Bosætningsanalyse. Esbjerg Kommune. Rapport. Juni 2014

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bosætningsanalyse. Esbjerg Kommune. Rapport. Juni 2014"

Transkript

1 Bosætningsanalyse Esbjerg Kommune Rapport Juni 2014

2 Indledning Introduktion til rapporten Esbjerg Kommune ønsker viden om, hvordan forskellige målgrupper opfatter kommunen. Det skal styrke Esbjerg Kommune i det videre arbejde med kommunens markedsførings- og bosætningsstrategi i forhold til tiltrækning og fastholdelse af borgere i kommunen. Kommunen har derfor, i samarbejde med Epinion, igangsat en omdømmeanalyse i flere faser, som skal give et solidt vidensgrundlag for den videre proces. Denne rapport indeholder resultaterne af den kvantitative undersøgelse og indledes med en række konklusioner. Rapporten er derefter opbygget, så de første to afsnit behandler spørgsmålet om Esbjergs omdømme. Herefter zoomes der ind på den nuværende opfattelse af Esbjerg som et sted at bo blandt de potentielle tilflyttere uden for kommunen, og der identificeres en række interessante segmenter. Slutteligt behandles spørgsmålet om tilflytterne ved at se nærmere på både danske og internationale tilflyttere. Data og metode Rapporten bygger på i alt interviews med personer over 18 år, indsamlet i maj-juni Udvælgesen har været stratificeret således, at der er indsamlet: svar fra personer bosiddende uden for Esbjerg Kommune (eksterne). Heraf bor 408 personer relativt tæt på Esbjerg Kommune (se appendiks), mens 1109 bor i det øvrige Danmark. 100 svar blandt personer der er flyttet til Esbjerg Kommune fra en anden dansk kommune inden for de seneste 5 år 103 svar blandt personer der er flyttet til Esbjerg Kommune fra udlandet indenfor de seneste 5 år. Svarene fra personer bosiddende uden for Esbjerg Kommune er efterfølgende vejet på køn, alder, uddannelse og bopæl for at sikre repræsentativiteten. Svarene fra tilflyttere er ikke vejet da der kun var oplysninger om alder for disse (se appendiks). 2

3 Hovedkonklusioner og anbefalinger Fortællingen om transformationen fra fiskerby til energimetropol skal forsat fortælles Esbjerg forbindes fortsat først og fremmest med fiskeri i befolkningen. Mens der i regionen er en større bevidsthed om off shore aktiviteterne, så fylder dette relativt lidt i danskernes bevidsthed, når man bevæger sig længere væk fra Esbjerg. Samtidig viser undersøgelsen, at opfattelsen af Esbjergs attraktivitet påvirkes positivt, når respondenterne præsenteres for den reelle historie om Esbjerg. Undersøgelsen viser dog også, at tilbøjeligheden til at flytte til Esbjerg ikke direkte påvirkes der skal mere til. Uanset er det således en central konklusion, at fortællingen om Esbjerg som energimetropol og vækstcenter bidrager positivt til Esbjergs attraktivitet, og at der fortsat er et stort arbejde i at flytte danskernes opfattelse af Esbjerg. Esbjerg som regional uddannelsesby er en potentiel motor for tilflytning Esbjergs image og attraktivitet er markant mere positivt i Sydjylland end i det øvrige Danmark. Alligevel bliver dette ikke konverteret til en speciel høj tilflytning fra de øvrige sydjyske kommuner. Dette kan til dels hænge sammen med den gode infrastruktur, som muliggør pendling til arbejde eller uddannelse i Esbjerg, men det hænger også sammen med, at Esbjerg ikke i samme grad som de øvrige universitetsbyer har en stor regional tilflytning af unge studerende, der kan drive en høj nettotilflytning. Ser vi på det unge bylivssegment i undersøgelsen, så er det samtidig klart, at de ikke umiddelbart forbinder Esbjerg med pulserende byliv, spændende midtby, internationalt udsyn og flere andre ting, som de vægter højt. I spørgsmålet om tiltrækning af flere unge og deres opfattelse af bylivet, er der i nogen grad tale om en hønen eller ægget diskussion. Det handler uanset om at skabe en positiv spiral, hvor flere unge tilflyttere til byen uddannelsesinstitutioner vil bidrage til mere byliv, som igen vil have en positiv afsmitning. Det er således vigtigt, at kommunen understøtter dette, ligesom et aktivt samarbejde med uddannelsesinstitutioner kan være afgørende. 3

4 Hovedkonklusioner og anbefalinger Der skal arbejdes målrettet med at fastholde de internationale tilflyttere De internationale tilflyttere har over de senere år sikret en positiv nettotilflytning til Esbjerg. Udover at være en ressource for det lokale erhvervsliv er de internationale tilflyttere således også vigtige kilde til bosætning, hvis de kan fastholdes. Samtidig bidrager de positivt til transformationen af byen image, fordi de er med til at fortælle historien om Esbjerg som energimetropol og by med internationalt udsyn. De internationale tilflyttere har dog en stor sandsynlighed for at flytte igen. Det kan selvfølgelig skyldes, at opholdet har en midlertidig karakter og de generelt er mere tilbøjelige til at flytte pga. karriere, men analysen viser også, at manglende jobs til ægtefæller kan være et problem og at mange peger på manglende byliv, som en væsentlig årsag til, at de kan finde på at flytte væk. Esbjerg gør allerede i dag meget for de internationale tilflyttere, men analysen peger på, at der kan være behov for en endnu stærkere indsat fx i forhold til ægtefællejobs samt at en generel indsat for at skabe mere byliv gerne målrettet direkte mod de internationale tilflyttere, vil være gavnligt. Flere unge skal fastholdes og flere skal flytte tilbage efter endt uddannelse Danskernes bosætningsmæssige mobilitet (når det gælder flytninger over længere afstande) aftager med alderen. Vi flytter typisk, når vi skal starte på en uddannelse, og er relativt mobile frem til det tidspunkt, hvor børnene begynder i skole. Esbjerg skal således ud over at satse på at tiltrække unge til uddannelsesinstitutionerne arbejde målrette på at fastholde disse efterfølgende, samt tiltrække unge, der har færdiggjort deres uddannelse andre steder. Her kan tilbageflytterne være interessante. Nærhed til familie og venner er et afgørende parameter og derfor kan de, som har afsluttet deres uddannelse i fx en af de større universitetsbyer, men som har familie mv. i eller tæt på Esbjerg være interessante. Esbjerg skal arbejde med at trække flere unge tilbage til byen efter endt uddannelse. Dels kan der arbejdes med at fastholde deres tilknytning til Esbjerg. Fx er det en målgruppe, som må forventes fortsat at besøge byen af og til fx for at besøge familien, hvilket kan give en mulighed for at påvirke målgruppen, rekruttere til alumnenetværk e.l. 4

5 Hovedkonklusioner og anbefalinger Arbejd differentieret med forskellige målgrupper til forskellige tilbud En lejlighed centralt i Esbjerg er noget helt andet end et hus på landet i Esbjerg, som er noget andet end et parcelhus i Bramming eller et byhus i Ribe. Esbjerg har mange produkter på hylden, som appellerer til vidt forskellige målgrupper. Mens jobmulighederne i Esbjerg kan være en vigtig bagvedliggende styrke, forudsætning og pligtegenskab, så er det vigtigt at tænke i at markedsføre de forskellige tilbud til forskellige målgrupper. Unge, børnefamilier og det ændre par har vidt forskellige boligmæssige præferencer og vidt forskellige ønsker til det område, de skal bo i. Esbjerg har tilbud både til den unge studerende, som ønske byliv, det ældre par, som ønsker natur, ro og herlighedsværdi samt børnefamilien, som ønsker tryghed, gode institutioner og en nem hverdag. Esbjerg skal arbejde målrettet med at synliggøre de forskellige tilbud og deres styrker ift. forskellige målgrupper, som hver især lægger vægt på forskellige ting. Skab mere liv i byen Flere målgrupper særligt de internationale tilflyttere efterspørger mere liv i byen. Den næste fase i nærværende undersøgelse vil give input til, hvad der mere konkret efterspørges. Uanset hvad synes det dog at være en konklusion, at der vil være bosætningsmæssige gevinster, hvis Esbjerg formår at skabe mere byliv evt. direkte rettet mod nogle af de segmenter, som efterspørger det fx de internationale tilflyttere. 5

6 Læsevejledning ift. målgrupperne i undersøgelsen Undersøgelsen beskæftiger sig overordnet med fire grupper Figuren til højre illustrerer de fire grupper, som undersøgelsen tager udgangspunkt i. Gruppen af danskere, som ikke umiddelbart har nogen tilknytning til Esbjerg Kommune, er opdelt efter, hvor i landet de bor, således at den del der bor i Region Syd (uden Fyn og Sønderborg) omtales som gruppen, der bor i nærområdet. Folk der bor i det øvrige Danmark omtales som dem, der bor langt væk. Danskere Nærområdet Danskere Bor langt væk Folk der bor i Tønder, Haderslev, Vejen, Varde, Fanø, Fredericia, Billund, Kolding, Aabenraa og Vejle Kommune Folk der hverken bor i Esbjerg Kommune eller en af ovenstående kommuner Desuden ses på to grupper, der har direkte tilknytning til Esbjerg Kommune. Det drejer sig om en gruppe, der er flyttet til Esbjerg Kommune fra en anden dansk kommune inden for de seneste fem år, og en gruppe der er flyttet til Esbjerg Kommune fra udlandet inden for de seneste fem år. Danske Tilflyttere Internationale tilflyttere Folk der er flyttet til Esbjerg Kommune fra en anden dansk kommune inden for de seneste 5 år Folk der er flyttet til Esbjerg Kommune fra udlandet inden for de seneste 5 år 6

7 Hvordan opfattes Esbjerg Kommune af tilflytterne til kommunen? 7

8 De danske tilflyttere har altovervejende positive associationer ift. Esbjerg, som et sted at bo Negative associationer (5 %) Positive associationer (88 %) Spørgsmålet lød: Hvad falder dig umiddelbart ind, når du tænker på Esbjerg som et sted at bo? Procentangivelser for andelen af tilflyttere i Esbjerg kommune der har angivet deres udsagn som positivt eller negativt (N: 100) 8

9 De internationale tilflyttere har også primært positive associationer, men flere negative associationer end de danske tilflyttere Negative associationer (24 %) Positive associationer (44 %) Spørgsmålet lød: Hvad falder dig umiddelbart ind, når du tænker på Esbjerg som et sted at bo? Procentangivelser for andelen af internationale tilflyttere i Esbjerg kommune der har angivet deres udsagn som positivt eller negativt (N: 91) 9

10 Hvordan opfattes Esbjerg Kommune af andre danskere? 10

11 Associationsanalyse: Hvad er det første du tænker på? Hvilke forestillinger og hvilket image ligger bag vurderingerne? Respondentens åbne associationer Kvalitativ kodning Kvantitativ sammentælling Hvad falder dig umiddelbart ind, når du tænker på Esbjerg? 5 stikord eller korte sætninger Er den angivne association positiv, neutral eller negativ? B C Identifikation af mønstre i de åbne associationer og udarbejdelse af kodebog. Alle associationer kodes i de identificerede kategorier. Kategori 1 Der laves en kvantitativ sammentælling af associationer inden for hver kategori. Både viden om tyngde hvor meget fylder denne type associationer i det samlede billede men også svar på, om associationerne er positive eller negative. A D Kategori 2 Kategori 3 Kategori N Positiv Negativ 11

12 Esbjerg associeres oftest med fiskeri. Både inden for denne kategori og mere generelt, er der flest positive associationer med Esbjerg Figuren til højre opsummerer det samlede resultat af associationsanalysen. Som det fremgår associeres Esbjerg oftest med fiskeri. Sammenlagt associerer 96 % Esbjerg med fiskeri, havnemiljøer eller lugten af fisk i byen. 48 % af disse associationer er positive, 33 % er neutrale mens 14 % er negative. 34 % associerer Esbjerg med infrastruktur som fx færgeforbindelser, lufthavnen, motorveje, togforbindelser og gadeopbygningen i Esbjerg. Det er ligeledes her overvejende positive associationer som de eksterne borgere har med infrastrukturen. 34 % associerer Esbjerg med kultur, hvor det specielt er de De 4 hvide mænd men også mere specifikke kulturelle udbud, der nævnes. Begge steder er det overvejende positive associationer, som de eksterne borgere har. 27 % har positive associationer med offshore og vindenergi, når de tænker på Esbjerg, og kun 0,5 % tænker på det som noget negativ. Ved at klikke på kategorierne, kan associationerne bag kategorien ses! (gælder ikke for hjemsted og kommunale services) Alle associationer opdelt på kategorier, og hvorvidt de er positive, neutrale eller negative (labels på 2 % eller derunder er udeladt) N: 1517 Fiskeri Infrastruktur Kultur Geografi Natur Offshore og vindenergi Helhedsvurdering Sport Andet Beskæftigelse Uddannelse Hjemsted, familie og venner Udkantsdanmark Kommunale services 12% 3% 9% 4% 7% 1% 7% 1% 19% 22% 14% 24% 17% 5% 29% 27% 4% 48% 7% 8% 13% 5% 6% 4% 11% 5% 33% 14% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Positiv Neutral Negativ Spørgsmålet lød: Hvad falder dig umiddelbart ind, når du tænker på Esbjerg? 12

