Tækkemanden. Nr Generalforsamling Læs på side 4. Debatindlæg: Svært at opfylde drømmene -Læs på side 10

Transkript

1 Tækkemanden Nr Generalforsamling Læs på side 4 Debatindlæg: Svært at opfylde drømmene -Læs på side 10 Tækkemandslærlinge på SkillsDenmark -Læs på side 13

2 Indhold Redaktion: Ansvarshavende redaktør: Konsulent Petter Astrup, PR Konsortiet Redaktionsudvalg: Henrik Henriksen Tryk: Elbo. papir: 130 gram Multi Design indhold vin Mødekalender Opsætning: Forsidefoto: Jens Bach, foto af Dansk Tækkemandslaug bestyrelse, Layout/dtp: Dansk Byggeri/ Ditte Brøndum Udgiver: Dansk Tækkemandslaug Dansk Tækkemandslaug (DTL) er en forening af selvstændige tækkemænd. DTLs formål er at koordinere tækkemændenes fælles interesser på landsplan. DTL arbejder for at sikre en høj kvalitet af det tækkearbejde, der udføres af foreningens medlemmer. Det er en betingelse for at være medlem, at man kan honorere de faglige krav, som foreningen stiller. Nye medlemmer bedømmes af laugets optagelseskomite. 3 Formanden har ordet 3 Konkurrence 4 Generalforsamling 2011: Lav en logbog over byggeriet 7 Den faglige bagage blev fyldt op 8 Nyt fra Dansk Byggeri 10 Svært at opfylde drømmene 13 En imponerende indsats 15 Tilbage til tækkemanden fra Spjald 15 Tækkelaug.dk i nyt design 18 Ind med modermælken Laugets medlemmer ønsker, at deres kunder skal være glade for og stolte af deres stråtag. Det er en forudsætning for, at stråtaget som sådan kan bevares og vort håndværk bestå. At få udført et stykke tækkearbejde er en tillidssag. Derfor er det et krav, at laugets medlemmer er optaget i Dansk Byggeri og herigennem tilknyttet BYG GARANTIORDNING for at sikre, at kunderne får udført et kvalitets- og håndværksmæssigt korrekt tækkearbejde. Mødekalender Fredag den 10. juni 2011 kl I begyndelsen af september 2011 Dagen før Bindedagen Torsdag den 5. januar 2012 kl Bestyrelsesmøde i Morud på Fyn Bindedag Bestyrelsesmøde Bestyrelsesmøde på Den jydske Haandværkerskole i Hadsten Dansk Tækkemandslaug Postboks 86, 6430 Nordborg Tlf taekkelaug@taekkelaug.dk Fredag den 6. til lørdag den 7. januar 2012 Fredag den 9. marts 2012 kl Fredag den 9. marts 2012 kl Seminar på Den jydske Haandværkerskole i Hadsten Bestyrelsesmøde Generalforsamling 2

3 Formanden har ordet Efter en veloverstået generalforsamling fortsætter bestyrelsen det arbejde, som allerede er igang. Og vi har mandat til alle de tanker og ideer, som er søsat. Men derudover ønskede generalforsamlingen, at vi ofrer mere tid på en mulig samling af tækkefirmaerne i ét laug. Der var også opbakning til bestyrelsen om at slække på optagelseskravene, da det er bedre at hjælpe en kollega end at håne ham. Der blev nævnt, at man kunne starte som medlem med en følordning for at sikre det faglige niveau. Dette perspektiv giver jo helt nye muligheder for nye medlemmer. Der skal så ikke mere fremvises en hel masse tage. Der skal bare være en lyst til fællesskabet og indflydelse på sit eget fag og hverdag. samlingen. Men der var ingen direkte hjælp at hente inden for lovens grænser. Jeg finder det vildt naivt, at der ingen kontrol er på byggebranchen. Jeg mener, tiden er inde til en autorisation for at håndtere en byggetilladelse. Og samtidig en logbog på alle bygninger. Denne logbog vil være meget vigtig, når en bygning skal prissættes. Men lidt kan vi dog selv gøre. Næsten ingen medlemmer bruger Byg Garanti logoet på deres hjemmeside, biler, brevpapir eller annoncer. Det må da virkelig være en fejl, der hurtigst muligt skal rettes. Jeg er helt sikker på, at mange kunder gerne vil sikre sig denne tryghed. Der skabes jo også løbende flere og flere meget grimme historier om østfirmaer, der har ødelagt et hus i stedet for at reparere på det. Jeg er sikker på, at vi nok skal overleve som danske firmaer, når bare vores salgspa- Problemerne