LET. Administration. Afbureaukratiseringsplan for det erhvervsrettede område. Regeringen. Marts 2009

Transkript

1 LET Administration Afbureaukratiseringsplan for det erhvervsrettede område Marts 2009 Regeringen

2 Forord En klar og effektiv erhvervsregulering understøtter væksten i danske virksomheder. Derfor har regeringen som mål, at Danmark skal have den mest effektive erhvervsregulering i EU. Regeringen vil reducere erhvervslivets administrative byrder med op til 25 pct. i 2010 set i forhold til niveauet i Regeringen har igangsat en meget omfattende forenklingsindsats. Med indsatsen er regler gjort mere simple, unødvendige administrative procedurer er fjernet, og den offentlige administration er effektiviseret bl.a. ved hjælp af digitale løsninger. Indsatsen har givet resultater. De administrative byrder er siden 2001 reduceret med ca. 10 pct. Det svarer til årlige besparelser for virksomhederne på ca. 3,1 mia. kr. Samtidig har den danske erhvervsregulering fået topplaceringer i flere internationale undersøgelser. Det kræver en vedvarende og fokuseret indsats at fastholde og udvikle denne position og nå målet om en reduktion af de administrative byrder på 25 pct. i Derfor intensiverer regeringen nu indsatsen og præsenterer med afbureaukratiseringsplanen 37 konkrete initiativer, der samlet vil give yderligere administrative lettelser for næsten 4 mia. kr. årligt. Afbureaukratiseringsplanen tegner dermed linierne for regeringens indsats de kommende år og vil medvirke til at sikre, at Danmark har den mest effektive erhvervsregulering i EU.

3 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Bedre information om forenklinger og nye smarte løsninger...5 Væsentligste gennemførte samt nye og igangværende initiativer Bedre vilkår for opstart og drift... 9 Initiativ nr. 1 Moderniseret selskabslovgivning...12 Initiativ nr. 2 Virksomheds- og momsregistrering på én gang...13 Initiativ nr. 3 Bedre vejledning og overblik over momsindberetning...13 Initiativ nr. 4 Forenklet indberetning af regnskabsdata for de mindste virksomheder Initiativ nr. 5 Harmonisering af revisionspligten til EU s minimumsgrænser...14 Nem adgang til myndighederne Initiativ nr. 6 Mit Virk - virksomhedens egen side på Virk.dk...18 Initiativ nr. 7 Nem kommunikation via digital dokumentboks...19 Initiativ nr. 8 NemSMS...19 Initiativ nr. 9 Forbedret digital indberetning af sygedagpenge...20 Initiativ nr. 10 Flere straksafgørelser - mindre ventetid...20 Initiativ nr. 11 Forenkling af administrationen af feriepenge og feriekort...21 Initiativ nr. 12 Digitalisering på søfartsområdet...22 Initiativ nr. 13 Digitalisering af oplysninger ved ejendomshandel...22 Færre og nemmere indberetninger Initiativ nr. 14 eindkomst al lønindberetning i ét system, på én gang...26 Initiativ nr. 15 Digitalisering af administrationen af erhvervsrettet voksenog efteruddannelse (VEU)...27 Initiativ nr. 16 Grundlaget for effektivt datagenbrug System til-system-løsninger..28 Initiativ nr. 17 Genbrug af data - ingen indhentning af de samme oplysninger flere gange...29 Initiativ nr. 18 Fleksible frister og overblik over frister...29 Initiativ nr. 19 De grønne regnskaber skal moderniseres...30 Initiativ nr. 20 Færre indberetninger til intrastat...30 Initiativ nr. 21 Landbrugsstøtten samles i nyt IT-system...31 Initiativ nr. 22 Affaldsregistrering digitaliseres...31 Initiativ nr. 23 Digital tinglysning...32 Initiativ nr. 24 Digital motorregistrering...32 Initiativ nr. 25 Indførelse af e-told...32 Effektiv og fokuseret kontrol Initiativ nr. 26 Overskuelige faktureringskrav...35 Initiativ nr. 27 Forenklet prisoplysning...36 Initiativ nr. 28 Forenklet egenkontrol for fødevarevirksomheder...36 Initiativ nr. 29 Forenkling af reglerne for mærkning af fødevarer...37 Initiativ nr. 30 Forenklet kontrol af olietanke...37 Initiativ nr. 31 Forenkling af byggesagsbehandlingen...38 Initiativ nr. 32 Kravene til arbejdspladsvurderingen gøres tydeligere...39 Initiativ nr. 33 Strategi for risikobaseret kontrol på erhvervsområdet...39 Redskaber i afbureaukratiseringen Initiativ nr. 34 Reduktion af irritationsbyrder på miljøområdet...43 Initiativ nr. 35 Særlig indsats for færre irritationsbyrder...44 Initiativ nr. 36 Sammenhængende digital service...44 Initiativ nr. 37 Lov om obligatorisk digitalisering...45 Kodeks for god erhvervsregulering

4 Indledning 3

5 Indledning Effektive og stabile rammevilkår for erhvervslivet er afgørende for, at danske virksomheder er rustet til at møde udfordringerne i den globale økonomi. Klare regler og smidig offentlig sagsbehandling er et centralt element heri, idet det giver bedre vilkår for innovation og vækst i den enkelte virksomhed. Det gælder ikke mindst for iværksættere, selvstændigt erhvervsdrivende og små og mellemstore virksomheder. Derfor skal erhvervsreguleringen indrettes, så den sikrer et effektivt og velfungerende samspil mellem den private og offentlige sektor samt understøtter initiativ og virkelyst. Ved at reducere virksomhedernes administrative byrder, forbundet med offentlig regulering, frigøres ressourcer til øget vækst i virksomhederne. Siden 2001 har regeringen således arbejdet systematisk for at lette de administrative byrder for virksomhederne. Arbejdet har givet resultater. Fra 2001 til 2007 er de årlige administrative byrder lettet med netto 10,1 pct. Det svarer til, at regeringen på trods af nye regler samlet har gennemført årlige lettelser for virksomhederne på 3,1 mia. kr. Det fremgår af regeringens løbende handlingsplan for administrative lettelser, hvordan regeringen gennem 139 initiativer vil reducere virksomhedernes administrative byrder med op til 25 pct. i Med denne afbureaukratiseringsplan ønsker regeringen at intensivere arbejdet for mindre bøvl og bureaukrati og skabe bedre vilkår for vækst. Afbureaukratiseringsplanen præsenterer 33 udvalgte initiativer indenfor fire indsatsområder: Bedre vilkår for opstart og drift Nem adgang til myndighederne Færre og nemmere indberetninger Effektiv og fokuseret kontrol Derudover præsenteres fire initiativer i et redskabskapitel. Fordelingen af initiativerne indenfor de 4 indsatsområder fremgår af tabellerne på side 6-7 og samlet set giver regeringens 37 initiativer nye administrative lettelser på næsten 4 mia. kr. årligt. Det er imidlertid ikke alle tiltagene, der er kvantificeret på nuværende tidspunkt, og desuden vil der hertil komme lettelser fra en række mindre initiativer fra regeringens samlede handlingsplan. I afbureaukratiseringsplanen præsenteres en række af de initiativer, der indgår i regeringens handlingsplan for forenkling og administrative lettelser. Heraf er flere baseret på erfaringerne fra regeringens byrdejægerprojekt, hvor embedsmænd besøgte virksomheder for at høre, hvor der konkret skal sættes ind. Derfor er flere initiativer målrettet mod at reducere de såkaldte irritationsbyrder. Virksomhederne bekymrer sig ikke om, hvor byrderne kommer fra, hvorfor forenkling på EU plan fortsat prioriteres højt. Regeringen har netop sendt 30 konkrete forslag til EU for at bidrage til, at også EU Kommissionen når deres mål om at reducere de administrative byrder med 25 pct. i

6 Regeringen vil løbende sikre fremdrift i indsatsen. Derfor rapporteres på de opnåede resultater, hvad angår reduktionen i de administrative byrder, irritationsbyrderne og udviklingen på EU plan i den årlige redegørelse til Folketinget om Erhvervslivet og Reguleringen. Herudover afrapporterer ministerierne med byrdetung regulering to gange årligt til regeringen. Bedre information om forenklinger og nye løsninger Regeringens indsats for administrative forenklinger og smarte digitale løsninger giver imidlertid ikke fuld effekt, hvis virksomhederne ikke har kendskab til og udnytter de muligheder løsningerne giver dem. Derfor er kommunikation et vigtigt bindeled mellem offentlige myndigheders indsats for administrative lettelser og virksomhedernes dagligdag. Det handler ikke kun om, at offentlige myndigheder tydeligt kommunikerer, hvilke krav der er fjernet eller hvilke nye digitale indberetningsmuligheder, der er etableret. Det handler også om, at de relevante virksomheder skal have informationen på det rigtige tidspunkt. Bedre information om forenklinger og nye smarte løsninger Skal virksomhederne nyde godt af de mange nye forenklinger og digitaliseringstiltag, er det afgørende, at de kender til dem. I 2009 iværksættes derfor en målrettet kommunikationskampagne om gennemførte administrative lettelser og digitale værktøjer, der letter hverdagen for den enkelte virksomhed. Kampagnen kædes sammen af et mærkat for LET Administration, der er henvendt til virksomhederne. LET Administration Intentionen med mærkatet er at vise virksomhederne, at der er tale om et offentligt krav, der er blevet lettere at opfylde. Målet er, at myndighederne skal møde virksomhederne lige dér, hvor de har brug for oplysningerne, og dér hvor de henter deres informationer. Mærkatet skal bruges, hver gang myndigheder eller organisationer giver information til virksomhederne om en administrativ lettelse. Erhvervsorganisationerne bliver centrale samarbejdspartnere i formidlingen af konkrete lettelser til deres medlemsvirksomheder. 5

