Struer Jernbaneklub. Januar Ohj køf 65 fanget i sneen foran remisen (foto JK)

Transkript

1 Struer Jernbaneklub Januar 2010 Ohj køf 65 fanget i sneen foran remisen (foto JK)

2 Formand: Egon Petersen EWP Kasserer: Erik Linaa EL Bestyrelsesmedlemmer: Kim Hansen KH Jimmy Koch JK Torben Kristensen TK Pr arbejde: Helle Larsen HL Preben Poulsgaard PP Hanne Kjær HK Bent Jensen BJ Redaktion: Helle og Bo Larsen BL Indholdsfortegnelse: Side 3: Side 10 Side 18 Side 19 Sidste nyt fra de aktive. Sallingbanen. Generalforsamling. DSB s MX-lokomotiver bliver 50 år. 2

3 Sidste nyt fra de aktive medlemmer i Struer jernbane klub Af Jimmy. Så er det endnu engang tid til at berette lidt om livets gang i klubben. Men først vil jeg godt ønske alle bladets læsere et rigtig godt nytår. Håber i alle sammen kom godt ind i det nye år. Juletogene 2009 Først lidt om juletogene sidste år. Der blev i december måned, kørt fem juletog. weekenden 5-6. december blev der kørt juletog fra Herning til Silkeborg og Ry. Om søndagen dog kun til Silkeborg. Weekenden december gik turene til Viborg om lørdagen, og Skjern om søndagen. Lørdag den 19. december blev årets sidste juletog kørt, turen gik fra Struer til Herning over Skjern. Dog med knap så mange passagerer, som i de øvrige juletog. Juletogene gav godt i klubbens slunkne kasse, der var rigtig mange passager med. Kun turen den 19. december kunne godt have været bedre besøgt. Om turen var for lang, eller der var for lidt omtale/reklame om turen. Må vi så tage med i vores fremtidige overvejelser. Men succesen med de resterende juletog skyldes, først og fremmest det store arbejde visse af klubbens aktive medlemmer har lagt i at tage rundt til de forskellige byer og reklamere for vores juletog. Ikke mindst dem der gik ned i gågaden her i Struer i øsende regnvejr og delte løbesedler ud til folk forud for kørslerne. En stor tak til dem alle, håber i vil tage en tørn en anden god gang. Ingen nissetog i 2009 Desværre blev der ikke kørt nissetog i 2009, en tradition der ellers har eksisteret i over 50 år de første mange år kørte DSB nissetoget. Men da DSB sidst i 1990erne ikke mere havde nogen rangermaskine stationeret i Struer. Fik Struer jernbaneklub opgaven og har troligt hvert år siden kørt nissetog den sidste weekend før jul. Men desværre valgte handelsstandsforeningen i Struer at nissetoget skulle kørers en weekend tidligere, end man har gjort de andre år. Da dette først blev meddelt ret sent kunne klubben ikke nå at lave sine juletogsplaner om. Hvilket der var lidt skriveri om i de lokale aviser. Men man glemmer at klubben ikke modtager nogen form for støtte hverken fra Struer kommune, eller handelsstandsforeningen. Så klubben er jo først og fremmest nød til at kører de tog der kan tjene penge til klubben. 3

4 Nye medlemmer Siden sidst har vi fået et nyt medlem i klubben, det er altid dejligt med nye medlemmer, især når det også er nogen der gerne vil deltage i klubbens arbejde. Så et stort velkommen til Emil håber du vil befinde dig godt i klubben, sammen med os andre. Bestået SR-prøve Et stort tillykke til Preben, Allan N, Jacob, Hanne, Gon, Egon, Erling og Bent J. Der alle var oppe til SR-prøve og bestod med et flot resultat. Så de fortsat kan være personale på klubbens tog. Formand om lørdagen Hvad er nu det for noget er der måske nogen af bladets læsere der vil spørge om. Jo det er et nyt tiltag vi vil prøve om lørdagen. Som aktivt medlem kan man skrive sig på en liste, hvis man gerne vil være formand/sjakbajs for en lørdag. Opgaven går først og fremmest ud på at låse op for de andre medlemmer i remisen, sørge for at alle har noget at lave. Vise nye medlemmer til rette i klubben. Sørge for at folk får ryddet op, lagt værktøjet de har brugt på plads efter brug. Og sidst men ikke mindst, slukke lyset og låse af overalt når arbejdsdagen er omme. Foreløbig er der desværre ikke den helt store tilmelding, men mon ikke det vil ændre sig med tiden. Klubbens remise Klubbens remise trænger efterhånden til en omgang maling, og nogle af tagpladerne har det heller ikke for godt mere, Det regner bl.a. ind flere steder. Vi har også et par vinduer der pt. er blændet af med træplader da vinduerne desværre er blevet smadret på grund af hærværk for et stykke tid siden. Der er også noget flise arbejde foran remisen, samt nogle fliser der skal rettes op igen efter besøg af en lastbil. Overkørslen i sporskiftet trænger også igen til en renovering da der er slidt store huller i den. Sidste nyt om vores rullede materiel MH 304 Motorproblemerne ser nu ud til at være et overstået kapitel. Men vi har desværre også problemer med selve gearskiftet på maskinen. Det kniber med at vælge køreretning, vi arbejder pt. på sagen og håber vi finder fejlen her i løbet af foråret. Er der nogen af bladets læser der sidder inde med viden om 4