ved det åbne marked og arbejdskraftens frie bevægelighed var nok det største emne på generalforrametre er i orden. Vi skal selvfølgelig også nytænke og sikre, at vi er meget bedre. Innovation, innovation, det er også vigtigt for tækkemænd. Husk, der er ingen Byg Garanti på arbejde udført af jeres underentreprenører, hvis de ikke er medlem af Dansk Byggeri. Brug af uorganiserede underentreprenører er derfor ikke muligt, da I reklamerer med Byg Garanti, som ikke kan leveres. Der er heller ikke behov for denne østhjælp længere, da der på ca. 1½ år er udlært 27 nye danske tækkemænd, der alle er meget dygtige. Tækkeuddannelsen er det bedste, der nogensinde er sket for faget. Tag godt imod dem. De bedste forårshilsner Henrik Henriksen Konkurrence Ligger du inde med gode tækkemandsbilleder? Så kan du deltage i konkurrencen om 6 flasker rødvin! Smuk idyl, flot byggeri og fokus på økologi - stråtækte huse har det hele. Måske ligger du inde med billeder, der lige præcis viser, hvor flot det kan se ud, og som vil kunne pryde foreningens nye hjemmeside. Hvorfor ikke lade andre se dit arbejde på og samtidig deltage i konkurrencen om 6 flasker rødvin? Tjek dit kamera, ryd skufferne og send de allerbedste billeder (max 3) på mail til bg@prk. as senest den 8. april. Den heldige vinder af de 6 flasker rødvin får besked direkte. vin vin vin vin vin vin Annoncevilkår i Tækkemanden Bladet 'Tækkemanden' udkommer 4 gange om året i et oplag pr. gang på 300. Bladet sendes gratis til alle ca. 230 tækkemænd i Danmark, tekniske skoler, der har en tømrerafdeling samt diverse abonnenter og biblioteker. Bladet er derfor et godt medie, hvis du ønsker at henvende dig direkte til vores faggruppe. Bladets størrelse er A4. Priser for annoncering kan ses i tabellen. De udkomne numre kan ses på Henvendelser for annoncering skal ske til: Dansk Tækkemandslaug, Postboks 86, 6430 Nordborg, tlf , eller taekkelaug@taekkelaug.dk Størrelse H X B mm Ved 1 gang Ved 4 gange Hel side 271 X Halv side 133 X Kvart side 133 X Annoncemateriale modtages på mail eller cd/dvd, som færdigt trykklart materiale. Hvis materialet ikke er trykklart, sætter Dansk Byggeris dtp'er annoncen op til tryk. Det koster minimum 700 kr. for mindre annoncer og højst kr. ekskl moms. Materiale i Microsoft Publisher og Powerpoint modtages ikke. Materiale, der skal gennem dtp'eren, leveres sådan: tekster i word og billeder i originalt grafisk format. Billederne skal ikke være indsat i word. 3

4 Generalforsamling 2011 Lav en logbog over byggeriet DTL generalforsamling blev holdt på den smukke Munkebo Kro 4 Tekst og foto Petter Astrup, sekretær i Dansk Tækkemandslaug. En logbog der registrerer, hvem der har arbejdet på en bygning, kan være en af vejene fremad i kampen mod de selvbestaltede bygmestre, der truer kvaliteten i Dansk Byggeri. På generalforsamlingen den 11. marts på Munkebro Kro foreslog formand Henrik Henriksen løsningen med en logbog, hvis der ikke kan indføres en egentlig byggeautorisation: "I dag kan alle kalde sig bygmester: bageren, cykelsmeden, skolelæreren, polakken og Marius fra Litauen. Men hvad ved Marius om isoleringstykkelser, dampspærre, radonsikring, og afsværtning af tagkonstruktioner i relation til danske normer? Ingen spørger om deres evner til at håndtere byggepladser. Hvis vi ikke kan få en byggeautorisation, bør der som minimum indføres en logbog på alle bygninger, hvor det kan dokumenteres, hvem der har pillet ved bygningen. Dette vil så i givet fald påvirke prisen. Vi ønsker mere kontrol til danske byggerier", sagde Henrik Henriksen. Rekordernes år Formanden omtalte 2010 som rekordernes år på lærlingesiden med 15 nye svende: "Det er en meget paradoksal situation, hvor indtaget af lærlinge er sket i en periode med meget arbejde. Og den dag de er færdige, er der næsten intet. Vi må bede