Udviklingsredegørelser for 2015

Transkript

1 Udviklingsredegørelser for 2015 DFFU Det faglige Fællesudvalg for Bager-, Konditor-, Møller- og Sukkervarefagene Udviklingsredegørelse for 2015 for erhvervsuddannelsen til Bager & Konditor Nøgletal Igangværende uddannelsesaftaler pr. 31/12 i det Indgåede uddannelsesaftaler i det Igangværende skolepraktikaftaler pr. 31/12 i det Elever optaget i skolepraktik i det Bruttopraktikpladssøgende pr i det Fuldførte * Fuldførelsesprocent ** *) Fuldførte er det antal elever, som i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det har fuldført uddannelsen. **) Fuldførelsesprocenten er andelen af dem, der begyndte i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år, som forventes at fuldføre deres uddannelse angivet i procent. Bemærk: Ministeriet har endnu ikke tal for antal fuldførte og fuldførelsesprocent for 2013, og udvalgene bedes selv indsætte tal, i det omfang udvalgene har tallene (evt. skønnede tal) Beskæftigelsesfrekvens (inkl. 0,76 0,64 syge/barselfrekvens)*** Videreuddannelsesfrekvens**** 0,11 Forskel i beskæftigelse fordelt 0,74 0,60 på etnicitet Forskel i beskæftigelse fordelt M/0,73 K/0,73 M/0,61 K/0,59 på køn ***) Beskæftigelsesfrekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2010, frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i 2011, og frekvensen i 2013 baserer sig på færdiguddannede i ****) Videreuddannelsesfrekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2009, frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i 2010, og frekvensen i 2013 baserer sig på færdiguddannede i 2011.

2 1. Den erhvervsmæssige udvikling og udviklingsmulighederne inden for uddannelsens område og tilgrænsende områder Vi får konstant inspiration fra udlandet hvilket gør at der næsten årligt er nye metoder/arbejds-/fremgangsmåder der kan/skal skrives ind i uddannelsesordningen. Industrien efterlyser en industribageruddannelse hvilket vi har arbejdet med i 8 måneder - Udvalgets kommentarer til udviklingen i nøgletallene, herunder beskæftigelsesfrekvensen og forskelle i beskæftigelsesfrekvensen for etnicitet og køn, hvis forskellen er på 0,1 eller derover. - Yderligere kommentarer: Vi er desværre i en brancheudvikling, hvor der i disse år sker rigtigt meget mange butikker er lukket i men samtidig ser vi i 2014 at der er åbnet 2 nye bageri kæder hvis ambition er at udvide de næste år så beskæftigelsen igen vil stige. Mange virksomheder har ikke lærlinge for tiden eller kun en som resultat af afskaffelsen af præmie/bonus ordningen, og fordi de stadig er nervøse for fremtiden. Vores egen erfaring siger, at der i Østdanmark er større og større mangel på bagerlærlinge. 2. Udvalget bedes redegøre for sine overvejelser om ændringsbehov, især med afsæt i reformarbejdet Vi kigger i øjeblikket på om uddannelserne er tilpasset virksomhederne og erhvervslivet og om de skal skrues sammen på en ny måde så flere virksomheder vil være i stand til at uddanne lærlinge dette arbejde vil vi lægge sammen med det øvrige reform arbejde så begge dele kan skydes i gang samtidig. - Hvilke elementer af reformen giver anledning til omlægning og revision af uddannelsen? Udvalget bedes skønne om der er eventuelle økonomiske konsekvenser af ændringen. Udvalget bedes endvidere skønne, om omlægningen skal ske ved ændring af bekendtgørelse eller uddannelsesordning. Skønnene bedes være bedst mulige, men er ikke bindende. En eventuel egentlig ansøgning skal indsendes særskilt til ministeriet. Udvalget havde inde reformen planer om ændringer af uddannelsen hvilket har været under pause, indtil vi kendte indholdet af reformen. Ministeriet vil modtage en ansøgning så en omlægning af uddannelserne kan følge resten af reform arbejdet i hovedforløbet. - Behov for nyetablering af uddannelse Her kan behovet begrundes nærmere, hvis ikke det fremgår under punkt 1. En eventuel egentlig ansøgning skal indsendes særskilt til ministeriet vedlagt en 10 punkts redegørelse, jf. 2 i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. Der er fra industriens siden ønske om en industribager uddannelse fra august 2015 hvilket vi vil indsende en ansøgning til ministeriet om. - Behov for nedlæggelse af uddannelsen Her kan behovet begrundes nærmere, herunder hvordan uddannelsesbehovet på området fremover skal dækkes, hvis ikke det fremgår under punkt 1. En eventuel egentlig ansøgning skal indsendes særskilt til ministeriet. Vi arbejder på at omskrive trinene i uddannelserne hvilket betyder at de nuværende trin muligvis nedlægges.

3 3. Praktikuddannelsen - Den løbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af uddannelsens ordinære praktik og skolepraktik (hvis der i uddannelsen er skolepraktik) Den løbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring beskrives og begrundes nærmere, hvis det ikke fremgår under punkt 1. Herunder erfaringer, udvalget har med samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg og praktikvirksomhederne, jf. bekendtgørelse om erhvervsuddannelserne 5, stk. 2, og for skolepraktik i praktikcentre tillige samarbejdet med de lokale uddannelsesudvalg og centrene/skolerne om beskrivelse af indholdet i skolepraktik og praktikbedømmelse af elever i den lokale undervisningsplan, jf. 5, stk. Det er aftalt at LUU i fremtiden vil deltage med en repræsentant fra hver hovedskole, ved et årligt udvalgsmøde hvor vi snakker fremtid og forventningsafstemmer. - Handlingsplan for tilvejebringelse af praktikpladser og/eller praktikcenter pladser Udviklingsredegørelsen skal indeholde en handlingsplan for udvalgets varetagelse af opgaven med at virke for tilvejebringelse af nødvendig og tilstrækkelig kapacitet til praktikuddannelsen. Vi er hele tiden i dialog med organisationerne og fagenes erhvervsskoler hvor vi er hurtigt ude når der dukker nye virksomheder op som kunne være mulig praktikplads. Vi reviderer vores godkendelsesprocedure løbende så de er tilpasset erhvervslivet og dets udvikling. Redegørelsen (punkt 1-2) bør normalt ikke overstige tre/fire sider og kan efter behov suppleres med links og/eller bilag, fx om analyser og prognoser og evalueringer, som udvalget eller andre har stået for. Handlingsplanen (punkt 3) bør være konkret og normalt ikke overstige en/to sider og kan ligeledes suppleres med links og bilag. Frist for indsendelse elektronisk til Undervisningsministeriet 19. september 2014 til mailadressen [email protected]

4 Skabelon - udviklingsredegørelser for 2015 Slagterfagets Fællesudvalg> 19.oktober Udviklingsredegørelse for 2015 for erhvervsuddannelsen til <Detailslagter> Nøgletal Igangværende uddannelsesaftaler pr. 31/12 i det Indgåede uddannelsesaftaler i det Igangværende skolepraktikaftaler pr. 31/12 i det Elever optaget i skolepraktik i det Bruttopraktikpladssøgende pr i det Fuldførte * Fuldførelsesprocent ** *) Fuldførte er det antal elever, som i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det har fuldført uddannelsen. **) Fuldførelsesprocenten er andelen af dem, der begyndte i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år, som forventes at fuldføre deres uddannelse angivet i procent. Bemærk: Ministeriet har endnu ikke tal for antal fuldførte og fuldførelsesprocent for 2013, og udvalgene bedes selv indsætte tal, i det omfang udvalgene har tallene (evt. skønnede tal) Beskæftigelsesfrekvens (inkl. 0,72 0,72 syge/barselfrekvens)*** Videreuddannelsesfrekvens**** 0,07 Forskel i beskæftigelse fordelt 0,72 0,72 på etnicitet Forskel i beskæftigelse fordelt M 0,73 K 0.68 M0,73 K 0,70 på køn ***) Beskæftigelsesfrekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2010, frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i 2011, og frekvensen i 2013 baserer sig på færdiguddannede i ****) Videreuddannelsesfrekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2009, frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i 2010, og frekvensen i 2013 baserer sig på færdiguddannede i 2011.

5 1. Den erhvervsmæssige udvikling og udviklingsmulighederne inden for uddannelsens område og tilgrænsende områder Udvalget bør i det omfang, det har betydning for uddannelsen redegøre for f.eks. internationalisering, teknologiudvikling, virksomhedernes udvikling, fremtidige behov for faglært arbejdskraft indenfor uddannelsens område eller udvikling på tilgrænsende områder med relevans for uddannelen: Krav og behov fra forbrugerne ændres konstant og det indebærer et konstant fokus på nye metoder, arbejds- og fremgangsmåder i forhold til udskæring og tilberedning samt salg, hvilket gør at uddannelsesordningen løbende skal justeres. Den private detaildel efterspørger en bredere vifte af fagkundskabhvilket udvalget arbejder på at kunne indfri løbende. Et bedre kendskab på tværs af fødevareuddannelserne kan give bedre forudsætninger for at forstå de forskellige kompetencer på de forskellige niveauer og bidrage til bedre samarbejde og innovation. 2. Udvalget bedes redegøre for sine overvejelser om ændringsbehov, især med afsæt i reformarbejdet Vi arbejder pt. På om vores uddannelser er tilpasset virksomheder og erhvervslivet. Overvejelserne går på, om vi kan sammensætte på anden vis så der åbnes op for at flere kan få uddannelse og at virksomhederne samtidig får mulighed for at tage flere elever. Vi har et særligt fokus på Merrit delen som reformen lægger op til. - Hvilke elementer af reformen giver anledning til omlægning og revision af uddannelsen? Udvalget bedes skønne om der er eventuelle økonomiske konsekvenser af ændringen. Udvalget bedes endvidere skønne, om omlægningen skal ske ved ændring af bekendtgørelse eller uddannelsesordning. Skønnene bedes være bedst mulige, men er ikke bindende. En eventuel egentlig ansøgning skal indsendes særskilt til ministeriet. Udvalget har løbende arbejdet på tilpasninger af uddannelserne her blandt andet specialet Fisk & Vildt samt EUX uddannelse for detailslagteruddannelsen. Dette har været sat i bero indtil større kendskab til den nye reform. Ministeret vil modtage ansøgning så omlægning af uddannelsen kan følge resten af reformen. - Behov for nyetablering af uddannelse Her kan behovet begrundes nærmere, hvis ikke det fremgår under punkt 1. En eventuel egentlig ansøgning skal indsendes særskilt til ministeriet vedlagt en 10 punkts redegørelse, jf. 2 i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. Ikke aktuelt - Behov for nedlæggelse af uddannelsen Her kan behovet begrundes nærmere, herunder hvordan uddannelsesbehovet på området fremover skal dækkes, hvis ikke det fremgår under punkt 1. En eventuel egentlig ansøgning skal indsendes særskilt til ministeriet. Vi arbejder på en omskrivning af trin i uddannelserne-hvilket betyder at de nuværende trin muligvis nedlægges.

