Interessentanalyse og danskernes syn på Ringkøbing-Skjern Kommune

Transkript

1 Interessentanalyse og danskernes syn på Ringkøbing-Skjern Kommune Ringkøbing-Skjern Kommune Realdania Baggrundsrapport til Udviklingsstrategi 2030 August 2014 AARHUS KØBENHAVN HAMBORG LONDON MALMØ NUUK OSLO SAIGON STAVANGER WIEN

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING 2 2. INTERESSENTANALYSE Borgeres og virksomheders opfattelse, behov og ønsker Følgegruppeworkshop borgere og andre kommunale nøglepersoner Fællesværdier og kulturfortælling Udviklingsscenarier år DANSKERNES SYN PÅ RINGKØBING-SKJERN KOMMUNE 8 1

3 1. INDLEDNING Dette arbejdsdokument indgår i analysefasen i forbindelse med udarbejdelsen af Udviklingsstrategi 2030 for Ringkøbing-Skjern Kommune (RKSK). Dokumentet indeholder en opsummering af resultaterne fra interessentanalysen samt analysen af danskernes syn på Ringkøbing-Skjern Kommune. 2. INTERESSENTANALYSE Interessentanalysen bygger på følgende tre datakilder: Spørgeskemaundersøgelse med RKSK s borgerpanel, hvori der er indsamlet 1015 besvarelser Spørgeskemaundersøgelse med RKSK s virksomhedspanel, hvori der er indsamlet 78 besvarelser 2 følgegruppeworkshops med borgere og andre kommunale nøglepersoner I det følgende afsnit opridses først hovedresultaterne fra de to spørgeskemaundersøgelser, og herefter følgegruppeworkshoppens indhold og output. 2.1 BORGERES OG VIRKSOMHEDERS OPFATTELSE, BEHOV OG ØNSKER Når borgerne i RKSK tænker på Ringkøbing-Skjern Kommune som et sted at bo og leve er det ord i kategorierne natur og miljø, generelle udsagn om kommunen, kommunale services, beskæftiglse og sport og kultur, som er mest forekommende. Hvor natur og miljø, generelle udsagn om kommunen samt om sport og kultur i overvejende grad opfattes positivt, er opfattes ordene omkring de kommunale services og beskæftigelse noget mere blandet. I den nedenstående figur ses det fulde overblik over, hvad folk i RKSK associerer med kommunen, samt om det opfattes positivt negativt eller neutralt.

4 Figur 1. Associationsanalyse borgere i RKSK. Natur og miljø 48% 1 12% Helhedsvurdering 4 5% 7% Kommunale services Beskæftigelse Sport og kultur 7% 15% 15% 9% Andet 7% 5% Politik Infrastruktur Geografi og størrelse Handel og indkøb 9% 9% 7% Fokus på de store byer Udkantsdanmark Vindenergi og grønt energi Turisme Uddannelse Hjemsted, familie og venner Bolig Faldende befolkningstal 7% Religion 1% N = % 20% 40% 60% 80% Positiv Neutral Negativ Note: Udsagn vedrørende natur går især på, at der er en smuk natur som fx at det er tæt på havet, fjorden eller generelt har en flot natur. Borgernes helhedsvurdering dækker over generelle udsagn om kommunen og de typiske udsagn er: nærhed, tryghed, sammenhold, hyggelig, trygt, ro og plads. Geografi knytter sig til Ringkøbing-Skjerns placering geografisk, fx at det ligger i Jylland, eller det er tanker på et bestemt sted i kommunen. Kommunale services dækker fx over ældreplejen, skatteniveauet, børnepasningen, den offentlige transport i kommunen etc. Politik dækker over politiske beslutninger og specielt sammensætningen og magtkampen mellem de større byer i kommunen. Fokus på de store byer dækker over at de mindre landbyer nedprioriteres til fordel for de større byer (Ringkøbing og Skjern) i kommunen. For at beskrive borgernes helhedsvurdering af kommunen, opsummerer figur 2 de mest brugte ord i helhedsvurderingen af kommunen. Jo større et ord er, desto flere har associeret dette ord med RKSK. Den typiske tendens er positive ord såsom: tryghed, sammenhold, nærhed, plads, fred, hyggeligt og ro.

