Udviklingsredegørelse 2014 for erhvervsuddannelsen Detailhandelsuddannelse med specialer

Transkript

1 UDDANNELSESNÆVNET Udviklingsredegørelse 2014 for erhvervsuddannelsen Detailhandelsuddannelse med specialer Det faglige Udvalg for Detailhandelsuddannelser 20. september 2013 UDD Nøgletal Igangværende aftaler pr. 31/12 i det aktuelle år Indgåede aftaler i det aktuelle år Igangværende skolepraktikaftaler pr. 31/12 i det aktuelle år Elever optaget i skolepraktik i det aktuelle år Antal praktikpladssøgende (bruttosøgende) Antal fuldførte Fuldførelsesprocent *) Fuldførte er det antal elever, som i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år har fuldført uddannelsen. **) Fuldførelsesprocenten er andelen af dem, der begyndte i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år, som forventes at fuldføre deres uddannelse angivet i procent Beskæftigelsesfrekvens (inkl. 0,80 0,78 0,76 syge/barselfrekvens)*** Videreuddannelsesfrekvens**** 0,09 0,10 0,14 ***) Beskæftigelsesfrekvensen i 2010 baserer sig på færdiguddannede i 2009, frekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2010, og frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i ****) Videreuddannelsesfrekvensen i 2010 baserer sig på færdiguddannede i 2008, frekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2009, og frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i Den erhvervsmæssige udvikling og udviklingsmulighederne inden for uddannelsens område og tilgrænsende områder Internationalisering, teknologiudvikling og virksomhedernes udvikling. Detailhandelen er præget af en nedgang i privatforbruget som et af resultaterne af den finansielle krise, og samtidig sker der en stor vækst i e-handel, der også indebærer stigende international konkurrence. Krisen har ramt udvalgsvarebranchen hårdest, og det er også i udvalgsvarebranchen at væksten i e-handel er størst. Dagligvaresegmentet er mindre konjunkturfølsomt. Det betyder bl.a. at konceptudvikling og -styring, kvalitetsoplevelser og internationalisering fylder mere. Analyser af kundedata er ved at blive en mere almindelig del i branchens hverdag. Teknologiudviklingen påvirker alle medarbejdergrupper, der i forskellig grad skal kunne betjene og drage nytte af den, til optimering af arbejdsgange, indkøb, kundeservice, markedsføring og andre opgaver. Flere og flere butikker kombinerer faste udsalgssteder med e-handel, og flere og flere virksomheder er til stede på alle markedsføringsplatforme: fysiske butikker, e-handel, kataloger, facebook, youtube og netbaserede rabatsystemer. Detailerhvervet er karakteriseret ved en høj grad af innovation. Der udvikles hele tiden nye koncepter og nye former for butikker, der kombinerer produkter og oplevelser med fokus på fx Uddannelsesnævnet for handels og kontorområdet Vesterbrogade 6 D, 4., 1620 København V Tlf.: [email protected]

2 specifikke kundesegmenter. Der er mange iværksættere. Innovative processer og arbejdsformer afspejler sig derfor i et erhverv, hvor der er mange nye virksomheder. Af trends er der fokus på nye butikskoncepter med vægt på oplevelser, sundhed, bæredygtighed og klimavenlige produkter. Der er stigende forbrugerfokus på kvalitet og mærkningsordninger. Forventninger til service og oplevelser er på trods af krisetider fortsat høje, ligesom der stilles krav om kvalitet og ansvarlighed. Behovet for discountvarer eksisterer side om side med behovet for luksus, men det er især discountmarkedet, der er i voldsom vækst. Desuden viser forbrugsmønsteret, at det skal være nemt at handle (convenience). Der sker fortsat en betydelig brancheglidning mellem dagligvarehandel og specialfødevareområdet. Salg af færdiglavede fødevareprodukter (convenience), som ikke kræver produktion udført af faguddannede, er et område i kraftig vækst. Salget kan foregå fra dagligvarebutikker, kædekiosker og benzinstationer, hvor sortimentet nu også omfatter færdiglavet mad, som kan spises på stedet eller tages med. Brancheglidningen er også markant inden for specialvarehandelen, hvor skellet mellem de traditionelle brancher brydes ned, og der sker en grundlæggende forandring af forretningsmodellen, når det ikke længere er produktet, men temaet, der spiller hovedrollen. Sortimentet påvirkes af bestemte forbrugeres livsstil, fx et sortiment bestående af bestemte tøjmærker, wellnessprodukter, glas og porcelæn, kundernes ønsker til nye tekniske løsninger indenfor radio/tv, tele- og internet eller boligudstyr og indretning, herunder indretning og indkøbsmuligheder indenfor køkken og bad. Fremtidige behov for faglært arbejdskraft indenfor uddannelsens område, udvikling på tilgrænsende områder og udvalgets kommentarer til udviklingen i nøgletallene? Samlet set betyder en erhvervsudvikling med et øget fokus på butikskoncepter, der lægger vægt på kundernes oplevelser samt en øget specialisering, at der også i de kommende år er behov for faglært arbejdskraft inden for detailerhvervet, der kompetent kan yde service/oplevelser af høj kvalitet samt give rådgivning om specialiserede produkter. Udvalget er fortsat opmærksomt på, at virksomheds- og teknologiudviklingen inden for erhvervet på mange områder udvikler sig i retninger af, at de traditionelle opgavefordelinger mellem medarbejdere opløses, og at medarbejdere får flere forskellige opgaver fx e-handel, opgaver i forbindelse med klargøring af varen til salg, præsentation og emballering, deltagelse i udstillinger og andre events, samt deltagelse i opgaver inden for indkøb, administration, samt salg til andre virksomheder og det offentlige, og sidst men ikke mindst opgaver i forbindelse med den stigende brug af elektroniske forretningsløsninger. Der vil fortsat være et stort behov for faglært arbejdskraft, og også i 2014 vil udvalget arbejde på udbredelse af modeller der fremmer de ufaglærtes muligheder for at blive faglært, samt se på synliggørelse og forbedring af overgange fra EUD til videregående uddannelse. Den trinvise liberalisering af lukkeloven i 2011 og 2012 har medført udvidede åbningstider i detailhandelen og udvalget vil løbende vurdere, om det får indflydelse på kapaciteten til oplæring af elever. Til trods for nedgangen i forbruget og hårdere konkurrence ligger antallet af indgåede praktikaftaler fortsat på et højt niveau og har i 2012 været stigende i forhold til Fremmedsprog - I det omfang, det er relevant, kan fagligt udvalgs overvejelser om fremmedsprog indgå under punkt 1 i skabelonen. Arbejdsgruppen om fremmedsprog i uddannelserne har i rapporten Sprog er Side 2 af 5

3 nøglen til verden, offentliggjort den 21. juni 2011, anbefalet, at de faglige udvalg i de årlige udviklingsredegørelser inddrager behovet for fremmedsprog som et parameter af betydning for beskæftigelse og konkurrenceevne i den løbende justering af erhvervsuddannelserne. Fremmedsprog har særlig relevans for de medarbejdere i detailhandlen, der arbejder i grænseområder eller større byer hvor tilstrømning af turister er størst. 2. Behov for nyetablering af uddannelse Udvalget revurderer i efteråret 2013 uddannelsens profiler, blandt andet med udgangspunkt i Analyse af udvalgsvarebranchen, og om en bedre tilpasning af profilerne til de enkelte detailbranchers behov kan være medvirkende til at skabe flere praktikpladser. I den forbindelse overvejes også, om enkelte profiler skal ændres til specialer. Udvalget indstiller fortsat at der oprettes en ny profil Køkken og bad. Derudover er der ikke planer om at etablere nye uddannelser inden for Detailhandelsuddannelsens område i Behov for omlægning/revision af uddannelsen Udvalget har løbende fokus på kvaliteten og udviklingen inden for uddannelsens specialer, og har i justeret uddannelsen i forhold til specialefag, praktikmål og strukturen generelt. Udvalget har i 2012 udstedt en ny uddannelsesordning som følge af justeringerne og konsekvensrettet bekendtgørelsen i Det er afgørende, at uddannelsen og dermed mangfoldigheden af specialets profiler er tidssvarende og attraktive for brugerne af uddannelsen. Udvalget forventer derfor i 2013 og 2014 at se nærmere på uddannelsens profiler og om brancheglidning har givet anledning til revision af dem. På grund af ændringer i forbrugernes købsvaner og forbrug af musik, video og software er behovet for profilen eroderet. Udvalget ser derfor behov for en modernisering/sammenlægning af profilerne inden for radio/tv/it/musik/software, og udvalget indstiller at profilen musik, video og software nedlægges ved først given lejlighed. Udvalget ønsker desuden foretaget en navneændring på profilen kolonial til dagligvarer, som er en mere tidssvarende betegnelse for profilen og den branchekategori profilen dækker. Udvalgets undersøgelse af detailhandelselevernes kompetencer indenfor regning/talforståelse/forretningsforståelse har afdækket et behov for forbedring af elevernes regnefærdigheder. Udvalget vil i den kommende tid drøfte aflæggelse af fagprøven. Endelig vil de første erfaringer med udbud af de nye specialistspor fra 2013 vise evt. behov for justering af fagene eller behov for nye fag på ekspertniveau. 4. Behov for nedlæggelse af uddannelsen Der er ikke behov for nedlæggelse af Detailhandelsuddannelsen. 5. Den løbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af uddannelsens ordinære praktik og skolepraktik 5a Mulighederne for at indføre fleksible uddannelsestider En vurdering af behovet og mulighederne for at indføre fleksible uddannelsestider (max. og min.) således, at praktikuddannelsens varighed, struktur og indhold kan tilpasses de konkrete uddannelsesforhold, som de fremgår af uddannelsesaftalen med virksomheden og af den eventuelle skoleaftale. Dette skal bl.a. sikre, at eleverne kan afslutte deres uddannelse i praktikcentret, når den afsluttende prøve er aflagt. Side 3 af 5

4 Varighed Udvalgene finder ikke grundlag for at vurdere uddannelsestiden for elever, der optages i praktikcentre, anerledes end for elever i ordinære uddannelsesaftaler. Udover at afkorte uddannelsestiden på baggrund af tidligere uddannelse eller beskæftigelse jf. erhvervsuddannelseslovens 57, har de merkantile faglige udvalg også praksis for at afkorte uddannelsestiden efter en konkret vurdering i situationer, hvor eleven f.eks. har opnået anden beskæftigelse, påbegynder en videregående uddannelse eller flytter til udlandet jf. 59 om særlige omstændigheder. Denne praksis betyder, at ingen elever fastholdes i oplæring, hvis uddannelsens mål er nået, og eleven har fået mulighed for at starte på noget nyt, og denne praksis vil også omfatte elever optaget i praktikcentre. Struktur Strukturen for de merkantile hovedforløb er fleksibel. Udvalgene overlader det til skolerne lokalt at tilrettelægge antallet af skoleperioder, deres placering og længde samt fagenes fordeling på perioderne. Skolerne har derfor allerede i dag mulighed for at tilrettelægge skoleperioderne, så de er tilpasset den konkrete elevs uddannelsestid. Indhold Indholdet i praktikuddannelsen er tilsvarende baseret på en fleksibel model, der giver virksomhed og elev mulighed for at tilpasse oplæringen til det konkrete elevforhold. Praktikuddannelsen er baseret på et merkantilt pointsystem for oplæringsfunktioner, der sikrer, at målene for praktikuddannelsen nås igennem de oplæringsfunktioner, der passer bedst til det konkrete elevforhold. 5b Praktikuddannelsens mål kan nås på en anden måde i skolepraktik (praktikuddannelse i praktikcenter) end i en virksomhed Praktikuddannelsens mål kan nås på en anden måde i skolepraktik (praktikuddannelse i praktikcenter) end i en virksomhed. Dette forhold bør der tages højde for i bestemmelserne vedrørende uddannelser, der udbydes med skolepraktik. De faglige udvalg bør derfor analysere mulighederne for at tydeliggøre praktikreglerne i henhold til 32 i lov om erhvervsuddannelser, jf. 38, stk. 5, med dette formål for øje, og derefter ved først given lejlighed stille ministeriet forslag om ændring af praktikreglerne. Eksempelvis kunne man forestille sig en afkortning af praktikuddannelse, som ligger efter den afsluttende prøve (svendeprøve mv.), for elever i skolepraktik, ligesom man kunne forestille sig en tydeliggørelse af indholdet af praktikuddannelsen i relation til skoleundervisningen. For både ordinær praktik og skolepraktik gælder grundprincippet om, at der skal være progression i uddannelsesforløbene, ligesom den samlede uddannelses valør ikke må kunne bestrides alt efter, hvor eleven har gennemført den. Som nævnt ovenfor under 5a) finder udvalgene, at der allerede er en høj grad af fleksibilitet i den merkantile model for praktikuddannelse. Målene for praktikuddannelsen er i det merkantile pointsystem tydeliggjort igennem en række bundne og valgfrie oplæringsfunktioner, der danner grundlag for den enkelte elevs oplæring. Udvalgene har desuden i fornødent omfang gennem ordbøger eksemplificeret, hvordan de enkelte oplæringsfunktioner kan udfoldes i praktiske arbejdsopgaver. Progressionen er tydeliggjort igennem den tredelte merkantile taksonomi for de enkelte oplæringsfunktioner, som giver mulighed for at styre oplæringen i forhold til elevens selvstændighed i udførelse (Kende, Kunne medvirke og Beherske). 6. Opfølgning på sidste års udviklingsredegørelse Udvalget har løbende fokus på kvaliteten og udviklingen inden for uddannelsens specialer, og har i øjeblikket særlig opmærksomhed på salgsassistentspecialets profiler. Udviklingstendenser og Side 4 af 5

5 -aktiviteter der blev redegjort for i sidste års udviklingsredegørelse er gennemført eller har fortsat betydning for udvalgets videre arbejde, og betyder, at der også i 2014 skal foretages en justering af uddannelsesordningen og en ændring af bekendtgørelsen. 7. Opfølgning på de centrale analyse- og prognoseprojekter offentliggjort 2013 Det faglige udvalg har ikke været involveret i nogle af de bevilligede projekter, der blev afsluttet i Der er ikke umiddelbart i de offentliggjorte projekter grundlag for at igangsætte særlige initiativer udover dem, som allerede er nævnt ovenfor. 8. Trin i uddannelsen Det nuværende trin 1, butiksmedhjælper, afspejler en jobprofil på arbejdsmarkedet, og i 2012 blev der indgået i alt 189 uddannelsesaftaler. Udvalget ser intet behov for at nedlægge det bestående trin. Udvalget ser i øjeblikket intet behov for udvikling af nye trin i uddannelsen. 9. Handlingsplan for tilvejebringelse af praktikpladser 9.1. Beskrivelse af udvalgets konkrete forventninger til praktikpladsudviklingen for den enkelte uddannelse i 2013 og evt. de følgende et / to år. Det er udvalgets forventning, at udviklingen det kommende år vil være stabil. Dog forventer udvalget, at en eventuel oprettelse af en ny profil indenfor køkken/bad også vil kunne påvirke praktikpladssituationen positivt. Der har i 2012 været en kraftig stigning i antallet af elever i skolepraktik inden for detailhandel, og udvalget forventer at denne udvikling vil fortsætte En konkret og tidsfæstet angivelse af de handlinger udvalget vil iværksætte i forhold til de opgaver, som er fastsat i erhvervsuddannelseslovens 43, stk. 2. Udvalget henviser til det vedlagte bilag. Som nævnt i bilaget gennemfører organisationer og brancheforeningerne i det faglige udvalg en række kampagner målrettet de enkelte specialer og brancher. Udvalget har i 2012 arbejdet med justering af uddannelsen og i 2013 har udvalget arbejdet med markedsføring af justeringerne, bl.a. ved udsendelse af en brochure til alle godkendte virksomheder. Både HK Handel og Dansk Erhverv har ansat uddannelsesambassadører, og det er udvalgets opfattelse, at uddannelsesambassadørernes aktivitet har haft en stor positiv effekt for praktikpladser og uddannelsesaftaler Oplysninger om det faglige udvalgs konkrete samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg om praktikpladsskabelse. Udvalget henviser til det vedlagte bilag. Side 5 af 5

6 UDDANNELSESNÆVNET 10. juni 2013 Bilag til Udviklingsredegørelse 2014, punkt 9. Handlingsplan for tilveje bringelse af praktikpladser Bilaget omfatter Det faglige Udvalg for Detailhandelsuddannelser, Det faglige Udvalg for Handelsuddannel sen, Det faglige Udvalg for Uddannelser inden for Oplevelsesområdet og Det faglige Udvalg for Kontorud dannelsers redegørelse for punkterne 9.2 og 9.3 i udviklingsredegørelsen, mens punkt 9.1 fremgår af den enkelte udviklingsredegørelse. Ad 9.2. En konkret og tidsfæstet angivelse af de handlinger udvalget vil iværksætte i forhold til de opgaver, som er fastsat i erhvervsuddannelseslovens 43, stk. 21. Som det fremgår nedenfor af bilaget, foregår der en konstant og tilstrækkelig fornyelse af godkendte virk somheder, som volumenmæssigt har været uændret i årene uafhængigt af konjunkturudsving i antallet af uddannelsesaftaler. Det fremgår også af bilaget, at der er godkendt langt flere virksomheder end, at der er igangværende uddannelsesaftaler. Det er de faglige udvalgs vurdering, at der derfor er grundlag for, at sko lerne øger indsatsen overfor allerede godkendte virksomheder og sikrer, at de fortsat ansætter elever. Udover de konkrete initiativer, der er nævnt i udvalgets udviklingsredegørelse, understøttes den konstante praktikpladsopsøgende indsats, der sker i samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg jf. afsnit 9.3, af følgende: 1. Information Udvalgene prioriterer god og tilgængelig information via blandt andet hjemmesiden udvalgenes godkendelseskriterier og praktikmål er tilgængelige på udvalgenes hjemmeside udvalgenes hjemmeside har desuden en række praktiske informationer om elevansættelse målret tet udvalgenes uddannelser organisationernes hjemmesider supplerer med målrettet information til egne medlemmer Udvalgenes sekretariat deltager løbende i ERFA møder, konferencer mv. med skolernes lære og praktik pladskonsulenter. Der er på det merkantile område en række etablerede og netværk for praktikpladskonsu lenter, der mødes jævnligt. De konkrete fremtidige møder kan ikke medtages i udviklingsredegørelserne, da de ikke allerede i september er planlagt for Kampagner Organisationerne bag de faglige udvalg gennemfører løbende kampagner, der omfatter pjecer, kampagne hjemmesider mv. praktikpladsopsøgende arbejde i deres møde med deres medlemmer i mange forskellige sammen hænge nyhedsmails, der også medtager nyt om elevuddannelserne. I det omfang, at de allerede nu er planlagt for 2014 medtages de i de enkelte udvalgs udviklingsredegørel ser. 3. AUB projekter De faglige udvalg opfordrer hvert år de lokale uddannelsesudvalg til at søge midler via AUB til lokale projek ter i tråd med udvalgenes holdning om, at det praktikpladsopsøgende arbejde bedst sker lokalt og ved di rekte kontakt mellem virksomhederne og de lokaleuddannelsesudvalg/skolerne Uddannelsesnævnet for handelsog kontorområdet Vesterbrogade 6 D, 4., 1620 København V Tlf.: [email protected]

