Skabelon - udviklingsredegørelser for 2015

Transkript

1 Skabelon - udviklingsredegørelser for 2015 Det Faglige Udvalg for Beklædning 25. august 2014 Udviklingsredegørelse for 2015 for erhvervsuddannelsen til Beklædningshåndværker Nøgletal Igangværende uddannelsesaftaler Indgåede uddannelsesaftaler Igangværende skolepraktikaftaler Elever optaget i skolepraktik Bruttopraktikpladssøgende pr Fuldførte * Fuldførelsesprocent ** *) Fuldførte er det antal elever, som i perioden 1/10 forrige år til 30/9 har fuldført uddannelsen. **) Fuldførelsesprocenten er andelen af dem, der begyndte i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år, som forventes at fuldføre deres uddannelse angivet i procent. Bemærk: Ministeriet har endnu ikke tal for antal fuldførte og fuldførelsesprocent for 2013, og udvalgene bedes selv indsætte tal, i det omfang udvalgene har tallene (evt. skønnede tal) Beskæftigelsesfrekvens (inkl. 0,48 0,42 0,41 syge/barselfrekvens)*** Videreuddannelsesfrekvens**** 0,44 0,40 0,60 Forskel i beskæftigelse fordelt på etnicitet***** Ingen data for etnicitet 0,33 Ingen data for etnicitet Forskel i beskæftigelse fordelt Ingen data for mænd Ingen data for mænd Ingen data for mænd på køn***** ***) Beskæftigelsesfrekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2010, frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i 2011, og frekvensen i 2013 baserer sig på færdiguddannede i 2012.

2 ****) Videreuddannelsesfrekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2009, frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i 2010, og frekvensen i 2013 baserer sig på færdiguddannede i *****Forskel i beskæftigelse fordelt på etnicitet og køn i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2010, frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i 2011, og frekvensen i 2013 baserer sig på færdiguddannede i Den erhvervsmæssige udvikling og udviklingsmulighederne inden for uddannelsens område og tilgrænsende områder Udvalget bør i det omfang, det har betydning for uddannelsen redegøre for f.eks. internationalisering, teknologiudvikling, virksomhedernes udvikling, fremtidige behov for faglært arbejdskraft inden for uddannelsens område eller udvikling på tilgrænsende områder med relevans for uddannelen: De uddannelsesmæssige konsekvenser af udviklingen anføres under pkt. 2 og 3. Den nyeste statistik for den danske beklædningsbranche viser, at industriens salg i Danmark er svagt stigende fra 2012 til Der er her en fremgang på 2,4%. Ligeledes er der sket en stigning i eksporten på 2,7% i samme periode. Omsætningen fra 2012 til 2013 er til gengæld kun steget med 0,3%. Dette indikerer den klare udfordring, der er for branchen: nemlig at øge omsætningen i en branche, hvor stigende omkostninger udfordrer indtjeningen, og den globale konkurrence om markedsandele er hård. Noget af det, som er meget afgørende for branchens fortsatte vækst og udvikling, er, at virksomhederne løbende foretager innovation i hele værdikæden. Dette kræver, at man som medarbejder hele tiden kan bidrage til at udfolde nye processer og systemer i forbindelse med udvikling og fremstilling af beklædnings- og tekstilprodukter. Nogle vigtige trends er: flere recycling projekter, flere co-creation projekter med underleverandører, mere ressourcebevidst design. Alt sammen med henblik på at sikre en fortsat produktivitetsudvikling i branchen. Disse trends vurderes også at være væsentlige for beklædningshåndværkere, som indgår i branchen, og udvalget har fokus på, hvordan undervisningen understøtter de beskrevne trends. I forhold til den håndværksbaserede del af branchen er der igangsat et analysearbejde, som har til formål at undersøge, om de skrædderfaglige kompetencebehov kan tilgodeses i højere grad i den nuværende uddannelse. Arbejdet forventes afsluttet i efteråret Udvalget vil på baggrund af analysens konklusioner vurdere, om resultaterne giver anledning til justeringer i uddannelsens skole- og praktikmål. - Udvalgets kommentarer til udviklingen i nøgletallene, herunder beskæftigelsesfrekvensen og forskelle i beskæftigelsesfrekvensen for etnicitet og køn, hvis forskellen er på 0,1 eller derover. - Yderligere kommentarer: Udvalget noterer, at videreuddannelsesfrekvensen for uddannelsens elever er stærkt stigende i perioden Udvalget vurderer, at dette afspejler det forhold, at branchen efterspørger elever med en håndværksmæssig baggrund, som samtidig har de formelle kompetencer til at varetage de avancerede jobfunktioner, som er i branchen. 2. Udvalget bedes redegøre for sine overvejelser om ændringsbehov, især med afsæt i reformarbejdet Udvalgets fokus forventes rettet mod de ændringer, som reformen medfører.

3 Udvalget vurderer, at tekstil- og beklædningsbranchen er et område, hvor der også i de kommende år er mulighed for beskæftigelse i Danmark. Branchen er dog meget konjunkturfølsom, og udviklingen i branchens markeder meget uforudsigelig, hvorfor virksomhedernes muligheder for at forpligte sig på hele ordinære aftaler mange steder kan være stærkt begrænsede. Det er det faglige udvalgs vurdering, at mange virksomheder i højere grad ser kortere aftaler og restlæreaftaler som en realistisk mulighed for at tage et uddannelsesansvar. Det er også det faglige udvalgs vurdering, at de elever, som tegner korte aftaler, delaftaler, restlæreaftaler og euv-aftaler, får en værdifuld tilknytning til branchen, som kan lette deres muligheder for et job i branchen efter endt praktiktid. Derfor finder det faglige udvalg, at det er stærkt uhensigtsmæssigt at fortsætte den gældende praksis med kun at medtælle hele ordinære uddannelsesaftaler ved fastsættelse af kvoten. Det faglige udvalg vurderer, at denne praksis er med til at skabe få uddannede i forhold til, hvad der reelt er kapacitet til at afsætte i branchen. Det faglige udvalg anmoder derfor ministeriet om at genoverveje beregningsmodellen for fastsættelse af kvoten, så den i højere grad tager højde for den reelle mulighed for beskæftigelse for de elever, som tager deres uddannelse som et forløb af kortere aftaler, delaftaler, restlæreraftaler eller en euv-aftale. - Hvilke elementer af reformen giver anledning til omlægning og revision af uddannelsen? Udvalget bedes skønne om der er eventuelle økonomiske konsekvenser af ændringen. Udvalget bedes endvidere skønne, om omlægningen skal ske ved ændring af bekendtgørelse eller uddannelsesordning. Skønnene bedes være bedst mulige, men er ikke bindende. En eventuel egentlig ansøgning skal indsendes særskilt til ministeriet. Udvalget forventer ikke, at reformen vil betyde ændringer af længden og indholdet af uddannelsens hovedforløb. - Behov for nyetablering af uddannelse Her kan behovet begrundes nærmere, hvis ikke det fremgår under punkt 1. En eventuel egentlig ansøgning skal indsendes særskilt til ministeriet vedlagt en 10 punkts redegørelse, jf. 2 i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. Ikke relevant. - Behov for nedlæggelse af uddannelsen Her kan behovet begrundes nærmere, herunder hvordan uddannelsesbehovet på området fremover skal dækkes, hvis ikke det fremgår under punkt 1. En eventuel egentlig ansøgning skal indsendes særskilt til ministeriet. Ikke relevant. 3. Praktikuddannelsen - Den løbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af uddannelsens ordinære praktik og skolepraktik (hvis der i uddannelsen er skolepraktik) Den løbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring beskrives og begrundes nærmere, hvis det ikke fremgår under punkt 1. Herunder erfaringer, udvalget har med samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg og praktikvirksomhederne, jf. bekendtgørelse om erhvervsuddannelserne 5, stk. 2, og for skolepraktik i praktikcentre tillige samarbejdet med de lokale uddannelsesudvalg og centrene/skolerne om beskrivelse af indholdet i skolepraktik og praktikbedømmelse af elever i den lokale undervisningsplan, jf. 5, stk. Udvalget har drøftet behovet for revision af uddannelsens praktikmål som følge af etableringen af praktikpladscentre. Det er forventningen, at udvalget vil integrere arbejdet med revision af praktikmål i arbejdet med at beskrive nyt hovedforløb, som pågår i efteråret 2014.

4 - Handlingsplan for tilvejebringelse af praktikpladser og/eller praktikcenter pladser Udviklingsredegørelsen skal indeholde en handlingsplan for udvalgets varetagelse af opgaven med at virke for tilvejebringelse af nødvendig og tilstrækkelig kapacitet til praktikuddannelsen. Udvalget har i starten af 2014 haft ansat en ambassadør, som har foretaget bearbejdning af i alt 26 større virksomheder inden for branchen. Af de 26 virksomheder var der i alt 12 virksomheder, som var positive i forhold til at tage en elev. I alt 7 virksomheder gav undervejs i projektet tilsagn om at tage en elev. Yderligere 5 virksomheder var ved projektets afslutning stadig positive, men manglede yderligere bearbejdning fra skolernes side. Skolerne har efterfølgende fået tegnet elevaftaler hos flere af disse virksomheder. Udvalget har i maj 2014 besluttet at foretage et servicetjek af det markedsføringsmateriale som hhv. udvalget, organisationsrepræsentanterne og skolerne har i forhold til uddannelsen. Som en del af servicetjekket skal der ses på, om der er tilstrækkeligt med informationsmateriale både til virksomheder, som overvejer at tage en elev og til virksomheder, som er tættere på beslutningen om at tage en elev, og mere har brug for konkrete step-by-step guider i forhold til at tegne en uddannelsesaftale. Det praktikpladsopsøgende arbejde på skolerne er et emne, som udvalget følger tæt. Udvalget har også tæt kommunikation med de lokale uddannelsesudvalg i forhold til det praktikpladsopsøgende arbejde. Udvalget forventer, at der i 2015 kan tegnes 75 praktikaftaler, inklusive restlæreaftaler. Udvalget hæfter sig ved, at en nyligt udgivet analyse fra Det Økonomiske Råd viser, at elever, som har taget noget af uddannelsen i skolepraktik, men afslutter med virksomhedspraktik, faktisk klarer sig lige så godt som elever i ordinær praktik 1. Redegørelsen (punkt 1-2) bør normalt ikke overstige tre/fire sider og kan efter behov suppleres med links og/eller bilag, fx om analyser og prognoser og evalueringer, som udvalget eller andre har stået for. Handlingsplanen (punkt 3) bør være konkret og normalt ikke overstige en/to sider og kan ligeledes suppleres med links og bilag. Frist for indsendelse elektronisk til Undervisningsministeriet 19. september 2014 til mailadressen [email protected] 1

5 Metalindustriens Uddannelsesudvalg 19. september 2014 Udviklingsredegørelse for 2015 for erhvervsuddannelsen til Beslagsmed Nøgletal Igangværende uddannelsesaftaler Indgåede uddannelsesaftaler Igangværende skolepraktikaftaler Elever optaget i skolepraktik Bruttopraktikpladssøgende pr Fuldførte * Fuldførelsesprocent ** *) Fuldførte er det antal elever, som i perioden 1/10 forrige år til 30/9 har fuldført uddannelsen. **) Fuldførelsesprocenten er andelen af dem, der begyndte i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år, som forventes at fuldføre deres uddannelse angivet i procent. Bemærk: Ministeriet har endnu ikke tal for antal fuldførte og fuldførelsesprocent for 2013, og udvalgene bedes selv indsætte tal, i det omfang udvalgene har tallene (evt. skønnede tal) Beskæftigelsesfrekvens (inkl syge/barselfrekvens)*** Videreuddannelsesfrekvens**** Forskel i beskæftigelse fordelt på etnicitet***** Ingen data for etnicitet Ingen data for etnicitet Ingen data for etnicitet Forskel i beskæftigelse fordelt Ingen data for køn Ingen data for køn Ingen data for køn på køn***** ***) Beskæftigelsesfrekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2010, frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i 2011, og frekvensen i 2013 baserer sig på færdiguddannede i ****) Videreuddannelsesfrekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2009, frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i 2010, og frekvensen i 2013 baserer sig på færdiguddannede i *****) Forskel i beskæftigelse fordelt på etnicitet og køn i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2010, frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i 2011, og frekvensen i 2013 baserer sig på færdiguddannede i 2012.

6 1. Den erhvervsmæssige udvikling og udviklingsmulighederne inden for uddannelsens område og tilgrænsende områder Udvalget bør i det omfang, det har betydning for uddannelsen redegøre for f.eks. internationalisering, teknologiudvikling, virksomhedernes udvikling, fremtidige behov for faglært arbejdskraft indenfor uddannelsens område eller udvikling på tilgrænsende områder med relevans for uddannelen: De uddannelsesmæssige konsekvenser af udviklingen anføres under pkt. 2 og 3. Der er på nuværende tidspunkt ingen uddannelsesmæssige forhold der direkte kan påvirke den danske beslagsmedeuddannelse. Der eksisterer dog en europæisk certificeringsordning for beslagsmedeområdet European Federation of Farriers Associations EFFA, som har godkendt den danske uddannelsesmodel. En færdiguddannet beslagsmed bliver således ud over at få en dansk erhvervsuddannelse som beslagsmed også EFFA certificeret og vil dermed kunne fungere som beslagsmed i de fleste europæiske lande. Branchen er kendetegnet ved en høj beskæftigelsesgrad. Den er ligeledes kendetegnet ved, at mange bliver selvstændige kort tid efter færdiggjort uddannelse. De senere års krise har dog medført et stort fald i antallet af heste og dermed også i forretningsgrundlaget for branchen. Der er derfor heller ikke længere decideret mangel på uddannede beslagsmede nogen steder i Danmark. På trods af det faldende antal heste vurderer udvalget fortsat, at der er rimeligt gode muligheder for at finde en praktikplads som beslagsmed. - Udvalgets kommentarer til udviklingen i nøgletallene, herunder beskæftigelsesfrekvensen og forskelle i beskæftigelsesfrekvensen for etnicitet og køn, hvis forskellen er på 0,1 eller derover. Udvalget konstaterer et fald i såvel antallet af igangværende uddannelsesaftaler, som antallet af indgåede uddannelsesaftaler. Dette vurderes at have sammenhæng med faldet i antal heste som følge af den økonomiske krise. Udvalget har dog en forventning om, at de to parametre vil stabilisere sig, og at der over tid vil ske en stigning i antallet af nye aftaler. MI er opmærksom på lovgivning vedr. forskelsbehandling og har ingen grund til at tro, at disse regler ikke efterleves på arbejdsmarkedet og de erhvervsskoler, som udvalgets uddannelser udbydes på. - Yderligere kommentarer: 2. Udvalget bedes redegøre for sine overvejelser om ændringsbehov, især med afsæt i reformarbejdet Udvalgets fokus forventes rettet mod de ændringer, som reformen medfører. - Hvilke elementer af reformen giver anledning til omlægning og revision af uddannelsen? Udviklingsredegørelse for 2015 afgives midt i forberedelserne til implementering af eud-reformen. Der er intentioner i reformens lovtekst, som opfordrer til udvikling af flere fag på højere præstationsniveauer, oprettelse af talentspor og udvikling af fagene på hovedforløbene som grundlag for bedre videreuddannelsesmuligheder. Samtidig skal der udvikles særlige forløb for erhvervsuddannelse for voksne, og arbejdet med at udvikle disse forløb forventes at kunne give inspiration, som evt. kan anvendes til at forbedre hovedforløbene også på de normale eud. Det er ikke muligt at have afklaret alle reformens konsekvenser for uddannelsen på tidspunktet for indsendelse af udviklingsredegørelse for Det betyder, at vi allerede nu må indmelde forventninger om, at der vil komme ændringer til uddannelsen med virkning fra 2015, som ikke kan beskrives på tidspunktet for indsendelse af udviklingsredegørel-

7 serne. Udvalget vurderer dog på nuværende tidspunkt, at der ikke vil være ændringer, som vil have økonomiske konsekvenser ud over udviklingsudgifter, som udvalget selv bærer. I forbindelse med reformen overvejer udvalget relevans af trin på MI s uddannelser, herunder om det er relevant at etablere trin som selvstændige uddannelser. Udvalget har ønske om at udvide antallet af skoleuger med to uger i uddannelsens hovedforløb. Dette for at kompensere for det forhold, at eleverne på beslagsmedeuddannelsen alle tager grundforløb på anden skole end hovedforløbsskolen. Grundforløbene er typisk fagligt brede uden indhold af de fagelementer, som eleverne senere skal arbejde med under beslagsmedeuddannelsen. Formålet med at udvide uddannelsens hovedforløb med to ugers skoleundervisning er at tilføre eleverne mere beslagsmederettet undervisning på hovedforløbsskolen. - Behov for nyetablering af uddannelse Her kan behovet begrundes nærmere, hvis ikke det fremgår under punkt 1. En eventuel egentlig ansøgning skal indsendes særskilt til ministeriet vedlagt en 10 punkts redegørelse, jf. 2 i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. - Behov for nedlæggelse af uddannelsen Her kan behovet begrundes nærmere, herunder hvordan uddannelsesbehovet på området fremover skal dækkes, hvis ikke det fremgår under punkt 1. En eventuel egentlig ansøgning skal indsendes særskilt til ministeriet. 3. Praktikuddannelsen - Den løbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af uddannelsens ordinære praktik og skolepraktik (hvis der i uddannelsen er skolepraktik) Den løbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring beskrives og begrundes nærmere, hvis det ikke fremgår under punkt 1. Herunder erfaringer, udvalget har med samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg og praktikvirksomhederne, jf. bekendtgørelse om erhvervsuddannelserne 5, stk. 2, og for skolepraktik i praktikcentre tillige samarbejdet med de lokale uddannelsesudvalg og centrene/skolerne om beskrivelse af indholdet i skolepraktik og praktikbedømmelse af elever i den lokale undervisningsplan, jf. 5, stk. Der henvises til den fælles redegørelse fra MI/IF for beskrivelse af tværgående aktiviteter og indsatser. - Handlingsplan for tilvejebringelse af praktikpladser og/eller praktikcenter pladser Udviklingsredegørelsen skal indeholde en handlingsplan for udvalgets varetagelse af opgaven med at virke for tilvejebringelse af nødvendig og tilstrækkelig kapacitet til praktikuddannelsen. Redegørelsen (punkt 1-2) bør normalt ikke overstige tre/fire sider og kan efter behov suppleres med links og/eller bilag, fx om analyser og prognoser og evalueringer, som udvalget eller andre har stået for. Handlingsplanen (punkt 3) bør være konkret og normalt ikke overstige en/to sider og kan ligeledes suppleres med links og bilag. Der henvises til den fælles redegørelse fra MI/IF for beskrivelse af tværgående aktiviteter og indsatser. Frist for indsendelse elektronisk til Undervisningsministeriet 19. september 2014 til mailadressen [email protected]

8 Metalindustriens Uddannelsesudvalg 19. september 2014 Udviklingsredegørelse for 2015 for erhvervsuddannelsen til CNC tekniker Nøgletal Igangværende uddannelsesaftaler Indgåede uddannelsesaftaler Igangværende skolepraktikaftaler Elever optaget i skolepraktik Bruttopraktikpladssøgende pr Fuldførte * 9.. Fuldførelsesprocent ** 69.. *) Fuldførte er det antal elever, som i perioden 1/10 forrige år til 30/9 har fuldført uddannelsen. **) Fuldførelsesprocenten er andelen af dem, der begyndte i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år, som forventes at fuldføre deres uddannelse angivet i procent. Bemærk: Ministeriet har endnu ikke tal for antal fuldførte og fuldførelsesprocent for 2013, og udvalgene bedes selv indsætte tal, i det omfang udvalgene har tallene (evt. skønnede tal) Beskæftigelsesfrekvens (inkl syge/barselfrekvens)*** Videreuddannelsesfrekvens**** Forskel i beskæftigelse fordelt på etnicitet***** Ingen data for etnicitet Ingen data for etnicitet Ingen data for etnicitet Forskel i beskæftigelse fordelt Ingen data for køn Ingen data for køn Ingen data for køn på køn***** ***) Beskæftigelsesfrekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2010, frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i 2011, og frekvensen i 2013 baserer sig på færdiguddannede i ****) Videreuddannelsesfrekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2009, frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i 2010, og frekvensen i 2013 baserer sig på færdiguddannede i *****) Forskel i beskæftigelse fordelt på etnicitet og køn i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2010, frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i 2011, og frekvensen i 2013 baserer sig på færdiguddannede i 2012.

9 1. Den erhvervsmæssige udvikling og udviklingsmulighederne inden for uddannelsens område og tilgrænsende områder Udvalget bør i det omfang, det har betydning for uddannelsen redegøre for f.eks. internationalisering, teknologiudvikling, virksomhedernes udvikling, fremtidige behov for faglært arbejdskraft indenfor uddannelsens område eller udvikling på tilgrænsende områder med relevans for uddannelen: De uddannelsesmæssige konsekvenser af udviklingen anføres under pkt. 2 og 3. Der spores igen optimisme ude på mange af de danske metalindustrivirksomheder. Virksomhederne har, siden krisen for alvor ramte landet, kæmpet hårdt for at bevare produktion og danske arbejdspladser. Ifølge tal fra Danmarks Statistik er produktionen i maskinindustrien nu på næsten samme niveau som før finanskrisen. En væsentlig årsag hertil er, at metal- og maskinindustrien i de senere år, har haft stort fokus på kvalitetsudvikling, dokumentation, lean og ikke mindst målbar produktivitetsudvikling. Projekter som fuld skrue og pluk de lavt hængende frugter m.fl., har initieret mange virksomheder i metal- og maskinindustrien til at arbejde systematisk med at forbedre deres produktivitet. Og det har de, samlet set, haft mærkbar succes med. Især ser det ud til, at de gennemførte produktivitetsforbedringerne er sket ved hjælp af et hårdt og vedholdende arbejde med leanværktøjer og omfattende investeringer i automation. Forbedring af produktiviteten er i mange virksomheder derfor også nu i langt højere grad end tidligere, blevet en vigtig del af strategiarbejdet. Det vil sige, at alle initiativer uanset hvor de skabes og udvikles i virksomhedernes organisation nyder stort fokus hos ledelsen. Det betyder igen, at alle produktivitetsforbedrende initiativer - store som små - successivt og med allokerede ressourcer, kan implementeres af medarbejdere på alle niveauer og i alle funktioner i virksomhederne. Med andre ord er de gennemførte investeringer i automatisering og automationsløsninger sket parallelt med, at der er gennemført forbedringer af arbejdsgange og processer med udgangspunkt i lean og støttet af tværorganisatorisk udvikling og videndeling. Sammenlignet med konkurrenterne i udlandet har produktivitetsudviklingen i den danske metal- og maskinindustri også været en positiv nyhed de seneste år. Efter flere år med forringet konkurrenceevne i nullerne, blandt andet som følge af meget lav vækst, har de danske virksomheder de seneste år haft en højere vækst i produktiviteten end de tyske og svenske virksomheder. Det er nemlig især maskinindustrien, der klarer sig rigtig godt. Her er produktiviteten steget med 13,7% om året siden 2010, hvilket svarer til en fremgang på 47%. Mange danske virksomheder opgiver derfor nu at producere deres varer i lande, hvor lønnen ikke er særlig høj, og trækker nu opgaverne hjem til Danmark viser en rundspørge til 651 tillidsfolk i fagforeningen Dansk Metal. I hver tredje virksomhed, der tidligere har outsourcet produktion til lavtlønslande, har man hentet opgaver hjem igen inden for de seneste 12 måneder, lyder det fra tillidsfolkene. Det er især fejl og lange forsinkelser i outsourcingslandene og en bedre kvalitet og større fleksibilitet i Danmark plus en nu også øget produktivitet og forbedret konkurrencekraft, der må vurderes at være faktorer for disse beslutninger. Ligeledes synes en stærkere politisk prioritering af Danmark som produktionsland med blandt andet lavere skatter og færre afgifter at være årsagen til, at virksomhederne flytter produktionen tilbage, siger tillidsfolkene. Den teknologiske udvikling på maskinsiden har i de senere år fokuseret på multibearbejdning (alle operationer i samme opspænding) samt CNC maskiner med stadigt hurtigere bevægelser og større præcision. Det positive ved denne udvikling er, at disse maskiner pga. kun én operation fra rå til færdigt emne, er mere velegnede til robotbetjening og tilkobling med anden industriel automation. Det betyder igen, at omkostningsforskellene mellem produktion i lavtlønslande i stedet for i Danmark reduceres eller udlignes yderligere.

10 Til gengæld er der tale om komplekse maskiner som skal betjenes, programmeres, opstilles og vedligeholdes af højt uddannede industriteknikere, og da der ikke er etableret en eneste uddannelsesaftale på CNC teknikeruddannelsen i 2013, vurderer sekretariatet for metalindustriens uddannelser, at kvalifikationerne i CNC teknikeruddannelsen er for fagligt smalle. Metalindustriens Uddannelser følger og moniterer denne udvikling, og vil, når der kan træffes en kvalificeret afgørelse, overveje, hvad der skal ske med CNC teknikeruddannelsen - Udvalgets kommentarer til udviklingen i nøgletallene, herunder beskæftigelsesfrekvensen og forskelle i beskæftigelsesfrekvensen for etnicitet og køn, hvis forskellen er på 0,1 eller derover. - Yderligere kommentarer: Intet at bemærke. MI er opmærksom på lovgivning vedr. forskelsbehandling og har ingen grund til at tro, at disse regler ikke efterleves på arbejdsmarkedet og de erhvervsskoler, som udvalgets uddannelser udbydes på. 2. Udvalget bedes redegøre for sine overvejelser om ændringsbehov, især med afsæt i reformarbejdet Udvalgets fokus forventes rettet mod de ændringer, som reformen medfører. Der er intentioner i reformens lovtekst, som opfordrer til udvikling af flere fag på højere præstationsniveauer, oprettelse af talentspor og udvikling af fagene på hovedforløbene som grundlag for bedre videreuddannelsesmuligheder. Samtidig skal der udvikles særlige forløb for Erhvervsuddannelse for voksne, og arbejdet med at udvikle disse forløb forventes at kunne give inspiration, som evt. kan anvendes til at forbedre hovedforløbene også på de normale eud. Det er ikke muligt at have afklaret alle reformens konsekvenser for uddannelsen på tidspunktet for indsendelse af udviklingsredegørelse for Det betyder, at udvalget allerede nu må indmelde forventninger om, at der vil komme ændringer til uddannelsen med virkning fra 2015, som ikke kan beskrives på tidspunktet for indsendelse af udviklingsredegørelserne. I forbindelse med reformen overvejer udvalget relevans af trin på MI s uddannelser, herunder om det er relevant at etablere trin som selvstændige uddannelser. - Hvilke elementer af reformen giver anledning til omlægning og revision af uddannelsen? Udvalget bedes skønne om der er eventuelle økonomiske konsekvenser af ændringen. Udvalget bedes endvidere skønne, om omlægningen skal ske ved ændring af bekendtgørelse eller uddannelsesordning. Skønnene bedes være bedst mulige, men er ikke bindende. En eventuel egentlig ansøgning skal indsendes særskilt til ministeriet. Ikke aktuelt. - Behov for nyetablering af uddannelse Her kan behovet begrundes nærmere, hvis ikke det fremgår under punkt 1. En eventuel egentlig ansøgning skal indsendes særskilt til ministeriet vedlagt en 10 punkts redegørelse, jf. 2 i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. Ikke aktuelt. - Behov for nedlæggelse af uddannelsen Her kan behovet begrundes nærmere, herunder hvordan uddannelsesbehovet på området fremover skal dækkes, hvis ikke det fremgår under punkt 1. En eventuel egentlig ansøgning skal indsendes særskilt til ministeriet. Ikke aktuelt.

