Blokhus klitplantage (skov nr. 71)
|
|
- Anne Marie Carlsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Blokhus klitplantage (skov nr. 71) Beskrivelse Generelt Blokhus klitplantage ligger syd for Blokhus by, fra havet og indtil et par kilometer ind i landet. Den vestlige del blev opkøbt omkring 1895 på grund af sandflugt og tilplantet de næstfølgende ca. 10 år. Omkring 1920 blev der tilkøbt yderligere arealer, der i dag udgør den østlige del af klitplantagen. Uanset det oprindelige formål, er klitplantagen i dag voldsomt præget af turismen omkring Blokhus. Syd for selve den skovbevoksede del ligger et åbent klit og hedeområde, der delvist er bebygget med sommerhuse på udlejede grunde. Disse arealer i Rødhus er opkøbt omkring 1950 i forbindelse med Sandmoseplanen. Skovarealer Naturarealer m.v. Andre arealer Bøg 4,7 Hede 327,8 Slette 12,9 Eg 25,3 Søer m.v. 2,2 Ager 104,2 Gran 204,3 Klit 17,9 Vej 13,8 Ædelgran 76,9 Strandbred 57,6 Andet 180,8 Bjergfyr 41,0 Mose 28,1 Andet nåletræ 120,6 I alt 472,8 433,6 311,7 1218,0 Kort & Matrikelstyrelsen
2 Geologi og jordbund Selve Blokhus klitplantage er beliggende i et typisk flyvesandslandskab, hvis østlige del har underlag af istidslandskab, mens den vestlige del er placeret på hævet stenalderhavbund. Langs kysten ved Jammerbugt findes, efter en bred strand, en række havklitter. Disse efterfølges mod øst af en klitslette med en række af parabelklitter op mod skrænten til istidslandskabet. Dette er den sydlige del af Saltum-moræneøen, der i Blokhus klitplantage til dels er skjult af et jævnt flyvesandsdække i vest og dels af store parabelklitter i øst og nord. Terrænhøjderne varierer på moræneøen fra l2 m oh. på klitfladen i syd til 30 m oh. i klitterrænet i nord. Havklitterne når højder på l2 m oh., mens de bagvedliggende parabelklitter er m oh. Klitslettens niveau er på ca. 10 m oh. Stenalderhavets kystlinie forløber på klitplantagens område neden for moræneøen. Linien kan følges sikkert i klitplantagens nordlige dele, hvor lave skrænter er udviklet. Mod syd drejer linien antagelig østpå til Hunetorp. Herfra fortsætter en i Stenalderhavet dannet sandtange mod syd, der afspærrede baglandet fra forbindelse med Skagerrak. Landhævningen siden Stenalderen andrager i Blokhus klitplantage 7 til 7,5 m. Flyvesandets underlag er på morænelandet sandet moræneler samt bakkesand og -grus. På klitsletten er underlaget strandsand. Istidsaflejringerne hviler overalt på skrivekridt. Jordbunden er overvejende præget af flyvesand, og kun langs Stenalderkysten og i den nordlige del af klitplantagen er flyvesandslaget under én m tykt. Her får istidslagene betydning for jordbundsdannelsen. I den nordlige halvdel af klitplantagen er det almindeligt, på overgangen mellem flyvesand og istidslag, at der findes et 10 til 30 cm tykt sortbrunt muldlag. I klitplantagens øvrige del er der ofte, cirka en halv meter nede, udviklet et 10 til 20 cm tykt lag af sandmuld i flyvesandet. Podsolering af områdets sand er svag eller manglende. Til støtte for driftsplanlægningen er der udarbejdet et Særkort over vandreklitternes og de grundvandsprægede jordes beliggenhed samt lokaliteter, hvor flyvesandsdækket er mindre end én meter. Angående jordvandet ser det ud til, at der i klitplantagens sydlige del normalt er en overfladisk grundvandstand på 75-l00 cm under overfladen. Dette forhold har betinget en kunstig vandregulering ved grøftning. Klitplantagens nordlige del har ikke problemer med konstant høj grundvandstand pga. den gode naturlige vandbevægelse i istidslagene. Klitplantagens søer er lavvandede grundvandsbetingede klitsøer på sletten mellem havklitterne og kystskrænten. Blokhus Klitplantage huser flere private vandværker. Fra Hune, Tranum og Rødhus vandværker hentes grundvandet fra et magasin i kalklagene. Lundergård Mose arealerne er en lille del af en meget stort sammenhængende mose, der er opstået på den hævede havbund fra Stenalderen. I Rødhusområdet og Rødhus Klit er forholdene helt parallelle til Tranum Klitplantage (se efterfølgende afsnit herom). Landskab Blokhus Klitplantage ligger i et kystnært, smalt og langt område, der er fladt på hævet havbund med flyvesand, som danner et klitlandskab med enkelte klitter og afblæsningsflader. Det er karakteriseret
3 ved at være sammensat at mindre og små klitplantager og sommerhusområder. Skalaen i landskabet må karakteriseres som mellem. Arealanvendelsen er varieret idet Blokhus Klitplantage mod vest, ud til havet, afsluttes med et større sommerhusområde i den nordlige del og et bjergfyr og skovfyr område i den sydlige del. Mod nord, syd og vest afgrænses klitplantagen af sommerhusområder, campingplads og feriecenter. Der ligger en golfbane umiddelbart øst for klitplantagen. Hele området er vurderet til at være i landskabelig god tilstand. Der er et enkelt område, som er vurderet til middel tilstand, fordi det karakteristiske klitterne og søerne er mere eller mindre skjult af klitplantagen. Det er området syd for sommerhusene i den vestlige del. Skoven Klitplantagen er påbegyndt med bjergfyr, hvidgran o.lign. Der blev plantet i gravede huller, og samtidig blev sandet dæmpet ved pålægning af lyng. En rest af disse plantninger kan ses i afd I resten af klitplantagen er disse bevoksninger blevet konverteret til andre træarter. Væsentligst er sitkagran, ædelgran og skovfyr. Den nordlige del af klitklitplantagen, der ligger på moræne med overføget flyvesand, er domineret af ædelgran med en PK omkring De lidt ringere dele af klitklitplantagen er domineret af sitkagran med en PK omkring 10. De resterende bjergfyrbevoksninger fra klitklitplantagens tilblivelse har næsten ikke nogen nettotilvækst. Klitplantagen fremtræder ganske afvekslende, idet der er plantet en del løvtræ i bevoksningskanterne. Løvtræandelen er dog arealmæssigt ganske lille. Der har tidligere været en ganske stor produktion af pyntegrønt og juletræer af nordmannsgran. En del af disse bevoksninger står tilbage som skovbevoksninger. Friluftsliv På klitplantagens areal ligger 2 campingpladser (Blokhus Camping kun delvis på klitplantagens grund), et feriecenter, omkring 260 udlejede sommerhusgrunde med sommerhuse. Der ligger endnu en campingplads under en km fra klitplantagen. Herudover er der feriehoteller i Blokhus by, der grænser op til klitplantagen. Alt dette betyder en til tider overvældende brug af klitplantagen til friluftsliv, især i sommerhalvåret. De ca besøgende som iflg. friluftsliv 98 besøger klitplantagen om året er generelt set godt tilfreds med facilitetsudbudet, der er dog et ønske om flere toiletter og så er der en utilfredshed med de manglende vandretursfoldere. Den generelle tilfredshed giver sig også udtryk ved at mange folk anbefaler klitplantagen til venner og bekendte, hvilket kan ses af at over 1/3 af de besøgende i klitplantagen
