Strukturanalyse af skoleområdet i Aarhus Kommune Rapport del 1

Transkript

1 Strukturanalyse af skoleområdet i Aarhus Kommune Rapport del januar 2011

2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Analysens fundament Skoler og områder Prognose for udvikling i skolernes elev- og klassetal Sammenfatning af analysens fundament Scenarier Scenario 1: Bæredygtige skoler Scenario 2: Udskolingsskoler og basisskoler Scenario 3: Skole på flere matrikler Bilag: Materiale vedrørende analysens fundament Elevtalsudviklingen 2011/ /2021 pr. skole Elevtalsudviklingen set i forhold til de fysiske rammer Skolernes andel af distriktets børn Økonomiske konsekvensberegninger I

3 1 Indledning Den samlede skolestrukturanalyse i Aarhus Kommune skal afdække de økonomiske konsekvenser ved at: Foretage reduktion i antallet af skoler med 2 eller flere Foretage sammenlægning af skoler, så der er flere undervisningssteder i samme skoledistrikt Foretage ændringer i skoledistriktet med henblik på at få en bedre udnyttelse af kapaciteten Skolestrukturanalysen skal opstille en række scenarier, som på forskellig vis kan medføre en forventet årlig driftsbesparelse på ledelse og bygninger på mio. kr. Dertil kommer en eventuel lokal besparelse ved en reduktion i antallet af klasser grundet en højere klassekvotient. I denne første del af den samlede strukturanalyse præsenteres følgende: En kort gennemgang af udvalgte, indsamlede data, der vil blive anvendt i den samlede strukturanalyse, herunder en overordnet kapacitetsmæssig analyse Forslag til skolestørrelse i en ændret struktur samt fastlæggelse af, hvorledes skolestørrelse/-kapacitet beregnes En præsentation af scenarier i en generel version samt opgørelse over forventet antal mulige skolelukninger og deraf afledte økonomiske konsekvenser Den samlede strukturanalyse bygger på følgende forudsætninger: Søgningen til privatskolerne er uændret i perioden frem til 2020/2021 Søgningen til andre folkeskoler end distriktsskolen (anvendelse af det frie skolevalg) er uændret i perioden frem til 2020/2021 Den administrative praksis i forhold til udmøntningen af det frie skolevalg er forudsat uændret, herunder fordeling af børn med et ikke uvæsentlig behov for undervisning i dansk som 2. sprog til andre skoler, end barnets distriktsskole Flyttemønstret for eleverne hen over skoleåret er uændret over tid for den enkelte skole Antallet af 10. klasses elever er det samme som p.t. Der fokuseres på, hvordan en ændret skolestruktur kan skabe bæredygtige rammer for skolernes udvikling. Med bæredygtige rammer forstås, hvordan skolestrukturen kan fremme et hensigtsmæssigt elevtal på skolerne, således at både økonomi og skolernes kerneydelse understøttes mest muligt. Strukturanalyse af skoleområdet i Aarhus Kommune del 1 1

4 2 Analysens fundament Dette afsnit indeholder en overordnet gennemgang af strukturanalysens fundament. Analysen tager udgangspunkt i en uændret skolestruktur og kapacitet frem til og med 2020/2021. Udgangspunktet er Aarhus Kommunes befolkningsprognose, der danner grundlaget for elev- og klassetalsprognosen. Med udgangspunkt i elev- og klassetalsprognosen vurderes det, hvordan elevtal og skolekapacitet vil udvikle sig frem til 2020/2021. Målet er at vurdere, hvorvidt skolekapaciteten kan rumme elevudviklingen på hver af skolerne. Der fokuseres på eventuelle ubalancer mellem kapacitet og forventet elevtal. Med udgangspunkt i elev- og klassetalsprognosen vurderes, hvor mange elever, der vil være på skolerne alt andet lige frem til 2020/2021. Forventningerne indebærer ikke et facit for udviklingen af den enkelte skoles elevtal. Dertil er tidshorisonten for lang til at kunne forudse forældrenes valg af skole samt til- og fraflytning af børnefamilierne i den enkelte skoles distrikt. Herefter vurderes de overordnede kapacitetsmæssige effekter af denne udvikling. Målet med gennemgangen af analysens fundament er at vurdere, hvorvidt en fremskrivning af status quo indeholder ubalancer fagligt og økonomisk, set i forhold til den fremtidige skolekapacitet og skolestruktur. Hvis fremskrivning af status quo resulterer i ubalancer, er det en central foreløbig konklusion, at status quo ikke er en løsning i sig selv, dvs. manglende beslutninger om den fremtidige skolekapacitet og -struktur er uhensigtsmæssig, da den hæmmer udviklingen i skolernes kerneydelse. I denne rapport 1 præsenteres udvalgte, indsamlede data samt metoder mv., der vil blive anvendt i den samlede strukturanalyse: Elev- og klassetalsprognose 10 år frem Elevtalsudviklingen set i forhold til de fysiske rammer dvs. en indledende, overordnet kapacitetsanalyse Oversigt over special- og modtagerklasser Skolernes andel af distriktets børn Gennemgang af forudsætninger for økonomiske konsekvensberegninger I denne rapport (del 1) gennemgås således udvalgte data, der vil blive anvendt i den samlede analyse. I den endelige strukturanalyse (del 2) præsenteres samtlige relevante data. I den forbindelse vil der blandt andet indgå en generel vurdering af skolernes vedligeholdelsesmæssige stand, RULL-programmet, sikre skoleveje og geografiske afstande, sociale ressourcer og tosprogsandele mv. 1 Der henvises endvidere til bilaget. Strukturanalyse af skoleområdet i Aarhus Kommune del 1 2

5 2.1 Skoler og områder Der er i alt 49 folkeskoler samt et Center 10 i Aarhus Kommune. De i alt 50 skoler er fordelt i 8 områder, jf. nedenstående oversigt: Figur 1 Skolernes placering i 8 områder I den videre analyse (del 2) vil forslag til ny struktur og dermed nye skoledistrikter gå på tværs af de 8 områder. Dette skyldes, at dannelse af skoledistrikter på tværs af områderne i en del tilfælde vil skabe mere sammenhængende skoledistrikter. 2.2 Prognose for udvikling i skolernes elev- og klassetal Aarhus Kommunes befolkningsprognose danner det overordnede grundlag for elev- og klassetalsprognoserne fordelt på skoledistrikterne. Elevtalsprognosen indikerer en samlet stigning i elever på 756 i perioden 2011/2012 ( elever) til 2020/2021 ( elever). Følgende forhold skal understreges i relation til prognoserne: Søgningen til privatskolerne er som anført indledningsvist forudsat uændret i perioden frem til 2020/2021, dvs. privatskolernes andel af skoledistrikternes børn er antaget at være på samme niveau i 2020/2021 som i dag Flyttemønstret hen over skoleåret er neutralt for den enkelte skole, dvs. antallet af tilflyttere og fraflyttere følger udviklingen i antal børn i skoledistriktet Neden for fremgår samlede oversigter over Aarhus Kommunes elev- og klassetalsprognoser samt afledte klassekvotienter (op til 28 elever pr. klasse) frem til 2020/2021: Strukturanalyse af skoleområdet i Aarhus Kommune del 1 3

