Om formidling af vejledning, adfærd og viden om MRSA
|
|
|
- Hanne Bro
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Om formidling af vejledning, adfærd og viden om MRSA Tinna Ravnholt Urth Hygiejnesygeplejerske Rådgivningstjenesten for MRSA fra dyr Statens Serum Institut
2 HVORDAN STÅR DET TIL?
3 NYE MRSA SMITTEDE MENNESKER PR ÅR I DK non 398
4 SMITTERISIKO MED MRSA 398 I 2013 Der var 643 MRSA-CC398 i DK sidste år (70 %) med direkte kontakt til svin (17 %) med indirekte kontakt (via husstandsmedlemmer der har direkte kontakt) - 82 (13 %) uden påvist kontakt.
5 Man skal være jordemoder for et spørgsmål før man kan blive advokat for et svar Jensen TK, Johnsen TJ. Sundhedsfremme i teori og praksis. Philosophia 2004
6 HVORDAN BLIVER MAN JORDEMODER FOR ET SPØRGSMÅL?
7 HVORDAN BLIVER MAN JORDEMODER? - Etablering af en Rådgivningstjeneste
8 BAGGRUND FOR ETABLERING AF RÅDGIVNINGSTJENESTEN Smitte af MRSA fra husdyr specielt svin til mennesker er et hastigt stigende problem i Danmark og er derfor medtaget som risikosituation i den nyligt reviderede vejledning om MRSA fra Sundhedsstyrelsen. Husdyr-MRSA adskiller sig fra almindelig MRSA på en række områder både infektionshygiejnisk og sundhedsfagligt. Der er derfor et udtalt behov for en rådgivningstjeneste, der kan vejlede borgere herunder personer, der arbejder med svin og sundhedspersonale om problemstillingerne omkring husdyr-mrsa. Dette er accentueret af at problemet har være omgivet af intens mediemæssig og politisk interesse. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Den 3. april 2014
9 FORMÅL Rådgivningstjenesten skal medvirke til at mindske smittespredning af husdyr-mrsa ved at øge forståelsen for sammenhænge af hygiejnetiltag med smitterisici hos personer, der arbejder med husdyr og derved mindske videresmitte til mennesker uden direkte kontakt til husdyr Rådgivningstjenesten vil desuden medvirke til, at personer smittet med husdyr-mrsa får korrekt behandling i sundhedsvæsenet via information både til borgere samt til personer i sundhedssektoren, der står overfor de særlige problemstillinger, der ses ved husdyr-mrsa
10 FUNKTIONER 1. Telefonisk rådgivning omkring infektionshygiejniske, sundhedsfaglige og sociale problemstillinger vedrørende husdyr-mrsa for både ansatte i svineproduktionen, personer, der kommer i kontakt med husdyr i arbejdsmæssigt medføre fx håndværkere, andre borgere samt sundhedsfagligt personale 2. Opsøgende funktion i form af undervisning / foredrag omkring husdyr-mrsa herunder til landboforeninger og uddannelsesinstitutioner fx landbrugsskoler 3. Medvirke til udarbejdelse af fagspecifikt informationsmateriale 4. Systematisk vidensopsamling i form af analyse af data fra personer smittet med CC398 mhp systematisk gennemgang af risikofaktorer samt medvirke til sygdomsbyrde registrering 5. Medvirke til undersøgelse af effekten af projekt omkring øgede hygiejneforanstaltninger samt andre fremadrettede interventioner
11 FUNKTIONER 1. Telefonisk rådgivning omkring infektionshygiejniske, sundhedsfaglige og sociale problemstillinger vedrørende husdyr-mrsa for både ansatte i svineproduktionen, personer, der kommer i kontakt med husdyr i arbejdsmæssigt medføre fx håndværkere, andre borgere samt sundhedsfagligt personale Ad 1. Vi har oprettet en Hotline og en . Det sikrer systematisk og ensartet vejledning, og medvirker til at vi hele tiden bliver gjort opmærksom på, hvad der rører sig i samfundet.
12 FUNKTIONER 1. Telefonisk rådgivning omkring infektionshygiejniske, sundhedsfaglige og sociale problemstillinger vedrørende husdyr-mrsa for både ansatte i svineproduktionen, personer, der kommer i kontakt med husdyr i arbejdsmæssigt medføre fx håndværkere, andre borgere samt sundhedsfagligt personale 2. Opsøgende funktion i form af undervisning / foredrag omkring husdyr-mrsa herunder til landboforeninger og uddannelsesinstitutioner fx landbrugsskoler Ad 2. Der er tilbudt foredrag til alle der har efterspurgt. I september, oktober, november er der holdt foredrag for mindst 3000 personer.
13 FUNKTIONER 1. Telefonisk rådgivning omkring infektionshygiejniske, sundhedsfaglige og sociale problemstillinger vedrørende husdyr-mrsa for både ansatte i svineproduktionen, personer, der kommer i kontakt med husdyr i arbejdsmæssigt medføre fx håndværkere, andre borgere samt sundhedsfagligt personale 2. Opsøgende funktion i form af undervisning / foredrag omkring husdyr-mrsa herunder til landboforeninger og uddannelsesinstitutioner fx landbrugsskoler 3. Medvirke til udarbejdelse af fagspecifikt informationsmateriale Ad 3. Afholdt møde med stort set alle faggrupper indenfor svineproduktion (arbejdsgiver og arbejdstager). Fagspecifikt informationsmateriale til ansatte, transportører, slagteriarbejdere, dyrlæger, tilsynsførende (FVST og AT), besøgende, håndværkere er under udarbejdelse på relevante sprog.
14 FUNKTIONER 1. Telefonisk rådgivning omkring infektionshygiejniske, sundhedsfaglige og sociale problemstillinger vedrørende husdyr-mrsa for både ansatte i svineproduktionen, personer, der kommer i kontakt med husdyr i arbejdsmæssigt medføre fx håndværkere, andre borgere samt sundhedsfagligt personale 2. Opsøgende funktion i form af undervisning / foredrag omkring husdyr-mrsa herunder til landboforeninger og uddannelsesinstitutioner fx landbrugsskoler 3. Medvirke til udarbejdelse af fagspecifikt informationsmateriale 4. Systematisk vidensopsamling i form af analyse af data fra personer smittet med CC398 mhp systematisk gennemgang af risikofaktorer samt medvirke til sygdomsbyrde registrering Ad 4. Analyse af anmeldelsesblanketter og kontakt til alle smittede personer uden kontakt til husdyr.