5 netop gearskiftet på MH, er de meget velkommen til at kontakte klubben/bestyrelsen. MH 304 står også over for en stor-renovering, både undervogn, trykluftsystemet, alt det mekaniske og ikke mindst rust og malerarbejde venter forude. så er der nogen der har lyst til at deltage så er de meget velkommen til at møde op i remisen, og give en hånd med. Det kræver ikke noget specielt, ud over lysten til at få beskidte finger, og glæden over at se det man har arbejdet på kommer ud at kører igen. MH 302 Der er heldigvis heller ikke problemer med kobbelstængerne på 302 mere, takket værer nye lejer og en lidt tyndere olie til opsmøring. Ser det ud til at vi er kommet problemet til livs. MH 302 trænger også til en større omgang bl.a. er der stadig problemer med utætheder for kølevand. Det viser sig desværre at det er galt flere steder, bl.a. et tilbageløbsrør fra dieselmotoren til køleren der var revnet, og varmerørene til førerhuset var også tæret op. Men når dette her læses så skulle disse utætheder forhåbentlig gerne være lavet. Allan K og Jimmy arbejder på MH-erne. Ardelt 121 Det ser ud til at Ardelt-traktoren mere eller mindre er henstillet, der mangler bl.a. kølevand på motoren, selvstarteren er muligvis defekt den fungere. Men det største problem er nok at den ikke er særlig velegnet til rangering, og den er meget speciel at betjene man skal virkelig vide hvad man har med at gøre. Ellers kan man beskadige gearkassen. 5

6 Personvognene Bg 010 er her kommet ud fra et meget langt ophold i remisen.(foto BL) Bg 010 er nu kommet ud af remisen, men afventer stadig nogle timers arbejde mest indvendig og ikke mindst en større rengøring indvendig i hele vognen. Der er desværre utætheder flere steder i taget på vores personvogne, især ved de taglemme der kan løftes af, hvor man kan løfte vandtanken ud der ligger over toilettet. Det regner også ind ved flere af vinduerne, med bulede vægge til følge desværre. Men det er jo også hårdt ved materiellet når det står ude året rundt i alt slags vejr. Vores BD-vogn trænger også til en større omgang især foldedørene til pakrummet, skal have en grundig renovering da de ikke kører for godt. Vores nye Bn-personvogn, har allerede været i brug. Dog ikke til kørsel, men klubben har brugt vognen til et fællesmøde med spisning for de aktive medlemmer. En virkelig hyggelig dag for alle medlemmerne. 6

7 Q-vognen QG her i remisen med Gon på taget og Bent på sidelinjen.(foto Alan Nielsen) Vores gamle lukkede godsvogn, en såkaldt Q-vogn holder for øjeblikket inde i remisen og skal bl.a. have nyt tagpap lagt på. Og træværket i dørene skal også fornyes. Det er planen at vognen skal bruges som lagervogn for bl.a. vinduesglas og gummilister m.m. Da det så frigøre plads i en af vores andre godsvogne til de reservedele der ligger på paller og i kasser på gulvet i disse godsvogne på grund af pladsmangel. Bo og Jimmy arbejder på vognen, med hjælp fra Jesper og Bjarne. Bent Jensen, Allan Nielsen og Egon Kjær har været ved at lægge nyt tagpap på vognens tag, så vi andre kan komme videre indvendig i vognen. Tagpappet til vognen har vi fået sponsoreret fra vores lokale tagfirma i Humlum, KN Tagdækning, klubben siger mange tak for det. 7