13 Blandt folk i nærområdet associeres Esbjerg i højere grad med kultur og offshore/vindenergi, hvilket næsten udelukkende er positivt Figuren til højre opsummerer det samlede resultat af associationsanalysen blandt folk i nærområdet. Som det fremgår associeres Esbjerg, også blandt folk i nærområdet, oftest med fiskeri. Sammenlagt associerer 89 % af folk i nærområdet Esbjerg med fiskeri, havnemiljøer eller lugten af fisk i byen. 44 % af disse associationer er positive, 29 % er neutrale og 15 % er negative. I forhold til associationsanalysen blandt danskere, associerer folk i nærområdet i højere grad Esbjerg med kultur og offshore. 40 % af folk i nærområdet får en positiv association omkring kultur, når de tænker på Esbjerg. Ligeledes får 40 % af folk i nærområdet en positiv association omkring offshore og vindenergi, når de tænker på Esbjerg. Det tyder således på, at fiskeri-associationen stadig er den dominerende i nærområdet denne association er dog som oftest positiv eller neutral. Desuden har folk fra nærområdet i højere grad en opfattelse af Esbjerg som en by med positive kulturoplevelser samt en positiv offshore-udvikling. Associationsanalyse for folk i nærområdet (Labels på 2 % eller derunder er udeladt) Hjemsted, familie og venner N: 408 Fiskeri Kultur Offshore og vindenergi Helhedsvurdering Infrastruktur Natur Geografi Sport Andet Beskæftigelse Uddannelse Kommunale services Udkantsdanmark 6% 3% 18% 17% 17% 14% 12% 3% 3% 12% 21% 20% 44% 40% 40% 5% 6% 10% 7% 7% 11% 3% 3% 7% 5% 29% 15% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Positiv Neutral Negativ Spørgsmålet lød: Hvad falder dig umiddelbart ind, når du tænker på Esbjerg? 13

14 Borgere fra det øvrige Danmark forbinder i højere grad Esbjerg med fiskeri og i mindre grad med offshore og kultur end dem der bor tæt på Figuren til højre opsummerer det samlede resultat af associationsanalysen blandt folk der bor længere væk. Som det fremgår associeres Esbjerg, også blandt folk der bor langt væk, oftest med fiskeri. Sammenlagt associerer 98 % af folk, der bor længere væk, Esbjerg med fiskeri. 50 % af disse associationer er positive, 35 % er neutrale og 14 % er negative. I forhold til associationsanalysen blandt folk, der bor tæt på Esbjerg kommune, associerer folk der bor længere væk i mindre grad Esbjerg med kultur og offshore. Således har 40 % positive associationer med enten offshore eller kultur i nærområdet, mens dette kun gør sig gældende for hhv. 22 og 24 % blandt folk der bor længere væk. I henhold til de samlede associationer, er der blandt folk længere væk også en tendens til, at de er mere neutrale, mens de i nærområdet er mere positive. Associationsanalyse for folk der bor længere væk (Labels på 2 % eller derunder er udeladt) Fiskeri Geografi Infrastruktur Natur Kultur Helhedsvurdering Offshore og vindenergi Sport Andet Beskæftigelse Udkantsdanmark Hjemsted, familie og venner Uddannelse Kommunale services 7% 4% 7% 6% 13% 17% 11% 20% 24% 23% 24% 22% 4% 5% 4% 7% 50% 4% 11% 13% 6% 5% 4% 5% 9% 35% 14% 0% 20% 40% 60% 80% 100% N: 1109 Positiv Neutral Negativ Spørgsmålet lød: Hvad falder dig umiddelbart ind, når du tænker på Esbjerg? 14

15 Det er specielt personer, der bor i nærområdet, som ser Esbjerg som en by i vækst og udvikling, mens personer i det øvrige Danmark ser det mere som udkant I tillæg til de åbne besvarelser er respondenterne blevet bedt om at angive, hvilke ord, på en lukket liste, som de forbinder med Esbjerg. Figuren viser andelen, der angiver, at de forbinder et ord med Esbjerg, opdelt på om de bor i en kommune i nærheden af Esbjerg Kommune, eller om de bor længere væk. Det ord som flest forbinder med Esbjerg er udkant. Dog er andelen, der forbinder dette med Esbjerg større blandt borgere, der bor længere væk fra Esbjerg end dem der bor tæt på. Det ord, som hernæst forbindes med Esbjerg er provinsiel. Igen er det specielt borgere, der bor længere væk, der forbinder Esbjerg med provinsiel. Top 10 over ord, der forbindes med Esbjerg Stigende i popularitet Kulturel Spændende Udkant 50% 40% 30% 20% 10% 0% Provinsiel Udvikling Vækst Generelt nævner de personer, der bor i nærområdet, i højere grad positive værdiord såsom udvikling, vækst, energisk og stigende i popularitet, mens dem der bor længere væk i højere grad forbinder Esbjerg med negative værdiord som udkant og provinsiel. Traditionel Bor i nærområdet Energisk Kedeligt Bor langt væk N for Bor i nærområdet : 408 N for Bor i øvrige Danmark : 1109 Spørgsmålet lød: Hvilke af følgende ord forbinder du umiddelbart med Esbjerg som område? 15

16 Kendetegner det Esbjerg Der er flere elementer relateret til bosætning, hvor befolkningen vurderer Esbjerg ganske anderledes end tilflytterne til kommunen Tilflytternes vurdering af Esbjerg sammenlignet med befolkningen (opdelt efter forskel mellem tilflyttere og den danske befolkning) I meget høj grad Slet ikke 0 Danske befolkning Danske tilflyttere Internationale tilflyttere Spørgsmålet lød: I hvilken grad vil du sige, at følgende ting kendetegner Esbjerg som et sted at bo? (N for danske befolkning: N for danske tilflyttere: 100. N for internationale tilflyttere: 91) 16

17 Kendetegner det Esbjerg Der er flere elementer relateret til bosætning, hvor folk fra nærområdet vurderer Esbjerg ganske anderledes end de øvrige danskere Nærområdets vurdering af Esbjerg sammenlignet med øvrige danskere (opdelt efter forskel) I meget høj grad Slet ikke 0 Nærområde Øvrige danskere Spørgsmålet lød: I hvilken grad vil du sige, at følgende ting kendetegner Esbjerg som et sted at bo? (N for øvrige danskere: N for nærområde: ) 17

18 Kendetegner det Esbjerg / Vigtighed for generel bosætning Der er flere af de ting, som befolkningen vurderer som vigtige for deres bosætning, som de i lavere grad mener kendetegner Esbjerg Befolkningens vurdering af Esbjerg i forhold til vigtigheden af generel bosætning (opdelt efter vigtighed for generel bosætning) I meget høj grad Slet ikke 0 Kendetegnende for Esbjerg Vigtighed for generel bosætning Spørgsmålene lød: I hvilken grad vil du sige, at følgende ting kendetegner Esbjerg som et sted at bo? og I hvilken grad lægger du/i vægt på, at det område du/i skal bo i? (N: 1517) 18

19 Udgangspunktet for tiltrækning af potentielle tilflyttere 19

20 Folk, der bor tæt på Esbjerg, kender i højere grad kommunen og er også mere positive i vurderingen af Esbjerg som et attraktivt sted at bo Hvor godt kender du Esbjerg Kommune? Esbjerg Kommune er et attraktivt sted at bo? 100% 100% 90% 20% 7% 90% 13% 23% 80% 70% 60% 50% 40% 64% 54% Ved ikke Kender området godt Kender lidt til området Kender kun området af navn 80% 70% 60% 50% 40% 9% 12% 34% 13% 17% Ved ikke / Vil ikke svare Helt uenig Delvist uenig Hverken/eller Delvist enig 30% 20% 27% Kender slet ikke området 30% 20% 24% 30% Helt enig 10% 12% 11% 0% 3% Bor i nærområdet Bor i øvrig DK Spørgsmålet lød: Hvor godt kender du efter din egen opfattelse Esbjerg? (N for Bor i nærområdet : 408 N for Bor i øvrig DK : 1109) 10% 13% 9% 0% 4% Bor i nærområdet Bor i øvrig DK Hvor enig eller enig er du i, at Esbjerg er et attraktivt sted at bo? (N for Bor i nærområdet : 408 N for Bor i øvrig DK : 1109) 20

21 Både kendskabet og det at bo i nærområdet har betydning for ens flyttetilbøjelighed til Esbjerg Sandsynlighed for at flytte til Esbjerg (opdelt på område) Sandsynlighed for at flytte til Esbjerg (opdelt på kendskab) 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 3% 5% 17% 75% 3% 4% 9% 11% 86% 83% Høj sandsynlighed (8-10) Middel sandsynlighed (5-7) Lav sandsynlighed (2-4) Slet ikke sandsynligt (0-1) 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 2% 1% 7% 6% 91% 92% 5% 13% 81% 8% 7% 15% 69% Høj sandsynlighed (8-10) Middel sandsynlighed (5-7) Lav sandsynlighed (2-4) Slet ikke sandsynligt (0-1) 10% 10% 0% Bor i nærområdet Bor i øvrig DK Total Hvor sandsynligt er det, at du på et tidspunkt kunne finde på at bosætte dig i Esbjerg by? (N for Bor i nærområdet : 408 N for Bor i øvrige DK : 1109) 0% Kender slet ikke området (Esbjerg) Kender kun Esbjerg af navn Kender lidt til området Kender området godt Hvor sandsynligt er det, at du på et tidspunkt kunne finde på at bosætte dig i Esbjerg by? (N for Bor i nærområdet : 408 N for Bor i øvrige DK : 1109) 21

22 Ved at folk får information om Esbjerg som EnergiMetropol og vækstcenter, stiger Esbjergs attraktivitet For at undersøge de adspurgtes reaktion på Esbjergs image som EnergiMetropol og vækstskaber, fik de adspurgte følgende beskrivelse: Esbjerg Kommune er et attraktivt sted at bo? 100% Esbjerg har de senere år udviklet sig til at være en Energimetropol med et stærkt internationalt miljø. Byen tiltrækker specialiseret arbejdskraft fra udlandet og har etableret sig som Danmarks tredje vækstcenter målt på væksten i antallet af arbejdspladser og ledige stillinger 90% 80% 70% 60% 50% 26% 10% 14% 20% 6% 7% 31% Ved ikke / Vil ikke svare Helt uenig Delvist uenig Hverken/eller Som det ses i figuren til højre, anser flere af de adspurgte Esbjerg som et attraktivt sted at bo efter de har fået den ovenstående beskrivelse. Således er andelen der er helt eller delvis enig i, at Esbjerg er et attraktivt sted at bo steget fra 19 % til 38 %. Dette støtter op om konklusionen, at dem der kender området godt også i højere grad anser Esbjerg som et attraktivt sted at bo, da de allerede forbinder det med fx offshore, vækst og udvikling. 40% 31% 30% 20% 27% 14% 10% 5% 9% 0% Før beskrivelse Efter beskrivelse Hvor enig eller uenig er du i, at Esbjerg Kommune er et attraktivt sted at bo? (N: 1517) Delvist enig Helt enig 22

23 Effekten af information om Esbjerg som EnergiMetropol og vækstcenter på attraktiviteten er størst blandt borgerne der bor i det øvrige Danmark, hvilket kan skyldes det lavere kendskab inden information Esbjerg Kommune er et attraktivt sted at bo? Øvrig Danmark 100% 90% 80% 70% 27% 11% 22% 6% 7% Ved ikke / Vil ikke svare Helt uenig Esbjerg Kommune er et attraktivt sted at bo? Nærområdet 100% 90% 80% 70% 19% 7% 13% 10% 7% 8% Ved ikke / Vil ikke svare Helt uenig 60% 50% 14% 31% Delvist uenig Hverken/eller 60% 50% 30% 33% Delvist uenig Hverken/eller 40% Delvist enig 40% Delvist enig 30% 31% Helt enig 30% 29% Helt enig 20% 27% 20% 21% 10% 0% 13% 5% Før beskrivelse 8% Efter beskrivelse 10% 0% 10% 12% Før beskrivelse Efter beskrivelse Hvor enig eller uenig er du i, at Esbjerg Kommune er et attraktivt sted at bo? (N = 1109) Hvor enig eller uenig er du i, at Esbjerg Kommune er et attraktivt sted at bo? (N = 408) 23

24 Selvom Esbjerg ved at brande sig som EnergiMetropol og vækstcenter øger attraktiviteten, ændrer dette ikke umiddelbart flyttetilbøjeligheden til Esbjerg Som det ses i figuren til højre, ændrer det ikke på folks flyttetilbøjelighed, at de får information om Esbjerg som EnergiMetropol og vækstcenter. Det tyder således på, at informationen kan gøre Esbjerg mere attraktivt, men at denne attraktivitet ikke er nok til, at folk anser det som mere sandsynligt, at det de vil flytte til byen. Det er derfor vigtigt, at branding af byen som EnergiMetropol og vækstcenter ikke står alene, hvis man ønsker at tiltrække flere borgere til kommunen. De følgende sider vil gå mere i dybden med, hvilke parametre der har betydning for danskernes sandsynlighed for flytte til Esbjerg. Sandsynlighed for at flytte til Esbjerg (før og efter beskrivelse) 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 2% 2% 3% 3% 10% 12% 85% 83% Høj sandsynlighed (8-10) Middel sandsynlighed (5-7) Lav sandsynlighed (2-4) Slet ikke sandsynligt (0-1) 0% Før beskrivelse Efter beskrivelse Hvor sandsynligt er det, at du på et tidspunkt kunne finde på at bosætte dig i Esbjerg by? (N: for Før beskrivelse : 1462 N for Efter beskrivelse : 1455) 24

