SUND SKOLE Jesper Carls

Transkript

1 SUND SKOLE Jesper Carls

2 Indholdsfortegnelse En sund skole. side 3 Sund krop... side 5 Sund kost... side 7 Daglig motion side 7 Sund medarbejder.. side 9 Økonomi side 10 2

3 EN SUND SKOLE Hvorfor et nyt projekt? Højmeskolen bør og skal betragtes som en organisation. Hvis vi gør det, vil der danne sig et billede af, hvordan vi skal agere udadtil og indadtil for at virke som en sund og god organisation, hvis mål er at klæde elever på til fremtiden. I denne kontekst skal vi også betragte eleverne og forældrene som kunder. I dag kan forældre vælge, hvilken skole de ønsker, deres børn skal gå på. Så derfor skal en skole skabe en profil, der er specielt kendetegnende. Netop det, at forældre frit kan vælge, hvilken skole deres børn skal gå på, er også med til at skabe en mere usikker økonomi, og netop økonomien er væsentlig for at sikre stabilitet, så der kan sikres en god udvikling. Man kan sige meget godt om Højmeskolen, spørgsmålet er dog, om der udadtil er et specielt kendetegn, der gør, at vi skiller os ud i forhold til andre skoler? Jeg ved dog, at skolen får to væsentlige indsatsområder til næste år: Højtbegavede elever og Profilspor i læsning. Et tiltag, som skiller sig ud fra de andre skoler, er, at vi ikke sender elever hjem, når der er sygdom eller kurser blandt lærerne. Det er et specielt kendetegn, som sender et signal om, at vi tager eleverne og vigtigheden af deres skolegang alvorligt. Så kan man jo spørge hvorfor så noget nyt oven i? Det er jo ikke længe siden, vi også vedtog den lagkageopdelte struktur. Og hvis vi så ser på de to nye tiltag, der er på trapperne, så er der jo rigeligt at se til. Svaret er, at vi som skole hele tiden skal forholde os til det samfund, vi er en del af. Hvis vi ikke hele tiden tager nye udfordringer ind i skolens organisation, og forholder os reflekterende til, hvad der sker omkring os, går vi i stå som organisation. Den eneste måde, at blive ved med at være en god skole på er altså, at vi selv hele tiden reflekterer over, det vi selv arbejder med i forhold til vores omgivelser. Så derfor er det vigtigt at blive ved med at få udfordringer ind i skolens hverdag. Sundheds projekt. Det projekt, som her præsenteres på de følgende sider, er et bud på, hvordan Højmeskolen kan skabe sig en yderligere profilering, der ikke bare giver skolen et synligt billede udadtil, men som også skal munde ud i bedre trivsel, højere faglighed og en målrettet indsats for de elever, der har behov for det. Selve sundheds projektet er delt op i mindre enheder og kan altså tages ud og sættes i gang. Der er dog visse elementer, som hænger sammen. Lad mig give et eks: 3

4 Der er forslag til, at skolen bør vedtage en skolepolitik, hvor der ikke må medtages kager og slik i skoletimen eller skoletiden i det hele taget. Et andet forslag er en målrettet indsats for de elever, der er overvægtige. Det er 2 forslag, der kan sættes i gang hver for sig, dog virker det ikke særlig hensigtsmæssigt at tage en beslutning om, at lave en indsats for de overvægtige, og så samtidig tillade, at der må indtages kager og slik op til 60 gange i løbet af et skoleår. Så før man går i gang med at se på indholdet af projektet i dets delelementer, skal der tages en værdidebat om, hvad vi vil. Ønsker vi en sund skole? Denne debat eller afklaring skal ikke kun tages i skolebestyrelsen, den skal tages blandt elever, forældre, pædagoger og lærere. Jeg forventer ikke, at alle klapper i hænderne og siger, det var dog en pragtfuld ide, men alle skal forstå intentionen bag projektet. Netop fordi dette projekt medfører synlige og håndgribelige ændringer i skolens hverdag, er det nødvendigt, at der er et meget højt informations niveau, lige fra starten. En anden årsag til den markante synliggørelse af projektet er, at det ikke er gratis at sætte projekter i søen. Så en bred opbakning og forståelse af projektet vil give en bedre forudsætning for succes. Med tid vil det forhåbentlig være sådan, at der kommer nye udfordringer ind i skolens organisation, som så vil skubbe elementer af dette projekt ud af skolen igen. Det håber jeg på, for på denne måde, har vi en skole, der hele tiden udfordrer sig selv. Og dermed sker der en skærpelse af, hvad, hvordan og hvorfor vi gør, som vi gør, netop på Højmeskolen. Hvorfor netop dette projekt? Jeg har allerede skrevet lidt om, hvorfor jeg synes det er en god ide. Hvert delprojekt er begrundet, og der er forslag til hvordan og hvorfor. Så til slut vil jeg henvise til citater fra anden kilde: Fra: Flere undersøgelser viser, at der er en sammenhæng mellem børns trivsel og graden af fysisk aktivitet. Aktive børn er bedre til at indgå i sociale sammenhænge med andre børn. De er glade for deres skole, har færre sygedage og har mere gå-på-mod end inaktive børn. Fysisk aktive børn føler sig også mindre ensomme, har mere selvtillid og lettere ved at få venner end inaktive børn. Børn har en naturlig trang til at bevæge sig, så det skal der være plads til i skolen. Hvis eleverne ikke får rørt sig nok, bliver de urolige og uoplagte. Det går ud over deres indlæring. Erfaringer viser, at børnenes forudsætninger for at lære noget i timerne er væsentligt forbedret, hvis de i det daglige er fysisk aktive. Børnenes bedre fysiske trivsel giver yderligere en roligere hverdag og færre konflikter. Det er i høj grad i barndommen og i de tidlige ungdomsår, at de sunde vaner fastlægges. Hvis børn og unge i en tidlig alder får indarbejdet gode og fornuftige sundhedsvaner, er der derfor al mulig grund til at tro, at disse vil vare ved også i voksenlivet. 4

