Det faglige Udvalg for Uddannelser inden for Oplevelsesområdet 18. september 2014 UDD

Transkript

1 UDDANNELSESNÆVNET Udviklingsredegørelse 2014 for erhvervsuddannelsen til Fitnessinstruktør Det faglige Udvalg for Uddannelser inden for Oplevelsesområdet 18. september 2014 UDD Nøgletal Igangværende aftaler pr. 31/12 i det aktuelle år Indgåede aftaler i det aktuelle år Igangværende skolepraktikaftaler pr. 31/12 i det aktuelle år Elever optaget i skolepraktik i det aktuelle år Antal praktikpladssøgende (bruttosøgende) 5 0 Antal fuldførte Fuldførelsesprocent... *) Fuldførte er det antal elever, som i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år har fuldført uddannelsen. **) Fuldførelsesprocenten er andelen af dem, der begyndte i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år, som forventes at fuldføre deres uddannelse angivet i procent. Bemærk: Ministeriet har endnu ikke tal for antal fuldførte og fuldførelsesprocent for 2011, og udvalgene bedes selv indsætte tal, i det omfang udvalgene har tallene (evt. skønnede tal) Beskæftigelsesfrekvens (inkl. syge/barselfrekvens)*** 0,54 0,63 Videreuddannelsesfrekvens**** ***) Beskæftigelsesfrekvensen i 2010 baserer sig på færdiguddannede i 2009, frekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2010, og frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i ****) Videreuddannelsesfrekvensen i 2010 baserer sig på færdiguddannede i 2008, frekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2009, og frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i Den erhvervsmæssige udvikling og udviklingsmulighederne inden for uddannelsens område og tilgrænsende områder Uddannelsen er blevet oprettet med virkning fra 1. juli 2008 og er rettet mod personlig instruktion i brugen af konditions og styrketræningsudstyr ud fra en rask persons fysiske form og målsætning samt træningsformål. Udvalget indstillede i juni 2010, at målgruppen udvides til også at omfatte instruktion af idrætsuvante grupper, herunder træning af målgrupper med særlige behov, eksempelvis med lettere funktionsnedsættelse samt tilknyttede administrative funktioner. Udvalget vil fortsat være opmærksom på disse nye grupper og de påvirkninger, det medfører for uddannelsesmålgruppens kompetencer. En af de målgrupper der kommer fortsat mere fokus på, er folk med stress eller folk, der ønsker at forebygge stress. Derudover begynder der at dukke Bootcamps op, hvor f.eks. hjerte eller lungepatienter kan følge særligt tilrettelagte forløb sammen med ligestillede. Opdelingen i enten individuel træning eller holdtræning opblødes i en yderligere variant med små hold, hvor den personlige træner ikke kun yder en til en vejledning men også vejleder mindre grupper, der følges ad i et længerevarende fælles forløb. Der sker hele tiden produktudvikling, og nye trends dukker op løbende i lighed med Zumba og nu også f.eks. TRX Suspension Training, som tiltrækker nye målgrupper og fastholder nuværende kunder, der søger nye udfordringer. Der kan også ses en slags synergi mellem fitness og idrætsbranchen: Fitnesscentre udvider deres traditionelle tilbud med udendørs aktiviteter for på den måde fastholde deres kunder også i sommerperioden, samtidig med at flere idrætsforeninger opbygger fitnessfaciliteter for at udvide træningsmuligheder inden dørs. Uddannelsesnævnet for handels og kontorområdet Vesterbrogade 6 D, 4., 1620 København V Tlf.: uddannelsesnaevnet@uddannelsesnaevnet.dk

2 Der sker også en oplevelsesorienteret produktudvikling i fitness og sportsbranchen generelt: Fx inspireret af smedens arbejde udvikles øvelser til anvendelse af kettlebells (kanonkugler). Også den markante fremgang i Crossfit træning kan ses som et eksempel på kundernes ønsker til variation (og oplevelser) i træning. Der vurderes at 21 % af fitnesskunder kommer fra 100 % inaktivitet og 80 % har en skavank, fx rygproblemer. Den massive interesse for fitness og træning kombineret med branchens udvikling mod træn selv løsninger stiller højere krav til fitnessinstruktørernes arbejde med forebyggelse af forkert træning og afhjælpning af træningsskader. Dette understøttes af udvalgets evaluering af uddannelsen, hvor de tidligere elever efterlyser mere uddannelsesfokus på udvikling af træningsprogrammer for personer med diverse funktionsnedsættelser, som de i stigende grad arbejder dagligt eller ugentligt med. Internationalisering; hvordan er uddannelsen under indflydelse af internationale tendenser? Fitnessbranchen er meget præget af den udvikling, der blandt andet sker i USA og i Europa. Der har i USA desuden længe