Affaldsplan Sylvester Hvid & Co. Nr
|
|
|
- Hanne Asmussen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Affaldsplan Sylvester Hvid & Co. Nr
2 Affaldsplan Denne affaldsplan for Lyngby-Taarbæk Kommune gælder for årene med særlig vægt på de første fire år fra Hvis du er interesseret i detaljer om kommunens kortlægningsrapport, affaldsprognose samt en beskrivelse af alle kommunes affaldstilbud, kan du læse mere på Planen er udarbejdet i samarbejde med I/S Vestforbrænding og har været i offentlig høring i uge Affaldsplanen er godkendt af Kommunalbestyrelsen den 27. april Indhold Lyngby-Taarbæk Kommune og affaldet. Lyngby-Taarbæk Kommunes mål på affaldsområdet Sammenhæng mellem mål og initiativer Initiativer på affaldsområdet
3 Lyngby-Taarbæk Kommune og affaldet Denne affaldsplan indeholder rammerne for Lyngby-Taarbæk Kommunes affaldshåndtering Affaldsplanen bliver brugt i kommunens hverdag som et styrings- og planlægningsværktøj for at vi kan nå de mål, vi - her i affaldsplanen - har sat os for affaldsområdet. Affaldsplanen indeholder initiativer, som er ud over de almindelige driftsopgaver. Affaldsplanen tager udgangspunkt i de stigende affaldsmængder. Lyngby-Taarbæk Kommune vil forsøge at stabilisere de stigende affaldsmængder gennem løsninger, som skal være med til at opfylde vores målsætninger det kan både dreje sig om ændringer af bestemte affaldsordninger og om målrettet information om håndteringen af en specifik affaldstype. Affaldsplanen betyder ikke en revolution på affaldsområdet det er der ikke behov for. Det går generelt godt med affaldshåndteringen i Lyngby-Taarbæk Kommune. Vi vil derfor fortsat arbejde for at styrke og videre udvikle de allerede eksisterende systemer samtidig med, at vi hele tiden opbygger og deler den viden, vi har om affald. En tilgang som samlet set hele tiden sikrer bedre affaldsløsninger. God læselyst! Fælles for alle vores affaldsinitiativer er, at de vil være forankret i et ønske om at ligestille de tre begreber holdningsbearbejdning, information og teknologi. Det nytter ikke at have den rigtige teknologi, hvis ingen ved, hvad den skal bruges til eller, hvis ingen synes, teknologien er vigtig at bruge. 3
4 Lyngby-Taarbæk Kommunes mål på affaldsområdet Lyngby-Taarbæk Kommunes mål Vi står i dag med en række miljøproblemer, der i høj grad er et resultat af vores livsstil. De senere års højkonjunktur betyder større forbrug, der igen betyder mere affald. Effektivitet og kvalitet i de eksisterende affaldsordninger ønskes samtidig styrket. Lyngby-Taarbæk Kommunes mål for den kommende fireårige planperiode er: Affaldsmængderne er et problem for miljøet, da affaldet ofte indeholder miljøbelastende stoffer, og der for visse affaldstyper er en ringe genanvendelse. I Lyngby-Taarbæk Kommune kan vi bidrage til at mindske problemerne ved at forebygge, at meget affald opstår, og ved at genanvende mere - samtidigt skal vi sikre os, at der ikke sker en øget belastning af miljøet, når vi bortskaffer affaldet. Vi kan bidrage til at løse problemet, men vi kan ikke gøre det alene - løsningerne skal også skabes i et styrket samarbejde på landsplan, via tiltag i EU og globalt. Lyngby-Taarbæk Kommunes mål for tager udgangspunkt i problemerne omkring de stigende affaldsmængder og bygger på affaldshierarkiet med følgende prioritering: 1. Affaldsforebyggelse 2. Genanvendelse 3. Forbrænding med energiudnyttelse 4. Deponering Mål for den kommende fireårige planperiode er: At forebygge dannelsen af affald At udnytte ressourcerne i affaldet bedst muligt under hensynstagen til miljø, økonomi og service At øge kvalitet og effektivitet i kommunens affalds ordninger 4
5 Sammenhæng mellem mål og initiativer - fra holdning til handling Lyngby-Taarbæk Kommune vil i de næste fire år sætte en række initiativer i gang, der skal understøtte og medvirke til at opfylde affaldsplanens mål. I dette afsnit kan du læse om målene om hvorfor vi har valgt dem, og om hvordan vi vil nå dem. At forebygge dannelsen af affald Lyngby-Taarbæk Kommunes udgangspunkt er, at arbejdet på affaldsområdet sker i overensstemmelse med affaldshierarkiet. Øverst i affaldshierarkiet står affaldsforebyggelse. I de seneste år er mængderne af affald i Danmark steget uventet meget. Hvis denne udvikling fortsætter, kan de forskellige behandlingsanlæg få problemer med at håndtere de meget store mængder. Det vil kunne betyde, at affaldet skal opbevares midlertidigt, fx på lossepladser. Hvis vi skal undgå at skabe flere deponeringsanlæg til skade for miljø og natur, er det derfor vigtigt med en forebyggende indsats over for de stigende affaldsmængder. De stigende affaldsmængder er en konsekvens af et stigende forbrug. Stigende affaldsmængder er tæt knyttet til en stigning i udledning af CO 2. Kan vi således få nedbragt den samlede mængde affald, vi producerer i kommunen, kan vi samtidig gøre en indsats på klimaområdet. En metode til at nedbringe den samlede mængde affald er at forsøge at påvirke os mennesker til at handle anderledes, når vi forbruger og smider væk. Holdningspåvirkning er dog en langsigtet strategi, idet det tager tid for os at ændre den måde, vi handler på. Sammenhængen mellem økonomisk vækst og et deraf følgende stigende forbrug kan være svær for en kommune at ændre. Det betyder ikke, at vi ikke skal prøve. Lyngby-Taarbæk Kommune vil i den kommende planperiode undersøge forskellige målgruppers adfærd i forbindelse med forbrug og affald. Undersøgelsens resultater vil kunne fortælle noget om, hvilke virkemidler der bedst sikrer, at den enkelte borger eller virksomhed får et fornuf- Figur 1: Oversigt over de initiativer Lyngby-Taarbæk Kommune vil igangsætte for at medvirke til at forebygge dannelsen af affald. Målsætninger Initativer At forebygge dannelsen af affald 1 Brugerdreven innovation - undersøgelse af forskellige målgruppers adfærd i forbindelse med forbrug og affald 3 Direkte genbrug undersøgelse af mulighederne i direkte genbrug 2 Affaldets Vej - net-baseret tv som følger affaldet fra vugge til grav 4 Styrket samarbejde om affaldsforebyggelse 5
6 tigt grundlag at handle ud fra. Virkemidler kan eksempelvis være informationskampagner med konkrete forslag til affaldsforebyggelse eller en opfordring til at sige nej tak til reklamer og telefonbøger. Derudover har Lyngby-Taarbæk Kommune valgt at medvirke til en række initiativer, som skal synliggøre affald og affaldshåndtering i forskellige medier. Et eksempel er det net-baserede tv-program Affaldets Vej, som vil følge affaldet, fra det samles ind - til det bliver til et nyt produkt. Formålet er at sætte fokus på sammenhængen mellem forbrug, affald og forebyggelse. At udnytte ressourcerne i affaldet bedst muligt under hensyntagen til miljø, økonomi og service Når vi sikrer affaldet den rigtige behandling, fx ved genanvendelse, reducerer vi affaldsmængderne og sparer energi og ressourcer - samtidig nedbringer de miljøbelastninger, der opstår, når affald dannes og håndteres. I de fleste tilfælde vil der være størst miljømæssige fordele ved at genanvende affaldet. Vi kan fx gøre en indsat i forhold til klimaet, når vi indsamler og genanvender pap og papir. Det kræver mindre energi at genanvende papir end at fremstille nyt papir, og den træmasse, der spares, kan bruges til erstatning af fossil energi. Derved reducerer man fx udledningen af CO 2. Målet er dog at udnytte ressourcerne i affaldet bedst muligt, og affaldshierarkiet er ikke altid en selvfølge. Nogle gange vil det være en miljømæssig fordel at sende affald til forbrænding og udnytte energien til el og fjernvarme. Affaldet skal sendes til behandling der, hvor det er miljøøkonomisk fornuftigst. Lyngby-Taarbæk Kommune vil fokusere på at flytte affaldet opad i affaldshierarkiet. Det affald, Figur 2: Oversigt over de initiativer, Lyngby-Taarbæk Kommune vil igangsætte for at udnytte ressourcerne i affaldet bedst muligt under hensyntagen til miljø, økonomi og service Målsætninger Initativer At udnytte ressourcerne i affaldet bedst muligt under hensyntagen til miljø, økonomi og service 5 Papir og pap identificering af optimal indsamlingsmetode 6 Dagsrenovation identificering af optimal indsamlingsmetode 10 Øget indsamling af batterier og småt elektronik 11 Øget indsamling af PCB-holdigt affald 7 Plastaffald identificering af optimal indsamlingsmetode 12 Øget indsamling af klinisk risikoaffald 8 Kampagne for kildesorteringssystemer 13 Øget indsamling af emballageaffald 9 Øget indsamling af farligt husholdningsaffald 14 Alternative løsninger til deponi 6
7 der går til forbrænding eller deponi, og som med miljøøkonomisk fordel kan udnyttes til genanvendelse, skal frasorteres hertil. Og det affald, der går til deponi, og som med miljøøkonomisk fordel kan udnyttes til forbrænding, skal frasorteres hertil med henblik på udnyttelse af energien. I 2006 sendte Lyngby-Taarbæk Kommune 59 % af affaldet til genanvendelse, 35 % til forbrænding mens kun 6 % gik til deponi. Det går altså godt - men der er altid plads til fremskridt. Lyngby-Taarbæk Kommunes mål for den kommende planperiode betyder en stræben mod forøgelse af genanvendelsesprocenten. Lyngby-Taarbæk Kommune vil se på mulighederne for at optimere metoderne til indsamling af udvalgte affaldstyper. Kommunen vil fx se på, om metoderne til indsamling af pap og papir er de mest hensigtsmæssige, eller om en anden metode ville kunne øge indsamlingen og dermed genanvendelsen af pap og papir. Dette vil samtidig nedbringe mængden af affald til forbrænding. Lyngby-Taarbæk Kommunen ønsker tillige at reducere mængden af det affald, der i dag går til deponi, og vil derfor medvirke til at undersøge, hvilke typer af affald vi kan flytte væk fra deponierne, og hvordan vi kan gøre det. En generel styrket indsats i forhold til information og vejledning skal desuden sikre et større kendskab til kommunens affaldsordninger og derved motivere kommunens borgere og virksomheder til i højere grad at anvende de etablerede indsamlingsordninger. 7