25 De mest betydningsfulde faktorer, der påvirker sandsynligheden for at flytte til Esbjerg by er, at det ligger tæt på familie/venner samt at Esbjerg har et pulserende byliv, en spændende midtby og gode jobmuligheder Ved hjælp af en række bivariate analyser er det muligt at estimere, hvilken betydning en række faktorer har for folks tilbøjelighed til at flytte til Esbjerg by. Figuren til højre viser den relative betydning af hver enkelt faktor for, hvor sandsynligt de selv mener det er, at de flytter til Esbjerg by inden for de næste fem år. De faktorer, der har den største betydning for, om man vil flytte til Esbjerg by, er mest afhængig af, om det er tæt på familie og venner. Desuden har byens internationale udsyn, job/karrieremulighederne samt et spændende og pulserende byliv også en relativ stor betydning for ens sandsynlighed for at flytte til Esbjerg. Boligpriserne har den mindste betydning for, hvorvidt man ønsker at flytte til Esbjerg by. Relativ betydning i valget af at flytte til Esbjerg by Er tæt på familie og venner Har et pulserende byliv Har en spændende midtby Har gode job/karrieremuligheder Har et stort internationalt miljø og udsyn Har mange butikker og shoppingmuligheder Har en bred vifte af kulturelle tilbud (fx teater og museer) Har gode uddannelsesmuligheder Har en bred vifte af fritids- og idrætstilbud Er en storby eller tæt på en storby Har gode institutioner/skoler Har en placering tæt ved attraktiv natur (fx skov og strand) Er trygt for børn Er roligt og fredeligt 11% 10% 9% 9% 8% 7% 7% 6% 6% 6% 5% 4% 4% 4% Har attraktive boligpriser (billige boliger) 3% N: % 5% 10% 15% Spørgsmålet lød: I hvilken grad vil du sige, at følgende ting kendetegner Esbjerg som et sted at bo? 25

26 De mest betydningsfulde faktorer, der påvirker sandsynligheden for at flytte på landet i Esbjerg Kommune er, at det ligger tæt på familie/venner samt at det har et stort internationalt miljø og udsyn Ved hjælp af en række bivariate analyser er det muligt at estimere, hvilken betydning en række faktorer har for folks tilbøjelighed til at flytte på landet i Esbjerg Kommune. Figuren til højre viser den relative betydning af hver enkelt faktor for, hvor sandsynligt de selv mener, det er, at de flytter på landet i Esbjerg Kommune inden for de næste fem år. De faktorer, der har den største betydning for, om man vil flytte på landet i Esbjerg Kommune, er mest afhængig af, om det er tæt på familie og venner og om det har et internationalt miljø og udsyn. Desuden har byens butiks- og shoppingmuligheder, en spændende midtby og en bred vifte af fritids- og idrætstilbud en relativ stor betydning. Opfattelsen af boligpriserne har umiddelbart ingen betydning for, hvorvidt man ønsker at flytte på landet i Esbjerg Kommune. Relativ betydning i valget af at flytte på landet i Esbjerg Kommune Har et stort internationalt miljø og udsyn N: Er tæt på familie og venner Har mange butikker og shoppingmuligheder Har en spændende midtby Har en bred vifte af fritids- og idrætstilbud Har et pulserende byliv Har gode institutioner/skoler Har gode job/karrieremuligheder Har gode uddannelsesmuligheder Har en bred vifte af kulturelle tilbud (fx teater og museer) Er en storby eller tæt på en storby Har en placering tæt ved attraktiv natur (fx skov og strand) Er trygt for børn Er roligt og fredeligt Har attraktive boligpriser (billige boliger) 10% 10% 9% 9% 9% 9% 8% 8% 7% 6% 5% 4% 4% 3% 0% 5% 10% 15% Spørgsmålet lød: I hvilken grad vil du sige, at følgende ting kendetegner Esbjerg som et sted at bo? 26

27 De mest betydningsfulde faktorer, der påvirker sandsynligheden for at flytte til en mindre by i Esbjerg kommune er, at det ligger tæt på familie/venner samt at den har et pulserende byliv og en spændende midtby Ved hjælp af en række bivariate analyser er det muligt at estimere, hvilken betydning en række faktorer har for folks tilbøjelighed til at flytte til en mindre by i Esbjerg Kommune. Figuren til højre viser den relative betydning af hver enkelt faktor for, hvor sandsynligt de selv mener, det er, at de flytter til en mindre by i Esbjerg Kommune inden for de næste fem år. De faktorer, der har den største betydning for, om man vil flytte til en mindre by i Esbjerg Kommune, er mest afhængig af, om det er tæt på familie og venner. Desuden har en spændende midtby og et pulserende byliv også en relativ stor betydning for ens sandsynlighed for at flytte til Esbjerg. Opfattelsen af boligpriserne har umiddelbart ingen betydning for, hvorvidt man ønsker at flytte til en mindre by i Esbjerg Kommune. Relativ betydning i valget af at flytte til en mindre by i Esbjerg Kommune Er tæt på familie og venner Har en spændende midtby Har et pulserende byliv Har mange butikker og shoppingmuligheder Har et stort internationalt miljø og udsyn Har en bred vifte af fritids- og idrætstilbud Har gode uddannelsesmuligheder Har gode job/karrieremuligheder Har gode institutioner/skoler Er en storby eller tæt på en storby Har en bred vifte af kulturelle tilbud (fx teater og museer) Er roligt og fredeligt Har en placering tæt ved attraktiv natur (fx skov og strand) Er trygt for børn Har attraktive boligpriser (billige boliger) 4% 4% 3% 10% 9% 9% 8% 8% 7% 7% 7% 6% 5% 12% N: % 5% 10% 15% Spørgsmålet lød: I hvilken grad vil du sige, at følgende ting kendetegner Esbjerg som et sted at bo? 27

28 Lille betydning Læsevejledning til prioriteringskort TILPAS Vurdering: Høj Betydning: Lav Elementer placeret i dette felt kan nedprioriteres uden store konsekvenser for sandsynligheden for, at flytte til Esbjerg by. Vurdering: Lav Betydning: Lav Elementer placeret i dette felt kan med fordel overvåges, og prioriteres, hvis betydningen stiger. OVERVÅG Positiv vurdering Af Esbjerg Negativ vurdering af Esbjerg Vurdering: Høj Betydning: Høj FASTHOLD Elementer placeret i dette felt kan med fordel fastholdes, da et fald forventes at have stor betydning for sandsynligheden for at vælge at flytte til Esbjerg by Vurdering: Lav Betydning: Høj En stigning i vurderingen af elementer placeret i dette felt forventes at give betydelig stigning i sandsynligheden for at flytte til Esbjerg by PRIORITÉR Stor betydning I prioriteringen af forskellige mulige indsatsområder er det relevant at se på deres betydning for, hvorvidt folk vil flytte til Esbjerg by. Prioriteringskortet ordner de forskellige elementer i fire kasser efter den gennemsnitlige vurdering, og hvor stor betydning den enkelte faktor har for sandsynligheden for at flytte til Esbjerg by. Punkter i kasserne til venstre har lav betydning for, om man vil flytte til Esbjerg by. En stigning eller et fald i vurderingen af disse elementer forventes ikke at have særlig stor betydning for antallet af tilflyttere. Punkter i kasserne til højre har stor betydning for om man vælger at flytte til Esbjerg by. Et fald eller en stigning i et af disse punkter forventes derfor at medføre et fald eller en stigning i antallet af tilflyttere. 28

29 Vurdering af hvorvidt hvert element kendetegner Esbjerg For at øge sandsynligheden for, at folk vil flytte til Esbjerg by, kan kommunen med fordel øge opfattelsen af, at den har en spændende midtby, et pulserende byliv samt gode jobmuligheder I høj grad TILPAS Har en placering tæt ved attraktiv natur Har en bred vifte af fritidstilbud FASTHOLD Har gode institutioner/skoler Har attraktive boligpriser Er trygt for børn Er roligt og fredeligt Har gode uddannelsesmuligheder Har mange butikker og shoppingmuligheder Har gode jobmuligheder Har en bred vifte af kulturelle tilbud Har et stort internationalt miljø og udsyn Har et pulserende byliv I nogen grad Er en storby eller tæt på en storby Har en spændende midtby Er tæt på familie og venner I ringe grad N: OVERVÅG Lille betydning for, om folk vil flytte til Esbjerg by PRIORITÉR Stor betydning for, om folk vil flytte til Esbjerg by 29

30 Vurdering af hvorvidt hvert element kendetegner Esbjerg For at tiltrække borgere fra nærområdet bør man øge opfattelsen af, at Esbjerg er roligt og fredeligt, samt at Esbjerg har en spændende midtby og et pulserende byliv I høj grad TILPAS Har en bred vifte af fritidstilbud Har en placering tæt ved attraktiv natur FASTHOLD Har gode uddannelsesmuligheder Har gode jobmuligheder Har gode institutioner/skoler Har en bred vifte af kulturelle tilbud Har mange butikker og shoppingmuligheder Er trygt for børn Har attraktive boligpriser Har et stort internationalt miljø og udsyn Har et pulserende byliv I nogen grad Er en storby eller tæt på en storby Har en spændende midtby Er roligt og fredeligt Er tæt på familie og venner N: 408 I ringe grad OVERVÅG Lille betydning for, om folk vil flytte til Esbjerg by PRIORITÉR Stor betydning for, om folk vil flytte til Esbjerg by 30

31 Vurdering af hvorvidt hvert element kendetegner Esbjerg For at tiltrække borgere fra det øvrige Danmark bør man øge opfattelsen af, at Esbjerg har en spændende midtby, et pulserende byliv samt gode jobmuligheder I høj grad TILPAS Har attraktive boligpriser FASTHOLD Er trygt for børn Har en bred vifte af fritidstilbud Er roligt og fredeligt Har gode institutioner/skoler Har mange butikker og shoppingmuligheder Har gode uddannelsesmuligheder Har gode jobmuligheder Har en bred vifte af kulturelle tilbud Er en storby eller tæt på en storby Har et stort internationalt miljø og udsyn Har et pulserende byliv Har en spændende midtby I nogen grad Er tæt på familie og venner N: 1109 I ringe grad OVERVÅG Lille betydning for, om folk vil flytte til Esbjerg by PRIORITÉR Stor betydning for, om folk vil flytte til Esbjerg by 31

32 Hvilke interessante segmenter er der? 32

33 Hvad lægger forskellige segmenter vægt på? Familieliv under 50 år (19 %) Vigtigste faktorer: Fokus på tryghed for børn, uddannelse og jobmuligheder Tilflytning til Esbjerg: Segmentet hvor der gennemsnitligt er flest, der ser det som sandsynligt, at de flytter på landet i Esbjerg Kommune. Også flere der anser det som sandsynligt, at de vil flytte til en mindre by i kommunen eller selve Esbjerg by 50 % har ikke hjemmeboende børn Naturliv under 50 år (17 %) Vigtigste faktorer: Fokus på at der er roligt, fredeligt og tæt på attraktiv natur Tilflytning til Esbjerg: Segmentet hvor der gennemsnitligt er flest, der ser det som sandsynligt, at de flytter til en mindre by i Esbjerg Kommune. Også flere der anser det som sandsynligt, at de vil flytte til Esbjerg by 66 % har ikke hjemmeboende børn Familieliv over 50 år (18 %) Vigtigste faktorer: Fokus på tryghed for børn, jobmuligheder og billige boliger Tilflytning til Esbjerg: Segment hvor der gennemsnitligt set er få der anser det som sandsynligt, at de vil flytte til Esbjerg Kommune 85 % har ikke hjemmeboende børn Naturliv over 50 år (33 %) Vigtigste faktorer: Fokus på at der er roligt, fredeligt og tæt på attraktiv natur Tilflytning til Esbjerg: Segment hvor der gennemsnitligt set er få der anser det som sandsynligt, at de vil flytte til Esbjerg Kommune 92 % har ikke hjemmeboende børn Byliv (13 %) Vigtigste faktorer: Fokus på en spændende midtby, et pulserende byliv, nær en storby og med mange shoppingmuligheder Typisk mellem år eller over 50 år. 90 % har ikke hjemmeboende børn. Tilflytning til Esbjerg: Segmentet hvor der gennemsnitligt er flest, der ser det som sandsynligt, at de flytter til Esbjerg by. Dog også et segment som i lav grad anser det som sandsynligt, at de vil flytte på landet eller til en mindre by i Esbjerg kommune Lavet på baggrund af faktoranalyse af, hvilke faktorer man lægger vægt på, når man vælger hvilket område, man vil bo i. Procentangivelse af samlet stikprøve 33

