Ammekalve fravænnet ved 3 måneder klarer sig fint

Transkript

1 Ammekalve fravænnet ved 3 måneder klarer sig fint af Finn Strudsholm Et nyt forsøg på Kvægbrugets Forsøgscenter viser, at kalve som er fravænnet ved 3 måneder klarer sig mindst lige så godt som kalve, der går hos koen indtil de er 6 måneder. Især i forbindelse med naturpleje med ammekøer er det interessant, at føre resultaterne ud i praksis. Laver du naturpleje med ammekøer er det tit en overvejelse, om kalve født først på året skal med ud på naturarealet, eller om det er bedre at fravænne tidligt og så fede dem en længere periode på stald. Specielt, hvis græsudbuddet på naturarealet er lavt bliver køernes mælkeydelse og kalvenes tilvækst for lav. Og da man typisk ikke må bruge kalveskjul på naturarealerne, ser vi jævnligt, nogen meget små kalve ved halvt års alderen, siger specialkonsulent Per Spleth Sørensen fra Dansk Kvæg. En periode med nedsat tilvækst helt op til kalven er et halvt år, vil typisk gå ud over den samlede produktivitet for slagtekalven. 90 kalve af forskellig race i forsøg For at undersøge, hvordan tidlig fravænning påvirker produktionsresultaterne, har Kvægbrugets Forsøgscenter i haft 90 fravænnede ammekalve gennem et forsøg. Halvdelen af kalvene blev fravænnet tre måneder og den anden halvdel ved seks måneder. Kalvene var af forskellig race og krydsninger, og blev leveret parvis fra private besætninger og flyttet til forsøgsstationen straks efter fravænning. På KFC målte man foderoptagelse og tilvækst, og kalvene blev fulgt helt til slagtning for at undersøge, om fravænningsalderen påvirkede, slagtekvalitet og slagtefund. Slagtevægten var forskellig mellem racerne. Det blev tilstræbt, at kalvene ikke havde over fedme 3 ved slagtning. Og den levende afgangsvægt blev korrigeret i forhold til det. Forspring forsvandt igen.

2 Tabel 1 viser forsøgsresultaterne for kalve, som blev fravænnet ved tre og seks måneder. De tidligt fravænnede ammekalve vejede knap 20 kilo mere når de var seks måneder. Men, som tallene viser, kompenserede de sent fravænnede og ved et års alderen vejede begge hold nøjagtigt det samme (559 og 560 kilo). Den gennemsnitlige tilvækst fra fødsel til slagtning var også ens godt 1400 gram per dag uanset fravænningsalder. Hvis vægtforskellen havde været større ved seks måneders alderen eller slagtevægten var lavere, er det ikke sandsynligt, at de sent fravænnede ville indhente de tidligt fravænnede. Og det gælder også, hvis energikoncentrationen i færdigfedningsfoderet havde været lavere, siger seniorforsker Mogens Vestergaard fra Aarhus Universitet, som har haft ansvaret for forsøget på Kvægbrugets Forsøgscenter. Kalvene på 6 måneder, som blev brugt i forsøget, havde desuden i de fleste tilfælde gået ved kalveskjul. Er kalveskjul forbudt i forbindelse med naturpleje vil der derfor typisk være meget større forskel i vægten ved seks måneder end de knap 20 kilo, som blev fundet i forsøget. Et nyt udenlandsk for søg har vist at kalveskjul kan betyde gram ekstra tilvækst hos stærktvoksende racer, når ammekoen får foder med lav energikoncentration. Flere slagtefund hos kalve som blev hos koen. Tabel 2 viser slagteresultaterne, og som det fremgår, var der ingen effekt af tidlig fravænning på hverken slagteprocent eller klassificering for form, fedme eller farve. Der var forskel i antallet af slagtefund, og specielt antallet af kalve med leverikter var højere hos de kalve, som havde gået med moderen på græs. Forklaringen er sandsynligvis, at nogle af de kalve som har gået hos koen har afgræsset lavbundsarealer og derfor optaget larver fra leverikter, vurderer Mogens Vestergaard. Letfordøjelig græsensilage er en fin proteinkilde På KFC blev kalvene fodret enten på kraftfoder efter ædelyst eller på rationer med 35 til 50 procent letfordøjelig græsensilage. Resultaterne fra fodringsforsøget er ikke gjort endeligt op endnu, Men de foreløbige tal viser, at letfordøjelig græsensilage er rigtig god energi- og proteinkilde til