15 FUNKTIONER 1. Telefonisk rådgivning omkring infektionshygiejniske, sundhedsfaglige og sociale problemstillinger vedrørende husdyr-mrsa for både ansatte i svineproduktionen, personer, der kommer i kontakt med husdyr i arbejdsmæssigt medføre fx håndværkere, andre borgere samt sundhedsfagligt personale 2. Opsøgende funktion i form af undervisning / foredrag omkring husdyr-mrsa herunder til landboforeninger og uddannelsesinstitutioner fx landbrugsskoler 3. Medvirke til udarbejdelse af fagspecifikt informationsmateriale 4. Systematisk vidensopsamling i form af analyse af data fra personer smittet med CC398 mhp systematisk gennemgang af risikofaktorer samt medvirke til sygdomsbyrde registrering 5. Medvirke til undersøgelse af effekten af projekt omkring øgede hygiejneforanstaltninger samt andre fremadrettede interventioner Ad 5. Undersøgelse af forskellige faktorers betydning for smittespredning fx hygiejne, gylle, ventilationsluft
16 UDKAST TIL HJEMMESIDE
17 FREMADRETTEDE OPGAVER Forskningsprojekter Oprette kontaktpersonsnetværk til formidling af ny viden Lytte, lytte og lytte Hvad ved vi, og hvor er der behov for mere viden?
18 STAFYLOKOKKER MRSA er i øvrigt ikke anderledes end almindelige stafylokokker
19 MRSA PÅ HOSPITALER OG PLEJEHJEM ER ET PROBLEM! Personer med svækket immunforsvar kan få alvorlige infektioner MRSA infektioner kræver special antibiotika MRSA spredes på hospitaler, hvis man ikke tager forholdsregler! MRSA på hospitaler og på plejehjem er et alvorligt problem derfor har Sundhedsstyrelsen lavet retningslinjer
20 MRSA PÅ HOSPITALER OG PLEJEHJEM ER ET PROBLEM! Vejledningens formål er at forhindre alvorlig sygdom af MRSA - Opdage patienter med MRSA Screening for risikogruppe og podning - Forebygge at MRSA spredes på hospitaler, plejehjem og hjemmeplejen Forholdsregler (isolation og brug af værnemidler) - Fjernelse af bærertilstand
21 SUNDHEDSSTYRELSENS INFORMATION OM MRSA Grundlæggende regler er, at personer med MRSA: Har samme krav på sundhedsydelser som alle andre. Det er således først og fremmest personalet, der gennem hygiejniske forholdsregler skal forebygge spredning
22 SUNDHEDSSTYRELSENS INFORMATION OM MRSA Grundlæggende regler er, at personer med MRSA: Kan komme i skoler og daginstitutioner, med mindre de har symptomer på akut sygdom som luftvejsinfektion, sår eller bylder* * Smitsomme sygdomme hos børn og unge. Vejledning om smitsomme sygdomme hos børn og unge. Sundhedsstyrelsen 2011.
23 TYPISKE HENVENDELSER (KOMPRIMERET UDGAVE) Er der specielle forholdsregler for personalet i en specialklasse vedr. MRSA når der går en elev, som kommer fra en stor svinefarm. Eleven savler meget og personalet kan umuligt helt undgå kontakt med savl, da det løber hele tiden. Læreren spørger om der er noget som hun kan videregive til personalet, udover opfordringen til at praktisere god håndhygiejne?
24 TYPISKE HENVENDELSER (KOMPRIMERET UDGAVE) Jeg er nødt til at tilkendegive min frustration og jeg håber den bliver taget alvorligt, da mange af mine kollegaer og jeg, der er i et forhold med en svinebonde, efterhånden føler os ligeså forfulgte som jøderne under 2. verdenskrig. Hvorfor er denne debat ikke allerede lukket?- Vi ved, at folk der har med heste, køer, katte og hunde sandsynligvis er i ligeså stor en risiko for smitte, som os. Desuden er bakterien ikke så farlig, som den katte og hunde får.. Denne debat om svine MRSA har store omkostninger for vores familier, jeg har sågar hørt om familier, hvor de børn i børnehaven ikke måtte komme hjem og lege med børn fra svinegårde, fordi de jo kunne blive smittet. Desuden er det vel også ved at være på tide, at folket får at vide, hvad landbruget gør for vores land, hvor store konsekvenser det har, hvis omverdenen får øje på MRSA i danske svin. Omverdenen vil vel i lige så høj grad reagere som danskerne har gjort. Jeg savner i denne debat at høre fra jer. Jeg er vant til, at nå der siges noget negativt om jordemoderfaget, sidder vores formand i go aften Danmark dagen efter og forsvarer os. Det savner jeg fra jer..
25 TYPISKE HENVENDELSER (KOMPRIMERET UDGAVE) Social- og sundhedsassistent elev smittet med MRSA via ægtefælle, som arbejder med svin. Praktiserende læge vil ikke opstarte eradikationsbehandling pga risiko for recidiv, praktiksted vil ikke have MRSA-positiv praktikant, skole kan ikke give eksamensbevis uden praktikophold altså eleven må afbryde sin uddannelse
26 TYPISKE HENVENDELSER (KOMPRIMERET UDGAVE) Pårørende til kræftsyg kvinde indlagt på hospital. Den pårørende må ikke komme på besøg. Svar fra kollega: Jeg har været forbi afdelingen, hvor xx svigermor er indlagt. Personalet, kan ikke genkende, at han ikke må komme i afdelingen, men vil ikke udelukke, at nogen i en vagt har sagt, at han ikke må komme. Jeg har talt med Per, og fortalt ham, hvad han skal gøre for ikke at risikere at påføre sin svigermor smitte (rent tøj og spritte hænder). Opfordret ham ved problemer på hospital at kontakte hygiejnesygeplejerskerne, så skal vi nok hjælpe ham.
