Produktion Ordreindgang Beskæftigelse Resultat Salgspriser. Faktisk udvikling kv. Faktisk udvikling kv. Forventet udvikling kv.

Transkript

1 Nordjysk Konjunkturbarometer Resultater 1. kvartal kvartal Overordnede tendenser. Tabel 1. i 1. kvartal 2006 ift. 4. kvartal 2005 og forventet i 2. kvartal 2006 ift. 1. kvartal Nettotal a. Total a Nettotal for f.eks. faktisk i produktion beregnes som forskellen mellem den andel af virksomhederne, der svarer større, og den andel, der svarer mindre; begge de vejet for virksomhedernes andel af beskæftigede. De øvrige nettotal beregnes på tilsvarende måde. Fremhævede tal grønne for positive og røde for negative - er udtryk f Den faktiske for de nordjyske virksomheder i 1. kvartal 2006 har været særdeles positiv. Således er der for alle indikatorer tale om signifikant positive nettotal på et ganske højt niveau. Som følge heraf er den sammensatte konjunkturindikator, der består af gennemsnittet af produktion, ordreindgang, beskæftigelse og resultat, på 31, hvilket er den næsthøjeste værdi i konjunkturbarometerets historie. Det er værd at notere, at den høje sammensatte værdi dækker over et meget højt nettotal for ordreindgang og et noget mindre for resultat. For det kommende 2. kvartal har de nordjyske virksomheder særdeles positive forventninger. Alle nettotal er også her signifikant positive og på et meget højt niveau. Således er den sammensatte indikator for den forventede på 44, hvilket er det højeste niveau i barometerets historie. Det meget høje niveau dækker over nettotal på 50, 48 og 45 for henholdsvis produktion, ordreindgang og resultat, samt et nettotal på 33 for beskæftigelse.

2 2. Hovedtendenserne, opdelt på hovederhverv og brancher. Tabel 2. i 1. kvartal 2006 ift. 4. kvartal 2005 og forventet i 2. kvartal 2006 ift. 1. kvartal Nettotal a. Opdelt på hovederhverv. Landbrug, fiskeri og råstofudvinding b Industri c Bygge- og anlægsvirksomhed Handel og restauration Transportvirksomhed, telekommunikation Finansvirksomhed, forretningsservice Total a Nettotal for f.eks. faktisk i produktion beregnes som forskellen mellem den andel af virksomhederne, der svarer større, og den andel, der svarer mindre; begge de vejet for virksomhedernes andel af beskæftigede. De øvrige nettotal beregnes på tilsvarende måde. Fremhævede tal grønne for positive og røde for negative - er udtryk f b Spørgsmålene om ordreindgang stilles ikke i denne branche. c Gruppen industri omfatter Nærings- og nydelsesmidler, Jern og metal, Elektronik og Anden industri, jf. i øvrigt tabel 3.

