Læreruddannelsen i Silkeborg Gældende fra 1. august Modulbeskrivelser

Transkript

1 Modulbeskrivelser Indhold Lærerens grundfaglighed, herunder Pædagogik og lærerfaglighed og Almen dannelse/klm... 4 Almendannelse/KLM... 4 Elevens læring og udvikling... 5 Lærer i skolen... 8 Undervisning af tosprogede elever i den almindelige undervisning Specialpædagogik/Inklusion Undervisningskendskab Dansk klassetrin og Dansk klassetrin, herunder danskmoduler Modul 1: Dansk klassetrin, Litteratur og mundtlighed Modul 2: Dansk klassetrin, Sprog og kommunikation Modul 3 (A): Dansk klasse; Skriftsprogstilegnelse Modul 3 (B): Dansk klassetrin; Multimodale tekster Modul 4 (A): Dansk klasse; Sprog og genrer Modul 4 (B): Dansk klassetrin; Literacy Engelsk, herunder engelskmoduler Modul 1: Sprog og sprogbrug Modul 2: Processer i sprogtilegnelse og kommunikative færdigheder Modul 3: Kultur og interkulturel kompetence i engelskundervisningen Fransk (moduler under udarbejdelse) Tysk, herunder tyskmodulerne Modul 1: Interkulturel kommunikation Modul 2: Sprogundervisning og læreprocesser i tysk som fremmedsprog Modul 3: Tyskundervisning i praksis Historie, herunder historiemoduler Modul 1: Dannelse, historiebevidsthed og historiebrug i historiefaget med afsæt i dansk historie Undervisningssproget er dansk. Der kan forekomme litteratur på andre sprog Modul 2: Undervisningsformer og læring i historie med afsæt i europæisk og/eller verdenshistorie.. 47 Modul 3: Overblik, fortolkning og formidling i historieundervisning Kristendomskundskab/religion, herunder kristendomskundskab/religonmodulerne Modul 1: Undervisning i kristendom Modul 2: Undervisning i islam og andre religioner Modul 3: Undervisning i filosofi, herunder etik og ikke-religiøse livsanskuelser

2 Samfundsfag, herunder samfundsfagsmoduler Modul 1: Undervisning i politik, magt og demokrati i Danmark og i verden Modul 2: Undervisning i sociologi, sociale og kulturelle forhold - i Danmark og i verden. Samfundsfaglige undersøgelsesmetoder Modul 3: Undervisning i national og privatøkonomi, også med et velfærdsperspektiv - i Danmark og i verden Matematik klassetrin og matematik klassetrin, herunder matematikmoduler Modul 1: matematik i anvendelse, klasse Modul 2(A): Matematik klassetrin: Matematikundervisning og geometri Modul 2(B): Matematik klasse: Matematikundervisning og geometri Modul 3(A): Matematik klassetrin, Matematiklæring, tal og regneprocesser Modul 3(B): Matematik klassetrin, Matematiklæring, tal og algebra Modul 4(A): Matematik klasse, Statistik og Sandsynlighed Modul 4(B): Matematik klasse; Statistik og sandsynlighed Biologi, herunder biologimoduler Modul 1, biologi: Levende organismer og økologiske sammenhænge - elevers undersøgende og praktiske arbejde Modul 2: Evolution, genetik og bioteknologi - fra hverdagsforståelse til naturfaglig forståelse Modul 3: Menneske, sundhed, miljø og natur - udvikling af elevers handlekompetence Fysik/ kemi, herunder moduler til fysik/kemi Modul 1: Fysikkens og kemiens verden Modul 2: Udvikling i naturvidenskabelig erkendelse Modul 3: Tværfaglige og samfundsmæssige perspektiver i fysik/kemi Geografi, herunder geografimoduler Modul 1: Den nære verden Modul 2: En verden i forandring Modul 3: Aktuelle samspil mellem mennesker og natur i vores omverden Natur/ teknik herunder moduler til natur/ teknik Modul 1: Natur/teknik i indskolingen Modul 2: Natur/teknik på mellemtrinnet Modul 3: Natur/teknik i anvendelse Billedkunst, herunder billedkunstmoduler Modul 1: Billedfaglige praksisformer Modul 2: Visuelt kulturprojekt Modul 3: Billedkunstfagets tilknytning til praksis Idræt, herunder idrætsmoduler

3 Modul 1: Idrætsfagets basis Modul 2: Alsidig idrætspraksis læring, udvikling og fysisk træning Modul 3: Fremtidens idrætsundervisning kulturer og værdier i et idrætsperspektiv Musik, herunder musikmoduler Modul 1: Musikalske udtryksformer i undervisning og læring Modul 2: Musikledelse, musikalsk læring og undervisningsmetodik Modul 3: Musikforståelse og musikformidling Praktik Praktik modul Praktik modul Praktik modul Specialiseringsmoduler IT-didaktisk Design Kreativitet, innovation og æstetisk læring Læsning og skrivning i fagene Musikpilot Naturfag på tværs Sportstræner

4 Lærerens grundfaglighed, herunder Pædagogik og lærerfaglighed og Almen dannelse/klm Almendannelse/KLM Modultype, sæt kryds: Basis, nationalt udarb.: Basis, lokalt udarb.: Specialisering: X Modulomfang: 10 ECTS Modulbetegnelse (navn): Almen dannelse/klm Kort beskrivelse af modulet: Modulet introducerer til analyser af folkeskolens formål, demokrati og medborgerskab i et idéhistorisk, dannelsesteoretisk og professionsetisk perspektiv. Centralt i modulet står den studerendes arbejde med at forholde sig til skolens værdier og relatere dem til lærerprofessionen med respekt for den kulturelle og religiøse mangfoldighed, der aktuelt præger skolen og samfundet. Modulsprog Undervisningssproget er dansk. Der kan forekomme litteratur på andre sprog. Evt. Forudsætninger for at læse modulet Ingen Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse: Modulet godkendes til hovedområdet Almen dannelse under Lærerens grundfaglighed med 10 ECTS. Fagområder (undervisningsfag, lærerens grundfaglighed), som modulet knytter sig til: Modulet er en del af Lærerens grundfaglighed med anknytning til undervisningsfag, praktik og bachelorprojekt. Modulets vidensgrundlag: Modulet bygger på forsknings og udviklingsbaseret viden om filosofi, idéhistorie og religionsvidenskab. Modulets relation til praksis: Modulet knytter an til praksis i den forstand, at der arbejdes med fagets vidensmål i lyset af de dilemmaer, der enten knytter sig til de etiske, politiske, demokratiske og religiøse udfordringer i skolen eller til undervisningen, forældresamarbejdet og skolen som samfundsmæssig institution. Modulet knytter ligeledes an til praksis ved at dilemmaerne behandles ud fra en analyse af kulturens, samfundets og skolens centrale værdier med sigte på egen lærerpraksis. Dertil kommer observation og analyse af undervisning i forbindelse med praktik eller anden undervisningspraksis. Kompetenceområder, som indgår i modulet: Kristendomskundskab, livsoplysning og medborgerskab Kompetencemål, som indgår i modulet: Den studerende kan forholde sig nuanceret og reflekteret til etiske, politiske, demokratiske og religiøse udfordringer, som er forbundet med undervisning, forældresamarbejde og skole i et globaliseret samfund Vidensmål: Den studerende har viden om Færdighedsmål: Den studerende kan den idéhistoriske og pædagogisk filosofiske baggrund for begreber som tolerance, myndighed, lighed, frihed og solidaritet i forbindelse med mangfoldighed og inklusion i skolen forskellige former for borgerskab, medborgerskab og verdensborgerskab i idéhistorisk perspektiv, organisere inkluderende undervisning i spændingsfeltet mellem individ og fællesskab udvikle sammenhængen mellem skolens medborgerskabs- og kulturelle dannelsesopgave 4

5 historisk og aktuelt perspektiv menneskerettigheder, børns rettigheder og idéhistoriske baggrund for rettighedstænkningen herunder relationer mellem menneskerettigheder og demokrati ritualer og eksistenstolkning i udvalgte filosofiske og religiøse traditioner etiske traditioner og deres idéhistoriske baggrund forholdet mellem kultur og politik i religion og andre livsanskuelser, typer af sekularisme og deres konsekvenser for skolens dagligdag kristendom, jødedom, islam og andre livsanskuelser i aktuel kontekst kristendommens fortællinger, grundbegreber og virkningshistorie i sammenhæng med forskellige perioders menneske- og dannelsessyn foreslå organisering af undervisning, forældre- og kollegasamarbejde og skolekultur, der bygger på åndsfrihed, ligeværd og demokratisk dannelse organisere professionelt samarbejde omkring komplekse etiske og religiøse udfordringer i skolen anvende forskellige typer af etisk argumentation håndtere religiøse og kulturelle forhold i skolens tradition og dagligdag samtale med elever og forældre med forankring i forskellige religioner og livssyn vurdere sammenhænge og brydninger mellem kristendom, sekularisering og skole i historisk og aktuel belysning Udformes lokalt: Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen): Arbejdsformerne fordeler sig i de fire kategorier i studieaktivitetsmodellen, se almen studieordning, efter følgende: Deltagelse af underviser og studerende, initieret af underviser: Deltagelse af studerende, initieret af underviser: Deltagelse af studerende. Initieret af studerende: Deltagelse af underviser og studerende. Initieret af studerende Evaluering af modul. Kriterier for gennemførelse af modulet: Den studerende skal have følgende godkendt: 60 arbejdstimer 75 arbejdstimer 70 arbejdstimer 40 arbejdstimer - Deltagelse i studiegrupppearbejde. - Selvstændig studieaktivitet synliggjort i en studieredegørelse, med selvvalgt læst stof (minimum 300 sider faglitteratur). Evt. reduktion i forbindelse med læsning af kilder. Undervejs fremlægges og godkendes to studieprodukter, der dækker modulets kompetencemål, og hvori der i mindst et af produkterne skal indgå multimodale indholdselementer. Opgaverne udarbejdes i grupper. Lødighedskriterier: - Analyse af faglig tekst - Begrundet anvendelse af teori - Didaktiske overvejelser ift. skolen og egen lærerpraksis - Vurdering af kilders faglighed og videnskabelighed Modulet gennemføres ved opfyldelse af ovenstående objektive og kvantitative kriterier. Elevens læring og udvikling Modultype, sæt kryds: Basis, nationalt udarb.: Basis, lokalt udarb.: Specialisering: X Modulomfang: 10 ECTS 5

6 Modulbetegnelse (navn): Elevens læring og udvikling Kort beskrivelse af modulet: Modulet har fokus på den lærende elev i et læringsfællesskab. Centralt står elevens læreprocesser og udvikling i en mangfoldig elevgruppe, hvor hver enkelt elev med sine personlige, sociale og kulturelle forudsætninger er en del af skolens fællesskab. Modulet indeholder følgende tre temaer: Elevers udvikling, socialisering og identitet Læring, læringsmiljø og læringsledelse Lærerens samspil og kommunikation med eleverne Modulsprog Dansk der kan forekomme materiale på andet sprog. Evt. Forudsætninger for at læse modulet Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse: Modulet godkendes til hovedområdet Pædagogik og Lærerfaglighed inden for Lærerens Grundfaglighed. 10 ECTS Fagområder (undervisningsfag, lærerens grundfaglighed), som modulet knytter sig til: Modulet er en del af Lærerens Grundfaglighed og kan knytte an til uddannelsens undervisningsfag, praktik og bachelorprojekt Modulets vidensgrundlag: Centralt i modulet står den pædagogiske psykologi, som bygger på national og international forskningsog udviklingsviden om børn og unges læring og udvikling, socialt samspil og kommunikation og pædagogisk vejledning i skolen. Modulet er forankret i forskellige teoridannelser inden for modulets videns- og færdighedsmål. Modulets relation til praksis: Den studerende arbejder med udvalgte teorier, begreber og perspektiver i relation til undervisning og andre situationer fra skolens dagligdag. Den studerende skal løbende udfordres på egne kompetencer blandt andet gennem øvelsesorienteret undervisning, der knytter an til praksis i skolen. Modulet relaterer til praksis blandt andet gennem følgende aktiviteter: Den studerende observerer, beskriver, analyserer samt reflekterer over praksissituationer fra skolen med fokus på elevers læring og udvikling Den studerende arbejder med videoptagelser af egen praksis Kompetenceområder, som indgår i modulet: Kompetenceområde : Elevens læring og udvikling Kompetencemål, som indgår i modulet: Den studerende kan alene, og i samarbejde med andre, skabe fællesskaber, facilitere elevers læring og udvikling, lede læreprocesser, der tilgodeser udvikling af individuelle, sociale og kommunikative kompetencer samt konflikthåndtering i mangfoldige sociale sammenhænge. 6

7 Vidensmål: Den studerende har viden om Elevers sociale, emotionelle og kognitive udvikling herunder køn og motivation Elevers læring og om virksomme faktorer i læringsmiljøet Klasse, lærings og gruppeledelse Pædagogisk vejledning, feedback og refleksionsformer samt professionslæring Færdighedsmål: Den studerende kan Observere, støtte og udfordre elevers sociale, emotionelle og kognitive udvikling. Udvikle læringsrum for elever og grupper under hensyntagen til samspillet med eleverners forudsætninger og de virksomme faktorer i læringsmiljøet. Facilitere interaktions- og læreprocesser således at de er befordrende for elevens trivsel og udvikling. Udviklingsstøttende relationer Attribuering- herunder viden om sociale problemer, konflikthåndtering og mobning Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen): Anvende forskellige vejledningsformer Facilitere udviklingsstøttende relationer med særlig vægt på egen position som lærer Anvende kommunikative rammesætninger og metoder, så konflikter, sociale problemer og mobning bliver udgangspunkt for positive reformuleringer Undervisningen foregår som en vekselvirkning mellem forskellige arbejdsformer, hvor den studerende arbejder med analyse, diskussion og refleksion. Den studerendes vejledende arbejdsindsats fordeles fleksibelt ud fra studieaktivitetsmodellens følgende kategorier ( Jf. Almen studieordning): Kategori Kategori 1: Underviserinitieret med deltagelse af underviser. Arbejdstimer, Primære arbejdsformer i alt 245 timer 65 t. Holdundervisning, herunder f.eks. oplæg af underviser eller studerende, gruppeøvelser, fremlæggelser med respons, vejledning samt evaluering af arbejdsformer,læringsmiljø og læring. Kategori 2: Underviserinitieret uden deltagelse af underviser. Kategori 3: Studenterinitieret uden deltagelse af underviser. 85 t. Studiegruppearbejde, herunder f.eks. øvelser, iagttagelse af praksis, tekstlæsning, udarbejdelse af studieprodukter, forberedelse til evaluering. Praktik- og skolebesøg gruppevis og på hold med eller uden underviser. 80 t. Individuelt og gruppearbejde, herunder f.eks. individuel forberedelse samt evaluering af egen læring og deltagelse. Kategori 4: Studenterinitieret med deltagelse af 15 t. F.eks. studerendes oprettelse af studiekredse, cafemøder. 7

8 Underviser. Evaluering af modul: Kriterier for gennemførelse af modulet: Studiegruppen udarbejder to studieprodukter. Begge studieprodukter er forudsætning for at deltage i den endelige evaluering. 1) Studiegruppearbejde: Elevers udvikling, socialisering og identitet Med afsæt i en udleveret case og problemformulering ønskes en analyse. Analysen baseres teoretiske perspektiver og faglige begreber. Mundtlig fremlæggelse på holdet (15 min.). I forbindelse med fremlæggelsen anvendes forskellige perspektiver på udvikling, socialisering og identitet. Gensidig studiegrupperespons. 2) Studiegruppearbejde: relateret til et eller flere af modulets tre temaer. Indsamling/produktion af empiri: Case/videosekvens (maks. fem minutter). De studerende udvælger i praktikken en situation, som danner grundlag for empirien. Dette nedslag kan tage udgangspunkt i konkret undervisning, i vejledning, i gruppearbejde, i en konflikt el. andet. Underviseren afgør om hvorvidt produktet skal være fremlæggelse, en kort skriftlig opgave eller begge dele. Afsluttende evaluering: Grupperne vælger selv et stofområde og udarbejder selv en problemformulering. Vejledning indgår som en integreret del af denne proces. Kravene til udarbejdelse af problemformulering og stofområde: Problemformuleringen skal godkendes. Opgaven skal indeholde selvgenereret empiri. Det er et krav, at mindst to af tre tematiske perspektiver inddrages i opgaven. Det er et krav, at gruppen mindst inddrager to selvvalgte kilder udover dem, gruppen har udvalgt fra studieårets litteraturliste. En kilde kan ikke være netdokumenter eller opslagsværk. Gruppen udarbejder en opgave på 5 normalsider (maksimalt anslag) Gruppen deltager i en eksamenslignende samtale med underviser samt responsgrupper. Responsgrupper fremsender to spørgsmål til studiegruppen med afsæt i den fremsendte opgave senest to dage før den eksamenslignende samtale. En del af den eksamenslignendne samtale tager udgangspunkt i responsgruppernes spørgsmål Deltagelse i responsgruppe. Modulet gennemføres ved opfyldelse af ovenstående objektive og kvantitative kriterier. Lærer i skolen Modultype, sæt kryds: Basis, nationalt udarb.: Basis, lokalt udarb.: Specialisering: X Modulomfang: 10 ECTS Modulbetegnelse (navn): Lærer i skolen Kort beskrivelse af modulet: Modulet introducerer til læreruddannelsens professionsperspektiv. I modulet arbejdes der med skolens 8

9 og lærerens opgaver i et dannelses- og samfundsperspektiv. Omdrejningspunktet i modulet er konkrete, lærerfaglige udfordringer og problemstillinger i skolen samt betingelser og muligheder for varetagelsen af skolens og lærerens opgaver med afsæt i juridiske, pædagogiske og sociologiske perspektiver. Modulsprog Dansk der kan forekomme materiale på andet sprog. Modulet godkendes til følgende fag: Pædagogik og lærerfaglighed. 10 ECTS Fagområder (undervisningsfag, lærerens grundfaglighed), som modulet knytter sig til: Modulet er en del af fagområdet Lærerens Grundfaglighed Modulets vidensgrundlag: Modulet bygger på empiri og teori om skolens og lærerens opgaver. Empirien udgøres dels af nationale og internationale forskningsresultater og dels af de studerendes egne empiriske undersøgelser. Modulets teori hentes fra psykologi, pædagogik, didaktik, sociologi og filosofi. Modulets relation til praksis: Skole- og undervisningspraksis udgør konteksten for de studerendes empiriske undersøgelser i modulet. De studerendes introduktion til og anvendelse af undersøgelsesmetoder er således bærende for studiet af modulets indhold. Kompetenceområder, som indgår i modulet: Undervisningskendskab Elevens læring og udvikling Almen dannelse/klm Bachelorprojektet Kompetencemål, som indgår i modulet: Vidensmål: Færdighedsmål: Fra fagområdet Den studerende har viden om Den studerende kan Undervisningskendskab Elevens læring og udvikling Undervisningskendskab Undervisningskendskab Almen dannelse: KLM Bachelorprojektet Studieformer i modulet skolens juridiske, sociale og kulturelle grundlag og rammer, læreplaner, læreplanteori, læreplanudformning, undervisningsplanlægning samt undervisningsteori og didaktiske positioner elevers læring og om virksomme faktorer i læringsmiljøet klasseledelse, lærerens handlemåde, relationer i undervisningen og undervisningens etik det professionelle grundlag for kommunikation, kollegialt samarbejde, forældresamarbejde, tværprofessionalitet og skoleudvikling den idéhistoriske og pædagogisk filosofiske baggrund for begreber som tolerance, myndighed, lighed, frihed og solidaritet i forbindelse med mangfoldighed og inklusion i skolen professionsfaglig viden vedrørende skole og undervisning planlægge undervisning for både klassen og den enkelte elev udvikle læringsrum for elever og grupper under hensyntagen til samspillet med elevernes forudsætninger og de virksomme faktorer i læringsmiljøet lede undervisning under hensyntagen til lærerens intentioner og den givne kontekst udvikle samarbejde med kolleger, skolens ressourcepersoner, forældre og elever om undervisningen og udvikling af undervisning organisere inkluderende undervisning i spændingsfeltet mellem individ og fællesskab analysere centrale og aktuelle problemstillinger vedrørende skole og undervisning 9

10 Modulet former sig som et undervisningsforløb, der inkluderer et projektforløb. De studerende arbejder i studiegrupper med et projekt, der indbefatter en undersøgelse af skole- og undervisningspraksis inden for et nærmere defineret undersøgelsesperspektiv. De studerende registrerer, samler og organiserer resultaterne af studie- og undersøgelsesaktiviteterne i deres e-portfolio og formidler løbende resultaterne af deres undersøgelser. Den samlede undersøgelse, herunder beskrivelse, analyse, fortolkning, vurdering og diskussion af projektets problemfelt, formidles i en projektrapport. Undervisningen og vejledning i modulets videns- og færdighedsområder udgør grundlaget for de studerendes gennemførelse af projektforløbet. I projektrapporten indgår blandt andet resultater af de studerendes empiriske undersøgelser, som analyseres i udvalgte og begrundede, faglige analyseperspektiver fra modulets kompetenceområder. De studerendes tidsforbrug til studieaktiviteterne (jf. studieaktivitetsmodellen) i modulet fordeler sig på følgende måde (vejledende): Kategori 1: 55 timer Kategori 2: 70 timer Kategori 3: 75 timer Kategori 4: 40 timer Evaluering af modulet. Kriterier for at bestå modulet Den studerende skal bestå følgende: Projektrapport udarbejdet i studiegruppe, omfang 10 normalsider. Mundtlig gruppefremlæggelse af projektrapporten. Den samlede præstation skal demonstrere en tilstrækkelig grad af opfyldelse af modulets videns- og færdighedsmål. Evalueringsrammen er Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser. BEK nr. 714 af 27/06/2012 eller senere forskrifter. Evalueringsresultatet meddeles den studerende som bestået/ikke bestået. Undervisning af tosprogede elever i den almindelige undervisning Basis, nationalt udarb.: Basis, lokalt udarb.: Specialisering: Modulomfang: 10 ECTS Modulbetegnelse (navn): x Undervisning af tosprogede elever i den almindelige undervisning Kort beskrivelse af modulet: Modulet Undervisning af tosprogede elever (i den almindelige undervisning) kvalificerer de studerende til at at planlægge, gennemføre, evaulere og udvikle dansk som andetsprogsundervisning som en dimension i 10

11 den almindelige fagundervisning. Modulet introducerer de studerende til andetsprogspædagogikkens teori og praksis, til sproglig diversitet og flersprogethed som et vilkår for individet og for skolens undervisning. Med udgangspunkt i den tosprogede elevs samlede sproglige forudsætninger og med afsæt i andetsprogspædagogisk forskning og udviklingsarbejde arbejder den lærerstuderende i dette modul undersøgende, teoretisk og i praksis med andetsprogstilegnelse, sproglig diversitet og tosprogethed, intersprogsanalyse, sprog som et læringsredskab, sproglig vejledning, kommunikativt orienteret læremiddelsanalyse og lærings-evaluering i et andetsprogsperspektiv, idet den studerende begrundet skal kunne integrere dette i sine undervisningsfags teori og praksis. Modulsprog Dansk Evt. Forudsætninger for at læse modulet -- Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse: Lærerens grundfaglighed, Pædagogik og læring med 10 ECTS Fagområder (undervisningsfag, lærerens grundfaglighed), som modulet knytter sig til: Modulet knytter sig til lærerens grundfaglighed og undervisningsfagene Modulets vidensgrundlag: Forsknings- og udviklingsviden om andetsprogstilegnelse og andetsprogspædagogik, forskningsog udviklingsarbejde om forholdet mellem sprog, fag og læring, om sproglig diversitet i undervisningen og om to- og flersprogede elevers sproglige resurser. Modulets relation til praksis: Den studerende arbejder med udvalgte teorier, begreber om andetsprogstilegnelse i relation til undervisning og andre situationer fra skolens dagligdag. Undervisningen har fokus på planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisningsforløb i dansk som andetsprog med henblik på sprog og genrer og med inddragelse af Fælles Mål. Den studerende arbejder med læremidler og elevtekster i undervisningen Kompetenceområder, som indgår i modulet: Undervisning af tosprogede elever Undervisning af tosprogede elever omhandler identifikation af andetsprogspædagogiske udfordringer i fagundervisning samt undervisning, som tilgodeser tosprogede elevers sproglige og faglige udvikling i det sprogligt mangfoldige klasserum Kompetencemål, som indgår i modulet: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og undersøge undervisning af tosprogede elever i et sprogligt mangfoldigt klasserum Vidensmål: Den studerende har viden om Færdighedsmål: Den studerende kan andetsprogstilegnelse, tosprogede elevers vurdere om andetsprogsstilegnelse fremmes i egen sprogudvikling og andres praksis intersprog støtte den tosprogede elevs intersprogsudvikling sprog og literacy i fagundervisningen i et andetsprogsperspektiv planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, der fremmer tosprogede elevers faglige og fagsproglige udvikling 11

12 sproglig diversitet og tosprogethed samt sprogs betydning for identitetsdannelsen andetsprogspædagogisk forskning og udviklingsarbejde lovgrundlag og bekendtgørelser samt organisering af faget dansk som andetsprog i folkeskolen interkulturel kompetence og interkulturel undervisning undervisningsmetoders samt analoge og digitale læremidlers praktiske anvendelighed i forhold til elevforudsætninger, undervisningens etik, formål og indhold Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen): inddrage tosprogede elevers sproglige forudsætninger i undervisningen identificere andetsprogspædagogiske udfordringer for undervisningen samarbejde med dansk som andetsprogslærere og klassens øvrige lærere om de tosprogede elevers faglige og fagsproglige udvikling planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, der giver eleverne bevidsthed om og forståelse for egne og andres kulturelle og sproglige ressourcer, og som inddrager alle elevers kulturelle og sproglige forudsætninger anvende et bredt repertoire af undervisningsmetoder og digitale læremidler Holdundervisning, Studiegruppearbejde, vejledning og fremlæggelse af studiegruppearbejde Arbejdsformerne fordeler sig i de fire kategorier i studieaktivitetsmodellen efter følgende (se også almen studieordning): Deltagelse af underviser og studerende. Initieret af underviser: Deltagelse af studerende, initieret af underviser: Deltagelse af studerende. Initieret af studerende: Deltagelse af underviser og studerende. Initieret af studerende: 60 arbejdstimer 60 arbejdstimer 85 arbejdstimer 40 arbejdstimer Evaluering af moduler, herunder kriterier for at gennemføre modulet: 12

13 Den studerende skal begrundet og med inddragelse af relevant forskningsog udviklingsviden, samt med baggrund i relevant teori kunne redegøre for overvejelser i forbindelse med tilrettelæggelse, gennemførelse og evaluering af undervisning af tosprogede elever i et undervisningsfag. Den studerende kan præsentere denne viden gennem analyse af undervisningsmaterialer, herunder fagtekster, elevprodukter og/eller et undervisningsforløb, som den studerende har tilrettelagt, eller en analyse af en case fra et undervisningsfag fra et andetsprogspædagogisk perspektiv. Der udformes en individuel underviserinitieret hjemmeopgave med korrekt kildehåndtering og redelighed og som sammenhængende tekst skrevet i et korrekt sprog. Omfang 6-8 sider à 2600 anslag. I besvarelsen lægges der vægt på: - at den studerende kan gøre rede for teorier om andetsprogstilegnelse og andetsprogsdidaktiske principper i teori og praksis og kan redegøre for principper for og den forskningsbaserede viden bag intersprogsudviklingen og -beskrivelsen. - at den studerende kan anvende viden om teorier andetsprogstilegnelse og andetsprogsdidaktik til at analysere, tilrettelægge og begrunde undervisningspraksis i undervisningsfag og/eller undervisningsmaterialer og/eller kan anvende viden om andetsprogstilegnelse til at analysere og vurdere elevprodukter. - at den studerende kan analysere, vurdere og reflektere over komplekse undervisningssituationer og undervisningspraksisser, hvor tosprogede elevers sproglige forudsætninger for læring er en faktor, og reflektere over, vurdere og sammenligne relevante teoretiske beskrivelsesrammer og praktiske handlemåder. Modulet gennemføres ved opfyldelse af ovenstående objektive og kvantitative kriterier. Specialpædagogik/Inklusion Basis, nationalt Basis, lokalt udarb.: Specialisering: udarb.: X Modulomfang: 10 ECTS Modulbetegnelse (navn): Specialpædagogik/ Inklusion Kort beskrivelse af modulet: Modulet har fokus på at udvikle de studerendes kompetence til - at kunne inkludere elever i komplicerede læringssituationer i skolens almene undervisning - at identificere inklusionsdilemmaer med henblik på at handle på individ -, relations- og organisationsniveau Modulet indeholder følgende tre temaer: 1. Inklusionsdilemmaer 2. Organiseringen af specialpædagogiske/inkluderende indsatser 3. Intervention og didaktik Modulsprog Dansk, der kan forekomme litteratur på andet sprog 13

14 Evt. Forudsætninger for at læse modulet Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse: Modulet godkendes til hovedområdet, Pædagogik og lærerfaglighed inden for Lærerens grundfaglighed, 10 ECTS Fagområder (undervisningsfag, lærerens grundfaglighed), som modulet knytter sig til: Modulet er en del af Lærerens grundfaglighed og kan knyttes til uddannelsens undervisningsfag, praktik og bachelorprojekt Modulets vidensgrundlag: Modulet bygger på forskningsog udviklingsbaseret viden om pædagogisk psykologi, pædagogik, specialpædagogik og didaktik Modulets relation til praksis: Den studerende arbejder med udvalgte teorier, begreber og perspektiver i relation til inklusion og specialpædagogisk praksis. Den studerende observerer, beskriver, analyserer samt reflekterer over praksissituationer fra skolen med fokus på inklusion og specialpædagogisk praksis. Kompetenceområder, som indgår i modulet: Kompetenceområderne a, b og c i hovedområdet, «Pædagogik og lærerfaglighed» Kompetencemål, som indgår i modulet: Der indgår kompetencemål fra: Specialpædagogik Elevens læring og udvikling Undervisningskendskab Vidensmål: Den studerende har viden om Inklusion, individualiserings- og socialiseringsprocesser herunder diversitet og marginalisering Undervisningsdifferentiering, inklusionsteori og læringsmiljøer paradigmer til forståelse af og forklaring på elever i komplicerede læringssituationer herunder forståelser af normalitetsbegrebet internationale hensigtserklæringer, nationalt lovgrundlag samt bekendtgørelser og udmøntning og organisering af specialpædagogiske indsatser på kommunalt og institutionelt niveau metoder til systematisk og løbende observation og evaluering af elevens deltagelsesog læringsprofil forebyggende, foregribende og indgribende indsatser samt brug af it og andre læremidler i den daglige undervisning Færdighedsmål: Den studerende kan lede inklusions- og socialiseringsprocesser samtidig med at den enkelte elevs udvikling understøttes Diffetentiere undervisningen i henhold til elevernes forudsætninger og potentialer analysere kompleksiteten i egen og andres praksis i det specialpædagogiske arbejde redegøre for specialpædagogikkens rammer, organisering og udvikling foretage strukturerede observationer af enkeltelever og grupper af elever Begrundet vælge specialpædagogiske, inkluderende og digitale indsatser 14

15 Metoder til udarbejdelse af elev- og Udarbejde elev- og handlingsplaner handlingsplaner Kommunikation, kollegialt samarbejde, tværprofessionelt samarbejde og Samarbejde med skolens interne og eksterne ressourcepersoner forældresamarbejde Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen) Kategori Arbejdstimer, Primære arbejdsformer i alt 245 timer Kategori 1: Underviserinitieret med deltagelse af underviser. 65 t. Holdundervisning, herunder f.eks. oplæg af underviser eller studerende, gruppeøvelser, fremlæggelser med respons, vejledning samt evaluering af arbejdsformer, læringsmiljø og læring. Kategori 2: Underviserinitieret uden deltagelse af underviser. Kategori 3: Studenterinitieret uden deltagelse af underviser. Kategori 4: Studenterinitieret med deltagelse af Underviser. 65 t. Studiegruppearbejde, herunder f.eks. øvelser, iagttagelse af praksis, tekstlæsning, udarbejdelse af studieprodukter, forberedelse til evaluering. Praktik- og skolebesøg gruppevis og på hold med eller uden underviser. 95 t. Individuelt- og gruppearbejde, herunder f.eks. individuel forberedelse samt evaluering af egen læring og deltagelse. 20 t. F.eks. studerendes oprettelse af studiekredse, cafemøder. Evaluering af modulet herunder kriterier for at gennemføre modulet Til modulets tema 1 og tema 2 udarbejder studiegrupperne et studieprodukt, som godkendes af underviseren. Begge studieprodukter skal være godkendt som forudsætning for at deltage i den endelige evaluering. 1. Inklusionsdilemmaer: Problemformulering, der indeholder et eller flere inklusionsdilemmer og inddrager centrale teorier og begreber fra TEMA 1. Produktkrav: Opgave af 8 normalsider. 2. Organiseringen af specialpædagogiske/ inkluderende indsatser: En kortlægning og analyse af specialpædagogiske/ inkluderende indsatser med afsæt i en konkret skole og med inddragelse af organisatoriske og institutionelle perspektiver, herunder særlige udfordringer med inklusion. Produktkrav: Fremlæggelse (20 min) med inddragelse af digitale medier. Studiegrupperne arbejder med gensidig feedback og feedforward undervejs i processen. Afsluttende evaluering På baggrund af en selvvalgt case skal den/de studerende udarbejde en begrundet plan for et inkluderende undervisningsforløb, herunder belyse inklusionsdilemmaer på individ-, relations- og 15

16 organisationsniveau. Form: Skriftligt oplæg (5 sider) fulgt af en struktureret samtale mellem den studerende/en gruppe studerende og underviser Modulet godkendes gennem opfyldelse af nedenstående kriterier: Godkendelse af de to studieprodukter Deltagelse i fremlæggelser af studieprodukter på holdet Godkendelse af den afsluttende evaluering. Modulet gennemføres ved opfyldelse af ovenstående objektive og kvantitative kriterier. Undervisningskendskab Basis, nationalt udarb.: Basis, lokalt udarb.: Specialisering: X Modulomfang: 10 ECTS Modulbetegnelse (navn): Undervisningskendskab Kort beskrivelse af modulet: Modulet introducerer til planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning. Modulet har fokus på didaktisk analyse, refleksion og handlen samt udvikling af undervisning. Modulet indeholder følgende fire temaer: Planlægning af undervisning Organisering og arbejdsformer Evaluering Entreprenørskab og dannelse Modulsprog Undervisningssproget er dansk. Der kan forekomme litteratur på andre sprog. Evt. Forudsætninger for at læse modulet ---- Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse: Modulet godkendes i hovedområdet Pædagogik og lærerfaglighed inden for lærernes grundfaglighed med 10 ECTS-point. Fagområder (undervisningsfag, lærerens grundfaglighed), som modulet knytter sig til: Modulet er en del af lærernes grundfaglighed og kan knytte an til uddannelsens undervisningsfag, praktik og bachelorprojekt. Modulets vidensgrundlag: Centralt i modulet står den almene didaktik og pædagogik, som bygger på national og international forskningsog udviklingsviden om undervisningens tilrettelæggelse, elevernes dannelse og læreren som reflekterende didaktiker. Modulet er forankret i forskellige teoridannelser inden for modulets videns- og færdighedsmål. Modulets relation til praksis: Undersøgelse og analyse af skole- og undervisningspraksis udgør et omdrejningspunkt for modulet, idet de studerende skal inddrage og bearbejde et praksisforløb med analyser og refleksioner, der skal være knyttet til såvel teori som praksis. Kompetenceområder, som indgår i modulet: 16

17 Kompetenceområde 2: Undervisningskendskab Kompetencemål, som indgår i modulet: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i folkeskolen. Vidensmål: Den studerende har viden om Færdighedsmål: Den studerende kan skolens juridiske, sociale og kulturelle grundlag læreplaner, læreplanteori, læreplanudformning, undervisningsplanlægning samt undervisningsteori og didaktiske positioner undervisningsdifferentiering undervisningsmetoders samt analoge og digitale læremidlers praktiske anvendelighed i forhold til elevforudsætninger, undervisningens etik, formål og indhold forskellige former for evaluering for læring, af læring og undervisning, deres muligheder og begrænsninger samt betydningen af feedbackprocesser kreativitet, innovation og entreprenørskab i relation til elevens dannelse og lærerens professionelle udvikling planlægge undervisning for både klassen og den enkelte elev differentiere undervisningen i henhold til elevernes forudsætninger og potentialer anvende et bredt repertoire af undervisningsmetoder og relevante læremidler evaluere (elevers) læringsudbytte, læringsmiljø og undervisning og anvende resultaterne som grundlag for videre undervisningsplanlægning og udvikling af undervisning planlægge, gennemføre og udvikle undervisning, som udvikler elevernes fantasi, innovative og entreprenante kompetencer samt styrker deres lyst til at lære og motivation for at handle Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen): Modulets arbejds- og studieprocesser foregår som en vekselvirkning mellem forskellige arbejdsformer, dialog, oplæg, øvelser og selvstændig fordybelse, der fremmer udvikling af den reflekterende didaktiker. Den studerendes vejledende arbejdsindsats fordeles fleksibelt ud fra studieaktivitetsmodellens følgende kategorier ( Jf. Almen studieordning): Kat. 1: 50 timer Kat. 2: 70 timer Kat. 3: 95 timer Kat. 4: 30 timer Evaluerig af modulet herunder kriterier for at gennemføre modulet Evalueringen gennemføres på baggrund af et begrundet og gennemført undervisningsforløb, som gøres til genstand for 1) analyse med brug af didaktisk og pædagogisk teori og 2) udvikling der afspejler, at fagområdet betragtes som synteseskabende. Evalueringen består af en skriftlig opgave og en mundtlig fremlæggelse, som evalueres samlet. Udarbejdelse og fremlæggelse kan ske enten individuelt eller i grupper. En individuelt udarbejdet skriftlig opgave skal have et omfang på min. 5 og max. 7 normalsider inklusiv noter samt bilag af max. 2 normalsider. Ved grupper af 2 min. 9 og max. 11 normalsider inklusiv noter samt bilag af max. 2 normalsider. Ved grupper af 3 af min. 12 og max. 14 normalsider inklusiv noter samt bilag af max. 2 normalsider. Undervisningsforløbet, de tilknyttede analyser og udviklingsperspektiver udgør sammen med 17

18 personlige lærerfaglige refleksioner evalueringsgrundlaget, som skal demonstrere den studerendes evne til at: 1) Planlægge undervisning for både klassen og den enkelte elev 2) Evaluere undervisning, læringsudbytte og læringsmiljø samt anvende resultaterne som grundlag for videre undervisningsplanlægning og udvikling af undervisning. 3) Dette reflekteret i et bredt repertoire af undervisningsmetoder og relevante læremidler og med henblik på at udvikle elevernes dannelse, fantasi, innovative og entreprenante kompetencer samt styrker deres lyst til at lære og motivation for at handle. Modulet gennemføres ved opfyldelse af ovenstående objektive og kvantitative kriterier. Dansk klassetrin og Dansk klassetrin, herunder danskmoduler Modul 1: Dansk klassetrin, Litteratur og mundtlighed Basis, nationalt udarb.: Basis, lokalt udarb.: Specialisering: Dansk klasse ---- Modulomfang: 10 ECTS Modulbetegnelse (navn): Litteratur og mundtlighed Kort beskrivelse af modulet: Læringskontekst i skolen Formålet med modulet er, at den studerende tilegner sig viden om og færdigheder i at planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i analyse og fortolkning af fiktive tekster samt undervise elever i klasse med fokus på tekster i et kulturhistorisk og æstetisk dannelsesperspektiv. Den studerende skal endvidere tilegne sig viden om betingelser for mundtlighed og for mundtlige genrer, samt indsigt i at udvikle elevers evne til at kommunikere hensigtsmæssigt og kontekstbevidst i relevante mundtlige genrer. Indhold og genrer Litteratur-, fiktions- og genreteori, metodelære, litteratur- og kulturhistorie samt litteraturpædagogik. Ældre og nyere fiktionstekster i forskellige genrer beregnet for børn og unge. Retorik, pragmatik og mundtlig tradition. Talesprogets struktur og produktionsbetingelser. Mundtlige genrer og skriftlige genrer med mundtligt potentiale, fx rim og remser, eventyr, sange, digte og anekdoter. Receptivt Den studerende skal metodebevidst analysere og fortolke fiktionstekster samt analysere og vurdere læremidler beregnet til litteraturundervisning i klasse. Den studerende skal metode- og genrebevidst analysere og vurdere mundtlige tekster. Den studerende skal give sproglig vejledning i forhold til mundtlig tekstproduktion. Den studerende skal metodebevidst analysere og kritisk vurdere didaktisk design og læremidler til 18

19 undervisning i mundtlighed og mundtlig tekstproduktion. Produktivt Den studerende skal udvikle og eksperimentere med læremidler og didaktisk design til undervisning i fiktion med kritisk brug af digitale ressourcer og eksempler på differentierede læringsaktiviteter til eleverne. Den studerende skal selv producere fiktion i forbindelse med undervisningen i litteratur. Modulsprog Undervisningssproget er dansk. Der kan forekomme litteratur på andre sprog. Evt. Forudsætninger for at læse modulet Dansk A Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse: Dansk, klassetrin Dansk, klassetrin Fagområder (undervisningsfag, lærerens grundfaglighed), som modulet knytter sig til: Lærerens grundfaglighed Modulets vidensgrundlag: Litterær analyse og metodelære, litteraturdidaktik, litteraturdidaktik, kultur- og litteraturhistorie. Desuden talesproget og mundtlig tradition, samt forskning i mundtlighedspædagogik. Modulets relation til praksis: Det anlagte fokus: at teksterne læses i lyset af den sammenhæng, de skal indgå i i skolen, knytter an til praksis. Fokus på at sætte mål for undervisningen med afsæt i observationer og faglige problemstillinger fra dagpraktikken. I Dansk Fælles Mål 2009 knyttes an til områderne «Det talte sprog» og «Sprog, litteratur og kommunikation» Kompetenceområder, som indgår i modulet: Primært kompetenceområde Dansk, klasse: 1 Dansk, klasse: 1+4 Kompetencemål, som indgår i modulet: Den studerende kan: begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning i sprog og tekster, for heterogene elevgrupper. (1+1) begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning i tekster, herunder skønlitteratur fra forskellige tidsaldre, medier og genrer for heterogene elevgrupper. (4) Vidensmål: Den studerende har viden om Færdighedsmål: Den studerende kan tekstanalyse og tekstreception i et dannelsesperspektiv tekstdidaktik tekster til elever, elevers tekstbrug, børne- og ungelitteratur mundtlig udtryksfærdighed dansk litteraturs kanon dansklærerens kommunikative opgaver, mundtligt kritisk vurdere tekster og deres brug i kulturhistorisk, æstetisk og flerkulturelt perspektiv, herunder tekster på nabosprog planlægge, gennemføre og evealuere undervisning i tekster, herunder skønlitteratur udvikle den enkelte elevs mediebrug og læsevaner planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i mundtlig danskundervisning vurdere stemme, mimik og gestik som udtryksmidler i danskundervisning begrunde valg af tekster fra dansk litteraturs kanon til undervisning på klassetrin skabe hensigtsmæssige tekster til en given 19

20 og skriftligt kommunikationssituation på baggrund af valg mellem medier og sproglige virkemidler. nordiske sprog, herunder nabosprogsdidaktik planlægge og gennemføre undervisning i nabosprog og nabokultur tekstperformance anvende retoriske udtryksmidler ved oplæsning og andre former for fremføring af tekst i danskundervisning evaluering af tekstarbejde anvende forskellige evalueringsformer og resultater af evalueringer i tekstundervisning Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen): Arbejdsformerne fordeler sig i de fire kategorier i studieaktivitetsmodellen efter følgende (se også almen studieordning): Deltagelse af underviser og studerende. Initieret af underviser: Deltagelse af studerende, initieret af underviser: Deltagelse af studerende. Initieret af studerende: Deltagelse af underviser og studerende. Initieret af studerende: 60 arbejdstimer 75 arbejdstimer 75 arbejdstimer 35 arbejdstimer Evaluering af modul. Kriterier for gennemførelse af modulet Den studerende skal have flg. godkendt af underviser: 1. deltagelse i studiegruppearbejde og fremlæggelser 2. selvstændig studieaktivitet synliggjort i en skriftlig studieredegørelse med selvvalgt læst stof (minimum 500 sider fiktion, 300 sider faglitteratur) 3. modulet afsluttes med en individuel underviserinitieret hjemmeopgave med korrekt kildehåndtering og redelighed og som sammenhængende tekst skrevet i et korrekt sprog. Omfang 8-10 sider à 2600 anslag. Underviser giver respons. Opgaven skal rumme: - Analyse af litterær tekst - Anvendelse af litteraturteori og metoder - Didaktiske overvejelser over anvendelse i folkeskolen Modulet gennemføres ved opfyldelse af ovenstående objektive og kvantitative kriterier. Modul 2: Dansk klassetrin, Sprog og kommunikation Basis, nationalt udarb.: Basis, lokalt udarb.: Specialisering: Dansk klasse Modulomfang: 10 ECTS Modulbetegnelse (navn): Sprog og kommunikation Kort beskrivelse af modulet: Læringskonteksten i skolen Formålet med modulet er, at den studerende tilegner sig viden om og færdigheder i dansk sproglære og kan planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i klasse, der fremmer elevers skriftsprog og deres bevidsthed om sprog og kommunikation. Indhold og genrer 20

21 Sprog og grammatik, sprogsyn, sprogbeskrivelse, sprogundervisning, kommunikation og argumentation. Receptivt Den studerende skal kunne beskrive, vurdere og vejlede elever i deres skriftsprogsudvikling. Produktivt Den studerende skal selv producere tekster i forskellige genrer og understøtte elevers produktion og formidling med bevidsthed om sprog og genrer. Den studerende skal demonstrere grundlæggende viden om sprog og sprogdidaktik i forbindelse med læremiddelananlyse. Den studerende skal selv modellere og performe illustrative eksempler på mundtlig kommunikation og mundtlige tekster. Den studerende skal udvikle og eksperimentere med læremidler og didaktisk design til undervisningen i mundtlighed og mundtlig tekstproduktion. Modulsprog Undervisningssproget er dansk. Der kan forekomme litteratur på andre sprog. Evt. Forudsætninger for at læse modulet Dansk A Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse: Dansk, klasse: 10 ECTS Dansk, klasse 10 ECTS Fagområder (undervisningsfag, lærerens grundfaglighed), som modulet knytter sig til: Lærerens grundfaglighed Modulets vidensgrundlag: Bygger på nyere forskning i kommunikation, literacy, pragmatik, sprog og identitet. Modulets relation til praksis: Fokus på analyse af læremidler med henblik på brug af dem i undervisningen i skolen. Der inddrages faglige problemstillinger fra praktikken. Modulet knytter an til Dansk Fælles Mål afsnit «Sprog, litteratur og kommunikation» og «Skrive» Kompetenceområder, som indgår i modulet: Dansk, klasse: 1+3 Dansk, klasse: 2 Kompetencemål, som indgår i modulet: Den studerende kan: - begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning i sprog og tekster. (1) - begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret skriveundervisning. (3) - anvende viden om udfordringer og potentialer for fortsat differentieret læse- og skriveudvikling i en heterogen elevgruppe på baggrund af aktuel, forskningsbaseret viden om læsning og skrivning. (2) Vidensmål: Den studerende har viden om sprog og medier tekstproduktion i forskellige medier skrivningens didaktik Færdighedsmål: Den studerende kan kritisk vurdere sprogbrug i analoge og digitale medier og tilrettelægge undervisning i og med digitale medier. understøtte elevers produktion og formidling af tekster i forskellige medier og med forskellige teknologier. understøtte den enkelte elevs skriveudvikling, herunder tosprogede elevers skriveudvikling på andetsproget. 21

22 læremidler til undervisning i skriftlighed folkeskolens afgangsprøve i dansk intersprog og intersprogsudvikling kritisk vurdere læremidler til såvel den første skriveundervisning som den fortsatte skriveundervisning. forberede elever til folkeskolens afgangsprøve i dansk. vejlede tosprogede elever i deres skriftlige og mundtlige udvikling på baggrund af intersprogsanalyse. innovation i dansk fler- og tværfaglige tilrettelæggelser med dansk tværfagligt samarbejde i skolen udvikle begrundede innovative læringsaktiviteter i samarbejde med elever, forældre og aktører uden for skolen. udvikle elevernes selvstændige og undersøgende arbejde, herunder aktiviteter, der forbereder til projektopgaven. samarbejde med kollegaer om begrundet gennemførelse og udvikling af tværfaglige forløb. Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen): Arbejdsformerne fordeler sig i de fire kategorier i studieaktivitetsmodellen efter følgende (se også almen studieordning): Deltagelse af underviser og studerende. Initieret af underviser: Deltagelse af studerende, initieret af underviser: Deltagelse af studerende. Initieret af studerende: Deltagelse af underviser og studerende. Initieret af studerende: 60 arbejdstimer 100 arbejdstimer 50 arbejdstimer 35 arbejdstimer Evaluering af modul. Kriterier for gennemførelse af modulet Den studerende skal have flg. godkendt af underviser: 4. deltagelse i studiegruppearbejde og fremlæggelser 5. selvstændig studieaktivitet synliggjort i en skriftlig studieredegørelse med selvvalgt læst stof (minimum 500 sider faglitteratur) 6. en individuel underviserinitieret hjemmeopgave med korrekt kildehåndtering og redelighed og som sammenhængende tekst skrevet i et korrekt sprog. Omfang 6-10 sider à 2600 anslag. Underviser giver respons. Opgaven skal rumme: - Analyse af elevsprog i en given tekst eller analyse af undervisningsmateriale - Anvendelse af relevant teori og metoder - Didaktiske overvejelser over anvendelse i folkeskolen, fx vejledning eller undervisning af eleven Modulet gennemføres ved opfyldelse af ovenstående objektive og kvantitative kriterier. Modul 3 (A): Dansk klasse; Skriftsprogstilegnelse Basis, nationalt udarb.: Basis, lokalt udarb.: Specialisering: x Modulomfang: 10 ECTS Modulbetegnelse (navn): Skriftsprogstilegnelse Kort beskrivelse af modulet: Læringskontekst i skolen 22

