Notat vedr. revisitering af borgere efter servicelovens 108

Transkript

1 Folketinget Christiansborg 1240 København K København, d. 16. september 2016 Notat vedr. revisitering af borgere efter servicelovens 108 I forbindelse med socialtilsynenes regodkendelse af sociale tilbud omfattet af lov om socialtilsyn 4, har socialtilsynene påset blandt andet tilbuddenes juridiske konstruktion og lovligheden heraf. Socialtilsynene har her kunnet konstatere, at der i visse tilfælde var etableret botilbud efter servicelovens 108 i boliger efter almenboligloven i strid med reglerne i almenboligloven. Derved er der tale om en ulovlig juridisk konstruktion, som tilbuddene efterfølgende har skulle lovliggøre. LOS er blevet bekendt med, at man i visse tilfælde har besluttet at omdanne 108 botilbud til botilbudslignende tilbud bestående af 85-støtte i almenboliger for at lovliggøre den ulovlige juridiske konstruktion. Hermed må det ligges til grund, at der samtidig er sket en revisitation af de berørte borgere. Denne fremgangsmåde mener LOS er problematisk af flere årsager. Servicelovens og almenboligens 105 med 85-støtte Kommunerne skal ud fra en konkret og individuel vurdering tilbyde borgere støtte efter behov jf. servicelovens 1. Kommunen skal således sagligt kunne begrunde valget af visitation til et botilbud efter servicelovens 108 eller til en bolig efter almenboliglovens regler. Servicelovens 108 omfatter personer med betydeligt og varigt nedsat fysisk og psykisk funktionsevne, som har et omfattende behov for hjælp til almindelige daglige funktioner, herunder pleje, omsorg og behandling. Visitation efter servicelovens 108 er tilegnet borgere, som grundet deres situation skal tilbydes et ophold i boform egnet til længerevarende ophold. Ældre- og handicapboliger efter almenboliglovens 105 tildeles ældre og personer med handicap, som har behov for særligt indrettede boliger. Borgere i disse boliger er lejere efter almindelige lejeretlige regler, hvoraf de tildeles lejerettigheder og pligter som almindelige lejere. Kommunen kan yde socialpædagogisk støtte efter servicelovens 85 til personer med betydeligt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer.

2 Formålet med 85-støtte er at styrke borgeren funktionsmulighed med henblik på udvikling og vedligeholdelse af personlige færdigheder jf. Vejledning om hjælp og støtte efter serviceloven nr af 8. maj 2015, pkt. 22. LOS er ikke bekendt med, at kommunerne har foretaget en konkret vurdering af de involverede borgeres støttebehov i samtlige revisitationer, i forbindelse med ændringen af den juridiske konstruktion. Revisitation Borgere skal tilbydes et individudelt tilrettelagt tilbud, som tilpasses borgerens behov for støtte jf. servicelovens 1, stk. 3, 2.pkt. Som det tidligere er beskrevet, er der forskel på intensiviteten af støtten i henholdsvis servicelovens 108 og almenboliglovens 105. Ankestyrelsen har i principafgørelsen fastlagt, at der er en forskel på målgrupperne til henholdsvis almenboliglovens 105 og servicelovens 108, og at det beror på en konkret vurdering, om borgerens behov varetages bedst i et tilbud efter servicelovens 108 eller almenboliglovens 105. Samtidig fremgår det af servicelovens 3, stk.2, at hvis den konkrete indsats ændres væsentligt, finder forvaltningslovens kapitel 3-7 anvendelse ved kommunens beslutning herom. De indsatser der er tale om efter denne bestemmelse er indsatser efter 32, 36, 101, 103, 104 og Beslutninger om væsentlige ændringer af den konkrete indsats kan indbringes for Ankestyrelsen efter reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Det fremgår ydermere af Ankestyrelsens notat om visitation til boformer, at hvis en boform efter servicelovens 107 eller 108 lukkes eller reorganiseres, skal den enkelte beboers handlekommune tage stilling til, hvilken indsats borgeren skal tilbydes i stedet. Det betyder, at kommunen skal foretage en konkret og individuel vurdering af, om borgeren skal optages på et andet botilbud, herunder vurdere egnethed af botilbuddet, eller om borgerens behov for indsatser efter serviceloven kan dækkes fx i en boform, der ikke kræver forudgående kommunal visitation, fx en privat udlejningsbolig. Efter 20, stk. 1, i bekendtgørelse om lejerrettigheder har beboeren krav på tre måneders varsel, når en kommunalbestyrelse har besluttet, at en 108- boform skal reorganiseres eller nedlægges, og det indebærer, at beboeren må flytte. Opsigelsen af botilbuddet skal ske skriftligt. Hvis borgeren er opsagt efter 20, stk. 1, har den pågældende efter 20, stk. 3, i samme bekendtgørelse ret til at få en anden bolig stillet til rådighed.