7 Væsentligste gennemførte samt nye og igangværende initiativer Væsentlige gennemførte initiativer Bedre vilkår for opstart og drift Afskaffelse af revisionspligt for de mindste virksomheder Forenklet årsregnskabslov Webreg online registrering af virksomhed Godkendelse af listevirksomhed Nem adgang til myndighederne Adgang til NemKonto for private virksomheder Digital løsning til sygedagpenge Automatisk barselsrefusion Overblik over egne skatteoplysninger Færre og nemmere indberetninger Afskaffet protokolpligten og tjenesteattest Digitale ansættelseskontrakter Digital løsning til gødnings- og husdyrindberetninger Enklere ansøgning om landbrugsstøtte Letløn Virk.dk Forenklet selvangivelsesprocedure Fjernet underretningspligt Hævet grænse for registrering af moms Nem udbetaling af ekstraordinært udbytte Digital information om livsforsikringsaftaler Effektiv og fokuseret kontrol Indførelse af Elitesmiley Ny kontrolstrategi i SKAT og fjernelse af kapitalforklaring Forenklet mærkning af oksekød Kørebøger for biler på gule plader er afskaffet Forhåndsanmeldelse af fødevarer fra udlandet Gennemførte nettolettelser i alt siden 2001: 3,1 mia. kr. (10,1 pct.) 6

8 Væsentlige nye og igangværende initiativer Bedre vilkår for opstart og drift Moderniseret selskabslovgivning Én virksomheds- og momsregistrering Vejledning ved momsindberetning Forenklet indberetning af regnskabsdata Harmonisering af revisionspligten til EU s minimumsgrænser Nem adgang til myndighederne Mit Virk - virksomhedernes egen indgang Digital dokumentboks NemSMS Forbedret sygedagpengeløsning Flere straksafgørelser Forenkling af administrationen af feriepenge og feriekort Digitalisering på søfartsområdet Digitale oplysninger ved ejendomshandel Færre og nemmere indberetninger eindkomst Digital administration af erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse Flere system-til -system-løsninger Genbrug af data ingen indhentning af de samme oplysninger flere gange Fleksible frister Modernisering af de grønne regnskaber Færre indberetninger til intrastat Landbrugsstøtte i samlet nyt IT-system Effektiv og fokuseret kontrol Overskuelige faktureringskrav Forenklet egenkontrol for fødevarevirksomheder Forenklet prisoplysning Forenkling af regler for mærkning af fødevarer Forenklet kontrol af olietanke Forenkling af byggesagsbehandlingen Tydeligere krav til arbejdspladsvurdering Strategi for risikobaseret kontrol på erhvervsområdet Digital affaldsregistrering Digital tinglysning Digital motorregistrering Indførelse af e-told Nye lettelser i alt (inkl. øvrige initiativer fra regeringens handlingsplan) ca. 4,7 mia. kr. (15,2 pct.) Samlede nettolettelser: 7,8 mia. kr. (25,3 pct. af de samlede administrative byrder) 7

9 8

10 Bedre vilkår for opstart og drift 9

11 Bedre vilkår for opstart og drift Det er afgørende for den økonomiske vækst, at rammevilkårene for erhvervslivet er gode, så virksomhederne får rum til at skabe vækst, og flere får lyst til at starte egen virksomhed. Det er derfor vigtigt, at reglerne for at drive virksomhed er nemme at følge, og at der er let adgang til at etablere sig på markedet. Særligt vigtigt er det, at de tilbagevendende krav til de små virksomheder er tilpasset virksomhedernes interne processer, så de i størst mulig grad kan fokusere på at drive virksomhed. Derfor er bedre vilkår for opstart og drift det første indsatsområde i regeringens arbejde med administrative lettelser. Erhvervsreguleringen skal skabe de bedste rammer for at fremme lysten til iværksætteri og innovation. Derfor skal den løbende kontakt med myndighederne være let og smidig, ligesom myndighedernes regler skal være så lette som muligt at efterleve og administrere. Bedre vilkår for opstart og drift Nye væsentlige og igangværende initiativer Moderniseret selskabslovgivning Lettelse 140 mio. kr. Én virksomheds- og momsregistrering * Vejledning ved momsindberetning * Forenklet indberetning af regnskabsdata for de mindste virksomheder * Harmonisering af revisionspligten til EU s minimumsgrænser 975 mio. kr. Nye årlige lettelser: 1,1 mia. kr. * Initiativet fokuserer primært på at reducere virksomhedernes irritationsbyrder, men vil også kunne give administrative besparelser i kroner og ører. Siden 2001 har regeringen indenfor dette område gjort en stor indsats for at lette de administrative byrder. Som de væsentligste initiativer kan nævnes: Via Webreg.dk kan man i dag gratis og i løbet af få minutter registrere et selskab samtidig med, at den lokale erhvervsservice og de regionale væksthuse står klar til at give målrettet vejledning til virksomhederne. Harmonisering af revisionspligten til EU s minimumsgrænser for godt af de mindste virksomheder, der dermed kan fravælge revisorpåtegning af deres regnskaber. 10

12 Forenkling af reglerne for udarbejdelse af virksomhedernes årsrapport, herunder færre oplysningskrav, har medført store årlige besparelser for små og mellemstore virksomheder. Forenkling af reglerne for ansøgning om miljøgodkendelse for en række virksomheder og udarbejdelse af standardvilkår i miljøgodkendelser for 15 brancher, har indtil nu reduceret de administrative byrder med 75 mio. kr. årligt. Arbejdet fortsætter for yderligere et antal brancher. Ligeledes er LetLøn-løsningen blevet udviklet. Ved at bruge løsningen bliver lønindberetning mindre krævende og omkostningstung. Løsningen, der laver en række beregninger for virksomhederne, kan nemt downloades via Virk.dk. SKAT har i sin indsatsstrategi sat fokus på bedre service og vejledning. Et væsentligt led i det målrettede arbejde er bedre vejledning, kurser, servicebesøg og nyhedsbreve. Initiativerne sætter alle fokus på at hjælpe virksomheder, der ønsker det, med at overholde reglerne. Samlet set er der indenfor fokusområdet Bedre vilkår for opstart og drift gennemført årlige administrative lettelser for omkring 900 mio. kr. Nedenfor præsenterer regeringen en række nye initiativer, der vil sikre virksomhederne endnu bedre vilkår for opstart og drift og lette de administrative byrder med yderligere op til 1,1 mia. kr. årligt. En ny og moderne selskabslovgivning Den danske selskabslovgivning stammer i vidt omfang fra 1970 erne. I den mellemliggende periode har den teknologiske udvikling, den stigende globalisering, udviklingen på kapitalmarkedsområdet og fokuset på de administrative byrder fået en meget betydelig rolle i fastlæggelsen af rammevilkårene for erhvervslivet. Den danske selskabslovgivning trænger derfor til at blive kigget efter i sømmene med henblik på at sikre, at dansk selskabsret er i international topklasse. 11

13 Initiativ nr. 1 Moderniseret selskabslovgivning Selskabslovgivningen moderniseres, så den bliver så let som mulig for erhvervslivet at administrere og efterleve. Moderniseringen af aktie- og anpartsselskabsloven vil følge den internationale udvikling og bedre udnytte de muligheder, som EU-reguleringen indeholder for at sikre en dynamisk, fleksibel og afbalanceret lovregulering, der er til størst mulig fordel for danske virksomheder og dansk erhvervslivs konkurrenceevne. Aktieselskabsloven og anpartsselskabsloven sammenskrives, og der sker en sproglig forenkling. Der lægges bl.a. op til, at selskaberne får fuld valgfrihed mellem de ledelsesmodeller, der kendes i Europa, og derved selv får mulighed for at bestemme selskabets struktur og ledelsesorganer. Det foreslås desuden, at selskabernes ledelse får øget frihed til at vurdere, om de har brug for ekstern bistand, fx fra revisor. Ledelsens ansvar præciseres samtidig. Reglerne for medarbejderrepræsentation foreslås i vidt omfang bevaret, men der lægges også op til, at de fleste af reglerne kan fraviges i enighed mellem ledelsen og medarbejderne. Desuden foreslås en afskaffelse af kapitalkravet for anpartsselskaber på kr., så det bliver lettere for iværksættere at starte virksomhed. Endelig lægges der op til, at der oprettes et offentligt ejerregister over alle ejerandele i aktie- og anpartsselskaber på mindst 5 pct. Lovforslaget fremsættes i 2009, og det skønnes at ville medføre administrative lettelser på omkring 140 mio. kr. Opstart af virksomhed og lettere virksomheds- og momsregistrering Det er allerede nemt og hurtigt at starte virksomhed i Danmark, men det kan gøres endnu nemmere. Derudover forbedres de administrative processer, når det gælder registrering af moms, lønsumsafgift, A-skat mm. I dag indsender en iværksætter, der vil starte et enkeltmandsfirma eller et selskab, sine virksomhedsoplysninger til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen på en blanket, hvorefter SKAT sender et bevis pr. post for registrering af moms, lønsumsafgift, A-skat mm. Denne proces kan forsinke låntagning, handler og lignende. 12

