Lokalråd for SSP-indsatsen i Aarhus Årsrapport Afrapportering af kriminalitetstal

Transkript

1 Lokalråd for SSP-indsatsen i Aarhus Årsrapport 2011 Afrapportering af kriminalitetstal SSP Aarhus, Børn og Unge, Grøndalsvej 2, 8260 Viby J. Telefon: ssp@mbu.aarhus.dk

2 FORORD Årsrapporten for SSP-indsatsen i Aarhus Kommune har i de seneste fem år vist et stabilt fald i ungdomskriminaliteten. I 2011 var der 37 % færre sigtede årige end i Og for de årige alene var der tale om mere end en halvering. Men samtidig med, at der bliver færre og færre kriminelle unge, så bliver der også flere og flere lovlydige unge. Der er god grund til at rose størsteparten af den aarhusianske ungdom for aktivt at fravælge kriminel adfærd. Det tværgående, forebyggende arbejde i Aarhus Kommune og samarbejdet med Østjyllands Politi har en stor del af æren for de gode resultater. I de senere år er der kommet god gang i den lokale kriminalitetsforebyggelse, hvor der tænkes i brede og vedvarende indsatser i børnenes dagligdag. Der reageres tidligt og hurtigt, hvis unge mistrives og er på vej ud i kriminalitet. Det frivillige arbejde med børn og unge i Aarhus og den boligsociale indsats i byens udsatte boligområder spiller også en rolle i kriminalitetsforebyggelsen. De lokale, kommunale kræfter er blevet gode til at involvere de frivillige i konstruktive samarbejder omkring unge. Dette frigør også ressourcer, som kan sættes ind, hvor der er størst behov. I 2011 var der stor bekymring for det hastigt stigende antal røverier, men der blev handlet behørigt over for de unge, som blev sigtet for røveri. Der er nu aftalt et tættere samarbejde mellem SSP, socialforvaltning og politi om nye præventive indsatser uden, at det går ud over den brede forebyggelse over for anden kriminalitet, der begås af unge. Ud fra den positive udvikling i det kriminalitetsforebyggende, lokale samarbejde og ungdommens lovlydighed er der god grund til at være optimistisk med hensyn til en stadigt faldende ungdomskriminalitet i Aarhus Kommune. Februar 2012 Børn og Unge-chef Ole Kiil Jacobsen Formand for styregruppen Lokalråd Aarhus SSP 2

3 SSPs Årsrapport 2011 Afrapportering af kriminalitetstal for kalenderåret 2011 vedrørende unge i Aarhus Kommune Proportioner, status og udvikling Figuren på forsiden og her viser udviklingen i antal sigtede årige og deres sigtelser over de seneste seks år. Over de seneste fem år har der været et konstant fald i antal sigtede årige og i antallet af deres sigtelser - samt i de sigtedes andel af populationen. I 2011 var de sigtedes andel 1,56 % af samtlige årige i Aarhus Kommune. 98,44 % af de unge i aldersgruppen år blev ikke sigtet i Politiet rejste i sigtelser mod 422 af de i alt unge årige. Politiet rejste i sigtelser mod 474 af de i alt unge årige. Vurdering af tendenser Der skal tages forbehold for, at sigtede/sigtelser er et udtryk for politiets ressourceanvendelse, prioriteringer mv. Det skal bemærkes, at der for det meste er tale om små tal med mindre bevægelser. På grund af de små udsving i det statistiske materiale er SSP forsigtig med at pege på detaljerede tendenser. Hovedtendenser i åriges kriminalitet Aarhus Kommune Faldende tendens over fem år - både i antal sigtede og deres sigtelser. Antal sigtede årige er over fem år mere end halveret. Faldende tendens over fem år i sigtedes andel af populationen. Drenge udgør 80 % af de sigtede. Der et igen et generelt fald i antal sigtede/sigtelser for butikstyveri. Berigelseskriminalitet: Fald i både antal sigtede og antal sigtelser. Personfarlig kriminalitet: Fald i både antal sigtede og antal sigtelser. Gaderøveri: Antallet af sigtede og antallet af sigtelser i aldersgruppen år er faldet markant. Røveri: Antallet af sigtede og antallet af sigtelser i gruppen årige drenge er steget voldsomt. Lokalområderne: Faldet i antal sigtede årige fordeler sig stort set på samtlige lokalområder. Der er dog stadig store udfordringer for kriminalitetsforebyggelsen i visse områder. Kommentarer til ovenstående hovedtendenser Opgørelserne vedrørende ungdomskriminaliteten i Aarhus Kommune skal suppleres med en række bløde data for at give et mere retvisende billede. Derfor er SSP afhængig af en række informationer fra lokale samarbejdspartnere, de opsøgende gademedarbejdere, forskellige afdelinger i politiet, selvrapporteringsstudier, trivselsundersøgelser, domme, forskning osv. Butikstyveri: Der har været et markant fald i antallet af pigernes sigtelser for butikstyverier. Der er dog en vis usikkerhed om dette fald, efter det er kommet frem i dagspressen, at butikkerne nok ikke anmelder lige så mange pågrebne butikstyve som tidligere. Gaderøveri/røveri: Et markant fald i antal sigtede/sigtelser for gaderøveri blev i 2011 afløst af en voldsom stigning i sigtede/sigtelser for røveri. Det har vist sig, at for en stor del af de unge røveres vedkommende har de begået gaderøverier i Det betragtes som en alvorlig optrapning af deres kriminelle løbebane. Der er taget individuelt hånd i hanke med disse unge og nye præventive tiltag er under planlægning. 3