8 At øge kvalitet og effektivitet i kommunens affaldsordninger I Lyngby-Taarbæk Kommune vil vi fortsætte med at forbedre kvaliteten og effektiviteten i kommunens affaldsordninger. Vi sikrer løbende, at tilrettelæggelsen af kommunens affaldsordninger og den behandling affaldets sendes til tager udgangspunkt i en afvejning af miljø, økonomi og service. Vi sætter hver dag fokus på sammenhængen mellem økonomien og miljøbelastningen i de valg, vi træffer på affaldsområdet. Lyngby-Taarbæk Kommune vil i den kommende planperiode bl.a. iværksætte et initiativ, der skal indsamle viden om affaldssystemer i hele verden. Initiativet Fremtidens affaldssystem skal se på, om der er muligheder for at reducere miljøbelastningen, sikre renere affaldstyper og øge brugertilfredsheden, hvis vi organiserer indsamlingen af affald på helt andre måder. Desuden vil miljøøkonomiske analyser og kendskab til borgeradfærd indgå som en afgørende faktor i udarbejdelse af information og ved eventuelle optimeringer af eksisterende ordninger. Men hvad betyder egentligt kvalitet og effektivitet i kommunens affaldsordninger? Kvalitet i kommunens affaldsordninger betyder bl.a., at serviceniveauet på vores Genbrugsstation er højt, og at de indsamlede affaldstyper er af god kvalitet altså rene. Dette opnås fx gennem en løbende udvikling af personalets kompetencer samt en effektiv informationsindsats. Effektivitet i kommunens affaldsordninger betyder, at vi tilrettelægger driften således, at affaldet indsamles til fordelagtige priser og under hensyn til miljøet. Et af de områder, som Lyngby-Taarbæk Kommune vil satse på i den kommende planperiode, er viden og vidensdeling. En viden, som skal være med til at sikre effektivitet og kvalitet i kommunens affaldsordninger. Figur 3: Oversigt over de initiativer Lyngby-Taarbæk Kommune vil igangsætte for at øge kvalitet og effektivitet i kommunens affaldsordninger Målsætninger Initativer At øge kvalitet og effektivitet i kommunens affaldsordninger 15 Styrket samarbejde med relevante affaldsaktører - med fokus på udvikling af værktøjer til motivering og skærpet kontrol, konflikthåndtering og styrket serviceniveau 16 Fremtidens affaldssystem - en indsamling af viden om affaldssystemer andre steder 8
9 Baggrund for Lyngby-Taarbæk Kommunes mål og initiativer Regeringens affaldspolitik Kommunen har pligt til at udarbejde en affaldsplan hvert 4. år. Affaldsplanerne skal tage udgangspunkt i nationale planer og strategier på området. Den statslige udmelding på affaldsområdet har hidtil været udformet som en samlet national affaldsstrategi, og de kommunale affaldsplaner har været en udmøntning af denne affaldsstrategi. Regeringsgrundlaget fra december 2007 varslede en ny affaldsstrategi i slutningen af Strategien var endnu ikke færdig, da kommunens affaldsplan blev vedtaget, og derfor har det ikke været muligt at indarbejde denne i vores affaldsplan. Derfor tager Lyngby- Taarbæk Kommunes affaldsplan udgangspunkt i regeringens gældende affaldspolitik. Regeringens affaldspolitik bygger på 3 grundelementer, hentet fra den nationale affaldsstrategi : Vi skal forebygge tab af ressourcer og miljøbelastning fra affald. Vi skal sikre, at væksten i affaldsmængderne ikke stiger i takt med den økonomiske vækst. Vi skal sikre mere miljø for pengene gennem øget kvalitet i affaldsbehandlingen og en effektiv affaldssektor. Regeringen indgik i 2007 en politisk aftale om omorganisering af affaldssektoren. Fremover skal det være lettere for borgere og virksomheder at komme af med affaldet. Det skal være klart, hvad man betaler for, og hvad omkostningerne til affaldshåndteringen er. Du kan læse mere om regeringens politik på affaldsområdet på EU s affaldspolitik EU fastlægger sin miljøpolitik i såkaldte miljøhandlingsprogrammer. Som følge af EU s nyeste miljøprogram er der blevet udarbejdet en række tematiske strategier, hvoraf to har særlig betydning for affaldsområdet: Tematiske strategi for bæredygtig ressourceudnyttelse Tematiske strategi for affaldsforebyggelse og genanvendelse Strategierne lægger op til, at EU s fremtidige affaldspolitik skal bygges op omkring tankerne bag livscyklusvurderinger. Målet er, at gøre Europa til et samfund der - søger at undgå dannelsen af affald, - genanvender mest muligt affald, og - reducerer påvirkningerne fra affaldshåndteringen. Et af virkemidlerne er, at affaldsrammedirektivet skal revideres. Direktivet skal for fremtiden indeholde standarder for genanvendelse og en forpligtelse for medlemsstaterne til at udarbejde nationale programmer for affaldsforebyggelse. Medlemsstaterne er forpligtede til at implementere EU-direktiver i den nationale lovgivning. Affaldsrammedirektivet har været og skal stadig igennem politiske behandlinger i EU. Disse behandlinger forventes at være færdige i Herefter har Danmark 2 år til at implementere direktivet. Det betyder, at affaldsrammedirektivet først får direkte betydning for kommunen i Du kan læse mere om EU s affaldspolitik på aktuelt/ 9
10 Kommunens kortlægningsdata Lyngby-Taarbæk Kommunes kortlægningsdata viser en generel stigning i affaldsmængderne. I 2007 blev der ifølge indberetningerne produceret tons affald i Lyngby-Taarbæk Kommune. Det er en stigning på ca.14 % i forhold til den indsamlede mængde på ton i Den samlede affaldsmængde i 2007 var fordelt med tons erhvervsaffald og tons husholdningsaffald. Det svarer til 69 % erhvervsaffald og 31 % husholdningsaffald. Af den samlede affaldsmængde blev 63 % genanvendt, 31 % blev afleveret til forbrænding og 6 % blev deponeret. Kortlægningsdata fra 2007 kan ses på Lyngby-Taarbæk Kommunes hjemmeside ltk.dk. Figur 4 illustrerer, hvordan Lyngby-Taarbæk Kommunes initiativer er blevet til: Fra baggrunden i Regeringens og EU s affaldspolitik samt kommunens årlige affaldskortlægning til kommunale målsætninger, og så endelig til mere håndgribelige initiativer. Baggrund Målsætninger Initativer Regeringens affaldspolitik EU s affaldspolitik Kommunens kortlægningsdata At forebygge dannelsen af affald At udnytte ressourcerne i affaldet bedst muligt under hensyntagen til miljø, økonomi og service At øge kvalitet og effektivitet i Kommunens affaldsordninger 1 Brugerdreven innovation 2 Affaldets vej 3 Direkte genbrug 4 Affaldsforebyggelse; metoder 5 Pap og papir 6 Dagrenovation 7 Plastaffald 8 Vis mig dit køkkenskab 9 Farligt husholdningsaffald 10 Batterier og småt elektronik 11 PCB-holdigt affald 12 Klinisk risikoaffald 13 Emballageaffald 14 Alternative løsninger til deponi 15 Styrket samarbejde 16 Fremtidens affaldssystemer 10
11 Initiativer på affaldsområdet Lyngby-Taarbæk Kommunes målsætninger for affaldsplanen bliver opfyldt gennem en række initiativer beskrevet i dette afsnit. De enkelte initiativer er uddybet i forhold til bl.a. mål, tidsplan, mængdepotentiale, miljøpåvirkning, ressourceforbrug og økonomi. Diagrammerne viser - hvor det er muligt - den forventede udvikling, forudsat, at der ikke handles på området. Fremskrivningen af affaldsmængderne er estimeret på baggrund af den generelle samfundsmæssige udvikling i forbrug og økonomi. Denne rammevækst er fastsat af Finansministeriet (se bilag i Kortlægnings og prognosedelen). De fleste initiativer lægger op til, at kommunen efter en afsluttet undersøgelse tager stilling til ændret praksis af affaldsordninger. Det er derfor vanskeligt at forudsige, hvilke konsekvenser de enkelte initiativer får for kommunen, da beslutningsgrundlaget først skal igangsættes og udføres, inden den egentlige driftsmæssige ændring kan besluttes og iværksættes. I forbindelse med evt. optimering af nuværende ordninger og ved implementering af nye lægger Lyngby-Taarbæk Kommune stor vægt på fyldestgørende information til den relevante målgruppe, virksomheder og/eller borgere i kommunen. En oversigt over initiativerne kan ses i Handlingsplan , som også viser, hvornår de enkelte initiativer sættes i gang. Det skal her bemærkes, at oversigten er et bedste bud og, at tidsestimeringen kan ændres i takt med, at ny viden om de planlagte initiativer kommer frem. Handlingsplanen bliver, som en konsekvens heraf, opdateret i 1. kvartal hvert år i planperioden og bliver lagt på kommunens hjemmeside. Andre opgaver Foregående års politik på affaldsområdet har resulteret i nogle arbejdsopgaver, der skal tages højde for i planperioden. Det drejer sig hovedsageligt om omorganisering af affaldssektoren. Opgaverne er ikke formuleret som initiativer i affaldsplanen men kommunen har taget hensyn til dem i planlægningen af ressourceforbruget i planperioden. Den politiske aftale fra 2007 om omorganisering af affaldssektoren sigter mod at videreudvikle den høje miljøkvalitet på affaldsområdet. Forligspartierne blev enige om at iværksætte følgende initiativer for affaldssektoren: Styrket konkurrence for genanvendeligt erhvervsaffald Effektiv service og administrativ forenkling Innovation nye teknologier til affaldsbehandling En transparent økonomi på forbrændings- og deponeringsanlæg I forbindelse med denne udmelding vil kommunerne blive pålagt følgende administrative opgaver: Vedtagelse af standardregulativer et for erhvervsaffald og et for husholdninger Nye tilsynsopgaver i forbindelse med regulering af det genanvendelige erhvervsaffald Affaldsdatamodel - kvalitetssikring af data og implementering af brug Se regeringens udspil om affaldssektorens omorganisering på Miljøstyrelsens hjemmeside Den+nye+affaldssektor/ 11
12 Handlingsplan Målsætninger Initativer At forebygge dannelsen af affald 1. Brugerdreven innovation undersøgelse af forskellige målgruppers adfærd i forbindelse med forbrug og affald 2. Affaldets vej net-baseret tv som følger affaldet fra vugge til grav 3. Direkte genbrug undersøgelse af mulighederne i direkte genbrug 4. Styrket samarbejde om affaldsforebyggelse koordinering af mål og midler At udnytte ressourcerne i affaldet bedst muligt under hensynstagen til miljø, økonomi og serviceniveau 5. Papir og pap identificering af optimal indsamlingsmetode 6. Dagsrenovation identificering af optimal indsamlingsmetode 7. Plastaffald identificering af optimal indsamlingsmetode 8. Kampagne for kildesorteringssystemer i hjemmet vis mig dit køkkenskab 9. Øget indsamling af farligt husholdningsaffald 10. Øget indsamling af batterier og småt elektronik 11. Øget indsamling af PCB-holdigt affald 12. Øget indsamling af klinisk risikoaffald 13. Øget indsamling af emballageaffald 14. Alternative løsninger til deponi At øge kvalitet og effektivitet i kommunens affaldsordning 15. Styrket samarbejde med relevante affaldsaktører 16. Fremtidens affaldssystem Husholdning Erhverv Husholdning og erhverv
13 Tidsplan
14 At forebygge dannelsen af affald 1: Brugerdreven innovation - undersøgelse af forskellige målgruppers adfærd i forbindelse med forbrug og affald MÅL OG PLANLÆGNING Hvad vil vi? Lyngby-Taarbæk Kommune ønsker at styrke miljøbevidstheden i forhold til affald og affaldssortering. Fokus skal være på udviklingen af eksisterende og nye serviceydelser - i forhold til såvel affaldsforebyggelse som affaldssortering - på baggrund af et bedre kendskab til brugernes behov. Målet er at udvikle redskaber, der påvirker borgeres og virksomheders holdning til affald i retningen mod at forebygge dannelsen af affald. Kommunen vil derfor være med til at gennemføre en undersøgelse for at opnå en bedre forståelse af til- og fravalg i forbindelse med forbrug, affald og affaldssortering. Projektet igangsættes og udføres i samarbejde med Danmarks Designskole og I/S Vestforbrænding. Hvordan gør vi det? For at nå målet vil Lyngby-Taarbæk Kommune medvirke til udviklingen af nye redskaber til forståelsen af brugernes ønsker og behov i forbindelse med indsamlingssystemer til affaldssortering. Projektet kombinerer forskellige fagområder bl.a. antropologi, kommunikation, design samt et bredt udsnit af aktører fra affaldsbranchen. Som led i projektet vil følgende spørgsmål søges besvaret: Hvordan kan de eksisterende systemer forbedres? Hvilke krav og ønsker har brugerne til fremtidens indsamlingssystemer? Hvordan kan kommunen forbedre dialogen med brugerne på affaldsområdet? Projektets konklusioner skal medvirke til at udvikle følgende redskaber: En designhåndbog til indretning af eksisterende og fremtidige indsamlingssteder og indsamlingssystemer. En håndbog for inddragelse af brugerne, når nye affaldssystemer fremadrettet skal udvikles og senere anvendes. Hvornår gør vi det? 1. Projektet begynder 1. kvartal 2009 og afsluttes 2. kvartal Kommunen inddrager fremadrettet den nye viden i kommende udbud og til optimering af egne affaldsordninger. 14