7 Der blev søgt midler til 20 projekter ved forårets AUB runde inden for det merkantile område og heraf fik 15 ansøgninger tilskud på i alt kr. Af de 22.5 mio. kr., der er afsat til forårets runde, har de mer kantile uddannelser fået ca. 16 %. Udvalgene gør opmærksom på, at de afrapporterede AUB projekter ikke offentliggøres, og der derfor ikke sker nogen vidensdeling og formidling af gode ideer, og at de faglige udvalg derfor heller ikke har adgang til systematisk opfølgning på resultaterne af de mange AUB projekter. 4. Udvikling af godkendelseskriterier og praktikmål Som nævnt har udvalgene fastlagt klare kriterier for godkendelse, og praktikmålene er tilsvarende klare og har samtidigt en fleksibel struktur, der sikrer, at en bred vifte af virksomheder kan godkendes til elever. Praktikmålene lever dermed op til kravet om alsidigt med hensyn til virksomhedernes størrelse og teknologiske udvikling. Praktikmålene for detailhandelsuddannelsens og handelsuddannelsens blev senest justeret i 2012, mens praktikmålene for kontoruddannelsen blev justeret i Mesterskaber De faglige udvalg følger erfaringerne med Danmarksmesterskaber inden for erhvervsuddannelser og vurde rer, hvorvidt det kan være relevant med deltagelse af merkantile uddannelser. I vurderingen indgår overve jelser om, hvorvidt mesterskaberne kan bidrage til positiv opmærksomhed omkring de merkantile uddan nelser både i forhold til unge og potentielle praktikvirksomheder. Detailhandelsuddannelsen deltog for første gang i 2013 og er også tilmeldt mesterskaberne i Oplysninger om det faglige udvalgs konkrete samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg om praktik pladsskabelse. De merkantile faglige udvalg har delegeret kompetence til at godkende praktikvirksomheder til de lokale uddannelsesudvalg ved alle handelsskoler/erhvervsskoler, der gennemfører det merkantile grundforløb, mens udvalgene selv varetager koncern og kædegodkendelser. Det praktikpladsopsøgende arbejde fore går derfor lokalt på alle handelsskoler med skolen som sekretariat for det lokale uddannelsesudvalg og i en løbende dialog med de faglige udvalg. Det lokale uddannelsesudvalg skal desuden indstille ansøgninger, der ligger udover de aktuelle godkendelseskriterier, til de faglige udvalgs behandling for blandt andet at sikre, at nye virksomhedstyper, organiseringsformer mv. bliver opfanget og ikke medfører afslag alene fordi, at der ikke var taget højde for udviklingen i de aktuelle godkendelseskriterier. For samtidigt at sikre en hurtig og smidig ajourføring af koncern /kædegodkendelser har alle fire faglige udvalg en godkendelsesprocedure, hvor koncerner/kæder løbende kan tilføje nye praktiksteder til deres koncern /kædegodkendelse uden, at der skal ske en særskilt vurdering af de nye praktiksteder. Resultatet af den samlede indsats fremgår af bilaget nedenfor. Udvalgenes løbende information direkte til medlemmerne af de lokale uddannelsesudvalg sker via ny hedsmailen U info, der typisk udsendes 4 gange om året. Nyhedsmailen er en kombination af information fra udvalgene og formidling af lokale initiativer/gode ideer. Udvalgets medlemmer samt sekretariatet deltager desuden ad hoc i møder i de lokale uddannelsesudvalg. Disse møder er endnu ikke planlagt for Side 2 af 3

8 Bilag Oplysninger om godkendelser hentet fra EASY P og LIS Skema 1. Antal nygodkendelser Udviklingen de seneste 10 år viser en konstant praktikpladsopsøgende indsats. Antal nygodkendelser* Detailhandelsuddannelse Handelsuddannelse Kontoruddannelse Eventkoordinator I alt *Antallet er udtryk for det antal godkendelser, der er givet, og ikke udtryk for antal praktiksteder. Skema 2. Gennemsnitligt antal godkendelser pr. år Beregningerne i skemaet er baseret på 10 år. Årene 2005 for Detail og 2008 for Handel og Kontor er ude ladt, idet det øgede antal godkendelser i disse år til dels er udtryk for, at alle godkendte virksomheder au tomatisk blev tilføjet godkendelse til de nye trin i uddannelserne. Detail har dog et fortsat øget antal god kendelser, som kan tilskrives nye butikker, der løbende tilføjes eksisterende kædegodkendelser. I 2012 blev der inden for de 4 uddannelser godkendt og tilføjet i alt ca godkendelser inden for koncerner og kæder. Opgørelse for 10 år inden for Gennemsnit Detailhandelsuddannelse ( 2005) Handelsuddannelse ( 2008) 505 Kontoruddannelse ( 2008) Skema 3. Godkendte virksomhed med igangværende elever pr. 12. juni 2012 Som det fremgik af skema 2 gives der hvert år ca nye godkendelser inden for detailhandels, handels og kontorområdet, og de fleste af disse godkendelser forbliver aktive, men det er ikke nødvendigvis udtryk for, at virksomheden konstant har igangværende elever. Som det fremgår af skemaet nedenfor er der god kendt betydeligt flere virksomheder end der er igangværende elever, og ca % af de godkendte virk somheder (hvor godkendelserne stadige er aktive) er aktuelt uden elever. Elev rationen (elever pr. lære sted) har de seneste år været forholdsvis konstant. Elever pr. lære Pr. 21. maj 2013* Læresteder Læresteder m. elever Igangværende elever sted (gennem snit) Detailhandelsuddannelse % ,6 Handelsuddannelse % ,4 Kontoruddannelse (specialer) % ,4 Eventkoordinator % 110 1,2 *Opgørelsen omfatter alle godkendte læresteder, hvor godkendelserne stadig er aktive, og ikke kun godkendelser i perioden Side 3 af 3

9 UDDANNELSESNÆVNET Udviklingsredegørelse 2014 for erhvervsuddannelsen til Eventkoordinator Det faglige Udvalg for Uddannelser inden for Oplevelsesområdet 18. september 2013 UDD Nøgletal Igangværende aftaler pr. 31/12 i det aktuelle år Indgåede aftaler i det aktuelle år Igangværende skolepraktikaftaler pr. 31/12 i det aktuelle år Elever optaget i skolepraktik i det aktuelle år Antal praktikpladssøgende (bruttosøgende) Antal fuldførte Fuldførelsesprocent... *) Fuldførte er det antal elever, som i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år har fuldført uddannelsen. **) Fuldførelsesprocenten er andelen af dem, der begyndte i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år, som forventes at fuldføre deres uddannelse angivet i procent. Bemærk: Ministeriet har endnu ikke tal for antal fuldførte og fuldførelsesprocent for 2011, og udvalgene bedes selv indsætte tal, i det omfang udvalgene har tallene (evt. skønnede tal) Beskæftigelsesfrekvens (inkl. syge/barselfrekvens)*** Videreuddannelsesfrekvens**** ***) Beskæftigelsesfrekvensen i 2010 baserer sig på færdiguddannede i 2009, frekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2010, og frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i ****) Videreuddannelsesfrekvensen i 2010 baserer sig på færdiguddannede i 2008, frekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2009, og frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i Den erhvervsmæssige udvikling og udviklingsmulighederne inden for uddannelsens område og tilgrænsende områder Uddannelsen blev oprettet med virkning fra 1. juli 2008, og den første uddannelsesordning blev udstedt primo september De første eventkoordinatorer blev uddannet i foråret Oplevelsessektoren er i disse år hastigt voksende, og uddannelsen er blevet oprettet med henblik på at imødekomme behovet for faglært arbejdskraft inden for eventudvikling, planlægning og gennemførelse. Fra at oplevelsesøkonomi og events blev oplevet som en særskilt branche, har det udviklet sig til, at oplevelsesøkonomi bliver en del af alle eksisterende brancher. Salg af oplevelser er i stadig vækst både der, hvor oplevelsen er produktet, og der, hvor oplevelserne er knyttet til produktet som en form for kreativ produktdifferentiering. Den stigende fokus på kundeoplevelser betyder, at f.eks. også detailhandel i stigende grad benytter oplevelser/events til at påvirke forbrugernes indkøbsadfærd. Og nye samarbejder opstår på tværs af eksisterende brancher. Eventkoordinatoruddannelsen er heller ikke blot rettet mod de egentlige oplevelseserhverv, men kan benyttes alle steder, hvor der er behov for udvikling og planlægning af aktiviteter og dermed oplevelser i bred forstand. Det afspejler sig efterhånden også i de godkendte praktiksteder, som dækker en bred vifte af brancher og virksomhedstyper. Og udvalget afdækker sammen med de tre udbydende skoler CPH West, EUC Nord og IBC løbende nye brancher, der kontaktes i det praktikpladsopsøgende arbejde. Uddannelsesnævnet for handels og kontorområdet Vesterbrogade 6 D, 4., 1620 København V Tlf.: [email protected]

10 Internationalisering; hvordan er uddannelsen under indflydelse af internationale tendenser? Internationalisering påvirker uddannelsen på to måder. Dels i form af inputs og trends fra udlandet og udenlandske uddannelser, dels ved at imødekomme de danske elevers interesse for at gennemføre dele af uddannelsen i udlandet. Teknologiudvikling; hvilke teknologiske udviklinger af relevans for uddannelsen kan udvalget se? Det gælder generelt for det merkantile område, at den teknologiske udvikling løbende påvirker kravene til medarbejderne, og at man i stigende grad benytter integrerede IT løsninger på tværs af organisationer/virksomheder, hvorfor IT efterhånden indgår i alle opgaver. Virksomhedernes udvikling; er der tale om ændrede organisationsformer, nye myndighedskrav eller andet af betydning for uddannelsen? Interessen for uddannelsen er langsomt men sikkert stigende. Både antallet af interesserede elever og antallet af godkendte praktikpladser vokser. Som nævnt er der en stor variation i typer af praktikvirksomheder, og dermed skal uddannelsen kunne dække både den lille bryllupsarrangør og det store eventbureau, der arrangerer store offentlige events. Det offentlige område begynder også at vise interesse for uddannelsen i forhold til de mange aktiviteter/events, som er rettet mod borgerne; særligt inden for kulturområdet men også generelt i forhold til borgerarrangementer. Udvalget har i eftersommeren 2011 sammen med de tre udbydende skoler målrettet en større kampagne mod idrætsklubber. Kampagnen udsprang dels af CAP analysen Sport og sportsrelaterede oplevelseserhverv som vækstmotor for nye erhvervsuddannelser og dels af henvendelser fra et par skoler, der havde deltaget i projekter sammen med sportsklubber. Desværre resulterede indsatsen ikke i nye uddannelsesaftaler som ønsket. Klubberne er klemt økonomisk og har mange frivillige tilknyttet. Udvalget oplever et uudnyttet potentiale i forhold til nye praktikpladser i en bred vifte af almindelige virksomheder. De ser ikke sig selv som eventvirksomheder, dog varetager de opgaver, fx seminarer, firmaevents, præsentationer, shows som en Eventkoordinator meget passende kunne stå for. Netop denne målgruppe vil udvalget i rette en markedsføringsindsats mod. Det faglige Udvalg for Kontoruddannelser har, i forhold til Kontoruddannelsens speciale Rejseliv besluttet kun at fokusere på udenlandsturisme. Som følge af det vil Det faglige Udvalg for Uddannelser inden for Oplevelsesområdet i , se nærmere på nye mulige praktikpladser i virksomheder, der arbejder med indlandsturisme. Dette gøres blandt andet i forbindelse med en analyse, der gennemføres i regi af Efteruddannelsesudvalget HAKL, hvor der ses på konvergensen i mellem turistbranchen og oplevelsesområdet og konsekvenserne heraf for kompetencekravene. Analysen forventes afsluttet ultimo Hvordan er det fremtidige behov for faglært arbejdskraft indenfor uddannelsens område? Der er stadig stigende interesse for uddannelsen, også fra en bred vifte af brancher, hvorfor det er udvalgets forventning, at der vil være stigende efterspørgsel efter faglærte. Samtidigt er området meget konjunkturfølsomt, og derfor vil den økonomiske udvikling kunne påvirke udviklingen i efterspørgsel efter faglærte tilsvarende. Er der udvikling på de tilgrænsende områder af relevans for uddannelsen (andre eud, amu, kvu, mv.)? Som nævnt overfor er udvalget opmærksom på ændringer i Kontoruddannelsens speciale Rejseliv og vil i kommende tid se, om der er et uddannelsesbehov, der kan dækkes af Eventkoordinatoruddannelsen. Akademiuddannelser i oplevelsesøkonomi og Serviceøkonomuddannelse er de videregående uddannelser inden for det merkantile område, der blandt andet har fokus på Event management. Udbuddet af videregående uddannelser vil kunne påvirke oprettelsen af praktikpladser til Eventkoordinator i både positiv og negativ retning, idet de studerende måske vil blive ansat i stedet for elever, men samtidigt kan de videre Side 2 af 5

11 gående uddannelser være med til at skabe tradition for formel uddannelse i brancherne. Et udbud af arbejdsmarkedsuddannelser inden for Event og oplevelser er ved at komme på banen, men der er tale om en branche, hvor efteruddannelsestraditioner blandt de ufaglærte først skal etableres. Udvalgets kommentarer til udviklingen i nøgletallene: Området er særligt følsomt for konjunkturudsving og har mærket finanskrisen. Derfor har lanceringen af den nye uddannelse haft svære vilkår. Det er stadig vigtigt, at den store gruppe af unge, der har vist interesse for uddannelsen, selv gør en aktiv opsøgende indsats, idet der endnu ikke er tradition for at søge erhvervsuddannelseselever som led i rekruttering til dette særlige område. Udvalget gennemførte i 2013 og gentager i 2014 en beskæftigelsesundersøgelse blandt nyuddannede, for at undersøge både omfanget af og arten af beskæftigelse til brug for både kvalitetsudvikling af uddannelsen og det praktikpladsopsøgende arbejde Udvalget er desuden opmærksom på det relativt høje antal af ophævede uddannelsesaftaler, hvor en stor del sker i prøvetiden. Sammen med skolerne bidrager udvalget til afklaring og justering af forventninger hos elever og vejledning af virksomheder i en branche, der har få eller ingen erfaringer med oplæring af elever. Fremmedsprog Kendskab til en eller flere fremmedsprog er en naturlig forudsætning for arbejdet i eventbranchen. 2. Behov for nyetablering af uddannelse Det faglige Udvalg for Uddannelser inden for Oplevelsesområdet ser ikke behov for nyetablering af uddannelse i Behov for omlægning/revision af uddannelsen De nedenfor varslede justeringer tager ikke højde for en eventuel reform af erhvervsuddannelserne, som kan medføre behov for andre/yderligere justeringer. Som nævnt ovenfor vil udvalget i 2014 se på et evt. behov for uddannelsesdækning af området målrettet indlandsturisme, som Kontoruddannelsens speciale Rejseliv tidligere har dækket. I forbindelse med den beskæftigelsesundersøgelse som udvalget gennemfører, spørges der også ind til uddannelsens faglige indhold og dens betydning for de nyuddannedes konkrete arbejdsopgaver. Såfremt undersøgelsen giver nogle klare uddannelsesbehov, kan udvalget være nødt til at justere udbuddet af valgfri specialefag. 4. Behov for nedlæggelse af uddannelsen Udvalget forventer ikke at nedlægge uddannelsen i Behov for kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af uddannelsens ordinære praktik og skolepraktik (hvis der i uddannelsen er skolepraktik) Uddannelsen udbydes ikke med skolepraktik. Udvalget vurderer løbende det informationsmateriale, som udvalget stiller til rådighed for de lokale uddannelsesudvalg og skoler og reagerer på eventuelle henvendelser vedrørende praktikdelens kvalitet og aktualitet. Som nævnt ovenfor har de første uddannelsesaftaler været indgået mellem såvel elever som virksomheder, der er uddannelsesuvante, med deraf følgende ekstra behov for vejledning. Se i øvrigt pkt. 9. Side 3 af 5