4 svarede at de kendte til den fra venner eller bekendte. Om der var en oplevelse af en smule trængsel i klitplantagen svarede iflg. Friluftsliv % ja til, hvilket er 3 gange så meget som gennemsnittet for SNS Vendsyssel. Faciliteter i Blokhus klitklitplantage Facilitet Information Pladser Veje og stier Bom 9 Bord / bænkesæt 1 Branddaskerkasse 2 Branddaskerstativ 9 Bro 1 Brændeskur med 4 branddaskere 1 Bålplads 1 Cykelrute-pæl 16 Hundeskov 1 Hvilebænk 5 Infostander 6 Kædebom 4 Legeplads 1 Parkeringsplads 7 Piktogramstander 13 Rasteplads 4 Ridesti 1 Ridesti-pæl 41 Tårn 2 Vandresti 7 Vandresti-pæl 93 Vejnavneskilt Som det ses af figuren herunder er der ikke en aktivitet som udføres markant mere i Blokhus Klitplantage end på SNS Vendsyssel som helhed, der er dog en tildens til at stranden er en anelse mere anvendt i Blokhus Klitplantage. Aktivitetsfordeling for Blokhus Klitplantage i forhold til gennemsnittet.
5 Aktivitetsfordeling i % Oplevede naturen Sad stille Gik en tur Kørte en tur Motionerede Luftede hund Studerede naturen Var ude at ride Var på jagt Var ude at fiske Var på arbejde Var ved stranden Andet Blokhus Plantage Middelværdier for NJ Den nationale cykelrute Vestkystruten løber sammen med 3 afmærkede vandreture, Nordsøstien og et ridestinet gennem klitplantagen. De tre vandrestier fremgår af SNS Vendsyssels vandretursfolder. Der er to udsigtstårne i klitplantagen. I Kirkesandeområdet er der en legeplads som skal renoveres og evt. flyttes, fordi der i samme område også er en uindhegnet hundeskov. Natur De åbne arealer mellem Blokhus og Tranum klitplantager består af brede sandstrande og en række hvide klitter, som via grå klit går over i en bred klithede, der veksler med dyrkede marker og feriebebyggelser. På væsentlige dele af klitheden er der udlejet sommerhusgrunde, men SNS Vendsyssel forestår stadig plejen af arealerne mellem husene. Mellem klitplantagen og havklitterne ligger en bred grønklitlavning, som tidligere har været benyttet som eng. Lavningen afvandes af en hovedgrøft parallelt med kysten. I 1996 blev der etableret en opstemning af hovedgrøften, som dog stadig kan bortlede vand fra sommerhusområdet syd for klitplantagen. De af de vestvendte sidegrøfter, som ikke allerede var groet til, blev desuden lukket. Herved opstod adskillige lavvandede søer mellem hovedgrøften og klitterne. Grundejerforeningen har protesteret mod opstemningen, og ansøgning om tilladelse efter vandløbsloven er stadig under behandling. Den tidligere eng mellem grøften og klitplantagen er dækket af gammelt græs og lysesiv. Mod nord er området mere tørt med åben klithede. Nørre Sø er gravet i flere omgange og færdiggjort i Søen rummer en større ø og har brunligt, men ret klart vand og fast sandbund. Bredderne er mest bevokset med tagrør og pil. Søndre Sø er gravet i Smal sø formet som et 8-tal med 2 større øer, vandkvaliteten er dårlig på grund af tidligere andefodring og søen tørrer delvis ud om sommeren. Bredderne er vokset til med pil og tagrør. Den store Lundergård Mose er afgravet for tørv og for størstedelen opdyrket. SNS Vendsyssel har 4 parceller i randen af mosen, som er omtrent halvt tilgroet med træer og buske, men som også rummer åben vegetation af især blåtop og dværgbuske. Kulturmiljø Der findes 2 gravhøje, heraf en ved Blokhusgård, samt 8 lokaliteter i Det Kulturhistoriske Centralregister. Desuden et svagt markeret jorddige i afd Rygtet fortæller, at der før hen har ligget en kirke i Rødhus, der hvor campingpladsen nu ligger. Hvis den har eksisteret, er den blevet revet ned i 1500-tallet, da sandflugten satte ind.
6 Bygninger Blokhusgård er skovfogedsted og hørende hertil ligger maskinhal, mandskabsrum m.m. Ejendommen Rødhusminde ligger tæt ved Rødhus Klit camping og når den nuværende medarbejder flytter ud, vil ejendommen med fordel kunne bruges af campingpladsen som forpagterbolig. Campingpladsen har endvidere diverse servicebygninger. Ved siden af campingpladsen ligger en ferieby med et stort lejlighedskompleks, sevicebygninger og badeland. Samlet i Rødhus-Blokhus er der 262 udlejede sommerhusgrunde, hvoraf de 259 er bebyggede. De sidste 3 bliver formentlig bebygget inden for et års tid, samt nogle få bebyggede helårsgrunde I Rødhus findes et vandværk med servicebygning og i Blokhus en høj antennemast. Gældende udpegninger Regionplanlægning Regionplanlægning Området er udpeget som naturområde. Drikkevandsinteresser. Indvindingsopland. Nitratfølsomt indvindingsområde. Vandløb i skoven er målsat til æstetisk tilfredsstillende. Økologiske forbindelser. Beskyttet natur. Internationale beskyttelsesområder Ingen. Fredninger og vildtreservater Arealet (afd den nordøstlige kant af 1070) er sammen med omkringliggende arealer fredet ved Overfredningsnævnets kendelse af 20. maj Reg. nr Arealet er ca. 73 ha. Fredningens formål er at sikre almenhedens mulighed for ophold og færdsel og at sikre det landskabelige helhedsindtryk. Tilstanden på fredningstidspunktet søges bevaret. Arealerne skal henligge som hede- og klitarealer og tilplantning på ikke skovbevoksede arealer er ikke tilladt. Ingen terrænændringer eller bygninger. Ingen hegn ud over alm. landbrugshegn. Bestemmelser om landskabspleje. Der er ingen vildtreservater. Naturskov Intet. Forsøg Ingen nuværende. Pyntegrønt Ingen. Jagt Jagten er ikke udlejet på grund af publikumstrykket. Der afholdes en årlig repræsentationsjagt samt jagt for nye jægere. Lundergård Mose friholdes i princippet for jagt. Oprettes der privat hjortelaug i området, kan deltagelse heri overvejes.
