Udviklingsredegørelse for 2014 for erhvervsuddannelsen til Beklædningshåndværker

Transkript

1 Det Faglige Udvalg for Beklædningshåndværker 20. september 2013 Udviklingsredegørelse for 2014 for erhvervsuddannelsen til Beklædningshåndværker Nøgletal Igangværende uddannelsesaftaler pr. 31/12 i det aktuelle år Indgåede uddannelsesaftaler i det aktuelle år Igangværende skolepraktikaftaler pr. 31/12 i det aktuelle år Elever optaget i skolepraktik i det aktuelle år Bruttopraktikpladssøgende pr i det aktuelle år Fuldførte * Fuldførelsesprocent ** *) Fuldførte er det antal elever, som i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år har fuldført uddannelsen. **) Fuldførelsesprocenten er andelen af dem, der begyndte i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år, som forventes at fuldføre deres uddannelse angivet i procent. Bemærk: Ministeriet har endnu ikke tal for antal fuldførte og fuldførelsesprocent for 2012, og udvalgene bedes selv indsætte tal, i det omfang udvalgene har tallene (evt. skønnede tal) Beskæftigelsesfrekvens (inkl. 0,49 0,48 0,42 syge/barselfrekvens)*** Videreuddannelsesfrekvens**** 0,31 0,46 0,38 ***) Beskæftigelsesfrekvensen i 2010 baserer sig på færdiguddannede i 2009, frekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2010, og frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i ****) Videreuddannelsesfrekvensen i 2010 baserer sig på færdiguddannede i 2008, frekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2009, og frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i

2 1. Den erhvervsmæssige udvikling og udviklingsmulighederne inden for uddannelsens område og tilgrænsende områder Mode- og beklædningsbranchen i Danmark er den markant største branche i de kreative erhverv, med en omsætning på 56 mia. i Det fremgår af regeringens vækstplan for kreative erhverv og design fra februar 2013, at man fra politisk side ønsker at styrke den vækst, som den danske mode- og beklædningsbranche har oplevet igennem de senere år, særligt på eksportmarkederne. Tendensen for de danske mode- og beklædningsvirksomheder er, at der stadig er stagnation på det danske hjemmemarked. Det er derfor nødvendigt for de fleste mode- og beklædningsvirksomheder også at satse på eksport for at vækste. Eksporten til Sverige og Norge er stigende, mens eksporten til Tyskland er stagnerende. Eksporten til de sydeuropæiske lande er i tilbagegang. Det største vækstpotentiale for danske mode- og beklædningsvirksomheder ligger i at eksportere til BRIK-landene, hvor en hastigt voksende middelklasse efterspørger vestligt designet tøj til gode priser 2. En del af de danske mode- og beklædningsvirksomheder har brug for at opbygge de kompetencer der skal til, for at klare sig i BRIK landene, mens andre allerede har erhvervet sig en del erfaringer hermed særligt på det kinesiske og indiske marked. Arbejdet med bæredygtighed og CSR er en integreret del i alle branchens virksomheder. Det er et vigtigt konkurrenceparameter for mode- og beklædningsvirksomheder, at de kan dokumentere, at deres produkter er fremstillet arbejdsmiljø- og miljømæssigt forsvarligt. Det forventes, at der fremadrettet vil udvikles nye forretningsmodeller som følge af disse tendenser, hvilket på sigt kan betyde nye kompetencebehov for de faglærte beklædningshåndværkere. Det Faglige Udvalg noterer sig, at Uddannelsesministeriet har fokus på blandt andet designuddannelserne som en driver for vækst og innovative løsninger. I den forbindelse er beklædningshåndværkeruddannelsen en del af den fødekæde, som skal bringe dansk mode og design i front. Den høje grad af konkurrence inden for mode- og beklædningsområdet kombineret med stigende ressourceknaphed betyder, at der fortsat vil være efterspørgsel på faglærte til branchen. Udvalget kan konstatere, at der i 2012 var en svag stigning i antallet af indgåede uddannelsesaftaler i forhold til året før. Udviklingen er dog stadig under niveau for antallet af uddannelsesaftaler i Udvalget har i starten af 2013 igangsat en praktikpladskampagne for at øge antallet af praktikaftaler i de kommende år, jf. punkt Behov for nyetablering af uddannelse Ikke noget behov. 3. Behov for omlægning/revision af uddannelsen Der er ikke identificeret noget behov. 4. Behov for nedlæggelse af uddannelsen Ikke noget behov. 1 Regeringen (februar 2013) Danmark i arbejde vækstplan for kreative erhverv design, side 12 2 Deloitte (2013): Modeanalysen

3 5. Den løbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af uddannelsens ordinære praktik og skolepraktik (hvis der i uddannelsen er skolepraktik) Udvalget har løbende dialog med medlemmer af de lokale uddannelsesudvalg omkring uddannelsens kvalitet, herunder kvaliteten af skolepraktikken. Endvidere er der en løbende dialog med uddannelsens censorer med henblik på at overvåge kvaliteten af uddannelsen. I forhold til spørgsmål omkring ændringer i praktiktidens længde og indhold henvises der til den generelle udviklingsredegørelse for industriens uddannelser. 6. Opfølgning på sidste års udviklingsredegørelse Jf. punkt 9 har udvalget implementeret sin plan for fremskaffelse af flere praktikpladser. 7. Opfølgning på de centrale analyse- og prognoseprojekter offentliggjort 2013 CAP rapporten Internationalisering inden for produktions- og fremstillingssektoren har en række anbefalinger som følge af internationaliseringen. Udvalget kan konstatere, at beklædningshåndværkeruddannelsen allerede har implementeret mange af disse anbefalinger. Flere elever har erfaring med praktik i udlandet, der undervises i internationale standarder inden for tekstilmærkning m.m., da en del af branchen er meget international. Dokumentation er et kernefelt inden for uddannelsen, som indgår i stort set alle faglige discipliner. Udvalget vurderer, at der ikke er behov for at implementere nye tiltag i uddannelsen, da rapportens anbefalinger allerede er implementeret i det omfang det giver mening i relation til beklædningsuddannelsen. I forhold til CAP rapporten Bæredygtig vækst i industrien kan udvalget konstatere, at hensynet til bæredygtighed allerede er en integreret del af flere af beklædningshåndværkeruddannelsens områdefag, da det er et vigtigt fokusområde for beklædningsbranchens virksomheder. 8. Trin i uddannelsen Beklædningshåndværkeruddannelsen indeholder to trin, hvilket udvalget finder passende. 9. Handlingsplan for tilvejebringelse af praktikpladser Udvalget har i starten af 2013 afholdt konference med deltagere fra Det Faglige Udvalg, Lokale Uddannelsesudvalg og skoler. Resultatet af konferencen blev en bruttoliste af virksomheder på 600, som skal kontaktes. Det Faglige Udvalg har kontaktet de 600 virksomheder pr. brev i april 2013 og det er aftalen, at skolerne fortsætter en koordineret opsøgende indsats i forhold til disse virksomheder i 2013 og Der er til brug for dette arbejde udarbejdet opdateret informationsmateriale til praktikvirksomhederne. Udvalget har endvidere finansieret en ambassadør, som i løbet af 2013 og 2014 skal opsøge større mode- og beklædningsvirksomheder og drøfte deres politik for uddannelse af elever. Det er forventningen, at dette initiativ også vil give nye praktikaftaler. Udvalget forventer, at der i 2014 kan tegnes praktikaftaler. Udvalget har løbende kontakt med de lokale uddannelsesudvalg i forhold til det praktikpladsopsøgende arbejde. Der henvises i øvrigt til den generelle redegørelse for Industriens Uddannelser. 3

4 Metalindustriens uddannelsesudvalg 20. september 2013 Udviklingsredegørelse for 2014 for erhvervsuddannelsen til Beslagsmed Nøgletal Igangværende uddannelsesaftaler pr. 31/12 i det aktuelle år Indgåede uddannelsesaftaler i det aktuelle år Igangværende skolepraktikaftaler pr. 31/12 i det aktuelle år Elever optaget i skolepraktik i det aktuelle år Bruttopraktikpladssøgende pr i det aktuelle år Fuldførte * Fuldførelsesprocent ** *) Fuldførte er det antal elever, som i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år har fuldført uddannelsen. **) Fuldførelsesprocenten er andelen af dem, der begyndte i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år, som forventes at fuldføre deres uddannelse angivet i procent. Bemærk: Ministeriet har endnu ikke tal for antal fuldførte og fuldførelsesprocent for 2012, og udvalgene bedes selv indsætte tal, i det omfang udvalgene har tallene (evt. skønnede tal) Beskæftigelsesfrekvens (inkl. Ikke oplyst Ikke oplyst Ikke oplyst syge/barselfrekvens)*** Videreuddannelsesfrekvens**** Ikke oplyst Ikke oplyst Ikke oplyst ***) Beskæftigelsesfrekvensen i 2010 baserer sig på færdiguddannede i 2009, frekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2010, og frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i ****) Videreuddannelsesfrekvensen i 2010 baserer sig på færdiguddannede i 2008, frekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2009, og frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i Den erhvervsmæssige udvikling og udviklingsmulighederne inden for uddannelsens område og tilgrænsende områder Herunder skal indgå: 1

5 - Internationalisering; hvordan er uddannelsen under indflydelse af internationale tendenser? Der er på nuværende tidspunkt ingen uddannelsesmæssige forhold der direkte kan påvirke den danske beslagsmedeuddannelse. Imidlertid eksisterer der en europæisk certificeringsordning for beslagsmedeområdet European Federation of Farriers Associations EFFA, som har godkendt den danske uddannelsesmodel. En færdiguddannet beslagsmed bliver således ud over at få en dansk erhvervsuddannelse som beslagsmed også EFFA certificeret og vil dermed kunne fungere som beslagsmed i de fleste europæiske lande. - Teknologiudvikling; hvilke teknologiske udviklinger af relevans for uddannelsen kan udvalget se? Ikke aktuelt. - Virksomhedernes udvikling; er der tale om ændrede organisationsformer, nye myndighedskrav eller andet af betydning for uddannelsen? Ikke aktuelt. - Hvordan er det fremtidige behov for faglært arbejdskraft indenfor uddannelsens område? Branchen er kendetegnet ved en høj beskæftigelsesgrad. Den er ligeledes kendetegnet ved at mange bliver selvstændige kort tid efter færdiggjort uddannelse. Generelt er der rimeligt gode beskæftigelsesmuligheder for de uddannede beslagsmede. De senere års krise har dog medført et stort fald i antallet af heste og dermed også i forretningsgrundlaget for branchen. Der er derfor heller ikke længere decideret mangel på uddannede beslagsmede nogen steder i Danmark. - Er der udvikling på de tilgrænsende områder af relevans for uddannelsen (andre eud, amu, kvu, mv.)? Ikke aktuelt. - Udvalgets kommentarer til udviklingen i nøgletallene: Det er udvalgets vurdering, at faget er inde i en stabil udvikling med et nogenlunde konstant antal indgåede uddannelsesaftaler hvert år. Branchen er kendetegnet ved en høj beskæftigelsesgrad og ved at mange bliver selvstændige kort tid efter deres læretid. På trods af det faldende antal heste vurderer udvalget fortsat, at der er rimeligt gode muligheder for at finde en praktikplads som beslagsmed. - I det omfang, det er relevant, kan fagligt udvalgs overvejelser om fremmedsprog indgå under punkt 1 i skabelonen. Arbejdsgruppen om fremmedsprog i uddannelserne har i rapporten Sprog er nøglen til verden, offentliggjort den 21. juni 2011, anbefalet, at de faglige udvalg i de årlige udviklingsredegørelser inddrager behovet for fremmedsprog som et parameter af betydning for beskæftigelse og konkurrenceevne i den løbende justering af erhvervsuddannelserne. Ikke aktuelt. - Yderligere kommentarer: De uddannelsesmæssige konsekvenser af udviklingen anføres under pkt. 2, 3, 4, 5, 6, 7 og Behov for nyetablering af uddannelse Ikke aktuelt. 3. Behov for omlægning/revision af uddannelsen Udvalget skønner, at der ikke aktuelt vil være behov for faglige ændringer i bekendtgørelsen eller uddannelsesordningen for faget. Imidlertid er der ønsker om at justere rammerne omkring den afsluttende prøve (svendeprøven). 2

6 4. Behov for nedlæggelse af uddannelsen Ikke aktuelt. 5. Den løbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af uddannelsens ordinære praktik og skolepraktik (hvis der i uddannelsen er skolepraktik) Industriens område har for alle erhvervsuddannelser praktikvejledninger, der ligger tilgængelige på Industriens Uddannelsers hjemmeside, desuden har erhvervsskolerne ved hjælp af værktøjet elevplan.dk en dialog med elever og virksomheder omkring indholdet af den ordinære praktik. Der henvises i øvrigt til det generelle notat fra Industriens Uddannelser. Den løbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring beskrives og begrundes nærmere, hvis det ikke fremgår under punkt 1. Herunder erfaringer udvalget har med samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg og praktikvirksomhederne, jf. bekendtgørelse om erhvervsuddannelserne 5, stk. 2, og for skolepraktikkens vedkommende tillige samarbejdet med de lokale uddannelsesudvalg og skolerne om beskrivelse af indholdet i skolepraktik og praktikbedømmelse af elever i den lokale undervisningsplan, jf. 5, stk. 3. I forlængelse af aftalen om Bedre erhvervsuddannelser og styrket uddannelsesgaranti af 8. november 2012, skal der bl.a. etableres praktikpladscentrer, derfor bedes de faglige udvalg i dette års redegørelser forholde sig til følgende to punkter: 5a) En vurdering af behovet og mulighederne for at indføre fleksible uddannelsestider (max. og min.) således, at praktikuddannelsens varighed, struktur og indhold kan tilpasses de konkrete uddannelsesforhold, som de fremgår af uddannelsesaftalen med virksomheden og af den eventuelle skoleaftale. Dette skal bl.a. sikre, at eleverne kan afslutte deres uddannelse i praktikcentret, når den afsluttende prøve er aflagt. 5b) Praktikuddannelsens mål kan nås på en anden måde i skolepraktik (praktikuddannelse i praktikcenter) end i en virksomhed. Dette forhold bør der tages højde for i bestemmelserne vedrørende uddannelser, der udbydes med skolepraktik. De faglige udvalg bør derfor analysere mulighederne for at tydeliggøre praktikreglerne i henhold til 32 i lov om erhvervsuddannelser, jf. 38, stk. 5, med dette formål for øje, og derefter ved først given lejlighed stille ministeriet forslag om ændring af praktikreglerne. Eksempelvis kunne man forestille sig en afkortning af praktikuddannelse, som ligger efter den afsluttende prøve (svendeprøve mv.), for elever i skolepraktik, ligesom man kunne forestille sig en tydeliggørelse af indholdet af praktikuddannelsen i relation til skoleundervisningen. For både ordinær praktik og skolepraktik gælder grundprincippet om, at der skal være progression i uddannelsesforløbene, ligesom den samlede uddannelses valør ikke må kunne bestrides alt efter, hvor eleven har gennemført den. 6. Opfølgning på sidste års udviklingsredegørelse Der var ikke planlagt særlige aktiviteter på dette uddannelsesområde. 7. Opfølgning på de centrale analyse- og prognoseprojekter offentliggjort 2013 Det er ikke udvalgets opfattelse, at de nævnte konklusioner og anbefalinger har relevans for jobområdet og har dermed ikke givet anledning til ændringer eller opfølgning i udvalgets erhvervsuddannelse. For nærmere redegørelse se afsnittet i den generelle udviklingsredegørelse for IU. 8. Trin i uddannelsen 3

7 Relevansen af uddannelsernes trininddeling vurderes løbende og skal klargøre, i hvilket omfang trinene anerkendes som erhvervsuddannelse af elever og virksomheder. Vurderingen vil efterfølgende kunne medføre ændringer af bekendtgørelse og uddannelsesordninger for erhvervsuddannelser på industriens område. 9. Handlingsplan for tilvejebringelse af praktikpladser Metalindustriens uddannelsesudvalg vil være meget opmærksomme på skoler og regioner, som måtte have særlige udfordringer på praktikområdet. Dette arbejde gennemføres i tæt samarbejde med det lokale uddannelsesudvalg på Beslagskolen. Da Metalindustriens uddannelsesudvalg også er en del af Industriens Uddannelser henvises endvidere til den fælles udviklingsredegørelse for Industriens Uddannelser. Udviklingsredegørelsen skal indeholde en handlingsplan for udvalgets varetagelse af opgaven med at virke for tilvejebringelse af praktikpladser. Handlingsplanen skal være disponeret således: 1. Beskrivelse af udvalgets konkrete forventninger til praktikpladsudviklingen for den enkelte uddannelse i 2014 og evt. de følgende et/to år. 2. En konkret og tidsfæstet angivelse af de handlinger udvalget vil iværksætte i forhold til de opgaver, som er fastsat i erhvervsuddannelseslovens 43, stk Oplysninger om det faglige udvalgs konkrete samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg om praktikpladsskabelse. Redegørelsen (punkt 1-8) bør normalt ikke overstige tre/fire sider og kan efter behov suppleres med links og/eller bilag, fx om analyser og prognoser og evalueringer, som udvalget eller andre har stået for. Handlingsplanen (punkt 9) bør være konkret og normalt ikke overstige en/to sider og kan ligeledes suppleres med links og bilag. Frist for indsendelse elektronisk til Undervisningsministeriet 20. september 2013 til mailadressen [email protected] 1 De faglige udvalg og de lokale uddannelsesudvalg skal ved kontakt med virksomheder og eventuelt ved opfordringer til virksomheder virke for, at der tilvejebringes det antal praktikpladser, som der er behov for ud fra en vurdering af elevernes uddannelsesønsker og de forventede fremtidige beskæftigelsesmuligheder, og for, at udbuddet af praktikpladser bliver alsidigt med hensyn til virksomhedernes størrelse og teknologiske udvikling. Et fagligt udvalg kan af virksomheder forlange alle sådanne oplysninger, som har betydning for at vurdere virksomhedernes uddannelsesmæssige muligheder. 4

8 Snedkernes Uddannelser Det faglige Udvalg for Bolig og Ortopædi Bygmestervej 5 2 sal 2400 København NV 20. september 2013 Udviklingsredegørelse for 2014 for erhvervsuddannelsen til boligmonteringsuddannelserne (1855) Nøgletal Igangværende uddannelsesaftaler pr. 31/12 i det aktuelle år 56 7 (ortopædist) 43 5 (ortopædist) 34 7 (ortopædist) Indgåede uddannelsesaftaler i det aktuelle år 21 0 (ortopædist) 15 0 (ortopædist) 12 0 (ortopædist) Igangværende skolepraktikaftaler pr. 31/12 i det aktuelle år 0 0 (ortopædist) 0 0 (ortopædist) 0 0 (ortopædist) Elever optaget i skolepraktik i det aktuelle år 0 0 (ortopædist) 0 0 (ortopædist) 0 0 (ortopædist) Bruttopraktikpladssøgende pr i det aktuelle år Fuldførte * Fuldførelsesprocent ** *) Fuldførte er det antal elever, som i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år har fuldført uddannelsen. **) Fuldførelsesprocenten er andelen af dem, der begyndte i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år, som forventes at fuldføre deres uddannelse angivet i procent. Bemærk: Ministeriet har endnu ikke tal for antal fuldførte og fuldførelsesprocent for 2012, og udvalgene bedes selv indsætte tal, i det omfang udvalgene har tallene (evt. skønnede tal). Beskæftigelsesfrekvens (inkl. syge/barselfrekvens)*** ,67 0,71 0,67 Vedr. ortopædister er Vedr. ortopædister er Vedr. ortopædister er der for få elever til at der for få elever til at der for få elever til at udregne statistik udregne statistik udregne statistik Videreuddannelsesfrekvens**** 0,06 Vedr. ortopædister er der for få elever til at udregne statistik 0,02 Vedr. ortopædister er der for få elever til at udregne statistik 0,05 Vedr. ortopædister er der for få elever til at udregne statistik 1

9 ***) Beskæftigelsesfrekvensen i 2010 baserer sig på færdiguddannede i 2009, frekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2010, og frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i ****) Videreuddannelsesfrekvensen i 2010 baserer sig på færdiguddannede i 2008, frekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2009, og frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i Den erhvervsmæssige udvikling og udviklingsmulighederne inden for uddannelsens område og tilgrænsende områder Det faglige Udvalg dækker inden for boligmonteringsuddannelserne henholdsvis specialerne gardindekoratør/gardinmontør (2 år og 9 måneder) samt møbelpolstrer og autosaddelmager, der begge varer 4 år. Skive Tekniske Skole er landsskole for uddannelsen. Ortopædistuddannelsen har pt. 8 elever og foregår på TEC, Frederiksberg og TEC, Ballerup. Uddannelsen har en varighed på 4 år. Siden efteråret 2009 har Københavns Tekniske Skole - udbudt B/A-grundforløb målrettet boligmonterings- og maleruddannelserne. Det er med henvisning til sidste års udviklingsredegørelse få elever fra grundforløbet på Københavns Tekniske Skole, som kommer videre i hovedforløbet. Boligmonteringsuddannelserne Inden for boligmonteringsområdet er der gennem de seneste år på grund af det løntunge arbejde sket en udflytning af en del af polstrerindustrien til udlandet. En del store møbelproducenter har i dag udlagt en betydelig del af polstreropgaverne til underleverandører i udlandet. Uanset udflytning af dele af opgaverne, er tilbagemeldingen fra de danske virksomheder, at man forsat har behov for den faglighed, som de danske møbelpolstrere er i besiddelse af. Denne tilbagemelding kommer også fra de industrivirksomheder, der stadig har en produktion i Danmark. Ikke mindst i forbindelse med kvalitetskontrol, prototypefremstilling, renovering og ompolstring af møbler, vil der stadig være betydelige opgaver herhjemme. I sidste halvår af 2012 og første halvår af 2013 er aktiviteten steget hos de små og mellemstore virksomheder, hvilket også har været tydeligt at mærke på antallet af uddannelsesaftaler. Den langt overvejende andel af møbelpolstrervirksomhederne er mindre ejerledede virksomheder med en eller få ansatte. Finanskrisen betød, at man afskedigede og havde svært ved at finde tilstrækkeligt arbejde til at holde en elev beskæftiget. Status pt. er, at der er praktikpladser, men langt fra til alle. I 2013 er der til dato indgået 13 uddannelsesaftaler på boligmonteringsuddannelserne. Disse er fordelt med 8 møbelpolstrer, 4 autosadelmager samt 1 gardindekoratør. Det Faglige Udvalg arbejder fortsat på, at internationalisere uddannelsen i form af skoleudsendelse til uddannelsesinstitutioner i udlandet, som har særlige specialer og kompetencer inden for polstrerområdet. Både Skive Tekniske skole og Københavns Tekniske Skole arbejder derfor også målrettet med udveksling af elever til skoler i udlandet i eksempelvis Frankrig og Italien for at give eleverne en international dimension og erfaring. Der foregår således både udstationeringer som skoleudsendelser samt udstationeringer gennem PIU ordningen. Gardinuddannelsen er delt op i to specialer, hhv. dekoratør og montør. Der er indtil videre kun indgået 1 aftale som gardinmontør. Inden for autosadelmagerområdet er der ikke sket de store brancheændringer, idet autosadelmagerne foretager mange specialløsninger. Aktiviteten på dette speciale er ligeledes afhængig af bilsalget. Ortopædistuddannelsen 2

10 Uddannelsen er meget specialiseret. Undervisningen foregår på TEC - Frederiksberg. Branchen giver udtryk for et fremadrettet behov for ortopædister i DK. Dette behov er ikke mindst begrundet i et højt aldersgennemsnit for faglærte ortopædister i dag, og det faktum, at ortopædistelever ofte er personer med erfaring fra andre jobs, dvs. de har en vis alder, når de vælger at starte på deres uddannelse. Der er pt. 5 virksomheder, der er godkendte til at tage elever. TEC og LUU har vurderet, at der er et årligt behov for 2-4 elever. Pt. er der 5 grundforløbselever, der har vist interesse for at uddanne sig til ortopædister. I 2013 er der til dato ikke indgået nogen uddannelsesaftaler inden for uddannelsen. Gældende for Boligmonteringsuddannelserne og Ortopædistuddannelsen Beskæftigelsesfrekvensen for boligmonteringsuddannelserne er stort set uændret i forhold til de sidste 3 år. Beskæftigelsesfrekvens for ortopædister er der ikke tal for, men ortopædister fortsætter almindeligvis i samme firma efter endt uddannelse eller ansættes i andre af branchens virksomheder. Mht. internationaliseringen i boligmonteringsuddannelserne arbejder det faglige udvalg sammen med skolerne omkring udstationeringer til udlandet både med henblik på at udvikle sprogfærdigheder, men også at give eleverne et indblik i og en viden omkring, hvad der sker internationalt. 2. Behov for nyetablering af uddannelse Der er ikke behov for nyetablering af uddannelsen 3. Behov for omlægning/revision af uddannelsen Det faglige udvalg ønsker at få indført projektsvendeprøve i boligmonteringsuddannelserne fremadrettet. Det faglige udvalg ønsker at få tilrettet kompetencemål for hovedforløb samt få oprettet nye valgfrie specialefag samt tilknytte fremmedsprog til uddannelsesordningen. På grund af den meget lille interesse og deraf manglende indgåelse af uddannelsesaftaler som gardinmontør ønsker det faglige udvalg at nedlægge specialet gardinmontør. Ovenstående vil kræve en ændring i bilag til bekendtgørelse, samt en ændring af uddannelsesordningen. Dette ønskes igangsat hurtigst muligt for at kunne lade en bekendtgørelse og uddannelsesordning træde i kraft den 1. august Ændringerne vil ikke få økonomiske konsekvenser for uddannelsen. 4. Behov for nedlæggelse af uddannelsen På grund af den meget lille interesse og deraf manglende indgåelse af uddannelsesaftaler som gardinmontør ønsker det faglige udvalg at nedlægge specialet gardinmontør. 5. Den løbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af uddannelsens ordinære praktik og skolepraktik (hvis der i uddannelsen er skolepraktik) Der er ikke skolepraktik inden for boligmonteringsuddannelserne. 3

11 Det faglige udvalg foretager løbende opsøgende aktiviteter overfor branchens virksomheder. Dette foregår dels gennem målrettet opsøgende arbejde, men også i forbindelse med godkendelser af nye virksomheder. Sekretariatet formidler midler videre til hovedforløbsskolen (AUB) for at hjælpe målrettet med denne indsats. Derudover har de faglige udvalg tæt kontakt med de lokale repræsentanter i de lokale uddannelsesudvalg i forbindelse med deres ansvar og opgaver. Fire gange om året udsender det faglige udvalg en aktivitetsoversigt til de lokale uddannelsesudvalg og skolerne. Oversigten viser den statistiske udvikling i forhold til godkendelser af virksomheder og antallet og typer af uddannelsesaftaler, der er indgået. En gang om året mødes det faglige udvalg med det lokale uddannelsesudvalg. Der udveksles erfaringer og drøftes muligheder for, hvordan der i et samarbejde kan skabes flere praktikpladser. 6. Opfølgning på sidste års udviklingsredegørelse Mht. ændringer som blev nævnt i udviklingsredegørelse for 2013 ønsker det faglige udvalg at indføre projektsvendeprøve samt dertil ændring af eksamen. 7. Opfølgning på de centrale analyse- og prognoseprojekter offentliggjort 2013 Det Faglige Udvalg for Bolig og ortopædi har ikke benyttet sig af nogle af de offentliggjorte analyse- og prognoseprojekter. Følgende vil dog fremover blive inddraget i de aktuelle overvejelser om at ændre uddannelsen: - Fra erhvervsuddannelse inden for bygge og anlæg til videregående uddannelse. (DAM VAD og Byggeriets Uddannelser) - Muligheder og barrierer for øget overgang til videregående uddannelse, AKF (Anvendt Kommunal Forskning) - Muligheder og barrierer på erhvervsuddannede unges vej til videregående uddannelse, RUC, (Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning) Med udgangspunkt i resultater og konklusioner fra ovenstående nævnte rapporter og analyser ønsker det faglige udvalg at se på mulighederne for at få flere af de nyuddannede elever til at fortsætte med en videregående uddannelse. Her ønsker udvalget i samarbejde med skolen samt udvalgte virksomheder at se på mulighederne for en øget markedsføring overfor de nyuddannede med henblik på disse muligheder. 8. Trin i uddannelsen Der er ikke trin i boligmonteringsuddannelserne. Der er ikke trin i ortopædistuddannelsen. 9. Handlingsplan for tilvejebringelse af praktikpladser Det faglige udvalg har i samarbejde med Snedkerfagets Fællesudvalg og Træindustriens Uddannelsesudvalg skabt en kontinuerlig og landsdækkende praktikpladsindsats, som vi ønsker at fastholde. Der er planlagt følgende aktiviteter i forbindelse med praktikpladsindsatsen: 4

12 - Besætte ledige praktikpladser vest for Storebælt - Øge indsatsen overfor allerede godkendte virksomheder - Øge indsatsen i forhold til at få nye virksomheder godkendt - Øge indsatsen overfor elevernes geografiske mobilitet - Øge indsatsen overfor elevgrupper, der har særlig svært ved at finde praktikpladser - Aktiviteter over for virksomhederne -Vi fortsætter arbejdet gennem ansættelse af to opsøgende praktikpladskonsulenter på halv tid i 2014, en i henholdsvis det vestlige og det østlige Danmark. I de områder, hvor skolerne også udfører opsøgende arbejde over for virksomhederne, koordinerer vi med skolen om en fordeling af virksomhederne, således at virksomhederne ikke oplever henvendelser fra flere opsøgende medarbejdere på en gang. I disse områder koncentrerer vi os især om alle de virksomheder, der ikke er godkendte som praktiksteder, eller som ikke har brugt deres godkendelse i mange år. Der er behov for at reaktivere disse praktikvirksomheder og præsentere dem for de forskellige former for aftalemuligheder, især de korte aftaler, som virksomhederne ofte først får kendskab til, når en opsøgende medarbejder eller informationsmateriale informerer dem om muligheden. En anden problematik er, at der i visse geografiske områder af landet er brug for at synliggøre uddannelserne blandt branchernes virksomheder for at få oprettet nye praktikpladser. Dette også for at sikre en fortsat tilførsel af nyuddannede faglærte, således at der ikke opstår flaskehalse på de respektive regionale arbejdsmarkeder. Det er det faglige udvalgs indtryk, at mange virksomheder er meget tilbageholdende med at tage elever grundet den kortsigtede økonomi, og manglende indsigt i de støtteordninger og fleksible aftalemuligheder, som findes i dag. Aktiviteter over for elever - Det er desuden nødvendigt at lave målrettede aktiviteter for at få øget elevernes geografiske mobilitet fra øst til vest. I projektet vil der i foråret 2014 blive arrangeret busture for elever på overgang mellem grund og hovedforløb fra den østlige del af landet, hvor der er ringe mulighed for praktikplads til de steder i landet, hvor der er bedre muligheder for praktikpladser. På den måde vil det samtidig blive muligt for eleverne at se både andre former for virksomheder samt andre erhvervsskoler. På turene vil der samtidig blive informeret om de muligheder, der er for tilskud til flytning mm. Derudover vil vi i april måned gennemføre en kampagne på de erhvervsskoler i Jylland, hvor der ikke er hovedforløb for boligmonteringsuddannelsen. Aktiviteter over for arbejdsgiverorganisationer Der vil blive arrangeret infomøder både i foråret og efteråret 2014 med de lokale og regionalt forankrede laug og parternes organisationer. På disse møder vil vi informere om mulighederne for fleksibilitet, der bl.a. findes ved benyttelse af korte uddannelsesaftaler og kombinationsaftaler. Vi vil gennem aktiviteten øge virksomhedernes kendskab, og på den måde få skabt flere uddannelsesaftaler. Specialet møbelpolstrer deltager hvert år i DM for håndværk.(skills) Ved en udtagelseskonkurrence kvalificerer 4 elever sig til at deltage i selve danmarksmesterskabet. I forbindelse med DM har Snedkernes Uddannelser en udstillingsstand, hvor de forskellige specialer inden for boligmonteringsfagene samt ortopædi bliver vist. Dette foregår ved, at elever står på standen og arbejder med forskellige opgaver. Aktiviteter over for erhvervsskoler Derudover vil vi gennemføre en kampagne på de erhvervsskoler i Jylland, hvor der ikke gennemføres hovedforløb for vores uddannelse. Eleverne bliver derfor heller ikke præsenteret for vores uddannelse på grundforløbet, og de er ikke klar over, at der f.eks. kan være 5

13 ledige praktikpladser. Der vil blive afholdt informationsmøder i forbindelse med overgangen fra grundforløb til hovedforløb på udvalgte skoler, der udbyder indgangen Bygge & Anlæg. På baggrund af informationsmøder forsøger vi at lave aftale med interesserede elever fra den pågældende skole om et eller flere virksomhedsbesøg. Projektmedarbejderen koordinerer og forestår det praktiske i forbindelse med disse aftaler. Hvis elever ønsker det, vil der blive mulighed for praktik i en eller flere af de pågældende virksomheder. Der vil i projektet være stor fokus på elev/mester dating samt elevens portefolier. Fokus vil også være rettet mod eventuel udstationering evt. til danske virksomheder i udlandet, men også til udenlandske virksomheder. Alle aktiviteter rettet overfor virksomhederne, det være sig telefonisk kontakt eller besøg vil blive registreret i Praktik+. Formålet er, at andre opsøgende medarbejdere både internt og eksternt skal kunne se hvilke virksomheder den/de opsøgende medarbejdere har haft kontakt med. I forhold til de lokale uddannelsesudvalg, der ikke har opnået AER bevillinger støtter det faglige udvalg med midler, hvis det skønnes nødvendigt. Der holdes to årlige regionale netværksmøder, et øst og et vest, med de opsøgende medarbejdere på alle erhvervsskoler med snedkeruddannelser for at styrke og understøtte dette arbejde. Der arbejdes gennem de lokale uddannelsesudvalg med at få tydeliggjort skolernes handlingsplaner og rutiner omkring kontakt til igangværende og potentielle praktikvirksomheder. Frist for indsendelse elektronisk til Undervisningsministeriet 20. september 2013 til mailadressen [email protected] 6

14 Metalindustriens uddannelsesudvalg 20. september 2013 Udviklingsredegørelse for 2014 for erhvervsuddannelsen til CNC tekniker Nøgletal Igangværende uddannelsesaftaler pr. 31/12 i det aktuelle år Indgåede uddannelsesaftaler i det aktuelle år Igangværende skolepraktikaftaler pr. 31/12 i det aktuelle år Elever optaget i skolepraktik i det aktuelle år Bruttopraktikpladssøgende pr i det aktuelle år Fuldførte * 6 8. Fuldførelsesprocent **. 83. *) Fuldførte er det antal elever, som i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år har fuldført uddannelsen. **) Fuldførelsesprocenten er andelen af dem, der begyndte i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år, som forventes at fuldføre deres uddannelse angivet i procent. Bemærk: Ministeriet har endnu ikke tal for antal fuldførte og fuldførelsesprocent for 2012, og udvalgene bedes selv indsætte tal, i det omfang udvalgene har tallene (evt. skønnede tal) Beskæftigelsesfrekvens (inkl. Ikke oplyst Ikke oplyst Ikke oplyst syge/barselfrekvens)*** Videreuddannelsesfrekvens**** Ikke oplyst Ikke oplyst Ikke oplyst ***) Beskæftigelsesfrekvensen i 2010 baserer sig på færdiguddannede i 2009, frekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2010, og frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i ****) Videreuddannelsesfrekvensen i 2010 baserer sig på færdiguddannede i 2008, frekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2009, og frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i Den erhvervsmæssige udvikling og udviklingsmulighederne inden for uddannelsens område og tilgrænsende områder Herunder skal indgå: - Internationalisering; hvordan er uddannelsen under indflydelse af internationale tendenser? 1

15 Bortset fra den teknologiske udvikling, vurderes uddannelsen ikke, at være under speciel indflydelse af internationale tendenser - Teknologiudvikling; hvilke teknologiske udviklinger af relevans for uddannelsen kan udvalget se? Den teknologiske udvikling i branchen har i de senere år fokuseret på nye mekaniske konstruktioner, multibearbejdning (alle operationer i samme opspænding) samt CNC maskiner med stadigt hurtigere bevægelser og større præcision. Det positive ved denne udvikling er, at disse maskiner pga. kun én operation fra rå til færdigt emne, er mere velegnede til robotbetjening og tilkobling med anden industriel automation. Det betyder igen at omkostningsforskellene mellem produktion i lavtlønslande i stedet for i Danmark, reduceres eller udlignes yderligere. Vi har derfor på det seneste set flere virksomheder, bl.a. Alfa Laval og Danfoss, insource tidligere outsourcet produktion. Til gengæld er der tale om komplekse maskiner som skal betjenes, programmeres, opstilles og vedligeholdes af højt uddannede industriteknikere, og da der ikke er etableret en eneste uddannelsesaftale på CNC tekniker uddannelsen i 2012, vurdere sekretariatet for metalindustriens uddannelser, at kvalifikationerne i CNC tekniker uddannelsen er for fagligt smalle. Metalindustriens Uddannelser vil i den kommende tid både selv, men også igennem vores netværk i industrien - følge og monitere denne udvikling og herefter overveje, hvad der skal ske med CNC Tekniker Uddannelsen - Virksomhedernes udvikling; er der tale om ændrede organisationsformer, nye myndighedskrav eller andet af betydning for uddannelsen? Bortset fra de globale konkurrenceparametre der stiller krav om konstant fokus på produktivitets forbedringer, vurderes ændrede organisationsformer og nye myndighedskrav ikke, at være af betydning for uddannelsen p.t. - Hvordan er det fremtidige behov for faglært arbejdskraft indenfor uddannelsens område? Under den finansielle krise, blev der iværksat GVU forløb til netop CNC - tekniker uddannelsen for afskedigede eller afskedigelses truede medarbejdergrupper med stor praktisk erfaring i arbejde med CNC maskiner. Disse medarbejdere har med de nu erhvervede EUD uddannelseskompetencer, kunne anvende disse til direkte jobsøgning eller, som fuldt meriteret fundament til erhvervelse af en industriteknikeruddannelse. Imidlertid har uddannelsen haft svært ved at vinde accept i metal og maskinindustrien. Det er der formentlig flere grunde til. 1. For det første matcher den relativt smalt specialiserede CNC tekniker uddannelse ikke de stigende kvalifikations krav som metal og maskinindustrien efterlyser. Det er tydeligt at se, at udviklingen i metal og maskinindustrien i de kommende år bliver mere og mere viden intensiv og at den vil stille store krav til kommende generationer af teknikere. Implementering af avanceret ny teknologi med en høj grad af automation som skal øge produktiviteten uden at øge lønomkostningerne, er også en tvingende nødvendighed, hvis outsourcing af produktion i metalindustrien skal stoppes. 2. For det andet indeholder Industriteknikeruddannelsen, trinnet Industriassistent som på flere områder har sammenfald med CNC assistent og CNC tekniker uddannelsen. 3. For det tredje er der ingen planer om at etablere et EUX tilbud på uddannelsen som der eksempelvis i dag, tilbydes på industritekniker uddannelsen. Metalindustriens Uddannelser vil i den kommende tid både selv, men også igennem vores netværk i industrien - følge og monitere denne udvikling og herefter overveje, hvad der skal ske med CNC Tekniker Uddannelsen - Er der udvikling på de tilgrænsende områder af relevans for uddannelsen (andre eud, amu, kvu, mv.)? Nej ikke p.t. - Udvalgets kommentarer til udviklingen i nøgletallene: Intet at bemærke 2

16 - I det omfang, det er relevant, kan fagligt udvalgs overvejelser om fremmedsprog indgå under punkt 1 i skabelonen. Arbejdsgruppen om fremmedsprog i uddannelserne har i rapporten Sprog er nøglen til verden, offentliggjort den 21. juni 2011, anbefalet, at de faglige udvalg i de årlige udviklingsredegørelser inddrager behovet for fremmedsprog som et parameter af betydning for beskæftigelse og konkurrenceevne i den løbende justering af erhvervsuddannelserne. Der er ikke p.t. ønske om at udvide eller omprioritere mål og indhold i erhvervsuddannelsen til CNC tekniker til fordel for øget fremmedsprogsundervisning. - Yderligere kommentarer: Metalindustriens Uddannelser vil i den kommende tid - både selv, men også igennem vores netværk i industrien - følge og monitere denne udvikling og herefter overveje, hvad der skal ske med CNC Tekniker Uddannelsen De uddannelsesmæssige konsekvenser af udviklingen anføres under pkt. 2, 3, 4, 5, 6, 7 og Behov for nyetablering af uddannelse Her kan behovet begrundes nærmere, hvis ikke det fremgår under punkt 1. En eventuel egentlig ansøgning skal indsendes særskilt til ministeriet vedlagt en 10 punkts redegørelse, jf. 2 i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. Ikke aktuelt. 3. Behov for omlægning/revision af uddannelsen Her kan behovet begrundes nærmere, hvis ikke det fremgår under punkt 1. Udvalget bedes skønne, hvornår ændringen ønskes at træde i kraft, og om der er eventuelle økonomiske konsekvenser af ændringen. Udvalget bedes endvidere skønne, om omlægningen skal ske ved ændring af bekendtgørelse og/eller uddannelsesordning. Skønnene bedes være bedst mulige, men er ikke bindende. Ændringer vedrørende oprettelse eller nedlæggelse af trin bedes angivet under punkt 8. En eventuel egentlig ansøgning skal indsendes særskilt til ministeriet. Metalindustriens Uddannelser vil i den kommende tid - både selv, men også igennem vores netværk i industrien - følge og monitere denne udvikling og herefter overveje, hvad der skal ske med CNC Tekniker Uddannelsen 4. Behov for nedlæggelse af uddannelsen Her kan behovet begrundes nærmere, herunder hvordan uddannelsesbehovet på området fremover skal dækkes, hvis ikke det fremgår under punkt 1. En eventuel egentlig ansøgning skal indsendes særskilt til ministeriet. Metalindustriens Uddannelser vil i den kommende tid - både selv, men også igennem vores netværk i industrien - følge og monitere denne udvikling og herefter overveje, hvad der skal ske med CNC Tekniker Uddannelsen 5. Den løbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af uddannelsens ordinære praktik og skolepraktik (hvis der i uddannelsen er skolepraktik) Den løbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring beskrives og begrundes nærmere, hvis det ikke fremgår under punkt 1. Herunder erfaringer udvalget har med samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg og praktikvirksomhederne, jf. bekendtgørelse om erhvervsuddannelserne 5, stk. 2, og for skolepraktikkens vedkommende tillige samarbejdet med de lokale uddannelsesudvalg og skolerne om beskrivelse af indholdet i skolepraktik og praktikbedømmelse af elever i den lokale undervisningsplan, jf. 5, stk. 3. I forlængelse af aftalen om Bedre erhvervsuddannelser og styrket uddannelsesgaranti af 8. november 2012, skal der bl.a. etableres praktikpladscentrer, derfor bedes de faglige udvalg i dette års redegørelser forholde sig til følgende to punkter: 3