4 Konklusion I sig selv er det meget kompliceret at måle på børn og unges kriminalitet, og i særdeleshed er det vanskeligt at udtale sig med sikkerhed om, hvilke faktorer der har påvirket udviklingen i den ene eller anden retning. Alligevel tør SSP Aarhus godt holde fast i, at der er en sammenhæng mellem det markante fald i ungdomskriminaliteten og det velfungerende lokale samarbejde, hvor der reageres med det samme, når unge viser tegn på mistrivsel. Dette understøttes af et af de grundlæggende principper for det kriminalitetsforebyggende samarbejde i Aarhus, hvor der satses på brede og vedvarende indsatser for at fremme børn og unges trivsel og dermed forebygge kriminalitet. Det er svært at pege på enkeltstående tiltag eller faktorer som årsag til det store fald i ungdomskriminaliteten over de sidste fem år. Endvidere ser det ud til, at kommunens unge aktivt fravælger kriminel adfærd fordi den er risikabel for deres fremtid. Anbefalede fokuspunkter i 2012 SSP vil fastholde den tætte monitorering af ungdomskriminaliteten i samarbejde med Politiets Forebyggelsessektion og lokale samarbejdspartnere. SSP vil fortsætte de tidligt forebyggende indsatser over for alle kriminalitetstyper. SSP vil fastholde udviklingen af tre større forebyggende indsatser: Social Pejling 5. klasse og Forebyggelse af radikalisering og diskrimination blandt unge i Aarhus og fortsat udvikle de kriminalpræventive 115-møder med enkeltsagsbehandlingskoncept i lokalområderne. SSP vil medvirke aktivt til styrkelse af det decentrale arbejde og koordinerede indsatser. Herunder udvikling af de lokale beredskaber og opfølgning på henvendelser. SSP vil bidrage til at fastholde fokus på de lokale, kriminalpræventive indsatser i Århus Vest i samarbejde med Lokalråd Århus Vest. SSP, Familiecenteret og Politiet vil desuden samarbejde tæt om at modvirke stigningen i antal gaderøverier/røverier begået af børn og unge under 18 år. Sammenligning på landsplan Det er ikke muligt at foretage en direkte sammenligning af tallene fra Aarhus Kommune med landstal eller tal fra øvrige storbyer. Der eksisterer ikke tilgængelige og valide data, da opgørelsesmetoderne er forskellige. På landsplan ses også en faldende tendens i ungdomskriminaliteten. 4