14 Initiativ nr. 2 Virksomheds- og momsregistrering på én gang Virksomheds- og momsregistreringen i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen vil foregå samlet via en ny internetbaseret selvbetjeningsløsning. Dette vil ikke blot lette de administrative byrder, men vil ligeledes betyde, at iværksætteren i de fleste tilfælde vil modtage registreringsbeviset pr. mail indenfor 7-8 timer og kunne komme hurtigt i gang med at drive virksomhed. Iværksætteren undgår således den nuværende sagsbehandlingsgang med udsendelse af registreringsbevis pr. post og slipper for at skulle foretage to særskilte registreringer til det offentlige. Den fælles virksomheds- og momsregistrering vil være klar i Flere virksomheder har desuden peget på, at det er svært at få overblik over momsreglerne og informationen om moms på SKATs hjemmeside, særligt vedrørende udenrigshandel. Initiativ nr. 3 Bedre vejledning og overblik over momsindberetning For at lette sagsgangen i forbindelse med indberetning af moms lanceres i 2009 en ny portalløsning, en forbedret struktur og en ny søgemaskine i SKAT. Vejledningerne forbedres og vil desuden medio 2009 blive suppleret med illustrationer af sagsprocesserne. Det giver et hurtigt overblik over, hvordan virksomhederne får deres moms refunderet. Det vil gøre det lettere at udfylde momsblanketten, og dermed betyde et lavere tidsforbrug for virksomhederne. Forenklet indberetning af regnskabsdata Regeringen ønsker ligeledes at forenkle indberetningerne af regnskabsdata for de mindste virksomheder. Der er allerede lavet en intelligent digital løsning til indberetning af regnskabsdata direkte fra virksomhedernes systemer, men derudover udarbejdes en simpel, men samtidig intelligent, digital blanket særligt tilpasset behovet hos de mindste virksomheder. 13

15 Initiativ nr. 4 Forenklet indberetning af regnskabsdata for de mindste virksomheder Den nye løsning vil betyde, at virksomhederne kan indberette regnskabstal én gang årligt, ét sted. Hermed behøver virksomhederne ikke længere indberette til både Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, SKAT og Danmarks Statistik, hvilket vil lette administrationen i hverdagen. Det undersøges desuden, hvorvidt årsregnskabet for de mindste virksomheder kan forenkles yderligere. Harmonisering af revisionspligten til EU s minimumsgrænser for små- og mellemstore virksomheder Folketinget ophævede i 2006 revisionspligten for små virksomheder. Med små virksomheder forstås de ca virksomheder, der to regnskabsår i træk ikke overskrider to af følgende tre grænsestørrelser: en balancesum på 1,5 mio. kr., en nettoomsætning på 3 mio. kr. og et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede på 12 i løbet af regnskabsåret. På tværs af Europa er der ganske få lande, hvor mulighederne for helt eller delvist at undtage virksomhederne fra revisionspligt ikke er udnyttet. Danmark udnytter i dag mulighederne for lempelse af revisionspligten i relativ lav grad. Regeringen vil derfor foreslå en yderligere reduktion af revisionspligten, hvormed årsregnskabsloven tilpasses internationale standarder. Forslaget udarbejdes på baggrund af erfaringerne af lempelsen af revisionspligten i Initiativ nr. 5 Harmonisering af revisionspligten til EU s minimumsgrænser Regeringen vil senest i 2010 fremsætte lovforslag til ændringen af årsregnskabsloven, der kan give yderligere op til virksomheder muligheden for at fravælge en revisorpåtegning ved revision af virksomhedens regnskab. Såfremt mulighederne for at lempe kravene i forhold til EU s regler udnyttes til fulde, vil lovændringen medføre, at virksomhederne selv kan fravælge administrative byrder på op til 1 mia. kr. årligt. 14

16 Nem adgang til myndighederne 15

17 Nem adgang til myndighederne Det er ikke kun i opstartsfasen, at virksomhederne skal møde en offentlig sektor, der er tilgængelig og yder en fleksibel og effektiv service. De offentlige myndigheder skal tage udgangspunkt i virksomhedernes hverdag og levere hurtig og effektiv sagsbehandling i den løbende kontakt med virksomhederne. Derfor skal vi i højere grad udnytte de muligheder, den teknologiske udvikling giver. Nem adgang til myndighederne Nye væsentlige og igangværende initiativer Lettelser Mit Virk * Digital dokumentboks * Forbedret sygedagpengeløsning * Flere straksafgørelser * Forenkling af administrationen af feriepenge og feriekort Digitalisering på søfartsområdet Digitale oplysninger ved ejendomshandel Nye årlige lettelser: * Initiativet fokuserer primært på at reducere virksomhedernes irritationsbyrder, men vil også kunne give administrative besparelser i kroner og ører. 180 mio. kr. 7 mio. kr. 15 mio. kr. 200 mio. kr. Regeringen har siden 2001 blandt andet iværksat følgende tiltag: Regeringen har fulgt forslaget fra byrdekomitéen på det finansielle område og givet private virksomheder adgang til at udbetale penge via Nemkonto. Dermed slipper virksomhederne for selv at indhente og registrere kontooplysninger fra kunder og leverandører. Der er etableret en automatisk refusion fra den lovbaserede barselsudligningsordning på Ordningen betyder, at virksomheder fritages fra at anmode om refusion fra barseludligningsordningen, idet pengene automatisk overføres til arbejdsgiverens Nemkonto. Det betyder, at ordningen i dag er helt uden administrative byrder for virksomhederne. Det er sikret, at virksomhederne kan indberette sygedagpenge digitalt via Virk.dk. Løsningen betyder, at al data kun skal indberettes ét sted og at fejlmængden, er blevet minimeret. 16

18 Med adgang via internettet kan virksomhederne få et samlet overblik over alle de oplysninger, som er kendt af SKAT herunder indberettede oplysninger fra banker med mere. Virksomhedens revisor kan få adgang til oplysningerne, hvilket gør det nemmere og hurtigere for revisor at lave selvangivelsesarbejdet uden at skulle ulejlige virksomheden med at indhente skatteoplysninger. Som et afgørende element i digitaliseringsindsatsen blev en ny og forbedret version af Virk.dk lanceret i marts Portalen møder en efterspørgsel efter én indgang til offentlige indberetninger og til søgning i erhvervsrettet information fra offentlige myndigheder, og har nu over månedlige indberetninger. Øget digitalisering betyder kortere sagsbehandlingstider, og giver virksomhederne større muligheder for at indhente information, når det passer dem. Virksomhederne skal have nem adgang til myndighederne og ikke vente unødigt på godkendelser, afgørelser, udbetalinger mv. De allerede gennemførte initiativer har reduceret virksomhedernes administrative byrder med omkring 175 mio. kr. årligt. Nedenfor præsenterer regeringen en række nye initiativer, der vil lette de administrative byrder med yderligere 200 mio. kr. årligt. Virk.dk virksomhedernes indgang til myndighederne Forskellige virksomheder har forskellige behov. Virksomhederne efterspørger, at indholdet på Virk.dk tilpasses dem, så de let kan finde det, de skal bruge. Derfor målrettes Virk.dk, så portalen i højere grad tilpasses den enkelte virksomheds behov. 17

19 Initiativ nr. 6 Mit Virk - virksomhedens egen side på Virk.dk Der oprettes en personlig side på Virk.dk kaldet Mit Virk. Mit Virk giver den enkelte bruger i virksomhederne adgang til indhold, som er relevant for den pågældende. Det effektiviserer virksomhedernes indberetningsprocesser og letter kommunikationen med offentlige myndigheder. I perioden vil Mit Virk gradvist blive opbygget og vil bl.a. bestå af følgende: Overblik over indberetninger. Virksomheden får på en række løsninger et overblik over åbne, afsluttede og kommende indberetninger. Påmindelser. Virksomheden får på en række løsninger mulighed for at blive påmindet om frister på indberetninger til det offentlige. Stamdata om virksomheden. Virksomheden får et overblik over de væsentligste oplysninger, som findes i offentlige registre, samt mulighed for at rette i disse data. Øget digitalisering et farvel til papirstrømmene I dag modtager borgere og virksomheder breve og s fra mange forskellige myndigheder. Det kan virke forvirrende særligt for den mindre virksomhed. Regeringen ønsker at begrænse mængden af papirer, der sendes mellem myndigheder og virksomheder. I stedet udbredes brugen af digitale løsninger, og i 2012 skal al relevant kommunikation mellem virksomheder og offentlige myndigheder foregå digitalt. Som delmål skal virksomhederne senest i 2010 kunne vælge at modtage henvendelser fra myndighederne i én digital dokumentboks baseret på en brugervenlig og sikker IT-løsning. 18

20 Initiativ nr. 7 Nem kommunikation via digital dokumentboks Den digitale dokumentboks vil lette arbejdsgangene i virksomhederne og i det offentlige. Med dokumentboksen får virksomhederne mulighed for: Automatisk arkivering af deres korrespondance med offentlige myndigheder. Systematisering af dokumenter efter myndighed og/eller emne. Hurtigt overblik over kommunikation med og information fra offentlige myndigheder. Den digitale dokumentboks lanceres i Myndighederne vil frem mod 2010 gøre det muligt for virksomheder at modtage stadig flere typer af dokumenter i dokumentboksen. NemSMS er en del af en tværoffentlig kommunikationsløsning, der skal skabe bedre muligheder for digital kommunikation mellem myndighederne, borgerne og virksomhederne. NemSMS skal udbrede anvendelse af SMS-påmindelser blandt de offentlige myndigheder og institutioner og dermed skabe et højere serviceniveau for borgere og virksomheder. Initiativ nr. 8 NemSMS NemSMS vil kunne anvendes på en lang række serviceområder og vil komme til at understøtte en tilsvarende række forskellige adviseringsbehov. Dette kan eksempelvis være påmindelser knyttet til særlige forløb eller konkrete deadlines fx indberetninger eller ansøgningsfrister. Det kan være oplysning om hændelser fx opdatering af oplysninger eller ændring af status på venteliste. Endelig kan det være information om nye tilbud, tjenester og digitale selvbetjeningsløsninger på Virk.dk. Tilmeldingen til løsningen kan foregå i forbindelse med virksomhedens kontakt med myndighederne og på Virk.dk. Regeringen vil endvidere undersøge muligheden for oprettelsen af én konto for virksomhedernes betalinger til det offentlige. Idéen med dette er, at virksomhederne ikke længere skal indbetale til flere forskellige ordninger, ligesom mange 19

