Plejepersonale og servicepersonale i Hvidovre Kommune Kira Schou Dahl og Jette Høimark. Målet er at inddæmme infektionen og forhindre spredning.

Transkript

1 MRSA Dokumenttype Målgruppe Udarbejdet af Godkendt af Godkendelsesdato Revision senest Revisionsansvarlig Målsætning Formål Hvad er MRSA Instruks Hvidovre Kommune Plejepersonale og servicepersonale i Hvidovre Kommune Kira Schou Dahl og Jette Høimark HPA-gruppen Krogstenshave /etm og mgf Hygiejnenetværket Målet er at inddæmme infektionen og forhindre spredning. Formålet er at vejlede personalet i håndtering af beboere med MRSA infektion MRSA står for Methicillinresistent Staphylococcus aureus. MRSA er en bakterie af typen gule stafylokokker, som mange mennesker bærer på kroppen uden at være syge. Bakterien har udviklet resistens og kan ikke behandles med de former for antibiotika, som sædvanligvis anvendes til behandling af stafylokokinfektioner. MRSA kan medføre alvorlig sygdom hos syge og svagelige personer. Smitteveje Bakterien overføres fra person til person ved direkte kontakt (sår, bylder, blod, urin) og via dråbeinfektion (infektion i luftvejene). Hvordan konstateres MRSA MRSA påvises ved podning fra f.eks. næse-svælg og sår/bylder eller analyse af vævsvæske. Det er en læge, som stiller diagnosen og vurderer videre behandling. Det er den ansvarshavende sygeplejerske, som iværksætter beredskab og instruerer kontaktpersonalet. For plejecentrene gælder, at hvis en social- og sundhedsassistent er ansvarshavende, skal indsatsen koordineres med hjemmeplejens ansvarshavende sygeplejerske. 1

2 Beredskab og pleje/behandling planlægges ud fra behandlende læges instrukser. Behandlende læge har pligt til at indberette tilfælde af MRSA til embedslægen Borgers ophold og kontakt Al pleje og behandling foregår i boligen. Det er vigtigt at begrænse adgangen af personale i boligen. Ledelsen afgør, om der skal udvælges en gruppe af personale, som skal varetage behandling og pleje af borgeren. Borgeren kan deltage i sociale aktiviteter, genoptræning m.v. uden for boligen. Borgeren skal inden da have bad og rent tøj på og gennemføre god håndhygiejne og hånddesinfektion. Evt. sår skal være nyskiftede. Ved akut infektion i luftvejene skal borgeren så vidt muligt blive i eget hjem. Borgeren skal bære kirurgisk maske ved kontakt med andre. Husk at informere samarbejdspartnere: F.eks. hospital, behandlere, ambulancepersonale m.m. om at borgeren har MRSA: Isolation på plejecentrene iværksættes kun i særlige tilfælde med højrisiko for smittespredning til andre beboere og kun efter samråd med ledelsen. Det er embedslægeinstitutionen, som skal vejlede om og tage stilling til isolation. Værnemidler Direkte kontakt: Personlig pleje og sygepleje (f.eks. sårpleje, injektioner) Kontakt med udskillelser, Rengøring, Håndtering af snavsetøj, Sengeredning Anvendelse af værnemidler: Overtrækskittel med lange tætsluttende ærmer eller heldragt (handske trækkes ud over ærme). Kitlen skal være væsketæt. Latexhandsker Kirurgisk mundbind (kun v. MRSA i luftvejene m. hoste og sårpleje med risiko for sprøjt/stænk) Øjenbeskyttelse (kun v. risiko for sprøjt/stænk i øjne f.eks. ved skylning af sår) Ved infektion i sår bylder mv. skal såret være fikseret med tør og 2