17 5a) En vurdering af behovet og mulighederne for at indføre fleksible uddannelsestider (max. og min.) således, at praktikuddannelsens varighed, struktur og indhold kan tilpasses de konkrete uddannelsesforhold, som de fremgår af uddannelsesaftalen med virksomheden og af den eventuelle skoleaftale. Dette skal bl.a. sikre, at eleverne kan afslutte deres uddannelse i praktikcentret, når den afsluttende prøve er aflagt. 5b) Praktikuddannelsens mål kan nås på en anden måde i skolepraktik (praktikuddannelse i praktikcenter) end i en virksomhed. Dette forhold bør der tages højde for i bestemmelserne vedrørende uddannelser, der udbydes med skolepraktik. De faglige udvalg bør derfor analysere mulighederne for at tydeliggøre praktikreglerne i henhold til 32 i lov om erhvervsuddannelser, jf. 38, stk. 5, med dette formål for øje, og derefter ved først given lejlighed stille ministeriet forslag om ændring af praktikreglerne. Eksempelvis kunne man forestille sig en afkortning af praktikuddannelse, som ligger efter den afsluttende prøve (svendeprøve mv.), for elever i skolepraktik, ligesom man kunne forestille sig en tydeliggørelse af indholdet af praktikuddannelsen i relation til skoleundervisningen. For både ordinær praktik og skolepraktik gælder grundprincippet om, at der skal være progression i uddannelsesforløbene, ligesom den samlede uddannelses valør ikke må kunne bestrides alt efter, hvor eleven har gennemført den. Der henvises til den fælles udviklingsredegørelse fra Industriens Uddannelser 6. Opfølgning på sidste års udviklingsredegørelse Her oplyses hvordan udvalget har fulgt nærmere op på dets planer i udviklingsredegørelsen for (Se bilag 3 om de faglige udvalgs planer om ændringer i uddannelserne i udviklingsredegørelserne for 2012.) Intet at bemærke 7. Opfølgning på de centrale analyse- og prognoseprojekter offentliggjort 2013 Her beskrives hvordan udvalget har fulgt nærmere op på forslagene i de relevante centrale analyse- og prognoseprojekter? (Se bilag 4 om konklusioner og anbefalinger fra de 7 centrale analyse- og prognoseprojekter offentliggjort 2012.) Anvendelse af offentliggjorte centrale analyse- og prognoseprojekter fra tidligere år kan også anføres, såfremt de ikke tidligere er nævnt i det faglige udvalgs udviklingsredegørelser, se evt. Der henvises til den fælles udviklingsredegørelse fra Industriens Uddannelser 8. Trin i uddannelsen Uddannelsen skal indeholde flere kompetencegivende trin. Her kan udvalget overveje og begrunde de eksisterende trins anvendelighed, jf. erhvervsuddannelseslovens 15, stk. 2, og bekendtgørelse om erhvervsuddannelser 14, samt overveje og begrunde eventuelt behov for oprettelse, omlægning eller nedlæggelse af trin. Hvis uddannelsen ikke på trods af lovkravet ønskes trindelt, skal dette udførligt begrundes i forhold til lovens og bekendtgørelsens bestemmelser, herunder om afspejling af en jobprofil på arbejdsmarkedet. En eventuel egentlig ansøgning om oprettelse, omlægning eller nedlæggelse af trin skal indsendes særskilt til ministeriet. Udvalget/UU/UG vurderer løbende relevansen af uddannelsernes trininddeling i forhold til, hvilket omfang trinnene anerkendes som erhvervsuddannelse af elever og virksomheder. Både på CNC tekniker uddannelsen og trinnet CNCassistent er der i 2012 ikke indgået nogen uddannelses aftaler. Metalindustriens Uddannelser vil i den kommende tid - både selv, men også igennem vores netværk i industrien - følge og monitere denne udvikling og herefter overveje, hvad der skal ske med CNC Tekniker Uddannelsen. 9. Handlingsplan for tilvejebringelse af praktikpladser 4

18 Udviklingsredegørelsen skal indeholde en handlingsplan for udvalgets varetagelse af opgaven med at virke for tilvejebringelse af praktikpladser. Handlingsplanen skal være disponeret således: 1. Beskrivelse af udvalgets konkrete forventninger til praktikpladsudviklingen for den enkelte uddannelse i 2014 og evt. de følgende et/to år. 2. En konkret og tidsfæstet angivelse af de handlinger udvalget vil iværksætte i forhold til de opgaver, som er fastsat i erhvervsuddannelseslovens 43, stk Oplysninger om det faglige udvalgs konkrete samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg om praktikpladsskabelse. Redegørelsen (punkt 1-8) bør normalt ikke overstige tre/fire sider og kan efter behov suppleres med links og/eller bilag, fx om analyser og prognoser og evalueringer, som udvalget eller andre har stået for. Handlingsplanen (punkt 9) bør være konkret og normalt ikke overstige en/to sider og kan ligeledes suppleres med links og bilag. Ad. 1: Branchens forventning til praktikpladsudviklingen skal findes i udviklingen i antal indgåede uddannelsesaftaler. Det ser ud som om at interessen for uddannelsen er ved at aftage, så Metalindustriens Uddannelser vil i den kommende tid - både selv, men også igennem vores netværk i industrien - følge og monitere denne udvikling og herefter overveje, hvad der skal ske med CNC Tekniker Uddannelsen Ad.2: Der er pr. 31/ registreret 0 praktikpladssøgende elever inden for CNC tekniker uddannelsen. Men uddannelsen er ikke kvotebelagt og eleverne har derfor mulighed for skolepraktik. Ad. 3: Metalindustriens Uddannelsesudvalg er meget opmærksomme på skoler og regioner, som måtte have særlige udfordringer på praktikområdet. Handlinger og årets gang i forhold til etablering af praktikpladser indeholder følgende: A. Vort samarbejde med skolerne, som har medarbejdere der udfører praktikpladsopsøgende arbejde i hele landet, sker både gennem de lokale uddannelsesudvalg og i andre netværk og ERFA grupper hvor vi har kontakt til virksomheder i branchen. Især initieres dette markant i forbindelse med bevilgede AUB projekter. B. Udvalget og skolerne opdaterer løbende vores vejledningsmateriale til virksomhederne på vore hjemmesider. C. Sekretariatet vejleder i ny og næ potentielle praktikvirksomheder på telefon med spørgsmål om uddannelsesaftaler og eller godkendelse som praktikvirksomhed. For yderligere handlinger og initiativer henviser det faglige udvalg til den generelle beskrivelse og uddybning af handlingsplan for tilvejebringelse af praktikpladser i den fælles udviklingsredegørelse fra Industriens Uddannelser. 1 De faglige udvalg og de lokale uddannelsesudvalg skal ved kontakt med virksomheder og eventuelt ved opfordringer til virksomheder virke for, at der tilvejebringes det antal praktikpladser, som der er behov for ud fra en vurdering af elevernes uddannelsesønsker og de forventede fremtidige beskæftigelsesmuligheder, og for, at udbuddet af praktikpladser bliver alsidigt med hensyn til virksomhedernes størrelse og teknologiske udvikling. Et fagligt udvalg kan af virksomheder forlange alle sådanne oplysninger, som har betydning for at vurdere virksomhedernes uddannelsesmæssige muligheder. 5

19 Frist for indsendelse elektronisk til Undervisningsministeriet 20. september 2013 til mailadressen 6

20 Metalindustriens uddannelsesudvalg 20. september 2013 Udviklingsredegørelse for 2014 for erhvervsuddannelsen til Finmekaniker Nøgletal Igangværende uddannelsesaftaler pr. 31/12 i det aktuelle år Indgåede uddannelsesaftaler i det aktuelle år Igangværende skolepraktikaftaler pr. 31/12 i det aktuelle år Elever optaget i skolepraktik i det aktuelle år Bruttopraktikpladssøgende pr i det aktuelle år Fuldførte * Fuldførelsesprocent ** *) Fuldførte er det antal elever, som i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år har fuldført uddannelsen. **) Fuldførelsesprocenten er andelen af dem, der begyndte i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år, som forventes at fuldføre deres uddannelse angivet i procent. Bemærk: Ministeriet har endnu ikke tal for antal fuldførte og fuldførelsesprocent for 2012, og udvalgene bedes selv indsætte tal, i det omfang udvalgene har tallene (evt. skønnede tal) Beskæftigelsesfrekvens (inkl. 0,73 0,79 0,85 syge/barselfrekvens)*** Videreuddannelsesfrekvens**** 0 0,08 0,05 ***) Beskæftigelsesfrekvensen i 2010 baserer sig på færdiguddannede i 2009, frekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2010, og frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i ****) Videreuddannelsesfrekvensen i 2010 baserer sig på færdiguddannede i 2008, frekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2009, og frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i Den erhvervsmæssige udvikling og udviklingsmulighederne inden for uddannelsens område og tilgrænsende områder Herunder skal indgå: - Internationalisering; hvordan er uddannelsen under indflydelse af internationale tendenser? 1

21 Bortset fra den løbende teknologiske udvikling, som selvfølgelig skal moniteres, vurderes uddannelsen som sådan ikke, at være under en særlig indflydelse af internationale tendenser - Teknologiudvikling; hvilke teknologiske udviklinger af relevans for uddannelsen kan udvalget se? Finmekanisk udvikling går hånd i hånd med udviklingen inden for elektronik og styringsteknik. Især på låsesmede området fylder sikringsdelen meget. TEC som i dag er landsskole på EUD Finmekaniker, Våbensmed og Låsesmedeområdet har med investeringer i nyt udstyr, ansættelse af nye faglærere og i det hele taget styrket fokus på området, sikret et samlet kvalitets løft på uddannelsen. Der er dog fortsat udfordringer på især markedsføring og praktikpladsområdet. - Virksomhedernes udvikling; er der tale om ændrede organisationsformer, nye myndighedskrav eller andet af betydning for uddannelsen? Bortset fra globale konkurrenceparametre der stiller krav om konstant fokus på produktivitetsforbedringer, vurderes ændrede organisationsformer og nye myndighedskrav ikke, at være af betydning for uddannelsen p.t. - Hvordan er det fremtidige behov for faglært arbejdskraft indenfor uddannelsens område? For nuværende dækkes behovet med de uddannelsessøgende der p.t. indgår uddannelsesaftaler på uddannelsen. - Er der udvikling på de tilgrænsende områder af relevans for uddannelsen (andre eud, amu, kvu, mv.)? For at sikre en dynamisk kompetence udvikling for branchens virksomheder og medarbejdere, udvikler Metaindustriens uddannelser løbende nye AMU kurser der dels sikrer ajourføring af forældede kompetencer, men også og især sikrer branchens allerede uddannede finmekanikere, våbenmekanikere og låsesmede ajourført efteruddannelse i de nyeste teknologier på området Det blev for et par år siden vurderet om der kunne være en faglig og driftsmæssig synergi i at foretage en indpasning af gravøruddannelsen og andre dele af metalsmede uddannelsen i finmekaniker uddannelsen. De faglige forskelle og især den udvikling vi ser i den nærmeste fremtid på flere af disse fagområder betyder dog, at eventuelle fusionstanker er blevet lagt på hylden. - Udvalgets kommentarer til udviklingen i nøgletallene: Intet at bemærke - I det omfang, det er relevant, kan fagligt udvalgs overvejelser om fremmedsprog indgå under punkt 1 i skabelonen. Arbejdsgruppen om fremmedsprog i uddannelserne har i rapporten Sprog er nøglen til verden, offentliggjort den 21. juni 2011, anbefalet, at de faglige udvalg i de årlige udviklingsredegørelser inddrager behovet for fremmedsprog som et parameter af betydning for beskæftigelse og konkurrenceevne i den løbende justering af erhvervsuddannelserne. Kerne kompetencerne i denne erhvervsuddannelse med tre selvstændige specialer, levner ikke umiddelbart plads til yderligere fremmedsprogsundervisning. Fremmedsprogs og kommunikations kompetencerne vil derfor enten være noget man har lært inden uddannelsen påbegyndes, skal lære under (som uddannelsesrettet påbygning) eller noget man gennemfører efter svendeprøven er aflagt. - Yderligere kommentarer: Intet at bemærke De uddannelsesmæssige konsekvenser af udviklingen anføres under pkt. 2, 3, 4, 5, 6, 7 og Behov for nyetablering af uddannelse Her kan behovet begrundes nærmere, hvis ikke det fremgår under punkt 1. En eventuel egentlig ansøgning skal indsendes særskilt til ministeriet vedlagt en 10 punkts redegørelse, jf. 2 i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. Ikke aktuelt. 2

22 3. Behov for omlægning/revision af uddannelsen Her kan behovet begrundes nærmere, hvis ikke det fremgår under punkt 1. Udvalget bedes skønne, hvornår ændringen ønskes at træde i kraft, og om der er eventuelle økonomiske konsekvenser af ændringen. Udvalget bedes endvidere skønne, om omlægningen skal ske ved ændring af bekendtgørelse og/eller uddannelsesordning. Skønnene bedes være bedst mulige, men er ikke bindende. Ændringer vedrørende oprettelse eller nedlæggelse af trin bedes angivet under punkt 8. En eventuel egentlig ansøgning skal indsendes særskilt til ministeriet. Ikke aktuelt. 4. Behov for nedlæggelse af uddannelsen Her kan behovet begrundes nærmere, herunder hvordan uddannelsesbehovet på området fremover skal dækkes, hvis ikke det fremgår under punkt 1. En eventuel egentlig ansøgning skal indsendes særskilt til ministeriet. Ikke aktuelt. 5. Den løbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af uddannelsens ordinære praktik og skolepraktik (hvis der i uddannelsen er skolepraktik) Den løbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring beskrives og begrundes nærmere, hvis det ikke fremgår under punkt 1. Herunder erfaringer udvalget har med samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg og praktikvirksomhederne, jf. bekendtgørelse om erhvervsuddannelserne 5, stk. 2, og for skolepraktikkens vedkommende tillige samarbejdet med de lokale uddannelsesudvalg og skolerne om beskrivelse af indholdet i skolepraktik og praktikbedømmelse af elever i den lokale undervisningsplan, jf. 5, stk. 3. I forlængelse af aftalen om Bedre erhvervsuddannelser og styrket uddannelsesgaranti af 8. november 2012, skal der bl.a. etableres praktikpladscentrer, derfor bedes de faglige udvalg i dette års redegørelser forholde sig til følgende to punkter: 5a) En vurdering af behovet og mulighederne for at indføre fleksible uddannelsestider (max. og min.) således, at praktikuddannelsens varighed, struktur og indhold kan tilpasses de konkrete uddannelsesforhold, som de fremgår af uddannelsesaftalen med virksomheden og af den eventuelle skoleaftale. Dette skal bl.a. sikre, at eleverne kan afslutte deres uddannelse i praktikcentret, når den afsluttende prøve er aflagt. 5b) Praktikuddannelsens mål kan nås på en anden måde i skolepraktik (praktikuddannelse i praktikcenter) end i en virksomhed. Dette forhold bør der tages højde for i bestemmelserne vedrørende uddannelser, der udbydes med skolepraktik. De faglige udvalg bør derfor analysere mulighederne for at tydeliggøre praktikreglerne i henhold til 32 i lov om erhvervsuddannelser, jf. 38, stk. 5, med dette formål for øje, og derefter ved først given lejlighed stille ministeriet forslag om ændring af praktikreglerne. Eksempelvis kunne man forestille sig en afkortning af praktikuddannelse, som ligger efter den afsluttende prøve (svendeprøve mv.), for elever i skolepraktik, ligesom man kunne forestille sig en tydeliggørelse af indholdet af praktikuddannelsen i relation til skoleundervisningen. For både ordinær praktik og skolepraktik gælder grundprincippet om, at der skal være progression i uddannelsesforløbene, ligesom den samlede uddannelses valør ikke må kunne bestrides alt efter, hvor eleven har gennemført den. Der henvises til den fælles udviklingsredegørelse fra Industriens Uddannelser. 6. Opfølgning på sidste års udviklingsredegørelse 3

23 Her oplyses hvordan udvalget har fulgt nærmere op på dets planer i udviklingsredegørelsen for (Se bilag 3 om de faglige udvalgs planer om ændringer i uddannelserne i udviklingsredegørelserne for 2012.) I forhold til udvalgets udviklingsredegørelse for 2013 gennemføres der p.t. en AMU efteruddannelses analyse på låsesmede og finmekaniker området. 7. Opfølgning på de centrale analyse- og prognoseprojekter offentliggjort 2013 Her beskrives hvordan udvalget har fulgt nærmere op på forslagene i de relevante centrale analyse- og prognoseprojekter? (Se bilag 4 om konklusioner og anbefalinger fra de 7 centrale analyse- og prognoseprojekter offentliggjort 2012.) Anvendelse af offentliggjorte centrale analyse- og prognoseprojekter fra tidligere år kan også anføres, såfremt de ikke tidligere er nævnt i det faglige udvalgs udviklingsredegørelser, se evt. Der henvises til den fælles udviklingsredegørelse fra Industriens Uddannelser 8. Trin i uddannelsen Uddannelsen skal indeholde flere kompetencegivende trin. Her kan udvalget overveje og begrunde de eksisterende trins anvendelighed, jf. erhvervsuddannelseslovens 15, stk. 2, og bekendtgørelse om erhvervsuddannelser 14, samt overveje og begrunde eventuelt behov for oprettelse, omlægning eller nedlæggelse af trin. Hvis uddannelsen ikke på trods af lovkravet ønskes trindelt, skal dette udførligt begrundes i forhold til lovens og bekendtgørelsens bestemmelser, herunder om afspejling af en jobprofil på arbejdsmarkedet. En eventuel egentlig ansøgning om oprettelse, omlægning eller nedlæggelse af trin skal indsendes særskilt til ministeriet. Finmekanikeruddannelsen, indeholder trinnene (1) finmekanikerassistent og (2) finmekaniker. Parallelt med trin 2 ligger specialerne våbenmekaniker og låsesmed. Der vurderes for nuværende ikke, at være behov for yderligere trin, men MI vurderer løbende relevansen af uddannelsernes trininddeling i forhold til, i hvilket omfang trinnene anerkendes, som erhvervsuddannelse af elever og virksomheder. Vurderingen vil efterfølgende kunne medføre ændringer af bekendtgørelse og uddannelsesordninger for erhvervsuddannelser på industriens område. 9. Handlingsplan for tilvejebringelse af praktikpladser Udviklingsredegørelsen skal indeholde en handlingsplan for udvalgets varetagelse af opgaven med at virke for tilvejebringelse af praktikpladser. Handlingsplanen skal være disponeret således: 1. Beskrivelse af udvalgets konkrete forventninger til praktikpladsudviklingen for den enkelte uddannelse i 2014 og evt. de følgende et/to år. 2. En konkret og tidsfæstet angivelse af de handlinger udvalget vil iværksætte i forhold til de opgaver, som er fastsat i erhvervsuddannelseslovens 43, stk Oplysninger om det faglige udvalgs konkrete samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg om praktikpladsskabelse. 1 De faglige udvalg og de lokale uddannelsesudvalg skal ved kontakt med virksomheder og eventuelt ved opfordringer til virksomheder virke for, at der tilvejebringes det antal praktikpladser, som der er behov for ud fra en vurdering af elevernes uddannelsesønsker og de forventede fremtidige beskæftigelsesmuligheder, og for, at udbuddet af praktikpladser bliver alsidigt med hensyn til virksomhedernes størrelse og teknologiske udvikling. Et fagligt udvalg kan af virksomheder forlange alle sådanne oplysninger, som har betydning for at vurdere virksomhedernes uddannelsesmæssige muligheder. 4

24 Redegørelsen (punkt 1-8) bør normalt ikke overstige tre/fire sider og kan efter behov suppleres med links og/eller bilag, fx om analyser og prognoser og evalueringer, som udvalget eller andre har stået for. Handlingsplanen (punkt 9) bør være konkret og normalt ikke overstige en/to sider og kan ligeledes suppleres med links og bilag. Ad. 1: Branchens forventning til praktikpladsudviklingen skal findes i udviklingen i antal indgåede uddannelsesaftaler. Udvalgets forventninger i 2013 og 2014 forudsætter, at udviklingen i branchen og i økonomien er positiv. Hvis det sker, vil der især på låsemede specialet, kunne forventes en stigning i optaget. Udviklingen i praktikpladser vurderes derfor til et niveau på 50 uddannelsesaftaler i 2013 og 60 uddannelsesaftaler i Ad.2: Der er pr. 31/ registreret 34 praktikpladssøgende elever inden for Finmekaniker og dens uddannelsesspecialers områder, men uddannelsen er ikke kvotebelagt og eleverne har mulighed for skolepraktik. Ad. 3: Sekretariatet deltager jævnligt i møder med LUU på Finmekaniker uddannelsens skole (TEC). Der er tale om møder hvor praktikpladssituationen altid er på dagsordenen og til drøftelse. Handlinger og årets gang i forhold til etablering af praktikpladser, indeholder følgende: A. Vort samarbejde med skolerne, som har medarbejdere der udfører praktikpladsopsøgende arbejde i hele landet, sker både gennem de lokale uddannelsesudvalg og i andre netværk og ERFA grupper hvor vi har kontakt til virksomheder i branchen. Især initieres dette markant i forbindelse med bevilgede AUB projekter. B. Udvalget og skolerne opdaterer løbende vores vejledningsmateriale til virksomhederne på vore hjemmesider. C. Sekretariatet vejleder jævnligt potentielle praktikvirksomheder på telefon med spørgsmål om uddannelsesaftaler og eller godkendelse som praktikvirksomhed. D. ML prisen fungerer ligeledes som synliggørelse af de dygtigste inden for metalindustrien. Virksomheder og skoler fra hele landet indstiller kandidater til prisen, som uddeles til 25 lærlinge ved et årligt tilbagevendende arrangement i september. For yderligere handlinger og initiativer henviser det faglige udvalg til den generelle beskrivelse og uddybning af handlingsplan for tilvejebringelse af praktikpladser i den fælles udviklingsredegørelse fra Industriens Uddannelser. Frist for indsendelse elektronisk til Undervisningsministeriet 20. september 2013 til mailadressen [email protected] 5

25 Metalindustriens uddannelsesudvalg 20. september 2013 Udviklingsredegørelse for 2014 for erhvervsuddannelsen til Guld- og sølvsmed Nøgletal Igangværende uddannelsesaftaler pr. 31/12 i det aktuelle år Indgåede uddannelsesaftaler i det aktuelle år Igangværende skolepraktikaftaler pr. 31/12 i det aktuelle år Elever optaget i skolepraktik i det aktuelle år Bruttopraktikpladssøgende pr i det aktuelle år Fuldførte * Fuldførelsesprocent ** *) Fuldførte er det antal elever, som i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år har fuldført uddannelsen. **) Fuldførelsesprocenten er andelen af dem, der begyndte i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år, som forventes at fuldføre deres uddannelse angivet i procent. Bemærk: Ministeriet har endnu ikke tal for antal fuldførte og fuldførelsesprocent for 2012, og udvalgene bedes selv indsætte tal, i det omfang udvalgene har tallene (evt. skønnede tal) Beskæftigelsesfrekvens (inkl. 0,64 0,64 0,75 syge/barselfrekvens)*** Videreuddannelsesfrekvens**** 0,08 0,08 0,1 ***) Beskæftigelsesfrekvensen i 2010 baserer sig på færdiguddannede i 2009, frekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2010, og frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i ****) Videreuddannelsesfrekvensen i 2010 baserer sig på færdiguddannede i 2008, frekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2009, og frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i

26 1. Den erhvervsmæssige udvikling og udviklingsmulighederne inden for uddannelsens område og tilgrænsende områder - Teknologiudvikling; hvilke teknologiske udviklinger af relevans for uddannelsen kan udvalget se? Udviklingen i branchen går stadig i retning af, at produktionen flyttes til udlandet. Guld- og sølvsmeden skal derfor i højere grad arbejde med målrettet unikaproduktion, prototyper og kvalitetssikring af internationalt producerede produkter. Metalindustriens Efteruddannelsesudvalg observerede i 2010 et stigende behov for viden om nye teknikker, materiale og udstyr fx inden for design, cad/cam og lasermodellering, som i forbindelse med udvalgets revision af uddannelsen, blev inddraget i uddannelsen. Faget arbejder også med at øge deres produktivitet, hvorfor mere avanceret teknologi i form af eks. CAD/CAM benyttes i større udstrækning i branchen. - Virksomhedernes udvikling; er der tale om ændrede organisationsformer, nye myndighedskrav eller andet af betydning for uddannelsen? Branchen er delt op i 2 typer af virksomheder. Den ene type er større nationale og internationale produktionsvirksomheder med tilknyttede danske guldsmede, som distributionsled. Mange af disse virksomheder er ordreproducerende og producerer ikke vil lager, hvilket betyder, at en tilbageholdenhed hos kunderne mærkes i produktionen med det samme. Den anden type er mindre selvstændige virksomheder, som omfatter udvikling, produktion, marketing og salg. De store guld- og sølvproducenter har over de seneste år flyttet megen produktion til udlandet, hvilket betyder, at branchen i Danmark præges af mindre håndværksbaserede virksomheder. Dette er også et resultat af, at mange færdiguddannede guld- og sølvsmede (ædelsmede) nedsætter sig som selvstændige. Tendensen med flere selvstændige betyder, at guld- og sølvsmeden ud over sit håndværk, skal have et godt kendskab til forretningsforståelse, design samt markedsføring. - Hvordan er det fremtidige behov for faglært arbejdskraft indenfor uddannelsens område? Udvalget vurderer, at behovet for faglært arbejdskraft er på samme niveau som tidligere år. Branchen ser stadig eftervirkninger af krisen, og de meget høje guldpriser giver usikkerhed om arbejdskraftsbehovet. Branchen forventer et behov for færdiguddannede guldsmede om året for at dække rekrutteringsbehovet. - Er der udvikling på de tilgrænsende områder af relevans for uddannelsen (andre eud, amu, kvu, mv.)? Udvalget arbejder med at opfylde alle behov for efteruddannelse i branchens virksomheder, kurserne udvikles i AMU. Desuden har guld- og sølvsmede mulighed for videreuddannelse til bl.a. Designteknolog og smykkeformgiver. 2

27 - Udvalgets kommentarer til udviklingen i nøgletallene: Udvalget har noteret sig, at der i forhold til 2012 kun er 7 elever, der søger en praktikplads, hvilket er et stort fald i forhold til 2011, hvor tallet var 33. Det tyder på, at skolerne har tilpasset kvoteoptaget på uddannelsen i forhold til praktikpladssituationen. For yderligere uddybning af den erhvervsmæssige udvikling på industriens område henvises til den fælles udviklingsredegørelse for Industriens Uddannelser punkt 1. - Yderligere kommentarer: De uddannelsesmæssige konsekvenser af udviklingen anføres under pkt. 2, 3, 4, 5, 6, 7 og Behov for nyetablering af uddannelse Her kan behovet begrundes nærmere, hvis ikke det fremgår under punkt 1. En eventuel egentlig ansøgning skal indsendes særskilt til ministeriet vedlagt en 10 punkts redegørelse, jf. 2 i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. Der er ingen planer for nyetableringer. 3. Behov for omlægning/revision af uddannelsen Her kan behovet begrundes nærmere, hvis ikke det fremgår under punkt 1. Udvalget bedes skønne, hvornår ændringen ønskes at træde i kraft, og om der er eventuelle økonomiske konsekvenser af ændringen. Udvalget bedes endvidere skønne, om omlægningen skal ske ved ændring af bekendtgørelse og/eller uddannelsesordning. Skønnene bedes være bedst mulige, men er ikke bindende. Ændringer vedrørende oprettelse eller nedlæggelse af trin bedes angivet under punkt 8. En eventuel egentlig ansøgning skal indsendes særskilt til ministeriet. Udvalget har omlagt og revideret uddannelsen i 2012 og har derfor ingen udviklingsbehov i Behov for nedlæggelse af uddannelsen Her kan behovet begrundes nærmere, herunder hvordan uddannelsesbehovet på området fremover skal dækkes, hvis ikke det fremgår under punkt 1. En eventuel egentlig ansøgning skal indsendes særskilt til ministeriet. Intet aktuelt behov jf. ovenstående. 5. Den løbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af uddannelsens ordinære praktik og skolepraktik (hvis der i uddannelsen er skolepraktik) Den løbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring beskrives og begrundes nærmere, hvis det ikke fremgår under punkt 1. Herunder erfaringer udvalget har med samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg og praktikvirksomhederne, jf. bekendtgørelse om erhvervsuddannelserne 5, stk. 2, og for skolepraktikkens vedkommende tillige samarbejdet med de lokale uddannelsesudvalg og skolerne om beskrivelse af indholdet i skolepraktik og praktikbedømmelse af elever i den lokale undervisningsplan, jf. 5, stk. 3. 3

28 I forlængelse af aftalen om Bedre erhvervsuddannelser og styrket uddannelsesgaranti af 8. november 2012, skal der bl.a. etableres praktikpladscentrer, derfor bedes de faglige udvalg i dette års redegørelser forholde sig til følgende to punkter: 5a) En vurdering af behovet og mulighederne for at indføre fleksible uddannelsestider (max. og min.) således, at praktikuddannelsens varighed, struktur og indhold kan tilpasses de konkrete uddannelsesforhold, som de fremgår af uddannelsesaftalen med virksomheden og af den eventuelle skoleaftale. Dette skal bl.a. sikre, at eleverne kan afslutte deres uddannelse i praktikcentret, når den afsluttende prøve er aflagt. 5b) Praktikuddannelsens mål kan nås på en anden måde i skolepraktik (praktikuddannelse i praktikcenter) end i en virksomhed. Dette forhold bør der tages højde for i bestemmelserne vedrørende uddannelser, der udbydes med skolepraktik. De faglige udvalg bør derfor analysere mulighederne for at tydeliggøre praktikreglerne i henhold til 32 i lov om erhvervsuddannelser, jf. 38, stk. 5, med dette formål for øje, og derefter ved først given lejlighed stille ministeriet forslag om ændring af praktikreglerne. Eksempelvis kunne man forestille sig en afkortning af praktikuddannelse, som ligger efter den afsluttende prøve (svendeprøve mv.), for elever i skolepraktik, ligesom man kunne forestille sig en tydeliggørelse af indholdet af praktikuddannelsen i relation til skoleundervisningen. For både ordinær praktik og skolepraktik gælder grundprincippet om, at der skal være progression i uddannelsesforløbene, ligesom den samlede uddannelses valør ikke må kunne bestrides alt efter, hvor eleven har gennemført den. Uddannelsen har ikke skolepraktik. Der henvises til den tværgående udviklingsredegørelse for Industriens Uddannelser, punkt Opfølgning på sidste års udviklingsredegørelse Her oplyses hvordan udvalget har fulgt nærmere op på dets planer i udviklingsredegørelsen for (Se bilag 3 om de faglige udvalgs planer om ændringer i uddannelserne i udviklingsredegørelserne for 2012.) Udvalget har været i dialog med skolerne og LUU erne om at være opmærksomme på forholdet mellem kvoteoptag og praktikpladssituationen. 7. Opfølgning på de centrale analyse- og prognoseprojekter offentliggjort 2013 Her beskrives hvordan udvalget har fulgt nærmere op på forslagene i de relevante centrale analyse- og prognoseprojekter? (Se bilag 4 om konklusioner og anbefalinger fra de 7 centrale analyse- og prognoseprojekter offentliggjort 2012.) Anvendelse af offentliggjorte centrale analyse- og prognoseprojekter fra tidligere år kan også anføres, såfremt de ikke tidligere er nævnt i det faglige udvalgs udviklingsredegørelser, se evt. Der henvises til den fælles udviklingsredegørelse for Industriens Uddannelser, punkt 6, hvor der redegøres nærmere for opfølgning på de centrale analyse- og prognoseprojekter offentliggjort 2013 for erhvervsuddannelserne på industriens område. 8. Trin i uddannelsen Uddannelsen skal indeholde flere kompetencegivende trin. Her kan udvalget overveje og begrunde de eksisterende trins anvendelighed, jf. erhvervsuddannelseslovens 15, stk. 2, og bekendtgørelse om er- 4

29 hvervsuddannelser 14, samt overveje og begrunde eventuelt behov for oprettelse, omlægning eller nedlæggelse af trin. Hvis uddannelsen ikke på trods af lovkravet ønskes trindelt, skal dette udførligt begrundes i forhold til lovens og bekendtgørelsens bestemmelser, herunder om afspejling af en jobprofil på arbejdsmarkedet. En eventuel egentlig ansøgning om oprettelse, omlægning eller nedlæggelse af trin skal indsendes særskilt til ministeriet. Udviklingsgruppen for Guld- og sølvsmedeområdet vurderer løbende relevansen af uddannelsernes trininddeling i forhold til, hvilket omfang trinnene anerkendes som erhvervsuddannelse af elever og virksomheder. Vurderingen vil efterfølgende kunne medføre ændringer af bekendtgørelse og uddannelsesordninger for erhvervsuddannelser på industriens område. 9. Handlingsplan for tilvejebringelse af praktikpladser Udviklingsredegørelsen skal indeholde en handlingsplan for udvalgets varetagelse af opgaven med at virke for tilvejebringelse af praktikpladser. Handlingsplanen skal være disponeret således: 1. Beskrivelse af udvalgets konkrete forventninger til praktikpladsudviklingen for den enkelte uddannelse i 2014 og evt. de følgende et/to år. Branchens forventning til praktikpladsudviklingen skal findes i udviklingen i antal indgåede uddannelsesaftaler. Udvalgets forventninger i 2013 og 2014 baseres på en forventning om, at udviklingen i branchen og i økonomien er uændret. Uddannelsen blev desuden omlagt i 2012 med forventning om, at flere virksomheder vil være interesserede i at anvende trin 1 i uddannelsen til butiksguldsmed, som har en varighed på 2 år. Udviklingen i praktikpladser vurderes derfor til et niveau på 31 uddannelsesaftaler i 2013 og i En konkret og tidsfæstet angivelse af de handlinger udvalget vil iværksætte i forhold til de opgaver, som er fastsat i erhvervsuddannelseslovens 43, stk Udvalget har udgangen af praktikpladssøgende elever på uddannelsen svarende til godt 20 % af det samlede antal nye praktikpladser indgået i samme år. Uddannelsen er kvotebelagt og har ikke skolepraktik. Antallet af praktikpladssøgende er således faldet markant i forhold til året før. Udvalget har i det forgangne år været i dialog med de 2 skoler, som udbyder uddannelsen, om praktikpladssituationen og har opfordret de relevante LUU er om at sætte praktikpladsproblematikken på som fast punkt på dagsordenen. Udvalget er meget opmærksom på praktikplads- 1 De faglige udvalg og de lokale uddannelsesudvalg skal ved kontakt med virksomheder og eventuelt ved opfordringer til virksomheder virke for, at der tilvejebringes det antal praktikpladser, som der er behov for ud fra en vurdering af elevernes uddannelsesønsker og de forventede fremtidige beskæftigelsesmuligheder, og for, at udbuddet af praktikpladser bliver alsidigt med hensyn til virksomhedernes størrelse og teknologiske udvikling. Et fagligt udvalg kan af virksomheder forlange alle sådanne oplysninger, som har betydning for at vurdere virksomhedernes uddannelsesmæssige muligheder. 5

30 behovet, og vil fortsat følge udviklingen i praktikpladssituationen og fortsætte den positive dialog herom med skolerne og LUU erne. Handlinger og årets gang i forhold til etablering af praktikpladser indeholder følgende: Det faglige udvalg har også i 2013 medvirket til at gennemføre et nordisk mesterskab for guldsmede i forbindelse med den årlige guld- og sølvsmedemesse i København i august måned. Eventen har medvirket til at synliggøre talentet blandt de danske guldsmedeelever og bidraget positivt til uddannelsens image. Udvalget samarbejder med skolerne, som har praktikpladsopsøgende medarbejdere, der kører i hele landet. Disse opsøger både ikke aktive og nye praktikvirksomheder. Skolerne har etablerede netværk af virksomheder, der er tilknyttet enten som praktikvirksomheder, deltager i projekter lokalt eller indgår i forbindelse med projekter på grundforløbet. I disse netværk er det praktikpladsopsøgende arbejde et lige så vigtigt sigte. Udvalget er meget opmærksomt på at godkende alle relevante praktikvirksomheder, herunder også virksomheder hvor en kombinationsaftale kan være en mulighed. Desuden er flere virksomheder interesserede i at anvende de korte uddannelsesaftaler, der ofte er en indgang til en mere permanent uddannelsesaftale. Dette arbejde foregår løbende hen over året. Udvalget og skolerne opdaterer hen over året løbende deres vejledningsmateriale og skriver nyheder med relevant information til virksomhederne via hjemmesiden. Her ud over vejleder sekretariatet potentielle praktikvirksomheder over telefonen med spørgsmål, om det at tage en elev eller at opnå godkendelse som praktikvirksomhed. LUU opfordres til at udarbejde og søge AUB projekter. Områdets besigtigere besøger gennem hele året mange virksomheder i branchen, der ønsker godkendelse til praktikvirksomhed. Besigtigerne fungerer som ambassadører for uddannelserne og de kommende lærlinge og informerer herom, når de kommer på virksomhederne. Virksomhederne meddeler, at de er meget glade for den personlige dialog. Udvalget er ved at udarbejde en håndbog for besigtigere, som forventes færdig i efteråret Udvalget er i færd med at udvikle et vejledningsværktøj til praktikvirksomheder om uddannelsen og det at have en elev i sin virksomhed. Materialet tænkes anvendt som vejledning til nye praktikvirksomheder. Materialet er til besigtigerne, eleverne og skolernes opsøgende personale i forbindelse med besøg i virksomhederne. Materialet forventes færdigt i løbet af efteråret 2013 og vil herefter blive anvendt løbende i ved kontakt med praktikpladser. I vejledningsmaterialet vil også indgå en detaljeret plan for et uddannelsesforløb inden for uddannelsen. 3. Oplysninger om det faglige udvalgs konkrete samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg om praktikpladsskabelse. 6

31 Metalindustriens Uddannelsesudvalg har et nært samarbejde med de 2 lokale uddannelsesudvalg, og har udarbejdet en håndbog til LUU-medlemmer. Håndbogen fortæller om de opgaver, man har som LUU-medlem, men kommer også med forslag til initiativer, som LUU kan iværksætte, herunder også forskellige praktikpladsopsøgende aktiviteter. Ved udvalgets deltagelse på LUU-møder medbringes håndbogen til påmindelse herom og til omdeling. Udvalget udsender målrettede nyhedsbreve til LUU indeholdende informations- og inspirationsmateriale bl.a. i form af gode eksempler, en stafet med LUU-medlemmer og cases på praktikpladsfremmende aktiviteter. Da det faglige udvalg/ug også er en del af Industriens Uddannelser, henvises endvidere til punkt 5 i den fælles udviklingsredegørelse for Industriens Uddannelser. Redegørelsen (punkt 1-8) bør normalt ikke overstige tre/fire sider og kan efter behov suppleres med links og/eller bilag, fx om analyser og prognoser og evalueringer, som udvalget eller andre har stået for. Handlingsplanen (punkt 9) bør være konkret og normalt ikke overstige en/to sider og kan ligeledes suppleres med links og bilag. Frist for indsendelse elektronisk til Undervisningsministeriet 20. september 2013 til mailadressen [email protected] 7

32 Udviklingsudvalget for Industrioperatøruddannelsen 12. september 2013 Udviklingsredegørelse for 2014 for erhvervsuddannelsen til Industrioperatør Nøgletal Igangværende uddannelsesaftaler pr. 31/12 i det aktuelle år Indgåede uddannelsesaftaler i det aktuelle år Igangværende skolepraktikaftaler pr. 31/12 i det aktuelle år Elever optaget i skolepraktik i det aktuelle år Bruttopraktikpladssøgende pr i det aktuelle år GVU-planer Fuldførte * Fuldførelsesprocent ** *) Fuldførte er det antal elever, som i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år har fuldført uddannelsen. **) Fuldførelsesprocenten er andelen af dem, der begyndte i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år, som forventes at fuldføre deres uddannelse angivet i procent. Bemærk: Ministeriet har endnu ikke tal for antal fuldførte og fuldførelsesprocent for 2012, og udvalgene bedes selv indsætte tal, i det omfang udvalgene har tallene (evt. skønnede tal) Beskæftigelsesfrekvens (inkl. 0,93 0,95 0,96 syge/barselfrekvens)*** Videreuddannelsesfrekvens**** 0,02 0,02 0,04 ***) Beskæftigelsesfrekvensen i 2010 baserer sig på færdiguddannede i 2009, frekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2010, og frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i ****) Videreuddannelsesfrekvensen i 2010 baserer sig på færdiguddannede i 2008, frekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2009, og frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i Den erhvervsmæssige udvikling og udviklingsmulighederne inden for uddannelsens område og tilgrænsende områder Industrioperatøruddannelsen er med sit brede industriproduktions fokus en grundlæggende uddannelse, der bruges på tværs i dansk industriel produktion. Mange virksomheder bruger uddannelsen som en del af arbejdet med et generelt uddannelsesløft af produktionsmedarbejderne, hvor især krav om effektivisering, dokumentation og kvalitetssikring har indflydelse på afsætning af produktionens produkter. 1

33 Samtidig ser udviklingsudvalget med glæde, at uddannelsen igen også bruges af unge. Kombinationen mellem voksne og unge elever giver god dynamik på skoleopholdene og dygtige operatører. Kravene til danske produktionsmedarbejdere stiger løbende og industrioperatøruddannelsens indhold afspejler disse ændringer. Mindre ændringer og korrektioner i fag og kompetencemål og en kontinuerlig udskiftning af de valgfri specialefag har fremtidssikret industrioperatøruddannelsen, og udviklingsudvalget ser med tilfredshed, at uddannelsen har vist sig fremtidssikret med disse løbende ændringer. Udvalget ønsker, at uddannelsen fortsat er opdateret også i forhold til udviklingen inden for det arbejdsorganisatoriske område og forbeholder sig derfor muligheden for at ændre i uddannelsens kompetencemål og faglige mål. Udvalget er opmærksomt på, at netop den brede vifte af produktionstyper og produkter uddannelsen varetager også giver uddannelsen udfordringer: Uddannelsens udbydende skoler synes at have specialiseret sig i enten en procesteknisk produktion eller en mere metalorienteret retning. Udvalget har derfor udviklet en opgavebank til Industrioperatøruddannelsens svendeprøve, hvor eleverne afprøves i de teknisk-faglige kompetencer uden hensyntagen til brancherelation. Denne opgavebank er blevet til i et samarbejde med flertallet af uddannelsens udbydende skoler. Hvorvidt skolerne vælger at trække opgaver til svendeprøven fra opgavebanken er frivillig, men udvalget ønsker at undersøge, hvorvidt det er muligt at forpligte skolerne til at trække opgaverne fra banken. Forpligtigelsen vil betyde, at de tværgående teknisk-faglige kompetencer sikres. Udviklingsudvalget og Industriens Fællesudvalg har fokus på at sikre, at den afklaring og godskrivning af kompetencer med efterfølgende reduceret uddannelsestid der foregår på skolerne harmoneres på videst mulige måde. Derfor er der sat fokus på IKV og RKV for at sikre en ensartethed og anerkendelse skolernes afklaringer imellem. Et sådant værktøj kan også hjælpe i forbindelse med udarbejdelse af ordentlige GVU-planer. Udviklingsudvalget har tillige fokus på, at voksne erfarne produktionsmedarbejdere skal have andre muligheder for at starte på uddannelsen end gennem det introducerende Grundforløb. Udvalget udvikler derfor pakker af AMU-mål der skal kunne træde i stedet for (dele) af grundforløbet og give eleverne en standardmerit til at starte på hovedforløbet. I forlængelse deraf vil udvalget fastlægge strukturer for uddannelsen, der kan tages udgangspunkt i ved en IKV. Der vil være tale om standardmerit på baggrund af enten AMU-pakker, produktionserfaring eller begge dele. Som en konsekvens heraf vil udvalget tillige have fokus på Tabel 2 fag fag på højere niveau, så det sikres, at elevernes skolebeviser er et reelt billede af elevernes færdigheder. Dette arbejde forventes at foregå tværgående blandt de faglige udvalg og i samarbejde med uni-c. Produktøruddannelsen har med sin brede tilgang til produktion overlap med Industrioperatøruddannelsen. Udviklingsudvalgene for uddannelserne ønsker derfor at tydeliggøre sammenhængen ved at indskrive en standardmerit i Industrioperatøruddannelsens bilag således, at en Produktør umiddelbart vil kunne starte på Industrioperatøruddannelsens hovedforløb. Udviklingsudvalget har igangsat en dialog med Træets Uddannelser. Denne dialog har til hensigt at synliggøre eventuelle muligheder for merit i mellem nogle af de uddannelser, der ligger under Træets Uddannelser og Industriens Fællesudvalg/Udviklingsudvalget for industrioperatøruddannelsen. Industrioperatøruddannelsens sammenhæng med Procesoperatøruddannelsen er fastsat som en standardmerit i Procesoperatøruddannelsens bilag. 2