15 BAGGRUND Anslået mængde-potentiale De nye redskaber forventes at kunne påvirke brugernes holdning til forbrug og affald, og derved på lang sigt - at flytte affaldsmængder. Det er for usikkert at forsøge at vurdere et konkret potentiale. Indflydelse på miljø Holdningsbearbejdning er miljømæssigt set en langsigtet løsning, da holdning gives videre til de efterfølgende generationer. Miljøgevinsten afhænger af, i hvilken grad det lykkes at hente den mængde af affald, der kan flyttes fra forbrænding til genanvendelse. Service Det oplevede serviceniveau forventes at blive forbedret, når øget viden om borgernes ønsker og behov mere systematisk inddrages i affaldsplanlægningen. Lovgivning Affaldsrammedirektivets artikel 3, stk. 1 indeholder krav til, at medlemsstaterne træffer hensigtsmæssige foranstaltninger til fremme af forebyggelsen af affald. Udvikling i de samlede affalds mængder i Lyngby-Taarbæk Kommune fra 2004 til 2006 samt den forventede udvikling i 2009, 2012 og Ressourcer økonomi Størstedelen af projektet er finansieret eksternt med midler fra Erhvervsministeriet. Derudover betales en del af projektet af I/S Vestforbrænding, der er tovholder på opgaven. Lyngby-Taarbæk Kommune forventer i projektperioden primært at bidrage med arbejdstid til at deltage i arbejdsgrupper, workshops m.m. Status for indsamling De nationale affaldsmængder har i de senere år været stigende. Den samme udvikling gør sig gældende for Lyngby-Taarbæk Kommune, som indsamlede i tons affald i ton Samlet affaldsmængde fra husholdning og erhverv 15
16 At forebygge dannelsen af affald 2: Affaldets vej - netbaseret tv som følger affaldet fra grav til vugge MÅL OG PLANLÆGNING Hvad vil vi? Lyngby-Taarbæk Kommune ønsker at styrke informationen til borgerne om affaldets vej, fra at borgerne har sorteret deres affald, til nye produkter opstår af affaldet. Det er målet, at initiativet skal øge opmærksomheden på det affald, der dannes hver dag. Affaldets vej er webbaserede tv-programmer med voksne borgere som målgruppe. Levende billeder fra de reelle produktionssteder i affaldstypernes livscyklus skal skabe forståelse for, sammenhængen mellem forbrug og affald samt at affald kan ses som ressourcer i et levende og konstruktivt kredsløb frem for et problem. Hvornår gør vi det? 1. Redskabet udvikles i samarbejde med I/S Vestforbrænding i perioden 1. kvartal kvartal Affaldets vej markedsføres via kommunens genbrugsstation, lokale aviser, regionale medier og kommunens hjemmeside 1. kvartal kvartal Lyngby-Taarbæk Kommune anvender redskabet i den fremadrettede dialog om affaldshåndtering med kommunens borgere. Hvordan gør vi det? Lyngby-Taarbæk Kommune planlægger at anvende det webbaserede redskab til at understøtte den løbende dialog med borgerne. Affaldets vej skal medvirke til at aflive en række sejlivede myter, der i dag udgør en barriere for forbedret affaldssortering. Det er myter som f.eks. at affaldet, efter genbrugsstationens lukketid, sammenblandes og køres til forbrænding. De myter skal udfordres ved, at borgerne kan se dokumentarfilm om de processer, som det sorterede affald gennemløber fra grav til vugge dvs. fra affald til et nyt genanvendeligt produkt. 16
17 BAGGRUND Anslået mængde-potentiale Holdningsbearbejdning i form af synliggørelse forventes at kunne påvirke borgernes holdning til forbrug og affald, og derved på lang sigt - at flytte affaldsmængder. Det er dog ikke meningsfuldt at forsøge at vurdere et konkret potentiale i ton, da en sådan vurdering er for usikker. Indflydelse på miljø Miljøpåvirkningerne mindskes ved reduceret produktion af nye forbrugsvarer og dermed reduceres også forbrug af ikke-fornybare ressourcer og emissioner til luft, vand og jord. Miljøgevinsten afhænger af, i hvilken grad det lykkes at øge opmærksomheden på sammenhængen mellem forbrug og affald. Service Det oplevede serviceniveau forventes at blive forbedret, når borgerne får kendskab til Affaldets vej og derved motiveres til bedre sortering. Lovgivning Affaldsrammedirektivets artikel 3, stk. 1 indeholder krav til, at medlemsstaterne træffer hensigtsmæssige foranstaltninger til fremme af forebyggelsen af affald. Udvikling i de samlede affalds mængder i Lyngby-Taarbæk Kommune fra 2004 til 2006 samt den forventede udvikling i 2009, 2012 og Ressourcer økonomi Udviklingen af redskabet er finansieret af I/S Vestforbrænding, der er tovholder på opgaven. Lyngby-Taarbæk Kommune forventer i projektperioden primært at bidrage med arbejdstid til at deltage i arbejdsgrupper og til at udarbejde en brugergrænseflade på kommunens hjemmeside med plads til Affaldets vej. Status for indsamling Affaldsmængderne nationalt set har i de senere år været stigende. Den samme udvikling gør sig gældende for Lyngby-Taarbæk Kommune. Kommunen indsamlede i tons affald ton Samlet affaldsmængde fra husholdning og erhverv 17
18 At forebygge dannelsen af affald 3: Direkte genbrug - undersøge mulighederne i direkte genbrug MÅL OG PLANLÆGNING Hvad vil vi? Lyngby-Taarbæk Kommune vil undersøge mulighederne for et samarbejde med andre kommuner i I/S Vestforbrændings opland om direkte genbrug, ved etablering og drift af større fælles byttecentraler, hvor borgere kan aflevere genstande, andre borgere kan benytte. Målet er at forebygge dannelsen af affald og forbedre udnyttelsen af ressourcer. Hvordan gør vi det? For at nå målet vil Lyngby-Taarbæk Kommune: Hvornår gør vi det? 1. Gennemfører undersøgelsen 1. kvartal 2010 til 2. kvartal Der lægges op til, at Lyngby-Taarbæk Kommune træffer beslutning i 3. kvartal 2010 om evt. ændret praksis i forbindelse med direkte genbrug. 3. Forudsat at kommunen træffer beslutning om optimering af direkte genbrug sættes denne proces i gang 4. kvartal Medvirke til at gennemføre en undersøgelse i samarbejde med I/S Vestforbrænding, der har til formål at kortlægge potentialer og identificere egnede initiativer til direkte genbrug, 2. Lade undersøgelsen bygge på viden fra eksisterende metoder til indsamling af direkte genbrug, og give en vurdering af disse med henblik på miljø, arbejdsmiljø, service og økonomi. 3. På baggrund af undersøgelsen træffe beslutning om en evt. optimering af mulighederne for fælles faciliteter for direkte genbrug. 18
19 BAGGRUND Anslået mængde-potentiale Der kan ikke umiddelbart anslås et mængdepotentiale, idet de konkrete tiltag ikke er besluttet endnu. Indflydelse på miljø Miljøpåvirkningerne mindskes ved reduceret produktion af nye forbrugsvarer og dermed reduceres også forbrug af ikke-fornybare ressourcer og emissioner til luft, vand og jord. Direkte genbrug giver borgere mulighed for at bytte møbler, legetøj, bøger m.v. hvorved produkternes levetid forlænges. Samtidig mindskes affaldsmængden og miljøpåvirkningen mindskes. Service Serviceniveauet i forbindelse med dette initiativ afhænger af undersøgelsens udfald og kommunens efterfølgende beslutning om optimering af ordninger. Status for indsamling Affaldsmængderne nationalt set har i de seneste år været stigende. Den samme udvikling gør sig gældende for Lyngby-Taarbæk Kommune. Kommunen indsamlede i tons affald. Lovgivning Affaldsrammedirektivets artikel 3, stk. 1 indeholder krav til, at medlemsstaterne træffer hensigtsmæssige foranstaltninger til fremme af forebyggelsen af affald. Udvikling i de samlede affaldsmængder i Lyngby- Taarbæk Kommune fra 2004 til 2006 samt den forventede udvikling i indsamlingen 2009, 2012 og Ressourcer økonomi Forundersøgelsen finansieres gennem I/S Vestforbrænding, der er tovholder på opgaven. Hvis resultatet bliver en optimering af det direkte genbrug, skal kommunen afsætte ressourcer til planlægning, implementering og drift af ordningen. Derudover skal der afsættes ressourcer til at gennemføre eventuelle informationskampagner ton Samlet affaldsmængde fra husholdning og erhverv 19
20 At forebygge dannelsen af affald 4: Styrket samarbejde om affaldsforebyggelse - koordinering af mål og midler MÅL OG PLANLÆGNING Hvad vil vi? Det er en udfordring for en kommune at løfte affaldsforebyggelse alene men koordineres et samarbejde med fælles mål og midler, er chancen for succes langt større. Lyngby-Taarbæk Kommune ønsker derfor at indgå i et styrket samarbejde med henblik på vidensdeling, tiltag og kampagner for affaldsforebyggelse. Målet er at forebygge dannelsen af affald både fra private og erhverv. Hvordan gør vi det? For at nå målet vil Lyngby-Taarbæk Kommune: Hvornår gør vi det? 1. Undersøgelsen gennemføres i samarbejde med I/S Vestforbrænding 1. kvartal 2010 til 2. kvartal Koordinering af gennemførelse af vejledninger, kampagner og andre tiltag i 2. kvartal kvartal Lyngby-Taarbæk Kommune iværksætter og gennemfører efterfølgende de planlagte erhvervskampagner, støtter etablering af netværk for kommunale affaldskonsulenter og afhjælper initiativer til direkte genbrug. 1. Medvirke til at etablere et netværk for kommunale affaldskonsulenter med fokus på affaldsforebyggelse og gennemførelse af relevante tiltag på området herunder: Undersøge relevante initiativer der kan have en forebyggende effekt på dannelsen af affald Undersøgelsen vil tage udgangspunkt i allerede indhentede erfaringer på området Med udgangspunkt i undersøgelsen, udarbejde handlingsplaner for vejledninger, kampagner og andre tiltag med henblik på at forebygge dannelsen af affald fra kommunens borgere og virksomheder 2. Medvirke til at koordinere de fremtidige vejledninger, kampagner og andre tiltag i forbindelse med affaldsforebyggelse. 20
21 e BAGGRUND Anslået mængde-potentiale Der kan ikke umiddelbart anslås et mængdepotentiale, idet de konkrete tiltag ikke er besluttet endnu. Indflydelse på miljø Stigende affaldsmængder inkluderer forbrug af ikke-fornybare ressourcer og bevirker miljøpåvirkninger ved emissioner til luft vand og jord fra behandling af affald. Gennemførelse af initiativer til affaldsforebyggelse vil således have en positiv indflydelse på miljøet. Service Serviceniveauet i forbindelse med dette initiativ afhænger af undersøgelsens udfald og kommunens efterfølgende beslutning om optimering af ordninger. Status for indsamling De nationale affaldsmængder har i de senere år været stigende. Den samme udvikling gør sig gældende for Lyngby-Taarbæk Kommune. Kommunen indsamlede i tons affald. Lovgivning Affaldsrammedirektivets artikel 3, stk. 1 indeholder krav til, at medlemsstaterne træffer hensigtsmæssige foranstaltninger til fremme af forebyggelsen af affald. Udviklingen i de samlede affaldsmængder i Lyngby- Taarbæk Kommune fra 2004 til 2006 samt den forventede udvikling i indsamlingen 2009, 2012 og Ressourcer økonomi Undersøgelsen finansieres gennem I/S Vestforbrænding, der er tovholder på opgaven. Hvis resultatet bliver, at de eksisterende ordninger skal optimeres, skal kommunen afsætte ressourcer til planlægning, implementering og drift af de optimerede ordninger. Derudover skal der afsættes ressourcer til at gennemføre eventuelle kampagner, netværksmøder etc ton Samlet affaldsmængde fra husholdning og erhverv 21
