Tækkemanden. Nr Selv optimisterne blev overrasket Læs om Bindedag 2008 på side 10

Transkript

1 Tækkemanden Nr Selv optimisterne blev overrasket Læs om Bindedag 2008 på side 10 Tilskud til medlemmer af Dansk Tækkemandslaug Læs om tilskud til uddannelse på side 5

2 Indhold Redaktion: Ansvarshavende redaktør: Konsulent Petter Astrup, PR Konsortiet/Carsten Sivertsen Redaktionsudvalg: Erling Bach Pedersen, Henrik Henriksen indhold 2 Mødekalender 9 10 Tryk: Elbo. papir: 140 gram Multi Offset Opsætning: Forsidefoto: Jens Carl Kuno Nielsen Layout/dtp: Dansk Byggeri/ Ditte Brøndum Udgiver: Dansk Tækkemandslaug Dansk Tækkemandslaug (DTL) er en forening af selvstændige tækkemænd. DTLs formål er at koordinere tækkemændenes fælles interesser på landsplan. DTL arbejder for at sikre en høj kvalitet af det tækkearbejde, der udføres af foreningens medlemmer. Det er en betingelse for at være medlem, at man kan honorere de faglige krav, som foreningen stiller. Nye medlemmer bedømmes af laugets optagelseskomite. Laugets medlemmer ønsker, at deres kunder skal være glade for og stolte af deres stråtag. Det er en forudsætning for, at stråtaget som sådan kan bevares og vort håndværk bestå. At få udført et stykke tækkearbejde er en tillidssag. Derfor er det et krav, at laugets medlemmer er optaget i Dansk Byggeri og herigennem tilknyttet BYG GARANTIORDNING for at sikre, at kunderne får udført et kvalitets- og håndværksmæssigt korrekt tækkearbejde. 3 Formanden har ordet 3 Ingen betaling til DA-Barsel for 3. og 4. kvartal Få tilskud til uddannelsen 7 CE-regler kan lukke danske snedkervirksomheder 8 Nyt fra Dansk Byggeri 9 Byg Garanti i med- og modgang 9 Forbedringer i ny Avant 500-serie 10 Bindedag 2008: Selv optimisterne blev overrasket 13 Samarbejdet som forsvandt 13 Første på Fyn 15 Dårligt håndværk koster husejer dyrt 17 Har du en god historie til bladet 18 Arbejdsmiljøbus skal styrke dialog på byggepladserne 19 Respekt for det gode håndværk Mødekalender Fredag d. 21. november 2008 Torsdag den 8. januar 2009 kl Bestyrelsesmøde på Dansk Byggeris Servicekontor, Middelfart Bestyrelsesmøde, Den Jydske Haandværkerskole i Hadsten Dansk Tækkemandslaug Odensevej Middelfart Tlf taekkelaug@taekkelaug.dk Fredag den 9. til lørdag den 10. januar 2009 Lørdag d. 7. marts 2009 Lørdag den 7. marts 2009 Seminar på Den Jydske Haandværkerskole i Hadsten Bestyrelsesmøde på Sjælland Generalforsamling i Dansk Tækkemandslaug på Sjælland 2

3 Formanden har ordet Endnu en velbesøgt bindedag er gennemført. Det er fantastisk at se så mange mennesker til en fælles faglig dag. Vi ser nu virkningen af lærlingeuddannelsen med alle de unge mennesker i tækkefaget. De er garanter for fagets fremtid. Hovedemnet var stråtagsundersøgelsen, og jeg appellerer til, at alle bidrager med fem seks tage, så vi kan få et stort grundlag at analysere på. Skemaerne skal sendes til Finn Guld eller Petter Astrup senest 15. december lingsevnen er svækket, så det er vigtigt at sikre sig økonomisk, især som underentreprenør til andre firmaer. Skulle der opstå små huller i ordrebogen, så brug tiden på at uddanne medarbejderne til såkaldte multihåndværkere. Det kunne være inddækninger med kobber, murerarbejde, indvendige arbejder ved kviste m.v. Fremtiden må være, at firmaerne selv kan håndtere alt arbejde i tilknytning til stråtaget. Hermed sikres en effektiv og rationel byggetid samt en bedre indtjeningsevne. Som det er i dag, skal vi vente på en blikkenslager eller en murer. Og når de endelig kommer, skal vi alligevel hjæl- Jeg fornemmer ingen større nedgang i tækkebranchen. Ordrebeholdningerne er stadig store, så lad os bevare optimismen. Men jeg fornemmer, at betape dem med tilpasning til stråtag. Selv TIB taler om multihåndværkere i vores fag, så vi kunne passende være de første, der nedbryder faggrænser. DTL modtager gerne forslag til efteruddannelseskurser. Henrik Henriksen Ingen betaling til DA-Barsel for 3. og 4. kvartal Indbetalingerne til DA-Barsel har gennem en periode oversteget udbetalingerne. Organisationerne bag DA-Barsel har derfor besluttet, at der ikke skal betales bidrag for 3. og 4. kvartal Ingen bidrag I 3. og 4. kvartal 2008 skal der derfor ikke indbetales til DA-Barsel, ligesom antal medarbejdere ikke skal indberettes. Selvstændige uden medarbejdere skal heller ikke meddele dette til DA-Barsel, ligesom det heller ikke skal indberettes, såfremt virksomheden har medarbejdere, der ikke er omfattet af DA-Barsel. DA-Barsel udbetaler naturligvis fortsat refusion for de medarbejdere, der er på barsel og er omfattet af DA-Barsel. Lønservicebureau eller PBS Hvis I benytter lønservicebureau skal I ikke foretage jer yderligere, da de automatisk stopper indberetningerne og indbetalingerne i 3. kvartal og 4. kvartal Betaler I via PBS, skal it-systemet sættes op, så der ikke indberettes og indbetales i 3. og 4 kvartal Når bidragspligten genoptages vil betalingen og indberetningen automatisk ske via lønservicebureauet eller PBS. Orientering fra DA-Barsel Alle medlemsvirksomheder vil i september tillige modtage information direkte fra DA-Barsel om den bidragsfri periode. 2 3