21 mindre ind- og udbetalinger mellem myndigheder og virksomhed kan foregå direkte. Det giver virksomhederne et samlet overblik over frister og kommende betalinger uanset om betalingerne er til fx SKAT eller ATP. Desuden vil sygedagpengeløsningen blive videreudviklet, så det bliver endnu nemmere for virksomhederne at indberette via Virk.dk. Initiativ nr. 9 Forbedret digital indberetning af sygedagpenge Den nye indberetningsløsning vil særligt forenkle virksomhedernes anmeldelse af sygefravær og anmodning om refusion af syge- og barselsdagpenge. Desuden vil løsningen, hvor det er muligt, trække de relevante oplysninger direkte fra eindkomst. Løsningen forventes lanceret i løbet af Som led i en hurtigere sagsbehandling ønsker regeringen at indføre flere såkaldte straksafgørelser i forbindelse med offentlige afgørelser om tilladelser, påbud eller forbud, der ikke kræver et skøn. Et øget antal straksafgørelser vil lette virksomhedernes hverdag, idet de ikke længere skal vente på deres tilladelser, beviser mv., men får dem med det samme. Udover kortere ventetid medfører straksafgørelser en større gennemsigtighed og forudsigelighed i myndighedernes sagsbehandling, og gør det muligt for virksomhederne selv at bestemme, hvor og hvornår henvendelsen til myndigheden skal finde sted. Initiativ nr. 10 Flere straksafgørelser - mindre ventetid Regeringen vil udbrede brugen af straksafgørelser. Som led heri: Skabes yderligere straksafgørelser årligt i forbindelse med virksomhedsregistrering (Webreg). Skabes årlige straksafgørelser i forbindelse med oprettelse, nedlæggelse og ændring af en virksomheds produktionsenheder (P-enheder). Benyttes straksafgørelser i forbindelse med tildeling af sønærings- og kvalifikationsbeviser. De ovennævnte initiativer forventes gennemført frem mod digitaliseringsmålet e

22 Forenkling af administrationen af feriepenge og feriekort Regeringen vil forenkle administrationen af feriepenge og feriekort. I dag skal nogle arbejdsgivere kvartalsvis indbetale feriegodtgørelse og bl.a. indsende oplysninger om optjente feriedage til Feriekonto. Initiativ nr. 11 Forenkling af administrationen af feriepenge og feriekort Regeringen vil udvide eindkomst med månedlige oplysninger om optjente feriedage. Sigtet er, at arbejdsgiverne kun skal indberette til eindkomst, og således ikke skal indberette til Feriekonto. Arbejdsgiverne skal med denne løsning således kun forholde sig til et enkelt system. Derudover iværksættes serviceforbedringer i Feriekonto. Sideløbende undersøges mulighederne for at forenkle reglerne på områderne attestation (kravet om dobbelt attestation ophæves), kontrol (arbejdsgiverne skal ikke længere indsende blanketter til kontrol) og kompetence (forenkling af procedurer ved godkendelse af feriehindringer). Med forenklingerne reduceres virksomhedernes, medarbejdernes og myndighedernes administrative omkostninger og irritationsbyrder. Konkret ventes at reducere de administrative byrder for virksomhederne med omkring 180 mio. kr. i årligt. En løsning forventes klar i 2010 Digitalisering af søfartsområdet og oplysninger til brug ved ejendomshandel Udover de generelle tiltag, der forbedrer forholdene for alle virksomheder, iværksætter regeringen en række initiativer, der letter hverdagen for særlige brancher. 21

23 Initiativ nr Digitalisering på søfartsområdet Frem mod 2010 lanceres løbende nye og lettere muligheder for digital indberetning eller registrering i forbindelse med: Skibsregistrering Mønstring af søfarende om bord på skibe Lægeattester Besætningsfastsættelse Sønærings- og kvalifikationsbeviser Anmeldelse af arbejdsulykker Olie-, last- og affaldsjournaler Samlet set giver initiativerne over 7 mio. kr. i administrative lettelser i forbindelse med omkring transaktioner. De administrative lettelser mærkes af både de danske rederier, skibe under dansk flag, søfarende og søfartslæger. Med de nye muligheder vil kunderne opleve en mere effektiv sagsbehandling samt mulighed for digital selvbetjening døgnet rundt. Derudover betyder de nye initiativer, at kunderne får mulighed for automatisk advisering via og sms, påmindelser om fornyelser ved bevisudstedelse, genbrug af data så disse kun skal fremsendes én gang, hurtigere afgørelser, elektronisk adgang til egne data mv. I forbindelse med en ejendomshandel skal der indhentes en række oplysninger fra kommuner og andre myndigheder, som belyser de faktiske forhold på ejendommen. Oplysninger indsamles typisk på borgeres og virksomheders vegne af ejendomsmæglere eller advokater. Indsamlingen er en langsommelig proces, der typisk tager to uger, og er unødigt omkostningstung. Initiativ nr Digitalisering af oplysninger ved ejendomshandel Regeringen vil digitalisere de nødvendige ejendomsoplysninger således, at disse bliver fuldt digitalt tilgængelige i en ejendomshandel i Med en digitalisering undgås en stor del af papirarbejdet, idet oplysninger fremover kan fremskaffes landsdækkende i en elektronisk og ensartet form. Dermed kan oplysningerne frit udveksles mellem IT-systemer og anvendes i forretningseller forvaltningsmæssige IT-løsninger. Digitaliseringen medfører store administrative lettelser for virksomhederne, heriblandt ejendomsmæglere og advokater, på omkring 15 mio. kr. årligt. Samtidig bliver det en lettere og hurtigere proces at indsamle oplysningerne - til gavn for såvel borgere som virksomheder. 22

24 Færre og nemmere indberetninger 23

25 Færre og nemmere indberetninger Papirbaserede indberetninger hører fortiden til, og der er ofte store fordele ved at digitalisere. Regeringen ønsker, at virksomhederne mødes med færre indberetninger til offentlige myndigheder. Samtidig skal de bruge mindre tid på de nødvendige indberetninger. Færre og nemmere indberetninger Nye væsentlige og igangværende initiativer eindkomst Lettelser 470 mio. kr. Digitalisering af administrationen af erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse 22 mio. kr. Flere system-til-system-løsninger * Genbrug af data ingen indhentning af de samme oplysninger flere gange * Fleksible frister * Modernisering af de grønne regnskaber 30 mio. kr. Færre indberetninger til intrastat 10 mio. kr. Landbrugsstøtte i samlet nyt IT-system * Digital affaldsregistrering * Digital tinglysning 220 mio. kr. Digital motorregistrering 50 mio. kr. Indførelse af e-told 50 mio. kr. Nye årlige lettelser: 850 mio. kr. * Initiativet fokuserer primært på at reducere virksomhedernes irritationsbyrder, men vil også kunne give administrative besparelser i kroner og ører. Det er allerede blevet nemmere for virksomhederne at foretage indberetningerne til de offentlige myndigheder. Siden 2001 er mange indberetninger således blevet fjernet eller forenklet. De væsentligste er: Arbejdsgiveres mulighed for at give ansatte digitale ansættelseskontrakter betyder, at virksomhederne kan spare tid og ressourcer i forbindelse med kopiering, udsendelse og arkivering af knap ansættelsesbeviser årligt. Digitalisering af virksomhedernes årlige gødnings- og husdyrindberetninger har betydet, at mere end 90 pct. af indberetningerne foregår digitalt 24

26 gennem en hjemmeside, der guider landmænd med husdyr igennem indberetningen og automatisk udregner og udfylder data for husdyrgødningsproduktionen i gødningsregnskabet. Samtidig kan systemet føre planteavlere uden om husdyrdelen direkte til indberetningen af gødningsregnskab. For at gøre det endnu nemmere at være landmand er der indført datagenbrug for ansøgningen om landbrugsstøtte via Enkeltbetalingsordningen. Er der ikke ændringer i forhold til sidste år genbruges ansøgningen. Dermed undgår landmænd fremover at indtaste de samme oplysninger år efter år. I flere tilfælde er krav fra myndighederne fjernet eller forenklet, sådan som det fx er sket med arbejdsgivernes protokolpligt. Her betyder ophævelsen af funktionærens ret til en skriftlig tjenesteattest samt kravet til arbejdsgivere om at føre protokol under forhandlinger om løn- og arbejdsvilkår med funktionærernes organisationer store årlige besparelser for virksomhederne. Tilsvarende er skattekontrolloven ændret således, at en lang række underretningspligter er forsvundet. Banker og pengeinstitutter alene har sparet udsendelsen af 18 mio. breve, idet de ikke længere skal sende kunderne årlige breve med rentetilskrivningen på deres konti. Tidligere krævede udbetaling af ekstraordinært udbytte en årlig vedtægtsændring på generalforsamlingen. Med nye lempeligere krav kan generalforsamlingen nu give en generel bemyndigelse til bestyrelsen til at udbetale ekstraordinært udbytte små virksomheder er blevet fritaget for at lave momsregnskab til skattemyndighederne til stor fordel for deres administration i hverdagen. Det er i dag muligt at fremsende oplysninger i forbindelse med livsforsikringsaftaler digitalt. Digitaliseringen betyder, at virksomhederne slipper for at sende store mængder af papirer frem og tilbage. Virksomhedernes selvangivelsesprocedure er forenklet væsentligt ved at fjerne kravet om at medsende virksomhedsskema. Det har gjort det mere attraktivt at benytte TastSelv ved indsendelse af selvangivelsen. Derudover slipper langt de fleste virksomheder for at medsende skatteregnskabet ved indgivelsen af selvangivelsen. Samlet set er virksomhedernes administrative byrder i forbindelse med indberetninger til det offentlige reduceret med over 1,8 mia. kr. årligt. Nedenfor præsenterer regeringen en række nye initiativer, der vil lette de administrative byrder med yderligere 850 mio. kr. årligt. 25

