DEL 3: Modulbeskrivelser

Transkript

1 DEL 3: Modulbeskrivelser L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m Indhold OBLIGATORISKE MODULER... 5 Fagområdet LÆRERENS GRUNDFAGLIGHED... 5 KLM 1: Almen dannelse: Kristendomskundskab, livsoplysning og medborgerskab... 5 PL 1: Lærer i skolen... 8 PL 2: Elevens læring og udvikling PL 3: Undervisning af tosprogede elever PL 4: Specialpædagogik PL 5: Almen undervisningskompetence VALGMODULER Undervisningsfag: BILLEDKUNST BK 1: Billedfaglige praksisformer BK 2: Visuelt kulturprojekt BK 3: Billedkunst fordybelse, differentiering og tværfaglige relationer Undervisningsfag: BIOLOGI BI 1: Levende organismer og økologiske sammenhænge elevers undersøgende og praktiske arbejde BI 2: Evolution, genetik og bioteknologi fra hverdagsforståelse til naturfaglig forståelse. 34 BI 3: Menneske, sundhed, natur og miljø udvikling af elevernes handlekompetence Undervisningsfag: DANSK DAiu 1: Fiktionslæsning og mundtlighed ( klasse) DAiu 2: Læsning og skrivning af ikke-fiktive tekster i forskellige modaliteter ( klasse) 43 DAi 3: Skriftsprogstilegnelse (1.-6. klasse) DAi 4: Sprog og genrer (1.-6. klasse) DAu 3: Literacy (4.-10.klasse) DAu 4: Multimodale tekster (4.-10.klasse) Undervisningsfag: ENGELSK EN 1: Sprog og sprogbrug EN 2: Processer i sprogtilegnelse og kommunikative færdigheder ENi 3: Interkulturel kompetence og aldersspecialisering i engelsk 1-6. klasse

2 ENu 3: Interkulturel kompetence og aldersspecialisering i engelsk klasse Undervisningsfag: FYSIK/KEMI FK 1: Fysikkens og kemiens verden FK 2: Udvikling af naturvidenskabelig erkendelse FK 3: Fysik/kemi i anvendelse Undervisningsfag: GEOGRAFI GE 1: Geografi - en verden i forandring GE 2: Geografi - den nære omverden GE 3: Det lokale i det globale Undervisningsfag: HISTORIE HI 1: Dannelse, historiebevidsthed og historiebrug i historiefaget med afsæt i dansk historie HI 2: Undervisningsformer og læreprocesser i historie med afsæt i europæisk og/eller verdenshistorie HI 3: Den historiske fortælling og kulturmøder i historien Undervisningsfag: IDRÆT ID 1: Idrætsfagets basis, kultur og værdier ID 2: Alsidig idrætspraksis læring, udvikling og fysisk træning ID 3a: Idrætsfaget i indskoling og på mellemtrinnet ID 3b: Idrætsfaget på mellemtrinnet og i udskolingen Undervisningsfag: KRISTENDOMSKUNDSKAB/RELIGION KR 1: Undervisningsemnet filosofi, herunder etik og ikke-religiøse livsanskuelser KR 2: Undervisningsemnet kristendom KR 3: Islam og andre religioner Undervisningsfag: MATEMATIK MAi 1: Matematiklæring, tal og regneprocesser (1.-6. klasse) MAu 1: Matematiklæring, tal og algebra ( klasse) MAi 2: Matematikundervisning og geometri (1.-6. klasse) MAu 2: Matematikundervisning og geometri ( klasse) MAi 3: Matematik og evaluering, sandsynlighed og statistik (1.-6. klasse) MAu 3: Matematik og evaluering, statistik og sandsynlighed ( klasse) MAi 4: Samarbejde om matematik, variable og funktioner (1.-6. klasse) MAu 4: Samarbejde om matematik, variable og funktioner ( klasse) Undervisningsfag: MUSIK

3 MU 1: Musikalske udtryksformer i undervisning og læring MU 2: Musikledelse, musikalsk læring og undervisningsmetodik MU 3: Musiklære og kreative processer Undervisningsfag: NATUR/TEKNOLOGI NT 1: Natur/teknologi i indskolingen NT 2: Natur/teknologi på mellemtrinnet NT 3: Hvad træet fortæller naturvidenskab og teknologi omsat til eksemplarisk læring i børnehøjde Undervisningsfag: SAMFUNDSFAG SA 1: Undervisning i politik, magt og demokrati i Danmark og i verden SA 2: Undervisning i sociologi, sociale og kulturelle forhold i Danmark og verden. Samfundsfaglige undersøgelsesmetoder SA 3: Undervisning i velfærd, national- og privatøkonomi, med fokus på aktuelle økonomiske problemstillinger i Danmark og verden Undervisningsfag: TYSK TY 1: Interkulturel kommunikation TY 2: Sprogundervisning og læreprocesser i tysk som fremmedsprog TY 3: Tyskundervisning i praksis SPECIALISERINGSMODULER SP 1: Kommunikation, sprog- og genrebevidsthed SP 2: Billeder og lyd formsprog, fortælling og formidling SP 3: Efterskolepædagogik SP 4: Filosofi med børn og filosofisk samtaleledelse SP 5: Inklusion i skolen SP 6: Internationalt modul SP 7: Innovation & entreprenørskab i skolen SP 8: Kultur og samfund SP 9: Naturfagenes etik SP 10: Praktisk undersøgende og eksperimentelt arbejde i matematik- og naturfagsundervisning SP 11: Svømning og friluftsaktiviteter SP 12: Tværfaglige, æstetiske og innovative læreprocesser SP 13: Udeskole PRAKTIK

4 Praktik modul Evalueringskriterier i modul Praktik modul Evalueringskriterier i modul Praktik modul Evalueringskriterier i modul BACHELORPROJEKTET BA BA

5 OBLIGATORISKE MODULER Fagområdet LÆRERENS GRUNDFAGLIGHED L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m KLM 1: Almen dannelse: Kristendomskundskab, livsoplysning og medborgerskab Modultype Basis, nationalt udarbejdet X Modulomfang 10 ECTS Modulbetegnelse KLM 1: Almen dannelse: Kristendomskundskab, livsoplysning og medborgerskab Kort beskrivelse af modulet Modulet introducerer til analyser af folkeskolens formål, demokrati og medborgerskab i et idéhistorisk, dannelsesteoretisk og professionsetisk perspektiv. Centralt i modulet står den studerendes arbejde med at forholde sig til skolens værdier og relatere dem til lærerprofessionen med respekt for den kulturelle og religiøse mangfoldighed, der aktuelt præger skolen og samfundet. Modulsprog Dansk Modulet godkendes til følgende fag Modulet godkendes til hovedområdet Almen Dannelse under Lærernes Grundfaglighed. Fagområder, som modulet knytter sig til Modulet er en del af lærernes grundfaglighed med anknytning til undervisningsfag, praktik og bachelorprojekt. Modulets vidensgrundlag Centralt i modulet står filosofi, idéhistorie, dannelsesteori og religionsvidenskab. Modulet befinder sig i spændingsfeltet mellem forskellige teoridannelser inden for modulets videns- og færdighedsmål. Modulet bygger på national og international forsknings- og udviklingsviden om dannelse, demokrati og medborgerskab, professionsetik og religions- og kulturmøder. Modulets relation til praksis I forbindelse med studiet af modulets kompetenceområder, foretager den studerende en undersøgelse i skolen af betingelser og muligheder i relation til realiseringen af udvalgte færdighedsmål i modulet. Undersøgelsen retter sig mod problemstillinger, der knytter sig til de etiske, politiske, demokratiske og religiøse udfordringer i skolen, herunder især problemstillinger, der knytter sig til enten undervisningen, forældresamarbejdet eller skolen som en samfundsmæssig institution. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kristendomskundskab, livsoplysning og medborgerskab Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan forholde sig nuanceret og reflekteret til etiske, politiske, demokratiske og religiøse udfordringer, som er forbundet med undervisning, forældresamarbejde og skole i et globaliseret samfund. Færdighedsmål: Den studerende kan organisere inkluderende undervisning i spændingsfeltet mellem individ og fællesskab Vidensmål: Den studerende har viden om den idéhistoriske og pædagogisk filosofiske baggrund for begreber som tolerance, myndighed, lighed, frihed og solidaritet i forbindelse med mangfoldighed og inklusion i skolen 5

6 udvikle sammenhængen mellem skolens medborgerskabs- og kulturelle dannelsesopgave begrundet foreslå organisering af undervisning, forældre- og kollegasamarbejde og skolekultur, der bygger på åndsfrihed, ligeværd og demokratisk dannelse organisere professionelt samarbejde omkring komplekse etiske og religiøse udfordringer i skolen anvende og vurdere forskellige typer af etisk argumentation håndtere og vurdere religiøse og kulturelle forhold i skolens tradition og dagligdag gå i dialog med og reflektere over møder med elever og forældre med forankring i forskellige religioner og livssyn vurdere sammenhænge og brydninger mellem kristendom, sekularisering og skole i historisk og aktuel belysning L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m forskellige former for borgerskab, medborgerskab og verdensborgerskab i idéhistorisk, historisk og aktuelt perspektiv menneskerettigheder, børns rettigheder og idéhistoriske baggrund for rettighedstænkningen herunder relationer mellem menneskerettigheder, religion og demokrati ritualer og eksistenstolkning i udvalgte filosofiske og religiøse traditioner livsoplysning, etiske traditioner og deres idéhistoriske baggrund forholdet mellem religion, kultur og politik evangelisk-luthersk kristendom og andre livsanskuelser, typer af sekularisme og deres konsekvenser for skolens dagligdag kristendom, jødedom, islam og andre livsanskuelser i aktuel kontekst kristendommens fortællinger, grundbegreber og virkningshistorie i sammenhæng med forskellige perioders menneske- og dannelsessyn Arbejdsformer i modulet Modulet er et studieforløb med afsæt i en studieplan, studiematerialer, læreroplæg, dialog og undersøgelser i skolen. I modulet indgår systematisk vejledning og feedback fra underviseren til de studerende. Placering, omfang, form og kontekster for vejledning og feedback fremgår af studieplanen for modulet. Det vejledende tidsforbrug for de studerende til studieaktiviteterne i modulet, jf. studieaktivitetsmodellen, fordeler sig på følgende måde: Kategori 1: 50 timer Kategori 2: 95 timer Kategori 3: 90 timer Kategori 4: 15 timer Evaluering af modulet, herunder kriterier for at gennemføre Kriterierne for at gennemføre modulet er følgende: 1. Udarbejdelse af studieprodukt 1. Studieproduktet skal dække et eller flere af modulets kompetenceområder. Max. omfang: 5 sider. Produktet udarbejdes i grupper. 2. Udarbejdelse af studieprodukt 2. Studieproduktet skal dække et eller flere af modulets kompetenceområder. Max. omfang: 5 sider. Produktet udarbejdes i grupper. 3. Udarbejdelse af studieprodukt 3. Studieproduktet skal dække et eller flere af modulets kompetenceområder. Max. omfang: 5 sider. Produktet udarbejdes i grupper. Krav til indhold i studieprodukterne: Identifikation af en religiøs, etisk, politisk eller demokratisk udfordring i skole eller samfund. 6

7 Refleksion over og vurdering af den faglige udfordring ud fra modulets vidensgrundlag. I mindst et af studieprodukterne foretager de studerende en undersøgelse i skolen med relation til fagets færdigheds- og vidensmål Mindst et af produkterne skal engagere holdet i en klassedialog om en problemstilling, der afspejler fagets kompetencemål. Evalueringen foretages af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Evalueringsresultatet meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. 7

8 PL 1: Lærer i skolen Modultype Basis, lokalt udarbejdet X Modulomfang 10 ECTS Modulbetegnelse PL 1: Lærer i skolen Kort beskrivelse af modulet Modulet introducerer til læreruddannelsens professionsperspektiv. I modulet arbejdes der med skolens og lærerens opgaver i et dannelses- og samfundsperspektiv. Omdrejningspunktet i modulet er konkrete, lærerfaglige udfordringer og problemstillinger i skolen samt betingelser og muligheder for varetagelsen af skolens og lærerens opgaver med afsæt i juridiske, pædagogiske og sociologiske perspektiver. Modulsprog Dansk Modulet godkendes til følgende fag Pædagogik og lærerfaglighed Fagområder, som modulet knytter sig til Modulet knytter sig til fagområderne Lærerens grundfaglighed og professionsbachelorprojektet Modulets vidensgrundlag Modulet bygger på empiri og teori om skolens og lærerens opgaver. Empirien udgøres dels af nationale og internationale forskningsresultater og dels af de studerendes egne empiriske undersøgelser. Modulets teori hentes fra psykologi, pædagogik, didaktik, sociologi og filosofi. Modulets relation til praksis Skole- og undervisningspraksis udgør konteksten for de studerendes empiriske undersøgelser i modulet. De studerendes introduktion til og anvendelse af undersøgelsesmetoder er således bærende for studiet af modulets indhold. Kompetenceområder, som indgår i modulet Undervisningskendskab og kompetencer, herunder almen didaktik og it som pædagogisk redskab Elevens læring og udvikling Almen dannelse: Kristendomskundskab, livsoplysning og medborgerskab Bachelorprojektet Kompetencemål, som indgår i modulet Fra andre moduler Almen undervisningskompetence Elevens læring og udvikling Færdighedsmål: Den studerende kan planlægge undervisning, herunder opstille læringsmål for både klassen og den enkelte elev, udvikle læringsrum for elever og grupper under hensyntagen til samspillet med elevernes forudsætninger og de virksomme faktorer i Vidensmål: Den studerende har viden om skolens juridiske, sociale og kulturelle grundlag og rammer, undervisningsteori, forskellige didaktiske grund positioner samt undervisningsplanlægning herunder planlægning af læringsmålsstyret undervisning, elevers læring om virksomme faktorer i læringsmiljøet 8

9 Almen undervisningskompetence Almen undervisningskompetence Almen dannelse: KLM Bachelorprojektet L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m læringsmiljøet lede undervisning under hensyntagen til lærerenes intentioner og kunne gøre brug af egen professionel dømmekraft i komplicerede situationer, udvikle samarbejde med kolleger, skolens ressourcepersoner, forældre og elever om undervisningen og udvikling af undervisning, organisere inkluderende undervisning i spændingsfeltet mellem individ og fællesskab analysere centrale og aktuelle problemstillinger vedrørende skole og undervisning og samarbejdet med eksterne aktører klasseledelse, lærerens handlemåde, relationer i undervisningen og undervisningens etik, det professionelle grundlag for kommunikation, kollegialt samarbejde, forældresamarbejde, tværprofessionalitet og skoleudvikling, den idéhistoriske og pædagogisk filosofiske baggrund for begreber som tolerance, myndighed, lighed, frihed og solidaritet i forbindelse med mangfoldighed og inklusion i skolen professionsfaglig viden vedrørende skole og undervisning Arbejdsformer i modulet Modulet former sig som et undervisningsforløb med et sideløbende projektforløb. De studerende arbejder i studiegrupper med et projekt, der indbefatter en undersøgelse af skole- og undervisningspraksis inden for et nærmere defineret undersøgelsesperspektiv. De studerende registrerer, samler og organiserer resultaterne af studie- og undersøgelsesaktiviteterne i deres e-portfolio og formidler løbende resultaterne af deres undersøgelser. Den samlede undersøgelse, herunder beskrivelse, analyse, fortolkning, vurdering og diskussion af projektets problemfelt, formidles i en projektrapport. Undervisningen og vejledning i modulets videns- og færdighedsområder udgør grundlaget for de studerendes gennemførelse af projektforløbet. I projektrapporten indgår blandt andet resultater af de studerendes empiriske undersøgelser, som analyseres i udvalgte og begrundede, faglige analyseperspektiver fra modulets kompetenceområder. Det vejledende tidsforbrug for de studerende til studieaktiviteterne i modulet, jf. studieaktivitetsmodellen, fordeler sig på følgende måde: Kategori 1: 45 timer Kategori 2: 90 timer Kategori 3: 95 timer Kategori 4: 15 timer I modulet indgår systematisk vejledning og feedback fra underviseren til de studerende. Placering, omfang, form og kontekster for vejledning og feedback fremgår af studieplanen for modulet. Evaluering af modulet, herunder kriterier for at bestå 9

10 Kriterierne for at bestå modulet er følgende: 1. De studerende udarbejder ved modulets afslutning en rapport på normalsider. Rapporten udarbejdes i studiegrupper. Rapportens funktion i relation til den studerendes kompetenceudvikling I rapporten skal de studerende dokumentere, at de kan: o formulere en lærerfaglig problemstilling der relaterer sig til et eller flere af modulets kompetencemål o anvende relevante metoder til indsamling af empiri, der kan belyse den lærerfaglige problemstilling o anvende relevante vidensområder og begreber til identifikation, beskrivelse og analyse af den lærerfaglige problemstilling o vurdere og drage handlingsrettede konklusioner på baggrund af den lærerfaglige analyse af den indsamlede empiri o o søge, udvælge, bedømme og anvende relevant litteratur og informationer anvende relevant lærerfaglig litteratur, citere korrekt og henvise til anvendt litteratur efter APA-standard Rapportens indholdskrav I rapporten skal indgå følgende elementer: o En begrundelse for det valgte undersøgelsesfelt o En beskrivelse af metoden o Refleksioner over metodens gyldighed og pålidelighed o Eksemplarisk udvalgte data fra den empiriske undersøgelse o Analyse og vurdering af egne empiriske data med inddragelse af teorier og forskning inden for det valgte undersøgelsesfelt o En konklusion på resultaterne af undersøgelsen o En perspektivering af undersøgelsens konklusion herunder overvejelser på et handlingsrettet professionsniveau Rapportens fremlæggelse Rapporten skal fremlægges for underviser(e) og medstuderende. I fremlæggelsen indgår en formidling af rapportens centrale konklusioner en dialog om undersøgelsens resultater med underviseren og de øvrige studerende på holdet I fremlæggelsen kan desuden, efter aftale med underviseren, indgå andre former for formidling af gruppernes udbytte af arbejdet med rapporten. Afsluttende evaluering Efter fremlæggelsen foretager læreren en samlet evaluering af rapporten og fremlæggelsen. Evalueringen foretages i lyset af modulets videns- og færdighedsmål, ud fra ovenstående kriterier, knyttet til kompetencemål, indholdskrav og fremlæggelse. Evalueringsresultatet meddeles den studerende som bestået/ikke bestået. 10

11 PL 2: Elevens læring og udvikling L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m Modultype Basis, nationalt udarbejdet X Modulomfang 10 ECTS Modulbetegnelse PL 2: Elevens læring og udvikling Kort beskrivelse af modulet Modulet har fokus på den lærende elev i et læringsfællesskab. Centralt står elevens læreprocesser og udvikling i en mangfoldig elevgruppe, hvor hver enkelt elev med sine personlige, sociale og kulturelle forudsætninger er en del af skolens fællesskab. I modulet arbejdes der ligeledes teoretisk og praktisk med udvikling af den lærerstuderendes relationskompetence, idet undersøgelse og udvikling af egne forholdemåder og reaktionsformer ses som en grundlæggende forudsætning for at kunne indgå i udviklingsstøttende og læringsfremmende relationer til elever i skolen. Modulet indeholder følgende tre temaer: Elevers udvikling, socialisering og identitet Læring, læringsmiljø og læringsledelse Lærerens samspil og kommunikation med eleverne I modulet indgår metoder til systematisk observation og analyse af elevforudsætninger og elevdeltagelse. Modulsprog Dansk Modulet godkendes til følgende fag Modulet godkendes til hovedområdet Pædagogik og Lærerfaglighed inden for Lærerens Grundfaglighed. Fagområder, som modulet knytter sig til Modulet er en del af Lærerens Grundfaglighed og knytter an til uddannelsens undervisningsfag, praktik og bachelorprojekt. Modulets vidensgrundlag Centralt i modulet står den pædagogiske psykologi, som bygger på national og international forsknings- og udviklingsviden om børn og unges læring og udvikling, socialt samspil og kommunikation og pædagogisk vejledning i skolen. Modulet er forankret i forskellige teoridannelser inden for modulets videns- og færdighedsmål. Modulets relation til praksis Skole- og undervisningspraksis udgør konteksten for de studerendes empiriske undersøgelser i modulet. De studerendes videreudvikling og anvendelse af undersøgelsesmetoder er således bærende for studiet af modulets indhold. På baggrund af indsamling og analyse af empiri udarbejder den studerende handlings- og forandringsforslag i relation til elevens læring og udvikling. Kompetenceområder, som indgår i modulet Elevens læring og udvikling Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan alene, og i samarbejde med andre, skabe fællesskaber, facilitere elevers læring og udvikling, lede læreprocesser, der tilgodeser udvikling af individuelle, sociale og kommunikative kompetencer samt konflikthåndtering i mangfoldige sociale sammenhænge. Færdighedsmål: Vidensmål: 11

12 Den studerende kan Den studerende har viden om udvikle læringsmiljøer for elever og grupper elevers læring og om virksomme faktorer i under hensyntagen til forskellighed i læringsmiljøet, læringsforudsætninger og læringsmål, observere, støtte og udfordre elevernes sociale, elevers sociale, emotionelle og kognitive emotionelle og kognitive udvikling, udvikling - herunder køn og motivation, facilitere udviklingsstøttende relationer med udviklingsstøttende relationer, særlig vægt på egen position som lærer, facilitere interaktions- og læreprocesser, således at de er befordrende for elevernes klasse-, lærings- og gruppeledelse, trivsel og udvikling, selvstændigt og sammen med andre udvikle samarbejde og kommunikation mellem samarbejde, der bygger på gensidig respekt og skolens parter og andre relevante aktører, lydhørhed, anvende og begrunde forskellige pædagogisk vejledning, feedback og vejledningsformer, refleksionsformer samt professionslæring, kan anvende kommunikative rammesætninger og metoder, så konflikter, sociale problemer og attribuering, herunder viden om sociale mobning bliver udgangspunkt for positive problemer, konflikthåndtering og mobning reformuleringer lede, så inklusion og socialiseringsprocesser inklusion og individualiserings- og optimeres samtidig. med, at den enkelte elevs socialiseringsprocesser, herunder diversitet udvikling understøttes og marginalisering Arbejdsformer i modulet Skole- og undervisningspraksis udgør konteksten for de studerendes studier af modulets kompetencemål. Modulets færdigheds- og vidensmål belyses gennem udvalgt pædagogisk-psykologisk fagligt indhold og bearbejdes ved oplæg samt gennem undervisning, holdsamtaler, studiegruppedrøftelser, øvelser, ugebreve og studieopgaver. Studiegrupper udgør en bærende organisering af arbejdet med modulets færdigheds- og vidensmål såvel som i udarbejdelse af de to obligatoriske studieprodukter. Med henblik på udvikling af den studerendes formidlingskompetence vægtes både den mundtlige og den skriftlige fremstilling. I tilknytning hertil skal den studerende i løbet at modulet udarbejde to studieprodukter, der på forskellig vis bearbejder væsentlige færdigheds- og vidensmål samt deltage i mundtlige og skriftlige evalueringer, fremlæggelser og oplæg. Det vejledende tidsforbrug for de studerende til studieaktiviteterne i modulet, jf. studieaktivitetsmodellen, fordeler sig på følgende måde: Kategori 1: 40 timer Kategori 2: 95 timer Kategori 3: 105 timer Kategori 4: 5 timer I modulet indgår systematisk vejledning og feedback fra underviseren til de studerende. Placering, omfang, form og kontekster for vejledning og feedback fremgår af studieplanen for modulet. Evaluering af modulet, herunder kriterier for at gennemføre 12

13 Kriterierne for at gennemføre modulet er følgende: 1. Aflevering, godkendelse og fremlæggelse af en synopsisopgave på 5 normalsider. 2. Aflevering, fremlæggelse og godkendelse af en afsluttende skriftlig opgave på 10 normalsider á 2600 anslag, eksklusiv litteraturliste og bilag. 3. Aflevering af en afsluttende skriftlig evaluering af modulet. Evalueringen foretages af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Evalueringsresultatet meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. 13

14 PL 3: Undervisning af tosprogede elever L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m Modultype Basis, lokalt udarbejdet x Modulomfang 10 ECTS Modulbetegnelse PL 3: Undervisning af tosprogede elever Kort beskrivelse af modulet Modulet kvalificerer de studerende til at at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle dansk som andetsprogsundervisning som en dimension i undervisningen i alle fag. Modulet introducerer de studerende til andetsprogspædagogikkens teori og praksis, til sproglig diversitet og tosprogethed som et vilkår for individet og for skolens undervisning. Med udgangspunkt i den tosprogede elevs samlede sproglige forudsætninger og med afsæt i andetsprogspædagogisk forskning og udviklingsarbejde arbejder den lærerstuderende i dette modul i et undersøgende perspektiv på andetsprogstilegnelse, tosprogethed, intersprogsanalyse og intersprogsudvikling, sprog som et læringsredskab, sproglig vejledning og kommunikativt orienteret analyse af fagenes mundtlige og skriftlige tekster og genrer. Den studerende skal begrundet kunne integrere resultaterne heraf i sine undervisningsfags teori og praksis. Modulsprog Dansk Modulet godkendes til følgende fag Pædagogik og lærerfaglighed Fagområder som modulet knytter sig til Lærerens Grundfaglighed Modulets vidensgrundlag Viden om almen sprogforståelse samt forsknings- og udviklingsviden om andetsprogstilegnelse og andetsprogspædagogik, forsknings- og udviklingsarbejde om forholdet mellem sprog, fag og læring, om sproglig diversitet i undervisningen og om to- og flersprogede elevers sproglige resurser. Modulets relation til praksis Relationen til praksis udgøres af studiegruppers indsamlede empiri og Teaching Labs. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 4: Undervisning af tosprogede elever omhandler identifikation af andetsprogspædagogiske udfordringer i fagundervisning samt undervisning, som tilgodeser tosprogede elevers sproglige og faglige udvikling i et sprogligt mangfoldigt klasserum. Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og undersøge undervisning af tosprogede elever i et sprogligt mangfoldigt klasserum. Færdighedsmål: Den studerende kan vurdere, om andetsprogsstilegnelse fremmes i egen og andres praksis støtte den tosprogede elevs intersprogsudvikling planlægge undervisning, der fremmer tosprogede elevers faglige og fagsproglige udvikling inddrage tosprogede elevers sproglige forudsætninger i undervisningen identificere andetsprogspædagogiske Vidensmål: Den studerende har viden om andetsprogstilegnelse, tosprogede elevers sprogudvikling intersprog sprog og literacy i fagundervisningen i et andetsprogsperspektiv sproglig diversitet og tosprogethed samt sprogs betydning for identitetsdannelsen andetsprogspædagogisk forskning og 14

15 udfordringer for undervisningen udviklingsarbejde samarbejde med dansk som andetsprogslærer lovgrundlag og bekendtgørelser samt og klassens øvrige lærere om de tosprogede organisering elevers faglige og fagsproglige udvikling af faget dansk som andetsprog i folkeskolen Arbejdsformer i modulet Modulet er et studieforløb med afsæt i en studieplan, litteraturliste, de studerendes informationssøgning, underviseroplæg og dertilhørende læringsaktiviteter, oplæg fra studerende, projektgruppearbejde med vejledning, empiriindsamling og reflekteret databehandling. Undervisning og vejledning i modulets færdigheds- og vidensområder udgør grundlaget for en lærerstillet opgave og en eksamensopgave. Den lærerstillede opgave integrerer skriftlig og mundtlig formidling samt evt. andre udtryksformer. Den studerende forbereder vejledning bl.a. ved at danne sig et overblik over de erfaringer med og empiri fra undervisning af tosprogede elever, han eller hun allerede har fra praktikforløb eller fra anden praksistilknytning til skolen. Den studerende samler løbende materiale til projektopgaven, herunder empirisk materiale, i sin e-portfolio. I studieprodukter indgår bl.a. analyser og vurderinger af holdets empiriske undersøgelser i Teaching Labs. Det vejledende tidsforbrug for de studerende til studieaktiviteterne i modulet, jf. studieaktivitetsmodellen, fordeler sig på følgende måde: Kategori 1: 45 timer Kategori 2: 90 timer Kategori 3: 90 timer Kategori 4: 20 timer I modulet indgår systematisk vejledning og feedback fra underviseren til de studerende. Placering, omfang, form og kontekster for vejledning og feedback fremgår af studieplanen for modulet. Evaluering af modulet, herunder kriterier for at gennemføre Kriterierne for gennemførelse af modulet er følgende: 1. De studerende gennemfører den lærerstillede opgave med skriftlig og mundtlig formidling på baggrund af givne vurderingskriterier. 2. Den studerende afleverer en individuel kompetencedeklaration. 3. De studerende gennemfører individuelt eller gruppevis en skriftlig kompetencemålsprøve, der vurderes efter 7-trinsskalaen. Grundlaget for kompetencemålsprøven er den nationale prøvebeskrivelse for kompetenceområdet Undervisning af tosprogede elever (se Studieordningen, del 2) og et underviserfremstillet rammenotat for prøven. 15

16 PL 4: Specialpædagogik Modultype Basis, lokalt udarbejdet X Modulomfang 10 ECTS Modulbetegnelse PL 4: Specialpædagogik Kort beskrivelse af modulet Modulet specialpædagogik anlægger som udgangspunkt et relations- og udviklingsperspektiv i forståelsen af eleven, elevens tilhørsforhold og handlinger, og forstår derved den enkelte elev i den kontekst, eleven befinder sig i. Modulet sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning af elever i komplicerede læringssituationer under hensyntagen til den enkeltes forudsætninger og potentialer. Modulsprog Dansk Modulet godkendes til følgende fag Modulet godkendes til hovedområdet Pædagogik og Lærerfaglighed inden for Lærerens Grundfaglighed. Fagområder, som modulet knytter sig til Modulet er en del af Lærerens Grundfaglighed og knytter an til uddannelsens undervisningsfag, praktik og bachelorprojekt. Modulets vidensgrundlag Modulet bygger på teoretisk og forskningsbaseret viden fra pædagogisk psykologi, socialpsykologi, specialpædagogik og fagdidaktik. Modulets relation til praksis Skole- og undervisningspraksis udgør konteksten for de studerendes empiriske undersøgelser i modulet. De studerendes videreudvikling og anvendelse af undersøgelsesmetoder er således bærende for studiet af modulets indhold. På baggrund af indsamling og analyse af empiri udarbejder den studerende handlings og forandringsforslag i relation til elever i komplicerede læringssituationer. Kompetenceområder, som indgår i modulet Specialpædagogik Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle særligt tilrettelagt inkluderende undervisning for elever i komplicerede læringssituationer. Færdighedsmål: Den studerende kan analysere kompleksiteten i egen og andres praksis i det specialpædagogiske arbejde, begrundet redegøre for specialpædagogikkens rammer, organisering og udvikling, foretage strukturerede observationer af enkeltelever og grupper af elever, Vidensmål: Den studerende har viden om paradigmer til forståelse af og forklaring på elever i komplicerede læringssituationer, herunder forståelser af normalitetsbegrebet, internationale hensigtserklæringer, nationalt lovgrundlag samt bekendtgørelser og udmøntning og organisering af specialpædagogiske indsatser på kommunalt og institutionelt niveau, metoder til systematisk og løbende observation og evaluering af elevens deltagelses- og læringsprofil, 16

17 metoder til udarbejdelse af elev- og udarbejde elev- og handlingsplaner, handlingsplaner, forebyggende, foregribende og indgribende begrundet vælge specialpædagogiske og indsatser samt brug af it og andre læremidler i inkluderende indsatser den daglige undervisning kommunikation, kollegialt samarbejde, samarbejde med skolens interne og eksterne tværprofessionelt samarbejde og ressourcepersoner forældresamarbejde Arbejdsformer i modulet Skole- og undervisningspraksis udgør konteksten for de studerendes studier af modulets kompetencemål. Modulets færdigheds- og vidensmål belyses gennem udvalgt specialpædagogisk fagligt indhold og bearbejdes ved oplæg, gennem undervisning, holdsamtaler, studiegruppedrøftelser, øvelser, ugebreve og studieopgaver. Studiegrupper udgør en bærende organisering af arbejdet med modulets færdighedsog vidensmål såvel som i udarbejdelse af modulets obligatoriske studieprojekt. I løbet af modulet udarbejder de studerende i studiegrupper et obligatorisk studieprojekt, der på forskellig vis bearbejder væsentlige videns- og færdighedsmål og som afleveres samlet mod afslutningen af modulet. Med henblik på udvikling af den studerendes formidlingskompetence vægtes både den mundtlige og den skriftlige fremstilling. Det vejledende tidsforbrug for de studerende til studieaktiviteterne i modulet, jf. studieaktivitetsmodellen, fordeler sig på følgende måde: Kategori 1: 40 timer Kategori 2: 95 timer Kategori 3: 105 timer Kategori 4: 5 timer I modulet indgår systematisk vejledning og feedback fra underviseren til de studerende. Placering, omfang, form og kontekster for vejledning og feedback fremgår af studieplanen for modulet. Evaluering af modulet, herunder kriterier for at gennemføre Kriterierne for at gennemføre modulet er følgende: 1. Aflevering og godkendelse af en skriftlig opgave på max 10 normalsider á 2600 anslag, eksklusiv litteraturliste og bilag (dog maks. 10 normalsider). 2. Tilstedeværelse og deltagelse ved en mundtlig fremlæggelse af projektet. 3. Aflevering af en afsluttende evaluering af modulet. Evalueringen foretages af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds og vidensmål. Evalueringsresultatet meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. 17

18 PL 5: Almen undervisningskompetence L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m Modultype Basis, nationalt udarbejdet X Modulomfang 10 ECTS Modulbetegnelse PL 5: Almen undervisningskompetence Kort beskrivelse af modulet Modulet introducerer til planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning. Modulet har fokus på didaktisk analyse, refleksion og handlen samt udvikling af undervisning. Modulet indeholder følgende fire temaer: Planlægning af undervisning Organisering og arbejdsformer Evaluering Entreprenørskab og dannelse Modulsprog Dansk Modulet godkendes til følgende fag Modulet godkendes i hovedområdet Pædagogik og Lærerfaglighed inden for Lærernes Grundfaglighed. Fagområder, som modulet knytter sig til Modulet er en del af lærernes grundfaglighed og kan knytte an til uddannelsens undervisningsfag, praktik og bachelorprojekt. Modulets vidensgrundlag Centralt i modulet står den almene didaktik og pædagogik, som bygger på national og international forsknings- og udviklingsviden om undervisningens tilrettelæggelse, elevernes dannelse og læreren som reflekterende didaktiker. Modulet er forankret i forskellige teoridannelser inden for modulets videns- og færdighedsmål. Modulets relation til praksis Modulets kompetencemål er centrale som grundlag for de studerendes Teaching Labstudieaktiviteter. Desuden fungerer modulets videns- og færdighedsmål som basis for de studerendes forberedelse, gennemførelse og evaluering af forløbene i deres undervisningsfag i praktikken. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 2: Almen undervisningskompetence omhandler rammerne for skolens undervisning, inkluderende læringsmiljøer og undervisningsdifferentiering, klasseledelse, læremidlers didaktiske potentialer, samarbejde mellem kolleger, ressourcepersoner, skole og hjem samt forskningsmetodiske forudsætninger for vurdering og anvendelse af forskningsresultater. Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i folkeskolen. Færdighedsmål: Den studerende kan planlægge undervisning, herunder opstille læringsmål for både klassen og den enkelte elev, Vidensmål: Den studerende har viden om skolens juridiske, sociale og kulturelle grundlag og rammer, undervisningsteori, forskellige didaktiske grund positioner samt undervisningsplanlægning herunder planlægning af læringsmålsstyret undervisning, 18

19 anvende et bredt repertoire af undervisningsmetoder, herunder inddrage bevægelse samt varierede handlings- og anvendelsesorienterede undervisningsformer, anvende et bredt repertoire af relevante lærermidler og andre ressourcer, systematisk evaluere (elevers) læringsudbytte, læringsmiljø og undervisning og anvende resultaterne som grundlag for feedback og videre undervisningsplanlægning og udvikling af undervisning, differentiere undervisningen i henhold til elevernes forudsætninger og potentialer, lede undervisning under hensyntagen til lærerenes intentioner og kunne gøre brug af egen professionel dømmekraft i komplicerede situationer, planlægge, gennemføre og udvikle undervisning, som udvikler elevernes fantasi, innovative og entreprenante kompetencer samt styrke deres lyst til at lære og motivation for at handle, udvikle samarbejde med kolleger, skolens ressourcepersoner, forældre og elever om undervisningen og udvikling af undervisning, kritisk vurdere og anvende forskningsmetoder og -resultater vedrørende undervisning og læring og planlægge, gennemføre og udvikle undervisning med og om it og medier, der understøtter elevernes evne til at agere kritisk undersøger, analyserende modtager, målrettet og kreativ producent og ansvarlig deltager. L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m undervisningsmetoders samt analoge og digitale læremidlers og andre ressourcers praktiske anvendelighed i forhold til elevforudsætninger, undervisningens etik, formål, mål og indhold, analoge og digitale læremidlers og andre ressourcers praktiske anvendelighed i forhold til elevforudsætninger, undervisningens etik, formål, mål og indhold, evaluering og feedbacks muligheder og begrænsninger i forbindelse med undervisning og læring, undervisningsdifferentiering, inklusionsteori og læringsmiljøer, klasseledelse, lærerens handlemåde, relationer i undervisningen og undervisningens etik, kreativitet, innovation og entreprenørskab i forhold til elevens alsidige dannelse, lærerens professionelle udvikling og udvikling af pædagogisk praksis, det professionelle grundlag for kommunikation, kollegialt samarbejde, forældresamarbejde, tværprofessionalitet og skoleudvikling, forskningsmetoder, nationale og internationale forsknings- og udviklingsresultater og it og mediekompetencer Arbejdsformer i modulet I modulet arbejder de studerende med at identificere, beskrive, analysere, reflestere over og vurdere betingelser og muligheder i relation til undervisning og læring i skolen. 1) I modulets 1. fase arbejder de studerende med at tilegnesig grundlæggende viden om undervisning gennem studier af teori og empiri om undervisning samt gennem analyse af praktisk undervisning i skolen, gennem observation/videooptagelser. 2) I modulets 2. fase arbejder de studerende med planlægning og evaluering af undervisningsforløb på baggrund af didaktisk teori og empiri. Der arbejdes sideløbende med tilegnelse af didaktisk viden på grundlag af didaktisk teori og empiri. 3) I modulets 3. fase arbejder de studeredne gruppevis med et undersøgelsesprojekt med fokus på forholdet medllem undervisning og læring i skolens fag. Projektet tager udgangspunkt i praktikken på 1. årgang og fortsætter efter denne. I rapporten indgår de studerendes empiriske undersøgelser. De empiriske 19

20 undersøgelser har primært karakter af observation af undervisning ud fra fastlagte observationsmetoder og opmærksomhedsfelter 4) Projektforløbet afsluttes med udarbejdelsen af en projektrapport, som fremlægges mundtligt i forbindelse med modulafslutningen og dermed evalueringen af modulets gennemførelse. De studerende samler løbende resultaterne af deres empiriske undersøgelser, samt undervisningsplaner fra Teaching Lab og praktik i deres e-portfolio. I modulet indgår systematisk vejledning og feedback fra underviseren til de studerende. Placering, omfang, form og kontekster for vejledning og feedback fremgår af studieplanen for modulet. Det vejledende tidsforbrug for de studerende til studieaktiviteterne i modulet, jf. studieaktivitetsmodellen, fordeler sig på følgende måde: Kategori 1: 45 timer Kategori 2: 95 timer Kategori 3: 90 timer Kategori 4: 15 timer Evaluering af modulet, herunder kriterier for at gennemføre Kriterierne for gennemførelse af modulet er, at de studerende 1. gennemfører et gruppebaseret projekt, som formidles i en projektrapport 2. foretager en mundtlig præsentation af projektrapportens hovedpointer for underviser og medstuderende. Rapporten skal opfylde følgende krav: a) en analyse og evaluering af et udvalgt undervisningsforløb fra praktikken, ud fra et didaktisk perspektiv forankret i forholdet mellem undervisning og læring b) en analyse og fortolkning af resultaterne af de studerendes egne empiriske undersøgelse i samme perspektiv c) en samlet fortolkning af resulateterne af ovenstående to undersøgelser/analyser, som grundlag for overvejelser over udvikling af egen undervisning d) en præsentation af rapportens indhold til medstuderende og underviser(e) i form af en fremlæggelse. Der foretages en samlet evaluering af rapporten og af formidlingen. Evalueringen foretages af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Evalueringsresultatet meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. 20

21 VALGMODULER L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m Undervisningsfag: BILLEDKUNST BK 1: Billedfaglige praksisformer Modultype Basismodul, nationalt udarbejdet X Modulomfang 10 ECTS Modulbetegnelse BK 1: Billedfaglige praksisformer Kort beskrivelse af modulet Formålet med dette modul er, at den studerende udvikler kompetence til at undervise i praktisk billedproduktion, billedkundskab og billedpræsentationer, som afspejler den visuelle kultur og til at anvende billedsamtale til at kvalificere elevers billedsprog og fagsprog. Den studerende arbejder praktisk med kunstneriske og eksperimenterende metoder i såvel analoge som digitale billeder. I modulet er samspillet mellem praksis og teori grundlæggende. Modulets indhold og arbejdsform forholder sig reflekterende og didaktisk til bestemmelser om billedkunstfaget i skolen. De centrale indholdsområder er: Visuel produktion og kommunikation, billedsamtale, billedsproglig bevidsthed, elevers billedsproglige udvikling, æstetisk læring og sansebaseret orientering, kreativitet og billeders potentiale til at udvikle viden og erkendelse samt visuel didaktik. Modulsprog Primært dansk Forudsætninger for at læse modulet Den studerende har adgang til moduler i undervisningsfag, når den studerende i den adgangsgivende gymnasiale uddannelse har opnået karakteren bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6. Modulet godkendes til følgende fag Billedkunst Fagområder, som modulet knytter sig til Billedkunst Modulets vidensgrundlag Modulet bygger på forskningsbaseret teori om Visuel kultur som billedfelt og refleksionstrategi såvel nationalt som internationalt Visuel kommunikation Æstetik, æstetisk læring og kreativitet Nyeste forskningsbaseret viden om billedfaget og fagdidaktik samt på viden om Kunstneriske arbejdsmetoder Billedfagets historie. Modulets relation til praksis I modulet indgår Teaching Lab, jf. beskrivelsen i studieordningens almene del. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Visuel betydningsdannelse i analoge og digitale billeder 21

22 Kompetenceområde 2: Visuel afkodning af analoge og digitale billeder Kompetenceområde 4: Visuel didaktik Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan: begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning med henblik på elevers kompetencer i praktisk billedproduktion og refleksion inden for forskellige billedkategorier samt at den studerende har bevidsthed om billeders bidrag til videnudvikling inden for forskellige fagområder, genrer og visuelle kulturer. (1) begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning med henblik på elevers kompetencer i at afkode forskellige analoge og digitale billeder og visualiseringer ved hjælp af billedanalytiske metoder.(2) begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle billedkunstundervisning med inddragelse af viden om internationale visuelle uddannelser. (4) Færdighedsmål: Vidensmål: Den studerende kan Den studerende har viden om anvende forskellige materialer og teknikker til billedsproglige virkemidler, billedfremstilling, (1) analysere didaktiske problemstillinger med afsæt i egne billedproduktive erfaringer med analoge og digitale produktions- og henblik på differentieret undervisning i anvendelsesmetoder, folkeskolen. (1) anvende billeder og visualiseringer inden for et bredt repertoire af billed- og udtryksformer, (1) analysere forskellige analoge og digitale billedmedier, (2) identificere billeders og visualiseringers forskellige læringspotentialer, (2) begrunde eget fagsyn i relation til skolefagets udvikling og i lyset af nyere fagdidaktisk forskning, (4) analysere konkrete visuelle undervisnings- og læringsforløb som national tolkning af internationale strømninger. (4) tilrettelægge læringsmålstyret undervisning på forskellige alderstrin og i forskellige typer billedforløb. (4) varierede billed- og udtryksformers mål inden for kunst, visuelle kulturer og visuelle lærings- og fagkulturer, visuel perception af analoge og digitale læringsomgivelser, visuel og æstetisk læring, centrale bestemmelser om faget i skolen og resultater fra fagdidaktisk forskning, fagpædagogiske og -didaktiske strømninger i et internationalt perspektiv. forskellige tilgange til undervisning i faget, herunder motivation, billedsproglig og verbalsproglig udvikling samt erkendelse. Arbejdsformer i modulet Undervisningen veksler mellem læreroplæg og studenteroplæg, værkstedsarbejde, arbejde on location i forbindelse med ekskursioner, øvelser og faglige undersøgelser, samt introduktion til analoge og digitale læremidler, materialer og teknikker inden for modulets fagområde. Den teoretiske og praktiske forberedelse af disse studieaktiviteter, herunder litteratursøgning og - læsning, vil foregå både i grupper og individuelt. Desuden indgår vejledning og sparring fra underviseren i forbindelse med den studerendes udarbejdelse af skitsebog og portfolio. I arbejdet med modulet vil der også blive afviklet studiebesøg, foredrag, feltobservationer og workshops på skoler, udstillingssteder, m.m. Det vejledende tidsforbrug for de studerende til studieaktiviteterne i modulet, jf. studieaktivitetsmodellen, fordeler sig på følgende måde: Kategori 1: 45 timer Kategori 2: 90 timer 22

23 Kategori 3: 90 timer Kategori 4: 20 timer I modulet indgår systematisk vejledning og feedback fra underviseren til de studerende. Placering, omfang, form og kontekster for vejledning og feedback fremgår af studieplanen for modulet. Evaluering af modulet, herunder kriterier for at gennemføre Kriterierne for gennemførelse af modulet er aflevering og godkendelse af følgende fire studieprodukter: 1. Studieprodukt 1: Den studerende udarbejder, udstiller og præsenterer et individuelt, selvstændigt fordybende, tematisk og eksperimenterende billedarbejde med faglig respons fra medstuderende. Arbejdet inkluderer udarbejdelse af skitsebog på minimum 30 normalsider i løbet af arbejdsprocessen. 2. Studieprodukt 2: Fagdidaktisk opgave på 3 normalsider pr. studerende, som er begrundet og reflekteret, indeholdende et skitseret undervisningsforløb af en varighed på minimum 6 uger, formål, faglige og didaktiske overvejelser, udvikling af elevers billedsproglige kompetencer, æstetisk læreproces og evaluering. Udarbejdes i grupper og præsenteres og diskuteres på holdet. 3. Studieprodukt 3: Billedproduktion i tilknytning til den fagdidaktiske opgave. Hver studerende i gruppen udarbejder mindst 5 billedprodukter med relation til undervisningsindholdet i det skitserede undervisningsforløb. 4. Studieprodukt 4: Billedsamling som tænkes anvendt til understøttelse af formålet for det skitserede undervisningsforløb. Gruppen sammensætter en kategoriseret billedsamling bestående af billeder fra den visuelle kultur. Omfang 30 billeder, hvori der indgår mindst 3 relevante kategorier. Evalueringen foretages af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Evalueringsresultatet meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. 23

24 BK 2: Visuelt kulturprojekt Modultype Basismodul, nationalt udarbejdet X Modulomfang 10 ECTS Modulbetegnelse BK 2: Visuelt kulturprojekt Kort beskrivelse af modulet Formålet med dette modul er, at den studerende udvikler kompetence til at undervise i visuel opmærksomhed, afkodning af billeder samt innovative billedprocesser og projekter, som afspejler visuel kulturpædagogik. Undervisningen, der er baseret på et samspil mellem praksis og teori, indbefatter forskellige billedformer, kulturmøder, samarbejdsplatforme og læringsrum. I modulet udarbejdes et større visuelt projekt baseret på visuel kommunikation, samarbejde og vidensdeling. Modulets indhold og arbejdsform forholder sig fagligt og didaktisk til billedkunstfaget i folkeskolen, tværfaglig undervisning og andre faglige sammenhænge. De centrale indholdsområder er: undersøgende og eksperimenterende billedarbejde, indsamling, kategorisering og anvendelse af information i visuel kultur, multimodalitet og innovation samt visuel didaktik. Modulsprog Primært dansk Forudsætninger for at læse modulet Den studerende har adgang til moduler i undervisningsfag, når den studerende i den adgangsgivende gymnasiale uddannelse har opnået karakteren bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6. Modulet godkendes til følgende fag Undervisningsfaget billedkunst Fagområder, som modulet knytter sig til Undervisningsfaget billedkunst Modulets vidensgrundlag Modulet bygger på forskningsbaseret viden om Visuel kultur som billedfelt og refleksionsstrategi såvel nationalt som internationalt Visuel kommunikation Innovation og entreprenørskab It og medier i læreprocesser Modulets relation til praksis I modulet indgår Teaching Lab, jf. beskrivelsen i studieordningens almene del. Der knyttes an til praksisfeltet gennem et eller flere af følgende aktiviteter: Planlægning, gennemførelse og evaluering af mindre undervisningsforløb eller undervisningsaktiviteter, herunder en billedsamtale med en gruppe elever Vurdering af elevprodukter med henblik på udvikling af elevers billedsproglige udtrykskompetence Samarbejde med og/eller studiebesøg i felten, fx billedskole, Børnekulturens Netværk, museer, organisationer eller bevægelser, forretninger eller virksomheder Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 2: Visuel afkodning af analoge og digitale billeder 24

25 Kompetenceområde 3: Billedfaglige arbejdsformer og innovative processer Kompetenceområde 4: Visuel didaktik Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning med henblik på elevers kompetencer i at afkode forskellige analoge og digitale billeder og visualiseringer ved hjælp af billedanalytiske metoder.(2) begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning med henblik på elevers billedsproglige kompetencer i at arbejde med æstetiske, innovative og entreprenante arbejdsformer i fysiske og digitale læringsmiljøer. (3) begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle billedkunstundervisning med inddragelse af viden om internationale visuelle uddannelser. (4) Færdighedsmål: Vidensmål: Den studerende kan analysere forskellige analoge og digitale billedmedier, (2) anvende forskellige strategier til at undersøge visuelle fænomener, (2) forstå billeder og visuelle informationer i den visuelle kultur, de er en del af, (2) anvende konkrete skitseringsmetoder og modelkonstruktioner til at igangsætte ideudvikling og facilitere forandringsprocesser, (3) anvende sociale medier i visuelle udvekslings- og samarbejdsprocesser (3) analysere visuelle didaktiske problemstillinger med afsæt i egne æstetiske, innovative og entreprenante arbejdsformer med henblik på læringsmålsstyret undervisning i folkeskolen. (3) analysere visuelle undervisnings- og læringsforløb i et uddannelses- og dannelsesperspektiv (4) udvikle billedkunstfaget kreativt og innovativt på tværs af genrer, metoder og billedformer (4). Den studerende har viden om visuel perception af analoge og digitale læringsomgivelser, visuel kultur og brugen af forskellige blikpositioner synsmåders betydning for billeders skiftende indhold og udtryk, visuelle notationsformers betydning i innovative processer, sociale mediers visuelle læringspotentialer og metoder til udvikling af kreativitet og innovation samt æstetisk læring. fagets uddannelses- og dannelsesfunktioner og billedfeltets kulturskabende og erkendelsesmæssige betydning, herunder billeder som sprog. Arbejdsformer i modulet Undervisningen veksler mellem læreroplæg og studenteroplæg, værkstedsarbejde, arbejde on location i forbindelse med ekskursioner, øvelser og faglige undersøgelser. I modulet indgår en introduktion til analoge og digitale læremidler, materialer og teknikker inden for modulets fagområde. Heri indgår både kooperativt, webbaseret arbejde med visuelle fænomener og individuelt arbejde med it-platforme og programmer inden for modulets fagområde. Den teoretiske og praktiske forberedelse af disse studieaktiviteter, herunder litteratursøgning og -læsning, vil foregå både i grupper og individuelt. Desuden indgår vejledning og sparring fra underviseren i forbindelse med den studerendes udarbejdelse af portfolio. I arbejdet med modulet vil der også blive afviklet studiebesøg, foredrag, feltobservationer og workshops på skoler, udstillingssteder, kulturinstitutioner, m.m. Det vejledende tidsforbrug for de studerende til studieaktiviteterne i modulet, jf. studieaktivitetsmodellen, fordeler sig på følgende måde: 25

26 Kategori 1: 45 timer Kategori 2: 90 timer Kategori 3: 90 timer Kategori 4: 20 timer I modulet indgår systematisk vejledning og feedback fra underviseren til de studerende. Placering, omfang, form og kontekster for vejledning og feedback fremgår af studieplanen for modulet. Evaluering af modulet, herunder kriterier for at gennemføre Kriterierne for at gennemføre modulet er følgende: 1. Hver studerende udarbejder og præsenterer et digitalt studieprodukt svarende til 20 slides, som omfatter formidling og visuel kommunikation. Hver studerende er knyttet til en gruppe på tre studerende. Grupperne yder gensidig faglig respons på hinandens produkt og præsentation. 2. På baggrund af de studerendes egen praksiserfaring udarbejder hver gruppe et undervisningsforløb, hvori indgår fagdidaktik, udvikling af elevers innovative visuelle kompetencer, evaluering samt egen, eksemplarisk billedproduktion i tilknytning til det aktuelle undervisningsindhold i forløbet. Det skriftlige produkt skal have et omfang på 5 normalsider, hvoraf en side afsættes til visualisering af projektidé. Produktet udarbejdes i grupper på to-tre studerende. 3. Den studerendes deltagelse i en studiefaglig samtale forberedt af den studerende med underviseren midtvejs i forløbet. Den studerende medbringer sin portfolio til samtalen. Evalueringen foretages af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Evalueringsresultatet meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. 26

27 BK 3: Billedkunst fordybelse, differentiering og tværfaglige relationer Modultype Basismodul, lokalt udarbejdet X Modulomfang 10 ECTS Modulbetegnelse BK 3: Billedkunst fordybelse, differentiering og tværfaglige relationer Kort beskrivelse af modulet Modulet omhandler faglig fordybelse, undervisningsdifferentiering og tværfaglighed. I modulet arbejder den studerende med et mindre udvalg af billedformer og emner. I den afsluttende fagdidaktiske opgave skal den studerende desuden fokusere på et bestemt klassetrin. Modulet sigter mod at udvikle den studerendes kompetencer til at undervise i praktiskeksperimenterende billedproduktion, billedpræsentationer og billedkundskab og at undervise i relationen mellem de tre felter. Den studerende øves i billedfagligt og fagdidaktisk at kunne anvende forskellige visuelle undervisningsmidler og genstande, museumsudstillinger og kunsthistoriske perspektiver, landskaber og byrum i undervisningsforløb i skolen. Modulets indhold og arbejdsform forholder sig reflekterende og didaktisk til de centrale bestemmelser om billedkunstfaget i skolen. Modulsprog Dansk Forudsætninger for at læse modulet Den studerende har adgang til moduler i undervisningsfag, når den studerende i den adgangsgivende gymnasiale uddannelse har opnået karakteren bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6. Modulet godkendes til følgende fag Undervisningsfaget billedkunst Fagområder, som modulet knytter sig til Undervisningsfaget billedkunst Modulets vidensgrundlag Modulet bygger på forsknings- og udviklingsbaseret viden om Visuel kultur som billedfelt og refleksionstrategi, såvel nationalt som internationalt Visuel kommunikation, analoge og digitale medier Æstetik, æstetisk læring, kreativitet og innovation Billedkunst og fagdidaktik, med særligt fokus på differentiering og tværfaglighed Kunstneriske arbejdsmetoder Modulets relation til praksis I modulet indgår Teaching Lab, jf. beskrivelsen i studieordningens almene del. Der arbejdes løbende med fagdidaktiske spørgsmål i relation til undervisningens emner. Desuden knyttes der an til praksisfeltet gennem et eller flere af følgende aktiviteter: Udarbejdelse af begrundede og reflekterede undervisningsforløb samt årsplan Gennemførelse og evaluering af mindre undervisningsforløb/undervisningsaktivitet inkl. billedsamtale med en gruppe elever i regi af Teaching lab. 27

28 Feltarbejde med undersøgelse af børns og unges mediekultur i spændingsfeltet mellem undervisnings- og fritidsfeltet Feltarbejde med undersøgelse af visualisering og tingsfremstilling i forbindelse med læring i alle skolens fag Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Visuel betydningsdannelse i analoge og digitale billeder Kompetenceområde 2: Visuel afkodning af analoge og digitale billeder Kompetenceområde 3: Billedfaglige arbejdsformer og innovative processer Kompetenceområde 4: Visuel didaktik Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan: begrundet planlægge, gennemføre og evaluere visuel undervisning med henblik på at udvikle elevers kompetencer i at producere og reflektere inden for forskellige billedkategorier samt billeders bidrag til videnudvikling inden for forskellige fagområder, genrer og visuelle kulturer (1) begrundet planlægge, gennemføre og evaluere visuel undervisning med henblik på at udvikle elevers kompetencer i at afkode forskellige analoge og digitale billeder og visualiseringer (2) begrundet planlægge, gennemføre, evaluere visuel undervisning med henblik på at udvikle elevers kompetencer i at arbejde med æstetiske, innovative og entreprenante arbejdsformer (3) begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle visuel undervisning med inddragelse af viden om internationale visuelle uddannelser (4) Færdighedsmål: Vidensmål: Den studerende kan anvende billeder og visualiseringer inden for et bredt repertoire af billed- og udtryksformer(1) producere billeder tilpasset læringsmål for elevers alderstrin og med afsæt i medieressourcer(1) gennemføre undersøgende og eksperimenterende billedprocesser såvel fagligt som tværfagligt (3) analysere visuelle didaktiske problemstillinger med afsæt i egne analoge og digitale se- og synserfaringer med henblik på undervisning i folkeskolen (2) analysere forskellige analoge og digitale billedmedier (2) identificere billeders og visualiseringers forskellige læringspotentialer (2) anvende forskellige strategier til at undersøge visuelle fænomener (2) begrunde eget fagsyn i relation til skolefagets udvikling og i lyset af nyere fagdidaktisk forskning (4) analysere visuelle undervisnings- og læringsforløb i et uddannelses- og dannelsesperspektiv (4) anvende billedkommunikation inden for forskellige tema- og fagområder (1) Den studerende har viden om varierede billed- og udtryksformers mål inden for kunst, visuelle kulturer og visuelle læringsog fagkulturer (1) billeder som sociale praksis- og udvekslingsformer inden for børne- og ungdomskulturer, herunder billedbrug og produktion i sociale medier (1) undersøgende, kunstneriske og eksperimenterende arbejdsmetoder til billedfremstilling(3) synsmåders betydning for afkodning og analyse af billeder (2) visuel perception af analoge og digitale læringsomgivelser (2) visuel og æstetisk læring (2) visuel kultur og brugen af forskellige blikpositioner (2) centrale bestemmelser om faget i skolen og resultater fra fagdidaktisk forskning (4) fagets uddannelses- og dannelsesfunktioner (4) varierede billedkulturelle koders 28

