Bygningsforbedringsudvalg. vejledning til kommuner og udvalg

Transkript

1 2366 _b&b_bygningsforbed. NY 10/04/01 11:24 Side om1 Bygningsforbedringsudvalg vejledning til kommuner og udvalg

2 BYGNINGSFORBEDRINGSUDVALG VEJLEDNING TIL KOMMUNER OG UDVALG BY- OG BOLIGMINISTERIET, SLOTSHOLMSGADE 1, 3. SAL 1216 KØBENHAVN K TLF FAX FOTOS: UFFE GROES (SIDE 16) BY- OG BOLIGMINISTERIET JENS FREDERIKSEN (FORSIDE, TITELBLAD, SIDE 2, 5, 8, 11, 20 OG 21) SKOV OG NATURSYRELSEN (SIDE 7 OG 18) BY- OG BOLIGMINISTERIET (SIDE 14 OG 18) DTP/GRAFISK OPSÆTNING: MONTAGEBUREAUET APS REPRO OG TRYK: KAILOW TRYK A/S ISO MILJØCERTIFICERETJANUAR 2001 OPLAG: ISBN PUBLIKATIONEN KAN FÅS GENNEM: BYGGECENTRUM BOGHANDEL DR. NEERGAARDSVEJ HØRSHOLM TLF FAX PUBLIKATIONEN KAN HENTES PÅ INTERNETTET VIA BY- OG BOLIGMINISTERIETS HJEMMESIDE,

3 Bygningsforbedringsudvalg VEJLEDNING TIL KOMMUNER OG UDVALG Indhold 3-20 Vejledning om bygningsforbedringsudvalg Bilag Registrering af bygninger efter SAVE-metoden Ansøgningsskema Lånetilbud Pantebrev BY- OG BOLIGMINISTERIET 2001

4 Forord Reglerne om bygningsforbedringsudvalg findes i byfornyelseslovens kapitel 6, jf. lovbekendtgørelse nr. 897 af 25. september 2000 som senest ændret ved lov nr af 20. dec I denne vejledning gennemgås bestemmelserne i byfornyelseslovens kapitel 6 samt de bestemmelser, som By- og Boligministeriet har fastsat efter byfornyelseslovens 129. Bestemmelserne drejer sig om: - bygningsforbedringsudvalgets ledelse - møder, forretningsorden, sekretariatsfunktion - tilsyn - støtteprocedure - investeringsramme - regnskab og revision Vejledningen er udarbejdet til de kommuner, der ønsker at benytte den enkle og ubureaukratiske støttemodel i byfornyelseslovens kapitel 6 ved at nedsætte et bygningsforbedringsudvalg, samt til medlemmerne af udvalget. Vejledningen indeholder By- og Boligministeriets bemærkninger og fortolkningsbidrag til bestemmelserne om bygningsforbedringsudvalg i loven og bekendtgørelsen, samt Skov- og Naturstyrelsens vejledning vedrørende registrering og istandsættelse af fredede og bevaringsværdige bygninger. Desuden indeholder den råd og praktiske anvisninger til kommunalbestyrelsen, den kommunale administration og medlemmerne af udvalget omkring de spørgsmål, der kan opstå i forbindelse med nedsættelsen af udvalget og i den løbende sagsbehandling. De materialer, der bruges ved ansøgning om støtte fra udvalget, er optrykt som bilag til vejledningen. Ansøgningsskemaet er udarbejdet på grundlag af erfaringer fra tidligere forsøg med bygningsforbedringsfonde. Det lokale bygningsforbedringsudvalg kan justere skemaet, hvis det ønsker det. Lånetilbuddet skal ifølge bekendtgørelsen om bygningsforbedringsudvalg anvendes i den af By- og Boligministeriet godkendte form. Såvel vejledningen som lånetilbud og pantebrev ligger på By- og Boligministeriets hjemmeside på internettet, lånetilbud og pantebrev kan hentes herfra og udfyldes direkte. By- og Boligministeriet Marts VEJLEDNING OM BYGNINGSFORBEDRINGSUDVALG

5 INDHOLD Vejledning om bygningsforbedringsudvalg 1 Generelt om bygningsforbedringsudvalget 1.1 Anvendelsesområde Støtteberettigede arbejder Støttemidler Støtteform Rente- og afdragsfrie lån Støttens størrelse Udlejningsejendomme Lejefastsættelse Vedligeholdelseskonto Anden støtte, rabat mv Klage Kommunens opgaver 2.1 Nedsættelse af udvalg Information om bygningsforbedringsudvalget Bygningsforbedringsudvalgets organisatoriske placering Selvstændig forvaltningsmyndighed Økonomi Udgiftsgodtgørelse Investeringsrammen til bygningsfornyelse Hjemtagning af investeringsramme til bygningsfornyelse Sekretariatsfunktionen Bevaringsværdige bygninger Kommuneplan og lokalplan Tilsyn Nedlæggelse af udvalget Særligt om fredede bygninger Støtteudmåling og eksempler på støtteberegning Udbetaling af støtte Regnskab og revision Henvisninger Lov om byfornyelse , 10, , , 5, , , , , 15, 19 Bekendtgørelse om bygningsforbedringsudvalg , 14 3 Bygningsforbedringsudvalgets opgaver 3.1 Udvalgets organisering og virksomhed Forretningsorden mv Tilrettelægning af arbejdet Udvalgets pligter Ansøgning om støtte Behandling af ansøgninger Løbende anvendelse af støttemidler Oplysninger, betingelser og vilkår Vurdering af de støtteberettigede arbejder Bekendtgørelse om regnskab og revision , , , 20Kap , 20 Lov om bygningsfredning , 11 Lov om kommunernes styrelse a... 9 VEJLEDNING OM BYGNINGSFORBEDRINGSUDVALG 3

6 1 Generelt om bygningsforbedringsudvalget 1.1 Anvendelsesområde Følgende bygninger er omfattet af bygningsforbedringsudvalgets støtteområde: I landsbyer (med op til 1000 indbyggere) og landdistrikter: bygninger, der helt eller delvis anvendes til beboelse, herunder fredede og bevaringsværdige, forsamlingshuse og andre bygninger med lignende anvendelse. Udenfor landsbyer og landdistrikter: fredede og bevaringsværdige bygninger, der helt eller delvis anvendes til beboelse (jf. BFL 125, stk. 1). Der vil således kunne opnås støtte til følgende typer ejendomme: enfamiliehus tofamiliehus beboelsesejendom blandet ejendom (bolig og erhverv) forsamlingshuse og lign. I kommuner, der endnu ikke har udpeget de bevaringsværdige bygninger i en kommune- eller lokalplan, kan udvalget indtil udpegningen er sket yde støtte til bevaringsværdige bygninger, som kommunalbestyrelsen efter en konkret vurdering fastsætter til bevaringsværdi 1-4 ifølge Miljø- og Energiministeriets registreringssystem SAVE. Hvis kommunalbestyrelsen efter lov om statstilskud til forbedringsarbejder m.v. i helårsboliger og fritidsboliger tidligere har udpeget bevaringsværdige bygninger af bevaringsværdi 1-4, kan denne udpegning umiddelbart anvendes efter byfornyelseslovens kap. 6. I afsnit 2.5 findes en uddybende omtale af kriterier for støtteberettigede bevaringsværdige bygninger, og en gennemgang af kommunens praktiske håndtering af udpegningen. 1.2 Støtteberettigede arbejder Den økonomiske støtte kan ydes til ombygningsarbejder på klimaskærmen og til afhjælpning af kondemnable forhold (jf. BFL 126, stk. 1). Fritidshuse og erhvervsbygninger (herunder staldbygninger) kan ikke få støtte fra udvalget. Der kan ydes støtte til både privatejede beboelsesejendomme, andelsboliger, almene boliger, kommunale boliger og statslige boliger. Kommunalbestyrelsen udpeger de bevaringsværdige bygninger, der kan opnå støtte fra bygningsforbedringsudvalget. Det skal ske gennem en kommuneplan eller en lokalplan i henhold til planlovens 11 og 15 sammenholdt med bygningsfredningslovens 17 ( jf. BFL 125, stk. 2). Der kan ud over arbejder, der vedrører afhjælpning af kondemnable forhold opnås støtte til reparation, udskiftning eller fornyelse af følgende bygningsdele: tage, herunder tagrender og skorstene, kviste, tårne og ovenlys, ydermure, herunder facadeudsmykning og arkitektoniske detaljer, vinduer, herunder opsætning af indvendige forsatsrammer og koblede rammer, døre og porte, karnapper, altaner, verandaer og udestuer der er en del af den oprindelige bygning, fundamenter, herunder kældernedgange og stenpikning under tagdryp, indgangspartier, herunder udvendige adgangstrapper. Et af målene med bygningsforbedringsudvalgenes virksomhed er at tilskynde ejere til at istandsætte 4 VEJLEDNING OM BYGNINGSFORBEDRINGSUDVALG

7 bygningerne med materialer og efter metoder, der er i overensstemmelse med bygningens oprindelige karakter. Derfor er det en betingelse, at istandsættelsen udføres på en sådan måde, at bygningens bevaringsværdi opretholdes eller forøges (jf. BFL 126, stk. 2). Dette krav gælder alle bygninger, der får støtte fra bygningsforbedringsudvalgene, også bygninger i landsbyer og i landdistrikter, der ikke er kategoriseret som bevaringsværdige. For at sikre bevaringsværdien kan udvalget stille arkitektoniske, miljømæssige og udførelsesmæssige betingelser for støtten. Udvalgets muligheder for at stille sådanne betingelser omtales nærmere i afsnit Ejeren kan få rimelige udgifter til faglig bistand fra en arkitekt eller anden tekniker optaget som en støtteberettiget udgift, med henblik på at sikre, at istandsættelsen kan leve op til udvalgets krav. 1.3 Støttemidler De midler, som kommunalbestyrelsen stiller til rådighed for udvalget, kommer fra kommunen og staten og private bidragydere (jf. BFL 130). Som offentlig støtte efter 135 betragtes alene de kommunale og statslige midler, der trækker på kommunens investeringsramme til bygningsfornyelse. Private bidrag kan komme fra bevaringsfonde eller private sponsorer, indsamlinger eller lignende, herunder også fra private personer. Den samlede offentlige støtte må aldrig overstige 2/3 af de støtteberettigede udgifter til det enkelte projekt. Ejeren skal altid dække den sidste, ikke-støttede del af udgifterne, hvad enten der er støtte fra fonde eller ej. I kommuner, hvor der hidtil har eksisteret bevaringsfonde, sprossekasser eller lignende, kan bidrag fra disse ordninger indgå som private bidrag til bygningsforbedringsudvalgets virksomhed. Dette gælder også, selv om midlerne oprindeligt stammer fra offentlige midler. De private midler trækker ikke på kommunens investeringsramme til bygningsfornyelse. En kommune, der overvejer at nedlægge eksisterende sprossekasser eller lignende ordninger, bør være opmærksom på, at det kan være fordelagtigt at opretholde eksisterende ordninger, da anvendelsesområderne for ordningerne kan være forskellige. En bevaringsfond, der fungerer sideløbende med bygningsforbedringsudvalget vil i konkrete sager kunne overføre midler, der betragtes som private, til bygningsforbedringsudvalget. Private bidragydere kan stille betingelser til udvalgets anvendelse af det konkrete bidrag. Der kan f.eks. være krav om, at bidrag betinges anvendt til en bestemt type bygninger eller en bestemt bygning. Udvalget afgør selv, om det vil acceptere bidragyderens betingelser. Det kan enten ske efter generelle retningslinier, som udvalget selv fastsætter, eller efter en konkret vurdering. Hvis udvalget mener, at de stillede betingelser ikke bør opfyldes eller at betingelserne er i strid med byfornyelseslovens regler, må udvalget afslå bidraget. Det vil f.eks. være i strid med loven at acceptere en betingelse om, at bidraget skal tilbagebetales til bidragyderen ved ejerskifte. Det samme gælder, hvis VEJLEDNING OM BYGNINGSFORBEDRINGSUDVALG 5