23 Formålet med modulet er at den studerende tilegner sig fagdidaktisk viden om og færdigheder i at planlægge, gennemføre og evaluere differentieret læse- og skriveundervisning for klassetrin. Indhold og genrer Sprogets opbygning; fonetik, ortografi, morfologi, syntaks, semantik og tekstlingvistik. Kommunikation, genre og tekstpraksis. Skriftsprogsundervisning i 1.-6.klassetrin med tekster skrevet af og til børn. Receptivt Den studerende skal metodisk analysere og vurdere elevers læseforudsætninger, læse- og skrivestrategier samt vejlede i forhold til elevers proces og produkt. Den studerende skal metodisk analysere og vurdere didaktisk design og læremidler til skriftsprogsundervisning. Produktivt Den studerende skal kunne modellere læse- og skrivestrategier. Den studerende skal udvikle og eksperimentere med læremidler og didaktisk design til skriftsprogsundervisning. Modulsprog Dansk Evt. Forudsætninger for at læse modulet Dansk A Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse: Dansk 1.-6 klassetrin 10 ECTS Fagområder (undervisningsfag, lærerens grundfaglighed), som modulet knytter sig til: Fagorådet dansk og Lærerens grundfaglighed Modulets vidensgrundlag: Bygger på nyere forskning i læse- og skriveprocesser, læse- og skriveudvikling, didaktik og literacy Modulets relation til praksis: Alle tekster læses i lyset af den sammenhæng, de skal indgå i i skolen. Der tages afsæt i observationer og faglige problemstillinger fx fra praktikken. I Dansk Fælles Mål 2009 knyttes især an til området «læse» og «skrive» Kompetenceområder, som indgår i modulet: Kompetenceområde 1: Sprog og kommunikationsundervisning Kompetenceområde 2: Læsning og læseundervisning Kompetenceområde 3: Skrivning og skriveundervisning Kompetencemål, som indgår i modulet: Vidensmål: Den studerende har viden om Færdighedsmål: Den studerende kan teorier om læsning planlægge og gennemføre aktviteter, der understøtter elevers læsning og læseudvikling i skriftlighed og skriveudvikling i indskoling og på mellemtrin sammenhænge mellem læsning og skrivning sprogsystem, herunder grammatik, sprogbrug og gældende retskrivningsprincipper læsningens didaktik test og evaluering klassetrin anvende teorier om elevers skriveprocesser og skrivestrategier i tilrettelæggelsen af undervisningsog læringsaktiviteter anvende fagdidaktisk viden om sammenhænge mellem læsning og skrivning i dansk og andre fag vurdere eksempler på dansk tale og -skriftsprog, herunder elevers sproglige udvikling og beherske dansk retskrivning planlægge og gennemføre differentierede læseudfordringer og understøtte den enkelte elevs læseudvikling, herunder tosprogede elevers læseudvikling på andetsproget anvende resultater af test og andre 23

24 evalueringsformer med henblik på at understøtte den enkelte elevs læseudvikling læsestrategier vurdere elevers læsestrategier under læsning af fiktions- og fagtekster læremidler i læseundervisningen kritisk vurdere læremidler til undervisning i dansk sprog i klasse it som læringsressource i læseundervisningen understøtte elevers læseudvikling ved at integrere digitale teknologier i undervisningen tekster til elever og elevers tekstbrug udvikle den enkelte elevs mediebrug og - læsevaner Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen): Arbejdsformerne fordeler sig i de fire kategorier i studieaktivitetsmodellen efter følgende (se også almen studieordning): Deltagelse af underviser og studerende. Initieret af underviser: Deltagelse af studerende, initieret af underviser: Deltagelse af studerende. Initieret af studerende: Deltagelse af underviser og studerende. Initieret af studerende: 60 arbejdstimer 60 arbejdstimer 85 arbejdstimer 40 arbejdstimer Evaluerig af modulet herunder kriterier for at gennemføre modulet Den studerende skal have flg. godkendt af underviser: 1. deltagelse i studiegruppearbejde og fremlæggelser 2. selvstændig studieaktivitet synliggjort i en skriftlig studieredegørelse med selvvalgt læst stof (minimum 500 sider faglitteratur og 3 læremidler ) 3. Modulet afsluttes med en underviserinitieret hjemmeopgave med korrekt kildehåndtering og redelighed og som sammenhængende tekst skrevet i et korrekt sprog. Omfang 6-8 sider. Gruppebesvarelse i grupper på 2-4 studerende. Underviser giver respons. Opgaven skal rumme: - Analyse af tekst - Anvendelse af relevant teori og metoder - Didaktiske overvejelser over anvendelse i folkeskolen, indskoling og/eller mellemtrin Modulet gennemføres ved opfyldelse af ovenstående objektive og kvantitative kriterier. Modul 3 (B): Dansk klassetrin; Multimodale tekster Basis, nationalt udarb.: Basis, lokalt udarb.: Specialisering: Dansk, linjefag klassetrin x Modulomfang: 10 ECTS Modulbetegnelse (navn): Multimodale tekster Kort beskrivelse af modulet: Læringskontekst i skolen Formålet med modulet er at den studerende tilegner sig fagdidaktisk viden om og færdigheder i at planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i multimodale tekster for at udvikle elevers tekstkompetence på klassetrin. Indhold og genrer 24

25 Udvalgte sammensatte tekster, hvor tekst, lyd og billede arbejder sammen. Der er fokus på multimodal analyse og læsning. Analoge og digitaliserede tekster, fx billedfortællinger, film og læringsportaler. Receptivt Den studerende skal metodisk analysere og kritisk vurdere multimodale tekster og multimodale læremidler. Produktivt Den studerende skal udvikle, eksperimentere med og konkretisere læremidler og didaktisk design i relation til undervisning i multimodale genrer og tekster. Modulsprog Modulsproget er dansk. Evt. Forudsætninger for at læse modulet Dansk A Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse: Dansk 4. til 10. klassetrin 10 ECTS Fagområder (undervisningsfag, lærerens grundfaglighed), som modulet knytter sig til: Undervisningsfaget dansk og Lærerens grundfaglighed Modulets vidensgrundlag: Bygger på nyere forskning i tekstpraksis, multimodale tekster, medieteori, billedanalyse, dramaturgi, filmteori og semiotisk forskning i kommunikation. Modulets relation til praksis: Modulet er rettet mod varetagelæsen af undervisning i områderne medier og multimodale tekster i folkeskolens overbygning, herunder en række centrale kompetenceområder fra Fælles mål, især medier og andre udtryksformer. Kompetenceområder, som indgår i modulet: Kompetenceområde 1: Sprog og kommunikationsundervisning Kompetenceområde 2: Fortsat læsning og skrivning Kompetenceområde 3: Danskdidaktik Kompetenceområde 4: Tekster og tekstundervisning Kompetencemål, som indgår i modulet: Vidensmål: Den studerende har viden om tekster, genrer og medier Færdighedsmål: Den studerende kan kritisk vurdere tekster i et genre- og medieteoretisk perspektiv dansklærerens kommunikative opgaver mundtligt og skriftligt læremiddelproduktion til danskundervisningen tekstdidaktik didaktisk design sprog og medier digitale medier i børns læse- og skrivepraksis tekstanalyse og tekstreception i et dannelsesperspektiv skabe hensigtsmæssige tekster til en given kommunikationssituation på baggrund af valg mellem medier og sproglige virkemidler udvikle læremidler til danskundervisning på grundlag af forskningsbaseret viden planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i tekster, herunder skønlitteratur kritisk vurdere danskdidaktiske designprocesser og produkter kritisk vurdere sprogbrug i analoge og digitale medier planlægge og gennemføre undervisningsaktiviteter med tekstproduktion i digitale medier kritisk vurdere tekster og deres brug i kulturhistorisk, æstetisk og flerkulturelt perspektiv, herunder tekster på nabosprog 25

26 Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen): Arbejdsformerne fordeler sig i de fire kategorier i studieaktivitetsmodellen efter følgende (se også almen studieordning): Deltagelse af underviser og studerende. Initieret af underviser: Deltagelse af studerende, initieret af underviser: Deltagelse af studerende. Initieret af studerende: Deltagelse af underviser og studerende. Initieret af studerende: Evaluerig af modulet herunder kriterier for at gennemføre modulet Den studerende skal have flg godkendt afunderviseren: 60 arbejdstimer 60 arbejdstimer 85 arbejdstimer 40 arbejdstimer 1.Deltagelse i studiegruppearbejde og fremlæggelser 2. Selvstændig studieaktivitet synliggjort i en skriftlig studieredegørelse med selvvalgt læst stof (minimum 300 sider faglitteratur og 5 multimodale tekster). 3. Modulet afsluttes med en underviserinitieret hjemmeopgave med korrekt kildehåndtering og redelighed og som sammenhængende tekst skrevet i et korrekt sprog. Omfang 6-10 sider. Gruppebesvarelse i grupper på 2-4 studerende. Underviser giver respons. Opgaven skal rumme: - Analyse af tekst - Anvendelse af relevant teori og metoder - Didaktiske overvejelser over anvendelse i folkeskolen, mellemtrin eller overbygning. Modulet gennemføres ved opfyldelse af ovenstående objektive og kvantitative kriterier. Modul 4 (A): Dansk klasse; Sprog og genrer Basis, nationalt udarb.: Basis, lokalt udarb.: Specialisering: x Modulomfang: 10 ECTS Modulbetegnelse (navn): Sprog og genrer Kort beskrivelse af modulet: Læringskontekst i skolen Formålet med modulet er, at den studerende tilegner sig fagdidaktisk viden om og færdigheder i at planlægge, gennemføre og evaluere differentieret undervisning i sprog og genrer fra klassetrin. Indhold og genrer Genrebestemt sprog, tekster og kommunikation. Fiktive og faktive genrer, ældre og nyere sprogligt udviklende tekster fortrinsvis for børn. Receptivt Den studerende skal metodisk og genrebevidst analysere og kritisk vurdere tekster og sprog i forskellige kontekster. Produktivt Den studerende skal udvikle og eksperimentere med læremidler og didaktisk design til sprog-, genre- og tekstundervisning. Modulsprog Dansk Evt. Forudsætninger for at læse modulet Dansk A Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse: Dansk klassetrin, 10 ECTS Fagområder (undervisningsfag, lærerens grundfaglighed), som modulet knytter sig til: 26

27 Dansk og Lærerens gruindfaglighed Modulets vidensgrundlag: Bygger på nyere forskning i litteratur og sprog, litteratur- og sprogdidaktik, herunder genre og genredidaktik. Modulets relation til praksis: Alle tekster læses i lyset af den sammenhæng, de skal indgå i i skolen. Der tages afsæt i observationer og faglige problemstillinger fx fra praktikken. I Dansk Fælles Mål 2009 knyttes især an til området Sprog, litteratur og kommunikation Kompetenceområder, som indgår i modulet: Kompetenceområde 1: Sprog og kommunikationsundervisning Kompetenceområde 4: Tekster og tekstundervisning Kompetencemål, som indgår i modulet: Vidensmål: Den studerende har viden om sprogsystem, herunder grammatik, sprogbrug og gældende retskrivningsregler tekstanalyse og tekstreception i et dannelsesperspektiv tekster, genrer og medier nordiske sprog- og nabosprogsdidaktik sprogdidaktik tekstdidaktik dansk børne- og ungdomslitteratur læremidler til sprogundervisning i skolen tekstperformance Færdighedsmål: Den studerende kan vurdere eksempler på dansk tale- og skriftsprog herunder elevers sproglige udvikling og beherske dansk retskrivning kritisk vurdere tekster og deres brug i kulturhistorisk, æstetisk og flerkulturelt perspektiv, herunder tekster på nabosprog kritisk vurdere tekster i et genre- og medieteoretisk perspektiv planlægge og gennemføre undervisning i nabosprog og nabokultur planlægge, gennemføre og evaluere differentierede læringsaktiviteter, der understøtter den enkelte elevs kommunikative kompetence udvikle, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i tekster, herunder skønlitteratur begrunde valg af børne- og ungdomslitterære tekster til undervisning på klassetrin kritisk vurdere læremidler til undervisning i dansk sprog i klasse anvende retoriske udtryksmidler ved oplæsning og andre former for fremføring af tekst i danskundervisningen tekster til elever og elevers tekstbrug udvikle den enkelte elevs mediebrug og -læsevaner Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen): Arbejdsformerne fordeler sig i de fire kategorier i studieaktivitetsmodellen efter følgende (se også almen studieordning): Deltagelse af underviser og studerende. Initieret af underviser: Deltagelse af studerende, initieret af underviser: Deltagelse af studerende. Initieret af studerende: Deltagelse af underviser og studerende. Initieret af studerende: Evaluerig af modulet herunder kriterier for at gennemføre modulet Den studerende skal have flg. godkendt af underviser: 60 arbejdstimer 40 arbejdstimer 95 arbejdstimer 50 arbejdstimer 4. deltagelse i studiegruppearbejde og fremlæggelser 5. selvstændig studieaktivitet synliggjort i en skriftlig studieredegørelse med selvvalgt læst stof (800 sider faglitteratur) 6. Modulet afsluttes med en underviserinitieret hjemmeopgave med korrekt kildehåndtering og redelighed og som sammenhængende tekst skrevet i et korrekt sprog. Omfang 6-8 sider. 27

28 Gruppebesvarelse i grupper på 2-4 studerende. Underviser giver respons. Opgaven skal rumme: - Analyse af tekst - Anvendelse af relevant teori og metoder - Didaktiske overvejelser over anvendelse i folkeskolens indskoling og/eller mellemtrin Modulet gennemføres ved opfyldelse af ovenstående objektive og kvantitative kriterier. Modul 4 (B): Dansk klassetrin; Literacy Basis, nationalt udarb.: Basis, lokalt udarb.: Specialisering: x Modulomfang: 10 ECTS Modulbetegnelse (navn): Literacy Kort beskrivelse af modulet: Læringskontekst i skolen Formålet med modulet er at den studerende tilegner sig fagdidaktisk viden om og færdigheder i at planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i literacy fra klassetrin. Indhold og genrer Børn og unges tekstpraksis, læse- og skriveudvikling i relation til genre, tekstlingvistik og grammatik. Udvalgte tekster, fx informative og argumenterende genrer samt elevtekster, herunder tosprogede elevers tekster. Receptivt Den studerende skal analysere elevers literacy-udvikling, analysere forskellige tekster, herunder elevtekster med fokus på sproglige og intersproglige vejledningsstrategier. Produktivt Den studerende skal modellere literacystrategier. Den studerende skal udvikle og eksperimentere med læremidler og didaktisk design til literacyundervisning. Modulsprog Modulsproget er dansk Evt. Forudsætninger for at læse modulet Dansk A Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse: Dansk klassetrin 10 ECTS Fagområder (undervisningsfag, lærerens grundfaglighed), som modulet knytter sig til: Undervisningsfaget dansk og Lærerens grundfaglighed Modulets vidensgrundlag: Bygger på nyere literacyforskning, herunder forskning i pragmatik og genredidaktik samt læse- og skriveforskning. Modulets relation til praksis: Alle tekster læses i lyset af den sammenhæng, de skal indgå i i skolen. Der tages afsæt i observationer og faglige problemstillinger fx fra praktikken. I Dansk Fælles Mål 2009 knyttes især an til området Læse» og 28

29 «skrive». Kompetenceområder, som indgår i modulet: Kompetenceområde 1: Sprog og kommunikationsundervisning Kompetenceområde 2: Fortsat læsning og skrivning Kompetencemål, som indgår i modulet: Vidensmål: Den studerende har viden om Færdighedsmål: Den studerende kan literacy sprogsystem, herunder grammatik, sprogbrug og gældende retskrivningsprincipper sprogdidaktik argumentationsanalyse og kildekritik skrivestrategier læseforståelse test og evalueringsformer intersprog og intersprogsudvikling anvende teorier om literacy vurdere dansk tale- og skriftsprog, elevers sproglige udvikling, og deres beherskelse af dansk retskrivning planlægge, gennemføre og evaluere differentierede læringsaktiviteter, der understøtter den enkelte elevs kommunikative kompetence læringsaktiviteter, der understøtter den enkelte elevs kommunikative kompetence planlægge og gennemføre undervisning i at analysere argumentation i tekster i forskellige teksttyper og medier vurdere elevers forskellige skrivestrategier i forbindelse med skrivning af tekster i forskellige genrer og kontekster med henblik på fremadrettet vejledning vurdere de læseforståelsesproblematikker, elever møder, når de læser tekster fra forskellige genrer og tidsaldre med henblik på fremadrettet vejledning anvende resultater af test og andre evalueringsformer med henblik på at understøtte den enkelte elevs danskfaglige udvikling. give feedback på tosprogede elevers tekster på baggrund af intersprogsanalyse Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen): Arbejdsformerne fordeler sig i de fire kategorier i studieaktivitetsmodellen efter følgende (se også almen studieordning): Deltagelse af underviser og studerende. Initieret af underviser: Deltagelse af studerende, initieret af underviser: Deltagelse af studerende. Initieret af studerende: Deltagelse af underviser og studerende. Initieret af studerende: Evaluerig af modulet herunder kriterier for at gennemføre modulet Den studerende skal have flg godkendt afunderviseren: 60 arbejdstimer 40 arbejdstimer 95 arbejdstimer 50 arbejdstimer 1.Deltagelse i studiegruppearbejde og fremlæggelser 2. Selvstændig studieaktivitet synliggjort i en skriftlig studieredegørelse med selvvalgt læst stof (minimum 300 sider faglitteratur). 3. Modulet afsluttes med en gruppeprøve 2-4 studerende. Der afvikles et projektorganiseret forløb med oplæg for holdet om valgfrit emne indenfor modulets kompetencemål. Skriftlig synopsis 5 sider + mundtlig præsentation 20 minutter for holdet og underviseren. Der gives lærerrespons + studenterrespons. Oplægget skal rumme: - Analyse af tekst - Anvendelse af relevant teori og metoder 29

30 - Didaktiske overvejelser over anvendelse i folkeskolen, mellemtrin eller overbygning. Modulet gennemføres ved opfyldelse af ovenstående objektive og kvantitative kriterier. Engelsk, herunder engelskmoduler Modul 1: Sprog og sprogbrug Basis, nationalt udarb.: Basis, lokalt udarb.: Specialisering: X Modulomfang: 10 ECTS Modulbetegnelse (navn): Sprog og sprogbrug Kort beskrivelse af modulet: Dette modul arbejder med følgende spørgsmål: Hvad er sprog? Hvad er elevsprog? Hvad er målet for sprogundervisningen? Hvordan beskriver man sprog? Hvordan og hvorfor underviser man i sproglige elementer? 30

31 Udgangspunktet er kommunikativ kompetence i relation til faget i folkeskolen og læreruddannelsen, herunder fag- og sprogsyn. Fokus er enkelte sprogudsnit, fx en målsprogsform, et elevsprog i startfasen, et elevsprog i slutfasen Der arbejdes teoretisk såvel som erfaringsbaseret med beskrivelse og analyse af intersprog i relation til målsproget engelsk som globalt kommunikationsmiddel og sproglige varianter sprogbeskrivelse og analyse omfattende sproglig betydning, funktion og form på flere niveauer fra kontekst til detaljer den studerendes eget sprog såvel som rollen som sproglig vejleder og herunder den studerendes brug af hensigtsmæssigt metasprog til forskellige målgrupper brug af forskellige former for hjælpemidler i forhold til analyse og beskrivelse af sprog Der arbejdes desuden løbende med den studerendes egen sproglige udvikling i lyset af modulets indholdsområder. Modulsprog Primært engelsk Evt. Forudsætninger for at læse modulet B-niveau Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse: Engelsk 10 ECTS Fagområder (undervisningsfag, lærerens grundfaglighed), som modulet knytter sig til: Undervisningsfaget engelsk Modulets vidensgrundlag: Nationalt og internationalt forskningsog udviklingsarbejde om kommunikativ kompetence, sprog, sprogbeskrivelse, intersprog, sprogundervisning og engelskfaget i folkeskolen, herunder nationale og internationale bestemmelser og vejledninger om faget. Modulets relation til praksis: Den studerende forbereder sig til at kunne foretage intersprogsanalyse af mundtligt og skriftligt elevsprog samt give feedback, at undervise i konkrete områder og at anvende engelsk som klasseværelsessprog. Kompetenceområder, som indgår i modulet: Fokus på kompetenceområde 1: Sproglig kompetence og sprogundervisning med inddragelse af enkelte videns- og færdighedsmål fra kompetenceområde 4. Kompetencemål, som indgår i modulet: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning med sigte mod specifikke områder i elevers og egen sproglige kompetence Vidensmål: Den studerende har viden om det engelske sprogs opbygning og anvendelse Færdighedsmål: Den studerende kan beherske engelsk til undervisningsbrug og personligt brug, herunder deltagelse i den internationale fagdidaktiske debat metasprog om sprogs opbygning og anvendelse kommunikativ kompetence Intersprog fagsyn, curriculum og praktisk tilrettelæggelse af beskrive sproglige strukturer til forskellige målgrupper planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i kommunikativ kompetence og sproglige strukturer anvise fokuspunkter i arbejdet med eget og elevers intersprog på basis af analyser, herunder hensyntagen til elevernes alder begrunde principper i egen og andres undervisning 31

32 engelskundervisning lovgrundlag, gældende bestemmelser og vejledninger nationalt og internationalt, herunder læremidler og digitale ressourcer fagets bidrag til almen dannelse teori og analysemetoder med relevans for beskrivelse af læring og undervisning i engelsk som fremmedsprog national og international forskning inden for fremmedsprogspædagogik og -didaktik begrunde undervisningens enkeltelementer med henblik på optimering af læreprocessen planlægge enkeltfaglig undervisning med fokus på elevers almene dannelse udvikle egen undervisning i samklang med det omgivende samfunds stadigt ændrede behov på basis af den relevante forskningsbaserede viden orientere sig i den faglige debat såvel nationalt som internationalt Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen): Arbejdet foregår dels på hold, dels i studiegrupper, individuelt og som vejledning, som det fremgår af studieaktivitetsmodellen (se almen studieordningen). Vejledende fordeling af den studerendes egen arbejdsindsats: Kategori 1: 60 timer Kategori 2: 75 timer Kategori 3: 70 timer Kategori 4: 40 timer Evaluering af modul. Kriterier for gennemførelse af modulet: Den studerende skal have følgende godkendt: Aktiv deltagelse i gruppearbejde og fremlæggelser. Udarbejdelse af minimum to produkter, hvor af: En mundtlig gruppefremlæggelse indeholdende følgende elementer: analyse af mundtligt elevsprog begrundede overvejelser om rettestrategier En individuel skriftlig aflevering som indeholdende følgende elementer: analyse af skriftligt elevsprog begrundede overvejelser om og forslag til feedback og råd til eleven analyse af én kompleks sætning fra elevteksten ned til ordklasseniveau anvendelse af relevant sprogteori/litteratur Modulet gennemføres ved opfyldelse af ovenstående objektive og kvantitative kriterier. Modul 2: Processer i sprogtilegnelse og kommunikative færdigheder Modultype, sæt kryds: Basis, nationalt udarb.: Basis, lokalt udarb.: Specialisering: X Modulomfang: 10 ECTS Modulbetegnelse (navn): Processer i sprogtilegnelse og kommunikative færdigheder Kort beskrivelse af modulet: Dette modul arbejde med følgende spørgsmål: Hvordan lærer man sprog? Hvordan foregår sprogudvikling? Hvad er kommunikative færdigheder? Hvad er sammenhængen mellem kommunikation 32

33 og sprogtilegnelse? Hvordan beskriver man sprogtilegnelse og kommunikative færdigheder? Hvordan og hvorfor fungerer læreren som sproglig vejleder? Hvordan tilrettelægger læreren undervisning, der giver mulighed for sprogtilegnelse? Hvad er sammenhængen mellem sprogsyn, læringssyn, fagsyn og konkret undervisning? Udgangspunktet er sproglige færdighedsområder, diskurs- og strategisk kompetence samt læring. Fokus er processer som dynamiske størrelser i sprog og sprogudvikling, fx hypotesedannelse, læsestrategier, kommunikationsstrategier. Der arbejdes med: Færdighedsområderne lytte, læse, skrive, tale og samtale i et kommunikativt kompetenceperspektiv, herunder brug af strategier i kommunikation og læring Intersprogsudvikling i forhold til læringsforudsætninger og potentialer, læringsstrategier og individuelle veje til sproglæring Målsætning, praktisk tilrettelæggelse i varierede arbejdsformer, IT, læremidler, evaluering og feedback på intersprog i et differentierings- og inklusionsperspektiv Paradigmatiske skift i sprogundervisning og sammenhæng mellem sprogsyn, læringssyn og didaktisk tilrettelæggelse på basis af gældende nationale og internationale bestemmelser Der arbejdes desuden løbende med den studerendes egen sproglige udvikling i lyset af modulets indholdsområder. Modulsprog Primært engelsk Evt. Forudsætninger for at læse modulet B-niveau Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse: Engelsk 10 ECTS Fagområder (undervisningsfag, lærerens grundfaglighed), som modulet knytter sig til: Undervisningsfaget engelsk Modulets vidensgrundlag: Nationalt og internationalt forskningsog udviklingsarbejde om sprogtilegnelse og kommunikation, de sproglige færdigheder læse, lytte, tale, samtale, skrive, sprogundervisning og engelskfaget i folkeskolen, herunder nationale og internationale bestemmelser og vejledninger om faget. Modulets relation til praksis: Den studerende forbereder sig til for eksempel at kunne analyse analoge og digitale læremidler og udarbejde undervisningsplaner i konkrete områder, samt undervise elever i sproglige færdigheder ud fra et kommunikativt kompetenceperspektiv. Kompetenceområder, som indgår i modulet: Kompetenceområde 2: Sprogtilegnelse og fremmedsproglig kommunikation med inddragelse af enkelte videns- og færdighedsmål fra kompetenceområde 1 og 4 Kompetencemål, som indgår i modulet: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning med afsæt i elevers læringsforudsætninger og potentialer, herunder elevers brug af kommunikative og læringsmæssige strategier og processer Vidensmål: Den studerende har viden om Færdighedsmål: Den studerende kan det engelske sprogs anvendelse beherske engelsk til undervisningsbrug og personligt brug, herunder deltagelse i den internationale fagdidaktiske debat kommunikationsprocesser, herunder receptive og produktive processer og strategier, diskurs- og kommunikationsstrategier Læringsstrategier planlægge og gennemføre undervisning med fokus på kommunikationsprocesser og strategier anvise differentierede læringsstrategier for elever 33

34 Intersprogsudvikling faktorer forbundet med sprogtilegnelse, fx motivation, forholdet mellem modersmåls-, andetsprogs- og fremmedsprogstilegnelse, målsætning og evaluering, lærerens rolle it og læreprocesser fagsyn, curriculum og praktisk tilrettelæggelse af engelskundervisning, herunder den historiske udvikling i fag og læringssyn lovgrundlag, gældende bestemmelser og vejledninger nationalt og internationalt, herunder læremidler, digitale ressourcer, mål og evalueringsformer teori og analysemetoder med relevans for beskrivelse af læring og undervisning i engelsk som fremmedsprog med forskellige læringsforudsætninger vurdere sprogtilegnelse i forskellige former for elevdata som baggrund for sproglig vejledning inddrage elevinterne og eksterne faktorer af betydning for sprogtilegnelsesprocessen anvende digitale teknologier og interaktive medier til understøttelse af elevers og egne receptive og produktive læreprocesser begrunde principper i egen og andres undervisning i forhold til elever, forældre og fagfæller, herunder i et inklusionsperspektiv begrunde undervisningens enkeltelementer med henblik på optimering af læreprocesserne for såvel grupper af elever som den enkelte elev udvikle sin egen undervisning innovativt i samklang med det omgivende samfunds stadigt ændrede behov på basis af den relevante forskningsbaserede viden national og international forskning inden for orientere sig i den faglige debat såvel nationalt som fremmedsprogspædagogik og didaktik internationalt Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen): Arbejdet foregår på holdet, i studiegrupper, som vejledning og fremlæggelse af studiegruppearbejde og selvstændige studier som illustreret i studieaktivitetsmodellen (se den almene studieordningen) Vejledende fordeling af den studerendes egen arbejdsindsats: Kategori 1: 60 timer Kategori 2: 75 timer Kategori 3: 70 timer Kategori 4: 40 timer De studerende udarbejder løbende produkter til arbejdsportfolio. Evaluering af modul. Kriterier for gennemførelse af modulet: Den studerende skal have følgende godkendt: Deltage i studiegruppearbejde, fremlæggelser og respons. Til portfolio: To mundtlige produkter og to skriftlige produkter. Produkterne kan efter aftale mellem studerende og underviser udarbejdes i grupper eller individuelt. I minimum et af produkterne skal indgå: udarbejdelse af undervisningsforløb med fokus på kommunikationsprocesser og strategier. inddragelse af relevant teori/ praksis inden for feltet sprogtilegnelse og kommunikative kompetencer Modulet gennemføres ved opfyldelse af ovenstående objektive og kvantitative kriterier. 34

35 Modul 3: Kultur og interkulturel kompetence i engelskundervisningen Modultype, sæt kryds: Basis, nationalt udarb.: Basis, lokalt udarb.: Specialisering: X Modulomfang: 10 ECTS Modulbetegnelse (navn): Kultur og interkulturel kompetence i engelskundervisningen Kort beskrivelse af modulet: Dette modul arbejder med følgende spørgsmål: Hvad er kultur? Hvad er interkulturel kompetence? Hvad er internationalt samarbejde? Hvad er sammenhængen mellem sprog og kultur? Hvordan tilrettelægger læreren sin undervisning for at udvikle kulturforståelse og interkulturel kompetence både gennem den internationale dimension, arbejdet med tekster og IT-baserede arbejdsformer? Der arbejdes med interkulturel kompetence ud fra et sprogligt og kulturelt perspektiv, der inkluderer viden om kultur og samfundsforhold i engelsktalende lande og globalt. Der arbejdes desuden med grundlæggende tekstkompetence baseret på forskellige genrer inden for det udvidede tekstbegreb, herunder litteraturpædagogik og kriterier for udvælgelse af tekster til brug for sprogundervisningen i folkeskolen. Der arbejdes desuden løbende med den studerendes egen interkulturelle sproglige udvikling i lyset af modulets indholdsområder. Modulsprog Primært engelsk Evt. Forudsætninger for at læse modulet Engelsk på gymnasielt B niveau eller tilsvarende niveau Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse: Undervisningsfaget engelsk (30 ECTS) Fagområder (undervisningsfag, lærerens grundfaglighed), som modulet knytter sig til: Undervisningsfaget engelsk Modulets vidensgrundlag: Relevant forskning- og udviklingsarbejde om: kultur, kulturmøder, interkulturel kompetence og samfundsforhold i den engelsktalende verden; om tekstkompetence og litteraturpædagogik, inklusive IT og medier, og om internationalt samarbejde. Hertil kommer de studerendes egne erfaringer med kulturmøder. Modulets relation til praksis: Den studerende forbereder sig på at tilrettelægge og begrunde en varieret engelskundervisning, der anvender forskelligartede tekstformer og medier i arbejdet med samfund, kultur og kulturmøder. Dette sker bl.a. gennem udarbejdelse af konkrete undervisningsforløb til brug i praktikken/modulets studietur. Kompetenceområder, som indgår i modulet: Fokus på kompetenceområde 3, Interkulturel kompetence i sprogundervisning, og kompetenceområde 4, Fremmedsprogsdidaktik. Her tænkes interkulturel kompetence som mål for engelskundervisningen gennem arbejdet med tekst, kultur og samfund, både internationalt i en globaliseret verden, hvor engelsk bruges som lingua franca, samt hvor engelsk bruges som modersmål. Kompetencemål, som indgår i modulet: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle varieret engelskundervisning med 35

36 anvendelse af forskelligartede tekstformer og medier - og med integration af samfund, kultur og kulturmøder i det sproglige arbejde. Begrundet gennemføre og udvikle undervisning i engelsk på basis af egen praksis og aktuel forskningsbaseret viden om fremmedsprogsdidaktik. Vidensmål: Den studerende har viden om Færdighedsmål: Den studerende kan Kultur og kulturmøder, herunder pragmatisk kompetence og samspillet mellem sprog, kultur og identitet. Sproglig variation, kultur og samfundsforhold i den engelsktalende verden samt forhold af relevans for globalisering. Planlægge, gennemføre og evaluere undervisning med eksempler på forskelligartede kulturelle praksisser og kulturmøder. Begrunde indhold om sprog, kultur og samfundsforhold af relevans for engelskundervisning. Tekstkompetence, herunder it og medier. Anvende relevante og differentierede tekster, medier og it i engelskundervisningen. Interkulturel kompetence. Planlægge, gennemføre og evaluere processer til støtte for elevers og egen udvikling af interkulturel kompetence. Metoder for internationalt samarbejde, herunder brug af it. Lovgrundlag, gældende bestemmelser og vejledninger nationalt og internationalt, herunder læremidler, digitale ressourcer, mål og evalueringsformer. Kreativitet, innovation og entreprenørskab i undervisning. Fagets bidrag til almen dannelse og sammenhæng med andre fag. Planlægge, gennemføre og evaluere internationalt samarbejde og interkulturelle projekter i engelskundervisningen. Begrunde undervisningens enkeltelementer med henblik på optimering af læreprocesserne for såvel grupper af elever som den enkelte elev. Planlægge, gennemføre og evaluere undervisning og projekter, der styrker elevernes mestringsforventninger, handlekraft og foretagsomhed. Planlægge, gennemføre og evaluere enkeltfaglig såvel som tværfaglig undervisning med fokus på elevers almene dannelse. Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen): Arbejdet foregår dels på hold, dels i studiegrupper, individuelt og som vejledning. Jf. studieaktivitetsmodellen fordeler de studerendes tidsforbrug til studieaktiviteterne sig på følgende måde (vejledende fordeling) se endvidere studieordningen s. 7: o Studieaktivitetsrum 1: 45 o Studieaktivitetsrum 2: 65 o Studieaktivitetsrum 3: 80 o Studieaktivitetsrum 4: 55 En studietur arrangeret og gennemført af de studerende indgår i modulet. I løbet af modulet udarbejder de studerende et antal studieprodukter, f. eks: Undersøgelse og fremlæggelse af viden om et valgt område indenfor et engelsktalende kulturområde Planlægge et forløb med inddragelse af interkulturel kompetence i sprogundervisning til 36

37 folkeskolen (herunder begrundet udvælgelse af tekster, tekstanalyse og litteraturpædagogik, samt arbejdsformer og medier) Planlægge og afvikle et konkret forløb med interkulturel kompetence i sprogundervisningen (studietur). Studerende som ikke deltager i studieturen planlægger og afvikler en armchair travel eller et virtuelt forløb dette kan evt. indgå som en del af programmet på studieturen (pod cast el. lign). Produkterne udarbejdes ved brug af en variation af medier og arb.former/metoder (fx blog/website, mundtlig præsentation med opponentgrupper, film/animation, rollespil, out-door, etc.) Kriterier for gennemførelse af modulet: Den studerende skal have følgende godkendt: - Aktiv deltagelse i gruppearbejde og fremlæggelser (studieprodukter). - Mundtlig fremlæggelse i et af modulets produkter valgt ved lodtrækning. Mundtlig fremlæggelse skal indeholde følgende elementer: Begrundet valg af emne/kulturområde, materiale, arbejdsform/metode og medier Redegørelse af hvad begrebet interkulturel kompetence dækker i engelskundervisningen i den danske grundskole - Skriftlig fremstilling som indeholder: Et undervisningsforløb med materiale målrettet et givet klassetrin i den danske grundskole, med begrundet angivelse af læringsmål inden for interkulturel kompetence. Undervisningsforløbet kan relatere sig til studieturen. Anvendelse af relevant litteratur inden for interkulturel kompetence til begrundelse af opnåelse af læringsmål Modulet gennemføres ved opfyldelse af ovenstående objektive og kvantitative kriterier. Fransk (moduler under udarbejdelse) Tysk, herunder tyskmodulerne Modul 1: Interkulturel kommunikation Basis, nationalt udarb.: Basis, lokalt udarb.: Specialisering: X Modulomfang: 10 ECTS Modulbetegnelse (navn): Interkulturel kommunikation 37

38 Kort beskrivelse af modulet: Dette modul arbejder med at definere og udvikle interkulturel og kommunikativ kompetence med fokus på tysk i et flersproget og multikulturelt samfund. Der arbejdes med flg. spørgsmål: Hvad er kommunikativ kompetence? Hvad er interkulturel kompetence? Hvordan kan man arbejde med at udvikle såvel kommunikativ som interkulturel kompetence i folkeskolens tyskundervisning? Der arbejdes med: udviklingen af interkulturel og kommunikativ kompetence både i teori og praksis tilrettelæggelse af tyskundervisning i folkeskolen ud fra den opnåede viden relevant forskningsbaseret viden på området udviklingen af innovative kompetencer Der arbejdes løbende med udviklingen af de studerendes egen sproglige udvikling i lyset af modulets indholdsområder. Modulsprog Tysk. Der kan også læses relevant litteratur på andre sprog. Evt. Forudsætninger for at læse modulet Tysk begynder- eller fortsættersprog B. Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse: Undervisningsfaget tysk, 10 ECTS Fagområder (undervisningsfag, lærerens grundfaglighed), som modulet knytter sig til: Tysk Modulets vidensgrundlag: Relevant forskningsbaseret viden og praksisviden om - kommunikation og kultur - samfunds- og kulturforhold i tysktalende lande - interkulturalitet og kulturmøder - anvendelse af medier og it-værktøjer i tyskundervisningen - undervisningstilrettelæggelse, der sigter mod kulturforståelse - innovation Modulets relation til praksis: Undersøgelse af hvordan der arbejdes med udvikling af interkulturel kompetence i praksis Kompetenceområder, som indgår i modulet: 1: Kommunikation, kultur og internationalisering 4: Fremmedsprogsdidaktik Kompetencemål, som indgår i modulet: 1. Den studerende kan analysere eksplicitte kulturelle og samfundsmæssige fænomener, sætte dem ind i en fagdidaktisk kontekst samt kommunikere hensigtsmæssigt mundtligt og skriftligt herom. 4. Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret tyskundervisning med heterogene elevgrupper. Vidensmål: Den studerende har viden om sammenhængen mellem sprog og kultur samt interkulturel kompetence, samfunds- og kulturforhold i et historisk perspektiv, Færdighedsmål: Den studerende kan planlægge, gennemføre og evaluere tyskundervisning, der bidrager til udvikling af elevers kulturelle bevidsthed og interkulturelle kommunikative kompetencer, forstå hovedindholdet i varierede tekster, sætte 38

39 som det kommer til udtryk i litteratur, film, musik og medier, it og medier i tyskundervisningen og dem ind i deres historiske sammenhæng samt analysere, udvælge og anvende tekster og medier, der passer til tyskundervisningen i folkeskolen, anvende digitale teknologier og interaktive medier hensigtsmæssigt i tyskundervisningen og interkulturelle møder og tysk i den internationale kontekst, både i forbindelse med undervisning, kultur og erhverv. tværfaglighed. undervisningsdifferentiering og progression, gennemførelse og evaluering af undervisningsforløb, teorier, værktøjer og redskaber til innovation i undervisningen. planlægge, gennemføre og evaluere internationalt og tværfagligt samarbejde virtuelt og reelt med tysk som kommunikationssprog. samarbejde med kolleger om inddragelse af fremmedsproglige kompetencer i øvrige fag. planlægge, gennemføre og evaluere undervisningsforløb med anvendelse af forskellige metoder, undervisningsaktiviteter, samarbejdsformer og evalueringsformer i relation til heterogene elevgrupper, anvende teorier, værktøjer og redskaber til udvikling af innovative kompetencer hos eleverne. Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen): Der arbejdes individuelt, i (studie-)gruppe og med holdundervisning ifølge studieaktivitetsmodellen: Kategori 1: 60 (undervisning) Kategori 2: 75 (forberedelse/studietimer) Kategori 3: 30 (vejledning, fremlæggelser) Kategori 4: 80 (selvstændige studier) Der kan indgå en studierejse i modulet. Evaluering af modulet, herunder kriterier for at gennemføre modulet: Der er deltagelsespligt i forbindelse med aflevering og fremlæggelser. Bindende deadlines for afleveringer udmeldes i begyndelsen af hvert modul. I løbet af modulet skal den studerende have følgende 4 produkter godkendt: individuelt arbejde med Den Europæiske Sprogportfolio for voksne individuelt undersøge og fremlægge viden om et valgt område inden for kultur og samfundsforhold. Produktet er et skriftligt oplæg som grundlag for fremlæggelsen (1 side) og en mundtlig fremlæggelse på tysk i holdundervisningen. individuelt eller i grupper planlægge og fremlægge et undervisningsforløb som udvikler elevernes interkulturelle kompetence i tyskundervisningen, herunder begrunde udvælgelse af tekster, medier og IT. Produktet er en mundlig fremlæggelse og en mindre skriftlig opgave på tysk (2-3 sider.) Alle gruppemedlemmer skal bidrage aktivt i fremlæggelsen. individuelt eller i grupper undersøge og planlægge et muligt internationalt samarbejde med 39

40 inddragelse af IT eller foretage en analyse af et læremiddel med fokus på kulturformidling og interkulturel kompetence. Produktet er en mindre skriftlig opgave på tysk (2-3 sider). Modulet gennemføres ved opfyldelse af ovenstående objektive og kvantitative kriterier. Modul 2: Sprogundervisning og læreprocesser i tysk som fremmedsprog Basis, nationalt udarb.: Basis, lokalt udarb.: Specialisering: x Modulomfang: 10 ECTS Modulbetegnelse (navn): Sprogundervisning og læreprocesser i tysk som fremmedsprog Kort beskrivelse af modulet: Dette modul arbejder med en både teoretisk, praktisk og professionsrettet tilgang til mundtlig og skriftlig kommunikation. Der arbejdes bl.a. med spørgsmål som: Hvad er sprog? Hvad er elevsprog? Hvad er målet for sprogundervisningen? Hvordan beskriver man sprog? Hvordan og hvorfor underviser man i sproglige elementer? Udgangspunktet er kommunikativ kompetence i relation til faget i folkeskolen og læreruddannelsen, herunder fag- og sprogsyn. Der arbejdes teoretisk såvel som erfaringsbaseret med: beskrivelse og analyse af intersprog i relation til målsproget tysk den studerendes eget sprog såvel som rollen som sproglig vejleder og herunder den studerendes brug af hensigtsmæssigt metasprog til forskellige målgrupper brug af forskellige former for hjælpemidler i forhold til analyse og beskrivelse af sprog sprogtilegnelsesteorier herunder ordforrådstilegnelsesteorier Der arbejdes løbende med udviklingen af den studerendes egen sproglige udvikling i lyset af modulets indholdsområder. Modulsprog Undervisningssproget er tysk; dansk indgår i enkelte indholdsområder. Der kan også læses relevant litteratur på andre sprog. Evt. Forudsætninger for at læse modulet Tysk begynder- eller fortsættersprog B. Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse: Undervisningsfaget tysk, 10 ECTS Fagområder (undervisningsfag, lærerens grundfaglighed), som modulet knytter sig til: Tysk Modulets vidensgrundlag: Relevant forskningsbaseret viden og praksisviden om - kommunikation og sprogsystem - sprogtilegnelse, herunder intersprog og intersprogsudvikling - kommunikations- og sprogtilegnelseskompetence samt strategisk kompetence - innovation - metoder til udvikling af kombinerede (receptive, produktive; mundtlige, skriftlige) færdigheder - tilrettelæggelse af en undervisning, der sigter mod sproglig forståelse og produktion 40

41 Modulets relation til praksis: Observation af klasserumskommunikation og kommunikation om sprog i folkeskolens praksis. Kompetenceområder, som indgår i modulet: 2. Sprog 3. Sprogtilegnelse 4. Fremmedsprogsdidaktik Kompetencemål, som indgår i modulet: 2. Den studerende kan kommunikere spontant, klart og flydende mundtligt og skriftligt på tysk samt anvende formel og funktionel viden om sprog i forhold til egen og elevernes tysksproglige udvikling. 3. Den studerende kan begrundet anvende teorier om sprogtilegnelse med fokus på reception og produktion samt kommunikationsstrategier i forhold til udvikling af egne og elevernes kommunikative færdigheder på tysk. 4. Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret tyskundervisning med heterogene elevgrupper. Vidensmål: Den studerende har viden om skolefagets begrundelse, fagsyn, indhold og historiske udvikling, det tyske sprogs formsystem samt dets funktionelle brug i kommunikativ sammenhæng i skrift og tale, tysksproget kommunikation i forskellige diskursive kontekster og intersprog og intersprogsudvikling. sprogtilegnelsesprocesser, herunder det tyske sprogs formsystem og ordforrådstilegnelse i relation til reception og produktion, sproglæringsstrategier, undervisningsdifferentiering og progression, gennemførelse og evaluering af undervisningsforløb, Færdighedsmål: Den studerende kan analysere sammenhænge mellem sprogsyn, sprogtilegnelsessyn og sproglig viden, analysere det tyske sprogs formsystem samt dets funktionelle brug i kommunikativ sammenhæng i skrift og tale, udtrykke sig hensigtsmæssigt mundtligt og skriftligt på tysk i heterogene kontekster og være et sprogligt forbillede for eleverne og understøtte udvikling af elevers intersproglige produktion og sproglige vækstpunkter. planlægge, gennemføre og evaluere tilegnelsesprocesser af det tyske sprog, herunder formsystem og ordforråd, på grundlag af analyser af processer i sproglig forståelse og produktion, anvise hensigtsmæssige læringsstrategier for elever med forskellige læringsforudsætninger, planlægge, gennemføre og evaluere undervisningsforløb med anvendelse af forskellige metoder, undervisningsaktiviteter, samarbejdsformer og evalueringsformer i relation til heterogene elevgrupper, anvende teorier, værktøjer og redskaber til udvikling af innovative kompetencer hos eleverne. teorier, værktøjer og redskaber til innovation i undervisningen. Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen): Der arbejdes individuelt, i (studie-)gruppe og med holdundervisning ifølge studieaktivitetsmodellen. Kategori 1: 60 (undervisning) Kategori 2: 75 (forberedelse/studietimer) Kategori 3: 30 (vejledning, fremlæggelser) Kategori 4: 80 (selvstændige studier) Evaluering i modulet, herunder kriterier for at gennemføre modulet Der er deltagelsespligt i forbindelse med aflevering og fremlæggelser. Bindende deadlines for afleveringer 41

42 udmeldes i begyndelsen af hvert modul. I løbet af modulet skal den studerende have følgende 4 produkter godkendt: individuelt afprøve DIALANG-testen og løbende arbejde med Den Europæiske Sprogportfolio for voksne. i grupper mundtligt fremlægge og vurdere en kommunikativ undervisningsaktivitet med fokus på læringsmål og elevgruppe. Produktet er en skriftlig beskrivelse og en vurdering af undervisningsaktiviteten (1 side)på tysk samt fremlæggelse af aktiviteten på tysk. Alle gruppemedlemmer skal bidrage aktivt i fremlæggelsen. individuelt foretage en intersprogsanalyse af en elevtekst. Produktet er en kommenteret elevstil med fokus på sproglig analyse og en skriftlig feedback på dansk til eleven med fokus på lærerens arbejde som sproglig vejleder. individuelt eller i grupper udfærdige en mindre, skriftlig opgave på tysk om sprogtilegnelse med et selvvalgt fokus under inddragelse af sprogtilegnelsesteorier (2-3 sider). Modulet gennemføres ved opfyldelse af ovenstående objektive og kvantitative kriterier. Modul 3: Tyskundervisning i praksis Basis, nationalt udarb.: Basis, lokalt udarb.: Specialisering: x Modulomfang: 10 ECTS Modulbetegnelse (navn): Tyskundervisning i praksis Kort beskrivelse af modulet: Dette modul arbejder med fagets didaktik i nationalt og internationalt perspektiv samt med observation og analyse af undervisning. Følgende spørgsmål danner rammen for modulet: Hvordan planlægges og udvikles tyskundervisning? Hvordan motiveres eleverne til at blive aktive sprogbrugere? Hvilken rolle spiller sammenhængen mellem sprogsyn, læringssyn og fagsyn for valg og brug af læremidler og medier? Der arbejdes med: Undervisningsforløb med varierede arbejdsformer i heterogene elevgrupper lærer-elevroller lærebogs-og læremiddelanalyse fremstilling af undervisningsmateriale Modulsprog Primært tysk samt relevant litteratur på andre sprog. Evt. Forudsætninger for at læse modulet Tysk begynder- eller fortsættersprog B. Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse: Tysk 10 ETCS Fagområder (undervisningsfag, lærerens grundfaglighed), som modulet knytter sig til: 42

43 Tysk Evt. andre fremmedsprog og lærernes grundfaglighed 5-10 ETCS Modulets vidensgrundlag: Relevant, national og international forskning og udviklingsarbejde, hovedsageligt i bearbejdet form, samt litteratur om fremmedsprogsdidaktik og læremiddelanalyse. Gældende nationale og internationale bestemmelser og vejledninger. Modulets relation til praksis: Observation og analyse af undervisning eller anden praksisrelevant observation. Planlægning af læringsforløb med fokus på anvendelse af forskellige læremidler, metoder, undervisningsaktiviteter, samarbejdsformer og evalueringsformer. Kompetenceområder, som indgår i modulet: 3. Sprogtilegnelse 4. Fremmedsprogsdidaktik Kompetencemål, som indgår i modulet: 3: Den studerende kan begrundet anvende teorier om sprogtilegnelse med fokus på reception og produktion samt kommunikationsstrategier i forhold til udvikling af egne og elevernes kommunikative færdigheder på tysk 4: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere samt udvikle differentieret tyskundervisning med heterogene elevgrupper Vidensmål: Den studerende har viden om lovgrundlag, gældende bestemmelser og vejledninger nationalt og internationalt herunder viden om læremidler, mål og evalueringsformer Færdighedsmål: Den studerende kan anvende lovgrundlag og gældende bestemmelser til fastlæggelse af mål og delmål i undervisningsplanlægning i samarbejde med eleverne og med inddragelse af data fra evalueringer læremidler og medier til anvendelse i tyskundervisningen udvælge læremidler og medier og tilpasse dem til konkrete undervisningsmål og målgrupper informationsteknologiens muligheder i forhold til egen og elevernes sprogtilegnelse Aktionslæring og andre undersøgelsesmetoder undervisningsdifferentiering og progression, gennemførelse og evaluering af undervisningsforløb læreprocessers betingelser og faktorer anvende teknologi og mediers muligheder for udvikling af såvel egen som elevers sprogtilegnelse anvende forskningsresultater samt observationer til analyse og udvikling af egen undervisning planlægge, gennemføre og evaluere undervisningsforløb med anvendelse af forskellige metoder, undervisningsaktiviteter, samarbejdsformer og evalueringsformer i relation til heterogene elevgrupper motivere elever til selvstændig brug og eksperimenteren med sproget i samspil med andre Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen): Der arbejdes individuelt, i (studie-)gruppe og med holdundervisning ifølge studieaktivitetsmodellen. Kategori 1: 60 (undervisning) Kategori 2: 75 (forberedelse/studietimer) 43