5 Fra: Sundhedsstyrelsen. AKTIVE BØRN LÆRER BEDRE Nye undersøgelser peger på, at bevægelse styrker de kognitive processer, som forudsætter læring. Det kommer tydeligst til udtryk i de yngste klasser. Bevægelse styrker både motorik, koncentrationsevne og skolepræstationer. Især børn, der har store motoriske problemer ved skolestart, vil have glæde af motorisk træning. AKTIVE BØRN TRIVES BEDRE Bevægelse styrker børns selvværd og trivsel. Selvværd har stor betydning for barnets psykiske velvære og dermed stor betydning for barnets indlæringsevne. Et barn med et godt selvværd er desuden bedre til at håndtere oplevelser af succes og nederlag, hvilket øger barnets livskvalitet og trivsel. Undersøgelser peger på, at børn som bevæger sig: er glade for livet har et godt helbred føler sig mindre hjælpeløse er mindre morgentrætte har lettere ved at få venner er mindre ensomme føler sig mindre udenfor. SUND KROP På Højmeskolen har vi i indskolingen en del børn, der er overvægtige eller fede. Derfor mener jeg, at vi, fra skolens side, skal investere i børnenes fremtid. En fremtid, hvor de ikke risikerer at få forhøjet blodtryk, højt kolesterolindhold, insulinresistens hvilket kan være et tegn på, at børnene er ved at udvikle type 2 diabetes, dårligere sociale relationer til andre børn, fordi de overvægtige ikke kan klatre, spille bold, løbe osv. Der er også tegn på, at fedme kan have negativ indflydelse på børns indlæring. Alt i alt står vi med børn, som ikke trives optimalt nu og her og heller ikke i fremtiden. Ved at gøre en indsats nu sikrer vi, at mange børn forhåbentlig ikke render ind i alle de livsstilssygdomme, der er en naturlig følgevirkning af deres overvægt. Desuden er der også en gevinst i indlæringen, da undersøgelser jo viser, at en god kondition er med til at øge koncentrationsevnen. En bedre sundhed 5

6 giver flere legemuligheder med kammeraterne, hvilket i den sidste ende giver bedre sociale relationer. Slutresultatet er børn med en bedre trivsel. Hvordan gør vi så? Almindelig motion er ikke nok, og hvis et sådan projekt skal lykkedes, kræver det en del medspillere. I dette projekt er der børnene, forældrene, skolesundhedsplejen, skolen, lokale idrætsforeninger og en diætist. Projektet i sin helhed: Intromøde, hvor alle forældre bliver inviteret. (Udvælges i samarbejde med skolesundhedsplejen). Intromøde for alle børnene. (For de børn som forældrene har tilmeldt). 2 ekstra lektioner idræt om ugen. Timerne indeholder teori om hvad der sker i kroppen. ( I et helt skoleår, start sep. til sep.). Sep. til sep. begrundes med fastholdelse af motion i sommerferien, med henblik på at kunne deltage i H.C.A.minimarathon, intromøde for evt. nyt hold eller elever i august. 2 møder hvor forældrene er til et foredrag med en diætist. 2 møder hvor børnene er til et foredrag med en diætist. (Forklaring i børnehøjde). Et aftensmøde hvor vi har inviteret alle idrætsforeninger til en inspirationsaften. Der laves en kalender til hvert barn, hvor kun positive notater må stå. Fx: har gået en ½ time i dag, har løbet 15 min, har spist sundt hele dagen. Målet er, det skal være sjovt at notere positive oplevelser. Kalenderen skal indeholde adresser og tlf. nr. til idrætsforeninger, som skolen har haft kontakt med. Der udarbejdes en individuel handleplan for hvert barn vedr. motion. Det langsigtede mål kan være deltagelse i H.C.Andersen minimarathon på 4,2 km. Skolen laver en trøje til hvert barn, som de får ved deltagelsen. Målet er her, at de skal føle stolthed og fællesskab ved gennemførelsen og dermed også lysten til motion. Økonomi Undervisning ca. 80 timer omregnet til lærerløn ca ,- Forventet omkostning til kalender, diætist og møder ca ,- 6