til, at det kommer igen. I 2011 får vi 11 nye svende, i 2012 er der fire, og i 2013 kommer der tre. Altså en nedbremsning, der afspejler situationen på markedet. Jeg håber, at vi ved fælles hjælp får mere stabilitet tilbage i uddannelsen." Østfirmaer "Lige nu er der stor overkapacitet af tækkefolk. Det skyldes især alle de udenlandske firmaer og arbejdstagere. Faget er relativt overrendt af østeuropæisk arbejdskraft. Vi får jævnligt mails fra et østfirma, der tilbyder sig til billige penge. Men jeg mener, det er meget kortsigtet og udelukkende en profitmaskine, hvis man entrerer med dem." "Østeuropæerne arbejder med egne kunder, og det er farligt, for her har vi ingen indflydelse. Dertil kommer, at de breder sig med lynets hast. Danske tækkefirmaer bruger dem også som underleverandører, og her har vi da stadig fat i faget og kunden. Men hvis østfirmaet ikke er organiseret i Dansk Byggeri, ja så er der ingen Byg Garanti på produktet. Hvis I anvender denne model, bør I gøre jeres kunde opmærksom på, at der ikke er Byg Garanti på taget. Ellers har I et meget alvorligt problem." Multihåndværker Henrik Henriksen kom ind på spørgsmålet om multihåndværkere og efteruddannelse for svende. Han omtalte i den forbindelse den ringe interesse for fire kurser i januar: "Kun kobberrygning blev gennemført med 11 deltagere. Resten blev aflyst pga. manglende tilslutning. Vil vi slet ikke efteruddannelse?" En succes Derimod var der stor tilslutning til Bindedagen, der i 201o blev afviklet i den Fynske Landsby og arrangeret af DTL Fyn: Traditionen med en fælles bindedag med Jysk blev brudt, da de ikke ønskede at deltage i arbejdet. Men de mødte da op til arrangementet, som jeg vil betegne som en stor succes. Vi havde et indslag om kundens forventninger til tækkemanden, et indslag om udenlandsk arbejdskraft, og vi blev orienteret om efteruddannelsen. Dobbelt glad Henrik Henriksen var med i november

5 Formand Henrik Henriksen holdt beretning for en interesseret forsamling ved skuemesterkonferencen i Heide i Tyskland, hvor der var ca. 20 deltagere: "Vi var ude at se og bedømme to store tage tækket af formanden for tækkelauget i Slesvig-Holsten. Tagene blev bedømt, som var det en svendeprøve. Det ene tag var fem år, det andet helt nyt. Det var en fantastisk oplevelse af chokerende dimensioner. Ingen slidlag, ingen stødlængde, betonhård overflade, manglende finish m.m. Det eneste, der redder de tyske tage lidt, er den meget store taghældning på mellem 55 og 50 grader. Jeg blev dobbelt glad for vores tækkeuddannelse og de nye svende, vi uddanner. For de er bare 100 gange bedre end folk fra andre lande." 42 var i Hadsten "Vi afholdt seminar i Hadsten primo januar med ca. 42 deltagere, og arrangementet må igen betegnes som en stor succes. Her blev det nye bygningsreglement 2010 gennemgået, primært i relation til tækkefaget. Vi snakkede råd i stråtag og jura. Vi snakkede om stråtagsundersøgelsen set med nye briller. Og vi fik en orientering fra skolen om det seneste hold tækkelærlinge på H4. Her var der primært lagt vægt på meget stor kreativitet og stråtagets muligheder. Og en dejlig social aften, hvor alverdens problemer blev afklaret." Afstanden til skel "Vi kæmper også fortsat med afstand til skel. Her har DBI gennemgået tyske brandtest og vurderet, at enkelte af disse test kan anvendes. Tidligere skulle der testes for kr. for at vurdere stråtagets farlighed. Nu er beløbet halveret. Disse kr. vil vi helst sammen med Stråtagsforeningen forsøge at finde i fonde som Realdania. Det handler jo meget om at genskabe kulturperler", sagde Henrik Henriksen. Stil krav "Vi har i bestyrelsen snakket meget om tækkerør i det forgangne år. For de var meget ringe. Det er vigtigt, at vi som tækkemænd stiller krav til vores materialer uden at skele til prisen. Men de meget lave markedspriser