8 bidragyderen kræver, at bidraget skal anvendes til istandsættelsesarbejder, som ligger uden for støtteordningens anvendelsesområde ( jf. BFL 126, stk. 1). 1.4 Støtteform Rente- og afdragsfrie lån Støtten ydes som rente- og afdragsfrie lån til ejeren. Lånet udstedes mod personlig hæftelse og sikres ved tinglyst pant i ejendommen (jf. BFL 134). Lånet forfalder til fuld og hel indfrielse ved ejerskifte (jf. BFL 136). Dette gælder dog ikke i tilfælde, hvor bygningen overdrages til en medejer eller til ægtefælle, registreret partner, livsarvinger eller samlever af samme eller modsat køn, mellem hvem der de seneste 2 år har været etableret ægteskabslignende forhold med fælles folkeregisteradresse. Som ejerskifte betragtes også omdannelse til selskab eller interessentskab samt salg på tvangsauktion og salg fra konkurs- eller gældsfragåelsesbo ( jf. bekg. om bygningsforbedringsudvalg 17). Udvalget kan endvidere stille krav om, at lånet indfries, hvis de vilkår, der er stillet for at yde støtten, misligholdes. Udvalget kan dog uanset reglerne om lånets forfald ved ejerskifte eller misligholdelse af vilkår beslutte at lade et lån indestå helt eller delvis, når forholdene taler for det. Men denne mulighed skal betragtes som en undtagelse, fordi det er ordningens grundtanke, at udvalgets midler løbende skal genanvendes i takt med, at de bliver tilbagebetalt. Er ejendommen ejet af et aktieselskab, et anpartsselskab eller en anden juridisk person, har udvalget mulighed for at stille krav om personlig hæftelse for lånet. Kravet om personlig hæftelse stilles i så fald overfor en hovedaktionær eller andre personer, der har bestemmende indflydelse på selskabet. Det rente- og afdragsfrie lån skal sikres ved tinglyst pant i den faste ejendom. Dette kan ske enten ved udstedelse af et pantebrev til kommunalbestyrelsen, bygningsforbedringsudvalget på Justitsministeriets pantebrevsformular A (pantebrev optrykt som bilag til vejledningen) eller ved ejerpantebrev med dertil hørende gælds- og håndpantsætningsdokument der tjener til sikkerhed for gældsforholdet. Udgifter til optagelse af lånet kan efter udvalgets beslutning indgå i de støtteberettigede udgifter. Udgifter til midlertidig finansiering er ikke støtteberettiget. Den renteudgift, som ejeren sparer på lånet, er skattefri. Muligheden kan efter udvalgets konkrete vurdering anvendes for at afværge en alvorlig økonomisk situation for ejeren. Der kan f. eks. være tale om tilfælde, hvor ejendommen afhændes kort tid efter gennemførelsen af arbejder, der kun i begrænset omfang eller slet ikke har bevirket en forøgelse af ejendommens salgsværdi, eller hvor ejendomspriserne udvikler sig sådan fra lånet er ydet til ejendommen afhændes, at ejeren ville lide et urimeligt stort tab, hvis lånet skulle tilbagebetales. Da loven giver mulighed for at beslutte, at kun en del af lånet forbliver indestående, bør denne mulighed indgå i udvalgets vurdering Støttens størrelse Støttens størrelse (lånet) fastsættes af bygningsforbedringsudvalget. Det dækker en andel af de samlede støtteberettigede udgifter, som fastsættes af udvalget efter en konkret vurdering i den enkelte sag (jf. BFL 133, stk. 1). Lånet udgør støttebeløbet, mens ejeren selv må finansiere den del af de støtteberettigede udgifter, som ikke dækkes af lånet. Lånet sammensættes af lige dele kommunale og statslige midler samt eventuelle private midler. De kommunale og statslige midler må højst udgøre 2/3 af de samlede støtteberettigede udgifter. (jf.bfl 135). De støtteberettigede udgifter defineres som: De samlede udgifter til de støtteberettigede arbejder (jf. afsnit 1.2) samt udgifter til optagelse af lån, hvis udvalget beslutter dette ( jf. afsnit 1.4.1). Afsnit 3.3. om behandling af ansøgninger giver nærmere oplysninger om, hvordan bygningsforbedringsudvalget fastsætter støtten. 6 VEJLEDNING OM BYGNINGSFORBEDRINGSUDVALG

9 1.5 Udlejningsejendomme Lejefastsættelse Ejere af private udlejningsejendomme kan ikke beregne lejeforhøjelse for gennemførte forbedringsarbejder, hvis arbejderne er finansieret med renteog afdragsfrie lån efter byfornyelsesloven (jf. BFL 138). Hvis ejeren gennemfører ombygningsarbejder, der både omfatter forbedrings- og vedligeholdelsesarbejder, og disse arbejder finansieres med både et rente- og afdragsfrit lån efter byfornyelsesloven og ejerens egne midler, skal det rente- og afdragsfrie lån trækkes fra udgifterne til forbedring, inden en eventuel lejeforhøjelse beregnes. Når det rente- og afdragsfrie lån tilbagebetales, kan ejeren beregne lejeforhøjelse efter lejelovgivningens almindelige regler til den del af udgiften, der vedrørte forbedringsarbejderne Vedligeholdelseskonto Hvis udgifter til vedligeholdelses- eller forbedringsarbejder finansieres med rente- og afdragsfrie lån, der er bevilget af bygningsforbedringsudvalget, kan disse udgifter ikke trækkes fra ejendommens vedligeholdelses- eller forbedringskonto, selv om der skulle være økonomisk mulighed for det. Det gælder for alle ejendomme, der er omfattet af enten lov om leje, lov om midlertidig regulering af boligforholdene eller lov om almene boliger mv. (jf. BFL 139). 1.6 Anden støtte, rabat mv. Der kan ikke opnås støtte til udgifter, som i forvejen dækkes af anden støtte, forsikring, rabat eller lignende. Bestemmelsen medfører, at sådanne udgifter skal trækkes ud af de samlede støtteberettigede udgifter (jf. BFL 134, stk. 3). Bestemmelsen er indført for at sikre, at der kun ydes støtte til faktisk afholdte udgifter. Ejeren skal på ansøgningsskemaet oplyse, hvor stor en del af den støtteberettigede udgift, der dækkes af anden støtte mv. Hvis en hel eller delvis dækning af udgifterne først opnås, efter at ansøgningen er sendt til udvalget, har ejeren pligt til efterfølgende at oplyse dette til udvalget. Manglende oplysning herom betragtes som misligholdelse af lånevilkårene. 1.7 Klage Bygningsforbedringsudvalgets afgørelser er endelige og kan ikke indbringes for kommunalbestyrelsen eller anden administrativ myndighed ( jf. BFL 140). Afsnit beskriver nærmere udvalgets forvaltningsmæssige status. VEJLEDNING OM BYGNINGSFORBEDRINGSUDVALG 7

10 2 Kommunens opgaver 2.1 Nedsættelse af udvalg Det er kommunalbestyrelsen, der træffer beslutning om nedsættelse af et bygningsforbedringsudvalg (jf. BFL 127). Bygningsforbedringsudvalget består af 5 medlemmer, som udpeges af kommunalbestyrelsen således: 2 kommunale repræsentanter 1 medlem til varetagelse af grundejerinteresser 1 medlem til varetagelse af lejerinteresser 1 medlem til varetagelse af bevarings- og landsbyinteresser. Samtidig med medlemmerne udpeges en eller flere suppleanter for hvert medlem. De to kommunale repræsentanter kan efter kommunalbestyrelsens ønske være politikere eller embedsmænd. De medlemmer, der skal varetage grundejerinteresser, lejerinteresser samt bevarings- og landsbyinteresser tænkes udpeget blandt lokale interesseorganisationer. Hvis de ikke findes i kommunen, kan medlemmerne i stedet udpeges fra relevante landsdækkende interesseorganisationer. Blandt de organisationer, der varetager bevarings- og landsbyinteresser, kan nævnes bevaringsforeninger, lokalmuseer og lokalarkiver. Der stilles ikke i byfornyelsesloven uddannelsesmæssige krav til medlemmerne. Men da udvalgets faglige opgave er orienteret i byggeteknisk og restaureringsmæssig retning, anbefales det, at kommunalbestyrelsen ved udpegningen af medlemmer lægger vægt på byggetekniske og restaureringsmæsige kvalifikationer. Medlemmerne udpeges for en periode, der følger kommunalbestyrelsens valgperiode. Nedsættes bygningsforbedringsudvalget midt i en kommunal valgperiode, udpeges medlemmerne for den resterende valgperiode. Udtræder et medlem af bygningsforbedringsudvalget inden udgangen af en valgperiode, indtræder en suppleant for resten af perioden. 2.2 Information om bygningsforbedringsudvalget Da bevilling af støtte fra bygningsforbedringsudvalget bygger på ejernes konkrete ansøgninger til udvalget, er det vigtigt, at den relevante ejerkreds bliver orienteret om støttemuligheden. Erfaringer fra forsøg med bygningsforbedringsfonde har vist, at kendskabet til støttemuligheden er meget afgørende for ordningens succes. Både kommunen og bygningsforbedringsudvalget bør derfor sørge for at orientere den lokale offentlighed og den direkte berørte målgruppe om ordningen. Der kan f.eks. udsendes foldere om ordningen til ejere af de bygninger, der kan komme i betragtning, og de berørte ejere samt andre interesserede kan inviteres til orienteringsmøde. 8 VEJLEDNING OM BYGNINGSFORBEDRINGSUDVALG