6 3. Praktikuddannelsen - Den løbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af uddannelsens ordinære praktik og skolepraktik (hvis der i uddannelsen er skolepraktik) Den løbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring beskrives og begrundes nærmere, hvis det ikke fremgår under punkt 1. Herunder erfaringer, udvalget har med samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg og praktikvirksomhederne, jf. bekendtgørelse om erhvervsuddannelserne 5, stk. 2, og for skolepraktik i praktikcentre tillige samarbejdet med de lokale uddannelsesudvalg og centrene/skolerne om beskrivelse af indholdet i skolepraktik og praktikbedømmelse af elever i den lokale undervisningsplan, jf. 5, stk. På et årligt møde vil LUU i fremtiden blive inviteret med en repræsentant fra hver Hovedskole for at sikre et fælles forventningsgrundlag for fremtiden. Virksomheder inden for Detailslagterfaget efterspørger stadig lærlinge og der er et antal ubesatte praktik- pladser inden for området. Efterspørgsel varierer i forhold til virksomhedens geografiske placering. - Handlingsplan for tilvejebringelse af praktikpladser og/eller praktikcenter pladser Udviklingsredegørelsen skal indeholde en handlingsplan for udvalgets varetagelse af opgaven med at virke for tilvejebringelse af nødvendig og tilstrækkelig kapacitet til praktikuddannelsen. Slagterfagets Fællesudvalg vil nøje følge udviklingen fremover. Udvalget vil have et særligt fokus og være opsøgende på de praktiksteder der enten ikke er godkendt til uddannelse eller ikke benytter sig af den godkendelse der allerede foreligger. Slagterfagets fællesudvalg har tæt dialog med organisationerne og fagenes erhvervsskoler for at sikre viden hvis der dukker nye virksomheder op som mulige praktikpladser. Slagterfagets Fællesudvalg vil revidere vores godkendelsesprocedure løbende så den er tilpasset erhvervslivet og dets udvikling. Redegørelsen (punkt 1-2) bør normalt ikke overstige tre/fire sider og kan efter behov suppleres med links og/eller bilag, fx om analyser og prognoser og evalueringer, som udvalget eller andre har stået for. Handlingsplanen (punkt 3) bør være konkret og normalt ikke overstige en/to sider og kan ligeledes suppleres med links og bilag. Frist for indsendelse elektronisk til Undervisningsministeriet 19. september 2014 til mailadressen [email protected]

7 Udviklingsredegørelser for 2015 Fagligt Udvalg for Ernæringsassistentuddannelsen Udviklingsredegørelse for 2015 for erhvervsuddannelsen til Ernæringsassistent Nøgletal Igangværende uddannelsesaftaler pr. 31/12 i det Indgåede uddannelsesaftaler i det Igangværende skolepraktikaftaler pr. 31/12 i det Elever optaget i skolepraktik i det Bruttopraktikpladssøgende pr i det Fuldførte * Ingen data Fuldførelsesprocent ** Ingen data *) Fuldførte er det antal elever, som i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det har fuldført uddannelsen. **) Fuldførelsesprocenten er andelen af dem, der begyndte i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år, som forventes at fuldføre deres uddannelse angivet i procent. Bemærk: Ministeriet har endnu ikke tal for antal fuldførte og fuldførelsesprocent for 2013, og udvalgene bedes selv indsætte tal, i det omfang udvalgene har tallene (evt. skønnede tal) Beskæftigelsesfrekvens (inkl. 0,72 0,67 0,63 syge/barselfrekvens)*** Videreuddannelsesfrekvens**** 0,1 0,13 0,15 Forskel i beskæftigelse fordelt 0,06 0,01 0,12 på etnicitet Forskel i beskæftigelse fordelt på køn Ingen tal på mænd K: 0,66 M: 0,67 K: 0,65 M: 0,51 ***) Beskæftigelsesfrekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2010, frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i 2011, og frekvensen i 2013 baserer sig på færdiguddannede i ****) Videreuddannelsesfrekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2009, frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i 2010, og frekvensen i 2013 baserer sig på færdiguddannede i 2011.

8 1. Den erhvervsmæssige udvikling og udviklingsmulighederne inden for uddannelsens område og tilgrænsende områder Branchen er fortsat præget af forandringer; køkkensammenlægninger, et voksende antal mindre køkkenenheder (fx leve-bomiljøer), nye organisationsformer i køkkenerne med dertil hørende nye krav til fx IT-kompetencer. Den teknologiske udvikling, fx i forhold til produktions- og pakkemetoder, men også i forhold til miljø, økologi, certificeringsordningen nøglehul-på-spisesteder samt sensorik medfører, at der stilles nye krav til ernæringsassistenterne. - Internationalisering; hvordan er uddannelsen under indflydelse af internationale tendenser? Gruppen af etniske borgere, der bespises i daginstitutioner, på skoler, på sygehuse og i ældresektoren er stigende. Der vil løbende være behov for at justere uddannelsen i forhold til viden om fremmede madkulturer. Endvidere ses det i praktikpladsstatistikken, at andelen af elever med anden etnisk herkomst end dansk er stigende. 10 % af eleverne var af anden etnisk herkomst end dansk i 2013, mod 6 % i Der vil derfor være behov for at sikre, at elever med anden etnisk herkomst end dansk opnår viden om dansk madkultur. - Teknologiudvikling; hvilke teknologiske udviklinger af relevans for uddannelsen kan Udvalget se? Det faglige udvalg har igen i foråret 2014 henvendt sig til de skoler, der udbyder ernæringsassistentuddannelsens hovedforløb for at få skolernes vurdering af udviklingstendenser i branchen. Der meldes samstemmende, at der i fremtiden vil blive brug for at styrke ernæringsassistenternes kompetencer på det teknologiske område (fx produktionsmetoder, nye pakkemetoder) og i forhold til miljømæssige produktionsmetoder. Det tyder på, at det øgede fokus på teknologiske kompetencer vil stiller nye krav til uddannelsen. - Virksomhedernes udvikling; er der tale om ændrede organisationsformer, nye myndighedskrav eller andet af betydning for uddannelsen? Opgaveflytning (fra økonoma til ernæringsassistent) ser ud til at betyde, at ernæringsassistenten vil få flere overordnede jobfunktioner (se nedenfor). Virksomhederne har endvidere en tendens til at organisere arbejdet på nye måder, fx i teams. Dette vil sætte fokus på formidlingsmæssige samt organisatoriske (herunder økonomi) kompetencer. - Hvordan er det fremtidige behov for faglært arbejdskraft inden for uddannelsens område? Ernæringsassistenterne vil fortsat være kernemedarbejdere i institutionskøkkenerne, med fokus på produktion, men der vil i stigende grad blive behov for medarbejdere, der har supplerende kompetencer (kommunikative kompetencer, kompetencer til tværfagligt samarbejde, IT-kompetencer, m.fl.) og vil kunne indgå i forskellige jobfunktioner. Ernæringsassistenterne overtager flere jobfunktioner, som tidligere blev varetaget af økonomauddannede. De nye jobfunktioner forudsætter flere overordnede, koordinerende kompetencer og ernæringsassistenterne vil skulle varetage flere jobs med kommunikativt og organisatorisk indhold. Udvalget forudser, at ernæringshjælperne vil overtage flere og flere af de funktioner, som nu varetages af ernæringsassistenterne, efterhånden som ernæringsassistenterne får mere komplekse jobfunktioner. - Er der udvikling på de tilgrænsende områder af relevans for uddannelsen (andre eud, amu, kvu, mv.)? Videreuddannelsesfrekvensen er steget fra 10 % i 2011 til 15 % i Videreuddannelsesfrekvensen i 2010 var 5%, så det faglige udvalg ser er klar stigende tendens i videreuddannelsesfrekvensen.