været fokus på træning for børn og unge, til dels på grund af overvægt, og tilsvarende vokser efterspørgslen fra gruppen af ældre, der har behov for særlige træningsforløb. Udvalget er opmærksomt på, at certificering jf. de europæiske standarder (EREPS) er ved at finde fodfæste i Danmark. Udvalget er derfor også tilfreds med, at det nu af EUD uddannelsesbeviser fremgår, at uddannelsen er NQF og EQF placeret, hvilket branchens egen EREPS standard er bygget på. Teknologiudvikling; hvilke teknologiske udviklinger af relevans for uddannelsen kan udvalget se? En af de tendenser man ser, er brugen af sociale netværk i tilknytning til træning. Det gælder for de fleste af ydelserne, at træneren skal kunne motivere kunden, og det er ikke tilstrækkeligt at kunne motivere ansigt til ansigt. De sociale netværk som f.eks. Facebook tages nu i brug som et ekstra støttesystem, hvor træneren kan være i løbende kontakt med og motivere sine kunder. Samtidigt øges tendensen med, at træning skal være sjov. Maskinerne tilkobles f.eks. spilcomputere, og der sker generelt en stor udvikling inden for de maskiner, der tilbydes inden for fitnesstræning. Og det stiller tilsvarende øgede krav til fitnessinstruktørens IT kompetencer. Virksomhedernes udvikling; er der tale om ændrede organisationsformer, nye myndighedskrav eller andet af betydning for uddannelsen? Fitnesscentrene skal kunne håndtere flere og flere grupper af idrætsuvante blandt andet som følge af kommunernes fokus på sundhedsfremme og forebyggelse. Håndteringen af disse nye målgrupper i samarbejde med sundhedssektoren stiller ikke blot krav til træningstilbuddene, øget kendskab til anatomi/fysiologi men også øgede krav til de personlige kompetencer i mødet med disse nye grupper. En række fysioterapeuter udvider i disse år tilsvarende deres klinikker til at kunne tilbyde fitnesstræning udover selve behandlingerne og ansætter til dels fitnessinstruktører til at varetage disse tilbud. Samarbejdet med sundhedssektoren betyder samtidigt, at der kommer mere fokus på fitnessinstruktørens formelle kompetencer i kontakten med de idrætsuvante grupper og grupper med lettere funktionsnedsættelser. Samarbejdet øger kravene til kvalitetssikring og standardisering af tilbuddene og stiller også krav til fitnesscentrets evne til at håndtere den administrative del af samarbejde, herunder f.eks. at føre protokol ved tilbud til kontanthjælpsmodtagere. I rapporten Mødet mellem kommuner og private fitnesscenter fra november 2009 (Delrapport 1 i projektet Sundhed for millioner fra IDAN ved Kasper Lund Kirkegaard og Marina Aagaard) argumenteres for, at det øgede samarbejde med kommunen om en bred vifte af nye målgrupper vil medføre behov for standardiserede krav til personalets uddannelse, når fitnessinstruktører i højere grad kommer til at arbejde med grupper som f.eks. har diagnose/særlige behov, mens det er mindre udtalt, hvor man f.eks. alene taler om målgrupper som børn og unge eller f.eks. kontanthjælpsmodtagere. Side 2 af 5

3 Også i 2011 ser vi mange eksempler på fitnesscentres samarbejde med kommunerne, og eksempelvis peger Undersøgelse af behovet for en ny uddannelse med fokus på idræt og fysisk aktivitet fra Metropol på, at kommuner ser et fortsat behov for samarbejde med fitness og idrætsklubber om fysisk træning af borgere med diverse sundhedsproblematikker har været præget af yderligere opkøb og der ses en tendens i retning af flere lavpris fitnessløsninger. Fitnessinstruktører kan derfor være nødt til at have tilknytning til flere klubber/centre på en gang, og der kan være større behov for fokus på fitnessinstruktørernes salgskompetencer og kompetencer til at være kreativ i udbud af træningsløsninger. Hvordan er det fremtidige behov for faglært arbejdskraft indenfor uddannelsens område? Udvalget bygger sin vurdering af det fremtidige behov for faglært arbejdskraft på oplysninger fra branchen og fra udbyderskoler. Udvalget forventer, at behovet for de færdiguddannede fitnessinstruktører i de kommende år vil være svagt stigende efter en nedgang i Udvalget bygger sin forventning på, at viden om uddannelsen spreder sig, blandt andet via de første årgange af nyuddannede, der agerer som ambassadører for uddannelsen, praktikvirksomheder især kæder, der har gjort sig erfaringer med ansættelse af elever og med det, hvad det indebærer af økonomiske og personalemæssige investeringer et år frem, samt ved at fitnessbranchen er ved at stabilisere sig efter finanskrise, opkøb og fusioner. Uddannelsen er omfattet af adgangsbegrænsning, og efter nøje overvejelser ønsker