12 5a) En vurdering af behovet og mulighederne for at indføre fleksible uddannelsestider (max. og min.) således, at praktikuddannelsens varighed, struktur og indhold kan tilpasses de konkrete uddannelsesforhold, som de fremgår af uddannelsesaftalen med virksomheden og af den eventuelle skoleaftale. Dette skal bl.a. sikre, at eleverne kan afslutte deres uddannelse i praktikcentret, når den afsluttende prøve er aflagt. Uddannelsen udbydes ikke med skolepraktik. 5b) Praktikuddannelsens mål kan nås på en anden måde i skolepraktik (praktikuddannelse i praktikcenter) end i en virksomhed. Dette forhold bør der tages højde for i bestemmelserne vedrørende uddannelser, der udbydes med skolepraktik. De faglige udvalg bør derfor analysere mulighederne for at tydeliggøre praktikreglerne i henhold til 32 i lov om erhvervsuddannelser, jf. 38, stk. 5, med dette formål for øje, og derefter ved først given lejlighed stille ministeriet forslag om ændring af praktikreglerne. Eksempelvis kunne man forestille sig en afkortning af praktikuddannelse, som ligger efter den afsluttende prøve (svendeprøve mv.), for elever i skolepraktik, ligesom man kunne forestille sig en tydeliggørelse af indholdet af praktikuddannelsen i relation til skoleundervisningen. For både ordinær praktik og skolepraktik gælder grundprincippet om, at der skal være progression i uddannelsesforløbene, ligesom den samlede uddannelses valør ikke må kunne bestrides alt efter, hvor eleven har gennemført den. Uddannelsen udbydes ikke med skolepraktik. 6. Opfølgning på sidste års udviklingsredegørelse Der blev ikke varslet konkrete ændringer med sidste års udviklingsredegørelse. Udvalget har i 2013 arbejdet med en markedsføringsindsat sammen med de tre udbydende handelsskoler. I efteråret 2013 blev en fælles hjemmeside lanceret, der oplyser elever og virksomheder om de mest basale facts om uddannelsen, igangværende og ny hold mm. Dette blev suppleret med markedsføring/foldere målrettet virksomheder. 7. Opfølgning på de centrale analyse og prognoseprojekter offentliggjort 2013 Ingen kendte analyser med direkte relevans for udvalgets område. 8. Trin i uddannelsen Udvalget forudser ingen behov for at etablere yderligere trin i uddannelsen. 9. Handlingsplan for tilvejebringelse af praktikpladser 1. Beskrivelse af udvalgets konkrete forventninger til praktikpladsudviklingen for den enkelte uddannelse i 2013 og evt. de følgende et/to år. Udvalget følger udviklingen i antallet af praktikpladser i 2013 tæt. Udvalget har oplevet en fremgang fra 2010 til 2011 og igen en lille fremgang i I forhold til 2013 og 2014 forventes udviklingen at blive påvirket af den markedsføringsindsats i 2013 som udvalget har planlagt, samt at uddannelsen forventes udvidet mod indlandsturisme. 2. En konkret og tidsfæstet angivelse af de handlinger udvalget vil iværksætte i forhold til de opgaver, som er fastsat i erhvervsuddannelseslovens 43, stk. 2. Side 4 af 5

13 Udvalgets og skolernes praktikpladsopsøgende arbejde består i disse år i høj grad i at afdække relevante brancher og udbrede kendskab til uddannelsen. De første uddannelsesaftaler er blevet indgået inden for brancheområder, som ikke har tradition for at benytte erhvervsuddannelserne og har derfor været meget vejledningstunge. Men det er udvalgets vurdering, at også brancher, som er mere kendte med erhvervsuddannelsessystemet og oplæring af elever, vil begynde at benytte uddannelsen i takt med, at kendskabet til uddannelsen udbredes. Og disse virksomheder vil formentlig rekruttere andre elevprofiler end dem, der hidtil har opnået uddannelsesaftale. Udvalget har et godt samarbejde med de tre udbydende skoler og har i lighed med tidligere år afholdt et evaluerings, videndelingsmøde i efteråret 2013, hvor aktuelle udfordringer, herunder antallet af ophævede uddannelsesaftaler, blev drøftet. Udvalget vil også i 2014 følge udviklingen i uddannelsesaftaler og bistå skolernes arbejde med afklaring og vejledning af elever og virksomheder i en branche, der kun har få traditioner for oplæring af elever. 3. Oplysninger om det faglige udvalgs konkrete samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg om praktikpladsskabelse. Udvalget har delegeret kompetence til at godkende praktikvirksomheder til de lokale uddannelsesudvalg ved alle skoler, der udbyder det merkantile grundforløb. Og dermed følger udvalget den praksis, der også gælder for de øvrige merkantile faglige udvalg. Side 5 af 5

14 UDDANNELSESNÆVNET 10. juni 2013 Bilag til Udviklingsredegørelse 2014, punkt 9. Handlingsplan for tilvejebringelse af praktikpladser Bilaget omfatter Det faglige Udvalg for Detailhandelsuddannelser, Det faglige Udvalg for Handelsuddannelsen, Det faglige Udvalg for Uddannelser inden for Oplevelsesområdet og Det faglige Udvalg for Kontoruddannelsers redegørelse for punkterne 9.2 og 9.3 i udviklingsredegørelsen, mens punkt 9.1 fremgår af den enkelte udviklingsredegørelse. Ad 9.2. En konkret og tidsfæstet angivelse af de handlinger udvalget vil iværksætte i forhold til de opgaver, som er fastsat i erhvervsuddannelseslovens 43, stk. 21. Som det fremgår nedenfor af bilaget, foregår der en konstant og tilstrækkelig fornyelse af godkendte virksomheder, som volumenmæssigt har været uændret i årene uafhængigt af konjunkturudsving i antallet af uddannelsesaftaler. Det fremgår også af bilaget, at der er godkendt langt flere virksomheder end, at der er igangværende uddannelsesaftaler. Det er de faglige udvalgs vurdering, at der derfor er grundlag for, at skolerne øger indsatsen overfor allerede godkendte virksomheder og sikrer, at de fortsat ansætter elever. Udover de konkrete initiativer, der er nævnt i udvalgets udviklingsredegørelse, understøttes den konstante praktikpladsopsøgende indsats, der sker i samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg jf. afsnit 9.3, af følgende: 1. Information Udvalgene prioriterer god og tilgængelig information via blandt andet hjemmesiden udvalgenes godkendelseskriterier og praktikmål er tilgængelige på udvalgenes hjemmeside udvalgenes hjemmeside har desuden en række praktiske informationer om elevansættelse målrettet udvalgenes uddannelser organisationernes hjemmesider supplerer med målrettet information til egne medlemmer Udvalgenes sekretariat deltager løbende i ERFA møder, konferencer mv. med skolernes lære og praktikpladskonsulenter. Der er på det merkantile område en række etablerede og netværk for praktikpladskonsulenter, der mødes jævnligt. De konkrete fremtidige møder kan ikke medtages i udviklingsredegørelserne, da de ikke allerede i september er planlagt for Kampagner Organisationerne bag de faglige udvalg gennemfører løbende kampagner, der omfatter pjecer, kampagne hjemmesider mv. praktikpladsopsøgende arbejde i deres møde med deres medlemmer i mange forskellige sammenhænge nyhedsmails, der også medtager nyt om elevuddannelserne. I det omfang, at de allerede nu er planlagt for 2014 medtages de i de enkelte udvalgs udviklingsredegørelser. 3. AUB projekter De faglige udvalg opfordrer hvert år de lokale uddannelsesudvalg til at søge midler via AUB til lokale projekter i tråd med udvalgenes holdning om, at det praktikpladsopsøgende arbejde bedst sker lokalt og ved direkte kontakt mellem virksomhederne og de lokaleuddannelsesudvalg/skolerne Uddannelsesnævnet for handelsog kontorområdet Vesterbrogade 6 D, 4., 1620 København V Tlf.: [email protected]

15 Der blev søgt midler til 20 projekter ved forårets AUB runde inden for det merkantile område og heraf fik 15 ansøgninger tilskud på i alt kr. Af de 22.5 mio. kr., der er afsat til forårets runde, har de merkantile uddannelser fået ca. 16 %. Udvalgene gør opmærksom på, at de afrapporterede AUB projekter ikke offentliggøres, og der derfor ikke sker nogen vidensdeling og formidling af gode ideer, og at de faglige udvalg derfor heller ikke har adgang til systematisk opfølgning på resultaterne af de mange AUB projekter. 4. Udvikling af godkendelseskriterier og praktikmål Som nævnt har udvalgene fastlagt klare kriterier for godkendelse, og praktikmålene er tilsvarende klare og har samtidigt en fleksibel struktur, der sikrer, at en bred vifte af virksomheder kan godkendes til elever. Praktikmålene lever dermed op til kravet om alsidigt med hensyn til virksomhedernes størrelse og teknologiske udvikling. Praktikmålene for detailhandelsuddannelsens og handelsuddannelsens blev senest justeret i 2012, mens praktikmålene for kontoruddannelsen blev justeret i Mesterskaber De faglige udvalg følger erfaringerne med Danmarksmesterskaber inden for erhvervsuddannelser og vurderer, hvorvidt det kan være relevant med deltagelse af merkantile uddannelser. I vurderingen indgår overvejelser om, hvorvidt mesterskaberne kan bidrage til positiv opmærksomhed omkring de merkantile uddannelser både i forhold til unge og potentielle praktikvirksomheder. Detailhandelsuddannelsen deltog for første gang i 2013 og er også tilmeldt mesterskaberne i Oplysninger om det faglige udvalgs konkrete samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg om praktikpladsskabelse. De merkantile faglige udvalg har delegeret kompetence til at godkende praktikvirksomheder til de lokale uddannelsesudvalg ved alle handelsskoler/erhvervsskoler, der gennemfører det merkantile grundforløb, mens udvalgene selv varetager koncern og kædegodkendelser. Det praktikpladsopsøgende arbejde foregår derfor lokalt på alle handelsskoler med skolen som sekretariat for det lokale uddannelsesudvalg og i en løbende dialog med de faglige udvalg. Det lokale uddannelsesudvalg skal desuden indstille ansøgninger, der ligger udover de aktuelle godkendelseskriterier, til de faglige udvalgs behandling for blandt andet at sikre, at nye virksomhedstyper, organiseringsformer mv. bliver opfanget og ikke medfører afslag alene fordi, at der ikke var taget højde for udviklingen i de aktuelle godkendelseskriterier. For samtidigt at sikre en hurtig og smidig ajourføring af koncern /kædegodkendelser har alle fire faglige udvalg en godkendelsesprocedure, hvor koncerner/kæder løbende kan tilføje nye praktiksteder til deres koncern /kædegodkendelse uden, at der skal ske en særskilt vurdering af de nye praktiksteder. Resultatet af den samlede indsats fremgår af bilaget nedenfor. Udvalgenes løbende information direkte til medlemmerne af de lokale uddannelsesudvalg sker via nyhedsmailen U info, der typisk udsendes 4 gange om året. Nyhedsmailen er en kombination af information fra udvalgene og formidling af lokale initiativer/gode ideer. Udvalgets medlemmer samt sekretariatet deltager desuden ad hoc i møder i de lokale uddannelsesudvalg. Disse møder er endnu ikke planlagt for Side 2 af 3

16 Oplysninger om godkendelser hentet fra EASY P og LIS Bilag Skema 1. Antal nygodkendelser Udviklingen de seneste 10 år viser en konstant praktikpladsopsøgende indsats. Antal nygodkendelser* Detailhandelsuddannelse Handelsuddannelse Kontoruddannelse Eventkoordinator I alt *Antallet er udtryk for det antal godkendelser, der er givet, og ikke udtryk for antal praktiksteder. Skema 2. Gennemsnitligt antal godkendelser pr. år Beregningerne i skemaet er baseret på 10 år. Årene 2005 for Detail og 2008 for Handel og Kontor er udeladt, idet det øgede antal godkendelser i disse år til dels er udtryk for, at alle godkendte virksomheder automatisk blev tilføjet godkendelse til de nye trin i uddannelserne. Detail har dog et fortsat øget antal godkendelser, som kan tilskrives nye butikker, der løbende tilføjes eksisterende kædegodkendelser. I 2012 blev der inden for de 4 uddannelser godkendt og tilføjet i alt ca godkendelser inden for koncerner og kæder. Opgørelse for 10 år inden for Gennemsnit Detailhandelsuddannelse ( 2005) Handelsuddannelse ( 2008) 505 Kontoruddannelse ( 2008) Skema 3. Godkendte virksomhed med igangværende elever pr. 12. juni 2012 Som det fremgik af skema 2 gives der hvert år ca nye godkendelser inden for detailhandels, handelsog kontorområdet, og de fleste af disse godkendelser forbliver aktive, men det er ikke nødvendigvis udtryk for, at virksomheden konstant har igangværende elever. Som det fremgår af skemaet nedenfor er der godkendt betydeligt flere virksomheder end der er igangværende elever, og ca % af de godkendte virksomheder (hvor godkendelserne stadige er aktive) er aktuelt uden elever. Elev rationen (elever pr. lærested) har de seneste år været forholdsvis konstant. Pr. 21. maj 2013* Læresteder Læresteder m. elever Igangværende elever Elever pr. lærested (gennemsnit) Detailhandelsuddannelse % ,6 Handelsuddannelse % ,4 Kontoruddannelse (specialer) % ,4 Eventkoordinator % 110 1,2 *Opgørelsen omfatter alle godkendte læresteder, hvor godkendelserne stadig er aktive, og ikke kun godkendelser i perioden Side 3 af 3

17 Sagsnr.: L.391 Det Faglige Udvalg for Finanssektoren 1.september 2013 Udviklingsredegørelse for 2014 for erhvervsuddannelsen til finansassistent Nøgletal Igangværende uddannelsesaftaler pr. 31/12 i det aktuelle år Indgåede uddannelsesaftaler i det aktuelle år Igangværende skolepraktikaftaler pr. 31/12 i det aktuelle år Elever optaget i skolepraktik i det aktuelle år Bruttopraktikpladssøgende pr i det aktuelle år Fuldførte * Fuldførelsesprocent ** *) Fuldførte er det antal elever, som i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år har fuldført uddannelsen. **) Fuldførelsesprocenten er andelen af dem, der begyndte i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år, som forventes at fuldføre deres uddannelse angivet i procent. Bemærk: Ministeriet har endnu ikke tal for antal fuldførte og fuldførelsesprocent for 2012, og udvalgene bedes selv indsætte tal, i det omfang udvalgene har tallene (evt. skønnede tal) Beskæftigelsesfrekvens (inkl. 0,95 0,94 syge/barselfrekvens)*** Videreuddannelsesfrekvens**** 0,27 ***) Beskæftigelsesfrekvensen i 2010 baserer sig på færdiguddannede i 2009, frekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2010, og frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i ****) Videreuddannelsesfrekvensen i 2010 baserer sig på færdiguddannede i 2008, frekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2009, og frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i Den erhvervsmæssige udvikling og udviklingsmulighederne inden for uddannelsens område og tilgrænsende områder Herunder skal indgå: 1

18 Sagsnr.: L Internationalisering; hvordan er uddannelsen under indflydelse af internationale tendenser?? International viden og forståelse er fortsat af stigende vigtighed for finansuddannelsen. Det er særligt væsentligt, at eleverne kan forstå de økonomiske sammenhænge, der er såvel nationalt men ikke mindst internationalt. Herunder hvordan sammenhængen er mellem de nationale og internationale myndigheder og de deraf følgende påvirkninger det har på finanssektoren. Derfor skal finanseleverne også være forandringsparate og have en god indlæringsevne. Flere finansielle virksomheder opererer internationalt, og nogle af finanseleverne arbejder således i virksomheder, der ikke er danskejede. Det gør færdigheder inden for sprog, særligt engelsk som arbejdssprog, vigtige for eleverne i disse virksomheder. - Teknologiudvikling; hvilke teknologiske udviklinger af relevans for uddannelsen kan udvalget se? Den teknologiske udvikling er meget relevant for finansuddannelsen. Det er meget vigtigt, at eleverne er i stand til at anvende teknologien optimalt. Dvs. at de skal have kendskab til de forskellige devices, samt ikke mindst kunne anvende dem optimalt såvel på deres uddannelse som i praksis i virksomheden. De skal samtidig mestre at have dialog med kunde face to face, interaktivt og en blanding mellem disse to former. - Virksomhedernes udvikling; er der tale om ændrede organisationsformer, nye myndighedskrav eller andet af betydning for uddannelsen? Der er både tale om ændrede organisationsformer og nye myndighedskrav. Dette stiller krav til, at de unge skal være i stand til at omstille sig, tilegne sig ny viden via e-learning eller andet, og anskue brugen af test som en del af dokumentation af viden. Ikke mindst skal de være i besiddelse af forretningsforståelse. Sektorens organisationer tilpasses iht. det omgivende samfund, så den grundlæggende forretningsforståelse for, hvad der bærer en organisation igennem, og hvorfor forretningsmæssigt fokus kan flytte sig, er en meget vigtig kompetence. Løbende organisationsændringer er et grundvilkår, når man er ansat i finanssektoren. Derfor bør eleverne via uddannelsen opnå en viden om og forståelse af nogle grundlæggende forhold knyttet til forandringsstrategier. - Hvordan er det fremtidige behov for faglært arbejdskraft indenfor uddannelsens område? Sektoren oplever et øget fokus på kompetencer og en deraf følgende dokumentation af disse. Fokus er såvel fra myndighedssiden som fra kundesiden. Den enkeltes kompetenceniveau skal derfor bygge på et højere teoretisk fundament end tidligere. Det er vigtigt for sektoren at have flere rekrutteringskanaler på forskellige niveauer. Det fremtidige behov for faglært arbejdskraft indenfor pengeinstitutområdet afhænger af udviklingen på uddannelserne til finansøkonom og finansbachelor (professionsbachelor i finans) og af den geografiske fordeling af arbejdspladser, der betyder, at der særligt i yderområderne er behov for finanselever. Inden for forsikringsbranchen påvirkes efterspørgslen efter faglært arbejdskraft ikke på samme måde af udviklingen inden for de øvrige finansielle uddannelser, hvorfor efterspørgslen ikke forventes at falde. Alt i alt vurderes det, at faglært arbejdskraft formentlig har stabiliseret sig på nuværende niveau. - Er der udvikling på de tilgrænsende områder af relevans for uddannelsen (andre eud, amu, kvu, mv.)? Det seneste år har ikke vist ny udvikling. - Udvalgets kommentarer til udviklingen i nøgletallene: - I det omfang, det er relevant, kan fagligt udvalgs overvejelser om fremmedsprog indgå under punkt 1 i skabelonen. Arbejdsgruppen om fremmedsprog i uddannelserne har i rapporten Sprog er nøglen til verden, offentliggjort den 21. juni 2011, anbefalet, at de faglige udvalg i de årlige udviklingsredegørelser inddrager behovet for fremmedsprog som et parameter af betydning for beskæftigelse og konkurrenceevne i den løbende justering af erhvervsuddannelserne. - Yderligere kommentarer: 2