27 Genbrug af løninformationer indberetning én gang, ét sted Virksomhederne skal så vidt muligt ikke indberette de samme oplysninger flere gange. Derfor skal datagenbruget på tværs af de offentlige myndigheder øges, sådan at de offentlige myndigheder deler de relevante oplysninger. Dette er fx en af grundtankerne bag eindkomst. Idéen med eindkomst er, at arbejdsgiveren en gang om måneden skal indberette oplysninger om blandt andet løn til ét register. Offentlige myndigheder kan så hente lønoplysninger dér. På skatteområdet har eindkomst allerede erstattet en række tidligere oplysningspligter. Det gælder for den månedlige angivelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, den månedlige indberetning af cpr-numre på de ansatte og den årlige oplysningsseddel. Desuden har eindkomst gjort det muligt at erstatte papirskattekortet med et elektronisk skattekort, og at lønindeholdelse kan ske via skattekortet. På den måde slipper arbejdsgiveren helt af med arbejdet med lønindeholdelsen. Initiativ nr eindkomst al lønindberetning i ét system, på én gang Med eindkomst skal virksomhederne kun indberette indkomstoplysningerne én gang ét sted. Derefter stilles oplysningerne til rådighed for en række offentlige myndigheder, A-kasserne, ATP m.fl. For at opfylde målsætningen om indberetning én gang ét sted vil regeringen trække yderligere oplysninger fra eindkomst. Disse tiltag ventes tilsammen at give virksomhederne op mod 470 mio. kr. i årlige administrative lettelser. Tiltagene vil være følgende: Flere oplysninger der i dag går mellem arbejdsgivere og ATP vil i fremtiden trækkes direkte fra eindkomst. Dette vil lette administrationen for alle virksomheder med ansatte virksomheder fritages for årligt at indberette antal ansatte til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, samt for årligt at indberette antal ansatte til deres forsikringsselskab. Virksomhederne skal ikke længere udarbejde arbejdsgivererklæringer, idet arbejdsløshedskasserne får mulighed for selv at indhente oplysninger om lønindtægt og løntimer ved administrationen af arbejdsløshedsforsikringsloven. Udvikling af løsning, der gør det muligt, at administrationen af G-dage (dagpengegodtgørelse) fremover vil kunne ske på baggrund af oplysningerne i eindkomst. Ændringerne planlægges gennemført løbende frem mod

28 Desuden ønsker regeringen at undersøge mulighederne for en yderligere digitalisering på lønområdet. I dag er administrationen af fleksjob og løntilskud samt voksen- og efteruddanelsesgodtgørelse (VEU) papirtung, og virksomhederne afgiver informationer måned efter måned uden datagenbrug. I forbindelse med administrationen af fleksjob og løntilskud vil regeringen derfor undersøge, hvorvidt det er muligt at lave en digitalisering der sikrer, at virksomhederne ikke skal indsamle data om medarbejderens indkomst og sygefravær mv. Ved at genbruge data skal virksomhederne indberette færre oplysninger og fejlmængden reduceres. Dette er ligeledes idéen med en gennemgribende digitalisering af den erhvervsrettede voksen- og efteruddannelse. Initiativ nr. 15 Digital administration af erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (VEU) Regeringen har igangsat en digitalisering af administrationen af erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, som gennemføres af Undervisningsministeriet og omfatter online kursuskatalog, digital kursustilmelding, onlinebetaling og digital ansøgning om VEU-godtgørelse. Digitaliseringen ventes at spare virksomhederne for op til 22 mio. kr. årligt. Løsningen er opdelt i tre faser, som alle lanceres i perioden Indberetning direkte fra virksomhedens systemer Udover at øge datagenbruget er det centralt også at fokusere på selve effektiviteten i indberetningen. Et øget antal system-til-system-løsninger, hvor virksomhedernes systemer taler direkte med myndighedernes, vil give en mere effektiv og fejlfri udveksling af informationer Samtidig udveksles data eller information alene ved hjælp af IT-systemer, hvilket medfører færre transaktionsomkostninger end, hvis udvekslingen af oplysninger skulle ske ved indtastning på hjemmeside, fremsendelse af mail eller almindelig post mv. Dette skyldes, at oplysningerne automatisk glider mellem systemerne, hvorfor virksomhederne sparer tid samt eventuelle omkostninger til forsendelse. 27

29 Initiativ nr. 16 Flere system til-system-løsninger Regeringen vil øge antallet af system-til-system-løsninger: Antallet af digitale regnskabsaflæggelser øges. I første omgang er målsætningen at modtage ca klasse B-regnskaber (små aktie- og anpartsselskaber m.v.) i system-til-system-indberetninger. Anvendelsen af arbejdsskadesystemet EASY udvides, så anmeldelse fremover sker digitalt. I dag sker ca. 40 pct. af anmeldelserne via papirindberetninger, svarende til et uindfriet potentiale på ca årlige indberetninger. Andelen af system-til-system-indberetninger øges i forbindelse med indberetning af oplysninger fra tredjeparter, fx banker og fagforeninger, til brug for årsopgørelsen og kontrolformål. TastSelv-erhverv moderniseres, således at integration til virksomhedernes økonomisystemer kan ske lettere. Hermed forventes andelen af årlige systemtil-system-indberetninger angående moms- og listeoplysninger at stige med Digitalisering af motorregistreringen vil indfri et potentiale for system-tilsystem-løsninger svarende til ca. 9 mio. transaktioner. Digitalt Motor Register skal bruges til indregistrering af køretøjer, opkrævning af vægtafgift, grøn ejerafgift samt vejbenyttelsesafgift ved godstransport. De ovennævnte initiativer forventes gennemført frem mod digitaliseringsmålsætningen e2012. Mere datagenbrug og fleksible frister De offentlige myndigheder bør ikke indhente oplysninger fra virksomhederne, som allerede findes i myndighedernes systemer. Derfor indføres en ny procedure ved nye indberetningspligter for virksomhederne. 28

30 Initiativ nr. 17 Genbrug af data ingen indhentning af de samme oplysninger flere gange Der indføres i 2009 en ny procedure i forbindelse med indførsel af nye indberetningspligter for virksomhederne. Proceduren indebærer, at myndighederne inden indførsel af nye indberetningspligter sikrer sig, at virksomhederne ikke allerede indberetter de samme oplysninger til det offentlige. Hvis det er tilfældet, skal de allerede indberettede oplysninger genbruges. Hermed undgår virksomhederne at indberette de samme oplysninger til flere forskellige myndigheder. Det vil desuden med inspiration fra det norske Brønnøysund-register blive undersøgt, hvordan der på sigt kan skabes et samlet overblik over de oplysninger, som virksomhederne indberetter til det offentlige. For virksomhederne er det ikke bare vigtigt, at indberetningerne til det offentlige er så nemme for dem at opfylde som muligt. Indberetningerne skal også ligge på et hensigtsmæssigt tidspunkt i forhold til virksomhedens øvrige indberetninger og egen forretningsgang. Derfor vil regeringen sikre mere fleksible frister for en række indberetninger. Initiativ nr Fleksible frister og overblik over frister Der lanceres i 2009 en kalender på Mit Virk, som vil give den enkelte virksomhed et overblik over de frister, der gælder for dem for en række indberetninger. Derudover vil det blive undersøgt, om der er indberetningsfrister, der falder uhensigtsmæssigt fx i virksomhedernes sommerferie. Nye digitale og nemmere indberetninger Regeringen vil lette en række konkrete informationsforpligtigelser og indberetninger. Initiativerne er alle initiativer, der letter indberetningen på syv konkrete områder. 29

31 Initiativ nr. 19 Modernisering af de grønne regnskaber Reglerne for grønne regnskaber forenkles og moderniseres. Således forventes det, at et antal virksomheder vil blive fritaget for den grønne regnskabspligt. Op til 700 virksomheder får glæde af færre og mere fleksible rapporteringskrav og en digitaliseret indberetning af de grønne regnskaber. Digitaliseringen giver mulighed for større fleksibilitet og lettere offentliggørelse. Ændringerne lanceres i 2010 og forventes at reducere de administrative omkostninger for virksomhederne med omkring 30 mio. kr. årligt. Indberetninger til intrastat er en ofte nævnt irritationsbyrde. Derfor arbejder Danmark målrettet for at reducere de administrative byrder forbundet med EU s intrastat, således at færre virksomheder indberetter data til statistikken. Initiativ nr. 20 Færre indberetninger til intrastat Danmark har fra 1. januar 2009 reduceret dækningsgraden for importindberetninger til intrastat (udenrigshandel mellem EU-lande) fra de nuværende 97 pct. til 95 pct. af udenrigshandelen. Forslaget betyder, at ca primært mindre virksomheder slipper for at indberette til intrastat, hvilket ventes at reducere de administrative byrder med 10 mio. kr. årligt. Endvidere iværksættes Intrastat-liste-løsningen, hvorigennem virksomhederne får mulighed for at foretage samtidig indberetning af udenrigshandels oplysninger til SKAT og Danmarks Statistik. Som led i løsningen vil det yderligere blive lettere at indberette og rette de fejlbehæftede indberetninger online. Administrationen i forbindelse med landbrugsstøtten kritiseres ofte for at være tung og uigennemskuelig. Det ønsker regeringen at rette op på. 30

32 Initiativ nr. 21 Landbrugsstøtten samles i nyt IT-system I 2010 igangsættes et IT-system, hvor landmænd, konsulenter og kontrolmyndigheder får et samlet overblik på nettet over alle støtteordninger samt tidligere og igangværende kontakt til myndighederne. Det giver mulighed for datagenbrug og sparer den enkelte virksomhed for tid ved indberetninger til det offentlige. Systemet er stadig under udvikling, hvorfor det endnu ikke kan vurderes, hvor stor den årlige administrative lettelse bliver. Hidtil har det været en kommunal opgave at indsamle affaldsdata. Regeringen ønsker at gøre indsamlingen af data mere ensartet og enkel. Initiativ nr. 22 Affaldsregistrering digitaliseres Regeringen udvikler ét samlet affaldsdatasystem, der bliver tilgængeligt via Virk.dk. Formålet er at lave et system, som effektivt og brugervenligt kan håndtere indsamling af affaldsdata, bl.a. ved hjælp af ensartede dataformater, indsamlingsløsninger og indberetningsfrister. Løsningen ventes lanceret primo Med løsningen undgås dobbeltindberetninger og forskelligartet indsamling af affaldsdata i kommunerne. Løsningen giver derfor administrative lettelser og fjerner unødigt tidsspilde for virksomhederne. Papirløs tinglysning vil spare virksomhederne ventetid på det offentliges sagsbehandling og vil navnlig være af betydning for de erhvervsaktører, som bl.a. pengeinstitutter, realkreditinstitutter eller advokater, der i særlig grad har et erhvervsmæssigt behov for tinglysning. 31