udvalget forsøgsvis i en begrænset periode, at hæve den nuværende kvote for optag på uddannelsen. Gennem udbyderskoler oplever udvalget en positiv efterspørgsel på fitnessinstruktørelever og færdiguddannede. De udbydende skolers tilbagemelding er, at efterspørgslen efter fitnessinstruktører er ved at stabilisere sig, og i en kultur hvor ansættelse af elever stadig er forholdsvis nyt, vil en højere kvote afhjælpe virksomhedernes her og nu behov, da mange virksomheder i branchen stadig planlægger i korte tidshorisonter, og derfor endnu ikke har medregnet elevernes grundforløbsperiode dvs. den tid de ingen gavn har af eleven, selvom de indgår en uddannelsesaftale. De udbydende skoler har et netværk, der løbende mødes for at erfaringsudveksle, og udvalget har tæt kontakt til netværket og skolerne om de problemstillinger, der evt. opstår. Er der udvikling på de tilgrænsende områder af relevans for uddannelsen (andre eud, amu, kvu, mv.)? Serviceøkonomuddannelsens speciale Fitness & Wellness Management og Sports & event Management en linje på bacheloruddannelsen i erhvervsøkonomi, vil kunne påvirke oprettelsen af praktikpladser til fitnessinstruktør i positiv retning, idet de videregående uddannelser kan være med til at skabe tradition for formel uddannelse i branchen. Syddansk Universitets Master i fitness og træning vidner tilsvarende om øget efterspørgsel efter kvalificeret arbejdskraft og branchens oprustning i forhold til de stadig mere differentierede fitnesskoncepter i forhold til en stadig mere differentieret målgruppe. Udvalgets kommentarer til udviklingen i nøgletallene: I 2013 er det for første gang muligt at se beskæftigelsesfrekvenser for færdiguddannede, som omfatter de faglærte fra 2010, og udvalget noterer, at beskæftigelsesfrekvensen for 2010 årgangen er 0,54. Det er vigtigt at notere sig, at uddannelsen er ny og jf. udvalgets egne oplysninger tæller beregningsgrundlaget kun 29 personer hvor 54 % svarer til 15,66 personer. For 2011 årgangen er beskæftigelsesfrekvensen 0,63 og beregningsgrundlaget 42 personer, hvilket svarer til 26,46 personer. Det faglige Udvalg for Uddannelser inden for Oplevelsesområdet har i foråret 2012 og 2013 i eget regi set på beskæftigelsessituationen blandt de nyuddannede fitnessinstruktører. Det har ikke været muligt at komme i kontakt med samtlige tidligere elever. Undersøgelsen fra 2012, som omfattede fitnessinstruktører, der afsluttede deres uddannelse i perioden 2010 efterår 2011, viser, at 65 % af respondenter på det tidspunkt var i arbejde, 42 % af disse var ansat i den virksomhed, hvor de gennemførte uddannelsen. I 2012 undersøgelsen lykkedes det udvalget at komme frem til 56 tidligere elever (ud af 87 færdiguddannede), Side 3 af 5

4 heraf besvarede 37 % spørgeskemaet. I betragtning af, at deltagelse i undersøgelsen har været frivillig og ikke annonceret på forhånd, er svarprocenten tilfredsstillende. I 2013 undersøgelsen, der omfattede færdiguddannede fra efterår 2011 til efterår 2012 (ca. 50 personer) var svarprocenten på 41. Af respondenter var 47 % i job, 21 % jobsøgende, og 16 % oplyste, at de var under uddannelse. 89 %, der er i job, er beskæftiget i deres tidligere praktikvirksomhed. Især sidstnævnte ser udvalget som en positiv udvikling, der bekræfter, at branchen er ved at tage uddannelsen til sig. Fremmedsprog Kendskab til fremmedsprog vurderes ikke at have særskilt betydning for arbejdet i fitnessbranchen. 2. Behov for nyetablering af uddannelse Det faglige Udvalg for Uddannelser inden for Oplevelsesområdet vurderer løbende behovet for etablering af nye selvstændige erhvervsuddannelser. Udvalget har tidligere, bl.a. som resultat af CAP analysen Sportog sportsrelaterede oplevelseserhverv som vækstmotor for nye erhvervsuddannelser fra 2010 været i 2011 i dialog med idrættens organisationer om uddannelse. Desuden modtager udvalget løbende henvendelser vedr. afklaring af behov for nye uddannelsesretninger, men ser p.t. ikke grobund til etablering af nye uddannelsesretninger. 