UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M

Transkript

1 B HJS UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M Afsagt den 30. marts 2012 af Østre Landsrets 5. afdeling (landsdommerne Mogens Kroman, Ole Græsbøll Olesen og Lone Kerrn-Jespersen). 5. afd. nr. B : Strandfaraskip Landsins (advokat Annfinn V. Hansen) mod Tvøroyrar Kommune (advokat Petur Even Djurhuus) Færøernes Rets dom af 15. juni 2010 (BS 1919/2009) er anket af Strandfaraskip Landsins med påstand om frifindelse. Indstævnte, Tvøroyrar Kommuna, har påstået stadfæstelse. Supplerende sagsfremstilling Tvøroyar Havns gældende ordensreglement af 19. juni 1933 blev godkendt af Ministeriet for offentlige Arbejder den 31. juli 1935 i henhold til lov nr. 7 af 30. januar 1875 om udfærdigelse af reglementariske bestemmelser for benyttelsen af havne m.m. Af kundgørelse nr. 112 fra 5. juli 1995 om skibs- og vareafgifter for havne og kajer fremgik yderligere blandt andet i afsnit I om skibsafgifter, A. Havneafgift, under overskriften

2 Fuld havneafgift, at der skulle gælde samme regler for skibe liggende for anker på reden som gældende for fartøjer, der er kommet ind i havnen. I samme afsnit under overskriften om delvis havneafgift fremgik, at Strandfaraskip Landsins skibe i fast rutefart skulle betale ½ havneafgift, hver gang skibet kom ind i en havn. Lovforslaget om skibs- og vareafgifter blev fremsat den 3. december 1999 og blev forkastet af Lagtinget den 3. marts Af bemærkningerne til lagtingslov nr. 42 af 24. marts 2000 om erstatning til kommuner i forbindelse med, at Strandfaraskip Landsins søruter bliver nedlagt (Lagtingssag nr. 61/1999), hedder det blandt andet yderligere i oversættelse fra færøsk om gældende ret m.v.: Efter 2 i lagtingslov nr. 51 fra 11. juni 1977 om passager- og godstransport skal landsstyret sørge for søvejs forbindelse på visse i loven nærmere fastsatte ruter, og disse ruter kan ikke nedlægges uden ved lagtingslov. Økonomiske omkostninger. Efterhånden som anden forbindelse etableres mellem øerne, bliver det selvfølgeligt aktuelt at nedlægge søvejs forbindelse, som er i dag, og her er forbindelse Vestmanna-Oyragjógv måske først aktuel. Det fremgår blandt andet af 2 i lagtingslov nr. 82 af 15. maj 2001 om passager- og godstransport, at landet er forpligtet til at sørge for tilfredsstillende søvejs passagertransport, godstransport og/eller transport af fartøjer, og at transportforpligtelsen omfatter søvejsruterne mellem Tvøroyri og Tórshavn. Af de almindelige bemærkninger til lagtingslov nr. 83 af 8. maj 2003 om anlæggelse af trafikhavn i Trongisvágsfirði (Lagtingssag nr. 49/2002) fremgår blandt andet i oversættelse fra færøsk: 1. Formålet med loven Formålet med loven er for det første at sikre, at sagen får en tilstrækkelig politisk behandling, inden projektet gennemføres. Derudover følger det af bevillingsordningen, at når der er tale om større investeringer, der ofte strækker sig over flere finansår, er hovedreglen, at særskilt lovforslag forelægges for Lag-