5 Figur 2. Mest brugte ord i helhedsvurderingen borgere i RKSK. Note: Figuren viser de mest brugte ord i helhedsvurderingen af RKSK. Figuren er opbygget således, at ordenes størrelse er afhængig af antallet af gange de er nævnt. Således er ordet større, jo flere gange det er blevet nævnt. Når borgere og virksomheder præsenteres for en lang liste med ord, og bliver stillet den opgave, at de skal vælge de ord, der umiddelbart passer til RKSK, så er følgende ord de fem mest valgte: Borgere Smukt (74 pct.) Trygt (55 pct.) Udkant (53 pct.) Turistet (47 pct.) God værdi for pengene (36 pct.) Virksomheder Smukt (57 pct.) Trygt (49 pct.) Udkant (41 pct.) God værdi for pengene (41 pct.) Traditionel (26 pct.) Borgere og virksomheder er i overvejende grad enige om, hvilke ord der passer til RKSK med undtagelse af ordene turistet og traditionel. Både borger- og virksomhedsgruppen har dog de to ord ret højt på deres liste, så denne uoverensstemmelse er ikke udtryk for, at borgerne eksempelvis ikke forbinder RKSK med ordet traditionel. I afsnit 3 præsenteres de fem mest valgte ord blandt borgere uden for RKSK. Hvis borgerne skal vurdere en række udsagn med hensyn, hvad der kendetegner Ringkøbing-Skjern Kommune, så er det især følgende udsagn som vurderes højt (Vurderingen er lavet som enighed i, at udsagnet kendetegner RKSK på en skala fra hvor 100 er helt enig):

6 Har en placering tæt ved attraktiv natur (83) Er roligt og fredeligt (78) Er trygt for børn (76) De udsagn som omvendt vurderes lavest er: Har et pulserende byliv (40) Har gode job/karrieremuligheder (45) Har god IT-infrastruktur (45) Borgere og virksomheder også blevet bedt om at give deres mest positive og optimistiske bud på, hvordan RKSK ser ud i år I nedenstående tabel ses udvalgte temaer og sætninger, som går igen i borgernes besvarelser. Tabel 1. Opsummering af borgere og virksomheders mest positive og optimistiske bud på, hvordan RKSK ser ud i Udvalgte temaer og sætninger. Turisme Arbejdspladser Vækst Nettotilflytning Infrastruktur Satsning på natur, cykling, bådfart på fjorden mv Turisterhvervet driver vestkysten med følgeindistrier Turisternes penge skaber arbejdspladser Satsning på produktionsindustri samt uddannelse inden for samme område Satsning på de industrier vi har arbejdskraft til, fx mejeri- og vindsektor Det nye sygehus i Gødstrup trækker medarbejdere og arbejdsppladser til Kommune og erhvervsliv har udviklet et samarbejde de ser hele verden som deres marked og ønsker at udvikle sig Kommunen har nedsat en task-force, der rykker ud, når nye eller eksisterende virksomheder tilkendegiver, at de har planer om vækst. Task-forcen hjælper dem med at forfølge mål Flere er flyttet vestpå fra de større byer pga. flexboliger, naturen og bedre infrastruktur Befolkningstilvækst grundet markedsføring på anderledes værdier end de traditionelle Kommunen har udviklet en forståelse af, hvad der kan gøre kommunen særligt attraktiv at bo og leve i, således at ambitiøse unge der rejser væk for at uddanne sig, finder det attraktivt at vende tilbage Motorvej, der er godt forbundet med resten af Danmark Virksomhederne er særskilt blevet spurgt til deres syn på medarbejdere og erhverv i RKSK, og når de skal pege på, hvad der adskiller medarbejdere, som bor og lever i RKSK fra andre medarbejdere, så fremhæver de særligt følgende: Loyale Pålidelige Selvstændige Ansvarsbevidste/samvittighedsfulde Stabile Sjældent syge Fleksible