22 At udnytte ressourcerne i affaldet bedst muligt under hensynstagen til miljø, økonomi og serviceniveau 5: Pap og papir - identificering af optimal indsamlingsmetode MÅL OG PLANLÆGNING Hvad vil vi? Lyngby-Taarbæk Kommune ønsker at øge genanvendelsesprocenten for indsamling af papir og pap. Målet er at indsamle 75 % af potentialet. Kommunen vil derfor tage de eksisterende ordninger for indsamling af papir og pap op til revision og træffe beslutning om hvorvidt, og i givet fald hvordan, der skal ske en tilpasning/ optimering af ordningerne. Hvordan gør vi det? For at nå målet vil Lyngby-Taarbæk Kommune: 1) Medvirke til at igangsætte en undersøgelse, som skal afklare hvad, der er den mest hensigtsmæssige metode til indsamling af papir og pap i kommunen. Undersøgelsen udføres i samarbejde med I/S Vestforbrænding og vil: Bygge på viden fra eksisterende metoder til indsamling af papir og pap i ind- og udland Omsætte erfaringerne fra disse til lokale forhold Tage højde for lokal infrastruktur, sammensætning af husstandstyper m.v. Give en vurdering af disse indsamlingsmetoder med udgangspunkt i miljø, arbejdsmiljø, service og økonomi Lægge op til en handlingsplan for kommunen Hvornår gør vi det? 1. Undersøgelsen af forskellige former for indsamlingsmetoder til papir og pap vil blive gennemført fra 1. kvartal kvartal Der lægges op til, at Lyngby-Taarbæk Kommune træffer beslutning i 1. kvartal 2010 om evt. ændret praksis i forbindelse med kommunens ordninger for indsamling af papir og pap. 3. Forudsat at kommunen træffer beslutning om optimering af ordningen til indsamling af pap og papir sættes denne proces i gang 2. kvartal ) På baggrund af undersøgelsen træffe beslutning om en evt. optimering af de eksisterende indsamlingsordninger for papir og pap. 3) Benytte undersøgelsens resultater til en styrket informationsindsats for indsamling af pap og papir til genanvendelse. 22
23 BAGGRUND Anslået mængde-potentiale Undersøgelser fra 2006 viser, at der er et gennemsnitligt indsamlingspotentiale på 193,5 kg pap og papir pr. husstand pr. år heraf er de 186,5 kg papir. Det betyder et potentiale for Lyngby-Taarbæk Kommune på ca tons papir og pap pr. år. Indflydelse på miljø Genanvendelse af papir og pap er generelt godt for miljøet, da det sparer ressourcer i form af råstoffer og energi. F.eks. halveres energiforbruget når papir produceres af genbrugsfibre frem for af jomfrueligt træ. Service Lyngby-Taarbæk Kommune ønsker løbende at forbedre serviceniveauet i kommunens affaldsordninger. I forbindelse med vurderingen af de forskellige indsamlingsmetoder vil oplevet serviceniveau indgå som en vigtig parameter. Serviceniveau afhænger således af undersøgelsens udfald og kommunens efterfølgende beslutning. Status for indsamling Kommunens ordninger består af en husstandsindsamling via storskraldsordningen, samt mulighed for aflevering i genbrugsbeholdere og på genbrugsstation. Lyngby-Taarbæk Kommune indsamlede i kg pap og papir pr. husstand svarende til 51%. Læs mere om kommunens ordninger for pap og papir på Lovgivning Ifølge Affaldsbekendtgørelsens 42 stilles der krav til kommunen om indsamling af pap og papir. Ifølge EU s emballagedirektiv er målet for genanvendelse af pap og papir i 2008 på 60 %. Udviklingen i den indsamlede mængde af papir og pap i Lyngby-Taarbæk Kommune fra 2004 til 2006 samt den forventede udvikling i indsamlingen 2009, 2012 og Ressourcer økonomi Forundersøgelsen finansieres gennem I/S Vestforbrænding, der er tovholder på opgaven. Hvis resultatet bliver, at eksisterende ordninger skal optimeres og/eller ændres, skal kommunen afsætte ressourcer til planlægning, implementering og drift ton Pap og papir fra husholdninger 23
24 At udnytte ressourcerne i affaldet bedst muligt under hensynstagen til miljø, økonomi og serviceniveau 6: Dagrenovation - identificering af optimal indsamlingsmetode MÅL OG PLANLÆGNING Hvad vil vi? Lyngby-Taarbæk Kommune ønsker at øge genanvendelsesprocenten for det affald, der i dag smides ud med dagrenovationen. Målet er at frasortere yderligere 15 % af den genanvendelige fraktion. Kommunen vil derfor undersøge og afklare den mest hensigtsmæssige metode til indsamling af dagrenovation for dermed at sikre beslutningsgrundlaget for optimering af ordningen. Hvordan gør vi det? For at nå målet vil Lyngby-Taarbæk Kommune: 1. Medvirke til at igangsætte en undersøgelse, herunder bidrage med relevante kommunespecifikke data og sparring. Undersøgelsen vil se på forskellige former for indsamling af dagrenovation med henblik på at fremme frasortering af den genanvendelige del. Undersøgelsen udføres i samarbejde med I/S Vestforbrænding. Hvornår gør vi det? 1. Undersøgelsen begynder 3. kvartal 2009 og afsluttes 2. kvartal Der lægges op til, at Lyngby-Taarbæk Kommune træffer beslutning i 3. kvartal 2010 om evt. ændret praksis i forbindelse med kommunens ordning for indsamling af dagrenovation. 3. Implementeringsfase for optimeret drift af ordningerne begynder 4. kvartal 2010 og afsluttes 4. kvartal Gennemførelse af informationskampagne 4. kvartal kvartal 2011 i forbindelse med optimering af ordninger. 2. På baggrund af undersøgelsen træffes beslutning om ændring eller videreudvikling af ordninger for indsamling af restaffald i kommunen. 3. Afsætte ressourcer til planlægning og drift, hvis resultatet af undersøgelsen viser, at der skal etableres ny ordning for indsamling. 24
25 BAGGRUND Anslået mængde-potentiale Det fremgår af undersøgelser, at der kan flyttes betydelige mængder af affald fra forbrænding til genanvendelse. Hver husstand i Vestforbrændings opland har i gennemsnit 684 kg dagrenovation pr. år. Det organiske affald (bioaffald) udgør ca. 115 kg pr år. For Lyngby-Taarbæk Kommune svarer det til et potentiale på tons bioaffald pr. år. Derudover afleveres en mængde genanvendelige fraktioner med den brændbare dagrenovation, herunder emballageaffald af glas, papir, pap, metal, plast etc. Denne mængde svarer til kg pr. år i Lyngby-Taarbæk Kommune. Samlet udgør bioaffald og emballageaffald et genanvendelsespotentiale på ca tons. En øget genanvendelse på 15 % giver en reduktion af de brandbare mængder på 893 tons i kommunen. Indflydelse på miljø Genanvendelse af affald sparer både ressourcer og energi og er derfor en fordel for miljøet. Miljøvurderinger viser at genanvendelse af organisk affald er miljømæssigt bedre end forbrænding læs mere på Service Serviceniveauet afhænger af undersøgelsens udfald og kommunens efterfølgende beslutning om ordningsoptimering. Status for indsamling Kommunens indsamlingsordning er en henteordning ved husstanden. Lyngby-Taarbæk Kommune indsamlede i tons dagrenovation. Læs mere om kommunens ordninger for dagrenovation på Lovgivning Ifølge Affaldsbekendtgørelsen 41 er kommunen forpligtet til at etablere indsamling i form af en henteordning. Udviklingen i den indsamlede mængde af dagrenovation i Lyngby-Taarbæk Kommune fra 2004 til 2006 samt den forventede udvikling i indsamlingen 2009, 2012 og Ressourcer økonomi Undersøgelsen finansieres gennem I/S Vestforbrænding, der er tovholder på opgaven. Hvis resultatet bliver, at eksisterende ordninger skal optimeres, skal kommunen afsætte ressourcer til planlægning, implementering og drift ton Dagrenovation 25
26 At udnytte ressourcerne i affaldet bedst muligt under hensynstagen til miljø, økonomi og serviceniveau 7: Plastaffald - identificering af optimal indsamlingsmetode MÅL OG PLANLÆGNING Hvad vil vi? Lyngby-Taarbæk Kommune ønsker at øge indsamlingen af plastaffald fra husholdninger. Målet er at øge genanvendelsen af plastemballageaffald, som plastflasker, -dunke og -poser. Kommunen vil derfor tage de eksisterende ordninger for indsamling af plast op til revision og træffe beslutning om, hvorvidt, og i givet fald hvordan, der skal ske en optimering af ordningerne. Hvordan gør vi det? For at nå målet vil Lyngby-Taarbæk Kommune: Hvornår gør vi det? 1. Undersøgelsen af forskellige former for metoder til indsamling af plast vil blive gennemført fra 1. kvartal kvartal Der lægges op til, at Lyngby-Taarbæk Kommune træffer beslutning i 3. kvartal 2009 om evt. ændret praksis af kommunens ordninger for indsamling af plast. 3. Implementering af ny ordning begynder 4. kvartal Medvirke til at gennemføre en undersøgelse som skal afklare, hvilken metode der er mest hensigtsmæssig til indsamling af plast i kommunen. Undersøgelsen vil: Bygge på viden fra eksisterende metoder til indsamling plast i ind- og udland Omsætte erfaringerne fra disse til lokale forhold Tage højde for lokal infrastruktur, sammensætning af boligmassen (enfamilie-/flerfamilie-huse) m.v. Give en vurdering af disse indsamlingsmetoder med udgangspunkt i miljø, arbejdsmiljø, service og økonomi Lægge op til en eventuel handlingsplan for kommunen 2. På baggrund af undersøgelsen træffe beslutning om en evt. optimering af eksisterende plast-ordninger. 3. Benytte undersøgelsens resultater til en styrket informationsindsats for indsamling af plast til genanvendelse. 26
27 BAGGRUND Anslået mængde-potentiale Undersøgelser vurderer, at mængden af genanvendeligt hård plastemballage er 5,4 kg. pr. indbygger pr. år. Det antages, at der i Lyngby- Taarbæk Kommune er en potentialemængde på ca. 384 tons plast pr. år heraf er 279 tons hård plast. Indflydelse på miljø Genanvendelse af plast er godt for miljøet, da det sparer ressourcer i form af råstoffer og energi. Øget genanvendelse af plastemballage vil medvirke til at reducere udslip af den CO 2, der dannes ved forbrænding af plast. En kortlægning af CO 2 - udslip fra forbrændingen af affald peger på, at plast udgør den væsentligste kilde. Service Lyngby-Taarbæk Kommune ønsker løbende at forbedre serviceniveauet i kommunens affaldsordninger til gavn for kommunens borgere. I forbindelse med vurderingen af de forskellige indsamlingsmetoder vil serviceniveauet indgå som en vigtig parameter. Serviceniveauet afhænger således af undersøgelsens udfald og kommunens efterfølgende beslutning. Status for indsamling Kommunens ordninger består af en husstandsindsamling via storskraldsordningen samt mulighed for aflevering på genbrugsstationen. Kommunen indsamlede i tons plastemballage. Læs mere om kommunens ordninger for plast på Lovgivning I Affaldsbekendtgørelsens 7, stk. 4 stilles der krav om tiltag til genanvendelse af emballage, herunder plastemballage. Udviklingen i den indsamlede mængde af plast i Lyngby-Taarbæk Kommune fra 2005 til 2006 samt den forventede udvikling i indsamlingen 2009, 2012 og Ressourcer økonomi Forundersøgelsen finansieres gennem I/S Vestforbrænding, der er tovholder på opgaven. Hvis resultatet bliver, at eksisterende ordninger skal optimeres og/eller ændres, skal kommunen afsætte ressourcer til planlægning, implementering og drift Tons Plast 27
