Patent. Design. Varemærke. Brugsmodel. Outsourcing Juridisk rådgivning IPR-konflikter IPR management. Domænenavne

Transkript

1 VINTER 2012 Patent Brugsmodel Varemærke Design Domænenavne Outsourcing Juridisk rådgivning IPR-konflikter IPR management Patrade Legal - ny advokatvirksomhed s. 2 >> Et opråb fra solcellebranchen s. 4 Avislæsning førte til patent s. 6 Facebook er World Wild West s. 7 Kontakt os:

2 PATRADE LEGAL NY ADVOKATVIRKSOMHED Når EU-patentet er en realitet, vil der blive udstedt langt flere patenter i EU. Bare i Danmark kan der ske en syvdobling, og det vil alt andet lige føre til et stigende antal krænkelsessager, fordi det bliver vanskeligere at navigere uden om de mange rettigheder, fastslår Eva Aaen Skovbo. LAD DOG VINDEN BLÆSE FOR SOLEN! Af Leif Nielsen, adm. direktør, Patrade En appel: Skal vi sammen bringe debatten om solenergi og andre alternative energikilder op på et lidt højere niveau og med et lidt bredere perspektiv, der både sigter mod jobskabelse i Danmark og en forbedring af miljøet på tværs af grænser? Trods finanskrise og generel nedgang i branchen, har Patrade klaret sig godt i de seneste år. Så godt, at der nu er grundlag for at etablere advokatvirksomheden, Patrade Legal ApS. Fremover er det således muligt for Patrade og Patrade Legal at servicere kunden lige fra etablering af rettigheder som fx patenter og varemærkeregistrering til eventuelle krænkelsessager og senere domsafsigelse. Det vil helt klart være en fordel for vores kunder, at de nu kan nøjes med én rådgiver, lige fra vi beskytter deres immaterielle rettigheder til der evt. sker en krænkelse, og hele vejen til der er afsagt en endelig dom i krænkelsessagen. Vi har i forvejen fuld indsigt i deres sager, og derfor vil det spare både tid og omkostninger, at vi kan forfølge sagerne helt til domsafsigelse, siger adm. direktør Leif Nielsen fra Patrade. Advokat Eva Aaen Skovbo er ejer af Patrade Legal ApS, mens Patrade fortsat er ejet af en partnerkreds på fem personer. Loven foreskriver, at kun advokater kan eje advokatvirksomheder. Eva Aaen Skovbo ser allerede tegn på et stigende antal krænkelsessager, hvorfor hun mener, der er et godt grundlag for at etablere advokatvirksomheden. Men det helt store forretningsmæssige potentiale kan blive vedtagelsen af et fælles EU-patent. FAKTA Advokatvirksomheden Patrade Legal ApS er ejet af advokat Eva Aaen Skovbo, der gennem de seneste fem år har været ansat hos Patrade. Det er hun fortsat, idet hun ved siden af advokatvirksomheden er leder af Patrades varemærkeafdeling. Eva Aaen Skovbo har tidligere været advokat i 10 år. Hun er uddannet jurist fra Aarhus Universitet og har desuden en ph.d. i ophavsret, ligesom hun er European Trade Mark & Design Attorney. Ved siden af sit daglige virke er hun specialistforfatter til Markedsføringsloven i Karnovs Lovsamling. Eva Aaen Skovbo, I den seneste tid har vi været vidne til en politisk debat om, hvorvidt statens tilskudsordning til solceller skal reduceres eller måske helt elimineres bl.a. fordi staten går glip af afgifter ved forbrug af konventionelle energikilder. Og for nylig kunne vi så læse, at økonomer har beregnet, at solceller slet ikke er økonomisk fordelagtige. Vi har været der før. Dengang handlede det om vindenergi, som talrige økonomer dømte ude: Vindenergi var ikke økonomisk fordelagtigt, lød det igen og igen, og argumentet var ofte, at det blæste for lidt! Men forskning og innovation i vindenergi har gjort økonomernes daværende udmeldinger til skamme. Det ved vi alle i dag. Og det samme kan naturligvis ske inden for solcelleområdet. Vi ved jo ikke, hvad det er, vi ikke ved om solceller før vi går i gang med forskning og udvikling. Og lad os gøre det i Danmark, frem for at overlade det til tyskerne eller kineserne. Vi kender jo vejen til succes med alternativ energi her i Danmark lad dog vinden blæse for solen! Nogle vil hævde, at det allerede er for sent. De solcelleanlæg, som staten aktuelt subsidierer, importerer vi i stor udstrækning fra Tyskland, som i dag er førende inden for udvikling af solcelleteknologi. Men det er ikke for sent! Hvis vi igen vender os mod