29 kommunikative funktioner i forskellige sammenhænge og i forskellige historiske perioder (1) Arbejdsformer i modulet Studieaktiviteterne veksler mellem praktisk og eksperimenterende billedarbejde, læreroplæg, studieture, projektarbejdsform i studiegrupper, de studerendes læsning af faglitteratur og projektfremlæggelser. Den studerende arbejder teoretisk og praktisk med udarbejdelsen af visuelt undervisningsmateriale, af undervisningsforløb og årsplan. I modulet er samspillet mellem praksis og teori grundlæggende. Det vejledende tidsforbrug for de studerende til studieaktiviteterne i modulet, jf. studieaktivitetsmodellen, fordeler sig på følgende måde: Kategori 1: 45 timer Kategori 2: 90 timer Kategori 3: 90 timer Kategori 4: 20 timer I modulet indgår systematisk vejledning og feedback fra underviseren til de studerende. Placering, omfang, form og kontekster for vejledning og feedback fremgår af studieplanen for modulet. Evaluering af modulet, herunder kriterier for at gennemføre Kriterierne for at gennemføre modulet er at følgende studieprodukter afleveres og godkendes: 1. Studieprodukt 1: Billedkunst og tværfaglighed: Den studerende skal individuelt udarbejde og præsentere 2 tematiske billedarbejder. Arbejdsprocessen skal dokumenteres visuelt ved præsentationen og indsættes i et tværfagligt perspektiv. 2. Studieprodukt 2: Undervisningsdifferentiering, børn og billedkunst på forskellige alderstrin: Der udarbejdes en fagdidaktisk opgave på 3 sider, som består af et skitseret undervisningsforløb med begrundede overvejelser over formål, faglige og didaktiske problemstillinger, udvikling af elevers billedkompetencer og evaluering. Den fagdidaktiske opgave udarbejdes i grupper på maks. tre studerende og præsenteres for holdet. Responsgrupper. 3. Studieprodukt 3: Billedproduktion, billedpræsentationer og billedkundskab: Den studerende demonstrerer og præsenterer eget billedfagligt ståsted inden for et selvvalgt fordybelsesemne og billedmedie. Dette er udgangspunkt for skitse til et reflekteret undervisningsforløb samt årsplan for udvalgt klassetrin. Maks. 4 sider. Tilknyttet undervisningsforløbet etableres en kategoriseret samling af kunst- og kulturbilleder, som understøtter det skitserede forløb. Samlingen skal bestå af minimum 20 billedeksempler. Evalueringen foretages af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Evalueringsresultatet meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. 29

30 Undervisningsfag: BIOLOGI BI 1: Levende organismer og økologiske sammenhænge elevers undersøgende og praktiske arbejde Modultype Basis, nationalt udarbejdet X Modulomfang 10 ECTS Modulbetegnelse BI 1: Levende organismer og økologiske sammenhænge elevers undersøgende og praktiske arbejde Kort beskrivelse af modulet Modulet omhandler et eksemplarisk udvalg af levende organismer og deres omgivende miljø samt udvalgte og karakteristiske danske og udenlandske økosystemer. Der inddrages eksempler, som belyser menneskets anvendelse af naturen. I modulet fokuseres der på: de levende organismers systematiske tilhørsforhold samspillet mellem abiotiske og biotiske faktorer, herunder opbygning og omsætning af organisk stof i udvalgte danske og udenlandske økosystemer væsentlige stofkredsløb og energistrømme organismers tilpasninger natursyn og naturforvaltning herunder perspektiver på interessekonflikter. Disse kernebegreber bearbejdes med et fagdidaktisk fokus på elevernes undersøgende og praktiske arbejde, herunder feltundersøgelser i udvalgte danske biotoper samt laboratorieundersøgelser. Der arbejdes med viden og færdigheder, herunder planlægning, gennemførelse, evaluering samt udvikling af biologifaget i et alment dannende perspektiv. Modulsprog Dansk Forudsætninger for at læse modulet Den studerende har adgang til moduler i undervisningsfag, når den studerende i den adgangsgivende gymnasiale uddannelse har opnået karakteren bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6. Modulet godkendes til følgende fag Undervisningsfaget biologi Fagområder, som modulet knytter sig til Undervisningsfaget biologi Modulets vidensgrundlag Modulet baserer sig på biologisk og fagdidaktisk forsknings- og udviklingsviden samt grundskolepraksis indenfor undervisning i levende organismer, økologiske sammenhænge og elevers undersøgende og praktiske arbejde. Modulets relation til praksis Besøg i et ikke-formaliseret, biologifagligt læringsmiljø. Modulet har fokus på praktiske aktiviteter, som kvalificerer den studerende til at varetage undervisning i grundskolen, der er rettet mod det undersøgende arbejde i felten og laboratoriet. Kompetenceområder, som indgår i modulet 30

31 Kompetenceområde 1: Naturfagsdidaktik med henblik på biologiundervisning Kompetenceområde 2: Naturvidenskabens perspektiver i relation til biologi Kompetenceområde 3: Biologi i tværfagligt samarbejde Kompetenceområde 4: Undervisning i biologis kerneområder Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden og færdigheder til at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret og læringsmålstyret undervisning i biologi begrundet planlægge, evaluere og udvikle differentieret og læringsmålstyret biologiundervisning med naturvidenskabelige perspektiver og med henblik på udvikling af elevernes faglighed og almendannelse begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret og læringsmålstyret biologiundervisning i tværfagligt samspil med andre fag og med henblik på at fremme elevernes naturfaglige kompetencer og forståelse af naturfænomener og menneskeskabte forhold begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret og læringsmålstyret biologiundervisning med kernebegreber fra biologiens verden. Færdighedsmål: Den studerende kan udvikle undervisning i biologi på et naturfagsdidaktisk grundlag læringsmålstyret undervisning planlægge og gennemføre undervisningssituationer, der udvikler elevers evne til at undre sig, stille spørgsmål og formulere hypoteser samt designe, gennemføre og evaluere undersøgelser i biologi, anvende forskellige undervisningsressourcer begrundet evaluere og anvende data fra evalueringer med henblik på at kvalificere biologiundervisning og fremme den enkelte elevs faglige udbytte. planlægge og gennemføre biologiundervisning, hvor naturvidenskab og teknologi fremstår alment dannende inddrage eksempler på nyere naturvidenskabelig forskning i undervisningen planlægge og gennemføre biologiundervisning med udgangspunkt i tværfaglige problemstillinger, der udvikler elevernes naturfaglige kompetencer planlægge og gennemføre biologiundervisning, som inddrager tværfaglige perspektiver på stofkredsløb og menneskers udledning af stoffer til atmosfæren planlægge og gennemføre biologi-undervisning med praktisk-eksperimentelt arbejde og andre undersøgelser, der udvikler elevers begreber Vidensmål: Den studerende har viden om naturfagsdidaktik, naturfagsdidaktisk forskning gennemføre læringsmålstyret undervisning, der sikrer sammenhæng mellem læringsmål, undervisningsaktiviteter og evaluering naturfaglige undersøgelsesmetoder og didaktisk viden om betydningen af elevers egne undersøgelser i undervisningen naturfaglige undervisningsressourcer såsom lærebøger, laboratorier, multimodale og webbaserede læremidler, science centre, uderum, erhvervsvirksomheder, museer og it formativ og summativ evaluering i biologiundervisning naturvidenskabens bidrag til almen dannelse og forståelse af omverdenen nyere forskning inden for naturvidenskab elevers arbejde med problemstillinger og naturfaglige kompetencer i et tværfagligt perspektiv tværfaglige perspektiver på stofkredsløb og menneskers udledning af stoffer til atmosfæren evolution, herunder eksemplarisk udvalg af forskellige grupper af levende organismer, deres systematiske tilhørsforhold, opbygning, livsytringer 31

32 vedrørende levende organismer, deres systematiske tilhørsforhold, opbygning, livsytringer samt tilpasning til levesteder planlægge og gennemføre biologiundervisning, der gør elever i stand til at undersøge samt beskrive karakteristika og sammenhænge i udvalgte danske økosystemer og gør dem i stand til at perspektivere til udenlandske økosystemer planlægge og gennemføre biologiundervisning som en vekselvirkning mellem teoretisk og praktisk-eksperimentelt arbejde, så elever kan tilegne sig viden om og indsigt i opbygning og omsætning af organisk stof, stofkredsløb og energistrømme samt anvende og udvikle naturfaglige modeller og repræsentationsformer sikre eleverne et almendannende grundlag for stillingtagen og handlekraft i forhold til deres eget liv, menneskets samspil med naturen og en bæredygtig udvikling L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m samt tilpasning til levesteder og livsbetingelser økosystemer, herunder udvalgte og karakteristiske danske og udenlandske økosystemer, samspillet mellem abiotiske og biotiske faktorer, og feltbiologiske undersøgelser økosystemer, herunder opbygning og omsætning af organisk stof, fødekæder, og fødenet, væsentlige stofkredsløb og energistrømme i terrestriske og akvatiske økosystemer samt viden om, hvordan komplekse biologiske sammenhænge kan formidles gennem modeller og repræsentationsformer anvendelse af naturgrundlaget, herunder lokale/globale eksempler på miljøspørgsmål, naturpleje, naturgenopretning og naturforvaltning, dyrkningsformer, bæredygtig udvikling samt lokale/globale aktører Arbejdsformer i modulet Modulet integrerer varierede undervisnings-, arbejds- og organisationsformer i overensstemmelse med grundtanken i studieaktivitetsmodellen. En væsentlig grad af deltagerstyring vil præge modulet, herunder eksempelvis den studerendes praktisk undersøgende studiearbejde i felten og i laboratoriet. En del af dette studiearbejde er initieret og gennemført selvstændigt af de studerende. Digitale læremidler og selvinitierede undersøgelser indgår som vigtige elementer i studieprocessen såvel som i forhold til studietemaets eksemplariske anvendelse i grundskolen. Det vejledende tidsforbrug for de studerende til studieaktiviteterne i modulet, jf. studieaktivitetsmodellen, fordeler sig på følgende måde: Kategori 1: 45 timer Kategori 2: 90 timer Kategori 3: 95 timer Kategori 4: 15 timer I modulet indgår systematisk vejledning og feedback fra underviseren til de studerende. Placering, omfang, form og kontekster for vejledning og feedback fremgår af studieplanen for modulet. Evaluering af modulet, herunder kriterier for at gennemføre Kriterier for gennemførelse af modulet: For at gennemføre modulet skal den studerende udarbejde dokumentation i form af en portfolio med 1. 3 elevaktiviteter med undersøgende og praktisk arbejde med levende organismer og økologiske sammenhænge. Hver aktivitetsbeskrivelse skal indeholde den studerendes overvejelser over planlægning, gennemførelse og evaluering. Omfanget er maks. 3 sider pr. beskrivelse. 2. I tilknytning hertil skal den studerende over for underviser og medstuderende præsentere indholdet af sin portfolio, med udgangspunkt i modulets indhold og kompetenceområder. Evalueringen foretages af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. 32

33 Evalueringsresultatet meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. 33

34 BI 2: Evolution, genetik og bioteknologi fra hverdagsforståelse til naturfaglig forståelse Modultype Basis, nationalt udarbejdet X Modulomfang 10 ECTS Modulbetegnelse BI 2: Evolution, genetik og bioteknologi fra hverdagsforståelse til naturfaglig forståelse Kort beskrivelse af modulet Modulet omhandler kernefaglige begreber og sammenhænge indenfor evolution, genetik og bioteknologi. I modulet fokuseres der på evolution, artsdannelse og adfærd, herunder indsigt i den historiske udvikling af naturvidenskabelige teorier om livets oprindelse og udvikling samt genetik og bioteknologi, herunder DNA, RNA, proteinsyntese, celledeling, arv og miljø samt etiske overvejelser i forbindelse med undervisning i arv og miljø perspektiver på menneskets udnyttelse af bioteknologier. Disse kernebegreber bearbejdes med et fagdidaktisk fokus på elevernes begrebsudvikling og deres forståelse af begreber og sammenhænge. Der arbejdes med viden og færdigheder, herunder planlægning, gennemførelse, evaluering samt udvikling af biologifaget i et alment dannende perspektiv. Modulsprog Dansk Forudsætninger for at læse modulet Den studerende har adgang til moduler i undervisningsfag, når den studerende i den adgangsgivende gymnasiale uddannelse har opnået karakteren bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6. Modulet godkendes til følgende fag Undervisningsfaget biologi Fagområder, som modulet knytter sig til Undervisningsfaget biologi Modulets vidensgrundlag Modulet baserer sig på biologisk og fagdidaktisk forsknings- og udviklingsviden samt grundskolepraksis inden for undervisning i evolution, genetik og bioteknologi samt elevers hverdagsforståelse og udvikling af forståelse i naturfag Modulets relation til praksis I modulet indgår et Teaching Lab forløb med vægt på elevers udvikling af fagsprog og naturfaglig argumentation, jf. beskrivelsen i studieordningens almene del. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Naturfagsdidaktik med henblik på biologiundervisning Kompetenceområde 2: Naturvidenskabens perspektiver i relation til biologi Kompetenceområde 3: Biologi i tværfagligt samarbejde Kompetenceområde 4: Undervisning i biologis kerneområder Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan 34

35 begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden og færdigheder til at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret og læringsmålstyret undervisning i biologi begrundet planlægge, evaluere og udvikle differentieret og læringsmålstyret biologiundervisning med naturvidenskabelige perspektiver og med henblik på udvikling af elevernes faglighed og almendannelse begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret og læringsmålstyret biologiundervisning i tværfagligt samspil med andre fag og med henblik på at fremme elevernes naturfaglige kompetencer og forståelse af naturfænomener og menneskeskabte forhold begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret og læringsmålstyret biologiundervisning med kernebegreber fra biologiens verden. Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om udvikle undervisning i biologi på et naturfagsdidaktisk grundlag naturfagsdidaktik, naturfagsdidaktisk forskning planlægge og gennemføre biologiundervisning, naturfaglige modeller, herunder naturfaglige der udvikler elevernes evne til at anvende og modellers karakteristika og vurderingskriterier for vurdere modeller til forståelse af biologiske naturfaglige modeller fænomener og sammenhænge naturfaglige undervisningsressourcer såsom lærebøger, laboratorier, multimodale og anvende forskellige undervisningsressourcer webbaserede læremidler, science centre, uderum, planlægge og gennemføre undervisning med varieret brug af mundtlige og skriftlige arbejdsformer planlægge og gennemføre biologiundervisning, der udvikler elevernes evne til at anvende fagsprog til at kommunikere om naturfaglige emner og problemstillinger planlægge og gennemføre biologiundervisning med historiske og filosofiske aspekter af naturvidenskab og udvikling af naturvidenskabelig erkendelse forklare hvordan naturvidenskabelig viden diskuteres og udvikles inddrage eksempler på nyere naturvidenskabelig forskning i undervisningen planlægge og gennemføre biologiundervisning med tværfaglige perspektiver på universets, solsystemets, jordens og livets opståen og udvikling, samt strålings indvirkning på levende organismer planlægge og gennemføre undervisning, der udvikler elevers begrebsapparat til forståelse af evolution og det videnskabshistoriske grundlag for evolutionsteorien, artsdannelse og adfærdsteori samt levende organismers systematiske tilhørsforhold erhvervsvirksomheder, museer og it læsning og skrivning i faget gennem arbejde med multimodale tekster, teksttyper, læseformål, førfaglige begreber, metaforer/analogier og nominaliseringer samt formidling gennem forskellige medier, herunder digitale elevers, herunder tosprogede elevers, hverdagssprog, fagsprog og begrebsdannelse i naturfagene hovedtræk af naturvidenskabernes historie og filosofi processer i udvikling af naturvidenskabelig erkendelse nyere forskning inden for naturvidenskab tværfaglige perspektiver på universets, solsystemets, jordens og livets opståen og udvikling samt strålings indvirkning på levende organismer evolution, herunder artsdannelse og adfærd, biologisk klassifikation og systematik samt indsigt i den historiske udvikling af naturvidenskabelige teorier om livets oprindelse og udvikling 35

36 planlægge og gennemføre biologiundervisning med henblik på elevernes forståelse af og forholden sig til grundlæggende forhold vedrørende arv og miljø og bioteknologi L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m bioteknologi, herunder genetik og genteknologi, DNA, RNA, proteinsyntese, celledeling, arv og miljø samt etiske overvejelser i forbindelse med undervisning i arv og miljø Arbejdsformer i modulet Modulet integrerer varierede undervisnings-, arbejds- og organisationsformer i overensstemmelse med grundtanken i studieaktivitetsmodellen. En væsentlig grad af deltagerstyring vil præge modulet - herunder eksempelvis den studerendes praktisk undersøgende studiearbejde i laboratoriet og relevante bioteknologiske virksomheder. En del af dette studiearbejde er initieret og gennemført selvstændigt af de studerende. Digitale læremidler og selvinitierede undersøgelser indgår som vigtige elementer i studieprocessen såvel som i forhold til studietemaets eksemplariske anvendelse i grundskolen. Det vejledende tidsforbrug for de studerende til studieaktiviteterne i modulet, jf. studieaktivitetsmodellen, fordeler sig på følgende måde: Kategori 1: 45 timer Kategori 2: 90 timer Kategori 3: 95 timer Kategori 4: 15 timer I modulet indgår systematisk vejledning og feedback fra underviseren til de studerende. Placering, omfang, form og kontekster for vejledning og feedback fremgår af studieplanen for modulet. Evaluering af modulet, herunder kriterier for at gennemføre Kriterierne for at gennemføre modulet er følgende: 1. Den studerende udarbejder og præsenterer en portfolio med a) 2 elevaktiviteter, med undersøgende og praktisk arbejde med evolution, genetik og bioteknologi. b) 1 elevaktivitet, med elevers udvikling af fagsprog og naturfaglig argumentation om evolution, genetik og bioteknologi Hver aktivitetsbeskrivelse skal indeholde den studerendes overvejelser over planlægning, gennemførelse og evaluering. Omfanget er maks. 3 sider pr. beskrivelse. I tilknytning hertil skal den studerende over for underviser og medstuderende præsentere indholdet af sin portfolio, med udgangspunkt i modulets indhold og kompetenceområder. Evalueringen foretages af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Evalueringsresultatet meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. 36

37 BI 3: Menneske, sundhed, natur og miljø udvikling af elevernes handlekompetence Modultype Basis, lokalt udarbejdet X Modulomfang 10 ECTS Modulbetegnelse BI 3: Menneske, sundhed, natur og miljø udvikling af elevernes handlekompetence. Kort beskrivelse af modulet Modulet omhandler centrale begreber og sammenhænge i forhold til menneske, sundhed, miljø og natur. I modulet fokuseres der på: Forhold mellem morfologi og funktion hos forskellige organismer Menneskets fysiologi og anatomi Biologiske baggrunde for sundhedsproblemer knyttet til livsstil og levevilkår Fødevareproduktion og -forarbejdning i relation til biologiske processer og principper Fødevareproduktions påvirkning af natur og miljø Disse kernebegreber bearbejdes med et fagdidaktisk fokus på fagets almendannende rolle, gennem inddragelse af de værdimæssige og samfundsmæssige perspektiver i faget biologi. Endvidere er der fokus på planlægning, gennemførelse, evaluering samt udvikling af elevers undersøgende arbejde i biologifaget, med vægt på laboratoriearbejde og laboratoriesikkerhed. Modulsprog Dansk Forudsætninger for at læse modulet Den studerende har adgang til moduler i undervisningsfag, når den studerende i den adgangsgivende gymnasiale uddannelse har opnået karakteren bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6. Modulet godkendes til følgende fag Undervisningsfaget biologi Fagområder, som modulet knytter sig til Undervisningsfaget biologi Modulets vidensgrundlag Modulet baserer sig på biologisk og fagdidaktisk forskning, udviklingsbaseret viden og grundskolepraksis inden for undervisning om menneske, sundhed, natur og miljø samt udvikling af elevers handlekompetence. Modulets relation til praksis I modulet indgår et Teaching Lab forløb med vægt på elevers udvikling af handlekompetence, jf. beskrivelsen i studieordningens almene del. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Naturfagsdidaktik med henblik på biologiundervisning Kompetenceområde 4: Undervisning i biologis kerneområder Kompetenceområde 2: Naturvidenskabens perspektiver i relation til biologi Kompetenceområde 3: Biologi i tværfagligt samarbejde Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden og færdigheder til at planlægge, tilrettelægge, gennemføre, evaluere og udvikle læringsmålstyret undervisning i biologi 37

38 L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle læringsmålstyret biologiundervisning med naturvidenskabelige perspektiver og med henblik på udvikling af elevernes faglighed og almendannelse begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle læringsmålstyret biologiundervisning i tværfagligt samspil med andre fag begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle læringsmålstyret biologiundervisning med kernebegreber fra biologiens verden Færdighedsmål: Den studerende kan udvikle undervisning i biologi på et naturfagsdidaktisk grundlag anvende forskellige undervisningsressourcer inddrage eksempler på naturvidenskabens og teknologiens anvendelse i samfundet i biologiundervisningen planlægge og gennemføre biologiundervisning, der udvikler elevernes handlekompetence i forhold til menneskets samspil med natur og teknologi planlægge og gennemføre biologiundervisning vedrørende faglige diskussioner af politiske og økonomiske interessekonflikter inddrage eksempler på nyere naturvidenskabelig forskning i undervisningen planlægge og gennemføre biologiundervisning, som inddrager tværfaglige perspektiver på menneskets udnyttelse af naturgrundlaget planlægge og gennemføre undervisning, der fremmer elevers forståelse for relationen mellem struktur og funktion, herunder menneskekroppens anatomi og fysiologi, samt gør elever i stand til aktivt at benytte den tilegnede viden og indsigt i forhold til egen og andres sundhed planlægge og gennemføre undervisningsforløb, der gør elever i stand til at forklare biologiske processer i produktionen og perspektivere dem i forhold til det økologiske, udviklingsmæssige, værdimæssige og samfundsmæssige perspektiv Vidensmål: Den studerende har viden om naturfagsdidaktik, naturfagsdidaktisk forskning naturfaglige undervisningsressourcer såsom lærebøger, laboratorier, multimodale og webbaserede læremidler, science centre, uderum, erhvervsvirksomheder, museer og it naturvidenskabernes anvendelse i samfundsmæssige, teknologiske og erhvervsmæssige kontekster samt didaktisk viden om inddragelse af omverden i undervisningen handlekompetence og bæredygtighed i forhold til menneskets samspil med natur og teknologi argumentation og samfundsmæssige interessemodsætninger nyere forskning inden for naturvidenskab tværfaglige perspektiver på menneskets udnyttelse af naturgrundlaget relationer mellem struktur og funktion på alle organisationsniveauer i levende organismer, herunder særligt menneskets anatomi og fysiologi samt sundhedsbegreber fødevare- og bioteknologisk produktion: biologisk baggrund for og muligheder og konsekvenser i forhold til sundhed, miljø og naturforvaltning, herunder viden om undervisningsressourcer under dette emne, som science centre, virksomheder og forskningsinstitutioner 38

39 Arbejdsformer i modulet Modulet integrerer varierede undervisnings-, arbejds- og organisationsformer i overensstemmelse med grundtanken i studieaktivitetsmodellen. En væsentlig grad af deltagerstyring vil præge modulet, herunder eksempelvis den studerendes praktisk undersøgende studiearbejde i laboratoriet og andre relevante læringsmiljøer. En del af dette studiearbejde er initieret og gennemført selvstændigt af de studerende. Digitale læremidler og selvinitierede undersøgelser indgår som vigtige elementer i studieprocessen såvel som i forhold til studietemaets eksemplariske anvendelse i grundskolen. Det vejledende tidsforbrug for de studerende til studieaktiviteterne i modulet, jf. studieaktivitetsmodellen, fordeler sig på følgende måde: Kategori 1: 45 timer Kategori 2: 90 timer Kategori 3: 95 timer Kategori 4: 15 timer I modulet indgår systematisk vejledning og feedback fra underviseren til de studerende. Placering, omfang, form og kontekster for vejledning og feedback fremgår af studieplanen for modulet. Evaluering af modulet, herunder kriterier for at gennemføre Kriterierne for at gennemføre modulet er følgende: 1. Den studerende udarbejder og præsenterer over for underviser og medstuderende, med udgangspunkt i modulets indhold og kompetenceområder. en portfolio med a) 1 elevaktivitet med undersøgende og praktisk arbejde om form, funktion og anatomi. Aktivitetsbeskrivelsen skal indeholde den studerendes overvejelser over planlægning, gennemførelse og evaluering. Omfanget er maks. 3 sider pr. beskrivelse. b) 1 elevaktivitet om udvikling af handlekompetence om sundhed, livsstil og fødevarer. Aktivitetsbeskrivelsen skal indeholde den studerendes overvejelser over planlægning, gennemførelse og evaluering. Omfanget er maks. 3 sider pr. beskrivelse. 2. Den studerende skal dokumentere sin deltagelse i 8 lektioner om laboratoriearbejde og laboratoriesikkerhed. Dokumentationen skal afleveres som en animation, video eller photostory af 8-12 minutters varighed. Evalueringen foretages af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Evalueringsresultatet meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. 39

40 Undervisningsfag: DANSK DAiu 1: Fiktionslæsning og mundtlighed ( klasse) Modultype Basismodul, lokalt udarbejdet X Modulomfang 10 ECTS Modulbetegnelse DAiu 1: Fiktionslæsning og mundtlighed Kort beskrivelse af modulet Læringskontekst i skolen Formålet med modulet er at den studerende tilegner sig viden om og færdighed i at planlægge, gennemføre og evaluere litteraturundervisning samt viden om og færdighed i at udarbejde didaktiske design for udvikling af elevernes mundtlige kompetencer i det dialogiske klasserum. Indhold og genrer Litterær tekstanalyse, litteraturpædagogik, mundtlighedens genrer, lærer og elevers mundtlige kompetence samt didaktisk design af dialogiske læringsrum i danskundervisningen. Receptivt Den studerende skal arbejde med analyser af forskellige tekster med henblik på at vurdere disse til undervisningsbrug samt udvikle dialogiske læringsrum med fokus på analytiske og fortolkningsmæssige mundtlige fællesskaber. Produktivt Den studerende skal arbejde og eksperimentere med egen mundtlige kompetence med udgangspunkt i analyse og fortolkning af fiktion, samt forholde sig analyserende og vurderende til elevers mundtlige kompetence og udvikling af mundtlighed i danskundervisningen Modulsprog Dansk Forudsætninger for at læse modulet Den studerende har adgang til moduler i undervisningsfag, når den studerende i den adgangsgivende gymnasiale uddannelse har opnået karakteren bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6. Modulet godkendes til følgende fag Undervisningsfaget dansk: 10 ECTS Fagområder, som modulet knytter sig til Undervisningsfaget dansk Modulets vidensgrundlag Modulet bygger på empiri og teori om fiktion og fiktionsundervisning og desuden om undervisning i mundtlighed og mundtlighed i undervisningen. Empirien hentes i nationale og internationale forsknings- og udviklingsarbejder og desuden fra den studerendes metodiske empiriindsamling. Modulets relation til praksis I modulet indgår Teaching Lab, jf. beskrivelsen i studieordningens almene del. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Sprog og kommunikationsundervisning Kompetenceområde 2: Læsning og læseundervisning Kompetenceområde 4: Tekster og tekstundervisning 40

41 Kompetencemål, som indgår i modulet Vidensmål: Den studerende har viden om mundtlig udtryksfærdighed tekstdidaktik evaluering af tekstarbejde innovation i dansk didaktisk design læremiddelproduktion til danskundervisningen tekstanalyse og tekstreception i et dannelsesperspektiv tekster til elever, elevers tekstbrug, børne- og ungelitteratur dansk litteraturs kanon tekstperformance L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m Færdighedsmål: Den studerende kan planlægge og gennemføre undervisning i mundtlig danskundervisning planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i tekster, herunder skønlitteratur anvende forskellige evalueringsformer og resultater af evalueringer i tekstundervisning udvikle begrundede innovative læringsaktiviteter i samarbejde med elever, forældre og aktører uden for skolen kritisk vurdere danskdidaktiske designprocesser og produkter udvikle læremidler til danskundervisning på grundlag af forskningsbaseret viden kritisk vurdere tekster og deres brug i kulturhistorisk, æstetisk og flerkulturelt perspektiv, herunder tekster på nabosprog udvikle den enkelte elevs mediebrug og læsevaner begrunde valg af tekster fra Dansk litteraturs kanon til undervisning på klassetrin anvende bevidste og reflekterede retoriske udtryksmidler ved oplæsning og andre former for fremføring af tekst i danskundervisning Arbejdsformer i modulet Modulet er et studieforløb med afsæt i en studieplan, obligatorisk litteratur, læreroplæg og dertil hørende øvelser med stoffet, oplæg fra studerende, studieopgaver omkring indsamling af empiri, lærerstillede gruppeopgaver, projektopgave samt vejledning. Undervisning og vejledning i modulets videns- og færdighedsområder udgør grundlaget for den lærerstillede opgave og projektopgaven. Begge studieprodukter har en skriftlig del/anden udtryksform og en mundtlig fællesgørende præsentation. I projektopgaven indgår bl.a. redegørelser, analyser og vurderinger af resultaterne af de studerendes empiriske undersøgelser. Det vejledende tidsforbrug for de studerende til studieaktiviteterne i modulet, jf. studieaktivitetsmodellen, fordeler sig på følgende måde: Kategori 1: 45 timer Kategori 2: 90 timer Kategori 3: 90 timer Kategori 4: 20 timer I modulet indgår systematisk vejledning og feedback fra underviseren til de studerende. Placering, omfang, form og kontekster for vejledning og feedback fremgår af studieplanen for modulet. Evaluering af modulet, herunder kriterier for at gennemføre Kriterier for at gennemføre modulet: 1. Den studerende samler løbende studieprodukter og empirisk materiale i sin e-portfolio. 41

42 2. Et obligatorisk element i evalueringen er den studerendes udarbejdelse af en individuel kompetencedeklaration. 3. Den studerende afleverer mindst to studieprodukter i skriftlig form eller anden udtryksform på baggrund af hhv. en lærerstillet studieopgave og et projektforløb. Der foretages en samlet vurdering af skriftlig/anden udtryksform og mundtlig del af et studieprodukt. Evalueringen foretages af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Evalueringsresultatet meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. 42

43 DAiu 2: Læsning og skrivning af ikke-fiktive tekster i forskellige modaliteter ( klasse) Modultype Basismodul, lokalt udarbejdet X Modulomfang 10 ECTS Modulbetegnelse DAiu 2: Læsning og skrivning af ikke-fiktive tekster i forskellige modaliteter Kort beskrivelse af modulet Formålet med modulet er, at den studerende tilegner sig viden om og færdighed i at planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i læsning og skrivning af ikke-fiktive tekster i forskellige modaliteter med henblik på udvikling af elevernes tekstbevidsthed, så de kan forstå og anvende tekster funktionelt. Indhold og genrer Teori om multimodale tekster i forskellige medier, herunder såvel i skriftsprog som i talesprog. Sammensatte ikke-fiktive tekster i forskellige genrer, herunder berettende, beskrivende, forklarende, argumenterende og instruerende tekster svarende til elevgruppens skole- og fritidsbrug. Receptivt Den studerende skal analysere tekster i forskellige modaliteter til elevgruppen og elevernes egne produkter i arbejdet med tilsvarende fremstillingsformer, herunder med sigte på begrundede valg i vejledningen af elevens tekstanalyse og -produktion. Produktivt Den studerende skal udvikle og eksperimentere med læremidler og didaktiske design til undervisning i analyse og produktion af multimodale tekster. Modulsprog Dansk Forudsætninger for at læse modulet Den studerende har adgang til moduler i undervisningsfag, når den studerende i den adgangsgivende gymnasiale uddannelse har opnået karakteren bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6. Modulet godkendes til følgende fag Undervisningsfaget dansk Fagområder, som modulet knytter sig til Undervisningsfaget dansk Modulets vidensgrundlag Modulet bygger på empiri og teori om ikke-fiktive tekster og om undervisning i ikke-fiktive tekster i forskellige modaliteter. Empirien hentes i nationale og internationale forsknings- og udviklingsarbejder og desuden fra den studerendes metodiske empiriindsamling. Modulets relation til praksis I modulet indgår Teaching Lab og/eller Teaching Labs, jf. beskrivelsen i studieordningens almene del. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Sprog og kommunikationsundervisning Kompetenceområde 2: Læsning og læseundervisning Kompetenceområde 3: Skrivning og skriveundervisning 43

44 Kompetenceområde 4: Tekster og tekstundervisning Kompetencemål, som indgår i modulet Færdighedsmål: Den studerende kan kritisk vurdere sprogbrug i analoge og digitale medier og tilrettelægge undervisning i og med digitale medier skabe hensigtsmæssige tekster til given kommunikationssituation på baggrund af valg mellem medier og sproglige virkemidler vejlede tosprogede elever i deres skriftlige og mundtlige udvikling på baggrund af intersprogsanalyse understøtte den enkelte elevs skriveudvikling, herunder tosprogede elevers skriveudvikling på andetsproget kritisk vurdere læremidler til såvel den første skriveundervisning som den fortsatte skriveundervisning understøtte elevers produktion og formidling af tekster i forskellige medier og med forskellige teknologier planlægge og gennemføre undervisningsaktiviteter med tekstproduktion i digitale medier forberede elever til folkeskolens afgangsprøve i dansk udvikle elevernes selvstændige og undersøgende arbejde, herunder aktiviteter, der forbereder til projektopgaven samarbejde med kolleger om begrundet gennemførelse og udvikling af tværfaglige forløb L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m Vidensmål: Den studerende har viden om sprog og medier dansklærerens kommunikative opgaver, mundtligt og skriftligt intersprog og intersprogsudvikling skrivningens didaktik læremidler til undervisning i skriftlighed tekstproduktion i forskellige medier digitale medier i børns læse- og skrivepraksis i og uden for skolen folkeskolens afgangsprøve i dansk fler- og tværfaglige tilrettelæggelser med dansk tværfagligt samarbejde i skolen vurdere digitale ressourcer og deres digitale ressourcer og danskfaglig læring anvendelse i danskundervisning kritisk vurdere tekster i et genre- og tekster, genrer og medier medieteoretisk perspektiv anvende forskellige evalueringsformer og evaluering af tekstarbejde resultater af evalueringer i tekstundervisning Arbejdsformer i modulet Modulet er et studieforløb med afsæt i en studieplan, litteraturstudier med dertilhørende læringsaktiviteter, oplæg fra studerende, projektsamarbejde og vejledning. Undervisning og vejledning i modulets færdigheds- og vidensområder udgør grundlaget for en projektopgave. Projektopgaven integrerer skriftlig og mundtlig formidling samt evt. andre udtryksformer. Det vejledende tidsforbrug for de studerende til studieaktiviteterne i modulet, jf. studieaktivitetsmodellen, fordeler sig på følgende måde: Kategori 1: 45 timer Kategori 2: 90 timer 44

45 Kategori 3: 90 timer Kategori 4: 20 timer I modulet indgår systematisk vejledning og feedback fra underviseren til de studerende. Placering, omfang, form og kontekster for vejledning og feedback fremgår af studieplanen for modulet. Evaluering af modulet, herunder kriterier for at gennemføre Kriterier for at gennemføre modulet: 1. Udarbejdelse af en projektopgave, hvori indgår bl.a. redegørelser, analyser og vurderinger af holdets empiriske undersøgelser i Teaching Lab og/eller Teaching Labs 2. Den studerende samler løbende materiale til projektopgaven, herunder empirisk materiale i sin e-portfolio. 3. De studerende afvikler gruppevis et projekt, der vurderes gennemført/ikke gennemført ud fra godkendelse af følgende: o problemformulering og metodebeskrivelse o holdets empiriske undersøgelser i Teaching Lab og/eller Teaching Labs o projektgruppens skriftlige forberedelse til vejledning o de studerendes individuelle kompetencedeklaration o skriftliggørelse af et omfang på 6-10 sider o den studerendes deltagelse i mundtlig projektpræsentation for hold Underviseren foretager en samlet evaluering af projektet ud fra ovenstående kriterier i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Evalueringsresultatet meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. 45

46 DAi 3: Skriftsprogstilegnelse (1.-6. klasse) L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m Modultype Basismodul, nationalt udarbejdet X Modulomfang 10 ECTS Modulbetegnelse DAi 3: Skriftsprogstilegnelse Kort beskrivelse af modulet Læringskontekst i skolen Formålet med modulet er at den studerende tilegner sig fagdidaktisk viden om og færdigheder i at planlægge, gennemføre og evaluere læringsmålstyret, differentieret læse- og skriveundervisning for klassetrin. Indhold og genrer Sprogets opbygning; fonetik, ortografi, morfologi, syntaks, semantik og tekstlingvistik. Kommunikation, genre og tekstpraksis. Skriftsprogsundervisning i 1.-6.klassetrin med tekster skrevet af og til børn. Receptivt Den studerende skal metodisk analysere og vurdere elevers læseforudsætninger, læse- og skrivestrategier samt vejlede i forhold til elevers proces og produkt. Den studerende skal metodisk analysere og vurdere didaktisk design og læremidler til skriftsprogsundervisning. Produktivt Den studerende skal kunne modellere læse- og skrivestrategier. Den studerende skal udvikle og eksperimentere med læremidler og didaktisk design til skriftsprogsundervisning. Modulsprog Dansk Forudsætninger for at læse modulet Den studerende har adgang til moduler i undervisningsfag, når den studerende i den adgangsgivende gymnasiale uddannelse har opnået karakteren bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6. Modulet godkendes til følgende fag Undervisningsfaget dansk Fagområder, som modulet knytter sig til Undervisningsfaget dansk Modulets vidensgrundlag Bygger på nyere forskning i læse- og skriveprocesser, læse- og skriveudvikling, didaktik og literacy. Modulets relation til praksis I modulet indgår Teaching Lab, jf. beskrivelsen i studieordningens almene del. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Sprog og kommunikationsundervisning Kompetenceområde 2: Læsning og læseundervisning Kompetenceområde 3: Skrivning og skriveundervisning Kompetencemål, som indgår i modulet Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om 46

47 planlægge og gennemføre aktviteter, der understøtter elevers læsning og læseudvikling i klassetrin anvende teorier om elevers skriveprocesser og skrivestrategier i tilrettelæggelsen af undervisnings- og læringsaktiviteter anvende fagdidaktisk viden om sammenhænge mellem læsning og skrivning i dansk og andre fag vurdere eksempler på dansk tale- og skriftsprog, herunder elevers sproglige udvikling og beherskelse af dansk retskrivning planlægge og gennemføre differentierede læseudfordringer og understøtte den enkelte elevs læseudvikling, herunder tosprogede elevers læseudvikling på andetsproget anvende resultater af test og andre evalueringsformer med henblik på at understøtte den enkelte elevs læseudvikling vurdere elevers læsestrategier under læsning af fiktions- og fagtekster kritisk vurdere læremidler til undervisning i dansk sprog i klasse understøtte elevers læseudvikling ved at integrere digitale teknologier i undervisningen udvikle den enkelte elevs mediebrug og L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m teorier om læsning skriftlighed og skriveudvikling i indskoling og på mellemtrin sammenhænge mellem læsning og skrivning sprogsystem, herunder grammatik, sprogbrug og gældende retskrivningsprincipper læsningens didaktik test og evaluering læsestrategier læremidler i læseundervisningen it som læringsressource i læseundervisningen tekster til elever og elevers tekstbrug læsevaner Arbejdsformer i modulet Modulet er et studieforløb med afsæt i en studieplan, litteraturstudier med læringsaktiviteter, underviseroplæg, oplæg fra studerende, projektsamarbejde og vejledning. Undervisning og vejledning i modulets færdigheds- og vidensområder udgør grundlaget for en projektopgave. Projektopgaven integrerer skriftlig og mundtlig formidling samt evt. andre udtryksformer. Det vejledende tidsforbrug for de studerende til studieaktiviteterne i modulet, jf. studieaktivitetsmodellen, fordeler sig på følgende måde: Kategori 1: 45 timer Kategori 2: 90 timer Kategori 3: 90 timer Kategori 4: 20 timer I modulet indgår systematisk vejledning og feedback fra underviseren til de studerende. Placering, omfang, form og kontekster for vejledning og feedback fremgår af studieplanen for modulet. Evaluering af modulet, herunder kriterier for at gennemføre Kriterier for at gennemføre modulet: 1. Udarbejdelse af en projektopgave, hvori indgår bl.a. redegørelser, analyser og vurderinger af holdets empiriske undersøgelser i Teaching Lab og/eller Teaching Labs. o Den studerende samler løbende materiale til projektopgaven, herunder 47

48 empirisk materiale i sin e-portfolio. 2. Gruppevis udarbejdelse af et projekt, der vurderes gennemført/ikke gennemført ud fra godkendelse af følgende: o problemformulering og metodebeskrivelse o holdets empiriske undersøgelser i Teaching Lab og/eller Teaching Labs o projektgruppens skriftlige forberedelse til vejledning o de studerendes individuelle kompetencedeklaration o skriftliggørelse af et omfang på 6-10 sider o den studerendes deltagelse i mundtlig projektpræsentation for hold Underviseren foretager en samlet evaluering af projektet ud fra ovenstående kriterier i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Evalueringsresultatet meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. Modulprøve med fokus på den studerendes skriftlige kompetence Prøven tager udgangspunkt i det nationale modul 1 Skriftsprogstilegnelse for klassetrin. Prøven relaterer sig til kompetenceområdet "Sprog og kommunikationsundervisning", der omhandler undervisning i sprog og kommunikation såvel som den studerendes egne kommunikative kompetencer. Prøven afvikles som en individuel skriftlig tilstedeværelsesprøve af 5 timers varighed. Alle hjælpemidler er tilladt. Det er dog ikke tilladt at kommunikere med andre under prøven. Prøven finder sted pa uddannelsesstedet under opsyn. Den studerende demonstrerer opfyldelse af følgende videns- og færdighedsmål (beskrevet nærmere under modulet Skriftsprogstilegnelse klassetrin): Færdighedsmål: Den studerende kan vurdere eksempler på dansk tale- og skriftsprog, herunder elevers sproglige udvikling og beherske dansk retskrivning. Vidensmål: Den studerende har viden om sprogsystem, herunder grammatik, sprogbrug og gældende retskrivningsprincipper. Prøven er med intern censur og bedømmes med bedømmelsen bestået/ikke bestået. 48

49 DAi 4: Sprog og genrer (1.-6. klasse) L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m Modultype Basismodul, nationalt udarbejdet X Modulomfang 10 ECTS Modulbetegnelse DAi 4: Sprog og genrer Kort beskrivelse af modulet Læringskontekst i skolen Formålet med modulet er, at den studerende tilegner sig fagdidaktisk viden om og færdigheder i at planlægge, gennemføre og evaluere differentieret undervisning i sprog og genrer fra klassetrin. Indhold og genrer Genrebestemt sprog, tekster og kommunikation. Fiktive og faktive genrer, ældre og nyere sprogligt udviklende tekster fortrinsvis for børn. Receptivt Den studerende skal metodisk og genrebevidst analysere og kritisk vurdere tekster og sprog i forskellige kontekster. Produktivt Den studerende skal udvikle og eksperimentere med læremidler og didaktisk design til sprog-, genre- og tekstundervisning. Modulsprog Dansk Forudsætninger for at læse modulet Den studerende har adgang til moduler i undervisningsfag, når den studerende i den adgangsgivende gymnasiale uddannelse har opnået karakteren bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6. Modulet godkendes til følgende fag Undervisningsfaget dansk Fagområder, som modulet knytter sig til Undervisningsfaget dansk Modulets vidensgrundlag Bygger på nyere forskning i litteratur og sprog, litteratur- og sprogdidaktik, herunder genre og genredidaktik. Modulets relation til praksis I modulet indgår Teaching Lab, jf. beskrivelsen i studieordningens almene del. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Sprog og kommunikationsundervisning Kompetenceområde 4: Tekster og tekstundervisning Kompetencemål, som indgår i modulet Vidensmål: Den studerende har viden om sprogsystem, herunder grammatik, sprogbrug og gældende retskrivningsregler tekstanalyse og tekstreception i et dannelsesperspektiv Færdighedsmål: Den studerende kan vurdere eksempler på dansk tale- og skriftsprog, herunder elevers sproglige udvikling og beherske dansk retskrivning kritisk vurdere tekster og deres brug i kulturhistorisk, æstetisk og flerkulturelt 49

50 perspektiv, herunder tekster på nabosprog kritisk vurdere tekster i et genre- og tekster, genrer og medier medieteoretisk perspektiv planlægge og gennemføre undervisning i nordiske sprog- og nabosprogsdidaktik nabosprog og nabokultur planlægge, gennemføre og evaluere differentierede læringsaktiviteter, der sprogdidaktik understøtter den enkelte elevs kommunikative kompetence udvikle, planlægge, gennemføre og evaluere tekstdidaktik undervisning i tekster, herunder skønlitteratur begrunde valg af børne- og ungdomslitterære dansk børne- og ungdomslitteratur tekster til undervisning på klassetrin kritisk vurdere læremidler til undervisning i læremidler til sprogundervisning i skolen dansk sprog i klasse anvende retoriske udtryksmidler ved oplæsning tekstperformance og andre former for fremføring af tekst i danskundervisningen udvikle den enkelte elevs mediebrug og - tekster til elever og elevers tekstbrug læsevaner Arbejdsformer i modulet Modulet er et studieforløb med afsæt i en studieplan, obligatorisk litteratur, læreroplæg og dertilhørende øvelser med stoffet, oplæg fra studerende, en lærerstillet gruppeopgave, et projektarbejde og vejledning. Undervisning og vejledning i modulets videns- og færdighedsområder udgør grundlaget for den lærerstillede opgave og projektopgaven. Begge studieprodukter har en skriftlig del/anden udtryksform og en mundtlig fællesgørende præsentation. I projektopgaven indgår bl.a. redegørelser, analyser og vurderinger af de studerendes empiriske undersøgelser. Det vejledende tidsforbrug for de studerende til studieaktiviteterne i modulet, jf. studieaktivitetsmodellen, fordeler sig på følgende måde: Kategori 1: 45 timer Kategori 2: 90 timer Kategori 3: 90 timer Kategori 4: 20 timer I modulet indgår systematisk vejledning og feedback fra underviseren til de studerende. Placering, omfang, form og kontekster for vejledning og feedback fremgår af studieplanen for modulet. Evaluering af modulet, herunder kriterier for at gennemføre Kriterier for at gennemføre modulet: 1. Den studerende samler løbende studieprodukter og empirisk materiale i sin e- portfolio. 2. Den studerende udarbejder en individuel kompetencedeklaration. 3. Den studerende afleverer mindst to studieprodukter i skriftlig form eller anden udtryksform på baggrund af hhv. en lærerstillet studieopgave og et projektforløb. Der foretages en samlet vurdering af skriftlig/anden udtryksform og mundtlig del af et studieprodukt. 50

51 Evalueringen foretages af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Evalueringsresultatet meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. 51

52 DAu 3: Literacy (4.-10.klasse) Modultype Basismodul, nationalt udarbejdet X Modulomfang 10 ECTS Modulbetegnelse DAu 3: Literacy Kort beskrivelse af modulet Læringskontekst i skolen Formålet med modulet er, at den studerende tilegner sig fagdidaktisk viden om og færdigheder i at planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i literacy fra klassetrin. Indhold og genrer Børn og unges tekstpraksis, læse- og skriveudvikling i relation til genre, tekstlingvistik og grammatik. Udvalgte tekster, fx informative og argumenterende genrer samt elevtekster, herunder tosprogede elevers tekster. Receptivt Den studerende skal analysere elevers literacyudvikling, analysere forskellige tekster, herunder elevtekster med fokus på sproglige og intersproglige vejledningsstrategier. Produktivt Den studerende skal modellere literacystrategier. Den studerende skal udvikle og eksperimentere med læremidler og didaktisk design til literacyundervisning. Modulsprog Dansk Forudsætninger for at læse modulet Den studerende har adgang til moduler i undervisningsfag, når den studerende i den adgangsgivende gymnasiale uddannelse har opnået karakteren bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6. Modulet godkendes til følgende fag Undervisningsfaget dansk Fagområder, som modulet knytter sig til Undervisningsfaget dansk Modulets vidensgrundlag Bygger på nyere literacyforskning, herunder forskning i pragmatik og genredidaktik samt læseog skriveforskning. Modulets relation til praksis I modulet indgår Teaching Lab og/eller Teachings Labs, jf. beskrivelsen i studieordningens almene del. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Sprog og kommunikationsundervisning Kompetenceområde 2: Fortsat læsning og skrivning Kompetencemål, som indgår i modulet Færdighedsmål: Vidensmål: Den studerende kan Den studerende har viden om anvende teorier om literacy literacy vurdere dansk tale- og skriftsprog, elevers sprogsystem, herunder grammatik, 52

53 sproglige udvikling og deres beherskelse af sprogbrug og gældende dansk retskrivning retskrivningsprincipper planlægge, gennemføre og evaluere differentierede læringsaktiviteter, der sprogdidaktik understøtter den enkelte elevs kommunikative kompetence planlægge og gennemføre undervisning i at analysere argumentation i tekster i forskellige argumentationsanalyse og kildekritik teksttyper og medier vurdere elevers forskellige skrivestrategier i forbindelse med skrivning af tekster i forskellige skrivestrategier genrer og kontekster med henblik på fremadrettet vejledning vurdere de læseforståelsesproblematikker, elever møder, når de læser tekster fra forskellige læseforståelse genrer og tidsaldre med henblik på fremadrettet vejledning anvende resultater af test og andre evalueringsformer med henblik på at test og evalueringsformer understøtte den enkelte elevs danskfaglige udvikling. give feedback på tosprogede elevers tekster på intersprog og intersprogsudvikling baggrund af intersprogsanalyse kritisk vurdere læremidler til undervisning i læremidler til sprogundervisning i skolen dansk sprog Arbejdsformer i modulet Modulet er et studieforløb med afsæt i en studieplan, litteraturstudier, med dertilhørende læringsaktiviteter, oplæg fra studerende, projektsamarbejde og vejledning. Undervisning og vejledning i modulets færdigheds- og vidensområder udgør grundlaget for en projektopgave. Projektopgaven integrerer skriftlig og mundtlig formidling samt evt. andre udtryksformer. Det vejledende tidsforbrug for de studerende til studieaktiviteterne i modulet, jf. studieaktivitetsmodellen, fordeler sig på følgende måde: Kategori 1: 45 timer Kategori 2: 90 timer Kategori 3: 90 timer Kategori 4: 20 timer I modulet indgår systematisk vejledning og feedback fra underviseren til de studerende. Placering, omfang, form og kontekster for vejledning og feedback fremgår af studieplanen for modulet. Evaluering af modulet, herunder kriterier for at gennemføre Kriterier for at gennemføre modulet: 1. Udarbejdelse af en projektopgave, hvori indgår bl.a. redegørelser, analyser og vurderinger af holdets empiriske undersøgelser i Teaching Lab og/eller Teaching Labs 2. Den studerende samler løbende materiale til projektopgaven, herunder empirisk materiale i sin e-portfolio. 3. De studerende afvikler gruppevis et projekt, der vurderes gennemført/ikke gennemført ud fra godkendelse af følgende: 53

54 o o o o o o problemformulering og metodebeskrivelse holdets empiriske undersøgelser i Teaching Lab og/eller Teaching Labs projektgruppens skriftlige forberedelse til vejledning de studerendes individuelle kompetencedeklaration skriftliggørelse af et omfang på 6-10 sider den studerendes deltagelse i mundtlig projektpræsentation for hold Underviseren foretager en samlet evaluering af projektet ud fra ovenstående kriterier og i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Evalueringsresultatet meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. Modulprøve med fokus på den studerendes egen skriftlige kompetence Prøven tager udgangspunkt i det nationale modul 1 Literacy for klassetrin. Prøven relaterer sig til kompetenceområdet "Sprog og kommunikationsundervisning", der omhandler undervisning i sprog og kommunikation såvel som den studerendes egne kommunikative kompetencer. Prøven afvikles som en individuel skriftlig tilstedeværelsesprøve af 5 timers varighed. Alle hjælpemidler er tilladt. Det er dog ikke tilladt at kommunikere med andre under prøven. Prøven finder sted pa uddannelsesstedet under opsyn. Den studerende demonstrerer opfyldelse af følgende videns- og færdighedsmål (beskrevet nærmere under modulet Literacy klassetrin): Færdighedsmål: Den studerende kan vurdere eksempler på dansk tale- og skriftsprog, herunder elevers sproglige udvikling og beherske dansk retskrivning. Vidensmål: Den studerende har viden om sprogsystem, herunder grammatik, sprogbrug og gældende retskrivningsprincipper. Prøven er med intern censur og bedømmes med bedømmelsen bestået/ikke bestået. 54

55 DAu 4: Multimodale tekster (4.-10.klasse) L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m Modultype Basismodul, nationalt udarbejdet X Modulomfang 10 ECTS Modulbetegnelse DAu 4: Multimodale tekster Kort beskrivelse af modulet Læringskontekst i skolen Formålet med modulet er, at den studerende tilegner sig fagdidaktisk viden om og færdigheder i at planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i multimodale tekster for at udvikle elevers tekstkompetence på klassetrin. Indhold og genrer Udvalgte sammensatte tekster, hvor tekst, lyd og billede arbejder sammen. Der er fokus på multimodal analyse og læsning. Analoge og digitaliserede tekster, fx billedfortællinger, film og læringsportaler. Receptivt Den studerende skal metodisk analysere og kritisk vurdere multimodale tekster og multimodale læremidler. Produktivt Den studerende skal udvikle, eksperimentere med og konkretisere læremidler og didaktisk design i relation til undervisning i multimodale genrer og tekster. Modulsprog Dansk Forudsætninger for at læse modulet Den studerende har adgang til moduler i undervisningsfag, når den studerende i den adgangsgivende gymnasiale uddannelse har opnået karakteren bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6. Modulet godkendes til følgende fag Undervisningsfaget dansk Fagområder, som modulet knytter sig til Undervisningsfaget dansk Modulets vidensgrundlag Bygger på nyere forskning i tekstpraksis og semiotisk forskning i kommunikation. Modulets relation til praksis I modulet indgår Teaching Lab og/eller Teaching Labs, jf. beskrivelsen i studieordningens almene del. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Sprog og kommunikationsundervisning Kompetenceområde 2: Fortsat læsning og skrivning Kompetenceområde 3: Danskdidaktik Kompetenceområde 4: Tekster og tekstundervisning Kompetencemål, som indgår i modulet Færdighedsmål: Den studerende kan kritisk vurdere tekster i et genre- og medieteoretisk perspektiv Vidensmål: Den studerende har viden om tekster, genrer og medier 55

56 skabe hensigtsmæssige tekster til en given kommunikationssituation på baggrund af valg mellem medier og sproglige virkemidler udvikle læremidler til danskundervisning på grundlag af forskningsbaseret viden planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i tekster, herunder skønlitteratur kritisk vurdere danskdidaktiske designprocesser og produkter kritisk vurdere sprogbrug i analoge og digitale medier planlægge og gennemføre undervisningsaktiviteter med tekstproduktion i digitale medier kritisk vurdere tekster og deres brug i kulturhistorisk, æstetisk og flerkulturelt perspektiv, herunder tekster på nabosprog kritisk vurdere digitale ressourcer og deres L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m dansklærerens kommunikative opgaver mundtligt og skriftligt læremiddelproduktion til danskundervisningen tekstdidaktik didaktisk design sprog og medier digitale medier i børns læse- og skrivepraksis tekstanalyse og tekstreception i et dannelsesperspektiv digitale ressourcer og danskfaglig læring anvendelse i danskundervisning Arbejdsformer i modulet Modulet er et studieforløb med afsæt i en studieplan, litteraturstudier med dertilhørende læringsaktiviteter, oplæg fra studerende, projektsamarbejde og vejledning. Undervisning og vejledning i modulets færdigheds- og vidensområder udgør grundlaget for en projektopgave. Projektopgaven integrerer skriftlig og mundtlig formidling samt evt. andre udtryksformer. Det vejledende tidsforbrug for de studerende til studieaktiviteterne i modulet, jf. studieaktivitetsmodellen, fordeler sig på følgende måde: Kategori 1: 45 timer Kategori 2: 90 timer Kategori 3: 90 timer Kategori 4: 20 timer I modulet indgår systematisk vejledning og feedback fra underviseren til de studerende. Placering, omfang, form og kontekster for vejledning og feedback fremgår af studieplanen for modulet. Evaluering af modulet, herunder kriterier for at gennemføre Kriterier for at gennemføre modulet: 1. Udarbejdelse af en projektopgave, hvori indgår bl.a. redegørelser, analyser og vurderinger af holdets empiriske undersøgelser i Teaching Lab og/eller Teaching Labs 2. Den studerende samler løbende materiale til projektopgaven, herunder empirisk materiale i sin e-portfolio. 3. De studerende afvikler gruppevis et projekt, der vurderes gennemført/ikke gennemført ud fra godkendelse af følgende: o problemformulering og metodebeskrivelse o holdets empiriske undersøgelser i Teaching Lab og/eller Teaching Labs o projektgruppens skriftlige forberedelse til vejledning o de studerendes individuelle kompetencedeklaration o skriftliggørelse af et omfang på 6-10 sider 56

57 o den studerendes deltagelse i mundtlig projektpræsentation for hold Underviseren foretager en samlet evaluering af projektet ud fra ovenstående kriterier lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Evalueringsresultatet meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. 57

58 Undervisningsfag: ENGELSK EN 1: Sprog og sprogbrug Modultype Basis, nationalt udarbejdet X Modulomfang 10 ECTS Modulbetegnelse EN 1: Sprog og sprogbrug Kort beskrivelse af modulet Dette modul arbejder med følgende spørgsmål: Hvad er sprog? Hvad er elevsprog? Hvad er målet for sprogundervisningen? Hvordan beskriver man sprog? Hvordan og hvorfor underviser man i sproglige elementer? Udgangspunktet er kommunikativ kompetence i relation til faget i folkeskolen og læreruddannelsen, herunder fag- og sprogsyn. Fokus er enkelte sprogudsnit, fx en målsprogsform, et elevsprog i startfasen, et elevsprog i slutfasen. Der arbejdes teoretisk såvel som erfaringsbaseret med beskrivelse og analyse af intersprog i relation til målsproget engelsk som globalt kommunikationsmiddel og sproglige varianter sprogbeskrivelse og analyse omfattende sproglig betydning, funktion og form på flere niveauer fra kontekst til detaljer den studerendes eget sprog såvel som rollen som sproglig vejleder og herunder den studerendes brug af hensigtsmæssigt metasprog til forskellige målgrupper brug af forskellige former for hjælpemidler i forhold til analyse og beskrivelse af sprog. Der arbejdes desuden løbende med den studerendes egen sproglige udvikling i lyset af modulets indholdsområder. Modulsprog Primært engelsk Forudsætninger for at læse modulet Den studerende har adgang til moduler i undervisningsfag, når den studerende i den adgangsgivende gymnasiale uddannelse har opnået karakteren bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6. Modulet godkendes til følgende fag Undervisningsfaget engelsk. Fagområder, som modulet knytter sig til Undervisningsfaget engelsk. Modulets vidensgrundlag Nationalt og internationalt forsknings- og udviklingsarbejde om kommunikativ kompetence, sprog, sprogbeskrivelse, intersprog, sprogundervisning og engelskfaget i folkeskolen, herunder nationale og internationale bestemmelser og vejledninger om faget. Modulets relation til praksis I modulet indgår Teaching Lab, jf. beskrivelsen i studieordningens almene del, eller anden relevant praksistilknytning. Kompetenceområder, som indgår i modulet Fokus på kompetenceområde 1: Sproglig kompetence og sprogundervisning med inddragelse af enkelte videns- og færdighedsmål fra kompetenceområde 4: Fremmedsprogsdidaktik Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning med sigte mod specifikke områder i elevers og egen sproglige kompetence. Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om 58

59 Færdigheds- og vidensmål fra kompetenceområde 1: Fælles for både engelsk for klasse og engelsk fra klasse beherske engelsk til undervisningsbrug og personligt brug, herunder deltagelse i den internationale fagdidaktiske debat, beskrive sproglige strukturer til forskellige målgrupper, planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i kommunikativ kompetence og sproglige strukturer og anvise fokuspunkter i arbejdet med eget og elevers intersprog på basis af analyser, herunder under hensyntagen til elevernes alder. det engelske sprogs opbygning og anvendelse, metasprog omkring sprogs opbygning og anvendelse, kommunikativ kompetence og intersprog. Færdigheds- og vidensmål fra kompetenceområde 4: Fælles for både engelsk for klasse og engelsk fra klasse teori og analysemetoder med relevans for begrundet gennemføre og udvikle beskrivelse af læring og undervisning i læringsmålstyret engelskundervisning engelsk som fremmedsprog Arbejdsformer i modulet Læreroplæg og oplæg fra studerende. Par- og studiegruppearbejde. Digital portfolio. Planlægningsarbejde i forbindelse med disse samt i relation til Teaching Lab eller anden relevant praksistilknytning. Det vejledende tidsforbrug for de studerende til studieaktiviteterne i modulet, jf. studieaktivitetsmodellen, fordeler sig på følgende måde: Kategori 1: 45 timer Kategori 2: 90 timer Kategori 3: 90 timer Kategori 4: 20 timer I modulet indgår systematisk vejledning og feedback fra underviseren til de studerende. Placering, omfang, form og kontekster for vejledning og feedback fremgår af studieplanen for modulet. Evaluering af modulet, herunder kriterier for at gennemføre Kriterier for gennemførelse af modulet: 1. Aktiv deltagelse i gruppearbejde og fremlæggelser 2. Udarbejdelse af en portfolio bestående af følgende: o Minimum 3 produkter udarbejdet i tilknytning til aktiviteter i undervisningen, af et omfang svarende til 1-3 normalsider. Eksempelvis: Et mini-undervisningsforløb (2-3 lektioner) Didaktisering af autentisk materiale Refleksioner i forbindelse med didaktisering af autentisk materiale o 2 studiegruppebaserede studieprodukter: Studieprodukt 1: Et undervisningsforløb målrettet Teaching Lab eller anden relevant praksistilknytning, samt beskrivelse og analyse af samme. Studieprodukt 2: Produktet består af to elementer: 59