7 Når de skal vurdere, hvad der adskiller det at drive virksomhed i RKSK fra det at drive virksomhed i andre dele af landet fremhæver de særligt følgende: Stabile og dygtige medarbejdere Hurtigere sagsbehandling Mange jobs inden for turisme- og servicesektoren Færre kunder Manglende kvalificeret arbejdskraft Dårlig infrastruktur Betragtes som udkantsområde Der synes altså både at være positive og negative sider ved at drive virksomhed i RKSK. Specielt medarbejdernes stabilitet, jobmulighederne indenfor bestemte sektorer og sagsbehandlingen er styrkerne i kommunen mens infrastrukturen, manglende kvalificeret arbejdskraft samt kundegrundlaget er svaghederne. 2.2 FØLGEGRUPPEWORKSHOP BORGERE OG ANDRE KOMMUNALE NØGLEPERSONER De to følgegruppeworkshops blev afholdt d. 28. maj og d. 26. juni på rådhuset i Ringkøbing. Begge workshops havde en varighed på 2,5 time. I alt 16 personer deltog på den første workshop, mens der var 10 deltagende på den anden. Der var bred repræsentation af både borgere og nøglepersoner med relation til erhverv, kultur, landistrikt, fritid mv. Begge workshops blev gennemført sammen med firmaet 2+1, som udarbejder kulturfortællingen. På den første workshop blev der gennemført to øvelser, hvoraf den ene havde fokus på Ringkøbing- Skjern Kommunes fællesværdier og kulturfortælling, mens den anden havde fokus på udviklingsscenarier frem mod år For nærmere beskrivelse af de gennemførte øvelser henvises til den udarbejdede drejebog for workshoppen, som findes i et særskilt dokument. På den anden workshop blev der gennemført en kvalitetssikring af det foreløbige arbejde med udviklingsstrategien samt arbejdet videre med fællesværdierne og kulturfortællingen Fællesværdier og kulturfortælling På den første workshop skulle deltagerne først overveje, hvilke værdier: a) der bedst karakteriserer RKSK i dag, b) der passer dårligst til RKSK i dag og c) RKSK skal stå for i fremtiden. Deltagerne havde naturligvis forskellige opfattelser og holdninger, men de var ikke mere forskellige, end at der ofte var gengangere og enighed omkring, hvorfor værdierne passer/ikke passer.

