Struer Jernbaneklub. Oktober IC4 i Struer for første gang d. 6/10. Foto: Alan Nielsen

Transkript

1 Struer Jernbaneklub Oktober 2010 IC4 i Struer for første gang d. 6/10 Foto: Alan Nielsen

2 Formand: Preben Poulsgaard PP Kasserer: Erik Linaa EL Bestyrelsesmedlemmer: Kim Hansen KH Jimmy Koch JK Torben Kristensen TK Pr arbejde: Jimmy Koch JK Preben Poulsgaard PP Redaktion: Alan Nielsen AN Indholdsfortegnelse: Side 3: Sidste nyt fra de aktive. Side 12: Kom ud og kører med det gamle tog Side 13: Historien om en overset vogntype ved DSB litra Ag og Bg Information fra formanden: Vi har i klubben skiftet trykker af bladet, og det er derfor at i desværre har måttet vente lidt for længe på dette nr. Vi håber i vil bære over med os og vi vil tilstræbe at bladet i fremtiden vil være rettidig ude hos jer mvh. Preben 2

3 Sidste nyt fra de aktive medlemmer i Struer jernbane klub Af Jimmy Koch. Så er det ved at være tiden til igen at fortælle lidt om livets gang i klubben og remisen. Sommertogturene Sommerturen til Viborg, og en tur Viborg Skive Viborg. Gik efter signende rigtig godt, jeg var ikke selv med på turen. Men jeg hørte noget om at togpersonalet næsten gik tør for billetter på turen. Salget i kiosken gik vist også rimeligt godt. Toget bestod af 2 MH og 3 personvogne. Tak til vores DSB-lods Laust, der brugte en hel lørdag på disse ture. Vores tur til Ringkøbing Skjern Herning, må nok betegnes som en fiasko i år. Dette skyldes til dels at pr-arbejdet på denne tur ikke var godt nok. Hvilket skal beklages fra undertegnet og Helle, håber det er meget bedre næste gang vi skal kører tog. 3

4 Bjergbanen i Lemvig En af sommerens helt store begivenheder for klubben, var kørslen i Lemvig. Klubben har i samarbejde med Lemvigbanen og Lemvig turistkontor, stået for kørslerne på bjergbanen. Det har været en rigtig succes med mange passagerer, så mon ikke der falder en pæn skilling af til klubbens slunkne kasse. Toget på Bjergbanen i Lemvig 9. juli 2010 Foto: Jimmy Koch Nu må tiden så vise om klubben skal kører igen til næste år. Og måske med vores egen svenske skinnebus, der sluttede sit aktive liv ved Lemvigbanen. Netop ved at kører på bjergbanen i Lemvig. Der skal også lyde en stor tak til dem fra klubben der har brugt rigtig mange timer i Lemvig med kørsel i hverdagene, og stadig møde op i klubben om lørdagen og deltage i arbejdet. Virkelig godt gået folkens. 4

5 Köf 65 Arbejdet på Köffen skrider langsomt fremad, arbejdet har dog lagt lidt stille her hen over sommeren. Men jeg håber da vi kommer godt i gang igen, nu når folk også er kommet hjem fra sommerferie m.m. Desværre er en af dem der var med på köf-holdet, valgt at stoppe i klubben. Men mon ikke vi får den færdig alligevel. Köf 65 i halv grundfarve og halv rød Foto: Jimmy Koch 5

6 MH 302/ Der har som omtalt i sidste nummer af bladet værer meget store problemer med gearskiftet på den grønne MH 304. Erling Vang har haft de fleste stangforbindelser skilt ad, og fandt ud af at en af stængerne gik meget stramt i den bøsning der var spændt fast i. Erling fik det imidlertidig lavet sådan at man nu kan skifte frem/bak uden at rive og flå i håndtagene. Håber han så får det lavet så det igen virker som oprindeligt. Vi har også haft nogle start-problemer med 304, hvilket skyldes at gløderørene ikke fik den spænding de skulle have, jeg fandt ud af at der slet ikke blev ladet på batterierne når motoren var startet, hvilket skyldes et laderelæ der hang i kontakten. begge MH-lokomotiver har også fået smurt undervognen, og alle kardanaksler m.m. Desværre gik vores fedtsprøjte i stykker, så vi blev ikke helt færdig med opsmørring, så vi må på den igen. Tak til Arriva for lån af vaskehallen. Olietryksmanometret i motorrummet skal også udskiftes da viseren er faldet af, på selve manometret. 6