44 Kategori 3: 30 (vejledning, fremlæggelser) Kategori 4: 80 (selvstændige studier) Evaluering i modulet, herunder kriterier for at gennemføre modulet: Der er deltagelsespligt i forbindelse med aflevering og fremlæggelser. Bindende deadlines for afleveringer udmeldes i begyndelsen af hvert modul. I løbet af modulet skal følgende 2 produkter godkendes. Disse kan udarbejdes individuelt eller gruppevis. individuelt eller i grupper på tysk skriftligt planlægge og vurdere et undervisningsforløb med fokus på udvikling af elevernes kommunikative kompetencer. Undervisningsforløbet skal inddrage begrundet brug af forskellige læremidler og tage udgangspunkt i praksisobservationer. Omfang 5 sider. individuelt eller i grupper på tysk lave en mundtlig fremlæggelse af undervisningsforløbet med fokus på inddragelse af forskellige læremidler. Alle gruppemedlemmer skal bidrage aktivt i fremlæggelsen. Modulet gennemføres ved opfyldelse af ovenstående objektive og kvantitative kriterier. 44

45 Historie, herunder historiemoduler Modul 1: Dannelse, historiebevidsthed og historiebrug i historiefaget med afsæt i dansk historie Basis, nationalt udarb.: Basis, lokalt udarb.: Specialisering: X Modulomfang: 10 ECTS Modulbetegnelse (navn): Dannelse, historiebevidsthed og historiebrug i historiefaget med afsæt i dansk historie Kort beskrivelse af modulet: Modulet sigter på at udvikle de studerendes fagsyn og forståelse af historiefaget i et dannelsesperspektiv. Heri ligger, at den studerende bliver i stand til at karakterisere faget i forskellige fagdidaktiske traditioner samt begrundet at inddrage perspektiver på historie og historiebrug fra et elev- og samfundsmæssigt perspektiv i historieundervisningen. Modulet tager afsæt i emner/temaer fra dansk historie, som er relevante i forhold til folkeskolens læreplan. Det historiefaglige indhold bearbejdes, så den studerende bliver i stand til at arbejde med samspillet mellem kollektive og individuelle identiteter samt perspektivskifte i forhold til lokale, nationale og globale sammenhænge. I samspil med det valgte emne/tema arbejdes med teorier om og analyser af empiriske eksempler på historiebrug, historiekultur og historiebevidsthed i et individ- og samfundsmæssigt perspektiv. Modulsprog Undervisningssproget er dansk. Der kan forekomme litteratur på andre sprog Evt. Forudsætninger for at læse modulet B-niveau i Historie, Samfundsfag, Samtidshistorie eller Idéhistorie. Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse: Historie 10 ECTS Fagområder (undervisningsfag, lærerens grundfaglighed), som modulet knytter sig til: Lærerens grundfaglighed Modulets vidensgrundlag: Nyeste forskningsbaseret viden om det (de) valgte historiefaglige emne(r)/tema(er) Teori om og empiriske undersøgelser af historiebrug, historiekultur, historiebevidsthed, herunder viden om forskellige perioders historiebrug og historiekultur Viden om forskellige historiske formidlingsformer Modulets relation til praksis: Fokus på udvikling af og analyse af læremidler med henblik på brug af dem i skolen. I Historie Fællesmål 2009 udgør historisk bevidsthed og historiebrug et central element i fagformålet. Kompetenceområder, som indgår i modulet: Kompetenceområde 1. Undervisning og læring i historie Kompetenceområde 2. Historiekultur, historiebrug og historiebevidsthed Kompetenceområde 3. Historisk overblik og sammenhængsforståelse Kompetencemål, som indgår i modulet: Den studerende kan: 45

46 begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle historieundervisning, der sigter på at imødekomme elevernes varierede læringsforudsætninger begrundet planlægge, gennemføre og udvikle undervisning med afsæt i histories samfundsmæssige og identitetsskabende betydning begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle historieundervisning, der fagligt og tværfagligt formidler historiske emner, temaer og begivenheder og tilgodeser heterogene elevgruppers forudsætninger, livsverden og samtid Vidensmål: Den studerende har viden om Færdighedsmål: Den studerende kan historiedidaktik og historie som livsverden og som fag teorier om og empiriske undersøgelser af elevers historiebevidsthed og historiebrug historiekultur og historiebrug i forskellige former for erindringsfællesskaber forskellige former for mediering af historie i et historiebrugsperspektiv teorier om historiebevidsthed samspil mellem historie, identitet og kulturer historiefaglige begivenheder, aktører, perioder og emner fra dansk historie med relevans for historieundervisning i folkeskolen lokale, nationale, globale sammenhænge og perspektiver på historie sociale kategorier som klasse, køn, nationalitet, etnicitet og religiøsitet Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen): begrunde historieundervisning med reference til historiedidaktiske og historiefaglige begreber og positioner udvikle historieundervisning i samspil med elevernes historiebevidsthed og historiebrug inddrage eksempler og perspektiver på historiekulturer, erindringspolitik og historiebrug fra fortid og nutid i historieundervisningen anvende varierede former for historieformidling i historieundervisningen tilrettelægge historieundervisning, der inddrager og udvikler elevers historiebevidsthed inddrage flerkulturelle perspektiver og forskellige identitetsbærende erindringsfællesskaber i historieundervisningen udvælge, strukturere og tematisere historiefagligt indhold fra dansk historie med henblik på historieundervisning i nationale og lokale styredokumenter planlægge, gennemføre og evaluere undervisningsforløb med perspektivskifte i synet på begivenheder, sammenhænge og udviklingsforløb inddrage sociale kategoriers betydning i historiske begivenheder og forløb Arbejdsformerne fordeler sig i de fire kategorier i studieaktivitetsmodellen, se almen studieordning, efter følgende: Deltagelse af underviser og studerende, initieret af underviser: 60 arbejdstimer Deltagelse af studerende, initieret af underviser: 75 arbejdstimer Deltagelse af studerende. Initieret af studerende: 70 arbejdstimer Deltagelse af underviser og studerende. Initieret af studerende 40 arbejdstimer Evaluering af modulet herunder kriterier for at gennemføre modulet: Den studerende skal have følgende godkendt: 1. Deltagelse i studiegrupppearbejde og fremlæggelser. 2. Selvstændig studieaktivitet synliggjort i en skriftlig redegørelse, med selvvalgt læst stof (minimum 500 sider faglitteratur). Evt. reduktion i forbindelse med læsning af kilder. 3. Modulet afsluttes med en underviserinitieret hjemmeopgave, der dækker modulets centrale kompetencemål. Opgaven skal rumme: - Analyse af læremidler og didaktiske overvejelser over anvendelse i skolen - Udvikling af læremidler og didaktiske overvejelser over anvendelse i skolen 46

47 Modulet gennemføres ved opfyldelse af ovenstående objektive og kvantitative kriterier. Modul 2: Undervisningsformer og læring i historie med afsæt i europæisk og/eller verdenshistorie Basis, nationalt udarb.: Basis, lokalt udarb.: Specialisering: X Modulomfang: 10 ECTS Modulbetegnelse (navn): Undervisningsformer og læreprocesser i historie med afsæt i europæisk og/eller verdenshistorie Kort beskrivelse af modulet: Modulet sigter på at udvikle de studerendes kompetencer til begrundet at kunne planlægge, gennemføre og evaluere undervisningsforløb i historie med afsæt i specifikt historiefagligt indhold inden for emner/temaer fra europæisk og verdenshistorie, som er relevante i forhold til folkeskolens læreplan. Det historiefaglige indhold skal give de studerende mulighed for at anvende historiefaglige begreber som kronologi, årsager, aktør-struktur samt forskellige historievidenskabelige perspektiver i udvælgelsen og bearbejdningen af historiefagligt indhold til historieundervisning. I samspil med det (de) valgte emne(r)/tema(er) arbejdes med undervisningsog formidlingsformer, der udvikler historeforståelsen hos elever med forskellige forudsætninger. Modulet sigter på, at den studerende begrundet skal kunne anvende principper for stofudvælgelse og målformulering i historiefaget, forskellige arbejdsformer med særlig relevans for historiefaget, samt gennemføre analyser og didaktisering af læremidler. Endvidere skal den studerende kunne vælge og gennemføre forskellige former for evaluering af elevers læring i historie. Modulsprog Undervisningssproget er dansk. Der kan forekomme litteratur på andre sprog Evt. Forudsætninger for at læse modulet B-niveau i Historie, Samfundsfag, Samtidshistorie eller Idéhistorie Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse: Historie 10 ECTS Fagområder (undervisningsfag, lærerens grundfaglighed), som modulet knytter sig til: Lærerens grundfaglighed Modulets vidensgrundlag: Nyeste forskningsbaserede viden om det (de) valgte historiefaglige emne(r)/tema(er) Historiefaglige begreber om kronologi, årsager og samspil mellem aktør og struktur Fagdidaktiske teorier om læreprocesser i historie, herunder børns og unges forståelser af tid og rum Viden om varierede arbejds- og evalueringsformer med særlig relevans for historiefaget i folkeskolen Viden om læremidler og læremiddelanalyse i historiefaget Modulets relation til praksis: Fokus på udvikling af og analyse af læremidler med henblik på brug af dem i skolen. I Historie Fællesmål 2009 indtager undervisningsformer og læring i historie en central placering. Kompetenceområder, som indgår i modulet: Kompetenceområde 1: Undervisning og læring i historie Kompetenceområde 3: Historisk overblik og sammenhængsforståelse Kompetencemål, som indgår i modulet: Den studerende kan: begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle historieundervisning, der sigter på at imødekomme elevernes varierede læringsforudsætninger 47

48 begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle historieundervisning, der fagligt og tværfagligt formidler historiske emner, temaer og begivenheder og tilgodeser heterogene elevgruppers forudsætninger, livsverden og samtid Vidensmål: Den studerende har viden om Færdighedsmål: Den studerende kan historiedidaktik og historie som livsverden og som fag historiefagets udvikling og aktuelle status i folkeskolen teorier om og empiriske undersøgelser af elevers læring i historie varierede didaktiserede og ikke didaktiserede læremidler didaktiske metoder til undervisningsdifferentiering i historiefaget faglig læsning, billedog filmanalyse og tosprogede elevers begrebsudvikling på andetsproget historiefaglige begivenheder, aktører, perioder og emner fra europæisk og verdenshistorie med relevans for historieundervisnings i folkeskole historiefaglige begreber som kronologi, årsager og samspil mellem aktører og strukturer historievidenskabelige perspektiver begrunde historieundervisning med reference til historiedidaktiske og historiefaglige begreber og positioner planlægge og gennemføre historieundervisning med afsæt i gældende styredokumenter planlægge og gennemføre handlingsrettede analyser og evalueringer af elevers differentierede læringsforudsætninger og læreprocesser i historie anvende forskellige former for læremidler i historie anvende forskellige didaktiske arbejdsformer i et samspil mellem historiefaglige indholdsområder og eleveres forskellige læringsforudsætninger understøtte elevers læring og læsning i historie gennem udformning af differentierede undervisningsopgaver udvælge, strukturere og tematisere historiefagligt indhold fra europæisk og verdenshistorie med henblik på historieundervisning i nationale og lokale styredokumenter Vurdere årsagsforklaringer og anlægge forskellige perspektiver på historiefagligt stof i undervisningen vurdere årsagsforklaringer ved at anlægge politiske, økonomiske, sociale, kulturelle og mentalitetshistoriske perspektiver Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen): Arbejdsformerne fordeler sig i de fire kategorier i studieaktivitetsmodellen, se almen studieordning, efter følgende: Deltagelse af underviser og studerende, initieret af underviser: 60 arbejdstimer Deltagelse af studerende, initieret af underviser: 75 arbejdstimer Deltagelse af studerende. Initieret af studerende: 70 arbejdstimer Deltagelse af underviser og studerende. Initieret af studerende 40 arbejdstimer Evaluering af modulet herunder kriterier for at gennemføre modulet: Den studerende skal have følgende godkendt: 1. Deltagelse i studiegrupppearbejde og fremlæggelser. 2. Selvstændig studieaktivitet synliggjort i en skriftlig redegørelse, med selvvalgt læst stof (minimum 500 sider faglitteratur). Evt. reduktion i forbindelse med læsning af kilder. 3. Modulet afsluttes med en underviserinitieret hjemmeopgave, der dækker modulets centrale kompetencemål. Opgaven skal rumme: - Analyse af læremidler og didaktiske overvejelser over anvendelse i skolen - Udvikling af læremidler og didaktiske overvejelser over anvendelse i skolen Modulet gennemføres ved opfyldelse af ovenstående objektive og kvantitative kriterier. 48

49 Modul 3: Overblik, fortolkning og formidling i historieundervisning Basis, nationalt udarb.: Basis, lokalt udarb.: Specialisering: x Modulomfang: 10 ECTS Modulbetegnelse (navn): Overblik, fortolkning og formidling i historieundervisning Kort beskrivelse af modulet: Modulet sigter på at udvikle de studerendes viden om og færdigheder i at planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, der udvikler elevernes historiske overblik og fortolknings- og formidlingskompetence. Den studerende skal blive i stand til at arbejde kritisk med forskellige former for historiske fortolkninger og fortællinger og via teori og empiriske undersøgelser kunne udvikle og analysere metoder til at fremme elevernes historisk overblik og færdigheder i at analysere og producere historiske fortolkninger og fortællinger. I modulet indgår begreber og metoder fra historiefaget som videnskabsfag, med henblik på at kvalificere forståelsen af, hvordan historisk kundskab konstrueres og formidles. Der arbejdes med historiefaglige begreber som, historisk overblik, årsager, kildekritik, samspillet mellem med aktører og strukturer samt med metoder til at arbejde problemorienteret i historieundervisningen. Herunder studeres der eksempler på, hvordan mennesker i tidens løb har mødt og innovativt håndteret samfundsmæssige udfordringer. Modulsprog Undervisningssproget er dansk. Der kan forekomme litteratur på andre sprog Evt. Forudsætninger for at læse modulet B-niveau i Historie, Samfundsfag, Samtidshistorie eller Idéhistorie. Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse: Historie 10 ECTS Fagområder (undervisningsfag, lærerens grundfaglighed), som modulet knytter sig til: Lærerens grundfaglighed Modulets vidensgrundlag: - Nyeste forskningsbaseret viden om de valgte historiefaglige emner/temaer - Nyeste didaktisk teori om og empiriske undersøgelser af fortolkning og formidling i historieundervisning - Viden om synoptiske rammeværk, tidslinjer, kildekritik, Narrative tilgange og teorier og It-didaktisk design. Modulets relation til praksis: Fokus på udvikling af og analyse af læremidler med henblik på brug af dem i skolen. I Historie Fællesmål 2009 udgør «Kronologisk overblik» og «Fortolkning og formidling» 2 af de 3 overordnede trinmål på alle klassetrin. Kompetenceområder, som indgår i modulet: Kompetanceområde 1: Undervisning og læring i historie Kompetenceområde 3: Historisk overblik og sammenhængsforståelse Kompetenceområde 4: Fortolkning og formidling Kompetencemål, som indgår i modulet: Den studerende kan: begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle historieundervisning, der sigter på at imødekomme elevernes varierede læringsforudsætninger begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle historieundervisning, der fagligt og tværfagligt formidler historiske emner, temaer og begivenheder og tilgodeser heterogene elevgruppers 49

50 forudsætninger, livsverden og samtid indkredse, analysere, formulere og formidle begrundede bud på historiske fortolkninger og fortællinger med henblik på historieundervisning Vidensmål: Den studerende har viden om Færdighedsmål: Den studerende kan problemorienteret historieundervisning planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i faget, der udvikler elevernes handlekompetence til at møde fremtidige muligheder og udfordringer historiefaglige begreber om kronologi, årsager og vurdere årsagsforklaringer og anlægge forskellige samspil mellem aktører og strukturer innovation i et historisk perspektiv videnskabsteoretiske tilgange til frembringelse af historisk viden historievidenskabelige metoder it og digitale medier i erkendelse og formidling narrativitet i konstruktion og formidling af historie forskellige historiske fremstillingsformer perspektiver på historiefagligt stof i undervisningen inddrage historiske eksempler på menneskers kreativitet i mødet med forskellige former for samfundsudfordringer med henblik på at udvikle elevernes egen handlekompetence og historiske fantasi analysere historiske fremstillinger med henblik på at udpege forskellige fortolkningsrammer og forklaringstyper anvende kildekritisk analyse af forskellige kildetyper i historieundervisning inddrage it og digitale medier i historieundervisning til styrkelse af historisk erkendelse og formidling udvikle egne og elevernes forudsætninger for at analysere historiske fortællinger og fremstillinger i forskellige udtryksformer udvikle egne og elevernes arbejde med at skabe historiske fortolkninger og fortællinger Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen): Arbejdsformerne fordeler sig i de fire kategorier i studieaktivitetsmodellen, se almen studieordning, efter følgende: Deltagelse af underviser og studerende, initieret af underviser: 60 arbejdstimer Deltagelse af studerende, initieret af underviser: 75 arbejdstimer Deltagelse af studerende. Initieret af studerende: 70 arbejdstimer Deltagelse af underviser og studerende. Initieret af studerende 40 arbejdstimer Evaluering af modulet herunder kriterier for at gennemføre modulet Den studerende skal have følgende godkendt: 1. Deltagelse i studiegrupppearbejde og fremlæggelser. 2. Selvstændig studieaktivitet synliggjort i en skriftlig redegørelse, med selvvalgt læst stof (minimum 500 sider faglitteratur). Evt. reduktion i forbindelse med læsning af kilder. 3. Modulet afsluttes med en underviserinitieret hjemmeopgave, der dækker modulets centrale kompetencemål. Opgaven skal rumme: - Analyse af læremidler og didaktiske overvejelser over anvendelse i skolen - Udvikling af læremidler og didaktiske overvejelser over anvendelse i skolen Modulet gennemføres ved opfyldelse af ovenstående objektive og kvantitative kriterier. 50

51 Kristendomskundskab/religion, herunder kristendomskundskab/religonmodulerne Modul 1: Undervisning i kristendom Basis, nationalt udarb.: Basis, lokalt udarb.: Specialisering: X Modulomfang: 10 ECTS Modulbetegnelse (navn): Undervisning i kristendom. Kort beskrivelse af modulet: I dette modul arbejdes der med kristendom. Der fokuseres på kristendommens tilblivelse og udvikling i et dansk, europæisk og internationalt perspektiv. En særlig vægt lægges på kristendommen i Danmark som den optræder historisk og nutidigt. Centralt i modulet står de bibelske myter og fortællinger, deres betydning og perspektiv samt forskellige kristendomsopfattelser og deres kulturelle og historiske betydning. Endelig beskæftiger modulet sig med kristendommens forskellige udtryk i fx livsformer, ritualer, symboler og visuel kultur, herunder billeder, arkitektur, salmer og musik. Fagdidaktisk viden og færdigheder er en dimension i modulets samlede indhold. Modulsprog Undervisningsproget er dansk. Der kan forekomme litteratur på engelsk. Evt. Forudsætninger for at læse modulet Modulet: Dannelse i den mangfoldige skole, KLM. Filosofi B, Historie B, Idéhistorie B, Kulturforståelse B, psykologi B, religion B, Samfundsfag B eller Samtidshistorie B. Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse: Undervisningsfaget kristendomskundskab/religion. 10 ECTS Fagområder (undervisningsfag, lærerens grundfaglighed), som modulet knytter sig til: Undervisningsfaget kristendomskundskab/religion. Modulets vidensgrundlag: - Udvalgte tekster fra Bibelen og den kristne tradition historisk og nutidigt. - Oversigtsværker om kristendom og kristendommens historie i Danmark og som verdensreligion. - Modulet er funderet i forskellige religionsdidaktiske tilgange, herunder også viden og teorier om børn og unges forhold til religion, læringsforudsætninger, samt lærermidler og elevprodukter. Modulets relation til praksis: Der arbejdes med: 1. Forskellige didaktiske tilgange, lærermidler (digitale og andre) til aldersgruppen 1-10 klassetrin 2. Observation og analyse af undervisning i forbindelse med praktik eller anden undervisningspraksis. Kompetenceområder, som indgår i modulet: Kompetenceområde 2: Kristendomskundskab: Undervisningen omhandler kristendom i nutid og fortid, lokalt og globalt. Kompetenceområde 1: Religionsdidaktik: Religionsdidaktik omhandler begrundet planlægning, gennemførelse, evaluering og udvikling af religionsundervisning. Kompetencemål, som indgår i modulet: Kompetencemål: Den studerende kan: begrundet planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i emnet kristendom. Kompetencemål: Den studerende kan: begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret religionsundervisning. Vidensmål: Den studerende har viden om Færdighedsmål: Den studerende kan kristendom i Danmark, historisk og nutidigt redegøre for eksempler på centrale begivenheder 51

52 kristendom som nutidig religion i Danmark kristendom som verdensreligion i historie og nutid kristne myter, forestillinger, ritualer, tekster og visuel kultur fortællinger i Bibelen kristendom i mødet med andre religioner og verdensopfattelser og personer for kristendom i Danmark, historisk og nutidigt formulere opfattelser af kristendom og dens betydning som religion i Danmark beskrive centrale træk ved kristendommens oprindelse, hovedbegivenheder og forskellige udgaver af religionen, herunder ortodoks, katolsk og protestantisk kristendom, samt udvalgte sekter og frikirker analysere forståelser af kristne grundbegreber samt brug og betydning af myter, forestillinger, ritualer, tekster og visuel kultur, herunder billeder, påklædning, arkitektur, salmer og musik give eksempler på, hvordan bibelske fortællinger bruges til tydning af grundlæggende tilværelsesspørgsmål samt deres betydning i sprog, kunst og samfund beskrive eksempler på kristnes forskellige udfordringer i nutiden kristendommen i det virtuelle rum elevers forskellige forudsætninger for at arbejde med religiøse og filosofiske spørgsmål skolens læreplan, religionsdidaktik og tværfaglig undervisning entreprenørskab, kreativitet og innovation undervisningsmetoder, læremidler, praktiskmusiske erkendemåder og digitale medier elever og elevgruppers fagsprog og læsning af fagtekster og tosprogede elevers begrebsudvikling på andetsproget faglige teorier og metoder hvormed religion kan beskrives og analyseres, og teorier om hvad religion kan være skolefaget kristendomskundskabs bestemmelsesgrundlag og dets indhold i historisk og aktuelt perspektiv udviklingstendenser i faget såvel fagligt som formulere eksempler på kristnes brug af det virtuelle rum til kommunikation og mission planlægge, gennemføre og evaluere undervisning der tager udgangspunkt i elevernes forskellige forudsætninger med hensyn til religion og livsanskuelse planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i faget og i tværfaglige forløb planlægge, gennemføre og evaluere undervisning der udfordrer eleverne til handlekraft, foretagsomhed og fantasi anvende en variation af undervisningsmetoder, læremidler samt praktisk-musiske arbejdsformer og it planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, der stimulerer elevers udvikling af fagsprog og faglig læsning beslutte hvilke faglige teorier og metoder der er relevante for tilrettelæggelse af en konkret undervisningssituation analysere aktuelle bestemmelser af religions- og livsanskuelsesundervisning i folkeskolen udvikle faget i konkrete handlingsforslag pædagogisk Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen): Arbejdsformerne fordeler sig i de fire kategorier i studieaktivitetsmodellen, se almen studieordning, efter følgende: Deltagelse af underviser og studerende, initieret af underviser: Deltagelse af studerende, initieret af underviser: Deltagelse af studerende. Initieret af studerende: Deltagelse af underviser og studerende. Initieret af studerende 60 arbejdstimer 75 arbejdstimer 70 arbejdstimer 40 arbejdstimer 52

53 Evaluering af modul herunder kriterier for at gennemføre modulet: Den studerende skal have følgende godkendt: - Deltagelse i studiegrupppearbejde. - Selvstændig studieaktivitet synliggjort i en studieredegørelse, med selvvalgt læst stof minimum 500 sider faglitteratur). Evt. reduktion i forbindelse med læsning af kilder. Undervejs fremlægges og godkendes to studieprodukter, der dækker modulets kompetancemål, og hvori der i mindst et af produkterne skal indgå multimodale indholdselementer. Det ene initieres af læreren og indgår i undervisningen. Det andet har fom af et studieprojekt hvis problemformulering og projektforløb godkendes af læreren. Der gives respons. Lødighedskriterier: - Analyse af faglig tekst -Begrundet anvendelse af teorier og metoder - Didaktiske overvejelser ift. skolen og egen lærerpraksis - Håndtering og vurdering af kilder Modulet gennemføres ved opfyldelse af ovenstående objektive og kvantitative kriterier. Modul 2: Undervisning i islam og andre religioner Basis, nationalt udarb.: Basis, lokalt udarb.: Specialisering: X Modulomfang: 10 ECTS Modulbetegnelse (navn): Undervisning i islam og andre religioner Kort beskrivelse af modulet: I dette modul arbejdes der med islam og andre religioner. Der fokuseres på religionernes tilblivelse og udvikling i et dansk, europæisk og internationalt perspektiv. En særlig vægt lægges på islam og andre religioner i Danmark, som de optræder historisk og nutidigt. Centralt i modulet står religionernes myter og fortællinger, deres betydning og perspektiv på forståelse af verden, menneske, samfund og natur, samt forskellige opfattelser af religionerne og deres kulturelle og historiske betydning. Endelig beskæftiger modulet sig med islam og andre religioners forskellige udtryk i f.eks livsformer, ritualer, symboler og visuel kultur, herunder billeder, påklædning, arkitektur og musik. Fagdidaktisk viden og færdigheder er en dimension i modulets samlede indhold. Modulsprog Undervisningsproget er dansk. Der kan forekomme litteratur på andre sprog. Evt. Forudsætninger for at læse modulet Modulet: Dannelse i den mangfoldige skole, KLM. Filosofi B, Historie B, Idéhistorie B, Kulturforståelse B, psykologi B, religion B, Samfundsfag B eller Samtidshistorie B. Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse: Undervisningsfaget kristendomskundskab/religion Fagområder (undervisningsfag, lærerens grundfaglighed), som modulet knytter sig til: Undervisningsfaget kristendomskundskab/religion 10 ECTS Modulets vidensgrundlag: - Vidensgrundlaget udgøres af udvalgte kilder fra Islam og andre religioner. 53

54 - Oversigtsværker om de valgte religioner og andet religionsfagligt materiale om forskellig nutidig religiøs praksis i Danmark og i verden. - Forskellige religionsdidaktiske tilgange, herunder også viden og teorier om børn og unges forhold til religion, læringsforudsætninger, samt lærermidler og elevprodukter. Modulets relation til praksis: Der arbejdes med: 1. Forskellige didaktiske tilgange, lærermidler (digitale og andre) til aldersgruppen 1-10 klassetrin 2. Observation og analyse af undervisning i forbindelse med praktik eller anden undervisningspraksis Kompetenceområder, som indgår i modulet: Kompetenceområde 3: Islam og andre religioner. Undervisning i islam og andre religioner omhandler islam og andre religioner i nutid og fortid, lokalt og globalt og som undervisningsemne. Kompetenceområde 1: Religionsdidaktik: Religionsdidaktik omhandler begrundet planlægning, gennemførelse, evaluering og udvikling af religionsundervisning Kompetencemål, som indgår i modulet: Kompetencemål: Den studerende kan: begrundet gennemføre undervisning i emnet islam og andre religioner Kompetencemål: Den studerende kan: begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret religionsundervisning. Vidensmål: Den studerende har viden om Færdighedsmål: Den studerende kan islam som verdensreligion redegøre for centrale træk ved islams oprindelse, hovedbegivenheder og forskellige udgaver islam som nutidig religion i Danmark formulere opfattelser af islam i Danmark og dens centrale myter, forestillinger, ritualer, tekster samt visuel kultur i islam andre religioner, herunder religioner i Danmark religiøse og spirituelle forandringer religion og livsanskuelser som dynamiske kulturelle udtryk religioner i mødet med andre religioner og tilværelsesopfattelser religioner og religiøse strømninger i det virtuelle rum elevers forskellige forudsætninger for at arbejde med religiøse og filosofiske spørgsmål skolens læreplan, religionsdidaktik og tværfaglig undervisning entreprenørskab, kreativitet og innovation betydning som religion i Danmark analysere eksempler på grundbegreber samt brug og betydning af myter, forestillinger, ritualer, tekster og visuel kultur, herunder billeder, påklædning, arkitektur og musik i islam analysere brug og betydning af myter, forestillinger, ritualer, tekster og visuel kultur, herunder billeder, påklædning, arkitektur og musik, fra andre religioner samt deres placering og betydning i verden i dag beskrive eksempler på religiøs innovative strømninger i verden og i Danmark, deres oprindelse og nutidige omfang og betydning vurdere religion og livsanskuelsers forskellige betydninger afhængig af kulturel og historisk kontekst. beskrive hvordan mennesker med forskellige religioner forholder sig til udfordringer i nutiden formulere menneskers brug af virtuelle rum til kommunikation og mission med udgangspunkt i en religiøs verdens- og tilværelsesopfattelse planlægge, gennemføre og evaluere undervisning der tager udgangspunkt i elevernes forskellige forudsætninger med hensyn til religion og livsanskuelse planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i faget og i tværfaglige forløb planlægge, gennemføre og evaluere undervisning 54

55 undervisningsmetoder, læremidler, praktiskmusiske erkendemåder og digitale medier elever og elevgruppers fagsprog og læsning af fagtekster og tosprogede elevers begrebsudvikling på andetsproget faglige teorier og metoder hvormed religion kan beskrives og analyseres, og teorier om hvad religion kan være skolefaget kristendomskundskabs bestemmelsesgrundlag og dets indhold i historisk og aktuelt perspektiv udviklingstendenser i faget såvel fagligt som der udfordrer eleverne til handlekraft, foretagsomhed og fantasi anvende en variation af undervisningsmetoder, læremidler samt praktisk-musiske arbejdsformer og it planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, der stimulerer elevers udvikling af fagsprog og faglig læsning beslutte hvilke faglige teorier og metoder der er relevante for tilrettelæggelse af en konkret undervisningssituation analysere aktuelle bestemmelser af religions- og livsanskuelsesundervisning i folkeskolen udvikle faget i konkrete handlingsforslag pædagogisk Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen): Arbejdsformerne fordeler sig i de fire kategorier i studieaktivitetsmodellen, se almen studieordning, efter følgende: Deltagelse af underviser og studerende, initieret af underviser: 60 arbejdstimer Deltagelse af studerende, initieret af underviser: 75 arbejdstimer Deltagelse af studerende. Initieret af studerende: 70 arbejdstimer Deltagelse af underviser og studerende. Initieret af studerende 40 arbejdstimer Holdundervisning, studiegruppearbejde, selvstændige studier, vejledning og fremlæggelse på holdet. Evaluering af modulet herunder kriterier for at gennemføre modulet: Den studerende skal have følgende godkendt: - Deltagelse i studiegrupppearbejde. - Selvstændig studieaktivitet synliggjort i en studieredegørelse, med selvvalgt læst stof minimum 500 sider faglitteratur. Evt. reduktion i forbindelse med læsning af kilder. Undervejs fremlægges og godkendes to studieprodukter, der dækker modulets kompetancemål, og hvori der i mindst et af produkterne skal indgå multimodale indholdselementer. Det ene initieres af læreren og indgår i undervisningen. Det andet har fom af et studieprojekt hvis problemformulering og projektforløb godkendes af læreren. Der gives respons. Lødighedskriterier: - Analyse af faglig tekst - Begrundet anvendelse af teorier og metoder - Didaktiske overvejelser ift. skolen og egen lærerpraksis - Håndtering og vurdering af kilder Modulet gennemføres ved opfyldelse af ovenstående objektive og kvantitative kriterier. Modul 3: Undervisning i filosofi, herunder etik og ikke-religiøse livsanskuelser Modultype, sæt kryds: Basis, nationalt udarb.: Basis, lokalt udarb.: Specialisering: X 55

56 Modulomfang: 10 ECTS Modulbetegnelse (navn): Undervisning i filosofi, herunder etik og ikke-religiøse livsanskuelser. Kort beskrivelse af modulet: I dette modul arbejdes der med filosofi, herunder etik og med ikke-religiøse livsanskuelser. Der arbejdes historisk og aktuelt med filosofiens særlige status som erkendelseskilde og verdensforståelse, dens forhold til videnskab, kunst og religion samt dens betydning for samfund, kultur og dannelsesidealer. En særlig vægt lægges på etikken og på den livsfilosofiske tradition samt på de faglig-pædagogiske udfordringer. Der arbejdes med forskellige etiske argumentationstyper, historisk og aktuelt, samt med den livsfilosofiske traditions forskelligartede udlægninger af mål og mening i den menneskelige tilværelse. I forlængelse heraf overvejes og afprøves forskellige mulige tilgange til emnet Filosofi med børn. Endelig beskæftiger modulet sig med udvalgte ikke-religiøse livsanskuelser og undervisning herom i kristendomskundskab i folkeskolen. Fagdidaktisk viden og færdigheder er en dimension i modulets samlede indhold. Modulsprog Undervisningsproget er dansk. Der kan forekomme litteratur på andre sprog. Evt. Forudsætninger for at læse modulet Modulet: Dannelse i den mangfoldige skole, KLM. Filosofi B, Historie B, Idéhistorie B, Kulturforståelse B, psykologi B, religion B, Samfundsfag B eller Samtidshistorie B. Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse: Undervisningsfaget kristendomskundskab/religion. 10 ECTS Fagområder (undervisningsfag, lærerens grundfaglighed), som modulet knytter sig til: Undervisningsfaget kristendomskundskab/religion. Modulets vidensgrundlag: - Udvalgte kilder og oversigtsværker om de filosofiske emner, som modulet indeholder. - Viden og faglig-pædagogiske teorier om faget kristendomskundskab i folkeskolen, dets historie, mål, indhold og dets bidrag til skolens samlede opgave. - Modulet er funderet i forskellige didaktiske tilgange, herunder teorier og viden om børn og unges læringsforudsætninger, om læringsprocesser vedrørende filosofi. Modulets relation til praksis: Der arbejdes med: 1. Forskellige didaktiske tilgange, lærermidler (digitale og andre) til aldersgruppen 1-10 klassetrin 2. Observation og analyse af undervisning i forbindelse med praktik eller anden undervisningspraksis. Kompetenceområder, som indgår i modulet: Kompetenceområde 4: Undervisning i emnet filosofi, herunder etik og ikke-religiøse livsanskuelser. Kompetenceområde 1: Religionsdidaktik. Kompetencemål, som indgår i modulet: Kompetencemål: Den studerende kan : begrundet gennemføre undervisning i emnet filosofi, herunder etik og ikke-religiøse livsanskuelser. Kompetencemål: Den studerende kan : begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret religionsundervisning. Vidensmål: Den studerende har viden om Færdighedsmål: Den studerende kan 56

57 filosofiens historie, forskellige traditioner og nutidige filosofiske diskussioner forskellige etiske positioner livsfilosofi og dansk filosofisk tradition filosofi for børn livsopfattelser uden religion filosofiske og etiske spørgsmål i kristendom, andre religioner og livsopfattelser elevers forskellige forudsætninger for at arbejde med religiøse og filosofiske spørgsmål skolens læreplan, religionsdidaktik og tværfaglig undervisning entreprenørskab, kreativitet og innovation undervisningsmetoder, læremidler, praktiskmusiske erkendemåder og digitale medier elever og elevgruppers fagsprog og læsning af fagtekster og tosprogede elevers begrebsudvikling på andetsproget faglige teorier og metoder hvormed religion kan beskrives og analyseres, og teorier om hvad religion kan være udviklingstendenser i faget såvel fagligt som give eksempler på hvad filosofi beskæftiger sig med give eksempler på drøftelser af etiske problemer og dilemmaer redegøre for opfattelser af livsfilosofi redegøre for forskellige opfattelser af filosofi med/for børn og tilrettelægge forløb hvor eleverne filosoferer i undervisningen redegøre for forskellige livsopfattelser funderet i en ikke-religiøs tænkning formulere eksempler på moralsk praksis samt værdigrundlag for individ og samfund planlægge, gennemføre og evaluere undervisning der tager udgangspunkt i elevernes forskellige forudsætninger med hensyn til religion og livsanskuelse planlægge, gennemføre og evaluere en undervisning i faget og i tværfaglige forløb planlægge, gennemføre og evaluere undervisning der udfordrer eleverne til handlekraft, foretagsomhed og fantasi anvende en variation af undervisningsmetoder, læremidler samt praktisk-musiske arbejdsformer og it planlægge, gennemføre og evaluere undervisning der stimulerer elevers udvikling af fagsprog og faglig læsning beslutte hvilke faglige teorier og metoder der er relevante for tilrettelæggelse af en konkret undervisningssituation udvikle faget i konkrete handlingsforslag pædagogisk Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen): Arbejdsformerne fordeler sig i de fire kategorier i studieaktivitetsmodellen, se almen studieordning, efter følgende: Deltagelse af underviser og studerende, initieret af underviser: Deltagelse af studerende, initieret af underviser: Deltagelse af studerende. Initieret af studerende: Deltagelse af underviser og studerende. Initieret af studerende Evaluering af modul, herunder kriterier for at gennemføre modulet: Den studerende skal have følgende godkendt: 60 arbejdstimer 75 arbejdstimer 70 arbejdstimer 40 arbejdstimer Deltagelse i studiegrupppearbejde. - Selvstændig studieaktivitet synliggjort i en studieredegørelse, med selvvalgt læst stof minimum 500 sider faglitteratur). Evt. reduktion i forbindelse med læsning af kilder. Undervejs fremlægges og godkendes to studieprodukter, der dækker modulets kompetancemål, og hvori der i mindst et af produkterne skal indgå multimodale indholdselementer. Det ene initieres af læreren og indgår i undervisningen. Det andet har fom af et studieprojekt hvis problemformulering og projektforløb godkendes af læreren. Der gives respons. Lødighedskriterier: 57

58 - Analyse af faglig tekst - Begrundet anvendelse af teorier og metoder - Didaktiske overvejelser ift. skolen og egen lærerpraksis - Håndtering og vurdering af kilder Modulet gennemføres ved opfyldelse af ovenstående objektive og kvantitative kriterier. 58

59 Samfundsfag, herunder samfundsfagsmoduler Modul 1: Undervisning i politik, magt og demokrati i Danmark og i verden Basis, nationalt udarb.: Basis, lokalt udarb.: Specialisering: X Modulomfang: 10 ECTS Modulbetegnelse (navn): Undervisning i politik, magt og demokrati i Danmark og i verden Kort beskrivelse af modulet: Modulet giver den studerende kompetence i at undervise i politik, magt og demokrati; lokalt, nationalt, regionalt og globalt. Formålet er, at den studerende kan forestå en undervisning, der fremmer elevernes demokratiske og politiske dannelse. Med udgangspunkt i de samfundsvidenskabelige discipliner og fagdidaktisk teori og praksis arbejdes der med, hvordan man begrundet planlægger, gennemfører, udvikler og evaluerer undervisning i og med demokrati i samfundsfag i folkeskolens klasse. Der arbejdes med, hvordan man samfundsvidenskabeligt kan analysere relevante problemstillinger indenfor området politik, magt og demokrati. Demokratiske grundspørgsmål hvad er demokrati? belyst samfundsfilosofisk og politologisk Analyser af det danske politiske system og dets funktion i forhold til forskellige idealer om demokratiet Analyser og diskussion af demokratiet på europæisk plan Globale problemstillinger i forhold til demokratiet. Samtidig arbejdes der med hvordan eleverne i skolen kan forholde sig til og selv analysere samfundsmæssige problemstillinger indenfor området. Modulsprog Modulsproget er dansk, litteratur på andre sprog kan forekomme. Evt. Forudsætninger for at læse modulet Adgangsgivende gymnasiale fag og niveauer: Afsætning B, Historie B, International økonomi B, Samfundsfag B, Samtidshistorie B eller Virksomhedsøkonomi B. Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse: Samfundsfag, 10 ECTS. Fagområder (undervisningsfag, lærerens grundfaglighed), som modulet knytter sig til: Lærerens grundfaglighed Modulets vidensgrundlag: Modulet bygger på empirisk forskning indenfor elevers samfundsfaglige kompetencer. Forskning og undersøgelser omkring samfundsfagsundervisning samt politisk og demokratisk dannelse i dansk og international kontekst. Fagdidaktisk og pædagogisk teori om undervisningsplanlægning og læring. Politologisk forskning og teori, herunder fx valgundersøgelser. Politisk filosofi, fx demokratiteori. Politisk sociologi, fx teorier om og undersøgelser af vælgeradfærd. Samfundsvidenskabelig videnskabsteori. Modulets relation til praksis: Fokus på udvikling og anvendelse af undervisningsmidler med henblik på anvendelse af dem i Folkeskolen. I fællesmål for Samfundsfag 2009 indtager udviklingen af elevernes politiske og demokratiske dannelse en central placering. Kompetenceområder, som indgår i modulet: Kompetenceområde 1: Demokrati, deltagelse og medbestemmelse 59

60 Kompetenceområde 2: Globalisering Kompetenceområde 4: Samfundsfaglig arbejdsmetode Kompetencemål, som indgår i modulet: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i og med demokrati i samfundsfag i folkeskolens klasse. Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i globalisering i samfundsfag i folkeskolens klasse. Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i projektarbejdsform og i brug af statistik og anden empiri i behandlingen af samfundsmæssige problemstillinger i folkeskolens klasse. Vidensmål: Den studerende har viden om Færdighedsmål: Den studerende kan demokrati, demokratiopfattelser og demokratiske inddrage elevers demokratiske handle- og processer deltagelsesmuligheder i samfundsfagsundervisning politiske systemer, magtformer, ideologier, motivere elever til deltagelse i det danske folkestyre interesser, ressourcer og indflydelse sammenhænge mellem levevilkår, livsformer og deltagelsesog beslutningsmuligheder lokalt, nationalt og globalt. forskellige former for demokratisk deltagelse, herunder gennem brug af it skolen som demokratisk platform samfundsfilosofiske og sociologiske perspektiver på forholdet mellem menneske og samfund, menneske og stat, menneske og kultur, menneske og køn og menneske og natur i tid og rum sammenhænge mellem identitetsdannelse, gruppedannelse og stillingtagen sociologiske og kulturelle sammenhænge mellem normer, værdier, levevis og deltagelsesformer Danmarks medlemskab af EU og det danske politiske systems relation til EU, EU s institutioner, beslutningsprocedurer og integration forskellige former for kilder og læremidler folkeskolens prøvebestemmelser for samfundsfag samfundsvidenskabelig problemformulering gennem samfundsfagsundervisning styrke elevers forståelse af medansvar til fremme af fællesskab og til at løse fælles problemer, lokalt, nationalt og globalt inddrage elektronisk kommunikation, herunder it, til styrkelse af elevernes demokratiske deltagelsesog beslutningsmuligheder samarbejde med forskellige aktører, herunder elever, forældre, kolleger og ledelse om undervisning styrke elevernes forståelse for forskellige samfundssyns indvirkning på hverdagsliv og levevis i et velfærdssamfund fremme elevers evner til selvstændig stillingtagen og aktive handlen inddrage elevers hverdagsliv i et historisk og samfundsmæssigt perspektiv udvikle elevernes grundlag for at kunne reflektere over dansk deltagelse i EU-samarbejdet i et demokratisk perspektiv inddrage fagligt begrundede materialevalg, herunder elektroniske og it-baserede planlægge og gennemføre en undervisning med afsæt i skolefagets prøvebestemmelser gennemføre projektorganiseret og tværfaglig undervisning med inddragelse af den enkelte elevs forskellige læringsforudsætninger Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen): Arbejdsformer i modulet fordeler sig i følgende fire kategorier jvf. Almen studieordning.(forbehold for ændret ressourcetildeling til underviser) Deltagelse af underviser og studerende, initieret af underviser. 60 timer Deltagelse af studerende, initieret af underviser. 75 timer Deltagelse af studerende, initieret af studerende.70 timer Deltagelse af underviser og studerende, initieret af studerende. 40 timer 60

61 Evaluering af modulet herunder kriterier for at gennemføre modulet Den studerende skal have følgende godkendt: 1. Deltagelse i studiegruppearbejde og fremlæggelser. 2. Selvstændig studieaktivitet synliggjort i en skriftlig opgave, der dækker modulets centrale kompetencemål. Opgaven skal omfatte 5 sider af 2600 anslag og rumme: - En faglig analyse af en selvvalgt problemstilling indenfor modulets tema. - Et forslag til undervisningsforløb med valg af læremidler og undervisningsform med didaktiske overvejelser i relation til den valgte problemstilling.. Der skal til opgaven være anvendt faglitteratur udover det anvendte i undervisningen i et omfang af minimum 500 sider. Der kan gives dispensation for dette ved udarbejdelse af egne undersøgelser. Modulet gennemføres ved opfyldelse af ovenstående objektive og kvantitative kriterier. Modul 2: Undervisning i sociologi, sociale og kulturelle forhold - i Danmark og i verden. Samfundsfaglige undersøgelsesmetoder Basis, nationalt udarb.: Basis, lokalt udarb.: Specialisering: X Modulomfang: 10 ECTS Modulbetegnelse (navn): Undervisning i sociologi, sociale og kulturelle forhold - i Danmark og i verden. Samfundsfaglige undersøgelsesmetoder Kort beskrivelse af modulet: Modulet giver den studerende kompetence i at undervise i det sociologiske og kulturelle område i samfundsfaget i folkeskolen. Der arbejdes med, hvordan man kan forestå en undervisning, der understøtter elevernes udvikling af en sociologisk og kulturel samfundsmæssig forståelse, der sætter dem i stand til at se sig selv som en del af samfundet. Et samfund, som de påvirker og påvirkes af. Der lægges vægt på sociologiske teorier om forholdet mellem individ og fællesskab. Med udgangspunkt i de samfundsvidenskabelige discipliner, med særlig fokus på det sociologiske område, og fagdidaktisk teori og praksis, arbejdes der med, hvordan man begrundet planlægger, gennemfører, udvikler og evaluerer undervisning i sociale og kulturelle forhold i samfundsfag i folkeskolens klasse. Der arbejdes med problemstillinger i et lokalt, nationalt, regionalt og globalt perspektiv. Modulsprog Modulsproget er dansk, litteratur på andre sprog kan forekomme. Evt. Forudsætninger for at læse modulet Adgangsgivende gymnasiale fag og niveauer: Afsætning B, Historie B, International økonomi B, Samfundsfag B, Samtidshistorie B eller Virksomhedsøkonomi B. Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse: Samfundsfag, 10 ETCS Fagområder (undervisningsfag, lærerens grundfaglighed), som modulet knytter sig til: Lærerens grundfaglighed Modulets vidensgrundlag: Empirisk forskning omkring elevers sociale og kulturelle forståelse, identitetsdannelse og udvikling. 61

62 Sociologisk teoriudvikling, fx klassiske, nutidige sociologiske teoretikere. Sociologiske undersøgelser og forskning. Samfundsfilosofi, med vægt på forholdet mellem individ og fællesskab. Globaliseringsteori, både sociologiske og mere politologiske retninger. Samfundsvidenskabelig videnskabsteori og forskningsmetodik. Fagdidaktisk og pædagogisk teori om undervisningsplanlægning og læring. Modulets relation til praksis: Fokus på udvikling og anvendelse af undervisningsmidler med henblik på anvendelse af dem i Folkeskolen. I fællesmål for Samfundsfag 2009 indtager udviklingen af elevernes forståelse af sociale og kulturelle forhold nationalt, regionalt og globalt en central placering. Kompetenceområder, som indgår i modulet: Kompetenceområde 1: Demokrati, deltagelse og medbestemmelse Kompetenceområde 2: Globalisering Kompetenceområde 3: Økonomisk adfærd Kompetenceområde 4: Samfundsfaglig arbejdsmetode Kompetencemål, som indgår i modulet: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i og med demokrati i samfundsfag i folkeskolens klasse. Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i globalisering i samfundsfag i folkeskolens klasse. Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i projektarbejdsform og i brug af statistik og anden empiri i behandlingen af samfundsmæssige problemstillinger i folkeskolens klasse. Vidensmål: Den studerende har viden om sammenhænge mellem lokale, nationale, regionale, europæiske og globale begivenheder og udviklingsforløb og sociologiske teorier om migration sammenhænge mellem kulturelle, politiske og økonomiske forhold på lokalt, nationalt, regionalt, europæisk og globalt niveau samfundsfilosofiske og sociologiske perspektiver på forholdet mellem menneske og samfund, menneske og stat, menneske og kultur, menneske og køn og menneske og natur i tid og rum massemedier i et globalt perspektiv, herunder Internettet og it, samt betydningen for lokale fællesskaber sammenhænge mellem identitetsdannelse, gruppedannelse og stillingtagen identitetsdannelse, fællesskaber, gruppedannelser og ligestilling på lokalt, nationalt, regionalt, europæisk og globalt niveau samt sociologiske teorier om modernitet og sen-modernitet sociologiske og kulturelle sammenhænge mellem normer, værdier, levevis og deltagelsesformer Færdighedsmål: Den studerende kan styrke elevers evner til at analysere sammenhænge mellem lokale kulturelle og etniske udtryk og regionale, europæiske, samt globale processer styrke elevers muligheder for at reflektere over regionale, nationale, europæiske og globale udtryk og påvirkninger i hverdagslivet styrke elevernes forståelse for forskellige samfundssyns indvirkning på hverdagsliv og levevis i et velfærdssamfund inddrage elevers eget it- og medieforbrug med henblik på udviklingen af deres kritiske sans fremme elevers evner til selvstændig stillingtagen og aktive handlen fremme elevernes forståelse for egen og andres identitetsdannelse i et etnisk, kulturel og religiøst heterogent Danmark inddrage elevers hverdagsliv i et historisk og samfundsmæssigt perspektiv 62