7 Fiskeri Fiskeri i Nørre Sø er givet frit. Når Søndre Sø er renoveret/udvidet og renset frigives også denne til fiskeri. Målsætninger Friluftsliv Blokhus klitplantage er et nærrekrativt område for Aalborg. Det er derfor også et mål at området bidrager til at udvikle sunde og bæredygtige rekreative aktiviteter samt bidrager til at udvikle områdets turisme og understøtte de internationale vandre og cykelstier med faciliteter. Der er et mål at opgradere området med overnatningsfaciliteter og sundhedsfremmende faciliteter. Området indgår i en de større sammenhængende stinet for gående, cyklende og ridende der er etableret og bliver etableret i Jammerbugt Kommune. Natur Bevaring af åben klitnatur ved nedskæring af opvækst af bjergfyr mfl. efter behov. Der bør være særlig opmærksomhed på rynket rose, der som minimum skal forhindres i at etablere og brede sig yderligere. Etablering af græsning på mest muligt af arealerne nærmest klitplantagen. Bevaring af søer (Nørre Sø og Søndre Sø), der sikres lystilgang ved nedskæring af pil med passende mellemrum. Bevaring af åben mose (Lundergård mose) ved rydning af pilekrat mm. Landskabsplan Målet er at genoprette ca. 94 ha af den vestligst beliggende klitplantage, således at området bliver 50 % skov og 50 % åben klithede med søer. Skovudvikling og naturnær skovdrift Den sydvestlige del af klitplantagen åbnes mere op og løvtræandelen øges væsentligt i nærområderne til sommerhusene. Den centrale del af klitplantagen vil tilføres løvtræ, primært bøg, men fortsat indeholde de nåletræarter området består af i dag. Den nordøstlige del af klitplantagen, som er beliggende på den gamle moræne, vil fremover primært bestå ædelgran og bøg. Bøgeandelen skal øges væsentligt fremover. Køb og salg Blokhus-Hune Vandrehjem afd ca. 0,7 ha blev solgt i Der er i 2007 ved magelæg erhvervet yderligere en lod i Lundergård Mose. Rødhus vandværk ønskes nedlagt og vandforsyningen overdraget til Hune vandværk. Plan og konsekvenser Friluftsliv SNS Vendsyssel vil arbejde for bl.a. at gennemføre følgende i planperioden: - Den østlige P-plads i Kirkesande gøres til besøgscenter hvis det besluttes, at legepladsen skal blive i området. Hvis legepladsen flyttes syd for Hune-Blokhus landevejen, så skal der anlægges en ny P-plads, som så skal være besøgscenter. - Der etableres en lejrplads på et af de mange åbne græsningsområder i klitplantagen. - I tilknytning til Nørre sø og Søndre sø etableres en primitiv overnatningsplads med shelters.
8 - Der anlægges yderligere en primitiv overnatningsplads med shelters. Lokalisering afventer detailplanlægning. - Der etableres fri teltning i området. - Der anlægges en oplevelsessti som fører ind midt i klitplantagen til en bålhytte. Stien kan evt. udgå fra den kommunale P- plads på sydsiden af Hune-Blokhus landevej. - Der anlægges et grønt fitnesscenter som er motionsstier og naturrum med forskellige længder, størrelser og strabaseringsgrader og som udfordrer kroppen fysisk og hjernen intellektuelt og kreativt og et serviceshus, som både skal være toilet, bruserum for motionister og tørrerum for cyklister og vandrere. - Ridestisystemet gennemgås og føres sammen med de større regionale ridestinet. - Der etableres en naturscene, hvor der kan holdes naturtaler, spilles musik og laves naturteater. Natur Detaljeret plejeplan som sikrer det åbne klitlandskab. Rosa rugosa underlagt detaljeret plan for bekæmpelse af invasive arter. Græsning etableret på arealerne nærmest klitplantagen. To søer genoprettet og underlagt plejeplan. Lundergård mose retableret og underlagt detaljeret plejeplan. Kulturmiljø - Plejetilstanden ved højen ved Blokhusgård forbedres. Flagstangen og bænken på gravhøjen 811:10 bør ikke fornyes når ikke de kan holde længere, men i stedet afvikles, med mindre der opnås tilladelse til deres tilstedeværelse. - Der skal være opmærksomhed på, at der i området sandsynligvis er flere jorddiger, end der er registreret. Når disse diger opdages, skal de registreres. Landskab I planperioden forventes at kunne gennemføre halvdelen af rydningen, dvs. til 75 % bevokset primært i den østlige og centrale del af arealets flade partier.
9 Skov Der er udlagt følgende skovudviklingstyper Hovedtotal Eg med skovfyr og Sitkagran og fyr med Ædelgran og Driftsklasse lærk løvtræ bøg 1 Bøg 0,0 4,6 4,6 2 Eg 16,9 4,8 2,7 24,3 5 Picea-arter 22,4 141,0 33,5 196,9 6 Ædelgran 0,0 1,7 74,9 76,5 7 Bjergfyr 32,8 2,2 0,0 35,0 8 Andet nåletræ 54,0 46,1 14,7 114,7 9 Ubevokset 11,6 6,3 17,0 34,9 Hovedtotal 137,5 202,0 147,3 486,9 SUT 23 er udlagt på sandoverføgne arealer i den sydvestlige del. Primært vil området tilføres eg og skovfyr til erstatning for de nuværende arealer med bjergfyr, contortafyr og sitkagran. Det samme gør sig gældende for området Kirkesande. Den centrale del er udlagt med SUT 52, og vil fortsat være nåletrædomineret. Området tilføres især bøg, og sitkagranandelen vil være faldende på sigt. Den mest produktive del af klitplantagen udlægges til SUT 71, som primært vil bestå af en blanding af ædelgran og bøg. Andre træarter vil indgå med mindre andele. Disse vil være skovfyr, lærk, eg, ær mv.
