Sundhed og bevægelse som forankret praksis i erhvervsskolen. Af Kasper J. Pedersen

Transkript

1 Sundhed og bevægelse som forankret praksis i erhvervsskolen Af Kasper J. Pedersen

2 Hvem er jeg Cand.scient. Idræt og Statskundskab Idrætskonsulent i Roskilde Kommune Kursusleder på kurset Move On motion og sundhed i undervisningen hos NCE Projektmedarbejder/sundhedskonsulent i Folkesundhed København, i Projektet Ung og Sund i Uddannelse Speciale: Sundhed som forankret praksis på erhvervsuddannelsesområdet

3 Er jeres elever de sunde? - NEJ Flere er daglige rygere og ryger mere end gns. Flere er overvægtige Flere er i dårlig form Flere drikker for meget alkohol Flere har sociale og psykiske udfordringer Flere gennemfører ikke en ungdomsuddannelse bl.a. pga. sundhedsmæssige problemer Kilde: Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen (2009) Unges livsstil og dagligdag MULD-Rapport nr. 7.

4 De unge på erhvervsskolerne er motions- og sundhedsfremmede

5 Er det relevant at gøre noget ved erhvervsskoleelevernes sundhed? Skal der være mere sundhed på erhvervsskolerne? Det centrale spørgsmål er bare.

6 Hvem har ansvaret og hvem skal betale for de unges sundhed? Erhvervsskolen? De faglige parter? Kommunerne? Staten, her UVM? Eleverne selv? Ingen/Alle Samfundet? 6

7 Er sundhed på EUD-området et fælles samfundsmæssigt ansvar? EUD-området skal producere erhvervsfaglige arbejdsduelige borgere til et langt og produktivt arbejdsliv Erhvervsuddannelseselevernes negative sundhedsadfærd betyder nu og i fremtiden Øget sundhedsudgifter At den erhvervsfaglige arbejdsstyrke reduceres og forringes Skaber øget social ulighed i sundhed Hvorfor er Det høje frafald = et samfunds- og velfærdsproblem! Den negative sundhedsadfærd = et individrettet problem! 7

8 Hvor er incitamenterne? Alle institutioner og sektorer har økonomiske incitamenter i et nuværende og fremtidigt perspektiv Indsatsen er dog ikke rentabelt for den enkelte institutioner, at afholde alene Mere tværgående samarbejde er nødvendig Fælles interesse i at opnå 95 % målsætningen 8

9 Forankring af sundhed på Erhvervsskolerne - Muligheder De faglige udvalg kan skrive idræt/sundhed ind i de enkelte uddannelsesordninger Lokal prioritering og lokal forankring - Frihed til at vælge idræt/bevægelse Særligt på De forlængede grundforløb og den valgfrie del af grundforløbet fx Aarhus Tech og mange andre skoler Sundhed som profilering af skolen/uddannelsen Hovedbekendtgørelsens Kompetencevurdering ift. at give eleven og skolen en viden om, hvilke kompetencer, der er nødvendige at opnå, for at eleven kan gennemføre den valgte uddannelse Grundforløbet skal sikre at eleven kan komme videre på hovedforløbet Erhvervsskolerne har en faglig forpligtigelse, som er nedskrevet i lovgivningen, men udfordringen er, at det kun er en faglig forpligtigelse og ikke en sundhedsmæssig! Koble sundhed til produktionen af elevernes erhvervsfaglighed Sundhed som Fastholdelsesværktøj: Handleplanerne + øget taxameter 9

10 Forankring af sundhed på Erhvervsskolerne - Begrænsninger EUD-områdets organisering Sundhed/bevægelse er fraværende i lovgivningen Manglende placering af sundhedsansvaret sundhed skal altid prioriteres Fokus på kortsigtede projekter og puljer Hvad sker der når projektet slutter? Sundhed skal egenfinansieres og er ofte omkostningstungt Logistik, Faciliteter og manglende lærerkompetencer Men vil en multihal løse problemerne? Kultur og historie Fag-fagligheden hos lærerne og ledelsen (ikke eleverne)

11 Centrale overvejelser før et sundhedsprojekt igangsættes Implementeringsstrategi hvad vil vi og hvorfor (klart formål) Handleplan indeholdende Ressourceforbrug Ansvarspersoner Tidshorisonter Samarbejdspartnere Aktiviteter og omfang heraf Realistiske målsætninger Realistisk budget ift. fremtiden uden projektpenge Design projektet så der kan måles konkrete resultater heraf skaber legitimitet ift. forankring Skab derefter en synlig projektstruktur indeholdende, hvordan de konkrete sundhedstiltag bidrager til skolens (faglige) målsætninger

12 Realistisk forankring af sundhed de lokale tiltag Lav en Sundhedspolitik Skal være en levende politik, der kan ses og mærkes i hverdagen Prioriter sundhed og bevægelse ikke nok med ildsjæle Strukturerne sætter rammen for sundhedsadfærden Strukturerne kan være fysiske, regulative eller organisatoriske De strukturelle indsatser bør tage udgangspunkt i den enkelte skoles egen kontekst. De fysiske: Tænk over udnyttelse af de fysiske rammer fx indskrænkning af rygearealer, indretning af gård med bordtennis og basketnet, indretning af aktivt pauserum, sikring af let adgang til drikkevand, lånecykler og øget brug af nærliggende grønne områder. De regulative: Kunne være en prioritering af indsatser som rygeforbud, alkoholfri lejrture, forbud mod brug af elevator, minus sodavand i timerne, men regler som der må gerne løbes og spilles bold på gangene De organisatoriske: Kunne være at nedsætte et sundhedsråd, kantineudvalg, sikre lønmidler til sundhedsmedarbejder, tilbud om morgenmad til eleverne mm. Sundhed og trivsel som fast punkt på lærermøder/teammøder sikrer ligeledes et organisatorisk ophæng.

13 Realistisk forankring af sundhed de lokale tiltag - Lærerne Betragt sundhed som et fagligt element i undervisningen Sundhed skal være en naturlig del af skoledagen - ikke en pligt Skriv sundhed ind i undervisningsplanen som et fagligt mål Praksisnært sundhed, som relateres til et fag - skaber mening og legitimitet Brug dagligt bevægelse (ikke idræt) i undervisningen Vær det gode og sunde eksempel, uden at moralisere Lyt til eleverne De vil gerne være sunde, motiver og giv dem indflydelse, Lad være med, at italesætte sundhed som en pligt eller noget oppefra Samarbejd om indsatsområder og brug kollagerne til sparring Brug små bevægelsespauser i undervisningen - Fx Move On Tidsmæssigt overskueligt Eleverne får mere energi, større koncentrationsevne og er mere indlæringsparate Øget fællesskab på det enkelte hold Det skal være sjovt ellers giver det ingen mening

14 Hvad er Move On Move On Det er et motions- og aktivitetsprogram, som er ideelt til små pauser i undervisningen Tiden er mellem 5-10 min., og kan tilpasses undervisningen Plads (øvelserne kan laves i klassen, værkstedet o. lign.) Omklædning ikke nødvendig Forberedelsen er minimal

15 Move On det tager ca. 5 min

16 Spørgsmål? Kontakt mig på: Link til Move On: Moveontilsjovepauser.aspx Link til Move On kursus hos NCE: paedagogik/moveonnce