9 Erhvervsakademiuddannelsen ernæringsteknolog søges af en del ernæringsassistenter. De første blev færdiguddannede i Det er ikke muligt for Fagligt Udvalg at sige noget om, hvorvidt den øgede videreuddannelsesfrekvens er et resultat af dette. Udvalget kan ikke statistisk aflæse om uddannelsen alene er årsag til stigningen i videreuddannelsesfrekvensen, og følger udviklingen de kommende år. EUX for ernæringsassistentelever er trådt i kraft i august EUX ernæringsassistent tager 3 år og 9 måneder. De første vil være færdiguddannede i foråret Udvalgets kommentarer til udviklingen i nøgletallene, herunder beskæftigelsesfrekvensen og forskelle i beskæftigelsesfrekvensen for etnicitet og køn, hvis forskellen er på 0,1 eller derover. Antallet af indgående uddannelsesaftaler for ernæringsassistenter er faldet fra 389 indgåede aftaler i 2011 til 360 i 2011 og til 349 i Der er dog indgået flere aftaler i 2011, 2012 og 2013 end i 2009, hvor antallet af indgåede aftaler var 281. Udvalget følger udviklingen tæt. Beskæftigelsesprocenten er bl.a. et parameter for måling af erhvervsuddannelsens relevans. I 2013 var beskæftigelsesprocenten 0,63, og for Udvalget er det et acceptabelt niveau under de nuværende forhold. Til sammenligning var det af REU fastsatte måltal for ,58. Samlet set er beskæftigelsesprocenten faldet fra 0,72 i 2011 til 0,63 i Forskellen i beskæftigelsesfrekvens fordelt på etnicitet er meget lille i 2011 og 2012, mens den i 2013 er 0,12. Udvalget vurderer, at det er en tilfældighed, at forskellen i beskæftigelsesprocent i 2013 er over 0,1, men vil følge udviklingen over de næste år. 2. Udvalget bedes redegøre for sine overvejelser om ændringsbehov, især med afsæt i reformarbejdet Det faglige udvalg besluttede med varslingen af EUD-reformen, at de ændringer udvalget lagde op til i udviklingsredegørelsen for 2014 blev sat i bero. Udvalget ønsker derfor at indarbejde følgende i forbindelse med arbejdet med reformen: Udvalgets vurderer, at der er et behov for at se på formuleringen af den afsluttende prøve på ernæringsassistentuddannelsen. Udvalget ønsker, at den mundtlige prøve og den praktiske prøve ændres, således at det bliver to selvstændige prøver og har derfor behov for, at uddannelsesordningens punkt 6 vedr. prøvebestemmelserne omformuleres. Udvalget ønsker desuden at se på formuleringen af den afsluttende prøve på ernæringshjælperuddannelsen, for at sikre en ens prøveform i hele landet. Det er vigtigt for udvalget, at ernæringshjælperprøven indeholder køkkenproduktion, og at køkkenproduktionen indgår i bedømmelsen. Af den årlige tilbagemelding fra LUU fremgår, at flere skoler ønsker at få indført fagrettet engelsk og det faglige udvalg vil se på muligheden for at indføre fagrettet engelsk, eller måske helt af afskaffe engelsk på ernæringsassistentuddannelsen. Det faglige udvalg vil desuden drøfte mulighederne i at indføre fleksibel uddannelsestid. Sluttelig vil udvalget, bl.a. på baggrund af LUU s tilbagemeldinger drøfte uddannelsens titel.

10 Det faglige udvalg vurderer, at der ikke er udgifter forbundet med ovenstående omformulering og revision. Udvalget ønsker, at omformulering og revision sker i forbindelse med reformarbejdet. Udvalget ønsker, at ændringerne kan være gældende fra juli Hvilke elementer af reformen giver anledning til omlægning og revision af uddannelsen? Reformarbejdet og udvikling af grundforløbet har medført, at de faglige udvalg ønsker at se på mål og indhold i uddannelsens hoveforløb, og der er derfor igangsat en proces med gennemskrivning af hovedforløbet. Udvalget vil i denne proces drøfte muligheden for talentspor, samt beskrive EUV-modeller. Undervisningsministeriet har besluttet en ny EUX-model, og EUX for ernæringsassistenter skal derfor tilpasses den ny model. Ændringer forventes at berøre såvel bekendtgørelsen som uddannelsesordningen. Udvalgets ønsker til ændring af uddannelsen forventes umiddelbart ikke at medføre øgede økonomiske udgifter. - Behov for nyetablering af uddannelse Ikke relevant. - Behov for nedlæggelse af uddannelsen Ikke relevant 3. Praktikuddannelsen - Den løbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af uddannelsens ordinære praktik og skolepraktik (hvis der i uddannelsen er skolepraktik) Det faglige udvalg henvender sig en gang årligt til LUU på alle skoler, for at få skolernes vurdering af udviklingstendenser i branchen, og for at blive orienteret om, hvordan skolerne arbejder med kvalitetssikring m.m. Det faglige udvalg har gennemført en revision af praktikmålene i 2012/2013. Målet med revisionen var at udarbejde relevante praktikmål, der afspejler de forventninger, der er til en nyuddannet ernæringshjælper eller -assistent. Praktikmålene er udarbejdet med afsæt i de årlige tilbagemeldinger fra LUU på skolerne. Målet var tillige at udarbejde praktikmål, der er lette at forstå for elever, og som er lette at gå til for virksomheder og skolepraktikinstruktører. Til praktikmålene er udarbejdet et skema, hvor arbejdsfunktioner er indsat. Arbejdsfunktionerne skal inspirere praktikvejledere på virksomheden og skolepraktikinstruktører i skolepraktikken, og således sikre, at de mål, eleverne når i skolepraktikken, er de samme som en ordinær elev. Fagligt Udvalg for Ernæringsassistentuddannelsen drøfter løbende praktikuddannelsens kompetencemål for at sikre at uddannelsen lever op til de krav, der er på arbejdsmarkedet.

11 Det Faglige Udvalg for Ernæringsassistentuddannelsen har udarbejdet en uddannelsesbog, som Udvalget anbefaler både ordinære elever og skolepraktikelever at anvende i praktiktiden. Bogen indeholder opgaver, der tager udgangspunkt i praktikmålene for henholdsvis trin 1 og trin 2. Endvidere indeholder Ernæringsassistentbogen evalueringsskemaer, der skal anvendes midt i og efter hver praktikperiode. Evalueringsskemaerne tager udgangspunkt i praktikmålene for henholdsvis trin 1 og 2 og er udarbejdet, så virksomhederne har mulighed for at synliggøre elevens faglige progression. Der findes i AMU-regi en praktikvejlederuddannelse for ernæringsassistenter, 8 dage (40423 Praktikvejledning af ernæringsassistenter). Det er Udvalgets opfattelse, at uddannelsen bruges i vid udstrækning, og vurderes særdeles relevant af deltagerne. Fleksible uddannelsestider Det faglige udvalg vil drøfte muligheden for indførelse af fleksible uddannelsestider med henblik på indførelse i Kvalitet i skolepraktik Det faglige udvalg anbefaler både ordinære praktikvirksomheder og skolepraktikinstruktører at bruge Udvalgets uddannelsesbog. Bogen indeholder oversigter over praktikmål og opgaver fordelt på trin og evalueringsskemaer, så der kan følges op på, om eleven har nået de faglige mål. - Handlingsplan for tilvejebringelse af praktikpladser og/eller praktikcenter pladser Det faglige udvalg for ernæringsassistentuddannelsen følger udviklingen og har en generel opmærksomhed på praktikpladsudviklingen. Udvalget lægger vægt på, at skolerne i deres ansøgninger til AUB har fokus på praktikpladsudviklingen. Udvalget ser en lille tendens til, at der tilvejebringes praktikpladser inden for nye beskæftigelsesområder, fx supermarkeder. Det faglige udvalg udbeder sig en gang årligt en redegørelse fra LUU. Redegørelsen skal bl.a. indeholde en orientering om, hvilke tiltag skolerne har taget for at skaffe praktikpladser. Udvalget modtager samtlige referater fra LUU, og følger her med i skolernes praktikpladsopsøgende arbejde. Fagligt Udvalg er i tæt dialog med LUU om udviklingen på praktikområdet. Dialogen med LUU viser stor aktivitet på området, fx deltagelse i uddannelsesmesser og fagmesser, dialog med og arrangementer for UU-center og jobcenter, ansættelse af praktikpladskonsulenter, uddannelseskonsulenter m.m. Det faglige udvalg etablerer en ny hjemmeside i 2015, og i den forbindelse vil det Fagligt Udvalg i efteråret 2014 drøfte, om der er behov for initiativer i forhold til at få synliggjort det praktikpladsopsøgende arbejde på Udvalgets hjemmeside Det faglige udvalg vil i 2014 drøfte, om der er behov for yderligere initiativer i samarbejde med LUU. Skolerne søger ofte AUB midler til praktikpladsopsøgende arbejde. Det faglige udvalg beder de lokale uddannelsesudvalg om, at indsende en afrapportering, når AER-projekterne er afsluttet. På denne måde håber udvalget, at kunne samle viden om det praktikpladsopsøgende arbejde, som kan indgå fremadrettet i udvalgets og skolernes praktikpladsopsøgende indsats. Frist for indsendelse elektronisk til Undervisningsministeriet 19. september 2014 til mailadressen [email protected]

12 Det faglige Uvalg for Gastronomuddannelsen 18. september 2014 Udviklingsredegørelse for 2015 for erhvervsuddannelsen til Gastronom med specialerne kok, smørrebrødsjomfru og cater Nøgletal Igangværende uddannelsesaftaler pr. 31/12 i det Indgåede uddannelsesaftaler i det Igangværende skolepraktikaftaler pr. 31/12 i det Elever optaget i skolepraktik i det Bruttopraktikpladssøgende pr i det Fuldførte * UVM Fuldførelsesprocent ** UVM *) Fuldførte er det antal elever, som i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det har fuldført uddannelsen. **) Fuldførelsesprocenten er andelen af dem, der begyndte i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det, som forventes at fuldføre deres uddannelse angivet i procent. Bemærk: Ministeriet har endnu ikke tal for antal fuldførte og fuldførelsesprocent for 2013, og udvalgene bedes selv indsætte tal, i det omfang udvalgene har tallene (evt. skønnede tal) Beskæftigelsesfrekvens (inkl. 0,69 0,68 0,69 syge/barselfrekvens)*** Videreuddannelsesfrekvens**** ,1 0,1 Forskel i beskæftigelse fordelt på etnicitet Forskel i beskæftigelse fordelt på køn UVM UVM UVM 0,1 0,12 UVM ***) Beskæftigelsesfrekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2010, frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i 2011, og frekvensen i 2013 baserer sig på færdiguddannede i ****) Videreuddannelsesfrekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2009, frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i 2010, og frekvensen i 2013 baserer sig på færdiguddannede i Den erhvervsmæssige udvikling og udviklingsmulighederne inden for uddannelsens område og tilgrænsende områder