6 Tabel 1 Elevtalsprognose for Aarhus Kommune frem til 2020/2021 Elevtal 2011/ / / / / / / / / / 2021 Bh.kl kl kl kl kl kl kl kl kl kl kl I alt Kilde: Aarhus Kommune Tabel 2 Klassetalsprognose for Aarhus Kommune frem til 2020/2021 Klassetal 2011/ / / / / / / / / 2020 Bh.kl kl kl kl kl kl kl kl kl kl kl / 2021 I alt Note: Beregnet med en klassedannelsesregel med op til 28 elever pr. klasse. Med en klassedannelsesregel på op til 28 elever pr. klasse vil antallet af klasser falde med i alt 13 frem til 2020/2021, jf. tabel 2. Strukturanalyse af skoleområdet i Aarhus Kommune del 1 4

7 Tabel 3 Klassekvotienter for Aarhus Kommune frem til 2020/2021 Kvotient 2011/ / / / / / / / / / 2021 Bh.kl. 21,6 22,6 22,4 22,2 23,2 22,1 22,9 22,7 22,7 23,0 1. kl. 22,4 22,8 23,0 22,4 22,0 22,8 22,3 23,1 22,6 23,0 2. kl. 22,4 22,8 22,7 22,3 22,7 22,3 22,7 22,2 22,6 22,6 3. kl. 21,9 22,3 22,9 22,7 22,4 22,7 22,1 22,9 22,0 22,8 4. kl. 22,1 22,6 22,1 22,5 22,7 22,6 22,6 22,8 23,4 21,9 5. kl. 21,4 22,4 22,7 22,0 22,7 22,8 22,8 22,7 22,9 23,5 6. kl. 22,2 23,1 22,3 22,5 22,4 22,0 22,8 23,3 22,3 23,2 7. kl. 22,7 23,3 23,0 22,4 22,7 22,4 22,3 23,2 23,0 22,5 8. kl. 21,1 23,0 23,0 22,7 22,6 22,1 22,8 22,2 22,7 23,1 9. kl. 20,8 22,3 21,8 21,9 21,9 21,8 21,9 21,2 21,7 21,1 10. kl. 23,0 24,6 24,6 24,6 24,6 24,6 24,6 24,6 24,6 24,6 I alt 21,9 22,8 22,6 22,4 22,6 22,4 22,6 22,7 22,6 22,7 Note: Beregnet med en klassedannelsesregel med op til 28 elever pr. klasse. En klassedannelsesregel med op til 28 elever pr. klasse indebærer, at den gennemsnitlige klassekvotient stiger fra 21,9 i 2011/2012 til 22,7 i 2020/ Sammenfatning af analysens fundament Ud fra ovenstående gennemgang samt materialet i bilaget kan følgende konstateres: 1. Samlet set forventes elevtallet at stige fra i 2011/2012 til i 2020/2021. Dette svarer til 756 elever eller en stigning på små 3 % 2. Den samlede udvikling i elevtallet dækker over en række væsentlige forskelle skolerne/skoledistrikterne imellem: a. Aarhus Kommunes prognose forudser de største fald i elevtallet i følgende skoledistrikter: i. Tovshøjskolen: -31 % ii. Beder Skole: -29 % iii. Skæring Skole: -28 % iv. Rosenvangskolen: -27 % v. Ellekærskolen: -22 % b. Aarhus Kommunes prognose forudser de største stigninger i elevtallet i følgende skoledistrikter: i. Lisbjerg Skole: +161 % ii. Elev Skole: +92 % iii. Hasle Skole: +35 % iv. Solbjergskolen: +35 % v. Vestergårdskolen: +32 % Strukturanalyse af skoleområdet i Aarhus Kommune del 1 5

8 På længere sigt er der ubalancer på nogle af skolerne; ubalancer, som vil blive stadig vanskeligere at håndtere. Prognoserne er på den baggrund ikke en langtidsløsning på skolestrukturen i Aarhus Kommune, idet der vil være skæve klassestørrelser og fyldte klasseværelser på nogle skoler, mens andre skoler vil have skæve klassestørrelser og få elever pr. klasse. Både fagligt og økonomisk vil dette være utilfredsstillende 3. Set over den 10-årige periode forventes antallet af klasser (med en klassedannelsesregel på 28 elever pr. klasse) ligeledes at være stort set uændret: Fra klasser i 2011/2012 til klasser i 2020/ Den afledte klassekvotient udvikler sig således fra 21,9 i 2011/2012 til 22,7 i 2020/ Overordnet set er der den fornødne kapacitet på skoleområdet i Aarhus Kommune. I perioden frem til 2020/2021 vil der på det nuværende grundlag maksimalt være behov for normalklasser ved en klassedannelsesregel på op til 28 elever pr. klasse, 125 specialklasser og 22 modtagerklasser (der tages udgangspunkt i det samme antal special- og modtagerklasser som p.t.). Dette er i alt klasser, hvilket samlet set er 151 lokaler under den samlede kapacitet Der opereres som udgangspunkt ikke med tålte vandreklasser i skolestrukturanalysen Der anvendes en klassedannelsesregel på 28 elever pr. klasse i den samlede strukturanalyse. I praksis betyder dette, at der i udgangspunktet - rent matematisk - regnes med op til 28 elever pr. klasse, men at det for hvert konkrete tilfælde sikres, at der er den fornødne fleksibilitet i forhold til fx at modtage et antal ekstra elever hen over skoleåret (reelt vil der på trods af denne matematiske klassedannelsesregel kun i få tilfælde være 28 elever i den enkelte klasse) Det skal bemærkes, at en række skoler alt andet lige - vil møde kapacitetsudfordringer, såfremt der tages udgangspunkt i prognosen og såfremt special- og modtagerklasserne ikke flyttes. I forhold til prognosen vil i alt 11 skoler komme til at mangle 3 eller færre lokaler i løbet af en 10-årig periode (Bakkegårdskolen, Elsted Skole, Gammelgårdskolen, Hasle Skole, Holme Skole, Lystrup Skole, Mårslet Skole, Rundhøjskolen, Skovvangskolen, Skødstrup Skole og Strandskolen), mens 8 skoler vil komme til at mangle flere end 3 lokaler i samme periode (Elev Skole, Grønløkkeskolen, Højvangskolen, Hårup Skole, Kragelundskolen, Lisbjerg Skole, N.J. Fjordsgades Skole (hvis der ikke tages højde for etablering af ny skole, Skt. Anna Skole, på nabogrunden) og Solbjergskolen) 6. Langt de fleste skoler vil kunne rumme eleverne selv ved en klassedannelsesregel på 22 elever pr. klasse og såfremt special- og modtagerklasserne forbliver på de pågældende skoler. Der er dog en række skoler, som vil få problemer rent kapacitetsmæssigt uagtet klassedannelsesregel. Det drejer sig hovedsageligt om Elev Skole, Højvangskolen, Lisbjerg Skole, N.J. Fjordsgades Skole (der er ses bort fra den nye Skt. Anna Skole) og Solbjergskolen Herudover er der en række skoler, som vil få mindre kapacitetsmæssige udfordringer, såfremt der gennemsnitligt er færre end 26/28 elever pr. klasse. Det drejer sig om Elsted Skole, Engdalskolen (idet skolen udvides med 5 lokaler fra 2013), Gammelgårdskolen, Grønløkkeskolen, Hasle Skole, Holme Skole, Hårup Skole, Kragelundskolen, Lystrup Skole, Mårslet Skole, Skovvangskolen, Skødstrup Skole og Strandskolen Strukturanalyse af skoleområdet i Aarhus Kommune del 1 6