på tækkearbejde gør, at selv halvrådne rør til billige penge bliver købt og brugt." Sammenhold gør stærk Henrik Henriksen opfordrede til at hjælpe med at skaffe nye medlemmer til DTL: "Det er meget vigtigt, at vi får nye medlemmer ind i DTL, så vi kan sikre, at organisationen består. Sidste år nævnte jeg, at vi måske skulle slække på optagelseskravet, da dette kunne være en barriere for nogen. Jeg mener, det er bedre at optage nye medlemmer, der gerne vil sammenholdet. Så skal de nok lære at tække. Jeg vil bede jer om endnu engang at overveje jeres faglige stolthed mod fagets fremtid." Formanden nævnte en række af de fordele, medlemmerne har: "DTL s medlemmer får bedre priser for deres arbejde. De er også udstyret med en stor værktøjskasse med gode salgsargumenter, samtidig med at de udstråler en stor portion selvsikkerhed og har et godt netværk af kolleger, hvis deres egen viden kommer til kort. Sammenhold gør stærk." Afslutningsvis takkede Henrik Henriksen sine kolleger i bestyrelsen for det år, der var gået: "Der er en rigtig god ånd og en fantastisk enighed i bestyrelsen. Vi vil bare det samme. Tak for alle de timer, I har ofret på arbejdet. Også tak til vores sekretær Petter Astrup. Uden dig gik det ikke. Du er os en stor hjælp og virker altid meget engageret i vores fag. Også tak til Træsektionen i Dansk Byggeri. I glemmer aldrig jeres lille appendiks ". 5

6 KVISTVINDUER TIL TÆKKEMÆND MARIAGER kvistvinduer Vore kvistvinduer udføres i høj kvalitet af lamineret imprægneret fyrretræ. Kan også leveres i mahogni. Leveres ubehandlet eller med malet overflade med 2-lags lavenergi termoruder med 5 års garanti. Indhent tilbud på: Type 90/55 B=90,5 cm - H=52 Bundhængt vinduesramme med udskyder Type 120/70 eller 120/85 B=120,5 cm - H=70,5 eller 85,5 Sidehængte vinduesrammer med anverfere og stormkrog. Fast eller løs midterpost Type 150/90 B=150,5 cm - H=90,5 Sidehængte vinduesrammer med anverfere og stormkrog. Fast eller løs midterpost Type 120/70 eller 120/85 B=120,5 cm - H=70,5 eller 85,5 Sidehængte vinduesrammer med anverfere og stormkrog. Fast eller løs midterpost Type 150/90 B=150,5 cm - H=90,5 Sidehængte vinduesrammer med anverfere og stormkrog. Fast eller løs midterpost Type 178/70 eller 178/85 B=179 cm - H=70,5 eller 85,5 Sidehængte vinduesrammer med anverfere og stormkrog. Fast eller løs midterpost Type 223/90 B=224,5 cm - H=90,5 Sidehængte vinduesrammer med anverfere og stormkrog. Fast eller løs midterpost Type 178/70 eller 178/85 B=179 cm - H=70,5 eller 85,5 Sidehængte vinduesrammer med anverfere og stormkrog. Fast eller løs midterpost Type 223/90 B=224,5 cm - H=90,5 Sidehængte vinduesrammer med anverfere og stormkrog. Fast eller løs midterpost Tømrer & Bådebygger Finn Møller ApS - Randersvej Mariager Telefon: Mobil: info@finn-moller.dk

7 Den faglige bagage blev fyldt op Tekst og foto Petter Astrup. En fredag og lørdag i januar mødte 41 tækkemænd op for at få de sidste nye input ved det årlige seminar på Den jydske Haandværkerskole i Hadsten. Det blev også denne gang et vellykket seminar, med god anledning til at få fyldt på den faglige bagage. Et par dage, som igen i år levede op til forventningerne. Skærpede krav For at den enkelte tækkemand kan få en overskuelig og praktisk indgangsvinkel til de nye energikrav, havde vi inviteret chefkonsulent i Dansk Byggeri Niels Strange til at undervise i de nye regler i Bygningsreglementet. Niels kom med nogle gode, enkle og praktiske eksempler på, hvordan kravene til bygningens klimaskærm i forskellige situationer kan efterleves. Med stramningerne på energiområdet som udgangspunkt blev der sat fokus på betydningen for bygningens energibehov, herunder tæthed og isolering. Niels kom også ind på de egenskaber, vinduer og døre som minimum skal efterleve for at kunne anvendes inden for