VÆRKTØJ TIL KOMMUNERNE ANALYSE AF DE ØKONOMISKE KONSEKVENSER PÅ OMRÅDET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE

Transkript

1 Til Social- og Integrationsministeriet Dokumenttype Vejledning til kommuneværktøj Dato Februar 2011 VÆRKTØJ TIL KOMMUNERNE ANALYSE AF DE ØKONOMISKE KONSEKVENSER PÅ OMRÅDET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE

2 INDLEDNING I forbindelse med Social- og Integrationsministeriets samfundsøkonomiske analyse af området for udsatte børn og unge, er der udarbejdet et værktøj, som de enkelte kommuner kan anvende til at undersøge de specifikke økonomiske konsekvenser ved en øget anvendelse af fire forskellige indsatser på området for udsatte børn og unge. Værktøjet kan bruges til følgende: At vurdere de konkrete økonomiske konsekvenser for jeres kommune ved at indføre eller øge anvendelsen af en af følgende indsatser: Slægtsanbringelser De Utrolige År MST MTFC PMTO. At indsættes jeres egne beregningsforudsætninger i analysen både i forhold til de præcise omkostninger og de forventede effekter af indsatsen. At få et billede af hvordan gevinsterne fordeler sig på tværs af jeres kommune og den øvrige offentlige sektor. Dette notat beskriver kun, hvordan kommuneredskabet skal bruges i praksis, mens selve analysen kan læses en længere rapport og. HVAD BESTÅR VÆRKTØJET AF? Kommuneværktøjet består af en Excel fil for hvert af de fire analyserede programmer. Værktøjet er simpelt og intuitivt at benytte og fungerer ved, at brugeren indtaster en række baggrundsoplysninger, hvorefter værktøjet genererer resultater, som belyser de økonomiske gevinster for det specifikke program. I værktøjet er der kun ét ark synligt. Dette er delt op i en input-del og en resultat-del. Værktøjet er låst, således at det kun er muligt at indtaste værdier i input-delen, mens resultatdelen ikke kan redigeres. Resultaterne beregnes ud fra en række øvrige ark, som alle er gemt og låst. Disse forhåndsregler sikrer, at brugeren ikke foretager uhensigtsmæssige ændringer i fx være modellens forudsætninger og beregningsmetoder. 2/8 Rambøll Management Consulting A/S CVR-NR

3 HVILKE OPLYNINGER SKAL TASTES IND? Input-delen af kommuneværktøjet består af én tabel med en række program- eller indsatsrelaterede oplysninger, som det er muligt for kommunerne at ændre. Dette gør det muligt for kommunerne at ændre oplysningerne således, at de stemmer overnes med de specifikke kommunale forhold. Kommuneværktøjet er således generisk og kan bruges af alle kommuner. Det skal dog bemærkes, at det for at mindske kompleksitet i værktøjet kun er muligt at ændre på nogle af de oplysninger, der benyttes i værktøjet. Tabel 1 viser et eksempel på input-tabellen fra værktøjet. Tabel 1: Input Input Antal programdeltagere 1 Initialomkostninger (konto ) 0 Pris pr. Programdeltager (konto ) 0 Initialomkostninger (konto ) 0 Pris pr. Programdeltager (konto ) Succesrate 15% Alder for indsats (år) 4 aar Prisindeks år 2013 Antal deltagere Kommunerne kan indtaste antallet af programdeltagere, som man ønsker at give indsatsen. I dette tilfælde er der indtastet 25 deltagere. I kan bruge dette felt til at angive, hvor mange deltager I forventer, der vil kunne modtage indsatsen i jeres kommune Omkostninger Herudover er det muligt at indtaste initialomkostninger ved programmet på henholdsvis konto (Sekretariat og forvaltninger) og på den specifikke konto, som programmet hører under (i dette tilfælde konto , da programmet er en forebyggende indsats). På samme måde er det muligt at indtaste programomkostningerne pr. programdeltager på både konto og på kontoen vedrørende det specifikke program. Opsplitning af programomkostningerne på forvaltningsniveau sammenholdt med opsplitningen af gevinsterne på forvaltningsniveau gør det muligt at præsentere de forventede effekter af de enkelte programmer for den enkelte forvaltning i kommunen. Ved at indtaste de faktiske forventede omkostninger ved indsatsen bliver det muligt for jeres kommune at få en mere præcis vurdering af, hvor meget indsatsen vil koste i jeres kommune. I den samlede analyse har vi taget udgangspunkt i gennemsnitspriser på landsplan, så hvis jeres kommune har højere eller lavere priser er det relevant at indtaste dem. Til højre for tabellen kan man se de gennemsnitspriser som er anvendt i den overordnede analyse. De kan bruges som udgangspunkt til at vurdere omkostningerne i jeres kommune. Succesrate Det næste input er succesraten, som er den andel af programdeltagerne, der opnår den forventede effekt af programmet. En succesrate på 10 pct., som i dette tilfælde, betyder, at det er 1 ud af 10 programdeltagere, som forventes at opnå en positiv effekt af programmet. Succesraten er af Rambøll fastsat på baggrund af evidens fra en række danske såvel som udenlandske studier. Denne succesrate er 3/8