34 De tre udvalgte segmenter lægger vægt på forskellige faktorer, når de skal vælge, hvor de ønsker at bosætte sig Vurdering af vigtighed, opdelt på segmenter Stort internationalt miljø og udsyn Pulserende byliv Bred vifte af fritids- og idrætstilbud Gode uddannelsesmuligheder Roligt og fredeligt Placering tæt ved attraktiv natur Attraktive boligpriser Bred vifte af kulturelle tilbud Trygt for børn Naturliv under 50 år Familieliv under 50 år Byliv Spændende midtby Gode job/karrieremuligheder Mange butikker og shoppingmuligheder Storby eller tæt på en storby Tæt på familie og venner Gode institutioner/skoler Spørgsmålet lød: I hvilken grad lægger du/i vægt på, at det område du/i skal bo i: (N for Naturliv under 50 år: 226, Familieliv under 50 år: 259, Byliv: 183) 34

35 Segmenternes vurdering af Esbjerg er stort set identiske Vurdering af Esbjerg Kommune opdelt på segmenter Stort internationalt miljø og udsyn Pulserende byliv Bred vifte af fritids- og idrætstilbud Gode uddannelsesmuligheder Roligt og fredeligt Placering tæt ved attraktiv natur Attraktive boligpriser Bred vifte af kulturelle tilbud Trygt for børn Naturliv under 50 år Familieliv under 50 år Byliv Spændende midtby Gode job/karrieremuligheder Mange butikker og shoppingmuligheder Storby eller tæt på en storby Tæt på familie og venner Gode institutioner/skoler Spørgsmålet lød: I hvilken grad vil du sige, at følgende ting kendetegner Esbjerg som et sted at bo? (N for Naturliv under 50 år: 226, Familieliv under 50 år: 259, Byliv: 183) 35

36 Naturlivs- og familiesegmenterne udgår en større andel i nærområdet end i det øvrige Danmark Fordeling af udvalgte segmenter (opdelt på område) Øvrig DK Nærområde 33% 38% Naturliv over 50 år Familieliv over 50 år 23% 44% Byliv 29% 33% N for Øvrig DK : 476, N for Nærområde :

37 I nærområdet vurderer specielt familiesegmentet Esbjerg højt på parametre, der er vigtige for dem, såsom institutioner og jobmuligheder. Vurdering af Esbjerg Kommune opdelt på segmenter (Nærområde) Stort internationalt miljø og udsyn Pulserende byliv Bred vifte af fritids- og idrætstilbud Gode uddannelsesmuligheder Roligt og fredeligt Placering tæt ved attraktiv natur Attraktive boligpriser Bred vifte af kulturelle tilbud Trygt for børn Naturliv under 50 år Familieliv under 50 år Byliv Spændende midtby Gode job/karrieremuligheder Mange butikker og shoppingmuligheder Storby eller tæt på en storby Tæt på familie og venner Gode institutioner/skoler Spørgsmålet lød: I hvilken grad vil du sige, at følgende ting kendetegner Esbjerg som et sted at bo? (N for Naturliv under 50 år: 53, Familieliv under 50 år: 71, Byliv: 37) 39

38 I det øvrige Danmark vurderer specielt bylivssegmentet Esbjerg lavt på parametre, der er vigtige for dem, såsom midtbyen og at det er en storby Vurdering af Esbjerg Kommune opdelt på segmenter (Øvrig Danmark) Stort internationalt miljø og udsyn Pulserende byliv Bred vifte af fritids- og idrætstilbud Gode uddannelsesmuligheder Roligt og fredeligt Placering tæt ved attraktiv natur Attraktive boligpriser Bred vifte af kulturelle tilbud Trygt for børn Naturliv under 50 år Familieliv under 50 år Byliv Spændende midtby Gode job/karrieremuligheder Mange butikker og shoppingmuligheder Storby eller tæt på en storby Tæt på familie og venner Gode institutioner/skoler Spørgsmålet lød: I hvilken grad vil du sige, at følgende ting kendetegner Esbjerg som et sted at bo? (N for Naturliv under 50 år: 139, Familieliv under 50 år: 179, Byliv: 158) 40

39 Det er især familielivssegmentet under 50 år fra nærområdet, der anser det som sandsynligt, at de vil flytte til Esbjerg. Dette stemmer overens med, at dette segment vurderer Esbjerg højt på de parametre, der er vigtige for dem Sandsynlighed for at flytte til Esbjerg fra nærområdet (opdelt på segment) 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 4% 4% 9% 4% 14% 30% 57% 25% 19% 67% 68% Høj sandsynlighed (8-10) Middel sandsynlighed (5-7) Lav sandsynlighed (2-4) Slet ikke sandsynligt (0-1) Sandsynlighed for at flytte til Esbjerg fra øvrig Danmark (opdelt på segment) 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 5% 14% 80% 10% 17% 73% 6% 15% 78% Høj sandsynlighed (8-10) Middel sandsynlighed (5-7) Lav sandsynlighed (2-4) Slet ikke sandsynligt (0-1) 0% Famillieliv under 50 år Naturliv under 50 år Byliv 0% Famillieliv under 50 år Naturliv under 50 år Byliv Hvor sandsynligt er det, at du på et tidspunkt kunne finde på at bosætte dig i Esbjerg by? (N for Naturliv under 50 år: 53, Familieliv under 50 år: 71, Byliv: 37) Hvor sandsynligt er det, at du på et tidspunkt kunne finde på at bosætte dig i Esbjerg by? (N for Naturliv under 50 år: 139, Familieliv under 50 år: 179, Byliv: 158) 41

40 Tilflytternes vurdering af Esbjerg 42

41 Hvilke ord er mest brugt om de største ulemper ved at bo i Esbjerg blandt de danske og internationale tilflyttere Internationale tilflyttere Se procentfordelinger på den næste side Tilflyttere Spørgsmålet lød: Hvis du skulle pege på tre ting, som er de største ulemper ved at bo i Esbjerg, hvad ville du så pege på? 43

42 Tilflytterne til Esbjerg Kommune ser det manglende by- og kulturliv som den største ulemper ved at bo i Esbjerg Tilflytterne er blev bedt om at angive, hvad de mener er de tre største ulemper ved at bo i Esbjerg. Figuren til højre viser andelen af hhv. danske og internationale tilflyttere, der nævner et område som en ulempe ved at bo i Esbjerg. Som det ses i figuren er det typisk manglende by/kulturliv, der ses som de største ulemper ved at bo i Esbjerg. Dette dækker over det generelle liv i midtbyen og specielt udvalget af shopping/café-muligheder i midtbyen. Som det også ses, er det specielt de internationale tilflyttere, der ser dette som en ulempe. Desuden nævner en del internationale tilflyttere, at de ønsker flere aktiviteter, bedre infrastruktur og flere jobmuligheder. De danske tilflyttere lægger i højere grad vægt på beliggenheden og den kommunale service som ulemper. Spørgsmålet lød: Hvis du skulle pege på tre ting, som er de største ulemper ved at bo i Esbjerg, hvad ville du så pege på? (N for danske tilflyttere: 100. N for internationale tilflyttere: 103) Andel der nævner et område som en af de største ulemper ved Esbjerg (opdelt efter højeste middelværdi) Manglende by/kulturliv (fx mangel på cafeer, butikker) Aktiviteter Infrastruktur Hjælp til internationale tilflyttere Job/karrieremuligheder Afsides beliggenhed/udkant Andet Lukket samfund Prisniveau Blæst Kommunal service Væk fra famillie og venner Udbud/priser på boliger Uddannelsesmuligheder Støj/lugt-gener Rocker-miljøet 12% 24% 14% 4% 22% 15% 7% 9% 11% 5% 15% 10% 7% 8% 13% 9% 4% 4% 9% 2% 8% 4% 2% 4% 21% 24% 49% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% Danske tilflyttere Internationale tilflyttere 44

43 Hvilke ord er mest brugt om de største fordele ved at bo i Esbjerg blandt de danske og internationale tilflyttere Internationale tilflyttere Se procentfordelinger på den næste side Tilflyttere Spørgsmålet lød: Hvis du skulle pege på tre ting, som er de største fordele ved at bo i Esbjerg, hvad ville du så pege på? 45

44 Tilflytterne til Esbjerg Kommune ser naturen, by- og kulturlivet samt infrastrukturen som de største fordele ved at bo i Esbjerg Tilflytterne er blev bedt om at angive, hvad de mener er de tre største fordele ved at bo i Esbjerg. Figuren til højre viser andelen af hhv. danske og internationale tilflyttere, der nævner et område som en fordel ved at bo i Esbjerg. Som det ses i figuren er det typisk naturen, by- og kulturlivet samt infrastrukturen, der ses som de største fordele ved at bo i Esbjerg. Det er specielt de danske tilflyttere, der ser infrastrukturen samt by- og kulturlivet som en fordel, mens dette i mindre grad gør sig gældende for de internationale tilflyttere. De internationale tilflyttere ser dog i høj grad trygheden og den kommunale service som fordele ved at bo i Esbjerg. Andel der nævner et område som en af de største fordele ved Esbjerg (opdelt efter højeste middelværdi) N: 100 Naturen Andet Infrastruktur By/kulturliv Uddannelsesmuligheder Størrelsen Job/karrieremuligheder Kommunal service Boligpriser Aktiviteter og sport Tryghed Åbne og imødekommende Stille og roligt Tæt på familie og venner Havnen 5% 4% 18% 22% 25% 15% 8% 22% 17% 17% 16% 18% 14% 7% 19% 17% 8% 13% 12% 17% 9% 12% 16% 23% 31% 38% 36% 0% 10% 20% 30% 40% Danske tilflyttere Internationale tilflyttere Spørgsmålet lød: Hvis du skulle pege på tre ting, som er de største fordele ved at bo i Esbjerg, hvad ville du så pege på? (N for danske tilflyttere: 100. N for internationale tilflyttere: 103) 46

45 Hvilke ord er mest brugt om de største forbedringspotentialer for at gøre Esbjerg mere attraktiv blandt de danske og internationale tilflyttere Internationale tilflyttere Se procentfordelinger på den næste side Tilflyttere Spørgsmålet lød: Hvis du skulle pege på tre ting, som ville gøre Esbjerg (endnu) mere attraktiv som et sted at bo, hvad ville du så pege på? 47

46 Tilflytterne peger især på, at en forbedring af by- og kulturlivet samt infrastrukturen, vil gøre Esbjerg mere attraktiv at bo i Tilflytterne er blevet bedt om at angive tre ting, som de mener vil kunne gøre Esbjerg til et mere attraktivt sted at bo. Figuren til højre viser andelen af hhv. danske og internationale tilflyttere, der nævner et område, som de mener kan gøre Esbjerg mere attraktiv, hvis det forbedres. Det område, der ofte nævnes som en forbedring, er by- og kulturlivet. Desuden nævnes infrastrukturen som et område, hvor Esbjerg kan forbedre sig. Blandt de internationale tilflyttere er der desuden et stort ønske om flere aktiviteter og grønne områder i Esbjerg. Her nævnes også jobmulighederne, hvilket vil blive uddybet senere i rapporten. Andel der nævner et område, der kan forbedres (opdelt efter højeste middelværdi) By/kulturliv Flere aktiviteter og grønne områder Infrastruktur Job/karrieremuligheder Andet Uddannelsesmuligheder Udbud/priser på boliger Kommunal service Mere imødekommende overfor nye tilflyttere Information på andre sprog 0% Danske tilflyttere 7% 5% 3% 12% 10% 11% 11% 6% 5% 11% 6% 9% 9% 11% 20% 18% 33% 33% 46% 0% 10% 20% 30% 40% 50% Internationale tilflyttere Spørgsmålet lød: Hvis du skulle pege på tre ting, som ville gøre Esbjerg (endnu) mere attraktiv som et sted at bo, hvad ville du så pege på? (N for danske tilflyttere: 100. N for internationale tilflyttere: 103) 48

47 Det er især det at starte på en uddannelse eller job, der er årsag til at folk flytter.. til Esbjerg Figuren viser andelen, der nævner en given livsbegivenhed som (medvirkende) årsag til at flytte til Esbjerg. Årsag til at flytte til Esbjerg Starte på uddannelse 33% 31% At starte på en uddannelse er den mest betydningsfulde enkeltfaktor i forhold at flytte til Esbjerg blandt de danske tilflyttere, mens det blandt de internationale tilflyttere oftest skyldes jobmæssige hensyn. Starte på et nyt job Tættere på familie/venner Flytte sammen/væk fra samlever Flytte hjemmefra 10% 1% 9% 7% 26% 22% 60% Andre livsbegivenheder såsom at skulle være forældre, at skulle på pension eller ønsket om at flytte i en større bolig nævnes sjældent som årsager til, at man flyttede til Esbjerg. På næste side tydeliggøres det, at job- og uddannelsesmulighederne vægtede positivt i beslutningen om at flytte til Esbjerg. Anden livsbegivenhed Skilles/flytte fra partner Være forældre På pension Ønske om at flytte i en større bolig 8% 19% 7% 1% 3% 3% 3% 1% 2% 3% 0% 20% 40% 60% 80% Danske tilflyttere Internationale tilflyttere Spørgsmålet lød: Da du/i flyttede til Esbjerg var årsagen da en eller flere af disse livsbegivenheder? Du eller en anden i husstanden skulle (N for danske tilflyttere: 100. N for internationale tilflyttere: 103) 49