11 Der kan holdes pressemøde, når udvalget er nedsat, og udvalget kan informere den lokale presse, når der bevilges støtte i sager, der har offentlig interesse. Det er også vigtigt, at kommunen henviser til ordningen i relevante sammenhænge. 2.3 Bygningsforbedringsudvalgets organisatoriske placering Selvstændig forvaltningsmyndighed Bygningsforbedringsudvalget indgår i den kommunale forvaltning som en selvstændig forvaltningsmyndighed, der har kompetence til selv at træffe afgørelse om støtte. Udvalgets afgørelser kan ikke påklages til kommunalbestyrelsen ( jf. BFL 140). svarer til en valgperiode. Udvalget får dermed overblik over de midler, som er stillet til rådighed for hele perioden, og kan på det grundlag bedre planlægge og prioritere sin virksomhed. Kommunalbestyrelsen undgår at skulle genbevilge midlerne fra tilbagebetalte lån til udvalget (jf. BFL 136, stk. 3,) i hvert enkelt tilfælde. Anvendelse af en rammebevilling betyder, at udvalget uden videre kan anvende midlerne fra de tilbagebetalte lån til genuddeling, således at ordningens recirkulationseffekt styrkes. På den baggrund anbefales det, at de kommunale bevillinger til bygningsforbedringsudvalgets virksomhed afsættes som en rammebevilling, der strækker sig over en så lang tidshorisont som muligt. Det betyder, at kommunalbestyrelsen ikke har instruktionsbeføjelse overfor udvalget og derfor ikke har indflydelse på udvalgets afgørelser. Kommunalbestyrelsen kan således ikke fastsætte retningslinier og lignende for udvalgets virksomhed Økonomi Økonomisk hører bygningsforbedringsudvalget under kommunen. Den enkelte kommunalbestyrelse beslutter selv på baggrund af de lokale forhold, hvor stor en del af kommunens investeringsramme til bygningsfornyelse, den ønsker at stille til rådighed for bygningsforbedringsudvalget ( jf. BFL 131, stk. 2). Den kommunale og statslige del af de rente- og afdragsfrie lån, som bevilges af bygningsforbedringsudvalget, trækkes på kommunens investeringsramme til bygningsfornyelse ( jf. BFL 131, stk. 1). De midler, som kommunalbestyrelsen beslutter at stille til rådighed for udvalget, afsættes på kommunens årsbudget. Tilbagebetalte lån falder principielt tilbage i kommunekassen. De finansielle aktiviteter, der er knyttet til bygningsforbedringsudvalget, skal i øvrigt følge de kommunale bevillingsregler samt reglerne for kommunernes budget og regnskabsvæsen, der er fastsat i Budget- og regnskabssystemet for kommuner og amtskommuner. Disse regler er fastsat med hjemmel i den kommunale styrelseslov Udgiftsgodtgørelse Udvalgets medlemmer er omfattet af reglerne om udgiftsgodtgørelse og vederlæggelse i lov om kommunernes styrelse 16 og 16a. Det betyder, at medlemmerne har ret til befordringsgodtgørelse, ligesom kommunalbestyrelsen kan træffe beslutning om diæter og erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste. Der er efter lov om kommunernes styrelse kun adgang til dækning af positive udgifter. Dette er dog ikke til hinder for, at kommunalbestyrelsen fastsætter generelle godtgørelsessatser, når blot det sker under hensyn til de faktiske udgifter. Der henvises herom til pkt. 4A i Indenrigsministeriets vejledning nr. 152 af 21. november Godtgørelsen afholdes af kommunen uden refusion fra staten. Det er muligt at afsætte den kommunale bevilling som en flerårig rammebevilling, der omfatter både den kommunale del af støtten og (skønnede) indtægter fra tilbagebetalte lån. Der er flere fordele ved at benytte en rammebevilling for nettoanlægsudgifter over eksempelvis en 4-årig periode, der Investeringsrammen til bygningsfornyelse Den statslige og kommunale del af det bevilgede rente- og afdragsfrie lån trækkes på kommunens investeringsramme til bygningsfornyelse på det tidspunkt, hvor udvalget giver ejeren et lånetilbud ( jf. bekg. om bygningsforbedringsudvalg 18, stk. 1). VEJLEDNING OM BYGNINGSFORBEDRINGSUDVALG 9

12 Hvis ejeren efterfølgende ikke accepterer lånetilbuddet inden for udvalgets tidsfrist, kan kommunen igen tilskrive sin investeringsramme til bygningsfornyelse det beløb, der er trukket, såfremt dette kan ske inden udgangen af det finansår, hvor lånetilbuddet er givet. Afslår ejeren først lånetilbuddet i det efterfølgende finansår, kan kommunen ikke gentilskrive investeringsrammen beløbet. Udvalget bør derfor være opmærksom på, at de lånetilsagn og frister for ejeraccept udvalget giver i slutningen af finansåret tager højde herfor. De kommunale og statslige midler kommer til udbetaling, efterhånden som støtten udbetales. Kommunalbestyrelsen afholder udgiften til støtten i takt med udbetalingen, hvorefter kommunen kan få halvdelen af beløbet refunderet fra staten (jf. BFL 137). Den del af et støttelån, som eventuelt kommer fra private bidrag, udbetales samtidig med den offentlige støtte Hjemtagning af investeringsramme til bygningsfornyelse Når bygningsforbedringsudvalget giver ejeren et lånetilbud, binder udvalget sig til at yde støtte efter lovens regler. Derfor skal den statslige og den kommunale del af det bevilgede rente- og afdragsfrie lån trækkes på kommunens investeringsramme til bygningsfornyelse på dette tidspunkt, således at der er sikkerhed for, at der er plads på rammen. Det betyder, at samtidig med at lånetilbuddet afgives af kommunen, skal den statslige og kommunale del af det bevilgede rente- og afdragsfrie lån trækkes på kommunens investeringsramme til byfornyelse gennem det statslige indberetningssystem BFO/BFU. Til igangsatte beslutninger, som ikke er trukket på investeringsrammen indenfor det finansår, hvor lånetilbuddet er meddelt, kan kommunen ikke opnå refusion fra staten på halvdelen af udgiften til støtten. Kommunen vil i denne situation komme til at afholde både sin egen og statens del af støtten. Det er med byfornyelsesloven nr af 20. december 2000 åbnet mulighed for, at by- og boligministeren kan dispensere fra kravet om hjemtagning af ramme indenfor det pågældende finansår, når særlige forhold taler herfor. Med særlige forhold menes, at der skal være tale om undtagelsestilfælde, hvor grunden til, at kommunen ikke har opfyldt kravet om rettidigt rammetræk, er undskyldelig, eksempelvis at kommunen har gjort fejlagtigt brug af det administrative edb-system til rammestyringen eller lignende sagsbehandlingsfejl. 2.4 Sekretariatsfunktionen Sekretariatsfunktionen for bygningsforbedringsudvalget varetages af den kommunale forvaltning (jf. BFL 128). Funktionen vil bl. a. omfatte: almindelige sekretariatsopgaver som mødereferater, korrespondance mv. information om ordningen økonomistyring rammetræk på kommunens investeringsramme til bygningsfornyelse udstedelse af lånetilbud udstedelse af pantebreve udbetaling af støtte hjemtagning af refusion fra Hypotekbanken regnskabsføring for udvalget varetagelse af opgaverne i forbindelse med tilbagebetaling af lån udbetaling af udgiftsgodtgørelse til medlemmerne. Udkast til ansøgningsskema samt lånetilbud og pantebrev, der er optrykt som bilag til vejledningen, vil i langt de fleste tilfælde gøre det muligt for kommunerne at ekspedere lånesagerne uden advokatbistand. 2.5 Bevaringsværdige bygninger Kommuneplan og lokalplan Det er kommunalbestyrelsens opgave at udpege de bygninger, som anses for bevaringsværdige og dermed omfattet af bestemmelserne i byfornyelseslovens kapitel 6 om bygningsforbedringsudvalg (jf. BFL 125, stk. 2). Det overlades til den enkelte kommunalbestyrelse at afgøre, hvilken værdi der kræves for at en bygning betragtes som bevaringsværdig. 10 VEJLEDNING OM BYGNINGSFORBEDRINGSUDVALG

13 De bevaringsværdige bygninger kan udpeges på en af følgende måder: 1. Kommuneplan eller lokalplan/byplanvedtægt 2. Kommuneatlas med bevaringsværdi 1-4 i SAVE 3. Konkret vurderet med bevaringsværdi 1-4 i SAVE, efter den tidligere lov om statstilskud til forbedringsarbejder i helårsboliger og fritidsboliger 4. Kommunalbestyrelsens konkrete vurdering i forbindelse med en støtteansøgning med bevaringsværdi 1-4 i SAVE. Bemærkninger til fremgangsmåde 1. Kommuneplan eller lokalplan Udgangspunktet er, at kommunalbestyrelsen i kommuneplan eller lokalplan udpeger de bygninger i kommunen, der vurderes som bevaringsværdige. Det skal ske efter retningslinierne i lov om bygningsfredning 17. Der er ikke i denne lov fastsat nogen frist for, hvornår udpegningen skal være sket. Alle bygninger, der er udpeget som bevaringsværdige efter bygningsfredningslovens 17, og som helt eller delvis anvendes til beboelse, er støtteberettigede efter byfornyelseslovens kapitel 6. I bygningsfredningslovens 17 er bevaringsværdige bygninger defineret således: Bemærkninger til fremgangsmåde 2. Kommuneatlas. Bevaringsværdi 1-4 i SAVE Indtil udpegning i plangrundlaget er foretaget, betragtes bygninger som bevaringsværdige, hvis de har fået en bevaringsværdi fra 1 til og med 4 i den SAVE-registrering, der er gennemført ved udarbejdelse af kommuneatlas. En bygning er bevaringsværdig i henseende til at kunne opnå støtte når den er optaget som bevaringsværdig i en kommuneplan eller omfattet af et forbud mod nedrivning i en lokalplan eller byplanvedtægt ( jf. planlovens 15, stk. 2 nr. 14). Kommunens bevaringsværdige bygninger kan således udpeges i planlægningen på to måder: i kommuneplanen og/eller ved bevaringsbestemmelse med nedrivningsforbud i en lokalplan eller byplanvedtægt. I begge tilfælde må det anbefales, at udpegningen sker både ved markering på kortbilag og ved optagelse på en liste. Det vil i mange tilfælde ikke være tilstrækkeligt at angive adresse og/eller matrikelnummer, da der på en ejendom kan være bygninger, der ikke opfylder kravet om, at bygningerne helt eller delvis skal anvendes til beboelse. Derimod vil Bygnings- og Boligregistrets (BBR) numre være en entydig angivelse, der ikke kan misforstås. Miljø- og Energiministeriet, Skov- og Naturstyrelsen (tidl. Planstyrelsen) har i en række kommuner fået udarbejdet kommuneatlas i samarbejde med kommunerne. Styrelsen har til det formål fået udviklet kortlægnings- og registreringssystemet SAVE (Survey of Architectural Values in the Environment). Disse kommuneatlas indeholder dels en kortlægning af bevaringsværdige sammenhænge, dels en vurdering af bevaringsværdien for hver enkelt af kommunens bygninger, der er opført før Ved bygningsforbedringsudvalgenes arbejde ses der bort fra kortlægningen af bevaringsværdige sammenhænge. Registreringen og vurderingen af de enkelte bygninger findes på en database, som kommunerne har adgang til gennem Kommunedata. Det er forudsat, at kommunerne ajourfører oplysningerne i databasen. De kommuner, som har fået udarbejdet et kommuneatlas, har altså et godt grundlag for at udpege de bevaringsværdige bygninger. VEJLEDNING OM BYGNINGSFORBEDRINGSUDVALG 11