19 Sagsnr.: L.391 De uddannelsesmæssige konsekvenser af udviklingen anføres under pkt. 2, 3, 4, 5, 6, 7 og Behov for nyetablering af uddannelse Her kan behovet begrundes nærmere, hvis ikke det fremgår under punkt 1. En eventuel egentlig ansøgning skal indsendes særskilt til ministeriet vedlagt en 10 punkts redegørelse, jf. 2 i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. Der skønnes ikke at være behov for nyetablering af uddannelse. 3. Behov for omlægning/revision af uddannelsen Her kan behovet begrundes nærmere, hvis ikke det fremgår under punkt 1. Udvalget bedes skønne, hvornår ændringen ønskes at træde i kraft, og om der er eventuelle økonomiske konsekvenser af ændringen. Udvalget bedes endvidere skønne, om omlægningen skal ske ved ændring af bekendtgørelse og/eller uddannelsesordning. Skønnene bedes være bedst mulige, men er ikke bindende. Ændringer vedrørende oprettelse eller nedlæggelse af trin bedes angivet under punkt 8. En eventuel egentlig ansøgning skal indsendes særskilt til ministeriet. Der er p.t. ikke behov for omlægning eller revidering af uddannelsen. 4. Behov for nedlæggelse af uddannelsen Her kan behovet begrundes nærmere, herunder hvordan uddannelsesbehovet på området fremover skal dækkes, hvis ikke det fremgår under punkt 1. En eventuel egentlig ansøgning skal indsendes særskilt til ministeriet. Som nævnt i Udviklingsredegørelsen for 2013, ser det ud til, at optag på finansuddannelsen har stabiliseret sig. Der er ikke ønske om, at nedlægge uddannelsen. 5. Den løbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af uddannelsens ordinære praktik og skolepraktik (hvis der i uddannelsen er skolepraktik) Den løbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring beskrives og begrundes nærmere, hvis det ikke fremgår under punkt 1. Herunder erfaringer udvalget har med samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg og praktikvirksomhederne, jf. bekendtgørelse om erhvervsuddannelserne 5, stk. 2, og for skolepraktikkens vedkommende tillige samarbejdet med de lokale uddannelsesudvalg og skolerne om beskrivelse af indholdet i skolepraktik og praktikbedømmelse af elever i den lokale undervisningsplan, jf. 5, stk. 3. Der er et struktureret samarbejde mellem Det Faglige Udvalg, sektorens virksomheder og den ansvarlige skole omkring kvalitet, niveau og udvikling. Parterne har en fastlagt møderække udelukkende omhandlende finansuddannelsen. I forlængelse af aftalen om Bedre erhvervsuddannelser og styrket uddannelsesgaranti af 8. november 2012, skal der bl.a. etableres praktikpladscentrer, derfor bedes de faglige udvalg i dette års redegørelser forholde sig til følgende to punkter: 5a) En vurdering af behovet og mulighederne for at indføre fleksible uddannelsestider (max. og min.) således, at praktikuddannelsens varighed, struktur og indhold kan tilpasses de konkrete uddannelsesforhold, som de fremgår af uddannelsesaftalen med virksomheden og af den eventuelle skoleaftale. Dette skal bl.a. sikre, at eleverne kan afslutte deres uddannelse i praktikcentret, når den afsluttende prøve er aflagt. 3

20 Sagsnr.: L.391 Finansuddannelsen udbydes ikke med muligheden for skolepraktik. 5b) Praktikuddannelsens mål kan nås på en anden måde i skolepraktik (praktikuddannelse i praktikcenter) end i en virksomhed. Dette forhold bør der tages højde for i bestemmelserne vedrørende uddannelser, der udbydes med skolepraktik. De faglige udvalg bør derfor analysere mulighederne for at tydeliggøre praktikreglerne i henhold til 32 i lov om erhvervsuddannelser, jf. 38, stk. 5, med dette formål for øje, og derefter ved først given lejlighed stille ministeriet forslag om ændring af praktikreglerne. Eksempelvis kunne man forestille sig en afkortning af praktikuddannelse, som ligger efter den afsluttende prøve (svendeprøve mv.), for elever i skolepraktik, ligesom man kunne forestille sig en tydeliggørelse af indholdet af praktikuddannelsen i relation til skoleundervisningen. For både ordinær praktik og skolepraktik gælder grundprincippet om, at der skal være progression i uddannelsesforløbene, ligesom den samlede uddannelses valør ikke må kunne bestrides alt efter, hvor eleven har gennemført den. 6. Opfølgning på sidste års udviklingsredegørelse Her oplyses hvordan udvalget har fulgt nærmere op på dets planer i udviklingsredegørelsen for (Se bilag 3 om de faglige udvalgs planer om ændringer i uddannelserne i udviklingsredegørelserne for 2012.) Det faglige Udvalg for finanssektoren havde ingen planer om ændringer i uddannelsen under udviklingsredegørelsen for 2012, da uddannelsen netop var omlagt. I udviklingsredegørelsen for 2013, ønskede sektoren udvikling af 3 fag: Autoforsikring Rådgiverens kundeforståelse Rådgiverens performance Alle 3 fag er udviklet og godkendt og forventes taget i brug for elever optaget på ny årgang 2013/15 for enkelte elever, kan der være tale om at årgang 2012/14 vil gøre brug af de nye fag. Desuden viste det sig efter indsendelse af Udviklingsredegørelsen for 2013, at der var behov for revidering af faget Investering II. Faget er revideret og godkendt. Det tages i brug fra årgang 2012/ Opfølgning på de centrale analyse- og prognoseprojekter offentliggjort 2013 Her beskrives hvordan udvalget har fulgt nærmere op på forslagene i de relevante centrale analyse- og prognoseprojekter? (Se bilag 4 om konklusioner og anbefalinger fra de 7 centrale analyse- og prognoseprojekter offentliggjort 2012.) Anvendelse af offentliggjorte centrale analyse- og prognoseprojekter fra tidligere år kan også anføres, såfremt de ikke tidligere er nævnt i det faglige udvalgs udviklingsredegørelser, se evt. I modsætning til sidste år, har det faglige udvalg ikke fundet at nogle af CAP projekterne har været af relevans for sektoren. 8. Trin i uddannelsen Uddannelsen skal indeholde flere kompetencegivende trin. Her kan udvalget overveje og begrunde de eksisterende trins anvendelighed, jf. erhvervsuddannelseslovens 15, stk. 2, og bekendtgørelse om erhvervsuddannelser 14, samt overveje og begrunde eventuelt behov for oprettelse, omlægning eller nedlæggelse af trin. Hvis uddannelsen ikke på trods af lovkravet ønskes trindelt, skal dette udførligt begrundes i forhold til lovens og bekendtgørelsens bestemmelser, herunder om afspejling af en jobprofil på arbejdsmarkedet. En eventuel egentlig ansøgning om oprettelse, omlægning eller nedlæggelse af trin skal indsendes særskilt til ministeriet. 4

21 Sagsnr.: L.391 Der er ikke trin i uddannelsen, og der er ikke behov for trin, da der ikke findes job/funktioner,der vil kunne afspejle et eventuelt trin. 9. Handlingsplan for tilvejebringelse af praktikpladser Udviklingsredegørelsen skal indeholde en handlingsplan for udvalgets varetagelse af opgaven med at virke for tilvejebringelse af praktikpladser. Handlingsplanen skal være disponeret således: 1. Beskrivelse af udvalgets konkrete forventninger til praktikpladsudviklingen for den enkelte uddannelse i 2014 og evt. de følgende et/to år. Det Faglige Udvalg forventer, at optag og dermed praktikpladser har stabiliseret sig på et leje, ca. 170, hvor det vil ligge de næste par år. Ved dette års optag, årgang 2013/15, er der tegn på, at indsatsen for at tilvejebringe fleres praktikpladser har en effekt, idet der er virksomheder, der ikke hidtil at har taget elever, der nu viser interesse. 2. En konkret og tidsfæstet angivelse af de handlinger udvalget vil iværksætte i forhold til de opgaver, som er fastsat i erhvervsuddannelseslovens 43, stk Tidspunkt Handling Uddybende oplysninger 21. marts Møde i FA s kompetenceudvalg Bl.a. krav til fremtidens medarbejder og nedlæggelse af trin i uddannelsen 2. maj 2013 Møde mellem IBC og sekretariatet for Det Faglige udvalg 8. maj 2013 Det faglige udvalg mødes med IBC Koldings styregruppe og drøfter tilrettelæggelsen af uddannelsen og praktikproblemstillinger Bl.a. Opfølgning på behov for ønsker til udvikling og revidering af finansuddannelsen samt opfølgning på møder som IBC har haft med sektorens virksomheder IBC Kolding er p.t. eneste udbyder af Finansuddannelsen 28. maj 2013 Møde i FA s kompetenceudvalg Opfølgning på arbejdet med fremtidens medarbejder 28. maj 2013 Finansforbundets ansvarsområde reformulerer indsats og kontakt til de lokale repræsentanter i skolebestyrelser og lokale uddannelsesudvalg Der er nedsat en fast arbejdsgruppe, der har ansvar for kontakt med de lokale repræsentant. 29. august Møde mellem sekretariatet for Det Faglige udvalg og IBC Bl.a. Opfølgning på behov for ønsker til udvikling og revidering af finansuddannelsen. 3.september Møde i FA s kompetenceudvalg Bl.a. gennemgang af sektorens uddannelser 13. september 2013 Det faglige udvalg drøfter og gør status for praktikpladssituationen 1 De faglige udvalg og de lokale uddannelsesudvalg skal ved kontakt med virksomheder og eventuelt ved opfordringer til virksomheder virke for, at der tilvejebringes det antal praktikpladser, som der er behov for ud fra en vurdering af elevernes uddannelsesønsker og de forventede fremtidige beskæftigelsesmuligheder, og for, at udbuddet af praktikpladser bliver alsidigt med hensyn til virksomhedernes størrelse og teknologiske udvikling. Et fagligt udvalg kan af virksomheder forlange alle sådanne oplysninger, som har betydning for at vurdere virksomhedernes uddannelsesmæssige muligheder. 5

22 Sagsnr.: L november 2013 April 2014 FTF s regionale uddannelsesnetværk mødes, herunder også repræsentanter p.v. Finansforbundets LUU- og bestyrelsesmedlemmer på erhvervsskolerne Fagligt Udvalg afholder møde, hvor IBC og IBC s styregruppe, er inviteret til at drøfte tilrettelæggelse af uddannelsen og praktikproblemstillinger Finansforbundets regionale repræsentanter, der er placeret i uddannelsesudvalg og bestyrelser mødes til en seminardag med andre FTF organisationers repræsentanter September 2014 Fagligt Udvalg Bl.a. Opfølgning på behov for ønsker til udvikling og revidering af finansuddannelsen. 3-4 årlige møder 2 3 årlige møder Finansuddannelserne på EUD og videregående niveauer, samt uddannelsespolitiske problemstillinger i øvrigt, drøftes i Finansforbundets ansvarsområder DFL s kompetenceudvalg drøfter både EUD og videregående uddannelser, såvel de offentlige som dem der foregår i Forsikringsakademiets regi Finansforbundets ansvarsområder, der beskæftiger sig med kompetenceudvikling er sammensat af repræsentanter fra finansforbundets hovedbestyrelse og kredse. Udvalget består af repræsentanter fra DFLs hovedbestyrelse og tillidsrepræsentanter fra selskaberne 3. Oplysninger om det faglige udvalgs konkrete samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg om praktikpladsskabelse. Finanssektoren har tradition for et tæt samarbejde parterne i mellem og arbejdet omkring praktikpladsskabelse, finder primært sted i sektoren internt. Desuden har sektoren en konstruktion med én koordinerende skole, IBC, der flere gange årligt afholder møder med repræsentanter fra sektorens virksomheder. På disse møder er bl.a. praktikpladssituationen et vigtigt emne. I forhold til LUU, har udspaltningsprocessen på uddannelsesinstitutionerne givet en usikkerhed omkring status og hvem der sidder i udvalgene, samt en stærkt differentieret mødekadence for de forskellige skoler. Sektoren prioriterer deltagelse i de lokale uddannelsesudvalg højt, da det er en god måde, at få indflydelse på, at uddannelserne har direkte sigte på det arbejdsmarked, der skal aftage, samt indblik i de eventuelle udfordringer skolerne har i den forbindelse. Redegørelsen (punkt 1-8) bør normalt ikke overstige tre/fire sider og kan efter behov suppleres med links og/eller bilag, fx om analyser og prognoser og evalueringer, som udvalget eller andre har stået for. Handlingsplanen (punkt 9) bør være konkret og normalt ikke overstige en/to sider og kan ligeledes suppleres med links og bilag. Frist for indsendelse elektronisk til Undervisningsministeriet 20. september 2013 til mailadressen [email protected] 6

23 UDDANNELSESNÆVNET Udviklingsredegørelse 2014 for erhvervsuddannelsen til Generel kontor Det faglige udvalg for Kontoruddannelser 17. september 2013 UDD Nøgletal Igangværende aftaler pr. 31/12 i det aktuelle år Indgåede aftaler i det aktuelle år Igangværende skolepraktikaftaler pr. 31/12 i det aktuelle år Elever optaget i skolepraktik i det aktuelle år Brutto praktikpladssøgende pr. 31/12 i det aktuelle år Fuldførte... Fuldførelsesprocent... *) Fuldførte er det antal elever, som i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år har fuldført uddannelsen. **) Fuldførelsesprocenten er andelen af dem, der begyndte i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år, som forventes at fuldføre deres uddannelse angivet i procent. Bemærk: Ministeriet har endnu ikke tal for antal fuldførte og fuldførelsesprocent for 2012, og udvalgene bedes selv indsætte tal, i det omfang udvalgene har tallene (evt. skønnede tal) Beskæftigelsesfrekvens (inkl. syge/barselfrekvens)*** 0,56 0,50 0,48 Videreuddannelsesfrekvens**** 0,11 0,02 0,08 ***) Beskæftigelsesfrekvensen i 2010 baserer sig på færdiguddannede i 2009, frekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2010, og frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i ****) Videreuddannelsesfrekvensen i 2010 baserer sig på færdiguddannede i 2008, frekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2009, og frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i Den erhvervsmæssige udvikling og udviklingsmulighederne inden for uddannelsens område og tilgrænsende områder Uddannelsen er rettet mod almindeligt forekommende administrative funktioner inden for alle virksomhedstyper. Udviklingen inden for administrative funktioner præges af stigende brug af teknologi og stigende kundekrav, og udviklingen inden for de almindeligt forekommende administrative funktioner afhænger meget af arbejdsorganiseringen på den enkelte virksomhed, hvorfor behovet for generalister, som denne uddannelse er rettet mod, varierer meget i forhold til virksomhedstyper. Internationalisering; hvordan er uddannelsen under indflydelse af internationale tendenser? I virksomheder, hvor de administrative medarbejdere har behov for at kunne arbejde på tværs af forskellige sprog, kulturer, regler mv., bliver eleverne typisk uddannet under kontoruddannelse med specialer. Der er dog fortsat virksomheder, hvor de administrative funktioner i mindre grad er påvirkede af internationalisering, og hvor der samtidigt er behov for generalister frem for specialister til at varetage de administrative funktioner. Teknologiudvikling; hvilke teknologiske udviklinger af relevans for uddannelsen kan udvalget se? De fleste administrative medarbejdere skal i dag kunne arbejde med en række forskellige systemer på samme tid og i stigende grad kunne arbejde med integrerede IT løsninger på tværs af organisationer. Desuden bliver en række administrative medarbejdere inddraget i udviklingsopgaver i forhold til virksomhedens IT udvikling og supportfunktioner. Men tilsvarende ovenfor vedrørende internationaliseringen er der fortsat virksomheder, hvor de administrative funktioner i mindre grad er påvirket af udviklingen, og hvor der kan være plads til og behov for en anden elevprofil. I en rapport om Uddannelsesnævnet for handels og kontorområdet Vesterbrogade 6 D, 4., 1620 København V Tlf.: [email protected]