3 Kommunen kan som udgangspunkt ikke træffe afgørelse om, at en borger visiteret til 108- botilbud skal fraflytte uden et informeret samtykke. Kan kommunen ikke indhente samtykke, vil situationen skulle vurderes efter servicelovens 129. Efter servicelovens 129 kan flytning uden samtykke kun ske, når - det er absolut påkrævet for, at den pågældende kan få den nødvendige hjælp, - hjælpen ikke kan gennemføres i personens hidtidige bolig - den pågældende ikke kan overskue konsekvenserne af sine handlinger - den pågældende udsætter sig selv for at lide væsentlig personskade og - det er uforsvarligt ikke at sørge for flytning. En ændring i en visitation, vil også skulle vurderes efter denne bestemmelse, såfremt borgeren ikke samtykker i ændringen. LOS er bekendt med, at der i forbindelse med lovliggørelsen af visse af disse konstruktioner, ikke er truffet en afgørelse om ændring af støtten til borgeren, samt at borgeren ikke har været hørt i forhold til ændringen og derved ej heller samtykket hertil, idet almindelige samtykkeregler foreskriver, at samtykke ikke kan opnås ved passivitet jf. Vejledning nr. 8 til serviceloven pkt. 24. Dette er en væsentlig tilsidesættelse af borgerens retssikkerhed, idet borgeren ikke har mulighed for at varetage egne interesser, og afskæres en reel klagemulighed. Betydning for den revisiterede borger Konsekvenserne for borgere revisiteret til servicelovens 85 i en foranstaltning efter almenboliglovens 105 bliver, at borgeren indgår i et lejeforhold efter almenlejelovens regler jf. bekendtgørelse af lov om leje af almene boliger af 9. marts , hvorfor borgeren ligeledes skal betale en markedsreguleret husleje. Borgere i 108-tilbud skal betale for tilbuddet i overensstemmelse med reglerne om egenbetaling i bekendtgørelse om betaling m.v. efter servicelovens kapitel 20 om flytteret i forbindelse med botilbud efter 108, 5-10 og 17. Betalingen må ikke udgøre mere end boligens omkostninger jf. 6, stk. 3 og 6. Denne individuelle egenbetaling er 10 procent af beboerens indkomst ud fra beboerens husstandsindkomst jf. 7. Huslejen for borgere i almenboliger fastsættes efter almenboliglovens 45, hvilket omfatter en reguleret husleje samt dertilhørende udgifter som vand, varme og elektricitet. Der er således stor sandsynlighed for, at borgere i almenboliger har en større egenbetaling, på grund af huslejefastsættelsen, end borgere i et 108 tilbud. Ydermere må det kunne antages, at det er mere økonomisk fordelagtigt for kommunen at tilbyde støtte efter 85 til borgere anvist til almenboliger efter almenboliglovens 105.

4 Dette fordi taksten for et 108 tilbud udgør både de fysiske rammer og den socialpædagogiske støtte, hvorimod taksten for et tilbud efter almenboliglovens regler kun udgør den socialpædagogiske støtte. Manglende tilsyn med almenboliglovens 105 Socialtilsynet godkender og fører driftsorienterede tilsyn med tilbud godkendt efter socialtilsynslovens 4, herunder døgntilbud efter servicelovens Det er Ankestyrelsens opfattelse, at kommunale udlejeres boligudlejning er omfattet af socialtilsynet, såfremt betingelserne i socialtilsynslovens 4, stk. 1, nr. 3 er opfyldt jf. lovforslag til lovændring af socialtilsyns- og serviceloven, pkt Derimod er private udlejere ikke omfattet af det sociale tilsyn, hvilket forslaget til lovændringen af socialtilsynet behandler. Efter bemærkninger til forslag til sidstnævnte lovændringen skal botilbudslignende tilbud, som opfylder kravene i socialtilsynslovens 4, stk. 1, nr. 3, litra b-d, også være omfattet af socialtilsynet. Det er Social- og Indenrigsministeriets opfattelse skal det sikres, at.. private og offentlige tilbud, der indholdsmæssigt kan sidestilles med servicelovens botilbud, i lighed med servicelovens botilbud er omfattet af socialtilsynet jf. forslag til lovændring af socialtilsyns- og serviceloven, pkt I henhold til ovenstående er tilbud efter almenboliglovens 105 ikke omfattet af socialtilsynet, og vil vedvarende ikke være omfattet efter lovændringens ikrafttræden. LOS mener, det er nødvendigt, at socialtilsynet har tilsyn med tilbud efter almenboliglovens 105, for at opretholde kvaliteten i borgerens indsats. Socialtilsynet har til formål at sikre, at borgere ydes en indsats, som er i overensstemmelse med formålet med offentlige og private tilbud efter servicelovens bestemmelser, og der synes ikke at være en reel begrundelse for, at almenboliger, hvori der leveres en indsats, som minder om indsatsen efter servicelovens 108 eller om støtte efter servicelovens 85 i private lejemål ikke skal være omfattet af tilsynets kompetencer. I forbindelse med ovenstående er disse samrådsspørgsmål relevante: - Kan ministeren redegøre for hvor mange borgere, som er anvist til boliger efter almenboliglovens 105 med støtte efter servicelovens 85, der tidligere har været anbragt efter 108? - Er ministeren er enig i at en visitation er en afgørelse? Hvis ministeren er enig heri, anser ministeren det så for lovligt, at kommunerne træffer en afgørelse omkring revisitation uden at følge de forvaltningsretlige regler herfor?

5 - Kan ministeren forsikre, at økonomiske forhold ikke vægter højere end borgerens behov ved visitering til almenboliglovens 105 med 85 støtte i stedet for servicelovens ? - Kan ministeren fremvise gennemsnitsprisen på almenboliglovens 105 med servicelovens 85 støtte i forhold til servicelovens 108?