3. Behov for omlægning/revision af uddannelsen De nedenfor varslede justeringer tager ikke højde for en eventuel reform af erhvervsuddannelserne, som kan medføre behov for andre/yderligere justeringer. Udvalget er meget opmærksomt på, at de første årgange af nyuddannede fitnessinstruktører kan være gode ambassadører for uddannelsen og deres vurdering af uddannelsen dermed meget afgørende for udbredelsen af kendskabet til uddannelsen. Udvalget har derfor igangsat en beskæftigelsesundersøgelse blandt nyuddannede, som løber over to år, for at undersøge både omfanget af og arten af beskæftigelse til brug for både kvalitetsudvikling af uddannelsen og det praktikpladsopsøgende arbejde. Udvalget er p.t. i dialog med branchen om mulige behov for en ændret vægtning af administration og fitness og vil derfor have muligheden for en justering af uddannelsen i 2014 stående åben. 4. Behov for nedlæggelse af uddannelsen Udvalget forventer ikke at nedlægge uddannelsen i Behov for kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af uddannelsens ordinære praktik og skolepraktik (hvis der i uddannelsen er skolepraktik) Uddannelsen udbydes ikke med skolepraktik. Udvalget er i kontakt med lokale uddannelsesudvalg og praktikvirksomhederne. Udvalget vurderer løbende det informationsmateriale, som udvalget stiller til rådighed for de lokale uddannelsesudvalg og skoler, og reagerer løbende på eventuelle henvendelser vedrørende praktikdelens kvalitet og aktualitet. 6. Opfølgning på sidste års udviklingsredegørelse Der blev ikke varslet justeringer i udviklingsredegørelse Side 4 af 5

5 7. Opfølgning på de centrale analyse og prognoseprojekter 2012 Det faglige udvalg har ikke været involveret i nogle af de bevilligede projekter, der blev afsluttet i Der er ikke umiddelbart i de offentliggjorte projekter grundlag for at igangsætte særlige initiativer i forhold til uddannelsen til Fitnessinstruktør. 8. Trin i uddannelsen Udvalget forudser ingen behov for at etablere trin i uddannelsen. 9. Handlingsplan for tilvejebringelse af praktikpladser 1. Beskrivelse af udvalgets konkrete forventninger til praktikpladsudviklingen for den enkelte uddannelse i 2013 og evt. de følgende et/to år. Selvom interessen for uddannelsen fortsat er stor, oplevede udvalget i 2012 en tilbagegang i praktikpladser i forhold til Der kan være flere årsager til det: Opkøb og fusioner i branchen, den økonomiske situation, men ikke mindst de beskedne uddannelsestraditioner idet de virksomheder, der var med til at færdiguddanne de første elever, vil holde igen inden ansættelse af nye elever. Udvalget har set en svag stigning i praktikpladser i 2013 og forventer det samme i Uddannelsen er kvotebaseret og udvalget har indstillet REU, at kvoten i en forsøgsperiode hæves. 2. En konkret og tidsfæstet angivelse af de handlinger udvalget vil iværksætte i forhold til de opgaver, som er fastsat i erhvervsuddannelseslovens 43, stk. 2. Som nævnt er udvalget meget opmærksom på, hvordan udviklingen i antallet af uddannelsesaftaler og elevernes beskæftigelsesmuligheder udvikler sig. Den af udvalget initieret beskæftigelsesundersøgelse gentages igen i foråret 2014 og igen året efter, hvilket giver et godt supplement til beskæftigelsesfrekvensen fra Ministerieret. Udvalget fremhæver, at uddannelsen er ny og beskæftigelsesfrekvensen 0,54 for 2010 på ingen måde anses at være alarmerende i en branche hvor traditionen for ansættelse af faglært arbejdskraft (elever og) først nu er under opbygning. Udvalgets initiativer er pt. rettet mod videndeling om uddannelse. Udvalget holder sig opdateret om tilfredsheden med uddannelsen blandt andet via den omtalte beskæftigelsesundersøgelse, der også omfatter en grundlig evaluering af uddannelsen og dens anvendelighed i fitnessinstruktørernes job. Mindst en gang årligt holder udvalget et møde med udbydende skoler, hvor der blandt andet samles indspark til forbedring af uddannelsen og til igangsætning af initiativer rettet mod branchen. Dansk Erhverv, der er arbejdsgiverrepræsentant i udvalget, holder flere årlige møder med brancheorganisationen DFHO, samt mødes mindst en gang om året med fitnesskæder vedrørende etablering af flere uddannelsesaftaler og markedsføring af uddannelse. Konkret har udvalget i forsommeren 2013 planlagt møder med fitnessbranchen for at drøfte uddannelsens gennemslagskraft og afdække mulige nye uddannelsesbehov inden for området og tilgrænsende områder. Ikke mindst er udvalget repræsenteret ved dimensioner så vidt muligt både i CPH West, Hansenberg og Tradium, hvor de færdiguddannedes jobmuligheder drøftes. 3. Oplysninger om det faglige udvalgs konkrete samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg om praktikpladsskabelse. Udvalget stiller informationsmateriale til rådighed for det lokale praktikpladsopsøgende arbejde via Udvalget har delegeret kompetence til at godkende praktikvirksomheder til de lokale uddannelsesudvalg på de tre udbydende skoler og samarbejder derfor med udvalgene og skolen herom. Side 5 af 5