7 SUND KOST Hvis Højmeskolen ønsker at stå frem, som en skole hvor trivsel, sundhed og motion er kendetegnet for skolen, bør den også agere som sådan. Et ømt punkt er derfor, hvad eleverne indtager i skolen. Mange klasser bruger klassens time, til at indtage en kage eller andet usundt, som en af eleverne har taget med. Ligeledes er der også en tendens i de mindre klasser til, at en fødselsdag fejres med kage eller slik. For de store elevers vedkommende er det ikke ualmindeligt, at de spiser chips eller drikker sodavand. I fx en 3. klasse, vil der typisk indtages kage eller slik 62 gange i løbet af et skoleår. Der kan sættes ind på 3 områder. Der bør vedtages en skolepolitik, hvor der ikke må medtages kager og slik i skolen. Til fødselsdage og i klassens time, skal der kun medbringes boller eller frugt. I hjemmekundskab skal der være teoretisk undervisning, der tydeliggør konsekvenserne ved indtagelse af usund kost. DAGLIG MOTION Daglig motion har det mål, at alle elever på skolen skal motionere mere i hverdagen. Målet er også, at eleverne skal opleve en skole, hvor det at dyrke motion, er en del af skolen. Desuden er der det adfærdsmæssige aspekt, at en øget motion giver mere ro blandt eleverne, og det er selvfølgelig lig med færre konflikter. Der er desuden en sammenhæng mellem daglig motion og faglig indlæring. Elever, der oplever en bedre faglig forståelse og møder færre konflikter, vil også trives bedre i skolen. Der er 3 FORSLAG. FORSLAG 1 Daglig motion projektet er bygget op i tre enheder. Udeordning. Udeordning der allerede eksisterer på skolen, viser en meget høj aktivitet i skolegården på trods af de manglende legeredskaber i skolegården. (Jeg har ikke fordybet mig i delen vedr. indretningen af ude arealet, da der arbejdes med dette et andet sted.) 7

8 30 min. motion. Hver dag når SFO har samlet 3 klasserne, skal de stå med et tilrettelagt og organiseret 30 min. motionsprogram. Dette gøres også når 2 klasserne er samlet osv. Men rent teknisk skal elevernes skema forlænges med en halv time, så de elever der ikke er tilmeldt SFO også deltager. 1 lektion idræt mere pr. uge. Eleverne fra klasse skal have en lektion idræt mere om ugen. Det kan deles op på flere måder. For 4., 5., 7., 8. og 9. klasserne kan det være 1 lektion ekstra om ugen, eller 2 lektioner ekstra hver anden uge. For 6. klasserne vil det betyde 4 lektioner idræt om ugen, der skal hænge sammen i et stort modul. Fordelen ved det er, at man kan lave flere spændende forløb med fordybelse, hvor det er muligt at besøge klubber eller foreninger, og afprøve deres idrætsaktiviteter. Økonomi. Udeordning og 30 min. motion er udgiftsneutral. 1 times idræt mere pr. uge koster 240 timer. Omregnet i lærer timer bliver det 528 timer. I kr. betyder det ca kr. om året. FORSLAG 2 Daglig motion projektet er bygget op i tre enheder. Udeordning. Udeordning der allerede eksisterer på skolen, viser en meget høj aktivitet i skolegården på trods af de manglende legeredskaber i skolegården. (Jeg har ikke fordybet mig i delen vedr. indretningen af ude arealet, da der arbejdes med dette et andet sted.) 30 min. motion. Hver dag når SFO har samlet 3. klasserne, skal de stå med et tilrettelagt og organiseret 30 min. motionsprogram. Dette gøres også når 2. klasserne er samlet osv. Men rent teknisk skal elevernes skema forlænges med en halv time, så de elever der ikke er tilmeldt SFO også deltager. Mellemtrinet. Eleverne fra 4. klasse skal have 2 lektioner svømning ekstra om ugen. Dermed har de 2 lektioner svømning og 2 lektioner idræt. 5. klasse har pt. 2 lektioner svømning og 2 lektioner idræt. Dette fastholdes. 6. klasse skal have 1 lektion idræt mere om ugen, det betyder 4 lektioner idræt om ugen, der skal hænge sammen i et stort modul. Fordelen ved det er, at man kan lave flere spændende forløb med fordybelse, hvor det er muligt at besøge klubber eller foreninger, og afprøve deres idrætsaktiviteter. Udskolingen klasse beholder nuværende antal lektioner. De kobles evt. på senere. 8