8 Nyt klublokale Da vi er ved at være en del aktive medlemmer om lørdagen, begynder det at knibe med pladsen i vores nuværende vogn/opholdslokale. Men da der er delte meninger om hvordan vi løser dette problem, er der ikke noget endelig besluttet endnu. VLTJ skinnebussen YBM D 16 Preben koncentreret i brugen af vinkelsliber. Så må man bruge hammer og mejsel til det sidste. Skinnebussen YBM D 16 fra Lemvigbanen er også kørt i remise, og en større renovering af hele vognkassen og det tekniske er nu i fuld gang. Preben, Alan N, Bent J, Jacob, Gon og Emil er fortrinsvis dem der arbejder på skinnebussen. Når der ikke lige er andre opgaver der trænger sig mere på. Det bliver spændende den dag skinne bussen igen kommer ud at kører for egen kraft igen. 8

9 Köfferne Begge köf-traktorer trænger også til en større omgang, især ML 27 fra Lemvigbanen er godt rusten i tag og førerhus. Der er også lidt problemer med el-systemet til lyset. Den røde Köffer trænger også til en spand maling. Ny stor kompressor til klubben Vi har fået fat i en stor kompressor som vi skal have sat op, og trukket rør rundt i hele remisen med luft. Så det bliver lettere at bruge vores luftværktøj m.m. Da vi før tog luft fra en lille kompressor, eller fra separate luftudtag på lokomotiverne. Jeg håber dette arbejde ret hurtigt kommer i gang da det virkelig er noget vi savner/mangler. Altid plads til en mere Som du kan læse er der stadig mange opgaver der venter på at blive løst, så har du nogle timer til overs hvor du ikke ved hvad du skal finde på. Så er du mere end velkommen til at møde op nede i remisen om lørdagen, og give en hånd med. Alle kan være med, bare man ikke er bange for at få beskidte finger (de kan jo vaskes igen). Man er også velkommen til bare at kigge forbi og se hvad vi går og laver, der er næsten altid kaffe på kanden eller en sodavand i køleskabet. 9

10 Sallingbanen (Nykøbing M Skive) 125 år Da jernbanen mellem Skive og Glyngøre sidste år fyldte 125 år, vil jeg her fortælle lidt om denne lille side bane på ca. 30 km. Forhistorien Forslag til en jernbane gennem Salling dukkede først op i midten af 1870erne, efter det var mislykkedes at få en bane vedtaget fra Struer til Thisted. Herefter begyndte man fra lokalt hold at undersøge mulighederne for at få en jernbane fra Skive til Glyngøre. Den gik relativt glat igennem i rigsdagen. Den 4. maj 1875 stadfæstedes bemyndigelsesloven, som gav regeringen bemyndigelse til at give koncession på en privatbane fra Skive til Glyngøre samt til et statsligt tilsagn om et bidrag på kr. pr. banemil. Men herefter skete der ikke videre i sagen før 1878, hvor den blev taget op i landstinget, nu som en statsbane med et kommunalt tilskud på kr. pr. banemil. Dette blev dog ikke til noget. og samme skæbne overgik et privat forslag fremsat i 1879/80. Året efter kom sagen atter op i tinget, og gik så igennem ifølge lov af 18. februar 1881 bemyndigedes regeringen til at anlægge en jernbane fra Skive, eller et noget vestligere punkt til Glyngøre. Banen skulle bygges som en let (meget let) sidebane ligesom Thybanen. Tunnelen ved Skive Foto: Erik V Pedersen 10

11 Banen anlægges Til bygningen af banen måtte der bruges kr. pr. banemil foruden kr. pr. mil til rullende materiel. Dette var dog på betingelse af kommunale tilskud på kr. Som de enkelte kommuner skulle indbetale til statskassen over en 15 årig periode. Arbejdet på banen påbegyndtes i terrænet i efteråret 1882, og banen blev åbnet for den daglige drift den 15. maj 1884 med tre tog dagligt i hver retning. Sallingbanen var anlagt med et meget let spor bygget af skinner, som kun vejede 17 kg pr. løbende meter. Samme type spor anvendtes også i de første år på Thybanen. Men det var en alt for spinkel overbygning, hvorfor DSB allerede i begyndelsen af 1890erne begyndte at ombygge sporet med 22,45 kg/m skinner. Og dette spor blev atter ombygget i 1930erne, hvorved der indlagdes ældre brugelige 37 kg/m skinner indvundet fra andre strækningsspor bl.a. på Sjælland. Færgelejet i Glyngøre (Foto: Erik V Pedersen) Færgeforbindelsen til Nykøbing Mors Allerede ved åbningen af Sallingbanen udtalte DSB s generaldirektør ønsket om muligheden for en færgeforbindelse fra Glyngøre til Nykøbing Mors. Her sejlede ved kommunens foranstaltning et lille dampskib, som overførte passagerer og gods i det omfang, det kunne lade sig gøre. Jernbane-færgen til 11