63 kvantitativ og kvalitativ metode videnskabsteoretiske teorier samfundsvidenskabelig problemformulering projektarbejde som undervisningsform og tværfaglighed folkeskolens prøvebestemmelser for samfundsfag analysere forskellige datatyper, herunder ved brug af it styrke elever i at se hverdagslivet i et samfundsmæssigt og historisk perspektiv styrke den enkelte elev og grupper af elever i at problemformulere gennemføre projektorganiseret og tværfaglig undervisning med inddragelse af den enkelte elevs forskellige læringsforudsætninger planlægge og gennemføre en undervisning med afsæt i skolefagets prøvebestemmelser Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen): Arbejdsformer i modulet fordeler sig i følgende fire kategorier jvf. Almen studieordning.(forbehold for ændret ressourcetildeling til underviser) Deltagelse af underviser og studerende, initieret af underviser. 60 timer Deltagelse af studerende, initieret af underviser. 75 timer Deltagelse af studerende, initieret af studerende.70 timer Deltagelse af underviser og studerende, initieret af studerende. 40 timer Evaluering af modulet herunder kriterier for at gennemføre modulet Den studerende skal have følgende godkendt: 1. Deltagelse i studiegruppearbejde og fremlæggelser. 2. Selvstændig studieaktivitet synliggjort i en skriftlig opgave, der dækker modulets centrale kompetencemål. Opgaven skal omfatte 5 sider af 2600 anslag og rumme: - En faglig analyse af en selvvalgt problemstilling indenfor modulets tema. - Et forslag til undervisningsforløb med valg af læremidler og undervisningsform med didaktiske overvejelser i relation til den valgte problemstilling.. Der skal til opgaven være anvendt faglitteratur udover det anvendte i undervisningen i et omfang af minimum 500 sider. Der kan gives dispensation for dette ved udarbejdelse af egne undersøgelser. Modulet gennemføres ved opfyldelse af ovenstående objektive og kvantitative kriterier. Modul 3: Undervisning i national og privatøkonomi, også med et velfærdsperspektiv - i Danmark og i verden Basis, nationalt udarb.: Basis, lokalt udarb.: Specialisering: X Modulomfang: 10 ECTS Modulbetegnelse (navn): Undervisning i national og privatøkonomi, også med et velfærdsperspektiv - i Danmark og i verden Kort beskrivelse af modulet: Modulet giver den studerende kompetence til at undervise i det økonomiske område i samfundsfag i folkeskolen, samt til at begrundet planlægge, udføre, udvikle og evaluere en undervisning der med en problemorienteret tilgang inddrager alle fagets disciplinområder. I modulet arbejdes der med at forstå problemstillinger relateret til økonomiske og velfærd, herunder økonomisk adfærd og interesser ud fra økonomiske, sociologiske og politologiske perspektiver. Modulsprog Modulsproget er dansk, litteratur på andre sprog kan forekomme. Evt. Forudsætninger for at læse modulet 63

64 Adgangsgivende gymnasiale fag og niveauer: Afsætning B, Historie B, International økonomi B, Samfundsfag B, Samtidshistorie B eller Virksomhedsøkonomi B. Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse: Samfundsfag, 10 ETCS Fagområder (undervisningsfag, lærerens grundfaglighed), som modulet knytter sig til: Lærerens grundfaglighed Modulets vidensgrundlag: Undersøgelser om elevers udvikling af komp etencer i forhold til det økonomiske område, som forbrugere og borgere. Økonomisk teori, nationaløkonomi. Mikro- og makroøkonomisk teori. Velfærdsøkonomi og- teori. Privatøkonomi og forbrugerteori. Sociologisk teori om forbrug. Bæredygtighed (og teori om uddannelse for bæredygtig udvikling). Fag- og almendidaktisk teori om undervisningsplanlægning og læring. Teori om problemorientering som princip og metode, og undersøgelser omkring problemorienteret undervisning. Modulets relation til praksis: Fokus på udvikling og anvendelse af undervisningsmidler med henblik på anvendelse af dem i Folkeskolen. I fællesmål for Samfundsfag 2009 indtager udviklingen af elevernes forståelse af økonomiske forhold nationalt, regionalt og globalt en central placering. Kompetenceområder, som indgår i modulet: Kompetenceområde 1: Demokrati, deltagelse og medbestemmelse Kompetenceområde 2: Globalisering Kompetenceområde 3: Økonomisk adfærd Kompetenceområde 4: Samfundsfaglig arbejdsmetode Kompetencemål, som indgår i modulet: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i økonomisk adfærd i folkeskolens klasse. Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i globalisering i samfundsfag i folkeskolens klasse. Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i projektarbejdsform og i brug af statistik og anden empiri i behandlingen af samfundsmæssige problemstillinger i folkeskolens klasse. Vidensmål: Den studerende har viden om markedsmekanismen, udbud og efterspørgsel sammenhænge mellem privat- og nationaløkonomi arbejdsmarkedet og det økonomiske kredsløb, samt sammenhænge mellem forbrug, produktion, produktivitet, vækst og beskæftigelse forskellige økonomiske skoler, herunder keynesianisme og monetarisme Færdighedsmål: Den studerende kan inddrage elevers forbrugeradfærd og forståelse for prisdannelse, herunder gennem brug af it styrke elevers sammenhængsforståelse mellem egen økonomisk adfærd og samfundsmæssig udvikling, herunder skitsere muligheder for entreprenørskab sætte eleverne i stand til at anvende det økonomiske kredsløb som model for økonomisk aktivitet anvende sammenhænge mellem politisk og ideologisk observans og makroøkonomiske 64

65 velfærdsmodeller, samt sammenhænge mellem forsørgelse og stat, marked og civilt samfund sammenhænge mellem forbrug, miljøpåvirkning og bæredygtig udvikling sammenhænge mellem forbrug, segment, livsstil og status forskellige former for kilder og læremidler samfundsvidenskabelig problemformulering folkeskolens prøvebestemmelser for samfundsfag dispositioner i samfundsfagsundervisning styrke elevernes muligheder for at reflektere over økonomisens betydning for det danske velfærdssamfund, samt over forskellige velfærdsmodeller i et fordelingsperspektiv inddrage elevers forbrug i arbejdet med ressource og energiforbrug inddrage elevers forbrugeradfærd og evne til sociologisk refleksion over privatøkonomiske dispositioner inddrage fagligt begrundede materialevalg, herunder elektroniske og it-baserede gennemføre projektorganiseret og tværfaglig undervisning med inddragelse af den enkelte elevs forskellige læringsforudsætninger planlægge og gennemføre en undervisning med afsæt skolefagets prøvebestemmelser Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen): Arbejdsformer i modulet fordeler sig i følgende fire kategorier jvf. Almen studieordning.(forbehold for ændret ressourcetildeling til underviser) Deltagelse af underviser og studerende, initieret af underviser. 60 timer Deltagelse af studerende, initieret af underviser. 75 timer Deltagelse af studerende, initieret af studerende.70 timer Deltagelse af underviser og studerende, initieret af studerende. 40 timer Evaluerig af modulet herunder kriterier for at gennemføre modulet Den studerende skal have følgende godkendt: 1. Deltagelse i studiegruppearbejde og fremlæggelser. 2. Selvstændig studieaktivitet synliggjort i en skriftlig opgave, der dækker modulets centrale kompetencemål. Opgaven skal omfatte 5 sider af 2600 anslag og rumme: - En faglig analyse af en selvvalgt problemstilling indenfor modulets tema. - Et forslag til undervisningsforløb med valg af læremidler og undervisningsform med didaktiske overvejelser i relation til den valgte problemstilling.. Der skal til opgaven være anvendt faglitteratur udover det anvendte i undervisningen i et omfang af minimum 500 sider. Der kan gives dispensation for dette ved udarbejdelse af egne undersøgelser. Modulet gennemføres ved opfyldelse af ovenstående objektive og kvantitative kriterier. 65

66 Matematik klassetrin og matematik klassetrin, herunder matematikmoduler Modul 1: matematik i anvendelse, klasse Basis, nationalt udarb.: Basis, lokalt udarb.: Specialisering: x Matematik, klassetrin Matematik, klassetrin Modulomfang: 10 ECTS-point Modulbetegnelse (navn): Matematik i anvendelse, klassetrin Kort beskrivelse af modulet: Kernen i modulet er elevers udvikling af matematisk kompetence inden for fagområderne Matematik i anvendelse og Matematisk modellering. Denne kerne belyses i et samspil mellem et matematikdidaktisk perspektiv, et praksisperspektiv og et matematikfagligt perspektiv. I det matematikdidaktiske perspektiv lægges vægten på læremidler til klassetrin, herunder digitale læremidler. I praksisperspektivet lægges vægten på Matematik i anvendelse, og på matematikkens muligheder og begrænsinger som beskrivelses- og analyseredskab i undervisning på klassetrin. Heri indgår projektarbejde og matematisk modellering. Det matematikfaglige perspektiv omfatter variabelbegrebet, funktionsbegrebet, udvalgte emner inden for diskret matematik, samt anvendelse af it til visualisering, analyse og beregning. De matematiske kompetencer er repræsenteret ved repræsentations- og modelleringskomptetence. It indgår både som et fokusområde, hvor der lægges vægt på hjælpemiddelkompetence og tekniske færdigheder i arbejde med CAS værktøj, regneark og dynamisk geometriprogram. Modulsprog Undervisningsproget er dansk. Der kan forekomme litteratur på andre sprog Evt. Forudsætninger for at læse modulet Matematik B. Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse: Matematik, klassetrin, 10 ECTS-point Matematik, klassetrin, 10 ECTS-point Fagområder (undervisningsfag, Lærerens grundfaglighed), som modulet knytter sig til: Modulet er flerfagligt. Matematik klassetrin og Matematik klassetrin. Modulets vidensgrundlag: Vidensgrundlaget omfatter forskellige forståelser af matematikkens muligheder og begrænsinger som beskrivelses- og analyseredskab. Grundlaget omfatter ligeledes viden om elevers udvikling af kompetence inden for variabel- og funktionsbegreberne. Desuden indgår arbejdet med it som læremiddel og som værktøj i matematikundervisningen. Viden og erfaringer fra matematikundervisningens praksis på klassetrin er også en del af grundlaget. Det matematikfaglige vidensgrundlag knytter sig til såvel variabelbegrebet, funktionsbegrebet, udvalgte emner inden for diskret matematik og anvendelse af it. Her ingår også det matematiske 66

67 kompetencebegreb, herunder specielt hjælpemiddel-, repræsentations- og modelleringskompetence (som defineret i rapporten Kompetence og matematiklæring). Modulets relation til praksis: Igennem arbejdet med matematik i anvendelse sættes der fokus på læremidler til aldersgruppen klassetrin, herunder digitiale læremidler, konkrete materialer og værktøjer, supplerende materialer og lærebøger. Kompetenceområder, som indgår i modulet: Indholdet er karakteriseret ved samspillet mellem de fire kompetenceområder. K1: Matematiske emner omhandler matematikundervisning i folkeskolen, anvendelige repræsentationsformer, ræsonnementer illustrationer, eksempler og forklaringer på måder, som er forståelige for elever på klassetrin. Hertil hører elevernes fortsatte matematisk begrebsdannelse og det videre forløb til ungdomsuddannelserne samt matematikkens muligheder og begrænsninger som beskrivelses- og analysemiddel i tværfaglige sammenhænge. K2: Matematiske arbejds- og tænkemåder omhandler systematisk metodeudvikling og undersøgende arbejde med matematiske problemstillinger. K3: Matematikdidaktik omhandler det videnskabelige arbejdsfelt, som omfatter studiet af matematikundervisning og -læring i praksis og udvikling af et teoretisk grundlag for en sådan undervisning. K4: Matematiklærerens praksis omhandler matematikdidaktiske og pædagogiske udfordringer knyttet til matematiklærerens praksis på klassetrin. Kompetencemål, som indgår i modulet: Der indgår dele af kompetenceområderne Matematiske emner, Matematiske arbejds- og tænkemåder og Matematiklærerens praksis specificeret i videns- og færdighedsmål. Den studerende kan: planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle matematikundervisning, hvor de matematiske emner gennem indsigt i videnskabsfaget, dets anvendelse og historiske udvikling relateres til elever, undervisning og læreplaner stimulere elevernes udvikling af matematiske arbejds- og tænkemåder, der er kendetegnet ved at kunne spørge i, med og om matematik, samt at kunne anvende sprog og redskaber i matematik relateret til undervisning på klassetrin beskrive, analysere og vurdere undervisning i og læring af matematik med støtte i matematikdidaktisk teori planlægge, gennemføre og vurdere matematikundervisning i praksis med faglig og fagdidaktisk overblik og dømmekraft Vidensmål: Den studerende har viden om Færdighedsmål: Den studerende kan Variabelbegrebet, enkle funktioner, udvalgte emner planlægge og gennemføre begrundet undervisning i inden for diskret matematik fx talteori og variabelbegrebet og diskret matematik kombinatorik og anvendelse af it til visualisering, beregning og analyse Funktionsbegrebet, herunder vækstfunktioner og vækstmodeller og anvendelser i fx økonomi, samt anvendelse af IT til beregning, analyse og visualisering planlægge og gennemføre begrundet undervisning i funktionsbegrebet Matematiks muligheder og begrænsninger som anvende matematik som beskrivelses- og 67

68 beskrivelses- og analyseredskab i andre faglige sammenhænge af relevans for klassetrin Modellering Repræsentation Hjælpemidler Læremidler til aldersgruppen klassetrin herunder digitale læremidler, konkrete materialer og værktøjer, supplerende materialer og lærebøger analyseredskab i tværfaglige temaer/problemstillinger modellere ved at afgrænse, strukturere, matematisere, fortolke og kritisere matematiske modeller anvende matematiske repræsentationsformer ved at forstå, benytte, vælge og oversætte forskellige repræsentationsformer, herunder forstå deres indbyrdes sammenhænge, styrker og svagheder tage stilling til og vurdere muligheder og begrænsninger i anvendelsen af et bredt udvalg af hjælpemidler, herunder it anvende, udvikle og vurdere relevante læremidler til matematik ud fra tilgængelighed, progression, differentieringsmuligheder, lærerstøtte, sammenhæng og faglig legitimitet Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen): Arbejdsformerne fordeler sig i de fire kategorier i studieaktivetsmodellen (se almen studieordning side 14) som følger: Kategori 1: 60 arbejdstimer Kategori 2: 75 arbejdstimer Kategori 3: 70 arbejdstimer Kategori 4: 40 arbejdstimer Evaluering af modul: Kriterier for gennemførelse af modulet Den studerende skal have følgende produkter godkendt Portfølje: digitale læremidler a. med studerendes reflektioner om muligheder for anvendelse af minimum 2 digitale læremidler til klassetrin (1 normalside). b. Udvalg af opgaver som præsenterer studerendes tekniske færdigheder i arbejdet med GeoGebra, Excel og et selvvalgt CAS-værktøj Aflevere besvarelse af 2 opgaver Projektarbejde med fokus på matematisk modellering: I grupper på 3 4 skal de studerende indgå i projektarbejde. Projektet skal afspejle matematiske kompetencer indenfor hjælpemiddel-, repræsentations- og modelleringskompetencen. Projektarbejdet afsluttes med en mundtlig fremlæggelse og respons til en anden projektgruppe. Modulet gennemføres ved opfyldelse af ovenstående objektive og kvantitative kriterier. Modul 2(A): Matematik klassetrin: Matematikundervisning og geometri Basis, nationalt udarb.: Basis, lokalt udarb.: Specialisering: x Modulomfang: 10 ECTS Modulbetegnelse (navn): Matematikundervisning og geometri 68

69 Kort beskrivelse af modulet: Kernen i modulet er elevers udvikling af matematisk kompetence i arbejdet med geometri på klassetrin. Denne kerne belyses i et samspil mellem et matematikdidaktisk perspektiv, et praksisperspektiv og et matematikfagligt perspektiv. I det matematikdidaktiske perspektiv lægges vægten på forskellige tilgange til matematikundervisning og dens samspil mellem elever, lærer og matematikfaget. I praksisperspektivet lægges vægten på undervisningsmetoder og principper knyttet til matematikundervisning i klassetrin. Heri indgår udformning af undervisningsog læringsmål, modeller til planlægning af undervisning, motivation og elevers kreative virksomhed i og uden for klassen. Det matematikfaglige perspektiv omfatter både plangeometri og rumgeometri, herunder et særligt fokus på undersøgende virksomhed, argumentation og bevisførelse, samt alsidige matematiske arbejds- og tænkemåder med særligt fokus på matematisk problembehandling og ræsonnement. IT indgår som en integreret del af arbejdet på modulet. Modulsprog Undervisningsproget er dansk. Der kan forekomme litteratur på andre sprog. Evt. Forudsætninger for at læse modulet Matematik B. Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse: Matematik klassetrin med 10 ECTS. Fagområder (undervisningsfag, Lærerens grundfaglighed), som modulet knytter sig til: Modulet er monofagligt. Modulets vidensgrundlag: Vidensgrundlaget omfatter national og international forskning, samt teroridannelse inden for - undervisning knyttet til forskellige læringssyn og hvordan disse kan bestemme samspillet mellem elever, lærer og matematik - forskellige undervisningsmetoder og principper, herunder systematiske modeller til planlægning af undervisningsforløb for matematikundervisning på klassetrin Modulets relation til praksis: Det centrale i modulet er undervisning i geometri. Den studerende udformer undervisningsog læringsmål ved anvendelse af modeller til planlægning af matematikundervisning. Kompetenceområder, som indgår i modulet: K1: Matematiske emner K2: Matematiske arbejds- og tænkemåder K3: Matematikdidaktik K4: Matematiklærerens praksis Kompetencemål, som indgår i modulet: Der indgår dele af alle fire kompetenceområders kompetencemål specificeret i videns- og færdighedsmål. Planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle matematikundervisning, hvor de matematiske emner gennem indsigt i videnskabsfaget, dets anvendelse og historiske udvikling relateres til elever, undervisning og læreplaner Stimulere elevernes udvikling af matematiske arbejds- og tænkemåder, der er kendetegnet ved at kunne spørge i, med og om matematik, samt at kunne anvende sprog og redskaber i matematik 69

70 relateret til undervisning på klassetrin Beskrive, analysere og vurdere undervisning i og læring af matematik med støtte i matematikdidaktisk teori Planlægge, gennemføre og vurdere matematikundervisning i praksis med faglig og fagdidaktisk overblik og dømmekraft Vidensmål: Den studerende har viden om Færdighedsmål: Den studerende kan undervisningsmetoder og -principper, planlægge, gennemføre og evaluere motiverende læringspotentialet i en engageret og indlevet og inspirerende matematikundervisning, som får lærerrolle, motivation, kreativ virksomhed, elever til at engagere sig i matematiske aktiviteter aktiviteter i og uden for klassen og kreativ virksomhed hvordan forskellige læringssyn bestemmer samspillet mellem elev, lærer og matematik systematiske modeller til planlægning af undervisningsforløb i matematik matematisk problembehandling matematisk ræsonnement plangeometri, konstruktions- og tegnemåder, beskrivelser af positioner, retning og mønstre herunder symmetri og flytning, supplerende anvendelse af it til konstruktion, undersøgende virksomhed og bevisførelse rumgeometri, rumlige figurer og deres egenskaber, eksempler på enkle tegneformer fra tre til to dimensioner, samt mulige anvendelser af it planlægge, gennemføre og evaluere undervisningsforløb i matematik på 1.-6 klassetrin med forskellige læringssyn udforme undervisningsog læringsmål problembehandle ved at detektere, formulere, afgrænse og løse matematiske problemer ved systematisk valg af strategier og værktøjer ræsonnere matematisk ved at følge og bedømme et matematisk ræsonnement, samt udvikle og gennemføre matematisk argumentation ved visualisering og bevisførelse begrunde sammenhænge inden for plan- og flytningsgeometri, herunder gennemføre beviser og eksperimenter som baggrund for undervisningen anvende rumlige figurers egenskaber, samt deres gengivelse i undervisningen i rumgeometri, bl.a. med inddragelse af it Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen): Arbejdsformerne fordeler sig i de fire kategorier i studieaktivetsmodellen (se almen studieordning side 14) som følger: Kategori 1: 55 arbejdstimer Kategori 2: 70 arbejdstimer Kategori 3: 75 arbejdstimer Kategori 4: 45 arbejdstimer Evaluering af modul. Kriterier for gennemførelse af modulet: Den studerende skal have følgende produkter godkendt: Undervisningsforløb 1: Planlægning af undervisningsforløb på mininum 6 lektioner inden for emnet geometri i klasse. Undervisningsningsforløbet skal være planlagt ved brug af en didaktisk model og indeholde både argumenter og begrundelser for forløbets anvendte læringssyn (max 4 normalsider). Undervisningsforløb 2: Planlægning af undervisningsforløb på mininum 4 lektioner inden for emnet geometri i klasse. Undervisningsningsforløbet skal være planlagt ved brug af en didaktisk model og indeholde både argumenter og begrundelser. Undervisningsforløbet skal være rettet mod motiverende og inspirerende 70

71 matematikundervisning, som får elever til at engagere sig i matematiske aktiviteter og kreativ virksomhed (max 4 normalsider). Aflevere besvarelse af 2-3 opgaver og give feedback til medstuderendes besvarelse. Modulet gennemføres ved opfyldelse af ovenstående objektive og kvantitative kriterier. Modul 2(B): Matematik klasse: Matematikundervisning og geometri Basis, nationalt udarb.: Basis, lokalt udarb.: Specialisering: X Modulomfang: 10 ECTS Modulbetegnelse (navn): Matematikundervisning og geometri Kort beskrivelse af modulet: Kernen i modulet er elevers udvikling af matematisk kompetence i arbejdet med geometri på klassetrin. Denne kerne belyses i et samspil mellem et matematikdidaktisk perspektiv, et praksisperspektiv og et matematikfagligt perspektiv. I det matematikdidaktiske perspektiv lægges vægten på forskellige tilgange til matematikundervisning i samspillet mellem elever, lærer og matematikfaget. I dette perspektiv indgår også elevers arbejde med matematikholdige tekster. I praksisperspektivet lægges vægten på undervisningsmetoder og - principper til matematikundervisning på klassetrin. Heri indgår udformning af undervisningsog læringsmål, modeller til planlægning af matematikundervisning, motivation og elevers kreative aktivitetet i og uden for klassen. Det matematikfaglige perspektiv omfatter både de matematiske emner, plan- og rumgeometri og alsidige matematiske arbejds- og tænkemåder med særligt fokus på matematisk ræsonnement og tankegang. IT indgår som en integreret del af arbejdet på modulet Modulsprog Undervisningssproget er dansk. Der kan forekomme litteratur på andre sprog Evt. Forudsætninger for at læse modulet Matematik B Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse: Matematik, klassetrin, 10 ECTS-point Fagområder (undervisningsfag, Lærerens grundfaglighed), som modulet knytter sig til: Modulet er monofagligt Modulets vidensgrundlag: Vidensgrundlaget omfatter national og international forskning, samt teroridannelse inden for - undervisning knyttet til forskellige læringssyn og hvordan disse kan bestemme samspillet mellem elever, lærer og matematik - forskellige undervisningsmetoder og principper, herunder systematiske modeller til planlægning af undervisningsforløb for matematikundervisning på klassetrin Modulets relation til praksis: Det centrale i modulet er undervisning i geometri. Den studerende udformer undervisningsog læringsmål ved anvendelse af modeller til planlægning af matematikundervisning. Kompetenceområder, som indgår i modulet: K1: Matematiske emner 71

72 K2: Matematiske arbejds- og tænkemåder K3: Matematikdidaktik K4: Matematiklærerens praksis Kompetencemål, som indgår i modulet: Der indgår dele af alle fire kompetenceområders kompetencemål specificeret i videns- og færdighedsmål. Planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle matematikundervisning, hvor de matematiske emner gennem indsigt i videnskabsfaget, dets anvendelse og historiske udvikling relateres til elever, undervisning og læreplaner Stimulere udvikling af elevers matematiske arbejds- og tænkemåder gennem udfordrende spørgsmål og svar i med og om matematik, samt anvendelse af sprog og redskaber i matematik relateret til undervisning på klassetrin Beskrive, analysere og vurdere undervisning i og læring af matematik med støtte i matematikdidaktisk teori Planlægge, gennemføre og vurdere matematikundervisning i praksis med faglig og fagdidaktisk overblik og dømmekraft Vidensmål: Den studerende har viden om Færdighedsmål: Den studerende kan hvordan forskellige læringssyn bestemmer planlægge, gennemføre og evaluere samspillet mellem elev, lærer og matematik undervisningsforløb i matematik på elevers tilegnelse af viden såvel gennem mundtlige som skriftlige og visuelle matematikholdige tekster, herunder autentiske tekster og læremidler undervisningsmetoder og -principper, læringspotentialet i en engageret og indlevet lærerrolle, motivation, kreativ virksomhed, aktiviteter i og uden for klassen systematiske modeller til planlægning af undervisningsforløb i matematik plangeometri, euklidisk geometri og eksempler på ikkeeuklidisk geometri fx på kugleoverfladen,analytisk geometri, herunder position og retning, trigonometri og dens anvendelse, samt supplerende anvendelse af it til konstruktion, undersøgende virksomhed og bevisførelse rumgeometri, beskrivelse af rumlige figurer, eksempler på elementær topologi og grafteori og anvendelse af it matematisk tankegang matematisk ræsonnement klassetrin med forskellige læringssyn begrunde undervisning, som medtænker elevers tilegnelse af viden såvel gennem mundtlige som skriftlige og visuelle matematikholdige tekster planlægge, gennemføre og evaluere motiverende og inspirerende matematikundervisning, som får elever til at engagere sig i matematiske aktiviteter og kreativ virksomhed udforme undervisningsog læringsmål begrunde sammenhænge inden for plangeometri, herunder benytte matematisk argumentation og bevisførelse med inddragelse af it som baggrund for undervisning i plangeometri beskrive egenskaber og sammenhænge mellem rumlige figurer, bl.a. med anvendelse af it, med henblik på undervisning i rumgeometri stille karakteristiske matematiske spørgsmål og skelne mellem forskellige matematiske udsagn ræsonnere matematisk ved at følge og bedømme et matematisk ræsonnement, samt udvikle og gennemføre matematisk argumentation ved visualisering og bevisførelse Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen): Arbejdsformerne fordeler sig i de fire kategorier i studieaktivetsmodellen (se almen studieordning side 14) som følger: Kategori 1: 55 arbejdstimer Kategori 2: 70 arbejdstimer 72

73 Kategori 3: 75 arbejdstimer Kategori 4: 45 arbejdstimer Evaluering af modul. Kriterier for gennemførelse af modulet: Den studerende skal have følgende produkter godkendt Undervisningsforløb 1: Planlægning af undervisningsforløb på mininum 6 lektioner inden for emnet geometri i klasse. Undervisningsningsforløbet skal være planlagt ved brug af en didaktisk model og indeholde både argumenter og begrundelser for forløbets anvendte læringssyn og faglig læsning i faget (max 4 normalsider). Undervisningsforløb 2: Planlægning af undervisningsforløb på mininum 4 lektioner inden for emnet geometri i klasse. Undervisningsningsforløbet skal være planlagt ved brug af en didaktisk model og indeholde både argumenter og begrundelser. Undervisningsforløbet skal være rettet mod motiverende og inspirerende matematikundervisning, som får elever til at engagere sig i matematiske aktiviteter og kreativ virksomhed (max 4 normalsider). Aflevere besvarelse af 2-3 opgaver og give feedback til medstuderendes besvarelse. Modulet gennemføres ved opfyldelse af ovenstående objektive og kvantitative kriterier. Modul 3(A): Matematik klassetrin, Matematiklæring, tal og regneprocesser Basis, nationalt udarb.: Basis, lokalt udarb.: Specialisering: x Modulomfang: 10 ECTS Modulbetegnelse (navn): Matematiklæring, tal og regneprocesser Kort beskrivelse af modulet: Kernen i modulet er elevers udvikling af matematisk kompetence i arbejdet med tal og regneprocesser på klassetrin. Denne kerne belyses i et samspil mellem et matematikdidaktisk perspektiv, et praksisperspektiv og et matematikfagligt perspektiv. I det matematikdidaktiske perspektiv lægges vægten på læring, herunder sproget og dialogens betydning for indsigt og forståelse samt elevers begrebsdannelse og begrebsudvikling. Der indgår indsigt i og analyse af skiftende læseplaner. I praksisperspektivet indgår den studerendes observationer af elevers matematiske læring, begrebsmæssige misopfattelser, forestillinger om og holdninger til matematik. Det matematikfaglige perspektiv omfatter både talbegrebet og regneprocesser samt alsidige matematiske arbejds- og tænkemåder med særligt fokus på matematisk symbolbehandling og formalisme samt tankegang. IT indgår som en integreret del af arbejdet på modulet. Modulsprog 73

74 Undervisningsproget er dansk. Der kan forekomme litteratur på andre sprog. Evt. Forudsætninger for at læse modulet Matematik B Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse: Matematik klassetrin med 10 ECTS Fagområder (undervisningsfag, lærerens grundfaglighed), som modulet knytter sig til: Modulet er monofagligt. Modulets vidensgrundlag: Vidensgrundlaget omfatter national og international forskning samt teoridannelse inden for forskellige forståelser af matematiklæring og faget matematik. - inden for sproget og dialogens betydning for udvikling af matematisk indsigt og forståelse og om elevers udvikling af matematisk kompetence i arbejdet med tal og regneprocesser. Modulets relation til praksis: Udvikling af studerendes undersøgelseskompetence er i fokus ved observationer i praksis med efterfølgende analyse. Kompetenceområder, som indgår i modulet: K1: Matematiske emner K2: Matematiske arbejds- og tænkemåder K3: Matematikdidaktik K4: Matematiklærerens praksis Kompetencemål, som indgår i modulet: Der indgår dele af alle fire kompetenceområders kompetencemål specificeret i vidensmål og færdighedsmål. - Planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle matematikundervisning, hvor de matematiske emner gennem indsigt i videnskabsfaget, dets anvendelse og historiske udvikling relateres til elever, undervisning og læreplaner. - Stimulere elevernes udvikling af matematiske arbejds- og tænkemåder, der er kendetegnet ved at kunne spørge i, med og om matematik samt at kunne anvende sprog og redskaber i matematik relateret til undervisning på klassetrin. - Beskrive, analysere og vurdere undervisning i og læring af matematik med støtte i matematikdidaktisk teori. - Planlægge, gennemføre og vurdere matematikundervisning i praksis med faglig og fagdidaktisk overblik og dømmekraft Vidensmål: Den studerende har viden om Færdighedsmål: Den studerende kan forskellige syn på matematiklæring, herunder sproget og dialogens betydning for indsigt og forståelse skiftende læseplaners sammenhæng med samfundsmæssige og videnskabelige udfordringer over tid observationsmetoder, fortolkning af elevers matematiske læring, begrebsmæssige misopfattelser, forestillinger om og holdninger til matematik matematisk tankegang tage stilling til undervisning, som bygger på forskellige syn på elevers matematiske læring anvende gældende læseplaner for matematikundervisning i relation til at planlægge og gennemføre differentieret undervisning observere elevers matematiske læring, begrebsmæssige misopfattelser samt forestillinger om og holdninger til matematik stille karakteristiske matematiske spørgsmål og skelne mellem forskellige matematiske udsagn matematisk symbolbehandling - og formalisme anvende symbolholdige udsagn gennem afkodning, oversættelse og behandling med bevidsthed om den særlige rolle, effektiv symbolbehandling spiller i 74

75 talbegrebet, børns udvikling af talbegrebet, talsystemets opbygning og historie med udvidelsen fra de natulige tal over de hele tal til de rationale tal regneprocesser, tidlig algebra, anvendelse af it i regneprocesser, algebraisk omsætning og ligningsløsning Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen): matematikken. begrunde talsystemets opbygning og anvendelse af tal med henblik på undervisning i talbegrebet Planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i regneprocesser og tidlig algebra, herunder brug af it. Arbejdsformerne fordeler sig i de fire kategorier i studieaktivetsmodellen (se almen studieordning side 14) efter følgende Kategori 1: 50 arbejdstimer Kategori 2: 65 arbejdstimer Kategori 3: 80 arbejdstimer Kategori 4: 50 arbejdstimer Evaluering af modul, herunder kriterier for at gennemføre modulet: Den studerende skal have følgende produkter godkendt: Begrebskort over talbegrebets opbygning fra de naturlige tal over de hele tal til de rationale tal Aflevere besvarelse af 2-3 opgaver og give feedback til medstuderendes besvarelse. Caseanalyse (observationer) af elevers matematiske læring Observere elevens matematiske læring og beskrive vha. Teori forskellige syn på matematiklæring og herunder sprogets og dialogens betydning for indsigt og forståelse. (1-2 sider) Planlægning af undervisningsforløb på mininum 6 lektioner indenfor emnet Tal i klasse. Undervisningsningsforløbet skal være planlagt ved brug af en didaktisk model og indeholde både argumenter og begrundelser (max 4 sider). Modulet gennemføres ved opfyldelse af ovenstående objektive og kvantitative kriterier. Modul 3(B): Matematik klassetrin, Matematiklæring, tal og algebra Basis, nationalt udarb.: Basis, lokalt udarb.: Specialisering: X Modulomfang: 10 ECTS Modulbetegnelse (navn): Matematiklæring, tal og algebra Kort beskrivelse af modulet: Kernen i modulet er elevers udvikling af matematisk kompetence i arbejdet med tal og algebra på klassetrin. Denne kerne belyses i et samspil mellem et matematikdidaktisk perspektiv, et praksisperspektiv og et matematikfagligt perspektiv. I det matematikdidaktiske perspektiv lægges vægten på læring, herunder sproget og dialogens betydning for indsigt og forståelse samt elevers begrebsdannelse og begrebsudvikling. Der indgår indsigt i og analyse af skiftende læseplaner for faget matematik. 75

76 I praksisperspektivet indgår den studerendes observation af elevers matematiske læring, begrebsmæssige misopfattelser, forestillinger om og holdninger til matematik. Der indgår desuden anvendelse, udvikling og vurdering af læremidler til aldersgruppen. Det matematikfaglige perspektiv omfatter både det matematiske emne, tal og algebra, og alsidige matematiske arbejds- og tænkemåder, med særligt fokus på matematisk kommunikation samt symbolbehandling og formalisme. IT indgår som en integreret del af arbejdet på modulet. Modulsprog Undervisningssproget er dansk. Der kan forekomme litteratur på andre sprog. Evt. Forudsætninger for at læse modulet Matematik B. Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse: Matematik, klassetrin, 10 ECTS Fagområder (undervisningsfag, lærerens grundfaglighed), som modulet knytter sig til: Modulet er monofagligt. Modulets vidensgrundlag: Vidensgrundlaget omfatter national/international forskning og teoridannelse - inden for forskellige forståelser af matematiklæring og faget matematik. - inden for sproget og dialogens betydning for udvikling af matematisk indsigt og forståelse og om elevers udvikling af matematisk kompetence i arbejdet med tal og algebra. - analysemodeller knyttet til vurdering af læremidler. Modulets relation til praksis: Udvikling af studerendes undersøgelseskompetence er i fokus ved observationer i praksis med efterfølgende analyse. Kompetenceområder, som indgår i modulet: K1: Matematiske emner K2: Matematiske arbejds- og tænkemåder K3: Matematikdidaktik K4: Matematiklærerens praksis Kompetencemål, som indgår i modulet: Der indgår dele af alle fire kompetenceområders kompetencemål specificeret i videns- og færdighedsmål. - Planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle matematikundervisning, hvor de matematiske emner gennem indsigt i videnskabsfaget, dets anvendelse og historiske udvikling relateres til elever, undervisning og læreplaner. - Stimulere udvikling af elevers matematiske arbejds- og tænkemåder gennem udfordrende spørgsmål og svar i med og om matematik samt anvendelse af sprog og redskaber i matematik relateret til undervisning på klassetrin. - Beskrive, analysere og vurdere undervisning i og læring af matematik med støtte i matematikdidaktisk teori. - Planlægge, gennemføre og vurdere matematikundervisning i praksis med faglig og fagdidaktisk overblik og dømmekraft. Vidensmål: Den studerende har viden om Færdighedsmål: Den studerende kan forskellige syn på matematiklæring, herunder sproget og dialogens betydning for indsigt og forståelse tage stilling til undervisning, som bygger på forskellige syn på elevers matematiske læring 76

77 skiftende læseplaners sammenhæng med samfundsmæssige og videnskabelige udfordringer over tid observationsmetoder, fortolkning af elevers matematiske læring, begrebsmæssige misopfattelser, forestillinger om og holdninger til matematik læremidler til aldersgruppen klassetrin, herunder digitale læremidler, konkrete materialer og værktøjer, supplerende materialer og lærebøger talbegrebet, talsystemets opbygning og historie med udvidelsen af de rationale tal over de reelle tal til de komplekse tal samt talteori og dets anvendelse regneprocesser og algebra med beregninger og løsning af ligningssystemer, anvendelse af it i regneprocesser, algebraisk omsætning og ligningsløsning matematisk kommunikation matematisk symbolbehandling - og formalisme anvende gældende læseplaner for matematikundervisning i relation til differentieret undervisning observere elevers matematiske læring, begrebsmæssige misopfattelser samt forestillinger om og holdninger til matematik anvende, udvikle og vurdere relevante læremidler til matematik begrunde talsystemets opbygning og anvendelse af tal med henblik på undervisning i tal og talteori planlægge og gennemføre undervisning i regneprocesser, algebraisk omsætning og ligningsløsning kommunikere i, om og med matematik ved at sætte sig ind i og tolke matematikholdige skriftlige, mundtlige og visuelle udsagn samt udtrykke sig fagligt præcist og varieret. anvende symbolholdige udsagn gennem afkodning, oversættelse og behandling med bevidsthed om den særlige rolle, effektiv symbolbehandling spiller i matematikken. Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen): Arbejdsformerne fordeler sig i de fire kategorier i studieaktivetsmodellen (se almen studieordning side 14) efter følgende Kategori 1: 50 arbejdstimer Kategori 2: 65 arbejdstimer Kategori 3: 80 arbejdstimer Kategori 4: 50 arbejdstimer Evaluering af modulet, herunder kriterier for gennemførelse af modulet: Den studerende skal have følgende produkter godkendt Begrebskort over talbegrebets opbygning fra de naturlige tal over de hele tal til de komplekse tal. Aflevere besvarelse af 2-3 opgaver og give feedback til medstuderendes besvarelse. Caseanalyse (observationer) af elevers matematiske læring Observere elevens matematiske læring og beskrive vha. teori forskellige syn på matematiklæring og herunder sprogets og dialogens betydning for indsigt og forståelse (1-2 sider). Planlægning af undervisningsforløb på mininum 6 lektioner indenfor emnet Tal i klasse. Undervisningsningsforløbet skal være planlagt ved brug af en didaktisk model og indeholde både argumenter og begrundelser (max 4 sider). Modulet gennemføres ved opfyldelse af ovenstående objektive og kvantitative kriterier. 77

78 Modul 4(A): Matematik klasse, Statistik og Sandsynlighed. Basis, nationalt udarb.: Basis, lokalt udarb.: Specialisering: x Matematik, klassetrin Modulomfang: 10 ECTS Modulbetegnelse (navn): Statistik og Sandsynlighed, klassetrin Kort beskrivelse af modulet: Kernen i modulet er elevers udvikling af matematisk kompetence indenfor fagområderne Statistik og sandsynlighed på klassetrin. Denne kerne belyses i et samspil mellem et matematikdidaktisk perspektiv, et praksisperspektiv og et matematikfagligt perspektiv. I det matematikdidaktiske perspektiv lægges vægten på forskellige evalueringsformer i matematikundervisningen. I dette perspektiv indgår også elever med særlig behov i matematikundervisningen og elevers arbejde med matematikholdige tekster. I praksisperspektivet lægges vægten på evalueringsmetoder og - redskaber til matematikundervisningen på klassetrin. Heri indgår også matematiklærerens opgaver i forskellige samarbejdssituationer med kolleger, forældre, administration og myndigheder samt matematiklærerens kompetenceudvikling og refleksioner i egen undervisning. Det matematikfaglige perspektiv omfatter statistik og sandsynlighed, og alsidige matematiske kompetencer, med særligt fokus på repræsentations, symbolbehandling- og formalismekompetence. It indgår som en integreret del af arbejdet på modulet. Modulsprog Undervisningsproget er dansk. Der kan forekomme litteratur på andre sprog. Evt. Forudsætninger for at læse modulet Matematik B. Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse: Matematik, klassetrin, 10 ects Fagområder (undervisningsfag, lærerens grundfaglighed), som modulet knytter sig til: Modulet er monofagligt. Matematik klassetrin. Modulets vidensgrundlag: Vidensgrundlaget omfatter forskellige evalueringsmetoder og -redskaber til brug i matematikundervisningen, knyttet til aldersgruppen. Grundlaget omfatter ligeledes viden om elevgrupper, som kan have vanskeligheder eller har særligt talent i matematik, samt deres mulige kendetegn og om elevers udvikling af kompetence indenfor fagområderne statistik og sandsynlighed på klassetrin. I forbindelse med dette grundlag indgår elevers tilegnelse af viden såvel gennem mundtlige som skriftlige og visuelle matematikholdige tekster på klassetrin. Det matematikfaglige vidensgrundlag knytter sig til såvel statistik og sandsynlighedsregning, det matematiske kompetencebegreb, herunder specielt repræsentation- symbolbehandling og formalismekompetence (som defineret i rapporten Kompetence og matematiklæring ). Modulets relation til praksis: Arbejde med forskellige evalueringsmetoder samt elever med særlige behov. Indsigt i matematiklærerens arbejde og muligheder for kompetenceudvikling. 78

79 Kompetenceområder, som indgår i modulet: Indholdet er karakteriseret ved samspillet mellem de fire kompetenceområder. K1: Matematiske emner omhandler matematikundervisning i folkeskolen, anvendelige repræsentationsformer, ræsonnementer, illustrationer, eksempler og forklaringer på måder, som er forståelige for elever på klassetrin. Hertil hører elevernes fortsatte matematisk begrebsdannelse og det videre forløb til ungdomsuddannelserne samt matematikkens muligheder og begrænsninger som beskrivelses- og analysemiddel i tværfaglige sammenhænge K2: Matematiske arbejds- og tænkemåder omhandler systematisk metodeudvikling og undersøgende arbejde med matematiske problemstillinger. K3: Matematikdidaktik omhandler det videnskabelige arbejdsfelt, som omfatter studiet af matematikundervisning og -læring i praksis og udvikling af et teoretisk grundlag for en sådan undervisning. K4: Matematiklærerens praksis omhandler matematikdidaktiske og pædagogiske udfordringer knyttet til matematiklærerens praksis på klassetrin. Kompetencemål, som indgår i modulet: Der indgår dele af alle fire kompetenceområders kompetencemål specificeret i videns- og færdighedsmål. Den studerende kan: planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle matematikundervisning, hvor de matematiske emner gennem indsigt i videnskabsfaget, dets anvendelse og historiske udvikling relateres til elever, undervisning og læreplaner stimulere elevernes udvikling af matematiske arbejds- og tænkemåder, der er kendetegnet ved at kunne spørge i, med og om matematik samt at kunne anvende sprog og redskaber i matematik relateret til undervisning på klassetrin beskrive, analysere og vurdere undervisning i og læring af matematik med støtte i matematikdidaktisk teori planlægge, gennemføre og vurdere matematikundervisning i praksis med faglig og fagdidaktisk overblik og dømmekraft Vidensmål: Den studerende har viden om Færdighedsmål: Den studerende kan Sandsynlighed, subjektiv, statistisk og kombinatorisk sandsynlighed samt simulering af stokastiske situationer i blandt andet spil og med anvendelse af it Statistik, systematisk indsamling, beskrivelse, analyse og vurdering af data, deskriptorer for beliggenhed, spredning og sammenhænge samt brug af it til analyse og præsentation Repræsentation Symbolbehandling - og formalisme Forskellige evalueringsformer, deres muligheder og begrænsninger herunder forskellen på summativ og formativ evaluering Elevgrupper, som kan have vanskeligheder eller har Planlægge og gennemføre begrundet undervisning i sandsynlighed Planlægge og gennemføre begrundet undervisning i statistik Anvende matematiske repræsentationsformer ved at forstå, benytte, vælge og oversætte forskellige repræsentationsformer, herunder forstå deres indbyrdes sammenhænge, styrker og svagheder. Anvende symbolholdige udsang gennem afkodning, oversættelse og behandling med bevisthed om den særlige rolle, effektiv symbolbehandling spiller i matematikken. Vurdere forskellige evalueringsformer, herunder deres muligheder og begrænsninger for at diagnosticere elevers faglige udbytte. Tage stilling til særlige tiltag, mulig forebyggelse af 79

80 særligt talent i matematik samt deres mulige kendetegn Elevers tilegnelse af viden såvel gennem mundtlige som skriftlige og visuelle matematikholdige tekster, herunder autentiske tekster og læremidler med særlig opmærksomhed på brug af hverdagssprog og fagsprog Evalueringsmetoder og - redskaber, test knyttet til aldersgruppen og af relevans for matematikundervisningen Fagteamsamarbejde, fagligt/tværfagligt samarbejde med kolleger, formelle og uformelle samarbejdsrelationer med forældre, administration og myndigheder Kompetenceudvikling som matematiklærer, analyse og refleksion over egen undervisning, identifikation af udviklingsbehov, â jour-føring med matematikdidaktisk forskning og udviklingsarbejde, veje til nye tendenser, nye materialer og ny litteratur vanskeligheder samt mulighederne for en inkluderende undervisning afpasset ud fra fx differentiering i mål, tid, hjælp, emne, undervisningsform eller læremidler. Begrunde undervisning, som medtænker elevers tilegnelse af viden såvel gennem mundtlige som skriftlige og visuelle matematikholdige tekster. Evaluerere elevers faglige udbytte og kompetencer. Samarbejde med fagkolleger og andre kolleger om aldresrelevant undervisning i et fagligt/tværfagligt emne eller et fagdidaktisk problemfelt, samt samarbejde med forældre, administration og myndigheder om rammer for undervisning Udvikle sin kompetence som matematiklærer ved at reflektere over egen undervisning, identificere udviklingsbehov, holde sig â jour med matematikdidaktisk forskning og udviklingsarbjde, samt følge med i nye tendenser, nye materialer og ny litteratur Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen): Arbejdsformerne fordeler sig i de fire kategorier i studieaktivetsmodellen (se almen studieordning side 14) efter følgende Kategori 1: 45 arbejdstimer Kategori 2: 60 arbejdstimer Kategori 3: 55 arbejdstimer Kategori 4: 55 arbejdstimer Evaluering af moulet, herunder kriterier for gennemførelse af modulet: Den studerende skal have følgende produkter godkendt Projekt: Designe, gennemføre, analysere og formidle en statistisk undersøgelse. Aflevere besvarelse af 2 opgaver og give feedback til medstuderendes besvarelse. Interview: Interviewe matematiklærer med fokus på samarbejdsrelationer og matematiklærerens kompetenceudvikling. Selvvalgt faglig opgave: Fordybelse i et selvvalgt matematisk emne, der har relation til matematikundervisningen i folkeskolens klassetrin. Heri indgår Symbolbehandling- og formalismekompetencen. Modulet gennemføres ved opfyldelse af ovenstående objektive og kvantitative kriterier. 80

81 Modul 4(B): Matematik klasse; Statistik og sandsynlighed Basis, nationalt udarb.: Basis, lokalt udarb.: Specialisering: x Modulomfang: 10 ECTS Modulbetegnelse (navn): Statistik og sandsynlighed, klassetrin Kort beskrivelse af modulet: Kernen i modulet er elevers udvikling af matematisk kompetence indenfor fagområderne Statistik og sandsynlighed på klassetrin. Denne kerne belyses i et samspil mellem et matematikdidaktisk perspektiv, et praksisperspektiv og et matematikfagligt perspektiv. I det matematikdidaktiske perspektiv lægges vægten på forskellige evalueringsformer i matematikundervisningen. I dette perspektiv indgår også elever med særlig behov i matematikundervisningen. I praksisperspektivet lægges vægten på evalueringsmetoder og - redskaber til matematikundervisningen på klassetrin. Heri indgår også matematiklærerens opgaver i forskellige samarbejdssituationer med kolleger, forældre, administration og myndigheder samt matematiklærerens kompetenceudvikling og refleksioner i egen undervisning. Det matematikfaglige perspektiv omfatter statistik og sandsynlighed, og alsidige matematiske kompetencer, med særligt fokus på problembehandling- ræprentation- og symbolbehandling og formelismekompetence. It indgår som en integreret del af arbejdet på modulet. Modulsprog Undervisningsproget er dansk. Der kan forekomme litteratur på andre sprog. Evt. Forudsætninger for at læse modulet Matematik B. Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse: Matematik, klassetrin, 10 ects. Fagområder (undervisningsfag, lærerens grundfaglighed), som modulet knytter sig til: Monofagligt. Matematik klassetrin. Modulets vidensgrundlag: Vidensgrundlaget omfatter forskellige evalueringsmetoder og -redskaber til brug i matematikundervisningen, knyttet til aldersgruppen. Grundlaget omfatter ligeledes viden om elevgrupper, som kan have vanskeligheder eller har særligt talent i matematik samt deres mulige kendetegn og om elevers udvikling af kompetence indenfor fagområderne statistik og sandsynlighed på klassetrin. Det matematikfaglige vidensgrundlag knytter sig til såvel statistik og sandsynlighedsregning, det matematiske kompetencebegreb, herunder specielt probehandlingskompetence-, repræsentationsymbolbehandling - og formalisme (som defineret i rapporten Kompetence og matematiklæring ). Modulets relation til praksis: Arbejde med forskellige evalueringsmetoder samt elever med særlige behov. Indsigt i matematiklærerens arbejde og muligheder for kompetenceudvikling. Kompetenceområder, som indgår i modulet: Indholdet er karakteriseret ved samspillet mellem de fire kompetenceområder. 81