60 a) en skriftlig synopsis på 3-4 sider, med basis i et praksisnært element, jf. beskrivelserne af dette i afsnit om prøven i undervisningsfaget engelsk. b) eksempler på elevsprog og analyser deraf 3. Studieprodukterne skal formidles på engelsk til medstuderende og underviser(e) i den digitale portfolio. Produkterne skal samlet afspejle modulets kompetenceområder inden for intersprogsanalyse, genre og overvejelser over læreren som sproglig vejleder, herunder fremmedsprogsdidaktik. Den studerende bliver vurderet på egen sprogbrug og sproglig udvikling. Evalueringen foretages af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Evalueringsresultatet meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. 60

61 EN 2: Processer i sprogtilegnelse og kommunikative færdigheder Modultype Basis, nationalt udarbejdet X Modulomfang 10 ECTS Modulbetegnelse EN 2: Processer i sprogtilegnelse og kommunikative færdigheder Kort beskrivelse af modulet Dette modul arbejder med følgende spørgsmål: Hvordan lærer man sprog? Hvordan foregår sprogudvikling? Hvad er kommunikative færdigheder? Hvad er sammenhængen mellem kommunikation og sprogtilegnelse? Hvordan beskriver man sprogtilegnelse og kommunikative færdigheder? Hvordan og hvorfor fungerer læreren som sproglig vejleder? Hvordan tilrettelægger læreren undervisning, der giver mulighed for sprogtilegnelse? Hvad er sammenhængen mellem sprogsyn, læringssyn, fagsyn og konkret undervisning? Udgangspunktet er sproglige færdighedsområder, diskurs- og strategisk kompetence samt læring. Fokus er processer som dynamiske størrelser i sprog og sprogudvikling, fx hypotesedannelse, læsestrategier, kommunikationsstrategier. Der arbejdes med 1) færdighedsområderne lytte, læse, skrive, tale og samtale i et kommunikativt kompetenceperspektiv, herunder brug af strategier i kommunikation og læring 2) intersprogsudvikling i forhold til læringsforudsætninger og potentialer, læringsstrategier og individuelle veje til sproglæring 3) målsætning, praktisk tilrettelæggelse i varierede arbejdsformer, it, læremidler, evaluering og feedback på intersprog i et differentierings- og inklusionsperspektiv 4) paradigmatiske skift i sprogundervisning og sammenhæng mellem sprogsyn, læringssyn og didaktisk tilrettelæggelse på basis af gældende nationale og internationale bestemmelser 5) Der arbejdes desuden løbende med den studerendes egen sproglige udvikling i lyset af modulets indholdsområder. Modulsprog Engelsk Forudsætninger for at læse modulet Den studerende har adgang til moduler i undervisningsfag, når den studerende i den adgangsgivende gymnasiale uddannelse har opnået karakteren bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6. Modulet godkendes til følgende fag Undervisningsfaget engelsk. Fagområder, som modulet knytter sig til Undervisningsfaget engelsk Modulets vidensgrundlag Nationalt og internationalt forsknings- og udviklingsarbejde om kommunikativ kompetence, sprog, sprogbeskrivelse, intersprog, sprogundervisning og engelskfaget i folkeskolen, herunder nationale og internationale bestemmelser og vejledninger om faget. Modulets relation til praksis I modulet indgår Teaching Lab, jf. beskrivelsen i studieordningens almene del, eller anden relevant praksistilknytning Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 2: Sprogtilegnelse og fremmedsproglig kommunikation med inddragelse af dele af kompetenceområde 4: Fremmedsprogsdidaktik 61

62 Kompetencemål, som indgår i modulet Fra kompetenceområde 2: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning med afsæt i elevers læringsforudsætninger og potentialer, herunder elevers brug af kommunikative og læringsmæssige strategier og processer. Fra kompetenceområde 4: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i engelsk på basis af egen praksis og aktuel forskningsbaseret viden om fremmedsprogsdidaktik. Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om Færdigheds- og vidensmål fra kompetenceområde 2: fælles for både engelsk for klasse og engelsk fra klasse planlægge og gennemføre undervisning med fokus på kommunikationsprocesser og - strategier, anvise differentierede læringsstrategier for elever med forskellige læringsforudsætninger, vurdere sprogtilegnelse i forskellige former for elevdata som baggrund for at kunne fungere som sproglig vejleder, inddrage elevinterne og -eksterne faktorer af betydning for sprogtilegnelsesprocessen og anvende digitale teknologier og interaktive medier til understøttelse af elevers og egne receptive og produktive læreprocesser. kommunikationsprocesser, herunder receptive og produktive processer og strategier, diskurs- og kommunikationsstrategier, læringsstrategier, intersprogsudvikling, faktorer forbundet med sprogtilegnelse, fx motivation, forholdet mellem modersmåls-, andetsprogs- og fremmedsprogstilegnelse, målsætning og evaluering, lærerens rolle og it og læreprocesser. Færdigheds- og vidensmål fra kompetenceområde 4: fælles for både engelsk for klasse og engelsk fra klasse Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om begrunde principper i egen og andres undervisning i forhold til elever, forældre og fagfæller, herunder i et inklusionsperspektiv, begrunde undervisningens enkeltelementer med henblik på optimering af læreprocesserne for såvel grupper af elever som den enkelte elev, planlægge og gennemføre undervisning og projekter der styrker elevernes mestringsforventninger, handlekraft og foretagsomhed, planlægge og gennemføre enkeltfaglig såvel som tværfaglig undervisning med fokus på elevers almene dannelse, begrundet gennemføre og udvikle læringsmålstyret engelskundervisning og fagsyn, curriculum og praktisk tilrettelæggelse af engelskundervisning, herunder den historiske udvikling i fag og læringssyn, lovgrundlag, gældende bestemmelser og vejledninger nationalt og internationalt, herunder læremidler, digitale ressourcer, målog evalueringsformer, kreativitet, innovation og entreprenørskab i undervisning, fagets bidrag til almen dannelse og sammenhæng med andre fag, teori og analysemetoder med relevans for beskrivelse af læring og undervisning i engelsk som fremmedsprog og orientere sig i den faglige debat såvel national og international forskning inden for nationalt som internationalt. fremmedsprogspædagogik og -didaktik. Arbejdsformer i modulet Læreroplæg og oplæg fra studerende. Par- og studiegruppearbejde. Digitalt porte folio. 62

63 Planlægningsarbejde i forbindelse med disse samt i relation til Teaching Lab eller anden relevant praksistilknytning. Det vejledende tidsforbrug for de studerende til studieaktiviteterne i modulet, jf. studieaktivitetsmodellen, fordeler sig på følgende måde: Kategori 1: 45 timer Kategori 2: 90 timer Kategori 3: 90 timer Kategori 4: 20 timer I modulet indgår systematisk vejledning og feedback fra underviseren til de studerende. Placering, omfang, form og kontekster for vejledning og feedback fremgår af studieplanen for modulet. Evaluering af modulet, herunder kriterier for at gennemføre Kriterier for gennemførelse af modulet: 1. Aktiv deltagelse i gruppearbejde og fremlæggelser 2. Udarbejdelse af en portfolio bestående af følgende: o Minimum 3 produkter udarbejdet i tilknytning til aktiviteter i undervisningen, af et omfang svarende til 1-3 normalsider. Eksempelvis: Et mini-undervisningsforløb (2-3 lektioner) Didaktisering af autentisk materiale o Refleksioner i forbindelse med didaktisering af autentisk materiale 2 studiegruppebaserede studieprodukter: Studieprodukt 1: En studiegruppevideoaflevering med fokus på aldersrelevante opgaver til fremme af elevers sprogtilegnelse og kommunikative kompetencer. Der evalueres på eget sprog og sprogbrug, på instruktion og formidling, på taksonomisk progression og fagdidaktisk planlægning. Studieprodukt 2: Produktet består af to elementer. a) en digital quiz med fokus på sprogtilegnelse og kommunikative processer og engelsk fagdidaktik b) en skriftlig synopsis på 3-4 sider, med basis i et praksisnært element, jf. beskrivelserne af dette i afsnit om prøven i undervisningsfaget engelsk. 3. Studieprodukterne skal formidles på engelsk til medstuderende og underviser(e) i den digitale port folio, dog undtaget den digitale quiz. Produkterne skal afspejle modulets kompetenceområder inden for sprogtilegnelse og kommunikativ kompetence, herunder fremmedsprogsdidaktik. Den studerende bliver vurderet på egen sprogbrug og sproglig udvikling. Evalueringen foretages af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Evalueringsresultatet meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. Modulprøve med fokus på den studerendes skriftlige kompetence i engelsk Prøven tager udgangspunkt i det nationale modul 2 Processer i sprogtilegnelse og kommunikative færdigheder. Prøven gennemføres som en 5 timers individuel skriftlig tilstedeværelsesprøve. Alle hjælpemidler er tilladt, det er dog ikke tilladt at kommunikere med andre under prøven. 63

64 Prøven finder sted pa uddannelsesstedet under opsyn. L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m Den skriftlige modulprøve afprøver: Den studerendes sproglige kompetencer i samspil med de professionsrettede didaktiske og sprogpædagogiske overvejelser og refleksioner. Prøven er med intern censur og bedømmes med bedømmelsen»bestået/ikke bestået«. 64

65 ENi 3: Interkulturel kompetence og aldersspecialisering i engelsk 1-6. klasse Modultype Basis, lokalt udarbejdet X Modulomfang 10 ECTS Modulbetegnelse ENi 3: Interkulturel kompetence og aldersspecialisering i engelsk 1-6. klasse Kort beskrivelse af modulet I dette modul arbejdes der eksemplarisk med bl.a. begreberne kultur, kulturmøder og interkulturelt verdensborgerskab i relation til indskoling og mellemtrin i faget engelsk i grundskolen. Der arbejdes med sproglige og kommunikative kompetencer og stillingtagen til engelsk som lingua franca. I modulet fokuseres der især på faktorer og elementer, der kognitivt og udviklingsmæssigt tager hensyn til den pågældende elevgruppe i et progressionsperspektiv. Der arbejdes teoretisk såvel som erfaringsbaseret med autentiske engelsksprogede tekster og medier i en bred vifte af muligheder med anvendelse af IKT. Studietur, studieophold og evt. praktik i udlandet kan indgå i modulet. Modulsprog Engelsk Evt. forudsætninger for at læse modulet Den studerende har adgang til moduler i undervisningsfag, når den studerende i den adgangsgivende gymnasiale uddannelse har opnået karakteren bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6. Modulet godkendes til følgende fag Undervisningsfaget engelsk Modulets vidensgrundlag Relevant forskning- og udviklingsarbejde om: kultur, kulturmøder, interkulturel kompetence og samfundsforhold i den engelsktalende verden; om tekstkompetence og litteraturpædagogik, inklusive IT og medier, og om internationalt samarbejde. Modulets relation til praksis Den studerende forbereder sig på at tilrettelægge og begrunde en varieret engelskundervisning, der anvender forskelligartede tekstformer i arbejdet med samfund, kultur og kulturmøder på 1-6. klassetrin. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 3 (Interkulturel kompetence i sprogundervisning) og kompetenceområde 4 (Fremmedsprogsdidaktik) med inddragelse af enkelte videns- og færdighedsmål fra kompetenceområde 2. Kompetencemål, som indgår i modulet: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle varieret engelskundervisning med anvendelse af forskelligartede tekstformer og med integration af samfund, kultur og kulturmøder i det sproglige arbejde. Den studerende kan begrundet gennemføre og udvikle undervisning i engelsk på basis af egen praksis og aktuel forskningsbaseret viden om fremmedsprogsdidaktik. Færdighedsmål: Den studerende kan planlægge og gennemføre undervisning med eksempler på forskelligartede kulturelle praksisser og kulturmøder i indskolingen og på mellemtrinnet, Vidensmål: Den studerende har viden om kultur og kulturmøder, herunder pragmatisk kompetence og samspillet mellem sprog, kultur og identitet, 65

66 begrunde indhold omkring sprog, kultur og samfundsforhold af relevans for engelskundervisning, anvende relevante og differentierede tekster, medier og it i undervisning, indlede og understøtte processer til støtte for egen og elevers udvikling af interkulturel kompetence, herunder formidle oplevelser gennem fortællinger og artefakter samt rette opmærksomhed på sproglige varianter og vendinger, der er hensigtsmæssige i forskellige situationer og planlægge og gennemføre internationalt samarbejde og interkulturelle projekter i undervisningen. planlægge og gennemføre undervisning med fokus på kommunikationsprocesser og strategier anvise differentierede læringsstrategier for elever med forskellige læringsforudsætninger. planlægge og gennemføre undervisning og projekter der styrker elevernes mestringsforventninger, handlekraft og foretagsomhed, tilpasse sit sprog til målgruppen motivere og stilladsere med særligt fokus på ordforrådstilegnelse, lyttestrategier, udtale og kommunikationsstrategier i forhold til (begyndende) mundtlighed Arbejdsformer i modulet sproglig variation, kultur og samfundsforhold i den engelsktalende verden samt forhold af relevans for globalisering, tekstkompetence, herunder it og medier, interkulturel kompetence og internationalt samarbejde, herunder digitale muligheder. kommunikationsprocesser, herunder receptive og produktive processer og strategier, diskursog kommunikationsstrategier læringsstrategier, kreativitet, innovation og entreprenørskab i undervisning, registre og sproglige strukturer, der er tilpasset målgruppen motivation og stilladsering med særligt fokus på ordforrådstilegnelse, lyttestrategier, udtale og kommunikationsstrategier i forhold til (begyndende) mundtlighed Det vejledende tidsforbrug for de studerende til studieaktiviteterne i modulet, jf. studieaktivitetsmodellen, fordeler sig på følgende måde: Kategori 1: 60 timer Kategori 2: 90 timer Kategori 3: 65 timer Kategori 4: 30 timer I modulet indgår systematisk vejledning og feedback fra underviseren til de studerende. Placering, omfang, form og kontekster for vejledning og feedback fremgår af studieplanen for modulet. Evaluering af modulet, herunder kriterier for at gennemføre modulet Kriterier for gennemførelse af modulet: 1. Aktiv deltagelse i gruppearbejde og fremlæggelser 2. En mundtlig gruppefremlæggelse på holdet af ca minutters varighed, hvor alle i gruppen er bidrager. Eksempelvis: o Fremstilling og præsentation af multimodalt undervisningsmateriale til indskolingen med fokus på kulturformidling, samt fagdidaktisk begrundede forslag til aktiviteter i tilknytning til materialet. Udarbejdes i grupper og fremlægges på holdet med 66

67 efterfølgende diskussion og mundtlig feedback fra opponentgrupper og underviser. o En årsplan til mellemtrinnet hvor det interkulturelle er det bærende element. Årsplanen skal indeholde fagdidaktisk begrundede forslag til materialer og aktiviteter. Udarbejdes i grupper og fremlægges på holdet med efterfølgende diskussion og mundtlig feedback fra opponentgrupper og underviser. 3. Udarbejdelse af en portfolio bestående af følgende: o Minimum 3 produkter udarbejdet i tilknytning til aktiviteter i undervisningen, af et omfang svarende til 1-3 normalsider. Eksempelvis: Et mini-undervisningsforløb (2-3 lektioner) Didaktisering af autentisk materiale Refleksioner i forbindelse med didaktisering af autentisk materiale o Et skriftligt gruppeprodukt af et omfang svarende til 5-10 normalsider. Der gives feedback ifm. produktet. Eksempelvis: Kommenteret samling af tekster (inkl. multimodale materialer) og aktiviteter der egner sig til undervisning i engelsk i indskolingen. Udarbejdes i grupper med skriftlig eller mundtlig feedback fra underviser. Plan for et forløb på mellemtrinnet baseret på internationalt samarbejde via e-twinning, epals eller lignende. Udarbejdes i grupper med skriftlig eller mundtlig feedback fra underviser. Samlet set skal modulaktiviteter og -produkter dække såvel indskoling som mellemtrin. Evalueringen foretages af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Evalueringsresultatet meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. 67

68 ENu 3: Interkulturel kompetence og aldersspecialisering i engelsk klasse Modultype Basis, lokalt udarbejdet X Modulomfang 10 ECTS Modulbetegnelse ENu 3: Interkulturel kompetence og aldersspecialisering i engelsk klasse Kort beskrivelse af modulet I dette modul arbejdes der eksemplarisk med bl.a. begreberne kultur, kulturmøder og interkulturelt verdensborgerskab i relation til mellemtrin og udskoling i faget engelsk i grundskolen. Der arbejdes med sproglige og kommunikative kompetencer og stillingtagen til engelsk som lingua franca. I modulet fokuseres der især på faktorer og elementer, der kognitivt og udviklingsmæssigt tager hensyn til den pågældende elevgruppe i et progressionsperspektiv. Der arbejdes teoretisk såvel som erfaringsbaseret med autentiske engelsksprogede tekster og medier i en bred vifte af muligheder med anvendelse af ikt. Studietur, studieophold og evt. praktik i udlandet kan indgå i modulet. Modulsprog Engelsk Evt. forudsætninger for at læse modulet Den studerende har adgang til moduler i undervisningsfag, når den studerende i den adgangsgivende gymnasiale uddannelse har opnået karakteren bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6. Modulet godkendes til følgende fag Undervisningsfaget engelsk Modulets vidensgrundlag Relevant forskning- og udviklingsarbejde om: kultur, kulturmøder, interkulturel kompetence og samfundsforhold i den engelsktalende verden; om tekstkompetence og litteraturpædagogik, inklusive IT og medier, og om internationalt samarbejde. Modulets relation til praksis Den studerende forbereder sig på at tilrettelægge og begrunde en varieret engelskundervisning, der anvender forskelligartede tekstformer i arbejdet med samfund, kultur og kulturmøder på klassetrin. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 3 (Interkulturel kompetence i sprogundervisning) og kompetenceområde 4 (Fremmedsprogsdidaktik) med inddragelse af enkelte videns- og færdighedsmål fra kompetenceområde 2. Kompetencemål, som indgår i modulet: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle varieret engelskundervisning med anvendelse af forskelligartede tekstformer og med integration af samfund, kultur og kulturmøder i det sproglige arbejde. Den studerende kan begrundet gennemføre og udvikle undervisning i engelsk på basis af egen praksis og aktuel forskningsbaseret viden om fremmedsprogsdidaktik. Færdighedsmål: Den studerende kan planlægge og gennemføre undervisning med eksempler på forskelligartede kulturelle praksisser og kulturmøder i indskolingen og på mellemtrinnet, begrunde indhold omkring sprog, kultur og Vidensmål: Den studerende har viden om kultur og kulturmøder, herunder pragmatisk kompetence og samspillet mellem sprog, kultur og identitet, sproglig variation, kultur og samfundsforhold 68

69 samfundsforhold af relevans for engelskundervisning, anvende relevante og differentierede tekster, medier og it i undervisning, indlede og understøtte processer til støtte for egen og elevers udvikling af interkulturel kompetence, herunder formidle oplevelser gennem fortællinger og artefakter samt rette opmærksomhed på sproglige varianter og vendinger, der er hensigtsmæssige i forskellige situationer og planlægge og gennemføre internationalt samarbejde og interkulturelle projekter i undervisningen. planlægge og gennemføre undervisning med fokus på kommunikationsprocesser og strategier planlægge og gennemføre undervisning og projekter der styrker elevernes mestringsforventninger, handlekraft og foretagsomhed, samarbejde omkring planlægning af tværfaglige projekter og organisere aktiviteter til faglig fordybelse med fokus på elevers almene dannelse tilpasse sit sprog til målgruppen motivere og stilladsere med særligt fokus på ordforrådstilegnelse, lyttestrategier, udtale og kommunikationsstrategier i forhold til såvel mundtlighed som skriftlighed Arbejdsformer i modulet i den engelsktalende verden samt forhold af relevans for globalisering, tekstkompetence, herunder it og medier, interkulturel kompetence og internationalt samarbejde, herunder digitale muligheder. kommunikationsprocesser, herunder receptive og produktive processer og strategier, diskurs- og kommunikationsstrategier kreativitet, innovation og entreprenørskab i undervisning, fagets bidrag til almen dannelse, faglig fordybelse og sammenhæng med andre fag. registre og sproglige strukturer, der er tilpasset målgruppen motivation og stilladsering med særligt fokus på ordforrådstilegnelse, lyttestrategier, udtale og kommunikationsstrategier i forhold til såvel mundtlighed som skriftlighed Det vejledende tidsforbrug for de studerende til studieaktiviteterne i modulet, jf. studieaktivitetsmodellen, fordeler sig på følgende måde: Kategori 1: 60 timer Kategori 2: 90 timer Kategori 3: 65 timer Kategori 4: 30 timer I modulet indgår systematisk vejledning og feedback fra underviseren til de studerende. Placering, omfang, form og kontekster for vejledning og feedback fremgår af studieplanen for modulet. Evaluering af modulet, herunder kriterier for at gennemføre modulet Kriterier for gennemførelse af modulet: 1. Aktiv deltagelse i gruppearbejde og fremlæggelser 2. En mundtlig gruppefremlæggelse på holdet af ca minutters varighed, hvor alle i gruppen er bidrager. Eksempelvis: o En årsplan i udskolingen hvor det interkulturelle er det bærende element. 69

70 Årsplanen skal indeholde fagdidaktisk begrundede forslag til materialer og aktiviteter. Udarbejdes i grupper og fremlægges på holdet med efterfølgende diskussion og mundtlig feedback fra opponentgrupper og underviser. o Plan for studietur til et engelsktalende land for en udskolingsklasse. Planen skal indeholde såvel praktiske som læringsmæssige elementer (forslag til undervisning som forberedelse til studieturen, budget, transport, overnatning, detaljeret tidsplan over udflugter og aktiviteter på destinationen, brev til forældrene, inkl. begrundelse for valg af destination og aktiviteter.) Udarbejdes i grupper og fremlægges på holdet med efterfølgende diskussion og mundtlig feedback fra opponentgrupper og underviser. 3. Udarbejdelse af en portfolio bestående af følgende: o Minimum 3 produkter udarbejdet i tilknytning til aktiviteter i undervisningen, af et omfang svarende til 1-3 normalsider. Eksempelvis: Et mini-undervisningsforløb (2-3 lektioner) Didaktisering af autentisk materiale Refleksioner i forbindelse med didaktisering af autentisk materiale o Et skriftligt gruppeprodukt af et omfang svarende til 5-10 normalsider. Eksempelvis: Analyse af et lærebogssystem/læremiddel på mellemtrinnet med fokus på kulturformidling og interkulturel kompetence, herunder lærebogssystemets /læremidlets sprog -, kultur- og læringssyn og med fagdidaktisk begrundede forslag til supplerende materiale og aktiviteter. Udarbejdes i grupper med skriftlig eller mundtlig feedback fra underviser. Et undervisningsforløb til mellemtrinnet baseret på engelsksproget børnelitteratur. Udarbejdes i grupper med skriftlig eller mundtlig feedback fra underviser. Samlet set skal modulaktiviteter og -produkter dække såvel indskoling som mellemtrin. Evalueringen foretages af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Evalueringsresultatet meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. 70

71 Undervisningsfag: FYSIK/KEMI FK 1: Fysikkens og kemiens verden Modultype Basismodul, nationalt udarbejdet X Modulomfang 10 ECTS Modulbetegnelse FK 1: Fysikkens og kemiens verden Kort beskrivelse af modulet I modulet arbejdes der med naturfagsdidaktiske elementer, herunder elevers hverdagsforståelser af naturvidenskabelige fænomener læring gennem praktisk arbejde børns udvikling af naturfaglige begreber og naturfaglig viden børns læringsmæssige udvikling i sociale og kulturelle kontekster planlægning, tilrettelæggelse og evaluering af fysik/kemiundervisning. Det fagdidaktiske stof eksemplificeres i arbejdet med stoffers og partiklers opbygning, egenskaber, vekselvirkning og omdannelser energi og energistrømme elektriske og magnetiske fænomener i hverdag og samfund lys og lyd. Der tages udgangspunkt i menneskets interaktion med omverdenen. Studiet tilrettelægges som praktisk og eksperimentelt arbejde i laboratoriet såvel som i eksterne og virtuelle læringsmiljøer samt arbejde med både fagdidaktisk og faglig teori. Fysiske og kemiske emner skal vægtes ligeligt. Modulsprog Dansk, nordisk og engelsk litteratur Forudsætninger for at læse modulet Den studerende har adgang til moduler i undervisningsfag, når den studerende i den adgangsgivende gymnasiale uddannelse har opnået karakteren bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6. Bestået laboratorie- og sikkerhedskursus inden for fysik/kemi. Modulet godkendes til følgende fag Undervisningsfaget fysik/kemi Fagområder, som modulet knytter sig til Undervisningsfaget fysik/kemi Modulets vidensgrundlag Modulets vidensgrundlag baseres på ny national og international forsknings- og udviklingsbaseret viden om undervisningsfaglighed inden for modulets temaer teori om og empiriske undersøgelser af praktiske og eksperimenterende arbejdsformer, undervisningsressourcer, interesse og motivation, modellering, begrebsdannelse herunder hverdagsopfattelser og parallelindlæring, læring i naturfag, evaluering og entreprenørskab teori om kommunikation og formidling i fysik/kemi, herunder faglig læsning, skrivning og 71

72 IKT-værktøjer teori om naturvidenskabshistorie og -filosofi. Modulets relation til praksis I modulet indgår Teaching Lab, jf. studieordningens beskrivelse heraf. Modulet er målrettet mod undervisning i fysik/kemi i folkeskolens klasse gennem arbejde med planlægning af undervisning, samt via iagttagelse, observation og interview at identificere børns læring og hverdagsforståelser af fysik/kemi. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Naturfagsdidaktik med henblik på fysik/kemi-undervisning Kompetenceområde 2: Naturvidenskabernes perspektiver i relation til fysik/kemi Kompetenceområde 4: Undervisning i fysiks og kemis kerneområder Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden og færdigheder til at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning i fysik/kemi begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemiundervisning med naturvidenskabelige perspektiver og med henblik på udvikling af den enkelte elevs faglighed og almendannelse begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemiundervisning med kernebegreber fra fysikken og kemiens verden Færdighedsmål: Vidensmål: Den studerende kan Den studerende har viden om udvikle undervisning i fysik/kemi på et naturfagsdidaktik, naturfagsdidaktisk naturfagsdidaktisk grundlag forskning planlægge, gennemføre og evaluere undervisningssituationer, der udvikler elevers betydningen af elevers egne undersøgelser i evne til at undre sig, stille spørgsmål og undervisningen formulere hypoteser planlægge, gennemføre og evaluere differentieret fysik/kemiundervisning, der er afpasset elevernes faglige og udviklingsmæssige progression anvende forskellige undervisningsressourcer evaluere fysik/kemiundervisning og elevers udbytte planlægge og gennemføre fysik/kemiundervisning, hvor naturvidenskab og teknologi fremstår alment dannende inddrage eksempler på naturvidenskabens og teknologiens anvendelse i samfundet i fysik/kemiundervisningen planlægge, gennemføre og evaluere fysik/kemiundervisning om stoffers opbygning, kemiske og fysiske egenskaber og omdannelser planlægge, gennemføre og evaluere naturfaglige kompetencer, herunder modellerings-, undersøgelses-, repræsentations- og perspektiveringskompetence samt elevers faglige og udviklingsmæssige progression naturfaglige undervisningsressourcer såsom lærebøger, laboratorier, multimodale og webbaserede læremidler, science centre, uderum, erhvervsvirksomheder, museer og it formativ og summativ evaluering i naturfagsundervisning naturvidenskabens bidrag til almen dannelse og forståelse af omverdenen naturvidenskabernes anvendelse i samfundsmæssige, teknologiske og erhvervsmæssige kontekster samt didaktisk viden om inddragelse af omverden i undervisningen stoffers og partiklers opbygning, egenskaber, vekselvirkning og omdannelser lyd og lys 72

73 fysik/kemiundervisning om lyd og lys planlægge, gennemføre og evaluere fysik/kemiundervisning om elektricitet og elektricitet og magnetisme magnetisme planlægge, gennemføre og evaluere energi og energistrømme fysik/kemiundervisning om energi Arbejdsformer i modulet De studerendes arbejde er organiseret i studiegrupper. Organiseringen af undervisningen foregår som en vekselvirkning mellem oplæg og øvelser initieret af underviseren, gruppearbejde, individuelt arbejde og de studerendes fremlæggelser. Målet er at få læringen til at foregå i et dialogbaseret læringsmiljø, hvor de studerendes egen konstruktion af viden er i centrum. Studiegrupperne får skriftlig respons på aftalte skriftlige studieprodukter. Studiegrupperne får mundtlig respons på fremlæggelser i løbet af modulet. Det vejledende tidsforbrug for de studerende til studieaktiviteterne i modulet, jf. studieaktivitetsmodellen, fordeler sig på følgende måde: Kategori 1: 45 timer Kategori 2: 90 timer Kategori 3: 90 timer Kategori 4: 20 timer I modulet indgår systematisk vejledning og feedback fra underviseren til de studerende. Placering, omfang, form og kontekster for vejledning og feedback fremgår af studieplanen for modulet. Evaluering af modulet, herunder kriterier for at gennemføre Kriterier for at gennemføre modulet: 1. De studerende gennemfører en samtale med/interviewer en elev/et barn med henblik på at afdække før-faglige og hverdagsforståelser inden for et valgt fagligt fysik/kemi-fagligt område. Resultaterne af undersøgelsen formidles i en skriftlig rapport. 2. De studerende gennemfører en samtale med/interviewer og observerer en elev i en læringssituation i fysik/kemi med henblik på at studere læringsprocesser. Resultaterne af undersøgelsen formidles i en skriftlig rapport. 3. De studerende afleverer øvrige aftalte skriftlige produkter. Evalueringen foretages af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Evalueringsresultatet meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. 73

74 FK 2: Udvikling af naturvidenskabelig erkendelse L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m Modultype Basismodul, nationalt udarbejdet X Modulomfang 10 ECTS Modulbetegnelse FK 2: Udvikling af naturvidenskabelig erkendelse Kort beskrivelse af modulet I modulet arbejdes der med naturfagsdidaktiske elementer, herunder fagets almendannende karakter i forhold til at udvikle handlekompetence og bæredygtighedsforståelse hos elever; såvel som hos studerende udvalgte dele af naturvidenskabernes historiske og filosofiske udvikling med henblik på at udvikle elevernes (og de studerendes) forståelse for naturvidenskabens kulturelle og samfundsmæssige rolle anvendelse af modeller og teorier i læringssammenhænge og til udvikling af elevernes (og de studerendes) evne til at beskrive fænomener og processer omkring os praktisk, eksperimentelt og undersøgende arbejde i naturfag i skolen i relation til naturvidenskabelige arbejdsmetoder planlægning, tilrettelæggelse og evaluering af fysik/kemi-undervisning Det fagdidaktiske stof eksemplificeres i arbejdet med stoffers kredsløb i naturen stoffers og partiklers opbygning, egenskaber, vekselvirkning og omdannelse astronomi/astrofysik Der tages udgangspunkt i menneskets fortolkning af omverdenen i forhold til fysiske og kemiske fænomener. Studiet tilrettelægges som praktisk og eksperimentelt arbejde i laboratoriet såvel som i eksterne og virtuelle læringsmiljøer samt arbejde med både fagdidaktisk og faglig teori. Fysiske og kemiske emner vægtes nogenlunde ligeligt. Modulsprog Dansk, nordisk og engelsk litteratur Forudsætninger for at læse modulet Den studerende har adgang til moduler i undervisningsfag, når den studerende i den adgangsgivende gymnasiale uddannelse har opnået karakteren bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6. Bestået laboratorie- og sikkerhedskursus inden for fysik/kemi. Modulet godkendes til følgende fag Undervisningsfaget fysik/kemi Fagområder, som modulet knytter sig til Undervisningsfaget fysik/kemi Modulets vidensgrundlag Modulets vidensgrundlag baseres på ny national og international forsknings- og udviklingsbaseret viden om undervisningsfaglighed indenfor modulets temaer teori om og empiriske undersøgelser af praktiske og eksperimenterende arbejdsformer, undervisningsressourcer, interesse og motivation, modellering, begrebsdannelse herunder hverdagsopfattelser og parallelindlæring, læring i naturfag, evaluering og entreprenørskab 74

75 teori om kommunikation og formidling i fysik/kemi, herunder faglig læsning, skrivning og IKT-værktøjer. teori om naturvidenskabshistorie og -filosofi. Modulets relation til praksis I modulet indgår Teaching Lab, jf. studieordningens beskrivelse heraf. Modulet er målrettet mod undervisning i fysik/kemi i folkeskolens klasse gennem arbejde med planlægning af praktisk og undersøgende undervisning med særlig vægt på tværfaglig sammenhæng og inddragelse af uformelle læringsmiljøer. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Naturfagsdidaktik med henblik på fysik/kemi undervisning Kompetenceområde 2: Naturvidenskabens perspektiver i relation til fysik/kemi Kompetenceområde 3: Fysik/kemi i tværfagligt samarbejde Kompetenceområde 4: Undervisning i fysik og kemi s kerneområder Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan: begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden og færdigheder til at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning i fysik/kemi begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning med naturvidenskabelige perspektiver og med henblik på udvikling af den enkelte elevs faglighed og almendannelse begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning i tværfagligt samspil med andre fag begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning med kernebegreber fra fysikkens og kemiens verden Færdighedsmål: Vidensmål: Den studerende kan Den studerende har viden om udvikle undervisning i fysik/kemi på et naturfagsdidaktik, naturfagsdidaktisk forskning naturfagsdidaktisk grundlag planlægge, gennemføre og evaluere differentieret fysik/kemi-undervisning, der er afpasset elevernes faglige og udviklingsmæssige progression anvende forskellige undervisningsressourcer planlægge, gennemføre og evaluere undervisning med varieret og differentieret brug af mundtlige og skriftlige arbejdsformer planlægge, gennemføre og evaluere fagsprogsudviklende undervisning planlægge, gennemføre og evaluere fysik/kemiundervisning med historiske og filosofiske aspekter af naturvidenskaben planlægge, gennemføre og evaluere fysik/kemiundervisning, hvor naturvidenskab og teknologi fremstår alment dannende planlægge, gennemføre og evaluere fysik/kemiundervisning, der udvikler elevernes naturfaglige kompetencer, herunder modellerings-, undersøgelses-, repræsentations- og perspektiveringskompetence samt elevers faglige og udviklingsmæssige progression naturfaglige undervisningsressourcer såsom lærebøger, laboratorier, multimodale og webbaserede læremidler, science centre, uderum, erhvervsvirksomheder, museer og it læsning i faget, herunder mundtlige og skriftlige genrer i naturfagene og formidling gennem digitale medier elever og elevgruppers, herunder tosprogede elevers, hverdagssprog, fagsprog og begrebsdannelse i naturfagene hovedtræk af naturvidenskabernes historie og filosofi naturvidenskabens bidrag til almen dannelse og forståelse af omverdenen handlekompetence og bæredygtighed i forhold til menneskets samspil med natur og teknologi 75

76 handlekompetence i forhold til menneskets samspil med natur og teknologi inddrage eksempler på nyere naturvidenskabelig forskning i undervisning planlægge, gennemføre og evaluere fysik/kemiundervisning, som inddrager tværfaglige perspektiver på universets, solsystemets, jordens og livets opståen og udvikling planlægge, gennemføre og evaluere fysik/kemiundervisning om stoffers opbygning, kemiske og fysiske egenskaber og omdannelser planlægge, gennemføre og evaluere fysik/kemiundervisning om astronomi/astrofysik planlægge, gennemføre og evaluere fysik/kemiundervisning om stofkredsløb i naturen L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m nyere forskning inden for naturvidenskab tværfaglige perspektiver på universets, solsystemets, jordens og livets opståen og udvikling stoffers og partiklers opbygning, egenskaber, vekselvirkning og omdannelser astronomi/astrofysik stoffers kredsløb i naturen Arbejdsformer i modulet De studerendes arbejde er organiseret i studiegrupper. Organiseringen af undervisningen foregår som en vekselvirkning mellem oplæg og øvelser initieret af underviseren, gruppearbejde, individuelt arbejde og de studerendes fremlæggelser. Målet er at få læringen til at foregå i et dialogbaseret læringsmiljø, hvor de studerendes egen konstruktion af viden er i centrum. Studiegrupperne får skriftlig respons på aftalte skriftlige studieprodukter. Studiegrupperne får mundtlig respons på fremlæggelser i løbet af modulet. Det vejledende tidsforbrug for de studerende til studieaktiviteterne i modulet, jf. studieaktivitetsmodellen, fordeler sig på følgende måde: Kategori 1: 45 timer Kategori 2: 90 timer Kategori 3: 90 timer Kategori 4: 20 timer I modulet indgår systematisk vejledning og feedback fra underviseren til de studerende. Placering, omfang, form og kontekster for vejledning og feedback fremgår af studieplanen for modulet. Evaluering af modulet, herunder kriterier for at gennemføre Kriterier for at gennemføre modulet: 1. Den studerende afleverer en beskrivelse af et begrundet, planlagt og evalueret undervisningsforløb i et fagligt indholdsområde, hvori der indgår tværfaglige perspektiver. 2. De studerende afleverer øvrige skriftlige produkter, knyttet til modulforløbet. Evalueringen foretages af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Evalueringsresultatet meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. 76

77 FK 3: Fysik/kemi i anvendelse Modultype Basis, lokalt udarbejdet X Modulomfang 10 ECTS Modulbetegnelse FK 3: Fysik/kemi i anvendelse Kort beskrivelse af modulet Modulet tilrettelægges med en fællesdel og en mere selvstændig projektdel. I modulet arbejdes med naturfagsdidaktiske elementer og fysik/kemi i tværfagligt samarbejde, herunder: Planlægning, tilrettelæggelse og evaluering af fysik/kemi-undervisning i tværfaglig undervisningspraksis Besøg på virksomheder og andre uformelle læringsmiljøer Det fagdidaktiske indhold i modulet eksemplificeres i arbejdet med Energiformer, -strømme, -kilder, -udnyttelse Stoffers kredsløb i naturen Forberedelse, afvikling og efterbehandling af ekskursioner/virksomhedsbesøg Der tages udgangspunkt i menneskets udnyttelse af kemiske og fysiske processer og kredsløb. Studiet tilrettelægges som praktisk og eksperimentelt arbejde i laboratoriet såvel som i eksterne og virtuelle læringsmiljøer samt i virksomheder. Fysiske og kemiske emneområder vægtes nogenlunde ligeligt i modulets fællesdel. Modulsprog Dansk, nordiske sprog og engelsk Forudsætninger for at læse modulet Den studerende har adgang til moduler i undervisningsfag, når den studerende i den adgangsgivende gymnasiale uddannelse har opnået karakteren bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6. Modulet godkendes til følgende fag Undervisningsfaget fysik/kemi Fagområder, som modulet knytter sig til Undervisningsfaget fysik/kemi Modulets vidensgrundlag Modulet baseres på fagdidaktisk forskning og grundskolepraksis inden for undervisning i fysik/kemi Modulets relation til praksis I modulet indgår Teaching Lab, jf. beskrivelsen i studieordningens almene del. Fysik/kemi-fagets hverdags- og samfundsrelevans udgør konteksten for modulet og herunder også for de studerendes empiriske undersøgelser. De studerendes udvikling og afprøvning af ekskursionsdidaktiske elementer er således centrale for studiet af modulets indhold. Kompetenceområder, som indgår i modulet Naturfagsdidaktik med henblik på fysik/kemi-undervisning Naturvidenskabernes perspektiver i relation til fysik/kemi Fysik/kemi i tværfagligt samarbejde Undervisning i fysik og kemi s kerneområder 77

78 Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden og færdigheder til at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i fysik/kemi begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning med naturvidenskabelige perspektiver og med henblik på udvikling af elevernes almendannelse begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning i tværfagligt samspil med andre fag begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning med kernebegreber fra fysikkens og kemiens verden. Færdighedsmål: Vidensmål: Den studerende kan Den studerende har viden om tilrettelægge undervisningssituationer, der betydningen af elevers egne undersøgelser i udvikler elevers evne til at undre sig, stille undervisningen spørgsmål og formulere hypoteser anvende forskellige undervisningsressourcer planlægge og gennemføre fysik/kemiundervisning, hvor naturvidenskab og teknologi fremstår alment dannende planlægge, gennemføre og evaluere fysik/kemiundervisning vedrørende faglige diskussioner af politiske og økonomiske interessekonflikter inddrage eksempler på nyere naturvidenskabelig forskning i undervisning planlægge, gennemføre og evaluere fysik/kemiundervisning, som inddrager tværfaglige perspektiver på strukturer, mønstre, systemer og processer i naturen planlægge, gennemføre og evaluere fysik/kemiundervisning, som inddrager tværfaglige perspektiver på energiformer, - strømme, -kilder og -udnyttelse planlægge, gennemføre og evaluere fysik/kemiundervisning, som inddrager tværfaglige perspektiver på stofkredsløb planlægge, gennemføre og evaluere fysik/kemiundervisning, som inddrager tværfaglige perspektiver på menneskets naturfaglige undervisningsressourcer såsom lærebøger, laboratorier, multimodale og webbaserede læremidler, science-centre, uderum, erhvervsvirksomheder, museer og it naturvidenskabens bidrag til almen dannelse og forståelse af omverdenen argumentation og samfundsmæssige interessemodsætninger nyere forskning inden for naturvidenskab tværfaglige perspektiver på strukturer, mønstre, systemer og processer i naturen tværfaglige perspektiver på energiformer, - strømme, -kilder og udnyttelse tværfaglige perspektiver på stofkredsløb tværfaglige perspektiver på menneskets udnyttelse af naturgrundlaget udnyttelse af naturgrundlaget Arbejdsformer i modulet En væsentlig del af aktiviteterne i modulet vil være initieret af studerende, hvor det forventes, at der selvstændigt arbejdes med faglig og fagdidakisk teori i relation til fagets hverdags- og samfundsrelevans i forbindelse med de studerendes tilrettelæggelse og gennemførsel af besøg, ekskursioner, m.v. Det vejledende tidsforbrug for de studerende til studieaktiviteterne i modulet, jf. studieaktivitetsmodellen, fordeler sig på følgende måde: Kategori 1: 45 timer Kategori 2: 90 timer 78

79 Kategori 3: 85 timer Kategori 4: 25 timer I modulet indgår systematisk vejledning og feedback fra underviseren til de studerende. Placering, omfang, form og kontekster for vejledning og feedback fremgår af studieplanen for modulet. Evaluering af modulet, herunder kriterier for at gennemføre Kriterier for at gennemføre modulet: 1. De studerende skal deltage i ekskursioner og besøg fastlagt af undervisere og studiegrupper. 2. De studerende skal udarbejde en gruppebaseret projektopgave, med udgangspunkt i en selvtilrettelagt og gennemført ekskursion. Projektopgaven skal fremlægges for holdet. Evalueringen foretages af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Evalueringsresultatet meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. 79

80 Undervisningsfag: GEOGRAFI GE 1: Geografi - en verden i forandring Modultype Basis, nationalt udarbejdet X Modulomfang 10 ECTS Modulbetegnelse GE 1: Geografi - en verden i forandring. Kort beskrivelse af modulet Modulet tager udgangspunkt i geografiske forhold på en skala fra det globale plan til et regionalt niveau. Genstandsfeltet er natur- og kulturgeografiske fænomener, processer, mønstre og problemstillinger, der lader sig eksemplificere med udgangspunkt i regionale og globale forhold, og hvor menneskets samspil med naturen, i både et økologisk og økonomisk perspektiv, er i centrum. Den studerende skal kunne planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle en geografiundervisning hvor eleverne udvikler handlekompetence i forhold til væsentlige økonomiske og miljømæssige problemfelter i en globaliseret verden, og desuden anvende fagets mange repræsentationsformer i egen undervisning, med fokus på brug af billeder, statistisk materiale, temakort og it. Der arbejdes med følgende systematiske dele af geografien: Energikilder - fordeling og forbrug Geologiske råstoffers opståen og fordeling Udvinding og forbrug af Jordens resurser Det globale klima Udnyttelse af naturgrundlaget i forhold til landbrug Erhvervsgeografi Bæredygtig udvikling Ulighed i verden Befolkningsudvikling. Modulsprog Dansk, men med mulighed for engelsk og norsk Forudsætninger for at læse modulet Den studerende har adgang til moduler i undervisningsfag, når den studerende i den adgangsgivende gymnasiale uddannelse har opnået karakteren bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6. Modulet godkendes til følgende fag Undervisningsfaget geografi Fagområder, som modulet knytter sig til Undervisningsfaget geografi Modulets vidensgrundlag Modulets geografifaglige vidensgrundlag bygger på humanistisk, samfundsvidenskabelig og naturvidenskabelig teori og forskning, som omhandler problemfelter vedrørende økonomiske og økologiske udviklingsperspektiver i en globaliseret verden. Modulets fagdidaktiske vidensgrundlag baseres på geografi- og almendidaktisk viden, som fortrinsvis bygger på forsknings- og udviklingsarbejder i en dansk og nordisk skoletradition med fokus på skolefaget geografi. 80

81 Modulets relation til praksis I modulet indgår Teaching Lab, jf. beskrivelsen i studieordningens almene del. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Naturfagdidaktiske perspektiver i geografi Kompetenceområde 2: Naturvidenskabens perspektiver i relation til geografi Kompetenceområde 3: Geografi i tværfagligt samarbejde Kompetenceområde 4: Undervisning i geografis kerneområder Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan begrundet anvende naturfags- og geografididaktisk viden og færdigheder til at tilrettelægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i geografi begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle geografiundervisning med naturfaglige perspektiver og med henblik på udvikling af den enkelte elevs faglighed og almendannelse begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle geografiundervisning i tværfagligt samspil med andre fag begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle varieret geografiundervisning med natur- og kulturgeografiske kernebegreber fra geografiens verden. Færdighedsmål: Vidensmål: Den studerende kan evaluere geografiundervisning og elevers udbytte inddrage eksempler på naturvidenskabens og teknologiens anvendelse i samfundet i geografiundervisningen planlægge, gennemføre og evaluere geografiundervisning, der udvikler elevernes handlekompetence i forhold til menneskets samspil med natur og teknologi planlægge, gennemføre og evaluere geografiundervisning vedrørende faglige diskussion af politiske og økonomiske interessekonflikter planlægge, gennemføre og evaluere geografiundervisning, der får eleverne til at reflektere over konsekvenser af forskellige natur- og samfundssyn, herunder arealanvendelse og fysisk planlægning planlægge, gennemføre og evaluere geografiundervisning, som inddrager tværfaglige perspektiver på strukturer, mønstre, systemer og processer i naturen planlægge, gennemføre og evaluere geografiundervisning, som inddrager tværfaglige perspektiver på stofkredsløb samt energiformer, - strømme, -kilder og - udnyttelse planlægge, gennemføre og evaluere geografiundervisning, som inddrager tværfaglige Den studerende har viden om formativ og summativ evaluering i naturfagsundervisning naturfagenes anvendelse i samfundsmæssige, teknologiske og erhvervsmæssige kontekster samt didaktisk viden om inddragelse af omverden i undervisningen handlekompetence og bæredygtighed i forhold til menneskets samspil med natur og teknologi argumentation og samfundsmæssige interessemodsætninger naturfaglig og samfundsfaglig viden og metoder til geografiske analyser af samspillet mellem natur, kultur og mennesker strukturer, mønstre, systemer og processer i naturen stofkredsløb, energiformer, energistrømme, energikilder og energiudnyttelse menneskets udnyttelse af naturgrundlaget 81

82 perspektiver på menneskets udnyttelse af natur-grundlaget planlægge, gennemføre og evaluere geografiundervisning, der udfordrer elevernes holdninger og gør dem i stand til at forstå og argumentere for forhold vedrørende bæredygtig udvikling, bl.a. ved at inddrage aktuelle miljøspørgsmål og cases planlægge, gennemføre og evaluere geografiundervisning om rumlige mønstre som følge af demografisk udvikling og indbyrdes relationer mellem befolkninger, samt politiske beslutningsprocesser planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, der inddrager ressourcernes dannelse, fordeling og udnyttelse, samt konsekvenser for miljø og levevilkår, bl.a. med udgangspunkt i elevernes egne roller som forbrugere og samfundsborgere vælge eksemplariske regionale eksempler og problemstillinger, der giver eleverne forståelse af naturgrundlagets betydning for levevilkårenes forskellighed og globalt overblik anvende kort, modeller, statistik, film og skriftlige kilder, der kan give eleverne overblik over og forståelse for ulighed i levevilkår og sætter dem i stand til at diskutere løsningsmuligheder L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m bæredygtig udvikling i et globalt, regionalt og lokalt perspektiv samt samspillet mellem økologi, økonomi og sociale forhold kulturgeografiske strukturer og mønstre som resultat af den teknologiske udvikling, sociale forhold samt politiske og økonomiske interesser og beslutninger dannelse, fordeling og udnyttelse af fossile og fornybare energiresurser samt geologiske råstoffer samt konsekvenser for miljø og levevilkår. samspillet mellem atmosfære, hydrosfære, lithosfære og biosfære verdens befolkning, opdeling, interaktion og udvikling på grundlag af naturforhold, samt økonomiske og politiske forhold Arbejdsformer i modulet I modulet anvendes en varieret og vekslende undervisnings-, arbejds- og organisationsformer, der i væsentlig grad vil bære præg af deltagerstyring inden for rammerne af studieaktivitetsmodellen. Der indgår såvel gruppearbejde som individuelt arbejde. I forløbet indgår feltarbejde, ekskursioner samt brug af digitale læremidler. Endvidere indgår selvinitierede undersøgelser af faglige, pædagogiske og didaktiske felter, herunder brug og evaluering af læremidler, som elementer i forløbet. Det vejledende tidsforbrug for de studerende til studieaktiviteterne i modulet, jf. studieaktivitetsmodellen, fordeler sig på følgende måde: Kategori 1: 45 timer Kategori 2: 85 timer Kategori 3: 85 timer Kategori 4: 30 timer I modulet indgår systematisk vejledning og feedback fra underviseren til de studerende. Placering, omfang, form og kontekster for vejledning og feedback fremgår af studieplanen for modulet. Evaluering af modulet, herunder kriterier for at gennemføre Kriterierne for at gennemføre modulet er følgende: 82

83 1. Den studerende skal aflevere to skriftlige studieprodukter af et omfang svarende til 10 normalsider. Begge studieprodukter skal indeholde en plan for et undervisningsforløb og kan have forskellige, multimodale former. 2. Mindst et af studieprodukterne skal være baseret på et forløb der er gennemført i praksis og skal indeholde overvejelser om evalueringen af forløbet. 3. Studieprodukterne skal desuden indeholde didaktiske overvejelser vedrørende a. målsætning af undervisning b. valg af læremidler c. undervisningsdifferentiering d. brug af it e. tværfaglighed f. evaluering Udvalgte øvelser, samt de to studieprodukter, skal fremlægges og drøftes i plenum. Evalueringen foretages af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Evalueringsresultatet meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. 83

84 GE 2: Geografi - den nære omverden L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m Modultype Basis, nationalt udarbejdet X Modulomfang 10 ECTS Modulbetegnelse GE 2: Geografi den nære omverden Kort beskrivelse af modulet Geografi - den nære omverden tager udgangspunkt i geografiske forhold på en skala fra det lokale plan i nærmiljøet til nationalt niveau, Danmark. Centralt i modulet er begreberne levevilkår, rumlige udbredelsesmønstre, omverdensforståelse samt menneskets samspil med natur som det ofte kommer til udtryk gennem modsætninger mellem økologiske og økonomiske interesser. Med afsæt i ovenstående er det målet, at de studerende udvikler kompetencer til at planlægge, gennemføre og evaluere geografiundervisning, der er tilpasset elevernes faglige og udviklingsmæssige niveau, og som sætter fokus på anvendelse af praktisk arbejde og naturvidenskabelige arbejdsmetoder i undervisningen. Der arbejdes med følgende systematiske dele af geografien: Landskabsdannelse Vejr og klima Hydrologi Danmarks erhvervsfordeling Den befolkningsmæssige udvikling i Danmark og dens sammenhæng med samfundets generelle udvikling De danske byers placering, funktion og udvikling Fysisk planlægning Principper for udarbejdelse af kort, samt forskellige korttypers anvendelse Danmarks udvikling i et regionalt og globalt perspektiv. Modulsprog Primært dansk Forudsætninger for at læse modulet Den studerende har adgang til moduler i undervisningsfag, når den studerende i den adgangsgivende gymnasiale uddannelse har opnået karakteren bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6. Modulet godkendes til følgende fag Undervisningsfaget geografi Fagområder, som modulet knytter sig til Undervisningsfaget geografi Modulets vidensgrundlag Modulets geografifaglige vidensgrundlag bygger på humanistisk, samfundsvidenskabelig og naturvidenskabelig teori og forskning, som omhandler problemfelter knyttet til lokale og regionale geografiske forhold, der lader sig relatere til Danmark. Modulets fagdidaktiske vidensgrundlag baseres på geografi- og almendidaktisk viden, som fortrinsvis bygger på forsknings- og udviklingsarbejder i en dansk og nordisk skoletradition med fokus på skolefaget geografi. Modulets relation til praksis I modulet indgår Teaching Lab, jf. beskrivelsen i studieordningens almene del. Kompetenceområder, som indgår i modulet 84

85 Kompetenceområde 1: Naturfagsdidaktiske perspektiver i geografi Kompetenceområde 2: Naturvidenskabens perspektiver i relation til geografi Kompetenceområde 3: Geografi i tværfagligt samarbejde Kompetenceområde 4: Undervisning i geografis kerneområder Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan begrundet anvende naturfags- og geografididaktisk viden og færdigheder til at tilrettelægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i geografi begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle geografiundervisning med naturfaglige perspektiver og med henblik på udvikling af den enkelte elevs faglighed og almendannelse begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle geografiundervisning i tværfagligt samspil med andre fag begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle varieret geografiundervisning med natur- og kulturgeografiske kernebegreber fra geografiens verden. Færdighedsmål: Den studerende kan planlægge, gennemføre og evaluere undervisningssituationer, der udvikler elevers evne til at undre sig, stille spørgsmål og formulere hypoteser planlægge, gennemføre og evaluere differentieret geografiundervisning, der er afpasset den enkelte elevs faglige og udviklingsmæssige progression anvende forskellige undervisningsressourcer planlægge, gennemføre og evaluere differentieret undervisning med varieret brug af mundtlige og skriftlige arbejdsformer inddrage eksempler på nyere naturvidenskabelig forskning i undervisning planlægge, gennemføre og evaluere differentieret geografiundervisning med inddragelse af naturfaglige og samfundsfaglige forklaringer og analyser planlægge, gennemføre og evaluere geografiundervisning, der får eleverne til at reflektere over konsekvenser af forskellige natur- og samfundssyn, herunder arealanvendelse og fysisk planlægning planlægge, gennemføre og evaluere geografiundervisning, som inddrager tværfaglige perspektiver på strukturer, mønstre, systemer og processer i naturen Vidensmål: Den studerende har viden om betydningen af elevers egne undersøgelser i undervisningen geografifaglige kompetencer, herunder modellerings-, undersøgelses-, repræsentations- og perspektiveringskompetence samt elevers faglige og udviklingsmæssige progression geografifaglige undervisningsressourcer såsom lærebøger, laboratorier, multimodale og webbaserede læremidler, science centre, uderum, erhvervsvirksomheder, museer og it læsning i faget, herunder mundtlige og skriftlige genrer i geografi- og naturfagene og formidling gennem digitale medier nyere forskning inden for naturvidenskab geografididaktikkens tværfaglige identitet, forståelse af levevilkår ud fra naturfaglige og samfundsfaglige forklaringer naturfaglig og samfundsfaglig viden og metoder til geografiske analyser af samspillet mellem natur, kultur og mennesker strukturer, mønstre, systemer og processer i naturen 85

86 anvende geografifaglige metoder og hjælpemidler til bl.a. stedsbestemmelse og analyse af rumlige mønstre vha. forskellige korttyper planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, der forklarer landskabers dannelse og geologiens betydning for levevilkårene blandt andet med udgangspunkt i feltundersøgelser i lokalområdet planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, der gør eleverne i stand til at forstå klimatiske forhold og deres betydning for levevilkårene, f.eks. gennem elevernes egne målinger, iagttagelser og fortolkninger, herunder brug af it L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m geografifaglige metoder og deres udvikling, korttyper som GIS-kort, satellitbilleder og GPS geologiske processer på Jorden i et historisk, nutidigt og fremtidigt perspektiv klimatiske og meteorologiske forhold, deres forandring og betydning for levevilkår Arbejdsformer i modulet Organiseringen af undervisningen vil bære præg at deltagestyring og foregår som en vekselvirkning mellem oplæg og øvelser initieret af underviseren, gruppearbejde, individuelt arbejde, skriftligt arbejde og de studerendes fremlæggelser. Studieaktiviteterne foregår i et dialogbaseret læringsmiljø, hvor de studerendes egen konstruktion af viden er i centrum. I modulet indgår feltarbejde, ekskursioner og laboratorieundersøgelser med henblik på indsamling af empiri. I modulet arbejdes der desuden med anvendelse af digitale læremidler i relation til konkrete pædagogiske og didaktiske genstandsfelter, der har relevans for fagets praksis i grundskolen. Det vejledende tidsforbrug for de studerende til studieaktiviteterne i modulet, jf. studieaktivitetsmodellen, fordeler sig på følgende måde: Kategori 1: 45 timer Kategori 2: 85 timer Kategori 3: 90 timer Kategori 4: 25 timer I modulet indgår systematisk vejledning og feedback fra underviseren til de studerende. Placering, omfang, form og kontekster for vejledning og feedback fremgår af studieplanen for modulet. Evaluering af modulet, herunder kriterier for at gennemføre Kriterierne for at gennemføre modulet er følgende: 1. Den studerende skal aflevere to skriftlige studieprodukter af et omfang svarende til 10 normalsider. Begge studieprodukter skal indeholde plan for et undervisningsforløb. 2. Studieprodukterne kan have forskellige multimodale former. 3. Mindst et af studieprodukterne skal være baseret på et forløb der er gennemført i praksis og skal indeholde overvejelser om evalueringen af forløbet. 4. Studieprodukterne skal desuden samlet set indeholde didaktiske overvejelser vedrørende: o overvejelser om fagets formål o valg af læremidler o brug af it 86

87 o o o faglig læsning evaluering undervisningsdifferentiering Udvalgte øvelser samt de to studieprodukter fremlægges og drøftes i plenum. Evalueringen foretages af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Evalueringsresultatet meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. 87