nybygning, tilbygning og ombygning. Der er skærpede krav ved ombygninger, tagudskiftning og andre forandringer i bestående bebyggelse som har betydning for energiforbruget. Brandimprægnering Der stilles i dag større krav til brandsikring af stråtage. Derfor havde vi valgt et emne om brug af brandimprægnering til beskyttelse af stråtaget mod brand. Til at fortælle om brandimprægnering havde vi vores formand for DTL, Henrik Henriksen. Det får ikke betydning for størrelsen på forsikringspræmien, men det skal tages med i overvejelserne om brugerens sikkerhed. Orientering fra skolen Fra Den jydske Haandværkerskole var Finn Døssing, Leif Tarp og Jesper Sandgaard inviteret for at informere om uddannelsesområdet. De fortalte om den gældende lovgivning, de økonomiske forhold for undervisningen samt elevplaner. Der var mulighed for at få indflydelse på forslag til undervisningstemaer. Generel vedligeholdelse Kundens forventning er ofte, at et stråtag holder i 30 år, uden at han skal foretage sig noget. Men sådan forholder det sig ikke. Desuden ved kunden ofte ikke, hvad der venter ham, når tækkemanden er kørt ud af indkørslen efter at have afleveret et smukt stråtag. Sidste år var der fokus på kundens forventninger. I år kørte Henrik Henriksen og Finn Guld videre ad samme spor, hvor de fortalte om at tage fat på den generelle vedligeholdelse af stråtag. Niels Strange fortalte om de skærpede energikrav Finn Døssing fra Den jyske Haandværkerskole fortalte om uddannelsen Henrik Henriksen orienterede om brandimprænering Interessen var stor på DTLs årlige seminar 7

8 NYT FRA DANSK BYGGERI 8 Kontrollerer de udenlandske virksomheder Så har alle mulighed for at kontrollere, om en given virksomhed er registreret og aktiv i RUT-registeret Vejledning i hvordan man gør: 2 Åben dit browserprogram 2 Skriv adressen: 2 Tryk på det danske flag (du kommer nu til RUT s forside) 2 Tryk på "Find aktive tjenesteydelser i Danmark" 2 Angiv søgekriterier (fx postnummer eller vejnavn) og tryk på søg Bemærk, at man kun kan finde aktive virksomheder, hvilket vil sige inden for den tidshorisont der er opgivet til registeret. Det vil sige, at har en virksomhed meddelt, at den starter op 1. marts og afslutter sin tjenesteydelse den 1. april, så vil man kun kunne finde virksomheden i den periode, hverken før eller efter. Kommunalt affaldsgebyr og fritagelse. På trods af et ihærdigt arbejde fra Dansk Byggeri for en frivillig tilmeldeordning fortsætter affaldsgebyret fra 2010 uændret i Miljøministeren har dog lovet, at den ønskede tilmeldeordning indføres fra 1. januar Indtil da kan du her læse, hvordan du kan søge om fritagelse for at betale affaldsgebyr til din kommune. Affaldsgebyret dækker de udgifter, som kommunerne har til drift og vedligehold af genbrugspladser og ved anvisning af affald til deponi. Gebyret dækker også udgifter, som kommunerne har i forbindelse med nationale affaldsregistreringer og udgifter til andre affaldsordninger, herunder afhentning af dagrenovation. Gebyret dækker alle de affaldsordninger, som kommunen stiller til rådighed for virksomheden. Fritagelse for affaldsgebyr Hvis virksomheden ikke benytter kommunens genbrugspladser, kan den søge om fritagelse for at betale gebyr. Her skal man være opmærksom på, at virksomheden typisk ikke fritages for hele affaldsgebyret, men kun fritages for den del af gebyret, som dækker udgifterne til genbrugspladser. Ansøgning om fritagelse For at søge om fritagelse for affaldsgebyr, skal virksomhe- den skriftligt dokumentere, at den håndterer alt sit affald i henhold til miljøloven. Her er det vigtigt at læse kommunens regulativ for erhvervsaffald for at sikre, at man har alle detaljer med. Regulativet finder man på kommunens hjemmeside. Bed evt. jeres affaldsoperatør hjælpe jer med den nødvendige dokumentation. Ansøgningsprocedure