3 I 1. kvartal 2006 har den faktiske i produktion og beskæftigelse for Landbrug og råstof været negativ i forhold til 4. kvartal Salgspriserne har derimod udviklet sig positivt, mens en i resultatet har været uændret. For det kommende 2. kvartal forventer Landbrug og råstof en positiv for produktion, beskæftigelse og resultat, mens salgspriserne forventes at forblive uændrede. Her ligger specielt forventningerne til en i beskæftigelsen, nettotal 47, klart over det nordjyske gennemsnit. For Industrien har 1. kvartal 2006 budt på en signifikant positiv for alle indikatorer. Som sådan ligger industrien på niveau med det nordjyske gennemsnit. For 2. kvartal forventer virksomhederne i Industrien også en meget positiv, om end forventningerne ikke helt ligger på niveau med den gennemsnitlige nordjyske virksomhed. For både produktion, ordreindgang og beskæftigelse er der således tale om de laveste nettotal blandt alle hovederhverv. For Bygge- og anlægsvirksomhed har en indenfor produktion, beskæftigelse og resultat i 1. kvartal 2006 været uændret i forhold til 4. kvartal For alle tre indikatorers vedkommende er der således tale om nettotal, der er klart under det nordjyske gennemsnit. Derimod kan virksomhederne indenfor dette hovederhverv rapportere om en signifikant fremgang indenfor ordreindgang og salgspriser. Bygge- og anlægsvirksomhederne har meget positive forventninger til 2. kvartal 2006, hvor der for alle indikatorer er tale om nettotal over gennemsnittet for alle nordjyske virksomheder. Specielt skiller forventningerne til beskæftigelsen sig ud med et nettotal på 57. Handel og restauration har i 1. kvartal 2006 haft en ganske positiv. Således er alle indikatorer signifikant positive og på niveau med det nordjyske gennemsnit. For 2. kvartal 2006 rapporteres der om meget positive forventninger til en med positive nettotal for alle indikatorer. For Transportvirksomhed og telekommunikation har en for 1. kvartal budt på signifikant fremgang indenfor ordreindgang og salgspriser, mens en for produktion, beskæftigelse og resultat har været uændret. Erhvervet har således overordnet set haft den dårligste faktiske af alle hovederhverv trods den positive for ordreindgang og salgspriser. For næste kvartal forventer man en positiv indenfor alle indikatorer. Her skiller forventningerne til produktion og resultat sig særligt positivt ud. Indenfor Finansvirksomhed og forretningsservice melder virksomhederne om en særdeles positiv i 1. kvartal 2006 for alle indikatorer. Med undtagelse af nettotallet for en i salgspriserne er der således tale om de højeste nettotal blandt alle hovederhvervene. Forventningerne til 2. kvartal 2006 er ligeledes ganske optimistiske. Her ligger den forventede indenfor beskæftigelsen på niveau med gennemsnittet, medens der for de øvrige nettotal er tale om værdier klart over gennemsnittet. Industri, Bygge- og anlægsvirksomhed, Transportvirksomhed og telekommunikation samt Finansvirksomhed og forretningsservice rapporterer alle om problemer med mangel på arbejdskraft. I 1. kvartal 2006 har 13 % af industrivirksomhederne følt deres produktion hæmmet som følge af mangel på arbejdskraft. For virksomhederne i bygge- og anlægsvirksomhederne gælder det 20 %, og for transportvirksomhed og telekommunikation, henholdsvis finansvirksomhed og forretningsservice, er der tale om 13 % henholdsvis 17 %. I det kommende kvartal forventer alle hovederhverv, med undtagelse af handel og restauration, at produktionen bliver hæmmet som følge af mangel på arbejdskraft. Procenttallene for de enkelte hovederhverv er som følger Landbrug, fiskeri og råstof 15 %, Industri 13 %, Bygge- og anlægsvirksomhed 33 %, Transportvirksomhed og telekommunikation 13 %, og Finansvirksomhed og forretningsservice 17 %.

4 Tabel 3. i 1. kvartal 2006 ift. 4. kvartal 2005 og forventet i 2. kvartal 2006 ift. 1. kvartal Nettotal a. Hovederhvervet industri, opdelt på brancher. Nærings- og nydelsesmiddel Jern og metal Elektronik Anden industri Industri samlet a Nettotal for f.eks. faktisk i produktion beregnes som forskellen mellem den andel af virksomhederne, der svarer større, og den andel, der svarer mindre; begge dele vejet for virksomhedernes andel af beskæftigede. De øvrige nettotal beregnes på tilsvarende måde. Fremhævede tal grønne for positive og røde for negative - er udtryk for Indenfor industrien er der også denne gang nogen variation indenfor de enkelte brancher. Denne variation er til stede både for den faktiske såvel som for den forventede. For virksomhederne i Nærings- og nydelsesmiddelbranchen har en indenfor samtlige indikatorer været uændret, med undtagelse af en for salgspriserne, der har været signifikant positiv. Der er således tale om en faktisk, der ligger klart under en for industrien som helhed. For det kommende kvartal forventes der en ganske positiv for produktion, ordreindgang, resultat og salgspriser, der ligger over gennemsnittet i hele industrien. Derimod forventes en for beskæftigelsen at blive uændret. Indenfor Jern og metal har virksomhederne haft en ganske positiv i 1. kvartal 2006 med fremgang for alle indikatorer. Der er for alle nettotals vedkommende tale om værdier over gennemsnittet. For 2. kvartal forventer branchen overordnet en ganske positiv med signifikant positive nettotal på niveau med industrien som helhed. For Elektronik har en i 1. kvartal 2006 indenfor beskæftigelse og resultat været uændret, mens der for produktion, ordreindgang og salgspriser har været tale om en positiv. For 2. kvartal forventer man fremgang. Alle indikatorer er således signifikant positive, og for de fire indikatorer, der indgår i den sammensatte konjunkturindikator, er der tale om et niveau klart over gennemsnittet for industrien. Anden industri har i 1. kvartal haft en signifikant positiv, hvor specielt resultatet ligger noget over industriens gennemsnit. For 2. kvartal forventer man også en fremgang for alle indikatorer. Her ligger niveauet for beskæftigelsen dog noget under industriens gennemsnit.