Fårup Klit (skov nr. 76)
Fårup Klit (skov nr. 76) Beskrivelse Generelt Fårup Klit kaldes lokalt for læplantagerne. Administrativt kalder vi de sammenhængende områder for sti 100. Skoven er et smalt bånd af træbevoksning, der strækker
Læs mereSkagen Klitplantage (skov nr. 21)
Skagen Klitplantage (skov nr. 21) Beskrivelse Generelt Skagen klitplantage ligger umiddelbart syd for Skagen by og spærrer for byens udviklingsmuligheder mod syd. Plantagens areal strækker sig fra Kattegat
Læs mereSlettestrand (Areal nr. 93)
Slettestrand (Areal nr. 93) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Områderne ligger mellem Slettestrand og Tranum, og udgør distriktets østligste del. Arealerne afgrænses mod øst af Tranum Strandvej, der samtidig
Læs mereGjerrild Nordstrand - areal nr. 340
Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland arealvise beskrivelser side 1 Gjerrild Nordstrand - areal nr. 340 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Gjerrild Nordstrand er et strandareal på nordkysten af Djursland. Arealet
Læs mereNybæk Plantage (skov nr. 73)
Nybæk Plantage (skov nr. 73) Beskrivelse Generelt Skoven, som ligger syd øst for Løkken, består hovedsagelig af sitkagran plantet i firkantede lodder. Jordbunden er meget blød og derfor meget præget af
Læs mereRubjerg Knude klitplantage (skov nr. 53)
Rubjerg Knude klitplantage (skov nr. 53) Beskrivelse Generelt Rubjerg Knude klitplantage er en gammel kommuneplantage, som staten overtog i 2001. Plantagen er i den østlige del skovbevokset og fremstår
Læs mereLunken (skov nr. 68) Beskrivelse
Lunken (skov nr. 68) Beskrivelse Generelt Lunken ligger 18 km øst nordøst for Brønderslev, som en del af Pajhede skovkompleks. Skovens sammensætning pr. 1/1 2007 og beliggenhed fremgår af nedenstående
Læs mereHjardemål Klitplantage (Areal nr. 72)
Hjardemål Klitplantage (Areal nr. 72) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Hjardemål Klitplantage ligger ved Jammerbugten, øst for Hanstholm. Plantagen ligger syd og vest for Hjardemål Klit og har sin største udstrækning
Læs mereKajholm (skov nr. 52)
Kajholm (skov nr. 52) Beskrivelse Generelt Kajholm ligger 11 km syd sydvest for Hjørring, 4 km inde i landet fra Jammerbugten. Skovens sammensætning pr. 1/1 2007 og beliggenhed fremgår af nedenstående
Læs mereArealer ved Mariager Fjord - arealerne nr. 221, 222, 224, 225 og 226
Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland Arealvise beskrivelser Side 1 Arealer ved Mariager Fjord - arealerne nr. 221, 222, 224, 225 og 226 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Arealerne ved Mariager Fjord består af
Læs mereKollerup Plantage (Areal nr. 90)
Thy Statsskovdistrikt - Arealbeskrivelser Kollerup Klitplantage (Areal nr. 90) Kollerup Plantage (Areal nr. 90) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Kollerup Plantage ligger umiddelbart nord for Fjerritslev by,
Læs mere1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Frøslev Plantage Plan efter stormfald 2013
1. Beskrivelse 1.1 Generelt Frøslev Plantage er på ca.1042 ha og er beliggende få kilometer fra den dansk-tyske grænse. Mod øst afgrænses plantagen af motorvej E45. Området kaldet Frøslev Sand blev indtil
Læs mereFrisenvold Laksegård, Stevnstrup Enge og Midtbæk Enge - areal nr. 212
Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland Arealvise beskrivelser side 1 Frisenvold Laksegård, Stevnstrup Enge og Midtbæk Enge - areal nr. 212 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Der er i denne Driftsplan kun planlagt
Læs mereProjektområdet til skovrejsning ligger syd for Hedehusene, Øst for Reerslev. Det er på ca. 300 ha.
Notat Landskabsanalyse for skovrejsningsområdet ved Solhøj Fælled, Skov- og Naturstyrelsen, Østsjælland Natur og Friluftsliv J.nr. Ref. kve Den 7. marts 2008 Projektområdet til skovrejsning ligger syd
Læs merePlejeplan for Lille Norge syd
Plejeplan for Lille Norge syd Plejeplanen er udarbejdet for en femårig periode (2008-2013) Plejeplanen skal sikre, at arealet plejes i henhold til fredningens formål Miljø- og naturafdelingen, Teknik-
Læs mereTømmerby Kær (Areal nr. 74)
Tømmerby Kær (Areal nr. 74) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Arealerne til Tømmerby Kær blev erhvervet i perioden 1945-1950. Plantagen har sin største udstrækning fra øst til vest og ligger for den største dels
Læs mereHanstholm Kystskrænt (Areal nr. 54)
Hanstholm Kystskrænt (Areal nr. 54) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Hanstholmknuden er Jyllands nordvestligste forbjerg. Arealerne ved Hanstholm Kystskrænt består af forland og klitslette op mod stejle, nordvendte
Læs mereLilleheden Plantage (skov nr. 43)
Lilleheden Plantage (skov nr. 43) Beskrivelse Generelt Lilleheden ligger umiddelbart øst for Hirtshals. Den vestlige del af plantagen ligger ud til Tannis Bugt mens den østlige del følger bugten ca. 500
Læs mereBavn Plantage (Areal nr. 44)
Bavn Plantage (Areal nr. 44) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Baun Plantage ligger ved Skinnerup, omkring 4 km vest for Thisted. Mod vest er der et stykke privat plantage. På alle andre sider er plantagen omgivet
Læs mereKorsø Klitplantage (Areal nr. 71)
Korsø Klitplantage (Areal nr. 71) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Korsø Plantage ligger øst for Hansholm. Plantagen har sin største udstrækning fra øst til vest og er beliggende nord for Hanstholm-Østerildvejen
Læs mereTversted Plantage (skov nr. 32)
Tversted Plantage (skov nr. 32) Beskrivelse Generelt Tversted Plantage ligger ud til Tannis bugt midt mellem Hirtshals og Skagen. Plantagens sammensætning pr. 1/1 2007 og beliggenhed fremgår af nedenstående