3 - 3 - tinget. I henhold til bevillingsordningen er det nødvendigt med særskilt anlægslov, hvis landstyremanden skal kunne indgå aftaler, som også medfører udgifter i følgende finansår. 2. Sagens gang Den kommunale havn i Drelnesi, hvor Smyril i dag lægger til, var omlagt i og taget i brug i Der har været mange problemer med vind og dønninger, som medfører, at det ofte ikke er muligt at lægge til og fortøje skibene. 3. Om projektet Projektet omfatter en 200 m lang bølgebryder, et ydre og et indre færgeleje med faste betonramper, tilhørende havneområde, landgang til passagerer, en terminal på land og tilslutning til det eksisterende vejnet. Trafikhavnen bliver landshavn, og det påhviler derfor landet at holde den ved lige. Kap. 2: Forslagets konsekvenser 1. Økonomiske konsekvenser A. For landet Erstatning til kommunen: I henhold til lagtingslov nr. 42 fra 24. marts 2000 om erstatning til kommuner i forbindelse med, at Strandfaraskip Landsins søruter bliver nedlagt, har Tvøroyrar kommune ret til erstatning for mistet indtægt, da ruten flyttes til en landshavn. Erstatningen bliver betalt som et engangsbeløb, som udregnes som den gennemsnitlige årlige havneafgift de seneste tre år ganget med fem. Hvis afgiften bliver uændret i forhold til det, som Strandfaraskip Landsins betaler i dag, bliver den samlede landskasseudgift af dette derfor omkr. 3,5 mio. kr. B. For kommunerne Forslaget har økonomiske konsekvenser for Tvøroyrar kommune, da besejlingen af den kommunale havn bliver nedlagt. Tvøroyrar kommune mister afgiften, som Strandfaraskip Landsins betaler for at bruge den nuværende havn, da trafikhavnen bliver til landshavn. Afgiften er for tiden 58 tus kr. om måneden.

4 - 4 - Det bemærkes dog, at Tvøroyrar kommune for nylig har krævet en afgift på omkr. 152 tus. om måneden. Spørgsmålet er ikke endelig afgjort mellem SL og Tvøroyrar kommune. Det fremgår af et brev af 15. marts 2005 fra Tvøroyrar Kommunes daværende advokat til Innlendismálaráðið, at skibsafgifterne for Strandfaraskip Landsins benyttelse af havnen ved Drelnes havde været henholdsvis kr. og kr. pr. måned. I anledning af overvejelser om et forslag til lagtingslov om havneafgifter m.v. udarbejdede Innlendismálaráðið et notat af 18. august 2009 til et landsstyremøde. I konklusionen i dette notat hedder det i oversættelse fra færøsk: Sammenfattende vurderer Innlendismálaráðið, at den planlagte ophævelse af de kommunale havnes ret til at opkræve havneafgift for SL s besejlingen er behæftet med alvorlige juridiske problemer af styrelsesordningsmæssige karakter, og både må anses for ekspropriation i strid med 73 i grundloven og som en afgørelse af en konkret retstvist i strid med 1 i styrelsesordningsloven og 3 i grundloven. Også andre følger må anses som særdeles uheldige og ikke stå i forhold til det beløb, som landet kan påregne at spare ved at ophæve havneafgiften. Landsverk har til brug for nærværende sag i et brev af 8. marts 2011 til advokaten for Strandfaraskip Landsins på forespørgsel oplyst følgende om administrationen af havnen i Krambatangi: Jeg kan i den forbindelse oplyse, at Landsverk har al administration af havnen om hænde, herunder opsyn og vedligeholdelse af havneanlægget. Landsverk er havnemyndighed, når det drejer sig om havnen i Krambatangi, idet udøvelsen af havnemyndighed på et givent område er af administrativ karakter og drejer sig om at regulere forholdene indenfor myndighedsområdet. Opgaverne for havnemyndigheden er hovedsagelig at afvikle skibstrafikken og anvise plads til skibe, der anløber i havnen, notere skader på havneanlægget og holde opsyn med havnens arealer. Disse opgaver håndteres og forestås af Landsverk som havnemyndighed i relation til havnen i Krambatangi. Jeg kan dog tilføje, at opsyn af havneanlægget i sagens natur varetages i begrænset omfang af Strandfaraskip Landsins, der vil rapportere eventuelle forhold til Landsverk, såfremt der skulle være noget galt. Det har forbindelse med, at det alene er M/F Smyril, der anvender havneanlægget, og derved vil det na-