27 TYPISKE HENVENDELSER (KOMPRIMERET UDGAVE) Hei, jeg fandt denne mail-adresse på Jeg har søgt på mange web-sider uden at få svar på flg. spm., håber I har tid og lyst og viden til at svare: Hvis et stykke kød indeholder disse stafylokokker vil det at fryse kødet ned medføre at de dør? Mvh XX Kære XX Tak for din henvendelse. Det er ikke ualmindeligt at finde forskellige slags bakterier på kød inkl. MRSA 398. Jeg vil derfor anbefale, at man følger Fødevarestyrelsens anbefalinger om Hygiejne i madlavning (Link). Heri kan man læse, at en effektive metode til at dræbe bakterier er varmebehandling af maden til mindst 75 grader. Nedkøling standser bakteriers vækst men slår dem ikke ihjel heller ikke nedfrysning. Hvis du har flere spørgsmål eller vi på anden måde kan være behjælpelig i forhold MRSA 398, er du velkommen til at skrive eller ringe Hej Tinna, mange tak for svaret. Vi skal lave flæskesteg til familien. Et par af dem er lidt oppe i årene. Måske deres immunforsvar ikke er helt på toppen. Så jeg ønskede lidt mere info, end jeg har kunnet finde på nettet. Når man spø r om dette i en forretning, får man ofte bare en sang fra de varme lande. Med dette svar føler jeg, at det er trygt at servere julemaden, som den plejer at være. Sådan en steg skal jo op over 75 grader, inden den er færdig.
28 TYPISKE HENVENDELSER (KOMPRIMERET UDGAVE) Min søn arbejder med svin og er testet positiv for mrsa. Han skal opereres for at få fjernet noget metal i benet efter brud. Jeg mener, at han skal gennemgå en 5 dages behandling for mrsa inden operationen, er dette korrekt? Og naturligvis holde sig af stalden i den tid. Jeg kan ikke finde retningslinjer for det, kan du henvise til nogen? Sygehuset i xx har ikke oplyst ham om det så Hvad siger du? Anbefalet kontakt til praktiserende læge med henblik på en eradikationsbehandling umiddelbart forud for operation og efterfølgende nøje observation af operationssåret for infektion
29 TYPISKE HENVENDELSER (KOMPRIMERET UDGAVE) Må man have et par frilandsgrise på en gård med bondegårdsferie, dvs på en ejendom, hvor der kommer turister og bor i en lejlighed i sommersæsonen?
30 TYPISKE HENVENDELSER (KOMPRIMERET UDGAVE) Må skoleklasser besøge min ejendom? Sundhedsministeren har frarådet, at børnehaver og skoleklasser besøger smittede gårde, og i Sundhedsstyrelsens vejledning står der at Kortvarige/enkeltstående besøg i besætningen anses ikke at være en væsentlig risikofaktor i forhold til at blive bærer af MRSA da man meget hurtigt spontant taber bakterien. Ejeren skal påse, at hygiejniske forholdsregler overholdes, se om besøg i besætninger på Fødevarestyrelsens hjemmeside Forholdsregler ved besøg er i flg. Fødevarestyrelsen: gummistøvler eller andet fodtøj, der kan rengøres og desinficeres, eller engangsstøvleovertræk, der efterlades på ejendommen. I besætningen anvendes enten besætningens eget tøj eller overtrækstøj, der vaskes ved mindst 60 grader C inden anvendelse i en anden besætning. Dyr kun berøres, såfremt det er påkrævet. Sørg for grundig håndvask efter besøg. Udstyr eller værktøj, der har været i kontakt med dyr, gødning eller andet, skal vaskes og desinficeres, inden det anvendes i en anden besætning. Brugt éngangsmateriale/udstyr efterlades på ejendommen. Tak for det skolen blev glad og vil nu gerne besøge mig.
31 TYPISKE HENVENDELSER (KOMPRIMERET UDGAVE) Hej Har i den perfekte løsning til hvilke midler vi skal bruge til aftørring af vores mobiltelefoner, tastaturer ol. Hospitalssprit (70% ethanol) er virksomt overfor de fleste vegetative bakterier, men kan være svært at købe. I stedet sælger mange firmaer desinfektionsservietter i forskellig størrelse med ethanolsprit. I skal bare være opmærksom på, at emballagen er lukket, så spritten ikke fordamper og ikke mindst om jeres udstyr kan tåle sprit. I sundhedsvæsenet stiller vi krav til producenten om, at medicinsk udstyr kan tåle desinfektionsmidler fx sprit eller klor. Som alternativ kan man få et cover til tastatur, og mobilen kan opbevares i en plastpose i lommen Men igen: håndhygiejne er den vigtigste procedure efter kontakt med alt potentielt forurenet udstyr
32 TYPISKE HENVENDELSER (KOMPRIMERET UDGAVE) Vi bor i en ejendom hvor en af beboerne arbejder på en svinefarm, hun vasker sit arbejdstøj i den fælles vaskemaskine, er der en risiko for vi kan blive smittet? Kære xx Sundhedsstyrelsen anbefaler at arbejdstøj bør vaskes i staldområdet. Hvis dette ikke er muligt, skal det fyldes i en plasticpose, der lukkes. Personen, som vasker tøjet, skal undlade at hvirvle støv op (ikke ryste tøjet), før det vaskes samt passe på, at arbejdstøjet ikke berører personens eget tøj. Umiddelbart efter at man har rørt ved beskidt tøj, vaskes hænder med vand og sæbe, eller der foretages hånddesinfektion med håndsprit tilsat glycerol. Vaskemaskinens låge, og andre dele som har været i kontakt med snavstøjet, aftørres med en sæbeklud. Vaske-temperaturen bør være mindst 60 grader. I er meget velkommen til at henvise jeres med-beboer til mig, hvis der er brug for mere vejledning
33 TYPISKE HENVENDELSER (KOMPRIMERET UDGAVE) Efter at have hørt dig forklare om faren for at blive smittet med mrsa i fjernsynet i aften, sidder jeg tilbage med nogle spørgsmål, som åbenbart ikke skal drøftes i mrsa debatten. Jeg bor på landet, min nabo er en grisefarm og hele området, hvor vi lufter hund og går tur, er det meste af året indhyllet i gyllelugt. Både min kone og jeg har lige fået konstateret mrsa smitte, den svinebårne type. Vi har ikke været i nærkontakt med svin, så vi må jo være blevet smittet i miljøet. Jeg har i flere læserindlæg advaret om smitte med mrsa gennem gylle. Amerikanske undersøgelser, publiceret i Ingeniøren, viste smittefare for mennesker, jo nærmere på en svinefarm jo større risiko. Man havde fundet levende mrsa i jord fra gyllebehandlede marker og i luft fra staldenes udluftningsanlæg. Hvorfor hører man ikke om disse farer, når eksperter og myndigheder udtaler sig?? I den vejledning vi har modtaget fra sygehuset, skrives der, at det er folk som arbejder i stalde der bliver smittet. De tiltag, med håndvask og skift af tøj, som ministeren kom med, er helt hen i vejret som forebyggelse. Hvis smitte fra gyllen skal fjernes skal den vel varmebehandles, hvis det havde været tilfældet, var vi her i huset sikkert ikke blevet smittet...'