3 hurtigtvoksende kødracekalve. Hverken tilvækst eller slagteresultater er påvirket negativt af de mængder, der er brugt i forsøget. Fra grønt græs til hvid mælk Kalve, som bliver fravænnet sent, får mere mælk fra koen. En typisk mælkeydelse i perioden 4-6 måneder er 4 liter om dagen, når køerne går på ekstensive arealer. Det svarer til, at kalven i den periode drikker mælk svarende til 360 liter eller cirka 85 FE i alt. Mælken er produceret på billigt afgræsningsgræs til ammekoen. For at lave mælk, bruger en ammeko 0,4 FE per liter produceret sødmælk. Da der går 4,2 liter sødmælk til en FE koster det koen cirka 1,7 FE græs til koen, at lave en FE sødmælk til kalven. Sætter vi prisen på afgræsningsgræs fra naturarealer til 50 øre per FE koster det 85 øre per FE i mælk eller typisk det samme som en FE i byg vil koste. Når en pattekalv er over cirka et halvt år, får den mindre energi ud af mælken fordi den efterhånden bliver fuldt udviklet som drøvtygger. Men op til et halvt år regner vi med samme foderværd på sødmælk, som hvis den blev fodret til mindre kalve. Ingen forskel i foderomkostninger. I forbindelse med projektet har vi lavet en beregning over økonomien ved de to systemer. Kalve som bliver fravænnet tidligt får et halmforbrug, som er 150 kilo højere end de sent fravænnede. Ved en halmpris på 50 øre per kilo giver det en merudgift på 75 kroner per kalv. Den samlede økonomien vil dog afhænge meget af, hvor gode resultater kalvene kan opnå ude på naturarealet. Er græsudbuddet lavt, så koens mælkeydelse og kalvens tilvækst falder får man en samlet længere fedningsperiode. Og så begynder det at betyde noget for produktiviteten og økonomien, vurderer Per Spleth. Tidlig fravænning gør det ofte muligt at få kalvene slagtet sidst på året, men der er højt tillæg til noteringen. Og det kan vise sig, at en højere slagtepris er det tungeste bidrag til positiv økonomi i tidlig fravænning. Fravænning ved 3 måneder giver ikke ekstra stress for kalven

4 Et spansk forsøg har for nylig interesseret sig for, om det er mere stressende for en ammekalv, at blive fravænnet ved tre end ved fem måneder. I forsøget målte forskerne blandt andet for stresshormon (cortisol) i kalvenes blod. Stresshormonet steg stærkt ved fravænning. Men der var ingen forskel i niveau mellem kalve, som blev fravænnet ved tre og fem måneder. Begge grupper af kalve havde normalt niveau af stresshormon igen 7 dage efter fravænning. De spanske resultater er interessante i relation til nogle af de produktionskoncepter vi har i kødkvægssektoren, og resultaterne underbygger, at det ikke er specielt stressende for kalven at blive fravænnet tidligere, siger Per Speth Sørensen, som efterlyster mere fleksibilitet med hensyn til fravænningsalder under de gældende koncepter. Det er især når køerne afgræsser meget ekstensive arealer, at det er bedre for kalvene at blive fravænnet ved tre måneder. Kalvene kan jo fint fortsat gå på græs, hvis konceptet kræver det. Det kan typisk være ved en fold hjemme ved ejendommen. Så kalvene kan fint opretholde en høj velfærd, selv om de er fravænnet koen, mener specialkonsulenten. Antal ord: 1230 Antal anslag: 7630

5 175 Tabel 1. Betydningen af alder ved fravænning på tilvækst og foderforbrug hos ammekalve 3 mdr. 6 mdr. Antal kalve Vægt start, kilo Vægt 6 måneder, kilo Vægt 12 måneder, kilo Tilvækst 0-6 mdr., g/dag Tilvækst 6-12 mdr., g/dag Tilvækst 0-12 mdr., g/dag FE/kg. tilvækst (6mdr-slagt) 4,83 4, Tabel 2. Betydningen af alder ved fravænning på slagteresultater 3 mdr. 6 mdr. Antal kalve Slagtet vægt Slagteprocent 57,9 58,2 EUROP, Form 9,8 10,2 EUROP, Fedme 3,28 3,16 Kød/talg farve 3,05 2,97 Leverikter, antal 1 9 Lungebemærkninger, antal 2 5