8 Følgende værdier var de fem mest fremhævede: Værdier som passer bedst til RKSK i dag Værdier som passer dårligst til RKSK i dag Værdier som skal karakterisere RKSK i fremtiden Smukt Lukket Nytænkende Engageret Kedelig Erhvervsorienteret Tryghed Hurtig Fællesskab Autentisk Gammeldags Kvalitet Fællesskab Samarbejdende Alt er muligt Note: Værdierne er ikke oplistet i prioriteret rækkefølge. Herefter lød opgaven, at deltagerne i grupper skulle forsøge at formulere sætninger med de udvalgte værdier. Grupperne gik forskelligt til opgaven. Nogle var hurtige til at få formuleret sætninger, mens andre havde behov for først at gruppere de fremhævede værdier, samt at få uddybet, hvad der egentlig menes med dem i relation til RKSK. Nedenstående er et udvalg af de mest fuldente sætninger, som blev formuleret under seancen.: Frihed er for os en livsstil, der får tingene til at lykkedes og skaber fællesskab Vi behøver tryghed i alle aldersgrupper for at trives, og det har vi her i RKSK Natur og produktion skal følges ad Det vilde vestjylland her kan og må du selv Bæredygtighed gennem ansvar og fællesskab vindmøller, biogas, naturværdier. Tilgængelige fødevarer mv. RKSK tager ansvar både for hinanden og naturen Vi har kræfterne naturkræfter og alle slags flot natur i kombination med produktion og samtidig er vi karakteriseret ved at være energiske og engagerede Nogle sætninger indeholder de udvalgte værdier direkte (market med fed i ovenstående), mens andre fungerer mere inddirekte som beskrivelser af eller eksempler på værdierne. Der skal på baggrund af projektets analyser skrives en samlende fortælling om området. På baggrund af arbejdet på den første workshop havde 2+1 udarbejdet to forslag til kulturfortællingen, som blev drøftet og udviklet under den anden workshop. Indtil videre kan følgende temaer skitseres for kernefortællingen; stort fokus på frivillighed og lokalt fællesskab, iværksætteri og drive, autenticitet, kvalitet og nytænkende Udviklingsscenarier år 2030 På den første workshop skulle deltagerne også forsøge at se ud i fremtiden; Hvordan ser RKSK ud i 2030? Hvilke udfordringer er imødekommet? Hvilke stedbundne potentialer er udnyttet? Tre temaer var udvalgt: Bosætning, Erhverv og arbejdspladser og Byer og landdistrikter. I det nedenstående findes en opsummering af hovedpointerne fra de tre temaer. Bosætning Hvem flytter til? Højtuddannede, personer med små børn, folk der gerne pendler, aktive mennesker Det er vigtigt også at have fokus på fastholdelse

9 Hvordan bor vi? Forskellige nye boformer, fx i kollektiver og i mindre grad i stor-parceller. Vi holder fast i nedrivningspuljen, fordi der løbende er behov for nedrivning af huse i området Erhverv og arbejdspladser Hvor arbejder man? Turisme, fødevarer, landbrug. Derudover vil off-shore og andre nye erhvervsmuligheder opstå bl.a. pga. nye digitale muligheder (fx nye industriarbejdspladser) Hvad er anderledes i 2030: Indistriarbejdspladser bliver større Det er muligt at nå arbejdspladser længere væk pga. digitale muligheder og transportmuligheder Centralisering af offentlige arbejdspladser Vores centerbyer er truede af afbefolkning og faldende handelsliv Ønske: Vi skal have koblet mere uddannelses op på vores erhvervsmøssige styrkepositioner Byer og landdistrikter Vi får færre landsbyer, og dem der er tilbage blomstrer og er prøget af engagement Landsbyerne har forskellige profiler og det er etableringen af profilen, der er med til at sikre overlevelse Centerbyerne har organiseret sig og fundet sit potentiale Nogle landsbyer vil vøre bosætningsbyer uden funktioner udover, at man kan bo Der er sket et generationsskifte i det frivillige arbejde fokus på både unge og tilflyttere Gevinsttilflyttere er integreret og inddraget i det frivillige arbejde I 2030 kan vi sondre mellem tre typer af bosætningsområder: Centerbyer (alle funktioner og fuld service), landsbyer (begrænsede funktioner og service), og bosætningssteder i det åbne land (ingen funktioner eller service) 3. DANSKERNES SYN PÅ RINGKØBING-SKJERN KOMMUNE Analysen af danskernes syn på på Ringkøbing-Skjern Kommune bygger på en spørgeskemaundersøgelse med et repræsentativt udsnit på i alt 1000 borgere, som ikke bor i Ringkøbing-Skjern Kommune. Data er vejet efter køn, alder og uddannelsesniveau for at sikre repræsentativiten yderligere. I det følgende afsnit opridses hovedresultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen. Når danskerne tænker på Ringkøbing-Skjern Kommune er det ord i følgende kategorier, som er mest forekommende: Natur og miljø, geografi, generelle udsagn om kommunen fx hyggeligt eller kedeligt, udkantsdanmark og turisme. Hvor ordene i de tre første kategorier og den sidste primært opfattes positivt, opfattes udkantsdanmark i højere grad som negativt. I den nedenstående figur ses det fulde overblik over, hvad folk uden for Ringkøbing-Skjern Kommune associerer med kommunen, samt om det er positivt, negativt eller neutralt.