82 K1: Matematiske emner omhandler matematikundervisning i folkeskolen, anvendelige repræsentationsformer, ræsonnementer, illustrationer, eksempler og forklaringer på måder, som er forståelige for elever på klassetrin. Hertil hører elevernes fortsatte matematisk begrebsdannelse og det videre forløb til ungdomsuddannelserne samt matematikkens muligheder og begrænsninger som beskrivelses- og analysemiddel i tværfaglige sammenhænge K2: Matematiske arbejds- og tænkemåder omhandler systematisk metodeudvikling og undersøgende arbejde med matematiske problemstillinger. K3: Matematikdidaktik omhandler det videnskabelige arbejdsfelt, som omfatter studiet af matematikundervisning og -læring i praksis og udvikling af et teoretisk grundlag for en sådan undervisning. K4: Matematiklærerens praksis omhandler matematikdidaktiske og pædagogiske udfordringer knyttet til matematiklærerens praksis på klassetrin. Kompetencemål, som indgår i modulet: Der indgår dele af alle fire kompetenceområders kompetencemål specificeret i videns- og færdighedsmål. Den studerende kan: planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle matematikundervisning, hvor de matematiske emner gennem indsigt i videnskabsfaget, dets anvendelse og historiske udvikling relateres til elever, undervisning og læreplaner stimulere elevernes udvikling af matematiske arbejds- og tænkemåder, der er kendetegnet ved at kunne spørge i, med og om matematik samt at kunne anvende sprog og redskaber i matematik relateret til undervisning på klassetrin beskrive, analysere og vurdere undervisning i og læring af matematik med støtte i matematikdidaktisk teori planlægge, gennemføre og vurdere matematikundervisning i praksis med faglig og fagdidaktisk overblik og dømmekraft Vidensmål: Den studerende har viden om Færdighedsmål: Den studerende kan Sandsynlighed, subjektiv, statistisk og Planlægge og gennemføre begrundet undervisning i kombinatoriske sandsynlighed, simulering af sandsynlighed stokastiske situationer i blandt andet stikprøver samt eksempler på sandsynlighedsfordelinger og anvendelse af it Statistik, systematisk indsamling, beskrivelse, analyse og vurdering af data, blandt andet med it og anvendelsen af deskriptorer for beliggenhed, spredning og sammenhænge samt test og deres anvendelse Problembehandling Symbolbehandling og formalisme Repræsentation Forskellige evalueringsformer, deres muligheder og begrænsninger herunder forskellen på summativ og Planlægge og gennemføre begrundet undervisning i statistik Problembehandle ved at detektere, formulere, afgrænse og løse matematiske problemer ved systematisk valg af strategier og værktøjer Anvende symbolholdige udsagn gennem afkodning, oversættelse og behandling med bevidsthed om den særlige rolle, effektiv symbolbehandling spiller i matematikken. Anvende matematiske repræsentationsformer ved at forstå, benytte, vælge og oversætte forskellige repræsentationsformer, herunder forstå deres indbyrdes sammenhænge, styrker og svagheder. Vurdere forskellige evalueringsformer, herunder deres muligheder og begrænsninger for at 82

83 formativ evaluering Elevgrupper, som kan have vanskeligheder eller har særligt talent i matematik samt deres mulige kendetegn Evalueringsmetoder og - redskaber, test knyttet til aldersgruppen og af relevans for matematikundervisningen Fagteamsamarbejde, fagligt/tværfagligt samarbejde med kolleger, formelle og uformelle samarbejdsrelationer med forældre, administration og myndigheder Kompetenceudvikling som matematiklærer, analyse og refleksion over egen undervisning, identifikation af udviklingsbehov, â jour-føring med matematikdidaktisk forskning og udviklingsarbejde, veje til nye tendenser, nye materialer og ny litteratur diagnosticere elevers faglige udbytte. Tage stilling til særlige tiltag, mulig forebyggelse af vanskeligheder samt mulighederne for en inkluderende undervisning afpasset ud fra fx differentiering i mål, tid, hjælp, emne, undervisningsform eller læremidler. Evaluerere elevers faglige udbytte og kompetencer. Samarbejde med fagkolleger og andre kolleger om aldresrelevant undervisning i et fagligt/tværfagligt emne eller et fagdidaktisk problemfelt, samt samarbejde med forældre, administration og myndigheder om rammer for undervisning Udvikle sin kompetence som matematiklærer ved at reflektere over egen undervisning, identificere udviklingsbehov, holde sig â jour med matematikdidaktisk forskning og udviklingsarbjde, samt følge med i nye tendenser, nye materialer og ny litteratur Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen): Arbejdsformerne fordeler sig i de fire kategorier i studieaktivetsmodellen (se almen studieordning side 14) efter følgende Kategori 1: 45 arbejdstimer Kategori 2: 60 arbejdstimer Kategori 3: 55 arbejdstimer Kategori 4: 55 arbejdstimer Evaluering af modul, herunder kriterier for gennemførelse af modulet: Den studerende skal have følgende produkter godkendt Projekt: Designe, gennemføre, analysere og formidle en statistisk undersøgelse. Aflevere besvarelse af 2-3 opgaver og give feedback til medstuderendes besvarelse. Interview: Interviewe en matematiklærer med fokus på samarbejdsrelationer og matematiklærerens kompetenceudvikling. Selvvalg faglig opgave: Fordybelse i et selvvalgt matematisk emne, der relation til matematikundervisningen i folkeskolens klassetrin. Heri indgår Symbolbehandling- og formalismekompetencen. Modulet gennemføres ved opfyldelse af ovenstående objektive og kvantitative kriterier. 83

84 Biologi, herunder biologimoduler Modul 1, biologi: Levende organismer og økologiske sammenhænge - elevers undersøgende og praktiske arbejde. Basis, nationalt udarb.: Basis, lokalt udarb.: Specialisering: x Modulomfang: 10 ECTS Modulbetegnelse (navn): Levende organismer og økologiske sammenhænge - elevers undersøgende og praktiske arbejde. Kort beskrivelse af modulet: Modulet omhandler et eksemplarisk udvalg af levende organismer og deres omgivende miljø samt udvalgte og karakteristiske danske og udenlandske økosystemer. Der inddrages eksempler, som belyser menneskets anvendelse af naturen. I modulet fokuseres der på: de levende organismers systematiske tilhørsforhold samspillet mellem abiotiske og biotiske faktorer, herunder opbygning og omsætning af organisk stof i udvalgte danske og udenlandske økosystemer væsentlige stofkredsløb og energistrømme organismers tilpasninger natursyn og naturforvaltning herunder perspektiver på interessekonflikter. Disse kernebegreber bearbejdes med et fagdidaktisk fokus på elevernes undersøgende og praktiske arbejde, herunder feltundersøgelser i udvalgte danske biotoper samt laboratorieundersøgelser. Der arbejdes med viden og færdigheder, herunder planlægning, gennemførelse, evaluering samt udvikling af biologifaget i et alment dannende perspektiv. Modulsprog Primært dansk og i begrænset omfang norsk og engelsk Evt. Forudsætninger for at læse modulet Teknikfag A proces, levnedsmiddel og sundhed. Biologi B, Fysik B, Kemi B eller Naturgeografi B. Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse: Undervisningsfaget biologi Fagområder (undervisningsfag, lærerens grundfaglighed), som modulet knytter sig til: Undervisningsfaget biologi, Lærerens grundfaglighed og praktik Modulets vidensgrundlag: Modulet baserer sig på biologisk og fagdidaktisk forskning og udviklingsbaseret viden (national såvel som international) samt grundskolepraksis indenfor undervisning i levende organismer, økologiske sammenhænge og elevers undersøgende praktiske arbejde. Modulets relation til praksis: Undervisningsfaget på læreruddannelsen målrettes, i det konkrete arbejde, biologifagets praksis på grundskoleniveau, herunder fagets rammer, udfordringer samt udviklingsbehov. Kompetenceområder, som indgår i modulet: Kompetenceområde 1: Naturfagsdidaktik med henblik på biologiundervisning Kompetenceområde 2: Naturvidenskabens perspektiver i relation til biologi Kompetenceområde 3: Biologi i tværfagligt samarbejde 84

85 Kompetenceområde 4: Undervisning i biologis kerneområder Kompetencemål, som indgår i modulet: Den studerende kan begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden og færdigheder til at tilrettelægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i biologi begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle biologiundervisning med naturvidenskabelige perspektiver og med henblik på udvikling af elevernes faglighed og almendannelse begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle biologiundervisning i tværfagligt samspil med andre fag begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle biologiundervisning med kernebegreber fra biologiens verden Vidensmål: Den studerende har viden om Færdighedsmål: Den studerende kan naturfagsdidaktik, naturfagsdidaktisk udvikle undervisning i biologi på et forskning betydningen af elevers egne undersøgelser i undervisningen naturfaglige undervisningsressourcer såsom lærebøger, laboratorier, multimodale og webbaserede læremidler, science centre, uderum, erhvervsvirksomheder, museer og it naturvidenskabens bidrag til almen dannelse og forståelse af omverdenen nyere forskning inden for naturvidenskab tværfaglige perspektiver på strukturer, mønstre, systemer og processer i naturen tværfaglige perspektiver på energiformer, -strømme, -kilder og -udnyttelse tværfaglige perspektiver på stofkredsløb eksemplarisk udvalg af forskellige grupper af levende organismer, deres systematiske tilhørsforhold, opbygning, livsytringer samt tilpasning til levesteder og livsbetingelser udvalgte og karakteristiske danske og udenlandske økosystemer, samspillet mellem abiotiske og biotiske faktorer naturfagsdidaktisk grundlag planlægge og gennemføre undervisningssituationer, der udvikler elevers evne til at undre sig, stille spørgsmål og formulere hypoteser anvende forskellige undervisningsressourcer planlægge og gennemføre biologiundervisning, hvor naturvidenskab og teknologi fremstår alment dannende inddrage eksempler på nyere naturvidenskabelig forskning i undervisningen planlægge og gennemføre biologiundervisning, som inddrager tværfaglige perspektiver på strukturer, mønstre, systemer og processer i naturen planlægge og gennemføre biologiundervisning, som inddrager tværfaglige perspektiver på energiformer, - strømme, -kilder og -udnyttelse planlægge og gennemføre biologiundervisning, som inddrager tværfaglige perspektiver på stofkredsløb planlægge og gennemføre praktiskeksperimentelt arbejde og andre undersøgelser, der udvikler elevers begreber vedrørende levende organismer, deres systematiske tilhørsforhold, opbygning, livsytringer samt tilpasning til levesteder og livsbetingelser planlægge og gennemføre en undervisning, der gør elever i stand til at undersøge samt beskrive karakteristika og sammenhænge i udvalgte danske økosystemer, og gør dem i stand til at perspektivere til udenlandske økosystemer 85

86 opbygning og omsætning af organisk stof, væsentlige stofkredsløb og energistrømme i terrestriske og akvatiske økosystemer samt viden om, hvordan komplekse biologiske sammenhænge kan formidles gennem modeller og repræsenta-tioner lokale/globale eksempler på miljøspørgsmål, naturpleje, naturgenopretning og naturforvaltning, bæredygtig udvikling samt planlægge og gennemføre en vekselvirkning mellem teoretisk og praktisk-eksperimentelt arbejde, så elever kan tilegne sig viden om og indsigt i opbygning og omsætning af organisk stof, stofkredsløb og energistrømme sikre eleverne et almendannende grundlag for stillingtagen og handlekraft i forhold til deres eget liv, menneskets samspil med naturen og en bæredygtig udvikling lokale/globale aktører Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen) Kategori 1: Deltagelse af underviser og studerende, initieret af underviser (dvs. et antal lektioner, der i klassisk forstand undervises i). Kategori 2: Deltagelse af studerende, initieret af underviser (fx ekskursion, processamtale, vejledning) Kategori 3: Deltagelse af studerende, initieret af studerende (fx egen forberedelse, individuelt eller i grupper). Kategori 4: Deltagelse af underviser og studerende, initieret af studerende (fx fagrelevante events, film, foredrag m.v.). De 245 studenterarbejdstimer udmøntes på denne baggrund således, i 1. modul: 1: 40 2: 100 3: 90 4: 15 Der vil ca. midtvejs i modulet indgå en individuel «processamtale» med et formativt sigte. Samtalen vil have karakter af et kvalitativt feedback mhp. på temaer som studieaktivitet, fremmøde, ansvarlighed, deltagelse og involvering i gruppeprocesser. Evaluering af modul herunder kriterier for gennemførelse af modulet Modulet evalueres ved at 2 kommenterede undervisningsforløb fremlægges og godkendes. Produkterne skal have et omfang svarende til 10 normalsider á anslag og skal desuden inddrage mindst to forskellige multimodale former (film, præsentationsprogram, hjemmeside eller lignende). Produkterne skal indeholde: Begrundet anvendelse af naturfagsdidaktisk viden Redegørelse af faglige begreber i undervisningsforløbet Et undervisningsforløb med begrundede overvejelser ift. planlægning, gennemførelse og evaluering samt udvikling af faget biologi. Undervisningsforløbet skal tage udgangspunkt i en biotop og integrere primærmateriale. Desuden kræves: Gennemført laboratorie- og sikkerhedskursus med mødepligt Deltagelse i studietur og i mindst én studieaktivitet på skoler, museer eller lignende. Mindst én fremlæggelse af praktisk/eksperimentelt arbejde Modulet gennemføres ved opfyldelse af ovenstående objektive og kvantitative kriterier. 86

87 Modul 2: Evolution, genetik og bioteknologi - fra hverdagsforståelse til naturfaglig forståelse Basis, nationalt Basis, lokalt udarb.: Specialisering: udarb.: x Modulomfang: 10 ECTS Modulbetegnelse (navn): Evolution, genetik og bioteknologi - fra hverdagsforståelse til naturfaglig forståelse Kort beskrivelse af modulet: Modulet omhandler kernefaglige begreber og sammenhænge indenfor evolution, genetik og bioteknologi. I modulet fokuseres der på evolution, artsdannelse og adfærd, herunder indsigt i den historiske udvikling af naturvidenskabelige teorier om livets oprindelse og udvikling samt genetik og bioteknologi, herunder DNA, RNA, proteinsyntese, celledeling, arv og miljø samt etiske overvejelser i forbindelse med undervisning i arv og miljø perspektiver på menneskets udnyttelse af bioteknologier. Disse kernebegreber bearbejdes med et fagdidaktisk fokus på elevernes begrebsudvikling og deres forståelse af begreber og sammenhænge. Der arbejdes med viden og færdigheder, herunder planlægning, gennemførelse, evaluering samt udvikling af biologifaget i et alment dannende perspektiv. Modulsprog Primært dansk og i begrænset omfang norsk og engelsk Evt. Forudsætninger for at læse modulet Teknikfag A proces, levnedsmiddel og sundhed. Biologi B, Fysik B, Kemi B eller Naturgeografi B. Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse: Undervisningsfaget biologi Fagområder (undervisningsfag, lærerens grundfaglighed), som modulet knytter sig til: Undervisningsfaget biologi, Lærerens grundfaglighed og praktik Modulets vidensgrundlag: Modulet baserer sig på biologisk og fagdidaktisk forskning og udviklingsbaseret viden (national såvel som international) samt grundskolepraksis indenfor undervisning i evolution, genetik og bioteknologi samt elevers hverdagsforståelse og udvikling af forståelse i naturfag. Modulets relation til praksis: Undervisningsfaget på læreruddannelsen målrettes, i det konkrete arbejde, biologifagets praksis på grundskoleniveau, herunder fagets rammer, udfordringer samt udviklingsbehov. Kompetenceområder, som indgår i modulet: Store dele af: Kompetenceområde 1: Naturfagsdidaktik med henblik på biologiundervisning Dele af: Kompetenceområde 2: Naturvidenskabens perspektiver i relation til biologi Kompetenceområde 3: Biologi i tværfagligt samarbejde Kompetenceområde 4: Undervisning i biologis kerneområder Kompetencemål, som indgår i modulet: 1. Den studerende kan begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden og færdigheder til at tilrettelægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i biologi 87

88 forskning naturfaglige kompetencer, herunder modellerings-, undersøgelses-, repræsentations- og perspektiveringskompetence samt elevers faglige og udviklingsmæssige progression naturfaglige undervisningsressourcer såsom lærebøger, laboratorier, multimodale og webbaserede læremidler, science centre, uderum, erhvervsvirksomheder, museer og it læsning i faget, herunder mundtlige og skriftlige genrer i naturfagene og formidling gennem digitale medier formativ og summativ evaluering i biologiunder-visning elever og elevgruppers, herunder tosprogede elevers, hverdagssprog, fagsprog og begrebsdannelse i naturfagene hovedtræk af naturvidenskabernes historie og filosofi nyere forskning inden for naturvidenskab tværfaglige perspektiver på universets, solsystemets, jordens og livets opståen og udvikling evolution, artsdannelse og adfærd, biologisk klassifikation og systematik samt indsigt i den historiske udvikling af naturvidenskabelige teorier om livets oprindelse og udvikling genetik og genteknologi, herunder DNA, RNA, proteinsyntese, celledeling, arv og miljø samt etiske overvejelser i forbindelse med undervisning i arv og miljø fødevare- og bioteknologisk produktion: biologisk baggrund for og muligheder og konsekvenser i 2. Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle biologiundervisning med naturvidenskabelige perspektiver og med henblik på udvikling af elevernes faglighed og almendannelse 3. Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle biologiundervisning i tværfagligt samspil med andre fag 4. Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle biologiundervisning med kernebegreber fra biologiens verden Vidensmål: Den studerende har viden om Færdighedsmål: Den studerende kan naturfagsdidaktik, naturfagsdidaktisk udvikle undervisning i biologi på et naturfagsdidaktisk grundlag planlægge og gennemføre differentieret biologiundervisning, der er afpasset elevernes faglige og udviklingsmæssige progression anvende forskellige undervisningsressourcer planlægge og gennemføre undervisning med varieret brug af mundtlige og skriftlige arbejdsformer begrundet evaluere og anvende data fra evalueringer med henblik på at kvalificere biologiundervisning og fremme den enkelte elevs udbytte planlægge og gennemføre fagsprogsudviklende undervisning planlægge og gennemføre biologiundervisning med historiske og filosofiske aspekter af natur-videnskaben inddrage eksempler på nyere naturvidenskabelig forskning i undervisningen planlægge og gennemføre biologiundervisning med tværfaglige perspektiver på universets, solsystemets, jordens og livets opståen og udvikling planlægge og gennemføre undervisning, der udvikler elevers begrebsapparat til forståelse af evolution og det videnskabshistoriske grundlag for evolutionsteorien, artsdannelse og adfærdsteori samt levende organismers systematiske tilhørsforhold planlægge og gennemføre undervisning med henblik på elevernes forståelse af og forholden sig til grundlæggende forhold vedrørende arv og miljø planlægge og gennemføre undervisningsforløb, der gør elever i stand til at forklare biologiske processer i produktionen og perspektivere dem i forhold 88

89 forhold til sundhed, miljø og naturforvaltning, herunder viden om undervisningsressourcer under dette emne, som science centre, virksomheder og forskningsinstitutioner til det økologiske, udviklingsmæssige, værdimæssige og samfundsmæssige perspektiv Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen): Kategori 1: Deltagelse af underviser og studerende, initieret af underviser (dvs. et antal lektioner, der i klassisk forstand undervises i). Kategori 2: Deltagelse af studerende, initieret af underviser (fx ekskursion, processamtale, vejledning) Kategori 3: Deltagelse af studerende, initieret af studerende (fx egen forberedelse, individuelt eller i grupper). Kategori 4: Deltagelse af underviser og studerende, initieret af studerende (fx fagrelevante events, film, foredrag m.v.). De 245 studenterarbejdstimer udmøntes på denne baggrund således, i 2. modul: 1: 35 2: 105 3: 85 4: 20 Der vil ca. midtvejs i modulet indgå en individuel «processamtale» med et formativt sigte. Samtalen vil have karakter af et kvalitativt feedback mhp. på temaer som studieaktivitet, fremmøde, ansvarlighed, deltagelse og involvering i gruppeprocesser Evaluering af modul herunder kriterier for gennemførelse af modulet Modulet evalueres ved at 2 kommenterede undervisningsforløb fremlægges og godkendes. Produkterne skal have et omfang svarende til 10 normalsider á anslag og skal desuden inddrage mindst to forskellige multimodale former (film, præsentationsprogram, hjemmeside eller lignende). Produkterne skal indeholde: Begrundet anvendelse af naturfagsdidaktisk viden Redegørelse af faglige begreber i undervisningsforløbet Et undervisningsforløb med begrundede overvejelser ift. planlægning, gennemførelse og evaluering samt udvikling af faget biologi. Desuden kræves: Deltagelse i laboratorie- og sikkerhedskursus Deltagelse i mindst én studieaktivitet på skoler, museer og lignende Mindst én fremlæggelse af praktisk/eksperimentelt arbejde Modulet gennemføres ved opfyldelse af ovenstående objektive og kvantitative kriterier. Modul 3: Menneske, sundhed, miljø og natur - udvikling af elevers handlekompetence Basis, nationalt Basis, lokalt udarb.: Specialisering: udarb.: x Modulomfang: 10 ECTS Modulbetegnelse (navn): 89

90 Menneske, sundhed, miljø og natur - udvikling af elevers handlekompetence Kort beskrivelse af modulet: Modulet omhandler centrale begreber og sammenhænge i forhold til menneske, sundhed, miljø og natur. I modulet fokuseres på: relationer mellem struktur og funktion på alle organisationsniveauer i levende organismer, herunder særligt menneskets anatomi og fysiologi samt sundhedsbegreber fødevare- og bioteknologisk produktion: biologisk baggrund for og muligheder og konsekvenser i forhold til sundhed, miljø og naturforvaltning Disse kernebegreber bearbejdes med et fagdidaktisk fokus på betydningen af elevers undersøgende arbejde herunder feltbiologiske undersøgelser og virksomhedsbesøg i forhold til handlekompetence som mål i biologiundervisningen. Der arbejdes med viden og færdigheder, herunder planlægning, gennemførelse, evaluering samt udvikling af biologifaget i et almentdannende perspektiv. Modulsprog Primært dansk og i begrænset omfang norsk og engelsk Evt. Forudsætninger for at læse modulet Teknikfag A proces, levnedsmiddel og sundhed. Biologi B, Fysik B, Kemi B eller Naturgeografi B. Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse: Undervisningsfaget biologi (10 ECTS) Fagområder (undervisningsfag, lærerens grundfaglighed), som modulet knytter sig til: Undervisningsfaget biologi, Lærerens grundfaglighed og praktik Modulets vidensgrundlag: Modulet baserer sig på biologisk og fagdidaktisk forsknings og udviklingsviden samt grundskolepraksis indenfor undervisning om menneske, sundhed, miljø og natur samt udvikling af elevers handlekompetence Modulets relation til praksis: Undervisningsfaget på læreruddannelsen målrettes, i det konkrete arbejde, biologifagets praksis på grundskoleniveau, herunder fagets rammer, udfordringer samt udviklingsbehov. Kompetenceområder, som indgår i modulet: Dele af: Kompetenceområde 1: Naturfagsdidaktik med henblik på biologiundervisning Kompetenceområde 4: Undervisning i biologis kerneområder Kompetenceområde 2: Naturvidenskabens perspektiver i relation til biologi Kompetenceområde 3: Biologi i tværfagligt samarbejde Kompetencemål, som indgår i modulet: 1. Den studerende kan begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden og færdigheder til at tilrettelægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i biologi 2. Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle biologiundervisning med naturvidenskabelige perspektiver og med henblik på udvikling af elevernes faglighed og almendannelse 3. Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle biologiundervisning i tværfagligt samspil med andre fag 4. Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle biologiundervisning med kernebegreber fra biologiens verden Vidensmål: Den studerende har viden om Færdighedsmål: Den studerende kan naturfagsdidaktik, naturfagsdidaktisk udvikle undervisning i biologi på et forskning naturfagsdidaktisk grundlag betydningen af elevers egne undersøgelser i planlægge, gennemføre og evaluere 90

91 undervisningen naturfaglige kompetencer, herunder modellerings-, undersøgelses-, repræsentations- og perspektiveringskompetence samt elevers faglige og udviklingsmæssige progression naturfaglige undervisningsressourcer såsom lærebøger, laboratorier, multimodale og webbaserede læremidler, science centre, uderum, erhvervsvirksomheder, museer og it naturfaglige undervisningsressourcer såsom lærebøger, laboratorier, multimodale og webbaserede læremidler, science centre, uderum, erhvervsvirksomheder, museer og it læsning i faget, herunder mundtlige og skriftlige genrer i naturfagene og formidling gennem digitale medier naturvidenskabernes anvendelse i samfundsmæssige, teknologiske og erhvervsmæssige kontekster samt didaktisk viden om inddragelse af omverden i undervisningen handlekompetence og bæredygtighed i forhold til menneskets samspil med natur og teknologi argumentation og samfundsmæssige interessemodsætninger nyere forskning inden for naturvidenskab tværfaglige perspektiver på menneskets udnyttelse af naturgrundlaget relationer mellem struktur og funktion på alle organisationsniveauer i levende organismer, herunder særligt menneskets anatomi og fysiologi samt sundhedsbegreber fødevare- og bioteknologisk produktion: biologisk baggrund for og muligheder og konsekvenser i forhold til sundhed, miljø og naturforvaltning, herunder viden om undervisningsressourcer under dette emne, undervisningssituationer, der udvikler elevers evne til at undre sig, stille spørgsmål og formulere hypoteser planlægge, gennemføre og evaluere differentieret biologiundervisning, der er afpasset elevernes faglige og udviklingsmæssige progression anvende forskellige undervisningsressourcer anvende forskellige undervisningsressourcer planlægge, gennemføre og evaluere undervisning med varieret brug af mundtlige og skriftlige arbejdsformer inddrage eksempler på naturvidenskabens og teknologiens anvendelse i samfundet i biologiundervisningen planlægge, gennemføre og evaluere biologiundervisning, der udvikler elevernes handlekompetence i forhold til menneskets samspil med natur og teknologi planlægge, gennemføre og evaluere biologiundervisning vedrørende faglige diskussioner af politiske og økonomiske interessekonflikter inddrage eksempler på nyere naturvidenskabelig forskning i undervisning planlægge og gennemføre biologiundervisning, som inddrager tværfaglige perspektiver på menneskets udnyttelse af naturgrundlaget planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, der fremmer elevers forståelse for relationen mellem struktur og funktion, herunder menneskekroppens anatomi og fysiologi, samt gør elever i stand til aktivt at benytte den tilegnede viden og indsigt i forhold til egen og andres sundhed planlægge, gennemføre og evaluere undervisningsforløb, der gør elever i stand til at forklare biologiske processer i produktionen og perspektivere dem i forhold til det økologiske, udviklingsmæssige, 91

92 som science centre, virksomheder og værdimæssige og samfundsmæssige forsknings-institutioner perspektiv lokale/globale eksempler på miljøspørgsmål, sikre eleverne et almendannende grundlag naturpleje, naturgenopretning og for stillingtagen og handlekraft i forhold til naturforvaltning, bæredygtig udvikling samt deres eget liv, menneskets samspil med lokale/globale aktører naturen og en bæredygtig udvikling Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen): Kategori 1: Deltagelse af underviser og studerende, initieret af underviser (dvs. et antal lektioner, der i klassisk forstand undervises i). Kategori 2: Deltagelse af studerende, initieret af underviser (fx ekskursion, processamtale, vejledning) Kategori 3: Deltagelse af studerende, initieret af studerende (fx egen forberedelse, individuelt eller i grupper). Kategori 4: Deltagelse af underviser og studerende, initieret af studerende (fx fagrelevante events, film, foredrag m.v.). De 245 studenterarbejdstimer udmøntes på denne baggrund således, i 3. modul: 1: 25 2: 115 3: 80 4: 25 Der vil ca. midtvejs i modulet indgå en individuel «processamtale» med et formativt sigte. Samtalen vil have karakter af et kvalitativt feedback mhp. på temaer som studieaktivitet, fremmøde, ansvarlighed, deltagelse og involvering i gruppeprocesser. Evaluering af modul herunder kriterier for gennemførelse af modulet Modulet evalueres ved at 2 kommenterede undervisningsforløb fremlægges og godkendes. Produkterne skal have et omfang svarende til 10 normalsider á anslag og skal desuden inddrage mindst to forskellige multimodale former (film, præsentationsprogram, hjemmeside eller lignende). Produkterne skal indeholde: Begrundet anvendelse af naturfagsdidaktisk viden Redegørelse af faglige begreber i undervisningsforløbet Et undervisningsforløb med begrundede overvejelser ift. planlægning, gennemførelse og evaluering samt udvikling af faget biologi. Desuden kræves: Deltagelse i laboratorie- og sikkerhedskursus Deltagelse i mindst én studieaktivitet på skoler, museer og lignende Mindst én fremlæggelse af praktisk/eksperimentelt arbejde Modulet gennemføres ved opfyldelse af ovenstående objektive og kvantitative kriterier. 92

93 Fysik/ kemi, herunder moduler til fysik/kemi Modul 1: Fysikkens og kemiens verden Basis, nationalt udarb.: Basis, lokalt udarb.: Specialisering: X Modulomfang: 10 ECTS Modulbetegnelse (navn): Fysikkens og kemiens verden Kort beskrivelse af modulet: I modulet arbejdes der med naturfagsdidaktiske elementer, herunder elevers hverdagsforståelser af naturvidenskabelige fænomener læring gennem praktisk arbejde børns udvikling af naturfaglige begreber og naturfaglig viden børns læringsmæssige udvikling i sociale og kulturelle kontekster planlægning, tilrettelæggelse og evaluering af fysik/kemi-undervisning Det fagdidaktiske stof eksemplificeres i arbejdet med stoffers og partiklers opbygning, egenskaber, vekselvirkning og omdannelser energi og energistrømme elektriske og magnetiske fænomener i hverdag og samfund lys og lyd Der tages udgangspunkt i menneskets interaktion med omverdenen. Studiet tilrettelægges som praktisk og eksperimentelt arbejde i laboratoriet såvel som i eksterne og virtuelle læringsmiljøer samt arbejde med både fagdidaktisk og faglig teori. Fysiske og kemiske emner skal vægtes ligeligt. Modulsprog Undervisningssproget er dansk. Der kan forekomme litteratur på andre sprog. Evt. Forudsætninger for at læse modulet Teknikfag A, bioteknologi A,biologi B, fysik B, kemi B, naturgeografi B, teknologi B Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse: Fysik/kemi, 10 ECTS Fagområder (undervisningsfag, lærerens grundfaglighed), som modulet knytter sig til: Fysik/kemi Modulets vidensgrundlag: Modulets vidensgrundlag baseres på: Ny national og international forskningsog udviklingsbaseret viden om undervisningsfaglighed indenfor modulets temaer Teori om og empiriske undersøgelser af praktiske og eksperimenterende arbejdsformer, undervisningsressourcer, interesse og motivation, modellering, begrebsdannelse herunder hverdagsopfattelser og parallelindlæring, læring i naturfag, evaluering og entreprenørskab. Teori om kommunikation og formidling i fysik/kemi, herunder faglig læsning, skrivning og IKTværktøjer. Teori om naturvidenskabshistorie og filosofi Modulets relation til praksis: Mindst én gang i modulet vil der være en studieaktivitet med en arbejdsmæssig rytme, der starter med erfaringsdannelse på læreruddannelsen, relaterede praksiserfaringer i grundskolen, sciencecenter e.l. med tilhørende empiriindsamling og efterfølgende refleksion over praksis. Kompetenceområder, som indgår i modulet: 93

94 1: Naturfagsdidaktik med henblik på fysik/kemi-undervisning 2: Naturvidenskabernes perspektiver i relation til fysik/kemi 4: Undervisning i fysiks og kemis kerneområder Kompetencemål, som indgår i modulet: Den studerende kan: begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden og færdigheder til at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning i fysik/kemi begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning med naturvidenskabelige perspektiver og med henblik på udvikling af den enkelte elevs faglighed og almendannelse begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning med kernebegreber fra fysikken og kemiens verden Vidensmål: Den studerende har viden om naturfagsdidaktik, naturfagsdidaktisk forskning betydningen af elevers egne undersøgelser i undervisningen naturfaglige kompetencer, herunder modellerings-, undersøgelses-, repræsentations- og perspektiveringskompetence samt elevers faglige og udviklingsmæssige progression naturfaglige undervisningsressourcer såsom lærebøger, laboratorier, multimodale og webbaserede læremidler, science centre, uderum, erhvervsvirksomheder, museer og it formativ og summativ evaluering i naturfagsundervisning naturvidenskabens bidrag til almen dannelse og forståelse af omverdenen naturvidenskabernes anvendelse i samfundsmæssige, teknologiske og erhvervsmæssige kontekster samt didaktisk viden om inddragelse af omverden i undervisningen stoffers og partiklers opbygning, egenskaber, vekselvirkning og omdannelser lyd og lys elektricitet og magnetisme energi og energistrømme Færdighedsmål: Den studerende kan udvikle undervisning i fysik/kemi på et naturfagsdidaktisk grundlag planlægge, gennemføre og evaluere undervisningssituationer, der udvikler elevers evne til at undre sig, stille spørgsmål og formulere hypoteser planlægge, gennemføre og evaluere differentieret fysik/kemi-undervisning, der er afpasset elevernes faglige og udviklingsmæssige progression anvende forskellige undervisningsressourcer evaluere fysik/kemi-undervisning og elevers udbytte og Planlægge og gennemføre fysik/kemiundervisning, hvor naturvidenskab og teknologi fremstår alment dannende inddrage eksempler på naturvidenskabens og teknologiens anvendelse i samfundet i fysik/kemiundervisningen planlægge, gennemføre og evaluere fysik/kemiundervisning om stoffers opbygning, kemiske og fysiske egenskaber og omdannelser planlægge, gennemføre og evaluere fysik/kemiundervisning om lyd og lys planlægge, gennemføre og evaluere fysik/kemiundervisning om elektricitet og magnetisme planlægge, gennemføre og evaluere fysik/kemiundervisning om energi Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen): Kategori 1: Deltagelse af underviser og studerende, initieret af underviser (dvs. et antal lektioner, der i klassisk forstand undervises i). Kategori 2: Deltagelse af studerende, initieret af underviser (fx ekskursion, processamtale, vejledning) 94

95 Kategori 3: Deltagelse af studerende, initieret af studerende (fx egen forberedelse, individuelt eller i grupper). Kategori 4: Deltagelse af underviser og studerende, initieret af studerende (fx fagrelevante events, film, foredrag m.v.). De 245 studenterarbejdstimer udmøntes på denne baggrund således i modulet: 1: 70 2: 80 3: 70 4: 25 Der vil i modulet indgå «processamtale» med et formativt sigte. Samtalen kan være individuel eller gruppebaseret. Den vil have karakter af et kvalitativt feedback mhp. på temaer som studieaktivitet, fremmøde, ansvarlighed, deltagelse og involvering i gruppeprocesser. Evaluering af modul herunder kriterier for gennemførelse af modulet Deltagelse i studiegruppearbejde og feedback til medstuderendes studieprodukter Mindst én fremlæggelse af praktisk/eksperimentelt arbejde Deltagelse i studieaktiviteter i skolen, sciencecenter e.l. To undervisningsinitierede studieprodukter om undervisning i emner relateret til fysikken og kemiens verden. Studieprodukterne skal indeholde: o Beskrivelsen af et undervisningsforløb planlagt ved brug af didaktisk model o Didaktiske overvejelser om anvendelse i folkeskolen o Redegørelse af faglige begreber i undervisningsforløbet. o Såfremt det enkelte produkt afleveres skriftligt skal omfanget svare til ca. 10 normalsider á 2600 anslag. Modulet gennemføres ved opfyldelse af ovenstående objektive og kvantitative kriterier. Modul 2: Udvikling i naturvidenskabelig erkendelse Basis, nationalt udarb.: Basis, lokalt udarb.: Specialisering: X Modulomfang: 10 ECTS Modulbetegnelse (navn): Udvikling af naturvidenskabelig erkendelse Kort beskrivelse af modulet: I modulet arbejdes der med naturfagsdidaktiske elementer, herunder fagets almendannende karakter i forhold til at udvikle handlekompetence og bæredygtighedsforståelse hos elever; såvel som hos studerende udvalgte dele af naturvidenskabernes historiske og filosofiske udvikling med henblik på at udvikle elevernes (og de studerendes) forståelse for naturvidenskabens kulturelle og samfundsmæssige rolle anvendelse af modeller og teorier i læringssammenhænge og til udvikling af elevernes (og de studerendes) evne til at beskrive fænomener og processer omkring os praktisk, eksperimentelt og undersøgende arbejde i naturfag i skolen i relation til naturvidenskabelige arbejdsmetoder planlægning, tilrettelæggelse og evaluering af fysik/kemi-undervisning Det fagdidaktiske stof eksemplificeres i arbejdet med stoffers kredsløb i naturen stoffers og partiklers opbygning, egenskaber, vekselvirkning og omdannelse 95

96 astronomi og astrofysik Der tages udgangspunkt i menneskets fortolkning af omverdenen i forhold til fysiske og kemiske fænomener. Studiet tilrettelægges som praktisk og eksperimentelt arbejde i laboratoriet såvel som i eksterne og virtuelle læringsmiljøer samt arbejde med både fagdidaktisk og faglig teori. Fysiske og kemiske emner vægtes ligeligt. Modulsprog Undervisningssproget er dansk. Der kan forekomme litteratur på andre sprog. Evt. forudsætninger for at læse modulet Teknikfag A, bioteknologi A biologi B, fysik B, kemi B, naturgeografi B, teknologi B Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse: Fysik/kemi. 10 ECTS Fagområder (undervisningsfag, lærerens grundfaglighed), som modulet knytter sig til: Fysik/kemi og Lærerensgrundfaglighed Modulets vidensgrundlag: Modulets vidensgrundlag baseres på: Ny national og international forskningsog udviklingsbaseret viden om undervisningsfaglighed indenfor modulets temaer Teori om og empiriske undersøgelser af praktiske og eksperimenterende arbejdsformer, undervisningsressourcer, interesse og motivation, modellering, begrebsdannelse herunder hverdagsopfattelser og parallelindlæring, læring i naturfag, evaluering og entreprenørskab. Teori om kommunikation og formidling i fysik/kemi, herunder faglig læsning, skrivning og IKTværktøjer. Teori om naturvidenskabshistorie og filosofi Modulets relation til praksis: Mindst én gang i modulet vil der være en studieaktivitet med en arbejdsmæssig rytme, der starter med erfaringsdannelse på læreruddannelsen, relaterede praksiserfaringer i grundskolen, sciencecenter e.l. med tilhørende empiriindsamling og efterfølgende refleksion over praksis. Kompetenceområder, som indgår i modulet: 1: Naturfagsdidaktik med henblik på fysik/kemi undervisning 2: Naturvidenskabernes perspektiver i relation til fysik/kemi 3: Fysik/kemi i tværfagligt samarbejde 4: Undervisning i fysiks og kemis kerneområder Kompetencemål, som indgår i modulet: Den studerende kan: begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden og færdigheder til at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning i fysik/kemi begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning med naturvidenskabelige perspektiver og med henblik på udvikling af den enkelte elevs faglighed og almendannelse begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning i tværfagligt samspil med andre fag begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning med kernebegreber fra fysikken og kemiens verden Vidensmål: Den studerende har viden om naturfagsdidaktik, naturfagsdidaktisk forskning Færdighedsmål: Den studerende kan udvikle undervisning i fysik/kemi på et 96

97 naturfaglige kompetencer, herunder modellerings-, undersøgelses-, repræsentations- og perspektiveringskompetence samt elevers faglige og udviklingsmæssige progression naturfaglige undervisningsressourcer såsom lærebøger, laboratorier, multimodale og webbaserede læremidler, science centre, uderum, erhvervsvirksomheder, museer og it læsning i faget, herunder mundtlige og skriftlige genrer i naturfagene og formidling gennem digitale medier elever og elevgruppers, herunder tosprogede elevers, hverdagssprog, fagsprog og begrebsdannelse i naturfagene hovedtræk af naturvidenskabernes historie og filosofi naturvidenskabens bidrag til almen dannelse og forståelse af omverdenen handlekompetence og bæredygtighed i forhold til menneskets samspil med natur og teknologi nyere forskning inden for naturvidenskab tværfaglige perspektiver på universets, solsystemets, jordens og livets opståen og udvikling stoffers og partiklers opbygning, egenskaber, vekselvirkning og omdannelser astronomi stoffers kredsløb i naturen naturfagsdidaktisk grundlag planlægge, gennemføre og evaluere differentieret fysik/kemi-undervisning, der er afpasset elevernes faglige og udviklingsmæssige progression anvende forskellige undervisningsressourcer planlægge, gennemføre og evaluere undervisning med varieret og differentieret brug af mundtlige og skriftlige arbejdsformer planlægge, gennemføre og evaluere fagsprogsudviklende undervisning Planlægge og gennemføre fysik/kemiundervisning med historiske og filosofiske aspekter af naturvidenskaben Planlægge og gennemføre fysik/kemiundervisning, hvor naturvidenskab og teknologi fremstår alment dannende planlægge, gennemføre og evaluere fysik/kemiundervisning, der udvikler elevernes handlekompetence i forhold til menneskets samspil med natur og teknologi inddrage eksempler på nyere naturvidenskabelig forskning i undervisning planlægge, gennemføre og evaluere fysik/kemiundervisning, som inddrager tværfaglige perspektiver på universets, solsystemets, jordens og livets opståen og udvikling planlægge, gennemføre og evaluere fysik/kemiundervisning om stoffers opbygning, kemiske og fysiske egenskaber og omdannelser planlægge, gennemføre og evaluere fysik/kemiundervisning om astronomi planlægge, gennemføre og evaluere fysik/kemiundervisning i om stofkredsløb i naturen Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen): Kategori 1: Deltagelse af underviser og studerende, initieret af underviser (dvs. et antal lektioner, der i klassisk forstand undervises i). Kategori 2: Deltagelse af studerende, initieret af underviser (fx ekskursion, processamtale, vejledning) Kategori 3: Deltagelse af studerende, initieret af studerende (fx egen forberedelse, individuelt eller i grupper). Kategori 4: Deltagelse af underviser og studerende, initieret af studerende (fx fagrelevante events, film, foredrag m.v.). De 245 studenterarbejdstimer udmøntes på denne baggrund således i modulet: 1: 60 2: 80 3: 60 4: 25 97

98 Der vil i modulet indgå «processamtale» med et formativt sigte. Samtalen kan være individuel eller gruppebaseret. Den vil have karakter af et kvalitativt feedback mhp. på temaer som studieaktivitet, fremmøde, ansvarlighed, deltagelse og involvering i gruppeprocesser. Evaluering af modul herunder kriterier for gennemførelse af modulet Deltagelse i studiegruppearbejde og feedback til medstuderendes studieprodukter Mindst én fremlæggelse af praktisk/eksperimentelt arbejde Deltagelse i studieaktiviteter i skolen, sciencecenter e.l. To undervisningsinitierede studieprodukter om undervisning i emner relateret til fysikken og kemiens verden. Mindst ét af studieprodukterne er delvist digitalt baseret. Deuden skal begge studieprodukterne skal indeholde: o Beskrivelsen af et undervisningsforløb planlagt ved brug af didaktisk model o Didaktiske overvejelser om anvendelse i folkeskolen o Redegørelse af faglige begreber i undervisningsforløbet. o Det enkelte produkt svarer til ca. 10 normalsider á 2600 anslag. Modulet gennemføres ved opfyldelse af ovenstående objektive og kvantitative kriterier. Modul 3: Tværfaglige og samfundsmæssige perspektiver i fysik/kemi Basis, nationalt udarb.: Basis, lokalt udarb.: Specialisering: X Modulomfang: 10 ECTS Modulbetegnelse (navn): Tværfaglige og samfundsmæssige perspektiver i fysik/kemi Kort beskrivelse af modulet: Modulet tilrettelægges som 2 projekter, Undervisningsaktiviteter afprøves. I modulet arbejdes der med fysik/kemi i tværfaglige og samfundsmæssige sammenhænge. Herunder samfundsmæssige interessemodsætninger tværfaglige perspektiver på: energiformer og udvekslinger, mønstre, systemer og processer i naturen, menneskets udnyttelse af naturgrundlaget og grundstofkredsløb Undervisningen tilrettelægges som undersøgende praktisk arbejde i laboratoriet såvel som i eksterne og virtuelle læringsmiljøer samt arbejde med både fagdidaktik og faglig teori. Der laves mindst et projekt, hvor de studerende planlægger, tilrettlægger, afprøver og evaluerer tværfaglig undervisning i skolen, science centre e.l. Modulsprog Undervisningssproget er dansk. Der kan forekomme litteratur på andre sprog. Evt. Forudsætninger for at læse modulet Teknikfag A, bioteknologi A biologi B, fysik B, kemi B, naturgeografi B, teknologi B Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse: Fysik/kemi, 10 ECTS Fagområder (undervisningsfag, lærerens grundfaglighed), som modulet knytter sig til: Fysik/kemi Modulets vidensgrundlag: Nyeste forskningsog udviklingsbaseret viden om undervisningsfaglighed inden for de forskellige emner/temaer i modulet 98

99 Teori om og empiriske undersøgelser af praktiske og eksperimenterende arbejdsformer, undervisningsressourcer, interesse og motivation, modellering, begrebsdannelse herunder hverdagsopfattelser og parallelindlæring, læring i naturfag, evaluering og entreprenørksab. Teori om kommunikation og formidling i fysik/kemi, herunder faglig læsning, skrivning og IKTværktøjer. Teori om naturvidenskabshistorie og teori Modulets relation til praksis: Mindst én gang i modulet vil der være en studieaktivitet med en arbejdsmæssig rytme, der starter med erfaringsdannelse på læreruddannelsen, relaterede praksiserfaringer i grundskolen, sciencecenter e.l. med tilhørende empiriindsamling og efterfølgende refleksion over praksis. Kompetenceområder, som indgår i modulet: 2: Naturvidenskabernes perspektiver i relation til fysik/kemi 3: Fysik/kemi i tværfagligt samarbejde 4: Undervisning i fysik og kemis kerneområder Kompetencemål, som indgår i modulet: Den studerende kan: begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning med naturvidenskabelige perspektiver og med henblik på udvikling af af den enkelte elevs faglighed og almendannelse begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning i tværfaglige sammenspil med andre fag begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning med kernebegreber fra fysikken og kemiens verden Vidensmål: Den studerende har viden om Færdighedsmål: Den studerende kan argumentation og samfundsmæssige interessemod- planlægge, gennemføre og evaluere fysik/kemiundervisning vedrørende faglige diskussioner af politi- sætninger ske og økonomiske interessekonflikter nyere forskning inden for naturvidenskab inddrage eksempler på nyere naturvidenskabelig tværfaglige perspektiver på strukturer, mønstre, systemer og processer i naturen tværfaglige perspektiver på energiformer, - strømme, -kilder og udnyttelse tværfaglige perspektiver på stofkredsløb tværfaglige perspektiver på menneskets udnyttelse af naturgrundlaget laboratoriearbejde og sikkerhedsvejledninger forskning i undervisning planlægge, gennemføre og evaluere fysik/kemiundervisning, som inddrager tværfaglige perspektiver på strukturer, mønstre, systemer og processer i naturen planlægge, gennemføre og evaluere fysik/kemiundervisning, som inddrager tværfaglige perspektiver på energiformer, -strømme, -kilder og -udnyttelse planlægge, gennemføre og evaluere fysik/kemiundervisning, som inddrager tværfaglige perspektiver på stofkredsløb planlægge, gennemføre og evaluere fysik/kemiundervisning, som inddrager tværfaglige perspektiver på menneskets udnyttelse af naturgrundlaget planlægge, gennemføre og evaluere eksperimentel undersøgende fysik/kemiundervisning i overensstemmelse med gældende sikkerhedsbestemmelser Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen): Kategori 1: Deltagelse af underviser og studerende, initieret af underviser (dvs. et antal lektioner, der i klassisk forstand undervises i). Kategori 2: Deltagelse af studerende, initieret af underviser (fx ekskursion, processamtale, vejledning) Kategori 3: Deltagelse af studerende, initieret af studerende (fx egen forberedelse, individuelt eller i grupper). Kategori 4: Deltagelse af underviser og studerende, initieret af studerende (fx fagrelevante events, film, 99

100 foredrag m.v.). De 245 studenterarbejdstimer udmøntes på denne baggrund således i modulet: 1: 65 2: 80 3: 90 4: 10 Der vil i modulet indgå «processamtale» med et formativt sigte. Samtalen kan være individuel eller gruppebaseret. Den vil have karakter af et kvalitativt feedback mhp. på temaer som studieaktivitet, fremmøde, ansvarlighed, deltagelse og involvering i gruppeprocesser. Evaluering af modul herunder kriterier for gennemførelse af modulet Deltagelse i studiegruppearbejde og feedback til medstuderendes studieprodukter Mindst én fremlæggelse af praktisk/eksperimentelt arbejde Deltagelse i studieaktiviteter i skolen, sciencecenter e.l. To underviserinitierede studieprodukter om undervisning i emner relateret til tværfaglige og samfundsmæssige perspektiver i fysik/kemi. Mindst ét af produkterne inddrager empiri fra afprøvning af tværfaglig undervisning i skolen, sciencecenter e.l. Studieprodukterne skal indeholde: o Beskrivelsen af et undervisningsforløb planlagt ved brug af didaktisk model o Didaktiske overvejelser om anvendelse i folkeskolen o o Redegørelse af faglige begreber i undervisningsforløbet. Såfremt det enkelte produkt afleveres skriftligt skal omfanget svare til ca. 10 normalsider á 2600 anslag. Modulet gennemføres ved opfyldelse af ovenstående objektive og kvantitative kriterier. 100