4

5 Få tilskud til uddannelsen Kilde: Cirkulært nr. 414/ , foto Simon Ladefoged. De fleste tækkemænd får med mellemrum brug for at efteruddanne sig. Men det kan jo forekomme, at det kniber med både tid og penge til efteruddannelsen. Der er hjælp at hente for medlemmer af Dansk Tækkemandslaug. Dansk Byggeri yder nemlig tilskud til efteruddannelse for DTL s medlemmer. Pengene kommer fra Byggeriets Udviklingsfond, og som eksempel på et tilskudsberettiget kursus kan nævnes det kursus i brandsikring, som netop er blevet udbudt. Udviklingsfonden yder tilskud på op til 58 kr. pr. time ved medarbejderes deltagelse i: 2 AMU-kurser 2 Forberedende voksenundervisning (FVU) i dansk og matematik 2 Byggeriets Lederuddannelse og Byggeriets Industrilederuddannelse. Selvbetjening For at modtage det fulde tilskudsbeløb på 58 kr. pr. time er det en betingelse, at virksomheden under kursusdeltagelse udbetaler en timeløn til medarbejderen, der mindst svarer til sygelønssatsen. Betales der en lavere timeløn, reduceres tilskuddet tilsvarende. Udviklingsfonden yder tilskud til kurser, der holdes efter den 1. oktober Der skal ikke forud for kurset ansøges om tilskud, men efter kursets afslutning søges tilskuddet elektronisk via et selvbetjeningssystem på udddannelsesfonde.dk som PensionDanmark driver for fonden. Tilskuddet overføres herefter automatisk til virksomhedens nemkonto. Det automatiske udbetalingssystem er først i drift den 1. november 2008, og anmodning om udbetaling kan derfor først indtastes fra denne dato. Fra den 1. januar 2009 vil der være mulighed for at få tilsagn om en forhåndsreservering af tilskud fra fonden op til tre måneder før uddannelsesaktiviteten afholdes. Erstatter gammel ordning Bygge- og Anlægsbranchens Uddannelsesfond har hidtil udbetalt tilskud også op til 58 kr. pr. time til medarbejderes deltagelse i AMU-kurser omfattet af bl.a. Bygge- og Anlægsoverenskomsten. Denne ordning ophører med udgangen af september 2008, idet aktiviteterne herefter fuldt ud overtages af Udviklingsfonden. Det betyder, at der til Byggeog Anlægsbranchens Uddannelsesfond ikke kan fremsendes ansøgning om udbetaling til tilskud til kurser, der holdes efter den 1. oktober Tilskud til udviklingsprojekter Udviklingsfonden yder pr. 1. januar 2009 desuden tilskud- efter ansøgning til konkrete udviklings og uddannelsesprojekter. Ansøgningsskema vil fra den 1. januar 2009 fremgå af uddannelsesfonde.dk. Udviklingsfonden har ansat en person i Byggeriets Uddannelser til at rådgive og vejlede virksomheder og medarbejdere, der vil søge om tilskud til konkrete medarbejderudviklingsprojekter fra fonden. Råd og vejledning om ansøgninger til udviklingsprojekter samt om udbuddet af AMU-kurser fås ved henvendelse til Byggeriets Uddannelser, Lone Thrane Byggeriets Uddannelser vil desuden sikre samarbejde mellem fonden og AMU-udbyderne og hjælpe virksomhederne med at finde samarbejdspartnere blandt AMU-udbyderne

6 Danmarks mest solgte Fra 13 hk 68 hk Bredde fra 79 cm Stor løftekapacitet fra 800 kg. Lille egenvægt fra 800 kg. Brugte på lager fra kr. Over 100 forskellige redskaber Den perfekte medhjælper Finansieringseksempel: 20% udbetaling 20% rest kun 36,00 kr. pr. dag. Jylland Fyn Sjælland

7 CE-regler kan lukke danske snedkervirksomheder Når ældre bygninger fremover skal have nye vinduer, kan konsekvensen af et nyt krav om CE-mærkning være, at der skal skiftes til moderne standardiserede vinduer Af Mogens Hjelm, foto Jens Carl Kuno Nielsen. Dansk Byggeri bliver i øjeblikket bestormet af snedker- og tømrervirksomheder, der forventer, at de må indstille deres produktion af vinduer fra den 1. februar Virksomhederne er uforstående over for et nyt krav om CEmærkning af vinduer, som vil betyde, at specialfremstillede vinduer til især ældre bygninger ikke længere kan godkendes efter de nye regler. "De danske myndigheders fortolkning af nye europæiske krav til vinduer vil give problemer, og vi skal her huske på, at det reelt kan føre til, at væsentlige håndværksmæssige traditioner går tabt til skade for bygningsarven, siger direktør i Dansk Byggeri," Michael H. Nielsen. Europæisk standard En europæisk standard betyder, at alle virksomheder, der producerer et vindue, som sælges på markedet, enten skal have et godkendt fabrikskontrolsystem eller skal anvende uvildigt godkendte og laboratorietestede konstruktioner i de enkelte vinduer. Det vil især vanskeliggøre mulighederne for mange mindre snedker- og tømrervirksomheder for at løse specialopgaver i for eksempel fredede og bevaringsværdige bygninger, hvor seriefremstillede vinduer sjældent kan anvendes. Omkostninger til kontrol og test løber ifølge Dansk Byggeri nemt op i kr., ligesom der er betydelige administrative omkostninger forbundet med kvalitetssikring, test og dokumentation. Forstår ikke reglerne Dansk Byggeri har derfor fået mange henvendelser fra virksomheder, der ganske enkelt ikke kan forstå, at reglerne i den danske fortolkning også gøres gældende for specialfremstillede vinduer. "Mange virksomheder giver udtryk for, at de så må afstå fra dette marked, og for nogen virksomheder vil det angiveligt føre til, at virksomheden vælger at lukke." Sikre kvalitet Dansk Byggeri har deltaget i arbejdet for at indføre fælles europæiske standarder blandt andet med det formål at sikre et vist kvalitetsniveau. Det er således et meget højt prioriteret arbejde, som ifølge konsulent Søren Meyer, Dansk Byggeri, gavner udviklingen af et grænseoverskridende europæisk marked for byggevarer. "Men det er uheldigt, at Danmark vælger at indføre kravene meget restriktivt, og det er meningsløst, at det absolut skal gælde for alle vinduer, der bringes på markedet. Det er problematisk, hvis Danmark spiller duks og strammer reglerne mere end andre lande, og vi er blevet bekendt med, at reglerne indføres mere lempeligt og fleksibelt i andre lande," fortæller Søren Meyer. Genovervejelse På den baggrund vil Dansk Byggeri bede Erhvervs- og Byggestyrelsen om igen at genoverveje, hvorledes de nye krav skal indføres i Danmark, herunder kortlægge, hvordan de indføres i de andre EU-lande. "Det kan ikke være rigtigt, at vi i Danmark indfører reglerne på en sådan måde, at en del af specialisterne indenfor snedker- og tømrervirksomheder tvinges ud af markedet. Det er fint, at Danmark er frontløber, når det gælder indarbejdelse af krav fra EU, men det er dumt at være blåøjet, når det fører til, at vi få et meget mindre udbud af virksomheder, der kan løse de mange specialopgaver, der knytter sig til ældre bygninger og til fredede og bevaringsværdige bygninger, understreger direktør Michael H. Nielsen," Dansk Byggeri. 2 7