11 3. Praktikuddannelsen - Den løbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af uddannelsens ordinære praktik og skolepraktik (hvis der i uddannelsen er skolepraktik) Den løbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring beskrives og begrundes nærmere, hvis det ikke fremgår under punkt 1. Herunder erfaringer, udvalget har med samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg og praktikvirksomhederne, jf. bekendtgørelse om erhvervsuddannelserne 5, stk. 2, og for skolepraktik i praktikcentre tillige samarbejdet med de lokale uddannelsesudvalg og centrene/skolerne om beskrivelse af indholdet i skolepraktik og praktikbedømmelse af elever i den lokale undervisningsplan, jf. 5, stk. Der henvises til den fælles udviklingsredegørelse fra Industriens Uddannelser. - Handlingsplan for tilvejebringelse af praktikpladser og/eller praktikcenter pladser Udviklingsredegørelsen skal indeholde en handlingsplan for udvalgets varetagelse af opgaven med at virke for tilvejebringelse af nødvendig og tilstrækkelig kapacitet til praktikuddannelsen. Der er pr. 31/ registreret 0 praktikpladssøgende elever inden for CNC teknikeruddannelsen. Men uddannelsen er ikke kvotebelagt, og eleverne har mulighed for skolepraktik. Metalindustriens Uddannelsesudvalg er meget opmærksomme på skoler og regioner, som måtte have særlige udfordringer på praktikområdet, og vi har i løbet af året en række forskellige initiativer der understøtter etablering af praktikpladser. Det drejer sig om følgende: A. Vort samarbejde med skolerne, som har medarbejdere der udfører praktikpladsopsøgende arbejde i hele landet, sker både gennem de lokale uddannelsesudvalg og i andre netværk og ERFA grupper hvor vi har kontakt til virksomheder i branchen. Især initieres dette i forbindelse med bevilgede AUB projekter. B. Udvalget og skolerne opdaterer løbende vores vejledningsmateriale til virksomhederne på vore hjemmesider. C. Sekretariatet vejleder jævnligt potentielle praktikvirksomheder pr. telefon med spørgsmål om uddannelsesaftaler og eller godkendelse som praktikvirksomhed. D. ML prisen fungerer ligeledes som synliggørelse af de dygtigste inden for metalindustrien. Virksomheder og skoler fra hele landet indstiller kandidater til prisen, som uddeles til 25 lærlinge ved et årligt tilbagevendende arrangement i september. Redegørelsen (punkt 1-2) bør normalt ikke overstige tre/fire sider og kan efter behov suppleres med links og/eller bilag, fx om analyser og prognoser og evalueringer, som udvalget eller andre har stået for. Handlingsplanen (punkt 3) bør være konkret og normalt ikke overstige en/to sider og kan ligeledes suppleres med links og bilag. Frist for indsendelse elektronisk til Undervisningsministeriet 19. september 2014 til mailadressen [email protected]

12 Metalindustriens Uddannelsesudvalg 19. september 2014 Udviklingsredegørelse for 2015 for erhvervsuddannelsen til Finmekaniker Nøgletal Igangværende uddannelsesaftaler Indgåede uddannelsesaftaler Igangværende skolepraktikaftaler Elever optaget i skolepraktik Bruttopraktikpladssøgende pr Fuldførte * Fuldførelsesprocent ** *) Fuldførte er det antal elever, som i perioden 1/10 forrige år til 30/9 har fuldført uddannelsen. **) Fuldførelsesprocenten er andelen af dem, der begyndte i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år, som forventes at fuldføre deres uddannelse angivet i procent. Bemærk: Ministeriet har endnu ikke tal for antal fuldførte og fuldførelsesprocent for 2013, og udvalgene bedes selv indsætte tal, i det omfang udvalgene har tallene (evt. skønnede tal) Beskæftigelsesfrekvens (inkl. 0,83 0,83 0,60 syge/barselfrekvens)*** Videreuddannelsesfrekvens**** 0,08 0,08 0,1 Forskel i beskæftigelse fordelt på etnicitet***** Ingen data for etnicitet Ingen data for etnicitet Ingen data for etnicitet Forskel i beskæftigelse fordelt Ingen data for køn Ingen data for køn Ingen data for køn på køn***** ***) Beskæftigelsesfrekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2010, frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i 2011, og frekvensen i 2013 baserer sig på færdiguddannede i ****) Videreuddannelsesfrekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2009, frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i 2010, og frekvensen i 2013 baserer sig på færdiguddannede i *****) Forskel i beskæftigelse fordelt på etnicitet og køn i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2010, frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i 2011, og frekvensen i 2013 baserer sig på færdiguddannede i 2012.

13 1. Den erhvervsmæssige udvikling og udviklingsmulighederne inden for uddannelsens område og tilgrænsende områder Udvalget bør i det omfang, det har betydning for uddannelsen redegøre for f.eks. internationalisering, teknologiudvikling, virksomhedernes udvikling, fremtidige behov for faglært arbejdskraft inden for uddannelsens område eller udvikling på tilgrænsende områder med relevans for uddannelen: De uddannelsesmæssige konsekvenser af udviklingen anføres under pkt. 2 og 3. Finmekanisk udvikling går hånd i hånd med udviklingen inden for elektronik og styringsteknik. Især på låsesmedeområdet fylder sikringsdelen meget. TEC som i dag er landsskole på EUD Finmekaniker, Våbensmed og Låsesmedeområdet har med investeringer i nyt udstyr, ansættelse af nye faglærere og i det hele taget styrket fokus på området, sikret et samlet kvalitetsløft på uddannelsen. Der er dog fortsat udfordringer på især markedsførings- og praktikpladsområdet. - Udvalgets kommentarer til udviklingen i nøgletallene, herunder beskæftigelsesfrekvensen og forskelle i beskæftigelsesfrekvensen for etnicitet og køn, hvis forskellen er på 0,1 eller derover. - Yderligere kommentarer: Intet at bemærke. MI er opmærksom på lovgivning vedr. forskelsbehandling og har ingen grund til at tro, at disse regler ikke efterleves på arbejdsmarkedet og de erhvervsskoler, som udvalgets uddannelser udbydes på. 2. Udvalget bedes redegøre for sine overvejelser om ændringsbehov, især med afsæt i reformarbejdet Udvalgets fokus forventes rettet mod de ændringer, som reformen medfører. Der er intentioner i reformens lovtekst, som opfordrer til udvikling af flere fag på højere præstationsniveauer, oprettelse af talentspor og udvikling af fagene på hovedforløbene som grundlag for bedre videreuddannelsesmuligheder. Samtidig skal der udvikles særlige forløb for erhvervsuddannelse for voksne, og arbejdet med at udvikle disse forløb forventes at kunne give inspiration, som evt. kan anvendes til at forbedre hovedforløbene også på de normale eud. Det er ikke muligt at have afklaret alle reformens konsekvenser for uddannelsen på tidspunktet for indsendelse af udviklingsredegørelse for Det betyder, at udvalget allerede nu må indmelde forventninger om, at der vil komme ændringer til uddannelsen med virkning fra 2015, som ikke kan beskrives på tidspunktet for indsendelse af udviklingsredegørelserne. I forbindelse med reformen overvejer udvalget relevans af trin på MI s uddannelser, herunder om det er relevant at etablere trin som selvstændige uddannelser. - Hvilke elementer af reformen giver anledning til omlægning og revision af uddannelsen? Udvalget bedes skønne om der er eventuelle økonomiske konsekvenser af ændringen. Udvalget bedes endvidere skønne, om omlægningen skal ske ved ændring af bekendtgørelse eller uddannelsesordning. Skønnene bedes være bedst mulige, men er ikke bindende. En eventuel egentlig ansøgning skal indsendes særskilt til ministeriet. Det er endnu uafklaret, hvordan hovedforløbene skal beskrives i bekendtgørelse/uddannelsesordning. Der kan derfor godt blive behov for omlægning og revision af uddannelsen når beskrivelsessystemet er kendt. - Behov for nyetablering af uddannelse Her kan behovet begrundes nærmere, hvis ikke det fremgår under punkt 1. En eventuel egentlig ansøgning skal indsendes særskilt til ministeriet vedlagt en 10 punkts redegørelse, jf. 2 i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. Ikke aktuelt.

14 - Behov for nedlæggelse af uddannelsen Her kan behovet begrundes nærmere, herunder hvordan uddannelsesbehovet på området fremover skal dækkes, hvis ikke det fremgår under punkt 1. En eventuel egentlig ansøgning skal indsendes særskilt til ministeriet. Ikke aktuelt. 3. Praktikuddannelsen - Den løbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af uddannelsens ordinære praktik og skolepraktik (hvis der i uddannelsen er skolepraktik) Den løbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring beskrives og begrundes nærmere, hvis det ikke fremgår under punkt 1. Herunder erfaringer, udvalget har med samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg og praktikvirksomhederne, jf. bekendtgørelse om erhvervsuddannelserne 5, stk. 2, og for skolepraktik i praktikcentre tillige samarbejdet med de lokale uddannelsesudvalg og centrene/skolerne om beskrivelse af indholdet i skolepraktik og praktikbedømmelse af elever i den lokale undervisningsplan, jf. 5, stk. Der henvises til den fælles udviklingsredegørelse fra Industriens Uddannelser. - Handlingsplan for tilvejebringelse af praktikpladser og/eller praktikcenter pladser Udviklingsredegørelsen skal indeholde en handlingsplan for udvalgets varetagelse af opgaven med at virke for tilvejebringelse af nødvendig og tilstrækkelig kapacitet til praktikuddannelsen. Der er pr. 31/ registreret 0 praktikpladssøgende elever inden for Finmekaniker og dens uddannelsesspecialers områder. Uddannelsen er ikke kvotebelagt, og eleverne har mulighed for skolepraktik. Sekretariatet deltager i øvrigt jævnligt i møder med LUU på Finmekanikeruddannelsens skole (TEC). Der er tale om møder, hvor praktikpladssituationen altid er på dagsordenen og til drøftelse. I øvrigt har vi hen over året flere aktiviteter som direkte eller indirekte er med til at styrke etablering af praktikpladser. Det drejer sig bl.a. om følgende: A. Vort samarbejde med skolen, som har medarbejdere der udfører praktikpladsopsøgende arbejde i hele landet, sker både gennem det lokale uddannelsesudvalg og i andre netværk og ERFA grupper, hvor vi har kontakt til virksomheder i branchen. Især initieres dette markant i forbindelse med bevilgede AUB projekter. B. Udvalget og skolen opdaterer løbende vores vejledningsmateriale til virksomhederne på vore hjemmesider. C. Sekretariatet vejleder jævnligt potentielle praktikvirksomheder pr. telefon med spørgsmål om uddannelsesaftaler og eller godkendelse som praktikvirksomhed. D. ML prisen fungerer ligeledes som synliggørelse af de dygtigste inden for metalindustrien. Virksomheder og skoler fra hele landet indstiller kandidater til prisen, som uddeles til 25 lærlinge ved et årligt tilbagevendende arrangement i september. For yderligere handlinger og initiativer henviser det faglige udvalg til den generelle beskrivelse og uddybning af handlingsplan for tilvejebringelse af praktikpladser i den fælles udviklingsredegørelse fra Industriens Uddannelser.

15 Redegørelsen (punkt 1-2) bør normalt ikke overstige tre/fire sider og kan efter behov suppleres med links og/eller bilag, fx om analyser og prognoser og evalueringer, som udvalget eller andre har stået for. Handlingsplanen (punkt 3) bør være konkret og normalt ikke overstige en/to sider og kan ligeledes suppleres med links og bilag. Frist for indsendelse elektronisk til Undervisningsministeriet 19. september 2014 til mailadressen

16 Metalindustriens Uddannelsesudvalg 19. september 2014 Udviklingsredegørelse for 2015 for erhvervsuddannelsen til Guld- og sølvsmed Nøgletal Igangværende uddannelsesaftaler Indgåede uddannelsesaftaler Igangværende skolepraktikaftaler Elever optaget i skolepraktik Bruttopraktikpladssøgende pr Fuldførte * Fuldførelsesprocent ** *) Fuldførte er det antal elever, som i perioden 1/10 forrige år til 30/9 har fuldført uddannelsen. **) Fuldførelsesprocenten er andelen af dem, der begyndte i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år, som forventes at fuldføre deres uddannelse angivet i procent. Bemærk: Ministeriet har endnu ikke tal for antal fuldførte og fuldførelsesprocent for 2013, og udvalgene bedes selv indsætte tal, i det omfang udvalgene har tallene (evt. skønnede tal) Beskæftigelsesfrekvens (inkl. 0,66 0,77 0,67 syge/barselfrekvens)*** Videreuddannelsesfrekvens**** 0,11 0,1 0,14 Forskel i beskæftigelse fordelt på etnicitet***** Ingen data for etnicitet Ingen data for etnicitet Ingen data for etnicitet Forskel i beskæftigelse fordelt Ingen data for mænd Ingen data for mænd Ingen data for køn på køn***** ***) Beskæftigelsesfrekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2010, frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i 2011, og frekvensen i 2013 baserer sig på færdiguddannede i ****) Videreuddannelsesfrekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2009, frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i 2010, og frekvensen i 2013 baserer sig på færdiguddannede i *****) Forskel i beskæftigelse fordelt på etnicitet og køn i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2010, frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i 2011, og frekvensen i 2013 baserer sig på færdiguddannede i 2012.

17 1. Den erhvervsmæssige udvikling og udviklingsmulighederne inden for uddannelsens område og tilgrænsende områder Udvalget bør i det omfang, det har betydning for uddannelsen redegøre for f.eks. internationalisering, teknologiudvikling, virksomhedernes udvikling, fremtidige behov for faglært arbejdskraft indenfor uddannelsens område eller udvikling på tilgrænsende områder med relevans for uddannelen: De uddannelsesmæssige konsekvenser af udviklingen anføres under pkt. 2 og 3. Udviklingstendensen i branchen er fortsat i retning af, at produktionen flyttes til udlandet. Guldog sølvsmeden skal derfor i højere grad arbejde med målrettet unikaproduktion, prototyper og kvalitetssikring af internationalt producerede produkter. Branchen er delt op i hhv. større nationale og internationale produktionsvirksomheder med tilknyttede danske guldsmede som distributionsled. Oftest er de ordreproducerende og i mindre selvstændige virksomheder, som omfatter udvikling, produktion, marketing og salg. Branchen i Danmark er præget af mindre håndværksbaserede virksomheder. Som bl.a. er et resultat af, at mange færdiguddannede guldog sølvsmede (ædelsmede) nedsætter sig som selvstændige. Tendensen med flere selvstændige betyder, at guldog sølvsmeden ud over sit håndværk, skal have et godt kendskab til forretningsforståelse, design samt markedsføring. Faget arbejder også med at øge produktiviteten, hvorfor mere avanceret teknologi i form af eks. CAD/CAM benyttes i større udstrækning i branchen. Udvalget vurderer, at der eventuelt vil kunne blive behov for at tilrette den afsluttende eksamen (svendeprøven) på guldsmedeuddannelsen, for at sikre, at der i prøven måles på det, der er relevant. Svendeprøven har ikke været bearbejdet i relation til de seneste udviklinger på guldsmedeuddannelsen. Det vil i givet fald eventuelt nødvendigøre ajourføring af bekendtgørelsen for uddannelsen. For yderligere uddybning af den erhvervsmæssige udvikling på industriens område henvises til den fælles udviklingsredegørelse for Industriens Uddannelser. - Udvalgets kommentarer til udviklingen i nøgletallene, herunder beskæftigelsesfrekvensen og forskelle i beskæftigelsesfrekvensen for etnicitet og køn, hvis forskellen er på 0,1 eller derover. Udvalget vurderer, at behovet for faglært arbejdskraft er på samme niveau som tidligere år. Branchen forventer et behov for færdiguddannede guldsmede om året for at dække rekrutteringsbehovet. Udvalget har noteret sig, at der i forhold til 2013 ikke er nogen elever, der søger en praktikplads, hvilket er et stort fald i forhold til 2012, hvor tallet var 7. Det tyder på, at skolerne har tilpasset kvoteoptaget på uddannelsen i forhold til praktikpladssituationen. MI er opmærksom på lovgivning vedr. forskelsbehandling og har ingen grund til at tro, at disse regler ikke efterleves på arbejdsmarkedet og de erhvervsskoler, som udvalgets uddannelser udbydes på.

18 - Yderligere kommentarer: 2. Udvalget bedes redegøre for sine overvejelser om ændringsbehov, især med afsæt i reformarbejdet Udvalgets fokus forventes rettet mod de ændringer, som reformen medfører. - Hvilke elementer af reformen giver anledning til omlægning og revision af uddannelsen? Udvalget bedes skønne om der er eventuelle økonomiske konsekvenser af ændringen. Udvalget bedes endvidere skønne, om omlægningen skal ske ved ændring af bekendtgørelse eller uddannelsesordning. Skønnene bedes være bedst mulige, men er ikke bindende. En eventuel egentlig ansøgning skal indsendes særskilt til ministeriet. Udviklingsredegørelse for 2015 afgives midt i forberedelserne til implementering af eud-reformen. Der er intentioner i reformens lovtekst, som opfordrer til udvikling af flere fag på højere præstationsniveauer, oprettelse af talentspor og udvikling af fagene på hovedforløbene som grundlag for bedre videreuddannelsesmuligheder. Samtidig skal der udvikles særlige forløb for erhvervsuddannelse for voksne, og arbejdet med at udvikle disse forløb forventes at kunne give inspiration, som evt. kan anvendes til at forbedre hovedforløbene også på de normale eud. Det er ikke muligt at have afklaret alle reformens konsekvenser for uddannelsen på tidspunktet for indsendelse af udviklingsredegørelse for Det betyder, at vi allerede nu må indmelde forventninger om, at der vil komme ændringer til uddannelsen med virkning fra 2015, som ikke kan beskrives på tidspunktet for indsendelse af udviklingsredegørelserne. Udvalget vurderer dog på nuværende tidspunkt, at der ikke vil være ændringer, som vil have økonomiske konsekvenser ud over udviklingsudgifter, som udvalget selv bærer. I forbindelse med reformen overvejer udvalget relevans af trin på MI s uddannelser, herunder om det er relevant at etablere trin som selvstændige uddannelser. - Behov for nyetablering af uddannelse Her kan behovet begrundes nærmere, hvis ikke det fremgår under punkt 1. En eventuel egentlig ansøgning skal indsendes særskilt til ministeriet vedlagt en 10 punkts redegørelse, jf. 2 i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. Ikke relevant. - Behov for nedlæggelse af uddannelsen Her kan behovet begrundes nærmere, herunder hvordan uddannelsesbehovet på området fremover skal dækkes, hvis ikke det fremgår under punkt 1. En eventuel egentlig ansøgning skal indsendes særskilt til ministeriet. Ikke relevant.

19 3. Praktikuddannelsen - Den løbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af uddannelsens ordinære praktik og skolepraktik (hvis der i uddannelsen er skolepraktik) Den løbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring beskrives og begrundes nærmere, hvis det ikke fremgår under punkt 1. Herunder erfaringer, udvalget har med samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg og praktikvirksomhederne, jf. bekendtgørelse om erhvervsuddannelserne 5, stk. 2, og for skolepraktik i praktikcentre tillige samarbejdet med de lokale uddannelsesudvalg og centrene/skolerne om beskrivelse af indholdet i skolepraktik og praktikbedømmelse af elever i den lokale undervisningsplan, jf. 5, stk. Det faglige udvalg har et godt samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg og opfordrer både de lokale uddannelsesudvalg og skoler til at kontakte det faglige udvalg, såfremt der er kvalitetsproblemer i forhold til uddannelsen. Det faglige udvalg er en del af Industriens Uddannelser og for uddybning af den løbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af uddannelsernes ordinære praktik henvises til beskrivelse af dette punkt i den fælles udviklingsredegørelse for Industriens Uddannelser. - Handlingsplan for tilvejebringelse af praktikpladser og/eller praktikcenter pladser Udviklingsredegørelsen skal indeholde en handlingsplan for udvalgets varetagelse af opgaven med at virke for tilvejebringelse af nødvendig og tilstrækkelig kapacitet til praktikuddannelsen. Udvalget har udviklet et vejledningsværktøj til praktikvirksomheder om uddannelsen og det at have en elev i sin virksomhed. Materialet anvendes som vejledning til nye praktikvirksomheder. Materialet er til besigtigerne, eleverne og skolernes opsøgende personale i forbindelse med besøg i virksomhederne. Materialet anvendes løbende ved kontakt med praktikpladser. Det faglige udvalg er en del af Industriens Uddannelser og for uddybning af aktiviteter for tilvejebringelse af praktikpladser henvises til beskrivelse af dette punkt i den fælles udviklingsredegørelse for Industriens Uddannelser. Redegørelsen (punkt 1-2) bør normalt ikke overstige tre/fire sider og kan efter behov suppleres med links og/eller bilag, fx om analyser og prognoser og evalueringer, som udvalget eller andre har stået for. Handlingsplanen (punkt 3) bør være konkret og normalt ikke overstige en/to sider og kan ligeledes suppleres med links og bilag. Frist for indsendelse elektronisk til Undervisningsministeriet 19. september 2014 til mailadressen [email protected]

20 Udviklingsudvalget for Industrioperatøruddannelsen 2. juni 2014 Udviklingsredegørelse for 2015 for erhvervsuddannelsen til Industrioperatør Nøgletal Igangværende uddannelsesaftaler Indgåede uddannelsesaftaler Igangværende skolepraktikaftaler Elever optaget i skolepraktik Bruttopraktikpladssøgende pr Fuldførte * Fuldførelsesprocent ** *) Fuldførte er det antal elever, som i perioden 1/10 forrige år til 30/9 har fuldført uddannelsen. **) Fuldførelsesprocenten er andelen af dem, der begyndte i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år, som forventes at fuldføre deres uddannelse angivet i procent. Bemærk: Ministeriet har endnu ikke tal for antal fuldførte og fuldførelsesprocent for 2013, og udvalgene bedes selv indsætte tal, i det omfang udvalgene har tallene (evt. skønnede tal) Beskæftigelsesfrekvens (inkl. 0,95 0,96 0,98 syge/barselfrekvens)*** Videreuddannelsesfrekvens**** 0,02 0,03 0,07 Forskel i beskæftigelse fordelt 0,01 0,03 0,07 på etnicitet***** Forskel i beskæftigelse fordelt 0,01-0,03 0,02 på køn***** ***) Beskæftigelsesfrekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2010, frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i 2011, og frekvensen i 2013 baserer sig på færdiguddannede i ****) Videreuddannelsesfrekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2009, frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i 2010, og frekvensen i 2013 baserer sig på færdiguddannede i *****Forskel i beskæftigelse fordelt på etnicitet og køn i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2010, frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i 2011, og frekvensen i 2013 baserer sig på færdiguddannede i 2012

21 1. Den erhvervsmæssige udvikling og udviklingsmulighederne inden for uddannelsens område og tilgrænsende områder Udvalget bør i det omfang, det har betydning for uddannelsen redegøre for f.eks. internationalisering, teknologiudvikling, virksomhedernes udvikling, fremtidige behov for faglært arbejdskraft inden for uddannelsens område eller udvikling på tilgrænsende områder med relevans for uddannelen: De uddannelsesmæssige konsekvenser af udviklingen anføres under pkt. 2 og 3. Udviklingsudvalget for industrioperatøruddannelsen vurderer, at uddannelsen med sit stærke faglige fokus på arbejdsorganisatoriske principper og fleksibiliteten gennem de valgfrie specialefag er en vigtig parameter i dansk produktion generelt. Udvalget oplever dog, at antallet af virksomheder inden for jern- og metalindustrien ikke bruger uddannelsen i et forventet omfang. Udvalget undersøger derfor, hvorvidt en tydeliggørelse af de teknisk faglige kompetencer uddannelsen indeholder, f.eks. gennem en metal-profil/speciale, vil kunne realisere uddannelsens vækstpotentiale inden for denne branche. - Udvalgets kommentarer til udviklingen i nøgletallene, herunder beskæftigelsesfrekvensen og forskelle i beskæftigelsesfrekvensen for etnicitet og køn, hvis forskellen er på 0,1 eller derover. Der henvises til den indledende fælles del af udviklingsredegørelsen for Industriens Uddannelser. - Yderligere kommentarer: 2. Udvalget bedes redegøre for sine overvejelser om ændringsbehov, især med afsæt i reformarbejdet Udvalgets fokus forventes rettet mod de ændringer, som reformen medfører. Udviklingsredegørelse for 2015 afgives midt i forberedelserne til implementering af EUD reformen. Det betyder, at udvalget må indmelde forventninger om, at der kan komme ændringer til uddannelsen med virkning fra 2015, som ikke kan beskrives på tidspunktet for indsendelse af udviklingsredegørelserne. Elever der gennemfører industrioperatøruddannelsen er i stort omfang voksne. Udvalget ønsker derfor at lave standardiserede voksenforløb af uddannelsen. Voksenforløbet vil indarbejde kompetencer fra både grundog hovedforløb. Udvalget arbejder for, at realkompetencevurderingen til uddannelsen bliver så let anvendelig og forståelig for kommende elever og virksomheder som muligt. Der henvises til den indledende fælles del af udviklingsredegørelsen for Industriens Uddannelser. - Hvilke elementer af reformen giver anledning til omlægning og revision af uddannelsen? Udvalget bedes skønne om der er eventuelle økonomiske konsekvenser af ændringen. Udvalget bedes endvidere skønne, om omlægningen skal ske ved ændring af bekendtgørelse eller uddannelsesordning. Skønnene bedes være bedst mulige, men er ikke bindende. En eventuel egentlig ansøgning skal indsendes særskilt til ministeriet. Konkretiseringen af voksenmodellen giver ikke anledning til ændringer i uddannelsens indhold. - Behov for nyetablering af uddannelse Her kan behovet begrundes nærmere, hvis ikke det fremgår under punkt 1. En eventuel egentlig ansøgning skal indsendes særskilt til ministeriet vedlagt en 10 punkts redegørelse, jf. 2 i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser.

22 Udvalget vil i løbet af efteråret vurdere, i hvilket omfang flere profiler/specialer på uddannelsen vil betyde afgørende ændringer i uddannelsen. - Behov for nedlæggelse af uddannelsen Her kan behovet begrundes nærmere, herunder hvordan uddannelsesbehovet på området fremover skal dækkes, hvis ikke det fremgår under punkt 1. En eventuel egentlig ansøgning skal indsendes særskilt til ministeriet. Ikke aktuelt. 3. Praktikuddannelsen - Den løbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af uddannelsens ordinære praktik og skolepraktik (hvis der i uddannelsen er skolepraktik) Den løbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring beskrives og begrundes nærmere, hvis det ikke fremgår under punkt 1. Herunder erfaringer, udvalget har med samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg og praktikvirksomhederne, jf. bekendtgørelse om erhvervsuddannelserne 5, stk. 2, og for skolepraktik i praktikcentre tillige samarbejdet med de lokale uddannelsesudvalg og centrene/skolerne om beskrivelse af indholdet i skolepraktik og praktikbedømmelse af elever i den lokale undervisningsplan, jf. 5, stk. Udviklingsudvalget er i gang med at revidere uddannelsens praktikmål, med henblik på at sikre en bedre forståelse fra skoler, elever og virksomheder om praktikkens indhold. Denne revision gennemføres i samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg for at sikre en sammenhæng mellem skolernes lokale undervisningsplaner og praktikperiodernes indhold. - Handlingsplan for tilvejebringelse af praktikpladser og/eller praktikcenter pladser Udviklingsredegørelsen skal indeholde en handlingsplan for udvalgets varetagelse af opgaven med at virke for tilvejebringelse af nødvendig og tilstrækkelig kapacitet til praktikuddannelsen. Udviklingsudvalgets fokus på jern- og metalindustriens manglende brug af industrioperatøruddannelsen betyder, at udvalget har fået udviklet en strategi for markedsføringen af uddannelsen over for denne branche. Strategien forventes gennemført i Det faglige udvalg er en del af Industriens Uddannelser, der samarbejder tæt med organisationerne inden for industrien om tilvejebringelse af praktikpladser. I den fælles redegørelse er aktuelle større projekter og aktiviteter beskrevet, som har til formål at sikre nødvendig og tilstrækkelig kapacitet til praktikuddannelsen. Redegørelsen (punkt 1-2) bør normalt ikke overstige tre/fire sider og kan efter behov suppleres med links og/eller bilag, fx om analyser og prognoser og evalueringer, som udvalget eller andre har stået for. Handlingsplanen (punkt 3) bør være konkret og normalt ikke overstige en/to sider og kan ligeledes suppleres med links og bilag. Frist for indsendelse elektronisk til Undervisningsministeriet 19. september 2014 til mailadressen [email protected]

23 Metalindustriens Uddannelsesudvalg 19. september 2014 Udviklingsredegørelse for 2015 for erhvervsuddannelsen til Industritekniker Nøgletal Igangværende uddannelsesaftaler Indgåede uddannelsesaftaler Igangværende skolepraktikaftaler Elever optaget i skolepraktik Bruttopraktikpladssøgende pr Fuldførte * Fuldførelsesprocent ** *) Fuldførte er det antal elever, som i perioden 1/10 forrige år til 30/9 har fuldført uddannelsen. **) Fuldførelsesprocenten er andelen af dem, der begyndte i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år, som forventes at fuldføre deres uddannelse angivet i procent. Bemærk: Ministeriet har endnu ikke tal for antal fuldførte og fuldførelsesprocent for 2013, og udvalgene bedes selv indsætte tal, i det omfang udvalgene har tallene (evt. skønnede tal) Beskæftigelsesfrekvens (inkl. 0,70 0,68 0,66 syge/barselfrekvens)*** Videreuddannelsesfrekvens**** 0,17 0,19 0,16 Forskel i beskæftigelse fordelt 0,14 0,15 0,29 på etnicitet ***** Forskel i beskæftigelse fordelt Ingen data for køn Ingen data for køn Ingen data for køn på køn***** ***) Beskæftigelsesfrekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2010, frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i 2011, og frekvensen i 2013 baserer sig på færdiguddannede i ****) Videreuddannelsesfrekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2009, frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i 2010, og frekvensen i 2013 baserer sig på færdiguddannede i *****) Forskel i beskæftigelse fordelt på etnicitet og køn i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2010, frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i 2011, og frekvensen i 2013 baserer sig på færdiguddannede i 2012.