7 Erling arbejder på MH 304 (jo han kom ud igen) Foto: Jimmy Koch 7

8 Oprydning i Gs-godsvognen 944 Endelig er det lykkes Jimmy, Bjarne m.m. at få indrettet et ordentligt lager i vores gamle Gs-godsvogn. Der er dukket adskillige reservedele frem som jeg slet ikke troede vi lå inde med mere. Der er sat nogle bedre lagerreoler op. Noget bedre lys er også monteret, samt en stikkontakt. Nu mangler vognkassen bare en mindre renovering udvendig maling m.m.. jeg har også fået sat et nyt skab op, der rummer alle vores påskrifter, klistermærker m.m. så også her er det blevet nemmere at finde lige netop det/de mærker/påskrifter man lige står og mangler. Efterlysning Er der nogen af bladets læsere der ligger inde med nogle stålreoler eller lignende hører r vi meget gerne fra jer. Da vi mangler nogle reoler til vores lagervogn vogne på forhånd tak. Bg 171 Der har også været arbejdet på vores kioskvogn, flere ting er ændret m.m. 8

9 QG Klubbens ældste godsvogn bygget i 1916, har også fået en ordentlig omgang, både indvendig og udvendig, bl.a. nyt træværk i sidedørene og hele den ene gavl er genopbygget på ny. Vognen skal bruges til alle vores vinduer, vinduesrammer og gummilister. Så vi også her endelig kan få et overblik over hvad vi har på lager. QG efter at det dårlige træ er skiftet Foto: Alan Nielsen 9

10 VLTJ YBM D 16 Arbejdet på skinnebussen har også lagt på et vågeblus her hen over sommeren, der er dog kommet gang i arbejdet igen. Man regner med at den er klar til at blive malet i uge 42, hvis temperaturen er til det. Hvad enten vi vil det eller ej begynder de kolde tider at nærme sig, hvilket godt kan være en kold fornøjelse nede i remisen. Da remisen ikke er isoleret eller opvarmet på nogen måde. Skinnebussen klar til næste lag grundmaling Foto: Alan Nielsen 10

11 Remisen Og lige her på faldrebet lidt nyt fra remisen. Alan har fået renset tagrender på remisens ene side, ryddet en del op inde i remisen, fået lavet nye tavler til værktøj m.m. Vi har også fået et mindre trælager i MH-snuden vi har stående. I øjeblikket arbejdes på et lille skur til vores kompressor, så den kan komme udenfor og stå. Sodavandskassen Vi har i klubben haft muligheden for at købe sodavand til 2 kr. pr. stk. Desværre er denne ordning ophørt da der åbenbart er personer i klubben der ikke kan/vil betale for sodavandene, flere gange er der blevet betalt med spillemønter. Så Bent Jensen har meddelt at han ikke vil dække underskuddet mere, hvilket heller ikke er rimeligt. Lidt ærgerligt der er nogen der ikke kan finde ud af det, så nu må man selv tage drikkevarer med hjemme fra. Det var beretningen for denne gang, er du mere nysgerrig så er du/i mere end velkommen til at møde op i vores remise, og se hvad vi går og laver. Størst chance for at der er nogen i remisen er om lørdagen efter kl. 10. Eller kontakt en af klubbens bestyrelsesmedlemmer. 11