Læs mereAfgørelse i sagen om sti og overnatningsplads m.v. i Rubjerg Knude Plantage i Hjørring Kommune
NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 15. april 2003 J.nr.: 03-121/800-0002 AGS Afgørelse i sagen
Læs mereVangså Hede (Areal nr. 33), samt arealer i Nystrup Klitplantage øst og vest (areal nr. 34 og 35)
Vangså Hede (Areal nr. 33), samt arealer i Nystrup Klitplantage øst og vest (areal nr. 34 og 35) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Vangså hede er en vidstrakt klithede-slette, beliggende mellem Tvorup Plantage
Læs mereFORSLAG TIL UDVIKLINGS- OG PLEJEPLAN FOR GRANHAUGEN
FORSLAG TIL UDVIKLINGS- OG PLEJEPLAN FOR GRANHAUGEN 2. udkast, januar 2013/ARP Debatten har vist, at rigtig mange mennesker holder meget af Granhaugen og har stærke ønsker om, hvordan Granhaugen skal udvikles
Læs mereHedeområder i Vester Thorup Klitplantage (Areal nr. 83)
1 Beskrivelse 1.1 Generelt Hede- og klitområderne i Vester Thorup Klitplantage ligger som en smal strimmel nord for selve plantagen ud mod Jammerbugten, og afgrænses mod vest af Bulbjerg. Mod øst støder
Læs mereAFD. FR.NR. SB.NR. BESKRIVELSE BEMÆRKNINGER BILLEDE
1 På alle enhedens arealer gælder: At sten- og jorddiger skal betragtes som fredede fortidsminder. Det er tilstræbt at få indtegnet samtlige sten- og jorddiger på skovkortene, men der findes uden tvivl
Læs mereFRILUFTSLIV OG AKTIVITETSSTEDER I SLAGELSE KOMMUNE:
FRILUFTSLIV OG AKTIVITETSSTEDER I SLAGELSE KOMMUNE: Områder hvor Friluftsrådet har været aktivt med: 1: NATURRASTEPLADSEN VED HALSSKOV: Efter bygning af broen, var der et museum om byggeriet og spændende
Læs mereBunken Klitplantage (skov nr. 22)
Bunken Klitplantage (skov nr. 22) Beskrivelse Generelt Bunken klitplantage ligger mellem Skagerak og Kattegats kyst ca. 10 km syd for Skagen. Det meste af arealet blev fra 1888-1900 overdraget klitvæsenet
Læs mereVærdikortlægning Jordbrugets fremtid
Samlet vurdering Jordbrugserhvervet prioriteres lavt i området, da området er kystnært med store turist- og naturinteresser. Den vestlige del af området fra Thorup Strand til kommunegrænsen til Thisted
Læs mereNystrup Klitplantage (Areal nr. 34 og 35)
Nystrup Klitplantage (Areal nr. 34 og 35) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Nystrup Klitplantage ligger syd og sydøst for Klitmøller. Mod vest grænser plantagen op til Vesterhavet, mod øst til Vandet Sø. Gennem
Læs mereRønhede Plantage (Areal nr. 12)
Thy Statsskovdistrikt - Arealbeskrivelser Rønhede Plantage (Areal nr. 12) Rønhede Plantage (Areal nr. 12) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Rønhede Plantage ligger syd for Bedsted midt i Sydthy. Etableringen
Læs mereLandskabskarakterområde 12, Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Sømarke
Landskabskarakterområde 12, Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Sømarke Foto 1: Den nordlige del af karakterområdet set fra Strivelsehøj mod øst. Foto 2: Den sydlige del af karakterområdet set fra
Læs mereMunkerup Grundejerforenings Strandareals naturforhold
Munkerup Grundejerforenings Strandareals naturforhold Silva Danica / Jørgen Stoltz, juni 2010 5993 0216 silvadanica@msn.com Fællesarealet består af en kystskrænt samt et nedenfor liggende strandareal.
Læs mereSti over Bagges Dæmning
Sti over Bagges Dæmning Projektbeskrivelse 17. september 2010 En sti over Bagges Dæmning vil skabe en enestående mulighed for at færdes tæt på Ringkøbing Fjord og opleve landskabet og naturen uden at forstyrre
Læs mereThy Statsskovdistrikt
Udkast til driftsplan Thy Statsskovdistrikt Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen Thy Statsskovdistrikt 2 Indledning Skov- og Naturstyrelsens arealer er omfattet af 15-årige driftsplaner. Driftsplanerne
Læs mereBOTANISK BESKRIVELSE LANDSKAB, NATURTYPER OG VILDE PLANTER I FORENINGENS OMRÅDE
BOTANISK BESKRIVELSE LANDSKAB, NATURTYPER OG VILDE PLANTER I FORENINGENS OMRÅDE GRUNDEJERFORENINGEN ØRNBJERG 1 Forord. Igennem årene har der i foreningen været flere forslag om, at det kunne være interessant
Læs mereVigsø Rallejer (Areal nr. 55)
Vigsø Rallejer (Areal nr. 55) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Området er et tidligere grusgravningsområde, beliggende på en jævn klitslette. Området er en fortsættelse af Hanstholm Kystskrænt (se Areal nr.
Læs mereTranum klitplantage (skov nr. 72)
Tranum klitplantage (skov nr. 72) Beskrivelse Generelt Tranum klitplantage, der ligger ved Jammerbugten, er meget stor. Bevoksningerne er plantet i flere omgange, efterhånden, som arealerne blev erhvervet.
Læs mereLandskabskarakterområde 9. Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Elmelunde
Landskabskarakterområde 9. Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Elmelunde Foto 1: Selje røn allé langs Nordfeltvej. I horisonten skimtes Elmelunde Kirke. Terrænforhold, bevoksede diger, spredt bebyggelse
Læs mereMadsbøl Klitplantage (Areal nr. 73)
Madsbøl Klitplantage (Areal nr. 73) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Plantagen ligger mellem Lild og Hjardemål plantager og har sin største udstrækning sydvest til nordøst. Den nordvestlig begrænsning udgøres
Læs mereMarkfirben, Lacerta agilis Rapport for 2014 ved Næsby Strand
Teknik og Miljø Markfirben, Lacerta agilis Rapport for 2014 ved Næsby Strand Monitering af markfirben ved Næsby Strand i forbindelse med konsekvensvurdering af evt. etablering af dige Forsidefoto af Markfirben
Læs mereHedearealer i Tvorup Klitplantage - Syd (dele af areal nr. 22) og hedearealer ved Førby Sø (dele af Stenbjerg Klitplantage øst areal nr.