3 tæt forbinding, som skal skiftes ved gennemsivning. Samlever ægtefælle eller besøgende skal anvende værnemidler som plejepersonalet, hvis de deltager i plejen. Indirekte kontakt: Medicindispensering medicingivning Servering af mad og drikke Håndtering af indkøb og rent vasketøj Anvendelse af værnemidler: Der anvendes ikke ekstraordinære værnemidler Håndhygiejne Den vigtigste vej til at undgå smitte er korrekt håndhygiejne. Efter udført pleje og ved kontakt med inventar, som kan formodes inficeret, skal grundig håndvask udføres efterfulgt af hånddesinfektion med håndsprit (min. 70 %). Hånddesinfektion med håndsprit foretages altid, inden boligen forlades. Borger, samlever og besøgende instrueres i og hjælpes med at udføre grundig håndvask og hånddesinfektion. Udstyr Undgå så vidt muligt at tage udstyr ind i boligen, med mindre det tåler afspritning eller vask ved 80 grader. Udstyr skal rengøres og desinficeres med sprit efter brug. Anvendt udstyr, rulleborde mv. rengøres og desinficeres med sprit (min.70 %) Rengøring Rengøringspersonalet anvender værnemidler som plejepersonalet. Rengøring foretages sidst på programmet Almindelig rengøring: Kontaktpunkter f.eks. håndtag, sengehest, sengebord, vandhaner, toiletsæde, toiletskylleknap, nødkald, lyskontakter rengøres grundigt med almindelige rengøringsmidler. Støvsugning og gulvvask forgår vanligt For borgere i hjemmeplejen skal det vurderes, om der er behov for 3

4 revisitering af rengøringsydelsen. Undgå at ryste dyner og puder! Særligt for plejecentrene: Kontaktpunkter f.eks. håndtag, sengehest, sengebord, vandhaner, toiletsæde, toiletskylleknap, nødkald, lyskontakter desinficeres med sprit klud (min. 70 %) Rengøringsudstyr (vogn og indhold) bliver i boligen. Brugte klude lægges i opløselig pose og vaskes ved 80 grader. Slutrengøring: Grundig rengøring af hele boligen og gulve med almindeligt rengøringsmiddel. Tæpper og møbler af stof støvsuges med støvsuger med filter. Støvsugerpose skiftes efter brug. Tøjvask Rengøringsvogn tømmes for klude og lign. Klude lægges i opløselig pose og vaskes ved 80 grader. Vogn og indhold rengøres og desinficeres med spritklude (min. 70 %). Vognen stilles i kælderen. MRSA bakterier svækkes betydeligt ved udsættelse for høje temperaturer (fra 60 grader). Ved 80 grader vil alle bakterier være udryddet. Sengetøj skiftes gerne to gange om ugen og håndklæde skiftes dagligt. På vaskeri: Privat snavsetøj sorteres i boligen og lægges i opløselige eller alm. engangsposer. Poserne lægges/tømmes direkte i vaskemaskinen. Vaskes separat og efter anvisning. Efter endt vask (under 80 grader) kører vaskemaskinen tom på kogeprogram, inden andre beboeres tøj vaskes heri. Affald Ved flere udbrud af MRSA på samme tid Tøj til Institutionsvask skal lægges i smelteposer i boligen og håndteres herefter som vanligt. Affald skal bortskaffes som vanligt. Ved udbrud (to eller flere tilfælde i samme afdeling/enhed) skal behandlende læge tage stilling til gruppeundersøgelse (andre borgere/personale). Dette skal iværksættes i samarbejde med embedslægeinstitutionen og mikrobiologisk afdeling Hvidovre Hospital. 4

5 Tavshedspligt Tavshedspligten skal overholdes og udtalelser til pressen foregår via ledelsen. Dokumentation Der skal udarbejdes et indsatsområde i Care, som beskriver behandling og forholdsregler i hjemmet. I care oprettes under klient stamdata fanebladet adgang. Herefter fremkommer ikonet i headeren og på kørelister. Ikonet orientere samarbejdspartnere om, at der er særlige forholdsregler hos denne borger. Kontakt Hygiejnenetværk Hvidovre Kommune: Koordinator og ansvarlig for børneområdet: Ledende sundhedsplejerske Ellen Bonde Pedersen, tlf Udviklingssygeplejerske og ansvarlig for hjemmeplejen: Kira Schou Dahl, tlf Udviklingssygeplejerske og ansvarlig for plejecentrene: Jette Høimark, tlf Hygiejnesygeplejerske Hvidovre Hospital kontaktes via hygiejnenetværket. Embedslægen i Hovedstaden: Tlf Yderligere information På og kan du også læse information om MRSA. Nationale retningslinjer fra SST: e/mrsa/mrsa%20vejledning.aspx 5