34 2. Behov for nyetablering af uddannelse Intet behov 3. Behov for omlægning/revision af uddannelsen Som nævnt under punkt 1 ønsker udvalget at gennemarbejde uddannelsens kompetencemål og områdefagsmål for at sikre at uddannelsen i sin helhed fortsat lever op til udviklingen inden for de tekniskfaglige og arbejdsorganisatoriske discipliner. Dette vil medføre ændringer i bilag og uddannelsesordning Udvalget ønsker tillige at fastlægge standardmeritter fra Produktøruddannelsen og standardiserede meritforløb fra pakker af AMU-fag. Dette forventes at medføre ændringer i bilag og uddannelsesordning. I løbet af efteråret undersøges meritmuligheder mellem Produktør og Produktionsassistent (trin 1 på Maskinsnedkeruddannelsen) og Industrioperatør og Produktionsassistent, samt Industrioperatør og Maskinsnedker. Såfremt udvalgene afslutter undersøgelserne inden jul vil de respektive faglige udvalg sende en anmodning til ministeriet om indførelse af standardmerit i bilag og uddannelsesordning Udvalget ønsker at gøre brugen af svendeprøvens opgavebank obligatorisk for skolerne. Dette vil medføre ændringer i bilaget. Endvidere ønsker udvalget at styrke praktikperioderne ved at gøre praktikopgaverne obligatoriske samt fastlægge teamet for en af de tre opgaver. Opgaven skal handle om energi og miljø. Udviklingsudvalget ønsker at give elever og virksomheder de bedste forudsætninger for at gennemføre uddannelsestiden godt. Derfor har udvalget fokus på uddannelsens praktikvejledning. I den forbindelse vil der kunne ske præciseringer af uddannelsens praktikmål. Dette vil medføre ændringer i uddannelsesordningen. Det forventes ikke, at ændringerne i hverken bilag eller uddannelsesordning vil have økonomiske konsekvenser. Udvalget forventer at ændringerne vil kunne gælde fra januar 2014/sommeren Behov for nedlæggelse af uddannelsen Intet behov 5. Den løbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af uddannelsens ordinære praktik og skolepraktik (hvis der i uddannelsen er skolepraktik) Industrioperatøruddannelsens udviklingsudvalg ønsker at sikre, at praktikvirksomheder og elever bedst udnytter praktiktiden i virksomheden. Derfor ønsker udviklingsudvalget at opdatere og evt. konkretisere uddannelsens praktikmål og -vejledning. Dette vil ske i samarbejde med skolerne og de lokale uddannelsesudvalg. Udviklingsudvalget for Industrioperatør søger generelt at have en tæt kontakt med LUU også inden for dette område. Industrioperatøruddannelsen er ikke omfattet af skolepraktik. For Industriens Uddannelsers indstilling henvises til den fælles del af udviklingsredegørelsen. 6. Opfølgning på sidste års udviklingsredegørelse Fra udviklingsredegørelsen 2013: Udvalget ønsker at nedlægge trin 2, industrioperatøruddannelsemontage. Trinnet har vist sig at være uaktuelt og ønskes derfor nedlagt. 3

35 Trinnet er ikke udskrevet af uddannelsesordning og bilag. Dette sker ved revisionen for Opfølgning på de centrale analyse- og prognoseprojekter offentliggjort 2013 Industrioperatøruddannelsen er generelt meget opmærksom på rapporter og analyser fra andre udvalg. Dette skyldes både, at uddannelsen har en meget bred appel og forsat skal have det. Desuden er udvalgets udviklingsarbejde afhængig af CAP-projekter og analyser inden for AMU-regi, da det er udvalgets eneste måde at holde uddannelsen opdateret. Udvalget har derfor fulgt de analyser der er omtalt i den fælles del af udviklingsredegørelsen og forventer, at konklusionerne derfra er grundlaget for konkretiseringerne af kompetence- og undervisningsmål. 8. Trin i uddannelsen Udvalget vurderer løbende relevansen af uddannelsernes trininddeling i forhold til, hvilket omfang trinnene anerkendes som erhvervsuddannelse af elever og virksomheder. Vurderingen vil efterfølgende kunne medføre ændringer af bekendtgørelse og uddannelsesordninger for erhvervsuddannelser på industriens område. 9. Handlingsplan for tilvejebringelse af praktikpladser Der henvises generelt til den fælles del af udviklingsredegørelsen. Udviklingsudvalget har fokus på, at uddannelsens andel af metal-virksomheder ikke har fulgt den ellers stigende interesse for uddannelsen. Udvalget har derfor fokus på branchen og forventer, at samspillet mellem udviklingen af AMU-pakker og voksenforløb kan skabe baggrund for en kampagne rettet mod denne del af industrien. Vidensopsamlingen foregår i tæt kontakt med skoler og LUU. Frist for indsendelse elektronisk til Undervisningsministeriet 20. september 2013 til mailadressen [email protected] 4

36 Metalindustriens uddannelsesudvalg 20. september 2013 Udviklingsredegørelse for 2014 for erhvervsuddannelsen til Industritekniker Nøgletal Igangværende uddannelsesaftaler pr. 31/12 i det aktuelle år Indgåede uddannelsesaftaler i det aktuelle år Igangværende skolepraktikaftaler pr. 31/12 i det aktuelle år Elever optaget i skolepraktik i det aktuelle år Bruttopraktikpladssøgende pr i det aktuelle år Fuldførte * Fuldførelsesprocent ** *) Fuldførte er det antal elever, som i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år har fuldført uddannelsen. **) Fuldførelsesprocenten er andelen af dem, der begyndte i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år, som forventes at fuldføre deres uddannelse angivet i procent. Bemærk: Ministeriet har endnu ikke tal for antal fuldførte og fuldførelsesprocent for 2012, og udvalgene bedes selv indsætte tal, i det omfang udvalgene har tallene (evt. skønnede tal) Beskæftigelsesfrekvens (inkl. 0,72 0,70 0,68 syge/barselfrekvens)*** Videreuddannelsesfrekvens**** 0,13 0,16 0,18 ***) Beskæftigelsesfrekvensen i 2010 baserer sig på færdiguddannede i 2009, frekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2010, og frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i ****) Videreuddannelsesfrekvensen i 2010 baserer sig på færdiguddannede i 2008, frekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2009, og frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i Den erhvervsmæssige udvikling og udviklingsmulighederne inden for uddannelsens område og tilgrænsende områder Herunder skal indgå: - Internationalisering; hvordan er uddannelsen under indflydelse af internationale tendenser? 1

37 Bortset fra den teknologiske udvikling, vurderes uddannelsen ikke, at være under speciel indflydelse af internationale tendenser - Teknologiudvikling; hvilke teknologiske udviklinger af relevans for uddannelsen kan udvalget se? Den teknologiske udvikling i branchen har i de senere år fokuseret på nye mekaniske konstruktioner, multibearbejdning (alle operationer i samme opspænding) samt CNC maskiner med stadigt hurtigere bevægelser og større præcision. Det positive ved denne udvikling er, at disse maskiner pga. kun én operation fra rå til færdigt emne, er mere velegnede til robotbetjening og tilkobling med anden industriel automation. Det betyder igen at omkostningsforskellene mellem produktion i lavtlønslande i stedet for i Danmark, reduceres eller udlignes yderligere. Vi har derfor på det seneste set flere virksomheder, som bl.a. Alfa Laval A/S og Danfoss A/S, insource tidligere outsourcet produktion. Til gengæld er der tale om produktion som ofte kræver bearbejdning på komplekse præcisions maskiner som skal, programmeres, opstilles og vedligeholdes af højt uddannede industriteknikere. Metalindustriens Uddannelser har for at imødekomme disse specifikke udfordringer udviklet et særligt Talentspor som speciale i Industriteknikeruddannelsen. På dette speciale er mange akset CNC bearbejdning i højsædet ligesom eleverne får lært at programmere avancerede konstruktioner i de nyeste CAM software typer. Udviklingen forventes også i de kommende år at rumme enkle og sikre metoder til fjernovervågning og til betjening af eksempelvis indbyggede måle prober og skærekrafts overvågnings systemer samt til styring af periferi udstyr som eksempelvis emnehåndtering automation, ekstern opmåling og robot håndtering. Det faglige udvalg vil naturligvis fortsat - både selv, men også igennem vores netværk i industrien - følge og monitere denne spændende udvikling - Virksomhedernes udvikling; er der tale om ændrede organisationsformer, nye myndighedskrav eller andet af betydning for uddannelsen? Bortset fra de globale konkurrenceparametre der stiller krav om konstant fokus på produktivitets forbedringer, vurderes ændrede organisationsformer og nye myndighedskrav ikke, at være af betydning for uddannelsen p.t. - Hvordan er det fremtidige behov for faglært arbejdskraft indenfor uddannelsens område? Industriteknikeruddannelsen, indeholdende trinnene Industriassistent, Industritekniker- maskin og Industritekniker produktion. Uddannelsen har som helhed et solidt fodfæste i metalindustrien. Især fordi vi med trinnet Industritekniker maskin, har skabt et EUD kompetence niveau som har baggrund og basis fundament i en historisk kendt erhvervsuddannelse (Maskinarbejder). Det er imidlertid meget tydeligt at se, at udviklingen i metalindustrien i de kommende år bliver mere og mere viden intensiv og at den vil stille store krav til kommende generationer af industriteknikere. Implementering af avanceret ny teknologi med en høj grad af automation som skal øge produktiviteten uden at øge lønomkostningerne, er også en tvingende nødvendighed, hvis outsourcing af produktion i metalindustrien skal stoppes. Metalindustriens Uddannelsesudvalg forsøger at imødekomme disse behov med både højniveaufags udvikling og udvikling af det nye EUX tilbud på uddannelsen. Ligeledes kan branchen forvente at få uddannet nogle talentfulde unge mennesker på det tidligere omtalte talent spor til Industritekniker maskin trinnet. - Er der udvikling på de tilgrænsende områder af relevans for uddannelsen (andre eud, amu, kvu, mv.)? Nej ikke p.t. - Udvalgets kommentarer til udviklingen i nøgletallene: Intet at bemærke - I det omfang, det er relevant, kan fagligt udvalgs overvejelser om fremmedsprog indgå under punkt 1 i skabelonen. Arbejdsgruppen om fremmedsprog i uddannelserne har i rapporten Sprog er nøglen til verden, offentliggjort den 21. juni 2011, anbefalet, at de faglige udvalg i de årlige udviklingsredegørelser inddrager behovet for fremmedsprog som et parameter af betydning for beskæftigelse og konkurrenceevne i den løbende justering af erhvervsuddannelserne. 2

38 Der er ikke p.t. ønske om at udvide eller omprioritere mål og indhold i erhvervsuddannelsen til industritekniker til fordel for øget fremmedsprogsundervisning. Kerne kompetencerne i denne erhvervsuddannelse og det selvstændige slutmåls niveau, levner ikke umiddelbart plads til yderligere fremmedsprogsundervisning. Fremmedsprogs og kommunikations kompetencerne vil derfor enten være noget man har lært inden, skal lære under (som fritidsundervisning) eller gennemfører efter svendeprøven som industritekniker er aflagt. Jobudviklingen for især de mest talentfulde industriteknikere vil dog uden tvivl følge metalindustriens generelt øgede globaliseringsfokus i de kommende år. En udvikling som igen medfører et stigende salgs, produktions og udviklingssamarbejde med andre virksomheder på det globale marked. Sprog og kommunikations færdigheder vil for disse industriteknikere selvfølgelig være, helt afgørende forudsætninger for at kunne bestride jobbet med succes. - Yderligere kommentarer: Overbygningstrinnet Industritekniker produktion forventes at opleve en stigende efterspørgsel og tilgang, fordi den stigende grad af automatisering i metalindustrien, stiller større krav til jobområdet for Industriteknikere. De uddannelsesmæssige konsekvenser af udviklingen anføres under pkt. 2, 3, 4, 5, 6, 7 og Behov for nyetablering af uddannelse Her kan behovet begrundes nærmere, hvis ikke det fremgår under punkt 1. En eventuel egentlig ansøgning skal indsendes særskilt til ministeriet vedlagt en 10 punkts redegørelse, jf. 2 i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. Ikke aktuelt. 3. Behov for omlægning/revision af uddannelsen Her kan behovet begrundes nærmere, hvis ikke det fremgår under punkt 1. Udvalget bedes skønne, hvornår ændringen ønskes at træde i kraft, og om der er eventuelle økonomiske konsekvenser af ændringen. Udvalget bedes endvidere skønne, om omlægningen skal ske ved ændring af bekendtgørelse og/eller uddannelsesordning. Skønnene bedes være bedst mulige, men er ikke bindende. Ændringer vedrørende oprettelse eller nedlæggelse af trin bedes angivet under punkt 8. En eventuel egentlig ansøgning skal indsendes særskilt til ministeriet. I relation til demografiudviklingen som senere omtales i punkt 7, vurderer det faglige udvalg, at der er behov for at udvikle et særligt attraktivt spor i uddannelsen for elever som har gennemført en almen gymnasial ungdomsuddannelse. På et netop gennemført miniseminar med deltagelse af repræsentanter fra de faglige udvalg, erfarne undervisere inden for industriteknikområdet samt fagkonsulenten på industritekniker uddannelsen og en jurist fra ministeriet, blev de første skitser til et sådant spor beskrevet. I de kommende måneder skal de nævnte skitser drøftes og kvalificeres i de faglige udvalg. Det vurderes derfor, at der kan blive behov for at udvikle og indpasse et særligt studenterspor i uddannelsesordningen hvilket igen vil medføre et behov for revision af indgangsbekendtgørelsens bilag 7 i Behov for nedlæggelse af uddannelsen Her kan behovet begrundes nærmere, herunder hvordan uddannelsesbehovet på området fremover skal dækkes, hvis ikke det fremgår under punkt 1. En eventuel egentlig ansøgning skal indsendes særskilt til ministeriet. Ikke aktuelt. 5. Den løbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af uddannelsens ordinære praktik og skolepraktik (hvis der i uddannelsen er skolepraktik) Den løbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring beskrives og begrundes nærmere, hvis det ikke fremgår under punkt 1. Herunder erfaringer udvalget har med samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg og praktikvirksomhederne, jf. bekendtgørelse om erhvervsuddannelserne 5, stk. 2, og for skoleprak- 3

39 tikkens vedkommende tillige samarbejdet med de lokale uddannelsesudvalg og skolerne om beskrivelse af indholdet i skolepraktik og praktikbedømmelse af elever i den lokale undervisningsplan, jf. 5, stk. 3. I forlængelse af aftalen om Bedre erhvervsuddannelser og styrket uddannelsesgaranti af 8. november 2012, skal der bl.a. etableres praktikpladscentrer, derfor bedes de faglige udvalg i dette års redegørelser forholde sig til følgende to punkter: 5a) En vurdering af behovet og mulighederne for at indføre fleksible uddannelsestider (max. og min.) således, at praktikuddannelsens varighed, struktur og indhold kan tilpasses de konkrete uddannelsesforhold, som de fremgår af uddannelsesaftalen med virksomheden og af den eventuelle skoleaftale. Dette skal bl.a. sikre, at eleverne kan afslutte deres uddannelse i praktikcentret, når den afsluttende prøve er aflagt. 5b) Praktikuddannelsens mål kan nås på en anden måde i skolepraktik (praktikuddannelse i praktikcenter) end i en virksomhed. Dette forhold bør der tages højde for i bestemmelserne vedrørende uddannelser, der udbydes med skolepraktik. De faglige udvalg bør derfor analysere mulighederne for at tydeliggøre praktikreglerne i henhold til 32 i lov om erhvervsuddannelser, jf. 38, stk. 5, med dette formål for øje, og derefter ved først given lejlighed stille ministeriet forslag om ændring af praktikreglerne. Eksempelvis kunne man forestille sig en afkortning af praktikuddannelse, som ligger efter den afsluttende prøve (svendeprøve mv.), for elever i skolepraktik, ligesom man kunne forestille sig en tydeliggørelse af indholdet af praktikuddannelsen i relation til skoleundervisningen. For både ordinær praktik og skolepraktik gælder grundprincippet om, at der skal være progression i uddannelsesforløbene, ligesom den samlede uddannelses valør ikke må kunne bestrides alt efter, hvor eleven har gennemført den. Der henvises til den fælles udviklingsredegørelse fra Industriens Uddannelser. 6. Opfølgning på sidste års udviklingsredegørelse Her oplyses hvordan udvalget har fulgt nærmere op på dets planer i udviklingsredegørelsen for (Se bilag 3 om de faglige udvalgs planer om ændringer i uddannelserne i udviklingsredegørelserne for 2012.) I forhold til udvalgets udviklingsredegørelse for 2012 skal det oplyses, at det alene har været af og tilkobling af valgfri specialefag der har været gennemført. Men i samme moment skal det så nævnes, at der i 2011 i regi af projekt Centres of Excellence blev udviklet et talentspor som speciale på Industriteknikuddannelsen. Dette forløb udbyder flere erhvervsskoler fra og med i år. 7. Opfølgning på de centrale analyse- og prognoseprojekter offentliggjort 2013 Her beskrives hvordan udvalget har fulgt nærmere op på forslagene i de relevante centrale analyse- og prognoseprojekter? (Se bilag 4 om konklusioner og anbefalinger fra de 7 centrale analyse- og prognoseprojekter offentliggjort 2012.) Anvendelse af offentliggjorte centrale analyse- og prognoseprojekter fra tidligere år kan også anføres, såfremt de ikke tidligere er nævnt i det faglige udvalgs udviklingsredegørelser, se evt. IU s AMU analyse Demografi og mangel på arbejdskraft i industrien dokumenterer, at afgangen fra faget ligger i størrelsesordenen 900 personer pr. år og at tilgangen ligger på 350 personer pr. år. Da industriteknik uddannelsen er et solidt fundament for videregående uddannelse i metal og maskinindustrien som produktionsteknolog, maskinmester og eller ingeniør, vurdere MI at efterspørgslen efter dygtige og målrettede unge (især talent og EUX elever) vil stige i de kommende år. Det er nemlig dem som skal ud at fungere som fremtidens produktions, kvalitets, udviklings og driftsledere i metal og maskinindustrien. I øvrigt henvises til den fælles udviklingsredegørelse fra Industriens Uddannelser. 4

40 8. Trin i uddannelsen Uddannelsen skal indeholde flere kompetencegivende trin. Her kan udvalget overveje og begrunde de eksisterende trins anvendelighed, jf. erhvervsuddannelseslovens 15, stk. 2, og bekendtgørelse om erhvervsuddannelser 14, samt overveje og begrunde eventuelt behov for oprettelse, omlægning eller nedlæggelse af trin. Hvis uddannelsen ikke på trods af lovkravet ønskes trindelt, skal dette udførligt begrundes i forhold til lovens og bekendtgørelsens bestemmelser, herunder om afspejling af en jobprofil på arbejdsmarkedet. En eventuel egentlig ansøgning om oprettelse, omlægning eller nedlæggelse af trin skal indsendes særskilt til ministeriet. Industriteknikeruddannelsen blev i 2008 godkendt, indeholdende trinnene Industriassistent, Industritekniker- maskin og Industritekniker produktion, og disse trin er i et efterfølgende arbejde med erhvervsuddannelsernes indplacering efter best-fit princippet i 2010, blevet indplaceret på 3 forskellige niveauer i NQF (National Qualification Frame). Efterfølgende er der i 2012 udviklet og implementeret et nyt talent speciale spor til trinnet industriteknik maskin. Der vurderes derfor og for nuværende ikke, at være behov for yderligere trin på denne erhvervsuddannelse, men MI vurderer naturligvis løbende relevansen af uddannelsernes trininddeling i forhold til, i hvilket omfang trinnene anerkendes, som erhvervsuddannelse af elever og virksomheder. Vurderingen vil efterfølgende kunne medføre ændringer af bekendtgørelse og uddannelsesordninger for erhvervsuddannelser på industriens område. 9. Handlingsplan for tilvejebringelse af praktikpladser Udviklingsredegørelsen skal indeholde en handlingsplan for udvalgets varetagelse af opgaven med at virke for tilvejebringelse af praktikpladser. Handlingsplanen skal være disponeret således: 1. Beskrivelse af udvalgets konkrete forventninger til praktikpladsudviklingen for den enkelte uddannelse i 2014 og evt. de følgende et/to år. 2. En konkret og tidsfæstet angivelse af de handlinger udvalget vil iværksætte i forhold til de opgaver, som er fastsat i erhvervsuddannelseslovens 43, stk Oplysninger om det faglige udvalgs konkrete samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg om praktikpladsskabelse. Redegørelsen (punkt 1-8) bør normalt ikke overstige tre/fire sider og kan efter behov suppleres med links og/eller bilag, fx om analyser og prognoser og evalueringer, som udvalget eller andre har stået for. Handlingsplanen (punkt 9) bør være konkret og normalt ikke overstige en/to sider og kan ligeledes suppleres med links og bilag. Ad. 1: Branchens forventning til praktikpladsudviklingen skal findes i udviklingen i antal indgåede uddannelsesaftaler. Udvalgets forventninger i 2012 og 2013 bunder i en forventning til den igangværende markedsføring og viden om EUX og det nye talentspeciale, samt de relative gode muligheder der er for at finde en praktikplads som industritekniker. Ligeledes forudsættes det, at udviklingen i branchen og i økonomien er positiv. Udviklingen i praktikpladser vurderes derfor til et niveau på 350 uddannelsesaftaler i 2013 og 375 uddannelsesaftaler i De faglige udvalg og de lokale uddannelsesudvalg skal ved kontakt med virksomheder og eventuelt ved opfordringer til virksomheder virke for, at der tilvejebringes det antal praktikpladser, som der er behov for ud fra en vurdering af elevernes uddannelsesønsker og de forventede fremtidige beskæftigelsesmuligheder, og for, at udbuddet af praktikpladser bliver alsidigt med hensyn til virksomhedernes størrelse og teknologiske udvikling. Et fagligt udvalg kan af virksomheder forlange alle sådanne oplysninger, som har betydning for at vurdere virksomhedernes uddannelsesmæssige muligheder. 5

41 Ad.2: Der er pr. 31/ registreret 92 praktikpladssøgende elever inden for Industritekniker uddannelsen. Men uddannelsen er ikke kvotebelagt og eleverne har derfor mulighed for skolepraktik. Ad. 3: Metalindustriens Uddannelsesudvalg er meget opmærksomme på skoler og regioner, som måtte have særlige udfordringer på praktikområdet. Handlinger og årets gang i forhold til etablering af praktikpladser indeholder følgende: A. Vort samarbejde med skolerne, som har medarbejdere der udfører praktikpladsopsøgende arbejde i hele landet, sker både gennem de lokale uddannelsesudvalg og i andre netværk og ERFA grupper hvor vi har kontakt til virksomheder i branchen. Især initieres dette markant i forbindelse med bevilgede AUB projekter. B. Udvalget og skolerne opdaterer løbende vores vejledningsmateriale til virksomhederne på vore hjemmesider. C. Sekretariatet vejleder jævnligt potentielle praktikvirksomheder på telefon med spørgsmål om uddannelsesaftaler og eller godkendelse som praktikvirksomhed. D. ML prisen fungerer ligeledes som synliggørelse af de dygtigste inden for metalindustrien. Virksomheder og skoler fra hele landet indstiller kandidater til prisen, som uddeles til 25 lærlinge ved et årligt tilbagevendende arrangement i september. E. Uddannelsen er desuden et konkurrencefag ved Danmarksmesterskaberne (DM i SKILLS) som besøges af over mennesker heraf sidste gang ca unge mennesker som er inde i overvejelser om deres fremtidige uddannelsesvalg. De sidste par år har dette store event, været gennemført i Odense og i slutningen af januar måned, 2013 er det Aarhus der er værtsby for dette arrangement. F. I sommeren 2013 er fagspecialer i Industriteknikuddannelsen (CNC - MILLING og CNC - TURNING) desuden konkurrencefag ved WORLD SKILLS som afholdes i Leipzig. Det faglige udvalg forventer at kunne sende 2 dygtige industriteknikere med til denne konkurrence. For yderligere handlinger og initiativer henviser det faglige udvalg til den generelle beskrivelse og uddybning af handlingsplan for tilvejebringelse af praktikpladser i den fælles udviklingsredegørelse fra Industriens Uddannelser. Frist for indsendelse elektronisk til Undervisningsministeriet 20. september 2013 til mailadressen [email protected] 6

42 Metalindustriens uddannelsesudvalg 20. september 2013 Udviklingsredegørelse for 2014 for erhvervsuddannelsen til Køletekniker Nøgletal Igangværende uddannelsesaftaler pr. 31/12 i det aktuelle år Indgåede uddannelsesaftaler i det aktuelle år Igangværende skolepraktikaftaler pr. 31/12 i det aktuelle år Elever optaget i skolepraktik i det aktuelle år Bruttopraktikpladssøgende pr i det aktuelle år Fuldførte * Fuldførelsesprocent ** *) Fuldførte er det antal elever, som i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år har fuldført uddannelsen. **) Fuldførelsesprocenten er andelen af dem, der begyndte i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år, som forventes at fuldføre deres uddannelse angivet i procent. Bemærk: Ministeriet har endnu ikke tal for antal fuldførte og fuldførelsesprocent for 2012, og udvalgene bedes selv indsætte tal, i det omfang udvalgene har tallene (evt. skønnede tal) Beskæftigelsesfrekvens (inkl. 0,88 0,92 0,87 syge/barselfrekvens)*** Videreuddannelsesfrekvens**** 0,02 0,1 0 ***) Beskæftigelsesfrekvensen i 2010 baserer sig på færdiguddannede i 2009, frekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2010, og frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i ****) Videreuddannelsesfrekvensen i 2010 baserer sig på færdiguddannede i 2008, frekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2009, og frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i Den erhvervsmæssige udvikling og udviklingsmulighederne inden for uddannelsens område og tilgrænsende områder Herunder skal indgå: 1

43 - Internationalisering; hvordan er uddannelsen under indflydelse af internationale tendenser? Bortset fra EU s og det øvrige verdenssamfunds langsommelighed med implementering af politikker for en global grøn udvikling og omstilling der med dansk teknologi og knowhow vil kunne give vores klode afgørende forbedringer på miljø området, vurderes uddannelsen ikke, at være under indflydelse af internationale tendenser. - Teknologiudvikling; hvilke teknologiske udviklinger af relevans for uddannelsen kan udvalget se? Den gamle teknologi forsvinder ikke lige med det samme til fordel for ny - men også dyrere - grøn teknologi. Verdenssamfundet er inde i en lang glidende overgang fra brug af ozon skadelige HFC-kølemidler over til langt mere miljørigtige kølemidler som eksempelvis Kulbrinte og CO2 og endda en udvikling inden for reversible vandkølingsanlæg. Den jyske håndværkerskole som er landskole på området, følger sammen med det lokale uddannelsesudvalg, udviklingen meget nøje. - Virksomhedernes udvikling; er der tale om ændrede organisationsformer, nye myndighedskrav eller andet af betydning for uddannelsen? Forandringer tager tid. Især opleves verdenssamfundets vilje til at udfase forældet teknologi og i det hele taget forcere en grøn udvikling, at gå meget langsomt. Af konkurrencehensyn kan danske køleproducenter derfor ikke gå enegang i denne udvikling. De aktuelle udfordringer i branchen er derimod af mere administrativ karakter. Især lov og dokumentationskrav i relation til kvalitetsstyring fylder mere og mere i det daglige arbejde i kølebranchen. Metalindustriens Uddannelsesudvalg vil derfor også i 2013 have fokus på, om ændrede arbejdsområder og organisering måtte udløse behov for ændringer i uddannelsens valgfri specialefag eller fag med højere præstationsstandard. - Hvordan er det fremtidige behov for faglært arbejdskraft indenfor uddannelsens område? Metalindustriens Uddannelsesudvalg noterer sig en udvikling, hvor vi ser mange forskellige mennesker og profiler søge ind på køletekniker erhvervsuddannelsen. Flere har endda en anden erhvervsuddannelse bag sig som selvfølgelig meriteres i størst muligt omfang. Gennemsnitalderen ved svendeprøveaflæggelsen er derfor p.t. 26 år. For fem år siden var der ca. 30 EUD årselever på området. Efter en stigning i 2010 faldt optaget til uddannelsen i 2011 til 38 elever. Da uddannelsen er på negativlisten som betyder at der ikke kan uddannes elever i SKP ordninger og vi samtidig kan se at der er så godt som fuld beskæftigelse på området, må vi konkludere at der er en stigende efterspørgsel og dermed et stigende behov for køleteknikere. - Er der udvikling på de tilgrænsende områder af relevans for uddannelsen (andre eud, amu, kvu, mv.)? For at sikre en dynamisk kompetence udvikling for branchens virksomheder og medarbejdere, udvikles der løbende nye AMU kurser der dels sikrer ajourføring af forældede kompetencer, men også og især sikrer branchens allerede uddannede køleteknikere, ajourført efteruddannelse i de nyeste teknologier på området. - Udvalgets kommentarer til udviklingen i nøgletallene: Intet at bemærke - I det omfang, det er relevant, kan fagligt udvalgs overvejelser om fremmedsprog indgå under punkt 1 i skabelonen. Arbejdsgruppen om fremmedsprog i uddannelserne har i rapporten Sprog er nøglen til verden, offentliggjort den 21. juni 2011, anbefalet, at de faglige udvalg i de årlige udviklingsredegørelser inddrager behovet for fremmedsprog som et parameter af betydning for beskæftigelse og konkurrenceevne i den løbende justering af erhvervsuddannelserne. Der er ikke p.t. ønske om at udvide eller omprioritere mål og indhold i erhvervsuddannelsen til køletekniker til fordel for øget fremmedsprogsundervisning. - Yderligere kommentarer: Intet at bemærke De uddannelsesmæssige konsekvenser af udviklingen anføres under pkt. 2, 3, 4, 5, 6, 7 og 8. 2

44 2. Behov for nyetablering af uddannelse Her kan behovet begrundes nærmere, hvis ikke det fremgår under punkt 1. En eventuel egentlig ansøgning skal indsendes særskilt til ministeriet vedlagt en 10 punkts redegørelse, jf. 2 i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. Ikke aktuelt. 3. Behov for omlægning/revision af uddannelsen Her kan behovet begrundes nærmere, hvis ikke det fremgår under punkt 1. Udvalget bedes skønne, hvornår ændringen ønskes at træde i kraft, og om der er eventuelle økonomiske konsekvenser af ændringen. Udvalget bedes endvidere skønne, om omlægningen skal ske ved ændring af bekendtgørelse og/eller uddannelsesordning. Skønnene bedes være bedst mulige, men er ikke bindende. Ændringer vedrørende oprettelse eller nedlæggelse af trin bedes angivet under punkt 8. En eventuel egentlig ansøgning skal indsendes særskilt til ministeriet. Ikke aktuelt. 4. Behov for nedlæggelse af uddannelsen Her kan behovet begrundes nærmere, herunder hvordan uddannelsesbehovet på området fremover skal dækkes, hvis ikke det fremgår under punkt 1. En eventuel egentlig ansøgning skal indsendes særskilt til ministeriet. Ikke aktuelt. 5. Den løbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af uddannelsens ordinære praktik og skolepraktik (hvis der i uddannelsen er skolepraktik) Den løbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring beskrives og begrundes nærmere, hvis det ikke fremgår under punkt 1. Herunder erfaringer udvalget har med samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg og praktikvirksomhederne, jf. bekendtgørelse om erhvervsuddannelserne 5, stk. 2, og for skolepraktikkens vedkommende tillige samarbejdet med de lokale uddannelsesudvalg og skolerne om beskrivelse af indholdet i skolepraktik og praktikbedømmelse af elever i den lokale undervisningsplan, jf. 5, stk. 3. I forlængelse af aftalen om Bedre erhvervsuddannelser og styrket uddannelsesgaranti af 8. november 2012, skal der bl.a. etableres praktikpladscentrer, derfor bedes de faglige udvalg i dette års redegørelser forholde sig til følgende to punkter: 5a) En vurdering af behovet og mulighederne for at indføre fleksible uddannelsestider (max. og min.) således, at praktikuddannelsens varighed, struktur og indhold kan tilpasses de konkrete uddannelsesforhold, som de fremgår af uddannelsesaftalen med virksomheden og af den eventuelle skoleaftale. Dette skal bl.a. sikre, at eleverne kan afslutte deres uddannelse i praktikcentret, når den afsluttende prøve er aflagt. 5b) Praktikuddannelsens mål kan nås på en anden måde i skolepraktik (praktikuddannelse i praktikcenter) end i en virksomhed. Dette forhold bør der tages højde for i bestemmelserne vedrørende uddannelser, der udbydes med skolepraktik. De faglige udvalg bør derfor analysere mulighederne for at tydeliggøre praktikreglerne i henhold til 32 i lov om erhvervsuddannelser, jf. 38, stk. 5, med dette formål for øje, og derefter ved først given lejlighed stille ministeriet forslag om ændring af praktikreglerne. Eksempelvis kunne man forestille sig en afkortning af praktikuddannelse, som ligger efter den afsluttende prøve (svendeprøve mv.), for elever i skolepraktik, ligesom man kunne forestille sig en tydeliggørelse af indholdet af praktikuddannelsen i relation til skoleundervisningen. For både ordinær praktik og skole- 3

45 praktik gælder grundprincippet om, at der skal være progression i uddannelsesforløbene, ligesom den samlede uddannelses valør ikke må kunne bestrides alt efter, hvor eleven har gennemført den. Der henvises til den fælles udviklingsredegørelse fra Industriens Uddannelser. 6. Opfølgning på sidste års udviklingsredegørelse Her oplyses hvordan udvalget har fulgt nærmere op på dets planer i udviklingsredegørelsen for (Se bilag 3 om de faglige udvalgs planer om ændringer i uddannelserne i udviklingsredegørelserne for 2012.) I forhold til udvalgets udviklingsredegørelse for 2012 er der ikke sket ændringer i uddannelsen 7. Opfølgning på de centrale analyse- og prognoseprojekter offentliggjort 2013 Her beskrives hvordan udvalget har fulgt nærmere op på forslagene i de relevante centrale analyse- og prognoseprojekter? (Se bilag 4 om konklusioner og anbefalinger fra de 7 centrale analyse- og prognoseprojekter offentliggjort 2012.) Anvendelse af offentliggjorte centrale analyse- og prognoseprojekter fra tidligere år kan også anføres, såfremt de ikke tidligere er nævnt i det faglige udvalgs udviklingsredegørelser, se evt. Der henvises til den fælles udviklingsredegørelse fra Industriens Uddannelser. 8. Trin i uddannelsen Uddannelsen skal indeholde flere kompetencegivende trin. Her kan udvalget overveje og begrunde de eksisterende trins anvendelighed, jf. erhvervsuddannelseslovens 15, stk. 2, og bekendtgørelse om erhvervsuddannelser 14, samt overveje og begrunde eventuelt behov for oprettelse, omlægning eller nedlæggelse af trin. Hvis uddannelsen ikke på trods af lovkravet ønskes trindelt, skal dette udførligt begrundes i forhold til lovens og bekendtgørelsens bestemmelser, herunder om afspejling af en jobprofil på arbejdsmarkedet. En eventuel egentlig ansøgning om oprettelse, omlægning eller nedlæggelse af trin skal indsendes særskilt til ministeriet. Køletekniker Uddannelsen blev godkendt i 2008 og indeholder trinnene 1. Køleassistent og 2. Køletekniker. Der er ikke indgået ordinære uddannelsesaftaler på Uddannelsens trin 1 Køleassistent. Alligevel er det metalindustriens uddannelsers indstilling at trinnet skal fastholdes. Dels vil vi gerne bevare en afstigningsmulighed på vores erhvervsuddannelser, således at der fortsat er mulighed for at imødekomme behovet hos dem, som ønsker en korterevarende erhvervsrettet kompetence. Desuden ønsker det lokale uddannelsesudvalg på baggrund af en nylig gennemført virksomhedsundersøgelse, at bevare uddannelsens trin 1 Køleassistent, da det over tid vurderes, at flere kølevirksomheder vil begynde at anvende trinnet. Der vurderes for nuværende ikke, at være behov for yderligere trin, men MI vurderer løbende relevansen af uddannelsernes trininddeling i forhold til, i hvilket omfang trinnene anerkendes, som værende den mest optimale erhvervsuddannelse af elever og virksomheder. 9. Handlingsplan for tilvejebringelse af praktikpladser Udviklingsredegørelsen skal indeholde en handlingsplan for udvalgets varetagelse af opgaven med at virke for tilvejebringelse af praktikpladser. Handlingsplanen skal være disponeret således: 1. Beskrivelse af udvalgets konkrete forventninger til praktikpladsudviklingen for den enkelte uddannelse i 2014 og evt. de følgende et/to år. 2. En konkret og tidsfæstet angivelse af de handlinger udvalget vil iværksætte i forhold til de opgaver, som er fastsat i erhvervsuddannelseslovens 43, stk De faglige udvalg og de lokale uddannelsesudvalg skal ved kontakt med virksomheder og eventuelt ved opfordringer til virksomheder virke for, at der tilvejebringes det antal praktikpladser, som der er behov for ud fra en vurdering af elevernes uddannelsesønsker og de forventede fremtidige beskæftigelsesmuligheder, og for, at udbuddet af praktikpladser bliver alsidigt med hensyn til virksomhedernes størrelse og teknologiske udvikling. Et fagligt udvalg kan af virksomheder forlange alle sådanne oplysninger, som har betydning for at vurdere virksomhedernes uddannelsesmæssige muligheder. 4

46 3. Oplysninger om det faglige udvalgs konkrete samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg om praktikpladsskabelse. Redegørelsen (punkt 1-8) bør normalt ikke overstige tre/fire sider og kan efter behov suppleres med links og/eller bilag, fx om analyser og prognoser og evalueringer, som udvalget eller andre har stået for. Handlingsplanen (punkt 9) bør være konkret og normalt ikke overstige en/to sider og kan ligeledes suppleres med links og bilag. Ad. 1: Branchens forventning til praktikpladsudviklingen skal findes i udviklingen i antal indgåede uddannelsesaftaler. Udvalgets forventninger i 2013 og 2014 bunder i en forventning til at udviklingen i branchen og i økonomien er stabil og positiv. Udviklingen i praktikpladser vurderes derfor til et niveau på 40 uddannelsesaftaler i 2013 og i Ad.2: Udvalget har kun ganske få praktikpladssøgende elever på uddannelsen. Der er ikke mulighed for skolepraktik. Handlinger og årets gang i forhold til etablering af praktikpladser indeholder følgende: A. Vort samarbejde med Den Jyske Håndværkerskole i Hadsten, som har medarbejdere der udfører praktikpladsopsøgende arbejde i hele landet, sker både gennem de lokale uddannelsesudvalg og i andre netværk hvor vi har kontakt til virksomheder i branchen. B. Udvalget og skolen opdaterer løbende vores vejledningsmateriale til virksomhederne på vore hjemmesider. C. Sekretariatet vejleder jævnligt potentielle praktikvirksomheder på telefon med spørgsmål om uddannelsesaftaler og eller godkendelse som praktikvirksomhed. D. For at tiltrække elever med interesse og færdigheder for de tekniske håndværk i industrien, har IU i efteråret 2012 udsendt vejledende kompetence ark på de almene kompetencer til UU-vejledere og erhvervsskoler. Det er vores håb at disse - gennem vejledning - vil kunne medvirke til, at skabe større afklaring om de kompetencer der skal til for at gennemføre en teknisk uddannelse med en praktikplads i industriens virksomheder. E. ML prisen fungerer ligeledes som synliggørelse af de dygtigste inden for metalindustrien. Virksomheder og skoler fra hele landet indstiller kandidater til prisen, som uddeles til 25 lærlinge ved et årligt tilbagevendende arrangement i september. Ad. 3: Sekretariatet og udvalgets medlemmer deltager med jævne mellemrum i møder med skolen og det Lokale Uddannelses Udvalg på skolen. Praktikpladssituationen er altid på dagsordenen. For yderligere handlinger og initiativer henviser det faglige udvalg til den generelle beskrivelse og uddybning af handlingsplan for tilvejebringelse af praktikpladser i den fælles udviklingsredegørelse fra Industriens Uddannelser. Frist for indsendelse elektronisk til Undervisningsministeriet 20. september 2013 til mailadressen [email protected] 5

47 Tandteknikerfagets Faglige Udvalg d. 13.september 2013 Udviklingsredegørelse for 2014 for erhvervsuddannelsen til Laboratorietandtekniker Nøgletal Igangværende uddannelsesaftaler pr. 31/12 i det aktuelle år Indgåede uddannelsesaftaler i det aktuelle år Igangværende skolepraktikaftaler pr. 31/12 i det aktuelle år Elever optaget i skolepraktik i det aktuelle år Bruttopraktikpladssøgende pr i det aktuelle år Fuldførte * Fuldførelsesprocent ** *) Fuldførte er det antal elever, som i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år har fuldført uddannelsen. **) Fuldførelsesprocenten er andelen af dem, der begyndte i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år, som forventes at fuldføre deres uddannelse angivet i procent. Bemærk: Ministeriet har endnu ikke tal for antal fuldførte og fuldførelsesprocent for 2012, og udvalgene bedes selv indsætte tal, i det omfang udvalgene har tallene (evt. skønnede tal) Beskæftigelsesfrekvens (inkl. syge/barselfrekvens)*** 0,36 0,24 Videreuddannelsesfrekvens**** 0,29 ***) Beskæftigelsesfrekvensen i 2010 baserer sig på færdiguddannede i 2009, frekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2010, og frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i ****) Videreuddannelsesfrekvensen i 2010 baserer sig på færdiguddannede i 2008, frekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2009, og frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i

48 1. Den erhvervsmæssige udvikling og udviklingsmulighederne inden for uddannelsens område og tilgrænsende områder Internationalisering; hvordan er uddannelsen under indflydelse af internationale tendenser? Den finansielle krise har været medvirkende årsag til en øget import af tandteknisk arbejde. Der importeres stort set alle former for tandteknisk arbejde. En rapport fra ADDE (The Association of Dental Dealers in Europe) viser at importen af færdige kroner på det danske marked udgør 45 % i Importen er hovedsagelig fra Asien og Østeuropa. Typen, af det importerede tandteknik, er typisk såkaldt standart produkt, som kræver et uddannelsesniveau, som svarer til det uddannelsen udbyder. Hvor i mod komplicerede konstruktioner og kosmetiske vanskelige opgaver bliver produceret i Danmark. Det betyder at de kompetencer, som virksomhederne efterspørger, er højere, erfaringskrævende og mere komplicerede end det niveau, der er grundlæggende i uddannelsen. Tandlægerne stiller større krav om patienthåndtering, herunder indfarvning og tilpasning af tandteknik direkte på patienten. Der er en øget efterspørgsel på behandlingsplanlægning, faglig rådgivning i valg at produkttype, materiale valg og produkthåndtering. Teknologiudvikling; hvilke teknologiske udviklinger af relevans for uddannelsen kan udvalget se? Majoriteten af danske dentallaboratorier producerer i dag hel- og halvfabrikata ved hjælp af CAD/CAM. Det betyder, at der i uddannelsen bør lægges mere vægt på denne produktions form. Digital printning vinder ligeledes indpas, hvilket vil betyde, at dele af håndværket vil forsvinde. I dag bliver mange CAD designede produkter fræset, sintret eller printet uden for landets grænser. I takt med at det teknologiske udstyr bliver billigere, vil flere danske laboratorier udføre dette selv. Det kræver kompetencer på området. En tendens, som er i hurtig udvikling. Danske Dental Laboratoriers forventninger er derfor, at mange af de håndværksproducerede importprodukter i fremtiden med fordel vil kunne produceres i Danmark. Laboratorierne kan blive konkurrencedygtige både på pris, hurtig levering og CO2-udslip idet oversøisk fragt elimineres. Virksomhedernes udvikling; er der tale om ændrede organisationsformer, nye myndighedskrav eller andet af betydning for uddannelsen? Kravet fra myndighederne til det medicinske udstyr, kræver store økonomiske resurser og kompetencer hos virksomhederne. Det betyder at der i uddannelsen skal være øget fokus på det medicinske udstyr og hvordan dette håndteres i praksis. Øget kvalitetsstyring vil være en del af produktionsformerne i fremtiden. Samtidig er virksomhederne pålagt nye krav fra arbejdstilsynet som fx den årlige arbejdsmiljørapport. Hvordan er det fremtidige behov for faglært arbejdskraft indenfor uddannelsens område? Det skønnes, at behovet er laboratorietandteknikerelever inden for profilen: fast protetik og elever inden for profilen: aftagelig protetik. Er der udvikling på de tilgrænsende områder af relevans for uddannelsen (andre eud, amu, kvu, mv.)? Der er ultimo 2012 udviklet tre nye arbejdsmarkedsuddannelser inden for tandteknik, hvor fremstilling foregår ved brug af CAD/CAM. Udannelserne er henholdsvis af 2 og 3 dages varighed og tilgodeser dermed branchens ønske om korte opkvalificerende kurser. Muligheden for kvalificeret efteruddannelse er desuden tilgængelig hos leverandørerne, i diverse organisationer, selskaber i branchen og kurser i udlandet. 2

