Gamle danske husdyrracer

Transkript

1 INSPIRATIONSMATERIALE Gamle danske husdyrracer Af Østjyllands Spisekammer i samarbejde med Dansk Landbrugsmuseum 2015

2 Indhold 1. Om dette materiale 2. De gamle danske husdyrracer 3. Kvæg Jysk Kvæg Sortbroget Dansk Malkerace Rød Dansk Malkerace Malkekorthorn 4. Dansk Landracesvin 5. Dansk Landfår 6. Dansk Landraceged 7. Hvid Dansk Landkanin 8. Danske Landhøns 9. Den Danske Landgås 10. Den Danske Landand 11. Den Brune Bi 12. Hvor kan jeg erhverve dyrene? 13. Hvor kan jeg søge flere oplysninger?

3 1. Om dette materiale Dette materiale er til dig, der vil vide mere om og måske arbejde med avl af gamle danske husdyrracer. Vi fokuserer på de husdyrracer, som har en særlig tilknytning til Østjylland og kunne have interesse for østjyske fødevarevirksomheder. Desuden oplyser vi, hvor du kan få mere at vide og erhverve de forskellige husdyrracer. Materialet her er udgivet i forbindelse med projektet Østjyllands Spisekammer, hvor et af målene er at udbrede kendskabet til de gamle danske husdyrracer hos mindre og mellemstore fødevarevirksomheder i Østjylland. Vi håber, at øget kendskab giver flere østjyske råvareproducenter og forarbejdningsvirksomheder lyst til at arbejde med husdyr, som er knyttet til Østjylland eller tidligere var udbredt og almindeligt anvendt i områdes fødevareproduktion. Dyrene, som omtales i dette materiale, er tilpasset den lokale geografi og klimaet og har særlige egenskaber, når det handler om smag, sundhed, ernæring mm. Desuden har mange af dem ofte en spændende historie knyttet til lokaliteter, personer, oprindelse og anvendelse.

4 2. De gamle danske husdyrracer og Østjylland Ingen af de husdyrracer, som gennem tiden har været brugt til fødevareproduktion, stammer oprindeligt fra Østjylland. Til gengæld har en del af de gamle landracer været avlet og almindeligt udbredt i området. Derfor står deres tilknytning til det østjyske stærkt. Østjylland har altid haft gunstige betingelser for husdyrproduktion samt forarbejdning og afsætning af de animalske produkter på grund af en frodig og varieret jordbund, befolkningstætheden og en velfungerende infrastruktur. I dette materiale fortæller vi om de gamle danske husdyrracer, som har været avlet i Østjylland fra begyndelsen af 1800-tallet til erne, hvor nye højtforædlede racer vandt indpas i husdyrproduktionen.

5 3. Kvæg Jysk Kvæg Det Jyske Kvæg stammer fra det oprindelige sort- og gråbrogede kvæg, som var almindelig udbredt og avlet i Jylland fra slutningen af middelalderen til midten af 1800-tallet. Oprindelig var dyrene meget uensartede, når det handler om farve og størrelse, og herfra udviklede avlere både en kødtype og en lidt mindre malketype. I begyndelsen af 1900-tallet blev der udviklet en egentlig malkerace, hvis avlsmål lå tæt på det hollandske brogede kvæg. Farven og aftegningerne blev også standardiserede, idet man avlede sig bort fra det gråbrogede til det sortbrogede. I 1949 blev det besluttet, at krydsninger mellem Jysk Kvæg og Hollandsk Kvæg kunne optages i samme stambog. Konsekvensen blev, at størstedelen af det renracede Jyske Kvæg langsomt forsvandt. Racen er god til at omsætte et mere strukturrigt og grovere foder end moderne racer. Den yder også på mager og slet græs. Desuden er racen god til fedning, da kødet er fint og smagfuldt. Fedtmarmoreringen er anderledes end på andet oksekød, hvilket betyder, at der kan opnås en bedre smag og mere mørt oksekød. I øvrigt vurderes racen til at have særlig gode egenskaber, når det gælder naturpleje og græsning af enge og overdrevsarealer. Det Jyske Kvæg har været den mest udbredte kvægrace i Østjylland indtil midten af 1900-tallet.