34 TYPISKE HENVENDELSER (KOMPRIMERET UDGAVE) Er der MRSA-bakterier i gylle? - Jeg er cykelrytter og medlem af en cykelklub. Vi kører ofte på de små landeveje,hvor landmændene kører med deres gyllevogne, og af og til taber noget. I våde perioder kan det ikke undgås, når vi kører i grupper, at vi får opsprøjt fra landevejen i ansigtet og på drikkedunkene. Er der en risiko for at kunne blive smittet på denne måde. Tak for din henvendelse. Det kan ikke udelukkes, at der er MRSA i gylle, men smitterisikoen ved gylle og ventilationsluft, er noget af det, der skal undersøges nærmere, og vi forventer, at der opstarter en række forskellige projektet i nærmeste fremtid. Ud over MRSA kan der være mange andre bakterier i gylle fx coli-bakterier og salmonella, og jeg vil anbefale, at I altid beskytter tuden på jeres drikkedunk, så den ikke bliver forurenet med stænk fra vejen. Stænk i ansigtet er nok mere vanskeligt at undgå, men I må forsøge at minimere forureningen ind i munden - altså undgå at slikke sig om læberne o.l., hvis der sidder noget snavs. Jeg har ikke meget kendskab til cykelrytteres særlige forhold, men hvis ovenstående ikke giver mening for jer, så skriv endelig igen eller ring
35 TYPISKE HENVENDELSER (KOMPRIMERET UDGAVE) Kontaktet af xx, som arbejder med svin og er inviteret til fest, hvor en person har alvorlig hudkræft og er i kemo. Anbefalet omhyggelig hygiejne ud fra arbejdspladsen, skift til rent tøj og håndhygiejne hyppigt. Ingen kontakt med sårene hos den kræftsyge. Umiddelbart efter ringer den der har inviteret og fortæller, at han ikke bliver inviteret med.
36 TYPISKE HENVENDELSER (KOMPRIMERET UDGAVE) Kære Tinna. Jeg kender en dejlig kvinde, der har regelmæssig kontakt til svin. I den forbindelse vil jeg gerne have svar på følgende: Det fremgår af vejledningen om børn på gårdbesøg, at de ikke må kysse grisene, men nok klappe dem. Hvordan er det med mennesker, der arbejder i staldene? Må man kysse dem, eller skal man nøjes med at klappe dem? Hvilke former for sex er sikkert? Er der MRSA i sæd? Skal man bruge kondom? (Hvis man vil have børn, hvad gør man så? ) Hvordan med oralsex? Smitter MRSA hvis man dyrker denne form for sex?
37 TYPISKE HENVENDELSER (KOMPRIMERET UDGAVE) Kære xx Mennesker, der arbejder i en svinestald med MRSA 398, er i betydelig risiko for at blive bærer af MRSA. MRSA398 smitter ved tæt kontakt og jo tættere kontakt desto større er risikoen for, at man kan blive smittet. Ægtefæller, samlevere og børn, der bor i husstand med en ansat i svineproduktionen eller andre, som har tæt kontakt fx kærester, risikerer derfor at blive smittet som følge af almindelig kontakt. Stafylokokker hvad enten de er følsomme eller resistente (som MRSA) bæres først og fremmest på de hudceller som sidder lige inden for i næseboret. Desuden kan de sidde på huden i almindelighed og på slimhinderne - i svælget, i skeden og i tarmen. Der kan findes S. aureus i sæd (og hermed også MRSA) det er dog ikke det normale. Stafylokokker smitter ved tæt hud-hud kontakt, og det er således den almindelige kærlige kontakt, der er den primære risiko, og ikke selve det at dyrke sex. Herved betyder brug af kondom meget lidt, men kan være vigtigt for at forebygge seksuelt overførte infektioner. Omkring oralsex så vil der være en smitterisiko, men den er mindre end ved kys og tæt kontakt. Det skal i øvrigt bemærkes at god hygiejne (bad og tøjskift efter arbejde i stalden) minimerer den mængde stafylokokker, man bringer videre, og det at holde huden hel (almindelig hudpleje) mindsker risikoen for at stafylokokker slår sig ned på huden og dermed infektionsrisikoen.