12 Kom ud og kører med det gamle tog Vi kører følgende dage: 16/10 Struer til Viborg 16/10 Viborg til Skive 27/11 Struer til Viborg 27/11 Viborg til Skive 28/11 Struer til Skjern 28/11 Skjern til Lem 04/12 Herning til Silkeborg 04/12 Silkeborg til Ry 05/12 Herning til Silkeborg 11/12 Struer til Herning via Skjern 12/12 Struer til Viborg Følg med på vores hjemmeside for afgangstider og billetpriser: 12

13 Historien om en overset vogntype ved DSB litra Ag og Bg Af Jimmy Koch Da klubben råder over to Ag og to Bg- 2. klasses personvogne, vil jeg her fortælle lidt om disse vogntyper der bl.a. har kørt ved DSB, Frederiksværkbanen, Odsherredsbanen og Lollandsbanen. Klubbens Ag 050 i Ry december

14 Forhistorien I 1937 fik DSB levret sine første svejste stålvogne litra AC 23-26, i alt 4 stk. Det var 1-klasse-vogne med sidegang som kunne medtage 42 rejsende. I 1938 kom der 10 vogne AC og endnu 12 vogne AC samme år, så DSB havde i alt 26 AC-vogne før 2. Verdenskrig brød ud. Vognene var bygget af Scandia i Randers. De blev alle konstrueret i det nye personvognsmodul med mm over puffer og mm målt over vognkassen. Vognene fik en ny bogietype 3 m svejste stålbogier, og måtte kører max 120 km/t. AC-vognene vejede desuden 10 tons mindre end tidligere leveret stålvogne der var nittede sammen litra AU m.fl. Hver af de 7 kupeer i AC-vognene var 2300 mm brede, og indrettet med fjedrende sæder med plads til 6 siddende. I hver ende af vognene var det et toiletrum. Vinduerne var todelt, idet øverste vindue kunne trækkes ned i det nederste. Taget var glat med luftventiler over hver kupé og ved hver toiletrum. Vognene var udstyret med dampvarme samt trykluft og vacumbremser, sidstnævnte blev afmonteret i 1940erne. AC-vognene blev indsat i de store landsdelstog og internationale tog m.v. Under krigen indskrænkedes jernbanedriften en del, bl.a. ophørte lyntogskørslen. Men efter krigen kom der atter gang i hjulene, i starten ikke i de gamle lyntog men almindelige lokomotiver og vogne. 14

15 I lyntoget Englænderen (1947) blev i starten kørt med MO-vogne og almindelige personvogne. Til dette formål udtog man 4 AC-vogne nr sammen med nogle CB og CMK. AC-vognene fik styreledninger fra nogle ældre udrangeret vogne, og pladsnumre under vinduerne. De nævnte vogne havde alle dynamo med remtræk. Fra sommeren 1947 kørtes Englænderen med oprangeringen MO-AC-CMK-AC-MO. Fra 1948 brugtes AC-vogne indrettet med egenvarme, og oprangeringen blev herefter følgende MO- AVM-ACM-AVM-MO. I 1951 indsattes nye vogne i Englænderen, bl.a. dobbeltvognen AD/AY, hvor AD-vognen var en tro kopi af AC-vognene, men blot med fællesbogier med AY. I 1949 leveredes endnu en sending AC-vogne fra Scandia, der stort set var magen til de andre AC-vogne bortset fra at de var forsynet med tagsikker, lidt mere runde hjørner i vinduerne og særlige håndtag ved indstigningsdørene. Leveringen forsatte til 1952, og DSB havde da 44 ACvogne i drift. AC-vognene blev stadig brugt i landsdelstog og internationaletog samt på kystbanen til Helsingør og Nordbanen til Hillerød, det var før S-toget kom til Hillerød. Efter et stop i leveringen fik DSB i 1966 helt nye A-vogne som erstatning for de gamle AC-vogne. De nyeste af AC-vognen fik dog deres levetid forlænget i 1970erne, da de blev ombygget med nye endegavle med gummivulst og blev omlitreret til Ag-vogne. De ældste af AC-vognen blev efterhånden udrangeret. 15