8 NYT FRA DANSK BYGGERI Kraftigt fald i nybyggeriet. Selvom byggestatistikken er usikker, så er der ingen tvivl om, at der nu er en markant tilbagegang i nybyggeriet. I 2. kvartal 2008 faldt nybyggeriet, opgjort ved det påbegyndte etageareal, med 24 % i forhold til 2. kvartal i Tilbagegangen dækker over et fald i boligbyggeriet på 31 % og et fald i erhvervsbyggeriet på 20 %, mens bygninger til kulturelle formål og institutioner samt sommerhuse faldt med 25 %. "Selv om byggestatistikken er usikker, så er det tydeligt, at vi nu oplever en markant tilbagegang i det påbegyndte byggeri, når vi sammenligner de først offentliggjorte tal for begge kvartaler," siger seniorøkonom Finn Bo Frandsen, Dansk Byggeri. Han tilføjer, at faldet er større end forventet. Især på baggrund af, at Danmarks Statistik for blot tre måneder siden opgjorde tal for 1. kvartal, som viste, at det påbegyndte etageareal kun var faldet med 1 % i forhold til det samme kvartal året før. "Når vi sammenligner udviklingen i 1. halvår, lå det samlede påbegyndte etageareal godt 20 % under niveauet i 1. halvår Der er som sagt tale om usikre tal, da der fortsat er stor usikkerhed om omfanget af indberettede byggesager, og i vores skøn fra juni i år har vi et fald i det påbegyndte etagereal på 12 % opgjort for hele 2008 i forhold til 2007," fortæller Finn Bo Frandsen og henviser til den seneste 'update' af Dansk Byggeris konjunkturanalyse. Dansk Byggeri har gentagne gange kritiseret Danmarks Statistiks opgørelser, da det er utilfredsstillende, at der kan stilles spørgsmål ved de officielle tal. "Jeg forstår ikke, hvorfor man i kommunerne ikke kan indberette til Bygnings- og Boligregistret på en hurtig og korrekt måde, så man i Danmarks Statistik kan levere god og troværdig statistik. Det er en opgave, som de ansvarlige myndigheder bør tage mere seriøst end hidtil. For byggestatistikken maler med en al for bred pensel," slutter Finn Bo Frandsen fra Dansk Byggeri. 2 8 Fradrag for husleje i medarbejderens løn En faglig voldgift indenfor Snedker- og tømrerområdet har truffet afgørelse om virksomhedens ret til at fradrage husleje i medarbejderens løn. Bygningsoverenskomsten med TIB indeholder en bestemmelse om, at hvis arbejdspladsen ligger mere end 80 km fra virksomhedens adresse eller medarbejderens bopæl, skal virksomheden betale dokumenterede udgifter til kost og logi på hotel, kro eller lignende. Tidligere kendelse Det tilsvarende spørgsmål har været behandlet i en tidligere sag. En dansk virksomhed, som var del af en multinational koncern med hovedsæde i Tyskland, benyttede et polsk søsterselskab til at rekruttere arbejdskraft til at arbejde i Danmark. Ansættelsessamtalerne foregik i Polen, hvor der også blev indgået ansættelsesaftaler. Opmanden udtalte, at der var tale om udsendte medarbejdere, og virksomheden blev pålagt at betale for kost og logi til de 'udsendte medarbejdere'. Den konkrete sag I den konkrete sag er der tale om et dansk vikarbureau, som indgår i en international vikarbureaukæde med lignende selskaber i andre lande. Virksomheden besluttede i 2006 at tilbyde udenlandske vikarer beskæftigelse i Danmark og holdt derfor et præsentationsmøde i august 2006 i Berlin. Efter mødet afholdt virksomheden individuelle samtaler med de interesserede deltagere, hvor det oplystes at ansættelse ville ske i det danske selskab. Der blev ligeledes informeret om lønvilkår, herunder at virksomheden ville sørge for en passende bolig mod betaling, hvis medarbejderne var interesserede. Nogle dage senere ringede virksomheden til én af deltagerne og tilbød ham ansættelse. Den 3. september 2006 mødte han på virksomhedens adresse, hvor ansættelsesaftalen blev gennemgået og underskrevet. Som en del af ansættelsesaftalen aftalte parterne, at virksomheden stillede en passende bolig til rådighed for medarbejderen, mod at medarbejderen betalte et fast beløb pr. uge. Under sagen rejste TIB krav om tilbagebetaling af den opkrævede husleje, og henviste i den forbindelse til den tidligere sag. Kendelsen Opmanden gav Dansk Byggeri medhold med den begrundelse, at medarbejderen var rejst til Danmark for at blive ansat hos virksomheden her i landet. Medarbejderen havde i den forbindelse valgt at gøre brug af virksomhedens tilbud om at skaffe ham en bolig mod betaling. Der forelå ikke omstændigheder, som kunne begrunde at medarbejderen måtte anses for at være udsendt til at arbejde her i landet. På baggrund heraf påhvilede der ikke virksomheden pligt til efter overenskomstens 29 at betale for kost og logi, uanset at medarbejderne havde sin faste bopæl i Tyskland og sit arbejdssted i Danmark. Dansk Byggeri mener Dansk Byggeri er tilfreds med, at kendelsen klart definerer, hvornår der skal betales kost og logi efter overenskomstens 29. Dansk Byggeri her hele tiden været af den opfattelse, at når en medarbejder søger og opnår beskæftigelse mere end 80 km fra egen bopæl, påhviler udgifterne til kost og logi, medarbejderen selv. Det er samtidig Dansk Byggeris opfattelse, at når en virksomhed udsender en medarbejder til arbejde mere end 80 km fra virksomhedens adresse og medarbejderne i den forbindelse overnatter påhviler det virksomheden at betale medarbejderens udgifter i forbindelse hermed. For at undgå tvivl i fremtiden skal Dansk Byggeri opfordre medlemmerne til, at der ved ansættelse af udenlandske medarbejdere klart og entydigt beskrives, at ansættelsen sker hos en dansk virksomhed på sædvanlige vilkår, og at der således ikke er tale om udsendelse af medarbejdere fra det udenlandske søsterselskab til arbejde i Danmark. 2