6 Frisør og Kosmetikerfagets Fællesudvalg 17. september 2013 Udviklingsredegørelse for 2014 for erhvervsuddannelsen til FRISØR Nøgletal Igangværende uddannelsesaftaler pr. 31/12 i det aktuelle år Indgåede uddannelsesaftaler i det aktuelle år Igangværende skolepraktikaftaler pr. 31/12 i det aktuelle år Elever optaget i skolepraktik i det aktuelle år Bruttopraktikpladssøgende pr i det aktuelle år Fuldførte * Fuldførelsesprocent ** Ca. 80 *) Fuldførte er det antal elever, som i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år har fuldført uddannelsen. **) Fuldførelsesprocenten er andelen af dem, der begyndte i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år, som forventes at fuldføre deres uddannelse angivet i procent. Bemærk: Ministeriet har endnu ikke tal for antal fuldførte og fuldførelsesprocent for 2012, og udvalgene bedes selv indsætte tal, i det omfang udvalgene har tallene (evt. skønnede tal). Beskæftigelsesfrekvens (inkl. syge/barselfrekvens)*** Videreuddannelsesfrekvens**** ,82 0,76 0,76 0,08 0,16 0,05 ***) Beskæftigelsesfrekvensen i 2010 baserer sig på færdiguddannede i 2009, frekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2010, og frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i ****) Videreuddannelsesfrekvensen i 2010 baserer sig på færdiguddannede i 2008, frekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2009, og frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i U:\WORD\ESA\Udviklingsredegørelser\2014\frisør 2014.doc

7 1. Den erhvervsmæssige udvikling og udviklingsmulighederne inden for uddannelsens område og tilgrænsende områder - Internationalisering; Hvordan er uddannelsen under indflydelse af internationale tendenser? - Teknologiudvikling; Hvilke teknologiske udviklinger af relevans for uddannelsen kan udvalget se? - Virksomhedernes udvikling; Er der tale om ændrede organisationsformer, nye myndighedskrav eller andet af betydning for uddannelsen? - Hvordan er det fremtidige behov for faglært arbejdskraft indenfor uddannelsens område? Udvalget forventer, at de tal der kendes for, hvor mange der har afsluttet uddannelsen de seneste 5 år elever, er det antal der årligt fremover vil være behov for. - Er der udvikling på de tilgrænsende områder af relevans for uddannelsen (andre eud, amu, kvu, mv.)? Udvalgets arbejdsudvalg har netop afsluttet vurderingen om en grøn linje i frisørfaget, hvilket vil blive indsat i den nuværende bekendtgørelse. Dette vil medføre en udvikling på amu-uddannelserne. - Udvalgets kommentarer til udviklingen i nøgletallene: Ingen, men de oplyste tal fra Ministeriet stemmer fortsat ikke overens med vore tal, der bygger på det antal elever, der har bestået svendeprøven. Vi har ikke rettet på tallene i år. - I det omfang det er relevant, kan fagligt udvalgs overvejelser om fremmedsprog indgå under punkt 1 i skabelonen. Arbejdsgruppen om fremmedsprog i uddannelserne har i rapporten Sprog er nøglen til verden, offentliggjort den 21. juni 2011, anbefalet, at de faglige udvalg i de årlige udviklingsredegørelser inddrager behovet for fremmedsprog som et parameter af betydning for beskæftigelse og konkurrenceevne i den løbende justering af erhvervsuddannelserne. Vi har 2 ugers fremmedsprog i uddannelsesordningen, som dog ønskes ændret til faglig engelsk. 2. Behov for nyetablering af uddannelse 3. Behov for omlægning/revision af uddannelsen Det nedsatte arbejdsudvalg har netop afsluttet sit arbejde om en linje i frisørfaget med substitutions produkter, og vurderet, at dette indsættes i den nuværende uddannelsesordning, således faget kan levet op til direktivet: European framework agreement on the protection of occupational health and safety in the hairdressing sector. I samme revidering ændres svendeprøven således, at i forbindelse med den ordinære svendeprøve, skal eleven fremover testes i, om værnemidlerne i henhold til Det kemiske arbejdsmiljø frisør benyttes. De udpegede skuemestre skal påse, at eleven benytter værnemidlerne på den rigtige måde. Karakteren for denne del af svendeprøven vil være bestået eller ikke bestået. Elever, der består denne del af prøven, samt de øvrige faglige discipliner, vil modtage et svendebrev, der bevidner at frisørfagets certifikatuddannelse er bestået. Udvalget ønsker at sikre, at en elev der har gennemført frisøruddannelsen også behersker fagets kemi og tilknyttet værnemidler i henhold til Det kemiske arbejdsmiljø frisør, samt kendskabet til at kunne arbejde med substitutions produkter. De udpegede skuemestre vil på et censorkursus i efteråret 2013 blive instrueret i U:\WORD\ESA\Udviklingsredegørelser\2014\frisør 2014.doc