101 Geografi, herunder geografimoduler Modul 1: Den nære verden Basis, nationalt udarb.: Basis, lokalt udarb.: Specialisering: X Modulomfang: 10 ECTS Modulbetegnelse (navn): Den nære omverden. Kort beskrivelse af modulet: Modulet omhandler: Geografi - den nære omverden tager udgangspunkt i geografiske forhold på en skala fra det lokale plan i nærmiljøet til nationalt niveau, Danmark. Centralt i modulet er begreberne levevilkår, rumlige udbredelsesmønstre, omverdensforståelse samt menneskets samspil med natur som det ofte kommer til udtryk gennem modsætninger mellem økologiske og økonomiske interesser. Med afsæt i ovenstående er det målet, at de studerende udvikler kompetencer til at planlægge, gennemføre og evaluere geografiundervisning, der er tilpasset elevernes faglige og udviklingsmæssige niveau, og som sætter fokus på anvendelse af praktisk arbejde og naturvidenskabelige arbejdsmetoder i undervisningen. Der arbejdes med følgende systematiske dele af geografien: Landskabsdannelse Vejr og klima Hydrologi Danmarks erhvervsfordeling Den befolkningsmæssige udvikling i Danmark og dens sammenhæng med samfundets generelle udvikling De danske byers placering, funktion og udvikling Fysisk planlægning Principper for udarbejdelse af kort, samt forskellige korttypers anvendelse Danmarks udvikling i et regionalt og globalt perspektiv. Fagfagligt fokus for modulet: Det danske landskab og dets dannelse Det danske vejr og klima Det danske grundvand dannelse og udnyttelse Hvorfor den ddanmarks erhvervsfordeling Den befolkningsmæssige udvikling i Danmark og dens sammenhæng med samfundets generelle udvikling De danske byers placering, funktion og udvikling Danmarks fødevareproduktion Principper for udarbejdelse af kort, samt forskellige korttypers anvendelse Fysisk planlægning Danmarks udvikling i et regionalt og globalt perspektiv Fagfagligt fokus for modulet: Det danske landskab og dets dannelse Det danske vejr og klima Det danske grundvand dannelse og udnyttelse Hvorfor den ddanmarks erhvervsfordeling Den befolkningsmæssige udvikling i Danmark og dens sammenhæng med samfundets generelle udvikling De danske byers placering, funktion og udvikling Danmarks fødevareproduktion Principper for udarbejdelse af kort, samt forskellige korttypers anvendelse Fysisk planlægning Danmarks udvikling i et regionalt og globalt perspektiv Fagdidaktisk fokus for modulet: 101

102 Den studerende skal være i stand til at: Planlægge, gennemføre og evaluere kompetenceudviklende geografiundervisning, der er tilpasset elevernes faglige og udviklingsmæssige niveau. Med udgangspunkt i en undrende og kritisk tilgang til geografiske problemstillinger, skal den studerende kunne anvende fagets metoder, såvelt monofagligt som i et tværfagligt samarbejde. Fagdidaktik indgår i alle aspekter af arbejdet med de geografiske emneområder samt optræder som selvstændigt studieobjekt. Forsknings-, forsøgs- og udviklingsarbejder indgår både som referencer og som analyseobjekt i forbindelse med såvel faglig teori som planlægning af undervisningsforløb. Modulsprog Primært dansk. Evt. Forudsætninger for at læse modulet Et naturfag på B-niveau med karakteren 7, eller et naturfag på A-niveau med karakteren 2, eller historie, samfundsfag eller international økonomi på B-niveau med karakteren 7. Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse: Undervisningsfaget geografi, 10 ECTS point. Fagområder (undervisningsfag, lærerens grundfaglighed), som modulet knytter sig til: Undervisningsfaget geografi, Lærerens grundfaglighed og praktik Modulets vidensgrundlag: Modulets geografifaglige vidensgrundlag bygger på humanistisk, samfundsvidenskabelig og naturvidenskablig teori og forskning, som omhandler problemfelter vedrørende økonomiske og økologiske udviklingsperspektiver i en globaliseret verden. Modulets fagdidaktiske vidensgrundlag baseres på geografi- og almendidaktisk viden, som fortrinsvis bygger på forskningsog udviklingsarbejder i en dansk og nordisk skoletradition med fokus på skolefaget geografi. Modulets relation til praksis: Primært grundskolen. Kompetenceområder, som indgår i modulet: Kompetenceområde 1. Naturfagdidaktiske perspektiver i geografi Kompetenceområde 2. Naturvidenskabens perspektiver i relation til geografi Kompetenceområde 3. Geografi i tværfagligt samarbejde Kompetenceområde 4. Undervisning i geografis kerneområder Kompetencemål, som indgår i modulet: Den studerende kan begrundet anvende naturfagsog geografididaktisk viden og færdigheder til at tilrettelægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i geografi. Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle geografiundervisning med naturfaglige perspektiver og med henblik på udvikling af den enkelte elevs faglighed og almendannelse. Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle geografiundervisning i tværfagligt samspil med andre fag. Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle varieret geografiundervisning med natur- og kulturgeografiske kernebegreber fra geografiens verden. Vidensmål: Den studerende har viden om Færdighedsmål: Den studerende kan Kompetenceområde 1. formativ og summativ evaluering i Evaluere geografiundervisning og elevers udbytte naturfagsundervisning Kompetenceområde 2. naturfagenes anvendelse i samfundsmæssige, teknologiske og erhvervsmæssige kontekster samt didaktisk viden om inddragelse af omverden i undervisningen handlekompetence og bæredygtighed i forhold til menneskets samspil med natur og teknologi Inddrager eksempler på naturvidenskabens og teknologiens anvendelse i samfundet i geografiundervisningen Planlægge, gennemføre og evaluere geografiundervisning, der udvikler elevernes handle- 102

103 argumentation og samfundsmæssige interessemodsætninger nyere forskning inden for naturvidenskab Kompetenceområde 3. naturfaglig og samfundsfaglig viden og metoder til geografiske analyser af samspillet mellem natur, kultur og mennesker strukturer, mønstre, systemer og processer i naturen stofkredsløb, energiformer, energistrømme, energikilder og energiudnyttelse menneskets udnyttelse af naturgrundlaget bæredygtig udvikling i et globalt, regional og lokalt perspektiv samt samspillet mellem økologi, økonomi og sociale forhold Kompetenceområde 4. kulturgeografiske strukturer og mønstre som resultat af den teknologiske udvikling, sociale forhold samt politiske og økonomiske interesser og beslutninger dannelse, fordeling og udnyttelse af fossile og fornybare energiresurser samt geologiske råstoffer samt konsekvenser for miljø og levehvilkår. samspillet mellem atmosfære, hydrosfære, lithosfære og biosfære verdens befolkning, opdeling, interaktion og udvikling på grundlag af naturforhold, samt økonomiske og politiske forhold kompetence i forhold til menneskets samspil med natur og teknologi Planlægge, gennemføre og evaluere geografiundervisning vedrørende faglige diskussion af politiske og økonomiske interessekonflikter Inddrage eksempler på nyere naturvidenskabelig forskning i undervisning Planlægge, gennemføre og evaluere geografiundervisning, der får eleverne til at reflektere over konsekvenser af forskellige natur- og samfundssyn, herunder arealanvendelse og fysisk planlægning Planlægge, gennemføre og evaluere geografiundervisning, som inddrager tværfaglige perspektiver på strukturer, mønstre, systemer og processer i naturen Planlægge, gennemføre og evaluere geografiundervisning, som inddrager tværfaglige perspektiver på stofkredsløb samt energiformer, - strømme, -kilder og -udnyttelse Planlægge, gennemføre og evaluere geografiundervisning, som inddrager tværfaglige perspektiver på menneskets udnyttelse af naturgrundlaget Planlægge, gennemføre og evaluere geografiundervisning, der udfordrer elevernes holdninger og gør dem i stand til at forstå og argumentere for forhold vedrørende bæredygtig udvikling, bl.a. ved at inddrage aktuelle miljøspørgsmål og cases Planlægge, gennemføre og evaluere geografiundervisning om rumlige mønstre som følge af demografisk udvikling og indbyrdes relationer mellem befolkninger, samt politiske beslutningsprocesser Planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, der inddrager ressourcernes dannelse, fordeling og udnyttelse, samt konsekvenser for miljø og levevilkår, bl.a. med udgangspunkt i elevernes egne roller som forbrugere og samfundsborgere Vælge eksemplariske regionale eksempler og problemstillinger, der giver eleverne forståelse af naturgrundlagets betydning for levevilkårenes forskellighed og globalt overblik Anvende kort, modeller, statistik, film og skriftlige kilder, der kan give eleverne overblik over og forståelse for ulighed i levevilkår og sætter dem i stand til at diskutere løsningsmuligheder Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen): Kategori 1: Deltagelse af underviser og studerende, initieret af underviser (dvs. et antal lektioner, der i klassisk forstand undervises i). Kategori 2: Deltagelse af studerende, initieret af underviser (fx ekskursion, processamtale, vejledning) 103

104 Kategori 3: Deltagelse af studerende, initieret af studerende (fx egen forberedelse, individuelt eller i grupper). Kategori 4: Deltagelse af underviser og studerende, initieret af studerende (fx fagrelevante events, film, foredrag m.v.). De 245 studenterarbejdstimer udmøntes på denne baggrund således, i 1. modul: 1: 40 2: 100 3: 90 4: 15 Der vil ca. midtvejs i modulet indgå en individuel «processamtale» med et formativt sigte. Samtalen vil have karakter af et kvalitativt feedback mhp. på temaer som studieaktivitet, fremmøde, ansvarlighed, deltagelse og involvering i gruppeprocesser. Evsluering af modul, herunder kriterier for gennemførelse modulet: Den studerende skal have følgende godkendt: To skriftlige studieprodukter der opfylder følgende: Elektronisk afleveret Tager udgangpunkt i hhv. en kulturgeografisk og en naturgeografisk faglig problemstilling baseret på feltarbejde i lokalområdet. Studieprodukterne fremlægges individuelt eller i grupper som en del af holdundervisningen. Alle gruppemedlemmer skal bidrage aktivt i oplægget. Produkterne skal have relation til et eller flere af fagets kompetenceområder. Hvert produkt skal tage udgangspunkt i en undrende og kritisk tilgang til geografiske problemstillinger, hvor den studerende skal kunne anvende fagets metoder, især feltabejde. Hvert produkt skal have et omfang på 3 til 5 normalsider. Modulet gennemføres ved opfyldelse af ovenstående objektive og kvantitative kriterier. Modul 2: En verden i forandring Basis, nationalt udarb.: Basis, lokalt udarb.: Specialisering: X Modulomfang: 10 ECTS Modulbetegnelse (navn): Geografi - en verden i forandring. Kort beskrivelse af modulet: Modulet omhandler: Geografi - en verden i forandring tager udgangspunkt i geografiske forhold på en skala fra det globale plan til et regionalt niveau. Genstandsfeltet er natur- og kulturgeografiske fænomener, processer, mønstre og problemstillinger, der lader sig eksemplificere med udgangspunkt i regionale og globale forhold, og hvor menneskets samspil med naturen, i både et økologisk og økonomisk perspektiv, er i centrum. Den studerende skal kunne planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle en geografiundervisning hvor eleverne udvikler handlekompetence i forhold til væsentlige økonomiske og miljømæssige problemfelter i en globaliseret verden, og desuden anvende fagets mange repræsentationsformer i egen undervisningen, med fokus på brug af billeder, statistisk materiale, temakort og IT. Der arbejdes med følgende systematiske dele af geografien: Energikilder - fordeling og forbrug Geologiske råstoffers opståen og fordeling 104

105 Udvinding og forbrug af Jordens resurser Det globale klima Udnyttelse af naturgrundlaget i forhold til landbrug Erhvervsgeografi Bæredygtig udvikling Ulighed i Verden Befolkningsudvikling Modulsprog Primært dansk. Evt. Forudsætninger for at læse modulet Et naturfag på B-niveau med karakteren 7, eller et naturfag på A-niveau med karakteren 2, eller historie, samfundsfag eller international økonomi på B-niveau med karakteren 7. Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse: Undervisningsfaget geografi, 10 ECTS point. Fagområder (undervisningsfag, lærerens grundfaglighed), som modulet knytter sig til: Undervisningsfaget geografi, Lærerens grundfaglighed og praktik Modulets vidensgrundlag: Modulets geografifaglige vidensgrundlag bygger på humanistisk, samfundsvidenskabelig og naturvidenskablig teori og forskning, som omhandler problemfelter vedrørende økonomiske og økologiske udviklingsperspektiver i en globaliseret verden. Modulets fagdidaktiske vidensgrundlag baseres på geografi- og almendidaktisk viden, som fortrinsvis bygger på forskningsog udviklingsarbejder i en dansk og nordisk skoletradition med fokus på skolefaget geografi. Modulets relation til praksis: Primært grundskolen. Kompetenceområder, som indgår i modulet: Kompetenceområde 1. Naturfagdidaktiske perspektiver i geografi Kompetenceområde 2. Naturvidenskabens perspektiver i relation til geografi Kompetenceområde 3. Geografi i tværfagligt samarbejde Kompetenceområde 4. Undervisning i geografis kerneområder Kompetencemål, som indgår i modulet: Den studerende kan begrundet anvende naturfagsog geografididaktisk viden og færdigheder til at tilrettelægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i geografi. Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle geografiundervisning med naturfaglige perspektiver og med henblik på udvikling af den enkelte elevs faglighed og almendannelse. Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle geografiundervisning i tværfagligt samspil med andre fag. Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle varieret geografiundervisning med natur- og kulturgeografiske kernebegreber fra geografiens verden. Vidensmål: Den studerende har viden om Færdighedsmål: Den studerende kan Kompetenceområde 1. formativ og summativ evaluering i Evaluere geografiundervisning og elevers udbytte naturfagsundervisning Kompetenceområde 2. naturfagenes anvendelse i samfundsmæssige, teknologiske og erhvervsmæssige kontekster samt didaktisk viden om inddragelse af omverden i undervisningen handlekompetence og bæredygtighed i forhold til menneskets samspil med natur og teknologi Inddrager eksempler på naturvidenskabens og teknologiens anvendelse i samfundet i geografiundervisningen Planlægge, gennemføre og evaluere geografiundervisning, der udvikler elevernes handle- 105

106 argumentation og samfundsmæssige interessemodsætninger nyere forskning inden for naturvidenskab Kompetenceområde 3. naturfaglig og samfundsfaglig viden og metoder til geografiske analyser af samspillet mellem natur, kultur og mennesker strukturer, mønstre, systemer og processer i naturen stofkredsløb, energiformer, energistrømme, energikilder og energiudnyttelse menneskets udnyttelse af naturgrundlaget bæredygtig udvikling i et globalt, regional og lokalt perspektiv samt samspillet mellem økologi, økonomi og sociale forhold Kompetenceområde 4. kulturgeografiske strukturer og mønstre som resultat af den teknologiske udvikling, sociale forhold samt politiske og økonomiske interesser og beslutninger dannelse, fordeling og udnyttelse af fossile og fornybare energiresurser samt geologiske råstoffer samt konsekvenser for miljø og levehvilkår. samspillet mellem atmosfære, hydrosfære, lithosfære og biosfære verdens befolkning, opdeling, interaktion og udvikling på grundlag af naturforhold, samt økonomiske og politiske forhold kompetence i forhold til menneskets samspil med natur og teknologi Planlægge, gennemføre og evaluere geografiundervisning vedrørende faglige diskussion af politiske og økonomiske interessekonflikter Inddrage eksempler på nyere naturvidenskabelig forskning i undervisning Planlægge, gennemføre og evaluere geografiundervisning, der får eleverne til at reflektere over konsekvenser af forskellige natur- og samfundssyn, herunder arealanvendelse og fysisk planlægning Planlægge, gennemføre og evaluere geografiundervisning, som inddrager tværfaglige perspektiver på strukturer, mønstre, systemer og processer i naturen Planlægge, gennemføre og evaluere geografiundervisning, som inddrager tværfaglige perspektiver på stofkredsløb samt energiformer, - strømme, -kilder og -udnyttelse Planlægge, gennemføre og evaluere geografiundervisning, som inddrager tværfaglige perspektiver på menneskets udnyttelse af naturgrundlaget Planlægge, gennemføre og evaluere geografiundervisning, der udfordrer elevernes holdninger og gør dem i stand til at forstå og argumentere for forhold vedrørende bæredygtig udvikling, bl.a. ved at inddrage aktuelle miljøspørgsmål og cases Planlægge, gennemføre og evaluere geografiundervisning om rumlige mønstre som følge af demografisk udvikling og indbyrdes relationer mellem befolkninger, samt politiske beslutningsprocesser Planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, der inddrager ressourcernes dannelse, fordeling og udnyttelse, samt konsekvenser for miljø og levevilkår, bl.a. med udgangspunkt i elevernes egne roller som forbrugere og samfundsborgere Vælge eksemplariske regionale eksempler og problemstillinger, der giver eleverne forståelse af naturgrundlagets betydning for levevilkårenes forskellighed og globalt overblik Anvende kort, modeller, statistik, film og skriftlige kilder, der kan give eleverne overblik over og forståelse for ulighed i levevilkår og sætter dem i stand til at diskutere løsningsmuligheder Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen): Kategori 1: Deltagelse af underviser og studerende, initieret af underviser (dvs. et antal lektioner, der i klassisk forstand undervises i). Kategori 2: Deltagelse af studerende, initieret af underviser (fx ekskursion, processamtale, vejledning) 106

107 Kategori 3: Deltagelse af studerende, initieret af studerende (fx egen forberedelse, individuelt eller i grupper). Kategori 4: Deltagelse af underviser og studerende, initieret af studerende (fx fagrelevante events, film, foredrag m.v.). De 245 studenterarbejdstimer udmøntes på denne baggrund således, i 1. modul: 1: 40 2: 100 3: 90 4: 15 Der vil ca. midtvejs i modulet indgå en individuel «processamtale» med et formativt sigte. Samtalen vil have karakter af et kvalitativt feedback mhp. på temaer som studieaktivitet, fremmøde, ansvarlighed, deltagelse og involvering i gruppeprocesser. Evaluering af modulet, kriterier for gennemførelse modulet: Den studeredne skal have følgende godkendt: To studieprodukter i forløbet med samme indholdselementer, et mindre og et større. Det mindre studieprodukt skal betragtes som en kvalificering til det andet. Det mindre studieprodukt bedømmes af mindst én underviser. Dette produkt skal ikke fremlægges som en del af holdundervisningen. For det andet studieprodukt vil kriteriet være: Et gruppebaseret studieprodukt. Studieproduktet fremlægges individuelt eller i grupper som en del af holdundervisningen. Alle gruppemedlemmer skal bidrage aktivt i oplægget. Studieproduktet bedømmes af én underviser og skal afspejle elementer af modulets indhold. Produktet skal indfange både faglige og fagdidaktiske dimensioner og desuden indholde et begrundet undervisningsforløb.i relation til det begrundede undervisningsforløb, er det et krav, at den/de studerende kan gøre rede for, hvordan undervisning planlægges, gennemføres, evalueres og udvikles, med udgangspunkt i modulets indhold og dets kompetenceområdersåfremt produktet afleveres skriftligt skal omfanget svare til ca. 10 normalsider (det første dog lidt mindre). Modulet gennemføres ved opfyldelse af ovenstående objektive og kvantitative kriterier. Modul 3: Aktuelle samspil mellem mennesker og natur i vores omverden Modultype, sæt kryds: Basis, nationalt udarb.: Basis, lokalt udarb.: x Specialisering: X Modulomfang: 10 ECTS Modulbetegnelse (navn): Aktuelle samspil mellem mennesker og natur i vores omverden Kort beskrivelse af modulet: Modulet omhandler: Geografi aktuelle samspil mellem mennesker og natur i vores omverden tager et fagdidaktisk afsæt i en problemorienteret og aktuel geografii undervisning. Med udgangspunkt sammenhængende 107

108 problemstillinger, og gennem valg af eksemplariske regioner, behandles de temaer, der knytter sig til en omverdensforståelse og herunder globaliseringen. Det være sig eksempelvis interkulturel kompetence og verdensborgerskab, globale og regionale konflikttemaer,bæredygtighed, klimaforandringer og naturkatastrofer, Fagligt fokus: Globalisering og udvikling, herunder økonomisk- og teknologisk udvikling samt urbaniseringsteori. Bæredygtighed og klimaforandringer Kulturforståelse, interkulturel kompetence og verdensborgerskab Regionale- og Internationale konflikter, internationalt samarbejde Erhvervsgeografi i et globalt perspektiv Geopolitik og ressourcer Pladetektonik, naturkatastrofer og levevilkår Fagdidaktisk fokus: At den studerende kan planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle en geogafiundervisning, der tager udgangspunkt i aktuelle, eksemplariske og regionale problemstillinger, som udvikler elevernes kompetetence til at kunne gennemskue sammenhænge og handle i en global verden. At den studerende opnår indblik i og forståelse for geografifagets begreber, teorier og metoder, herunder også fagets vidensgrundlag og erkendelsesformer, dets interdisciplinære karakter og de skiftende fagsyn Fagdidaktik indgår i alle aspekter af arbejdet med de geografiske emneområder samt optræder som selvstændigt studieobjekt. Modulsprog Primært dansk og i begrænset omfang norsk og engelsk Evt. Forudsætninger for at læse modulet Et naturfag på B-niveau med karakteren 7, eller et naturfag på A-niveau med karakteren 2, eller historie, samfundsfag eller international økonomi på B-niveau med karakteren 7 eller minimum gennemført geografi basismodul 1 eller 2. Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse: Undervisningsfaget geografi, 10 ECTS point Fagområder (undervisningsfag, lærerens grundfaglighed), som modulet knytter sig til: Undervisningsfaget geografi, Lærerens grundfaglighed og praktik Modulets vidensgrundlag: Undervisningen baseres på internationale forskningsog udviklingsarbejder, der omhandler fagfaglige og fagdidaktiske tematikker inden for geografiundervisningen for skolens ældste elever. Undervisningsfagets vidensgrundlag i modulet om en verden i forandring, skabes gennem en integration af erfaringsbaseret og teoretisk viden. Modulets relation til praksis: Primært grundskolen Kompetenceområder, som indgår i modulet: Kompetenceområde 1: Naturfagsdidaktiske perspektiver i geografi. Kompetenceområde 2: Naturvidenskabens perspektiver i relation til geografi. Kompetenceområde 3: Geografi i tværfagligt samarbejde. Kompetenceområde 4: Undervisning i geografis kerneområder. Kompetencemål, som indgår i modulet: Den studerende kan begrundet anvende naturfagsog geografididaktisk viden og færdigheder til at tilrettelægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i geografi. Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle geografiundervisning med naturfaglige perspektiver og med henblik på udvikling af den enkelte elevs faglighed og almendannelse. 108

109 Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle geografiundervisning i tværfagligt samspil med andre fag. Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle varieret geografiundervisning med natur- og kulturgeografiske kernebegreber fra geografiens verden. Vidensmål: Den studerende har viden om Færdighedsmål: Den studerende kan Kompetenceområde 1. Kompetenceområde 1. Naturfagdidaktiske perspektiver i geografi: Naturfagdidaktiske perspektiver i geografi: Den studerende har viden om Den studerende kan begrundet anvende naturfagsog geografi-didaktisk viden og færdigheder til at tilrettelægge, gennemføre, evaluere og udvikle læsning i faget, herunder mundtlige og skriftlige genrer i geografi- og naturfagene og formidling gennem digitale medier elever og elevgruppers, herunder tosprogede elevers, hverdagssprog, fagsprog og begrebsdannelse i geografifaget Kompetenceområde 2. Naturvidenskabens perspektiver i relation til geografi: Den studerende har viden om undervisning i geografi Planlægge, gennemføre og evaluere diffe-rentieret undervisning med varieret brug af mundtlige og skriftlige arbejdsformer Planlægge, gennemføre og evaluere fagsprogsudviklende undervisning Kompetenceområde 2. Naturvidenskabens perspektiver i relation til geografi: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre og evaluere og udvikle geografiundervisning med naturfaglige perspektiver og med henblik på udvikling af den enkelte elevs faglighed og almendannelse hovedtræk af naturvidenskabernes og geografifagets historie og filosofi naturvidenskabens bidrag til almen dan-nelse og forståelse af omverdenen Planlægge, gennemføre og evaluere geografiundervisning med historiske og filosofiske aspekter af naturvidenskaben Planlægge, gennemføre og evaluere geografiundervisning, hvor naturvidenskab og teknologi fremstår alment dannende nyere forskning inden for naturvidenskab Inddrage eksempler på nyere naturviden-skabelig forskning i undervisning Kompetenceområde 3. Kompetenceområde 3. Geografi i tværfagligt samarbejde: Geografi i tværfagligt samarbejde: Den studerende har viden om Den studerende kan planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle geografiundervisningen i tværfagligt samspil med andre fag geografididaktikkens tværfaglige identitet, Planlægge, gennemføre og evaluere differentieret forståelse af levevilkår ud fra naturfaglige og geografiundervisning med inddragelse af samfundsfaglige forklaringer naturfaglige og samfundsfaglige forklaringer og analyser nyere tværfaglig forskning i relation til geografi Inddrage eksempler på nyere tværfaglig forskning i geografiundervisningen universets, solsystemets, jordens og livets opståen Planlægge, gennemføre og evaluere geografiundervisning, som inddrager tværfaglige og udvikling perspektiver på universets, solsystemets, jordens og livets opståen og udvikling Kompetenceområde 4. Kompetenceområde

110 Undervisning i geografis kerneområder: Den studerende har viden om samspillet mellem atmosfære, hydrosfære, lithosfære og biosfære globaliseringen og dens indflydelse på kultur, natur, levevilkår og relationer mellem verdens stater og folkeslag Undervisning i geografis kerneområder: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle varieret geografiundervisning med natur- og kulturgeografiske kernebegreber fra geografiens verden Vælge eksemplariske regionale eksempler og problemstillinger, der giver eleverne forståelse af naturgrundlagets betydning for levevilkårenes forskellighed og globalt overblik Planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, der sætter eleverne i stand til at forstå årsager til og konsekvenser af globalisering, herunder inddragelse af elevernes roller som verdensborgere Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen): Kategori 1: Deltagelse af underviser og studerende, initieret af underviser (dvs. et antal lektioner, der i klassisk forstand undervises i). Kategori 2: Deltagelse af studerende, initieret af underviser (fx ekskursion, processamtale, vejledning) Kategori 3: Deltagelse af studerende, initieret af studerende (fx egen forberedelse, individuelt eller i grupper). Kategori 4: Deltagelse af underviser og studerende, initieret af studerende (fx fagrelevante events, film, foredrag m.v.). De 245 studenterarbejdstimer udmøntes på denne baggrund således, i 1. modul: 1: 40 2: 100 3: 90 4: 15 Der vil ca. midtvejs i modulet indgå en individuel «processamtale» med et formativt sigte. Samtalen vil have karakter af et kvalitativt feedback mhp. på temaer som studieaktivitet, fremmøde, ansvarlighed, deltagelse og involvering i gruppeprocesser. Evaluering af modul, herunder kriterier for gennemførelse af modulet: Den studerende skal have følgende gokendt: To studieprodukter i forløbet med samme indholdselementer, et mindre og et større. Det mindre studieprodukt skal betragtes som en kvalificering til det andet. Det mindre studieprodukt bedømmes af mindst én underviser. Dette produkt skal ikke fremlægges som en del af holdundervisningen. For det andet studieprodukt vil kriteriet være: Et gruppebaseret studieprodukt. Studieproduktet fremlægges individuelt eller i grupper som en del af holdundervisningen. Alle gruppemedlemmer skal bidrage aktivt i oplægget. Studieproduktet bedømmes af én underviser og skal afspejle elementer af modulets indhold. Produktet skal indfange både faglige og fagdidaktiske dimensioner og desuden indholde et begrundet undervisningsforløb.i relation til det begrundede undervisningsforløb, er det et krav, at den/de studerende kan gøre rede for, hvordan undervisning planlægges, gennemføres, evalueres og udvikles, med udgangspunkt i modulets indhold og dets kompetenceområdersåfremt produktet afleveres skriftligt skal omfanget svare til ca. 10 normalsider (det første dog lidt mindre). 110

111 Modulet gennemføres ved opfyldelse af ovenstående objektive og kvantitative kriterier. Natur/ teknik herunder moduler til natur/ teknik Modul 1: Natur/teknik i indskolingen Basis, nationalt udarb.: Basis, lokalt udarb.: Specialisering: X Modulomfang: 10 ECTS Modulbetegnelse (navn): Natur/teknik i indskolingen. Kort beskrivelse af modulet: I dette modul fokuseres på at udvikle og planlægge natur/teknik undervisning med udgangspunkt i de yngste elevers interesser for de naturfaglige og teknologiske fænomener eleverne møder i deres hverdag. Gennem hele modulet lægges der særlig vægt på de fagdidaktiske problemstillinger der vedrører natur/teknik undervisning i klasse og udvalgte faglige områder. Herunder: Børnenes oplevelser og fortolkninger af naturfaglige fænomener og sammenhænge i deres hverdag og nære omverden. Der arbejdes med hvordan man gradvis udvikler et naturfagligt begrebsapparat og lærer at genkende og identificere naturfaglige problemstillinger. Læringsteori om børns kognitive udvikling set i forhold til naturfagenes abstrakte repræsentationsformer og tankegange Undersøgelsesmetoder som sansning, direkte iagttagelse, beskrivelse, undersøgelse og afprøvning. Overgangen fra daginstitution til skole og indføring i skolens naturfaglige fagrække. Fastholdelse og konsolidering af børnenes interesse for naturfaglige emner. Faglige områder er b.la.: konstruktioner i natur og teknologi,, udvalgte dyr og planters livsbetingelser, lokal bebyggelse og infrastruktur, stoffer, materialer og naturfaglige fænomener som børn typisk møder i hverdagen. Innovation og brug af digitale læremidler og undersøgelsesmetoder indgår som centrale dele af studieprocessen og i forhold til praksis i skolen. Modulsprog Dansk - det må dog forventes at der indgår anvendelse af materiale på andre sprog. Evt. Forudsætninger for at læse modulet Teknikfag A eller Bioteknologi A, Biologi B, Fysik B, Kemi B, Naturgeografi B eller Teknologi B Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse: Natur/teknik med 10 ECTS Fagområder (undervisningsfag, lærerens grundfaglighed), som modulet knytter sig til: Aldersspecialisering i lighed med f.eks. MA, DA og LG Modulets vidensgrundlag: Undervisningen baseres på nationale og internationale forskningsog udviklingsarbejder, der omhandler tematikker inden for naturfagsundervisning for skolens yngste elever. Indholdsområder vil bl.a. være: Naturfagenes betydning i grundskoleuddannelse, relevante naturfaglige kilder og fagdidaktiske tekster. 111

112 I studieforløbet indgår det teoretiske vidensgrundlag i vekselvirkning med viden fra praksisfeltet. Modulets relation til praksis: Modulets praksisrelation funderes i en homomorfisk tænkning. Dvs. en arbejdsmæssig rytme, hvor de studiemæssige aktiviteter skifter mellem erfaringsdannelse på læreruddannelsen, relaterede praksiserfaringer i grundskolen med tilhørende empiriindsamling og efterfølgende refleksion over praksis. Denne sekvensstruktur forløber én til to gange i hvert modul. Kompetenceområder, som indgår i modulet: Kompetenceområde 1: Naturfagsdidaktik med henblik på natur/teknik-undervisning Kompetenceområde 2: Naturvidenskabens perspektiver i relation til natur/teknik Kompetenceområde 3: Undervisning i natur/tekniks kerneområder (1): menneskets samspil med naturen og teknologianvendelse Kompetenceområde 4: Undervisning i natur/tekniks kerneområder (2): den nære og fjerne omverden Kompetencemål, som indgår i modulet: Den studerende kan Begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden og færdigheder til at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i natur/teknik. Begrundet planlægge, gennemføre, evaluere, og udvikle natur/teknik-undervisning med naturvidenskabelige perspektiver og med henblik på udvikling af den enkelte elevs faglighed og almendannelse Planlægge, gennemføre, evaluere, og udvikle undervisning om menneskets samspil med naturen og anvendelse af teknologi Planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i natur og teknologi i den nære og fjerne omverden Vidensmål: Den studerende har viden om Naturfagsdidaktik, naturfagsdidaktisk forskning. Betydningen af elevers egne undersøgelser i undervisningen. Formativ og summativ evaluering i Naturfagsundervisning. Elever og elevgruppers, herunder tosprogede elevers, hverdagssprog, fagsprog og begrebsdannelse i naturfagene. Nyere forskning inden for naturvidenskab Principper for strukturer, funktioner og konstruktioner, der optræder i natur og teknologi Lokal bebyggelse og infrastruktur Dyrs og planters tilpasning i økosystemer, Færdighedsmål: Den studerende kan Udvikle undervisning i natur/teknik på et naturfagsdidaktisk grundlag. Planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, der udvikler elevers evne til at undre sig, stille spørgsmål og formulere hypoteser. Evaluere natur/teknik-undervisning og såvel den enkelte elevs som grupper af elevers udbytte. Planlægge og gennemføre fagsprogsudviklende undervisning. Inddrage eksempler på nyere naturvidenskabelig forskning i undervisning Arbejde innovativt og undersøgelsesbaseret med modeller for strukturer og systemer i natur og teknologi Planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, der inddrager lokalsamfundet og Planlægge, gennemføre og evaluere undervisning om dyrs og planters livsbetingelser forskellige steder på jorden Naturfaglige hverdagsfænomener Planlægge, gennemføre og evaluere undervisning 112

113 Levende organismer, landskaber og levesteder Brug af laboratorier, udeundervisning og uformelle Læringsmiljøer Grundstoffer og materialers egenskaber, anvendelse og stofkredsløb Mønstre og systemer i natur og teknologi om naturfaglige fænomener, som elever møder i hverdagen. Inddrage den lokale natur i undervisningen. Vælge fysiske rammer i forhold til undervisningens naturfaglige mål og indhold under hensyntagen til såvel den enkelte elevs som grupper af elevers læreproces, Planlægge og gennemføre undervisning om stoffer og materialer, elever typisk møder i hverdagen Planlægge, gennemføre og evaluere undervisning om mønstre og strukturer med særlig opmærksomhed på progression fra det konkrete, nære og enkle til det fjerne, abstrakte og komplekse Udformes lokalt: Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen): Kategori 1: Deltagelse af underviser og studerende, initieret af underviser (dvs. et antal lektioner, der i klassisk forstand undervises i). Kategori 2: Deltagelse af studerende, initieret af underviser (fx ekskursion, processamtale, vejledning) Kategori 3: Deltagelse af studerende, initieret af studerende (fx egen forberedelse, individuelt eller i grupper). Kategori 4: Deltagelse af underviser og studerende, initieret af studerende (fx fagrelevante events, film, foredrag m.v.). De 245 studenterarbejdstimer udmøntes på denne baggrund således, i 1. modul: 1: 40 2: 100 3: 90 4: 15 Der vil ca. midtvejs i modulet indgå en individuel «processamtale» med et formativt sigte. Samtalen vil have karakter af et kvalitativt feedback mhp. på temaer som studieaktivitet, fremmøde, ansvarlighed, deltagelse og involvering i gruppeprocesser. Evaluering af modul: Kriterier for gennemførelse af modulet Deltagelse i studiegruppearbejde og feedback til medstuderendes studieprodukter Gennemførelse af laboratorie- og sikkerhedskursus Mindst én fremlæggelse af praktisk/eksperimentelt arbejde Deltage i mindst én studieaktiviteter i grundskolen, science center e.l. To undervisningsinitierede studieprodukter om undervisning i emner relateret til natur/teknik i indskolingen. Studieprodukterne skal indeholde: o Beskrivelsen af et undervisningsforløb planlagt ved brug af didaktisk model o Didaktiske overvejelser om anvendelse i folkeskolen o Redegørelse af faglige begreber i undervisningsforløbet. o Såfremt det enkelte produkt afleveres skriftligt skal omfanget svare til ca. 10 normalsider á 2600 anslag. 113

114 Modulet gennemføres ved opfyldelse af ovenstående objektive og kvantitative kriterier. Modul 2: Natur/teknik på mellemtrinnet Basis, nationalt udarb.: Basis, lokalt udarb.: Specialisering: x Modulomfang: 10 ECTS Modulbetegnelse (navn): Natur/teknik på mellemtrinnet. Kort beskrivelse af modulet: "I dette modul belyses de særlige problemstillinger der vedrører natur/teknik-undervisning i 4.-6.klasse. I perioden fra klasse ændrer elevernes interesse for naturvidenskab sig fra det mere enkle og umiddelbare til det mere strukturerede og specifikke. I modulet belyses forhold som fastholder og styrker elevernes interesse for naturfag, deres praktiske færdigheder, kreativitet og evner til samarbejde og respekt for samspillet mellem menneske og natur. På modulet belyses især: Faglige temaer: Ressourcer og energistrømme, menneskets fysiologi, menneskets sundhed levevilkår og livsstil, Universets opståen og udvikling, solsystemet og planeten Jorden, faglig læsning og brug af læremidler og teknologianvendelse i hverdagen. Der arbejdes med progression, naturvidenskabelige kompetencer, og hvordan naturfaglige undervisningsressourcer og elevernes egne undersøgelser bidrager til at styrke natur/teknik i det samlede skoleforløb. Innovation og brugen af digitale læremidler og undersøgelser indgår som vigtige dele af studieprocessen også i forhold til anvendelse i skolen. Modulsprog Dansk, men det må dog forventes at der indgår anvendelse af materiale på andre sprog. Evt. Forudsætninger for at læse modulet Teknikfag A, bioteknologi A, biologi B, fysik B, kemi B, naturgeografi B, teknologi B Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse: Natur/teknik med 10 ECTS Fagområder (undervisningsfag, lærerens grundfaglighed), som modulet knytter sig til: Aldersspecialisering i lighed med MA, DA og LG. Modulets vidensgrundlag: Undervisningen baseres på nationale og internationale forskningsog udviklingsarbejder, der omhandler tematikker inden for naturfagsundervisning der er relevante for undervisningen af elever på skolens mellemtrin. Indholdsområder vil bl.a. være: Naturfagenes betydning i grundskoleuddannelse, relevante naturfaglige kilder og fagdidaktiske tekster. I studieforløbet indgår det teoretiske vidensgrundlag i vekselvirkning med viden fra praksisfeltet. Modulets relation til praksis: Mindst én gang i modulet vil der være en studieaktivitet med en arbejdsmæssig rytme, der starter med erfaringsdannelse på læreruddannelsen, relaterede praksiserfaringer i grundskolen, sciencecenter e.l. med tilhørende empiriindsamling og efterfølgende refleksion over praksis. Kompetenceområder, som indgår i modulet: Kompetenceområde 1: Naturfagsdidaktik med henblik på natur/teknik-undervisning Kompetenceområde 2: Naturvidenskabens perspektiver i relation til Natur/teknik Kompetenceområde 3: Undervisning i natur/tekniks kerneområder (1): menneskets samspil med naturen 114

115 og teknologianvendelse. Kompetenceområde 4: Undervisning i natur/tekniks kerneområder (2): den nære og fjerne omverden Kompetencemål, som indgår i modulet: Den studerende kan begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden og færdigheder til at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i natur/teknik begrundet planlægge, gennemføre, evaluere, og udvikle natur/teknik-undervisning med naturvidenskabelige perspektiver og med henblik på udvikling af den enkelte elevs faglighed og almendannelse planlægge, gennemføre, evaluere, og udvikle undervisning om menneskets samspil med naturen og anvendelse af teknologi planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i natur og teknologi i den nære og fjerne omverden Vidensmål: Den studerende har viden om Færdighedsmål: Den studerende kan Naturfagsdidaktik, naturfagsdidaktisk forskning. Betydningen af elevers egne undersøgelser i undervisningen. naturfaglige kompetencer, herunder modellerings-, undersøgelses-, repræsentations- og perspektiveringskompetence samt elevers faglige og udviklingsmæssige progression. udvikle undervisning i natur/teknik på et naturfagsdidaktisk grundlag, Planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, der udvikler elevers evne til at undre sig, stille spørgsmål og formulere hypoteser. Planlægge, gennemføre og evaluere differentieret natur/teknik-undervisning, der er afpasset elevernes faglige og udviklingsmæssige progression. Naturfaglige undervisningsressourcer såsom lærebøger, laboratorier, multimodale og webbaserede læremidler, science centre, uderum, erhvervsvirksomheder, museer og it. Læsning i faget, herunder mundtlige og skriftlige genrer i naturfagene og formidling gennem digitale medier. Hovedtræk af naturvidenskabernes historie og filosofi. Anvende undervisningsressourcer. Planlægge, gennemføre og evaluere undervisning med varieret brug af mundtlige og skriftlige arbejdsformer. Planlægge, gennemføre og evaluere natur/teknikundervisning med historiske og filosofiske aspekter af naturvidenskaben nyere forskning inden for naturvidenskab Ressourcer og energistrømme, vedvarende og ikke vedvarende energiformer. Menneskets fysiologi, sundhedsundervisning dyrs og planters tilpasning i økosystemer, menneskers levevilkår. inddrage eksempler på nyere naturvidenskabelig forskning i undervisning Undervise i ressourcer, ressourceforbrug og energistrømme med bæredygtighed som perspektiv undervise i menneskets fysiologi med sundhedsmæssig handlekompetence som perspektiv, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i 115

116 interessemodsætninger om menneskers levevilkår forskellige steder på jorden. Brug af laboratorier, udeundervisning og uformelle Læringsmiljøer Systematik og evolution grundstoffer og materialers egenskaber, anvendelse og stofkredsløb, universets opståen og udvikling, solsystemet og planeten Jorden Vælge fysiske rammer i forhold til undervisningens naturfaglige mål og indhold under hensyntagen til såvel den enkelte elevs som grupper af elevers læreproces. undervise om livets udvikling i et naturvidenskabeligt perspektiv planlægge, gennemføre og evaluere undervisning om stoffer og materialer, som elever typisk møder i hverdagen, Planlægge, gennemføre og evaluere undervisning om universet, solsystemet og planeten Jorden Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen): Kategori 1: Deltagelse af underviser og studerende, initieret af underviser (dvs. et antal lektioner, der i klassisk forstand undervises i). Kategori 2: Deltagelse af studerende, initieret af underviser (fx ekskursion, processamtale, vejledning) Kategori 3: Deltagelse af studerende, initieret af studerende (fx egen forberedelse, individuelt eller i grupper). Kategori 4: Deltagelse af underviser og studerende, initieret af studerende (fx fagrelevante events, film, foredrag m.v.). De 245 studenterarbejdstimer udmøntes på denne baggrund således, i 2. modul: 1: 35 2: 105 3: 85 4: 20 Der vil ca. midtvejs i modulet indgå en individuel «processamtale» med et formativt sigte. Samtalen vil have karakter af et kvalitativt feedback mhp. på temaer som studieaktivitet, fremmøde, ansvarlighed, deltagelse og involvering i gruppeprocesser. Evaluering af modulet, herunder kriterier for at gennemføre modulet: Deltagelse i studiegruppearbejde og feedback til medstuderendes studieprodukter Gennemførelse af laboratorie- og sikkerhedskursus Mindst én fremlæggelse af praktisk/eksperimentelt arbejde Deltage i mindst én studieaktiviteter i grundskolen, science center e.l. To undervisningsinitierede studieprodukter om undervisning i emner relateret til natur/teknik på mellemtrinnet. Studieprodukterne skal indeholde: o Beskrivelsen af et undervisningsforløb planlagt ved brug af didaktisk model o Didaktiske overvejelser om anvendelse i folkeskolen o Redegørelse af faglige begreber i undervisningsforløbet. o Såfremt det enkelte produkt afleveres skriftligt skal omfanget svare til ca. 10 normalsider á 2600 anslag. 116

117 Modulet gennemføres ved opfyldelse af ovenstående objektive og kvantitative kriterier. Modul 3: Natur/teknik i anvendelse Modultype, sæt kryds: Basis, nationalt udarb.: Basis, lokalt udarb.: Specialisering: X Modulomfang: 10 ECTS Modulbetegnelse (navn): Natur/teknik i anvendelse. Kort beskrivelse af modulet: Modulet tilrettelægges som 2 fagdidaktiske projektforløb, hvor de studerende skal planlægge, tilrettelægge, afprøve og evaluere undervisningsaktiviteter i natur/teknik i grundskolen, alternative læringsrum, science centre eller museer. Undervisningsaktiviteterne afprøves i samarbejde med elever og lærere fra praktikskoler. I modulet arbejdes der med naturfagsdidaktiske elementer, herunder planlægning, tilrettelæggelse, gennemførelse og evaluering af natur/teknik-undervisning elevers hverdagsforståelser af naturvidenskabelige fænomener læring gennem praktisk arbejde børns udvikling af naturfaglige begreber og naturfaglig viden børns læringsmæssige udvikling i sociale og kulturelle kontekster brugen af alternative læringsrum, museer og sciencecentre i nærområdet og anvendelse af udeskoledidaktik Det fagdidaktiske stof eksemplificeres i arbejdet med Ressourcer, stof- og energistrømme i byen og naturen Menneskets fysiologi og sundhedsundervisning Strukturer, og konstruktioner i natur og teknologi Lokal infrasturkturer Dyr og planters tilpasning i økosysthemer menneskers levevilkår herunder bl.a. naturgrundlag og levevilkår Den lokale natur omkring skolen Systematik og evolution Grundstoffer og materialers egenskaber og anvendelse samt stofkredsløb Universets opståen og udvikling, solsystemet og planeten Jorden Modulsprog Dansk, nordisk og engelsk litteratur det må dog forventes, at der indgår anvendelse af materiale på andre sprog Evt. Forudsætninger for at læse modulet Teknikfag A, bioteknologi A, biologi B, fysik B, kemi B, naturgeografi B, teknologi B Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse: Natur/teknik med 10 ECTS Fagområder (undervisningsfag, lærerens grundfaglighed), som modulet knytter sig til: Aldersspecialisering i lighed med f.eks. MA, DA og LG 117

118 Modulets vidensgrundlag: Modulets vidensgrundlag baseres på: Nyeste forskningsog udviklingsbaseret viden om undervisningsfaglighed inden for de forskellige emner/temaer i modulet Teori om og empiriske undersøgelser af praktiske og eksperimenterende arbejdsformer, undervisningsressourcer, interesse og motivation, modellering, begrebsdannelse herunder hverdagsopfattelser og parallelindlæring samt udeskole og alternative læringsmiljøer Viden om kommunikation og formidling i natur/teknik, herunder faglig læsning, skrivning og IKTværktøjer Teori om læring og evaluering Viden om naturvidenskabshistorie og teori Modulets relation til praksis: Mindst én gang i modulet vil der være en studieaktivitet med en arbejdsmæssig rytme, der starter med erfaringsdannelse på læreruddannelsen, relaterede praksiserfaringer i grundskolen, sciencecenter e.l. med tilhørende empiriindsamling og efterfølgende refleksion over praksis. Kompetenceområder, som indgår i modulet: Kompetenceområde 1: Naturfagsdidaktik med henblik på natur/teknik-undervisning Kompetenceområde 2: Naturvidenskabens perspektiver i relation til Natur/teknik Kompetenceområde 3: Undervisning i natur/tekniks kerneområder (1): menneskets samspil med naturen og teknologianvendelse Kompetenceområde 4: Undervisning i natur/tekniks kerneområder (2): den nære og fjerne omverden Kompetencemål, som indgår i modulet: Den studerende kan: begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden og færdigheder til at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i natur/teknik. begrundet planlægge, gennemføre, evaluere, og udvikle natur/teknik-undervisning med naturvidenskabelige perspektiver og med henblik på udvikling af den enkelte elevs faglighed og almendannelse planlægge, gennemføre, evaluere, og udvikle undervisning om menneskets samspil med naturen og anvendelse af teknologi planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i natur og teknologi i den nære og fjerne omverden Vidensmål: Den studerende har viden om Naturfagsdidaktik og naturfagsdidaktisk forskning som et fagfelt mellem pædagogik og fag. Forskningsbaseret viden og forskning om undersøgende og interesseskabende naturfagsundervisning. Naturfaglige kompetencer herunder modellerings-, undersøgelses-, repræsentations- og perspektiveringskompetence og elevers faglige og udviklingsmæssige progression. Forskellige naturfaglige undervisningsressourcer såsom lærebøger, laboratorier, multimodale og webbaserede læremidler, science centre, uderum, erhvervsvirksomheder, museer og IKT Færdighedsmål: Den studerende kan Anvende naturfagsdidaktisk viden til at informere om og udvikle egen undervisning i natur/teknik. Begrunde en undervisning der sigter mod at udvikle elevers evne til at undre sig, stille spørgsmål og formulere hypoteser. Gennemføre en naturfagsundervisning med inddragelse af det naturfaglige kompetencebegreb, der er afpasset elevernes faglige og udviklingsmæssige progression Anvende forskellige undervisningsressourcer 118

119 Læsning i faget, herunder forskellige mundtlige og skriftlige genrer i naturfagene Formativ og summativ evaluering i naturfagsundervisning Elevers hverdagssprog, fagsprog og begrebsdannelse i naturfagene med henblik på forskellige elevgrupper herunder tosprogede. Hovedtræk af naturvidenskabernes historie og filosofi. Hvordan naturvidenskaben bidrager til vores kultur og forståelse af omverdenen Hvordan naturfagene anvendes i samfundsmæssige, teknologiske og erhvervsmæssige kontekster samt didaktik om, hvordan omverden inddrages i undervisningssammenhænge Handlekompetence og bæredygtighed i forhold til menneskets samspil med natur og teknologi. Argumentation og samfundsmæssige interessemodsætninger. Eksempler på nyere forskning inden for naturvidenskab. Forskellige typer af tværfaglighed Ressourcer og energistrømme Herunder vedvarende og ikke vedvarende energiformer. Menneskets fysiologi og sundhedsundervisning Principper for strukturer, funktioner og konstruktioner, der optræder i natur og teknologi Lokal bebyggelse og infrastruktur Dyrs og planters tilpasning i økosystemer og menneskers levevilkår Naturfagligefænomener elever møder i hverdagen Udvalgte levende organismer, landskaber og levesteder Brug af laboratorier, udeundervisning og uformelle læringsmiljøer Systematik og evolution Grundstoffer og materialers egenskaber og anvendelse og stofkredsløb. Planlægning af en undervisning der gør brug af en varieret brug af mundtlige og skriftlige arbejdsformer Begrunde anvendelsen af forskellige evalueringsformer. Planlægge undervisning der stimulerer eleverne til at udvikle fagsprog Tilrettelægge undervisning med historiske og filosofiske aspekter af naturvidenskaben Tilrettelægge en undervisning, hvor naturvidenskab og teknologi fremstår som en del af vores kultur Inddrage eksempler på naturvidenskabens og teknologiens anvendelse i samfundet Tilrettelægge en undervisning, der udvikler elevernes handlekompetence i forhold til menneskets samspil med natur og teknologi Tilrettelægge undervisning hvori der indgår faglige diskussioner af politiske og økonomiske interessekonflikter. Inddrage eksempler på nyere naturvidenskabelig forskning i undervisning Tilrettelægge undervisning i samarbejde med skolens øvrige fag og obligatoriske emner. Begrunde en undervisning om ressourcer, ressourceforbrug og energistrømme, der inddrager bæredygtighed som perspektiv. Begrunde en undervisning i menneskets fysiologi der leder frem mod sundhedsmæssig handlekompetence. Arbejde innovativt og undersøgelsesbaseret med modeller for strukturer og systemer i natur og teknologi Planlægge en undervisning der inddrager lokalsamfundet. Tilrettelægge en undervisning, hvori interessemodsætninger om dyrs, planters og menneskers levevilkår forskellige steder på jorden indgår. Planlægge en undervisning om naturfaglige fænomener som elever møder i hverdagen Inddrage den lokale natur i undervisningen Begrunde valg af fysiske rammer for elevers undervisning i forhold til undervisningens naturfaglige indhold og mål Begrunde en undervisning om livets udvikling ud fra et naturvidenskabeligt perspektiv. Planlægge en undervisning om stoffer og materialer elever typisk møder i hverdagen 119