10 Associationerne omkring natur, miljø og geografi er i høj grad overensstemmende med de ord som kommunens borgere og virksomheder selv fremhæver (se evt. afsnit 2.1). Figur 3. Danskernes associationer med RKSK. Natur og miljø 47% 1 Geografi 22% 20% Helhedsvurdering 19% 9% 9% Udkantsdanmark 18% Turisme 21% 5% Sport 12% Beskæftigelse 8% 5% Politik Andet Hjemsted, familie og venner 5% TV Religion 2% Uddannelse 0% 20% 30% 40% 50% 60% 70% Note: Udsagn vedrørende natur går især på, at der er en smuk natur som fx at det er tæt på havet. Geografi knytter sig til Ringkøbing-Skjerns placering geografisk, fx at det ligger i Jylland, eller det er tanker på et bestemt sted i kommunen. Borgernes helhedsvurdering dækker over generelle udsagn om kommunen og de mest brugte udsagn er: kedelig, landbrug, hyggelig, billigt og gammeldags. Udkantsdanmark indeholder udsagn der går på, at Ringkøbing-Skjern er udkantsdanmark, at det ligger langt væk og så videre. Figur 4. Mest brugte ord i helhedsvurderingen borgere i RKSK. Positiv Neutral Negativ Note: Figuren viser de mest brugte ord i helhedsvurderingen af RKSK. Figuren er opbygget således, at ordenes størrelse er afhængig af antallet af gange de er nævnt. Således er ordet større, jo flere gange det er blevet nævnt.

11 Hvis borgerne uden for kommunen præsenteres for en lang liste med ord, og bliver stillet den opgave, at de skal vælge de ord, der umiddelbart passer til RKSK, så er følgende ord de fem mest valgte: Udkant (44 pct.) Provinsiel (35 pct.) Smukt (27 pct.) Turistet (25 pct.) Gammeldags (23 pct.) Ordene udkant, smukt og turistet var også at finde på borgernes og virksomhedernes top fem. I det nedenstående ses det fulde overblik over, hvilke ord borgere og virksomheder i kommunen samt borgere uden for kommunen umiddelbart forbinder med RKSK: Figur 5. Hvilke ord forbinder du umiddelbart med RKSK? Andel af alle der fremhæver det pågældende ord. Sorteret efter største gennemsnit. 80% 7 70% 60% 50% 40% 30% 20% 27% 57% 55% 5 49% 47% 4 41% % 41% % 30% 29% 30% 25% 21% 21% 19% % 21% 1 12% 2 20% 17% 15% 12% 12% 9% 15% 1 0% Eksterne borgere Borgere i RKSK Virksomheder i RKSK Figur 6 (næste side) viser de største forskelle mellem de interne borgere og virksomheder, og de eksterne borgere. Som det ses er det specielt ordene; smukt, trygt og god værdi for pengene som de interne i højere grad forbinder med RKSK i forhold til de eksterne. Generelt mener de eksterne i højere grad at provinsiel er kendetegnende for RKSK i forhold til de interne.

12 Figur 6. Hvilke ord forbinder du umiddelbart med RKSK? Forskel mellem borgere/virksomheder i kommunen og borgere udenfor RKSK. Sorteret efter størst forskel (%-point) mellem de interne (borgere og virksomheder) og eksterne (borgere) 50% 4 40% 38% 30% 27% 20% 22% 18% 15% 1 9% 9% 9% 0% - -2% -2% - -20% -1 Forskel (i procent-point) Borgerne uden for kommunen er, ligesom borgere og virksomheder i kommunen, blevet bedt om at forholde sig til en række udsagn og vurdere, i hvilken grad de er kendetegnende for RKSK. I nedenstående figur ses begge gruppers vurdering, og det fremgår, at de to grupper er mere eller mindre enige på mange af udsagnene. De mest fremtrædende forskelle synes at være, at borgere i RKSK har tendens til i højere grad at mene, at udsagnene Har et pulserende byliv og Er tæt på familie og venner kendetegner RKSK. Omvendt synes der at være tendens til, at borgere uden for RKSK i højere grad synes, at udsagnene Har attrative boligpriser og Har god IT-infrastruktur kendetegner RKSK. Figur 7. I hvilken grad mener du, at følgende udsagn kendetegner RKSK? Enighed vurderet på en skala fra 1-100, hvor 100 er helt enig Eksterne borgere Borgere i RKSK