8 denne del af prøven, således alle skuemestre behersker at afgive en karakter for denne del af svendeprøven, når den kan træde i kraft. Uddannelsesordningens kompetencemål til hovedforløbet ønskes revideret, hvor bl.a. kan nævnes: Skolen udarbejder fordelingen af fag og praktikmål, for de enkelte skoleperioder og praktikperioder, som herefter fremsendes til det lokale uddannelsesudvalgs medlemmer, senest 14 dage forud for et officiel møde i udvalget. Når udvalget har godkendt fagfordelingen udarbejder skolen den lokale undervisningsplan, hvori fordelingen af fag og praktikmål fremgår. Grundfaget Erhvervsøkonomi ændres til områdefaget bogføring/arbejdsmarkedsforhold. Grundfaget Fremmedsprog ændres til områdefaget faglig engelsk, som skal bidrage til, at eleverne efter endt uddannelse kan anvende og forstå fagets terminologier og fagudtryk på engelsk, samt mundtlig redegøre om en frisørbehandling på engelsk. Ved afslutningen af undervisningen i områdefaget teori, afholdes en skriftlig eksamen, der kan afholdes som en Multiple Choice prøve. Pensum for eksamen, med afsæt i fagets mål, fastsættes af skolen i den lokale undervisningsplan. Alle prøver skal inden afholdelsen først godkendes i det faglige udvalg. Eksamen i teoriprøven gennemføres således: Der afholdes skriftlig eksamen med opgaver jævnt fordelt mellem fagområderne i faget. Til den skriftlige eksamen afsættes 120 minutter. Prøven kan afholdes som en Multiple Choice prøve. Alle hjælpemidler er tilladt til eksamen. Eksamensopgaverne tilvejebringes af skolen i samråd med det faglige udvalg. Alle prøver skal inden afholdelsen først godkendes i det faglige udvalg. Såfremt skolerne vælger at indgå i et skolesamarbejde, fremlægges hele opgavebanken for det faglige udvalg, og lærerne der underviser i faget. Indstilling til svendeprøven: Svendeprøven afvikles i perioderne ca november eller ca. 1. april maj i det år, hvor uddannelsesaftalen udløber, og aflægges altid i slutningen af sidste praktikperiode. Ved opstart på F1 i hovedforløbet skal valg af valgfri specialefag og valgfag finde sted. Det nye forløb kan træde i kraft den 1/ og forventes at være udgiftsneutral for skolerne, der allerede i dag underviser i substitutions produkter. Omlægningen vil medføre en ændring af uddannelsesordningen. 4. Behov for nedlæggelse af uddannelsen Intet behov 5. Den løbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af uddannelsens ordinære praktik og skolepraktik Praktikcentre: 5a) Udvalget finder ikke det vil være muligt og derfor heller ikke et behov for at indføre fleksible uddannelsestider, da en elev der har gået på et praktikcenter, skal kunne sidestilles med elever der har gennemført et normalt uddannelsesforløb ude i en virksomhed. U:\WORD\ESA\Udviklingsredegørelser\2014\frisør 2014.doc

9 5b) I vores vurdering har vi taget højde for, at skolerne skal sikre, at frisøreleverne får en oplæring, der svarer til oplæringen ude i en frisørsalon. Vi har de seneste år oplevet, at frisørelever har udtalt i forbindelse med tvister på lærestedet, at de hellere vil gå i skolepraktik, end at være i lære ude i en frisørsalon. Eleverne påpeger her, at de på hverdage har tidligt fri, næsten ingen modeller, mange pauser hvor de kan gå i kantinen og så har de også fri hver lørdag! Praktikcentrene skal sikre, at eleverne får en oplæring i praktikcentrene, der svarer til en frisørsalons arbejdstider og arbejdsmiljø, og at der udføres arbejde på levende kunder (modeller) til elevernes faglige undervisning, der skal sikre, at de efter endt uddannelse vil være i stand til at udføre et stykke håndværksmæssigt frisørarbejde, der kan sælges til kunderne. Sikres dette ikke, vil frisørfaget få en gruppe af ny-udlærte frisørsvende, der ikke ville kunne indordne sig i det daglige arbejde ude i salonerne, samt have den fornødne faglige indsigt i at behandle levende kunder, og det vil alene betyde, at faget vil opleve et stort frafald efter endt uddannelse! I frisørfaget er det ikke muligt alene at arbejde på øvelseshoveder, da det slet ikke giver den rigtige forståelse for en elev, hvordan det er at arbejde med en levende kunde, der har sine meninger og ønsker til netop den frisure/behandling, som vedkommende ønsker ved sit frisørbesøg! Det er netop dette eleverne sikres i det daglige arbejde ude i frisørsalonerne den utrolige vigtige kundekontakt, hvilket også må sikres, når en elev gennemfører en del af sin uddannelse på et praktikcenter. En afkortning af uddannelsen i forbindelse med afsluttet svendeprøve er et problem, vi allerede som fagligt udvalg er stødt på, men det er udvalgets klare holdning, at eleven skal gennemføre hele sit uddannelsesforløb, da elever fra praktikcentrene ellers stilles bedre økonomisk end tilsvarende elever, der skal gennemføre hele uddannelsesforløbet ude i en virksomhed. Det er udvalgets opfattelse, at disse elever burde kunne afsættes ude i virksomhederne, da der er tale om elever, der mangler praktik, men som har gennemført deres svendeprøve og derfor fortsat kun skal aflønnes med elevløn. 