24 1. Den erhvervsmæssige udvikling og udviklingsmulighederne inden for uddannelsens område og tilgrænsende områder Udvalget bør i det omfang, det har betydning for uddannelsen redegøre for f.eks. internationalisering, teknologiudvikling, virksomhedernes udvikling, fremtidige behov for faglært arbejdskraft indenfor uddannelsens område eller udvikling på tilgrænsende områder med relevans for uddannelen: De uddannelsesmæssige konsekvenser af udviklingen anføres under pkt. 2 og 3. Der spores igen optimisme ude på mange af de danske metalindustrivirksomheder. Virksomhederne har, siden krisen for alvor ramte landet, kæmpet hårdt for at bevare produktion og danske arbejdspladser. Ifølge tal fra Danmarks Statistik er produktionen i maskinindustrien nu på næsten samme niveau som før finanskrisen. En væsentlig årsag hertil er, at metal- og maskinindustrien i de senere år, har haft stort fokus på kvalitetsudvikling, dokumentation, lean og ikke mindst målbar produktivitetsudvikling. Projekter som fuld skrue og pluk de lavt hængende frugter m.fl., har initieret mange virksomheder i metal og maskinindustrien til at arbejde systematisk med at forbedre deres produktivitet. Og det har de samlet set, haft mærkbar succes med. Især ser det ud til, at de gennemførte produktivitetsforbedringerne er sket ved hjælp af et hårdt og vedholdende arbejde med leanværktøjer og omfattende investeringer i automation. Forbedring af produktiviteten er i mange virksomheder derfor også nu i langt højere grad end tidligere, blevet en vigtig del af strategiarbejdet. Det vil sige, at alle initiativer uanset hvor de skabes og udvikles i virksomhedernes organisation nyder stort fokus hos ledelsen. Det betyder igen, at alle produktivitetsforbedrende initiativer - store som små - successivt og med allokerede ressourcer, kan implementeres af medarbejdere på alle niveauer og i alle funktioner i virksomhederne. Med andre ord, er de gennemførte investeringer i automatisering og automationsløsninger sket parallelt med, at der er gennemført forbedringer af arbejdsgange og processer med udgangspunkt i lean og støttet af tværorganisatorisk udvikling og videndeling. Sammenlignet med konkurrenterne i udlandet har produktivitetsudviklingen i den danske metal- og maskinindustri også været en positiv nyhed de seneste år. Efter flere år med forringet konkurrenceevne i nullerne, blandt andet som følge af meget lav vækst, har de danske virksomheder de seneste år haft en højere vækst i produktiviteten end de tyske og svenske virksomheder. Det er nemlig især maskinindustrien, der klarer sig rigtig godt. Her er produktiviteten steget med 13,7% om året siden 2010, hvilket svarer til en fremgang på 47%. Mange danske virksomheder opgiver derfor nu at producere deres varer i lande, hvor lønnen ikke er særlig høj, og trækker nu opgaverne hjem til Danmark viser en rundspørge til 651 tillidsfolk i fagforeningen Dansk Metal. I hver tredje virksomhed, der tidligere har outsourcet produktion til lavtlønslande, har man hentet opgaver hjem igen inden for de seneste 12 måneder, lyder det fra tillidsfolkene. Det er især fejl og lange forsinkelser i outsourcingslandene og en bedre kvalitet og større fleksibilitet i Danmark plus en nu også øget produktivitet og forbedret konkurrencekraft, der må vurderes at være faktorer for disse beslutninger. Ligeledes synes en stærkere politisk prioritering af Danmark som produktionsland med blandt andet lavere skatter og færre afgifter at være årsagen til, at virksomhederne flytter produktion tilbage, siger tillidsfolkene. Den teknologiske udvikling på maskinsiden har i de senere år fokuseret på multibearbejdning (alle operationer i samme opspænding) samt CNC maskiner med stadigt hurtigere bevægelser og større præcision. Det positive ved denne udvikling er, at disse maskiner pga. kun én operation fra rå til færdigt emne, er mere velegnede til robotbetjening og tilkobling med anden industriel automation. Det betyder igen, at omkostningsforskellene mellem produktion i lavtlønslande i stedet for i Danmark, reduceres eller udlignes yderligere. Til gengæld er der tale om produktion som ofte kræver bearbejdning på komplekse præcisionsmaskiner som skal, programmeres, opstilles og vedligeholdes af højt uddannede industriteknikere. Metalindustri-

25 ens Uddannelser har for at imødekomme disse specifikke udfordringer udviklet et særligt Talentspor som speciale i Industriteknikeruddannelsen. På dette speciale er mange akset CNC bearbejdning i højsædet, ligesom eleverne får lært at programmere avancerede konstruktioner i de nyeste CAM software typer. Udviklingen forventes også i de kommende år at rumme enkle og sikre metoder til fjernovervågning og til betjening af eksempelvis indbyggede måle prober og skærekrafts-overvågningssystemer samt til styring af periferiudstyr som eksempelvis emnehåndtering, automation, ekstern opmåling og robothåndtering. Det faglige udvalg vil naturligvis fortsat - både selv, men også igennem vores netværk i industrien - følge og monitere denne spændende udvikling. - Udvalgets kommentarer til udviklingen i nøgletallene, herunder beskæftigelsesfrekvensen og forskelle i beskæftigelsesfrekvensen for etnicitet og køn, hvis forskellen er på 0,1 eller derover. - Yderligere kommentarer: MI er opmærksom på lovgivning vedr. forskelsbehandling og har ingen grund til at tro, at disse regler ikke efterleves på arbejdsmarkedet og de erhvervsskoler, som udvalgets uddannelser udbydes på. MI har noteret forskellene i beskæftigelsesfrekvenser beregnet ud fra etnicitet og vil følge udviklingen af dette nærmere. 2. Udvalget bedes redegøre for sine overvejelser om ændringsbehov, især med afsæt i reformarbejdet Udvalgets fokus forventes rettet mod de ændringer, som reformen medfører. Der er intentioner i reformens lovtekst, som opfordrer til udvikling af flere fag på højere præstationsniveauer, oprettelse af talentspor og udvikling af fagene på hovedforløbene som grundlag for bedre videreuddannelsesmuligheder. Samtidig skal der udvikles særlige forløb for erhvervsuddannelse for voksne, og arbejdet med at udvikle disse forløb forventes at kunne give inspiration, som evt. kan anvendes til at forbedre hovedforløbene også på de normale eud. Det er ikke muligt at have afklaret alle reformens konsekvenser for uddannelsen på tidspunktet for indsendelse af udviklingsredegørelse for Det betyder, at udvalget allerede nu må indmelde forventninger om, at der vil komme ændringer til uddannelsen med virkning fra 2015, som ikke kan beskrives på tidspunktet for indsendelse af udviklingsredegørelserne. I forbindelse med reformen overvejer udvalget relevans af trin på MI s uddannelser, herunder om det er relevant at etablere trin som selvstændige uddannelser. - Hvilke elementer af reformen giver anledning til omlægning og revision af uddannelsen? Udvalget bedes skønne om der er eventuelle økonomiske konsekvenser af ændringen. Udvalget bedes endvidere skønne, om omlægningen skal ske ved ændring af bekendtgørelse eller uddannelsesordning. Skønnene bedes være bedst mulige, men er ikke bindende. En eventuel egentlig ansøgning skal indsendes særskilt til ministeriet. Det er endnu uafklaret, hvordan hovedforløbene skal beskrives i bekendtgørelse/uddannelsesordning. Der kan derfor godt blive behov for omlægning og revision af uddannelsen, når beskrivelsessystemet er kendt. - Behov for nyetablering af uddannelse Her kan behovet begrundes nærmere, hvis ikke det fremgår under punkt 1. En eventuel egentlig ansøgning skal indsendes særskilt til ministeriet vedlagt en 10 punkts redegørelse, jf. 2 i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. Ikke aktuelt.

26 - Behov for nedlæggelse af uddannelsen Her kan behovet begrundes nærmere, herunder hvordan uddannelsesbehovet på området fremover skal dækkes, hvis ikke det fremgår under punkt 1. En eventuel egentlig ansøgning skal indsendes særskilt til ministeriet. Ikke aktuelt. 3. Praktikuddannelsen - Den løbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af uddannelsens ordinære praktik og skolepraktik (hvis der i uddannelsen er skolepraktik) Den løbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring beskrives og begrundes nærmere, hvis det ikke fremgår under punkt 1. Herunder erfaringer, udvalget har med samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg og praktikvirksomhederne, jf. bekendtgørelse om erhvervsuddannelserne 5, stk. 2, og for skolepraktik i praktikcentre tillige samarbejdet med de lokale uddannelsesudvalg og centrene/skolerne om beskrivelse af indholdet i skolepraktik og praktikbedømmelse af elever i den lokale undervisningsplan, jf. 5, stk. Der henvises til den fælles udviklingsredegørelse fra Industriens Uddannelser. - Handlingsplan for tilvejebringelse af praktikpladser og/eller praktikcenter pladser Udviklingsredegørelsen skal indeholde en handlingsplan for udvalgets varetagelse af opgaven med at virke for tilvejebringelse af nødvendig og tilstrækkelig kapacitet til praktikuddannelsen. Der er pr. 31/ registreret 24 praktikpladssøgende elever inden for Industriteknikeruddannelsen. Men uddannelsen er ikke kvotebelagt, og eleverne har mulighed for skolepraktik. Metalindustriens Uddannelsesudvalg er meget opmærksomme på skoler og regioner, som måtte have særlige udfordringer på praktikområdet, og vi har i løbet af året en række forskellige initiativer, der understøtter etablering af praktikpladser. Det drejer sig om følgende: A. Vort samarbejde med skolerne, som har medarbejdere der udfører praktikpladsopsøgende arbejde i hele landet, sker både gennem de lokale uddannelsesudvalg og i andre netværk og ERFA grupper, hvor vi har kontakt til virksomheder i branchen. Især initieres dette i forbindelse med bevilgede AUB projekter. B. Udvalget og skolerne opdaterer løbende vores vejledningsmateriale til virksomhederne på vore hjemmesider. C. Sekretariatet vejleder jævnligt potentielle praktikvirksomheder pr. telefon med spørgsmål om uddannelsesaftaler og eller godkendelse som praktikvirksomhed. D. ML prisen fungerer ligeledes som synliggørelse af de dygtigste inden for metalindustrien. Virksomheder og skoler fra hele landet indstiller kandidater til prisen, som uddeles til 25 lærlinge ved et årligt tilbagevendende arrangement i september. E. Uddannelsen er desuden et konkurrencefag ved Danmarksmesterskaberne (DM i SKILLS) som besøges af over mennesker heraf sidste gang ca unge mennesker som er inde i overvejelser om deres fremtidige uddannelsesvalg. De sidste par år har dette store event været

27 gennemført i henholdsvis Odense, Århus og Aalborg og i begyndelsen af januar måned, 2015 er det København der er værtsby for dette arrangement. F. I sommeren 2013 var fagspecialer i Industriteknikuddannelsen (CNC - MILLING og CNC - TURNING) desuden konkurrencefag ved WORLD SKILLS som afholdtes i Leipzig. Det faglige udvalg forventer at kunne sende 2 dygtige industriteknikere med til WORLD SKILLS konkurrencen i Sao Paulo i august måned Redegørelsen (punkt 1-2) bør normalt ikke overstige tre/fire sider og kan efter behov suppleres med links og/eller bilag, fx om analyser og prognoser og evalueringer, som udvalget eller andre har stået for. Handlingsplanen (punkt 3) bør være konkret og normalt ikke overstige en/to sider og kan ligeledes suppleres med links og bilag. Frist for indsendelse elektronisk til Undervisningsministeriet 19. september 2014 til mailadressen [email protected]

28 Metalindustriens Uddannelsesudvalg 19. september 2014 Udviklingsredegørelse for 2015 for erhvervsuddannelsen til Køletekniker Nøgletal Igangværende uddannelsesaftaler Indgåede uddannelsesaftaler Igangværende skolepraktikaftaler Elever optaget i skolepraktik Bruttopraktikpladssøgende pr Fuldførte * Fuldførelsesprocent ** *) Fuldførte er det antal elever, som i perioden 1/10 forrige år til 30/9 har fuldført uddannelsen. **) Fuldførelsesprocenten er andelen af dem, der begyndte i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år, som forventes at fuldføre deres uddannelse angivet i procent. Bemærk: Ministeriet har endnu ikke tal for antal fuldførte og fuldførelsesprocent for 2013, og udvalgene bedes selv indsætte tal, i det omfang udvalgene har tallene (evt. skønnede tal) Beskæftigelsesfrekvens (inkl. 0,92 0,88 0,92 syge/barselfrekvens)*** Videreuddannelsesfrekvens**** 0,08 0,01 - Forskel i beskæftigelse fordelt på etnicitet***** Ingen data for etnicitet Ingen data for etnicitet Ingen data for etnicitet Forskel i beskæftigelse fordelt Ingen data for køn Ingen data for køn Ingen data for køn på køn***** ***) Beskæftigelsesfrekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2010, frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i 2011, og frekvensen i 2013 baserer sig på færdiguddannede i ****) Videreuddannelsesfrekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2009, frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i 2010, og frekvensen i 2013 baserer sig på færdiguddannede i *****) Forskel i beskæftigelse fordelt på etnicitet og køn i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2010, frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i 2011, og frekvensen i 2013 baserer sig på færdiguddannede i 2012.

29 1. Den erhvervsmæssige udvikling og udviklingsmulighederne inden for uddannelsens område og tilgrænsende områder Udvalget bør i det omfang, det har betydning for uddannelsen redegøre for f.eks. internationalisering, teknologiudvikling, virksomhedernes udvikling, fremtidige behov for faglært arbejdskraft indenfor uddannelsens område eller udvikling på tilgrænsende områder med relevans for uddannelen: De uddannelsesmæssige konsekvenser af udviklingen anføres under pkt. 2 og 3. Forandringer tager tid. Især opleves verdenssamfundets vilje til at udfase forældet teknologi og i det hele taget forcere en grøn udvikling, at gå meget langsomt. Af konkurrencehensyn kan danske køleproducenter derfor ikke gå enegang i denne udvikling. Den gamle teknologi forsvinder altså ikke lige med det samme til fordel for ny - men også dyrere - grøn teknologi. Verdenssamfundet er dog inde i en lang glidende overgang fra tidligere brug af ozon skadelige HFC-kølemidler over til langt mere miljørigtige kølemidler som eksempelvis Kulbrinte og CO2, og vi ser endda i samme proces, en udvikling inden for reversible vandkølingsanlæg. Den jyske håndværkerskole som er landskole på området følger - sammen med det lokale uddannelsesudvalg - denne udvikling nøje. - Udvalgets kommentarer til udviklingen i nøgletallene, herunder beskæftigelsesfrekvensen og forskelle i beskæftigelsesfrekvensen for etnicitet og køn, hvis forskellen er på 0,1 eller derover. - Yderligere kommentarer: Intet at bemærke. MI er opmærksom på lovgivning vedr. forskelsbehandling og har ingen grund til at tro, at disse regler ikke efterleves på arbejdsmarkedet og de erhvervsskoler, som udvalgets uddannelser udbydes på. 2. Udvalget bedes redegøre for sine overvejelser om ændringsbehov, især med afsæt i reformarbejdet Udvalgets fokus forventes rettet mod de ændringer, som reformen medfører. Der er intentioner i reformens lovtekst, som opfordrer til udvikling af flere fag på højere præstationsniveauer, oprettelse af talentspor og udvikling af fagene på hovedforløbene som grundlag for bedre videreuddannelsesmuligheder. Samtidig skal der udvikles særlige forløb for erhvervsuddannelse for voksne, og arbejdet med at udvikle disse forløb forventes at kunne give inspiration, som evt. kan anvendes til at forbedre hovedforløbene også på de normale eud. Det er ikke muligt at have afklaret alle reformens konsekvenser for uddannelsen på tidspunktet for indsendelse af udviklingsredegørelse for Det betyder, at udvalget allerede nu må indmelde forventninger om, at der vil komme ændringer til uddannelsen med virkning fra 2015, som ikke kan beskrives på tidspunktet for indsendelse af udviklingsredegørelserne. I forbindelse med reformen overvejer udvalget relevans af trin på MI s uddannelser, herunder om det er relevant at etablere trin som selvstændige uddannelser. - Hvilke elementer af reformen giver anledning til omlægning og revision af uddannelsen? Udvalget bedes skønne om der er eventuelle økonomiske konsekvenser af ændringen. Udvalget bedes endvidere skønne, om omlægningen skal ske ved ændring af bekendtgørelse eller uddannelsesordning. Skønnene bedes være bedst mulige, men er ikke bindende. En eventuel egentlig ansøgning skal indsendes særskilt til ministeriet. Ikke aktuelt. - Behov for nyetablering af uddannelse Her kan behovet begrundes nærmere, hvis ikke det fremgår under punkt 1. En eventuel egentlig ansøgning skal indsendes særskilt til ministeriet vedlagt en 10 punkts redegørelse, jf. 2 i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser.

30 Ikke aktuelt. - Behov for nedlæggelse af uddannelsen Her kan behovet begrundes nærmere, herunder hvordan uddannelsesbehovet på området fremover skal dækkes, hvis ikke det fremgår under punkt 1. En eventuel egentlig ansøgning skal indsendes særskilt til ministeriet. Ikke aktuelt. 3. Praktikuddannelsen - Den løbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af uddannelsens ordinære praktik og skolepraktik (hvis der i uddannelsen er skolepraktik) Den løbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring beskrives og begrundes nærmere, hvis det ikke fremgår under punkt 1. Herunder erfaringer, udvalget har med samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg og praktikvirksomhederne, jf. bekendtgørelse om erhvervsuddannelserne 5, stk. 2, og for skolepraktik i praktikcentre tillige samarbejdet med de lokale uddannelsesudvalg og centrene/skolerne om beskrivelse af indholdet i skolepraktik og praktikbedømmelse af elever i den lokale undervisningsplan, jf. 5, stk. Der henvises til den fælles udviklingsredegørelse fra Industriens Uddannelser. - Handlingsplan for tilvejebringelse af praktikpladser og/eller praktikcenter pladser Udviklingsredegørelsen skal indeholde en handlingsplan for udvalgets varetagelse af opgaven med at virke for tilvejebringelse af nødvendig og tilstrækkelig kapacitet til praktikuddannelsen. Metalindustriens Uddannelsesudvalg har kun ganske få praktikpladssøgende elever på uddannelsen. Der er ikke mulighed for skolepraktik. Handlinger og årets gang i forhold til etablering af praktikpladser indeholder følgende: A. Vort samarbejde med Den Jyske Håndværkerskole i Hadsten, som har medarbejdere der udfører praktikpladsopsøgende arbejde i hele landet, sker både gennem de lokale uddannelsesudvalg og i andre netværk, hvor vi har kontakt til virksomheder i branchen. B. Udvalget og skolen opdaterer løbende vores vejledningsmateriale til virksomhederne på vore hjemmesider. C. Sekretariatet vejleder jævnligt potentielle praktikvirksomheder pr. telefon med spørgsmål om uddannelsesaftaler og eller godkendelse som praktikvirksomhed. D. For at tiltrække elever med interesse og færdigheder for de tekniske håndværk i industrien, har IU i efteråret 2012 udsendt vejledende kompetenceark på de almene kompetencer til UUvejledere og erhvervsskoler. Det er vores håb at disse - gennem vejledning - vil kunne medvirke til at skabe større afklaring om de kompetencer, der skal til for at gennemføre en teknisk uddannelse med en praktikplads i industriens virksomheder.

31 E. ML prisen fungerer ligeledes som synliggørelse af de dygtigste inden for metalindustrien. Virksomheder og skoler fra hele landet indstiller kandidater til prisen, som uddeles til 25 lærlinge ved et årligt tilbagevendende arrangement i september. F. Metalindustriens Uddannelsesudvalg gennemfører i 2. halvår 2014 en dagskonference for branchen, hvor udviklingen i branchen verificeres i forhold til vort erhvervs- og arbejdsmarkedsuddannelsestilbud inden for området. For yderligere handlinger og initiativer henviser det faglige udvalg til den generelle beskrivelse og uddybning af handlingsplan for tilvejebringelse af praktikpladser i den fælles udviklingsredegørelse fra Industriens Uddannelser. Redegørelsen (punkt 1-2) bør normalt ikke overstige tre/fire sider og kan efter behov suppleres med links og/eller bilag, fx om analyser og prognoser og evalueringer, som udvalget eller andre har stået for. Handlingsplanen (punkt 3) bør være konkret og normalt ikke overstige en/to sider og kan ligeledes suppleres med links og bilag. Frist for indsendelse elektronisk til Undervisningsministeriet 19. september 2014 til mailadressen [email protected]

32 Skabelon - udviklingsredegørelser for 2015 Tandteknikerfagets Faglige Udvalg 12. september 2014 Udviklingsredegørelse for 2015 for erhvervsuddannelsen til Laboratorietandtekniker Nøgletal Igangværende uddannelsesaftaler Indgåede uddannelsesaftaler Igangværende skolepraktikaftaler Elever optaget i skolepraktik Bruttopraktikpladssøgende pr Fuldførte * Fuldførelsesprocent ** *) Fuldførte er det antal elever, som i perioden 1/10 forrige år til 30/9 har fuldført uddannelsen. **) Fuldførelsesprocenten er andelen af dem, der begyndte i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år, som forventes at fuldføre deres uddannelse angivet i procent. Bemærk: Ministeriet har endnu ikke tal for antal fuldførte og fuldførelsesprocent for 2013, og udvalgene bedes selv indsætte tal, i det omfang udvalgene har tallene (evt. skønnede tal) Beskæftigelsesfrekvens (inkl. 0,35 0,55 syge/barselfrekvens)*** Videreuddannelsesfrekvens**** 0,2 Forskel i beskæftigelse fordelt på etnicitet Anden etnicitet: 0,94 Etniske danskere./. Anden etnicitet: 0,56 Etniske danskere./. Forskel i beskæftigelse fordelt på køn Kvinder 0,39 Mænd 0,28 Kvinder 0,29 Mænd 1,02 ***) Beskæftigelsesfrekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2010, frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i 2011, og frekvensen i 2013 baserer sig på færdiguddannede i ****) Videreuddannelsesfrekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2009, frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i 2010, og frekvensen i 2013 baserer sig på færdiguddannede i 2011.

33 1. Den erhvervsmæssige udvikling og udviklingsmulighederne inden for uddannelsens område og tilgrænsende områder Udvalget bør i det omfang, det har betydning for uddannelsen redegøre for f.eks. internationalisering, teknologiudvikling, virksomhedernes udvikling, fremtidige behov for faglært arbejdskraft indenfor uddannelsens område eller udvikling på tilgrænsende områder med relevans for uddannelen: De uddannelsesmæssige konsekvenser af udviklingen anføres under pkt. 2 og 3. Internationalisering; hvordan er uddannelsen under indflydelse af internationale tendenser? Den finansielle krise har været medvirkende årsag til en øget import af tandteknisk arbejde. Der importeres stort set alle former for tandteknisk arbejde. En rapport fra ADDE (The Association of Dental Dealers in Europe) viser at importen af færdige kroner på det danske marked udgør 45 % i Importen er hovedsagelig fra Asien og Østeuropa. Typen, af det importerede tandteknik, er typisk såkaldt standartprodukt, som kræver et uddannelsesniveau, som svarer til den nuværende danske tandteknikeruddannelse. Hvor i mod komplicerede konstruktioner og kosmetiske vanskelige opgaver bliver produceret i Danmark. Det betyder, at de kompetencer, som danske virksomhederne efterspørger, er højere, mere erfaringskrævende og komplicerede end det niveau, der er grundlæggende i den danske uddannelse. Tandlægerne stiller større krav om patienthåndtering, herunder indfarvning og tilpasning af tandteknik direkte på patienten. Der er en øget efterspørgsel på behandlingsplanlægning, faglig rådgivning i valg at produkttype, materiale valg og produkthåndtering. Teknologiudvikling; hvilke teknologiske udviklinger af relevans for uddannelsen kan udvalget se? Majoriteten af danske dentallaboratorier producerer i dag hel- og halvfabrikata ved hjælp af CAD/CAM. Det betyder, at der i uddannelsen bør lægges mere vægt på denne produktionsform. Digital printning vinder ligeledes indpas, hvilket vil betyde, at dele af håndværket vil forsvinde. I dag bliver mange CAD-designede produkter fræset, sintret eller printet uden for landets grænser. I takt med at det teknologiske udstyr bliver billigere, vil flere danske laboratorier udføre dette selv. Det kræver kompetencer på området. En tendens, som er i hurtig udvikling. Danske Dental Laboratoriers forventninger er derfor, at mange af de håndværksproducerede importprodukter i fremtiden med fordel vil kunne produceres i Danmark. Laboratorierne kan blive konkurrencedygtige både på pris, hurtig levering og CO2-udslip idet oversøisk fragt elimineres. Virksomhedernes udvikling; er der tale om ændrede organisationsformer, nye myndighedskrav eller andet af betydning for uddannelsen? Kravet fra myndighederne til det medicinske udstyr, fordrer store økonomiske resurser og stiller krav om kompetencer hos virksomhederne. Det betyder, at der i uddannelsen skal være øget fokus på det medicinske udstyr og hvordan dette håndteres i praksis. Øget kvalitetsstyring vil være en del af produktionsformerne i fremtiden. Samtidig er virksomhederne pålagt krav fra arbejdstilsynet som fx den årlige arbejdsmiljørapport. Hvordan er det fremtidige behov for faglært arbejdskraft indenfor uddannelsens område? Det skønnes, at behovet er 40 laboratorietandteknikerelever pr. år. Er der udvikling på de tilgrænsende områder af relevans for uddannelsen (andre eud, amu, kvu, mv.)?

34 Der er ultimo 2012 udviklet tre nye arbejdsmarkedsuddannelser inden for tandteknik, hvor fremstilling foregår ved brug af CAD/CAM. Udannelserne er henholdsvis af 2 og 3 dages varighed og tilgodeser dermed branchens ønske om korte opkvalificerende kurser. Muligheden for kvalificeret efteruddannelse er desuden tilgængelig hos leverandørerne, i diverse organisationer, selskaber i branchen og kurser i udlandet. Uddannelsesudvalget for Tandteknik (fællesudvalg, der varetager opgaver for både EUD og AMU) har igangsat en analyse inden for AMU-området om branche- og funktionsglidning på laboratorieteknikernes arbejdsmarked med fokus uddannelsesmæssige konsekvenser. Der foreligger pt. ingen resultater for denne analyse, men Uddannelsesudvalget vil, i det omfang analysen giver anledning, tilvejebringe den efterspurgte efteruddannelse. Det Faglige Udvalg er blevet opmærksomt på, at skolen, der er eneudbyder af laboratorietandteknikeruddannelsen, har udviklet en uddannelse jf. 15 stk.3 (individuelle tilrettelagte uddannelser) i Bekendtgørelse af lov om erhvervsuddannelser Digital formgiver og at der foregår en markedsføring af uddannelsen. Denne uddannelse kan jf. Det Faglige Udvalgs betragtning ikke anvendes som en grunduddannelse i faget, da det er en slags specialarbejderuddannelser. Det Faglige Udvalg er bekymret over, at uddannelsen kan lægge beslag på det i forvejen ringe antal praktikpladser, der er aktive inden for faget. Der er et stort behov for, at der foregår en markedsføring rettet mod den ordinære erhvervsuddannelse til laboratorietandtekniker. - Udvalgets kommentarer til udviklingen i nøgletallene, herunder beskæftigelsesfrekvensen og forskelle i beskæftigelsesfrekvensen for etnicitet og køn, hvis forskellen er på 0,1 eller derover. Der er fortsat for mange elever, der gennemfører uddannelsen helt eller delvist vha. skolepraktik - elever der, når de er færdiguddannede, ikke har fremtidig beskæftigelse inden for faget. Redegørelsen for forskel i beskæftigelse fordelt på etnicitet: Jf. tal fra skabelonens s. 1 har en stor del af elever i uddannelsen anden etnisk baggrund end dansk. Uddannelsen synes at tiltrække netop disse elever. Modsat ses denne overvægt ikke blandt medarbejdere i erhvervet. Faget har i mange år haft en overvægt af kvinder beskæftiget. Det forventes i de kommende år, at produktionsmetoderne i stigende vil blive mere teknologiske end håndværksmæssige i branchen. Som en følge af denne udvikling og i takt med virksomhedernes digitalisering forventes det, at faget vil tiltrække flere mænd og derved opnås en mere ligelig repræsentation af kønnene. - Yderligere kommentarer: Ingen 2. Udvalget bedes redegøre for sine overvejelser om ændringsbehov, især med afsæt i reformarbejdet Udvalgets fokus forventes rettet mod de ændringer, som reformen medfører. - Hvilke elementer af reformen giver anledning til omlægning og revision af uddannelsen?

35 Udvalget bedes skønne om der er eventuelle økonomiske konsekvenser af ændringen. Udvalget bedes endvidere skønne, om omlægningen skal ske ved ændring af bekendtgørelse eller uddannelsesordning. Skønnene bedes være bedst mulige, men er ikke bindende. En eventuel egentlig ansøgning skal indsendes særskilt til ministeriet. Det Faglige Udvalg forventer, at fortage en større ændring af hovedforløbets struktur og indhold. Som uddannelsen er struktureret i dag, giver den ikke mulighed for videreuddannelse - eleverne er låst i forhold til en af to retninger inden for faget. Der er behov for at have kompetencer for begge retninger. Det er de unges valg, der skal sikres. En ændring af uddannelsen vil få indflydelse på både bekendtgørelse og uddannelsesordning. Den endelige ændring er pt. ikke beskrevet, men der er forventning om at nedlægge trin i uddannelsen og ændre svendeprøven fra at være en svendeprøve bestemt af Det Faglige Udvalg jf. 11 i Bekendtgørelse om prøver og eksamen i grundlæggende erhvervsrettede uddannelser til at være en skolebaseret prøve. Der er pt. ikke overblik over de økonomiske konsekvenser i forbindelse med ovenstående ændringer. - Behov for nyetablering af uddannelse Her kan behovet begrundes nærmere, hvis ikke det fremgår under punkt 1. En eventuel egentlig ansøgning skal indsendes særskilt til ministeriet vedlagt en 10 punkts redegørelse, jf. 2 i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. - Behov for nedlæggelse af uddannelsen Her kan behovet begrundes nærmere, herunder hvordan uddannelsesbehovet på området fremover skal dækkes, hvis ikke det fremgår under punkt 1. En eventuel egentlig ansøgning skal indsendes særskilt til ministeriet. Der er ikke behov for at nedlægge uddannelsen 3. Praktikuddannelsen - Den løbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af uddannelsens ordinære praktik og skolepraktik (hvis der i uddannelsen er skolepraktik) Den løbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring beskrives og begrundes nærmere, hvis det ikke fremgår under punkt 1. Herunder erfaringer, udvalget har med samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg og praktikvirksomhederne, jf. bekendtgørelse om erhvervsuddannelserne 5, stk. 2, og for skolepraktik i praktikcentre tillige samarbejdet med de lokale uddannelsesudvalg og centrene/skolerne om beskrivelse af indholdet i skolepraktik og praktikbedømmelse af elever i den lokale undervisningsplan, jf. 5, stk. Der er fortsat fokus på at nedbringe antallet af elever, der gennemfører uddannelsen helt eller delvist vha. skolepraktik. Uddannelsen er blevet ændret, jf. udviklingsredegørelsen 2010 for at få flere elever i ordinær praktik og dermed nedbringe tilgangen af skolepraktikelever og øge beskæftigelsesfrekvensen. Tandteknikerfagets Faglige Udvalg har for at nedbringe antallet af skolepraktikelever i 2010 ansøgt Undervisningsministeriet om adgangsbegrænsning til skolepraktik. Ministeriet har afslået ansøgningen og givet Udvalget mulighed for at overveje, om der skal indføres adgangsbegrænsning til uddannelsen. Der vil i forbindelse med den igangsatte EUD-reform blive ansøgt om en kvote for elever optaget i skolepraktik, så et output fra uddannelsen i højere grad matcher behovet på arbejdsmarkedet. I uddannelsesordninger for laboratorietandtekniker er der under Praktikuddannelse beskrevet, at uddannelsen i praktikvirksomheden skal tilrettelægges med stigende sværhedsgrad både i forhold til arbejdsopgaver og personlige kvalifikationer.