9 Byg Garanti i med- og modgang Af Bodil Gantzel, PR Konsortiet, foto Bee-Line fotoarkiv. Der er dem, der mener, at efter syv fede år følger syv magre. Og det har været gode tider for de danske tækkemænd de senere år. Faktisk så gode, at mange kunder har været nødsaget til at vente en rum tid på at få udført deres opgaver. Det har formentlig fået nogle til at hyre håndværkere, der ikke var organiseret og i hvert fald ikke omfattet af nogen som helst form for garantiordning på deres arbejde. Kritiske briller Men de fede tider kan meget vel være ved at få en ende. For når konjunkturerne vender, og der igen bliver bedre balance mellem udbud og efterspørgsel, vil mange kunder formentlig tage de kritiske briller på igen, når det gælder valg af tækkemand. Og så kan en Byg Garantiordning meget vel gå hen og blive en afgørende faktor. Det mener direktør og medejer af JØRAND Tække & Tømrervirksomhed, Anders Pedersen. Fuldt berettiget Anders Pedersen vurderer, at under 25% af kunderne har interesseret sig for garantiordningen de senere år, men at et stigende antal vil interessere sig for garantien fremover. "Uden at have et præcist tal vil jeg skyde på, at det er under 25% af vores kunder, der har spurgt til ordningen. Men på trods af det er jeg ikke i tvivl om dens berettigelse," siger han. Med tækkevirksomheden har han selv været en del af branchen i mere end 30 år, og før ham var det faderen, der drev tækkevirksomheden. Så selvom det kun har gået én vej de seneste år, kender han udmærket de op- og nedture, der kan forekomme i branchen. Købers marked "Når konjunkturerne vender og opgaverne bliver færre, vil det i højere grad blive købers marked. Der kan komme et tidspunkt, hvor tækkemændene oplever større indbyrdes konkurrence, og hvor et stigende antal kunder derfor igen vil efterspørge en garanti for det arbejde, der bliver udført. Så for mig er det et spørgsmål om til hver en tid at drive en seriøs tækkemandsvirksomhed og støtte op om de tiltag som Dansk Tækkemandslaug står inde for både i mod- og i medgang," siger han. 2 Forbedringer i ny Avant 500-serie De finske minilæssere har fået øget deres løftekraft, fået bedre komfort, og der er sat ekstra fokus på førerens sikkerhed. Minilæsserne fra Avant har i en årrække været førende på det danske marked på grund af deres høje kvalitet og gode brugsegenskaber. "Nu har vi fået en ny udgave af Avant 500-serien, der er bedre på en række punkter. Fx er førerens sikkerhed blevet forbedret med en kraftig, heldækkende sikkerhedsbøjle. Løftekraften er øget med 25 %, og brydekraften er 90 % højere. "Det betyder, at de nu nemt håndterer bigballer. Redskaberne har nu også parallelføring," forklarer Jørgen Jensen, indehaver af Sorring Maskinhandel A/S, der er dansk importør. Kraftigere maskine Maskinen er opbygget kraftigere, længden er øget med 20 centimeter, og vægten er steget med 200 kg. "Hele konstruktionen af løftebommen er ændret, så førerens udsyn er forbedret," fortæller Jørgen Jensen. Den nye løftebom med teleskop er sidemonteret mod højre side af minilæsseren forende, hvor føreren er placeret langt fremme for at sikre udsynet. Sikkerhedsbøjlen på Avant 500-serien, har en udformning, så føreren kan følge redskabernes bevægelse. Advarer mod overlæs Gennem årene er der uheldigvis sket en del ulykker med minilæssere enten på grund af betjeningsfejl eller forårsaget af uhensigtsmæssig konstruktion. "Avant har i mange år været blandt de sikreste på markedet, og med vores nye 500-serie har vi fået maskiner, der er bedre med hensyn til sikkerhed," mener Jørgen Jensen. Seriens to modeller, er begge knækstyrede og har trinløs hydrostatisk transmission. Kontrol af kørslen sker med hydrauliske fodpedaler. Serien har en belastningsføler, som med et lydsignal advarer føreren, når en for tung byrde får maskinens bagende til at blive for let. Masser af udstyr Avant 500-serien kan udstyres med udstyr tilpasset den enkelte brugers behov til forskellige arbejdsopgaver. "Vi har over 100 forskellige enheder til montering i seriens løftebom," forklarer Jørgen Jensen. Udover at kunne læsse og for eksempel bruges til belægningsarbejde, kan maskinerne også bruges til at feje og klippe græs samt mange andre opgaver. Avant 500 er ikke større, end at den nemt kan flyttes på en trailer, når der er skiftende arbejdssteder. 2 9