12 Nykøbing Mors kom den 1. oktober DSB anlagde en jernbanestation i Nykøbing, og der indsattes et par af de ældre jernbanefærger fra lillebæltsoverfarten. Jernbanestationen i Nykøbing var jernbanemæssigt udelukkende en godsstation. Men der var fuld ekspedition af passagerer i forbindelse med færgen. Trafikken Sallingbanen var en decideret oplandsbane, som på udmærket vis knyttede Salling tættere til Skive. endvidere gav banen byen Nykøbing Mors væsentligt forbedrede kommunikationer til trods for færgeoverfarten mellem Glyngøre og Nykøbing. Banens første køreplan indeholdt tre tog dagligt i hver retning. Omkring århundredskiftet indsattes der et fjerde togpar. Da 1. verdenskrig udbrød reduceredes køreplanen atter til tre togpar dagligt. Fra efteråret 1917 til juni 1921 var der fire tog dagligt i hver retning, og fra 1. juni 1924 udvidedes køreplanen til fem togpar, der i 1926 udvidedes til seks togpar dagligt. Banen motoriseredes delvis den 15. maj 1930, hvorved der så kom seks tog i retning mod Glyngøre plus et godstog og et sent aftentog på søndage i sommermånederne. De fire togpar var motortog. Under 2. verdenskrig indskrænkede trafikken igen, da det kneb med dieselolie, og senere også ordentlige kul til damplokomotiverne. Først efter krigen, da forsyningssituationen normaliseredes igen, skete der atter udvidelser af køreplanen. I slutningen af 1960erne nedsatte DSBs daværende generaldirektør et såkaldt sidebaneudvalg, som undersøgte en lang række DSB-sidebaners forhold. Sallingbanen var også med i denne omgang, ligesom banen før havde været nedlægningstruet bl.a. i 1930erne og flere gange senere. Da flere og flere fik råd til egen bil, i 1960erne faldt persontrafikken mere og mere for hvert år, et andet problem var også det rullende materiel der ikke just var det sidste nye. Og da banen også trængte til et nyt spor kunne det åbenbart kun gå en vej. Banens persontrafik indstilledes derfor ved overgangen til sommerkøreplanen den 22. maj 1971, hvorefter Sallingbanen nedsattes til godsbane. Motorfærgen MORSØ fortsatte dog sejladsen med uden overførsel af passagerer kun med godsvogne og DSB s egne lastbiler. Sejladsen med MORSØ blev indstillet den 1. oktober 1977, ikke på grund af svigtende godstrafik der var nemlig masser at sejle med. Men på grund af besparelseskrav til DSB. 12

13 Der skete blot en markant serviceforringelse overfor Nykøbing Mors og erhvervslivet i denne by, men det var der ikke mange der forstod i byen dengang. Glyngørebanen til højre, og til venstre banen til Struer, Skive (Foto: Erik V Pedersen) Strækningen Skive Glyngøre Nykøbing Mors Sallingbanen udgår fra Skive station tidligere Skive H. Den anden jernbanestation i Skive lå ved jernbanegade. Herfra løb Sallingbanen, og havnebanen i nordlig retning til den gamle Skive Nord station (Ski) 800 meter fra Skive H. I forbindelse med omlægningen til den nye Skive H station, der blev indviet den 2. februar 1962, nedlagdes den gamle Skive N, og en ny form af et trinbræt 3,1 km derfra blev taget i brug. Det var fælles for Sallingbanen og den private Skive Vestsalling jernbane. Det oprindelige navn for Skive Nord var Skive holdeplads. 5,8 km. fra Skive H (den gamle station) lå Dølbyvad billetsalgssted med sidespor (Døl), som blev nedlagt i Banen fortsætter i nordlig retning, og 9,2 km. fra Skive H ligger Lyby station (Yb). i km 12,8 følger Jebjerg station (Jr), og i km. 17,2 banens største mellemstation, Roslev (Ri). Stationen er forsynet med meget moderne faciliteter for godstrafikken. Der er asfalteret læssevej med ramper og lysrørsbelysning. Stationen har i de seneste år haft betydelige transporter af moler til eksport. 13