6. Opfølgning på sidste års udviklingsredegørelse Som nævnt i pkt. 3, er dette arbejde netop afsluttet i arbejdsudvalget og føres nu ud i livet. 7. Opfølgning på de centrale analyse- og prognoseprojekter offentliggjort 2013 Ikke relevant for frisørfaget i henhold til analysen. 8. Trin i uddannelsen Udvalget er meget tilfreds med, at trinet i uddannelsen er blevet fjernet. 9. Handlingsplan for tilvejebringelse af praktikpladser Udvalgets handlingsplan tager udgangspunkt i, at der er adgangsbegrænsning til uddannelsen. Opgaven er derfor ikke at flere elever skal påbegynde uddannelsen, men derimod at oplyse virksomhederne om de forskellige aftaleformer, og nødvendigheden af at ansætte elever i mesterlære eller før optag på grundforløbet. Udvalget følger nøje antallet af skolepraktikelever og beskæftigelsesfrekvensen med henblik på hvert år, at kunne fastsætte den rigtige kvote. Det er fortsat udvalgets opfattelse, at en årlig tilgang til faget på ca nye elever er passende, og at dette antal også vil være det vi ser i de kommende år. Set ud fra dette, er der ikke behov for at iværksætte en handlingsplan for at fremskaffe flere praktikpladser, hvorfor udvalget har vurderet, at en ekstra indsats på dette område ikke er nødvendig. Udvalget er imidlertid opmærksomt på, at der er optaget et stigende antal elever til skolepraktik i frisøruddannelsen og der er en del praktikpladssøgende elever. Da fællesudvalget 2 gange årlig afholder skolemøde med de tekniske skoler, der udbyder uddannelsen, er dette punkt et fast punkt på dagsordenen, således vi i samarbejde med skolerne kan drøfte, om der i samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg kan gøres en ekstra indsats for at få dette tal nedbragt. Næste skolemøde afholdes i efteråret Udvalget vil i sommeren 2014 afholde konference for de lokale uddannelsesudvalg, der er udpeget for perioden 1/ til 30/6-2017, hvor vi vil fokusere på opgaven fremskaffelse af flere lærepladser. U:\WORD\ESA\Udviklingsredegørelser\2014\frisør 2014.doc

10 Frisør- og Kosmetikerfagets Fællesudvalg 17. september 2013 Udviklingsredegørelse for 2014 for erhvervsuddannelsen til KOSMETIKER Nøgletal Igangværende uddannelsesaftaler pr. 31/12 i det aktuelle år Indgåede uddannelsesaftaler i det aktuelle år Igangværende skolepraktikaftaler pr. 31/12 i det aktuelle år Elever optaget i skolepraktik i det aktuelle år Bruttopraktikpladssøgende pr i det aktuelle år Fuldførte * Fuldførelsesprocent ** Ca. 70 *) Fuldførte er det antal elever, som i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år har fuldført uddannelsen. **) Fuldførelsesprocenten er andelen af dem, der begyndte i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år, som forventes at fuldføre deres uddannelse angivet i procent. Bemærk: Ministeriet har endnu ikke tal for antal fuldførte og fuldførelsesprocent for 2012, og udvalgene bedes selv indsætte tal, i det omfang udvalgene har tallene (evt. skønnede tal). Beskæftigelsesfrekvens (inkl. syge/barselfrekvens)*** Videreuddannelsesfrekvens**** ,64 0,75 0,75 0,09 0,04 0,11 ***) Beskæftigelsesfrekvensen i 2010 baserer sig på færdiguddannede i 2009, frekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2010, og frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i ****) Videreuddannelsesfrekvensen i 2010 baserer sig på færdiguddannede i 2008, frekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2009, og frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i

11 1. Den erhvervsmæssige udvikling og udviklingsmulighederne inden for uddannelsens område og tilgrænsende områder Herunder skal indgå: - Internationalisering; hvordan er uddannelsen under indflydelse af internationale tendenser? - Teknologiudvikling; hvilke teknologiske udviklinger af relevans for uddannelsen kan udvalget se? - Virksomhedernes udvikling; er der tale om ændrede organisationsformer, nye myndighedskrav eller andet af betydning for uddannelsen? - Hvordan er det fremtidige behov for faglært arbejdskraft inden for uddannelsens område? Udvalget forventer, at de tal der kendes for, hvor mange der har afsluttet uddannelsen de seneste 5 år, med et gennemsnit på ca. 54 personer, er det antal elever der ca. årligt fremover vil være behov for. - Er der udvikling på de tilgrænsende områder af relevans for uddannelsen (andre eud, amu, kvu, mv.)