10 En af sidst års vinder En gammel lade tækket med halm vakte tækkemændenes interesse Jan Nielsen t.v giver en orientering om TIB Bindedag 2008 Selv optimisterne blev overrasket 10 Foto og tekst Petter Astrup. Dansk Tækkemandslaug Sjælland stod den 6. september sammen med Jysk Tækkemandslaug for at arrangere dette års bindedag. Et vellykket arrangement, hvor der deltog over 150 tækkemænd, svende og familiemedlemmer. Arrangørerne havde optimistisk regnet med, at der ville komme 130. En succes Henrik Henriksen, formand for Dansk Tækkemandslaug, bød velkommen og udtrykte sin glæde over, at bindedagen er blevet en tilbagevendende succes, og at den var henlagt til de skønne omgivelser på Frilandsmuseet, hvor der er ca. 35 stråtækte ejendomme. "Bindedagen giver inspiration til ikke blot at snakke stråtag med kolleger, men også til at passe godt på de gamle huse med stråtag og ikke mindst at bevare dem så originalt som muligt," sagde Henrik Henriksen Fokus på metoderne Formanden fortsatte: - Tidligere har vi kigget på vores tækkematerialer. På det sidste seminar satte vi fokus på tækkemetoder, slidlag, hældning, fasthed og meget andet. Alt sammen med baggrund i for tidlig nedbrydning af enkelte stråtage. "Vi vil i dag give jer et værktøj til at undersøge nogle stråtage og håber I vil deltage aktivt i processen, så vi kan få så mange stråtage med i undersøgelsen som muligt. Det er et utroligt vigtigt emne der gælder vores fags fremtid. Der er lidt snak i hjørnerne om at vi skal have eksperter til at klare denne opgave. Og det er nok også rigtigt. Men vi er selv nød til at være pionerer, og forsøge at lokalisere de enkelte områder hvor der skal sættes ind med eksperter. Ellers vil det være som nålen i høstakken." Også formanden fra Jysk Tækkemandslaug, Morten Pedersen, bød velkommen og glædede sig over samarbejdet med Dansk Tækkemandslaug om bindedagen. Stigende antal i uddannelsen Uddannelsesleder Finn Døssing, Den Jydske Haandværkerskole, kunne fortælle, at to elever var til svendeprøve i uge 38. Et beskedent antal, men i uge 43 begynder ca. ti elever på 4. hovedforløb. Der er udlært seks i foråret 2009 og fire efteråret Uge begynder 17 elever på 4. hovedforløb, og i 2010 begynder 14 elever. "Det er en længe ventet udvikling, der vel også er påvirket af en gunstig markedssituation, men måske mere skyldes, at der i firmaerne er ved at blive dannet en kultur med at have en lærling. Perspektivet bliver at fastholde den positive udvikling," bemærkede Finn Døssing, som nævnte, at Byggeriets Uddannelser nu har projektansat en medarbejder til at skaffe flere elever til de små fag, bl.a. tækkefaget. Holland som forbillede? Uddannelsesudvalget var i marts måned i Holland for at se de hollandske tækkede huse, som der tales meget om. Efterfølgende har der været møde med bestyrelsen for Dansk Tækkemandslaug for at få afklaret, hvor meget hollandsk

11 e, Adam Ooms, planlægger et kast Over 150 deltog i årets bindedag Finn Guld sørgede for, at opmåling og registrering af de udvalgte stråtage blev foretaget korrekt Vinderne af årets konkurrence, fra venstre Lasse Pedersen i lændekast og Martin Christensen i præcisionskast tækkeinspiration, der kan lægges ind i uddannelsen. Skal der tækkes på plader, eller skal rygningen være af tegl, var nogle af de spørgsmål der blev drøftet. På skuemester konferencen, der finder sted oktober vil samme tema blive drøftet med skuemestrene. Nye efteruddannelseskurser I første halvdel af 2009 udvikles en række efteruddannelseskurser: 2 Udførsel af buet kvist og montering af kobberrygning 2 Afslutninger ved skorsten 2 Isætning af ovenlys vindue Leif Tarp har sagt ja til at udvikle kurserne, som kan forventes udbudt sidst i 2009 eller først i 2010, oplyste Finn Døssing. Stråtagsundersøgelsen Tækkemand Finn Guld stod for dette års emne på bindedagen, nemlig en opsummering og status på stråtagsundersøgelsen samt en opfordring til at få alle tækkemænd til at registrere tage efter et fastlagt skema. Jo flere der er med, jo bedre bliver resultatet af undersøgelsen. Så kære tækkemænd, hjælp med at bidrage, så undersøgelsen kan blive fuldendt, lød det fra Finn Guld. Nogle udvalgte huse på Frilandsmuseet blev brugt til gennemgang og opmåling, så alle kunne få indblik i hvordan det skal gøres. På Bindedagen var der en lille udstilling med nogle af fagets interessenter. Nogle tækkesvende havde inviteret fagforeningen TIB (Træ, Industri, Byg) som havde mange gæster inden for i deres telt. Her kunne man bl.a. møde Per Nielsen fra Det Faglige Udvalg for Træfagenes Byggeuddannelse, Arbejdsmiljøkonsulent Freddy Hansen og faglig konsulent Jan Nielsen, begge fra TIB. Danmarksmesterskab i rørkast Som noget af det vigtigste var der selvfølgelig også danmarksmesterskab i rørkastning. Sædvanligvis var der hård kamp, som ikke var mindre spændende af, at der var et stort publikum, både tækkemænd med familie og nysgerrige gæster fra Frilandsmuseet. I præcisionskast, var der meget hård konkurrence, da der var flere som var meget gode til at ramme ringen. Men efter en lang dyst løb Martin Christensen fra tækkefirmaet Segall, Ullerslev, med førstepladsen. Årets vinder i længdekast blev, efter en hård kamp, Lasse Pedersen fra Jørand Tække- og Tømrerforretning, Glamsbjerg. Der skal fra arrangørerne lyde en tak til Carlo Christensen A/S, der sponserede gaver til vinderne. Måske to bindedage næste år Næste år er det så Jylland, der står som arrangør af bindedagen, og de er allerede i gang med at planlægge. Formanden for Dansk Tækkemandslaug Henrik Henriksen kunne derfor meddele, at vi næste år skal til Læsø. Måske skal bindedagen så kører over to dage, da der jo er langt til den skønne nordjyske ø. 2 11

12 GiANT Minilæsser Kvalitet kombineret med exibilitet Minilæsser med eller uden teleskoparm Kraftige maskiner bygget til det hårde slid Utrolig manøvredygtig med knækstyring Mange redskaber såsom skovl, pallega er, kost, strømaskiner, dozerblad, hydr. værktøj mm. For interesserede laver vi meget gerne en demonstration, hvor du kan se og prøve læsseren på din arbejdsplads. Ring og aftal tid for demonstration til: Julius Bjerg Mobil Fås i 22 størrelser fra HK Med eller uden kabine BRUGTE LÆSSEMASKINER TAGES GERNE I BYTTE. Landsdækkende forhandlernet. Brdr. Holst Sørensen A/S Obbekærvej Ribe Tlf Fax HOLSØ MASKINER