38 AFSLUTNING Definer hvad du udtaler dig om, og hvor der er brug for andre eksperter Gør viden tilgængeligt fx hotline, , foredrag Facts, facts og facts. Hvad siger myndighederne (SST, FVST, AT), hvilke data har SSI Gentag det samme budskab igen og igen uanset hvilken sammenhæng man står i Hvilken tid taler vi i fremtidsscenarier eller nutid
39 TAK FOR OPMÆRKSOMHEDEN National Rådgivningstjeneste for MRSA fra dyr Statens Serum Institut Hotline nr:
Information om MRSA af svinetype
Information om MRSA af svinetype Til dig og din husstand, hvis du dagligt arbejder i en svinestald (eller på anden måde arbejdermed levende svin) - eller har fået påvist MRSA af svinetype (kaldet MRSA
National Rådgivningstjeneste for MRSA fra dyr. Statens Serum Institut
National Rådgivningstjeneste for MRSA fra dyr Statens Serum Institut MRSA Methicillin Resistent Staphylococcus aureus STAFYLOKOKKER Mennesker bærer ofte S. aureus på huden og specielt i næsen - 20 % er
Methicillin Resistent Staphylococcus aureus
MRSA Methicillin Resistent Staphylococcus aureus STAFYLOKOKKER Stafylokokker findes hos ca: 25% om morgenen 50% bliver forurenet i løbet af dagen 75% er forurenet om aftenen STAFYLOKOKKER Stafylokokker
Statens Serum Institut
MRSA 398 svin og mennesker Tinna Ravnholt Urth Hygiejnesygeplejerske Rådgivningstjenesten for MRSA fra dyr Statens Serum Institut PROGRAM Definition Staphylococcus aureus MRSA - Symptomer og behandling
Statens Serum Institut
Svine-MRSA og andre MRSA typer smittemåder og smitteforhold Robert Skov, overlæge Statens Serum Institut STAFYLOKOKKER Stafylokokker er naturlige bakterier hos mennesker og dyr - Hvide stafylokokker =
Statens Serum Institut. Tlf: 4171 4866 E-mail: [email protected]
National Rådgivningstjeneste for MRSA fra dyr Tinna Ravnholt Urth Statens Serum Institut Tlf: 4171 4866 E-mail: [email protected] MRSA Methicillin Resistent Staphylococcus aureus STAFYLOKOKKER S. aureus
MRSA - hvad er ret og hvad er vrang? Margit Andreasen, chefforsker, dyrlæge, Ph.d. Tinna Ravnholt Urth, hygiejnesygeplejerske, Region Nordjylland
MRSA - hvad er ret og hvad er vrang? Margit Andreasen, chefforsker, dyrlæge, Ph.d. Tinna Ravnholt Urth, hygiejnesygeplejerske, Region Nordjylland MRSA - hvad er ret og hvad er vrang? Er MRSA så farlig
MRSA hvordan forholder vi os til det? Tinna Ravnholt Urth Hygiejnesygeplejerske, MPH
MRSA hvordan forholder vi os til det? Tinna Ravnholt Urth Hygiejnesygeplejerske, MPH MRSA hvordan forholder vi os til det? Tinna Ravnholt Urth - hvordan forholder vi os til det? Gennemgang af Staphylococcus
National Rådgivningstjeneste for MRSA fra dyr
National Rådgivningstjeneste for MRSA fra dyr Tinna Ravnholt Urth Statens Serum Institut MRSA Methicillin Resistent Staphylococcus aureus STAFYLOKOKKER Stafylokokker er bakterier, der findes overalt De
MRSA. Poul Bækbo Veterinær Forskningschef, Dyrlæge, PhD, Dipl. ECPHM
MRSA Poul Bækbo Veterinær Forskningschef, Dyrlæge, PhD, Dipl. ECPHM MRSA Methicillin Resistent Staphylococcus aureus Stafylokokker Stafylokokker findes hos ca 50% af befolkningen 25% er permanent bærer
MRSA hos mennesker og dyr - hvordan skal vi håndtere det?
MRSA hos mennesker og dyr - hvordan skal vi håndtere det? Tinna Ravnholt Urth Hygiejnesygeplejerske, MPH MRSA hos mennesker og dyr - hvordan skal vi håndtere det? Tinna Ravnholt Urth - hvordan skal vi
MRSA. Status, smittemåder og. Robert Skov, overlæge. Statens Serum Institut
MRSA Status, smittemåder og begrænsning af smitte Robert Skov, overlæge Statens Serum Institut MRSA MRSA er S. aureus, der er resistente = modstandsdygtige overfor alle antibiotika i penicillinfamilien
Hvad er MRSA? MRSA står for Methicillin Resistent Staphylococcus aureus
Hvad er MRSA? MRSA står for Methicillin Resistent Staphylococcus aureus Hvad er MRSA? MRSA står for Methicillin Resistent Staphylococcus aureus I Danmark er ca 1% af stafylokokkerne MRSA MRSA internationalt
Patientvejledning MRSA. Til dig som er bærer af MRSA og skal opereres
Patientvejledning MRSA Til dig som er bærer af MRSA og skal opereres Hvad er MRSA? MRSA er ikke en sygdom, men en stafylokokbakterie, der kan give forskellige typer infektioner. MRSA er en forkortelse
MRSA i arbejdsmiljøet. Seniorforsker Anne Mette Madsen
MRSA i arbejdsmiljøet Seniorforsker Anne Mette Madsen [email protected] MRSA en bakterie Methicillin Resistent Staphylococcus aureus MRSA Resistent over for mange antibiotika Bakterien Staphylococcus aureus
Epidemiologi, forskning og udfordringer
Epidemiologi, forskning og udfordringer Tinna Ravnholt Urth Hygiejnesygeplejerske, MPH Rådgivningstjenesten for MRSA fra dyr Statens Serum Institut UDFORDRINGER..? Svinekød bugner af farlige bakterier
Dansk Sygeplejeråds vejledning om MRSA. Methicillinresistente stafylokokker
Dansk Sygeplejeråds vejledning om MRSA Methicillinresistente stafylokokker Dansk Sygeplejeråds vejledning om MRSA Methicillinresistente stafylokokker Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto: Dansk Sygeplejeråd
Up to date om MRSA (methicillin resistente Staphylococus aureus) 2015. Anne Hempel-Jørgensen Embedslæge, Embedslægerne Nord Sundhedsstyrelsen
Up to date om MRSA (methicillin resistente Staphylococus aureus) 2015 Anne Hempel-Jørgensen Embedslæge, Embedslægerne Nord Sundhedsstyrelsen Hvad er stafylokokker og hvad er MRSA? Almindelige gule stafylokokker
FAQ frequently asked questions
FAQ frequently asked questions om MRSA; behandling, pleje og adfærd jf. Sundhedsstyrelsens MRSA-vejledning, 2012 Central Enhed for Infektionshygiejne (CEI) får tilbagevendende spørgsmål om MRSA. CEI har
At forebygge smitte med MRSA blandt borgere og personale.