Der kan desværre ikke siges noget entydigt om ansøgningsproceduren, da den varierer fra kommune til kommune. Vær opmærksom på, at det alene er kommunen, som afgør, om en virksomhed kan fritages, og der er ikke mulighed for at anke afgørelsen. Hvis kommunen ikke mener, at virksomheden kan håndtere affaldet selv, er virksomheden derfor forpligtet til at betale affaldsgebyret. Særligt for virksomheder som lejer sig ind i bygninger Frem til udgangen af 2009 betalte bolig- og bygningsejere til kommunernes affaldsordninger via ejendomsskatterne, en udgift som udlejere typisk har indregnet i lejen. Med indførelsen af affaldsgebyret bortfaldt denne udgift i ejendomsskatten. Det kan derfor være en god idé at undersøge, om den leje man betaler, er ændret i denne sammenhæng. Skærpede stilladsregler fra årsskiftet Nye regler indebærer, at der skal være fuld sikring af ansatte i de åbne stilladsfelter under opstilling og nedtagning af stilladser. Efter pres fra Dansk Byggeri indføres en tre-årig overgangsperiode Ann Mills Karlslund er miljøkonsulent i Dansk Byggeri. Fuld sikring af åbne stilladsfelter under opstilling og nedtagning af stilladser er en kompliceret problemstilling, og derfor har Dansk Byggeri og 3F forhandlet en tre-årig overgangsperiode med Arbejdstilsynet i forbindelse med den nye byggepladsbekendtgørelse, der trådte i kraft 1. januar "Vi er meget tilfredse med, at det er lykkedes os at nå frem til denne aftale. Det er kompliceret, og det er vigtigt, at branchen får mulighed for at tilpasse sig reglerne. Overgangsperioden vil give virksomhederne mulighed for at tilpasse deres materiel og Forsikring til lærlinge og elever Som en del af overenskomstforliget i 2010 indgik parterne en aftale om en forsikring til elever og lærlinge. For at lette administration en for virksomhederne er parterne efterfølgende blevet enige om at tilpasse indholdet af forsikringen, så den også omfatter en sundhedsordning. Ændringen medfører ikke yderligere omkostninger for arbejdsgiveren. Reglerne trådte i kraft 1. marts 2011 og gælder både eksisterende og nye elevaftaler. Aftalen betyder, at alle elever under 20 år skal have en forsikring hos PensionDanmark. Virksomheden kan ikke vælge et andet forsikringsselskab. Forsikringen hos PensionDanmark dækker følgende: 2 Løbende årlig supplerende førtidspension ( kr. pr. år) 2 Engangsbeløb ved visse kritiske sygdomme ( kr.) 2 Engangsbeløb ved dødsfald ( kr.) 2 PensionDanmark Sundhedsordning 2 Den årlige præmie er 348 kr. pr. elev. Forsikringen udløber, når eleven fylder 20 år. I den forbindelse sender PensionDanmark en besked til virksomheden, og minder om at tilmelde lærlingen til pensionsordningen i stedet for lærlingeforsikringen. I den forbindelse skal virksomheden være opmærksom på, at eleven også skal have en sundhedsordning, som andre i virksomheden. Hvis din virksomhed har en sundhedsordning i et andet selskab, skal du huske at tilmelde eleven. instruktion af de ansatte," siger Ann Mills Karlslund, arbejdsmiljøkonsulent i Dansk Byggeri. I den tre-årige overgangsperiode vil der være en trinvis overgang til de nye regler ifølge handleplanen. Indledningsvis vil Arbejdstilsynet vejlede om reglerne og derefter give påbud efter handleplanen. De nye regler indebærer også, at den nuværende 2-meter-grænse for hvornår, der skal træffes sikkerhedsforanstaltninger afskaffes, og der kan ikke længere gøres brug af tagreglerne ved montage af dækelementer. I stedet skal man bruge de almindelige regler om arbejde i højden. "Ændringerne i reglerne om montage af dækelementer vil være en udfordring for virksomhederne, som Dansk Byggeri i regi af Branchearbejdsmiljørådet for Bygge & Anlæg er i fuld gang med at finde en løsning på. Det forventes, at der kommer en branchevejledningi løbet af 2011," siger Ann Mills Karlslund.