13 Samarbejdet som forsvandt Af Søren Vodder, foto Simon Ladefoged Min mening: Dansk Tækkemandslaug har et tækkekontor med en forretningsfører, som vi betaler til. Han er vores mand, han er Dansk Tækkemandslaugs ansigt udadtil og dermed repræsentant for vores fag. JTL må forstå, at når de ikke ønsker, at han deltager i møder om samarbejde mellem DTL og JTL, så ønsker JTL i virkeligheden ikke at samarbejde. Hvis JTL mener, at DTL er en for stærk professionel organisation, som de ikke kan hamle op med, så var det måske klogt, at de meldte sig ind i DTL i stedet for at prøve at trække os ned på et lavere niveau. Jeg kunne godt tænke mig, at der bare var én (måske den nye formand for JTL?), der i saglige vendinger kunne begrunde over for mig/ os, hvorfor du/i ikke anser vores kontor for brugbart, herunder hvorfor I ikke vil være medlem af DTL og hermed Dansk Byggeri. Det kunne virkelig være interessant og fremmende for den gensidige respekt og forståelse. Det er jo beskæmmende, at man skal læse en indbydelse til kursus i oplægning af Sepatec, hvor Erling endnu en gang skal fremture med sin personlige vendetta. Og hvis vi ikke deltager, kan vi ikke købe dette ellers ganske udmærkede produkt. Jeg har aldrig nogen sinde været udsat for noget lignende. I øvrigt kan jeg ikke forstå, at Carlo danser efter den pibe, da han under vinterseminaret stod og fortalte, at det netop skulle være i DTL s regi. Som det er os bekendt, betaler alle firmaer med overenskomst til en uddannelsesfond 1 % af lønnen, og hvis kurset ligger i vores regi, kan vi få tilskud fra denne fond til de medarbejdere, vi sender på dette kursus. Til jeres oplysning ved både Carlo og Erling det udmærket godt, da vi talte om det på vores vinterseminar. Dette er ikke særlig fremmende for et samarbejde. Med venlig hilsen Søren Vodder Første på Fyn Tekst og foto Anders Pedersen. Som de første på Fyn har Steensgård Gods på Sydfyn plantet tækkemiscantus på ca. 2 hektar Det bliver spændende at følge opvæksten. Der står allerede et hus på Steensgård klar til at blive tækket med deres egne materialer. Det er Anders Pedersen fra Jørand, der skal tække huset, og han oplyser, at han indtil videre kun har prøvet at tække det lille udstillingshus ved Byggecentrum i Middelfart med elefantgræs fra Ove Gleerup. Så opgaven på Steensgård bliver en opgave, han ser frem til. 2 De første par hektar med miscantus er plantet ud på Steensgård Gods % 13

14 Tækkerør sælges Ring og hør om pris og levering. Kina: 1. kl. tækkerør meget god og fin kvalitet Leveringsgaranti hele året. Chr. Sørensen Stensbækvej 19 Arnum 6510 Gram Ungarn: 1. kl. tækkerør meget god og fin kvalitet. Leveringsgaranti hele året. Tlf eller Tlf Rumænien: 1. kl. tækkerør god og fin kvalitet. leveringsgaranti hele året. Har i andre ønsker skaffer vi alle slags tækkerør. Miljørigtig maling samt bygnings- og restaureringsartikler Linoliemaling (til ude og inde) Væg- og loftsmaling - índeklimatestet Facade-, sokkel- og tagmaling Olielud - drypfri pasta Tonkinlak Trætjære - mange typer bl.a. indfarvet Svensk slamfarve i flere farver Værk, fæhår og tjærekit Lagret Rødvig kulekalk og sandkalk Stort udvalg i farvepigmenter Specialrondel t. afrens. af tjære og maling Lørup Malervarer Lørupvej 19 - Lørup ved Ryslinge, 5750 Ringe Åbningstider: Hverdage 13-18, Lørdag: eller ring eller Bindingsværk i mange dimensioner Faconskåret bindingsværk Savskårne rygningstræer Loftsbjælker (trækbjælker) op til 9 m Sibirisk lærketræ Celloc varmebehandlet træ Papiruldsisolering Gamle mursten til restaurering -rensede- fås i mange størrelser Hydraulisk kalk og mørtel m. EU norm Indfarvet mørtel og kalk Silikatmaling Find vej til Lørup Malervarer på

15 Dårligt håndværk koster husejer dyrt Det er noget af det værste, jeg har set i de 20 år, jeg har været i faget, siger Brian Randrup Der er tale om så dårligt et arbejde med både undertag og tækning, at hele arbejdet skal gøres om. Det vil koste mellem og kr. Af Carsten Sivertsen, PR Konsortiet, foto Petter Astrup og Brian Randrup. Mødet med et polsk tækkefirma bliver en dyr fornøjelse for ejeren af en landbrugsejendom i Hørning. Tagkonstruktionen er behæftet med så mange fejl og mangler, at arbejdet skal starte helt forfra. Tækkemand Brian Randrup i Aars vurderer, at regningen for et nyt og forsvarligt tag kommer til at ligge mellem og kr. "Det er sjældent, man bliver bedt om at give tilbud på to længer, som er blevet nytækket inden for de seneste et til to år. Men sådan var det med denne ejendom i Hørning. Ejeren, der havde haft nogle polakker til at stå for opgaven, var ikke tilfreds med taget, og det er der god grund til," siger Brian Randrup. En lang liste Han har besigtiget ejendommen sammen med ejeren, og med udgangspunkt i Dansk Tækkemandslaugs standard har Brian Randrup kunnet konstatere en lang række fejl og mangler. For tømrerarbejdets vedkommende ser listen således ud: 2 Fire trægavle er opført uden træskeletter - gavlene gynger 2 Fire valme uden gratspær 2 Større lægteafstand end 35 cm. Det er ikke muligt at konstatere, om lægterne er T1-godkendt 2 Stern og vindskeder er sat op efter tækning, altså intet opspænd 2 To kviste er også uden opspænd 2 En udveksling i spær er udført forkert 2 Om spærene er gjort fast til murværket vides ikke. Nyt undertag "Min opfattelse er, at en stor del af tømrerarbejdet bør laves om. Det betyder, at der skal lægges nyt undertag, nye klemlister og nye lægter, hvis disse viser sig ikke at være godkendt. Spærene, der er lavet på stedet, kan vel blive stående, hvis det kan dokumenteres, at de er udført i godkendt træ, og at de er fastgjort korrekt," siger Brian Randrup. Gennemgangen viste også, at brandisoleringen af Sepatec også skal laves om. Den er ikke udført korrekt. Desuden er skorstenen ført gennem tagfladen, uden at der er lavet inddækning. Tækkes påny Gennemgangen af tækningen har vist, at de to længer skal tækkes på ny. Her ser mangellisten således ud: 2 Der er cm mellem stængerne. Det svarer til, at hver anden lægte er sprunget over 2 Sidste bind mangler 2 Stød fra binding til rodende er cm. Slidlaget er 3 5 cm. 2 Lyngrygning udført mangelfuldt med for lidt lyng 2 Rygtræer er ikke fastgjort. Det dårlige arbejde på de to længer var i øvrigt ikke de eneste ulykker, der blev konstateret. Også en pavillon på ejendommen var tækket uden spændkast. "Det arbejde, der er udført, skal gøres om igen. Min konklusion er, at mit bedste skøn er, at det vil koste mellem 700 og kr.," siger Brian Randrup. 2 15