33 Initiativ nr. 23 Digital tinglysning Inden udgangen af 2009 bliver tinglysningen papirløs og i stedet baseret på digital signatur og en betydelig grad af automatik. Det betyder, at rettigheder over fast ejendom mv. fremover kan anmeldes og prøves digitalt. Stort set alle informationsforpligtelser med hensyn til tinglysning forventes efter forenklingen at kunne opfyldes digitalt. Digitalisering af tinglysningen vil indfri et potentiale for system-til-system-løsninger på op til 13,5 mio. transaktioner. Løsningen ventes at reducere de administrative byrder for virksomhederne med omkring 220 mio. kr. årligt. Betalingen af tinglysningsafgift forenkles også, så det bliver muligt for faste brugere at betale afgiften ved en samlet angivelse af alle transaktioner i måneden i stedet for som nu at betale afgiften ved hver enkelt transaktion. Registreringen af motorkøretøjer i statens register digitaliseres og åbnes for private. Dermed lettes registreringen betydeligt, hvilket sparer tid for både køber og sælger. Initiativ nr Digital motorregistrering Fremover skal forhandlere, synsvirksomheder og omsynsvirksomheder kunne autoriseres til at registrere motorkøretøjer over internettet. De enkelte borgere vil ligeledes kunne foretage en omregistrering digitalt i forbindelse med en privat bilhandel. Med introduktionen af det digitale motorregister spares tid, og en bilkøber kan komme ud at køre samme dag, som handlen indgås. Det digitale motorregister forventes at give omkring 50 mio. kr. i administrative lettelser til virksomhederne. Regeringen arbejder målrettet på, at moderniseringen af EU s toldregler fører til både en ændring af toldkodeksen og en indførelse af e-told. Initiativ nr Indførelse af e-told Området er overvejende reguleret fra EU s side, hvorfor forenklingen skal sikres på EU niveau for at kunne gennemføres. En forenkling efter de danske ønsker forventes at kunne give virksomhederne op mod 50 mio. kr. i administrative lettelser årligt. 32

34 Effektiv og fokuseret kontrol 33

35 Effektiv og fokuseret kontrol De fleste virksomheder gør en stor indsats for at leve op til myndighedernes krav. Det ønsker regeringen at kvittere for. Det skal med andre ord betale sig at have orden i sagerne. Effektiv og fokuseret kontrol Nye væsentlige og igangværende initiativer Overskuelige faktureringskrav Forenklet prisoplysning Forenklet egenkontrol for fødevarevirksomheder Forenklet mærkning af fødevarer Forenklet kontrol af olietanke Forenkling af byggesagsbehandlingen Lettelser 440 mio. kr. 440 mio. kr. 250 mio. kr. 170 mio. kr. 20 mio. kr mio. kr. Tydeligere krav til arbejdspladsvurdering * Strategi for risikobaseret kontrol på erhvervsområdet * Nye årlige lettelser: * Initiativet fokuserer primært på at reducere virksomhedernes irritationsbyrder, men vil også kunne give administrative besparelser i kroner og ører. 1,5 mia. kr. Myndighedernes kontrol skal indrettes sådan, at vi får mest mulig forbruger-, fødevare- og miljøbeskyttelse for pengene. Derfor skal kontrollen og kræfterne fokuseres der, hvor problemerne er størst. Der er allerede sket fremskridt: På fødevareområdet kan virksomheder kvalificere sig til en såkaldt elite-smiley, hvis de har mindst fire glade smiley er i træk. Virksomheder med en elite-smiley modtager herefter færre besøg af fødevarekontrollen, der kan koncentrere sig om de virksomheder, hvor der er problemer. Det har ultimo 2008 givet over fødevarevirksomheder med orden i tingene en nemmere hverdag. På samme måde målretter SKAT sin kontrol, så de virksomheder, der år efter år ikke har haft fejl eller uorden i regnskaberne kontrolleres mindre intensivt. Det giver flere ressourcer til service og en bedre kontrol af de øvrige virksomheder. Som en del heraf er kapitalforklaringen afskaffet, og mange virksomheder er blevet fritaget for at lave skatteregnskab. Fødevareimportører er sluppet for at forhåndsanmelde fødevarer fra udlandet. Ved import af en række fødevarer som kød, fisk og mælkeprodukter fra udlandet 34

36 skulle virksomheder tidligere anmelde importen til fødevaremyndighederne i forvejen. Dette krav er nu fjernet, og det betyder, at omkring virksomheder sparer både tid og penge. Nemmere sporbarheds- og oprindelsesmærkning af oksekød. En del papirdokumentation er afskaffet, ligesom fødevarevirksomhederne ikke længere behøver at lave mængderegnskab over oksekødet. Kravet om, at virksomheder med firmabiler på gule plader skulle udfylde kørebøger, er ophævet. Dermed slipper virksomhederne fra en ordning, der blev betragtet som administrativt besværlig. En effektiv og fokuseret håndhævelse af erhvervsreguleringen skaber større efterlevelse og øget tryghed og tillid hos forbrugerne. Samtidig sikres en lige og fair konkurrence mellem virksomhederne, da de brodne kar ikke længere opnår en konkurrencefordel ved at snyde. Endelig frigøres ressourcer fra kontrol og skrivebordsarbejde i både virksomhederne og i det offentlige. Med ovennævnte ændringer er der gennemført årlige administrative lettelser for over 700 mio. kr. Nedenfor præsenterer regeringen en række nye initiativer, der vil lette de administrative byrder med yderligere 1,5 mia. kr. årligt samtidig med, at vores høje forbruger- og miljøbeskyttelse bevares. Klarhed på forbruger- og fødevareområdet Forbrugerområdet er i dag omfattet af en lang række forskellige love og bekendtgørelser, der årligt pålægger virksomhederne administrative byrder på op mod 3 mia. kr. Regeringen vil forenkle og i nogle tilfælde ophæve nuværende regler, så virksomhederne ikke vikles ind i en unødvendig regeljungle. Initiativ nr. 26 Overskuelige faktureringskrav Regeringen ønsker fx at ophæve en række faktureringsbekendtgørelser udstedt i henhold til markedsføringsloven. Bekendtgørelserne stiller en række ensartede og relativt detaljerede krav til faktureringen af flere tjenesteydelser. En ophævelse ændrer ikke ved, at forbrugeren stadig kan bede om en udspecificeret faktura. Ophævelsen ventes gennemført i 2009 og giver virksomhederne en administrativ lettelse på omkring 440 mio. kr. årligt. 35

37 Initiativ nr. 27 Forenklet prisoplysning Med henblik på at lette virksomhedernes administrative byrder som føl ge af reglerne om prismærkning iværksættes en kombination af regelforenkling, digitalisering og information. Visse af de i alt 12 prismærkningsbe kendtgørelser ophæves, mens andre ændres. Samtidig indledes dialog med interessenterne på området om digitaliseringsløsninger og infor ma tionstil tag, der kan anvise nye veje til mindre byrdefuld over holdelse af loven for virksom hederne. Sammen med de besparelser, der skabes ved at tydeliggøre markedsføringslovens krav og fleksibilitet yderligere forventes årlige administrative lettelser på op mod 440 mio. kr. Regeringen har allerede gennemført en række forenklinger, der sikrer fødevaresikkerheden samtidig med, at virksomhederne oplever færre administrative byrder. Der er fx indført en bagatelgrænse, der undtager virksomheder som fx apoteker, værtshuse mv. for kravet om egenkontrol. Erfaringerne herfra viser, at der med fordel kan forenkles yderligere. Initiativ nr. 28 Forenklet egenkontrol for fødevarevirksomheder Regeringen har justeret kravet om egenkontrol sådan, at kravet kun omfatter hygiejnelovgivning. Samtidig er udvalgte virksomhedsgrupper undtaget for pligten til egenkontrol. Bl.a. er kravet om egenkontrol af varestandarter ophævet og kiosker, bodegaer og vinhandlere mv. er undtaget for kravet om egenkontrol ved salg af ikke-letfordærvelige fødevarer. Ændringerne betyder, at virksomhederne særligt de helt små sparer op til 250 mio. kr. årligt i administrative byrder. Samtidig reduceres irritationsbyrderne for en lang række af de ca fødevarevirksomheder, der er i Danmark. Forenklingen er sket gradvist. Sidste del blev implementeret den 1. marts