6 3. Kvæg Sortbroget Dansk Malkerace Sortbroget Dansk Malkerace opstod, da man fra 1949 begyndte at krydse det Jyske Kvæg med Hollandsk Kvæg. Denne kombinationsrace, som blev meget udbredt frem til slutningen af 1960 erne, er kendetegnet ved en god mælkeydelse og en fin slagtekvalitet. Racen var den mest udbredte i Østjylland fra ca til ca Herefter blev den internationale og højtydende malkerace Holstein Friesland dominerende. Racen kan være interessant i kommerciel produktion i Østjylland, idet kødet og mælken har en anden smag og andre egenskaber end de moderne racer.

7 3. Kvæg Rød Dansk Malkerace Den Røde Danske Malkerace (RDM) blev fremavlet i anden halvdel af 1800-tallet og blev især udbredt på den gode jord på de danske øer og i visse dele af Østjylland. Til langt op i 1950 erne udgjorde racen omkring 70 % af Danmarks kvægbestand og i visse områder af Østjylland udgjorde RDM op mod halvdelen af malkekvægsbesætningerne. Som det fremgår af racens navn, er dyrene røde, om end brogede dyr kan forekomme. Der er først og fremmest tale om en malkerace, der imidlertid har gode kødproduktionsegenskaber. Siden 1970, hvor man begyndte at krydse racen med Amerikansk Brunkvæg, har RDM været i stærk tilbagegang. Få avlere har dog holdt fast ved de oprindelige racerene dyr. RDM kan være interessant i forhold til kommerciel produktion, da kødet og mælken har andre smagskvaliteter og sundhedsegenskaber i forhold til moderne racer. Dette betinges dog i en vis grad af, at kvæget kan røgtes som førhen, hvor hø udgjorde hovedbestanddelen af grovfoderet, når dyrene kom på stald om vinteren. Græsning var vigtigste foderindtag, når dyrene var på marken om sommeren.

8 3. Kvæg Malkekorthorn Racen stammer oprindelig fra England, men har siden slutningen af 1800-tallet været udbredt i Danmark, især i Jylland. I Østjylland fik Malkekorthorn en vis udbredelse, men den blev fortrængt i 1950 erne. Den stamme af racen, som er mest kendt i dag, er Lyngestammen, som er bevaret i ganske få besætninger. Korthornskvæget har eksisteret som både kødrace og malkerace. Vidste du... at du på Dansk Landbrugsmuseum kan se de fleste af de gamle danske husdyrracer i levende live? For en moderne produktion kan racen være interessant for avlere, der ønsker at arbejde med mindre besætninger, hvor mælken og kødet forarbejdes og anvendes lokalt. Det kunne være interessant at afprøve, i hvor høj grad forskellige græsningsarealer og fodertyper kan aflæses i færdige fødevareprodukter fra dyrene.

9 4. Dansk Landracesvin Dansk Landracesvin anno 1970 Det danske landracesvin blev fremavlet i begyndelsen af 1900-tallet med henblik på baconproduktionen til det engelske marked. Racen er fremavlet på baggrund af den type svin, som tidligere var udbredt i Jylland, og der er tale om et svin med langstrakt kropsbygning og store hængende ører i modsætning til svinene på øerne, der frem til tallet var små, tætbyggede og med opretstående ører. Dansk Landracesvin er ensfarvet hvid og har veludviklede skinker og en let bov. Kødet er mørkere og mere mørt og smagfuldt end kødet fra den moderne Danske Landrace, der fra 1970 blev indkrydset med andre fremmede racer. Formålet var at øge væksten, foderudnyttelsen og frugtbarheden samt at fremavle andre kødtyper end bacon. Sortbroget landracesvin Racen stammer fra de gamle danske landsvin, som var sort- og hvidbroget. Racen er også blevet indkrydset med den engelske Glouchester Old Spot, som blev importeret fra 1930 erne. De små halstitter brusklapper på halsens underside er et særligt kendetegn hos racen. Sortbroget Landracesvin har imidlertid ikke været særlig udbredt i Danmark i 1900-tallet, da den var uegnet til baconproduktion. Kødet er også mere rødt og mørkere end hos andre racer. Fedtet beskrives som nøddeagtigt og sødt i smagen. Søerne har gode moderegenskaber. Desuden er racen hårdfør og dermed velegnet til udendørs opdræt.