9 Økonomi. Udeordning og 30 min. motion er udgiftsneutral. 1 times idræt mere pr. uge koster 120 timer. Omregnet i lærer timer bliver det 264 timer. I kr. betyder det ca kr. om året. FORSLAG 3 Daglig motion projektet er bygget op i tre enheder. Udeordning. Udeordning der allerede eksisterer på skolen, viser en meget høj aktivitet i skolegården på trods af de manglende legeredskaber i skolegården. (Jeg har ikke fordybet mig i delen vedr. indretningen af ude arealet, da der arbejdes med dette et andet sted.) 30 min. motion. Hver dag når SFO har samlet 3. klasserne, skal de stå med et tilrettelagt og organiseret 30 min. motionsprogram. Dette gøres også når 2. klasserne er samlet osv. Men rent teknisk skal elevernes skema forlænges med en halv time, så de elever der ikke er tilmeldt SFO også deltager. Mellemtrinnet og udskolingen. Der laves 20 min motionsbånd hver dag for alle elever. Økonomi. Udeordning og 30 min. motion er udgiftsneutral. Motionsbåndet ved jeg ikke pt. hvad det ville koste. SUND MEDARBEJDER Selve sundhedsprojektet må godt synliggøres aktivt igennem medarbejderne på Højmeskolen. Synliggøres skal forstås på flere fronter. Det skal være synligt for den enkelte medarbejder, for elever og for forældre. Blandt medarbejdere skal der være synlige aktive tilbud, der opfordrer til aktivitet. Blandt eleverne og forældre skal det være synligt, at medarbejderne på skolen selv er aktive, og det at dyrke motion er in. Allerede nu har vi flere medarbejdere der er aktive, på den ene eller anden måde. Dette mener jeg skal dyrkes og synliggøres. Med dyrkes mener jeg: Der skal udpeges medarbejdere, som er tovholdere, og som opfordrer til fælles aktivitet på særlige dage. Fx at der løbes hver fredag kl. XX.XX. Der lejes fx en tid i FKS hallen, så der kan etableres et volleyhold blandt medarbejderne. 9

10 Tovholderne sørger for at kommunikere ud, hvornår der er samlinger, og sørger for tilmeldinger til forskellige aktiviteter. Aktiviteterne kan være: DHL-stafetten (5x5 km løb), eventyrløbet, volleyturneringer osv. Der tilbydes, hver tredje måned, en aktivitet, hvor der er et indslag om fx aerobic, squaredans, orienteringsløb, badminton osv., med instruktør på. Med synliggørelse mener jeg: At vi bruger vores intranet til at kommunikere aktiviteterne ud. Det er her tovholderne skal på banen. Tovholderne kan skrive små indlæg om, hvad der sker næste gang, koordinere tilmeldinger og skrive lidt om de aktiviteter, der har været afholdt. Økonomi 2 til 3 tovholdere a. 5 timer ca. 3000,- Tilmeldinger til aktiviteter ca. 5000,- Aktivitets indslag med instruktør ca. 4000,- ØKONOMI Samlet set vil hele projektet, sådan som det er skitseret, koste ca ,-. I den dyreste udgave. Desuden har jeg rundet en lektion op til en time i udregningen, så der er sikkerhed for, at økonomien holder. Langt størstedelen af beløbet går til lærerlønninger, på ca ,- Der er 2 projekter der tager en stor del af økonomien. Den største post er DAGLIG MOTION ca ,-og den næste er SUND KROP der koster ca ,-. Så er der lidt til SUND MEDARBEJDER. Der vil være lidt omkostninger forbundet til info-foldere og etableringsomkostninger i startfasen. Økonomisk støtte. Odense Kommune (Børne-ungeudvalget) har en pulje penge, hvor man kan søge til specielle projekter. Desuden har Rockwoolfonden tidligere støttet projekter vedr. sundhed på skoler. 10