28 At udnytte ressourcerne i affaldet bedst muligt under hensynstagen til miljø, økonomi og serviceniveau 8: Kampagne for kildesorteringssystemer i hjem - Vis mig dit køkkenskab MÅL OG PLANLÆGNING Hvad vil vi? Lyngby-Taarbæk Kommune ønsker at understøtte borgernes muligheder for at indrette kilde sortering i husstanden, så den daglige affaldssortering bliver en integreret del af hverdagen med mindst mulig besvær for den enkelte borger. Kommunen vil derfor gennemføre en kampagne for øget kildesortering. Målet er at inspirere borgerne til at indrette kildesortering i og udenfor hjemmet. Kildesorteringen skal sikre, at mest mulig affald går til genanvendelse, og at kun et nødvendigt minimum af restaffald sendes til forbrænding. Hvornår gør vi det? 1. Kampagne og konkurrencer begynder 1. kvartal 2009 og afsluttes 3. kvartal Lyngby-Taarbæk Kommune opdaterer information til borgere bl.a. på kommunens hjemmeside ved afslutning af kampagneperioden, dog så at informationerne er tilgængelige for borgerne senest ved udgangen af 4. kvartal Kommunen inddrager den nye viden i fremtidig affaldsplanlægning rettet til borgerne. Hvordan gør vi det? For at nå målet vil Lyngby-Taarbæk Kommune gennemføre en kampagne med tilhørende konkurrencer for at sikre størst mulig gennemslagskraft. Kampagnen skal gennem konkrete eksempler fra kommunens borgere påvirke andre borgernes holdning til affald og affaldssortering. Denne positive påvirkning forventes at flytte affald fra forbrænding til genanvendelse. Omdrejningspunkt for kampagnen er en konkurrence i det lokale medie. Her kan borgerne indsende beskrivelser og billeder af deres egne løsninger i hjemmet til inspiration for kommunens øvrige borgere. Der vil være en række forskellige konkurrencekategorier, hvor der udvælges vindere. Alle indsendte bidrag samles på kommunens hjemmeside, således at bidragene også fremadrettet kan anvendes i kommunens affaldsplanlægning samt til borgernes indretning af kildesortering i køkken, bryggers, udhus m.m. 28
29 jemmet BAGGRUND Anslået mængde-potentiale Bedre kildesorteringssystemer i hjemmet forventes at medvirke til en øget sortering af affald. Det er dog ikke meningsfuldt at forsøge at vurdere et konkret potentiale i ton, da en sådan vurdering er for usikker. Indflydelse på miljø Genanvendelse er godt for miljøet, da det sparer ressourcer i form af råstoffer og energi. Miljøgevinsten afhænger af, i hvilken grad det lykkes at få borgerne til at frasortere affald til genanvendelse. Service Det oplevede serviceniveau forventes at blive forbedret, med adgang til indretningsinspiration. De nye redskaber skal medvirke til at sikre, at borgerne er motiverede for at kildesortere deres affald. Lovgivning Kildesortering og genanvendelse af affald en vigtig brik i Affaldsbekendtgørelsen jf. 4 om affalds hierarkiet. Udvikling i de samlede affalds mængder i Lyngby- Taarbæk Kommune fra 2004 til 2006 samt den forventede udvikling i 2009, 2012 og Ressourcer økonomi Kampagnen er finansieret af I/S Vestforbrænding, der er tovholder på opgaven. Lyngby-Taarbæk Kommune afsætter ressourcer og arbejdstid til at deltage i arbejdsgrupper og udarbejde en brugergrænseflade på kommunens hjemmeside med plads til borgernes konkurrencebidrag. Status for indsamling De nationale affaldsmængder har i de seneste år været stigende. Den samme udvikling gør sig gældende for Lyngby-Taarbæk Kommune. Kommunen indsamlede i tons affald primært til genanvendelse, forbrænding og deponi Tons Samlet affaldsmængde fra husholdning og erhverv. 29
30 At udnytte ressourcerne i affaldet bedst muligt under hensynstagen til miljø, økonomi og serviceniveau 9: Øge indsamlingen af farligt husholdningsaffa - kampagne målrettet borgere MÅL OG PLANLÆGNING Hvad vil vi? Lyngby-Taarbæk Kommune ønsker at styrke informationen om de typer af farligt affald, der typisk forekommer i en husholdning. Derfor medvirker kommunen til at udarbejde informationsmateriale, der skal vejlede husholdninger i det daglige møde med og den efterfølgende håndtering heraf. Informationsmaterialet skal også udarbejdes på relevante fremmedsprog. Det er kommunens mål at højne indsatsen for indsamling af farligt affald fra husholdninger og derved sikre at farligt affald håndteres korrekt via specialbehandling. Hvornår gør vi det? 1. Undersøgelsen gennemføres i perioden 1. kvartal 2011 til 3. kvartal Der lægges op til, at Lyngby-Taarbæk Kommune i 4. kvartal 2011 træffer beslutning om, hvordan resultaterne af projektet skal anvendes fremover. 3. Udarbejdelse af informationsmateriale og kampagneplanlægning begynder 1. kvartal Hvordan gør vi det? For at nå målet vil Lyngby-Taarbæk Kommune; 1. Medvirke til igangsættelsen af en undersøgelse der skal afklare, hvem der er den primære målgruppe samt den mest effektive metode til at komme i kontakt med denne. Undersøgelsen sker i samarbejde med I/S Vestforbrænding, 2. Med udgangspunkt i undersøgelsens resultater udarbejde vejledende materiale til målgruppen som fx kan husstandsomdeles til borgere og evt. relevante virksomheder i kommunen. 3. Afhængigt af projektets resultater, indgå i et samarbejde om en større kampagne om farligt affald i husholdninger. 30
31 ffald BAGGRUND Anslået mængde-potentiale Farligt affald i husholdningerne udgør en relativ lille mængde. Til gengæld er det meget væsentligt for miljø og sundhed at netop farligt affald håndteres korrekt ved bortskaffelse. Det forventes, at en øget mængde farligt husholdningsaffald indsamles på baggrund af en styrket vejledning og informationsindsats. Indflydelse på miljø Der er mange forskellige typer af farligt affald. Fælles for dem alle er, at de kan skabe forskellige miljø- og sundhedsmæssige problemer. Et eksempel er lysstofrør og energi-spare-pærer som indeholder kviksølv. Hvis farligt affald som lysstofrør - brændes sammen med den almindelige dagrenovation, vil det give anledning til en forurening af slaggen. Denne forurening kan fører til, at der ledes tungmetaller ud i miljøet, når slaggen senere bruges til opfyldning i fx veje. Service En styrket vejledning og information forventes at bidrage til større forståelse for håndtering af farligt affald. En større forståelse for affaldshåndteringen forventes at blive opfattet som bedre service. Status for indsamling Lyngby-Taarbæk Kommune har en bringeordning til genbrugsstationen, dog i særlige tilfælde en henteordning. Kommunen indsamlede 163 tons farligt affald fra husholdninger i Læs mere om kommunens ordninger for farligt affald på Lovgivning Ifølge affaldsbekendtgørelsens 61 skal der etableres indsamlingsordninger for farligt affald. Indsamlede mængder på Genbrugsstationen, heri indgår dog en mindre del erhvervsaffald. Ressourcer økonomi I/S Vestforbrænding finansierer den relevante forundersøgelse samt udvikling af det materiale, der skal bruges til information og vejledning. Vestforbrænding er tovholder på opgaven. Kommunen afsætter midler til trykning og udsendelse af informations materiale til kommunens borgere og relevante virksomheder Tons xxx. 31
32 At udnytte ressourcerne i affaldet bedst muligt under hensynstagen til miljø, økonomi og serviceniveau 10: Øget indsamling af batterier og småt elektr - undersøgelse af indsamlingsmetoder MÅL OG PLANLÆGNING Hvad vil vi? Lyngby-Taarbæk Kommune ønsker at styrke indsamlingen af batterier og småt batteridrevet elektronik fx mobiltelefon, elektronisk legetøj, syngende postkort, håndværktøj osv. Kommunen vil tage de eksisterende metoder til indsamling af batterier og småt elektronik op til revision og træffe beslutning om der skal ske en optimering af metoderne. Målet er at øge indsamlingen af batterierne i kommunen og dermed øge genanvendelsen, samt at etablere en ordning for indsamling af småt elektronik. Hvordan gør vi det? For at nå målet vil Lyngby-Taarbæk Kommune; 1. Medvirke til at igangsætte en undersøgelse som skal afklare, hvad der er den mest hensigtsmæssige metode til indsamling af batterier og småt elektronik i kommunen. Undersøgelsen sker i samarbejde med I/S Vestforbrænding. Undersøgelsen vil: 2. På baggrund af undersøgelsen træffe beslutning om en evt. optimering af de eksisterende metoder for indsamling af batterier og småt elektronik. 3. Benytte undersøgelsens resultater til efterfølgende at styrke informationsindsatsen for indsamling af batterier og småt elektronik. Hvornår gør vi det? 1. Undersøgelsen af forskellige former for indsamlingsmetoder til batterier og småt elektronik vil blive gennemført fra 4. kvartal kvartal Der lægges op til, at Lyngby-Taarbæk Kommune træffer beslutning i 2. kvartal 2012 om evt. ændrede metoder til indsamling af batterier og småt elektronik. 3. Forudsat at kommunen træffer beslutning om optimering af ordningen til indsamling af batterier og småt elektronik begynder den 3. kvartal Bygge på viden om eksisterende metoder til at indsamle batterier og småt elektronik i indog udland, fx fælles indsamling i poser, der lægges oven på skraldespanden Omsætte erfaringerne fra disse til lokale forhold Tage højde for lokal infrastruktur, sammensætning af husstandstyper m.v. Give en vurdering af forskellige indsamlingsmetoder med udgangspunkt i miljø, arbejdsmiljø, service og økonomi Lægge op til en handlingsplan for kommunen 32
33 ktronik BAGGRUND Anslået mængde-potentiale Indsamlingspotentialer for batterier fra husholdninger har ikke været mulige at udregne.. Indflydelse på miljø Batterier kan indeholde store mængder tungmetaller, især bly, men også kviksølv, cadmium og nikkel. Brugte batterier der ender i dagrenovationen udgør et stort miljøproblem, fordi tungmetaller ikke nedbrydes i miljøet og kan ophobes i organismer. Ofte er de miljøproblemer, der er forbundet med elektronikprodukter, langt større under produktionen end i brugen og bortskaffelsen af produktet. Derfor er det vigtigt at fastholde fokus på genanvendelse. Service Lyngby-Taarbæk Kommune ønsker løbende at forbedre serviceniveauet i kommunens affaldsordninger. I forbindelse med vurderingen af de forskellige indsamlingsmetoder vil oplevet serviceniveau indgå som en vigtig parameter. Serviceniveauet afhænger således af undersøgelsens udfald og Kommunens efterfølgende beslutning. Status for indsamling Lyngby-Taarbæk Kommune indsamlede i tons batterier. Der kan ikke anslås en mængdeværdi for småt elektronik, idet det indsamles sammen med andre elektriske og elektroniske produkter. Læs mere om kommunens ordninger for batterier og småt elektronik på Lovgivning Ifølge affaldsbekendtgørelsens 61 skal der etableres indsamlingsordninger for farligt affald både batterier og småt elektronik klassificeres som farligt affald. EU har indført producentansvar for både elektriske og elektroniske produkter og batterier. Læs mere om producentansvar og EUs batteridirektiv på miljøstyrelsens hjemmeside Udviklingen i den indsamlede mængde af batterier i Lyngby-Taarbæk Kommune fra 2005 til 2006 samt den forventede udvikling i indsamlingen 2009, 2012 og Ressourcer økonomi Undersøgelsen finansieres gennem I/S Vestforbrænding, der er tovholder på opgaven. Hvis resultatet bliver, at eksisterende ordninger skal optimeres og/eller ændres, skal kommunen afsætte ressourcer til planlægning, implementering og drift Tons Batterier 33