10 5. Dansk Landfår Landfåret fandtes oprindelig som to typer: hede- og klitfår. Allerede i 1600-tallet blev den danske fårebestand tilført blod fra spanske merinofår, og i 1800-tallet blev landfåret indkrydset med engelske får af racen Leicester. Selvom landfåret har en særlig evne til at klare sig under vanskelige betingelser, er det alligevel blevet udkonkurreret af nye importerede fåreracer. Racen er tilpasset til at kunne leve på magre jorder med sparsomt plantedække uden nogen form for tilskudsfoder. Det er et får med gode moderegenskaber, der har let ved at lemme. Mere end 90 % af lammene er levendefødte og efter to måneder er godt 95 % af de levendefødte lam fortsat i live. På baggrund af racens egenskaber kunne det være interessant at iværksætte en østjysk kødproduktion eksempelvis i forbindelse med naturpleje.

11 6. Dansk Landraceged Landracegeden er en malkeged af middelstørrelse med en tæt og forholdsvis langhåret pels. Racen blev for cirka 200 år siden forædlet med Saanengeden og Harzgeden. Selvom der først og fremmest er tale om en malkeged, anvendes kødet også. Mælkeproduktionen ligger mellem 500 og 1000 kg pr. år. Kødet beskrives som velsmagende saftigt og mørt. Racen er robust og hårdfør, og landracegeden er et intelligent og samarbejdsvilligt dyr med et livligt temperament. I dag kunne landracegeden finde anvendelse til mælke- og kødproduktion i østjyske fødevarevirksomheder, hvor der er mulighed for at anvende dyrene til naturpleje for eksempel til græsning af magre overdrevsarealer, strandenge, heder og lignende.

12 7. Hvid Dansk Landkanin Racen er fremavlet i Danmark i slutningen af 1800-tallet blandt andet ved indkrydsning af Hvid Belgisk Kanin. Der er tale om en hurtigtvoksende race, hvor kvaliteten af såvel skindet som kødet er helt i top.

13 8. Danske Landhøns Racen har været udbredt i Danmark siden jernalderen og var indtil 1800-tallet den eneste hønserace i landet. Landhønen forekommer i forskellige varianter, for eksempel i Dværg- og Luttehøne. Hos hønen er farven brun med spraglede fjer i farverne hvid, sort, gråtavlet, sølvhalset og guldhalset. Hanen er mere farvestrålende med gylden hals og metalglinsende halefjer. Begge køn har en tydelig hvid kindplet. Racen har et lille foderforbrug, og hønen lægger i gennemsnit 151 æg om året. Landhønen kan beskrives som lidt sky af natur, flittig, fødesøgende og med tilbøjelighed til flyvelyst. Den er hårdfør og modstandsdygtig overfor sygdomme. Kyllingerne har en lav dødelighed.

14 9. Den Danske Landgås Landgåsen findes i to farvevarianter: den rene grå og den grå- og hvidbrogede. Den stammer fra de vilde gåsearter, som findes på den nordlige halvkugle. Landgæs regnes for nøjsomme og energisk fødesøgende fugle. De er i øvrigt gode til at tilpasse sig omgivelserne. Slagtekroppen er fedtfattig, hvilket skyldes den relativt langsomme vækst. Kødet er mørt og saftigt. Gåsen har stor rugelyst og ynglevillighed med fremragende forældreegenskaber. Desuden er den en habil ællingefører, der har kontrol over kuldet.

15 10. Den Danske Landand Landanden har sin oprindelse i området omkring Østersøen. Den findes i tre farvevarianter: hvid, vildtfarvet og sort med hvidt bryst. Der er tale om en hurtigtvoksende race med rigtig god kødsætning. Kødet er hvidt og beskrives som saftigt og velsmagende.