14 Registreringssystemet tildeler hver bygning en bevaringsværdi på skalaen 1-9, hvor 1 er højeste værdi. I de udgivne kommuneatlas er bygningerne inddelt i tre hovedgrupper: høj bevaringsværdi (1-3) middel bevaringsværdi (4-6) og lav bevaringsværdi (7-9). SAVE-systemet tager i den sammenhæng ikke stilling til, hvilke bygninger der kan anses for bevaringsværdige. Det overlades til den enkelte kommunalbestyrelse at afgøre, hvilken værdi der kræves for at blive betragtet som bevaringsværdig. Når SAVE-systemet anvendes ved tildeling af støtte efter byfornyelseslovens kapitel 6, kan der kun tildeles støtte til ejendomme, som har opnået en karakter på 1-4 (jf. BFL 125, stk. 2). Kommunalbestyrelserne bør i den forbindelse være opmærksom på, at de SAVE-registreringer, der anvendes ved kommuneatlas, som hovedregel kun medtager bygninger opført før 1940, mens bygningsforbedringsudvalgene ifølge byfornyelsesloven ikke er begrænset af dette alderskriterium. Selv om en kommune ikke har fået udarbejdet et kommuneatlas, kan den godt få foretaget en samlet udpegning af de bevaringsværdige bygninger. Bygningernes bevaringsværdi bør i så fald vurderes efter de samme kriterier og med samme fremgangsmåde, som anvendes ved SAVE-systemet. De nærmere retningslinier for bestemmelse af bygningsbevaringsværdier, er formuleret i Bilag 1, om registrering af bygninger efter SAVE-metoden, der findes bagest i denne vejledning. Bilaget er en tillempet udskrift af Skov- og Naturstyrelsens Vejledning: SAVE Kortlægning og registrering af byers og bygningers bevaringsværdi og udarbejdelse af kommuneatlas. Vejledningen kan fås hos Skov- og Naturstyrelsen. fritidsboliger, kan umiddelbart få samme status efter byfornyelsesloven. Bemærkninger til fremgangsmåde 4. Kommunalbestyrelsens konkrete vurdering i forbindelse med en støtteansøgning med bevaringsværdi 1-4 i SAVE. De kommunalbestyrelser, der ønsker at bruge bestemmelserne om bygningsforbedringsudvalg, men som endnu ikke har fået udpeget de bevaringsværdige bygninger, kan efter anmodning fra ejeren registrere og klassificere en bygning i forbindelse med ansøgning om støtte fra bygningsforbedringsudvalget. Bygningens bevaringsværdi vurderes ved besigtigelse og registreringer efter de samme kriterier og samme fremgangsmåde, som anvendes i SAVE-systemet. De nærmere retningslinier for bestemmelse af bygningsbevaringsværdier, er formuleret i Bilag 1, om registrering af bygninger efter SAVE-metoden, der findes bagest i denne vejledning. 2.6 Tilsyn Kommunalbestyrelsen er udvalgets tilsynsmyndighed (jfr. BFL 129, stk. 1). Kommunalbestyrelsen skal påse, at udvalgets virksomhed er i overensstemmelse med de regler, der er fastsat i byfornyelseslovens kapitel 6 og bekendtgørelsen om bygningsforbedringsudvalg. Herudover skal kommunalbestyrelsen påse, om udvalgets regnskab er i overensstemmelse med de regler, som er fastsat i bekendtgørelsen om regnskab og revision efter lov om byfornyelse Nedlæggelse af udvalget Kommunalbestyrelsen kan beslutte at nedlægge bygningsforbedringsudvalget ( jf. BFL 141). Bemærkninger til fremgangsmåde 3. Konkret vurderet med bevaringsværdi 1-4 i SAVE, efter den tidligere lov om statstilskud til forbedringsarbejder i helårsboliger og fritidsboliger. De bevaringsværdige bygninger, der tidligere er udpeget med bevaringsværdi 1-4 efter lov om statstilskud til forbedringsarbejder mv. i helårsboliger og De støttelån, som efterfølgende forfalder til tilbagebetaling ved ejerskifte eller misligholdelse, fordeles således: Statens del tilfalder staten, den kommunale del tilfalder kommunen, mens den private del tilfalder kommunen, der skal anvende disse midler til byfornyelsesformål i kommunen efter kommunalbestyrelsens beslutning. 12 VEJLEDNING OM BYGNINGSFORBEDRINGSUDVALG

15 3 Bygningsforbedringsudvalgets opgaver 3. 1 Udvalgets organisering og virksomhed Forretningsorden mv. Reglerne om udvalgets organisering og virksomhed findes i bekendtgørelsen om bygningsforbedringsudvalg, kapitel 1 og 2. kommunalbestyrelsen. Udvalget skal derfor selv fastlægge retningslinier for anvendelsen af de midler, der er stillet til rådighed af kommunalbestyrelsen og eventuelle private bidragydere, samt for behandlingen af ansøgninger. Bygningsforbedringsudvalget vælger ved stemmeflerhed en formand og en næstformand blandt medlemmerne. Udvalget er beslutningsdygtigt, når mindst 3 medlemmer herunder formanden eller næstformanden deltager i behandlingen af sagen. Udvalget tilrettelægger selv sit arbejde og skal fastsætte en forretningsorden med retningslinier for indkaldelse til møder samt tid og sted herfor. Af forretningsordenen skal det endvidere fremgå, hvem der tegner udvalget. Normalt vil udvalget tegnes af formanden i forening med yderligere et bestyrelsesmedlem. Påtegninger på pantebreve, servitutdokumenter og lignende vil kunne tegnes af formanden eller næstformanden i forening med yderligere et bestyrelsesmedlem. Sekretæren for udvalget optager referat af alle møder. Referatet sendes til medlemmerne samt til sekretariatet. Udvalget skal i den forbindelse være opmærksom på, at det, som en selvstændig forvaltningsmyndighed (jf. afsnit 2.3.1), er underlagt de almindelige regler i bl.a. forvaltningsloven og offentlighedsloven, herunder reglerne om habilitet og aktindsigt Tilrettelægning af arbejdet Udvalget er som en selvstændig forvaltningsmyndighed ikke underlagt instruktionsbeføjelser fra Udvalget kan f.eks. vælge at fastlægge retningslinier for uddeling af støtte, som er begrundet enten i særlige lokale forhold eller efter alderskriterium. Udvalget kan også beslutte at prioritere bevaringsværdige bygninger Udvalgets pligter Udvalget har pligt til at sikre, at behandlingen af sagerne og meddelelse af støtte sker i overensstemmelse med de regler, der er fastsat herfor i byfornyelsesloven og bekendtgørelsen om bygningsforbedringsudvalg. Der er endvidere krav om, at udvalget skal tilrettelægge sin virksomhed så rationelt som muligt, ligesom administrationsudgifterne skal holdes på det lavest mulige niveau. Hvis udvalget som helhed eller enkelte udvalgsmedlemmer konstaterer uregelmæssigheder, der har væsentlig betydning for udvalgets virksomhed, har udvalget pligt til straks at indberette dette til kommunalbestyrelsen. Det skal af indberetningen fremgå, hvilke foranstaltninger udvalget allerede har truffet eller agter at træffe for at løse problemet ( jf. bekg. om bygningsforbedringsudvalg 4). Hvis en relevant myndighed som f.eks. kommunalbestyrelsen eller By- og Boligministeriet anmoder om det, har udvalget pligt til at give enhver oplysning, der kan belyse, hvorvidt udvalgets virksomhed er i overensstemmelse med bestemmelserne i byfornyelsesloven eller bekendtgørelsen om bygningsforbedringsudvalg ( jf. bekg. om bygningsforbedringsudvalg 6). Udvalget skal sørge for, at der udfærdiges regnskab for udvalgets virksomhed i VEJLEDNING OM BYGNINGSFORBEDRINGSUDVALG 13

16 overensstemmelse med de regler, der er fastsat i bekendtgørelsen om regnskab og revision efter lov om byfornyelse. Reglerne er nærmere omtalt i afsnit 3.4 om regnskab og revision. Medlemmerne er omfattet af reglerne om udgiftsgodtgørelse og vederlæggelse i lov om kommunernes styrelse. Der henvises herom til afsnit Ansøgning om støtte Ejeren af en bygning ansøger skriftligt udvalget om støtte. Ansøgningen skal være bilagt projekt samt dokumenterede oplysninger om ansøgerens adkomst til ejendommen, så udvalget kan være sikker på, at ansøgeren er identisk med ejeren. Desuden skal ansøgeren oplyse om de hæftelser og byrder, der hviler på ejendommen ved en tingbogsattest ( jf. bekg. om bygningsforbedringsudvalg 10). Udvalget skal have dokumentation for de hæftelser, der hviler på ejendommen, for at få overblik over, hvor meget ejendommen er belånt. Det har betydning for, hvorledes et eventuelt støttelån vil blive placeret. Oplysninger om servitutter, som f.eks. facadedeklarationer og lignende byrder, der hviler på ejendommen, kan have betydning for, hvilke krav ejeren skal opfylde ved gennemførelsen af det projekt, han søger om støtte til. Selv om ansvaret for overholdelse af tinglyste deklarationer mv. hviler på ejeren, bør udvalget også være opmærksom på sådanne forhold, når støtteansøgningen behandles. Ellers kan der være risiko for, at udvalget bevilger støtte til arbejder, som efterfølgende kan påtales af kommunen. Som bilag til vejledningen er optrykt et ansøgningsskema med plads til de oplysninger, som det vil være relevant for udvalget at få allerede på ansøgningstidspunktet. Skemaet kan fotokopieres og anvendes enten direkte eller tilpasses af udvalget efter behov. 3.3 Behandling af ansøgninger Løbende anvendelse af støttemidler Det er hensigten med ordningen, at udvalget løbende skal anvende de midler, der er stillet til rådighed for udvalgets virksomhed. Det betyder, at der ikke bør ske en egentlig opsparing af midler, herunder af eventuelle private midler og midler fra tilbagebetalte lån. I overensstemmelse hermed anvendes den kommunale og statslige andel af midlerne løbende ved meddelelse af lånetilsagn. I praksis betyder det, at den statslige og kommunale del af støttelånet trækker på kommunens investeringsramme til bygningsfornyelse, når der afgives lånetilbud ( jf. bekg. om bygningsforbedringsudvalg 18). De private midler, som tilgår udvalget, samt midler fra tilbagebetalte lån, anses for anvendt, når udvalget disponerer over midlerne ved meddelelse af lånetilsagn. Hvis private bidragydere vil stille betingelser om anvendelse af bidraget, skal udvalget have besked herom senest, når tilbudet om bidrag bliver givet. Udvalget beslutter selv, om det vil acceptere eventuelle betingelser. Hvis udvalget mener, at det bliver umuligt eller vanskeligt at opfylde stillede vilkår fra en bidragyder, må udvalget give afkald på bidraget. 14 VEJLEDNING OM BYGNINGSFORBEDRINGSUDVALG