Vejledning om MRSA Mål Målgruppe Generelt At forebygge smitte med MRSA blandt borgere og personale. Vejledningen henvender sig til personalet på SÆH - området Methicillin resistent Stafylokok aureus (MRSA)
MYTER OG FAKTA - RESISTENS PÅ STALDGANGEN
MYTER OG FAKTA - RESISTENS PÅ STALDGANGEN WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK E-MAIL: [email protected] Ved Margit Andreasen, dyrlæge, Ph.D. Videnscenter for Svineproduktion Landbrug og Fødevarer 1 Min plan Lidt
MRSA-enhedens opgaver. Hygiejnesygeplejerske Bodil Forman MRSA-enheden
MRSA-enhedens opgaver Hygiejnesygeplejerske Bodil Forman MRSA-enheden » www.sst.dk MRSA-enheden Eksisteret siden 2009 (en akademisk medarbejder/database) Maj 2014 udvidet med to hygiejnesygeplejersker
Status på MRSA i RM MRSA-enhedens opgaver. Hygiejnesygeplejerske Bodil Forman MRSA-enheden
Status på MRSA i RM MRSA-enhedens opgaver Hygiejnesygeplejerske Bodil Forman MRSA-enheden » www.sst.dk MRSA-enheden Eksisteret siden 2009 (en akademisk medarbejder/database) Maj 2014 udvidet med to hygiejnesygeplejersker
Ny MRSA vejledning fra SST Temadag for hygiejnenøglepersoner Januar 2013
Infektionshygiejnisk Enhed Hospitalsenheden Vest Ny MRSA vejledning fra SST Temadag for hygiejnenøglepersoner Januar 2013 MRSA-vejledning November 2012 Formål med vejledningen: At fastholde forekomsten
At spredning af Clostridium difficile forebygges
BRØNDBY KOMMUNE Ældre og Omsorg Udarbejdet af: Udviklingssygeplejerske Hygiejnenetværksperson Susanne Parbst, december 2011 Godkendt i Topledergruppen: 2/1 2012 Ansvarlig: Hygiejnenetværksperson Brøndby
Hygiejnens betydning for trivsel. Overlæge Leif Percival Andersen Infektionshygiejnisk Enhed Rigshospitalet
Hygiejnens betydning for trivsel. Overlæge Leif Percival Andersen Infektionshygiejnisk Enhed Rigshospitalet Hygiejne. Hygiejne er læren om, hvordan man forebygger sygdom. Ernæring Sikkerhed Miljø Folkesygdomme
Hygiejne i daginstitutionerne
Til dagplejen og daginstitutioner Hygiejne i daginstitutionerne Syg åh nej, ikke igen! De mindste børn i dagtilbud er de mest syge af alle. Tænk hvis de undgik godt en uges sygdom hvert år. DET ville være
Håndtering af MRSA på plejehjem og i dagcentre
Håndtering af MRSA på plejehjem og i dagcentre Dorte Buhl Hygiejnesygeplejerske Amtssygehuset i Herlev Tlf: 44884338 [email protected] Fund af MRSA på plejehjem 1. Mikrobiolog kontakter praktiserende
Medarbejdere i visitation, pleje-, trænings-, rengørings- og serviceområderne i Ældre og Omsorg. Målgruppe. At spredning af Norovirus forebygges
BRØNDBY KOMMUNE Ældre og Omsorg Udarbejdet af: Udviklingssygeplejerske Hygiejnenetværksperson Susanne Parbst Marts 2012 Godkendt i Topledergruppen: April 2012 Ansvarlig: Hygiejnenetværksperson Brøndby
Temadag i Fagligt Selskab For Hygiejnesygeplejersker
Hvad må der oplyses om ved indlæggelse og udskrivelse, og hvad er patientens/borgerens rettigheder? -De sundhedsjuridiske aspekter af arbejdet med patienter med resistente bakterier Temadag i Fagligt Selskab
Opdateringer i SSTs reviderede Vejledning om forebyggelse af spredning af MRSA
Opdateringer i SSTs reviderede Vejledning om forebyggelse af spredning af MRSA Turid Bjarnason Skifte Oversygeplejerske, MPH & Henrik L. Hansen Enhedschef/overlæge Tilsyn & Rådgivning Syd MRSA i Region
MRSA (Methicillin resistent Stafylococcus aureus) borger
MRSA (Methicillin resistent Stafylococcus aureus) borger Formål Målgruppe Baggrund At forebygge at MRSA spredes / overføres fra borger til personale, fra personale til borger, øvrige borgere og pårørende
Antibiotikaresistente tarmbakterier (ESBL, VRE og CPO m.fl.)
Antibiotikaresistente tarmbakterier (ESBL, VRE og CPO m.fl.) Formål Målgruppe At nedsætte risikoen for at særlige resistente mikroorganismer spredes/overføres fra borger til personale og øvrige borgere.
Hygiejniske retningslinjer for Sundhedsplejen i Lyngby- Taarbæk Kommune 2019
Hygiejniske retningslinjer for Sundhedsplejen i Lyngby- Taarbæk Kommune 2019 Udarbejdet af: Sundhedsplejerske Mette Hvelplund, Gitte Boysen og Sabina Ingholt ud fra Hygiejniske retningslinjer for den Kommunale
Samfundsmæssige konsekvenser af MRSA på Færøerne.