9 Klik ind på og se hvad vi kan tilbyde dig. Nøglegårdsvej Lynge Tlf Tlf

10 Debat Svært at opfylde drømmene Jesper Thomsen, Furesø Tækkerørsimport, skriver dette indlæg som reaktion på artiklen side 4 om rørkvalitet i forrige nummer: Foto Anders Bach. Tænk, hvis rørene kunne opfylde alle tækkemandens drømme: korte, lange, rette og ensfarvede, gerne helt gule, ikke for tynde, ikke for tykke osv. Men jeg tror, at den kvalitet, som tækkemanden efterspørger, er meget vanskelig at levere i de mængder og især til de priser, som man er villig til at betale. Hovedparten af de rør, vi bruger i Nordeuropa, kommer fra østlandene, hvor omkostningerne endnu er lave. Skulle det samme antal rør produceres i Vesteuropa med den ensartede kvalitet, som tækkemanden efterspørger, ville omkostningerne være betydelig større. Det vil selvfølgelig smitte af på priserne. Derfor er det for det meste kun de tidligere østlande, der endnu er i stand til at producere og levere tækkerør, der matcher de priser, vi i øjeblikket får for tækkearbejde. Tækkerør er et naturprodukt, og ved produktion af tækkerør er der mange faktorer, der spiller ind: 2 Tagrør vokser på forskellige vådområder og kan først høstes i vinterperioden og senest frem til begyndelsen af marts. Ofte er der kun fire måneder til at høste inkl. vejrlig. 2 Tagrør, som er en græsart, har den egenskab, at de kan mutere fra år til år. Lange og lige det ene år for så året efter at vokse op, korte og tynde og skæve. På det samme område forekommer der endvidere meget forskellige kvaliteter af rør. Oplagring af de rå bundter kræver et stort areal, fordi de skal stå stakket op, så resterne af tagrørenes naturlige saftindhold samt eventuelt fugt tørres ud med vejrets hjælp. Det betyder, at der ikke skal være for megen regn eller sne, men gerne lidt kold vind. Når de så har nået et tidspunkt, hvor fugtprocenten er max. 15, kan de tages frem, sorteres og håndrenses. Mange aner ikke, hvordan sådanne tagrør bliver lagt op, og hvilke kvalitetskrav de danske tækkemænd stiller. Arbejdet foregår i det fri, så det kræver et ordentlig vejrlig uden regn og blæst at rense rør. Nu er tiden inde til at balutere tagrørene. Det sker heldigvis for det meste indendørs. Da der ikke er plads til at opbevare alle tagrørene indendørs, kræver det, at tagrørene bliver læsset på lastbiler og transporteret til forbrugeren oppe nordpå i et jævnt tempo. For næste års høst står allerede og gror derude og skal jo høstes igen fra december. Når tagrørene ankommer til Danmark, bliver de for det meste kørt på lager og venter derefter på at blive kørt ud til tækkemanden. I gamle dage høstede man gerne på de søer, der var tættest på den ejendom, der skulle tækkes. Det foregik med le eller en form for slæde, som man så skubbede hen over isen og skar rørene ned. Dér var rørene tit meget mere skæve, lange og grove. Det gjorde ikke så meget dengang, som nu hvor man for det meste kun kan tække med fine rette rør, der bliver bundet hårdt og med et stort opspænd. De sidste ti år har man dog konstateret flere tilfælde af råd i tagene. Det skyldes selvfølgelig ikke kun oplægningen eller rørene, men også ydre påvirkninger samt kravet om mere og mere tæthed med dampspærre og lign. Hollænderne er gået ind i problemstillingerne med de rådne tage og er kommet frem til, at man nok skulle begynde at bruge lidt grovere rør, ikke så meget opspænd og knapt så hårdt bundet for derved at opnå en større luftighed imellem rørene. Selve høstprocessen kan også indvirke. Når de store maskiner kører oven på rodnettet, kan det blive skubbet eller væltet fremover, så næste års rør gror op med skæve rør i bunden. For at kunne skære/høste tagrørene må det ikke sne, være rimtåge, regne eller blæse for meget, og tit skal områderne, der køres på, være tilfrosset. Der skal som minimum have været minusgrader nogle uger, før der høstes, så blade og top visner af, og så meget af rørenes saftindhold ligeledes er frosttørret. 10