Hedearealer i Tvorup Klitplantage - Syd (dele af areal nr. 22) og hedearealer ved Førby Sø (dele af Stenbjerg Klitplantage øst areal nr. 21) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Hedearealerne i den sydlige del af
Læs mereDanzigmand og Bløden Hale (skov nr. 13)
Danzigmand og Bløden Hale (skov nr. 13) Beskrivelse Generelt Flere adskilte arealer beliggende øst og sydøst for Østerby Havn. 5 landfaste delarealer samt flere øer heraf de tre største Store Knot, Lille
Læs mereOvergangszone 8-1. Overgangszone 7-1. Overgangszone 4-3. Overgangszone 3-3
Overgangszone 8-1 Overgangszone 7-1 Overgangszone 4-3 Overgangszone 3-3 Vurdering, prioritering og beslutning af fremtidig drift af overgangszonearealer: Område 3-3. Stenbjerg driftsplanperiode Den store
Læs mereFat cykelstyret. Panorama projektets spørgeundersøgelse blandt 400 turister på cykel, juli 2013
Fat cykelstyret Panorama projektets spørgeundersøgelse blandt 400 turister på cykel, juli 2013 Indledning Denne præsentation er en grafisk fremstilling af de regionale data fra Panorama projektets spørgeundersøgelse.
Læs mereHøringsnotat. vedrørende
Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 L 83 Bilag 1 Offentligt Notat SKOV- OG NATURSTYRELSEN Natur og Skov J.nr. SNS-500-00005 Ref. suwor november 2009 Høringsnotat vedrørende forslag til lov om udstykning
Læs mereOvergangszone 4-2. Overgangszone 3-2. Overgangszone 4-2
Overgangszone 4-2 Overgangszone 3-2 Overgangszone 4-2 Vurdering, prioritering og beslutning af fremtidig drift af overgangszonearealer: Område 3-2. Hvidbjerg landskabelige værdier biologiske værdier friluftsmæssige
Læs mereØsterild Klitplantage (Areal nr. 62)
Thy Statsskovdistrikt - Arealbeskrivelser Østerild Klitplantage (Areal nr. 62) Østerild Klitplantage (Areal nr. 62) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Plantagen ligger umiddelbart nordøst for byen Østerild. Plantagens
Læs mereGrishøjgårds Krat (skov nr. 79)
Grishøjgårds Krat (skov nr. 79) Beskrivelse Generelt Grishøjgård Krat er en del af det nordlige udkantsområde af Store Vildmose. Det meste af arealet er afgravet, men ca. 50 ha er stadig nogenlunde intakt
Læs merePlejeplan for G/F Spodsbjerg Longelse fællesarealer
Plejeplan for G/F Spodsbjerg Longelse fællesarealer Indhold 1. Indledning... 3 2.Særlige bestemmelser og myndighedsforhold... 3 3.Lokalitetsbeskrivelse... 4 4.Plejeplan... 5 4.1.Område 1 se kortbilag 1....
Læs mereÅlbæk Plantage (skov nr. 31)
Ålbæk Plantage (skov nr. 31) Beskrivelse Generelt Ålbæk Plantage er beliggende umiddelbart sydvest for Ålbæk by, ca. 20 km nordvest for Frederikshavn. Plantagens sammensætning pr. 1/1 2007 og beliggenhed
Læs mere9. Tunneldal fra Præstø til Næstved
9. Tunneldal fra Præstø til Næstved Markant tunneldal-system med Mogenstrup Ås og mindre åse og kamebakker Lokalitetstype Tunneldalsystemet er et markant landskabeligt træk i den sydsjællandske region
Læs mereUggerby Plantage (skov nr. 42)
Uggerby Plantage (skov nr. 42) Beskrivelse Generelt Uggerby Plantage ligger ud til Tannis Bugt, midt mellem Hirtshals og Tversted. Plantagens sammensætning pr. 1/1 2007 og beliggenhed fremgår af nedenstående
Læs mereØksendrup Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 21
Moræneflade Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 21 Levende hegn langs bivejene er karakteristisk for området. Fra registreringspunktet set mod syd. Fra registreringspunktet set mod nordvest.
Læs mereOmråde 30 Maglesø. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.
Område 30 Maglesø Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder
Læs mereHøringsbemærkninger til revision af plejeplan for Storebjerg-fredningen
Høringsbemærkninger til revision af plejeplan for Storebjerg-fredningen Der er indkommet 7 høringssvar, derudover kommentarer fra DN Furesø efter markvandring i september 2015. Høringspart Bemærkning Kommunens
Læs mereBilag 1 -Naturnotat. Besigtigelse af overdrev i Toftun Bjerge
POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK DATO: 31-10-2012 JOURNALNUMMER 01.05.08-P19-5-12 Bilag 1 -Naturnotat RÅDHUSET, PLAN OG MILJØ ØSTERGADE
Læs mereKlostermarken - areal nr. 408
Naturstyrelsen, Kronjylland Arealvise beskrivelser side 1 Klostermarken - areal nr. 408 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Naturstyrelsen overtog administrationen af arealet i 2002 efter Forsvarsministeriet.
Læs mere500 meter øst på. Diger og levende hegn skal bevares i vides muligt omfang. Hop Sø
Sønderballe landdistrikt - Topografi & natur En af de største ressourcer i Sønderballe Landdistrikt er landskabet, som udgøres af topografi, kultur og natur. I det følgende ses nærmere på topografien og
Læs mereFriluftspolitik. Inspiration fra 3 kommuner. Herning kommune. Friluftsstrategi et friluftsliv, der byder op til dans.
Friluftspolitik Inspiration fra 3 kommuner Herning kommune Friluftsstrategi et friluftsliv, der byder op til dans. Den nationale friluftspolitik har sat fokus på at styrke vores sundhed og livskvalitet.