Samfundsmæssige konsekvenser af MRSA på Færøerne. af landslæge Høgni Debes Joensen Foredrag holdt på MRSA-kongressen 28. november 2008 på Hotel Føroyar. Som udgangspunkt kan man nok antage, at Færøerne
MRSA. Embedslægens rolle
MRSA Embedslægens rolle Organisering af behandling af MRSA På sygehuse: Ansvaret for behandling af infektioner forårsaget af MRSA påhviler den behandlende afdelings læger. I primærsektoren: Ansvaret for
Lokal instruks for forebyggelse af smittespredning
Lokal instruks for forebyggelse af smittespredning Ansvarlig: Forstander Målgruppe: Alle medarbejdere, der udfører sundhedsfaglige opgaver og behandling Udarbejdet af: Ressourcepersoner fra alle s afdelinger,
Generelle Infektionshygiejniske retningslinjer
Generelle Infektionshygiejniske retningslinjer Mikroorganismer så som bakterier og virus kan sprede smitsomme sygdomme blandt personale og blandt borgere på plejecentrerne og i hjemmeplejen. DE smitter
Sundhedsstyrelsens nye vejledning om MRSA
Sundhedsstyrelsens nye vejledning om MRSA Dansk Selskab for Kli ni sk Mikrobiologi 5. december 2006 Tove Rønne Indhold: Historik og bidragydere Mål, forudsætninger og lovgivning Rammer og opbygning Sundhedspersonale
MRSA. Produkter til forebyggelse af MRSA spredning. Hospitaler Plejehjem Plejeboliger Klinikker
MRSA Produkter til forebyggelse af MRSA spredning Hospitaler Plejehjem Plejeboliger Klinikker MRSA Den meticillin resistente bakterie MRSA står for Meticillin Resistent Staphylococcus Aureus. Navnet dækker
Mikroorganismer og hygiejne
Mikroorganismer og hygiejne Læringsmål: Viden om hvad mikroorganismer er. Viden om hvor mikroorganismer findes. Viden om hvordan kroppen bekæmper mikroorganismer. Viden om man undgår at blive smittet med
Raske bærere af MRSA i eget hjem - Et kvalitativt MPH-studie. Alice Løvendahl Sørensen Nordic School of Public Health 2012
Raske bærere af MRSA i eget hjem - Et kvalitativt MPH-studie Alice Løvendahl Sørensen Nordic School of Public Health 2012 Præsentation/Forforståelse Hygiejnesygeplejerske HE Midt Leder i primærkommune
Influenza A - fakta og orientering
Side 1 af 5 Børn og Ungdom > Opgaveløsning > Sundhed Influenza A - fakta og orientering Sundhedsstyrelsen forventer flere influenza A-tilfælde i løbet af efteråret, men vurderer samtidig, at der generelt
Hygiejne i psykiatrien. Ved hygiejnekoordinator Heidi Hougaard
Hygiejne i psykiatrien Ved hygiejnekoordinator Heidi Hougaard Udfordringer 30 forskellige matrikler Samling af forskellige kulturer / organisationer Bygninger fra en tid med andre normer Forskellige faggrupper
Hygiejniske retningslinjer for den Kommunale Sundhedstjeneste
Hygiejniske retningslinjer for den Kommunale Sundhedstjeneste 2017 Center for Læring, Fritid og Sundhed De hygiejniske retningslinjer for den Kommunale Sundhedstjeneste er udarbejdet efter Nationale Infektionshygiejniske
Plejepersonale og servicepersonale i Hvidovre Kommune Kira Schou Dahl og Jette Høimark. Målet er at inddæmme infektionen og forhindre spredning.
MRSA Dokumenttype Målgruppe Udarbejdet af Godkendt af Godkendelsesdato Revision senest Revisionsansvarlig Målsætning Formål Hvad er MRSA Instruks Hvidovre Kommune Plejepersonale og servicepersonale i Hvidovre
LA-MRSA = Husdyr associeret MRSA
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 171 Offentligt LA-MRSA = Husdyr associeret MRSA Robert Skov, overlæge Bakteriologisk Overvågning og Infektionshygiejne Statens Serum
Tilsyn i staldene. - forholdsregler ift. smitterisiko. Svinefagdyrlæge Jane Rasmussen SEGES, Sundhedskontrollen
Tilsyn i staldene - forholdsregler ift. smitterisiko Svinefagdyrlæge Jane Rasmussen SEGES, Sundhedskontrollen Landbrugsårsmøde i Syddjurs Kommune den 5/9-19 Agenda Hvem er jeg og hvad laver jeg Forberedelser
Hygiejne i Hjemmeplejen og på Plejecentre. Høj- og lavvirulent Clostridium difficile
Baggrund Clostridium difficile (C. difficile) er en anaerob sporedannende bakterie, som kan overleve i månedsvis i miljøet efter en borger med diarré forårsaget af C. difficile. Bakterien er en almindeligt
Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende
Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.
HYGIEJNE GAMMEL VIN PÅ NYE FLASKER
HYGIEJNE GAMMEL VIN PÅ NYE FLASKER Jette Holt Hygiejnesygeplejerske, cand.pæd.pæd Central enhed for Infektionshygiejne Statens Serum Institut [email protected] INFEKTIONSHYGIEJNE OG SMITTE Smitte sker fx gennem
Referat fra MRSA møde på Statens Serum Institut den 14. juni 2007
Referat fra MRSA møde på Statens Serum Institut den 14. juni 2007 Velkomst Elsebeth Tvenstrup Jensen, CAS, bød velkommen og redegjorde for baggrunden for mødet. Vejledningen har nu fungeret siden 31. oktober
Luftvejsinfektioner. Supplerende infektionshygiejniske. forholdsregler ved luftvejsinfektioner. Elisabeth Lund Hygiejnesygeplejerske
Supplerende infektionshygiejniske Luftvejsinfektioner forholdsregler ved luftvejsinfektioner Elisabeth Lund Hygiejnesygeplejerske Infektionshygiejnisk Afsnit Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Dråbesmitte
Infektionshygiejniske retningslinjer: Plejeboliger og lignende institutioner
Bilag 2 Infektionshygiejniske : Plejeboliger og lignende institutioner Udarbejdet af arbejdsgruppe under Sundhedsstyrelsen på baggrund af Sundhedsstyrelsens Vejledning om forebyggelse af spredning af MRSA,
Regional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2010
Regional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2010 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse S. 1 Kontaktoplysninger S. 1 Definitioner og forkortelser S. 2 Baggrund S. 3 Førstegangs
En god behandling begynder med en god dialog
En god behandling begynder med en god dialog På www.hejsundhedsvæsen.dk kan du finde flere eksempler på, hvad du kan spørge om. Du kan også finde inspiration, videoer, redskaber og gode råd fra fra læger,
Rene hænder og god hygiejne redder liv
Rene hænder og god hygiejne redder liv Hvert år dør tusindvis af danskere af dårlig hygiejne. Her får du en guide til bedre hygiejne - og en sundere og raskere hverdag Af Lisbeth Kjær Larsen, november
Hygiejne i Hjemmeplejen og på Plejecentre
Baggrund MRSA (methicillin resistente Staphylococcus aureus) er stafylokokbakterier, der er resistente (modstandsdygtige) over for de antibiotika man narmalt bruger til behandling af stafylokokinfektioner.