14 I km. 19,5 lå Tinghøj trinbræt (Tht). Durup station (Dp) ligger 22,6 km. fra Skive H, og i 25,3 km. herfra lå Bysted trinbræt (Byt). Sallingbanen s endestation, Glyngøre (Gy), ligger 28,6 km. Fra gl. Skive H. Fra Glyngøre station var der tidligere et sidespor benævnt Glyngøre grusgrav. Banens egentlige endestation var Nykøbing Mors, som stort set var uændret til efteråret 1977, hvor godsfærgen MORSØ indstillede trafikken med overførsel af jernbanevogne. Nykøbing Mors station var lige til det sidste et tidløst dansk jernbanemiljø med en stor toetagers stationsbygning (i de seneste år stationskontor indrettet i pakhuset), ligesom der var remise, sidespor til æggepakkeriet og private pakhuse (øldepoter) ved læssevejen. Endvidere var der havnebane, som blev flittigt benyttet lige til det sidste. Tiden der efter Der var en gruppe mennesker der arbejdede på at bevarer den gamle motorfærge MORSØ, det var også ved at lykkes, men lige pludselig blev færgen skrottet og det var da for sent at rede færgen til museumsbrug m.m. Glyngøre station 1976 efter persontrafikken er ophørt.( Foto: Erik V Pedersen) 14

15 Salling Natursti Da godskørslen pr. cirkulære midlertidigt blev indstillet i 1979 på grund af snevejr, kom trafikken aldrig i gang igen. Tiden gik og selv om man aflyste cirkulæret, glemte trafikministeren at træffe beslutning om den endelige nedlæggelse, og den nuværende natursti er derfor juridisk set stadig en jernbane. Naturstien blev anlagt i perioden Efterhånden er der kommet mange naturstier på nedlagte jernbaner over hele landet. Sidespor i Durup 1976 set mod Skive. ( Foto: Erik V Pedersen) 15

16 Jebjerg station ( Foto: Erik V Pedersen) Oversigt over jernbanen i Skive. ( Foto: Erik V Pedersen) 16

17 Køreplan over Glyngørebanen. (Erik V Pedersen) 17

18 GENERALFORSAMLING I Struer jernbaneklub Der indkaldes hermed til ordinær generalforsamling i Struer jernbaneklub Lørdag den 27 marts 2010 kl I den blå vogn, for enden af Ringgade i Struer. Generalforsamlingen sker i henhold til gældende love i Struer jernbaneklub Dagsorden. A. Dagsorden på den ordinære generalforsamling indeholder mindst følgende punkter: 1. Valg af dirigent. 2. Valg af stemmetællere. 3. Årsberetning. 4. Årsregnskab. 5. Fastsættelse af kontingent 6. Valg til bestyrelse 7. Indkomne forslag. 8. Eventuelt. Forslag, der ønskes behandlet under pkt. 6 og 7 på den ordinære generalforsamling, skal skriftligt være bestyrelsen i hænde senest d. 1. januar idet år generalforsamlingen holdes. Bestyrelsen i Struer jernbaneklub 18

19 DSB s MX-lokomotiver bliver 50 år Søndag den 25. september 1960 afsendtes MX 1001 tidligt om morgenen fra Helsingborg, og ankom til Helsingør kl Lokomotivet blev klargjort med brændolie og forskelligt grej bl.a. brandslukningsudstyr og normal dansktonet fløjte i stedet for den dybtonede svenske tyfon. Kl kørte lokomotivet til Københavns Godsbanegård. MX 1001 i Randers 25. maj 2009 (foto JK) Lidt forhistorie Da DSB fik leveret de først MY-lokomotiver i 1954, blev der skrevet dansk jernbanehistorie, ganske vist havde man haft motortog siden 1920erne. Men det var kun mindre benzin-drevne motorvogne og i 1930erne kom de noget kraftigere MP og MO-vogne samt de gamle røde lyntog litra MS. 19

