VAREMÆRKE. Politikerne mistede tilliden til erhvervslivet. Vilde fremskridt på elbiler. Har I styr på persondata?

Transkript

1 atr PATENT JURIDISKIRÅDGIVNING IPR-KONFLIKTER BRUGSMODEL VAREMÆRKE D E S I G N DOMÆNENAVNE OVERVÅGNING IPRIMANAGEMENT Protecting IPR Politikerne mistede tilliden til erhvervslivet Vilde fremskridt på elbiler Har I styr på persondata? PATRADE NYHEDSBREV SOMMER 2017 Følg Patrade og Patrade Legal på LinkedIn FOLLOW US

2 Af adm. direktør Leif Nielsen, Patrade A/S Politikerne mistede tilliden til erhvervslivet ELBILER VERSUS VINDMØLLER POLITIKERNE HAVDE alligevel ikke tillid til, at erhvervslivet kunne håndtere en lempelse af spamreglerne i Markedsføringsloven. I hvert fald var de påtænkte lempelser vedrørende markedsføring mellem erhvervsvirksomheder forsvundet, da en revidering af Markedsføringsloven blev vedtaget for nylig. De nugældende spamregler, der dermed bliver videreført uændret, betyder, at der skal foreligge en tilladelse fra modtageren af salgsfremmende materiale, som sendes via , fax eller lignende, hvis parterne ikke har et eksisterende kundeforhold. Hvis der derimod er tale om et kundeforhold, har leverandøren mulighed for at udsende salgsfremmende materiale, hvis kunden i forbindelse med et tidligere køb har afgivet sin elektroniske adresse og ved modtagelsen af materialet nemt og gebyrfrit kan frabede sig yderligere henvendelser. Ifølge advokat Anders Søborg Olsen fra Patrade betyder det i praksis, at erhvervslivet i business to business-relationer fortsat er afskåret fra at sende s til potentielle kunder også selvom man eksempelvis har udvekslet visitkort eller lignende i en erhvervsmæssig sammenhæng. Derfor er man som erhvervsdrivende nødsaget til at sende salgsfremmende materialer per brev, hvilket medfører omkostninger til både produktion og porto eller alternativt foretage forudgående opkald, inden der kan sendes en opfølgende , siger Anders Søborg Olsen, der peger på, at den fremgangsmåde ofte virker irriterende på de potentielle kunder. Tidligere havde politikerne ellers foreslået en ændring i Markedsføringsloven, og erhvervslivet kunne således se frem til, at man fremover kunne sende salgsfremmende materialer per . Det skulle dog fortsat være et krav, at der havde været en vis forudgående, erhvervsmæssig kontakt, hvor modtagerens elektroniske adresse var formidlet. Samtidig var det et krav, at henvendelsen blev sendt til en bestemt person ved den modtagende virksomhed og, at det markedsførte var relevant for modtagerens arbejdsfunktion, fortæller Anders Søborg Olsen. Han understreger, at der i det oprindelige lovforslag således lå en række besparelser, idet virksomhederne kunne spare en stor del af omkostningerne til produktion og udsendelse af det salgsfremmende materiale, ligesom det ville have været nemmere at skabe kontakt med den relevante kontaktperson ved modtager-virksomheden. I det oprindelige lovforslag, som altså ikke blev vedtaget, havde man sikret sig, at der stadig var grænser for, hvilke typer af henvendelser, der kunne foretages, ligesom det må antages, at der ville være en vis form for selvregulering i forhold til anvendelsen af den mere lempelige adgang, siger Anders Søborg Olsen, der ærgrer sig over, at politikerne mistede modet. En lempelse kunne nemlig have sikret et mere ensartet og gennemsigtigt regelsæt for markedsføring mellem erhvervsdrivende, hvilket ville være til gavn for den fortsatte vækst i erhvervslivet. I stedet må erhvervslivet nu afvente, hvilken regulering af spamreglerne, der senere vil