? Der er ingen ændringer siden sidste år, men udvalget følger n øje om der er behov for ændringer.. - Udvalgets kommentarer til udviklingen i nøgletallene: Ingen kommentarer. - I det omfang, det er relevant, kan fagligt udvalgs overvejelser om fremmedsprog indgå under punkt 1 i skabelonen. Arbejdsgruppen om fremmedsprog i uddannelserne har i rapporten Sprog er nøglen til verden, offentliggjort den 21. juni 2011, anbefalet, at de faglige udvalg i de årlige udviklingsredegørelser inddrager behovet for fremmedsprog som et parameter af betydning for beskæftigelse og konkurrenceevne i den løbende justering af erhvervsuddannelserne. Set over for den korte uddannelsesperiode som uddannelsen har, kan det være vanskeligt at få placeret fremmedsprog i uddannelsen. - Yderligere kommentarer: Udvalget er orienteret om, at skolerne i øjeblikket er ved dels at afprøve og evaluere de seneste ændringer i uddannelsen jf. bekendtgørelse om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang krop og stil nr. 393 af Den foreløbige evaluering, der omfatter skole- og praktikdelen viser, at der er behov for at gøre specialelinjen spa- og wellnessbehandler mere målrettet. Fokus skal være på linjens valgfri specialefag på trin 1 og linjens bundne specialefag på trin 2 og tilhørende målpinde. Ligeledes er der behov for at kigge på praktikmålene, som hører til linjen. Udvalget vurderer ud fra den erfaring der sket i uddannelsens ca. 20 årige historie, at svendeprøven med fordel kan afholdes som led i den sidste skoleperiode på uddannelsen. Udvalget ønsker ligeledes at ændre på, at der i bekendtgørelse om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang krop og stil nr. 393 af stk , 6.6, nævnes wellnessassistent, men i 2.1 nævnes kosmetikerassistent. Kosmetikerassistent er den korrekte betegnelse for trin 1. 2

12 Udvalget vurderer ligeledes at arbejdsmiljø, hygiejne og ergonomi skal synliggøres i alle praksisfagenes målpinde. Grundfaget Erhvervsøkonomi ønskes ændret til et områdefag med betegnelsen Bogføring og arbejdsmarkedsforhold på begynder niveau, og med en varighed på 2 uger 2. Behov for nyetablering af uddannelse Der er ikke et behov for at udvikle nye uddannelser, men et behov for at afprøve og evaluere den nuværende uddannelses to specialelinjer og hvorvidt disse kan imødekomme branchens behov. 3. Behov for omlægning/revision af uddannelsen Med henvisning til pkt. 1 yderligere kommentarer, er der behov for mindre revideringer af uddannelsen, som vil bevirke en ændring af såvel bekendtgørelse og uddannelsesordning. Ændringen forventes at være udgiftsneutral for skolerne og forventes at kunne træde i kraft 1/ Indstilling til svendeprøven: Svendeprøven afvikles i perioderne ca november eller ca. 1. april maj i det år, hvor uddannelsesaftalen udløber, og aflægges altid i slutningen af sidste praktikperiode. 4. Behov for nedlæggelse af uddannelsen Her kan behovet begrundes nærmere, herunder hvordan uddannelsesbehovet på området fremover skal dækkes, hvis ikke det fremgår under punkt 1. En eventuel egentlig ansøgning skal indsendes særskilt til ministeriet. Intet behov. 5. Den løbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af uddannelsens ordinære praktik og skolepraktik Uddannelsen har ikke skolepraktik 6. Opfølgning på sidste års udviklingsredegørelse Der var ingen ønsker om ændringer sidste år. 7. Opfølgning på de centrale analyse- og prognoseprojekter offentliggjort 2013 Udvalget har ikke fundet behov for dette. 8. Trin i uddannelsen Udvalget er tilfreds med den trinopdeling vi har. 3

13 9. Handlingsplan for tilvejebringelse af praktikpladser Udvalgets handlingsplan tager udgangspunkt i, at der er adgangsbegrænsning til uddannelsen. Der har i de sidste 5 år været en årlig elevtilgang på ca. 100 nye elever. Der er udvalgets opfattelse, at dette antal vil være lidt stigende i de kommende år, set ud fra den revidering af uddannelsen der er sket inden for Wellness området i Tilgangen har dog været lidt mindre end forventet i 2012, hvilket vi nøje vil følge i Handlingsplanen lægger til grund, at uddannelsen kun er placeret på 3 skoler, og der er god kontakt med de lokale uddannelsesudvalg, samt LUU på en god måde varetager opgaven med at virke for tilvejebringelse af praktikpladser. Med virkning fra 1/ udpeges eller genudpeges der nye medlemmer til de lokale uddannelsesudvalg, som betyder der afholdes en uddannelseskonference i forsommeren 2014, hvor dette emne vil indgå. 4