88 GE 3: Det lokale i det globale Modultype Basis, lokalt udarbejdet X Modulomfang 10 ECTS Modulbetegnelse GE 3: Det lokale i det globale Kort beskrivelse af modulet Modulet har fokus på Globalisering og udvikling, regionale og internatonale konflikter og samarbejder Miljø, bæredygtighed og ressourcer Klima, geologi og erhvervsudvikling Kulturelforforståelse, interkulturel kompetence og verdensborgerskab Det fagdidaktiske indhold i modulet eksemplificeres gennem arbejdet med disse geografifaglige områder. Der tages i denne forbindelse udgangspunkt i aktuelle, eksemplariske og regionale problemstillinger, der sigter mod en kvalificering af elevernes deltagelse som demokratiske borgere. I modulet indgår desuden ekskursioner og feltarbejde til udvalgte lokaliteter. Modulsprog Dansk og i begrænset omfang norsk og engelsk Forudsætninger for at læse modulet Den studerende har adgang til moduler i undervisningsfag, når den studerende i den adgangsgivende gymnasiale uddannelse har opnået karakteren bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6. Modulet godkendes til følgende fag Undervisningsfaget geografi Fagområder, som modulet knytter sig til Undervisningsfaget geografi Modulets vidensgrundlag Nationale og internationale forsknings- og udviklingsarbejder inden for fagets vidensområder. Modulets relation til praksis I modulet indgår Teaching Lab, jf. beskrivelsen i studieordningens almene del. Desuden inddrages andre faglige læringsarenaer og miljøer. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Naturfagsdidaktiske perspektiver i geografi. Kompetenceområde 2: Naturvidenskabens perspektiver i relation til geografi. Kompetenceområde 3: Geografi i tværfagligt samarbejde. Kompetenceområde 4: Undervisning i geografis kerneområder. Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan begrundet anvende naturfags- og geografididaktisk viden og færdigheder til at tilrettelægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i geografi. begrundet planlægning, gennemføre, evaluere og udvikle geografiundervisning med naturfaglige perspektiver og med henblik på udvikling af den enkelte elevs faglighed og almendannelse. begrundet planlægning, gennemføre, evaluere og udvikle geografiundervisning i tværfagligt samspil med andre fag. 88

89 begrundet planlægning, gennemføre, evaluere og udvikle varieret geografiundervisning med natur- og kulturgeografiske kernebegreber fra geografiens verden. Færdighedsmål: Vidensmål: Den studerende kan Den studerende har viden om planlægge, gennemføre og evaluere læsning i faget, herunder mundtlige og differentieret undervisning med varieret brug skriftlige genrer i geografi- og naturfagene og af mundtlige og skriftlige arbejdsformer formidling gennem digitale medier planlægge, gennemføre og evaluere fagsprogsudviklende undervisning planlægge, gennemføre og evaluere geografiundervisning med historiske og filosofiske aspekter af naturvidenskaben planlægge, gennemføre og evaluere geografiundervisning, hvor naturvidenskab og teknologi fremstår alment dannende inddrage eksempler på nyere naturvidenskabelig forskning i undervisning planlægge, gennemføre og evaluere differentieret geografiundervisning med inddragelse af naturfaglige og samfundsfaglige forklaringer og analyser inddrage eksempler på nyere tværfaglig forskning i geografiundervisningen planlægge, gennemføre og evaluere geografiundervisning, som inddrager tværfaglige perspektiver på universets, solsystemets, jordens og livets opståen og udvikling vælge eksemplariske regionale eksempler og problemstillinger, der giver eleverne forståelse af naturgrundlagets betydning for levevilkårenes forskellighed og globalt overblik elever og elevgruppers, herunder tosprogede elevers, hverdagssprog, fagsprog og begrebsdannelse i geografifaget hovedtræk af naturvidenskabernes og geografifagets historie og filosofi naturvidenskabens bidrag til almen dannelse og forståelse af omverdenen nyere forskning inden for naturvidenskab geografididaktikkens tværfaglige identitet, forståelse af levevilkår ud fra naturfaglige og samfundsfaglige forklaringer nyere tværfaglig forskning i relation til geografi universets, solsystemets, jordens og livets opståen og udvikling samspillet mellem atmosfære, hydrosfære, lithosfære og biosfære Arbejdsformer i modulet Organiseringen af undervisningen vil bære præg at deltagerstyring og foregår som en vekselvirkning mellem oplæg og øvelser initieret af underviseren, gruppearbejde, individuelt arbejde, skriftligt arbejde og de studerendes fremlæggelser. Studieaktiviteterne foregår i et dialogbaseret læringsmiljø, hvor de studerendes egen konstruktion af viden er i centrum. I modulet indgår brug af digitale læremidler, feltarbejde og laboratoriearbejde. Desuden indgår selvinitierede undersøgelser af både faglige, pædagogiske og didaktiske område. Dette studiearbejde skal have relevans i forhold til studietemaets anvendelse i grundskolen. Det vejledende tidsforbrug for de studerende til studieaktiviteterne i modulet, jf. studieaktivitetsmodellen, fordeler sig på følgende måde: Kategori 1: 45 timer Kategori 2: 85 timer Kategori 3: 90 timer Kategori 4: 25 timer I modulet indgår systematisk vejledning og feedback fra underviseren til de studerende. 89

90 Placering, omfang, form og kontekster for vejledning og feedback fremgår af studieplanen for modulet. Evaluering af modulet, herunder kriterier for at gennemføre Kriterierne for at gennemføre modulet er følgende: 1. Den studerende skal aflevere to skriftlige studieprodukter hvert af et omfang svarende til 10 normalsider. Begge studieprodukter skal indeholde plan for et undervisningsforløb. 2. Studieprodukterne kan have forskellige multimodale former. 3. Mindst et af studieprodukterne skal være baseret på et forløb, der er gennemført i praksis og skal indeholde overvejelser om evalueringen af forløbet. 4. Studieprodukterne skal desuden indeholde didaktiske overvejelser vedrørende: o anvendelse af alternative læringsarenaer o valg af læremidler o brug af IT baseret undervisnings materialer, udstyr. o undervisningsdifferentiering o faglig læsning o evaluering Udvalgte øvelser samt de to studieprodukter fremlægges og drøftes i plenum. Evalueringen foretages af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Evalueringsresultatet meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. 90

91 Undervisningsfag: HISTORIE HI 1: Dannelse, historiebevidsthed og historiebrug i historiefaget med afsæt i dansk historie Modultype Basismodul, nationalt udarbejdet X Modulomfang 10 ECTS Modulbetegnelse HI 1: Dannelse, historiebevidsthed og historiebrug i historiefaget med afsæt i dansk historie. Kort beskrivelse af modulet Modulet indeholder følgende to studieforløb: 1. Et emne som er relevant og vedkommende i forbindelse med historiebrug og historiekultur 2. Danmarkshistorie i langelinjer Modulet sigter på at udvikle de studerendes fagsyn og forståelse af historiefaget i et dannelsesperspektiv. Heri ligger, at den studerende bliver i stand til at karakterisere faget fra forskellige fagdidaktiske positioner, samt begrundet at inddrage perspektiver på historie og historiebrug fra et elev- og samfundsmæssigt perspektiv i historieundervisningen. Modulet tager afsæt i emner/temaer fra dansk historie, som er relevante i forhold til folkeskolens læreplan. Det historiefaglige indhold bearbejdes, så den studerende bliver i stand til at arbejde med samspillet mellem kollektive og individuelle identiteter, samt perspektivskifte i forhold til lokale, nationale og globale sammenhænge. I samspil med de valgte emner/temaer arbejdes med teorier om og analyser af empiriske eksempler på historiebrug, historiekultur og historiebevidsthed i et individ- og samfundsmæssigt perspektiv. Modulsprog Dansk Forudsætninger for at læse modulet Den studerende har adgang til moduler i undervisningsfag, når den studerende i den adgangsgivende gymnasiale uddannelse har opnået karakteren bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6. Modulet godkendes til følgende fag Undervisningfaget historie Fagområder, som modulet knytter sig til Undervisningfaget historie Modulets vidensgrundlag Forskningsbaseret viden om det (de) valgte historiefaglige emne(r)/tema(er) Teori om og empiriske undersøgelser af historiebrug, historiekultur, historiebevidsthed, herunder viden om forskellige perioders historiebrug og historiekultur Viden om forskellige historiske formidlingsformer Modulets relation til praksis I modulet inddrages lokaliteter og begivenheder, fx museer, udstillinger, biografer, foredrag, hvor der skabes og formidles fortællinger. I samarbejde med et museum gennemføres et formidlingsprojekt rettet mod skolebørn. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Undervisning og læring i historie Kompetenceområde 2: Historiekultur, historiebrug og historiebevidsthed Kompetenceområde 3: Historisk overblik og sammenhængsforståelse 91

92 Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan: begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle historieundervisning, der sigter på at imødekomme elevernes varierede læringsforudsætninger begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning med afsæt i histories samfundsmæssige og identitetsskabende betydning begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle historieundervisning, der fagligt og tværfagligt formidler historiske emner, temaer og begivenheder og tilgodeser heterogene elevgruppers forudsætninger, livsverden og samtid Færdighedsmål: Den studerende kan begrunde historieundervisning med reference til historiedidaktiske og historiefaglige begreber og positioner udvikle historieundervisning i samspil med elevernes historiebevidsthed og historiebrug inddrage eksempler og perspektiver på historiekulturer, erindringspolitik og historiebrug fra fortid og nutid i historieundervisningen anvende varierede former for historieformidling i historieundervisningen tilrettelægge historieundervisning, der inddrager og udvikler elevers historiebevidsthed inddrage flerkulturelle perspektiver og forskellige identitetsbærende erindringsfællesskaber i historieundervisningen udvælge, strukturere og tematisere historiefagligt indhold fra dansk historie med henblik på historieundervisning i nationale og lokale styredokumenter planlægge, gennemføre og evaluere undervisningsforløb med perspektivskifte i synet på begivenheder, sammenhænge og udviklingsforløb inddrage sociale kategoriers betydning i historiske begivenheder og forløb Arbejdsformer i modulet Aktiviterne i kategori 1 vil omfatte: Læreroplæg Oplæg fra studiegrupper Diskussioner Vidensmål: Den studerende har viden om historiedidaktik og historie som livsverden og som fag teorier om og empiriske undersøgelser af elevers historiebevidsthed og historiebrug historiekultur og historiebrug i forskellige former for erindringsfællesskaber forskellige former for mediering af historie i et historiebrugsperspektiv teorier om historiebevidsthed samspil mellem historie, identitet og kulturer historiefaglige begivenheder, aktører, perioder og emner fra dansk historie med relevans for historieundervisning i folkeskolen lokale, nationale, globale sammenhænge og perspektiver på historie sociale kategorier som klasse, køn, nationalitet, etnicitet og religiøsitet Gruppearbejde, pararbejde og individuelt arbejde Fælles faglige relevante aktiviteter, som f. eks. film, ekskursion, udstillinger m.m. Aktiviteter i studieaktivitetsmodellen er primært baseret på arbejde i studiegrupper. Det vejledende tidsforbrug for de studerende til studieaktiviteterne i modulet, jf. Studieaktivitetsmodellen, fordeler sig på følgende måde: Kategori 1: 45 timer 92

93 Kategori 2: 95 timer Kategori 3: 90 timer Kategori 4: 15 timer I modulet indgår systematisk vejledning og feedback fra underviseren til de studerende. Placering, omfang, form og kontekster for vejledning og feedback fremgår af studieplanen for modulet. Evaluering af modulet, herunder kriterier for at gennemføre Kriterierne for at gennemføre modulet er følgende: 1. Udarbejdelse af et undervisningsforløb i samarbejde med et museum (studieforløb 1) 2. De studerende udarbejder i grupper i tilnytning til undervisningsforløbet et skriftligt studieprodukt på 10 normalsider. Produktet skal indeholde refleksioner over konkret historiebrug og historiekultur. 3. Fremlæggelse af studieproduktet på holdet. 4. Deltagelse i forbindelse med fremlæggelse af studieforløb 2 Studieproduktet skal forholde sig til modulets videns- og færdighedsmål og i den sammenhæng til konkrete eksemplar på historieformidling og historiebrug i undervisningsmæssige sammenhænge. Evalueringen foretages af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Evalueringsresultatet meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. 93

94 HI 2: Undervisningsformer og læreprocesser i historie med afsæt i europæisk og/eller verdenshistorie Modultype Basismodul, nationalt udarbejdet X Modulomfang 10 ECTS Modulbetegnelse HI 2: Undervisningsformer og læreprocesser i historie med afsæt i europæisk og/eller verdenshistorie Kort beskrivelse af modulet Modulet består af to studieforløb: 1. TeachingLab-forløb 2. Verdenshistorie og/eller europæisk historie i lange linjer Modulet sigter på at udvikle de studerendes kompetencer til specifikt at kunne planlægge, gennemføre og evaluere undervisningsforløb i historie. Moduelt tager afsæt i historiefagligt indhold inden for emner/temaer fra europæisk og verdens historie, som er relevante i forhold til folkeskolens læreplan. De studerende får her lejlighed til at anvende forskellige historievidenskabelige perspektiver i udvælgelsen og bearbejdningen af historiefagligt indhold til historieundervisning. I samspil med de valgte emner/temaer arbejdes med undervisnings- og formidlingsformer, der udvikler historeforståelsen hos elever med forskellige forudsætninger. Modulet sigter på, at den studerende begrundet skal kunne anvende principper for stofudvælgelse og målformulering i historiefaget, forskellige arbejdsformer med særlig relevans for historiefaget, samt gennemføre analyser og didaktisering af læremidler. Endvidere skal den studerende kunne vælge og gennemføre forskellige former for evaluering af elevers læring i historie. Modulsprog Dansk Forudsætninger for at læse modulet Den studerende har adgang til moduler i undervisningsfag, når den studerende i den adgangsgivende gymnasiale uddannelse har opnået karakteren bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6. Modulet godkendes til følgende fag Undervisningsfaget historie Fagområder, som modulet knytter sig til Undervisningsfaget historie Modulets vidensgrundlag Forskningsbaseret viden om de valgte historiefaglige emner/temaer Fagdidaktiske teorier om læreprocesser i historie, herunder børns og unges forståelser af tid og rum Viden om varierede arbejds- og evalueringsformer med særlig relevans for historiefaget i folkeskolen Viden om læremidler og læremiddelanalyse i historiefaget Modulets relation til praksis I modulet indgår Teaching Lab, jf. beskrivelsen i studieordningens almene del. Desuden inddrages lokaliteter og begivenheder, fx museer, udstillinger, biografer, foredrag, hvor der skabes og formidles fortællinger. Kompetenceområder, som indgår i modulet 94

95 Kompetenceområde 1: Undervisning og læring i historie Kompetenceområde 3: Historisk overblik og sammenhængsforståelse Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan: begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle historieundervisning, der sigter på at imødekomme elevernes varierede læringsforudsætninger begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle historieundervisning, der fagligt og tværfagligt formidler historiske emner, temaer og begivenheder og tilgodeser heterogene elevgruppers forudsætninger, livsverden og samtid Færdighedsmål: Vidensmål: Den studerende kan Den studerende har viden om begrunde historieundervisning med reference historiedidaktik og historie som livsverden og til historiedidaktiske og historiefaglige som fag begreber og positioner planlægge og gennemføre historieundervisning med afsæt i gældende styredokumenter planlægge og gennemføre handlingsrettede analyser og evalueringer af elevers differentierede læringsforudsætninger og læreprocesser i historie anvende forskellige former for læremidler i historie anvende forskellige didaktiske arbejdsformer i et samspil mellem historiefaglige indholdsområder og eleveres forskellige læringsforudsætninger understøtte elevers læring og læsning i historie gennem udformning af differentierede undervisningsopgaver udvælge, strukturere og tematisere historiefagligt indhold fra europæisk og verdens historie med henblik på historieundervisning i nationale og lokale styredokumenter vurdere årsagsforklaringer ved at anlægge politiske, økonomiske, sociale, kulturelle og mentalitetshistoriske perspektiver historiefagets udvikling og aktuelle status i folkeskolen teorier om og empiriske undersøgelser af elevers læring i historie varierede didaktiserede og ikke-didaktiserede læremidler didaktiske metoder til undervisningsdifferentiering i historiefaget faglig læsning, billed- og filmanalyse og tosprogede elevers begrebsudvikling på andetsproget historiefaglige begivenheder, aktører, perioder og emner fra europæisk og verdens historie med relevans for historieundervisning i folkeskole historievidenskabelige perspektiver Arbejdsformer i modulet Aktiviterne i kategori 1 vil omfatte: Læreroplæg Oplæg fra studiegrupper Diskussioner Gruppearbejde, pararbejde og individuelt arbejde Fælles faglige relevante aktiviteter, som f. eks. film, ekskursion, udstillinger m.m. Aktiviteterne i studieaktivitetsmodellen er primært baseret på arbejde i studiegrupper. Det vejledende tidsforbrug for de studerende til studieaktiviteterne i modulet, jf. Studieaktivitetsmodellen, fordeler sig på følgende måde: Kategori 1: 45 timer Kategori 2: 95 timer 95

96 Kategori 3: 90 timer Kategori 4: 15 timer I modulet indgår systematisk vejledning og feedback fra underviseren til de studerende. Placering, omfang, form og kontekster for vejledning og feedback fremgår af studieplanen for modulet. Evaluering af modulet, herunder kriterier for at gennemføre Kriterierne for at gennemføre modulet er følgende: 1. Deltagelse i Teaching Lab (studieforløb 1) 2. De studerende udarbejder i grupper et skriftligt studieprodukt på 10 normalsider. Studieproduktet er et begrundet og reflekteret undervisningsforløb, der udarbejdes i tilknyttet til faglige og historiedidaktiske problemstillinger identificeret i Teaching Labforløbet 3. Fremlæggelse af studieproduktet på holdet. 4. Deltagelse i fremlæggelse af studieprodukt 2 (Verdenshistorie/Europas historie) Studieproduktet skal, uanset formen, forholde sig til modulets videns- og færdighedsmål og i den sammenhæng til konkrete eksemplar på historieformidling og historiebrug i undervisningsmæssige sammenhænge. Evalueringen foretages af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Evalueringsresultatet meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. 96

97 HI 3: Den historiske fortælling og kulturmøder i historien Modultype Basismodul, lokalt udarbejdet X Modulomfang 10 ECTS Modulbetegnelse HI 3: Den historiske fortælling og kulturmøder i historien Kort beskrivelse af modulet Modulet indeholder følgende studieforløb 1. Den historiske fortælling i og uden for historieundervisningen 2. Kulturmøder spredt i tid og rum 1. Modulet sigter på at udvikle de studerendes forståelse af den måde, den historiske fortælling er blevet brugt på gennem tiderne. Den studerende skal fagligt og didaktisk begrundet kunne anvende forskellige former for historiske fortællinger, samt tilegne sig viden om den måde de er blevet anvendt på, såvel i historiefaget som uden for skolen. Især arbejdes der med fortællingens betydning for identitetsdannelsen samt med hvordan fortællingen bruges i erindringspolitisk betydning. Den studerende skal over for eleverne være i stand til at kvalificere de historiske fortællinger, som de bringer med ind i undervisningsfaget historie. Arbejdet med lærer- og elevfortællinger skal være med til at understrege undervisningsfagets historieskabende aspekt. 2. Endvidere sigter modulet på at udvikle de studerendes forståelse af begreberne kultur og kulturmøde, samt af hvordan kulturmøder er forløbet gennem historien. Der arbejdes med begrebet kulturmøde samt med, hvordan disse er behandlet i forskellige former for undervisningsmaterialer. Der vil blive lagt vægt på eksempler fra dansk og europæisk historie, men den studerende skal også opnå tilegne sig viden om brug af historien uden for den vestlige verden. Den studerende skal være istand til at reflektere over, hvordan der i forbindelse med kulturmøder er blevet skabt og vedligeholdt gensidige fjendebilledfortællinger. Modulsprog Dansk Forudsætninger for at læse modulet Den studerende har adgang til moduler i undervisningsfag, når den studerende i den adgangsgivende gymnasiale uddannelse har opnået karakteren bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6. Modulet godkendes til følgende fag Undervisningsfaget historie Fagområder, som modulet knytter sig til Undervisningsfaget historie Modulets vidensgrundlag Teorier om erindringspolitik og erindringsfællesskaber Teorier om kultur og kulturmøder Forskningsbaseret viden om historiske fortællinger og om brug af disse i historieundervisning. Forskningsbaseret viden om historiske fortællinger og anvendelse af disse i tid og rum Forskningsbaseret viden om kultur, kulturmøder og fjendebilleder i tid og rum Forskningsbaseret viden om det det valgte historiefaglige indhold Forskningsbaseret viden om formidling og om fortolkning af historie i undervisningssammenhænge 97

98 Historiedidaktiske teorier om fortælling i og uden for historiefaget Modulets relation til praksis I modulet indgår Teaching Lab, jf. beskrivelsen i studieordningens almene del. Desuden inddrages lokaliteter og begivenheder, fx museer, udstillinger, film, foredrag og interaktive spil, hvor der skabes og formidles fortællinger. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Undervisning og læring i historie Kompetenceområde 2: Historiekultur, historiebrug og historiebevidsthed Kompetenceområde 4: Fortolkning og formidling Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan: anvende fortællingen som et historie- og motivationsskabende element i historieundervisningen begrundet planlægge, gennemføre, udvikle og evaluere historieundervisning, der sigter på kritisk at anvende fortællingen i undervisningen, som et identitetsskabende element begrundet planlægge, gennemføre, udvikle og evaluere historieundervisning, der sigter på at styrke elevernes viden og forståelse af kultur og kulturmøder i tid og rum begrundet planlægge, gennemføre, udvikle og evaluere historieundervisning, der giver eleverne indsigt i historiebrug og historiekulturer i og uden for den vestlige verden Færdighedsmål: Vidensmål: Den studerende kan Den studerende har viden om planlægge og gennemføre forskellige former for historiske fortællinger og undervisningsforløb, der bygger på forskellige måder, de formidles på. former fortælling i tid og rum. kvalificere de historiske fortællinger, der produceres uden for undervisningen, og som eleverne bringer i klasserummet. inddrage eksempler på brug af brug af erindringspolitik og på dannnelse af erindringsfællesskaber i tid og rum planlægge, gennemføre og evaluere historieundervisning, der viser eksempler på historiebrug og historie kulturer i tid og rum. anvende eksempler på, hvordan magt har betydning for konstruktion af dominerende historiske fortællinger, samt eksemplar på hvordan modfortællinger skabes planlægge, gennemføre og evaluere historieundervisning, der bygger på kulturmøder i tid og rum. brug af historiske fortællinger i og uden for undervisningen samt kendskab til «steder», hvor der produceres historiske fortællinger erindringspolitik og etablering af erindringsfællesskaber historiebrug og historiekultur i forskellige kulturer Konsensusfortællinger, modfortællinger og fjendebilleder forskellige tolkninger af begreberne kultur- og kulturmøder samt kendskab til de kontekster begreberne anvendes i. Arbejdsformer i modulet Aktiviterne i kategori 1 vil omfatte: Læreroplæg Oplæg fra studiegrupper Diskussioner Gruppearbejde, pararbejde og individuelt arbejde Fælles faglige relevante aktiviteter, som f. eks. film, ekskursion, udstillinger m.m. Aktiviteter i studieaktivitetsmodellen er primært baseret på arbejde i studiegrupper. Det vejledende tidsforbrug for de studerende til studieaktiviteterne i modulet, jf. Studieaktivitetsmodellen, fordeler sig på følgende måde: Kategori 1: 45 timer 98

99 Kategori 2: 95 timer Kategori 3: 90 timer Kategori 4: 15 timer I modulet indgår systematisk vejledning og feedback fra underviseren til de studerende. Placering, omfang, form og kontekster for vejledning og feedback fremgår af studieplanen for modulet. Evaluering af modulet, herunder kriterier for at gennemføre Kriterierne for at gennemføre modulet er følgende: 1. Deltagelse i Teaching Lab (studieforløb 1) 2. De studerende udarbejder i grupper et skriftligt studieprodukt på 10 normalsider. Studieproduktet er et begrundet og reflekteret undervisningsforløb, der udarbejdes i tilknyttet til faglige og historiedidaktiske problemstillinger identificeret i Teaching Labforløbet 3. Fremlæggelse af studieproduktet på holdet. 4. Fremlæggelse på holdet af faglige og historiedidaktiske problematikker i relation til kulturmøder i tid og rum Studieproduktet skal, uanset formen, forholde sig til modulets videns- og færdighedsmål og i den sammenhæng til konkrete eksemplar på historieformidling og historiebrug i undervisningsmæssige sammenhænge. Evalueringen foretages af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Evalueringsresultatet meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. 99

100 Undervisningsfag: IDRÆT ID 1: Idrætsfagets basis, kultur og værdier Modultype Basis, nationalt udarbejdet X Modulomfang 10 ECTS Modulbetegnelse ID 1: Idrætsfagets basis, kultur og værdier Kort beskrivelse af modulet Et modul, hvor den studerende arbejder med fagets basisområder og med idræt som kulturskabende faktor. Der er fokus på grundlæggende viden, færdigheder og kropslige kompetencer og på at analysere, formidle og udvikle forskellige idrætskulturer. Indholdet vil bl.a. være leg, redskabsgymnastikkens basis, boldbasis og basis indenfor dans og udtryk. Den studerende vil arbejde med at planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i idræt. Emnerne vil bl.a. omhandle idrættens værdier, kvaliteter, historie og mangfoldighed, anatomi og bevægelseslære samt motorisk læring. Modulsprog Dansk Modulet godkendes til følgende fag Undervisningsfaget idræt Fagområder, som modulet knytter sig til Undervisningsfaget idræt Modulets vidensgrundlag Modulet bygger på humanistisk, samfundsvidenskabelig og naturvidenskabelig teori og forskning vedrørende idræt og bevægelse for børn og unge. Derudover udgør teori og forskning vedrørende idrætsfaget i folkeskolen et centralt grundlag. Modulets relation til praksis I modulet indgår Teaching Lab, jf. beskrivelsen i studieordningens almene del. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Alsidig idrætsudøvelse Kompetenceområde 4: Idrætskultur og relationer Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan udføre, analysere og formidle alsidige bevægelser med henblik på at udvikle elevers alsidige kropslige og idrætslige kompetencer Den studerende kan analysere, formidle og udvikle alsidige idrætskulturers strukturer, normer og værdier og sammenhæng med elevers sociale og personlige udvikling Færdighedsmål: Vidensmål: Den studerende kan Den studerende har viden om Beherske alsidige bevægelsesfærdigheder og Bevægelsesfærdigheder og kropsudtryk kropsudtryk Analysere og vurdere bevægelsesfærdigheder Anatomi, biomekanik og indholdsspecifikke og udtryk Etablere og lede processer inden for motorisk læring - herunder med anvendelse af it Anvende relevante fagord og fagdidaktiske begreber og modeller i planlægning, gennemførelse og evaluering af idrætsundervisning begreber og analyseredskaber Motorisk læring, læringsstrategier og relevante it-værktøjer Fagterminologi og fagdidaktiske begreber og modeller af relevans for undervisning i idræt i skolen 100

101 Analysere og formidle forskelligartede idrætskulturer Analysere udviklingen af idrætsfaget i dansk idrætskultur Udvikle idrætsfaget kreativt, innovativt og entreprenant på tværs af genrer, discipliner og alsidige idrætslige rum Udvikle læringsfællesskaber, der understøtter elevers personlige og sociale udvikling Udvikle og gennemføre idrætsundervisning og humanistiske og samfundsvidenskabelige projekter på grundlag af nationalt og internationalt forsknings- og udviklingsarbejde Idrætskulturers struktur, normer og værdier Skolefagets begrundelse, form og indhold i et historisk, kulturelt og samfundsmæssigt perspektiv Idræt som kulturskabende faktor, herunder idrættens kulturer og subkulturer, organiseret og selvorganiseret idræt og idrættens alsidige rum Inklusion, ansvar og sociale relationer i idrætsfællesskaber Idrætsteorier, undersøgelsesmetoder og resultater af relevant national og international forskning Arbejdsformer i modulet Undervisningen veksler mellem læreroplæg og studenteroplæg i teori og praksis, samt gruppevis- og individuelt trænings- og studiearbejde. I modulet indgår en studietur som tilrettelægges i samarbejde med de studerende. Modulet bygger op til og afsluttes med, at de studerende gennemfører et Teaching Lab-projekt i samarbejde med lærer og elever i skolen. De studerende samler og afleverer deres studieprodukter i en digital portfolio på modulwebstedet. Det vejledende tidsforbrug for de studerende til studieaktiviteterne i modulet, jf. studieaktivitetsmodellen, fordeler sig på følgende måde: Kategori 1: 50 timer Kategori 2: 120 timer Kategori 3: 70 timer Kategori 4: 5 timer I modulet indgår systematisk vejledning og feedback fra underviseren til de studerende. Placering, omfang, form og kontekster for vejledning og feedback fremgår af studieplanen for modulet. Evaluering af modulet, herunder kriterier for at gennemføre Kriterierne for at gennemføre modulet er den studerendes udarbejdelse og demonstration af følgende 3 studieelementer: 1. En analyse af en idrætskultur, som fremstilles og formidles som en undervisningsvideo på 3-5 min. samt en tilhørende workshop i praksis for medstuderende. 2. Demonstration af et praktisk program med egne kropslige basisfærdigheder inden for opvarmning til musik, dans og udtryk, boldbasis og grundlæggende kropsbasis, gymnastiske færdigheder og parkourbasics. 3. Deltagelse i forberedelse, gennemførelse og evaluering af TeachingLab, med tilhørende skriftlig undervisningplan og didaktiske begrundelser for praksis, observationsskema og en lærerfaglig evaluering og refleksion. 101

102 Evalueringen foretages af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Evalueringsresultatet meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. 102

103 ID 2: Alsidig idrætspraksis læring, udvikling og fysisk træning Modultype Basis, nationalt udarbejdet X Modulomfang 10 ECTS Modulbetegnelse ID 2: Alsidig idrætspraksis læring, udvikling og fysisk træning Kort beskrivelse af modulet Et modul, hvor den studerende arbejder med udvikling af alsidige kropslige og idrætslige kompetencer i et didaktisk perspektiv. Der vil være fokus på fysisk træning, sundhed, kropsbevidsthed og trivsel, og der vil blive inddraget træningslære, fysiske målinger og sikkerhedsmæssige forhold i forbindelse med idræt i skolen. Modulsprog Dansk Modulet godkendes til følgende fag Undervisningsfaget idræt Fagområder, som modulet knytter sig til Undervisningsfaget idræt Modulets vidensgrundlag Modulet bygger på humanistisk, samfundsvidenskabelig og naturvidenskabelig teori og forskning med relation til kroppens, idrættens og den fysiske aktivitets sammenhæng med udvikling, læring, sundhed og trivsel i et skoleperspektiv. Modulets relation til praksis De studerende tilrettelægger, gennemfører og evaluerere en tematisk, eksperimentel idrætsfaglig praksis i relation til modulets kompetenceområder med en elevgruppe som de selv udvælger og opsøger. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Alsidig idrætsudøvelse Kompetenceområde 2: Krop, træning og trivsel Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan udføre, analysere og formidle alsidige bevægelser med henblik på at udvikle elevers alsidige kropslige og idrætslige kompetencer Den studerende kan anvende viden om og undervise i sammenhænge mellem fysisk træning, sundhed og trivsel Færdighedsmål: Vidensmål: Den studerende kan Den studerende har viden om Beherske alsidige bevægelsesfærdigheder og Bevægelsesfærdigheder og kropsudtryk kropsudtryk Analysere og vurdere aspekter, som har betydning for gennemførelsen af en Sikkerhed i idrætsundervisningen sikkerhedsmæssig forsvarlig idrætsundervisning Varetage undervisning i teori og praksis om opvarmning, grundtræning og træningsplanlægning Udvælge, gennemføre og redegøre for Træningsfysiologi, træningslære og principper for opvarmning Fysiske tests og måling af motoriske 103

104 relevante fysiske målinger og tests Forebygge og håndtere akutte idrætsskader samt varetage undervisning i teori og praksis om forebyggelse og håndtering af idrætsskader Varetage undervisning i forskellige tilgange og handlemuligheder, der fremmer sundhed og trivsel Varetage undervisning, som skaber refleksion og forståelse for sammenhænge mellem krop, træning og trivsel Analysere og formidle undervisning, der udvikler elevernes kropslighed og forståelse for sammenhænge mellem krop, følelser og L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m færdigheder, styrke, kondition, hurtighed og bevægelighed - herunder med anvendelse af it Forebyggelse og håndtering af idrætsskader Samspil mellem levevilkår, idrætsvaner og sundhed Sammenhænge mellem krop, træning og trivsel Sammenhænge mellem krop, følelser og bevidsthed bevidsthed Arbejdsformer i modulet Undervisningen veksler mellem læreroplæg og studenteroplæg, øvelser og faglige undersøgelser, samt introduktion til analoge og digitale læremidler og materialer. Den teoretiske og praktiske forberedelse til disse studieaktiviteter, herunder litteratursøgning og -læsning, vil foregå både i grupper og individuelt. De studerende testes individuelt i grundlæggende idrætsteoretisk viden og sikkerhedsmæssige aspekter i relation til modulets færdigheds- og vidensmål. De studerende tilbydes at aflægge certificeringsprøve i trampetbasis, som består af en teoritest, en metodikprøve og en modtagningsprøve. De studerende tilrettelægger, gennemfører og evaluerere en tematisk, eksperimentel idrætsfaglig praksis i relation til modulets kompetenceområder med en elevgruppe som de selv udvælger og opsøger. Dette studiearbejde gennemføres i studiegrupper og dokumenteres gennem skriftlig fremstilling og visuelle medier. Resultater og erfaringer fremlægges, perspektiveres og diskuteres med medstuderende på modulet. De studerende samler og afleverer deres studieprodukter i en digital portfolio på modulwebstedet. I modulet indgår systematisk vejledning og feedback fra underviseren til de studerende. Placering, omfang, form og kontekster for vejledning og feedback fremgår af studieplanen for modulet. Det vejledende tidsforbrug for de studerende til studieaktiviteterne i modulet, jf. studieaktivitetsmodellen, fordeler sig på følgende måde: Kategori 1: 50 timer Kategori 2: 120 timer Kategori 3: 70 timer Kategori 4: 5 timer I modulet indgår systematisk vejledning og feedback fra underviseren til de studerende. 104

105 Placering, omfang, form og kontekster for vejledning og feedback fremgår af studieplanen for modulet. Evaluering af modulet, herunder kriterier for at gennemføre Kriterierne for at gennemføre modulet er følgende: 1. Deltagelse i og vurdering af personligt gennemførte, fysiske tests. 2. Gennemføre test i grundlæggende idrætsteori og i sikkerhedsmæssige aspekter i relation til modulets færdigheds- og vidensmål. 3. De studerende tilrettelæggelse, gennemførelse og evaluering af en tematisk, eksperimentel idrætsfaglig praksis i relation til modulets kompetenceområder med en elevgruppe som de selv udvælger og opsøger. Dette studiearbejde dokumenteres gennem skriftlig fremstilling og visuelle medier. Resultater og erfaringer fremlægges, perspektiveres og diskuteres med medstuderende på modulet. Evalueringen foretages af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Evalueringsresultatet meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. 105

106 ID 3a: Idrætsfaget i indskoling og på mellemtrinnet Modultype Basis, lokalt udarbejdet X Modulomfang 10 ECTS Modulbetegnelse ID 3a: Idrætsfaget i indskolingen og på mellemtrinnet Kort beskrivelse af modulet L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m Et modul, hvor den studerende arbejder med fagets indholdsområder og arbejdsformer med særlig fokus på idræt målrettet elever i indskolingen og på mellemtrinnet. Indholdet vil være alsidig idrætsundervisning herunder legeaktiviteter og tematiske undervisningsforløb. Herudover arbejdes der med klasseledelse, motorisk læring og test og med idrætsfagets betydning for elevens kropslige og almene dannelse. Modulsprog Dansk Modulet godkendes til følgende fag Undervisningsfaget idræt Fagområder, som modulet knytter sig til Undervisningsfaget idræt Modulets vidensgrundlag Modulet bygger på humanistisk, samfundsvidenskabelig og naturvidenskabelig teori og forskning vedrørende undervisning og læring set i forhold til idrætsundervisning på klassetrin i Folkeskolen. Modulets relation til praksis I modulet indgår Teaching Lab, jf. beskrivelsen i studieordningens almene del. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Alsidig idrætsudøvelse Kompetenceområde 3: Idrætsfaget i indskolingen og på mellemtrinnet Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan udføre, analysere og formidle alsidige bevægelser med henblik på at udvikle elevers alsidige kropslige og idrætslige kompetencer Den studerende kan planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle en alsidig idrætsundervisning, der særligt er målrettet elever i indskolingen og på mellemtrinnet Færdighedsmål: Vidensmål: Den studerende kan Den studerende har viden om Beherske alsidige bevægelsesfærdigheder og Bevægelsesfærdigheder og kropsudtryk kropsudtryk Begrundet gennemføre en alsidig og differentieret læringsmålstyret Elevernes læring og læringsforudsætninger i idrætsundervisning med vægt på inklusion, indskolingen og på mellemtrinnet progression og evaluering, Begrundet anvende motoriske tests som grundlag for elevernes motoriske udvikling og læring Begrundet udvikle legeaktiviteter i Evalueringsmetoder og tests til brug for analyse og vurdering af motoriske udvikling og læring Leg som mål og pædagogisk middel i 106

107 forskelligartede læringsrum undervisningen Begrundet gennemføre tematiske og Idrætsfagets muligheder i tematiske og tværfaglige undervisningsforløb om krop, tværfaglige undervisningsforløb i indskolingen træning og idræt og på mellemtrinnet Udarbejde og gennemføre opvarmnings- og Opvarmnings- og grundtræningselementer, - træningsprogrammer principper og formål Udvikle og formidle idrætslige bevægelser, Didaktiske metoder, perspektiver, modeller og øvelser og tværfaglige temaer ud fra teori inden for bevægelse, øvelser og forskellige perspektiver, didaktiske metoder, tværfaglige temaer i idræt modeller og teori Arbejdsformer i modulet Undervisningen veksler mellem læreroplæg og studenteroplæg i teori og praksis, samt gruppevis- og individuelt trænings- og studiearbejde. I modulet indgår en studietur som tilrettelægges i samarbejde med de studerende. Modulet bygger op til og afsluttes med, at de studerende gennemfører et Teaching Lab-projekt i samarbejde med lærer og elever i skolen. De studerende samler og afleverer deres studieprodukter i en digital portfolio på modulwebstedet. Det vejledende tidsforbrug for de studerende til studieaktiviteterne i modulet, jf. studieaktivitetsmodellen, fordeler sig på følgende måde: Kategori 1: 50 timer Kategori 2: 120 timer Kategori 3: 70 timer Kategori 4: 5 timer I modulet indgår systematisk vejledning og feedback fra underviseren til de studerende. Placering, omfang, form og kontekster for vejledning og feedback fremgår af studieplanen for modulet. Evaluering af modulet, herunder kriterier for at gennemføre Kriterierne for at gennemføre modulet er følgende: 1. En praktisk demonstration af en motorisk test og et træningsprogram til anvendelse i en undervisningspraksis ledsaget af skriftlige faglige og didaktiske begrundelser. 2. Deltagelse i forberedelse, gennemførelse og evaluering af TeachingLab, med tilhørende skriftlig undervisningplan og didaktiske begrundelser for praksis, observationsskema og en lærerfaglig evaluering og refleksion. Evalueringen foretages af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Evalueringsresultatet meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. 107

108 ID 3b: Idrætsfaget på mellemtrinnet og i udskolingen L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m Modultype Basis, lokalt udarbejdet X Modulomfang 10 ECTS Modulbetegnelse ID3 b. Idrætsfaget på mellemtrinnet og i udskolingen Kort beskrivelse af modulet Et modul, hvor den studerende arbejder med fagets indholdsområder og arbejdsformer med særlig fokus på idræt målrettet elever på mellemtrinnet og i udskolingen. Der arbejdes med alsidig idrætspraksis, hvor der bl.a. indgår IT, tematisk undervisning og folkeskolens afgangsprøve i idræt. Hertil kommer analyse og udvikling af opvarmnings- og træningsprogrammer og forståelse for sammenhængen mellem krop, identitet og samfund i et didaktisk perspektiv. Modulsprog Dansk Modulet godkendes til følgende fag Undervisningsfaget idræt Fagområder, som modulet knytter sig til Undervisningsfaget idræt Modulets vidensgrundlag Modulet bygger på humanistisk, samfundsvidenskabelig og naturvidenskabelig teori og forskning vedrørende undervisning og læring set i forhold til idrætsundervisning på klassetrin i Folkeskolen. Modulets relation til praksis I modulet indgår Teaching Lab, jf. beskrivelsen i studieordningens almene del. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Alsidig idrætsudøvelse Kompetenceområde 3: Idrætsfaget på mellemtrinnet og i udskolingen Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan udføre, analysere og formidle alsidige bevægelser med henblik på at udvikle elevers alsidige kropslige og idrætslige kompetencer Den studerende kan planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle en alsidig idrætsundervisning, der særligt er målrettet elever på mellemtrinnet og i udskolingen. Færdighedsmål: Vidensmål: Den studerende kan Den studerende har viden om Beherske alsidige bevægelsesfærdigheder og Bevægelsesfærdigheder og kropsudtryk kropsudtryk begrundet gennemføre en alsidig og differentieret læringsmålstyret undervisning i Elevernes læring og læringsforudsætninger på idræt med vægt på inklusion og mellemtrinnet og i udskolingen medbestemmelse, Begrundet anvende forskellige digitale teknologier og evalueringsformer, herunder tilrettelægge og afvikle folkeskolens Evalueringsmetoder, relevante digitale teknologier og formelle krav til folkeskolens afgangsprøve i idræt 108

109 afgangsprøve i idræt Begrundet udvikle idrætsundervisning med fokus på inklusion, motivation og undervisning af tosprogede elever. Begrundet gennemføre tematiske og tværfaglige undervisningsforløb i skolen om krop, træning og idræt Formidle viden, som gør eleverne i stand til at analysere og udarbejde opvarmnings- og træningsprogrammer Varetage undervisning, som skaber refleksion og forståelse af fysiske og psykiske forandringer og samspillet mellem krop, identitet og samfund Udvikle og formidle idrætslige bevægelser, øvelser og tværfaglige temaer ud fra forskellige perspektiver, didaktiske metoder, modeller og teori L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m De særlige udfordringer og betingelser, som arbejdet med idræt, motion og bevægelse rummer på mellemtrinnet og i udskolingen Idrætsfagets muligheder i tematiske og tværfaglige undervisningsforløb på mellemtrinnet og i udskolingen Opvarmnings- og træningsprogrammers formål, struktur og variationsmuligheder Sammenhænge mellem krop, identitet og samfund Didaktiske metoder, perspektiver, modeller og teori inden for bevægelse, øvelser og tværfaglige temaer i idræt Arbejdsformer i modulet Undervisningen veksler mellem læreroplæg og studenteroplæg i teori og praksis, samt gruppevis- og individuelt trænings- og studiearbejde. I modulet indgår en studietur som tilrettelægges i samarbejde med de studerende. Modulet bygger op til og afsluttes med, at de studerende gennemfører et Teaching Lab-projekt i samarbejde med lærer og elever i skolen. De studerende samler og afleverer deres studieprodukter i en digital portfolio på modulwebstedet. Det vejledende tidsforbrug for de studerende til studieaktiviteterne i modulet, jf. studieaktivitetsmodellen, fordeler sig på følgende måde: Kategori 1: 50 timer Kategori 2: 120 timer Kategori 3: 70 timer Kategori 4: 5 timer I modulet indgår systematisk vejledning og feedback fra underviseren til de studerende. Placering, omfang, form og kontekster for vejledning og feedback fremgår af studieplanen for modulet. Evaluering af modulet, herunder kriterier for at gennemføre Kriterierne for at gennemføre modulet er følgende: 1. En praktisk demonstration af en tematisk tilrettelagt undervisningspraksis, understøttet af læremidler udviklet af i studiegrupper inden for temaet krop, identitet og samfund. 2. Deltagelse i forberedelse, gennemførelse og evaluering af TeachingLab, med tilhørende skriftlig undervisningplan og didaktiske begrundelser for praksis, observationsskema og en lærerfaglig evaluering og refleksion. Evalueringen foretages af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets 109

110 færdigheds- og vidensmål. Evalueringsresultatet meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. Undervisningsfag: KRISTENDOMSKUNDSKAB/RELIGION KR 1: Undervisningsemnet filosofi, herunder etik og ikke-religiøse livsanskuelser Modultype Basismodul, nationalt udarbejdet X Modulomfang 10 ECTS Modulbetegnelse KR 1: Undervisningsemnet filosofi, herunder etik og ikke-religiøse livsanskuelser Kort beskrivelse af modulet I dette modul arbejdes der med filosofi og med ikke-religiøse livsanskuelser. Der fokuseres på filosofiens tilblivelse og udvikling, herunder udvalgte filosofihistoriske perioders karakteristika, samt på de traditionelle filosofiske discipliner. En særlig vægt lægges på etikken og på den livsfilosofiske tradition samt på deres fagligpædagogiske udfordringer. Der arbejdes med forskellige etiske argumentationstyper, historisk og aktuelt, samt med den livsfilosofiske traditions forskelligartede udlægninger af mål og mening i den menneskelige tilværelse. I forlængelse heraf overvejes og afprøves forskellige mulige tilgange til emnet Filosofi med børn. Endelig beskæftiger modulet sig med udvalgte ikke-religiøse livsanskuelser og undervisning herom i kristendomskundskab i folkeskolen. Fagdidaktisk viden og færdigheder er en dimension i modulets samlede indhold. Filosofiens særlige status som erkendelseskilde og verdensforståelse, dens forhold til videnskab, kunst og religion samt dens betydning for samfund, kultur og dannelsesidealer tematiseres. De studerende vil i arbejdet med modulets indhold kunne inddrage undervisningsmaterialer, elevproducerede tekster og andre udtryk samt egne tekster og materialer til eleverne. Modulsprog Dansk Forudsætninger for at læse modulet Den studerende har adgang til moduler i undervisningsfag, når den studerende i den adgangsgivende gymnasiale uddannelse har opnået karakteren bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6. Modulet godkendes til følgende fag Undervisningsfaget kristendomskundskab/religion Fagområder, som modulet knytter sig til Undervisningsfaget kristendomskundskab/religion Modulets vidensgrundlag 110

111 Vidensgrundlaget udgøres af relevant forskningsbaseret viden fra videnskabsfaget filosofi om de faglige emner, modulet indeholder. Vidensgrundlaget udgøres også af viden og faglig-pædagogiske teorier om faget kristendomskundskab i folkeskolen, dets historie, mål, indhold og dets bidrag til skolens samlede opgave. Vidensgrundlaget er funderet i teorier og viden om børn og unges læringsforudsætninger, om læringsprocesser vedrørende filosofi, samt i viden og teorier om undervisningsformer, evalueringsformer og aktuelle undervisningsmaterialer til skolebrug. Modulets relation til praksis I studiet af modulet indgår nogle af følgende studieaktiviteter: Skole- og klassebaserede observationer, interviews med lærer og/eller elever, videooptagelser, analyser af elevmaterialer, undervisnings- og årsplaner samt eksperimenter med og refleksioner over undervisningens praksis. I modulet indgår Teaching Lab, hvs ikke der ifølge rammeplanen er placeret praktik i samme semester. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Religionsdidaktik Kompetenceområde 4: Undervisning i emnet filosofi, herunder etik og ikke-religiøse livsanskuelser Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan begrundet gennemføre undervisning i filosofi, etik og ikke-religiøse livsanskuelser begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle religionsundervisning. Færdighedsmål: Vidensmål: Den studerende kan give eksempler på hvad filosofi beskæftiger sig med give eksempler på drøftelser af etiske problemer og dilemmaer redegøre for opfattelser af livsfilosofi begrundet redegøre for forskellige opfattelser af filosofi med/for børn og tilrettelægge forløb, hvor eleverne filosoferer i undervisningen redegøre for forskellige livsopfattelser funderet i en ikke-religiøs tænkning formulere moralsk praksis samt værdigrundlag for individ og samfund planlægge, gennemføre og evaluere undervisning der tager udgangspunkt i elevernes forskellige forudsætninger med hensyn til religion og livsanskuelse planlægge, gennemføre og evaluere en undervisning i faget og i tværfaglige forløb planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, der udfordrer eleverne til handlekraft, foretagsomhed og fantasi anvende en variation af undervisningsmetoder, læremidler samt praktisk-musiske arbejdsformer og it planlægge, gennemføre og evaluere undervisning der stimulerer elevers udvikling Den studerende har viden om filosofiens historie, forskellige traditioner og nutidige filosofiske diskussioner forskellige etiske positioner livsfilosofi og dansk filosofisk tradition filosofi for børn livsopfattelser uden religion filosofiske og etiske spørgsmål i kristendom, andre religioner og livsopfattelser elevers forskellige forudsætninger for at arbejde med religiøse og filosofiske spørgsmål skolens læreplan, religionsdidaktik og tværfaglig undervisning entreprenørskab, kreativitet og innovation undervisningsmetoder, læremidler, praktiskmusiske erkendemåder og digitale medier elever og elevgruppers fagsprog og læsning af fagtekster og tosprogede elevers 111

112 af fagsprog og faglig læsning beslutte, hvilke faglige teorier og metoder, der er relevante for tilrettelæggelse af en konkret undervisningssituation udvikle faget i konkrete handlingsforslag L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m begrebsudvikling på andetsproget faglige teorier og metoder, hvormed religion kan beskrives og analyseres, og teorier om, hvad religion kan være udviklingstendenser i faget såvel fagligt som pædagogisk Arbejdsformer i modulet Modulet er et studieforløb med afsæt i en studieplan, studiematerialer, læreroplæg, dialog og undersøgelser i skolen. I modulet indgår systematisk vejledning og feedback fra underviseren til de studerende. Placering, omfang, form og kontekster for vejledning og feedback fremgår af studieplanen for modulet. Det vejledende tidsforbrug for de studerende til studieaktiviteterne i modulet, jf. studieaktivitetsmodellen, fordeler sig på følgende måde: Kategori 1: 50 timer Kategori 2: 90 timer Kategori 3: 90 timer Kategori 4: 15 timer Evaluering af modulet, herunder kriterier for at gennemføre Kriterierne for at gennemføre modulet er følgende: 1. Den studerende skal have udarbejdet et studieprodukt, hvori indgår et undervisningsforløb. der dækker modulets kompetencemål. Krav til studieprodukt (eksklusiv undervisningsforløb, men inklusiv didaktisk model): 5 sider, som lever op til relevante færdigheds- og vidensmål. Produktet udarbejdes i grupper. 2. Den studerende skal have deltaget i Teaching Lab-forløb eller have planlagt, gennemført og evalueret et undervisningsforløb i faget i praktikken. Evalueringen foretages af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Evalueringsresultatet meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. 112

113 KR 2: Undervisningsemnet kristendom L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m Modultype Basismodul, nationalt udarbejdet X Modulomfang 10 ECTS Modulbetegnelse KR 2: Undervisningsemnet kristendom Kort beskrivelse af modulet Med dette modul arbejdes med kristendommens oprindelse, udvalgte perioder i kristendommens historie samt kristendommens nutidige situation og betydning for både individ og samfund i Danmark og globalt. Kristendom vil i modulet blive behandlet som en mangfoldig størrelse. I modulet fokuseres på tolkninger af bibelske fortællinger, kristne grundbegreber, ritualer og andre udtryk samt deres faglig-pædagogiske udfordringer. Den studerende skal både tilegne sig viden om kristendom som religion blandt andre religioner og om kristendom som en religion på sine egne præmisser med et eget tydningsunivers, der fungerer som en dynamisk størrelse, og som sådan er under indflydelse af og øver indflydelse på kultur, samfund og dannelsesidealer i Danmark og internationalt. Modulet beskæftiger sig også med refleksion over denne viden, når den omsættes til konkret undervisning i skolen. Arbejdet med modulet giver kompetence til at undervise i skolefaget kristendomskundskab, og derfor indgår fagdidaktisk viden og færdigheder som en dimension i arbejdet med modulets samlede indhold. De studerende vil i arbejdet kunne inddrage konkret undervisningsmateriale til faget i skolen, selv formulere tekster til elever og inddrage elevproducerede tekster og andre udtryk. Modulsprog Dansk Forudsætninger for at læse modulet Den studerende har adgang til moduler i undervisningsfag, når den studerende i den adgangsgivende gymnasiale uddannelse har opnået karakteren bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6. Modulet godkendes til følgende fag Undervisningsfaget kristendomskundskab/religion Fagområder, som modulet knytter sig til Undervisningsfaget kristendomskundskab/religion Modulets vidensgrundlag Vidensgrundlaget udgøres af relevant forskningsbaseret viden fra religionsvidenskab og teologi om de faglige emner, modulet indeholder. Vidensgrundlaget udgøres også af viden og faglig-pædagogiske teorier om faget kristendomskundskab i folkeskolen, dets historie, mål, indhold og dets bidrag til skolens samlede opgave. Vidensgrundlaget er funderet i teorier og viden om børn og unges læringsforudsætninger, om læringsprocesser vedrørende religion, samt i viden og teorier om undervisningsformer, evalueringsformer og aktuelle undervisningsmaterialer til skolebrug. Modulets relation til praksis I studiet af modulet indgår nogle af følgende studieaktiviteter: Skole- og klassebaserede observationer, interviews med lærer og/eller elever, videooptagelser, analyser af elevmaterialer, undervisnings- og årsplaner samt eksperimenter med og refleksioner over undervisningens praksis. 113

114 I modulet indgår Teaching Lab, hvs ikke der ifølge rammeplanen er placeret praktik i samme semester. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 2: Undervisning i emnet kristendom Kompetenceområde 1: Religionsdidaktik Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i emnet kristendom. begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle religionsundervisning. Færdighedsmål: Vidensmål: Den studerende kan Den studerende har viden om redegøre for eksempler på centrale begivenheder og personer for kristendom i kristendom i Danmark, historisk og nutidigt Danmark, historisk og nutidigt formulere opfattelser af kristendom og dens kristendom som nutidig religion i Danmark betydning som religion i Danmark beskrive centrale træk ved kristendommens oprindelse, hovedbegivenheder og forskellige udgaver af religionen, herunder ortodoks, katolsk og protestantisk kristendom, samt udvalgte sekter og frikirker analysere forståelser af kristne grundbegreber samt brug og betydning af myter, forestillinger, ritualer, tekster og visuel kultur, herunder billeder, påklædning, arkitektur, salmer og musik give eksempler på, hvordan bibelske fortællinger bruges til tydning af grundlæggende tilværelsesspørgsmål samt deres betydning i sprog, kunst og samfund beskrive eksempler på kristnes forskellige udfordringer i nutiden formulere eksempler på kristnes brug af det virtuelle rum til kommunikation og mission planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, der tager udgangspunkt i elevernes forskellige forudsætninger med hensyn til religion og livsanskuelse, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i faget og i tværfaglige forløb planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, der udfordrer eleverne til handlekraft, foretagsomhed og fantasi anvende en variation af undervisningsmetoder, læremidler samt praktisk-musiske arbejdsformer og it planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, der stimulerer elevers udvikling af fagsprog og faglig læsning beslutte, hvilke faglige teorier og metoder der er relevante for tilrettelæggelse af en konkret undervisningssituation kristendom som verdensreligion i historie og nutid kristne myter, forestillinger, ritualer, tekster og visuel kultur fortællinger i Bibelen kristendom i mødet med andre religioner og verdensopfattelser kristendommen i det virtuelle rum elevers forskellige forudsætninger for at arbejde med religiøse og filosofiske spørgsmål skolens læreplan, religionsdidaktik og tværfaglig undervisning entreprenørskab, kreativitet og innovation undervisningsmetoder, læremidler, praktiskmusiske erkendemåder og digitale medier elever og elevgruppers fagsprog og læsning af fagtekster og tosprogede elevers begrebsudvikling på andetsproget faglige teorier og metoder hvormed religion kan beskrives og analyseres, og teorier om, hvad religion kan være 114

115 analysere aktuelle bestemmelser af religionsog livsanskuelsesundervisning i folkeskolen udvikle faget i konkrete handlingsforslag L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m skolefaget kristendomskundskabs bestemmelsesgrundlag og dets indhold i historisk og aktuelt perspektiv udviklingstendenser i faget såvel fagligt som pædagogisk Arbejdsformer i modulet Modulet er et studieforløb med afsæt i en studieplan, studiematerialer, læreroplæg, dialog og undersøgelser i skolen. Det vejledende tidsforbrug for de studerende til studieaktiviteterne i modulet, jf. studieaktivitetsmodellen, fordeler sig på følgende måde: Kategori 1: 50 timer Kategori 2: 90 timer Kategori 3: 90 timer Kategori 4: 15 timer I modulet indgår systematisk vejledning og feedback fra underviseren til de studerende. Placering, omfang, form og kontekster for vejledning og feedback fremgår af studieplanen for modulet. Evaluering af modulet, herunder kriterier for at gennemføre Kriterierne for at gennemføre modulet er følgende: 1. Den studerende skal have udarbejdet et studieprodukt, hvori indgår et undervisningsforløb. der dækker modulets kompetencemål. Krav til studieprodukt (eksklusiv undervisningsforløb, men inklusiv didaktisk model): 5 sider, som lever op til relevante færdigheds- og vidensmål. Produktet udarbejdes i grupper. 2. Den studerende skal have deltaget i Teaching Lab-forløb eller have planlagt, gennemført og evalueret et undervisningsforløb i faget i praktikken. Evalueringen foretages af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Evalueringsresultatet meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. 115

116 KR 3: Islam og andre religioner L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m Modultype Basis, lokalt udarbejdet X Modulomfang 10 ECTS Modulbetegnelse KR 3: Islam og andre religioner Kort beskrivelse af modulet Modulet omhandler, i et fagligt og fagdidaktisk perspektiv, islam og andre religioner Modulsprog Dansk Forudsætninger for at læse modulet Den studerende har adgang til moduler i undervisningsfag, når den studerende i den adgangsgivende gymnasiale uddannelse har opnået karakteren bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6. Modulet godkendes til følgende fag Undervisningsfaget kristendomskundskab/religion Fagområder, som modulet knytter sig til Undervisningsfaget kristendomskundskab/religion Modulets vidensgrundlag Vidensgrundlaget udgøres af religionsfaglig viden samt af relevant forsknings- og udviklingsbaseret viden om modulets kompetenceområder. Heri indgår viden om faget kristendomskundskab i folkeskolen, dets historie, mål, indhold og dets bidrag til varetagelsen af skolens samlede opgave. Desuden indgår teorier og forsknings- og udviklingsbaseret viden om børn og unges læringsforudsætninger og læringsprocesser vedrørende religion og filosofi. Modulets relation til praksis I studiet af modulet indgår nogle af følgende studieaktiviteter: Skole- og klassebaserede observationer, interviews med lærer og/eller elever, videooptagelser, analyser af elevmaterialer, undervisnings- og årsplaner samt eksperimenter med og refleksioner over undervisningens praksis. I modulet indgår Teaching Lab, hvs ikke der ifølge rammeplanen er placeret praktik i samme semester. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 3: Undervisning i islam og andre religioner omhandler islam og andre religioner i nutid og fortid, lokalt og globalt, religiøs innovation og som undervisningsemne. Kompetenceområde 1: Religionsdidaktik omhandler begrundet planlægning, gennemførelse, evaluering og udvikling af religionsundervisning Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan begrundet gennemføre undervisning i emnet islam og andre religioner begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret religionsundervisning Færdighedsmål: Den studerende kan redegøre for centrale træk ved islams oprindelse, hovedbegivenheder og forskellige udgaver formulere opfattelser af islam i Danmark og dens Vidensmål: Den studerende har viden om islam som verdensreligion islam som nutidig religion i Danmark 116