24 Digitalisering af dansk erhvervsliv, fra Irisgroup januar 2013, vurderes, at ca. 36 % svarende til virksomheder kun i meget begrænset omfang benytter it, typisk til bogføring/regnskab. Virksomhedernes udvikling; er der tale om ændrede organisationsformer, nye myndighedskrav eller andet af betydning for uddannelsen? I forhold til virksomhedernes ressourceanvendelse til administrative funktioner ses en tendens til, at de opgaver, der er i vækst, er it båret udadvendte servicefunktioner så som kundeservice, mens de interne administrative opgaver, som udgør kernefunktionerne i denne uddannelse, effektiviseres mest muligt. Hvordan er det fremtidige behov for faglært arbejdskraft indenfor uddannelsens område? Antallet af indgåede uddannelsesaftaler vidner om, at det efterhånden alene er et fåtal af virksomheder, der uddanner administrative medarbejdere på uddannelsens niveau. Samtidigt bliver der udarbejdet et tilsvarende antal GVU planer inden for uddannelsen, idet uddannelsen appellerer til voksne med flere års erhvervserfaring fra kontorarbejde, som har behov for bevis for deres faglige kompetencer men uden at kunne leve op til målene for kontoruddannelse med specialer, herunder grundfagskravene. Er der udvikling på de tilgrænsende områder af relevans for uddannelsen (andre eud, amu, kvu, mv.)? Der indgås kun et fåtal af uddannelsesaftaler inden for uddannelsen, idet de fleste virksomheder i dag benytter kontorspecialerne, herunder Administration, når de ansætter elever til at varetage administrative jobs. Udover de ordinære aftaler og et antal GVU planer har der også været et mindre optag i skolepraktik inden for uddannelsen. Der har siden 2009 været mulighed for at blive optaget i skolepraktik inden for Kontoruddannelse med specialer, og det har i et vist omfang påvirket optaget i skolepraktik på Generel kontoruddannelse. Udvalgets kommentarer til udviklingen i nøgletallene: Som nævnt ovenfor indgås der kun et fåtal af uddannelsesplaner og et tilsvarende antal GVU planer. Beskæftigelsesfrekvensen er lav, men måles primært på elever, der gennemfører uddannelsen i skolepraktik. Alene 9 ud af 73 færdiguddannede havde ved seneste opgørelse af beskæftigelsesfrekvens gennemført uddannelsen via en ordinær uddannelsesaftale. 2. Behov for nyetablering af uddannelse Det faglige Udvalg for Kontoruddannelser ser ikke behov for etablering af nye selvstændige erhvervsuddannelser inden for almindeligt forekomne administrative funktioner. 3. Behov for omlægning/revision af uddannelsen Det faglige Udvalg for Kontoruddannelser vurderer, at uddannelsen fortsat imødekommer behovet for at kunne uddanne generalister inden for almindeligt forekomne administrative funktioner. 4. Behov for nedlæggelse af uddannelsen Det faglige Udvalg for Kontoruddannelser forventer ikke at nedlægge uddannelsen i Den løbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af uddannelsens ordinære praktik og skolepraktik Det faglige Udvalg for Kontoruddannelser finder det ikke aktuelt at nedlægge uddannelsen eller specialer, idet udviklingen inden for området imødekommes ved justering og tilpasning af struktur og indhold i den eksisterende uddannelse. 5. Den løbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af uddannelsens ordinære praktik og skolepraktik 5a) En vurdering af behovet og mulighederne for at indføre fleksible uddannelsestider (max. og min.) således, at praktikuddannelsens varighed, struktur og indhold kan tilpasses de konkrete Side 2 af 4

25 uddannelsesforhold, som de fremgår af uddannelsesaftalen med virksomheden og af den eventuelle skoleaftale. Dette skal bl.a. sikre, at eleverne kan afslutte deres uddannelse i praktikcentret, når den afsluttende prøve er aflagt. Varighed De faglige udvalg inden for det merkantile område har allerede praksis for at afkorte uddannelsestiden såvel for elever med uddannelsesaftale som for skolepraktikelever. Udover afkortning på baggrund af tidligere uddannelse eller beskæftigelse jf. erhvervsuddannelseslovens 57, benytter udvalgene også muligheden i lovens 59 for at afkorte uddannelsestiden på grund af særlige omstændigheder, når eleven har bestået den afsluttende prøve, og praktikvirksomheden er parat til at underskrive den afsluttende praktikerklæring. Det er praksis, at udvalgene efter en konkret vurdering afkorter uddannelsestiden i situationer, hvor eleven f.eks. har opnået anden beskæftigelse, påbegynder en videregående uddannelse eller flytter til udlandet/en anden del af landet. Udvalgene finder derfor, at der allerede er den fornødne fleksibilitet, og ingen elever fastholdes i oplæring, når uddannelsens mål er nået, og eleven har fået en mulighed for at starte på noget nyt. Den nuværende praksis omfatter som nævnt både elever med ordinære uddannelsesaftaler og elever i skolepraktik, og vil derfor også omfatte elever optaget i praktikcentre. Struktur Strukturen for de merkantile hovedforløb er fleksibel. Udvalgene overlader det til skolerne lokalt at tilrettelægge antallet af skoleperioder, deres placering og længde samt fagenes fordeling på perioderne. Skolerne har derfor allerede i dag mulighed for at tilrettelægge skoleperioderne, så de er tilpasses den konkrete elevs uddannelsestid. 5b) Praktikuddannelsens mål kan nås på en anden måde i skolepraktik (praktikuddannelse i praktikcenter) end i en virksomhed. Dette forhold bør der tages højde for i bestemmelserne vedrørende uddannelser, der udbydes med skolepraktik. De faglige udvalg bør derfor analysere mulighederne for at tydeliggøre praktikreglerne i henhold til 32 i lov om erhvervsuddannelser, jf. 38, stk. 5, med dette formål for øje, og derefter ved først given lejlighed stille ministeriet forslag om ændring af praktikreglerne. Eksempelvis kunne man forestille sig en afkortning af praktikuddannelse, som ligger efter den afsluttende prøve (svendeprøve mv.), for elever i skolepraktik, ligesom man kunne forestille sig en tydeliggørelse af indholdet af praktikuddannelsen i relation til skoleundervisningen. For både ordinær praktik og skolepraktik gælder grundprincippet om, at der skal være progression i uddannelsesforløbene, ligesom den samlede uddannelses valør ikke må kunne bestrides alt efter, hvor eleven har gennemført den. Som nævnt ovenfor under 5a) finder udvalgene, at der allerede er en høj grad af fleksibilitet i den merkantile model for praktikuddannelse. 6. Opfølgning på sidste års udviklingsredegørelse Der har ikke været konstateret behov for justeringer af uddannelsen i forhold til uddannelsens formål og målgruppe. 7. Opfølgning på de centrale analyse og prognoseprojekter offentliggjort 2013 Der er ikke i de offentliggjorte projekter grundlag for at igangsætte særlige initiativer i forhold til Generel kontoruddannelse. 8. Trin i uddannelsen Uddannelsen er en kort uddannelse med 38 ugers grundforløb og 2 års hovedforløb med 5 ugers skoleophold, og uddannelsen er ikke trindelt. Der indgås uddannelsesaftaler årligt inden for Side 3 af 4

26 uddannelsen, hvoraf en del af eleverne ikke opfylder adgangskravene til specialerne i kontoruddannelse med specialer og derfor i stedet blive udlært i denne kontoruddannelse, som er rettet mod de mest almindeligt forekomne kontoradministrative funktioner. Udvalget vurderer fortsat, at der ikke er en jobprofil og et arbejdsmarked for kortuddannede udover de jobs, der kan dækkes af Generel Kontor og trinet Kontorservice i Kontoruddannelse med specialer. Såfremt eleverne ikke kan nå målene for den 2 årige praktik i Generel kontor, kan eleverne med udgangspunkt i samme grundforløb og uden tab af uddannelsestid skifte til trinet Kontorservice, hvor praktikken alene er et årigt, og målene er lavere end i Generel kontor. Det er derfor fortsat udvalgets vurdering, at der ikke er grundlag for et trin i uddannelsen til Generel kontor. 9. Handlingsplan for tilvejebringelse af praktikpladser 1. Beskrivelse af udvalgets konkrete forventninger til praktikpladsudviklingen for den enkelte uddannelse i 2014 og evt. de følgende et/to år. Det er udvalgets forventning, at antallet af indgåede aftaler vil være uændret. 2. En konkret og tidsfæstet angivelse af de handlinger udvalget vil iværksætte i forhold til de opgaver, som er fastsat i erhvervsuddannelseslovens 43, stk. 2. Udvalget henviser til sine bemærkninger ovenfor vedrørende uddannelsens udbredelse og målgruppe og henviser i øvrigt til det vedlagte bilag. 3. Oplysninger om det faglige udvalgs konkrete samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg om praktikpladsskabelse. Udvalget henviser til det vedlagte bilag. Side 4 af 4

30 UDDANNELSESNÆVNET Udviklingsredegørelse 2014 for erhvervsuddannelsen Handelsuddannelse med specialer Det faglige Udvalg for Handelsuddannelsen 18. september 2013 UDD Nøgletal Igangværende aftaler pr. 31/12 i det aktuelle år Indgåede aftaler i det aktuelle år Igangværende skolepraktikaftaler pr. 31/12 i det aktuelle år Elever optaget i skolepraktik i det aktuelle år Antal praktikpladssøgende (bruttosøgende) Antal fuldførte Fuldførelsesprocent *) Fuldførte er det antal elever, som i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år har fuldført uddannelsen. **) Fuldførelsesprocenten er andelen af dem, der begyndte i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år, som forventes at fuldføre deres uddannelse angivet i procent. Bemærk: Ministeriet har endnu ikke tal for antal fuldførte og fuldførelsesprocent for 2012, og udvalgene bedes selv indsætte tal, i det omfang udvalgene har tallene (evt. skønnede tal) Beskæftigelsesfrekvens (inkl. syge/barselfrekvens)*** 0,78 0,80 0,81 Videreuddannelsesfrekvens**** 0,07 0,11 0,12 ***) Beskæftigelsesfrekvensen i 2010 baserer sig på færdiguddannede i 2009, frekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2010, og frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i ****) Videreuddannelsesfrekvensen i 2009 baserer sig på færdiguddannede i 2008, frekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2009, og frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i Den erhvervsmæssige udvikling og udviklingsmulighederne inden for uddannelsens område og tilgrænsende områder Handelsuddannelsen er en merkantil erhvervsuddannelse, der retter sig mod B2B handel. Inden for B2B-Handelserhvervet har den erhvervsmæssige udvikling betydet, at der er sket et stigende samspil mellem køber og sælger - indgåelse af langvarige relationer, som blandt andet kommer til udtryk i øget samarbejde og systemintegration i værdikæden. Handelsvirksomhedens fokus er skiftet fra primært at være udbyder af produkter til konkurrencedygtige priser, til også at omfatte rådgivning og support i forbindelse med specialviden om produkterne. Virksomheder undersøger kundernes præferencestrukturer, købsadfærd og systemløsninger i værdikæden (strategisk salg). Afledt af et stigende fokus på strategisk salg, er der også kommet et øget fokus på kunders værdi for virksomheden, hvor kunden i stigende grad segmenteres efter, om kunderne er lønsomme, om der er grundlag for loyalitet, og om der er potentiale i at afsætte flere produkter til kunden (Nye kompetencer giver vækst, Di Business, 2013). Denne udvikling påvirker alle medarbejdergrupper i virksomheden, uanset jobområde. Flere og flere medarbejdere får direkte kundekontakt og indtager dermed en sælgende rolle i udviklingen og opretholdelsen af kunderelationer. Samtidig skal medarbejderne også bidrage til segmenteringen af kunderne med henblik på at opretholde lønsomme kunderelationer. (Strategier for vækst, DI Handel 2010 og Salget 2020, Business Danmark 2010) Yderligere udviklingstendenser inden for B2B-handelserhvervet er: Uddannelsesnævnet for handelsog kontorområdet Ny Vestergade 17, 1471 København K. Tlf.: Fax: [email protected]

31 - Stigende krav om sporbarhed og kvalitetskontrol gennem værdikæden. Samspillet i værdikæden forandres og præges af nye teknologiske muligheder, og det betyder, at diverse registreringer i fremtiden flytter grænserne fra produktivitet og effektivitet op på et højere niveau, der omhandler viden og information om produkterne og produkternes kvalitet, målt på differentierede parametre. (Strategier for vækst, DI Handel 2010 og Salget 2020, Business Danmark 2010) - Miljø, bæredygtighed og socialt ansvar. Miljø og miljørenovering er i stigende grad et fokusområde for mange handelsvirksomheder, der arbejder med mange forskellige produkter og services. - E-handel. E-handel er en salgskanal, der optager flere og flere handelsvirksomheder. (Fremtidens salg og E-business, DI Handel, 2013) Det skyldes, at værktøjet både er med til at optimere virksomhedernes salg og service overfor kunderne, samtidig med at kunder ikke er afhængige af åbningstidspunkter og geografisk placering, men kun afhængig af at være i nærheden af computere, PDA'er og mobiltelefoner og en eventuel kode for at komme ind på eksklusive e-markedspladser. Samtidig med mulighederne for optimering af salget til virksomhedens kunder oplever virksomheder at e-handel har en positiv effekt på produktiviteten, når e-handelsløsningen er veletableret og udgør en betydelig del af virksomhedens salg (E-handel styrker handelssektorens produktivitet, DI Handel, 2013)B2G. - Det offentlige er et marked med et stort udviklingspotentiale for handelsvirksomhederne. Markedet bliver ofte omtalt som B2G (Business to Government). Det offentlige marked udgør et vigtigt marked for mange handelsvirksomheder, men det er samtidig et marked, der er mange transaktionsomkostninger forbundet med at blive leverandør til. Centralt for handelsvirksomhederne er i den forbindelse evnen til at håndtere de præmisser, som offentlige indkøbere og indkøbsfællesskaber fungerer under. (Målgruppeanalyse af HAKL s målgrupper inden for Handel og logistik samt detailhandel, Connectia A/S for HAKL 2010) - Internationalisering; hvordan er uddannelsen under indflydelse af internationale tendenser? Mange handelsvirksomheder er dele af store internationale koncerner, andre har i større eller mindre omfang deres handelsaktiviteter med udenlandske virksomheder. Det stiller store krav til medarbejdernes (fremmed-)sproglige kompetencer, kulturelle forståelse og viden om handelsregler. Et voksende antal af medarbejderne i handelserhvervet begår sig fagligt på et eller flere af hovedsprogene, og nogle medarbejdere begår sig på sprog fra virksomhedernes nicheområder. (Ændringer i uddannelsesbehov på det merkantile område som følge af globaliseringen, New Insight 2009). Ud over en generel tendens til internationalisering i B2B handelserhvervet vil udsigt til begrænsede vækstrater på det danske marked de kommende år tillige kunne få en del virksomheder til at orientere sig mere internationalt end tidligere for at opnå tilstrækkeligt kundegrundlag til at skabe volumen i sin omsætning og i forhold til at indkøbe sine varer, der hvor det er mest favorabelt. (Strategier for vækst, DI Handel 2010) Dette understreges af, at B2B handelsvirksomhedernes eksport er steget med næste 40 % siden januar 2010 til (Eksporten holder hånden under B2B Handelssektoren, DI Handel Analyse, 2012) - Teknologiudvikling; hvilke teknologiske udviklinger af relevans for uddannelsen kan udvalget se? Den globale teknologiudvikling betyder, at danske handelsvirksomheder retter fokus mod sporbarhed og e-business for yderligere optimering af forsyningskæder. (Future skills Needs of the Wholesales and Retail Sector, 2010) Teknologierne, der skal sikre sporbarhed, som f.eks. RFID og Tags, synes nu langsomt at blive implementeret flere steder i handelsvirksomhederne, men teknologierne er stadigvæk meget på udviklings- og testniveau. Udfordringen i implementeringen af RFID og Tags ud over det rent tekni- 2

32 ske er også at finde løsninger i arbejdet med (kvalitets-)kontrol og dokumentation af afsendte og modtagne varer, herunder egenkontrol, som kan anvendes som merværdiskabende faktorer og konkurrenceparametre. E-business er meget udbredt indenfor handelsvirksomheder og er et område, der er tiltagende fokus på. Det tiltagende fokus vil stille flere nye krav til medarbejderne som fx tidssvarende kendskab til it generelt og til it-systemer i fremtiden. Faktorerne bevirker, at virksomheder i stigende grad har fokus på deres kerneaktiviteter og samarbejde med leverandører og kunder, da konkurrenceevnen bliver mere og mere afgørende. (E-business gevinsten er kun ét klik væk, DI Sådan 2010 og Fremtidens salg og E-business, DI Handel, 2013)E-business dækker over de it-løsninger, som virksomhederne bruger i dagligdagen til at effektivisere arbejdsgangene i og uden for virksomheden. Det kan eksempelvis være inden for lagerstyring, produktion, logistik, markedsføring, organisationsudvikling, regnskabsføring, kunde- og leverandørstyring, e-handel samt elektronisk fakturering. (E-business gevinsten er kun ét klik væk, DI 2010, Investing in the Future of Jobs and Skills, EU-rapport 2009). Under E-business findes også E-handel. Udviklingen i E-handel og de opgaver, der følger med i virksomheden har stor betydning for uddannelsen. Det har blandet andet betydet, at udvalget i 2012 omskrev det valgfrie specialefag E-handel til tre nye valgfrie specialefag med titlerne Digitale markedsvilkår, E-butikkens koncept og Kunde- og købsadfærd i e-butikken. - Virksomhedernes udvikling; er der tale om ændrede organisationsformer, nye myndighedskrav eller andet af betydning for uddannelsen? De seneste års udfordringer for handelserhvervets virksomheder med at sikre en fortsat rentabel virksomhed betyder, at der er fokus på udviklingen af medarbejdernes kompetencer, så de i fremtiden i højere grad har styrkede faglige kompetencer og administrative og analytiske kompetencer med henblik på blandt andet udvidet kunde- og markedskendskab, viden om pris- og kvalitetsudvikling på transport og logistikmarkedet, for derigennem at udnytte fordele for de forskellige transport- og oplagringsformer, og viden om transportkøbers og handelsvirksomheders værdikæde med henblik på at skabe bedre integration og understøttelse af de daglige operationer. Der er fortsat behov for basale kompetencer som købmandskab, som dog har udviklet sig fra at handle om at gøre en god handel til at handle om at kunne opbygge alliancer, der er til fordel for alle parter. Det blev også fremhævet i en undersøgelse blandt DI s medlemskreds af handelsvirksomheder, som fremhævede behovet for konstant innovation i virksomhederne for udvikling af markedsføring, e-handelskoncepter, nye kundeservicekoncepter, leverandørkontakter og -styring. (Strategier for vækst, DI Handel 2010 og Fra handelsmand til service- og logistikpartner, DI Analyse 2009 og Nye kompetencer giver vækst, DI Business 2013) - Hvordan er det fremtidige behov for faglært arbejdskraft indenfor uddannelsens område? I Handelsbranchen er der ansat ca medarbejdere. Handelsbranchen er i dag kendetegnet ved, at 46 % af medarbejderne er faglærte, mens 27 % af medarbejderne er ufaglærte. Ca. 20 % af medarbejderne har en videregående uddannelse. Ændret arbejdsfordeling i værdikæden, øget fokus på internationale aktiviteter, brug af ny teknologi og nye services stiller stadigt stigende krav til medarbejdernes kompetencer inden for handelserhvervet. På den baggrund forventer udvalget en stigende efterspørgsel efter faglærte med et tilsvarende højere kompetenceniveau, hvorfor udvalget også i 2013 og 2014 i samarbejde med Det faglige Udvalg for Kontoruddannelser, Business College Syd og Århus Købmandsskole via et FoUprojektet arbejder på et projekt om talentudvikling med fokus på Business Supply Chain. Formålet med projektet er at udviklet et forløb på tværs af handelsuddannelsen og speditionsuddannelsen, der sigter mod et højere slutmål for at imødekomme den stigende efterspørgsel efter højere kom- 3