Clostridium difficile
Clostridium difficile Formål Målgruppe At nedsætte risikoen for at Clostridium difficile spredes/overføres fra borger til personale, fra personale til borger og øvrige Personale på Social- og Sundhedsområdet
10. nyhedsbrev fra sundhedsplejerskerne i Tværfaglig Team november
10. nyhedsbrev fra sundhedsplejerskerne i Tværfaglig Team november 2014 Hermed fremsendes nyhedsbrev fra sundhedsplejerskerne i Tværfaglig Team. Nyhedsbrevet sendes til alle institutioner og dagplejen
ROSKILDE KOMMUNE. Vurdering af hygiejniske forhold i daginstitutioner i Roskilde Kommune
ROSKILDE KOMMUNE Sundhedsplejen Vurdering af hygiejniske forhold i daginstitutioner i Roskilde Kommune Institution og dato. Korallen 28/1 2013 Antal børn 2o-24 Leder Annette Lindgren Christoffersen Hygiejne
Samarbejdsaftale om infektionshygiejne (Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget d. 1. juni 2017)
Sundhedsaftalen et samarbejde mellem Region Midtjylland og de 19 kommuner Samarbejdsaftale om infektionshygiejne (Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget d. 1. juni 2017) 1. Baggrund Infektionssygdomme
Hygiejne i Hjemmeplejen og på Plejecentre
Baggrund MRSA (methicillin resistente Staphylococcus aureus) er stafylokokbakterier, der er resistente (modstandsdygtige) over for de antibiotika man narmalt bruger til behandling af stafylokokinfektioner.
Overskrift: 4. Lokaler, klinikker og overflader Akkrediteringsstandard:
1 of 5 Overskrift: 4. Lokaler, klinikker og overflader Akkrediteringsstandard: Hygiejne Godkendt: Oktober 2016 Revideres: Oktober 2017 Formål: At forebygge og reducere infektioner og smitterisiko for borgere
Infektionshygiejniske retningslinjer: Hospitaler
Bilag 1 Infektionshygiejniske : Hospitaler Udarbejdet af arbejdsgruppe under Sundhedsstyrelsen på baggrund af Sundhedsstyrelsens Vejledning om forebyggelse af spredning af MRSA, 2. udgave 2012. En mere
Svine-MRSA i RegionHovedstaden MRSA Knowledge Center Department of Clinical Microbiology Hvidovre Hospital University of Copenhagen Denmark
Svine-MRSA i RegionHovedstaden MRSA Knowledge Center Department of Clinical Microbiology Hvidovre Hospital University of Copenhagen Denmark Helle Neustrup, Heidi Meiniche, Ulla Kehlet, Mette Bartels, Henrik
Hygiejniske retningslinier for. Pleje af patienter. - på plejehjem og i egne hjem SUNDHEDSFORVALTNINGEN
Hygiejniske retningslinier for Pleje af patienter - på plejehjem og i egne hjem SUNDHEDSFORVALTNINGEN Forord Ønsket med denne publikation er at give social- og sundhedspersonalet et redskab til at forebygge
Hygiejnebesøg i Bukkebruse
Hygiejnebesøg i Bukkebruse Torsdag den 9. august 2012 Deltagere: Annemarie Hempel, leder Tine Keiser-Nielsen, kommunallæge Den Kommunale Sundhedstjeneste Hygiejnebesøg Infektioner er den hyppigste årsag
Afholdt d. 30. marts 2017
Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer (NIR) om generelle forholdsregler i sundhedssektoren Anne Kjerulf og Jette Houlind Statens Serum Institut GENERELT OM BAGGRUND FOR NIR Denne NIR er helt ny
Hygiejne i Hjemmeplejen og på Plejecentre
Baggrund MRSA (Methicillin resistente Staphylococcus aureus) er stafylokokbakterier, der er resistente (modstandsdygtige) over for almindelige penicilliner mod stafylokok. Almindelige stafylokokker, dvs.
Rene ord om Rene hænder
Vaske hænder sange Melodi: Mariehønen evig glad Og hænderne skal skrubbes godt, men husk den frække tommeltot for ellers smitter tussen dig, hvis altså den kan finde vej. Melodi: Bjørnen sover Vaske hænder,
Hygiejnebesøg i Myretuen
Hygiejnebesøg i Myretuen Tirsdag den 31. juli 2012 Deltagere: Pia Spælling, leder Tine Keiser-Nielsen, kommunallæge Den Kommunale Sundhedstjeneste Hygiejnebesøg Infektioner er den hyppigste årsag til sygdom
Sydvestjysk Sygehus - Lungemedicinsk Afdeling 651. Håndhygiejne-introduktion til patientstøtter
Sydvestjysk Sygehus - Lungemedicinsk Afdeling 651 Håndhygiejne-introduktion til patientstøtter Fordi mikroorganismerne er overalt! Man kan ikke se dem, men de er over alt! Både i miljøet omkring os og
Din indsats gør en forskel
Til forældre Din indsats gør en forskel sammen skaber vi god hygiejne Hygiejnevejledning til forældre med barn i dagtilbud Din indsats gør en forskel sammen skaber vi god hygiejne Din indsats gør en forskel
Generelle Infektionshygiejniske retningslinjer
Generelle Infektionshygiejniske retningslinjer Mikroorganismer så som bakterier og virus kan sprede smitsomme sygdomme blandt personale og blandt borgere på plejecentrerne og i hjemmeplejen. DE smitter
MRSA i almen praksis. Flemming Skovsgaard Praktiserende læge, Nørrebro PLO s bestyrelse
MRSA i almen praksis Flemming Skovsgaard Praktiserende læge, Nørrebro PLO s bestyrelse TAK FOR INVITATIONEN Fokusere på nogle af almen praksis problemer ved opsporing, forebyggelse og bekæmpelse af MRSA