48 Vægtning ved at flytte til Esbjerg Det var i høj grad job- og uddannelsesmulighederne, der vægtede positivt i beslutningen om at flytte til Esbjerg Tilflytternes vægtning af forskellige elementer i forbindelse med tilflytningen til Esbjerg (opdelt efter største (positive) gennemsnitsvægtning) Vægtede meget positiv Vægtede meget negativt 10 0 Danske tilflyttere Internationale tilflyttere Spørgsmålet lød: i hvilken grad vejede følgende elementer positivt eller negativt i din beslutning om at flytte til Esbjerg (N for danske tilflyttere: 100. N for internationale tilflyttere: 103) 50

49 Knap halvdelen af de internationale tilflyttere mener, at de med høj sandsynlighed vil flytte fra Esbjerg inden for de næste 5 år Figuren til højre viser de internationale tilflytteres sandsynlighed for at fraflytte Esbjerg igen inden for de næste 5 år. Overordnet set vurderer cirka halvdelen af de internationale tilflyttere, at de med høj sandsynlighed flytter fra Esbjerg igen. Dette skal dog ses i forhold til, at en forholdsvis stor gruppe pt. er arbejdsløse, hvilket gør sig gældende for næsten hver fjerde internationale tilflytter. Desuden er knap 30 % i Esbjerg for at studere. Som det ses i figuren anser netop disse grupper også det som mere sandsynligt, at de vil flytte fra Esbjerg igen. Det skal i den forbindelse bemærkes, at den høje arbejdsløshed ikke skyldes manglende uddannelse, da hele 47 % af de internationale tilflyttere har en Masteruddannelse, mens 11 % har en Ph.d. eller højere. Sandsynlighed for at flytte fra Esbjerg (opdelt på jobstatus) 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 42% 18% 29% 31% 4% 11% 12% 54% 53% 21% 11% 17% 16% 48% 23% 12% Høj sandsynlighed (8-10) Middel sandsynlighed (5-7) Lav sandsynlighed (2-4) Slet ikke sandsynligt (0-1) Hvor sandsynligt er det, at du vil flytte fra Esbjerg igen inden for de næste 5 år? (N for I arbejde : 38; N for Studerende : 26; N for Arbejdsløs : 19; N i alt: 83) 51

50 Cirka hver tredje af de danske tilflyttere mener, at de med høj sandsynlighed vil flytte fra Esbjerg inden for de næste 5 år Figuren til højre viser de danske tilflytteres sandsynlighed for at fraflytte Esbjerg igen inden for de næste 5 år. Overordnet set vurderer cirka hver tredje af de danske tilflyttere, at de med høj sandsynlighed flytter fra Esbjerg igen, mens cirka ligeså mange slet ikke anser det som sandsynligt. Det er specielt personer i arbejde, der ikke ønsker at flytte, mens studerende og arbejdsløse i højere grad anser det som sandsynligt. Det skal dog bemærkes, at gruppen af arbejdsløse udgøres af 8 personer, hvorfor man ikke bør lave en general vurdering ud fra disse. Ligesom ved de internationale tilflyttere tyder det således på, at et arbejde kan være med til at fastholde tilflyttere i kommunen. Næste side vil gå mere i dybden med tilflytternes nærmere årsager til eventuel fraflytning. Sandsynlighed for at flytte fra Esbjerg (opdelt på jobstatus) 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 23% 18% 16% 43% 40% 26% 14% 20% 75% 25% 34% 20% 14% 32% Høj sandsynlighed (8-10) Middel sandsynlighed (5-7) Lav sandsynlighed (2-4) Slet ikke sandsynligt (0-1) Hvor sandsynligt er det, at du vil flytte fra Esbjerg igen inden for de næste 5 år? (N for I arbejde : 44; N for Studerende : 35; N for Arbejdsløs : 8; N i alt: 87) 52

51 Det er især jobhensyn, der gør, at man vil flytte fra Esbjerg. Desuden angiver hver.. tredje af de internationale tilflyttere, at de vil flytte for at få mere byliv Figuren viser andelen, der nævner en given årsag til at flytte fra Esbjerg. Det er kun personer med en middel eller høj sandsynlighed for at flytte, der er blevet spurgt ind til dette. Årsag til at flytte fra Esbjerg For at finde et nyt job 50% 68% Som det ses, er det oftest for at finde et nyt job, at man overvejer at flytte fra Esbjerg igen. Halvdelen af de danske tilflyttere angiver dette som en medvirkende årsag til at flytte fra Esbjerg, mens dette gør sig gældende for 68 % af de internationale tilflyttere. Dette kan hænge sammen med, at det i højere grad er arbejdsløse og studerende, der anser det som sandsynligt, at de vil flytte fra Esbjerg. For at få mere byliv (caféer og butikker) Andet For at studere et andet sted For at komme tættere på familie og venner 2% 35% 23% 25% 17% 18% 25% 18% Det ses også, at 35 % af de internationale tilflyttere angiver et ønske om mere byliv som en medvirkende årsag til, at de vil flytte fra Esbjerg. Dette gør sig kun gældende for 2 % af de danske tilflyttere. For at komme hjem til mit hjemland 18% 10% For at få en anden type bolig 10% 0% 20% 40% 60% 80% Danske tilflyttere (n=48) Internationale tilflyttere (n=60) Spørgsmålet lød: Hvorfor anser du det som sandsynligt, at du vil flytte fra Esbjerg? 53

52 Cirka hver sjette af de danske tilflyttere vurderer, at de ikke er blevet taget godt imod af kommunen og lokalområdet Tabellen er en opdeling efter, hvorvidt man er enig i, at enten kommunen eller lokalområdet har taget godt imod én ved tilflytning til Esbjerg kommune. Procentvis angivelse af, om tilflytterne mener, at de er blevet taget godt imod af kommunen og lokalområdet. 100% 6% 3% 17 % af de danske tilflyttere erklærer sig enten helt uenig eller uenig i, at kommunen har taget godt imod dem. Derfor bør man også være bedre til, fra kommunens side, at tage imod nye borgere i kommunen. Den samme tendens ses i lokalområdets evne til at tage godt imod nye tilflyttere. 80% 60% 11% 21% 15% 26% Helt uenig Uenig Der er desuden lavet en analyse af, hvorvidt dem, der var 28% utilfredse med modtagelsen, også var dem, der overvejede at 26% 40% flytte igen. Her viste det sig, at dem der ikke føler, at kommunen tager godt imod nye tilflyttere også i højere grad ser det som sandsynligt, at de vil flytte fra kommunen igen. Hvorvidt man blev taget godt imod af lokalområdet viste ingen signifikant 20% 34% forskel på flyttetilbøjeligheden. 30% Hverken enig/uenig Enig Helt enig N: 100 0% Kommunen tager godt I mit lokalområde bliver imod nye tilflyttere der taget godt imod nye tilflyttere Spørgsmålet lød: I det følgende vil vi gerne høre, hvor enig eller uenig du er i følgende udsagn om dig, dit lokalområde og Esbjerg 54

53 Knap hver sjette de internationale tilflyttere vurderer, at de ikke er blevet taget godt imod af kommunen og lokalområdet Tabellen er en opdeling efter, hvorvidt man er enig i, at enten kommunen eller lokalområdet har taget godt imod én ved tilflytning til Esbjerg kommune. 20 % af de internationale tilflyttere erklærer sig enten helt uenig eller uenig i, at kommunen har taget godt imod dem. Derfor bør man også være bedre til, fra kommunens side, at tage imod nye borgere i kommunen. 15 % er erklærer sig enten helt uenig eller uenig i, at lokalområdets evne til at tage godt imod nye tilflyttere. Procentvis angivelse af, om tilflytterne mener, at de er blevet taget godt imod af kommunen og lokalområdet. 100% 80% 60% 9% 11% 20% 5% 10% 21% Helt uenig Uenig Hverken enig/uenig Der er desuden lavet en analyse af, hvorvidt dem, der var utilfredse med modtagelse, også var dem, der overvejede at flytte igen. Ligesom ved de danske tilflyttere viste det sig, at dem der ikke føler, at kommunen tager godt imod dem også i højere grad ser det som sandsynligt, at de vil flytte fra kommunen igen, mens lokalområdets modtagelse ikke havde nogen påvirkning på fraflytning. 40% 20% 29% 32% 43% 21% Enig Helt enig Både kommunen og kommunens nuværende borgere bør således være bedre til at tage imod tilflytterne, hvis man ønsker at fastholde dem i kommunen 0% N: Kommunen tager godt I mit lokalområde bliver imod nye tilflyttere der taget godt imod nye tilflyttere Spørgsmålet lød: I det følgende vil vi gerne høre, hvor enig eller uenig du er i følgende udsagn om dig, dit lokalområde og Esbjerg 55

54 Appendiks A Metode 56

55 Appendiks Kommuner tæt på Esbjerg Der er indsamlet disproportionalt mange svar fra personer i kommuner, der ligger tæt på Esbjerg Kommune. Disse kommuner er nabokommuner til Esbjerg Kommune, eller nabo til nabokommunerne. Det drejer sig om personer i kommunerne: Tønder, Haderslev, Vejen, Varde, Fanø, Fredericia, Billund, Kolding, Aabenraa og Vejle Denne indsamlingsmetode giver et større datagrundlag og dermed en større sikkerhed for de analyser, der foretages for denne gruppe. For at sikre repræsentativiteten er svarene for borgerne i kommuner tæt på Esbjerg kommune dog vejet ned på de spørgsmål, hvor der ikke sammenlignes mellem nærområde og øvrig Danmark. Vejning Eksterne Svarene fra borgere udenfor Esbjerg Kommune er vejet på køn, alder, uddannelse og bopæl. For bopæl er vejningen foretaget på en kombination af regions- og kommuneniveau. Region Sjælland, Region Hovedstaden, Region Midt- og Vest og Region Nord er vejet på regionsniveau. Svarene fra borgere, der bor i kommuner tæt på Esbjerg Kommune (se venstre side), er vejet på kommuneniveau. Svar fra borgere i andre dele af Region Syd er vejet på regionsniveau. Tilflyttere Svarene fra tilflyttere (både danske og internationale) er ikke vejet, da der ikke findes populationsfordelinger på disse grupper. 57

56 Appendiks B - Associationer 58

57 Associationer bag kategorien: Fiskeri Jo større skriftstørrelse jo flere gange optræder ordet Fiskeri 48% 33% 14% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Positiv Neutral Negativ 59

58 Associationer bag kategorien: Infrastruktur Jo større skriftstørrelse jo flere gange optræder ordet Infrastruktur 24% 10% 3% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 45% Positiv Neutral Negativ 60

59 Associationer bag kategorien: Kultur Jo større skriftstørrelse jo flere gange optræder ordet Kultur 29% 5% 1% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 45% Positiv Neutral Negativ 61

60 Associationer bag kategorien: Geografi Jo større skriftstørrelse jo flere gange optræder ordet Geografi 19% 13% 2% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 45% Positiv Neutral Negativ 62

61 Associationer bag kategorien: Natur Jo større skriftstørrelse jo flere gange optræder ordet Natur 22% 6% 4% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 45% Positiv Neutral Negativ 63

62 Associationer bag kategorien: Offshore og vindenergi Jo større skriftstørrelse jo flere gange optræder ordet Offshore og vindenergi 27% 5% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 45% Positiv Neutral Negativ 64

63 Associationer bag kategorien: Helhedsvurdering Jo større skriftstørrelse jo flere gange optræder ordet Helhedsvurdering 14% 4% 11% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 45% Positiv Neutral Negativ 65

64 Associationer bag kategorien: Sport Jo større skriftstørrelse jo flere gange optræder ordet Sport 17% 7% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 45% Positiv Neutral Negativ 66

65 Associationer bag kategorien: Andet Jo større skriftstørrelse jo flere gange optræder ordet Andet 12% 3% 3% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 45% Positiv Neutral Negativ 67

66 Associationer bag kategorien: Beskæftigelse Jo større skriftstørrelse jo flere gange optræder ordet Beskæftigelse 9% 4% 1% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 45% Positiv Neutral Negativ 68

67 Associationer bag kategorien: Uddannelse Jo større skriftstørrelse jo flere gange optræder ordet Uddannelse 7% 1% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 45% Positiv Neutral Negativ 69

68 Associationer bag kategorien: Udkantsdanmark Jo større skriftstørrelse jo flere gange optræder ordet Udkantsdanmark 2% 5% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 45% Positiv Neutral Negativ 70

Bosætningsanalyse. Esbjerg Kommune. Foreløbig rapport. Juni 2014

Bosætningsanalyse. Esbjerg Kommune. Foreløbig rapport. Juni 2014 Bosætningsanalyse Esbjerg Kommune Foreløbig rapport Juni 2014 Opsummering af hovedresultater 1. Hvordan opfattes Esbjerg Kommune? 2. Tiltrækning af potentielle tilflyttere 3. Tilflytternes vurdering Både