33 petenceniveauer i relation til Business Supply Chain, og som samtidig understøtter elevens kompetenceudvikling i forhold til at gøre eleven studieegnet og studieparat i forhold til videreuddannelse. (Vi skal dyrke talent i uddannelserne, Kronik i Berlingske den af Morten Østergaard og Christine Antorini og Analyse af overgangen til videregående uddannelse på det merkantile område, Teknologisk Institut 2012 og Talentudvikling - evaluering og strategi, Arbejdsgruppen til talentudvikling i uddannelsessystemet, 2011) - Er der udvikling på de tilgrænsende områder af relevans for uddannelsen (andre eud, amu, kvu, mv.)? Ikke noget som har direkte relevans for uddannelsen. - Udvalgets kommentarer til udviklingen i nøgletallene: Den økonomiske krise i 2008/2009 ramte handelserhvervet hårdt, og som konsekvens heraf faldt antallet af elever på handelsuddannelsen. Det skyldes blandt andet, at Handelsuddannelsen i høj grad benyttes inden for de konjunkturfølsomme brancher, der er leverandører til bl.a. byggebranchen. Den negative udvikling vendte allerede i foråret 2010, og antallet af praktikpladser har været stigende indtil i 2012, hvor aktiviteten var en smule mindre end året før. Det skyldes formegentligt, at usikkerhed omkring udviklingen på de internationale markeder og stor finansiel usikkerhed, primært i Sydeuropa, har haft en afsmittende effekt på virksomhedernes muligheder for at tage elever. Udviklingen i 2013 viser, at antallet af praktikpladser er på niveau med 2012, men også at der inden for nogle brancher ses lysere på fremtiden end tidligere. - Fremmedsprog Handelserhvervet er meget internationalt orienteret og anvendelse af fremmedsprog indgår for en del af medarbejderne inden for handelserhvervet som et naturligt element i jobudførelsen. Denne tendens ser ud til at blive endnu mere udtalt i og med, at B2B handelsvirksomhedernes eksport er steget med næste 40 % siden januar Der er typisk behov for at medarbejderne kan begå sig på engelsk og tysk, som er de sprog der tales på de markeder, danske handelsvirksomheder typisk handler på. 2. Behov for nyetablering af uddannelse Der er ikke planer om at etablere nye uddannelser eller specialer inden for Handelsuddannelsens område i Behov for omlægning/revision af uddannelsen Udvalget har løbende fokus på kvaliteten og udviklingen inden for uddannelsens specialer og har i 2012 afsluttet eftersyn af uddannelsen med fokus på specialefag og praktikmål. I 2013 og 2014 arbejder udvalget med at foretage eftersyn af brancheretningerne inden for specialet Handelsassistent, salg og eventuelt foretage justeringer af antallet og indholdet af de 8 brancheretninger, som udvalget er ansvarlig for. Det er afgørende, at uddannelsen hele tiden er tidssvarende og attraktiv for brugerne af uddannelsen. Udvalget har sammen med Det faglige Udvalg for Kontoruddannelser søgt og fået FoU midler til udvikling og gennemførelse af et talentudviklingsmodul til handelsog kontoruddannelsen. Projektets titel/arbejdstitel er: Talentudviklingsmodul til elever inden for handelsuddannelsen (B2B) og speditionsuddannelsen. De faglige udvalg har aftalt projektgennemførelsen med BC Syd og Århus Købmandsskole. I projektet lægges der op til, at der eventuelt kan blive behov for at udvikle et eller flere nye valgfrie specialefag i 2013/2014. Der er pt. udviklet et specialefag med titlen Optimering af forsynings- og 4

34 værdikæder. Da det på nuværende tidspunkt ikke er muligt at konstatere i hvilket omfang projektet give anledning til udvikling af flere nye valgfrie specialefag, ønsker udvalget derfor at lade muligheden i 2013/14 stå åben for dette. De ovenstående varslede justeringer tager ikke højde for en eventuel reform af erhvervsuddannelserne, som kan medføre behov for andre/yderligere justeringer. 4. Behov for nedlæggelse af uddannelsen Der er ikke behov for nedlæggelse af Handelsuddannelsen. 5. Den løbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af uddannelsens ordinære praktik og skolepraktik (hvis der i uddannelsen er skolepraktik) Jf. besvarelsen under pkt. 3 er praktikmålene for Handelsuddannelsen justeret i 2012 med henblik på at kvalitetssikre Handelsuddannelsens praktikdel. Et af formålene med justeringen af praktikmålene var at øge fleksibiliteten i de uddannelsesmuligheder, der gives i Handelsuddannelsen for at imødekomme branchens forskellige behov til kompetenceprofiler. Med fleksibilitet kommer også nye muligheder. Til at understøtte valget af speciale, praktikmål med videre har udvalget i 2013 udarbejdet uddannelsesforslag til seks forskellige jobprofiler. Til hver af de seks profiler er der givet et bud på hvilke valgfrie praktikmål og specialefag, der kan understøtte profilen. Uddannelsesforslagene er udsendt til samtlige praktikpladskonsulenter i Danmark. Endvidere har udvalget i 2013 også udsendt en ordbog. Formålet med ordbogen er at lette praktikpladskonsulenter og virksomheder i deres arbejde, hvis der er ord eller begreber, der er brug for en uddybende forklaring til, når godkendelsesskemaet eller praktikplanen skal udfyldes. 5a) En vurdering af behovet og mulighederne for at indføre fleksible uddannelsestider (max. og min.) således, at praktikuddannelsens varighed, struktur og indhold kan tilpasses de konkrete uddannelsesforhold, som de fremgår af uddannelsesaftalen med virksomheden og af den eventuelle skoleaftale. Dette skal bl.a. sikre, at eleverne kan afslutte deres uddannelse i praktikcentret, når den afsluttende prøve er aflagt. Varighed Udvalgene finder ikke grundlag for at vurdere uddannelsestiden for elever, der optages i praktikcentre anderledes end for elever i ordinære uddannelsesaftaler. Udover at afkorte uddannelsestiden på baggrund af tidligere uddannelse eller beskæftigelse jf. erhvervsuddannelseslovens 57, har de merkantile faglige udvalg også praksis for at afkorte uddannelsestiden efter en konkret vurdering i situationer, hvor eleven f.eks. har opnået anden beskæftigelse, påbegynder en videregående uddannelse eller flytter til udlandet jf. 59 om særlige omstændigheder. Denne praksis betyder, at ingen elever fastholdes i oplæring, hvis uddannelsens mål er nået, og eleven har fået mulighed for at starte på noget nyt, og denne praksis vil også omfatte elever optaget i praktikcentre. Struktur Strukturen for de merkantile hovedforløb er fleksibel. Udvalgene overlader det til skolerne lokalt at tilrettelægge antallet af skoleperioder, deres placering og længde samt fagenes fordeling på perioderne. Skolerne har derfor allerede i dag mulighed for at tilrettelægge skoleperioderne, så de er tilpasset den konkrete elevs uddannelsestid. Indhold Indholdet i praktikuddannelsen er tilsvarende baseret på en fleksibel model, der giver virksomhed og elev mulighed for at tilpasse oplæringen til det konkrete elevforhold. Praktikuddannelsen er ba- 5

35 seret på et merkantilt pointsystem for oplæringsfunktioner, der sikrer, at målene for praktikuddannelsen nås igennem de oplæringsfunktioner, der passer bedst til det konkrete elevforhold. 5b) Praktikuddannelsens mål kan nås på en anden måde i skolepraktik (praktikuddannelse i praktikcenter) end i en virksomhed. Dette forhold bør der tages højde for i bestemmelserne vedrørende uddannelser, der udbydes med skolepraktik. De faglige udvalg bør derfor analysere mulighederne for at tydeliggøre praktikreglerne i henhold til 32 i lov om erhvervsuddannelser, jf. 38, stk. 5, med dette formål for øje, og derefter ved først given lejlighed stille ministeriet forslag om ændring af praktikreglerne. Eksempelvis kunne man forestille sig en afkortning af praktikuddannelse, som ligger efter den afsluttende prøve (svendeprøve mv.), for elever i skolepraktik, ligesom man kunne forestille sig en tydeliggørelse af indholdet af praktikuddannelsen i relation til skoleundervisningen. For både ordinær praktik og skolepraktik gælder grundprincippet om, at der skal være progression i uddannelsesforløbene, ligesom den samlede uddannelses valør ikke må kunne bestrides alt efter, hvor eleven har gennemført den. Som nævnt ovenfor under 5a) finder udvalgene, at der allerede er en høj grad af fleksibilitet i den merkantile model for praktikuddannelse. Målene for praktikuddannelsen er i det merkantile pointsystem tydeliggjort igennem en række bundne og valgfrie oplæringsfunktioner, der danner grundlag for den enkelte elevs oplæring. Udvalgene har desuden i fornødent omfang gennem ordbøger eksemplificeret, hvordan de enkelte oplæringsfunktioner kan udfoldes i praktiske arbejdsopgaver. Progressionen er tydeliggjort igennem den tredelte merkantile taksonomi for de enkelte oplæringsfunktioner, som giver mulighed for at styre oplæringen i forhold til elevens selvstændighed i udførelse (Kende, Kunne medvirke og Beherske). 6. Opfølgning på sidste års udviklingsredegørelse Udvalget tilkendegav i udviklingsredegørelsen for 2013, at udvalget ville iværksætte et eftersyn af brancheretningerne inden for specialet Handelsassistent, salg. Arbejdet er endnu ikke afsluttet, men forventningen er, at eftersynet kan give anledning til justering af antallet af brancheretninger, såvel som titel- og indholdsjusteringer. Justeringerne forventes først at skulle træde i kraft i Udvalget arbejder endvidere med talentudvikling, og emnet skal belyses nærmere i det FoUprojekt, som udvalget i samarbejde med Det faglige Udvalg for Kontoruddannelser, BC Syd og Århus Købmandsskole fik i Projektet har givet anledning til, at der er udviklet et nyt specialefag i Opfølgning på de centrale analyse- og prognoseprojekter offentliggjort 2012 Det faglige udvalg har ikke været involveret i nogle af de bevilligede projekter, der blev afsluttet i Der er ikke umiddelbart i de offentliggjorte projekter grundlag for at igangsætte særlige initiativer i forhold til Handelsuddannelse med specialer udover det eftersyn, udvalget allerede har igangsat. 8. Trin i uddannelsen Uddannelsens speciale Handelsassistent, salg er trindelt med trinnet Kundekontaktcenter. Trinnet blev oprindelig etableret som en selvstændig uddannelse men blev pr. 1. juli 2008 optaget som trin i specialerne (samtidigt er der etableret et tilsvarende trin i kontoruddannelse med specialer). Siden uddannelsens oprettelse er der blevet indgået ca. 120 aftaler inden for Kundekontaktcenter og udlært ca. 60. Udvalget finder derfor, at der fortsat er grundlag for den etablerede profil i forhold til arbejdsmarkedets behov. 6

36 9. Handlingsplan for tilvejebringelse af praktikpladser 1. Beskrivelse af udvalgets konkrete forventninger til praktikpladsudviklingen for den enkelte uddannelse i 2012 og evt. de følgende et/to år. Som nævnt ovenfor under udvalgets kommentarer til udviklingen i nøgletallene, har der siden foråret 2010 igen været en positiv udvikling i praktikpladssituationen ovenpå den økonomiske krise. Det er udvalgets forventning, at udviklingen også det kommende år vil være positiv/stabil, hvis konjunkturerne fortsat er positive. Erfaringerne fra udvalgets AER projekt Store virksomheder og handelsuddannelsen viser dog, at mange virksomheder fortsat taler krise, omstruktureringer etc. men samtidig har størsteparten en opfattelse af, at de "bør" (og gerne vil) tage elever som en del af deres samfundspligt. Med andre ord er der pt. er en række udfordringer i virksomhederne, som begrænser antallet af elever virksomhederne kan tage, som fx: o o o Konjunkturerne er dårlige, hvilket betyder sparerunder og fyringer og dette rimer ikke på elevansættelser. Virksomhederne er ved at tilpasse sig dels via omstruktureringer og/eller udflytninger af produktionen, hvilket ikke giver meget tid til elevansættelser. Virksomhederne har fokus på drift og i en nogle markeder er konjunkturerne vendt til det positive, men her er der skåret så meget ind til benet personalemæssigt, at det kan være svært at finde tid til at hente nye folk ind og i særdeleshed elever. 2. En konkret og tidsfæstet angivelse af de handlinger udvalget vil iværksætte i forhold til de opgaver, som er fastsat i erhvervsuddannelseslovens 43, stk. 2. Udvalget har markedsføring af handelsuddannelsen, som højt prioriteret indsatsområde i strategiplanen for Markedsføring af handelsuddannelsen vil endvidere fortsat være et højt prioriteret indsatsområde for strategiplanen Formålet er, dels at øge kendskabet blandt virksomheder til Handelsuddannelsen, så antallet af praktikpladser i handelsvirksomheder står i rimeligt forhold til erhvervets rekrutteringsbehov. Dels gennem en synliggørelse af job og profiler i handelserhvervet at tiltrække og motivere egnede unge til Handelsuddannelsen. De virksomheder som er blevet kontaktet i forbindelse med udvalgets AER-projekt og har tilkendegivet at de ønsker en opfølgning i 2013/2014 vil blive kontaktet i 2013 og 2014 af relevante skoler med henblik på at følge op på deres interesse i at tage en elev. Det drejer sig om 166 virksomheder som potentielt set kan tage en elev. Det faglige udvalg har sammen med Det faglige Udvalg for Kontoruddannelserne og to skoler fået bevilliget FoU midler til et forsøg med talentspor inden for specialet Spedition og shipping. Forsøget gennemføres i perioden frem til foråret Såfremt talentsporet optages i uddannelsen som et ordinært forløb, skal der i andet halvår af 2014 igangsættes en kampagne om talentsporet overfor øvrige virksomheder og elever. Handelsuddannelsen er en af de uddannelser, som indgår i kampagnen HANDS ON Du har en fremtid i industrien, som blandt andet DI og HK står bag, og som skal forbedre erhvervsuddannelsernes prestige og øge kendskabet til industriområdet. Kampagnen blev igangsat i august 2013 og løber over de kommende 3 år. Aktiviteterne rettes både mod potentielle elever, virksomheder, vejledere og mod skolerne, herunder vil alle UU centre blive inviteret til informationsmøder, og op til virksomheder vil få besøg. Udvalget henviser i øvrigt til det vedlagte bilag. 7

37 3. Oplysninger om det faglige udvalgs konkrete samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg om praktikpladsskabelse. Udvalget henviser til det vedlagte bilag. Henvisninger: Lemvigh-Müllers energicentre skal booste energirenoveringer, Artikel i Erhvervsmagasinet Installatør den , Danmark har nu et nationalt energiindeks, Artikel i Erhvervsmagasinet Installatør den , Nye kompetencer giver vækst, Artikel i DI Business, 21. januar 2013, Kortlægning af veje og omveje i uddannelsessystemet, AE og DI, 2013 Fremtidens salg og e-business, DI Handel, maj 2013 E-handel styrker handelssektorens produktivitet, DI Handel Analyse, februar 2013 Produktivitetsvæksten i handelssektoren løber fra resten af erhvervslivet DI Handel Analyse, januar 2013 Eksporten holder hånden under B2B handelssektoren, DI Handel Analyse, september 2012 Erhvervsskolerne klemt på kerneopgaven, DI Indsigt, juni 2012 Vi skal dyrke talent i uddannelserne, Kronik i Berlingske den af Morten Østergaard og Christine Antorini. Analyse af overgangen til videregående uddannelse på det merkantile område, Teknologisk Institut 2012 Muligheder og barrierer for videregående uddannelse blandt unge med en erhvervsuddannelse (EUD), AKF 2012 Talentudvikling - evaluering og strategi, Arbejdsgruppen til talentudvikling i uddannelsessystemet, 2011 Unge i Detailhandlen forventninger og forestillinger om den gode og attraktive uddannelse, CE- FU 2011 Karakteristik af de handelsuddannedes job og arbejdsmarked, New Insight, 2011 Salget 2020 et kig i krystalkuglen, Connectia A/S for Business Danmark, 2011 Investing in the Future of Jobs and Skills, EU-rapport, 2009 Ideer til styrkelse af erhvervsuddannelsernes omdømme, UVM, 2010 Future Skills Needs of the Wholesale and Retail Sector, Expert Group on Future Skills Needs, 2010 Strategier for vækst, DI Handel, 2010 Ændringer i uddannelsesbehov på det merkantile område som følge af globaliseringen, New Insight 2009 Fra handelsmand til service- og logistikpartner, DI Analyse 2009) Målgruppeanalyse af HAKL s målgrupper inden for Handel og logistik samt detailhandel, Connectia A/S for HAKL 2010 Nye veje for Handel, DI Handel, 2009 Administrative kvalifikationskrav i logistik og planlægning af transport, TI 2009 Engroserhvervene: Den usynlige værdiskaber, Dansk Erhverv