34 At udnytte ressourcerne i affaldet bedst muligt under hensynstagen til miljø, økonomi og serviceniveau 11: Øget indsamling af PCB-holdigt affald - kampagne målrettet byggebranchen MÅL OG PLANLÆGNING Hvad vil vi? Lyngby-Taarbæk Kommune ønsker at øge opmærksomheden på det miljøproblematiske stof polychloreret biphenyl (PCB). Målet er at øge indsamlingen af PCB-holdigt affald genereret i kommunen ved kildesortering. Der findes betydelige mængder PCB i eksisterende bygninger opført i 50 erne 70 erne. Nedrivning af bygninger fra denne periode er allerede i fuld gang. Det er derfor væsentligt, at dette bygningsmateriale håndteres forsvarligt under nedrivningen, da det er for sent, hvis affaldet bliver blandet med andet affald. Det antages, at PCB vil være udfaset af affaldet inden PCB kan ikke genanvendes, men skal destrueres. 4) Igangsætte og afvikle en informationskampagne målrettet byggebranchens aktører bygherrer, rådgivere, entreprenører og nedrivningsfirmaer. Hvornår gør vi det? 1) Undersøgelse af relevante målgrupper og aktuelle potentialer begynder 1. kvartal 2012 og afsluttes 2. kvartal ) Lyngby-Taarbæk Kommune udarbejder handlingsplan 3. kvartal ) Informationskampagne begynder 3. kvartal 2012 og afsluttes 4. kvartal Initiativet tager bl.a. afsæt i en forundersøgelse fra 2007 om PCB gennemført i samarbejde med I/S Vestforbrænding. Hvordan gør vi det? For at nå målet vil Lyngby-Taarbæk Kommune: 1) Medvirke til at gennemføre en undersøgelse som bygger på allerede indsamlet viden, samt erfaringer fra andre kommuner og lande. Undersøgelsen iværksættes i samarbejde med I/S Vestforbrænding og skal klarlægge målgrupper og hvor mængderne er størst i kommunen. 2) Udarbejde en handlingsplan for fremtidig indsamling af PCB i kommunen, der bl.a. stillet krav til håndtering af PCB, når bygninger skal nedrives eller renoveres. 3) Sætter fokus på håndhævelse af kravene til korrekt håndtering af PCB. 34
35 BAGGRUND Anslået mængde-potentiale PCB er et miljøproblematisk stof, som hyppigt forekommer i affaldsstrømmen i forbindelse med nedrivnings- og renoveringsprojekter. PCB blev introduceret i 1950 erne og blev et populært tilsætningsstof i bl.a. elastiske fugematerialer, limprodukter til termoruder og transformerolie. PCB blev forbudt i Undersøgelser viser, at PCB de kommende år fortrinsvist vil forekomme i byggeaffald indeholdende termoruder, beton og fugemasser. Det er dog ikke muligt at skønne et konkret potentiale på kommuneniveau eller oplandsniveau. Indflydelse på miljø PCB optages let af levende organismer og ophobes i fødekæden, for til sidst at havne i den mad vi spiser. PCB er på grund at sin stabile kemiske struktur svært nedbrydelig i naturen, og stoffet bliver derfor i naturens kredsløb i mange år. PCB har negativ indflydelse på reproduktionsevnen og er kræftfremkaldende. Service Ny information skal sikre virksomheder en bedre vejledning i håndtering af PCB-holdigt affald. Det forventes, at denne forbedrede information vil blive opfattet som god service. Status for indsamling Der foreligger ikke mængdedata for indsamlingen af PCB-holdigt affald i kommunen. Læs mere om Lyngby-Taarbæk Kommunes ordning for farligt affald på Lovgivning Ifølge Affaldsbekendtgørelsens 61 stk. 2 er kommunen forpligtet til at indsamle farligt affald herunder PCB-holdigt affald. PCB er desuden på EU s prioriterede liste over uønskede kemiske stoffer. Datamateriale ikke tilgængeligt. Ressourcer økonomi Forundersøgelsen finansieres gennem I/S Vestforbrænding, der er tovholder på opgaven. Kommunen afholder selv udgifter til trykning og udsendelse af informations materiale til relevante virksomheder. Kommunen skal afsætte ressourcer til planlægning, implementering og drift af handlingsplan samt den efterfølgende kampagne og vejledning af virksomheder. 35
36 At udnytte ressourcerne i affaldet bedst muligt under hensynstagen til miljø, økonomi og serviceniveau 12: Øget indsamling af klinisk risikoaffald - kampagne målrettet relevante affaldsproducenter MÅL OG PLANLÆGNING Hvad vil vi? Lyngby-Taarbæk Kommune ønsker at sætte fokus på klinisk risikoaffald og derved øge indsamlingen fra erhverv. Målet er at sikre at alle relevante virksomheder i kommunen har kendskab til kommunens indsamlingsordninger og er tilsluttet disse. Klinisk risikoaffald stammer bl.a. fra læge-, tandlæge- og dyreklinikker, hospitaler og forskningsinstitutter og er bl.a. affald med særlig smitterisiko ved håndtering, skærende og stikkende genstande, vævsdele samt laboratorieaffald indeholdende levende bakterie, virus eller vaccine. Klinisk risikoaffald kan ikke genanvendes, men skal destrueres via forbrænding. Hvornår gør vi det? 1. Undersøgelse af relevante målgrupper og aktuelle potentialer begynder 3. kvartal 2011 og afsluttes 4. kvartal Udarbejde handlingsplan 1. kvartal Informationskampagne begynder 1. kvartal 2012 og afsluttes 2. kvartal Hvordan gør vi det? For at nå målet vil Lyngby-Taarbæk Kommune i samarbejde med I/S Vestforbrænding: 1. Medvirke til en fælles undersøgelse af potentiale, målgruppe og affaldsstrøm for klinisk risikoaffald. 2. Udarbejde en kommunal handlingsplan for fremtidig indsamling af klinisk risikoaffald i kommunen. 3. Udvikle informationsmateriale specifikt til målgruppen, som beskriver indsamlingsmateriel og indsamlingsordning. 4. Gennemfører en informationskampagne. 36
37 BAGGRUND Anslået mængde-potentiale Der er tale om en relativ lille mængde, men affaldet anses som farligt og uetisk og skal derfor specialbehandles. Indflydelse på miljø Forbedret miljø- og arbejdsmiljøforhold, da risiko for fx smittespredning via sundhedsskadeligt materiale mindskes. Service Kommunen ønsker at opretholde et højt serviceniveau bl.a. ved at tilbyde interesserede virksomheder en forsvarlig og velfungerende ordning for bortskaffelse af klinisk risikoaffald. Status for indsamling Lyngby-Taarbæk Kommune har kommunale indsamlingsordninger for klinisk risikoaffald via godkendte transportører. Virksomheder i kommunen har benyttelsespligt til disse ordninger. Lovgivning Ifølge Affaldsbekendtgørelsens 61 stk. 2 er Kommunen forpligtet til at indsamle farligt affald herunder klinisk risikoaffald. Datamateriale ikke tilgængeligt. Ressourcer økonomi Undersøgelsen samt forberedelse og udvikling af informationsmateriale finansieres af I/S Vestforbrænding, der er tovholder på opgaven. Kommunen afholder selv udgifter til trykning og udsendelse af informationsmateriale til relevante virksomheder i kommunen. Kommunen skal afsætte ressourcer til planlægning, implementering og drift af handlingsplan samt den efterfølgende kampagne og vejledning af virksomheder. Læs mere om kommunens ordning for klinisk risikoaffald på 37
38 At udnytte ressourcerne i affaldet bedst muligt under hensynstagen til miljø, økonomi og serviceniveau 13: Øget indsamling af emballageaffald - kampagne målrettet erhverv MÅL OG PLANLÆGNING Hvad vil vi? Lyngby-Taarbæk Kommune ønsker at fastholde fokus på genanvendelsen af emballage affald fra erhverv. Målet er samlet set at øge genanvendelsen af emballageaffald. Der tages udgangspunkt i erfaringer fra tidligere kampagner bl.a. en emballagekampagne for erhverv gennemført i Hvordan gør vi det? For at nå målet vil Lyngby-Taarbæk Kommune: 1. Medvirke til udarbejdelsen af en handlingsplan målrettet relevante virksomheder i kommunen. Handlingsplanen udarbejdes i samarbejde med I/S Vestforbrænding. Hvornår gør vi det? 1. Det forberedende kampagnearbejde handlingsplan og materialeudvikling påbegyndes 2. kvartal 2010 og afsluttes 4. kvartal Gennemførsel af kampagnen med udsendelse af informationsmaterialemateriale og efterfølgende virksomhedskontakt forløber fra 4. kvartal 2010 til 2. kvartal Kommunen udfører i 2011 opfølgning på virksomhedsbesøg og sikre dokumentation for ændret affaldshåndtering. 2. Via affaldstilsyn kontakte udvalgte virksomheder der på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse oplyser, at de har emballageaffald i relevant mængde. 3. Via skærpet kontrol sikre at relevante virksomheder uden korrekt affaldshåndtering og med væsentlige mængder emballageaffald - benytter de aktuelle ordninger for genanvendelse. 38
39 BAGGRUND Anslået mængde-potentiale Der er stadig meget emballageaffald fra visse typer af virksomheder, som ikke indsamles til genanvendelse. Undersøgelser har vist, at især pap, papir og plast er de mest gængse emballagetyper. Det vurderes, at der samlet set i Vestforbrændings opland er potentiale for indsamling af tons papir, tons pap og tons plast. Indflydelse på miljø Genanvendelse er godt for miljøet, da det sparer energi og ressourcer. Øget genanvendelse af plastemballage vil f.eks. medvirke til at reducere udslip af den CO 2, der dannes ved forbrænding af plast. En kortlægning af CO 2 -udslip fra forbrændingen af affald peger på, at plast udgør den væsentligste kilde. Service Kommunen ønsker at opretholde en højt serviceniveau bl.a. ved at tilbyde vejledning til interesserede virksomheder om ansvarlig bortskaffelse af emballageaffald. Status for indsamling Virksomheder kan aflevere emballageaffald på genbrugsstationen. Desuden anviser kommunen emballageaffald til genanvendelse. Lyngby-Taarbæk Kommune indsamlede i ton emballageaffald fra erhverv. Den samlede mængde fra Vestforbrændings opland var tons. Læs mere om kommunens ordninger for emballageaffald på Lovgivning I Affaldsbekendtgørelsens 7, stk. 4 stilles der krav om tiltag til forebyggelse og genanvendelse af emballage. Grafen viser mængden af emballageaffald indsamlet fra erhverv i 2004 til 2006 samt den forventede udvikling i mængderne 2009, 2012 og Ressourcer økonomi Undersøgelsen finansieres gennem I/S Vestforbrænding, der er tovholder på opgaven. Kommunen skal afsætte ressourcer til planlægning og udarbejdelse af handlingsplan samt efterfølgende kampagne og virksomhedskontakt Tons Emballageaffald fra erhverv 39
