Formentlig en ressource, vi er så forvænt med og har så rigeligt, at vi knapt lægger mærke til den: Vand!

Transkript

1 Vores vand Vi har i Danmark altid været gode til at opdage nye erhvervsmuligheder, efterhånden som de gamle tørrede ud. Vores samfund er bygget op af disse skiftende ressourcer: Sild i Middelalderen, Sukker i Guldalderen, Smør i Efterkrigstiderne, siden Design, Gas, Vind. Så hvad bliver det næste store kapitel i Danmarks erhvervshistorie? Formentlig en ressource, vi er så forvænt med og har så rigeligt, at vi knapt lægger mærke til den: Vand! Vi har den til alle sider, både oppe og nede, til højre og venstre. Og det rent og billigt. En fantastisk ressource, som mange nationer er ved at opdage, at de er langt mere afhængige af, end de troede. Både vækst og velfærd er i flere lande direkte truet af vandproblemer, og det kan i sidste ende forhindre den sociale, miljømæssige og økonomiske bæredygtighed i verden. Danmark kan udnytte vandproblemer til egen fordel ved at løse dem. Vi kan opbygge ny vækst og nye arbejdspladser baseret på et godt udgangspunkt. For vi har allerede dygtige virksomheder, forskere og vandselskaber, der løser vandproblemer i hele verden. Og herhjemme har vi vist, at vi kan forvandle beskidte havne til badevand, at vi kan designe vandplaner, der skaber nyt liv i åer, søer og kystvande, samtidig med at landbrugsproduktionen er vokset at vi kan reducere vandspildet i forsyningen til en brøkdel af, hvad den er i omverdenen, at vi kan forvandle nødvendige, men kedelige oversvømmelsesbassiner til skaterbaner for unge, samt At vi med intelligente, radarstyrede kloakker kan forudsige og håndtere nedbøren, så man mindsker chancerne for oversvømmelse Vi har ideerne. Vi skal bare have mere vand på hjernen. Og tjene penge til velfærd for borgerne. Det kræver udvikling. Det kræver politisk opbakning. Det kræver intelligent regulering. Det kræver en effektiv sektor. Men så kan Vand til gengæld også blive det nye Vind og til sidst det nye guld. Vandet forsvinder derude Verdens befolkning er ved at løbe tør for ferskvand. Vi bruger alt for meget af det, og vi sviner forsyningerne af ferskvand til, så det ikke kan bruges.

2 Det er en grim cocktail: Allerede i dag bruger eller ødelægger vi mere vand, end klodens nedbør kan følge med til. Flere indbyggere, mere rigdom og ændrede kostvaner i de store vækstøkonomier som Kina og Indien betyder, at vandforbruget stiger eksplosivt. Både hjemme ved den nye køkkenvask, i bruseren, i vaskemaskinen, i bilvasken og i den store fødevareindustri, der skal levere mere kød og luksusvarer til nye, krævende forbrugere. I et rasende tempo klumper vi os sammen i kæmpebyer, der bruger store mængder vand og omdanner det til spildevand. Og når oversvømmelserne kommer, kan kloakkerne ikke håndtere de store mængder. Affaldet hober sig op i og omkring vandforsyningerne, og det hele sker på et relativt begrænset areal. Fokus er på vækst og produktion. Fokus er på at skaffe arbejdspladser - Ikke på at finde en bæredygtig vandforsyning eller at holde alt svineriet væk fra det brugbare og dyrebare drikkevand. De tilbageværende vandressourcer er ikke nødvendigvis der, hvor menneskene er. Og klimaforandringerne gør, at vi får nye tørkeområder, imens andre områder oversvømmes. Der er med andre for lidt vand, hvor det skal bruges og for meget, hvor man ikke kan komme hurtigt nok af med det. Hvert femte menneske på kloden lever i Kina. Men Kina har kun en tyvendedel af verdens drikkevand. Hver sjette by lider allerede nu af vandmangel, og kineserne bruger hver dag mere vand, end naturen kan genskabe. Mønsteret gentager sig i Indien, Brasilien og i mange andre vækstøkonomier i verden. Hvis vi skal holde balancen, kan vi hvert år bruge mia. m3 ferskvand på Den Blå Planet. I 2030 kommer vi til at bruge mia. m3. Hvis nogen da ikke leverer en løsning. Vidste du at: 13 procent af ferskvandet på globalt plan i 2010 blev brugt i husholdninger, 18 procent i industriel produktion, mens 69 procent blev brugt til landbrugsproduktion. Vi bruger tre gange så meget vand på verdensplan end vi gjorde i 1950 Hvis udviklingen fortsætter vil 1.8 mia. mennesker allerede om ti år lide under decideret vandmangel Der i de seneste 55 år har været mindst 37 voldelige internationale konflikter omkring retten til brug af tværnationale ferskvandsressourcer Vi er kræsne. Det er vores styrke I 1980 besluttede Folketinget, at vi ikke vil rense drikkevandet i Danmark. Vores drikkevand er noget, vi trækker op af brønden og drikker. Punktum. Drikkevand lige fra