38 Initiativ nr Forenkling af reglerne for mærkning af fødevarer Regeringen arbejder desuden på en gennemgang og forenkling af reglerne for mærkning af fødevarer. Der er allerede foretaget forenklinger i forhold til en lang række konkrete mærkningskrav. De resterende forenklinger gennemføres løbende frem mod Det er forventningen, at de administrative byrder i den forbindelse samlet kan lettes med 170 mio. kr. årligt. Forenkling af miljøreglerne Tidligere skulle ejere af olietanke gennemføre en ugentlig egenkontrol af deres anlæg. Det har regeringen i 2008 ændret til én gang hver 14. dag, hvilket har betydet besparelser for virksomhederne på 40 mio. kr. årligt. Egenkontrol er dog stadig en bekostelig affære. Initiativ nr Forenklet kontrol af olietanke Regeringen ønsker at nedsætte hyppigheden for egenkontrol af olietanke fra én gang hver 14. dag til én gang månedligt. Dermed kan virksomhedernes administrative byrder reduceres med yderligere 20 mio. kr. årligt. Lettere byggesagsbehandling I dag kontrollerer kommunerne alle byggeriers tekniske forhold, uanset om det er et ukompliceret enfamiliehus eller et stort, kompliceret byggeri, hvor tekniske fejl kan have særligt alvorlige sikkerhedsmæssige konsekvenser. Dermed er mindre og ukomplicerede byggerier underlagt en kontrol af de byggetekniske forhold, der kan være mere omfattende, end risiciene synes at berettige til. Endvidere er sagerne ofte omfattende på en byggesag kan udgifterne til alene at printe ansøgningen veksle mellem kr. for rådgiverne. De kommunale sagsbehandlere oplever desuden, at der ofte er mange fejl i ansøgningerne. På grund af kompleksiteten i de fleste ansøgninger bliver ansøgningsmaterialet ofte sendt frem og tilbage mellem rådgiver og kommune. 37

39 Initiativ nr Forenkling af byggesagsbehandlingen 1. januar 2009 blev ukomplicerede byggerier fritaget fra kommunal kontrol af de byggetekniske forhold. Kommunerne skal således ikke længere kontrollere, om disse byggerier overholder de tekniske krav i bygningsreglementet, idet bygherren og dennes rådgivere selv er ansvarlig for at sikre overholdelsen af de tekniske krav. Det medfører, at ca. 90 pct. af alle byggerier kan opføres uden kommunal sagsbehandling af de tekniske forhold med deraf følgende administrative besparelser for bygherrerne. Derudover indledes et samarbejde mellem seks kommuner, KL og Erhvervsog Byggestyrelsen om digitalisering af byggesagsbehandling. Projektet vil udvikle og implementere digitale byggesagsløsninger, som effektiviserer den kommunale sagsbehandling samtidig med, at borgere og virksomheder oplever bedre service. Digitaliseringen vil potentielt give hurtigere og nemmere byggesagsbehandling med store administrative lettelser for virksomhederne på op til 100 til 150 mio. kr. årligt. Information en forudsætning for efterlevelse I enkelte tilfælde resulterer virksomhedernes manglende viden om krav og regler i manglende opfyldelse og efterlevelse af reguleringen. Det er derfor afgørende, at virksomhederne sikres den rigtige information og viden på det rette tidspunkt. I den forbindelse vil regeringen lette virksomhedernes arbejde med udarbejdelse af arbejdspladsvurdering (APV). Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering. Virksomhederne afgør selv, hvordan vurderingen skal udarbejdes, hvilket efter omstændighederne kan skabe usikkerhed omkring, hvad reglerne er, hvad der er lovkrav, og hvad der er frivilligt. 38

40 Initiativ nr Kravene til arbejdspladsvurderingen gøres tydeligere Der udarbejdes en ny vejledning. I den opdaterede version vil det være helt klart, hvad minimumskravene til en APV er, og der gives eksempler på best practice, så virksomhederne lettere og hurtigere kan udarbejde deres APV og samtidig være sikre på, at de overholder kravene til arbejdsmiljøet. Den nye vejledning vil være klar medio For at sikre, at nye regler og krav følger regeringens ambition om målrettet og effektiv kontrol, udarbejdes en samlet strategi for risikobaseret kontrol på erhvervsområdet. Initiativ nr Strategi for risikobaseret kontrol på erhvervsområdet Regeringen vil udarbejde en samlet kontrol- og sanktionsstrategi for at sikre, at håndhævelsen af erhvervsreguleringen målrettes de områder, hvor problemerne er størst, og risikoen ved overtrædelser er mest alvorlige. Strategien vil omfatte samtlige ministerier med erhvervsrettet regulering. Regeringens kontrolstrategi forventes at foreligge i foråret

41 40

42 Redskaber i afbureaukratiseringen 41

43 Redskaber i afbureaukratiseringen Som et led i regeringens forstærkede indsats for at lette virksomhedernes administrative byrder præsenteres, udover de før nævnte initiativer, en række nye redskaber og metoder. De nye redskaber er de virkemidler og tilgange, myndighederne fremadrettet vil bruge i arbejdet med at skabe administrative lettelser til glæde for virksomhederne. Regeringen vil udvide indsatsen til at omfatte virksomhedernes irritationsbyrder, og der sættes yderligere skub i digitaliseringen. Samtidig er det afgørende, at erhvervsorganisationerne og virksomhederne inddrages i arbejdet. Det er virksomhederne, der ved, hvilke ordninger og regler der er særligt besværlige. Af samme grund er der oprettet en byrdebrevkasse på Virk.dk. Byrdebrevkassen sikrer virksomhederne let adgang til at komme med konkrete forslag til, hvordan reguleringen kan tilpasses virksomhedernes hverdag. Endelig introduceres et kodeks for god erhvervsregulering som et nyt redskab i afbureaukratiseringsindsatsen. Kodekset samler erfaringerne fra den hidtidige indsats i en fælles tjekliste, der benyttes i forbindelse med nye regler, lovgivning mv. Irritationsbyrder Erfaringerne fra den hidtidige indsats viser, at effektiv erhvervsregulering og administrative lettelser ikke kun er et spørgsmål om byrder i kroner og ører. Nogle krav er ikke nødvendigvis omkostningstunge, men fylder meget i virksomhedernes bevidsthed, fordi de er irriterende. Således igangsatte regeringen i 2007 det såkaldte byrdejægerprojekt, hvor embedsmænd fra myndighederne tog på virksomhedsbesøg. Det gav et værdifuldt indblik i, hvordan virksomhederne oplever mødet med det offentlige og den service, der tilbydes. Samtidig fik myndighederne et godt billede af, hvor skoen trykker, og hvordan irritationsbyrderne kan lettes for små og mellemstore virksomheder. Irritation opstår ved, at virksomhederne enten ikke kan se formålet med det pågældende krav fra det offentlige eller, at virksomhederne mener, at arbejdet kunne håndteres på en smartere måde. I den forbindelse spiller det ofte en stor rolle, hvorledes de offentlige myndigheder kommunikerer i forhold til virksomhederne. Virksomhederne har ofte stor forståelse for det arbejde, de skal lave, hvis de kan se formålet med det, og de føler, at deres indsats står i et rimeligt forhold hertil. Derfor supplerer regeringen indsatsen for at nå de 25 pct. med en særlig indsats for at reducere de største irritationsbyrder. Med initiativerne i de foregående fire kapitler vil virksomhederne allerede opleve en reduktion i irritationsbyrderne. 42

44 Regeringen vil med initiativerne i denne afbureaukratiseringsplan sætte et særligt fokus på virksomhedernes oplevede irritation. Således vil reduceret irritation være et centralt element i flere af de allerede beskrevne initiativer; Færre indberetninger til Intrastat Kravene til arbejdspladsvurderingen gøres tydeligere Bedre vejledning og overblik over momsindberetning Forenkling af administrationen af feriepenge og feriekort Landbrugsstøtten samles i et nyt IT-system Affaldsregistrering digitaliseres Forenklet egenkontrol for fødevarevirksomheder Det er særlig vigtigt at inddrage virksomhederne i forenklingsarbejdet, når det gælder irritationsbyrder. Fødevareministeriet har som eksempel herpå kørt en meld en regel kampagne, hvor virksomheder og erhvervsorganisationer er kommet med en lang række konkrete forenklingsforslag, hvoraf flere implementeres - bl.a. på egenkontrolområdet (jf. initiativ 28 om forenklet egenkontrol for fødevarevirksomheder). Herudover igangsættes nye byrdejægerprojekter. Hvor det første byrdejægerprojekt havde fokus på virksomhedernes generelle rammevilkår på tværs af brancher særligt på Beskæftigelses-, Skatte-, og Økonomi- og Erhvervsministeriets områder, vil fokus denne gang være på miljøområdet. Initiativ nr. 34 Reduktion af irritationsbyrder på miljøområdet Regeringen iværksætter nye konkrete byrdejægerinitiativer på miljøområdet med henblik på at identificere yderligere lettelser i kroner og ører samt i forhold til irritationen for virksomhederne på disse områder. Initiativet vil ske i sammenhæng med de initiativer om effektivisering, som allerede er på vej. 43

45 Initiativ nr Særlig indsats for færre irritationsbyrder Regeringen vil reducere de væsentligste irritationer for virksomhederne. Ud fra viden fra byrdejægerprojektet og AMVAB-arbejdet vil der være et samarbejde mellem myndigheder og erhvervsorganisationerne om at identificere de væsentligste irritationsbyrder og finde løsninger på problemerne. Derefter vil der løbende blive fulgt op på fremdriften i reduktionen af de enkelte irritationsbyrder, og rapporteret herom i den årlige redegørelse til Folketinget om Erhvervslivet og Reguleringen. Digitalisering lettere kommunikation og indberetning Som det fremgår af de foregående kapitler er digitalisering en væsentlig del af regeringens indsats for at lette virksomhedernes administrative byrder. Virksomhederne bruger meget tid på at indberette oplysninger til det offentlige. Gode digitale løsninger genbruger data, som det offentlige allerede er i besiddelse af, og forebygger dermed dobbeltindberetninger og fejl. Digitale løsninger kan således reducere tidsforbruget og mindske irritationsbyrderne for virksomhederne. Samtidig gør digitalisering det lettere for virksomhederne at finde de informationer, de har brug for ofte med adgang 24 timer i døgnet, da digital kommunikation ikke er afhængig af traditionelle åbningstider. De mange digitale muligheder og projekter understreger vigtigheden af en sammenhæng i indsatsen på tværs af den offentlige sektor. Derfor nedsættes en række såkaldte domænebestyrelser indenfor større, men velafgrænsede områder. Initiativ nr Sammenhængende digital service For at sikre en mere sammenhængende og målrettet digitaliseringsindsats på tværs af den offentlige sektor nedsættes en domænebestyrelse for erhvervsområdet. Domænebestyrelsen på erhvervsområdet skal sætte skub i digitaliseringsindsatsen og skabe sammenhæng på tværs af den offentlige sektor og herigennem bl.a. understøtte målsætningen om fuldstændig digital kommunikation mellem virksomheder og det offentlige i