49 Udvalgets kommentarer til udviklingen i nøgletallene: Der er fortsat for mange elever, der gennemfører uddannelsen helt eller delvist vha. skolepraktik Yderligere kommentarer: Ingen 2. Behov for nyetablering af uddannelse Der vil i fremtiden være et behov for nyetablering/omlægning af uddannelsen. Udvalget vil undersøge mulighederne og fastlægge retningen for en ny uddannelse via undersøgelser, interviews og studier af andre europæiske uddannelser. Desuden afventes en kommende reform på erhvervsuddannelsesområdet. 3. Behov for omlægning/revision af uddannelsen Der er behov for at ændre proceduren ved afholdelse af svendeprøver. I bekendtgørelsen for indgang produktion og udvikling bilag 9 laboratorietandtekniker er der jf. pkt beskrevet en oberservatørfunktion en skuemester, der er til stede en dag under selve prøven. Denne funktion ønsker Det Faglige Udvalg at nedlægge, så skuemestrene alene er til stede ved skueningen af produktet. Observatørfunktionen blev indført i Udvalget har fået tilbagemeldinger fra fagets skuemestre om, at det ikke tjener det formål, som udvalget havde tænkt. Skuemestrene anfører, at skuening som beskrevet i pkt ikke retvisende kan karaktergives på en sådan måde, at bedømmelsen kan indgå i den samlede karaktergivning. Jf. bek. nr. 329 af 11/04/2012 bilag 9: Skuemestrene er til stede alene ved skuening af det endelige produkt, dog udpeges én skuemester blandt skuemestreholdet, der har til opgave, at være til stede på skolen en dag under afholdelsen af svendeprøven Skuemesteren har til opgave at foretage observationer af eksaminandernes holdning til faget det vil sige hvordan eksaminanderne håndterer arbejdsmiljøet, både det fysiske, kemiske og det personlige såsom håndtering af værktøj, redskaber og materialer, om nødvendigt anvender personlige værnemidler, bruger ergonomisk hensigtsmæssigt arbejdsstillinger 4. Behov for nedlæggelse af uddannelsen Der er ikke behov for at nedlægge uddannelsen 5. Den løbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af uddannelsens ordinære praktik og skolepraktik Der er fokus på at nedbringe antallet af elever, der gennemfører uddannelsen helt eller delvist vha. skolepraktik. 3

50 Uddannelsen er blevet ændret, jf. udviklingsredegørelsen 2010 for at få flere elever i ordinær praktik og dermed nedbringe tilgangen af skolepraktikelever og øge beskæftigelsesfrekvensen. Tandteknikerfagets Faglige Udvalg har for at nedbringe antallet af skolepraktikelever i 2010 ansøgt Undervisningsministeriet om adgangsbegrænsning til skolepraktik. Ministeriet har afslået ansøgningen og givet Udvalget mulighed for at overveje, om der skal indføres adgangsbegrænsning til uddannelsen. Udvalget ser ikke dette som en reel mulig løsning. Effekten af ændringen i forhold til beskæftigelsesfrekvensen vil tidligst kunne ses i a) Udvalget har vurderet at en fleksibel uddannelsestid for laboratorietandteknikeruddannelsen, vil være hensigtsmæssig. Uddannelsen kan således varer min 3 år og 9 måneder og max 4 år. 5b) I uddannelsesordninger for laboratorietandtekniker er der under Praktikuddannelse beskrevet at uddannelsen i praktikvirksomheden skal tilrettelægges med stigende sværhedsgrad både i forhold til arbejdsopgaver og personlige kvalifikationer. Det Faglige udvalg har udarbejdet en praktikvejledning til brug for praktikvirksomheder. Elever, der gennemfører uddannelsen helt eller delvist ved skolepraktik, kan få afkortet uddannelsens eventuelle restpraktik, der ligger efter gennemført svendeprøve. 6. Opfølgning på sidste års udviklingsredegørelse Der er ikke ændret i uddannelsen i jf. udviklingsredegørelsen 2013 fag/dele af fag fra den Kliniske tandteknikerassistent tilpasses til i laboratorietandteknikeruddannelsen. 7. Opfølgning på de centrale analyse- og prognoseprojekter offentliggjort 2013 Udvalget har ikke fundet anledning til at følge op på de centrale analyse- og prognoseprojekter Trin i uddannelsen Den skønnede ændring af uddannelsen, som tidligere nævnt, vil muligvis resultere i en samlet del som fortsætter i en søjleopdeling frem for den nuværende trinopdeling. 9. Handlingsplan for tilvejebringelse af praktikpladser 1. Beskrivelse af udvalgets konkrete forventninger til praktikpladsudviklingen for den enkelte uddannelse i 2014 og evt. de følgende et/to år. Der er etableret et samarbejde med Aarhus Tandlægeskole under Aarhus Universitet om optagelse af grundforløbselever. Dette tiltag forventes at åbne mulighed for praktikaftaler i bl.a. Jylland. 4

51 Der er i udvalget og i organisationerne ikke økonomisk grundlag til at foretage en undersøgelse, der kan ligge til grund for en konkret handlingsplan som ministeriet efterlyser. Danske Dental Laboratorier (DDL) informerer og lægger præs på sine medlemmer under temamøder geografisk fordelt i hele landet. 2. En konkret og tidsfæstet angivelse af de handlinger udvalget vil iværksætte i forhold til de opgaver, som er fastsat i erhvervsuddannelseslovens 43, stk DDL havde i 2012 iværksat en undersøgelse af praktikpladssituationen med henblik på at undersøge, det lave antal elever i ordinær praktikuddannelse. Resultatet af undersøgelsen viste, at det lave antal praktikaftaler i overvejende grad skyldes negativ økonomisk vækst i branchen samt at virksomhederne manglede kendskab til forskellige muligheder for praktikuddannelse. DDL fortsætter i 2013 med at informere om vigtigheden af at uddanne kommende medarbejdere. Dette sker bl.a. på netværksmøder for foreningens medlemmer. På møderne er der gjort tiltag i samarbejde med erhvervsskolen til at lette det administrative arbejde for kommende praktikvirksomheder. På møder i Det Lokale uddannelsesudvalg, vil der være fokus på kvaliteten af det praktikpladsopsøgende arbejde. Der er meldinger om mangel på praktikansøgninger. Elever på området er i København og der er ikke villighed til at søge andre steder hen. Denne mangel på praktikansøgninger er set efter lukninger af grundforløbene på de tekniske skoler i landet. Praktiksituationen er på hele erhvervsområdet. 3. Oplysninger om det faglige udvalgs konkrete samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg om praktikpladsskabelse. Det Faglige Udvalg afholder et årligt møde med Det Lokale Uddannelsesudvalg, hvor praktikpladssituationen vil blive drøftet. Der forventes et større samarbejde med virksomhedskonsulenten på erhvervsskolen bl.a. med henblik på at udbrede kendskab til delpraktik i virksomhederne, som har svært ved at overskue lange praktikforløb pga. den økonomiske ustabilitet i samfundet. Målet er, at antallet af elever, der gennemfører uddannelsen med delaftaler, korte praktikaftaler eller ordinære praktikaftaler, skal være væsentligt højere end det er pt. Frist for indsendelse elektronisk til Undervisningsministeriet 20. september 2013 til mailadressen [email protected] 1 De faglige udvalg og de lokale uddannelsesudvalg skal ved kontakt med virksomheder og eventuelt ved opfordringer til virksomheder virke for, at der tilvejebringes det antal praktikpladser, som der er behov for ud fra en vurdering af elevernes uddannelsesønsker og de forventede fremtidige beskæftigelsesmuligheder, og for, at udbuddet af praktikpladser bliver alsidigt med hensyn til virksomhedernes størrelse og teknologiske udvikling. Et fagligt udvalg kan af virksomheder forlange alle sådanne oplysninger, som har betydning for at vurdere virksomhedernes uddannelsesmæssige muligheder. 5

52 Metalindustriens uddannelsesudvalg 20. september 2013 Udviklingsredegørelse for 2014 for erhvervsuddannelsen til Maritime håndværksfag Nøgletal Igangværende uddannelsesaftaler pr. 31/12 i det aktuelle år Indgåede uddannelsesaftaler i det aktuelle år Igangværende skolepraktikaftaler pr. 31/12 i det aktuelle år Elever optaget i skolepraktik i det aktuelle år Bruttopraktikpladssøgende pr i det aktuelle år Fuldførte * Fuldførelsesprocent ** *) Fuldførte er det antal elever, som i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år har fuldført uddannelsen. **) Fuldførelsesprocenten er andelen af dem, der begyndte i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år, som forventes at fuldføre deres uddannelse angivet i procent. Bemærk: Ministeriet har endnu ikke tal for antal fuldførte og fuldførelsesprocent for 2012, og udvalgene bedes selv indsætte tal, i det omfang udvalgene har tallene (evt. skønnede tal) Beskæftigelsesfrekvens (inkl. 0,57 0,63 0,62 syge/barselfrekvens)*** Videreuddannelsesfrekvens**** 0,06 0,19 0,11 ***) Beskæftigelsesfrekvensen i 2010 baserer sig på færdiguddannede i 2009, frekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2010, og frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i ****) Videreuddannelsesfrekvensen i 2010 baserer sig på færdiguddannede i 2008, frekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2009, og frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i Den erhvervsmæssige udvikling og udviklingsmulighederne inden for uddannelsens område og tilgrænsende områder Herunder skal indgå: 1

53 - Internationalisering; hvordan er uddannelsen under indflydelse af internationale tendenser? Bådebygger- og sejlmageruddannelsen retter sig begge mod kompetencebehovene i mindre og mellemstore virksomheder, der beskæftiger sig med nybygning eller reparation af lyst- og/eller mindre erhvervsfartøjer. For begge specialer gælder det, at produktionen er rettet mod både eksportmarkedet og danske kunder. Udviklingsmæssigt er det udvalgets opfattelse, at de maritime håndværksfag er klassiske som håndværk betragtet, men at udvalget har stor fokus på de nye materialetyper og produktionsformer der vinder frem i branchen. - Teknologiudvikling; hvilke teknologiske udviklinger af relevans for uddannelsen kan udvalget se? Specielt på materialesiden er bådebyggerbranchen præget af differentierede metoder i forhold til udviklingen. Udvalget arbejder løbende med at tilpasse uddannelsen i en relevant balance mellem materialer i træ og forskellige komposit-, metal- og plastmaterialer. - Virksomhedernes udvikling; er der tale om ændrede organisationsformer, nye myndighedskrav eller andet af betydning for uddannelsen? Udvalget er opmærksomt på øgede krav til dokumentationskompetencer inden for branchen, men vurderer ikke, at der her og nu er udviklingskrævende ændringer i hverken organisationsformer eller myndighedskrav. - Hvordan er det fremtidige behov for faglært arbejdskraft indenfor uddannelsens område? Behovet for faglært arbejdskraft forventes på kort sigt at være svagt faldende, hvilket tilskrives den generelle økonomiske afmatning. Denne tendens afspejler sig desværre i antallet af indgåede uddannelsesaftaler. Imidlertid er der de seneste 2 år sket en stabilisering som giver håb om at værfterne igen vil ansætte bådebygger- og sejlmagerlærlinge. - Er der udvikling på de tilgrænsende områder af relevans for uddannelsen (andre eud, amu, kvu, mv.)? Udvalget har, i samarbejde med erhvervsskolen, etableret et efteruddannelsesprogram for branchen. Der er de seneste 3 år supplerende udviklet undervisningsmaterialer for de nye AMU-kurser. - Udvalgets kommentarer til udviklingen i nøgletallene: Udviklingen i nøgletallene afviger ikke fra tendenserne inden for de øvrige uddannelsesområder. - I det omfang, det er relevant, kan fagligt udvalgs overvejelser om fremmedsprog indgå under punkt 1 i skabelonen. Arbejdsgruppen om fremmedsprog i uddannelserne har i rapporten Sprog er nøglen til verden, offentliggjort den 21. juni 2011, anbefalet, at de faglige udvalg i de årlige udviklingsredegørelser inddrager behovet for fremmedsprog som et parameter af betydning for beskæftigelse og konkurrenceevne i den løbende justering af erhvervsuddannelserne. Ikke relevant ud over hvad der i forvejen gennemføres under uddannelsen. - Yderligere kommentarer: De uddannelsesmæssige konsekvenser af udviklingen anføres under pkt. 2, 3, 4, 5, 6, 7 og Behov for nyetablering af uddannelse Intet behov. 2

54 Her kan behovet begrundes nærmere, hvis ikke det fremgår under punkt 1. En eventuel egentlig ansøgning skal indsendes særskilt til ministeriet vedlagt en 10 punkts redegørelse, jf. 2 i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. 3. Behov for omlægning/revision af uddannelsen Udvalget mener ikke der aktuelt er behov for revision eller omlægning af uddannelsen. Her kan behovet begrundes nærmere, hvis ikke det fremgår under punkt 1. Udvalget bedes skønne, hvornår ændringen ønskes at træde i kraft, og om der er eventuelle økonomiske konsekvenser af ændringen. Udvalget bedes endvidere skønne, om omlægningen skal ske ved ændring af bekendtgørelse og/eller uddannelsesordning. Skønnene bedes være bedst mulige, men er ikke bindende. Ændringer vedrørende oprettelse eller nedlæggelse af trin bedes angivet under punkt 8. En eventuel egentlig ansøgning skal indsendes særskilt til ministeriet. 4. Behov for nedlæggelse af uddannelsen Ikke behov for nedlæggelse. Her kan behovet begrundes nærmere, herunder hvordan uddannelsesbehovet på området fremover skal dækkes, hvis ikke det fremgår under punkt 1. En eventuel egentlig ansøgning skal indsendes særskilt til ministeriet. 5. Den løbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af uddannelsens ordinære praktik og skolepraktik (hvis der i uddannelsen er skolepraktik) Industriens område har for alle erhvervsuddannelser praktikvejledninger, der ligger tilgængelige på Industriens Uddannelsers hjemmeside, desuden har erhvervsskolerne ved hjælp af værktøjet elevplan en dialog med elever og virksomheder omkring indholdet af den ordinære praktik. På industriens område er udarbejdet en handlingsplan for samarbejdet med de lokale uddannelsesudvalg, hvor opgaver omkring kvalitetssikring af skolepraktik og praktikbedømmelse vil være områder, hvor udvalgene ønsker en større dialog og netværk om udvikling og kvalitet. Den løbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring beskrives og begrundes nærmere, hvis det ikke fremgår under punkt 1. Herunder erfaringer udvalget har med samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg og praktikvirksomhederne, jf. bekendtgørelse om erhvervsuddannelserne 5, stk. 2, og for skolepraktikkens vedkommende tillige samarbejdet med de lokale uddannelsesudvalg og skolerne om beskrivelse af indholdet i skolepraktik og praktikbedømmelse af elever i den lokale undervisningsplan, jf. 5, stk. 3. I forlængelse af aftalen om Bedre erhvervsuddannelser og styrket uddannelsesgaranti af 8. november 2012, skal der bl.a. etableres praktikpladscentrer, derfor bedes de faglige udvalg i dette års redegørelser forholde sig til følgende to punkter: 5a) En vurdering af behovet og mulighederne for at indføre fleksible uddannelsestider (max. og min.) således, at praktikuddannelsens varighed, struktur og indhold kan tilpasses de konkrete uddannelsesforhold, som de fremgår af uddannelsesaftalen med virksomheden og af den eventuelle skoleaftale. Dette skal bl.a. sikre, at eleverne kan afslutte deres uddannelse i praktikcentret, når den afsluttende prøve er aflagt. 5b) Praktikuddannelsens mål kan nås på en anden måde i skolepraktik (praktikuddannelse i praktikcenter) end i en virksomhed. Dette forhold bør der tages højde for i bestemmelserne vedrørende uddannelser, der udbydes med skolepraktik. De faglige udvalg bør derfor analysere mulighederne for at tydeliggøre praktikreglerne i henhold til 32 i lov om erhvervsuddannelser, jf. 38, stk. 5, med dette formål for øje, og derefter ved først given lejlighed stille ministeriet forslag om ændring af praktikreglerne. Ek- 3

55 sempelvis kunne man forestille sig en afkortning af praktikuddannelse, som ligger efter den afsluttende prøve (svendeprøve mv.), for elever i skolepraktik, ligesom man kunne forestille sig en tydeliggørelse af indholdet af praktikuddannelsen i relation til skoleundervisningen. For både ordinær praktik og skolepraktik gælder grundprincippet om, at der skal være progression i uddannelsesforløbene, ligesom den samlede uddannelses valør ikke må kunne bestrides alt efter, hvor eleven har gennemført den. 6. Opfølgning på sidste års udviklingsredegørelse Ikke aktuelt. Her oplyses hvordan udvalget har fulgt nærmere op på dets planer i udviklingsredegørelsen for (Se bilag 3 om de faglige udvalgs planer om ændringer i uddannelserne i udviklingsredegørelserne for 2012.) 7. Opfølgning på de centrale analyse- og prognoseprojekter offentliggjort 2013 Det maritime område er ikke nævnt i de centrale analyse- og prognoseprojekter. Her beskrives hvordan udvalget har fulgt nærmere op på forslagene i de relevante centrale analyse- og prognoseprojekter? (Se bilag 4 om konklusioner og anbefalinger fra de 7 centrale analyse- og prognoseprojekter offentliggjort 2012.) Anvendelse af offentliggjorte centrale analyse- og prognoseprojekter fra tidligere år kan også anføres, såfremt de ikke tidligere er nævnt i det faglige udvalgs udviklingsredegørelser, se evt Trin i uddannelsen Relevansen af uddannelsernes trininddeling vurderes løbende og skal klargøre, i hvilket omfang trinnene anerkendes som erhvervsuddannelse af elever og virksomheder. Vurderingen vil efterfølgende kunne medføre ændringer af bekendtgørelse og uddannelsesordninger for erhvervsuddannelser på industriens område. Uddannelsen skal indeholde flere kompetencegivende trin. Her kan udvalget overveje og begrunde de eksisterende trins anvendelighed, jf. erhvervsuddannelseslovens 15, stk. 2, og bekendtgørelse om erhvervsuddannelser 14, samt overveje og begrunde eventuelt behov for oprettelse, omlægning eller nedlæggelse af trin. Hvis uddannelsen ikke på trods af lovkravet ønskes trindelt, skal dette udførligt begrundes i forhold til lovens og bekendtgørelsens bestemmelser, herunder om afspejling af en jobprofil på arbejdsmarkedet. En eventuel egentlig ansøgning om oprettelse, omlægning eller nedlæggelse af trin skal indsendes særskilt til ministeriet. 9. Handlingsplan for tilvejebringelse af praktikpladser Metalindustriens uddannelsesudvalg vil være meget opmærksomme på skoler og regioner, som måtte have særlige udfordringer på praktikområdet. Da Metalindustriens uddannelsesudvalg også er en del af Industriens Uddannelser henvises endvidere til den fælles udviklingsredegørelse for Industriens Uddannelser. Udviklingsredegørelsen skal indeholde en handlingsplan for udvalgets varetagelse af opgaven med at virke for tilvejebringelse af praktikpladser. Handlingsplanen skal være disponeret således: 1. Beskrivelse af udvalgets konkrete forventninger til praktikpladsudviklingen for den enkelte uddannelse i 2014 og evt. de følgende et/to år. 2. En konkret og tidsfæstet angivelse af de handlinger udvalget vil iværksætte i forhold til de opgaver, som er fastsat i erhvervsuddannelseslovens 43, stk De faglige udvalg og de lokale uddannelsesudvalg skal ved kontakt med virksomheder og eventuelt ved opfordringer til virksomheder virke for, at der tilvejebringes det antal praktikpladser, som der er behov for ud fra en vurdering af elevernes uddannelsesønsker og de forventede fremtidige beskæftigelsesmuligheder, og for, at udbuddet af praktikpladser bliver alsidigt med hensyn til virksomhedernes 4

56 3. Oplysninger om det faglige udvalgs konkrete samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg om praktikpladsskabelse. Redegørelsen (punkt 1-8) bør normalt ikke overstige tre/fire sider og kan efter behov suppleres med links og/eller bilag, fx om analyser og prognoser og evalueringer, som udvalget eller andre har stået for. Handlingsplanen (punkt 9) bør være konkret og normalt ikke overstige en/to sider og kan ligeledes suppleres med links og bilag. Frist for indsendelse elektronisk til Undervisningsministeriet 20. september 2013 til mailadressen størrelse og teknologiske udvikling. Et fagligt udvalg kan af virksomheder forlange alle sådanne oplysninger, som har betydning for at vurdere virksomhedernes uddannelsesmæssige muligheder. 5

57 Metalindustriens uddannelsesudvalg 20. september 2013 Udviklingsredegørelse for 2014 for erhvervsuddannelsen til Metalsmed Nøgletal Igangværende uddannelsesaftaler pr. 31/12 i det aktuelle år Indgåede uddannelsesaftaler i det aktuelle år Igangværende skolepraktikaftaler pr. 31/12 i det aktuelle år Elever optaget i skolepraktik i det aktuelle år Bruttopraktikpladssøgende pr i det aktuelle år Fuldførte *... Fuldførelsesprocent ** 60.. *) Fuldførte er det antal elever, som i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år har fuldført uddannelsen. **) Fuldførelsesprocenten er andelen af dem, der begyndte i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år, som forventes at fuldføre deres uddannelse angivet i procent. Bemærk: Ministeriet har endnu ikke tal for antal fuldførte og fuldførelsesprocent for 2012, og udvalgene bedes selv indsætte tal, i det omfang udvalgene har tallene (evt. skønnede tal) Beskæftigelsesfrekvens (inkl. Ikke oplyst Ikke oplyst Ikke oplyst syge/barselfrekvens)*** Videreuddannelsesfrekvens**** Ikke oplyst Ikke oplyst Ikke oplyst ***) Beskæftigelsesfrekvensen i 2010 baserer sig på færdiguddannede i 2009, frekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2010, og frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i ****) Videreuddannelsesfrekvensen i 2010 baserer sig på færdiguddannede i 2008, frekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2009, og frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i Den erhvervsmæssige udvikling og udviklingsmulighederne inden for uddannelsens område og tilgrænsende områder Herunder skal indgå: 1

58 - Teknologiudvikling; hvilke teknologiske udviklinger af relevans for uddannelsen kan udvalget se? Uddannelsen følger de internationale tendenser og udviklinger på området. Metalsmeden er et håndværksfag i traditionel forstand, som er specialiseret i at svejse, skære, gravere og lodde metal, f.eks. kobber, messing eller jern. De ansættes i både store og mindre virksomheder, ligesom en del vælger at blive selvstændige. To overordnede udviklinger præger metalsmedefaget og dets specialer nemlig (1) nedgang i efterspørgsel og (2) overlap af kompetencer mellem specialerne. Begge udviklinger kan henføres til den generelle teknologiske udvikling inden for feltet. Nutidens fremstillingsvirksomheder anvender i stadig højere grad teknologiske frem for manuelle løsninger, og det manuelle arbejdes andel mindskes således. Uddannelsens specialer retter sig mod arbejde i mindre virksomheder, hvor opgaverne er unikke og ofte af kunstnerisk karakter beskrevet af kunden. Et væsentligt område er renovering af bevaringsværdige bygninger. På disse områder ses ikke de store forandringer. I faget bruges i stigende grad it-teknologi i produktionen, fx cad/cam. Omstillingsparathed og evnen til at holde sig opdateret med nye teknologier er således vigtige nøglekompetencer. - Virksomhedernes udvikling; er der tale om ændrede organisationsformer, nye myndighedskrav eller andet af betydning for uddannelsen? Fagområdet er meget beskedent, da opgaverne er blevet færre gennem de sidste 10 år. - Hvordan er det fremtidige behov for faglært arbejdskraft indenfor uddannelsens område? Der er kun behov for et meget beskedent antal faglærte til branchen. - Er der udvikling på de tilgrænsende områder af relevans for uddannelsen (andre eud, amu, kvu, mv.)? Ønsker metalsmeden videreuddannelse, er der adgang til uddannelserne driftsteknolog offshore, produktionsteknolog og professionsbachelor i eksport og teknologi. Desuden er der udviklet et efteruddannelsesprogram i AMU på guld- og sølvområdet. - Udvalgets kommentarer til udviklingen i nøgletallene: Udvalget ser med stor bekymring på at antallet af praktikpladssøgende på uddannelsen er steget meget markant, så der også i ligesom i er 36 elever, der søger praktikplads i branchen. Branchen har ikke mulighed for at tilbyde de ønskede praktikpladser, og Udvalget er derfor opmærksom på denne stigning, og vil være i fortsat dialog herom med den skole, som udbyder uddannelsen. Udvalget vil følge op på skolens planlagte øgede indsats ift. opsøgning af praktikpladser (jf. nedenstående pkt. 6) - Yderligere kommentarer: De uddannelsesmæssige konsekvenser af udviklingen anføres under pkt. 2, 3, 4, 5, 6, 7 og 8. For yderligere uddybning af den erhvervsmæssige udvikling på industriens område henvises til den fælles udviklingsredegørelse for Industriens Uddannelser punkt 1. 2

59 2. Behov for nyetablering af uddannelse Her kan behovet begrundes nærmere, hvis ikke det fremgår under punkt 1. En eventuel egentlig ansøgning skal indsendes særskilt til ministeriet vedlagt en 10 punkts redegørelse, jf. 2 i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. Branchen har intet behov for nyetableringer. 3. Behov for omlægning/revision af uddannelsen Her kan behovet begrundes nærmere, hvis ikke det fremgår under punkt 1. Udvalget bedes skønne, hvornår ændringen ønskes at træde i kraft, og om der er eventuelle økonomiske konsekvenser af ændringen. Udvalget bedes endvidere skønne, om omlægningen skal ske ved ændring af bekendtgørelse og/eller uddannelsesordning. Skønnene bedes være bedst mulige, men er ikke bindende. Ændringer vedrørende oprettelse eller nedlæggelse af trin bedes angivet under punkt 8. En eventuel egentlig ansøgning skal indsendes særskilt til ministeriet. Udvalget har omlagt og revideret uddannelsen i 2012 og har derfor ingen udviklingsbehov i Behov for nedlæggelse af uddannelsen Her kan behovet begrundes nærmere, herunder hvordan uddannelsesbehovet på området fremover skal dækkes, hvis ikke det fremgår under punkt 1. En eventuel egentlig ansøgning skal indsendes særskilt til ministeriet. Intet aktuelt behov jf. ovenstående. 5. Den løbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af uddannelsens ordinære praktik og skolepraktik (hvis der i uddannelsen er skolepraktik) Uddannelsen har ikke skolepraktik. Der henvises til den tværgående udviklingsredegørelse for Industriens Uddannelser, punkt 4. Den løbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring beskrives og begrundes nærmere, hvis det ikke fremgår under punkt 1. Herunder erfaringer udvalget har med samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg og praktikvirksomhederne, jf. bekendtgørelse om erhvervsuddannelserne 5, stk. 2, og for skolepraktikkens vedkommende tillige samarbejdet med de lokale uddannelsesudvalg og skolerne om beskrivelse af indholdet i skolepraktik og praktikbedømmelse af elever i den lokale undervisningsplan, jf. 5, stk. 3. I forlængelse af aftalen om Bedre erhvervsuddannelser og styrket uddannelsesgaranti af 8. november 2012, skal der bl.a. etableres praktikpladscentrer, derfor bedes de faglige udvalg i dette års redegørelser forholde sig til følgende to punkter: 5a) En vurdering af behovet og mulighederne for at indføre fleksible uddannelsestider (max. og min.) således, at praktikuddannelsens varighed, struktur og indhold kan tilpasses de konkrete uddannelsesforhold, som de fremgår af uddannelsesaftalen med virksomheden og af den eventuelle skoleaftale. Dette skal bl.a. sikre, at eleverne kan afslutte deres uddannelse i praktikcentret, når den afsluttende prøve er aflagt. 3

60 5b) Praktikuddannelsens mål kan nås på en anden måde i skolepraktik (praktikuddannelse i praktikcenter) end i en virksomhed. Dette forhold bør der tages højde for i bestemmelserne vedrørende uddannelser, der udbydes med skolepraktik. De faglige udvalg bør derfor analysere mulighederne for at tydeliggøre praktikreglerne i henhold til 32 i lov om erhvervsuddannelser, jf. 38, stk. 5, med dette formål for øje, og derefter ved først given lejlighed stille ministeriet forslag om ændring af praktikreglerne. Eksempelvis kunne man forestille sig en afkortning af praktikuddannelse, som ligger efter den afsluttende prøve (svendeprøve mv.), for elever i skolepraktik, ligesom man kunne forestille sig en tydeliggørelse af indholdet af praktikuddannelsen i relation til skoleundervisningen. For både ordinær praktik og skolepraktik gælder grundprincippet om, at der skal være progression i uddannelsesforløbene, ligesom den samlede uddannelses valør ikke må kunne bestrides alt efter, hvor eleven har gennemført den. 6. Opfølgning på sidste års udviklingsredegørelse Her oplyses hvordan udvalget har fulgt nærmere op på dets planer i udviklingsredegørelsen for (Se bilag 3 om de faglige udvalgs planer om ændringer i uddannelserne i udviklingsredegørelserne for 2012.) Udvalget har haft kontakt til skolen vedr. det store antal af bruttopraktikpladssøgende elever. Skolen svarer, at de som udgangspunkt optager de elever, der søger grundforløbet med metalsmedeuddannelsen, og at skolen orienterer ansøgerne om, at det kan være svært at få en praktikplads. Skolen planlægger at gøre en ekstra indsats ift. opsøgning af praktikpladser, som udvalget vil følge op på. 7. Opfølgning på de centrale analyse- og prognoseprojekter offentliggjort 2013 Her beskrives hvordan udvalget har fulgt nærmere op på forslagene i de relevante centrale analyse- og prognoseprojekter? (Se bilag 4 om konklusioner og anbefalinger fra de 7 centrale analyse- og prognoseprojekter offentliggjort 2012.) Anvendelse af offentliggjorte centrale analyse- og prognoseprojekter fra tidligere år kan også anføres, såfremt de ikke tidligere er nævnt i det faglige udvalgs udviklingsredegørelser, se evt. Der henvises til den fælles udviklingsredegørelse for Industriens Uddannelser, punkt 6, hvor der redegøres nærmere for opfølgning på de centrale analyse- og prognoseprojekter offentliggjort 2013 for erhvervsuddannelserne på industriens område. 8. Trin i uddannelsen Uddannelsen skal indeholde flere kompetencegivende trin. Her kan udvalget overveje og begrunde de eksisterende trins anvendelighed, jf. erhvervsuddannelseslovens 15, stk. 2, og bekendtgørelse om erhvervsuddannelser 14, samt overveje og begrunde eventuelt behov for oprettelse, omlægning eller nedlæggelse af trin. Hvis uddannelsen ikke på trods af lovkravet ønskes trindelt, skal dette udførligt begrundes i forhold til lovens og bekendtgørelsens bestemmelser, herunder om afspejling af en jobprofil på arbejdsmarkedet. En eventuel egentlig ansøgning om oprettelse, omlægning eller nedlæggelse af trin skal indsendes særskilt til ministeriet. Udviklingsgruppen for metalsmedeområdet vurderer løbende relevansen af uddannelsernes trininddeling i forhold til, hvilket omfang trinnene anerkendes som erhvervsuddannelse af elever og virksomheder. Vurderingen vil efterfølgende kunne medføre ændringer af bekendtgørelse og uddannelsesordninger for erhvervsuddannelser på industriens område. 4

61 9. Handlingsplan for tilvejebringelse af praktikpladser Udviklingsredegørelsen skal indeholde en handlingsplan for udvalgets varetagelse af opgaven med at virke for tilvejebringelse af praktikpladser. Handlingsplanen skal være disponeret således: 1. Beskrivelse af udvalgets konkrete forventninger til praktikpladsudviklingen for den enkelte uddannelse i 2014 og evt. de følgende et/to år. Branchens forventning til praktikpladsudviklingen skal findes i udviklingen i antal indgåede uddannelsesaftaler. Udvalgets forventninger i 2013 og 2014 bunder i en forventning til, at udviklingen i branchen og i økonomien er uændret. Udviklingen i praktikpladser vurderes til et niveau på 1 uddannelsesaftale i 2013 og i En konkret og tidsfæstet angivelse af de handlinger udvalget vil iværksætte i forhold til de opgaver, som er fastsat i erhvervsuddannelseslovens 43, stk Udvalget har ved udgangen af praktikpladssøgende elever på uddannelsen. Uddannelsen er ikke kvotebelagt og har ikke skolepraktik. Antallet af praktikpladssøgende er meget stort og helt i strid med branchens behov. Udvalget følger udviklingen og er i dialog med skolen herom. Udvalget er meget opmærksomt på praktikpladsbehovet og ser det absolut, som en arbejdsopgave med stort fokus. Til denne opgave får udvalget meget hjælp fra skolen og LUU. Nedenfor er oplistet nogle af udvalgets konkrete handlinger, som er planlagt på nuværende tidspunkt. Handlinger og årets gang i forhold til etablering af praktikpladser indeholder følgende: Udvalget samarbejder med skolen, som har praktikpladsopsøgende medarbejdere, der kører i hele landet. Disse opsøger både ikke aktive og nye praktikvirksomheder. Skolen har etablerede netværk af virksomheder, der er tilknyttet enten som praktikvirksomheder, deltager i projekter lokalt eller indgår i forbindelse med projekter på grundforløbet. I disse netværk er det praktikpladsopsøgende arbejde et lige så vigtigt sigte. Udvalget er meget opmærksomt på at godkende alle relevante praktikvirksomheder, herunder også virksomheder hvor en kombinationsaftale kan være en mulighed. Desuden er flere virksomheder interesserede i at anvende de korte uddannelsesaftaler, der ofte er en indgang til en mere permanent uddannelsesaftale. Dette arbejde foregår løbende hen over året. 1 De faglige udvalg og de lokale uddannelsesudvalg skal ved kontakt med virksomheder og eventuelt ved opfordringer til virksomheder virke for, at der tilvejebringes det antal praktikpladser, som der er behov for ud fra en vurdering af elevernes uddannelsesønsker og de forventede fremtidige beskæftigelsesmuligheder, og for, at udbuddet af praktikpladser bliver alsidigt med hensyn til virksomhedernes størrelse og teknologiske udvikling. Et fagligt udvalg kan af virksomheder forlange alle sådanne oplysninger, som har betydning for at vurdere virksomhedernes uddannelsesmæssige muligheder. 5

62 Udvalget og skolen opdaterer hen over året løbende deres vejledningsmateriale og skriver nyheder med relevant information til virksomhederne via hjemmesiden. Her ud over vejleder sekretariatet potentielle praktikvirksomheder over telefonen med spørgsmål om det at tage en elev eller at opnå godkendelse som praktikvirksomhed. 3. Oplysninger om det faglige udvalgs konkrete samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg om praktikpladsskabelse. Metalindustriens Uddannelsesudvalg har et nært samarbejde med det lokale uddannelsesudvalg, og har udarbejdet en håndbog til LUU-medlemmer. Håndbogen fortæller om de opgaver, man har som LUU-medlem, men kommer også med forslag til initiativer, som LUU kan iværksætte, herunder også forskellige praktikpladsopsøgende aktiviteter. Udvalget har, siden efterår 2012 udsendt målrettede nyhedsbreve til LUU indeholdende informations- og inspirationsmateriale bl.a. i form af gode eksempler og cases på praktikpladsfremmende aktiviteter. Da det faglige udvalg/ug også er en del af Industriens Uddannelser, henvises endvidere til punkt 5 i den fælles udviklingsredegørelse for Industriens Uddannelser. Redegørelsen (punkt 1-8) bør normalt ikke overstige tre/fire sider og kan efter behov suppleres med links og/eller bilag, fx om analyser og prognoser og evalueringer, som udvalget eller andre har stået for. Handlingsplanen (punkt 9) bør være konkret og normalt ikke overstige en/to sider og kan ligeledes suppleres med links og bilag. Frist for indsendelse elektronisk til Undervisningsministeriet 20. september 2013 til mailadressen [email protected] 6

63 Metalindustriens uddannelsesudvalg 20. september 2013 Udviklingsredegørelse for 2014 for erhvervsuddannelsen til Modelsnedker Nøgletal Igangværende uddannelsesaftaler pr. 31/12 i det aktuelle år Indgåede uddannelsesaftaler i det aktuelle år Igangværende skolepraktikaftaler pr. 31/12 i det aktuelle år Elever optaget i skolepraktik i det aktuelle år Bruttopraktikpladssøgende pr i det aktuelle år Fuldførte * Fuldførelsesprocent ** *) Fuldførte er det antal elever, som i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år har fuldført uddannelsen. **) Fuldførelsesprocenten er andelen af dem, der begyndte i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år, som forventes at fuldføre deres uddannelse angivet i procent. Bemærk: Ministeriet har endnu ikke tal for antal fuldførte og fuldførelsesprocent for 2012, og udvalgene bedes selv indsætte tal, i det omfang udvalgene har tallene (evt. skønnede tal) Beskæftigelsesfrekvens (inkl. Ikke oplyst Ikke oplyst Ikke oplyst syge/barselfrekvens)*** Videreuddannelsesfrekvens**** Ikke oplyst Ikke oplyst Ikke oplyst ***) Beskæftigelsesfrekvensen i 2010 baserer sig på færdiguddannede i 2009, frekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2010, og frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i ****) Videreuddannelsesfrekvensen i 2010 baserer sig på færdiguddannede i 2008, frekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2009, og frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i Den erhvervsmæssige udvikling og udviklingsmulighederne inden for uddannelsens område og tilgrænsende områder Herunder skal indgå: 1

64 - Internationalisering; hvordan er uddannelsen under indflydelse af internationale tendenser? Ikke aktuelt. - Teknologiudvikling; hvilke teknologiske udviklinger af relevans for uddannelsen kan udvalget se? Ikke aktuelt. - Virksomhedernes udvikling; er der tale om ændrede organisationsformer, nye myndighedskrav eller andet af betydning for uddannelsen? Ikke aktuelt. - Hvordan er det fremtidige behov for faglært arbejdskraft indenfor uddannelsens område? Se kommentarer. - Er der udvikling på de tilgrænsende områder af relevans for uddannelsen (andre eud, amu, kvu, mv.)? Ikke aktuelt. - Udvalgets kommentarer til udviklingen i nøgletallene: Se kommentarer. - I det omfang, det er relevant, kan fagligt udvalgs overvejelser om fremmedsprog indgå under punkt 1 i skabelonen. Arbejdsgruppen om fremmedsprog i uddannelserne har i rapporten Sprog er nøglen til verden, offentliggjort den 21. juni 2011, anbefalet, at de faglige udvalg i de årlige udviklingsredegørelser inddrager behovet for fremmedsprog som et parameter af betydning for beskæftigelse og konkurrenceevne i den løbende justering af erhvervsuddannelserne. - Yderligere kommentarer: Modelsnedkeruddannelsen er rettet mod kompetencebehov i virksomheder, der beskæftiger sig med fremstilling af modeller og forme til brug for metal- og plaststøbebranchen. Uddannelsen er kendetegnet ved, at der indgås meget få uddannelsesforhold, men at selve modelsnedkerfunktionen er væsentlig i flere danske virksomheder. Det lave niveau i antallet af indgåede uddannelsesaftaler har vist sig stabilt over en længere årrække, og udvalget forventer det samme lave niveau de kommende år. Udvalget vurderer, at der ikke er tale om ændrede organisationsformer eller nye myndighedskrav, der påvirker den nuværende uddannelse. De uddannelsesmæssige konsekvenser af udviklingen anføres under pkt. 2, 3, 4, 5, 6, 7 og Behov for nyetablering af uddannelse Ikke aktuelt. Her kan behovet begrundes nærmere, hvis ikke det fremgår under punkt 1. En eventuel egentlig ansøgning skal indsendes særskilt til ministeriet vedlagt en 10 punkts redegørelse, jf. 2 i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. 3. Behov for omlægning/revision af uddannelsen Udvalget har ingen aktuelle planer om at omlægge eller revidere uddannelsen yderligere. 2

65 Her kan behovet begrundes nærmere, hvis ikke det fremgår under punkt 1. Udvalget bedes skønne, hvornår ændringen ønskes at træde i kraft, og om der er eventuelle økonomiske konsekvenser af ændringen. Udvalget bedes endvidere skønne, om omlægningen skal ske ved ændring af bekendtgørelse og/eller uddannelsesordning. Skønnene bedes være bedst mulige, men er ikke bindende. Ændringer vedrørende oprettelse eller nedlæggelse af trin bedes angivet under punkt 8. En eventuel egentlig ansøgning skal indsendes særskilt til ministeriet. 4. Behov for nedlæggelse af uddannelsen Udvalget ser ingen behov for at nedlægge uddannelsen på nuværende tidspunkt. Her kan behovet begrundes nærmere, herunder hvordan uddannelsesbehovet på området fremover skal dækkes, hvis ikke det fremgår under punkt 1. En eventuel egentlig ansøgning skal indsendes særskilt til ministeriet. 5. Den løbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af uddannelsens ordinære praktik og skolepraktik (hvis der i uddannelsen er skolepraktik) Industriens område har for alle erhvervsuddannelser praktikvejledninger, der ligger tilgængelige på Industriens Uddannelsers hjemmeside, desuden har erhvervsskolerne ved hjælp af værktøjet elevplan en dialog med elever og virksomheder omkring indholdet af den ordinære praktik. På industriens område er udarbejdet en handlingsplan for samarbejdet med de lokale uddannelsesudvalg, hvor opgaver omkring kvalitetssikring af skolepraktik og praktikbedømmelse vil være områder, hvor udvalgene ønsker en større dialog og netværk om udvikling og kvalitet. Den løbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring beskrives og begrundes nærmere, hvis det ikke fremgår under punkt 1. Herunder erfaringer udvalget har med samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg og praktikvirksomhederne, jf. bekendtgørelse om erhvervsuddannelserne 5, stk. 2, og for skolepraktikkens vedkommende tillige samarbejdet med de lokale uddannelsesudvalg og skolerne om beskrivelse af indholdet i skolepraktik og praktikbedømmelse af elever i den lokale undervisningsplan, jf. 5, stk. 3. I forlængelse af aftalen om Bedre erhvervsuddannelser og styrket uddannelsesgaranti af 8. november 2012, skal der bl.a. etableres praktikpladscentrer, derfor bedes de faglige udvalg i dette års redegørelser forholde sig til følgende to punkter: 5a) En vurdering af behovet og mulighederne for at indføre fleksible uddannelsestider (max. og min.) således, at praktikuddannelsens varighed, struktur og indhold kan tilpasses de konkrete uddannelsesforhold, som de fremgår af uddannelsesaftalen med virksomheden og af den eventuelle skoleaftale. Dette skal bl.a. sikre, at eleverne kan afslutte deres uddannelse i praktikcentret, når den afsluttende prøve er aflagt. 5b) Praktikuddannelsens mål kan nås på en anden måde i skolepraktik (praktikuddannelse i praktikcenter) end i en virksomhed. Dette forhold bør der tages højde for i bestemmelserne vedrørende uddannelser, der udbydes med skolepraktik. De faglige udvalg bør derfor analysere mulighederne for at tydeliggøre praktikreglerne i henhold til 32 i lov om erhvervsuddannelser, jf. 38, stk. 5, med dette formål for øje, og derefter ved først given lejlighed stille ministeriet forslag om ændring af praktikreglerne. Eksempelvis kunne man forestille sig en afkortning af praktikuddannelse, som ligger efter den afsluttende prøve (svendeprøve mv.), for elever i skolepraktik, ligesom man kunne forestille sig en tydeliggørelse af indholdet af praktikuddannelsen i relation til skoleundervisningen. For både ordinær praktik og skolepraktik gælder grundprincippet om, at der skal være progression i uddannelsesforløbene, ligesom den samlede uddannelses valør ikke må kunne bestrides alt efter, hvor eleven har gennemført den. 3