5 3. Hovedtendenserne, opdelt på beskæftigelsesområder. Tabel 4. i 1. kvartal 2006 ift. 4. kvartal 2005 og forventet i 2. kvartal 2006 ift. 1. kvartal Nettotal a. Opdelt på beskæftigelsesområder. Frederikshavn Hjørring Brønderslev Aalborg Mariager Fjord Vesthimmerland Total a Nettotal for f.eks. faktisk i produktion beregnes som forskellen mellem den andel af virksomhederne, der svarer større, og den andel, der svarer mindre; begge dele vejet for virksomhedernes andel af beskæftigede. De øvrige nettotal beregnes på tilsvarende måde. Fremhævede tal grønne for positive og røde for negative - er udtryk for I Frederikshavn har virksomhederne oplevet et positivt 1. kvartal Signifikante positive nettotal for produktion, ordreindgang, resultat og salgspriser. For beskæftigelsen er der derimod tale om en uændret, hvilket er klart under det nordjyske gennemsnit. For det kommende 2. kvartal forventes den positive at fortsætte med signifikante positive nettotal for alle indikatorer, om end niveauet er noget under gennemsnittet. For Hjørring-området har en i produktion, ordreindgang og salgspriser været positiv, mens der har været en uændret for beskæftigelse og resultat. For 2. kvartal forventes der en ganske positiv for alle indikatorer, hvor specielt den forventede for produktion, ordreindgang og beskæftigelse ligger noget over gennemsnittet for Nordjylland. Virksomhederne i Brønderslev-området rapporterer om en positiv for ordreindgang, beskæftigelse og resultat på niveau med det nordjyske gennemsnit. For de øvrige indikatorer rapporteres der om en uændret i 1. kvartal, hvilket placerer virksomhederne i Brønderslev omkring det nordjyske gennemsnit. For det kommende 2. kvartal forventer man fremgang for alle indikatorer, dog er nettotallene for ordreindgang og beskæftigelse noget under gennemsnittet. I Aalborg har virksomhederne også haft et ganske positivt forløb for 1. kvartal Forventningerne til 2. kvartal er positive for alle indikatorer, og niveauet ligger for alle indikatorer, herunder også beskæftigelsen, over gennemsnittet. Virksomhederne i Mariager Fjord-

6 området har oplevet en meget positiv i 1. kvartal. Specielt den faktiske for beskæftigelse og resultat ligger over det nordjyske gennemsnit. For det kommende kvartal forventes en meget positiv for alle indikatorer, om end noget under gennemsnittet. Virksomhederne i Vesthimmerland har i 1. kvartal oplevet en meget positiv for alle indikatorer, hvor specielt en for produktion, ordreindgang og beskæftigelse ligger helt i top blandt alle beskæftigelsesområder. Virksomhederne i denne region har også ganske positive forventninger til en i 2. kvartal, hvor nettotallene for produktion, ordreindgang og beskæftigelse dog ligger noget under det gennemsnitlige niveau.