46 Domænebestyrelserne er en ny måde at arbejde på i den offentlige forvaltning, hvor der tænkes på tværs af myndigheder og tages udgangspunkt i den hverdag, virksomhederne oplever. Regeringen ønsker fuld digitalisering af kommunikationen mellem virksomhederne og det offentlige i 2012, da effektive digitale løsninger skal sikre forbedrede og effektive offentlige services samt vækst og fremgang for dansk erhvervsliv i en stadig mere global og digital verden. For at sikre de nye digitale løsninger opnår deres fulde potentiale, vil regeringen gøre en række indberetninger obligatorisk digitale, men ønsker samtidig, at overgangen til fuld obligatorisk digital indberetning for virksomhederne til det offentlige sker så smidigt som muligt. Initiativ nr. 37 Lov om obligatorisk digitalisering I efteråret 2009 fremsættes forslag til samlelov om obligatorisk digital indberetning inden 2012 af udvalgte indberetninger, som virksomhederne skal foretage til det offentlige. Indberetninger, der således gøres obligatorisk digitale inden 2012, er identificeret på baggrund af grundige analyser af fordele og uhensigtsmæssigheder ved en obligatorisk digitalisering af de relevante indberetninger. En gradvis indføring af obligatorisk digitalisering giver mulighed for at håndtere eventuelle uhensigtsmæssigheder for både myndigheder og virksomheder, der måtte dukke op ved implementeringen af digitale løsninger frem mod Regeringen vil sørge for, at der ved den løbende overgang til obligatorisk digitalisering af indberetninger til det offentlige frem mod 2012 sikres digitale løsninger af tilstrækkelig kvalitet, tilstrækkelig adgang til support i overgangsperioden samt tilstrækkelig og rettidig kommunikation til virksomhederne. Nye administrative byrder og byrder fra EU For virksomhederne er det reelt ligegyldigt, hvor de administrative byrder stammer fra. For at sikre at de administrative lettelser ikke erstattes af nye administrative byrder, har regeringen et konstant fokus på at forebygge byrder i ny lovgivning. Det gælder også byrder fra EU. Derfor er regeringens målsætning om at lette virksomhedernes administrative byrder med op til 25 pct. i 2010 en nettomålsætning, hvor alle lovforslag eller 45

47 bekendtgørelser, der vurderes at medføre administrative byrder for virksomhederne på mere end timer årligt (ca. 2,5 mio. kr.), skal forelægges regeringen til særskilt vurdering. EU har som Danmark sat en målsætning om at reducere de administrative byrder med 25 pct. Regeringen arbejder aktivt for dagsordenen og for at holde Europa- Kommissionen til deres målsætning. Blandt andet ved at komme med konkrete forenklingsforslag baseret på de danske erfaringer. Arbejdet er særdeles vigtigt, da 42 pct. af virksomhedernes administrative byrder stammer fra EU eller anden international regulering. Regeringen har derudover løbende fokus på, at EU-regulering ikke implementeres mere byrdefuldt end nødvendigt. I december 2008 blev Small Business Act vedtaget i EU. Med den sættes der fokus på de små og mellemstore virksomheders vilkår. Der indføres bl.a. et princip om tænk småt først, der indebærer et særligt hensyn til de mindre virksomheder ved udarbejdelse af ny regulering. Effektiv erhvervsregulering en fælles indsats Mange af de forenklingsprojekter, der arbejdes med, bygger på idéer fra virksomhederne. Regeringen ønsker forsat at inddrage erhvervslivet i arbejdet med at skabe effektiv erhvervsregulering og administrative lettelser. Hidtil er det eksempelvis sket i de såkaldte byrdekomitéer. Formålet med byrdekomitéerne er i samarbejde med virksomheder og erhvervsorganisationer at identificere forslag til forenklinger, som vil have særlig stor effekt for erhvervet. Virksomhederne skal fortsat have mulighed for løbende at komme med konkrete forslag til forenklinger og administrative lettelser. Derfor har regeringen, som nævnt, lanceret en byrdebrevkasse, hvor virksomhederne let kan komme i direkte kontakt med de relevante myndigheder. Byrdebrevkassen ligger på Virk.dk, og her kan virksomhederne komme med forslag til regler, som kan indrettes bedre, data som indberettes flere gange eller processer, der kan forenkles. Alle forslag behandles seriøst og indgår i de løbende overvejelser om den fremtidige forenklingsindsats. Endelig lancerer regeringen et kodeks for god erhvervsregulering. Kodekset indeholder ti overordnede principper for den samlede erhvervsregulering. Principperne vil fungere som de statslige myndigheders retningslinjer i den fremadrettede indsats. Der kan dog være særlige omstændigheder, der indebærer, at enkelte principper ikke kan overholdes. Kodekset vil blive evalueret, når myndighederne har fået erfaringer med den praktiske anvendelse af det. 46

48 Kodeks for god erhvervsregulering 1. Vækstorienterede regler: Erhvervsreguleringen skal under hensyntagen til miljø-, fødevare- og forbrugersikkerhed skabe gode og stabile rammer for danske virksomheders vækst, produktivitet og innovation. 2. Internationalt udsyn: Rammevilkårene for danske virksomheder skal ses i en international sammenhæng. Ved udformning af ny lovgivning skal erfaringerne med reguleringen fra andre lande inddrages. Unødvendige særregler og overimplementering af EU-regler skal undgås. 3. Ingen unødvendig regulering: Det skal altid overvejes, om et konkret problem løses bedst ved hjælp af lovgivning, eller om der er andre, mere hensigtsmæssige løsningsmuligheder, fx information, vejledning, incitamenter, forretningsdrevet samfundsansvar, frivillige brancheaftaler mv. 4. Enkle og effektive regler: Love og regler skal være udformet på en måde, så de er lette at efterleve. Reguleringen skal indeholde så få administrative byrder som muligt. 5. Brugerinddragelse: Det offentlige skal inddrage virksomhederne aktivt i udformningen af ny regulering, digitale løsninger mv. 6. Målrettet håndhævelse: Håndhævelsen af reglerne skal målrettes områder, hvor problemerne er størst, og risikoen ved overtrædelser er mest alvorlige. Det skal ikke kunne betale sig for de brodne kar at overtræde reglerne. Virksomheder, der overholder lovgivningen, skal derimod mødes med mindre kontrol. 7. Sammenhæng: Virksomheden skal opleve sammenhæng i mødet med det offentlige. Krav og frister skal samordnes, så de ikke belaster virksomhederne unødigt. Øget samarbejde på tværs og nye digitale løsninger skal sikre, at virksomhederne så vidt muligt kun indberetter data én gang ét sted. 8. Klar kommunikation: Offentlige krav og regler skal kommunikeres klart, og når det er relevant for virksomhederne. Nye regler skal formidles i god tid inden ikrafttræden. Formålet med offentlige krav skal fremgå tydeligt, og reguleringen skal være let forståelig for virksomhederne. 9. Service i øjenhøjde: Dialogen mellem det offentlige og virksomhederne skal være præget af gensidig respekt. Det offentlige skal oplyse om rettigheder og serviceniveau, så virksomhederne ved, hvad de kan forvente. 10. Virksomheden i centrum: De offentliges krav skal tage højde for den enkelte virksomheds størrelse og produktion, ikke mindst i forhold til små og mellemstore virksomheder. Målrettet anvendelse af digitale løsninger, herunder selvbetjeningsløsninger, skal sikre et mere individuelt samspil med virksomhederne i centrum. 47

49 Kodekset afspejler, hvordan god erhvervsregulering stiller krav til både statslige myndigheder og virksomheder. Ved fx at efterleve internationale standarder eller ved at udvise forretningsdrevet samfundsansvar demonstrerer virksomhederne gennem øget åbenhed og transparens, at behovet for regulering kan begrænses. Samtidig sætter myndighederne virksomheden i centrum, og reguleringen indrettes, så det gør en forskel at have orden i sagerne. Endelig udformes den nødvendige regulering med så få administrative byrder som muligt. Kodekset fungerer som en slags tjekliste for myndigheder og virksomheder og er udarbejdet på baggrund af erfaringerne fra den hidtidige indsats og input fra erhvervslivet, bl.a. inden for rammerne af de såkaldte byrdekomitéer og byrdejægerprojektet. Myndighederne vil bruge kodekset som retningslinje ved udarbejdelse af ny regulering. Erfaringerne fra det hidtidige arbejde viser bl.a., at efterlevelsen af reglerne i nogle tilfælde kan gøres lettere, hvis de i højere grad tilpasses virksomhedernes hverdag. Regler på et område kan tænkes sammen med regler på andre områder, indberetninger og procedurer kan samles, frister kan koordineres osv. Det er virksomhederne, der har det bedste overblik over deres hverdag, og over hvordan reguleringen kan tilpasses deres eksisterende arbejdsprocesser. Derfor skal erhvervslivet inddrages ved udformningen af nye regler samt i udarbejdelsen af løsningerne til at efterleve dem. 48

50 Afbureaukratiseringsplan for det erhvervsrettede område Marts 2009:1 Henvendelse om udgivelsen kan i øvrigt ske til: Økonomi- og Erhvervsministeriet Slotsholmsgade København K Telefon: [email protected] Hjemmeside: Publikationen kan også hentes på ministeriets hjemmeside: Oplag: stk. Pris: Gratis ISBN trykt udgave: ISBN elektronisk udgave: Design omslag: BGRAPHIC Design indhold: Datagraf Auning A/S Tryk: Datagraf Auning A/S

51