13 Internationalisering: Som følge af globaliseringen er gastronomiske oplevelser, service og det gode værtskab vigtige konkurrenceparametre i fremtidens konkurrence om gæsterne. Medarbejderens interkulturelle kompetencer betragtes som et væsentligt element inden for hotel- og restaurantområdet og omfatter både medarbejderens viden om andre lande og kulturer samt evne til at anvende denne viden i forhold til jobområdet. Udvalget har som led i forarbejdet til fornyelse af gastronomuddannelsen, som trådte i kraft 15. juli 2013, ladet sig inspirere af den globale tendens og søgt at indarbejde de afledte behov for nye kompetencer i revisionsarbejdet. Inden for gastronomområdet er man generelt meget internationalt orienteret og henter inspirationen fra mange lande. Det gælder ikke mindst import af råvarer og tilberedningsmetoder, som fortløbende udsættes for en innovativ gastronomisk tankegang. Her har begrebet molekylær gastronomi som ud fra videnskabelige forudsætninger udforsker de kemiske processer, der er tilknyttet tilberedning af maden, har haft en betydelig indflydelse på udviklingen af de mange delprocesser, som tilberedning, servering og konsumering af et måltid omfatter. PIU-ophold, som del af kokkeelevers praktikuddannelse, bidrager i forhold til ovenstående med væsentlige kompetencer. Teknologiudvikling: Brug af og adgang til ny teknologi og digitale platforme vinder mere og mere indpas i de forskellige funktionsområder på virksomheder inden for hotel- og restaurantområdet. Virksomhedernes udvikling: Virksomhederne skal mere og mere se sig selv som aktører i den globale verden og være forberedte på, at dagens forbruger i stigende grad efterspørger individualiserede oplevelser, service, sund mad og gastronomi af høj kvalitet, når de køber branchens produkter. Dette ses også i den fortløbende udvikling af mad-, hotel-, konference- og mødekoncepter. Et andet aspekt i udvikling af branchens virksomheder er evnen til at udøve service og påtage sig værtskab. Afledte kompetencekrav tilstræber såvel det faglige udvalg som Efteruddannelsesudvalget inden for området at imødese via udvikling af henholdsvis gastronomuddannelsen og efteruddannelsestilbuddene. Det fremtidige behov for faglært arbejdskraft indenfor uddannelsens område: Der efterspørges i stigende grad faglært arbejdskraft med stærke personlige og sociale kompetencer. Udvalget har de senere år mærket en stigende interesse fra hoteller og restauranter for at blive godkendt til at forestå oplæring af elever i gastronomuddannelsen, hvilket alt andet lige må indikere et behov for tilgang af elever og på sigt faglært arbejdskraft. Nøgletallene for 2013 er med få afvigelser på niveau med tallene for Eneste markante forskel er en stigning i antallet af indgåede skolepraktikaftaler i det og som følge heraf også det samlede antal elever optaget i skolepraktik i det. Det er dog er tal, som udvalget står uforstående over for. Udvikling på de tilgrænsende områder af relevans for uddannelsen

14 Med afsæt i branchen og fagområdets udvikling og afledte kompetencebehov hos medarbejdere udvikler Efteruddannelsesudvalget for Køkken, Hotel, Restaurant, Bager og konditor og Kødbranchen fortløbende en række nye AMU-uddannelser inden for gastronomområdet. De samfundsmæssige trends og gæsters forventninger stiller nye krav til anvendelse af råvarer og madfremstilling. Der er pt. efterspørgsel efter AMU-uddannelser, der kan imødekomme kompetencebehov i forhold til at udvikle og tilberede økologiske og ernæringsrigtige retter, minimere madspild og genanvende overproduktion, tænke i bæredygtighed, fremme service og gæsternes positive helhedsoplevelse. Efteruddannelsesudvalget har til stadighed fokus på fortløbende at afdække kompetencebehovet i hotel- og restaurantbranchen og udvikle AMU-uddannelser afledt heraf. - Udvalgets kommentarer til udviklingen i nøgletallene, herunder beskæftigelsesfrekvensen og forskelle i beskæftigelsesfrekvensen for etnicitet og køn, hvis forskellen er på 0,1 eller derover. - Yderligere kommentarer: Beskæftigelsesfrekvensen for gastronomer holder sig på knap 0,70, og der ses heller ikke udsving i tallene for etnicitet. Dette giver ikke anledning til kommentarer fra udvalget. 2. Udvalget bedes redegøre for sine overvejelser om ændringsbehov, især med afsæt i reformarbejdet Udvalgets fokus forventes rettet mod de ændringer, som reformen medfører. - Hvilke elementer af reformen giver anledning til omlægning og revision af uddannelsen? Der pågår fortsat drøftelse i det faglige udvalg om oprettelse af EUX. En endelig stillingtagen udestår. Såfremt EUX oprettes vil det medføre ændring af bekendtgørelsen med de økonomiske konsekvenser, der deraf følger. - Behov for nyetablering af uddannelse Som varslet i udviklingsredegørelserne for 2013 og 2014 har udvalget arbejdet med en revision af uddannelsen i form af en sammenlægning af specialerne smørrebrødsjomfru og cater. Arbejdet er nu afsluttet og vil medføre en nedlæggelse af specialerne smørrebrødsjomfru og cater samt en justering af gastronomuddannelsens trin 1. Til erstatning for de to specialer er udviklet et nyt speciale på gastronomuddannelsen med henblik på ikrafttræden 1. august Specialets varighed bliver på i alt 3 år, inklusiv grundforløb 2. Hovedforløbet varighed bliver på 2 år og 6 måneder, heraf 14 ugers skoleophold fordelt på to skoleperioder á 7 uger. Det nye speciale forventes ikke at få økonomiske konsekvenser. Udvalget indsender en særskilt ansøgning til ministeriet, vedlagt en 10 punkts redegørelse, jf. 2 i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser, vedr. oprettelse af nyt speciale. - Behov for nedlæggelse af uddannelsen

15 Udvalget indsender en særskilt ansøgning til ministeriet vedr. nedlæggelsen af specialerne smørrebrødsjomfru og specialet cater. 3. Praktikuddannelsen - Den løbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af uddannelsens ordinære praktik og skolepraktik (hvis der i uddannelsen er skolepraktik) Det faglige udvalg har stor fokus på og en fortløbende dialog med virksomhederne om kvalitetssikring af praktikuddannelsen og skønner ikke behov for yderligere tiltag udover den benyttede praksis på området. Udvalget besøger ca. 90 % af alle virksomheder, der ansøger om at blive godkendt til at forestå oplæring af gastronomelever. Udvalget konstaterer ved selvsyn, at virksomheden opfylder de krav, der er opstillet for at eleven kan opnå uddannelsen faglige kompetencer. I dialog med virksomhederne informeres bl.a. om uddannelsens kompetencemål og kvalificeringsmuligheder for oplærere af elever (AMU-kursus). Det faglige udvalg inviterer også konkrete virksomheder til dialogmøder, hvis det skønnes hensigtsmæssigt i forhold til at sikre eleven/eleverne gode praktikforløb. I forbindelse med udvalgets godkendelse af en virksomhed henledes opmærksomheden også på sekretariatets hjemmeside, hvorfra forskelligt informationsmateriale af relevans for virksomhedernes oplæring og fastholdelse af elever kan downloades. Der pågår fortløbende en dialog med skolerne (praktikcentre) om SKP-ordningen. For både ordinær praktik og skolepraktik gælder grundprincippet om, at der skal være progression i uddannelsesforløbene, ligesom den samlede uddannelses valør ikke må kunne bestrides alt efter, hvor eleven har gennemført den. - Handlingsplan for tilvejebringelse af praktikpladser og/eller praktikcenter pladser Udvalget overvåger løbende praktikpladssituationen op understøtter de regionale via AUB-ansøgninger. Frist for indsendelse elektronisk til Undervisningsministeriet 19. september 2014 til mailadressen [email protected]

16 Skabelon - udviklingsredegørelser for 2015 Slagterfagets Fællesudvalg 19.oktober Udviklingsredegørelse for 2015 for erhvervsuddannelsen til <Industrislagter> Nøgletal Igangværende uddannelsesaftaler pr. 31/12 i det Indgåede uddannelsesaftaler i det Igangværende skolepraktikaftaler pr. 31/12 i det Elever optaget i skolepraktik i det Bruttopraktikpladssøgende pr i det Fuldførte * Fuldførelsesprocent ** *) Fuldførte er det antal elever, som i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det har fuldført uddannelsen. **) Fuldførelsesprocenten er andelen af dem, der begyndte i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år, som forventes at fuldføre deres uddannelse angivet i procent. Bemærk: Ministeriet har endnu ikke tal for antal fuldførte og fuldførelsesprocent for 2013, og udvalgene bedes selv indsætte tal, i det omfang udvalgene har tallene (evt. skønnede tal) Beskæftigelsesfrekvens (inkl. 0,73 0,86 syge/barselfrekvens)*** Videreuddannelsesfrekvens**** 0,14 Forskel i beskæftigelse fordelt 0,74 0,87 på etnicitet Forskel i beskæftigelse fordelt M 0,74 M 0,84 på køn ***) Beskæftigelsesfrekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2010, frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i 2011, og frekvensen i 2013 baserer sig på færdiguddannede i ****) Videreuddannelsesfrekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2009, frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i 2010, og frekvensen i 2013 baserer sig på færdiguddannede i 2011.