36 Det Faglige udvalg har udarbejdet en praktikvejledning til brug for praktikvirksomheder. - Handlingsplan for tilvejebringelse af praktikpladser og/eller praktikcenter pladser Udviklingsredegørelsen skal indeholde en handlingsplan for udvalgets varetagelse af opgaven med at virke for tilvejebringelse af nødvendig og tilstrækkelig kapacitet til praktikuddannelsen. Der er etableret et samarbejde med Aarhus Tandlægeskole under Aarhus Universitet om optagelse af grundforløbselever. Dette tiltag har ikke givet den ønskede effekt - flere praktikaftaler i bl.a. Jylland. Der er en formodning om, at markedsføringen fra hovedskolen ikke er optimal. Der er i Det Faglige Udvalg og i organisationerne ikke økonomisk grundlag til at foretage en undersøgelse, der kan ligge til grund for en konkret handlingsplan som ministeriet efterlyser. Danske Dental Laboratorier (DDL) informerer og lægger præs på sine medlemmer under temamøder geografisk fordelt i hele landet. DDL havde i 2012 iværksat en undersøgelse af praktikpladssituationen med henblik på at undersøge, det lave antal elever i ordinær praktikuddannelse. Resultatet af undersøgelsen viste, at det lave antal praktikaftaler i overvejende grad skyldes negativ økonomisk vækst i branchen samt at virksomhederne manglede kendskab til forskellige muligheder for praktikuddannelse. DDL fortsætter i 2014 med at informere om vigtigheden af at uddanne kommende medarbejdere. Dette sker bl.a. på netværksmøder for foreningens medlemmer. På møderne er der gjort tiltag i samarbejde med erhvervsskolen til at lette det administrative arbejde for kommende praktikvirksomheder. På møder i Det Lokale uddannelsesudvalg, vil der være fokus på kvaliteten af det praktikpladsopsøgende arbejde. Der er meldinger om mangel på praktikansøgninger. Elever på området er i København og der er ikke villighed til at søge andre steder i landet. Denne mangel på praktikansøgninger er set efter lukninger af grundforløbene på de tekniske skoler i landet. Den beskrevne praktiksituation er gældende for hele erhvervsområdet. Det Faglige Udvalg afholder et årligt møde med Det Lokale Uddannelsesudvalg, hvor praktikpladssituationen vil blive drøftet. Der forventes et større samarbejde med virksomhedskonsulenten på erhvervsskolen bl.a. med henblik på at udbrede kendskab til delpraktik i virksomhederne, som har svært ved at overskue lange praktikforløb pga. den økonomiske ustabilitet i samfundet. Målet er, at antallet af elever, der gennemfører uddannelsen med delaftaler, korte praktikaftaler eller ordinære praktikaftaler, skal være væsentligt højere end det er pt. Redegørelsen (punkt 1-2) bør normalt ikke overstige tre/fire sider og kan efter behov suppleres med links og/eller bilag, fx om analyser og prognoser og evalueringer, som udvalget eller andre har stået for. Handlingsplanen (punkt 3) bør være konkret og normalt ikke overstige en/to sider og kan ligeledes suppleres med links og bilag. Frist for indsendelse elektronisk til Undervisningsministeriet 19. september 2014 til mailadressen [email protected]

37 Metalindustriens Uddannelsesudvalg 19. september 2014 Udviklingsredegørelse for 2015 for erhvervsuddannelsen til Maritime håndværksfag Nøgletal Igangværende uddannelsesaftaler Indgåede uddannelsesaftaler Igangværende skolepraktikaftaler Elever optaget i skolepraktik Bruttopraktikpladssøgende pr Fuldførte * Fuldførelsesprocent ** *) Fuldførte er det antal elever, som i perioden 1/10 forrige år til 30/9 har fuldført uddannelsen. **) Fuldførelsesprocenten er andelen af dem, der begyndte i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år, som forventes at fuldføre deres uddannelse angivet i procent. Bemærk: Ministeriet har endnu ikke tal for antal fuldførte og fuldførelsesprocent for 2013, og udvalgene bedes selv indsætte tal, i det omfang udvalgene har tallene (evt. skønnede tal) Beskæftigelsesfrekvens (inkl. 0,61 0,68 0,75 syge/barselfrekvens)*** Videreuddannelsesfrekvens**** 0,19 0,22 0 Forskel i beskæftigelse fordelt på etnicitet***** Ingen data for etnicitet Ingen data for etnicitet Ingen data for etnicitet Forskel i beskæftigelse fordelt på køn***** Ingen data for kvinder Ingen data for kvinder Ingen data for kvinder ***) Beskæftigelsesfrekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2010, frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i 2011, og frekvensen i 2013 baserer sig på færdiguddannede i ****) Videreuddannelsesfrekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2009, frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i 2010, og frekvensen i 2013 baserer sig på færdiguddannede i *****) Forskel i beskæftigelse fordelt på etnicitet og køn i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2010, frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i 2011, og frekvensen i 2013 baserer sig på færdiguddannede i 2012.

38 1. Den erhvervsmæssige udvikling og udviklingsmulighederne inden for uddannelsens område og tilgrænsende områder Udvalget bør i det omfang, det har betydning for uddannelsen redegøre for f.eks. internationalisering, teknologiudvikling, virksomhedernes udvikling, fremtidige behov for faglært arbejdskraft inden for uddannelsens område eller udvikling på tilgrænsende områder med relevans for uddannelen: De uddannelsesmæssige konsekvenser af udviklingen anføres under pkt. 2 og 3. Uddannelsens to specialer, bådebygger- og sejlmageruddannelsen, er udviklet for at imødekomme kompetencebehov i branchens virksomheder som primært er små og mellemstore virksomheder. Virksomhedernes produktion afsættes på såvel det danske som det internationale marked. Der er tale om meget klassiske håndværksfag, og udvalgets fokus ligger særligt på temaer som materialer, processer og organisering af arbejdet. Særligt for bådebyggeruddannelsen gælder det, at udvalget løbende arbejder med at tilpasse uddannelsen i en relevant balance mellem de forskellige materialetyper der produceres i. Behovet for faglært arbejdskraft er stærkt afhængigt af konjunkturer, og udvalget har bemærket, at behovet har været svagt faldende de seneste år netop som følge af den generelle økonomiske afmatning. - Udvalgets kommentarer til udviklingen i nøgletallene, herunder beskæftigelsesfrekvensen og forskelle i beskæftigelsesfrekvensen for etnicitet og køn, hvis forskellen er på 0,1 eller derover. Som nævnt ovenfor er behovet for faglært arbejdskraft meget konjunkturafhængigt, og den generelle økonomiske afmatning viser sig i nøgletallene som et svagt fald i antallet af igangværende uddannelsesaftaler. Der er dog tale om en meget lille population, hvorfor det vil være omfattet af stor usikkerhed at udlede egentlige betydende tendenser. MI er opmærksom på lovgivning vedr. forskelsbehandling og har ingen grund til at tro, at disse regler ikke efterleves på arbejdsmarkedet og de erhvervsskoler, som udvalgets uddannelser udbydes på - Yderligere kommentarer: 2. Udvalget bedes redegøre for sine overvejelser om ændringsbehov, især med afsæt i reformarbejdet Udvalgets fokus forventes rettet mod de ændringer, som reformen medfører. - Hvilke elementer af reformen giver anledning til omlægning og revision af uddannelsen? Udvalget bedes skønne om der er eventuelle økonomiske konsekvenser af ændringen. Udvalget bedes endvidere skønne, om omlægningen skal ske ved ændring af bekendtgørelse eller uddannelsesordning. Skønnene bedes være bedst mulige, men er ikke bindende. En eventuel egentlig ansøgning skal indsendes særskilt til ministeriet. Udviklingsredegørelse for 2015 afgives midt i forberedelserne til implementering af eud-reformen. Der er intentioner i reformens lovtekst, som opfordrer til udvikling af flere fag på højere præstationsniveauer, oprettelse af talentspor og udvikling af fagene på hovedforløbene som grundlag for bedre videreuddannelsesmuligheder. Samtidig skal der udvikles særlige forløb for erhvervsuddannelse for voksne, og arbejdet med at udvikle disse forløb forventes at kunne give inspiration, som evt. kan anvendes til at forbedre hovedforløbene også på de normale eud. Det er ikke muligt at have afklaret alle reformens konsekvenser for uddannelsen på tidspunktet for indsendelse af udviklingsredegørelse for Det betyder, at vi allerede nu må indmelde forventninger om, at der vil komme ændringer til uddannelsen med virkning fra 2015, som ikke kan beskrives på tidspunktet for indsendelse af udviklingsredegørelserne. Udvalget vurderer dog på nuværende tidspunkt, at der ikke vil være ændringer, som vil have økonomiske konsekvenser ud over udviklingsudgifter, som udvalget selv bærer.

39 I forbindelse med reformen overvejer udvalget relevans af trin på MI s uddannelser, herunder om det er relevant at etablere trin som selvstændige uddannelser. - Behov for nyetablering af uddannelse Her kan behovet begrundes nærmere, hvis ikke det fremgår under punkt 1. En eventuel egentlig ansøgning skal indsendes særskilt til ministeriet vedlagt en 10 punkts redegørelse, jf. 2 i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. Intet behov. - Behov for nedlæggelse af uddannelsen Her kan behovet begrundes nærmere, herunder hvordan uddannelsesbehovet på området fremover skal dækkes, hvis ikke det fremgår under punkt 1. En eventuel egentlig ansøgning skal indsendes særskilt til ministeriet. Intet behov. 3. Praktikuddannelsen - Den løbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af uddannelsens ordinære praktik og skolepraktik (hvis der i uddannelsen er skolepraktik) Den løbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring beskrives og begrundes nærmere, hvis det ikke fremgår under punkt 1. Herunder erfaringer, udvalget har med samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg og praktikvirksomhederne, jf. bekendtgørelse om erhvervsuddannelserne 5, stk. 2, og for skolepraktik i praktikcentre tillige samarbejdet med de lokale uddannelsesudvalg og centrene/skolerne om beskrivelse af indholdet i skolepraktik og praktikbedømmelse af elever i den lokale undervisningsplan, jf. 5, stk. Industriens område har for alle erhvervsuddannelser praktikvejledninger, der ligger tilgængelige på Industriens Uddannelsers hjemmeside, desuden har erhvervsskolerne ved hjælp af værktøjet elevplan en dialog med elever og virksomheder omkring indholdet af den ordinære praktik. På industriens område er udarbejdet en handlingsplan for samarbejdet med de lokale uddannelsesudvalg, hvor opgaver omkring kvalitetssikring af skolepraktik og praktikbedømmelse vil være områder, hvor udvalgene ønsker en større dialog og netværk om udvikling og kvalitet. Der henvises til den fælles redegørelse fra MI/IF for beskrivelse af tværgående aktiviteter og indsatser. - Handlingsplan for tilvejebringelse af praktikpladser og/eller praktikcenter pladser Udviklingsredegørelsen skal indeholde en handlingsplan for udvalgets varetagelse af opgaven med at virke for tilvejebringelse af nødvendig og tilstrækkelig kapacitet til praktikuddannelsen. Redegørelsen (punkt 1-2) bør normalt ikke overstige tre/fire sider og kan efter behov suppleres med links og/eller bilag, fx om analyser og prognoser og evalueringer, som udvalget eller andre har stået for. Handlingsplanen (punkt 3) bør være konkret og normalt ikke overstige en/to sider og kan ligeledes suppleres med links og bilag. Der henvises til den fælles redegørelse fra MI/IF for beskrivelse af tværgående aktiviteter og indsatser. Frist for indsendelse elektronisk til Undervisningsministeriet 19. september 2014 til mailadressen [email protected]

40

41 Metalindustriens Uddannelsesudvalg 19. september 2014 Udviklingsredegørelse for 2015 for erhvervsuddannelsen til Metalsmed Nøgletal Igangværende uddannelsesaftaler Indgåede uddannelsesaftaler Igangværende skolepraktikaftaler Elever optaget i skolepraktik Bruttopraktikpladssøgende pr Fuldførte *... Fuldførelsesprocent **... *) Fuldførte er det antal elever, som i perioden 1/10 forrige år til 30/9 har fuldført uddannelsen. **) Fuldførelsesprocenten er andelen af dem, der begyndte i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år, som forventes at fuldføre deres uddannelse angivet i procent. Bemærk: Ministeriet har endnu ikke tal for antal fuldførte og fuldførelsesprocent for 2013, og udvalgene bedes selv indsætte tal, i det omfang udvalgene har tallene (evt. skønnede tal) Beskæftigelsesfrekvens (inkl syge/barselfrekvens)*** Videreuddannelsesfrekvens**** Forskel i beskæftigelse fordelt på etnicitet***** Ingen data for etnicitet Ingen data for etnicitet Ingen data for etnicitet Forskel i beskæftigelse fordelt Ingen data for køn Ingen data for køn Ingen data for køn på køn***** ***) Beskæftigelsesfrekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2010, frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i 2011, og frekvensen i 2013 baserer sig på færdiguddannede i ****) Videreuddannelsesfrekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2009, frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i 2010, og frekvensen i 2013 baserer sig på færdiguddannede i Branchen er delt op i hhv. større nationale og internationale produktionsvirksomheder med tilknyttede danske guldsmede som distributionsled. Oftest er de ordreproducerende. Og i mindre selvstændige virksomheder, som omfatter udvikling, produktion, marketing og salg.

42 1. Den erhvervsmæssige udvikling og udviklingsmulighederne inden for uddannelsens område og tilgrænsende områder Udvalget bør i det omfang, det har betydning for uddannelsen redegøre for f.eks. internationalisering, teknologiudvikling, virksomhedernes udvikling, fremtidige behov for faglært arbejdskraft indenfor uddannelsens område eller udvikling på tilgrænsende områder med relevans for uddannelen: De uddannelsesmæssige konsekvenser af udviklingen anføres under pkt. 2 og 3. Udvalget ønsker indført en kvoteordning på optag på Metalsmedeuddannelsen. Det begrundes med følgende: Metalsmeden er et håndværksfag i traditionel forstand, som er specialiseret i at svejse, skære, gravere og lodde metal, f.eks. kobber, messing eller jern. To overordnede udviklinger præger metalsmedefaget og dets specialer nemlig (1) nedgang i efterspørgsel og (2) overlap af kompetencer mellem specialerne. Begge udviklinger kan henføres til den generelle teknologiske udvikling inden for feltet. Nutidens fremstillingsvirksomheder anvender i stadig højere grad teknologiske frem for manuelle løsninger, og det manuelle arbejdes andel mindskes således. Udvalget vurderer, at branchen maksimalt har behov for 0-1 metalsmed om året, da det kun er en enkelt dansk virksomhed, der uddanner og ansætter metalsmede. I de senere år har der været et meget stort optag på uddannelserne, resulterende i meget høje tal for praktikpladssøgende: 2011 og , Der har ikke været indgået uddannelsesaftaler/nogen der har fuldført uddannelsen i den periode. - Udvalgets kommentarer til udviklingen i nøgletallene, herunder beskæftigelsesfrekvensen og forskelle i beskæftigelsesfrekvensen for etnicitet og køn, hvis forskellen er på 0,1 eller derover. Se punkt 1 vedr. ønske om indførelse af kvoteordning. MI er opmærksom på lovgivning vedr. forskelsbehandling og har ingen grund til at tro, at disse regler ikke efterleves på arbejdsmarkedet og de erhvervsskoler, som udvalgets uddannelser udbydes på. - Yderligere kommentarer: 2. Udvalget bedes redegøre for sine overvejelser om ændringsbehov, især med afsæt i reformarbejdet Udvalgets fokus forventes rettet mod de ændringer, som reformen medfører. - Hvilke elementer af reformen giver anledning til omlægning og revision af uddannelsen? Udvalget bedes skønne om der er eventuelle økonomiske konsekvenser af ændringen. Udvalget bedes endvidere skønne, om omlægningen skal ske ved ændring af bekendtgørelse eller uddannelsesordning. Skønnene bedes være bedst mulige, men er ikke bindende. En eventuel egentlig ansøgning skal indsendes særskilt til ministeriet. Udviklingsredegørelse for 2015 afgives midt i forberedelserne til implementering af eud-reformen. Der er intentioner i reformens lovtekst, som opfordrer til udvikling af flere fag på højere præstationsniveauer, oprettelse af talentspor og udvikling af fagene på hovedforløbene som grundlag for bedre videreuddannelsesmuligheder. Samtidig skal der udvikles særlige forløb for erhvervsuddannelse for voksne, og

43 arbejdet med at udvikle disse forløb forventes at kunne give inspiration, som evt. kan anvendes til at forbedre hovedforløbene også på de normale eud. Det er ikke muligt at have afklaret alle reformens konsekvenser for uddannelsen på tidspunktet for indsendelse af udviklingsredegørelse for Det betyder, at vi allerede nu må indmelde forventninger om, at der vil komme ændringer til uddannelsen med virkning fra 2015, som ikke kan beskrives på tidspunktet for indsendelse af udviklingsredegørelserne. Udvalget vurderer dog på nuværende tidspunkt, at der ikke vil være ændringer, som vil have økonomiske konsekvenser ud over udviklingsudgifter, som udvalget selv bærer. I forbindelse med reformen overvejer udvalget relevans af trin på MI s uddannelser, herunder om det er relevant at etablere trin som selvstændige uddannelser. - Behov for nyetablering af uddannelse Her kan behovet begrundes nærmere, hvis ikke det fremgår under punkt 1. En eventuel egentlig ansøgning skal indsendes særskilt til ministeriet vedlagt en 10 punkts redegørelse, jf. 2 i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. Ikke relevant. - Behov for nedlæggelse af uddannelsen Her kan behovet begrundes nærmere, herunder hvordan uddannelsesbehovet på området fremover skal dækkes, hvis ikke det fremgår under punkt 1. En eventuel egentlig ansøgning skal indsendes særskilt til ministeriet. Udvalget ønsker indførelse af kvoteordning på Metalsmedeuddannelsen. Se uddybning i punkt Praktikuddannelsen - Den løbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af uddannelsens ordinære praktik og skolepraktik (hvis der i uddannelsen er skolepraktik) Den løbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring beskrives og begrundes nærmere, hvis det ikke fremgår under punkt 1. Herunder erfaringer, udvalget har med samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg og praktikvirksomhederne, jf. bekendtgørelse om erhvervsuddannelserne 5, stk. 2, og for skolepraktik i praktikcentre tillige samarbejdet med de lokale uddannelsesudvalg og centrene/skolerne om beskrivelse af indholdet i skolepraktik og praktikbedømmelse af elever i den lokale undervisningsplan, jf. 5, stk. Det faglige udvalg har et godt samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg og opfordrer både de lokale uddannelsesudvalg og skoler til at kontakte det faglige udvalg, såfremt der er kvalitetsproblemer i forhold til uddannelsen. Det faglige udvalg er en del af Industriens Uddannelser og for uddybning af den løbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af uddannelsernes ordinære praktik henvises til beskrivelse af dette punkt i den fælles udviklingsredegørelse for Industriens Uddannelser. - Handlingsplan for tilvejebringelse af praktikpladser og/eller praktikcenter pladser Udviklingsredegørelsen skal indeholde en handlingsplan for udvalgets varetagelse af opgaven med at virke for tilvejebringelse af nødvendig og tilstrækkelig kapacitet til praktikuddannelsen. Det faglige udvalg er en del af Industriens Uddannelser og for uddybning af aktiviteter for tilvejebringelse af praktikpladser henvises til beskrivelse af dette punkt i den fælles udviklingsredegørelse for Industriens Uddannelser.

44 Redegørelsen (punkt 1-2) bør normalt ikke overstige tre/fire sider og kan efter behov suppleres med links og/eller bilag, fx om analyser og prognoser og evalueringer, som udvalget eller andre har stået for. Handlingsplanen (punkt 3) bør være konkret og normalt ikke overstige en/to sider og kan ligeledes suppleres med links og bilag. Frist for indsendelse elektronisk til Undervisningsministeriet 19. september 2014 til mailadressen

45 Metalindustriens Uddannelsesudvalg 19. september 2014 Udviklingsredegørelse for 2015 for erhvervsuddannelsen til Modelsnedker Nøgletal Igangværende uddannelsesaftaler Ikke oplyst Ikke oplyst Ikke oplyst Indgåede uddannelsesaftaler Ikke oplyst Ikke oplyst Ikke oplyst Igangværende skolepraktikaftaler Ikke oplyst Ikke oplyst Ikke oplyst Elever optaget i skolepraktik Ikke oplyst Ikke oplyst Ikke oplyst Bruttopraktikpladssøgende Ikke oplyst Ikke oplyst Ikke oplyst pr Fuldførte * Ikke oplyst Ikke oplyst Ikke oplyst Fuldførelsesprocent ** Ikke oplyst Ikke oplyst Ikke oplyst *) Fuldførte er det antal elever, som i perioden 1/10 forrige år til 30/9 har fuldført uddannelsen. **) Fuldførelsesprocenten er andelen af dem, der begyndte i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år, som forventes at fuldføre deres uddannelse angivet i procent. Bemærk: Ministeriet har endnu ikke tal for antal fuldførte og fuldførelsesprocent for 2013, og udvalgene bedes selv indsætte tal, i det omfang udvalgene har tallene (evt. skønnede tal) Beskæftigelsesfrekvens (inkl. Ikke oplyst Ikke oplyst - syge/barselfrekvens)*** Videreuddannelsesfrekvens**** - Ikke oplyst Ikke oplyst Forskel i beskæftigelse fordelt på etnicitet***** Ingen data for etnicitet Ingen data for etnicitet Ingen data for etnicitet Forskel i beskæftigelse fordelt Ingen data for køn Ingen data for køn Ingen data for køn på køn***** ***) Beskæftigelsesfrekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2010, frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i 2011, og frekvensen i 2013 baserer sig på færdiguddannede i ****) Videreuddannelsesfrekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2009, frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i 2010, og frekvensen i 2013 baserer sig på færdiguddannede i *****) Forskel i beskæftigelse fordelt på etnicitet og køn i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2010, frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i 2011, og frekvensen i 2013 baserer sig på færdiguddannede i 2012.

46 1. Den erhvervsmæssige udvikling og udviklingsmulighederne inden for uddannelsens område og tilgrænsende områder Ikke aktuelt. - Udvalgets kommentarer til udviklingen i nøgletallene, herunder beskæftigelsesfrekvensen og forskelle i beskæftigelsesfrekvensen for etnicitet og køn, hvis forskellen er på 0,1 eller derover. Se kommentarer. MI er opmærksom på lovgivning vedr. forskelsbehandling og har ingen grund til at tro, at disse regler ikke efterleves på arbejdsmarkedet og de erhvervsskoler, som udvalgets uddannelser udbydes på. - Yderligere kommentarer: Modelsnedkeruddannelsen er rettet mod kompetencebehov i virksomheder, der beskæftiger sig med fremstilling af modeller og forme til brug for metal- og plaststøbebranchen. Uddannelsen er kendetegnet ved, at der indgås meget få uddannelsesforhold, men at selve modelsnedkerfunktionen er væsentlig i flere danske virksomheder. Det lave niveau i antallet af indgåede uddannelsesaftaler har vist sig stabilt over en længere årrække, og udvalget forventer det samme lave niveau de kommende år. Udvalget vurderer, at der ikke er tale om ændrede organisationsformer eller nye myndighedskrav, der påvirker den nuværende uddannelse. 2. Udvalget bedes redegøre for sine overvejelser om ændringsbehov, især med afsæt i reformarbejdet Udviklingsredegørelse for 2015 afgives midt i forberedelserne til implementering af eud-reformen. Der er intentioner i reformens lovtekst, som opfordrer til udvikling af flere fag på højere præstationsniveauer, oprettelse af talentspor og udvikling af fagene på hovedforløbene som grundlag for bedre videreuddannelsesmuligheder. Samtidig skal der udvikles særlige forløb for erhvervsuddannelse for voksne, og arbejdet med at udvikle disse forløb forventes at kunne give inspiration, som evt. kan anvendes til at forbedre hovedforløbene også på de normale eud. Det er ikke muligt at have afklaret alle reformens konsekvenser for uddannelsen på tidspunktet for indsendelse af udviklingsredegørelse for Det betyder, at vi allerede nu må indmelde forventninger om, at der vil komme ændringer til uddannelsen med virkning fra 2015, som ikke kan beskrives på tidspunktet for indsendelse af udviklingsredegørelserne. Udvalget vurderer dog på nuværende tidspunkt, at der ikke vil være ændringer, som vil have økonomiske konsekvenser ud over udviklingsudgifter, som udvalget selv bærer. I forbindelse med reformen overvejer udvalget relevans af trin på MI s uddannelser, herunder om det er relevant at etablere trin som selvstændige uddannelser. - Hvilke elementer af reformen giver anledning til omlægning og revision af uddannelsen? Udvalget bedes skønne om der er eventuelle økonomiske konsekvenser af ændringen. Udvalget bedes endvidere skønne, om omlægningen skal ske ved ændring af bekendtgørelse eller uddannelsesordning. Skønnene bedes være bedst mulige, men er ikke bindende. En eventuel egentlig ansøgning skal indsendes særskilt til ministeriet.