3 kilden var dengang et tegn på en uskyld i forhold til den massive forurening af naturen, som man opdagede i de årtier. Det rene drikkevand er stadig en miljømæssig standard, som vi ikke vil opgive. Politikerne besluttede dengang, at drikkevand kun er rent og godt, hvis man kan drikke det lige fra kilden. Den beslutning har fået en fundamental betydning for den helt usædvanlige ekspertise i vandbeskyttelse og vandbesparelse, vi har fået i Danmark. Den danske befolkning blev tæppebombet med kampagner om at spare på vandet. Toiletter og brusere blev bygget om for at spare på vandet. Børnene lærte, at de skulle slukke for vandhanen, imens de børstede tænder. Der kom voldsom beskatning på vandet, og alle fik en vandmåler, så man kunne spare penge ved at spare på vandet. Vi er blevet ekstremt forsigtige med, hvad vi gør på landjorden for ikke at forurene vores grundvand. Vi er blandt de eneste folk i verden, der bruger mindre vand i dag end vi gjorde i 80 erne. Vi har brugt vores krudt på at udvikle rørsystemer, måleinstrumenter, vandbesparende dyser, overvågningssystemer, planlægningsværktøjer, renseanlæg og en minutiøs kortlægning af, hvor vandet løber fra og til. Vi sparer på dråberne. Vi renser vores spildevand. Vi holder affald og giftstoffer væk fra vores ferskvand, og vi håndterer regnvandet, så det ikke overbelaster kloakkerne og skaber forurenende oversvømmelser. Vi har demonstreret, at vi kan have stor vækst, ekstrem rigdom og rent vand i åerne, søerne, havene, havnene og hanerne. Vi skal vise verden, at vi som intensivt landbrugsland kan skabe en effektiv landbrugsproduktion uden samtidig at underminere vores vandressource. Vi skal vise, hvordan man bliver endnu mere effektiv i sin måde at bruge vandressourcen på, både i produktionen og i forsyningen, og vi skal vise, hvordan man intelligent kan sikre såvel by som land mod følgerne af klimaforandringer. Vi har løsningen på mange af verdens vandproblemer. Det kan vi leve af. Vidste du at: Vi i Danmark hvert år bruger godt 700 mio. m3 vand. Heraf går 400 mio. m3 til husholdningerne, mens 200 mio. m3 går til vanding (inkl. landbrug), og 100 mio. m3 bruges i industrien. Vandspildet i vandforsyningerne i de fleste EU-lande er mellem pct. I Danmark har vi gennem en kombination af en effektiv vandforsyning og nye teknologiske løsninger reduceret vandspildet til mindre end 10 pct. Der i Kina hvert år spildes 6 mia. m3 vand på grund af lækager. Spildet i Kina svarer til godt 9 gange det samlede danske vandforbrug.