5 - 5 - turligvis være mandskabet ombord på M/F Smyril, der vil være opmærksomt på havneanlæggets tilstand. Jeg kan i den anledning tilføje, at Tvøroyar kommune ikke har nogen form for administration af havneanlægget i Krambatangi. Og mig bekendt har Tvøroyrar kommune ikke på noget tidspunkt deltaget i nogen administration, herunder opsyn, af havneanlægget. Forholdene reguleres af loven af 30. januar 1875 om udfærdigelse af reglementariske bestemmelser for benyttelse af havne m.m., der fastsætter, at bemyndigelsen til at stadfæste havnereglementer ligger hos indenrigsministeriet. Havne er et sagsområde, der er overtaget af det færøske landsstyre. Derfor ligger bemyndigelsen i dag hos landsstyret og ikke indenrigsministeren. Bemyndigelsen ligger hos landsstyret, og det er Landsverk, der administrerer disse forhold på vegne af landsstyret. Den lokale funktionelle havnemyndighed, der for så vidt angår de kommunale havneanlæg i Tvøroyar kommune, udøves derfor efter bemyndigelse af landsstyret. Landsstyret har som følge af denne bemyndigelse instruktionsbeføjelser over for de lokale havnemyndigheder. Disse forhold afspejler sig også i og med, at der i forbindelse med havneafgift tidligere var bekendtgørelsen om skibs- og vareafgift for havne og broer gældende, hvor også havneafgiften var godkendt af landsstyret. De lokale havnemyndigheder var således ikke eneberettigede at fastsætte størrelsen af haveafgiften. Endvidere for så vidt angår fastsættelse af haveafgift, når det drejer sig om Strandfaraskip Landsins, blev havneafgiften fastsat af Landsverk i samråd med arbejdsnævnet for de færøske havne og Strandfaraskip Landsins på et årligt basis. Også disse forhold afspejler det faktum, at Tvøroyrar kommune ikke har nogen bemyndigelse angående havnen i Krambatangi. Det er oplyst, at den nye havn blev taget i brug den 23. december 2004, og at Standfaraskip Landsins for perioden 1. februar 2005 til januar 2012 har modtaget opkrævninger fra Tvøroyrar Kommune for havneafgifter på samlet ca. 20 mio. kr., som ikke er betalt.

6 - 6 - Forklaringer Der er i landsretten afgivet supplerende forklaringer af Bogi Mortensen, Chris Jan Michelsen, Jákup Lamhauge og Sigurð S. Simonsen. Der er endvidere afgivet forklaring af Ewald Kjølbro, Kristin Michelsen og Jónsvein Lamhauge. Bogi Mortensen har supplerende forklaret blandt andet, at det nok rettelig var selskabets beredskabsafdeling på land, der tog kontakt med Tvøroyrar Havn i forbindelse med det omtalte black out, som skyldtes en elektrisk fejl. Han er øverst ansvarlig for beredskabet. Der var pålandsvind den pågældende aften. Tvøroyrar Havn blev kontaktet for at finde ud af, hvilke skibe der var disponible i nærheden, således at der kunne tages kontakt til disse skibe med anmodning om eventuel assistance. M/S Smyril løste dog selv problemet og sejlede selv til kaj i havnen i Krambatangi. Ved normal sejlads har M/S Smyril ikke kontakt til mandskabet på Tvøroyrar Havn eller Tórshavn Havn, men der kan være tilfælde af kontakt til mandskabet på Tórshavn Havn ved vanskelige vindforhold, eller hvis færgelejet er optaget af M/S Norröna. Landsverk har opsat en vindmåler på Krambatangi. De modtager fortsat regninger fra Tvøroyrar Havn, som ikke betales. Han kan bekræfte, at der i forbindelse med et olieudslip, der drev mod havnen i Tvøroyri, er taget kontakt til brandvæsenet i Tvøroyri. Ewald Kjølbro har forklaret blandt andet, at han har været direktør for Landsverk siden november Han havde forud været ansat ved Landsverk som leder af havneafdelingen siden Landsverk varetager offentligt byggeri på Færøerne og varetager blandt andet nogle myndighedsopgaver for landsstyret vedrørende havne og søsikkerhed, herunder søafmærkninger og havnefyr, uanset om der er tale om kommunale havne eller landshavne. Alle fyr ved indsejlingen til Tvøroyri er ejet af Søfartsstyrelsen. Fyrene ved indsejlingen til havnen på Krambatangi er bekostet af Landsverk. Landsverk driver nogle få landshavne, som udelukkende bruges af Strandfaraskip Landsins. Kommunen har ingen opgaver i relation til havnen ved Krambatangi, og Landsverk har ikke noget samarbejde med kommunen om driften af havnen. Kommunen har dog opgaver vedrørende forurening i henhold til lovgivningen herom. Sådan er det også med hensyn til de øvrige landshavne. Det er formelt Landsverk, der godkender bygning af nye havneanlæg og sørger for, at disse bliver registreret i søkort. Der er ikke kommet nogen ny havnelov, da det fremsatte lovforslag bortfaldt i forbindelse med nyvalg til Lagtinget. Forslaget er ikke blevet fremsat på ny. Det er Landsverks opfattelse, at der mangler lovgivning på området, og at de gældende regler