4 således fastsat, som Rambølls bedste bud på succesratens størrelse. I kommuneværktøjet er det muligt i en vis grad at ændre denne succesrate. For at undgå urealistisk høje eller lave succesrater er værktøjet låst således, at det for kommunerne kun er muligt at vælge en succesrate, der ligger henholdsvis 5 pct. under eller over Rambølls forventede succesrate. Deltagernes alder Det næste input i tabellen er programdeltagerens alder. Da der er udarbejdet forskellige kommuneværktøjer for hvert program, og programmerne er målrettet en bestemt aldersgruppe, er programdeltagernes alder fastlåst, så den passer til det enkelte program. I dette tilfælde er alderen fastsat til 4 år. Prisindeks år Det sidste input i tabellen er prisindeks år. Prisindeks år betyder, hvilket år priserne i modellen skal angives i. Indtastes der fx 2013 opgøres alle priser i 2013-priser. Skal redskabet således benyttes i 2014, kan alle priserne opgøres i 2014-priser ved at indtaste 2014 i feltet. Prisfremskrivningen foregår med en fast rente på 2 pct. pr. år. HVILKE RESULTATER PRÆSENTERER REDSKABET? Resultaterne af værktøjet er præsenteret i fem tabeller og en graf. De fem tabeller indeholder alle en opgørelse af de økonomiske gevinster ved programmerne, men er opgjort på forskellige niveauer som fx kommune og stat samt for forskellige områder som fx kriminalitet, psykiske lidelse. Grafen illustrerer livsforløbene for normalbefolkningen, børn og unge i programmets målgruppe, der modtager de almindelige foranstaltninger ( treatment as usual ) samt børn og unge, der deltager i programmet. De enkelte tabeller og grafer ændrer sig i forhold til hvilke forudsætninger der indtastes. I kan således se konsekvenserne af forskellige input, fx i forhold til alder, deltagerantal eller succesrate. Nedenfor vil de forskellige tabeller blive præsenteret og deres indhold vil blive beskrevet. Et eksempel på den første tabel "Livsforløb, ikke tilbagediskonteret" er præsenteret nedenfor. Tabel 2: Livsforløb, ikke tilbagediskonteret Note: Det skal bemærkes, at beløbene er udregnet for det antal deltagere, der er indtastede i input arket og er opgjort i løbende priser over et helt livsforløb. Af tabellen fremgår det offentlige nettobidrag for det antal personer, der er indtastet i input-tabellen. Nettobidraget er fordelt på posterne kommune, stat og offentlige (ikke delbar) over personernes livsforløb. Den sidste post skyldes, at en del af de offentlige udgifter ikke har været mulig at dele mellem kommune og stat. Dette gælder fx udgifter til undervisning samt kultur og fritidsaktiviteter. Endvidere fremgår gevinsten for deltageren af programdeltagelse, defineret ved løn og overførsler minus skattebetalinger. 4/8