17 3.3.2 Oplysninger, betingelser og vilkår Udvalget kan stille krav om oplysninger vedrørende projektet og ejendommen, som er relevante for behandlingen af ansøgningen (jf. BFL 132, stk. 2). På baggrund af ansøgningen og eventuelt supplerende oplysninger træffer udvalget beslutning om ydelse af støtte, herunder størrelsen, og om der skal stilles særlige betingelser. Det skal i den forbindelse understreges, at udvalget har selvstændig kompetence på dette område. Kommunalbestyrelsen kan altså ikke fastsætte retningslinier for udvalgets behandling af ansøgninger (jf. BFL 133, stk. 1). Udvalget kan stille relevante betingelser af arkitektonisk, miljømæssig og udførelsesmæssig karakter og sætte frister for arbejdernes udførelse. Udvalget skal i den forbindelse sikre, at istandsættelsesarbejderne udføres på en sådan måde, at de opretholder eller forøger bygningens bevaringsværdi (jf. BFL 126, stk. 2). Dette krav er generelt og gælder også, når istandsættelsen vedrører en bygning i en landsby eller et landdistrikt, der ikke er karakteriseret som bevaringsværdig. Afsnit om vurdering af de støtteberettigede arbejder gennemgår de forhold, som er relevante for udførelsen af de støtteberettigede arbejder. Udvalgets afgørelser er endelige og kan således ikke indklages for kommunalbestyrelsen eller anden administrativ myndighed Vurdering af de støtteberettigede arbejder Bevarede, ældre bygninger har i mange tilfælde bevaret værdier, som gør at de kan anses for bevaringsværdige. De kan besidde større eller mindre arkitektoniske kvaliteter, der kan knytte sig kulturhistoriske momenter til dem, eller de kan være af betydning for det bygningsmiljø, hvori de indgår. Mange bygninger har alle disse kvaliteter, og hvis de tillige fremtræder uændret ellet kun lidt ændret siden opførelsen, står man over for bygninger, som der bør passes på. En del ældre bygninger er blevet ændret siden opførelsen. For det meste betyder ændringer en forringelse af bygningens bevaringskvaliteter, men langt fra altid. En tilbygning kan være foretaget på en måde, så den oprindelige bygnings karakter er bibeholdt, eller dens arkitektoniske virkning måske ligefrem forøget. Et oprindeligt stråtag kan for længe siden være blevet udskiftet til tegl, og hvis omgivelserne samtidig har fået en mere bymæssig karakter, vil det være rigtigt at bibeholde tegltaget. Men generelt gælder det, at en bygnings oprindelige karakter og udseende bør bevares i forbindelse med istandsættelser. Bygningsforbedringsudvalget kan kun yde støtte til arbejder, der vedrører bygningens ydre forhold, og som enten sikrer eller øger bevaringsværdien. Skovog Naturstyrelsen har udgivet en serie informationsblade om bygningsbevaring, som udleveres enkeltvis af kommunernes tekniske forvaltninger eller kan erhverves samlet fra Byggecentrums Boghandel, Dr. Neergaards Vej 15, 2970 Hørsholm, samt Miljøbutikken, Højbro Plads 4, 1200 København K. I disse informationsblade er anvist de metoder og fremgangsmåder, som må anbefales fulgt i forbindelse med udvalgets behandling af ansøgninger. I forbindelse med de nedenfor omtalte bygningsdele, hvortil der kan ydes støtte, henvises der til de relevante informationsblade. 1) tage (herunder tagrender og skorstene, kviste, tårne, og ovenlys) Mulige vilkår for støtte, som anbefales fulgt: Eksisterende stråtage bør omlægges med strå. Eksisterende tegltage bør omlægges med tegl, normalt også i tilfælde, hvor taget oprindeligt har haft stråtag. Eksisterende naturskifertage bør omlægges med naturskifer. Tage, der er blevet udskiftet til nyt, skæmmende tagmateriale, f. eks. bølgeplader, bør omlægges med oprindeligt tagmateriale. Bygninger fra det 20. århundrede med oprindeligt tag af f.eks. cementtagsten eller bølgeplader bør omlægges med henholdsvis cementtagsten eller bølgeplader. Skorstene bør bibeholdes, og fjernede skorstene eventuelt retableres. Der kan foretages istandsættelse af eksisterende, gamle kviste eller retablering af oprindelige, men senere nedtagne kviste. I en del tilfælde vil der i ældre tid være opsat kviste, som ikke er op- VEJLEDNING OM BYGNINGSFORBEDRINGSUDVALG 15

18 rindelige, og som ved deres størrelse og udformning virker skæmmende på bygningen. I disse tilfælde bør udvalget overveje, om en fjernelse eller en ændret udformning må kræves. Hvad der ovenfor er nævnt om tagkviste, gælder tilsvarende for f.eks. tårne. Informationsblade nr.: Vedligeholdelse af bevaringsværdige huse Kviste og tagvinduer Tegltage med vingetagsten Vedligeholdelse af stråtage Stråtage Undertage til tegltage Inddækninger i tegltage Skifertage Metaltage Beklædning med træspån Skorstene og ildsteder Tagpap Reparation af tagværker Tårntage og spir Brandsikring af stråtage. 2) ydermure (herunder facadeudsmykning og arkitektoniske detaljer) Mulige vilkår for støtte, som anbefales fulgt: Ydervægge af bindingsværk, mur eller beton bør istandsættes i oprindelige materialer. Ydervægge, der oprindelig har været opført i bindingsværk eller mur, men senere er fornyet i uoriginale og skæmmende materialer, bør retableres i oprindelige materialer. I mange tilfælde er oprindelige ydervægge af bindingsværk blevet udskiftet til murværk; det bør i hvert tilfælde overvejes, om det vil være rimeligt at kræve retablering af det oprindelige byggemateriale. Oprindelige stuk- eller sandstensornamenter, søjlebårne indgangspartier og facadepilastre istandsættes med oprindelige materialer. Oprindelige, men senere forsvundne facadeudsmykninger og -detaljer, retableres, såfremt disses oprindelige udformning kan dokumenteres. Informationsblade nr.: Egnsbyggeskik på landet Bygningshistoriske spor Vedligeholdelse af bevaringsværdige huse Butiksfacader og -markiser Mørtel Trækning af gesimser Reparation af bindingsværk Betonkonstruktioner i muret byggeri Kalkning Overfladebehandling af murværk Overfladebehandling af udvendigt træværk. 16 VEJLEDNING OM BYGNINGSFORBEDRINGSUDVALG

19 3) vinduer (herunder tilføjelse af indvendige forsatsrammer og koblede rammer til eksisterende vinduer) Mulige vilkår for støtte, som anbefales fulgt: Gamle trævinduer repareres ved udskiftning af enkelte dele af rammer og karme. Ved udskiftning af vinduer bør de nye vinduer udføres i samme udformning og materialer som de oprindelige, normalt træ, helst med de gamle vinduers profiler. Nyere vinduer af uoriginal form bør udskiftes med vinduer i original form og originale materialer. Gamle beslag overføres til de nye vinduer, tilsvarende nye beslag anskaffes. Der bør ikke gives tilskud til thermovinduer, heller ikke hvis de er sprosseopdelte. Der bør ikke gives tilskud til vinduer af plastic eller lignende materialer. Bygninger fra det 20. århundrede kan have oprindelige vinduer af jern (funktionalisme). Disse vinduer udgør en del af husets arkitektoniske udtryk og bør så vidt muligt bevares og istandsættes. Såfremt dette ikke lader sig gøre, kan udskiftning af vinduer af andet materiale, men af form som de oprindelige, være en forsvarlig løsning. Tilføjelse af isolerende glaslag bør ske i form af enten forsatsrammer eller koblede rammer. Vinduer i ældre huse bør males. Informationsblade nr.: Vedligeholdelse af bevaringsværdige huse Reparation af døre og porte Port- og dørbeslag Dørprofiler (døre ) Port- og dørbeslag Overfladebehandling af udvendigt træværk Overfladebehandling af jern. 5) karnapper (herunder altaner, og verandaer, der er en del af bygningen) Mulige vilkår for støtte, som anbefales fulgt: Oprindelige verandaer eller lignende istandsættes med oprindelige materialer og udformningen bibeholdes. I mange tilfælde er der i ældre tid tilbygget sådanne bygningsdele, som også vil kunne opfattes som en naturlig del af den bevaringsværdige bygning. I disse tilfælde kan der gives støtte til reparation, udskiftning eller retablering. De bør normalt fremtræde oliemalet. I ny tid er der ofte tilføjet udestuer o.l., som ikke underordner sig den oprindelige bygnings karakter og proportioner. I disse tilfælde må det frarådes, at der gives støtte til deres opretholdelse. Informationsblade nr.: Vedligeholdelse af bevaringsværdige huse Reparation af vinduer Udskiftning af vinduer Vinduer, opdeling og profiler Vinduesbeslag Overfladebehandling af udvendigt træværk Overfladebehandling af jern. 4) døre og porte Mulige vilkår for støtte, som anbefales fulgt: Gamle yderdøre og porte repareres ved udskiftning af f.eks. bundstykker. Ved udskiftning bør den nye dør eller port udføres i samme konstruktion og materialer som den gamle, f.eks. som revledør eller fyldingsdør. Beslagene overføres fra den gamle dør, eller tilsvarende nye anskaffes. Yderdøre og porte i ældre huse vil normalt skulle males. Informationsblad nr.: Betonkonstruktioner i muret byggeri. 6) fundamenter (herunder kældernedgange og stenpikning under tagdryp) Mulige vilkår for støtte, som anbefales fulgt: Opretning af sunkne eller på anden måde beskadigede fundamenter bør der såvidt muligt anvendes oprindelige materialer. Informationsblade nr.: Bygningshistoriske spor Fugt i bygninger Etagehuskonstruktioner Fundamenter. 7) indgangspartier (herunder udvendige adgangstrapper) Informationsblad nr.: Reparation og opsætning af stentrapper. VEJLEDNING OM BYGNINGSFORBEDRINGSUDVALG 17

20 3.3.4 Særligt om fredede bygninger Fredede bygninger er en særlig kategori af bygninger, som er beskyttet gennem fredning efter bygningsfredningsloven. Fredning gennemføres for at opretholde de mest værdifulde arkitektoniske og kulturhistoriske bygninger i Danmark. At en bygning er fredet, betyder bl.a. at der skal indhentes tilladelse fra Skov- og Naturstyrelsen til alle ændringer af det fredede. Det fremgår af bygningsfredningslovens 10, som fastslår, at alle bygningsarbejder, der går ud over almindelig vedligeholdelse, kræver tilladelse. Denne tilladelse kan gøres betinget af foranstaltninger, som ejeren ikke har medtaget i sin ansøgning. Til de arbejder, der kræver tilladelse efter bygningsfredningslovens 10, må kommunalbestyrelsen ikke give byggetilladelse, før 10 tilladelsen foreligger. Der skal også indhentes godkendelse hos Skov- og Naturstyrelsen til de byggearbejder, der efter småhusreglementet ikke længere kræver byggetilladelse. Egentlige byggearbejder eller arbejder, hvor bygningens karakter og udseende ændres, forudsætter således, at der indhentes den nødvendige tilladelse. Det gælder f.eks. ændring af vinduer, vinduesudskiftning, afbankning af facadepuds, nypudsning af facader (også gårdfacader), maling af facader, tagomlægning og lignende. Det kræver derimod ikke tilladelse at gennemføre almindelig vedligeholdelse af en fredet bygning, f. eks. maling med samme farve og type, reparation af vinduer, udskiftning af enkelte tagsten eller pudsreparationer. Det er ejerens ansvar at skaffe de nødvendige tilladelser til de arbejder, som ønskes udført på fredede bygninger. Det gælder også i de sager, hvor der ansøges om støtte fra bygningsforbedringsudvalget. Det kan være af stor værdi for ejeren af en fredet bygning at drøfte planlægningen og udførelsen af arbejderne med særligt sagkyndige personer. Ejere af en fredet bygning med planer om istandsættelse, ombygning eller almindelig vedligeholdelse kan hente råd og vejledning i Skov- og Naturstyrelsen. 18 VEJLEDNING OM BYGNINGSFORBEDRINGSUDVALG