7 4. Hovedtendenserne, opdelt på antal beskæftigede. Tabel 5. i 1. kvartal 2006 ift. 4. kvartal 2005 og forventet i 2. kvartal 2006 ift. 1. kvartal Nettotal a. Opdelt efter antal ansatte. 5-9 ansatte ansatte ansatte Total a Nettotal for f.eks. faktisk i produktion beregnes som forskellen mellem den andel af virksomhederne, der svarer større, og den andel, der svarer mindre; begge dele vejet for virksomhedernes andel af beskæftigede. De øvrige nettotal beregnes på tilsvarende måde. Fremhævede tal grønne for positive og røde for negative - er udtryk for For 1. kvartal 2006 har alle tre størrelsesgrupper haft en positiv. Dog således, at fremgangen har været specielt positiv for de store (100+ ansatte) virksomheder. Forventningerne til 2. kvartal 2006 følger nogenlunde samme mønster. For de små virksomheder har der i 1. kvartal 2006 været tale om en positiv for samtlige indikatorer. Niveaumæssigt ligger en i salgspriserne over det gennemsnitlige niveau, mens der for de øvrige indikatorer er tale om nettotal under gennemsnittet. For det kommende kvartal forventer de små virksomheder en positiv på et ganske højt niveau. Det er dog værd at notere, at den forventede i beskæftigelsen niveaumæssigt ligger noget under gennemsnittet. De mellemstore virksomheder rapporterer om en positiv for 1. kvartal 2006, hvilket gælder for samtlige indikatorer. Niveauet for både produktion, ordreindgang, beskæftigelse og resultat ligger dog noget under gennemsnittet. For 2. kvartal forventer de mellemstore virksomheder i lighed med de små virksomheder en positiv på et ganske højt niveau. For de mellemstore virksomheder er forventningerne til beskæftigelsen dog over gennemsnittet. De store virksomheder (100+ ansatte) har haft en positiv for 1. kvartal Nettotallene for alle indikatorer ligger over gennemsnittet og specielt for de fire indikatorer, der udgør den sammensatte konjunkturindikator, er der tale om nettotal klart over gennemsnittet. For det kommende kvartal forventer de store virksomheder en positiv for alle indikatorer.

8 5. Metode. Nordjysk Konjunkturbarometer Etablering og vedligehold af fast udvalg af virksomheder Typer af spørgsmål Nordjysk Konjunkturbarometer er etableret af Arbejdsmarkedsrådet Nordjylland, Nordjyllands Udviklingsfond og Spar Nord - i samarbejde med Aalborg Universitet. Barometret offentliggøres hvert kvartal. Det offentliggjorte materiale udarbejdes af en analysegruppe på Institut for Erhvervsstudier, Aalborg Universitet. Konjunkturbarometret har til formål at give et hurtigt og helt aktuelt billede af konjunkturen for erhvervslivet i Nordjyllands Amt. Det omfatter alle væsentlige brancher inden for primærproduktion, fremstillings- og servicevirksomhed og baserer sig på et fas udsnit af virksomheder, der kvalitativt vurderer både de faktiske forhold og forventningerne til den nærmeste fremtid. Barometret er metodisk en regional udgave af de konjunkturbarometre for industri og bygge- og anlægsvirksomhed, som udarbejdes af Danmarks Statistik, men giver altså inden for denne regionale begrænsning et mere omfattende billede af erhvervsen. Kontakten til de virksomheder, der deltager i Nordjysk Konjunkturbarometer, har indtil 2. kvartal 2001 været varetaget af AF-Nordjylland og Jysk Analyseinstitut A/S i fællesskab. Fra og med 2. kvartal 2001 er ansvaret for dataindsamling og vedligehold af panel overgået til Jysk Analyseinstitu A/S. I forbindelse med denne omlægning er der sket en vis udskiftning af paneldeltagerne, idet en række af de virksomheder, som AF hidtil har haft kontakten til, har valgt at sige fra. Den fremtidige panelsammensætning vil blive tilstræbt i størst mulig grad at udgøre en statistisk repræsentativ stikprøve af nordjysk virksomheder. Det er karakteristisk for den anvendte metode, at ledelsen i de deltagende virksomheder formodes at være i stand til at svare på de stillede spørgsmå uden dyberegående analyse. Nogle spørgsmål er formuleret således, at der alene ønskes en udtalelse om, hvorvidt den pågældende økonomiske størrelse, f. eks. produktionen, har været større, omtrent uændret eller mindre i den betragtede periode sammenlignet med en tidligere periode. Spørgsmålene vedrører både det faktiske forløb i den nærmeste fortid (forrige kvartal) og forventningerne til den nærmeste fremtid (indeværende kvartal). Ved andre spørgsmål bedes virksomhedsledelsen bedømme en økonomisk størrelse, f. eks. styrken af efterspørgslen på eksportmarkedet, ved udgangen af en periode (kvartal) i forhold til den normale situation, og der spørges tillige om man har været underlagt produktionsbegrænsninger eller hindringer og i så fald om årsagerne til disse. Som en nyskabelse i Nordjysk Konjunkturbarometer spørges der desuden til mulige årsager til væsentlige afvigelser mellem forventninger og faktisk, idet forventningerne fra forrige spørgerunde for hver virksomhed sammenholdes med virksomhedens bedømmelse af den faktiske i den aktuelle spørgerunde. Det vil således være muligt at belyse virksomhedens opfattelse af baggrunden for afvigelserne. Tidsreferencer Nordjysk Konjunkturbarometer er kvartalsvist, således at data indsamles medio kvartalet. Udviklingen og forventningerne belyses i forhold til et kvartal. Desuden gennemføres årligt, første gang i april kvartal 1999, en udvidet spørgerunde, hvor der stilles supplerende spørgsmål om innovation mv. Visse økonomiske størrelser belyses i forhold til et bestemt tidspunkt, f. eks. ultimo året. Sæson Virksomhedslederne anmodes om ved vurderingerne at se bort fra normale sæsonbestemte ændringer. For en række virksomheder er det ikke mulig eller forbundet med store vanskeligheder at skelne mellem sæson- og konjunkturbestemte ændringer (f.eks. julehandelen). Det indebærer, at korektion for sæson ikke altid sker i tilstrækkeligt omfang, hvorfor de offentliggjorte resultater kan indeholde en sæsonkomponent. Vi har derfor valgt at supplere med en sæsonkorrigeret indikator for den faktiske.