5 UNGDOMSKRIMINALITETEN I TAL 2011 Tabellerne nedenfor viser data fra Aarhus Kommunes Informationsportal vedrørende politiets sigtelser mod børn og unge under 18 år med bopæl i Aarhus Kommune i 2011 med sammenligningstal fra Selv om den kriminelle lavalder blev sænket til 14 år den 1. juli 2010, har SSP valgt at bibeholde årsrapportens oprindelige opdeling i årige og årige af hensyn til sammenligning med tidligere år. De viste data repræsenterer den ungdomskriminalitet, der er registreret hos politiet. Der vil derfor være et ukendt mørketal i forhold til den totale eller faktiske ungdomskriminalitet. Man skal også tage i betragtning, at opgørelserne over sigtede og sigtelser i høj grad er et billede på politiets ressourceanvendelse, samfundets anmeldelsestilbøjelighed og andre samfundsmæssige bevægelser. Endelig skal man være opmærksom på, at ungdomskriminaliteten er et produkt af en lang række sociale, psykologiske og økonomiske faktorer. Selvom de anførte data kun giver et ufuldstændigt billede af kriminalitetsbelastningen, så belyser de trods alt en række relevante forhold vedrørende de unges registrerede kriminalitet, så som køn, alder, gerningsindhold, hyppighed og demografi. SSP-samarbejdet ville gerne afdække ungdomskriminalitetens mørketal og de bagved liggende årsager, men her er vi nødt til at støtte os på nationale selvrapporteringsstudier, forskning mv. Når man arbejder med forebyggelse, er det et vilkår, at det stort set er umuligt at dokumentere den kriminalitet, der ikke blev begået, fordi den blev forebygget. Kriminel lavalder Den kriminelle lavalder på 14 år har været gældende siden 1. juli 2010, men det er ikke muligt i kriminalitetstallene for Aarhus Kommune at finde indikatorer for, at den nye lavalder har haft nogen kriminalpræventiv effekt. Ovenstående diagram viser fordelingen af sigtedes alderstrin i 2009, 2010 og I perioden fra 1½ år før indførelse af ny kriminel lavalder til 1½ år efter. Som det ses er der over denne periode næsten ens fald i antal sigtede 13, 14 og 15 årige. Dette kunne tyde på et generelt fald i antal sigtede. 5

6 Tabellerne 1-3 viser antal sigtede i forhold til populationen i udvalgte aldersgrupper Tabel 1: Sigtede 10 til 17 årige i Aarhus Kommune årige Population Antal sigtede Sigtede i procent 2,47 % 2,47 % 2,37 % 2,19 % 1,75 % 1,56 % Antal sigtelser Tabel 2: Sigtede 15 til 17 årige i Aarhus Kommune årige Population Antal sigtede Sigtede i procent 4,08 % 4,12 % 3,88 % 3,47 % 3,09 % 2,95 % Antal sigtelser Tabel 3: Sigtede 10 til 14 årige i Aarhus Kommune årige Population Antal sigtede Sigtede i procent 1,56 % 1,51 % 1,48 % 1,41 % 0,92 % 0,68 % Antal sigtelser Ovenstående tre tabeller viser: Alle aldersgrupper: Konstant fald over fem år i antal sigtede, antal sigtelser og %-andel af populationen. Fald over fem år : år: Antal sigtede fald på ca. 37 %. Antal sigtelser fald på ca. 39 % år: Antal sigtede fald på ca. 24 %. Antal sigtelser fald på ca. 27 % år: Antal sigtede fald på ca. 56 %. Antal sigtelser fald på ca. 62 %. Tabel 4: Populationen af årige i Aarhus Kommune fordelt på alder og køn Population 1. juli juli årige DRENGE årige PIGER årige i alt årige DRENGE årige PIGER årige i alt årige DRENGE årige PIGER årige i alt