ske, når en kommende eprivacy-forordning sandsynligvis bliver vedtaget i EU medio Vi prøver at lege med et scenarie. Danmark har to store, succesfulde industrier, der begge hviler på et fundament af miljøbevidsthed. Den ene er vindmølleindustrien, og den anden er elbilindustrien. Her i 2017 er der ansat nogenlunde lige mange danskere i de to industrier, deres omsætninger er næsten på størrelse med hinanden og deres fremtidsperspektiver peger i samme retning. Fremad. De fleste af dette nyhedsbrevs læsere ved sandsynligvis godt, at ovenstående er en illusion, og at virkeligheden ser helt anderledes ud. Der er nemlig ikke mange ligheder mellem vindmølleindustrien og elbilbranchen i Danmark. Når vi har fastslået den kendsgerning, er det nærliggende at stille spørgsmålet hvorfor fik vindmøllerne succes, mens elbilerne nærmest blæste ud af landet? I en artikel her i nyhedsbrevet har vi talt med en af vores kunder, Mikkel Steen Pedersen, som står bag et ellers lovende elbilprojekt ECOmove, der aldrig blev kørende i Danmark. Nu er virksomheden solgt til en børsnoteret, højteknologisk, kinesisk bilgigant og Mikkel Steen Pedersen er selv fulgt med til Kina. Mikkel Steen Pedersen er et levende eksempel på de mange tal og statistikker, der efterhånden har slået fast, at vi er rigtig gode til innovation her i landet. Når det handler om at opfinde, udvikle og patentere, så er vi blandt de bedste i Europa. Men når de innovative tiltag skal omsættes fra ide til produkt, så oplever vi et frit fald i statistikkerne. Jeg kunne godt stille spørgsmålet hvorfor? Men det har jeg gjort så ofte før uden at få svar. Derfor vil jeg blot henlede opmærksomheden på, at Energikommissionen, der netop er kommet med sine anbefalinger til fremtidens energipolitik, efterspørger konkrete initiativer, der skal sikre elbilens integration i energisystemet. Kommissionen forventer, at elbilernes antal allerede i 2030 vil være væsentligt større, end tilfældet er i dag. Dog peger kommissionen samtidig på det paradoks, at den nuværende delvise fritagelse for registreringsafgift giver langt den største fordel til store biler, selv om den danske bilpark består af en stor andel små biler. Udsigten er altså, at det (igen) bliver afgiftsskruen, der skal drejes på, hvis vores købeadfærd skal styres mod de mere miljørigtige elbiler, vi kommer til at importere i stor stil. Et andet scenarie kunne have været, at Mikkel Steen Pedersen havde stået for enden af samlebåndet et sted i Danmark, mens han talte i tusindsvis af Ecomove-elbiler, der dels skulle køre på vejene i Danmark og dels eksporteres til den store vide verden. 2 PATRADE NYHEDSBREV SOMMER

3 Vilde fremskridt på elbiler OM 20 ÅR taler vi om, hvad i alverden der skete med de gamle forurenende og støjende benzin- og dieselbiler. Og vi vil konkludere, at de forsvandt, fordi der kom en ny teknologi, som med tiden blev overlegen på alle de parametre, kunderne efterspurgte. Ordene kommer fra Mikkel Steen Pedersen. Han står bag et lovende elbilprojekt, ECOmove, der er udviklet i Danmark. For nylig solgte investorerne i ECOmove deres andele til en børsnoteret, højteknologisk, kinesisk bilgigant, mens Mikkel Steen Pedersen og hans hustru beholdt deres andel. Aktuelt er Mikkel Steen Pedersen i gang med at etablere et udviklingscenter i Kina, og herfra skal der udvikles elbiler baseret på ECOmoves teknologi. Han er overbevist om, at elbiler bliver den altdominerende transportform i fremtiden, og han vil gerne afsløre, at der sker vilde fremskridt i disse år. Hele den måde