66 6. Opfølgning på sidste års udviklingsredegørelse Der er ingen planer at følge op på. Her oplyses hvordan udvalget har fulgt nærmere op på dets planer i udviklingsredegørelsen for (Se bilag 3 om de faglige udvalgs planer om ændringer i uddannelserne i udviklingsredegørelserne for 2012.) 7. Opfølgning på de centrale analyse- og prognoseprojekter offentliggjort 2013 Modelsnedker uddannelsen er ikke nævnt i de centrale analyse- og prognoseprojekter. Her beskrives hvordan udvalget har fulgt nærmere op på forslagene i de relevante centrale analyse- og prognoseprojekter? (Se bilag 4 om konklusioner og anbefalinger fra de 7 centrale analyse- og prognoseprojekter offentliggjort 2012.) Anvendelse af offentliggjorte centrale analyse- og prognoseprojekter fra tidligere år kan også anføres, såfremt de ikke tidligere er nævnt i det faglige udvalgs udviklingsredegørelser, se evt Trin i uddannelsen Relevansen af uddannelsernes trininddeling vurderes løbende og skal klargøre, i hvilket omfang trinnene anerkendes som erhvervsuddannelse af elever og virksomheder. Vurderingen vil efterfølgende kunne medføre ændringer af bekendtgørelse og uddannelsesordninger for erhvervsuddannelser på industriens område.. Uddannelsen skal indeholde flere kompetencegivende trin. Her kan udvalget overveje og begrunde de eksisterende trins anvendelighed, jf. erhvervsuddannelseslovens 15, stk. 2, og bekendtgørelse om erhvervsuddannelser 14, samt overveje og begrunde eventuelt behov for oprettelse, omlægning eller nedlæggelse af trin. Hvis uddannelsen ikke på trods af lovkravet ønskes trindelt, skal dette udførligt begrundes i forhold til lovens og bekendtgørelsens bestemmelser, herunder om afspejling af en jobprofil på arbejdsmarkedet. En eventuel egentlig ansøgning om oprettelse, omlægning eller nedlæggelse af trin skal indsendes særskilt til ministeriet. 9. Handlingsplan for tilvejebringelse af praktikpladser Der er pr. 31/ registreret 0 praktikpladssøgende inden for modelsnedkeruddannelsen. Metalindustriens uddannelsesudvalg vil være meget opmærksomme på skoler og regioner, som måtte have særlige udfordringer på praktikområdet. Da Metalindustriens uddannelsesudvalg også er en del af Industriens Uddannelser henvises endvidere til den fælles udviklingsredegørelse for Industriens Uddannelser. Udviklingsredegørelsen skal indeholde en handlingsplan for udvalgets varetagelse af opgaven med at virke for tilvejebringelse af praktikpladser. Handlingsplanen skal være disponeret således: 1. Beskrivelse af udvalgets konkrete forventninger til praktikpladsudviklingen for den enkelte uddannelse i 2014 og evt. de følgende et/to år. 2. En konkret og tidsfæstet angivelse af de handlinger udvalget vil iværksætte i forhold til de opgaver, som er fastsat i erhvervsuddannelseslovens 43, stk Oplysninger om det faglige udvalgs konkrete samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg om praktikpladsskabelse. 1 De faglige udvalg og de lokale uddannelsesudvalg skal ved kontakt med virksomheder og eventuelt ved opfordringer til virksomheder virke for, at der tilvejebringes det antal praktikpladser, som der er behov for ud fra en vurdering af elevernes uddannelsesønsker og de forventede fremtidige beskæftigelsesmuligheder, og for, at udbuddet af praktikpladser bliver alsidigt med hensyn til virksomhedernes størrelse og teknologiske udvikling. Et fagligt udvalg kan af virksomheder forlange alle sådanne oplysninger, som har betydning for at vurdere virksomhedernes uddannelsesmæssige muligheder. 4

67 Redegørelsen (punkt 1-8) bør normalt ikke overstige tre/fire sider og kan efter behov suppleres med links og/eller bilag, fx om analyser og prognoser og evalueringer, som udvalget eller andre har stået for. Handlingsplanen (punkt 9) bør være konkret og normalt ikke overstige en/to sider og kan ligeledes suppleres med links og bilag. Frist for indsendelse elektronisk til Undervisningsministeriet 20. september 2013 til mailadressen 5

68 Metalindustriens uddannelsesudvalg 20. september 2013 Udviklingsredegørelse for 2014 for erhvervsuddannelsen til Oliefyrstekniker Nøgletal Igangværende uddannelsesaftaler pr. 31/12 i det aktuelle år Indgåede uddannelsesaftaler i det aktuelle år Igangværende skolepraktikaftaler pr. 31/12 i det aktuelle år Elever optaget i skolepraktik i det aktuelle år Bruttopraktikpladssøgende pr i det aktuelle år Fuldførte * Fuldførelsesprocent ** *) Fuldførte er det antal elever, som i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år har fuldført uddannelsen. **) Fuldførelsesprocenten er andelen af dem, der begyndte i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år, som forventes at fuldføre deres uddannelse angivet i procent. Bemærk: Ministeriet har endnu ikke tal for antal fuldførte og fuldførelsesprocent for 2012, og udvalgene bedes selv indsætte tal, i det omfang udvalgene har tallene (evt. skønnede tal) Beskæftigelsesfrekvens (inkl. Ikke oplyst Ikke oplyst Ikke oplyst syge/barselfrekvens)*** Videreuddannelsesfrekvens**** Ikke oplyst Ikke oplyst Ikke oplyst ***) Beskæftigelsesfrekvensen i 2010 baserer sig på færdiguddannede i 2009, frekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2010, og frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i ****) Videreuddannelsesfrekvensen i 2010 baserer sig på færdiguddannede i 2008, frekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2009, og frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i Den erhvervsmæssige udvikling og udviklingsmulighederne inden for uddannelsens område og tilgrænsende områder Energiområdet er generelt i fokus og oliefyrsteknikerområdet dermed også. Et af de centrale emner for denne uddannelse er at optimere forbrændingen i oliefyrsanlæggene for dermed at reducere opvarmningsbehovet i de private og industrielle byg- 1

69 ninger. Der er stort politisk fokus på opvarmning med olie. En udfasning af olieopvarmning vil tage flere år. I denne periode vil der fortsat være behov for kvalificerede oliefyrsteknikere. Herunder skal indgå: - Internationalisering; hvordan er uddannelsen under indflydelse af internationale tendenser? - Teknologiudvikling; hvilke teknologiske udviklinger af relevans for uddannelsen kan udvalget se? Udvalget er sammensat af personer fra branchen med stor indsigt i de faglige og teknologiske udviklingstendenser. Der er dermed konstant fokus på at få disse eventuelle nye temaer implementeret i uddannelsen bl.a. i samarbejde med de erhvervsskoler, der gennemfører uddannelsen. - Virksomhedernes udvikling; er der tale om ændrede organisationsformer, nye myndighedskrav eller andet af betydning for uddannelsen? Ikke aktuelt. - Hvordan er det fremtidige behov for faglært arbejdskraft indenfor uddannelsens område? Udvalget anser behovet for arbejdskraft for rimeligt konstant. Flere uddannes til samme beskæftigelsesområde via AMU kurser. - Er der udvikling på de tilgrænsende områder af relevans for uddannelsen (andre eud, amu, kvu, mv.)? Ikke aktuelt. - Udvalgets kommentarer til udviklingen i nøgletallene: Der er på nuværende tidspunkt ikke indgået nogen uddannelsesaftaler for dette område. Dette skyldes ikke at uddannelsen er uaktuel, men blot at denne branche primært rekrutterer sine medarbejdere fra andre fagområder og omskoler dem med diverse kurser (AMU mm.). En af udvalgets udfordringer fremover bliver derfor at kontakte branchen for at få implementeret erhvervsuddannelsessystemet som en uddannelsesmulighed for de unge som ønsker at arbejde i dette brancheområde. Da branchen er kendetegnet ved at arbejdet udføres af efteruddannede oliefyrsteknikere som har erhvervet kvalifikationerne gennem AMU deltagelse og at branchen som sådan mangler at få erhvervsuddannelsesmuligheden profileret, vurderes det at være vanskeligt at finde en praktikplads som oliefyrstekniker. - I det omfang, det er relevant, kan fagligt udvalgs overvejelser om fremmedsprog indgå under punkt 1 i skabelonen. Arbejdsgruppen om fremmedsprog i uddannelserne har i rapporten Sprog er nøglen til verden, offentliggjort den 21. juni 2011, anbefalet, at de faglige udvalg i de årlige udviklingsredegørelser inddrager behovet for fremmedsprog som et parameter af betydning for beskæftigelse og konkurrenceevne i den løbende justering af erhvervsuddannelserne. Ikke aktuelt. - Yderligere kommentarer: De uddannelsesmæssige konsekvenser af udviklingen anføres under pkt. 2, 3, 4, 5, 6, 7 og Behov for nyetablering af uddannelse Ikke aktuelt. 2

70 Her kan behovet begrundes nærmere, hvis ikke det fremgår under punkt 1. En eventuel egentlig ansøgning skal indsendes særskilt til ministeriet vedlagt en 10 punkts redegørelse, jf. 2 i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. 3. Behov for omlægning/revision af uddannelsen Ikke aktuelt. Her kan behovet begrundes nærmere, hvis ikke det fremgår under punkt 1. Udvalget bedes skønne, hvornår ændringen ønskes at træde i kraft, og om der er eventuelle økonomiske konsekvenser af ændringen. Udvalget bedes endvidere skønne, om omlægningen skal ske ved ændring af bekendtgørelse og/eller uddannelsesordning. Skønnene bedes være bedst mulige, men er ikke bindende. Ændringer vedrørende oprettelse eller nedlæggelse af trin bedes angivet under punkt 8. En eventuel egentlig ansøgning skal indsendes særskilt til ministeriet. 4. Behov for nedlæggelse af uddannelsen Ikke aktuelt. Her kan behovet begrundes nærmere, herunder hvordan uddannelsesbehovet på området fremover skal dækkes, hvis ikke det fremgår under punkt 1. En eventuel egentlig ansøgning skal indsendes særskilt til ministeriet. 5. Den løbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af uddannelsens ordinære praktik og skolepraktik (hvis der i uddannelsen er skolepraktik) Industriens område har for alle erhvervsuddannelser praktikvejledninger, der ligger tilgængelige på Industriens Uddannelsers hjemmeside, desuden har erhvervsskolerne ved hjælp af værktøjet elevplan.dk en dialog med elever og virksomheder omkring indholdet af den ordinære praktik. Der henvises i øvrigt til det generelle notat fra Industriens Uddannelser. Den løbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring beskrives og begrundes nærmere, hvis det ikke fremgår under punkt 1. Herunder erfaringer udvalget har med samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg og praktikvirksomhederne, jf. bekendtgørelse om erhvervsuddannelserne 5, stk. 2, og for skolepraktikkens vedkommende tillige samarbejdet med de lokale uddannelsesudvalg og skolerne om beskrivelse af indholdet i skolepraktik og praktikbedømmelse af elever i den lokale undervisningsplan, jf. 5, stk. 3. I forlængelse af aftalen om Bedre erhvervsuddannelser og styrket uddannelsesgaranti af 8. november 2012, skal der bl.a. etableres praktikpladscentrer, derfor bedes de faglige udvalg i dette års redegørelser forholde sig til følgende to punkter: 5a) En vurdering af behovet og mulighederne for at indføre fleksible uddannelsestider (max. og min.) således, at praktikuddannelsens varighed, struktur og indhold kan tilpasses de konkrete uddannelsesforhold, som de fremgår af uddannelsesaftalen med virksomheden og af den eventuelle skoleaftale. Dette skal bl.a. sikre, at eleverne kan afslutte deres uddannelse i praktikcentret, når den afsluttende prøve er aflagt. 5b) Praktikuddannelsens mål kan nås på en anden måde i skolepraktik (praktikuddannelse i praktikcenter) end i en virksomhed. Dette forhold bør der tages højde for i bestemmelserne vedrørende uddannelser, der udbydes med skolepraktik. De faglige udvalg bør derfor analysere mulighederne for at tydeliggøre praktikreglerne i henhold til 32 i lov om erhvervsuddannelser, jf. 38, stk. 5, med dette formål for øje, og derefter ved først given lejlighed stille ministeriet forslag om ændring af praktikreglerne. Eksempelvis kunne man forestille sig en afkortning af praktikuddannelse, som ligger efter den afsluttende prøve (svendeprøve mv.), for elever i skolepraktik, ligesom man kunne forestille sig en tydeliggørelse af 3

71 indholdet af praktikuddannelsen i relation til skoleundervisningen. For både ordinær praktik og skolepraktik gælder grundprincippet om, at der skal være progression i uddannelsesforløbene, ligesom den samlede uddannelses valør ikke må kunne bestrides alt efter, hvor eleven har gennemført den. 6. Opfølgning på sidste års udviklingsredegørelse Ikke aktuelt. Her oplyses hvordan udvalget har fulgt nærmere op på dets planer i udviklingsredegørelsen for (Se bilag 3 om de faglige udvalgs planer om ændringer i uddannelserne i udviklingsredegørelserne for 2012.) 7. Opfølgning på de centrale analyse- og prognoseprojekter offentliggjort 2013 Det er ikke udvalgets opfattelse, at de nævnte konklusioner og anbefalinger har relevans for jobområdet og har dermed ikke givet anledning til ændringer eller opfølgning i udvalgets erhvervsuddannelse. For nærmere redegørelse se afsnittet i den generelle udviklingsredegørelse for IU. Her beskrives hvordan udvalget har fulgt nærmere op på forslagene i de relevante centrale analyse- og prognoseprojekter? (Se bilag 4 om konklusioner og anbefalinger fra de 7 centrale analyse- og prognoseprojekter offentliggjort 2012.) Anvendelse af offentliggjorte centrale analyse- og prognoseprojekter fra tidligere år kan også anføres, såfremt de ikke tidligere er nævnt i det faglige udvalgs udviklingsredegørelser, se evt Trin i uddannelsen Relevansen af uddannelsernes trininddeling vurderes løbende og skal klargøre, i hvilket omfang trinnene anerkendes som erhvervsuddannelse af elever og virksomheder. Vurderingen vil efterfølgende kunne medføre ændringer af bekendtgørelse og uddannelsesordninger for erhvervsuddannelser på industriens område. Uddannelsen skal indeholde flere kompetencegivende trin. Her kan udvalget overveje og begrunde de eksisterende trins anvendelighed, jf. erhvervsuddannelseslovens 15, stk. 2, og bekendtgørelse om erhvervsuddannelser 14, samt overveje og begrunde eventuelt behov for oprettelse, omlægning eller nedlæggelse af trin. Hvis uddannelsen ikke på trods af lovkravet ønskes trindelt, skal dette udførligt begrundes i forhold til lovens og bekendtgørelsens bestemmelser, herunder om afspejling af en jobprofil på arbejdsmarkedet. En eventuel egentlig ansøgning om oprettelse, omlægning eller nedlæggelse af trin skal indsendes særskilt til ministeriet. 9. Handlingsplan for tilvejebringelse af praktikpladser Der er pr. 31/ registreret 0 praktikpladssøgende inden for oliefyrsteknikeruddannelsen. Metalindustriens uddannelsesudvalg vil være meget opmærksomme på skoler og regioner, som måtte have særlige udfordringer på praktikområdet. Da Metalindustriens uddannelsesudvalg også er en del af Industriens Uddannelser henvises endvidere til den fælles udviklingsredegørelse for Industriens Uddannelser. Da Metalindustriens uddannelsesudvalg også er en del af Industriens Uddannelser henvises endvidere til den fælles udviklingsredegørelse for Industriens Uddannelser. Udviklingsredegørelsen skal indeholde en handlingsplan for udvalgets varetagelse af opgaven med at virke for tilvejebringelse af praktikpladser. Handlingsplanen skal være disponeret således: 1. Beskrivelse af udvalgets konkrete forventninger til praktikpladsudviklingen for den enkelte uddannelse i 2014 og evt. de følgende et/to år. 4

72 2. En konkret og tidsfæstet angivelse af de handlinger udvalget vil iværksætte i forhold til de opgaver, som er fastsat i erhvervsuddannelseslovens 43, stk Oplysninger om det faglige udvalgs konkrete samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg om praktikpladsskabelse. Redegørelsen (punkt 1-8) bør normalt ikke overstige tre/fire sider og kan efter behov suppleres med links og/eller bilag, fx om analyser og prognoser og evalueringer, som udvalget eller andre har stået for. Handlingsplanen (punkt 9) bør være konkret og normalt ikke overstige en/to sider og kan ligeledes suppleres med links og bilag. Frist for indsendelse elektronisk til Undervisningsministeriet 20. september 2013 til mailadressen [email protected] 1 De faglige udvalg og de lokale uddannelsesudvalg skal ved kontakt med virksomheder og eventuelt ved opfordringer til virksomheder virke for, at der tilvejebringes det antal praktikpladser, som der er behov for ud fra en vurdering af elevernes uddannelsesønsker og de forventede fremtidige beskæftigelsesmuligheder, og for, at udbuddet af praktikpladser bliver alsidigt med hensyn til virksomhedernes størrelse og teknologiske udvikling. Et fagligt udvalg kan af virksomheder forlange alle sådanne oplysninger, som har betydning for at vurdere virksomhedernes uddannelsesmæssige muligheder. 5

73 Udviklingsudvalg for Overfladebehandlingsindustri 20. september 2013 Udviklingsredegørelse for 2014 for erhvervsuddannelsen til Overfladebehandler Nøgletal Igangværende uddannelsesaftaler pr. 31/12 i det aktuelle år Indgåede uddannelsesaftaler i det aktuelle år Igangværende skolepraktikaftaler pr. 31/12 i det aktuelle år Elever optaget i skolepraktik i det aktuelle år Bruttopraktikpladssøgende pr i det aktuelle år Fuldførte * 14 Fuldførelsesprocent ** *) Fuldførte er det antal elever, som i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år har fuldført uddannelsen. **) Fuldførelsesprocenten er andelen af dem, der begyndte i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år, som forventes at fuldføre deres uddannelse angivet i procent. Bemærk: Ministeriet har endnu ikke tal for antal fuldførte og fuldførelsesprocent for 2012, og udvalgene bedes selv indsætte tal, i det omfang udvalgene har tallene (evt. skønnede tal) Beskæftigelsesfrekvens (inkl. Ikke oplyst Ikke oplyst Ikke oplyst syge/barselfrekvens)*** Videreuddannelsesfrekvens**** Ikke oplyst Ikke oplyst Ikke oplyst ***) Beskæftigelsesfrekvensen i 2010 baserer sig på færdiguddannede i 2009, frekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2010, og frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i ****) Videreuddannelsesfrekvensen i 2010 baserer sig på færdiguddannede i 2008, frekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2009, og frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i Den erhvervsmæssige udvikling og udviklingsmulighederne inden for uddannelsens område og tilgrænsende områder Udvalget har drøftet mulighederne for at styrke internationaliseringen i uddannelsen. Disse drøftelser har peget på, at der er for lille og fragmenteret elevgrundlag til at pege på en entydig internationalise- 1

74 ringsstrategi. Udvalget er derfor kommet til den konklusion, at det fortsatte arbejde med internationalisering af uddannelsen bør overlades til den enkelte virksomhed, som kan søge tilskudsmidler under PIU ordningen, såfremt de ønsker at udstationere deres elev til en praktikvirksomhed i udlandet. Den generelle teknologiske udvikling i branchen går i retning af, at der stilles højere og højere krav til overfladebehandlingens holdbarhed. Dette gør, at der ofte skal foretages valg, hvor hensynet til malematerialernes arbejdsmiljømæssige egenskaber skal holdes op i mod malematerialets egenskaber i forhold til holdbarhed/ reduktion af vedligehold på sigt. Dette stiller krav til, at den faglærte overfladebehandler har de metodiske kompetencer der skal til for at foretage det det optimale valg. Introduktionen af nye malematerialer med kvalitativt nye egenskaber stiller også øgede krav til overfladebehandlerens kompetencer i forhold til at kunne beregne materialeforbrug for en given overfladebehandlingsopgave, som samtidig lever op til specificerede kvalitetskrav. Flere virksomheder i overfladebehandlerbranchen introducerer lean-koncepter i produktionen. Det er forskelligt, hvorledes lean-koncepter implementeres. Nogle virksomheder implementerer lean med lav medarbejderinvolvering, høj grad af målinger og kontrol på individ niveau og stærkt afgrænsede jobfunktioner, mens andre virksomheder implementerer lean med en høj grad af medarbejderinvolvering, fokus på målinger på organisatorisk niveau og mere flydende jobfunktioner. Dette betyder, at der er i branchen er mange forskellige behov i forhold til, hvad medarbejderne skal vide om lean. Udvalget har som følge af denne differentiering valgt at fokusere på at introducere fire basale lean værktøjer i skoleundervisningen. Herudover har udvalget besluttet, at praktikvirksomhederne på frivillig basis kan lade eleverne arbejde på en praktikopgave, hvor de får mulighed for at arbejde i dybden med lean i relation til en overfladefaglig problemstilling. Udvalget erfarer, at efterlevelse af standarder i forhold til overfladebehandling vinder indpas på flere og flere områder. Tendensen er, at brug af standarder er stigende inden for komponentsiden, og det er forventningen, at denne tendens kan give nye kompetencebehov i fremtiden. Udvalget forventer, at behovet for faglærte overfladebehandlere vil være stigende i fremtiden, som følge af mere avancerede jobfunktioner i branchen. Udvalget for overfladebehandling har analyseret mulighederne for at indføre standardmerit mellem overfladebehandleruddannelsen og vognmaleruddannelsen. Det er forventningen, at det vil være muligt at få formuleret en standardmerit i løbet af Udvalget ser indførelsen af standardmerit mellem de to uddannelser som en god mulighed for at øge faglærtes og elevers mobilitet på tværs af de to brancher. Udvalget kan konstatere, at der i 2012 blev tegnet færre uddannelsesaftaler end forventet. Udvalgets mål er, at der tegnes uddannelsesaftaler årligt. Dette er med til at sikre et fagligt bæredygtigt niveau samt give det tilbageløb af faglærte til branchen, som der er brug for fremadrettet. 2. Behov for nyetablering af uddannelse Ikke noget behov 3. Behov for omlægning/revision af uddannelsen Udvalget følger nøje behovet for lean i uddannelsen. Såfremt det erfares, at en særlig lean tilgang vinder mere indpas i branchen vil udvalget se på muligheden for at indskrive mere specifikke lean-faglige discipliner i uddannelsens områdefag. Udvalget følger også nøje implementeringen af frivillige praktikopgaver i uddannelsen. Udvalget vil evaluere erfaringerne med disse medio

75 4. Behov for nedlæggelse af uddannelsen Ikke noget behov. 5. Den løbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af uddannelsens ordinære praktik og skolepraktik (hvis der i uddannelsen er skolepraktik) Udvalget mødes en gang årligt med de lokale uddannelsesudvalg inden for området for bl.a. at drøfte uddannelsens kvalitet. Der er henover året en tæt dialog mellem det centrale udvalg og det lokale uddannelsesudvalg omkring uddannelsens kvalitet. Udvalget har i 2013 udarbejdet en mere detaljeret praktikvejledning, som har til formål at understøtte praktikvirksomhedernes mulighed for at gennemføre den praktiske oplæring i overensstemmelse med uddannelsens praktikmål samt øge virksomhedens mulighed for at koble den praktiske oplæring tættere til uddannelsens skoledel. Endvidere har udvalget indført frivillige praktikopgaver, der også forventes at kunne understøtte koblingen mellem skoleundervisningen og praktiktidens læringselementer. Overfladebehandleruddannelsen er ikke omfattet af skolepraktik. I forhold til spørgsmål omkring ændringer i praktiktidens længde og indhold henvises til den generelle udviklingsredegørelse for Industriens Uddannelser. 6. Opfølgning på sidste års udviklingsredegørelse Udvalget har indskrevet et nyt slutmål omkring innovative kompetencer i uddannelsens bekendtgørelsesbilag (jf. BEK nr 325 af 21/03/2013). Udvalget har indskrevet nyt kompetencemål omkring lean i de to områdefag vådlakering og pulverlakering. Endelig har udvalget beskrevet indhold og formkrav til frivillige praktikopgaver i uddannelsesordningen, således at dette bliver en mulighed for elev og virksomheder, som vil arbejde mere systematisk med innovation og tværfaglighed i praktikken. 7. Opfølgning på de centrale analyse- og prognoseprojekter offentliggjort 2013 CAP rapporten Internationalisering inden for produktions- og fremstillingssektoren har en række anbefalinger som følge af internationaliseringen. Udvalget kan konstatere, at overfladebehandleruddannelsen allerede giver en del kompetencer i forhold til relevante dokumentation- og sikkerhedskrav samt internationale standarder. Udvalget er i gang med se på mulighederne for at integrere den norske FRO- SIO inspektør i uddannelsens trin 2 speciale inden for konstruktioner. Dette vil styrke de færdigudlærtes kompetencer inden for internationale standarder. Udvalget har drøftet mulighederne for mere systematisk brug af praktikophold i udlandet, men er kommet til den konklusion, at praktikvirksomhedernes behov er meget varierende og at der derfor ikke kan initieres en bred løsning fra udvalgets side, jf. punkt 1 i redegørelsen. I forhold til CAP rapporten Bæredygtig vækst industrien har udvalget drøftet muligheden for at indlægge flere specifikke kompetencer i miljømæssig bæredygtighed i uddannelsen. Konklusionen på denne drøftelse har været, at de eksisterende kompetencemål allerede indeholder mulighed for at give eleven flere kompetencer inden for miljømæssig bæredygtighed. Dette skal ske som en udmøntning af den lokale undervisningsplan. Uddannelsens lokale uddannelsesudvalg har derfor fået overdraget opgaven med at se på mulighederne for at styrke elevens kompetencer inden for miljømæssig bæredygtighed som en del af udmøntningen af de enkelte fag. 3

76 8. Trin i uddannelsen Overfladebehandleruddannelsen indeholder to trin og to specialer, hvilket udvalget finder passende. 9. Handlingsplan for tilvejebringelse af praktikpladser Udvalget har i år støttet AUB projektet overfladebehandling en branche med mange ubesatte praktikpladser, som er udarbejdet af det lokale uddannelsesudvalg på Tradium. Projektet blev afvist pga. manglende midler i foråret Udvalget har støttet en genansøgning af projektet i efteråret Udvalget har i 2013 opdateret det eksisterende informationsmateriale om uddannelsen samt udarbejdet en mere detaljeret praktikvejledning. Det er forventningen, at begge dele vil understøtte, at flere praktikvirksomheder tager en elev. Der henvises i øvrigt til den generelle redegørelse for Industriens Uddannelser. 4

77 Udviklingsudvalg for Plastindustri 4. juni 2013 Udviklingsredegørelse for 2014 for erhvervsuddannelsen til Plastmager Nøgletal Igangværende uddannelsesaftaler pr. 31/12 i det aktuelle år Indgåede uddannelsesaftaler i det aktuelle år Igangværende skolepraktikaftaler pr. 31/12 i det aktuelle år Elever optaget i skolepraktik i det aktuelle år Bruttopraktikpladssøgende pr i det aktuelle år Fuldførte * Fuldførelsesprocent ** *) Fuldførte er det antal elever, som i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år har fuldført uddannelsen. **) Fuldførelsesprocenten er andelen af dem, der begyndte i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år, som forventes at fuldføre deres uddannelse angivet i procent. Bemærk: Ministeriet har endnu ikke tal for antal fuldførte og fuldførelsesprocent for 2012, og udvalgene bedes selv indsætte tal, i det omfang udvalgene har tallene (evt. skønnede tal) Beskæftigelsesfrekvens (inkl. 0,90 0,93 0,83 syge/barselfrekvens)*** Videreuddannelsesfrekvens**** 0,09 0,23 0,6 ***) Beskæftigelsesfrekvensen i 2010 baserer sig på færdiguddannede i 2009, frekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2010, og frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i ****) Videreuddannelsesfrekvensen i 2010 baserer sig på færdiguddannede i 2008, frekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2009, og frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i Den erhvervsmæssige udvikling og udviklingsmulighederne inden for uddannelsens område og tilgrænsende områder Plastindustrien har gennem de seneste 10 gennemgået en udvikling der har reduceret antallet af medarbejdere i branchen med en tredjedel. En stor del af disse er ufaglærte operatører og produktionsmedar- 1

78 bejdere. Årsagen hertil er bl.a. at den mindst videnstunge og teknologitunge del af plastindustrien i stigende grad overgår til lavtlønslande. Det betyder at den del af plastindustrien som har sin berettigelse i DK er niche- og småserieproduktion, og så ikke mindst den udviklingsbaserede plastindustri. Udviklingen går mod at udvikling og forskning (ramp-up og forsøgsproduktion) sker i DK hvorefter storserieproduktion flyttes til lande med lavere produktionsomkostninger. Dette stiller krav om at medarbejderne, plastmagere og plastspecialister, i branchen generelt har høje såvel almenfaglige som teknisk faglige kompetencer. Dels for at kunne deltage i produktion på højt teknologiniveau, men også for at kunne kommunikere og samarbejde med forsknings- og udviklingsafdelinger. Plastspecialister og under tiden plastmagere medvirker i etablering af produktion i udlandet, og det fordrer såvel sprog- som innovationskompetencer. Plastmageruddannelsen er med sin nuværende struktur ganske passende sammensat til netop at modsvare de beskrevne behov. Udvalget gennemfører i 2013/14 amu-analyse med titlen Nye plastmaterialer, hvilke krav stiller det til operatørernes kompetencer?. Analysen skal afdække behovet for nye kompetencer som konsekvens af introduktionen af nye plastmaterialer, herunder bl.a. nye bioplastmaterialer. Endvidere vil analysen tage fat i det faktum at konstruktionsdele af stål i stigende grad substitueres af dele fremstillet af plast og plast kompositter. Analysen er rettet mod amu-området, men dennes konklusioner vil indgå i udvalgets vurderinger af behov for revision af plastmageruddannelsen også. Der henvises i øvrigt til Industriens Uddannelsers samlede tværgående redegørelse - Udvalgets kommentarer til udviklingen i nøgletallene: Antallet af indgåede uddannelsesaftaler er nogenlunde stabilt, dog efter udvalgets vurdering i underkanten set i forhold til at dække branchens behov i de kommende år jf. ovenfor beskrevne udvikling som tilsiger stigende behov for højt uddannelse plastmagere. 2. Behov for nyetablering af uddannelse Ingen bemærkninger 3. Behov for omlægning/revision af uddannelsen Plastmageruddannelsen er pt. beskrevet uden specialer, idet der opereres med såkaldte profiler. Udvalget ønsker at ændre dette således, at uddannelsen fremover beskrives med to specialer på uddannelsens trin 2 plastmager. I forbindelse med omskrivningen vil udvalget gennemgå uddannelsens kompetencemål 1 til 30 og vurdere om disse skal justeres. I konsekvens heraf skal uddannelsens fagrække ligeledes gennemgås, herunder også sammensætningen af det valgfri specialefagskatalog. Udvalget påtænker at beskrive standardmerit for elever som har gennemført studentereksamen eller dele heraf. 4. Behov for nedlæggelse af uddannelsen Ikke behov for at nedlægge uddannelsen 5. Den løbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af uddannelsens ordinære praktik og skolepraktik (hvis der i uddannelsen er skolepraktik) Det faglige udvalg er en del af Industriens Uddannelser og for uddybning af den løbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af uddannelsens ordinære praktik og skolepraktik henvises til beskrivelsen af dette punkt i den fælles udviklingsredegørelse for Industriens Uddannelser punkt 2. 2

79 Det faglige udvalg har et godt samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg. De lokale uddannelsesudvalg opfordres til at være aktive i samarbejdet med skolerne om de lokaleundervisningsplaner samt til at være i en løbende dialog med skolerne om disse. Såfremt der er kvalitetsproblemer i forhold til uddannelsens faglige indhold, har udvalget opfordret skoler og lokale uddannelsesudvalg til at kontakte det faglige udvalg. Udvalget har udarbejdet en praktikvejledning som alle godkendte praktikvirksomheder modtager, desuden har erhvervsskolerne ved hjælp af værktøjet elevplan en dialog med elever og virksomheder omkring indholdet af den ordinære praktik. På industriens område er der udarbejdet en handlingsplan for samarbejdet med de lokale uddannelsesudvalg, hvor opgaver omkring kvalitetssikring af skolepraktik og praktikbedømmelse vil være områder, hvor udvalgene ønsker en større dialog og netværk om udvikling og kvalitet. Der er bla. af Industriens Uddannelser udarbejdet en håndbog til repræsentanterne i de lokale uddannelsesudvalg. De faglige udvalg, der har ansvar for erhvervsuddannelser med skolepraktik og praktikpladscentre, vil i løbet af efteråret 2013 til ministeriet fremsende deres vurdering af form og indhold på fleksible uddannelsestider og samt forslag til praktikregler herunder overvejelser om progression imellem skoleopholdene. Der henvises endvidere til den tværgående udviklingsredegørelse for Industriens Uddannelser, hvor der redegøres nærmere for opfølgning på kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af praktik og skolepraktik. 6. Opfølgning på sidste års udviklingsredegørelse Udvalget anførte i udviklingsredegørelsen for sidste år ønske om at udvide uddannelsens trin 3 med grundfaget matematik niveau c. Dette er opført i bilag til indgangsbekendtgørelsen. Udvalget anførte endvidere at der er fokus på kvalificering af uddannelsens specialfagskatalog samt tydeliggørelse af muligheden for erhvervsrettet påbygning. Dette arbejde pågår fortsat 7. Opfølgning på de centrale analyse- og prognoseprojekter offentliggjort 2013 Miljø og energi Miljø, energi og bæredygtighed har været et gennemgående tema i Industriens Uddannelser gennem 2012 og -13, og har således været et emne som udviklingsudvalgene har forholdt sig til i arbejdet med at vedligeholde såvel arbejdsmarkeds- som erhvervsuddannelser. Udvalget har orienteret sig i Bæredygtig vækst i industrien hvad kræver det af de faglærte? og forholdt sig til analysens konklusioner og anbefalinger, herunder særligt at gennemgå kompetencemål for uddannelserne. Udvalget har konkluderet, at kompetencemålene har det fornødne indhold indenfor temaet, og følger skolernes udmøntning i den teoretiske og praktiske undervisning. I forbindelse med den afsluttende eksamen for plastspecialister er der skabt mulighed for at eleverne arbejder med netop miljøtemaer og energioptimering med udgangspunkt i virkeligheden fra praktikvirksomheden, hvilket netop er en af analysens anbefalinger. Internationalisering Udvalget har orienteret sig i analysen Internationalisering inden for produktions- og fremstillingssektoren. Analysen konkluderer at en del af virksomhederne peger på, at deres påvirkning af internationaliseringen har betydning for de arbejdsopgaver, de faglærte varetager og dermed for de kompetencer, de skal besidde, endvidere lyder det i analysen, Eksperter såvel som virksomheder understreger desuden en tiltagende udvikling mod, at den specialiserede produktion forbliver i Danmark, mens den mere 3

80 standardiserede masseproduktion flyttes til udlandet, hvor produktionsomkostningerne er lavere. Dette er netop den udvikling plastindustrien har været i de seneste år, som beskrevet under pkt Trin i uddannelsen Plastmageruddannelsen indeholder pt. tre trin, hvilket udvalget vurderer er passende. 9. Handlingsplan for tilvejebringelse af praktikpladser Udvalget afsluttede i 2012 AER-projektet Flere praktikvirksomheder og flere elever til plastmageruddannelsen som resulterede i øgning i antallet af såvel praktikpladser og elever. I indeværende år ansøger udvalget om to projekter hos AUB med det formål at øge såvel elevtal som antallet af praktikpladser. Der henvises i øvrigt til den tværgående redegørelse for Metalindustriens Uddannelsesudvalg som Industriens Fællesudvalg. Frist for indsendelse elektronisk til Undervisningsministeriet 20. september 2013 til mailadressen [email protected] 4

81 Udviklingsudvalg for Produktør sep Udviklingsredegørelse for 2014 for erhvervsuddannelsen til Produktør Nøgletal Igangværende uddannelsesaftaler pr. 31/12 i det aktuelle år Indgåede uddannelsesaftaler i det aktuelle år Igangværende skolepraktikaftaler pr. 31/12 i det aktuelle år Elever optaget i skolepraktik i det aktuelle år Bruttopraktikpladssøgende pr i det aktuelle år Fuldførte * - - Fuldførelsesprocent ** - - *) Fuldførte er det antal elever, som i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år har fuldført uddannelsen. **) Fuldførelsesprocenten er andelen af dem, der begyndte i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år, som forventes at fuldføre deres uddannelse angivet i procent. Bemærk: Ministeriet har endnu ikke tal for antal fuldførte og fuldførelsesprocent for 2012, og udvalgene bedes selv indsætte tal, i det omfang udvalgene har tallene (evt. skønnede tal) Beskæftigelsesfrekvens (inkl. Ikke oplyst Ikke oplyst Ikke oplyst syge/barselfrekvens)*** Videreuddannelsesfrekvens**** Ikke oplyst Ikke oplyst Ikke oplyst ***) Beskæftigelsesfrekvensen i 2010 baserer sig på færdiguddannede i 2009, frekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2010, og frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i ****) Videreuddannelsesfrekvensen i 2010 baserer sig på færdiguddannede i 2008, frekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2009, og frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i Den erhvervsmæssige udvikling og udviklingsmulighederne inden for uddannelsens område og tilgrænsende områder Produktøruddannelsen dækker flere forskellige brancher og produktionstyper inden for den industrielle produktion. Produktøruddannelsen er en faglig introduktion til industriel produktion, og uddannelsen skal derfor afspejle det faglige indhold og niveau som industrien bruger nu og fremtidigt vil efterspørge, når generationsskiftet i virksomhederne begynder. Ud over at have teknisk faglige kompetencer skal fremtidens medarbejdere også kunne indgå i en effektiv produktion, hvor samarbejdskompetencer og planlægningen af eget arbejde er essentiel. 1

82 Det er primært den industrielle metalbearbejdende industri der har taget uddannelsen til sig. Udviklingen inden for denne branche er præget af automation, robotbetjening samt et behov for højere kompetencer inden for tegnings- og instruktionslæsning og CNC. Det tekniske faglige niveau bliver mange steder understøttet af produktionsfremmende initiativer inden for det arbejdsorganisatoriske område. Fokus på produktionsfremmende initiativer sætter krav til kommende medarbejdere om fleksibilitet, kvalitet og en øget energi- og miljøopmærksomhed. Dette gælder ikke blot inden for den metalbearbejdende industri, men bredt inden for dansk produktion. Udviklingsudvalget er opmærksomt på både den teknisk faglige udvikling samt den arbejdsorganisatoriske del. Udvalget ønsker fortsat, at Produktøruddannelsen skal være attraktiv for flere brancher af industrien og fortsat kunne benyttes som første del af en længere teknisk-faglig erhvervsuddannelse. På den baggrund vil der kunne ske justeringer og præciseringer i uddannelsens kompetencemål. Sikringen af de teknisk faglige kompetencer sker også ved at kunne tilbyde de rigtige valgfrie specialefag. Disse er virksomhedernes mulighed for en faglig tilpasning af uddannelsen til virksomhedens produktion. Produktøruddannelsens valgfri specialefag vælges blandt relevante AMU-kurser, og der vil også i 2013/2014 foregå en løbende ændring pga. revision af AMU-kurserne og praktikvirksomhedernes specialiseringsønsker. Udviklingsudvalget og Produktøruddannelsens netværk har gennem foråret 2013 samlet de erfaringer, der er skabt gennem uddannelsens korte levetid. På den baggrund ønsker udvalget at præcisere og korrigere uddannelsens kompetencemål og styrke de teknisk-faglige kompetencer i uddannelsens fag. Samtidig ønsker udvalget at skærpe Produktøruddannelsens kompetencer inden for det arbejdsorganisatoriske område for at kunne skabe en tydelig vej mod Industrioperatøruddannelsen. Efter disse ændringer forventes Industrioperatøruddannelsen at indskrive Produktøruddannelsen som standardmerit i bilaget. Udviklingsudvalget har igangsat en dialog med Snedkerfagets Fællesudvalg. Denne dialog har til hensigt at synliggøre eventuelle muligheder for merit i mellem nogle af de uddannelser, der ligger under Snedkerfagets Fællesudvalg og Industriens Fællesudvalg/Udviklingsudvalget for Produktøruddannelsen. Oprettelsen af AMU-pakker der kan stå i stedet for grundforløb og dele af hovedforløb kommer tillige til at blive en del af Produktøruddannelsen. Formålet med pakkerne er at fastlægge andre og mere fleksible veje til en faglært uddannelse inden for industrien. Sådanne standardmeritter vil indskrives i Produktøruddannelsens bilag. - Udvalgets kommentarer til udviklingen i nøgletallene: Udvalget følger uddannelsens tal kvartalsvis og er meget opmærksomt på, at elevtallet fortsat stiger på uddannelsen. Fremgangen er dog ikke så stor som håbet, og udvalget skærper derfor sine praktikpladsfremmende initiativer de kommende år. Se pkt Behov for nyetablering af uddannelse Intet behov. 3. Behov for omlægning/revision af uddannelsen Det forventes at der i forhold til beskrivelsen af kompetencerne i Produktøruddannelsen foretages en række sproglige tydeliggørelser og præciseringer af de faglige kompetencer samt tilknytning af andre 2