7 Tabel 5: Antal sigtede fordelt på aldersgruppe og køn Alder år år år Drenge % % Piger % % I alt % % Ovenstående tabel viser: Drenge udgør cirka 80 % af de sigtede. Der er fald i antal sigtede uanset køn og aldersgruppe. Tabellerne 6 til 10 viser SIGTEDE og deres SIGTELSER for typer af kriminalitet, aldersgruppe og køn. Bemærk at den samme sigtede i disse tabeller godt kan optræde som sigtet for flere typer af kriminalitet. Læsevejledning til tabel 6-1 "Personfarlig i øvrigt" omfatter andre forbrydelser mod liv og legeme og den personlige frihed: Fx trusler på livet, vold mod vidner, vold mod offentlig myndighed, uagtsom legemsbeskadigelse, fare for andres liv og førlighed, ulovlig tvang, frihedsberøvelse mv. "Andre straffelov" omfatter blandt andet: forbrydelser mod den offentlige orden og fred, falsk forklaring og anklage, forbrydelser vedrørende betalingsmidler og bevismidler, almenfarlige forbrydelser, seksualforbrydelser, freds- og ærekrænkelser, ulovlig omgang med hittegods, underslæb, bedrageri, afpresning, smugleri, hæleri, selvtægt mv. Røveri og gaderøveri: Når gaderøveri her er skilt ud, er det fordi kriminalitetstypen er særlig relevant i forhold til unge. Gaderøveri er kendetegnet ved en vis grad af tilfældighed. Røveri er ofte rettet mod forretninger, tankstationer, pengeinstitutter med mere frem for mod enkeltpersoner. Røveri og gaderøveri er omfattet af samme paragraf i straffeloven, og der er tale om meget alvorlige kriminelle handlinger. Tabel 6: Antal sigtede årige DRENGE og PIGER og deres sigtelser fordelt på typer af kriminalitet Sigtelser mod årige DRENGE og PIGER Butikstyveri Tyveri Indbrud Brugstyveri Hærværk Røveri Gaderøveri Vold Våbenlov Brandstiftelse Narkotika Personfarlig i øvrigt Retsplejelov Andre straffelov SIGTEDE SIGTELSER Bemærkninger til tabel 6: Berigelseskriminalitet: Fald i butikstyveri og tyveri. Status quo i indbrud og brugstyveri. Røverier: Stor forskydning fra gaderøveri til røveri, hvor gerningsmændene går igen. Personfarlig: Pænt fald i vold og personfarlig i øvrigt. Narkotika: Status quo. I denne offerløse type af kriminalitet er der et stort mørketal. Antallet af sigtede står ikke mål med det formodede forbrug. Hærværk og brandstiftelse: I begge typer ses der fald, men disse typer svinger tilfældigt fra år til år. 7

8 Tabel 7: Antal sigtede årige DRENGE og deres sigtelser fordelt på typer af kriminalitet Sigtelser mod årige DRENGE Butikstyveri Tyveri Indbrud Brugstyveri Hærværk Røveri Gaderøveri Vold Våbenlov Brandstiftelse Narkotika Personfarlig i øvrigt Retsplejelov Andre straffelov SIGTEDE SIGTELSER Bemærkninger til tabel 7: Berigelse: Her er der ikke fald i butikstyveri, tyveri og brugstyveri, men mindre fald i indbrud. Røveri: Bemærk at der i 2011 er 4 sigtede med 16 sigtelser for røveri. Vold: Klart fald i vold. Tabel 8: Antal sigtede årige DRENGE og deres sigtelser fordelt på typer af kriminalitet Sigtelser mod årige DRENGE Butikstyveri Tyveri Indbrud Brugstyveri Hærværk Røveri Gaderøveri Vold Våbenlov Brandstiftelse Narkotika Personfarlig i øvrigt Retsplejelov Andre straffelov SIGTEDE SIGTELSER Bemærkninger til tabel 8: Berigelse: Her er der ikke fald i butikstyveri, indbrud og brugstyveri, men mindre fald i tyveri. Røveri: Stor stigning i røveri med forskydning fra gaderøveri. Personfarlig: Fald i vold og personfarlig i øvrigt. 8