17 1. Den erhvervsmæssige udvikling og udviklingsmulighederne inden for uddannelsens område og tilgrænsende områder Udvalget bør i det omfang, det har betydning for uddannelsen redegøre for f.eks. internationalisering, teknologiudvikling, virksomhedernes udvikling, fremtidige behov for faglært arbejdskraft indenfor uddannelsens område eller udvikling på tilgrænsende områder med relevans for uddannelen: Krav og behov for at sikre at de emner, der indgår i uddannelsen (gælder både trin 1 og specialerne på trin 2), fører til de kompetencer, som efterspørges af branchen, viser at der er behov for at modernisere fagligheden i alle trin. Slagterindustrien benytter i et stadigt stigende antal funktioner mere teknologi og automatiseret udstyr. Motivationen for at installere teknologi er at øge produktiviteten og lette arbejdet. Forudsætningen herfor er dog, at de som betjener teknologien, er uddannede til det. 2. Udvalget bedes redegøre for sine overvejelser om ændringsbehov, især med afsæt i reformarbejdet Vi arbejder pt. På om vores uddannelser er tilpasset virksomheder og erhvervslivet. Overvejelserne går på, om vi kan sammensætte på anden vis så der åbnes op for at flere kan få uddannelse og at virksomhederne samtidig får mulighed for at tage flere elever. Vi har et særligt fokus på Merrit delen som reformen lægger op til. - Hvilke elementer af reformen giver anledning til omlægning og revision af uddannelsen? Udvalget bedes skønne om der er eventuelle økonomiske konsekvenser af ændringen. Udvalget bedes endvidere skønne, om omlægningen skal ske ved ændring af bekendtgørelse eller uddannelsesordning. Skønnene bedes være bedst mulige, men er ikke bindende. En eventuel egentlig ansøgning skal indsendes særskilt til ministeriet. Udvalget har løbende arbejdet på tilpasninger af uddannelserne målrettet svinekødsindustrien, den blev sidst revideret i 2005, hvor den daværende 3- årige uddannelse blev ændret til en trindelt model med den 2-årige Industrislagter som trin 1 og 1 år med speciale som trin 2. Der skønnes ikke yderligere ændring pt. - Behov for nyetablering af uddannelse Her kan behovet begrundes nærmere, hvis ikke det fremgår under punkt 1. En eventuel egentlig ansøgning skal indsendes særskilt til ministeriet vedlagt en 10 punkts redegørelse, jf. 2 i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. Der er fra industrien et ønske om at etablere en fødevareindustri uddannelse. I sammenhæng med denne er det interessant at se på, hvilken muligheder der er for at udvikle en basis industri uddannelse med mulighed for de respektive overbygninger på de enkelte fagområder. Vi vil indsende om nødvendigt en ansøgning til ministeret derom. - Behov for nedlæggelse af uddannelsen Her kan behovet begrundes nærmere, herunder hvordan uddannelsesbehovet på området fremover skal dækkes, hvis ikke det fremgår under punkt 1. En eventuel egentlig ansøgning skal indsendes særskilt til ministeriet. Vi arbejder på en omskrivning af trin i uddannelserne-hvilket betyder at de nuværende trin muligvis nedlægges.

18 3. Praktikuddannelsen - Den løbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af uddannelsens ordinære praktik og skolepraktik (hvis der i uddannelsen er skolepraktik) Den løbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring beskrives og begrundes nærmere, hvis det ikke fremgår under punkt 1. Herunder erfaringer, udvalget har med samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg og praktikvirksomhederne, jf. bekendtgørelse om erhvervsuddannelserne 5, stk. 2, og for skolepraktik i praktikcentre tillige samarbejdet med de lokale uddannelsesudvalg og centrene/skolerne om beskrivelse af indholdet i skolepraktik og praktikbedømmelse af elever i den lokale undervisningsplan, jf. 5, stk. På et årligt møde vil LUU i fremtiden blive inviteret med en repræsentant fra hver Hovedskole for at sikre et fælles forventningsgrundlag for fremtiden. - Handlingsplan for tilvejebringelse af praktikpladser og/eller praktikcenter pladser Udviklingsredegørelsen skal indeholde en handlingsplan for udvalgets varetagelse af opgaven med at virke for tilvejebringelse af nødvendig og tilstrækkelig kapacitet til praktikuddannelsen. Slagterfagets Fællesudvalg vil nøje følge udviklingen fremover. Udvalget vil have et særligt fokus og være opsøgende på de praktiksteder der enten ikke er godkendt til uddannelse eller ikke benytter sig af den godkendelse der allerede foreligger. Slagterfagets fællesudvalg har tæt dialog med organisationerne og fagenes erhvervsskoler for at sikre viden, hvis der dukker nye virksomheder op som mulige praktikpladser. Slagterfagets Fællesudvalg vil revidere vores godkendelsesprocedure løbende så den er tilpasset erhvervslivet og dets udvikling. Industrislagterlærlinge har en lærekontrakt med en virksomhed, før de påbegynder uddannelsen, og de er dermed sikret en læreplads under hele uddannelsesforløbet. Ansøgere til lærepladser er typisk i praktik i virksomheden i et par uger, inden der indgås en aftale om en lærekontrakt, således at begge parter kan se hinanden an. Redegørelsen (punkt 1-2) bør normalt ikke overstige tre/fire sider og kan efter behov suppleres med links og/eller bilag, fx om analyser og prognoser og evalueringer, som udvalget eller andre har stået for. Handlingsplanen (punkt 3) bør være konkret og normalt ikke overstige en/to sider og kan ligeledes suppleres med links og bilag. Frist for indsendelse elektronisk til Undervisningsministeriet 19. september 2014 til mailadressen [email protected]

19 Skabelon - udviklingsredegørelse for 2015 Mejerifagets Fællesudvalg September 2014 Udviklingsredegørelse for 2015 for erhvervsuddannelsen til mejerist Nøgletal Igangværende uddannelsesaftaler pr. 31/12 i det Indgåede uddannelsesaftaler i det Igangværende skolepraktikaftaler pr. 31/12 i det Elever optaget i skolepraktik i det Bruttopraktikpladssøgende pr i det Fuldførte * Fuldførelsesprocent ** *) Fuldførte er det antal elever, som i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det har fuldført uddannelsen. **) Fuldførelsesprocenten er andelen af dem, der begyndte i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år, som forventes at fuldføre deres uddannelse angivet i procent. Bemærk: Ministeriet har endnu ikke tal for antal fuldførte og fuldførelsesprocent for 2013, og udvalgene bedes selv indsætte tal, i det omfang udvalgene har tallene (evt. skønnede tal) Beskæftigelsesfrekvens (inkl. syge/barselfrekvens)*** ,87 Videreuddannelsesfrekvens**** 0,07 0,1

20 Forskel i beskæftigelse fordelt på etnicitet Forskel i beskæftigelse fordelt på køn ***) Beskæftigelsesfrekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2010, frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i 2011, og frekvensen i 2013 baserer sig på færdiguddannede i ****) Videreuddannelsesfrekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2009, frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i 2010, og frekvensen i 2013 baserer sig på færdiguddannede i Den erhvervsmæssige udvikling og udviklingsmulighederne inden for uddannelsens område og tilgrænsende områder Udvalget bør i det omfang, det har betydning for uddannelsen redegøre for f.eks. internationalisering, teknologiudvikling, virksomhedernes udvikling, fremtidige behov for faglært arbejdskraft inden for uddannelsens område eller udvikling på tilgrænsende områder med relevans for uddannelen: De uddannelsesmæssige konsekvenser af udviklingen anføres under pkt. 2 og 3. Dansk mejeriindustri har igennem en del år været karakteriseret ved omfattende strukturændringer med koncentrering af produktionen på større og dermed færre virksomheder. Samtidig foregår løbende en teknologisk udvikling bl.a. med henblik på optimering og kvalitetssikring af produktionen samt udvikling af nye produkter. Det er af afgørende betydning, at mejerierne kan råde over en veluddannet arbejdskraft, som kan medvirke til, at dansk mejeribrug fortsat kan være blandt de førende i verden. Mejerifagets Fællesudvalg er meget opmærksom på, at uddannelsen til stadighed justeres, således at den modsvarer virksomhedernes behov. Mejeriindustrien i Danmark oplever en stadig større internationalisering, med ejerskab i en del virksomheder i udlandet. Mejerifagets Fællesudvalg bestræber sig hele tiden på, at uddannelsen lever op til de internationale forventninger, der er til færdiguddannede mejerister, således at uddannelsen kan anvendes direkte i andre lande, og mejeristerne umiddelbart kan tiltræde en stilling i et andet land. Mejerifagets Fællesudvalg arbejder for, at mejerielever som ønsker at tilbringe en del af praktiktiden i en virksomhed i udlandet, får mulighed herfor. En del mejerielever benytter sig hvert år af denne mulighed. På europæisk plan har man beskrevet en fælles europæisk kompetenceprofil, hvor de enkelte landes uddannelser er målt op imod kvalifikationer og kompetencer set i forhold til den europæiske profil. Den danske mejeristuddannelse er den uddannelse, der ligger tættest på den europæiske kompetenceprofil, hvilket er medvirkende til, at danske mejerister er efterspurgt også uden for Danmarks grænser. - Udvalgets kommentarer til udviklingen i nøgletallene, herunder beskæftigelsesfrekvensen og forskelle i beskæftigelsesfrekvensen for etnicitet og køn, hvis forskellen er på 0,1 eller derover. Mejerifagets Fællesudvalg oplever, at det er svært at tiltrække kvalificerede elever til mejeribranchen, på trods af, at der gøres en ihærdig rekrutteringsindsats, hvilket antallet af indgåede uddannelsesaftaler i perioden også indikerer. Mejerifagets Fællesudvalg arbejder løbende på at nedbringe antallet af elever, der ikke fuldfører uddannelsen.