83 grund- og områdefag. Dette gælder både for de særlige kompetencer, der skal være opnået inden hovedforløbet samt for de kompetencer, der skal opnås i hovedforløbet. Endvidere har udvalget og netværket fokus på praktikmålene i forbindelse med en praktikvejledning. Dette medfører præciseringer i uddannelsens praktikmål og dermed ændringer i uddannelsens uddannelsesordning. I løbet af efteråret undersøges meritmuligheder mellem; Produktør og Produktionsassistent (trin 1 på Maskinsnedkeruddannelsen) og Industrioperatør og Produktionsassistent, samt Industrioperatør og Maskinsnedker. Såfremt udvalgene afslutter undersøgelserne inden jul, vil det faglige udvalg sende en anmodning til ministeriet. Udvalget ønsker også at ændre praksis omkring svendeprøven. Hidtil er svendeprøven blevet bedømt bestået/ikke bestået, men af pædagogiske hensyn samt muligheden for en umiddelbar vurdering for relevansen for videreuddannelse, ønsker udvalget, at svendeprøven vurderes efter 12-skalaen. Erfaringerne gør desuden, at udvalget ønsker at ændre bestemmelsen om, at der altid skal være to censorer til stede. Udvalget har besluttet, at ved svendeprøver med mindre end 4 elever, er 1 censor tilstrækkelig for en vurdering. Desuden vil der skulle indskrives en standardmerit i bilaget for Produktøruddannelsen, som tydeliggør muligheden for at tage et grundforløb via en fast AMU-kursuspakke. Der vil således både skulle foretages ændringer i uddannelsens bilag og uddannelsens uddannelsesordning. Ændringerne forventes ikke at have nogle økonomiske konsekvenser og vil kunne træde i kraft pr. 1. januar 2014/1. august Behov for nedlæggelse af uddannelsen Intet behov. 5. Den løbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af uddannelsens ordinære praktik og skolepraktik (hvis der i uddannelsen er skolepraktik) Produktøruddannelsen henvender sig også til produktionsvirksomheder med så smal en produktion, at disse tidligere ikke har uddannet elever. For at sikre at også disse virksomheder føler sig klædt på til at varetage praktikdelen af uddannelsen, vil Produktøruddannelsens Udviklingsudvalg og netværket omkring Produktøruddannelsen udarbejde en praktikvejledning. Denne skal tilrettelægges, så skolerne har mulighed for at tydeliggøre den undervisning, der foregår på skolernes sammenhæng med den oplæring der foregår på virksomhederne. 6. Opfølgning på sidste års udviklingsredegørelse Ikke aktuelt. 7. Opfølgning på de centrale analyse- og prognoseprojekter offentliggjort 2013 Der henvises til den generelle udviklingsredegørelse. 8. Trin i uddannelsen Ikke aktuelt. 9. Handlingsplan for tilvejebringelse af praktikpladser 3

84 Der henvises til det samlede estimat i den fælles del af udviklingsredegørelsen. Udviklingsudvalget forventer fortsat, at produktøruddannelsen bliver en del af skolernes faste tilbud til grundforløbselever. På denne baggrund forventer udviklingsudvalget, at antallet af uddannelsesaftaler i løbet af dette år (2013) fortsætter den rolige forøgelse. Dette begrundes fortsat med en forventning om, at de 4 aktive skoler mindst en gang om året opretter et hovedforløb på 8-14 elever. Udvalget forventer desuden, at flere af de 8 godkendte skoler kommer i gang med aktivt at udbyde uddannelsen og antallet af uddannelsesaftaler dermed kan forøges. Udvalget har derfor en forventning om at tallet er steget til 50 uddannelsesaftaler i Udvalget har i samarbejde med skolerne og de lokale uddannelsesudvalg stort fokus på at tilvejebringe flere praktikpladser og arbejder i 2013 og 2014 fortsat med at optimere de praktikpladsopsøgende aktiviteter. Udvalget arbejder kontinuerligt med at støtte skoler og LUU med deres praktikpladsopsøgende arbejde. Uddannelsens undervisere og praktikpladsopsøgende medarbejdere har med initiativ fra udvalget lavet PRO-netværket. Udvalgets medlemmer samles dels for at kvalitetssikre uddannelsen samt udveksle erfaringer om det praktikpladsopsøgende arbejde herunder AUB-projekter. Desuden: Udviklingsudvalget inddrager LUU ernes AUB-projekter som en del af udvalgets fokusområder. Udvalget støtter skoler og andres praktikpladsfremmende aktiviteter bl.a. gennem udarbejdelse og trykning af brochurer, samt ved at støtte op om lokale initiativer. Udvalget indgår fremadrettet i dialog med skoler og LUU om, hvordan udvalget kan støtte bl.a. i forbindelse med skolernes åbent hus. Udvalget søger gennem anderledes mødeafholdelse og artikler på Industriens Uddannelser, at gøre opmærksom på uddannelsen. Udvalget holdt orienteringsmøde på en virksomhed i juni og forventer gennem sådanne initiativer at inspirere skolerne til at tænke i andre baner end f.eks. åbent hus. Udvalget forventer at initiere et landsdækkende (AUB) projekt i Projektet vil have fokus på at ændre den almindelige praksis for det praktikpladsopsøgende arbejde. Da udviklingsudvalget for produktøruddannelsen er en del af Industriens Uddannelser henvises der i øvrigt til den generelle beskrivelse og uddybning af handlingsplan for tilvejebringelse af praktikpladser i den fælles udviklingsredegørelse. Frist for indsendelse elektronisk til Undervisningsministeriet 20. september 2013 til mailadressen [email protected] 4

85 Det Maritime Udvalg for Skibsmekanikeruddannelsen 20. september 2013 Udviklingsredegørelse for 2014 for erhvervsuddannelsen til Skibsmekaniker Nøgletal Igangværende uddannelsesaftaler pr. 31/12 i det aktuelle år Indgåede uddannelsesaftaler i det aktuelle år Igangværende skolepraktikaftaler pr. 31/12 i det aktuelle år Elever optaget i skolepraktik i det aktuelle år Bruttopraktikpladssøgende pr i det aktuelle år Fuldførte * Fuldførelsesprocent ** *) Fuldførte er det antal elever, som i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år har fuldført uddannelsen. **) Fuldførelsesprocenten er andelen af dem, der begyndte i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år, som forventes at fuldføre deres uddannelse angivet i procent. Bemærk: Ministeriet har endnu ikke tal for antal fuldførte og fuldførelsesprocent for 2012, og udvalgene bedes selv indsætte tal, i det omfang udvalgene har tallene (evt. skønnede tal) Beskæftigelsesfrekvens (inkl. Ikke oplyst Ikke oplyst syge/barselfrekvens)*** Videreuddannelsesfrekvens**** Ikke oplyst ***) Beskæftigelsesfrekvensen i 2010 baserer sig på færdiguddannede i 2009, frekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2010, og frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i ****) Videreuddannelsesfrekvensen i 2010 baserer sig på færdiguddannede i 2008, frekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2009, og frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i Den erhvervsmæssige udvikling og udviklingsmulighederne inden for uddannelsens område og tilgrænsende områder Herunder skal indgå: 1

86 - Internationalisering; hvordan er uddannelsen under indflydelse af internationale tendenser? - Teknologiudvikling; hvilke teknologiske udviklinger af relevans for uddannelsen kan udvalget se? I søfartsmæssig henseende besidder en skibsmekaniker kompetencer svarende til en skibsassistent, og kan både være ansat i internationale handelsflåder og på færger, der sejler i dansk farvand. De fleste skibsmekanikere arbejder til søs og er en del af et internationalt arbejdsmiljø på skibet. Besætningen består af både dansk og international arbejdskraft og det stiller store krav til både sprogkundskaber og kulturforståelse. På et internationalt arbejdsmarked som skibsfart er der ligeledes international konkurrence om de jobs der udbydes på skibene. Dette har påvirket beskæftigelsessituationen for skibsmekanikere inden for de seneste 10 år. Endvidere er de nuværende bemandingsregler ikke fremmende for rederiernes brug af skibsmekanikere. - Virksomhedernes udvikling; er der tale om ændrede organisationsformer, nye myndighedskrav eller andet af betydning for uddannelsen? Rederierne arbejder efter specifikke regler vedr. bemanding, sikkerhed og miljø til søs. Udvalget følger udviklingen og følger løbende op på opståede behov for revision af uddannelsen. - Hvordan er det fremtidige behov for faglært arbejdskraft inden for uddannelsens område? Behovet for faglærte skibsmekanikere forventes at fortsat at være beskedent. Det er vanskeligt at vurdere, idet flere faktorer spiller ind og de fleste rederier er forbeholden mens andre er tilfredse og efterspørger skibsmekaniker (de indgåede aftaler i 2012 er i samme rederi). Hvis den faldende tendens skal ændres vil det forudsætte, at bemandingsreglerne justeres alternativt at der skabes flere landbaserede kompetencer og formentlig øgede engelsk kompetencer. - Er der udvikling på de tilgrænsende områder af relevans for uddannelsen (andre eud, amu, kvu, mv.)? Der sker løbende udvikling af de fagområder, der støder op til skibsmekanikeruddannelsens landkompetence-del. - Udvalgets kommentarer til udviklingen i nøgletallene: Både søgningen til uddannelsen og udbuddet af uddannelsespladser har været jævnt faldende de sidste 10 år. Branchen som helhed har ikke efterspurgt lærlingene i forventet omfang. For at ændre denne situation har udvalget forsat sonderinger hos skolen og rederierne mhp. de fremtidige behov i skibsmekaniker uddannelsen. Sonderingerne er rettet mod at gøre uddannelsens landkompetencedel mere attraktiv for både de uddannelsessøgende, rederierne og de landbaserede virksomheder. - I det omfang, det er relevant, kan fagligt udvalgs overvejelser om fremmedsprog indgå under punkt 1 i skabelonen. Arbejdsgruppen om fremmedsprog i uddannelserne har i rapporten Sprog er nøglen til verden, offentliggjort den 21. juni 2011, anbefalet, at de faglige udvalg i de årlige udviklingsredegørelser inddrager behovet for fremmedsprog som et parameter af betydning for beskæftigelse og konkurrenceevne i den løbende justering af erhvervsuddannelserne. - Yderligere kommentarer: De uddannelsesmæssige konsekvenser af udviklingen anføres under pkt. 2, 3, 4, 5, 6, 7 og Behov for nyetablering af uddannelse Her kan behovet begrundes nærmere, hvis ikke det fremgår under punkt 1. En eventuel egentlig ansøgning skal indsendes særskilt til ministeriet vedlagt en 10 punkts redegørelse, jf. 2 i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. Ikke aktuelt 2

87 3. Behov for omlægning/revision af uddannelsen Her kan behovet begrundes nærmere, hvis ikke det fremgår under punkt 1. Udvalget bedes skønne, hvornår ændringen ønskes at træde i kraft, og om der er eventuelle økonomiske konsekvenser af ændringen. Udvalget bedes endvidere skønne, om omlægningen skal ske ved ændring af bekendtgørelse og/eller uddannelsesordning. Skønnene bedes være bedst mulige, men er ikke bindende. Ændringer vedrørende oprettelse eller nedlæggelse af trin bedes angivet under punkt 8. En eventuel egentlig ansøgning skal indsendes særskilt til ministeriet. Sonderingerne nævnt i pkt. 1 er ikke afsluttet, dette forventes at ske i løbet af 2013 eller senest i Behov for nedlæggelse af uddannelsen Her kan behovet begrundes nærmere, herunder hvordan uddannelsesbehovet på området fremover skal dækkes, hvis ikke det fremgår under punkt 1. En eventuel egentlig ansøgning skal indsendes særskilt til ministeriet. Ikke aktuel 5. Den løbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af uddannelsens ordinære praktik og skolepraktik (hvis der i uddannelsen er skolepraktik) Den løbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring beskrives og begrundes nærmere, hvis det ikke fremgår under punkt 1. Herunder erfaringer udvalget har med samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg og praktikvirksomhederne, jf. bekendtgørelse om erhvervsuddannelserne 5, stk. 2, og for skolepraktikkens vedkommende tillige samarbejdet med de lokale uddannelsesudvalg og skolerne om beskrivelse af indholdet i skolepraktik og praktikbedømmelse af elever i den lokale undervisningsplan, jf. 5, stk. 3. Ikke aktuel I forlængelse af aftalen om Bedre erhvervsuddannelser og styrket uddannelsesgaranti af 8. november 2012, skal der bl.a. etableres praktikpladscentrer, derfor bedes de faglige udvalg i dette års redegørelser forholde sig til følgende to punkter: 5a) En vurdering af behovet og mulighederne for at indføre fleksible uddannelsestider (max. og min.) således, at praktikuddannelsens varighed, struktur og indhold kan tilpasses de konkrete uddannelsesforhold, som de fremgår af uddannelsesaftalen med virksomheden og af den eventuelle skoleaftale. Dette skal bl.a. sikre, at eleverne kan afslutte deres uddannelse i praktikcentret, når den afsluttende prøve er aflagt. 5b) Praktikuddannelsens mål kan nås på en anden måde i skolepraktik (praktikuddannelse i praktikcenter) end i en virksomhed. Dette forhold bør der tages højde for i bestemmelserne vedrørende uddannelser, der udbydes med skolepraktik. De faglige udvalg bør derfor analysere mulighederne for at tydeliggøre praktikreglerne i henhold til 32 i lov om erhvervsuddannelser, jf. 38, stk. 5, med dette formål for øje, og derefter ved først given lejlighed stille ministeriet forslag om ændring af praktikreglerne. Eksempelvis kunne man forestille sig en afkortning af praktikuddannelse, som ligger efter den afsluttende prøve (svendeprøve mv.), for elever i skolepraktik, ligesom man kunne forestille sig en tydeliggørelse af indholdet af praktikuddannelsen i relation til skoleundervisningen. For både ordinær praktik og skolepraktik gælder grundprincippet om, at der skal være progression i uddannelsesforløbene, ligesom den samlede uddannelses valør ikke må kunne bestrides alt efter, hvor eleven har gennemført den. 6. Opfølgning på sidste års udviklingsredegørelse Her oplyses hvordan udvalget har fulgt nærmere op på dets planer i udviklingsredegørelsen for (Se bilag 3 om de faglige udvalgs planer om ændringer i uddannelserne i udviklingsredegørelserne for 2012.) Som nævnt i pkt. 1 og 3 er udvalgets sonderinger hos skolerne og rederierne mhp. de fremtidige behov i skibsmekaniker uddannelsen ikke afsluttet, dette forventes at ske seneste i Opfølgning på de centrale analyse- og prognoseprojekter offentliggjort

88 Her beskrives hvordan udvalget har fulgt nærmere op på forslagene i de relevante centrale analyse- og prognoseprojekter? (Se bilag 4 om konklusioner og anbefalinger fra de 7 centrale analyse- og prognoseprojekter offentliggjort 2012.) Anvendelse af offentliggjorte centrale analyse- og prognoseprojekter fra tidligere år kan også anføres, såfremt de ikke tidligere er nævnt i det faglige udvalgs udviklingsredegørelser, se evt. Rapporten: "Det Blå Danmark - arbejdskraft-, kompetence- og uddannelsesbehov omfatter direkte arbejdsmarkedet for skibsmekanikere. Anbefalingerne i rapporten understøtte og indgår i udvalgets igangværende sonderinger/drøftelse med skoler og virksomheder. Bla er det bemærket, at enkelte virksomheder nævner, at det i bestemte yderområder kan være vanskeligt rekrutterer bla. skibsmekanikere. Anbefalingerne giver dog ikke anledning til umiddelbare justeringer af uddannelsen. 8. Trin i uddannelsen Uddannelsen skal indeholde flere kompetencegivende trin. Her kan udvalget overveje og begrunde de eksisterende trins anvendelighed, jf. erhvervsuddannelseslovens 15, stk. 2, og bekendtgørelse om erhvervsuddannelser 14, samt overveje og begrunde eventuelt behov for oprettelse, omlægning eller nedlæggelse af trin. Hvis uddannelsen ikke på trods af lovkravet ønskes trindelt, skal dette udførligt begrundes i forhold til lovens og bekendtgørelsens bestemmelser, herunder om afspejling af en jobprofil på arbejdsmarkedet. En eventuel egentlig ansøgning om oprettelse, omlægning eller nedlæggelse af trin skal indsendes særskilt til ministeriet. Ikke aktuel. 9. Handlingsplan for tilvejebringelse af praktikpladser Udviklingsredegørelsen skal indeholde en handlingsplan for udvalgets varetagelse af opgaven med at virke for tilvejebringelse af praktikpladser. Handlingsplanen skal være disponeret således: 1. Beskrivelse af udvalgets konkrete forventninger til praktikpladsudviklingen for den enkelte uddannelse i 2014 og evt. de følgende et/to år. 2. En konkret og tidsfæstet angivelse af de handlinger udvalget vil iværksætte i forhold til de opgaver, som er fastsat i erhvervsuddannelseslovens 43, stk Oplysninger om det faglige udvalgs konkrete samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg om praktikpladsskabelse. Redegørelsen (punkt 1-8) bør normalt ikke overstige tre/fire sider og kan efter behov suppleres med links og/eller bilag, fx om analyser og prognoser og evalueringer, som udvalget eller andre har stået for. Handlingsplanen (punkt 9) bør være konkret og normalt ikke overstige en/to sider og kan ligeledes suppleres med links og bilag. Det vurderes at der vil blive indgået 1-2 uddannelsesaftale i Det faglige udvalg er en del af Industriens Uddannelser og for uddybning af handlingsplan for tilvejebringelse af praktikpladser henvises til den generelle beskrivelse af dette punkt i den tværgående udviklingsredegørelse for Industriens Uddannelser side 5. Skibsmekanikeruddannelsen vil blive inddraget i disse aktiviteter i det omfang det er relevant. Frist for indsendelse elektronisk til Undervisningsministeriet 20. september 2013 til mailadressen [email protected] 1 De faglige udvalg og de lokale uddannelsesudvalg skal ved kontakt med virksomheder og eventuelt ved opfordringer til virksomheder virke for, at der tilvejebringes det antal praktikpladser, som der er behov for ud fra en vurdering af elevernes uddannelsesønsker og de forventede fremtidige beskæftigelsesmuligheder, og for, at udbuddet af praktikpladser bliver alsidigt med hensyn til virksomhedernes størrelse og teknologiske udvikling. Et fagligt udvalg kan af virksomheder forlange alle sådanne oplysninger, som har betydning for at vurdere virksomhedernes uddannelsesmæssige muligheder. 4

89 Metalindustriens uddannelsesudvalg 20. september 2013 Udviklingsredegørelse for 2014 for erhvervsuddannelsen til Skibsmontør Nøgletal Igangværende uddannelsesaftaler pr. 31/12 i det aktuelle år Indgåede uddannelsesaftaler i det aktuelle år Igangværende skolepraktikaftaler pr. 31/12 i det aktuelle år Elever optaget i skolepraktik i det aktuelle år Bruttopraktikpladssøgende pr i det aktuelle år Fuldførte * Fuldførelsesprocent ** *) Fuldførte er det antal elever, som i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år har fuldført uddannelsen. **) Fuldførelsesprocenten er andelen af dem, der begyndte i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år, som forventes at fuldføre deres uddannelse angivet i procent. Bemærk: Ministeriet har endnu ikke tal for antal fuldførte og fuldførelsesprocent for 2012, og udvalgene bedes selv indsætte tal, i det omfang udvalgene har tallene (evt. skønnede tal) Beskæftigelsesfrekvens (inkl. 0,75 0,75 0,72 syge/barselfrekvens)*** Videreuddannelsesfrekvens**** 0,18 0,1 0,1 ***) Beskæftigelsesfrekvensen i 2010 baserer sig på færdiguddannede i 2009, frekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2010, og frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i ****) Videreuddannelsesfrekvensen i 2010 baserer sig på færdiguddannede i 2008, frekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2009, og frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i Den erhvervsmæssige udvikling og udviklingsmulighederne inden for uddannelsens område og tilgrænsende områder Herunder skal indgå: - Internationalisering; hvordan er uddannelsen under indflydelse af internationale tendenser? 1

90 Skibsmontøruddannelsen er primært en serviceuddannelse. I forhold til de outsourcingtendenser der kan observeres inden for fremstillingsbrancherne med udflytning af opgaver til lavtlønslande er dette brancheområde ikke berørt af disse forhold. - Teknologiudvikling; hvilke teknologiske udviklinger af relevans for uddannelsen kan udvalget se? Skibsmontøruddannelsen er målrettet skibsbranchen enten ved beskæftigelse på værfterne eller ved beskæftigelse på skibene. Uddannelsen er senest blevet revideret i Udvalget mener derfor ikke at der på nuværende tidspunkt er teknologiske eller andre forhold der vil kunne medføre et behov for en ændring af uddannelsen. - Virksomhedernes udvikling; er der tale om ændrede organisationsformer, nye myndighedskrav eller andet af betydning for uddannelsen? Ikke aktuelt. - Hvordan er det fremtidige behov for faglært arbejdskraft indenfor uddannelsens område? Beskæftigelsesmulighederne inden for skibsmontørbranchen er generelt gode og langt de fleste unge får arbejde efter endt uddannelse. De gode beskæftigelsesmuligheder afspejles også i den relativt høje beskæftigelsesfrekvens. - Er der udvikling på de tilgrænsende områder af relevans for uddannelsen (andre eud, amu, kvu, mv.)? Ikke aktuelt - Udvalgets kommentarer til udviklingen i nøgletallene: Der er gode beskæftigelsesmuligheder i skibsmontørbranchen og en skibsmontør kan relativt nemt finde beskæftigelse inden for flere beslægtede brancheområder, både inden for og uden for skibsfart. Da der er gode beskæftigelsesmuligheder i skibsmontørbranchen og en skibsmontør kan finde beskæftigelse inden for flere brancheområder, både i og uden for skibsfart, er der derfor også rimeligt gode muligheder for at finde en praktikplads som skibsmontør på trods af den aktuelle økonomiske krise. - I det omfang, det er relevant, kan fagligt udvalgs overvejelser om fremmedsprog indgå under punkt 1 i skabelonen. Arbejdsgruppen om fremmedsprog i uddannelserne har i rapporten Sprog er nøglen til verden, offentliggjort den 21. juni 2011, anbefalet, at de faglige udvalg i de årlige udviklingsredegørelser inddrager behovet for fremmedsprog som et parameter af betydning for beskæftigelse og konkurrenceevne i den løbende justering af erhvervsuddannelserne. - Yderligere kommentarer: De uddannelsesmæssige konsekvenser af udviklingen anføres under pkt. 2, 3, 4, 5, 6, 7 og Behov for nyetablering af uddannelse Ikke aktuelt. Her kan behovet begrundes nærmere, hvis ikke det fremgår under punkt 1. En eventuel egentlig ansøgning skal indsendes særskilt til ministeriet vedlagt en 10 punkts redegørelse, jf. 2 i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. 3. Behov for omlægning/revision af uddannelsen 2

91 Udvalget er i dialog med dels skibsmontørbranchen og dels de skoler som gennemfører uddannelsen omkring indførelsen af en ny målbeskrivelsesstruktur samt justering af de faglige mål. Udvalget forventer at disse ændringer vil kunne implementeres for uddannelsen medio Her kan behovet begrundes nærmere, hvis ikke det fremgår under punkt 1. Udvalget bedes skønne, hvornår ændringen ønskes at træde i kraft, og om der er eventuelle økonomiske konsekvenser af ændringen. Udvalget bedes endvidere skønne, om omlægningen skal ske ved ændring af bekendtgørelse og/eller uddannelsesordning. Skønnene bedes være bedst mulige, men er ikke bindende. Ændringer vedrørende oprettelse eller nedlæggelse af trin bedes angivet under punkt 8. En eventuel egentlig ansøgning skal indsendes særskilt til ministeriet. 4. Behov for nedlæggelse af uddannelsen Ikke aktuelt. Her kan behovet begrundes nærmere, herunder hvordan uddannelsesbehovet på området fremover skal dækkes, hvis ikke det fremgår under punkt 1. En eventuel egentlig ansøgning skal indsendes særskilt til ministeriet. 5. Den løbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af uddannelsens ordinære praktik og skolepraktik (hvis der i uddannelsen er skolepraktik) Industriens område har for alle erhvervsuddannelser praktikvejledninger, der ligger tilgængelige på Industriens Uddannelsers hjemmeside, desuden har erhvervsskolerne ved hjælp af værktøjet elevplan.dk en dialog med elever og virksomheder omkring indholdet af den ordinære praktik. Der henvises i øvrigt til det generelle notat fra Industriens Uddannelser. Den løbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring beskrives og begrundes nærmere, hvis det ikke fremgår under punkt 1. Herunder erfaringer udvalget har med samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg og praktikvirksomhederne, jf. bekendtgørelse om erhvervsuddannelserne 5, stk. 2, og for skolepraktikkens vedkommende tillige samarbejdet med de lokale uddannelsesudvalg og skolerne om beskrivelse af indholdet i skolepraktik og praktikbedømmelse af elever i den lokale undervisningsplan, jf. 5, stk. 3. I forlængelse af aftalen om Bedre erhvervsuddannelser og styrket uddannelsesgaranti af 8. november 2012, skal der bl.a. etableres praktikpladscentrer, derfor bedes de faglige udvalg i dette års redegørelser forholde sig til følgende to punkter: 5a) En vurdering af behovet og mulighederne for at indføre fleksible uddannelsestider (max. og min.) således, at praktikuddannelsens varighed, struktur og indhold kan tilpasses de konkrete uddannelsesforhold, som de fremgår af uddannelsesaftalen med virksomheden og af den eventuelle skoleaftale. Dette skal bl.a. sikre, at eleverne kan afslutte deres uddannelse i praktikcentret, når den afsluttende prøve er aflagt. 5b) Praktikuddannelsens mål kan nås på en anden måde i skolepraktik (praktikuddannelse i praktikcenter) end i en virksomhed. Dette forhold bør der tages højde for i bestemmelserne vedrørende uddannelser, der udbydes med skolepraktik. De faglige udvalg bør derfor analysere mulighederne for at tydeliggøre praktikreglerne i henhold til 32 i lov om erhvervsuddannelser, jf. 38, stk. 5, med dette formål for øje, og derefter ved først given lejlighed stille ministeriet forslag om ændring af praktikreglerne. Eksempelvis kunne man forestille sig en afkortning af praktikuddannelse, som ligger efter den afsluttende prøve (svendeprøve mv.), for elever i skolepraktik, ligesom man kunne forestille sig en tydeliggørelse af indholdet af praktikuddannelsen i relation til skoleundervisningen. For både ordinær praktik og skole- 3

92 praktik gælder grundprincippet om, at der skal være progression i uddannelsesforløbene, ligesom den samlede uddannelses valør ikke må kunne bestrides alt efter, hvor eleven har gennemført den. 6. Opfølgning på sidste års udviklingsredegørelse Ikke aktuelt. Her oplyses hvordan udvalget har fulgt nærmere op på dets planer i udviklingsredegørelsen for (Se bilag 3 om de faglige udvalgs planer om ændringer i uddannelserne i udviklingsredegørelserne for 2012.) 7. Opfølgning på de centrale analyse- og prognoseprojekter offentliggjort 2013 Det er ikke udvalgets opfattelse, at de nævnte konklusioner og anbefalinger har relevans for jobområdet og har dermed ikke givet anledning til ændringer eller opfølgning i udvalgets erhvervsuddannelse. For nærmere redegørelse se afsnittet i den generelle udviklingsredegørelse for IU. Her beskrives hvordan udvalget har fulgt nærmere op på forslagene i de relevante centrale analyse- og prognoseprojekter? (Se bilag 4 om konklusioner og anbefalinger fra de 7 centrale analyse- og prognoseprojekter offentliggjort 2012.) Anvendelse af offentliggjorte centrale analyse- og prognoseprojekter fra tidligere år kan også anføres, såfremt de ikke tidligere er nævnt i det faglige udvalgs udviklingsredegørelser, se evt Trin i uddannelsen Relevansen af uddannelsernes trininddeling vurderes løbende og skal klargøre, i hvilket omfang trinene anerkendes som erhvervsuddannelse af elever og virksomheder. Vurderingen vil efterfølgende kunne medføre ændringer af bekendtgørelse og uddannelsesordninger for erhvervsuddannelser på industriens område. Uddannelsen skal indeholde flere kompetencegivende trin. Her kan udvalget overveje og begrunde de eksisterende trins anvendelighed, jf. erhvervsuddannelseslovens 15, stk. 2, og bekendtgørelse om erhvervsuddannelser 14, samt overveje og begrunde eventuelt behov for oprettelse, omlægning eller nedlæggelse af trin. Hvis uddannelsen ikke på trods af lovkravet ønskes trindelt, skal dette udførligt begrundes i forhold til lovens og bekendtgørelsens bestemmelser, herunder om afspejling af en jobprofil på arbejdsmarkedet. En eventuel egentlig ansøgning om oprettelse, omlægning eller nedlæggelse af trin skal indsendes særskilt til ministeriet. 9. Handlingsplan for tilvejebringelse af praktikpladser Metalindustriens uddannelsesudvalg vil være meget opmærksomme på skoler og regioner, som måtte have særlige udfordringer på praktikområdet. Da Metalindustriens uddannelsesudvalg også er en del af Industriens Uddannelser henvises endvidere til den fælles udviklingsredegørelse for Industriens Uddannelser. Udviklingsredegørelsen skal indeholde en handlingsplan for udvalgets varetagelse af opgaven med at virke for tilvejebringelse af praktikpladser. Handlingsplanen skal være disponeret således: 1. Beskrivelse af udvalgets konkrete forventninger til praktikpladsudviklingen for den enkelte uddannelse i 2014 og evt. de følgende et/to år. 2. En konkret og tidsfæstet angivelse af de handlinger udvalget vil iværksætte i forhold til de opgaver, som er fastsat i erhvervsuddannelseslovens 43, stk De faglige udvalg og de lokale uddannelsesudvalg skal ved kontakt med virksomheder og eventuelt ved opfordringer til virksomheder virke for, at der tilvejebringes det antal praktikpladser, som der er behov for ud fra en vurdering af elevernes uddannelsesønsker og de forventede fremtidige beskæftigelsesmuligheder, og for, at udbuddet af praktikpladser bliver alsidigt med hensyn til virksomhedernes 4

93 3. Oplysninger om det faglige udvalgs konkrete samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg om praktikpladsskabelse. Redegørelsen (punkt 1-8) bør normalt ikke overstige tre/fire sider og kan efter behov suppleres med links og/eller bilag, fx om analyser og prognoser og evalueringer, som udvalget eller andre har stået for. Handlingsplanen (punkt 9) bør være konkret og normalt ikke overstige en/to sider og kan ligeledes suppleres med links og bilag. Frist for indsendelse elektronisk til Undervisningsministeriet 20. september 2013 til mailadressen størrelse og teknologiske udvikling. Et fagligt udvalg kan af virksomheder forlange alle sådanne oplysninger, som har betydning for at vurdere virksomhedernes uddannelsesmæssige muligheder. 5

94 Metalindustriens uddannelsesudvalg 20. september 2013 Udviklingsredegørelse for 2014 for erhvervsuddannelsen til Skibstekniker Nøgletal Igangværende uddannelsesaftaler 25 6 pr. 31/12 i det aktuelle år Indgåede uddannelsesaftaler 0 0 i det aktuelle år Igangværende skolepraktikaftaler 0 0 pr. 31/12 i det aktuelle år Elever optaget i skolepraktik 0 0 i det aktuelle år Bruttopraktikpladssøgende 0 0 pr i det aktuelle år Fuldførte * 9. Fuldførelsesprocent **.. *) Fuldførte er det antal elever, som i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år har fuldført uddannelsen. **) Fuldførelsesprocenten er andelen af dem, der begyndte i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år, som forventes at fuldføre deres uddannelse angivet i procent. Bemærk: Ministeriet har endnu ikke tal for antal fuldførte og fuldførelsesprocent for 2012, og udvalgene bedes selv indsætte tal, i det omfang udvalgene har tallene (evt. skønnede tal) Beskæftigelsesfrekvens (inkl. Ikke oplyst Ikke oplyst 0,21 syge/barselfrekvens)*** Videreuddannelsesfrekvens**** 0,17 Ikke oplyst Ikke oplyst ***) Beskæftigelsesfrekvensen i 2010 baserer sig på færdiguddannede i 2009, frekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2010, og frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i ****) Videreuddannelsesfrekvensen i 2010 baserer sig på færdiguddannede i 2008, frekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2009, og frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i Den erhvervsmæssige udvikling og udviklingsmulighederne inden for uddannelsens område og tilgrænsende områder Herunder skal indgå: 1

95 - Internationalisering; hvordan er uddannelsen under indflydelse af internationale tendenser? Skibsteknikeruddannelsen er målrettet beskæftigelse i større og mindre værfter i Danmark samt inden for reparationsværfternes forretningsområder og værfter, der har nicheproduktion. Danske værfter, der udfører reparationer og nicheproduktion, har mulighed for at konkurrere med virksomheder i lavtlønslande, hvor de i højere grad har serieproduktion. Værftsindustrien i Danmark er præget af høj grad af international konkurrence hvilket påvirker beskæftigelsessituationen. Danske virksomheder kan konkurrere på kvalitet og på kundespecifikke løsninger, men er i konkurrence med lavtlønslande. Der er en høj beskæftigelsesfrekvens for udlærte skibsteknikere og det forventes, på trods af den økonomiske krise, at dette niveau kan fastholdes. Situationen er dog ændret inden for det seneste år ved at der stort set ikke længere eksisterer nybygningsværfter i Danmark. - Teknologiudvikling; hvilke teknologiske udviklinger af relevans for uddannelsen kan udvalget se? Udvalget forventer at den smedemæssige del af offshore branchen vil kunne inddrages i et fremtidigt maritimt brancheområde. Dette vil blive implementeret i regi af smedeuddannelsen. - Virksomhedernes udvikling; er der tale om ændrede organisationsformer, nye myndighedskrav eller andet af betydning for uddannelsen? Ikke aktuelt. - Hvordan er det fremtidige behov for faglært arbejdskraft indenfor uddannelsens område? Skibsteknikeruddannelsen er efter udvalget opfattelse væsentlig som kompetence på alle mindre, mellemstore og større værfter. Desuden er det forventningen, at uddannelsen ved implementering af andre kompetencer vil kunne anvendes af andre maritime brancheområder f.eks. offshore branchen. - Er der udvikling på de tilgrænsende områder af relevans for uddannelsen (andre eud, amu, kvu, mv.)? Ikke aktuelt. - Udvalgets kommentarer til udviklingen i nøgletallene: På trods af de negative effekter af den økonomiske krise er det udvalgets opfattelse, at beskæftigelsessituationen fortsat vil være stabil for skibsteknikeruddannelsen. Selvom beskæftigelsessituationen fortsat vurderes at være stabil for de maritime uddannelser forventes det dog at være svært at finde en praktikplads som skibstekniker på de reparationsværfter som eksisterer i Danmark. - I det omfang, det er relevant, kan fagligt udvalgs overvejelser om fremmedsprog indgå under punkt 1 i skabelonen. Arbejdsgruppen om fremmedsprog i uddannelserne har i rapporten Sprog er nøglen til verden, offentliggjort den 21. juni 2011, anbefalet, at de faglige udvalg i de årlige udviklingsredegørelser inddrager behovet for fremmedsprog som et parameter af betydning for beskæftigelse og konkurrenceevne i den løbende justering af erhvervsuddannelserne. Ikke aktuelt. - Yderligere kommentarer: De uddannelsesmæssige konsekvenser af udviklingen anføres under pkt. 2, 3, 4, 5, 6, 7 og Behov for nyetablering af uddannelse 2

96 Ikke aktuelt. Her kan behovet begrundes nærmere, hvis ikke det fremgår under punkt 1. En eventuel egentlig ansøgning skal indsendes særskilt til ministeriet vedlagt en 10 punkts redegørelse, jf. 2 i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. 3. Behov for omlægning/revision af uddannelsen Se pkt. 1 Her kan behovet begrundes nærmere, hvis ikke det fremgår under punkt 1. Udvalget bedes skønne, hvornår ændringen ønskes at træde i kraft, og om der er eventuelle økonomiske konsekvenser af ændringen. Udvalget bedes endvidere skønne, om omlægningen skal ske ved ændring af bekendtgørelse og/eller uddannelsesordning. Skønnene bedes være bedst mulige, men er ikke bindende. Ændringer vedrørende oprettelse eller nedlæggelse af trin bedes angivet under punkt 8. En eventuel egentlig ansøgning skal indsendes særskilt til ministeriet. 4. Behov for nedlæggelse af uddannelsen Udvalget overvejer generelt uddannelsesstrukturen inden for det maritime område herunder en nedlæggelse af skibsteknikeruddannelsen. Disse overvejelser er fortsat i gang og der er ikke truffet nogen afgørelse om dette på nuværende tidspunkt. Her kan behovet begrundes nærmere, herunder hvordan uddannelsesbehovet på området fremover skal dækkes, hvis ikke det fremgår under punkt 1. En eventuel egentlig ansøgning skal indsendes særskilt til ministeriet. 5. Den løbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af uddannelsens ordinære praktik og skolepraktik (hvis der i uddannelsen er skolepraktik) Industriens område har for alle erhvervsuddannelser praktikvejledninger, der ligger tilgængelige på Industriens Uddannelsers hjemmeside, desuden har erhvervsskolerne ved hjælp af værktøjet elevplan.dk en dialog med elever og virksomheder omkring indholdet af den ordinære praktik. Der henvises i øvrigt til det generelle notat fra Industriens Uddannelser. Den løbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring beskrives og begrundes nærmere, hvis det ikke fremgår under punkt 1. Herunder erfaringer udvalget har med samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg og praktikvirksomhederne, jf. bekendtgørelse om erhvervsuddannelserne 5, stk. 2, og for skolepraktikkens vedkommende tillige samarbejdet med de lokale uddannelsesudvalg og skolerne om beskrivelse af indholdet i skolepraktik og praktikbedømmelse af elever i den lokale undervisningsplan, jf. 5, stk. 3. I forlængelse af aftalen om Bedre erhvervsuddannelser og styrket uddannelsesgaranti af 8. november 2012, skal der bl.a. etableres praktikpladscentrer, derfor bedes de faglige udvalg i dette års redegørelser forholde sig til følgende to punkter: 5a) En vurdering af behovet og mulighederne for at indføre fleksible uddannelsestider (max. og min.) således, at praktikuddannelsens varighed, struktur og indhold kan tilpasses de konkrete uddannelsesforhold, som de fremgår af uddannelsesaftalen med virksomheden og af den eventuelle skoleaftale. Dette skal bl.a. sikre, at eleverne kan afslutte deres uddannelse i praktikcentret, når den afsluttende prøve er aflagt. 5b) Praktikuddannelsens mål kan nås på en anden måde i skolepraktik (praktikuddannelse i praktikcenter) end i en virksomhed. Dette forhold bør der tages højde for i bestemmelserne vedrørende uddannelser, der udbydes med skolepraktik. De faglige udvalg bør derfor analysere mulighederne for at tydeliggøre praktikreglerne i henhold til 32 i lov om erhvervsuddannelser, jf. 38, stk. 5, med dette formål 3

97 for øje, og derefter ved først given lejlighed stille ministeriet forslag om ændring af praktikreglerne. Eksempelvis kunne man forestille sig en afkortning af praktikuddannelse, som ligger efter den afsluttende prøve (svendeprøve mv.), for elever i skolepraktik, ligesom man kunne forestille sig en tydeliggørelse af indholdet af praktikuddannelsen i relation til skoleundervisningen. For både ordinær praktik og skolepraktik gælder grundprincippet om, at der skal være progression i uddannelsesforløbene, ligesom den samlede uddannelses valør ikke må kunne bestrides alt efter, hvor eleven har gennemført den. 6. Opfølgning på sidste års udviklingsredegørelse Ikke aktuelt. Her oplyses hvordan udvalget har fulgt nærmere op på dets planer i udviklingsredegørelsen for (Se bilag 3 om de faglige udvalgs planer om ændringer i uddannelserne i udviklingsredegørelserne for 2012.) 7. Opfølgning på de centrale analyse- og prognoseprojekter offentliggjort 2013 Det er ikke udvalgets opfattelse, at de nævnte konklusioner og anbefalinger har relevans for jobområdet og har dermed ikke givet anledning til ændringer eller opfølgning i udvalgets erhvervsuddannelse. For nærmere redegørelse se afsnittet i den generelle udviklingsredegørelse for IU. Her beskrives hvordan udvalget har fulgt nærmere op på forslagene i de relevante centrale analyse- og prognoseprojekter? (Se bilag 4 om konklusioner og anbefalinger fra de 7 centrale analyse- og prognoseprojekter offentliggjort 2012.) Anvendelse af offentliggjorte centrale analyse- og prognoseprojekter fra tidligere år kan også anføres, såfremt de ikke tidligere er nævnt i det faglige udvalgs udviklingsredegørelser, se evt Trin i uddannelsen Relevansen af uddannelsernes trininddeling vurderes løbende og skal klargøre, i hvilket omfang trinnene anerkendes som erhvervsuddannelse af elever og virksomheder. Vurderingen vil efterfølgende kunne medføre ændringer af bekendtgørelse og uddannelsesordninger for erhvervsuddannelser på industriens område. Uddannelsen skal indeholde flere kompetencegivende trin. Her kan udvalget overveje og begrunde de eksisterende trins anvendelighed, jf. erhvervsuddannelseslovens 15, stk. 2, og bekendtgørelse om erhvervsuddannelser 14, samt overveje og begrunde eventuelt behov for oprettelse, omlægning eller nedlæggelse af trin. Hvis uddannelsen ikke på trods af lovkravet ønskes trindelt, skal dette udførligt begrundes i forhold til lovens og bekendtgørelsens bestemmelser, herunder om afspejling af en jobprofil på arbejdsmarkedet. En eventuel egentlig ansøgning om oprettelse, omlægning eller nedlæggelse af trin skal indsendes særskilt til ministeriet. 9. Handlingsplan for tilvejebringelse af praktikpladser Metalindustriens uddannelsesudvalg vil være meget opmærksomme på skoler og regioner, som måtte have særlige udfordringer på praktikområdet. Da Metalindustriens uddannelsesudvalg også er en del af Industriens Uddannelser henvises endvidere til den fælles udviklingsredegørelse for Industriens Uddannelser. Udviklingsredegørelsen skal indeholde en handlingsplan for udvalgets varetagelse af opgaven med at virke for tilvejebringelse af praktikpladser. Handlingsplanen skal være disponeret således: 1. Beskrivelse af udvalgets konkrete forventninger til praktikpladsudviklingen for den enkelte uddannelse i 2014 og evt. de følgende et/to år. 4

98 2. En konkret og tidsfæstet angivelse af de handlinger udvalget vil iværksætte i forhold til de opgaver, som er fastsat i erhvervsuddannelseslovens 43, stk Oplysninger om det faglige udvalgs konkrete samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg om praktikpladsskabelse. Redegørelsen (punkt 1-8) bør normalt ikke overstige tre/fire sider og kan efter behov suppleres med links og/eller bilag, fx om analyser og prognoser og evalueringer, som udvalget eller andre har stået for. Handlingsplanen (punkt 9) bør være konkret og normalt ikke overstige en/to sider og kan ligeledes suppleres med links og bilag. Frist for indsendelse elektronisk til Undervisningsministeriet 20. september 2013 til mailadressen [email protected] 1 De faglige udvalg og de lokale uddannelsesudvalg skal ved kontakt med virksomheder og eventuelt ved opfordringer til virksomheder virke for, at der tilvejebringes det antal praktikpladser, som der er behov for ud fra en vurdering af elevernes uddannelsesønsker og de forventede fremtidige beskæftigelsesmuligheder, og for, at udbuddet af praktikpladser bliver alsidigt med hensyn til virksomhedernes størrelse og teknologiske udvikling. Et fagligt udvalg kan af virksomheder forlange alle sådanne oplysninger, som har betydning for at vurdere virksomhedernes uddannelsesmæssige muligheder. 5