Læs mere

BOSÆTNINGSANALYSE ESBJERG KOMMUNE RAPPORT - DECEMBER 2018

BOSÆTNINGSANALYSE ESBJERG KOMMUNE RAPPORT - DECEMBER 2018 BOSÆTNINGSANALYSE ESBJERG KOMMUNE RAPPORT - DECEMBER 2018 INDHOLD 3 I N D L E D N I N G O G M E T O D E 6 K O N K L U S I O N E R O G A N B E F A L I N G E R 11 E S B J E R G S G E N E R E L L E O M D

Læs mere

Udviklingsstrategi for Ringkøbing Skjern Kommune. Borgerpanelsundersøgelse, juni 2014

Udviklingsstrategi for Ringkøbing Skjern Kommune. Borgerpanelsundersøgelse, juni 2014 Udviklingsstrategi for Ringkøbing Skjern Kommune Borgerpanelsundersøgelse, juni 2014 Borgernes positive associationer til Ringkøbing-Skjern Kommune Nedenfor er angivet tendenser til, hvad de adspurgte

Læs mere

Imageanalyse Billund Kommune. Oktober 2018

Imageanalyse Billund Kommune. Oktober 2018 Imageanalyse Billund Kommune Oktober 2018 Sammendrag Undersøgelsen viser, at Billund Kommune har en tydelig og overvejende positiv identitet blandt de adspurgte danskere. Kommunen forbindes hovedsageligt

Læs mere

TILFLYTTERANALYSEN 2016

TILFLYTTERANALYSEN 2016 Sagsnr. 23.00.00-P05-8-16 Sagsbehandler Anette Olsen 23.02.2017 TILFLYTTERANALYSEN 2016 I januar 2017 blev der gennemført en spørgeskemaundersøgelse for alle tilflyttere over 18 år, som flyttede til Hedensted

Læs mere

Livssituationen bestemmer, hvor vi helst vil bo bare vi bor grønt

Livssituationen bestemmer, hvor vi helst vil bo bare vi bor grønt Område: Regional Udvikling Udarbejdet af: Strategi og Analyse Dato: Marts 2009 Livssituationen bestemmer, hvor vi helst vil bo bare vi bor grønt Borgerpanelet. 6 ud af 10 i borgerpanelet vil helst bo grønt

Læs mere

TILFLYTTERANALYSEN 2016

TILFLYTTERANALYSEN 2016 Sagsnr. 00.13.02-P05-1-15 Sagsbehandler Anette Olsen TILFLYTTERANALYSEN 2016 18.07.2016 FAKTA OM TILFLYTTERNE FRA TILFLYTTERANALYSEN - 34 % af tilflytterne har tidligere boet i Hedensted Kommune. - 29

Læs mere

BOSÆTNINGSPOLITIK 2013

BOSÆTNINGSPOLITIK 2013 BOSÆTNINGSPOLITIK 2013 Randers Kommune Temamøde byrådet d. 25. oktober 2012 Negativ vækst Vækst i tilflytning Positiv vækst Gevinstkommuner Udviklingskommuner Herning Viborg Kolding Odense Esbjerg Vesthimmerlands

Læs mere

Bosætningsanalyse. Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI

Bosætningsanalyse. Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI Bosætningsanalyse Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI 1 Formål og datagrundlag Formålet med undersøgelsen er at besvare

Læs mere

Kendskab og holdning til Syddjurs Kommune Nulpunktsmåling maj 2016 analyse og konklusioner

Kendskab og holdning til Syddjurs Kommune Nulpunktsmåling maj 2016 analyse og konklusioner Side 1 af 10 Kendskab og holdning til Syddjurs Kommune Nulpunktsmåling maj 2016 analyse og konklusioner Metode Spørgeskemaundersøgelse blandt 510 respondenter som: - er bosiddende i Favrskov, Norddjurs,

Læs mere

Bosætningsanalyse. Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI

Bosætningsanalyse. Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI Bosætningsanalyse Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI 1 Formål og datagrundlag Formålet med undersøgelsen er at besvare

Læs mere

UDKAST. Bosætningsstrategi Ikast-Brande Kommune

UDKAST. Bosætningsstrategi Ikast-Brande Kommune UDKAST Bosætningsstrategi Ikast-Brande Kommune 2019-2022 Indhold Forord... 5 Ikast-Brande Kommune har en god beliggenhed. 7 Indbyggertallet vokser... 8 Vision... 9 2022-mål... 10 Målgrupper... 12 Indsatsområder...

Læs mere

BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE I HJEMMEPLEJEN

BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE I HJEMMEPLEJEN BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE I HJEMMEPLEJEN XXXX KOMMUNE 13. marts 2017 INDHOLD 1. Indledning 2. Hovedresultater 3. Læsevejledning 4. Undersøgelsens resultater 5. Prioriteringskort 6. Baggrundsoplysninger

Læs mere

Præsentation af bosætningsanalysen

Præsentation af bosætningsanalysen Præsentation af bosætningsanalysen Første udvalgsmøde om bosætning og infrastruktur i Skanderborg Kommune Strategisk Center, Skanderborg Kommune Tirsdag den 9. august 20 Indhold. Præsentation af bosætningsanalysen

Læs mere

BO - LEVE - ARBEJDE EN BOSÆTNINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED KOMMUNE 2014-17

BO - LEVE - ARBEJDE EN BOSÆTNINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED KOMMUNE 2014-17 BO - LEVE - ARBEJDE EN BOSÆTNINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED KOMMUNE 2014-17 Sådan gør vi I Næstved Kommune har vi en vision med fokus på bosætning der hedder Mærk Næstved Godt liv for familien 2014-17. Visionen

Læs mere

Sydjyske kommuner lytter til erhvervslivet og ligger bedst placeret i Lokalt Erhvervsklima 2013

Sydjyske kommuner lytter til erhvervslivet og ligger bedst placeret i Lokalt Erhvervsklima 2013 September 2013 Sydjyske kommuner lytter til erhvervslivet og ligger bedst placeret i Lokalt Erhvervsklima 2013 Fire ud af ti virksomheder i det sydjyske mener, at politikerne har været gode til at lytte

Læs mere

Områdeudvikling i Sønderborg Kommune Augustenborg & Broager

Områdeudvikling i Sønderborg Kommune Augustenborg & Broager 2017 Områdeudvikling i Sønderborg Kommune Augustenborg & Broager SØNDERBORG KOMMUNE RAPPORT OM AUGUSTENBORG OG BROAGER PROMONITOR Info@promonitor.dk Indhold Rapport om Augustenborg & Broager. Side 1 Indledning...

Læs mere

Interessentanalyse og danskernes syn på Ringkøbing-Skjern Kommune

Interessentanalyse og danskernes syn på Ringkøbing-Skjern Kommune Interessentanalyse og danskernes syn på Ringkøbing-Skjern Kommune Ringkøbing-Skjern Kommune Realdania Baggrundsrapport til Udviklingsstrategi 2030 August 2014 AARHUS KØBENHAVN HAMBORG LONDON MALMØ NUUK

Læs mere

Geografisk mobilitet og flytninger til yderområder. Hans Skifter Andersen Statens Byggeforskningsinstitut

Geografisk mobilitet og flytninger til yderområder. Hans Skifter Andersen Statens Byggeforskningsinstitut Geografisk mobilitet og flytninger til yderområder Hans Skifter Andersen Statens Byggeforskningsinstitut Oplæggets indhold Lidt om befolkningsændringer i Yderområderne Hvad er geografisk mobilitet og hvad

Læs mere

BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE I HJEMMEPLEJEN OG PÅ PLEJECENTRE

BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE I HJEMMEPLEJEN OG PÅ PLEJECENTRE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE I HJEMMEPLEJEN OG PÅ PLEJECENTRE NORDDJURS KOMMUNE 5. marts 2014 INDHOLD 1. Om rapporten 2. Tilfredsheden med hjemmeplejen i Norddjurs Kommune 3. Leverandører af hjemmepleje

Læs mere

BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE I HJEMMEPLEJEN

BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE I HJEMMEPLEJEN BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE I HJEMMEPLEJEN NORDDJURS KOMMUNE 20. marts 2017 INDHOLD 1. Indledning 2. Hovedresultater 3. Læsevejledning 4. Undersøgelsens resultater 5. Prioriteringskort 6. Baggrundsoplysninger

Læs mere

Introduktion for byrådet

Introduktion for byrådet Introduktion for byrådet Slagelse, 13. Januar 2014 En vision bliver til En politisk skabende 1-årig proces Grundig analyse af Slagelse Kommunes udfordringer og styrker Slagelse Kommune Vision Et enigt

Læs mere

HVAD GØR EN BY ATTRAKTIV AT LEVE I? BORGERUNDERSØGELSE I SYV DANSKE BYER

HVAD GØR EN BY ATTRAKTIV AT LEVE I? BORGERUNDERSØGELSE I SYV DANSKE BYER HVAD GØR EN BY ATTRAKTIV AT LEVE I? BORGERUNDERSØGELSE I SYV DANSKE BYER INDHOLD INTRODUKTION Metode, undersøgelsens spørgsmål og baggrundsvariable RESULTATER PÅ TVÆRS AF SYV BYER Største gaps, borgernes

Læs mere

Bosætningspotentialet i Hedenstederne. Tilflytteranalyse 2016

Bosætningspotentialet i Hedenstederne. Tilflytteranalyse 2016 Bosætningspotentialet i Hedenstederne Tilflytteranalyse 2016 Spørgsmål Hvad hæfter I jer ved som de væsentligste resultater fra tilflytteranalysen i et bosætningsperspektiv? Har det betydning for vores

Læs mere

Hvad giver værdi ved at bo i Frederikssund Kommune? Præsentation af resultater fra spørgeskemaundersøgelsen Udvalget for By og Land, 27.

Hvad giver værdi ved at bo i Frederikssund Kommune? Præsentation af resultater fra spørgeskemaundersøgelsen Udvalget for By og Land, 27. Hvad giver værdi ved at bo i Frederikssund Kommune? Præsentation af resultater fra spørgeskemaundersøgelsen Udvalget for By og Land, 27. maj 2019 Hvem har svaret? I alt 1.039 besvarelser 40% mænd, 60%

Læs mere

NY UDDANNELSESPOLITIK

NY UDDANNELSESPOLITIK NY UDDANNELSESPOLITIK Samlet rapport for undersøgelser i borgerog virksomhedspanelet 1. kvartal 2017. 29. Marts 2017 OM UNDERSØGELSERNE Undersøgelserne omhandler Odenses borgere og virksomheders syn på

Læs mere

Rapport. Grundlag for færgeforbindelse mellem Mols og Århus. September 2009 0Capacent. Capacent

Rapport. Grundlag for færgeforbindelse mellem Mols og Århus. September 2009 0Capacent. Capacent Rapport Grundlag for færgeforbindelse mellem Mols og Århus September 2009 0Capacent Kort om undersøgelserne Etablering af færgeforbindelse Benyttelse af færgeforbindelse Styrkelse af Mols? Prioritering

Læs mere

Flyttetendenser. Bilag til Bosætningsstrategien for Næstved Kommune 2015

Flyttetendenser. Bilag til Bosætningsstrategien for Næstved Kommune 2015 Flyttetendenser Bilag til Bosætningsstrategien for Næstved Kommune 2015 Indhold Udarbejdelse af materialer....3 Generelle flyttetendenser....4 Tilflyttere....6 Fraflyttere....8 Anbefalinger til bosætningsstrategien...10

Læs mere

NÅR VIRKSOMHEDEN BESTILLER FLYTTEBIL

NÅR VIRKSOMHEDEN BESTILLER FLYTTEBIL 1 NÅR VIRKSOMHEDEN BESTILLER FLYTTEBIL INTRO Når virksomheden bestiller flyttebil er en rapport, der belyser virksomhedernes vækstvilkår og bosætning. Analysen søger at forstå, hvad virksomhederne lægger

Læs mere

Skive Kommune Landdistriktsundersøgelsen

Skive Kommune Landdistriktsundersøgelsen Skive Kommune Landdistriktsundersøgelsen Potentialer for tiltrækning og fastholdelse af borgere 2 3 4 Grundlæggende analysespørgsmål Hvad får folk til at flytte på landet? Hvad får folk til at blive boende

Læs mere

HELSINGØR KOMMUNE Borgerundersøgelse af kommunens image 2017

HELSINGØR KOMMUNE Borgerundersøgelse af kommunens image 2017 HELSINGØR KOMMUNE Borgerundersøgelse af kommunens image 2017 Indhold Om 2017 undersøgelsen... 2 Undersøgelsens brug af indeks... 3 Læsning af grafik... 4 Overblik over kommunes image... 5 Udvikling af

Læs mere

Analyse af fraflytningsmønstre og -årsager blandt unge mellem 18 og 25 år i Halsnæs Kommune

Analyse af fraflytningsmønstre og -årsager blandt unge mellem 18 og 25 år i Halsnæs Kommune Analyse af fraflytningsmønstre og -årsager blandt unge mellem 18 og 25 år i Halsnæs Kommune Introduktion Som en del af Handleplanen for vækstinitiativer i 2015/2016 blev det aftalt, at der skulle udarbejdes