9 7. Det skal bemærkes, at der inden udarbejdelsen af den endelige strukturanalyse (del 2) - skal ske en kvalitetssikring af skolernes kapacitet (antal klasselokaler mv.), således at analysen udarbejdes på et sikkert kapacitetsmæssigt grundlag 8. I forhold til den samlede strukturanalyse (del 2) skal det bemærkes, at såvel modtagerklasser som specialklasser i lighed med normalklasserne - vil blive flyttet i de forskellige forslag til og scenarier for ny skolestruktur. Dette sker af kapacitetsmæssige årsager og for at der kan opnås driftsmæssige besparelser på bygningsdrift, rengøring og energi 9. Skolernes andel af distriktets børn er ligeledes en faktor, som vil indgå i strukturanalysen. I nogle skoledistrikter udgør skolens egne distriktselever op imod 90 % af det samlede elevtal i distriktet, mens andre skoledistrikter ligger under 30 %. Skolernes andele påvirkes blandt andet af forældres valg af privatskole, anden folkeskole end distriktsskolen samt gennem fordelingen af børn med et ikke uvæsentlig behov for undervisning i dansk som 2. sprog til andre skoler end barnets distriktsskole. 10. Omkring 18 % af eleverne i Aarhus Kommune er tosprogede. Denne samlede andel rummer over store forskelle skolerne imellem: Skoler med mange tosprogede elever er Ellekærskolen (ca. 85 %), Hasle Skole (ca. 53 %), Læssøesgades Skole (ca. 50 %), Møllevangskolen (ca. 45 %), Skjoldhøjskolen (ca. 40 %), Sødalskolen (ca. 72 %), Søndervangskolen (ca. 83 %) og Tovshøjskolen (ca. 98 %). Disse 8 skoler har i alt tosprogede elever, der svarer til ca. 31 % af alle tosprogede elever i Aarhus Kommune Strukturanalyse af skoleområdet i Aarhus Kommune del 1 7

10 3 Scenarier På baggrund af ovenstående er der identificeret en række kerneudfordringer som strukturanalysens scenarier skal forholde sig til: En grundskole, der i videst mulige omfang består af bæredygtige skoler med minimum 3 spor En klassedannelse, der øger antallet af elever i den enkelte klasse med op til 28 elever i hver klasse Muligheden for lukning af skoler, hvor der er et vigende antal elever frem til 2020/2021 og/eller at skolen i relativ lille udstrækning rummer distriktets børn på skolen En grundskole, der i videst muligt omfang sikrer, at den enkelte skole på balanceret vis afspejler såvel elevernes socioøkonomiske baggrund i skoledistriktet som i Aarhus Kommune En grundskole, der har økonomi og faglighed til at tilbyde eleverne et højt fagligt niveau og social robusthed, så de efterfølgende evner at få en ungdomsuddannelse En ny skolestruktur, som på forskellig vis kan medføre en forventet årlig driftsbesparelse på ledelse og bygninger på mio. kr. Dertil kommer en lokal besparelse ved en reduktion i antallet af klasser grundet en højere klassekvotient Kerneudfordringerne håndteres via scenarier, som skal bidrage til at belyse, hvad ændringer i skolestrukturen betyder for de enkelte skoler og hvad der er argumenterne bag sådanne ændringer. Hvert af scenarierne kan rumme flere underliggende versioner. I den endelige rapportering (del 2) vil hvert scenario gennemgås på en ensartet måde: Først præsenteres en oversigt over versionen, hvor ændringerne fremgår i forhold til den nuværende skolestruktur Dernæst belyses flytningen af eleverne i versionen i form af en oversigt over hvilke elever en skole modtager eller afgiver Gennemgangen afsluttes med et opsummeringsskema med versionens konsekvenser i forhold til antal klasser før og efter en ændring, gennemsnitlig klassekvotient før og efter en ændring, overskud/underskud af klasselokaler samt økonomiske konsekvenser for såvel årlig drift som eventuelle anlægsinvesteringer I den samlede strukturanalyse opstilles der tre scenarier, hvis grundlæggende indhold beskrives i de efterfølgende afsnit. Strukturanalyse af skoleområdet i Aarhus Kommune del 1 8