20 MX-lokomotivet designes MYernes høje akseltryk begrænsede deres kørselsmuligheder til hovedstrækningerne. de fleste sidebaner var kun bygget til 16 tons akseltryk, og man ønskede et kraftigt diesellokomotiv, der kunne bruges næsten overalt. Hos GM lavede man en mindre dieselmotor på 12 cylindre samme variant som den 16 cylindret dieselmotor som MY-lokomotiverne blev leveret med. DSB havde et 4-akslet diesellokomotiv på prøve i 1954, med samme motorstørrelse som de nye MX-lokomotiver skulle leveres med. Men DSB besluttede sig for et 6-akslet, hvorved akseltrykket kunne nedbringes til 16 tons på drivakslerne. For at opnå dette, blev MX som det nye lokomotiv kom til at hedde, bygget noget anderledes end MY. Alle hjælpeaggregater, så som kompressor, ventilator m.m. Var mekanisk drevne med aksler og tandhjul, hvor de på MY var elektrisk drevne. MX fik i stedet for 4 tagventilatorer, én stor anbragt i den ene ende af maskinrummet. på de to første lokomotiver var indsugningen oprindelig gennem riste i gulvet, hvilket var meget upraktisk. Når lokomotivføren gik gennem maskinrummet, fik han sin kittel op om ørene, og bl.a. var én ude for at få sit halstørklæde suget op i ventilatoren. Luftindtaget blev derfor flyttet op i siden, hvorved de fik det karakteriske hundebur i den ene ende. MX-lokomotiverne blev også bygget i Sverige af fabrikken NOHAB, og ligesom MY var der flere danske underleverandører. Vognkasse og bogier blev bygget hos Frichs, og til transport af vognkasserne blev der bygget en særlig fladvogn som kun måtte kører mellem Frichs og HOHAB. De første 20 lokomotiver MX var leveret i 1961, blev de alle samlet i øst, hvor de afløste S-maskinerne på Nord og Kystbanen, også på andre strækninger blev de indsat til at supplere MY. MX der blev leveret kort tid efter blev indsat i vest, hvor der nu blev mulighed for at indsætte store diesellokomotiver på banerne Esbjerg-Struer, Skanderborg- Silkeborg-Herning-Skjern, Laurbjerg-Silkeborg-Brande-Bramming, Langå- Struer, Struer-Thisted og Tinglev-Sønderborg m.fl. Også på hovedstrækningerne blev de brugt, så den dyre dampdrift næsten kunne afskaffes. 20

21 MX 1006 i Padborg 2008(foto JK) Prisen pr. lokomotiv blev 1,3 mill. danske kr. I dansk jernbanelitteratur gennem tiden er MX blevet beskrevet som et sidebanelokomotiv, men det er ikke helt korrekt. Det var allerede fra begyndelsen tanken at bruge det på hovedbaner, sekundært på sidebaner. Især tillagde man det betydning, at lokomotivtypen kunne benyttes på hovedstrækninger med mange stop. 21

22 MX 1018 i Herning sommeren 2009 (foto JK) Efter at have tjent DSB i mange år, blev de første maskiner hensat i 1990, på Københavns godsbanegård. MX 1022 havde æren af at være det første MXlokomotiv der blev udrangeret, efter at den var stødt sammen med MT 151 i Rødby Færge under rangering. I 1991 blev 4 maskiner mere udrangeret det var MX 1030, 1035, 1037, I januar 1992 kørtes MX 1035 og 1037 fra Korsør til København. MX 1035 skulle som bekendt opstilles som monument ved havnen i Struer, og blev derfor malet i vinrød og med vingehjul, desværre det forkerte vingehjul. lokomotivet blev skænket til byen, og ankom til Struer den 6. april Nogle MX blev brugt til brandøvelser, og derefter plukket for reservedele. I sommeren 1993 var det endelig slut med MX-lokomotiver ved DSB. Da flere privatbaner efterhånden havde nedslidte diesellokomotiver, og der ikke kunne bevilges penge til nye lokomotiver. Købte flere privatbaner MX-lokomotiver af DSB. Skagensbanen, Lemvigbanen, Odsherredbanen, Østbanen, lollandsbanen, og Frederiksværkbanen var de privatbaner der købte MX. Med tiden er nogle af maskinerne solgt til nye godstogsoperatører. I dag er det kun få privatbaner der stadig har MX-lokomotiver i drift. DSB museumstog råder over MX 1001 der til daglig holder til i Randers. 22

23 MX-lokomotivet var et meget afholdt lokomotiv både af værksteds og lokomotivpersonalet, der efter børnesygdommene bare kørte og kørte, og stadig kører i Vil man læse mere om DSBs MX-lokomotiver kan bl.a. bogen motormateriel 5 fra Banebøger anbefales. SNE I STRUER JANUAR 2010 Bg 171 og Ag 51 dækket af sne.(foto Alan Nielsen) 23

24 Kontingent 2010: Aktive : Passive: Junior : 300 kr. 175 kr. inkl. 1 frirejse. 75 kr. Ved flytning eller anden ændring af levering, bedes i venligst give redaktøren besked om det. 24