40 At udnytte ressourcerne i affaldet bedst muligt under hensynstagen til miljø, økonomi og serviceniveau 14: Alternative løsninger til deponering flytte mængder fra deponi til genanvendelse/ forbrænding MÅL OG PLANLÆGNING Hvad vil vi? Lyngby-Taarbæk Kommune ønsker at flytte affald fra deponi til genanvendelse/forbrænding. Målet er at reducere mængden af det affald, der i dag går til deponi. Kommunen vil derfor medvirke til at igangsætte en undersøgelse, der skal afklare, om udvalgte fraktioner, fx trykimprægneret træ og glaseret tegl kan flyttes fra deponi til genanvendelse eller forbrænding - og i så fald hvordan. Kommunen vil på baggrund af undersøgelsens resultater træffe beslutning om der skal ske en tilpasning af praksis for sorteringen på genbrugsstationerne. Hvordan gør vi det? For at nå målet vil Lyngby-Taarbæk Kommune: 3. Hvis der træffes beslutning om ændret praksis for en eller flere af de undersøgte fraktioner, benytte undersøgelsens resultater til at styrke informationsindsatsen på området. Hvornår gør vi det? 1. Undersøgelsen vil blive gennemført fra 1. kvartal kvartal Der lægges op til, at Lyngby-Taarbæk Kommune på baggrund af undersøgelsens resultater træffer beslutning om evt. ændret praksis 1. kvartal Forudsat at kommunen træffer beslutning om ændret praksis begynder den 2. kvartal 2011 og afsluttes 4. kvartal Medvirke til at igangsætte en undersøgelse om deponifraktioner i samarbejde med I/S Vestforbrænding. Undersøgelsen skal afklare: Hvad er status på initiativer, projekter, udvaskningsforsøg m.v. foretaget indtil nu i Danmark og internationalt. I hvilke fraktioner der er størst mængdepotentiale. Miljøøkonomiske fordele ved at flytte fraktionen til genanvendelse/forbrænding. Barrierer for en ændret praksis, fx eksisterende lovgivning e.l. Værdien af en evt. fremtidig indsamlingsmetode med udgangspunkt i miljø, arbejdsmiljø, service og økonomi 2. Afhængigt af undersøgelsens udfald, træffe beslutning om en evt. ændret praksis for en eller flere af de undersøgte fraktioner. 40
41 BAGGRUND Anslået mængde-potentiale Undersøgelse indikerer, at der er store mængder at hente i fx trykimprægneret træaffald og glaseret tegl. Det anslås, at ca tons glaseret tegl og ca tons trykimprægneret træaffald pr. år kan håndteres bedre i I/S Vestforbrændings opland. Indflydelse på miljø Direkte miljøeffekter ved affaldsdeponering skyldes hovedsageligt ændringer af landskabet samt emission af deponigas og nedsivning af perkolat. De indirekte miljøeffekter er knyttet til de materialer i affaldet, som eventuelt kan genbruges (herunder energiindholdet), men som går tabt ved deponering. De deponerede genanvendelige materialer skal efterfølgende erstattes, og der skal således indvindes nye råmaterialer, med de miljøkonsekvenser det indebærer. Service Det vurderes, at brugerne af genbrugsstationen vil opleve et uændret serviceniveau. Status for indsamling Deponeringsegnet materiale kan afleveres på genbrugsstationen. Affaldsmængder til deponi er stigende i Lyngby- Taarbæk Kommune. Mængden var i 2006 ca tons. Læs mere om kommunens ordninger for deponering på Lovgivning Deponering af affald bør minimeres. Deponering er derfor prioriteret nederst i affaldshierarkiet jf. affaldsbekendtgørelsen 4. Grafen viser en stigende mængde affald til deponi i 2006 sammenholdt med 2005 og 2004 samt den forventede udvikling i mængderne 2009, 2012 og Ressourcer økonomi Undersøgelsen finansieres gennem I/S Vestforbrænding, der er tovholder på opgaven. Hvis resultatet bliver, at praksis for visse fraktioner skal ændres, skal kommunen afsætte ressourcer til planlægning, implementering og drift Tons Samlede mængder til deponi 41
42 At øge kvalitet og effektivitet i kommunens affaldsordning 15: Styrket samarbejde med relevante affaldsa - modtageanlæg, genbrugsstationer og transportører MÅL OG PLANLÆGNING Hvad vil vi? Lyngby-Taarbæk Kommune ønsker et styrket samarbejde med transportører og modtageanlæg med særlig fokus på udvikling af værktøjer til motivering, konflikthåndtering og styrket serviceniveau samt modtageregler og skærpet kontrol. Målet er: skærpet modtagekontrol og opdateret modtagepolitik forbedret og mere effektiv affaldshåndtering renere fraktioner og øget genanvendelse øget motivation til korrekt affaldshåndtering Hvornår gør vi det? 1. Undersøgelse af relevante transportørers og affaldsmodtageres kontrolprocedure og modtagekrav begynder 4. kvartal 2010 og afsluttes 1. kvartal Lyngby-Taarbæk Kommune medvirker til at udarbejde en Værktøjskasse 1. kvartal Informations- og kontrolkampagne begynder 2. kvartal 2011 og afsluttes 3. kvartal Hvordan gør vi det? For at nå målet vil Lyngby-Taarbæk Kommune: 1. Medvirke til en undersøgelse af eksisterende modtagekrav og aftaler med relevante virksomheder i kommunen fx transportører, genbrugsstationer, sorteringsanlæg, forbrændingsanlæg og deponeringsanlæg. Undersøgelsen udarbejdes i samarbejde med I/S Vestforbrænding. 2. Identificere og udarbejde værktøjer, der motiverer til forbedret modtagekontrol (fx bod/ bonus) og korrekt sortering (fx lokal smileyordning til virksomheder). 3. Gennemføre en informationsindsats målrettet relevante virksomheder. 42
43 saktører BAGGRUND Anslået mængde-potentiale Et konkret bud på potentialet er vanskeligt at vurdere men lykkes det at opnå en bedre kildesortering, er der stort potentiale for øget genanvendelse. Sorteringsundersøgelser udført af I/S Vestforbrænding indikerer et genanvendelsespotentiale på i alt ton pr. år af det affald, der går til forbrænding. Indflydelse på miljø Korrekt håndtering af affaldsfraktioner er godt for miljøet. Skærpet kontrol og forbedret samarbejde med affaldsaktører vil have en gavnlig effekt på miljøet, da mere affald vil blive genanvendt herunder farligt affald som kan udsorteres til specialbehandling. Service Virksomheder og transportører vil opleve et bedre serviceniveau, idet de får kvalificeret rådgivning om muligheder for og fordele ved affaldssortering og genanvendelse. Status for indsamling Datamateriale ikke tilgængeligt. Lovgivning Ifølge Affaldsbekendtgørelsens kapitel 3 og 4 kan kommunen føre kontrol med transportører og affaldsbehandlere. Datamateriale ikke tilgængeligt. Ressourcer økonomi Undersøgelsen finansieres gennem I/S Vestforbrænding, der er tovholder på opgaven. Kommunen afholder selv udgifter til trykning og udsendelse af informations materiale til relevante virksomheder. Kommunen skal afsætte ressourcer til udvikling og drift af værktøjskassen samt en efterfølgende kampagne og vejledning af virksomheder. 43
44 At øge effektiviteten i kommunens affaldsordninger 16: Fremtidens affaldssystem MÅL OG PLANLÆGNING Hvad vil vi? Lyngby-Taarbæk Kommune ønsker at arbejde med - og vurdere mulighederne for - at udvikle en helt ny måde at organisere indsamling af affald fra husholdninger og virksomheder. Formålet er at udvikle Fremtidens affaldssystem, der reducerer miljøbelastningen, sikrer renere fraktioner og øger serviceniveauet. Fremtidens affaldssystem er et visionært planlægningsværktøj, som skal sætte fokus på løbende at udvikle og forbedre affaldshåndteringen i kommunen det vil sige kommunikation til borgere og virksomheder, affaldsordninger, affaldsbeholdere og affaldsbehandling. Der gennemføres en workshop med samtlige aktører med henblik på afprøvning af fremtidens affaldssystem i Der gennemføres storskalaforsøg for afprøvning af dele af fremtidens affaldssystem i Et samlet system udvikles og iværksættes i mindst 1 kommune inden udgangen af Hvornår gør vi det? 1) Handlingsplanen udarbejdes 1. kvartal ) Arbejdet vil efterfølgende forløbe over perioden , som beskrevet ovenfor. Målet er, at Fremtidens affaldssystem skal udformes på en måde, så det på én gang er robust, serviceorienteret, fleksibelt og fremtidssikret. Systemet skal tilrettelægges ud fra en samlet plan for hele kommunen både i forhold til optimering af eksisterende ordninger og etablering af nye fx i forbindelse med nybyggeri. Hvordan gør vi det? For at nå målet vil Lyngby-Taarbæk Kommune: 1. Medvirke til at udarbejde en handlingsplan for udvikling af fremtidens affaldssystem i samarbejde med I/S Vestforbrændings. Følgende initiativer vil være relevante: Indsamling af erfaringer fra ind- og udland med henblik på at vurdere mulighederne for at udvikle en ny måde at organisere affaldsindsamlingen på. Den indsamlede og afprøvede viden beskrives i et design for fremtidens affaldssystem i
45 BAGGRUND Anslået mængde-potentiale Der kan ikke umiddelbart anslås et mængdepotentiale, idet de konkrete initiativer ikke er besluttet. Indflydelse på miljø En væsentlig intention med dette initiativ er at reducere miljøbelastningen og sikre renere fraktioner, hvilket vil optimere genanvendelsen. Da Fremtidens affaldssystem - og konsekvenserne heraf - endnu ikke er kendte, kan der ikke estimeres konsekvenser for miljøet i forhold til dette initiativ. Service Lyngby-Taarbæk Kommune har fokus på at give borgerne en god service i forbindelse med en evt. reorganisering af kommunens affaldsordninger. Serviceniveauet afhænger af, hvorledes Fremtidens affaldssystem vil blive organiseret. Lovgivning Datamateriale ikke tilgængeligt. Datamateriale ikke tilgængeligt. Ressourcer økonomi Handlingsplan og workshop finansieres gennem I/S Vestforbrænding, der er tovholder på opgaven. Hvis kommunen vælger at deltage i storskalaforsøg, skal kommunen afsætte ressourcer til det. Kommunen skal også afsættes ressourcer til at implementere et nyt system inden udgangen af 2012, hvis kommunen vælger et nyt system. Samtidig skal der tages hensyn til gældende og fremtidige kontrakter. Status for indsamling Datamateriale ikke tilgængeligt. 45
46 46
47 47
48 Sylvester Hvid & Co. Nr Rådhuset Lyngby Torv 2800 Kgs. Lyngby T E [email protected] W 48
Affaldsplan 2009-2020
Affaldsplan 2009-2020 Affaldsplan 2009-2020 Denne affaldsplan for Gentofte Kommune gælder for årene 2009 2020 med særlig vægt på de første fire år fra 2009-2012. Hvis du er interesseret i detaljer om kommunens
Bilag 1 Uddybning af initiativer. Vallensbæk Kommune. Affaldsplan
Bilag 1 Uddybning af initiativer Vallensbæk Kommune Affaldsplan 2009-2012 BILAG 1 INDHOLD UDDYBNING AF INITIATIVER I VALLENSBÆK KOMMUNES AFFALDSPLAN 2009-2012 3 AT FOREBYGGE DANNELSEN AF AFFALD 4 1: Brugerdreven
Affaldsplan 2009-2012
Affaldsplan 2009-2012 Sylvester Hvid & Co. Nr. 19886 www.shc.dk Egedal Kommune Rådhustorvet 2 3660 Stenløse T +45 7259 6000 E [email protected] W www.egedalkommune.dk 56 57 1 Egedal Kommune og affaldet
STATUS PÅ INITIATIVER I AFFALDSPLAN 2009-2012 KORTLÆGNING & PROGNOSE. Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund BILAG 4
KORTLÆGNING & PROGNOSE Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund BILAG 4 STATUS PÅ INITIATIVER I AFFALDSPLAN 2009-2012 www.albertslund.dk [email protected] T 43 68 68 68 F 43 68 69 28
Affaldsplan Udkast til høring af affaldsplan UNMK
Affaldsplan 2015-2024 Udkast til høring af affaldsplan UNMK 17.2.2015 Affaldsplan 2015-2024 Affaldsbekendtgørelsen fastsætter, at kommunerne skal udarbejde en affaldsplan for håndtering af affald. Planperioden
Tårnby Kommune. Affaldsplan 2010. Hovedplan
Tårnby Kommune Affaldsplan 2010 Hovedplan Indhold 1 Indledning...5 2 Mål...7 2.1 Baggrund og perspektiver for mål og initiativer... 7 2.1.1 Regeringens affaldsstrategi... 7 2.1.2 EU's affaldspolitik...