16 KOBBERRYG 135 Så er den her, kobber rygningen tilpasset danske stråtagsnormer. Efter et par års undersøgelse af de modeller der findes på markedet, kan vi nu tilbyde en kobberrygning udviklet til de fleste tækkemænds stråtagsmål. Modulerne kan monteres uden andet specialværktøj end en popnittetang og måske en pladesaks til finpudsning af endestykker. Kontakt os venligst for yderligere information samt pris & leveringstid! P.S. Vi kan også levere kobbertrådflet i 75 & 90 cm bredde. Carlo F. Christensen A/S Tlf fax mail carlo@carlofchristensen.dk

17 Tækkemand Tækkemand Tækkemand Salg Salg af af ukrainske ukrainske tækkerør Salg af ukrainske tækkerør tækkerør - god god kvalitet kvalitet god kvalitet KURT KURT N. N. SEGALL SEGALL ApS ApS Tlf. Tlf Bil Malmose 11, 5540 Ullerslev Malmose 11, 5540 Ullerslev Malmose 11, 5540 Ullerslev Bil Bil Fax Fax Fax taekkefirmaet-segall@mail.dk taekkefirmaet-segall@mail.dk Web: Web: taekkefirmaet-segall@mail.dk Web: TÆKKESOFA FRA STRÅMANDEN.DK Tækkesofaer er klart den bedste måde til at hænge ud på taget, hvis du skal tække på en effektiv brandsikring. Fås i luksus blød lægtemodel for effektiv fodhvile og i en skrabet ukomfortabel model i aluminium kaldet rivejern. Broholdere i aluminium, tækkebroer i blød ekstravagant lægtemodel i egen udførsel. Læg mærke til sikkerhedsskoene og den afslappede fodstilling. Desuden føres et specialudviklet bukkestillads fra VINDERUP specielt velegnet til tækkearbejde, nu med mulighed for klimaoverdækning. Tlf Priser kan ses på STRÅMANDEN.DK Annoncevilkår i Tækkemanden Bladet 'Tækkemanden' udkommer 4 gange om året i et oplag pr. gang på 300. Bladet sendes gratis til alle ca. 230 tækkemænd i Danmark, tekniske skoler der har en tømrerafdeling samt diverse abonnenter og biblioteker. Bladet er derfor et godt medie, hvis du ønsker at henvende dig direkte til vores faggruppe. Bladets størrelse er A4. Vi kan tilbyde annoncering til nedenstående priser: Størrelse H X B mm Ved 1 gang Ved 4 gange Hel side 271 X Halv side 133 X Kvart side 133 X De udkomne numre kan ses på Henvendelser for annoncering skal ske til: Dansk Tækkemandslaug Odensevej Middelfart Tlf eller taekkelaug@taekkelaug.dk Annoncemateriale modtages på mail, cd eller dvd, som færdigt trykklart materiale. Hvis materialet ikke er trykklart, sætter Dansk Byggeris dtp'er annoncen op til tryk. Det koster minimum 575 kr. for mindre annoncer og højst kr. ekskl moms. Materiale i Microsoft Publisher og Powerpoint, modtages ikke. Materiale der skal gennem dtp'eren leveres sådan: tekster i word og billeder i orginalt grafisk format. Billederne skal ikke være indsat i word. Din lokale tækkermand KAJTÆK v/ Kaj Larsen Melbyvej Skærbæk Tlf Bil Salg af græstørv..! Når taget lækker - kommer Kaj og tækker 21 års erfaring En god historie til Tækkemanden Bladet Tækkemanden er stedet hvor der kan hentes inspiration, udveksles erfaringer og meninger Har du en god historie til bladet, en kommentar, et emne til debat eller andet som du vil dele med Tækkemandens læsere, så send det til bladets redaktør Petter Astrup. Næste nummer af Tækkemanden (nr. 4/2008) udkommer december 2008 og materiale skal leveres til Petter Astrup senest den 14. november. Send materialet på mail: pet@danskbyggeri.dk eller med post til Dansk: Tækkemandslaug, Odensevej 169, 5500 Middelfart. 17