13 I figur 8 ses borgernes vurdering af, om RKSK er et attrativt sted at bo. Af figuren fremgår både vurderinger fra borgere, som bor i RKSK, samt den gruppe vi beskæftiger os med i dette afsnit nemlig borgere uden for RKSK. Det fremgår tydeligt, at borgerne som bor i RKSK synes, at RKSK er et noget mere attraktivt sted at bo, end borgerne som ikke bor i RKSK. Således er næsten to ud af tre borgere fra RKSK helt eller delvist enige i, at kommunen er et attraktivt sted at bo, mens det kun gør sig gældende for godt én ud af syv borgere uden for RKSK. Til gengæld er der også en relativt stor andel på mere end én ud af tre borgere uden for kommunen, som har svaret ved ikke. Der er tendens til, at borgere som bor i RKSK finder kommunen mere attraktiv jo ældre de er. Derudover er der også indikationer på, at børnefamilier finder RKSK mere attraktiv end familier, som ikke har hjemmeboende børn. Figur 8. Borgernes vurdering af, hvorvidt de er enige/uenige i, at RKSK er et attraktivt sted at bo. 100% 2% 90% 80% 21% 3 70% Ved ikke 60% 50% 40% 41% 15% 12% Helt uenig Delvist uenig Hverken enig eller uenig Delvist enig 30% 2 Helt enig 20% 25% 11% 0% Borgere i RKSK 2% Borgere uden for RKSK Blandt borgerne i RKSK, som har erklæret sig enige i, at RKSK er et attraktivt sted at bo fremhæves oftest ord som natur, trygt og muligheder som værende årsager hertil. Borgerne som omvendt har erklæret sig uenige fremhæver typisk ord som langt væk og mangel på arbejdspladser. Blandt borgere uden for RKSK, som har erklæret sig enige i, at RKSK er et attraktivt sted at bo fremhæves ord som natur, billigt og Vesterhavet, mens de uenige borgere oftest fremhæver langt væk og udkant. Den største barriere for at flytte til RKSK er i overvejende grad det faktum, at kommunen har en placering, som er langt væk fra venner og familie. Faktisk er lige knap halvdelen af de adspurgte enige heri. Derudover synes a) manglende jobs inden for det pågældende fag, b) at kommunen er langt væk fra attraktive jobs, c) manglende byliv og d) forventning om et lukket samfund også at have betydning om end i noget mindre grad end førstnævnte barriere.

14 OM OS Vi er et af Skandinaviens største konsulent- og analysefirmaer med kontorer i Danmark, Grønland, Norge, Storbritannien, Sverige, Tyskland, Vietnam og Østrig. Vi er en mangfoldig arbejdsplads med internationalt perspektiv og samarbejdspartnere i hele verden og beskæftiger mere end 150 fastansatte medarbejdere og 500 interviewere. Vi leverer skræddersyede undersøgelser, der sikrer et solidt grundlag for optimale beslutninger. Vores mål er altid at præsentere analyseresultater og yde rådgivning af højeste kvalitet. EPINION AARHUS NORDHAVNSGADE AARHUS C T: E: [email protected] W: EPINION KØBENHAVN RYESGADE 3F 2200 KØBENHAVN N T: E: [email protected] W: DANMARK GRØNLAND NORGE STORBRITANNIEN SVERIGE TYSKLAND VIETNAM ØSTRIG