocenten? Hvor stor en del af de anmeldte straffelovsovertrædelser i Furesø kommune i 2012 resulterede i en sigtelse? A. 5 procent B. 15 procent C. 25 procent D. 35 procent E. 45 procent F. 55 procent Hvad kan vi IKKE vide? 1. Hvem der har begået den kriminalitet, som ikke er blevet opklaret 2. Om opklaringsrisikoen er lige stor for alle aldersgrupper 13

14 Hvad kan vi IKKE vide? 1. Hvem der har begået den kriminalitet, som ikke er blevet opklaret 2. Om opklaringsrisikoen er lige stor for alle aldersgrupper 3. Præcis hvor stor en del af kriminaliteten, der er begået af unge Mistanker og sigtelser mod unge i Danmark Kilde: Justitsministeriets Forskningskontor 2012 Mistanker og sigtelser mod unge i Danmark korrigeret for aldersgrupper Kilde: Justitsministeriets Forskningskontor

15 Hvad siger de unge selv? Udviklingen: Storkøbenhavn Kilde: Libak 2013 Udviklingen: Storkøbenhavn Kilde: Libak

16 Udviklingen: Storkøbenhavn Kilde: Libak 2013 Hvad så med unges brug af rusmidler? Skolebørnsundersøgelsen 2010 Hvor mange procent af de 15-årige tror du har prøvet at drikke alkohol? A. 9 procent B. 24 procent C. 42 procent D. 57 procent E. 75 procent F. 88 procent 16

17 Skolebørnsundersøgelsen 2010 Hvor mange procent af de 15-årige tror du har været fulde mindst to gange? A. 9 procent B. 24 procent C. 42 procent D. 57 procent E. 75 procent F. 88 procent Kilde: Skolebørnsundersøgelsen 2010 Og de lidt ældre Den nationale trivselsundersøgelse 2010 Hvor mange procent af de årige har brugt andre stoffer end hash sidste måned? A. 2 procent B. 6 procent C. 10 procent D. 14 procent E. 18 procent F. 22 procent 17

18 Og de lidt ældre Den nationale trivselsundersøgelse 2010 Hvor mange procent af de årige har brugt hash sidste måned? A. 2 procent B. 6 procent C. 10 procent D. 14 procent E. 18 procent F. 22 procent Tager de unge stoffer som aldrig før? Tager de unge stoffer som aldrig før? 18

19 Konklusion Kriminaliteten i såvel Danmark som den vestlige verden er faldende Ungdomskriminaliteten i såvel Danmark som den vestlige verden er faldende Hvad ved vi om forebyggelse? Undervisningsforløb 19

20 Holdningsbearbejdning Forebyggelseskampagne via medier - USA National Youth Anti-Drug Media Campaign Samlet værdi af annoncer : $ : $ : $ : $ : $ : $ I gennemsnit mener omkring 75 % af årige og 70 % af deres forældre at have set kampagneannoncer mindst én gang ugentligt Kilde: Evaluering i 2004: Effekt? Trend Cross-sectional effects Association Delayed-effects Association General Specific General Specific Past year use No No No No No Intentions to use No No No No No Attitudes & beliefs No No No No No Social norms Unfavorable No No No No Self efficacy Favorable No No No No Kilde: Orwin m.fl

21 Evaluering : Procentdel 12½-18-årige som mener, at få andre unge bruger marihuana regelmæssigt ,7 53,5 0 P<0.05 Set kampagnen < 1 gang/md. Kilde: Orwin m.fl Set kampagnen 12+ gange/md. Procentdel 12½-18-årige som er begyndt at ryge marihuana fra 2003 til 2004, set i forhold til deres antagelser om andres brug af marihuana i Tror, at "ingen" eller"få" ryger Tror, at "nogen", "de fleste", eller "alle" ryger Kilde: Orwin m.fl Indskud: Mulige danske kampagner med negative metabudskaber? 21

22 Indsatsen fortsætter: Above the influence Og indsatsen fortsætter 22

23 Og fortsætter Og rejser til Storbritannien Hvad så med Tackling? Sundhedsstyrelsen 2008 Programmet: lektioner fordelt fra klasse Fokus på rygning, alkohol, hash identitet, selvværd, samvær Evaluering: Randomiseret design - forsøg/ kontrol elever i 7. klasse tilbage i 9. klasse (76 procent frafald) 23

24 Tackling: Resultater Procesevaluering: Kun ca. 20 procent havde modtaget mindst 60 procent af programmet Effektevaluering Lidt mindre risikoadfærd i forsøgsgruppen ikke statistisk signifikant Lidt forskellige effekter på piger og drenge Mulig konklusion på baggrund af undersøgelsen (ikke Sundhedsstyrelsens): Det er næppe muligt at få gennemført et så omfattende forebyggelsesprogram i folkeskolen ved lærernes hjælp alene Konklusion Forebyggelsestiltag virker langt fra altid godt nok De kan ligefrem virke modsat Man skal være meget forsigtig med at benytte metoder, hvis virkning ikke er undersøgt. Af særlig interesse: Primær, situationel forebyggelse 24

25 Muligt offer Motiveret gerningsmand Fravær af beskyttelse 3 parker i Washington State, USA Kilde: Samdahl & Christensen