99 Metalindustriens uddannelsesudvalg 20. september 2013 Udviklingsredegørelse for 2014 for Smedeuddannelsen Nøgletal Igangværende uddannelsesaftaler pr. 31/12 i det aktuelle år Indgåede uddannelsesaftaler i det aktuelle år Igangværende skolepraktikaftaler pr. 31/12 i det aktuelle år Elever optaget i skolepraktik i det aktuelle år Bruttopraktikpladssøgende pr i det aktuelle år Fuldførte * Fuldførelsesprocent ** *) Fuldførte er det antal elever, som i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år har fuldført uddannelsen. **) Fuldførelsesprocenten er andelen af dem, der begyndte i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år, som forventes at fuldføre deres uddannelse angivet i procent. Bemærk: Ministeriet har endnu ikke tal for antal fuldførte og fuldførelsesprocent for 2012, og udvalgene bedes selv indsætte tal, i det omfang udvalgene har tallene (evt. skønnede tal) Beskæftigelsesfrekvens (inkl. 0,73 0,72 0,70 syge/barselfrekvens)*** Videreuddannelsesfrekvens**** 0,08 0,1 0,15 ***) Beskæftigelsesfrekvensen i 2010 baserer sig på færdiguddannede i 2009, frekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2010, og frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i ****) Videreuddannelsesfrekvensen i 2010 baserer sig på færdiguddannede i 2008, frekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2009, og frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i Den erhvervsmæssige udvikling og udviklingsmulighederne inden for uddannelsens område og tilgrænsende områder Herunder skal indgå: - Internationalisering; hvordan er uddannelsen under indflydelse af internationale tendenser? 1

100 Smedebranchen er mangfoldig. Dette både når det gælder virksomhedsstørrelse, forretningsområde, produktionsform, teknisk niveau m.m. Der er behov for en smedeuddannelse, der har en stærk faglig profil, men samtidig giver plads til fleksibilitet i forhold til virksomhedernes og lærlingenes forskellige behov og præferencer. En smed skal være kompetent inden for sit fagområde, men samtidig være innovativ og fleksibel, for at være rustet til at imødekomme krav fra arbejdsmarkedet og virksomhedernes kunder. Generelt gælder det for branchen, at en del af de virksomheder, der beskæftiger sig med fremstilling, er under pres og flytter deres produktion til udlandet af økonomiske årsager. Imidlertid konstaterer udvalget nu også, at virksomheder insourcer produktion igen fordi det igen anses for rentabelt at producere i Danmark. - Teknologiudvikling; hvilke teknologiske udviklinger af relevans for uddannelsen kan udvalget se? Udvalget har fokus på bæredygtige teknologier, hvilket er særlig relevant for f.eks. specialet energiteknik i smedeuddannelsen. Branchen har fremsat ønske om en bæredygtig profil og udvalget har derfor gennemført en revision af uddannelsen. Udvalget overvejer desuden en inkludering af det maritime område i smedeuddannelsen (se pkt. 3). - Virksomhedernes udvikling; er der tale om ændrede organisationsformer, nye myndighedskrav eller andet af betydning for uddannelsen? Ikke aktuelt - Hvordan er det fremtidige behov for faglært arbejdskraft indenfor uddannelsens område? Smedebranchens er som nævnt særdeles mangfoldig. Generelt er det dog udvalgets holdning, at behovet for faglært arbejdskraft absolut er til stede inden for samtlige grene af smedebranchen. - Er der udvikling på de tilgrænsende områder af relevans for uddannelsen (andre eud, amu, kvu, mv.)? Udvalget planlægger at udvikle nye efteruddannelsesmuligheder inden for energiområdet (olie, gas, vind og andre opvarmningsformer), offshoreområdet samt svejseområdet. - Udvalgets kommentarer til udviklingen i nøgletallene: Der er generelt en høj beskæftigelsesfrekvens for alle uddannelsens specialer. Imidlertid medfører den aktuelle økonomiske krise en nedgang i antallet af indgåede uddannelsesaftaler. Imidlertid konstaterer udvalget nu en stabil og stigende tilgang af lærlinge til smedeområdet. Jobområdet har en høj beskæftigelsesstatistik som gør det muligt at få en uddannelsesaftale med en praktikvirksomhed. Uddannelsen udbydes desuden på et stort antal skoler landet over, som yderligere giver relativt gode muligheder for at finde en praktikvirksomhed i ens eget nærområde. - I det omfang, det er relevant, kan fagligt udvalgs overvejelser om fremmedsprog indgå under punkt 1 i skabelonen. Arbejdsgruppen om fremmedsprog i uddannelserne har i rapporten Sprog er nøglen til verden, offentliggjort den 21. juni 2011, anbefalet, at de faglige udvalg i de årlige udviklingsredegørelser inddrager behovet for fremmedsprog som et parameter af betydning for beskæftigelse og konkurrenceevne i den løbende justering af erhvervsuddannelserne. - Yderligere kommentarer: De uddannelsesmæssige konsekvenser af udviklingen anføres under pkt. 2, 3, 4, 5, 6, 7 og Behov for nyetablering af uddannelse 2

101 Ikke aktuelt. Her kan behovet begrundes nærmere, hvis ikke det fremgår under punkt 1. En eventuel egentlig ansøgning skal indsendes særskilt til ministeriet vedlagt en 10 punkts redegørelse, jf. 2 i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. 3. Behov for omlægning/revision af uddannelsen Udvalget planlægger at justere smedeuddannelsens specialer på følgende områder: - Smedeuddannelsens faglige mål omskrives dog uden at de faglige mål ændres. - Udvalget planlægger at tilrettelægge et meritforløb for personer der tidligere har erhvervet en gymnasial ungdomsuddannelse. - Udvalget planlægger at etablere et særligt speciale inden for det maritime område. - Set i lyset af regeringens vækstplaner og de forventede delautorisationer bl.a. på boligområdet og installering af solceller forventer udvalget, at der kan være behov for at udvikle overbygning/trin 3 på uddannelsen Her kan behovet begrundes nærmere, hvis ikke det fremgår under punkt 1. Udvalget bedes skønne, hvornår ændringen ønskes at træde i kraft, og om der er eventuelle økonomiske konsekvenser af ændringen. Udvalget bedes endvidere skønne, om omlægningen skal ske ved ændring af bekendtgørelse og/eller uddannelsesordning. Skønnene bedes være bedst mulige, men er ikke bindende. Ændringer vedrørende oprettelse eller nedlæggelse af trin bedes angivet under punkt 8. En eventuel egentlig ansøgning skal indsendes særskilt til ministeriet. 4. Behov for nedlæggelse af uddannelsen Ikke aktuelt. Her kan behovet begrundes nærmere, herunder hvordan uddannelsesbehovet på området fremover skal dækkes, hvis ikke det fremgår under punkt 1. En eventuel egentlig ansøgning skal indsendes særskilt til ministeriet. 5. Den løbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af uddannelsens ordinære praktik og skolepraktik (hvis der i uddannelsen er skolepraktik) Industriens område har for alle erhvervsuddannelser praktikvejledninger, der ligger tilgængelige på Industriens Uddannelsers hjemmeside, desuden har erhvervsskolerne ved hjælp af værktøjet elevplan en dialog med elever og virksomheder omkring indholdet af den ordinære praktik. På industriens område er udarbejdet en handlingsplan for samarbejdet med de lokale uddannelsesudvalg, hvor opgaver omkring kvalitetssikring af skolepraktik og praktikbedømmelse vil være områder, hvor udvalgene ønsker en større dialog og netværk om udvikling og kvalitet. Den løbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring beskrives og begrundes nærmere, hvis det ikke fremgår under punkt 1. Herunder erfaringer udvalget har med samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg og praktikvirksomhederne, jf. bekendtgørelse om erhvervsuddannelserne 5, stk. 2, og for skolepraktikkens vedkommende tillige samarbejdet med de lokale uddannelsesudvalg og skolerne om beskrivelse af indholdet i skolepraktik og praktikbedømmelse af elever i den lokale undervisningsplan, jf. 5, stk. 3. I forlængelse af aftalen om Bedre erhvervsuddannelser og styrket uddannelsesgaranti af 8. november 2012, skal der bl.a. etableres praktikpladscentrer, derfor bedes de faglige udvalg i dette års redegørelser forholde sig til følgende to punkter: 5a) En vurdering af behovet og mulighederne for at indføre fleksible uddannelsestider (max. og min.) således, at praktikuddannelsens varighed, struktur og indhold kan tilpasses de konkrete uddannelsesforhold, som de fremgår af uddannelsesaftalen med virksomheden og af den eventuelle skoleaftale. Dette 3

102 skal bl.a. sikre, at eleverne kan afslutte deres uddannelse i praktikcentret, når den afsluttende prøve er aflagt. 5b) Praktikuddannelsens mål kan nås på en anden måde i skolepraktik (praktikuddannelse i praktikcenter) end i en virksomhed. Dette forhold bør der tages højde for i bestemmelserne vedrørende uddannelser, der udbydes med skolepraktik. De faglige udvalg bør derfor analysere mulighederne for at tydeliggøre praktikreglerne i henhold til 32 i lov om erhvervsuddannelser, jf. 38, stk. 5, med dette formål for øje, og derefter ved først given lejlighed stille ministeriet forslag om ændring af praktikreglerne. Eksempelvis kunne man forestille sig en afkortning af praktikuddannelse, som ligger efter den afsluttende prøve (svendeprøve mv.), for elever i skolepraktik, ligesom man kunne forestille sig en tydeliggørelse af indholdet af praktikuddannelsen i relation til skoleundervisningen. For både ordinær praktik og skolepraktik gælder grundprincippet om, at der skal være progression i uddannelsesforløbene, ligesom den samlede uddannelses valør ikke må kunne bestrides alt efter, hvor eleven har gennemført den. 6. Opfølgning på sidste års udviklingsredegørelse Ikke aktuelt. Her oplyses hvordan udvalget har fulgt nærmere op på dets planer i udviklingsredegørelsen for (Se bilag 3 om de faglige udvalgs planer om ændringer i uddannelserne i udviklingsredegørelserne for 2012.) 7. Opfølgning på de centrale analyse- og prognoseprojekter offentliggjort 2013 Det er ikke udvalgets opfattelse, at de nævnte konklusioner og anbefalinger har relevans for jobområdet og har dermed ikke givet anledning til ændringer eller opfølgning i udvalgets erhvervsuddannelse. For nærmere redegørelse se den generelle udviklingsredegørelse for IU. Her beskrives hvordan udvalget har fulgt nærmere op på forslagene i de relevante centrale analyse- og prognoseprojekter? (Se bilag 4 om konklusioner og anbefalinger fra de 7 centrale analyse- og prognoseprojekter offentliggjort 2012.) Anvendelse af offentliggjorte centrale analyse- og prognoseprojekter fra tidligere år kan også anføres, såfremt de ikke tidligere er nævnt i det faglige udvalgs udviklingsredegørelser, se evt Trin i uddannelsen Relevansen af uddannelsernes trininddeling vurderes løbende og skal klargøre, i hvilket omfang trinnene anerkendes som erhvervsuddannelse af elever og virksomheder. Vurderingen vil efterfølgende kunne medføre ændringer af bekendtgørelse og uddannelsesordninger for erhvervsuddannelser på industriens område. Uddannelsen skal indeholde flere kompetencegivende trin. Her kan udvalget overveje og begrunde de eksisterende trins anvendelighed, jf. erhvervsuddannelseslovens 15, stk. 2, og bekendtgørelse om erhvervsuddannelser 14, samt overveje og begrunde eventuelt behov for oprettelse, omlægning eller nedlæggelse af trin. Hvis uddannelsen ikke på trods af lovkravet ønskes trindelt, skal dette udførligt begrundes i forhold til lovens og bekendtgørelsens bestemmelser, herunder om afspejling af en jobprofil på arbejdsmarkedet. En eventuel egentlig ansøgning om oprettelse, omlægning eller nedlæggelse af trin skal indsendes særskilt til ministeriet. 9. Handlingsplan for tilvejebringelse af praktikpladser Metalindustriens uddannelsesudvalg vil være meget opmærksomme på skoler og regioner, som måtte have særlige udfordringer på praktikområdet. Da Metalindustriens uddannelsesudvalg også er en del af Industriens Uddannelser henvises endvidere til den fælles udviklingsredegørelse for Industriens Uddannelser. 4

103 Udviklingsredegørelsen skal indeholde en handlingsplan for udvalgets varetagelse af opgaven med at virke for tilvejebringelse af praktikpladser. Handlingsplanen skal være disponeret således: 1. Beskrivelse af udvalgets konkrete forventninger til praktikpladsudviklingen for den enkelte uddannelse i 2014 og evt. de følgende et/to år. 2. En konkret og tidsfæstet angivelse af de handlinger udvalget vil iværksætte i forhold til de opgaver, som er fastsat i erhvervsuddannelseslovens 43, stk Oplysninger om det faglige udvalgs konkrete samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg om praktikpladsskabelse. Redegørelsen (punkt 1-8) bør normalt ikke overstige tre/fire sider og kan efter behov suppleres med links og/eller bilag, fx om analyser og prognoser og evalueringer, som udvalget eller andre har stået for. Handlingsplanen (punkt 9) bør være konkret og normalt ikke overstige en/to sider og kan ligeledes suppleres med links og bilag. Frist for indsendelse elektronisk til Undervisningsministeriet 20. september 2013 til mailadressen [email protected] 1 De faglige udvalg og de lokale uddannelsesudvalg skal ved kontakt med virksomheder og eventuelt ved opfordringer til virksomheder virke for, at der tilvejebringes det antal praktikpladser, som der er behov for ud fra en vurdering af elevernes uddannelsesønsker og de forventede fremtidige beskæftigelsesmuligheder, og for, at udbuddet af praktikpladser bliver alsidigt med hensyn til virksomhedernes størrelse og teknologiske udvikling. Et fagligt udvalg kan af virksomheder forlange alle sådanne oplysninger, som har betydning for at vurdere virksomhedernes uddannelsesmæssige muligheder. 5

104 Metalindustriens uddannelsesudvalg 20. september 2013 Udviklingsredegørelse for 2014 for erhvervsuddannelsen til Støberitekniker Nøgletal Igangværende uddannelsesaftaler pr. 31/12 i det aktuelle år Indgåede uddannelsesaftaler i det aktuelle år Igangværende skolepraktikaftaler pr. 31/12 i det aktuelle år Elever optaget i skolepraktik i det aktuelle år Bruttopraktikpladssøgende pr i det aktuelle år Fuldførte *. Fuldførelsesprocent **. *) Fuldførte er det antal elever, som i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år har fuldført uddannelsen. **) Fuldførelsesprocenten er andelen af dem, der begyndte i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år, som forventes at fuldføre deres uddannelse angivet i procent. Bemærk: Ministeriet har endnu ikke tal for antal fuldførte og fuldførelsesprocent for 2012, og udvalgene bedes selv indsætte tal, i det omfang udvalgene har tallene (evt. skønnede tal) Beskæftigelsesfrekvens (inkl. Ikke oplyst Ikke oplyst Ikke oplyst syge/barselfrekvens)*** Videreuddannelsesfrekvens**** Ikke oplyst Ikke oplyst Ikke oplyst ***) Beskæftigelsesfrekvensen i 2010 baserer sig på færdiguddannede i 2009, frekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2010, og frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i ****) Videreuddannelsesfrekvensen i 2010 baserer sig på færdiguddannede i 2008, frekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2009, og frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i Den erhvervsmæssige udvikling og udviklingsmulighederne inden for uddannelsens område og tilgrænsende områder Herunder skal indgå: 1

105 - Internationalisering; hvordan er uddannelsen under indflydelse af internationale tendenser? Støberibranchen består af ca danske virksomheder, hvoraf ca. halvdelen har støberi som kerneydelse. Outsourcing af produkter har i en del år præget branchen. Denne tendens er ved at vende, da der bl.a. stilles høje kvalitetskrav som lavtlønslande har haft svært ved at efterleve. En støberitekniker udfører selve fremstillingsprocessen af støbeprodukter. Produkterne er meget kvalitetskrævende og derfor er planlægning og kvalitetssikring af støberiprocesserne ligeledes centrale jobfunktioner. En støberitekniker er fagligt specialiseret og det afgiver mange jobs til ikke faglærte, der kan udføre de mere rutineprægede jobfunktioner i støberiprocessen. - Teknologiudvikling; hvilke teknologiske udviklinger af relevans for uddannelsen kan udvalget se? Ud over mekanisering og automatisering af støbeprocesserne er miljø et stort emne i støberibranchen. Og det er både det interne arbejdsmiljø, men også det eksterne miljø som har branchens særlige fokus. Støberibranchen har investeret meget på dette område og dermed aktivt forsøgt - og bestemt også haft held til - at efterleve rigtigt mange miljøhensyn, både på de interne linjer og på det eksterne område. Ja faktisk i en grad, som på mange felter overgår internationale konkurrenter. - Virksomhedernes udvikling; er der tale om ændrede organisationsformer, nye myndighedskrav eller andet af betydning for uddannelsen? Globaliseringen har på det seneste taget fart, og har budt på nye udfordringer og krav om omstilling til støberibranchen, som dermed løbende skal nivellere sig blandt nye markedsspillere og konkurrenter. Det er vor vurdering at fokus på det teknologiske niveau og produktivitets forhold i relation til konkurrenterne, vil være helt afgørende for branchens fremtid. - Hvordan er det fremtidige behov for faglært arbejdskraft indenfor uddannelsens område? Støberiuddannelsen er en specialuddannelse på et højt fagligt niveau til en niche branche i dansk metalindustri. Det bliver aldrig nogen stor erhvervsuddannelse men det er dog udvalgets opfattelse at aktiviteten efter nogle svære år i branchen, vil være stigende. - Er der udvikling på de tilgrænsende områder af relevans for uddannelsen (andre eud, amu, kvu, mv.)? Intet at bemærke - Udvalgets kommentarer til udviklingen i nøgletallene: Intet at bemærke - I det omfang, det er relevant, kan fagligt udvalgs overvejelser om fremmedsprog indgå under punkt 1 i skabelonen. Arbejdsgruppen om fremmedsprog i uddannelserne har i rapporten Sprog er nøglen til verden, offentliggjort den 21. juni 2011, anbefalet, at de faglige udvalg i de årlige udviklingsredegørelser inddrager behovet for fremmedsprog som et parameter af betydning for beskæftigelse og konkurrenceevne i den løbende justering af erhvervsuddannelserne. Der er ikke p.t. ønske om at udvide eller omprioritere mål og indhold i erhvervsuddannelsen til støbertekniker til fordel for øget fremmedsprogsundervisning. - Yderligere kommentarer: Intet at bemærke De uddannelsesmæssige konsekvenser af udviklingen anføres under pkt. 2, 3, 4, 5, 6, 7 og Behov for nyetablering af uddannelse 2

106 Her kan behovet begrundes nærmere, hvis ikke det fremgår under punkt 1. En eventuel egentlig ansøgning skal indsendes særskilt til ministeriet vedlagt en 10 punkts redegørelse, jf. 2 i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. Ej relevant. 3. Behov for omlægning/revision af uddannelsen Her kan behovet begrundes nærmere, hvis ikke det fremgår under punkt 1. Udvalget bedes skønne, hvornår ændringen ønskes at træde i kraft, og om der er eventuelle økonomiske konsekvenser af ændringen. Udvalget bedes endvidere skønne, om omlægningen skal ske ved ændring af bekendtgørelse og/eller uddannelsesordning. Skønnene bedes være bedst mulige, men er ikke bindende. Ændringer vedrørende oprettelse eller nedlæggelse af trin bedes angivet under punkt 8. En eventuel egentlig ansøgning skal indsendes særskilt til ministeriet. Uddannelsen gennemføres på Støberiskolen hos Swerea Gjüteriskolan i Jönköbing i Sverige, og den svenske del af uddannelsen er blevet lettere ajourført i Denne revision har dog ikke medført behov for at justere og revidere uddannelsen. 4. Behov for nedlæggelse af uddannelsen Her kan behovet begrundes nærmere, herunder hvordan uddannelsesbehovet på området fremover skal dækkes, hvis ikke det fremgår under punkt 1. En eventuel egentlig ansøgning skal indsendes særskilt til ministeriet. Ej relevant. 5. Den løbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af uddannelsens ordinære praktik og skolepraktik (hvis der i uddannelsen er skolepraktik) Den løbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring beskrives og begrundes nærmere, hvis det ikke fremgår under punkt 1. Herunder erfaringer udvalget har med samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg og praktikvirksomhederne, jf. bekendtgørelse om erhvervsuddannelserne 5, stk. 2, og for skolepraktikkens vedkommende tillige samarbejdet med de lokale uddannelsesudvalg og skolerne om beskrivelse af indholdet i skolepraktik og praktikbedømmelse af elever i den lokale undervisningsplan, jf. 5, stk. 3. I forlængelse af aftalen om Bedre erhvervsuddannelser og styrket uddannelsesgaranti af 8. november 2012, skal der bl.a. etableres praktikpladscentrer, derfor bedes de faglige udvalg i dette års redegørelser forholde sig til følgende to punkter: 5a) En vurdering af behovet og mulighederne for at indføre fleksible uddannelsestider (max. og min.) således, at praktikuddannelsens varighed, struktur og indhold kan tilpasses de konkrete uddannelsesforhold, som de fremgår af uddannelsesaftalen med virksomheden og af den eventuelle skoleaftale. Dette skal bl.a. sikre, at eleverne kan afslutte deres uddannelse i praktikcentret, når den afsluttende prøve er aflagt. 5b) Praktikuddannelsens mål kan nås på en anden måde i skolepraktik (praktikuddannelse i praktikcenter) end i en virksomhed. Dette forhold bør der tages højde for i bestemmelserne vedrørende uddannelser, der udbydes med skolepraktik. De faglige udvalg bør derfor analysere mulighederne for at tydeliggøre praktikreglerne i henhold til 32 i lov om erhvervsuddannelser, jf. 38, stk. 5, med dette formål for øje, og derefter ved først given lejlighed stille ministeriet forslag om ændring af praktikreglerne. Eksempelvis kunne man forestille sig en afkortning af praktikuddannelse, som ligger efter den afsluttende prøve (svendeprøve mv.), for elever i skolepraktik, ligesom man kunne forestille sig en tydeliggørelse af indholdet af praktikuddannelsen i relation til skoleundervisningen. For både ordinær praktik og skolepraktik gælder grundprincippet om, at der skal være progression i uddannelsesforløbene, ligesom den samlede uddannelses valør ikke må kunne bestrides alt efter, hvor eleven har gennemført den. 3

107 Der henvises til den fælles udviklingsredegørelse fra Industriens Uddannelser 6. Opfølgning på sidste års udviklingsredegørelse Her oplyses hvordan udvalget har fulgt nærmere op på dets planer i udviklingsredegørelsen for (Se bilag 3 om de faglige udvalgs planer om ændringer i uddannelserne i udviklingsredegørelserne for 2012.) I forhold til udvalgets udviklingsredegørelse for 2012 er der ikke sket ændringer i uddannelsen 7. Opfølgning på de centrale analyse- og prognoseprojekter offentliggjort 2013 Her beskrives hvordan udvalget har fulgt nærmere op på forslagene i de relevante centrale analyse- og prognoseprojekter? (Se bilag 4 om konklusioner og anbefalinger fra de 7 centrale analyse- og prognoseprojekter offentliggjort 2012.) Anvendelse af offentliggjorte centrale analyse- og prognoseprojekter fra tidligere år kan også anføres, såfremt de ikke tidligere er nævnt i det faglige udvalgs udviklingsredegørelser, se evt. Der henvises til den fælles udviklingsredegørelse fra Industriens Uddannelser 8. Trin i uddannelsen Uddannelsen skal indeholde flere kompetencegivende trin. Her kan udvalget overveje og begrunde de eksisterende trins anvendelighed, jf. erhvervsuddannelseslovens 15, stk. 2, og bekendtgørelse om erhvervsuddannelser 14, samt overveje og begrunde eventuelt behov for oprettelse, omlægning eller nedlæggelse af trin. Hvis uddannelsen ikke på trods af lovkravet ønskes trindelt, skal dette udførligt begrundes i forhold til lovens og bekendtgørelsens bestemmelser, herunder om afspejling af en jobprofil på arbejdsmarkedet. En eventuel egentlig ansøgning om oprettelse, omlægning eller nedlæggelse af trin skal indsendes særskilt til ministeriet. MI vurderer løbende relevansen af uddannelsernes trininddeling i forhold til, i hvilket omfang trinnene anerkendes, som erhvervsuddannelse af elever og virksomheder. Vurderingen vil efterfølgende kunne medføre ændringer af bekendtgørelse og uddannelsesordninger for erhvervsuddannelser på industriens område. 9. Handlingsplan for tilvejebringelse af praktikpladser Udviklingsredegørelsen skal indeholde en handlingsplan for udvalgets varetagelse af opgaven med at virke for tilvejebringelse af praktikpladser. Handlingsplanen skal være disponeret således: 1. Beskrivelse af udvalgets konkrete forventninger til praktikpladsudviklingen for den enkelte uddannelse i 2014 og evt. de følgende et/to år. 2. En konkret og tidsfæstet angivelse af de handlinger udvalget vil iværksætte i forhold til de opgaver, som er fastsat i erhvervsuddannelseslovens 43, stk Oplysninger om det faglige udvalgs konkrete samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg om praktikpladsskabelse. Redegørelsen (punkt 1-8) bør normalt ikke overstige tre/fire sider og kan efter behov suppleres med links og/eller bilag, fx om analyser og prognoser og evalueringer, som udvalget eller andre har stået for. 1 De faglige udvalg og de lokale uddannelsesudvalg skal ved kontakt med virksomheder og eventuelt ved opfordringer til virksomheder virke for, at der tilvejebringes det antal praktikpladser, som der er behov for ud fra en vurdering af elevernes uddannelsesønsker og de forventede fremtidige beskæftigelsesmuligheder, og for, at udbuddet af praktikpladser bliver alsidigt med hensyn til virksomhedernes størrelse og teknologiske udvikling. Et fagligt udvalg kan af virksomheder forlange alle sådanne oplysninger, som har betydning for at vurdere virksomhedernes uddannelsesmæssige muligheder. 4

108 Handlingsplanen (punkt 9) bør være konkret og normalt ikke overstige en/to sider og kan ligeledes suppleres med links og bilag. Ad. 1: Branchens forventning til praktikpladsudviklingen skal findes i udviklingen i antal indgåede uddannelsesaftaler. Udvalgets forventninger i 2013 og 2014 bunder i forventning om en positiv og stabil udvikling i branchen og økonomien. Udviklingen i praktikpladser vurderes derfor til et niveau på 2 uddannelsesaftale i 2013 og 2 uddannelsesaftaler i Årsagen til den 500 % store stigning fra 2011 til 2012 skal ses i lyset af, at det faglige udvalg er bekendt med, at både Birn A/S, samt Tasso A/S og Metalstøberiet i Herning p.t. i begyndelsen af 2012 har ansat elever som skal gennemføre uddannelsen som støberiteknikere sammen. Ad.2: Udvalget har ingen praktikpladssøgende elever på uddannelsen. Der er ikke mulighed for skolepraktik. Handlinger og årets gang i forhold til etablering af praktikpladser indeholder følgende: A. Vort samarbejde med især Københavns tekniske skole, omfatter først og fremmest grundforløbsuddannelsen og administrativ koordination af elevernes skoleophold på støberiskolen i Jönköping. Men uddannelsesledelsen på området deltager løbende i kontakten med virksomhederne og bistår de uddannelseskonsulenter på skolen som udfører det praktikpladsopsøgende arbejde. B. Udvalget har en tæt kontakt med Danske Støberiers Brancheforening DSBF i DI om forskelige uddannelsesspørgsmål (Undervisningsmateriale udvikling og svendeprøveaflæggelse hos medlemmerne) og vi opdaterer løbende vores vejledningsmateriale til virksomhederne på vore hjemmesider. C. Sekretariatet vejleder i ny og næ potentielle praktikvirksomheder på telefon med spørgsmål om uddannelsesaftaler og eller godkendelse som praktikvirksomhed. Ad. 3: Sekretariatet deltager med jævne mellemrum i møder med Danske Støberiers Brancheforening DSBF i DI, med støberiskolen i Jönköping samt med Københavns Tekniske Skole om støberiuddannelsen. Praktikpladssituationen er altid på dagsordenen. For yderligere handlinger og initiativer henviser det faglige udvalg til den generelle beskrivelse og uddybning af handlingsplan for tilvejebringelse af praktikpladser i den fælles udviklingsredegørelse fra Industriens Uddannelser. Frist for indsendelse elektronisk til Undervisningsministeriet 20. september 2013 til mailadressen [email protected] 5

109 Det faglige udvalg Teknisk designer 17. september 2013, version 4. Udviklingsredegørelse 2014 for erhvervsuddannelsen til Teknisk designer Nøgletal Igangværende uddannelsesaftaler pr. 31/12 i det aktuelle år Indgåede uddannelsesaftaler i det aktuelle år Igangværende skolepraktikaftaler pr. 31/12 i det aktuelle år Elever optaget i skolepraktik i det aktuelle år Bruttopraktikpladssøgende pr i det aktuelle år Fuldførte * Fuldførelsesprocent ** *) Fuldførte er det antal elever, som i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år har fuldført uddannelsen. **) Fuldførelsesprocenten er andelen af dem, der begyndte i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år, som forventes at fuldføre deres uddannelse angivet i procent. Bemærk: Ministeriet har endnu ikke tal for antal fuldførte og fuldførelsesprocent for 2012, og udvalgene bedes selv indsætte tal, i det omfang udvalgene har tallene (evt. skønnede tal) Beskæftigelsesfrekvens (inkl. 0,63 0,71 0,65 syge/barselfrekvens)*** Videreuddannelsesfrekvens**** 0,17 0,16 0,20 ***) Beskæftigelsesfrekvensen i 2010 baserer sig på færdiguddannede i 2009, frekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2010, og frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i ****) Videreuddannelsesfrekvensen i 2010 baserer sig på færdiguddannede i 2008, frekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2009, og frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i Den erhvervsmæssige udvikling og udviklingsmulighederne inden for uddannelsens område og tilgrænsende områder Herunder skal indgå: - Internationalisering; hvordan er uddannelsen under indflydelse af internationale tendenser? En øget konkurrence som resultat af globalisering stiller store krav til de danske virksomheder i industrien om innovation, design og nicheproduktion for at gøre sig gældende, det er derfor vigtigt at medarbejderne kan understøtte disse krav gennem erhvervsuddannelser med de rigtige kompetencer. Uddannelsen er påvirket af, at dele af de tekniske designeres jobfunktioner i nogle virksomheder kan være udlagt til virksomhedernes afdelinger eller samarbejdspartnere i udlandet. 1

110 - Teknologiudvikling; hvilke teknologiske udviklinger af relevans for uddannelsen kan udvalget se? Den teknologiske udvikling inden for anvendelse af programmer, software og teknisk dokumentation er den primære årsag til, at der i årene fremover til stadighed vil være behov for jævnlige opdateringer af uddannelsens kompetencer, så de er tidssvarende i forhold til virksomhedernes behov. Teknologiudviklingen inden for de beskæftigelsesområder der omfattes af energi, miljø- og velfærdsteknologier vil også have relevans for uddannelsen. - Virksomhedernes udvikling; er der tale om ændrede organisationsformer, nye myndighedskrav eller andet af betydning for uddannelsen? Der er, som en del af virksomhedernes udvikling inden for området, fokus på organiseringsformer herunder outsourcing. Udvalget følger denne udvikling ved kontakt til virksomheder og de lokale uddannelsesudvalg. Myndighedskrav om anvendelse af digitalt byggeri i statsligt byggeri samt standarder, certificering og kvalitetssikring vil kunne have betydning for justering/revision af indhold i uddannelsen. - Hvordan er det fremtidige behov for faglært arbejdskraft inden for uddannelsens område? Udviklingen i behovet for tekniske designere forventes efter den økonomiske krise, som gav et markant fald i behovet, nu at være ændret til et svagt stigende behov for teknisk designere. - Er der udvikling på de tilgrænsende områder af relevans for uddannelsen (andre eud, amu, kvu, mv.)? De tilgrænsende områder er efter udvalgets vurdering begrænset og udgøres af Digital Media uddannelsen inden for områderne visualisering og animation. Der er dog tale om to meget forskellige jobprofiler, hvor de uddannede i deres jobfunktion ikke anvender værktøjer, der er identiske. Udviklingen mod mere specialisering i arbejdet tydeliggør de uddannelsesmæssige forskelle mellem uddannelserne. Der er tale om meget forskellige uddannelsesprofiler, som kan indgå i et tæt samarbejde i virksomhederne uden at kunne erstatte hinanden. - Udvalgets kommentarer til udviklingen i nøgletallene: Udvalget finder faldet i indgåede aftaler for bekymrende i forhold til den mangel på arbejdskraft der forventes at opstå i de kommende år. Det vurderes at indgåede aftaler fortsat er under påvirkning af den økonomiske situation og den deraf følgende afmatning inden for området. Set i sammenhæng med videreuddannelsesfrekvensen er der tale om en mindre ændring i beskæftigelsesfrekvensen. NYT afsnit - I det omfang, det er relevant, kan fagligt udvalgs overvejelser om fremmedsprog indgå under punkt 1 i skabelonen. Arbejdsgruppen om fremmedsprog i uddannelserne har i rapporten Sprog er nøglen til verden, offentliggjort den 21. juni 2011, anbefalet, at de faglige udvalg i de årlige udviklingsredegørelser inddrager behovet for fremmedsprog som et parameter af betydning for beskæftigelse og konkurrenceevne i den løbende justering af erhvervsuddannelserne. Fremmedsprog indgår i Teknisk designeruddannelsens hovedforløb. - Yderligere kommentarer: For yderligere uddybning af den erhvervsmæssige udvikling på industriens område henvises til den fælles udviklingsredegørelse for de faglige udvalg hos Industriens Uddannelser punkt 1. De uddannelsesmæssige konsekvenser af udviklingen anføres under pkt. 2, 3, 4, 5, 6, 7 og Behov for nyetablering af uddannelse 2

111 Her kan behovet begrundes nærmere, hvis ikke det fremgår under punkt 1. En eventuel egentlig ansøgning skal indsendes særskilt til ministeriet vedlagt en 10 punkts redegørelse, jf. 2 i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. Udvalget vurderer, at der pt. ikke er behov for nyetablering af uddannelse. 3. Behov for omlægning/revision af uddannelsen Her kan behovet begrundes nærmere, hvis ikke det fremgår under punkt 1. Udvalget bedes skønne, hvornår ændringen ønskes at træde i kraft, og om der er eventuelle økonomiske konsekvenser af ændringen. Udvalget bedes endvidere skønne, om omlægningen skal ske ved ændring af bekendtgørelse og/eller uddannelsesordning. Skønnene bedes være bedst mulige, men er ikke bindende. Ændringer vedrørende oprettelse eller nedlæggelse af trin bedes angivet under punkt 8. En eventuel egentlig ansøgning skal indsendes særskilt til ministeriet. Det forventes, at der i forhold til beskrivelsen af kompetencerne i Teknisk designer uddannelsen foretages en række sproglige tydeliggørelser og præciseringer af de faglige kompetencer. Dette er gældende både for de særlige kompetencer, der skal være opnået inden hovedforløbet samt for de kompetencer, der skal opnås i hovedforløbet. Det forventes derfor, at der kan komme behov for revision i beskrivelsen af uddannelsens kompetencer i både grundforløb og hovedforløb, hvilket vil betyde ændringer i bilaget/bekendtgørelsen om uddannelsen samt eventuelt beskrivelserne i uddannelsesordningen. Udvalget drøfter, om der i uddannelsen skal være mulighed for at have restpraktik, hvilket kan medvirke til en ændring af den nuværende struktur med hensyn til indhold og uddannelsesvarighed. Der vil ikke være tale om en forlængelse af skoleundervisningen i hovedforløbet. Tidspunktet for ikrafttrædelse af en ændring i uddannelsen til en struktur med restpraktik er ikke fastlagt endnu, men der bliver tidligst tale om 1. januar 2014 og forventeligt 1. august Den stigende specialisering i virksomheder forventes at ville påvirke udviklingen i uddannelsens indhold og struktur. Udvalget vil have fokus på udvikling af fag med højere præstationsstandard og valgfri specialefag. Den faglige udfordring kan bidrage aktivt til fastholdelse af elevgrupper på alle niveauer. Udvalget ønsker derfor at sikre, at der findes det rette udbud af fag, der kan imødekomme elevernes forskellige ønsker og faglige forudsætninger. Det forventes, at der i 2013/2014 vil blive set på udvikling af fag med højere præstationsstandard samt justering af de valgfri specialefag. Udvalget overvejer at ændre i antallet af uger, der anvendes til områdefag og bundne specialfag, på bekostning af antallet af valgfri specialefag og valgfag. Der er ikke truffet beslutning om at oprette EUX forløb for Teknisk designer, men behovet og mulighederne følges og drøftes fortsat. Det forventes, at en eventuel beslutning om EUX forløb for Teknisk designer, i forhold til såvel struktur, varighed som fagligt indhold, kræver ændringer i både bekendtgørelse og uddannelsesordning. Udvalget skønner, at en beslutning om etablering af EUX-forløb tidligst forventes at kunne træde i kraft fra 1. august Behov for nedlæggelse af uddannelsen Her kan behovet begrundes nærmere, herunder hvordan uddannelsesbehovet på området fremover skal dækkes, hvis ikke det fremgår under punkt 1. En eventuel egentlig ansøgning skal indsendes særskilt til ministeriet. Der er ikke behov for nedlæggelse af uddannelsen. 5. Den løbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af uddannelsens ordinære praktik og skolepraktik (hvis der i uddannelsen er skolepraktik) Den løbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring beskrives og begrundes nærmere, hvis det ikke fremgår under punkt 1. Herunder erfaringer udvalget har med samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg og praktikvirksomhederne, jf. bekendtgørelse om erhvervsuddannelserne 5, stk. 2, og for skolepraktikkens vedkommende tillige samarbejdet med de 3

112 lokale uddannelsesudvalg og skolerne om beskrivelse af indholdet i skolepraktik og praktikbedømmelse af elever i den lokale undervisningsplan, jf. 5, stk. 3. Udvalget har med udsendelse af elektronisk spørgeskema til alle godkendte virksomheder med teknisk designer elever gennemført en undersøgelse af virksomhedernes vurdering af teknisk designer uddannelsen. Undersøgelsen er et element i udvalgets løbende kvalitetssikring af uddannelsens indhold og struktur. Det faglige udvalg er en del af Industriens Uddannelser og for uddybning af den løbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af uddannelsens ordinære praktik og skolepraktik henvises til beskrivelsen af dette punkt i den tværgående udviklingsredegørelse for Industriens Uddannelser punkt 4. Det faglige udvalg har et godt samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg. I forbindelse med udvalgets besøg på skoler afholdes der typisk også møde med de lokale uddannelsesudvalg, hvor uddannelsen drøftes. De lokale uddannelsesudvalg opfordres til at være aktive i samarbejdet med skolerne om de lokale undervisningsplaner og det opsøgende praktikpladsarbejde, samt til at være i en løbende dialog med skolerne om disse emner. Der er bla. af Industriens Uddannelser udarbejdet en håndbog til repræsentanterne i de lokale uddannelsesudvalg. Udvalget har, efter udmeldingen om at der er en kvote til skolepraktik på uddannelsen sammen med de lokale uddannelsesudvalg fulgt udviklingen inden for skolepraktikken. Såfremt der er kvalitetsproblemer i forhold til uddannelsens faglige indhold, har udvalget opfordret skoler og lokale uddannelsesudvalg til at kontakte det faglige udvalg. NYE pkt. 5a og 5b I forlængelse af aftalen om Bedre erhvervsuddannelser og styrket uddannelsesgaranti af 8. november 2012, skal der bl.a. etableres praktikpladscentrer, derfor bedes de faglige udvalg i dette års redegørelser forholde sig til følgende to punkter: 5a) En vurdering af behovet og mulighederne for at indføre fleksible uddannelsestider (max. og min.) således, at praktikuddannelsens varighed, struktur og indhold kan tilpasses de konkrete uddannelsesforhold, som de fremgår af uddannelsesaftalen med virksomheden og af den eventuelle skoleaftale. Dette skal bl.a. sikre, at eleverne kan afslutte deres uddannelse i praktikcentret, når den afsluttende prøve er aflagt. Teknisk designer uddannelsen er pt med fleksibel uddannelseslængde i det uddannelsen afsluttes på skole. Udvalget overvejer at indføre fast varighed på uddannelsen. Der henvises endvidere til den tværgående udviklingsredegørelse for Industriens Uddannelser punkt 4. 5b) Praktikuddannelsens mål kan nås på en anden måde i skolepraktik (praktikuddannelse i praktikcenter) end i en virksomhed. Dette forhold bør der tages højde for i bestemmelserne vedrørende uddannelser, der udbydes med skolepraktik. De faglige udvalg bør derfor analysere mulighederne for at tydeliggøre praktikreglerne i henhold til 32 i lov om erhvervsuddannelser, jf. 38, stk. 5, med dette formål for øje, og derefter ved først given lejlighed stille ministeriet forslag om ændring af praktikreglerne. Eksempelvis kunne man forestille sig en afkortning af praktikuddannelse, som ligger efter den afsluttende prøve (svendeprøve mv.), for elever i skolepraktik, ligesom man kunne forestille sig en tydeliggørelse af indholdet af praktikuddannelsen i relation til skoleundervisningen. For både ordinær praktik og skolepraktik gælder grundprincippet om, at der skal være progression i uddannelsesforløbene, ligesom den samlede uddannelses valør ikke må kunne bestrides alt efter, hvor eleven har gennemført den. Der henvises til den tværgående udviklingsredegørelse for Industriens Uddannelser punkt Opfølgning på sidste års udviklingsredegørelse 4

113 Her oplyses hvordan udvalget har fulgt nærmere op på dets planer i udviklingsredegørelsen for (Se bilag 3 om de faglige udvalgs planer om ændringer i uddannelserne i udviklingsredegørelserne for 2012.) Udvalget har ved møder med skoler, der udbyder uddannelsens hovedforløb drøftet beskrivelsen og indholdet i de eksisterende kompetencer i både grund- og hovedforløb. Herunder behovet for udvikling af flere valgfri specialefag og fag på højere niveau. Drøftelserne har medført, at der er udviklet/revideret en række valgfri specialefag til teknisk designer uddannelsens katalog over valgfri specialefag. Udvalget har ligeledes gennemført en undersøgelse af virksomhedernes vurdering af teknisk designer uddannelsen. Undersøgelsen er et element i udvalgets løbende kvalitetssikring af uddannelsens indhold og struktur. 7. Opfølgning på de centrale analyse- og prognoseprojekter offentliggjort 2013 Her beskrives hvordan udvalget har fulgt nærmere op på forslagene i de relevante centrale analyse- og prognoseprojekter? (Se bilag 4 om konklusioner og anbefalinger fra de 7 centrale analyse- og prognoseprojekter offentliggjort 2012.) Anvendelse af offentliggjorte centrale analyse- og prognoseprojekter fra tidligere år kan også anføres, såfremt de ikke tidligere er nævnt i det faglige udvalgs udviklingsredegørelser, se evt. Udvalget kan i forhold til CAP projektet Bæredygtig vækst i industrien hvad kræves af de faglærte oplyse, at projektets konklusioner og anbefalinger indgår som elementer i de generelle drøftelser om justeringer og tilpasninger af teknisk designeruddannelsens kompetencer. I forhold til CAP projektet Internationalisering inden for produktions og fremstillingssektoren kan det oplyses, at projektets konklusioner og anbefalinger vil indgå som elementer i de generelle drøftelser om justeringer og tilpasninger af teknisk designeruddannelsens kompetencer. I forhold til CAP projektet Uddannelsesanalyse om vedvarende energi og energirenovering kan det oplyses, at udviklingen inden for området følges af udvalget idet myndighedskrav forventes, at stille krav til den tekniske dokumentation der skal udarbejdes i forbindelse med vedvarende energi og energirenovering inden for byggeområdet. Der henvises endvidere til den tværgående udviklingsredegørelse for Industriens Uddannelser, hvor der redegøres nærmere for opfølgning på de centrale analyse- og prognoseprojekter offentliggjort i 2013 for erhvervsuddannelserne på industriens område 8. Trin i uddannelsen Uddannelsen skal indeholde flere kompetencegivende trin. Her kan udvalget overveje og begrunde de eksisterende trins anvendelighed, jf. erhvervsuddannelseslovens 15, stk. 2, og bekendtgørelse om erhvervsuddannelser 14, samt overveje og begrunde eventuelt behov for oprettelse, omlægning eller nedlæggelse af trin. Hvis uddannelsen ikke på trods af lovkravet ønskes trindelt, skal dette udførligt begrundes i forhold til lovens og bekendtgørelsens bestemmelser, herunder om afspejling af en jobprofil på arbejdsmarkedet. En eventuel egentlig ansøgning om oprettelse, omlægning eller nedlæggelse af trin skal indsendes særskilt til ministeriet. Teknisk designer uddannelsen er en relativ kort uddannelse med fleksibel varighed på mellem 2 år og 5 måneder til 2 år og 11 måneder, som ikke er trindelt på nuværende tidspunkt. De analyser, som udvalget har udarbejdet i forbindelse med implementeringen af den ny struktur og indhold i uddannelsen, har ikke godtgjort, at der er en jobprofil, som kan placeres tidligere i uddannelsesforløbet eks. efter den første skoleperiode i hovedforløbet. 9. Handlingsplan for tilvejebringelse af praktikpladser 5