7 - 7 - er uklare. Brevet af 8. marts 2011 er Landsverks holdning, som ikke er afstemt med andre myndigheder. Man må skelne mellem havnen og havnens søområde, hvilken sidste del afgrænses som fastsat i havnereglementet fra M/S Smyril passerer således søområdet for Tvøroyrar Havn på vej til havnen på Krambatangi. Landsverk har en skriftlig aftale med Strandfaraskip Landsins om regulering af trafikken i havnen på Krambatangi, hvorefter Strandfaraskip Landsins skal regulere trafikken i havnen. Landsverk har opsat vindmåler på havnen og Strandfaraskip Landsins har adgang hertil og til opsat webkamera via internettet. De har indtil videre ikke givet andre skibe, uanset ansøgning herom, lov til at besejle havnen. Kristin Michelsen har forklaret blandt andet, at han er bogmester i Tvøroyri. Tvøroyrar Havn er en kommunal havn, som ledes af et kommunalt udvalg. Der er altid personale på vagt i havnen. Vagten deles mellem to ansatte med sommerassistance. I det kommunale regnskab er der en særskilt kontering vedrørende havnen, og havnen har en særskilt bankkonto. Et eventuelt overskud går til reparationer i havnen. De har ikke noget over/underordnelsesforhold i forhold til Landsverk vedrørende driften af havnen. Ham bekendt er der ikke klaget til Landsverk over regninger til Strandfaraskip Landsins. M/S Smyril passerer havnemærkerne ca gange om året, mens andre skibe passerer disse ca. 600 gange om året, men trafikken vil vokse på grund af et nyt fabriksanlæg. Kommunen har som havnemyndighed ansvaret for passagen i sejlrenden og må sørge for, at der ikke er andre skibe i sejlrenden, når M/S Smyril passerer denne. Mærkerne, der angiver havneområdet, er beliggende i kommunen. Den ansvarlige landsstyremand ville i 2005 gerne indgå et forlig med kommunen, da havnen i Drelnes blev opgivet, og landsstyremanden bad kommunen komme med en opgørelse baseret på fulde havneafgifter også for det nye M/S Smyril, som senere ville blive indsat på ruten. Forligsforhandlingerne blev ikke til noget, da landsstyremanden gik af. Der har også været forligsforhandlinger med senere landsstyremænd. Hele den inderste del af fjorden inden for havneafgrænsningen, som er fastsat i reglementet fra 1933, er en havn. Deres opkrævning af havneafgifter sker på grundlag af principperne i den ophævede bekendtgørelse fra 1995, hvilket ingen andre har klaget over. Chris Jan Michelsen har supplerende blandt andet forklaret, at han referer til havnemesteren for den kommunale havn i Tvøroyri, men ikke til Landsverk, som kun har nogle opgaver i forbindelse med terrorsikring. De mærker, der tidligere afgrænsede havnens søområde, lå længere inde i fjorden. Havnekontoret ligger i en større bygning på fiskerihavnen, hvorfra der er døgnvagt. Opsynet drejer sig blandt andet om at holde øje med trafikken i