47 Ikke aktuelt. - Behov for nyetablering af uddannelse Ikke aktuelt. - Behov for nedlæggelse af uddannelsen Udvalget har under overvejelse at nedlægge uddannelsen, og vil frem til dec foretage analyse i den forbindelse. 3. Praktikuddannelsen - Den løbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af uddannelsens ordinære praktik og skolepraktik (hvis der i uddannelsen er skolepraktik) Den løbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring beskrives og begrundes nærmere, hvis det ikke fremgår under punkt 1. Herunder erfaringer, udvalget har med samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg og praktikvirksomhederne, jf. bekendtgørelse om erhvervsuddannelserne 5, stk. 2, og for skolepraktik i praktikcentre tillige samarbejdet med de lokale uddannelsesudvalg og centrene/skolerne om beskrivelse af indholdet i skolepraktik og praktikbedømmelse af elever i den lokale undervisningsplan, jf. 5, stk. Industriens område har for alle erhvervsuddannelser praktikvejledninger, der ligger tilgængelige på Industriens Uddannelsers hjemmeside, desuden har erhvervsskolerne ved hjælp af værktøjet elevplan en dialog med elever og virksomheder omkring indholdet af den ordinære praktik. På industriens område er udarbejdet en handlingsplan for samarbejdet med de lokale uddannelsesudvalg, hvor opgaver omkring kvalitetssikring af skolepraktik og praktikbedømmelse vil være områder, hvor udvalgene ønsker en større dialog og netværk om udvikling og kvalitet. Der henvises til den fælles redegørelse fra MI/IF for beskrivelse af tværgående aktiviteter og indsatser. - Handlingsplan for tilvejebringelse af praktikpladser og/eller praktikcenter pladser Udviklingsredegørelsen skal indeholde en handlingsplan for udvalgets varetagelse af opgaven med at virke for tilvejebringelse af nødvendig og tilstrækkelig kapacitet til praktikuddannelsen. Redegørelsen (punkt 1-2) bør normalt ikke overstige tre/fire sider og kan efter behov suppleres med links og/eller bilag, fx om analyser og prognoser og evalueringer, som udvalget eller andre har stået for. Handlingsplanen (punkt 3) bør være konkret og normalt ikke overstige en/to sider og kan ligeledes suppleres med links og bilag. Der henvises til den fælles redegørelse fra MI/IF for beskrivelse af tværgående aktiviteter og indsatser. Frist for indsendelse elektronisk til Undervisningsministeriet 19. september 2014 til mailadressen [email protected]

48 Skabelon - udviklingsredegørelser for 2015 Det Faglige Udvalg for Bolig og Ortopædi Udviklingsredegørelse for 2015 for erhvervsuddannelsen til møbelpolstrer, autosadelmager, gardindekoratør samt ortopædistuddannelsen. Nøgletal Igangværende uddannelsesaftaler 43 7 (ortopædist) 34 7 ortopædist 29 6 ortopædist Indgåede uddannelsesaftaler 21 0 (ortopædist) 12 0 ortopædist 19 0 ortopædist Igangværende skolepraktikaftaler (ortopædist) - ortopædist Elever optaget i skolepraktik - - (ortopædist) - - ortopædist - ortopædist Bruttopraktikpladssøgende pr ortopædist Fuldførte * Fuldførelsesprocent ** *) Fuldførte er det antal elever, som i perioden 1/10 forrige år til 30/9 har fuldført uddannelsen. **) Fuldførelsesprocenten er andelen af dem, der begyndte i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år, som forventes at fuldføre deres uddannelse angivet i procent. Bemærk: Ministeriet har endnu ikke tal for antal fuldførte og fuldførelsesprocent for 2013, og udvalgene bedes selv indsætte tal, i det omfang udvalgene har tallene (evt. skønnede tal) Beskæftigelsesfrekvens (inkl. 0,71 0,67 Ikke nok til statistik syge/barselfrekvens)*** Videreuddannelsesfrekvens**** 0,02 0,05 0,05 Forskel i beskæftigelse fordelt på etnicitet Forskel i beskæftigelse fordelt 0,07 0,07 0,07 på køn ***) Beskæftigelsesfrekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2010, frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i 2011, og frekvensen i 2013 baserer sig på færdiguddannede i

49 ****) Videreuddannelsesfrekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2009, frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i 2010, og frekvensen i 2013 baserer sig på færdiguddannede i Den erhvervsmæssige udvikling og udviklingsmulighederne inden for uddannelsens område og tilgrænsende områder Det faglige Udvalg dækker inden for boligmonteringsuddannelserne henholdsvis specialerne gardindekoratør/gardinmontør (2 år og 9 måneder) samt møbelpolstrer og autosadelmager, der begge varer 4 år. Skive Tekniske Skole er landsskole for uddannelsen. Siden efteråret 2009 har Københavns Tekniske Skole udbudt B/A-grundforløb målrettet boligmonteringsuddannelserne. Dette grundforløb er pr. 1. august 2014 fysisk flyttet til lokaler i området omkring snedkeruddannelserne, hvilket giver en god synergi mellem uddannelserne. Der er med henvisning til de forrige års udviklingsredegørelser meget få elever fra grundforløbet på Københavns Tekniske Skole, som kommer videre i hovedforløbet. Ortopædistuddannelsen har pt. 3 elever og foregår på TEC, Frederiksberg og TEC, Ballerup. Uddannelsen har en varighed på 4 år. Boligmonteringsuddannelserne Der er inden for boligmonteringsområdet, gennem de seneste år på grund af det løntunge arbejde, sket en udflytning af en del af polstrerindustrien til udlandet. Dette er stadig gældende for den industrielle del af branchen dog er der en øget optimisme blandt de mindre og mellemstore værksteder og virksomheder med hensyn til ordretilgang og beskæftigelse. Flere store møbelproducenter har stadig udlagt en betydelig del af polstreropgaverne til underleverandører i udlandet, men har også i stigende grad etableret sig i udlandet med egne fabrikker. Uanset ovenstående er tilbagemeldingen fra de danske virksomheder forsat, at der er behov for den faglighed, som de danske møbelpolstrere er i besiddelse af. Denne tilbagemelding kommer også fra de industrivirksomheder, der stadig har en produktion i Danmark. I forbindelse med kvalitetskontrol, prototypefremstilling, renovering og ompolstring af møbler, vil der stadig være betydelige opgaver herhjemme. Det Faglige Udvalg arbejder fortsat sammen med skolerne på at internationalisere uddannelsen i form af skoleudsendelse til uddannelsesinstitutioner i udlandet, som har særlige specialer og kompetencer inden for polstrerområdet, men også for at få de danske virksomheder til at udstationere deres elever i udenlandske virksomheder gennem PIU ordningen. Der foregår således både udstationeringer som skoleudsendelser samt udstationeringer gennem PIU ordningen. Den langt overvejende andel af møbelpolstrervirksomhederne er mindre virksomheder med en eller få ansatte. I forbindelse med finanskrisen blev der opsagt medarbejdere, finanskrisen samtidig betød, at det var svært at finde tilstrækkeligt arbejde til at holde en elev beskæftiget. Der er en positiv stemning i branchen nu, men det har endnu ikke omsat sig i flere indgåede aftaler. Status pt. er, at der er praktikpladser, men langt fra til alle. I 2014 er der til dato indgået 19 uddannelsesaftaler på boligmonteringsuddannelserne. Disse er fordelt med 15 på møbelpolstrer, 3 på autosadelmager samt 1 på gardindekoratør. 38 pct. af de igangværende aftaler er korte aftaler, hvilket er en stor andel, men stort set alle korte aftaler bliver forlænget. 2

50 Inden for autosadelmagerområdet er der ikke sket de store brancheændringer, idet autosadelmagerne ligesom mange møbelpolstrere lever af at lave specialløsninger. Ortopædistuddannelsen Uddannelsen er meget specialiseret. Undervisningen foregår på TEC - Frederiksberg. Branchen giver udtryk for et fremadrettet behov for ortopædister i DK. Dette behov er ikke mindst begrundet i et højt aldersgennemsnit for faglærte ortopædister, og det faktum, at ortopædistelever ofte er personer med erfaring fra andre jobs, dvs. de har en vis alder, når de vælger at starte på deres uddannelse. Der er pt. 5 virksomheder, der er godkendte til at tage elever. TEC og LUU har vurderet, at der er et årligt behov for 2-4 elever. Pt. er der 6 grundforløbselever, der har vist interesse for at uddanne sig til ortopædist. I 2014 er der til dato ikke indgået nogen uddannelsesaftaler inden for uddannelsen. Selvom der indgås så relativt få aftaler, har branchen fortsat behov for uddannelsen og de unikke kompetencer, den giver. Gældende for Boligmonteringsuddannelserne og Ortopædistuddannelsen Udvalgets kommentarer til udviklingen i nøgletallene, herunder beskæftigelsesfrekvensen og forskelle i beskæftigelsesfrekvensen for etnicitet og køn, hvis forskellen er på 0,1 eller derover. Mht. beskæftigelsesfrekvens findes der ikke statistiske tal for 2013, da der er udlært for få elever. Udvalget formoder, at beskæftigelsesfrekvensen ligger på samme niveau som i Beskæftigelsesfrekvensen for køn findes kun på aggregeret niveau for perioden , og giver ikke anledning til kommentarer. Der findes ingen statistik for beskæftigelsesfrekvensen vedr. etnicitet. De ordinære aftaler inden for boligmontering udgør i 2013 i alt 35 pct. mens de korte aftaler udgør 38 pct. De resterende 19 pct. af aftalerne er ny mesterlære. Yderligere kommentarer: 2. Udvalget bedes redegøre for sine overvejelser om ændringsbehov, især med afsæt i reformarbejdet Udvalgets fokus forventes rettet mod de ændringer, som reformen medfører. Det er allerede i udviklingsredegørelsen for 2014 skrevet ind, at det faglige udvalg ønsker at nedlægge specialet gardinmontør. Derfor vil dette speciale ikke blive indskrevet i den kommende bekendtgørelse for boligmontering. - Hvilke elementer af reformen giver anledning til omlægning og revision af uddannelsen? Udvalget bedes skønne om der er eventuelle økonomiske konsekvenser af ændringen. Udvalget bedes endvidere skønne, om omlægningen skal ske ved ændring af bekendtgørelse eller uddannelsesordning. Skønnene bedes være bedst mulige, men er ikke bindende. En eventuel egentlig ansøgning skal indsendes særskilt til ministeriet. 3

51 Som konsekvens af, at reformen har ændret på hvilke grundfag, der afsluttes på grundforløbet, og hvilke grundfag, der er indeholdt i grundfagsbekendtgørelsen, skal det faglige udvalg omlægge hovedforløbet med hensyn til sammensætningen af grundfag og uddannelsesspecifikke fag. Det faglige udvalg vil i den forbindelse også gennemgå kompetencemålene, og muligvis revidere dem i forhold til den revidering af kompetencemål, der er sket i forhold til overgangskravene til hovedforløbet. Ligeledes vil der i forbindelse med udviklingen af talentspor, højniveaufag og voksenspor ske ændringer i fagenes niveauer mm. Det faglige udvalg ønsker at indføre projektsvendeprøve i alle 3 specialer møbelpolstrer, autosadelmager og gardindekoratør. Dette vil indgå i det nye forslag til bekendtgørelse. Udvalget ønsker at ændre den nuværende svendeprøve, hvor eleverne får en opgave, der i forvejen er valgt af det faglige udvalg, til en projektsvendeprøve, hvor eleverne inden for givne krav selv vælger et projekt. Ovenstående omlægning af uddannelsen vil ske ved ændring af bekendtgørelse og uddannelsesordning. Udvalget skønner ikke, at ovenstående ændringer vil få økonomiske konsekvenser. - Behov for nyetablering af uddannelse Der er ikke behov for nyetablering af uddannelse eller specialer. - Behov for nedlæggelse af uddannelsen Der er ikke behov for nedlæggelse af uddannelse eller specialer. 3. Praktikuddannelsen - Den løbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af uddannelsens ordinære praktik og skolepraktik (hvis der i uddannelsen er skolepraktik) Der er ikke skolepraktik i boligmonterings- og ortopædistuddannelsen. Den løbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring beskrives og begrundes nærmere, hvis det ikke fremgår under punkt 1. Herunder erfaringer, udvalget har med samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg og praktikvirksomhederne, jf. bekendtgørelse om erhvervsuddannelserne 5, stk. 2, og for skolepraktik i praktikcentre tillige samarbejdet med de lokale uddannelsesudvalg og centrene/skolerne om beskrivelse af indholdet i skolepraktik og praktikbedømmelse af elever i den lokale undervisningsplan, jf. 5, stk. Som led i Det Faglige Udvalgs årlige ordinære møder besøger udvalget de tre skoler - Skive Tekniske Skole, København Tekniske Skole (kun grundforløb) og TEC (ortopædistuddannelsen), hvor der holdes møder med det lokale uddannelsesudvalg og repræsentanter fra den enkelte skole. På disse møder drøfter parterne uddannelsen med henblik på en sammenhæng mellem praktik- og skoledelen, med henblik på en kvalitetssikring af uddannelsen. Ligeledes får det faglige udvalg på disse møder løbende indblik i praktikvirksomhedernes krav til uddannelsen med henblik på en kvalitetsudvikling. Fire gange om året udsender det faglige udvalg en aktivitetsoversigt til de lokale uddannelsesudvalg og skolerne. Oversigten viser den statistiske udvikling i forhold til godkendelser af virksomheder og antallet og typer af uddannelsesaftaler, der er indgået. 4

52 - Handlingsplan for tilvejebringelse af praktikpladser og/eller praktikcenter pladser Udviklingsredegørelsen skal indeholde en handlingsplan for udvalgets varetagelse af opgaven med at virke for tilvejebringelse af nødvendig og tilstrækkelig kapacitet til praktikuddannelsen. Mht. boligmonteringsuddannelserne er der konstant jagt efter ledige praktikpladser. Udvalget er meget opmærksomt på, at de øgede krav til kompetencer i branchen øger behovet for veluddannede og faglærte medarbejdere. Der er således stadig et samlet og stort behov for at sikre flere praktikpladsmuligheder for at sikre en øget og stabil tilførsel af uddannet og kvalificeret arbejdskraft til branchen. Mht. ortopædistuddannelsen er der ikke mange virksomheder, der uddanner ortopædister og der er heller ikke noget der tyder på, at der kommer en større stigning på dette område i Det opsøgende arbejde for at tilvejebringe de fornødne praktikpladser har stor bevågenhed i de faglige udvalg og de lokale uddannelsesudvalg. Der er løbende kontakt og opfølgning med de to lokale uddannelsesudvalg. Snedkernes Uddannelser har søgt en bevilling til opsøgende arbejde i hele landet, hvor tre faglige udvalg ønsker at samarbejde om at sikre praktikpladser inden for maskinsnedker- snedker- og boligmonteringsuddannelsen. Snedkernes Uddannelser har således, for at styrke indsatsen for flere praktikpladser, som led i et AUBprojekt ansat en medarbejder på halv tid til koordinering og udvikling af arbejdet. Dels det centrale arbejde med at fremskaffede fornødne praktikpladser, og dels arbejdet med at koordinere det lokale arbejde i de lokale uddannelsesudvalg. Der er planlagt følgende aktiviteter i forbindelse med ansøgningen til bevillingen vedr. praktikpladsindsatsen: - Besætte ledige praktikpladser - Øge indsatsen overfor allerede godkendte virksomheder - Øge indsatsen mhp. at få nye virksomheder godkendt. - Øge indsatsen overfor elevernes geografiske mobilitet - Øge indsatsen overfor elevgrupper, der har særlig svært ved at finde praktikpladser - Helt konkret er målet at få besat yderligere 30 nye praktikpladser med baggrund i aktiviteterne i AUB projektet. Der holdes jævnlige regionale netværksmøder med involverede repræsentanter fra det lokale uddannelsesudvalg og opsøgende medarbejdere på de 2 berørte erhvervsskoler for at styrke og understøtte dette arbejde. Der arbejdes gennem det lokale uddannelsesudvalg med at få tydeliggjort skolernes handlingsplaner og rutiner omkring kontakt til igangværende og potentielle praktikvirksomhed. De faglige udvalg har haft stor gavn af tidligere AUB-bevillinger. Det faglige udvalg vil gerne sammen med AUB medvirke til en øget effektivisering af det opsøgende arbejde. Organisationerne bag det faglige udvalg gør et stort arbejde for at informere og få deres medlemsvirksomheder til at tage flere elever. Godkendelsesprocedurerne i forbindelse med praktikvirksomheder er effektiviseret og hurtige, så der ikke er flaskehalse, hvad det angår. 5

53 Frist for indsendelse elektronisk til Undervisningsministeriet 19. september 2014 til mailadressen 6

54 Metalindustriens Uddannelsesudvalg 19. september 2014 Udviklingsredegørelse for 2015 for erhvervsuddannelsen til Oliefyrstekniker Nøgletal Igangværende uddannelsesaftaler Ikke oplyst Ikke oplyst Ikke oplyst Indgåede uddannelsesaftaler Ikke oplyst Ikke oplyst Ikke oplyst Igangværende skolepraktikaftaler Ikke oplyst Ikke oplyst Ikke oplyst Elever optaget i skolepraktik Ikke oplyst Ikke oplyst Ikke oplyst Bruttopraktikpladssøgende Ikke oplyst Ikke oplyst Ikke oplyst pr Fuldførte * Ikke oplyst Ikke oplyst Ikke oplyst Fuldførelsesprocent ** Ikke oplyst Ikke oplyst Ikke oplyst *) Fuldførte er det antal elever, som i perioden 1/10 forrige år til 30/9 har fuldført uddannelsen. **) Fuldførelsesprocenten er andelen af dem, der begyndte i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år, som forventes at fuldføre deres uddannelse angivet i procent. Bemærk: Ministeriet har endnu ikke tal for antal fuldførte og fuldførelsesprocent for 2013, og udvalgene bedes selv indsætte tal, i det omfang udvalgene har tallene (evt. skønnede tal) Beskæftigelsesfrekvens (inkl. Ikke oplyst Ikke oplyst Ikke oplyst syge/barselfrekvens)*** Videreuddannelsesfrekvens**** Ikke oplyst Ikke oplyst Ikke oplyst Forskel i beskæftigelse fordelt Ikke oplyst Ikke oplyst Ikke oplyst på etnicitet***** Forskel i beskæftigelse fordelt Ikke oplyst Ikke oplyst Ikke oplyst på køn***** ***) Beskæftigelsesfrekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2010, frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i 2011, og frekvensen i 2013 baserer sig på færdiguddannede i ****) Videreuddannelsesfrekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2009, frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i 2010, og frekvensen i 2013 baserer sig på færdiguddannede i *****) Forskel i beskæftigelse fordelt på etnicitet og køn i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2010, frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i 2011, og frekvensen i 2013 baserer sig på færdiguddannede i 2012.

55 1. Den erhvervsmæssige udvikling og udviklingsmulighederne inden for uddannelsens område og tilgrænsende områder Udvalget bør i det omfang, det har betydning for uddannelsen redegøre for f.eks. internationalisering, teknologiudvikling, virksomhedernes udvikling, fremtidige behov for faglært arbejdskraft indenfor uddannelsens område eller udvikling på tilgrænsende områder med relevans for uddannelen: De uddannelsesmæssige konsekvenser af udviklingen anføres under pkt. 2 og 3. Energiområdet er generelt i fokus og oliefyrsteknikerområdet dermed også. Et af de centrale emner for denne uddannelse er at optimere forbrændingen i oliefyrsanlæggene for dermed at reducere opvarmningsbehovet i de private og industrielle bygninger. Der er stort politisk fokus på opvarmning med olie. En udfasning af olieopvarmning vil tage flere år. I denne periode vil der fortsat være behov for kvalificerede oliefyrsteknikere. Udvalget er sammensat af personer fra branchen med stor indsigt i de faglige og teknologiske udviklingstendenser. Der er dermed konstant fokus på, at få disse eventuelle nye temaer implementeret i uddannelsen bl.a. i samarbejde med de erhvervsskoler, der gennemfører uddannelsen. - Udvalgets kommentarer til udviklingen i nøgletallene, herunder beskæftigelsesfrekvensen og forskelle i beskæftigelsesfrekvensen for etnicitet og køn, hvis forskellen er på 0,1 eller derover. Der er på nuværende tidspunkt ikke indgået nogen uddannelsesaftaler for dette område. Dette skyldes ikke, at uddannelsen er uaktuel, men blot, at denne branche primært rekrutterer sine medarbejdere fra andre fagområder og omskoler dem med diverse kurser (AMU mm.). En af udvalgets udfordringer fremover bliver derfor at kontakte branchen for at få implementeret erhvervsuddannelsessystemet som en uddannelsesmulighed for de unge som ønsker at arbejde i dette brancheområde. Da branchen er kendetegnet ved, at arbejdet udføres af efteruddannede oliefyrsteknikere som har erhvervet kvalifikationerne gennem AMU-deltagelse, og at branchen som sådan mangler at få erhvervsuddannelsesmuligheden profileret, vurderes det at være vanskeligt at finde en praktikplads som oliefyrstekniker. MI er opmærksom på lovgivning vedr. forskelsbehandling og har ingen grund til at tro, at disse regler ikke efterleves på arbejdsmarkedet og de erhvervsskoler, som udvalgets uddannelser udbydes på. - Yderligere kommentarer: 2. Udvalget bedes redegøre for sine overvejelser om ændringsbehov, især med afsæt i reformarbejdet Udvalgets fokus forventes rettet mod de ændringer, som reformen medfører. - Hvilke elementer af reformen giver anledning til omlægning og revision af uddannelsen? Udviklingsredegørelse for 2015 afgives midt i forberedelserne til implementering af eud-reformen. Der er intentioner i reformens lovtekst, som opfordrer til udvikling af flere fag på højere præstationsniveauer, oprettelse af talentspor og udvikling af fagene på hovedforløbene som grundlag for bedre videreuddannelsesmuligheder. Samtidig skal der udvikles særlige forløb for erhvervsuddannelse for voksne, og arbejdet med at udvikle disse forløb forventes at kunne give inspiration, som evt. kan anvendes til at forbedre hovedforløbene også på de normale eud. Det er ikke muligt at have afklaret alle reformens konsekvenser for uddannelsen på tidspunktet for indsendelse af udviklingsredegørelse for Det

56 betyder, at vi allerede nu må indmelde forventninger om, at der vil komme ændringer til uddannelsen med virkning fra 2015, som ikke kan beskrives på tidspunktet for indsendelse af udviklingsredegørelserne. Udvalget vurderer dog på nuværende tidspunkt, at der ikke vil være ændringer, som vil have økonomiske konsekvenser ud over udviklingsudgifter, som udvalget selv bærer. I forbindelse med reformen overvejer udvalget relevans af trin på MI s uddannelser, herunder om det er relevant at etablere trin som selvstændige uddannelser. - Behov for nyetablering af uddannelse Her kan behovet begrundes nærmere, hvis ikke det fremgår under punkt 1. En eventuel egentlig ansøgning skal indsendes særskilt til ministeriet vedlagt en 10 punkts redegørelse, jf. 2 i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. - Behov for nedlæggelse af uddannelsen Her kan behovet begrundes nærmere, herunder hvordan uddannelsesbehovet på området fremover skal dækkes, hvis ikke det fremgår under punkt 1. En eventuel egentlig ansøgning skal indsendes særskilt til ministeriet. 3. Praktikuddannelsen - Den løbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af uddannelsens ordinære praktik og skolepraktik (hvis der i uddannelsen er skolepraktik) Den løbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring beskrives og begrundes nærmere, hvis det ikke fremgår under punkt 1. Herunder erfaringer, udvalget har med samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg og praktikvirksomhederne, jf. bekendtgørelse om erhvervsuddannelserne 5, stk. 2, og for skolepraktik i praktikcentre tillige samarbejdet med de lokale uddannelsesudvalg og centrene/skolerne om beskrivelse af indholdet i skolepraktik og praktikbedømmelse af elever i den lokale undervisningsplan, jf. 5, stk. Der henvises til den fælles redegørelse fra MI/IF for beskrivelse af tværgående aktiviteter og indsatser. - Handlingsplan for tilvejebringelse af praktikpladser og/eller praktikcenter pladser Udviklingsredegørelsen skal indeholde en handlingsplan for udvalgets varetagelse af opgaven med at virke for tilvejebringelse af nødvendig og tilstrækkelig kapacitet til praktikuddannelsen. Redegørelsen (punkt 1-2) bør normalt ikke overstige tre/fire sider og kan efter behov suppleres med links og/eller bilag, fx om analyser og prognoser og evalueringer, som udvalget eller andre har stået for. Handlingsplanen (punkt 3) bør være konkret og normalt ikke overstige en/to sider og kan ligeledes suppleres med links og bilag. Der henvises til den fælles redegørelse fra MI/IF for beskrivelse af tværgående aktiviteter og indsatser. Frist for indsendelse elektronisk til Undervisningsministeriet 19. september 2014 til mailadressen [email protected]

57 Skabelon - udviklingsredegørelser for 2015 Udviklingsudvalg for Overfladebehandlingsindustri 23. juni 2014 Udviklingsredegørelse for 2015 for erhvervsuddannelsen til Overfladebehandler Nøgletal Igangværende uddannelsesaftaler Indgåede uddannelsesaftaler Igangværende skolepraktikaftaler Elever optaget i skolepraktik Bruttopraktikpladssøgende pr Fuldførte * Fuldførelsesprocent ** *) Fuldførte er det antal elever, som i perioden 1/10 forrige år til 30/9 har fuldført uddannelsen. **) Fuldførelsesprocenten er andelen af dem, der begyndte i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år, som forventes at fuldføre deres uddannelse angivet i procent. Bemærk: Ministeriet har endnu ikke tal for antal fuldførte og fuldførelsesprocent for 2013, og udvalgene bedes selv indsætte tal, i det omfang udvalgene har tallene (evt. skønnede tal) Beskæftigelsesfrekvens (inkl. Ikke oplyst Ikke oplyst 0,90 syge/barselfrekvens)*** Videreuddannelsesfrekvens**** Ikke oplyst Ikke oplyst Ikke oplyst Forskel i beskæftigelse fordelt på etnicitet***** Ingen data for etnicitet Ingen data for etnicitet Ingen data for etnicitet Forskel i beskæftigelse fordelt Ingen data for køn Ingen data for køn Ingen data for køn på køn***** ***) Beskæftigelsesfrekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2010, frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i 2011, og frekvensen i 2013 baserer sig på færdiguddannede i ****) Videreuddannelsesfrekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2009, frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i 2010, og frekvensen i 2013 baserer sig på færdiguddannede i 2011.

58 *****Forskel i beskæftigelse fordelt på etnicitet og køn i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2010, frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i 2011, og frekvensen i 2013 baserer sig på færdiguddannede i Den erhvervsmæssige udvikling og udviklingsmulighederne inden for uddannelsens område og tilgrænsende områder Udvalget har i 2014 udarbejdet standardmeritter for personer med relevant erhvervserfaring. Herudover har udvalget udarbejdet standardmeritter for personer som har hele eller dele af følgende erhvervsuddannelser: vognmaler, bygningsmaler, maskinsnedker og møbelsnedker. Udvalget forventer, at disse tiltag vil forbedre adgangen til uddannelsen fra beslægtede områder, hvor der muligvis er færre praktikmuligheder end inden for overfladebehandleruddannelsen. Udvalget har i 2013 igangsat forsøg med frivillig brug af projektopgaver i praktiktiden, som kan understøtte skoleundervisningen. Det er planen, at dette initiativ skal evalueres i efteråret 2014 med henblik på at vurdere, om tilbuddet har styrket elevernes muligheder for at tilegne sig kompetencer i innovation. Udvalget vurderer, at forskellige lean koncepter har en vis udbredelse i branchen, om end det ikke er fuldt udbredt. Udvalget vil løbende overvåge, om der er behov for at lægge flere lean-faglige kompetencer ind i uddannelsen. Udvalget forventer, at der i 2015 vil blive tegnet 26 uddannelsesaftaler. - Udvalgets kommentarer til udviklingen i nøgletallene, herunder beskæftigelsesfrekvensen og forskelle i beskæftigelsesfrekvensen for etnicitet og køn, hvis forskellen er på 0,1 eller derover. - Yderligere kommentarer: Udvalget noterer sig, at beskæftigelsesfrekvensen for udlærte overfladebehandlere i 2013 var 0,90. Udvalget vurderer, at dette er en god beskæftigelsesprocent og afspejler, at de færdigudlærte er efterspurgte i branchen. 2. Udvalget bedes redegøre for sine overvejelser om ændringsbehov, især med afsæt i reformarbejdet Udvalgets fokus forventes rettet mod de ændringer, som reformen medfører. - Hvilke elementer af reformen giver anledning til omlægning og revision af uddannelsen? Udvalget forventer ikke, at reformen vil betyde ændringer af længden og indholdet af uddannelsens hovedforløb. Udviklingsredegørelse for 2015 afgives dog midt i forberedelserne til implementering af EUD reformen. Det betyder, at udvalget må indmelde forventninger om, at der kan komme ændringer til uddannelsen med virkning fra 2015, som ikke kan beskrives på tidspunktet for indsendelse af udviklingsredegørelserne. - Behov for nyetablering af uddannelse Ikke relevant.

59 - Behov for nedlæggelse af uddannelsen Ikke relevant. 3. Praktikuddannelsen - Den løbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af uddannelsens ordinære praktik og skolepraktik (hvis der i uddannelsen er skolepraktik) Udvalget har drøftet behovet for en revision af uddannelsens praktikmål, så mulighederne for kortere aftaleforløb fremmes. Udvalget forventer, at man vil arbejde med en revision af praktikmålene i forbindelse med arbejdet med at beskrive nyt hovedforløb, som pågår i efteråret Handlingsplan for tilvejebringelse af praktikpladser og/eller praktikcenter pladser Udvalget har kommunikation med lokale uddannelsesudvalg omkring, hvordan udvalget kan understøtte de praktikpladsopsøgende initiativer, som igangsættes lokalt. Udvalget har møde med de lokale uddannelsesudvalg primo oktober 2014, hvor den nuværende praktikpladsopsøgende indsats skal evalueres med henblik på at definere fælles strategi og arbejdsdeling fremadrettet. Udvalget noterer sig, at der pt. foregår et meget systematisk praktikpladsopsøgende arbejde fra skolernes side. Dette arbejde understøttes af, at der er bevilliget kr. i AUB midler til at intensivere skolernes praktikpladsopsøgende arbejde i perioden juni 2014-juni Frist for indsendelse elektronisk til Undervisningsministeriet 19. september 2014 til mailadressen [email protected]

60 Skabelon - udviklingsredegørelser for 2015 Udviklingsudvalg for Plastindustri 18 august 2014 Udviklingsredegørelse for 2015 for erhvervsuddannelsen til Plastmager Nøgletal Igangværende uddannelsesaftaler Indgåede uddannelsesaftaler Igangværende skolepraktikaftaler Elever optaget i skolepraktik Bruttopraktikpladssøgende pr Fuldførte * Fuldførelsesprocent ** *) Fuldførte er det antal elever, som i perioden 1/10 forrige år til 30/9 har fuldført uddannelsen. **) Fuldførelsesprocenten er andelen af dem, der begyndte i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år, som forventes at fuldføre deres uddannelse angivet i procent. Bemærk: Ministeriet har endnu ikke tal for antal fuldførte og fuldførelsesprocent for 2013, og udvalgene bedes selv indsætte tal, i det omfang udvalgene har tallene (evt. skønnede tal) Beskæftigelsesfrekvens (inkl. 0,93 0,86 0,92 syge/barselfrekvens)*** Videreuddannelsesfrekvens**** 0,18 0,44 0,26 Forskel i beskæftigelse fordelt på etnicitet***** Ingen data for etnicitet Ingen data for etnicitet Ingen data for etnicitet Forskel i beskæftigelse fordelt Ingen data for køn Ingen data for køn Ingen data for køn på køn***** ***) Beskæftigelsesfrekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2010, frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i 2011, og frekvensen i 2013 baserer sig på færdiguddannede i ****) Videreuddannelsesfrekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2009, frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i 2010, og frekvensen i 2013 baserer sig på færdiguddannede i 2011.