21 Med hensyn til antallet af indgåede aftaler i det enkelte år, afspejler dette tal, at det er kutyme inden for branchen, at eleverne skifter praktiksted (dvs. ny uddannelsesaftale) flere gange under uddannelsen. 2. Udvalget bedes redegøre for sine overvejelser om ændringsbehov, især med afsæt i reformarbejdet Udvalgets fokus forventes rettet mod de ændringer, som reformen medfører. Erhvervsuddannelsesreformen lægger op til, at grundforløbets 2. del skal være på 20 uger. Mejeristuddannelsen har i dag et grundforløb på 10 uger. Mejerifagets Fællesudvalg har indstillet til Undervisningsministeriet, at grundforløbets 2. del på mejeristuddannelsen fastsættes til 15 uger, og at uddannelsens samlede længde derved bliver 3 år og 1 måned. Ved en udvidelse af den teoretiske del af mejeristuddannelsen ønskes opnået et kompetenceløft på uddannelsen, som der også lægges op til i erhvervsuddannelsesreformen. Udvalget arbejder for, at realkompetencevurderingen til uddannelsen bliver så let anvendelig og forståelig for kommende elever og virksomheder som muligt. Endvidere arbejdes med et tilpasset uddannelsesforløb for voksne. Udvalget har endnu ikke det endelige overblik over, hvilke ændringer der vil blive foretaget i hovedforløbet, hvorfor der tages forbehold for at fremkomme med sådanne ændringer på et senere tidspunkt. Mejerifagets Fællesudvalg finder, at det er udfordrende for en uddannelse med begrænset elevantal, at skulle kunne opfylde erhvervsuddannelsesreformens krav til særlige forløb for udvalgte grupper. Resultatet kan munde ud i, at de enkelte grupper (særligt voksent forløb, talentspor mm.) kun består af få elever. - Hvilke elementer af reformen giver anledning til omlægning og revision af uddannelsen? Udvalget bedes skønne om der er eventuelle økonomiske konsekvenser af ændringen. Udvalget bedes endvidere skønne, om omlægningen skal ske ved ændring af bekendtgørelse eller uddannelsesordning. Skønnene bedes være bedst mulige, men er ikke bindende. En eventuel egentlig ansøgning skal indsendes særskilt til ministeriet. Mejerifagets Fællesudvalg vurderer, at der vil skulle ske en ændring af bekendtgørelsen i forbindelse med ændringen af grundforløbet fra uger. Idet den teoretiske del af uddannelsen forlænges med 5 uger, vurderes der at være forbundet øgede udgifter til uddannelsen hermed. Som nævnt ovenfor tages der også under dette punkt forbehold for at komme med yderligere ændringer til hovedforløbet, som evt. kan medføre bekendtgørelsesændring eller øgede omkostninger. - Behov for nyetablering af uddannelse Her kan behovet begrundes nærmere, hvis ikke det fremgår under punkt 1. En eventuel egentlig ansøgning skal indsendes særskilt til ministeriet vedlagt en 10 punkts redegørelse, jf. 2 i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. Der henvises til ovenstående bemærkninger. - Behov for nedlæggelse af uddannelsen Her kan behovet begrundes nærmere, herunder hvordan uddannelsesbehovet på området fremover skal dækkes, hvis ikke det fremgår under punkt 1. En eventuel egentlig ansøgning skal indsendes særskilt til ministeriet.

22 Der er ingen ønsker eller behov med hensyn til at nedlægge uddannelsen til mejerist. 3. Praktikuddannelsen - Den løbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af uddannelsens ordinære praktik og skolepraktik (hvis der i uddannelsen er skolepraktik) Den løbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring beskrives og begrundes nærmere, hvis det ikke fremgår under punkt 1. Herunder erfaringer, udvalget har med samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg og praktikvirksomhederne, jf. bekendtgørelse om erhvervsuddannelserne 5, stk. 2, og for skolepraktik i praktikcentre tillige samarbejdet med de lokale uddannelsesudvalg og centrene/skolerne om beskrivelse af indholdet i skolepraktik og praktikbedømmelse af elever i den lokale undervisningsplan, jf. 5, stk. Mejerifagets Fællesudvalg har, som led i kvalitetssikringen af den praktiske del af uddannelsen, indført obligatorisk brug af det elektroniske værktøj Elevplan, således at det er et krav for at kunne blive godkendt som praktikvirksomhed, at elektroniske elevplaner anvendes. Endvidere er det et krav, at der foreligger en skriftlig praktikplan og dokumentation af praktikkens kompetencemål. Endvidere er det besluttet, at det løbende vurderes, om de godkendte praktikvirksomheder fortsat lever op til de krav, som det faglige udvalg stiller som betingelse for at opnå godkendelse. Endelig vil praktikvirksomheder, der ikke har haft elever i fem år, miste godkendelsen som praktiksted, og vil skulle søge ny godkendelse, hvis de igen ønsker at være praktiksted. Da der kun findes én skole (Kold College) i Danmark, der uddanner mejerister, er der ikke nedsat lokale uddannelsesudvalg under mejeristuddannelsen. Der er etableret et tæt samarbejde omkring bl.a. mejeristuddannelsen og praktikpladssituationen med skolen og skolens bestyrelse, som Mejeribrugets Arbejdsgiverforening er repræsenteret i. - Handlingsplan for tilvejebringelse af praktikpladser og/eller praktikcenter pladser Udviklingsredegørelsen skal indeholde en handlingsplan for udvalgets varetagelse af opgaven med at virke for tilvejebringelse af nødvendig og tilstrækkelig kapacitet til praktikuddannelsen. Mejeribranchen er en industri med en forholdsvis stabil beskæftigelsessituation og med gode karrieremuligheder både nationalt og internationalt. Der er et stort behov for elever i hele landet, men især i Jylland hvor de fleste praktiksteder er beliggende. I mejeribranchen indgås ca. 90 pct. af alle aftaler inden grundforløbet påbegyndes. På grund af virksomhedernes specialisering, og fordi der ønskes en bred praktisk uddannelse, skal uddannelsesaftalerne som hovedregel omfatte mindst to forskellige praktiksteder, hvoraf det ene kan gennemføres som praktik i udlandet. Efter uddannelsen er der særdeles gode beskæftigelses- og videreuddannelsesmuligheder. Det er med den største virksomhed i branchen, Arla Foods, aftalt, hvor stor en andel af de nye elever der ansættes rundt om på virksomhedens driftssteder. Det er ikke noget problem for øvrige elever at finde praktikpladser hos branchens øvrige virksomheder. Da eleverne som udgangspunkt skal have to praktiksteder under uddannelsen, vil mange opleve både at være på et af de store og et af de mindre mejerier. Mangel på praktikpladser er ikke et aktuelt problem i branchen. En stor del af virksomhederne i branchen er godkendt som praktikvirksomheder.

23 Tværtimod har branchen de seneste år oplevet, at det kan være svært at finde et tilstrækkeligt antal dygtige og motiverede elever, som har lyst til at tage uddannelsen til mejerist. Særligt de virksomheder der ligger i yderområderne, har svært ved at finde et tilstrækkeligt antal kvalificerede elever. Der gøres derfor løbende en stor indsats for at gøre opmærksom på uddannelsen over for målgruppen. I den forbindelse deltog Mejerifagets Fællesudvalg med en udstillingsstand på Skills 2014, og det er besluttet ligeledes at deltage på Skills i Endvidere planlægges en øget informationsindsats over for Erhvervsvejledere, således at vejlederne i deres rådgivning kan videreformidle viden om mejeristuddannelsen. For langt størsteparten af de elever der ønsker en uddannelsesaftale på et mejeri, lykkes det at få en praktikplads enten ved egen hjælp eller med hjælp fra skolen.

24 Det faglige udvalg for Receptionistuddannelsen 18. september 2014 Udviklingsredegørelse for 2015 for erhvervsuddannelsen til receptionist Nøgletal Igangværende uddannelsesaftaler pr. 31/12 i det Indgåede uddannelsesaftaler i det Igangværende skolepraktikaftaler pr. 31/12 i det Elever optaget i skolepraktik i det Bruttopraktikpladssøgende pr i det Fuldførte * UVM Fuldførelsesprocent ** UVM *) Fuldførte er det antal elever, som i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det har fuldført uddannelsen. **) Fuldførelsesprocenten er andelen af dem, der begyndte i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år, som forventes at fuldføre deres uddannelse angivet i procent. Bemærk: Ministeriet har endnu ikke tal for antal fuldførte og fuldførelsesprocent for 2013, og udvalgene bedes selv indsætte tal, i det omfang udvalgene har tallene (evt. skønnede tal) Beskæftigelsesfrekvens (inkl. 0,8 0,63 0,77 syge/barselfrekvens)*** Videreuddannelsesfrekvens**** 0,17 0,05 0,26 Forskel i beskæftigelse fordelt på etnicitet Forskel i beskæftigelse fordelt på køn ***) Beskæftigelsesfrekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2010, frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i 2011, og frekvensen i 2013 baserer sig på færdiguddannede i ****) Videreuddannelsesfrekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2009, frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i 2010, og frekvensen i 2013 baserer sig på færdiguddannede i 2011.