8 - 8 - havnens søområde, og skibe anmelder normalt deres ankomst 8-12 timer før ankomst. M/S Smyril fylder godt, når det besejler havnen, hvilket der er taget hensyn til ved arbejdet i havnen. De er efter sejlplanen og elektronisk overvågning bekendt med, hvornår M/S Smyril ankommer og afgår. Den vagthavende beder ofte mindre fiskefartøjer om på disse tidspunkter at holde sig i den ene side af fjorden. Der er også en del skibstrafik med slæb m.v. til de havdambrug, der er i fjorden, og da tager de hensyn til M/S Smyrils ankomst. De giver via mobiltelefon M/S Smyril besked om usædvanlig trafik i havnen, og han har indtryk af, at skibet er interesseret heri. Der er ved at blive bygget en ny fabrik ved fiskerikajen med en ny mole, hvortil der skal komme større skibe både fiskeskibe og fragtskibe, så det vil nok være godt med noget kommunikation mellem skibene. Han vil også informere disse skibe om M/S Smyrils sejlads. Principperne i bekendtgørelsen fra 1995 benyttes fortsat ved opkrævning af havnepenge m.v. M/S Smyril besejler havnens område, og havneafgiften forfalder allerede, når skibet kommer ind i havnens søområde. Havnens personale har været tilkaldt til Krambatangi til et par olieudslip og anser det for deres opgave at bistå med oprensning. Havnen har et beredskab, som de deler med brandvæsenet. Strandfaraskip Landsins har betalt for de materialer, der er brugt til bekæmpelse af forureningen i den forbindelse. Havnen fik besked fra Strandfaraskip Landsins, da M/S Smyril havde black out, og han var med til at sørge for, at et skib var klar til at gå til undsætning. Han får fra olieselskabet den tjekliste, som skal udfyldes i forbindelse bunkring af olie, og han får besked fra olieselskabet, hver gang M/S Smyril bunkrer olie. Han får ikke besked fra M/S Smyril herom. Jákup Lamhauge har supplerende blandt andet forklaret, at Runavik Havn er en kommunal havn. De opfatter sig ikke som underlagt Landsverk vedrørende driften. Da der i 2000 skulle fastsættes nye takster for havneafgifter, blev der rejst tvivl om hjemlen hertil, hvilket førte til et lovforslag, som faldt, og ophævelsen af kundgørelsen fra Kommunerne har herefter fastsat afgifterne selv, men medlemmerne i sammenslutningen af færøske havne blev enige om foreløbig at fortsætte efter principperne i den ophævede kundgørelse. Disse følges nok af 80 % af havnene på Færøerne. Havneafgiften forfalder så snart et skib kommer i farvandet inden for havnemærkerne i Skálafjørðin, som er en havn. Runavik Havn, som er den største havn i fjorden, tager sig af kontakten til større skibe, men den enkelte havn, hvor skibene lægger til, tager sig af opkrævning af havneafgiften. Sigurð S. Simonsen har supplerende blandt andet forklaret, at han er formand for sammenslutningen af færøske havne. Fuglafjórð Kommune har et stående havneudvalg, som hav-

9 - 9 - nemesteren referer til. Havnen har ikke kommunikation med Landsverk om udøvelse af havnemyndighed. Havnen har anvendt principperne i kundgørelsen fra 1995, men har lavet nogle justeringer i 2009 blandt andet vedrørende af anvendelse af bruttotonnage. Dette er ikke godkendt af Landsverk, da kommunen selv har hjemmel til at fastsætte reglerne herom. Havneafgiften forfalder til betaling, når et skib kommer inden for havnemærkerne, også selv om et skib ikke lægger til kaj. Jónsvein Lamhauge har forklaret blandt andet, at han er direktør for Tórshavn Havn, som er en kommunal havn administreret af et havneudvalg. Han refererer til borgmesteren. Havnen fører særskilt regnskab, som er en del af det kommunale regnskab. Et eventuelt overskud ved havnen anvendes kun af havnen og bruges ikke til andre kommunale udgifter. Efter ophævelsen i 2000 af kundgørelsen fra 1995 vedtog byrådet at anvende principperne i den ophævede kundgørelse, men man har ændret tarifferne. Det har ingen klaget over. Havneområdet afgrænses af den yderste mole, men der kræves også havneafgift af skibe, som ligger uden for på reden, hvis de har aktiviteter i havnen f.eks. krydstogtskibes afsætning af passagerer. M/S Smyril betaler en fast forhandlet afgift omfattende både broafgift og havneafgift, når benyttelsen af havnen kan henregnes til den sædvanlige rutefart. Benytter skibet derudover havnen, betales der efter de almindelige takster. Kommunekassen har betalt anlægsudgifterne i havnen, således at M/S Smyril kan benytte havnen. Terminalen benyttes også af M/S Norröna. Han har ingen kontakt med Landsverk om havnens anliggender. Procedure Parterne har for landsretten gentaget deres anbringender for Færøernes Ret og har procederet i overensstemmelse hermed. Stransfaraskip Landsins har yderligere gjort gældende, at landsretten ex officio må afvise sagen efter retsplejelovens 348 og 349, da stævningen ikke opfylder kravene heri, herunder fordi Tvøroyrar Kommune ikke har nogen retlig interesse i at få fastslået retten til at kræve havneafgift. Endvidere er Krambatangi Havn ikke en del af Tvøroyrar Havn, og der er ikke hjemmel til opkrævning af havneafgifter. Tvøroyrar Kommuna har supplerende gjort gældende, at kommunen har hjemmel til at opkræve havneafgift fra skibe, der besejler området for Tvøroyrar Havn. Denne afgift for-