41 UDDANNELSESNÆVNET Udviklingsredegørelse for 2014 for erhvervsuddannelsen til Kontoruddannelse med specialer Det faglige udvalg for Kontoruddannelser 17. september 2013 UDD Nøgletal Igangværende aftaler pr. 31/12 i det aktuelle år Indgåede aftaler i det aktuelle år Igangværende skolepraktikaftaler pr. 31/12 i det aktuelle år Elever optaget i skolepraktik i det aktuelle år Brutto praktikpladssøgende pr. 31/12 i det aktuelle år Fuldførte Fuldførelsesprocent *) Fuldførte er det antal elever, som i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år har fuldført uddannelsen. **) Fuldførelsesprocenten er andelen af dem, der begyndte i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år, som forventes at fuldføre deres uddannelse angivet i procent. Bemærk: Ministeriet har endnu ikke tal for antal fuldførte og fuldførelsesprocent for 2012, og udvalgene bedes selv indsætte tal, i det omfang udvalgene har tallene (evt. skønnede tal) Beskæftigelsesfrekvens (inkl. syge/barselfrekvens)*** 0,87 0,84 0,83 Videreuddannelsesfrekvens**** 0,06 0,07 0,08 ***) Beskæftigelsesfrekvensen i 2010 baserer sig på færdiguddannede i 2009, frekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2010, og frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i ****) Videreuddannelsesfrekvensen i 2010 baserer sig på færdiguddannede i 2008, frekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2009, og frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i Den erhvervsmæssige udvikling og udviklingsmulighederne inden for uddannelsens område og tilgrænsende områder Uddannelsen er rettet mod administrative funktioner inden for alle brancher og virksomhedstyper og inden for både den offentlige og private sektor. Uddannelsen dækker med sin specialestruktur både behovet for specialister inden for særlige områder og behovet for generalister. Pt. består uddannelsen af 8 specialer; Administration, Advokatsekretær, Lægesekretær, Offentlig Administration, Rejseliv, Revision, Spedition og shipping samt Økonomi. Specialet Administration er trindelt og indeholder de to sidestillede trin Kontorservice og Kundekontaktcenter. Jobområdet præges generelt af stigende brug af outsourcing, teknologi og gør det selv løsninger. Denne udvikling medfører på en del områder en forskydning i de administrative funktioner fra at være udførende til i højere grad at forberede, styre og kontrollere processer. Det øger kravene til helhedsforståelse, selvledelse, evnen til at løse problemer og til at bidrage til innovation i forhold til de klassiske administrative discipliner inden for kundekontakt, it, økonomi, jura, kommunikation, salg/indkøb mv. Afhængigt af arbejdsorganiseringen vil denne udvikling i større eller mindre grad påvirke de administrative medarbejderes dagligdag, hvorfor kompetencebehovet er tilsvarende differentieret inden for uddannelsesområdet. Internationalisering; hvordan er uddannelsen under indflydelse af internationale tendenser? Rapporten Sprog er nøglen til fremtiden, Anbefalinger fra arbejdsgruppen for uddannelse og fremmedsprog, juni 2011 konkluderer, at der er al mulig grund til at styrke sprogfagene og kulturudvekslingen i de kommende år, da sprog og kulturforståelse muliggør og kan udvide samarbejdet på tværs af landegrænser. Fusioner, opkøb, samarbejdsaftaler mv. stiller krav om, at medarbejderne skal være parate til at arbejde på Uddannelsesnævnet for handels og kontorområdet Vesterbrogade 6 D, 4., 1620 København V Tlf.: [email protected]

42 tværs af forskellige sprog, kulturer og handelsregler. Det betyder blandt andet også, at kompetencen til at udvise forretningsforståelse i inter og multinationale virksomheder også omfatter en forståelse af den pågældende internationale organisationsstruktur. Outsourcing inden for f.eks. spedition og shipping betyder, at arbejdsopgaverne kan kræve sprogkompetencer udover engelsk for, at kommunikation med leverandører og chauffører er muligt. For hele det merkantile område er der generelt et stigende behov for kommunikative og kulturelle kompetencer, og der er allerede i kontoruddannelsen inkluderet høje krav til fremmedsproglig kompetence og kulturforståelse. Teknologiudvikling; hvilke teknologiske udviklinger af relevans for uddannelsen kan udvalget se? Den teknologiske udvikling påvirker løbende kravene til den administrative medarbejder, både når udviklingen sker inden for de generelle it programmer, og når der indføres nye teknologier i andre led i virksomheden. I en rapport om Digitalisering af dansk erhvervsliv, fra Irisgroup januar 2013, fremhæves 8 centrale teknologier og trends som afgørende for værdiskabelsen i erhvervslivet; internettes fortsatte ekspansion, mobile enheder, cloud computering, intelligente produkter, digitale serviceydelser, digitale forretningsmodeller, online brugerinvolvering via sociale medier og Big data (data om kunders adfærd). Og disse trends påvirker alle den administrative medarbejders arbejdsopgaver. CEDI og analysekompagniet har i juni 2013 udarbejdet Digitalisering af administrative arbejdsprocesser for efteruddannelsesudvalget HAKL, hvor man fremhæver behovet for digital navigations og kommunikationskompetence. De øgede kompetencekrav opstår i et digitalt krydspres mellem kunder, leverandører, konkurrenter og den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi frem mod Virksomhederne efterspørger, at de administrative medarbejdere har digitale kompetencer både i bredden og i dybden: I bredden for at sikre den tværgående behandling af virksomhedens registrerede data (og dermed også evne til at innovere arbejdsopgaverne), og i dybden for at kunne håndtere de mange forskellige værktøjer. Samtidigt efterspørger virksomhederne, at de administrative medarbejdere mestrer metoder til selv at søge nyeste teknologiske viden. Virksomhedernes udvikling; er der tale om ændrede organisationsformer, nye myndighedskrav eller andet af betydning for uddannelsen? Administrative opgaver løses i en række organisationer i øget grad i tværgående funktioner og i samarbejde med andre personalegrupper, hvilket generelt øger kompetencekravene til helheds og forretningsforståelse. Der sker i disse år samtidigt en centralisering af økonomi, løn og personaleadministration enten i form af enheder internt i virksomheden/koncernen eller ved outsourcing, og begge løsninger medfører ændrede kompetencekrav, hvilket blandt andet påvirker uddannelsens specialer Administration, Offentlig Administration og Økonomi. Den offentlige sektor er fortsat præget af den øgede brug af digitale løsninger. Med den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi sættes endnu mere fart på at anvende digitalisering til at forny den offentlige sektor og gøre den mere effektiv. Alle offentlige myndigheder skal på sigt bruge de relevante fælles løsninger, undgå dobbeltudvikling og genbruge relevante data for at sikre, at brugerne oplever en offentlig sektor, der arbejder digitalt sammen. Der vil også være fokus på udviklingen i forhold til overflytning af administrative opgave til andet regi. Revisoruddannelsen ændres fra 2014, så der fremover kun er én revisoruddannelse, med titlen statsautoriseret revisor, på baggrund af en 5 årig kandidatuddannelse. Implementering af den nye uddannelse kan få en afsmittende effekt på udvalgets speciale Revision, som for mange stadig er første skridt på vej til at blive revisor. Side 2 af 7

43 Advokatbranchens brug af specialet Advokatsekretær har i flere år været meget begrænset, og elevuddannelsen er under pres både fordi, at opgaver overtages af andre medarbejdergrupper, og på grund af branchekurser. Et netop afsluttet AUB projekt på BC Syd om Nye og flere praktikpladser til Kontorspecialet Advokatsekretær viser, at branchen er meget splittet i sin vurdering af behovet for en elevuddannelse. Men samtidigt peger den afsluttende rapport også på, at der kan være jobåbninger inden for andre brancher, og at juridiske afdelinger i større virksomheder også kan have behov for en specialiseret elevuddannelse til deres administrative medarbejdere. Rejsebranchen oplever fortsat mange virksomhedsoverdragelser, og der er anslået bureauer, som beskæftiger knapt Der er fortsat vækst i danskernes rejseforbrug, både private og erhvervsrejser, men det kræver stadig produktudvikling og løbende tilpasning af personaleressourcer. Samtidigt betyder den øgede salg via internettet færre salgsmedarbejdere. Udvalgets speciale Rejseliv er pr 15. juli 2013 blevet målrettet rejsebranchen for at imødekomme kompetencekravene. Spedition og shipping præges i højgrad af de internationale konjunkturer. Danske speditører etablerer sig i udlandet eller betjener kunderne og deres cross trade fra Danmark. Det betyder, at der kommer flere udenlandske vognmænd, biler og chauffører ind i branchen, hvilket stiller ændrede krav til logistik og planlægning. Branchen må løbende og hurtigt kunne tilpasse kapaciteten både i op og nedadgående retning, hvilket stiller øgede krav til medarbejdernes kompetencer inden for effektivisering af logistikken/transporten. Det Blå Danmark står for 24 % af den danske eksport og 10 % af produktionen i Danmark og beskæftiger ca erhvervsuddannede, herunder også kontoruddannede. Regeringens vækstplan for Det blå Danmark fra december 2012 udpeger flere vækstområder, og CAP analysen "Det Blå Danmark" arbejdskraft, kompetence og uddannelsesbehov v./oxford Research A/S fra 2013 peger på, at særligt udvalgte tekniske erhvervsuddannelser kan have behov for fokus på det maritime område, mens udvalgets speciale spedition og shipping fungerer tilfredsstillende i forhold til kompetencekravene til elever inden for branchen. På tværs af brancherne har virksomhedernes HR funktioner skiftet fokus fra rekruttering og fastholdelse til mere langsigtet og strategisk kompetenceudvikling, hvilket også påvirker de administrative medarbejderes arbejdsfunktioner, der i stigende grad også inddrages i gennemførelse af blandt andet medarbejdertilfredsheds og sundhedsfremmende initiativer. Som nævnt tidligere sker der stigende centralisering af lønadministrationen, og samme tendens ses inden for HR generelt. Hvordan er det fremtidige behov for faglært arbejdskraft indenfor uddannelsens område? Analysen Kompetencer til vækst fremtidige kompetencebehov til administrative medarbejdere v. New Insight ser ændringer i de administrative funktioner, der kan betyde ændringer i antallet af administrative medarbejdere afhængigt af, hvorvidt de administrative medarbejdere kan imødekomme de øgede og ændrede kompetencekrav. I Teknologisk Instituts CAP Analyse af overgangen til videregående uddannelser på det merkantile område ses en meget differentieret efterspørgsel efter administrative medarbejdere, idet nogle virksomheder rekrutterer elever med erhvervsfagligt grundforløb, nogle med gymnasialt baggrund, mens andre virksomheder vælger at rekruttere medarbejdere med en kortere videregående uddannelse til de samme arbejdsfunktioner Er der udvikling på de tilgrænsende områder af relevans for uddannelsen (andre eud, amu, kvu, mv.)? Som nævnt ovenfor betyder udbuddet af blandt andet akademiuddannelser, at virksomhederne i et vist omfang rekrutterer disse grupper til administrative funktioner. Side 3 af 7

44 Teknologisk Instituts CAP Analyse af overgangen til videregående uddannelser på det merkantile område fremhæver, at kontoruddannede benytter erhvervsakademiuddannelserne og HD som efter / videreuddannelse. Men analysen afdækker også en række barrierer i forhold til overgang til efter / videreuddannelse. Analysen anbefaler derfor, at der i højere grad allerede under erhvervsuddannelsen både sikres de rette adgangsniveauer til videregående uddannelse, og at der sker en højere grad af italesættelse af relevansen af videregående uddannelse. Udvalgets kommentarer til udviklingen i nøgletallene: Praktikpladssituationen var i meget positiv i forhold til kriseåret 2009, mens udviklingen herefter har været svagt vigende. Udvalget vurderer løbende behovet for tilpasning af specialestrukturen i forhold til erhvervsudviklingen og arbejdsmarkedets behov og drøfter med brancherne behovet for erhvervsuddannelse inden for konkrete brancheområder, når elevvolumen indikerer en vigende efterspørgsel. Og udvalget vil i 2014 blandt andet vurdere specialet Advokatsekretærs udvikling. Videreuddannelsesfrekvensen for kontoruddannede er konstant ca. 0,08. CAP Analyse af overgangen til videregående uddannelser på det merkantile område påpegede, at den administrative medarbejders overgang til videreuddannelse er højere end det fremgår af statistikkerne, idet de administrative medarbejdere benytter sig af akademiuddannelser og HD, dvs. deltidsuddannelser, som ikke fremgår af statistikkerne for videreuddannelse Derimod sker overgang til fuldtidsstudier næsten udelukkende i forbindelse med et job og brancheskift til f.eks. sundhedsuddannelser. Denne tendens understøttes tilsvarende af CAP analysen Muligheder og barrierer på erhvervsuddannede unges vej til videregående uddannelse, v. RUC 2. Behov for nyetablering af uddannelse Det faglige Udvalg for Kontoruddannelser ser ikke for indeværende år behov for etablering af nye selvstændige erhvervsuddannelser, idet udvalget fortsat prioriterer, at kontoruddannelse med specialer er så fleksibel i struktur og indhold, at den kan tilgodese behovet for administrative medarbejdere uanset branche og jobområde. 3. Behov for omlægning/revision af uddannelsen De nedenfor varslede justeringer tager ikke højde for en eventuel reform af erhvervsuddannelserne, som kan medføre behov for andre/yderligere justeringer. Det faglige Udvalg for Kontoruddannelser justerer løbende uddannelsen med henblik på at imødekomme behov fra forskellige brancher og jobområder. Udvalget udvikler løbende nye valgfrie specialefag til nye brancher/jobprofiler og tilknytter arbejdsmarkedsuddannelser efter behov til specialet Administration. På baggrund af tilbagemelding fra Det lokale Uddannelsesudvalg ved BC Syd om specialet Advokatsekretær, forventer Udvalget i år at igangsætte et eftersyn af specialet Advokatsekretær. Dette eftersyn kan medføre justeringer af specialet pr. 1. juli Udvalget forventer, at justeringerne kan ske inden for eksisterende økonomiske rammer. Udvalget forventer desuden at foretage justeringer i indholdet i bundne og valgfrie specialefag på specialet Økonomi som opfølgning på den justering af praktikmålene, som er gennemført 15. juli Udvalget forventer, at justeringerne kan ske inden for eksisterende økonomiske rammer. Side 4 af 7

45 OmKOF har påbegyndt et eftersyn af specialet Offentlig Administration, som kan medføre behov for justeringer af praktik og specialefag pr. 1. juli 2014 inden for eksisterende økonomiske rammer. Udvalget har i 2013 været på studietur til Estland for at se på blandt andet konsekvenserne af øget offentlig digitalisering, og fortsætter i efteråret 2013 med rundbordssamtaler med kommuner, regioner og stat samt udbydende skoler. Udvalget vil blandt andet vurdere mulighederne for gennem øget fleksibilitet i specialets struktur at tilpasse elevuddannelsen til fremtidens kompetencekrav. Inden for specialet Lægesekretær arbejder arbejdsgruppen nedsat af Danske Regioner og DL fortsat på en revision af uddannelsen. OmKOF har dog sideløbende igangsat et eftersyn af specialet, som kan medføre behov for justeringer af praktik og specialefag pr. 1. juli 2014 inden for eksisterende økonomiske rammer. Udvalget har sammen med Det faglige Udvalg for Handelsuddannelsen fået bevilliget FoU midler til at udvikle talentspor inden for specialet Spedition og shipping. Udvalget forventer på nuværende tidspunkt, at forsøget alene vil påvise behov for justering af valgfrie specialefag, men der kan i 2014 opstå behov for yderligere justeringer i specialets struktur og indhold. Udvalget forventer, at justeringerne kan ske inden for eksisterende økonomiske rammer. 4. Behov for nedlæggelse af uddannelsen Det faglige Udvalg for Kontoruddannelser finder det ikke aktuelt at nedlægge uddannelsen eller specialer, idet udviklingen inden for området imødekommes ved justering og tilpasning af struktur og indhold i den eksisterende uddannelse. 5. Den løbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af uddannelsens ordinære praktik og skolepraktik 5a) En vurdering af behovet og mulighederne for at indføre fleksible uddannelsestider (max. og min.) således, at praktikuddannelsens varighed, struktur og indhold kan tilpasses de konkrete uddannelsesforhold, som de fremgår af uddannelsesaftalen med virksomheden og af den eventuelle skoleaftale. Dette skal bl.a. sikre, at eleverne kan afslutte deres uddannelse i praktikcentret, når den afsluttende prøve er aflagt. Varighed Udvalgene finder ikke grundlag for at vurdere uddannelsestiden for elever, der optages i praktikcentre, anerledes end for elever i ordinære uddannelsesaftaler. Udover at afkorte uddannelsestiden på baggrund af tidligere uddannelse eller beskæftigelse jf. erhvervsuddannelseslovens 57, har de merkantile faglige udvalg også praksis for at afkorte uddannelsestiden efter en konkret vurdering i situationer, hvor eleven f.eks. har opnået anden beskæftigelse, påbegynder en videregående uddannelse eller flytter til udlandet jf. 59 om særlige omstændigheder. Denne praksis betyder, at ingen elever fastholdes i oplæring, hvis uddannelsens mål er nået, og eleven har fået mulighed for at starte på noget nyt, og denne praksis vil også omfatte elever optaget i praktikcentre. Struktur Strukturen for de merkantile hovedforløb er fleksibel. Udvalgene overlader det til skolerne lokalt at tilrettelægge antallet af skoleperioder, deres placering og længde samt fagenes fordeling på perioderne. Skolerne har derfor allerede i dag mulighed for at tilrettelægge skoleperioderne, så de er tilpasset den konkrete elevs uddannelsestid. Indhold Indholdet i praktikuddannelsen er tilsvarende baseret på en fleksibel model, der giver virksomhed og elev mulighed for at tilpasse oplæringen til det konkrete elevforhold. Praktikuddannelsen er baseret på et merkantilt pointsystem for oplæringsfunktioner, der sikrer, at målene for praktikuddannelsen nås igennem de oplæringsfunktioner, der passer bedst til det konkrete elevforhold. Side 5 af 7