5 Disse hovedtal er opgjort for normalbefolkningen, for børn og unge, i programmets målgruppe, der modtager de almindelige foranstaltninger samt programdeltagerne. Det er således muligt at aflæse den forventede effekt af programmet i den yderste kolonne til højre. I dette tilfælde er det muligt at aflæse den forventede effekt af programmet på de offentlige kasser til at være ca. 7 mio. kr. Denne gevinst fordeler sig med ca. 4 mio. kr. til kommunerne og ca. 3 mio. kr. til staten. Det fremgår endvidere af tabellen, at programmet ligeledes forventes at have en forventet positiv økonomisk effekt på ca. 3 mio. kr. for programdeltageren set over hele livet. Endelig viser tabellen, at selvom programmet forventes at have en positiv effekt for både de offentlige kasser og for deltageren, så er denne gruppe af børn og unge fortsat en større udgift for det offentlige end normalbefolkningen er (ca. -33 mio. for normalbefolkningen mod ca. 118 mio. kr. for programdeltagerne). Tabel 2 i resultat-arket viser, hvorledes nettobidraget fordeler sig indenfor 10 definerede områder. Et eksempel på denne tabel er præsenteret i Tabel 3. Tabel 3: Nettobidrag fordelt på område, ikke tilbagediskonteret Note: Det skal bemærkes, at beløbene er udregnet for det antal deltagere, der er indtastede i input arket og er opgjort i løbende priser over et helt livsforløb. Tabellen viser nettobidraget for børn og unge i programmets målgruppe, der modtager de almindelige foranstaltninger samt for programdeltagerne. Denne opgørelse gør det således muligt at se, indenfor hvilket område programmet har den største forventede økonomiske effekt for det offentlige. I det konkrete tilfælde viser tabellen, at den største forventede effekt skal findes indenfor områderne "Skat af lønindkomst" og "overførsler". Det skal endvidere bemærkes, at programmet ikke forventes at have en økonomisk effekt indenfor områderne Fritid, kultur mv., Undervisning mv. samt Social beskyttelse. Dette skyldes, at disse udgifter ikke er fordelt på individniveau i registrene, hvorfor det i beregningerne er antaget, at programmerne ikke påvirker disse udgifter 1. Den tredje tabel i resultat-arket viser den årlige udvikling i den kommunale økonomi over en 4-årig periode efter programmets implementering fordelt på kontoplan. Et eksempel på denne tabel præsenteres nedenfor. 1 Udgifterne til disse områder følger Finansministeriets opgørelse i publikationen " 'Mod nye mål - Danmark teknisk baggrundsrapport, december 2007" 5/8

6 Tabel 4: Kommunal økonomi, kr., ikke tilbagediskonteret Tabellen er opbygget således, at den stemmer overens med de kommunale budgetter og regnskaber. Til forskel fra de øvrige tabeller betyder et positivt tal således en udgift, mens et negativt tal er en indtægt. Da opgørelsen er opdelt på kontoplan, er det således muligt at henføre de enkelte udgifter/gevinster til de forskellige kommunale forvaltninger. I år 0 afholdes udgifterne til programmet, og for nogle programmer vil de første forventede effekter indtræde allerede her, mens de forventede effekter i andre programmer først indtræffer senere. I det konkrete tilfælde forventes en stor udgift i år 0 på konto og en mindre udgift på konto Tabellen viser endvidere, at den største økonomiske gevinst skal findes på andre kommunale konti end de listede, og at gevinsten først forventes mere end 4 år efter programmets implementering. Tabel 5 og 6 i kommuneværktøjet har samme opbygning som tabel 2 og 3 og vil derfor ikke blive gennemgået. Forskellen på tabel 5 og 6 i forhold til tabel 2 og 3, der er beskrevet ovenfor, er, at værdierne i tabel 5 og 6 er tilbagediskonteret med en diskonteringsrente på 3 pct. I nedenstående boks forklares begrebet diskontering og valg af diskonteringsrente nærmere. 6/8

7 Boks 1: Diskontering Hvad menes der med diskontering? Med livsforløbsbetragtningen ser vi på en person over et helt liv (eller i hvert fald indtil det 64. år). Mange af udgifterne til fx sundhed og overførsler samt bidraget til de offentlige kasser i form af skattebetalinger, falder derfor langt ude i fremtiden. Gevinster, som ligger i fremtiden, er mindre værd end de gevinster og omkostninger, som vi kan få nu. Ligeledes betyder omkostningerne i fremtiden ikke så meget, som de omkostninger, som vi skal afholde nu. Hvis vi kan vælge mellem at få kr. nu og kr. om to år, vil de kr. nu være at foretrække. Hvis man derimod skal vælge mellem at få kr. nu, kr. om to år eller kr. om fire år vil folk vælge forskelligt. Dette kommer an på, hvor meget vi værdsætter forbrug i dag frem for fremtidigt forbrug samt på, hvor stort et afkast vi kan få af en investering i dag hvis vi kan sætte de kr. i banken i dag og få kr. ud om to år, vil dette jo være at foretrække. For at sammenligne forskellige scenarier med fremtidige gevinster og omkostninger tilbagediskonteres disse med den valgte diskonteringsrente. Valg af diskonteringsrente I eksemplet ovenfor vil den relevante diskonteringsrente være forskellig fra person til person. Når der er tale om investeringer i offentligt regi, er det "samfundets" diskonteringsrente, som skal anvendes. Der er ikke generel enighed om, hvilken størrelse denne skal have. I analysen anvendes en diskonteringsrente på 3 pct.. Denne er valgt frem for Finansministeriet anbefalede rente på 5 pct., da denne af mange økonomer anses for at være for høj. Således anvender De Økonomiske Råd ofte 3 pct., ligesom det også er den anvendte rente i både Velfærdskommissionen og Arbejdsmarkedskommissionens rapport. Ligeledes anvendes diskonteringsrenter på 3-4 % også i lande, vi normalt sammenligner os med. Det sidste output af kommuneværktøjet er en grafisk illustration af det gennemsnitlige nettobidrag til samfundet gennem et livsforløb for normalbefolkningen, børn og unge i programmets målgruppe, der modtager de almindelige foranstaltninger, samt for programdeltagerne. Denne graf viser dermed det gennemsnitlige nettobidrag til det offentlige på hvert alderstrin, opgjort som forskellen mellem indtægter til statskassen i form af skatter og afgifter, og udgifter forbundet med velfærdssamfundet. Et eksempel på en sådan illustration for programmet DUÅ fremgår af 7/8

8 Figur 1. Figur 1: Nettobidrag pr. borger, ikke tilbagediskonteret Figuren bruges til at illustrere potentialet af et bestemt program. Dette potentiale opgøres som forskellen mellem den grønne kurve (programdeltagere) og den røde kurve (børn og unge i programmets målgruppe, der modtager de almindelige foranstaltninger). I det konkrete eksempel viser grafen tydeligt, at den største økonomiske gevinst af programmet er i perioden efter, at deltagernes 20. år, hvor disse typisk indtræder på arbejdsmarkedet. Det skal endvidere bemærkes, at en programdeltager i dette tilfælde aldrig vil opnå samme livsforløb som normalbefolkningen, hvilket er illustreret ved, at den grønne kurve igennem hele livsforløbet ligger lavere end den blå kurve for normalbefolkningen. 8/8