11 Tækkerør sælges Ring og hør om pris og levering. Kina: 1. kl. tækkerør meget god og fin kvalitet. Leveringgaranti hele året. Chr. Sørensen Stensbækvej 19 Arnum 6510 Gram Ungarn: 1. kl. tækkerør meget god og fin kvalitet. Leveringsgaranti hele året. Tlf eller Tlf Rumænien: 1. kl. tækkerør god og fin kvalitet. Leveringsgaranti hele året. Har I andre ønsker, skaffer vi alle slags tækkerør. Miljørigtig maling samt bygnings- og restaureringsartikler Linoliemaling (til ude og inde) Væg- og loftsmaling - índeklimatestet Facade-, sokkel- og tagmaling Olielud - drypfri pasta Tonkinlak Trætjære - mange typer bl.a. indfarvet Svensk slamfarve i flere farver Værk, fæhår og tjærekit Lagret Rødvig kulekalk og sandkalk Stort udvalg i farvepigmenter Specialrondel t. afrens. af tjære og maling Lørup Malervarer Lørupvej 19 - Lørup ved Ryslinge, 5750 Ringe Åbningstider: Hverdage 13-18, Lørdag: eller ring eller Bindingsværk i mange dimensioner Faconskåret bindingsværk Savskårne rygningstræer Loftsbjælker (trækbjælker) op til 9 m Sibirisk lærketræ Celloc varmebehandlet træ Papiruldsisolering Gamle mursten til restaurering -rensede- fås i mange størrelser Hydraulisk kalk og mørtel m. EU norm Indfarvet mørtel og kalk Silikatmaling Find vej til Lørup Malervarer på

12 PROSM adv op Brief-DL:PROSM 007 Brief-DL :57 Pagina 1 Postfach CD Gouda - Holland Büro: Middelblok Gouderak Tel. : Fax : info@prosman.com Internet: Reetgroßhandel, Import und Export We supply more and more Danish thatchers with good quality reed (either direct delivery or with our trucks with crane). We have reed from Austria, Hungary, Rumania, Ukraine, Turkey and China. We have warehouses in Holland, Germany and all the producing countries total number of bundles in our warehouse is over bundles. Wir beliefern mehr und mehr Dänische Dach decker mit gute Qualität Reet (entweder Direktlieferung oder mit unseren Kran-LKW). Wir haben Reet aus Österreich, Ungarn, Rumänien, Ukraine und Kina. Wir haben Lagerhallen in Holland, Deutschland und in alle Produktionsländer insgesamt können wir mehr als Bunde unter Dach lagern. Furthermore we supply: heather, ridge tiles, copper ridges, torx20 taekkeskruer, 15 standard windows, special windows in 4 weeks, sheets, tools, chemicals against moss/algs fire, ventilationsystems under the roof and on the roof, galvanised wire, stainless steel wire, galvanised and copper chicken wire. Sons liefern wir auch: Heide, Firstziegel, Kupferfirst, Torx20 taekkeskruer, 15 standard Fenster, Sonderan ferti - gungen in 4 Wochen, Planen, Werkzeug, Chemie gegen Moos/Algen Feuer, Belüftungssystemen unter dem Dach und auf dem Dach, verzinktem Draht, Niro Draht, verzinktem und kupfer Masschendraht. From us you can get anything you may need Please, feel free to contact us! Von uns kann mann als kaufen was Sie brauchen. Bitte, nehmen Sie kontakt auf! Bankverbindung: Volksbank Sittensen (BLZ ) Konto-Nr Lager: Am Alten Werk 56 D Melbeck GSM: Arjan Prosman Handelsregister: Gouda All unsere Lieferungen und Dienste unterliegen unseren Allgemeinen Liefer- und Zahlungsbedingungen, wie bei der Industrie- und Handelskammer NL-Gouda hinterlegt.