25 1. Den erhvervsmæssige udvikling og udviklingsmulighederne inden for uddannelsens område og tilgrænsende områder Som følge af den stigende internationalisering og fokus på Danmark som turistland udgør service og det gode værtskab vigtige konkurrenceparametre i forhold til at kunne tiltrække og afholde internationale konferencer og store begivenheder. Receptionistens interkulturelle kompetencer betragtes som et væsentligt element i servicebegrebet og omfatter både medarbejderens viden om andre lande og kulturer samt evne til at anvende denne viden i forhold til salg, service og betjening af gæster. PIU-ophold, som del af receptionistelevers praktikuddannelse, bidrager også i forhold til ovenstående med væsentlige kompetencer. Receptionisten skal til enhver tid kunne anvende den nyeste it-teknologi i varetagelse af de daglige arbejdsfunktioner, herunder anvende virksomhedens bookingsystemer, bruge teknologien til informationssøgning og i kommunikationen med virksomhedens kunder og samarbejdspartnere. Virksomhederne må i dag se sig selv som aktører i den globaliserede verden og må derfor være forberedt på, at dagens forbrugere i stigende grad efterspørger oplevelser, service og mad af høj gastronomisk kvalitet. Dette ses også i den løbende udvikling indenfor hotel-og restaurationsbranchen. Konkurrencen på konferenceområdet er skærpet, hvorfor virksomhederne løbende udvikler nye koncepter for at kunne påtage sig en national såvel som en international værtskabsrolle. Flere og flere hoteller og konferencecentre udbyder ligeledes wellness og spa-ophold, hvilket stiller krav til receptionistens gæstebetjening. De af branchens afledte kompetencekrav tilstræber såvel det faglige udvalg som Efteruddannelsesudvalget inden for området at imødese via udvikling af uddannelsen og udvikling af specifikke efteruddannelsestilbud. I skrivende stund pågår der i regi af Efteruddannelsesudvalget en analyse/afdækning af kompetencebehov i forhold til begrebet service i receptionen. Inden årets udgang forventes analysens resultat at foreligge i form af en handlingsplan for opkvalificering af receptionistens kompetenceområder. Denne afdækning vil ud over udvikling af nye arbejdsmarkedsuddannelser også kunne medføre justering af mål og indhold (viden, færdigheder og kompetencer) i receptionistuddannelsen. Der er i 2014 flere nye arbejdsmarkedsuddannelser under udvikling rettet mod receptionister, herunder Takt og tone i gæstebetjening og Samarbejde i virksomheden omkring værtskab for at nævne et par stykker. Den øgede konkurrence inden for service- og konferenceområdet vil alt andet lige medføre en stigende efterspørgsel efter faglig arbejdskraft, der i kraft af stærke faglige og personlige kompetencer er i stand til at tilfredsstille gæsternes forventninger til service. Det indikerer, set i relation til branchens forskellige tiltag i forhold til at styrke turisme- og oplevelseserhvervene, et fortsat behov for frontpersonale med den faglærtes kompetencer. -Udvalgets kommentarer til udviklingen i nøgletallene, herunder beskæftigelsesfrekvensen og forskelle i beskæftigelsesfrekvensen for etnicitet og køn, hvis forskellen er på 0,1 eller derover. Nøgletallene giver ikke udvalget anledning til kommentarer.

26 -Ydereligere kommentarer: Udvalget har ikke yderligere kommentarer. 2. Udvalget bedes redegøre for sine overvejelser om ændringsbehov, især med afsæt i reformarbejdet Med afsæt i branchens behov for kommunikative kompetencer i forhold til gæstebetjening har Receptionistudvalget valgt at højne overgangskravet fra grundforløb til hovedforløb i receptionistuddannelsen hvad angår såvel dansk som engelsk. - Hvilke elementer af reformen giver anledning til omlægning og revision af uddannelsen? Der pågår fortsat drøftelse i det faglige udvalg om oprettelse af EUX. En endelig stillingtagen udestår. Såfremt EUX oprettes vil det medføre ændring af bekendtgørelen med de økonomiske konsekvenser, der følger heraf. Der udestår drøftelse af tiltag i relation til oprettelse af talentspor. Der udestår ligeledes stillingtagen til valg af grundfag på hovedforløbet. - Behov for nyetablering af uddannelse Udvalget ser ikke behov for nyetablering af uddannelsen - Behov for nedlæggelse af uddannelsen Nej. 3. Praktikuddannelsen - Den løbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af uddannelsens ordinære praktik og skolepraktik (hvis der i uddannelsen er skolepraktik) Godkendelse af virksomheder til oplæring af receptionistelever sker på baggrund af indsendte fag- og uddannelsesrelevante data. På baggrund heraf tager udvalget på forskellig vis, herunder besigtigelse af virksomhed, stilling til hver enkel ansøgers mulighed for at oplære receptionistelever i henhold til målet for praktikuddannelsen. Alle virksomheder opfordres til at gøre brug af materialer af relevans for oplæring af elever. Der foretages fortløbende opfølgning på givne godkendelser med henblik på sikring af kvaliteten i praktikuddannelsen. Udvalget stiller ligeledes faglige krav til de medarbejdere, der skal forestå oplæring af receptionisteleven. Udvalget har et meget konstruktivt samarbejde med virksomhederne om oplæring af elever. - Handlingsplan for tilvejebringelse af praktikpladser og/eller praktikcenter pladser Med afsæt i nøgletallene for praktikpladssituationen finder udvalget ikke, der er behov for iværksættelse af specielle praktikpladsopsøgende initiativer fra udvalgets side. Frist for indsendelse elektronisk til Undervisningsministeriet 19. september 2014 til mailadressen [email protected]

27 Skabelon - udviklingsredegørelser for 2015 <Slagterfagets Fællesudvalg> <19.oktober 2014.> Udviklingsredegørelse for 2015 for erhvervsuddannelsen til <Tarmrenser > Nøgletal Igangværende uddannelsesaftaler pr. 31/12 i det Indgåede uddannelsesaftaler i det Igangværende skolepraktikaftaler pr. 31/12 i det Elever optaget i skolepraktik i det Bruttopraktikpladssøgende pr i det Fuldførte * Fuldførelsesprocent ** *) Fuldførte er det antal elever, som i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det har fuldført uddannelsen. **) Fuldførelsesprocenten er andelen af dem, der begyndte i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år, som forventes at fuldføre deres uddannelse angivet i procent. Bemærk: Ministeriet har endnu ikke tal for antal fuldførte og fuldførelsesprocent for 2013, og udvalgene bedes selv indsætte tal, i det omfang udvalgene har tallene (evt. skønnede tal) Beskæftigelsesfrekvens (inkl. 0,84 0,83 syge/barselfrekvens)*** Videreuddannelsesfrekvens**** 0 0,28 Forskel i beskæftigelse fordelt 0,71 0,87 på etnicitet Forskel i beskæftigelse fordelt M 0,07 M 0,86 på køn ***) Beskæftigelsesfrekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2010, frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i 2011, og frekvensen i 2013 baserer sig på færdiguddannede i ****) Videreuddannelsesfrekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2009, frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i 2010, og frekvensen i 2013 baserer sig på færdiguddannede i 2011.

28 1. Den erhvervsmæssige udvikling og udviklingsmulighederne inden for uddannelsens område og tilgrænsende områder Udvalget bør i det omfang, det har betydning for uddannelsen redegøre for f.eks. internationalisering, teknologiudvikling, virksomhedernes udvikling, fremtidige behov for faglært arbejdskraft indenfor uddannelsens område eller udvikling på tilgrænsende områder med relevans for uddannelen: Krav og behov for at sikre at de emner, der indgår i uddannelsen (gælder både trin 1 og specialerne på trin 2), fører til de kompetencer, som efterspørges af branchen, viser at der er behov for at modernisere fagligheden i alle trin. Slagteriindustrien benytter i et stadigt stigende antal funktioner mere teknologi og automatiseret udstyr. Motivationen for at installere teknologi er at øge produktiviteten og lette arbejdet. Forudsætningen herfor er dog, at de som betjener teknologien, er uddannede til det. 2. Udvalget bedes redegøre for sine overvejelser om ændringsbehov, især med afsæt i reformarbejdet Vi arbejder pt. På om vores uddannelser er tilpasset virksomheder og erhvervslivet. Overvejelserne går på, om vi kan sammensætte på anden vis så der åbnes op for at flere kan få uddannelse og at virksomhederne samtidig får mulighed for at tage flere elever. Vi har et særligt fokus på Merrit delen som reformen lægger op til. - Hvilke elementer af reformen giver anledning til omlægning og revision af uddannelsen? Udvalget bedes skønne om der er eventuelle økonomiske konsekvenser af ændringen. Udvalget bedes endvidere skønne, om omlægningen skal ske ved ændring af bekendtgørelse eller uddannelsesordning. Skønnene bedes være bedst mulige, men er ikke bindende. En eventuel egentlig ansøgning skal indsendes særskilt til ministeriet. Ikke aktuelt - Behov for nyetablering af uddannelse Her kan behovet begrundes nærmere, hvis ikke det fremgår under punkt 1. En eventuel egentlig ansøgning skal indsendes særskilt til ministeriet vedlagt en 10 punkts redegørelse, jf. 2 i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. Ikke aktuelt. - Behov for nedlæggelse af uddannelsen Her kan behovet begrundes nærmere, herunder hvordan uddannelsesbehovet på området fremover skal dækkes, hvis ikke det fremgår under punkt 1. En eventuel egentlig ansøgning skal indsendes særskilt til ministeriet. Vi arbejder på en eventuel omskrivning af trin i uddannelserne-hvilket betyder at de nuværende trin muligvis nedlægges.