114 Udviklingsredegørelsen skal indeholde en handlingsplan for udvalgets varetagelse af opgaven med at virke for tilvejebringelse af praktikpladser. Handlingsplanen skal være disponeret således: 1. Beskrivelse af udvalgets konkrete forventninger til praktikpladsudviklingen for den enkelte uddannelse i 2014 og evt. de følgende et/to år. Udvalgets forventninger til udviklingen i praktikpladssituationen er, at der i 2013 vil være en mindre stigning til 190 og en tilsvarende stigning i 2014 til 200 aftaler. 2. En konkret og tidsfæstet angivelse af de handlinger udvalget vil iværksætte i forhold til de opgaver, som er fastsat i erhvervsuddannelseslovens 43, stk Udvalget afholder i oktober måned konference med de 14 erhvervsskoler, der udbyder Teknisk designeruddannelsen. Praktikpladssituationen og det praktikopsøgende arbejde vil være et element på konferencen, herunder også inddragelsen af de lokale uddannelsesudvalg i det praktikopsøgende arbejde. Udvalget vil med skolerne drøfte en aktivitetsplan for 2014, hvor f. eks. samarbejde regionalt mellem skolerne og de lokale uddannelsesudvalg vil være et emne. Herunder samarbejdet mellem praktikcentre. Der henvises endvidere til den tværgående udviklingsredegørelse for Industriens Uddannelser punkt Oplysninger om det faglige udvalgs konkrete samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg om praktikpladsskabelse. Udvalget opfordrer de lokale uddannelsesudvalg til at styrke det opsøgende arbejde i forhold til allerede godkendte praktiksteder, som ikke har indgået aftaler, samt ikke mindst nye praktiksteder inden for såvel det offentlige som det private arbejdsmarked. Der har gennem årene været igangsat en række initiativer af de lokale uddannelsesudvalg for at få flere virksomheder godkendt. Projekter som er blevet finansieret via AUB midler. Udvalget vil være opmærksom på, om der er skoler og regioner, som måtte have særlige udfordringer på praktikområdet. Udvalget vil tage initiativ til en dialog med skoler og lokale uddannelsesudvalg, hvor der er særlige udfordringer. Redegørelsen (punkt 1-8) bør normalt ikke overstige tre/fire sider og kan efter behov suppleres med links og/eller bilag, fx om analyser og prognoser og evalueringer, som udvalget eller andre har stået for. Handlingsplanen (punkt 9) bør være konkret og normalt ikke overstige en/to sider og kan ligeledes suppleres med links og bilag. Frist for indsendelse elektronisk til Undervisningsministeriet 20. september 2013 til mailadressen [email protected] 1 De faglige udvalg og de lokale uddannelsesudvalg skal ved kontakt med virksomheder og eventuelt ved opfordringer til virksomheder virke for, at der tilvejebringes det antal praktikpladser, som der er behov for ud fra en vurdering af elevernes uddannelsesønsker og de forventede fremtidige beskæftigelsesmuligheder, og for, at udbuddet af praktikpladser bliver alsidigt med hensyn til virksomhedernes størrelse og teknologiske udvikling. Et fagligt udvalg kan af virksomheder forlange alle sådanne oplysninger, som har betydning for at vurdere virksomhedernes uddannelsesmæssige muligheder. 6

115 Urmagernes Faglige Fællesudvalg Udviklingsredegørelse for 2014 for erhvervsuddannelsen til Urmager Nøgletal Igangværende uddannelsesaftaler pr. 31/12 i det aktuelle år Indgåede uddannelsesaftaler i det aktuelle år Igangværende skolepraktikaftaler pr. 31/12 i det aktuelle år Elever optaget i skolepraktik i det aktuelle år Bruttopraktikpladssøgende pr i det aktuelle år Fuldførte * Fuldførelsesprocent ** 82 *) Fuldførte er det antal elever, som i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år har fuldført uddannelsen. **) Fuldførelsesprocenten er andelen af dem, der begyndte i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år, som forventes at fuldføre deres uddannelse angivet i procent. Bemærk: Ministeriet har endnu ikke tal for antal fuldførte og fuldførelsesprocent for 2012, og udvalgene bedes selv indsætte tal, i det omfang udvalgene har tallene (evt. skønnede tal). Beskæftigelsesfrekvens (inkl. syge/barselfrekvens)*** Videreuddannelsesfrekvens**** ***) Beskæftigelsesfrekvensen i 2010 baserer sig på færdiguddannede i 2009, frekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2010, og frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i ****) Videreuddannelsesfrekvensen i 2010 baserer sig på færdiguddannede i 2008, frekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2009, og frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i

116 1. Den erhvervsmæssige udvikling og udviklingsmulighederne inden for uddannelsens område og tilgrænsende områder Urmagerfaget i Danmark følger de internationale tendenser. Der har været globalt efterspørgsels på salg og service af kvalitetsure, og udvalget forventer at omsætningen af både reparationer og salg igen kommer i gang, når forbrugernes købelyst vender tilbage. Før 2008 er der globalt, men også i Danmark solgt mange kvalitetsure, som forsat vil kræve service og vedligeholdelse. De schweitziske urleverandører er begyndt at stille større krav til deres leverandører, idet de ønsker at værne om brandet Schwiss made, hvorfor de stiller større krav til de urmagere der skal udføre reparationer på deres urmærker, men også ønsker at sikre at butikkerne har et stort udbud af varer. Det betyder at salg og servicering af de dyre kvalitetsure samles på færre virksomheder, der dermed også bliver mere specialiseret. Desværre medfører det også, at de virksomheder der ikke kan leve op til leverandørenes krav, har mistet deres mulighed for både at sælge og reparerer kvalitetsure, og de har derfor svært ved at uddanne eleverne, i alle de færdigheder eleverne skal lære. Men der er forsat stor interesse for kvalitetsure, og der kommet flere og flere ursamlere, der opkøber ældre kvalitetsure, og urmageren skal kunne vurdere disse ures værdi, samt være vidende om hvordan værdien bevares ved reparationer. Et andet speciale for urmageren, er at reparerer og restaurere gamle stue- og standure. Der ny sælges så godt som ikke nye stue- og standure mere, men der er forsat mange gamle arve og samlestykker i omløb, hvor urmageren skal forstå at bevare og værne om urets værdi og historie. Der er forsat behov for urmagere. Det vurderes at behovet for arbejdskraft indenfor faget, svarer til det antal urmagere der pt. uddannes pr år. 2. Behov for nyetablering af uddannelse Der findes ikke behov for nyetablering af nye uddannelser indenfor området, som i forvejen er et lille område 3. Behov for omlægning/revision af uddannelsen Udvalget arbejder forsat på, hvordan uddannelsen skal se ud for at svare til det behov faget stiller til en urmager i Udvalget påtænker forsat at revidere beskrivelsen i bekendtgørelen og uddannelsesordningen. Det skønnes at ændringen ville skulle træde i kraft i 2014, og det vurderes ikke at have økonomiske konsekvenser. 4. Behov for nedlæggelse af uddannelsen Udvalget finder at der forsat er behov for urmageruddannelsen 5. Den løbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af uddannelsens ordinære praktik og skolepraktik (hvis der i uddannelsen er skolepraktik) Udvalget har løbende fokus på praktikdelen og kvaliteten af praktikken. Udvalget mødes mede eleverne når de er på skole, for at høre hvordan det fungerer på praktikstederne. Praktikperio- 2

117 derne er blevet omlagt, så det er blevet nemmere for virksomhederne at planlægge undervisningen i praktikperioderne. Udvalget besøger løbende skolepraktikværkstedet, og taler med skolepraktikeleverne om kvaliteten af deres praktikophold og de opgaver de skal løse. Udvalget og skolen drøfter løbende hvordan skolepraktikken kan tilrettelægges, så den er virkelighedsrelevant. Skolen samarbejder løbende med udvalget og faget for at fremskaffe relevante opgaver til skolepraktikanterne. 5a &5b. Urmageruddannelsen udbydes kun på ZBC Ringsted, som også er blevet godkendt som det eneste skolepraktikcenter, der omfatter urmagernes skolepraktik. Udvalget vil ved først kommende lejlighed vurderer praktikundervisningen i urmageruddannelsen, med det for øje at vurderer om indholdet i praktikforløbet kan tydeligøres, og om der er behov / mulighed for afkortelse af praktikdelen i skolepraktikken. 6. Opfølgning på sidste års udviklingsredegørelse Udvalget har arbejdet med om uddannelsens afsluttende svendeprøve er tidsvarende. Dette arbejde pågår stadigvæk. Derudover har udvalget ikke andre punkter fra sidste år udviklingsredegørelse der skal følges op på 7. Opfølgning på de centrale analyse- og prognoseprojekter offentliggjort 2013 Ingen af analyse- og prognoseprojekterne er relevante for urmageruddannelsen. 8. Trin i uddannelsen Urmageruddannelsen er ikke trindelt, og udvalget finder forsat at der ikke er behov herfor. Og selv om branchen specialiserer mere og mere, er det - i så lille et fag som urmagerfaget er- forsat nødvendigt at en urmager har lært at mestre alle typer ur reparationer, for at der vil være beskæftigelse til en urmager på arbejdspladsen, og for at det vil være muligt at finde kvalificeret arbejdskraft i nærområdet (som er forholdsvis stort). 9. Handlingsplan for tilvejebringelse af praktikpladser 1. Udvalget forventer at faget kan bevare det nuværende antal praktikpladser, og øge antallet med et par praktiksteder indenfor de næste par år, ligesom det forventes at et tilsvarende antal elever vil få en praktikplads tidligere i uddannelsen, end i dag. Men urmagerbranchen er forsat økonomisk trængt pga. krisen. Dertil kommer grossisternes øgede krav til deres leverandør og de forholdsvis mange voldsomme røverier i urbutikkerne, som ligeledes har gjort det økonomisk svært for urbutikkerne. 2. Udvalget og skolen følger løbende op på de kontakter der er skabt, da skolen og udvalget i 2012 kortlagde og kontaktede de virksomheder, der har mulighed for at tage elever. Urmagerfaget består af små virksomheder fordelt over hele landet, og der er ingen landsdækkende kapitalkæder, med centraliserede HR afdelinger. Faget har tidligere forsøgt at afholde en møderække om praktikpladssituationen, men møderne var ringe besøgt. Derfor er det udvalgets opfattelse at kontakten skal gå direkte til den enkelte virksomhed eller virksomhedsejer. Men det er også udvalgets opfattelse, at det ikke giver praktikpladser at kontakte virksomhederne for ofte, hvis de har givet udtryk for at de her og nu ikke har mulighed for at tage elever. 3

118 Derfor har Udvalget i værksat en holdningsbearbejdelse i branchen, ved at sætte Uddannelsen på dagsordne hver gang der er møde i de respektive arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationerne, sidst den 3. juni på Urmagernes Arbejdsgiverforening generalforsamling, den 20. april på generalforsamlingen hos Urmagernes Fagforening og på Serviceforbundet Urmagernes og Optikernes delegeretmøde 22. september. Skolen og Udvalget har afholdt en temadag, hvor der var inviteret repræsentanter fra branchen med urgrossister, leverandør af reservedel, mestre og svende fra forskellige typer butikker, for at analysere virksomhedernes behov til uddannelsens indhold, men også for at delagtiggøre en bredde kreds i uddannelses problematikkerne og ansvaret for uddannelsen. Udvalget påtænker at gentage temadage, samt arrangere mindre fokusgrupper af arbejdsgivere, for at afklare deres forventninger og muligheder for at uddanne elever. 3. Da uddannelsen kun udbydes på en skole er det lokale uddannelsesudvalg og de faglige fællesudvalg identisk. Sendt elektronisk til Undervisningsministeriet 20. september 2013 på mail-adressen [email protected] 4

119 Udviklingsudvalg for Vindmølleindustrien 15. august 2013 Udviklingsredegørelse for 2014 for erhvervsuddannelsen Vindmølleoperatør Nøgletal Igangværende uddannelsesaftaler pr. 31/12 i det aktuelle år Indgåede uddannelsesaftaler i det aktuelle år Igangværende skolepraktikaftaler pr. 31/12 i det aktuelle år Elever optaget i skolepraktik i det aktuelle år Bruttopraktikpladssøgende pr i det aktuelle år Fuldførte * - - Fuldførelsesprocent ** - - *) Fuldførte er det antal elever, som i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år har fuldført uddannelsen. **) Fuldførelsesprocenten er andelen af dem, der begyndte i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år, som forventes at fuldføre deres uddannelse angivet i procent. Bemærk: Ministeriet har endnu ikke tal for antal fuldførte og fuldførelsesprocent for 2012, og udvalgene bedes selv indsætte tal, i det omfang udvalgene har tallene (evt. skønnede tal) Beskæftigelsesfrekvens (inkl. Ikke oplyst Ikke oplyst Ikke oplyst syge/barselfrekvens)*** Videreuddannelsesfrekvens**** Ikke oplyst Ikke oplyst Ikke oplyst ***) Beskæftigelsesfrekvensen i 2010 baserer sig på færdiguddannede i 2009, frekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2010, og frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i ****) Videreuddannelsesfrekvensen i 2010 baserer sig på færdiguddannede i 2008, frekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2009, og frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i Den erhvervsmæssige udvikling og udviklingsmulighederne inden for uddannelsens område og tilgrænsende områder Herunder skal indgå: - Internationalisering; hvordan er uddannelsen under indflydelse af internationale tendenser? Vindmøllebranchen er præget af stigende globalisering, hvor vækstmarkeder i Kina, Sydafrika og USA spiller en stadig vigtigere rolle for de danske producenter. Det vil dog i høj grad også være eksport og vækst i vindenergisektoren i Nordsøen, som vil komme til at tegne sig for en betragtelig del af branchens internationalisering. 1

120 Danske virksomheder etablerer løbende produktion i en lang række lande, både inden for EU, men ikke mindst i Kina og USA. Der kommer derudover løbende nye internationale aktører på banen, hvilket både bidrager til en øget konkurrence, og samtidig udfordrer de danske virksomheders evne til at samarbejde med et stigende antal internationale samarbejdspartnere og underleverandører. Samtidig betyder øgede udenlandske investeringer og kapital, at ejerskabet af den danske vindindustri også globaliseres. Danske underleverandører kigger i stigende grad uden for landets grænser. Dette sker både i forhold til tilegnelse af ny viden samt nye kunder, der i højere grad værdsætter de danske underleverandørers evner til problemløsning. Internationaliseringen har medført, at vindmølleoperatøruddannelsen derfor har et øget fokus på fremmedsprog. - Teknologiudvikling; hvilke teknologiske udviklinger af relevans for uddannelsen kan udvalget se? Hvert år investerer vindmølleindustrien store beløb i forsknings- og udviklingsaktiviteter. Det er penge, der går til både produktudvikling og teknologi- og kompetenceudvikling. Selve produktudviklingen foregår inden for murene hos de enkelte virksomheder, mens teknologiudvikling og videnopbygning ofte foregår i samarbejde med forskningsinstitutioner og universiteter. Den teknologiske udvikling bliver ligeledes drevet frem af den internationalisering og konkurrence, der foregår i branchen. Det betyder skærpede tekniske krav til møllerne, og derfor er fabrikanterne i gang med en optimeringsproces via systematisering og standardisering af produktionen. Denne proces stiller store krav til kvalitet såvel internt som til leverandører. Optimering af produkter og produktion medfører løbende nye industrielle produktionsteknologier og hermed nye jobfunktioner. Udvalget følger den teknologiske udvikling inden for følgende områder: Møllerejsning (opsætning og montage af vindmøller). Robotteknologi det vurderes, at den teknologiske udvikling inden for robotsystemer vil betyde, at der fremadrettet vil være behov for jævnlige opdateringer af uddannelsens kompetencer. Udviklingen af de gearløse vindmøller. Udvalget skønner, at det ikke på nuværende tidspunkt giver anledning til nye kompetencebehov for produktionsmedarbejderne. Offshore energi i form af opsætning af havvindmøller ingen konstaterede behov, men der er stort fokus på området, som følges tæt gennem en af Industriens Uddannelsers arbejdsgruppe vedr. energi og miljø. Service og vedligehold af vindmøller. Branchen efterspørger i stigende grad kompetent arbejdskraft inden for vedligehold. Der afholdes løbende møder med internt uddannelsesansvarlige på virksomhederne samt andre interessenter for at sikre, at udvalget kan agere, hvis der opstår nye kompetencebehov. Nedtagelse og genbrug af møller. Der er ingen konstaterede behov p.t. - Virksomhedernes udvikling; er der tale om ændrede organisationsformer, nye myndighedskrav eller andet af betydning for uddannelsen? Der er løbende fokus på udviklingen inden for virksomhedernes organiseringsformer. Udvalget følger denne udvikling via den løbende kontakt til det lokale uddannelsesudvalg. Ændrede organiseringsformer kan være medvirkende til, at der skal justeres i uddannelsesindhold eller enkelte kompetencemål. Vindmøllebranchen er i stigende grad forankret omkring Region Midtjylland, hvor 2/3 af branchen er placeret, både når det gælder omsætning og arbejdspladser. Investeringer i Nordsøen vil fremover udbygge Esbjergs rolle som udskibningshavn, hvilket vil øge områdets efterspørgsel på kvalificeret arbejdskraft 2

121 inden for offshore. Dette betyder ligeledes en større efterspørgsel på arbejdskraft med de nødvendige sikkerhedscertifikater. Dette forventes på sigt at få indflydelse på organisationsformerne. - Hvordan er det fremtidige behov for faglært arbejdskraft inden for uddannelsesområdet? Ved udgangen af 2012 var der ansatte i den danske vindmølleindustri, hvilket er en mindre nedgang i forhold til 2011, hvor der var en beskæftigelse på ansatte 1. Produktionsarbejdspladserne udgør stadig 45% 2 af samtlige ansatte, hvilket er et tegn på, at industrien er konkurrencedygtig i den globale konkurrence. De produktionsbeskæftigede i vindmølleindustrien arbejder med selve produktionen af vindmøller, komponenter og lignende og mange er ikke faglærte. Stigende kompleksitet i produktionen og krav til sprogkundskaber, samt tydelige tilkendegivelser fra branchen bidrager til, at udvalget skønner, at der er et stigende behov for at opkvalificere den ufaglærte del af produktionen til faglært niveau. - Er der udvikling på de tilgrænsende områder af relevans for uddannelsen (andre eud, amu, kvu, mv.)? Udvalget samarbejder tæt med Metalindustriens Udviklingsgruppe for Elektronik- og automatikområdet inden for erhvervsuddannelser og arbejdsmarkedsuddannelser for at sikre, at medarbejdere inden for vindmølleindustrien, der skal varetage nye arbejdsopgaver i forbindelse med rejsning og servicering af vindmøller, løbende tilbydes optimal generel og håndværksmæssig kompetenceudvikling. 2. Behov for nyetablering af uddannelse Der er ikke behov for nyetablering af uddannelse. 3. Behov for omlægning/revision af uddannelsen På baggrund af de erfaringer, der er indsamlet på de første hold, der har gennemført uddannelsen, har skolerne foretaget mindre ændringer og justeret fokus inden for de rammer, der gør sig gældende i den nuværende uddannelsesordning. Der er ikke på nuværende tidpunkt behov for en omlægning af uddannelsen. 4. Behov for nedlæggelse af uddannelsen Der er ikke behov for nedlæggelse af uddannelsen. 5. Den løbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af uddannelsens ordinære praktik Udviklingsudvalget er en del af Industriens Uddannelser, og for uddybning af den løbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af uddannelsens ordinære praktik og skolepraktik, henvises til beskrivelsen af dette punkt i den fælles udviklingsredegørelse for Industriens Uddannelser. Derudover har erhvervsskolerne ved hjælp af værktøjet Elevplan en dialog med elever og virksomheder omkring indholdet af den ordinære praktik. På industriens område er udarbejdet en handlingsplan for samarbejdet med de lokale uddannelsesudvalg, hvor opgaver omkring kvalitetssikring af skolepraktik og praktikbedømmelse vil være områder, hvor udvalgene ønsker en større dialog og netværk om udvikling og kvalitet. Uddannelsen gennemføres på ud- 1 Branchestatestik Vindmølleindustrien, DAMVAD for vindmølleindustrien. Maj Branchestatestik 2012, Vindmølleindustrien. Maj

122 dannelsescenter Ringkøbing Skjern, AMU Syd og Metal College Ålborg. Det betyder, at repræsentanter fra skolerne deltager i møder i det Lokale Uddannelsesudvalg. På disse møder er der stærkt fokus på kvalitetsudvikling af uddannelsen både med hensyn til skoledelen, praktikken og transferen mellem disse. Det lokale uddannelsesudvalg har udarbejdet vejledende praktik-turnusplaner for begge specialer. I regi af det Lokale Uddannelsesudvalg aftales der ligeledes løbende udveksling mellem virksomhedsmedarbejdere og faglærere for at sikre, at alle tager del i uddannelsesudviklingen og kender de områder der sættes fokus på inden for givne perioder. Virksomhederne gør ligeledes meget for at sikre kvaliteten i praktikken ved at skabe brede oplæringsmuligheder i flere afdelinger. Det Lokale Uddannelsesudvalg har ligeledes taget initiativ til, at virksomhederne forærer relevant udstyr og materialer til skolerne, hvilket betyder, at de teknologisk set er up to date på området. Da det stadig er de to store aktører i branchen (Vestas Wind Systems A/S og Siemens Wind Power A/S), der p.t. planlægger eller gennemfører uddannelsesforløb, er der ligeledes en tæt kontakt til praktikvirksomhederne, som er repræsenteret i både det centrale og Lokale Udvalg. 6. Opfølgning på sidste års udviklingsredegørelse Der er blevet gennemført en kritisk gennemgang af uddannelsesmålene i bekendtgørelse og uddannelsesordning. Der er blevet foretaget en række sproglige tydeliggørelser og præciseringer af de faglige kompetencer. Det kan blive aktuelt at rette i kompetencemål i nuværende fag eller ved udvikling af helt nye fag. Dette er gældende både for de særlige kompetencer, der skal være opnået inden hovedforløbet samt for de kompetencer, der skal opnås i hovedforløbet. Udviklingsudvalget har nedsat en arbejdsgruppe, der har fokus på praktikmålene med henblik på en kritisk gennemgang. Der arbejdes fortsat på en uddybning af beskrivelsen af de enkelte praktikperioder som p.t. skønnes relativt svagt beskrevet. 7. Opfølgning på de centrale analyse- og prognoseprojekter offentliggjort 2013 Der henvises i dette punkt til den fælles udviklingsredegørelse for Industriens Uddannelser punkt Trin i uddannelsen Udvalget vurderer løbende relevansen af uddannelsernes trininddeling i forhold til, i hvilket omfang trinnene anerkendes som erhvervsuddannelse af elever og virksomheder. Vurderingen vil efterfølgende kunne medføre ændringer af bekendtgørelse og uddannelsesordninger for erhvervsuddannelser på industriens område. Der er p.t. ikke overvejelser vedr. implementering af trin i vindmølleoperatøruddannelsen. 9. Handlingsplan for tilvejebringelse af praktikpladser Udvalget har i samarbejde med skolen og det lokale uddannelsesudvalg stort fokus på at tilvejebringe flere praktikpladser og vil i 2014 arbejde med at optimere de praktikpladsopsøgende aktiviteter. Elever på vindmølleoperatøruddannelsen har i dag i praksis kun mulighed for at indgå uddannelsesaftaler med branchens to store spillere. Der findes dog en voksende gruppe af små og mellemstore virksomheder, som f.eks. lokale vindmølleproducenter, der med fordel kunne ansætte vindmølleoperatørelever. Der er dog et stort behov for, at denne gruppe informeres og rådgives om muligheden. Udviklingen for uddannelsen peger samtidig på, at der fremover er behov for flere praktikpladser. Uddannelsen er derfor fuldstændig afhængig af, at de få nuværende godkendte læresteder vil antage et øget antal elever. Og netop derfor er uddannelsen ligeledes meget sårbar, hvis bare et enkelt lærested nedlægges eller reduceres. Da vindmølleoperatøruddannelsen stadig er ung, vil udbredelsen til flere forskellige virksomheder af varierende størrelse bidrage væsentligt til udviklingen af uddannelsen. AUB projekt fra juli 2013 til

123 Projektet har som overordnet formål, at flere virksomheder skal godkendes som lærested til vindmølleoperatøruddannelsen. Dette skal opnås ved en opsøgende indsats målrettet virksomheder, der endnu ikke er godkendt til at have elever inden for uddannelsen. Virksomhedsbesøg skal skærpe virksomhedernes interesse for at oprette praktikpladser og indgå konkrete uddannelsesaftaler. Effekten forventes at vise sig primo 2014 og det forventes at give op mod 30 nye praktikpladser, som skal bidrage til uddannelsens udbredelse. Det totale antal godkendte praktikpladser forventes derfor at stige fra de nuværende 79 pladser, som er samlet på branchens to store spillere. Det væsentlige er dog, at de op mod 30 yderligere læresteder skal oprettes på helt nye virksomheder. Det Lokale Uddannelsesudvalg ved Uddannelsescenter Ringkøbing Skjern er stadig aktivt i forhold til at tilvejebringe praktikpladser. Medlemmerne gennemfører mange virksomhedsbesøg og er i det hele taget meget opsøgende for at tilvejebringe praktikpladser. 5

124 Metalindustriens uddannelsesudvalg 20. september 2013 Udviklingsredegørelse for 2014 for Værktøjsuddannelsen Nøgletal Igangværende uddannelsesaftaler pr. 31/12 i det aktuelle år Indgåede uddannelsesaftaler i det aktuelle år Igangværende skolepraktikaftaler pr. 31/12 i det aktuelle år Elever optaget i skolepraktik i det aktuelle år Bruttopraktikpladssøgende pr i det aktuelle år Fuldførte * Fuldførelsesprocent ** *) Fuldførte er det antal elever, som i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år har fuldført uddannelsen. **) Fuldførelsesprocenten er andelen af dem, der begyndte i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år, som forventes at fuldføre deres uddannelse angivet i procent. Bemærk: Ministeriet har endnu ikke tal for antal fuldførte og fuldførelsesprocent for 2012, og udvalgene bedes selv indsætte tal, i det omfang udvalgene har tallene (evt. skønnede tal) Beskæftigelsesfrekvens (inkl. 0,84 0,78 0,72 syge/barselfrekvens)*** Videreuddannelsesfrekvens**** 0,15 0,1 0,14 ***) Beskæftigelsesfrekvensen i 2010 baserer sig på færdiguddannede i 2009, frekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2010, og frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i ****) Videreuddannelsesfrekvensen i 2010 baserer sig på færdiguddannede i 2008, frekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2009, og frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i Den erhvervsmæssige udvikling og udviklingsmulighederne inden for uddannelsens område og tilgrænsende områder Herunder skal indgå: 1

125 - Internationalisering; hvordan er uddannelsen under indflydelse af internationale tendenser? Bortset fra den løbende teknologiske udvikling, som selvfølgelig skal moniteres, vurderes uddannelsen som sådan ikke, at være under en særlig indflydelse af internationale tendenser - Teknologiudvikling; hvilke teknologiske udviklinger af relevans for uddannelsen kan udvalget se? Hverdagen for de fleste værktøjsfabrikker i Danmark i disse år er, at de skal konkurreres med udbydere fra både Fjernøsten og det gamle Østeuropa. Branchen har derfor stærk fokus på udvikling af systemer hvor al opsamlet viden om værktøjer og processer kan blive genanvendt til dels, at skabe nye produkter og til dels, at være grundlaget for produktion af kendte varer. Dette opnås kun gennem en meget systematisk procesorienteret tilgang til de samlede opgaver, og ved brug af den nyeste teknologi med en høj grad af automatisering, og med løbende dataopsamling og databehandling lige fra den tidligste tilbudsfase til levering og test af det endelige værktøj. - Virksomhedernes udvikling; er der tale om ændrede organisationsformer, nye myndighedskrav eller andet af betydning for uddannelsen? Vi ser fortsat en branche med stærk fokus på alle de omkostningsreducerende led og processer der indgår i moderne værktøjsfremstilling. Det er med alt lige fra emnedesign til den sidste spån er taget og alle kunde- og myndighedskrav er overholdt og dokumenteret. Alt hvad der kan medvirke til reducere tidsforbruget til at fremstille værktøjer på, skal vurderes og implementeres således, at der også i fremtiden kan konkurreres med Østeuropa og Fjernøsten. Fremtiden byder derfor på mange udfordringer. En delløsning som vi nu ser flere eksempler på i branchen synes at være, at virksomhederne baserer deres forretningsmodel på fleksible partnerskaber til især, markedsføring, eksport og salg. - Hvordan er det fremtidige behov for faglært arbejdskraft indenfor uddannelsens område? Behovet er stigende. Der er p.t. kun ganske få lærlinge i skolepraktik og der er især et stort underskud af EUX lærlinge til værktøjsuddannelserne. På kort sigt dækkes behovet med de uddannelsessøgende der p.t. indgår uddannelsesaftaler på uddannelsen, men branchen kan slet ikke rekruttere nok EUX lærlinge. Værktøjsbranchen er kendetegnet ved at uddanne og beskæftige medarbejder på et meget højt specialist niveau. For de dygtige lærlinge er der fantastisk gode karriere og udviklingsmuligheder og dermed også udsigt til en høj indtjening. - Er der udvikling på de tilgrænsende områder af relevans for uddannelsen (andre eud, amu, kvu, mv.)? For at sikre en dynamisk kompetence udvikling for branchens virksomheder og medarbejdere, udvikler Metaindustriens uddannelser løbende nye AMU kurser der dels sikrer ajourføring af forældede kompetencer, men også og især sikrer branchens allerede uddannede værktøjsmagere og værktøjsteknikere ajourført efteruddannelse i de nyeste teknologier på området - Udvalgets kommentarer til udviklingen i nøgletallene: Med en stigning i indgåede uddannelsesaftaler på over 60 % fra 2011 til 2012 og med ganske få elever i SKP ordninger er der her klart tale om en branche som efterspørger lærlinge. Især efterspørger virksomhederne EUX lærlinge og de står faktisk med åbne døre til en praktikplads for alle de EMMA egnede EUX elever der har lyst til en karriere i metal og maskinindustrien. - I det omfang, det er relevant, kan fagligt udvalgs overvejelser om fremmedsprog indgå under punkt 1 i skabelonen. Arbejdsgruppen om fremmedsprog i uddannelserne har i rapporten Sprog er nøglen til verden, offentliggjort den 21. juni 2011, anbefalet, at de faglige udvalg i de årlige udviklingsredegørelser inddrager behovet for fremmedsprog som et parameter af betydning for beskæftigelse og konkurrenceevne i den løbende justering af erhvervsuddannelserne. Kerne kompetencerne i denne erhvervsuddannelse og det selvstændige slutmåls høje faglige niveau, levner ikke umiddelbart plads til yderligere fremmedsprogsundervisning. Fremmedsprogs og kommunikations kompetencerne vil derfor enten være noget man har lært inden uddannelsen påbegyndes, skal lære under (som EUX elev eller som uddannelsesrettet påbygning) eller noget man gennemfører efter svendeprøven som værktøsmager eller værktøjstekniker er aflagt. 2

126 Jobudviklingen for især de mest talentfulde værktøjsmagere vil dog uden tvivl følge metalindustriens generelt øgede globaliseringsfokus. En udvikling som igen medfører et stigende samarbejde om salgs, produktions og udviklingssamarbejde med andre virksomheder på det globale marked. Sprog og kommunikations færdigheder vil for disse værktøjsmagere og værktøjsteknikere være, helt afgørende forudsætninger for at kunne bestride jobbet med succes. - Yderligere kommentarer: Intet at bemærke De uddannelsesmæssige konsekvenser af udviklingen anføres under pkt. 2, 3, 4, 5, 6, 7 og Behov for nyetablering af uddannelse Her kan behovet begrundes nærmere, hvis ikke det fremgår under punkt 1. En eventuel egentlig ansøgning skal indsendes særskilt til ministeriet vedlagt en 10 punkts redegørelse, jf. 2 i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. Ikke aktuelt. 3. Behov for omlægning/revision af uddannelsen Her kan behovet begrundes nærmere, hvis ikke det fremgår under punkt 1. Udvalget bedes skønne, hvornår ændringen ønskes at træde i kraft, og om der er eventuelle økonomiske konsekvenser af ændringen. Udvalget bedes endvidere skønne, om omlægningen skal ske ved ændring af bekendtgørelse og/eller uddannelsesordning. Skønnene bedes være bedst mulige, men er ikke bindende. Ændringer vedrørende oprettelse eller nedlæggelse af trin bedes angivet under punkt 8. En eventuel egentlig ansøgning skal indsendes særskilt til ministeriet. Ikke aktuelt. 4. Behov for nedlæggelse af uddannelsen Her kan behovet begrundes nærmere, herunder hvordan uddannelsesbehovet på området fremover skal dækkes, hvis ikke det fremgår under punkt 1. En eventuel egentlig ansøgning skal indsendes særskilt til ministeriet. Ikke aktuelt. 5. Den løbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af uddannelsens ordinære praktik og skolepraktik (hvis der i uddannelsen er skolepraktik) Den løbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring beskrives og begrundes nærmere, hvis det ikke fremgår under punkt 1. Herunder erfaringer udvalget har med samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg og praktikvirksomhederne, jf. bekendtgørelse om erhvervsuddannelserne 5, stk. 2, og for skolepraktikkens vedkommende tillige samarbejdet med de lokale uddannelsesudvalg og skolerne om beskrivelse af indholdet i skolepraktik og praktikbedømmelse af elever i den lokale undervisningsplan, jf. 5, stk. 3. I forlængelse af aftalen om Bedre erhvervsuddannelser og styrket uddannelsesgaranti af 8. november 2012, skal der bl.a. etableres praktikpladscentrer, derfor bedes de faglige udvalg i dette års redegørelser forholde sig til følgende to punkter: 5a) En vurdering af behovet og mulighederne for at indføre fleksible uddannelsestider (max. og min.) således, at praktikuddannelsens varighed, struktur og indhold kan tilpasses de konkrete uddannelsesforhold, som de fremgår af uddannelsesaftalen med virksomheden og af den eventuelle skoleaftale. Dette skal bl.a. sikre, at eleverne kan afslutte deres uddannelse i praktikcentret, når den afsluttende prøve er aflagt. 3

127 5b) Praktikuddannelsens mål kan nås på en anden måde i skolepraktik (praktikuddannelse i praktikcenter) end i en virksomhed. Dette forhold bør der tages højde for i bestemmelserne vedrørende uddannelser, der udbydes med skolepraktik. De faglige udvalg bør derfor analysere mulighederne for at tydeliggøre praktikreglerne i henhold til 32 i lov om erhvervsuddannelser, jf. 38, stk. 5, med dette formål for øje, og derefter ved først given lejlighed stille ministeriet forslag om ændring af praktikreglerne. Eksempelvis kunne man forestille sig en afkortning af praktikuddannelse, som ligger efter den afsluttende prøve (svendeprøve mv.), for elever i skolepraktik, ligesom man kunne forestille sig en tydeliggørelse af indholdet af praktikuddannelsen i relation til skoleundervisningen. For både ordinær praktik og skolepraktik gælder grundprincippet om, at der skal være progression i uddannelsesforløbene, ligesom den samlede uddannelses valør ikke må kunne bestrides alt efter, hvor eleven har gennemført den. Der henvises til den fælles udviklingsredegørelse fra Industriens Uddannelser. 6. Opfølgning på sidste års udviklingsredegørelse Her oplyses hvordan udvalget har fulgt nærmere op på dets planer i udviklingsredegørelsen for (Se bilag 3 om de faglige udvalgs planer om ændringer i uddannelserne i udviklingsredegørelserne for 2012.) I forhold til udvalgets udviklingsredegørelse for 2013 er der gennemført en AMU efteruddannelses analyse som p.t. er til udvalgsbehandling i LUU 7. Opfølgning på de centrale analyse- og prognoseprojekter offentliggjort 2013 Her beskrives hvordan udvalget har fulgt nærmere op på forslagene i de relevante centrale analyse- og prognoseprojekter? (Se bilag 4 om konklusioner og anbefalinger fra de 7 centrale analyse- og prognoseprojekter offentliggjort 2012.) Anvendelse af offentliggjorte centrale analyse- og prognoseprojekter fra tidligere år kan også anføres, såfremt de ikke tidligere er nævnt i det faglige udvalgs udviklingsredegørelser, se evt. Der henvises til den fælles udviklingsredegørelse fra Industriens Uddannelser. 8. Trin i uddannelsen Uddannelsen skal indeholde flere kompetencegivende trin. Her kan udvalget overveje og begrunde de eksisterende trins anvendelighed, jf. erhvervsuddannelseslovens 15, stk. 2, og bekendtgørelse om erhvervsuddannelser 14, samt overveje og begrunde eventuelt behov for oprettelse, omlægning eller nedlæggelse af trin. Hvis uddannelsen ikke på trods af lovkravet ønskes trindelt, skal dette udførligt begrundes i forhold til lovens og bekendtgørelsens bestemmelser, herunder om afspejling af en jobprofil på arbejdsmarkedet. En eventuel egentlig ansøgning om oprettelse, omlægning eller nedlæggelse af trin skal indsendes særskilt til ministeriet. Værktøjsuddannelsen blev i 2008 godkendt, indeholdende trinnene Værktøjsmager og Værktøjstekniker. Metalindustriens Uddannelsers efterfølgende arbejde med erhvervsuddannelsernes indplacering efter best-fit princippet i NQF (National Qualification Frame) medførte, at uddannelsen i 2010 blevet placeret på henholdsvis NQF 4 og NQF 5. Værktøjsmager uddannelsen varer 4 år og dækker over 90 % af aftalerne inden for området. Der er ikke jobområder inden for værktøjsbranchen der kan udføres med smallere kompetencer end det nuværende trin 1 giver eleverne. Den nuværende trindeling fremstår derfor hensigtsmæssig og der er ikke behov for at oprette yderligere trin. MI vurderer dog løbende relevansen af uddannelsernes trininddeling i forhold til, og i hvilket omfang trinnene anerkendes, som erhvervsuddannelse af elever og virksomheder. Vurderingen vil efterfølgende kunne medføre ændringer af bekendtgørelse og uddannelsesordninger for erhvervsuddannelser på industriens område. 9. Handlingsplan for tilvejebringelse af praktikpladser Udviklingsredegørelsen skal indeholde en handlingsplan for udvalgets varetagelse af opgaven med at virke for tilvejebringelse af praktikpladser. Handlingsplanen skal være disponeret således: 4

128 1. Beskrivelse af udvalgets konkrete forventninger til praktikpladsudviklingen for den enkelte uddannelse i 2014 og evt. de følgende et/to år. 2. En konkret og tidsfæstet angivelse af de handlinger udvalget vil iværksætte i forhold til de opgaver, som er fastsat i erhvervsuddannelseslovens 43, stk Oplysninger om det faglige udvalgs konkrete samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg om praktikpladsskabelse. Redegørelsen (punkt 1-8) bør normalt ikke overstige tre/fire sider og kan efter behov suppleres med links og/eller bilag, fx om analyser og prognoser og evalueringer, som udvalget eller andre har stået for. Handlingsplanen (punkt 9) bør være konkret og normalt ikke overstige en/to sider og kan ligeledes suppleres med links og bilag. Ad. 1: Branchens forventning til praktikpladsudviklingen skal findes i udviklingen i antal indgåede uddannelsesaftaler. Udvalgets forventninger i 2013 og 2014 bunder i en forventning til branchens viden om EUX, de potentielle elevers viden om samme samt de gode muligheder der er for at finde en praktikplads som værktøjsmager hvis eleverne er EMMA egnede. Ligeledes forudsættes det, at udviklingen i branchen og i økonomien er positiv. Udviklingen i praktikpladser vurderes derfor til et niveau på 80 uddannelsesaftaler i 2013 og 80 uddannelsesaftaler i Ad.2: Udvalget har p.t. ingen praktikpladssøgende elever på uddannelsen, Men selvom der af og til er praktikpladssøgende elever til uddannelsen, er uddannelsen ikke kvotebelagt så eleverne har derfor mulighed for skolepraktik. Det kan derfor være en hensigtsmæssigt mulighed i en kortere periode Der er helt konkret og pr. 31/ , registreret 0 praktikpladssøgende elever inden for værktøjsuddannelsen. Ad. 3: Sekretariatet og udvalgets medlemmer deltager jævnligt i møder med LUU på uddannelsens 2 skoler. Der er tale om møder hvor praktikpladssituationen altid er på dagsordenen og til drøftelse. Og ofte møder hvor LUU har udarbejdet og søgt eller søger AUB projekter til netop praktikpladsopsøgende arbejde. Handlinger og årets gang i forhold til etablering af praktikpladser, indeholder følgende: A. Vort samarbejde med skolerne, som har medarbejdere der udfører praktikpladsopsøgende arbejde i hele landet, sker både gennem de lokale uddannelsesudvalg og i andre netværk og ERFA grupper hvor vi har kontakt til virksomheder i branchen. Især initieres dette markant i forbindelse med bevilgede AUB projekter. B. Udvalget og skolerne opdaterer løbende vores vejledningsmateriale til virksomhederne på vore hjemmesider. 1 De faglige udvalg og de lokale uddannelsesudvalg skal ved kontakt med virksomheder og eventuelt ved opfordringer til virksomheder virke for, at der tilvejebringes det antal praktikpladser, som der er behov for ud fra en vurdering af elevernes uddannelsesønsker og de forventede fremtidige beskæftigelsesmuligheder, og for, at udbuddet af praktikpladser bliver alsidigt med hensyn til virksomhedernes størrelse og teknologiske udvikling. Et fagligt udvalg kan af virksomheder forlange alle sådanne oplysninger, som har betydning for at vurdere virksomhedernes uddannelsesmæssige muligheder. 5

129 C. Sekretariatet vejleder jævnligt potentielle praktikvirksomheder på telefon med spørgsmål om uddannelsesaftaler og eller godkendelse som praktikvirksomhed. D. ML prisen fungerer ligeledes som synliggørelse af de dygtigste inden for metalindustrien. Virksomheder og skoler fra hele landet indstiller kandidater til prisen, som uddeles til 25 lærlinge ved et årligt tilbagevendende arrangement i september. E. Uddannelsen bliver desuden et demonstrationsfag ved Danmarksmesterskaberne (DM i SKILLS) i Aalborg i januar Et event som besøges af over mennesker heraf sidste gang ca unge mennesker som er inde i overvejelser om deres fremtidige uddannelsesvalg. For yderligere handlinger og initiativer henviser det faglige udvalg til den generelle beskrivelse og uddybning af handlingsplan for tilvejebringelse af praktikpladser i den fælles udviklingsredegørelse fra Industriens Uddannelser. Frist for indsendelse elektronisk til Undervisningsministeriet 20. september 2013 til mailadressen [email protected] 6