21 Udvalget bør ved sagsbehandlingen af ansøgninger, der angår fredede bygninger, være opmærksom på de særlige krav til ombygning og istandsættelse af den type bygninger. Om nødvendigt må udvalget henlede ejerens opmærksomhed på disse krav. Udvalget skal særligt være opmærksom på: at lånetilbuddet skal indeholde oplysning om, at udbetaling af lånet forudsætter, at ejeren overfor udvalget dokumenterer, at arbejderne er godkendt af Skov- og Naturstyrelsen at udbetaling af lånet først finder sted når dokumentation for Skov- og Naturstyrelsens godkendelse er forevist Støtteudmåling og eksempler på støtteberegning Støtten ydes som rente- og afdragsfrie lån til ejer. Disse lån er nærmere omtalt i afsnit Når udvalget har besluttet at støtte en ansøgning og afgjort, hvilke betingelser og vilkår der skal stilles til ejeren, skal udvalget fastsætte, hvor stort støttelånet skal være. Det er alene udvalget, som indenfor lovens regler træffer afgørelse om støttens størrelse. Udgangspunktet for ordningen er, at ejeren skal motiveres til at gennemføre renoveringen, at anvende rigtige materialer og arkitektoniske løsninger og at merudgifterne herved dækkes med støtte. Kommunalbestyrelsen kan ikke fastsætte retningslinier herom eller stille krav i konkrete sager (jf. BFL 133, stk. 1). Størrelsen af støtten bør fastsættes netop på det niveau, der motiverer ejeren til at gennemføre projektet med de stillede betingelser og vilkår samt afpasset efter den enkelte ejers mulighed for egenfinansiering. Kun i særlige tilfælde skulle det derfor være nødvendigt, at støtte en renovering med det maksimale støttebeløb på to tredjedele af den støtteberettigede udgift. Nedenstående eksempler viser, hvorledes støtten kan sammensættes. Eksempel 1 De støtteberettigede udgifter er kr. BFU beslutter at støtte med kr. Ejeren finansierer selv kr. I dette tilfælde tinglyses der et pantebrev på kr. på ejendommen, hvor kommune og stat hver bidrager med kr. Eksempel 2 De støtteberettigede udgifter er kr. Ejeren har modtaget en prisrabat på et bygningsarbejde kr. De støtteberettigede udgifter er herefter kr. BFU beslutter at støtte med kr. Ejeren finansierer selv kr. I dette tilfælde tinglyses der et pantebrev på kr. på ejendommen, hvor kommune og stat hver bidrager med kr. Eksempel 3 De støtteberettigede udgifter er kr. BFU beslutter at støtte med kr. plus midler fra et lokalt fond kr. Ejeren finansierer selv kr. I dette tilfælde indgår der kr. fra et lokalt bevaringsfond i de kr. som BFU støtter med. Det lokale bevaringsfond har stillet midlerne til rådighed for BFU. Pantebrevet, der tinglyses på ejendommen kommer til at lyde på kr., men det beløb, der trækker på investeringsrammen til bygningsfornyelse er dog kun kr., hvor kommune og stat hver bidrager med kr. Bemærk at støtten i dette tilfælde er 2/3 af den samlede støtteberettigde udgift. Det er vigtigt, at udvalget i forbindelse med behandlingen af støtteansøgningen, vurderer og forholder sig til den prioritetsgæld, som allerede er indestående i ejendommen og dermed hvilken prioritetsstilling det støttede lån får. Der er ikke krav om, at det rente- og afdragsfrie lån skal placeres indenfor en bestemt grænse af den VEJLEDNING OM BYGNINGSFORBEDRINGSUDVALG 19

22 stillet i lånetilbuddet. Herudover skal udvalget godkende arbejdet. Det anbefales, at udvalget som led i godkendelsen enten selv foretager en besigtigelse eller lader kommunen som et led i sekretariatsfunktionen besigtige bygningen for at sikre, at de stillede vilkår er overholdt. Støtten kan ikke udbetales a conto. Kun hvis arbejderne er opdelt i selvstændige etaper, som hver især opfylder lovens betingelser, kan støtten udbetales etapevis. Men en sådan opdeling i flere lån til samme ejendom forøger omkostningerne til tinglysningen af lånene og bør derfor normalt undgås. 3.4 Regnskab og revision Reglerne om udvalgets regnskabspligt fremgår af bekendtgørelsen om regnskab og revision efter lov om byfornyelse offentlige ejendomsværdi. Det er udvalget, der afgør, hvilken risiko, der kan accepteres. Ejeren skal have skriftlig meddelelse om lånetilbud på et skema, der er godkendt af By- og Boligministeriet (jf. bekg. om bygningsforbedringsudvalg 12). Skemaet er optrykt som bilag til vejledningen og kan hentes fra internettet, til udfyldelse. Ejeren skal skriftligt acceptere lånetilbuddet indenfor den frist, som udvalget har sat. Samtidig skal ejeren indsende originalt skøde på ejendommen, så støttelånet kan tinglyses. Udvalget giver herefter ejeren besked om, at arbejderne kan påbegyndes. Arbejder, der er påbegyndt på et tidligere tidspunkt, kan ikke støttes ( jf. bekg. om bygningsforbedringsudvalg 16). Udvalget skal hvert år senest 3 måneder efter regnskabsperiodens udløb aflægge regnskab, som bl.a. skal udvise de samlede udlån trukket på kommunens investeringsramme til bygningsfornyelse, udlån der kommer fra private midler samt udlån, som kommer fra tilbagebetalte lån. Regnskabet skal endvidere udvise en opgørelse over modtagne private bidrag samt tilbagebetalte lånebeløb. Endelig skal regnskabet udvise udvalgets samlede statslige aktiver, dvs. den statslige del af de samlede udlån samt den statslige del af den pr. 31. december ikke genudlånte beholdning. Udvalget skal i tilknytning til årsregnskabet aflægge en beretning, hvori der nærmere redegøres for udvalgets arbejde. Antallet af ansøgninger og bevilgede lån skal også fremgå af beretningen. Regnskabsåret er fra 1. januar til 31. december Udbetaling af støtte Når arbejderne er gennemført, indsender ejeren en anmodning om udbetaling af støttelånet. Denne anmodning skal være bilagt regningsmaterialet og de tilhørende bilag ( jf. bekg. om bygningsforbedringsudvalg 15, stk. 2). Udvalget skal kontrollere, at materialet er i overensstemmelse med de vilkår og betingelser, der blev Regnskabet skal efter at udvalget har godkendt det, fremsendes til kommunalbestyrelsen til godkendelse. Revision af regnskabet foretages af kommunens revision efter byfornyelseslovens almindelige bestemmelser herom. Reglerne om revision er optaget i bekendtgørelsen om regnskab og revision efter lov om byfornyelse kap VEJLEDNING OM BYGNINGSFORBEDRINGSUDVALG

23 Bilag BILAG 1 Registrering af bygninger efter SAVE-metoden BILAG 2 Ansøgningsskema BILAG 3 Lånetilbud BILAG 4 Pantebrev BILAG 21

24 22 BILAG

25 BILAG 1 Registrering af bygninger efter SAVE-metoden Bygningsregistreringen indebærer under normale forhold, at alle bygninger i kommunen opført før 1940 beskrives i skemaform og fotograferes, samt at der foretages en vurdering af hver enkelt bygning. Også yngre bygninger kan dog medtages, såfremt en kommune har ønske herom. Der gøres opmærksom på, at den nedenfor beskrevne proces kun er en del af den normale SAVE-registrering, der ud over bygningsregistreringen også omfatter kortlægning af bevaringsværdige sammenhænge, herunder bygninger, der er særlig vigtige for opfattelsen af en bymæssig struktur. Tilrettelæggelse af registreringen Der foretages en inddeling af kommunen og dens byer i passende delområder, som har det formål at sikre en rationel arbejdsgang under registreringen. Som grundlag for inddelingen kan anvendes kommunens planområder, gader, roder eller ejerlav, men der kan i øvrigt foretages den form for inddeling i områder, som forekommer mest hensigtsmæssig. Det kan anbefales, at der anvendes digitaliserede kort i målestoksforhold 1:4.000 for bymidter, 1:8.000 for øvrige byområder og landsbyer. Hvis der ikke findes digitaliserede kort for landsbyer, anvendes topografiske kort i målestoksforhold 1:25.000, medmindre der findes digitaliserede kort i samme målestoksforhold. Kommunen tilslutter sig Kommunedata bevaringssystem og bestiller registreringsskemaer for bygninger senest en måned før bygningsregistreringen skal begynde. På skemaerne opklæbes situationsplaner i 1:1.000 eller 1:2.000 over den bebyggelse, som hvert registreringsskema omfatter. Bestillingen af skemaerne foretages på baggrund af den ovennævnte inddeling af kommunen. Det er for det første vigtigt, at der til selve feltarbejdet anvendes registratorer med de fornødne kvalifikationer. Normalt vil der være tale om arkitekter med indsigt i restaurering, men også andre med særlige forudsætninger vil kunne gøre fyldest. Det vil dog i alle tilfælde være nødvendigt, at de gennemgår et kursus i den rette udfyldning af skemaet samt ikke mindst at de instrueres i principperne for vurdering af bygninger. Det sidste er væsentligt af hensyn til, at vurderingerne kan blive så ensartede og sammenlignelige som muligt. Det vil være af stor pædagogisk værdi, at registratorerne i forbindelse hermed foretager et antal prøveregistreringer under vejledning. Da feltarbejdet er fysisk krævende, bør registratorerne være i god form. Normalt følges registratorerne ad to og to. Et hold på to kan gennemsnitlig registrere 40 til 50 bygninger om dagen. Der skal sørges for anskaffelse af de materialer, der er nødvendige for gennemførelsen af registreringen: blyanter, viskelæder, farveblyanter i de fire kulører, der anvendes ved indtegningen af bevaringsværdier på hovedkortene, det fornødne antal kameraer og dertil hørende farvefilm til papirbilleder i formatet 24 x 36, samt sikring af at det nødvendige antal biler er til stede. Det har vist sig nyttigt, at registratorerne optræder i en form for uniformering, f.eks. røde jakker. Ved forhåndsomtale i lokalpressen vil kommunens borgere herved være klar over, hvorfra registratorerne kommer og hvad deres opgave er. Derved undgås tidskrævende forklaringer. Det kan anbefales, at der oprettes et bogholderi i forlængelse af registreringen med oplysninger om besigtigelsestidspunkt og om hvilken registrator der har foretaget besigtigelsen. BILAG 23