120 Mønstre og systemer i natur og teknologi. Tilrettellægge en undervisning om mønstre og strukturer, hvor der er særlig opmærksomhed på progression fra det konkrete, nære og enkle til det fjerne, abstrakte og komplekse. Universets opståen og udvikling, solsystemet og Planlægge en en undervisning om universet, planeten Jorden solsystemet og planeten Jorden. Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen): Kategori 1: Deltagelse af underviser og studerende, initieret af underviser (dvs. et antal lektioner, der i klassisk forstand undervises i). Kategori 2: Deltagelse af studerende, initieret af underviser (fx ekskursion, processamtale, vejledning) Kategori 3: Deltagelse af studerende, initieret af studerende (fx egen forberedelse, individuelt eller i grupper). Kategori 4: Deltagelse af underviser og studerende, initieret af studerende (fx fagrelevante events, film, foredrag m.v.). De 245 studenterarbejdstimer udmøntes på denne baggrund således, i 3. modul: 1: 25 2: 115 3: 80 4: 25 Der vil ca. midtvejs i modulet indgå en individuel «processamtale» med et formativt sigte. Samtalen vil have karakter af et kvalitativt feedback mhp. på temaer som studieaktivitet, fremmøde, ansvarlighed, deltagelse og involvering i gruppeprocesser. Evaluering af modulet, herunder kriterier for at gennemføre modulet Deltagelse i studiegruppearbejde og feedback til medstuderendes studieprodukter Gennemførelse af laboratorie- og sikkerhedskursus Mindst én fremlæggelse af praktisk/eksperimentelt arbejde Deltage i mindst én studieaktiviteter i grundskolen, science center e.l. To undervisningsinitierede studieprodukter om undervisning i emner relateret til natur/teknik i anvendelse. Studieprodukterne skal indeholde: o Beskrivelsen af et undervisningsforløb planlagt ved brug af didaktisk model o Didaktiske overvejelser om anvendelse i folkeskolen o Redegørelse af faglige begreber i undervisningsforløbet. o Såfremt det enkelte produkt afleveres skriftligt skal omfanget svare til ca. 10 normalsider á 2600 anslag. o Produkterne skal inddrage mindst to forskellige modale former (film, præsentationsprogram, hjemmeside e.l.) Modulet gennemføres ved opfyldelse af ovenstående objektive og kvantitative kriterier. 120

121 Billedkunst, herunder billedkunstmoduler Modul 1: Billedfaglige praksisformer Basis, nationalt udarb.: Basis, lokalt udarb.: Specialisering: X Modulomfang: 10 ECTS Modulbetegnelse (navn): Billedfaglige praksisformer Kort beskrivelse af modulet: Det centrale indhold i dette modul er: visuel produktion, billedsamtale og visuel kommunikation, æstetik, sansebaseret orientering, kreativitet og billeders potentiale til at udvikle viden og erkendelse. Modulet giver den studerende kompetence til at undervise i praktisk billedproduktion, billedpræsentationer og billedkundskab, som afspejler den visuelle kultur. Den studerende arbejder praktisk med kunstneriske og eksperimenterende metoder i analoge og digitale billeder. Undervisningen indbefatter viden om billedsproglig bevidsthed og elevers billedsproglige udvikling. I modulet er samspillet mellem praksis og teori grundlæggende. Modulets indhold og arbejdsform forholder sig reflekterende og didaktisk til centrale bestemmelser om billedkunstfaget i skolen. Modulsprog Dansk, der kan forekomme litteratur på andre sprog. Evt. Forudsætninger for at læse modulet Kulturforståelse B, Mediefag B, Billedkunst C eller Design C. Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse: Billedkunst 10 ECTS Fagområder (undervisningsfag, lærerens grundfaglighed), som modulet knytter sig til: Undervisningsfaget billedkunst, Lærerens grundfaglighed og praktik Modulets vidensgrundlag: Modulet bygger på forskningsbaseret teori om: Visuel kultur som billedfelt og refleksionstrategi såvel nationalt som internationalt Visuel kommunikation Æstetik, æstetisk læring og kreativitet Nyeste forskningsbaseret viden om billedfaget og fagdidaktik Samt på viden om: Kunstneriske arbejdsmetoder Billedfagets historie. Modulets relation til praksis: Den studerende forholder sig reflekterende og didaktisk til centrale bestemmelser om billedkunstfaget i skolen. Kompetenceområder, som indgår i modulet: Kompetenceområde 1: Visuel betydningsdannelse i analoge og digitale billeder Kompetenceområde 2: Visuel afkodning af analoge og digitale billeder Kompetenceområde 4: Visuel didaktik Kompetencemål, som indgår i modulet: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre og evaluere visuel undervisning med henblik på at udvikle elevers kompetencer i at producere og reflektere inden for forskellige billedkategorier samt billeders bidrag til vidensudvikling inden for forskellige fagområder, genrer og visuelle kulturer (1) begrundet planlægge, gennemføre og evaluere visuel undervisning med henblik på at udvikle elevers kompetencer i at afkode forskellige analoge og digitale billeder og visualiseringer (2) begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle visuel undervisning med inddragelse af viden om 121

122 internationale visuelle uddannelser (4). Vidensmål: Den studerende har viden om varierede billedog udtryksformers mål inden for kunst, visuelle kulturer og visuelle lærings- og fagkulturer (1) analoge og digitale anvendelses- og produktionsmetoder (1) visuel perception af analoge og digitale læringsomgivelser (2) visuel og æstetisk læring (2) visuel kultur (2) centrale bestemmelser om faget i skolen og resultater fra fagdidaktisk forskning (4) fagets uddannelses- og dannelsesfunktioner (4) fagpædagogiske og -didaktiske strømninger i et internationalt perspektiv (4) Færdighedsmål: Den studerende kan anvende analoge og digitale billeder og visualieringer inden for et bredt repertorie af billedog udtryksformer (1) analysere didaktiske problemstillinger med afsæt i egne analoge og digitale anvendelses- og produktionserfaringer med henblik på undervisning i folkeskolen (1) analysere forskellige analoge og digitale billedmedier (2) analysere forskellige analoge og digitale billedmedier (2) anvende forskellige strategier til at undersøge visuelt (2) begrunde eget fagsyn i relation til skolefagets udvikling og i lyset af nyere fagdidaktisk forskning (4) analysere visuelle undervisningsog læringsforløb i et uddannelses- og dannelsesperspektiv (4) analysere konkrete visuelle undervisningsog læringsforløb som national tolkning af internationale strømninger (4) Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen): Arbejdsformer fordeler sig i de fire kategorier i studieaktivitetsmodellen (se almen studieordning) som følger: Kategori 1: 60 arbejdstimer Kategori 2: 75 arbejdstimer Kategori 3: 70 arbejdstimer Kategori 4: 40 arbejdstimer Evaluering af modulet, herunder kriterier for gennemførelse af modul: Den studerende skal have et projekt med følgende indhold godkendt af underviser: 1. En selvstændigt fremstillet produktion, hvori der indgår analoge og digitale billeder og visualieringer inden for et bredt repertorie af billedog udtryksformer 2. Et skriftligt oplæg på max 5 normalsider. Opgaven skal rumme: - Analyse af analoge og/eller digitale billeder - Udvikle og begrunde et visuelt undervisningsog læringsforløb i et uddannelses- og dannelsesperspektiv 3. Fremlæggelse af projekt for responsgruppe Modulet gennemføres ved opfyldelse af ovenstående objektive og kvantitative kriterier. 122

123 Modul 2: Visuelt kulturprojekt Basis, nationalt udarb.: Basis, lokalt udarb.: Specialisering: X Modulomfang: 10 ECTS Modulbetegnelse (navn): Visuelt kulturprojekt Kort beskrivelse af modulet: Det centrale indhold i modulet er: undersøgende og eksperimenterende billedarbejde, indsamling og anvendelse af information i visuel kultur, multimodalitet og innovation. Modulet giver den studerende kompetence til at undervise i visuel opmærksomhed, afkodning af billeder samt innovative billedprocesser og projekter, som afspejler visuel kultur nationalt og internationalt. Undervisningen er baseret på et samspil mellem praksis og teori og indbefatter forskellige billedformer, kulturmøder, samarbejdsplatforme og læringsrum. I modulet udarbejdes et større visuelt projekt baseret på visuel kommunikation, samarbejde og vidensdeling. Modulets indhold og arbejdsform forholder sig fagligt og didaktisk til billedkunstfaget i folkeskolen, tværfaglig undervisning og andre faglige sammenhænge. Modulsprog Dansk, der kan forekomme litteratur på andre sprog. Evt. Forudsætninger for at læse modulet Kulturforståelse B, Mediefag B, Billedkunst C eller Design C. Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse: Billedkunst 10 ECTS Fagområder (undervisningsfag, lærerens grundfaglighed), som modulet knytter sig til: Undervisningsfaget billedkunst, Lærerens grundfaglighed og praktik Modulets vidensgrundlag: Modulet bygger på forskningsbaseret viden om: Visuel kultur som billedfelt og refleksionstrategi såvel nationalt som internationalt Visuel kommunikation Innovation og entreprenørskab It og medier i læreprocesser Modulets relation til praksis: Den studerende forholder sig reflekterende og didaktisk til centrale bestemmelser om billedkunstfaget i skolen. Kompetenceområder, som indgår i modulet: Kompetenceområde 2: Visuel afkodning af analoge og digitale billeder Kompetenceområde 3: Billedfaglige arbejdsformer og innovative processer Kompetenceområde 4: Visuel didaktik Kompetencemål, som indgår i modulet: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre og evaluere visuel undervisning med henblik på at udvikle elevers kompetencer i at afkode forskellige analoge og digitale billeder og visualiseringer (2) begrundet planlægge, gennemføre, evaluere visuel undervisning med henblik på at udvikle elevers kompetencer i at arbejde med æstetiske, innovative og entreprenante arbejdsformer (3) begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle visuel undervisning med inddragelse af viden om internationale visuelle positioner (4). Vidensmål: Den studerende har viden om Færdighedsmål: Den studerende kan visuel perception af analoge og digitale analysere forskellige analoge og digitale læringsomgivelser (2) synsmåders betydning for billeders skiftende indhold og udtryk (2) billedmedier (2) anvende konkrete visualiseringsformer til at igangsætte ideudvikling og facilitere 123

124 analoge og digitale visualiseringsformers betydning i innovative processer (3) sociale mediers visuelle læringspotentialer (3) forholdet mellem egne analoge og digitale æstetiske, innovative og entreprenante arbejdsformer og didaktisk praksis (3) centrale bestemmelser om faget i skolen og resultater fra fagdidaktisk forskning (4) videnskabsteoretiske positioner, analysestrategier og evalueringsmetoder (4) forandringsprocesser (3) anvende kunstneriske metoder i facilitering af innovative processer (3) anvende sociale medier i visuelle udvekslings- og samarbejdsprocesser (3) analysere visuelle didaktiske problemstillinger med afsæt i egne æstetiske, innovative og entreprenante arbejdsformer med henblik på undervisning i folkeskolen (3) begrunde eget fagsyn i relation til skolefagets udvikling og i lyset af nyere fagdidaktisk forskning (4) analysere konkrete visuelle undervisningsog læringsforløb med inddragelse af data fra evalueringer (4) Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen): Arbejdsformer fordeler sig i de fire kategorier i studieaktivitetsmodellen (se almen studieordning) som følger: Kategori 1: 55 arbejdstimer Kategori 2: 75 arbejdstimer Kategori 3: 70 arbejdstimer Kategori 4: 45 arbejdstimer Evaluering af modulet, herunder kriterier for gennemførelse: Den studerende skal have et projekt med følgende indhold godkendt af underviser: 4. Et undervisningsforløb omhandlende visuel opmærksomhed og billedafkodning i et visuelt kulturmiljø 5. En visuel produktion, der viser tegn på konkret anvendelse af visualiseringsformer til at igangsætte ideudvikling og facilitere forandringsprocesser 6. Et skriftligt oplæg på 5 normalsider som rummer: - Begrundet visuel didaktisk problemstilling - Overvejelser om og inddragelse af evaluering 7. Fremlæggelse af projekt for responsgruppe Modulet gennemføres ved opfyldelse af ovenstående objektive og kvantitative kriterier. 124

125 Modul 3: Billedkunstfagets tilknytning til praksis Modultype, sæt kryds: Basis, nationalt udarb.: Basis, lokalt udarb.: Specialisering: X Modulomfang: 10 ECTS Modulbetegnelse (navn): Billedkunstfagets tilknytning til praksis Kort beskrivelse af modulet: Det centrale indhold i modulet er at udvælge, begrunde og evaluere mål i faget, og tilrettelægge undervisning i billedkunst under hensyntagen til centrale bestemmelser om faget i skolen og i forhold til elever på forskellige klassetrin og med forskellige forudsætninger. Der arbejdes undersøgende med billedfaglige arbejdsformer og innovative processer udtrykt gennem analoge og digitale billeder i en reflekterende og eksperimenterende proces i forhold til fagdidaktisk begrundet indhold. Den studerende udvikler kompetencer til at anvende billedsproget gennem brug af faglig og fagdidaktisk teori og gennem arbejde med varierede praksisformer, materialer og metoder indenfor analoge og digitale billedformer. Modulsprog Dansk, der kan forekomme litteratur på andre sprog Evt. Forudsætninger for at læse modulet Kulturforståelse B, Mediefag B, Billedkunst C eller Design C. Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse: Undervisningsfaget Billedkunst - 10 ECTS Fagområder (undervisningsfag, lærerens grundfaglighed), som modulet knytter sig til: Undervisningsfaget billedkunst, Lærerens grundfaglighed og praktik Modulets vidensgrundlag: Modulet bygger på praksisviden og forskningsbaseret teori - om visuel kommunikation og kommunikationsteori - visuel kultur som billedfelt og refleksionsstrategi - kunstneriske arbejdsmetoders potentiale som redskab for erkendelse og udvikling af egne og elevers innovative kompetencer Modulets relation til praksis: Planlægge, gennemføre og evaluere undersøgende og eksperimenterende processer såvel fagligt som tværfagligt ved at anvende skolefagets hovedområder og fagdidaktik i en begrundet og reflekteret undervisning i billedkunst på forskellige klassetrin. Kompetenceområder, som indgår i modulet: Kompetence område 2. Visuel afkodning af analoge og digitale billeder Kompetence område 3: Billedfaglige arbejdsformer og innovative processer Kompetence område 4: Billedfaglige og didaktiske kompetencer Kompetencemål, som indgår i modulet: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre og evaluere visuel undervisning med henblik på at udvikle elevers kompetencer i at afkode forskellige analoge og digitale billeder og visualiseringer. Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre og evaluere visuel undervisning med henblik på at udvikle elevers kompetencer til at arbejde med æstetiske, innovative og entreprenante arbejdsformer. Vidensmål: Den studerende har viden om Færdighedsmål: Den studerende kan Analoge og digitale visualiseringsformers betydning i kommunikative og innovative processer. Kunstneriske metoders funktioner i kommunikative Anvende konkrete visualiseringsformer til at kommunikere og /eller igangsætte ideudvikling og facilitere forandringsprocesser Anvende kunstneriske metoder i kommunikation og 125

126 og innovative processer Undersøgende og eksperimenterende arbejdsmetoder Sociale mediers visuelle læringspotentialer facilitering af innovative processer Gennemføre undersøgende og eksperimenterende processer såvel fagligt som tværfagligt Anvende sociale medier i visuelle udvekslings- og samarbejdsprocesser Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen): Arbejdsformer fordeler sig i de fire kategorier i studieaktivitetsmodellen (se almen studieordning) som følger: Kategori 1: 55 arbejdstimer Kategori 2: 75 arbejdstimer Kategori 3: 70 arbejdstimer Kategori 4: 45 arbejdstimer Evaluering af modulet her under kriterier for at gennemføremodulet Den studerende skal have et projekt med følgende indhold godkendt af underviser: 1. En udstilling med eksempler på billedfremstilling 2. Et skriftligt oplæg på 5 normalsider som rummer: - Begrundet visuel didaktisk problemstilling - Overvejelser over billedskabende metoder i kommunikation og facilitering af innovative processser i undervisnignsfaget billedkunst i folkeskolen 3. Fremlæggelse af projekt for responsgruppe Modulet gennemføres ved opfyldelse af ovenstående objektive og kvantitative kriterier. 126

127 Idræt, herunder idrætsmoduler Modul 1: Idrætsfagets basis Basis, nationalt udarb.: Basis, lokalt udarb.: Specialisering: x Modulomfang: 10 ECTS Modulbetegnelse (navn): Idrætsfagets basis Kort beskrivelse af modulet: Et modul, hvor den studerende arbejder med fagets historie, indhold og arbejdsformer med fokus på grundlæggende viden, færdigheder og kropslige kompetencer. Indholdet vil bl.a. være leg, løb, spring, og kast, redskabsgymnastikkens basis, boldbasis og basis indenfor dans og udtryk. Emnerne vil bl.a. omhandle idrættens værdier, kvaliteter, historie og mangfoldighed, anatomi og bevægelseslære, motorisk udvikling og læring, undervisningsplanlægning, metodiske grovformer og formidling. Modulsprog Dansk Forudsætninger for at læse modulet Idræt B eller Dans B. Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse: Idræt 10 ECTS Fagområder (undervisningsfag, lærerens grundfaglighed), som modulet knytter sig til: Idræt og Lærerens grundfaglighed og praktikken Modulets vidensgrundlag: Modulet bygger på humanistisk, samfundsvidenskabelig og naturvidenskabelig teori og forskning vedrørende børn og unges motoriske udvikling og læring, på teorier om idrættens kvaliteter og mangfoldighed og om idrætsfagets historie og grundlæggende idrætsdidaktik. Derudover udgør forskning vedrørende idrætsfaget i folkeskolen et centralt grundlag Modulets relation til praksis: Modulet arbejder med en evalueringsform, hvor der indgår undervisningsforløb med børn fra folkeskolen Kompetenceområder, som indgår i modulet: KO 1: Elevers kropslige muligheder og alsidighed KO 3: Idrætsfaget i indskoling, på mellemtrinnet og i udskolingen KO 4: Idrættens værdier og kultur Kompetencemål, som indgår i modulet: Den studerende kan udføre, beskrive og analysere bevægelser indenfor et alsidigt bevægelsesrepertoire med henblik på at udvikle elevers alsidige bevægelsesfærdigheder og kompetencer i idræt gennem leg, sport, æstetiske bevægelsesaktiviteter samt aktiviteter i og på vand og i naturen begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle alsidig, inkluderende og differentieret idrætsundervisning i folkeskolen med henblik på udvikling af elevers personlige, sociale, kropslige og idrætslige færdigheder og kompetencer Vidensmål: Den studerende har viden om Færdighedsmål: Den studerende kan alsidige idrætsdiscipliner og bevægelsesaktiviteter anvende det alsidige, brede idrætsbegreb undervisning forbundet med det kropslige, det beherske alsidige bevægelsesmønstre og fysiske og det kognitive kropslige udtryk og erkendelse gennem kroppen på baggrund af mestringen, kampen, legen, dansen og fordybelsen fagbegreber af relevans for undervisning i idræt kropsudtryk gennemføre undervisning i forskellige fysiske omgivelser analysere elevers læring med begreber fra fagets praksis og teori 127

128 varierede evalueringsformer, formativ og summativ evaluering herunder motoriske test elevforudsætninger i indskoling, på mellemtrin og i udskoling progression og kontinuitet i idrætsundervisningen i hele skoleforløbet anvende varierede evalueringsmetoder til afdækning af mål og hensigter med fysisk aktivitet, livskvalitet og læring herunder motoriske test planlægge, gennemføre og evaluere differentieret undervisning i idræt, der tager hensyn til den enkelte elevs læring og medbestemmelse i fællesskabet planlægge, gennemføre og evaluere idrætsundervisning, der understøtter, udvikler og udfordrer elevers læringsmiljøer og læringsfællesskaber skolefagets begrundelse, form og indhold i et anvende bevægelsesformer og bevægelseskulturer historisk, kulturelt og samfundsmæssigt perspektiv såvel historisk, nutidigt som fremtidigt resultater af nationalt og internationalt forskningsog udviklingsarbejde Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen): Forløb i boldbasis, redskabsbasis og bevægelse til musik vil være holdundervisning efterfulgt af selvstændige studier og efterbehandling af undervsningen. Der vil være mulighed for et studieprojekt i naturen initieret af studerende. Opvarmning til musik vil være en vekselvirkning mellem holdundervisning og fremlæggelser af de studerende. Kategori 1: (undervisning) 60 Kategori 2: (Studiegruppearbejde) 80 Kategori 3: (Selvstændig studie) 65 Kategori 4: (Vejledning) 40 Evaluering af modulet, herunder kriterier for gennemførelse af modulet: Den studerende skal følgende: 1. Udarbejde en individuel digital glædesprofil som idrætsudøver. 2. I en studiegruppe udarbejde et skriftligt produkt, hvor i der indgår resultater fra nationalt og internationalt forskning til at analysere elevers læring med begreber fra fagets praksis og teori. Det skriftlige produkt skal have et omfang svarende til 6 til 8 normalsider. 3. Fremlægges af ovennævnte skriftlige produkt. 4. Med udgangspunkt i det alsidige og brede idrætsbegreb, fremvise en praksis indenfor boldbasis, redskabsbasis og bevægelse til musik. Denne praksis skal indeholde overvejelser om at planlægge, gennemføre og evaluere idrætspraksis Modulet gennemføres ved opfyldelse af ovenstående objektive og kvantitative kriterier. Modul 2: Alsidig idrætspraksis læring, udvikling og fysisk træning Modultype, sæt kryds: Basis, nationalt udarb.: Basis, lokalt udarb.: Specialisering: x Modulomfang: 10 ECTS Modulbetegnelse (navn): Alsidig idrætspraksis læring, udvikling og fysisk træning Kort beskrivelse af modulet: Et modul, hvor den studerende på eksemplarisk vis arbejder med idrætsfagets bredde og dybde med fokus 128

129 på udvikling af alsidige idrætslige kompetencer indenfor forskellige idrætslige indholdsområder - herunder dans og udtryk, redskabsgymnastik og boldspil. Idrætsdidaktiske teorier og refleksioner vedrørende elevforudsætninger, differentiering, medbestemmelse, etik og formidling vil danne udgangspunkt for planlægning, gennemførelse og evaluering af idrætsundervisning. Forhold vedrørende sikkerhed i faget generelt vil indgå i modulet og i den forbindelse vil der blandt andet være prøver i modtagning indenfor redskabsgymnastik. Fysiologi, træningslære og biomekanik anvendes til at analysere og planlægge en idrætsundervisning, der fremmer elevers fysiske og motoriske udvikling og giver forståelse af den humanbiologiske sammenhæng mellem fysisk aktivitet og sundhed. Modulsprog Dansk Forudsætninger for at læse modulet Idræt B eller Dans B. Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse: Idræt 10 ECTS Fagområder (undervisningsfag, lærerens grundfaglighed), som modulet knytter sig til: Idræt Modulets vidensgrundlag: Modulet bygger på naturvidenskabelig teori og forskning med relation til kroppens, idrættens og den fysiske aktivitets betydning for og sammenhæng med udvikling, læring og sundhed. Modulet bygger endvidere på forskning vedrørende undervisning og læring generelt og forskningsog undersøgelsesresultater af mere specifik karakter vedrørende undervisningens betydning for elevernes læring i, om og gennem idræt. Derudover udgør forskning vedrørende idrætsfaget i folkeskolen et centralt grundlag. Modulets relation til praksis: Modulet arbejder med en evalueringsform hvor der indgår undervisning af børn fra folkeskolen Kompetenceområder, som indgår i modulet: KO 1: Elevers kropslige muligheder og alsidighed KO 2: Elevers udvikling og læring i, om og gennem idræt KO 3: Idrætsfaget i indskolingen, på mellemtrinnet og i udskolingen Kompetencemål, som indgår i modulet: Den studende kan udføre, beskrive og analysere bevægelser indenfor et alsidigt bevægelsesrepertoire med henblik på at udvikle elevers alsidige bevægelsesfærdigheder og kompetencer i idræt gennem leg, sport, æstetiske bevægelsesaktiviteter samt aktiviteter i og på vand og i naturen begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle alsidig, inkluderende og differentieret idrætsundervisning i folkeskolen med henblik på udvikling af elevers personlige, sociale, kropslige og idrætslige færdigheder og kompetencer anvende, vurdere og analysere viden om elevers fysiske, psykiske, sociale og kognitive udvikling med henblik på udvikling af elevers handlekompetence i tværvidenskabelige sammenhænge mellem sundhed, livskvalitet, fysisk aktivitet og kroppens varierede kommunikationsmuligheder Vidensmål: Den studerende har viden om Færdighedsmål: Den studerende kan alsidige idrætsdiscipliner og bevægelsesaktiviteter beherske alsidige bevægelsesmønstre og kropsudtryk fagbegreber af relevans for undervisning i idræt analysere elevers læring med begreber fra fagets praksis og teori officielle anbefalinger om sundhed og fysisk anvende træningsfysiologiske planer med fokus på aktivitet sammenhænge mellem sundhed og fysisk aktivitet træningsfysiologiske planer udvikle varierede og målrettede træningsplaner og træningsformer handlemuligheder i forhold til livslang fysisk anvende idrætslige aktiviteter samt træningsplaner aktivitet, udvikling og læring og træningsformer varierede evalueringsmetoder anvende varierede evalueringsmetoder til 129

130 elevforudsætninger i indskoling, på mellemtrin og i udskoling progression og kontinuitet i idrætsundervisningen i hele skoleforløbet idrætsfaget som videnskabsfag, videnskabsteori, videnskabelige metoder, faglitteratur, begreber fra fagets praksis og teori afdækning af mål og hensigter med fysisk aktivitet, livskvalitet og læring planlægge, gennemføre og evaluere differentieret undervisning i idræt, der tager hensyn til den enkelte elevs læring og medbestemmelse i fællesskabet planlægge, gennemføre og evaluere idrætsundervisning, der fordrer progression planlægge, gennemføre og evaluere idrætsundervisning, der understøtter, udvikler og udfordrer elevers læringsmiljøer og læringsfællesskaber undervisning forbundet med det kropslige, det fysiske og det kognitive fysiske rammers betydning for idrætsundervisningen og sikkerhed i undervisningen resultater af nationalt og internationalt forskningsog udviklingsarbejde Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen): Arbejdsformerne vil være en vekselvirkning mellem holdundervisning, forelæsning, opgaveløsning og fremlæggelse. Kategori 1: (undervisning) 60 Kategori 2: (Studiegruppearbejde) 80 Kategori 3: (Selvstændig studie) 65 Kategori 4: (Vejledning) 40 Kriterier for gennemførelse af modulet: Den studerende skal følgende: 1. Bestå test omkring sikkerhed og brug af minitrampolin. 2. I studiegruppe lave et studieprodukt med et omfagn svarende til 6 til 8 normalside. I studieproduktet skal indgå træningsfysiologiske planer, idrætsfaglige begreber samt overvejelser om planlægning, gennemførelse og evaluering af idrætsundervisning. 3. Deltage i fremlæggelse af ovennævnte studieprodukt samt deltage i oppponentgruppe ved andres fremlæggelser Modulet gennemføres ved opfyldelse af ovenstående objektive og kvantitative kriterier. Modul 3: Fremtidens idrætsundervisning kulturer og værdier i et idrætsperspektiv Modultype, sæt kryds: Basis, nationalt udarb.: Basis, lokalt udarb.: Specialisering: X Modulomfang: 10 ECTS Modulbetegnelse (navn): Fremtidens idrætsundervisning kulturer og værdier i et idrætsperspektiv Kort beskrivelse af modulet: Et modul hvor den studerende på eksemplarisk vis arbejder med idrættens kulturer og værdier. Eksempelvis boldspilskultur, performence, social skills og idræt i et innovativt perspektiv. Idrætsdidaktisk teori og refleksioner omhandlende læringsmiljøer, læringsfællesskaber, motivation og idrætsglæde vil danne udgangspunkt for udvikling af en inkluderende, differentieret og kreativ 130

131 undervisning i idrættens forskellige bevægelseskulturer. Modulsprog Dansk Forudsætninger for at læse modulet Idræt B eller Dans B. Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse: Idræt 10 ECTS Fagområder (undervisningsfag, lærerens grundfaglighed), som modulet knytter sig til: Idræt Modulets vidensgrundlag: Modulet bygger på humanistisk-, samfundsvidenskabelig- og naturvidenskabelig teori og forskning vedrørende børn og unges læring, med udgangspunkt i teorier der har fokus på innovative og kreative processer, samt teorier om idrættens kvaliteter, mangfoldighed og om idrættens kulturelle og samfundsmæssige betydning. Derudover udgør forskning, erfaringer og refleksioner over idrætsfaget i folkeskolen et centralt grundlag. Modulets relation til praksis: Forløbet med social skills vil være i samarbejde med lokale skoler Kompetenceområder, som indgår i modulet: KO 1: Elevers kropslige muligheder og alsidighed KO 3: Idrætsfaget i indskoling, på mellemtrinnet og i udskolingen KO 4: Idrættens værdier og kultur Kompetencemål, som indgår i modulet: udføre, beskrive og analysere bevægelser indenfor et alsidigt bevægelsesrepertoire med henblik på at udvikle elevers alsidige bevægelsesfærdigheder og kompetencer i idræt gennem leg, sport, æstetiske bevægelsesaktiviteter samt aktiviteter i og på vand og i naturen begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle alsidig, inkluderende og differentieret idrætsundervisning i folkeskolen med henblik på udvikling af elevers personlige, sociale, kropslige og idrætslige færdigheder og kompetencer udføre, anvende og integrere kropslige arbejds- og udtryksformer i undervisningen på tværs af genrer, discipliner og fysiske aktiviteter såvel kulturelt som subkulturelt med henblik på at udvikle fagsyn samt udvikle faget kreativ, innovativ og entreprenant Vidensmål: Den studerende har viden om Færdighedsmål: Den studerende kan alsidige idrætsdiscipliner og bevægelsesaktiviteter kropslige udtryk og erkendelse gennem kroppen på baggrund af mestringen, kampen, legen, dansen og fordybelsen Varierede evalueringsformer og brug af digitale teknologier idræt som kulturskabende faktor, idrættens kulturer og subkulturer, klassiske og nye idrætter anvende det alsidige, brede idrætsbegreb beherske alsidige bevægelsesmønstre og kropsudtryk anvende egnede digitale teknologier til evaluering og udvikling af idrætsundervisning udvikle bevægelsesformer, bevægelsessammenhænge, bevægelseskulturer og idrætsundervisning idrættens idealer, fairplay, tolerance, etik/moral samt inklusion/eksklusion. resultater af nationalt og internationalt forskningsog udviklingsarbejde idrætsfaget som videnskabsfag, videnskabsteori, videnskabelige metoder, faglitteratur, begreber fra fagets praksis og teori planlægge, gennemføre og evaluere idrætsundervisning, der understøtter, udvikler og udfordrer elevers læringsmiljøer og læringsfællesskaber udvikle idrætsundervisningen på grundlag af anerkendt forskningsog udviklingsarbejde analysere elevers læring med begreber fra fagets praksis og teori 131

132 organiseret og selvorganiseret idrætsdeltagelse på såvel individ- som gruppeniveau planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle idrætsundervisning, der knytter an til organiseret og selvorganiseret idrætsdeltagelse på såvel individ- og gruppeniveau Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen): Modulet vil veksle mellem holdundervisning og innovative tilgange til udvikling af idrætsfaget i teori og praksis Kategori 1: (undervisning) 60 Kategori 2: (Studiegruppearbejde) 80 Kategori 3: (Selvstændig studie) 65 Kategori 4: (Vejledning) 40 Evaluering af modul, herunder kriterier for gennemførelse af modulet: Den studerende skal vedhjælp af en innovativ proces udarbejde følgende studieprodukter : 1. Årsplan for idrætsundervisning der indeholder overvejelser om målsætning, metoder og evaluering. Årsplanens indhold skal bygge på resultater fra nationalt og internationalt forskningsog udviklingsarbejde 2. Ud fra fagdidaktiske begrundelser identificere egen idrætslærerprofil Ovenstående skal samlet set have et omfang svarende til 8 til 10 normalsider. Modulet gennemføres ved opfyldelse af ovenstående objektive og kvantitative kriterier. 132

133 Musik, herunder musikmoduler Modul 1: Musikalske udtryksformer i undervisning og læring Basis, nationalt udarb.: Basis, lokalt udarb.: Specialisering: X Modulomfang: 10 ECTS Modulbetegnelse (navn): Musikalske udtryksformer i undervisning og læring Kort beskrivelse af modulet: Der er fokus på at udvikle de studerendes musikpædagogiske og didaktiske forudsætninger, relateret til musik som undervisningsfag i folkeskolen. Der arbejdes med varierede musikalske udtryksformer med krop, stemme, instrumenter og andre lydkilder. Som en væsentlig del indgår kreative, æstetiske arbejdsformer og læreprocesser samt refleksion over viden og færdigheder opnået gennem arbejdet med de forskellige udtryksformer. Der lægges endvidere særlig vægt på udvikling af den studerendes egne musikalske færdigheder. Modulsprog Modulsproget er dansk. Evt. Forudsætninger for at læse modulet Musik B Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse: Musik, 10 ECTS Fagområder (undervisningsfag, lærerens grundfaglighed), som modulet knytter sig til: Musik, Lærerens grundfaglighed og Praktik Modulets vidensgrundlag: Faget har sin basis fra to forskellige videns- og færdighedsdimensioner, en kunstnerisk og en vidensbaseret. Modulet bygger på teori og forskning vedrørende børn og unges musikalske udvikling og læring samt på teorier om musikkens kvaliteter og mangfoldighed. Forskning vedrørende musikfaget i folkeskolen udgør et centralt grundlag. Modulets relation til praksis: Faget Musik i folkeskolen Kompetenceområder, som indgår i modulet: Kompetenceområde 1: Musikudøvelse Kompetenceområde 2: Musikalsk skaben Kompetenceområde 3: Musikforståelse Kompetenceområde 4: Musikdidaktik Kompetencemål, som indgår i modulet: Den studerende kan begrundet lede musikalsk udfoldelse i et inkluderende klassefællesskab begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle kreative musikalske processer på udfordrende og anerkendende måder, der udvikler elevers formåen til selvstændigt at skabe og udvikle musik varetage undervisning i musik som æstetisk, kulturelt, og historisk fænomen begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i musik. Vidensmål: Den studerende har viden om Færdighedsmål: Den studerende kan musikteori, spilleteknik, repertoire, instruktion og lede og akkompagnere fællessang og ledelse i forbindelse med klaverspil musikaktiviteter på klaver udtryksfuldt stemmearbejde i relation til musikalsk udvikling og anvende egen stemme musikalsk og nuanceret som udvikling af egen stemme motoriske/tekniske øveprocesser, musikalsk fortolkning hjælpemiddel og arbejdsredskab i undervisningen udtrykke sig musikalsk gennem instrumentalspil med forståelse for teknik 133

134 udvikling af børns stemmer, kor/sang-metodik, indstudering, sangligt repertoire, sanglige kulturer og traditioner kroppens, bevægelsens og legens betydning for musikalsk udvikling og læring musikteori, notation, arrangement, instrumentation og satslære og musikalske læremidler kreative processer, eksperimentelt arbejde, teorier om improvisation og komposition samt musikkens æstetiske og innovative potentialer metoder til musiklytning og musikalsk udvikling lede stemmearbejde, fællessang og én- eller flerstemmigt kor i et bredt udvalg af genrer lede musikaktiviteter med leg, dans, bevægelse og dramatisering med øje for elevers potentialer og forudsætninger arrangere musik og musikalske aktiviteter i et bredt udvalg af stilarter for varierede målgrupper med forskellige pædagogiske formål lede kreative musikalske processer i vokal-, bevægelses- og instrumentalaktiviteter, herunder såvel komposition som improvisation planlægge, gennemføre og evaluere varieret og aktiverende undervisning i musiklytning og musikoplevelse formulere differentierede undervisningsog læringsmål for musikundervisning udvælge undervisningsindhold til såvel enkeltaktiviteter som længere forløb differentieret og inkluderende agere i forskellige musiklærerroller fra den myndige leder og dirigent til den lydhøre og inspirerende igangsætter i og med musik varetage undervisning med øje for elevernes musikalske forudsætninger, udvikling og potentialer musikkens betydning som eksistentielt, æstetisk, kulturbærende og identitetsskabende fænomen musikalsk læring og progres sion, undervisningsdifferentiering, læreplaner i musik og læremidler i musikfaget undervisningsmetodik, klasseledelse, musiklærerroller, formidlingsstrategier samt formelle og uformelle læreprocesser musikpædagogisk teori, elevernes musikalske udvikling, æstetiske læreprocesser, musikalitetsteori musik i et psykologisk, oplevelsesmæssigt og perspektivere musik som æstetisk fænomen æstetisk perspektiv Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen): Modulet tager udgangspunkt i varierende arbejdsformer jf studieaktivitetsmodellen : 1. Skemalagt undervisning og studieaktiviteter planlagt af underviser 60 timer 2. Studieaktiviteter planlagt af underviser 75 timer 3. Studieaktiviteter planlagt af studerende 70 timer 4. Studieaktiviteter delvist planlagt af studerende og med tilstedeværelse af underviser Evaluerig af modulet herunder kriterier for at gennemføre modulet Den studerende skal have følgende godkendt: 40 timer Design af 3 årsplaner for henh kl., 3.-4.kl. og 5.-6.kl., hvor alle trinmålene fra den respektive årgang understøttes. Design af et undervisningsforløb på min. 4 lektioner til et af årsplanernes temaer. Omfang 3-5 normalsider. Forløbet skal indeholde musikaktiviteter der kræver varierede musikalske udtryksformer og begrundes ved brug af relevante musikpædagogiske og didaktiske refleksioner. Beskrivelse og noder til musikaktiviteterne vedlægges som bilag. Design af et rytme/strum-arrangement for en målgruppe i den obligatoriske musikundervisning. Arrangementet skal indeholde roller til elever og skrives i et notationsprogram. En demonstration af egne musikledelsesfærdigheder hvor den studerende med afsæt i sit arrangement - leder en musikaktivitet med leg, dans, bevægelse og dramatisering med øje for aktivitetens læringspotentialer og differentieringsmuligheder. Efterfølgende mundtlig fremlæggelse af egne fag-didaktiske refleksioner over demonstrationens indhold og forløb. Deltagelse i faglig-didaktisk respons på medstuderendes demonstration af musikledelsesfærdigheder. 134

135 Udførelse af sammenhængende klaver-akkompagnement til 2 ud af 10 udvalgte skolerelevante fællessange; de 2 vælges ved lodtrækning. Udførelse af 1 ud af 15 udvalgte skolerelevante sange med musikalsk og fleksibel stemmeføring; sangen vælges ved lodtrækning. Modulet gennemføres ved opfyldelse af ovenstående objektive og kvantitative kriterier. Modul 2: Musikledelse, musikalsk læring og undervisningsmetodik Basis, nationalt udarb.: Basis, lokalt udarb.: Specialisering: X Modulomfang: 10 ECTS Modulbetegnelse (navn): Musikledelse, musikalsk læring og undervisningsmetodik Kort beskrivelse af modulet: Der er fokus på at udvikle de studerendes forudsætninger for ledelse af og deltagelse i udøvende musikalske aktiviteter, herunder sammenspil, kor og sang i grupper og individuelt. Der arbejdes med musikteori, satsarbejde og arrangement rettet mod forskellige målgrupper. Musikdidaktik indgår i relation til musikudøvelse. Der lægges vægt på musikpædagogisk og -didaktisk refleksion over viden og færdigheder, der indgår i modulets indholdsområder. Der lægges endvidere særlig vægt på udvikling af den studerendes egne musikalske færdigheder. Modulsprog Modulsproget er dansk. Evt. Forudsætninger for at læse modulet Musik B Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse: Musik, 10 ECTS Fagområder (undervisningsfag, lærerens grundfaglighed), som modulet knytter sig til: Musik, Lærerens grundfaglighed og Praktik Modulets vidensgrundlag: Faget har sin basis fra to forskellige videns- og færdighedsdimensioner, en kunstnerisk og en vidensbaseret. Modulet bygger på teori og forskning vedrørende børn og unges musikalske udvikling og læring samt på teorier om musikkens kvaliteter og mangfoldighed. Forskning vedrørende musikfaget i folkeskolen udgør et centralt grundlag. Modulets relation til praksis: Faget Musik i folkeskolen Kompetenceområder, som indgår i modulet: Kompetenceområde 1: Musikudøvelse Kompetenceområde 2: Musikalsk skaben Kompetenceområde 3: Musikforståelse Kompetenceområde 4: Musikdidaktik Kompetencemål, som indgår i modulet: Den studerende kan begrundet lede musikalsk udfoldelse i et inkluderende klassefællesskab begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle kreative musikalske processer på udfordrende og anerkendende måder, der udvikler elevers formåen til selvstændigt at skabe og udvikle musik 135

136 varetage undervisning i musik som æstetisk, kulturelt, og historisk fænomen begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i musik. Vidensmål: Den studerende har viden om Færdighedsmål: Den studerende kan sammenspilsmetodik og instrumentkendskab samt vejlede og lede sammenspil differentieret på analog og digital teknologi baggrund af egen beherskelse af relevante instrumenter lydbearbejdning, nodeskrivning på computer, it og anvende it og anden teknologi som arbejdsredskab internetressourcer spilleteknik, stilarter, instruktion og ledelse i forbindelse med klaverspil stemmearbejde i relation til udvikling af egen og andres stemmer udvikling af børns stemmer, kor/sang-metodik, indstudering, sangligt repertoire, sanglige kulturer og traditioner musikalske genrer, musikalsk fortolkning musikteori, notation, arrangement, instrumentation og satslære og musikalske læremidler og kreativt værktøj lede og akkompagnere fællessang og musikaktiviteter på klaver udtryksfuldt i et bredt udvalg af stilarter anvende egen stemme musikalsk og nuanceret som hjælpemiddel og arbejdsredskab i undervisningen lede stemmearbejde, fællessang og en- eller flerstemmigt kor i et bredt udvalg af genrer udtrykke sig musikalsk gennem instrumentalspil med forståelse for genre arrangere musik og musikalske aktiviteter i et bredt udvalg af stilarter for varierede målgrupper med forskellige pædagogiske formål Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen): Modulet tager udgangspunkt i varierende arbejdsformer jf studieaktivitetsmodellen : 1. Skemalagt undervisning og studieaktiviteter planlagt af underviser 60 timer 2. Studieaktiviteter planlagt af underviser 75 timer 3. Studieaktiviteter planlagt af studerende 70 timer 4. Studieaktiviteter delvist planlagt af studerende og med tilstedeværelse af underviser Evaluerig af modulet herunder kriterier for at gennemføre modulet Den studerende skal have følgende godkendt: 40 timer Design af 4 didaktisk begrundede musikarrangementer for forskellige målgrupper i den obligatoriske musikundervisning. Arrangementerne skal indeholde roller til elever og skrives i et notationsprogram. Arrangement 1: Fokus på musik og bevægelse; Arrangement 2: Fokus på instrumentalspil; Arrangement 3: Fokus på sang og korarbejde; Arrangement.4: Fokus på transponerede blæseinstrumenter Indstudering af 1 ud af 4 selvarrangerede musikstykker gennem anvendelse af egne instrumentale og sanglige færdigheder og med øje for læringspotentialer og differentieringsmuligheder. Efterfølgende respons fra medstuderende. Deltagelse ved medstuderendes fremlæggelse samt aktiv deltagelse i responsgruppe. Udførelse af sammenhængende klaver-akkompagnement til 2 ud af 10 ikke tidligere udvalgte skolerelevante fællessange; de 2 vælges ved lodtrækning. Udførelse af 1 ud af 15 ikke tidligere udvalgte skolerelevante sange med musikalsk og fleksibel stemmeføring; sangen vælges ved lodtrækning. Modulet gennemføres ved opfyldelse af ovenstående objektive og kvantitative kriterier. 136

137 Modul 3: Musikforståelse og musikformidling Basis, nationalt udarb.: Basis, lokalt udarb.: Specialisering: X Modulomfang: 10 ECTS Modulbetegnelse (navn): Musikforståelse og musikformidling Kort beskrivelse af modulet: Der er fokus på at udvikle de studerendes musikpædagogiske og didaktiske forudsætninger, relateret til musik som undervisningsfag i folkeskolen. Der arbejdes med at tilrettelægge kreative skabende musikalske processer bl.a. med udgangspunkt i børns musikalske udvikling, herunder tilrettelæggelse af musikalske aktiviteter og arrangementer i et bredt udvalg af stilarter for varierede målgrupper med forskellige pædagogiske formål. Der arbejdes med at formidle musik som kulturelt og historisk fænomen, formidling af kendskab til stilarter og genrer fra forskellige perioder. Der arbejdes med musik i børne- og ungdomskulturer og med formidling og refleksion over musikkulturer som historiske, æstetiske og psykologiske fænomener. Der lægges endvidere særlig vægt på udvikling af den studerendes egne musikalske færdigheder. Modulsprog Modulsproget er dansk. Evt. Forudsætninger for at læse modulet Musik B Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse: Musik, 10 ECTS Fagområder (undervisningsfag, lærerens grundfaglighed), som modulet knytter sig til: Musik, Lærerens grundfaglighed og Praktik Modulets vidensgrundlag: Faget har sin basis fra to forskellige videns- og færdighedsdimensioner, en kunstnerisk og en vidensbaseret. Modulet bygger på teori og forskning vedrørende børn og unges musikalske udvikling og læring samt på teorier om musikkens kvaliteter og mangfoldighed. Forskning vedrørende musikfaget i folkeskolen udgør et centralt grundlag. Modulets relation til praksis: Faget Musik i folkeskolen Kompetenceområder, som indgår i modulet: Kompetenceområde 1: Musikudøvelse Kompetenceområde 2: Musikalsk skaben Kompetenceområde 3: Musikforståelse Kompetenceområde 4: Musikdidaktik Kompetencemål, som indgår i modulet: Den studerende kan begrundet lede musikalsk udfoldelse i et inkluderende klassefællesskab begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle kreative musikalske processer på udfordrende og anerkendende måder, der udvikler elevers formåen til selvstændigt at skabe og udvikle musik varetage undervisning i musik som æstetisk, kulturelt, og historisk fænomen begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i musik. Vidensmål: Den studerende har viden om Færdighedsmål: Den studerende kan læreprocesser og organisering etablere læringsrum for elevers selvstændige Eksperimentelt arbejde, teorier om improvisation og komposition samt musikkens æstetiske og innovative arbejde med musikudøvelse Lede kreative musikalske processer i vokal,-, bevægelses- og instrumentalaktiviteter, herunder 137

138 potentialer kreative processer, musikalsk interpretation og varierede udtryksformer musikteori og musikalsk analyse hørelære, musikalsk frasering, instrument-, og stemmeteknik og stemmebrug i forskellige musikalske stilarter musik i et historisk og samfundsmæssig perspektiv musikalske genrer, stilarter og musikhistorie evalueringsmetoder og observation og iagttagelse som metoder til at skabe viden om musikundervisning i folkeskolen læremidler samt resultater fra forskning og udviklingsarbejde tværfaglighed såvel komposition som improvisation skabe musik på baggrund af egne vokale og instrumentale færdigheder med musikalsk nysgerrighed, autenticitet og overblik fortolke musik i et bredt udvalg af stilarter og genrer udtrykke musikalsk forståelse gennem vokal og instrumental udøvelse perspektivere musik som historisk fænomen formidle musik i forskellige genrer og stilarter fra forskellige historiske perioder analysere egen og andres musikundervisning med henblik på udvikling af musikundervisning i folkeskolen gennem anvendelse af data fra evalueringer analysere undervisningsmidler hensigtsmæssigt i forhold til undervisningens mål og centrale indhold samt resultater fra forskning og udviklingsarbejde anvende musikfaget i samspil med andre fag og aktiviteter på skolen bidrage til skolens almene dannelsesopgave både i musikfaget og på skolen generelt musikkens betydning som motorisk/fysisk, psykologisk, socialt og kulturelt fænomen Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen): Modulet tager udgangspunkt i varierende arbejdsformer jf studieaktivitetsmodellen : 1. Skemalagt undervisning og studieaktiviteter planlagt af underviser 55 timer 2. Studieaktiviteter planlagt af underviser 70 timer 3. Studieaktiviteter planlagt af studerende 75 timer 4. Studieaktiviteter delvist planlagt af studerende og med tilstedeværelse af underviser 45 timer Evaluerig af modulet herunder kriterier for at gennemføre modulet Den studerende skal have følgende godkendt: Design, gennemførelse og analyse af et undervisningsprojekt der indeholder 1-2 normalsiders analyse af for projektet - relevante undervisningsmidler samt 2-3 normalsiders beskrivelse af fortolknings- og formidlingsmuligheder af såvel rytmisk som klassisk musik. Undervisningsplan og evt. noder vedlægges som bilag Fremlæggelse af projektet for et panel af undervisere og studerende. Deltagelse ved medstuderendes fremlæggelse samt aktiv deltagelse i responsgruppe. Udførelse af sammenhængende klaver-akkompagnement til 2 ud af 10 ikke tidligere udvalgte skolerelevante fællessange; de 2 vælges ved lodtrækning. Udførelse af 1 ud af 15 ikke tidligere udvalgte skolerelevante sange med musikalsk og fleksibel stemmeføring; sangen vælges ved lodtrækning. Modulet gennemføres ved opfyldelse af ovenstående objektive og kvantitative kriterier. 138