vindindustrien, er det nemlig en kendsgerning, at den først sent i udviklingsfasen blev meget patentaktiv. Og det skyldes, at de innovative skridt, der virkelig skabte grundlag for rentabel vindenergi, først kom relativt sent i forløbet, da man begyndte at videreudvikle og forbedre basisteknologien. Lige nu står solcellebranchen med en basisteknologi, der råber på videreudvikling og innovation. Derfor bør danske politikere belønne udvikling og innovation af solcelleteknologi og dermed sikre, at Danmark bliver det land, som gør solcelleteknologien til en konkurrencedygtig energiform. Når politikerne stiller sig op på skamlerne og siger, at vi skal leve af viden og innovation, må de da mene noget med det? Hvis vi har noget her i landet, som udenlandske konkurrenter ikke har, og vi samtidig sørger for at beskytte det, så de ikke tager det fra os - så har vi også arbejdspladser i Danmark i fremtiden. Hvis vi derimod vælger den lette løsning at give tilskud til solcelleanlæg, der er udviklet og produceret i udlandet, så ender vi i en paradoksal diskussion om, hvorvidt det er godt, at danskerne bruger solenergi i stedet for olie, når staten samtidig mister olieafgifter.

3 ET OPRÅB FRA SOLCELLE- BRANCHEN I årevis har Danmark været i front, når det handler om at udvikle og producere vindmøller. Hvorfor er vi så allerede langt bagud, når det gælder solceller? Vi stiller spørgsmålet til formanden for Dansk Solcelleforening, Signe Antvorskov Krag, og hun svarer kort: Mangel på strategi og fejlagtige tal. Det er så bizart! Men hun er en kvinde med stor viden på området, så hun uddyber gerne sin opfattelse af, hvad der har forhindret et Danmark i front inden for solenergi: De danske politikere har fuldstændig forsømt at udarbejde en samlet strategi for solceller i Danmark. Derfor er branchen for længst sakket bagud i forhold til fx Tyskland. Men det mest frustrerende vi har oplevet, var nok, da Klimakommissionen i 2010 kom med nogle helt forkerte tal. Prisen på solenergi var allerede på det tidspunkt lavere end den, de brugte i beregningerne. Kommissionen, der skulle vejlede vores politikere, havde undladt at tage i betragtning, at der var sket betydelige prisfald på den teknologi, der anvendes til produktion af solenergi, fortæller Signe Antvorskov Krag. Men hun er enig med Patrades adm. direktør Leif Nielsen i, at det endnu ikke er for sent. Han påpeger i en lederartikel her i bladet, at vindmølleindustrien først meget sent blev patentaktive, da branchen for alvor begyndte at videreudvikle basisteknologien. Og en tilsvarende videreudvikling inden for solceller er heller ikke umulig, hvis man er klar til at dedikere forskningsmidler til solceller med henblik på at bidrage til udviklingen af 3. generations solcelleanlæg, mener Signe Antvorskov Krag. Vi er bagud, fordi vi ikke har reageret i tide, men jeg mener alligevel, at vi har nogle gode muligheder for fx at udvikle tilbehør til solpaneler og gøre det til et interessant nicheområde, siger hun og fortsætter: Men det kræver, at der politisk skabes et incitament til, at alle segmenter får mulighed for at opsætte solceller dvs. at de økonomiske rammer tilvejebringes og sikres i investeringens levetid. Altså en differencieret støtteordning til de forskellige segmenter som fx private husstande, boligblokke etc. Og desuden kræver det en afregningspris, der svarer til den man får for vindmølleenergi. VI ER BAGUD, FORDI VI IKKE HAR REAGERET I TIDE, MEN JEG MENER ALLIGEVEL, AT VI HAR NOGLE GODE MULIGHEDER Signe Antvorskov Krag. Endelig er det helt afgørende, at den nuværende tilskudsordning fastholdes, idet al udvikling og innovation kræver et hjemmemarked, hvor ny teknologi kan afprøves. Signe Antvorskov Krag peger på, at vi nu så småt er ved at have et hjemmemarked i Danmark, men at det paradoksalt nok allerede er truet af politisk indgriben. Nogle politikere ønsker nemlig at reducere statens tilskudsordning til solceller, blot fordi mange danskere har valgt at satse på solenergi. Den stigende brug af solenergi har nemlig nedsat forbruget af konventionelle energikilder som kul og olie, og dermed mister staten afgifter.