11 3.1 Scenario 1: Bæredygtige skoler Under dette scenario er bæredygtige skoler defineret som skoler, der har den højest mulige klassekvotient med op til 28 elever og som i videst mulige udstrækning har minimum 3 spor. Fælles for løsningerne er at skabe et bedre ressourcemæssigt udgangspunkt for at opnå gode faglige resultater gennem etablering af flere store skoler med omkring 800 elever og derover (jf. forskellige nationale og internationale undersøgelser og evalueringer). Målet med scenariet kan sammenfattes til følgende: At skabe et bedre ressourcemæssigt udgangspunkt for at skabe gode faglige resultater gennem etablering af flere store skoler med omkring 800 elever og derover At udnytte mulighederne for at sammensætte og forny læringsgrupper i den enkelte klasse, med udgangspunkt i elevernes forskellige faglige niveauer og interesser. Hvis der er minimum 24 elever i den enkelte klasse, er der potentielt flere kombinationsmuligheder At imødegå, at skoler med mange socioøkonomisk svage elever isoleres i små klasser og dermed i høj grad risikerer ikke at nyde gavn af at udvikle sig sammen med socioøkonomisk stærke elever. Dette kan sikres ved at imødegå dannelsen af små klasser allerede fra indskolingen og i stedet understøtte en klassedannelse med minimum 24 elever i hver klasse. Dette gøres blandt andet gennem større skoledistrikter At fremme mulighederne for holddannelse på tværs af klasser og årgangene. Dette gøres ved, at de bæredygtige klasser muliggør, at der dannes flere store skoler med minimum 3 spor pr. årgang i Aarhus Kommune At fremme antallet af valgfri fag i udskolingen, blandt andet gennem minimum 3 spor i udskolingen Det vurderes på det nuværende grundlag at der kan lukkes op til 8 skoler ud fra ovenstående kriterier. Lukningen af i størrelsesordenen 8 skoler giver en driftsbesparelse på ledelses- /administrationsressourcer samt på bygningsdrift på op til ca. 32 mio. kroner årligt, når lukningerne er slået fuldt igennem og inden der modregnes for eventuelt behov for anlægsinvesteringer. Lukningen af skoler kræver således i nogen udstrækning etablering af nye klasselokaler samt flere faglokaler på de skoler, der tilføres flere elever. Omfanget af disse anlægsinvesteringer er ikke beregnet på nuværende tidspunkt, men det skønnes, at de påkrævede anlægsinvesteringer i klasselokaler og faglokaler vil kræve færre ressourcer, sammenlignet med Aarhus Kommunes estimat for de kommende års vedligeholdelse og renovering på de implicerede skoler. Hertil kommer frigjorte ressourcer til undervisningen, muliggjort gennem flere elever i den enkelte klasse, som skaber et tocifret millionbeløb, der kan anvendes på en udbygning af skolernes kerneydelse. Dette beløb er endnu ikke beregnet. Strukturanalyse af skoleområdet i Aarhus Kommune del 1 9

12 3.2 Scenario 2: Udskolingsskoler og basisskoler Dette scenario fokuserer på, hvorvidt det fagligt og økonomisk er muligt at skabe bæredygtige skoler, der er specialiseret i at undervise elever enten i udskolingen eller i indskoling hhv. mellemtrin. Fælles for løsningerne er at styrke de respektive skolers specialisering. Der vil i de fleste tilfælde ikke alene være tale om en basisskole eller udskolingsskole, men tillige om en skole med en særlig profil og spidskompetence. Scenariet fokuserer således på forskellige løsningsmuligheder, der eksisterer i forhold til at flytte udskolingseleverne til færre skoler (med elever fra 6./7. klasse og til og med 9. klasse), og samtidig på de resterende basisskoler rumme børn fra 0. til maksimalt 6. klasse. En række skoler vil endvidere fortsat rumme elever fra klasse, men med flere spor Målet for scenariet er: At udbrede antallet af minimum 3-sporede basisskoler og udskolingsskoler i størst mulige omfang med henblik på at opbygge økonomisk bæredygtige klassestørrelser Gennem minimum 3-sporede skoler sikre, at undervisning med linjefagslærere samt undervisning gennem holddannelse på tværs af årgangene bliver mere udbredt At der gennem etablering af basisskoler og udskolingsskoler opbygges et ungdomsmiljø for de ældre elever i udskolingen og et tilsvarende miljø for de yngre elever i indskoling/mellemtrin. Scenarierne vil understøtte, at de store udskolingsskoler typisk vil have op til 8-11 spor fra 6.-9./7.-9. klasse. Hermed skabes gode økonomiske rammer til etablering af eksempelvis tidssvarende, attraktive og nye faglokaler At udskolingsskolerne med mange spor tilbyder flere valgmuligheder til eleverne i de enkelte fag, end muligt p.t. med den nuværende skolestruktur. Der kan således ansættes lærere med særlige faglige profiler, som matcher elevernes ønsker og behov At der på basisskolerne etableres et udbygget samarbejde på tværs af årgange og inden for den enkelte årgang i eksempelvis matematik, dansk, natur & teknik mv. Et sådant udbygget samarbejde lettes af, at der er flere spor pr. årgang på basisskolerne. At etablering af basisskolerne muliggør fysisk integration med dagsinstitutioner på skolens matrikel, hvilket fremmer et tættere samarbejde i undervisningen af eksempelvis den skoleparate børnegruppe i børnehaverne I forhold til scenario 1 vurderes det på det nuværende grundlag, at der yderligere kan lukkes 1-2 skoler, således at der samlet kan lukkes op til 9-10 skoler i basis- og udskolingsscenariet. Lukningen af op til 9-10 skoler giver en driftsbesparelse på ledelses-/administrationsressourcer samt på bygningsdrift på ca mio. kroner årligt, når lukningerne er slået fuldt igennem og inden der modregnes for eventuelt behov for anlægsinvesteringer. Lukningen af skoler kræver således i nogen udstrækning etablering af nye klasselokaler samt flere faglokaler på de skoler, der tilføres flere elever. I særdeleshed på udskolingsskolerne skal faglokalerne udbygges (fx fysiklokaler og biologilokaler). Omfanget af disse anlægsinvesteringer er ikke beregnet endnu. Heroverfor kommer frigjorte ressourcer til undervisningen skabt ved, at der er flere elever i den enkelte klasse, som muliggør et tocifret millionbeløb, som kan anvendes på en udbygning af skolernes kerneydelse. Dette beløb er endnu ikke beregnet. Strukturanalyse af skoleområdet i Aarhus Kommune del 1 10