18 Arbejdsmiljøbus skal styrke dialog på byggepladserne 18 Byggeriets arbejdsmiljøbus: Fra venstre i bagerste række Gunnar Christensen, Lars Olsen, Niels Danielsen, Jesper Nielsen. Fra venstre i forreste række Morten Barkholt, Kim Andersen, projektsekretær Joan Andersen, projektleder Anders Kabel, Evald Zacho og Peter Orby Af Anne M. Anttila, Dansk Byggeri, aan@danskbyggeri.dk, foto Mikael Hjuler. Dansk Byggeri og fagforbundene er gået sammen om et fælles projekt, der skal yde en mere målrettet vejledning og rådgivning til virksomhederne om sikkerhed og arbejdsmiljø. Initiativet til byggeriets arbejdsmiljøbus kommer på et tidspunkt, hvor antallet af arbejdsulykker er stigende. De mange razziaer som Arbejdstilsynet har foretaget på byggepladserne i de sidste par år - og nu senest den 3. september har ikke givet det ønskede resultat. Konsulenter på landevejen Med Byggeriets Arbejdsmiljøbus er der nu ansat otte konsulenter som i specialdesignede arbejdsmiljøbusser skal ud på de danske byggepladser over hele landet for at vejlede og rådgive virksomhederne og deres ansatte om gode løsninger på arbejdsmiljøproblemer. Målet er at få nedbragt antallet af arbejdsulykker og nedslidningsskader. Konsulenterne skal desuden være med til at skabe et godt samarbejde blandt byggepladsens aktører og vejlede dem i at styrke deres sikkerhedsorganisation med henblik på et forebyggende arbejdsmiljøarbejde. Gode råd på byggepladsen Det er ude på byggepladserne, der hvor arbejdet foregår, at konsulenterne skal målrette deres rådgivning. De mange gode branchevejledninger og faktablade som bygge- og anlæg igennem de senere år har udarbejdet i regi af BAR, har ikke har haft den fornødne gennemslagskraft på byggepladserne. Derfor er det også nødvendigt at materialet bliver båret helt ud til slutbrugerne. Det er imidlertid vigtigt at understrege at konsulenterne ikke er kontrollanter eller nye BST-medarbejdere, men udelukkende har til opgave at vejlede og rådgive virksomhederne i, hvordan de fx kan forøge kendskabet til arbejdsmiljørigtige metoder og tekniske hjælpemidler. Færre arbejdsulykker Succesen med Byggeriets Arbejdsmiljøbus er i hus, når der kan registreres en klar forbedring af arbejdsmiljø- og sikkerhedskulturen på de enkelte byggepladser og i virksomhederne. Samtidig er det også målet at der sker en væsentlig reduktion af arbejdsulykker og arbejdsbetingede lidelser. Utraditionelt tiltag Byggeriets Arbejdsmiljøbus er et 3- årigt projekt imellem Dansk Byggeri og fagforbundene 3F, TIB, Blik- og Rørarbejderne, Dansk metal, Dansk El-forbund og BJMF i København. Projektet er ikke finansieret af det offentlige, men af branchen selv efter de nye overenskomster. Som noget nyt har Byggeriets Arbejdsmiljøbus skabt et utraditionelt samarbejde mellem arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationerne. Byggeriets Arbejdsmiljøbus vil koste 8,2 millioner kr. om året, og rådgivningen vil være gratis for alle de byggevirksomheder, som er dækket af overenskomsten. Konsulenterne placeres to og to i følgende fire regioner: 2 Hovedstaden, Nordsjælland, Jesper Nielsen og Kim Andersen 2 Øvrige Sjælland, Bornholm, Lolland og Falster, Lars Olsen og Niels Erik Danielsen 2 Sydjylland, Fyn og det sydfynske øhav, Peter Orby og Morten Barkholt 2 Midt- og Nordjylland, Gunnar Fuglsang Christensen og Evald Zacho 2

19 Anders (t.v.) og Keld Pedersen har fyldte ordrebøger. Især har stormen i 1999 givet pres på efterspørgslen Respekt for det gode håndværk Af Bodil Gantzel, PR Konsortiet, foto Jørand. Der er nok at se til for søskendeparret Anders og Keld Pedersen, der tilsammen ejer JØRAND Tække & Tømrervirksomhed. Stråtag synes nemlig stadig at stå på mange danskeres ønskeseddel, og ordrebogen er fyldt op et godt stykke ud i fremtiden. Sådan har det været i ganske mange år, men især efter stormen i 1999 har der været gang i forretningen. "Vi oplevede massiv efterspørgsel i årene efter den store storm. Dels var der naturligvis en del tage, der skulle repareres, men samtidig havde folk fået flere penge mellem hænderne, som blandt andet blev brugt på boligen. Så det har været en god blanding af bedre økonomi og større interesse for stråtækte boliger, der har givet os nogle gode år," forklarer Anders Pedersen, der er direktør i firmaet. Fremtidens arbejdskraft skabes i dag Til daglig har brødrene delt ansvaret, så Anders primært beskæftiger sig med det håndværksmæssige, mens Keld står for indkøb. Ud over de to ejere beskæftiger JØRAND omkring 10 medarbejdere, hvoraf cirka halvdelen beskæftiger sig med tækkemandsfaget. Men som det ser ud her og nu, kunne firmaet sagtens bruge flere folk. "Ligesom andre i branchen har vi til tider svært ved at finde kvalificeret arbejds- kraft. Blandt andet derfor har vi altid et par lærlinge ansat, for i princippet har alle jo et vist ansvar i forhold til at uddanne de unge mennesker, så vi også fremover kan sikre arbejdskraft til faget. At det også er en fornøjelse at arbejde med de unge, er så en anden sag. De giver et godt pust indadtil i virksomheden, og selv om man somme tider skal være efter dem, giver de bestemt også noget liv i dagligdagen," siger Anders Pedersen, der især lægger vægt på personligheden, når han ansætter folk. Ry for at være seriøs "Vi har ry for at være en seriøs virksomhed, der overholder vores aftaler og leverer et godt stykke arbejde og det ry vil vi også gerne kunne leve op til fremover. Så det handler i høj grad om at ansætte folk, der kan imødekomme det ønske og passe ind i virksomhedens ånd, hvor vi har stor respekt for vort håndværk og det stykke arbejde, vi udfører," siger Anders Pedersen. Kvalitetskontrol Også på andre måder sætter JØRAND handling bag ønsket om at levere høj kvalitet. Med udgangspunkt i Dansk Byggeris regler og kontrolforskrifter har firmaet nemlig lavet sin egen kvalitetskontrol, der bliver foretaget efter ethvert job. Og selvom det selvfølgelig er håndværkeren selv, der kontrollerer sit eget arbejde, går virksomheden også til denne opgave med stor ydmyghed og seriøsitet. Det bedste visitkort er veludført arbejde. Dette smukke tag ligger på en ejendom i Brylle på Fyn Handler om tillid "Det handler om tillid og troværdighed, og vi har intet ønske om at levere et halvdårligt eller useriøst stykke arbejde. Det ville i sidste ende smitte af på os selv. For selvom vi har rigeligt at lave her og nu, er det vigtigt ikke at slække på kravene. Vi skulle jo også gerne have mange gode og spændende opgaver fremover," lyder det fra Anders Pedersen. Måske derfor har virksomheden ikke de store problemer med at få fyldt ordrebøgerne selv i en tid, hvor alle ellers taler om afmatning i byggebranchen. For uanset om branchekonjunkturerne er gået op eller ned, har virksomheden altid prioriteret det gode, solide og gedigne stykke arbejde frem for lavprisløsninger. 2 19

20 Dansk Tækkemandslaug Odensevej Middelfart