139 Praktik Praktik modul 1 Modultype, sæt kryds: Basis, nationalt udarb.: Basis, lokalt udarb.: Specialisering: X Modulomfang: 10 ECTS Modulbetegnelse (navn): Praktik Kort beskrivelse af modulet: Praktik omhandler den praktisk/pædagogiske dimension, der retter sig mod lærerens arbejde med elever og den analytiske dimension, der retter sig mod at kunne undersøge egen og andres praksis. Praktik sammenbinder læreruddannelsens fag og den studerendes arbejde på praktikskolen Modulsprog Dansk Fagområder (undervisningsfag, lærerens grundfaglighed), som modulet knytter sig til: Modulet knytter sig til såvel undervisningsfag som lærerens grundfaglighed Modulets vidensgrundlag: Modulet bygger på såvel forskningsog udviklingsbaseret viden der relaterer til praktikkens kompetence-, videns- og færdighedsmål som konkret erfaringsdannelse i relation til praksis Kompetenceområder fra praktik niveau l, som indgår i modulet: Didaktik Klasseledelse Relationsarbejde Didaktik: Den studerende kan i samarbejde med kolleger begrundet målsætte, planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning. Vidensmål: Den studerende har viden om folkeskolens formål og læreplaner, principper for undervisningsplanlægning, undervisningsmetoder og organisering af elevaktiviteter under hensyntagen til elevernes forudsætninger, evalueringsformer og tegn på elevers målopnåelse på praktikskolen, Færdighedsmål: Den studerende kan planlægge, gennemføre og evaluere undervisningssekvenser i samarbejde med medstuderende, redegøre for tegn på elevernes udbytte af undervisningen i forhold til formulerede mål, observations-, dataindsamlings- og dokumentationsmetoder. analysere undervisningssekvenser med henblik på udvikling af undervisningen. Klasseledelse: Den studerende kan lede undervisning samt etablere og udvikle klare og positive rammer for elevernes 139

140 læring, og klassens sociale fællesskab. Vidensmål: Færdighedsmål: Den studerende har viden om Den studerende kan klasseledelse, lede elevernes deltagelse i undervisningen Relationsarbejde: Den studerende kan i samarbejde med kolleger, ressourcepersoner og forældre begrundet målsætte, planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning. Vidensmål: Færdighedsmål: Den studerende har viden om kommunikation, elevtrivsel, motivation, læring og elevrelationer, Den studerende kan kommunikere lærings- og trivselsfremmende med elever, skole-hjemsamarbejde, kommunikere med forældre om undervisningen og skolens formål og opgave, Studieformer i modulet De studerendes tidsforbrug på i alt 245 at. til studieaktiviteterne (jf. studieaktivitetsmodellen) i modulet fordeler sig efter aftale med praktikskolerne Evaluering af modulet: Den studerende skal efter gennemførelse af hvert praktikmodul bedømmes med Bestået eller Ikkebestået. Bedømmelsen foretages af praktikstedet. Modulevalueringen skal bestås, for at den studerende kan indstille sig til prøven i praktik. Se Studieordning 2013 Del 2 Studerende, der får bedømmelsen Ikke bestået, kan tilbydes en ny praktikperiode jf. eksamensbestemmelserne. Det kan ske på en anden skole, hvis den studerende ønsker det. Bedømmelsen i forbindelse med modulevalueringer kommer ikke til at fremgå af den studerendes eksamensbevis. Kriterier for at gennemføre modulet: Praktikskolen bedømmer om den studerende ud fra sit faglige og pædagogiske niveau er egnet til at undervise elever jf. kompetencemål for praktik. Praktik modul 2 Modultype, sæt kryds: Basis, nationalt udarb.: Basis, lokalt udarb.: Specialisering: X Modulomfang: 10 ECTS Modulbetegnelse (navn): Praktik Kort beskrivelse af modulet: Praktik omhandler den praktisk/pædagogiske dimension, der retter sig mod lærerens arbejde med elever og den analytiske dimension, der retter sig mod at kunne undersøge egen og andres 140

141 praksis. Praktik sammenbinder læreruddannelsens fag og den studerendes arbejde på praktikskolen Modulsprog Dansk Fagområder (undervisningsfag, lærerens grundfaglighed), som modulet knytter sig til: Modulet knytter sig til såvel undervisningsfag som lærerens grundfaglighed Modulets vidensgrundlag: Modulet bygger på såvel forskningsog udviklingsbaseret viden der relaterer til praktikkens kompetence-, videns- og færdighedsmål som konkret erfaringsdannelse i relation til praksis Kompetenceområder fra praktik niveau ll, som indgår i modulet: Didaktik Klasseledelse Relationsarbejde Didaktik: Den studerende kan i samarbejde med kolleger begrundet målsætte, planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning Vidensmål: Den studerende har viden om undervisningsmetoder, principper for undervisningsdifferentiering, læremidler og it, formative og summative evalueringsmetoder samt test, observations-, dataindsamlings- og dokumentationsmetoder. Færdighedsmål: Den studerende kan planlægge, gennemføre og evaluere et undervisningsforløb med anvendelse af en variation af metoder, undervisningsdifferentiering samt læremidler og it i samarbejde med medstuderende, evaluere undervisningsforløb og elevers læringsudbytte, observere egen praksis og den enkelte elevs læring med henblik på udvikling af undervisningen. Klasseledelse: Den studerende kan lede undervisning samt etablere og udvikle klare og positive rammer for elevernes læring, og klassens sociale fællesskab. Vidensmål: Færdighedsmål: Den studerende har viden om Den studerende kan klasseledelse, læringsmiljø og udvikle tydelige rammer for læring og for klassens sociale klassens sociale relationer og liv i samarbejde med eleverne og Relationsarbejde: Den studerende kan i samarbejde med kolleger, ressourcepersoner og forældre begrundet målsætte, planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning. Vidensmål: Færdighedsmål: Den studerende har viden om Den studerende kan kommunikation, involverende samarbejde dialogisk med elever og kolleger om justering læringsmiljøer, motivation og trivsel, Kommunikation, Studieformer i modulet af undervisningen og elevernes aktive deltagelse, kommunikere skriftligt og mundtligt med forældre om formål og indhold i planlagte undervisningsforløb, 141

142 De studerendes tidsforbrug på i alt 245 at. til studieaktiviteterne (jf. studieaktivitetsmodellen) i modulet fordeler sig efter aftale med praktikskolerne Evaluering af modulet: Den studerende skal efter gennemførelse af hvert praktikmodul bedømmes med Bestået eller Ikkebestået. Bedømmelsen foretages af praktikstedet. Modulevalueringen skal bestås for at den studerende kan indstille sig til prøven i praktik. Se Studieordning 2013 Del 2. Studerende, der får bedømmelsen Ikke bestået, kan tilbydes en ny praktikperiode jf. eksamensbestemmelserne. Det kan ske på en anden skole, hvis den studerende ønsker det. Bedømmelsen i forbindelse med modulevalueringer kommer ikke til at fremgå af den studerendes eksamensbevis. Kriterier for at gennemføre modulet: Praktikskolen bedømmer om den studerende ud fra sit faglige og pædagogiske niveau er egnet til at undervise elever, jf. kompetencemål for praktik. Praktik modul 3 Modultype, sæt kryds: Basis, nationalt udarb.: Basis, lokalt udarb.: Specialisering: X Modulomfang: 10 ECTS Modulbetegnelse (navn): Praktik Kort beskrivelse af modulet: Praktik omhandler den praktisk/pædagogiske dimension, der retter sig mod lærerens arbejde med elever og den analytiske dimension, der retter sig mod at kunne undersøge egen og andres praksis. Praktik sammenbinder læreruddannelsens fag og den studerendes arbejde på praktikskolen Modulsprog Dansk Fagområder (undervisningsfag, lærerens grundfaglighed), som modulet knytter sig til: Modulet knytter sig til såvel undervisningsfag som lærerens grundfaglighed Modulets vidensgrundlag: Modulet bygger på såvel forskningsog udviklingsbaseret viden der relaterer til praktikkens kompetence-, videns- og færdighedsmål som konkret erfaringsdannelse i relation til praksis Kompetenceområder fra praktik niveau lll, som indgår i modulet: Didaktik Klasseledelse Relationsarbejde 142

143 Didaktik: Den studerende kan i samarbejde med kolleger begrundet målsætte, planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning Vidensmål: Den studerende har viden om organisations-, undervisnings-, og samarbejdsformer metoder til formativ og summativ evaluering og observations-, dataindsamlings- og dokumentationsmetoder. Færdighedsmål: Den studerende kan planlægge, gennemføre og evaluere længerevarende undervisningsforløb under hensyntagen til elev- og årsplaner i samarbejde med medstuderende og skolens øvrige ressourcepersoner, evaluere elevers læringsudbytte og undervisningens effekt og udvikle egen og andres praksis på et empirisk grundlag. Klasseledelse: Den studerende kan lede undervisning samt etablere og udvikle klare og positive rammer for elevernes læring, og klassens sociale fællesskab. Vidensmål: Færdighedsmål: Den studerende har viden om Den studerende kan læringsmiljø, inklusion, lede inklusionsprocesser i samarbejde med eleverne. konflikthåndtering og mobning. Relationsarbejde: Den studerende kan i samarbejde med kolleger, ressourcepersoner og forældre begrundet målsætte, planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning. Vidensmål: Færdighedsmål: Den studerende har viden om anerkendende kommunikation, og ligeværdigt samarbejde, inklusionsprocesser og Processer, der fremmer godt skolehjemsamarbejde og samarbejdsformer ved forældremøder og forældresamtaler og kontaktgrupper. Den studerende kan støtte den enkelte elevs aktive deltagelse i undervisningen og klassens sociale liv og kommunikere med forældre om elevernes skolegang. Studieformer i modulet De studerendes tidsforbrug på i alt 245 at. til studieaktiviteterne (jf. studieaktivitetsmodellen) i modulet fordeler sig efter aftale med praktikskolerne Evaluering af modulet: 143

144 Den studerende skal efter gennemførelse af hvert praktikmodul bedømmes med Bestået eller Ikkebestået. Bedømmelsen foretages af praktikstedet. Modulevalueringen skal bestås, for at den studerende kan indstille sig til prøven i praktik. Se Studieordning 2013 Del 2. Studerende, der får bedømmelsen Ikke bestået, kan tilbydes en ny praktikperiode jf. eksamensbestemmelserne. Det kan ske på en anden skole, hvis den studerende ønsker det. Bedømmelsen i forbindelse med modulevalueringer kommer ikke til at fremgå af den studerendes eksamensbevis. Kriterier for at gennemføre modulet: Praktikskolen bedømmer om den studerende ud fra sit faglige og pædagogiske niveau er egnet til at undervise elever jf. kompetencemål for praktik. Specialiseringsmoduler IT-didaktisk Design Basis, nationalt udarb.: Basis, lokalt udarb.: Specialisering: X Modulomfang: 10 ECTS Modulbetegnelse (navn): It-didaktisk Design Kort beskrivelse af modulet: Modulet sigter mod at kvalificere den studerendes analytiske, kreative, teoretiske og praktiske indsigt i digital didaktisk design og it-didaktiske udfordringer i praksis. Den studerende tilegner sig viden og kompetencer i at planlægge, udføre og evaluere didaktisk designs med it. Modulet etablerer sammenhæng mellem empiriske studier af praksisfeltet, den studerendes undervisningsfag, og viden om it - og mediebaserede læringsformer. Modulsprog Dansk, der kan forekomme materiale på andre sprog Evt. Forudsætninger for at læse modulet Optagelse på læreruddannelsen Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse: Alle undervisningsfag, 10 ECTS Fagområder (undervisningsfag, lærerens grundfaglighed), som modulet knytter sig til: Undervisningsfag og lærerens grundfaglighed Modulets vidensgrundlag: modulet bygger på empiri og teori om it-didaktik. Empirien består dels af nationale og internationale udviklingsprojekter og forskningsresultater, dels af de studerendes egne empiriske undersøgelser Modulets relation til praksis: Teori om pædagogisk it kobles direkte til empiriske undersøgelser og andre former for interventioner i praksis. Forløbet bygger på samarbejde og videndeling med praksis faciliteret af it- og digitale læringsressourcer Kompetenceområder, som indgår i modulet: 144

145 Eksperimenterende it i skolens fag Kompetencemål, som indgår i modulet: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i folkeskolen og i minimum et af fagene: billedkunst, biologi, dansk, engelsk, fysik/kemi, geografi, historie, idræt, kristendomskundskab/religion, matematik, musik, samfundsfag og tysk. Jf. fagområdernes kompetencemål. Vidensmål: Den studerende har viden om Færdighedsmål: Den studerende kan metoder og samspil mellem analyse og produktion i it-didaktisk perspektiv Samarbejds-, kommunikations-, ideudviklings-, problemløsningsprocesser facilitetet af medie- og itdidaktiske og ressourcer og læremidler børn og unges it-vaner i læringsmæssigt perspektiv med henblik på at kvalificere og facilitere læreprocesser i fagene og på tværs af fag. integration af informationsteknologien og hvad det betyder for lærer- og elevroller og for skolens pædagogiske og organisatoriske udvikling informationsteknologiens betydning for fagenes udvikling it. kan kategorisere, analysere og vurdere digitale læremidler og læringsressourcer i tilknytning til det it-pædagogiske praksisfelt planlægge undervisning for både klassen og den enkelte elev med inddragelse af it og medier som understøttende ressourcer sætte digitale lærings- og kompetencemål, der er i stand til at fremme børn og unges it-kompetencer i et fremtidigt kompetenceperspektiv. Indsamle, vurdere, sammenfatte, perspektivere information med it Arbejde systematisk og procesorienteret i elektroniske læringsmiljøer Beherske forskellige arbejdsformer med it. Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen): Arbejdsformerne fordeler sig i de fire kategorier i studieaktivitetsmodellen (se også almen studieordning): Kategori 1: 60 Kategori 2: 60 Kategori 3: 85 Kategori 4: 40 Evaluerig af modulet herunder kriterier for at gennemføre modulet De studerende organiseres i grupper, der i fællesskab indsamler, sorterer og præsenterer nærmere defineret empirisk viden på en tilgængelig digital platform (e-portfolio). Den studerende skal på baggrund af relevant forskningsog udviklingsarbejde, samt med baggrund i relevant teori om it udforme et digitalt didaktisk design i tilknytning til et undervisningsfag. De studerende skal på baggrund af teori og empiriske undersøgelser redegøre for overvejelser i forbindelse med tilrettelæggelse, valg af digitale læringsressourcer, gennemførelse og evaluering af det digitale didaktiske design. Afsluttende evaluering: De studerende samler alle delelementer på en digital platform og i tilknytning hertil udforme en skriftlig præsentation på 5 normalsider. Redegørelsen danner baggrund for et mundtligt oplæg, hvor gruppen formidler resultaterne af de empiriske undersøgelser, analyser og behandling af et digitalt didaktisk design for holdet. Varighed: minimum 20.min Redegørelsen afleveres x dage før den mundtlige præsentation. Redegørelsen indeholder flg.: en begrundet plan over et digitalt didaktisk design baseret på teori og empiriske undersøgelser en case fra den empiriske undersøgelse demonstration af anvendte digitale læringsressourcer 145

146 kompetenceområder fra et af undervisningsfagene Vejledning indgår som en integreret del af gruppearbejdet. Modulet gennemføres ved opfyldelse af ovenstående objektive og kvantitative kriterier. Kreativitet, innovation og æstetisk læring Basis, nationalt udarb.: Basis, lokalt udarb.: Specialisering: X Modulomfang: 10 ECTS Modulbetegnelse: Kreativitet, innovation og æstetisk læring Kort beskrivelse af modulet Vi skal drøfte, observere, afprøve, læse og analysere os frem til hvordan elevernes virkelyst, idérigdom og skabertrang kan integreres i alle skolens fag og på alle klassetrin. Med afsæt i teorier om kreativitet, innovation og æstetiske læreprocesser, inddrages eksemplariske aktiviteter der giver de studerende kropslige/sansemæssige erfaringer med hvordan forskellige former for arbejde med nonverbal fremstilling bliver middel til læring og erkendelse. Det drejer sig om undervisning med inddragelse af drama, musik, sang, bevægelse, billeder (levende, elektroniske, fysiske) og lignende medierende aktivitet. Arbejdet i modulet veksler mellem praktiske aktiviteter, projektarbejde, selvstændigt gruppearbejde, forelæsning, plenumdebatter, events og individuelle praksisforløb hvor det kreative, innovative samt den kropslige og sansemæssige tilgang til læring er i fokus. En del af modulet er tæt knyttet til praksis og tager afsæt i observation af og refleksion over egen undervisning. Der arbejdes med strategier der har som mål at kvalificere teori-praksis koblingen med særligt fokus på at skabe læringsrum der tilgodeser elevernes virkelyst, idérigdom og skabertrang. Modulsprog Dansk, der kan forekomme materiale på andre sprog Evt. Forudsætninger for at læse modulet Optagelse på læreruddannelsen Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse: Alle undervisningsfag, 10 ECTS Fagområder (undervisningsfag, lærerens grundfaglighed), som modulet knytter sig til: Undervisningsfag og Lærerens grundfaglighed Modulets vidensgrundlag: Forskning indenfor æstetiske lærerprocesser, kreativitet, praktisk-musisk virksomhed, innovation og læring. 146

147 Modulets relation til praksis: Afprøvning af undervisningsforløb med fokus på kreative læringsrum i skolen. Modulet relaterer sig yderligere til praksis ved dets eksemplariske form og indhold. Kompetenceområder, som indgår i modulet: Æstetisk læring Praktisk-musiske arbejdsformer Kreativitet og Innovation Kompetencemål, som indgår i modulet: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i folkeskolen og i minimum et af fagene: billedkunst, biologi, dansk, engelsk, fysik/kemi, geografi, historie, idræt, kristendomskundskab/religion, matematik, musik, samfundsfag og tysk. Jf. fagområdernes kompetencemål. Vidensmål: Den studerende har viden om Færdighedsmål: Den studerende kan Æstetiske læreprocesser Identificere, analysere og beskrive æstetisk læring og lærerens rolle i kreative processer Co-creation Planlægge, gennemføre og evaluere kreative undervisningsforløb Stilladsering Identificere elevers deltagelsesstrategier og kreative potentialer Lærings- og undervisnings strategier Reflektere over og handle på de pædagogiske problemstillinger der viser sig i det praktiske arbejde med kreative processer. Analysere egen praksis. Kreativitet Inddrage og facilitere relevante kropslige/sansemæssige aktiviteter i praksisforløbet i et selvvalgt undervisningsfag Innovation Skabe læringsrum hvor eleverne har mulighed for at bruge deres viden i nye brugs- og betydningssammenhænge og krydse og kombinere forskellige fag og discipliner så nye videns og erkendelsesformer opstår. Egne kreative potentialer Deltage aktivt og kreativt i en skabende fysisk/nonverbal arbejdsproces Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen): Arbejdsformerne fordeler sig i de fire kategorier i studieaktivitetsmodellen (se også almen studieordning): Kategori 1: (undervisning rammesat af underviser) 60 Kategori 2: (holdmøder uden underviser - studiegruppearbejde) 85 Kategori 3: (Selvstændigt studie) 70 Kategori 4: (Vejledning, fremlæggelser) 30 Evaluering af modulet herunder kriterier for at gennemføre modulet Studerende organiseres i grupper, der i fællesskab 1) udarbejder en æstetisk produktion 2) fremviser et fysisk/nonverbal produkt for plenum. Produktet skal være dokumenteret via et selvvalgt audio-visuelt elektronisk medie (film, foto, audio) 3) udarbejder et oplæg på et omfang der svarer til 4-5 normalsider, der beskriver og - med anvendel-se af relevant teori - begrunder et undervisningsforløb hvor i indgår æstetiske læreprocesser. Undervisningsforløbet skal knytte sig til et af den studerendes undervisningsfag, hvor mindst et af de hertil hørende kompetenceområder inddrages. Fremlæggelse af oplæg skal godkendes af underviser. Modulet gennemføres ved opfyldelse af ovenstående objektive og kvantitative kriterier. 147

148 Læsning og skrivning i fagene Basis, nationalt udarb.: Basis, lokalt udarb.: Specialisering: X Modulomfang: 10 ECTS Modulbetegnelse (navn): Læsning og skrivning i fagene Kort beskrivelse af modulet: Viden om, hvordan tekster og fagsprog fungerer, har afgørende betydning for elevernes faglige udvikling. Det udfordrer fagene og deres fagdidaktik til eksplicit at integrere arbejde med fagenes sprog og tekster. I modulet arbejdes der med fagenes sprog og tekster samt deres fremstillingsformer, herunder: Indkredsning af henholdsvis læsning, faglig læsning og literacybegrebet. Hverdagssprog og skolesprog samt skolens forskellige teksttyper. Multimodale tekster Tosprogede elevers særlige udfordringer med faglig læsning og skrivning Skrivning med forskellige formål fx skrivning som læringsredskabog præsentationsskrivning. Forskningsbaseret undervisningspraksis. Organisatorisk: Den fælles opgave for teamet at arbejde med faglig læsning og skrivning. Planlægning og gennemførelse af en daglig undervisning, der medtænker faglig læsning og skrivning i fagene herunder også læsevejledernes rolle. Det fagdidaktiske stof relateres til en bred vifte af folkeskolens fag. Der arbejdes med, hvordan man kan forberede, gennemføre og evaluere undervisning i folkeskolens forskellige undervisningsfag på en sådan måde, at man som lærer kan stimulere en fagsprogsudviklende undervisning. Modulsprog Dansk, der kan forekomme materiale på andre sprog Evt. Forudsætninger for at læse modulet Optagelse på læreruddannelsen Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse: Alle undervisningsfag, 10 ECTS 148

149 Fagområder (undervisningsfag, lærerens grundfaglighed), som modulet knytter sig til: Undervisningsfag og lærerens grundfaglighed Modulets vidensgrundlag: Undervisningen er baseret på såvel nationale som internationale forskningsog udviklingsarbejder, der omhandler forskellige temaer inden for faglig læsning og skrivning. Det teoretiske vidensgrundlag indgår i vekselvirkning med viden fra praksis. Relevante trinmål fra folkeskolens fagrække klasse danner således udgangspunkt for det faglige indhold. Temaerne er eksemplariske, hvilket giver anledning til at arbejde på tværs af fagene. Modulets relation til praksis: Der arbejdes løbende med faglige og didaktiske temaer med betydning for skolens praksis. Konkrete praksisartefakter i form af elevtekster mm. inddrages undervejs. Fokus på analyse af læremidler med henblik på brug af dem i undervisningen i skolen, hvor elevernes faglige læsning og skrivning er medtænkt. Kompetencemål, som indgår i modulet: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i folkeskolen og i minimum et af fagene: billedkunst, biologi, dansk, engelsk, fysik/kemi, geografi, historie, idræt, kristendomskundskab/religion, matematik, musik, samfundsfag og tysk. Jf. fagområdernes kompetencemål. Vidensmål: Den studerende har viden om Færdighedsmål: Den studerende kan Dansk klasse tekstdidaktik planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i tekster, herunder skønlitteratur tekstproduktion i forskellige medier Engelsk metasprog om sprogs opbygning og anvendelse Matematik klasse elevers tilegnelse af viden såvel gennem mundtlige som skriftlige og visuelle matematikholdige tekster, herunder autentiske tekster og læremidler Natur/teknik elever og elevgruppers, herunder tosprogede elevers, hverdagssprog, fagsprog og begrebsdannelse i naturfagene. læsning i faget, herunder mundtlige og skriftlige genrer i naturfagene og formidling gennem digitale medier. Fysik/kemi læsning i faget, herunder mundtlige og skriftlige genrer i naturfagene og formidling gennem digitale medier elever og elevgruppers, herunder tosprogede elevers, hverdagssprog, fagsprog og begrebsdannelse i naturfagene Geografi læsning i faget, herunder mundtlige og skriftlige genrer i geografi- og naturfagene og formidling gennem digitale medier elever og elevgruppers, herunder tosprogede elevers, hverdagssprog, fagsprog og understøtte elevers produktion og formidling af tekster i forskellige medier og med forskellige teknologier. beskrive sproglige strukturer til forskellige målgrupper begrunde undervisning, som medtænker elevers tilegnelse af viden såvel gennem mundtlige som skriftlige og visuelle matematikholdige tekster planlægge og gennemføre fagsprogsudviklende undervisning. planlægge, gennemføre og evaluere undervisning med varieret brug af mundtlige og skriftlige arbejdsformer. planlægge, gennemføre og evaluere undervisning med varieret og differentieret brug af mundtlige og skriftlige arbejdsformer planlægge, gennemføre og evaluere fagsprogsudviklende undervisning planlægge, gennemføre og evaluere diffe-rentieret undervisning med varieret brug af mundtlige og skriftlige arbejdsformer planlægge, gennemføre og evaluere fagsprogsudviklende undervisning 149

150 begrebsdannelse i geografifaget Historie faglig læsning, billedog filmanalyse og tosprogede elevers begrebsudvikling på andetsproget Tysk tysksproget kommunikation i forskellige diskursive kontekster Kristendomskundskab elever og elevgruppers fagsprog og læsning af fagtekster og tosprogede elevers begrebsudvikling på andetsproget understøtte elevers læring og læsning i historie gennem udformning af differentierede undervisningsopgaver udtrykke sig hensigtsmæssigt mundtligt og skriftligt på tysk i heterogene kontekster og være et sprogligt forbillede for eleverne planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, der stimulerer elevers udvikling af fagsprog og faglig læsning Biologi læsning i faget, herunder mundtlige og skriftlige genrer i naturfagene og formidling gennem digitale medier elever og elevgruppers, herunder tosprogede elevers, hverdagssprog, fagsprog og begrebsdannelse i naturfagene planlægge, gennemføre og evaluere undervisning med varieret brug af mundtlige og skriftlige arbejdsformer planlægge, gennemføre og evaluere fagsprogsudviklende undervisning Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen): Arbejdsformerne fordeler sig i de fire kategorier i studieaktivitetsmodellen (se også almen studieordning): Kategori 1: Deltagelse af underviser og studerende, initieret af underviser (dvs. et antal lektioner, hvor der i klassisk forstand undervises). Kategori 2: Deltagelse af studerende, initieret af underviser (fx ekskursion, processamtale, vejledning) Kategori 3: Deltagelse af studerende, initieret af studerende (fx egen forberedelse, individuelt eller i grupper). Kategori 4: Deltagelse af underviser og studerende, initieret af studerende (fx fagrelevante events, film, foredrag m.v.). De 245 studenterarbejdstimer udmøntes på denne baggrund således, i specialiseringsmodulet: 1: 60 2: 75 3: 70 4: 40 Evaluering af modulet herunder kriterier for at gennemføre modulet 1. Deltagelse i studiegruppearbejde. Dette dokumenteres med en gruppelogbog, hvor alle gruppens medlemmer bidrager med refleksioner over den valgte problemformulering. 2. Fremlæggelser samt feedback på medstuderendes studieprodukter. 3. Deltagelse i eksterne studieaktiviteter i skolen, på museer eller lignende Studiegrupperne skal i løbet af modulet fremlægge i alt 3 studieprodukter med selvvalgte problemformuleringer inden for området faglig læsning og skrivning i fagene, herunder inddragelse og indarbejdelse af kompetenceområder fra den studerendes undervisningsfag. Problemformuleringerne skal godkendes af underviser. Fremlæggelserne skal godkendes af underviser. 150

151 2 studieprodukter skal indeholde: - Analyse af en autentisk eller tænkt situation, hvor teamet skal planlægge en fælles indsats med faglig læsning og skrivning i forhold til et selvvalgt klassetrin. - Refleksioner vedrørende inklusion af elever med forskellige forudsætninger - Inddragelse af mindst 2 forskellige tekstmodaliteter - Anvendelse af læse- skriveteori og metoder - Anvendelse af mindst én didaktisk model. 1 studieprodukt skal være en læremiddelanalyse af et undervisningsmateriale efter eget valg. Modulet gennemføres ved opfyldelse af ovenstående objektive og kvantitative kriterier. Musikpilot Modultype, sæt kryds: Basis, nationalt udarb.: Basis, lokalt udarb.: Specialisering: X Modulomfang: 10 ECTS Modulbetegnelse (navn): Musikpilot Kort beskrivelse af modulet: Modulet udvikler og træner den studerendes personlige ledelsesstil og drive der gør den studerende istand til at stå frem som en kompetent og inspirerende leder af musikaktiviteter for børn og unge. Musikpilot er et uddannelsesforløb med fokus på musikudøvelse og musikformidling, i vekselvirkning mellem praktisk og teoretisk undervisning. Forløbet sigter mod musikalsk arbejde i skole, SFO, efterskole og fritid. Der arbejdes med at tilrettelægge kreative musikalske processer med udgangspunkt i børns musikalske udvikling og færdigheder. I tilrettelæggelsen tilgodeses et bredt udvalg af stilarter til forskellige målgrupper med forskellige pædagogiske formål. Modulsprog Undervisningssproget er Dansk. Men der kan forekomme undervisning på andre sprog. Evt. Forudsætninger for at læse modulet Optagelse på Musikpilot forudsætter, at der efterfølgende vælges musik som undervisningsfag. Desuden skal faget musik som minimum, være bestået på B niveau fra gymnasiet eller tilsvarende. Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse: Musikfaget. Udgør 10 ECTS. Fagområder (undervisningsfag, lærerens grundfaglighed), som modulet knytter sig til: Musik Modulets vidensgrundlag: Modulet har sin basis i en kunstnerisk og vidensbaseret dimension. Der bygges på teori og forskning 151

152 vedrørende børn og unges musikalske udvikling og læring samt praksis inden for undervisningsfagets områder. Modulets relation til praksis: Samarbejde med folkeskolerne i lokalområdet i form af projeketer i form af fx skolekoncerter m.m. Skole projekterne bliver en øvelse i kunstnerisk formidling samt at kunne tilrettelægge og organisere musikalske forløb. Samarbejde med SFO i form af et praksisforløb hvor de studerende fx. tilrettelæger og leder en workshop med musikalsk indhold. En yderligere relation til praksis er bevidstgørelsen af brugen af teknisk udstyr og forskellige virtuelle medier til eksponering af musik. Der i blandt lydteknik og grejkendskab. Kompetenceområder, som indgår i modulet: Personlig ledelseskompetance og musikalsk integritet. Musikudøvelse, musikforståelse, musikalsk skaben, musikdidaktik. Kompetencemål, som indgår i modulet: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i folkeskolen og i faget musik jf.. fagområdets kompetencemål. Vidensmål: Den studerende har viden om Færdighedsmål: Den studerende kan musikleders rolle og kompetenceområde. tilrettelægge og lede musikaktiviteter i skole, SFO, efterskole og fritid. børns musikalske kunnen og udviklingsmuligheder. musikalsk lede en børnegruppe hen mod fx. en fremvisning. tilrettelæggelse af en musikforestilling og dens organisere og fremføre en skolekoncert. sammenhæng med musikundervisningen. mediets rolle i forståelsen af hvad musik er, samt musik i multimedie regi. observation og anlyse som metode til at skabe viden om musikundervisning i folkeskolen. skolens sammenspilsinstrumentarium. eksperimentelt arbejde, teorier om improvisation og komposition samt musikkens æstetiske og innovative potietialer. Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen): Modulet tager udgangspunk i varierende arbejdsformer: Holdundervisning med de studerendes aktive deltagelse. Studiegrupper med og uden sparring fra underviser. Fremlæggelse af studiegruppearbejde. Studiegruppe arbejdet prøves af i felten. anvende teknisk udstyr og forskellige virtuelle medier til eksponering af musik. Lydteknik, grejkendskab. analysere egen og andres musikundervisning med henblik på udvikling af ens egen praksis. anvende skolens instrumentarium. lede kreative musikalske processer i vokalbevægelses- og instrumentalaktiviteter, herunder såvel komposition som improvisation. Vejledende fordeling af den studerendes arbejdsindsats (iht studieaktivitetsmodellen): Kategori 1: 50 timer Kategori 2: 65 timer Kategori 3: 50 timer Kategori 4: 80 timer Evaluering af modul. Kriterier for at gennemføre modulet: SFO: Deltagelse i planlægning og gennemførelse af en musikdag i en SFO. Aflevering af skriftlig rapport på 3-5 normal sider, indeholdende reflektioner over processen med børnene samt egen læring i processen. Mundtlig fremlæggelse af rapport samt aktiv deltagelse i respongruppe. 152

153 SKOLEKONCERT: Deltagelse i planlægning og gennemførelse af en skolekoncert for en aftalt målgruppe i grundskolen. Aflevering af skriftlig rapport på 3-5 normal sider, indeholdende reflektioner over planlægningsprocessen, fremvisningen for børnene samt egen læring i processen. Optagelse af udvalgte musikstykker fra koncerten gennem anvendelse af optagelse- og lydredigeringsværktøjer. Optagelse af udvalgte musikstykker gennem anvendelse af optagelse- og lydredigeringsværktøjer. Modulet gennemføres ved opfyldelse af ovenstående objektive og kvantitative kriterier. Naturfag på tværs Basis, nationalt udarb.: Basis, lokalt udarb.: Specialisering: X Modulomfang: 10 ECTS Modulbetegnelse: Naturfag på tværs Kort beskrivelse af modulet: I modulet arbejdes der med tværfaglige undervisning, der relaterer til forskellige naturfagsdidaktiske områder, herunder udeskoledidaktik museumsdidaktik projektorienteret undervisning fagdage alternative læringsrum Det fagdidaktiske stof eksemplificeres i arbejdet med flerfaglige trinmål fra Fælles mål, herunder universets, solsystemets, jordens og livets opståen og udvikling strukturer, mønstre, systemer og processer i naturen energiformer, -strømme, -kilder og udnyttelse stofkredsløb menneskets udnyttelse af naturgrundlaget Studiet tilrettelægges som praktisk og eksperimentelt arbejde i laboratoriet såvel som i eksterne og virtuelle læringsmiljøer samt arbejde med både fagdidaktisk og faglig teori. Arbejdet i modulet er bygget op om tre eksemplariske læringsrum, fx en udeskole, et naturområde og et museum/sciencecenter. Der arbejdes med hvordan man kan forberede, gennemføre og efterbehandle undervisning i de forskellige læringsrum. Modulsprog Dansk, men der kan forekomme materiale på andre sprog Evt. Forudsætninger for at læse modulet Opfylder adgangskriterierne til min. et af følgende undervisningsfag: natur/teknik, biologi, geografi og fysisk/kemi Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse: Natur/teknik, biologi, geografi og fysik/kemi, 10 ECTS Fagområder (undervisningsfag, lærerens grundfaglighed), som modulet knytter sig til: Undervisningsfag og lærerens grundfaglighed Modulets vidensgrundlag: Undervisningen baseres på nationale og internationale forskningsog udviklingsarbejder, der omhandler, 153

154 tematikker inden for naturfagsundervisning og brug af de angivne læringsrum i undervisningen. Til hvert læringsrum knytter sig hver en didaktik hhv. tværfaglighed indenfor naturfagene (skolen som læringsrum), udeskole og feltarbejde (naturen som læringsrum),og museumsdidaktik/didaktik om eksterne læringsmiljøer (museum/besøgssted som læringsrum). Desuden suppleres med viden struktureret i kortere forløb, som kan være med til at kvalificere arbejdet i de forskellige læringsrum. I studieforløbet indgår det teoretiske vidensgrundlag i vekselvirkning med viden fra praksisfeltet. Indholdsmæssigt trækkes på det faglige grundlag, som udspringer af en række trinmål, som går på tværs af to eller alle tre naturfag på 1.-9.klassetrin. Temaerne er eksemplariske og med et tværfagligt udgangspunkt, som giver anledning til at arbejde på tværs af fagene. Modulets relation til praksis: De studerende planlægger og gennemfører undervisningsforløb i de tre forskellige læringsmiljøer med deltagelse af skoleelever. Kompetenceområder, som indgår i modulet: Natur/teknik Kompetenceområde 1: Naturfagsdidaktik med henblik på natur/teknik-undervisning. Kompetenceområde 3: Natur/tekniks kerneområder (1): menneskets samspil med naturen og teknologianvendelse Kompetenceområde 4: Natur/tekniks kerneområder (2): den nære og fjerne omverden Geografi Kompetenceområde 1: Naturfagdidaktiske perspektiver i geografi Kompetenceområde 2: Naturvidenskabens perspektiver i relation til geografi Kompetenceområde 3: Geografi i tværfagligt samarbejde Kompetenceområde 4: Undervisning i geografis kerneområder Fysik/kemi Kompetenceområde 1: Naturfagsdidaktik med henblik på fysik/kemi-undervisning Kompetenceområde 2: Naturvidenskabens perspektiver i relation til fysik/kemi Kompetenceområde 3: Fysik/kemi i tværfagligt samarbejde Kompetenceområde 4: Undervisning i fysik og kemis kerneområder Biologi Kompetenceområde 1: Naturfagsdidaktik med henblik på biologiundervisning Kompetenceområde 2: Naturvidenskabens perspektiver i relation til biologi Kompetenceområde 3: Biologi i tværfagligt samarbejde Kompetenceområde 4: Undervisning i biologis kerneområder Kompetencemål, som indgår i modulet: Natur/teknik Kompetencemål 1: Den studerende kan: begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden og færdigheder til at planlægge, gennemføre, evaluere, og udvikle undervisning i natur/teknik Komptencemål 3: Den studerende kan: planlægge, gennemføre, evaluere, og udvikle undervisning om menneskets samspil med naturen Kompetencemål 4: Den studerende kan: planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i natur og teknologi i den nære og fjerne omverden. Geografi, Fysik/kemi, Biologi Kompetencemål 1: Den studerende kan begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden og færdigheder til at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i geografi, fysik/kemi, biologi 154

155 Kompetencemål 2: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaulere og udvikle geografi, fysik/kemi, biologi-undervisning med naturvidenskabelige perspektiver og med henblik på udvikling af elevernes almendannelse Kompetencemål 3: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udviklegeografi, fysik/kemi, biologi-undervisning i samspil med andre fag Kompetencemål 4: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle geografi, fysik/kemi, geografi-undervisning med kerne begreber fra fysikkens og kemiens verden Fra natur/teknik Vidensmål: Den studerende har viden om naturfagsdidaktik, naturfagsdidaktisk forskning betydning af elevernes egne undersøgelser i undervisningen naturfaglige undervisningsressourcer såsom science centre, uderum, erhvervsvirksomheder, museer ressourcer og energistrømme, vedvarende og ikke vedvarende energiformer. lokal bebyggelse og infrastruktur levende organismer, landskaber og levesteder brug af laboratorier, udeundervisning og uformelle læringsmiljøer mønstre og systemer i natur og teknologi Fra Geografi Vidensmål: Den studerende har viden om betydningen af elevers egne undersøgelser i undervisningen geografifaglige undervisningsressourcer såsom lærebøger, laboratorier, multimodale og webbaserede læremidler, science centre, uderum, erhvervsvirksomheder, museer og it stofkredsløb, energiformer, energistrømme, energikilder og energiudnyttelse menneskets udnyttelse af naturgrundlaget dannelse, fordeling og udnyttelse af fossile og Færdighedsmål: Den studerende kan udvikle undervisning i natur/teknik på et naturfagsdidaktisk grundlag, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, der udvikler elevers evne til at undre sig, stille spørgsmål og formulere hypoteser anvende undervisningsressourcer undervise i ressourcer, ressourceforbrug og energistrømme med bæredygtighed som perspektiv, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, der inddrager lokalsamfundet og inddrage den lokale natur i undervisningen vælge fysiske rammer i forhold til undervisningens naturfaglige mål og indhold under hensyntagen til såvel den enkelte elevs som grupper af elevers læreproces, om mønstre og strukturer med særlig opmærksomhed på progression fra det konkrete, nære og enkle til det fjerne, abstrakte og komplekse Færdighedsmål: Den studerende kan planlægge, gennemføre og evaluere undervisningssituationer, der udvikler elevers evne til at undre sig, stille spørgsmål og formulere hypoteser anvende forskellige undervisningsressourcer Planlægge, gennemføre og evaluere geografiundervisning, som inddrager tværfaglige perspektiver på stofkredsløb samt energiformer, - strømme, -kilder og -udnyttelse Planlægge, gennemføre og evaluere geografiundervisning, som inddrager tværfaglige perspektiver på menneskets udnyttelse af naturgrundlaget Planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, 155

156 fornybare energiresurser samt geologiske råstoffer samt konsekvenser for miljø og levehvilkår. geologiske processer på Jorden i et historisk, nutidigt og fremtidigt perspektiv Fra fysik/kemi Vidensmål: Den studerende har viden om naturfagsdidaktik, naturfagsdidaktisk forskning betydningen af elevers egne undersøgelser i undervisningen naturfaglige undervisningsressourcer såsom science centre, uderum, erhvervsvirksomheder, museer naturvidenskabernes anvendelse i samfundsmæssige, teknologiske og erhvervsmæssige kontekster samt didaktisk viden om inddragelse af omverden i undervisningen tværfaglige perspektiver på energiformer, - strømme, -kilder og udnyttelse tværfaglige perspektiver på menneskets udnyttelse af naturgrundlaget energi og energistrømme Fra biologi Vidensmål: Den studerende har viden om naturfagsdidaktik, naturfagsdidaktisk forskning betydningen af elevers egne undersøgelser i undervisningen naturfaglige undervisningsressourcer såsom science centre, uderum, erhvervsvirksomheder, museer tværfaglige perspektiver på menneskets udnyttelse af naturgrundlaget tværfaglige perspektiver på strukturer, mønstre, systemer og processer i naturen tværfaglige perspektiver på stofkredsløb der inddrager ressourcernes dannelse, fordeling og udnyttelse, samt konsekvenser for miljø og levevilkår, bl.a. med udgangspunkt i elevernes egne roller som forbrugere og samfundsborgere Planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, der forklarer landskabers dannelse og geologiens betydning for levevilkårene blandt andet med udgangspunkt i feltundersøgelser i lokalområdet Færdighedsmål: Den studerende kan informere skolens aktører om og udvikle egen undervisning i fysik/kemi på et naturfagsdidaktisk grundlag tilrettelægge undervisningssituationer, der udvikler elevers evne til at undre sig, stille spørgsmål og formulere hypoteser anvende forskellige undervisningsressourcer inddrage eksempler på naturvidenskabens og teknologiens anvendelse i samfundet i fysik/kemiundervisningen planlægge fysik/kemi-undervisning, som inddrager tværfaglige perspektiver på energiformer, - strømme, -kilder og -udnyttelse planlægge og gennemføre fysik/kemi-undervisning, som inddrager tværfaglige perspektiver på menneskets udnyttelse af naturgrundlaget planlægge og gennemføre fysik/kemi-undervisning om energi Færdighedsmål: Den studerende kan udvikle undervisning i biologi på et naturfagsdidaktisk grundlag planlægge, gennemføre og evaluere undervisningssituationer, der udvikler elevers evne til at undre sig, stille spørgsmål og formulere hypoteser planlægge, gennemføre og evaluere differentieret biologiundervisning, der er afpasset elevernes faglige og udviklingsmæssige progression planlægge og gennemføre biologiundervisning, som inddrager tværfaglige perspektiver på menneskets udnyttelse af naturgrundlaget Planlægge, gennemføre og evaluere biologiundervisning, som inddrager tværfaglige perspektiver på strukturer, mønstre, systemer og processer i naturen Planlægge, gennemføre og evaluere 156

157 biologiundervisning, som inddrager tværfaglige perspektiver på stofkredsløb tværfaglige perspektiver på energiformer, - Planlægge, gennemføre og evaluere strømme, -kilder og -udnyttelse biologiundervisning, som inddrager tværfaglige perspektiver på energiformer, -strømme, -kilder og udnyttelse Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen): Arbejdsformerne fordeler sig i de fire kategorier i studieaktivitetsmodellen (se også almen studieordning): Kategori 1: Kategori 2: Kategori 3: Kategori 4: Deltagelse af underviser og studerende, initieret af underviser (dvs. et antal lektioner, der i klassisk forstand undervises i). Deltagelse af studerende, initieret af underviser (fx ekskursion, processamtale, vejledning) Deltagelse af studerende, initieret af studerende (fx egen forberedelse, individuelt eller i grupper) Deltagelse af underviser og studerende, initieret af studerende (fx fagrelevante events, film, foredrag m.v.) De 245 studenterarbejdstimer udmøntes på denne baggrund således, i specialiseringsmodulet: 1: 25 2: 80 3: 80 4: 60 Evaluerig af modulet herunder kriterier for at gennemføre modulet Modulet evalueres ved at 3 kommenterede undervisningsforløb (studieprodukter) fremlægges og godkendes. Der laves ét studieprodukt indenfor hvert af de tre læringsrum, som beskrevet ovenfor. Studieprodukterne skal indeholde: o Beskrivelsen af et undervisningsforløb planlagt ved brug af didaktisk model o Didaktiske overvejelser om anvendelse i det givne læringsrum o Redegørelse for faglige begreber i undervisningsforløbet. Begreber skal dække mindst to af fagene: Fysik, kemi, geografi, biologi (og teknik) eller tilsvarende fagområder indenfor natur/teknik. o Såfremt det enkelte produkt afleveres skriftligt skal omfanget svare til ca. 7 normalsider á 2600 anslag. o Produkterne skal inddrage mindst to forskellige modale former (film, præsentationsprogram, hjemmeside e.l.) Desuden kræves: Deltagelse i studiegruppearbejde og feedback til medstuderendes studieprodukter Deltagelse i laboratorie- og sikkerhedskursus Mindst én fremlæggelse af praktisk/eksperimentelt arbejde Deltagelse i studieaktiviteter i skolen, naturen, museer eller lignende Modulet gennemføres ved opfyldelse af ovenstående objektive og kvantitative kriterier. 157

158 Sportstræner Modultype, sæt kryds: Basis, nationalt udarb.: Basis, lokalt udarb.: Specialisering: X Modulomfang: 10 ECTS Modulbetegnelse (navn): Sportstrænerlinjen Kort beskrivelse af modulet: Et modul hvor den studerende på eksemplarisk vis arbejder med idrættens kulturer og Idrættens værdier gennem arbejde med en basis del og en specialiseringsdel. I basisdel arbejdes der eksempelvis SFO projekt, forløb i sundhed og fysisk træning. Og en specialedel der arbejde med træneruddannelse på områderne fodbold, håndbold og gymnastik. Idrætsdidaktisk teori og refleksioner omhandlende læringsmiljøer, læringsfællesskaber, motivation og idrætsglæde vil danne udgangspunkt for udvikling af en viden om idrætskultur i skolen, SFO, fritidsliv og i foreningen. Der arbejdes med organisation og ledelse i sammenhæng med specialedelen med særlig fokus på planlægning, gennemførelse og evaluering. I specialedel arbejdes der sammen med Dansk Gymnastik Forbund, Dansk Boldspils Union og Dansk Håndbold Forbund. Modulsprog Dansk Forudsætninger for at læse modulet For at læse Sportstrænermodulet skal man have idræt som linjefag. Adgangsgivende er Idræt B eller Dans B. Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse: Idræt 10 ECTS Fagområder (undervisningsfag), som modulet knytter sig til: Idræt Modulets vidensgrundlag: Modulet bygger på humanistisk-, samfundsvidenskabelig- og naturvidenskabelig teori og forskning vedrørende børn og unges læring og træning, samt teorier om idrættens kvaliteter, mangfoldighed og om idrættens kulturelle og samfundsmæssige betydning - lige fra skole til forening Idræt gennem hele livet. Derudover udgør forskning, erfaringer og refleksioner over idrætsfaget i folkeskolen og foreningslivet et centralt grundlag. Modulets relation til praksis: 158

159 SFO delen afsluttes med planlægning og gennemførelse af en idrætsdag på en af lokalområdets idrætscertificerede SFO. Sundhedsdel bliver der indsamlet empiri i skolen i forbindelse af praktik. Kompetenceområder, som indgår i modulet: KO 1: Idrætsfagets basis KO 2: Børn og unges udvikling og læring i og gennem idrætsfaget. KO 4: Idrættens værdier og kultur Kompetencemål, som indgår i modulet: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i folkeskolen og i faget idræt jf.. fagområdets kompetencemål Vidensmål: Den studerende har viden om Færdighedsmål: Den studerende kan En disciplins praktiske og teoretiske fundament Anvende teori i en praksis sammenhæng Idrættens kulture og værdier i skole, SFO og Erfare og reflektere over sammenhængen mellem foreningen de forskellige arenaers værdier og kulture Biologiske og humanistiske stofområder i relation til Opstille og udføre basale træningsfysiologiske test børn og unges fysiske, psykiske og sociale udvikling Sundhed i forhold til sociale forhold, levevilkår, miljøer og livsstil med børn og unge Erfare og reflektere over træningsfysiologiske elementers betydning for børn og unges, samt egen udvikling Den sundhedsmæssige betydning af alle former for Reflektere over elevernes sundhed og læren herom, fysisk aktivitet hos børn og unge blandt andet med aspekter af fysisk aktivitet Baggrunden for de officielle anbefalinger, hvad angår børn og unges aktiviteter Arbejdsformer i modulet: Vekslen mellem oplæg fra underviser, studiegruppe arbejde som er delvist initieret af de studerende, empiriindsamling i praktikken, selvstændige studier og træning af egenfærdigheder, skriftlighed og fremlæggelse af studiegruppens problemstilling. Kategori 1: 60 timer. Kategori 2: 70 timer. Kategori 3: 75 timer. Kategori 4: 40 timer. (I henhold til Studieaktivitetsmodel) Evaluering af modul. Kriterier for gennemførelse af modulet: Den studerende skal have følgende punkter godkendt: - Deltage og afrapportere i SFO projekt - Fremlægge og aflevere Sundhedsprojekt - Bestå kriterierne fra specialforbundet Deltagelse i planlægning og gennemførelse og evaluering af en idrætsdag i en SFO. Aflevering af skriftlig oplæg på 3-5 normalsider, indeholdende refleksioner over processen med børnene samt egen læring i processen. Der indgår også praksisfremlæggelse for medstuderende på linjen indeholdende eksempler fra idrætsdagen i SFO. Udarbejdelse af en sundhedspolitik i skolen ud fra empiriindsamling, brug af modeller fra det gennemgåede teori samt refleksioner over sportstrænerens rolle. Omfanget er ca 3 A4 sider. Produktet fremlægges og afprøves med holdet. Afslutte med at bestå de gældende indholdsområder på specialeområdet; håndbold, fodbold og gymnastik. Den afsluttende evaluering sker i et samarbejde mellem idrætslærerene på Læreruddannelsen i Silkeborg og de forbund, der samarbejdes med, herunder DBU, DHF og DGF. Diplom for certificeret træneruddannelsen udleveres. Modulet gennemføres ved opfyldelse af ovenstående objektive og kvantitative kriterier. 159

160 160

Vis mere