13 3.3 Scenario 3: Skole på flere matrikler Dette scenario fokuserer på at slå Aarhus Kommunes skoledistrikter sammen i færre, større distrikter under én ledelse og én skolebestyrelse. Der kan opereres med omkring 10 skoledistrikter, dvs. frem for de nuværende 49 skoler er der ca. 10 skoler på ca. 40 matrikler (op til 10 matrikler er således lukket, jf. scenarierne 1 og 2). I dette scenario er alle skoler i spil. Målet for scenariet er følgende: At understøtte en mere rationel og bæredygtig drift samt skabe de bedst mulige rammer for større faglighed At der skabes bedre mulighed for at inkludere alle elever, uanset behov, blandt andet gennem opbygning af særlige faglige lærer/pædagogmiljøer, holddannelse samt specialundervisningsforløb, to-lærerordning mv. At der etableres mulighed for at anvende faglokaler mere effektivt (højere belægning) samt bedre økonomiske rammer for at sikre løbende modernisering af faglokalerne At skolernes økonomiske sårbarhed bliver mindre, idet skolerne får større fleksibilitet gennem eksempelvis videre rammer for klassedannelsen på de enkelte matrikler At hver enkelt skole på flere matrikler kan udvikle særlige faglige og pædagogiske profiler (profilskoler) At der etableres større ungdomsmiljøer, hvilket er særligt vigtigt i udskolingen Der er tale om en model, hvor skolen på flere matrikler har én skolebestyrelse, én skoleleder og én administration. På det faglige område understøtter modellen muligheden for, at flere lærere underviser i relativt få fag (linjefag) med de fordele det medfører omkring forbedrede undervisningsvilkår mv. For så vidt angår ledelse og medarbejdere er skolen organisatorisk sammenhængende med én fælles ledelse på tværs af matrikler i distriktet - og har én bestyrelse. Scenariet indebærer en ny type ledelse, idet der på hver af skolerne eksempelvis etableres afdelingsledelse med basisorganisatorisk ledelsesansvar for de lærere, som primært er tilknyttet matriklen. I specielt dette scenario vurderes behovet for ledelsesressourcer og ledelsesroller, idet der vil dannes en skole med flere decentrale enheder (bestående af flere matrikler). Lærerne underviser i eksempelvis biologi eller geografi på flere matrikler. Matriklerne i stordistriktet er således at betragte som arbejdssteder eller afdelinger i stordistriktets enhedsskole. Inden for stordistriktet sker som anført en faglig specialisering, således at der eksempelvis i forhold til nogle af faglokalerne sker en specialisering som muliggør, at der kan investeres i infrastruktur og apparatur. Resultatet skal sikre særligt attraktive faglokaler. Løsningsmodellen med en skole på flere matrikler vil forventeligt give større mulighed for at påvirke den p.t. skæve fordeling af tosprogede elever, som i særlig grad gør sig gældende på 8 skoler i Aarhus Kommune, idet der kan ske en anden fordeling af eleverne i det større distrikt. Strukturanalyse af skoleområdet i Aarhus Kommune del 1 11

14 Folkeskoleloven giver mulighed for, at en folkeskole har undervisning på samme klassetrin på flere afdelinger/matrikler. En skole kan altså godt have undervisning på eksempelvis 3. klassetrin på flere afdelinger. Det er også muligt kun at have 3. klassetrin på én af afdelingerne og ikke på de andre. Eleverne har dermed ikke et krav på at blive undervist på den afdeling, der ligger tættest på deres hjem. Det er skolens leder, som beslutter, hvilken afdeling den enkelte elev skal undervises på, jf. folkeskolelovens 45, stk. 2. Beslutningen træffes på baggrund af de principper, som skolebestyrelsen har fastsat, jf. folkeskolelovens 44, stk. 2. En skole på flere matrikler kræver, at der politisk fastlægges principper for skoleledelsens råderum og dette kan i nogen udstrækning udfordre decentraliseringstanken bag scenariet: Det skal fastlægges, hvor mange matrikler der som udgangspunkt gennemføres undervisning på, og om skoleledelsen må ændre dette løbende Fastlæggelse af omfanget af klassetrin, som undervisningen i udgangspunktet forventes at omfatte på den enkelte matrikel, herunder hvilke frihedsgrader skolen har til at omplacere årgange Hvornår opbrydning af klasser kan finde sted Kompetencefordelingen mellem skolen, forvaltning og politisk niveau i forhold til at gennemføre ændringer I forhold til scenario 1 og 2 vurderes det på det nuværende grundlag, at der yderligere kan lukkes 1-3 skoler, således at der samlet kan lukkes op til skoler i scenariet. Lukningen af i størrelsesordenen skoler giver en driftsbesparelse på ledelses-/administrationsressourcer samt på bygningsdrift på ca mio. kroner årligt, når lukningerne er slået fuldt igennem og inden der modregnes for eventuelt behov for anlægsinvesteringer. Lukningen af skoler samt etablering af skoler med mange spor medfører således, at antallet af faglokaler på de skoler, der tilføres flere elever, skal øges. Omfanget af disse anlægsinvesteringer er ikke beregnet endnu. Heroverfor kommer en opgørelse af de frigjorte ressourcer til undervisningen, som skabes gennem flere elever i den enkelte klasse. De frigjorte ressourcer omfatter et tocifret millionbeløb, der kan anvendes på en udbygning af skolernes kerneydelse. Dette beløb er endnu ikke beregnet. Strukturanalyse af skoleområdet i Aarhus Kommune del 1 12

15 4 Bilag: Materiale vedrørende analysens fundament 4.1 Elevtalsudviklingen 2011/ /2021 pr. skole Tabel 4 Elevtalsudvikling pr. skole frem til 2020/2021 Skoler Udvikling i elevtallet fra 2011/2012 til 2020/2021 Bakkegårdsskolen Beder Skole Elev Skole Ellekærskolen Elsted Skole Engdalskolen Gammelgårdskolen Grønløkkeskolen Hasle Skole Hasselager Skole Holme Skole Højvangskolen Hårup Skole Jellebakkeskolen Katrinebjergskolen Kolt Skole Kragelundskolen Lisbjerg Skole Lystrup Skole Læssøesgades Skole Malling Skole Møllevangskolen Mårslet Skole N.J. Fjordsgades Skole 28% (430 til 549) -29% (675 til 476) 92% (121 til 232) -22% (226 til 177) 5% (798 til 836) 28% (779 til 996) -7% (895 til 833) 16% (515 til 597) 35% (435 til 586) 8% (487 til 524) -11% (652 til 580) 18% (659 til 777) 6% (340 til 360) -3% (796 til 772) -5% (445 til 424) -15% (212 til 180) -0,5% (842 til 838) 161% (304 til 792) 1% (651 til 658) 9% (220 til 240) 13% (596 til 674) -19% (431 til 350) -15% (827 til 700) 17% (756 til 885) Strukturanalyse af skoleområdet i Aarhus Kommune del 1 13

16 Næshøjskolen Risskov Skole Rosenvangskolen Rundhøjskolen Sabro-Korsvejskolen Samsøgades Skole Skjoldhøjskolen Skovvangskolen Skæring Skole Skødstrup Skole Skåde Skole Solbjergskolen Strandskolen Sødalskolen Sølystskolen Søndervangskolen Tilst Skole Tovshøjskolen Tranbjerg Skole Vejlby Skole Vestergårdskolen Viby Skole Virupskolen Vorrevangskolen Åby Skole Center 10 I alt Kilde: Aarhus Kommune. -15% (695 til 591) -9% (790 til 719) -27% (728 til 531) -6% (558 til 523) -9% (604 til 550) 25% (505 til 631) -6% (422 til 397) 5% (563 til 590) -28% (882 til 631) 26% (878 til 1.110) -13% (586 til 508) 35% (601 til 812) 3% (827 til 852) 0% (217 til 217) -1% (614 til 606) 6% (305 til 323) -12% (852 til 747) -31% (263 til 181) 17% (561 til 654) 1% (369 til 373) 32% (392 til 518) -8% (445 til 409) 1% (581 til 584) -1% (394 til 389) -0,3% (634 til 632) 0% (313 til 313) 3% ( til ) Strukturanalyse af skoleområdet i Aarhus Kommune del 1 14