Læs mere

Trængsel gør det svært at være pendler

Trængsel gør det svært at være pendler Af seniorchefkonsulent Annette Christensen, anch@di.dk Juni 2017 Trængsel gør det svært at være pendler Mere end hver tredje pendler oplever dagligt trængsel og forsinkelser, viser ny undersøgelse. Den

Læs mere

Byregion Sydvestjylland Esbjerg, Fanø, Tønder & varde. Fra hjerneflugt til bosætning Relationer til sydvestjylland

Byregion Sydvestjylland Esbjerg, Fanø, Tønder & varde. Fra hjerneflugt til bosætning Relationer til sydvestjylland Fra hjerneflugt til bosætning Relationer til sydvestjylland Tilbageflyttere Fraflyttede Bosætningspotentiale Byregion Sydvestjylland Esbjerg, Fanø, Tønder & varde Viden til vækst og til handling Med fokus

Læs mere

OMDØMMEANALYSE R A P P O R T N O V E M B E R

OMDØMMEANALYSE R A P P O R T N O V E M B E R OMDØMMEANALYSE R A P P O R T N O V E M B E R 2 0 1 8 INDHOLDS- FORTEGNELSE INDLEDNING 3 HOVEDKONKLUSIONER 5 ANBEFALINGER 6 KENDSKABET TIL ASSENS KOMMUNE 7 IMAGE OG ASSOCIATIONER DE EKSISTERENDE TILFLYTTERE

Læs mere

AABENRAA KOMMUNE. IMAGEANALYSE Aabenraa Kommune Rapport Januar 2014

AABENRAA KOMMUNE. IMAGEANALYSE Aabenraa Kommune Rapport Januar 2014 AABENRAA KOMMUNE IMAGEANALYSE Aabenraa Kommune Rapport Januar 2014 AABENRAA KOMMUNE 1. Indledning 2. Sammenfatning 3. Borgere i Aabenraa Kommune 4. Borgere i Region Syddanmark 5. Studerende i Odense og

Læs mere

FLYTTE- OG OMDØMMEUNDERSØGELSE

FLYTTE- OG OMDØMMEUNDERSØGELSE FLYTTE- OG OMDØMMEUNDERSØGELSE Randers Kommune Rapport Flytteundersøgelsen Fremtidens tilflyttere kommer fra Herning og Viborg Aarhus og nabokommuner er i tilbagegang. Fraflytterne: Flytter pga. uddannelse

Læs mere

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland

Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland 25. marts 2008 Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland Næsten en ud af ti er utilfreds med udviklingsmulighederne hvor de bor Nogle virksomheder mangler arbejdskraft,

Læs mere

Bosætningsanalyse februar 2014. Borgernes motiver for at flytte fra eller til Rebild Kommune.

Bosætningsanalyse februar 2014. Borgernes motiver for at flytte fra eller til Rebild Kommune. Bosætningsanalyse februar 2014 Borgernes motiver for at flytte fra eller til Rebild Kommune. Interessante iagttagelser i ny bosætningsanalyse Resultaterne af nærværende bosætningsrapport dokumenterer markant

Læs mere

1. Hvad er din alder?

1. Hvad er din alder? Byanalyse om Langeskov 1. Hvad er din alder? 14-20 5,6% 1 21-30 0,0% 0 31-40 33,3% 6 41-50 16,7% 3 51-60 22,2% 4 over 60 22,2% 4 answered question 18 skipped question 0 1 of 17 2. Hvor mange år har du

Læs mere

SBi Boligdag 5 maj 2011 Helle Nørgaard, Statens Byggeforskningsinstitut, AAU. Tilflytning og bosætning i yderområderne

SBi Boligdag 5 maj 2011 Helle Nørgaard, Statens Byggeforskningsinstitut, AAU. Tilflytning og bosætning i yderområderne SBi Boligdag 5 maj 2011 Helle Nørgaard, Statens Byggeforskningsinstitut, AAU Tilflytning og bosætning i yderområderne Temaer i præsentation Rammebetingelser og regionale udviklingstræk Tilflytterne: hvem

Læs mere

Destination. talent. Resultater 5. afrapportering 1. halvår 2O18

Destination. talent. Resultater 5. afrapportering 1. halvår 2O18 Destination talent Resultater 5. afrapportering 1. halvår 2O18 FORMÅL Destination Talent er en fokuseret indsats, der skal bidrage til at tiltrække, modtage og fastholde højtkvalificeret arbejdskraft i

Læs mere

Borgernes holdning til åbent land og grønne områder I Århus og på landsplan

Borgernes holdning til åbent land og grønne områder I Århus og på landsplan Borgernes holdning til åbent land og grønne områder I Århus og på landsplan Århus Kommune 26. marts 2007 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og sammenfatning... 4 1.1 Resumé... 4 2 Brug og værdisætning af

Læs mere

Når flyttebilen kører

Når flyttebilen kører SYDDANSKE BYER Når flyttebilen kører flytteanalyse -- rapport nr. 3 -- INTRO Bevægelserne, der binder os sammen Indhold Side Flyttemønstre i Syddanmark... 3 Der bor i alt 1,2 mio. mennesker i Syddanmark.

Læs mere

Vækststrategi 2020 Notat

Vækststrategi 2020 Notat Vækststrategi 2020 Notat www.esbjergkommune.dk Indhold 1. Indledning...- 3-2. Arbejdsmarkedet...- 4-3. Demografi...- 4-4. Uddannelse...- 5-5. Generelle indikatorer...- 5-6. Havne...- 6-7. Bilag...- 7 -

Læs mere

RESILIENCE - BEDRE BYER

RESILIENCE - BEDRE BYER RESILIENCE - BEDRE BYER HVAD ØNSKER BORGERNE? En undersøgelse baseret på 3 Temaer: Miljø og Klima Vækst og Mobilitet Livskvalitet BEDRE BYER - VEJLE HVAD GØR EN BY ATTRAKTIV AT LEVE I? INTRODUKTION Denne

Læs mere

Befolkningsprognose

Befolkningsprognose Befolkningsprognose 2015 2026 Dato12.05.2014 Befolkningsprognoser er behæftet med en vis usikkerhed, idet prognosens forudsætninger om fødselshyppighed, dødelighed, boligmassen samt ind og udvandring kan

Læs mere

Akademikere pendler modstrøms - fra metropolerne

Akademikere pendler modstrøms - fra metropolerne Akademikere pendler modstrøms - fra metropolerne ud i oplandet D en 26. juni 2014 Mens det for en del yder- og landkommuner kan være en udfordring at tiltrække nye borgere generelt, kan det være en særlig

Læs mere

Hvordan tiltrækker Helsingør nye borgere og holder på de nuværende? Hans Skifter Andersen Adjungeret professor Statens Byggeforskningsinstitut

Hvordan tiltrækker Helsingør nye borgere og holder på de nuværende? Hans Skifter Andersen Adjungeret professor Statens Byggeforskningsinstitut Hvordan tiltrækker Helsingør nye borgere og holder på de nuværende? Hans Skifter Andersen Adjungeret professor Statens Byggeforskningsinstitut Helsingørs situation Del af vækstregion Mange bosætningstilbud

Læs mere

Interviewundersøgelse i Faaborg

Interviewundersøgelse i Faaborg Interviewundersøgelse i Faaborg Analyse af borgernes brug af Faaborgs butikker og strøgområde November 2008 COWI A/S Thulebakken 34 9000 Aalborg Telefon 99 36 77 00 Telefax 99 36 77 01 wwwcowidk Interview

Læs mere

Strategi for Bosætning. Bosætningsstrategi for Lemvig Kommune

Strategi for Bosætning. Bosætningsstrategi for Lemvig Kommune Strategi for Bosætning Bosætningsstrategi for Lemvig Kommune 2019-2022 Om vision, politik og strategi i Lemvig Kommune Denne strategi tager udgangspunkt i Lemvig Kommunes vision: Vi er stolte af vore forpligtende

Læs mere

GIVE - BYPROFIL. En fortsat positiv udvikling i Give skal bygge videre på, at Give er en by som hviler i sig selv.

GIVE - BYPROFIL. En fortsat positiv udvikling i Give skal bygge videre på, at Give er en by som hviler i sig selv. GIVE - PROFIL GIVE - BYPROFIL En fortsat positiv udvikling i Give skal bygge videre på, at Give er en by som hviler i sig selv. Det er en by med handel, arbejdspladser, kultur, foreninger, balance mellem

Læs mere

A&B ANALYSEs Danmarkspanel - Foreningen Odinstårnet -

A&B ANALYSEs Danmarkspanel - Foreningen Odinstårnet - A&B ANALYSEs Danmarkspanel - Foreningen Odinstårnet - OKTOBER 2008 Foreningen Odinstårnet Danmarkspanel Oktober 2008 1 Foreningen Odinstårnet Danmarkspanel Oktober 2008 2 OM UNDERSØGELSEN Om undersøgelsen

Læs mere

Bosætningsundersøgelse, Hvem flytter til, fra og internt i kommunen og hvorfor?

Bosætningsundersøgelse, Hvem flytter til, fra og internt i kommunen og hvorfor? Bosætningsundersøgelse, 2016 Hvem flytter til, fra og internt i kommunen og hvorfor? Kolofon Udarbejdet af Cecilie Kjærgaard, studentermedhjælp Fællescenter Sekretariat i efteråret 2016. Side 2 af 52 Indhold

Læs mere

Resultater fra Arbejdsliv 2016 (Tema: Mobilitet)

Resultater fra Arbejdsliv 2016 (Tema: Mobilitet) Resultater fra Arbejdsliv 2016 (Tema: Mobilitet) Undersøgelsen er foretaget som en spørgeskemaundersøgelse sendt ud til et tilfældigt udtræk af Djøfs erhvervsaktive medlemmer i maj/juni måned 2016. Der

Læs mere

FLEXTRAFIK MIDTTRAFIK RAPPORT NOVEMBER 2016

FLEXTRAFIK MIDTTRAFIK RAPPORT NOVEMBER 2016 FLEXTRAFIK MIDTTRAFIK RAPPORT NOVEMBER 2016 INDHOLD BAGGRUND OG FORMÅL EXECUTIVE SUMMARY SAMLEDE RESULTATER DELRESULTATER PRIORITERINGSKORT 4 5 6 10 15 2 INDLEDENDE Dette afsnit indeholder oplysninger

Læs mere

HOLBÆK KOMMUNE SOM STED AT BO

HOLBÆK KOMMUNE SOM STED AT BO HOLBÆK KOMMUNE SOM STED AT BO BORGERPANELUNDERSØGELSE HIGH LIGHTS JANUAR 2017 Indhold Rapporten er inddelt i: Om undersøgelsen.. Side 2 Om resultat og rapport Side 3 Sammenfatning. Side 4 Holbæk by som

Læs mere

Produktsøgning. Eniro Krak. Tabelrapport. Oktober 2014

Produktsøgning. Eniro Krak. Tabelrapport. Oktober 2014 Eniro Krak Produktsøgning Tabelrapport Oktober 2014 Materialet er fortroligt og må ikke anvendes uden for klientens organisation uden forudgående skriftligt samtykke fra Radius Kommunikation A/S Indhold

Læs mere

videregående uddannelse

videregående uddannelse Notat Sagsnr.: 2015/0010027 Dato: 7. september 2015 Titel: Analyse af til- og fraflyttede personer med mellemlang eller lang videregående uddannelse Sagsbehandler: Tenna Arevad Larsen Analysekonsulent

Læs mere

Syddanmarks unge. på kanten af fremtiden. Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst

Syddanmarks unge. på kanten af fremtiden. Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst Syddanmarks unge på kanten af fremtiden Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst NO.03 baggrund og analyse Uddannelse trækker i de unge job og kæreste i de lidt ældre Pigerne er de første

Læs mere

Seksuel chikane på arbejdspladsen. En undersøgelse af oplevelser med seksuel chikane i arbejdslivet blandt STEM-ansatte

Seksuel chikane på arbejdspladsen. En undersøgelse af oplevelser med seksuel chikane i arbejdslivet blandt STEM-ansatte Seksuel chikane på arbejdspladsen En undersøgelse af oplevelser med seksuel chikane i arbejdslivet blandt STEM-ansatte Juni 2018 Seksuel chikane på arbejdspladsen Resumé Inden for STEM (Science, Technology,

Læs mere

BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE

BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE Rapport 2012 RANDERS KOMMUNE ALLE SKOLER OG SFO'ER Indledning Om rapporten: Denne rapport præsenterer resultaterne for Alle skoler og SFO'er/fritidshjem baseret på 5385 besvarelser

Læs mere

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3 2. Befolkningstilvækst... 6 3. Flyttemønstre... 7 4. Befolkningsfremskrivning fordelt på aldersgrupper... 10 5. Forskellige

Læs mere

Antal børnefamilier i Halsnæs Kommune

Antal børnefamilier i Halsnæs Kommune Notat Sagsnr.: 2015/0010027 Dato: 16. august 2015 Titel: Analyse af til- og fraflyttede børnefamilier i Halsnæs Kommune Sagsbehandler: Tenna Arevad Larsen Analysekonsulent Følgende analyse undersøger børnefamiliers