26 BILAG 1 Udfyldelse af bygningsskemaet Ved udfyldelse af bygningsskemaet er det nødvendigt for registrator at have en kodeliste ved hånden. Kodelisten udleveres af Skov- og Naturstyrelsen. Kodelisten følger nøje opstillingen af emner på skemaet og indeholder 50 hovedgrupper. En række af disse er yderligere opdelt i undergrupper, hvilket gør det muligt at specificere ret detaljeret. Det gælder først og fremmest den egentlige bygningsbeskrivelse, hvor overordnede begreber såsom tagkonstruktion, døre og vinduer hver kan underopdeles i yderligere 9 underbegreber. Under 33: Tagkonstruktion betegner koden 3 således mansardtag og koden 4 valmtag. Kodelisten består af flere hundrede talkoder, men i praksis er det ret få der går igen i beskrivelserne, og registratorerne får hurtigt lært disse ofte anvendte talkoder udenad. For at reducere arbejdsmængden er en række sekundære bygninger i kategorien udhuse/carporte på forhånd frasorteret i udprintprocessen. I det omfang registrator skønner, at en sådan bygning alligevel bør medtages, oprettes et nyt skema. Denne fremgangsmåde er i de senere år blevet aktuel, idet en række kommuner overfører oprindelige avlsbygninger til denne kategori, i takt med at landbrugsjorden frasælges. Et af de vigtigste elementer i bygningsskemaet er registreringskoden, som er identisk med BBR-nummeret. Den korrekte registreringskode er afgørende for senere søgninger af den pågældende bygning og for registreringens anvendelse i forskellige kommunale sammenhænge, såsom byfornyelse og planlægning i det hele taget. Bygningers bevaringsværdi - vurdering SAVE-systemets vurdering af den enkelte bygning adskiller dette system fra de fleste andre systemer, f.eks. det norske SEFRAKsystem. Det er samtidig den del af bygningsskemaet, som der er knyttet størst interesse til, og som er vanskeligst at udfylde, fordi der heri indgår afvejning af flere forskellige skøn. Bygningen vurderes i henseende til: Arkitektonisk værdi: I den arkitektoniske iagttagelse lægges der vægt på proportioner, facaderytme og den arkitektoniske bearbejdningsgrad samt samspillet mellem form, materialevirkning og funktion. Tillige indgår i vurderingen om bygningen i sin art og i den lokale sammenhæng er et fornemt/godt, middel eller mindre heldigt eksemplar af den givne bygningstype. Dette gælder såvel det traditionelle, egnstypiske byggeri som arkitekttegnede huse. Bemærk: den arkitektoniske værdi kan relateres til bygningens oprindelige udtryk eller i tilfælde af en ombygning til den fremtoning som senest er søgt skabt (eksempelvis en yngre facade med et andet stilpræg). Udgangspunktet vil dog altid være den aktuelle fremtræden. Såfremt arkitekten er kendt, nævnes han i bemærkningerne. Kulturhistorisk værdi: Heri indgår en række forskellige aspekter. For det første tages der stilling til bygningens værdi som manifestation af den lokale byggeskik og håndværksmæssige formåen, eller til bygningens værdi som repræsentant for skiftende stilperioder. Herunder tages der også hensyn til bygningens sjældenhed. For det andet indgår det i vurderingen, om bygningen afspejler tekniske innovationer i konstruktion og materialemæssig henseende. For det tredje kan der være knyttet historiske symbolværdier til bygningen. Sådanne værdier 24 BILAG

27 BILAG 1 fremgår ofte af indskrifttavler eller lignende på selve bygningen, men vil i andre tilfælde fremgå af forundersøgelsen. Miljømæssig værdi: Bygningens miljømæssige værdi vurderes ud fra dens betydning eller støtteværdi for tilstødende bygninger, eller om dens placering i terrænet forstærker/forringer terrænets topografiske fremtoning. Originalitet: Vurderingen af en bygnings originalitet begrundes med, i hvor høj grad den oprindelige fremtoning er bevaret, eller om det helhedsindtryk, man ved større ombygninger senest har søgt at skabe, fremstår originalt. Ændringer i forhold hertil bedømmes under dette punkt. I praksis vil overvejelserne ofte gå på, om senere bygningsændringer støtter eller svækker bygningens dominerende elementer. Tilstand: Ved en bygnings tilstand forstås, om bygningen er ordentligt og rigtigt vedligeholdt, herunder en vurdering af bygningens almene byggetekniske forhold. Bevaringsværdi: Herefter sammenfattes de ovennævnte vurderinger i en fælles bevaringsværdi, som er den, der overføres til bygningsregistreringskortet med en farve. Vurderingen af bevaringsværdien bygger på det samlede indtryk af bygningens kvalitet og tilstand. Bevaringsværdien skal opfattes som en sammenfattende vurdering af de ovenstående delvurderinger. Registratorerne foretager her en afvejning af, hvilke forhold der vejer tungest og derfor bør tillægges størst vægt i vurderingen. Der er således ikke tale om et mekanisk, analytisk gennemsnit af de under delvurderingerne afgivne karakterer. Almindeligvis vil arkitektonisk og kulturhistorisk værdi veje tungest. For hver vurdering tildeles en karakter på en skala, der går fra 1 til 9, og hvor 1 betegner den højeste karakter (1-3 høj værdi, 4-6 middel værdi, 7-9 lav værdi). De enkelte vurderinger kan nærmere begrundes på et tilsvarende antal linier beregnet til bemærkninger i fri tekst. Alle vurderingerne ajourføres af kommunen, når der indtræder ændringer, som betinger dette. Fotografering af bygninger Der optages mindst ét fotografi af hver bygning på negativ farvefilm, 24 x 36 mm. På det første billede af en film fotograferes en tavle med gruppebetegnelse (et bogstav, f.eks.: A) og filmnummer samt billedtællerens udvisning. Dette bevirker, at man kan lokalisere de enkelte film. Hvert negativ/foto forsynes med et fotoarkivnummer, der påføres bygningsskemaet. Nummeret kan f.eks. være A12/07 eller A12/08-10 eller A12/12,14, hvoraf det der står til venstre for skråstregen angiver filmnummeret, og det til højre billednummeret (billednumrene). Der må ikke være blanktegn imellem. Filmene sendes derefter til fotolaboratorium, og der fremstilles papirkopier. Filmene holdes i hele ruller. Fotos og skemaer afleveres til kommunen, som løbende indtaster oplysningerne til Kommunedata. Hver optagelse kopieres på et papirbillede i farvepositiv, 100 x 150 mm, som identificeres med fortrykte labels klæbet på bagsiden. Det frarådes at anvende automatisk indkopiering af optagelsesdatoen på negativet, da det formindsker muligheden for senere anvendelse af optagelsen, og det i øvrigt er overflødigt i forbindelse med identificeringen ved korrekt overholdelse af ovenstående fremgangsmåde. BILAG 25

28 BILAG 1 Bygningsregistreringskort Bygningernes bevaringsværdi indtegnes med farvesignaturer på de i forundersøgelsen forberedte bygningsregistreringskort i målestoksforhold 1:4.000 for bymidter, 1:8.000 for øvrige byområder og landsbyer samt 1: for landområder uden for landsbyer. I en normal SAVE-registrering indtegnes på kortene fire forskellige bygningsbevaringskategorier. Ved indtegningen anvendes farveblyanter. Fredede bygninger og kirker (kirkebygninger under Folkekirken) indtegnes med mørkviolet, bevaringsværdierne 1-3 med rød, bevaringsværdierne 4-6 med blå og bevaringsværdierne 7-9 med grøn. I forbindelse med den aktuelle støtteordning vil det være hensigtsmæssigt at indrette farvedifferentieringen efter, hvor snittet mellem de i støttemæssig henseende bevaringsværdige - hhv. ikke bevaringsværdige bygninger lægges, f. eks. mellem 4 og 5. Indtastning af bygningsdata Indtastning af de data, der indsamles under feltarbejdet ved udfyldelse af skemaerne, foretages normalt af en medarbejder i den pågældende kommune. Til brug herved er der i samarbejde med Kommunedata udarbejdet et program, som bl.a. ved udprintning opløser de indtastede koder. Materialet indgår i Kommunedata, hvorfra kommunens medarbejdere senere kan hente ønskede informationer. En egentlig vejledning i indtastning leveres af Kommunedata, som om fornødent sender en instruktør til kommunen. Indtastningen skal ske sideløbende med feltarbejdet, således at de udfyldte skemaer hver dag afleveres til kommunens indtaster. Det vil derfor være en fordel, hvis indtasteren er placeret i umiddelbar nærhed af registratorernes arbejdsrum. Der kan så til stadighed konfereres, hvorved evt. fejl kan rettes, mens registratorerne endnu har de registrerede bygninger i erindring. Aflevering og opbevaring af det indsamlede materiale De udarbejdede skemaer over bebyggede strukturer skal afleveres i A4-ringbind i klare plastlommer (syrefri). Ringbindet forsynes med påskrift på ryggen: Strukturskemaer, kommunenavn. Bygningsregistreringskort med signaturer i farver afleveres sammenrullede i paprør med låg. Der vedlægges et oversigtskort med henvisninger til de enkelte registreringskort, som påklæbes labels med identifikation. Hvert paprør forsynes med påskrift: Bygningsregistreringskort, antal kort, samtlige kortnumre, kortnavne og kommunenavn. Bygningsskemaer afleveres i A4-ringbind med klare plastlommer. Skemaerne med tilhørende identificerede fotos ordnes efter områdenummer, gadenavn og husnummer i alfabetisk og numerisk rækkefølge. Ringbindene forsynes med påskrift på ryggen: Bygningsskemaer, områdenummer, gadenavn, kommunenavn. Film afleveres i A4-ringbind, negativringbind (Hama-9002) med negativ-lommer (Hama-9055). Filmene ordnes efter fotoarkivnumre. På både plastlommer og ringbind skal der være identifikation med angivelse af fotoarkivnumre. Ringbindene forsynes med påskrift på ryggen: Kommunenavn. 26 BILAG

29 BILAG 2 Bygningsforbedringsudvalget i Sendes til modt.dato Jour.nr. kommune Ansøgning om støtte til ejendomsistandsættelse efter byfornyelseslovens kapitel 6 Ejeroplysninger Ejer Adresse og tlf. nr. Ejendomsoplysninger Matr.nr. Gade/husnr. Postnr. By Ejendomsnr. Bygningsnr. Antal boliger Boligareal ejerbolig andelsbolig udlejningsbolig almen.bolig Opførelsesår Tilbygninger år Andet Er ejendommen udpeget som bevarings- Ja Nej værdig af kommunalbestyrelsen Hvis ja, udpegningen er sket ved kommuneplan byplanvedtægt konkret vurdering lokalplan kommuneatlas karakter SAVE Støtte søges til: Arbejder (beskrivelse og evt tegning kan vedlægges) Tag tagrender skorstene kviste tårne ovenlys Ydermure facadeudsmykn. ark. detajl. Vinduer indv. forts.ram. kobl. ram. Døre Porte Karnapper* Altaner* Veranda* *som er en del af den oprindelige bygning Fundamenter kældernedgang stenpikning under indgangsparti udv. adgangstrappe Andet tagdryp Arkitekt/ingeniørbistand ja Nej Ombygningsudgifter Dato kr. kr. kr. kr. kr. Ansøgers underskrift NB! Aktuel tingbogsoplysning skal vedlægges ansøgningen BILAG 27