4 AVISLÆSNING FØRTE TIL PATENT Den rottefælde, vi har udviklet kan aflive rotter med elektriske stød nede i kloakkerne. Når rotten er død, glider den ud af fælden og tilbage i kloakrøret, hvor den bliver skyllet ud. Fælden er patentanmeldt, og vi har udviklet den, så den kan passe i alle størrelser af kloakrør, hvilket er en stor fordel, fordi der findes mange dimensioner, fastslår Hans Knudsen. FACEBOOK ER WORLD WILD WEST Mange virksomheder overtræder hver eneste dag Markedsføringsloven med deres ageren på Facebook og andre sociale medier. Nogle overtræder loven på grund af uvidenhed, mens andre bevidst benytter sig af de nuværende anarkistiske tilstande, som skyldes manglende retspraksis og en lovgivning, der er vedtaget før vi sluttede os sammen i sociale netværk. Patrades afdelingsleder for varemærker og design, Eva Aaen Skovbo, er specialistforfatter til Markedsføringsloven i Karnovs Lovsamling. Hun har nu udarbejdet en DOs & DON Ts på Facebook - for virksomheder for at imødekomme noget af den usikkerhed, der hersker på området. Aktuelt er erhvervslivet meget fokuseret på, hvad de markedsføringsmæssigt kan få ud af Facebook og andre sociale medier. Men jeg oplever en markant usikkerhed omkring, hvad der er lovligt, og det holder muligvis nogle virksomheder tilbage for at gå i gang, mens andre risikerer at løbe ind i store bøder på et tidspunkt. Derfor har vi nu forsøgt at udrede, hvad man må og ikke må, når det gælder nogle af de mest almindelige aktiviteter på Facebook, fortæller Eva Aaen Skovbo. Hun sammenligner den nuværende situation på de sociale medier med tiden, da piratkopiering på nettet var relativt nyt. Dengang var der i lang tid usikkerhed om, hvad der egentligt var lovligt at downloade, at kopiere og at videregive. Først da nogle krænkede virksomheder og kunstnere begyndte at protestere og anlægge retssager, blev lovgivningen justeret. Eva Aaen Skovbo forventer, at der i nær fremtid vil blive anlagt nogle retssager, som vil danne retspraksis, ligesom hun peger på, at Forbrugerombudsmanden højst sandsynligt vil gribe ind over for nogle af de værste overtrædelser. Når andre har fået en god ide, kan man vælge at reagere på én af følgende to måder: Enten kan man sige bare det dog var mig, der havde fået den ide, eller man kan sige den ide er god, men jeg kan gøre den endnu bedre. Hans Knudsen, der er adm. direktør i Ratél ApS, valgte det sidstnævnte udgangspunkt, da han for nogle år siden læste om en rottefælde, der kunne slå rotter ihjel i kloakker. Han synes det var en god ide. Hidtil havde man primært brugt rottegift til at bekæmpe de mange rotter i vores kloaksystemer, men den store mængde gift belaster miljøet, ligesom rotterne får indre blødninger og lider inden de dør. Desuden sker det, at nogle rotter bliver resistente overfor giften. Jeg læste en række artikler i aviserne om en metode til at slå rotter ihjel i kloakkerne. Næsten samtidig stødte jeg ind i en person, der havde kendskab til rottespær. Vi drøftede mulighederne for at udvikle en aflivningsmetode, der både var billigere og lettere at håndtere end den, der