16 Men da DSB stadig ikke havde nok A-vogne valgte man at renovere Agvognene med nye vinduer i allurammer, nye toiletrum i stil med A-vognene, sæderne fik nyt betræk m.m. Bg-vognene blev oprindeligt bygget som Cc-vogne hos Scandia i Randers i 1950erne, den tids mest moderne 2. klasses kupévogns type i Danmark. Vogntypen stammede helt tilbage fra 1930erne, hvor DSB fik leveret nogle 1. klasses kupévogne litra Ac og 2/3. klasses kupévogne litra Av. I 1964 begyndte man at ombygge nogle af Cc-vognene med nye gavle med gummivulster i stedet for harmonikaer, bedre støj- og varmeisoleret samt ny indretning af gulve, lofter, vægge, nye sæder, døre og elanlæg. Ombygningen skyldes at DSB fik leveret en ny vogntype litra B, som var født med gummivulst overgang. Og da DSB manglede personvogne besluttede man sig for at ombygge de nyeste Cc, Av og Ac-vogne til de i 1964 nye B-vognes standard. Der blev faktisk hele 5 foreskellige vogntyper ud af denne ombygning. Ag 1. klasses kupévogn med 42 siddepladser. ABg kombineret 1 og 2. klasses kupévogn med 48 siddepladser. Bg 2. klasses kupévogn med 72 siddepladser. Bdg 2. klasses kupévogn med rejsegodsrum og 40 siddepladser, samt en liggevognstype Bgc med 45 liggepladser. DSB indfører liggevogne i Da Det Forenede Dampskibsselskab indstillede sejladsen med Aalborg og Århus-bådene i 1969, forsvandt flere generationers tradition for natrejser fra hovedstaden og til provinsen. Nogle DSB medarbejder foreslog derfor at indføre liggevogne, hvilket DSB besluttede at gøre forsøgsvis. Begrebet liggevogn havde været kendt i udlandsforbindelserne i op mod 15 år, idet de tyske forbundsbaner havde liggevogne i drift i Danmark og til det sydlige udland siden midt i 1950erne. Så mange danskere på udlandsrejser havde allerede lært begrebet at kende under sommerens udlandsrejser, der den gang ofte foregik med toget. 16

17 I håb om at få fat i nogle kunder, som man ellers ikke havde kontakt med, lod DSB derfor nogle stål kupévogne ombygge til liggevogne, det var som omtalt Cc-vogne fra , som alligevel skulle ombygges til B-vogns standard. I løbet af sommeren 1969 blev 3 af disse vogne indrettet til liggevogne, i stedet for sæder kom der faste brikse, 3 til venstre og 2 til højre i kupeen, og øverst til højre blev der indrettet en bagagehylde. på grund af pladsproblemer måtte man indrette bagagehylden inde i kupeen, og ikke som i de udenlandske vogne ude i sidegangen. Der blev derfor kun plads til 5 sovende passager i hver kupé, men da der ikke var indrettet noget særligt ventilationssystem i vognene, var det nok godt nok der ikke skulle sove 6 personer i kupeen. De nye liggevogne fik litra Bgc, hvilket ikke var helt efter de internationale regler, for så burde de have heddet Bcg.. I sensommeren 1969 gjorde DSB en del reklame for de kommende liggevogne, bl.a. ved at en model, opbygget i krydsfinér i fuld størrelse af en kupé med omgivende del af vognkassen, blev udstillet på Københavns hovedbanegård. Liggevognene kom i drift fra 1. september 1969 mellem København og Frederikshavn i nattogparet 95/20 med to vogne i daglig drift og én i reserve. Herefter kunne man så foretage natrejsen mellem landsdelene både i hvilestolsvogn til 3,50 kr. plus togbilletten, og i liggevogn til 8 kr. pr. plads. Liggevognen blev hurtig en succes med en belægning på %- og den 3. vogn, der holdt i reserve i København, måtte indsættes fra København fredag/lørdag og retur lørdag/søndag. Det overvejedes derfor allerede sidst på året at indsætte yderligere liggevogne, eventuelt også på andre ruter. Afgørende var om der kunne skaffes sporplads på storebæltsfærgerne. Og da dette kunne lade sig gøre ved sommerkøreplanen i 1970, gik man i gang med at ombygge yderligere 6 Cc-vogne til liggevogne. Så fra sommeren 1970 kunne man indsætte liggevogne til Esbjerg fra København. I 1971 blev der ombygget 4 vogne mere, så man i alt havde 13 liggevogne til rådighed. Som nævnt var Bgc-vognene ombygget fra Cc-vogne, som havde fået nye gavle med gummivulst-overgange, nye døre og ny indretning. 17