30 BILAG 3 dato j. nr. Bygningsforbedringsudvalget Vedr. ejendommen matr.nr. Adresse Ejer Lånetilbud kommune Ejendommen er udpeget som bevaringsværdig ja nej Bygningsforbedringsudvalget har behandlet Deres ansøgning af om økonomisk støtte til istandsættelse af ovennævnte ejendom. Udvalget har vedtaget, at tilbyde et rente- og afdragsfrit lån på kr. i henhold til byfornyelseslovens kap 6. Lånetilbuddet gives på følgende vilkår: Acceptfrist af lånetilbuddet senest den Lånet er rente- og afdragsfrit, og skal sikres ved tinglyst pant i ejendommen. Lånet er tilbudt på grundlag af skønnede udgifter til gennemførelse af nedennævnte arbejder. Hvis de faktiske udgifter bliver mindre end de af ejeren skønnede udgifter, forbeholder bygningsforbedringsudvalget sig ret til at regulere lånebeløbet i forhold hertil. Arbejderne. Lånet er bevilget til istandsættelse af: Arbejdernes udførelse samt dokumentation for udgifterne skal godkendes af bygningsforbedringsudvalget før udbetaling af lånet kan finde sted. Bygningsforbedringsudvalget kan nedsætte lånets størrelse, hvis arbejderne ikke er udført på en forsvarlig håndværksmæssig måde. Pantebrevet, der sikrer lånet, udfærdiges af bygningsforbedringsudvalget. Pantebrevet forfalder til fuld og hel indfrielse ved ejerskifte eller ved misligholdelse i forhold til de stillede vilkår. Overdragelse eller overgang til medejer, ægtefælle, registreret partner, livsarvinger eller samlever af samme eller modsat køn, hvormed der de seneste 2 år har været etableret et ægteskabslignende forhold med fælles folkeregisteradresse, betragtes ikke som ejerskifte. 28 BILAG

31 BILAG 3 Som ejerskifte betragtes endvidere omdannelse til selskab eller interessentskab samt salg på tvangsauktion og salg fra et konkurs- eller gældsfragåelsesbo. Der betales renter af hovedstolen svarende til morarenten fra datoen for ejendommens overtagelse til betaling sker. Fra kreditors side indestår pantebrevet uopsigeligt. Pantebrevet respekterer den på tilsagnstidspunktet indestående prioritetsgæld. Øvrige vilkår for udbetaling af lånet: Arbejderne må ikke påbegyndes, før ejeren - inden acceptfristens udløb - har returneret nærværende lånetilbud i underskrevet stand. Arbejderne skal udføres i overensstemmelse med nedenstående vilkår: Arbejderne skal være afsluttet senest den Dokumentation for de afholdte udgifter skal tilsendes bygningsforbedringsudvalget senest den Er bygningen fredet skal Skov- og Naturstyrelsens godkendelse af arbejderne vedlægges udbetalingsanmodningen. Med venlig hilsen Bygningsforbedringsudvalget Formand Bygningsforbedringsudvalget Accept fra ejer af de stillede vilkår for ydelse af lån: den underskrift BILAG 29

32 BILAG 4 Ejerlav: Matr. nr. (Ejerlejlighedsnr.) Gade og husnr. Afgift: Kr. Akt. Skab nr. Anmelder: Tlf. nr.: Navn: Adr.: Pantebrev Debitors navn og bopæl: Kreditors navn og bopæl: erkender herved at skylde Lånets størrelse: Kr. skriver kr. Rente- og betalingsvilkår: Lånet indestår rente- og afdragsfrit Opsigelse: Pantebrevet kan fra debitors side indfries helt eller delvis når som helst. Der henvises i øvrigt til pantebrevets særlige bestemmelser. Den pantsatte ejendom: Matr. nr. Oprykkende panteret efter: Kreditor oprindelig kr. til % p.a. Uaflyst pr. Nedbragt til kr. NB. Bopælsforandring skal meddeles til kreditor. Ved forsinket betaling af renter og afdrag kan kreditor forlange kapitalen indfriet, se side 3/sidste side, punkt 9a 30 BILAG

33 Særlige bestemmelser: Pantebrevet forfalder til fuld og hel indfrielse ved ejerskifte. Overdragelse eller overgang til medejer, ægtefælle, registreret partner, livsarvinger eller samlever af samme eller modsat køn, hvormed der de seneste 2 år har været etableret et ægteskabslignende forhold med fælles folkeregisteradresse, betragtes ikke som ejerskifte. BILAG 4 Som ejerskifte betragtes omdannelse til selskab eller interessentskab samt salg på tvangsauktion og salg fra et konkurs- eller gældsfragåelsesbo. Der erlægges renter af hovedstolen svarende til morarenten fra datoen for ejendommens overtagelse, til betaling sker. I øvrigt gælder Justitsministeriets nedenstående pantebrevsformular A (se side 3/sidste side) Tvangsauktion: Respektpåtegning: Respekterede servitutter mv.: I tilfælde af tvangsauktion forfalder lånet til indfrielse. Såfremt pantebrevet ifølge sit indhold respekterer foranstående prioriteter til staten og/eller pengeinstitut og/eller realkreditlån som rentetilpasningslån respekterer det uden påtegning enhver ændring i disse låns rente- og afdragsvilkår. Med hensyn til de ejendommen påhvilende servitutter og andre byrder henvises til ejendommens blad i tingbogen. For så vidt pantebrevet alene underskrives af debitor erklærer denne samtidig at være ugift, eller at ejendommen ikke omfattes af lov om ægteskabets retsvirkninger 18. For så vidt debitor er gift, erklærer medunderskrevne ægtefælle samtykke i pantsætningen. Er ægtefællen medejer, underskrives som debitor og pantsætter. Dato: Underskrift: Vitterlighedsvidner: Til vitterlighed om underskriftens ægthed, dateringens rigtighed og underskriverens myndighed: Navn: Stilling: Bopæl: Navn: Stilling: Bopæl: Tingbogsoplysninger: BILAG 31

34 BILAG 4 Justitsministeriets pantebrevsformular A 1. Betalinger efter dette pantebrev skal ske portofrit på kreditors bopæl, som er anført på side 1, eller på et andet sted inden for landets grænser, der opgives af kreditor. 2. Alle betalinger er rettidige, når de sker senest 7 dage efter forfaldsdagen, for terminsbetalinger senest 7 dage efter første terminsdag. Hvis forfaldsdagen eller sidste rettidige betalingsdag falder på en helligdag, en lørdag eller grundlovsdagen den 5. juni, udskydes dagen til den følgende hverdag. På samme måde udskydes udløbsdagen for alle frister efter nærværende pantebrev. Indbetaling inden for ovennævnte frist til et pengeinstitut her i landet, bortset fra Grønland, til befordring til betalingsstedet er rettidig betaling. 3. Betales renter eller afdrag ikke i rette tid, kan kreditor, når påkrav er afgivet efter pkt. 9a, forlange et gebyr på 2 pct. af den forfaldne ydelse, dog mindst 100 kr. 4. Debitor har pligt til at underrette kreditor om bopælsforandring. Sådan underretning kan ikke ske på en betalingsblanket, såfremt det af blankettens tekst fremgår, at meddelelser til betalingsmodtageren ikke må gives på denne. Påkrav fra kreditor, herunder opsigelse, kan afsendes til eller fremsættes på den af debitor senest oplyste bopæl uanset bopælsforandring, medmindre kreditor er bekendt med debitors nye bopæl. Bliver kreditor opmærksom på, at en opsigelse som følge af bopælsforandring ikke er kommet frem til debitor, skal kreditor straks give debitor meddelelse om opsigelsen, såfremt debitors nye bopæl fremgår af folkeregisteret eller anden let tilgængelig kilde. 5. Pantet omfatter den faste ejendom med tilbehør efter tinglysningslovens 37 og 38, indtægter, herunder leje og forpagtningsafgifter, samt erstatnings- og forsikringssummer. 6. Debitor forpligter sig til at holde pantet behørigt brandforsikret, således at betingelserne i Finanstilsynets bekendtgørelse om minimumsbetingelser for forsikringsselskabers tegning af bygningsbrandforsikring er opfyldt. 7. Kreditor har panteret for krav ifølge pantebrevet på betaling af kapital, renter og andre ydelser af tilsvarende karakter herunder administrationsbidrag og kautionsforsikringspræmier morarenter og gebyr efter pkt. 3 og 8. Kreditor har endvidere panteret for omkostninger, som med føje er afholdt ved opsigelse, inddrivelse, berigtigelse af gældsovertagelse samt til varetagelse af kreditors interesse i tilfælde af retsskridt mod pantet fra anden side. 8. Kapitalen forfalder ikke ved ejerskifte, medmindre andet er vedtaget i pantebrevet. Kreditor skal underrettes om ethvert ejerskifte og kan forlange, at den nye ejer berigtiger gældsovertagelse samt afholder omkostningerne derved. Underrettes kreditor ikke om ejerskiftet senest 3 uger efter, at endeligt skøde er tinglyst uden frist og udleveret fra tinglysningskontoret, kan han, når hele kapitalen indestår uanset ejerskifte, forlange et gebyr på 2 pct. af pantebrevets restgæld, dog højst 300 kr. Hvis det er vedtaget i pantebrevet, at kapitalen helt eller delvis forfalder ved ejerskifte, skal betaling ske inden samme frist, dog senest 3 måneder efter ejendommens endelige overtagelse, jf. pkt. 9f. 9. Uanset uopsigelighed eller opsigelsesfrist kan kreditor forlange kapitalen indfriet i følgende tilfælde: a) hvis renter eller afdrag ikke betales senest sidste rettidige betalingsdag. Det er dog en betingelse for, at kapitalen kan forlanges indfriet, at debitor ikke har betalt renter og afdrag senest 7 dage efter, at skriftligt påkrav herom er afsendt eller fremsat. Kreditors påkrav skal være afgivet efter sidste rettidige betalingsdag og skal udtrykkeligt angive, at kapitalen kan forlanges indfriet, hvis renter og afdrag ikke betales inden fristens udløb, jf. herved pkt. 2, b) hvis bygninger af væsentlig betydning for pantets værdi nedrives, uden at der er stillet betryggende sikkerhed, c) hvis pantet i øvrigt væsentligt forringes eller vanrøgtes, uden at der efter påkrav stilles betryggende sikkerhed, d) hvis debitor nægter kreditor eller dennes fuldmægtig adgang til at efterse pantet, e) hvis debitor ikke på opfordring godtgør, at pantet er behørigt brandforsikret, og f) hvis et aftalt ejerskifteafdrag ikke betales rettidigt, jf. pkt Medmindre andet er aftalt, forbliver pantebrevet indestående i ejendommen i tilfælde af tvangsauktion, hvad enten denne skyldes misligholdelse af pantebrevet eller af andre forpligtelser, hvis restancer og øvrige forfaldne ydelser i henhold til auktionsvilkårene betales inden udløbet af de i disse fastsatte frister. Pantebrevets bestemmelser om misligholdelse, herunder bestemmelserne i pkt. 9, og bestemmelser om, at pantegælden helt eller delvis forfalder ved ejerskifte, kan i så fald ikke påberåbes af kreditor. Hvis auktionskøberen sælger ejendommen inden 1 år efter den endelige tvangsauktion, betragtes dette ikke som ejerskifte. 32 BILAG

35