16 11. Den Brune Bi Den Brune Bi er den oprindelige bi i Norden. Den er nu efterhånden helt fortrængt af den mere produktive Gule Bi, der stammer fra Sydeuropa og kom til Danmark i begyndelsen af 1900-tallet. I dag er dele af Læsø henlagt som reservat for Den Brune Bi, som også findes i de øvrige nordiske lande og i England. Den Brune Bi kendetegnes af en mørkere pigmentering og et mere fløjlsagtigt og tungt udseende end Den Gule Bi. Den Brune Bi er nøje tilpasset det nordiske klima: den har udviklet en robusthed, der sætter den i stand til at modstå vinterkulden og vintersygdomme. Den er i øvrigt mere modstandsdygtig overfor parasitter end bier, der stammer fra varmere lande. Honningproduktionen er lidt mindre end hos Den Gule Bi.

17 12. Hvor kan jeg erhverve dyrene? I Danmark findes der en del private og offentlige avlere, der arbejder med de gamle danske husdyrracer i større og mindre besætninger. De fleste avlere indgår i forskellige samarbejder eksempelvis i avls- og raceforeninger, der gerne henviser interesserede til, hvor husdyrene kan erhverves, og giver gode råd. Her har vi samlet oplysninger om offentlige myndigheder, foreninger, offentlige aktører og avlere, der ofte har dyr til salg en del af dem med relation til Østjylland. Bevaringsudvalget for de gamle danske husdyrracer Udvalget er nedsat af Fødevareministeriet og på dets hjemmeside kan man blandt andet læse om tilskudsmuligheder, særlige satsningsområder, mødereferater mm. Foreningen Danske Husdyr En landsdækkende forening af avlere af de gamle danske husdyrracer. På hjemmesiden findes information om de gamle husdyrracer og oplysninger om husdyr til salg, ligesom man finder kontaktoplysninger på bestyrelsesmedlemmer, avlere m.fl. Foreningen Gamle Danske Husdyrracer En landsdækkende forening af avlere af de gamle danske husdyrracer. På hjemmesiden findes information om de gamle husdyrracer, kontaktoplysninger på bestyrelsesmedlemmer og avlere mm. Dansk Landbrugsmuseum, Gl. Estrup Museet har en stor bestand af danske husdyrracer, blandt andet Jysk Kvæg, RDM, Dansk Landfår, Danske Landracegeder, Hvide Danske Landkaniner og Danske Landhøns. Fra tid til anden har museet dyr til salg. Kontakt museets landmand Christian Svanholm Vingborg for yderligere oplysninger og henvisning til andre avlere på tlf eller mail [email protected]. Kalø Økologisk Landbrugsskole Landbrugsskolen arbejder med de gamle danske husdyrracer og står gerne til rådighed med viden om dyrenes pasning mv. I øvrigt har skolen indimellem dyr til salg. For yderligere information kontakt forstander Kim Qvist på tlf eller [email protected]. Randers Regnskov Attraktionen er engageret i bevaringsarbejdet og har en stor del af året dyr gående til græsning i Vorup Enge tæt ved Regnskoven. For yderligere oplysninger kontakt kurator Ole Sommer Bach på tlf eller mail [email protected]. Ole Mols En af landets største private husdyravlere, der ofte har dyr til salg eller kan formidle kontakten videre til andre avlere. Kontakt ham på tlf eller mail [email protected].

18 13. Hvor kan jeg søge flere oplysninger? Er du interesseret i at finde ud af mere om husdyrenes kulturhistorie, er der mange muligheder for at finde flere oplysninger og gode historier. Foruden hjemmesiderne, som er omtalt på forrige side, er biblioteket et godt sted at starte. Gennem tiden er der samlet og udgivet en del litteratur, der beskriver de mest betydningsfulde husdyrracer blandt andet kvæg, får og høns. Andre vigtige kulturhistoriske oplysninger findes i form af ubearbejdet materiale rundt omkring i forskellige offentlige arkiver blandt andet i det omfattende Kongelige Danske Landhusholdningsselskabs Arkiv, som findes hos Erhvervsarkivet i Aarhus og er en sand guldgrube, når det gælder oplysninger om den tidlige husdyravl. I øvrigt er du velkommen til at henvende dig til Dansk Landbrugsmuseums faglige medarbejdere, som gerne bistår med hjælp i form af henvisning til litteratur og andre kilder.

19 Indhold og lay out: Dansk Landbrugsmuseum Udgivet med støtte fra: