Modulbeskrivelser & Kompetencemålsprøver

Transkript

1 Modulbeskrivelser & Kompetencemålsprøver Studieordning 2016/17 Studieordningens del 3 Modulbeskrivelser Obligatoriske elementer... 6 Lærerens grundfaglighed... 6 Almen dannelse/klm... 6 LG1: Dannelse i den mangfoldige skole... 6 Prøven i Almen dannelse... 9 Pædagogik og lærerfaglighed LG2: Almen undervisningskompetence LG3: KLM/PL Lærerprofessionalitet i det globaliserede samfund LG4: Elevens læring og udvikling LG5: En skole for alle LG5x: Inklusion, specialpædagogik og undervisning af tosprogede elever LG6: Den professionelle lærer Prøverne i Pædagogik og lærerfaglighed Praktik PR1: Praktikniveau PR2: Praktikniveau PR3: Praktikniveau PR3M: Praktikniveau 3 - Meritlæreruddannelsen Tilrettelæggelse af prøver i praktik på niveau I, II og III Professionsbachelorprojektet BA1: Forsknings- og innovationskompetencer i relation til elever, klasse, skole og samfund

2 BA2: Professionsbachelorprojektet BA: Professionsbachelorprojektet Krav til udformning af professionsbachelorprojektet Stave- og formuleringsevne i professionsbachelorprojektet Prøven i professionsbachelorprojektet Modulbeskrivelser undervisningsfag Billedkunst BK1: Billedfaglige praksisformer BK2: Visuelt kulturprojekt BK3: Kunstneriske undersøgelsesmetoder Prøven i undervisningsfaget Billedkunst Biologi BI1: Levende organismer og økologiske sammenhænge elevers undersøgende og praktiske arbejde64 BI2: Evolution, genetik og bioteknologi - fra hverdagsforståelse til naturfaglig forståelse BI3: Menneske, sundhed, miljø og natur udvikling af elevers handlekompetence Prøven i undervisningsfaget Biologi Dansk klassetrin DAi1: Sproglære og sprog i brug DAi2: Sprog og genrer DAi3: Skriftsprogstilegenelse DAi4: Medier og tekstmodaliteter Prøven i undervisningsfaget Dansk klassetrin Dansk klassetrin DAu1: Sproglære og sprog i brug DAu2: Fiktive tekster DAu3: Literacy DAu4: Multimodale tekster Prøven i undervisningsfaget Dansk klassetrin Engelsk EN1: Sprog og sprogbrug EN2: Processer i sprogtilegnelse og kommunikative færdigheder EN3: Interkulturel kompetence i engelskundervisningen

3 EN4: Fremmedsprogsdidaktik med særligt fokus på elevforudsætninger EN5: Interkulturel kompetence i engelskundervisningen med aldersspecialisering Prøven i undervisningsfaget Engelsk klassetrin Prøven i undervisningsfaget Engelsk klassetrin Fysik/kemi FK1: Elevers læring om Universet fra atom til kosmos FK2: Elevers læring om energi, teknologi og innovation FK3: Elevers læring om stofkredsløb, ressourcer og interessemodsætninger Prøven i undervisningsfaget Fysik/kemi Geografi GE1: Geografi den nære omverden GE2: Geografi en verden i forandring GE3: Geografi aktualitet og regionale eksempler Prøven i undervisningsfaget Geografi Historie HI1: Historiebrug, historiebevidsthed og dansk historie HI2: Historieundervisning, læring og verdens historie HI3: Overblik, fortolkning og formidling i historie Prøven i undervisningsfaget Historie Håndværk og design HD1: Håndværk, læring og design HD2: Design, kultur og didaktik HD3: Innovation og entreprenørskab i håndværk og design Prøven i undervisningsfaget Håndværk og design Idræt ID1: Idrætsfagets basis, kultur og værdier ID2: Alsidig idrætspraksis læring, udvikling og fysisk træning ID3: Idrætsfaget i indskolingen og på mellemtrinnet ID4: Idrætsfaget på mellemtrinnet og i udskolingen Prøven i undervisningsfaget Idræt klassetrin Prøven i undervisningsfaget Idræt klassetrin Kristendomskundskab/religion

4 KR1: Undervisningsemnet islam og andre religioner samt religiøs innovation KR2: Kristendomskundskab/religion med fokus på undervisningsemnet kristendom KR3: Kristendomskundskab/religion med fokus på undervisningsemnet filosofi, herunder etik og ikkereligiøse livsanskuelser Prøven i undervisningsfaget Kristendomskundskab/religion Matematik klassetrin MAi1: Matematiklæring, tal og regneprocesser MAi2: Matematikundervisning og geometri MAi3: Evaluering og stokastik MAi4: Elever med særlige behov og matematiske redskaber Prøven i undervisningsfaget Matematik klassetrin Matematik klassetrin MAu1: Matematiklæring, tal og algebra MAu2: Matematikundervisning og geometri MAu3: Evaluering og stokastik MAu4: Elever med særlige behov og matematiske redskaber Prøven i undervisningsfaget Matematik klassetrin Musik MU1: Musikalske udtryksformer i undervisning og læring MU2: Musikledelse, musikalsk læring og undervisningsmetodik MU3: Musikundervisning med musikforståelse i teori og praksis Prøve i undervisningsfaget Musik Natur/teknologi NT1: Natur/teknologi på mellemtrinnet NT2: Natur/teknologi i indskolingen NT3: Natur, teknologi og samfund Prøven i undervisningsfaget Natur/teknologi Samfundsfag SA1: Undervisning i politik, magt og demokrati i Danmark og i verden SA2: Undervisning i sociologi, sociale og kulturelle forhold i Danmark og verden. Samfundsfaglige undersøgelsesmetoder

5 SA3: Undervisning i velfærd, national- og privatøkonomi fokus på aktuelle økonomiske problemstillinger i Danmark og verden Prøven i undervisningsfaget Samfundsfag Tysk TY1: Interkulturel kommunikation TY2: Sprogundervisning og læreprocesser i tysk som fremmedsprog TY3: Tyskundervisningens mål, metoder og materialer Prøven i undervisningsfaget Tysk

6 Modulbeskrivelser Obligatoriske elementer Lærerens grundfaglighed Almen dannelse/klm LG1: Dannelse i den mangfoldige skole Modultype, -omfang og -sprog Basis, nationalt udarbejdet, 10 ECTS, modulsproget er dansk. Kort beskrivelse af modulet Modulet introducerer til analyser af folkeskolens formål, demokrati og medborgerskab i et idéhistorisk, dannelsesteoretisk og professionsetisk perspektiv. Centralt i modulet står den studerendes arbejde med at forholde sig til skolens værdier og relatere dem til lærerprofessionen med respekt for den kulturelle og religiøse mangfoldighed, der aktuelt præger skolen og samfundet. Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse Modulet godkendes til hovedområdet Almen dannelse/klm under Lærernes grundfaglighed med 10 ECTSpoint. Fagområder (undervisningsfag, Lærernes grundfaglighed) som modulet knytter sig til Modulet er en del af Lærerens grundfaglighed med anknytning til undervisningsfag, praktik og bachelorprojekt. Modulets vidensgrundlag Centralt i modulet står filosofi, idéhistorie, dannelsesteori og religionsvidenskab. Modulet befinder sig i spændingsfeltet mellem forskellige teoridannelser inden for modulets videns- og færdighedsmål. Modulet bygger på national og international forsknings- og udviklingsviden om dannelse, demokrati og medborgerskab, professionsetik og religions- og kulturmøder. Kompetenceområder, som indgår i modulet Almen dannelse: Kristendomskundskab, livsoplysning og medborgerskab. Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan forholde sig nuanceret og reflekteret til etiske, politiske, demokratiske og religiøse udfordringer, som er forbundet med undervisning, forældresamarbejde og skole i et globaliseret samfund. Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om 6

7 vurdere sammenhænge og brydninger mellem kristendom, sekularisering og skole i historisk og aktuel belysning gå i dialog med og reflektere over møder med elever og forældre med forankring i forskellige religioner og livssyn håndtere og vurdere religiøse og kulturelle forhold i skolens tradition og dagligdag kristendommens fortællinger, grundbegreber og virkningshistorie i sammenhæng med forskellige perioders menneske- og dannelsessyn kristendom, jødedom, islam og andre livsanskuelser i aktuel kontekst forholdet mellem religion, kultur og politik i evangelisk-luthersk kristendom og andre livsanskuelser, typer af sekularisering og deres konsekvenser for skolens dagligdag anvende og vurdere forskellige typer af etisk argumentation baggrund livsoplysning, etiske traditioner og deres idéhistoriske organisere professionelt samarbejde omkring komplekse ritualer og eksistenstolkning i udvalgte filosofiske og etiske og religiøse udfordringer i skolen religiøse traditioner begrundet foreslå organisering af undervisning, forældre- og kollegasamarbejde og skolekultur, der bygger på baggrund for rettighedstænkningen, herunder relationer menneskerettigheder, børns rettigheder og idéhistoriske åndsfrihed, ligeværd og demokratisk dannelse mellem menneskerettigheder, religion og demokrati vurdere tilhørsforhold og identitetsspørgsmål og udvikle sammenhængen mellem skolens medborgerskabs- og kulturelle dannelsesopgave organisere inkluderende undervisning i spændingsfeltet mellem individ og fællesskab forskellige former for borgerskab, medborgerskab og verdensborgerskab i idéhistorisk, historisk og aktuelt perspektiv den idéhistoriske og pædagogisk filosofiske baggrund for begreber som tolerance, myndighed, lighed, frihed og solidaritet i forbindelse med mangfoldighed og inklusion i skolen Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen) Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. En endelig fordeling af studie- og arbejdsbelastningen i forhold til studieaktivitetsmodellens kategorier vil fremgå af det enkelte holds lektionsplan. Kategori 1: 68 timer Kategori 2: 135 timer Kategori 3: 66 timer Kategori 4: 6 timer Modulets relation til praksis Modulets indhold har to praksistilknytningspunkter. Ét i det omgivende samfund og ét i skolen. I arbejdet med modulet inddrages relevante og aktuelle eksempler på drøftelser og konkrete handlinger i spændingsfeltet mellem individ, fællesskab og skole hvor etiske, religiøse og ideologiske forhold spiller en rolle. I arbejdet med modulets indhold kan således også indgå besøg og samtaler med både majoritets- og minoritetsgrupper med såvel forskellige religiøse, ideologiske og sociale baggrunde. Endvidere inddrager de studerende eksempler fra deres praktikskoler hvor spørgsmål vedrørende individ og fællesskab, individ og samfund, religion, livssyn, demokrati, medborgerskab har været til drøftelse, tydeligt i konflikter eller fx spillet en rolle i en skoles eller klasses hele liv. I undervisningen 7

8 inddrages/arbejdes med cases fra en skolesammenhæng vedrørende de spørgsmål, som de studerende jf. Almen dannelse/klm s kompetencemål skal håndtere. Endvidere kan skolers værdigrundlag, som de kommer til udtryk på skolers hjemmesider, undersøges, her kan også inddrages skolers antimobbepolitik, sorgplaner, medborgerskabs- og demokratiidealer m.v. Deltagelseskrav 1) Den studerende forventes at deltage aktivt i modulets undervisning med henblik på underviserens mulighed for at vurdere den studerendes læringsudbytte svarende til minimum bestået på 7-trinsskalalen (standpunktsbedømmelse). Den studerende orienteres løbende om standpunkt, hvis underviseren vurderer at der er en risiko for at deltagelseskravet ikke kan godkendes. 2) Kreativt produkt med fremlæggelse på baggrund af skriftligt notat. De studerende skal i grupper på maks. 4 deltagere fremlægge et kreativt produkt for holdet. Produktet kan fx være et drama, en installation eller en digital fremstilling. Produktet skal indeholde en drøftelse og en besvarelse af en problemstilling der favner centrale elementer i Almen dannelse/klm s kompetencemål. Forud for fremlæggelsen skal der udarbejdes et skriftligt notat på højst 2 normalsider der indeholder begrundet problemformulering, kort procesbeskrivelse, besvarelse af problemstilling og litteraturliste. Den enkelte studerende skal have deltaget i udarbejdelsen af såvel det kreative produkt som det skriftlige notat, skal have deltaget i vejledning i forbindelse med udarbejdelsen af produktet og notatet, og skal deltage i fremlæggelsen af det kreative produkt samt holdets øvrige fremlæggelser. Der gives umiddelbart efter fremlæggelsen en kort feedback på produktet. 3) Digital tidslinje. Tidslinjen vurderes ud fra evnen til at prioritere, hvilke nedslag, der er relevante at foretage i den givne periode og den faglige begrundelse herfor. Tidslinjen udarbejdes individuelt eller i grupper. Kriterier for gennemført modul Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. Godkendelse af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav om fx afleveringstidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans. Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages skønsmæssigt af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. Såfremt det samlede resultat er ikke gennemført henvises til studieordningens Del1, afsnit

9 Prøven i Almen dannelse Prøven i Almen dannelse er en mundtlig prøve. Den mundtlige prøve har udgangspunkt i et kort skriftligt oplæg udarbejdet af den studerende. Afsættet for det skriftlige oplæg er den studerendes identifikation af en problemstilling, der knytter sig til etiske, politiske, demokratiske og religiøse udfordringer i skolen. Den studerende sætter særligt fokus på en problemstilling, der knytter sig til enten undervisningen, forældresamarbejdet eller skolen som en samfundsmæssig institution. Den udvalgte problemstilling behandles ud fra en analyse af kulturens, samfundets og skolens centrale værdier med sigte på egen lærerpraksis. Til den mundtlige prøve skal den studerende kunne forholde sig til den beskrevne problemstilling under inddragelse af alle relevante færdigheds- og vidensmål. På baggrund heraf skal den studerende fremføre begrundede forslag til, hvordan den behandlede problemstilling vil kunne håndteres ved selvstændig handling. Det korte skriftlige oplæg indgår i bedømmelsen. Prøven kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg. Omfanget af det korte skriftlige oplæg er maks. 5 normalsider. Sidetal følger gruppestørrelse. Eksaminationstid: 30 minutter. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppeprøve. Der er knyttet følgende forudsætninger for deltagelse i prøven: Aflevering af kort skriftligt oplæg i angivet form og indhold til rette tid og sted. 9

10 Pædagogik og lærerfaglighed LG2: Almen undervisningskompetence Modultype, -omfang og -sprog Basis, nationalt udarbejdet, 10 ECTS-point, modulsproget er dansk. Kort beskrivelse af modulet Modulet introducerer til planlægning, gennemførelse, evaluering og begrundelse af undervisning i folkeskolen. Modulet har fokus på didaktisk analyse og udvikling af undervisning med blik for elevens alsidige dannelse og optimale læring gennem undervisningsdifferentiering, varierede arbejdsformer, anvendelse af analoge og digitale læremidler, evaluering og feedback. Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse Modulet godkendes i hovedområdet Pædagogik og lærerfaglighed inden for lærerens grundfaglighed med 10 ECTS-point. Fagområder (undervisningsfag, lærerens grundfaglighed), som modulet knytter sig til Modulet er en del af Lærerens grundfaglighed og kan knytte an til uddannelsens undervisningsfag, praktik og bachelorprojekt. Modulets vidensgrundlag Centralt i modulet står forskellige teoridannelser inden for den almene didaktik og pædagogik, som bygger på national og international forsknings- og udviklingsviden om undervisning. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 2: Almen undervisningskompetence Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i folkeskolen. 10

11 Færdighedsmål: Den studerende kan planlægge undervisning, herunder opstille læringsmål for både klassen og den enkelte elev anvende et bredt repertoire af undervisningsmetoder, herunder inddrage bevægelse samt varierede handlings- og anvendelsesorienterede undervisningsformer anvende et bredt repertoire af relevante læremidler og andre ressourcer systematisk evaluere (elevers) læringsudbytte, læringsmiljø og undervisning og anvende resultaterne som grundlag for feedback og videre undervisningsplanlægning og udvikling af undervisning differentiere undervisningen i henhold til elevernes forudsætninger og potentialer lede undervisning under hensyntagen til lærerenes intentioner og kunne gøre brug af egen professionel dømmekraft i komplicerede situationer planlægge, gennemføre og udvikle undervisning, som udvikler elevernes fantasi, innovative og entreprenante kompetencer samt styrke deres lyst til at lære og motivation for at handle udvikle samarbejde med kolleger, skolens ressourcepersoner, forældre og elever om undervisningen og udvikling af undervisning kritisk vurdere og anvende forskningsmetoder og - resultater vedrørende undervisning og læring planlægge, gennemføre og udvikle undervisning med og om it og medier, der understøtter elevernes evne til at agere kritisk undersøger, analyserende modtager, målrettet og kreativ producent og ansvarlig deltager Vidensmål: Den studerende har viden om skolens juridiske, sociale og kulturelle grundlag og rammer, undervisningsteori, forskellige didaktiske grund positioner samt undervisningsplanlægning herunder planlægning af læringsmålsstyret undervisning undervisningsmetoders samt analoge og digitale læremidlers og andre ressourcers praktiske anvendelighed i forhold til elevforudsætninger, undervisningens etik, formål, mål og indhold analoge og digitale læremidlers og andre ressourcers praktiske anvendelighed i forhold til elevforudsætninger, undervisningens etik, formål, mål og indhold evaluering og feedbacks muligheder og begrænsninger i forbindelse med undervisning og læring undervisningsdifferentiering, inklusionsteori og læringsmiljøer klasseledelse, lærerens handlemåde, relationer i undervisningen og undervisningens etik kreativitet, innovation og entreprenørskab i forhold til elevens alsidige dannelse, lærerens professionelle udvikling og udvikling af pædagogisk praksis det professionelle grundlag for kommunikation, kollegialt samarbejde, forældresamarbejde, tværprofessionalitet og skoleudvikling forskningsmetoder, nationale og internationale forsknings- og udviklingsresultater it og mediekompetencer Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen) Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. En endelig fordeling af studie- og arbejdsbelastningen i forhold til studieaktivitetsmodellens kategorier vil 11

12 fremgå af det enkelte holds lektionsplan. Kategori 1: 68 timer Kategori 2: 135 timer Kategori 3: 66 timer Kategori 4: 6 timer Modulets relation til praksis Modulet er et praksissamarbejde modul. Rammerne for praksissamarbejdet er beskrevet under afsnittet om praktikvirksomhed i studieordningens DEL 1 afsnit & Deltagelseskrav Deltagelseskrav 1: Den studerende forventes at deltage aktivt i modulets undervisning med henblik på underviserens mulighed for at vurdere den studerendes læringsudbytte svarende til minimum bestået på 7-trinsskalalen (standpunktsbedømmelse). Den studerende orienteres løbende om standpunkt, hvis underviseren vurderer at der er en risiko for at deltagelseskravet ikke kan godkendes. Deltagelseskrav 2: Øvelsesundervisning: I grupper tilrettelægger de studerende en undervisningssekvens for holdet, som tager afsæt i en konkret tekst. Gruppesammensætning og procedure for tekstudvælgelse aftales med underviser. Der afsættes i alt 45 min. pr. fremlæggende gruppe. Tiden kan disponeres på følgende måde: 25 min: formidling af tekstens centrale pointer samt igangsættelse af faglig relevant refleksion og/ el. praktisk øvelse for holdet, 10 min: præsentation og begrundelse af didaktiske overvejelser i forbindelse med øvelsesundervisningen, 10 min: opklarende spørgsmål fra holdet og konstruktiv feedback. Som led i den studerendes lærerfaglige udvikling modtager undervisningsgrupperne feedback og feed forward fra holdet ud fra kriterier, der fastlægges af underviser i samråd med holdet. Kvantitative kriterier for godkendelse af deltagelseskrav 2: Der ligges i forbindelse med godkendelse af deltagelseskrav 1 vægt på den studerendes deltagelse, herunder: fremmøde, formidling af udvalgt tekst, igangsættelse af praktisk øvelse/refleksion, didaktisk begrundelse for øvelsesundervisningen. Kvalitative kriterier for feedback på deltagelseskrav 2: Der lægges i forbindelse med feedbacken vægt på, at den studerende kan: tilrettelægge en kortere undervisningssekvens for holdet med relevans for modulets videns- og færdighedsmål, formidle tekstens centrale pointer og igangsætte faglig relevant refleksion og/eller praktiskøvelse for holdet, 12

13 begrunde didaktiske valg foretaget i forbindelse med øvelsesundervisningen med afsæt i relevant almendidaktisk teori, fremstå velforberedt, engageret og bevidst om sin verbale samt nonverbale kommunikation og brug af repræsentationsformer (som f.eks. kan være digitalt medierede) Deltagelseskrav 3: Skriftlig opgave og mundtlig fremlæggelse Et produkt som indbefatter en skriftlig opgave og mundtlig fremlæggelse. Produltet udarbejdes i praktikgrupper. Skriftlig opgave: I grupper skriver de studerende en skriftlig opgave med afsæt i et eller flere af modulets videns- og færdighedsmål. Opgaven skal demonstrere almendidaktiske overvejelser, valg og begrundelser i forbindelse med tilrettelæggelsen af et eksemplarisk undervisningsforløb. Opgaven har et omfang på max. 7 normalsider (2.600 anslag inkl. mellemrum). Opgaven afleveres på et tidspunkt fastsat af underviser. Mundtlig fremlæggelse: I grupper forbereder de studerende en mundtlig fremlæggelse. Fremlæggelsen er en præsentation af det planlagte undervisningsforløb, der begrundes med afsæt i almendidaktisk teori og forskning med blik for gensidigheden mellem forskellige didaktiske kategorier. Kvantitative kriterier for godkendelse af deltagelseskrav 3: aflevering af opgaven, fremmøde til mundtlig fremlæggelse, formidling og begrundelse af tilrettelagt undervisning. Kvalitative kriterier for feedback på deltagelseskrav 3: Der lægges i forbindelse med den skriftlige opgave og den mundtlige fremstilling vægt på, at den studerende kan: tilrettelægge et undervisningsforløb med blik for didaktiske kategoriers gensidige afhængighed, begrunde og argumentere for didaktiske valg og prioriteringer med afsæt i relevant pædagogisk og almendidaktisk teori og forskning, fremstå velforberedt, engageret og bevidst om sin verbale samt nonverbale kommunikation ved den mundtlige fremlæggelse. Kriterier for gennemført modul Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. Godkendelse af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav om fx afleveringstidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans. Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages skønsmæssigt af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. Såfremt det samlede resultat er ikke gennemført henvises til studieordningens Del1, afsnit

14 LG3: KLM/PL Lærerprofessionalitet i det globaliserede samfund Modultype, -omfang og -sprog Basis, lokalt udarbejdet, 10 ECTS, modulsproget er dansk. Kort beskrivelse af modulet Modulet handler om forståelse og fortolkning af folkeskolens opgaver og funktioner samt professionel håndtering af komplekse udfordringer i lærerarbejdet i et globalt mangfoldigt samfund. Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse Modulet godkendes til hovedområdet Almen dannelse/klm inden for Lærerens grundfaglighed med 10 ECTS-point. Modulet godkendes i hovedområdet Pædagogik og lærerfaglighed inden for Lærerens grundfaglighed med 10 ECTS-point. Modulets vidensgrundlag Vidensgrundlaget udgøres af relevant forskningsbaseret viden fra teologi, religionsvidenskab, idehistorie og pædagogik og pædagogisk sociologi. Modulet bygger endvidere på national og international forsknings- og udviklingsviden om skole, dannelse, demokrati og medborgerskab, og om lærerprofessionalitet i relation til skolens opgave og funktion. Kompetenceområder, som indgår i modulet Fra Almen dannelse/klm: Fortolkning af folkeskolens formål, udvikling af professionsetik samt håndtering af komplekse udfordringer i lærerarbejdet i et globaliseret samfund præget af kulturel, værdimæssig og religiøs mangfoldighed. Fra Pædagogik og lærerfaglighed: Kompetenceområde 1: Elevens læring og udvikling. Kompetenceområde 2: Almen undervisningskompetence. Kompetencemål, som indgår i modulet Fra Almen dannelse/klm: Den studerende kan forholde sig nuanceret og reflekteret til etiske, politiske, demokratiske og religiøse udfordringer, som er forbundet med undervisning, forældresamarbejde og skole i et globaliseret samfund. Fra Pædagogik og lærerfaglighed: Den studerende kan alene og i samarbejde med andre, skabe fællesskaber og facilitere elevers læring og udvikling, lede læreprocesser, der tilgodeser udvikling af individuelle, sociale og kommunikative kompetencer samt konflikthåndtering i mangfoldige sociale sammenhænge begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i folkeskolen. Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om 14

15 samarbejde og indgå i dialog med elever, forældre, ledelse og kolleger om undervisning, udvikling af undervisning og realisering af skolens mål og formål lede og udvikle klassen som et fællesskab, løse opdragelsesopgaver underlagt norm- og værdikonflikter, samt sikre deltagelsesmuligheder for alle elever professionelt begrunde, vurdere og tage kritisk stilling til pædagogiske strategier og koncepters værdimæssige og normative forankring gå i dialog med og reflektere over møder med elever og forældre med forankring i forskellige religioner og livssyn anvende og vurdere forskellige typer af etisk argumentation begrundet foreslå organisering af undervisning, forældre- og kollegasamarbejde og skolekultur, der bygger på åndsfrihed, ligeværd og demokratisk dannelse vurdere tilhørsforhold og identitetsspørgsmål og udvikle sammenhængen mellem skolens medborgerskabs- og kulturelle dannelsesopgave normative og analytiske forståelser af kulturelle, sociale og kommunikative processers betydning for det professionelle grundlag for samarbejde den undervisningsmæssige betydning af elevernes forskellige socialisering i samfundet pædagogiske ideer i aktuelt og historisk, samfundsmæssigt forandringsperspektiv, samt folkeskolens funktion, organisation, lov- og værdigrundlag i relation hertil kristendom, jødedom, islam og andre livsanskuelser i aktuel kontekst livsoplysning, etiske traditioner og deres idéhistoriske baggrund menneskerettigheder, børns rettigheder og idéhistoriske baggrund for rettighedstænkningen, herunder relationer mellem menneskerettigheder, religion og demokrati forskellige former for borgerskab, medborgerskab og verdensborgerskab i idéhistorisk, historisk og aktuelt perspektiv Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen) Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. En endelig fordeling af studie- og arbejdsbelastningen i forhold til studieaktivitetsmodellens kategorier vil fremgå af det enkelte holds lektionsplan. Kategori 1: 68 timer Kategori 2: 135 timer Kategori 3: 66 timer Kategori 4: 6 timer Modulets relation til praksis Modulets indhold har to praksistilknytningspunkter. Ét i det omgivende samfund og ét i skolen. I arbejdet med modulet inddrages relevante og aktuelle eksempler på drøftelser og konkrete handlinger i forhold til skolens opgave og funktion. I arbejdet med modulets indhold kan indgå besøg og samtaler med aktører i diskussioner om skolen. Endvidere inddrager de studerende eksempler fra deres praktikskoler hvor spørgsmål vedrørende skolens opgaver og funktioner har været til drøftelse eller spillet en rolle i en skoles eller klasses hele liv. I 15

16 undervisningen inddrages/arbejdes med cases fra en skolesammenhæng vedrørende de spørgsmål de studerende jf. modulets kompetencemål skal håndtere. Deltagelseskrav 1. Den studerende forventes at deltage aktivt i modulets undervisning med henblik på underviserens mulighed for at vurdere den studerendes læringsudbytte svarende til minimum bestået på 7-trinsskalalen (standpunktsbedømmelse). Den studerende orienteres løbende om standpunkt, hvis underviseren vurderer at der er en risiko for at deltagelseskravet ikke kan godkendes. 2. Den studerende skal deltage i at forestå et fagligt oplæg, hvor mål og kriterier er nærmere formuleret af underviseren på modulet. Gruppen modtager feedback efter nærmere retningslinjer udformet af underviser. 3. Den enkelte studerende skal have deltaget i den løbende udarbejdelse af den digitale logbog. De af holdets underviser angivne tidsfrister skal være overholdt. 4. Den studerende skal udarbejde en individuel blog ud fra nærmere givne retningslinjer. Kriterier for gennemført modul Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. Godkendelse af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav om fx afleveringstidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans. Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages skønsmæssigt af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. Såfremt det samlede resultat er ikke gennemført henvises til studieordningens Del1, afsnit

17 LG4: Elevens læring og udvikling Modultype, -omfang og -sprog Basis, nationalt udarbejdet, 10 ECTS, modulsproget er dansk. Kort beskrivelse af modulet Modulet har fokus på den lærende elev i et læringsfællesskab. Centralt står elevens læreprocesser og udvikling i en mangfoldig elevgruppe, hvor hver enkelt elev med sine personlige, sociale og kulturelle forudsætninger er en del af skolens fællesskab. Modulet indeholder følgende tre temaer: Elevers udvikling, socialisering og identitet Læring, læringsmiljø og læringsledelse Lærerens samspil og kommunikation med eleverne Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse Modulet godkendes til hovedområdet Pædagogik og lærerfaglighed inden for Lærernes grundfaglighed med 10 ECTS-point. Fagområder (undervisningsfag, Lærernes grundfaglighed), som modulet knytter sig til Modulet er en del af Lærernes grundfaglighed med anknytning til undervisningsfag, praktik og bachelorprojekt. Modulets vidensgrundlag Centralt i modulet står den pædagogiske psykologi, som bygger på national og international forsknings- og udviklingsviden om børn og unges læring og udvikling, socialt samspil og kommunikation og pædagogisk vejledning i skolen. Modulet er forankret i forskellige teoridannelser inden for modulets videns- og færdighedsmål. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Elevens læring og udvikling. Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan alene, og i samarbejde med andre skabe fællesskaber, facilitere elevers læring og udvikling, lede læreprocesser, der tilgodeser udvikling af individuelle, sociale og kommunikative kompetencer samt konflikthåndtering i mangfoldige sociale sammenhænge Færdighedsmål: Den studerende kan udvikle læringsmiljøer for elever og grupper under hensyntagen til forskellighed i læringsforudsætninger og læringsmål Vidensmål: Den studerende har viden om elevers læring og om virksomme faktorer i læringsmiljøet 17

18 observere, støtte og udfordre elevernes sociale, emotionelle og kognitive udvikling facilitere udviklingsstøttende relationer med særlig vægt på egen position som lærer facilitere interaktions- og læreprocesser, således at de er befordrende for elevernes trivsel og udvikling selvstændigt og sammen med andre udvikle samarbejde, der bygger på gensidig respekt og lydhørhed anvende og begrunde forskellige vejledningsformer anvende kommunikative rammesætninger og metoder, så konflikter, sociale problemer og mobning bliver udgangspunkt for positive reformuleringer lede, så inklusion og socialiseringsprocesser optimeres samtidig med, at den enkelte elevs udvikling understøttes elevers sociale, emotionelle og kognitive udvikling - herunder køn og motivation udviklingsstøttende relationer klasse-, lærings- og gruppeledelse samarbejde og kommunikation mellem skolens parter og andre relevante aktører pædagogisk vejledning, feedback og refleksionsformer samt professionslæring attribuering, herunder viden om sociale problemer, konflikthåndtering og mobning inklusion og individualiserings- og socialiseringsprocesser, herunder diversitet og marginalisering Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen) Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. En endelig fordeling af studie- og arbejdsbelastningen i forhold til studieaktivitetsmodellens kategorier vil fremgå af det enkelte holds lektionsplan. Kategori 1: 75 timer Kategori 2: 145 timer Kategori 3: 50 timer Kategori 4: 5 timer Modulets relation til praksis Modulet er et praksissamarbejde modul. Rammerne for praksissamarbejde er beskrevet under afsnittet om praktikvirksomhed i studieordningen. Deltagelseskrav 1. Den studerende forventes at deltage aktivt i modulets undervisning med henblik på underviserens mulighed for at vurdere den studerendes læringsudbytte svarende til minimum bestået på 7-trinsskalalen (standpunktsbedømmelse). Den studerende orienteres løbende om standpunkt, hvis underviseren vurderer at der er en risiko for at deltagelseskravet ikke kan godkendes. 2. Der udarbejdes min. 10 individuelle logbogsprodukter efter aftale med holdets underviser.logbogsproduktet afleveres digitalt og i pdf.format. Krav til produktet udformes af modulets underviser. 3. Mundtlig fremlæggelse af resultater og refleksioner over modulets praksissamarbejde. Krav til fremlæggelsen udformes af modulets underviser. 18

19 4. Med udgansgspunkt i ét eller flere af den studerendes logbogsprodukter udarbejdes et skriftligt produkt på 2,5-3 normalsider (eksklusiv litteraturliste). Det skriftlige produkt skal indeholde en problemstilling, som behandler minimum to af modulets målpar og anvender relevant psykologisk teori. Afleveringsdato meldes ud af modulets underviser. Der tilbydes vejledende mundtlig kvalitativ feedback på produktet. Kriterier for gennemført modul Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. Godkendelse af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav om fx afleveringstidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans. Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages skønsmæssigt af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. Såfremt det samlede resultat er ikke gennemført henvises til studieordningens Del 1, afsnit

20 LG5: En skole for alle Modultype, - omfang og -sprog Basis, lokalt udarbejdet, 15 ECTS, Modulsproget er dansk. Kort beskrivelse af modulet Modulet læses i 3 forløb med fokus på henholdsvis undervisning af tosprogede elever, specialpædagogik og et forløb knyttet til den studerendes undervisningsfag. Til kompetenceområdet undervisning af tosprogede elever er knyttet en kompetencemålsprøve, der vil blive afviklet efter dette forløb. Denne beskrives under prøverne I pædagogik og lærerfaglighed. Modulet er særligt tiltænkt studerende på optag 2014 og senere. Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse Modulet godkendes til hovedområdet Pædagogik og lærerfaglighed inden for Lærerens grundfaglighed med 10 ECTS-point samt 5 ECTS til den studerendes undervisningsfag 1 (dansk, matematik eller engelsk). Modulets vidensgrundlag Vidensgrundlaget bygger på relevant international og national forsknings- og udviklingsviden inden for områderne specialpædagogik, inklusion og fagdidaktik samt andetsprogstilegnelse og andetsprogspædagogikog didaktik. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 3: Specialpædagogik. Kompetenceområde 4: Undervisning af tosprogede elever. Kompetencemål som indgår i modulet Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle særligt tilrettelagt inkluderende undervisning for elever i komplicerede læringssituationer begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og undersøge undervisning af tosprogede elever i et sprogligt mangfoldigt klasserum. Færdighedsmål: Den studerende kan analysere kompleksiteten i egen og andres praksis i det specialpædagogiske arbejde begrundet redegøre for specialpædagogikkens rammer, organisering og udvikling Vidensmål: Den studerende har viden om paradigmer til forståelse af og forklaring på elever i komplicerede læringssituationer, herunder forståelser af normalitetsbegrebet internationale hensigtserklæringer, nationalt lovgrundlag samt bekendtgørelser og udmøntning og organisering af specialpædagogiske indsatser på kommunalt og institutionelt niveau 20

21 foretage strukturerede observationer af enkeltelever og grupper af elever begrundet vælge specialpædagogiske og inkluderende indsatser samarbejde med skolens interne og eksterne ressourcepersoner vurdere, om andetsprogsstilegnelse fremmes i egen og andres praksis støtte den tosprogede elevs intersprogsudvikling planlægge undervisning, der fremmer tosprogede elevers faglige og fagsproglige udvikling inddrage tosprogede elevers sproglige forudsætninger i undervisningen identificere andetsprogspædagogiske udfordringer for undervisningen samarbejde med dansk som andetsprogslærer og klassens øvrige lærere om de tosprogede elevers faglige og fagsproglige udvikling metoder til systematisk og løbende observation og evaluering af elevens deltagelses- og læringsprofil forebyggende, foregribende og indgribende indsatser samt brug af it og andre læremidler i den daglige undervisning kommunikation, kollegialt samarbejde, tværprofessionelt samarbejde og forældresamarbejde andetsprogstilegnelse, tosprogede elevers sprogudvikling Intersprog sprog og literacy i fagundervisningen i et andetsprogsperspektiv sproglig diversitet og tosprogethed samt sprogs betydning for identitetsdannelsen andetsprogspædagogisk forskning og udviklingsarbejde lovgrundlag og bekendtgørelser samt organisering af faget dansk som andetsprog i folkeskolen Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen) Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 412,5 arbejdstimer. En endelig fordeling af studie- og arbejdsbelastningen i forhold til studieaktivitetsmodellens kategorier vil fremgå af det enkelte holds lektionsplan. Kategori 1: 144 timer Kategori 2: 165 timer Kategori 3: 62 timer Kategori 4: 42 timer Modulets relation til praksis Praksis forstås i dette model som al tilgængelig empiri, herunder: Egne og andres erfaringer i form af empiri (fx elevmaterialer, interviews, observationer, spørgeskemaer, filmoptagelser m.v.). Alle former for cases, der kan afgrænse og illustrere en praksisforankret problemstilling. Alle former for undervisningsmaterialer, lærervejledninger og online/multimedie undervisningsforløb. Forskning på området der er rettet mod modulets videns- og færdighedsområder. Andre praksisstudier initieret af enten underviser eller studerende kan også finde sted. 21

22 Deltagelseskrav Den studerende forventes at deltage aktivt i modulets undervisning med henblik på underviserens mulighed for at vurdere den studerendes læringsudbytte svarende til minimum bestået på 7- trinsskalalen (standpunktsbedømmelse). Den studerende orienteres løbende om standpunkt, hvis underviseren vurderer at der er en risiko for at deltagelseskravet ikke kan godkendes. Mundtlig fremlæggelse på baggrund logbog eller case knyttet til undervisningsfag 1 i løbet af modulet. 1 mundtligt oplæg og/eller digital produktion knyttet til specialpædagogik 1 skriftligt produkt inden for undervisning af tosprogede elever. Dette produkt danner baggrund for kompetencemålsprøve i kompetenceområde 4, undervisning af tosprogede elever. Kriterier for gennemført modul Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. Godkendelse af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav om fx afleveringstidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans. Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages skønsmæssigt af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. Såfremt det samlede resultat er ikke gennemført henvises til studieordningens Del1, afsnit

23 LG5x: Inklusion, specialpædagogik og undervisning af tosprogede elever Modultype, - omfang og -sprog Basis, lokalt udarbejdet, 10 ECTS, Modulsproget er dansk. Kort beskrivelse af modulet Modulet introducerer til to områder. 1: undervisning af elever i komplicerede læringssituationer indenfor særligt tilrettelagt inkluderende undervisning og specialundervisning og 2: undervisning af tosprogede elever. Modulet er særligt tiltænkt studerende på meritlæreruddannelsen. Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse Modulet godkendes til hovedområdet Pædagogik og lærerfaglighed inden for Lærernes grundfaglighed med 10 ECTS-point. Modulets vidensgrundlag Vidensgrundlaget udgøres af relevant national forsknings- og udviklingsviden inden for områderne specialpædagogik, andetsprogstilegnelse, andetsprogspædagogik og didaktik. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 3: Specialpædagogik. Kompetenceområde 4: Undervisning af tosprogede elever. Kompetencemål som indgår i modulet Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle særligt tilrettelagt inkluderende undervisning for elever i komplicerede læringssituationer begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning af tosprogede elever i et sprogligt mangfoldigt klasserum. Færdighedsmål: Den studerende kan analysere kompleksiteten i egen og andres praksis i det specialpædagogiske arbejde begrundet redegøre for specialpædagogikkens rammer, organisering og udvikling foretage strukturerede observationer af enkeltelever og grupper af elever Vidensmål: Den studerende har viden om paradigmer til forståelse af og forklaring på elever i komplicerede læringssituationer, herunder forståelser af normalitetsbegrebet internationale hensigtserklæringer, nationalt lovgrundlag samt bekendtgørelser og udmøntning og organisering af specialpædagogiske indsatser på kommunalt og institutionelt niveau metoder til systematisk og løbende observation og evaluering af elevens deltagelses- og læringsprofil 23

24 begrundet vælge specialpædagogiske og inkluderende indsatser samarbejde med skolens interne og eksterne ressourcepersoner vurdere, om andetsprogsstilegnelse fremmes i egen og andres praksis støtte den tosprogede elevs intersprogsudvikling planlægge undervisning, der fremmer tosprogede elevers faglige og fagsproglige udvikling inddrage tosprogede elevers sproglige forudsætninger i undervisningen identificere andetsprogspædagogiske udfordringer for undervisningen samarbejde med dansk som andetsprogslærer og klassens øvrige lærere om de tosprogede elevers faglige og fagsproglige udvikling lede, så inklusion og socialiseringsprocesser optimeres samtidig med, at den enkelte elevs udvikling understøttes forebyggende, foregribende og indgribende indsatser samt brug af it og andre læremidler i den daglige undervisning kommunikation, kollegialt samarbejde, tværprofessionelt samarbejde og forældresamarbejde andetsprogstilegnelse, tosprogede elevers sprogudvikling Intersprog sprog og literacy i fagundervisningen i et andetsprogsperspektiv sproglig diversitet og tosprogethed samt sprogs betydning for identitetsdannelsen andetsprogspædagogisk forskning og udviklingsarbejde lovgrundlag og bekendtgørelser samt organisering af faget dansk som andetsprog i folkeskolen inklusion og individualiserings- og socialiseringsprocesser, herunder diversitet og marginalisering Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen) Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. En endelig fordeling af studie- og arbejdsbelastningen i forhold til studieaktivitetsmodellens kategorier vil fremgå af det enkelte holds lektionsplan. Kategori 1: 96 timer Kategori 2: 110 timer Kategori 3: 62 timer Kategori 4: 42 timer Modulets relation til praksis Praksis forstås i dette model som al tilgængelig empiri, herunder: Egne og andres erfaringer i form af empiri (fx elevmaterialer, interviews, observationer, spørgeskemaer, filmoptagelser m.v.). Alle former for cases, der kan afgrænse og illustrere en praksisforankret problemstilling. Alle former for undervisningsmaterialer, lærervejledninger og online/multimedie undervisningsforløb. Forskning på området der er rettet mod modulets videns- og færdighedsområder. Andre praksisstudier initieret af enten underviser eller studerende kan også finde sted. 24

25 Deltagelseskrav Den studerende forventes at deltage aktivt i modulets undervisning med henblik på underviserens mulighed for at vurdere den studerendes læringsudbytte svarende til minimum bestået på 7- trinsskalalen (standpunktsbedømmelse). Den studerende orienteres løbende om standpunkt, hvis underviseren vurderer at der er en risiko for at deltagelseskravet ikke kan godkendes. Fremlæggelse af logbog i løbet af modulet. 1 skriftligt produkt inden for kompetenceområde 3: Specialpædagogik 1 skriftligt produkt inden for kompetenceområde 4: undervisning af tosprogede elever, som danner baggrund for kompetencemålsprøve i kompetenceområde 4, undervisning af tosprogede elever. Der skal indgå forskningsbaseret viden, og der kan indgå praktikobservation i opgaverne. De to skriftlige opgaver kan skrives enten enkeltvis (omfang svarende til 5 normalsider) eller i grupper af maks. 4 studerende (for hver studerende hæves sidetallet med 2). I opgaven skal den/de studerende fremlægge, analysere, diskutere og nuancere den valgte problemstilling. Opgaven afleveres på en af underviser fastlagt dato. Kriterier for gennemført modul Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. Godkendelse af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav om fx afleveringstidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans. Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages skønsmæssigt af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. Såfremt det samlede resultat er ikke gennemført henvises til studieordningens Del1, afsnit

26 LG6: Den professionelle lærer Modultype, -omfang og -sprog Basis, lokalt udarbejdet, 10 ECTS, modulsproget er dansk. Kort beskrivelse af modulet Modulet har til formål at videreudvikle de kompetencer, som den studerende har opnået i modulet LG2. I LG6 modulet arbejdes der indgående med undervisningens tilrettelæggelse, gennemførelse og evaluering. Modulet har fokus på didaktisk analyse, refleksion og handlen samt udvikling af undervisning. Der arbejdes bl.a. med relationerne mellem didaktik forstået som lærerens arbejde med undervisningens tilrettelæggelse, gennemførelse og evaluering, og didaktologi forstået som didaktik som teori og videnskabelig virksomhed. Modulet har dermed et dobbeltsigte på, og en gensidig vekselvirkning mellem, didaktikkens anvendelse i konkret undervisningsregi og dens mere filosofiske og videnskabelige grundlag. Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse Modulet godkendes til hovedområdet Pædagogik og lærerfaglighed inden for Lærernes grundfaglighed med 10 ECTS-point. Modulets vidensgrundlag Centralt i modulet står den almene didaktik, som bygger på national og international forskning og udviklingsviden om undervisningstilrettelæggelse og læreren som reflekterende didaktiker. Modulet tilvejebringer solide kompetencer hos den studerende indenfor tilrettelæggelse, gennemførelse og evaluering af undervisning. Kompetencerne udvikles bl.a. med udgangspunkt i didaktikkens principielle diskussioner, herunder f.eks. relationen mellem den tyske didaktiktradition og den anglo-amerikanske curriculumtradition, samt i arbejdet med hhv. dannelsesteoretisk-, læringsteoretisk- og evidensbaseret didaktik, som løbende knyttes til konkret didaktisk arbejde med undervisning. Kompetenceområder, som indgår i modulet Fra Pædagogik og lærerfaglighed: Kompetenceområde 1: Elevens læring og udvikling Kompetenceområde 2: Almen undervisningskompetence Kompetenceområde 3: Specialpædagogik Kompetenceområde 4: Undervisning af tosprogede elever Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan alene og i samarbejde med andre, skabe fællesskaber og facilitere elevers læring og udvikling, lede læreprocesser, der tilgodeser udvikling af individuelle, sociale og kommunikative kompetencer samt konflikthåndtering i mangfoldige sociale sammenhænge, begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i folkeskolen, begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle særligt tilrettelagt inkluderende undervisning for elever i komplicerede læringssituationer, 26

27 begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning af tosprogede elever i et sprogligt mangfoldigt klasserum. Færdighedsmål: Den studerende kan planlægge undervisning, herunder opstille læringsmål for både klassen og den enkelte elev anvende et bredt repertoire af undervisningsmetoder og relevante læremidler udvikle samarbejde med kolleger, skolens ressourcepersoner, forældre og elever om undervisningen og udvikling af undervisning planlægge, gennemføre og udvikle undervisning, som udvikler elevernes fantasi, innovative og entreprenante kompetencer samt styrke deres lyst til at lære og motivation for at handle systematisk evaluere (elevers) læringsudbytte, læringsmiljø og undervisning og anvende resultaterne som grundlag for feedback og videre undervisningsplanlægning og udvikling af undervisning lede undervisning under hensyntagen til lærerenes intentioner og kunne gøre brug af egen professionel dømmekraft i komplicerede situationer udarbejde elev- og handlingsplaner kritisk vurdere og anvende forskningsmetoder og - resultater vedrørende undervisning og læring Vidensmål: Den studerende har viden om skolens juridiske, sociale og kulturelle grundlag og rammer, undervisningsteori, forskellige didaktiske grundpositioner samt undervisningsplanlægning herunder planlægning af læringsmålsstyret undervisning undervisningsmetoders samt analoge og digitale læremidlers praktiske anvendelighed i forhold til elevforudsætninger, undervisningens etik, formål og indhold det professionelle grundlag for kommunikation, kollegialt samarbejde, forældresamarbejde, tværprofessionalitet og skoleudvikling kreativitet, innovation og entreprenørskab i forhold til elevens alsidige dannelse, lærerens professionelle udvikling og udvikling af pædagogisk praksis evaluering og feedbacks muligheder og begrænsninger i forbindelse med undervisning og læring klasseledelse, lærerens handlemåde, relationer i undervisningen og undervisningens etik metoder til udarbejdelse af elev- og handlingsplaner forskningsmetoder, nationale og internationale forsknings- og udviklingsresultater Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen) Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. En endelig fordeling af studie- og arbejdsbelastningen i forhold til studieaktivitetsmodellens kategorier vil fremgå af det enkelte holds lektionsplan. Kategori 1: 66 timer Kategori 2: 50 timer Kategori 3: 139 timer Kategori 4: 20 timer 27

28 Modulets relation til praksis Praksis forstås i dette modul som al tilgængelig empiri, herunder: forskning på området der er rettet mod modulets videns- og færdighedsområder egne eller andres erfaringer i form af empiri (elevmaterialer, interviews, filmoptagelser mv.) alle former for cases der kan afgrænse og illustrere en praksisforankret problemstilling, hvorudfra der kan skabes didaktisk analyse. Deltagelseskrav Deltagelseskrav 1: Den studerende forventes at deltage aktivt i modulets undervisning med henblik på underviserens mulighed for at vurdere den studerendes læringsudbytte svarende til minimum bestået på 7-trinsskalalen (standpunktsbedømmelse). Den studerende orienteres løbende om standpunkt, hvis underviseren vurderer at der er en risiko for at deltagelseskravet ikke kan godkendes. Deltagelseskrav 2: Øvelsesundervisning: I grupper tilrettelægger de studerende en undervisningssekvens for holdet, som tager afsæt i en konkret tekst. Gruppesammensætning og procedure for tekstudvælgelse aftales med underviser. Der afsættes i alt 45 min. pr. fremlæggende gruppe. Tiden kan disponeres på følgende måde: 25 min: formidling af tekstens centrale pointer, samt igangsættelse af refleksion og/eller praktisk øvelse for holdet. 10 min: præsentation og begrundelse af didaktiske overvejelser i forbindelse med øvelsesundervisningen. 10 min: opklarende spørgsmål fra holdet og konstruktiv feedback. Som led i den studerendes lærerfaglige udvikling får undervisningsgruppen feedback og feed forward fra holdet ud fra kriterier, der fastlægges af underviser i samråd med holdet. Kvantitative kriterier for godkendelse af deltagelseskrav 2: Der ligges i forbindelse med godkendelse af deltagelseskrav 1 vægt på den studerendes deltagelse, herunder: fremmøde, tilrettelæggelse, gennemførelse og evaluering en undervisningssekvens med afsæt i udvalgt tekst, igangsættelse af praktisk øvelse/refleksion, didaktisk og teoretisk funderet begrundelse for øvelsesundervisning. Kvalitative kriterier for feedback på deltagelseskrav 2: Der lægges i forbindelse med feedbacken vægt på, at den studerende kan: tilrettelægge en undervisningssekvens for holdet med relevans for modulets videns- og færdighedsmål, formidle tekstens centrale pointer og igangsætte faglig relevant refleksion og/eller praktiskøvelse for holdet, begrunde didaktiske valg foretaget i forbindelse med øvelsesundervisningen med afsæt i relevant almen didaktisk teori og forskning, fremstå velforberedt, engageret og bevidst om sin verbale samt nonverbale kommunikation. 28

29 Deltagelseskrav 3: Skriftlig opgave og mundtlig fremlæggelse: Skriftlig opgave: I grupper skriver de studerende en skriftlig opgave med afsæt i et eller flere af modulets videns- og færdighedsmål. Opgaven skal demonstrere almen didaktiske overvejelser, valg og begrundelser i forbindelse med tilrettelæggelsen af en given undervisning. I opgaven skal de studerende desuden demonstrere forståelse af, samt kunne analysere og diskutere en eller flere relevante didaktiske problemstillinger. Opgaven har et omfang på max. 8 normalsider (2.600 anslag inkl. mellemrum) og afleveres på et tidspunkt fastsat af underviser. Mundtlig fremlæggelse: I grupper forbereder de studerende en mundtlig fremlæggelse. Fremlæggelsen er en begrundet præsentation af det tilrettelagte undervisningsforløb med afsæt i almen didaktisk teori og forskning med blik for gensidigheden mellem forskellige didaktiske kategorier samt forskelle mellem teori og praksis. Feedback: Holdet samt underviser giver den fremlæggende gruppe feedback og feed forward. Der afsættes i alt 20 min. pr. fremlæggende gruppe, hvilke kan disponeres på følgende måde: 15 min: fremlæggelse 5 min: feedback Kvantitative kriterier for godkendelse af deltagelseskrav 3: Der ligges i forbindelse med godkendelse af deltagelseskrav 2 vægt på den studerendes deltagelse, herunder: aflevering af opgave, fremmøde til mundtlig fremlæggelse, formidling og begrundelse af tilrettelagt undervisning. Kvalitative kriterier for feedback på deltagelseskrav 3: Der lægges i forbindelse med feedbacken vægt på, at den studerende kan: tilrettelægge et undervisningsforløb med blik for didaktiske kategoriers gensidige afhængighed. begrunde didaktiske valg med afsæt i relevant almen didaktisk teori og forskning, skildre og forholde sig analytisk til centrale didaktiske problemstillinger, fremstå velforberedt, engageret og bevidst om sin verbale samt nonverbale kommunikation. Kriterier for gennemført modul Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. Godkendelse af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav om fx afleveringstidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans. Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages skønsmæssigt af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. Såfremt det samlede resultat er ikke gennemført henvises til studieordningens Del1, afsnit

30 Prøverne i Pædagogik og lærerfaglighed Prøven i Pædagogik og lærerfaglighed består af to prøver: en intern skriftlig prøve og en ekstern prøve bestående af to delprøver. De to prøver dækker tilsammen hovedområdets fire kompetencemål. Den interne prøve Den interne prøve består af en skriftlig opgave udarbejdet af den studerende, der dækker kompetenceområderet: Undervisning af tosprogede elever. I opgaven analyseres en undervisningssituation, et undervisningsforløb og/eller et fagligt læremiddel fra et af den studerendes undervisningsfag på baggrund af en relevant problemstilling for dansk som andetsprog som dimension i fagene. I forlængelse af analysen giver den studerende handleforslag baseret på andetsprogsdidaktiske refleksioner med henblik på at imødekomme tosprogede elevers læring i det pågældende fag og faglige emne. Prøven kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg. Omfang: maks. 10 normalsider. Sidetal følger gruppestørrelse. Der er knyttet følgende forudsætninger for deltagelse i prøven: Aflevering af opgave i angivet form og indhold til rette tid og sted. 30

31 Den eksterne prøve Prøven består af to delprøver. Der gives en samlet karakter for de to delprøver. Prøven dækker kompetenceområderne: Elevens læring og udvikling, Almen undervisningskompetence og Specialpædagogik. 1. delprøve: Skriftlig prøve Prøvens skriftlige del tager afsæt i en erfaret og dokumenteret case i forbindelse med et gennemført undervisningsforløb i skolen - beskrevet og begrundet. Ud fra den valgte case formuleres et pædagogisk tema og en lærerfaglig problemstilling, der knytter an til undervisning i skolen. Temaet og problemstillingen skal rette sig mod kompetencemålene for Elevens læring og udvikling, Almen undervisningskompetence og Specialpædagogik og godkendes af den studerendes vejleder. Temaet og problemstillingen undersøges og analyseres i lyset af relevant teori samt nationale og internationale forskningsresultater og på den baggrund diskuteres casen og undervisningsforløbet i et udviklings- og handlingsperspektiv. Omfang inklusiv case: maks. 15 normalsider. Sidetallet følger gruppestørrelse. 2. delprøve: Mundtlig prøve Prøvens mundtlige del uddyber analyser, diskussioner og udviklingsperspektiver fra det skriftlige oplæg - med inddragelse af praksiselementer. Eksaminationstid: 45 minutter. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppeprøve. Begge delprøver afvikles individuelt eller i grupper efter den studerendes valg. Der er knyttet følgende forudsætninger for deltagelse i prøven: Aflevering af skriftlig del, inklusiv case i angivet form og indhold til rette tid og sted. 31

32 Praktik Kort bestemmelse af faget Praktik omhandler den (1) praktisk/pædagogiske dimension der retter sig mod lærerens arbejde med elever og (2) den analytiske dimension der retter sig mod at kunne undersøge egen og andres praksis. Praktik sammenbinder læreruddannelsens fag og den studerendes arbejde på praktikskolen. PR1: Praktikniveau 1 Modultype, -omfang og -sprog Basismodul, lokalt udarbejdet (bek), 10 ECTS-point, modulsproget er dansk. Kort beskrivelse af modulet Modulet består af 6 ugers (30 dages) praktik i to blokke af henholdsvis 2 ugers varighed og 4 ugers varighed der gennemføres på en af instituttets faste samarbejdsskoler. Fordelingen af praktikskoler foretages af praktikkontoret. Praktikken gennemføres i praktikteams på op til 4 studerende. Den studerendes undervisningsfag 1 er i fokus for praktikken, men også andre fag kan være repræsenteret. Modulet har fokus på den studerendes udvikling af egen undervisningspraksis og begyndende analyse af undervisning. Grundlaget for modulet er den studerendes arbejde med afgrænsede undervisningssekvenser i samarbejde med medstuderende. Særligt fokus for modulet er lærerrollen, lærerarbejdet og det didaktiske møde mellem eleven og stoffet. Centralt i modulet står de studerendes arbejde med planlægning, gennemførelse og evaluering af kortere undervisningssekvenser med fokus på lærerens rolle og det didaktiske møde mellem eleven og det faglige stof og lærerens rolle i forhold til samarbejdet med elevens forældre. Herudover indgår den studerendes arbejde med at analysere undervisningssekvenser med henblik på udvikling af undervisningen. Evt. forudsætninger for at læse modulet Det anbefales at den studerende skal have påbegyndt modul 1 i undervisningsfag 1 og modul 1 og 2 i Lærerens grundfaglighed. Modulets vidensgrundlag Modulet bygger på nyeste forskning om praksislæring, teori-praksis forståelser, vejledning og vejledningsformer og praktikteamet som professionelt samarbejdende team. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Didaktik Kompetenceområde 2: Klasseledelse Kompetenceområde 3: Relationsarbejde 32

33 Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan i samarbejde med kollegaer begrundet målsætte, planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning lede undervisning samt etablere og udvikle klare og positive rammer for elevernes læring, og klassens sociale fælleskab varetage det positive samarbejde med elever, forældre, kolleger og andre ressourcepersoner og reflektere over relationers betydning i forhold til undervisning sam elevernes læring og trivsel i skolen. Færdighedsmål: Den studerende kan Målsætte, planlægge, gennemføre og evaluere undervisningssekvenser i samarbejde med medstuderende og kolleger redegøre for tegn på elevernes udbytte af undervisningen i forhold til formulerede mål analysere undervisningssekvenser med henblik på udvikling af undervisningen lede elevernes deltagelse i undervisningen kommunkere lærings- og trivselsfremmende med elever kommunikere med forældre om undervisningen og skolens formål og opgave Vidensmål: Den studerende har viden om folkeskolens formål og læreplaner, principper for undervisningsplanlægning, undervisningsmetoder og organisering af eleveaktiviteter under hensyntagen til elevernes forudsætninger evalueringsformer og tegn på elevers målopnåelse på praktikskolen observations-, dataindsamlings- og dokumentationsmetoder klasseledelse kommunikation, elevtrivsel, motivation, læring og elevrelationer skole-hjemsamarbejde Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen) Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. Studieaktivitetsmodellen er en del af praktikskolens uddannelsesplan, der angiver rammer og indhold for den studerendes aktiviteter på skolen. Deltagelseskrav Mødepligt til al praktik. Opfyldelse af modulets mål. Evaluering af modulet Den studerendes udbytte af modulet evalueres ved en samlet vurdering af den studerendes opfyldelse af deltagelseskravene, som alle skal være beståede. Praktikskolen indstiller vurderingen til Professionshøjskolen Metropol, som herefter foretager den endelige vurdering. Praktikmodulerne godkendes som en prøve med hjemmel i eksamensbekendtgørelsen og bedømmes med bestået/ikke bestået. Kriterier for gennemført modul Godkendelse af modulet sker på baggrund af beståelse af ovenstående deltagelseskrav 33

34 Kompetencemålsprøve i praktikniveau 1 Studieordningens fællesdel indeholder en principiel beskrivelse af prøveformen i praktik og er udarbejdet nationalt. Da der er store regionale forskelle, følger her en lokal udfoldelse af denne. Type: Ekstern mundtlig, individuel. Form: Mundtlig prøve på baggrund af 5 siders praktikopgave, der illustrerer den studerendes arbejde med et eller flere udvalgt(e) videns- og færdighedsmål indenfor praktikkens kompetencemål. Den studerende medbringer 1-2 videooptagelser af sig selv som underviser af maks. 1 minuts varighed. Varighed (inkl. votering): 30 minutter pr. studerende. Grundlag for bedømmelse: Den studerendes grad af opfyldelse af videns- og færdighedsmålene. Betingelser for indstilling til prøve: Godkendt modulevaluering. Karaktergivning: Der gives én karakter efter 7-trinsskalaen. Praktikopgaven indgår i bedømmelsen, videooptagelserne indgår ikke i bedømmelsen. 34

35 PR2: Praktikniveau 2 Modultype, -omfang og -sprog Basismodul, lokalt udarbejdet, 10 ECTS-point, Modulsproget er dansk. Kort beskrivelse af modulet Modulet består af 6 ugers ( 30 dage) praktik. Praktikken skal afvikles på en af Institut for Skole og Lærings samarbejdsskoler. Der er mulighed for at afgive ønsker om at afvikle praktikniveau 2 på en efterskole, en fri grundskole eller en specialskole.. Herudover er der mulighed for, efter ansøgning til praktikkontoret, at afvikle praktikken på en af instituttets samarbejdsskoler i udlandet. Fordelingen af praktikskoler foretages af praktikkontoret. Praktikken gennemføres i praktikteams på 2-3 studerende. Den studerendes undervisningsfag 2 er i fokus for praktikken, men også andre fag kan være repræsenteret. Modulet har fokus på lærerprofessionens mangfoldighed og på de forskellige arenaer, der rummer relevante arbejdsopgaver for en uddannet lærer. De studerende skal i modulet i forskellig grad stifte bekendtskab med lærerfagets forskellige muligheder og den elevmangfoldighed en lærer kan møde i folkeskolen og i andre arenaer, hvor lærerarbejde forekommer. Evt. forudsætninger for at læse modulet Den studerende skal have bestået praktikniveau 1. Det anbefales ydermere at den studerende skal have godkendt mindst ét modul af undervisningsfag 2 og gennemført LG 1, 2, 3 og 4. Modulets vidensgrundlag Modulet bygger på nyeste forskning om praksislæring, teori-praksis forståelser, vejledning og vejledningsformer og praktikteamet som professionelt samarbejdende team. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Didaktik Kompetenceområde 2: Klasseledelse Kompetenceområde 3: Relationsarbejde Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan i samarbejde med kollegaer begrundet målsætte, planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning lede undervisning samt etablere og udvikle klare og positive rammer for elevernes læring, og klassens sociale fælleskab 35

36 varetage det positive samarbejde med elever, forældre, kolleger og andre ressourcepersoner og reflektere over relationers betydning i forhold til undervisning samt elevernes læring og trivsel i skolen. Færdighedsmål: Den studerende kan planlægge, gennemføre og evaluere et differentieret undervisningsforløb i samarbejde med medstuderende med anvendelse af en variation af metoder, herunder anvendelsesorienterede undervisningsformer og bevægelse i undervisningen evaluere undervisningsforløb og elevers læringsudbytte observere egen praksis og den enkelte elevs læring med henblik på udvikling af undervisningen udvikle tydelige rammer for læring og for klassens sociale liv i samarbejde med eleverne samarbejde dialogisk med elever og kollegaer om justering af undervisningen og elevernes aktive deltagelse kommunikere skriftligt og mundtligt med forælre om formål og indhold i planlagte undervisningsforløb Vidensmål: Den studerende har viden om undervisningsmetoder, principper for undervisningsdifferentiering, læremidler og it formative og summative evalueringsmetoder samt test observations-, dataindsamlings- og dokumentationsmetoder klasseledelse, læringsmiljø og klassens sociale relationer kommunikation, involverende læringsmiljøer, motivation og trivsel professionel kommunikation mundtligt og digitalt Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen) Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. Studieaktivitetsmodellen vil være en del af praktikskolens uddannelsesplan, der angiver rammer og indhold for den studerendes aktiviteter på skolen. Deltagelseskrav Mødepligt til al praktik. Opfyldelse af modulets mål. Evaluering af modulet Den studerendes udbytte af modulet evalueres ved en samlet vurdering af den studerendes opfyldelse af deltagelseskravene, som alle skal være beståede. Praktikskolen indstiller vurderingen til Professionshøjskolen Metropol, som herefter foretager den endelige vurdering. Praktikmodulerne godkendes som en prøve med hjemmel i eksamensbekendtgørelsen og bedømmes med bestået/ikke bestået. Kompetencemålsprøve i praktikniveau 2 36

37 Studieordningens fællesdel indeholder en principiel beskrivelse af prøveformen i praktik og er udarbejdet nationalt. Da der er store regionale forskelle, følger her en lokal udfoldelse af denne. Type: Intern mundtlig, individuel eller i gruppe. Hvis praktikopgaven skrives individuelt gennemføres den mundtlige del af prøven individuelt. Hvis praktikopgaven skrives i gruppe, gennemføres den mundtlige del af prøven i gruppe. Form: Mundtlig prøve på baggrund af 5 siders praktikopgave sidetal følger gruppestørrelse), der illustrerer den studerendes arbejde med et eller flere udvalgt(e) videns- og færdighedsmål indenfor praktikkens kompetencemål. Den studerende medbringer 1-2 videooptagelser af sig selv som underviser af maks. 1 minuts varighed hver. Varighed (inkl. votering): 30 minutter pr. studerende. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppeprøve. Grundlag for bedømmelse: Den studerendes grad af opfyldelse af videns- og færdighedsmålene. Betingelser for indstilling til prøve: Godkendt modulevaluering. Karaktergivning: Der gives én karakter efter 7-trinsskalaen. Praktikopgaven indgår i bedømmelsen, videooptagelserne indgår ikke i bedømmelsen. 37

38 PR3: Praktikniveau 3 Modultype, -omfang og -sprog Basismodul, lokalt udarbejdet, 10 ECTS-point, modulsproget er dansk. Kort beskrivelse af modulet Modulet består af 6 ugers (30 dage) sammenhængende praktik på en af Institut for Skole og Lærings faste praktikskoler. De studerende har mulighed for at komme med ønske om at afvikle praktikken på en efterskole, en fri grundskole eller en specialskole. Fordelingen af praktikskoler foretages af praktikkontoret. Praktikken gennemføres i praktikteams af 1-2 studerende. Den studerendes undervisningsfag 3 er i fokus for praktikken, men også andre fag kan være repræsenteret. Fokus for modulet er den studerendes arbejde med planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning i et længerevarende perspektiv med henblik på at udvikle egen og andres undervisning. Derudover står skolens professionelle fællesskab centralt i modulet og den studerendes varetagelse af undervisningen under hensyntagen til inklusionsprocesser og den enkelte elevs deltagelse i undervisningen. Den studerende skal i særlig grad varetage undervisningen selvstændigt. Praktikmodulet kan spille sammen med de studerendes empiriindsamling til professionsbachelorprojektet. Forudsætninger for at læse modulet Praktikniveau 2 skal være bestået. Det anbefales at den studerende skal have gennemført mindst 2 moduler i sit undervisningsfag 3. Modulets vidensgrundlag Modulet bygger på nyeste forskning om praksislæring, teori-praksis forståelser, vejledning og vejledningsformer og praktikteamet som professionelt samarbejdende team. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Didaktik Kompetenceområde 2: Klasseledelse Kompetenceområde 3: Relationsarbejde Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan i samarbejde med kollegaer begrundet målsætte, planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning lede undervisning samt etablere og udvikle klare og positive rammer for elevernes læring, og klassens sociale fælleskab 38

39 varetage det positive samarbejde med elever, forældre, kolleger og andre ressourcepersoner og reflektere over relationers betydning i forhold til undervisning samt elevernes læring og trivsel i skolen. Færdighedsmål: Den studerende kan planlægge, gennemføre og evaluere længerevarende undervisningsforløb under hensyntagen til elev- og årsplaner i samarbejde med medstuderende og skolens øvrige ressourcepersoner evaluere elevers læringsudbytte og undervisningens effekt udvikle egen og andres praktik på et empirisk grundlag lede inklusionsprocesser i samarbejde med eleverne støtte den eneklte elevs aktive deltagelse i undervisningen og klassens sociale liv, samarbejde med forskellige parter på skolen kommunikere med forældre om elevernes skolegang Vidensmål: Den studerende har viden om organisations-, undervisnings- og samarbejdsformer metoder til formativ og summativ evaluering observations-, dataindsamlings- og dokumentationsmetoder læringsmiljø, inklusion, konflikthåndtering og mobning anerkendende kommunikation, og ligeværdigt samarbejde, inklussionsprocesser processer, der fremmer godt skolehjemsamarbejde og samarbejder ved forældremøder og forældre samtaler og kontaktgrupper Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen) Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. Studieaktivitetsmodellen vil være en del af praktikskolens uddannelsesplan, der angiver rammer og indhold for den studerendes aktiviteter på skolen. Deltagelseskrav Mødepligt til al praktik. Opfyldelse af modulets mål. Evaluering af modulet Den studerendes udbytte af modulet evalueres ved en samlet vurdering af den studerendes opfyldelse af deltagelseskravene, som alle skal være beståede. Praktikskolen indstiller vurderingen til Professionshøjskolen Metropol, som herefter foretager den endelige vurdering. Praktikmodulerne godkendes som en prøve med hjemmel i eksamensbekendtgørelsen og bedømmes med bestået/ikke bestået. Kriterier for gennemført modul Godkendelse af modulet sker på baggrund af beståelse af af ovenstående deltagelseskrav. 39

40 Kompetencemålsprøve i praktikniveau 3 Studieordningens fællesdel indeholder en principiel beskrivelse af prøveformen i praktik og er udarbejdet nationalt. Da der er store regionale forskelle, følger her en lokal udfoldelse af denne. Type: Ekstern mundlig. Individuel eller i gruppe. Hvis praktikopgaven skrives individuelt gennemføres den mundtlige del af prøven individuelt. Hvis praktikopgaven skrives i gruppe, gennemføres den mundtlige del af prøven i gruppe. Form: Mundtlig prøve på baggrund af 5 siders praktikopgave (sidetal følger gruppestørrelse), der illustrerer de studerendes arbejde med et eller flere udvalgt(e) videns- og færdighedsmål inden for praktikkens kompetencemål. Den studerende medbringer 1 videooptagelse af sig selv som underviser af maks. 1 minuts varighed og andre artefakter fra de studerendes praktikperiode. Varighed (inkl. votering): 30 minutter pr. studerende. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppeprøve. Grundlag for bedømmelse: De studerendes opfyldelse af videns- og færdighedsmålene. Betingelser for indstilling til prøve: Godkendt modulevaluering. Karaktergivning: Der gives én karakter efter 7-trinsskalaen. Praktikopgaven indgår i bedømmelsen, videooptagelserne og artefakterne indgår ikke. 40

41 PR3M: Praktikniveau 3 - Meritlæreruddannelsen Modultype, -omfang og -sprog Basismodul, lokalt udarbejdet, 10 ECTS-point, modulsproget er dansk. Kort beskrivelse af modulet Praktikmodulet på meritlæreruddannelsen består af 6 ugers ( 30 dage) sammenhængende praktik på en af Institut for Skole og Lærings faste praktikskoler.praktikken kan i særlige tilfælde spedes ud over flere uger. Praktikken svarer til praktikniveau 3 på den ordinære uddannelse. Fordelingen af praktikskoler foretages af praktikkontoret. Praktikken gennemføres i praktikteams af 1-2 studerende. Den studerende skal i praktik i alle sine undervisningsfag Fokus for modulet er den studerendes arbejde med planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning i et længerevarende perspektiv med henblik på at udvikle egen og andres undervisning. Derudover står skolens professionelle fællesskab centralt i modulet og den studerendes varetagelse af undervisningen under hensyntagen til inklusionsprocesser og den enkelte elevs deltagelse i undervisningen. Den studerende skal i særlig grad varetage undervisningen selvstændigt. Modulets vidensgrundlag Modulet bygger på nyeste forskning om praksislæring, teori-praksis forståelser, vejledning og vejledningsformer og praktikteamet som professionelt samarbejdende team. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Didaktik Kompetenceområde 2: Klasseledelse Kompetenceområde 3: Relationsarbejde Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan i samarbejde med kollegaer begrundet målsætte, planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning lede undervisning samt etablere og udvikle klare og positive rammer for elevernes læring, og klassens sociale fælleskab varetage det positive samarbejde med elever, forældre, kolleger og andre ressourcepersoner og reflektere over relationers betydning i forhold til undervisning samt elevernes læring og trivsel i skolen. Færdighedsmål: Den studerende kan planlægge, gennemføre og evaluere længerevarende undervisningsforløb under hensyntagen til elev- og årsplaner i samarbejde Vidensmål: Den studerende har viden om organisations-, undervisnings- og samarbejdsformer 41

42 med medstuderende og skolens øvrige ressourcepersoner evaluere elevers læringsudbytte og undervisningens effekt udvikle egen og andres praktik på et empirisk grundlag lede inklusionsprocesser i samarbejde med eleverne støtte den eneklte elevs aktive deltagelse i undervisningen og klassens sociale liv, samarbejde med forskellige parter på skolen kommunikere med forældre om elevernes skolegang metoder til formativ og summativ evaluering observations-, dataindsamlings- og dokumentationsmetoder læringsmiljø, inklusion, konflikthåndtering og mobning anerkendende kommunikation, og ligeværdigt samarbejde, inklussionsprocesser processer, der fremmer godt skolehjemsamarbejde og samarbejder ved forældremøder og forældre samtaler og kontaktgrupper Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen) Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. Studieaktivitetsmodellen vil være en del af skolens uddannelsesplan, der angiver rammer og indhold for den studerendes aktiviteter på skolen. Deltagelseskrav Mødepligt til al praktik. Opfyldelse af modulets mål. Evaluering af modulet Den studerendes udbytte af modulet evalueres ved en samlet vurdering af den studerendes opfyldelse af deltagelseskravene, som alle skal være beståede. Praktikskolen indstiller vurderingen til Professionshøjskolen Metropol, som herefter foretager den endelige vurdering. Praktikmodulerne godkendes som en prøve med hjemmel i eksamensbekendtgørelsen og bedømmes med bestået/ikke bestået. Kriterier for gennemført modul Godkendelse af modulet sker på baggrund af beståelse af af ovenstående deltagelseskrav. Kompetencemålsprøve i praktikniveau 3 Studieordningens fællesdel indeholder en principiel beskrivelse af prøveformen i praktik og er udarbejdet nationalt. Da der er store regionale forskelle, følger her en lokal udfoldelse af denne. Type: Ekstern mundtlig. Individuel eller gruppe. Hvis praktikopgaven skrives individuelt gennemføres den mundtlige del af prøven individuelt. Hvis praktikopgaven skrives i gruppe, gennemføres den mundtlige del af prøven i gruppe. 42

43 Form: Mundtlig prøve på baggrund af 5 siders praktikopgave(sidetal følger gruppestørrelse),der illusterer den studerendes arbejde med et eller flere udvalgt(e) videns- og færdighedsmål indenfor praktikkens kompetencemål. Den studerende medbringer 1) videooptagelser af sig selv som underviser af maks 1 minuts varighed og andre artefakter fra de studerendes praktikperiode. Varighed (inkl. votering): 30 minutter pr. studerende. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppeprøve.grundlag for bedømmelse: Den studerendes opfyldelse af videns- og færdighedsmålene. Betingelser for indstilling til prøve: Godkendt modulevaluering. Karaktergivning: Der gives én karakter efter 7-trinsskalaen. Praktikopgaven indgår i bedømmelsen, videooptagelserne og artefakterne indgår ikke. 43

44 Tilrettelæggelse af prøver i praktik på niveau I, II og III Der er i praktik en intern prøve og to eksterne prøver, og de bedømmes hver med en karakter efter 7-trinsskalaen. Den enkelte professionshøjskole kan selv afgøre, hvilket praktikniveau der prøves ved intern prøve, og hvilke der prøves ved ekstern prøve. Prøven afholdes i forlængelse af praktikken i henhold til den enkelte professionshøjskoles tilrettelæggelse. Ved prøverne på alle tre praktikniveauer bedømmes det, i hvilken grad kompetencemålene er opfyldt i forhold til de tre kravniveauer, der overordnet gælder for læreruddannelsen (jf. bekendtgørelsens 21). Bedømmelsen bygger udelukkende på præstationen ifm. prøven inkl. praktikopgaven. Der er krav om, at den studerende i løbet af praktikperioderne arbejder med forskellige digitale medier og forskellige former for produkter, artefakter, portfolio eller lignende, der dokumenter egen og andres undervisningspraksis. Prøverne i praktik tager afsæt i en praktikopgave, der sammen med det medbragte materiale (eller som en praktisk demonstration) illustrerer den studerendes arbejde med udvalgte videns- og færdighedsmål inden for praktikkens kompetencemål. Det medbragte materiale er alene grundlag for prøven og indgår ikke i bedømmelsen. Praktikopgaven derimod indgår i bedømmelsen. Prøverne afvikles enten på praktikskolen eller på professionshøjskolen Prøven kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve. Omfanget af praktikopgave på niveau I, II og III er maks. 5 normalsider. Sidetal følger gruppestørrelse. Eksaminationstid: 30 minutter. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppeprøve. Der er knyttet følgende forudsætninger for deltagelse i prøven: Aflevering af praktikopgave i angivet form og indhold til rette tid og sted. 44

45 Professionsbachelorprojektet BA1: Forsknings- og innovationskompetencer i relation til elever, klasse, skole og samfund Modultype, -omfang og -sprog Basis, lokalt udarbejdet, 10 ECTS, Modulsproget er dansk. Litteraturgrundlaget kan indeholde fremmedsprog. Kort beskrivelse af modulet Modulets primære formål er at sikre at den studerende får mulighed for at imødekomme de krav, der fremgår i professionsbachelorprojektets videns- og færdighedsmål. Modulet er opdelt i tre sektioner på hhv. 2, 2, og 6 ECTS point, og de tre sektioner er i sammenhæng egnet til at introducere og træne de metodiske færdigheder, som skal anvendes i BA2. Indholdsmæssigt struktureres kompetenceudviklingen omkring følgende temaer: Introduktion til akademisk arbejde Introduktion til observationsarbejde Introduktion til interview Introduktion til udarbejdelse af forskningsoversigt Introduktion til diskursanalyse og dokumentanalyse Evt. forudsætninger for at læse modulet Gældende retningslinjer for optag på læreruddannelsen Modulet er særligt tiltænkt studerende på optag Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse Modulet godkendes til professionsbachelorprojektet med 10 ECTS Modulets vidensgrundlag Dansksproget litteratur om forskningsmetoder samt nationale og internationale forskningsartikler, projekter og forskningsdesigns. Kompetenceområder, som indgår i modulet Professionsbachelorprojektet omhandler videnssøgning, undersøgelse, udvikling og formidling som grundlag for professionel analyse, vurdering og handlingsrettet perspektivering af lærerfaglige opgaver og problemstillinger. Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan 45

46 systematisk analysere lærerfaglige problemstillinger og være i stand til at foreslå handlinger i kommuner, skoler, klasser i overensstemmelse med professionsbachelorprojekts perspektiver Færdighedsmål: Den studerende kan identificere, anvende analytisk og vurdere viden for skolen og lærerarbejdet reflektere over og udvikle egen professionsfaglighed med forståelse for tværfaglighed og tværprofessionelle samarbejdsrelationer analysere centrale og aktuelle problemstillinger vedrørende skole og undervisning og samarbejdet med eksterne aktører anvende egne og nationale og internationale resultater af empiriske studier af relevans for skolens og lærerens praksis udvikle og anvende en teoretisk referenceramme, undersøgelsesdesigns og foretage feltarbejde anvende videnskabelig metode i egne empiriske undersøgelser og i vurdering af andres undersøgelser formidle resultaterne af egne empiriske undersøgelser som grundlag for udvikling af skolens og lærerens praksis Vidensmål: Den studerende har viden om folkeskolens og lærerprofessionens virkefelter og udvikling, samt dilemmaer i skolens praksis lærerens etiske ansvar overfor børn/elever, forældre, kolleger og øvrige informanter i feltarbejde, analyse, konklusion og handleperspektiver professionsfaglig viden vedrørende skole og undervisning nationale og internationale forsknings- og udviklingsresultater af relevans for folkeskolen innovative didaktisk design af læremidler til skolens udvikling og læringsmiljøer forsknings- og udviklings samt feltarbejdsmetoder akademisk arbejdsmåde og formidling samt æstetisk produktion og performativ handling Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen) Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. Kategori 1: 30 timer Kategori 2: 163 timer Kategori 3: 20 timer Kategori 4: 30 timer Modulets relation til praksis Praktikken og BA1 er på den ene side forskellige hvad angår videns- og færdighedsmål, men på den anden side ligger der i BA1 den hensigt at opøve og kvalificere den studerendes akademiske forudsætninger for at analysere på den praksis, der udspiller sig i praktikken og andre professionsrettede kontekster. Praksisanalysen syntetiserer de to moduler. Modulets empiriske grundlag udvikles som et konkret samspil mellem eksisterende forskning og den studerendes egne undersøgelser. Deltagelseskrav Ved gennemførsel af hver af de 2 x 2 og 1 x 6 ects point skal den studerende i grupper aflevere skriftlige opgaver, som illustrerer gruppens opfyldelsesgrad af modulets videns- og færdighedsmål. Opgaverne 46

47 godkendes af undervisere på BA1 og der gives skriftlig feedback på opgaverne, hvorefter de placeres i den studerendes professionsportefolio. Evaluering af modulet Den studerendes udbytte af modulet evalueres ved en samlet vurdering af den studerendes opfyldelse af deltagelseskravene, som alle skal være godkendte. Kriterier for gennemført modul Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. 47

48 BA2: Professionsbachelorprojektet Modultype, -omfang og -sprog Basis, lokalt udarbejdet, 10 ECTS, modulsproget er dansk. Litteraturgrundlaget kan indeholde fremmedsprog. Kort beskrivelse af modulet I forlængelse af modulet Forsknings- og innovationskompetencer i relation til elever, klasserum, skole og samfund udarbejder den studerende sit professionsbachelorprojekt. Projektet skabes af den studerende og processen understøttes af en forelæsningsrække på årgangsbasis hvor generelle forhold bekrives. Dertil kommer en række vejledninger. Årgangsforelæsningernes formål er dels at skabe et dialogisk forum vedrørerende professionsbacheloropgavens indholdselementer, formål, dels at give bud på fortolkning af bekendtgørelsesteksten samt at skabe samarbejde og netværksdannelse på tværs af projekternes forskelligartede indhold. Evt. forudsætninger for at læse modulet Gældende retningslinjer for optag på læreruddannelsen. Det anbefales at den studerende har gennemført BA1. Modulet er særligt tiltænkt studerende på optag Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse Modulet godkendes til professionsbachelorprojektet med 10 ECTS. Modulets vidensgrundlag Forskningsmetoder samt nationale og internationale forskningsartikler, projekter og forskningsdesigns. Kompetenceområder, som indgår i modulet Professionsbachelorprojektet omhandler videnssøgning, undersøgelse, udvikling og formidling som grundlag for professionel analyse, vurdering og handlingsrettet perspektivering af lærerfaglige opgaver og problemstillinger. Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan systematisk analysere lærerfaglige problemstillinger og være i stand til at foreslå handlinger i kommuner, skoler, klasser i overensstemmelse med professionsbachelorprojekts perspektiver. Færdighedsmål: Den studerende kan identificere, anvende analytisk og vurdere viden for skolen og lærerarbejdet reflektere over og udvikle egen professionsfaglighed med forståelse for Vidensmål: Den studerende har viden om folkeskolens og lærerprofessionens virkefelter og udvikling, samt dilemmaer i skolens praksis lærerens etiske ansvar overfor børn/elever, forældre, kolleger og øvrige informanter i 48

49 tværfaglighed og tværprofessionelle samarbejdsrelationer analysere centrale og aktuelle problemstillinger vedrørende skole og undervisning og samarbejdet med eksterne aktører anvende egne og nationale og internationale resultater af empiriske studier af relevans for skolens og lærerens praksis udvikle og anvende en teoretisk referenceramme, undersøgelsesdesigns og foretage feltarbejde anvende videnskabelig metode i egne empiriske undersøgelser og i vurdering af andres undersøgelser formidle resultaterne af egne empiriske undersøgelser som grundlag for udvikling af skolens og lærerens praksis feltarbejde, analyse, konklusion og handleperspektiver professionsfaglig viden vedrørende skole og undervisning nationale og internationale forsknings- og udviklingsresultater af relevans for folkeskolen innovative didaktisk design af læremidler til skolens udvikling og læringsmiljøer forsknings- og udviklings samt feltarbejdsmetoder akademisk arbejdsmåde og formidling samt æstetisk produktion og performativ handling Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen) Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. Kategori 1: 6 timer Kategori 2: 231 timer Kategori 3: 30 timer Kategori 4: 8 timer Modulets relation til praksis Professionsbachelorprojektet tager udgangspunkt i en konkret empirisk problemstilling. Problemstillingen skal tage afsæt i folkeskolens praksis eller praksis fra andre skole- eller undervisningsformer. Deltagelseskrav Afleveret professionsbacheloropgave. Evaluering af modulet Den studerendes udbytte af modulet evalueres ved en samlet vurdering af den studerendes opfyldelse af deltagelseskravene, som alle skal være godkendte. Kriterier for gennemført modul Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. 49

50 BA: Professionsbachelorprojektet Modultype, -omfang og -sprog Basis, lokalt udarbejdet, 15 ECTS, modulsproget er dansk. Litteraturgrundlaget kan indeholde fremmedsprog. Kort beskrivelse af modulet Modulets primære formål er at sikre at den studerende får mulighed for at imødekomme de krav, der fremgår i professionsbachelorprojektets videns- og færdighedsmål. Modulet er opdelt i tre sektioner på hhv. 2, 2, og 11 ECTS point, og de tre sektioner opfylder i sammenhæng de krav, der stilles til hhv. undersøgelseskompetence og akademisk arbejdsmetode. Indholdsmæssigt struktureres kompetenceudviklingen omkring følgende temaer: Introduktion til akademisk arbejde Introduktion til observationsarbejde Introduktion til interview Introduktion til udarbejdelse af forskningsoversigt Introduktion til diskursanalyse og dokumentanalyse Kvantitativ metode Udarbedelse af professionsbachelorprojekt Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse Modulet godkendes til professionsbachelorprojektet med 15 ECTS. Modulets vidensgrundlag Forskningsmetoder samt nationale og internationale forskningsartikler, projekter og forskningsdesigns. Kompetenceområder, som indgår i modulet Professionsbachelorprojekt omhandler vidensøgning, undersøgelse, udvikling og formidling som grundlag for professionel analyse, vurdering og handlingsrettet perspektivering af lærerfaglige opgaver og problemstillinger. Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan systematisk analysere lærerfaglige problemstillinger og være i stand til at foreslå handlinger i kommuner, skoler, klasser i overensstemmelse med professionsbachelorprojekts perspektiver. Færdighedsmål: Den studerende kan identificere, anvende analytisk og vurdere viden for skolen og lærerarbejdet Vidensmål: Den studerende har viden om folkeskolens og lærerprofessionens virkefelter og udvikling, samt dilemmaer i skolens praksis 50

51 reflektere over og udvikle egen professionsfaglighed med forståelse for tværfaglighed og tværprofessionelle samarbejdsrelationer analysere centrale og aktuelle problemstillinger vedrørende skole og undervisning og samarbejdet med eksterne aktører anvende egne og nationale og internationale resultater af empiriske studier af relevans for skolens og lærerens praksis udvikle og anvende en teoretisk referenceramme, undersøgelsesdesigns og foretage feltarbejde anvende videnskabelig metode i egne empiriske undersøgelser og i vurdering af andres undersøgelser formidle resultaterne af egne empiriske undersøgelser som grundlag for udvikling af skolens og lærerens praksis lærerens etiske ansvar overfor børn/elever, forældre, kolleger og øvrige informanter i feltarbejde, analyse, konklusion og handleperspektiver professionsfaglig viden vedrørende skole og undervisning nationale og internationale forsknings- og udviklingsresultater af relevans for folkeskolen innovative didaktisk design af læremidler til skolens udvikling og læringsmiljøer forsknings- og udviklings samt feltarbejdsmetoder akademisk arbejdsmåde og formidling samt æstetisk produktion og performativ handling Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen) Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 412,5 arbejdstimer. Modulets relation til praksis Professionsbachelorprojektet tager udgangspunkt i en konkret empirisk problemstilling. Problemstillingen skal tage afsæt i folkeskolens praksis eller praksis fra andre skole- og undervisningsformer. Deltagelseskrav Ved gennemførsel af hver af de 2 x 2 og 11 ects point skal den studerende aflevere skriftlige opgaver, som illustrerer gruppens opfyldelsesgrad af modulets videns- og færdighedsmål. Opgaverne godkendes og placeres i den studerendes professionsportefolio. Evaluering af modulet Den studerendes udbytte af modulet evalueres ved en samlet vurdering af den studerendes opfyldelse af deltagelseskravene, som alle skal være godkendte. Kriterier for gennemført modul Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. 51

52 Krav til udformning af professionsbachelorprojektet Den studerende skal udarbejde et skriftligt professionsbachelorprojekt med udgangspunkt i en konkret empirisk problemstilling, hvori inddrages resultater fra konkrete forsknings- og udviklingsprojekter og forskningsbaseret litteratur inden for grundskoleområdet. Problemstillingen skal tage afsæt i folkeskolens praksis eller praksis fra andre skoleformer. (Uddannelsesbekendtgørelsen 14). Projektet skal udarbejdes i et selvvalgt og af institutionen godkendt emne, som vedrører en lærerfaglig problemstilling: i tilknytning til den studerendes undervisningsfag/lærernes grundfaglighed/praktikfaget og/eller i tilknytning til et forskning- og udviklingsprojekt, som er lærerfagligt relevant med udgangspunkt i en empirisk problemstilling relevant for folkeskolens praksis eller praksis fra andre skoleformer, og med inddragelse af refleksioner over konkrete forsknings- og udviklingsprojekter i skole-, professionshøjskole- eller universitetsregi under brug af videnskabelig forskningsmetode. Det skriftlige professionsbachelorprojekt er en større skriftlig opgave på maks. 25 normalsider. Eventuelle bilag herudover må højst udgøre 10 normalsider. Dertil må der vedlægges lyd- og videooptagelser mv., som findes nødvendige i forhold til at skabe indsigt i analysens empiriske og teoretiske kontekst. Alene den skriftlige opgave på maks. 25 normalsider indgår i bedømmelsen. Projektet kan udarbejdes individuelt eller i grupper på maks. 2 studerende. Grupper kan være sammensat mono- eller tværprofessionelt. Stave- og formuleringsevne i professionsbachelorprojektet Stave- og formuleringsevne indgår i bedømmelsen af professionsbachelorprojektet, idet det faglige indhold dog skal vægtes tungest. Studerende, der kan dokumentere en relevant specifik funktionsnedsættelse, kan søge om dispensation fra kravet om, at stave- og formuleringsevne indgår i bedømmelsen. Ansøgningen sendes til egen institution senest 4 uger før prøvens afvikling. Prøven i professionsbachelorprojektet Professionsbachelorprojektet afsluttes på 4. studieår ved en mundtlig ekstern prøve, hvor der gives en samlet individuel karakter for det skriftlige projekt og den mundtlige præstation. Eksaminationstid: 45 minutter. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppeprøve. Der er knyttet følgende forudsætninger for deltagelse i prøven: Aflevering af et skriftligt professionsbachelorprojekt med udgangspunkt i en empirisk problemstilling i angivet form og indhold til rette tid og sted. 52

53 Modulbeskrivelser undervisningsfag Billedkunst BK1: Billedfaglige praksisformer Modultype, -omfang og -sprog Basis, nationalt udarbejdet, 10 ECTS, modulsproget er primært dansk. Kort beskrivelse af modulet Formålet med dette modul er, at den studerende udvikler kompetence til at undervise i praktisk billedproduktion, billedkundskab og billedpræsentationer, som afspejler den visuelle kultur og til at anvende billedsamtale til at kvalificere elevers billedsprog og fagsprog. Den studerende arbejder praktisk med kunstneriske og eksperimenterende metoder i såvel analoge som digitale billeder. I modulet er samspillet mellem praksis og teori grundlæggende. Modulets indhold og arbejdsform forholder sig reflekterende og didaktisk til bestemmelser om billedkunstfaget i skolen. De centrale indholdsområder er: Visuel produktion og kommunikation, billedsamtale, billedsproglig bevidsthed, elevers billedsproglige udvikling, æstetisk læring og sansebaseret orientering, kreativitet og billeders potentiale til at udvikle viden og erkendelse samt visuel didaktik. Evt. forudsætninger for at læse modulet Gældende retningslinjer for optag på læreruddannelsen og adgang til undervisningsfag. Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse Modulet godkendes til undervisningsfaget billedkunst med 10 ECTS. Modulets vidensgrundlag Modulet bygger på forskningsbaseret teori om: visuel kultur som billedfelt og refleksionstrategi såvel nationalt som internationalt visuel kommunikation æstetik, æstetisk læring og kreativitet samt på viden om: kunstneriske arbejdsmetoder billedfagets historie Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Visuel betydningsdannelse i analoge og digitale billeder Kompetenceområde 2: Afkodning og analyse af analoge og digitale billeder 53

54 Kompetenceområde 4: Visuel didaktik Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning med henblik på elevers kompetencer i praktisk billedproduktion og refleksion inden for forskellige billedkategorier, og at den studerende har bevidsthed om billeders bidrag til videnudvikling inden for forskellige fagområder, genrer og visuelle kulturer. begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning med henblik på elevers kompetencer i at afkode forskellige analoge og digitale billeder og visualiseringer ved hjælp af billedanalytiske metoder. begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle billedkunstundervisning med inddragelse af viden om internationale visuelle uddannelser. Færdighedsmål: Den studerende kan anvende forskellige materialer og teknikker til billedfremstilling analysere didaktiske problemstillinger med afsæt i egne billedproduktive erfaringer med henblik på differentieret undervisning i folkeskolen anvende billeder og visualiseringer inden for et bredt repertoire af billed- og udtryksformer analysere forskellige analoge og digitale billedmedier identificere billeders og visualiseringers forskellige læringspotentialer begrunde eget fagsyn i relation til skolefagets udvikling og i lyset af nyere fagdidaktisk forskning analysere konkrete visuelle undervisnings- og læringsforløb som national tolkning af inter-nationale strømninger tilrettelægge læringsmålstyret undervisning på forskellige alderstrin og i forskellige typer billedforløb. (4) Vidensmål: Den studerende har viden om billedsproglige virkemidler analoge og digitale produktions- og anvendelsesmetoder varierede billed- og udtryksformers mål inden for kunst, visuelle kulturer og visuelle lærings- og fagkulturer visuel perception af analoge og digitale læringsomgivelser visuel og æstetisk læring centrale bestemmelser om faget i skolen og resultater fra fagdidaktisk forskning fagpædagogiske og -didaktiske strømninger i et internationalt perspektiv forskellige tilgange til undervisning i faget, herunder motivation, billedsproglig og verbalsproglig udvikling samt erkendelse. Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen) Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. En endelig fordeling af studie- og arbejdsbelastningen i forhold til studieaktivitetsmodellens kategorier vil 54

55 fremgå af det enkelte holds lektionsplan. Kategori 1: 66 timer Kategori 2: 175 timer Kategori 3: 31 timer Kategori 4: 3 timer Modulets relation til praksis Deltagelseskrav Den studerende forventes at deltage aktivt i modulets undervisning med henblik på underviserens mulighed for at vurdere den studerendes læringsudbytte svarende til minimum bestået på 7-trinsskalalen (standpunktsbedømmelse). Den studerende orienteres løbende om standpunkt, hvis underviseren vurderer at der er en risiko for at deltagelseskravet ikke kan godkendes. Samt gennemførelse af nedenstående: Titel Type/ form Omfang Bedømmelse Respons Afleveringsfrist Logbog Analog og/ eller digital portfolie med tekst og billeder, der beskriver proces, herunder research, afprøvning af teknikker samt refleksion over egen praksis. Svarende til 80% af stillede opgaver Godkendt/ ikke godkendt Mundtlig dialog på holdet Fremgår af semesterplan Titel Type/ form Omfang Bedømmelse Respons Afleveringsfrist Kunsthistorisk oplæg Videndeling ud fra præsentation med tekst og billeder, samt 2 siders tekst inkl.beskrivelse af udvalgte kunstnere. Evt. gruppearbejde. Svarende til slides samt 2 siders tekst Godkendt/ ikke godkendt Mundtlig dialog på holdet Fremgår af semesterplan Titel Type/ form Omfang Bedømmelse Respons Afleveringsfrist Didaktisk forløb Fagligt oplæg med undervisningsplan Æstetisk produkt samt 3 siders tekst Godkendt/ ikke godkendt Opponentgrupper Fremgår af semesterplan 55

56 Kriterier for gennemført modul Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. Godkendelse af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav om fx afleveringstidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans. Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages skønsmæssigt af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. Såfremt det samlede resultat er ikke gennemført henvises til studieordningens Del1, afsnit

57 BK2: Visuelt kulturprojekt Modultype, -omfang og -sprog Basis, nationalt udarbejdet, 10 ECTS, modulsproget er primært dansk. Kort beskrivelse af modulet Formålet med dette modul er, at den studerende udvikler kompetence til at undervise i visuel opmærksomhed, afkodning af billeder samt innovative billedprocesser og projekter, som afspejler visuel kulturpædagogik. Undervisningen, der er baseret på et samspil mellem praksis og teori, indbefatter forskellige billedformer, kulturmøder, samarbejdsplatforme og læringsrum. I modulet udarbejdes et større visuelt projekt baseret på visuel kommunikation, samarbejde og vidensdeling. Modulets indhold og arbejdsform forholder sig fagligt og didaktisk til billedkunstfaget i folkeskolen, tværfaglig undervisning og andre faglige sammenhænge. De centrale indholdsområder er: undersøgende og eksperimenterende billedarbejde, indsamling, kategorisering og anvendelse af information i visuel kultur, multimodalitet og innovation samt visuel didaktik. Evt. forudsætninger for at læse modulet Gældende retningslinjer for optag på læreruddannelsen og adgang til undervisningsfag. Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse Modulet godkendes til undervisningsfaget billedkunst med 10 ECTS. Modulets vidensgrundlag Modulet bygger på forskningsbaseret viden om visuel kultur som billedfelt og refleksionstrategi såvel nationalt som internationalt visuel kommunikation innovation og entreprenørskab it og medier i læreprocesser Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 2: Afkodning og analyse af analoge og digitale billeder Kompetenceområde 3: Billedfaglige arbejdsformer og innovative processer Kompetenceområde 4: Visuel didaktik Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning med henblik på elevers kompetencer i at afkode forskellige analoge og digitale billeder og visualiseringer ved hjælp af billedanalytiske metoder. 57

58 begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning med henblik på elevers billedsproglige kompetencer i at arbejde med æstetiske, innovative og entreprenante arbejdsformer i fysiske og digitale læringsmiljøer. begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle billedkunstundervisning med inddragelse af viden om internationale visuelle uddannelser. Færdighedsmål: Den studerende kan analysere forskellige analoge og digitale billed-medier anvende forskellige strategier til at undersøge visuelle fænomener forstå billeder og visuelle informationer i den visuelle kultur, de er en del af anvende konkrete skitseringsmetoder og modelkonstruktioner til at igangsætte ideudvikling og facilitere forandringsprocesser anvende sociale medier i visuelle udvekslings- og samarbejdsprocesser analysere visuelle didaktiske problemstillinger med afsæt i egne æstetiske, innovative og entreprenante arbejdsformer med henblik på læringsmålsstyret undervisning i folkeskolen analysere visuelle undervisnings- og lærings-forløb i et uddannelses- og dannelsesperspektiv udvikle billedkunstfaget kreativt og innovativt på tværs af genrer, metoder og billedformer Vidensmål: Den studerende har viden om visuel perception af analoge og digitale læringsomgivelser visuel kultur og brugen af forskellige blik-positioner synsmåders betydning for billeders skiftende indhold og udtryk visuelle notationsformers betydning i innovative processer sociale mediers visuelle læringspotentialer metoder til udvikling af kreativitet og innovation samt æstetisk læring fagets uddannelses- og dannelsesfunktioner billedfeltets kulturskabende og erkendelses-mæssige betydning, herunder billeder som sprog Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen) Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. En endelig fordeling af studie- og arbejdsbelastningen i forhold til studieaktivitetsmodellens kategorier vil fremgå af det enkelte holds lektionsplan. Kategori 1: 66 timer Kategori 2: 170 timer Kategori 3: 36 timer Kategori 4: 3 timer Modulets relation til praksis 58

59 Deltagelseskrav Den studerende forventes at deltage aktivt i modulets undervisning med henblik på underviserens mulighed for at vurdere den studerendes læringsudbytte svarende til minimum bestået på 7-trinsskalalen (standpunktsbedømmelse). Den studerende orienteres løbende om standpunkt, hvis underviseren vurderer at der er en risiko for at deltagelseskravet ikke kan godkendes. Gennemførelse af nedenstående opgaver: Titel Type/ form Omfang Bedømmelse Respons Afleveringsfrist Logbog Analog og/ eller digital portfolie med tekst og billeder, der beskriver proces, herunder research, afprøvning af teknikker samt refleksion over egen praksis Svarende til 80% af stillede opgaver Godkendt/ ikke godkendt Mundtlig dialog på holdet Fremgår af semesterplan Titel Type/ form Omfang Bedømmelse Respons Afleveringsfrist Studietur Gruppearbejde Værk til fællesudstilling med skriftlig refleksion Godkendt/ ikke godkendt Opponentgruppe Fremgår af semesterplan Titel Type/ form Omfang Bedømmelse Respons Afleveringsfrist Didaktisk forløb Fagligt oplæg med undervisningsplan Æstetisk produkt samt skriftlig refleksion Godkendt/ ikke godkendt Opponentgrupper Fremgår af semesterplan Kriterier for gennemført modul Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. Godkendelse af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav om fx afleveringstidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans. Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages skønsmæssigt af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. Såfremt det samlede resultat er ikke gennemført henvises til studieordningens Del1, afsnit

60 BK3: Kunstneriske undersøgelsesmetoder Modultype, -omfang og -sprog Basis, lokalt udarbejdet, 10 ECTS, modulsproget er primært dansk. Kort beskrivelse af modulet Formålet med dette modul er, at den studerende udvikler kompetence til at undervise i og med æstetiske, innovative og entreprenante arbejdsformer i faget, såvel som i tværfaglige sammenhænge. Undervisningen, der er baseret på et samspil mellem praksis og teori, indbefatter forskellige billedformer, samarbejdsplatforme og læringsrum, innovative og entrepenante processer. Modulets indhold og arbejdsform forholder sig fagligt og didaktisk til billedkunstfaget i folkeskolen, tværfaglig undervisning og andre faglige sammenhænge. De centrale indholdsområder er: undersøgende og eksperimenterende billedarbejde, billeder som sociale praksis- og udvekslingsformer, kreativitet og æstetisk erkendelse. Evt. forudsætninger for at læse modulet Gældende retningslinjer for optag på læreruddannelsen og adgang til undervisningsfag. Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse Modulet godkendes til undervisningsfaget billedkunst med 10 ECTS. Modulets vidensgrundlag Modulet bygger på forskningsbaseret viden om kunsthistorie (herunder samtidskunst) og billedanalyse visuel kommunikation kreativitet, innovation og entreprenørskab visuel kulturpædagogik og performativitet Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Visuel betydningsdannelse i analoge og digitale billeder Kompetenceområde 2: Afkodning og analyse af analoge og digitale billeder Kompetenceområde 3: Billedfaglige arbejdsformer og innovative processer Kompetenceområde 4: Visuel didaktik Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning med henblik på elevers kompetencer i praktisk billedproduktion og refleksion inden for forskellige billedkategorier, samt at den studerende har bevidsthed om billeders bidrag til videnudvikling inden for forskellige fagområder, genrer og visuelle kulturer. 60

61 begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning med henblik på elevers kompetencer i at afkode forskellige analoge og digitale billeder og visualiseringer ved hjælp af billedanalytiske metoder. begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning med henblik på elevers billedsproglige kompetencer i at arbejde med æstetiske, innovative og entreprenante arbejdsformer i fysiske og digitale læringsmiljøer. Færdighedsmål: Den studerende kan anvende konkrete skitseringsmetoder og modelkonstruktioner til at igangsætte ideudvikling og facilitere forandringsprocesser gennemføre undersøgende og eksperimenterende billedprocesser såvel fagligt som tværfagligt analysere visuelle didaktiske problemstillinger med afsæt i egne analoge og digitale se- og synserfaringer med henblik på læringsmålsstyret undervisning i folkeskolen anvende billedkommunikation inden for forskellige tema- og fagområder analysere konkrete visuelle undervisnings- og læringsforløb som national tolkning af internationale strømninger analysere konkrete visuelle undervisnings- og læringsforløb med inddragelse af data fra evalueringer Vidensmål: Den studerende har viden om visuelle notationsformers betydning i innovative processer undersøgende, kunstneriske og eksperimenterende arbejdsmetoder til billedfremstilling metoder til udvikling af kreativitet og innovation samt æstetisk læring varierede billedkulturelle koders kommunikative funktioner i forskellige sammenhænge og i forskellige historiske perioder fagpædagogiske og -didaktiske strømninger i et internationalt perspektiv videnskabsteoretiske positioner, analysestrategier og evalueringsmetoder Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen) Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. En endelig fordeling af studie- og arbejdsbelastningen i forhold til studieaktivitetsmodellens kategorier vil fremgå af det enkelte holds lektionsplan. Kategori 1: 66 timer Kategori 2: 151 timer Kategori 3: 55 timer Kategori 4: 3 timer Modulets relation til praksis Modulet er et praksissamarbejde modul. Rammerne for praksissamarbejdet er beskrevet under afsnittet om praktikvirksomhed i studieordningens DEL 1 afsnit & Deltagelseskrav 61

62 Den studerende forventes at deltage aktivt i modulets undervisning med henblik på underviserens mulighed for at vurdere den studerendes læringsudbytte svarende til minimum bestået på 7-trinsskalalen (standpunktsbedømmelse). Den studerende orienteres løbende om standpunkt, hvis underviseren vurderer at der er en risiko for at deltagelseskravet ikke kan godkendes. Titel Type/ form Omfang Bedømmelse Respons Afleveringsfrist Logbog Analog og/ eller digital portfolie med tekst og billeder, der beskriver proces, herunder research, afprøvning af teknikker samt refleksion over egen praksis Svarende til 80% af stillede opgaver Godkendt/ ikke godkendt Mundtlig dialog på holdet Fremgår af semesterplan Titel Type/ form Omfang Bedømmelse Respons Afleveringsfrist Studietur Gruppearbejde Værk til fællesudstilling med skriftlig refleksion Godkendt/ ikke godkendt Opponentgruppe Fremgår af semesterplan Titel Type/ form Omfang Bedømmelse Respons Afleveringsfrist Innovationsdidaktisk forløb Fagligt oplæg med undervisningsplan Æstetisk produkt samt skriftlig refleksion Godkendt/ ikke godkendt Opponentgrupper Fremgår af semesterplan Kriterier for gennemført modul Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. Godkendelse af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav om fx afleveringstidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans. Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages skønsmæssigt af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. Såfremt det samlede resultat er ikke gennemført henvises til studieordningens Del1, afsnit

63 Prøven i undervisningsfaget Billedkunst Prøven består af to delprøver. Der gives en samlet karakter for de to delprøver. Der skal være en indholdsmæssig sammenhæng mellem 1. delprøve og 2. delprøve. 1. delprøve: Praktisk prøve Den praktiske delprøve har form af en udstilling, hvor den studerende præsenterer et selvvalgt og godkendt praktisk, eksperimenterende billedprojekt, som er dækkende for fagets 4 kompetenceområder. Den praktiske prøve kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg. 2. delprøve: Mundtlig prøve Delprøve 2 tager afsæt i delprøve 1. Den mundtlige prøve udfolder sig som en samtale med udgangspunkt i en synopsis, som behandler en lærerfaglig problemstilling, der peger ind i flere af fagets kompetenceområder. Den studerende skal inddrage elementer hentet fra skolens praksis. Synopsis indgår i bedømmelsen. Den mundtlige prøve kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg. Omfang af synopse: maks. 5 normalsider. Sidetal følger gruppestørrelse. Samlet eksaminationstid til de to delprøver: 60 minutter. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppeprøve. Der er knyttet følgende forudsætninger for deltagelse i prøven: Udarbejdelse af udstilling i angivet form og indhold til rette tid og sted. Aflevering af synopsis i angivet form og indhold til rette tid og sted. 63

64 Biologi BI1: Levende organismer og økologiske sammenhænge elevers undersøgende og praktiske arbejde Modultype, -omfang og -sprog Basis, nationalt udarbejdet, 10 ECTS, modulsproget er dansk. Kort beskrivelse af modulet Modulet omhandler et eksemplarisk udvalg af levende organismer og deres omgivende miljø samt udvalgte og karakteristiske danske og udenlandske økosystemer. Der inddrages eksempler, som belyser menneskets anvendelse af naturen. I modulet fokuseres der på: de levende organismers systematiske tilhørsforhold samspillet mellem abiotiske og biotiske faktorer, herunder opbygning og omsætning af organisk stof i udvalgte danske og udenlandske økosystemer væsentlige stofkredsløb og energistrømme organismers tilpasninger natursyn og naturforvaltning herunder perspektiver på interessekonflikter. Disse kernebegreber bearbejdes med et fagdidaktisk fokus på elevernes undersøgende og praktiske arbejde, herunder feltundersøgelser i udvalgte danske biotoper samt laboratorieundersøgelser. Der arbejdes med viden og færdigheder, herunder planlægning, gennemførelse, evaluering samt udvikling af biologifaget i et alment dannende perspektiv. Evt. forudsætninger for at læse modulet Gældende retningslinjer for optag på læreruddannelsen og adgang til undervisningsfag. Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse Modulet godkendes til undervisningsfaget biologi med 10 ECTS Modulets vidensgrundlag Modulet baserer sig på biologisk og fagdidaktisk forsknings- og udviklingsviden samt grundskolepraksis indenfor undervisning i levende organismer, økologiske sammenhænge og elevers undersøgende og praktiske arbejde. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Naturfagsdidaktik med henblik på elevers læring i biologiundervisning Kompetenceområde 2: Naturvidenskabens perspektiver i relation til biologi Kompetenceområde 3: Biologi i tværfagligt samarbejde Kompetenceområde 4: Undervisning i biologis kerneområder 64

65 Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden og færdigheder til at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning i biologi. begrundet planlægge, evaluere og udvikle differentieret biologiundervisning med naturvidenskabelige perspektiver og med henblik på udvikling af elevernes faglighed og almendannelse. begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret biologiundervisning i tværfagligt samspil med andre fag og med henblik på at fremme elevernes naturfaglige kompetencer og forståelse af naturfænomener og menneskeskabte forhold. begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret biologiundervisning med kernebegreber fra biologiens verden. Færdighedsmål: Den studerende kan udvikle undervisning i biologi på et naturfagsdidaktisk grundlag gennemføre læringsmålstyret undervisning, der sikrer sammenhæng mellem læringsmål, undervisningsaktiviteter og evaluering planlægge og gennemføre undervisningssituationer, der udvikler elevers evne til at undre sig, stille spørgsmål og formulere hypoteser samt designe, gennemføre og evaluere undersøgelser i biologi anvende forskellige undervisningsressourcer begrundet evaluere og anvende data fra evalueringer med henblik på at kvalificere biologiundervisning og fremme den enkelte elevs faglige udbytte planlægge og gennemføre biologiundervisning, hvor naturvidenskab og teknologi fremstår alment dannende inddrage eksempler på nyere naturvidenskabelig forskning i undervisningen planlægge og gennemføre biologiundervisning med udgangspunkt i tværfaglige problemstillinger, der udvikler elevernes naturfaglige kompetencer Vidensmål: Den studerende har viden om naturfagsdidaktik, naturfagsdidaktisk forskning læringsmålstyret undervisning naturfaglige undersøgelsesmetoder og didaktisk viden om betydningen af elevers egne undersøgelser i undervisningen naturfaglige undervisningsressourcer såsom lærebøger, laboratorier, multimodale og webbaserede læremidler, science centre, uderum, erhvervsvirksomheder, museer og it formativ og summativ evaluering i biologiundervisning naturvidenskabens bidrag til almen dannelse og forståelse af omverdenen nyere forskning inden for naturvidenskab elevers arbejde med problemstillinger og naturfaglige kompetencer i et tværfagligt perspektiv 65

66 planlægge og gennemføre biologiundervisning, som inddrager tværfaglige perspektiver på stofkredsløb og menneskers udledning af stoffer til atmosfæren planlægge og gennemføre biologi-undervisning med praktisk-eksperimentelt arbejde og andre undersøgelser, der udvikler elevers begreber vedrørende levende organismer, deres systematiske tilhørsforhold, opbygning, livsytringer samt tilpasning til levesteder planlægge og gennemføre biologiundervisning, der gør elever i stand til at undersøge samt beskrive karakteristika og sammenhænge i udvalgte danske økosystemer og gør dem i stand til at perspektivere til udenlandske økosystemer planlægge og gennemføre biologiundervisning som en vekselvirkning mellem teoretisk og praktiskeksperimentelt arbejde, så elever kan tilegne sig viden om og indsigt i opbygning og omsætning af organisk stof, stofkredsløb og energistrømme samt anvende og udvikle naturfaglige modeller og repræsentationsformer sikre eleverne et almendannende grundlag for stillingtagen og handlekraft i forhold til deres eget liv, menneskets samspil med naturen og en bæredygtig udvikling tværfaglige perspektiver på stofkredsløb og menneskers udledning af stoffer til atmosfæren evolution, herunder eksemplarisk udvalg af forskellige grupper af levende organismer, deres systematiske tilhørsforhold, opbygning, livsytringer samt tilpasning til levesteder og livsbetingelser økosystemer, herunder udvalgte og karakteristiske danske og udenlandske økosystemer, samspillet mellem abiotiske og biotiske faktorer, og feltbiologiske undersøgelser økosystemer, herunder opbygning og omsætning af organisk stof, fødekæder, og fødenet, væsentlige stofkredsløb og energistrømme i terrestriske og akvatiske økosystemer samt viden om, hvordan komplekse biologiske sammenhænge kan formidles gennem modeller og repræsentationsformer anvendelse af naturgrundlaget, herunder lokale/globale eksempler på miljøspørgsmål, naturpleje, naturgenopretning og naturforvaltning, dyrkningsformer, bæredygtig udvikling samt lokale/globale aktører Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen) Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. En endelig fordeling af studie- og arbejdsbelastningen i forhold til studieaktivitetsmodellens kategorier vil fremgå af det enkelte holds lektionsplan. Kategori 1: 68 timer Kategori 2: 135 timer Kategori 3: 66 timer Kategori 4: 6 timer Modulets relation til praksis: Løbende praksistilknytning til praktikskoler med løsning af mindre opgaver. Mindst én gang i praktik i undervisningsfaget biologi i løbet af fagets moduler. Deltagelseskrav 66

67 Den studerende forventes at deltage aktivt i modulets undervisning med henblik på underviserens mulighed for at vurdere den studerendes læringsudbytte svarende til minimum bestået på 7-trinsskalalen (standpunktsbedømmelse). Den studerende orienteres løbende om standpunkt, hvis underviseren vurderer at der er en risiko for at deltagelseskravet ikke kan godkendes. Titel Type/Form Omfang Bedømmelse Respons Titel Type/Form Omfang Bedømmelse Respons Opgave indenfor naturforvaltning En rapport (7-10 normalsider) inden for de fem områder som ovenfor kort beskriver modulet, og hvor fokus er rettet på naturforvaltning, hvor en selvvalgt problemstilling godkendt af underviseren behandles på et lærerfagligt niveau, samt fagdidaktiske overvejelser, fx i form af et begrundet undervisningsforløb, der inddrager elementer fra den selvvalgte problemstilling. Opgaven kan udarbejdes af op til 4 studerende. Maks 10 sider. Godkendt/ikke godkendt Skriftlig Opgave indenfor almen økologi A. Udførelse af en biotopundersøgelse med fokus på artskendskab og tilpasninger dokumenteret ved udarbejdelse af eget herbarium indeholdende minimum 25 korrekt navngivne danske plantearter. Dertil registrerede dyrearter samt øvrige organismer på biotopen, og endelig forskellige abiotiske målinger. Undersøgelsen kan foretages af op til 4 studerende og fremlægges ved en mundtlig prøve som afslutning på modulet. B. Egenproduceret video målrettet en folkeskoleklasse inden for området økologi og tilpasning inkl. fagdidaktiske overvejelser (ca. 3 normalsider) knyttet til brugen af videoenmediet i et undervisningsforløb, der vedlægges som bilag. I overvejelserne kan brugen af og målet med forskellige typer videoer i undervisningen inddrages og diskuteres. Opgaven kan udarbejdes af op til 4 studerende. Maks. 10 normal sider pr. opgave Godkendt/ikke godkendt ved mundtlig samtale Mundtlig Kriterier for gennemført modul Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. Godkendelse af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav om fx afleveringstidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans. Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages skønsmæssigt af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. Såfremt det samlede resultat er ikke gennemført henvises til studieordningens Del1, afsnit

68 BI2: Evolution, genetik og bioteknologi - fra hverdagsforståelse til naturfaglig forståelse Modultype, -omfang og -sprog Basis, nationalt udarbejdet, 10 ECTS, modulsproget er dansk. Kort beskrivelse af modulet Modulet omhandler kernefaglige begreber og sammenhænge indenfor evolution, genetik og bioteknologi. I modulet fokuseres der på evolution, artsdannelse og adfærd, herunder indsigt i den historiske udvikling af naturvidenskabelige teorier om livets oprindelse og udvikling samt genetik og bioteknologi, herunder DNA, RNA, proteinsyntese, celledeling, arv og miljø samt etiske overvejelser i forbindelse med undervisning i arv og miljø perspektiver på menneskets udnyttelse af bioteknologier. Disse kernebegreber bearbejdes med et fagdidaktisk fokus på elevernes begrebsudvikling og deres forståelse af begreber og sammenhænge. Der arbejdes med viden og færdigheder, herunder planlægning, gennemførelse, evaluering samt udvikling af biologifaget i et alment dannende perspektiv. Evt. forudsætninger for at læse modulet Gældende retningslinjer for optag på læreruddannelsen og adgang til undervisningsfag. Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse Modulet godkendes til undervisningsfaget biologi med 10 ECTS. Modulets vidensgrundlag Modulet baserer sig på biologisk og fagdidaktisk forsknings- og udviklingsviden samt grundskolepraksis indenfor undervisning i evolution, genetik og bioteknologi samt elevers hverdagsforståelse og udvikling af forståelse i naturfag. Kompetenceområder, som indgår i modulet Store dele af: Kompetenceområde 1: Naturfagsdidaktik med henblik på elevers læring i biologiundervisning Kompetenceområde 2: Naturvidenskabens perspektiver i relation til biologi Kompetenceområde 3: Biologi i tværfagligt samarbejde Kompetenceområde 4: Undervisning i biologis kerneområder Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden og færdigheder til at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning i biologi. 68

69 begrundet planlægge, evaluere og udvikle differentieret biologiundervisning med naturvidenskabelige perspektiver og med henblik på udvikling af elevernes faglighed og almendannelse. begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret biologiundervisning i tværfagligt samspil med andre fag og med henblik på at fremme elevernes naturfaglige kompetencer og forståelse af naturfænomener og menneskeskabte forhold. begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret biologiundervisning med kernebegreber fra biologiens verden. Færdighedsmål: Den studerende kan udvikle undervisning i biologi på et naturfagsdidaktisk grundlag planlægge og gennemføre biologiundervisning, der udvikler elevernes evne til at anvende og vurdere modeller til forståelse af biologiske fænomener og sammenhænge anvende forskellige undervisningsressourcer planlægge og gennemføre undervisning med varieret brug af mundtlige og skriftlige arbejdsformer planlægge og gennemføre biologiundervisning, der udvikler elevernes evne til at anvende fagsprog til at kommunikere om naturfaglige emner og problemstillinger planlægge og gennemføre biologiundervisning med historiske og filosofiske aspekter af naturvidenskab og udvikling af naturvidenskabelig erkendelse forklare hvordan naturvidenskabelig viden diskuteres og udvikles inddrage eksempler på nyere naturvidenskabelig forskning i undervisningen planlægge og gennemføre biologiundervisning med tværfaglige perspektiver på universets, solsystemets, jordens og livets opståen og udvikling, samt strålings indvirkning på levende organismer planlægge og gennemføre undervisning, der udvikler elevers begrebsapparat til forståelse af evolution og det videnskabshistoriske grundlag for Vidensmål: Den studerende har viden om naturfagsdidaktik, naturfagsdidaktisk forskning naturfaglige modeller, herunder naturfaglige modellers karakteristika og vurderingskriterier for naturfaglige modeller naturfaglige undervisningsressourcer såsom lærebøger, laboratorier, multimodale og webbaserede læremidler, science centre, uderum, erhvervsvirksomheder, museer og it læsning og skrivning i faget gennem arbejde med multimodale tekster, teksttyper, læseformål, førfaglige begreber, metaforer/analogier og nominaliseringer samt formidling gennem forskellige medier, herunder digitale elevers, herunder tosprogede elevers, hverdagssprog, fagsprog og begrebsdannelse i naturfagene hovedtræk af naturvidenskabernes historie og filosofi processer i udvikling af naturvidenskabelig erkendelse nyere forskning inden for naturvidenskab tværfaglige perspektiver på universets, solsystemets, jordens og livets opståen og udvikling samt strålings indvirkning på levende organismer evolution, herunder artsdannelse og adfærd, biologisk klassifikation og systematik samt indsigt i 69

70 evolutionsteorien, artsdannelse og adfærdsteori samt levende organismers systematiske tilhørsforhold planlægge og gennemføre biologiundervisning med henblik på elevernes forståelse af og forholden sig til grundlæggende forhold vedrørende arv og miljø og bioteknologi den historiske udvikling af naturvidenskabelige teorier om livets oprindelse og udvikling bioteknologi, herunder genetik og genteknologi, DNA, RNA, proteinsyntese, celledeling, arv og miljø samt etiske overvejelser i forbindelse med undervisning i arv og miljø Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen) Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. En endelig fordeling af studie- og arbejdsbelastningen i forhold til studieaktivitetsmodellens kategorier vil fremgå af det enkelte holds lektionsplan. Kategori 1: 68 timer Kategori 2: 135 timer Kategori 3: 66 timer Kategori 4: 6 timer Modulets relation til praksis Løbende praksistilknytning til praktikskoler med løsning af mindre opgaver. Mindst én gang i praktik i undervisningsfaget biologi i løbet af fagets moduler. Deltagelseskrav Den studerende forventes at deltage aktivt i modulets undervisning med henblik på underviserens mulighed for at vurdere den studerendes læringsudbytte svarende til minimum bestået på 7-trinsskalalen (standpunktsbedømmelse). Den studerende orienteres løbende om standpunkt, hvis underviseren vurderer at der er en risiko for at deltagelseskravet ikke kan godkendes. Titel Type/Form Omfang Bedømmelse Respons Opgave indenfor evolution En rapport (7-10 normalsider) på baggrund af en selvvalgt problemstilling inden for de tre områder som beskriver modulet, og hvor fokus er rettet på evolution, på et lærerfagligt niveau, der er godkendt af underviseren samt fagdidaktiske overvejelser, fx i form af et begrundet undervisningsforløb for en folkeskoleklasse med inddragelse af indhold fra den selvvalgte problemstilling. Opgaven kan udarbejdes af op til 4 studerende. Maks 10 sider Godkendt/ikke godkendt Mundtlig og skriftlig Titel Opgave indenfor bioteknologi 70

71 Type/Form Omfang Bedømmelse Respons Koblede lærer/elev-ark. 4-5 koblede lærer-/elevark, der kan fungere som undervisningsmateriale i bioteknologi i folkeskolen. Hvert sæt skal indeholde: Teori på lærerfagligt niveau Fagdidaktiske overvejelser i forhold til aktiviteten inkl. sikkerhedsaspekter Elevark der med tekst, illustrationer og modeller beskriver aktiviteter Maks. 4-5 koblede lærer-/elevark Godkendt/ikke godkendt Mundtlig og skriftlig Kriterier for gennemført modul Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. Godkendelse af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav om fx afleveringstidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans. Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages skønsmæssigt af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. Såfremt det samlede resultat er ikke gennemført henvises til studieordningens Del1, afsnit

72 BI3: Menneske, sundhed, miljø og natur udvikling af elevers handlekompetence Modultype, -omfang og -sprog Basis, lokalt udarbejdet, 10 ECTS, modulsproget er dansk. Kort beskrivelse af modulet I modulet arbejdes der med centrale begreber og sammenhænge i forhold til menneske, sundhed, miljø og natur. I modulet fokuseres der på: levende organismers struktur, funktion og fysiologi med særligt fokus på menneskets anatomi og fysiologi samt sundhedsbegreber. fødevare- og bioteknologisk produktion: biologisk baggrund for og muligheder og konsekvenser i forhold til sundhed, miljø og naturforvaltning. Disse kernebegreber bearbejdes med et fagdidaktisk fokus på betydningen af elevers undersøgende arbejde herunder feltbiologiske undersøgelser og brug af virksomhedsbesøg. Udvikling af handlekompetence som mål for biologiundervisningen, fx i forhold til egen og andres sundhed og bæredygtig udvikling er ligeledes et fagdidaktisk element i modulet. I modulet arbejdes med viden og færdigheder, herunder planlægning, gennemførelse, evaluering samt udvikling af biologifaget i et alment dannende perspektiv. Evt. forudsætninger for at læse modulet Gældende retningslinjer for optag på læreruddannelsen og adgang til undervisningsfag. Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse Modulet godkendes til undervisningsfaget biologi med 10 ECTS. Modulets vidensgrundlag Modulet baserer sig på biologisk og fagdidaktisk forskning og udviklingsbaseret viden (national såvel som international) samt grundskolepraksis indenfor undervisning om menneske, sundhed, miljø og natur samt udvikling af elevers handlekompetence. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Naturfagsdidaktik med henblik på elevers læring i biologiundervisning Kompetenceområde 2: Naturvidenskabens perspektiver i relation til biologi Kompetenceområde 3: Biologi i tværfagligt samarbejde Kompetenceområde 4: Undervisning i biologis kerneområder Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden og færdigheder til at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning i biologi. 72

73 begrundet planlægge, evaluere og udvikle differentieret biologiundervisning med naturvidenskabelige perspektiver og med henblik på udvikling af elevernes faglighed og almendannelse. begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret biologiundervisning i tværfagligt samspil med andre fag og med henblik på at fremme elevernes naturfaglige kompetencer og forståelse af naturfænomener og menneskeskabte forhold. begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret biologiundervisning med kernebegreber fra biologiens verden. Færdighedsmål: Den studerende kan udvikle undervisning i biologi på et naturfagsdidaktisk grundlag anvende forskellige undervisningsressourcer inddrage eksempler på naturvidenskabens og teknologiens anvendelse i samfundet i biologiundervisningen planlægge og gennemføre biologiundervisning, der udvikler elevernes handlekompetence i forhold til menneskets samspil med natur og teknologi planlægge og gennemføre biologiundervisning vedrørende faglige diskussioner med inddragelse af etiske og samfundsmæssige interessemodsætninger inddrage eksempler på nyere naturvidenskabelig forskning i undervisning planlægge og gennemføre undervisning, der fremmer elevers forståelse af sammenhænge mellem form og funktion hos levende organismer, herunder menneskekroppens anatomi og fysiologi samt gør elever i stand til aktivt at benytte den tilegnede viden og indsigt i forhold til egen og andres sundhed planlægge og gennemføre undervisningsforløb, der gør elever i stand til at forklare biologiske processer i produktionen og perspektivere dem i forhold til omverdenen sikre eleverne et almendannende grundlag for stillingtagen og handlekraft i forhold til deres eget liv, menneskets samspil med naturen og en bæredygtig udvikling Vidensmål: Den studerende har viden om naturfagsdidaktik, naturfagsdidaktisk forskning naturfaglige undervisningsressourcer såsom lærebøger, laboratorier, multimodale og webbaserede læremidler, science centre, uderum, erhvervsvirksomheder, museer og it naturvidenskabernes anvendelse i samfundsmæssige, teknologiske og erhvervsmæssige kontekster samt didaktisk viden om inddragelse af omverden i undervisningen interessemodsætninger, handlekompetence og bæredygtig udvikling i forhold til menneskets samspil med natur og teknologi naturfaglig argumentation og samfundsmæssige interessemodsætninger nyere forskning inden for naturvidenskab krop og sundhed, herunder sammenhænge mellem form og funktion hos levende organismer med vægt på menneskets anatomi og fysiologi samt sundhedsbegreber bioteknologi og bioteknologisk produktion, herunder biologisk baggrund for og perspektiver i forhold til sundhed, miljø og naturforvaltning anvendelse af naturgrundlaget, herunder lokale/globale eksempler på miljøspørgsmål, naturpleje, naturgenopretning og naturforvaltning, dyrkningsformer, bæredygtig udvikling samt lokale/globale aktører 73

74 Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen) Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. En endelig fordeling af studie- og arbejdsbelastningen i forhold til studieaktivitetsmodellens kategorier vil fremgå af det enkelte holds lektionsplan. Kategori 1: 68 timer Kategori 2: 135 timer Kategori 3: 66 timer Kategori 4: 6 timer Modulets relation til praksis Modulet er et praksissamarbejde modul. Rammerne for praksissamarbejdet er beskrevet under afsnittet om praktikvirksomhed i studieordningens DEL 1 afsnit & Deltagelseskrav Den studerende forventes at deltage aktivt i modulets undervisning med henblik på underviserens mulighed for at vurdere den studerendes læringsudbytte svarende til minimum bestået på 7-trinsskalalen (standpunktsbedømmelse). Den studerende orienteres løbende om standpunkt, hvis underviseren vurderer at der er en risiko for at deltagelseskravet ikke kan godkendes. Titel Type/Form Omfang Bedømmelse Respons Titel Type/Form Opgave indenfor miljø/natur og bærdeygtighed En rapport (7-10 normalsider) på baggrund af en selvvalgt problemstilling inden for området, krop og sundhed, på et lærerfagligt niveau, der er godkendt af underviseren samt fagdidaktiske overvejelser, fx i form af et begrundet undervisningsforløb for en folkeskoleklasse med inddragelse af indhold fra den selvvalgte problemstilling. I de fagdidaktisk overvejelser er der fokus på udvikling af elevernes handlekompetence. Opgaven kan udarbejdes af op til 4 studerende. Maks. 10 normal sider pr. Opgave Godkendt/ikke godkendt Mundtlig og skriftlig Opgave indenfor miljø/natur og bæredygtighed Produktion af et sider langt multimodalt digitalt lærerbogskapitel målrettet udskolingens biologiundervisning. Kapitlet skal inddrage fagligt indhold fra modulet samt 2-3 selvafprøvede praktiske aktiviteter. Produktet skal tilgodese mindst 3 af skolefagets 4 kompetenceområder. Derudover skal lærerbogskapitlets struktur og indhold kunne begrundes skriftligt på ca. 1 side. Læremidlet udvikles løbende i modulet som studiearbejde. Dokumentation af arbejdsproces via logbog er en del af produktet. Logbogen skal indeholde nedenstående milepæle: 74

75 Omfang Bedømmelse Respons Etablering af grupper og første forslag og ideer til indhold og form inkl. det tilgrundliggende fag-, lærings- og dannelsessyn Fastlæggelse af konkret læremiddel-udformning ud fra teori om lærermidler Arbejde med strukturering af fagligt indhold Udfærdigelse af proces- og produktplan Fremstilling af udkast og testning i praksis Fremstilling af endelig version Produktet produceres i grupper af 3-4 studerende. Der gives vejledning. Øvrige rammer og frister formuleres og fastsættes af underviser. Maks. 13 sider pr. opgave Godkendt/ikke godkendt Mundtlig og skriftlig Kriterier for gennemført modul Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. Godkendelse af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav om fx afleveringstidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans. Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages skønsmæssigt af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. Såfremt det samlede resultat er ikke gennemført henvises til studieordningens Del1, afsnit

76 Prøven i undervisningsfaget Biologi Prøven består af 2 delprøver. Der gives en samlet karakter for de to delprøver. 1. delprøve: Skriftlig prøve Den studerende skal forud for prøven i undervisningsfaget aflevere 5 skriftlige prøveprodukter inden for hovedområderne: 1. Evolution og systematik 2. Genetik og bioteknologi 3. Krop og sundhed 4. Økosystemer i vand herunder feltbiologiske undersøgelser i dansk natur 5. Økosystemer på land herunder feltbiologiske undersøgelser i dansk natur Det er et krav, at enten hovedområde 4 eller 5 skal indeholde tværfaglige perspektiver på miljømæssige problemer. Hvert prøveprodukt skal omhandle en fagdidaktisk problemstilling, der inddrager biologifaget på et lærerfagligt niveau, der er relateret til et eller flere af fagets kompetenceområder. Prøveproduktet skal også indeholde et undervisningsforløb til biologiundervisningen i grundskolen. I alle undervisningsforløb skal indgå praktiske elevaktiviteter. Der kan indgå dokumenterede eksempler fra praksis. Omfang: maks. 5 normalsider. Sidetal følger gruppestørrelse. Et af de fem hovedområder udtrækkes ved lodtrækning. Resultatet af lodtrækningen meddeles den studerende 2 døgn før prøven. Det udtrukne prøveprodukt udgør den skriftlige delprøve. Første delprøve afvikles individuelt eller som gruppeprøve i grupper på maks. 3 efter den studerendes valg. 2. delprøve: Mundtlig prøve Med udgangspunkt i det lodtrukne hovedområde uddybes de faglige og fagdidaktiske perspektiver fra det skriftlige prøveprodukt. Den studerende diskuterer væsentlige faglige og fagdidaktiske problematikker med udgangspunkt i undervisningsplanen og demonstrerer og begrunder eksemplariske, praktiske elevaktiviteter fra undervisningsplanen med primærmateriale som fx planter og dyr, laboratorieforsøg og lignende. Hvis hovedområde 4 eller 5 er udtrukket, medbringes og inddrages friskt primærmateriale fra egne undersøgelser i naturen. I tilfælde af vintereksamen, hvis frisk primærmateriale ikke kan indgå, skal andet primærmateriale indgå fx tørret biologisk materiale, så som herbarium, samt fotodokumentation fra egne undersøgelser i naturen. Den mundtlige prøve afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg. Gruppeprøve forudsætter, at de studerende i gruppen har lavet fælles gruppeprodukter, der kan trækkes lod imellem. Forberedelsestid: 2 døgn Eksaminationstid: 45 minutter Der er knyttet følgende forudsætninger for deltagelse i prøven: 76

77 Aflevering af 5 skriftlige prøveprodukter i angivet form og indhold til rette tid og sted. 77

78 Dansk klassetrin DAi1: Sproglære og sprog i brug Modultype, -omfang og -sprog Basis, lokalt udarbejdet, 10 ECTS, modulsproget er dansk. Der kan forekomme tekster på engelsk, svensk og norsk. Kort beskrivelse af modulet Læringskontekst i skolen: Formålet med modulet er at den studerende tilegner sig viden og færdigheder i at planlægge, gennemføre og evaluere undervisning der fremmer elevers sproglige udvikling, deres sproglige viden og deres bevidsthed om sprogets rolle i forskellige former for kommunikation. Indhold og genrer: Fonetik, morfologi, syntaks, semantik, pragmatik, sproghistorie og nabosprog. Talesprogets hhv. skriftsprogets struktur og produktionsbetingelser. Sproglig norm og variation. Sprogsyn og sprogpædagogik. Mundtlige og skriftlige genrer inden for såvel fakta som fiktion; bl.a. berettende, informerende, instruerende, argumenterende, fortællende, lyriske og dramatiske genrer med fokus på de sproglige træk. Receptivt: Den studerende skal med faglig terminologi kunne udpege centrale fænomener inden for sproglæren i konkrete tekster. Den studerende skal kunne analysere og vurdere didaktisk design og læremidler til undervisning i sproglæren og sprog i brug. Produktivt: Den studerende skal kunne give sproglig vejledning med inddragelse af sproglærens terminologi. Den studerende skal kunne vælge og begrunde eksempler, der illustrerer hensigtsmæssig og uhensigtsmæssig sprogbrug i mange kommunikationskontekster. Den studerende skal beherske gældende retskrivningsnorm og kunne kommunikere herom. Den studerende skal udvikle og eksperimentere med læremidler og didaktisk design til undervisningen i sprog og kommunikation. Evt. forudsætninger for at læse modulet Gældende retningslinjer for optag på læreruddannelsen og adgang til undervisningsfag. Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse Modulet godkendes til undervisningsfaget dansk klassetrin med 10 ECTS Modulets vidensgrundlag 78

79 Grundlæggende teori om og nyere forskning i sprog og kommunikation. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Sprog og kommunikationsundervisning Kompetenceområde 3: Skrivning og skriveundervisning Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i sprog og tekster begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle skriveundervisning Færdighedsmål: Den studerende kan begrundet gennemføre læringsmålstyret sprog- og kommunikationsundervisning vurdere eksempler på dansk tale- og skriftsprog, elevers sproglige udvikling, og deres beherskelse af dansk retskrivning planlægge og gennemføre undervisning i nabosprog og nabokultur planlægge gennemføre og evaluere differentierede læringsaktiviteter, der understøtter den enkelte elevs kommunikative kompetence kritisk vurdere læremidler til undervisning i dansk sprog i klasse skabe hensigtsmæssige tekster til given kommunikationssituation på baggrund af valg mellem medier og sproglige virkemidler planlægge og gennemføre undervisning i mundtlig danskundervisning vejlede tosprogede elever i deres skriftlige og mundtlige udvikling på baggrund af intersprogsanalyse begrundet gennemføre læringsmålstyret skriveundervisning anvende teorier om elevers skriveprocesser og skrivestrategier i tilrettelæggelsen af undervisnings- og læringsaktiviteter understøtte den enkelte elevs skriveudvikling, herunder tosprogedes elevers skriveudvikling på andetsproget Vidensmål: Den studerende har viden om sprogdidaktik og fagdidaktisk forskning inden for sprog og kommunikationsundervisning sprogsystem, herunder grammatik, sprogbrug og gældende retskrivningsprincipper nordiske sprog og nabosprogsdidaktik sprogdidaktik læremidler til sprogundervisning i skolen dansklærerens kommunikative opgaver, mundtligt og skriftligt mundtlig udtryksfærdighed intersprog og intersprogsudvikling skrivedidaktik og fagdidaktisk forskning inden for skrivning og skriveundervisning skriftlighed og skriveudvikling i indskoling og på mellemtrin skrivningens didaktik Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen) Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. En 79

80 endelig fordeling af studie- og arbejdsbelastningen i forhold til studieaktivitetsmodellens kategorier vil fremgå af det enkelte holds lektionsplan. Kategori 1: 66 timer Kategori 2: 150 timer Kategori 3: 50 timer Kategori 4: 9 timer En endelig fordeling af studie- og arbejdsbelastningen i forhold til studieaktivitetsmodellens kategorier vil fremgå af det enkelte holds lektionsplan. Modulets relation til praksis Praksissamarbejde om elevtekster, såvel mundtlige som skriftlige; analyse af læremidler; klasserumsobservationer, mm. Deltagelseskrav Den studerende forventes at deltage aktivt i modulets undervisning med henblik på underviserens mulighed for at vurdere den studerendes læringsudbytte svarende til minimum bestået på 7- trinsskalalen (standpunktsbedømmelse). Den studerende orienteres løbende om standpunkt, hvis underviseren vurderer at der er en risiko for at deltagelseskravet ikke kan godkendes. Digital prøve i sproglære (syntaks, morfologi, fonetik og ortografi). Prøven er individuel. Den besvares på maksimum 60 minutter med en anbefalet rigtighedsprocent på 80. Skriftligt produkt i sproglære efter aftale med underviseren. Individuel eller gruppe. 3-5 sider. Relevante færdigheds- og vidensmål aftales med underviseren. Respons efter aftale med underviseren. Mundtlig præsentation af digitalt læremiddel. Relevante færdigheds- og vidensmål aftales med underviseren. Respons efter aftale med underviseren. Kriterier for gennemført modul Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. Godkendelse af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav om fx afleveringstidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans. Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages skønsmæssigt af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. Såfremt det samlede resultat er ikke gennemført henvises til studieordningens Del1, afsnit

81 DAi2: Sprog og genrer Modultype, -omfang og -sprog Basis, nationalt udarbejdet, 10 ECTS, modulsproget er dansk. Der kan forekomme tekster på engelsk, svensk og norsk. Kort beskrivelse af modulet Læringskontekst i skolen: Formålet med modulet er at den studerende tilegner sig fagdidaktisk viden om og færdigheder i at planlægge, gennemføre og evaluere differentieret undervisning i sprog og genrer fra klassetrin. Indhold og genrer: Genrebestemt sprog, tekster og kommunikation. Fiktive og faktive genrer, ældre og nyere sprogligt udviklende tekster fortrinsvis for børn. Receptivt: Den studerende skal metodisk og genrebevidst analysere og kritisk vurdere tekster og sprog i forskellige kontekster. Produktivt: Den studerende skal udvikle og eksperimentere med læremidler og didaktisk design til sprog-, genre- og tekstundervisning. Evt. forudsætninger for at læse modulet Gældende retningslinjer for optag på læreruddannelsen og adgang til undervisningsfag. Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse Modulet godkendes til undervisningsfaget dansk klassetrin med 10 ECTS. Modulets vidensgrundlag Bygger på nyere forskning i litteratur, børnelitteraturhistorie og sprog; litteratur- og sprogdidaktik, herunder genrer og genredidaktik. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Sprog og kommunikationsundervisning Kompetenceområde 4: Tekster og tekstundervisning Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i sprog og tekster begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i tekster, herunder skønlitteratur, fra forskellige tidsaldre, medier og genrer 81

82 Færdighedsmål: Den studerende kan begrundet gennemføre læringsmålstyret tekstundervisning kritisk vurdere tekster i et genre- og medieperspektiv kritisk vurdere tekster og deres brug i kulturhistorisk, æstetisk og flerkulturelt perspektiv, herunder tekster på nabosprog planlægge og gennemføre undervisning i nabosprog og nabokultur planlægge, gennemføre og evaluere differentierede læringsaktiviteter, der understøtter den enkelte elevs kommunikative kompetence udvikle, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i tekster, herunder skønlitteratur begrunde valg af børne- og ungdomslitterære tekster til undervisning på klassetrin kritisk vurdere læremidler til undervisning i dansk sprog i klasse anvende retoriske udtryksmidler ved oplæsning og andre former for fremføring af tekst i danskundervisning udvikle den enkelte elevs mediebrug og læsevaner Vidensmål: Den studerende har viden om tekstdidaktik og fagdidaktisk forskning inden for tekster og tekstundervisning tekster, genrer og medier tekstanalyse og tekstreception i et dannelsesperspektiv nordiske sprog- og nabosprogsdidaktik sprogdidaktik tekstdidaktik dansk børne- og ungdomslitteratur læremidler til sprogundervisning i skolen tekstperformance tekster til elever og elevers tekstbrug Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen) Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. En endelig fordeling af studie- og arbejdsbelastningen i forhold til studieaktivitetsmodellens kategorier vil fremgå af det enkelte holds lektionsplan. Kategori 1: 66 timer Kategori 2: 150 timer Kategori 3: 50 timer Kategori 4: 9 timer En endelig fordeling af studie- og arbejdsbelastningen i forhold til studieaktivitetsmodellens kategorier vil fremgå af det enkelte holds lektionsplan. Modulets relation til praksis Praksissamarbejde om tekstudvælgelse til undervisningsbrug, læremidler, tekstundervisning og litterær samtale. 82

83 Deltagelseskrav Den studerende forventes at deltage aktivt i modulets undervisning med henblik på underviserens mulighed for at vurdere den studerendes læringsudbytte svarende til minimum bestået på 7- trinsskalalen (standpunktsbedømmelse). Den studerende orienteres løbende om standpunkt, hvis underviseren vurderer at der er en risiko for at deltagelseskravet ikke kan godkendes. Digital præsentation (på fx hjemmeside, wiki, blog eller andet) af et antal tekster i forskellige genrer, efter aftale med underviseren. Individuel eller gruppe.. Relevante færdigheds- og vidensmål aftales med underviseren. Respons efter aftale med underviseren. Skriftligt produkt på maks. 5 sider. Individuel. Bedømmes efter 7-trinsskalaen. Relevante færdigheds- og vidensmål aftales med underviseren. Respons efter aftale med underviseren. Kriterier for gennemført modul Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. Godkendelse af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav om fx afleveringstidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans. Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages skønsmæssigt af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. Såfremt det samlede resultat er ikke gennemført henvises til studieordningens Del1, afsnit

84 DAi3: Skriftsprogstilegenelse Modultype, -omfang og -sprog Basis, nationalt udarbejdet, 10 ECTS-point, modulsproget er dansk. Der kan forekomme tekster på engelsk, svensk og norsk. Kort beskrivelse af modulet Læringskontekst i skolen: Formålet med modulet er at den studerende tilegner sig fagdidaktisk viden om og færdigheder i at planlægge, gennemføre og evaluere differentieret læse- og skriveundervisning for klassetrin. Indhold og genrer: Sprogets opbygning; fonetik, ortografi, morfologi, syntaks, semantik og tekstlingvistik. Kommunikation, genre og tekstpraksis. Skriftsprogsundervisning i 1.-6.klassetrin med tekster skrevet af og til børn. Receptivt: Den studerende skal metodisk analysere og vurdere elevers læseforudsætninger, læse- og skrivestrategier samt vejlede i forhold til elevers proces og produkt. Den studerende skal metodisk analysere og vurdere didaktisk design og læremidler til skriftsprogsundervisning. Produktivt: Den studerende skal kunne modellere læse- og skrivestrategier. Den studerende skal udvikle og eksperimentere med læremidler og didaktisk design til skriftsprogsundervisning. Evt. forudsætninger for at læse modulet Gældende retningslinjer for optag på læreruddannelsen og adgang til undervisningsfag. Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse Modulet godkendes til undervisningsfaget dansk klassetrin med 10 ECTS. Modulets vidensgrundlag Bygger på nyere forskning i læse- og skriveprocesser, læse- og skriveudvikling og literacy. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Sprog og kommunikationsundervisning Kompetenceområde 2: Læsning og læseundervisning Kompetenceområde 3: Skrivning og skriveundervisning Kompetencemål, som indgår i modulet 84

85 Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i sprog og tekster begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning for heterogene elevgrupper begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle skriveundervisning. Færdighedsmål: Den studerende kan planlægge og gennemføre aktviteter, der understøtter elevers læsning og læseudvikling i klassetrin anvende teorier om elevers skriveprocesser og skrivestrategier i tilrettelæggelsen af undervisnings- og læringsaktiviteter anvende fagdidaktisk viden om sammenhænge mellem læsning og skrivning i dansk og andre fag vurdere eksempler på dansk tale og -skriftsprog, herunder elevers sproglige udvikling og beherske dansk retskrivning planlægge og gennemføre differentierede læseudfordringer og understøtte den enkelte elevs læseudvikling, herunder tosprogede elevers læseudvikling på andetsproget anvende resultater af test og andre evalueringsformer med henblik på at understøtte den enkelte elevs læseudvikling vurdere elevers læsestrategier under læsning af fiktions- og fagtekster kritisk vurdere læremidler til såvel begynderundervisning i læsning som til fortsat læsning og fremstille supplerende læremidler kritisk vurdere læremidler til såvel den første skriveundervisning som den fortsatte skriveundervisning understøtte elevers læseudvikling ved at integrere digitale teknologier i undervisningen udvikle den enkelte elevs mediebrug og læsevaner Vidensmål: Den studerende har viden om teorier om læsning skriftlighed og skriveudvikling i indskoling og på mellemtrin sammenhænge mellem læsning og skrivning sprogsystem, herunder grammatik, sprogbrug og gældende retskrivningsprincipper læsningens didaktik test og evaluering læsestrategier læremidler til læseundervisningen læremidler til undervisning i skriftlighed it som læringsressource i læseundervisningen tekster til elever og elevers tekstbrug Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen) Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. En endelig fordeling af studie- og arbejdsbelastningen i forhold til studieaktivitetsmodellens kategorier vil fremgå af det enkelte holds lektionsplan. Kategori 1: 66 timer Kategori 2: 150 timer 85

86 Kategori 3: 50 timer Kategori 4: 9 timer En endelig fordeling af studie- og arbejdsbelastningen i forhold til studieaktivitetsmodellens kategorier vil fremgå af det enkelte holds lektionsplan. Modulets relation til praksis Modulet er et praksissamarbejde modul. Rammerne for praksissamarbejde er beskrevet under afsnittet om praktikvirksomhed i studieordningen. Forudsætningskrav Den studerende forventes at deltage aktivt i modulets undervisning med henblik på underviserens mulighed for at vurdere den studerendes læringsudbytte svarende til minimum bestået på 7- trinsskalalen (standpunktsbedømmelse). Den studerende orienteres løbende om standpunkt, hvis underviseren vurderer at der er en risiko for at deltagelseskravet ikke kan godkendes. Digital portfolio med indhold efter aftale med underviser. Individuel eller gruppe. Relevante færdigheds- og vidensmål aftales med underviseren. Respons efter aftale med underviseren. Evaluering af modulet Modulprøve med fokus på den studerendes skriftlige kompetence. Prøven tager udgangspunkt i det nationale modul 1 Skriftsprogstilegnelse for klassetrin. Prøven relaterer sig til kompetenceområdet "Sprog og kommunikationsundervisning", der omhandler undervisning i sprog og kommunikation såvel som den studerendes egne kommunikative kompetencer. Prøven afvikles som en individuel skriftlig tilstedeværelsesprøve af 5 timers varighed. Alle hjælpemidler er tilladt. Det er dog ikke tilladt at kommunikere med andre under prøven. Prøven finder sted pa uddannelsesstedet under opsyn. Den studerende demonstrerer opfyldelse af følgende videns- og færdighedsmål (beskrevet nærmere under modulet Skriftsprogstilegnelse klassetrin): Færdighedsmål: Den studerende kan vurdere eksempler på dansk tale- og skriftsprog, herunder elevers sproglige udvikling og beherske dansk retskrivning. Vidensmål: Den studerende har viden om sprogsystem, herunder grammatik, sprogbrug og gældende retskrivningsprincipper. Prøven er med intern censur og bedømmes med bedømmelsen»bestået/ikke bestået«. Kriterier for gennemført modul 86

87 Godkendelse af modulet sker på baggrund af bestået modulprøve. Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages skønsmæssigt af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. DAi4: Medier og tekstmodaliteter Modultype, -omfang og -sprog Basis, lokalt udarbejdet, 10 ECTS, modulsproget er dansk. Der kan forekomme tekster på engelsk, svensk og norsk. Kort beskrivelse af modulet Læringskonteksten i skolen: Formålet med modulet er at den studerende tilegner sig viden og færdigheder i at planlægge, gennemføre og evaluere en undervisning, der udvikler elevers evne til at forstå og kommunikere med forskellige tekstmodaliteter gennem forskellige medier. Indhold og genrer: Modaliteterne tale, skrift, lyd, billede og levende billeder i mono- og multimodale tekster. De enkelte modaliteters komponenter, funktion og samspil. Mediehistorie, mediedannelse og mediedidaktik. Web 2.0 og interaktivitet. Fiktions- og faktatekster, herunder nyhedsformidling i digital såvel som analog form. Receptivt: Den studerende skal systematisk kunne analysere og kritisk vurdere tekster der gør brug af forskellige modaliteter og optræder i forskellige medier. Den studerende skal systematisk kunne analysere og vurdere didaktisk design og læremidler til undervisning i og med medier. Produktivt: Den studerende skal kunne give vejledning i forhold til elevers tekstproduktion i forskellige modaliteter. Den studerende skal kunne modellere produktion af tekster i forskellige modaliteter. Den studerende skal udvikle og eksperimentere med læremidler og didaktisk design til undervisningen i modaliteter og medier. Evt. forudsætninger for at læse modulet Gældende retningslinjer for optag på læreruddannelsen og adgang til undervisningsfag. Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse Modulet godkendes til undervisningsfaget dansk klassetrin med 10 ECTS. Modulets vidensgrundlag Bygger på nyere forskning i kommunikation, tekstmodaliteter, medier og mediedidaktik. 87

88 Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Sprog og kommunikationsundervisning Kompetenceområde 4: Tekster og tekstundervisning Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i sprog og tekster begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i tekster, herunder skønlitteratur, fra forskellige tidsaldre, medier og genrer Færdighedsmål: Den studerende kan kritisk vurdere elevers arbejde med informationssøgning, ansigtsløs kommunikation og de etiske aspekter forbundet hermed planlægge, gennemføre og evaluere differentierede læringsaktiviteter, der understøtter den enkelte elevs kommunikative kompetence Vidensmål: Den studerende har viden om informationssøgning og strategier til systematisk at udvælge viden på internettet, ansigtsløs kommunikation og forholde sig etisk til kommunikationen på internettets digitale platforme sprogdidaktik understøtte elevers produktion og formidling af tekster i tekstproduktion i forskellige medier forskellige medier og med forskellige teknologier kritisk vurdere tekster i et genre- og medieperspektiv tekster, genrer og medier kritisk vurdere tekster og deres brug i kulturhistorisk, tekstanalyse og tekstreception i et dannelsesperspektiv æstetisk og flerkulturelt perspektiv, herunder tekster på nabosprog udvikle den enkelte elevs mediebrug og læsevaner tekster til elever og elevers tekstbrug udvikle, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning tekstdidaktik i tekster, herunder skønlitteratur anvende forskellige evalueringsformer og resultater af evaluering af tekstarbejde evalueringer i tekstundervisning anvende retoriske udtryksmidler ved oplæsning og andre tekstperformance former for fremføring af tekst i danskundervisning Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen) Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. En endelig fordeling af studie- og arbejdsbelastningen i forhold til studieaktivitetsmodellens kategorier vil fremgå af det enkelte holds lektionsplan. Kategori 1: 66 timer Kategori 2: 150 timer 88

89 Kategori 3: 50 timer Kategori 4: 9 timer En endelig fordeling af studie- og arbejdsbelastningen i forhold til studieaktivitetsmodellens kategorier vil fremgå af det enkelte holds lektionsplan. Modulets relation til praksis Praksissamarbejde om elevprodukter; vejledning og responsgivning; klasserumsobservationer; læremidler; mm. Deltagelseskrav Den studerende forventes at deltage aktivt i modulets undervisning med henblik på underviserens mulighed for at vurdere den studerendes læringsudbytte svarende til minimum bestået på 7- trinsskalalen (standpunktsbedømmelse). Den studerende orienteres løbende om standpunkt, hvis underviseren vurderer at der er en risiko for at deltagelseskravet ikke kan godkendes. Digital multimodal egenproduktion. Individuel eller gruppe. Relevante færdigheds- og vidensmål aftales med underviseren. Respons efter aftale med underviseren. Analyse af et medieprodukt. 5 sider. Individuel eller gruppe. Relevante færdigheds- og vidensmål aftales med underviseren. Respons efter aftale med underviseren. Undervisningsforløb om medier. Forløbet udarbejdes i grupper. Relevante færdigheds- og vidensmål aftales med underviseren. Respons efter aftale med underviseren. Kriterier for gennemført modul Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. Godkendelse af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav om fx afleveringstidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans. Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages skønsmæssigt af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. Såfremt det samlede resultat er ikke gennemført henvises til studieordningens Del1, afsnit

90 Prøven i undervisningsfaget Dansk klassetrin Prøven består af to delprøver. Der gives en samlet karakter for de to delprøver. 1. delprøve: Skriftlig prøve Til den skriftlige prøve stilles der en opgave, hvor den studerende skal skrive en sammenhængende tekst, der kommunikerer hensigtsmæssigt og honorerer formelle krav til retskrivning. Opgaven er tredelt og skal indeholde: 1. Analyse af en tekst inden for danskfagets faglige genrer med inddragelse af et fagdidaktisk perspektiv. 2. En skriftlig produktion af en kommunikativ tekst (fx artikel, forældrebrev, anmeldelse etc.) 3. En refleksion over de genrerelaterede og indholdsmæssige valg der er truffet, fx af sprog og stil, bestemte sproghandlinger og layout. Desuden skal der reflekteres over spørgsmål som fx, hvilken betydning det formelle har i en tekst. Prøven tilrettelægges som en 24 timers hjemmeopgave. Den skriftlige opgave er på maks. 10 normalsider. Den skriftlige delprøve afvikles som individuel prøve. 2. delprøve: Mundtlig prøve I den mundtlige prøve skal den studerende efter lodtrækning arbejde med et ud af otte bredt formulerede prøvespørgsmål i forhold til det danskfaglige curriculum, som er indeholdt i de fire moduler knyttet til Dansk klassetrin. De 8 spørgsmål offentliggøres senest ved starten af det semester hvor prøven afvikles. Den studerende er forpligtet på inden prøven - på en af studiestedet fastsat dato - at aflevere en oversigt over primærtekster knyttet til de enkelte spørgsmål. Den studerende skal til prøven vælge relevante tekster og et fokus inden for det pågældende kompetenceområde, herunder selv udvælge materialer m.m. til at besvare de 8 spørgsmål. Performative elementer integreres i prøven som helhed. Den mundtlige delprøve kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg. Forberedelsestid: 1 døgn. Eksaminationstid: 45 minutter. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppeprøve. Der er knyttet følgende forudsætninger for deltagelse i prøven: Aflevering af oversigt over primærtekster knyttet til de enkelte spørgsmål i angivet form og indhold til rette tid og sted. 90

91 Dansk klassetrin DAu1: Sproglære og sprog i brug Modultype, -omfang og -sprog Basis, lokalt udarbejdet, 10 ECTS, modulsproget er dansk. Der kan forekomme tekster på engelsk, svensk og norsk. Kort beskrivelse af modulet Læringskonteksten i skolen: Formålet med modulet er, at den studerende tilegner sig viden og færdigheder i at planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, der fremmer elevers sproglige udvikling og deres sproglige viden og bevidsthed om sprogets rolle i forskellige former for kommunikation. Desuden at den studerende tilegner sig færdigheder i at planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, der udvikler elevers evne til at kommunikere hensigtsmæssigt og kontekstbevidst i relevante genrer. Indhold og genrer: Fonetik, morfologi, syntaks, semantik, pragmatik, ortografi og nabosprog. Talesprogets hhv. skriftsprogets struktur og produktionsbetingelser. Sproglig norm og variation, kommunikationsteori. Mundtlige og skriftlige genrer inden for såvel fakta som fiktion, bl.a. berettende, informerende, instruerende, argumenterende, fortællende, lyriske og dramatiske. Receptivt: Den studerende skal med faglig terminologi kunne udpege centrale fænomener inden for sproglæren i konkrete tekster. Den studerende skal kunne give sproglig vejledning med inddragelse af sproglærens terminologi. Den studerende skal metodebevidst kunne analysere og vurdere didaktisk design og læremidler til undervisning i sproglæren og sprog i brug. Produktivt: Den studerende skal kunne modellere og performe illustrative eksempler på hensigtsmæssig kommunikation i forskellige kommunikationskontekster. Den studerende skal beherske gældende retskrivningsnorm og kunne kommunikere herom. Den studerende skal udvikle og eksperimentere med læremidler og didaktisk design til undervisningen i sprog og kommunikation. Evt. forudsætninger for at læse modulet Gældende retningslinjer for optag på læreruddannelsen og adgang til undervisningsfag. Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse Modulet godkendes til undervisningsfaget dansk klassetrin med 10 ECTS 91

92 Modulets vidensgrundlag Grundlæggende teori om og nyere forskning i sprog og kommunikation. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Sprog og kommunikationsundervisning Kompetenceområde 2: Fortsat læsning og skrivning Kompetenceområde 3: Danskdidaktik Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i sprog og tekster for heterogene elevgrupper begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i en heterogen elevgruppe på baggrund af aktuel, forskningsbaseret viden om læsning og skrivning begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning for heterogene elevgrupper i et flerkulturelt og internationalt perspektiv Færdighedsmål: Den studerende kan vurdere dansk tale og skriftsprog, elevers sproglige udvikling og deres beherskelse af dansk retskrivning begrundet gennemføre læringsmålstyret sprog- og kommunikationsundervisning planlægge og gennemføre undervisning i nabosprog og nabokultur planlægge, gennemføre og evaluere differentierede læringsaktiviteter, der understøtter den enkelte elevs kommunikative kompetence kritisk vurdere læremidler til undervisning i dansk sprog skabe hensigtsmæssige tekster til en given kommunikationssituation på baggrund af valg mellem medier og sproglige virkemidler vurdere stemme, mimik og gestik som udtryksmidler i danskundervisningen give feedback på tosprogede elevers tekster på baggrund af intersprogsanalyse udvikle læremidler til danskundervisning på baggrund af forskningsbaseret viden forberede elever til Folkeskolens afgangsprøve i dansk anvende resultater af test og andre evalueringsformer med henblik på at understøtte den enkelte elevs danskfaglige udvikling Vidensmål: Den studerende har viden om sprogsystem, herunder grammatik, sprogbrug og gældende retskrivningsprincipper sprogdidaktik og fagdidaktisk forskning inden for sprog og kommunikationsundervisning nordiske sprog, herunder nabosprogsdidaktik sprogdidaktik læremidler til sprogundervisning i skolen dansklærerens kommunikative opgaver mundtligt og skriftligt mundtlig udtryksfærdighed intersprog og intersprogsudvikling læremiddelproduktion til danskundervisning folkeskolens afgangsprøve i dansk test- og evalueringsformer 92

93 planlægge og gennemføre undervisningsaktiviteter med tekstproduktion i digitale medier udvikle begrundede innovativt, læringmålstyrede undervisningsaktiviteter i samarbejde med elever, forældre og aktører uden for skolen kritisk vurdere digitale ressourcer og deres anvendelse i danskundervisning digitale medier i børns og unges læse- og skrivepraksis i og uden for skolen Innovativ danskdidaktik og forskning i didaktisk design inden for dansk didaktik digitale ressourcer og danskfaglig læring Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen) Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. En endelig fordeling af studie- og arbejdsbelastningen i forhold til studieaktivitetsmodellens kategorier vil fremgå af det enkelte holds lektionsplan. Kategori 1: 66 timer Kategori 2: 150 timer Kategori 3: 50 timer Kategori 4: 9 timer En endelig fordeling af studie- og arbejdsbelastningen i forhold til studieaktivitetsmodellens kategorier vil fremgå af det enkelte holds lektionsplan. Modulets relation til praksis Praksissamarbejde om elevtekster, såvel mundtlige som skriftlige; læremidler; klasseledelse og relationskompetence; folkeskolens afgangsprøve. Deltagelseskrav Den studerende forventes at deltage aktivt i modulets undervisning med henblik på underviserens mulighed for at vurdere den studerendes læringsudbytte svarende til minimum bestået på 7- trinsskalalen (standpunktsbedømmelse). Den studerende orienteres løbende om standpunkt, hvis underviseren vurderer at der er en risiko for at deltagelseskravet ikke kan godkendes. Digital prøve i sproglære (syntaks, morfologi, fonetik og ortografi). Prøven er individuel. Den besvares på maksimum 60 minutter med en anbefalet rigtighedsprocent på 80. Respons efter aftale med underviseren. Skriftligt produkt i sproglære efter aftale med underviseren. Individuelt eller gruppe. 3-5 sider. Relevante færdigheds- og vidensmål aftales med underviseren. Respons efter aftale med underviseren. Mundtlig præsentation af digitalt læremiddel. Relevante færdigheds- og vidensmål aftales med underviseren. Respons efter aftale med underviseren. Kriterier for gennemført modul 93

94 Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. Godkendelse af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav om fx afleveringstidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans. Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages skønsmæssigt af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. Såfremt det samlede resultat er ikke gennemført henvises til studieordningens Del1, afsnit

95 DAu2: Fiktive tekster Modultype, -omfang og -sprog Basis, lokalt udarbejdet, 10 ECTS, modulsproget er dansk. Der kan forekomme tekster på engelsk, svensk og norsk. Kort beskrivelse af modulet Læringskontekst i skolen: Formålet med modulet er at den studerende tilegner sig viden om og færdigheder i at planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i analyse og fortolkning af fiktive tekster samt at udarbejde didaktiske design til undervisning i klasse med fokus på teksterne i et kulturhistorisk og æstetisk dannelsesperspektiv. Indhold og genrer: Fiktions- og faktakoder; genreteori; tekstanalyse og litterær metode; litteraturpædagogik og litteraturdidaktik; litteratur- og kulturhistorie (kanon og klassikere); børne- og ungdomslitteraturens genrer. Receptivt: Den studerende skal metodebevidst analysere og fortolke tekster samt analysere og vurdere læremidler beregnet til litteraturundervisning i klasse. Produktivt: Den studerende skal udvikle og eksperimentere med læremidler og didaktisk design til undervisning i fiktion med kritisk brug af digitale ressourcer og eksempler på differentierede læringsaktiviteter til eleverne. Evt. forudsætninger for at læse modulet Gældende retningslinjer for optag på læreruddannelsen og adgang til undervisningsfag. Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse Modulet godkendes til undervisningsfaget dansk klassetrin med 10 ECTS Modulets vidensgrundlag Grundlæggende teori om og nyere forskning i fiktion, tekstanalyse og litterær metodelære, litteraturdidaktik, kultur- og litteraturhistorie. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 2: Fortsat læsning og skrivning Kompetenceområde 3: Danskdidaktik Kompetenceområde 4: Tekster og tekstundervisning Kompetencemål, som indgår i modulet 95

96 Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i en heterogen elevgruppe på baggrund af aktuel, forskningsbaseret viden om læsning og skrivning begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning for heterogene elevgrupper i et flerkulturelt og internationalt perspektiv begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i tekster, herunder skønlitteratur, fra forskellige tidsaldre, medier og genrer for heterogene elevgrupper Færdighedsmål: Den studerende kan begrundet gennemføre læringsmålstyret tekstundervisning og undervisning i forskellige tekstgenrer kritisk vurdere tekster i et genre- og medieteoretisk perspektiv kritisk vurdere tekster og deres brug i kulturhistorisk, æstetisk og flerkulturelt perspektiv, herunder tekster på nabosprog udvikle den enkelte elevs mediebrug og læsevaner planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i tekster, herunder skønlitteratur begrunde valg af tekster fra Dansk litteraturs kanon til undervisning på klassetrin anvende retoriske udtryksmidler ved oplæsning og andre former for fremføring af tekst i danskundervisning kritisk vurdere danskdidaktiske designprocesser og produkter anvende forskellige evalueringsformer og resultater af evalueringer i tekstundervisning udvikle begrundede innovativt, læringsmålstyrede undervisningsaktiviteter i samarbejde med elever, forældre og aktører uden for skolen kritisk vurdere digitale ressourcer og deres anvendelse i danskundervisning udvikle elevernes selvstændige og undersøgende arbejde, herunder aktiviteter, der forbereder til projektopgaven samarbejde med kolleger om begrundet gennemførelse og udvikling af tværfaglige forløb forberede elever til Folkeskolens afgangsprøve i dansk anvende resultater af test og andre evalueringsformer med henblik på at understøtte den enkelte elevs danskfaglige udvikling Vidensmål: Den studerende har viden om tekstdidaktik og genredidaktisk forskning inden for tekster og tekstundervisning tekster, genrer og medier tekstanalyse og tekstreception i et dannelsesperspektiv tekster til elever, elevers tekstbrug, børne- og ungelitteratur tekstdidaktik dansk litteraturs kanon tekstperformance didaktisk design evaluering af tekstarbejde innovativ danskdidaktik og forskning i design inden for dansk didaktik digitale ressourcer og danskfaglig læring fler- og tværfaglige tilrettelæggelser med dansk tværfagligt samarbejde i skolen folkeskolens afgangsprøve i dansk test- og evalueringsformer 96

97 planlægge og gennemføre undervisningsaktiviteter med tekstproduktion i digitale medier digitale medier i børns og unges læse- og skrivepraksis i og uden for skolen Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen) Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. En endelig fordeling af studie- og arbejdsbelastningen i forhold til studieaktivitetsmodellens kategorier vil fremgå af det enkelte holds lektionsplan. Kategori 1: 66 timer Kategori 2: 150 timer Kategori 3: 50 timer Kategori 4: 9 timer En endelig fordeling af studie- og arbejdsbelastningen i forhold til studieaktivitetsmodellens kategorier vil fremgå af det enkelte holds lektionsplan. Modulets relation til praksis Praksissamarbejde om tekstudvælgelse til undervisningsbrug, læremidler, tekstundervisning og litterær samtale, folkeskolens afgangsprøve. Deltagelseskrav Den studerende forventes at deltage aktivt i modulets undervisning med henblik på underviserens mulighed for at vurdere den studerendes læringsudbytte svarende til minimum bestået på 7- trinsskalalen (standpunktsbedømmelse). Den studerende orienteres løbende om standpunkt, hvis underviseren vurderer at der er en risiko for at deltagelseskravet ikke kan godkendes. Digital præsentation (på fx hjemmeside, wiki, blog eller andet) af et antal tekster i forskellige genrer, efter aftale med underviseren. Individuel eller gruppe. Relevante færdigheds- og vidensmål aftales med underviseren. Respons efter aftale med underviseren. Skriftligt produkt på maks. 5 sider. Individuel. Respons efter aftale med underviseren. Bedømmes efter 7-trinsskalaen. Relevante færdigheds- og vidensmål aftales med underviseren. Respons efter aftale med underviseren. Kriterier for gennemført modul Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. Godkendelse af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav om fx afleveringstidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans. Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages skønsmæssigt af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. Såfremt det samlede resultat er ikke gennemført henvises til studieordningens Del1, afsnit

98 DAu3: Literacy Modultype, -omfang og -sprog Basis, nationalt udarbejdet, 10 ECTS, modulsproget er dansk. Der kan forekomme tekster på engelsk, svensk og norsk. Kort beskrivelse af modulet Læringskontekst i skolen: Formålet med modulet er, at den studerende tilegner sig fagdidaktisk viden om og færdigheder i at planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i literacy fra klassetrin. Indhold og genrer: Børn og unges tekstpraksis; læse- og skriveudvikling i relation til genre; tekstlingvistik og grammatik. Udvalgte tekster, fx informative og argumenterende genrer samt elevtekster, herunder tosprogede elevers tekster. Receptivt: Den studerende skal analysere elevers literacy-udvikling, analysere forskellige tekster, herunder elevtekster med fokus på sproglige og intersproglige vejledningsstrategier. Produktivt: Den studerende skal modellere literacystrategier. Den studerende skal udvikle og eksperimentere med læremidler og didaktisk design til literacyundervisning. Evt. forudsætninger for at læse modulet Gældende retningslinjer for optag på læreruddannelsen og adgang til undervisningsfag. Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse Modulet godkendes til undervisningsfaget dansk klassetrin med 10 ECTS. Modulets vidensgrundlag Bygger på nyere literacyforskning, herunder forskning i pragmatik og genredidaktik samt læse- og skriveforskning. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Sprog og kommunikationsundervisning Kompetenceområde 2: Fortsat læsning og skrivning Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i sprog og tekster for heterogene elevgrupper 98

99 begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i en heterogen elevgruppe på baggrund af aktuel, forskningsbaseret viden om læsning og skrivning Færdighedsmål: Den studerende kan begrundet gennemføre læringsmålstyret undervisning i literacy anvende teorier om literacy vurdere dansk tale- og skriftsprog, elevers sproglige udvikling, og deres beherskelse af dansk retskrivning planlægge, gennemføre og evaluere differentierede læringsaktiviteter, der understøtter den enkelte elevs kommunikative kompetence planlægge og gennemføre undervisning i at analysere argumentation i tekster i forskellige teksttyper og medier vurdere elevers forskellige skrivestrategier i forbindelse med skrivning af tekster i forskellige genrer og kontekster med henblik på fremadrettet vejledning vurdere de læseforståelsesproblematikker, elever møder, når de læser tekster fra forskellige genrer og tidsaldre med henblik på fremadrettet vejledning anvende resultater af test og andre evalueringsformer med henblik på at understøtte den enkelte elevs danskfaglige udvikling give feedback på tosprogede elevers tekster på baggrund af intersprogsanalyse kritisk vurdere læremidler til undervisning i dansk sprog Vidensmål: Den studerende har viden om literacydidaktik og fagdidaktisk forskning inden for fortsat læsning og skrivning literacy sprogsystem, herunder grammatik, sprogbrug og gældende retskrivningsprincipper sprogdidaktik argumentationsanalyse og kildekritik skrivestrategier læseforståelse test og evalueringsformer intersprog og intersprogsudvikling læremidler til sprogundervisning i skolen Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen) Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. En endelig fordeling af studie- og arbejdsbelastningen i forhold til studieaktivitetsmodellens kategorier vil fremgå af det enkelte holds lektionsplan. Kategori 1: 66 timer Kategori 2: 150 timer Kategori 3: 50 timer Kategori 4: 9 timer Modulets relation til praksis 99

100 Modulet er et praksissamarbejde modul. Rammerne for praksissamarbejdet er beskrevet under afsnittet om praktikvirksomhed i studieordningens DEL 1 afsnit & Forudsætningskrav Den studerende forventes at deltage aktivt i modulets undervisning med henblik på underviserens mulighed for at vurdere den studerendes læringsudbytte svarende til minimum bestået på 7- trinsskalalen (standpunktsbedømmelse). Den studerende orienteres løbende om standpunkt, hvis underviseren vurderer at der er en risiko for at deltagelseskravet ikke kan godkendes. Digital portfolio efter aftale med underviseren. Relevante færdigheds- og vidensmål aftales med underviseren. Respons efter aftale med underviseren. Evaluering af modulet Modulprøve med fokus på den studerendes egen skriftlige kompetence. Prøven tager udgangspunkt i det nationale modul 1 Literacy for klassetrin. Prøven relaterer sig til kompetenceområdet "Sprog og kommunikationsundervisning", der omhandler undervisning i sprog og kommunikation såvel som den studerendes egne kommunikative kompetencer. Prøven afvikles som en individuel skriftlig tilstedeværelsesprøve af 5 timers varighed. Alle hjælpemidler er tilladt. Det er dog ikke tilladt at kommunikere med andre under prøven. Prøven finder sted pa uddannelsesstedet under opsyn. Den studerende demonstrerer opfyldelse af følgende videns- og færdighedsmål (beskrevet nærmere under modulet Literacy klassetrin): Færdighedsmål: Den studerende kan vurdere eksempler på dansk tale- og skriftsprog, herunder elevers sproglige udvikling og beherske dansk retskrivning. Vidensmål: Den studerende har viden om sprogsystem, herunder grammatik, sprogbrug og gældende retskrivningsprincipper. Prøven er med intern censur og bedømmes med bedømmelsen»bestået/ikke bestået«. Kriterier for gennemført modul Godkendelse af modulet sker på baggrund af bestået modulprøve. Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages skønsmæssigt af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. 100

101 DAu4: Multimodale tekster Modultype, -omfang og -sprog Basis, nationalt udarbejdet, 10 ECTS, modulsproget er dansk. Der kan forekomme tekster på engelsk, svensk og norsk. Kort beskrivelse af modulet Læringskontekst i skolen: Formålet med modulet er, at den studerende tilegner sig fagdidaktisk viden om og færdigheder i at planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i multimodale tekster for at udvikle elevers tekstkompetence på klassetrin. Indhold og genrer: Udvalgte sammensatte tekster, hvor tekst, lyd og billede arbejder sammen. Der er fokus på multimodal analyse og læsning. Analoge og digitaliserede tekster, fx billedfortællinger, film og læringsportaler. Receptivt: Den studerende skal metodisk analysere og kritisk vurdere multimodale tekster og multimodale læremidler. Produktivt: Den studerende skal udvikle, eksperimentere med og konkretisere læremidler og didaktisk design i relation til undervisning i multimodale genrer og tekster. Evt. forudsætninger for at læse modulet Gældende retningslinjer for optag på læreruddannelsen og adgang til undervisningsfag. Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse Modulet godkendes til undervisningsfaget dansk klassetrin med 10 ECTS. Modulets vidensgrundlag Bygger på nyere forskning i tekstpraksis og semiotisk forskning i kommunikation. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Sprog og kommunikationsundervisning Kompetenceområde 2: Fortsat læsning og skrivning Kompetenceområde 3: Danskdidaktik Kompetenceområde 4: Tekster og tekstundervisning Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan 101

102 begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i sprog og tekster for heterogene elevgrupper. begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i en heterogen elevgruppe på baggrund af aktuel, forskningsbaseret viden om læsning og skrivning begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning for heterogene elevgrupper i et flerkulturelt og internationalt perspektiv begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i tekster, herunder skønlitteratur, fra forskellige tidsaldre, medier og genre for heterogene elevgrupper Færdighedsmål: Den studerende kan kritisk vurdere tekster i et genre- og medieteoretisk perspektiv skabe hensigtsmæssige tekster til en given kommunikationssituation på baggrund af valg af medier og sproglige virkemidler udvikle læremidler til danskundervisning på grundlag af forskningsbaseret viden planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i tekster, herunder skønlitteratur kritisk vurdere danskdidaktiske designprocesser og produkter kritisk vurdere elevers arbejde med informationssøgning, ansigtsløs kommunikation og de etiske aspekter forbundet hermed planlægge og gennemføre undervisningsaktiviteter med tekstproduktion i digitale medier kritisk vurdere tekster og deres brug i kulturhistorisk, æstetisk og flerkulturelt perspektiv, herunder tekster på nabosprog kritisk vurdere digitale ressourcer og deres anvendelse i danskundervisning Vidensmål: Den studerende har viden om tekster, genrer og medier dansklærerens kommunikative opgaver, mundtligt og skriftligt læremiddelproduktion til danskundervisningen tekstdidaktik didaktisk design informationssøgning og strategier til systematisk at udvælge viden på internettet, ansigtsløs kommunikation og forholde sig etisk til kommunikationen på internettets digitale platforme digitale medier i børns læse- og skrivepraksis i og uden for skolen tekstanalyse og tekstreception i et dannelsesperspektiv digitale ressourcer og danskfaglig læring Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen) Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. En endelig fordeling af studie- og arbejdsbelastningen i forhold til studieaktivitetsmodellens kategorier vil fremgå af det enkelte holds lektionsplan. Kategori 1: 66 timer Kategori 2: 150 timer Kategori 3: 50 timer Kategori 4: 9 timer 102

103 En endelig fordeling af studie- og arbejdsbelastningen i forhold til studieaktivitetsmodellens kategorier vil fremgå af det enkelte holds lektionsplan. Modulets relation til praksis Praksissamarbejde om dansklærerens kommunikative opgaver; læremidler; folkeskolens afgangsprøve. Deltagelseskrav Den studerende forventes at deltage aktivt i modulets undervisning med henblik på underviserens mulighed for at vurdere den studerendes læringsudbytte svarende til minimum bestået på 7- trinsskalalen (standpunktsbedømmelse). Den studerende orienteres løbende om standpunkt, hvis underviseren vurderer at der er en risiko for at deltagelseskravet ikke kan godkendes. En digital multimodal egenproduktion. Individuel eller gruppe. Relevante færdigheds- og vidensmål aftales med underviseren. Respons efter aftale med underviseren. Analyse af medieprodukt. Individuel eller gruppe. Relevante færdigheds- og vidensmål aftales med underviseren. Respons efter aftale med underviseren. Et didaktisk design om medier. Forløbet udarbejdes i grupper. Relevante færdigheds- og vidensmål aftales med underviseren. Respons efter aftale med underviseren. Kriterier for gennemført modul Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. Godkendelse af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav om fx afleveringstidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans. Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages skønsmæssigt af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. Såfremt det samlede resultat er ikke gennemført henvises til studieordningens Del1, afsnit

104 Prøven i undervisningsfaget Dansk klassetrin Prøven består af to delprøver. Der gives en samlet karakter for de to delprøver. 1. delprøve: Skriftlig prøve Til den skriftlige prøve stilles der en opgave, hvor den studerende skal skrive en sammenhængende tekst, der kommunikerer hensigtsmæssigt og honorerer formelle krav til retskrivning. Opgaven er tredelt og skal indeholde: 1. Analyse af en tekst inden for danskfagets faglige genrer med inddragelse af et fagdidaktisk perspektiv. 2. En skriftlig produktion af en kommunikativ tekst (fx artikel, forældrebrev, anmeldelse etc.) 3. En refleksion over de genrerelaterede og indholdsmæssige valg der er truffet, fx af sprog og stil, bestemte sproghandlinger og layout. Desuden skal der reflekteres over spørgsmål som fx, hvilken betydning det formelle har i en tekst. Prøven tilrettelægges som en 24 timers hjemmeopgave. Den skriftlige opgave er på maks. 10 normalsider. Den skriftlige delprøve afvikles som individuel prøve. 2. delprøve: Mundtlig prøve I den mundtlige prøve skal den studerende efter lodtrækning arbejde med et ud af otte bredt formulerede prøvespørgsmål i forhold til det danskfaglige curriculum, som er indeholdt i de fire moduler knyttet til Dansk klassetrin. De 8 spørgsmål offentliggøres senest ved starten af det semester hvor prøven afvikles. Den studerende er forpligtet på inden prøven - på en af studiestedet fastsat dato - at aflevere en oversigt over primærtekster knyttet til de enkelte spørgsmål. Den studerende skal til prøven vælge relevante tekster og et fokus inden for det pågældende kompetenceområde, herunder selv udvælge materialer m.m. til at besvare de 8 spørgsmål. Performative elementer integreres i prøven som helhed. Den mundtlige delprøve kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg. Forberedelsestid: 1 døgn. Eksaminationstid: 45 minutter. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppeprøve. Der er knyttet følgende forudsætninger for deltagelse i prøven: Aflevering af oversigt over primærtekster knyttet til de enkelte spørgsmål i angivet form og indhold til rette tid og sted. 104

105 Engelsk EN1: Sprog og sprogbrug Modultype, -omfang og -sprog Basis, nationalt udarbejdet, 10 ECTS, modulsproget er primært engelsk. Kort beskrivelse af modulet Dette modul arbejder med følgende spørgsmål: Hvad er sprog? Hvad er elevsprog? Hvad er målet for sprogundervisningen? Hvordan beskriver man sprog? Hvordan og hvorfor underviser man i sproglige elementer? Udgangspunktet er kommunikativ kompetence i relation til faget i folkeskolen og læreruddannelsen, herunder fag- og sprogsyn. Fokus er enkelte sprogudsnit, fx en målsprogsform, et elevsprog i startfasen, et elevsprog i slutfasen. Der arbejdes teoretisk såvel som erfaringsbaseret med beskrivelse og analyse af intersprog i relation til målsproget engelsk som globalt kommunikationsmiddel og sproglige varianter sprogbeskrivelse og analyse omfattende sproglig betydning, funktion og form på flere niveauer fra kontekst til detaljer den studerendes eget sprog såvel som rollen som sproglig vejleder og herunder den studerendes brug af hensigtsmæssigt metasprog til forskellige målgrupper brug af forskellige former for hjælpemidler i forhold til analyse og beskrivelse af sprog Der arbejdes desuden løbende med den studerendes egen sproglige udvikling i lyset af modulets indholdsområder. Evt. forudsætninger for at læse modulet Gældende retningslinjer for optag på læreruddannelsen og adgang til undervisningsfag. Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse Engelsk klassetrin, 10 ECTS Engelsk klassetrin, 10 ECTS Modulets vidensgrundlag Nationalt og internationalt forsknings- og udviklingsarbejde om kommunikativ kompetence, sprog, sprogbeskrivelse, intersprog, sprogundervisning og engelskfaget i folkeskolen, herunder nationale og internationale bestemmelser og vejledninger om faget. Kompetenceområder, som indgår i modulet Fokus på kompetenceområde 1: Sproglig kompetence og sprogundervisning med inddragelse af enkelte videns- og færdighedsmål fra kompetenceområde 4: Fremmedsprogsdidaktik. 105

106 Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning med sigte mod specifikke områder i elevers læring. Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om Færdigheds- og vidensmål fra kompetenceområde 1: fælles for både engelsk for klasse og engelsk fra klasse beherske engelsk til undervisningsbrug og det engelske sprogs opbygning og anvendelse personligt brug, herunder deltagelse i den internationale fagdidaktiske debat beskrive sproglige strukturer til forskellige metasprog omkring sprogs opbygning og målgrupper anvendelse planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle kommunikativ kompetence undervisning i kommunikativ kompetence og sproglige strukturer anvise fokuspunkter i arbejdet med eget og intersprog elevers intersprog på basis af analyser, herunder under hensyntagen til elevernes alder Færdigheds- og vidensmål fra kompetenceområde 4: fælles for både engelsk for klasse og engelsk fra klasse begrundet gennemføre og udvikle teori og analysemetoder med relevans for læringsmålstyret engelskundervisning beskrivelse af læring og undervisning i engelsk som fremmedsprog Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen) Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. En endelig fordeling af studie- og arbejdsbelastningen i forhold til studieaktivitetsmodellens kategorier vil fremgå af det enkelte holds lektionsplan. Kategori 1: 67 timer Kategori 2: 165 timer Kategori 3: 38 timer Kategori 4: 5 timer Modulets relation til praksis Indsamling af elevsprog såvel skriftligt som mundtligt. Deltagelseskrav Den studerende forventes at deltage aktivt i modulets undervisning med henblik på underviserens mulighed for at vurdere den studerendes læringsudbytte svarende til minimum bestået på 7-trinsskalalen 106

107 (standpunktsbedømmelse). Den studerende orienteres løbende om standpunkt, hvis underviseren vurderer at der er en risiko for at deltagelseskravet ikke kan godkendes. En digital portfolio indeholdende følgende komponenter: Egne målsætninger (faglige såvel som personlige) og forventninger til modulet i begyndelsen af forløbet samt en retrospektiv refleksion over læreprocesserne i modulet. Elevsprogsanalyse: Forberedelse af og ca. 15 min. fremlæggelse af en præsentation af elevtekstsanalyse Udarbejdes i grupper med mundtlig respons fra underviser umiddelbart efter fremlæggelsen. undervisningsaktiviteter for holdet: Forberedelse af gruppepræsentationer af tekster til undervisningen (pre-, during og post reading activities, hvor der anvendes et digitalt præsentationsværktøj i mindst en af aktiviteterne) Udarbejdes i grupper med mundtlig respons fra underviser umiddelbart efter præsentationerne. Varighed af disse aktiviteter kan variere, men forventningen er ca. 30 min. Refleksioner: Nedskrevne (eller som video/lydfil) refleksioner over min. 10 tekster (Omfanget af disse refleksioner bør være ½-1 side/ ca. 4 min. pr. tekst og skal indeholde en kort opsummering af teksten, overvejelser i forhold til praksis (pædagogiske og didaktiske implikationer) samt en vurdering af teksten. Udarbejdes individuelt. Undervisningsforløb: En plan for et kort undervisningsforløb på 1-2 lektioner, hvor sprog og sprogbrug er et bærende element. Der indgår enten en app til tablet/smartphone eller et web 2.0 værktøj i planen. Omfang 2-3 sider. Kriterier for gennemført modul Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. Godkendelse af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav om fx afleveringstidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans. Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages skønsmæssigt af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. Såfremt det samlede resultat er ikke gennemført henvises til studieordningens Del1, afsnit

108 EN2: Processer i sprogtilegnelse og kommunikative færdigheder Modultype, -omfang og -sprog Basis, nationalt udarbejdet, 10 ECTS, modulsproget er primært engelsk. Kort beskrivelse af modulet Dette modul arbejder med følgende spørgsmål: Hvordan lærer man sprog? Hvordan foregår sprogudvikling? Hvad er kommunikative færdigheder? Hvad er sammenhængen mellem kommunikation og sprogtilegnelse? Hvordan beskriver man sprogtilegnelse og kommunikative færdigheder? Hvordan og hvorfor fungerer læreren som sproglig vejleder? Hvordan tilrettelægger læreren undervisning, der giver mulighed for sprogtilegnelse? Hvad er sammenhængen mellem sprogsyn, læringssyn, fagsyn og konkret undervisning? Udgangspunktet er sproglige færdighedsområder, diskurs- og strategisk kompetence samt læring. Fokus er processer som dynamiske størrelser i sprog og sprogudvikling, fx hypotesedannelse, sproglæringsstrategier og kommunikationsstrategier. Der arbejdes med færdighedsområderne lytte, læse, skrive, tale og samtale i et kommunikativt kompetenceperspektiv intersprogsudvikling i forhold til læringsforudsætninger og potentialer målsætning, praktisk tilrettelæggelse i varierede arbejdsformer, it, læremidler, evaluering og feedback på intersprog i et differentierings- og inklusionsperspektiv paradigmatiske skift i sprogundervisning og sammenhæng mellem sprogsyn, læringssyn og didaktisk tilrettelæggelse på basis af gældende nationale og internationale bestemmelser Der arbejdes desuden løbende med den studerendes egen sproglige udvikling i lyset af modulets indholdsområder. Evt. forudsætninger for at læse modulet Gældende retningslinjer for optag på læreruddannelsen og adgang til undervisningsfag. Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse Engelsk klassetrin, 10 ECTS Engelsk klassetrin, 10 ECTS Modulets vidensgrundlag Nationalt og internationalt forsknings- og udviklingsarbejde om sprogtilegnelse og kommunikation, de sproglige færdigheder læse, lytte, tale, samtale, skrive, sprogundervisning og engelskfaget i folkeskolen, herunder nationale og internationale bestemmelser og vejledninger om faget. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 2: Sprogtilegnelse og fremmedsproglig kommunikation med inddragelse af dele af kompetenceområde 4: Fremmedsprogsdidaktik. Kompetencemål, som indgår i modulet 108

109 Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning med afsæt i elevers læringsforudsætninger og potentialer, herunder elevers brug af kommunikative og læringsmæssige strategier og processer. begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i engelsk på basis af egen praksis og aktuel forskningsbaseret viden om fremmedsprogsdidaktik. Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om Færdigheds- og vidensmål fra kompetenceområde 2: fælles for både engelsk for klasse og engelsk fra klasse planlægge og gennemføre undervisning med fokus kommunikationsprocesser, herunder receptive og på kommunikationsprocesser og -strategier produktive processer og strategier, diskurs- og kommunikationsstrategier anvise differentierede læringsstrategier for elever læringsstrategier med forskellige læringsforudsætninger vurdere sprogtilegnelse i forskellige former for intersprogsudvikling elevdata som baggrund for at kunne fungere som sproglig vejleder inddrage elevinterne og -eksterne faktorer af betydning for sprogtilegnelsesprocessen anvende digitale teknologier og interaktive medier til understøttelse af elevers og egne receptive og produktive læreprocesser faktorer forbundet med sprogtilegnelse, fx motivation, forholdet mellem modersmåls-, andetsprogs- og fremmedsprogstilegnelse, målsætning og evaluering, lærerens rolle it og læreprocesser Færdigheds- og vidensmål fra kompetenceområde 4: fælles for både engelsk for klasse og engelsk fra klasse Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om begrunde principper i egen og andres undervisning i fagsyn, curriculum og praktisk tilrettelæggelse af forhold til elever, forældre og fagfæller, herunder i engelskundervisning, herunder den historiske et inklusionsperspektiv udvikling i fag og læringssyn begrunde undervisningens enkeltelementer med henblik på optimering af læreprocesserne for såvel grupper af elever som den enkelte elev lovgrundlag, gældende bestemmelser og vejledninger nationalt og internationalt, herunder læremidler, digitale ressourcer, mål- og evalueringsformer planlægge og gennemføre undervisning og projekter kreativitet, innovation og entreprenørskab i der styrker elevernes mestringsforventninger, undervisning handlekraft og foretagsomhed planlægge og gennemføre enkeltfaglig såvel som fagets bidrag til almen dannelse og sammenhæng tværfaglig undervisning med fokus på elevers med andre fag almene dannelse begrundet gennemføre og udvikle læringsmålstyret engelskundervisning teori og analysemetoder med relevans for beskrivelse af læring og undervisning i engelsk som fremmedsprog 109

110 orientere sig i den faglige debat såvel nationalt som internationalt national og international forskning inden for fremmedsprogspædagogik og -didaktik Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen) Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. En endelig fordeling af studie- og arbejdsbelastningen i forhold til studieaktivitetsmodellens kategorier vil fremgå af det enkelte holds lektionsplan. Kategori 1: 67 timer Kategori 2: 165 timer Kategori 3: 38 timer Kategori 4: 5 timer Modulets relation til praksis Konkrete problemløsninger inden for modulets faglige felt som evt. er stillet af venskabsklassens lærer. Forudsætningskrav Den studerende forventes at deltage aktivt i modulets undervisning med henblik på underviserens mulighed for at vurdere den studerendes læringsudbytte svarende til minimum bestået på 7-trinsskalalen (standpunktsbedømmelse). Den studerende orienteres løbende om standpunkt, hvis underviseren vurderer at der er en risiko for at deltagelseskravet ikke kan godkendes. En digital portfolio indeholdende følgende komponenter: Egne målsætninger (faglige såvel som personlige) og forventninger til modulet i begyndelsen af forløbet samt en retrospektiv refleksion over læreprocesserne i modulet. Elevsprogsanalyse: Forberedelse af og ca. 15 min. fremlæggelse af en præsentation af elevtekstsanalyse med forslag til elevaktiviteter. Udarbejdes i grupper med mundtlig respons fra underviser umiddelbart efter fremlæggelsen. Undervisningsaktiviteter for holdet: Forberedelse af gruppepræsentationer af tekster til undervisningen (pre-, during og post reading activities, hvor der anvendes et digitalt præsentationsværktøj i mindst en af aktiviteterne) Udarbejdes i grupper med mundtlig respons fra underviser umiddelbart efter præsentationerne. Varighed af disse aktiviteter kan variere, men forventningen er ca. 30 min. Refleksioner: Nedskrevne (eller som video/lydfil) refleksioner over min. 10 tekster (Omfanget af disse refleksioner bør være ½-1 side/ ca. 4 min. pr. tekst og skal indeholde en kort opsummering af teksten, overvejelser i forhold til praksis (pædagogiske og didaktiske implikationer) samt en vurdering af teksten. Udarbejdes individuelt. Undervisningsforløb: En plan for et længere undervisningsforløb, hvor processer i sprogtilegnelse og kommunikative færdigheder er bærende elementer. Der indgår enten en app til tablet/smartphone eller et web 2.0 værktøj i planen. Omfang 2-3 sider. 110

111 Evaluering af modulet Modulprøve med fokus på den studerendes skriftlige kompetence i engelsk. Prøven tager udgangspunkt i det nationale modul 2 Processer i sprogtilegnelse og kommunikative færdigheder. Prøven gennemføres som en skriftlig tilstedeværelsesprøve. Alle hjælpemidler er tilladt, det er dog ikke tilladt at kommunikere med andre under anden del af prøven. Prøven finder sted pa uddannelsesstedet under opsyn. Den skriftlige modulprøve afprøver: Den studerendes sproglige kompetencer i samspil med de professionsrettede didaktiske og sprogpædagogiske overvejelser og refleksioner. Prøven er med intern censur og bedømmes med bedømmelsen»bestået/ikke bestået«. Kriterier for gennemført modul Godkendelse af modulet sker på baggrund af bestået modulprøve. Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages skønsmæssigt af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. 111

112 EN3: Interkulturel kompetence i engelskundervisningen Modultype, -omfang og -sprog Basis, lokalt udarbejdet, 10 ECTS, modulsproget er primært engelsk. Kort beskrivelse af modulet Dette modul arbejder med følgende spørgsmål: Hvad er kultur? Hvad er kulturmøder, interkulturel kompetence og interkulturelle ressourcer? Hvordan anvendes tekstkompetence i forhold til at forstå sammenhængen mellem sprog, kultur og identitet? Hvordan forholder engelskundervisningen sig til samfundsforhold, sproglig variation og globalisering? Hvordan kan engelskundervisningen bruges til internationalt samarbejde og kulturmøder med henblik på at udvikle pragmatisk sprogkompetence? Udgangspunktet er kulturundervisning i relation til faget i folkeskolen og læreruddannelsen, herunder fagog sprogsyn. Fokus er kultur, identitet og udvikling af interkulturel kompetence. Der arbejdes teoretisk såvel som erfaringsbaseret med kulturmøder og de studerendes tekstkompetence i et kulturelt og internationalt perspektiv, fx gennem it-baseret kommunikation. Herudover adresseres entreprenørskab og innovation i dette modul. Der arbejdes desuden løbende med den studerendes egen sproglige udvikling i lyset af modulets indholdsområder. Evt. forudsætninger for at læse modulet Gældende retningslinjer for optag på læreruddannelsen og adgang til undervisningsfag. Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse Engelsk klassetrin, 10 ECTS Engelsk klassetrin, 10 ECTS Modulets vidensgrundlag Nationalt og internationalt forsknings- og udviklingsarbejde om interkulturel kompetence, kulturmøder og kulturundervisning i engelsk som fremmedsprog. Kompetenceområder, som indgår i modulet Engelsk klassetrin: Fokus på kompetenceområde 3: Interkulturel kompetence i undervisningsfaget engelsk i indskolingen og på mellemtrinnet. Engelsk klassetrin: Fokus på kompetenceområde 3: Interkulturel kompetence i undervisningsfaget engelsk på mellemtrinnet og i udskolingen. 112

113 Desuden inddragelse af enkelte videns- og færdighedsmål fra kompetenceområde 4 (begge aldersspecialiseringer): Fremmedsprogsdidaktik. Kompetencemål, som indgår i modulet Engelsk klassetrin: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle varieret engelskundervisning med anvendelse af forskelligartede tekstformer og med integration af samfund, kultur og kulturmøder i det sproglige arbejde i indskolingen og på mellemtrinnet. Engelsk klassetrin: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle varieret engelskundervisning med anvendelse af forskelligartede tekstformer og med integration af samfund, kultur og kulturmøder i det sproglige arbejde på mellemtrinnet og i udskolingen. Færdighedsmål: Den studerende kan planlægge og gennemføre undervisning med eksempler på forskelligartede kulturelle praksisser og kulturmøder i indskoling, på mellemtrin og i udskoling begrunde indhold omkring sprog, kultur og samfundsforhold af relevans for engelskundervisning anvende relevante og differentierede tekster, medier og it i undervisning indlede og understøtte processer til støtte for egen og elevers udvikling af interkulturel kompetence, herunder formidle oplevelser gennem fortælllinger og artefakter samt rette opmærksomhed på sproglige varianter og vendinger, der er hensigtsmæssige i forskellige situationer planlægge og gennemføre internationalt samarbejde og interkulturelle projekter i undervisningen planlægge og gennemføre undervisning og projekter, der styrker elevernes mestringsforventninger, handlekraft og foretagsomhed planlægge og gennemføre enkeltfaglig såvel som tværfaglig undervisning med fokus på elevens almene dannelse orientere sig i den faglige debat såvel nationalt som internationalt Vidensmål: Den studerende har viden om kultur og kulturmøder herunder pragmatisk kompetence og samspillet mellem sprog, kultur og identitet sproglig variation, kultur og samfundsforhold i den engelsktalende verden samt forhold af relevans for globalisering tekstkompetence, herunder it og medier interkulturel kompetence internationalt samarbejde, herunder digitale muligheder kreativitet, innovation og entreprenørskab i undervisning fagets bidrag til almen dannelse og sammenhæng med andre fag national og international forskning inden for fremmedsprogspædagogik og -didaktik 113

114 Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen) Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. En endelig fordeling af studie- og arbejdsbelastningen i forhold til studieaktivitetsmodellens kategorier vil fremgå af det enkelte holds lektionsplan. Kategori 1: 67 timer Kategori 2: 165 timer Kategori 3: 38 timer Kategori 4: 5 timer Modulets relation til praksis Modulet er et praksissamarbejde modul. Rammerne for praksissamarbejdet er beskrevet under afsnittet om praktikvirksomhed i studieordningens DEL 1 afsnit & Deltagelseskrav Den studerende forventes at deltage aktivt i modulets undervisning med henblik på underviserens mulighed for at vurdere den studerendes læringsudbytte svarende til minimum bestået på 7-trinsskalalen (standpunktsbedømmelse). Den studerende orienteres løbende om standpunkt, hvis underviseren vurderer at der er en risiko for at deltagelseskravet ikke kan godkendes. En digital portfolio indeholdende følgende komponenter: Egne målsætninger (faglige såvel som personlige) og forventninger til modulet i begyndelsen af forløbet samt en retrospektiv refleksion over læreprocesserne i modulet. Tema: Forberedelse og fremlæggelse af en præsentation af et didaktisk funderet interkulturelt tema med eksempler på aktiviteter. Der anvendes et digitalt præsentationsværktøj til fremlæggelsen. Udarbejdes i grupper med mundtlig respons fra underviser umiddelbart efter fremlæggelsen. Undervisningsaktiviteter for holdet: Forberedelse af gruppepræsentationer af tekster til undervisningen (pre-, during og post reading activities, hvor der anvendes et digitalt præsentationsværktøj i mindst en af aktiviteterne). Udarbejdes i grupper med mundtlig respons fra underviser umiddelbart efter præsentationerne. Varighed af disse aktiviteter kan variere, men forventningen er ca. 30 min. Nedskrevne refleksioner (eller som video/lydfil) over min. 7 undervisningsgange (Omfanget af disse refleksioner bør være ½-1 side pr. undervisningsgang og skal indeholde overvejelser i forhold til forberedelse, læringsudbytte, engagement og efterbehandling) Udarbejdes individuelt. Nedskrevne releksioner over 3 selvvalgte tekster. (Omfanget af disse refleksioner bør være ½-1 side pr. tekst og skal indeholde overvejelser i forhold til praksis (pædagogiske og didaktiske implikationer) samt en vurdering af teksten. Udarbejdes individuelt. Årsplan: En årsplan, hvor det interkulturelle er et bærende element. Der indgår enten en app til tablet/smartphone eller et web 2.0 værktøj i planen). Omfang 5-10 sider. 114

115 Kriterier for gennemført modul Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. Godkendelse af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav om fx afleveringstidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans. Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages skønsmæssigt af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. Såfremt det samlede resultat er ikke gennemført henvises til studieordningens Del1, afsnit

116 EN4: Fremmedsprogsdidaktik med særligt fokus på elevforudsætninger Modultype, -omfang og -sprog Basis, lokalt udarbejdet, 10 ECTS, modulsproget er primært engelsk. Kort beskrivelse af modulet Dette modul arbejder med følgende spørgsmål: Hvordan planlægger og gennemfører man engelskundervisning tilpasset forskellige målgrupper? Hvordan begrunder, evaluerer og udvikler man engelskundervisning tilpasset forskellige målgrupper? Hvilken indflydelse har fagsynet på den praktiske tilrettelæggelse af engelskundervisningen? Hvordan motiverer man indholdet i sprogundervisningen? Udgangspunktet er engelskundervisning i relation til faget i folkeskolen og læreruddannelsen, herunder fagog sprogsyn. Fokus er sprogundervisning i et aldersspecialiseret perspektiv. Der arbejdes teoretisk såvel som erfaringsbaseret med de studerendes tekstkompetence. lærerens rolle som læringsleder og didaktisk designer i engelskundervisningen. Der arbejdes desuden løbende med den studerendes egen sproglige udvikling i lyset af modulets indholdsområder. Evt. forudsætninger for at læse modulet Gældende retningslinjer for optag på læreruddannelsen og adgang til undervisningsfag. Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse Engelsk klassetrin, 10 ECTS Engelsk klassetrin, 10 ECTS Modulets vidensgrundlag Nationalt og internationalt forsknings- og udviklingsarbejde om sprogtilegnelse, kommunikation og litteraturpædagogik. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 4: Fremmedsprogsdidaktik. Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i engelsk på basis af egen praksis og aktuel forskningsbaseret viden om fremmedsprogsdidaktik. 116

117 Færdighedsmål: Den studerende kan begrunde principper i egen og andres undervisning i forhold til elever, forældre og fagfæller, herunder i et inklusionsperspektiv begrunde undervisningens enkeltelementer med henblik på optimering af læreprocesserne for såvel grupper af elever som den enkelte elev planlægge og gennemføre undervisning og projekter der styrker elevernes mestringsforventninger, handlekraft og foretagsomhed planlægge og gennemføre enkeltfaglig såvel som tværfaglig undervisning med fokus på elevers almene dannelse begrundet gennemføre og udvikle læringsmålstyret engelskundervisning orientere sig i den faglige debat såvel nationalt som internationalt kommunikere i forskellige registre tilpasset forskellige målgrupper og kommunikationsformål tilpasse sit sprog til forskellige situationer og målgrupper anvende, tilpasse og didaktisere læremidler planlægge, gennemføre og evaluere sprogundervisning med fokus på progression i elevers sproglæring udvælge tekster og tilrettelægge tekstarbejde tilpasset forskellige målgrupper Vidensmål: Den studerende har viden om fagsyn, curriculum og praktisk tilrettelæggelse af engelskundervisning, herunder den historiske udvikling i fag og læringssyn lovgrundlag, gældende bestemmelser og vejledninger nationalt og internationalt, herunder læremidler, digitale ressourcer, mål- og evalueringsformer kreativitet, innovation og entreprenørskab i undervisning fagets bidrag til almen dannelse og sammenhæng med andre fag teori og analysemetoder med relevans for beskrivelse af læring og undervisning i engelsk som fremmedsprog national og international forskning inden for fremmedsprogspædagogik og -didaktik sprog og sprogbrug og kommunikativ kompetence engelsk som undervisningssprog brug af analoge og digitale læremidler faktorer som er vigtige for elevers sproglæring, herunder viden om strategier og intersprogsudvikling tekster og tekstpædagogik Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen) Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. En endelig fordeling af studie- og arbejdsbelastningen i forhold til studieaktivitetsmodellens kategorier vil fremgå af det enkelte holds lektionsplan. Kategori 1: 67 timer Kategori 2: 165 timer Kategori 3: 38 timer Kategori 4: 5 timer Modulets relation til praksis Konkret problemløsning inden for modulets faglige felt. 117

118 Deltagelseskrav Specifikt for aldersspecialisering for klassetrin Den studerende forventes at deltage aktivt i modulets undervisning med henblik på underviserens mulighed for at vurdere den studerendes læringsudbytte svarende til minimum bestået på 7-trinsskalalen (standpunktsbedømmelse). Den studerende orienteres løbende om standpunkt, hvis underviseren vurderer at der er en risiko for at deltagelseskravet ikke kan godkendes. En portfolio indeholdende: Egne målsætninger (faglige såvel som personlige) og forventninger til modulet i begyndelsen af forløbet samt en retrospektiv refleksion over læreprocesserne i modulet. Analyse af et læremiddel: Forberedelse og fremlæggelse af en analyse af enten et analogt eller digitalt læremiddel der har relevans for den valgte aldersspecialisering, herunder perspektiveres der til Forenklede Fælles Mål. Et læremiddel med tilhørende lærervejledning der tager afsæt i en ubearbejdet tekst(det udvidede tekstbegreb) og stilles til rådighed for holdet på Intrapol. Udarbejdes individuelt eller i par med efterfølgende respons fra medstuderende og underviser. Omfang: ca sider. Respons på medstuderendes læremiddel, jævnfør ovenstående. Undervisningsaktiviteter for holdet: Forberedelse af gruppepræsentationer af tekster til undervisningen (pre-, during- og post-reading activities), hvor der anvendes et digitalt præsentationsværktøj i mindst en af aktiviteterne). Udarbejdes i grupper med mundtlig respons fra underviser umiddelbart efter præsentationerne. Varighed af disse aktiviteter kan variere, men forventningen er ca. 45 min. Nedskrevne refleksioner (eller som video/lydfil) over min. 7 undervisningsgange (Omfanget af disse refleksioner bør være ½-1 side pr. undervisningsgang og skal indeholde overvejelser i forhold til forberedelse, læringsudbytte, engagement og efterbehandling) Udarbejdes individuelt. Nedskrevne releksioner over 3 selvvalgte tekster der afspejler aldersspecialiseringen fra klassetrin. (Omfanget af disse refleksioner bør være ½-1 side pr. tekst og skal indeholde overvejelser i forhold til praksis (pædagogiske og didaktiske implikationer) samt en vurdering af teksten. Udarbejdes individuelt. Specifikt for aldersspecialisering for klassetrin Den studerende forventes at deltage aktivt i modulets undervisning med henblik på underviserens mulighed for at vurdere den studerendes læringsudbytte svarende til minimum bestået på 7-trinsskalalen (standpunktsbedømmelse). Den studerende orienteres løbende om standpunkt, hvis underviseren vurderer at der er en risiko for at deltagelseskravet ikke kan godkendes. En portfolio indeholdende: Egne målsætninger (faglige såvel som personlige) og forventninger til modulet i begyndelsen af forløbet samt en retrospektiv refleksion over læreprocesserne i modulet. 118

119 Analyse af et læremiddel: Forberedelse og fremlæggelse af en analyse af enten et analogt eller digitalt læremiddel der har relevans for den valgte aldersspecialisering, herunder perspektiveres der til Forenklede Fælles Mål. Et læremiddel med tilhørende lærervejledning der tager afsæt i en ubearbejdet tekst(det udvidede tekstbegreb) og stilles til rådighed for holdet på Intrapol. Udarbejdes individuelt eller i par med efterfølgende respons fra medstuderende og underviser. Omfang: ca sider. Respons på medstuderendes læremiddel, jævnfør ovenstående. Undervisningsaktiviteter for holdet: Forberedelse af gruppepræsentationer af tekster til undervisningen (pre-, during- og post-reading activities), hvor der anvendes et digitalt præsentationsværktøj i mindst en af aktiviteterne). Udarbejdes i grupper med mundtlig respons fra underviser umiddelbart efter præsentationerne. Varighed af disse aktiviteter kan variere, men forventningen er ca. 45 min. Nedskrevne refleksioner (eller som video/lydfil) over min. 7 undervisningsgange (Omfanget af disse refleksioner bør være ½-1 side/ ca. 4 min. pr. undervisningsgang og skal indeholde overvejelser i forhold til forberedelse, læringsudbytte, engagement og efterbehandling) Udarbejdes individuelt. Nedskrevne releksioner over 3 selvvalgte tekster der afspejler aldersspecialiseringen fra klassetrin. (Omfanget af disse refleksioner bør være ½-1 side pr. tekst og skal indeholde overvejelser i forhold til praksis (pædagogiske og didaktiske implikationer) samt en vurdering af teksten. Udarbejdes individuelt. Kriterier for gennemført modul Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. Godkendelse af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav om fx afleveringstidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans. Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages skønsmæssigt af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. Såfremt det samlede resultat er ikke gennemført henvises til studieordningens Del1, afsnit

120 EN5: Interkulturel kompetence i engelskundervisningen med aldersspecialisering Modultype, -omfang og -sprog Basis, lokalt udarbejdet, 10 ECTS, modulsproget er primært engelsk. Kort beskrivelse af modulet Dette modul arbejder med følgende spørgsmål: Hvad er kultur? Hvad er kulturmøder, interkulturel kompetence og interkulturelle ressourcer? Hvordan anvendes tekstkompetence i forhold til at forstå sammenhængen mellem sprog, kultur og identitet? Hvordan forholder engelskundervisningen sig til samfundsforhold, sproglig variation og globalisering? Hvordan kan engelskundervisningen bruges til internationalt samarbejde og kulturmøder med henblik på at udvikle pragmatisk sprogkompetence? Udgangspunktet er kulturundervisning i relation til faget i folkeskolen og læreruddannelsen, herunder fagog sprogsyn. Fokus er kultur, identitet og udvikling af interkulturel kompetence i et aldersspecialiseret perspektiv. Der arbejdes teoretisk såvel som erfaringsbaseret med kulturmøder og de studerendes tekstkompetence i et kulturelt og internationalt perspektiv, fx gennem it-baseret kommunikation. Herudover adresseres entreprenørskab og innovation i dette modul. Der arbejdes desuden løbende med den studerendes egen sproglige udvikling i lyset af modulets indholdsområder. Evt. forudsætninger for at læse modulet Gældende retningslinjer for optag på læreruddannelsen og adgang til undervisningsfag. Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse Engelsk klassetrin, 10 ECTS Engelsk klassetrin, 10 ECTS Modulets vidensgrundlag Nationalt og internationalt forsknings- og udviklingsarbejde om interkulturel kompetence, kulturmøder og kulturundervisning i engelsk som fremmedsprog i et aldersspecialiseret perspektiv. Kompetenceområder, som indgår i modulet Engelsk klassetrin: Kompetenceområde 3: Interkulturel kompetence i undervisningsfaget engelsk i indskolingen og på mellemtrinnet. Engelsk klassetrin: Kompetenceområde 3: Interkulturel kompetence i undervisningsfaget engelsk på mellemtrinnet og i udskolingen. 120

121 Kompetencemål, som indgår i modulet Engelsk klassetrin: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle varieret engelskundervisning med anvendelse af forskelligartede tekstformer og med integration af samfund, kultur og kulturmøder i det sproglige arbejde i indskolingen og på mellemtrinnet. Engelsk klassetrin: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle varieret engelskundervisning med anvendelse af forskelligartede tekstformer og med integration af samfund, kultur og kulturmøder i det sproglige arbejde på mellemtrinnet og i udskolingen. Færdighedsmål: Den studerende kan planlægge og gennemføre undervisning med eksempler på forskelligartede kulturelle praktisser og kulturmøder i indskolingen og på mellemtrinnet begrunde indhold omkring sprog, kultur og samfundsforhold af relevans for engelskundervisning anvende relevante og differentierede tekster, medier og it i undervisning indlede og understøtte processer til støtte for egen og elevers udvikling af interkulturel kompetence, herunder formidle oplevelser gennem fortællinger og artefakter samt rette opmærksomhed på sproglige varianter og vendinger, der er hensigtsmæssige i forskellige situationer planlægge og gennemføre internationalt samarbejde og interkulturelle projekter i undervisningen planlægge og gennemføre undervisning med eksempler på forskelligartede kulturelle praksisser og kulturmøder på mellemtrinnet og i udskolingen begrunde indhold omkring sprog, kultur og samfundsforhold af relevans for engelskundervisning ud fra et verdensborgerperspektiv anvende relevante og differentierede tekster, medier og it i undervisning indlede og understøtte processer til støtte for egen og elevers udvikling af interkulturel kompetence, herunder formidle oplevelser gennem fortællinger Vidensmål: Den studerende har viden om Specifikt for klassetrin kultur og kulturmøder, herunder pragmatisk kompetence og samspillet mellem sprog, kultur og identitet sproglig variation, kultur og samfundsforhold i den engelsktalende verden samt forhold af relevans for globalisering tekstkompetence, herunder it og medier interkulturel kompetence Specifikt for klassetrin internationalt samarbejde, herunder digitale muligheder kultur og kulturmøder, herunder pragmatisk kompetence og samspillet mellem sprog, kultur og identitet sproglig variation, kultur og samfundsforhold i den engelsktalende verden samt forhold af relevans for globalisering tekstkompetence, herunder it og medier interkulturel kompetence 121

122 og artefakter samt rette opmærksomhed på sproglige varianter og vendinger, der er hensigtsmæssige i forskellige situationer planlægge og gennemføre internationalt samarbejde og interkulturelle projekter i undervisningen samarbejde omkring planlægning af tværfaglige projekter og organisere aktiviteter til faglig fordybelse med fokus på elevers almene dannelse internationalt samarbejde, herunder digitale muligheder fagets bidrag til almen dannelse, faglig fordybelse og sammenhæng med andre fag Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen) Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. En endelig fordeling af studie- og arbejdsbelastningen i forhold til studieaktivitetsmodellens kategorier vil fremgå af det enkelte holds lektionsplan. Kategori 1: 67 timer Kategori 2: 165 timer Kategori 3: 38 timer Kategori 4: 5 timer Modulets relation til praksis Konkrete problemløsning inden for modulets faglige felt, som er stillet af de allokerede praksissamarbejdspartnere. Deltagelseskrav Specifikt for aldersspecialisering for klassetrin Den studerende forventes at deltage aktivt i modulets undervisning med henblik på underviserens mulighed for at vurdere den studerendes læringsudbytte svarende til minimum bestået på 7-trinsskalalen (standpunktsbedømmelse). Den studerende orienteres løbende om standpunkt, hvis underviseren vurderer at der er en risiko for at deltagelseskravet ikke kan godkendes. En portfolio indeholdende: Egne målsætninger (faglige såvel som personlige) og forventninger til modulet i begyndelsen af forløbet samt en retrospektiv refleksion over læreprocesserne i modulet. Tema: En artikel der tager afsæt i et didaktisk funderet interkulturelt tema med eksempler på aktiviteter. Der anvendes et digitalt præsentationsværktøj til fremlæggelsen. Udarbejdes i individuelt eller par med efterfølgende respons fra underviser. Omfang: ca. 3 sider. Analyse af et læremiddel: Forberedelse og fremlæggelse af en analyse af et læremiddel der har relevans for den valgte aldersspecialisering, herunder perspektiveres der til Forenklede Fælles Mål. Undervisningsaktiviteter for holdet: Forberedelse af gruppepræsentationer af tekster til undervisningen (pre-, during og post reading activities, hvor der anvendes et digitalt præsentationsværktøj i mindst en af aktiviteterne). Udarbejdes i grupper med mundtlig respons fra 122

123 underviser umiddelbart efter præsentationerne. Varighed af disse aktiviteter kan variere, men forventningen er ca. 30 min. Nedskrevne refleksioner (eller som video/lydfil) over min. 7 undervisningsgange (Omfanget af disse refleksioner bør være ½-1 side pr. undervisningsgang og skal indeholde overvejelser i forhold til forberedelse, læringsudbytte, engagement og efterbehandling) Udarbejdes individuelt. Nedskrevne releksioner over 3 selvvalgte tekster der afspejler aldersspecialiseringen fra klassetrin. (Omfanget af disse refleksioner bør være ½-1 side pr. tekst og skal indeholde overvejelser i forhold til praksis (pædagogiske og didaktiske implikationer) samt en vurdering af teksten. Udarbejdes individuelt. Specifikt for aldersspecialisering for klassetrin Den studerende forventes at deltage aktivt i modulets undervisning med henblik på underviserens mulighed for at vurdere den studerendes læringsudbytte svarende til minimum bestået på 7-trinsskalalen (standpunktsbedømmelse). Den studerende orienteres løbende om standpunkt, hvis underviseren vurderer at der er en risiko for at deltagelseskravet ikke kan godkendes. En portfolio indeholdende: Tema: En artikel der tager afsæt i et didaktisk funderet interkulturelt tema med eksempler på aktiviteter. Der anvendes et digitalt præsentationsværktøj til fremlæggelsen.udarbejdes i grupper med efterfølgende respons fra underviser. Analyse af et læremiddel: Forberedelse og fremlæggelse af en analyse af et læremiddel der har relevans for den valgte aldersspecialisering, herunder perspektiveres der til Forenklede Fælles Mål. Undervisningsaktiviteter for holdet: Forberedelse af gruppepræsentationer af tekster til undervisningen (pre-, during og post reading activities, hvor der anvendes et digitalt præsentationsværktøj i mindst en af aktiviteterne).udarbejdes i grupper med mundtlig respons fra underviser umiddelbart efter præsentationerne. Varighed af disse aktiviteter kan variere, men forventningen er ca. 30 min. Nedskrevne refleksioner (eller som video/lydfil) over min. 7 undervisningsgange (Omfanget af disse refleksioner bør være ½-1 side pr. undervisningsgang og skal indeholde overvejelser i forhold til forberedelse, læringsudbytte, engagement og efterbehandling) Udarbejdes individuelt. Nedskrevne releksioner over 3 selvvalgte tekster der afspejler aldersspecialiseringen fra klassetrin. (Omfanget af disse refleksioner bør være ½-1 side pr. tekst og skal indeholde overvejelser i forhold til praksis (pædagogiske og didaktiske implikationer) samt en vurdering af teksten. Udarbejdes individuelt. Kriterier for gennemført modul Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. Godkendelse af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav om fx afleveringstidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans. Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages skønsmæssigt af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav 123

124 meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. Såfremt det samlede resultat er ikke gennemført henvises til studieordningens Del1, afsnit

125 Prøven i undervisningsfaget Engelsk klassetrin Prøven består af to delprøver. Der gives en samlet karakter for de to delprøver. 1. delprøve: Skriftlig prøve Den studerende udformer selvstændigt 4 skriftlige synopser, der skal rette sig mod aldersspecialiseringen og til sammen dække alle 4 kompetenceområder. Der skal i den enkelte synopsis demonstreres beherskelse af pågældende kompetencemål for undervisningsfaget engelsk. Synopserne skal demonstrere, at den studerende kan planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i engelsk i skolen, samt kan begrunde og fundere sine valg på basis af teoretisk viden om fremmedsprogsdidaktik. Hver enkelt synopse skal indeholde: en tekst som indeholder motivering for emnet med væsentlige, relevante faglige og fagdidaktiske begreber, en problemformulering og en litteraturliste med minimum 4 kilder. et praksisnært element i tilknytning til synopsens problemformulering/emne f.eks. en undervisningsplan, selvproducerede undervisningsmaterialer, lyd- og/eller videooptagelser fra egen praksis, analyse af et undervisningsmateriale etc. Det praksisnære element vedlægges som bilag på maks. 2 normalsider. eksempel på aldersspecialiseret elevsprog mundtligt, skriftligt eller multi-modalt vedlagt som bilag på maks. 2 normalsider (1 normalside = 1 minuts optagelse). Omfanget af synopsen er 3-4 normalsider pr. studerende. Sideantallet for den enkelte studerende reduceres ikke ved gruppeeksamen. Synopserne kan udarbejdes individuelt eller i gruppe af op til 3 studerende. Før den mundtlige prøve trækkes der lod mellem de studerendes 4 synopser. Resultatet af lodtrækningen meddeles den studerende et døgn før den mundtlige prøve. Synopsis indgår i bedømmelsen. 2. delprøve: Mundtlig prøve Med udgangspunkt i den udtrukne synopse skal den studerende demonstrere beherskelse af kompetencemål inden for aldersspecialiseringen med særligt fokus på mål for det udtrukne område. Prøven udmøntes som en samtale, hvor den studerende indleder med et oplæg på ca. 5 minutters varighed. I prøven indgår beskrivelse og analyse af det vedhæftede praksisnære element, samt af det aldersspecialiserede elevsprogseksempel, således at de sammen med relevante teoretiske begreber danner basis for en samlet bedømmelse af de fagdidaktiske refleksioner, som fremgår af kompetencemålene. I intersprogsanalysen af elevteksten kan følgende elementer indgå: læringsforudsætninger og -potentialer, kommunikative og læringsmæssige strategier, samt forslag til feedback og feedforward. I vurderingen af begge delprøver indgår den studerendes evne til at beherske engelsk til undervisningsbrug og personligt brug, herunder deltagelse i fagdidaktisk debat, og den studerendes viden om det engelske sprogs opbygning og anvendelse. Den mundtlige delprøve afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes eget valg. Eksaminationstid: 45 minutter. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppeprøve. Der er knyttet følgende forudsætninger for deltagelse i prøven: 125

126 Aflevering af 4 synopser i angivet form og indhold til rette tid og sted. Prøven i undervisningsfaget Engelsk klassetrin Prøven består af to delprøver. Der gives en samlet karakter for de to delprøver. 1. delprøve: Skriftlig prøve Den studerende udformer selvstændigt 4 skriftlige synopser, der skal rette sig mod aldersspecialiseringen og til sammen dække alle 4 kompetenceområder. Der skal i den enkelte synopsis demonstreres beherskelse af pågældende kompetencemål for undervisningsfaget engelsk. Synopserne skal demonstrere, at den studerende kan planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i engelsk i skolen, samt kan begrunde og fundere sine valg på basis af teoretisk viden om fremmedsprogsdidaktik. Hver enkelt synopse skal indeholde: en tekst som indeholder motivering for emnet med væsentlige, relevante faglige og fagdidaktiske begreber, en problemformulering og en litteraturliste med minimum 4 kilder. et praksisnært element i tilknytning til synopsens problemformulering/emne fx en undervisningsplan, selvproducerede undervisningsmaterialer, lyd- og/eller videooptagelser fra egen praksis, analyse af et undervisningsmateriale etc. Det praksisnære element vedlægges som bilag på maks. 2 normalsider. eksempel på aldersspecialiseret elevsprog mundtligt, skriftligt eller multi-modalt vedlagt som bilag på maks. 2 normalsider (1 normalside = 1 minuts optagelse). Omfanget af synopsen er 3-4 normalsider pr. studerende. Sideantallet for den enkelte studerende reduceres ikke ved gruppeeksamen. Synopserne kan udarbejdes individuelt eller i gruppe af op til 3 studerende. Før den mundtlige prøve trækkes der lod mellem de studerendes 4 synopser. Resultatet af lodtrækningen meddeles den studerende et døgn før den mundtlige prøve. Synopsis indgår i bedømmelsen. 2. delprøve: Mundtlig prøve Med udgangspunkt i den udtrukne synopse skal den studerende demonstrere beherskelse af kompetencemål inden for aldersspecialiseringen med særligt fokus på mål for det udtrukne område. Prøven udmøntes som en samtale, hvor den studerende indleder med et oplæg på ca. 5 minutters varighed. I prøven indgår beskrivelse og analyse af det vedhæftede praksisnære element, samt af det aldersspecialiserede elevsprogseksempel, således at de sammen med relevante teoretiske begreber danner basis for en samlet bedømmelse af de fagdidaktiske refleksioner, som fremgår af kompetencemålene. I intersprogsanalysen af elevteksten kan følgende elementer indgå: læringsforudsætninger og -potentialer, kommunikative og læringsmæssige strategier, samt forslag til feedback og feedforward. I vurderingen af begge delprøver indgår den studerendes evne til at beherske engelsk til undervisningsbrug og personligt brug, herunder deltagelse i fagdidaktisk debat, og den studerendes viden om det engelske sprogs opbygning og anvendelse. Den mundtlige delprøve afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes eget valg. 126

127 Eksaminationstid: 45 minutter. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppeprøve. Der er knyttet følgende forudsætninger for deltagelse i prøven: Aflevering af 4 synopser i angivet form og indhold til rette tid og sted. 127

128 Fysik/kemi FK1: Elevers læring om Universet fra atom til kosmos OBS særligt om obligatorisk sikkerhedskursus Forud for undervisningen på modulet ligger et obligatorisk sikkerhedskursus, som den studerende skal tilmelde sig og deltage i for at få adgang til undervisningen på modulet. Kurset har en varighed på 6 lektioner, der afvikles på én dag. Hertil kommer forberedelse af undervisningen. Modultype, -omfang og -sprog Basis, nationalt udarbejdet, 10 ECTS-point. Modulsprog: Dansk. Litteratur på de nordiske sprog og engelsk kan forekomme. Kort beskrivelse af modulet I modulet arbejdes der med naturfagsdidaktiske elementer, herunder elevers læring i fysik/kemi, herunder læring gennem praktisk arbejde. elevers udvikling af naturfaglige kompetencer gennem arbejde med fysiske og kemiske fænomener og problemstillinger i tværfaglige sammenhænge. elevers hverdagsforståelser af naturvidenskabelige fænomener. børns læringsmæssige udvikling i sociale og kulturelle kontekster. anvendelse af naturfaglige modeller og teorier i læringssammenhænge og til udvikling af elevernes (og de studerendes) evne til at beskrive fænomener og processer omkring os. udvalgte dele af naturvidenskabernes historiske og filosofiske udvikling med henblik på at udvikle elevernes (og de studerendes) forståelse for naturvidenskabens kulturelle og samfundsmæssige rolle. klasse- og læringsledelse i fysik/kemi-undervisning. planlægning, tilrettelæggelse og evaluering af fysik/kemi-undervisning, herunder læringsmålstyret undervisning. Det fagdidaktiske stof eksemplificeres i arbejdet med partiklers opbygning, egenskaber, vekselvirkninger samt lys, lyd og andre bølgefænomener. astronomi og astrofysik. Der tages udgangspunkt i menneskets interaktion med omverdenen. Studiet tilrettelægges som praktisk og eksperimentelt arbejde i laboratoriet såvel som i eksterne og virtuelle læringsmiljøer samt arbejde med både fagdidaktisk og faglig teori. Fysiske og kemiske emner skal vægtes ligeligt. Digital læreplan De studerende forventes at arbejde med digitale repræsentationer og modeller såvel som andre virtuelle, netbaserede og digitale redskaber som en integreret del af arbejdet med faget. Præmissen for arbejdet er, at digitaliseringen skal styrke kvaliteten af den studerendes læringsproces i både et fagfagligt og et fagdidaktisk perspektiv samtidigt med at den skal give de kommende fysik/kemi-lærere et bredt professionelt repertoire. 128

129 Forudsætninger for at læse modulet Bestået laboratorie- og sikkerhedskursus inden for fysik/kemi. Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse Modulet godkendes til fysik/kemi med 10 ECTS. Modulets vidensgrundlag Modulets vidensgrundlag baseres på ny national og international forsknings- og udviklingsbaseret viden om undervisningsfaglighed inden for modulets temaer. teori om og empiriske undersøgelser af praktiske og eksperimenterende arbejdsformer, undervisningsressourcer, interesse og motivation, modellering, begrebsdannelse herunder hverdagsopfattelser og parallelindlæring, læring i naturfag, evaluering og entreprenørskab. teori om kommunikation og formidling i fysik/kemi, herunder faglig læsning, skrivning og IKTværktøjer. teori om naturvidenskabshistorie og -filosofi. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Naturfagsdidaktik med henblik på elevernes læring i fysik/kemi Kompetenceområde 2: Naturfaglige kompetencer i relation til fysik/kemi-undervisning Kompetenceområde 3: Fysik/kemi i tværfagligt samarbejde Kompetenceområde 4: Undervisning i fysikkens og kemiens kerneområder Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden til at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret fysik/kemi-undervisning. begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden til at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret fysik/kemi-undervisning med henblik på at udvikle elevernes naturfaglige kompetencer og almendannelse. begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden og færdigheder til at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret fysik/kemi-undervisning i tværfagligt samspil med andre fag med henblik på at fremme elevernes naturfaglige kompetencer og deres forståelse af naturfænomener og menneskeskabte forhold. begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden og færdigheder til at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret fysik/kemi-undervisning med kernebegreber fra fysikkens og kemiens verden. Færdighedsmål: Den studerende kan udvikle undervisning i fysik/kemi på et naturfagsdidaktisk grundlag Vidensmål: Den studerende har viden om naturfagsdidaktik, naturfagsdidaktisk forskning 129

130 tage stilling til undervisning, der bygger på forskellige syn på elevers læring i fysik/kemi planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning, som inddrager eksempler på nyere naturvidenskabelig forskning i undervisningen planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning, der er afpasset elevernes faglige og udviklingsmæssige progression anvende forskellige undervisningsressorucer begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle læringsmålstyret fysik/kemi-undervisning planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning, der udvikler elevers evne til at undre sig, stille spørgsmål, formulere hypoteser og udføre undersøgelser samt vurdere, konkludere og generalisere ud fra egne undersøgelser planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning, der udvikler elevers evne til at anvende og vurdere modeller til forståelse af fysiske og kemiske fænomener og sammenhænge planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning med historiske og filosofiske aspekter af naturvidenskaben planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning med udgangspunkt i tværfaglige problemstillinger, der udvikler elevernes naturfaglige kompetencer planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning med tværfaglige perspektiver på på Universets, solsystemets, Jordens og livets opståen og udvikling planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning om partikler, bølger og stråling planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning om Jorden og Universet forskellige syn på læring i fysik/kemi, herunder betydningen af sprog og dialog samt elevernes forkundskaber og hverdagsforestillinger folkeskolerelevante områder af nyere forskning inden for naturvidenskab og didaktiske perspektiver på inddragelsen af denne i undervisning didaktisk viden om elevers faglige og udviklingsmæssige progression i forhold til fysiske og kemiske begreber og naturfaglige kompetencer, herunder undersøgelses-, modellerings-, perspektiverings- og kommunikationskompetence naturfaglige undervisningsressourcer såsom lærebøger, laboratorier, multimodale og webbaserede læremidler, sciencecentre, uderum, erhvervsvirksomheder, muséer og IT didaktik om klasseledelse, målsætning, læringsledelse, evalueringsmetoder og didaktiske muligheder og begrænsninger i fysik/kemi naturfaglige undersøgelsesmetoder og didaktisk viden om betydningen af elevernes egne undersøgelser naturfaglige modeller, herunder naturfaglige modellers karakteristika og vurderingskriterier for naturfaglige modeller hovedtræk af naturvidenskabernes historie og filosofi elevers arbejde med formulering af problemstillinger og naturfaglige kompetencer i et tværfagligt perspektiv tværfaglige perspektiver på Universets, solsystemets, Jordens og livets opståen og udvikling partiklers opbygning, egenskaber og vekselvirkninger samt lys, lyd og andre bølgefænomener astronomi og astrofysik 130

131 planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning i overensstemmelse med gældende sikkerhedsbestemmelser laboratoriearbejde, risikoforhold og sikkerhed Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen) Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. Kategori 1: 68 timer Kategori 2: 135 timer Kategori 3: 70 timer Kategori 4: 2 timer Modulets relation til praksis Praksis inddrages løbende som reference for modulets faglige indhold og de anvendte didaktiske metoder. Hertil kommer mindst én faglig ekskursionsdag og et samarbejde med skoleklasse(r) om afgangsprøven i naturfagene om muligt. Deltagelseskrav Den studerende forventes at deltage aktivt i modulets undervisning svarende til ca. 80 % fremmøde med henblik på underviserens mulighed for at vurdere den studerendes læringsudbytte svarende til minimum bestået på 7-trinsskalaen. Laboratoriefærdighed: Gennemførsel af mindst 15 lektioners laboratoriearbejde med tilstedeværelse af underviser eller instruktor. Arbejdet ligger udover det obligatoriske sikkerhedskursus. Studieprodukt 1.1: Aflevering af et gruppeudarbejdet skriftligt studieprodukt inden for afleveringsfristen. Produktet udarbejdes i grupper på 2-3 studerende og fremlægges for holdet. Der gives nærmere anvisning på studieproduktets form, indhold og tidsfrist af modulets underviser. Studieprodukt 1.2: Aflevering af et individuelt udarbejdet skriftligt studieprodukt inden for afleveringsfristen. Der gives nærmere anvisning på studieproduktets form, indhold og tidsfrist af modulets underviser. Godkendelse af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav om fx afleveringstidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans. Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages skønsmæssigt af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. Såfremt det samlede resultat er ikke gennemført henvises til studieordningens afsnit Modulevalueringen foregår som et tilbud om en evaluerende samtale med underviseren, med udgangspunkt i, hvordan den studerende har arbejdet med de kompetencemål der er til stede i modulet, 131

132 og med henblik på at identificere den studerendes aktuelle kompetenceniveau og en eventuel anbefalet vej mod højere grad af kompetencemålsopfyldelse. Der gives mundtlig feedback ud fra følgende: Hvor og hvordan er den studerendes arbejde i modulet især tilfredsstillende? Hvor er de primære mangler? Hvad kunne blive bedre og hvordan? Kriterier for gennemført modul Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. 132

133 FK2: Elevers læring om energi, teknologi og innovation Modultype, -omfang og -sprog Basis, nationalt udarbejdet, 10 ECTS-point. Modulsprog: Dansk. Litteratur på de nordiske sprog og engelsk kan forekomme. Kort beskrivelse af modulet I modulet arbejdes der med naturfagsdidaktiske elementer, herunder elevers hverdagssprog, fagsprog og begrebsdannelse i fysik/kemi. elevers læring og formidling gennem faglige tekster. fagets almendannende karakter i forhold til at udvikle handlekompetence og bæredygtighedsforståelse hos elever (og hos de studerende), herunder produktionens og teknologiens betydning for menneskers levevilkår. anvendelse af naturfaglige modeller og teorier i læringssammenhænge og til udvikling af elevernes (og de studerendes) evne til at beskrive fænomener og processer omkring os. praktisk, eksperimentelt og undersøgende arbejde i naturfag i skolen i relation til naturvidenskabelige arbejdsmetoder. planlægning, tilrettelæggelse og evaluering af fysik/kemiundervisning, herunder lærinsgmålstyret undervisning. Det fagdidaktiske stof eksemplificeres i arbejdet med energi, energiomsætninger og energistrømme samt elektriske og magnetiske fænomener. produktions- og forædlingsprocesser samt teknologisk udvikling, herunder digital styring. Der tages udgangspunkt i menneskets interaktion med og fortolkning af omverdenen i forhold til fysiske og kemiske fænomener. Studiet tilrettelægges som praktisk og eksperimentelt arbejde i laboratoriet såvel som i eksterne og virtuelle læringsmiljøer samt arbejde med både fagdidaktisk og faglig teori. Fysiske og kemiske emner vægtes ligeligt. Forudsætninger for at læse modulet Bestået laboratorie- og sikkerhedskursus inden for fysik/kemi. Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse Modulet godkendes til fysik/kemi med 10 ECTS. Modulets vidensgrundlag Modulets vidensgrundlag baseres på ny national og international forsknings- og udviklingsbaseret viden om undervisningsfaglighed inden for modulets temaer. teori om og empiriske undersøgelser af praktiske og eksperimenterende arbejdsformer, undervisningsressourcer, interesse og motivation, modellering, begrebsdannelse herunder hverdagsopfattelser og parallelindlæring, læring i naturfag, evaluering og entreprenørskab. 133

134 teori om kommunikation og formidling i fysik/kemi, herunder faglig læsning, skrivning og IKTværktøjer. teori om naturvidenskabshistorie og -filosofi. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Naturfagsdidaktik med henblik på elevernes læring i fysik/kemi Kompetenceområde 2: Naturfaglige kompetencer i relation til fysik/kemi-undervisning Kompetenceområde 3: Fysik/kemi i tværfagligt samarbejde Kompetenceområde 4: Undervisning i fysikkens og kemiens kerneområder Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden til at planlægge, gennemføre og evaluere og udvikle differentieret fysik/kemi-undervisning. begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden til at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret fysik/kemi-undervisning med henblik på at udvikle elevernes naturfaglige kompetencer og almendannelse. begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden og færdigheder til at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret fysik/kemi-undervisning i tværfagligt samspil med andre fag med henblik på at fremme elevernes naturfaglige kompetencer og deres forståelse af naturfænomener og menneskeskabte forhold. begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden og færdigheder til at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret fysik/kemi-undervisning med kernebegreber fra fysikkens og kemiens verden. Færdighedsmål: Den studerende kan udvikle undervisning i fysik/kemi på et naturfagsdidaktisk grundlag planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning, som inddrager eksempler på nyere naturvidenskabelig forskning i undervisningen planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning med varieret brug af mundtlige og skriftlige arbejdsformer anvende forskellige undervisningsressourcer begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle læringsmålstyret fysik/kemi-undervisning Vidensmål: Den studerende har viden om naturfagsdidaktik, naturfagsdidaktisk forskning folkeskolerelevante områder af nyere forskning inden for naturvidenskab og didaktiske perspektiver på inddragelsen af denne i undervisningen skrivning og læsning i faget, herunder kildekritisk læsning, mundtlige og skriftlige genrer i naturfagene samt formidling gennem digitale medier naturfaglige undervisningsressourcer såsom lærebøger, laboratorier, multimodale og webbaserede læremidler, science centre, uderum, erhvervsvirksomheder, muséer og IT didaktik om klasseledelse, målsætning, læringsledelse, evalueringsmetoder og didaktiske muligheder og begrænsninger i fysik/kemi 134

135 begrundet evaluere og anvende data fra evalueringer med henblik på at kvalificere fysik/kemi-undervisning og fremme den enkelte elevs udbytte planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning, der udvikler elevers evne til at undre sig, stille spørgsmål, formulere hypoteser og udføre undersøgelser samt vurdere, konkludere og generalisere ud fra egne undersøgelser planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning, der udvikler elevernes evne til at anvende og vurdere modeller til forståelse af fysiske og kemiske fænomener og sammenhænge planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning, der udvikler elevernes evne til at anvende fagsprog til at kommunikere om naturfaglige emner og problemstillinger planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning, hvor naturvidenskab og teknologi fremstår almendannende planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning med udgangspunkt i tværfaglige problemstillinger, der udvikler elevernes naturfaglige kompetencer planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning, som inddrager tværfaglige perspektiver på energiformer, energistrømme, energikilder og energiudnyttelse planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning, som inddrager tværfaglige perspektiver på menneskets udnyttelse af naturgrundlaget planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning, som inddrager tværfaglige perspektiver på teknologisk udvikling og teknologiens betydning for menneskers sundhed og levevilkår planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning om energiomsætning planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning om produktion og teknologi planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning i overensstemmelse med gældende sikkerhedsbestemmelser formativ og summativ evaluering i fysik/kemiundervisning naturfaglige undersøgelsesmetoder og didaktisk viden om betydningen af elevernes egne undersøgelser naturfaglige modeller, herunder naturfaglige modellers karakteristika og vurderingskriterier for naturfaglige modeller naturfagenes sproglige kendetegn og elever og elevgruppers hverdagssprog, fagsprog og begrebsdannelse i naturfagene naturvidenskabens bidrag til almendannelse og forståelse af omverdenen elevers arbejde med formulering af problemstillinger og naturfaglige kompetencer i et tværfagligt perspektiv tværfaglige perspektiver på energiformer, energistrømme og energikilder, herunder bæredygtig energiforsyning på lokalt og globalt plan tværfaglige perspektiver på bæredygtig udnyttelse af naturgrundlaget, herunder bæredygtig produktion tværfaglige perspektiver på teknologisk udvikling og teknologiens betydning for menneskers sundhed og levevilkår energi, energiomsætninger og energistrømme samt elektriske og magnetiske fænomener produktions- og forædlingsprocesser samt teknologisk udvikling, herunder digital styring laboratoriearbejde, risikoforhold og sikkerhed 135

136 Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen) Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. Kategori 1: 68 timer Kategori 2: 135 timer Kategori 3: 70 timer Kategori 4: 2 timer Modulets relation til praksis Praksis inddrages løbende som reference for modulets faglige indhold og de anvendte didaktiske metoder. Hertil kommer mindst én faglig ekskursionsdag og arbejde med elevvejledninger vedr. praktiskeksperimentelt arbejde. Deltagelseskrav Den studerende forventes at deltage aktivt i modulets undervisning svarende til ca. 80 % fremmøde med henblik på underviserens mulighed for at vurdere den studerendes læringsudbytte svarende til minimum bestået på 7-trinsskalaen. Ekskursion: Deltagelse i en faglig ekskursionsdag Studieprodukt 2.1: Aflevering af et gruppeudarbejdet skriftligt studieprodukt inden for afleveringsfristen. Produktet udarbejdes i grupper på 2-3 studerende og fremlægges for holdet. Der gives nærmere anvisning på studieproduktets form, indhold og tidsfrist af modulets underviser. Studieprodukt 2.2: Aflevering af et individuelt udarbejdet skriftligt studieprodukt inden for afleveringsfristen. Der gives nærmere anvisning på studieproduktets form, indhold og tidsfrist af modulets underviser. Godkendelse af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav om fx afleveringstidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans. Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages skønsmæssigt af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. Såfremt det samlede resultat er ikke gennemført henvises til studieordningens afsnit Modulevalueringen foregår som et tilbud om en evaluerende samtale med underviseren, med udgangspunkt i hvordan den studerende har arbejdet med de kompetencemål der er til stede i modulet, og med henblik på at identificere den studerendes aktuelle kompetenceniveau og en eventuel anbefalet vej mod højere grad af kompetencemålsopfyldelse. Der gives mundtlig feedback ud fra følgende: Hvor og hvordan er den studerendes arbejde i modulet især tilfredsstillende? Hvor er de primære mangler? Hvad kunne blive bedre og hvordan? 136

137 Kriterier for gennemført modul Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. 137

138 FK3: Elevers læring om stofkredsløb, ressourcer og interessemodsætninger Modultype, -omfang og -sprog Basis, lokalt udarbejdet, 10 ECTS, modulsproget er dansk. Litteratur på de nordiske sprog og engelsk kan forekomme. Kort beskrivelse af modulet I modulet arbejdes der med naturfagsdidaktiske elementer, herunder omsætning af interessemodsætninger i samfundet til meningsfulde undervisningsaktiviteter, der understøtter elevernes naturfaglige dannelse. didaktisering af udvalgte eksempler på naturvidenskabens og teknologiens anvendelse i samfundet. udvikling af elevernes handlekompetence i forhold til menneskets samspil med natur og teknologi. planlægning, tilrettelæggelse og evaluering af fysik/kemi-undervisning, herunder læringsmålstyret undervisning. Det fagdidaktiske stof eksemplificeres i arbejdet med politiske, økonomiske og etiske interessemodsætninger i tilknytning til fysiske og kemiske problemstillinger i samfundet. udvalgte stofkredsløb i tværfaglige perspektiver. menneskets udnyttelse af naturgrundlaget. risikovurdering og sikkerhedsarbejde i forbindelse med undervisning i fysik/kemi herunder laboratorie- og sikkerhedskursus. Forudsætninger for at læse modulet Gældende retningslinjer for optag på læreruddannelsen og adgang til undervisningsfag. Desuden bestået laboratorie- og sikkerhedskursus inden for fysik/kemi. Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse Modulet godkendes til fysik/kemi med 10 ECTS. Modulets vidensgrundlag Modulets vidensgrundlag baseres på ny national og international forsknings- og udviklingsbaseret viden om undervisningsfaglighed inden for modulets temaer. teori om og empiriske undersøgelser af praktiske og eksperimenterende arbejdsformer, undervisningsressourcer, interesse og motivation, modellering, begrebsdannelse herunder hverdagsopfattelser og parallelindlæring, læring i naturfag, evaluering og entreprenørskab. teori og komunikation og formidling i fysik/kemi, herunder faglig læsning, skrivning og IKTværktøjer. teori om naturvidenskabshistorie og filosofi. 138

139 Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Naturfagsdidaktik med henblik på elevernes læring i fysik/kemi Kompetenceområde 2: Naturfaglige kompetencer i relation til fysik/kemi-undervisning Kompetenceområde 3: Fysik/kemi i tværfagligt samarbejde Kompetenceområde 4: Undervisning i fysikkens og kemiens kerneområder Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden til at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret fysik/kemi-undervisning. begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden til at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret fysik/kemi-undervisning med henblik på at udvikle elevernes naturfaglige kompetencer og almendannelse. begrundet anvende naturfagdidaktisk viden og færdigheder til at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret fysik/kemi-undervisning i tværfagligt samspil med andre fag med henblik på at fremme elevernes naturfaglige kompetencer og deres forståelse af naturfænomener og menneskeskabte forhold. begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden og færdigheder til at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret fysik/kemi-undervisning med kernebegreber fra fysikkens og kemiens verden. Færdighedsmål: Den studerende kan udvikle undervisning i fysik/kemi på et naturfagsdidaktisk grundlag planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning, som inddrager eksempler på nyere naturvidenskabelig forskning i undervisning anvende forskellige undervisningsressourcer begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle læringsmålstyret fysik/kemi-undervisning planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning, der udvikler elevers evne til at undre sig, stille spørgsmål, formulere hypoteser og udføre undersøgelser samt vurdere, konkludere og generalisere ud fra egne undersøgelser planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning, der udvikler elevernes evne til at anvende og vurdere modeller til Vidensmål: Den studerende har viden om naturfagsdidaktik, naturfagsdidaktisk forskning folkeskolerelevante områder af nyere forskning inden for naturvidenskab og didaktiske perspektiver på inddragelsen af denne i undervisningen naturfaglige undervisningsressourcer såsom lærebøger, laboratorier, multimodale og webbaserede læremidler, sciencecentre, uderum, erhvervsvirksomheder, muséer og IT didaktik om klasseledelse, målsætning, læringsledelse, evalueringsmetoder og didaktiske muligheder og begrænsninger i fysik/kemi naturfaglige undersøgelsesmetoder og didaktisk viden om betydningen af elevernes egne undersøgelser naturfaglige modeller, herunder naturfaglige modellers karakteristika og vurderingskriterier for naturfaglige modeller 139

140 forståelse af fysiske og kemiske fænomener og sammenhænge planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning, som inddrager eksempler på naturvidenskabens og teknologiens anvendelse i samfundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning, der udvikler elevernes handlekompetence i forhold til menneskets samspil med natur og teknologi planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning, vedrørende faglige diskussioner af etiske og samfundsmæssige interessemodsætninger planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning, hvor naturvidenskab og teknologi fremstår almendannende planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning med udgangspunkt i tværfaglige problemstillinger, der udvikler elevernes naturfaglige kompetencer planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning, som inddrager tværfaglige perspektiver på stofkredsløb planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning, som inddrager tværfaglige perspektiver på menneskets udnyttelse af naturgrundlaget planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning, som inddrager tværfaglige perspektiver på teknologisk udvikling og teknologiens betydning for menneskers sundhed og levevilkår planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning om stof og stofkredsløb planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning i overensstemmelse med gældende sikkerhedsbestemmelser naturvidenskabernes anvendelse i samfundsmæssige, teknologiske og erhvervsmæssige kontekster samt didaktisk viden om inddragelse af omverdenen i undervisningen interessemodsætninger, handlekompetence og bæredygtig udvikling i forhold til produktion og menneskets samspil med natur, samfund og teknologi naturfaglig argumentation og samfundsmæssige interessemodsætninger naturvidenskabens bidrag til almendannelse og forståelse af omverdenen elevers arbejde med formulering af problemstillinger og naturfaglige kompetencer i et tværfagligt perspektiv tværfaglige perspektiver på stofkredsløb, herunder betydningen af den enkeltes og samfundets udledning af stoffer i naturen tværfaglige perspektiver på bæredygtig udnyttelse af naturgrundlaget, herunder bæredygtig produktion tværfaglige perspektiver på teknologisk udvikling og teknologiens betydning for menneskers sundhed og levevilkår stoffers opbygning, egenskaber, omdannelser og kredsløb i naturen laboratoriearbejde, risikoforhold og sikkerhed Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen) Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. Kategori 1: 68 timer Kategori 2: 135 timer 140

141 Kategori 3: 70 timer Kategori 4: 2 timer Modulets relation til praksis Praksis inddrages løbende som reference for modulets faglige indhold og de anvendte didaktiske metoder. Hertil kommer arbejde med naturvidenskabelig formidling i og til forskellige medier. Deltagelseskrav Den studerende forventes at deltage aktivt i modulets undervisning svarende til ca. 80 % fremmøde med henblik på underviserens mulighed for at vurdere den studerendes læringsudbytte svarende til minimum bestået på 7-trinsskalaen. Laboratorieprøve: Beståelse af en skriftlig prøve i laboratoriesikkerhed. Studieprodukt 3.1: Aflevering af individuelt udarbejdet studieprodukt. Der gives nærmere anvisning på studieproduktets form, indhold og tidsfrist af modulets underviser. Godkendelse af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav om fx afleveringstidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans. Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages skønsmæssigt af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. Såfremt det samlede resultat er ikke gennemført henvises til studieordningens afsnit Modulevalueringen foregår som et tilbud om en evaluerende samtale med underviseren, med udgangspunkt i hvordan den studerende har arbejdet med de kompetencemål der er til stede i modulet, og med henblik på at identificere den studerendes aktuelle kompetenceniveau og en eventuel anbefalet vej mod højere grad af kompetencemålsopfyldelse. Der gives mundtlig feedback ud fra følgende: Hvor og hvordan er den studerendes arbejde i modulet især tilfredsstillende? Hvor er de primære mangler? Hvad kunne blive bedre og hvordan? Kriterier for gennemført modul Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. 141

142 Prøven i undervisningsfaget Fysik/kemi Prøven består af 2 delprøver. Der gives en samlet karakter for de to prøver. 1. delprøve: Mundtlig prøve - præsentationsprøve Den studerende trækker et fagdidaktisk tema, som skal udfoldes og eksemplificeres under prøven. Der trækkes lod mellem 4 fagdidaktiske temaer formuleret af underviseren i faget. Temaerne er kendte for de studerende 4 uger inden lodtrækning. I forberedelsestiden udvælger den studerende eksemplarisk materiale fra sit arbejde med temaet og udarbejder ud fra disse en præsentation, hvori der kan indgå eksempler på evalueringer, analyser af undervisningsmaterialer, videooptagelser fra praksistilknytning, optagelser eller beskrivelser af dialoger med elever, lærere eller forældre mv. Under prøven præsenterer den studerende sine refleksioner i relation til det trukne fagdidaktiske tema og giver eksempler på, hvordan temaet kan indgå i praktisk undervisning. Præsentationen støttes af de udvalgte materialer. Forberedelsestid: 1 døgn. Eksaminationstid: 15 min. Prøven afvikles individuelt eller i grupper på maks. 3 studerende efter den studerendes valg. 2. delprøve: Mundtlig prøve - procesprøve Den studerende trækker ved prøvens start en kombination af et kompetenceområde og et fagligt område fra Fælles Mål svarende til et felt i nedenstående matrix. Område\Kompetence Undersøgelse Modellering Perspektivering Stof og stofkredsløb Partikler, bølger og stråling Energiomsætning Jorden og Universet Produktion og teknologi Under prøven skal den studerende demonstrere sine kompetencer i at udarbejde og didaktisk begrunde et undervisningsforløb indenfor det trukne faglige område med hovedfokus på det trukne kompetenceområde. Den studerende skal bringe det fagdidaktiske tema fra 1. delprøve i spil i konkret praktisk sammenhæng. Den studerende skal begrundet kunne opstille læringsmål, udvælge aktiviteter og praktisk-eksperimentelt arbejde, angive tegn på læring og udvælge metoder til evaluering. Desuden skal den studerende demonstrere egne kompetencer til at udføre og vejlede i praktisk-eksperimentelt arbejde, og kunne redegøre for eventuelle risikomomenter og vise sikkerhedsforanstaltninger. Delprøven har en varighed på 180 min. og afvikles individuelt. Prøven afvikles med flere studerende samtidig, men de studerende trækker deres emne og kompetenceområde forskudt med mindst 20 minutters mellemrum. Der kan højst være 4 studerende til prøve samtidig. Når et fagområde er trukket 142

143 fjernes de øvrige lodtrækningsmuligheder inden for samme fagområde for at sikre, at flere studerende ikke eksamineres i det samme samtidig. Der er knyttet følgende forudsætninger for deltagelse i prøven: Udarbejdelse af en præsentation i angivet form og indhold til rette tid og sted. 143

144 Geografi GE1: Geografi den nære omverden Modultype, -omfang og -sprog Basis, nationalt udarbejdet, 10 ECTS-point, modulsproget er primært dansk. Kort beskrivelse af modulet Modulet omhandler: Geografi den nære omverden tager udgangspunkt i geografiske forhold på en skala fra det lokale plan i nærmiljøet til nationalt niveau, Danmark. Genstandsfeltet, der lader sig eksemplificere med udgangspunkt i danske forhold, indeholder såvel natur- som kulturgeografiske discipliner, men også problemstillinger hvori disse discipliner spiller sammen samt konsekvenserne af dette samspil Fundamentalt for flere at nedenstående eksempler ligger begreberne levevilkår, rumlighed, udbreddelsesmønstre, omverdensforståelse samt menneskets samspil med natur som det ofte kommer til udtryk gennem modsætninger mellem økologiske og økonomiske interesser. Fagfagligt fokus for modulet: Principper for udarbejdelse af kort, samt forskellige korttypers anvendelse Landskabsdannelse Jordbundsforhold Hydrologi Vejr og klima Det danske kulturlandskabs udvikling Den befolkningsmæssige udvikling i Danmark og dens sammenhæng med samfundets generelle udvikling Danmarks erhvervsfordeling Fysisk planlægning Danmarks udvikling i et regionalt og globalt perspektiv Fagdidaktisk fokus for modulet: Den studerende skal være i stand til at: Planlægge, gennemføre og evaluere kompetenceudviklende geografiundervisning, der er tilpasset elevernes faglige og udviklingsmæssige niveau. Med udgangspunkt i en undrende og kritisk tilgang til geografiske problemstillinger, skal den studerende kunne anvende fagets metoder, såvel monofagligt som i et tværfagligt samarbejde. Fagdidaktik indgår i alle aspekter af arbejdet med de geografiske emneområder samt optræder som selvstændigt studieobjekt. Forsknings-, forsøgs- og udviklingsarbejder indgår både som referencer og som analyseobjekt i forbindelse med såvel faglig teori som planlægning af undervisningsforløb. Evt. forudsætninger for at læse modulet Gældende retningslinjer for optag på læreruddannelsen og adgang til undervisningsfag. 144

145 Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse Modulet godkendes til Geografi med 10 ECTS. Modulets vidensgrundlag Undervisningen baseres på internationale forsknings- og udviklingsarbejder, der omhandler fagfaglige og fagdidaktiske tematikker inden for geografiundervisningen for skolens ældste elever. Undervisningsfagets vidensgrundlag i modulet om en verden i forandring, skabes gennem en integration af erfaringsbaseret og teoretisk viden. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Naturfagsdidaktiske perspektiver med henblik på elevers læring i geografiundervisning. Kompetenceområde 2: Naturvidenskabens perspektiver i relation til geografi. Kompetenceområde 3: Geografi i tværfagligt samarbejde. Kompetenceområde 4: Undervisning i geografis kerneområder. Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan begrundet anvende naturfags- og geografididaktisk færdigheder og viden til at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning i geografi. begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret geografiundervisning med naturfaglige og samfundsfaglige perspektiver med henblik på udvikling af elevernes almendannelse. begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle geografiundervisning i tværfagligt samspil med andre fag. begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle varieret, differentieret geografiundervisning med geografifaglige begreber. Færdighedsmål: Den studerende kan tilrettelægge undervisningssituationer, der udvikler elevers evne til at undre sig, stille spørgsmål og vælge relevante undersøgelsesmetoder, samt designe, gennemføre og evaluere undersøgelser i geografi planlægge og gennemføre geografiundervisning, der bl.a. fremmer elevernes udvikling af naturfaglige kompetencer og er afpasset elevernes faglige og udviklingsmæssige progression anvende forskellige undervisningsressourcer Inden for Kompetenceområde 1: Vidensmål: Den studerende har viden om naturfaglige og geografiske undersøgelsesmetoder og didaktisk viden om betydningen af elevers egne undersøgelser i undervisningen natur- og geografifaglige kompetencer, herunder undersøgelses-, modellerings-, perspektiverings- og kommunikationskompetence samt elevers faglige og udviklingsmæssige progression geografifaglige undervisningsressourcer såsom lærebøger, laboratorier, multimodale og webbaserede læremidler, science centre, uderum, erhvervsvirksomheder, museer og it Inden for Kompetenceområde 2: 145

146 inddrage eksempler på nyere naturvidenskabelig og samfundsvidenskabelig forskning i geografiundervisning planlægge og gennemføre geografiundervisning vedrørende faglige diskussioner af politiske og økonomiske interessekonflikter planlægge og gennemføre geografiundervisning med historiske og filosofiske aspekter af naturvidenskaben planlægge og gennemføre tværfaglig undervisning, der omhandler stofkredsløb og menneskelig udledning af stoffer til det omgivende miljø planlægge og gennemføre tværfaglig undervisning, der omhandler teknologiens betydning for menneskers sundhed og levevilkår planlægge og gennemføre undervisning, der gør eleverne i stand til forstå årsager til demografiske-, bymæssige- og erhvervsmæssige mønstre samt en forståelse af ulighed i levevilkår og sætter dem i stand til at diskutere løsningsmuligheder planlægge og gennemføre undervisning, der forklarer landskabers dannelse, råstoffer og levevilkår der knytter sig dertil, samt de forskellige interessemodsætninger i forbindelse med arealanvendelser og de natursyn, som det er udtryk for planlægge og gennemføre undervisning der inddrager begrundet brug af ekskursioner og feltarbejde samt forskellige geografifaglige metoder og hjælpemidler til blandt andet stedbestemmelse og analyse af rumlige mønstre ved hjælp af forskellige korttyper, modeller, statistik, film, skriftlige kilder, satellitbilleder og GPS inddrage elevernes egne oplevelser, målinger, iagttagelser og fortolkninger i geografiundervisningen, og gør dem i stand til at forstå, argumentere, perspektivere og kommunikere disse Inden for Kompetenceområde 3: Inden for Kompetenceområde 4: nyere forskning inden for natur- og samfundsvidenskab argumentation og samfundsmæssige interessemodsætninger hovedtræk af naturvidenskabernes og geografifagets historie og filosofi, og hvordan naturog samfundsvidenskabelig viden diskuteres og udvikles stofkredsløb og den enkeltes og samfundets udledning af stoffer til det omgivende miljø teknologiens betydning for menneskers sundhed og levevilkår demografi og erhverv, opdeling, interaktion og udvikling på grundlag af naturforhold, samt historiske, sociale, økonomiske og politiske forhold naturgrundlag og levevilkår geografiske metoder i undervisningen elevers egne oplevelser og undersøgelser i undervisningen Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen) Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. En endelig fordeling af studie- og arbejdsbelastningen i forhold til studieaktivitetsmodellens kategorier vil fremgå af det enkelte holds lektionsplan. 146

147 Kategori 1: 67 timer Kategori 2: 165 timer Kategori 3: 38 timer Kategori 4: 5 timer Modulets relation til praksis Løbende praksistilknytning til praktikskoler med løsning af mindre opgaver. Mindst én gang i praktik i undervisningsfaget geografi i løbet af fagets moduler. Deltagelseskrav Den studerende forventes at deltage aktivt i modulets undervisning med henblik på underviserens mulighed for at vurdere den studerendes læringsudbytte svarende til minimum bestået på 7-trinsskalalen (standpunktsbedømmelse). Den studerende orienteres løbende om standpunkt, hvis underviseren vurderer at der er en risiko for at deltagelseskravet ikke kan godkendes. Titel Type/Form Omfang Bedømmelse Respons Afleveringsfrist Kriterier for positiv bedømmelse af deltagelseskravet Titel Type/Form Omfang Bedømmelse Kriterier for positiv bedømmelse af deltagelseskravet Respons Afleveringsfrist Ekskursioner Mundlig fremlæggelse samt handout Deltagelse i planlægning og gennemførsel af mindst 2 heldagsekskursioner Godkendt/ikke-godkendt Mundtlig Afslutning af modul Aktiv deltagelse i planlægning og gennemførsel af ekskursionerne, og at den studerende demonstrerer bevidsthed om hvilke videns- og færdighedsmål som deltagelseskravet adresserer. Opgave 1 : Naturgrundlag og levevilkår i DK - Fagligt fokus på et dansk lokalområde. En natur- og kulturgeografisk analyse af en dansk region med udgangspunkt i et udvalgt kortblad Skriftlig normalsider inkl. bilag, afhængigt af antal studerende i gruppen. Forslag til undervisningsforløb for klasse skal indgå i opgaven Godkendt/ikke-godkendt Den studerende demonstrerer at kunne formidle centrale faglige pointer samt begrunde didaktiske valg med afsæt i relevant teori. Mundtlig Afslutning af modul Kriterier for gennemført modul 147

148 Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. Godkendelse af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav om fx afleveringstidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans. Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages skønsmæssigt af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. Såfremt det samlede resultat er ikke gennemført henvises til studieordningens Del1, afsnit

149 GE2: Geografi en verden i forandring Modultype, -omfang og -sprog Basis, nationalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er primært dansk. Kort beskrivelse af modulet Modulet omhandler: Geografi - en verden i forandring tager udgangspunkt i geografiske forhold på en skala fra det globale plan til et regionalt niveau. Genstandsfeltet er natur- og kulturgeografiske fænomener, processer, mønstre og problemstillinger, der lader sig eksemplificere med udgangspunkt i regionale og globale forhold, og hvor menneskets samspil med naturen, i både et økologisk og økonomisk perspektiv, er i centrum. Fagfagligt fokus for modulet: Det fagfaglige indhold har særligt fokus på naturgivne og menneskeskabte årsager til forandringer af levevilkårene globalt og regionalt, herunder globalisering, ændringer i miljø og forbrugsmønstre samt forandringer i indkomster mellem forskellige befolkningsgrupper. Der arbejdes med følgende systematiske dele af geografien: Energikilder - fordeling og forbrug Geologiske råstoffers opståen og fordeling Udvinding og forbrug af Jordens resurser Det globale klima Udnyttelse af naturgrundlaget i forhold til landbrug Erhvervsgeografi Bæredygtig udvikling Ulighed i Verden Befolkningsudvikling Fagdidaktisk fokus: At den studerende kan planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle en geografiundervisning hvor eleverne udvikler handlekompetence i forhold til væsentlige økonomiske og miljømæssige problemfelter i en globaliseret verden. Fagdidaktik indgår i alle aspekter af arbejdet med de geografiske emneområder samt optræder som selvstændigt studieobjekt. Desuden at den studerende kan anvende fagets mange repræsentationsformer i egen undervisning, med fokus på brug af billeder, statistisk materiale, temakort og IT. Evt. forudsætninger for at læse modulet Gældende retningslinjer for optag på læreruddannelsen og adgang til undervisningsfag. Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse Modulet godkendes til Geografi med 10 ECTS. Modulets vidensgrundlag 149

150 Undervisningen baseres på internationale forsknings- og udviklingsarbejder, der omhandler fagfaglige og fagdidaktiske tematikker inden for geografiundervisningen for skolens ældste elever. Undervisningsfagets vidensgrundlag i modulet om en verden i forandring, skabes gennem en integration af erfaringsbaseret og teoretisk viden. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Naturfagsdidaktiske perspektiver med henblik på elevers læring i geografiundervisning. Kompetenceområde 2: Naturvidenskabens perspektiver i relation til geografi. Kompetenceområde 3: Geografi i tværfagligt samarbejde. Kompetenceområde 4: Undervisning i geografis kerneområder. Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan begrundet anvende naturfags- og geografididaktisk færdigheder og viden til at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning i geografi. begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret geografiundervisning med naturfaglige og samfundsfaglige perspektiver med henblik på udvikling af elevernes almendannelse. begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle geografiundervisning i tværfagligt samspil med andre fag. begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle varieret, differentieret geografiundervisning med geografifaglige begreber. Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om Kompetenceområde 1 udvikle egen læringsmålsstyret undervisning i naturfagsdidaktikkens betydning for geografi, bl.a. på et naturfagsdidaktisk grundlag geografididaktik og dertilhørende forskning anvende forskellige undervisningsressourcer geografifaglige undervisningsressourcer såsom lærebøger, laboratorier, multimodale og webbaserede læremidler, science centre, uderum, erhvervsvirksomheder, museer og it begrundet evaluere geografiundervisning og formativ og summativ evaluering i elevers læringsudbytte naturfagsundervisning planlægge og gennemføre læringssmålstyret geografiske modeller, herunder modellers geografiundervisning, der udvikler elevernes evne karakteristika og vurderingskriterier for geografiske til at anvende og vurdere modeller til forståelse af modeller geografiske fænomener og sammenhænge Kompetenceområde 2 inddrager eksempler på naturvidenskabens og teknologiens anvendelse i samfundet i geografiundervisningen planlægge og gennemføre geografi-undervisning, der udvikler elevernes handle-kompetence i naturfagenes anvendelse i samfundsmæssige, teknologiske og erhvervsmæssige kontekster samt didaktisk viden om inddragelse af omverden i undervisningen handlekompetence og bæredygtighed i forhold til menneskets samspil med natur, kultur og teknologi 150

151 forhold til menneskets samspil med natur, kultur og teknologi inddrage eksempler på nyere naturvidenskabelig og samfundsvidenskabelig forskning i geografiundervisning planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle tværfaglig undervisning med udgangspunkt i problemstillinger der bl.a. udvikler elevernes alsidige og naturfaglige kompetencer planlægge og gennemføre tværfaglig undervisning, der omhandler bæredygtig energiforsyning, herunder hvordan forskellige teknologier til løsning af energiforsyningsproblemet kan påvirke menneskers levevilkår i et lokalt og globalt perspektiv planlægge og gennemføre tværfaglig undervisning, der giver elever viden om og får eleverne til at reflektere over konsekvenserne af forskellige erhvervs- og produktionsformer, i lyset af forskellige natur- og samfundssyn samt forskellige strategier for arealanvendelse og fysisk planlægning planlægge og gennemføre undervisning, der gør eleverne i stand til forstå årsager til demografiske-, bymæssige- og erhvervsmæssige mønstre samt en forståelse af ulighed i levevilkår og sætter dem i stand til at diskutere løsningsmuligheder planlægge og gennemføre undervisning, der gør eleverne i stand til at forstå og forholde sig til jordens opbygning og udvikling samt pladetektoniske forhold der influerer på ressource-, produktions- og levevilkår forskellige steder på kloden planlægge og gennemføre undervisning, der gør eleverne i stand til at forstå og forholde sig til vejr og vejrfænomener og ændringer i klimatiske forhold og deres betydning for menneskers ændrede levevilkår globalt, regionalt og lokalt planlægge og gennemføre undervisning der inddrager begrundet brug af ekskursioner og feltarbejde samt forskellige geografifaglige metoder og hjælpemidler til blandt andet stedbestemmelse og analyse af rumlige mønstre ved hjælp af forskellige korttyper, modeller, Kompetenceområde 3 Kompetenceområde 4 nyere forskning inden for natur- og samfundsvidenskab elevers arbejde med tværfaglige problemstillinger der fremmer deres alsidige og naturfaglige kompetencer bæredygtig energiforsyning på lokalt og globalt plan produktion med bæredygtig udnyttelse af naturgrundlaget demografi og erhverv, opdeling, interaktion og udvikling på grundlag af naturforhold, samt historiske, sociale, økonomiske og politiske forhold Jordklodens dynamiske udvikling og dens indflydelse på menneskers levevilkår globalt, regionalt og lokalt Jorden og dens klima i et bæredygtigt perspektiv, globalt, regionalt og lokalt geografiske metoder i undervisningen 151

152 statistik, film, skriftlige kilder, satellitbilleder og GPS planlægge og gennemføre undervisning, der sætter eleverne i stand til at forstå årsager til og konsekvenser af globalisering, herunder inddragelse af elevernes roller som verdensborgere globaliseringen og dens indflydelse på kultur, natur, levevilkår og relationer mellem verdens stater og folkeslag Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen) Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. En endelig fordeling af studie- og arbejdsbelastningen i forhold til studieaktivitetsmodellens kategorier vil fremgå af det enkelte holds lektionsplan. Kategori 1: 67 timer Kategori 2: 165 timer Kategori 3: 38 timer Kategori 4: 5 timer Modulets relation til praksis Løbende praksistilknytning til praktikskoler med løsning af mindre opgaver. Mindst én gang i praktik i undervisningsfaget geografi i løbet af fagets moduler. Deltagelseskrav Den studerende forventes at deltage aktivt i modulets undervisning med henblik på underviserens mulighed for at vurdere den studerendes læringsudbytte svarende til minimum bestået på 7-trinsskalalen (standpunktsbedømmelse). Den studerende orienteres løbende om standpunkt, hvis underviseren vurderer at der er en risiko for at deltagelseskravet ikke kan godkendes. Titel Type/Form Omfang Bedømmelse Kriterier for positiv bedømmelse af deltagelseskravet Respons Afleveringsfrist Titel Type/Form Opgave 1: Fagligt fokus på Jorden og dens klima. Skriftlig 10 normalsider inkl. bilag. Et begrundet undervisningsforløb for klasse inden for geologi eller vejr og klima. Godkendt/ikke-godkendt Den studerende demonstrerer at kunne formidle centrale faglige pointer samt begrunde didaktiske valg med afsæt i relevant teori. Mundtlig Afslutning af modul Opgave 2: Faglig fokus på demografi og Erhverv Skriftlig 152

153 Omfang Bedømmelse Kriterier for positiv bedømmelse af deltagelseskravet Respons Afleveringsfrist 10 normalsider inkl. bilag. Et begrundet undervisningsforløb for klasse inden for demografi og/eller erhverv. Godkendt/ikke-godkendt Den studerende demonstrerer at kunne formidle centrale faglige pointer samt begrunde didaktiske valg med afsæt i relevant teori. Mundtlig Afslutning af modulet Titel Type/Form Omfang Bedømmelse Kriterier for positiv bedømmelse af deltagelseskravet Respons Afleveringsfrist Ekskursioner Mundlig fremlæggelse samt handout Deltagelse i planlægning og gennemførsel af mindst 1 heldagsekskursioner Godkendt/ikke-godkendt Aktiv deltagelse i planlægning og gennemførsel af ekskursionerne, og at den studerende demonstrerer bevidsthed om hvilke videns- og færdighedsmål som deltagelseskravet adresserer. Mundtlig Afslutning af modul Kriterier for gennemført modul Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. Godkendelse af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav om fx afleveringstidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans. Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages skønsmæssigt af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. Såfremt det samlede resultat er ikke gennemført henvises til studieordningens Del1, afsnit

154 GE3: Geografi aktualitet og regionale eksempler Modultype, -omfang og -sprog Lokalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er primært dansk. Kort beskrivelse af modulet Geografi aktualitet og regionale eksempler tager sit fagdidaktiske udgangspunkt i et fokus på aktuelle geografiske forhold og en analyserende, problemorienteret tilgang i undervisningen. Dette udgangspunkt kombineres med et valg af eksemplariske regioner, som danner grundlag for en behandling af de problemstillinger, der knytter sig til globaliseringen, herunder ressourcespørgsmål, geopolitik, klimaforandringer, naturkatastrofer, kulturforståelse og verdensborgerskab. Målet med modulet er at den studerende udvikler kompetence til at kunne planlægge, gennemføre, udvikle og evaluere en geografiundervisning der tager afsæt i aktuelle, eksemplariske og regionale problemstillinger og udvikler elevernes kompetence til at kunne agere i en globaliseret kontekst. Yderligere fokuserer modulet på fagsprogsudviklende undervisning, tværfaglighed samt historiske og filosofiske aspekter af naturvidenskab. Der arbejdes bl.a. med følgende systematiske dele af geografien: Globalisering Geopolitik og ressourcer Klimaforandringer - årsager og konsekvenser Kulturforståelse og verdensborgerskab Fagtraditioner Regionalgeografisk analyse I modulet fokuseres der desuden på følgende didaktiske tematikker: Aktuel geografi i undervisningen Faglig læsning og skrivning Tværfaglighed Evt. forudsætninger for at læse modulet Gældende retningslinjer for optag på læreruddannelsen og adgang til undervisningsfag. Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse Modulet godkendes til Geografi med 10 ECTS. Modulets vidensgrundlag Modulets geografifaglige vidensgrundlag bygger på humanistisk, samfundsvidenskabelig og naturvidenskabelig teori og forskning, som omhandler problemfelter knyttet til lokale og regionale geografiske forhold, der lader sig relatere til Danmark. 154

155 Modulets fagdidaktiske vidensgrundlag baseres på geografi- og almendidaktisk viden, som fortrinsvis bygger på forsknings- og udviklingsarbejder i en dansk og nordisk skoletradition med fokus på skolefaget geografi. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Naturfagsdidaktiske perspektiver med henblik på elevers læring i geografiundervisning. Kompetenceområde 3: Geografi i tværfagligt samarbejde. Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan begrundet anvende naturfags- og geografididaktisk færdigheder og viden til at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret og læringsmålstyret undervisning i geografi. Begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle geografiundervisning i tværfagligt samspil med andre fag. Færdighedsmål: Den studerende kan planlægge og gennemføre tværfaglig undervisning, begrundet ud fra nyere tværfaglig forskning planlægge og gennemføre tværfaglig undervisning, som omhandler drikkevandsforsyning forskellige steder på kloden og som inddrager fremtidsperspektiver på drikkevandsforsyningen ud fra et ressourceperspektiv planlægge og gennemføre tværfaglig undervisning, der omhandler natur- og menneskeskabt stråling planlægge og gennemføre undervisning der understøtter elevernes læse- og skrivekompetencer inden for geografifagets genrer Vidensmål: Den studerende har viden om nyere tværfaglig forskning i relation til geografi drikkevandsforsyning for fremtidige generationer årsager til natur- og menneskeskabt stråling, herunder strålings indvirkning på levende organismer læsning i faget, herunder mundtlige og skriftlige genrer i geografi- og naturfagene og formidling gennem digitale medier planlægge og gennemføre undervisning, som understøtter elevers sproglige udvikling, fra kontekst bundet hverdagssprog til kontekst uafhængigt fagsprog elever og elevgruppers, herunder tosprogede elevers, hverdagssprog, fagsprog og begrebsdannelse i geografifaget Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen) Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. En endelig fordeling af studie- og arbejdsbelastningen i forhold til studieaktivitetsmodellens kategorier vil fremgå af det enkelte holds lektionsplan. 155

156 Kategori 1: 67 timer Kategori 2: 165 timer Kategori 3: 38 timer Kategori 4: 5 timer Modulets relation til praksis Løbende praksistilknytning til praktikskoler med løsning af mindre opgaver. Mindst én gang i praktik i undervisningsfaget geografi i løbet af fagets moduler. Deltagelseskrav Den studerende forventes at deltage aktivt i modulets undervisning med henblik på underviserens mulighed for at vurdere den studerendes læringsudbytte svarende til minimum bestået på 7-trinsskalalen (standpunktsbedømmelse). Den studerende orienteres løbende om standpunkt, hvis underviseren vurderer at der er en risiko for at deltagelseskravet ikke kan godkendes. Titel Type/Form Omfang Bedømmelse Kriterier for positiv bedømmelse af deltagelseskravet Respons Afleveringsfrist Opgave 1: Fokus på Globalisering eller tværfagligt samarbejde Skriftlig normalsider inkl. bilag, afhængigt af antal studerende i gruppen. Et begrundet undervisningsforløb for klasse med faglig fokus på globalisering eller didaktisk fokus på tværfaglige samarbejder. Godkendt/ikke-godkendt Den studerende demonstrerer at kunne formidle centrale faglige pointer samt begrunde didaktiske valg med afsæt i relevant teori. Mundtlig Afslutning af modul Titel Type/Form Omfang Bedømmelse Kriterier for positiv bedømmelse af deltagelseskravet Respons Afleveringsfrist Ekskursioner Mundlig fremlæggelse samt handout Deltagelse i planlægning og gennemførsel af mindst 2 heldagsekskursioner Godkendt/ikke-godkendt Aktiv deltagelse i planlægning og gennemførsel af ekskursionerne, og at den studerende demonstrerer bevidsthed om hvilke videns- og færdighedsmål som deltagelseskravet adresserer. Mundtlig Afslutning af modul Titel Type/Form Omfang Regionalgeografisk analyse og fremlæggelse Undervisning af holdet i 2-3 timer Deltagelse i planlægning og mundtlig fremlæggelse af et arbejde med et fagligt relevant tema eller en udenlandsk region. 156

157 Bedømmelse Kriterier for positiv bedømmelse af deltagelseskravet Respons Afleveringsfrist Godkendt/ikke-godkendt Aktiv deltagelse i planlægning og gennemførsel af mundtkig fremlæggelse, og at den studerende demonstrerer bevidsthed om hvilke videns- og færdighedsmål som deltagelseskravet adresserer. Mundtlig Afslutning af modul Kriterier for gennemført modul Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. Godkendelse af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav om fx afleveringstidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans. Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages skønsmæssigt af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. Såfremt det samlede resultat er ikke gennemført henvises til studieordningens Del1, afsnit

158 Prøven i undervisningsfaget Geografi Prøven består af 2 delprøver. Der gives en samlet karakter for de to delprøver. Inden prøven udarbejder den studerende 5 synopser på hver maks. 5 normalsider, som tager afsæt i de 4 fagspecifikke temaer inden for Forenklede Fælles Mål i geografi i folkeskolen samt et femte, der har særligt fokus på tværfaglige aspekter i undervisningsfaget geografi. Hver synopsis indeholder et undervisningsforløb med tilhørende fagdidaktiske refleksioner. I refleksionerne indgår overvejelser over tilknytningen til Forenklede Fælles Mål, hvor flere naturfaglige delkompetencer relateres. Til undervisningsforløbet kan knyttes et eksempel på eget praktisk arbejde med tilhørende materiale, og/eller materiale indsamlet i forbindelse med gennemført praksistilknytning. Inden prøven trækker den studerende lod mellem de 5 synopser. 24 timer inden prøven får den studerende oplyst udfaldet af lodtrækningen, hvorefter den/de studerende har 24 timer til at forberede sig på en mundtlig prøve i undervisningsfaget geografi med udgangspunkt i synopsen. 1. delprøve: Mundtlig prøve Med udgangspunkt i synopsen redegør og reflekterer den studerende over egen geografifaglighed i forhold til det udtrukne tema. 2. delprøve: Mundtlig prøve Med udgangspunkt i synopsen redegør og reflekterer den studerende over egen undervisningsfaglighed i forhold til fagdidaktik og skolerelaterede elementer eksemplificeret i det udtrukne tema. Begge delprøver kan afvikles i grupper på maks. 3 personer Forberedelsestid: 1 døgn. Eksaminationstid: 1. delprøve 23 minutter og 2. delprøve 22 minutter. Der er knyttet følgende forudsætninger for deltagelse i prøven: Aflevering af 5 synopser indeholdende et undervisningsforløb med tilhørende fagdidaktiske refleksioner til rette tid og sted. 158

159 Historie HI1: Historiebrug, historiebevidsthed og dansk historie Modultype, -omfang og -sprog Basis, nationalt udarbejdet, 10 ECTS-point, modulsproget er dansk. Kort beskrivelse af modulet Dette modul arbejder med følgende spørgsmål: Hvorfor har vi historie i skolen? Hvad bruger vi historie til som samfund og som individer? Hvordan kan man inddrage og kvalificere elevernes historiebevidsthed og historiebrug i undervisningen? Med afsæt i emner eller temaer fra dansk historie, som er relevante i forhold til folkeskolens læreplan, indgår arbejdet med begreber om historiebrug og historiekultur. De studerende arbejder her blandt andet med, hvordan historiske begivenheder formidles og bruges i relation til skabelsen af kollektive og individuelle identiteter, samt hvordan historie kan fortolkes forskelligt ud fra lokale, nationale og globale perspektiver. Med henblik på at udvikle de studerendes fagsyn og forståelse af historie som dannelsesfag introducerer modulet til grundlæggende fagdidaktiske begreber og diskussioner, herunder teorier om og empiriske undersøgelser af børns historiebevidsthed og brug af historie. Forudsætninger for at læse modulet Gældende retningslinjer for optag på læreruddannelsen og adgang til undervisningsfag. Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse Modulet godkendes til undervisningsfaget historie med 10 ECTS. Modulets vidensgrundlag Forskningsbaseret viden om det (de) valgte historiefaglige emne(r)/tema(er). Teorier om og empiriske undersøgelser af historiebrug og historiekultur, herunder forskellige perioders historiebrug og historiekultur. Teorier om og empiriske undersøgelser af udvikling og brug af historiebevidsthed. Begreber om og eksempler på forskellige historiske formidlingsformer. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Undervisning og læring i historie Kompetenceområde 2: Historiekultur, historiebrug og historiebevidsthed Kompetenceområde 3: Historisk overblik og sammenhængsforståelse Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle historieundervisning, der sigter på at imødekomme elevernes varierede læringsforudsætninger. 159

160 begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle historieundervisning med afsæt i histories samfundsmæssige og identitetsskabende betydning. begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle historieundervisning, der fagligt og tværfagligt formidler historiske emner, temaer og begivenheder og tilgodeser heterogene elevgruppers forudsætninger, livsverden og samtid. Færdighedsmål: Den studerende kan begrunde historieundervisning med reference til historiedidaktiske og historiefaglige begreber og positioner udvikle historieundervisning i samspil med elevernes historiebevidsthed og historiebrug inddrage eksempler og perspektiver på historiekulturer, erindringspolitik og historiebrug fra fortid og nutid i historieundervisningen anvende varierede former for historieformidling i historieundervisningen planlægge, gennemføre og evaluere historieundervisning, der inddrager og udvikler elevers historiebevidsthed inddrage flerkulturelle perspektiver og forskellige identitetsbærende erindringsfællesskaber i historieundervisningen udvælge, strukturere og tematisere historiefagligt indhold fra dansk historie med henblik på historieundervisning begrundet i nationale og lokale styredokumenter planlægge, gennemføre og evaluere undervisningsforløb med perspektivskifte i synet på begivenheder, sammenhænge og udviklingsforløb inddrage sociale kategoriers betydning i historiske begivenheder og forløb Vidensmål: Den studerende har viden om historiedidaktik og historie som livsverden og som fag teorier om og empiriske undersøgelser af elevers historiebevidsthed og historiebrug historiekultur og historiebrug i forskellige former for erindringsfællesskaber forskellige former for mediering af historie i et historiebrugsperspektiv teorier om historiebevidsthed samspil mellem historie, identitet og kulturer historiefaglige begivenheder, aktører, perioder og emner fra dansk historie med relevans for historieundervisning i folkeskolen lokale, nationale, globale sammenhænge og perspektiver på historie sociale kategorier som klasse, køn, nationalitet, etnicitet og religiøsitet Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen) Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. En endelig fordeling af studie- og arbejdsbelastningen i forhold til studieaktivitetsmodellens kategorier vil fremgå af det enkelte holds lektionsplan. Kategori 1: 67 timer 160

161 Kategori 2: 140 timer Kategori 3: 67 timer Kategori 4: 1 timer Modulets relation til praksis Følgende inddragelser af praksis medvirker til at den studerende når modulets kompetencemål: Der gøres brug af fx: skoler, arkiver, museer og oplevelsescentre samt det lokale uderum. Der tages udgangspunkt i fx: at undersøge historiebrug og -bevidsthed i samfundet (eksempelvis i bøger, mindesmærker, folkeskolen, museumsudstillinger og digitale medier). at den studerende gennem relevante undersøgelsesmetoder (fx elevobservation og interviews) erhverver sig et indtryk af udvalgte elevers livsverden, historiebrug og -bevidsthed. at samtale med historielærere om deres didaktiske og faglige overvejelser. at analysere og vurdere og/eller redidaktiserer (bearbejder) historieundervisning, eksisterende undervisningsskitser eller -planer samt læremidler. at øve sig i at tilrettelægge historieundervisning eller udarbejder undervisningsaktiviteter, hvor historiekulturer, historiebrug og erindringspolitik er i fokus. Deltagelseskrav Den studerende skal godkendes for følgende studieprodukter for at opfylde fagets deltagelseskrav: Den studerende forventes at deltage aktivt i modulets undervisning med henblik på underviserens mulighed for at vurdere den studerendes læringsudbytte svarende til minimum bestået på 7-trinsskalalen (standpunktsbedømmelse). Den studerende orienteres løbende om standpunkt, hvis underviseren vurderer at der er en risiko for at deltagelseskravet ikke kan godkendes. En empirisk undersøgelse af historiebevidsthed Den studerende udarbejder skriftligt et undersøgelsesdesign (maks. 3 sider), som bygger på teori og empiri om historiebevidsthed samt viden om undersøgelsesmetoder, fx observation eller interview. I undersøgelsesdesignet skal den studerende endvidere opstille tegn på historiebevidsthed, som kan undersøges empirisk ved hjælp af den valgte metode. Herudfra gennemføres en undersøgelse af elevers og/eller en lærers historiebevidsthed. Den studerende skal analysere og konkludere på undersøgelsen og give forslag til, hvordan man i en undervisning kunne arbejde videre med at kvalificere elevernes historiebevidsthed. Endvidere reflekteres der over historiebevidsthedsbegrebets målbarhed. Undersøgelsen, dens resultater og de videre arbejdsforslag skal fremlæggelses med brug af digitale værktøjer (svarende til maks. 5 sider). Laves i studiegrupper bestående af maks. 4 personer. Bedømmelse: Godkendt/ikke godkendt. 161

162 Vurderingskriterier: Den studerende demonstrer viden om empiriske undersøgelser af og teorier om historiebevidsthed og i at kunne indsamle empiri om elevers historiebevidsthed samt udvikle historieundervisning i samspil med elevernes historiebevidsthed. Vurderings- og responsform: mundtlig. Et skriftligt produkt om historiebrug Den studerende skal aflevere et skriftligt produkt (maks.: 1 pers. 6 sider, 2 pers. 8 sider, 3 pers. 10 sider, 4 pers. 12 sider), som indeholder en analyse og diskussion af historiebrug i fortid og nutid. Analysen og diskusionen skal tage udgangspunkt i et materielt erindringssted, et nationalt symbol, en person eller en central historisk begivenhed (fx 9. april 1940). Produktet skal dertil indeholde en konkret beskrivelse af en elevaktivitet knyttet til produktets analyse og til kompetencemålet historiebrug i Fælles Mål for historie. Laves i studiegrupper bestående af maks. 4 personer. Bedømmelse: Godkendt/ikke godkendt. Vurderingskriterier: Den studerende demonstrer at kunne analysere og diskutere historiebrug i fortid og nutid samt at kunne udfærdige elevaktiviteter med et historiebrugsperspektiv. Vurderings- og responsform: mundtlig eller skriftlig efter aftale med underviseren. Kriterier for gennemført modul Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. Godkendelse af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav om fx afleveringstidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans. Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages skønsmæssigt af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. Såfremt det samlede resultat er ikke gennemført henvises til studieordningens Del1, afsnit

163 HI2: Historieundervisning, læring og verdens historie Modultype, -omfang og -sprog Basis, nationalt udarbejdet, 10 ECTS-point, modulsproget er dansk. Kort beskrivelse af modulet Dette modul arbejder med følgende spørgsmål: Hvad skal eleverne lære i historie? Hvordan sætter man mål og vælger indhold? Hvilke undervisningsformer er mest effektive i hvilken sammenhæng? Hvordan vælger man velegnede læremidler? Og hvordan evalueres elevernes læring? Modulet tager afsæt i historiefagligt indhold inden for emner/temaer fra europæisk og verdens historie, som er relevante i forhold til folkeskolens læreplan. De studerende får her lejlighed til at anvende forskellige historievidenskabelige perspektiver i udvælgelsen og bearbejdningen af historiefagligt indhold til historieundervisning. I samspil med de valgte emner/temaer arbejdes med undervisnings- og formidlingsformer, der udvikler historieforståelsen hos elever med forskellige forudsætninger. Modulet sigter på, at den studerende begrundet skal kunne anvende principper for stofudvælgelse og målformulering i historiefaget, forskellige arbejdsformer med særlig relevans for historiefaget, samt gennemføre analyser og didaktisering af læremidler. Endvidere skal den studerende kunne vælge og gennemføre forskellige former for evaluering af elevers læring i historie. Forudsætninger for at læse modulet Gældende retningslinjer for optag på læreruddannelsen og adgang til undervisningsfag. Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse Modulet godkendes til undervisningsfaget historie med 10 ECTS. Modulets vidensgrundlag Forskningsbaseret viden om de valgte historiefaglige emner/temaer. Læreplaner og andre styredokumenter relateret til historiefaget. Fagdidaktiske teorier om læreprocesser i historie, herunder børns og unges forståelser af tid og rum. Forskningsbaseret viden om arbejds og evalueringsformer, der er særlig anvendelige i historieundervisningen. Forskningsbaserede modeller til analyse og vurdering af læremidler i historiefaget. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Undervisning og læring i historie Kompetenceområde 3: Historisk overblik og sammenhængsforståelse Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle historieundervisning, der sigter på at imødekomme elevernes varierede læringsforudsætninger. 163

164 begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle historieundervisning, der fagligt og tværfagligt formidler historiske emner, temaer og begivenheder og tilgodeser heterogene elevgruppers forudsætninger, livsverden og samtid. Færdighedsmål: Den studerende kan begrunde historieundervisning med reference til historiedidaktiske og historiefaglige begreber og positioner planlægge og gennemføre og evaluere læringsmålstyret historieundervisning med afsæt i gældende styredokumenter planlægge og gennemføre handlingsrettede analyser og evalueringer af elevers differentierede læringsforudsætninger og læreprocesser i historie anvende forskellige former for læremidler i historie anvende forskellige didaktiske arbejdsformer i et samspil mellem historiefaglige indholdsområder og elevers forskellige læringsforudsætninger understøtte elevers læring og læsning i historie gennem udformning af differentierede undervisningsopgaver udvælge, strukturere og tematisere historiefagligt indhold fra europæisk og verdens historie med henblik på historieundervisning begrundet i nationale og lokale styredokumenter vurdere årsagsforklaringer ved at anlægge politiske, økonomiske, sociale, kulturelle og mentalitetshistoriske perspektiver Vidensmål: Den studerende har viden om historiedidaktik og historie som livsverden og som fag historiefagets udvikling og aktuelle status i folkeskolen teorier om og empiriske undersøgelser af elevers læring i historie varierede didaktiserede og ikke didaktiserede læremidler, herunder billed- og filmanalyse didaktiske metoder til undervisningsdifferentiering i historiefaget faglig læsning og tosprogede elevers begrebsudvikling på andetsproget historiefaglige begivenheder, aktører, perioder og emner fra europæisk og verdens historie med relevans for historieundervisning i folkeskolen historievidenskabelige perspektiver Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen) Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. En endelig fordeling af studie- og arbejdsbelastningen i forhold til studieaktivitetsmodellens kategorier vil fremgå af det enkelte holds lektionsplan. Kategori 1: 67 timer Kategori 2: 140 timer Kategori 3: 67 timer Kategori 4: 1 timer Modulets relation til praksis Følgende inddragelser af praksis medvirker til at den studerende når modulets kompetencemål: 164

165 Der gøres brug af fx skoler, arkiver, museer og oplevelsescentre samt det lokale uderum. Der tages udgangspunkt i fx øvelsessituationer med skoleelever eller i fællesskab med med studerende og underviser, fx med fokus på differentieringsmuligheder i historie. at undersøge og vurdere didaktiserede og ikke didaktiserede læremidlers muligheder og begrænsninger i historieundervisningen. at udarbejde og afprøve læremidler til historieundervisningen. at analysere elevprodukter og vurdere elevers forskellige udbytte af læremidler og undervisningsopgaver i faget historie. at den studerende øver sig i at udarbejde undervisningsplaner, årsplaner og undervisningsøvelser til faget historie. at den studerende kan tilrettelægge undervisning der understøtte elevers læring og læsning i historie. Deltagelseskrav Den studerende skal godkendes for følgende studieprodukter for at opfylde fagets deltagelseskrav: Den studerende forventes at deltage aktivt i modulets undervisning med henblik på underviserens mulighed for at vurdere den studerendes læringsudbytte svarende til minimum bestået på 7-trinsskalalen (standpunktsbedømmelse). Den studerende orienteres løbende om standpunkt, hvis underviseren vurderer at der er en risiko for at deltagelseskravet ikke kan godkendes. Tilrettelæggelse af historieundervisning i et emne/tema Den studerende skal aflevere et skriftligt produkt (maks.: 1 pers. 6 sider, 2 pers. 8 sider, 3 pers. 10 sider, 4 pers. 12 sider) med en tilhørende undervisningsplan vedlagt som bilag (tæller ikke med i sidetal). Det skriftlige produkt skal tage udgangspunkt i en for undervisningsfaget historie relevant lærerfaglig problemstilling i tilknytning til tilrettelæggelse af undervisningen i et emne/tema, der har afsæt i verdenshistorie for en selvvalgt - eventuelt fiktiv - klasse. Problemstillingen og besvarelsen af denne skal være rettet mod flere af modulets kompetencemål. Laves i studiegrupper bestående af maks. 4 personer. Bedømmelse: Godkendt/ikke godkendt. Vurderingskriterier: De studerende skal demonstrer at kunne analysere og diskutere en lærerfaglig problemstilling med inddragelse af fagdidaktisk teori og læreplaner samt at kunne udfærdige en historieundervisningsplan i et emne/tema. Vurderings- og responsform: mundtlig eller skriftlig efter aftale med underviseren. Vurdering af et læremiddel Den studerende skal aflevere et skriftligt produkt (maks.: 1 pers. 4 sider, 2 pers. 5 sider, 3 pers. 6 sider, 4 pers. 8 sider), som indeholder en analyse og vurdering af et didaktiseret læremiddel, som styrker elevernes viden og færdigheder inden for et eller flere af skolefagets histories tre 165

166 kompetenceområder. Endvidere rummer produktet en drøftelse af redidaktiseringsmuligheder i forhold til undervisning i skolefaget historie. Laves i studiegrupper af maks. 4 personer. Bedømmelse: Godkendt/ikke godkendt. Vurderingskriterier: De studerende demonsterer at kunne analysere og vurderer et didaktiseret læremiddel fagdidaktisk og historiefagligt. Vurderings- og responsform: mundtlig eller skriftlig efter aftale med underviseren. Godkendelse af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav om fx afleveringstidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans. Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages skønsmæssigt af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. Såfremt det samlede resultat er ikke gennemført henvises til studieordningens Del1, afsnit Kriterier for gennemførelse af modul Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. Godkendelse af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav om fx afleveringstidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans. Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages skønsmæssigt af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. Såfremt det samlede resultat er ikke gennemført henvises til studieordningens Del1, afsnit

167 HI3: Overblik, fortolkning og formidling i historie Modultype, -omfang og -sprog Basis, lokalt udarbejdet, 10 ECTS, modulsproget er dansk. Kort beskrivelse af modulet Dette modul arbejder med følgende spørgsmål: Hvad er historie, og hvordan skabes historisk viden? Hvorledes formidles historisk viden i forskellige formidlingsformer? Endvidere: Hvordan forstår elever tid, kronologi og sammenhæng i historie? Modulet fokuserer på, at den studerende tilegner sig viden om og færdigheder i historieteori og historisk metode. I forbindelse hermed arbejdes med fremgangsmåder til at finde, analysere og tolke varierede kildertyper med henblik på at konstruere et historiefagligt indhold. Ydermere arbejdes der på at den studerende opnår indsigt i måder og principper til at strukturere et historiefagligt indhold i perioder og epoker. Historiedidaktisk fokuserer modulet på, hvordan undervisningen kan tilrettelægges, så eleverne styrker deres forståelse af historie og udvikler deres kompetencer til at analysere og skabe historiske fortolkninger og fortællinger. I modulet arbejdes der bl.a. med problemorienteret undervisning, kildearbejde, historiske fortællinger samt brugen af it og digitale medier. Forudsætninger for at læse modulet Gældende retningslinjer for optag på læreruddannelsen og adgang til undervisningsfag. Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse Modulet godkendes til undervisningsfaget historie med 10 ECTS. Modulets vidensgrundlag Nyeste forskningsbaseret viden om de(t) valgte historiefaglige indholdsområde(r). Historievidenskabelige metoder og videnskabsteoretiske tilgange til frembringelse af historiefaglig viden. Narrative begreber og teorier der er relevante i og til konstruktion af forskellige fremstillingsformer. Begreber om kronologi, årsager og samspil mellem aktører og strukturer. It-teknisk og -didaktisk viden til konstruktion og formidling i historieundervisning. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Undervisning og læring i historie. Kompetenceområde 3: Historisk overblik og sammenhængsforståelse. Kompetenceområde 4: Kildearbejde, fortolkning og formidling. Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan 167

168 begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle historieundervisning der sigter på at imødekomme elevernes varierede læringsforudsætninger. begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle historieundervisning, der fagligt og tværfagligt formidler historiske emner, temaer og begivenheder og tilgodeser heterogene elevgruppers forudsætninger, livsverden og samtid. begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle historieundervisning, der sætter eleverne i stand til at indkredse problemstillinger, analysere kilder og formidle begrundede bud på historiske fortolkninger og fortællinger. Færdighedsmål: Den studerende kan planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i faget, der udvikler elevernes handlekompetence til at møde fremtidige muligheder og udfordringer vurdere årsagsforklaringer og anlægge forskellige perspektiver på historiefagligt stof i undervisningen inddrage historiske eksempler på menneskers kreativitet i mødet med forskellige former for samfundsudfordringer med henblik på at udvikle elevernes egen handlekompetence og historiske fantasi analysere historiske fremstillinger med henblik på at udpege forskellige fortolkningsrammer og forklaringstyper anvende kildekritisk analyse af forskellige kildetyper i historieundervisning inddrage it og digitale medier i historieundervisning til styrkelse af historisk erkendelse og formidling udvikle egne og elevernes forudsætninger for at analysere historiske scenarier, fortællinger og fremstillinger i forskellige udtryksformer udvikle egne og elevernes arbejde med at skabe historiske fortolkninger og fortællinger Vidensmål: Den studerende har viden om problemorienteret historieundervisning historiefaglige begreber om kronologi, årsager og samspil mellem aktører og strukturer innovation i et historisk perspektiv videnskabsteoretiske tilgange til frembringelse af historisk viden historievidenskabelige metoder it og digitale medier i erkendelse og formidling narrativitet i konstruktion og formidling af historie forskellige historiske fremstillingsformer Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen) Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. En endelig fordeling af studie- og arbejdsbelastningen i forhold til studieaktivitetsmodellens kategorier vil fremgå af det enkelte holds lektionsplan. Kategori 1: 67 timer Kategori 2: 130 timer Kategori 3: 77 timer Kategori 4: 1 timer Modulets relation til praksis 168

169 Modulet er et praksissamarbejde modul. Rammerne for praksissamarbejdet er beskrevet under afsnittet om praktikvirksomhed i studieordningens DEL 1 afsnit & Deltagelseskrav Den studerende forventes at deltage aktivt i modulets undervisning med henblik på underviserens mulighed for at vurdere den studerendes læringsudbytte svarende til minimum bestået på 7-trinsskalalen (standpunktsbedømmelse). Den studerende orienteres løbende om standpunkt, hvis underviseren vurderer at der er en risiko for at deltagelseskravet ikke kan godkendes. En historiefaglig opgave Den studerende skal besvare en selvvalgt historiefaglig problemformulering, hvor der gøres brug af begreber og metoder fra videnskabsfaget historie. Besvarelsen skal ske med inddragelse af kilder. Omfang: 1 pers. 6 sider, 2 pers. 8 sider, 3 pers. 10 sider, 4 pers. 12 sider, eksklusiv litteraturliste og eventuelle bilag. Laves i studiegrupper bestående af maks. 4 personer Bedømmelse: Godkendt/ikke godkendt. Vurderingskriterier: De studerende demonstrer at kunne analysere og vurdere historiske fortolkninger og opstille egne historiske synteser. Vurderings- og responsform: mundtlig eller skriftlig efter aftale med underviseren. Kriterier for gennemførelse af modul Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. Godkendelse af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav om fx afleveringstidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans. Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages skønsmæssigt af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. Såfremt det samlede resultat er ikke gennemført henvises til studieordningens Del1, afsnit

170 Prøven i undervisningsfaget Historie Prøven består af 2 delprøver. Der gives en samlet karakter for de to delprøver. 1. delprøve: Skriftlig prøve - projekt Den studerende udarbejder et projekt med udgangspunkt i en selvvalgt og for undervisningsfaget historie relevant lærerfaglig problemstilling i tilknytning til tilrettelæggelse af undervisningen i et emne/tema. Problemstillingen skal være rettet mod flere af fagets kompetencemål samt dokumentere såvel historiedidaktisk som historiefaglig indsigt. Problemstillingen skal være godkendt af en underviser. Problemstillingen analyseres, og den studerende demonstrerer gennem en lærerfaglig behandling, hvordan den kan anvendes i undervisningen i historie i folkeskolen. Projektet er skriftligt og skal i overvejelserne om anvendelse i undervisningen rumme en kort præsentation af 4 læremidler, som er hensigtsmæssige at anvende i undervisningen i det valgte emne/tema, som projektet behandler. Der skal vælges forskellige typer af læremidler herunder multimodale. Omfang: maks. 10 normalsider. Sidetal følger gruppestørrelse. 2. delprøve: Mundtlig prøve Den mundtlige prøve tager udgangspunkt i ét af den studerendes opgivne læremidler, hvilket afgøres ved lodtrækning umiddelbart før forberedelsestiden. Den studerende analyserer og vurderer læremidlet historiefagligt og fagdidaktisk. Heri indgår en drøftelse og vurdering af læremidlets relevans og anvendelses- og evt. redidaktiseringsmuligheder i forhold til undervisning i historie i folkeskolen. Aspekter fra produktet inddrages i samtalen. Forberedelsestid: 30 minutter. Eksaminationstid: 30 minutter. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppeprøve. Begge delprøver afvikles individuelt eller i grupper efter den studerendes valg. Der er knyttet følgende forudsætninger for deltagelse i prøven: Aflevering af et projekt i angivet form og indhold til rette tid og sted. 170

171 Håndværk og design HD1: Håndværk, læring og design Modultype, -omfang og -sprog Basis, nationalt udarbejdet, 10 ECTS-point. Modulsproget er dansk. Kort beskrivelse af modulet I dette modul opnår den studerende grundlæggende håndværksmæssige færdigheder, viden og kompetencer igennem arbejdet med forskellige materialer og designprocesser, hvor der er fokus på idéudvikling, personligt udtryk, fagterminologi og kommunikation. Materialers anvendelse og beskaffenhed indgår som grundlag for de håndværksmæssige teknologier, som den studerende tilegner sig. Gennem materielt og kropsligt funderede læreprocesser får den studerende erfaringer med håndværksmæssige teknologier og funktionsanalyse, materialer, formsproglige virkemidler og viden om form, farve og komposition. Designprocesser anvendes i forbindelse med udvikling af produkter til krop og rum, og udgangspunkt for fremstillingen findes i den nære materielle kultur. Designprocesser dokumenteres løbende, og der arbejdes med forskellige former for præsentation, iscenesættelse, formidling og evaluering af både proces og produkt. Modulets indhold og arbejdsformer reflekteres didaktisk i forhold til centrale bestemmelser om faget i skolen. Den studerende opnår kompetencer i kreative, æstetiske læreprocesser og de særlige vilkår, som gør sig gældende for undervisning i et værkstedslokale, vægtes i form af klasseledelse og anvendelse af undervisningsdifferentiering. Evt. forudsætninger for at læse modulet Gældende retningslinjer for optag på læreruddannelsen og adgang til undervisningsfag. Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse Modulet godkendes i undervisningsfaget håndværk og design med 10 ECTS-point. Modulets vidensgrundlag Bygger på teori inden for forskning omkring tavs viden og kropslig erfaringsdannelse. designteori og udtryksmæssige virkemidler. kreativitet og æstetiske læreprocesser. international forskning i beslægtede fag. Kompetenceområder, som indgår i modulet Der indgår dele af alle kompetenceområder i modulet, dog med særlig tyngde i kompetenceområde 1 og 4. Kompetenceområde 1: Håndværk og teknologi Kompetenceområde 2: Design - proces og produkt Kompetenceområde 3: Innovation, entreprenørskab og materiel kultur 171

172 Kompetenceområde 4: Fagdidaktik Kompetencemål, som indgår i modulet Kompetencemål 1: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle varierede undervisningsforløb i faglige værksteder med relevante materialer og teknologier i forhold til fælles mål og elevernes forudsætninger. Kompetencemål 4: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret og innovativ undervisning i håndværk og design. Der er særligt fokus på mål vedr. håndværks- og udtryksmæssige færdigheder relateret til materialekendskab. Det håndværksmæssige arbejde vil altid relateres til designprocesser, materiel kultur og fagdidaktik. Færdighedsmål: Den studerende kan anvende håndværksmæssige færdigheder og erfaringer i mesterlærestøttede processer med elever mestre håndværksmæssige teknologier, for at formidle differentieret i forhold til mål og elevgruppe vejlede differentieret i relevante arbejdsgange for elevers arbejde med formgivning og fremstilling af håndværksmæssige produkter i værkstedet vurdere elevers kunnen og interesser som udgangspunkt for valg af håndværksmæssige teknikker og indhold udvælge relevante materialer, der kan bearbejdes i undervisningen anvende og vejlede i forsvarlig brug af relevante elevbetjente maskiner og værktøj planlægge og gennemføre undervisning, hvor oplevelse, analyse, udtryk, håndværk og kommunikation indgår varieret i læringsmålsstyret undervisning planlægge og gennemføre forskellige former for ideudvikling som udgangspunkt for elevernes designprocesser i undervisning Vidensmål: Den studerende har viden om tavs viden og kropslig erfaringsdannelse håndværksmæssige teknologier arbejdsgange og differentiering i håndværksmæssige teknikker og klasseledelse i værkstedet elevers formsproglige udvikling materialers beskaffenhed og anvendelsesmuligheder, især træ, metal og tekstil maskinbrug og værktøjslære, samt arbejdsmiljø og sikkerhed i værkstedet æstetiske læreprocesser metoder til ideudvikling 172

173 evaluere designprocesser med mål om stigende progression i undervisning analysere genstandes kommunikative betydninger relateret til tid og sted i undervisning præsentation, dokumentation og evaluering af designprocesser materiel kultur i form af genstandes kommunikative betydning Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen) Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. En endelig fordeling af studie- og arbejdsbelastningen i forhold til studieaktivitetsmodellens kategorier vil fremgå af det enkelte holds lektionsplan. Kategori 1: 66 timer Kategori 2: 100 timer Kategori 3: 100 timer Kategori 4: 10 timer Modulets relation til praksis Modulets sigte er at udruste den studerende til: at formidle håndværksmæssige processer til elever med udgangspunkt i den enkelte elevs forudsætninger. at vurdere elevers formsproglige udtryk med henblik på tilrettelæggelse af læringsforløb. inddrage omverdenens designprodukter på en relevant måde i forhold til målgruppen. anvende og vurdere faglig læsning. Deltagelseskrav Den studerende forventes at deltage aktivt i modulets undervisning med henblik på underviserens mulighed for at vurdere den studerendes læringsudbytte svarende til minimum bestået på 7-trinsskalalen (standpunktsbedømmelse). Den studerende orienteres løbende om standpunkt, hvis underviseren vurderer at der er en risiko for at deltagelseskravet ikke kan godkendes. Titel Type/Form Omfang Bedømmelse Respons Portfolio Portfolio med proces, og produkter fra deltagelse i værkstedsarbejde samt refleksioner over designbaseret læring. Modulets håndværksområder skal præsenteres, min. 80% af modulets opgaver. Godkendt/ikke godkendt Mundtlig Titel Individuelt designprojekt 173

174 Type/Form Omfang Bedømmelse Respons Titel Type/Form Omfang Bedømmelse Gennemarbejdet individuelt designproces med praktiske og teoretiske refleksioner. Visuel præsentation og fremlæggelse. Idegenerering, research, problemstilling, eksperimenter, afprøvninger og produkt. Godkendt/ikke godkendt Mundtlig ved opponentgruppe og underviser. Maskinintroduktion Deltagelse i værkstedsarbejde (fokus på båndsav, rundsav, tykkelseshøvl og afretter). 15 timer Godkendt/ikke godkendt Kriterier for gennemført modul Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. Godkendelse af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav om fx afleveringstidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans. Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages skønsmæssigt af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. Såfremt det samlede resultat er ikke gennemført henvises til studieordningens Del1, afsnit

175 HD2: Design, kultur og didaktik Modultype, -omfang og -sprog Basis, nationalt udarbejdet, 10 ECTS. Modulsproget er dansk. Kort beskrivelse af modulet I dette modul skal de studerende individuelt og i samarbejde med andre studerende anvende forskellige former for designprocesser i håndværksmæssig produktfremstilling, herunder eksperimentere med idéudvikling og metode, udtryk og materialer. Designprocesserne tager afsæt i fælles aktuelle problemstillinger, der gennem individuel produktfremstilling giver de studerende indblik i materiel kultur, og hvordan artefakter danner ramme og betydning for menneskers levevis set i samfundsmæssig og/eller historisk perspektiv. Digitale læremidler, håndværksmæssige teknologier, maskinbrug og værktøjslære inddrages i det omfang, det er meningsskabende for det konkrete projekt og professionen. Håndværk og design i hverdagslivet, forskellige kulturer og tidsperioder indgår som inspiration og kontekstualisering af den studerendes egne designprojekter. Modulets indhold og arbejdsformer reflekteres didaktisk i forhold til centrale bestemmelser om faget i skolen. Evt. forudsætninger for at læse modulet Gældende retningslinjer for optag på læreruddannelsen og adgang til undervisningsfag. Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse Modulet godkendes i undervisningsfaget håndværk og design med 10 ECTS-point. Modulets videngrundlag Bygger på teorier om æstetiske, psykologiske og sociologiske aspekter af materielle kulturstudier. innovation og designprocesser. pædagogisk forskning om praktisk-æstetiske læreprocesser. Kompetenceområder, som indgår i modulet Der indgår dele af alle kompetenceområder i modulet, dog med særligt tyngde i kompetenceområde 2 og 4. Kompetenceområde 1: Håndværk og teknologi Kompetenceområde 2: Design - proces og produkt Kompetenceområde 3:Innovation, entreprenørskab og materiel kultur Kompetenceområde 4: Fagdidaktik Kompetencemål, som indgår i modulet Kompetencemål 2: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning, hvor designprocesser udvikles i et kreativt og innovativt miljø gennem skabende, håndværksmæssigt arbejde. 175

176 Kompetencemål 4: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret og innovativ undervisning i håndværk og design. Der er særligt fokus på undervisning, hvor designprocesser udvikles i et kreativt og innovativt miljø gennem skabende, håndværksmæssigt arbejde og kultur- og genstandsanalyser. Færdighedsmål: Den studerende kan begrundet gennemføre læringsmålsstyret undervisning i håndværk og design veksle mellem forskellige lærerroller og værkstedets særlige pædagogiske muligheder mestre håndværksmæssige teknologier, for at formidle differentieret i forhold til mål og elevgruppe planlægge og gennemføre undervisning, hvor der skabes mulighed for at eksperimentere med udtryk og betydning rammesætte varierede designprocesser med relevante materialer og teknologier, individuelt og i klassens fællesskab anvende omverdenens praksisnære problemstillinger som udgangspunkt for brugerorienteret design i undervisning anvende digitale læremidler til at understøtte lære- og designprocesser anvende og vejlede i forsvarlig brug af relevante elevbetjente maskiner og værktøj vejlede elever om ressourceudnyttelse og bæredygtighed i forskellige processer og materialer i undervisningen arbejde undersøgende, problemløsende og vurderende gennem praktiske håndværks- og designprocesser med udgangspunkt i materiel kultur evaluere designprocesser med mål om stigende progression i undervisning deltage i faglige debatter for dermed at kunne forme faget i fremtiden Vidensmål: Den studerende har viden om didaktik og didaktisk forskning inden for håndværk og design klasseledelse i værkstedsfag håndværksmæssige teknologier formsproglige virkemidler og teorier om form, farve, funktion og komposition analytiske, eksperimenterende, problemløsende, innovative og fabulerende designprocesser aktuelle praksisnære problemstillinger digitale læremidler maskinbrug og værktøjslære, samt arbejdsmiljø og sikkerhed i værkstedet materialeanvendelse, ressourceudnyttelse og miljø og bæredygtighed håndværk og design i hverdagslivet, i forskellige kulturer og tidsperioder præsentation, dokumentation og evaluering af designprocesser aktuelle fokusområder i national og international forskning inden for fagområdet Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen) Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. En endelig fordeling af studie- og arbejdsbelastningen i forhold til studieaktivitetsmodellens kategorier vil fremgå af det enkelte holds lektionsplan. 176

177 Kategori 1: 66 timer Kategori 2: 100 timer Kategori 3: 100 timer Kategori 4: 10 timer Modulets relation til praksis Modulet skal give den studerende erfaringer med: Igangsætte idegenereringsforløb Rammesætte og fascilitere forskellige typer af designprocesser Anvendelse af skoletjenester på museer og kulturinstitutioner Feedback på og evaluering af designprocesser og produkter Deltagelseskrav Den studerende forventes at deltage aktivt i modulets undervisning med henblik på underviserens mulighed for at vurdere den studerendes læringsudbytte svarende til minimum bestået på 7-trinsskalalen (standpunktsbedømmelse). Den studerende orienteres løbende om standpunkt, hvis underviseren vurderer at der er en risiko for at deltagelseskravet ikke kan godkendes. Titel Type/Form Omfang Bedømmelse Respons Designprocesser og didaktik Gruppearbejde: Udvikle og afprøve undervisningsforløb i Håndværk og design. 3 sider skriftlig oplæg før afprøvning og 2 siders skriftlig refleksion efterfølgende. Tidsrammen for afprøvning aftales på holdet Godkendt/ikke godkendt Mundtlig ved opponentgruppe og skriftlig ved underviser Titel Type/Form Omfang Bedømmelse Respons Kunst- og kulturstudier og formidling Afholdes som studietur eller ordinære undervisningsdage. Undersøgende kunst- /kulturstudier, som omsættes til visuel formidling. Præsentation individuelt eller i gruppe. 5 dages arbejde Godkendt/ikke godkendt Mundtlig feedback og feedforward ved underviser og medstuderende Titel Type/Form Omfang Bedømmelse Respons Materiel kultur Gruppeundervisning for holdet samt udarbejdelse af skriftlig præsentation til deling på holdet. Dette hører under studieaktivitetsmodellens kategori minutter Godkendt/ikke godkendt Konstruktiv feedback ved opponentgruppe 177

178 Kriterier for gennemført modul Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. Godkendelse af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav om fx afleveringstidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans. Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages skønsmæssigt af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. Såfremt det samlede resultat er ikke gennemført henvises til studieordningens Del1, afsnit

179 HD3: Innovation og entreprenørskab i håndværk og design Modultype, -omfang og -sprog Basis, lokalt udarbejdet, 10 ECTS. Modulsproget er dansk. Kort beskrivelse af modulet I dette modul vil den studerende arbejde med at planlægge og udføre undervisning med fokus på innovative designprocesser og entreprenørskab. Gennem praktisk, teoretisk og didaktisk arbejde undersøger den studerende innovative processer som mulighed for varierede læringsformer og undervisningsdifferentiering. I relation til materiel kultur og et bredt bæredygtighedsbegreb arbejdes der med praksisnære og brugerorienterede problemstillinger i innovative designprocesser. Digitale og håndværksmæssige teknologier anvendes i alle processer. Den studerende skal afsøge muligheder for samarbejde med eksterne samarbejdspartnere i relation til den åbne skole. Evt. forudsætninger for at læse modulet Gældende retningslinjer for optag på læreruddannelsen og adgang til undervisningsfag. Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse Modulet godkendes i undervisningsfaget håndværk og design med 10 ECTS-point. Modulets videngrundlag Bygger på teori indenfor forskning omkring æstetiske læreprocesser og kreativitet. tavs viden og kropslig erfaringsdannelse. designteori og formsproglige virkemidler. forskning fra beslægtede fag i nordiske uddannelser. Kompetenceområder, som indgår i modulet Der indgår dele af alle kompetenceområder i modulet, dog med særlig tyngde i kompetenceområde 3 og 4. Kompetenceområde 1: Håndværk og teknologi Kompetenceområde 2: Design - proces og produkt Kompetenceområde 3: Innovation, entreprenørskab og materiel kultur Kompetenceområde 4: Fagdidaktik Kompetencemål, som indgår i modulet Kompetencemål 3: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning med den materielle kultur som inspirationskilde og ramme for fortidige og nutidige kulturers teknologier og formudtryk i en innovativ produktudvikling. Kompetencemål 4: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret og innovativ undervisning i håndværk og design. 179

180 Færdighedsmål: Den studerende kan analysere design og funktion som udtryk for smag, behov og tidsånd med eleverne arbejde undersøgende, problemløsende og vurderende gennem praktiske håndværks- og designprocesser med udgangspunkt i materiel kultur praktisk og teoretisk formidle undervisning i bæredygtigt design udvikle undervisning, der giver en innovativ og entreprenant tilgang til problemløsning tilrettelægge og fascilitere meningsfulde metoder til idéafprøvning og konceptudvikling samarbejde med værksteder, museer, virksomheder og institutioner i forhold til udvikling af materiel kultur gennemføre differentieret og inkluderende undervisning med valg af varierede materialer, teknikker og processer anvende relevante metoder til evaluering af elevens læring, processer og produkter Vidensmål: Den studerende har viden om design i et æstetisk, funktionelt og kommunikativt perspektiv håndværk og design i hverdagslivet, i forskellige kulturer og tidsperioder bæredygtigt design i henseende til miljø, klima, økonomi og etik innovation og entreprenørskab metoder til ideafprøvning og konceptudvikling fagets muligheder i relation til den åbne skole inklusion og undervisningsdifferentiering i værkstedsfag varierede evalueringsmetoder Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen) Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. En endelig fordeling af studie- og arbejdsbelastningen i forhold til studieaktivitetsmodellens kategorier vil fremgå af det enkelte holds lektionsplan. Kategori 1: 66 timer Kategori 2: 100 timer Kategori 3: 100 timer Kategori 4: 6 timer Modulets relation til praksis Modulet skal give den studerende erfaringer med: At udvikle innovative designprocesser og facilitere disse. Brug af digitale læremidler. Samarbejde med eksterne partnere. 180

181 Anvendelse af skoletjenester på museer og kulturinstitutioner. Deltagelseskrav Den studerende forventes at deltage aktivt i modulets undervisning med henblik på underviserens mulighed for at vurdere den studerendes læringsudbytte svarende til minimum bestået på 7-trinsskalalen (standpunktsbedømmelse). Den studerende orienteres løbende om standpunkt, hvis underviseren vurderer at der er en risiko for at deltagelseskravet ikke kan godkendes. Titel Type/Form Omfang Bedømmelse Respons Skoletjenester og udstillinger Afholdes som studietur eller ordinære undervisningsdage. Undersøgende kunst- /kulturstudier, som omsættes til visuel formidling. Præsentation individuelt eller i gruppe. 3 dages arbejde Godkendt/ikke godkendt Mundtlig ved underviser og opponentgruppe. Titel Type/Form Omfang Bedømmelse Respons Læremidler Udarbejdelse af analoge og/eller digitale læremidler. Aftales på holdet Godkendt/ikke godkendt Mundtlig Titel Type/Form Omfang Bedømmelse Åben skole Gruppearbejde. Samarbejde med ekstern institution eller virksomhed i designprojekt Formidlingsform aftales på holdet Godkendt/ikke godkendt Kriterier for gennemført modul Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. Godkendelse af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav om fx afleveringstidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans. Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages skønsmæssigt af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. Såfremt det samlede resultat er ikke gennemført henvises til studieordningens Del1, afsnit

182 Prøven i undervisningsfaget Håndværk og design Prøven består af 2 delprøver. Der gives en samlet karakter for de to delprøver. Den studerende udarbejder en lærerfaglig problemstilling hentet fra fagets 4 kompetenceområder. Denne problemstilling arbejdes der med i såvel den praktiske som i den mundtlige del af prøven. 1. delprøve: Praktisk prøve Den praktiske delprøve har form af en udstilling, der danner baggrund for didaktiske refleksioner i forhold til den valgte problemstilling, undervisning og læring. Udstillingen skal dokumentere et selvstændigt udarbejdet designprojekt, som relaterer sig professionsrettet til kompetenceområderne og indeholder idéudvikling, analyser af sammenlignelige genstande og kulturfænomener, problemstilling for eget projekt, afprøvninger og eksperimenter, produktfremstilling og evaluering. Den praktiske prøve kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg. 2. delprøve: Mundtlig prøve Den mundtlige delprøve har udgangspunkt i en synopsis med empirisk og teoretisk analyse ud fra den valgte problemstilling, som udmunder i et tilrettelagt undervisningsforløb med undervisningsmateriale. Den empiriske analyse skal tage afsæt i observation af elevernes arbejde i undervisningen ved dataindsamling som fx videostøttede deltagerobservationer, portfolio eller elevproduceret materiale. Synopsen indgår i bedømmelsen. Den mundtlige prøve kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg. Omfanget af synopse er maks. 5 normalsider. Sidetal følger gruppestørrelse. Samlet eksaminationstid tid til de to delprøver: 60 minutter. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppeprøve. Der er knyttet følgende forudsætninger for deltagelse i prøven: Udarbejdelse af udstilling i angivet form og indhold til rette tid og sted. Aflevering af synopsis i angivet form og indhold til rette tid og sted. 182

183 Idræt ID1: Idrætsfagets basis, kultur og værdier Modultype, -omfang og -sprog Basis, nationalt udarbejdet, 10 ECTS-point. Modulsproget er dansk (der kan dog forekomme enkelte tekster på engelsk/nordiske sprog). Kort beskrivelse af modulet Et modul, hvor den studerende arbejder med fagets basisområder og med idræt som kulturskabende faktor. Der er fokus på grundlæggende viden, færdigheder og kropslige kompetencer og på at analysere, formidle og udvikle forskellige idrætskulturer. Indholdet vil bl.a. være leg, redskabsgymnastikkens basis, boldbasis og basis indenfor dans og udtryk. Den studerende vil arbejde med at planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i idræt. Emnerne vil bl.a. omhandle idrættens værdier, kvaliteter, historie og mangfoldighed, anatomi og bevægelseslære samt motorisk læring. Evt. forudsætninger for at læse modulet Gældende retningslinjer for optag på læreruddannelsen og adgang til undervisningsfag. Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse Idræt klassetrin, 10 ECTS. Idræt klassetrin, 10 ECTS. Modulets vidensgrundlag Modulet bygger på humanistisk, samfundsvidenskabelig og naturvidenskabelig teori og forskning vedrørende idræt og bevægelse for børn og unge. Derudover udgør teori og forskning vedrørende idrætsfaget i folkeskolen et centralt grundlag. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Elevers kropslige muligheder og alsidighed Kompetenceområde 4: Idrættens værdier og kultur Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan udføre, analysere og formidle alsidige bevægelser med henblik på at udvikle elevers alsidige kropslige og idrætslige kompetencer. analysere, formidle og udvikle alsidige idrætskulturers strukturer, normer og værdier og sammenhæng med elevers sociale og personlige udvikling. Færdighedsmål: Den studerende kan beherske alsidige bevægelsesfærdigheder og kropsudtryk Vidensmål: Den studerende har viden om bevægelsesfærdigheder og kropsudtryk 183

184 analysere og vurdere bevægelsesfærdigheder og udtryk etablere og lede processer inden for motorisk læring - herunder med anvendelse af it anvende relevante fagord og fagdidaktiske begreber og modeller i planlægning, gennemførelse og evaluering af idrætsundervisning analysere og formidle forskelligartede idrætskulturer analysere udviklingen af idrætsfaget i dansk idrætskultur udvikle idrætsfaget kreativt, innovativt og entreprenant på tværs af genrer, discipliner og alsidige idrætslige rum udvikle læringsfællesskaber, der understøtter elevers personlige og sociale udvikling udvikle og gennemføre idrætsundervisning og humanistiske og samfundsvidenskabelige projekter på grundlag af nationalt og internationalt forsknings- og udviklingsarbejde anatomi, biomekanik og indholdsspecifikke begreber og analyseredskaber motorisk læring, læringsstrategier og relevante itværktøjer fagterminologi og fagdidaktiske begreber og modeller af relevans for undervisning i idræt i skolen idrætskulturers struktur, normer og værdier skolefagets begrundelse, form og indhold i et historisk, kulturelt og samfundsmæssigt perspektiv idræt som kulturskabende faktor, herunder idrættens kulturer og subkulturer, organiseret og selvorganiseret idræt og idrættens alsidige rum inklusion, ansvar og sociale relationer i idrætsfællesskaber idrætsteorier, undersøgelsesmetoder og resultater af relevant national og international forskning Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen) Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. En endelig fordeling af studie- og arbejdsbelastningen i forhold til studieaktivitetsmodellens kategorier vil fremgå af det enkelte holds lektionsplan. Kategori 1: 65 timer Kategori 2: 160 timer Kategori 3: 45 timer Kategori 4: 5 timer Modulets relation til praksis I arbejdet med at styrke koblingen mellem undervisning og profession kan der i modulet indgå: Observation (skole og/eller idrætskulturer). Besøg af skoleklasser med formidling af idrætsaktiviteter. Analyser af dokumentation fra folkeskolens idrætsundervisning (eksempelvis års- og lektionsplaner, videooptagelser fra idrætsundervisning o.lign.). Deltagelseskrav Den studerende forventes at deltage aktivt i modulets undervisning med henblik på underviserens mulighed for at vurdere den studerendes læringsudbytte svarende til minimum bestået på 7-184

185 trinsskalalen (standpunktsbedømmelse). Den studerende orienteres løbende om standpunkt, hvis underviseren vurderer at der er en risiko for at deltagelseskravet ikke kan godkendes. Opgave i boldbasis. Opgaven udarbejdes i grupper á 3-4 studerende. Studieprodukter: 1) Et boldbasisspil, som fremvises/undervises for holdet (ca. 15 min.), samt 2) Et multimodalt produkt, som beskriver, opsamler og teoretiserer på boldspillet jf opgaveoplægget. Det multimodale produkt præsenteres for underviser og der gives respons. Produkterne vurderes samlet godkendt/ikke-godkendt. Skriftlig og praktisk opgave i opvarmning (teori og praksis). Opgaven udarbejdes i grupper á 3-4 studerende. Omfang 5-10 sider samt undervisning i opvarmningsprogram i 15 minutter. Opgaven og opvarmningen vurderes samlet med godkendt/ikke-godkendt. Der gives mundtlig respons fra medstuderende og underviser. Skriftlig prøve i idrætsteori 1 (2 timers skriftlig prøve uden hjælpemidler). Prøven er individuel og den studerende skal score 60 % af de mulige point i prøven for at bestå. Der gives mundtlig respons fra underviser. Kriterier for gennemført modul Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. Godkendelse af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav om fx afleveringstidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans. Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages skønsmæssigt af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. Såfremt det samlede resultat er ikke gennemført henvises til studieordningens Del1, afsnit

186 ID2: Alsidig idrætspraksis læring, udvikling og fysisk træning Modultype, -omfang og -sprog Basis, nationalt udarbejdet, 10 ECTS-point. Modulsproget er dansk (der kan dog forekomme enkelte tekster på engelsk/nordiske sprog). Kort beskrivelse af modulet Et modul, hvor den studerende arbejder med udvikling af alsidige kropslige og idrætslige kompetencer i et didaktisk perspektiv. Der vil være fokus på fysisk træning, sundhed, kropsbevidsthed og trivsel, og der vil blive inddraget træningslære, fysiske målinger og sikkerhedsmæssige forhold i forbindelse med idræt i skolen. Evt. forudsætninger for at læse modulet Gældende retningslinjer for optag på læreruddannelsen og adgang til undervisningsfag. Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse Idræt klassetrin, 10 ECTS. Idræt klassetrin, 10 ECTS. Modulets vidensgrundlag Modulet bygger på humanistisk, samfundsvidenskabelig og naturvidenskabelig teori og forskning med relation til kroppens, idrættens og den fysiske aktivitets sammenhæng med udvikling, læring, sundhed og trivsel i et skoleperspektiv. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Elevers kropslige muligheder og alsidighed Kompetenceområde 2: Elevers udvikling og læring i, om og gennem idræt Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan udføre, analysere og formidle alsidige bevægelser med henblik på at udvikle elevers alsidige kropslige og idrætslige kompetencer. anvende viden om og undervise i sammenhænge mellem fysisk træning, sundhed og trivsel. Færdighedsmål: Den studerende kan beherske alsidige bevægelsesfærdigheder og kropsudtryk analysere og vurdere aspekter, som har betydning for gennemførelsen af en sikkerhedsmæssig forsvarlig idrætsundervisning Vidensmål: Den studerende har viden om bevægelsesfærdigheder og kropsudtryk sikkerhed i idrætsundervisningen 186

187 varetage undervisning i teori og praksis om opvarmning, grundtræning og træningsplanlægning udvælge, gennemføre og redegøre for relevante fysiske målinger og tests forebygge og håndtere akutte idrætsskader samt varetage undervisning i teori og praksis om forebyggelse og håndtering af idrætsskader varetage undervisning i forskellige tilgange og handlemuligheder, der fremmer sundhed og trivsel varetage undervisning, som skaber refleksion og forståelse for sammenhænge mellem krop, træning og trivsel analysere og formidle undervisning, der udvikler elevernes kropslighed og forståelse for sammenhænge mellem krop, følelser og bevidsthed træningsfysiologi, træningslære og principper for opvarmning fysiske tests og måling af motoriske færdigheder, styrke, kondition, hurtighed og bevægelighed - herunder med anvendelse af it forebyggelse og håndtering af idrætsskader samspil mellem levevilkår, idrætsvaner og sundhed sammenhænge mellem krop, træning og trivsel sammenhænge mellem krop, følelser og bevidsthed Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen) Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. En endelig fordeling af studie- og arbejdsbelastningen i forhold til studieaktivitetsmodellens kategorier vil fremgå af det enkelte holds lektionsplan. Kategori 1: 65 timer Kategori 2: 150 timer Kategori 3: 55 timer Kategori 4: 5 timer Modulets relation til praksis I arbejdet med at styrke koblingen mellem undervisning og profession kan der på modulet indgå: observation (skole og/eller idrætskulturer). besøg af skoleklasser med formidling af idrætsaktiviteter eller afvikling af idrætsaktiviteter på en samarbejdsskole. analyser af dokumentation fra folkeskolens idrætsundervisning (eksempelvis års- og lektionsplaner, videooptagelser fra idrætsundervisning o.lign). Deltagelseskrav Den studerende forventes at deltage aktivt i modulets undervisning med henblik på underviserens mulighed for at vurdere den studerendes læringsudbytte svarende til minimum bestået på 7- trinsskalalen (standpunktsbedømmelse). Den studerende orienteres løbende om standpunkt, hvis underviseren vurderer at der er en risiko for at deltagelseskravet ikke kan godkendes. 187

188 Udarbejdelse af idrætsfaglig quiz: I grupper á 2-3 skal de studerende mindst én gang i løbet af modulet udvikle en digital quiz til medstuderende indenfor aktuelle emner. Grupperne skal formulere minimum 10 spørgsmål i faglige områder som aftales med holdets underviser. Quizzen vurderes med godkendt/ikke godkendt. Der gives respons af medstuderende og underviser. Skriftlig studieopgave i dans og udtryk på max. 10 sider. (indgår i afsluttende portfolio) Opgaven skrives i grupper á 3-4 studerende, som fremlægger og underviser holdet i minutter. Opgaven, fremlæggelsen og undervisningen vurderes samlet med godkendt/ikke godkendt. Der gives mundtlig respons fra medstuderende og underviser. Skriftlig prøve(evt. digital) i idrætsteori 2 (2 timers skriftlig prøve uden hjælpemidler). Prøven er individuel og bedømmes med karakter ifølge 7-trins skalaen. Den studerende skal score 60 % af de mulige point i prøven for at bestå. Der gives mundtlig respons fra underviser. Kriterier for gennemført modul Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. Godkendelse af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav om fx afleveringstidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans. Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages skønsmæssigt af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. Såfremt det samlede resultat er ikke gennemført henvises til studieordningens Del1, afsnit

189 ID3: Idrætsfaget i indskolingen og på mellemtrinnet Modultype, -omfang og -sprog Basis, lokalt udarbejdet, 10 ECTS-point. Modulsproget er dansk (der kan dog forekomme enkelte tekster på engelsk/nordiske sprog). Kort beskrivelse af modulet Et modul, hvor den studerende arbejder med fagets indholdsområder og arbejdsformer med særlig fokus på idræt og bevægelse målrettet elever i indskolingen og på mellemtrinnet. Indholdet vil bl.a. være alsidig idrætsundervisning herunder legeaktiviteter og tværfaglige undervisningsforløb. Herudover arbejdes der med motorisk læring og med test som evalueringsværktøj. Endelig indgår lærings- og klasseledelse i idrtæsundervisningen på modulet i teori og praksis. Evt. forudsætninger for at læse modulet Gældende retningslinjer for optag på læreruddannelsen og adgang til undervisningsfag. Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse Idræt klassetrin, 10 ECTS. Modulets vidensgrundlag Modulet bygger på humanistisk, samfundsvidenskabelig og naturvidenskabelig teori og forskning vedrørende undervisning og læring set i forhold til idrætsundervisning på klassetrin i Folkeskolen. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Elevers kropslige muligheder og alsidighed Kompetenceområde 3: Idrætsfaget i indskolingen og på mellemtrinnet Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan udføre, analysere og formidle alsidige bevægelser med henblik på at udvikle elevers alsidige kropslige og idrætslige kompetencer. planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle en alsidig idrætsundervisning, der særligt er målrettet elever på klassetrin. Færdighedsmål: Den studerende kan Beherske alsidige bevægelsesfærdigheder og kropsudtryk Begrundet gennemføre en alsidig, inkluderende og differentieret idrætsundervisning med vægt på læringsmål, inklusion, progression og evaluering Begrundet anvende motoriske tests som grundlag for elevernes motoriske udvikling og læring Vidensmål: Den studerende har viden om Bevægelsesfærdigheder og kropsudtryk Elevernes læring og læringsforudsætninger i indskolingen og på mellemtrinnet Evalueringsmetoder og tests til brug for analyse og vurdering af motorisk udvikling og læring 189

190 Begrundet udvikle legeaktiviteter i forskelligartede læringsrum Begrundet gennemføre tematiske og tværfaglige undervisningsforløb om krop, træning og idræt Udarbejde og gennemføre opvarmnings- og træningsprogrammer Udvikle og formidle idrætslige bevægelser, øvelser og tværfaglige temaer ud fra forskellige perspektiver, didaktiske metoder, modeller og teori Leg som mål og pædagogisk middel i undervisningen Idrætsfagets muligheder i tematiske og tværfaglige undervisningsforløb i indskolingen og på mellemtrinnet Opvarmnings- og grundtræningselementer, - principper og formål Didaktiske metoder, perspektiver, modeller og teori inden for bevægelse, øvelser og tværfaglige temaer i idræt Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen) Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. En endelig fordeling af studie- og arbejdsbelastningen i forhold til studieaktivitetsmodellens kategorier vil fremgå af det enkelte holds lektionsplan. Kategori 1: 65 timer Kategori 2: 140 timer Kategori 3: 60 timer Kategori 4: 10 timer Modulets relation til praksis Modulet er et praksissamarbejde modul. Rammerne for praksissamarbejdet er beskrevet under afsnittet om praktikvirksomhed i studieordningens DEL 1 afsnit & Deltagelseskrav Den studerende forventes at deltage aktivt i modulets undervisning med henblik på underviserens mulighed for at vurdere den studerendes læringsudbytte svarende til minimum bestået på 7- trinsskalalen (standpunktsbedømmelse). Den studerende orienteres løbende om standpunkt, hvis underviseren vurderer at der er en risiko for at deltagelseskravet ikke kan godkendes. Studieopgave i idrætsdidaktik. I grupper skal de studerende lave en (multimodal) præsentation på minutter for deres medstuderende. De studerende skal udarbejde en begrundet undervisningsplan, hvori der er taget højde for målsætning, progression, differentiering og evaluering. Opgaven vurderes i forhold til de studerendes kompetencer til at tilrettelægge undervisningen på baggrund af fagdidaktiske modeller, faghæftets krav og idrætsfagligt indhold som skal kunne evalueres med henblik på elevernes læringsudbytte. Opgaven bedømmes som godkendt/ikke-godkendt og der gives skriftlig respons fra underviser. Deltagelse i kursus i natur og udeliv, herunder evt. orientering og GPS (3-5 dage) inklusiv skriftlig opgave på 5-10 sider. Opgaven skrives i grupper á 4-6 studerende. Opgaven vurderes som godkendt/ikke-godkendt. Der gives skriftlig respons fra underviser. 190

191 Deltagelse i og afholdelse af undervisningsopgaven idrætsfagkursus. De studerende afholder i grupper på 4-5 idrætsfagkursus for medstuderende i udvalgte idrætsområder. Der gives mundtlig respons fra medstuderende. Grupperne afleverer et videoresumé á 2-3 minutters varighed af kurset til hold og underviser. Aflevering af video medfører godkendelse. Kriterier for gennemførelse af modulet Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. Godkendelse af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav om fx afleveringstidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans. Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages skønsmæssigt af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. Såfremt det samlede resultat er ikke gennemført henvises til studieordningens Del1, afsnit

192 ID4: Idrætsfaget på mellemtrinnet og i udskolingen Modultype, -omfang og -sprog Basis, lokalt udarbejdet, 10 ECTS-point. Modulsproget er dansk (der kan dog forekomme enkelte tekster på engelsk/nordiske sprog). Kort beskrivelse af modulet Et modul, hvor den studerende arbejder med fagets indholdsområder og arbejdsformer med særlig fokus på idræt og bevægelse målrettet elever på mellemtrinnet og i udskolingen. Der arbejdes bl.a. med alsidig idrætspraksis, hvor der indgår IT, tematisk undervisning herunder folkeskolens afgangsprøve i idræt. Hertil kommer analyse og udvikling af opvarmnings- og træningsprogrammer samt en forståelse for sammenhæng mellem krop, identitet og samfund i en didaktisk sammenhæng. Evt. forudsætninger for at læse modulet Gældende retningslinjer for optag på læreruddannelsen og adgang til undervisningsfag. Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse Idræt klassetrin, 10 ECTS. Modulets vidensgrundlag Modulet bygger på humanistisk, samfundsvidenskabelig og didaktisk teori og forskning om idrættens kulturer og perspektiver. Herunder sundhedsvidenskabelig teori og forskning. I relation til friluftsliv indgår undersøgelser, lovgigvning og anbefalinger mht. sikkerhed når eleverne tages med udenfor skolens område. Der indgår idræts- og almendidaktisk forskning og teori for at styrke den studerendes kompetencer i at foretage og legitimere valg i forhold til planlægning, gennemførelse og evaluering af idrætsfaglig undervisning i folkeskolen. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Elevers kropslige muligheder og alsidighed Kompetenceområde 3: Idrætsfaget på mellemtrinnet og i udskolingen Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan udføre, analysere og formidle alsidige bevægelser med henblik på at udvikle elevers alsidige kropslige og idrætslige kompetencer. planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle en alsidig idrætsundervisning, der særligt er målrettet elever på klassetrin. Færdighedsmål: Den studerende kan Beherske alsidige bevægelsesfærdigheder og kropsudtryk Vidensmål: Den studerende har viden om Bevægelsesfærdigheder og kropsudtryk 192

193 Begrundet gennemføre en alsidig, inkluderende og differentieret undervisning i idræt med vægt på elevernes læring, inklusion og medbestemmelse Begrundet anvende forskellige digitale teknologier og evalueringsformer, herunder tilrettelægge og afvikle folkeskolens afgangsprøve i idræt Begrundet udvikle idrætsundervisning med fokus på inklusion, motivation og undervisning af tosprogede elever Begrundet gennemføre tematiske og tværfaglige undervisningsforløb i skolen om krop, træning og idræt Formidle viden, som gør eleverne i stand til at analysere og udarbejde opvarmnings- og træningsprogrammer Varetage undervisning, som skaber refleksion og forståelse af fysiske og psykiske forandringer og samspillet mellem krop, identitet og samfund Udvikle og formidle idrætslige bevægelser, øvelser og tværfaglige temaer ud fra forskellige perspektiver, didaktiske metoder, modeller og teori Elevernes læring og læringsforudsætninger på mellemtrinnet og i udskolingen Evalueringsmetoder, relevante digitale teknologier og formelle krav til folkeskolens afgangsprøve i idræt De særlige udfordringer og betingelser, som arbejdet med idræt, motion og bevægelse rummer på mellemtrinnet og i udskolingen Idrætsfagets muligheder i tematiske og tværfaglige undervisningsforløb på mellemtrinnet og i udskolingen Opvarmnings- og træningsprogrammers formål, struktur og variationsmuligheder Sammenhænge mellem krop, identitet og samfund Didaktiske metoder, perspektiver, modeller og teori inden for bevægelse, øvelser og tværfaglige temaer i idræt Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen) Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. En endelig fordeling af studie- og arbejdsbelastningen i forhold til studieaktivitetsmodellens kategorier vil fremgå af det enkelte holds lektionsplan. Kategori 1: 65 timer Kategori 2: 140 timer Kategori 3: 60 timer Kategori 4: 10 timer Modulets relation til praksis Modulet er et praksissamarbejde modul. Rammerne for praksissamarbejdet er beskrevet under afsnittet om praktikvirksomhed i studieordningens DEL 1 afsnit & Deltagelseskrav Den studerende forventes at deltage aktivt i modulets undervisning med henblik på underviserens mulighed for at vurdere den studerendes læringsudbytte svarende til minimum bestået på 7- trinsskalalen (standpunktsbedømmelse). Den studerende orienteres løbende om standpunkt, hvis underviseren vurderer at der er en risiko for at deltagelseskravet ikke kan godkendes. Studieopgave i idrætsdidaktik. I grupper skal de studerende lave en (multimodal) præsentation på minutter for deres medstuderende. De studerende skal udarbejde en begrundet 193

194 undervisningsplan, hvori der er taget højde for målsætning, progression, differentiering og evaluering. Opgaven vurderes i forhold til de studerendes kompetencer til at tilrettelægge undervisningen på baggrund af fagdidaktiske modeller, faghæftets krav og idrætsfagligt indhold som skal kunne evalueres med henblik på elevernes læringsudbytte. Opgaven bedømmes som godkendt/ikke-godkendt og der gives skriftlig respons fra underviser. Deltagelse i kursus i friluftsliv (3-5 dage) inklusiv skriftlig Opgave på 5-10 sider. Opgaven skrives i grupper á 4-6 studerende. Opgaven vurderes som godkendt/ikke-godkendt. Der gives skriftlig respons fra underviser. Deltagelse i og afholdelse af undervisningsopgaven idrætsfagkursus. De studerende afholder i grupper på 4-5 idrætsfagkursus for medstuderende i udvalgte idrætsområder. Der gives mundtlig respons fra medstuderende. Grupperne afleverer et videoresumé á 2-3 minutters varighed af kurset til hold og underviser. Aflevering af video medfører godkendelse. Kriterier for gennemførelse af modulet Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. Godkendelse af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav om fx afleveringstidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans. Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages skønsmæssigt af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. Såfremt det samlede resultat er ikke gennemført henvises til studieordningens Del1, afsnit

195 Prøven i undervisningsfaget Idræt klassetrin Prøven består af to delprøver. Der gives en samlet karakter for de to delprøver. 1. delprøve: Praktisk prøve Den studerende udarbejder en idrætsdidaktisk synopsis. Synopsen rummer en idrætsfaglig problemstilling, som den studerende redegør for, analyserer og diskuterer i forhold til idrætsfagets mål. Synopsis indgår i bedømmelsen. Den idrætsdidaktiske synopsis danner udgangspunkt for en idrætspraksis, hvor den studerende demonstrerer egne alsidige idrætslige færdigheder og idrætsdidaktiske kompetencer med henblik på at kunne undervise i faget idræt. Den praktiske prøve kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg. Omfanget af synopsen er maks. 5 normalsider. Sidetal følger gruppestørrelse. 2. delprøve: Mundtlig prøve Den mundtlige prøve tager udgangspunkt i den praktiske prøve og den udarbejdede synopsis. I den mundtlige prøve skal den studerende demonstrere en opfyldelse af fagets kompetencemål. Den mundtlige prøve kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg. Samlet eksaminationstid til de to delprøver: 60 minutter. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppeprøve. Der er knyttet følgende forudsætninger for deltagelse i prøven: Aflevering af idrætsdidaktisk synopsis i angivet form og indhold til rette tid og sted. 195

196 Prøven i undervisningsfaget Idræt klassetrin Prøven består af to delprøver. Der gives en samlet karakter for de to delprøver. 1. delprøve: Praktisk prøve Den studerende udarbejder en idrætsdidaktisk synopsis. Synopsen rummer en idrætsfaglig problemstilling, som den studerende redegør for, analyserer og diskuterer i forhold til idrætsfagets mål. Synopsis indgår i bedømmelsen. Den idrætsdidaktiske synopsis danner udgangspunkt for en idrætspraksis, hvor den studerende demonstrerer egne alsidige idrætslige færdigheder og idrætsdidaktiske kompetencer med henblik på at kunne undervise i faget idræt. Den praktiske prøve kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg. Omfanget af synopsen er maks. 5 normalsider. Sidetal følger gruppestørrelse. 2. delprøve: Mundtlig prøve Den mundtlige prøve tager udgangspunkt i den praktiske prøve og den udarbejdede synopsis. I den mundtlige prøve skal den studerende demonstrere en opfyldelse af fagets kompetencemål. Den mundtlige prøve kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg. Samlet eksaminationstid til de to delprøver: 60 minutter. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppeprøve. Der er knyttet følgende forudsætninger for deltagelse i prøven: Aflevering af idrætsdidaktisk synopsis i angivet form og indhold til rette tid og sted. 196

197 Kristendomskundskab/religion KR1: Undervisningsemnet islam og andre religioner samt religiøs innovation Modultype, -omfang og -sprog Basis, lokalt udarbejdet, 10 ECTS, modulsproget er dansk. Kort beskrivelse af modulet Med dette modul arbejdes med islams oprindelse, vigtige begivenheder i islams historie og nutidige opfattelser af islam i en dansk og global kontekst. Modulet beskæftiger sig også med en eller flere andre religioner som også er repræsenteret i Danmark. Endelig beskæftiger modulet sig med religiøs innovation, det vil sige det forhold at kendte religioner omformes og gives andre udtryk og at nye religiøse udtryk formuleres. I arbejdet med islam såvel som andre religioner fokuseres på fortællinger, ritualer og andre udtryk samt deres faglig-pædagogiske udfordringer. Den studerende skal både tilegne sig viden om islam og andre religioner som religion blandt andre religioner og om islam og andre religioner som religion på deres egne præmisser med et eget tydningsunivers, der fungerer som dynamiske størrelser, og som sådan er under indflydelse af og øver indflydelse på kultur, samfund og dannelsesidealer i Danmark og internationalt. Modulet beskæftiger sig også med refleksion over denne viden når den omsættes til konkret undervisning i skolen. Arbejdet med modulet giver kompetence til at undervise i skolefaget kristendomskundskab, og derfor indgår fagdidaktisk viden og færdigheder som en dimension i arbejdet med modulets samlede indhold. De studerende vil i arbejdet kunne inddrage konkret undervisningsmateriale til faget i skolen, selv formulere tekster til elever og inddrage elevproducerede tekster og andre udtryk. Evt. forudsætninger for at læse modulet Gældende retningslinjer for optag på læreruddannelsen og adgang til undervisningsfag. Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse Modulet godkendes til kristendomskundskab/religion med 10 ECTS. Modulets vidensgrundlag Vidensgrundlaget udgøres af relevant forskningsbaseret viden fra religionsvidenskab og fx antropologi om de faglige emner modulet indeholder. Vidensgrundlaget udgøres også af viden og faglig-pædagogiske teorier om faget kristendomskundskab i folkeskolen, dets historie, mål, indhold og dets bidrag til skolens samlede opgave. Vidensgrundlaget er funderet i teorier og viden om børn og unges læringsforudsætninger, om læringsprocesser vedrørende religion, samt i viden og teorier om undervisningsformer, evalueringsformer og aktuelle undervisningsmaterialer til skolebrug. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Religionsdidaktik 197

198 Kompetenceområde 3: Undervisning i emnet islam og andre religioner Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle religionsundervisning. begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i emnet islam og andre religioner samt religiøs innovation. Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om redegøre for centrale træk ved islams oprindelse, hovedbegivenheder og forskellige udgaver islam som verdensreligion formulere opfattelser af islam i Danmark og dens betydning som religion i Danmark islam som nutidig religion i Danmark analysere eksempler på grundbegreber samt brug og betydning af myter, forestillinger, ritualer, tekster og visuel kultur i islam centrale myter, forestillinger, ritualer, tekster samt visuel kultur, herunder billeder, påklædning, arkitektur og musik i islam analysere brug og betydning af myter, forestillinger, ritualer, tekster og visuel kultur, herunder billeder, påklæd- andre religioner, herunder religioner i Danmark ning, arkitektur og musik, fra andre religioner samt deres placering og betydning i verden i dag beskrive eksempler på religiøs innovative strømninger i religiøse og spirituelle forandringer verden og i Danmark, deres oprindelse og nutidige omfang og betydning vurdere religion og livsanskuelsers forskellige betydninger afhængig af kulturel og historisk kontekst tryk religion og livsanskuelser som dynamiske kulturelle ud- beskrive, hvordan mennesker med forskellige religioner religioner i mødet med andre religioner og forholder sig til udfordringer i nutiden tilværelsesopfattelser formulere menneskers brug af virtuelle rum til kommunikation og mission med udgangspunkt i en religiøs ver- religioner og religiøse strømninger i det virtuelle rum dens- og tilværelsesopfattelse planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, der tager udgangspunkt i elevernes forskellige forudsætninger med hensyn til religion og livsanskuelse elevers forskellige forudsætninger for at arbejde med religiøse og filosofiske spørgsmål planlægge, gennemføre og evaluere en undervisning i faget og i tværfaglige forløb fælles mål, religionsdidaktik og tværfaglig undervisning planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, der entreprenørskab, kreativitet og innovation udfordrer eleverne til handlekraft, foretagsomhed og fantasi anvende en variation af undervisningsmetoder, læremidler samt praktisk-musiske arbejdsformer og it erkendemåder og digitale medier undervisningsmetoder, læremidler, praktisk-musiske planægge, gennemføre og evaluere undervisning, der elever og elevgruppers fagsprog og læsning af fagtekster udvikler elevens kompetencer i forhold til fagsprog og og tosprogede elevers begrebsudvikling på andetsproget faglig læsning 198

199 beslutte, hvilke faglige teorier og metoder der er relevante for tilrettelæggelse af en konkret undervisningssituation analysere aktuelle bestemmelser af religions- og livsanskuelsesundervisning i folkeskolen udvikle faget i konkrete handlingsforslag begrundet gennemføre læringsmålstyret undervisning i faget faglige teorier og metoder, hvormed religion kan beskrives og analyseres, og teorier om, hvad religion kan være skolefaget kristendomskundskabs bestemmelsesgrundlag og dets indhold i historisk og aktuelt perspektiv udviklingstendenser i faget såvel fagligt som pædagogisk religionsdidaktik og religionsdidaktisk forskning Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen) Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. En endelig fordeling af studie- og arbejdsbelastningen i forhold til studieaktivitetsmodellens kategorier vil fremgå af det enkelte holds lektionsplan. Kategori 1: 68 timer Kategori 2: 135 timer Kategori 3: 66 timer Kategori 4: 6 timer Modulets relation til praksis Modulets indhold har to praksistilknytningspunkter. Ét i samfundet og ét i skolen. I arbejdet med modulet inddrages relevante og aktuelle eksempler på islam og andre religioners synlighed og betydning i såvel Danmark som globalt. Der inddrages eksempler på religioners synlighed og betydning i forhold til etiske, politiske, miljømæssige, eksistentielle m.v. spørgsmål. I arbejdet med modulets indhold kan også indgå besøg og samtaler med repræsentanter fra religioner og religiøse strømninger. De studerende inddrager eksempler fra deres praktikskoler hvor de har arbejdet med faget eller med emner og problemstillinger der er relevante for faget. I det omfang det er muligt kan de studerende medvirke i undervisning i faget i skolen og her indsamle eksempler på praksis til brug i uddannelsens undervisning. Endvidere inddrages relevante undervisningsmaterialer og eventuelle undervisningsforløbsbeskrivelser. På sigt arbejdes på en tæt tilknytning mellem nogle folkeskoler og undervisningsfaget med henblik på besøg, temadage og andet om fx årsplaner, progression, inklusion, prøve m.v. samt med henblik på udvikling af samarbejde hvor de studerende kan afprøve ideer, interviewe elever m.v. Deltagelseskrav 1) Den studerende forventes at deltage aktivt i modulets undervisning med henblik på underviserens mulighed for at vurdere den studerendes læringsudbytte svarende til minimum bestået på 7- trinsskalalen (standpunktsbedømmelse). Den studerende orienteres løbende om standpunkt, hvis underviseren vurderer at der er en risiko for at deltagelseskravet ikke kan godkendes. 2) Seks digitale medier, primært fra SkoleTube samt mindst en kommentar på de andre studerendes produkter. Mindst fire af disse medier udarbejdes individuelt. Produkterne vurderes ud fra den studerendes evne til at omsætte og udvikle deres faglige viden i de seks digitale medier. 199

200 Kriterier for gennemført modul Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. Godkendelse af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav om fx afleveringstidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans. Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages skønsmæssigt af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. Såfremt det samlede resultat er ikke gennemført henvises til studieordningens Del1, afsnit

201 KR2: Kristendomskundskab/religion med fokus på undervisningsemnet kristendom Modultype, -omfang og -sprog Basis, nationalt udarbejdet, 10 ECTS, modulsproget er dansk. Kort beskrivelse af modulet Med dette modul arbejdes med kristendommens oprindelse, udvalgte perioder i kristendommens historie samt kristendommens nutidige situation og betydning for både individ og samfund i Danmark og globalt. Kristendom vil i modulet blive behandlet som en mangfoldig størrelse. I modulet fokuseres på tolkninger af bibelske fortællinger, kristne grundbegreber, ritualer og andre udtryk samt deres faglig-pædagogiske udfordringer. Den studerende skal både tilegne sig viden om kristendom som religion blandt andre religioner og om kristendom som en religion på sine egne præmisser med et eget tydningsunivers, der fungerer som en dynamisk størrelse, og som sådan er under indflydelse af og øver indflydelse på kultur, samfund og dannelsesidealer i Danmark og internationalt. Modulet beskæftiger sig også med refleksion over denne viden, når den omsættes til konkret undervisning i skolen. Arbejdet med modulet giver kompetence til at undervise i skolefaget kristendomskundskab, og derfor indgår fagdidaktisk viden og færdigheder som en dimension i arbejdet med modulets samlede indhold. De studerende vil i arbejdet kunne inddrage konkret undervisningsmateriale til faget i skolen, selv formulere tekster til elever og inddrage elevproducerede tekster og andre udtryk. Evt. forudsætninger for at læse modulet Gældende retningslinjer for optag på læreruddannelsen og adgang til undervisningsfag. Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse Modulet godkendes til kristendomskundskab/religion med 10 ECTS Modulets vidensgrundlag Vidensgrundlaget udgøres af relevant forskningsbaseret viden fra religionsvidenskab og teologi om de faglige emner modulet indeholder. Vidensgrundlaget udgøres også af viden og faglig-pædagogiske teorier om faget kristendomskundskab i folkeskolen, dets historie, mål, indhold og dets bidrag til skolens samlede opgave. Vidensgrundlaget er funderet i teorier og viden om børn og unges læringsforudsætninger, om læringsprocesser vedrørende religion, samt i viden og teorier om undervisningsformer, evalueringsformer og aktuelle undervisningsmaterialer til skolebrug. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Religionsdidaktik Kompetenceområde 2: Undervisning i emnet kristendom Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan 201

202 begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle religionsundervisning. begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i emnet kristendom. Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om redegøre for eksempler på centrale begivenheder og kristendom i Danmark, historisk og nutidigt personer for kristendom i Danmark, historisk og nutidigt formulere opfattelser af kristendom og dens betydning kristendom som nutidig religion i Danmark som religion i Danmark beskrive centrale træk ved kristendommens oprindelse, kristendom som verdensreligion i historie og nutid og dens tekster, hovedbegivenheder og forskellige udgaver af religionen, herunder ortodoks, katolsk og protestantisk kristendom samt udvalgte sekter og frikirker analysere forståelser af kristne grundbegreber samt brug kristne myter, forestillinger, ritualer, tekster og visuel kultur og betydning af myter, forestillinger, ritualer, tekster og visuel kultur, herunder billeder, påklædning, arkitektur, salmer og musik give eksempler på hvordan bibelske fortællinger kan Bibelen og livstydning bruges til tydning af grundlæggende tilværelsesspørgsmål give eksempler på brugen af bibelske fortællinger kulturelt i sprog, kunst og samfund Bibelen og kultur beskrive eksempler på kristnes forskellige udfordringer i kristendom i mødet med andre religioner og nutiden verdensopfattelser formulere eksempler på kristnes brug af det virtuelle rum til kommunikation og mission planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, der tager udgangspunkt i elevernes forskellige forudsætninger med hensyn til religion og livsanskuelse kristendommen i det virtuelle rum elevers forskellige forudsætninger for at arbejde med religiøse og filosofiske spørgsmål planlægge, gennemføre og evaluere en undervisning i faget og i tværfaglige forløb fælles mål, religionsdidaktik og tværfaglig undervisning planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, der entreprenørskab, kreativitet og innovation udfordrer eleverne til handlekraft, foretagsomhed og fantasi anvende en variation af undervisningsmetoder, læremidler samt praktisk-musiske arbejdsformer og it erkendemåder og digitale undervisningsmetoder, læremidler, praktisk-musiske medier planægge, gennemføre og evaluere undervisning, der udvikler elevens kompetencer i forhold til fagsprog og faglig læsning beslutte, hvilke faglige teorier og metoder der er relevante for tilrettelæggelse af en konkret undervisningssituation analysere aktuelle bestemmelser af religions- og livsanskuelsesundervisning i folkeskolen udvikle faget i konkrete handlingsforslag elever og elevgruppers fagsprog og læsning af fagtekster og tosprogede elevers begrebsudvikling på andetsproget faglige teorier og metoder, hvormed religion kan beskrives og analyseres, og teorier om, hvad religion kan være skolefaget kristendomskundskabs bestemmelsesgrundlag og dets indhold i historisk og aktuelt perspektiv udviklingstendenser i faget såvel fagligt som pædagogisk 202

203 begrundet gennemføre læringsmålstyret undervisning i faget religionsdidaktik og religionsdidaktisk forskning Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen) Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. En endelig fordeling af studie- og arbejdsbelastningen i forhold til studieaktivitetsmodellens kategorier vil fremgå af det enkelte holds lektionsplan. Kategori 1: 68 timer Kategori 2: 135 timer Kategori 3: 66 timer Kategori 4: 6 timer Modulets relation til praksis Modulets indhold har to praksis-tilknytningspunkter. Ét i samfundet og ét i skolen. I arbejdet med modulet inddrages relevante og aktuelle eksempler på kristendommens synlighed og betydning i såvel Danmark som globalt. Der inddrages eksempler på kristendommens synlighed og betydning i forhold til etiske, politiske, miljømæssige, eksistentielle m.v. spørgsmål. I arbejdet med modulets indhold kan også indgå besøg og samtaler med repræsentanter fra kristendommen og kristent prægede religiøse strømninger. De studerende inddrager eksempler fra deres praktikskoler hvor de har arbejdet med faget eller med emner og problemstillinger der er relevante for faget. I det omfang det er muligt, kan de studerende medvirke i undervisning i faget i skolen, og her indsamle eksempler på praksis til brug i uddannelsens undervisning. Endvidere inddrages relevante undervisningsmaterialer og eventuelle undervisningsforløbsbeskrivelser. På sigt arbejdes på en tæt tilknytning mellem nogle folkeskoler og undervisningsfaget med henblik på besøg, temadage og andet om fx årsplaner, progression, inklusion, prøve m.v. samt med henblik på udvikling af samarbejde hvor de studerende kan afprøve ideer, interviewe elever m.v. Deltagelseskrav 1) Den studerende forventes at deltage aktivt i modulets undervisning med henblik på underviserens mulighed for at vurdere den studerendes læringsudbytte svarende til minimum bestået på 7-trinsskalalen (standpunktsbedømmelse). Den studerende orienteres løbende om standpunkt, hvis underviseren vurderer at der er en risiko for at deltagelseskravet ikke kan godkendes. 2) De studerende skal senest på en af modulets lærer fastsat dato aflevere et skriftligt produkt svarende til maksimalt 8 normalsider. Produktet skal undersøge en faglig problemstilling i relation til modulets indhold, undersøgelsen skal godtgøres at være relevant for en undervisning i skolen. Problemstillingen skal være godkendt af modulets underviser inden en af underviseren fastsat dato. Form: Individuelt eller grupper på maks. 3 studerende. Sideantallet følger antallet af studerende. 203

204 Kriterier for gennemført modul Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. Godkendelse af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav om fx afleveringstidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans. Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages skønsmæssigt af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. Såfremt det samlede resultat er ikke gennemført henvises til studieordningens Del1, afsnit

205 KR3: Kristendomskundskab/religion med fokus på undervisningsemnet filosofi, herunder etik og ikke-religiøse livsanskuelser Modultype, -omfang og -sprog Basis, nationalt udarbejdet, 10 ECTS, modulsproget er dansk. Kort beskrivelse af modulet I dette modul arbejdes der med filosofi og med ikke-religiøse livsanskuelser. Der fokuseres på filosofiens tilblivelse og udvikling, herunder udvalgte filosofihistoriske perioders karakteristika, samt på de traditionelle filosofiske discipliner. En særlig vægt lægges på etikken og på den livsfilosofiske tradition samt på deres faglig-pædagogiske udfordringer. Der arbejdes med forskellige etiske argumentationstyper, historisk og aktuelt, samt med den livsfilosofiske traditions forskelligartede udlægninger af mål og mening i den menneskelige tilværelse. I forlængelse heraf overvejes og afprøves forskellige mulige tilgange til emnet Filosofi med børn. Endelig beskæftiger modulet sig med udvalgte ikke-religiøse livsanskuelser og undervisning herom i kristendomskundskab i folkeskolen. Fagdidaktisk viden og færdigheder er en dimension i modulets samlede indhold. Filosofiens særlige status som erkendelseskilde og verdensforståelse, dens forhold til videnskab, kunst og religion samt dens betydning for samfund, kultur og dannelsesidealer tematiseres. De studerende vil i arbejdet med modulets indhold kunne inddrage undervisningsmaterialer, elevproducerede tekster og andre udtryk samt egne tekster og materialer til eleverne. Evt. forudsætninger for at læse modulet Gældende retningslinjer for optag på læreruddannelsen og adgang til undervisningsfag. Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse Modulet godkendes til kristendomskundskab/religion med 10 ECTS. Modulets vidensgrundlag Vidensgrundlaget udgøres af relevant forskningsbaseret viden fra videnskabsfaget filosofi om de faglige emner, modulet indeholder. Vidensgrundlaget udgøres også af viden og faglig-pædagogiske teorier om faget kristendomskundskab i folkeskolen, dets historie, mål, indhold og dets bidrag til skolens samlede opgave. Vidensgrundlaget er funderet i teorier og viden om børn og unges læringsforudsætninger, om læringsprocesser vedrørende filosofi, samt i viden og teorier om undervisningsformer, evalueringsformer og aktuelle undervisningsmaterialer til skolebrug. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Religionsdidaktik Kompetenceområde 4: Undervisning i emnet filosofi, herunder etik og ikke-religiøse livsanskuelser Kompetencemål, som indgår i modulet 205

206 Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle religionsundervisning. begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i filosofi, etik og ikke-religiøse livsanskuelser. Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om give eksempler på, hvad filosofi beskæftiger sig med filosofiens historie, forskellige traditioner og nutidige filosofiske diskussioner give eksempler på drøftelser af etiske problemer og forskellige etiske positioner dilemmaer redegøre for opfattelser af livsfilosofi livsfilosofi og dansk filosofisk tradition begrundet redegøre for forskellige opfattelser af filosofi filosofi for børn med/for børn og tilrettelægge forløb, hvor eleverne filosoferer i undervisningen redegøre for forskellige livsopfattelser funderet i en livsopfattelser uden religion ikke-religiøs tænkning formulere spørgsmål vedrørende tro og tvivl samt filosofiske og etiske spørgsmål i kristendom, andre religioner og livsopfattelser værdigrundlag og moralsk praksis planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, der elevers forskellige forudsætninger for at arbejde med religiøse og filosofiske spørgsmål tager udgangspunkt i elevernes forskellige forudsætninger med hensyn til religion og livsanskuelse planlægge, gennemføre og evaluere en undervisning i faget og i tværfaglige forløb fælles mål, religionsdidaktik og tværfaglig undervisning planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, der entreprenørskab, kreativitet og innovation udfordrer eleverne til handlekraft, foretagsomhed og fantasi anvende en variation af undervisningsmetoder, læremidler samt praktisk-musiske arbejdsformer og it kendemåder og digitale medier undervisningsmetoder, læremidler, praktisk-musiske er- planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, der elever og elevgruppers fagsprog og læsning af fagtekster udvikler elevens kompetencer i forhold til fagsprog og og tosprogede elevers begrebsudvikling på andetsproget faglig læsning beslutte, hvilke faglige teorier og metoder der er relevante for tilrettelæggelse af en konkret undervisningssituation udvikle faget i konkrete handlingsforslag begrundet gennemføre læringsmålstyret undervisning i faget faglige teorier og metoder, hvormed religion kan beskrives og analyseres, og teorier om, hvad religion kan være udviklingstendenser i faget såvel fagligt som pædagogisk religionsdidaktik og religionsdidaktisk forskning Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen) Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. En endelig fordeling af studie- og arbejdsbelastningen i forhold til studieaktivitetsmodellens kategorier vil 206

207 fremgå af det enkelte holds lektionsplan. Kategori 1: 68 timer Kategori 2: 135 timer Kategori 3: 66 timer Kategori 4: 6 timer Modulets relation til praksis Modulet er et praksissamarbejdemodul. Rammerne for praksissamarbejdet er beskrevet under afsnittet om praktikvirksomhed i studieordningens DEL 1 afsnit & Deltagelseskrav 1) Den studerende forventes at deltage aktivt i modulets undervisning med henblik på underviserens mulighed for at vurdere den studerendes læringsudbytte svarende til minimum bestået på 7- trinsskalalen (standpunktsbedømmelse). Den studerende orienteres løbende om standpunkt, hvis underviseren vurderer at der er en risiko for at deltagelseskravet ikke kan godkendes. 2) Logbog (individuelt). 3) Rapport om praksissamarbejdet. De studerende skal aflevere en skriftlig rapport for praksissamarbejdet. Rapporten skal indeholde beskrivelse af praksissamarbejdet, almen- og fagdidaktisk begrundelse for planlagte aktiviteter, dokumentation vedr. gennemførelsen samt efterfølgende almen- og fagdidaktisk vurdering. Der arbejdes sammen i grupper af to. Underviseren giver feedback på produktet. Kriterier for gennemført modul Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. Godkendelse af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav om fx afleveringstidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans. Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages skønsmæssigt af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. Såfremt det samlede resultat er ikke gennemført henvises til studieordningens Del1, afsnit

208 Prøven i undervisningsfaget Kristendomskundskab/religion Prøven består af 2 delprøver. Der gives en samlet karakter for de to delprøver. 1. delprøve: Skriftlig opgave Den studerende udarbejder og afleverer en opgave med en analyse af en selvvalgt lærerfaglig problemstilling central for faget kristendomskundskab/religion. Omfanget er maks. 10 normalsider. Sidetal følger gruppestørrelse. 2. delprøve: Mundtlig prøve Den studerende præsenterer et undervisningsforløb i relation til den skriftlige opgaves problemstilling. Ved prøven argumenteres for valg af mål, fagligt indhold, faglige tilgange, arbejdsformer og evalueringsmåde, og der perspektiveres til fagets øvrige kompetenceområder. Eksaminationstid: 30 minutter. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppeprøve. Begge delprøver afvikles individuelt eller i grupper efter den studerendes valg. Der er knyttet følgende forudsætninger for deltagelse i prøven: Aflevering af opgave i angivet form og indhold til rette tid og sted. Aflevering af et undervisningsforløb i angivet form og indhold til rette tid og sted. 208

209 Matematik klassetrin MAi1: Matematiklæring, tal og regneprocesser Modultype, -omfang og -sprog Basis, nationalt udarbejdet, 10 ECTS-point. Undervisningssproget er dansk. Der kan forekomme litteratur på andre sprog. Kort beskrivelse af modulet Kernen i modulet er elevers udvikling af matematisk kompetence i arbejdet med tal og regneprocesser på klassetrin. Denne kerne belyses i et samspil mellem et matematikdidaktisk perspektiv, et praksisperspektiv og et matematikfagligt perspektiv. I det matematikdidaktiske perspektiv lægges vægten på læring, herunder sproget og dialogens betydning for indsigt og forståelse samt elevers begrebsdannelse og begrebsudvikling. Der indgår indsigt i og analyse af skiftende læseplaner. I praksisperspektivet indgår den studerendes observationer af elevers matematiske læring, begrebsmæssige misopfattelser, forestillinger om og holdninger til matematik. Det matematikfaglige perspektiv omfatter både talbegrebet og regneprocesser samt alsidige matematiske kompetencer med særligt fokus på matematisk symbolbehandling og formalisme samt tankegang. IT indgår som en integreret del af arbejdet på modulet. Evt. forudsætninger for at læse modulet Gældende retningslinjer for optag på læreruddannelsen og adgang til undervisningsfag. Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse Modulet godkendes til matematik klassetrin med 10 ECTS. Modulets vidensgrundlag Vidensgrundlaget omfatter national og international forskning samt teoridannelse - inden for forskellige forståelser af matematiklæring og faget matematik. - inden for sproget og dialogens betydning for udvikling af matematisk indsigt og forståelse og om elevers udvikling af matematisk kompetence i arbejdet med tal og regneprocesser. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Matematiske emner Kompetenceområde 2: Matematiske kompetencer Kompetenceområde 3: Matematikdidaktik 209

210 Kompetenceområde 4: Matematiklærerens praksis Kompetencemål, som indgår i modulet Der indgår dele af alle fire kompetenceområders kompetencemål specificeret i vidensmål og færdighedsmål. Den studerende kan planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle matematikundervisning, hvor de matematiske emner gennem indsigt i videnskabsfaget matematik, dets anvendelse og historiske udvikling relateres til elever, undervisning og læreplaner. stimulere elevernes udvikling af matematiske kompetencer, der er kendetegnet ved at kunne spørge i, med og om matematik samt at kunne anvende sprog og redskaber i matematik relateret til undervisning på klassetrin. beskrive, analysere og vurdere undervisning i og læring af matematik med støtte i matematikdidaktisk teori. begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle matematikundervisning i praksis med faglig og fagdidaktisk overblik og dømmekraft. Færdighedsmål: Den studerende kan tage stilling til undervisning, som bygger på forskellige syn på elevers matematiske læring anvende gældende mål og læseplaner for matematikundervisning i relation til at planlægge og gennemføre differentieret undervisning observere elevers matematiske læring, begrebsmæssige misopfattelser samt forestillinger om og holdninger til matematik stille karakteristiske matematiske spørgsmål og skelne mellem forskellige matematiske udsagn anvende symbolholdige udsagn gennem afkodning, oversættelse og behandling med bevidsthed om den særlige rolle, effektiv symbolbehandling spiller i matematikken begrunde talsystemets opbygning og anvendelse af tal med henblik på undervisning i talbegrebet planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i regneprocesser og tidlig algebra, herunder anvendelse af digitale værktøjer Vidensmål: Den studerende har viden om forskellige syn på matematiklæring, herunder sproget og dialogens betydning for indsigt og forståelse samt elevers begrebsdannelse og begrebsudvikling skiftende mål og læseplaners sammenhæng med samfundsmæssige og videnskabelige udfordringer over tid observationsmetoder, fortolkning af elevers matematiske læring, begrebsmæssige misopfattelser, forestillinger om og holdninger til matematik matematisk tankegang matematisk symbolbehandling og formalisme talbegrebet, børns udvikling af talbegrebet, talsystemets opbygning og historie med udvidelsen fra de naturlige tal over de hele tal til de rationale tal regneprocesser, tidlig algebra, anvendelse af digitale værktøjer i regneprocesser, algebraisk omsætning og ligningsløsning Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen) Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med 210

211 udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. En endelig fordeling af studie- og arbejdsbelastningen i forhold til studieaktivitetsmodellens kategorier vil fremgå af det enkelte holds lektionsplan. Kategori 1: XX timer Kategori 2: XX timer Kategori 3: XX timer Kategori 4: XX timer Modulets relation til praksis I forbindelse med modulet observerer de studerende udvalgte undervisningsaktivteter i relation til modulets indhold. Der arbejdes med en it assisteret tilgang til tal, algebra og regneprocesser i matematikundervisningen i grundskolen og den betydning, dette har for faget. I modulets fokus på sprogets og dialogens betydning for matematiklæring inddrages også en it assisteret tilgang. Forudsætningskrav Den studerende forventes at deltage aktivt i modulets undervisning med henblik på underviserens mulighed for at vurdere den studerendes læringsudbytte svarende til minimum bestået på 7- trinsskalalen (standpunktsbedømmelse). Den studerende orienteres løbende om standpunkt, hvis underviseren vurderer at der er en risiko for at deltagelseskravet ikke kan godkendes. En obligatorisk opgave der har fokus på faglige og fagdidaktiske emner. Opgaven stilles og afleveringsfrist fastsættes af underviseren. Den kan udarbejdes i grupper eller individuelt. Den bedømmes godkendt/ikke-godkendt af underviseren. Evaluering af modulet Modulprøve med fokus på den studerendes skriftlige kompetence. Prøven tager udgangspunkt i det nationale modul 1 Matematiklæring, tal og regneprocesser klassetrin. Prøven afvikles som en kvalitativ vurdering af den studerendes gennemførsel af ovenstående modul. Prøven gennemføres som en 5 timers individuel skriftlig tilstedeværelsesprøve ud fra et lokalt udfærdiget prøvesæt. Alle hjælpemidler er tilladt. Det er ikke tilladt at kommunikere med andre under prøven. Prøven finder sted på uddannelsesstedet under opsyn. Indholdet i den skriftlige modulprøve afprøver om: Den studerende kan beskrive, analysere og besvare basismatematiske problemstillinger knyttet til tal og algebra. 211

212 Den studerende kan diskutere fagdidaktiske problemstillinger med udgangspunkt i autentiske dokumenter knyttet til matematikundervisningen klassetrin. Prøven er med intern censur og bedømmes med bedømmelsen»bestået/ikke bestået«. Kriterier for gennemført modul Godkendelse af modulet sker på baggrund af bestået modulprøve. Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages skønsmæssigt af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. 212

213 MAi2: Matematikundervisning og geometri Modultype, -omfang og -sprog Basis, nationalt udarbejdet, 10 ECTS-point. Undervisningssproget er dansk. Der kan forekomme litteratur på andre sprog. Kort beskrivelse af modulet Kernen i modulet er elevers udvikling af matematisk kompetence i arbejdet med geometri på klassetrin. Denne kerne belyses i et samspil mellem et matematikdidaktisk perspektiv, et praksisperspektiv og et matematikfagligt perspektiv. I det matematikdidaktiske perspektiv lægges vægten på forskellige tilgange til matematikundervisning og dens samspil mellem elever, lærer og matematikfaget. I praksisperspektivet lægges vægten på undervisningsmetoder og -principper knyttet til matematikundervisning på klassetrin. Heri indgår udformning af undervisnings- og læringsmål, modeller til planlægning af undervisning, motivation og elevers kreative virksomhed i og uden for klassen. Det matematikfaglige perspektiv omfatter både plangeometri og rumgeometri herunder et særligt fokus på undersøgende virksomhed, argumentation og bevisførelse, samt alsidige matematiske kompetencer med særlig fokus på matematisk problembehandling og ræsonnement. It indgår som en integreret del af arbejdet på modulet. Evt. forudsætninger for at læse modulet Gældende retningslinjer for optag på læreruddannelsen og adgang til undervisningsfag. Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse Modulet godkendes til matematik klassetrin med 10 ECTS. Modulets vidensgrundlag Vidensgrundlaget omfatter national og international forskning samt teoridannelse inden for undervisning knyttet til forskellige læringssyn, og hvordan de kan bestemme samspillet mellem elever, lærer og matematik. forskellige undervisningsmetoder og -principper, herunder systematiske modeller til planlægning af undervisningsforløb for matematikundervisning på klassetrin. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Matematiske emner Kompetenceområde 2: Matematiske kompetencer Kompetenceområde 3: Matematikdidaktik Kompetenceområde 4: Matematiklærerens praksis 213

214 Kompetencemål, som indgår i modulet Der indgår dele af alle fire kompetenceområders kompetencemål specificeret i videns- og færdighedsmål. Den studerende kan planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle matematikundervisning, hvor de matematiske emner gennem indsigt i videnskabsfaget matematik og dets anvendelse og historiske udvikling relateres til elever, undervisning og læreplaner. stimulere elevernes udvikling af matematiske kompetencer, der er kendetegnet ved at kunne spørge i, om og med matematik samt at kunne anvende sprog og redskaber i matematik relateret til undervisning på klassetrin. beskrive, analysere og vurdere undervisning i og læring af matematik med støtte i matematikdidaktisk teori. begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle matematikundervisning i praksis med faglig og fagdidaktisk overblik og dømmekraft. Færdighedsmål: Den studerende kan planlægge, gennemføre og evaluere motiverende og inspirerende matematikundervisning, som får elever til at engagere sig i matematiske aktiviteter og kreativ virksomhed planlægge, gennemføre og evaluere undervisningsforløb i matematik på 1.-6 klassetrin ud fra et begrundet læringssyn udforme læringsmål problembehandle ved at detektere, formulere, afgrænse og løse matematiske problemer ved systematisk valg af strategier og værktøjer ræsonnere matematisk ved at følge og bedømme et matematisk ræsonnement samt udvikle og gennemføre matematisk argumentation ved visualisering og bevisførelse begrunde sammenhænge inden for plan- og flytningsgeometri, herunder gennemføre beviser og eksperimenter som baggrund for undervisningen anvende rumlige figurers egenskaber samt deres gengivelse i undervisningen i rumgeometri, bl.a. med inddragelse af digitale værktøjer Vidensmål: Den studerende har viden om undervisningsmetoder, læringspotentialet i en engageret og indlevet lærerrolle, motivation, kreativ virksomhed, aktiviteter i og uden for klassen matematikundervisning, som kan facilitere elevers læring og faglige progression, herunder samspillet mellem elev, lærer og matematik med induktive og deduktive arbejdsmåder modeller til planlægning af læringsmålstyret undervisning i matematik matematisk problembehandling matematisk ræsonnement plangeometri med inddragelse af digitale værktøjer, konstruktions- og tegnemåder, beskrivelser af positioner og retning, flytningsgeometri med analyse af symmetri og mønstre samt undersøgende virksomhed og bevisførelse rumgeometri, rumlige figurer og deres egenskaber, eksempler på enkle tegneformer fra tre til to dimensioner samt mulige anvendelser af digitale værktøjer Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen) Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med 214

215 udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. En endelig fordeling af studie- og arbejdsbelastningen i forhold til studieaktivitetsmodellens kategorier vil fremgå af det enkelte holds lektionsplan. Kategori 1: XX timer Kategori 2: XX timer Kategori 3: XX timer Kategori 4: XX timer Modulets relation til praksis I forbindelse med modulet planlægger de studerende udvalgte aktiviteter i relation til modulets faglige indhold. Disse afprøves i praksis. Der arbejdes med en it assisteret tilgang til geometri i matematikundervisningen i grundskolen, og den betydning, dette har for faget. I modulets fokus på forskellige tilgange til matematikundervisningen, herunder spørgsmål omkring motivation og kreativ virksomhed, inddrages digitale mediers muligheder. Deltagelseskrav Den studerende forventes at deltage aktivt i modulets undervisning med henblik på underviserens mulighed for at vurdere den studerendes læringsudbytte svarende til minimum bestået på 7- trinsskalalen (standpunktsbedømmelse). Den studerende orienteres løbende om standpunkt, hvis underviseren vurderer at der er en risiko for at deltagelseskravet ikke kan godkendes. En obligatorisk opgave der har fokus på faglige og fagdidaktiske emner. Opgaven stilles og afleveringsfrist fastsættes af underviseren. Den kan udarbejdes i grupper eller individuelt. Den bedømmes bestået/ikke bestået af underviseren. Kriterier for gennemført modul Godkendelse af modulet sker på baggrund af ovenstående deltagelseskrav. Godkendelse af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav om fx afleveringstidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans. Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages skønsmæssigt af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. Såfremt det samlede resultat er ikke gennemført henvises til studieordningens Del1, afsnit

216 MAi3: Evaluering og stokastik Modultype, -omfang og -sprog Basis, lokalt udarbejdet, 10 ECTS, modulsproget er dansk. Der kan forekomme litteratur på andre sprog. Kort beskrivelse af modulet Kernen i modulet er elevers udvikling af matematisk kompetence i arbejdet med stokastik på klassetrin. Denne kerne belyses i et samspil mellem et matematikdidaktisk perspektiv, et praksisperspektiv og et matematikfagligt perspektiv. I det matematikdidaktiske perspektiv lægges vægten på forskellige typer af evalueringsmetoder til vurdering af elevers matematikfaglige læring, herunder muligheder og begrænsninger ved de enkelte metoder. I dette perspektiv indgår også elevers arbejde med matematikholdige tekster. I praksisperspektivet indgår brug og vurderinger af forskellige evalueringsformer knyttet til aldersgruppen. Der indgår desuden perspektiver på matematiklærerens forskellige samarbejdsrelationer både i og udenfor skolen knyttet til aldersgruppen. Det matematikfaglige perspektiv omfatter både det matematiske emne, stokastik, og alsidige matematiske arbejds- og tænkemåder med særligt fokus på matematisk kommunikation og modellering. IT indgår som en integreret del af arbejdet på modulet. Der arbejdes med en it assisteret tilgang til databehandling og simulering i matematikundervisningen i grundskolen og den betydning, dette har for faget. I modulets fokus på evaluering inddrages digitalt medierede evalueringsformer. Evt. forudsætninger for at læse modulet Gældende retningslinjer for optag på læreruddannelsen og adgang til undervisningsfag. Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse Modulet godkendes til matematik klassetrin med 10 ECTS. Modulets vidensgrundlag Vidensgrundlaget omfatter national og international forskning og teoridannelse angående: muligheder og begrænsninger ved brug af forskellige evalueringsmetoder til vurdering af elevers matematiske udbytte. elevers udvikling af kompetence i arbejdet med modellering og kommunikation inden for stokastik. matematiklærerens samarbejdsrelationer. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Matematiske emner Kompetenceområde 2: Matematiske kompetencer 216

217 Kompetenceområde 3: Matematikdidaktik Kompetenceområde 4: Matematiklærerens praksis Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle matematikundervisning, hvor de matematiske emner gennem indsigt i videnskabsfaget matematik og dets anvendelse og historiske udvikling relateres til elever, undervisning og læreplaner. stimulere elevernes udvikling af matematiske kompetencer, der er kendetegnet ved at kunne spørge i, om og med matematik samt at kunne anvende sprog og redskaber i matematik relateret til undervisning på klassetrin. beskrive, analysere og vurdere undervisning i og læring af matematik med støtte i matematikdidaktisk teori. begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle matematikundervisning i praksis med faglig og fagdidaktisk overblik og dømmekraft. Færdighedsmål: Den studerende kan evaluere elevers faglige udbytte og kompetencer samarbejde med fagkolleger og andre kolleger om aldersrelevant undervisning i et fagligt/tværfagligt emne eller et fagdidaktisk problemfelt samt samarbejde med forældre, administration og myndigheder om rammer for undervisning vurdere forskellige evalueringsprincipper, herunder deres muligheder og begrænsninger for at diagnosticere elevers faglige udbytte planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, som medtænker elevers tilegnelse af viden såvel gennem mundtlige som skriftlige og visuelle matematikholdige tekster anvende forskellige sandsynlighedsopfattelser i undervisningen samt simulere stokastiske processer bl.a. med anvendelse af digitale værktøjer analysere systematisk indsamlede data ved hjælp af deskriptorer og grafiske illustrationer med henblik på undervisning i statistik bl. a. med anvendelse af digitale værktøjer modellere ved at afgrænse, strukturere, matematisere, fortolke og kritisere matematiske modeller Vidensmål: Den studerende har viden om evalueringsmetoder og -redskaber, test knyttet til aldersgruppen og af relevans for matematikundervisningen fagteamsamarbejde, fagligt/tværfagligt samarbejde med kolleger, formelle og uformelle samarbejdsrelationer med forældre, administration og myndigheder forskellige evalueringsprincipper, deres muligheder og begrænsninger herunder forskellen på summativ og formativ evaluering elevers tilegnelse af viden såvel gennem mundtlige som skriftlige og visuelle matematikholdige tekster, herunder autentiske tekster og læremidler sandsynlighed, subjektiv, statistisk og kombinatorisk sandsynlighed samt simulering af stokastiske situationer i blandt andet spil og med anvendelse af digitale værktøjer statistik, systematisk indsamling, beskrivelse, analyse og vurdering af data, deskriptorer for beliggenhed, spredning og sammenhænge samt brug af digitale værktøjer til analyse og præsentation matematisk modellering 217

218 kommunikere i, om og med matematik ved at sætte sig ind i og tolke matematikholdige skriftlige, mundtlige og visuelle udsagn samt udtrykke sig fagligt præcist og varieret matematisk kommunikation Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen) Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. En endelig fordeling af studie- og arbejdsbelastningen i forhold til studieaktivitetsmodellens kategorier vil fremgå af det enkelte holds lektionsplan. Kategori 1: XX timer Kategori 2: XX timer Kategori 3: XX timer Kategori 4: XX timer Modulets relation til praksis Modulet er et praksissamarbejde modul. Rammerne for praksissamarbejdet er beskrevet under afsnittet om praktikvirksomhed i studieordningens DEL 1 afsnit & Deltagelseskrav Den studerende forventes at deltage aktivt i modulets undervisning med henblik på underviserens mulighed for at vurdere den studerendes læringsudbytte svarende til minimum bestået på 7- trinsskalalen (standpunktsbedømmelse). Den studerende orienteres løbende om standpunkt, hvis underviseren vurderer at der er en risiko for at deltagelseskravet ikke kan godkendes. En obligatorisk opgave der har fokus på faglige og fagdidaktiske emner. Opgaven stilles og afleveringsfrist fastsættes af underviseren. Den kan udarbejdes i grupper eller individuelt. Den bedømmes godkendt/ikke-godkendt af underviseren. Kriterier for gennemført modul Godkendelse af modulet sker på baggrundd af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. Godkendelse af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav om fx afleveringstidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans. Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages skønsmæssigt af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. Såfremt det samlede resultat er ikke gennemført henvises til studieordningens Del1, afsnit

219 MAi4: Elever med særlige behov og matematiske redskaber Modultype, -omfang og -sprog Basis, lokalt udarbejdet, 10 ECTS, modulsproget er dansk. Der kan forekomme litteratur på andre sprog. Kort beskrivelse af modulet Kernen i modulet er elevers udvikling af matematisk kompetence i arbejdet med matematik som redskab på klassetrin. Denne kerne belyses i et samspil mellem et matematikdidaktisk perspektiv, et praksisperspektiv og et matematikfagligt perspektiv. I det matematikdidaktiske perspektiv lægges vægten på forskellige elevgrupper, der har behov for en særlig tilrettelagt undervisning. Dette gælder elever, der er i vanskeligheder ved læring af matematik, såvel som elever med særlige forudsætninger og tosprogede elever. I praksisperspektivet indgår perspektiver på hvilke kompetencer og viden, som er væsentlige for at kunne udvikle sig professionelt som matematiklærer på klassetrin. Derudover indgår vurdering af læremidler til aldersgruppen. Det matematikfaglige perspektiv omfatter både brug af matematik som redskab, og alsidige matematiske arbejds- og tænkemåder med særlig fokus på hjælpemidler og repræsentationer. Desuden indgår perspektiver på, hvilke kompetencer og viden, som er væsentlige for at kunne udvikle sig professionelt som matematiklærer på klassetrin. IT indgår som en integreret del af arbejdet på modulet. Der arbejdes med en it assisteret tilgang til arbejdet med funktioner og udvalgte emner indenfor diskret matematik i matematikundervisningen i grundskolen, og den betydning, dette har for faget. I modulets fokus på hjælpemidler inddrages både digitale hjælpemidler, værktøjer og muligheder i forhold til elevers udvikling af hjælpemiddelkompetencen. Evt. forudsætninger for at læse modulet Gældende retningslinjer for optag på læreruddannelsen og adgang til undervisningsfag. Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse Modulet godkendes til matematik klassetrin med 10 ECTS. Modulets vidensgrundlag Vidensgrundlaget omfatter national og International forskning samt teoridannelse angående: forskellige typer af elevgrupper, der kræver særligt tilrettelagt undervisning og forskellige tiltag til at støtte disse elever bedst muligt, bl.a. gennem faglig læsning og forskellige hjælpemidler. udvikling af matematikundervisnings praksis på klassetrin, herunder vurdering af læremidler. variabelbegrebet som analyseredskab til beskrivelse af faglige sammenhænge. udvikling af hjælpemidler og deres brug til behandling og repræsentation af matematiske forhold. 219

220 Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Matematiske emner Kompetenceområde 2: Matematiske kompetencer Kompetenceområde 3: Matematikdidaktik Kompetenceområde 4: Matematiklærerens praksis Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan: planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle matematikundervisning, hvor de matematiske emner gennem indsigt i videnskabsfaget matematik og dets anvendelse og historiske udvikling relateres til elever, undervisning og læreplaner. stimulere elevernes udvikling af matematiske kompetencer, der er kendetegnet vedat kunne spørge i, om og med matematik samt anvendelse af sprog og redskaber i matematik relateret til undervisning på klassetrin. beskrive, analysere og vurdere undervisning i og læring af matematik med støtte i matematikdidaktisk teori. begrundet, planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle matematikundervisning i praksis med faglig og fagdidaktisk overblik og dømmekraft. Færdighedsmål: Den studerende kan anvende, udvikle og vurdere relevante læremidler til matematik udvikle sin kompetence som matematiklærer ved at reflektere over egen undervisning, at identificere udviklingsbehov, holde sig ajour med matematikdidaktisk forskning og udviklingsarbejde samt følge nye tendenser, nye materialer og ny litteratur tage stilling til særlige tiltag, mulig forebyggelse af vanskeligheder samt mulighederne for en inkluderende undervisningafpasset ud fra fx differentiering i mål, tid, hjælp, emne, undervisningsform eller læremidler planlægge, gennemføre og evaluere undervisning med fokus på elevers sproglige udvikling i matematik i klasse benytte variable og enkle funktioner samt diskret matematik som middel til problemløsning og modellering i undervisningen med anvendelse af digitale værktøjer anvende matematik som beskrivelses- og analyseredskab i tværfaglige temaer/problemstillinger Vidensmål: Den studerende har viden om læremidler til aldersgruppen klassetrin, herunder digitale læremidler, konkrete materialer og værktøjer, supplerende materialer og lærebøger kompetenceudvikling som matematiklærer, ajourføring med matematikdidaktisk forskning og udviklingsarbejde, veje til nye tendenser, nye materialer og ny litteratur elevgrupper, som kan have vanskeligheder eller har særligt talent i matematik samt deres mulige kendetegn elevers sproglige udvikling, herunderhverdagssprog, fagsprog og tosprogede elevers sprog- og læseudvikling på andetsproget variabelbegrebet, enkle funktioner, udvalgte emner indenfor diskret matematik, fx talteori og kombinatorik og anvendelse af digitale værktøjer til visualisering, beregning og analyse matematiks muligheder og begrænsninger som beskrivelses- og analyseredskab i andre faglige sammenhænge af relevans for klassetrin 220

221 anvende matematiske repræsentationsformer ved at forstå, benytte, vælge og oversætte forskellige repræsentationsformer, herunder forstå deres indbyrdes sammenhænge, styrker og svagheder vurdere muligheder og begrænsninger i anvendelsen af et bredt udvalg af hjælpemidler, herunder anvendelsen af digitale værktøjer matematiske repræsentationer matematiske hjælpemidler Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen) Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. En endelig fordeling af studie- og arbejdsbelastningen i forhold til studieaktivitetsmodellens kategorier vil fremgå af det enkelte holds lektionsplan. Kategori 1: XX timer Kategori 2: XX timer Kategori 3: XX timer Kategori 4: XX timer Modulets relation til praksis I forbindelse med modulets indhold udvikler og /eller afprøver de studerende læremidler. Deltagelseskrav Den studerende forventes at deltage aktivt i modulets undervisning med henblik på underviserens mulighed for at vurdere den studerendes læringsudbytte svarende til minimum bestået på 7- trinsskalalen (standpunktsbedømmelse). Den studerende orienteres løbende om standpunkt, hvis underviseren vurderer at der er en risiko for at deltagelseskravet ikke kan godkendes. En obligatorisk opgave der har fokus på faglige og fagdidaktiske emner. Opgaven stilles og afleveringsfrist fastsættes af underviseren. Den kan udarbejdes i grupper eller individuelt. Den bedømmes godkendt/ikke-godkendt af underviseren. Kriterier for gennemført modul Godkendelse af modulet sker på baggrundd af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. Godkendelse af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav om fx afleveringstidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans. Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages skønsmæssigt af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. Såfremt det samlede resultat er ikke gennemført henvises til studieordningens Del1, afsnit

222 Prøven i undervisningsfaget Matematik klassetrin Prøven består af to delprøver. Der gives en samlet karakter for de to delprøver. 1. delprøve: Skriftlig prøve Prøven tilrettelægges som en skriftlig tilstedeværelsesprøve af en varighed på 6 timer samme dag. I den skriftlige prøve indgår alle 4 kompetenceområder. Forberedelsestid: Der er to dages forberedelse med tilknyttet lokalt fremstillet forberedelsesoplæg. Alle hjælpemidler er tilladt. Det er ikke tilladt at kommunikere med andre under tilstedeværelsesprøven. Den skriftlige prøve afvikles individuelt. 2. delprøve: Mundtlig prøve - procesprøve Ved den mundtlige prøve deltager den studerende i en arbejdsproces til besvarelse af et lokalt stillet prøveoplæg. I procesprøven indgår gruppens arbejde på egen hånd samt censors og eksaminators løbende overværelse og dialog med gruppen. Prøven er en gruppeprøve hvor størrelsen af gruppen kan være fra 1 til 3 personer. Der afsættes samlet 3 timer til gruppens arbejde uafhængig af gruppens størrelse. Eksamination vil foregå løbende mellem gruppens medlemmer og censor/eksaminator. Der kan i eksaminationstiden være 1-3 grupper, som arbejder samtidigt dog samlet højest 6 studerende. Hver gruppe trækker lod mellem et antal prøveoplæg, som minimum er én mere end antallet af grupper. I hvert prøveoplæg og i prøveprocessen indgår der elementer fra alle fagets fire kompetenceområder. 222

223 Matematik klassetrin MAu1: Matematiklæring, tal og algebra Modultype, -omfang og -sprog Basis, nationalt udarbejdet, 10 ECTS-point. Undervisningssproget er dansk. Der kan forekomme litteratur på andre sprog. Kort beskrivelse af modulet Kernen i modulet er elevers udvikling af matematisk kompetence i arbejdet med tal og algebra på klassetrin. Denne kerne belyses i et samspil mellem et matematikdidaktisk perspektiv, et praksisperspektiv og et matematikfagligt perspektiv. I det matematikdidaktiske perspektiv lægges vægten på læring, herunder sproget og dialogens betydning for indsigt og forståelse samt elevers begrebsdannelse og begrebsudvikling. Der indgår indsigt i og analyse af skiftende læseplaner for faget matematik. I praksisperspektivet indgår den studerendes observation af elevers matematiske læring, begrebsmæssige misopfattelser, forestillinger om og holdninger til matematik. Der indgår desuden anvendelse, udvikling og vurdering af læremidler til aldersgruppen. Det matematikfaglige perspektiv omfatter både det matematiske emne, tal og algebra, og alsidige matematiske kompetencer, med særligt fokus på matematisk kommunikation samt symbolbehandling og formalisme. It indgår som en integreret del af arbejdet på modulet. Evt. forudsætninger for at læse modulet Gældende retningslinjer for optag på læreruddannelsen og adgang til undervisningsfag. Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse Modulet godkendes til matematik klassetrin med 10 ECTS. Modulets vidensgrundlag Vidensgrundlaget omfatter national og international forskning og teoridannelse inden for forskellige forståelser af matematiklæring og faget matematik. inden for sprogets og dialogens betydning for udvikling af matematisk indsigt og forståelse, og om elevers udvikling af matematisk kompetence i arbejdet med tal og algebra. analysemodeller knyttet til vurdering af læremidler. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Matematiske emner 223

224 Kompetenceområde 2: Matematiske kompetencer Kompetenceområde 3: Matematikdidaktik Kompetenceområde 4: Matematiklærerens praksis Kompetencemål, som indgår i modulet Der indgår dele af alle fire kompetenceområders kompetencemål specificeret i videns- og færdighedsmål. Den studerende kan planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle matematikundervisning, hvor de matematiske emner gennem indsigt i videnskabsfaget matematik og dets anvendelse og historiske udvikling relateres til elever, undervisning og læreplaner. stimulere udvikling af elevers matematiske kompetencer gennem udfordrende spørgsmål og svar i, om og med matematik samt anvendelse af sprog og redskaber i matematik relateret til undervisning på klassetrin. beskrive, analysere og vurdere undervisning i og elevers læring af matematik med støtte i matematikdidaktisk teori. begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle matematikundervisning i praksis med faglig og fagdidaktisk overblik og dømmekraft. Færdighedsmål: Den studerende kan tage stilling til undervisning, som bygger på forskellige syn på elevers matematiske læring forholde sig til gældende mål og læseplaner for matematikundervisning i relation til differentieret undervisning observere elevers matematiske læring, begrebsmæssige misopfattelser samt forestillinger om og holdninger til matematik anvende, udvikle og vurdere relevante læremidler til matematik begrunde talsystemets opbygning og anvendelse af tal med henblik på undervisning i tal og talteori Planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i regneprocesser, algebraisk omsætning og ligningsløsning med anvendelse af digitale værktøjer kommunikere i, om og med matematik ved at sætte sig ind i og tolke matematikholdige skriftlige, mundtlige og visuelle udsagn samt udtrykke sig fagligt præcist og varieret Vidensmål: Den studerende har viden om forskellige syn på matematiklæring, herunder sprogets og dialogens betydning for indsigt og forståelse skiftende mål og læseplaners sammenhæng med samfundsmæssige og videnskabelige udfordringer over tid observationsmetoder, fortolkning af elevers matematiske læring, begrebsmæssige misopfattelser, forestillinger om og holdninger til matematik læremidler til aldersgruppen klassetrin, herunder digitale læremidler, konkrete materialer og værktøjer, supplerende materialer og lærebøger talbegrebet, talsystemets opbygning og historie elementære talmængder samt talteori og dets anvendelse regneprocesser og algebra med beregninger og løsning af ligningssystemer, anvendelse af digitale værktøjer i regneprocesser, algebraisk omsætning og ligningsløsning matematisk kommunikation 224

225 anvende symbolholdige udsagn gennem afkodning, oversættelse og behandling med bevidsthed om den særlige rolle, effektiv symbolbehandling spiller i matematikken matematisk symbolbehandling - og formalisme Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen) Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. En endelig fordeling af studie- og arbejdsbelastningen i forhold til studieaktivitetsmodellens kategorier vil fremgå af det enkelte holds lektionsplan. Kategori 1: XX timer Kategori 2: XX timer Kategori 3: XX timer Kategori 4: XX timer Modulets relation til praksis I forbindelse med modulet observerer de studerende udvalgte undervisningsaktivteter i relation til modulets indhold. Der arbejdes med en it assisteret tilgang til algebra i matematikundervisningen i grundskolen og den betydning, dette har for faget. I modulets fokus på sprogets og dialogens betydning for matematiklæring inddrages også en it assisteret tilgang. Forudsætningskrav Den studerende forventes at deltage aktivt i modulets undervisning med henblik på underviserens mulighed for at vurdere den studerendes læringsudbytte svarende til minimum bestået på 7- trinsskalalen (standpunktsbedømmelse). Den studerende orienteres løbende om standpunkt, hvis underviseren vurderer at der er en risiko for at deltagelseskravet ikke kan godkendes. En obligatorisk opgave der har fokus på faglige og fagdidaktiske emner. Opgaven stilles og afleveringsfrist fastsættes af underviseren. Den kan udarbejdes i grupper eller individuelt. Den bedømmes bestået/ikke bestået af underviseren. Evaluering af modulet Modulprøve med fokus på den studerendes skriftlige kompetence. Prøven tager udgangspunkt i det nationale modul 1 Matematiklæring, tal og algebra klassetrin. Prøven afvikles som en kvalitativ vurdering af den studerendes gennemførsel af ovenstående modul. Prøven gennemføres som en 5 timers individuel skriftlig tilstedeværelsesprøve ud fra et lokalt udfærdiget prøvesæt. 225

226 Alle hjælpemidler er tilladt. Det er ikke tilladt at kommunikere med andre under prøven. Prøven finder sted på uddannelsesstedet under opsyn. Indholdet i den skriftlige modulprøve afprøver om: Den studerende kan beskrive, analysere og besvare basismatematiske problemstillinger knyttet til tal og algebra. Den studerende kan diskutere fagdidaktiske problemstillinger med udgangspunkt i autentiske dokumenter knyttet til matematikundervisningen klassetrin. Prøven er med intern censur og bedømmes med bedømmelsen»bestået/ikke bestået«. Kriterier for gennemført modul. Godkendelse af modulet sker på baggrund af bestået modulprøve. Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages skønsmæssigt af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. 226

227 MAu2: Matematikundervisning og geometri Modultype, -omfang og -sprog Basis, nationalt udarbejdet, 10 ECTS-point. Undervisningssproget er dansk. Der kan forekomme litteratur på andre sprog. Kort beskrivelse af modulet Kernen i modulet er elevers udvikling af matematisk kompetence i arbejdet med geometri på klassetrin. Denne kerne belyses i et samspil mellem et matematikdidaktisk perspektiv, et praksisperspektiv og et matematikfagligt perspektiv. I det matematikdidaktiske perspektiv lægges vægten på forskellige tilgange til matematikundervisning i samspillet mellem elever, lærer og matematikfaget. I dette perspektiv indgår også elevers arbejde med matematikholdige tekster. I praksisperspektivet lægges vægten på undervisningsmetoder og -principper til matematikundervisning på klassetrin. Heri indgår udformning af undervisnings- og læringsmål, modeller til planlægning af matematikundervisning, motivation og elevers kreative aktivitetet i og uden for klassen. Det matematikfaglige perspektiv omfatter både de matematiske emner, plan- og rumgeometri, og alsidige matematiske kompetencer, med særligt fokus på matematisk ræsonnenement og tankegang. It indgår som en integreret del af arbejdet på modulet. Evt. forudsætninger for at læse modulet Gældende retningslinjer for optag på læreruddannelsen og adgang til undervisningsfag. Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse Modulet godkendes til matematik klassetrin med 10 ECTS. Modulets vidensgrundlag Vidensgrundlaget omfatter national og international forskning samt teoridannelse inden for undervisning knyttet til forskellige læringssyn, og hvordan de kan bestemme samspillet mellem elever, lærer og matematik. forskellige undervisningsmetoder og -principper, herunder systematiske modeller til planlægning af undervisningsforløb for matematikundervisning på klassetrin. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Matematiske emner Kompetenceområde 2: Matematiske kompetencer Kompetenceområde 3: Matematikdidaktik Kompetenceområde 4: Matematiklærerens praksis 227

228 Kompetencemål, som indgår i modulet Der indgår dele af alle fire kompetenceområders kompetencemål specificeret i videns- og færdighedsmål. Den studerende kan planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle matematikundervisning, hvor de matematiske emner gennem indsigt i videnskabsfaget matematik, dets anvendelse og historiske udvikling relateres til elever, undervisning og læreplaner. stimulere udvikling af elevers matematiske kompetencer gennem udfordrende spørgsmål og svar i,om og med matematik samt anvendelse af sprog og redskaber i matematik relateret til undervisning på klassetrin. beskrive, analysere og vurdere undervisning i og elevers læring af matematik med støtte i matematikdidaktisk teori. begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle matematikundervisning i praksis med faglig og fagdidaktisk overblik og dømmekraft. Færdighedsmål: Den studerende kan planlægge, gennemføre og evaluere undervisningsforløb i matematik på klassetrin ud fra et begrundet læringssyn planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, som medtænker elevers tilegnelse af viden såvel gennem mundtlige som skriftlige og visuelle matematikholdige tekster planlægge, gennemføre og evaluere motiverende og inspirerende matematikundervisning, som får elever til at engagere sig i matematiske aktiviteter og kreativ virksomhed udforme læringsmål begrunde sammenhænge inden for plangeometri herunder benytte matematisk argumentation og bevisførelse med anvendelse af digitale værktøjer som baggrund for undervisning i plangeometri beskrive egenskaber ved og sammenhænge mellem rumlige figurer, bl.a. med anvendelse af digitale værktøjer, med henblik på undervisning i rumgeometri stille karakteristiske matematiske spørgsmål og skelne mellem forskellige matematiske udsagn ræsonnere matematisk ved at følge og bedømme et matematisk ræsonnement samt udvikle og Vidensmål: Den studerende har viden om matematikundervisning, som kan facilitere elevers læring og faglige progression, herunder samspillet mellem elev, lærer og matematik med induktive og deduktive arbejdsmåder elevers tilegnelse af viden såvel gennem mundtlige som skriftlige og visuelle matematikholdige tekster, herunder autentiske tekster og læremidler undervisningsmetoder, læringspotentialet i en engageret og indlevet lærerrolle, motivation, kreativ virksomhed, aktiviteter i og uden for klassen modeller til planlægning af undervisningsforløb i matematik plangeometri, flytninger og geometriske mønstre, tegneformer, analytisk geometri, herunder position og retning, trigonometri og dens anvendelse, samt anvendelse af digitale værktøjer til konstruktion, undersøgende virksomhed og bevisførelse rumgeometri, beskrivelse og undersøgelse af rumlige figurer, bl. a. med anvendelse af digitale værktøjer matematisk tankegang matematisk ræsonnement 228

229 gennemføre matematisk argumentation ved visualisering og bevisførelse Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen) Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. En endelig fordeling af studie- og arbejdsbelastningen i forhold til studieaktivitetsmodellens kategorier vil fremgå af det enkelte holds lektionsplan. Kategori 1: XX timer Kategori 2: XX timer Kategori 3: XX timer Kategori 4: XX timer Modulets relation til praksis I forbindelse med modulet planlægger de studerende udvalgte aktiviteter i relation til modulets faglige indhold. Disse afprøves i praksis. Der arbejdes med en it assisteret tilgang til geometri i matematikundervisningen i grundskolen, og den betydning, dette har for faget. I modulets fokus på forskellige tilgange til matematikundervisningen, herunder spørgsmål omkring motivation og kreativ virksomhed, inddrages digitale mediers muligheder. Deltagelseskrav Den studerende forventes at deltage aktivt i modulets undervisning med henblik på underviserens mulighed for at vurdere den studerendes læringsudbytte svarende til minimum bestået på 7- trinsskalalen (standpunktsbedømmelse). Den studerende orienteres løbende om standpunkt, hvis underviseren vurderer at der er en risiko for at deltagelseskravet ikke kan godkendes. En obligatorisk opgave der har fokus på faglige og fagdidaktiske emner. Opgaven stilles og afleveringsfrist fastsættes af underviseren. Den kan udarbejdes i grupper eller individuelt. Den bedømmes bestået/ikke bestået af underviseren. Kriterier for gennemført modul Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. Godkendelse af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav om fx afleveringstidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans. Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages skønsmæssigt af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. Såfremt det samlede resultat er ikke gennemført henvises til studieordningens Del1, afsnit

230 MAu3: Evaluering og stokastik Modultype, -omfang og -sprog Basis, lokalt udarbejdet, 10 ECTS, modulsproget er dansk. Der kan forekomme litteratur på andre sprog. Kort beskrivelse af modulet Kernen i modulet er elevers udvikling af matematisk kompetence i arbejdet med stokastik på klassetrin. Denne kerne belyses i et samspil mellem et matematikdidaktisk perspektiv, et praksisperspektiv og et matematikfagligt perspektiv. I det matematikdidaktiske perspektiv lægges vægten på forskellige typer af evalueringsmetoder til vurdering af elevers matematikfaglige læring, herunder muligheder og begrænsninger ved de enkelte metoder. I praksisperspektivet indgår brug og vurderinger af forskellige evalueringsformer knyttet til aldersgruppen. Der indgår desuden perspektiver på hvilke kompetencer og hvilken viden der er væsentlige for at kunne udvikle sig professionelt som matematiklærer på klassetrin. Det matematikfaglige perspektiv omfatter både det matematiske emne stokastik og alsidige matematiske arbejds- og tænkemåder med særligt fokus på matematisk problembehandling og modellering. IT indgår som en integreret del af arbejdet på modulet. Der arbejdes med en it assisteret tilgang til databehandling og simulering i matematikundervisningen i grundskolen og den betydning, dette har for faget. I modulets fokus på evaluering inddrages digitalt medieret evalueringsformer. Evt. forudsætninger for at læse modulet Gældende retningslinjer for optag på læreruddannelsen og adgang til undervisningsfag. Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse Modulet godkendes til matematik klassetrin med 10 ECTS. Modulets vidensgrundlag Vidensgrundlaget omfatter nationalog international forskning og teoridannelse angående: muligheder og begrænsninger ved brug af forskellige evalueringsmetoder til vurdering af elevers matematiske udbytte. elevers udvikling af kompetence i arbejdet med modellering og problembehandling inden for stokastik. viden og kompetencer knyttet til matematiklærerprofessionen. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Matematiske emner 230

231 Kompetenceområde 2: Matematiske kompetencer Kompetenceområde 3: Matematikdidaktik Kompetenceområde 4: Matematiklærerens praksis Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle matematikundervisning, hvor de matematiske emner gennem indsigt i videnskabsfaget matematik og dets anvendelse og historiske udvikling relateres til elever, undervisning og læreplaner. stimulere udvikling af elevers matematiske kompetencer gennem udfordrende spørgsmål og svar i, om og med matematik samt anvendelse af sprog og redskaber i matematik relateret til undervisning på klassetrin. beskrive, analysere og vurdere undervisning i og elevers læring af matematik med støtte i matematikdidaktisk teori. begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle matematikundervisning i praksis med faglig og fagdidaktisk overblik og dømmekraft. Færdighedsmål: Den studerende kan evaluere elevers faglige udbytte og kompetencer udvikle sin kompetence som matematiklærer ved at reflektere over egen undervisning, identificere udviklingsbehov, holde sig ajour med matematikdidaktisk forskning og udviklingsarbejde, samt følge med i nye tendenser, nye materialer og ny litteratur vurdere forskellige evalueringsformer, herunder deres muligheder og begrænsninger for at diagnosticere elevers faglige udbytte anvende forskellige sandsynlighedsopfattelser i undervisningen samt simulere stokastiske processer og arbejde med sandsynlighedsfordelinger, herunder anvendelse af digitale værktøjer analysere systematisk indsamlede data ved hjælp af statistiske deskriptorer og diagrammer samt vurdere usikkerheden i stikprøveundersøgelser, bl.a. med anvendelse af digitale værktøjer problembehandle ved at detektere, formulere, afgrænse og løse matematiske problemer ved systematisk valg af strategier og værktøjer Vidensmål: Den studerende har viden om evalueringsmetoder og -redskaber, test knyttet til aldersgruppen og af relevans for matematikundervisningen kompetenceudvikling som matematiklærer, analyse og refleksion over egen undervisning, identifikation af udviklingsbehov, ajourføring med matematikdidaktisk forskning og udviklingsarbejde, veje til nye tendenser, nye materialer og ny litteratur forskellige evalueringsprincipper, deres muligheder og begrænsninger samt forskellen på summativ og formativ evaluering sandsynlighed, subjektiv, statistisk og kombinatorisk sandsynlighed, simulering af stokastiske situationer i blandt andet stikprøver samt eksempler på sandsynlighedsfordelinger og anvendelse af digitale værktøjer statistik, systematisk indsamling, beskrivelse, analyse og vurdering af data, blandt andet med digitale værktøjer og anvendelsen af deskriptorer for beliggenhed, spredning og sammenhænge samt usikkerhed i stikprøveundersøgelser matematisk problembehandling 231

232 modellere ved at afgrænse, strukturere, matematisere, fortolke og kritisere matematiske modeller matematisk modellering Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen) Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. En endelig fordeling af studie- og arbejdsbelastningen i forhold til studieaktivitetsmodellens kategorier vil fremgå af det enkelte holds lektionsplan. Kategori 1: XX timer Kategori 2: XX timer Kategori 3: XX timer Kategori 4: XX timer Modulets relation til praksis Modulet er et praksissamarbejde modul. Rammerne for praksissamarbejdet er beskrevet under afsnittet om praktikvirksomhed i studieordningens DEL 1 afsnit & Deltagelseskrav Den studerende forventes at deltage aktivt i modulets undervisning med henblik på underviserens mulighed for at vurdere den studerendes læringsudbytte svarende til minimum bestået på 7- trinsskalalen (standpunktsbedømmelse). Den studerende orienteres løbende om standpunkt, hvis underviseren vurderer at der er en risiko for at deltagelseskravet ikke kan godkendes. En obligatorisk skriftlig opgave der har fokus på faglige og fagdidaktiske emner. Opgaven stilles og afleveringsfrist fastsættes af underviseren. Den kan udarbejdes i grupper eller individuelt. Den bedømmes bestået/ikke-bestået af underviseren. Kriterier for gennemført modul Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. Godkendelse af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav om fx afleveringstidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans. Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages skønsmæssigt af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. Såfremt det samlede resultat er ikke gennemført henvises til studieordningens Del1, afsnit

233 MAu4: Elever med særlige behov og matematiske redskaber Modultype, -omfang og -sprog Basis, lokalt udarbejdet, 10 ECTS, modulsproget er dansk. Der kan forekomme litteratur på andre sprog. Kort beskrivelse af modulet Kernen i modulet er elevers udvikling af matematisk kompetence i arbejdet med matematik som redskab på klassetrin. Denne kerne belyses i et samspil mellem et matematikdidaktisk perspektiv, et praksisperspektiv og et matematikfagligt perspektiv. I det matematikdidaktiske perspektiv lægges vægten på forskellige elevgrupper, der har behov for en særlig tilrettelagt undervisning. Dette gælder elever, der er i vanskeligheder ved læring af matematik såvel som elever med særlige forudsætninger og tosprogede elever. I praksisperspektivet lægges vægten på matematiklærerens forskellige samarbejdsrelationer både i og udenfor skolen knyttet til aldersgruppen. Det matematikfaglige perspektiv omfatter emnerne funktioner og vækstmodeller samt brug af matematik som redskab og brug af alsidige arbejds- og tænkemåder med særlig fokus på hjælpemidler og repræsentationer. IT indgår som en integreret del af arbejdet på modulet. Der arbejdes med en it assisteret tilgang til arbejdet med funktionsbegrebet, herunder vækstfunktioner og vækstmodeller og anvendelser, i grundskolen og den betydning, dette har for faget. I modulets fokus på hjælpemidler inddrages både digitale hjælpemidler, værktøjer og muligheder i forhold til elevers udvikling af hjælpemiddelkompetencen. Evt. forudsætninger for at læse modulet Gældende retningslinjer for optag på læreruddannelsen og adgang til undervisningsfag. Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse Modulet godkendes til matematik klassetrin med 10 ECTS. Modulets vidensgrundlag Vidensgrundlaget omfatter national og international forskning samt teroridannelse angående: forskellige typer af elevgrupper, der kræver en særlig tilrettelagt undervisning, og forskellige tiltag til at støtte disse elever bedst muligt, bl.a. gennem faglig læsning og forskellige hjælpemidler: matematiklærerens samarbejdsrelationer. funktionsbegrebet som analyseredskab og som redskab til beskrivelse af faglige sammenhænge. udvikling af hjælpemidler samt deres brug til behandling og repræsentation af matematiske forhold. Kompetenceområder, som indgår i modulet 233

234 Kompetenceområde 1: Matematiske emner Kompetenceområde 2: Matematiske kompetencer Kompetenceområde 3: Matematikdidaktik Kompetenceområde 4: Matematiklærerens praksis Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan: planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle matematikundervisning, hvor de matematiske emner gennem indsigt i videnskabsfaget matematik, dets anvendelse og historiske udvikling relateres til elever, undervisning og læreplaner. stimulere udvikling af elevers matematiske kompetencer gennem udfordrende spørgsmål og svar i, om og med matematik samt anvendelse af sprog og redskaber i matematik relateret til undervisning på klassetrin. beskrive, analysere og vurdere undervisning i og elevers læring af matematik med støtte i matematikdidaktisk teori. begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle matematikundervisning i praksis med faglig og fagdidaktisk overblik og dømmekraft. Færdighedsmål: Den studerende kan samarbejde med fagkolleger og andre kolleger om aldersrelevant undervisning i et fagligt/tværfagligt emne eller et fagdidaktisk problemfelt samt samarbejde med forældre, administration og myndigheder om rammer for undervisning tage stilling til særlige tiltag, mulig forebyggelse af vanskeligheder samt mulighederne for en inkluderende undervisning afpasset ud fra fx differentiering i mål, tid, hjælp, emne, undervisningsform eller læremidler planlægge, gennemføre og evaluere undervisning med fokus på elevers sproglige udvikling i matematik på klassetrin anvende funktioner og vækstmodeller som middel til problemløsning og modellering i undervisningen med inddragelse af digitale værktøjer anvende matematik som beskrivelses- og analyseredskab i tværfaglige temaer/problemstillinger anvende matematiske repræsentationsformer ved at forstå, benytte, vælge og oversætte forskellige repræsentationsformer, herunder forstå deres indbyrdes sammenhænge, styrker og svagheder Vidensmål: Den studerende har viden om fagteamsamarbejde, fagligt/tværfagligt samarbejde med kolleger, formelle og uformelle samarbejdsrelationer med forældre, administration og myndigheder elevgrupper, som kan have vanskeligheder eller har særligt talent i matematik samt deres mulige kendetegn elevers sproglige udvikling, herunder hverdagssprog, fagsprog og tosprogede elevers sprog- og læseudvikling på andetsproget funktionsbegrebet, herunder vækstfunktioner og vækstmodeller og anvendelser i fx økonomi samt anvendelse af digitale værktøjer til beregning, analyse og visualisering matematiks muligheder og begrænsninger som beskrivelses- og analyseredskab i andre faglige sammenhænge af relevans for klassetrin matematiske repræsentationer 234

235 tage stilling til muligheder og begrænsninger i anvendelsen af et bredt udvalg af hjælpemidler, herunder anvendelsen af digitale værktøjerit matematiske hjælpemidler Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen) Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. En endelig fordeling af studie- og arbejdsbelastningen i forhold til studieaktivitetsmodellens kategorier vil fremgå af det enkelte holds lektionsplan. Kategori 1: XX timer Kategori 2: XX timer Kategori 3: XX timer Kategori 4: XX timer Modulets relation til praksis I forbindelse med modulets indhold undersøger de studerende udvalgte dele af samarbejdet med personer i kredsen omkring eleverne. Deltagelseskrav Den studerende forventes at deltage aktivt i modulets undervisning med henblik på underviserens mulighed for at vurdere den studerendes læringsudbytte svarende til minimum bestået på 7- trinsskalalen (standpunktsbedømmelse). Den studerende orienteres løbende om standpunkt, hvis underviseren vurderer at der er en risiko for at deltagelseskravet ikke kan godkendes. En obligatorisk opgave der har fokus på faglige og fagdidaktiske emner. Opgaven stilles og afleveringsfrist fastsættes af underviseren. Den kan udarbejdes i grupper eller individuelt. Den bedømmes godkendt/ikke-godkendt af underviseren. Kriterier for gennemført modul Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. Godkendelse af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav om fx afleveringstidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans. Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages skønsmæssigt af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. Såfremt det samlede resultat er ikke gennemført henvises til studieordningens Del1, afsnit

236 Prøven i undervisningsfaget Matematik klassetrin Prøven består af to delprøver. Der gives en samlet karakter for de to delprøver. 1. delprøve: Skriftlig prøve Prøven tilrettelægges som en skriftlig tilstedeværelsesprøve af en varighed på 6 timer samme dag. I den skriftlige prøve indgår alle 4 kompetenceområder. Forberedelsestid: Der er to dages forberedelse med tilknyttet lokalt fremstillet forberedelsesoplæg. Alle hjælpemidler er tilladt. Det er ikke tilladt at kommunikere med andre under tilstedeværelsesprøven. Den skriftlige prøve afvikles individuelt. 2. delprøve: Mundtlig prøve - procesprøve Ved den mundtlige prøve deltager den studerende i en arbejdsproces til besvarelse af et lokalt stillet prøveoplæg. I procesprøven indgår gruppens arbejde på egen hånd samt censors og eksaminators løbende overværelse og dialog med gruppen. Prøven er en gruppeprøve hvor størrelsen af gruppen kan være fra 1 til 3 personer. Der afsættes samlet 3 timer til gruppens arbejde uafhængig af gruppens størrelse. Eksamination vil foregå løbende mellem gruppens medlemmer og censor/eksaminator. Der kan i eksaminationstiden være 1-3 grupper, som arbejder samtidigt dog samlet højest 6 studerende. Hver gruppe trækker lod mellem et antal prøveoplæg, som minimum er én mere end antallet af grupper. I hvert prøveoplæg og i prøveprocessen indgår der elementer fra alle fagets fire kompetenceområder. 236

237 Musik MU1: Musikalske udtryksformer i undervisning og læring Modultype, -omfang og -sprog Basis, nationalt udarbejdet, 10 ECTS, modulsproget er dansk. Kort beskrivelse af modulet Der er fokus på at udvikle de studerendes musikpædagogiske og didaktiske forudsætninger relateret til musik som undervisningsfag i folkeskolen. Der arbejdes med varierede musikalske udtryksformer med krop, stemme, instrumenter og andre lydkilder. Som en væsentlig del indgår kreative, æstetiske arbejdsformer og læreprocesser samt refleksion over viden og færdigheder opnået gennem arbejdet med de forskellige udtryksformer. Der lægges endvidere særlig vægt på udvikling af den studerendes egne musikalske færdigheder. Evt. forudsætninger for at læse modulet Gældende retningslinjer for optag på læreruddannelsen og adgang til undervisningsfag. Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse Modulet godkendes til musik med 10 ECTS. Modulets vidensgrundlag Faget har sin basis fra to forskellige videns- og færdighedsdimensioner; en kunstnerisk og en vidensbaseret. Modulet bygger på teori og forskning vedrørende børn og unges musikalske udvikling og læring samt på teorier om musikkens kvaliteter og mangfoldighed. Forskning vedrørende musikfaget i folkeskolen udgør et centralt grundlag. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Musikudøvelse Kompetenceområde 2: Musikalsk skaben Kompetenceområde 3: Musikforståelse Kompetenceområde 4: Musikdidaktik Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan begrundet lede musikalsk udfoldelse i et inkluderende klassefællesskab. begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle kreative musikalske processer på udfordrende og anerkendende måder, der udvikler elevers formåen til selvstændigt at skabe og udvikle musik. varetage undervisning i musik som æstetisk, kulturelt, og historisk fænomen. begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i musik. 237

238 Færdighedsmål: Den studerende kan lede og akkompagnere fællessang og musikaktiviteter på klaver udtryksfuldt i et bredt udvalg af stilarter anvende egen stemme musikalsk og nuanceret som hjælpemiddel og arbejdsredskab i undervisningen udtrykke sig musikalsk gennem instrumentalspil med forståelse for genre og teknik lede stemmearbejde, fællessang og én- eller flerstemmigt kor i et bredt udvalg af genrer lede musikaktiviteter med leg, dans, bevægelse og dramatisering med øje for elevers potentialer og forudsætninger arrangere musik og musikalske aktiviteter i et bredt udvalg af stilarter for varierede målgrupper med forskellige pædagogiske formål lede kreative musikalske processer i vokal-, bevægelses- og instrumentalaktiviteter, herunder såvel komposition som improvisation planlægge, gennemføre og evaluere varieret og aktiverende undervisning i musiklytning og musikoplevelse formulere og anvende differentierede undervisnings- og læringsmål for musikundervisning udvælge undervisningsindhold til såvel enkeltaktiviteter som længere forløb differentieret og inkluderende agere i forskellige musiklærerroller fra den myndige leder og dirigent til den lydhøre og inspirerende igangsætter i og med musik varetage undervisning med øje for elevernes musikalske forudsætninger, udvikling og potentialer bidrage til skolens almene dannelsesopgave både i musikfaget og på skolen generelt Vidensmål: Den studerende har viden om musikteori, spilleteknik, repertoire, stilarter, instruktion og ledelse i forbindelse med klaverspil stemmearbejde i relation til musikalsk og sproglig udvikling og udvikling af egen og andres stemmer musikalske genrer, motoriske/tekniske øveprocesser, musikalsk fortolkning udvikling af børns stemmer, sproglig udvikling, kor/sang-metodik, indstudering, sangligt repertoire, sanglige kulturer og traditioner kroppens, bevægelsens og legens betydning for musikalsk udvikling og læring musikteori, notation, arrangement, instrumentation og satslære og musikalske læremidler kreative processer, eksperimentelt arbejde, teorier om improvisation og komposition samt musikkens æstetiske og innovative potentialer metoder til musiklytning og musikalsk udvikling musikkens betydning som eksistentielt, æstetisk, kulturbærende og identitetsskabende fænomen, begrundelser for musikfaget, musikfagets formål og indhold musikalsk læring og progression, undervisningsdifferentiering, læreplaner i musik og læremidler i musikfaget undervisningsmetodik, klasseledelse, musiklærerroller, formidlingsstrategier samt formelle og uformelle læreprocesser musikpædagogisk teori, elevernes musikalske udvikling, æstetiske læreprocesser, musikalitetsteori musikkens betydning som motorisk/fysisk, psykologisk, socialt og kulturelt fænomen Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen) Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. En endelig fordeling af studie- og arbejdsbelastningen i forhold til studieaktivitetsmodellens kategorier vil 238

239 fremgå af det enkelte holds lektionsplan. Kategori 1: 76 timer Kategori 2: 114 timer Kategori 3: 80 timer Kategori 4: 5 timer Modulets relation til praksis Modulets sigte er at udruste den studerende til at kunne lede musikaktiviteter, kor og sammenspil i folkeskolen. I modulet vil der i videst muligt omfang indhentes praksiserfaringer gennem arbejdet med musikledelsesopgaver i folkeskolen men også undervejs i uddannelsesforløbet. Deltagelseskrav Den studerende forventes at deltage aktivt i modulets undervisning med henblik på underviserens mulighed for at vurdere den studerendes læringsudbytte svarende til minimum bestået på 7- trinsskalalen (standpunktsbedømmelse). Den studerende orienteres løbende om standpunkt, hvis underviseren vurderer at der er en risiko for at deltagelseskravet ikke kan godkendes. Lydkomposition: Aflevering af kort digital lydkomposition med behandlet konkret lyd. Løses individuelt. Varighed: Cirka/godt 1 minut. Der lægges vægt på musikalsk eksperimenteren, grundighed og kvalitet. Kort skriftlig respons. Talekor: Aflevering af 3-stemmigt talekor i partitur indskrevet i nodeskrivningsprogram. Løses individuelt. Omfang: Cirka takter. Der lægges vægt på et varieret, interessant og velformidlet musikalsk udtryk, herunder varieret brug af satsteknikker, korrekt rytmenotation, hensigtsmæssige tekstbetoninger, relevante anvisninger på dynamik og stemmebrug. Kort skriftlig respons. Selvkomponeret sang: Aflevering af sang, der noteres i nodeprogram med tilføjelse af becifringer. Der angives endvidere målgruppe, kontekst/funktion og noter til indstuderingsmetode. Løses individuelt. Omfang: Cirka 16 takter. Der lægges vægt på musikalsk anvendelighed, herunder sangbarhed og formidling. Responsform aftales på holdet med holdets underviser. Sang- og klaverprøve: Deltagelse i modulprøve i sang (at synge selv) og brugsklaver (simpelt akkordakkompagnement). Løses individuelt. Varighed: minutter. Der lægges vægt på overholdelse af notation, inspirerende udtryk, sund og alsidig stemmebrug, velfungerende akkompagnement og musikalsk overskud. Kort mundtlig respons. Kriterier for gennemført modul Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. Godkendelse af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav om fx afleveringstidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans. Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages skønsmæssigt af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. Såfremt det samlede resultat er ikke gennemført henvises til studieordningens Del1, afsnit

240 MU2: Musikledelse, musikalsk læring og undervisningsmetodik Modultype, -omfang og -sprog Basis, nationalt udarbejdet, 10 ECTS, modulsproget er dansk. Kort beskrivelse af modulet Der er fokus på at udvikle de studerendes forudsætninger for ledelse af og deltagelse i udøvende musikalske aktiviteter, herunder sammenspil, kor og sang i grupper og individuelt. Der arbejdes med musikteori, satsarbejde og arrangement rettet mod forskellige målgrupper. Musikdidaktik indgår i relation til musikudøvelse. Der lægges vægt på musikpædagogisk og -didaktisk refleksion over viden og færdigheder der indgår i modulets indholdsområder. Der lægges endvidere særlig vægt på udvikling af den studerendes egne musikalske færdigheder. Evt. forudsætninger for at læse modulet Gældende retningslinjer for optag på læreruddannelsen og adgang til undervisningsfag. Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse Modulet godkendes til musik med 10 ECTS. Modulets vidensgrundlag Faget har sin basis i to forskellige videns- og færdighedsdimensioner; en kunstnerisk og en vidensbaseret. Modulet bygger på teori og forskning vedrørende børn og unges musikalske udvikling og læring samt på teorier om musikkens kvaliteter og mangfoldighed. Forskning vedrørende musikfaget i folkeskolen udgør et centralt grundlag. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Musikudøvelse Kompetenceområde 2: Musikalsk skaben Kompetenceområde 3: Musikforståelse Kompetenceområde 4: Musikdidaktik Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan begrundet lede musikalsk udfoldelse i et inkluderende klassefællesskab. begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle kreative musikalske processer på udfordrende og anerkendende måder, der udvikler elevers formåen til selvstændigt at skabe og udvikle musik. varetage undervisning i musik som æstetisk, kulturelt, og historisk fænomen. begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i musik. Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om 240

241 vejlede og lede sammenspil differentieret på baggrund af egen beherskelse af relevante instrumenter anvende it og anden teknologi som arbejdsredskab og kreativt værktøj lede og akkompagnere fællessang og musikaktiviteter på klaver udtryksfuldt i et bredt udvalg af stilarter anvende egen stemme musikalsk og nuanceret som hjælpemiddel og arbejdsredskab i undervisningen lede stemmearbejde, fællessang og en- eller flerstemmigt kor i et bredt udvalg af genrer udtrykke sig musikalsk gennem instrumentalspil med forståelse for genre og teknik arrangere musik og musikalske aktiviteter i et bredt udvalg af stilarter for varierede målgrupper med forskellige pædagogiske formål formulere og anvende differentierede undervisnings- og læringsmål for musikundervisning udvælge undervisningsindhold til såvel enkeltaktiviteter som længere forløb differentieret og inkluderende agere i forskellige musiklærerroller fra den myndige leder og dirigent til den lydhøre og inspirerende igangsætter i og med musik perspektivere musik som strukturelt, æstetisk, kulturelt og historisk fænomen sammenspilsmetodik og instrumentkendskab samt analog og digital teknologi lydbearbejdning, nodeskrivning på computer, it og internetressourcer musikteori, spilleteknik, repertoire, stilarter, instruktion og ledelse i forbindelse med klaverspil stemmearbejde i relation til musikalsk og sproglig udvikling af egen og andres stemmer udvikling af børns stemmer, sproglig udvikling, kor/sang-metodik, indstudering, sangligt repertoire, sanglige kulturer og traditioner musikalske genrer, motoriske/tekniske øveprocesser, musikalsk fortolkning musikteori, notation, arrangement, instrumentation og satslære og musikalske læremidler musikkens betydning som eksistentielt, æstetisk, kulturbærende og identitetsskabende fænomen, begrundelser for musikfaget, musikfagets formål og indhold musikalsk læring og progression, undervisningsdifferentiering, læreplaner i musik og læremidler i musikfaget undervisningsmetodik, klasseledelse, musiklærerroller, formidlingsstrategier samt formelle og uformelle læreprocesser musik i et historisk, psykologisk, oplevelsesmæssigt, æstetisk og samfundsmæssigt perspektiv, herunder forskellige musikkulturer, børne- og ungdomskulturer samt musik og medier Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen) Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. En endelig fordeling af studie- og arbejdsbelastningen i forhold til studieaktivitetsmodellens kategorier vil fremgå af det enkelte holds lektionsplan. Kategori 1: 76 timer Kategori 2: 114 timer Kategori 3: 80 timer Kategori 4: 5 timer 241

242 Modulets relation til praksis Modulets sigte er at udruste den studerende til at kunne tilrettelægge, lede, reflektere over musikaktiviteter i folkeskolen gennem konkrete arbejdsformer og forløb indenfor musikfagets kerneområder. Deltagelseskrav Den studerende forventes at deltage aktivt i modulets undervisning med henblik på underviserens mulighed for at vurdere den studerendes læringsudbytte svarende til minimum bestået på 7- trinsskalalen (standpunktsbedømmelse). Den studerende orienteres løbende om standpunkt, hvis underviseren vurderer at der er en risiko for at deltagelseskravet ikke kan godkendes. Komposition til undervisningsbrug: Aflevering af en kort komposition, som tager afsæt i et sæt spilleregler. Kompositionen skal egne sig til undervisningsbrug i folkeskolen. Den studerende har valgfrihed blandt et udvalg af notationsformer. Kompositionen præsenteres og indstuderes med musikholdet mhp. demonstration af musikledelse i et inkluderende fællesskab. Løses individuelt. Der lægges vægt på, at den studerende overholder de opstillede spilleregler, bruger dem kreativivt og reflekterer over deres betydning, samt at der er sammenhæng mellem musikalsk ide og musikledelsesform. Kort mundtlig respons. Arrangement: Aflevering af et arrangement, noteret i partitur, hvor den studerende musikalsk bearbejder enten en egen komposition eller selvvalgt materiale af anden komponist. Omfang: 3-10 sider. Der lægges vægt på musikteoretisk viden og færdigheder, instrumentation og satslære samt disponeringen af et musikalsk forløb. Kort skriftlig respons. Sang- og klaverprøve: Deltagelse i modulprøve i sang (at synge med andre samt ledelse af sang med egen stemme og krop) og brugsklaver (akkompagnement, ledelse af kanon, selvarrangeret sang og prima vista-spil). Løses individuelt. Varighed: minutter. Der lægges vægt på musikledelseskompetencer, genre- og stilforståelse, musikalsk indlevelse, hensigtsmæssig og varieret brug af stemme og klaver. Kort mundtlig respons. Kriterier for gennemført modul Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. Godkendelse af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav om fx afleveringstidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans. Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages skønsmæssigt af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. Såfremt det samlede resultat er ikke gennemført henvises til studieordningens Del1, afsnit

243 MU3: Musikundervisning med musikforståelse i teori og praksis Modultype, -omfang og -sprog Basis, lokalt udarbejdet, 10 ECTS, modulsproget er dansk. Kort beskrivelse af modulet Den studerendes forståelse af musik som kulturbærende og historisk fænomen udvikles og kvalificeres. Der arbejdes med eksemplariske læremidler og aktivitetsformer der bl.a. indebærer at den studerende tilegner sig færdigheder i både at spille og synge, skabe musik, lytte til musik, fortolke og analysere musik og til at reflektere over musikken og musikalske forhold i samfund og kulturliv. Centralt er refleksion over musikalsk læring og i særdeleshed musikforståelse i relation til et inkluderende læringsmiljø hvor forskellighed og dermed undervisningsdifferentiering står centralt. Evt. forudsætninger for at læse modulet Gældende retningslinjer for optag på læreruddannelsen og adgang til undervisningsfag. Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse Modulet godkendes til musik med 10 ECTS. Modulets vidensgrundlag Faget har sin basis fra to forskellige videns- og færdighedsdimensioner; en kunstnerisk og en vidensbaseret. Modulet bygger på teori og forskning vedrørende børn og unges musikalske udvikling og læring samt på teorier om musikkens kvaliteter og mangfoldighed. Forskning vedrørende musikfaget i folkeskolen udgør et centralt grundlag. Kompetenceområder, som indgår i modulet De fire kompetenceområder med hovedvægt på kompetenceområde 3 og 4. Kompetenceområde 1: Musikudøvelse Kompetenceområde 2: Musikalsk skaben Kompetenceområde 3: Musikforståelse Kompetenceområde 4: Musikdidaktik Kompetencemål, som indgår i modulet: Den studerende kan begrundet lede musikalsk udfoldelse i et inkluderende klassefællesskab. begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle kreative musikalske processer på udfordrende og anerkendende måder, der udvikler elevers formåen til selvstændigt at skabe og udvikle musik. varetage undervisning i musik som æstetisk, kulturelt, og historisk fænomen. begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i musik. 243

244 Færdighedsmål: Den studerende kan etablere læringsrum for elevers selvstændige arbejde med musikudøvelse arrangere musik og musikalske aktiviteter i et bredt udvalg af stilarter for varierede målgrupper med forskellige pædagogiske formål skabe musik på baggrund af egne vokale og instrumentale færdigheder med musikalsk nysgerrighed, autenticitet og overblik anvende it og anden teknologi som arbejdsredskab og kreativt værktøj perspektivere musik som strukturelt, æstetisk, kulturelt og historisk fænomen fortolke musik i et bredt udvalg af stilarter og genrer udtrykke musikalsk forståelse gennem vokal og instrumental udøvelse formidle musik i forskellige genrer og stilarter fra forskellige historiske perioder planlægge, gennemføre og evaluere varieret og aktiverende undervisning i musiklytning og musikoplevelse formulere og anvende differentierede undervisnings- og læringsmål for musikundervisning udvælge undervisningsindhold til såvel enkeltaktiviteter som længere forløb differentieret og inkluderende varetage undervisning med øje for elevernes musikalske forudsætninger, udvikling og potentialer analysere egen og andres musikundervisning med henblik på udvikling af musikundervisning i folkeskolen gennem anvendelse af data fra evalueringer analysere undervisningsmidler hensigtsmæssigt i forhold til undervisningens mål og centrale indhold samt resultater fra forskning og udviklingsarbejde anvende musikfaget i samspil med andre fag og aktiviteter på skolen bidrage til skolens almene dannelsesopgave både i musikfaget og på skolen generelt Vidensmål: Den studerende har viden om læreprocesser og organisering musikteori, notation, arrangement, instrumentation og satslære og musikalske læremidler kreative processer, musikalsk interpretation og varierede udtryksformer lydbearbejdning, nodeskrivning på computer, it og internetressoucer musik i et historisk, psykologisk, oplevelsesmæssigt, æstetisk og samfundsmæssig perspektiv herunder forskellige musikkulturer, børne- og ungdomskulturer samt musik og medier musikteori og musikalsk analyse hørelære, musikalsk frasering, instrument- og stemmeteknik og -brug i forskellige musikalske stilarter musikalske genrer, stilarter og musikhistorie metoder til musiklytning og musikalsk udvikling musikkens betydning som eksistentielt, æstetisk, kulturbærende og identitetsskabende fænomen, begrundelser for musikfaget, musikfagets formål og indhold musikalsk læring og progression, undervisningsdifferentiering, læreplaner i musik og læremidler i musikfaget musikpædagogisk teori, elevernes musikalske udvikling, æstetiske læreprocesser, musikalitetsteori evalueringsmetoder og observation og iagttagelse som metoder til at skabe viden om musikundervisning i folkeskolen læremidler samt resultater fra forskning og udviklingsarbejde tværfaglighed musikkens betydning som motorisk/fysisk, psykologisk, socialt og kulturelt fænomen 244

245 Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen) Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. En endelig fordeling af studie- og arbejdsbelastningen i forhold til studieaktivitetsmodellens kategorier vil fremgå af det enkelte holds lektionsplan. Kategori 1: 76 timer Kategori 2: 114 timer Kategori 3: 80 timer Kategori 4: 5 timer Modulets relation til praksis Modulet er et praksissamarbejdemodul. Rammerne for praksissamarbejdet er beskrevet under afsnittet om praktikvirksomhed i studieordningens DEL 1 afsnit & Deltagelseskrav Den studerende forventes at deltage aktivt i modulets undervisning med henblik på underviserens mulighed for at vurdere den studerendes læringsudbytte svarende til minimum bestået på 7- trinsskalalen (standpunktsbedømmelse). Den studerende orienteres løbende om standpunkt, hvis underviseren vurderer at der er en risiko for at deltagelseskravet ikke kan godkendes. Faglig-pædagogisk projekt: Mundtlig/praktisk fremlæggelse af udvalgte dele af faglig-pædagogisk projekt. Der lægges vægt på klar begrundelse for projektet og tydeligt formål med fremlæggelsen. Løses individuelt eller i grupper på 2-4. Varighed: min. afhængigt af gruppestørrelse. Responsform aftales på holdet med holdets underviser. Sang- og klaverprøve: Deltagelse i modulprøve i sang (herunder sang til eget akkompagnement, a cappela-sang og mikrofonsang) og brugsklaver (herunder sanginstruktion og pedalspil) på baggrund af liste med sange/aktiviteter, som underviserne kan trække lod fra. Løses individuelt. Varighed: 10 minutter. Der lægges vægt på stilistisk spredning og forståelse, hensigtsmæssig teknik, fortolkning, musikledelse fra klaveret, varieret og ubesværet akkompagnementsspil. Kort mundtlig respons. Kriterier for gennemført modul Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. Godkendelse af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav om fx afleveringstidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans. Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages skønsmæssigt af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. Såfremt det samlede resultat er ikke gennemført henvises til studieordningens Del1, afsnit

246 Prøve i undervisningsfaget Musik Prøven består af to delprøver. Der gives en samlet karakter for de to delprøver. 1. delprøve: Mundtlig prøve refleksion over praksis Den studerende udarbejder en musikdidaktisk synopsis. Synopsen rummer en musikfaglig problemstilling, som den studerende demonstrerer, redegør for, analyserer og diskuterer i forhold til musikfagets mål. Der kan indgå ikke-verbale elementer. Synopsis indgår i bedømmelsen Den mundtlige prøve kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg Omfanget af synopse er maks. 5 normalsider. Sidetal følger gruppestørrelse. 2. delprøve: Praktisk prøve refleksion i praksis Den studerende demonstrerer gennem et alsidigt program i en faglig-pædagogisk praksis sine musiklærerkompetencer, der dokumenteres med inddragelse af sang, brugsklaver, spil på selvvalgt instrument samt musikledelse. Den studerende udfærdiger en plan med begrundelser for programvalg. Programvalget indgår ikke i bedømmelsen og er maks. 1 normalside. Den praktiske prøve kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg. Samlet eksaminationstid til de to prøver: 60 minutter. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppeprøve. Der er knyttet følgende forudsætninger for deltagelse i prøven: Aflevering af musikdidaktisk synopsis i angivet form og indhold til rette tid og sted. Udfærdigelse af plan med begrundelse for programvalg i angivet form og indhold til rette tid og sted. 246

247 Natur/teknologi NT1: Natur/teknologi på mellemtrinnet Modultype, -omfang og -sprog Basis, nationalt udarbejdet, 10 ECTS, modulsproget er dansk, men tekster på engelsk og nabosprog vil forekomme. Kort beskrivelse af modulet I dette modul belyses de særlige problemstillinger der vedrører natur/teknologi-undervisning i 4.-6.klasse. I perioden fra klasse ændrer elevernes interesse for naturvidenskab sig fra det mere enkle og umiddelbare til det mere strukturerede og specifikke. I modulet belyses forhold som fastholder og styrker elevernes interesse for naturfag, deres praktiske færdigheder, kreativitet og evner til samarbejde og respekt for samspillet mellem menneske og natur. I modulet arbejdes især med: Der arbejdes med progression, naturvidenskabelige kompetencer, og hvordan naturfaglige undervisningsressourcer og elevernes egne undersøgelser bidrager til at styrke natur/teknologi i det samlede skoleforløb. Fastholdelse og konsolidering af børnenes interesse for naturfaglige emner. Innovation og brugen af digitale læremidler og undersøgelser indgår som vigtige dele af studieprocessen også i forhold til anvendelse i skolen. Faglig læsning og brug af læremidler. Ressourcer og energistrømme, og teknologianvendelse i hverdagen. Universets opståen og udvikling, solsystemet og planeten Jorden. Grundlæggende forhold for evolution og rubricering af det levende i grupper. De fire delkompetencers betydning for undervisningens tilrettelæggelse og elevernes læring. Evt. Forudsætninger for at læse modulet Gældende retningslinjer for optag på læreruddannelsen og adgang til undervisningsfag. Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse Modulet godkendes til natur/teknologi med 10 ECTS. Modulets vidensgrundlag Undervisningen baseres på nationale og internationale forsknings- og udviklingsarbejder der omhandler tematikker inden for naturfagsundervisning der er relevante for undervisningen af elever på skolens mellemtrin. Indholdsområder vil bl.a. være: Naturfagenes betydning i grundskoleuddannelse, relevante naturfaglige kilder og fagdidaktiske tekster. I studieforløbet indgår det teoretiske vidensgrundlag i vekselvirkning med viden fra praksisfeltet. Kompetenceområder, som indgår i modulet 247

248 Kompetenceområde 1: Naturfagsdidaktik med henblik på elevers læring og almendannelse i natur/teknologi. Kompetenceområde 2: Natur/teknologi-undervisning i et kompetenceperspektiv. Kompetenceområde 3: Undervisning i natur/teknologis kerneområder (1): mennesket, sundhed og levevilkår, teknologifrembringelse og -anvendelse og menneskets interageren med naturgrundlaget. Kompetenceområde 4: Undervisning i natur/teknologis kerneområder (2): Universets, Jordens og livets opståen, udvikling og beskrivelse. Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden og færdigheder til at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i natur/teknologi. begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle natur/teknologi-undervisning med henblik på at udvikle elevernes naturfaglige kompetencer. begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning om menneskets samspil med naturen og anvendelse af teknologi. begrundet planlægge, gennemføre, evaluere samt udvikle undervisning i natur/teknologi, der styrker elevernes evne til at forstå og forholde sig til de naturgivne og teknologiske udviklingsprocesser fra universets tilblivelse og til nutiden både på mikroplanet og på makroplanet. Færdighedsmål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle læringsmålstyret undervisning i natur/teknologi på et naturfagsdidaktisk grundlag anvende forskellige undervisningsressourcer og vælge fysiske rammer i forhold til undervisningens naturfaglige mål og indhold under hensyntagen til såvel den enkelte elevs som grupper af elevers læreprocesser evaluere den enkelte elevs som grupper af elevers udbytte af undervisningen i natur/teknologi såvel formativt som summativt i relation til fagets læringsmål gennemføre natur/teknologiundervisning, der udvikler elevernes evne til at anvende fagsprog til at kommunikere om naturfaglige emner og problemstillinger gennemføre undervisning der udvikler og fastholder elevernes motivation og interesse for naturfag inddrage eksempler på naturvidenskabens og teknologiens anvendelse i samfundet i natur/teknologiundervisningen Vidensmål: Den studerende har viden om naturfagsdidaktik og naturfagsdidaktisk forskning undervisningsressourcer i naturfag såsom lærebøger, laboratorier, multimodale og webbaserede læremidler, science centre, uderum, erhvervsvirksomheder, museer og it evaluering i naturfagsundervisning elever og elevgruppers, herunder tosprogede elevers, hverdagssprog, fagsprog og begrebsdannelse i naturfagene forhold der har betydning for fastholdelse og udvikling af elevernes interesse og motivation for naturfag naturvidenskabernes anvendelse i samfundsmæssige, teknologiske og 248

249 begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning, der udvikler elevernes undersøgelseskompetence begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle kompetenceudviklende natur/teknologiundervisning, i samspillet mellem de naturfaglige kompetence, der er afpasset elevernes faglige og udviklingsmæssige progression begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle natur/teknologiundervisning omhandlende historiske og filosofiske aspekter af naturvidenskaben begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle natur/teknologiundervisning, der udvikler elevernes evne til at designe, anvende og vurdere modeller til forståelse af naturfaglige fænomener og sammenhænge begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning der udvikler elevernes kommunikative og perspektiverende kompetence i forhold til problemstillinger hvor naturfaglig viden kan bidrage til vurdering og stillingtagen inddrage eksempler på nyere naturvidenskabelig forskning i undervisning begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i ressourcer, ressourceforbrug og energistrømme med bæredygtighed som perspektiv begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning hvor eleverne får indblik i og anvender processer til design og produktion af produkter inddrage den lokale natur i undervisningen begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning om livets udvikling i et naturvidenskabeligt perspektiv begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning om stoffer og materialer, som elever typisk møder i hverdagen begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning om universet, solsystemet og planeten Jorden begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning, der inddrager lokalsamfundet erhvervsmæssige kontekster samt viden om inddragelse af omverden i undervisningen didaktisk teori om undersøgende arbejde i naturfagsundervisningen naturfaglige kompetencer, herunder undersøgelses-, modellerings-, perspektiverings-, og kommunikationskompetence hovedtræk af naturvidenskabernes og teknologiens historie og filosofi anvendelse af modeller i faget og i naturvidenskaben interessemodsætningers betydning for diskussion og vurdering af problemstillinger, hvor naturfaglig viden kan bidrage til vurdering og stillingtagen nyere forskning inden for naturvidenskab ressourcer og energistrømme, vedvarende og ikke vedvarende energiformer teknologiudvikling, innovation og designprocesser levende organismer, landskaber og levesteder systematik og evolution grundstoffer og materialers egenskaber og anvendelse, stofkredsløb og energiomsætning universets opståen og udvikling, solsystemet og planeten Jorden udformning af lokal bebyggelse og infrastruktur 249

250 Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen) Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. En endelig fordeling af studie- og arbejdsbelastningen i forhold til studieaktivitetsmodellens kategorier vil fremgå af det enkelte holds lektionsplan. Kategori 1: 68 timer Kategori 2: 135 timer Kategori 3: 66 timer Kategori 4: 6 timer Modulets relation til praksis På dette modul indgår praksis i en del af portefolioprodukterne. Deltagelseskrav Den studerende forventes at deltage aktivt i modulets undervisning med henblik på underviserens mulighed for at vurdere den studerendes læringsudbytte svarende til minimum bestået på 7-trinsskalalen (standpunktsbedømmelse). Den studerende orienteres løbende om standpunkt, hvis underviseren vurderer at der er en risiko for at deltagelseskravet ikke kan godkendes. Titel Type/Form Omfang Bedømmelse Respons Titel Type/Form Omfang Bedømmelse Respons Sikkerhedskursus Aktiv deltagelse hele dagen 1 dags kursus Godkendt/ikke-godkendt Portefolio Portefolio med otte produkter, hvoraf min. 1 er et digitalt produkt Produkterne defineres nærmere af underviseren Potefolien er individuel Godkendt/ikke-godkendt Mundtlig respons i forbindelse med evaluering af modulet Kriterier for gennemført modul Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. Godkendelse af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav om fx afleveringstidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans. Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages skønsmæssigt af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. Såfremt det samlede resultat er ikke gennemført henvises til studieordningens Del1, afsnit

251 NT2: Natur/teknologi i indskolingen Modultype, -omfang og -sprog Basis, nationalt udarbejdet, 10 ECTS, modulsproget er dansk, men tekster på engelsk og nabosprog vil forekomme. Kort beskrivelse af modulet I dette modul fokuseres på at planlægge og udvikle natur/teknologiundervisning med udgangspunkt i de yngste elevers interesser for de naturfaglige og teknologiske fænomener, eleverne møder i deres hverdag. Gennem hele modulet lægges der særlig vægt på de fagdidaktiske problemstillinger, der vedrører natur/teknologiundervisning i klasse og udvalgte faglige områder. Herunder: Overgangen fra daginstitution til skole og indføring i skolens naturfaglige fagrække. Fastholdelse og konsolidering af børnenes interesse for naturfaglige emner. Børnenes oplevelser og fortolkninger af naturfaglige fænomener og sammenhænge i deres hverdag og nære omverden. Der arbejdes med, hvordan man gradvis udvikler et naturfagligt begrebsapparat og lærer at identificere og reflektere over naturfaglige problemstillinger. Undersøgelsesmetoder som direkte oplevelse, sansning, iagttagelse, beskrivelse, undersøgelse, stille spørgsmål og afprøvning med argumentation. Teknologi og ressourcer, udvalgte dyr og planter og deres livsbetingelser, lokal bebyggelse og infrastruktur, naturfaglige fænomener, som børn typisk møder i hverdagen f.eks. årstider. Sundhedsmæssige aspekter i forhold til miljø, livsstil og livskvalitet. De fire delkompetencers betydning for undervisningens tilrettelæggelse og elevernes læring. Læringsteori om børns kognitive udvikling set i forhold til naturfagenes abstrakte repræsentationsformer. Innovation og brug af digitale læremidler og undersøgelsesmetoder indgår som centrale dele af studieprocessen og i forhold til praksis i skolen. Evt. Forudsætninger for at læse modulet Gældende retningslinjer for optag på læreruddannelsen og adgang til undervisningsfag. Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse Modulet godkendes til natur/teknologi med 10 ECTS. Modulets vidensgrundlag Undervisningen baseres på nationale og internationale forsknings- og udviklingsarbejder der omhandler tematikker inden for naturfagsundervisning for skolens yngste elever. Indholdsområder vil bl.a. være: Naturfagenes betydning i grundskoleuddannelse, relevante naturfaglige kilder og fagdidaktiske tekster. I studieforløbet indgår det teoretiske vidensgrundlag i vekselvirkning med viden fra praksisfeltet. Kompetenceområder, som indgår i modulet 251

252 Kompetenceområde 1: Naturfagsdidaktik med henblik på elevers læring og almendannelse i natur/teknologi. Kompetenceområde 2: Natur/teknologi-undervisning i et kompetenceperspektiv. Kompetenceområde 3: Undervisning i natur/teknologis kerneområder (1): mennesket, sundhed og levevilkår, teknologifrembringelse og -anvendelse og menneskets interageren med naturgrundlaget. Kompetenceområde 4: Undervisning i natur/teknologis kerneområder (2): Universets, Jordens og livets opståen, udvikling og beskrivelse. Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden og færdigheder til at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i natur/teknologi. begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle natur/teknologi-undervisning med henblik på at udvikle elevernes naturfaglige kompetencer. begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning om menneskets samspil med naturen og anvendelse af teknologi. begrundet planlægge, gennemføre, evaluere samt udvikle undervisning i natur/teknologi, der styrker elevernes evne til at forstå og forholde sig til de naturgivne og teknologiske udviklingsprocesser fra universets tilblivelse og til nutiden både på mikroplanet og på makroplanet. Færdighedsmål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle læringsmålstyret undervisning i natur/teknologi på et naturfagsdidaktisk grundlag anvende forskellige undervisningsressourcer og vælge fysiske rammer i forhold til undervisningens naturfaglige mål og indhold under hensyntagen til såvel den enkelte elevs som grupper af elevers læreprocesser evaluere den enkelte elevs som grupper af elevers udbytte af undervisningen i natur/teknologi såvel formativt som summativt i relation til fagets læringsmål gennemføre natur/teknologiundervisning, der udvikler elevernes evne til at anvende fagsprog til at kommunikere om naturfaglige emner og problemstillinger gennemføre undervisning der udvikler og fastholder elevernes motivation og interesse for naturfag inddrage eksempler på naturvidenskabens og teknologiens anvendelse i samfundet i natur/teknologiundervisningen Vidensmål: Den studerende har viden om naturfagsdidaktik og naturfagsdidaktisk forskning undervisningsressourcer i naturfag såsom lærebøger, laboratorier, multimodale og webbaserede læremidler, science centre, uderum, erhvervsvirksomheder, museer og it evaluering i naturfagsundervisning elever og elevgruppers, herunder tosprogede elevers, hverdagssprog, fagsprog og begrebsdannelse i naturfagene forhold der har betydning for fastholdelse og udvikling af elevernes interesse og motivation for naturfag naturvidenskabernes anvendelse i samfundsmæssige, teknologiske og erhvervsmæssige kontekster samt didaktisk viden om inddragelse af omverden i undervisningen 252

253 begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle af læringsmålstyret undervisning, der udvikler elevernes undersøgelseskompetence begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udviklekompetenceudviklende natur/teknologiundervisning, der er afpasset elevernes faglige og udviklingsmæssige progression begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle natur/teknologiundervisning, der udvikler elevernes evne til at designe, anvende og vurdere modeller til forståelse af naturfaglige fænomener og sammenhænge begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning der udvikler elevernes kommunikative og perspektiverende kompetence i forhold til problemstillinger hvor naturfaglig viden kan bidrage til vurdering og stillingtagen inddrage eksempler på nyere naturvidenskabelig forskning i undervisning begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle natur/teknologiundervisning i samarbejde med skolens øvrige fag og obligatoriske emner begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning hvor eleverne får indblik i og anvender processer til design og produktion af produkter begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle natur/teknologiundervisning, hvor der lægges vægt på naturvidenskabens og teknologiens almendannende potentialer begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning om naturfaglige fænomener, som elever møder i hverdagen inddrage den lokale natur i undervisningen begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning om stoffer og materialer, som elever typisk møder i hverdagen begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i menneskets fysiologi og anatomi med sundhedsmæssig handlekompetence som perspektiv didaktisk teori om undersøgende arbejde i naturfagsundervisningen naturfaglige kompetencer, herunder undersøgelses-, modellerings-, perspektiverings-, og kommunikationskompetence anvendelse af modeller i faget og i naturvidenskaben interessemodsætningers betydning for diskussion og vurdering af problemstillinger, hvor naturfaglig viden kan bidrage til vurdering og stillingtagen nyere forskning inden for naturvidenskab naturvidenskabernes bidrag i tværfagligt samarbejde med andre vidensområder teknologiudvikling, innovation og designprocesser naturvidenskabens bidrag til almen dannelse gennem perspektivering af fagets elementer og forståelse af omverdenen naturfaglige og teknologiske hverdagsfænomener levende organismer, landskaber og levesteder grundstoffer og materialers egenskaber og anvendelse, stofkredsløb og energiomsætning menneskets fysiologi, anatomi, sundhedsundervisning Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen) Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. En 253

254 endelig fordeling af studie- og arbejdsbelastningen i forhold til studieaktivitetsmodellens kategorier vil fremgå af det enkelte holds lektionsplan. Kategori 1: 68 timer Kategori 2: 135 timer Kategori 3: 66 timer Kategori 4: 6 timer Modulets relation til praksis: I dette modul indgår praksis i en del af portefolioprodukterne. Deltagelseskrav Den studerende forventes at deltage aktivt i modulets undervisning med henblik på underviserens mulighed for at vurdere den studerendes læringsudbytte svarende til minimum bestået på 7-trinsskalalen (standpunktsbedømmelse). Den studerende orienteres løbende om standpunkt, hvis underviseren vurderer at der er en risiko for at deltagelseskravet ikke kan godkendes. Titel Type/Form Omfang Bedømmelse Respons Titel Type/Form Omfang Bedømmelse Respons Eksempel på eksamensprodukt Skriftlig opgave. Opgaven udarbejdes i grupper af 2-3 studerende. De studerende udarbejder med udgangspunkt i en konkret problemstilling et eksempel på et eksamensprodukt. Maks. 5 normalsider Godkendt/ikke-godkendt Skriftlig respons Portefolio Portefolio med otte produkter, hvoraf min. 1 er et digitalt produkt Produkterne defineres nærmere af underviseren Portefolien er individuel Godkendt/ikke-godkendt Der gives mundtlig respons i forbindelse med modulevalueringen. Kriterier for gennemført modul Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. Godkendelse af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav om fx afleveringstidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans. Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages skønsmæssigt af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. Såfremt det samlede resultat er ikke gennemført henvises til studieordningens Del1, afsnit

255 NT3: Natur, teknologi og samfund Modultype, -omfang og -sprog Basis, lokalt udarbejdet, 10 ECTS, modulsproget er dansk, men tekster på engelsk og nabosprog vil forekomme. Kort beskrivelse af modulet I dette modul arbejdes projektorienteret med forskellige aspekter af mennesket og menneskets samspil med naturen. Hvert tema vil være karakteriseret ved både at indeholde naturfaglige aspekter samt fagdidaktiske aspekter i relation til undervisning i natur/teknologi i skolen. Der vil være fokus på belysning af sammenhænge og konsekvenser i forhold til ønskede udviklingsmål for levevilkår for mennesker både lokalt og globalt. Følgende elementer vil være centrale: Begrebet bæredygtighed og undervisning frem mod udvikling af handlekompetence hos eleverne i skolen. Gruppers forskellige interesser i forhold til brug af og udnyttelse af naturen og dens ressourcer vil indgå som en central del af undervisningen, samt hvordan dette kan indgå i undervisningen i skolen. Positive og negative konsekvenser ved anvendelsen af naturgrundlaget i forhold til ønskede udviklinger af livsbetingelser og levevilkår for mennesker. Menneskets fysiologi og sundhedsmæssige aspekter i forhold til miljø, livsstil og livskvalitet. Belysning af aktuelle, samfundsmæssige sammenhænge/problemstillinger (f.eks. energiforsyning, globale og lokale sundhedsaspekter og teknologiudviklingens betydning). Der vil både blive fokuseret på en faglig belysning af disse forhold og udvikling af den studerendes egen forståelse og stillingtagen til grundlæggende forhold ved menneskers udnyttelse af naturgrundlaget i forhold til ønskede udviklinger. Sammenhænge mellem det lokale og det globale. Undervisningsmæssige aspekter af at betragte natur/teknologi som et almendannede fag. Evt. Forudsætninger for at læse modulet Gældende retningslinjer for optag på læreruddannelsen og adgang til undervisningsfag. Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse Modulet godkendes til natur/teknologi med 10 ECTS. Modulets vidensgrundlag Undervisningen baseres på nationale og internationale forsknings- og udviklingsarbejder der omhandler tematikker omkring handlekompetence, interessemodsætninger og uddannelse for bæredygtig udvikling. I studieforløbet indgår det teoretiske vidensgrundlag i vekselvirkning med viden fra praksisfeltet. Kompetenceområder, som indgår i modulet 255

256 Kompetenceområde 1: Naturfagsdidaktik med henblik på elevers læring og almendannelse i natur/teknologi. Kompetenceområde 2: Natur/teknologi-undervisning i et kompetenceperspektiv. Kompetenceområde 3: Undervisning i natur/teknologis kerneområder (1): mennesket, sundhed og levevilkår, teknologifrembringelse og -anvendelse og menneskets interageren med naturgrundlaget. Kompetenceområde 4: Undervisning i natur/teknologis kerneområder (2): Universets, Jordens og livets opståen, udvikling og beskrivelse. Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden og færdigheder til at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i natur/teknologi. begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle natur/teknologi-undervisning med henblik på at udvikle elevernes naturfaglige kompetencer. begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning om menneskets samspil med naturen og anvendelse af teknologi. begrundet planlægge, gennemføre, evaluere samt udvikle undervisning i natur/teknologi, der styrker elevernes evne til at forstå og forholde sig til de naturgivne og teknologiske udviklingsprocesser fra universets tilblivelse og til nutiden både på mikroplanet og på makroplanet. Færdighedsmål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle læringsmålstyret undervisning i natur/teknologi på et naturfagsdidaktisk grundlag anvende forskellige undervisningsressourcer og vælge fysiske rammer i forhold til undervisningens naturfaglige mål og indhold under hensyntagen til såvel den enkelte elevs som grupper af elevers læreprocesser evaluere den enkelte elevs som grupper af elevers udbytte af undervisningen i natur/teknologi såvel formativt som summativt i relation til fagets læringsmål gennemføre natur/teknologiundervisning, der udvikler elevernes evne til at anvende fagsprog til at kommunikere om naturfaglige emner og problemstillinger gennemføre undervisning der udvikler og fastholder elevernes motivation og interesse for naturfag inddrage eksempler på naturvidenskabens og teknologiens anvendelse i samfundet i natur/teknologiundervisningen Vidensmål: Den studerende har viden om naturfagsdidaktik og naturfagsdidaktisk forskning undervisningsressourcer i naturfag såsom lærebøger, laboratorier, multimodale og webbaserede læremidler, science centre, uderum, erhvervsvirksomheder, museer og it evaluering i naturfagsundervisning elever og elevgruppers, herunder tosprogede elevers, hverdagssprog, fagsprog og begrebsdannelse i naturfagene forhold der har betydning for fastholdelse og udvikling af elevernes interesse og motivation for naturfag naturvidenskabernes anvendelse i samfundsmæssige, teknologiske og erhvervsmæssige kontekster samt viden om inddragelse af omverden i undervisningen 256

257 begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udviklekompetenceudviklende natur/teknologiundervisning, der er afpasset elevernes faglige og udviklingsmæssige progression begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle natur/teknologiundervisning med historiske og filosofiske aspekter af naturvidenskaben begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning der udvikler elevernes kommunikative og perspektiverende kompetence i forhold til problemstillinger hvor naturfaglig viden kan bidrage til vurdering og stillingtagen inddrage eksempler på nyere naturvidenskabelig forskning i undervisning begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle natur/teknologiundervisning i samarbejde med skolens øvrige fag og obligatoriske emner begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i menneskets fysiologi og anatomi med sundhedsmæssig handlekompetence som perspektiv begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle natur/teknologiundervisning, hvor der lægges vægt på naturvidenskabens og teknologiens almendannende potentialer begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i ressourcer, ressourceforbrug og energistrømme med bæredygtighed som perspektiv begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning, der inddrager lokalsamfundet begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning omhandlende interessemodsætninger knyttet til menneskers levevilkår forskellige steder på Jorden inddrage den lokale natur i undervisningen begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning om stoffer og materialer, som elever typisk møder i hverdagen naturfaglige kompetencer, herunder undersøgelses-, modellerings-, perspektiverings-, og kommunikationskompetence hovedtræk af naturvidenskabernes og teknologiens historie og filosofi interessemodsætningers betydning for diskussion og vurdering af problemstillinger hvor naturfaglig viden kan bidrage til vurdering og stillingtagen nyere forskning inden for naturvidenskab naturvidenskabernes bidrag i tværfagligt samarbejde med andre vidensområder menneskets fysiologi, anatomi, sundhedsundervisning naturvidenskabens bidrag til almen dannelse gennem perspektivering af fagets elementer og forståelse af omverdenen ressourcer og energistrømme, vedvarende og ikke vedvarende energiformer udformning af lokal bebyggelse og infrastruktur begrebet bæredygtighed set i forhold til forskellige typer af samfund, hvor mennesket interagerer med naturgrundlaget levende organismer, landskaber og levesteder grundstoffer og materialers egenskaber og anvendelse, stofkredsløb og energiomsætning Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen) Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. En endelig fordeling af studie- og arbejdsbelastningen i forhold til studieaktivitetsmodellens kategorier vil 257

258 fremgå af det enkelte holds lektionsplan. Kategori 1: 68 timer Kategori 2: 135 timer Kategori 3: 66 timer Kategori 4: 6 timer Modulets relation til praksis Modulet er et praksissamarbejde modul. Rammerne for praksissamarbejdet er beskrevet under afsnittet om praktikvirksomhed i studieordningens DEL 1 afsnit & Deltagelseskrav Den studerende forventes at deltage aktivt i modulets undervisning med henblik på underviserens mulighed for at vurdere den studerendes læringsudbytte svarende til minimum bestået på 7-trinsskalalen (standpunktsbedømmelse). Den studerende orienteres løbende om standpunkt, hvis underviseren vurderer at der er en risiko for at deltagelseskravet ikke kan godkendes. Titel Type/Form Omfang Bedømmelse Respons Titel Type/Form Omfang Bedømmelse Respons Titel Type/Form Omfang Bedømmelse Respons Test i naturfaglige elementer fra natur/teknologi-faget Individuel mundtlig prøve uden hjælpemidler. Der trækkes lod mellem 30 spørgsmål. De studerende kender spørgsmålene på forhånd. Godkendt/ikke-godkendt Mundtlig respons Fremlæggelse af projekt Projektarbejdet udføres og fremlægges i grupper af 2-3 studerende. Godkendt/ikke-godkendt Mundtlig respons Digitalt produkt Digitalt produkt, der defineres nærmere af underviseren. Produktet udarbejdes i grupper af 2-4 studerende Godkendt/ikke-godkendt Mundtlig respons i forbindelse med evaluering af modulet. Kriterier for gennemført modul Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. Godkendelse af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav om fx afleveringstidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans. Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages skønsmæssigt af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav 258

259 meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. Såfremt det samlede resultat er ikke gennemført henvises til studieordningens Del1, afsnit

260 Prøven i undervisningsfaget Natur/teknologi Prøven består af 2 delprøver. Der gives en samlet karakter for de to delprøver. 1. delprøve: Skriftlig prøve Den/de studerende skal forud for den afsluttende eksterne prøve i undervisningsfaget aflevere 4 skriftlige prøveprodukter. Hvert prøveprodukt skal omhandle en lærerfaglig problemstilling, der er relateret til et eller flere af fagets kompetenceområder. Det enkelte prøveprodukt skal belyse og diskutere principielle fagdidaktiske forhold knyttet til undervisning i natur/teknologi i grundskolen. I prøveproduktet kan der indgå multimodale elementer, der eksemplificerer centrale pointer i problemstillingen. Hvis der er tale om billedeller lydoptagelser svarer 1 min. optagelser til en normalside. Der kan maksimalt vedlægges 2 min. optagelser. Ved individuel eksamen må hvert prøveprodukt maksimalt være på 5 normalsider. Ved gruppeeksamen henvises til de generelle retningslinjer for eksamen. Den/de studerende skal sammen med de 4 prøveprodukter aflevere en oversigt, der godtgør, at produkterne tilsammen dækker alle fagets kompetenceområder. Et af de 4 prøveprodukter udtrækkes ved lodtrækning. Resultatet af lodtrækningen meddeles den studerende et døgn før den mundtlige prøve. Det udtrukne prøveprodukt udgør den skriftlige delprøve. Den skriftlige prøve kan afvikles individuelt eller i grupper på maks. 3 studerende efter den studerendes valg. 2. delprøve: Mundtlig prøve Ud fra det udtrukne prøveprodukt fremlægger og demonstrerer den studerende analyser, perspektiver, eksemplariske aktiviteter (herunder praktisk arbejde, hvis det er relevant for problemstillingen), og om muligt praksiserfaringer. Desuden demonstreres fagdidaktisk og naturfaglig viden på lærerfagligt niveau i tilknytning til prøveproduktets indhold. Forberedelsestid: Fra offentliggørelsen af lodtrækningen til begyndelsen af eksaminationen. Eksaminationstid til den mundtlige prøve: 45 minutter. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppeprøve. Den mundtlige prøve afvikles individuelt eller som gruppeprøve på maks. 3 studerende efter den studerendes valg. Gruppeprøve forudsætter, at de studerende i gruppen har lavet fælles gruppeprodukter, som der kan trækkes lod imellem. Der er knyttet følgende forudsætninger for deltagelse i prøven: Aflevering af 4 skriftlige prøveprodukter i angivet form og indhold til rette tid og sted. Aflevering af en oversigt, der godtgør, at produkterne tilsammen dækker alle fagets kompetenceområder i angivet form og indhold til rette tid og sted. 260

261 Samfundsfag SA1: Undervisning i politik, magt og demokrati i Danmark og i verden Modultype, -omfang og -sprog Basis, nationalt udarbejdet, 10 ECTS, modulsproget er dansk. Kort beskrivelse af modulet Modulet giver den studerende kompetence i at undervise i politik, magt og demokrati; lokalt, nationalt, regionalt og globalt. Formålet er, at den studerende kan forestå en undervisning, der fremmer elevernes demokratiske og politiske dannelse. Med udgangspunkt i de samfundsvidenskabelige discipliner og fagdidaktisk teori og praksis arbejdes der med, hvordan man begrundet planlægger, gennemfører, udvikler og evaluerer undervisning i og med demokrati i samfundsfag i folkeskolens klasse. Der arbejdes med, hvordan man samfundsvidenskabeligt kan analysere relevante problemstillinger inden for området politik, magt og demokrati. Demokratiske grundspørgsmål hvad er demokrati? belyst samfundsfilosofisk og politologisk. Analyser af det danske politiske system og dets funktion i forhold til forskellige idealer om demokratiet. Analyser og diskussion af demokratiet på europæisk plan. Globale problemstillinger i forhold til demokratiet. Samtidig arbejdes der med, hvordan eleverne i skolen kan forholde sig til og selv analysere samfundsmæssige problemstillinger inden for området. Forudsætninger for at læse modulet Gældende retningslinjer for optag på læreruddannelsen og adgang til undervisningsfag. Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse Modulet godkendes til samfundsfag med 10 ECTS. Modulets vidensgrundlag Modulet bygger på empirisk forskning indenfor elevers samfundsfaglige kompetencer. Forskning og undersøgelser omkring samfundsfagsundervisning samt politisk og demokratisk dannelse i dansk og international kontekst. Fagdidaktisk og pædagogisk teori om undervisningsplanlægning og læring. Politologisk forskning og teori, herunder fx valgundersøgelser. Politisk filosofi, fx demokratiteori. Politisk sociologi, fx teorier og undersøgelser af vælgeradfærd. Samfundsvidenskabelig videnskabsteori. 261

262 Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Politik, demokrati og deltagelse Kompetenceområde 2: Sociale og kulturelle forhold samt globalisering Kompetenceområde 4: Samfundsfaglige arbejdsmetoder og samfundsfagdidaktik Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i politiske problemstillinger og demokrati i samfundsfag i folkeskolens klasse. begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i sociale og kulturelle forhold samt globalisering i samfundsfag i folkeskolens klasse. begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i samfundsfag med anvendelse af forskellige arbejdsformer og i brug af statistik og anden empiri i behandlingen af samfundsmæssige problemstillinger i folkeskolens klasse. Færdighedsmål: Den studerende kan inddrage elevers demokratiske handle- og deltagelsesmuligheder i samfundsfagsundervisning motivere elever til at tage stilling til det danske folkestyre gennem samfundsfagsundervisning analysere den aktuelle parlamentariske situation med anvendelse af relevante teorier og empiriske undersøgelser inddrage elektronisk kommunikation, herunder it, til styrkelse af elevernes demokratiske deltagelsesog beslutningsmuligheder udvikle elevernes grundlag for at kunne reflektere over dansk deltagelse i EU-samarbejdet i et demokratisk perspektiv analysere udvalgte aktuelle politiske problemstillinger på europæisk plan og diskutere hvordan disse kan indgå i samfundsfagsundervisningen i folkeskolen styrke elevernes færdigheder i at reflektere over Danmarks deltagelse i regionalt, europæisk og globalt samarbejde styrke elevers færdigheder i at analysere forskellige former for magt og ressourcers indflydelse på samfundsmæssig deltagelse og politiske beslutningsprocesser lokalt og globalt inddrage elevernes hverdagsliv i forståelsen af sammenhænge mellem kulturbegreber, normer, værdier, levevis og deltagelsesformer Vidensmål: Den studerende har viden om demokrati, demokratiopfattelser og demokratiske processer politiske systemer, magtformer, ideologier, interesser, ressourcer og indflydelse den aktuelle parlamentariske situation, politiske partiers adfærd og vælgeradfærd forskellige former for demokratisk deltagelse, herunder gennem brug af it Danmarks medlemskab af EU og det danske politiske systems relation til EU, EU s institutioner, beslutningsprocedurer og integration aktuelle europæiske politiske problemstillinger i EU Danmarks deltagelse i regionalt, europæisk og globalt samarbejde, herunder begreberne suverænitet og interdependens sammenhænge mellem forskellige aktørers magt, ressourcer og handlemuligheder på lokalt og globalt plan sociologiske og kulturelle sammenhænge mellem normer, værdier, levevis og deltagelsesformer 262

263 planlægge, lede, gennemføre og evaluere projektorganiseret og tværfaglig undervisning med inddragelse af den enkelte elevs forskellige læringsforudsætninger planlægge og gennemføre undervisning med afsæt i det juridiske grundlag for samfundsfaget foretage fagligt begrundede materialevalg, herunder af digitale læremidler problemformulering, projektarbejde og problemformulering, som undervisningsform, og inddragelse af det omgivende samfund i undervisningen, tværfaglighed folkeskolens lovgrundlag og bestemmelser for samfundsfag anvendelse og analyse af forskellige former for kilder og læremidler til samfundsfagsundervisningen Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen) Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. En endelig fordeling af studie- og arbejdsbelastningen i forhold til studieaktivitetsmodellens kategorier vil fremgå af det enkelte holds lektionsplan. Kategori 1: 66 timer Kategori 2: 168 timer Kategori 3: 40 timer Kategori 4: 1 timer Modulets relation til praksis Den studerende gennemfører i et team af medstuderende en empirisk baseret undersøgelse af hvordan politiske aktører kan bidrage til elevernes samfundsfaglige kundskaber og demokratiske kompetencer gennem en vurdering af de skolemidler og læringsmuligheder der er tilgængelige i fx politiske partier, folketinget, EU, interesseorganisationer. Deltagelseskrav Den studerende forventes at deltage aktivt i modulets undervisning med henblik på underviserens mulighed for at vurdere den studerendes læringsudbytte svarende til minimum bestået på 7- trinsskalalen (standpunktsbedømmelse). Den studerende orienteres løbende om standpunkt, hvis underviseren vurderer at der er en risiko for at deltagelseskravet ikke kan godkendes. Oplæg: At den studerende har holdt et oplæg for holdet af 30 minutters varighed i samarbejde med andre studerende. Der gives respons i forbindelse med fremlæggelsen. Herunder at den studerende har samarbejdet med sit team om at udarbejde 2 oplæg i form af: o En gang ugens aktuelle o En gang undervisning i et fagligt materiale for holdet eller et fagdidaktisk oplæg om undervisningstilrettelæggelse, ud af huset aktiviteter, undervisningsmaterialer, herunder digitale lærermidler, spil mv. At den studerende sammen med sit team (de studerende kan indenfor teamet organisere sig i mindre opgavegrupper) har udarbejdet og afleveret: 263

264 o o Undervisningsforløb: Et begrundet undervisningsforløb 8-12 lektioner. Med begrundet valg af 2 for forløbet centrale faglige begreber (8 sider). Opgaven skal bestås. Der gives skriftlig respons. Praksistilknytningsopgave: En praksistilknytningsopgave: Den studerende gennemfører i et team af medstuderende en undersøgelse af hvordan politiske aktører kan bidrage til elevernes samfundsfaglige kundskaber og demokratiske kompetencer gennem en vurdering af de skolemidler og læringsmuligheder, der er tilgængelige i fx politiske partier, folketinget, EU, interesseorganisationer. Der udvælges et materiale, som vurderes at kunne anvendes i undervisningen. (6 sider). Opgaven skal godkendes. Der gives mundtlig respons. Kriterier for gennemført modul Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. Godkendelse af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav om fx afleveringstidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans. Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages skønsmæssigt af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. Såfremt det samlede resultat er ikke gennemført henvises til studieordningens Del1, afsnit

265 SA2: Undervisning i sociologi, sociale og kulturelle forhold i Danmark og verden. Samfundsfaglige undersøgelsesmetoder Modultype, -omfang og -sprog Basis, nationalt udarbejdet, 10 ECTS-point, modulsproget er dansk. Kort beskrivelse af modulet Modulet giver den studerende kompetence i at undervise i det sociologiske og kulturelle område i samfundsfaget i folkeskolen. Der arbejdes med hvordan man kan forestå en undervisning, der understøtter elevernes udvikling af en sociologisk og kulturel samfundsmæssig forståelse, der sætter dem i stand til at se sig selv som en del af samfundet. Et samfund, som de påvirker og påvirkes af. Der lægges vægt på sociologiske teorier om forholdet mellem individ og fællesskab. Med udgangspunkt i de samfundsvidenskabelige discipliner, med særlig fokus på det sociologiske område, og fagdidaktisk teori og praksis, arbejdes der med, hvordan man begrundet planlægger, gennemfører, udvikler og evaluerer undervisning i sociale og kulturelle forhold i samfundsfag i folkeskolens klasse. Der arbejdes med problemstillinger i et lokalt, nationalt, regionalt og globalt perspektiv. Forudsætninger for at læse modulet Gældende retningslinjer for optag på læreruddannelsen og adgang til undervisningsfag. Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse Modulet godkendes til samfundsfag med 10 ECTS. Modulets vidensgrundlag Empirisk forskning omkring elevers sociale og kulturelle forståelse, identitetsdannelse og udvikling. Sociologisk teoriudvikling, fx klassiske, nutidige sociologiske teoretikere. Sociologiske undersøgelser og forskning. Samfundsfilosofi, med vægt på forholdet mellem individ og fællesskab. Globaliseringsteori, både sociologiske og mere politologiske retninger. Samfundsvidenskabelig videnskabsteori og forskningsmetodik. Fagdidaktisk og pædagogisk teori om undervisningsplanlægning og læring. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 2: Sociale og kulturelle forhold samt globalisering Kompetenceområde 4: Samfundsfaglige arbejdsmetoder og samfundsfagdidaktik Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i sociale og kulturelle forhold samt globalisering i samfundsfag i folkeskolens klasse. 265

266 begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i samfundsfag med anvendelse af forskellige arbejdsformer og i brug af statistik og anden empiri i behandlingen af samfundsmæssige problemstillinger i folkeskolens klasse. Færdighedsmål: Den studerende kan fremme elevernes forståelse for egen og andres identitetsdannelse og socialisering i et etnisk, kulturelt og religiøst heterogent Danmark inddrage begreber om social differentiering til beskrivelse af sociale forskelle i Danmark og i verden i undervisningen styrke elevernes forståelse for forskellige samfundssyns fortolkning af hverdagsliv og levevis i et velfærdssamfund styrke elevers færdigheder i at analysere sammenhænge mellem regionale, europæiske samt globale processer og lokale kulturelle og etniske udtryk styrke elevers muligheder for at reflektere over politisk, kulturel og økonomisk globalisering fremme elevernes forståelse for sammenhænge mellem identitet, gruppedannelse og deres egen stillingtagen inddrage elevers eget it- og medieforbrug med henblik på udviklingen af deres kritiske tænkning foretage enkle empiriske undersøgelser og analysere forskellige datatyper, herunder ved brug af it, og diskutere de videnskabsteoretiske problemstillinger i forhold til en undersøgelse begrundet gennemføre læringsmålstyret samfundsfagsundervisning formulere læringsmål for undervisningsforløb i samfundsfag og diskutere begrundelsen af disse med inddragelse af undersøgelser af elevgruppen formulere beskrivelser af tegn på læring i samfundsfag, og anvende og designe egnede metoder til evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og give fremadrettet feedback til eleverne tilrettelægge undervisning med fokus på faglige begreber og læsning af faglige tekster Vidensmål: Den studerende har viden om identitetsdannelse, socialisering, fællesskaber og ligestilling på lokalt og globalt niveau samt sociologiske teorier om modernitet og senmodernitet sociologisk teori og undersøgelser af social differentiering og samfundsmæssig integration samfundsfilosofiske og sociologiske perspektiver på forholdet mellem menneske og samfund sammenhænge mellem lokale, nationale, regionale, europæiske og globale begivenheder og udviklingsforløb og sociologiske teorier om migration teori og empiriske undersøgelser af politisk, økonomisk og kulturel globalisering sammenhænge mellem identitetsdannelse, gruppedannelse og stillingtagen massemedier i et globalt perspektiv, herunder Internettet og it, samt betydningen for lokale fællesskaber kvantitativ og kvalitativ metode samt samfundsvidenskabelig videnskabsteori samfundsdidaktik og fagdidaktisk forskning formulering af mål og læringsmål i samfundsfag, undersøgelser af elevers forudsætninger inden for fagets områder, metoder til vurdering af elevernes forudsætninger i samfundsfag evaluering, beskrivelser af tegn på læring og feedback til eleverne i samfundsfag elevers tilegnelse af fagsprog og faglige begreber i samfundsfag, herunder faglig læsning 266

267 Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen) Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. En endelig fordeling af studie- og arbejdsbelastningen i forhold til studieaktivitetsmodellens kategorier vil fremgå af det enkelte holds lektionsplan. Kategori 1: 66 timer Kategori 2: 168 timer Kategori 3: 40 timer Kategori 4: 1 timer Modulets relation til praksis Den studerende behandler i et team af medstuderende en sociologisk problemstilling statistisk med brug af data fra fx komparative skoleundersøgelser som ICCS, Samfundsfagsundersøgelserne, SFI s trivselsundersøgelser om skolen, PISA, OECD eller andre typer komparative undersøgelser. Deltagelseskrav Den studerende forventes at deltage aktivt i modulets undervisning med henblik på underviserens mulighed for at vurdere den studerendes læringsudbytte svarende til minimum bestået på 7- trinsskalalen (standpunktsbedømmelse). Den studerende orienteres løbende om standpunkt, hvis underviseren vurderer at der er en risiko for at deltagelseskravet ikke kan godkendes. Oplæg: At den studerende har holdt et oplæg for holdet af 30 minutters varighed i samarbejde med andre studerende. Der gives respons i forbindelse med fremlæggelsen. Herunder at den studerende har samarbejdet med sit team om at udarbejde 2 oplæg i form af: o En gang ugens aktuelle. o En gang undervisning i et fagligt materiale for holdet eller et fagdidaktisk oplæg om undervisningstilrettelæggelse, ud af huset aktiviteter, undervisningsmaterialer, herunder digitale lærermidler, spil mv. At den studerende sammen med sit team (de studerende kan indenfor teamet organisere sig i mindre opgavegrupper) har udarbejdet og afleveret: o Praksistilknytningsopgave: En praksistilknytningsopgave: Den studerende behandler i et team af medstuderende en elevorienteret sociologisk problemstilling statistisk med brug af data fra fx ICCS, Samfundsfagsundersøgelserne, SFI s trivselsundersøgelser om skolen, PISA, OECD eller andre komparative skoleundersøgelser. Data sorteres og behandles digitalt. (4 sider herunder en anbefaling). Opgaven skal bestås. Der gives en mundtlig respons. o Undervisningsforløb: Et begrundet undervisningsforløb 8-12 lektioner. Med begrundet valg af 2 for forløbet centrale kernebegreber og en lærermiddelanalyse af et undervisningsmateriale med overvejelser om anvendelse i det begrundede undervisningsforløb (10 sider). Opgaven skal godkendes. Der gives en vejledende karakter. Kriterier for gennemført modul 267

268 Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. Godkendelse af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav om fx afleveringstidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans. Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages skønsmæssigt af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. Såfremt det samlede resultat er ikke gennemført henvises til studieordningens Del1, afsnit

269 SA3: Undervisning i velfærd, national- og privatøkonomi fokus på aktuelle økonomiske problemstillinger i Danmark og verden Modultype, -omfang og -sprog Basis, lokalt udarbejdet, 10 ECTS-point, modulsproget er dansk. Kort beskrivelse af modulet Modulet giver den studerende kompetence til at undervise i samfundsøkonomiske problemstillinger i folkeskolen. I modulet arbejder vi med problemstillinger, der knytter sig til fordelingen af ressourcer i samfundet, først og fremmest ud fra et økonomisk perspektiv. Kernen i modulet er økonomiske problemstillinger og knytter sig til livet i velfærdssamfund og -stat både nationalt og internationalt. Det betyder, at vi arbejder med at planlægge, udføre og evaluere kvalificeret samfundsfagsundervisning, der giver eleverne forståelse for deres rolle som forbrugere og borgere, fx ved at inddrage elevers forbrugeradfærd og evne til sociologisk refleksion over privatøkonomiske dispositioner. har fokus på økonomiske og/eller politiske og sociologiske aspekter af velfærdssamfund og -stat, fx ved at forstå sammenhænge mellem politisk observans og makroøkonomiske dispositioner i samfundsfagsundervisning. Der er således fokus på undervisningsaktiviteter, der styrker elevernes handlekompetence og deres økonomiske og demokratiske dannelse, så de kan være aktive medborgere i deres samfund. Både arbejdsformer og undervisningsformer er problemorienterede. Det vil fx sige, at de økonomiske teorier tematiseres i forhold til aktuelle problemstillinger og den økonomiske, politiske og/eller sociologiske debat i samfundet, herunder digitaliseringsproblemstillinger. Samlet skaber det grundlag for at diskutere samfundsfaglige problemstillinger, eleverne møder i deres hverdag. Forudsætninger for at læse modulet Gældende retningslinjer for optag på læreruddannelsen og adgang til undervisningsfag. Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse Modulet godkendes til samfundsfag med 10 ECTS. Modulets vidensgrundlag Makroøkonomisk teori Mikroøkonomisk teori Økonomisk politik og velfærdsmodeller Undersøgelser i forhold til det økonomiske område, herunder forbrug og bæredygtighed Problemorientering som princip og metode Kvantitative og kvalitative metoder Fag- og almendidaktisk teori om undervisningsplanlægning og læring Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 3: Samfundsøkonomi og økonomisk adfærd 269

270 Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i samfundsøkonomi samt privatøkonomi og forbrugeradfærd i samfundsfag i folkeskolens klasse. Færdighedsmål: Den studerende kan inddrage elevers forbrugeradfærd og forståelse for prisdannelse, herunder gennem brug af it styrke elevers sammenhængsforståelse mellem egen og andre aktørers økonomisk adfærd og samfundsmæssig udvikling, herunder skitsere muligheder for entreprenørskab sætte eleverne i stand til at anvende det økonomiske kredsløb som model for økonomisk aktivitet anvende sammenhænge mellem politisk og ideologisk observans og makroøkonomiske dispositioner i samfundsfagsundervisning styrke elevernes muligheder for at reflektere over økonomiens betydning for det danske velfærdssamfund, samt over forskellige velfærdsmodeller i et fordelingsperspektiv inddrage elevers forbrug og forståelse af samfundsøkonomiske sammenhænge i arbejdet med bæredygtig udvikling, innovation og økonomisk vækst inddrage elevers forbrugeradfærd og evne til sociologisk refleksion over privatøkonomiske dispositioner inddrage unges økonomi og økonomiske forståelse i undervisning i privatøkonomi i et samfundsfagligt perspektiv Vidensmål: Den studerende har viden om markedsmekanismen, udbud og efterspørgsel sammenhænge mellem privat- og nationaløkonomi arbejdsmarkedet og det økonomiske kredsløb samt sammenhænge mellem forbrug, produktion, produktivitet, vækst og beskæftigelse forskellige økonomiske skoler, herunder keynesianisme og monetarisme velfærdsmodeller, samt sammenhænge mellem forsørgelse og stat, marked og civilt samfund sammenhænge mellem forbrug, miljøpåvirkning, bæredygtig udvikling, vækst og innovation sammenhænge mellem forbrug, segment, livsstil og status privatøkonomiske begreber og unges privatøkonomi Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen) Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. En endelig fordeling af studie- og arbejdsbelastningen i forhold til studieaktivitetsmodellens kategorier vil fremgå af det enkelte holds lektionsplan. Kategori 1: 66 timer Kategori 2: 168 timer Kategori 3: 40 timer Kategori 4: 1 timer 270

271 Modulets relation til praksis Modulet er et praksissamarbejde modul. Rammerne for praksissamarbejdet er beskrevet under afsnittet om praktikvirksomhed i studieordningens DEL 1 afsnit & Deltagelseskrav Den studerende forventes at deltage aktivt i modulets undervisning med henblik på underviserens mulighed for at vurdere den studerendes læringsudbytte svarende til minimum bestået på 7- trinsskalalen (standpunktsbedømmelse). Den studerende orienteres løbende om standpunkt, hvis underviseren vurderer at der er en risiko for at deltagelseskravet ikke kan godkendes. Oplæg: At den studerende har holdt et oplæg for holdet af 30 minutters varighed i samarbejde med andre studerende. Der gives respons i forbindelse med fremlæggelsen. Herunder at den studerende har samarbejdet med sit team om at udarbejde 2 oplæg i form af: o En gang ugens aktuelle. o En gang undervisning i et fagligt materiale for holdet eller et fagdidaktisk oplæg om undervisningstilrettelæggelse, ud af huset aktiviteter, undervisningsmaterialer, herunder digitale lærermidler, spil mv. At den studerende sammen med sit team (de studerende kan indenfor teamet organisere sig i mindre opgavegrupper) har udarbejdet og afleveret: o Progressionsopgave: En progressionsopgave over fagets to år, der specifikt forholder sig til anvendelse af det økonomiske perspektiv med begrundet valg af 3 centrale kernebegreber, som eleven møder flere gange (10 sider). Opgaven skal godkendes. Der gives skriftlig respons. o Lærermiddelanalyse: En komparativ analyse af to undervisningsmaterialer med fokus på faglig læsning (3 sider). Opgaven skal godkendes. Der gives mundtlig respons. Kriterier for gennemført modul Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. Godkendelse af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav om fx afleveringstidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans. Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages skønsmæssigt af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. Såfremt det samlede resultat er ikke gennemført henvises til studieordningens Del1, afsnit

272 Prøven i undervisningsfaget Samfundsfag Prøven består af 2 delprøver. Der gives en samlet karakter for de to delprøver. Den studerende medbringer til den mundtlige prøve fire dispositioner, hvis problemstillinger bredt afspejler fagets kompetencemål. Den mundtlige prøve tager udgangspunkt i en af disse efter lodtrækning. Dispositionen skal indeholde en samfundsfaglig og fagdidaktisk problemstilling. Dispositionen kan indeholde bilag fx læremidler, undervisningsplan m.m. 1. delprøve: Mundtlig prøve Den studerende analyserer og perspektiverer den samfundsfaglige og fagdidaktiske problemstilling. 2. delprøve: Mundtlig prøve Den studerende præsenterer og reflekterer over, hvordan den samfundsfaglige problemstilling bearbejdes i undervisningen i folkeskolen. Prøven kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg. Forberedelsestid: 45 minutter. Eksaminationstid: 45 minutter. Der er knyttet følgende forudsætninger for deltagelse i prøven: Aflevering af 4 dispositioner i angivet form og indhold til rette tid og sted. 272

273 Tysk TY1: Interkulturel kommunikation Modultype, -omfang og -sprog Basis, nationalt udarbejdet, 10 ECTS, modulsproget er tysk. Der kan også læses relevant litteratur på andre sprog. Kort beskrivelse af modulet Dette modul arbejder med at definere og udvikle interkulturel kommunikativ kompetence med fokus på tysk i et flersproget og multikulturelt samfund. Der arbejdes med flg. spørgsmål: Hvad er kommunikativ kompetence? Hvad er interkulturel kompetence? Hvordan kan man arbejde med at udvikle såvel kommunikativ som interkulturel kompetence i folkeskolens tyskundervisning? Der arbejdes med udviklingen af interkulturel kommunikativ kompetence både i teori og praksis. tilrettelæggelse af tyskundervisning i folkeskolen ud fra den opnåede viden. relevant forskningsbaseret viden på området. udviklingen af innovative kompetencer. Der arbejdes løbende med udviklingen af de studerendes egen sproglige udvikling i lyset af modulets indholdsområder. Evt. forudsætninger for at læse modulet Gældende retningslinjer for optag på læreruddannelsen og adgang til undervisningsfag. Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse Modulet godkendes til tysk med 10 ECTS. Modulets vidensgrundlag Relevant forskningsbaseret viden og praksisviden om kommunikation og kultur samfunds- og kulturforhold i tysktalende lande interkulturalitet og kulturmøder anvendelse af medier og it-værktøjer i tyskundervisningen undervisningstilrettelæggelse, der sigter mod kulturforståelse flersprogethedsdidaktik innovation Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Kommunikation, kultur og internationalisering Kompetenceområde 4: Fremmedsprogsdidaktik 273

274 Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan analysere eksplicitte kulturelle og samfundsmæssige fænomener, sætte dem ind i en fagdidaktisk kontekst samt kommunikere hensigtsmæssigt mundtligt og skriftligt herom. begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret tyskundervisning med heterogene elevgrupper. Færdighedsmål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre og evaluere læringsmålstyret tyskundervisning, der bidrager til udvikling af elevers kulturelle bevidsthed og interkulturelle kommunikative kompetencer forstå hovedindholdet i varierede tekster, sætte dem ind i deres historiske sammenhæng samt analysere, udvælge og anvende tekster og medier, der passer til tyskundervisningen i folkeskolen anvende digitale teknologier og interaktive medier hensigtsmæssigt i tyskundervisningen planlægge, gennemføre og evaluere internationalt og tværfagligt samarbejde virtuelt og reelt med tysk som kommunikationssprog samarbejde med kolleger om inddragelse af fremmedsproglige kompetencer i øvrige fag begrundet planlægge, gennemføre og evaluere læringsmålstyrede undervisningsforløb med anvendelse af forskellige metoder, undervisningsaktiviteter, samarbejdsformer og evalueringsformer i relation til heterogene elevgrupper anvende teorier, værktøjer og redskaber til udvikling af innovative kompetencer hos eleverne Vidensmål: Den studerende har viden om sammenhængen mellem sprog og kultur samt interkulturel kompetence, tyskdidaktik og tyskdidaktisk forskning samfunds- og kulturforhold i et historisk perspektiv, som det kommer til udtryk i litteratur, film, musik og medier it og medier i tyskundervisningen interkulturelle møder og tysk i den internationale kontekst, både i forbindelse med undervisning, kultur og erhverv tværfaglighed læringsmålstyret undervisning, undervisningsdifferentiering og progression, gennemførelse og evaluering af undervisningsforløb, tyskdidaktik og tyskdidaktisk forskning teorier, værktøjer og redskaber til innovation i undervisningen Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen) Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. En endelig fordeling af studie- og arbejdsbelastningen i forhold til studieaktivitetsmodellens kategorier vil fremgå af det enkelte holds lektionsplan. Kategori 1: 70 timer Kategori 2: 166 timer Kategori 3: 33 timer Kategori 4: 6 timer 274

275 Modulets relation til praksis I samarbejde med en venskabsklasse/tysklærer formuleres og udarbejdes der materiale til et forløb om interkulturel kompetence i folkeskolen. Deltagelseskrav Den studerende forventes at deltage aktivt i modulets undervisning med henblik på underviserens mulighed for at vurdere den studerendes læringsudbytte svarende til minimum bestået på 7-trinsskalalen (standpunktsbedømmelse). Den studerende orienteres løbende om standpunkt, hvis underviseren vurderer at der er en risiko for at deltagelseskravet ikke kan godkendes. Opfyldte portfoliokrav samt deltagelse i portfoliosamtale. Underviseren tilkendegiver ved semesterets start deadlines for de forskellige opgaver, der skal overholdes. A. Portfolioen udarbejdes individuelt, den er digital og multimodal og har følgende indhold: 1. En skriftlig besvarelse udarbejdet parvis på tysk der har sit fokus på udvikling af interkulturel kommunikativ kompetence i teori og praksis (max 5 sider). 2. En mundtlig præsentation på holdet med visuel understøttelse (f.eks. i form af en Prezi, Power Point eller video) af en opgave eller et kortere forløb til folkeskolens tyskundervisning der har sit omdrejningspunkt i interkulturel kompetence. Der tages udgangspunkt i autentisk litteratur/film, der placeres i en historisk kontekst (på tysk). 3. Egen intersproglig udvikling: Udnævnelse af 3-5 fokusområder ift. sproglig opmærksomhed (f.eks. de fire færdigheder, ordforråd) samt plan for i hvilken kontekst arbejdet skal finde sted og med hvilket mål. 4. Refleksioner (tekst, video eller lyd) ift. min. 8 tekster/problemområder fra lektionsplanen (på tysk). 5. Refleksioner (tekst, video eller lyd) ift. opnåelse af egne mål og egen progression i modulet (på tysk). B. Modulet afsluttes med en portfoliosamtale i grupper med underviseren på tysk. Kriterier for gennemført modul Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. Godkendelse af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav om fx afleveringstidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans. Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages skønsmæssigt af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. Såfremt det samlede resultat er ikke gennemført henvises til studieordningens Del1, afsnit

276 TY2: Sprogundervisning og læreprocesser i tysk som fremmedsprog Modultype, -omfang og -sprog Basis, nationalt udarbejdet, 10 ECTS, modulsproget er tysk; dansk indgår i enkelte indholdsområder. Der kan også læses relevant litteratur på andre sprog. Kort beskrivelse af modulet Dette modul arbejder med en både teoretisk, praktisk og professionsrettet tilgang til mundtlig og skriftlig kommunikation. Der arbejdes bl.a. med spørgsmål som: Hvad er sprog? Hvad er elevsprog? Hvad er målet for sprogundervisningen? Hvordan beskriver man sprog? Hvordan og hvorfor underviser man i sproglige elementer? Udgangspunktet er kommunikativ kompetence i relation til faget i folkeskolen og læreruddannelsen, herunder fag- og sprogsyn. Der arbejdes teoretisk såvel som erfaringsbaseret med beskrivelse og analyse af intersprog i relation til målsproget tysk. den studerendes eget sprog såvel som rollen som sproglig vejleder og herunder den studerendes brug af hensigtsmæssigt metasprog til forskellige målgrupper. brug af forskellige former for hjælpemidler i forhold til analyse og beskrivelse af sprog. sprogtilegnelsesteorier herunder ordforrådstilegnelsesteorier. Der arbejdes løbende med udviklingen af den studerendes egen sproglige udvikling i lyset af modulets indholdsområder. Evt. forudsætninger for at læse modulet Gældende retningslinjer for optag på læreruddannelsen og adgang til undervisningsfag. Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse Modulet godkendes til tysk med 10 ECTS. Modulets vidensgrundlag Relevant forskningsbaseret viden og praksisviden om kommunikation og sprogsystem. sprogtilegnelse, herunder intersprog og intersprogsudvikling. kommunikations- og sprogtilegnelseskompetence, herunder tekstkompetence og strategisk kompetence. Innovation. metoder til udvikling af kombinerede (receptive, produktive; mundtlige, skriftlige) færdigheder. tilrettelæggelse af en undervisning der sigter mod sproglig forståelse og produktion. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 2: Sprog Kompetenceområde 3: Sprogtilegnelse 276

277 Kompetenceområde 4: Fremmedsprogsdidaktik Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan kommunikere spontant, klart og flydende mundtligt og skriftligt på tysk samt anvende formel og funktionel viden om sprog i forhold til egen og elevernes tysksproglige udvikling. begrundet anvende teorier om sprogtilegnelse med fokus på reception og produktion samt kommunikationsstrategier i forhold til udvikling af egne og elevernes kommunikative færdigheder på tysk. begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret tyskundervisning med heterogene elevgrupper. Færdighedsmål: Den studerende kan analysere sammenhænge mellem sprogsyn, sprogtilegnelsessyn og sproglig viden analysere det tyske sprogs formsystem samt dets funktionelle brug i kommunikativ sammenhæng i skrift og tale udtrykke sig hensigtsmæssigt mundtligt og skriftligt på tysk i heterogene kontekster og være et sprogligt forbillede for eleverne understøtte udvikling af elevers intersproglige produktion og sproglige vækstpunkter planlægge, gennemføre og evaluere tilegnelsesprocesser af det tyske sprog, herunder formsystem og ordforråd, på grundlag af analyser af processer i sproglig forståelse og produktion anvise hensigtsmæssige læringsstrategier for elever med forskellige læringsforudsætninger begrundet planlægge, gennemføre og evaluere læringsmålstyrede undervisningsforløb med anvendelse af forskellige metoder, undervisningsaktiviteter, samarbejdsformer og evalueringsformer i relation til heterogene elevgrupper anvende teorier, værktøjer og redskaber til udvikling af innovative kompetencer hos eleverne Vidensmål: Den studerende har viden om skolefagets begrundelse, fagsyn, indhold og historiske udvikling det tyske sprogs formsystem samt dets funktionelle brug i kommunikativ sammenhæng i skrift og tale tysksproget kommunikation i forskellige diskursive kontekster intersprog og intersprogsudvikling sprogtilegnelsesprocesser, herunder det tyske sprogs formsystem og ordforrådstilegnelse i relation til reception og produktion, sproglæringsstrategier læringsmålstyret undervisning, undervisningsdifferentiering og progression, gennemførelse og evaluering af undervisningsforløb, tyskdidaktik og tyskdidaktisk forskning teorier, værktøjer og redskaber til innovation i undervisningen Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen) Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. En endelig fordeling af studie- og arbejdsbelastningen i forhold til studieaktivitetsmodellens kategorier vil fremgå af det enkelte holds lektionsplan. Kategori 1: 70 timer Kategori 2: 166 timer 277

278 Kategori 3: 33 timer Kategori 4: 6 timer Modulets relation til praksis De studerende indsamler elevtekster fra forskellige klassetrin i folkeskolens tyskundervisning, der anvendes til holdets arbejde med intersprogsanalyse. Forudsætningskrav Den studerende forventes at deltage aktivt i modulets undervisning med henblik på underviserens mulighed for at vurdere den studerendes læringsudbytte svarende til minimum bestået på 7-trinsskalalen (standpunktsbedømmelse). Den studerende orienteres løbende om standpunkt, hvis underviseren vurderer at der er en risiko for at deltagelseskravet ikke kan godkendes. Opfyldte portfoliokrav samt deltagelse i portfoliosamtale. Underviseren tilkendegiver ved semesterets start deadlines for de forskellige opgaver, der skal overholdes. A. Portfolioen udarbejdes individuelt, den er digital og multimodal og har følgende indhold: 1. En skriftlig besvarelse udarbejdet parvis på tysk omhandlende sprogtilegnelse samt en intersprogsanalyse af en elevtekst ( max. 5 sider). 2. En mundtlig præsentation på holdet med visuel understøttelse (f.eks. i form af en Prezi, Power Point eller video) af en af modulets centrale tekster (på tysk). 3. To skriftlige intersprogsanalyser af en elevtekst (på dansk). 4. Egen intersproglig udvikling: Udnævnelse af 3-5 fokusområder ift. sproglig opmærksomhed (f.ek.s de fire færdigheder, ordforråd) samt plan for i hvilken kontekst arbejdet skal finde sted og med hvilket mål. 5. Refleksioner (tekst, video eller lyd) ift. min. 8 tekster/problemområder fra lektionsplanen (på tysk). 6. Refleksioner (tekst, video eller lyd) ift. opnåelse af egne mål og egen progression i modulet (på tysk). B. Modulet afsluttes med en portfoliosamtale i grupper med underviseren på tysk. Evaluering af modulet Modulprøve med fokus på den studerendes skriftlige kompetence på tysk. Prøven tager udgangspunkt i det nationale modul 2 Sprogundervisning og læreprocesser i tysk som fremmedsprog. Prøven består af en fagdidaktisk orienteret besvarelse på tysk med udgangspunkt i en realistisk skrivesituation. Prøven gennemføres som en 3 timers individuel skriftlig tilstedeværelsesprøve. Alle hjælpemidler er tilladt. Det er dog ikke tilladt at kommunikere med andre under prøven. Prøven finder sted pa uddannelsesstedet under opsyn. 278

279 Besvarelsen skal være 1 ½ - 2 normalsider. Modulprøven afprøver, om den studerende kan: Udtrykke sig hensigtsmæssigt på skriftlig tysk i heterogene kontekster. Anvende viden om det tyske sprogs formsystem samt dets funktionelle brug i kommunikativ sammenhæng på skrift. Prøven er med intern censur og bedømmes med bedømmelsen»bestået/ikke bestået«. Kriterier for gennemført modul Godkendelse af modulet sker på baggrund af bestået modulprøve. Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages skønsmæssigt af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. 279

280 TY3: Tyskundervisningens mål, metoder og materialer Modultype, -omfang og -sprog Basis, lokalt udarbejdet, 10 ECTS, modulsproget er tysk. Der kan også læses relevant litteratur på andre sprog. Kort beskrivelse af modulet Dette modul arbejder med den konkrete udformning af tyskundervisningen inden for de gældende rammer for faget. Der arbejdes med spørgsmål som: Hvilke mål skal folkeskolens tyskundervisning arbejde hen imod - og hvordan finder evaluering sted? Hvilke læremidler og læreprocesser er konstruktive i vejen mod målene? Hvilke medier og it-værktøjer kan med fordel inddrages og kvalificere tyskundervisningen? Der arbejdes desuden med: Bestemmelser (mål og evalueringsformer) for faget tysk Analyse, afprøvning samt udarbejdelse af læremidler til tyskundervisningen Forskellige metoders og mediers motiverende potentiale Evalueringsværktøjer i fremmedsproget tysk Aktionslæring og undersøgelse af praksis Der arbejdes løbende med de studerendes egen sproglige udvikling i lyset af modulets indholdsområder. Evt. forudsætninger for at læse modulet Gældende retningslinjer for optag på læreruddannelsen og adgang til undervisningsfag. Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse Modulet godkendes til tysk med 10 ECTS. Modulets vidensgrundlag Relevant forskningsbaseret viden og praksisviden om tilrettelæggelse, gennemførelse og evaluering af en kommunikativ funderet fremmedsprogsundervisning. sprogtilegnelse og sproglig progression. læremiddelanalyse- og udvikling i fremmedsprogsundervisning. forskellige evalueringsformer. IT som et pædagogisk/didaktisk redskab. Fremmedsprogsdidaktik. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 3: Sprogtilegnelse Kompetenceområde 4: Fremmedsprogsdidaktik Kompetencemål, som indgår i modulet 280

281 Den studerende kan begrundet anvende teorier om sprogtilegnelse med fokus på reception og produktion samt kommunikationsstrategier i forhold til udvikling af egne og elevernes kommunikative færdigheder på tysk. begrundet planlægge, gennemføre og evaluere differentieret tyskundervisning med heterogene elevgrupper. Færdighedsmål: Den studerende kan motivere eleverne til selvstændigt brug og eksperimenter med sproget i samspil med andre anvende teknologi og mediers muligheder for udvikling af såvel egen som elevers sprogtilegnelse anvende lovgrundlag og gældende bestemmelser til fastlæggelse af mål og delmål i undervisningsplanlægning i samarbejde med eleverne og med inddragelse af data fra evalueringer udvælge læremidler og medier og tilpasse dem til konkrete undervisningsmål og målgrupper anvende forskningsresultater samt observationer til analyse og udvikling af egen undervisning anvende teorier, værktøjer og redskaber til udvikling af innovative kompetencer hos eleverne begrundet planlægge, gennemføre og evaluere læringsmålstyrede undervisningsforløb med anvendelse af forskellige metoder, undervisningsaktiviteter, samarbejdsformer og evalueringsformer i relation til heterogene elevgrupper Vidensmål: Den studerende har viden om læreprocessers betingelser og faktorer informationsteknologiens muligheder i forhold til egen og elevernes sprogtilegnelse lovgrundlag, gældende bestemmelser og vejledninger nationalt og internationalt herunder viden om læremidler, om læringsmålstyret undervisning og evalueringsformer læremidler og medier til anvendelse i tyskundervisningen aktionslæring og andre undersøgelsesmetoder teorier, værktøjer og redskaber til innovation i undervisningen læringsmålstyret undervisning, undervisningsdifferentiering og progression, gennemførelse og evaluering af undervisningsforløb, tyskdidaktik og tyskdidaktisk forskning Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen) Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. En endelig fordeling af studie- og arbejdsbelastningen i forhold til studieaktivitetsmodellens kategorier vil fremgå af det enkelte holds lektionsplan. Kategori 1: 70 timer Kategori 2: 166 timer Kategori 3: 33 timer Kategori 4: 6 timer 281

282 Modulets relation til praksis Modulet er et praksissamarbejde modul. Rammerne for praksissamarbejdet er beskrevet under afsnittet om praktikvirksomhed i studieordningens DEL 1 afsnit & Deltagelseskrav Den studerende forventes at deltage aktivt i modulets undervisning med henblik på underviserens mulighed for at vurdere den studerendes læringsudbytte svarende til minimum bestået på 7-trinsskalalen (standpunktsbedømmelse). Den studerende orienteres løbende om standpunkt, hvis underviseren vurderer at der er en risiko for at deltagelseskravet ikke kan godkendes. Opfyldte portfoliokrav samt deltagelse i portfoliosamtale. Underviseren tilkendegiver ved semesterets start deadlines for de forskellige opgaver, der skal overholdes. A. Portfolioen udarbejdes individuelt, den er digital og multimodal og har følgende indhold: 1. En mundtlig præsentation på holdet på holdet med visuel understøttelse (f.eks. i form af en Prezi, Power Point eller video) af et kortere forløb eller af flere opgaver til folkeskolens tyskundervisning (på tysk). 2. En skriftlig besvarelse udarbejdet individuelt, der på et teoretisk/didaktisk grundlag reflekterer over tyskundervisningens mål og evalueringsformer, metoder og materialer (på tysk) samt en skriftlig intersprogsanalyse af en elevtekst (på dansk) (i alt max. 5 sider). 3. Egen intersproglig udvikling: Udnævnelse af 3-5 fokusområder ift. sproglig opmærksomhed (f.eks. de fire færdigheder, ordforråd) samt plan for i hvilken kontekst arbejdet skal finde sted og med hvilket mål. 4. Refleksioner (video, tekst eller lyd) ift. min. 8 tekster/problemområder fra lekstionsplanen på tysk. 5. Refleksioner (video, tekst eller lyd) ift. opnåelse af egne mål og egen progression i modulet (på tysk) B. Modulet afsluttes med en portfoliosamtale i grupper med underviseren på tysk. Kriterier for gennemført modul Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. Godkendelse af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav om fx afleveringstidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans. Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages skønsmæssigt af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. Såfremt det samlede resultat er ikke gennemført henvises til studieordningens Del1, afsnit

283 Prøven i undervisningsfaget Tysk Prøven består af to delprøver. Der gives en samlet karakter for de to delprøver. 1. delprøve: Skriftlig prøve Prøven tilrettelægges som en tilstedeværelsesprøve på 6 timer. Den skriftlige prøve er delt i to dele: En intersprogsanalyse, som foregår på dansk eller tysk, og en fagdidaktisk orienteret besvarelse, som skal besvares på tysk. 1) En intersprogsanalyse af ukendt, autentisk elevtekst fra FSA eller FS10. Der ønskes en intersprogsanalyse af elevens sprog, der besvares på dansk eller tysk med inddragelse af et skema. 2) En kortere besvarelse med udgangspunkt i genrer, som er realistiske skrivesituationer. F.eks. brev/mail til en tysk kollega, udveksling, etablering af en internetkontakt, mailudveksling med en klasse, udvekslingsbesøg med en klasse i Tyskland, ansøgning om et Goethe-stipendium, fremstilling af eget undervisningsmateriale, f.eks. til Stationenlernen eller andre arbejdsark. Besvarelsen skal være på tysk og tage udgangspunkt i en ukendt fagdidaktisk tysksproget tekst (omfang ca. 2-3 sider), og inddrage stof fra undervisningen. Alle hjælpemidler er tilladt. Det er dog ikke tilladt at kommunikere med andre under tilstedeværelsesprøven. Den studerendes samlede aflevering skal give eksaminator og censor mulighed for at vurdere, i hvilken grad den studerende opfylder kompetencemålene fra kompetenceområderne 1, 2, 3 og 4. Den skriftlige opgave er samlet på maks. 10 normalsider. Den skriftlige delprøve afvikles som individuel prøve. 2. delprøve: Mundtlig prøve Den mundtlige prøve foregår på tysk. Den studerende udarbejder 6 bredt formulerede diskussionsoplæg, der også skal indeholde et performativt element, og som tilsammen skal dække alle fire kompetenceområder. Der trækkes lod mellem den studerendes diskussionsoplæg (inklusive det performative element). Om morgenen dagen før den mundtlige prøve meddeles det den studerende, hvilket af diskussionsoplæggene der vil danne grundlag for prøven. Den studerende forbereder sin præsentation på baggrund af det lodtrukne diskussionsoplæg med det performative element. Den studerende får maks. 7 minutter til at indlede sin mundtlige prøve. Resten af eksaminationstiden bruges på samtale i tilknytning til diskussionsoplægget og det performative element. Forberedelsestid: 1 døgn. Eksaminationstid: 30 minutter. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppeprøve. Prøven kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg. Der er knyttet følgende forudsætninger for deltagelse i prøven: Aflevering af 6 diskussionsoplæg med et performativt element i angivet form og indhold til rette tid og sted. 283