117 betydning som religion i Danmark analysere eksempler på grundbegreber samt brug og betydning af myter, forestillinger, ritualer, tekster og visuel kultur, herunder billeder, påklædning, arkitektur og musik i islam analysere brug og betydning af myter, forestillinger, ritualer, tekster og visuel kultur, herunder billeder, påklædning, arkitektur og musik, fra andre religioner samt deres placering og betydning i verden i dag beskrive eksempler på religiøs innovative strømninger i verden og i Danmark, deres oprindelse og nutidige omfang og betydning vurdere religion og livsanskuelsers forskellige betydninger afhængig af kulturel og historisk kontekst. beskrive hvordan mennesker med forskellige religioner forholder sig til udfordringer i nutiden formulere menneskers brug af virtuelle rum til kommunikation og mission med udgangspunkt i en religiøs verdens- og tilværelsesopfattelse planlægge, gennemføre og evaluere undervisning der tager udgangspunkt i elevernes forskellige forudsætninger med hensyn til religion og livsanskuelse planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i faget og i tværfaglige forløb planlægge, gennemføre og evaluere undervisning der udfordrer eleverne til handlekraft, foretagsomhed og fantasi anvende en variation af undervisningsmetoder, læremidler samt praktisk-musiske arbejdsformer og it planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, der stimulerer elevers udvikling af fagsprog og faglig læsning beslutte hvilke faglige teorier og metoder der er relevante for tilrettelæggelse af en konkret undervisningssituation analysere aktuelle bestemmelser af religionsog livsanskuelsesundervisning i folkeskolen udvikle faget i konkrete handlingsforslag centrale myter, forestillinger, ritualer, tekster samt visuel kultur i islam andre religioner, herunder religioner i Danmark religiøse og spirituelle forandringer religion og livsanskuelser som dynamiske kulturelle udtryk religioner i mødet med andre religioner og tilværelsesopfattelser religioner og religiøse strømninger i det virtuelle rum elevers forskellige forudsætninger for at arbejde med religiøse og filosofiske spørgsmål skolens læreplan, religionsdidaktik og tværfaglig undervisning entreprenørskab, kreativitet og innovation undervisningsmetoder, læremidler, praktiskmusiske erkendemåder og digitale medier elever og elevgruppers fagsprog og læsning af fagtekster og tosprogede elevers begrebsudvikling på andetsproget faglige teorier og metoder hvormed religion kan beskrives og analyseres, og teorier om hvad religion kan være skolefaget kristendomskundskabs bestemmelsesgrundlag og dets indhold i historisk og aktuelt perspektiv udviklingstendenser i faget såvel fagligt som 117

118 pædagogisk Arbejdsformer i modulet Modulet er et studieforløb med afsæt i en studieplan, studiematerialer, læreroplæg, dialog og undersøgelser i skolen. Det vejledende tidsforbrug for de studerende til studieaktiviteterne i modulet, jf. studieaktivitetsmodellen, fordeler sig på følgende måde: Kategori 1: 50 timer Kategori 2: 95 timer Kategori 3: 90 timer Kategori 4: 15 timer I modulet indgår systematisk vejledning og feedback fra underviseren til de studerende. Placering, omfang, form og kontekster for vejledning og feedback fremgår af studieplanen for modulet. Evaluering af modulet, herunder kriterier for at gennemføre Kriterierne for at gennemføre modulet er følgende: 1. Den studerende skal have udarbejdet et studieprodukt, hvori indgår et undervisningsforløb. der dækker modulets kompetencemål. Krav til studieprodukt (eksklusiv undervisningsforløb, men inklusiv didaktisk model): 5 sider, som lever op til relevante færdigheds- og vidensmål. Produktet udarbejdes i grupper. 4. Den studerende skal have deltaget i Teaching Lab-forløb eller have planlagt, gennemført og evalueret et undervisningsforløb i faget i praktikken. Evalueringen foretages af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Evalueringsresultatet meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. Evalueringen foretages af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Evalueringsresultatet meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. 118

119 Undervisningsfag: MATEMATIK MAi 1: Matematiklæring, tal og regneprocesser (1.-6. klasse) Modultype Basis, nationalt udarbejdet Specialisering: Begynder- og mellemtrin X Modulomfang 10 ECTS Modulbetegnelse MAi 1: Matematiklæring, tal og regneprocesser Kort beskrivelse af modulet Kernen i modulet er elevers udvikling af matematisk kompetence i arbejdet med tal og regneprocesser på klassetrin. Denne kerne belyses i et samspil mellem et matematikdidaktisk perspektiv, et praksisperspektiv og et matematikfagligt perspektiv. I det matematikdidaktiske perspektiv lægges vægten på læring, herunder sproget og dialogens betydning for indsigt og forståelse samt elevers begrebsdannelse og begrebsudvikling. Der indgår indsigt i og analyse af skiftende læseplaner. I praksisperspektivet indgår den studerendes observationer af elevers matematiske læring, begrebsmæssige misopfattelser, forestillinger om og holdninger til matematik. Det matematikfaglige perspektiv omfatter både talbegrebet og regneprocesser samt alsidige matematiske arbejds- og tænkemåder med særligt fokus på matematisk symbolbehandling og formalisme samt tankegang. It indgår som en integreret del af arbejdet på modulet. Modulsprog Dansk, dog kan lærerfaglige tekster på skandinaviske sprog og engelsk indgå. Forudsætninger for at læse modulet Den studerende har adgang til moduler i undervisningsfag, når den studerende i den adgangsgivende gymnasiale uddannelse har opnået karakteren bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6. Modulet godkendes til følgende fag Undervisningsfaget matematik Fagområder, som modulet knytter sig til Undervisningsfaget matematik Modulets vidensgrundlag Vidensgrundlaget omfatter national og international forskning samt teoridannelse inden for forskellige forståelser af matematiklæring og faget matematik inden for sproget og dialogens betydning for udvikling af matematisk indsigt og forståelse og om elevers udvikling af matematisk kompetence i arbejdet med tal og regneprocesser Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Matematiske emner Kompetenceområde 2: Matematiske arbejds- og tænkemåder Kompetenceområde 3: Matematikdidaktik Kompetenceområde 4: Matematiklærerens praksis Kompetencemål, som indgår i modulet Der indgår dele af alle fire kompetenceområders kompetencemål, specificeret i videns- og færdighedsmål. 119

120 Den studerende kan planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle matematikundervisning, hvor de matematiske emner gennem indsigt i videnskabsfaget og dets anvendelse og historiske udvikling relateres til elever, undervisning og læreplaner stimulere elevernes udvikling af matematiske arbejds- og tænkemåder, der er kendetegnet ved at kunne spørge i, med og om matematik samt at kunne anvende sprog og redskaber i matematik relateret til undervisning på klassetrin beskrive, analysere og vurdere undervisning i og læring af matematik med støtte i matematikdidaktisk teori planlægge, gennemføre og vurdere matematikundervisning i praksis med faglig og fagdidaktisk overblik og dømmekraft. Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om tage stilling til undervisning, som bygger på forskellige syn på elevers matematiske læring forholde sig til gældende mål og læseplaner for matematikundervisning i relation til differentieret undervisning observere elevers matematiske læring, begrebsmæssige misopfattelser samt forestillinger om og holdninger til matematik stille karakteristiske matematiske spørgsmål og skelne mellem forskellige matematiske udsagn anvende symbolholdige udsagn gennem afkodning, oversættelse og behandling med bevidsthed om den særlige rolle, effektiv symbolbehandling spiller i matematikken. begrunde talsystemets opbygning og anvendelse af tal med henblik på undervisning i talbegrebet planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i regneprocesser og tidlig algebra, herunder ved brug af it forskellige syn på matematiklæring, herunder sproget og dialogens betydning for indsigt og forståelse samt elevers begrebsdannelse og begrebsudvikling skiftende mål og læseplaners sammenhæng med samfundsmæssige og videnskabelige udfordringer over tid observationsmetoder, fortolkning af elevers matematiske læring, begrebsmæssige misopfattelser, forestillinger om og holdninger til matematik matematisk tankegang matematisk symbolbehandling - og formalisme talbegrebet, børns udvikling af talbegrebet, talsystemets opbygning og historie med udvidelsen fra de naturlige tal over de hele tal til de rationale tal regneprocesser, tidlig algebra, anvendelse af it i regneprocesser, algebraisk omsætning og ligningsløsning Modulets relation til praksis I modulet indgår Teaching Lab, jf. beskrivelsen i studieordningens almene del. Modulet er målrettet mod undervisning i matematik i folkeskolens klasse via iagttagelse, observation og interview med henblik på at identificere børns og voksnes læring og uformelle anvendelse af matematik i hverdagssituationer. Arbejdsformer i modulet Organiseringen af undervisningen foregår som en vekselvirkning mellem oplæg og øvelser initieret af underviseren, gruppearbejde, individuelt arbejde og de studerendes fremlæggelser. Målet er at få læringen til at foregå i et dialogbaseret læringsmiljø, hvor de studerendes egen konstruktion af viden er i centrum. De studerendes arbejde er organiseret i studiegrupper. Der arbejdes specifikt med skriftligt arbejde til dokumentation af kompetenceområde 1. Det vejledende tidsforbrug for de studerende til studieaktiviteterne i modulet, jf. 120

121 studieaktivitetsmodellen, fordeler sig på følgende måde: Kategori 1: 50 timer Kategori 2: 95 timer Kategori 3: 90 timer Kategori 4: 10 timer L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m I modulet indgår systematisk vejledning og feedback fra underviseren til de studerende. Placering, omfang, form og kontekster for vejledning og feedback fremgår af studieplanen for modulet. Evaluering i modulet, herunder kriterier for at gennemføre Kriterierne for at gennemføre modulet er følgende: 1. Studieprodukt 1: De studerende afleverer individuelt beskrivelse og refleksion over deltagelse i Teaching Labs-forløbet. Heri skal indgå refleksion over samtale med en elev i en læringssituation med henblik på at studere læringsprocesser. Studieproduktet er på maks. 5 sider. 2. Studieprodukt 2: De studerende afleverer gruppevis en rapport indeholdende følgende elementer: refleksion over observationer af et barn med henblik på at afdække før-faglig matematik refleksion over afdækning af numeralitet på selvvalgt arbejdsplads. Studieproduktet er på maks. 5 sider. Evalueringen foretages af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Evalueringsresultatet meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført Modulprøve med fokus på den studerendes skriftlige kompetence Prøven tager udgangspunkt i det nationale modul 1 Matematiklæring, tal og regneprocesser, klassetrin. Prøven afvikles som en kvalitativ vurdering af den studerendes gennemførsel af ovenstående modul. Prøven gennemføres som en 5 timers individuel skriftlig tilstedeværelsesprøve ud fra et lokalt udfærdiget prøvesæt. Alle hjælpemidler er tilladt. Det er ikke tilladt at kommunikere med andre under prøven. Prøven finder sted på uddannelsesstedet under opsyn. Indholdet i den skriftlige modulprøve afprøver om: Den studerende kan beskrive, analysere og besvare basismatematiske problemstillinger knyttet til tal og algebra. Den studerende kan diskutere fagdidaktiske problemstillinger med udgangspunkt i autentiske dokumenter knyttet til matematikundervisningen klassetrin. Prøven er med intern censur og bedømmes med bedømmelsen bestået/ikke bestået. 121

122 MAu 1: Matematiklæring, tal og algebra ( klasse) Modultype Basis, nationalt udarbejdet Specialisering: Mellem- og sluttrin X Modulomfang 10 ECTS Modulbetegnelse MAu 1: Matematiklæring, tal og algebra Kort beskrivelse af modulet Kernen i modulet er elevers udvikling af matematisk kompetence i arbejdet med tal og algebra på klassetrin. Denne kerne belyses i et samspil mellem et matematikdidaktisk perspektiv, et praksisperspektiv og et matematikfagligt perspektiv. I det matematikdidaktiske perspektiv lægges vægten på læring, herunder sproget og dialogens betydning for indsigt og forståelse samt elevers begrebsdannelse og begrebsudvikling. Der indgår indsigt i og analyse af skiftende læseplaner for faget matematik. I praksisperspektivet indgår den studerendes observation af elevers matematiske læring, begrebsmæssige misopfattelser, forestillinger om og holdninger til matematik. Der indgår desuden anvendelse, udvikling og vurdering af læremidler til aldersgruppen. Det matematikfaglige perspektiv omfatter både det matematiske emne, tal og algebra, og alsidige matematiske arbejds- og tænkemåder, med særligt fokus på matematisk kommunikation samt symbolbehandling og formalisme. It indgår som en integreret del af arbejdet på modulet. Modulsprog Dansk, dog kan lærerfaglige tekster på skandinaviske sprog og engelsk indgå. Forudsætninger for at læse modulet Den studerende har adgang til moduler i undervisningsfag, når den studerende i den adgangsgivende gymnasiale uddannelse har opnået karakteren bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6. Modulet godkendes til følgende fag Undervisningsfaget matematik Fagområder, som modulet knytter sig til Undervisningsfaget matematik Modulets vidensgrundlag Vidensgrundlaget omfatter national/international forskning og teoridannelse inden for forskellige forståelser af matematiklæring og faget matematik inden for sproget og dialogens betydning for udvikling af matematisk indsigt og forståelse og om elevers udvikling af matematisk kompetence i arbejdet med tal og algebra analysemodeller knyttet til vurdering af læremidler. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Matematiske emner Kompetenceområde 2: Matematiske arbejds- og tænkemåder Kompetenceområde 3: Matematikdidaktik Kompetenceområde 4: Matematiklærerens praksis Kompetencemål, som indgår i modulet Der indgår dele af alle fire kompetenceområders kompetencemål, specificeret i videns- og færdighedsmål. 122

123 Den studerende kan: planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle matematikundervisning, hvor de matematiske emner gennem indsigt i videnskabsfaget og dets anvendelse og historiske udvikling relateres til elever, undervisning og læreplaner stimulere udvikling af elevers matematiske arbejds- og tænkemåder gennem udfordrende spørgsmål og svar i med og om matematik samt anvendelse af sprog og redskaber i matematik relateret til undervisning på klassetrin beskrive, analysere og vurdere undervisning i og læring af matematik med støtte i matematikdidaktisk teori planlægge, gennemføre og vurdere matematikundervisning i praksis med faglig og fagdidaktisk overblik og dømmekraft. Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om tage stilling til undervisning, som bygger på forskellige syn på elevers matematiske læring forholde sig til gældende mål og læseplaner for matematikundervisning i relation til differentieret undervisning observere elevers matematiske læring, begrebsmæssige misopfattelser samt forestillinger om og holdninger til matematik anvende, udvikle og vurdere relevante læremidler til matematik begrunde talsystemets opbygning og anvendelse af tal med henblik på undervisning i tal og talteori planlægge og gennemføre undervisning i regneprocesser, algebraisk omsætning og ligningsløsning kommunikere i, om og med matematik ved at sætte sig ind i og tolke matematikholdige skriftlige, mundtlige og visuelle udsagn samt udtrykke sig fagligt præcist og varieret. anvende symbolholdige udsagn gennem afkodning, oversættelse og behandling med bevidsthed om den særlige rolle, effektiv forskellige syn på matematiklæring, herunder sproget og dialogens betydning for indsigt og forståelse samt elevers begrebsdannelse og begrebsudvikling Skiftende mål og læseplaners sammenhæng med samfundsmæssige og videnskabelige udfordringer over tid observationsmetoder, fortolkning af elevers matematiske læring, begrebsmæssige misopfattelser, forestillinger om og holdninger til matematik læremidler til aldersgruppen klassetrin, herunder digitale læremidler, konkrete materialer og værktøjer, supplerende materialer og lærebøger talbegrebet, talsystemets opbygning og historie med udvidelsen af de rationale tal over de reelle tal til de komplekse tal samt talteori og dets anvendelse regneprocesser og algebra med beregninger og løsning af ligningssystemer, anvendelse af it i regneprocesser, algebraisk omsætning og ligningsløsning matematisk kommunikation matematisk symbolbehandling - og formalisme symbolbehandling spiller i matematikken. Modulets relation til praksis I modulet indgår Teaching Lab, jf. beskrivelsen i studieordningens almene del. Modulet er målrettet mod undervisning i matematik i folkeskolens klasse via iagttagelse, observation og interview med henblik på at identificere børns og voksnes læring og uformelle anvendelse af matematik i hverdagssituationer. Arbejdsformer i modulet Organiseringen af undervisningen foregår som en vekselvirkning mellem oplæg og øvelser initieret af underviseren, gruppearbejde, individuelt arbejde og de studerendes fremlæggelser. Målet er at få læringen til at foregå i et dialogbaseret læringsmiljø, hvor de studerendes egen konstruktion af viden er i centrum. 123

124 De studerendes arbejde er organiseret i studiegrupper. Der arbejdes specifikt med skriftligt arbejde til dokumentation af kompetenceområde 1. Det vejledende tidsforbrug for de studerende til studieaktiviteterne i modulet, jf. studieaktivitetsmodellen, fordeler sig på følgende måde: Kategori 1: 50 timer Kategori 2: 95 timer Kategori 3: 90 timer Kategori 4: 10 timer I modulet indgår systematisk vejledning og feedback fra underviseren til de studerende. Placering, omfang, form og kontekster for vejledning og feedback fremgår af studieplanen for modulet. Evaluering af modulet, herunder kriterier for at gennemføre Kriterierne for at gennemføre modulet er følgende: 1. Studieprodukt 1: De studerende afleverer individuelt beskrivelse og refleksion over deltagelse i Teaching Labs-forløbet. Heri skal indgå refleksion over samtale med en elev i en læringssituation med henblik på at studere læringsprocesser. Studieproduktet er på maks. 5 sider. 2. Studieprodukt 2: De studerende afleverer gruppevis en rapport indeholdende følgende elementer: refleksion over observationer af et barn med henblik på at afdække før-faglig matematik refleksion over afdækning af numeralitet på selvvalgt arbejdsplads. Studieproduktet er på maks. 5 sider. Evalueringen foretages af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Evalueringsresultatet meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. Modulprøve med fokus på den studerendes skriftlige kompetence Prøven tager udgangspunkt i det nationale modul 1 Matematiklæring, tal og algebra klassetrin. Prøven afvikles som en kvalitativ vurdering af den studerendes gennemførsel af ovenstående modul. Prøven gennemføres som en 5 timers individuel skriftlig tilstedeværelsesprøve ud fra et lokalt udfærdiget prøvesæt. Alle hjælpemidler er tilladt. Det er ikke tilladt at kommunikere med andre under prøven. Prøven finder sted på uddannelsesstedet under opsyn. Indholdet i den skriftlige modulprøve afprøver om: Den studerende kan beskrive, analysere og besvare basismatematiske problemstillinger knyttet til tal og algebra. Den studerende kan diskutere fagdidaktiske problemstillinger med udgangspunkt i autentiske dokumenter knyttet til matematikundervisningen klassetrin. Prøven er med intern censur og bedømmes med bedømmelsen bestået/ikke bestået. 124

125 MAi 2: Matematikundervisning og geometri (1.-6. klasse) Modultype Basis, nationalt udarbejdet Specialisering: Begynder- og mellemtrin X Modulomfang 10 ECTS Modulbetegnelse MAi 2: Matematikundervisning og geometri Kort beskrivelse af modulet Kernen i modulet er elevers udvikling af matematisk kompetence i arbejdet med geometri på klassetrin. Denne kerne belyses i et samspil mellem et matematikdidaktisk perspektiv, et praksisperspektiv og et matematikfagligt perspektiv. I det matematikdidaktiske perspektiv lægges vægten på forskellige tilgange til matematikundervisning og dens samspil mellem elever, lærer og matematikfaget. I praksisperspektivet lægges vægten på undervisningsmetoder og - principper knyttet til matematikundervisning i klassetrin. Heri indgår udformning af undervisnings- og læringsmål, modeller til planlægning af undervisning, motivation og elevers kreative virksomhed i og uden for klassen. Det matematikfaglige perspektiv omfatter både plangeometri og rumgeometri herunder et særligt fokus på undersøgende virksomhed, argumentation og bevisførelse samt alsidige matematiske arbejds- og tænkemåder med særlig fokus på matematisk problembehandling og ræsonnement. It indgår som en integreret del af arbejdet på modulet. Modulsprog Dansk, dog kan lærerfaglige tekster på skandinaviske sprog og engelsk indgå. Forudsætninger for at læse modulet Den studerende har adgang til moduler i undervisningsfag, når den studerende i den adgangsgivende gymnasiale uddannelse har opnået karakteren bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6. Modulet godkendes til følgende fag Undervisningsfaget matematik Fagområder, som modulet knytter sig til Undervisningsfaget matematik Modulets vidensgrundlag Vidensgrundlaget omfatter national og international forskning samt teoridannelse undervisning knyttet til forskellige læringssyn og hvordan de kan bestemme samspillet mellem elever, lærer og matematik forskellige undervisningsmetoder og -principper, herunder systematiske modeller til planlægning af undervisningsforløb for matematikundervisning på klassetrin. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Matematiske emner Kompetenceområde 2: Matematiske arbejds- og tænkemåder Kompetenceområde 3: Matematikdidaktik Kompetenceområde 4: Matematiklærerens praksis Kompetencemål, som indgår i modulet Der indgår dele af alle fire kompetenceområders kompetencemål, specificeret i videns- og færdighedsmål. 125

126 Den studerende kan planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle matematikundervisning, hvor de matematiske emner gennem indsigt i videnskabsfaget og dets anvendelse og historiske udvikling relateres til elever, undervisning og læreplaner stimulere elevernes udvikling af matematiske arbejds- og tænkemåder, der er kendetegnet ved at kunne spørge i, med og om matematik samt at kunne anvende sprog og redskaber i matematik relateret til undervisning på klassetrin beskrive, analysere og vurdere undervisning i og læring af matematik med støtte i matematikdidaktisk teori planlægge, gennemføre og vurdere matematikundervisning i praksis med faglig og fagdidaktisk overblik og dømmekraft. Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om modeller til planlægning af læringsmålstyret udforme læringsmål undervisning i matematik matematikundervisning, som kan facilitere planlægge, gennemføre og evaluere elevers læring og faglige progression, herunder undervisningsforløb i matematik på samspillet mellem elev, lærer og matematik klassetrin ud fra et begrundet læringssyn med induktive og deduktive arbejdsmåder planlægge, gennemføre og evaluere motiverende og inspirerende matematikundervisning, som får elever til at engagere sig i matematiske aktiviteter og kreativ virksomhed problembehandle ved at detektere, formulere, afgrænse og løse matematiske problemer ved systematisk valg af strategier og værktøjer ræsonnere matematisk ved at følge og bedømme et matematisk ræsonnement samt udvikle og gennemføre matematisk argumentation ved visualisering og bevisførelse begrunde sammenhænge inden for plan- og flytningsgeometri, herunder gennemføre beviser og eksperimenter som baggrund for undervisningen anvende rumlige figurers egenskaber samt deres gengivelse i undervisningen i rumgeometri, bl.a. med inddragelse afdigitale værktøjer Undervisningsmetoder, læringspotentialet i en engageret og indlevet lærerrolle, motivation, kreativ virksomhed, aktiviteter i og uden for klassen matematisk problembehandling matematisk ræsonnement plangeometri med inddragelse af digitale værktøjer, konstruktions- og tegnemåder, beskrivelser af positioner og retning, flytningsgeometri med analyse af symmetri og mønstre samt undersøgende virksomhed og bevisførelse, rumgeometri, rumlige figurer og deres egenskaber, eksempler på enkle tegneformer fra tre til to dimensioner, samt mulige anvendelser af digitale væktøjer Modulets relation til praksis Modulet er målrettet mod undervisning i matematik i folkeskolens klasse gennem produktion og afprøvning af undervisningsforløb i folkeskolen, med fokus på aktiviteter i og uden for klassen som fx udeskole. Arbejdsformer i modulet Organiseringen af undervisningen foregår som en vekselvirkning mellem oplæg og øvelser initieret af underviseren, gruppearbejde, individuelt arbejde og de studerendes fremlæggelser. Målet er at få læringen til at foregå i et dialogbaseret læringsmiljø, hvor de studerendes egen konstruktion af viden er i centrum. 126

127 De studerendes arbejde er organiseret i studiegrupper. Der arbejdes specifikt med skriftligt arbejde til dokumentation af kompetenceområde 1. Det vejledende tidsforbrug for de studerende til studieaktiviteterne i modulet, jf. studieaktivitetsmodellen, fordeler sig på følgende måde: Kategori 1: 45 timer Kategori 2: 90 timer Kategori 3: 90 timer Kategori 4: 20 timer I modulet indgår systematisk vejledning og feedback fra underviseren til de studerende. Placering, omfang, form og kontekster for vejledning og feedback fremgår af studieplanen for modulet. Evaluering af modulet, herunder kriterier for at gennemføre Kriterierne for at gennemføre modulet er følgende: 1. Studieprodukt 1: De studerende udarbejder gruppevis undervisningsmateriale til et forløb på ca. 5 lektioner, hvor udeskole indgår. overvejelser og begrundelser vedrørende aktiviteter i undervisningsmaterialet refleksion over erfaringer ved afprøvning af dele af undervisningsmaterialet. 2. Studieprodukt 2: De studerende afleverer individuelt et opgavesæt med fokus på kompetenceområde 1 og 2 med anvendelse af digitale værktøjer. Evalueringen foretages af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Evalueringsresultatet meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. 127

128 MAu 2: Matematikundervisning og geometri ( klasse) Modultype Basis, nationalt udarbejdet Specialisering: Mellem- og sluttrin X Modulomfang 10 ECTS Modulbetegnelse MAu 2: Matematikundervisning og geometri Kort beskrivelse af modulet Kernen i modulet er elevers udvikling af matematisk kompetence i arbejdet med geometri på klassetrin. Denne kerne belyses i et samspil mellem et matematikdidaktisk perspektiv, et praksisperspektiv og et matematikfagligt perspektiv. I det matematikdidaktiske perspektiv lægges vægten på forskellige tilgange til matematikundervisning i samspillet mellem elever, lærer og matematikfaget. I dette perspektiv indgår også elevers arbejde med matematikholdige tekster. I praksisperspektivet lægges vægten på undervisningsmetoder og - principper til matematikundervisning på klassetrin. Heri indgår udformning af undervisnings- og læringsmål, modeller til planlægning af matematikundervisning, motivation og elevers kreative aktiviteter i og uden for klassen. Det matematikfaglige perspektiv omfatter både de matematiske emner, plan- og rumgeometri, og alsidige matematiske arbejds- og tænkemåder med særlig fokus på matematisk ræsonnement og tankegang. It indgår som en integreret del af arbejdet på modulet. Modulsprog Dansk, dog kan lærerfaglige tekster på skandinaviske sprog og engelsk indgå. Forudsætninger for at læse modulet Den studerende har adgang til moduler i undervisningsfag, når den studerende i den adgangsgivende gymnasiale uddannelse har opnået karakteren bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6. Modulet godkendes til følgende fag Undervisningsfaget matematik Fagområder, som modulet knytter sig til Undervisningsfaget matematik Modulets vidensgrundlag Vidensgrundlaget omfatter national og international forskning samt teoridannelse inden for undervisning knyttet til forskellige læringssyn, og hvordan de kan bestemme samspillet mellem elever, lærer og matematik forskellige undervisningsmetoder og -principper, herunder systematiske modeller til planlægning af undervisningsforløb for matematikundervisning på klassetrin. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Matematiske emner Kompetenceområde 2: Matematiske arbejds- og tænkemåder Kompetenceområde 3: Matematikdidaktik Kompetenceområde 4: Matematiklærerens praksis Kompetencemål, som indgår i modulet Der indgår dele af alle fire kompetenceområders kompetencemål, specificeret i videns- og færdighedsmål. 128

129 Den studerende kan: planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle matematikundervisning, hvor de matematiske emner gennem indsigt i videnskabsfaget og dets anvendelse og historiske udvikling relateres til elever, undervisning og læreplaner stimulere udvikling af elevers matematiske arbejds- og tænkemåder gennem udfordrende spørgsmål og svar i med og om matematik samt anvendelse af sprog og redskaber i matematik relateret til undervisning på klassetrin beskrive, analysere og vurdere undervisning i og læring af matematik med støtte i matematikdidaktisk teori planlægge, gennemføre og vurdere matematikundervisning i praksis med faglig og fagdidaktisk overblik og dømmekraft. Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om planlægge, gennemføre og evaluere undervisningsforløb i matematik på klassetrin ud fra et begrundet læringssyn planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, som medtænker elevers tilegnelse af viden såvel gennem mundtlige som skriftlige og visuelle matematikholdige tekster planlægge, gennemføre og evaluere motiverende og inspirerende matematikundervisning, som får elever til at engagere sig i matematiske aktiviteter og kreativ virksomhed udforme læringsmål begrunde sammenhænge inden for plangeometri herunder benytte matematisk argumentation og bevisførelse med anvendelse af digitale værktøjer som baggrund for undervisningen i plangeometri beskrive egenskaber ved og sammenhænge mellem rumlige figurer, bl.a. med anvendelse af digitale værktøjer, med henblik på undervisning i rumgeometri stille karakteristiske matematiske spørgsmål og skelne mellem forskellige matematisk udsagn ræsonnere matematisk ved at følge og bedømme et matematisk ræsonnement samt udvikle og gennemføre matematisk argumentation ved visualisering og bevisførelse matematikundervisning, som kan facilitere elevers læring og faglige progressionn, herunder samspillet mellem elev, lærer og matematik med induktive og deduktive arbejdsmåder elevers tilegnelse af viden såvel gennem mundtlige som skriftlige og visuelle matematikholdige tekster, herunder autentiske tekster og læremidler undervisningsmetoder, læringspotentialet i en engageret og indlevet lærerrolle, motivation, kreativ virksomhed, aktiviteter i og uden for klassen modeller til planlægning af undervisningsforløb i matematik plangeometri, flytninger og geometriske mønstre, tegneformer,analytisk geometri herunder position og retning, trigonometri og dens anvendelse, samt anvendelse af digitale værktøjer til konstruktion, undersøgende virksomhed og bevisførelse rumgeometri, beskrivelse og undersøgelse af rumlige figurer, bl.a med anvendelse af digitale værktøjer matematisk tankegang matematisk ræsonnement Modulets relation til praksis: Modulet er målrettet mod undervisning i matematik i folkeskolens klasse via produktion og afprøvning af undervisningsforløb i folkeskolen, med fokus på aktiviteter i og uden for klassen som fx udeskole. Arbejdsformer i modulet Organiseringen af undervisningen foregår som en vekselvirkning mellem oplæg og øvelser 129

130 initieret af underviseren, gruppearbejde, individuelt arbejde og de studerendes fremlæggelser. Målet er at få læringen til at foregå i et dialogbaseret læringsmiljø, hvor de studerendes egen konstruktion af viden er i centrum. De studerendes arbejde er organiseret i studiegrupper. Der arbejdes specifikt med skriftligt arbejde til dokumentation af kompetenceområde 1. Det vejledende tidsforbrug for de studerende til studieaktiviteterne i modulet, jf. studieaktivitetsmodellen, fordeler sig på følgende måde: Kategori 1: 45 timer Kategori 2: 90 timer Kategori 3: 90 timer Kategori 4: 20 timer I modulet indgår systematisk vejledning og feedback fra underviseren til de studerende. Placering, omfang, form og kontekster for vejledning og feedback fremgår af studieplanen for modulet. Evaluering af modulet, herunder kriterier for at gennemføre Kriterierne for at gennemføre modulet er følgende: 1. Studieprodukt 1: De studerende udarbejder gruppevis undervisningsmateriale til et forløb på ca. 5 lektioner, hvor udeskole indgår. overvejelser og begrundelser vedrørende aktiviteter i undervisningsmaterialet refleksion over erfaringer ved afprøvning af dele af undervisningsmaterialet 2. Studieprodukt 2: De studerende afleverer individuelt et opgavesæt med fokus på kompetenceområde 1 og 2 med anvendelse af digitale værktøjer Evalueringen foretages af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Evalueringsresultatet meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. 130

131 MAi 3: Matematik og evaluering, sandsynlighed og statistik (1.-6. klasse) Modultype Basis, lokalt udarbejdet Specialisering: Begynder- og mellemtrin X Modulomfang 10 ECTS Modulbetegnelse MAi 3: Matematik og evaluering, sandsynlighed og statistik Kort beskrivelse af modulet Kernen i modulet er elevers udvikling af matematisk kompetence i arbejdet med statistik og sandsynlighed på klassetrin. Denne kerne belyses i et samspil mellem et matematikdidaktisk perspektiv, et praksisperspektiv og et matematikfagligt perspektiv. I det matematikdidaktiske perspektiv lægges vægten på forskellige evalueringsformer samt deres muligheder og begrænsninger. Desuden er der fokus på elevgrupper, som kan have vanskeligheder eller har særligt talent i matematik samt deres mulige kendetegn. I praksisperspektivet indgår den studerendes arbejde med evalueringsmetoder og -redskaber, herunder et Teaching Lab-forløb med fokus på feltet. Det matematikfaglige perspektiv omfatter både talbegrebet, statistik og sandsynlighed. Endvidere omfatter perspektivet alsidige matematiske hjælpemidler, kommunikation og arbejdet med matematisk modellering. It indgår som en integreret del af arbejdet på modulet. Modulsprog Dansk. Lærerfaglige tekster på skandinaviske sprog og engelsk kan indgå. Modulet godkendes til følgende fag Undervisningsfaget matematik Fagområder, som modulet knytter sig til Undervisningsfaget matematik Modulets vidensgrundlag Vidensgrundlaget omfatter national og international forskning samt teoridannelse inden for forskellige forståelser af evaluering af matematiklæring, inden for elevers udvikling af matematisk kompetence i arbejdet med talbegrebet, statistik og sandsynlighed, og inden for elevgrupper, som har vanskeligheder, eller som har særligt talent, i matematik. Modulets relation til praksis I modulet indgår Teaching Lab, jf. beskrivelsen i studieordningens almene del, med fokus på evaluering og/eller elever med særlige behov.. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Matematiske emner Kompetenceområde 2: Matematiske arbejds- og tænkemåder Kompetenceområde 3: Matematikdidaktik Kompetenceområde 4: Matematiklærerens praksis Kompetencemål, som indgår i modulet 131

132 Den studerende kan planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle matematikundervisning, hvor de matematiske emner gennem indsigt i videnskabsfaget og dets anvendelse og historiske udvikling relateres til elever, undervisning og læreplaner stimulere elevernes udvikling af matematiske arbejds- og tænkemåder, der er kendetegnet ved at kunne spørge i, med og om matematik samt at kunne anvende sprog og redskaber i matematik relateret til undervisning på klassetrin beskrive, analysere og vurdere undervisning i og læring af matematik med støtte i matematikdidaktisk teori planlægge, gennemføre og vurdere matematikundervisning i praksis med faglig og fagdidaktisk overblik og dømmekraft. Færdighedsmål: Vidensmål: Den studerende kan Den studerende har viden om begrunde talsystemets opbygning og anvendelse af tal med henblik på undervisning i talbegrebet anvende forskellige sandsynlighedsopfattelser i undervisningen samt simulere stokastiske processer bl.a. med anvendelse af it analysere systematisk indsamlede data ved hjælp af deskriptorer og grafiske illustrationer med henblik på undervisning i statistik bl.a. med anvendelse af it vurdere muligheder og begrænsninger i anvendelsen af et bredt udvalg af hjælpemidler, herunder it kommunikere i, om og med matematik ved at sætte sig ind i og tolke matematikholdige skriftlige, mundtlige og visuelle udsagn samt udtrykke sig fagligt præcist og varieret modellere ved at afgrænse, strukturere, matematisere, fortolke og kritisere matematiske modeller vurdere forskellige evalueringsformer, herunder deres muligheder og begrænsninger for at diagnosticere elevers faglige udbytte tage stilling til særlige tiltag, mulig forebyggelse af vanskeligheder samt mulighederne for en inkluderende undervisning afpasset ud fra fx differentiering i mål, tid, hjælp, emne, undervisningsform eller læremidler evaluere elevers faglige udbytte og kompetencer talbegrebet, børns udvikling af talbegrebet, talsystemets opbygning og historie med udvidelsen fra de naturlige tal over de hele tal til de rationale tal sandsynlighed, subjektiv, statistisk og kombinatorisk sandsynlighed samt simulering af stokastiske situationer i blandt andet spil og med anvendelse af it statistik, systematisk indsamling, beskrivelse, analyse og vurdering af data, deskriptorer for beliggenhed, spredning og sammenhænge samt brug af it til analyse og præsentation matematiske hjælpemidler matematisk kommunikation matematisk modellering forskellige evalueringsformer, deres muligheder og begrænsninger, herunder forskellen på summativ og formativ evaluering elevgrupper, som kan have vanskeligheder eller har særligt talent i matematik samt deres mulige kendetegn evalueringsmetoder og -redskaber, test knyttet til aldersgruppen og af relevans for matematikundervisningen Arbejdsformer i modulet Organiseringen af undervisningen foregår som en vekselvirkning mellem oplæg og øvelser initieret af underviseren, gruppearbejde, individuelt arbejde og de studerendes fremlæggelser. 132

133 Målet er at få læringen til at foregå i et dialogbaseret læringsmiljø, hvor de studerendes egen konstruktion af viden er i centrum. De studerendes arbejde er organiseret i studiegrupper. Der arbejdes specifikt med skriftligt arbejde til dokumentation af kompetenceområde 1. Det vejledende tidsforbrug for de studerende til studieaktiviteterne i modulet, jf. studieaktivitetsmodellen, fordeler sig på følgende måde: Kategori 1: 45 timer Kategori 2: 90 timer Kategori 3: 90 timer Kategori 4: 20 timer I modulet indgår systematisk vejledning og feedback fra underviseren til de studerende. Placering, omfang, form og kontekster for vejledning og feedback fremgår af studieplanen for modulet. Evaluering af modulet, herunder kriterier for at gennemføre Kriterierne for at gennemføre modulet er følgende: 1. Studieprodukt 1: De studerende afleverer individuelt beskrivelse og refleksion over deltagelse i Teaching Labs-forløbet. Heri skal indgå refleksion over et eller begge punkter: evaluering af matematikundervisning. elever med særlige behov. Studieproduktet er på maks. 5 sider. 2. Studieprodukt 2: De studerende afleverer individuelt et opgavesæt med fokus på kompetenceområde 1 og 2 med anvendelse af digitale værktøjer Evalueringen foretages af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Evalueringsresultatet meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. 133

134 MAu 3: Matematik og evaluering, statistik og sandsynlighed ( klasse) Modultype Basis, lokalt udarbejdet Specialisering: Mellem- og sluttrin X Modulomfang 10 ECTS Modulbetegnelse MAu 3: Matematik og evaluering, statistik og sandsynlighed Kort beskrivelse af modulet Kernen i modulet er elevers udvikling af matematisk kompetence i arbejdet med statistik og sandsynlighed på klassetrin. Denne kerne belyses i et samspil mellem et matematikdidaktisk perspektiv, et praksisperspektiv og et matematikfagligt perspektiv. I det matematikdidaktiske perspektiv lægges vægten på forskellige evalueringsformer samt deres muligheder og begrænsninger. Desuden er der fokus på elevgrupper, som kan have vanskeligheder eller har særligt talent i matematik samt deres mulige kendetegn. I praksisperspektivet indgår den studerendes arbejde med evalueringsmetoder og -redskaber, herunder et teaching lab-forløb med fokus på feltet. Det matematikfaglige perspektiv omfatter statistik og sandsynlighed. Endvidere omfatter perspektivet alsidige matematiske hjælpemidler, problembehandling og arbejdet med matematisk modellering. It indgår som en integreret del af arbejdet på modulet. Modulsprog Dansk. Lærerfaglige tekster på skandinaviske sprog og engelsk kan indgå. Modulet godkendes til følgende fag Undervisningsfaget matematik Fagområder, som modulet knytter sig til Undervisningsfaget matematik Modulets vidensgrundlag Vidensgrundlaget omfatter national og international forskning samt teoridannelse inden for forskellige forståelser af evaluering af matematiklæring inden for elevers udvikling af matematisk kompetence i arbejdet med statistik og sandsynlighed Inden for elevgrupper, som har vanskeligheder, eller som har særligt talent, i matematik Modulets relation til praksis I modulet indgår Teaching Lab, jf. beskrivelsen i studieordningens almene del, med fokus på evaluering og/eller elever med særlige behov. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Matematiske emner Kompetenceområde 2: Matematiske arbejds- og tænkemåder Kompetenceområde 3: Matematikdidaktik Kompetenceområde 4: Matematiklærerens praksis Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan: planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle matematikundervisning, hvor de matematiske emner gennem indsigt i videnskabsfaget og dets anvendelse og historiske udvikling relateres til elever, undervisning og læreplaner 134

135 stimulere udvikling af elevers matematiske arbejds- og tænkemåder gennem udfordrende spørgsmål og svar i med og om matematik samt anvendelse af sprog og redskaber i matematik relateret til undervisning på klassetrin beskrive, analysere og vurdere undervisning i og læring af matematik med støtte i matematikdidaktisk teori planlægge, gennemføre og vurdere matematikundervisning i praksis med faglig og fagdidaktisk overblik og dømmekraft. Færdighedsmål: Vidensmål: Den studerende kan Den studerende har viden om anvende forskellige sandsynlighedsopfattelser i undervisningen samt simulere stokastiske processer og arbejde med sandsynlighedsfordelinger, herunder anvendelse af it analysere systematisk indsamlede data ved hjælp af statistiske deskriptorer og diagrammer samt anvendelsen af test som baggrund for undervisningen i statistik bl.a. med anvendelse af it problembehandle ved at detektere, formulere, afgrænse og løse matematiske problemer ved systematisk valg af strategier og værktøjer modellere ved at afgrænse, strukturere, matematisere, fortolke og kritisere matematiske modeller tage stilling til muligheder og begrænsninger i anvendelsen af et bredt udvalg af hjælpemidler, herunder it vurdere forskellige evalueringsformer, herunder deres muligheder og begrænsninger for at diagnosticere elevers faglige udbytte tage stilling til særlige tiltag, mulig forebyggelse af vanskeligheder samt mulighederne for en inkluderende undervisning afpasset ud fra fx differentiering i mål, tid, hjælp, emne, undervisningsform eller læremidler evaluere elevers faglige udbytte og kompetencer sandsynlighed, subjektiv, statistisk og kombinatorisk sandsynlighed, simulering af stokastiske situationer i blandt andet stikprøver samt eksempler på sandsynlighedsfordelinger og anvendelse af it statistik, systematisk indsamling, beskrivelse, analyse og vurdering af data, blandt andet med it og anvendelsen af deskriptorer for beliggenhed, spredning og sammenhænge samt test og deres anvendelse matematisk problembehandling matematisk modellering matematiske hjælpemidler forskellige evalueringsformer, deres muligheder og begrænsninger samt forskellen på summativ og formativ evaluering elevgrupper, som kan have vanskeligheder eller har særligt talent i matematik samt deres mulige kendetegn evalueringsmetoder og -redskaber, test knyttet til aldersgruppen og af relevans for matematikundervisningen Arbejdsformer i modulet Organiseringen af undervisningen foregår som en vekselvirkning mellem oplæg og øvelser initieret af underviseren, gruppearbejde, individuelt arbejde og de studerendes fremlæggelser. Målet er at få læringen til at foregå i et dialogbaseret læringsmiljø, hvor de studerendes egen konstruktion af viden er i centrum. De studerendes arbejde er organiseret i studiegrupper. Der arbejdes specifikt med skriftligt arbejde til dokumentation af kompetenceområde 1. Det vejledende tidsforbrug for de studerende til studieaktiviteterne i modulet, jf. 135

136 studieaktivitetsmodellen, fordeler sig på følgende måde: Kategori 1: 45 timer Kategori 2: 90 timer Kategori 3: 90 timer Kategori 4: 20 timer L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m I modulet indgår systematisk vejledning og feedback fra underviseren til de studerende. Placering, omfang, form og kontekster for vejledning og feedback fremgår af studieplanen for modulet. Evaluering af modulet, herunder kriterier for at gennemføre Kriterierne for at gennemføre modulet er følgende: 1. Studieprodukt 1: De studerende afleverer individuelt beskrivelse og refleksion over deltagelse i Teaching Labs-forløbet. Heri skal indgå refleksion over et eller begge punkter: evaluering af matematikundervisning. elever med særlige behov. Studieproduktet er på maks. 5 sider. 2. Studieprodukt 2: De studerende afleverer individuelt et opgavesæt med fokus på kompetenceområde 1 og 2 med anvendelse af digitale værktøjer Evalueringen foretages af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Evalueringsresultatet meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. 136

137 MAi 4: Samarbejde om matematik, variable og funktioner (1.-6. klasse) Modultype Basis, lokalt udarbejdet Specialisering: Begynder- og mellemtrin X Modulomfang 10 ECTS Modulbetegnelse MAi 4: Samarbejde om matematik, variable og funktioner Kort beskrivelse af modulet Kernen i modulet er elevers udvikling af matematisk kompetence i arbejdet med matematik som beskrivelsesredskab, herunder variable og funktioner på klassetrin. Denne kerne belyses i et samspil mellem et matematikdidaktisk perspektiv, et praksisperspektiv og et matematikfagligt perspektiv. I det matematikdidaktiske perspektiv lægges vægten på faglig læsning samt sammenhæng mellem hverdagssprog og fagsprog, herunder problematikker omkring tosprogede elever i matematikundervisningen. I praksisperspektivet lægges vægten på læremidler til aldersgruppen, matematiklærerens samarbejde med relevante parter og matematiklærerens udvikling af egen praksis. Det matematikfaglige perspektiv omfatter arbejdet med matematik som beskrivelsesredskab, herunder variable og funktioner samt alsidige matematiske repræsentationer og arbejdet med matematisk modellering. It indgår som en integreret del af arbejdet på modulet. Modulsprog Dansk. Lærerfaglige tekster på skandinaviske sprog og engelsk kan indgå. Modulet godkendes til følgende fag Undervisningsfaget matematik Fagområder, som modulet knytter sig til Undervisningsfaget matematik Modulets vidensgrundlag Vidensgrundlaget omfatter national og international forskning samt teoridannelse inden for modellering som didaktisk metode inden for variabel- og funktionsbegrebet inden for faglig læsning inden for tosprogede elever Modulets relation til praksis Modulet er målrettet mod undervisning i matematik i folkeskolens klasse gennem produktion og afprøvning af undervisningsforløb i folkeskolen, med fokus på deltagelse i praksisser relateret til matematiklærerens samarbejdsrelationer og professionelle udvikling. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Matematiske emner Kompetenceområde 2: Matematiske arbejds- og tænkemåder Kompetenceområde 3: Matematikdidaktik Kompetenceområde 4: Matematiklærerens praksis Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle matematikundervisning, hvor de matematiske 137

138 emner gennem indsigt i videnskabsfaget og dets anvendelse og historiske udvikling relateres til elever, undervisning og læreplaner stimulere elevernes udvikling af matematiske arbejds- og tænkemåder, der er kendetegnet ved at kunne spørge i, med og om matematik samt at kunne anvende sprog og redskaber i matematik relateret til undervisning på klassetrin beskrive, analysere og vurdere undervisning i og læring af matematik med støtte i matematikdidaktisk teori planlægge, gennemføre og vurdere matematikundervisning i praksis med faglig og fagdidaktisk overblik og dømmekraft. Færdighedsmål: Vidensmål: Den studerende kan Den studerende har viden om benytte variable og enkle funktioner samt variabelbegrebet, enkle funktioner, udvalgte diskret matematik som middel til emner inden for diskret matematik, fx talteori problemløsning og modellering i og kombinatorik, og anvendelse af it til undervisningen med inddragelse af it visualisering, beregning og analyse anvende matematik som beskrivelses- og analyseredskab i tværfaglige temaer/problemstillinger modellere ved at afgrænse, strukturere, matematisere, fortolke og kritisere matematiske modeller anvende matematiske repræsentationsformer ved at forstå, benytte, vælge og oversætte forskellige repræsentationsformer, herunder forstå deres indbyrdes sammenhænge, styrker og svagheder kommunikere i, om og med matematik ved at sætte sig ind i og tolke matematikholdige skriftlige, mundtlige og visuelle udsagn samt udtrykke sig fagligt præcist og varieret planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, som medtænker elevers tilegnelse af viden såvel gennem mundtlige som skriftlige og visuelle matematikholdige tekster planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i fagsprog og faglig læsning i matematik i klasse anvende, udvikle og vurdere relevante læremidler til matematik samarbejde med fagkolleger og andre kolleger om aldersrelevant undervisning i et fagligt/tværfagligt emne eller et fagdidaktisk problemfelt samt samarbejde med forældre, administration og myndigheder om rammer for undervisning og myndigheder om rammer for undervisning udvikle sin kompetence som matematiklærer ved at reflektere over egen undervisning, at identificere udviklingsbehov, holde sig ajour matematiks muligheder og begrænsninger som beskrivelses- og analyseredskab i andre faglige sammenhænge af relevans for klassetrin matematisk modellering matematiske repræsentationer matematisk kommunikation elevers tilegnelse af viden såvel gennem mundtlige som skriftlige og visuelle matematikholdige tekster, herunder autentiske tekster og læremidler hverdagssprog, fagsprog og tosprogede elevers sprog- og læseudvikling på andetsproget læremidler til aldersgruppen klassetrin, herunder digitale læremidler, konkrete materialer og værktøjer, supplerende materialer og lærebøger fagteamsamarbejde, fagligt/tværfagligt samarbejde med kolleger, formelle og uformelle samarbejdsrelationer med forældre, administration og myndigheder kompetenceudvikling som matematiklærer, ajourføring med matematikdidaktisk forskning og udviklingsarbejde, veje til nye tendenser, nye 138

139 med matematikdidaktisk forskning og materialer og ny litteratur udviklingsarbejde, samt følge nye tendenser, nye materialer og ny litteratur Arbejdsformer i modulet Organiseringen af undervisningen foregår som en vekselvirkning mellem oplæg og øvelser initieret af underviseren, gruppearbejde, individuelt arbejde og de studerendes fremlæggelser. Målet er at få læringen til at foregå i et dialogbaseret læringsmiljø, hvor de studerendes egen konstruktion af viden er i centrum. De studerendes arbejde er organiseret i studiegrupper. Der arbejdes specifikt med skriftligt arbejde til dokumentation af kompetenceområde 1. Det vejledende tidsforbrug for de studerende til studieaktiviteterne i modulet, jf. studieaktivitetsmodellen, fordeler sig på følgende måde: Kategori 1: 45 timer Kategori 2: 90 timer Kategori 3: 90 timer Kategori 4: 20 timer I modulet indgår systematisk vejledning og feedback fra underviseren til de studerende. Placering, omfang, form og kontekster for vejledning og feedback fremgår af studieplanen for modulet. Evaluering af modulet, herunder kriterier for at gennemføre Kriterierne for at gennemføre modulet er følgende: 1. Studieprodukt 1: Den studerende deltager i minimum to aktiviteter med relation til matematiklærerprofessionen. Den studerende vælger mellem følgende elementer: Skrive en artikel til matematiklærerbladet Deltage i en debat på skolekom omkring matematikundervisning Gennemføre en undersøgelse på en skole, omhandlende hvor tydeligt matematikfaget fremstår i skolen Interviewe en matematiklærer om hvilken faglig og didaktisk grund, han/hun står på Formulere en invitation til forældremøde Deltagelse i et kursus eller en konference med relation til matematiklærerprofessionen Den studerende dokumenterer deltagelsen i en rapport. Rapporten er på maks. 5 sider. 2. Studieprodukt 2: Den studerende afleverer individuelt et skriftligt opgavesæt. Niveau og omfang af opgavesættet svarer til den afsluttende 6 timers prøve. Evalueringen foretages af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Evalueringsresultatet meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. 139

140 MAu 4: Samarbejde om matematik, variable og funktioner ( klasse) Modultype Basis, lokalt udarbejdet Specialisering: Mellem- og sluttrin X Modulomfang 10 ECTS Modulbetegnelse MAu 4: Samarbejde om matematik, variable og funktioner Kort beskrivelse af modulet Kernen i modulet er elevers udvikling af matematisk kompetence i arbejdet med matematik som beskrivelsesredskab, herunder variable og funktioner på klassetrin. Denne kerne belyses i et samspil mellem et matematikdidaktisk perspektiv, et praksisperspektiv og et matematikfagligt perspektiv. I det matematikdidaktiske perspektiv lægges vægten på sammenhæng mellem hverdagssprog og fagsprog, herunder problematikker omkring tosprogede elever i matematikundervisningen. I praksisperspektivet lægges vægten på matematiklærerens samarbejde med relevante parter og matematiklærerens udvikling af egen praksis. Det matematikfaglige perspektiv omfatter arbejdet med matematik som beskrivelsesredskab, herunder variable og funktioner samt alsidige matematiske repræsentationer og arbejdet med matematisk modellering. It indgår som en integreret del af arbejdet på modulet. Modulsprog Dansk. Lærerfaglige tekster på skandinaviske sprog og engelsk kan indgå. Modulet godkendes til følgende fag Undervisningsfaget matematik Fagområder, som modulet knytter sig til Undervisningsfaget matematik Modulets vidensgrundlag Vidensgrundlaget omfatter national og international forskning samt teoridannelse inden for modellering som didaktisk metode inden for variabel- og funktionsbegrebet inden for faglig læsning inden for tosprogede elever Modulets relation til praksis Modulet er målrettet mod undervisning i matematik i folkeskolens klasse via produktion og afprøvning af undervisningsforløb i folkeskolen, med fokus på deltagelse i praksisser relateret til matematiklærerens samarbejdsrelationer og professionelle udvikling. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Matematiske emner Kompetenceområde 2: Matematiske arbejds- og tænkemåder Kompetenceområde 3: Matematikdidaktik Kompetenceområde 4: Matematiklærerens praksis Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle matematikundervisning, hvor de matematiske emner gennem indsigt i videnskabsfaget og dets anvendelse og historiske udvikling 140

141 relateres til elever, undervisning og læreplaner stimulere udvikling af elevers matematiske arbejds- og tænkemåder gennem udfordrende spørgsmål og svar i med og om matematik samt anvendelse af sprog og redskaber i matematik relateret til undervisning på klassetrin beskrive, analysere og vurdere undervisning i og læring af matematik med støtte i matematikdidaktisk teori planlægge, gennemføre og vurdere matematikundervisning i praksis med faglig og fagdidaktisk overblik og dømmekraft. Færdighedsmål: Vidensmål: Den studerende kan Den studerende har viden om anvende funktioner og vækstmodeller som middel til problemløsning og modellering i undervisningen med inddragelse af it anvende matematik som beskrivelses- og analyseredskab i tværfaglige temaer/problemstilling problembehandle ved at detektere, formulere, afgrænse og løse matematiske problemer ved systematisk valg af strategier og værktøjer modellere ved at afgrænse, strukturere, matematisere, fortolke og kritisere matematiske modeller anvende matematiske repræsentationsformer ved at forstå, benytte, vælge og oversætte forskellige repræsentationsformer, herunder forstå deres indbyrdes sammenhænge, styrker og svagheder planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i fagsprog og faglig læsning, herunder læsning af opgavetekster, i matematik i klasse samarbejde med fagkolleger og andre kolleger om aldersrelevant undervisning i et fagligt/tværfagligt emne eller et fagdidaktisk problemfelt samt samarbejde med forældre, administration og myndigheder om rammer for undervisning udvikle sin kompetence som matematiklærer ved at reflektere over egen undervisning, identificere udviklingsbehov, holde sig ajour med matematikdidaktisk forskning og udviklingsarbejde, samt følge med i nye tendenser, nye materialer og ny litteratur funktionsbegrebet, herunder vækstfunktioner og vækstmodeller og anvendelser i fx økonomi samt anvendelse af it til beregning, analyse og visualisering matematiks muligheder og begrænsninger som beskrivelses- og analyseredskab i andre faglige sammenhænge af relevans for klassetrin matematisk problembehandling matematisk modellering matematiske repræsentationer hverdagssprog, fagsprog og tosprogede elevers sprog- og læseudvikling på andetsproget fagteamsamarbejde, fagligt/tværfagligt samarbejde med kolleger, formelle og uformelle samarbejdsrelationer med forældre, administration og myndigheder kompetenceudvikling som matematiklærer, analyse og refleksion over egen undervisning, identifikation af udviklingsbehov, ajourføring med matematikdidaktisk forskning og udviklingsarbejde, veje til nye tendenser, nye materialer og ny litteratur Arbejdsformer i modulet Organiseringen af undervisningen foregår som en vekselvirkning mellem oplæg og øvelser initieret af underviseren, gruppearbejde, individuelt arbejde og de studerendes fremlæggelser. Målet er at få læringen til at foregå i et dialogbaseret læringsmiljø, hvor de studerendes egen konstruktion af viden er i centrum. 141

142 De studerendes arbejde er organiseret i studiegrupper. Der arbejdes specifikt med skriftligt arbejde til dokumentation af kompetenceområde 1. Det vejledende tidsforbrug for de studerende til studieaktiviteterne i modulet, jf. studieaktivitetsmodellen, fordeler sig på følgende måde: Kategori 1: 45 timer Kategori 2: 90 timer Kategori 3: 90 timer Kategori 4: 20 timer I modulet indgår systematisk vejledning og feedback fra underviseren til de studerende. Placering, omfang, form og kontekster for vejledning og feedback fremgår af studieplanen for modulet. Evaluering af modulet, herunder kriterier for at gennemføre Kriterierne for at gennemføre modulet er følgende: 1. Studieprodukt 1: Den studerende deltager i minimum to aktiviteter med relation til matematiklærerprofessionen. Den studerende vælger mellem følgende elementer: Skrive en artikel til matematiklærerbladet Deltage i en debat på skolekom omkring matematikundervisning Gennemføre en undersøgelse på en skole, omhandlende hvor tydeligt matematikfaget fremstår i skolen Interviewe en matematiklærer om hvilken faglig og didaktisk grund, han/hun står på Formulere en invitation til forældremøde Deltagelse i et kursus eller en konference med relation til matematiklærerprofessionen Den studerende dokumenterer deltagelsen i en rapport. Rapporten er på maks. 5 sider. 2. Studieprodukt 2: Den studerende afleverer individuelt et skriftligt opgavesæt. Niveau og omfang af opgavesættet svarer til den afsluttende 6 timers prøve. Evalueringen foretages af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Evalueringsresultatet meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. 142

143 Undervisningsfag: MUSIK MU 1: Musikalske udtryksformer i undervisning og læring Modultype Basis, nationalt udarbejdet X Modulomfang 10 ECTS Modulbetegnelse MU 1: Musikalske udtryksformer i undervisning og læring Kort beskrivelse af modulet Der er fokus på at udvikle de studerendes musikpædagogiske og didaktiske forudsætninger, relateret til musik som undervisningsfag i folkeskolen. Der arbejdes med varierede musikalske udtryksformer med krop, stemme, instrumenter og andre lydkilder. Som en væsentlig del indgår kreative, æstetiske arbejdsformer og læreprocesser samt refleksion over viden og færdigheder opnået gennem arbejdet med de forskellige udtryksformer. Der lægges endvidere særlig vægt på udvikling af den studerendes egne musikalske færdigheder. Modulsprog Dansk Forudsætninger for at læse modulet Den studerende har adgang til moduler i undervisningsfag, når den studerende i den adgangsgivende gymnasiale uddannelse har opnået karakteren bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6. Modulet godkendes til følgende fag Undervisningsfaget musik Fagområder, som modulet knytter sig til Undervisningsfaget musik Modulets vidensgrundlag Faget har sin basis fra to forskellige videns- og færdighedsdimensioner, en kunstnerisk og en vidensbaseret. Modulet bygger på teori og forskning vedrørende børn og unges musikalske udvikling og læring samt på teorier om musikkens kvaliteter og mangfoldighed. Forskning vedrørende musikfaget i folkeskolen udgør et centralt grundlag. Modulets relation til praksis I modulet indgår Teaching Lab, jf. beskrivelsen i studieordningens almene del. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Musikudøvelse Kompetenceområde 2: Musikalsk skaben Kompetenceområde 3: Musikforståelse Kompetenceområde 4: Musikdidaktik Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan begrundet lede musikalsk udfoldelse i et inkluderende klassefællesskab begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle kreative musikalske processer på udfordrende og anerkendende måder, der udvikler elevers formåen til selvstændigt at skabe og udvikle musik varetage undervisning i musik som æstetisk, kulturelt, og historisk fænomen begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i musik 143