Læs mereKøbenhavns Universitet. Kommuneplanlægning for fremtidens landbrugsbyggeri Nellemann, Vibeke; Karlsen, Eva Birch; Kyhn, Martin. Publication date: 2008
university of copenhagen Københavns Universitet Kommuneplanlægning for fremtidens landbrugsbyggeri Nellemann, Vibeke; Karlsen, Eva Birch; Kyhn, Martin Publication date: 2008 Document Version Forlagets
Læs mereNotat om belægningstyper på Fodsporet
Notat om belægningstyper på Fodsporet Indledning I dette notat gennemgås 11 forskellige løsningsmodeller, som enten er fremkommet i den offentlige debat og/eller er foreslået af projektgruppen. Modellerne
Læs mereNotat om skovning i Dammegaardsskoven
Notat om skovning i Dammegaardsskoven Skrevet af Rolf Molich, 20. februar 2016 på baggrund af materiale fra Torben Westh Jensen, Jens Fangel og Eva Hansen I januar og februar 2016 er der fældet en del
Læs mereLandskabskarakterbeskrivelse. Landskabsvurdering. Anbefalinger til planlægningen MIDTMORS SYD
Landskabskarakterbeskrivelse Landskabsvurdering Anbefalinger til planlægningen MIDTMORS SYD Midtmors syd Landskabskarakterbeskrivelse Beliggenhed og afgrænsning Området Midtmors Syd ligger i den centrale
Læs mereNaturplan Ånæssegård okt. 2009
1 Naturplan Ånæssegård okt. 2009 V. Niels Peter Ravnsborg Udarbejdet af skovrider Søren Paludan, Paludan Skov og Naturkonsulent Landbrug Landskab Natur Jagt Park 2 Indhold Sammendrag... 3 Remiser og tilag
Læs mereNotat. Rettelsesblad til Lokalplan 4.1-2 for et område til campingformål på Helnæs
Notat Rettelsesblad til Lokalplan 4.1-2 for et område til campingformål på Helnæs Der anbefales nedenstående rettelser af lokalplanens bestemmelser. Lokalplanens redegørelsesdel vil gennemgå en konsekvenstilretning
Læs mereGrundejerforeningen Klitrosebugten Plan for pleje af naturarealer
Grundejerforeningen Klitrosebugten Plan for pleje af naturarealer Silva Danica / Jørgen Stoltz, 5993 0216 silvadanica@msn.com Arealbeskrivelse og naturtilstand Strandarealet er karakteriseret som strandmark
Læs mereLodbjerg Klitplantage (Areal nr. 11)
Lodbjerg Klitplantage (Areal nr. 11) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Lodbjerg Klitplantage ligger nord og vest for Flade- og Ørum søer i det sydvestligste Thy. Mod vest og nord er plantagen omgivet af store
Læs mereTeknik og Miljø 2015. Nordskoven. Skovrejsning nord for Slagelse. Et samarbejde mellem Naturstyrelsen og Slagelse Kommune
Teknik og Miljø 2015 Nordskoven Skovrejsning nord for Slagelse Et samarbejde mellem Naturstyrelsen og Slagelse Kommune 2 2 3 Skovrejsning Skov- og naturområder opfordrer til leg og læring. Til bevægelse
Læs mere16-08-2010 Side 1 af 8. Kommentarer vedr. Forslag til plejeplan 2010-15 for Smør- og Fedtmosen (Marts 2010)
16-08-2010 Side 1 af 8 Gladsaxe Kommune By- og Miljøforvaltningen Vej- og Parkafdelingen Rosenkæret 39 2860 Søborg Med kopi til Herlev Kommune Teknisk Forvaltning Herlev Bygade 90 2730 Herlev Kommentarer
Læs mereNaturværdier i sø-landskabet. Resultater fra spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med debatarrangement d. 14. januar, Ringsted kommune
Naturværdier i sø-landskabet Resultater fra spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med debatarrangement d. 14. januar, Ringsted kommune Antal Spørgeskema om naturværdier Respondenter 33 personer, 23 mænd,
Læs mereØlby Præstegårds- plantage
Ølby Præstegårds- plantage Attraktiv beliggenhed - tæt på Klosterheden og Limfjorden Salgsprospekt Skovdyrkerne Vestjylland april 2012 1. Introduktion Hermed udbydes Ølby Præstegårdsplantage med tilliggende
Læs mereTurismeområde. Agersø - ændring af campingmulighederne. Planlægning
Turismeområde Agersø - ændring af campingmulighederne Planlægning Januar 2013 Indledning Slagelse Kommune har i forbindelse med Kommuneplan 2013 udarbejdet Turismepolitiske overvejelser, og på baggrund
Læs mereLokalplan nr. 91 for et stiforløb langs Ringkjøbing Fjord i Hvide Sande Nord
Lokalplan nr. 91 for et stiforløb langs Ringkjøbing Fjord i Hvide Sande Nord INDHOLD LOKALPLANENS... 1 Lokalplanens baggrund... 1 Offentlig fremlæggelse... 1 Lokalplanområdet... 2 Lokalplanens formål og
Læs mereLild Klitplantage (Areal nr. 81 og 82)
Thy Statsskovdistrikt - Arealbeskrivelser Lild Klitplantage (Areal nr. og 82) Lild Klitplantage (Areal nr. og 82) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Lild Klitplantage ligger i det nordlige Thy mellem Vesterhavet
Læs mereHede og naturarealer i Hjardemål Klitplantage (Areal nr. 72) og
Hede og naturarealer i Hjardemål Klitplantage (Areal nr. 72) og Korsø Plantage (Areal nr. 71) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Arealerne til Hjardemål plantage er primært erhvervet i begyndelsen af 1900-tallet.
Læs mereUlvshale Skov - Kulturmiljøbeskrivelse. Kulturhistoriske værdier på Møn
Side 1 af 5 Kulturhistoriske værdier på Møn Til oversigt Ulvshale Skov Alle illustrationer kan forstørres Skemanummer: Betegnelse: Kategori: Registreringsdato: Registrator: 5 Ulvshale Skov Udsnit og dele
Læs mereTryggevælde Ådal. Beskrivelse. Landskabsanalyse 2011
Landskabsanalyse 2011 Beskrivelse Området udgøres af en langstrakt dal med flad bund og dyrkede dalsider. Vandet snor sig igennem området som det centrale landskabselement både i åen og som vilkår for
Læs mereMorsø Kommune www.morsoe.dk
LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE Beskrivelse Lavtliggende og let bølget landbrugsflade med intensivt dyrkede marker, opdelt i et middelskalalandskab af fragmenterede levende hegn, enkelte store gårde, middelstore
Læs mereDokumentnr. Lokalisering af park/naturområde:
Damhusengen: Dokumentnr. Lokalisering af park/naturområde: 2010-580340 Damhusengen er beliggende i kommunens nordlige del, mellem Damhussøen og Krogebjergparken. Vestsiden af engen løber i skellet til
Læs mere1. Boldbane, firbold Den eksisterende boldbane påføres en firboldbane i termoplast. Basketnet bevares.