29 3. Praktikuddannelsen - Den løbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af uddannelsens ordinære praktik og skolepraktik (hvis der i uddannelsen er skolepraktik) Den løbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring beskrives og begrundes nærmere, hvis det ikke fremgår under punkt 1. Herunder erfaringer, udvalget har med samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg og praktikvirksomhederne, jf. bekendtgørelse om erhvervsuddannelserne 5, stk. 2, og for skolepraktik i praktikcentre tillige samarbejdet med de lokale uddannelsesudvalg og centrene/skolerne om beskrivelse af indholdet i skolepraktik og praktikbedømmelse af elever i den lokale undervisningsplan, jf. 5, stk. På et årligt møde vil LUU i fremtiden blive inviteret med en repræsentant fra hver Hovedskole for at sikre et fælles forventningsgrundlag for fremtiden. - Handlingsplan for tilvejebringelse af praktikpladser og/eller praktikcenter pladser Udviklingsredegørelsen skal indeholde en handlingsplan for udvalgets varetagelse af opgaven med at virke for tilvejebringelse af nødvendig og tilstrækkelig kapacitet til praktikuddannelsen. Slagterfagets Fællesudvalg vil nøje følge udviklingen fremover. Udvalget vil have et særligt fokus og være opsøgende på de praktiksteder der enten ikke er godkendt til uddannelse eller ikke benytter sig af den godkendelse der allerede foreligger. Slagterfagets fællesudvalg har tæt dialog med organisationerne og fagenes erhvervsskoler for at sikre viden hvis der dukker nye virksomheder op som mulige praktikpladser. Slagterfagets Fællesudvalg vil revidere vores godkendelsesprocedure løbende så den er tilpasset erhvervslivet og dets udvikling. Tarmrenserlærlinge har tegnet en mesterlærekontrakt med en virksomhed, før de påbegynder uddannelsen, og de er dermed sikret en læreplads under hele uddannelsesforløbet. Ansøgere til lærepladser er typisk i praktik i virksomheden i et par uger, inden der indgås en aftale om en lærekontrakt, således at begge parter kan se hinanden an. Frist for indsendelse elektronisk til Undervisningsministeriet 19. september 2014 til mailadressen [email protected]

30 Det faglige udvalg for Tjeneruddannelsen 18. september 2014 Udviklingsredegørelse for 2015 for erhvervsuddannelsen til Tjener Nøgletal Igangværende uddannelsesaftaler pr. 31/12 i det Indgåede uddannelsesaftaler i det Igangværende skolepraktikaftaler pr. 31/12 i det Elever optaget i skolepraktik i det Bruttopraktikpladssøgende pr i det Fuldførte * Fuldførelsesprocent ** UVM *) Fuldførte er det antal elever, som i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det har fuldført uddannelsen. **) Fuldførelsesprocenten er andelen af dem, der begyndte i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år, som forventes at fuldføre deres uddannelse angivet i procent. Bemærk: Ministeriet har endnu ikke tal for antal fuldførte og fuldførelsesprocent for 2013, og udvalgene bedes selv indsætte tal, i det omfang udvalgene har tallene (evt. skønnede tal). Beskæftigelsesfrekvens (inkl. syge/barselfrekvens)*** Videreuddannelsesfrekvens**** ,71 0,65 0,72 0,12 0,21 0,15 Forskel i beskæftigelse fordelt på etnicitet 0,66 0,72 UVM Forskel i beskæftigelse fordelt på køn 0,05 0,02 UVM ***) Beskæftigelsesfrekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2010, frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i 2011, og frekvensen i 2013 baserer sig på færdiguddannede i ****) Videreuddannelsesfrekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2009, frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i 2010, og frekvensen i 2013 baserer sig på færdiguddannede i 2011.

31 1. Den erhvervsmæssige udvikling og udviklingsmulighederne inden for uddannelsens område og tilgrænsende områder Som følge af globaliseringen udgør service og det at yde det gode værtskab vigtige parametre i konkurrencen om gæsterne. Det stiller krav til medarbejdernes interkulturelle viden og forståelse i betjeningen af gæsterne. Ligeledes skal de kunne anvende denne viden i forhold til salg, service og betjening af gæsterne. I Bekendtgørelse nr. 312 af 21/03/2013 med ikrafttrædelse 15. juli 2013, indgår såvel engelsk som tysk som valgfrit specialefag, hvilket er med til at tilgodese behovet for tjeneres internationalisering. Fokus på værtskab indgår i områdefaget Værtskab og helhedsforståelse, hvilket ligeledes er med til at styrke tjenernes forståelse for gæsternes behov. PIU-ophold, som del af tjenerelevers praktikuddannelse, bidrager også i forhold til ovenstående med både udvikling og udviklingsmuligheder for den enkelte elev. De af branchens afledte kompetencekrav tilstræber såvel Det faglige Udvalg som Efteruddannelsesudvalgt inden for området at imødese via udvikling af uddannelsen og udviklingen af specifikke efteruddannelsestilbud. Efteruddannelsesudvalget har i foråret 2014 fået udarbejdet en analyse af kompetencebehov i relation til begrebet service hos frontpersonalet blandt tjenere og receptionister. Inden årets udgang forventes analysens resultater at foreligge i form af en handlingsplan for opkvalificering af tjenernes kompetenceområder. Denne afdækning vil ud over udvikling af nye arbejdsmarkedsuddannelser også kunne medføre justering af mål og viden (viden, færdigheder og kompetencer) i tjeneruddannelsen. Den øgede konkurrence indenfor hotel-og restaurationsområdet vil alt andet lige medføre en efterspørgsel efter faglig arbejdskraft, der i kraft af stærke faglige og personlige kompetencer er i stand til at tilfredsstille gæsternes forventninger til service. - Udvalgets kommentarer til udviklingen i nøgletallene, herunder beskæftigelsesfrekvensen og forskelle i beskæftigelsesfrekvensen for etnicitet og køn, hvis forskellen er på 0,1 eller derover. Udvalget ser ikke, at der er sket ændringer i beskæftigelsesfrekvensen. Udvalget må konstatere at antallet af praktikpladssøgende elever er meget lille og ligger på niveau med Det må antages at efterspørgslen efter elever er større end antallet af disse. Nøgletallene giver ikke Udvalget anledning til yderligere kommentarer. - Yderligere kommentarer: Udvalget har ikke yderligere kommentarer. 2. Udvalget bedes redegøre for sine overvejelser om ændringsbehov, især med afsæt i reformarbejdet Med afsæt i branchens behov for kommunikative kompetencer i forhold til gæstebetjening har Tjenerudvalget valgt at højne overgangskravet fra grundforløbet til hovedforløbet i tjeneruddannelsen hvad angår såvel dansk som engelsk

32 - Hvilke elementer af reformen giver anledning til omlægning og revision af uddannelsen? Der pågår fortsat drøftelse i det faglige Udvalg om eux. Såfremt eux oprettes vil det medføre ændring af bekendtgørelsen med de økonomiske konsekvenser, der følger heraf. Der udestår drøftelser af tiltag i relation til oprettelse af talentspor. Der udestår ligeledes stillingtagen til valg af grundfag på hovedforløbet. Yderligere justeringer af uddannelsen vil kunne forekomme, når EUD-reformens indhold er endeligt afklaret. Det faglige Udvalg arbejder uafhængigt med en omlægning af dele af den afsluttende prøve. Dette forventes at ske i forbindelse med ændring af bekendtgørelsen. Ændringen forventes at være omkostningsneutralt for skolerne. - Behov for nyetablering af uddannelse Det faglige Udvalg ser ikke noget behov for at nyetablering af uddannelsen. - Behov for nedlæggelse af uddannelsen Nej 3. Praktikuddannelsen - Den løbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af uddannelsens ordinære praktik og skolepraktik (hvis der i uddannelsen er skolepraktik) Det faglige Udvalg har en fortløbende dialog med virksomhederne om kvalitetssikring af praktikuddannelsen og skønner ikke der er behov for tiltag udover den benyttede parksis på området. Udvalget besøger 90% af alle virksomheder, der ansøger om at blive godkendt til at forestå oplæring af elever i tjeneruddannelsen. Repræsentanterne konstaterer ved selvsyn, at virksomheden opfylder de krav, der er opstillet for at eleven kan opnå uddannelsens faglige kompetencer. I dialog med virksomhederne informeres bl.a. om uddannelsens kompetencemål og kvalificeringsmuligheder for oplærerer af elever via praktikvejlederkursus (AMU-kursus). - En kursusmulighed, som udvalget gerne ser styrket på sigt. Der foretages fortløbende opfølgning på de givne godkendelser med henblik på sikring af kvaliteten i praktikdelen af uddannelsen og Udvalget stiller krav til de medarbejdere, der forestår oplæringen af tjenereleverne. Det faglige Udvalg inviterer også konkrete virksomheder til dialogmøder, hvis det skønnes hensigtsmæssigt i forhold til at sikre eleven/elevernes gode praktikforhold. Det faglige Udvalg har et meget konstruktivt samarbejde med virksomhederne om oplæringen af elever. - Handlingsplan for tilvejebringelse af praktikpladser og/eller praktikcenter pladser På landsplan er der ved udgangen af 2. kvartal 2014 ganske få praktikpladssøgende elever. Udvalget skønner, at efterspørgslen efter tjenerelever forskellige steder i landet er større end udbuddet. Udvalget overvåger løbende praktikpladssituationen og oplever en fortløbende interesse fra virksomheder til at blive godkendt til at forestå oplæring af tjenerelever. Dette indikerer, at det aktuelle problem

33 med ledige praktikpladser også vil være aktuelt i det kommende år. Udvalget har med tilfredshed erfaret at antallet af indgåede aftaler - pr. 30. juni 2014 ligger på niveau med 2013, og at der alene er registeret 15 praktikpladssøgende elever. De få praktikpladssøgende elever, giver ikke anledning til yderligere tiltag fra Udvalget side. Det faglige Udvalg har også i 2014 understøttet det lokale praktikpladsopsøgende arbejde ved anbefalinger af LUU s ansøgninger til AUB om midler til ekstra tiltag på området. Frist for indsendelse elektronisk til Undervisningsministeriet 19. september 2014 til mailadressen [email protected]