4 Regeringen sætter Danmark på vandkortet Danmark er et vandland danskere arbejder i virksomheder der arbejder med vandløsninger. Vi er blandt de bedste. Men vi er ikke de bedste. Vi taber markedsandele til lande som Sverige, Østrig, Tyskland og Italien. Havde vi beholdt vores markedsandel, havde vi i 2011 haft eksport for yderligere 1,8 mia. kr. Den udvikling skal vendes nu! Regeringen vil gøre Danmark til verdens førende opfinder, udvikler og sælger af løsninger på verdens vandproblemer. Når en kinesisk millionby har forurenet sit drikkevand med spildevand, og de sidste rester af vand forsvinder i utætte rør, skal det være Danmark, der kan komme med en samlet løsning. En løsning med planlægning, overvågning, rør, renseanlæg, vandreservoirer, spareskyl og hvad vi ellers kan levere af gode erfaringer og kunnen. Potentialet er enormt. Det globale vandmarked var i 2010 på mia. kr. Det forventes, at vandmarkedet vil vokse med godt 6,2 pct. om året de næste fem år. Til sammenligning var det globale vindmarked samme år på godt mia. kr. Alene i Kina har de planlagt at investere godt mia. kr. i vandsektoren over de næste 10 år. Gennem nye samarbejdsaftaler er regeringen allerede i gang med at vise kineserne, hvad vi duer til. Men hvis målet skal nås, er der behov for at skabe bedre rammevilkår for de danske virksomheder, der skal investere i at udvikle den næste generation af vandteknologier. Det forudsætter et bedre samspil mellem uddannelse, forskning og udvikling, fremsynede vandrelaterede investeringer samt en ambitiøs, grøn lovgivning, der tvinger danske virksomheder til at finde på endnu bedre idéer og produkter som også skal eksporteres. Regeringen har: Udarbejdet en vækstplan på vandområdet indeholdende initiativer inden for følgende områder: o En effektiv vandsektor. o Øget vandeffektivitet i forbindelse med produktion. o State-of-the-art test, demonstration og markedsmodning og global markedsføring. o Innovative klimatilpasningsløsninger. Udarbejdet en Handlingsplan for klimasikring af Danmark og aftalt med kommunerne, at de udarbejder kommunale klimatilpasningsplaner og

5 at investeringer i klimatilpasning løftes med 2,5 mia. kr. i Igangsat større partnerskaber inden for Klimatilpasning og Sekundavand. Igangsat et Klimapartnerskab der udvikler innovative indkøbsmetoder af klimatilpasningsløsninger Bevilget 73 mio. kr. i 2012 og 130 mio. kr. i 2013 til udvikling af grøn teknologi. Bevilget yderligere 419 mio. kr. i 2013 til grøn omstilling og beskæftigelse. Bevilget 10 mio. kr. i 2013 til styrket indsats til grøn eksport Igangsat flere bilaterale projekter på vand området. Påtaget sig lederskabet af EU's platform for vandsamarbejde med Kina. Regeringen vil fremadrettet fortsætte arbejdet for: At Danmark bliver kendt som et af verdens knudepunkter for vandteknologi, hvor rammevilkårene for vandteknologivirksomheder er helt i top. At Danmark går foran i forhold til at sikre mål for vandeffektivitet og vandkvalitet på globalt og EU-plan. At skabe flere højteknologiske state-of-the-art demonstrationsanlæg, hvor det ypperste af dansk vandteknologi kan vises frem. At skabe nye offentlige private innovationspartnerskaber mellem nationale og internationale aktører på globale vækstområder. At sikre, at vandselskaberne er effektive og efterspørger nye, innovative løsninger. At sikre at mindre virksomheders eksport af innovative teknologiløsninger bliver understøttet. At danske helhedsløsninger kan eksporteres gennem strategiske samarbejder mellem flere forskellige virksomheder At lave flere bilaterale samarbejdsaftaler om vandteknologiprojekter.