9 Tabel 9: Antal sigtede årige PIGER og deres sigtelser fordelt på typer af kriminalitet Sigtelser mod årige PIGER Butikstyveri Tyveri Indbrud Brugstyveri Hærværk Røveri Gaderøveri Vold Våbenlov Brandstiftelse Narkotika Personfarlig i øvrigt Retsplejelov Andre straffelov SIGTEDE SIGTELSER Bemærkninger til tabel 9: Tallene er så små, at det er umuligt at vurdere en udvikling. Butikstyveri er dog nærmest halveret. Tabel 10: Antal sigtede årige PIGER og deres sigtelser fordelt på typer af kriminalitet. Sigtelser mod årige PIGER Butikstyveri Tyveri Indbrud Brugstyveri Hærværk Røveri Gaderøveri Vold Våbenlov Brandstiftelse Narkotika Personfarlig i øvrigt Retsplejelov Andre straffelov SIGTEDE SIGTELSER Bemærkninger til tabel 10: Tallene er så små, at det er umuligt at vurdere en udvikling. Butikstyveri er dog nærmest halveret. Bemærk at to piger i 2011 er blevet sigtet for 14 indbrud. Generelle bemærkninger til tabellerne 6-10: Der er igen i 2011 et markant fald i antal sigtede årige for butikstyveri. Det samme gælder antallet af sigtelser. - Det er især bemærkelsesværdigt, at antal sigtede årige piger nærmest er halveret i forhold til Berigelseskriminalitet under ét: Stort fald i både antal sigtede og antal sigtelser. Personfarlig kriminalitet under ét: Mindre fald i både antal sigtede og antal sigtelser. Gaderøverierne og røveri skiller sig ud: Et markant fald i antal sigtede og sigtelser for gaderøveri. Derimod en kraftig stigning i antal sigtede og sigtelser for røveri, som ofte er mere kvalificeret. Narkotikakriminalitet: Der er status quo i antal sigtede og antal sigtelser. 9

10 GEOGRAFI og UNGDOMSKRIMINALITETEN Den kommunale organisering i distrikter og områder er vigtig for at kunne løfte den fælles kriminalpræventive opgave. Derfor opgør SSP ungdomskriminaliteten geografisk på blandt andet socialdistrikter (familiekontorer) og områder. Den kommunale organisering i familiekontorer, områder og skoledistrikter. Det kriminalpræventive arbejde er karakteriseret ved, at det går på tværs af magistratsafdelinger og geografiske grænser. Nedenfor ses hvordan skoledistrikter og områder fordeler sig i socialdistrikterne. Familiekontor Centrum Område Randersvej Samsøgade Skole Område Grenåvej Øst Risskov Skole Skæring Skole Skødstrup Skole Strandskolen Sølystskolen Område Skanderborgvej Hasselager Skole Højvangskolen Kolt Skole Rosenvangskolen Søndervangskolen Vestergårdskolen Viby Skole Område Viborgvej Ellekærskolen Sabro-Korsvejskolen Skjoldhøjskolen Tilst Skole Område Viborgvej Hasle Skole Møllevangskolen Familiekontor Nord Område Grenåvej Vest Elev Skole Elsted Skole Hårup Skole Jellebakkeskolen Lystrup Skole Vejlby Skole Virupskolen Familiekontor Syd Område Gl. Horsens Landevej Grønløkkeskolen Holme Skole Rundhøjskolen Tranbjerg Skole Familiekontor Vest Område Silkeborgvej Engdalskolen Gammelgårdskolen Næshøjskolen Sødalskolen Tovshøjskolen Åby Skole Område Gl. Horsens Landevej Læssøesgade Skole N.J. Fjordsgade Skole Område Randersvej Bakkegårdskolen Katrinebjergskolen Lisbjergskolen Skovvangskolen Vorrevangskolen Område Oddervej Beder Skole Kragelundskolen Malling Skole Mårslet Skole Skåde Skole Solbjergskolen Tabel 11: Udviklingen i antal sigtede børn og unge i socialdistrikterne årige Antal sigtede Population Sigtede i procent Centrum ,80 2,03 Nord ,30 1,12 Syd ,34 1,10 Vest ,14 2,73 Aarhus 1,75 1,56 Ovenstående tabel viser: Færre sigtede i alle socialdistrikter bort set fra Centrum, som har en mindre stigning. 10

11 Tabel 12: Udviklingen i antal sigtede i Børn og Unges 8 administrative områder Områder Antal sigtede Population Sigtede i procent Grenåvej Øst ,59 0,59 Grenåvej Vest ,41 1,36 Randersvej ,01 1,53 Viborgvej ,89 2,42 Silkeborgvej ,18 2,94 Skanderborgvej ,73 1,53 Gl. Horsens Landevej ,56 1,36 Oddervej ,86 0,64 Aarhus 1,75 1,56 Ovenstående tabel viser: Færre sigtede i alle områder bort set fra Grenåvej Øst, som har en status quo. 11

12 Børn og Unges områdeinddeling Grenåvej Vest Randersvej Grenåvej Øst Viborgvej Silkeborgvej Skanderborgvej Gl. Horsens Landevej Oddervej 12