Sorø Kommunes affaldsplan 2010-2020
Page 1 of 49 Sorø Kommunes affaldsplan 2010-2020 Bilag 1 Page 2 of 49 Page 3 of 49 1 Affaldsplanens opbygning 2 Planopslag 2.1 Husholdninger 2.1.1 Dagrenovation 2.1.2 Papir og pap 2.1.3 Glas 2.1.4 Emballageaffald:
NOTAT (PTU) Affald i Stevns Kommune. Maj Affald i Stevns Kommune
NOTAT (PTU) Maj 2015 1 INDLEDNING Stevns Kommune samarbejder med KaraNoveren omkring udvikling af nye affaldsløsninger. Hvordan får vi borgerne i Stevns Kommune til at være mere bevidste omkring affald
Vordingborg Kommunes affaldsplan 2009-2012
Side 1 af 54 Vordingborg Kommune Vordingborg Kommunes affaldsplan 2009-2012 Bilag 1 Side 2 af 54 Side 3 af 54 1 Affaldsplanens opbygning 2 Planopslag 3 Planopslag 3.1 Husholdninger 3.1.1 Dagrenovation
Tids- og aktivitetsoversigt Affaldsplan 2009-2020
Husholdninger Dagrenovation Information om sortering og om eksisterende ordninger En øget udsortering af genanvendelige materialer fra husholdningsaffald. Etablere affaldsøer i kolonihaver Optimere mulighederne
Udkast TÅRNBY KOMMUNE AFFALDS- OG RESSOURCEPLAN 2014-2018 ØGET GENANVENDELSE MINDRE I OVNEN. Hovedplan
TÅRNBY KOMMUNE AFFALDS- OG RESSOURCEPLAN 2014-2018 ØGET GENANVENDELSE MINDRE I OVNEN Hovedplan 1 INDLEDNING... 2 2 MÅL... 3 2.1 Kommunens overordnede målsætninger... 4 INDHOLDS- FORTEGNELSE Affalds- og
Ikast-Brande Kommune. Affaldsplan 2009-2020. Tlf.: +45 99604000 Fax.: +45 99604040 [email protected]. Teknisk Område Centerparken 1 7330 Brande
Ikast-Brande Kommunes Affaldsplan 2009-2020 Sylvester Hvid & Co. Nr. 18675 www.shc.dk Ikast-Brande Kommune Teknisk Område Centerparken 1 7330 Brande Tlf.: +45 99604000 Fax.: +45 99604040 [email protected]
Viborg kommunes affaldsplan 2010-2012. resumé
Viborg kommunes affaldsplan 2010-2012 resumé Indhold 1. Mål og visioner for affaldsplanen... side 4 2. Indsamling af affald fra private, boligforeninger og erhverv... side 6 - nuværende og nye tiltag
Drøftelse af lokale perspektiver på ressourcestrategien
Teknik og Miljø Veje og Grønne Områder Sagsnr. 204045 Brevid. 1932920 Ref. ANSE Dir. tlf. 46 31 37 88 [email protected] Drøftelse af lokale perspektiver på ressourcestrategien 12. august 2014 Den endelig
Fra affald til ressourcer
Fra affald til ressourcer Oplæg til et nyt affaldssystem bedre sortering Mindre CO2 Ren energi bæredygtig Omlægning Affald er en del af løsningen i omstillingen til et bæredygtigt samfund. Kommunerne i
Forslag til. Bornholms Regionskommunes Affaldshåndteringsplan 2014-2018
Forslag til Bornholms Regionskommunes Affaldshåndteringsplan 2014-2018 Bornholms Affaldsbehandling Almegårdsvej 8 3700 Rønne Tlf.: 56 95 92 00 Fax: 56 95 92 03 Bofa en virksomhed i Bornholms E-mail: Regionskommune
Nordfyns Kommune. Affaldsplan 2009-2020
Affaldsplan 2009-2020 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE FORORD 3 1 INDLEDNING 4 2 AFFALDSPLANENS OPBYGNING 6 3 NORDFYNS KOMMUNES MÅLSÆTNINGER 8 3.1 Kommunens målsætninger for affaldshåndteringen i perioden 2009-2012
Silkeborg Forsyning a/s Tietgenvej 3 8600 Silkeborg Telefon: 8920 6400 [email protected] www.silkeborgforsyning.dk
Silkeborg Forsyning a/s Tietgenvej 3 8600 Silkeborg Telefon: 8920 6400 [email protected] www.silkeborgforsyning.dk !!"#$ Silkeborg Forsyning a/s Tietgenvej 3 8600 Silkeborg Telefon: 8920 6400
Området er brugerfinansieret, således at alle indtægter skal dække samtlige udgifter ved de forskellige affaldsordninger.
MÅL OG RAMMEBESKRIVELSE Bevillingsområde 10.26 Renovation mv. Udvalg Teknik- og Miljøudvalget Afgrænsning af bevillingsområdet Bevillingsområdet omfatter konto 01.38 og vedrører indsamling, transport og
Kortlægning af den kommunale håndtering af affald skal indeholde:
Forord. I henhold til affaldsbekendtgørelse nr. 1634 af 13.12.2006 skal kommunalbestyrelsen hvert 4. år udarbejde en plan for den kommunale håndtering af affald. Formålet med affaldsplanen er at skabe
Affaldsplanlægning - Aalborg uden affald (1. behandling)
Punkt 4. Affaldsplanlægning - Aalborg uden affald (1. behandling) 2011-41668 Miljø- og Energiudvalget indstiller, at byrådet godkender forslag til Aalborg uden affald 2014-2025 med henblik på en 8-ugers
Københavns Miljøregnskab
Københavns Miljøregnskab Tema om Ressourcer og Affald Mindre affald Bedre sortering fra borgere og erhverv Mere effektiv og miljøvenlig affaldsindsamling Bedre affaldsbehandling December 2015. Teknik-
Affaldsplan 2014-18 (2014-24)
Affaldsplan 2014-18 (2014-24) Læsevejledning Dette er et aktivt dokument, hvor du kan klikke dig frem til den ønskede side eller bilag. Du vælger enten indholdsfortegnelsen eller fanebladene øverst, og
Indsamling af KOD I Horsens Kommune
Indsamling af KOD I Horsens Kommune Indsamling af affald i kommunerne Erfaringer i Horsens Kommune Henrik Ørtenblad Økonomiseminar, 11. dec. 2017 Lovgrundlaget for affaldshåndtering og kommunernes ansvar
Håndtering af madaffald muligheder og udfordringer
Håndtering af madaffald muligheder og udfordringer Konference Fossil frie Thy d. 29. november 2012 Inge Werther, DAKOFA Dagens program Affald som ressource Organisk dagrenovation i Danmark Fremtidens energisystem
Offentlig høring af affaldsplan 2015 2018, gældende for Aarhus Kommune.
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 3. november 2014 Høring af affaldsplan 2015 2018 Offentlig høring af affaldsplan 2015 2018, gældende for Aarhus Kommune. 1. Resume
Kilder og affaldshåndtering ved fjorden Thomas Budde Christensen Lektor, Roskilde Universitet
Kilder og affaldshåndtering ved fjorden Thomas Budde Christensen Lektor, Roskilde Universitet Affaldsforbrænding Kort over affaldsforbrændingsanlæg 29 affaldsforbrændings-anlæg i Danmark. Kapaciteten varier
Handleplan for implementering af Affaldsplan
Handleplan for implementering af Affaldsplan 2014-2018 25. september 2015 1. Affaldsplan 2014-2018 Kommunalbestyrelsen i Lejre Kommune har godkendt Affaldsplan 2014-2024 den 30. marts 2015. Forinden vedtagelse
GLADSAXE KOMMUNE NOTAT. Affaldsmængder Temadrøftelse 1 - Farligt affald og storskrald. Forsyningsafdelingen
GLADSAXE KOMMUNE Forsyningsafdelingen Temadrøftelse 1 - Farligt affald og storskrald NOTAT Dato: 18. september 2015 Af: Anja Hoff Hansen og Lenette Møller Jensen Gladsaxe Kommunes affaldsordninger skal
Ressource- og Affaldsplan Lykkesholm 19. april 2018 Enheden for Affald og Genbrug / Anna Louise H Møller
København - Intet spild af ressourcer Ressource- og Affaldsplan 2019-2024 Lykkesholm 19. april 2018 Enheden for Affald og Genbrug / Anna Louise H Møller Kg Fakta om København 2017: Boliger i København
Fra affald til ressourcer
Fra affald til ressourcer Oplæg til et nyt affaldssystem Mere energi Mindre CO2 Sund økonomi Affald som ressource bæredygtig Omlægning Affald er en del af løsningen i omstillingen til et bæredygtigt samfund.
Overordnede rammer og politisk fokus for plastgenanvendelse Temamøde om plast, ARGO
29. august Overordnede rammer og politisk fokus for plastgenanvendelse Temamøde om plast, ARGO Affaldsforebyggelse og genbrug Flere drivere for plastpolitikken Den kommunale affaldssektor forfølger de
Den cirkulære affaldsplan
Den cirkulære affaldsplan Forslag til Københavns Kommunes Ressource- og Affaldsplan 2024 28. August 2018 - DAKOFA Kathrine Overgaard Rasmussen og Bo Gottlieb Agenda ü Politiske ambitioner og rammer ü Målsætninger
Ressourcestrategi med. fokus på organisk affald. v/linda Bagge, Miljøstyrelsen
Ressourcestrategi med fokus på organisk affald v/linda Bagge, Miljøstyrelsen Køreplan for et ressourceeffektivt EU fra 2011 - Vision frem til 2050 I 2020 bliver affald forvaltet som en ressource. Affaldet
Workshop Bioaffald, plast & metal
Workshop Bioaffald, plast & metal DET GRØNNE HUS 11. april 2013 Udarbejdet af: Martin Damgaard Lehmann Vægtbaseret afregning af dagrenovation Eksempel fra Holbæk kommune I 2008 etablerede Holbæk Kommune
Model for beregning af genanvendelsesprocent
Model for beregning af genanvendelsesprocent Vestforbrænding har gjort en aktiv indsats for at opnå den nationale ressourcestrategis mål om 50% genanvendelse af de syv fokusfraktioner i henhold til regeringens
Ressourcestrategi - Genanvendelse af dagrenovation kan betale sig
Ressourcestrategi - Genanvendelse af dagrenovation kan betale sig Jette Skaarup Justesen Miljøstyrelsen Ressourcestrategien kommer! Strategi for affaldshåndtering den vil komme i høring. Vi har en god
affald = ressourcer // affalds plan 2013 2024 Ishøj Kommune
1 Ishøj Kommune Indhold Dette dokument er aktivt Når du læser dette dokument på skærmen, vil det være aktivt. Du kan derfor trykke dig rundt mellem de enkelte afsnit ved hjælp af sfortegnelsen eller de
KORTLÆGNING & PROGNOSE
2014 2024 KORTLÆGNING & PROGNOSE 2 FORORD I forbindelse med udarbejdelsen af den kommunale affaldshåndteringsplan 2014-2024 er denne kortlægnings- og prognoserapport udarbejdet. Affaldsbekendtgørelsens
Kommunens nuværende affaldsordninger
7 Kommunens nuværende affaldsordninger Ordninger for private husstande Lejre Kommune er forpligtet til, at etablere indsamlingsordninger for affald fra private husstande. De private husstande er samtidig
KØBENHAVN OG AFFALDET
KØBENHAVN OG AFFALDET En del af hverdagen Når vi køber det, er det en vare. Når vi har brugt det, er det affald. Det bliver til meget i løbet af et år. Derfor er det en god idé at genbruge og at sørge