26 Frisættelses-tegn: Snit i bordene Kilde: Samdahl & Christensen 1985 Andel af borde med nye snit fra juniseptember % 13 % Kilde: Samdahl & Christensen 1985 En alternativ forklaring? Muligt offer Motiveret gerningsmand Fravær af beskyttelse 26

27 Andel af borde med nye snit fra juniseptember 1980 Parker med formelt opsyn: 20 % Park uden formelt opsyn: 36 % Andel af borde med nye snit fra juniseptember % 28 % Park uden formelt opsyn Kilde: Samdahl & Christensen 1985 Andel af borde med nye snit fra juniseptember % 10 % Parker med formelt opsyn Kilde: Samdahl & Christensen

28 Fører normbrud på ét område til normbrud på andre områder? Konklusioner 1. Frisættelses-tegn afhænger af kontekst 2. Frisættelse fra én norm kan medføre overtrædelse af andre normer uorden spreder sig 3. Demonstration af normoverholdelse kan sprede sig 4. Situationel kriminalitetsforebyggelse handler ikke alene om beskyttelse Muligt offer Motiveret gerningsmand Fravær af beskyttelse Fravær af orden 28

29 3. Social pejling teori og praksis Hvad kan vi lære af eksemplerne fra før? Stor forebyggelsesindsats kan få unge til at tro, at problemet er meget stort. Mennesket forholder sig hele tiden til sociale normer - både de overtrådte og de forstærkede To slags normer Deskriptive: Hvad gør vi? Hvor mange ryger hash? 29

30 To slags normer Deskriptive: Hvad gør vi? Hvor mange ryger hash? Præskriptive: Hvad synes vi, man bør gøre? Hvor mange synes, det er i orden at ryge hash? Problemet med to slags normer Deskriptive Hvad gør de andre Handlinger Præskriptive Hvad synes de andre, man skal gøre Holdninger Deskriptive normer Præskriptive normer Årsager til misforståelse af normer 1: Jeg undlader at sige min mening 30

31 Årsager til misforståelse af normer 2: Jeg handler mod min egen overbevisning Årsager til misforståelse af normer 3: Jeg siger ét, men gør noget andet privat Jeg drikker ikke Et konkret eksempel 31

32 Miller & McFarland 1987 I må endelig spørge, hvis der er noget, I ikke forstår!? Antagelsen!!!?!!!! 32

33 Realiteten??????? Faren ved fejlopfattede normer Jeg gør, som jeg tror, de andre forventer men jeg tager fejl Social Pejling Metoder til korrektion af sociale misforståelser med det formål at reducere eller fjerne et fiktivt forventningspres som kan få mennesker til at handle mod deres ønsker og/eller overbevisning 33

34 Social pejling: Metoder Individuelle Population/ alle Gruppe særlig i Danmark Århusforsøget: Undersøgelsesdesign 4 kommuneskoler i Århus forsøgsskoler 2 kontrolskoler Arbejdede med Social Pejling Social kapital Projektets opbygning 1. Førundersøgelse af risikoadfærd og sociale overdrivelser i alle klasser Konkret arbejde med sociale overdrivelser i forsøgsklasserne Efterundersøgelse i alle klasser

35 Spørgeskemaundersøgelser FØR: Jan./Feb KONTROL- GRUPPE (Vejlby + Vestergård) 4., 5. & 6. klasse FORSØGS- GRUPPE (Hasle + Møllevang) 4., 5. & 6. klasse EFTER: December , 7. & 8. klasse 6., 7. og 8. klasse Virkede det? Pct. der tror at halvdelen eller flere af deres jævnaldrende i Århus ryger dagligt 35 FØR EFTER KONTROLGRUPPE 0 0 FORSØGSGRUPPE 35

36 Pct. der tror at halvdelen eller flere af deres jævnaldrende i Århus ryger dagligt FØR EFTER KONTROLGRUPPE 0 FORSØGSGRUPPE Pct. der tror at halvdelen eller flere af deres jævnaldrende i Århus ryger dagligt klasse, Århus FØR EFTER KONTROLGRUPPE FORSØGSGRUPPE Pct. prøvet at ryge flere gange klasse, Århus FØR EFTER KONTROLGRUPPE FORSØGSGRUPPE 36

37 Pct. der det seneste år har drukket alkohol (mindst 1 genstand) klasse, Århus FØR EFTER KONTROLGRUPPE FORSØGSGRUPPE Pct. der det seneste år har været fuld mindst 1 gang klasse, Århus FØR EFTER KONTROLGRUPPE FORSØGSGRUPPE Pct. der det seneste år været i konflikt med politiet på grund af færdselslovovertrædelse klasse, Århus FØR EFTER KONTROLGRUPPE FORSØGSGRUPPE 37

38 Pct. der det seneste år været i konflikt med politiet på grund af straffelovovertrædelse klasse, Århus FØR EFTER KONTROLGRUPPE FORSØGSGRUPPE Områder hvor social pejling har vist sig at have klare forebyggende virkninger Tobaksrygning Alkohol Narkotika Ungdomskriminalitet Skattesnyderi Trafikadfærd Miljøadfærd Konkusioner på dagens oplæg Den sociale sammenhæng spiller en meget stor rolle for såvel risikoadfærd som forebyggelse Forebyggelse kan have negativ effekt Indsatser, som kan virke stigmatiserende bør undgås Social pejling kan formodentlig anvendes på langt flere områder, end vi gør i dag 38

39 Tak for opmærksomheden! 39