1 FORSLAG TIL NY LEGEPLADS O.H. Bærentzens Fritidshjem, Grækenlandsvej 76, 2300 Københavns S Tallene herunder henviser til tegn. nr. 1 A dateret 30.03.2013 Eksisterende forhold Rydning Eksisterende småhuse
Læs mereLANDSKABSKARAKTEROMRÅDE 9 - HILLERØDS SKOVE HILLERØD KOMMUNE 2012
LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE 9 - HILLERØDS SKOVE HILLERØD KOMMUNE 2012 LANDSKABSKARAKTER Området indeholder en større og markant randmoræne, der går fra området ved Ny Hammersholt og op langs Skansebakken og
Læs mere1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Vestjylland, Stråsøkomplekset Plan efter stormfald 2013
1. Beskrivelse 1.1 Generelt Dette er stormfaldsplanen for Stråsøkomplekset i Vestjylland. Stråsøkomplekset er et stort sammenhængende naturområde på ca. 5.200 ha. Udover Stråsø Plantage består området
Læs mereNotat om naturbeskyttelsesinteresser i Lokalplanområde Erhvervstrekanten
By og Miljø Trollesmindealle 27 3400 Hillerød Tlf. 7232 2184 Fax 7232 3213 krso@hillerod.dk Notat om naturbeskyttelsesinteresser i Lokalplanområde Erhvervstrekanten Sag 219-2015-2430 22. januar 2015 Undertegnede
Læs mereLandskabskarakterbeskrivelse. Landskabsvurdering. Anbefalinger til planlægningen SYDVEST MORS
Landskabskarakterbeskrivelse Landskabsvurdering Anbefalinger til planlægningen SYDVEST MORS Sydvest Mors Landskabskarakterbeskrivelse Beliggenhed og afgrænsning Landskabskarakterområdet Sydvestmors omfatter
Læs mereNaturstyrelsen har overtaget arealer ved Fælleseje ved Næstved på ca. 35 ha, for at lave ny skov og natur (se kort 1).
Storstrøm J.nr. NST-4161-00037 Ref. MRO Den 27. juni 2013 SKOVREJSNINGSPLAN - FÆLLESEJESKOVEN Indledning Naturstyrelsen har overtaget arealer ved Fælleseje ved Næstved på ca. 35 ha, for at lave ny skov
Læs mereTilskudsordning til private natur- og friluftsprojekter. - ansøgningsfrist den 25. april 2014
Tilskudsordning til private natur- og friluftsprojekter - ansøgningsfrist den 25. april 2014 Vejledning til ansøgning om tilskud til private naturprojekter i Middelfart Kommune 2014 Søg tilskud til et
Læs mereForslag til Plejeplan for. Bronzealderlandskabet ved Madsebakke
Forslag til Plejeplan for Bronzealderlandskabet ved Madsebakke Udarbejdet forår 2012 Titel: Forslag til plejeplan for bronzealderlandskabet ved Madsebakke. Udgiver: Bornholms Regionskommune Teknik & Miljø
Læs mereVandet plantage (Areal nr. 41)
Vandet plantage (Areal nr. 41) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Vandet Plantage ligger syd og sydøst for Vandet Sø. Mod vest grænser den op til Kronens Hede Plantage. Plantagen deles i en østlig og en vestlig
Læs mereForslag til nationalparkplan for Nationalpark Thy
.. BIOLOGISK FORENING FOR NORDVESTJYLLAN D Forslag til nationalparkplan for Nationalpark Thy Biologisk Forening for Nordvestjylland og Dansk Botanisk Forening har fulgt arbejdet med Nationalpark Thy med
Læs mereLokalplan 2.29 Klitmøller
Lokalplan 2.29 Klitmøller Område ved Ajs Mølls Vej Lokalplan godkendt d. 6. juli 2000 Indhold: Redegørelse Baggrund for udarbejdelse af lokalplanen Lokalplanens formål Lokalplanområdet Lokalplanens forhold
Læs mereBeretning generalforsamling 2013.
Beretning generalforsamling 2013. Set med foreningens øjne har det halve år i 2012 været dårligt, vores stiger har været i en dårlig forfatning, da vores stigemand ikke har kunnet holde dem i den stand,
Læs mereKulturhistorisk rapport
NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Frejlevgaard, Frejlev Boplads med langhuse fra ældre jernalder og stenbygget grav fra romersk jernalder. J.nr. ÅHM 6120 Februar 2014 Ved Museumsinspektør
Læs mereIndlæg i fredningssagen Dalene ved Resenbro. Vedrørende ejendommen lb. Nr. 12, matr. Nr. 2 f Skellerup Nygårde, Linå,. v. Lise Balle og Erik Balle.
Indlæg i fredningssagen Dalene ved Resenbro. Vedrørende ejendommen lb. Nr. 12, matr. Nr. 2 f Skellerup Nygårde, Linå,. v. Lise Balle og Erik Balle. Indledningsvis bemærkes, at vi som mangeårige medlemmer
Læs mereskoven NATUREN PÅ KROGERUP
skoven NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning.
Læs mereTilskudsordning til private natur- og friluftsprojekter. Ansøgningsfrist den 22. april 2016
Tilskudsordning til private natur- og friluftsprojekter Ansøgningsfrist den 22. april 2016 Vejledning til ansøgning om tilskud til private natur og friluftsprojekter i Middelfart Kommune 2016 Søg tilskud
Læs mereJuelsberg Slotspark. Fredningsforslag i Nyborg kommune. Udarbejdet af Danmarks Naturfredningsforening, 26.11.2015
Fredningsforslag i Nyborg kommune Juelsberg Slotspark Udarbejdet af Danmarks Naturfredningsforening, 26.11.2015 Danmarks Naturfredningsforening Masnedøgade 20 2100 København Ø Tlf. 39 17 40 00 dn@dn.dk
Læs mere10 Kobanke bakkeparti og skovklædte landbrugslandskab
178 LANDSKABSKARAKTERANALYSE FAXE KOMMUNE 10 Kobanke bakkeparti og skovklædte landbrugslandskab Nøglekarakter Stærkt kuperet og skovklædt landskab med en del spredt bebyggelse, store veje og landbrugsarealer
Læs merePleje og beplantningsplan for Hyldespjældet.
1 September 2012 Pleje og beplantningsplan for Hyldespjældet. Friarealerne i Hyldespjældet er planlagt med idé og omhu. De gennemgående stræder og torve er beplantet med ahorn (spidsløn) for stræderne
Læs mereForslag til revideret Haveplan for Nysøegaard.
Forslag til revideret Haveplan for Nysøegaard. På generalforsamlingen vil bestyrelsen gerne præsentere og have vedtaget en revideret haveplan. I forhold til den tidligere version er Mandatet for Grønt
Læs mere