10 falder til betaling, når et skib er kommet ind i havnen inden for linjen mellem Nestangi på den sydlige side til Høvdatangi på den nordlige side af Tvøroyrar fjord. Dette er i det hele en kommunal havn, hvor kommunale myndigheder har havnemyndigheden, og tredjemands ejendomsret til et færgeleje inden for Tvøroyrar Havn afskærer ikke fra at afkræve havneafgift fra de skibe, der kommer ind i havnen for at lægge til ved tredjemands færgeleje. Lagtingslov nr. 42 af 24. marts 2000 om erstatning til kommuner i forbindelse med, at Strandfaraskip Landsins søruter bliver nedlagt, giver ikke kommunen ret til erstatning for tabt havneafgift, men kun for tabt broafgift, da M/S Smyril flyttede til Krambatangi Havn. Udbetalingen af erstatning i henhold til denne lagtingslov har ikke nogen indvirkning på kommunens ret og hjemmel til at afkræve havneafgift, da M/S Smyril stadigvæk efter den 23. december 2004 kommer ind i Tvøroyrar Havn for at lægge til ved færgelejet på Krambatangi. Heller ikke loven om anlæg af havnen ved Krambatangi i Tvøroyrar Havn ændrer på hjemlen til at kræve havneafgift. Denne lov giver alene hjemmel til at bygge et nyt færgeleje ved Krambatangi i Tvøroyrar Havn. Der anlægges således ikke nogen ny selvstændig havn inde i Tvøroyrar Havn. Denne lov har ikke nogen forrang i forhold til de gældende regler oprindeligt fastsat i ordensreglement stadfæstet af Ministeriet for offentlige arbejder for afmærkning af området for Tvøroyrar Havn, og der er ikke i loven taget stilling til spørgsmålet om hjemmelen for kommunen til at opkræve havneafgiften. Forslag om færøsk havnelov fra oktober 2007 og forslag til lagtingslov om havneafgift m.v. fra november 2009 med høringssvar støtter i øvrigt disse synspunkter. Endelig er ruten til Tvøroyri ikke blevet nedlagt, jf. 2 i lagtingslov nr. 82 af 15. maj 2001 om passager- og godstransport. Landsrettens begrundelse og resultat Tvøroyrar Kommune har, allerede fordi der er en tvist om retten til at opkræve havneafgift, retlig interesse i at få fastslået, om man har hjemmel til at opkræve havneafgift hos Strandfaraskip Landsins, og landsretten finder intet grundlag for ex officio at afvise sagen efter retsplejelovens 349, jf Det er ubestridt, at Tvøroyrar Kommune som udgangspunkt har hjemmel til også efter ophævelsen af kundgørelse nr. 112 af 5. juli 1995 om skibs- og vareafgifter for havne og kajer at opkræve havneafgift, og at denne hjemmel udledes af lov nr. 7 fra 30. januar 1875 om udfærdigelse af reglementariske bestemmelser for benyttelsen af havne m.m. Spørgsmålet er herefter, om dette også gælder for M/S Smyrils besejling af havnen ved Kramba-