144 Færdighedsmål: Den studerende kan lede og akkompagnere fællessang og musikaktiviteter på klaver udtryksfuldt i et bredt udvalg af stilarter. anvende egen stemme musikalsk og nuanceret som hjælpemiddel og arbejdsredskab i undervisningen udtrykke sig musikalsk gennem instrumentalspil med forståelse for teknik lede stemmearbejde, fællessang og én- eller flerstemmigt kor i et bredt udvalg af genrer lede musikaktiviteter med leg, dans, bevægelse og dramatisering med øje for elevers potentialer og forudsætninger arrangere musik og musikalske aktiviteter i et bredt udvalg af stilarter for varierede målgrupper med forskellige pædagogiske formål lede kreative musikalske processer i vokal-, bevægelses- og instrumentalaktiviteter, herunder såvel komposition som improvisation planlægge, gennemføre og evaluere varieret og aktiverende undervisning i musiklytning og musikoplevelse Formulere og anvende differentierede undervisnings- og læringsmål for musikundervisning udvælge undervisningsindhold til såvel enkeltaktiviteter som længere forløb differentieret og inkluderende agere i forskellige musiklærerroller fra den myndige leder og dirigent til den lydhøre og inspirerende igangsætter i og med musik varetage undervisning med øje for elevernes musikalske forudsætninger, udvikling og potentialer perspektivere musik som æstetisk fænomen L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m Vidensmål: Den studerende har viden om musikteori, spilleteknik, repertoire, instruktion og ledelse i forbindelse med klaverspil stemmearbejde i relation til musikalsk og sproglig udvikling og udvikling af egen stemme motoriske/tekniske øveprocesser, musikalsk fortolkning udvikling af børns stemmer,sproglige udvikling, kor/sang-metodik, indstudering, sangligt repertoire, sanglige kulturer og traditioner kroppens, bevægelsens og legens betydning for musikalsk udvikling og læring musikteori, notation, arrangement, instrumentation og satslære og musikalske læremidler kreative processer, eksperimentelt arbejde, teorier om improvisation og komposition samt musikkens æstetiske og innovative potentialer metoder til musiklytning og musikalsk udvikling musikkens betydning som eksistentielt, æstetisk, kulturbærende og identitetsskabende fænomen musikalsk læring og progression, undervisningsdifferentiering, læreplaner i musik og læremidler i musikfaget undervisningsmetodik, klasseledelse, musiklærerroller, formidlingsstrategier samt formelle og uformelle læreprocesser musikpædagogisk teori, elevernes musikalske udvikling, æstetiske læreprocesser, musikalitetsteori musik i et psykologisk, oplevelsesmæssigt og æstetisk perspektiv Arbejdsformer i modulet Der arbejdes fortløbende igennem hele modulet med færdighedstræning inden for følgende færdighedsområder: 1. Sang- og klaverfærdigheder. Der arbejdes individuelt og på småhold. Undervisningen initieres primært af underviser og lægger op til daglige øveprocesser individuelt og i mindre grupper initieret af studerende. 2. Musiklederrollen, herunder instruktion af sammenspil og sang med børn samt forberedelse, afvikling og evaluering af musikledelse i praksis. Der øves rotation, korledelse/ensemblesang og sammenspil i plenum. Der arbejdes både med underviserinitieret undervisning og aktiviteter initieret af studerende. 144

145 Der arbejdes i modulet med følgende arbejdsformer i relation til de faglige temaer i modulet: A. Tema: Fagdidaktik og fagmetodik: Der arbejdes med tekstlæsning, -analyse, -forståelse, debatter, oplæg/fremlæggelser og skriftlighed. Der arbejdes primært med underviserinitieret undervisning. B. Tema: Teaching lab: Forberedelse af undervisningsforløb, eksperimentelt arbejde i praksis. Der arbejdes med planlægning, afvikling og evaluering af undervisningsforløb. Undervisningen er primært underviserinitieret, herunder processuel vejledning, og med aktiviteter initieret af studerende. C. Tema: Kreative og æstetiske arbejdsformer og læreprocesser: Der arbejdes med tværfaglighed, kompositition og improvisation, performances og fremlæggelser. Der arbejdes med underviserinitieret undervisning, og med aktiviteter initieret af de studerende. Sidstnævnte primært i forbindelse med performances og fremlæggelser. Hvert tema er et afrundet forløb i modulet. Det vejledende tidsforbrug for de studerende til studieaktiviteterne i modulet, jf. studieaktivitetsmodellen, fordeler sig på følgende måde: Kategori 1: 65 timer Kategori 2: 80 timer Kategori 3: 85 timer Kategori 4: 15 timer I modulet indgår systematisk vejledning og feedback fra underviseren til de studerende. Placering, omfang, form og kontekster for vejledning og feedback fremgår af studieplanen for modulet. Evaluering af modulet, herunder kriterier for at gennemføre Kriterierne for at gennemføre modulet er følgende: 1. Planlægning, gennemførelse og evaluering af musikundervisning, med fokus på musiklederrollen i indskolingens praksis. 2. Udarbejdelse af en større skriftlig fagdidaktisk opgave. 3. En individuel klaverprøve der demonstrerer udbyttet af modulets klaverundervisning. Evalueringen foretages af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Evalueringsresultatet meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. 145

146 MU 2: Musikledelse, musikalsk læring og undervisningsmetodik Modultype Basis, nationalt udarbejdet X Modulomfang 10 ECTS Modulbetegnelse MU 2: Musikledelse, musikalsk læring og undervisningsmetodik Kort beskrivelse af modulet Der er fokus på at udvikle de studerendes forudsætninger for ledelse af og deltagelse i udøvende musikalske aktiviteter, herunder sammenspil, kor og sang i grupper og individuelt. Der arbejdes med musikteori, satsarbejde og arrangement rettet mod forskellige målgrupper. Musikdidaktik indgår i relation til musikudøvelse. Der lægges vægt på musikpædagogisk og -didaktisk refleksion over viden og færdigheder, der indgår i modulets indholdsområder. Der lægges endvidere særlig vægt på udvikling af den studerendes egne musikalske færdigheder. Modulsprog Dansk Forudsætninger for at læse modulet Den studerende har adgang til moduler i undervisningsfag, når den studerende i den adgangsgivende gymnasiale uddannelse har opnået karakteren bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6. Modulet godkendes til følgende fag Undervisningsfaget musik Fagområder, som modulet knytter sig til Undervisningsfaget musik Modulets vidensgrundlag Faget har sin basis fra to forskellige videns- og færdighedsdimensioner, en kunstnerisk og en vidensbaseret. Modulet bygger på teori og forskning vedrørende børn og unges musikalske udvikling og læring samt på teorier om musikkens kvaliteter og mangfoldighed. Forskning vedrørende musikfaget i folkeskolen udgør et centralt grundlag. Modulets relation til praksis I modulet indgår Teaching Lab, jf. beskrivelsen i studieordningens almene del. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Musikudøvelse Kompetenceområde 2: Musikalsk skaben Kompetenceområde 3: Musikforståelse Kompetenceområde 4: Musikdidaktik Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan begrundet lede musikalsk udfoldelse i et inkluderende klassefællesskab begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle kreative musikalske processer på udfordrende og anerkendende måder, der udvikler elevers formåen til selvstændigt at skabe og udvikle musik varetage undervisning i musik som æstetisk, kulturelt, og historisk fænomen begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i musik Færdighedsmål: Vidensmål: Den studerende kan Den studerende har viden om 146

147 vejlede og lede sammenspil differentieret på baggrund af egen beherskelse af relevante instrumenter anvende it og anden teknologi som arbejdsredskab og kreativt værktøj lede og akkompagnere fællessang og musikaktiviteter på klaver udtryksfuldt i et bredt udvalg af stilarter anvende egen stemme musikalsk og nuanceret som hjælpemiddel og arbejdsredskab i undervisningen lede stemmearbejde, fællessang og en- eller flerstemmigt kor i et bredt udvalg af genrer udtrykke sig musikalsk gennem instrumentalspil med forståelse for genre arrangere musik og musikalske aktiviteter i et bredt udvalg af stilarter for varierede målgrupper med forskellige pædagogiske formål begrundet formulere undervisnings- og læringsmål for musikundervisning begrundet udvælge undervisningsindhold til såvel enkeltaktiviteter som længere forløb differentieret og inkluderende agere i forskellige musiklærerroller fra den myndige leder og dirigent til den lydhøre og inspirerende igangsætter i og med musik perspektivere musik som strukturelt, æstetisk og kulturelt fænomen L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m sammenspilsmetodik og instrumentkendskab samt analog og digital teknologi lydbearbejdning, nodeskrivning på computer, it og internetressourcer spilleteknik, stilarter, instruktion og ledelse i forbindelse med klaverspil stemmearbejde i relation til udvikling af egen og andres stemmer udvikling af børns stemmer, kor/sang-metodik, indstudering, sangligt repertoire, sanglige kulturer og traditioner musikalske genrer, musikalsk fortolkning musikteori, notation, arrangement, instrumentation og satslære og musikalske læremidler musikkens betydning som eksistentielt, æstetisk, kulturbærende og identitetsskabende fænomen, begrundelser for musikfaget, musikfagets formål og indhold musikalsk læring og progression, undervisningsdifferentiering, læreplaner i musik og læremidler i musikfaget undervisningsmetodik, klasseledelse, musiklærerroller, formidlingsstrategier samt formelle og uformelle læreprocesser musik i forskellige musikkulturer, børne- og ungdomskulturer samt musik og medier Arbejdsformer i modulet Der arbejdes fortløbende igennem hele modulet med færdighedstræning inden for følgende færdighedsområder: 1. Sang- og klaverfærdigheder. Der arbejdes individuelt og på småhold. Undervisningen initieres primært af underviser og lægger op til daglige øveprocesser individuelt og i mindre grupper initieret af studerende. 2. Musiklederrollen, herunder instruktion af sammenspil og sang med børn, performances/koncerter samt forberedelse, afvikling og evaluering af musikledelse i praksis. Der øves rotation, korledelse/ensemblesang og sammenspil i plenum. Der arbejdes både med underviserinitieret undervisning og aktiviteter initieret af studerende. Der arbejdes i modulet med følgende arbejdsformer i relation til de faglige temaer i modulet: D. Tema: Musikteori med børn, herunder materialekendskab/metodeovervejelser og IT. Der arbejdes med det musikteoretiske basisstof gennem opgaver, analyser og musiklytning. Desuden arbejdes med teknikker indenfor vokalt- og instrumentalt satsarbejde og opøves evne til at tilrette, omarrangere og skabe arrangementer. Undervisningen er initieret af underviser og består af øvelser i plenum og individuelt. E. Tema: Der arbejdes med planlægning, afvikling og evaluering af en koncert, en tværfaglig/tværæstetisk event eller en performance. 147

148 F. Tema: Der arbejdes med musiklederrollen, herunder rytmisk sammenspil, korledelse og kreative og æstetiske læreprocesser Hvert tema er et afrundet forløb i modulet. Det vejledende tidsforbrug for de studerende til studieaktiviteterne i modulet, jf. studieaktivitetsmodellen, fordeler sig på følgende måde: Kategori 1: 65 timer Kategori 2: 80 timer Kategori 3: 85 timer Kategori 4: 15 timer I modulet indgår systematisk vejledning og feedback fra underviseren til de studerende. Placering, omfang, form og kontekster for vejledning og feedback fremgår af studieplanen for modulet. Evaluering af modulet, herunder kriterier for at gennemføre De studerende evalueres på grundlag af følgende præstationer: 1. Der produceres et undervisningsmateriale, rettet mod mellemtrinnet, som har fokus på musikteori. Undervisningsmaterialet kan gøre brug af IT og skal udfylde en lektion à 45 minutter. Uddrag af materialet demonstreres for og med holdet. Undervisningsmateriale og oplæg udarbejdes i grupper. 2. Den studerende skal deltage i planlægningen, afviklingen og evalueringen af en koncert/en performance. Denne præstation kræver fuld tilstedeværelse i alle processens faser. 3. En individuel præsentation af det opnåede niveau inden for brugsklaver. Evalueringen foretages af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Evalueringsresultatet meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. 148

149 MU 3: Musiklære og kreative processer L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m Modultype Basis, lokalt udarbejdet X Modulomfang 10 ECTS Modulbetegnelse MU 3: Musiklære og kreative processer Kort beskrivelse af modulet Indholdet i modulet er arbejdet med skabende musikalske processer, bl.a. med udgangspunkt elevernes musikalske udvikling musikalske aktiviteter og arrangementer i et bredt udvalg af stilarter for varierede målgrupper med forskellige pædagogiske formål musikalsk analyse, kendskab til musikteoretiske grundbegreber samt refleksion over musik og musikkultur som historiske, æstetiske og psykologiske fænomener musik som kulturelt og psykologisk fænomen, aktuelt og historisk, herunder børne- og ungdomskulturer it som arbejdsredskab og kreativt værktøj musikfaget som en del af skolens almene dannelsesopgave, både mono- og tværfagligt udvikling af egne musikalske færdigheder refleksion over egne kompetencer Modulsprog Dansk Forudsætninger for at læse modulet Den studerende har adgang til moduler i undervisningsfag, når den studerende i den adgangsgivende gymnasiale uddannelse har opnået karakteren bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6. Modulet godkendes til følgende fag Undervisningsfaget musik Fagområder, som modulet knytter sig til Undervisningsfaget musik Modulets vidensgrundlag Modulets vidensgrundlag er baseret på teori, forskning, udviklingsarbejde og praksis inden for undervisningsfagets områder. Modulets relation til praksis I modulet indgår Teaching Lab, jf. beskrivelsen i studieordningens almene del. Kompetenceområder, som indgår i modulet Musikalsk udøvelse Musikalsk skaben Musikforståelse Musikdidaktik Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan: begrundet lede musikalsk udfoldelse i et inkluderende klassefællesskab begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle kreative musikalske processer på udfordrende og anerkendende måder, der udvikler elevers formåen til selvstændigt at skabe og udvikle musik varetage undervisning i musik som æstetisk, kulturelt, og historisk fænomen begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i musik 149

150 Færdighedsmål: Den studerende kan etablere læringsrum for elevers selvstændige arbejde med musikudøvelse skabe musik på baggrund af egne vokale og instrumentale færdigheder med musikalsk nysgerrighed, autenticitet og overblik perspektivere musik som historisk fænomen fortolke musik i et bredt udvalg af stilarter og genrer udtrykke musikalsk forståelse gennem vokal og instrumental udøvelse L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m Vidensmål: Den studerende har viden om læreprocesser og organisering kreative processer, musikalsk interpretation og varierede udtryksformer musik i et historisk og samfundsmæssig perspektiv musikteori og musikalsk analyse hørelære, musikalsk frasering, instrument- og stemmeteknik og -brug i forskellige musikalske stilarter formidle musik i forskellige genrer og stilarter musikalske genrer, stilarter og musikhistorie fra forskellige historiske perioder analysere egen og andres musikundervisning evalueringsmetoder og observation og med henblik på udvikling af iagttagelse som metoder til at skabe viden om musikundervisning i folkeskolen gennem musikundervisning i folkeskolen anvendelse af data fra evalueringer analysere undervisningsmidler hensigtsmæssigt i forhold til undervisningens læremidler samt resultater fra forskning og mål og centrale indhold samt resultater fra udviklingsarbejde forskning og udviklingsarbejde anvende musikfaget i samspil med andre fag Tværfaglighed og aktiviteter på skolen bidrage til skolens almene dannelsesopgave musikkens betydning som motorisk/fysisk, både musikfaget og på skolen generelt psykologisk, socialt og kulturelt fænomen Arbejdsformer i modulet Der arbejdes fortløbende igennem hele modulet med færdighedstræning inden for følgende færdighedsområder: 1. Sang- og klaverfærdigheder. Der arbejdes individuelt og på småhold. Undervisningen initieres primært af underviser og lægger op til daglige øveprocesser individuelt og i mindre grupper initieret af studerende. 2. Musiklederrollen, herunder instruktion af sammenspil og sang med børn samt forberedelse, afvikling og evaluering af musikledelse i praksis. Der øves rotation, korledelse/ensemblesang og sammenspil i plenum. Der arbejdes både med underviserinitieret undervisning og aktiviteter initieret af studerende. Der arbejdes i modulet med følgende arbejdsformer i relation til de faglige temaer i modulet: G. Tema: Kreativ værkformidling. Der arbejdes primært med alsidig musikformidling, musikhistorie og værklytning udfra forskellige metodiske tilgange og sekundært med musikanalyse og stilkendskab. Der arbejdes både med underviserinitierede forløb, fremlæggelser og videndeling af analyser initieret af studerende. H. Tema: Teaching lab. Forberedelse af undervisningsforløb og eksperimentelt arbejde i praksis. Der arbejdes med planlægning, afvikling og evaluering af undervisningsforløb. Undervisningen er primært underviserinitieret, herunder processuel vejledning og med aktiviteter initieret af studerende. I. Tema: Krop og bevægelse. Der arbejdes med dans, sanglege, stomp og musikalsk leg. Tillige arbejdes bredt med begrebet bevægelse i relation til musikalsk skaben, musikalsk formidling og musikalsk forståelse. Der arbejdes både med underviserinitieret og aktiviteter initieret af studerende. 150

151 Det vejledende tidsforbrug for de studerende til studieaktiviteterne i modulet, jf. studieaktivitetsmodellen, fordeler sig på følgende måde: Kategori 1: 45 timer Kategori 2: 90 timer Kategori 3: 95 timer Kategori 4: 15 timer I modulet indgår systematisk vejledning og feedback fra underviseren til de studerende. Placering, omfang, form og kontekster for vejledning og feedback fremgår af studieplanen for modulet. Evaluering af modulet, herunder kriterier for at gennemføre Kriterierne for at gennemføre modulet er følgende: 1. Den studerende skal demonstrere sine færdigheder som musikleder på holdet. Den studerende skal arbejde musikalsk kompetent med sit stof: Strukturering af materialet, indtælling, musikalsk bearbejdelse, dynamisk arbejde. 2. En formidling af et musikalsk værk, med fokus på den studerendes kompetencer inden for æstetiske læreprocesser, musikanalyse, musikhistorie og forskellige lyttemetodiske tilgange. Fremlæggelsen foregår i plenum på holdet. Præstationen finder sted i et autentisk læringsrum. Der lægges vægt på den studerendes evne til at planlægge, gennemføre og evaluere egen undervisning. 3. En individuel præsentation af det opnåede niveau inden for sang. Evalueringen foretages af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Evalueringsresultatet meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. 151

152 Undervisningsfag: NATUR/TEKNOLOGI NT 1: Natur/teknologi i indskolingen L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m Modultype Basis, nationalt udarbejdet X Modulomfang 10 ECTS Modulbetegnelse: NT 1: Natur/teknologi i indskolingen Kort beskrivelse af modulet I dette modul fokuseres på at planlægge og udvikle natur/teknologiundervisning med udgangspunkt i de yngste elevers interesser for de naturfaglige og teknologiske fænomener, eleverne møder i deres hverdag. Gennem hele modulet lægges der særlig vægt på de fagdidaktiske problemstillinger, der vedrører natur/teknologiundervisning i klasse og udvalgte faglige områder - herunder: Overgangen fra daginstitution til skole og indføring i skolens naturfaglige fagrække Fastholdelse og konsolidering af børnenes interesse for naturfaglige emner Børnenes oplevelser og fortolkninger af naturfaglige fænomener og sammenhænge i deres hverdag og nære omverden. Der arbejdes med, hvordan man gradvis udvikler et naturfagligt begrebsapparat og lærer at identificere og reflektere over naturfaglige problemstillinger Undersøgelsesmetoder som direkte oplevelse, sansning, iagttagelse, beskrivelse, undersøgelse, stille spørgsmål og afprøvning med argumentation Teknologi og ressourcer, udvalgte dyr og planter og deres livsbetingelser, lokal bebyggelse og infrastruktur, naturfaglige fænomener, som børn typisk møder i hverdagen f.eks. årstider Sundhedsmæssige aspekter i forhold til miljø, livsstil og livskvalitet De fire delkompetencers betydning for undervisningens tilrettelæggelse og elevernes læring Læringsteori om børns kognitive udvikling set i forhold til naturfagenes abstrakte repræsentationsformer Innovation og brug af digitale læremidler og undersøgelsesmetoder indgår som centrale dele af studieprocessen og i forhold til praksis i skolen. Modulsprog: Dansk. Det må dog forventes, at der indgår anvendelse af materiale på andre sprog. Forudsætninger for at læse modulet: Den studerende har adgang til moduler i undervisningsfag, når den studerende i den adgangsgivende gymnasiale uddannelse har opnået karakteren bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6. Modulet godkendes til følgende fag: Undervisningsfaget natur/teknologi Fagområder, som modulet knytter sig til Undervisningsfaget natur/teknologi Modulets vidensgrundlag: Undervisningen baseres på nationale og internationale forsknings- og udviklingsarbejder, der omhandler tematikker inden for naturfagsundervisning for skolens yngste elever. Indholdsområder vil bl.a. være: Naturfagenes betydning i grundskoleuddannelse, relevante naturfaglige kilder og fagdidaktiske tekster. 152

153 I studieforløbet indgår det teoretiske vidensgrundlag i vekselvirkning med viden fra praksisfeltet. Modulets relation til praksis: Den studerendes kompetencer i modulet udvikles gennem inddragelsen af erfaringsbaseret indsigt og teoretisk viden, som er relevant for undervisning i natur/teknologi på indskolingstrinnet i skolen og desuden gennem inddragelsen af empiri fra praksis. Kompetenceområder, som indgår i modulet: Kompetenceområde 1: Naturfagsdidaktik med henblik på elevers læring og almendannelse i natur/teknologi omhandler viden og færdigheder, som gør det muligt at reflektere over undervisningens hvorfor, hvad og hvordan og herigennem opbygge en lærerprofessionalisme i natur/teknologiundervisning. Kompetenceområde 2: Natur/teknologi-undervisning i et kompetenceperspektiv. Omhandler kompetencebegrebets anvendelse i en fagdidaktisk sammenhæng samt argumentationer for de fire valgte naturfaglige delkompetencer som baggrund for udvikling af naturfaglig dannelse. Kompetenceområde 3: Undervisning i natur/teknologis kerneområder (1): Mennesket, sundhed og levevilkår, teknologifrembringelse og -anvendelse og menneskets interageren med naturgrundlaget. Kompetenceområde 4: Undervisning i natur/teknologis kerneområder (2): Universets, Jordens og livets opståen, udvikling og beskrivelse samt de naturfænomener og teknologiske indretninger, som elever møder i hverdagen. Kompetencemål, som indgår i modulet: Den studerende kan begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden og færdigheder til at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i natur/teknologi. begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle natur/teknologi-undervisning med henblik på at udvikle elevernes naturfaglige kompetencer. begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning om menneskets samspil med naturen og anvendelse af teknologi. begrundet planlægge, gennemføre, evaluere samt udvikle undervisning i natur/teknologi, der styrker elevernes evne til at forstå og forholde sig til de naturgivne og teknologiske udviklingsprocesser fra universets tilblivelse og til nutiden - både på mikroplanet og på makroplanet. Færdighedsmål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle læringsmålstyret undervisning i natur/teknologi på et naturfagsdidaktisk grundlag, anvende forskellige undervisningsressourcer og vælge fysiske rammer i forhold til undervisningens naturfaglige mål og indhold under hensyntagen til såvel den enkelte elevs som grupper af elevers læreprocesser, evaluere natur/teknologiundervisning, såvel den enkelte elevs som grupper af elevers udbytte, gennemføre natur/teknologiundervisning, der udvikler elevernes evne til at anvende fagsprog til at kommunikere om naturfaglige emner og problemstillinger, gennemføre undervisning der udvikler og fastholder elevernes motivation og interesse for naturfag og Vidensmål: Den studerende har viden om naturfagsdidaktik og naturfagsdidaktisk forskning undervisningsressourcer i naturfag såsom lærebøger, laboratorier, multimodale og webbaserede læremidler, sciencecentre, uderum, erhvervsvirksomheder, museer og it, evaluering i naturfagsundervisning, elever og elevgruppers, herunder tosprogede elevers, hverdagssprog, fagsprog og begrebsdannelse i naturfagene, forhold der har betydning for fastholdelse og udvikling af elevernes interesse og motivation for naturfag og 153

154 inddrage eksempler på naturvidenskabens og teknologiens anvendelse i samfundet i natur/teknologiundervisningen, begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle læringsmålstyret undervisning, der udvikler elevernes undersøgelseskompetence, begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle kompetenceudviklende natur/teknologi-undervisning i samspillet mellem de naturfaglige kompetencer, der er afpasset elevernes faglige og udviklingsmæssige progression, begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle natur/teknologiundervisning, der udvikler elevernes evne til at designe, anvende og vurdere modeller til forståelse af naturfaglige fænomener og sammenhænge, begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning, der udvikler elevernes kommunikative og perspektiverende kompetence i forhold til problemstillinger, hvor naturfaglig viden kan bidrage til vurdering og stillingtagen, inddrage eksempler på nyere naturvidenskabelig forskning i undervisning og begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle natur/teknologiundervisning i samarbejde med skolens øvrige fag og obligatoriske emner, begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning, hvor eleverne får indblik i og anvender processer til design og produktion af produkter, begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle natur/teknologiundervisning, hvor der lægges vægt på naturvidenskabens og teknologiens almendannende potentialer og begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning om naturfaglige fænomener, som elever møder i hverdagen, inddrage den lokale natur i undervisningen, begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning om stoffer og materialer, som elever typisk møder i hverdagen begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i menneskets fysiologi og anatomi med sundhedsmæssig handlekompetence som perspektiv. naturvidenskabernes anvendelse i samfundsmæssige, teknologiske og erhvervsmæssige kontekster samt didaktisk viden om inddragelse af omverden i undervisningen, didaktisk teori om undersøgende arbejde i naturfagsundervisningen, naturfaglige kompetencer, herunder undersøgelses-, modellerings-, perspektiverings-, og kommunikationskompetence, anvendelse af modeller i faget og i naturvidenskaben, herunder modellernes karakteristika og design samt erkendelsespotentialer, interessemodsætningers betydning for diskussion og vurdering af problemstillinger hvor naturfaglig viden kan bidrage til vurdering og stillingtagen, nyere forskning inden for naturvidenskab og naturvidenskabernes bidrag i tværfagligt samarbejde med andre vidensområder, teknologiudvikling, innovation og designprocesser, naturvidenskabens bidrag til almen dannelse gennem perspektivering af fagets elementer og forståelse af omverdenen og naturfaglige og teknologiske hverdagsfænomener, levende organismer, landskaber og levesteder, grundstoffer og materialers egenskaber og anvendelse, stofkredsløb og energiomsætning menneskets fysiologi, anatomi, sundhedsundervisning. 154

155 Arbejdsformer i modulet: I arbejdet med modulets indhold anvendes varierede undervisnings-, arbejds- og organisationsformer i overensstemmelse med grundtanken i studieaktivitetsmodellen. En væsentlig grad af deltagerstyring vil præge modulet herunder eksempelvis den studerendes praktisk-undersøgende studiearbejde i felten og i laboratoriet. Det vejledende tidsforbrug for de studerende til studieaktiviteterne i modulet, jf. studieaktivitetsmodellen, fordeler sig på følgende måde: Kategori 1: 45 timer Kategori 2: 90 timer Kategori 3: 95 timer Kategori 4: 15 timer I modulet indgår systematisk vejledning og feedback fra underviseren til de studerende. Placering, omfang, form og kontekster for vejledning og feedback fremgår af studieplanen for modulet. Der foretages formativ evaluering af undervisningen undervejs i modulforløbet og en summativ evaluering af undervisningen ved modulforløbets slutning, jf. studieplanen. Evaluering af modulet, herunder kriterier for at gennemføre Kriterierne for at gennemføre modulet udgøres af følgende 2 elementer: 1. Et skriftligt studieprodukt, som baserer sig på et tilrettelagt og gennemført undervisningsforløb i faget natur/teknik på indskolingstrinnet. Studieproduktet skal dokumentere den studerendes kompetencer til at varetage praktisk-eksperimentelt arbejde med de studieobjekter, der er lagt til grund for ovennævnte undervisningsforløb. Studieproduktet skal omfatte naturfaglige perspektiver og undervisningsfaglige refleksioner knyttet til undervisningsforløbet. 2. Den studerendes mundtlige præsentation af udvalgte dele af studiemodulets eksperimentelle, faglige og didaktiske analyser og perspektiver over for holdet og underviserne. Evalueringen foretages af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Evalueringsresultatet meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. 155

156 NT 2: Natur/teknologi på mellemtrinnet L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m Modultype Basis, nationalt udarbejdet X Modulomfang 10 ECTS Modulbetegnelse: NT 2: Natur/teknologi på mellemtrinnet Kort beskrivelse af modulet I dette modul belyses de særlige problemstillinger, der vedrører natur/teknologi-undervisning i 4.-6.klasse. I perioden fra klasse ændrer elevernes interesse for naturvidenskab sig fra det enkle og umiddelbare til det mere strukturerede og specifikke. I modulet belyses forhold, som fastholder og styrker elevernes interesse for naturfag, deres praktiske færdigheder, kreativitet og evner til samarbejde, deres indblik i samspillet mellem menneske og natur. I modulet arbejdes især med: Progression, naturvidenskabelige kompetencer, og hvordan naturfaglige undervisningsressourcer og elevernes egne undersøgelser bidrager til at styrke natur/teknologi i det samlede skoleforløb Fastholdelse og konsolidering af børnenes interesse for naturfaglige emner Innovation og brugen af digitale læremidler og undersøgelser indgår som vigtige dele af studieprocessen også i forhold til anvendelse i skolen. Faglig læsning og brug af læremidler Ressourcer og energistrømme og teknologianvendelse i hverdagen Universets opståen og udvikling, solsystemet og planeten Jorden Grundlæggende forhold for evolution og rubricering af det levende i grupper De fire delkompetencers betydning for undervisningens tilrettelæggelse og elevernes læring Modulsprog: Dansk men det må dog forventes, at der indgår anvendelse af materiale på andre sprog. Forudsætninger for at læse modulet: Den studerende har adgang til moduler i undervisningsfag, når den studerende i den adgangsgivende gymnasiale uddannelse har opnået karakteren bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6. Modulet godkendes til følgende fag: Undervisningsfaget natur/teknologi Fagområder, som modulet knytter sig til Undervisningsfaget natur/teknologi Modulets vidensgrundlag: Undervisningen baseres på nationale og internationale forsknings- og udviklingsarbejder, der omhandler tematikker inden for naturfagsundervisning, der er relevante for undervisningen af elever på skolens mellemtrin. Indholdsområder vil bl.a. være: Naturfagenes betydning i grundskoleuddannelse, relevante naturfaglige kilder og fagdidaktiske tekster. I studieforløbet indgår det teoretiske vidensgrundlag i vekselvirkning med viden fra praksisfeltet. Modulets relation til praksis: Den studerendes kompetencer i modulet udvikles gennem inddragelsen af erfaringsbaseret indsigt og teoretisk viden, som er relevant for undervisning i natur/teknik på mellemtrinnet i 156

157 skolen og desuden gennem inddragelsen af empiri fra praksis. I modulet indgår Teaching Lab, jf. beskrivelsen i studieordningens almene del. Kompetenceområder, som indgår i modulet: Kompetenceområde 1: Naturfagsdidaktik med henblik på elevers læring og almendannelse i natur/teknologi omhandler viden og færdigheder, som gør det muligt at reflektere over undervisningens hvorfor, hvad og hvordan og herigennem opbygge en lærerprofessionalisme i natur/teknologiundervisning. Kompetenceområde 2: Natur/teknologi-undervisning i et kompetenceperspektiv. Omhandler kompetencebegrebets anvendelse i en fagdidaktisk sammenhæng samt argumentationer for de fire valgte naturfaglige delkompetencer som baggrund for udvikling af naturfaglig dannelse. Kompetenceområde 3: Undervisning i natur/teknologis kerneområder (1): Mennesket, sundhed og levevilkår, teknologifrembringelse og -anvendelse og menneskets interageren med naturgrundlaget. Kompetenceområde 4: Undervisning i natur/teknologis kerneområder (2): Universets, Jordens og livets opståen, udvikling og beskrivelse samt de naturfænomener og teknologiske indretninger, som elever møder i hverdagen. Kompetencemål, som indgår i modulet: Den studerende kan begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden og færdigheder til at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i natur/teknologi. begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle natur/teknologi-undervisning med henblik på at udvikle elevernes naturfaglige kompetencer. begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning om menneskets samspil med naturen og anvendelse af teknologi. begrundet planlægge, gennemføre, evaluere samt udvikle undervisning i natur/teknologi, der styrker elevernes evne til at forstå og forholde sig til de naturgivne og teknologiske udviklingsprocesser fra universets tilblivelse og til nutiden - både på mikroplanet og på makroplanet. Færdighedsmål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle læringsmålstyret undervisning i natur/teknologi på et naturfagsdidaktisk grundlag, anvende forskellige undervisningsressourcer og vælge fysiske rammer i forhold til undervisningens naturfaglige mål og indhold under hensyntagen til såvel den enkelte elevs som grupper af elevers læreprocesser, evaluere natur/teknologiundervisning - såvel den enkelte elevs som grupper af elevers udbytte, gennemføre natur/teknologiundervisning, der udvikler elevernes evne til at anvende fagsprog til at kommunikere om naturfaglige emner og problemstillinger, gennemføre undervisning, der udvikler og fastholder elevernes motivation og interesse for naturfag og inddrage eksempler på naturvidenskabens og teknologiens anvendelse i samfundet i natur/teknologiundervisningen, Vidensmål: Den studerende har viden om naturfagsdidaktik og naturfagsdidaktisk forskning, undervisningsressourcer i naturfag såsom lærebøger, laboratorier, multimodale og webbaserede læremidler, sciencecentre, uderum, erhvervsvirksomheder, museer og it, evaluering i naturfagsundervisning, elever og elevgruppers, herunder tosprogede elevers, hverdagssprog, fagsprog og begrebsdannelse i naturfagene, forhold der har betydning for fastholdelse og udvikling af elevernes interesse og motivation for naturfag og naturvidenskabernes anvendelse i samfundsmæssige, teknologiske og erhvervsmæssige kontekster samt didaktisk viden om inddragelse af omverden i 157

158 begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle læringsmålstyret undervisning, der udvikler elevernes undersøgelseskompetence, begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle kompetenceudviklende natur/teknologi-undervisning i samspillet mellem de naturfaglige kompetencer, der er afpasset elevernes faglige og udviklingsmæssige progression, begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle natur/teknologiundervisning med historiske og filosofiske aspekter af naturvidenskaben, begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle natur/teknologiundervisning, der udvikler elevernes evne til at designe, anvende og vurdere modeller til forståelse af naturfaglige fænomener og sammenhænge, begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning, der udvikler elevernes kommunikative og perspektiverende kompetence i forhold til problemstillinger, hvor naturfaglig viden kan bidrage til vurdering og stillingtagen, inddrage eksempler på nyere naturvidenskabelig forskning i undervisning og begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i ressourcer, ressourceforbrug og energistrømme med bæredygtighed som perspektiv, begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning, hvor eleverne får indblik i og anvender processer til design og produktion af produkter, inddrage den lokale natur i undervisningen, begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning om livets udvikling i et naturvidenskabeligt perspektiv, begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning om stoffer og materialer, som elever typisk møder i hverdagen, og begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning om universet, solsystemet og planeten Jorden, begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning, der inddrager L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m undervisningen, didaktisk teori om undersøgende arbejde i naturfagsundervisningen, naturfaglige kompetencer, herunder undersøgelses-, modellerings-, perspektiverings-, og kommunikationskompetence, hovedtræk af naturvidenskabernes og teknologiens historie og filosofi, anvendelse af modeller i faget og i naturvidenskaben, herunder modellernes karakteristika og design samt erkendelsespotentialer, interessemodsætningers betydning for diskussion og vurdering af problemstillinger hvor naturfaglig viden kan bidrage til vurdering og stillingtagen, og nyere forskning inden for naturvidenskab, ressourcer og energistrømme, vedvarende og ikke vedvarende energiformer, teknologiudvikling, innovation og designprocesser, levende organismer, landskaber og levesteder, systematik og evolution, grundstoffer og materialers egenskaber og anvendelse, stofkredsløb og energiomsætning og universets opståen og udvikling, solsystemet og planeten Jorden, udformning af lokal bebyggelse og infrastruktur. lokalsamfundet. Arbejdsformer i modulet: I arbejdet med modulets indhold anvendes varierede undervisnings-, arbejds- og 158

159 organisationsformer, i overensstemmelse med grundtanken i studieaktivitetsmodellen. En væsentlig grad af deltagerstyring vil præge modulet herunder eksempelvis den studerendes praktisk-undersøgende studiearbejde i felten og i laboratoriet. Det vejledende tidsforbrug for de studerende til studieaktiviteterne i modulet, jf. studieaktivitetsmodellen, fordeler sig på følgende måde: Kategori 1: 45 timer Kategori 2: 90 timer Kategori 3: 95 timer Kategori 4: 15 timer I modulet indgår systematisk vejledning og feedback fra underviseren til de studerende. Placering, omfang, form og kontekster for vejledning og feedback fremgår af studieplanen for modulet. Der foretages formativ evaluering af undervisningen undervejs i modulforløbet og en summativ evaluering af undervisningen ved modulforløbets slutning, jf. studieplanen. Evaluering af modulet, herunder kriterier for at gennemføre Kriterierne for at gennemføre modulet udgøres af følgende 2 elementer: 1. Et skriftligt studieprodukt, som er baseret på et tilrettelagt og gennemført undervisningsforløb i faget natur/teknologi på mellemtrinnet. Studieproduktet skal dokumentere den studerendes kompetencer til at varetage praktisk-eksperimentelt arbejde med de studieobjekter, der er lagt til grund for ovennævnte undervisningsforløb. Studieproduktet skal omfatte naturfaglige perspektiver og undervisningsfaglige refleksioner knyttet til undervisningsforløbet. 2. En mundtlig præsentation af udvalgte dele af studiemodulets eksperimentelle, faglige og didaktiske analyser og perspektiver over for holdet og underviserne. Evalueringen foretages af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Evalueringsresultatet meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. 159

160 NT 3: Hvad træet fortæller naturvidenskab og teknologi omsat til eksemplarisk læring i børnehøjde Modultype Basismodul, lokalt udarbejdet X Modulomfang 10 ECTS Modulbetegnelse NT 3: Hvad træet fortæller naturvidenskab og teknologi omsat til eksemplarisk læring i børnehøjde Kort beskrivelse af modulet Den studerende skal arbejde med at udvikle og tilrettelægge en tematisk undervisning i natur/teknologi med emnet årringsdatering af træ som omdrejningspunkt. Modulet har fokus på, hvordan et naturfagligt grundtema kan anvendes eksemplarisk i forhold til læringsmålsstyret natur/teknologi-undervisningen i grundskolen. Temaet behandles tværfagligt og opererer indholdsmæssigt centralt i forhold til de øvrige naturfag i grundskolen. Der fokuseres på skelsættende hændelser over tid af såvel naturfaglig som historisk og mere personnær karakter. Modulets didaktiske fokus er naturfaglig dannelse som et afgørende aspekt i undervisningsfaget natur/teknologi, hvorfor der lægges vægt på modulets muligheder for at bidrage til elevernes omverdensforståelse og forståelse af sig selv som mennesker i verden. Der sigtes på en udvikling af elevernes muligheder for på længere sigt at kunne interagere med omverdenen og handle kompetent i denne. Der fokuseres på faglige sammenhænge og på, hvordan et eksemplarisk tema i undervisningsfaget natur/teknologi kan danne basis for undervisningen i biologi, geografi og fysik/kemi i grundskolens ældste klasser. I modulet arbejdes med følgende temaer: Fastholdelse og konsolidering af børnenes interesse for naturfaglige emner Perspektiver på sammenhænge imellem den levende og ikke-levende natur, herunder ikke mindst betingelser for vækst, arbejde med enkle stofkredsløb i naturen Børnenes oplevelser og fortolkninger af naturfaglige fænomener og sammenhænge i deres hverdag og nære omverden. Der arbejdes med, hvordan man gradvis udvikler et naturfagligt begrebsapparat og lærer at identificere og reflektere over naturfaglige problemstillinger Undersøgelsesmetoder som direkte oplevelse, sansning, iagttagelse, beskrivelse, undersøgelse, stille spørgsmål og afprøvning med argumentation Teknologi og ressourcer, udvalgte planter og deres livsbetingelser, naturfaglige fænomener, som børn typisk møder i hverdagen f.eks. årstider, vejr, klima og naturkatastrofer Systematik og klassifikation Perspektiver på menneskers og dyrs miljøpåvirkninger og samspil. De fire delkompetencers betydning for undervisningens tilrettelæggelse og elevernes læring Brug af digitale læremidler og undersøgelsesmetoder indgår som centrale dele af studieprocessen og i forhold til praksis i skolen Modulsprog Dansk men det må dog forventes, at der indgår anvendelse af materiale på andre sprog. Forudsætninger for at læse modulet 160

161 Den studerende har adgang til moduler i undervisningsfag, når den studerende i den adgangsgivende gymnasiale uddannelse har opnået karakteren bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6. Modulet godkendes til følgende fag Undervisningsfaget natur/teknologi Fagområder, som modulet knytter sig til Undervisningsfaget natur/teknologi Modulets vidensgrundlag Undervisningen baseres på nationale og internationale forsknings- og udviklingsarbejder, der omhandler tematikker inden for naturfagsundervisning og samfundsvidenskab - og som er relevante for undervisningen af elever på skolens mellemtrin. Modulets relation til praksis Den studerendes kompetencer i modulet udvikles gennem inddragelsen af erfaringsbaseret indsigt og teoretisk viden, som er relevant for undervisning i natur/teknologi på mellemtrinnet i skolen og desuden gennem inddragelsen af empiri fra praksis. I forbindelse med undervisningen i modulet inddrages alternative læringsmiljøer som naturskoler, oplevelsescentre og kommunale naturforvaltninger mv., ligesom modulet indebærer materiale- og vidensøgning hos eksterne ressourcepersoner med lokal indsigt og erfaring. I modulet indgår Teaching Lab, jf. beskrivelsen i studieordningens almene del. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Naturfagsdidaktik med henblik på elevers læring og almendannelse i natur/teknologi omhandler viden og færdigheder, som gør det muligt at reflektere over undervisningens hvorfor, hvad og hvordan og herigennem opbygge en lærerprofessionalisme i natur/teknologiundervisning. Kompetenceområde 2: Natur/teknologi-undervisning i et kompetenceperspektiv. Omhandler kompetencebegrebets anvendelse i en fagdidaktisk sammenhæng samt argumentationer for de fire valgte naturfaglige delkompetencer som baggrund for udvikling af naturfaglig dannelse. Kompetenceområde 3: Undervisning i natur/teknologis kerneområder (1): Mennesket, sundhed og levevilkår, teknologifrembringelse og -anvendelse og menneskets interageren med naturgrundlaget. Kompetenceområde 4: Undervisning i natur/teknologis kerneområder (2): Universets, Jordens og livets opståen, udvikling og beskrivelse samt de naturfænomener og teknologiske indretninger, som elever møder i hverdagen. Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden og færdigheder til at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i natur/teknologi begrundet planlægge, gennemføre, evaluere, og udvikle natur/teknologi-undervisning med naturvidenskabelige perspektiver og med henblik på udvikling af den enkelte elevs faglighed og almendannelse begrundet planlægge, gennemføre, evaluere, og udvikle undervisning om menneskets samspil med naturen og anvendelse af teknologi begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i natur og teknologi i den nære og fjerne omverden Færdighedsmål: Vidensmål: Den studerende kan Den studerende har viden om begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle læringsmålstyret undervisning i natur/teknologi på et naturfagsdidaktisk naturfagsdidaktik og naturfagsdidaktisk forskning, 161

162 grundlag, anvende forskellige undervisningsressourcer og vælge fysiske rammer i forhold til undervisningens naturfaglige mål og indhold under hensyntagen til såvel den enkelte elevs som grupper af elevers læreprocesser, evaluere natur/teknologiundervisning - såvel den enkelte elevs som grupper af elevers udbytte, gennemføre natur/teknologiundervisning, der udvikler elevernes evne til at anvende fagsprog til at kommunikere om naturfaglige emner og problemstillinger, gennemføre undervisning, der udvikler og fastholder elevernes motivation og interesse for naturfag og inddrage eksempler på naturvidenskabens og teknologiens anvendelse i samfundet i natur/teknologiundervisningen, begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle af læringsmålstyret undervisning, der udvikler elevernes undersøgelseskompetence, begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle kompetenceudviklende natur/teknologi-undervisning i samspillet mellem de naturfaglige kompetencer, der er afpasset elevernes faglige og udviklingsmæssige progression, begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle natur/teknologiundervisning, der udvikler elevernes evne til at designe, anvende og vurdere modeller til forståelse af naturfaglige fænomener og sammenhænge, begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning, der udvikler elevernes kommunikative og perspektiverende kompetence i forhold til problemstillinger, hvor naturfaglig viden kan bidrage til vurdering og stillingtagen, inddrage eksempler på nyere naturvidenskabelig forskning i undervisning og begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle natur/teknologiundervisning i samarbejde med skolens øvrige fag og obligatoriske emner. undervisningsressourcer i naturfag såsom lærebøger, laboratorier, multimodale og webbaserede læremidler, sciencecentre, uderum, erhvervsvirksomheder, museer og it, evaluering i naturfagsundervisning, elever og elevgruppers, herunder tosprogede elevers, hverdagssprog, fagsprog og begrebsdannelse i naturfagene, forhold der har betydning for fastholdelse og udvikling af elevernes interesse og motivation for naturfag og naturvidenskabernes anvendelse i samfundsmæssige, teknologiske og erhvervsmæssige kontekster samt didaktisk viden om inddragelse af omverden i undervisningen, didaktisk teori om undersøgende arbejde i naturfagsundervisningen, naturfaglige kompetencer, herunder undersøgelses-, modellerings-, perspektiverings-, og kommunikationskompetence, anvendelse af modeller i faget og i naturvidenskaben, herunder modellernes karakteristika og design samt erkendelsespotentialer, interessemodsætningers betydning for diskussion og vurdering af problemstillinger hvor naturfaglig viden kan bidrage til vurdering og stillingtagen, nyere forskning inden for naturvidenskab og naturvidenskabernes bidrag i tværfagligt samarbejde med andre vidensområder. 162

163 begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning, hvor eleverne får indblik i og anvender processer til design og produktion af produkter, begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle natur/teknologiundervisning, hvor der lægges vægt på naturvidenskabens og teknologiens almendannende potentialer begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning om naturfaglige fænomener, som elever møder i hverdagen, inddrage den lokale natur i undervisningen, begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning om livets udvikling i et naturvidenskabeligt perspektiv. L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m teknologiudvikling, innovation og designprocesser, naturvidenskabens bidrag til almen dannelse gennem perspektivering af fagets elementer og forståelse af omverdenen naturfaglige og teknologiske hverdagsfænomener, levende organismer, landskaber og levesteder, systematik og evolution. Arbejdsformer i modulet I arbejdet med modulets indhold anvendes varierede undervisnings-, arbejds- og organisationsformer i overensstemmelse med studieaktivitetsmodellen. En væsentlig grad af deltagerstyring vil præge modulet herunder eksempelvis i forbindelse med den studerendes praktisk-undersøgende studiearbejde i felten og i laboratoriet. Digitale læremidler og selvinitierede undersøgelser indgår som vigtige elementer i studieprocessen såvel som i forhold til studietemaets eksemplariske anvendelse i grundskolen. Den studerende etablerer undervejs og fortløbende en personlig naurfaglig samling af effekter med relation til berørte studietemaer i modulet. Det vejledende tidsforbrug for de studerende til studieaktiviteterne i modulet, jf. studieaktivitetsmodellen, fordeler sig på følgende måde: Kategori 1: 45 timer Kategori 2: 90 timer Kategori 3: 95 timer Kategori 4: 15 timer I modulet indgår systematisk vejledning og feedback fra underviseren til de studerende. Placering, omfang, form og kontekster for vejledning og feedback fremgår af studieplanen for modulet. Der foretages formativ evaluering af undervisningen undervejs i modulforløbet og en summativ evaluering af undervisningen ved modulforløbets slutning, jf. studieplanen. Evaluering af modulet, herunder kriterier for at gennemføre Kriterierne for at gennemføre modulet udgøres af følgende 3 elementer: 1. Et skriftligt studieprodukt, som er baseret på et tilrettelagt og gennemført undervisningsforløb i faget natur/teknologi på mellemtrinnet. Studieproduktet skal dokumentere den studerendes kompetencer til at varetage praktisk-eksperimentelt arbejde med de studieobjekter, der er lagt til grund for ovennævnte undervisningsforløb. Studieproduktet skal omfatte naturfaglige perspektiver og undervisningsfaglige refleksioner knyttet til undervisningsforløbet. 2. En mundtlig præsentation af udvalgte dele af studiemodulets eksperimentelle, faglige og didaktiske analyser og perspektiver over for såvel holdet som underviserne. 3. En præsentation af en personlig naturfaglig samling for såvel holdet som underviserne herunder en belysning af naturfaglige aspekter og fagdidaktiske potentialer og perspektiver knyttet hertil. Evalueringen foretages af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets 163

164 færdigheds- og vidensmål. Evalueringsresultatet meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. 164

165 Undervisningsfag: SAMFUNDSFAG L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m SA 1: Undervisning i politik, magt og demokrati i Danmark og i verden Modultype Basis, nationalt udarbejdet X Modulomfang 10 ECTS Modulbetegnelse SA 1: Undervisning i politik, magt og demokrati i Danmark og i verden Kort beskrivelse af modulet Modulet giver den studerende kompetence i at undervise i politik, magt og demokrati; lokalt, nationalt, regionalt og globalt. Formålet er, at den studerende kan forestå en undervisning, der fremmer elevernes demokratiske og politiske dannelse. Med udgangspunkt i de samfundsvidenskabelige discipliner og fagdidaktisk teori og praksis arbejdes der med, hvordan man begrundet planlægger, gennemfører, udvikler og evaluerer undervisning i og med demokrati i samfundsfag i folkeskolens klasse. Der arbejdes med, hvordan man samfundsvidenskabeligt kan analysere relevante problemstillinger indenfor området politik, magt og demokrati. Demokratiske grundspørgsmål hvad er demokrati? belyst samfundsfilosofisk og politologisk Analyser af det danske politiske system og dets funktion i forhold til forskellige idealer om demokratiet Analyser og diskussion af demokratiet på europæisk plan Globale problemstillinger i forhold til demokratiet. Samtidig arbejdes der med hvordan eleverne i skolen kan forholde sig til og selv analysere samfundsmæssige problemstillinger inden for området. Modulsprog Dansk Forudsætninger for at læse modulet Den studerende har adgang til moduler i undervisningsfag, når den studerende i den adgangsgivende gymnasiale uddannelse har opnået karakteren bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6. Modulet godkendes til følgende fag Undervisningsfaget samfundsfag Fagområder, som modulet knytter sig til Undervisningsfaget samfundsfag Modulets vidensgrundlag Modulet bygger på empirisk forskning indenfor elevers samfundsfaglige kompetencer. Forskning og undersøgelser omkring samfundsfagsundervisning samt politisk og demokratisk dannelse i dansk og international kontekst. Fagdidaktisk og pædagogisk teori om undervisningsplanlægning og læring. Politologisk forskning og teori, herunder fx valgundersøgelser. Politisk filosofi, fx demokratiteori. Politisk sociologi, fx teorier om og undersøgelser af vælgeradfærd. 165

166 Samfundsvidenskabelig videnskabsteori. Modulets relation til praksis I modulet indgår Teaching Lab, jf. beskrivelsen i studieordningens almene del. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Politik, demokrati og deltagelse Kompetenceområde 2: Sociale og kulturelle forhold samt globalisering Kompetenceområde 4: Samfundsfaglige arbejdsmetoder og samfundsfagdidaktik Kompetencemål, som indgår i modulet Kompetencemål 1: Den studernede kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvkle undervisningen i politiske problemstillinger og demokrati i samfundsfag i folkeskolens klasse. Kompetencemål 2: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i sociale og kulturelle forhold samt globalisering i samfundsfag i folkeskolens klasse. Kompetencemål 4: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i samfundsfag med anvendelse af forskellige arbejdsformer og i brug af statistik og anden empiri i behandlingen af samfundsmæssige problemstillinger i folkeskolens klasse. Færdighedsmål: Den studerende kan inddrage elevers demokratiske handle- og deltagelsesmuligheder i samfundsfagsundervisning motivere elever til at tage stilling til det danske folkestyre gennem samfundsfagsundervisning analysere den aktuelle parlamentariske situation med anvendelse af relevante teorier og empiriske undersøgelser, inddrage elektronisk kommunikation, herunder it, til styrkelse af elevernes demokratiske deltagelses- og beslutningsmuligheder udvikle elevernes grundlag for at kunne reflektere over dansk deltagelse i EUsamarbejdet i et demokratisk perspektiv analysere udvalgte aktuelle politiske problemstillinger på europæisk plan og diskutere hvordan disse kan indgå i samfundsfagsundervisningen i folkeskolen, styrke elevernes færdigheder i at reflektere over Danmarks deltagelse i regionalt, europæisk og globalt samarbejde styrke elevers færdigheder i at analysere forskellige former for magt og ressourcers indflydelse på samfundsmæssig deltagelse og politiske beslutningsprocesser lokalt og globalt, inddrage elevernes hverdagsliv i forståelsen Vidensmål: Den studerende har viden om demokrati, demokratiopfattelser og demokratiske processer politiske systemer, magtformer, ideologier, interesser, ressourcer og indflydelse den aktuelle parlamentariske situation, politiske partiers adfærd og vælgeradfærd, forskellige former for demokratisk deltagelse, herunder gennem brug af it Danmarks medlemskab af EU og det danske politiske systems relation til EU, EU s institutioner, beslutningsprocedurer og integration aktuelle europæiske politiske problemstillinger i EU, Danmarks deltagelse i regionalt, europæisk og globalt samarbejde, herunder begreberne suverænitet og interdependens og sammenhænge mellem forskellige aktørers magt, ressourcer og handlemuligheder på lokalt og globalt plan, sociologiske og kulturelle sammenhænge 166

167 af sammenhænge mellem kulturbegreber, normer, værdier, levevis og deltagelsesformer, foretage fagligt begrundede materialevalg, herunder af digitale læremidler, planlægge, lede, gennemføre og evaluere projektorganiseret og tværfaglig undervisning med inddragelse af den enkelte elevs forskellige læringsforudsætninger og planlægge og gennemføre undervisning med afsæt i det juridiske grundlag for samfundsfaget. L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m mellem normer, værdier, levevis og deltagelsesformer anvendelse og analyse af forskellige former for kilder og læremidler til samfundsfagsundervisningen, problemformulering, projektarbejde og problemformulering, som undervisningsform, og inddragelse af det omgivende samfund i undervisningen, tværfaglighed og folkeskolens lovgrundlag og bestemmelser for samfundsfag. Arbejdsformer i modulet Organiseringen af undervisningen foregår som en vekselvirkning mellem oplæg, diskussion, gruppearbejde og de studerendes fremlæggelser. Målet er at få læringen til at foregå i et dialogbaseret læringsmiljø, hvor de studerendes egen konstruktion af viden er i centrum. De studerendes arbejde er organiseret i studiegrupper. Det vejledende tidsforbrug for de studerende til studieaktiviteterne i modulet, jf. studieaktivitetsmodellen, fordeler sig på følgende måde: Kategori 1: 45 timer Kategori 2: 125 timer Kategori 3: 60 timer Kategori 4: 20 timer I modulet indgår systematisk vejledning og feedback fra underviseren til de studerende. Placering, omfang, form og kontekster for vejledning og feedback fremgår af studieplanen for modulet. Evaluering af modulet, herunder kriterier for at gennemføre Kriterierne for at gennemføre modulet er følgende: 1. De studerende skal studiegruppevis udarbejde et produkt i form af et selvproduceret læremiddel eller en redidaktisering af et eksisterende læremiddel. Dette skal være præsenteret af studiegruppen på holdet og godkendt af underviseren. 2. De studerende skal studiegruppevis udarbejde en rapport om et samfundfagligt problemfelt med relevans for undervisningen i samfundsfag i folkeskolen. Rapporten opbygges med en problemformulering med tre underordnede problemstillinger samt dertil hørende didaktiske overvejelser. Rapporten præsenteres på holdet og skal godkendes af underviseren. Rapportens omfang er maksimalt 5 sider pr. studerende. Evalueringen foretages af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Evalueringsresultatet meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. 167

168 SA 2: Undervisning i sociologi, sociale og kulturelle forhold i Danmark og verden. Samfundsfaglige undersøgelsesmetoder. Modultype Basis, nationalt udarbejdet X Modulomfang 10 ECTS Modulbetegnelse SA 2: Undervisning i sociologi, sociale og kulturelle forhold - i Danmark og verden. Samfundsfaglige undersøgelsesmetoder. Kort beskrivelse af modulet Modulet giver den studerende kompetence i at undervise i det sociologiske og kulturelle område i samfundsfaget i folkeskolen. Der arbejdes med, hvordan man kan forestå en undervisning, der understøtter elevernes udvikling af en sociologisk og kulturel samfundsmæssig forståelse, der sætter dem i stand til at se sig selv som en del af samfundet. Et samfund, som de påvirker og påvirkes af. Der lægges vægt på sociologiske teorier om forholdet mellem individ og fællesskab. Med udgangspunkt i de samfundsvidenskabelige discipliner, med særlig fokus på det sociologiske område, og fagdidaktisk teori og praksis, arbejdes der med, hvordan man begrundet planlægger, gennemfører, udvikler og evaluerer undervisning i sociale og kulturelle forhold i samfundsfag i folkeskolens klasse. Der arbejdes med problemstillinger i et lokalt, nationalt, regionalt og globalt perspektiv. Modulsprog Dansk Forudsætninger for at læse modulet Den studerende har adgang til moduler i undervisningsfag, når den studerende i den adgangsgivende gymnasiale uddannelse har opnået karakteren bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6. Modulet godkendes til følgende fag Undervisningsfaget samfundsfag Fagområder, som modulet knytter sig til Undervisningsfaget samfundsfag Modulets vidensgrundlag Empirisk forskning omkring elevers sociale og kulturelle forståelse, identitetsdannelse og udvikling. Sociologisk teoriudvikling, fx klassiske, nutidige sociologiske teoretikere. Sociologiske undersøgelser og forskning. Samfundsfilosofi, med vægt på forholdet mellem individ og fællesskab. Globaliseringsteori, både sociologiske og mere politologiske retninger. Samfundsvidenskabelig videnskabsteori og forskningsmetodik. Fagdidaktisk og pædagogisk teori om undervisningsplanlægning og læring. Modulets relation til praksis I modulet indgår en projektopgave baseret på en selvforetaget empirisk undersøgelse af en samfundsfagdidaktisk problemstilling fra folkeskolen. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 2: Sociale og kulturelle forhold samt globalisering Kompetenceområde 4: Samfundsfaglige arbejdsmetoder og samfundsfagdidaktik 168