hvorpå vi transporterer os selv, varer og tjenesteydelser er under forandring. Med elbilteknologien som platform, vil transportbegrebet blive reformeret i kombination med andre teknologier som fx førerløs kørsel, internet og andre digitale løsninger, siger Mikkel Steen Pedersen. På trods af hans optimistiske overbevisning måtte han sidste år erkende, at investeringslysten i Danmark ikke er stor nok, når det gælder elbilteknologi. Derfor valgte han at sælge sine aktiver til den kinesiske bilgigant. Det er ressourcekrævende at udvikle elbilteknologi. I Kina er investeringslysten blevet fremmet af, at det kinesiske hjemmemarked for biler generelt er i kraftig vækst. Desuden er der politisk interesse for, at Kina skal være storproducent af biler og gerne elbiler, da Kinas storbyer er plaget af forurening, fortæller Mikkel Steen Pedersen. Han oplever, at vi i Danmark har affundet os med, at vi ikke skal spille nogen større rolle i produktionen af elbiler, blandt andet fordi vi har et lille hjemmemarked og høje produktionsomkostninger. At andre brancher fx vindmøllebranchen har skabt sig et fundament i Danmark på trods af de udfordringer, ser Mikkel Steen Pedersen som et udtryk for, at de to brancher henvender sig til kunderne på forskellige måder. Elbilbranchen har en mere direkte kontakt til kunderne, der oplever elbilens fordele og ulemper individuelt. Sådan forholder det sig ikke med vindmøller, der producerer strøm, og kunden ved ikke nødvendigvis om strømmen kommer fra vind, sol, kul eller olie. Mikkel Steen Pedersen peger på, at elbilernes formåen hidtil ikke har været overbevisende nok for kunderne. Rækkevidden har været for kort og prisen for høj. Til sammenligning kæmper vindmøllerne med lignende problemer - for høj elpris og uregelmæssig produktion. Men der har været politisk vilje til at tvinge forbrugerne til at betale den højere pris, ligesom man har haft en eksisterende el-produktion, der kunne supplere, når vinden ikke blæser tilstrækkeligt. Mens Mikkel Steen Pedersen således reflekterer over forskellen på vindmøllebranchen og elbilbranchen i Danmark, er han i fuld sving med at videreudvikle ECOmove i Kina. Og det er fortsat rækkevidden, men også vægten på bilerne, der optager ham. Lige nu er den begrænsende faktor batteriernes kapacitet. Vi har brug for batterier med en kapacitet, der er tre gange større end den, vi kender i dag. Og det er slet ikke umuligt. Hvis vi ser bagud, så har teknologiskiftet fra blybatterier til lithiumbatterier medført en forbedring, der er større end faktor 3, så batteriteknologien har allerede flyttet sig betydeligt. Samtidig ser han det dog som en nødvendighed, at også vægten på bilerne bliver reduceret, da det vil reducere energiforbruget og dermed reducere kravene til batterierne. Lav vægt kan opnås ved at bruge nye materialer, processer og en ny bilarkitektur. Populært sagt kan hvert kilo bil, der spares, erstattes med et kilo batteri, og det betyder noget for rækkevidden. På længere sigt vil bilernes vægt reduceres ved, at IT-systemerne i bilerne bliver så gode, at uheld kan undgås. I dag er biler fyldt med teknologi, der beskytter fører og passagerer, hvis uheldet er ude (sikkerhedssele, crash-strukturer, airbags osv.). Hvis uheld kan undgås eller gøres meget usandsynlige, så kan vi reducere betydeligt i sikkerhedsudstyr og dermed på bilens vægt. I forhold til de relativt høje anskaffelsespriser er han også fuldstændig fortrøstningsfuld. Det vil løse sig selv, når produktionsvolumenen af elbiler stiger, lyder det fra ECOmove i