18 Dog kom der køjer i stedet for sæder, og vægge og skydedøre ud til sidegangen havde ingen vinduer. I hver ende af vognen var der som sædvanlig et toilet, men på den plads hvor elektriske apperatskabe m.m. ellers tog pladsen, var der i den ene ende indrettet et lille vaskerum. Og i den anden ende en lille tjenestekupé, hvor der ikke var ret meget mere plads end et lille klapsæde og en hylde. Men det var også sjælden at togpersonalet brugte denne lille kupé. Apparatskabene til det elektriske udstyr blev placeret i nogle kasser, der blev bygget ud i endeperronerne. Vogntypen havde oprindelig kun dampvarmeanlæg, men fra 1979 fik vognene indbygget elvarme, ganske som DSBs øvrige personvognsmateriel. Bgc-vognen var ikke værst som liggevogne, og passagerne var rimelig tilfredse med vogntypen, men Bgc-vognene var jo oprindelig ikke bygget som liggevogn, og pladsen i vaskerummet og tilsvarende i tjenestekupeen var ikke tilfredsstillende. Bgc-vognene havde også udmærket køreenskaber. Nok også fordi hastigheden ikke var så høj, nattoget tog sig tid til sin rejse gennem natten. I 1983 fik DSB mulighed for at finde en afløser for Bgc-vognene, for det tyske Apfelpfeil gik konkurs og måtte sælge sin vognpark. Den omfattede bl.a. et antal liggevogne som stammede fra 1950erne som DSB købte nogle af, vognene blev sat i stand og litreret Bcm, og sat i drift i stedet for Bgcvognene. Bgc-vognen blev nu ombygget til almindelige personvogne igen. Der kom almindelige sæder i kupéerne og ruder i skillevægge og skydedøre, vaskerum og tjenestekupé gjorde man ikke noget ved, men da pladsen var trang i vognenderne kunne togstewardesserne ikke komme forbi med trillevognene, og vognene fik derfor litra Bgx og blev mest brugt som forstærkningsvogne. En enkelt Bgc blev holdt i reserve til 1986, men samme år blev litra ændret til Bg, for hele denne gruppe af vogne var på det tidspunkt overgået til reserven, og der ville næppe komme trillevogne gennem dem mere. De sidste forhenværende Bgc-vogne blev udrangeret fra DSB i Nogle få af vognene kørte videre på Frederiksværkbanen og Lollandsbanen. 18

19 Klubben råder over en tidligere liggevogn Bg 010, som efter flere år nu er færdig renoveret, og malet i den gamle vinrøde farve. Men man kan stadig inde i kupéerne se hvor køjerne i sin tid var skruet fast i væggen, baderummet og tjenestekupéen er der også stadig. Ligeledes råder klubben over Bg 171, der ikke har kørt som liggevogn. kun som ren personvogn. Klubbens Bg 171, vognen er indrettet med en kiosk. Bg 79 købt af Lollandsbanen til klubben, senere omlitreret til DSB Bg

20 Kontigent 2010: Aktive: Passive: Junior: 300 kr. 175 kr. 75 kr. Ved flytning eller anden ændring af levering, bedes i venligst give redaktøren besked om det. 20