stod omtalt i aviserne, fortæller Hans Knudsen, der er maskiningeniør af uddannelse og har arbejdet med salg og udvikling i hele sin karriere. DEN IDE ER GOD, MEN JEG KAN GØRE DEN ENDNU BEDRE Drøftelserne tog form, og virksomheden Ratél blev en realitet i november 2010 med en ejerkreds, der består af Hans Knudsen, to partnere og Syddansk Teknologisk Innovation. Facebook er ikke en isoleret ø i det vilde vesten, men en integreret del af vores samfund. Derfor må det nødvendigvis være sådan, at den Markedsføringslov, der gælder andre steder i samfundet, også gælder på Facebook og med tiden bliver håndhævet, når der sker overtrædelser, siger Eva Aaen Skovbo. Ratél har allerede solgt de første fælder til nogle af landets kommuner, mens andre kommuner i øjeblikket er i gang med at teste fælden. Salgsargumentet er, at den er billigere at servicere og let at håndtere, og det betyder noget for økonomisk trængte kommuner. Ud over kommuner forventer Hans Knudsen at kunne sælge fælden til en lang række fødevarevirksomheder, boligforeninger og hospitaler. I første omgang er der primært fokus på det danske marked, men de øvrige skandinaviske lande samt Tyskland og England er oplagte eksportmarkeder.

5 Afsender: Patrade A/S Fredens Torv 3A DK-8000 Aarhus C B GÆT EN OPFINDER X, Y ELLER Z OG VIND ET KILO CHOKOLADE! Bag et godt design står naturligvis en designer. Nedenfor ser du tre bud på, hvem der har designet barnestolen VIA. To af de tre levnedsbeskrivelser er fiktive og opfundet til lejligheden, mens den tredje er det rigtige svar. I disse Google-tider bør det være muligt at hente hjælp på internettet. Det er en del af spillereglerne. X Jacob Leth-Espensen, 42 år, uddannet arkitekt (industrielt design) fra Arkitektskolen Aarhus. Jacob, der i dag har sin egen virksomhed JLE Design, har tidligere været ansat hos Friis & Moltke som modelbygger og hos Designit som senior designer. Han har vundet flere designpriser. Y Christel von Feldthaus, 36 år, uddannet på Designskolen i Kolding. Christel har arbejdet for Downtown Furniture i New York, siden hun blev færdig med sin uddannelse i Christel arbejder både med møbeldesign og med design af møbelstoffer og overflader. Z Jonas Kragh, 29 år, møbelsnedker fra Københavns Tekniske Skole. Jonas er desuden autodidakt designer. Han er opvokset i en familie med kunstnerisk blod i årerne, og han har tilbragt det meste af sin opvækst i familiens værksted, hvor der blev fremstillet alt lige fra malerier til keramik og møbler af træ og stål. Udgiver: Patrade A/S Fredens Torv 3A DK-8000 Aarhus C Telefon Redaktion: ErhvervsKommunikation.dk Layout: Bois1 Tryk: Lasertryk Send dit bud på den rigtige designer X, Y eller Z til patrade@patrade.dk. Blandt de rigtige svar tæller vi til nummer 13, og vinderen får et helt kilo kvalitetschokolade fra Ole Chokolade. Efterårets vinder af gættekonkurrencen blev Executive Vice President Morten Halskov fra Terma A/S. Vi håber, at chokoladen var en smagfuld oplevelse. Patrades nyhedsbrev udkommer fire gange om året. Nyhedsbrevet udgives også elektronisk. Tilmelding kan ske via vores hjemmeside