169 Kompetencemål, som indgår i modulet Kompetencemål 2: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i sociale og kulturelle forhold samt globalisering i samfundsfag i folkeskolens klasse. Kompetencemål 4: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i samfundsfag med anvendelse af forskellige arbejdsformer og i brug af statistik og anden empiri i behandlingen af samfundsmæssige problemstillinger i folkeskolens klasse. Færdighedsmål: Den studerende kan fremme elevernes forståelse for sammenhænge mellem identitet, gruppedannelse og deres egen stillingtagen, fremme elevernes forståelse for egen og andres identitetsdannelse og socialisation i et etnisk, kulturel og religiøst heterogent Danmark inddrage begreber om social differentiering til beskrivelse af sociale forskelle i Danmark og i verden i undervisningen, styrke elevernes forståelse for forskellige samfundssyns fortolkning på hverdagsliv og levevis i et velfærdssamfund styrke elevers færdigheder i at analysere sammenhænge mellem regionale, europæiske, samt globale processer og lokale kulturelle og etniske udtryk styrke elevers muligheder for at reflektere over politisk, kulturel og økonomisk globalisering og inddrage elevers eget it- og medieforbrug med henblik på udviklingen af deres kritiske tænkning foretage enkle empiriske undersøgelser og analysere forskellige datatyper, herunder ved brug af it, og diskutere de videnskabsteoretiske problemstillinger i forhold til en undersøgelse, begrundet gennemføre læringsmålstyret samfundsfagsundervisning formulere læringsmål for undervisningsforløb i samfundsfag og diskutere begrundelsen af disse med inddragelse af undersøgelser af elevgruppen, formulere beskrivelser af tegn på læring i samfundsfag, og anvende og designe egnede metoder til evaluering af elevernes udbygge af undervisningen og give fremadrettet feedback til eleverne, tilrettelægge undervisning med fokus på faglige begreber og læsning af faglige tekster, Vidensmål: Den studerende har viden om sammenhænge mellem identitetsdannelse, gruppedannelse og stillingtagen, identitetsdannelse, socialisering, fællesskaber og ligestilling på lokalt og globalt niveau samt sociologiske teorier om modernitet og senmodernitet sociologisk teori og undersøgelser af social differentiering og samfundsmæssig integration, samfundsfilosofiske og sociologiske perspektiver på forholdet mellem menneske og samfund, sammenhænge mellem lokale, nationale, regionale, europæiske og globale begivenheder og udviklingsforløb og sociologiske teorier om migration teori og empiriske undersøgelser af politisk, økonomisk og kulturel globalisering og massemedier i et globalt perspektiv, herunder Internettet og it, samt betydningen for lokale fællesskaber kvantitativ og kvalitativ metode samt samfundsvidenskabelig videnskabsteori samfundsdidaktik og fagdidaktisk forskning, formulering af mål og læringsmål i samfundsfag, undersøgelser af elevers forudsætninger inden for fagets områder, metoder til vurdering af elevernes forudsætninger i samfundsfag, evaluering, beskrivelser af tegn på læring og feedback til eleverne i samfundsfag elevers tilegnelse af fagsprog og faglige begreber i samfundsfag, herunder faglig læsning, 169

170 Arbejdsformer i modulet Organiseringen af undervisningen foregår som en vekselvirkning mellem oplæg, diskussion, gruppearbejde og de studerendes fremlæggelser. Målet er at få læringen til at foregå i et dialogbaseret læringsmiljø, hvor de studerendes egen konstruktion af viden er i centrum. De studerendes arbejde er organiseret i studiegrupper. Det vejledende tidsforbrug for de studerende til studieaktiviteterne i modulet, jf. studieaktivitetsmodellen, fordeler sig på følgende måde: Kategori 1: 45 timer Kategori 2: 125 timer Kategori 3: 60 timer Kategori 4: 20 timer I modulet indgår systematisk vejledning og feedback fra underviseren til de studerende. Placering, omfang, form og kontekster for vejledning og feedback fremgår af studieplanen for modulet. Evaluering af modulet, herunder kriterier for at gennemføre Kriterierne for at gennemføre modulet er følgende: 1. De studerende skal studiegruppevis udarbejde en projektopgave baseret på en selvforetaget empirisk undersøgelse af en samfundsfagsdidaktisk problemstiling fra folkeskolen. Denne skal være præsenteret på holdet og godkendt af underviseren. 2. De studerende skal studiegruppevis udarbejde et begrundet læringsmålsstyret undervisningsforløb i samfundsfag inden for kompetenceområdet sociale og kulturelle forhold samt globalisering. Evalueringen foretages af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Evalueringsresultatet meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. 170

171 SA 3: Undervisning i velfærd, national- og privatøkonomi, med fokus på aktuelle økonomiske problemstillinger i Danmark og verden Modultype Basis, lokalt udarbejdet X Modulomfang 10 ECTS Modulbetegnelse SA 3: Undervisning i velfærd, national- og privatøkonomi, med fokus på aktuelle økonomiske problemstillinger i Danmark og verden Kort beskrivelse af modulet Modulet giver den studerende kompetence til at undervise i samfundsøkonomiske problemstillinger i folkeskolen. I modulet arbejder vi med problemstillinger, der knytter sig til fordelingen af ressourcer i samfundet først og fremmest ud fra et økonomisk perspektiv. Kernen i modulet er økonomiske problemstillinger og knytter sig til livet i velfærdssamfund og - stat både nationalt og internationalt. Det betyder at vi arbejder med at planlægge, udføre og evaluere kvalificeret samfundsfagsundervisning, der giver eleverne forståelse for deres rolle som forbrugere og borgere, fx ved at inddrage elevers forbrugeradfærd og evne til sociologisk refleksion over privatøkonomiske dispositioner. Modulet har fokus på økonomiske og/eller politiske og sociologiske aspekter af velfærdssamfund og stat, fx at forstå sammenhænge mellem politisk observans og makroøkonomiske dispositioner i samfundet. Der er således fokus på undervisningsaktiviteter der styrker elevernes handlekompetence og deres økonomiske og demokratiske dannelse, så de kan være aktive medborgere i deres samfund. Både arbejdsformer og undervisningsformer er problemorienterede, det vil fx sige at de økonomiske teorier tematiseres i forhold til aktuelle problemstillinger og den økonomiske, politiske og/eller sociologiske debat i samfundet. Samlet skaber det grundlag for at diskutere samfundsfaglige problemstillinger eleverne møder i deres hverdag. Modulsprog Dansk Forudsætninger for at læse modulet Den studerende har adgang til moduler i undervisningsfag, når den studerende i den adgangsgivende gymnasiale uddannelse har opnået karakteren bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6. Modulet godkendes til følgende fag Undervisningsfaget samfundsfag Fagområder, som modulet knytter sig til Undervisningsfaget samfundsfag Modulets vidensgrundlag Empiri vedrørende elevers udvikling af kompetencer i forhold til det økonomiske område, som forbrugere og borgere. Økonomisk teori, nationaløkonomi. Mikro- og makroøkonomisk teori. 171

172 Velfærdsøkonomi og- teori. Privatøkonomi og forbrugerteori. Sociologisk teori om forbrug. Bæredygtighed og teori om uddannelse for bæredygtig udvikling. Fag- og almendidaktisk teori om undervisningsplanlægning og læring. Teori om problemorientering som princip og metode. Empiri om problemorienteret undervisning. Modulets relation til praksis I modulet indgår Teaching Lab, jf. beskrivelsen i studieordningens almene del. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 3: Samfundsøkonomi og økonomisk adfærd Kompetenceområde 4: Samfundsfaglige arbejdsmetoder og samfundsfagdidaktik Kompetencemål, som indgår i modulet Kompetencemål 2: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i samfundsøkonomi samt privatøkonomi og forbrugeradfærd i samfundsfag i folkeskolens klasse. Kompetencemål 4: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i samfundsfag med anvendelse af forskellige arbejdsformer og i brug af statistik og anden empiri i behandlingen af samfundsmæssige problemstillinger i folkeskolens klasse. Færdighedsmål: Den studerende kan inddrage elevers forbrugeradfærd og forståelse for prisdannelse, herunder gennem brug af it styrke elevers sammenhængsforståelse mellem egen økonomisk adfærd og samfundsmæssig udvikling, herunder skitsere muligheder for entreprenørskab sætte eleverne i stand til at anvende det økonomiske kredsløb som model for økonomisk aktivitet anvende sammenhænge mellem politisk og ideologisk observans og makroøkonomiske dispositioner i samfundsfagsundervisning styrke elevernes muligheder for at reflektere over økonomiens betydning for det danske velfærdssamfund, samt over forskellige velfærdsmodeller i et fordelingsperspektiv inddrage elevers forbrug og forståelse af samfundsøkonomiske sammenhænge i arbejdet med bæredygtig udvikling, innovation og økonomisk vækst, inddrage elevers forbrugeradfærd og evne til sociologisk refleksion over privatøkonomiske dispositioner og Inddrage unges økonomi og økonomiske forståelse i undervisning i privatøkonomi i et samfundsfagligt perspektiv. begrundet gennemføre læringsmålstyret samfundsfagsundervisning Vidensmål: Den studerende har viden om markedsmekanismen, udbud og efterspørgsel sammenhænge mellem privat- og nationaløkonomi arbejdsmarkedet og det økonomiske kredsløb, samt sammenhænge mellem forbrug, produktion, produktivitet, vækst og beskæftigelse forskellige økonomiske skoler, herunder Keynesianisme og monetarisme velfærdsmodeller, samt sammenhænge mellem forsørgelse og stat, marked og civilt samfund sammenhænge mellem forbrug, miljøpåvirkning, bæredygtig udvikling, vækst og innovation, sammenhænge mellem forbrug, segment, livsstil og status privatøkonomiske begreber og unges privatøkonomi. samfundsdidaktik og fagdidaktisk forskning, 172

173 formulere læringsmål for undervisningsforløb i samfundsfag og diskutere begrundelsen af disse med inddragelse af undersøgelser af elevgruppen, formulere beskrivelser af tegn på læring i samfundsfag, og anvende og designe egnede metoder til evaluering af elevernes udbygge af undervisningen og give fremadrettet feedback til eleverne, tilrettelægge undervisning med fokus på faglige begreber og læsning af faglige tekster, L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m formulering af mål og læringsmål i samfundsfag, undersøgelser af elevers forudsætninger inden for fagets områder, metoder til vurdering af elevernes forudsætninger i samfundsfag, evaluering, beskrivelser af tegn på læring og feedback til eleverne i samfundsfag elevers tilegnelse af fagsprog og faglige begreber i samfundsfag, herunder faglig læsning, Arbejdsformer i modulet Organiseringen af undervisningen foregår som en vekselvirkning mellem oplæg, diskussion, gruppearbejde og de studerendes fremlæggelser. Målet er at få læringen til at foregå i et dialogbaseret læringsmiljø, hvor de studerendes egen konstruktion af viden er i centrum. De studerendes arbejde er organiseret i studiegrupper. Det vejledende tidsforbrug for de studerende til studieaktiviteterne i modulet, jf. studieaktivitetsmodellen, fordeler sig på følgende måde: Kategori 1: 45 timer Kategori 2: 125 timer Kategori 3: 60 timer Kategori 4: 20 timer I modulet indgår systematisk vejledning og feedback fra underviseren til de studerende. Placering, omfang, form og kontekster for vejledning og feedback fremgår af studieplanen for modulet. Evaluering af modulet, herunder kriterier for at gennemføre Kriterierne for at gennemføre modulet er følgende: 1. De studerende skal udarbejde en årsplan med udgangspunkt i forenklede fælles mål for samfundsfag samt udarbejde en samlet planlægning af kompetenceområdet Økonomi fordelt på 8.-9 klassetrin. Årsplanerne skal diskuteres på tværs af studiegrupper, organiseret af underviseren. 2. De studerende skal udarbejde en rapport om et samfundfagligt problemfelt med relevans for undervisningen i samfundsfag i folkeskolen. Opgaven opbygges med en samfundsfaglig problemformulering med tre underordnede problemstillinger samt dertilhørende didaktiske overvejelser. Rapporten præsenteres på holdet og skal godkendes af underviseren. Rapportens omfang er maksimalt 5 sider pr. studerende. Evalueringen foretages af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Evalueringsresultatet meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. 173

174 Undervisningsfag: TYSK TY 1: Interkulturel kommunikation Modultype Basis, nationalt udarbejdet X Modulomfang 10 ECTS Modulbetegnelse TY 1: Interkulturel kommunikation - tysk Kort beskrivelse af modulet Dette modul arbejder med at definere og udvikle interkulturel og kommunikativ kompetence med fokus på tysk i et flersproget og multikulturelt samfund. Der arbejdes med flg. spørgsmål: Hvad er kommunikativ kompetence? Hvad er interkulturel kompetence? Hvordan kan man arbejde med at udvikle såvel kommunikativ som interkulturel kompetence i folkeskolens tyskundervisning? Der arbejdes med: udviklingen af interkulturel og kommunikativ kompetence både i teori og praksis tilrettelæggelse af tyskundervisning i folkeskolen ud fra den opnåede viden relevant forskningsbaseret viden på området udviklingen af innovative kompetencer Der arbejdes løbende med udviklingen af de studerendes egen sproglige udvikling i lyset af modulets indholdsområder. Modulsprog Tysk. Der kan også læses relevant litteratur på andre sprog. Forudsætninger for at læse modulet Den studerende har adgang til moduler i undervisningsfag, når den studerende i den adgangsgivende gymnasiale uddannelse har opnået karakteren bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6. Modulet godkendes til følgende fag Undervisningsfaget tysk Fagområder, som modulet knytter sig til Undervisningsfaget tysk Modulets vidensgrundlag Relevant forskningsbaseret viden og praksisviden om kommunikation og kultur samfunds- og kulturforhold i tysktalende lande interkulturalitet og kulturmøder anvendelse af medier og it-værktøjer i tyskundervisningen undervisningstilrettelæggelse, der sigter mod kulturforståelse innovation Modulets relation til praksis I modulet indgår Teaching Lab, jf. beskrivelsen i studieordningens almene del. Kompetenceområder, som indgår i modulet 1: Kommunikation, kultur og internationalisering 4: Fremmedsprogsdidaktik Kompetencemål, som indgår i modulet 174

175 1. Den studerende kan analysere eksplicitte kulturelle og samfundsmæssige fænomener, sætte dem ind i en fagdidaktisk kontekst samt kommunikere hensigtsmæssigt mundtligt og skriftligt herom. 4. Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret tyskundervisning med heterogene elevgrupper. Færdighedsmål: Den studerende kan planlægge, gennemføre og evaluere tyskundervisning, der bidrager til udvikling af elevers kulturelle bevidsthed og interkulturelle kommunikative kompetencer forstå hovedindholdet i varierede tekster, sætte dem ind i deres historiske sammenhæng samt analysere, udvælge og anvende tekster og medier, der passer til tyskundervisningen i folkeskolen anvende digitale teknologier og interaktive medier hensigtsmæssigt i tyskundervisningen planlægge, gennemføre og evaluere internationalt og tværfagligt samarbejde virtuelt og reelt med tysk som kommunikationssprog samarbejde med kolleger om inddragelse af fremmedsproglige kompetencer i øvrige fag planlægge, gennemføre og evaluere undervisningsforløb med anvendelse af forskellige metoder, undervisningsaktiviteter, samarbejdsformer og evalueringsformer i relation til heterogene elevgrupper anvende teorier, værktøjer og redskaber til udvikling af innovative kompetencer hos eleverne Vidensmål: Den studerende har viden om sammenhængen mellem sprog og kultur samt interkulturel kompetence samfunds- og kulturforhold i et historisk perspektiv, som det kommer til udtryk i litteratur, film, musik og medier it og medier i tyskundervisningen interkulturelle møder og tysk i den internationale kontekst, både i forbindelse med undervisning, kultur og erhverv tværfaglighed Arbejdsformer i modulet Holdundervisning, studiegruppearbejde, individuelt arbejde. En studietur kan indgå i modulet. undervisningsdifferentiering og progression, gennemførelse og evaluering af undervisningsforløb teorier, værktøjer og redskaber til innovation i undervisningen Det vejledende tidsforbrug for de studerende til studieaktiviteterne i modulet, jf. studieaktivitetsmodellen, fordeler sig på følgende måde: Kategori 1: 50 timer Kategori 2: 85 timer Kategori 3: 90 timer Kategori 4: 20 timer I modulet indgår systematisk vejledning og feedback fra underviseren til de studerende. Placering, omfang, form og kontekster for vejledning og feedback fremgår af studieplanen for modulet. Evaluering af modulet, herunder kriterier for at gennemføre Kriterierne for at gennemføre modulet er følgende: 175

176 Den studerende skal 1. individuelt arbejde med Den Europæiske Sprogportfolio for voksne og præsentere indholdet heri for underviser og medstuderende. 2. individuelt undersøge og fremlægge viden om et valgt tema, inden for området kultur og samfundsforhold. 3. individuelt eller i grupper planlægge og fremlægge et undervisningsforløb som udvikler elevernes interkulturelle kompetence i tyskundervisningen, herunder begrunde udvælgelse og anvendelse af læremidler, fx tekster, medier og it. 4. individuelt eller i grupper undersøge og planlægge et muligt internationalt samarbejde med inddragelse af it eller en foretage en analyse af et læremiddel, med fokus på kulturformidling og interkulturel kompetence. I den samlede evaluering af de pligtige studieopgaver og produkter indgår en vurdering af både mundtlig og skriftlig sprogfærdighed i tysk. Evalueringen foretages af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Evalueringsresultatet meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. 176

177 TY 2: Sprogundervisning og læreprocesser i tysk som fremmedsprog Modultype Basis, nationalt udarbejdet X Modulomfang 10 ECTS Modulbetegnelse TY 2: Sprogundervisning og læreprocesser i tysk som fremmedsprog Kort beskrivelse af modulet Dette modul arbejder med en både teoretisk, praktisk og professionsrettet tilgang til mundtlig og skriftlig kommunikation. Der arbejdes bl. a. med spørgsmål som: Hvad er sprog? Hvad er elevsprog? Hvad er målet for sprogundervisningen? Hvordan beskriver man sprog? Hvordan og hvorfor underviser man i sproglige elementer? Udgangspunktet er kommunikativ kompetence i relation til faget i folkeskolen og læreruddannelsen, herunder fag- og sprogsyn. Der arbejdes teoretisk såvel som erfaringsbaseret med: beskrivelse og analyse af intersprog i relation til målsproget tysk den studerendes eget sprog såvel som rollen som sproglig vejleder og herunder den studerendes brug af hensigtsmæssigt metasprog til forskellige målgrupper brug af forskellige former for hjælpemidler i forhold til analyse og beskrivelse af sprog sprogtilegnelsesteorier herunder ordforrådstilegnelsesteorier Der arbejdes løbende med udviklingen af den studerendes egen sproglige udvikling i lyset af modulets indholdsområder. Modulsprog Undervisningssproget er tysk. Dansk indgår i enkelte indholdsområder. Der kan også læses relevant litteratur på andre sprog. Forudsætninger for at læse modulet Den studerende har adgang til moduler i undervisningsfag, når den studerende i den adgangsgivende gymnasiale uddannelse har opnået karakteren bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6. Modulet godkendes til følgende fag Undervisningsfaget tysk Fagområder, som modulet knytter sig til Undervisningsfaget tysk Modulets vidensgrundlag Relevant forskningsbaseret viden og praksisviden om - kommunikation og sprogsystem - sprogtilegnelse, herunder intersprog og intersprogsudvikling - kommunikations- og sprogtilegnelseskompetence samt strategisk kompetence - innovation - metoder til udvikling af kombinerede (receptive, produktive; mundtlige, skriftlige) færdigheder - tilrettelæggelse af en undervisning, der sigter mod sproglig forståelse og produktion Modulets relation til praksis I modulet indgår Teaching Lab, jf. beskrivelsen i studieordningens almene del. Kompetenceområder, som indgår i modulet 2. Sprog 3. Sprogtilegnelse 4. Fremmedsprogsdidaktik 177

178 Kompetencemål, som indgår i modulet 2. Den studerende kan kommunikere spontant, klart og flydende mundtligt og skriftligt på tysk samt anvende formel og funktionel viden om sprog i forhold til egen og elevernes tysksproglige udvikling. 3. Den studerende kan begrundet anvende teorier om sprogtilegnelse med fokus på reception og produktion samt kommunikationsstrategier i forhold til udvikling af egne og elevernes kommunikative færdigheder på tysk. 4. Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret tyskundervisning med heterogene elevgrupper. Færdighedsmål: Vidensmål: Den studerende kan Den studerende har viden om analysere sammenhænge mellem sprogsyn, skolefagets begrundelse, fagsyn, indhold og sprogtilegnelsessyn og sproglig viden analysere det tyske sprogs formsystem samt dets funktionelle brug i kommunikativ sammenhæng i skrift og tale udtrykke sig hensigtsmæssigt mundtligt og skriftligt på tysk i heterogene kontekster og være et sprogligt forbillede for eleverne understøtte udvikling af elevers intersproglige produktion og sproglige vækstpunkter planlægge, gennemføre og evaluere tilegnelsesprocesser af det tyske sprog, herunder formsystem og ordforråd, på grundlag af analyser af processer i sproglig forståelse og produktion anvise hensigtsmæssige læringsstrategier for elever med forskellige læringsforudsætninger planlægge, gennemføre og evaluere undervisningsforløb med anvendelse af forskellige metoder, undervisningsaktiviteter, samarbejdsformer og evalueringsformer i relation til heterogene elevgrupper anvende teorier, værktøjer og redskaber til udvikling af innovative kompetencer hos eleverne historiske udvikling det tyske sprogs formsystem samt dets funktionelle brug i kommunikativ sammenhæng i skrift og tale tysksproget kommunikation i forskellige diskursive kontekster intersprog og intersprogsudvikling sprogtilegnelsesprocesser, herunder det tyske sprogs formsystem og ordforrådstilegnelse i relation til reception og produktion sproglæringsstrategier Arbejdsformer i modulet Holdundervisning, studiegruppearbejde og individuelt arbejde. undervisningsdifferentiering og progression, gennemførelse og evaluering af undervisningsforløb teorier, værktøjer og redskaber til innovation i undervisningen Det vejledende tidsforbrug for de studerende til studieaktiviteterne i modulet, jf. studieaktivitetsmodellen, fordeler sig på følgende måde: Kategori 1: 50 timer Kategori 2: 85 timer Kategori 3: 90 timer Kategori 4: 20 timer I modulet indgår systematisk vejledning og feedback fra underviseren til de studerende. Placering, omfang, form og kontekster for vejledning og feedback fremgår af studieplanen for modulet. Evaluering af modulet, herunder kriterier for at gennemføre Kriterierne for at gennemføre modulet er følgende: 178

179 Den studerende skal 1. individuelt afprøve DIALANG-testen og løbende arbejde med Den Europæiske Sprogportfolio for voksne og præsentere indholdet heri for underviser og medstuderende. 2. individuelt eller i grupper mundtligt fremlægge og vurdere en kommunikativ undervisningsaktivitet med fokus på læringsmål og elevgruppe. 3. individuelt foretage en intersprogsanalyse af en elevtekst. Analysen munder ud i en skriftlig feedback til eleven med fokus på lærerens arbejde som sproglig vejleder. 4. individuelt eller i grupper udfærdige en mindre, skriftlig opgave på tysk om sprogtilegnelse med et selvvalgt fokus under inddragelse af sprogtilegnelsesteorier. I den samlede evaluering af de pligtige studieopgaver og produkter indgår en vurdering af både mundtlig og skriftlig sprogfærdighed i tysk. Evalueringen foretages af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Evalueringsresultatet meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. Modulprøve med fokus på den studerendes skriftlige kompetence på tysk. Prøven tager udgangspunkt i det nationale modul 2 Sprogundervisning og læreprocesser i tysk som fremmedsprog. Prøven består af en fagdidaktisk orienteret besvarelse på tysk med udgangspunkt i en realistisk skrivesituation. Prøven gennemføres som en 3 timers individuel skriftlig tilstedeværelsesprøve. Alle hjælpemidler er tilladt. Det er dog ikke tilladt at kommunikere med andre under prøven. Prøven finder sted pa uddannelsesstedet under opsyn. Besvarelsen skal være 1 ½ - 2 normalsider. Modulprøven afprøver, om den studerende kan: Udtrykke sig hensigtsmæssigt på skriftlig tysk i heterogene kontekster. Anvende viden om det tyske sprogs formsystem samt dets funktionelle brug i kommunikativ sammenhæng på skrift. Prøven er med intern censur og bedømmes med bedømmelsen»bestået/ikke bestået«. 179

180 TY 3: Tyskundervisning i praksis L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m Modultype Basis, lokalt udarbejdet X Modulomfang 10 ECTS Modulbetegnelse TY 3: Tyskundervisning i praksis Kort beskrivelse af modulet Dette modul arbejder med fagets didaktik i nationalt og internationalt perspektiv samt med observation og analyse af undervisning. Følgende spørgsmål danner rammen for modulet: Hvordan planlægges og udvikles tyskundervisning? Hvordan motiveres eleverne til at blive aktive sprogbrugere? Hvilken rolle spiller sammenhængen mellem sprogsyn, læringssyn og fagsyn for valg og brug af læremidler og medier? Der arbejdes med: Undervisningsforløb med varierede arbejdsformer i heterogene elevgrupper lærer-elevroller lærebogs-og læremiddelanalyse fremstilling af undervisningsmateriale Modulsprog Primært tysk, men der inddrages også relevant litteratur på andre sprog. Forudsætninger for at læse modulet Den studerende har adgang til moduler i undervisningsfag, når den studerende i den adgangsgivende gymnasiale uddannelse har opnået karakteren bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6. Modulet godkendes til følgende fag Undervisningsfaget tysk Fagområder, som modulet knytter sig til Undervisningsfaget tysk Modulets vidensgrundlag Relevante, nationale og internationale forsknings- og udviklingsarbejder, hovedsageligt i bearbejdet form. Desuden litteratur om fremmedsprogsdidaktik og læremiddelanalyse, samt indholdet i gældende nationale og internationale bestemmelser og vejledninger. Modulets relation til praksis I modulet indgår Teaching Lab, jf. beskrivelsen i studieordningens almene del. Kompetenceområder, som indgår i modulet Dele af 3. Sprogtilegnelse 4. Fremmedsprogsdidaktiik Kompetencemål, som indgår i modulet 3. Den studerende kan begrundet anvende teorier om sprogtilegnelse med fokus på reception og produktion samt kommunikationsstrategier i forhold til udvikling af egne og elevernes kommunikative færdigheder på tysk 4. Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere samt udvikle differentieret tyskundervisning med heterogene elevgrupper Færdighedsmål: Den studerende kan anvende lovgrundlag og gældende Vidensmål: Den studerende har viden om lovgrundlag, gældende bestemmelser og vejledninger nationalt og internationalt 180

181 bestemmelser til fastlæggelse af mål og delmål i undervisningsplanlægning i samarbejde med eleverne og med inddragelse af data fra evalueringer udvælge læremidler og medier og tilpasse dem til konkrete undervisningsmål og målgrupper anvende teknologi og mediers muligheder for udvikling af såvel egen som elevers sprogtilegnelse anvende forskningsresultater samt observationer til analyse og udvikling af egen undervisning planlægge, gennemføre og evaluere læringsmålsstyrede undervisningsforløb med anvendelse af forskellige metoder, undervisningsaktiviteter, samarbejdsformer og evalueringsformer i relation til heterogene elevgrupper motivere elever til selvstændig brug og eksperimenteren med sproget i samspil med andre L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m herunder viden om læremidler, mål og evalueringsformer læremidler og medier til anvendelse i tyskundervisningen informationsteknologiens muligheder i forhold til egen og elevernes sprogtilegnelse aktionslæring og andre undersøgelsesmetoder undervisningsdifferentiering og progression, gennemførelse og evaluering af undervisningsforløb læreprocessers betingelser og faktorer Arbejdsformer i modulet Holdundervisning, praksisobservationer, studiegruppearbejde, individuelt arbejde. Det vejledende tidsforbrug for de studerende til studieaktiviteterne i modulet, jf. studieaktivitetsmodellen, fordeler sig på følgende måde: Kategori 1: 50 timer Kategori 2: 85 timer Kategori 3: 90 timer Kategori 4: 20 timer I modulet indgår systematisk vejledning og feedback fra underviseren til de studerende. Placering, omfang, form og kontekster for vejledning og feedback fremgår af studieplanen for modulet. Evaluering af modulet, herunder kriterier for at gennemføre Kriterierne for at gennemføre modulet er følgende: Den studerende skal 1. individuelt eller i grupper lave en mundtlig præsentation af et undervisningsforløb med fokus på udvikling af egen undervisning og inddragelse af forskellige læremidler. Undervisningsforløbet skal tage udgangspunkt i praksisobservationer. 2. individuelt foretage en skriftlig refleksion over undervisningsforløbet, herunder inddrage teori og tage begrundet stilling til planlægningen og til elevernes læringsudbytte. 3. individuelt eller i grupper fremlægge undervisningsforløbet over for underviseren og de medstuderende. Alle gruppemedlemmer skal bidrage aktivt i oplægget. I den samlede evaluering af de pligtige studieopgaver og produkter indgår en vurdering af både mundtlig og skriftlig sprogfærdighed i tysk. Evalueringen foretages af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. 181

182 Evalueringsresultatet meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. 182

183 SPECIALISERINGSMODULER SP 1: Kommunikation, sprog- og genrebevidsthed L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m Modultype Specialiseringsmodul, lokalt udarbejdet X Modulomfang 10 ECTS Modulbetegnelse SP 1: Kommunikation, sprog- og genrebevidsthed Kort beskrivelse af modulet Dette modul arbejder med elevernes kommunikative kompetencer, herunder deres sprogog genrebevidsthed: Hvordan får man sproget ud i rummet, ud af rummet, ind i kroppen og ind i fremtiden? Indholdet i modulet er sprogbevidsthed og kommunikativ kompetence på tværs af sprogfagene. Der bygges videre på en genrepædagogisk tilgang til sprog i et udskolingsperspektiv. Der arbejdes med klassiske såvel som moderne genrer i forskellige modaliteter. Der arbejdes teoretisk såvel som erfaringsbaseret med differentiering i forhold til inklusion og motivation. Den studerende skal tilegne sig forudsætninger for at kunne identificere, beskrive, analysere, vurdere og perspektivere sprogfagenes varierede tilgang til sprog, sprogbrug og kommunikation. Den studerende skal desuden tilegne sig forudsætninger for at kunne udvikle didaktiske designs, der udvikler sproglig bevidsthed og kommunikative kompetencer hos eleverne. Undervisningsdifferentiering bliver her et centralt omdrejningspunkt. Modulet inddrager innovative metoder, praktisk-musiske læreprocesser og brug af it og web 2.0. Modulsprog Dansk, engelsk og tysk Forudsætninger for at læse modulet At den studerende har påbegyndt eller afsluttet undervisningsfagsmoduler i dansk mellem-/sluttrin, engelsk eller tysk Modulet godkendes til følgende fag Dansk, engelsk og tysk. Modulet er obligatorisk for studerende i undervisningsfaget engelsk. Fagområder, som modulet knytter sig til Sprogfagene Modulets vidensgrundlag Modulet bygger på teori og empiri fra nationalt og internationalt forsknings- og udviklingsarbejde om sprog, sprogbeskrivelse og kommunikation i folkeskolen. Modulets relation til praksis I modulet indgår et Teaching Lab-samarbejde med ungdomsuddannelserne. Kompetenceområder, som indgår i modulet Sproglig kompetence Kommunikativ kompetence Genrepædagogisk/didaktisk kompetence 183

184 Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning med afsæt i elevers læringsforudsætninger og potentialer, herunder elevers brug af kommunikative og læringsmæssige strategier og processer samt sproglig kompetence. Færdighedsmål: Vidensmål: Den studerende kan beskrive sproglige strukturer til forskellige målgrupper planlægge, gennemføre og evaluere differentierede læringsaktiviteter, der understøtter den enkelte elevs kommunikative kompetence kritisk vurdere tekster i et genre- og medieteoretisk perspektiv kritisk vurdere sprogdidaktiske designprocesser og produkter planlægge undervisning med fokus på elevers almene dannelse bygge bro mellem grundskolens og ungdomsuddannelsernes sproglige genrer Den studerende har viden om metasprog om sprogs opbygning og anvendelse kommunikationsprocesser, herunder receptive og produktive processer og strategier, diskursog kommunikationsstrategier tekster, genrer og medier didaktisk design fagenes bidrag til almen dannelse viden om sprogs placering i ungdomsuddannelser Arbejdsformer i modulet Undervisningen er tilrettelagt som aktionslæring. De studerende arbejder i fællesskab i studiegrupper. Aktionslæringen sker gennem observation i folkeskolen, samt analyse af og refleksion over aktuelle og kommende undervisningshandlinger, i lyset af resultaterne af observationerne. Den studerende samler løbende studiemateriale og empirisk materiale i sin e-portfolio. Det vejledende tidsforbrug for de studerende til studieaktiviteterne i modulet, jf. studieaktivitetsmodellen, fordeler sig på følgende måde: Kategori 1: 45 timer Kategori 2: 90 timer Kategori 3: 90 timer Kategori 4: 20 timer I modulet indgår systematisk vejledning og feedback fra underviseren til de studerende. Placering, omfang, form og kontekster for vejledning og feedback fremgår af studieplanen for modulet. Evaluering af modulet, herunder kriterier for at gennemføre Kriterierne for at gennemføre modulet er følgende: 1. Den studerende afleverer mindst ét studieprodukt i skriftlig form eller anden udtryksform på baggrund af en underviserstillet studieopgave. Produktet formidles til aktører fra praksis. 2. Den studerende udarbejder en individuel kompetencedeklaration. Evalueringen foretages af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Evalueringsresultatet meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. 184

185 SP 2: Billeder og lyd formsprog, fortælling og formidling Modultype Specialiseringsmodul, lokalt udarbejdet X Modulomfang 10 ECTS Modulbetegnelse SP 2: Billeder og lyd formsprog, fortælling og formidling Kort beskrivelse af modulet Modulets indhold er arbejdet med udvikling af lærerens professionelle kompetencer i relation til arbejdet med fortælling og visuel og auditiv formidling i undervisning og skole. Modulet sætter fokus på at kvalificere formidling i skolens hverdag, undervisningsdifferentiering, inklusion, historiefortælling og anvendelse af lyd og billeder. Modulet henvender sig primært til studerende, der har historie, kristendomskundskab/religion, musik, dansk og billedkunst som undervisningsfag. Temaer i modulet: 1) Fællessamlinger som ritual i skolens hverdag Varetagelse af fællessamlinger med fokus på indhold og form. 2) Den æstetiske formidler Fortællinger i lyd og billeder, retorik, kropssprog, autenticitet og didaktik. 3) Det eksperimenterende rum Nyskabende formidlingsformer, skabende processer, eksperimentel tværfaglighed, skolens mange læringsrum. Modulsprog Dansk Forudsætninger for at læse modulet At den studerende har påbegyndt eller afsluttet et af undervisningsfagene musik, billedkunst, historie, kristendomskundskab, dansk Modulet godkendes til følgende fag Musik, billedkunst, historie, kristendomskundskab, dansk Fagområder, som modulet knytter sig til Musik, billedkunst, historie, kristendomskundskab, dansk Modulets vidensgrundlag Modulet bygger på nyere teori samt nationale og internationale forsknings- og udviklingsarbejder vedrørende fortælling og retorik, visuel og auditiv kultur. Desuden indgår viden om praktisk-æstetiske læreprocesser, erfarings- og foretagsomhedspædagogik, børns kropslige, kognitive og sociale udvikling samt børnekultur og kulturformidling, undervisningsdifferentiering og inklusion. Modulets relation til praksis I modulet indgår de studerendes afprøvning af og eksperimenter med forskellige former for fortælling, visuel og auditiv kommunikation ved fællesarrangementer i skolens og/eller læreruddannelsens praksis. Kompetenceområder, som indgår i modulet Tekstperformance Fler- og tværfaglig tilrettelæggelse af undervisning Anvendelse af retoriske udtryksmidler 185

186 Planlægge, gennemføre og evaluere flersanselig undervisning med henblik på at udvikle elevernes kompetencer i at arbejde med æstetiske, innovative og entrepenante arbejdsformer Kompetence i at anvende en variation af undervisningsmetoder, læremidler samt praktisk/musiske arbejdsformer og it Kompetence i at udfolde æstetiske, kulturelle og historiske fænomener. Historiekultur, historiebrug og historiebevidsthed Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre og evaluere tværfaglige og æstetiske læreprocesser i undervisningen og forestå særlige arrangementer i skolens hverdag. Færdighedsmål: Den studerende kan anvende praktisk-æstetiske tilgange til læring der styrker elevernes evne til at udtrykke sig i og gennem praktiskæstetiske udtryksformer begrunde, planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisningsforløb, der integrerer praktisk-æstetiske aktiviteter i folkeskolens fag og på tværs af fag, med henblik på at facilitere og stimulere elevernes læring gennem egne færdigheder i og erfaringer med æstetiske udtryksformer, anvende den praktisk-æstetiske tilgang i en undervisning, der fremmer elevernes alsidige udvikling og skaber rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisningsforløb der stimulerer elevernes lyst til innovation og foretagsomhed Vidensmål: Den studerende har viden om æstetiske læreprocesser og det praktisk-æstetiske i relation til udtryksform, læring og erkendelse det praktisk-æstetiske som grundlag for motivation og stimulation af elevernes lyst til at lære nonverbale og sansemæssige udtryksformer og elevernes alsidige udvikling innovations- og fortagesomhedspsykologi og - pædagogik Arbejdsformer i modulet Der arbejdes i modulet med følgende arbejdsformer i relation til de faglige temaer i modulet: A. Tema: Fællessamlinger som ritual i skolens hverdag. Der arbejdes med tekstlæsning, - analyse, -forståelse og projektarbejde med forskellige fremlæggelsesformer. Der arbejdes primært med underviserinitieret undervisning, herunder processuel vejledning. B. Tema: Den æstetiske formidler. Der arbejdes med planlægning, gennemførelse og evaluering af et undervisningsforløb med fokus på udvikling af den studerendes egen lærerpersonlighed. Der arbejdes primært med underviserinitieret undervisning, herunder processuel vejledning. C. Tema: Det eksperimentelle rum. Der arbejdes med læringsrums betydning for læreprocessen. Der er her fokus på tekstlæsning, rammefaktorer og organisering af læreprocesserne. Der arbejdes med undervisning initieret af undervisere og studerende. Det vejledende tidsforbrug for de studerende til studieaktiviteterne i modulet, jf. studieaktivitetsmodellen, fordeler sig på følgende måde: Kategori 1: 45 timer Kategori 2: 90 timer Kategori 3: 70 timer Kategori 4: 40 timer 186

187 I modulet indgår systematisk vejledning og feedback fra underviseren til de studerende. Placering, omfang, form og kontekster for vejledning og feedback fremgår af studieplanen for modulet. Evaluering af modulet, herunder kriterier for at gennemføre Kriterierne for at gennemføre modulet er følgende: 1. Præstation 1 en formidlingsopgave. Forberedelse, gennemførelse og evaluering af en morgensamling eller anden fællessamling hvor et kristendomsfagligt, musikfagligt, danskfagligt billedkunstfagligt eller et historisk emne formidles gennem fortælling, lyd og billeder for en større gruppe børn eller unge. Dertil er knyttet et skriftligt, didaktisk refleksionspapir, hvori formidlingsopgavens indhold og form begrundes, analyseres og evalueres ud fra modulets teoretiske og praktiske vidensgrundlag. 2. Præstation 2 den studerendes egen performance/fokus på egne formidlingskompetencer. Der tilrettelægges, gennemføres og evalueres en individuel performance, der gør brug af æstetiske formidlingsformer og inddrager retorisk, kropslig og flersanselig formidling af et tværfagligt emne. Præstationerne vægtes ligeligt og skal inddrage forskellige indholdsområder: Evalueringen foretages af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Evalueringsresultatet meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. 187

188 SP 3: Efterskolepædagogik Modultype Specialiseringsmodul, lokalt udarbejdet X Modulomfang 10 ECTS Modulbetegnelse SP 3: Efterskolepædagogik Kort beskrivelse af modulet I modulet arbejdes der med pædagogiske og didaktiske udfordringer i relation til gruppen af unge i alderen år. Der er i modulet fokus på efterskolen som skoleform, herunder skoleformens grundlag, historie og udvikling samt dens ide, muligheder og udfordringer. I modulet undersøges betydningen af efterskolens rammefaktorer for elevernes læring, herunder hvorledes efterskolen som værdibaseret kostskoleform kan bidrage til elevernes faglige, sociale og personlige dannelse, læring og udvikling. Endvidere undersøges det hvordan efterskolens værdigrundlag afspejles i det undervisende, vejledende og strukturerende samvær i efterskolens pædagogiske praksis. Der arbejdes desuden med kompetenceudvikling i pædagogisk vejledning i relation til efterskolelærerens særlige kontaktlærerrolle. Denne rolle omfatter pædagogiske kompetencer, professionsetik, elevkundskab og indsigt i skoleformens normative opgaver, organisation, formål og mandat. Formålet er todelt: For det første skal læreren på et kompetent og reflekteret, lærerfagligt grundlag kunne etablere og vedligeholde en hensigtsmæssig relation til eleverne på efterskolen. For det andet skal læreren i efterskolens kontekst kunne indgå i kompetent dialog med elever, kolleger, ledelse og forældre om elevernes faglige, personlige og sociale dannelse, læring og udvikling. I modulet indgår ophold på og empirisk studie af en konkret efterskole. Modulsprog Dansk Forudsætninger for at læse modulet Er i gang med eller har afsluttet undervisningsfag, som retter sig mod mellem- og sluttrin i skolen, samt er i gang med eller har afsluttet modulet elevens læring og udvikling. Modulet godkendes til følgende fag Undervisningsfag, som er placeret på mellem- og sluttrin i skolen. Fagområder, som modulet knytter sig til Undervisningsfag, som er placeret på mellem- og sluttrin i skolen. Modulets vidensgrundlag Antropologi, sociologi, psykologi, pædagogik og vejledningsteori. Modulets relation til praksis Der indgår et studieophold på en efterskole. Kompetenceområder, som indgår i modulet Der indgår kompetenceområder fra undervisningsfag der retter sig mod mellem- og sluttrin. Kompetencemål, som indgår i modulet 188

189 Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning, samt varetage vejledende og strukturerende opgaver i efterskolen. Færdighedsmål: Vidensmål: Den studerende kan Den studerende har viden om identificere, beskrive og formidle efterskoleformens grundlag, historie og ide, efterskoleformens grundlag, historie og ide herunder fortælling og livsoplysning i en konkret efterskolekontekst deltage i og reflektere over realiseringen af en konkret efterskoles idegrundlag i efterskolens praksis identificere, beskrive, analysere, reflektere over og diskutere undervisning, læring, samvær og relationer i lyset af professionelle og professionsetiske perspektiver på efterskolens praksis identificere, beskrive og analysere årige børn og unges livsformer ud fra et antropologisk perspektiv på kultur, identitet og dannelse anvende antropologiske metoder til at søge viden om årige børn og unge i en efterskolekontekst varetage aktiviteter af strukturerende, vejledende og undervisende karakter i efterskolens dagligdag varetage opgaven som kontaktlærer og indgå i forskellige relationer og gruppeprocesser med årige. efterskolen som ramme for professionelt udviklingsarbejde og professionsetisk bevidsthed, herunder betydningen af en bred kompetenceforståelse i åriges dannelse de grundlæggende professionsetiske principper og dilemmaer, som kendetegner undervisning, læring, samvær og relationer i efterskolens værdibaserede dannelseskontekst årige børn og unges livsformer ud fra et antropologisk perspektiv på kultur, identitet og dannelse antropologiske metoder (fx observation, narrativer, livshistorier og interview) til at søge viden om årige børn og unge bærende pædagogiske og didaktiske elementer i de strukturerende, de vejledende og de undervisende relationer til efterskolens elever kontaktlærerrollen i efterskolens kontekst, herunder det ansvar og de opgaver den rummer Arbejdsformer i modulet De studerende gennemfører en mindre undersøgelse af en efterskoles praksis. Dette omfatter undersøgelse af undervisning, andet samvær og de ansattes formidling af skolens værdigrundlag. De studerende forberedes til denne undersøgelse gennem introduktion til antropologisk feltarbejde med vægt på fortælling som undersøgelses- og formidlingsform. Feltarbejdet kan gennemføres i grupper af indtil 2 studerende. I modulets første tredjedel opbygger de studerende kompetence i antropologisk feltarbejde. I modulets midterste tredjedel gennemfører de studerende et antropologisk feltarbejde på en efterskole. Undersøgelsen kræver at de studerende primært undersøger og oplever efterskoleformen. De bør således ikke stå for undervisning på efterskolen. De studerende skal indsamle materiale vedrørende elever og mindst én anden type af aktører på efterskolen. I modulets sidste tredjedel efterbehandler de studerende deres indsamlede materiale og formidler i fortællende dialogform deres resultater. Lærere og/eller ledere fra de deltagende skoler medvirker i disse dialoger. Det vejledende tidsforbrug for de studerende til studieaktiviteterne i modulet, jf. studieaktivitetsmodellen, fordeler sig på følgende måde: 189

190 Kategori 1: 30 timer Kategori 2: 120 timer Kategori 3: 55 timer Kategori 4: 40 timer I modulet indgår systematisk vejledning og feedback fra underviseren til de studerende. Placering, omfang, form og kontekster for vejledning og feedback fremgår af studieplanen for modulet. Evaluering af modulet, herunder kriterier for at gennemføre Kriterier for gennemførelse af modulet: 1. Den studerende udarbejder en samlet analyse af sin empiri fra efterskolen i form af en rapport på maksimalt 5 normalsider. I rapporten indgår beskrivelse, analyse, refleksion, vurdering og eventuelle forslag til udvikling af praksis på efterskolen. Analyse, refleksion, vurdering og eventuelle forslag til intervention foretages på grundlag af modulets kompetencemål og de anvendte studiematerialer. 2. Indholdet i rapporten formidles i en dialogsession med medstuderende, undervisere og efterskolens lærere/ledere. Efter dialogsessionen giver de medvirkende respons til de(n) studerende. Evalueringen foretages af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Evalueringsresultatet meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. 190

191 SP 4: Filosofi med børn og filosofisk samtaleledelse L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m Modultype Specialisering, lokalt udarbejdet X Modulomfang 10 ECTS Modulbetegnelse SP: 4: Filosofi med børn og filosofisk samtaleledelse Kort beskrivelse af modulet Modulet tager udgangspunkt i udvalgte kompetencemål fra undervisningsfagene, men har et tværfagligt indhold, da den filosofiske didaktik kan anvendes inden for alle fag på alle klassetrin. Filosofi med børn er en pædagogisk metode, der arbejder med undren, refleksion, dialog og argumentation i undervisningen. Undersøgelser viser, at en filosofisk tilgang skærper elevernes nysgerrighed, lyst til at lære og dermed deres faglige niveau. Desuden har filosofisk dialog betydning for elevernes alsidige og demokratiske dannelse. I modulet arbejdes med filosofisk teori og filosofisk samtale i praksis. Gennem erfaringer med at lede en samtale udvikler den studerende sin kompetence til at stille spørgsmål, der vækker til undren og refleksion, til at facilitere samtalen mellem eleverne og til at tilrettelægge og evaluere filosofisk undervisning i fagene. I dette modul lægges der vægt på differentierede læringsformer. Undren og samtale foregår også gennem den kropslige dimension, hvorfor de studerende udvikler deres kompetence til at tilrettelægge aktiviteter, der inddrager kroppen, uderummet og lokalmiljøet. Kernebegreber er filosofi, dialog og dannelse. Modulet indeholder følgende temaer: Viden om de vigtigste filosofiske spørgsmål og filosoffer i idehistorien Øvelse i at deltage i og lede filosofiske samtaler Forskning og udviklingsarbejder inden for området filosofi med børn Modulsprog Dansk/engelsk Forudsætninger for at læse modulet Mindst et afsluttet undervisningsfag Modulet godkendes til følgende fag Alle undervisningsfag Fagområder, som modulet knytter sig til Alle fagområder Modulets vidensgrundlag Filosofihistorie Teori om filosofi med børn Viden om metoder inden for filosofi med børn Forskningsbaseret viden om filosofisk undervisning og dens effekter på børns læring og sociale og demokratiske dannelse. Modulets relation til praksis I modulet indgår observation af klassesamtaler og indsamling af empiri fra andres og egne filosofiske samtaler med elever i skolen. I praksiskonteksterne undersøges og afprøves hvorledes den filosofiske samtale med elever i fagene kan bidrage til at opfylde skolens formål og mål. 191

192 Kompetenceområder, som indgår i modulet Filosofi med børn i teori og praksis. Kompetenceområder fra den studerendes undervisningsfag. Kompetencemål, som indgår i modulet Kompetence i at tilrettelægge, gennemføre og evaluere filosofiske samtaler med børn i skolens fag. Endvidere indgår kompetencemål fra den studerendes undervisningsfag. Færdighedsmål: Vidensmål: Den studerende kan Den studerende har viden om identificere filosofiske problemstillinger i filosofiske problemstillinger og udvalgte filosoffer undervisningsfagene lede og facilitere en filosofisk samtale iværksætte mindre undersøgelser af mulighederne inden for området filosofi med børn dialogisk samtale og argumentation (logik) forsknings- og udviklingsarbejde inden for området filosofi med børn formulere filosofiske spørgsmål og børns kognitive og etiske udvikling dilemmaer differentieret Arbejdsformer i modulet Der vil blive anvendt differentierede undervisnings- og arbejdsformer. Herunder især praktiske øvelser i at lede filosofiske samtaler. Undersøgelser og øvelse i samtaleledelse i skolen integreres i modulet, herunder analyse af optagelser af de studerendes praksis. Fokus i projektets gennemførelse er at erhverve fortrolighed med samt reflektere over ledelse og evaluering af en filosofisk samtale. Det vejledende tidsforbrug for de studerende til studieaktiviteterne i modulet, jf. studieaktivitetsmodellen, fordeler sig på følgende måde: Kategori 1: 50 timer Kategori 2: 80 timer Kategori 3: 90 timer Kategori 4: 30 timer I modulet indgår systematisk vejledning og feedback fra underviseren til de studerende. Placering, omfang, form og kontekster for vejledning og feedback fremgår af studieplanen for modulet. Evaluering af modulet, herunder kriterier for at gennemføre Kriterierne for at gennemføre modulet er følgende: 1. Den studerende skal udarbejde en projektrapport, som redegør for anvendelse af teori om filosofi med børn som grundlag for en konkret gennemførelse af et projektforløb, hvori den filosofiske samtale forberedes, gennemføres og evalueres. 2. Resultatet af det gennemførte projekt formidles mundtligt til hold og underviser. Heri indgår refleksion over den gennemførte praksis. Evalueringen foretages af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Evalueringsresultatet meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. 192

193 SP 5: Inklusion i skolen Modultype Specialiseringsmodul, lokalt udarbejdet X Modulomfang 10 ECTS Modulbetegnelse Inklusion i skolen Kort beskrivelse af modulet Modulet sætter den studerende i stand til at gennemføre udviklings og forskningsbaserede analyser og vurderinger af centrale og aktuelle specialpædagogiske grundspørgsmål med henblik på at støtte og fastholde inklusion i skolen. Modulets studieaktiviteter tager udgangspunkt i den studerendes kompetencer til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning af elever i komplicerede læringssituationer under hensyntagen til den enkelte elevs forudsætninger og potentialer. Modulsprog Dansk Forudsætninger for at læse modulet At den studerende har gennemført modulet Specialpædagogiske perspektiver. Modulet godkendes til følgende fag Alle undervisningsfag Fagområder, som modulet knytter sig til Modulet knytter sig til lærerens grundfaglighed, undervisningsfag, praktik og bachelorprojekt Modulets vidensgrundlag Modulet bygger på teoretisk og empirisk baseret viden fra pædagogisk psykologi, socialpsykologi, pædagogik, sociologi og specialpædagogik, samt viden fra den enkelte studerendes undervisningsfag. Modulets relation til praksis Modulets praksisfelter er skole og undervisningspraksis, samt samarbejdsrelationer til PPR, specialskoler, efterskoler og andre tværprofessionelle instanser. Disse felter udgør konteksten for de studerendes empiriske undersøgelser i modulet. De studerendes kompetencer vedrørende undersøgelse og formidling er således bærende for modulet. Kompetenceområder, som indgår i modulet lærerens grundfaglighed bachelorprojektet den enkelte studerendes undervisningsfaglige kompetenceområder Kompetencemål, som indgår i modulet I modulet indgår kompetencemålene fra modulerne praktik, bachelorprojektet samt relevante, lokalt formulerede kompetencemål. Færdighedsmål: Den studerende kan Identificere mulige samarbejdsplatforme med henblik på undervisning, støtte og rådgivning vedr. specialpædagogiske udfordringer Indgå i tværfaglige drøftelser vedrørende specialpædagogiske udfordringer Gennemføre udviklings- og forskningsbaserede analyser og vurderinger af centrale og aktuelle Vidensmål: Den studerende har viden om Muligheder for samarbejde med og rådgivning fra PPR og andre lokale, regionale og nationale specialrådgivningsorganisationer Specialpædagogiske problemstillinger set i et tværprofessionelt perspektiv Aktuelle udviklings og forskningsprojekter indenfor det specialpædagogiske praksisfelt 193

194 specialpædagogiske grundspørgsmål Lede inklusionsprocesser i samarbejde med eleverne (PRAKTIK) Anvende undersøgelsesresultater som grundlag for udvikling af skolen og egen undervisning L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m Læringsmiljø, inklusion, konflikthåndtering og mobning (PRAKTIK) Egne og andres undersøgelser vedrørende skole og undervisningsfaglig udvikling og innovation (BACHELORPROJEKTET) (BACHELORPROJEKTET) Arbejdsformer i modulet Indholdet i modulet tilrettelægges og studeres i undervisnings- og arbejdsformer, der som overordnet mål har at fremme den studerendes aktive deltagelse i undervisningen og til at indgå i forpligtende samarbejdsrelationer i forbindelse med holdundervisning, studiegruppearbejde, samt gennem individuel og/eller gruppebaserede undersøgelser af og kontakt med praksis. Dele af undervisningen i modulet foregår i og med praksis, hvor den studerende selvstændigt og i grupper får lejlighed til at identificere, beskrive og undersøge specialpædagogiske udfordringer med henblik på udvikling af egen og andres praksis. Det vejledende tidsforbrug for de studerende til studieaktiviteterne i modulet, jf. studieaktivitetsmodellen, fordeler sig på følgende måde: Kategori 1: 60 arbejdstimer Kategori 2: 70 arbejdstimer Kategori 3: 40 arbejdstimer Kategori 4: 80 arbejdstimer I modulet indgår systematisk vejledning og feedback fra underviseren til de studerende. Placering, omfang, form og kontekster for vejledning og feedback fremgår af studieplanen for modulet. Evaluering af modulet, herunder kriterier for at gennemføre Kriterierne for at gennemføre modulet er følgende: 1. På baggrund af teoretisk indsigt, praksiskontakt med henblik på indsamling af empiri og inddragelse af resultater fra udvalgte forsøgs- eller udviklingsarbejder udfærdiges en skriftlig opgave, som danner grundlag for en præsentation og formidling af undersøgelsesprojektet, med tilstedeværelse af medstuderende (opponentgruppe), en repræsentant fra praksis og underviserne i modulet. Evalueringen foretages af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Evalueringsresultatet meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. 194

195 SP 6: Internationalt modul Modultype Specialiseringsmodul, lokalt udarbejdet X Modulomfang 10 ECTS Modulbetegnelse SP 6: Internationalt modul Kort beskrivelse af modulet I modulet fokuseres der på at udvikle den studerendes forståelse af skolekulturer og kulturmøder i relation til skolen som samfundsinstitution. Formålet er at styrke den internationale dimension i lærerens professionelle praksis og i skolens virke, herunder at skabe forudsætninger for at forstå skolens funktion som institution i forskellige nationale og globale sammenhænge. I modulet udvikler den studerende forudsætninger for at kunne foretage sammenlignende studier mellem skoler og uddannelsessystemer i udlandet og i Danmark. Modulet vil i den forbindelse indeholde mulighed for forberedelse, gennemførelse og efterbehandling af et udlandsophold. De praktiske forhold vedrørende udlandsopholdet aftales med Internationalt kontor i VIA. Der arbejdes med grundlæggende kulturbegreber og kulturforståelser, analyser af skole- og uddannelsessystemer samt egne feltstudier. Endvidere arbejdes der med at udvikle den studerendes bevidsthed om egen kulturel forforståelse. Modulet giver mulighed for at den studerende kan erhverve forudsætninger for at formulere teoretiske problemstillinger i forbindelse med udforskning af skolekultur og skoletradition. Den studerende vil eventuelt kunne indgå i læreruddannelsens øvrige internationale aktiviteter herunder internationale samarbejdsprojekter i Danmark eller i udlandet. Modulsprog Dansk samt andre sprog, afhængig af den studerendes kulturelle fokus i modulet og af rejsemålet for udlandsopholdet. Forudsætninger for at læse modulet Afsluttet eller påbegyndt undervisning i moduler i Lærerens Grundfaglighed samt et undervisningsfag Modulet godkendes til følgende fag Modulet kan godkendes til Lærerens Grundfaglighed og til alle undervisningsfag Fagområder, som modulet knytter sig til Modulet knytter sig til Lærerens Grundfaglighed og til kompetencemålene i den studerendes egne undervisningsfag Modulets vidensgrundlag Modulets teoretiske grundlag er forankret i kulturantropologi, etnografi og sociologi. Modulets empiriske grundlag udgøres af nationale og internationale analyser af skole-og uddannelsessystemer. I arbejdet med modulets vidensgrundlag er der et særligt fokus på kulturbegreber og - forståelse, kulturteoretiske paradigmer og de studerendes egne empiriske feltundersøgelser. Modulets relation til praksis I modulet indgår undersøgelser af kultur- og skolepraksis i Danmark og i udlandet Kompetenceområder, som indgår i modulet I modulet indgår kompetenceområder fra Lærerens Grundfaglighed og fra de studerendes 195

196 egne undervisningsfag Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan forholde sig undersøgende, analyserende og komparativt reflekterende til mødet med et andet skolesystem samt forholde sig evaluerende til dansk skolekultur og skolepraksis. Færdighedsmål: Vidensmål: Den studerende kan Den studerende har viden om foretage en kulturanalyse med afsæt i kulturbegreber og -forståelser samt kulturteoretiske paradigmer reflektere over sammenhængen mellem kultur og skoletradition anvende etnografisk feltarbejde og undersøgelsesmetoder til dataindsamling og dokumentation foretage sammenligning af fremmed og egen skolekultur Arbejdsformer i modulet Fase 1: Studier af modulets vidensgrundlag og metode forskellige kulturdefinitioner kultursociologiske problemstillinger og deres betydning for skole og dannelsestænkning begreber, værdier og normer, gennem hvilke det er muligt at foretage kulturanalyser komparative studier af skole- og uddannelsessystemer Introduktion til skolen som en kulturbærende institution. Studier af kultur og kulturmøder i skolemæssige kontekster Analyse af skolekulturer og dannelsestænkning i dansk og global kontekst Indføring i etnografisk feltanalyse og analyse af konkrete skolekulturer Undervisnings- og skolekultur set i et globalt perspektiv Fase 2: Udlandsophold, med empiriske studier Fase 3: Bearbejdning af det indsamlede empiriske materiale Fase 4: Præsentation af resultaterne af det empiriske studie Arbejdet foregår i en studiegruppe, organiseret efter sted for udlandsophold. Det vejledende tidsforbrug for de studerende til studieaktiviteterne i modulet, jf. studieaktivitetsmodellen, fordeler sig på følgende måde: Kategori 1: 45 timer Kategori 2: 120 timer Kategori 3: 45 timer Kategori 4: 35 timer I modulet indgår systematisk vejledning og feedback fra underviseren til de studerende. Placering, omfang, form og kontekster for vejledning og feedback fremgår af studieplanen for modulet. Evaluering af modulet, herunder kriterier for at gennemføre 196

197 Kriterierne for at gennemføre modulet er følgende: 1. Den studerende gennemfører et ophold i udlandet med henblik på empiriske feltstudier 2. Den studerende udarbejder en komparativ kulturanalyse af skolen som institution, med udgangspunkt i de empiriske studier fra den studerendes udlandsophold. Analysen skal bygge på egne og andres dataindsamlinger samt foretages ved hjælp af viden fra modulets vidensgrundlag. I kulturanalysen skal indgå perspektiver på dansk skoleudvikling og lærerprofessionen i et internatonalt perspektiv. 3. Den studerende formidler resultaterne af kulturanalysen til underviser og medstuderende. I formidlingen indgår: o Præsentation af undersøgelsens grundlæggende data (dokumenter, videooptagelser, lydoptagelser, interview, artefakter, etc.) o o Analyse af undersøgelsens data i et kulturteoretisk perspektiv Refleksion og vurdering, på baggrund af undersøgelsens resultater, i forhold til skolen som samfundsinstitution i nationalt og internationalt perspektiv Evalueringen foretages af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Evalueringsresultatet meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. 197