17 4.2 Elevtalsudviklingen set i forhold til de fysiske rammer I den efterfølgende tabel fremgår antallet af klasselokaler 2 på den enkelte skole, det maksimale antal normalklasser frem til 2020/2021 samt antallet af specialklasser hhv. normalklasser 3. På baggrund heraf foretages en overordnet vurdering af, om der er den fornødne kapacitet på skoleområdet i Aarhus Kommune. Tabel 5 Lokalekapacitet, antal klasser og vurdering af ledig kapacitet Skoler Max antal normalklasser frem til 2020/2021 Klasselokaler Specialklasser (2011/ 2012) Modtageklasser (2011/ 2012) Ledige lokaler frem til 2020/2021 (inkl. special- og modtagerklasser) (+: Overskydende kapacitet) Bakkegårdsskolen Beder Skole Elev Skole Ellekærskolen Elsted Skole Engdalskolen Gammelgårdskolen Grønløkkeskolen Hasle Skole Hasselager Skole Holme Skole Højvangskolen Hårup Skole Jellebakkeskolen Katrinebjergskolen Kolt Skole Kragelundskolen Lisbjerg Skole Lystrup Skole Læssøesgades Skole Malling Skole Møllevangskolen Mårslet Skole N.J. Fjordsgades Skole Næshøjskolen Risskov Skole Rosenvangskolen Rundhøjskolen Sabro-Korsvejskolen Samsøgades Skole Skjoldhøjskolen Skovvangskolen Skæring Skole Skødstrup Skole Skåde Skole Solbjergskolen Defineret som antal normalklasser og antal fælleslokaler, jf. Aarhus Kommunes kapacitetsopgørelse. 3 Der tages udgangspunkt i antallet og fordelingen af specialklasser hhv. normalklasser i 2011/2012. Strukturanalyse af skoleområdet i Aarhus Kommune del 1 15

18 Strandskolen Sødalskolen Sølystskolen Søndervangskolen Tilst Skole Tovshøjskolen Tranbjerg Skole Vejlby Skole Vestergårdskolen Viby Skole Virupskolen Vorrevangskolen Åby Skole Center I alt Kilde: Aarhus Kommune. Følgende skal bemærkes i forhold til ovenstående tabel: Hvad angår det maksimale antal normalklasser frem til 2020/2021 skal det bemærkes, at opgørelserne pr. skole ikke nødvendigvis er for samme år. Tallet pr. skole er således at betragte som et peak i forhold til den 10-årige periode Det reelle, maksimale antal normalklasser 4 er i 2020/2021, hvortil kommer 125 specialklasser og 22 modtagerklasser (som p.t.) i alt klasser. Dette er ensbetydende med en ledig lokalekapacitet på i alt 151 lokaler Der opereres som udgangspunkt ikke med tålte vandreklasser i skolestrukturanalysen Der anvendes en klassedannelsesregel på 28 elever pr. klasse i den samlede strukturanalyse. I praksis betyder dette, at der i udgangspunktet - rent matematisk - regnes med op til 28 elever pr. klasse, men at det for hvert konkrete tilfælde sikres, at der er den fornødne fleksibilitet i forhold til fx at modtage et ekstra antal elever (reelt vil der på trods af denne matematiske klassedannelsesregel kun i få tilfælde være 28 elever i den enkelte klasse) 4 Med en klassedannelsesregel på op til 28 elever pr klasse. Strukturanalyse af skoleområdet i Aarhus Kommune del 1 16

19 Betragtes skolernes lokalekapacitet i forhold til mulighederne for dels antal elever pr. normalklasse dels antal special- og modtagerklasser fremkommer følgende billede: Tabel 6 Lokalekapacitet (normal/special/modtager) ift. forventede antal klasser Skoler Klasselokaler Max antal elever (normalklasser) i perioden frem til 2020/2021 Antal normal-, special- og modtagerklasser Kvotient 22 for normalklasser Kvotient 24 for normalklasser Kvotient 26 for normalklasser Kvotient 28 for normalklasser Bakkegårdsskolen Beder Skole Elev Skole Ellekærskolen Elsted Skole Engdalskolen Gammelgårdsskolen Grønløkkeskolen Hasle Skole Hasselager Skole Holme Skole Højvangskolen Hårup Skole Jellebakkeskolen Katrinebjergskolen Kolt Skole Kragelundskolen Lisbjerg Skole Lystrup Skole Læssøesgades Skole Malling Skole Møllevangskolen Mårslet Skole N.J. Fjordsgades Skole Næshøjskolen Risskov Skole Rosenvangskolen Rundhøjskolen Sabro-Korsvejskolen Samsøgades Skole Skjoldhøjskolen Skovvangskolen Strukturanalyse af skoleområdet i Aarhus Kommune del 1 17

20 Skæring Skole Skødstrup Skole Skåde Skole Solbjergskolen Strandskolen Sødalskolen Sølystskolen Søndervangskolen Tilst Skole Tovshøjskolen Tranbjerg Skole Vejlby Skole Vestergårdskolen Viby Skole Virupskolen Vorrevangskolen Åby Skole Center I alt Note: Opgørelserne over antal klasser er inklusiv special- og modtagerklasser, idet der anvendes den nuværende fordeling heraf. Tabellen viser to grundlæggende ting: Dels det maksimale antal elever på normalområdet pr. skole. Det skal her bemærkes, at tallene pr. skole ikke nødvendigvis er for samme år. Tallet pr. skole er således at betragte som et peak i forhold til den 10-årige periode Dels antallet af normal-, special- og modtagerklasser, hvor antallet af normalklasser 5 er afledt af det maksimale antal elever på normalområdet pr. skole over en 10-årig periode samt antallet af special- og modtagerklasser klasser (ud fra den nuværende fordeling) Det skal bemærkes, at der inden udarbejdelsen af den endelige strukturanalyse (del 2) - skal ske en kvalitetssikring af skolernes kapacitet (antal klasselokaler mv.), således at analysen udarbejdes på et sikkert kapacitetsmæssigt grundlag. Det skal endvidere bemærkes, at der ikke i ovenstående tabel er taget højde for skolernes særlige profiler (heldagsskoler, magnetskoler, skoler med ESA-klasser m.v.). Ovenstående beregning af antal klasser er således en matematisk beregning, som gradvist skal konkretiseres, når analysen gennemføres på skoleniveau. 5 Beregnet ud fra fire forskellige klassedannelsesregler for normalklasserne: 22, 24, 26 hhv. 28 elever pr. klasse. Strukturanalyse af skoleområdet i Aarhus Kommune del 1 18