61 *****Forskel i beskæftigelse fordelt på etnicitet og køn i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2010, frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i 2011, og frekvensen i 2013 baserer sig på færdiguddannede i Den erhvervsmæssige udvikling og udviklingsmulighederne inden for uddannelsens område og tilgrænsende områder Udvalget bør i det omfang, det har betydning for uddannelsen redegøre for f.eks. internationalisering, teknologiudvikling, virksomhedernes udvikling, fremtidige behov for faglært arbejdskraft inden for uddannelsens område eller udvikling på tilgrænsende områder med relevans for uddannelen: De uddannelsesmæssige konsekvenser af udviklingen anføres under pkt. 2 og 3. Udviklingsudvalget for Plastindustrien vurderer, at plastmageruddannelsen med sit stærke materiale- og produktionsfaglige fokus er plastindustriens centrale adgang til kvalificeret arbejdskraft i produktionen. Udvalget har i 2013/2014 evalueret plastspecialistuddannelsen (TRIN 3) og fundet, at denne videreuddannelse i det bredere produktionsfaglige fokus er en særdeles relevant viderebygning af kompetencer for såvel plastmagere som virksomheder. Plastspecialistuddannelsen har således skabt grundlag for, at plastmagere kan udvide deres funktion- og ansvarsområder i produktionen. Plastindustrien udvikler sig på tre felter, som er relevant for den fremtidige tilpasning af plastmageruddannelsen. Der anvendes i højere grad nye innovative materialer (ex bioplast og avancerede kompositter til metalerstatning). For at effektivisere produktionen specialiserer plastvirksomhederne sig i stigende grad i produktionen med nye investeringer i specialiseret produktionsudstyr (herunder periferiudstyr og IT) og en skarpere arbejdsdeling. Ifølge prognoser vil plastindustrien skulle øge antallet af plastmagere med 130% frem mod 2020 for at indfri behovet for kvalificeret arbejdskraft. Behovet for plastmagere modsvares af en øget søgning til plastmageruddannelsen i 2013 og 2014 blandt de unge. Udvalget vurderer, at denne tendens vil fortsætte i Udvalgets kommentarer til udviklingen i nøgletallene, herunder beskæftigelsesfrekvensen og forskelle i beskæftigelsesfrekvensen for etnicitet og køn, hvis forskellen er på 0,1 eller derover. Udvalget afventer en dataopgørelse over disse forhold. - Yderligere kommentarer: 2. Udvalget bedes redegøre for sine overvejelser om ændringsbehov, især med afsæt i reformarbejdet Udvalgets fokus forventes rettet mod de ændringer, som reformen medfører. Med baggrund i ovenstående tendenser og de muligheder den nye reform åbner, arbejder udvalget med at afklare relevansen af følgende ændringer af uddannelsen i Omlægning af de nuværende tre profiler til to selvstændige specialer (termoplast og hærdeplast) - Øget fokus og indhold på periferiudstyr (IT, robotter og lign. tilkoblede periferianlæg) i uddannelsens hovedforløb - Øget fokus på anvendelse af nye og innovative materialer i uddannelsen

62 - Øget anvendelse af digitale læremidler i undervisningen Udvalget ønsker at fastholde og udvikle dets TRIN 3, samt særlige tilbud til talentfulde elever i samarbejde med industrien og nordiske samarbejdspartnere. Herunder mulighed for praktik i udlandet. Det er endnu uklart, i hvilket omfang reformens EUV uddannelse giver anledning til ændringer i grundog hovedforløb for voksne. Udvalget vurderer det dog sandsynligt, at voksne lærlinge fremover skal mødes med tilbud om opkvalificering i et særligt grundforløb (eller AMU-pakker) for at kunne efterleve uddannelsen overgangskrav og kompetencemål. - Hvilke elementer af reformen giver anledning til omlægning og revision af uddannelsen? Udvalget bedes skønne om der er eventuelle økonomiske konsekvenser af ændringen. Udvalget bedes endvidere skønne, om omlægningen skal ske ved ændring af bekendtgørelse eller uddannelsesordning. Skønnene bedes være bedst mulige, men er ikke bindende. En eventuel egentlig ansøgning skal indsendes særskilt til ministeriet. Som beskrevet under punkt 2 arbejder udvalget mod at kunne omlægge uddannelsens nuværende tre profiler til to specialer med forskellige kompetencemål fra august Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at komme med en kvalificeret vurdering af eventuelle økonomiske konsekvenser. Det er endnu uklart, i hvilket omfang reformens EUV uddannelse giver anledning til ændringer i standardiserede grundog hovedforløb for voksne. Udvalget vurderer det dog sandsynligt, at voksne lærlinge fremover skal mødes med tilbud om opkvalificering i et særligt grundforløb (eller AMU-pakker) for at kunne efterleve uddannelsens overgangskrav og kompetencemål. Evt. ændringer kan have økonomiske konsekvenser. På samme måde kan der vise sig andre forhold i implementeringen af EUD reformen, der betyder, at udvalget her må indmelde forventninger om, at der kan komme ændringer til uddannelsen med virkning fra 2015, som ikke kan beskrives på nuværende tidspunkt. - Behov for nyetablering af uddannelse Her kan behovet begrundes nærmere, hvis ikke det fremgår under punkt 1. En eventuel egentlig ansøgning skal indsendes særskilt til ministeriet vedlagt en 10 punkts redegørelse, jf. 2 i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. Udvalget forventer at skulle omlægge uddannelsens bekendtgørelse til 2 specialer med forskellige kompetencemål fra august Udvalget vil frem mod 2015 vurdere behovet for etablering af en Plastmager-EUX uddannelse med start i Udvalget har været i dialog med MI og EVU om en fremtidig EUX-model. - Behov for nedlæggelse af uddannelsen Her kan behovet begrundes nærmere, herunder hvordan uddannelsesbehovet på området fremover skal dækkes, hvis ikke det fremgår under punkt 1. En eventuel egentlig ansøgning skal indsendes særskilt til ministeriet. Ikke relevant.

63 3. Praktikuddannelsen - Den løbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af uddannelsens ordinære praktik og skolepraktik (hvis der i uddannelsen er skolepraktik) Den løbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring beskrives og begrundes nærmere, hvis det ikke fremgår under punkt 1. Herunder erfaringer, udvalget har med samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg og praktikvirksomhederne, jf. bekendtgørelse om erhvervsuddannelserne 5, stk. 2, og for skolepraktik i praktikcentre tillige samarbejdet med de lokale uddannelsesudvalg og centrene/skolerne om beskrivelse af indholdet i skolepraktik og praktikbedømmelse af elever i den lokale undervisningsplan, jf. 5, stk. Udviklingsudvalget er i gang med at revidere uddannelsens praktikmål med henblik på at sikre en bedre forståelse fra skoler, elever og virksomheder om praktikkens indhold. Denne revision gennemføres i samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg for at sikre en sammenhæng mellem skolernes lokale undervisningsplaner og praktikperiodernes indhold. - Handlingsplan for tilvejebringelse af praktikpladser og/eller praktikcenter pladser Udviklingsredegørelsen skal indeholde en handlingsplan for udvalgets varetagelse af opgaven med at virke for tilvejebringelse af nødvendig og tilstrækkelig kapacitet til praktikuddannelsen. Redegørelsen (punkt 1-2) bør normalt ikke overstige tre/fire sider og kan efter behov suppleres med links og/eller bilag, fx om analyser og prognoser og evalueringer, som udvalget eller andre har stået for. Handlingsplanen (punkt 3) bør være konkret og normalt ikke overstige en/to sider og kan ligeledes suppleres med links og bilag. Udviklingsudvalgets har i gennemført en grundig analyse af barrierer og muligheder for at øge antallet af uddannelsesaftaler med virksomhedspraktik. Udvalget bruger disse anbefalinger som rettesnor i det fremadrettede arbejde. Udvalget har i dets vækststrategi besluttet at støtte eksisterende og nye samarbejder mellem skolerne, industrien og Industriens Fællesudvalg om rekruttering af unge og sikre praktikpladser. Initiativer omfatter bl.a. blivplastmager.dk, intern-ships i grundforløbet, mesterdage på skole og andre løbende tiltag med støtte fra bl.a. AUB. Strategien forventes gennemført i I den fælles redegørelse er aktuelle større projekter og aktiviteter beskrevet, som har til formål at sikre nødvendig og tilstrækkelig kapacitet til praktikuddannelsen. Frist for indsendelse elektronisk til Undervisningsministeriet 19. september 2014 til mailadressen [email protected]

64 Udviklingsudvalg for Produktør 27. maj 2014 Udviklingsredegørelse for 2015 for erhvervsuddannelsen til Produktør Nøgletal Igangværende uddannelsesaftaler Indgåede uddannelsesaftaler Igangværende skolepraktikaftaler Elever optaget i skolepraktik Bruttopraktikpladssøgende pr Fuldførte * Fuldførelsesprocent ** *) Fuldførte er det antal elever, som i perioden 1/10 forrige år til 30/9 har fuldført uddannelsen. **) Fuldførelsesprocenten er andelen af dem, der begyndte i perioden 1/10 forrige år til 30/9, som forventes at fuldføre deres uddannelse angivet i procent. Bemærk: Ministeriet har endnu ikke tal for antal fuldførte og fuldførelsesprocent for 2013, og udvalgene bedes selv indsætte tal, i det omfang udvalgene har tallene (evt. skønnede tal) Beskæftigelsesfrekvens (inkl ,55 syge/barselfrekvens)*** Videreuddannelsesfrekvens**** Forskel i beskæftigelse fordelt på etnicitet***** - - Ingen data for etnicitet Forskel i beskæftigelse fordelt på køn***** - - Ingen data for kvinder ***) Beskæftigelsesfrekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2010, frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i 2011, og frekvensen i 2013 baserer sig på færdiguddannede i ****) Videreuddannelsesfrekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2009, frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i 2010, og frekvensen i 2013 baserer sig på færdiguddannede i *****Forskel i beskæftigelse fordelt på etnicitet og køn i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2010, frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i 2011, og frekvensen i 2013 baserer sig på færdiguddannede i 2012.

65 1. Den erhvervsmæssige udvikling og udviklingsmulighederne inden for uddannelsens område og tilgrænsende områder Udvalget bør i det omfang, det har betydning for uddannelsen redegøre for f.eks. internationalisering, teknologiudvikling, virksomhedernes udvikling, fremtidige behov for faglært arbejdskraft inden for uddannelsens område eller udvikling på tilgrænsende områder med relevans for uddannelen: De uddannelsesmæssige konsekvenser af udviklingen anføres under pkt. 2 og 3. Udviklingsudvalget for Produktøruddannelsen forventer, at behovet for kvalificeret og faglært arbejdskraft i industrien bredt vil realisere uddannelsens potentiale. Udvalget ser derfor erhvervsuddannelsesreformen som en mulighed for at tydeliggøre uddannelsen over for kommende elever og praktikvirksomheder. Produktøruddannelsen kan tilpasses mange forskellige branchers udvikling, og udvalget er derfor opmærksomt på udviklingen inden for de øvrige industrielle EUD samt AMU, så uddannelsens indhold afpasses udviklingen. Dette sker også, da produktøren forventes at skulle erstatte flere af de ufaglærte produktionsmedarbejdere, der forlader arbejdsmarkedet de kommende år. - Udvalgets kommentarer til udviklingen i nøgletallene, herunder beskæftigelsesfrekvensen og forskelle i beskæftigelsesfrekvensen for etnicitet og køn, hvis forskellen er på 0,1 eller derover. - Yderligere kommentarer: Udvalget glæder sig til, at antallet af uddannede produktører bliver så højt, at udvalgets viden om en høj beskæftigelsesfrekvens ikke blot stammer fra skoler, elever og virksomheder, men tillige kan aflæses i statistikken. 2. Udvalget bedes redegøre for sine overvejelser om ændringsbehov, især med afsæt i reformarbejdet Udvalgets fokus forventes rettet mod de ændringer, som reformen medfører. Udviklingsredegørelse for 2015 afgives midt i forberedelserne til implementering af EUD reformen. Det betyder, at udvalget må indmelde forventninger om, at der kan komme ændringer til uddannelsen med virkning fra 2015, som ikke kan beskrives på tidspunktet for indsendelse af udviklingsredegørelserne. - Hvilke elementer af reformen giver anledning til omlægning og revision af uddannelsen? Udvalget bedes skønne, om der er eventuelle økonomiske konsekvenser af ændringen. Udvalget bedes endvidere skønne, om omlægningen skal ske ved ændring af bekendtgørelse eller uddannelsesordning. Skønnene bedes være bedst mulige, men er ikke bindende. En eventuel egentlig ansøgning skal indsendes særskilt til ministeriet. Ingen ændringer med den nuværende viden om reformens konsekvenser. Udvalget vurderer muligheden for at benytte og modulere mulighederne i uddannelsens videreuddannelses- og erhvervsrettet påbygning. Udvalget vil, når beskrivelsen af EUV en er på plads, vurdere hvorvidt det giver værdi at lave et særligt voksenforløb for elever over 25 år. Her vil der særligt være fokus på produktøruddannelsens samspil med øvrige industrielle erhvervsuddannelser i IKV.

66 - Behov for nyetablering af uddannelse Her kan behovet begrundes nærmere, hvis ikke det fremgår under punkt 1. En eventuel egentlig ansøgning skal indsendes særskilt til ministeriet vedlagt en 10 punkts redegørelse, jf. 2 i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. Ingen ændringer. - Behov for nedlæggelse af uddannelsen Her kan behovet begrundes nærmere, herunder hvordan uddannelsesbehovet på området fremover skal dækkes, hvis ikke det fremgår under punkt 1. En eventuel egentlig ansøgning skal indsendes særskilt til ministeriet. Ingen ændringer. 3. Praktikuddannelsen - Den løbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af uddannelsens ordinære praktik og skolepraktik (hvis der i uddannelsen er skolepraktik) Den løbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring beskrives og begrundes nærmere, hvis det ikke fremgår under punkt 1. Herunder erfaringer, udvalget har med samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg og praktikvirksomhederne, jf. bekendtgørelse om erhvervsuddannelserne 5, stk. 2, og for skolepraktik i praktikcentre tillige samarbejdet med de lokale uddannelsesudvalg og centrene/skolerne om beskrivelse af indholdet i skolepraktik og praktikbedømmelse af elever i den lokale undervisningsplan, jf. 5, stk. Udviklingsudvalget for Produktøruddannelsen har i 2014 gennemarbejdet uddannelsens praktikmål med henblik på at sikre en bedre sammenhæng mellem skole og praktikperioder. - Handlingsplan for tilvejebringelse af praktikpladser og/eller praktikcenter pladser Udviklingsredegørelsen skal indeholde en handlingsplan for udvalgets varetagelse af opgaven med at virke for tilvejebringelse af nødvendig og tilstrækkelig kapacitet til praktikuddannelsen. Udviklingsudvalget har en tæt dialog med skoler og LUU også i forbindelse med skolernes praktikpladsopsøgende arbejde og har et kontinuerligt fokus på uddannelsens markedsføringsmuligheder. Der henvises i øvrigt til den indledende fælles del af udviklingsredegørelsen. Redegørelsen (punkt 1-2) bør normalt ikke overstige tre/fire sider og kan efter behov suppleres med links og/eller bilag, fx om analyser og prognoser og evalueringer, som udvalget eller andre har stået for. Handlingsplanen (punkt 3) bør være konkret og normalt ikke overstige en/to sider og kan ligeledes suppleres med links og bilag. Frist for indsendelse elektronisk til Undervisningsministeriet 19. september 2014 til mailadressen [email protected]

67 Det Maritime Udvalg for Skibsmekanikeruddannelsen 19. september 2014 Udviklingsredegørelse for 2015 for erhvervsuddannelsen til Skibsmekaniker Nøgletal Igangværende uddannelsesaftaler 1 2 Ikke oplyst Indgåede uddannelsesaftaler 0 2 Ikke oplyst Igangværende skolepraktikaftaler 0 0 Ikke oplyst Elever optaget i skolepraktik 0 0 Ikke oplyst Bruttopraktikpladssøgende 0 0 Ikke oplyst pr Fuldførte * Ikke oplyst Ikke oplyst Ikke oplyst Fuldførelsesprocent ** Ikke oplyst Ikke oplyst Ikke oplyst *) Fuldførte er det antal elever, som i perioden 1/10 forrige år til 30/9 har fuldført uddannelsen. **) Fuldførelsesprocenten er andelen af dem, der begyndte i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år, som forventes at fuldføre deres uddannelse angivet i procent. Bemærk: Ministeriet har endnu ikke tal for antal fuldførte og fuldførelsesprocent for 2013, og udvalgene bedes selv indsætte tal, i det omfang udvalgene har tallene (evt. skønnede tal) Beskæftigelsesfrekvens (inkl syge/barselfrekvens)*** Videreuddannelsesfrekvens**** Forskel i beskæftigelse fordelt på etnicitet***** Ingen data for etnicitet Ingen data for etnicitet Ingen data for etnicitet Forskel i beskæftigelse fordelt Ingen data for køn Ingen data for køn Ingen data for køn på køn***** ***) Beskæftigelsesfrekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2010, frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i 2011, og frekvensen i 2013 baserer sig på færdiguddannede i ****) Videreuddannelsesfrekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2009, frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i 2010, og frekvensen i 2013 baserer sig på færdiguddannede i *****) Forskel i beskæftigelse fordelt på etnicitet og køn i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2010, frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i 2011, og frekvensen i 2013 baserer sig på færdiguddannede i 2012.

68 1. Den erhvervsmæssige udvikling og udviklingsmulighederne inden for uddannelsens område og tilgrænsende områder Udvalget bør i det omfang, det har betydning for uddannelsen redegøre for f.eks. internationalisering, teknologiudvikling, virksomhedernes udvikling, fremtidige behov for faglært arbejdskraft inden for uddannelsens område eller udvikling på tilgrænsende områder med relevans for uddannelen: De uddannelsesmæssige konsekvenser af udviklingen anføres under pkt. 2 og 3. I søfartsmæssig henseende besidder en skibsmekaniker kompetencer svarende til en skibsassistent og kan både være ansat i internationale handelsflåder og på færger, der sejler i dansk farvand. De fleste skibsmekanikere arbejder til søs og er en del af et internationalt arbejdsmiljø på skibet. Besætningen består af både dansk og international arbejdskraft, og det stiller store krav til både sprogkundskaber og kulturforståelse. På et internationalt arbejdsmarked som skibsfart er der ligeledes international konkurrence om de jobs der udbydes på skibene. Dette har påvirket beskæftigelsessituationen for skibsmekanikere inden for de seneste 10 år. Behovet for faglærte skibsmekanikere forventes fortsat at være beskedent. Det er vanskeligt at vurdere, idet flere faktorer spiller ind, og de fleste rederier er forbeholdne, mens enkelte er tilfredse og efterspørger skibsmekanikere (de indgåede aftaler i 2012 er i samme rederi). Hvis den faldende tendens skal ændres vil det forudsætte, at bemandingsreglerne justeres, alternativt at der skabes flere landbaserede kompetencer og formentlig øgede engelsk kompetencer. - Udvalgets kommentarer til udviklingen i nøgletallene, herunder beskæftigelsesfrekvensen og forskelle i beskæftigelsesfrekvensen for etnicitet og køn, hvis forskellen er på 0,1 eller derover. - Yderligere kommentarer: 2. Udvalget bedes redegøre for sine overvejelser om ændringsbehov, især med afsæt i reformarbejdet Udvalgets fokus forventes rettet mod de ændringer, som reformen medfører. Udviklingsredegørelse for 2015 afgives midt i forberedelserne til implementering af eud-reformen. Der er intentioner i reformens lovtekst, som opfordrer til udvikling af flere fag på højere præstationsniveauer, oprettelse af talentspor og udvikling af fagene på hovedforløbene som grundlag for bedre videreuddannelsesmuligheder. Samtidig skal der udvikles særlige forløb for erhvervsuddannelse for voksne, og arbejdet med at udvikle disse forløb forventes at kunne give inspiration, som evt. kan anvendes til at forbedre hovedforløbene også på de normale eud. Det er ikke muligt at have afklaret alle reformens konsekvenser for uddannelsen på tidspunktet for indsendelse af udviklingsredegørelse for Det betyder, at vi allerede nu må indmelde forventninger om, at der vil komme ændringer til uddannelsen med virkning fra 2015, som ikke kan beskrives på tidspunktet for indsendelse af udviklingsredegørelserne. Udvalget vurderer dog på nuværende tidspunkt, at der ikke vil være ændringer, som vil have økonomiske konsekvenser ud over udviklingsudgifter, som udvalget selv bærer. - Hvilke elementer af reformen giver anledning til omlægning og revision af uddannelsen? Udvalget bedes skønne om der er eventuelle økonomiske konsekvenser af ændringen. Udvalget bedes endvidere skønne, om omlægningen skal ske ved ændring af bekendtgørelse eller uddannelsesordning. Skønnene bedes være bedst mulige, men er ikke bindende. En eventuel egentlig ansøgning skal indsendes særskilt til ministeriet.

69 Det er endnu uafklaret, hvordan hovedforløbene skal beskrives i bekendtgørelse/uddannelsesordning. Der kan derfor godt være behov for omlægning og revision af uddannelsen, når beskrivelsessystemet er kendt herunder oprettelse af flere specialer. - Behov for nyetablering af uddannelse Her kan behovet begrundes nærmere, hvis ikke det fremgår under punkt 1. En eventuel egentlig ansøgning skal indsendes særskilt til ministeriet vedlagt en 10 punkts redegørelse, jf. 2 i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. - Behov for nedlæggelse af uddannelsen Her kan behovet begrundes nærmere, herunder hvordan uddannelsesbehovet på området fremover skal dækkes, hvis ikke det fremgår under punkt 1. En eventuel egentlig ansøgning skal indsendes særskilt til ministeriet. 3. Praktikuddannelsen - Den løbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af uddannelsens ordinære praktik og skolepraktik (hvis der i uddannelsen er skolepraktik) Den løbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring beskrives og begrundes nærmere, hvis det ikke fremgår under punkt 1. Herunder erfaringer, udvalget har med samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg og praktikvirksomhederne, jf. bekendtgørelse om erhvervsuddannelserne 5, stk. 2, og for skolepraktik i praktikcentre tillige samarbejdet med de lokale uddannelsesudvalg og centrene/skolerne om beskrivelse af indholdet i skolepraktik og praktikbedømmelse af elever i den lokale undervisningsplan, jf. 5, stk. Det faglige udvalg har et godt samarbejde med det lokale uddannelsesudvalg og opfordrer både det lokale uddannelsesudvalg og skolen til at kontakte det faglige udvalg, såfremt der er kvalitetsproblemer i forhold til uddannelsen. Det faglige udvalg er en del af Industriens Uddannelser og for uddybning af den løbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af uddannelsernes ordinære praktik og skolepraktik henvises til beskrivelsen af dette punkt i den fælles udviklingsredegørelse for Industriens Uddannelser. - Handlingsplan for tilvejebringelse af praktikpladser og/eller praktikcenter pladser Udviklingsredegørelsen skal indeholde en handlingsplan for udvalgets varetagelse af opgaven med at virke for tilvejebringelse af nødvendig og tilstrækkelig kapacitet til praktikuddannelsen. Der henvises til den fælles redegørelse fra MI/IF for beskrivelse af tværgående aktiviteter og indsatser. Redegørelsen (punkt 1-2) bør normalt ikke overstige tre/fire sider og kan efter behov suppleres med links og/eller bilag, fx om analyser og prognoser og evalueringer, som udvalget eller andre har stået for. Handlingsplanen (punkt 3) bør være konkret og normalt ikke overstige en/to sider og kan ligeledes suppleres med links og bilag. Frist for indsendelse elektronisk til Undervisningsministeriet 19. september 2014 til mailadressen [email protected]

70 Metalindustriens Uddannelsesudvalg 19. september 2014 Udviklingsredegørelse for 2015 for erhvervsuddannelsen til Skibsmontør Nøgletal Igangværende uddannelsesaftaler Indgåede uddannelsesaftaler Igangværende skolepraktikaftaler Elever optaget i skolepraktik Bruttopraktikpladssøgende pr Fuldførte * Fuldførelsesprocent ** *) Fuldførte er det antal elever, som i perioden 1/10 forrige år til 30/9 har fuldført uddannelsen. **) Fuldførelsesprocenten er andelen af dem, der begyndte i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år, som forventes at fuldføre deres uddannelse angivet i procent. Bemærk: Ministeriet har endnu ikke tal for antal fuldførte og fuldførelsesprocent for 2013, og udvalgene bedes selv indsætte tal, i det omfang udvalgene har tallene (evt. skønnede tal) Beskæftigelsesfrekvens (inkl. 0,75 0,73 0,57 syge/barselfrekvens)*** Videreuddannelsesfrekvens**** 0,1 0,11 0,13 Forskel i beskæftigelse fordelt på etnicitet***** Ingen data for etnicitet Ingen data for etnicitet Ingen data for etnicitet Forskel i beskæftigelse fordelt på køn***** Ingen data for kvinder Ingen data for kvinder Ingen data for kvinder ***) Beskæftigelsesfrekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2010, frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i 2011, og frekvensen i 2013 baserer sig på færdiguddannede i ****) Videreuddannelsesfrekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2009, frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i 2010, og frekvensen i 2013 baserer sig på færdiguddannede i *****) Forskel i beskæftigelse fordelt på etnicitet og køn i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2010, frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i 2011, og frekvensen i 2013 baserer sig på færdiguddannede i 2012.

71 1. Den erhvervsmæssige udvikling og udviklingsmulighederne inden for uddannelsens område og tilgrænsende områder Udvalget bør i det omfang, det har betydning for uddannelsen redegøre for f.eks. internationalisering, teknologiudvikling, virksomhedernes udvikling, fremtidige behov for faglært arbejdskraft indenfor uddannelsens område eller udvikling på tilgrænsende områder med relevans for uddannelen: De uddannelsesmæssige konsekvenser af udviklingen anføres under pkt. 2 og 3. Skibsmontøruddannelsen er oprindeligt udviklet for at imødekomme behov i den maritime industri for medarbejdere som er kvalificeret til at arbejde med installation, vedligeholdelse og reparation af skibsmotorer, pumper, hydrauliksystemer og andet hjælpeudstyr i maritim industri. Skibsmontørernes kompetencer finder dog også anvendelse i en række beslægtede on-shore industrier. Hertil kommer, at de kompetencer skibsmontørerne opnår gennem uddannelsen i vid udstrækning synes at matche de arbejdsopgaver en voksende off-shore industri stiller. Udvalget har igangværende drøftelser om en eventuel opdeling af uddannelsen i flere specialer og udvikling af off-shore rettede fag, herunder bl.a. offshore rettet engelsk. Udvalget vurderer, at der er basis for en vækst i antallet af elever på uddannelsen. - Udvalgets kommentarer til udviklingen i nøgletallene, herunder beskæftigelsesfrekvensen og forskelle i beskæftigelsesfrekvensen for etnicitet og køn, hvis forskellen er på 0,1 eller derover. Udvalget konstaterer, at optaget på uddannelsen er relativt stabilt med et svagt fald i perioden Som beskrevet ovenfor vurderes der at være grundlag for, at antallet af optagne elever kan stige i de kommende år. MI er opmærksom på lovgivning vedr. forskelsbehandling og har ingen grund til at tro, at disse regler ikke efterleves på arbejdsmarkedet og de erhvervsskoler, som udvalgets uddannelser udbydes på. - Yderligere kommentarer: 2. Udvalget bedes redegøre for sine overvejelser om ændringsbehov, især med afsæt i reformarbejdet Udviklingsredegørelse for 2015 afgives midt i forberedelserne til implementering af eud-reformen. Der er intentioner i reformens lovtekst, som opfordrer til udvikling af flere fag på højere præstationsniveauer, oprettelse af talentspor og udvikling af fagene på hovedforløbene som grundlag for bedre videreuddannelsesmuligheder. Samtidig skal der udvikles særlige forløb for erhvervsuddannelse for voksne, og arbejdet med at udvikle disse forløb forventes at kunne give inspiration, som evt. kan anvendes til at forbedre hovedforløbene også på de normale eud. Det er ikke muligt at have afklaret alle reformens konsekvenser for uddannelsen på tidspunktet for indsendelse af udviklingsredegørelse for Det betyder, at vi allerede nu må indmelde forventninger om, at der vil komme ændringer til uddannelsen med virkning fra 2015, som ikke kan beskrives på tidspunktet for indsendelse af udviklingsredegørelserne. Udvalget vurderer dog på nuværende tidspunkt, at der ikke vil være ændringer, som vil have økonomiske konsekvenser ud over udviklingsudgifter, som udvalget selv bærer. I forbindelse med reformen overvejer udvalget relevans af trin på MI s uddannelser, herunder om det er relevant at etablere trin som selvstændige uddannelser. - Hvilke elementer af reformen giver anledning til omlægning og revision af uddannelsen?