198 SP 7: Innovation & entreprenørskab i skolen L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m Modultype Specialisering, lokalt udarbejdet X Modulomfang 10 ECTS Modulbetegnelse SP 7: Innovation & entreprenørskab i skolen Kort beskrivelse af modulet Modulet henvender sig til dig der vil være en lærer, der kan bidrage professionelt med at udvikle den skole du er/bliver ansat på vil stå didaktisk og metodisk stærkt, når det handler om at tilrettelægge undervisning der kan udvikle elevernes kreativitet, motivation, sociale engagement og handlemod vil være en lærer, der kan samarbejde og netværke med det omgivende samfund og herved være med til at skabe nye relationer og udvikle skolens rolle i samfundet vil udvikle dine personlige og lærerfaglige kompetencer og ideer gennem konkrete innovationsforløb. Fokus i modulet vil være på at eksperimentere og undersøge, at planlægge og initiere samt at arbejde udviklingsorienteret med didaktisk design og nye relationer mellem skole og andre institutioner. Centrale begreber er derfor: Kreativitet og værdiskabelse, networking og samarbejde, selvdiciplin og risikovillighed, omtanke og refleksion, passion og drive, problemløsning og selvstændig handlekompetence. Modulet indeholder to dele. I modulet skal den studerende selv udvikle og gennemføre et praktisk projekt, hvor der er fokus på begreberne kreativitet, innovation og entreprenørskab. I modulet sættes der fokus på relationen mellem undervisningsindhold, didaktik og en undervisningsform, hvor de studerende afprøver og udvikler deres facilitatorrolle, lederkompetence samt erfaring med at facilitere innovative læreprocesser. Modulet afsluttes ved at de studerende, i par eller grupper, vælger en projektretning. Inden for denne retning designer og gennemfører de studerende et projekt rettet mod grundskolen, hvor viden og erfaringer fra forløbet anvendes til at planlægge, gennemføre og evaluere projektet. Undervisningen varetages af undervisere fra læreruddannelsen samt eksterne resursepersoner. Der vil endvidere indgå studiebesøg og opsøgende arbejde uden for skolen. Modulsprog Dansk og enkelte engelske tekster samt diverse digitale medier Forudsætninger for at læse modulet At den studerende har færdiggjort eller påbegyndt et eller flere moduler i læreruddannelsen Modulet godkendes til følgende fag Der arbejdes tværfagligt i modulet, men modulet godkendes til det undervisningsfag, som den studerende vælger at det selvvalgte projekt skal relateres til. Fagområder, som modulet knytter sig til Modulet knytter sig til Lærerens Grundfaglighed samt til et af den studerendes undervisningsfag. Modulets vidensgrundlag Modulet bygger på teori og empiri vedrørende kreative og innovative læreprocesser. 198

199 Modulets relation til praksis I modulet inddrages skolen som ramme for de studerendes udvikling og gennemførelse af et innovativt og entreprenørielt undervisningsforløb. Kompetenceområder, som indgår i modulet De studerende erhverver viden om innovation og forskellige former for entreprenørskab samt udvikler mindset, færdigheder og kompetencer til at identificere problemfelter og handlemuligheder. Det indbefatter at der arbejdes med lærerens emotionelle, intellektuelle, sociale og praktiske færdigheder.. Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan begrunde, planlægge, gennemføre samt evaluere innovative processer rettet mod undervisning og udvikling i grundskolen. Færdighedsmål: Den studerende kan begrunde, planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisningsforløb, der integrerer kreative, innovative og entreprenørielle aktiviteter i folkeskolens fag og på tværs af fag anvende viden og handlekompetence med henblik på at udvikle, kvalificere, implementere og realisere egne ideer i en værdiskabende kontekst identificere og udfolde disharmonier i et fagligt felt og kvalificere disse på baggrund af viden om økonomisk, kulturel og social innovation og entreprenørskab anvende forretningsmodeller og værktøjer, der sikrer værdiskabende koncepter økonomisk, kulturel eller social bæredygtighed udvælge og anvende forskellige præsentationsværktøjer til at præsentere og sælge kvalificerede ideer til interessenter og samarbejdspartnere Arbejdsformer i modulet Modulet bygges op i 6 faser over de 6 uger: Vidensmål: Den studerende har viden om kreativitet, innovation og entreprenørskab som grundlag for motivation og stimulation af elevernes lyst til at lære kompetencekrav i relation til arbejdet med kreativitet, innovation og entreprenørskab i skolens undervisning økonomisk, kulturelt og socialt entreprenørskab og hvorledes disse indgår i en samfundsfaglig kontekst forskellige former for forretningsmodeller og anvendelsesmuligheder inden for innovation og entreprenørskab krav til en god præsentation og pitch Fase 1: Inspirationsfase med undervisning og workshops Fase 2: Proces-og metodeøvelse: At skabe og præsentere et entreprenant produkt eller løsning igennem en innovativ proces Fase 3: Analyse og evaluering af innovationsprocessen i didaktisk perspektiv Fase 4: Workshops i didaktiske værktøjer, metoder og facilitering af innovative processer Fase 5: Selvvalgt projekt Fase 6: Præsentationsfase og evaluering Det vejledende tidsforbrug for de studerende til studieaktiviteterne i modulet, jf. studieaktivitetsmodellen, fordeler sig på følgende måde: Kategori 1: 50 timer Kategori 2: 115 timer Kategori 3: 50 timer Kategori 4: 40 timer 199

200 I modulet indgår systematisk vejledning og feedback fra underviseren til de studerende. Placering, omfang, form og kontekster for vejledning og feedback fremgår af studieplanen for modulet. Evaluering af modulet, herunder kriterier for at gennemføre Kriterierne for at gennemføre modulet er følgende: 5. Præsentation af et gruppevis udarbejdet produkt, i tilknytning til forløbets 2. fase 6. Et gruppevis, selvvalgt innovationsforløb, hvor de studerende designer og gennemfører et innovationsprojekt rettet mod grundskolen.. 7. En mundtlig og visuel præsentation af det selvvalgte projekts indhold (et pitch). Præsentationen af projektet og evalueringen af projektarbejdsprocessen skal ske i et lærerprofessionsperspektiv. Evalueringen foretages af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Evalueringsresultatet meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. 200

201 SP 8: Kultur og samfund Modultype Specialiseringsmodul, lokalt udarbejdet X Modulomfang 10 ECTS Modulbetegnelse SP 8: Kultur og samfund Kort beskrivelse af modulet Formålet med modulet er, at den studerende skal opnå kompetence til at undervise i tværfaglige forløb med fagene historie, samfundsfag og religion. Ved at arbejde med tværfaglige problemstillinger og ved anvendelse af begreber, teorier og metoder fra fagene skal den studerende opnå didaktisk kompetence til at tilrettelægge et tværfagligt samarbejde mellem fagene. Modulets hovedtemaer er: elementer i den historiske udvikling det moderne samfunds kompleksitet og dynamik forskellige religioner, kulturelle værdier og livsanskuelser den studerendes selv- og omverdensforståelse i et undervisningsperspektiv, knyttet til stillingtagen og aktiv deltagelse i et demokratisk samfund kulturelle forskelle og betydninger for identitetsdannelser problemstillinger knyttet til det gode samfund og kulturmøder I modulet vil der indgå mulighed for en studietur til udlandet. Modulsprog Dansk Forudsætninger for at læse modulet Gennemført eller påbegyndt et eller flere moduler i undervisningsfagene historie, samfundsfag eller kristendomskundskab/religion. Modulet godkendes til følgende fag Historie, samfundsfag og kristendomskundskab/religion Fagområder, som modulet knytter sig til Undervisningsfagene historie, samfundsfag og kristendomskundskab/religion Modulets vidensgrundlag Begreber, viden, teorier og metoder fra historie, samfundsfag og religion Forskningsbaseret viden om valgte tværfaglige emner og temaer Teori og empiri knyttet til fagområdernes didaktik og den tværfaglige dimension Modulets relation til praksis I modulet indgår Teaching Lab, jf beskrivelsen i studieordningens almene del. Desuden indgår empiriske undersøgelser af tværfaglige og projektorienterede undervisningsforløb i skolen. Kompetenceområder, som indgår i modulet Fra undervisningsfaget historie: Undervisning og læring i historie Historisk overblik og sammenhængsforståelse Kendskab til dansk og international historie Fra undervisningsfaget samfundsfag: 201

202 Globalisering Demokrati, deltagelse og medbestemmelse Samfundsfaglig arbejdsmetode Fra undervisningsfaget kristendomskundskab/religion: Undervisning i islam og andre religioner Undervisning i emnet filosofi, herunder etik og ikke-religiøse livsanskuelser Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan: begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle en tværfaglig undervisning med udgangspunkt i de tre fags kerneområder begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle en undervisning, der tager udgangspunkt i, hvad der for eleverne er aktuelle og relevante, tværfaglige problemstillinger begrundet gennemføre en undervisning der, ud fra de tre skolefags kompetencemål, giver eleverne en helhedsforståelse af de valgte problemstillinger Færdighedsmål: Vidensmål: Den studerende kan Den studerende har viden om planlægge og organisere tværfaglige forløb didaktisk teori om tværfaglige samarbejdsformer gennemføre en problemorienteret undervisning, herunder inddrage eleverne i planlægning og gennemførelse af undervisningen tilrettelægge en tværfaglig undervisning, der er baseret på en didaktisk helhedsforståelse tilrettelægge en undervisning, hvori der i det problemorienterede arbejde inddrages forskellige materialetyper problemorienteret undervisning som undervisningsform kerneområder inden for de tre deltagende fags metode-, teori- og genstandsfelter indsamling, bearbejdning og kritisk anvendelse af forskellige materialetyper Arbejdsformer i modulet Undervisningen i modulet foregår som en vekselvirkning mellem oplæg, diskussion, projektarbejde og de studerendes fremlæggelser. Hensigten med de varierede studieformer i modulet er at udvikle et dialogbaseret læringsmiljø, hvor de studerendes egen konstruktion af viden er i centrum. De studerendes arbejde er organiseret i tværfaglige studiegrupper. Det vejledende tidsforbrug for de studerende til studieaktiviteterne i modulet, jf. studieaktivitetsmodellen, fordeler sig på følgende måde: Kategori 1: 45 timer Kategori 2: 90 timer Kategori 3: 80 timer Kategori 4: 30 timer I modulet indgår systematisk vejledning og feedback fra underviseren til de studerende. Placering, omfang, form og kontekster for vejledning og feedback fremgår af studieplanen for modulet. Evaluering af modulet, herunder kriterier for at gennemføre Kriterierne for at gennemføre modulet er følgende: 1. De studerende udarbejder i studiegrupper et tværfagligt, problemorienteret undervisningsforløb. Undervisningsforløbet beskrives og begrundes i en skriftlig rapport på 8-10 normalsider. Forløbet skal rumme elementer af feltarbejde, ligesom forløbet skal være 202

203 begrundet og reflekteret i forhold til modulets kompetencemål. 2. Det tværfaglige forløb formidles til underviser og medstuderende i form af en fremlæggelse. Evalueringen foretages af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Evalueringsresultatet meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. 203

204 SP 9: Naturfagenes etik Modultype Specialisering, lokalt udarbejdet X Modulomfang 10 ECTS Modulbetegnelse SP 9: Naturfagenes etik Kort beskrivelse af modulet Modulet tager udgangspunkt i udvalgte kompetencemål fra undervisningsfag, som beskæftiger sig med de etiske og dannelsesmæssige aspekter i menneskets samspil med naturen, fx natur/teknik, biologi, geografi, fysik/kemi, kristendomskundskab/religion og samfundsfag. I nutiden udspringer mange af de største samfundsmæssige udfordringer af den teknologiske udvikling. Det ses hovedsageligt inden for områder som områder som klima, miljø og sundhed, hvor en bæredygtig, demokratisk udvikling fordrer de kommende verdensborgeres ansvarlige stillingtagen og handlen. Naturvidenskaben kan ikke løse sine problemer uden bidrag fra andre erkendelsesformer, såsom filosofi, religion og samfundsvidenskab. Derfor er et tværfagligt samarbejde mellem fagområderne nødvendigt, når nutidens etiske udfordringer skal adresseres. I modulet vil vi identificere og beskrive forskellige etiske udfordringer i nutiden samt analysere, vurdere og diskutere forskellige løsninger. Heri vil indgå viden om etiske teorier og naturvidenskabens udvikling, herunder forholdet mellem naturvidenskab, religion og humanistiske verdensopfattelser. Kernebegreber er naturvidenskab, etik og demokratisk dannelse. Modulet indeholder følgende temaer: Naturvidenskab og teknologi Etik og natursyn Forskellige verdensopfattelser og livsanskuelser i for- og nutid Modulsprog Dansk Forudsætninger for at læse modulet At den studerende har påbegyndt eller afsluttet mindst to moduler i et af følgende undervisningsfag: Natur/teknik, biologi, fysik/kemi, geografi, kristendomskundskab/religion og samfundsfag. Modulet godkendes til følgende fag Natur/teknik, biologi, fysik/kemi, geografi, kristendomskundskab/religion og samfundsfag Fagområder, som modulet knytter sig til Natur/teknik, biologi, fysik/kemi, geografi, kristendomskundskab/religion og samfundsfag Modulets vidensgrundlag Naturvidenskabernes historie, erkendelsesteori og metoder Menneskets samspil med naturen Etiske teorier med afsæt i filosofi og religion Magt, beslutningsprocesser og demokrati Demokratisk dannelse teorier og didaktisk praksis Modulets relation til praksis 204

205 I modulet indgår observation af faglig og tværfaglig undervisning, der tematiserer menneskets samspil med naturen. Der arbejdes med at kvalificere arbejdet med elevernes demokratiske dannelse i teori og praksis. Kompetenceområder, som indgår i modulet Udvalgte kompetenceområder fra den studerendes undervisningsfag, der tematiserer samspillet mellem menneske og natur og elevernes dannelse. Kompetencemål, som indgår i modulet At den studerende opnår kompetence i at tilrettelægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning, der kan bidrage til elevernes demokratiske dannelse i forhold til problemfelter, der angår natur og etik. Der indgår udvalgte kompetencemål fra den studerendes undervisningsfag, med indhold af etisk, politisk, demokratisk og dannelsesmæssig karakter. Færdighedsmål: Den studerende kan beskrive, analysere og vurdere nutidige miljømæssige problemstillinger i et historisk perspektiv identificere og beskrive fremtidige løsningsmuligheder i forhold til de menneskeskabte miljøproblemer anvende etiske teorier på miljømæssige problemstillinger planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i natur-etiske emner under hensyntagen til elevernes åndsfrihed og selvstændige udvikling Vidensmål: Den studerende har viden om naturvidenskabens og teknologiens udvikling menneskeskabte problemer i forhold til klima og miljø etiske teorier didaktiske udfordringer i forbindelse med demokratisk dannelse Arbejdsformer i modulet I modulet vil blive anvendt en række forskellige undervisnings- og arbejdsformer. De studerende skal i grupper udarbejde et tværfagligt undervisningsforløb. Det vejledende tidsforbrug for de studerende til studieaktiviteterne i modulet, jf. studieaktivitetsmodellen, fordeler sig på følgende måde: Kategori 1: 50 timer Kategori 2: 80 timer Kategori 3: 90 timer Kategori 4: 30 timer I modulet indgår systematisk vejledning og feedback fra underviseren til de studerende. Placering, omfang, form og kontekster for vejledning og feedback fremgår af studieplanen for modulet. Evaluering af modulet, herunder kriterier for at gennemføre Kriterierne for at gennemføre modulet er følgende: 1. Gruppevis udarbejdelse af et tværfagligt undervisningsforløb, på baggrund af en selvvalgt etisk udfordring 2. En præsentation af undervisningsforløbet for underviseren og holdet, med særligt fokus på refleksioner over undervisningselementer, der kan bidrage til elevernes demokratiske dannelse i forhold til didaktiske problemfelter, der angår forholdet mellem naturfag og etik. Evalueringen foretages af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Evalueringsresultatet meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. 205

206 SP 10: Praktisk undersøgende og eksperimentelt arbejde i matematik- og naturfagsundervisning Modultype Specialiseringsmodul, lokalt udarbejdet X Modulomfang 10 ECTS Modulbetegnelse SP 10: Praktisk undersøgende og eksperimentelt arbejde i matematik- og naturfagsundervisning Kort beskrivelse af modulet I modulet arbejdes der praktisk og undersøgende med elevers egne undersøgelser af natur, natur-, matematik-, sundheds- og teknologi-faglige fænomener. Dette arbejde understøttes af studier af fagdidaktisk litteratur med henblik på at udvikle sprog og begreber vedrørende undersøgende arbejde i matematik og naturfag. Det praktisk-undersøgende arbejde kvalificeres gennem lærerfaglige refleksioner og handlinger med planlægning, gennemførelse, evaluering og udvikling af: Eksperimentelt arbejde, herunder opbygning af rutine i brug af laboratorieudstyr og ledelse af laboratoriearbejde. Feltarbejde, herunder årstiders betydning for praktisk undersøgende arbejde med blandt andet levende organismer, vejr og himmellegemer. Undersøgelsesbaseret matematik- og naturfagsundervisning, herunder formulering af hypoteser og systematisk, eksperimentel undersøgelse af disse i form f.eks. undersøgelsesbaseret naturfagsundervisning (IBSE), matematisk modellering og undersøgende matematikundervisning. Ekskursioner og ekskursionsdidaktik, herunder besøg på science-centre, virksomheder og andre nonformelle læringssteder. Udeskole og udeundervisning i et matematik- og/eller naturfagligt perspektiv. Modulsprog Dansk. Dog kan tekster på skandinaviske sprog og engelsk indgå. Forudsætninger for at læse modulet Gennemførte eller igangværende studier af mindst et modul i et af undervisningsfagene matematik, biologi, geografi, natur/teknologi eller fysik/kemi. Modulet godkendes til følgende fag Matematik, biologi, geografi, natur/teknologi og fysik/kemi Modulets afsluttende projektrapport kan endvidere indgå som element i en senere udarbejdelse af et prøveprodukt til afsluttende prøve i et naturvidenskabeligt undervisningsfag. Fagområder, som modulet knytter sig til Matematik, biologi, geografi, natur/teknologi og fysik/kemi Modulets vidensgrundlag National og international, forskningsbaseret matematik- og naturfagsdidaktisk viden om praktisk-undersøgende og/eller eksperimentelt arbejde i matematik, biologi, geografi, natur/teknologi og fysik/kemi. Viden om sikkerhedsaspekter og risikomomenter i eksperimentelt og undersøgende arbejde med elever. Modulets relation til praksis 206

207 I modulet indgår undervisningsaktiviteter med elever på fx skoler, naturskoler, oplevelsescentre og kommunale naturforvaltninger med videre. Desuden indgår materialeog videnssøgning hos eksterne ressourcepersoner med lokal indsigt og erfaring. Kompetenceområder, som indgår i modulet I modulet indgår kompetenceområder fra fagene matematik, biologi, geografi, natur/teknik og fysik/kemi. Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle praktisk undersøgende og eksperimenterende undervisning i minimum et af fagene matematik, biologi, geografi, natur/teknik eller fysik/kemi. Færdighedsmål: Den studerende kan skelne mellem relevante og ikkerelevante strukturer og særkender for en given undersøgelse eller et givent eksperiment. planlægge og målsætte undersøgende og eksperimentelt arbejde med inddragelse af lokale forhold og gældende målsætninger for faget gennemføre undersøgende og eksperimentelt arbejde med inddragelse af lokale forhold og gældende målsætninger for faget kvalificere undersøgende og eksperimentelt arbejde gennem inddragelse af relevante nonformelle læringsmiljøer gennemføre undersøgende og eksperimentelt arbejde under hensyntagen til relevante sikkerhedsaspekter og gældende regler. gennemføre en relevant evaluering af undersøgende og eksperimentelt arbejde præsentere en plan for videreudvikling af gennemført undersøgende og eksperimentelt arbejde. Vidensmål: Den studerende har viden om relevante karakteristiske strukturer og fagdidaktiske særkender for undersøgende og eksperimentelt arbejde planlægning og målsætning af undersøgende og eksperimentelt arbejde under hensyntagen til lokale forhold og gældende målsætninger for faget. gennemførelse af undersøgende og eksperimentelt arbejde under hensyntagen til lokale forhold og gældende målsætninger for faget. hvordan inddragelse af nonformelle læringsmiljøer kan kvalificere undersøgende og eksperimentelt arbejde. sikkerhedsaspekter og gældende regler i forbindelse undersøgende og eksperimentelt arbejde. evaluering af undersøgende og eksperimentelt arbejde. udvikling af undersøgende og eksperimentelt arbejde. Arbejdsformer i modulet De studerende udarbejder og gennemfører selvstændigt eller i grupper et projektforløb om elevers undersøgende og/eller eksperimentelle arbejde, i tilknytning til et af undervisningsfagene som indgår i modulet. Projektforløbet omfatter: Indkredsning af et undersøgelsesspørgsmål, sammenfatning af eksisterende litteratur om undersøgelsesspørgsmålet, handleplan for egen undersøgelse, gennemførelse af egen undersøgelse, behandling af indsamlet materiale fra egen undersøgelse samt en evaluering med sammenskrivning af undersøgelsens baggrund, spørgsmål, resultater og fortolkninger. Undersøgelsen skal involvere en afprøvning af undersøgende og eksperimentelt arbejde med børn eller unge. I modulet indgår et lejrskoleophold for de studerende. Det vejledende tidsforbrug for de studerende til studieaktiviteterne i modulet, jf. 207

208 studieaktivitetsmodellen, fordeler sig på følgende måde: Kategori 1: 30 timer Kategori 2: 60 timer Kategori 3: 135 timer Kategori 4: 20 timer L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m I modulet indgår systematisk vejledning og feedback fra underviseren til de studerende. Placering, omfang, form og kontekster for vejledning og feedback fremgår af studieplanen for modulet. Evaluering af modulet, herunder kriterier for at gennemføre Kriterierne for at gennemføre modulet er følgende: 1. Det gennemførte projektforløb og den tilhørende undersøgelse dokumenteres med en skriftlig afrapportering. 2. De studerende præsenterer resultaterne fra projektforløbet og undersøgelsen for medstuderende og undervisere i modulet. Evalueringen foretages af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Evalueringsresultatet meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. 208

209 SP 11: Svømning og friluftsaktiviteter L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m Modultype Specialiseringsmodul, lokalt udarbejdet X Modulomfang 10 ECTS Modulbetegnelse SP 11: Svømning og friluftsaktiviteter Kort beskrivelse af modulet Formålet med modulet er, at de studerende opnår kompetencer, der sætter dem i stand til at undervise elever i skolen i svømning, at undervise i og varetage grundlæggende førstehjælp i skolen at erhverve Dansk Svømmeunions bassinlivredderprøve at undervise i friluftsaktiviteter at blive certificeret som kano- og/eller klatreinstruktør Specialiseringsmodulet omfatter svømmelæreruddannelsen svarende til 6 ECTS. Heri indgår basis og svømmearter, teori og sikkerhed samt svømmepraktik. I modulet indgår endvidere førstehjælps- og sikkerhedskursus, samt undervisning i aktiviteter i og på vand. De studerende skal tilegne sig viden og færdigheder inden for såvel de sikkerhedmæssige som didaktiske muligheder og udfordringer i forbindelse med modulets indholdsområder. De studerende skal honorere de formelle krav i såvel svømmelæreruddannelsen som bassinlivredderprøven. De studerende skal kunne udvikle undervisningsforløb inden for svømning, vand- og friluftsaktiviteter. Modulsprog Dansk Forudsætninger for at læse modulet Færdiggjort eller påbegyndt moduler i undervisningsfaget idræt Desuden at den studerende er fortrolig med bevægelse i vand Modulet godkendes til følgende fag Idræt Fagområder, som modulet knytter sig til Idræt Modulets vidensgrundlag Modulet bygger på humanistisk, samfundsvidenskabelig og naturvidenskabelig teori og forskning vedrørende børn og unges fysiske, motoriske og kognitive udvikling og læring. Der er særligt fokus på elementet vand, friluftsaktiviteter/-kultur samt de sikkerhedmæssige aspekter af undervisningen på disse områder. Modulets relation til praksis De studerende planlægger, gennemfører og evaluerer et forløb i vandaktiviteter/svømning med undervisning af børn fra en skole. På baggrund af denne undervisning udarbejdes en skriftlig opgave, som bedømmes med bestået/ikke-bestået. Kompetenceområder, som indgår i modulet 1. Elevers kropslige muligheder og alsidighed 2. Elevers udvikling og læring i, om og gennem idræt 3. Idrætsfaget i indskolingen, på mellemtrinnet og i udskolingen 209

210 4. Idrættens værdier og kultur Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan udføre, beskrive og analysere bevægelser inden for et alsidigt bevægelsesrepertoire, med henblik på at udvikle elevers alsidige bevægelsesfærdigheder og -kompetencer i idræt gennem leg, sport, æstetiske bevægelsesaktiviteter samt aktiviteter i og på vand og i naturen begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle alsidig, inkluderende og differentieret idrætsundervisning i folkeskolen med henblik på udvikling af elevers personlige, sociale, kropslige og idrætslige færdigheder og kompetencer. Færdighedsmål: Vidensmål: Den studerende kan planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i, på og med vand analysere elevers læring med begreber fra fagets praksis og teori samt vejlede i forhold til de sikkerhedsmæssige aspekter forbundet med det at undervise i og på vand demonstrere og anvende praktiske færdigheder indenfor vandaktiviteter, førstehjælp og sikkerhed i forskellige pædagogsike sammenhænge planlægge og gennemføre undervisning i og på vand på en sikkerhedsmæssige forsvarlig måde anvende varierede evalueringsmetoder til afdækning af mål og hensigter med aktiviteter i og på vand og sikkerhed heri planlægge, gennemføre og evaluere differentieret undervisning iindenfor vandaktiviteter, der tager hensyn til den enkelte elevs læring og medbestemmelse i fællesskabet planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i og på vand, der fordrer progression udvikle og anvende bevægelsesformer, bevægelsessammenhænge og bevægelseskulturer såvel historisk, nutidigt som fremtidigt i og på vand planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i og på vand, der knytter an til organiseret og selvorganiseret idrætsdeltagelse på såvel individ- som gruppeniveau Den studerende har viden om alsidige idrætsdiscipliner og bevægelsesaktiviteter i, på og med vand fagbegreber af relevans for undervisning i aktiviteter i og på vand og sikkerhedsmæssige aspekter forbundet hermed betydningen af anvendelse af elementet vand i forskellige pædagogiske sammenhænge. sikkerhedsmæssige og juridiske aspekter i forhold til at integrere elementet vand i undervisningen formativ og summativ evaluering elevforudsætninger i indskoling, på mellemtrin og i udskoling progression og kontinuitet i idrætsundervisningen i hele skoleforløbet begrundelser for aktiviteter i og på vand i et historisk, kulturelt og samfundsmæssigt perspektiv organiseret og selvorganiseret idrætsdeltagelse på såvel individ- som gruppeniveau Arbejdsformer i modulet I modulet skal den studerende påregne et ikke uvæsentligt individuelt trænings- og studiearbejde. Desuden vil det gennemgående studiearbejde i modulet være delt mellem studier af modulets teorigrundlag og praktiske øvelser og træning af modulets færdighedsdimension. 210

211 Det sikkerhedsmæssige aspekt af modulets færdighedsområder vil være centralt i arbejdet med modulets kompetencemål. Det vejledende tidsforbrug for de studerende til studieaktiviteterne i modulet, jf. studieaktivitetsmodellen, fordeler sig på følgende måde: Kategori 1: 55 timer Kategori 2: 90 timer Kategori 3: 70 timer Kategori 4: 30 timer I modulet indgår systematisk vejledning og feedback fra underviseren til de studerende. Placering, omfang, form og kontekster for vejledning og feedback fremgår af studieplanen for modulet. Evaluering af modulet, herunder kriterier for at gennemføre og bestå 1. Prøven i modulet: Forevisning af praktiske og didaktiske færdigheder og kompetencer i forhold til aktiviteter i og på vand, som de er formuleret i bekendtgørelsen for svømmelæreruddannelsen. Udarbejdelse af en skriftlig opgave. Opgaven skal indeholde en faglig, idrætsdidaktisk/- pædagogisk begrundet redegørelse for et planlagt undervisningsforløb i svømning. Den skriftlige opgave er med bedømmelse af censor og eksaminator, med bedømmelsen bestået/ikke bestået. Udarbejdelse af en skriftlig opgave med planlægning af aktiviteter med småfartøjer på vand, med særlig fokus på de sikkerhedsmæssige og juridiske aspekter, samt praktisk forevisning af en del af et sådant forløb. Praktisk og teoretisk prøveaflægning i forbindelse med førstehjælpskurset. 2. Kriterier for at gennemføre friluftsaktivitetsdelen: Evalueringen foretages af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Evalueringsresultatet meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført.. 3. Kriterier for at bestå svømmelæreruddannelsen: At den studerende opfylder svømmelæreruddannelsens prøvekrav. 211

212 SP 12: Tværfaglige, æstetiske og innovative læreprocesser Modultype Specialisering, lokalt udarbejdet X Modulomfang 10 ECTS Modulbetegnelse SP 12: Tværfaglige, æstetiske og innovative læreprocesser Kort beskrivelse af modulet Modulet går på tværs af fagenes kompetencemål og har et tværfagligt indhold. Der arbejdes i praksis og teori med de yngste og mellemtrinnets elevers mulighed for alsidig udvikling og læring igennem arbejde med forskellige praktiske og æstetiske lærings- og udtryksformer, som fx billeder og visuel design, bevægelse, dans og dramatik, musik og lyd, tekster, fortællinger og it. Her igennem sættes der fokus på undervisning der skaber rum for kreativitet, skabende og eksperimenterende virksomhed, elevinddragelse og demokratisk dannelse. Gennem oplevelser, erfaringer og refleksioner får den studerende mulighed for at udvikle kompetencer til at kunne begrunde, tilrettelægge, gennemføre og evaluere undervisningsforløb både i og på tværs af fag og traditionelle faggrænser, som fx emne- og projektforløb, skoleforestillinger, udstillinger samt samarbejde med kulturelle netværk. Undervisningen varetages af undervisere fra de forskellige undervisningsfag samt eksterne resursepersoner og der vil indgå studiebesøg i andre kulturelle oplevelses- og læringmiljøer. Modulsprog Dansk Forudsætninger for at læse modulet Modulet henvender sig til studerende og lærere der underviser i og på tværs med dansk, kristendomskundskab, musik, billedkunst og idræt i indskoling og mellemtrin. Modulet godkendes til følgende fag Dansk, kristendomskundskab, musik, billedkunst og idræt Fagområder, som modulet knytter sig til Dansk, kristendomskundskab, musik, billedkunst og idræt Modulets vidensgrundlag Modulet bygger på klassiske og nye teorier og empiri om praktisk-æstetiske læreprocesser, erfarings- og foretagsomhedspædagogik, koblet med nyeste viden om børns kropslige, kognitive og sociale udvikling samt forskning og udvikling inden for børnekultur og kulturformidling. Modulets relation til praksis I modulet undervises de studerende først igennem et eksemplarisk forløb med henblik på at tilegne sig færdigheder, viden, erfarings- og refleksionsgrundlag for efterfølgende, selv i praksis at udvikle, tilrettelægge, gennemføre og evaluere et undervisningsforløb, der afvikles i samarbejde med lærere og elever fra skolen (Teaching Lab). Herved kobles modulets kompetencemål tæt til praksis og fælles mål i skolen. Kompetenceområder, som indgår i modulet Elevernes læring gennem tværfaglige, æstetiske og innovative læreprocesser. Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan begrunde, planlægge, gennemføre, evaluere tværfaglige, æstetiske og innovative læreprocesser i undervisningen rettet mod folkeskolens indskoling- og mellemtrin. Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om 212

213 anvende praktisk-æstetiske tilgange til læring der styrker elevernes evne til at udtrykke sig i og gennem praktiskæstetiske udtryksformer, begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere undervisningsforløb, der integrerer praktisk-æstetiske aktiviteter i folkeskolens fag og på tværs af fag med henblik på at facilitere og stimulere elevernes læring gennem egne færdigheder og erfaringer inden for æstetiske udtryksformer, anvende den praktisk-æstetiske tilgang i en undervisning, der fremmer elevernes alsidige udvikling og skaber rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst planlægge, gennemføre og evaluere undervisningsforløb der stimulerer elevernes lyst til innovation og foretagsomhed Arbejdsformer i modulet Modulet bygges op i 5 faser: L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m æstetiske læreprocesser og det praktiskeæstetiske som udtryksform og indgang til læring og erkendelse det praktisk-æstetiske som indgang til motivation og til stimulation af elevernes lyst til at lære nonverbale og sansemæssige udtryksformer og elevernes alsidige udvikling innovation- og foretagesomhedspædagogik og -didaktik Fase 1: Inspirationsfase med undervisning og workshops samt kulturelle inspirationskilder og netværk uden for skolen. Fase 2: Studiegruppearbejde med rammesat æstetisk produktion og formidlingsopgave. Fase 3: Forberedelse af undervisningsforløb og Teaching Lab Fase 4: Gennemførelse af Teaching Lab Fase 5: Evaluering; analyse og refleksion med præsentation og vurdering. Det vejledende tidsforbrug for de studerende til studieaktiviteterne i modulet, jf. studieaktivitetsmodellen, fordeler sig på følgende måde: Kategori 1: 50 timer Kategori 2: 145 timer Kategori 3: 35 timer Kategori 4: 20 timer I modulet indgår systematisk vejledning og feedback fra underviseren til de studerende. Placering, omfang, form og kontekster for vejledning og feedback fremgår af studieplanen for modulet. Evaluering af modulet, herunder kriterier for at gennemføre Kriterier for at gennemføre modulet: 1) Præsentation af et studiegruppevis udarbejdet æstetisk produkt/en formidlingsopgave, (fx performance, film, læringsspil, udstilling) i tilknytning til forløbets 2. fase 2) Deltagelse i at planlægge, organisere, gennemføre og evaluere et undervisningsforløb (Teaching Lab) for elever i skolen i tilknytning til forløbets 3. og 4. fase 3) En teoretisk underbygget refleksion over og deklaration af forløbet, afleveret og præsenteret i et æstetisk, digitalt format med brug af billeder fra forløbet, musik og speak på maksimalt 5-7 minutter forløbets 5. fase Evalueringen foretages af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Evalueringsresultatet meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. 213

214 SP 13: Udeskole Modultype Specialiseringsmodul, lokalt udarbejdet X Modulomfang 10 ECTS Modulbetegnelse Udeskole Kort beskrivelse af modulet Modulet tager udgangspunkt i flere af indskolingsfagenes kompetencemål, men har et tværfagligt indhold og fokuseres didaktisk omkring udeskolepædagogik. I modulet arbejdes i teori og praksis med udeskole for indskolings- og mellemtrinnets elever. Gennem oplevelser, handlinger, erfaringer og refleksioner over egne læreprocesser og produktioner, tilegner de studerende sig et grundlag for at udvikle lærerfaglige kompetencer til at kunne begrunde, planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle udeskoleaktiviteter. Modulet bygger på princippet om at lære om udeskole gennem udeskole. I dette modul lægges der særlig vægt på læringsformer, der knytter sig til elevernes egen praksis, begrebsdannelse og erfaringer i uderummet og i eksterne læringsmiljøer. Kernebegreber er udeskole, erfaringspædagogik og nonformelle læringsmiljøer Modulet indeholder følgende temaer: Teorier om læring, viden og læreprocesser der knytter sig til udeskole og udeundervisning Organisering af udeskolepraksis Udeskoledidaktiske problemstillinger og arbejdsformer Forskning og udviklingsarbejder inden for udeskole Det tværfaglige samarbejde relateret til udeskole Undervisningsforløb der kvalificerer deltagernes egen planlægning af udeundervisning Teori og praksis med stedbaseret undervisning (place-based learning) Analyse af udeskolepraksis i litteraturen og i forbindelse med konkrete besøg I modulet indgår en obligatorisk studietur med overnatning, samt besøg på eller af skoler med udeskolepraksis Læring, læringsmiljø og læringsledelse i det udvidede klasserum Modulsprog Dansk/engelsk Forudsætninger for at læse modulet At den studerende har påbegyndt eller afsluttet mindst et af undervisningsfagene billedkunst dansk, engelsk, historie, idræt, kristendomskundskab, matematik, natur/teknik Modulet godkendes til følgende fag Modulet godkendes til følgende undervisningsfag: Billedkunst, dansk, engelsk, historie, idræt, kristendomskundskab, matematik, natur/teknik Fagområder, som modulet knytter sig til Udeskolemodulet knytter sig til deltagernes undervisningsfag Modulets vidensgrundlag Erfaringspædagogiske teorier og teori om stedbaseret læring. Fagdidaktiske elementer fra undervisningsfagene. Nyere nordisk teori om udeskolens praksis, didaktik og lærerprofessionalitet. Nationale og internationale forsknings- og udviklingsarbejder om udeskoleundervisning. 214

215 Modulets relation til praksis I modulet indgår besøg på og/eller af skoler med udeskolepraksis. I modulet indgår undersøgende og eksperimenterende arbejde med udvikling af udeskolepraksis i forskellige undervisningskontekster. Kompetenceområder, som indgår i modulet Den studerende inddrager kompetenceområder fra sit/sine undervisningsfag i arbejdet med modulets indhold. Endvidere inddrages kompetenceområderne fra Lærerens Grundfaglighed. Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre og evaluere og udvikle læreprocesser i tilknytning til udeskoleaktiviteter. Færdighedsmål: Den studerende kan identificere, analysere, vurdere og behandle fagligt pædagogiske problemstillinger, med baggrund i udeskole og pædagogisk arbejde uden for klasserummet samt begrunde valg af læringsmål, indhold, metoder og evalueringsformer, der knytter sig til udeskole og udeundervisning anvende analytiske og kritiske tilgange til forskning og udviklingsarbejde i relation til udeskole og udeundervisning evaluere forløb med udeskole på et begrundet og reflekteret grundlag håndtere komplekse og udviklingsorienterede, didaktiske aspekter af udeskoleundervisning samarbejde med andre aktører, med henblik på at skabe netværk og koblinger mellem skole, institution og lokalsamfund Vidensmål: Den studerende har viden om pædagogisk og didaktisk teori i relation til undervisning udenfor klasselokalet og læreprocesser i det udvidede klasserum forskning og udviklingsarbejde i relation til udeskole og udeundervisning evalueringsformer, der egner sig til at evaluering af udeskoleundervisning udeskoleundervisningens specifikke muligheder og udfordringer samarbejde med ressourcepersoner uden for skolen Arbejdsformer i modulet Underviseroplæg Praktiske øvelser ude i nærmiljøet og i natur- og kulturmiljøer En overnatning i naturen Skolebesøg Inddragelse af eksterne læringsmiljøer og ressourcepersoner Erfaringsudveksling Systematiske refleksioner over praksis og tilknyttet teori Gennemførelse af et udeskoleprojekt, der dokumenterer de studerendes lærerfaglige kompetencer til at kunne begrunde, planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle udeskoleaktiviteter. De studerende evalueres og vejledes gennem forløbet ved systematiske tilbagemeldinger på delprodukter og undervisningsforløb. Det vejledende tidsforbrug for de studerende til studieaktiviteterne i modulet, jf. studieaktivitetsmodellen, fordeler sig på følgende måde: Kategori 1: 50 timer Kategori 2: 70 timer Kategori 3: 80 timer Kategori 4: 40 timer 215

216 I modulet indgår systematisk vejledning og feedback fra underviseren til de studerende. Placering, omfang, form og kontekster for vejledning og feedback fremgår af studieplanen for modulet. Evaluering af modulet, herunder kriterier for at gennemføre Kriterierne for at gennemføre modulet er følgende: 1. En præsentation af indholdet i et gruppevist gennemført udeskoleprojekt. Præsentationen af projektet skal dokumentere de studerendes lærerfaglige kompetencer til at kunne begrunde, planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle udeskoleaktiviteter i tilknytning til de(n) studerendes undervisningsfag. Præsentationen inddrager aktører fra skole eller læreruddannelse. Evalueringen foretages af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Evalueringsresultatet meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. 216

217 PRAKTIK L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m Praktik modul 1 Modultype Basis, lokalt udarbejdet X Modulomfang 10 ECTS Modulbetegnelse Praktik Kort beskrivelse af modulet Praktik omhandler den praktisk-pædagogiske dimension, der retter sig mod lærerens arbejde med elever og den analytiske dimension, der retter sig mod at kunne undersøge egen og andres praksis. Praktik sammenbinder læreruddannelsens fag og den studerendes arbejde på praktikskolen. Modulsprog Dansk Fagområder modulet knytter sig til Modulet knytter sig til såvel undervisningsfag som lærerens grundfaglighed Modulets vidensgrundlag Modulet bygger på såvel forsknings- og udviklingsbaseret viden der er relateret til praktikkens kompetence-, videns- og færdighedsmål som på konkret erfaringsdannelse i relation til praksis. Kompetenceområder fra praktikniveau 1, som indgår i modulet Didaktik Klasseledelse Relationsarbejde Didaktik: Den studerende kan i samarbejde med kolleger begrundet målsætte, planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning. Færdighedsmål: Den studerende kan planlægge, gennemføre og evaluere undervisningssekvenser i samarbejde med medstuderende redegøre for tegn på elevernes udbytte af undervisningen i forhold til formulerede mål analysere undervisningssekvenser med Vidensmål: Den studerende har viden om folkeskolens formål og læreplaner, principper for undervisningsplanlægning, undervisningsmetoder og organisering af elevaktiviteter under hensyntagen til elevernes forudsætninger evalueringsformer og tegn på elevers målopnåelse på praktikskolen observations-, dataindsamlings- og dokumentationsmetoder henblik på udvikling af undervisningen Klasseledelse: Den studerende kan lede undervisning samt etablere og udvikle klare og positive rammer for elevernes læring, og klassens sociale fællesskab. Vidensmål: Færdighedsmål: Den studerende har viden om Den studerende kan lede elevernes deltagelse i klasseledelse undervisningen Relationsarbejde: Den studerende kan i samarbejde med kolleger, ressourcepersoner og forældre begrundet 217

218 målsætte, planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning. Færdighedsmål: Vidensmål: Den studerende kan Den studerende har viden om kommunikere lærings- og kommunikation, elevtrivsel, motivation, læring og trivselsfremmende med elever elevrelationer, kommunikere med forældre om undervisningen og skolens formål og skole-hjemsamarbejde opgave Studieformer i modulet De studerendes tidsforbrug på i alt 245 at. til studieaktiviteterne (jf. studieaktivitetsmodellen) i modulet fordeler sig efter aftale med praktikskolerne Evaluering af modulet Den studerende skal efter gennemførelse af hvert praktikmodul bedømmes med Bestået eller Ikke-bestået. Bedømmelsen foretages af praktikstedet. Modulevalueringen skal bestås, for at den studerende kan indstille sig til prøven i praktik. Studerende, der får bedømmelsen Ikke bestået, kan tilbydes en ny praktikperiode jf. eksamensbestemmelserne. Det kan ske på en anden skole, hvis den studerende ønsker det. Bedømmelsen i forbindelse med modulevalueringer kommer ikke til at fremgå af den studerendes eksamensbevis. Kriterier for at gennemføre modulet Praktikskolen bedømmer om den studerende ud fra sit faglige og pædagogiske niveau er egnet til at undervise elever jf. kompetencemål for praktik (se evalueringskriterier nedenfor). Evalueringskriterier i modul 1 Kompetenceområde Didaktik Klasseledelse Relationsarbejde Praktik modul 2 Vurderingskriterier Skal i samarbejde med praktiklærer og medstuderende kunne forberede og gennemføre kortere undervisningsforløb Skal kunne redegøre for tegn på elevernes udbytte af undervisningen i forhold til de formulerede mål Skal kunne observere, analysere og vurdere praksissituationer og elevadfærd med henblik på udvikling af undervisningen Skal kunne kommunikere med eleverne om trivsel og læring Skal kunne skabe kontakt til eleverne og kunne drøfte egen og andres undervisning med kolleger Skal kunne kommunikere med forældre om undervisningen og skolens formål og opgaver Skal kunne lede elevernes deltagelse i undervisningen Skal kunne indtage voksenrolle i forhold til eleverne og kunne formidle klare budskaber om forventninger og krav Modultype Basis, lokalt udarbejdet Modulomfang 10 ECTS Modulbetegnelse Praktik Kort beskrivelse af modulet 218

219 Praktik omhandler den praktisk-pædagogiske dimension, der retter sig mod lærerens arbejde med elever og den analytiske dimension, der retter sig mod at kunne undersøge egen og andres praksis. Praktik sammenbinder læreruddannelsens fag og den studerendes arbejde på praktikskolen Modulsprog Dansk Fagområder modulet knytter sig til Modulet knytter sig til såvel undervisningsfag som lærerens grundfaglighed Modulets vidensgrundlag Modulet bygger på såvel forsknings- og udviklingsbaseret viden der relaterer til praktikkens kompetence-, videns- og færdighedsmål som på konkret erfaringsdannelse i relation til praksis Kompetenceområder fra praktik niveau ll, som indgår i modulet Didaktik Klasseledelse Relationsarbejde Didaktik: Den studerende kan i samarbejde med kolleger begrundet målsætte, planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning Færdighedsmål: Den studerende kan planlægge, gennemføre og evaluere et undervisningsforløb med anvendelse af en variation af metoder, undervisningsdifferentiering samt læremidler og it i samarbejde med medstuderende evaluere undervisningsforløb og elevers læringsudbytte observere egen praksis og den enkelte elevs læring med henblik på udvikling af undervisningen Vidensmål: Den studerende har viden om undervisningsmetoder, principper for undervisningsdifferentiering, læremidler og it formative og summative evalueringsmetoder samt test observations-, dataindsamlings- og dokumentationsmetoder Klasseledelse: Den studerende kan lede undervisning samt etablere og udvikle klare og positive rammer for elevernes læring, og klassens sociale fællesskab. Færdighedsmål: Den studerende kan udvikle tydelige rammer for læring og for klassens sociale liv i samarbejde med eleverne og Vidensmål: Den studerende har viden om klasseledelse, læringsmiljø og klassens sociale relationer og Relationsarbejde: Den studerende kan i samarbejde med kolleger, ressourcepersoner og forældre begrundet målsætte, planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning. Færdighedsmål: Den studerende kan samarbejde dialogisk med elever og kolleger om justering af undervisningen og elevernes aktive deltagelse kommunikere skriftligt og mundtligt med forældre om formål og indhold i planlagte undervisningsforløb Vidensmål: Den studerende har viden om kommunikation, involverende læringsmiljøer, motivation og trivsel kommunikation Studieformer i modulet De studerendes tidsforbrug på i alt 245 at. til studieaktiviteterne (jf. studieaktivitetsmodellen) i 219

220 modulet fordeler sig efter aftale med praktikskolerne Evaluering af modulet Den studerende skal efter gennemførelse af hvert praktikmodul bedømmes med Bestået eller Ikke-bestået. Bedømmelsen foretages af praktikstedet. Modulevalueringen skal bestås for at den studerende kan indstille sig til prøven i praktik. Studerende, der får bedømmelsen Ikke bestået, kan tilbydes en ny praktikperiode jf. eksamensbestemmelserne. Det kan ske på en anden skole, hvis den studerende ønsker det. Bedømmelsen i forbindelse med modulevalueringer kommer ikke til at fremgå af den studerendes eksamensbevis. Kriterier for at gennemføre modulet Praktikskolen bedømmer om den studerende ud fra sit faglige og pædagogiske niveau er egnet til at undervise elever jf. kompetencemål for praktik (se evalueringskriterier nedenfor). Evalueringskriterier i modul 2 Kompetenceområde Didaktik Klasseledelse Relationsarbejde Praktik modul 3 Vurderingskriterier Skal i samarbejde med kolleger kunne planlægge, gennemføre og evaluere undervisningsforløb med anvendelse af en variation af metoder Skal i samarbejde med kolleger kunne differentiere undervisningen og inddrage forskellige former for læremidler og IT Skal evaluere undervisningsforløb og elevers læringsudbytte Skal kunne observere egen praksis og den enkelte elevs læring med henblik på udvikling af undervisning Skal udvikle tydelige rammer for læring og for klassens sociale liv i samarbejde med eleverne Skal samarbejde dialogisk med elever og kolleger om justering af undervisningen og elevernes aktive deltagelse Skal kommunikere mundtligt og skriftligt med forældre om formål og indhold i planlagte undervisningsforløb Modultype Basis, lokalt udarbejdet Modulomfang 10 ECTS Modulbetegnelse Praktik Kort beskrivelse af modulet Praktik omhandler den praktisk-pædagogiske dimension, der retter sig mod lærerens arbejde med elever og den analytiske dimension, der retter sig mod at kunne undersøge egen og andres praksis. Praktik sammenbinder læreruddannelsens fag og den studerendes arbejde på praktikskolen. Modulsprog Dansk Fagområder som modulet knytter sig til Modulet knytter sig til såvel undervisningsfag som lærerens grundfaglighed Modulets vidensgrundlag 220

221 Modulet bygger på såvel forsknings- og udviklingsbaseret viden der relaterer til praktikkens kompetence-, videns- og færdighedsmål som konkret erfaringsdannelse i relation til praksis Kompetenceområder fra praktik niveau lll, som indgår i modulet Didaktik Klasseledelse Relationsarbejde Didaktik: Den studerende kan i samarbejde med kolleger begrundet målsætte, planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning Færdighedsmål: Den studerende kan planlægge, gennemføre og evaluere længerevarende undervisningsforløb under hensyntagen til elev- og årsplaner i samarbejde med medstuderende og skolens øvrige ressourcepersoner, Vidensmål: Den studerende har viden om organisations-, undervisnings-, og samarbejdsformer evaluere elevers læringsudbytte og metoder til formativ og summativ evaluering og undervisningens effekt udvikle egen og andres praksis på et observations-, dataindsamlings- og dokumentationsmetoder empirisk grundlag Klasseledelse: Den studerende kan lede undervisning samt etablere og udvikle klare og positive rammer for elevernes læring, og klassens sociale fællesskab. Færdighedsmål: Vidensmål: Den studerende kan Den studerende har viden om lede inklusionsprocesser i læringsmiljø, inklusion, konflikthåndtering og mobning. samarbejde med eleverne. Relationsarbejde: Den studerende kan i samarbejde med kolleger, ressourcepersoner og forældre begrundet målsætte, planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning. Færdighedsmål: Den studerende kan støtte den enkelte elevs aktive deltagelse i undervisningen og klassens sociale liv kommunikere med forældre om elevernes skolegang Vidensmål: Den studerende har viden om anerkendende kommunikation, og ligeværdigt samarbejde, inklusionsprocesser processer, der fremmer godt skole-hjemsamarbejde og samarbejdsformer ved forældremøder og forældresamtaler og kontaktgrupper Studieformer i modulet De studerendes tidsforbrug på i alt 245 at. til studieaktiviteterne (jf. studieaktivitetsmodellen) i modulet fordeler sig efter aftale med praktikskolerne Evaluering af modulet Den studerende skal efter gennemførelse af hvert praktikmodul bedømmes med Bestået eller Ikke-bestået. Bedømmelsen foretages af praktikstedet. Modulevalueringen skal bestås, for at den studerende kan indstille sig til prøven i praktik. Studerende, der får bedømmelsen Ikke bestået, kan tilbydes en ny praktikperiode jf. eksamensbestemmelserne. Det kan ske på en anden skole, hvis den studerende ønsker det. Bedømmelsen i forbindelse med modulevalueringer kommer ikke til at fremgå af den studerendes eksamensbevis. Kriterier for at gennemføre modulet 221

222 Praktikskolen bedømmer om den studerende ud fra sit faglige og pædagogiske niveau er egnet til at undervise elever jf. kompetencemål for praktik (se evalueringskriterier nedenfor). Evalueringskriterier i modul 3 Kompetenceområde Vurderingskriterier Skal i samarbejde med kolleger kunne planlægge, gennemføre og evaluere længevarende undervisningsforløb under hensyntagen til elev- og årsplaner. Didaktik Skal kunne evaluere elevers læringsudbytte og undervisningens effekt Skal kunne begrunde sin undervisning i forskellige fora, fx i form af kommunikation til elever og forældre forud for praktikken Skal kunne udvikle egen praksis og andres praksis på et empirisk grundlag Skal selvstændigt kunne arbejde med udvikling af klassens sociale liv og Klasseledelse læringsmiljø Skal kunne lede inklusionsprocesser i samarbejde med eleverne Skal kunne støtte den enkelte elevs aktive deltagelse i undervisningen og Relationsarbejde klassens sociale liv. Skal kunne kommunikere med forældre om elevernes skolegang 222

223 BACHELORPROJEKTET BA 1 L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m Modultype Basismodul, lokalt udarbejdet X Modulomfang 10 ECTS Modulbetegnelse BA 1: Professionsbachelorprojektet, modul 1 Kort beskrivelse af modulet BA 1 består af undervisnings- og studieaktiviteter, der sammen med BA 2 udvikler de studerendes kompetencer i relation til kompetencemålene i professionsbachelorprojektet. Modulsprog Undervisningssproget er dansk. Der kan forekomme litteratur på andre sprog. Forudsætninger for at læse modulet Optagelse på læreruddannelsen Modulet godkendes til følgende fag Professionsbachelorprojektet (10 ECTS) Fagområder, som modulet knytter sig til Undervisningsfag, Lærerens Grundfaglighed og Praktik Modulets vidensgrundlag Forsknings-og udviklingsbaseret viden knyttet til de fire felter i studieordningen, der bestemmer professionsbachelorprojektet som læreruddannelsens slutmål: 1. Et studie- og undersøgelsesfelt 2. Et sprogligt og formidlingsmæssigt studiefelt 3. Et videnskabsteoretisk studiefelt 4. Et forsknings- og udviklingsbaseret studiefelt Endvidere forsknings- og udviklingsbaseret viden der knytter sig til lærerens grundfaglighed, undervisningsfag, praktik og andre praksistilknytningsformer. Modulets relation til praksis Fagområdernes samt praktikkens og andre praksisformers tilknytning til skolens virke, jf. BEK 14: Problemstillingen skal tage afsæt i folkeskolens praksis eller praksis fra andre skoleformer. Kompetenceområder, som indgår i modulet Bachelorprojektet omhandler videnssøgning, undersøgelse, udvikling og formidling som grundlag for professionel analyse, vurdering og handlingsrettet perspektivering af lærerfaglige opgaver og problemstillinger. Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan systematisk analysere lærerfaglige problemstillinger og være i stand til at foreslå handlinger i kommuner, skoler, klasser i overensstemmelse med professionsbachelorprojektets perspektiver. Færdighedsmål: Vidensmål: Den studerende kan identificere, anvende analytisk og vurdere viden for skolen og lærerarbejdet, reflektere over og udvikle egen professionsfaglighed med forståelse for tværfaglighed og tværprofessionelle Den studerende har viden om folkeskolens og lærerprofessionens virkefelter og udvikling, samt dilemmaer i skolens praksis, lærerens etiske ansvar overfor børn/elever, forældre, kolleger og øvrige informanter i feltarbejde, analyse, konklusion og handleperspektiver, 223

224 samarbejdsrelationer, analysere centrale og aktuelle problemstillinger vedrørende skole og undervisning og samarbejdet med eksterne aktører, anvende egne og nationale og internationale resultater af empiriske studier af relevans for skolens og lærerens praksis, udvikle og anvende en teoretisk referenceramme, undersøgelsesdesigns og foretage feltarbejde, anvende videnskabelig metode i egne empiriske undersøgelser og i vurdering af andres undersøgelser og formidle resultaterne af egne empiriske undersøgelser som grundlag for udvikling af skolens og lærerens praksis. Arbejdsformer i modulet Følger senere. professionsfaglig viden vedrørende skole og undervisning, nationale og internationale forsknings- og udviklingsresultater af relevans for folkeskolen, innovative didaktisk design af læremidler til skolens udvikling og læringsmiljøer, forsknings- og udviklings samt feltarbejdsmetoder og akademisk arbejdsmåde og formidling samt æstetisk produktion og performativ handling. Det vejledende tidsforbrug for de studerende til studieaktiviteterne i modulet, jf. studieaktivitetsmodellen, fordeler sig på følgende måde: Kategori 1: XX timer Kategori 2: XX timer Kategori 3: XX timer Kategori 4: XX timer Evaluering af modulet, herunder kriterier for at gennemføre Følger senere. Evalueringen foretages af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Evalueringsresultatet meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. 224

225 BA 2 Modultype Basismodul, lokalt udarbejdet X Modulomfang 10 ECTS Modulbetegnelse BA 2: Professionsbachelorprojektet, modul 2 Kort beskrivelse af modulet BA 2 videreudvikler den studerendes kompetencer i relation til kravene i professionsbachelorprojektet. Den studerende skal udarbejde et skriftligt professionsbachelorprojekt med udgangspunkt i en konkret problemstilling, hvori inddrages resultater fra konkrete forsknings- og udviklingsprojekter og forskningsbaseret litteratur inden for grundskoleområdet ( BEK. 14). Modulsprog Undervisningssproget er dansk. Der kan forekomme litteratur på andre sprog. Forudsætninger for at læse modulet Gennemførelse af BA 1 Modulet godkendes til følgende fag Professionsbachelorprojektet (10 ECTS) Fagområder, som modulet knytter sig til Undervisningsfag, Lærerens Grundfaglighed og Praktik Modulets vidensgrundlag Forsknings-og udviklingsbaseret viden knyttet til de fire felter i studieordningen, der bestemmer professionsbachelorprojektet som læreruddannelsens slutmål: 5. Et studie- og undersøgelsesfelt 6. Et sprogligt og formidlingsmæssigt studiefelt 7. Et videnskabsteoretisk studiefelt 8. Et forsknings- og udviklingsbaseret studiefelt Endvidere forsknings- og udviklingsbaseret viden der knytter sig til lærerens grundfaglighed, undervisningsfag, praktik og andre praksistilknytningsformer. Modulets relation til praksis Fagområdernes samt praktikkens og andre praksisformers tilknytning til skolens virke, jf. BEK 14: Problemstillingen skal tage afsæt i folkeskolens praksis eller praksis fra andre skoleformer. Kompetenceområder, som indgår i modulet Bachelorprojektet omhandler videnssøgning, undersøgelse, udvikling og formidling som grundlag for professionel analyse, vurdering og handlingsrettet perspektivering af lærerfaglige opgaver og problemstillinger. Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan systematisk analysere lærerfaglige problemstillinger og være i stand til at foreslå handlinger i kommuner, skoler, klasser i overensstemmelse med professionsbachelorprojektets perspektiver. Færdighedsmål: Vidensmål: Den studerende kan Den studerende har viden om identificere, anvende analytisk og vurdere folkeskolens og lærerprofessionens virkefelter og viden for skolen og lærerarbejdet, reflektere over og udvikle egen professionsfaglighed med forståelse for tværfaglighed og tværprofessionelle udvikling, samt dilemmaer i skolens praksis, lærerens etiske ansvar overfor børn/elever, forældre, kolleger og øvrige informanter i feltarbejde, analyse, konklusion og 225

226 samarbejdsrelationer, analysere centrale og aktuelle problemstillinger vedrørende skole og undervisning og samarbejdet med eksterne aktører, anvende egne og nationale og internationale resultater af empiriske studier af relevans for skolens og lærerens praksis, udvikle og anvende en teoretisk referenceramme, undersøgelsesdesigns og foretage feltarbejde, anvende videnskabelig metode i egne empiriske undersøgelser og i vurdering af andres undersøgelser og formidle resultaterne af egne empiriske undersøgelser som grundlag for udvikling af skolens og lærerens praksis. Arbejdsformer i modulet Følger senere. handleperspektiver, professionsfaglig viden vedrørende skole og undervisning, nationale og internationale forsknings- og udviklingsresultater af relevans for folkeskolen, innovative didaktisk design af læremidler til skolens udvikling og læringsmiljøer, forsknings- og udviklings samt feltarbejdsmetoder og akademisk arbejdsmåde og formidling samt æstetisk produktion og performativ handling. Det vejledende tidsforbrug for de studerende til studieaktiviteterne i modulet, jf. studieaktivitetsmodellen, fordeler sig på følgende måde: Kategori 1: XX timer Kategori 2: XX timer Kategori 3: XX timer Kategori 4: XX timer Evaluering af modulet, herunder kriterier for at gennemføre Følger senere. 226