21 4.3 Skolernes andel af distriktets børn I den efterfølgende tabel ses en opgørelse over den enkelte skoles egne distriktselever i procent af det samlede elevtal i distriktet i Af tabellen fremgår endvidere andelen af privatskolelever i procent af distriktets børn. Tabel 7 Skolens egne distriktselever i procent af samlet elevtal i distriktet 2010 og privatskoleelever i procent af distriktets børn Skole Skolens egne distriktselever i % af samlet elevtal i distriktet Privatskoleelever i % af distriktets børn Læssøesgades Skole 48% 15% N.J. Fjordsgades Skole 62% 25% Samsøgades Skole 54% 32% Hasle Skole 37% 30% Møllevangskolen 44% 27% Bakkegårdskolen 75% 5% Elev Skole 87% 3% Elsted Skole 75% 3% Hårup Skole 80% 3% Virupskolen 87% 4% Lystrup Skole 62% 5% Skødstrup Skole 88% 4% Sølystskolen 77% 6% Skæring Skole 86% 3% Jellebakkeskolen 83% 6% Risskov Skole 86% 5% Strandskolen 83% 6% Vejlby Skole 35% 23% Katrinebjergskolen 55% 17% Lisbjerg Skole 81% 8% Skovvangskolen 53% 32% Vorrevangskolen 50% 31% Beder Skole 87% 6% Malling Skole 83% 8% Mårslet Skole 90% 4% Solbjergskolen 83% 6% Hasselager Skole 70% 14% Højvangskolen 77% 18% Tranbjerg Skole 77% 10% Grønløkkeskolen 71% 8% Kolt Skole 77% 7% Rosenvangskolen 77% 11% Søndervangskolen 29% 19% Vestergårdskolen 42% 24% Viby Skole 76% 11% Holme Skole 70% 14% Strukturanalyse af skoleområdet i Aarhus Kommune del 1 19

22 Kragelundskolen 72% 13% Rundhøjskolen 40% 22% Skåde Skole 77% 9% Tovshøjskolen 21% 18% Engdalskolen 66% 15% Gammelgårdskolen 72% 10% Sødalskolen 17% 21% Åby Skole 66% 16% Næshøjskolen 85% 8% Sabro-Korsvejskolen 84% 6% Tilst Skole 73% 11% Ellekærskolen 18% 22% Skjoldhøjskolen 60% 26% Kilde: Aarhus Kommune. 4.4 Økonomiske konsekvensberegninger En del af denne analyse indebærer beregninger af økonomiske konsekvenser ved forskellige scenarier. Dette gøres på såvel kort sigt som længere sigt. Beregningerne baseres på budgetbeløb for 2012, elevtalsprognoser m.m., og de samlede økonomiske konsekvenser bestemmes ud fra følgende: Driftsøkonomiske konsekvenser: Ledelse, inkl. SFO-ledelse Driftsøkonomiske konsekvenser: Bygningsdrift, rengøring og energi Driftsøkonomiske konsekvenser: Skolemæssige transportudgifter Anlægsøkonomiske konsekvenser: Lokaleudbygninger Anlægsøkonomiske konsekvenser: SFO-lokaleudbygninger Anlægsøkonomiske konsekvenser: Nye faglokaler Det skal generelt set understreges, at de økonomiske konsekvenser beror på et omkostningsmæssigt skøn. I en eventuel efterfølgende fase skal de økonomiske konsekvenser beregnes på et mere detaljeret grundlag. De driftsøkonomiske konsekvenser opgøres dels på kort sigt (2013/2014), dels på længere sigt (fra og med 2014/2015). På kort sigt (2013/2014) beregnes de driftsmæssige konsekvenser i 5 ud af årets 12 måneder, mens de driftsmæssige konsekvenser på længere sigt (fra og med 2014/2015) beregnes med fuldt, årligt gennemslag. I tillæg til ovenstående 6 punkter beregnes konsekvenserne af rationel klassedannelse. Disse konsekvenser indgår ikke beregningen af de samlede økonomiske driftsbesparelser, men udelukkende som indikation af de økonomiske konsekvenser som følge af en mere rationel klassedannelse. Neden for gennemgås forudsætningerne bag beregningen af de økonomiske konsekvenser. Strukturanalyse af skoleområdet i Aarhus Kommune del 1 20

23 Økonomiske konsekvenser pga. besparelser på ledelse, inkl. SFO-ledelse Der beregnes driftsøkonomiske konsekvenser som følge af besparelser til skoleledelser og SFO-ledelser. For så vidt angår skoleadministrationer gennemføres beregningerne med udgangspunktet i grundbeløbsudgifterne til skoleleder, pædagogisk leder, administrativ leder og skolesekretær i 2013/2014. De årlige lønudgifter til skoleleder, pædagogisk leder og administrativ leder beregnes ud fra, om der er tale om en tjenestemandsansat, en kommunal tjenestemand eller en overenskomstansat: Tabel 8 Årlige lønudgifter til skoleledelser Administration Tjenestemand Kommunal tjenestemand Overenskomstansat Skoleleder Pædagogisk leder Administrativ leder Kilde: Aarhus Kommune. Den sidste del af grundbeløbet vedrører lønudgifter til skolesekretærer. Grundbeløbet omfatter tildeling af 0,47 sekretærstilling af kr. årligt svarende til kr. pr. år (Kilde: Aarhus Kommune). Udover grundbeløbet pr. skole som udgør i omegnen af 80 % af de samlede udgifter til skoleadministrationer tildeles skolerne yderligere midler til ledelse og administration for hvert barn skolen har ud over 300 elever. Denne elevtalsafhængige post beregnes således, at hver elev skolen har ud over 300 elever udløser kr. (Kilde: Aarhus Kommune). De driftsøkonomiske konsekvenser som følge af en anden skolestruktur beregnes på dette grundlag som forskellen mellem økonomien efter en ændring (2013/2014) og økonomien før en ændring (2013/2014). Såfremt en ændret struktur medfører skolelukninger opnås en 100% besparelse til skoleadministrationer for de lukkede skoler, mens de modtagerskoler, der får elever fra de lukkede skoler, får øget de elevtalsafhængige ledelsesressourcer for hver elev skolen får ud over 300 elever. For så vidt angår SFO-ledelser gennemføres beregningerne ud fra udgifterne til den faste SFO-lederløn. Udgangspunktet er en årlig udgift på kr. for 37 timer pr. uge (Kilde: Aarhus Kommune). En mulig driftsmæssig besparelse beregnes ifølge Aarhus Kommune ud fra 27 timer pr. uge og dermed en årlig fast udgift til SFO-ledelse på kr. Besparelsen opnås, såfremt en skole med SFO lukkes i en ny struktur. Økonomiske konsekvenser relateret til bygningsdrift, rengøring og energi Der beregnes driftsøkonomiske konsekvenser på tre områder vedrørende bygninger: Bygningsdrift, rengøring og energi. For så vidt angår bygningsdrift gennemføres beregningerne som forskellen mellem udgifterne til øvrig bygningsdrift 2013/2014 (efter ændring) og udgifterne til øvrig bygningsdrift 2013/2014 (før ændring). Strukturanalyse af skoleområdet i Aarhus Kommune del 1 21