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Uddannelsesbyen Aalborg

Uddannelsesbyen Aalborg Uddannelsesbyen Aalborg - En redegørelse af Aalborgs styrker og svagheder som uddannelsesby Uddannelsesstrategiens fem delmål 1 Uddannelsesbyen Aalborg Fra Uddannelsesstrategien 2015-18: Begrebet omfatter

Læs mere

Hovedrapport. Brugerundersøgelse om hjemmehjælp 2014

Hovedrapport. Brugerundersøgelse om hjemmehjælp 2014 Hovedrapport Brugerundersøgelse om hjemmehjælp 1 Om rapporten Dette er hovedrapporten til undersøgelsen. Heri vil resultaterne fra Esbjerg Kommune blive sammenlignet med resultaterne fra den tidligere

Læs mere

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt

Læs mere

DANSK FLYGTNINGEHJÆLP

DANSK FLYGTNINGEHJÆLP DANSK FLYGTNINGEHJÆLP KURSISTUNDERSØGELSE 2015 RESULTATER OG ANBEFALINGER KURSISTUNDERSØGELSE 2015 INDHOLD - Svarprocent - Hvem har svaret? - Resultater for udvalgte nøgleindikatorer; overordnet tilfredshed,

Læs mere

Bosætningsanalyse. - bearbejdet udgave af rapport. Greve Kommune

Bosætningsanalyse. - bearbejdet udgave af rapport. Greve Kommune Bosætningsanalyse - bearbejdet udgave af rapport Greve Kommune 2005 Indholdsfortegnelse: Resumé s. 5 Hvem flytter til Greve? s. 6 Hvorfor flytte til Greve? s. 7 Hvem flytter fra Greve? s. 8 Hvorfor flytte

Læs mere

Bosætningsstrategi 2015-2020. Vedtaget af Byrådet 26. februar 2015

Bosætningsstrategi 2015-2020. Vedtaget af Byrådet 26. februar 2015 Bosætningsstrategi 2015-2020 Vedtaget af Byrådet 26. februar 2015 Bosætningsstrategi for Lolland Kommune - Tiltrækning, modtagelse og fastholdelse af borgere 2015-2020 1. Indholdsfortegnelse 2. Baggrund...

Læs mere

S y d j y l l a n d. Undersøgelsens resultater deler sig i tre: Fritidsdel, skoledel og udsatte børn. Resultater herfra findes på de følgende sider.

S y d j y l l a n d. Undersøgelsens resultater deler sig i tre: Fritidsdel, skoledel og udsatte børn. Resultater herfra findes på de følgende sider. S y d j y l l a n d ANALYSENOTAT August 2017 BUPL har i maj-juni 2017 gennemført en undersøgelse blandt medlemmer, som arbejder med de 6-18-årige børn og unge i de sydjyske kommuner. Størstedelen af disse

Læs mere

GRÆNSEPANEL OMRÅDEINITIATIV SØNDERJYLLAND HADERSLEV, SØNDERBORG, TØNDER OG AABENRAA. Regional Udviklingsplan

GRÆNSEPANEL OMRÅDEINITIATIV SØNDERJYLLAND HADERSLEV, SØNDERBORG, TØNDER OG AABENRAA. Regional Udviklingsplan Regional Udviklingsplan Grænseområdet prioriterer anerledes Grænseområdets særlige kvaliteter Kontakter på den anden side af grænsen OMRÅDEINITIATIV SØNDERJYLLAND HADERSLEV, SØNDERBORG, TØNDER OG AABENRAA

Læs mere

Rapport: Danskernes forhold til Tyskland og grænser Del 3 af undersøgelse af danskernes bånd til det danske mindretal i Sydslesvig

Rapport: Danskernes forhold til Tyskland og grænser Del 3 af undersøgelse af danskernes bånd til det danske mindretal i Sydslesvig Rapport: Danskernes forhold til Tyskland og grænser Del 3 af undersøgelse af danskernes bånd til det danske mindretal i Sydslesvig Indhold 1. Konklusioner (side 3) 2. Om undersøgelsen (side 5) 3. Forholdet

Læs mere

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGS-OMRÅDET

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGS-OMRÅDET ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGS-OMRÅDET Flere patienter får genoptræning i kommunerne Siden kommunerne overtog genoptræningsopgaven, har området været kendetegnet ved en markant vækst (jf. figur

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

LÆRDANSK SYDVEST KURSISTUNDERSØGELSE 2014 RESULTATER OG ANBEFALINGER KURSISTUNDERSØGELSE 2014 SYDVEST

LÆRDANSK SYDVEST KURSISTUNDERSØGELSE 2014 RESULTATER OG ANBEFALINGER KURSISTUNDERSØGELSE 2014 SYDVEST LÆRDANSK RESULTATER OG ANBEFALINGER INDHOLD - Svarprocent - Hvem har svaret? - Resultater for udvalgte nøgleindikatorer: overordnet tilfredshed, ambassadørvilje - Resultater for hovedområder: uddannelse,

Læs mere

Borgernes holdning til trafik

Borgernes holdning til trafik Borgernes holdning til trafik Region Syddanmark Rapport Indholdsfortegnelse Indledning Side 3 Resumé af resultater Side 5 Borgerprioriteringer af trafikforbindelser Side 7 Kattegatbroens betydning Side

Læs mere

Vi vil markedsføre kommunen som et område med muligheder for:

Vi vil markedsføre kommunen som et område med muligheder for: Et godt sted at leve I den nye politik er visionen for profilering og bosætning: Vi vil i samarbejde med borgere og virksomheder gøre Ringkøbing-Skjern Kommune, Naturens Rige, kendt som et godt sted at

Læs mere

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD I foråret 2015 besøgte CompanYoung tre af landets universiteters åbent hus-arrangementer. Formålet hermed var at give indblik i effekten af åbent hus og

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse

Brugertilfredshedsundersøgelse Brugertilfredshedsundersøgelse På området for voksne med sindslidelse og udsatte voksne - efteråret 2011 Bostøtte, bofællesskaber og boformer UDGIVER Center for Socialfaglig Udvikling Værkmestergade 15

Læs mere

BØRKOP - BYPROFIL. En ung by, en tilflytterby, et stort økonomisk potentiale til lokal udvikling, hvis man kan få borgerne engageret.

BØRKOP - BYPROFIL. En ung by, en tilflytterby, et stort økonomisk potentiale til lokal udvikling, hvis man kan få borgerne engageret. BØRKOP - PROFIL BØRKOP - BYPROFIL En ung by, en tilflytterby, et stort økonomisk potentiale til lokal udvikling, hvis man kan få borgerne engageret. Børkop er en pendlerby, velplaceret i forhold til arbejdspladser

Læs mere

Notat 19. juli 2018 J-nr.: / Flere københavnske fraflyttere bosætter sig i omegnskommunerne

Notat 19. juli 2018 J-nr.: / Flere københavnske fraflyttere bosætter sig i omegnskommunerne Notat 19. juli 2018 J-nr.: 211808 / 2520837 Flere københavnske fraflyttere bosætter sig i omegnskommunerne Siden 2015 er flere personer flyttet fra København end til København. Denne nettofraflytning fra

Læs mere

work-live-stay southern denmark

work-live-stay southern denmark work-live-stay southern denmark Nærværende notat kan anvendes af den enkelte kommune til fremlæggelse i politiske udvalg i forbindelse med drøftelse af foreningen og dens aktiviteter herunder især Bosætningskoordinator-initiativet.

Læs mere

Kontur. Esbjerg Kommune Region Syddanmark Strategi og analyse. Kommunale nøgletal for udvikling i Region Syddanmark

Kontur. Esbjerg Kommune Region Syddanmark Strategi og analyse. Kommunale nøgletal for udvikling i Region Syddanmark Kontur Kommunale nøgletal for udvikling i Region Syddanmark Esbjerg Kommune 2008 1 Region Syddanmark Strategi og analyse Forord I arbejdet med Den Regionale Udviklingsplan og visionen om Det gode liv har

Læs mere

FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE

FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE R A N D E R S K O M M U N E H o r n b æ k S k o l e R a p p o r t 2 0 1 8 INDLEDNING Kære skoler I denne rapport fremgår jeres resultater af den forældretilfredshedsundersøgelse,

Læs mere

BO - LEVE - ARBEJDE EN BOSÆTNINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED KOMMUNE 2014-17

BO - LEVE - ARBEJDE EN BOSÆTNINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED KOMMUNE 2014-17 BO - LEVE - ARBEJDE EN BOSÆTNINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED KOMMUNE 2014-17 Sådan gør vi I Næstved Kommune har vi en vision med fokus på bosætning der hedder Mærk Næstved Godt liv for familien 2014-17. Visionen

Læs mere

Boligområders omdømme. Center for Sikker By Økonomiforvaltningen Københavns Kommune og Københavns Borgerpanel

Boligområders omdømme. Center for Sikker By Økonomiforvaltningen Københavns Kommune og Københavns Borgerpanel Boligområders omdømme Center for Sikker By Økonomiforvaltningen Københavns Kommune og Københavns Borgerpanel Formål med undersøgelsen I december 2013 gennemførte Center for Sikker By (Økonomiforvaltningen)

Læs mere

UDDANNELSERNES BY NÆSTVED VÆKST OG UDDANNELSE UDKAST. Veje til ny viden. - En del af Næstved Kommunes vision Mærk Næstved

UDDANNELSERNES BY NÆSTVED VÆKST OG UDDANNELSE UDKAST. Veje til ny viden. - En del af Næstved Kommunes vision Mærk Næstved UDDANNELSERNES BY NÆSTVED VÆKST OG UDDANNELSE UDKAST Veje til ny viden - En del af Næstved Kommunes vision Mærk Næstved VÆKST OG UDVIKLING Sammen om fremtiden I Næstved Kommune skal uddannelse være for

Læs mere

DANMARK. Standard Eurobarometer 88 MENINGSMÅLING I EU. National rapport.

DANMARK. Standard Eurobarometer 88 MENINGSMÅLING I EU. National rapport. MENINGSMÅLING I EU DANMARK http://ec.europa.eu/commfrontoffice/publicopinion Undersøgelsen er blevet bestilt og koordineret af den Europa Kommissionen, Generaldirektoratet for Kommunikation. Denne rapport

Læs mere

Analyse af beskæftigedes pendlingens afstand fordelt på uddannelse,

Analyse af beskæftigedes pendlingens afstand fordelt på uddannelse, N O T A T 30-11-2015 Analyse af beskæftigedes pendlingens afstand fordelt på uddannelse, En ny analyse fra Danske Regioners viser, at de beskæftigede uden for hovedstadsområdet har en kraftig vækst i den

Læs mere

Det gode liv i Faaborg-Midtfyn Kommune. Opfølgning på den regionale vækst- og udviklingsstrategi og Faaborg-Midtfyn Kommunes Udviklingsstrategi

Det gode liv i Faaborg-Midtfyn Kommune. Opfølgning på den regionale vækst- og udviklingsstrategi og Faaborg-Midtfyn Kommunes Udviklingsstrategi Det gode liv i Kommune Opfølgning på den regionale vækst- og udviklingsstrategi og Kommunes Udviklingsstrategi Baggrund Region Syddanmark og Kommune arbejder med at skabe det gode liv for borgere og gode

Læs mere

BOSÆTNINGSANALYSE RAPPORT

BOSÆTNINGSANALYSE RAPPORT 2011 BOSÆTNINGSANALYSE RAPPORT VERSION 2.0 April 2011 INDHOLD 1. INDLEDNING... 4 1.1 Læsevejledning... 4 2. SAMMENFATNING OG KONKLUSION... 6 2.1 Anbefalinger i forhold til bosætningsstrategien... 7 3.

Læs mere

Markedsanalyse. Danskernes forhold til naturen anno 2017

Markedsanalyse. Danskernes forhold til naturen anno 2017 Markedsanalyse 22. maj 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskernes forhold til naturen anno 2017 I en ny undersøgelse har landbrug & Fødevarer

Læs mere

Professionshøjskolernes. fastholdelse af. tiltrækning og. dimittender. November 2018

Professionshøjskolernes. fastholdelse af. tiltrækning og. dimittender. November 2018 Professionshøjskolernes tiltrækning og fastholdelse af dimittender November 2018 Hovedresultater En tredjedel af de studerende flytter for at tage en uddannelse Professionshøjskolerne tiltrækker i gennemsnit

Læs mere

N OTAT. Hovedkonklusioner: Yderområder er attraktive for børnefamilier

N OTAT. Hovedkonklusioner: Yderområder er attraktive for børnefamilier N OTAT Yderområder er attraktive for børnefamilier D en 11. nov ember 2014 Sags I D : 1922991 D ok. ID : 1922991 Hovedkonklusioner: J N C @k l.dk D irek t e 3370 3802 Mobil 3131 1749 Befolkningsforskydningerne

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 5: Tiltrækning af arbejdskraft og pendling Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konference Industrien til debat. Højtuddannede er en kilde

Læs mere

Borgernes holdning til bolig og bosætning I Århus og på landsplan

Borgernes holdning til bolig og bosætning I Århus og på landsplan Borgernes holdning til bolig og bosætning I Århus og på landsplan Århus Kommune 26. marts 2007 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og sammenfatning...3 1.1 Resumé...3 2 Bolig og bosætning...5 2.1 Boform...5

Læs mere