72 Udvalget bedes skønne om der er eventuelle økonomiske konsekvenser af ændringen. Udvalget bedes endvidere skønne, om omlægningen skal ske ved ændring af bekendtgørelse eller uddannelsesordning. Skønnene bedes være bedst mulige, men er ikke bindende. En eventuel egentlig ansøgning skal indsendes særskilt til ministeriet. - Behov for nyetablering af uddannelse Her kan behovet begrundes nærmere, hvis ikke det fremgår under punkt 1. En eventuel egentlig ansøgning skal indsendes særskilt til ministeriet vedlagt en 10 punkts redegørelse, jf. 2 i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. - Behov for nedlæggelse af uddannelsen Her kan behovet begrundes nærmere, herunder hvordan uddannelsesbehovet på området fremover skal dækkes, hvis ikke det fremgår under punkt 1. En eventuel egentlig ansøgning skal indsendes særskilt til ministeriet. 3. Praktikuddannelsen - Den løbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af uddannelsens ordinære praktik og skolepraktik (hvis der i uddannelsen er skolepraktik) Den løbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring beskrives og begrundes nærmere, hvis det ikke fremgår under punkt 1. Herunder erfaringer, udvalget har med samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg og praktikvirksomhederne, jf. bekendtgørelse om erhvervsuddannelserne 5, stk. 2, og for skolepraktik i praktikcentre tillige samarbejdet med de lokale uddannelsesudvalg og centrene/skolerne om beskrivelse af indholdet i skolepraktik og praktikbedømmelse af elever i den lokale undervisningsplan, jf. 5, stk. Der henvises til den fælles redegørelse fra MI/IF for beskrivelse af tværgående aktiviteter og indsatser. - Handlingsplan for tilvejebringelse af praktikpladser og/eller praktikcenter pladser Udviklingsredegørelsen skal indeholde en handlingsplan for udvalgets varetagelse af opgaven med at virke for tilvejebringelse af nødvendig og tilstrækkelig kapacitet til praktikuddannelsen. Redegørelsen (punkt 1-2) bør normalt ikke overstige tre/fire sider og kan efter behov suppleres med links og/eller bilag, fx om analyser og prognoser og evalueringer, som udvalget eller andre har stået for. Handlingsplanen (punkt 3) bør være konkret og normalt ikke overstige en/to sider og kan ligeledes suppleres med links og bilag. Der henvises til den fælles redegørelse fra MI/IF for beskrivelse af tværgående aktiviteter og indsatser. Frist for indsendelse elektronisk til Undervisningsministeriet 19. september 2014 til mailadressen [email protected]

73 Metalindustriens Uddannelsesudvalg 19. september 2014 Udviklingsredegørelse for 2015 for Smedeuddannelsen Nøgletal Igangværende uddannelsesaftaler Indgåede uddannelsesaftaler Igangværende skolepraktikaftaler Elever optaget i skolepraktik Bruttopraktikpladssøgende pr Fuldførte * Fuldførelsesprocent ** *) Fuldførte er det antal elever, som i perioden 1/10 forrige år til 30/9 har fuldført uddannelsen. **) Fuldførelsesprocenten er andelen af dem, der begyndte i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år, som forventes at fuldføre deres uddannelse angivet i procent. Bemærk: Ministeriet har endnu ikke tal for antal fuldførte og fuldførelsesprocent for 2013, og udvalgene bedes selv indsætte tal, i det omfang udvalgene har tallene (evt. skønnede tal) Beskæftigelsesfrekvens (inkl. 0,73 0,72 0,73 syge/barselfrekvens)*** Videreuddannelsesfrekvens**** 0,1 0,15 0,17 Forskel i beskæftigelse fordelt 0,31 0,28 0,16 på etnicitet ***** Forskel i beskæftigelse fordelt på køn***** Ingen data for kvinder Ingen data for kvinder Ingen data for kvinder ***) Beskæftigelsesfrekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2010, frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i 2011, og frekvensen i 2013 baserer sig på færdiguddannede i ****) Videreuddannelsesfrekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2009, frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i 2010, og frekvensen i 2013 baserer sig på færdiguddannede i *****) Forskel i beskæftigelse fordelt på etnicitet og køn i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2010, frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i 2011, og frekvensen i 2013 baserer sig på færdiguddannede i 2012.

74 1. Den erhvervsmæssige udvikling og udviklingsmulighederne inden for uddannelsens område og tilgrænsende områder Udvalget bør i det omfang, det har betydning for uddannelsen redegøre for f.eks. internationalisering, teknologiudvikling, virksomhedernes udvikling, fremtidige behov for faglært arbejdskraft indenfor uddannelsens område eller udvikling på tilgrænsende områder med relevans for uddannelen: De uddannelsesmæssige konsekvenser af udviklingen anføres under pkt. 2 og 3. Virksomhederne i stålindustrien er konstant påvirket af såvel nationale som internationale økonomiske konjunkturer, regler forordninger og standarder. Den økonomiske afmatning har frem til 2012 medført ordrefald, konkurser og reduktion i antallet af medarbejdere. De seneste år har dog vist fremgang for metalindustrien, hvor både eksport- og hjemmemarkedet viser stigende efterspørgsel. Branchen er nu ved at nærme sig en situation, hvor virksomhederne har problemer med at finde medarbejdere med de rigtige kvalifikationer. Samtidig er store dele af branchen pr. 1. juli 2014 underlagt skærpede krav til dokumentation af kvaliteten. Byggevareforordningen stiller nye og omfattende krav til virksomhederne. Konkret er det således, at alle byggevarer af stål og aluminium skal CE-mærkes. Det medfører krav om svejsearbejde i større udstrækning skal udføres af svejsere med certifikat efter DS/ og -2. Smedeuddannelsen er med de 5 specialer og den omskrivning, uddannelsen gennemgik i , beskrevet til at kunne imødekomme de krav som såvel konkurrenceforhold som standarder og regler sætter, og udvalget følger udviklingen meget nøje. Industriens Uddannelser har arbejde i gang til afdækning af kompetencebehov for off-shoreindustrien. For så vidt angår smedeuddannelsen har udvalget under overvejelse at udvikle særlige område- eller specialefag til at kvalificere gennem eksempelvis erhvervsrettet påbygning. Udvalget har igangværende drøftelser om udvikling af en overbygning (trin 3) på uddannelsen, som kan tage udgangspunkt i forventede skærpede krav i branchen på områder som kvalitetssikring af svejsearbejde, svejsekoordinering og ndt-kontrolmetoder. Udvalget følger et igangværende amu-analyseprojekt Analyse af uddannelsesbehov inden for det energitekniske område og forventer at inddrage erfaringerne herfra i vurderinger af behov for udvikling af trin 3 på smedeuddannelsen - Udvalgets kommentarer til udviklingen i nøgletallene, herunder beskæftigelsesfrekvensen og forskelle i beskæftigelsesfrekvensen for etnicitet og køn, hvis forskellen er på 0,1 eller derover. Udviklingen i nøgletallene følger i store træk den generelle udvikling på eud-området, og udvalget noterer sig særligt, at der ses en stigning for antallet af indgåede aftaler i perioden , som dog ikke ses fortsat i I forlængelse af ovenstående bemærkninger har udvalget dog en forventning om, at virksomhederne vil have behov og mulighed for at øge antallet af uddannelsesaftaler i de kommende år. MI er opmærksom på lovgivning vedr. forskelsbehandling og har ingen grund til at tro, at disse regler ikke efterleves på arbejdsmarkedet og de erhvervsskoler, som udvalgets uddannelser udbydes på. - Yderligere kommentarer: 2. Udvalget bedes redegøre for sine overvejelser om ændringsbehov, især med afsæt i reformarbejdet Udviklingsredegørelse for 2015 afgives midt i forberedelserne til implementering af eud-reformen. Der er intentioner i reformens lovtekst, som opfordrer til udvikling af flere fag på højere præstationsniveauer, oprettelse af talentspor og udvikling af fagene på hovedforløbene som grundlag for bedre videreuddannelsesmuligheder. Samtidig skal der udvikles særlige forløb for erhvervsuddannelse for voksne, og

75 arbejdet med at udvikle disse forløb forventes at kunne give inspiration, som evt. kan anvendes til at forbedre hovedforløbene også på de normale eud. Det er ikke muligt at have afklaret alle reformens konsekvenser for uddannelsen på tidspunktet for indsendelse af udviklingsredegørelse for Det betyder, at vi allerede nu må indmelde forventninger om, at der vil komme ændringer til uddannelsen med virkning fra 2015, som ikke kan beskrives på tidspunktet for indsendelse af udviklingsredegørelserne. Udvalget vurderer dog på nuværende tidspunkt, at der ikke vil være ændringer, som vil have økonomiske konsekvenser ud over udviklingsudgifter, som udvalget selv bærer. I forbindelse med reformen overvejer udvalget relevans af trin på MI s uddannelser, herunder om det er relevant at etablere trin som selvstændige uddannelser. - Hvilke elementer af reformen giver anledning til omlægning og revision af uddannelsen? Udvalget bedes skønne om der er eventuelle økonomiske konsekvenser af ændringen. Udvalget bedes endvidere skønne, om omlægningen skal ske ved ændring af bekendtgørelse eller uddannelsesordning. Skønnene bedes være bedst mulige, men er ikke bindende. En eventuel egentlig ansøgning skal indsendes særskilt til ministeriet. - Behov for nyetablering af uddannelse Her kan behovet begrundes nærmere, hvis ikke det fremgår under punkt 1. En eventuel egentlig ansøgning skal indsendes særskilt til ministeriet vedlagt en 10 punkts redegørelse, jf. 2 i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. Som beskrevet i det ovenstående, har udvalget indledt drøftelser om udvikling af en overbygning på smedeuddannelsen. Udvalget er på nuværende tidspunkt ikke så langt i analysearbejdet, at det endelige behov kan fastlægges men ønsker med udviklingsredegørelsen at reservere muligheden for etablering af et trin 3. - Behov for nedlæggelse af uddannelsen Her kan behovet begrundes nærmere, herunder hvordan uddannelsesbehovet på området fremover skal dækkes, hvis ikke det fremgår under punkt 1. En eventuel egentlig ansøgning skal indsendes særskilt til ministeriet. Ingen aktuelle bemærkninger. 3. Praktikuddannelsen - Den løbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af uddannelsens ordinære praktik og skolepraktik (hvis der i uddannelsen er skolepraktik) Den løbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring beskrives og begrundes nærmere, hvis det ikke fremgår under punkt 1. Herunder erfaringer, udvalget har med samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg og praktikvirksomhederne, jf. bekendtgørelse om erhvervsuddannelserne 5, stk. 2, og for skolepraktik i praktikcentre tillige samarbejdet med de lokale uddannelsesudvalg og centrene/skolerne om beskrivelse af indholdet i skolepraktik og praktikbedømmelse af elever i den lokale undervisningsplan, jf. 5, stk. Der henvises til den fælles redegørelse fra MI/IF for beskrivelse af tværgående aktiviteter og indsatser. - Handlingsplan for tilvejebringelse af praktikpladser og/eller praktikcenter pladser Udviklingsredegørelsen skal indeholde en handlingsplan for udvalgets varetagelse af opgaven med at virke for tilvejebringelse af nødvendig og tilstrækkelig kapacitet til praktikuddannelsen.

76 Redegørelsen (punkt 1-2) bør normalt ikke overstige tre/fire sider og kan efter behov suppleres med links og/eller bilag, fx om analyser og prognoser og evalueringer, som udvalget eller andre har stået for. Handlingsplanen (punkt 3) bør være konkret og normalt ikke overstige en/to sider og kan ligeledes suppleres med links og bilag. Der henvises til den fælles redegørelse fra MI/IF for beskrivelse af tværgående aktiviteter og indsatser. Frist for indsendelse elektronisk til Undervisningsministeriet 19. september 2014 til mailadressen

77 Metalindustriens Uddannelsesudvalg 19. september 2014 Udviklingsredegørelse for 2015 for erhvervsuddannelsen til Støberitekniker Nøgletal Igangværende uddannelsesaftaler Ikke oplyst 6 6 Indgåede uddannelsesaftaler Ikke oplyst 5 0 Igangværende skolepraktikaftaler Ikke oplyst 0 0 Elever optaget i skolepraktik Ikke oplyst 0 0 Bruttopraktikpladssøgende Ikke oplyst 0 0 pr Fuldførte * Ikke oplyst.. Fuldførelsesprocent ** Ikke oplyst.. *) Fuldførte er det antal elever, som i perioden 1/10 forrige år til 30/9 har fuldført uddannelsen. **) Fuldførelsesprocenten er andelen af dem, der begyndte i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år, som forventes at fuldføre deres uddannelse angivet i procent. Bemærk: Ministeriet har endnu ikke tal for antal fuldførte og fuldførelsesprocent for 2013, og udvalgene bedes selv indsætte tal, i det omfang udvalgene har tallene (evt. skønnede tal) Beskæftigelsesfrekvens (inkl. - Ikke oplyst - syge/barselfrekvens)*** Videreuddannelsesfrekvens**** - - Ikke oplyst Forskel i beskæftigelse fordelt på etnicitet***** Ingen data for etnicitet Ingen data for etnicitet Ingen data for etnicitet Forskel i beskæftigelse fordelt Ingen data for køn Ingen data for køn Ingen data for køn på køn***** ***) Beskæftigelsesfrekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2010, frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i 2011, og frekvensen i 2013 baserer sig på færdiguddannede i ****) Videreuddannelsesfrekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2009, frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i 2010, og frekvensen i 2013 baserer sig på færdiguddannede i *****) Forskel i beskæftigelse fordelt på etnicitet og køn i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2010, frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i 2011, og frekvensen i 2013 baserer sig på færdiguddannede i 2012.

78 1. Den erhvervsmæssige udvikling og udviklingsmulighederne inden for uddannelsens område og tilgrænsende områder Udvalget bør i det omfang, det har betydning for uddannelsen redegøre for f.eks. internationalisering, teknologiudvikling, virksomhedernes udvikling, fremtidige behov for faglært arbejdskraft indenfor uddannelsens område eller udvikling på tilgrænsende områder med relevans for uddannelen: De uddannelsesmæssige konsekvenser af udviklingen anføres under pkt. 2 og 3. Globaliseringen har på det seneste taget fart, og har budt på nye udfordringer og krav om omstilling i støberibranchen. Det er Metalindustriens Uddannelsesudvalgs vurdering, at Støberibranchen har stort fokus på både det teknologiske niveau, produktivitetsforhold men og måske især, miljøudvikling i relation til konkurrenterne. Og det er både det interne arbejdsmiljø, men også det eksterne miljø, som har branchens særlige fokus. Støberibranchen har investeret meget på dette område og dermed aktivt forsøgt - og bestemt også i de senere år haft held til - at få vendt den negative udvikling,så man nu kan efterleve de mange miljøhensyn, både på de interne linjer og på det eksterne område. Ja faktisk i en sådan grad, at branchens virksomheder på mange felter overgår internationale konkurrenter. Outsourcing af produkter har i en del år præget branchen, men denne tendens er nu ved at vende, da støberierne i lavtlønslandene har svært ved at efterleve både den høje tekniske kompleksitet og de kvalitetskrav kunderne forventer af et moderne støberi. Og måske især det løft, der er sket på miljøområdet (arbejdsmiljø/det eksterne miljø), som kunderne (her især bilindustrien) har særligt fokus på. - Udvalgets kommentarer til udviklingen i nøgletallene, herunder beskæftigelsesfrekvensen og forskelle i beskæftigelsesfrekvensen for etnicitet og køn, hvis forskellen er på 0,1 eller derover. - Yderligere kommentarer: Intet at bemærke. MI er opmærksom på lovgivning vedr. forskelsbehandling og har ingen grund til at tro, at disse regler ikke efterleves på arbejdsmarkedet og de erhvervsskoler, som udvalgets uddannelser udbydes på. 2. Udvalget bedes redegøre for sine overvejelser om ændringsbehov, især med afsæt i reformarbejdet Udvalgets fokus forventes rettet mod de ændringer, som reformen medfører. Der er intentioner i reformens lovtekst, som opfordrer til udvikling af flere fag på højere præstationsniveauer, oprettelse af talentspor og udvikling af fagene på hovedforløbene som grundlag for bedre videreuddannelsesmuligheder. Samtidig skal der udvikles særlige forløb for erhvervsuddannelse for voksne, og arbejdet med at udvikle disse forløb forventes at kunne give inspiration, som evt. kan anvendes til at forbedre hovedforløbene også på de normale eud. Det er ikke muligt at have afklaret alle reformens konsekvenser for uddannelsen på tidspunktet for indsendelse af udviklingsredegørelse for Det betyder, at udvalget allerede nu må indmelde forventninger om, at der vil komme ændringer til uddannelsen med virkning fra 2015, som ikke kan beskrives på tidspunktet for indsendelse af udviklingsredegørelserne. I forbindelse med reformen overvejer udvalget relevans af trin på MI s uddannelser, herunder om det er relevant at etablere trin som selvstændige uddannelser. - Hvilke elementer af reformen giver anledning til omlægning og revision af uddannelsen? Udvalget bedes skønne om der er eventuelle økonomiske konsekvenser af ændringen. Udvalget bedes endvidere skønne, om omlægningen skal ske ved ændring af bekendtgørelse eller uddannelsesordning. Skønnene bedes være bedst mulige, men er ikke bindende. En eventuel egentlig ansøgning skal indsendes særskilt til ministeriet. Ikke aktuelt.

79 - Behov for nyetablering af uddannelse Her kan behovet begrundes nærmere, hvis ikke det fremgår under punkt 1. En eventuel egentlig ansøgning skal indsendes særskilt til ministeriet vedlagt en 10 punkts redegørelse, jf. 2 i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. Ikke aktuelt. - Behov for nedlæggelse af uddannelsen Her kan behovet begrundes nærmere, herunder hvordan uddannelsesbehovet på området fremover skal dækkes, hvis ikke det fremgår under punkt 1. En eventuel egentlig ansøgning skal indsendes særskilt til ministeriet. Ikke aktuelt. 3. Praktikuddannelsen - Den løbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af uddannelsens ordinære praktik og skolepraktik (hvis der i uddannelsen er skolepraktik) Den løbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring beskrives og begrundes nærmere, hvis det ikke fremgår under punkt 1. Herunder erfaringer, udvalget har med samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg og praktikvirksomhederne, jf. bekendtgørelse om erhvervsuddannelserne 5, stk. 2, og for skolepraktik i praktikcentre tillige samarbejdet med de lokale uddannelsesudvalg og centrene/skolerne om beskrivelse af indholdet i skolepraktik og praktikbedømmelse af elever i den lokale undervisningsplan, jf. 5, stk. Der henvises til den fælles udviklingsredegørelse fra Industriens Uddannelser. - Handlingsplan for tilvejebringelse af praktikpladser og/eller praktikcenter pladser Udviklingsredegørelsen skal indeholde en handlingsplan for udvalgets varetagelse af opgaven med at virke for tilvejebringelse af nødvendig og tilstrækkelig kapacitet til praktikuddannelsen. Udvalget har ingen praktikpladssøgende elever på uddannelsen. Der er ikke mulighed for skolepraktik. Handlinger og årets gang i forhold til etablering af praktikpladser indeholder følgende: A. Vort samarbejde med især Københavns Tekniske Skole, omfatter først og fremmest grundforløbsuddannelsen og administrativ koordination af elevernes skoleophold på støberiskolen i Jönköping. Men uddannelsesledelsen på området deltager løbende i kontakten med virksomhederne og bistår de uddannelseskonsulenter på skolen som udfører det praktikpladsopsøgende arbejde. B. Udvalget har en tæt kontakt med Danske Støberiers Brancheforening DSBF i DI om forskelige uddannelsesspørgsmål (Undervisningsmateriale udvikling og svendeprøveaflæggelse hos medlemmerne), og vi opdaterer løbende vores vejledningsmateriale til virksomhederne på vore hjemmesider. C. Sekretariatet vejleder i ny og næ potentielle praktikvirksomheder pr. telefon med spørgsmål om uddannelsesaftaler og eller godkendelse som praktikvirksomhed.

80 For yderligere handlinger og initiativer henviser det faglige udvalg til den generelle beskrivelse og uddybning af handlingsplan for tilvejebringelse af praktikpladser i den fælles udviklingsredegørelse fra Industriens Uddannelser. Redegørelsen (punkt 1-2) bør normalt ikke overstige tre/fire sider og kan efter behov suppleres med links og/eller bilag, fx om analyser og prognoser og evalueringer, som udvalget eller andre har stået for. Handlingsplanen (punkt 3) bør være konkret og normalt ikke overstige en/to sider og kan ligeledes suppleres med links og bilag. Frist for indsendelse elektronisk til Undervisningsministeriet 19. september 2014 til mailadressen [email protected]

81 Det Faglige Udvalg for Teknisk designer uddannelsen 19. september 2014 Udviklingsredegørelse for 2015 for erhvervsuddannelsen til Teknisk designer Nøgletal Igangværende uddannelsesaftaler Indgåede uddannelsesaftaler Igangværende skolepraktikaftaler Elever optaget i skolepraktik Bruttopraktikpladssøgende pr Fuldførte * Fuldførelsesprocent ** *) Fuldførte er det antal elever, som i perioden 1/10 forrige år til 30/9 har fuldført uddannelsen. **) Fuldførelsesprocenten er andelen af dem, der begyndte i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år, som forventes at fuldføre deres uddannelse angivet i procent. Bemærk: Ministeriet har endnu ikke tal for antal fuldførte og fuldførelsesprocent for 2013, og udvalgene bedes selv indsætte tal, i det omfang udvalgene har tallene (evt. skønnede tal) Beskæftigelsesfrekvens (inkl. 0,76 0,68 0,64 syge/barselfrekvens)*** Videreuddannelsesfrekvens**** 0,17 0,21 0,15 Forskel i beskæftigelse fordelt 0,17 0,02 Ingen tal i etnicitet på etnicitet***** Forskel i beskæftigelse fordelt 0,05 0,03 0,09 på køn***** ***) Beskæftigelsesfrekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2010, frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i 2011, og frekvensen i 2013 baserer sig på færdiguddannede i ****) Videreuddannelsesfrekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2009, frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i 2010, og frekvensen i 2013 baserer sig på færdiguddannede i *****) Forskel i beskæftigelse fordelt på etnicitet og køn i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2010, frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i 2011, og frekvensen i 2013 baserer sig på færdiguddannede i 2012.

82 1. Den erhvervsmæssige udvikling og udviklingsmulighederne inden for uddannelsens område og tilgrænsende områder Udvalget bør i det omfang, det har betydning for uddannelsen redegøre for f.eks. internationalisering, teknologiudvikling, virksomhedernes udvikling, fremtidige behov for faglært arbejdskraft indenfor uddannelsens område eller udvikling på tilgrænsende områder med relevans for uddannelen: De uddannelsesmæssige konsekvenser af udviklingen anføres under pkt. 2 og 3. En øget konkurrence som resultat af globalisering stiller store krav til de danske virksomheder i industrien om innovation, design og nicheproduktion for at gøre sig gældende, det er derfor vigtigt, at medarbejderne kan understøtte disse krav gennem erhvervsuddannelser med de rigtige kompetencer. Den teknologiske udvikling inden for anvendelse af programmer, software og teknisk dokumentation herunder arkiveringssystemer er den primære årsag til, at der i årene fremover til stadighed vil være behov for jævnlige opdateringer af uddannelsens kompetencer, så de er tidssvarende i forhold til virksomhedernes behov. Teknologiudviklingen inden for de beskæftigelsesområder der omfattes af energi, miljø- og velfærdsteknologier vil også have relevans for uddannelsen. Udviklingen i behovet for tekniske designere forventes efter en periode med markante fald i behovet, nu at være ændret til et svagt stigende behov for teknisk designere. - Udvalgets kommentarer til udviklingen i nøgletallene, herunder beskæftigelsesfrekvensen og forskelle i beskæftigelsesfrekvensen for etnicitet og køn, hvis forskellen er på 0,1 eller derover. Udvalget finder faldet i indgåede aftaler for bekymrende i forhold til den mangel på faglært arbejdskraft der forventes at opstå i de kommende år. Det vurderes, at indgåede aftaler fortsat er under påvirkning af den økonomiske situation og den deraf følgende afmatning inden for området. Udvalget er ligeledes bekymret over faldet i beskæftigelsesfrekvensen men vurderer, at det er under samme påvirkning som indgåelsen af aftaler. Det faglige udvalg er opmærksom på lovgivning vedr. forskelsbehandling og har ingen grund til at tro, at disse regler ikke efterleves på arbejdsmarkedet og de erhvervsskoler, som udvalgets uddannelser udbydes på. - Yderligere kommentarer: For yderligere uddybning af den erhvervsmæssige udvikling på industriens område henvises til den fælles udviklingsredegørelse for faglige udvalg hos Industriens Uddannelser 2. Udvalget bedes redegøre for sine overvejelser om ændringsbehov, især med afsæt i reformarbejdet Udvalgets fokus forventes rettet mod de ændringer, som reformen medfører. Det er udvalgets vurdering, at etableringen af erhvervsuddannelse for voksne (EUV) vil kunne betyde, at der skal ses på den nuværende uddannelsen. Teknisk designer er i dag en uddannelse hvor 80 procent af dem der får en praktikplads typisk ville være omfattet af de betingelser der er fastsat for EUV. Udvalget vil ligeledes have fokus på udvikling af fag med højere præstationsstandard og eventuelt talentspor. Ændringer i hvilke grundfag der kan udbydes i uddannelsen vil betyde, at der skal foretages ændringer af indholdet i hovedforløbet.

83 Det er ikke muligt at have afklaret alle reformens konsekvenser for uddannelsen på tidspunktet for indsendelse af udviklingsredegørelse for Det betyder, at udvalget allerede nu må indmelde forventninger om, at der vil komme ændringer til uddannelsen med virkning fra 2015, som ikke kan beskrives på tidspunktet for indsendelse af udviklingsredegørelsen. Udvalget vurderer dog på nuværende tidspunkt, at der ikke vil være ændringer, som vil have økonomiske konsekvenser ud over udviklingsudgifter, som udvalget selv bærer. - Hvilke elementer af reformen giver anledning til omlægning og revision af uddannelsen? Udvalget bedes skønne om der er eventuelle økonomiske konsekvenser af ændringen. Udvalget bedes endvidere skønne, om omlægningen skal ske ved ændring af bekendtgørelse eller uddannelsesordning. Skønnene bedes være bedst mulige, men er ikke bindende. En eventuel egentlig ansøgning skal indsendes særskilt til ministeriet. Udvalget drøfter, om der i uddannelsen skal være mulighed for at have restpraktik, hvilket kan medvirke til en ændring af den nuværende struktur med hensyn til indhold og uddannelsesvarighed. Der vil ikke umiddelbart, som udvalget vurderer det, være tale om en forlængelse af skoleundervisningen i hovedforløbet. Tidspunktet for ikrafttrædelse af en ændring i uddannelsen til en struktur med restpraktik er ikke fastlagt endnu, men der kan blive tale om 1. august 2015 eller 1. januar Ændringerne i grundforløbets 2. del vil kunne medføre, at der skal foretages justeringer/revision af uddannelsens hovedforløb. Der kan som en evt. konsekvens af en omlægning af struktur og indhold i uddannelsen forventes, at der i forhold til beskrivelsen af Teknisk designeruddannelsen foretages en række sproglige tydeliggørelser og præciseringer af de faglige kompetencer. Det forventes derfor, at der kan komme behov for revision i beskrivelsen af uddannelsens kompetencer, hvilket vil kunne betyde ændringer i bekendtgørelsen om uddannelsen samt eventuelt beskrivelserne i uddannelsesordningen. - Behov for nyetablering af uddannelse Her kan behovet begrundes nærmere, hvis ikke det fremgår under punkt 1. En eventuel egentlig ansøgning skal indsendes særskilt til ministeriet vedlagt en 10 punkts redegørelse, jf. 2 i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. Der er ikke umiddelbart behov for nyetablering ud over det der er nævnt under pkt Behov for nedlæggelse af uddannelsen Her kan behovet begrundes nærmere, herunder hvordan uddannelsesbehovet på området fremover skal dækkes, hvis ikke det fremgår under punkt 1. En eventuel egentlig ansøgning skal indsendes særskilt til ministeriet. Der er ikke behov for nedlæggelse af uddannelsen. 3. Praktikuddannelsen - Den løbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af uddannelsens ordinære praktik og skolepraktik (hvis der i uddannelsen er skolepraktik) Den løbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring beskrives og begrundes nærmere, hvis det ikke fremgår under punkt 1. Herunder erfaringer, udvalget har med samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg og praktikvirksomhederne, jf. bekendtgørelse om erhvervsuddannelserne 5, stk. 2, og for skolepraktik i praktikcentre tillige samarbejdet med de lokale uddannelsesudvalg og centrene/skolerne om beskrivelse af indholdet i skolepraktik og praktikbedømmelse af elever i den lokale undervisningsplan, jf. 5, stk.

84 Det faglige udvalg har et godt samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg. I forbindelse med udvalgets besøg på skoler afholdes der typisk også møde med de lokale uddannelsesudvalg, hvor uddannelsen drøftes. De lokale uddannelsesudvalg opfordres til at være aktive i samarbejdet med skolerne om de lokale undervisningsplaner og det opsøgende praktikpladsarbejde, samt til at være i en løbende dialog med skolerne om disse emner. Udvalget har, efter udmeldingen om at der er en kvote til skolepraktik på uddannelsen sammen med de lokale uddannelsesudvalg fulgt udviklingen inden for skolepraktikken. Såfremt der er kvalitetsproblemer i forhold til uddannelsens faglige indhold, har udvalget opfordret skoler og lokale uddannelsesudvalg til at kontakte det faglige udvalg. Det faglige udvalg er en del af Industriens Uddannelser og for uddybning af den løbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af uddannelsens ordinære praktik og skolepraktik henvises til beskrivelsen af dette punkt i den tværgående udviklingsredegørelse for faglige udvalg hos Industriens Uddannelser. - Handlingsplan for tilvejebringelse af praktikpladser og/eller praktikcenter pladser Udviklingsredegørelsen skal indeholde en handlingsplan for udvalgets varetagelse af opgaven med at virke for tilvejebringelse af nødvendig og tilstrækkelig kapacitet til praktikuddannelsen. Udvalget afholder i oktober måned konference med de 14 erhvervsskoler, der udbyder Teknisk designeruddannelsen. Praktikpladssituationen og det praktikopsøgende arbejde vil være et element på konferencen, herunder også inddragelsen af de lokale uddannelsesudvalg i det praktikopsøgende arbejde. Udvalget vil med skolerne drøfte regionalt samarbejde mellem skolerne, de lokale uddannelsesudvalg samt samarbejde mellem praktikcentre i bestræbelserne på at få etableret flere praktikaftaler. For uddybning af tilvejebringelse af praktikpladser og/eller praktikcenter pladser henvises til beskrivelsen af dette punkt i den tværgående udviklingsredegørelse for MI og IF hos Industriens Uddannelser. Redegørelsen (punkt 1-2) bør normalt ikke overstige tre/fire sider og kan efter behov suppleres med links og/eller bilag, fx om analyser og prognoser og evalueringer, som udvalget eller andre har stået for. Handlingsplanen (punkt 3) bør være konkret og normalt ikke overstige en/to sider og kan ligeledes suppleres med links og bilag. Frist for indsendelse elektronisk til Undervisningsministeriet 19. september 2014 til mailadressen [email protected]

85 Skabelon - udviklingsredegørelser for 2015 Urmagernes Faglige Fællesudvalg 19. september 2014 Udviklingsredegørelse for 2015 for erhvervsuddannelsen til urmager Nøgletal Igangværende uddannelsesaftaler Indgåede uddannelsesaftaler Igangværende skolepraktikaftaler Elever optaget i skolepraktik Bruttopraktikpladssøgende pr Fuldførte * Fuldførelsesprocent ** *) Fuldførte er det antal elever, som i perioden 1/10 forrige år til 30/9 har fuldført uddannelsen. **) Fuldførelsesprocenten er andelen af dem, der begyndte i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år, som forventes at fuldføre deres uddannelse angivet i procent. Bemærk: Ministeriet har endnu ikke tal for antal fuldførte og fuldførelsesprocent for 2013, og udvalgene bedes selv indsætte tal, i det omfang udvalgene har tallene (evt. skønnede tal) Beskæftigelsesfrekvens (inkl. 0,65 syge/barselfrekvens)*** Videreuddannelsesfrekvens**** 0,07 Forskel i beskæftigelse fordelt på etnicitet Forskel i beskæftigelse fordelt på køn ***) Beskæftigelsesfrekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2010, frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i 2011, og frekvensen i 2013 baserer sig på færdiguddannede i ****) Videreuddannelsesfrekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2009, frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i 2010, og frekvensen i 2013 baserer sig på færdiguddannede i 2011.