Kina. NOTER PATRADE KOMMENTERER KARNOV Advokat Eva Aaen Skovbo fra Patrade har fået en henvendelse fra redaktøren for Karnovs Lovsamling, der forespurgte om hun ville kommentere Patentloven til Karnov. Eva har sagt ja, og ser frem til arbejdet. Hun vil i eventuelle tvivlsspørgsmål lade sig assistere af Patrades adm. direktør og partner Leif Nielsen, der har beskæftiget sig med patentering i adskillige år. Eva Aaen Skovbo udtrykker glæde over, at Karnov anerkender Patrades kompetencer også på det teoretiske niveau. I forvejen kommenterer hun både Markedsføringsloven og Lov om kollektiv forvaltning af ophavsret for Karnov. NYE PATENTKONSULENTER Patrade fortsætter sin ekspansion og har netop ansat to nye patentkonsulenter på vores hovedkontor i Aarhus. Freja Bertelsen er Ph.d. i neuroscience fra Aarhus Universitet. Hun har desuden en kandidatgrad i biomedicinsk teknik fra Aarhus Universitet og er specialiseret i, hvordan den tekniske verden kan assistere den medicinske sektor. Xena Steiner er uddannet ingeniør i sundhedsteknologi fra Aarhus Universitet. Hun har beskæftiget sig med udvikling af IT-systemer/ software inden for sundhedssektoren, ligesom hun har erfaring med udvikling af medicinsk udstyr. FOLLOW US Følg Patrade og Patrade Legal på LinkedIn og få værdifuld viden om patenter, varemærker, design og...meget mere IPR 4 PATRADE NYHEDSBREV SOMMER

4 Har I styr på persondata? EN BØDE PÅ op til 20 mio. Euro eller fire procent af den årlige omsætning, afhængigt af hvad der er højest. Det kan være prisen, hvis en dansk virksomhed ikke inden for et år får styr på de personoplysninger, der med stor sandsynlighed findes i den pågældende virksomhed. Om mindre end et år helt præcist d. 25. maj 2018 træder en ny EU-persondataforordning i kraft i Danmark. Der er tale om en særdeles skrap forordning, som detaljeret foreskriver, hvordan alle virksomheder i EU fremover skal behandle personoplysninger. Stort set alle virksomheder behandler personoplysninger i et eller andet omfang. Al information om fysiske identificerbare personer som fx billeder og oplysninger om køn, navne og adresser på medarbejdere eller kunder er personoplysninger. Den type oplysninger ligger langt de fleste virksomheder inde med. Og der er faktisk tale om et meget omfattende regelsæt, som vil kræve lang tid at implementere i virksomhedernes administrative systemer. Derfor er det en god idé at gå i gang allerede nu, siger partner og advokat Mikkel Kleis fra Patrade. Formålet med den nye persondataforordning er bl.a. at styrke de registreredes rettigheder ved at give dem større kontrol over egne data. Og forordningen omfatter både indsamling, opbevaring, brug og videregivelse af personoplysninger. En af de store udfordringer er ikke blot at få styr på de persondata, der behandles i virksomhederne. Forordningen kræver også, at den enkelte virksomhed er i stand til at dokumentere, at dens behandling af personoplysninger er lovlig. Og rammen for bødestraf er absolut ikke ubetydelig, da en virksomhed kan få bøder på op til 20 mio. Euro eller fire procent af den årlige koncernomsætning - afhængigt af hvad der er højest, fortæller Mikkel Kleis, der dog vurderer, at bøder i den størrelsesorden kun vil forekomme i sjældne tilfælde, og at bødeniveauet først vil blive endeligt fastlagt af domstolene, når forordningen er trådt i kraft. Han anbefaler, at alle virksomheder udarbejder en skriftlig politik, der beskriver, hvordan personoplysninger behandles herunder hvilke data, der indsamles og behandles, hvordan oplysningerne