24 Udgiftsposterne til øvrig bygningsdrift består af følgende elementer: Rengjort areal: Bestemt ud fra skolernes areal, der rengøres Brugerandel og brugerintensitet: Bestemt ud fra en vægtning af brugerne alt efter om der er tale om klasses elever, SFO-børn, fritidsbrugere (forudsættes uændret) og specialklasser Grundbeløb: Hver skole tildeles et fast grundbeløb Hvis et forslag til ny struktur indebærer skolelukninger opnås en 100% besparelse på øvrig bygningsdrift. Omvendt vil en ændring af en skoles struktur betyde, at udgifterne til øvrig bygningsdrift følger det nye elevtal på den pågældende skole. For så vidt angår rengøringsbudgettet gennemføres beregningerne som forskellen mellem rengøringsbudget 2013/2014 (efter ændring) og rengøringsbudget 2013/2014 (før ændring). Udgifterne til rengøring bestemmes ud fra antallet af timer, der skal anvendes til rengøringen på den enkelte skole og en timepris på 183,22 kr. (Kilde: Aarhus Kommune). Rengøringsbudgettet 2013/2014 (efter ændring) beregnes således: Hvis det nye elevtal er 0 er der fortsat udgifter på 10 % af det gamle rengøringsbudget Hvis andelen af elever er mellem 0% g 50% af det tidligere elevtal på skolen spares 25 % af rengøringsbudgettet Hvis andelen af elever er mellem 50% til 100% stiger budgettet fra 75% af det gamle budget til 100 %. Derfra stiger det til et loft på 110% af budgettet, når det nye elevtal er øget med en faktor 1,5 Beregningsmetoden er illustreret neden for: Strukturanalyse af skoleområdet i Aarhus Kommune del 1 22

25 Figur 2 Beregning af rengøringsbudget For så vidt angår energibudgettet gennemføres beregningerne ud fra udgifterne til varme hhv. el og vand. Konsekvenserne for varmebudgettet beregnes således: Hvis det nye elevtal er 0 er der fortsat udgifter på 10 % af det gamle budget Hvis andelen af elever er mellem 0% g 50% af det tidligere elevtal på skolen spares 10 % af budgettet Hvis andelen af elever er mellem 50% til 100% stiger varmebudgettet fra 90% af det gamle budget til 100 %. Derfra stiger det til et loft på 110% af budgettet, når det nye elevtal er øget med en faktor 1,5 Beregningsmetoden er illustreret neden for: Strukturanalyse af skoleområdet i Aarhus Kommune del 1 23

26 Figur 3 Beregning af varmebudget Konsekvenserne for el-/vandbudgettet beregnes således: Hvis det nye elevtal er 0 er der fortsat udgifter på 50 % af det gamle budget Hvis andelen af elever er mellem 0% g 50% af det tidligere elevtal på skolen spares 10 % af budgettet Hvis andelen af elever er mellem 50% til 100% stiger varmebudgettet fra 90% af det gamle budget til 100 %. Derfra stiger det til et loft på 110% af budgettet, når det nye elevtal er øget med en faktor 1,5 Beregningsmetoden er illustreret neden for: Strukturanalyse af skoleområdet i Aarhus Kommune del 1 24

27 Figur 4 Beregning af el-/vandbudget Økonomiske konsekvenser pga. skolemæssige transportudgifter Reglerne omkring transport er formuleret i Folkeskolelovens 26 om befordring mellem hjem og skole. Her står det anført, at: Kommunalbestyrelsen skal sørge for befordring mellem skolen og hjemmet (eller dettes nærhed) for børn, der har længere skolevej end 2½ km i klassetrin, 6 km på klassetrin og 7 km på klassetrin. Herudover skal børn, der har kortere skolevej, også befordres, hvis hensynet til børnenes sikkerhed i trafikken gør det særlig påkrævet. Det er kommunalbestyrelsen, der beslutter om skolevejen er trafikfarlig efter at have indhentet udtalelse fra politiet og de lokale trafikmyndigheder. Afgørelsen afhænger ikke kun af skolevejen - den afhænger også af barnets alder og modenhed. De driftsøkonomiske konsekvenser (5/12 i 2013/2014 og fuldt gennemslag fra og med 2014/2015) som følge af skolemæssige transportudgifter bestemmes i denne rapport som antallet af børn, der har ret til et bus(års)kort til kr årligt. Strukturanalyse af skoleområdet i Aarhus Kommune del 1 25

28 Økonomiske konsekvenser pga. lokaleudbygninger De anlægsøkonomiske omkostninger forbundet med (klasselokale)udbygninger gennemføres ud fra følgende antagelser om prisen på og omfanget for udbygninger: Pris pr. m2: Kr Lokalemæssigt udbygges der med et klasselokale på ca. 85 m2. Hertil kommer gang- og udeareal på ca. 15 m2. I alt: 100 m2 pr. klasselokale (brutto) Dette svarer til kr pr. lokale Det skal understreges, at de anlægsøkonomiske omkostninger forbundet med (klasselokale)udbygninger beror på et omkostningsmæssigt skøn. I en eventuel efterfølgende fase skal de anlægsøkonomiske omkostninger beregnes på et mere detaljeret grundlag. Økonomiske konsekvenser pga. SFO-lokaleudbygninger Beregnes ud fra samme forudsætninger som (klasselokale)udbygninger, det vil sige kr pr. SFO-lokale. Det skal understreges, at de anlægsøkonomiske omkostninger forbundet med SFOlokaleudbygninger beror på et omkostningsmæssigt skøn. I en eventuel efterfølgende fase skal de anlægsøkonomiske omkostninger beregnes på et mere detaljeret grundlag. Økonomiske konsekvenser pga. nye faglokaler Omkostninger forbundet med nye faglokaler gennemføres ud fra følgende forudsætninger: Tabel 9 Omkostninger ved nye faglokaler Lokale Omkostning Lokale til sløjd Omkostning Kloak-, murer-, tømrer- og malerarbejde VVS, ventilation og el-arbejde Inventararbejde Projektering og tilsyn Øvrige omkostninger I alt Lokale til håndarbejde Omkostning Kloak-, murer-, tømrer- og malerarbejde VVS, ventilation og el-arbejde Inventararbejde Projektering og tilsyn Øvrige omkostninger I alt Der skal regnes med en usikkerhedsmargin på +/- 20 % i forhold til denne kvadratmeterpris. Strukturanalyse af skoleområdet i Aarhus Kommune del 1 26