86 1. Den erhvervsmæssige udvikling og udviklingsmulighederne inden for uddannelsens område og tilgrænsende områder Både nationalt og internationalt er der stor interesse for dyre mekaniske kvalitetsure, og faget oplever at kvalitetsure er blevet en eksklusiv hobby blandt samlere, som opkøber ældre kvalitetsure indenfor bestemte urmærker. Interessen for urene medfører også en stigende interesse for urmagerfaget som(gammelt) håndværk. Da det særligt er omkring mekaniske ure, interessen er, er der gennem de senere år ikke kommet ny teknologi på området. Ursamlerne sætter større krav til urmagernes reparationer og servicering af de dyre samlerure, og forventer at urmagerne kender og respekterer, hvad der giver et samlerur værdi. Branchen er domineret af de schweitziske urfabrikker, som stiller større og større krav til kvaliteten af både urreparationer, men også til kvaliteten af salgsdelen af dyre nye mekaniske ure. Derfor koncentreres salg og reparationer af kvalitetsurene sig på færre, men større virksomheder. Faget har de senere år oplevet en stigende specialisering, hvor virksomhederne i stigende grad specialiserer sig i salg af billigere ure, slag og reparation af mekaniske kvalitets armbåndsure eller reparation og restaurering af gamle storure (standure, tårnure o. lign.) Det vurderes at der forsat er behov for urmageruddannelsen, og at behovet indenfor faget svarer til at der uddannes ca. 15 til 20 urmagere pr år. - Udvalgets kommentarer til udviklingen i nøgletallene, herunder beskæftigelsesfrekvensen og forskelle i beskæftigelsesfrekvensen for etnicitet og køn, hvis forskellen er på 0,1 eller derover. Der har ikke været nye oplysninger tilgængeligt for udvalget, grundet uddannelsens størrelse 2. Udvalget bedes redegøre for sine overvejelser om ændringsbehov, især med afsæt i reformarbejdet - Hvilke elementer af reformen giver anledning til omlægning og revision af uddannelsen? Urmagernes Faglige Fællesudvalg havde før reformen blev vedtaget, planer om at reviderer urmageruddannelsen, men valgte at gennemføre de planlagte ændringer sammen med implementeringen af erhvervsuddannelsesreformen. Urmagernes Faglige Fællesudvalg arbejder med at uddannelsen får 2-3 profiler, indenfor de områder som branchen specialiserer sig i. Det vurderes ikke at omlægningen har økonomiske konsekvenser. Udvalget vurderer ikke der er behov for etablering af ny uddannelse indenfor området. Udvalget har fokus på om der er nicheerhverv, som kan bruge arbejdskraft med afsæt i urmageruddannelsen. Udvalget finder at der forsat er behov for urmageruddannelsen 3. Praktikuddannelsen Udvalget har løbende fokus på praktikdelen og kvaliteten af praktikken. Udvalget mødes med eleverne når de er på skole, for at høre hvordan det fungerer på praktikstederne. Praktikperioderne i uddannelsen er placeret, så der er taget højde for at virksomhederne kan planlægge de undervisningstunge dele af praktikken på tidspunkter, hvor man har erfaring for at der er tid hertil i butikkerne /på værkstederne.

87 Udvalget besøger løbende skolepraktikcentret, og taler med skolepraktikeleverne om kvaliteten af deres praktikophold og de opgaver de skal løse. Udvalget og skolen drøfter løbende hvordan skolepraktikken kan tilrettelægges, så den er virkelighedsrelevant. Skolen samarbejder løbende med udvalget og faget for at fremskaffe relevante opgaver til skolepraktikanterne. Urmageruddannelsen udbydes kun på ZBC Ringsted, som også er blevet godkendt som det eneste praktikcenter, der omfatter urmagernes skolepraktik. Der er etableret et udvalg omkring praktikpladscentret, hvor der sidder to repræsentanter fra Urmagernes Faglige Fællesudvalg Da uddannelsen kun udbydes på en skole, er det lokale uddannelsesudvalg og de faglige fællesudvalg identisk, men udvalget er opmærksom på evt. habilitetsproblemer. - Handlingsplan for tilvejebringelse af praktikpladser og/eller praktikcenter pladser 1. Udvalget forventer at faget kan bevare det nuværende antal praktikpladser, ligesom det forventes at et tilsvarende antal elever vil få en praktikplads tidligere i uddannelsen, end i dag. Udvalget og skolen følger løbende op på de kontakter der er skabt, da skolen og udvalget i 2012 kortlagde og kontaktede de virksomheder, der har mulighed for at tage elever. Urmagerfaget består af små virksomheder fordelt over hele landet, og der er ingen landsdækkende kapitalkæder, med centraliserede HR afdelinger. Faget har tidligere forsøgt at afholde en møderække om praktikpladssituationen, men møderne var ringe besøgt. Derfor er det udvalgets opfattelse at kontakten skal gå direkte til den enkelte virksomhed eller virksomhedsejer. Derfor har Udvalget igennem de senere år holdningsbearbejdet branchen, ved at sætte Uddannelsen på dagsordnen, hver gang der er møde i de respektive arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationerne. Skolen og Udvalget har i 2013 og 2014 afholdt temadage, hvor der var inviteret repræsentanter fra branchen med urgrossister, leverandør af reservedel, mestre og svende fra forskellige typer butikker, for at analysere virksomhedernes behov til uddannelsens indhold, men også for at delagtiggøre en bredde kreds i uddannelses problematikkerne og ansvaret for uddannelsen af urmagere. Der er aftalt med deltagerkredsen at de inddrages i arbejdet med deres input om at beskrive evt. profil på uddannelsen. Udvalget forventer at der herved også skaffes nye praktiksteder. Udvalget overvejer adgangsbegrænsning på uddannelsen, og om der på anden måde kan reguleres, at der ikke overuddannes på området. Frist for indsendelse elektronisk til Undervisningsministeriet 19. september 2014 til mailadressen [email protected]

88 Skabelon - udviklingsredegørelser for 2015 Udviklingsudvalg for Vindmølleindustrien 27. maj 2014 Udviklingsredegørelse for 2015 for erhvervsuddannelsen til Vindmølleoperatør Nøgletal Igangværende uddannelsesaftaler Indgåede uddannelsesaftaler Igangværende skolepraktikaftaler Elever optaget i skolepraktik Bruttopraktikpladssøgende pr Fuldførte * Fuldførelsesprocent ** *) Fuldførte er det antal elever, som i perioden 1/10 forrige år til 30/9 har fuldført uddannelsen. **) Fuldførelsesprocenten er andelen af dem, der begyndte i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år, som forventes at fuldføre deres uddannelse angivet i procent. Bemærk: Ministeriet har endnu ikke tal for antal fuldførte og fuldførelsesprocent for 2013, og udvalgene bedes selv indsætte tal, i det omfang udvalgene har tallene (evt. skønnede tal) Beskæftigelsesfrekvens (inkl. Ingen data Ingen data Ingen data syge/barselsfrekvens)*** Videreuddannelsesfrekvens**** Ingen data Ingen data Ingen data Forskel i beskæftigelse fordelt på etnicitet***** Ingen data for etnicitet Ingen data for etnicitet Ingen data for etnicitet Forskel i beskæftigelse fordelt Ingen data for køn Ingen data køn Ingen data køn på køn***** ***) Beskæftigelsesfrekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2010, frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i 2011, og frekvensen i 2013 baserer sig på færdiguddannede i ****) Videreuddannelsesfrekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2009, frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i 2010, og frekvensen i 2013 baserer sig på færdiguddannede i 2011.

89 *****Forskel i beskæftigelse fordelt på etnicitet og køn i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2010, frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i 2011, og frekvensen i 2013 baserer sig på færdiguddannede i Den erhvervsmæssige udvikling og udviklingsmulighederne inden for uddannelsens område og tilgrænsende områder Udvalget bør i det omfang, det har betydning for uddannelsen redegøre for f.eks. internationalisering, teknologiudvikling, virksomhedernes udvikling, fremtidige behov for faglært arbejdskraft inden for uddannelsens område eller udvikling på tilgrænsende områder med relevans for uddannelen: De uddannelsesmæssige konsekvenser af udviklingen anføres under pkt. 2 og 3. Vindmøllebranchen bliver i stigende grad internationalt orienteret, hvilket har medført et øget fokus på fremmedsprog. Det sikres gennem overgangskrav til hovedforløbet, at eleverne kender til gængse faglige udtryk på fremmedsprog, mens der på hovedforløbet undervises i fremmedsprog på F niveau. Over halvdelen af vindmølleoperatøreleverne har ved afslutningen af hovedforløbet modtaget undervisning i fremmedsprog på E, D eller C niveau. En gruppe af de ansatte i vindmøllebranchen er udlændinge fra især England og Tyskland. Der er derfor stigende behov for, at elever kan modtage al skoleundervisningen på engelsk. Udvalget følger den teknologiske udvikling inden for følgende områder: Møllerejsning (opsætning og montage af vindmøller) Udviklingen inden for tårnkonstruktion Robotteknologi det vurderes, at den teknologiske udvikling inden for robotsystemer vil betyde, at der fremadrettet vil være behov for jævnlige opdateringer af uddannelsens kompetencer Udviklingen af de gearløse vindmøller. Udvalget skønner, at det ikke på nuværende tidspunkt giver anledning til nye kompetencebehov for produktionsmedarbejderne Offshore energi i form af opsætning af havvindmøller ingen konstaterede behov, men der er stort fokus på området, som følges tæt gennem en af Industriens Uddannelsers arbejdsgruppe vedr. energi og miljø. Service og vedligehold af vindmøller. Branchen efterspørger i stigende grad kompetent arbejdskraft inden for vedligehold. Der er fokus på at oplyse branchen om de AMU-kurser der findes som understøtter kompetencebehovet, herunder også efteruddannelsesmuligheder til vindmølleoperatørelever. Nedtagelse og genbrug af møller. Der er ingen konstaterede behov p.t. En række mellemstore virksomheder har fået øje på potentialet i vindmølleoperatøruddannelsen. Der er tale om virksomheder, der primært står for reparation, men også produktion af serier af mindre møllemodeller. Udvalget er opmærksom på, at de nye virksomheder, der godkendes til at ansætte vindmølleoperatørelever kan adskille sig fra de hidtil få store praktikvirksomheder. Der holdes derfor skarpt øje med, at de produktionsmæssige elementer af uddannelsens praktikmål opfyldes. Når der er opnået mere erfaring med praktikperioder på branchens mellemstore virksomheder, vil udvalget vurdere, om der skal foretages mindre justeringer i skoleundervisningen eller i praktikmål. Tilkendegivelser fra branchen bidrager til, at udvalget skønner, at der er et stigende behov for at opkvalificere den ufaglærte del af produktionen til faglært niveau. Dette skyldes stigende kompleksitet i pro-

90 duktionen samt krav til effektivisering og sprogkundskaber. Efterspørgslen på faglærte vindmølleoperatører forventes derfor at stige i de kommende år. - Udvalgets kommentarer til udviklingen i nøgletallene, herunder beskæftigelsesfrekvensen og forskelle i beskæftigelsesfrekvensen for etnicitet og køn, hvis forskellen er på 0,1 eller derover. Udvalget afventer en dataopgørelse over disse forhold. - Yderligere kommentarer: 2. Udvalget bedes redegøre for sine overvejelser om ændringsbehov, især med afsæt i reformarbejdet Udvalgets fokus forventes rettet mod de ændringer, som reformen medfører. Med baggrund i ovenstående tendenser og de muligheder den nye reform åbner for, arbejder udvalget med at afklare relevansen af følgende ændringer af uddannelsen i 2015: Af hensyn til kommende EUV elever arbejder udvalget sammen med skolerne for, at realkompetencevurderingen til uddannelsen bliver så let anvendelig og forståelig for kommende elever og virksomheder som muligt. Tidlige drøftelser omkring en overbygning på uddannelsen, dette i form af en to-årig overbygning, der primært fokuserer på produktions- og procesoptimering. Her overvejes brug af AMU pakker, der giver tilsvarende relevante kompetencer. Øget anvendelse af digitale læremidler i undervisningen. - Hvilke elementer af reformen giver anledning til omlægning og revision af uddannelsen? Udvalget bedes skønne, om der er eventuelle økonomiske konsekvenser af ændringen. Udvalget bedes endvidere skønne, om omlægningen skal ske ved ændring af bekendtgørelse eller uddannelsesordning. Skønnene bedes være bedst mulige, men er ikke bindende. En eventuel egentlig ansøgning skal indsendes særskilt til ministeriet. Reformen har ikke givet anledning til omlægning eller revision af uddannelsen. Det skønnes ikke, at der vil være økonomiske konsekvenser ved de ændringer der er foretaget. - Behov for nyetablering af uddannelse Her kan behovet begrundes nærmere, hvis ikke det fremgår under punkt 1. En eventuel egentlig ansøgning skal indsendes særskilt til ministeriet vedlagt en 10 punkts redegørelse, jf. 2 i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. Der er pt. ikke behov for nyetablering. - Behov for nedlæggelse af uddannelsen Her kan behovet begrundes nærmere, herunder hvordan uddannelsesbehovet på området fremover skal dækkes, hvis ikke det fremgår under punkt 1. En eventuel egentlig ansøgning skal indsendes særskilt til ministeriet. Ikke relevant.

91 3. Praktikuddannelsen - Den løbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af uddannelsens ordinære praktik og skolepraktik (hvis der i uddannelsen er skolepraktik) Den løbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring beskrives og begrundes nærmere, hvis det ikke fremgår under punkt 1. Herunder erfaringer, udvalget har med samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg og praktikvirksomhederne, jf. bekendtgørelse om erhvervsuddannelserne 5, stk. 2, og for skolepraktik i praktikcentre tillige samarbejdet med de lokale uddannelsesudvalg og centrene/skolerne om beskrivelse af indholdet i skolepraktik og praktikbedømmelse af elever i den lokale undervisningsplan, jf. 5, stk. Udviklingsudvalget er i gang med at revidere uddannelsens praktikmål med henblik på at forbedre praktikkens indhold. Denne revision gennemføres i samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg for at sikre en sammenhæng mellem skolernes lokale undervisningsplaner og praktikperiodernes indhold. - Handlingsplan for tilvejebringelse af praktikpladser og/eller praktikcenter pladser Udviklingsredegørelsen skal indeholde en handlingsplan for udvalgets varetagelse af opgaven med at virke for tilvejebringelse af nødvendig og tilstrækkelig kapacitet til praktikuddannelsen. Redegørelsen (punkt 1-2) bør normalt ikke overstige tre/fire sider og kan efter behov suppleres med links og/eller bilag, fx om analyser og prognoser og evalueringer, som udvalget eller andre har stået for. Handlingsplanen (punkt 3) bør være konkret og normalt ikke overstige en/to sider og kan ligeledes suppleres med links og bilag. Udvalget beskæftiger sig løbende med udvidelse af antallet af godkendte praktikvirksomheder. Dette sker gennem dialog med LUU og de skoler, der udbyder uddannelsen. Skolerne opfordres til at vejlede virksomhederne omkring vindmølleoperatøruddannelsen, og dette har medført, at flere virksomheder nu søger om godkendelse som praktikvirksomhed. LUU har afsluttet et AUB projekt d , som havde til formål at skaffe 30 nye praktikpladser i virksomheder, der ikke i forvejen var godkendt til at ansætte vindmølleoperatørelever. Projektet nåede ikke de 30 nye pladser, men fik en del positive tilkendegivelser fra virksomheder, der efter projektets afslutning er blevet godkendt som praktikvirksomhed. LUU vil indsende en AUB ansøgning d , der i forlængelse af den netop afsluttede d vil fokusere på at skaffe praktikpladser i ikke godkendte virksomheder. Dette fordi der fortsat er et potentiale i at udbrede vindmølleoperatøruddannelsen til flere virksomheder. Hvor den praktikpladsopsøgende indsats indtil videre har fokuseret på Region Midtjylland, vil en ny praktikpladsopsøgende indsats inkludere hele landet. I den fælles redegørelse er aktuelle større projekter og aktiviteter beskrevet, som også bidrager til en forøgelse af antallet af praktikpladser til vindmølleoperatøreleverne. Frist for indsendelse elektronisk til Undervisningsministeriet 19. september 2014 til mailadressen [email protected]

92 Metalindustriens Uddannelsesudvalg 19. september 2014 Udviklingsredegørelse for 2015 for Værktøjsuddannelsen Nøgletal Igangværende uddannelsesaftaler Indgåede uddannelsesaftaler Igangværende skolepraktikaftaler Elever optaget i skolepraktik Bruttopraktikpladssøgende pr Fuldførte * Fuldførelsesprocent ** *) Fuldførte er det antal elever, som i perioden 1/10 forrige år til 30/9 har fuldført uddannelsen. **) Fuldførelsesprocenten er andelen af dem, der begyndte i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år, som forventes at fuldføre deres uddannelse angivet i procent. Bemærk: Ministeriet har endnu ikke tal for antal fuldførte og fuldførelsesprocent for 2013, og udvalgene bedes selv indsætte tal, i det omfang udvalgene har tallene (evt. skønnede tal) Beskæftigelsesfrekvens (inkl. 0,79 0,71 0,71 syge/barselfrekvens)*** Videreuddannelsesfrekvens**** 0,1 0,14 0,22 Forskel i beskæftigelse fordelt på etnicitet***** Ingen data for etnicitet Ingen data for etnicitet Ingen data for etnicitet Forskel i beskæftigelse fordelt Ingen data for køn Ingen data for køn Ingen data for køn på køn***** ***) Beskæftigelsesfrekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2010, frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i 2011, og frekvensen i 2013 baserer sig på færdiguddannede i ****) Videreuddannelsesfrekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2009, frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i 2010, og frekvensen i 2013 baserer sig på færdiguddannede i *****) Forskel i beskæftigelse fordelt på etnicitet og køn i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2010, frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i 2011, og frekvensen i 2013 baserer sig på færdiguddannede i 2012.

93 1. Den erhvervsmæssige udvikling og udviklingsmulighederne inden for uddannelsens område og tilgrænsende områder Udvalget bør i det omfang, det har betydning for uddannelsen redegøre for f.eks. internationalisering, teknologiudvikling, virksomhedernes udvikling, fremtidige behov for faglært arbejdskraft indenfor uddannelsens område eller udvikling på tilgrænsende områder med relevans for uddannelen: De uddannelsesmæssige konsekvenser af udviklingen anføres under pkt. 2 og 3. Værktøjsproducenterne i Danmark har fortsat meget stærkt fokus på alle de omkostningsreducerende led og processer, der indgår i moderne værktøjsfremstilling. Det er med alt lige fra emnedesign over fremstillingsprocessen til værktøjet er samlet, testet og alle kunde- og myndighedskrav er overholdt og dokumenteret. Alt hvad der kan medvirke til reducere tidsforbruget til at fremstille værktøjer på i den proces, skal vurderes og implementeres således, at der også i fremtiden kan konkurreres med Østeuropa og Fjernøsten. Fremtiden byder derfor fortsat på mange udfordringer. Først og fremmest har branchen fokus på udviklingen inden for 3D print og specifikt for værktøjsbranchen, er især 3D metal printning interessant. For ud over de to kendte metalprintere, der i dag er opstillet hos henholdsvis LEGO A/S og Grundfos A/S i det jyske, har et hollandsk laboratorium for nylig udviklet en 3D-printer, der kan 3D printe metal frit ud i luften. Overfladefinishen ser måske endnu ikke så pæn ud, men maskinen printer strukturer i metal, som står frit ud i rummet, uden behov for støttestrukturer og uden grænser for dimensionerne. I selve processen på 3D metal printeren følger styringen instrukser fra et CAD-program og i en kontinuerlig proces, smelter en lille smule metal, som lægges oven på strukturen. Pulstid, pauser, lagtykkelse og værktøjets orientering er forskellig, alt efter hvilken type metal der printes, og om strukturen er horisontal, vertikal eller noget derimellem. I Metalindustriens Uddannelser moniterer vi selvfølgelig denne udvikling nøje, og der er efter branchens vurdering heller ikke tvivl om, at 3D metal print forventes at have et stort udviklingspotentiale. - Udvalgets kommentarer til udviklingen i nøgletallene, herunder beskæftigelsesfrekvensen og forskelle i beskæftigelsesfrekvensen for etnicitet og køn, hvis forskellen er på 0,1 eller derover. - Yderligere kommentarer: MI er opmærksom på lovgivning vedr. forskelsbehandling og har ingen grund til at tro, at disse regler ikke efterleves på arbejdsmarkedet og de erhvervsskoler, som udvalgets uddannelser udbydes på. 2. Udvalget bedes redegøre for sine overvejelser om ændringsbehov, især med afsæt i reformarbejdet Udvalgets fokus forventes rettet mod de ændringer, som reformen medfører. Der er intentioner i reformens lovtekst, som opfordrer til udvikling af flere fag på højere præstationsniveauer, oprettelse af talentspor og udvikling af fagene på hovedforløbene som grundlag for bedre videreuddannelsesmuligheder. Samtidig skal der udvikles særlige forløb for erhvervsuddannelse for voksne, og arbejdet med at udvikle disse forløb forventes at kunne give inspiration, som evt. kan anvendes til at forbedre hovedforløbene også på de normale eud. Det er ikke muligt at have afklaret alle reformens konsekvenser for uddannelsen på tidspunktet for indsendelse af udviklingsredegørelse for Det betyder, at udvalget allerede nu må indmelde forventninger om, at der vil komme ændringer til uddannelsen med virkning fra 2015, som ikke kan beskrives på tidspunktet for indsendelse af udviklingsredegørelserne. I forbindelse med reformen overvejer udvalget relevans af trin på MI s uddannelser, herunder om det er relevant at etablere trin som selvstændige uddannelser. - Hvilke elementer af reformen giver anledning til omlægning og revision af uddannelsen?

94 Udvalget bedes skønne om der er eventuelle økonomiske konsekvenser af ændringen. Udvalget bedes endvidere skønne, om omlægningen skal ske ved ændring af bekendtgørelse eller uddannelsesordning. Skønnene bedes være bedst mulige, men er ikke bindende. En eventuel egentlig ansøgning skal indsendes særskilt til ministeriet. Ikke aktuelt. - Behov for nyetablering af uddannelse Her kan behovet begrundes nærmere, hvis ikke det fremgår under punkt 1. En eventuel egentlig ansøgning skal indsendes særskilt til ministeriet vedlagt en 10 punkts redegørelse, jf. 2 i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. Ikke aktuelt. - Behov for nedlæggelse af uddannelsen Her kan behovet begrundes nærmere, herunder hvordan uddannelsesbehovet på området fremover skal dækkes, hvis ikke det fremgår under punkt 1. En eventuel egentlig ansøgning skal indsendes særskilt til ministeriet. Ikke aktuelt. 3. Praktikuddannelsen - Den løbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af uddannelsens ordinære praktik og skolepraktik (hvis der i uddannelsen er skolepraktik) Den løbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring beskrives og begrundes nærmere, hvis det ikke fremgår under punkt 1. Herunder erfaringer, udvalget har med samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg og praktikvirksomhederne, jf. bekendtgørelse om erhvervsuddannelserne 5, stk. 2, og for skolepraktik i praktikcentre tillige samarbejdet med de lokale uddannelsesudvalg og centrene/skolerne om beskrivelse af indholdet i skolepraktik og praktikbedømmelse af elever i den lokale undervisningsplan, jf. 5, stk. Der henvises til den fælles udviklingsredegørelse fra Industriens Uddannelser. - Handlingsplan for tilvejebringelse af praktikpladser og/eller praktikcenter pladser Udviklingsredegørelsen skal indeholde en handlingsplan for udvalgets varetagelse af opgaven med at virke for tilvejebringelse af nødvendig og tilstrækkelig kapacitet til praktikuddannelsen. Der er pr. 31/ registreret 6 praktikpladssøgende elever inden for Værktøjsmageruddannelsen. Men uddannelsen er ikke kvotebelagt, og eleverne har mulighed for skolepraktik. Metalindustriens Uddannelsesudvalg er meget opmærksomme på skoler og regioner, som måtte have særlige udfordringer på praktikområdet, og vi har i løbet af året en række forskellige initiativer, der understøtter etablering af praktikpladser. Det drejer sig om følgende: A. Vort samarbejde med skolerne, som har medarbejdere der udfører praktikpladsopsøgende arbejde i hele landet, sker både gennem de lokale uddannelsesudvalg og i andre netværk og ERFA grupper, hvor vi har kontakt til virksomheder i branchen. Især initieres dette i forbindelse med bevilgede AUB projekter. B. Udvalget og skolerne opdaterer løbende vores vejledningsmateriale til virksomhederne på vore hjemmesider. C. Sekretariatet vejleder jævnligt potentielle praktikvirksomheder pr. telefon med spørgsmål om uddannelsesaftaler og eller godkendelse som praktikvirksomhed.

95 D. ML prisen fungerer ligeledes som synliggørelse af de dygtigste inden for metalindustrien. Virksomheder og skoler fra hele landet indstiller kandidater til prisen, som uddeles til 25 lærlinge ved et årligt tilbagevendende arrangement i september. E. Uddannelsen var desuden et demonstrationsfag ved Danmarksmesterskaberne (DM i SKILLS) som besøges af over mennesker heraf sidste gang ca unge mennesker som er inde i overvejelser om deres fremtidige uddannelsesvalg. Redegørelsen (punkt 1-2) bør normalt ikke overstige tre/fire sider og kan efter behov suppleres med links og/eller bilag, fx om analyser og prognoser og evalueringer, som udvalget eller andre har stået for. Handlingsplanen (punkt 3) bør være konkret og normalt ikke overstige en/to sider og kan ligeledes suppleres med links og bilag. Frist for indsendelse elektronisk til Undervisningsministeriet 19. september 2014 til mailadressen [email protected]

Vis mere

Skabelon - udviklingsredegørelser for 2015

Udviklingsredegørelse for 2013 for erhvervsuddannelsen til Skov- og naturtekniker

Udviklingsredegørelse for 2014 for erhvervsuddannelsen til Beklædningshåndværker

Udviklingsredegørelser for 2015

Udviklingsredegørelse for 2014 for erhvervsuddannelsen til Bådmekaniker

Skabelon - udviklingsredegørelser for 2015

Anbefalinger fra erhvervsuddannelsesudvalget (fase 1)

Udviklingsredegørelse for 2015 for erhvervsuddannelsen til pædagogisk assistent

Det faglige Udvalg for Uddannelser inden for Oplevelsesområdet 18. september 2014 UDD0 9 5135

VEJLEDNING TIL DE LOKALE UDDANNELSESUDVALG. e lokale uddannelsesudvalgs AUB-projekter

VEJLEDNING TIL ERHVERVSSKOLER. Talentspor og andre tilvalgsmuligheder i erhvervsuddannelserne

Udviklingsredegørelse for 2014 for erhvervsuddannelsen til Ejendomsservicetekniker

Undervisningsministeriets Datavarehus med fokus på EUD-reformen. Netværksmøde i Odense, 28. januar 2015

41 Heraf ny mesterlære. 7 Heraf kort aftale. 89 Individuel uddannelse

Kvalitetshåndbog for Praktikcenter CPH WEST

Erhvervsuddannelserne (eud) er en del af ungdomsuddannelserne; knap 20% af en ungdomsårgang vælger eud i forlængelse af grundskolen eller 10. klasse.

Lærlinge og elever sådan kommer du i gang

Udviklingsredegørelse 2014 for erhvervsuddannelsen Detailhandelsuddannelse med specialer

EUD-reform. - med fokus på kvalitet. Afdelingschef Lars Mortensen Undervisningsministeriet. Side 1

Uddan en maskinsnedkerlærling og få en dygtig faglært arbejdskraft

Fakta-ark. EUD-reform 2014: Udfordringer for alle elever. Oktober 2014. - højniveau, talentspor, eux

Udviklingsredegørelse for 2015 for erhvervsuddannelsen til havne- og terminaluddannelsen

UNDERSØGELSE AF UBESATTE LÆRE- OG ELEVPLADSER

Bornholm som praktikplads-test-ø

Godkendelse af praktiksteder. Vejledning til besigtigere for Metalindustriens Uddannelsesudvalg

- en trindelt uddannelse

Den regionale praktikpladsenhed Projektbeskrivelse

Siden oplyser om: Praktikpladssituationen lige nu, sådan som konsulenterne fra Københavns Tekniske Skoles Virksomhedssekretariat ser det.