opbevares, og hvem de deles med. Desuden bør man tage stilling til, om de registrerede personer har givet samtykke, og om de registrerede personer har fået oplysninger om, hvordan deres data behandles. Men ovenstående er blot nogle af de mest oplagte punkter, og der er mange flere spørgsmål at forholde sig til. Derfor vil det være en god idé at foretage en vurdering af, hvilken del af den nye persondataforordning, der allerede opfyldes, og hvilke dele, der mangler. Det er mit råd, at man ret hurtigt skaber sig et overblik over hvilke tiltag, der er nødvendige for at sikre en fremadrettet overholdelse af persondataforordningen. Den forsvinder jo ikke af sig selv, bare fordi man lader stå til, så man kan lige så godt gøre det nu, som senere, hvor det kan være forbundet med en ubehagelig bøde, fastslår Mikkel Kleis. Kineserne har halveret deres priser DE KINESISKE varemærke-myndigheder nedsatte pr. 1. april samtlige gebyrer med 50 pct. - og nej, det var ingen aprilsnar. Prisreduktionen betyder, at en varemærkeansøgning i Kina i én klasse nu koster ca. 300 kr. i officielle gebyrer. En kinesisk ansøgning vil således kunne indleveres for under kr. inkl. salær til den kinesiske agent og til Patrade. Det har ikke været så billigt at registrere varemærker i Kina før, og derfor er det endnu mere ærgerligt, hvis man forpasser muligheden og pludselig oplever, at andre har registeret ens varemærke. Det sker hver eneste dag, at varemærke-hajer stjæler andres varemærker og skynder sig at registrere dem, før varemærke-ejerne selv gør det. Og de efterfølgende juridiske tvister er både kostbare og langvarige. I de seneste år har vi desuden oplevet, at også producenter, agenter og andre samarbejdspartnere fristes til at registrere vestlige varemærker i deres eget navn, ligesom salg af produkter på det kinesiske marked kan være betinget af, at man som producent er indehaver af et registreret varemærke. Derfor kan Patrade kun opfordre til, at virksomheder, der har produktion, salg eller markedsføring i Kina, sørger for at registrere og dermed beskytte deres varemærker, før de påbegynder aktiviteter på det kinesiske marked. Kontakt jeres sædvanlige rådgiver i Patrade eller skriv til info@patrade.dk, hvis I har sådanne varemærker, der endnu ikke er registreret i Kina 6 PATRADE NYHEDSBREV SOMMER

5 AFSENDER: PATRADE A/S FREDENS TORV 3A DK-8000 AARHUS C. B MØD EN PATRADER PATRADE GODDAG. Sådan lyder det i telefonen, når Dorte Bødker i en venlig og hjælpsom tone besvarer et telefonopkald i Patrades reception. Som receptionist hos Patrade er hun altid hjælpsom og smilende både over for kunder og kollegaer, og man hører hende ofte sige Og du siger bare til, hvis der er andet, jeg kan gøre. Som menneske virker Dorte fuldstændig ukompliceret og hun er typen, der ikke kigger i sin jobbeskrivelse, inden hun tager mod en opgave og signalerer, at den er landet rigtigt. Det gælder også, når hun agerer handywoman på Patrades hovedkontor i Aarhus. Dorte er en høj kvinde, og skal der skiftes en pære i nogle meget højtsiddende lamper, så er hun helt sikker på, at hun er bedst til det. Hænderne sidder rigtigt på Dorte, også når hun holder en malerpensel i dem. I mange år har hun malet med akryl på lærred, og hun har udstillet sin kunst flere steder - blandt andet hos Patrade i Aarhus. Aktuelt er det tegnekunsten, der optager hende, ligesom hun har planer om at forsøge sig med guldsmedekunsten. Protecting IPR PATRADE A/S FREDENS TORV 3A DK-8000 AARHUS C CVR-NR AARHUS COPENHAGEN AALBORG KOLDING TEL INFO@PATRADE.DK