46 5b) Praktikuddannelsens mål kan nås på en anden måde i skolepraktik (praktikuddannelse i praktikcenter) end i en virksomhed. Dette forhold bør der tages højde for i bestemmelserne vedrørende uddannelser, der udbydes med skolepraktik. De faglige udvalg bør derfor analysere mulighederne for at tydeliggøre praktikreglerne i henhold til 32 i lov om erhvervsuddannelser, jf. 38, stk. 5, med dette formål for øje, og derefter ved først given lejlighed stille ministeriet forslag om ændring af praktikreglerne. Eksempelvis kunne man forestille sig en afkortning af praktikuddannelse, som ligger efter den afsluttende prøve (svendeprøve mv.), for elever i skolepraktik, ligesom man kunne forestille sig en tydeliggørelse af indholdet af praktikuddannelsen i relation til skoleundervisningen. For både ordinær praktik og skolepraktik gælder grundprincippet om, at der skal være progression i uddannelsesforløbene, ligesom den samlede uddannelses valør ikke må kunne bestrides alt efter, hvor eleven har gennemført den. Som nævnt ovenfor under 5a) finder udvalgene, at der allerede er en høj grad af fleksibilitet i den merkantile model for praktikuddannelse. Målene for praktikuddannelsen er i det merkantile pointsystem tydeliggjort igennem en række bundne og valgfrie oplæringsfunktioner, der danner grundlag for den enkelte elevs praktikplan. Udvalgene har desuden i fornødent omfang gennem ordbøger eksemplificeret, hvordan de enkelte oplæringsfunktioner kan udfoldes i praktiske arbejdsopgaver. Progressionen er tydeliggjort igennem den tredelte merkantile taksonomi for de enkelte oplæringsfunktioner, som giver mulighed for at styre oplæringen i forhold til elevens selvstændighed i udførelse (Kende, Kunne medvirke og Beherske). 6. Opfølgning på sidste års udviklingsredegørelse Udvalget har pr. 15. juli 2015 justeret specialet Rejseliv og tilpasset mål, struktur og indhold til rejseudbydere, praktikmålene for specialet Økonomi og gennem fleksible praktikmål givet mulighed for en bred vifte af jobprofiler, som kan tilpasses den enkelte virksomheds organisering af økonomifunktionen, praktikmålene for specialet Administration. Udvalget har desuden den 7. februar 2013 justeret tilknytningen af valgfrie specialefag. Den varslede justering af specialet Spedition og shipping afventer det ovenfor nævnte FoU forsøg. 7. Opfølgning på de centrale analyse og prognoseprojekter offentliggjort 2013 Udvikling af faglig innovationsevne og iværksætteri gennem praktikophold i udlandet i erhvervsuddannelserne, eksemplificeret gennem gastronom og tjeneruddannelserne v./techne Rapportens konklusioner giver ikke umiddelbart grundlag for nye initiativer. Skoleudsendelserne fra skolerne og PiU sekretariatet i Silkeborg er velfungerende, og de merkantile faglige udvalg stiller via Uddannelsesnævnets hjemmeside hjælpeskemaer mv. til rådighed for praktikvirksomheder, der vil benytte udstationerings modellen. "Det Blå Danmark" arbejdskraft, kompetence og uddannelsesbehov v./oxford Research A/S Rapportens konklusioner giver ikke umiddelbart grundlag for justeringer af kontoruddannelsens specialer, idet både branchespecialet Spedition og shipping og det generelle speciale Administration også i følge analysen imødekommer branchens behov inden for elevuddannelse. Side 6 af 7

47 8. Trin i uddannelsen Uddannelsens speciale Administration er trindelt med de to sidestillede trin Kontorservice og Kundekontaktcenter. De to trin blev oprindelig etableret som selvstændige uddannelser men blev pr. 1. juli 2008 optaget som trin i specialet. Der indgås et mindre antal aftaler inden for begge trin, og udvalget finder, at der fortsat er grundlag for de etablerede profiler i forhold til arbejdsmarkedets behov. 9. Handlingsplan for tilvejebringelse af praktikpladser 1. Beskrivelse af udvalgets konkrete forventninger til praktikpladsudviklingen for den enkelte uddannelse i 2014 og evt. de følgende et/to år. Det er udvalgets forventning, at udviklingen det kommende år vil være stabil, hvis konjunkturerne er uændrede. Udvalget ser en tendens til stigende specialisering og kompleksitet inden for en række funktioner, og særligt udvalgets branchespecialer er under pres, idet de administrative opgaver automatiseres og integreres i opgaver, som også varetages af andre personalegrupper. Det gælder f.eks. inden for specialerne Økonomi, Revision og Advokatsekretær. 2. En konkret og tidsfæstet angivelse af de handlinger udvalget vil iværksætte i forhold til de opgaver, som er fastsat i erhvervsuddannelseslovens 43, stk. 2. Det faglige udvalg har sammen med Det faglige Udvalg for Handelsuddannelsen og to skoler fået bevilliget FoU midler til et forsøg med talentspor inden for specialet Spedition og shipping. Forsøget gennemføres i perioden frem til foråret Såfremt talentsporet optages i uddannelsen som et ordinært forløb, skal der i andet halvår af 2014 igangsættes en kampagne om talentsporet overfor øvrige virksomheder og elever. Det faglige Udvalg for Kontoruddannelser deltager i kampagnen HANDS ON Du har en fremtid i industrien, som blandt andet DI og HK står bag, og som skal forbedre erhvervsuddannelsernes prestige og øge kendskabet til industriområdet. Kampagnen blev igangsat i august 2013 og løber over de kommende 3 år. Aktiviteterne rettes både mod potentielle elever, virksomheder, vejledere og mod skolerne, herunder vil alle UU centre blive inviteret til informationsmøder, og op til virksomheder vil få besøg. Det faglige udvalg er inviteret med i det særlige initiativ om etablering af praktikpladser på Metro Cityringen og forventer at deltage også i de kommende møder, som arrangeres af Den regionale Praktikpladsenhed og Byggeriets Uddannelser. Udvalget justerede sine specialer 15. juli 2013 og udsendte i den forbindelse nyt informationsmateriale til skolernes praktikpladsservice om de nye og mere fleksible praktikmål i kontoruddannelsen. Blandt andet har udvalget udarbejdet støttemateriale om nye jobprofiler inden for specialet Økonomi, som i det kommende år vil blive benyttet i det opsøgende arbejde overfor praktikvirksomheder med henblik på at oprette praktikpladser, hvor de hidtidige bundne praktikmål kan have været en barriere/flaskehals. Udvalget henviser i øvrigt til det vedlagte bilag. 3. Oplysninger om det faglige udvalgs konkrete samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg om praktikpladsskabelse. Udvalget henviser til det vedlagte bilag. Side 7 af 7

51 UDDANNELSESNÆVNET Udviklingsredegørelse 2014 for erhvervsuddannelsen til Sundhedsservicesekretær Det faglige udvalg for Kontoruddannelser 17. september 2013 UDD Nøgletal Igangværende aftaler pr. 31/12 i det aktuelle år Indgåede aftaler i det aktuelle år Igangværende skolepraktikaftaler pr. 31/12 i det aktuelle år Elever optaget i skolepraktik i det aktuelle år Brutto praktikpladssøgende pr. 31/12 i det aktuelle år Fuldførte Fuldførelsesprocent *) Fuldførte er det antal elever, som i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år har fuldført uddannelsen. **) Fuldførelsesprocenten er andelen af dem, der begyndte i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år, som forventes at fuldføre deres uddannelse angivet i procent. Bemærk: Ministeriet har endnu ikke tal for antal fuldførte og fuldførelsesprocent for 2012, og udvalgene bedes selv indsætte tal, i det omfang udvalgene har tallene (evt. skønnede tal) Beskæftigelsesfrekvens (inkl. syge/barselfrekvens)*** 0,63 0,53 0,51 Videreuddannelsesfrekvens**** 0,10 0,07 0,1 ***) Beskæftigelsesfrekvensen i 2010 baserer sig på færdiguddannede i 2009, frekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2010, og frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i ****) Videreuddannelsesfrekvensen i 2010 baserer sig på færdiguddannede i 2008, frekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2009, og frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i Den erhvervsmæssige udvikling og udviklingsmulighederne inden for uddannelsens område og tilgrænsende områder Uddannelsen blev oprettet i 2005 med henblik på kontorserviceopgaver inden for den voksende private sundhedssektor med sundhedshuse, helseklinikker, kiropraktiske klinikker, ergo- og fysioterapeutiske klinikker samt klinikker for alternativ behandling og terapi. De tilgrænsende områder for sundhedsoplevelser/-turisme inden for sundheds- og wellnessoplevelser til turister, borgere og virksomhedsansatte er tilsvarende i vækst. Beskæftigelsesområdet for sundhedsservicesekretærerne udvides løbende i forhold til den oprindelige målgruppe og påvirker tilsvarende kompetencekravene. De øgede krav til sundhedssektoren og den løbende udvikling i kompetencekravene bliver blandt andet belyst i en masteropgave i voksenpædagogik Sundhedsservicesekretæruddannelsen aktuelt og fremtidigt perspektiv udarbejdet af Jytte Platz, uddannelseskoordinator på BC Syd for sundhedsservicesekretæruddannelsen. Som grundlag for masteropgaven er der blandt andet gennemført interviews med en række forskellige virksomheder, som efterspørger øgede kompetencer og en bedre forretningsforståelse for den private sundhedssektor. - Internationalisering; hvordan er uddannelsen under indflydelse af internationale tendenser? Både den offentlige og den private sundhedssektor mødes med øgede krav fra borgerne/brugerne, og denne udvikling er særligt inden for den private sektor også præget af internationale tendenser. De øgede krav til kunde-/borgerservice medfører også behov for at kunne håndtere kommunikation på fremmedsprog. - Teknologiudvikling; hvilke teknologiske udviklinger af relevans for uddannelsen kan udvalget se? Uddannelsesnævnet for handelsog kontorområdet Vesterbrogade 6 D, 4., 1620 København V Tlf.: [email protected]

52 Udvalget kan henvise til de tendenser, der fremgår af udviklingsredegørelsen for kontoruddannelse med specialer. Netop IT-kvalifikationer nævnes også af virksomhederne i den ovenfor nævnte masteropgave. Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi frem mod 2015 betyder tilsvarende, at den private sundhedssektor i stigende grad skal håndtere digitale indberetninger, kommunikation mv. Efteruddannelsesudvalget HAKL har i 2011 fået udarbejdet en analyse af Administrative medarbejderes uddannelsesbehov på klinikker inden for Kiropraktik, Fysio- og ergoterapi samt komplementær og alternativ behandling v. DAMVAD. Heraf fremgår, at blandt andet online-booking, klientdatabaser og indberetning til den offentlige sygesikring på den ene side stiller øgede krav til IT-kompetencer, men på den anden side også betyder, at en række behandlere selv kan varetage opgaverne og har mindre behov for administrative medarbejdere. - Virksomhedernes udvikling; er der tale om ændrede organisationsformer, nye myndighedskrav eller andet af betydning for uddannelsen? Da uddannelsen blev etableret, var man begyndt at se en udvikling i retning af, at flere behandlere går sammen i fællesskaber, klinikker mv. i modsætning til at etablere sig som enmands-klinikker. Denne udvikling medfører, at man er fælles om en række driftsopgaver, herunder administrationen og derfor har mulighed og behov - for at ansætte administrativt personale, herunder receptionsbetjening. Professionalisering af udbuddet af private sundhedstilbud og mere fokus på kvalitetssikring og dokumentation medfører øgede krav i forhold til de nuværende kompetencemål for sundhedsservicesekretæruddannelsen jf. den overfor nævnte masteropgave. - Hvordan er det fremtidige behov for faglært arbejdskraft indenfor uddannelsens område? Der har siden 1. juli 2008 været adgangsbegrænsning til uddannelsen med en årlig på 500 elever. Efteruddannelsesudvalget HAKL har i 2011 fået udarbejdet en analyse af Administrative medarbejderes uddannelsesbehov på klinikker inden for Kiropraktik, Fysio- og ergoterapi samt komplementær og alternativ behandling v. DAMVAD. Blandt andet på baggrund af udbredelsen af private sundhedsforsikringer er antallet af behandlinger i den private sektor fordoblet inden for de seneste 10 år, og antallet af behandlere er også steget væsentlig i perioden. Der var. ca. 500 kliniksekretærer inden for disse brancher, da analysen blev udarbejdet. Behovet forventes at være stabilt og vil ikke stige væsentligt. Behovet for administrative medarbejdere er knyttet til klinikfællesskaberne, og kiropraktik, mens f.eks. fysioterapi medfører færre administrative opgaver på grund af de længere behandlingsforløb og derfor varetages af behandleren, når der er tale om enkeltmandsvirksomheder. - Er der udvikling på de tilgrænsende områder af relevans for uddannelsen (andre eud, amu, kvu, mv.)? Mangel på uddannede lægesekretærer vil kunne påvirke efterspørgslen efter sundhedsservicesekretærer. - Udvalgets kommentarer til udviklingen i nøgletallene: Uddannelsen har siden 1. juli 2008 været omfattet af adgangsbegrænsning. Udvalget er fortsat af den opfattelse, at der ved den seneste udbudsrunde er blevet godkendt for mange skoler til at udbyde uddannelsen med det fornødne faglige miljø og med tilstrækkelig kvalitet, når henses til, at kvoten er fastholdt på 500 elever pr. år - foreløbigt for perioden Der er en geografisk meget uens rekruttering af sundhedsservicesekretærer. Mens den offentlige sundhedssektor f.eks. i hovedstaden også rekrutterer sundhedsservicesekretærer, sker det pt. kun i begrænset omfang i resten af landet. Seneste beskæftigelsesfrekvens var 0,53 og viser en vigende beskæftigelsesgrad for de uddannede sundhedsservicesekretærer. Sundhedsservicesekretæruddannelsen bliver i vidt omfang Side 2 af 3

53 benyttet af voksne til omskoling til et administrativt job fra tidligere beskæftigelse i plejesektoren. Disse voksne har i kraft af erhvervserfaring fra social- og sundhedsuddannelsen vist sig at have gode muligheder for at opnå beskæftigelse som sundhedsservicesekretær i kombinationen med deres tidligere erhvervserfaring. Derimod har det været sværere for de yngre at opnå beskæftigelse alene på baggrund af deres uddannelse. 2. Behov for nyetablering af uddannelse Det faglige Udvalg for Kontoruddannelser ser ikke for indeværende behov for etablering af nye selvstændige erhvervsuddannelser inden for området. 3. Behov for omlægning/revision af uddannelsen De nedenfor varslede justeringer tager ikke højde for en eventuel reform af erhvervsuddannelserne, som kan medføre behov for andre/yderligere justeringer. I udvalgets løbende kontakt med aktørerne på området har det været fremført, at elevernes basale merkantile færdigheder er for svage i forhold til at opbygge en tilstrækkelig erhvervsrettet profil. Det samme fremgår af Sundhedsservicesekretæruddannelsen aktuelt og fremtidigt perspektiv udarbejdet af Jytte Platz, BC Syd. Mens uddannelsen i 2005 blev oprettet som en kort uddannelse med tilsvarende kompetenceniveau, bliver uddannelsen, som nævnt ovenfor, i høj grad benyttet af voksne til omskoling til et administrativt job, og det sætter også fra elevernes side det nuværende slutmål og indhold i uddannelsen under pres. Kompetencekravene fra virksomhederne og de voksne elevers forventninger kan medføre justeringer af uddannelsen, men udvalget afventer pt. dels drøftelser i Danske Regioner af uddannelsesstrukturen for alle sundhedsuddannelser, og dels Regeringens udspil om ny struktur for erhvervsuddannelserne. Det faglige udvalg kan derfor ikke på nuværende tidspunkt vurdere omfang og indhold i de justeringer, der kan blive aktuelle. Dog forventer udvalget pr. 1. juli 2014 at justere enkelte bundne og valgfrie fag i uddannelsen inden for den eksisterende økonomiske ramme. Udvalget ser ikke i øjeblikket mulighed for at omlægge uddannelsen til en vekseluddannelse. 4. Behov for nedlæggelse af uddannelsen Det faglige Udvalg for Kontoruddannelser forventer ikke at nedlægge uddannelsen i Den løbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af uddannelsens ordinære praktik og skolepraktik Uddannelsen er skolebaseret. 6. Opfølgning på sidste års udviklingsredegørelse Udvalget har ikke i det forgangne år justeret uddannelsen. 7. Opfølgning på de centrale analyse- og prognoseprojekter offentliggjort 2013 Der er ikke umiddelbart i de offentliggjorte projekter grundlag for at igangsætte særlige initiativer i forhold til Sundhedsservicesekretæruddannelsen. 8. Trin i uddannelsen Udvalget forudser ingen behov for at etablere trin i uddannelsen. 9. Handlingsplan for tilvejebringelse af praktikpladser Uddannelsen er skolebaseret. Side 3 af 3

Vis mere