9 Udsnit og opregning Oplysningerne til Nordjysk Konjunkturbarometer indhentes fra omkring 1,000 virksomheder (lokale enheder) i Nordjyllands Amt inden for 9 brancher. De repræsenterer ca. 30 % af den samlede beskæftigelse i regionen. Der foretages to former for vejning. Den første vægt korrigerer for udvalgets sammensætning på brancher, målt ved antal virksomheder. Derved sikres, at udvalget er sammensat på brancher på samme måde som i populationen. Den anden vægt vejer svarene fra den enkelte virksomhed med dens andel af den samlede beskæftigelse. Det betyder, at resultaterne nu skal fortolkes i forhold hertil. Resultater De sammenvejede tal fra virksomhederne offentliggøres i form af relative tal, f.eks. 35 pct. større, 50 pct. uændret og 15 pct. mindre for produktionen i det netop afsluttede kvartal sammenlignet med forrige kvartal. Tallene beregnes vejet for sammensætning på brancher, men både uvejet og vejet for antal beskæftigede. Ved fortolkningen skal det huskes, at de i eksemplet 35 pct. af virksomhederne, der melder om større produktion, kan have stor eller lille produktionsfremgang, målt i absolutte størrelser. Nettotal Beregning af usikkerheden på nettotal Forskellen mellem procenttallet for større og for mindre benævnes nettotal. Det kan således beregnes uvejet eller vejet for antal beskæftigede. Til brug for konjunkturbedømmelsen er det vejede nettotal mest relevant. Det er muligt at vurdere den statistiske usikkerhed på de beregnede nettotal. Det er således af interesse ved læsningen af tallene at kunne afgøre, om et givet nettotal afviger signifikant fra 0, dvs. om tallets afvigelse med lille sandsynlighed skyldes tilfældigheder. Vurderingen kompliceres af, at man ikke blot ud fra tallets (numeriske) værdi kan afgøre, om det er signifikant eller ej. Signifikansen afhænger både af det antal virksomheder (vejet for antal ansatte), der har svaret på spørgsmålet, samt af svarenes fordeling på alle tre svarmuligheder, større, uændret og mindre. I tabellerne er nettotal, der er signifikante med en sikkerhed på 95 %, angivet med fed grøn for positive og rød for negative nettotal. En redegørelse for, hvorledes beregningerne er udført, kan fås ved henvendelse til analysegruppen ved Institut for Erhvervsstudier, Aalborg Universitet.