11 tangi, hvilken besejling ubestridt foregår gennem søområdet for Tvøroyrar Havn, således som dette er fastsat i reglementet af 19. juni 1933 for ordens overholdelse i Trangisvåg Havn, der er udstedt med hjemmel i loven fra Det fremgår af forarbejderne til lagtingslov nr. 83 af 8. maj 2003 om anlæggelse af trafikhavn i Trongisvágsfirði, at Krambatangi Havn ville blive en landshavn. Selvom formålet med loven var at skabe hjemmel for anlæggelsen af havnen, følger det direkte af forarbejderne til loven, at Strandfaraskips Landsins rute til Tvøroyrar Havn ved flytningen til den nye havn blev nedlagt, og at kommunen ville få ret til erstatning i henhold til lagtingslov nr. 42 af 24. marts 2000 om erstatning. Dette gælder, uanset at landet ved den tidligere lov nr. 82 af 15. maj 2001 om passager- og godstransport er forpligtet til at sørge for en sørute mellem Tvøroyri og Tórshavn, idet denne forpligtelse ved de klare bemærkninger til den senere anlægslov må anses for ændret og opfyldt ved besejlingen af den nyanlagte havn ved Krambatangi. Erstatningen efter lagtingslov nr. 42 af 24. marts , stk. 2, fastsættes som et beregnet beløb, svarende til kommunens samlede indtægter fra skibs- og vareafgifter fra Strandfaraskip Landsins, og der er i bemærkningerne til loven henvist til den dagældende kundgørelse nr. 112 af 5. juli 1997 om skibs- og vareafgift for havne og kajer. Skibs- og vareafgifter omfattede efter denne kundgørelse både havne-, bro- og vareafgifter. Tilsvarende fremgår det af bemærkningerne til anlægsloven fra 2003 yderligere, at Tvøroyrar Kommune ved Strandfaraskip Landsins benyttelse af den nye havn ville miste afgiften, som Strandfaraskip Landsins betalte for brug af den daværende havn, hvilket efter det oplyste om afgiftens størrelse må forstås som de samlede skibs- og vareafgifter, herunder havneafgiften. Under disse omstændigheder finder landsretten, at der ved anlægsloven er sket en ophævelse af Tvøroyrar Kommunes ubestridte ret til på grundlag af loven fra 1875 at kræve havneafgift ved M/S Smyrils besejling af søområdet for Tvøroyrar Havn i forbindelse med anløb af landshavnen ved Krambatangi. Kommunen har fået erstatning herfor i henhold til lagtingsloven om erstatning fra 24. marts 2000, og landsretten bemærker for den gode ordens skyld, at det ikke er gjort gældende, at anlægsloven fra 2003 er i strid med Grundlovens 73, eller at der ikke er ydet fuld erstatning.

12 Det forhold, at Tvøroyrar Havn har leveret nogle tjenesteydelser med relation til M/S Smyrils besejling af havnen ved Krambatangi kan ikke i sig selv udgøre hjemmel for at opkræve havneafgiften. Landsretten tager herefter Strandfaraskip Landsins påstand om frifindelse til følge. Tvøroyrar Kommune skal betale sagsomkostninger for begge retter til Strandfaraskip Landsins med i alt kr. Beløbet dækker kr. til retsafgift for landsretten og kr. til udgifter til advokatbistand inklusiv mvg for begge retter. Ved fastsættelsen af beløbet til dækning af udgifterne til advokat er der taget hensyn til sagens omfang, varighed og betydning, samt at Strandfaraskip Landsins ved betaling af retsafgiften for landsretten har opgjort sagens værdi til 1,7 mio. kr. T h i k e n d e s f o r r e t: Strandfaraskip Landsins frifindes. I sagsomkostninger for begge retter skal Tvøroyrar Kommune betale kr. til Strandfaraskip Landsins. Det idømte betales inden 14 dage efter denne doms afsigelse. (Sign.) Udskriftens rigtighed bekræftes. Østre Landsret, den