Teknik og Miljø VAND VARME CO 2 BRÆNDSTOF. Gr nt regnskab 2011 Administrationensbygninger og institutioner Detaljeret udgave

Transkript

1 Teknik og Miljø EL VAND VARME BRÆNDSTOF CO 2 Gr nt regnskab 211 Administrationensbygninger og institutioner Detaljeret udgave

2 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Grønt Regnskab for kommunens administration og institutioner 4 Forbruget måles 6 Elforbrug 6 Vandforbrug 18 Varmeforbrug 3 Slagelse Kommune som klimakommune 42 Brændstofforbrug i teknisk kørsel og plejekørsel 44 Brændstofforbrug i Entreprenørservice 48 CO 2 -udledning 5 Året, der gik 52 Oversigt over energiforbedringer i Artikel - Brugt energieffektivt fyr varmer børnehave 54 Artikel - Flere lyse idéer hos Eggeslevmagle Skole 55 Artikel - Fokus på energiforbedringer hos Entreprenørservice 58 Bilagsdelen Bilag 1: DN Klimakommuneaftale, metoder og emissionsfakturer til CO 2 -opgørelser Bilag 2: Forbrug og CO 2 -udledning Læsevejledning Det Grønne Regnskab udgives i 3 dele: en oversigtsudgave, en detaljeret udgave og en bilagsdel. I denne detaljerede udgave er det Grønne Regnskab opdelt i et introduktionsafsnit efterfulgt af temaafsnit med diagrammer for parametrene el, vand, varme, brændstof og CO 2 på institutionsniveau. Herefter følger en oversigt over de kommunale bygninger, der fik foretaget energiforbedringer i 211 og tre gode energihistorier fra kommunens egen drift. Bilagsdelen indeholder bilag 1 med den årlige afrapportering af CO 2 -reduktion i forhold til DN Klimakommune samt metodebeskrivelse og emissionsfaktorer til CO 2 -opgørelserne. Bilag 2 er baggrundsdata og målt forbrug for administrationen og institutionerne.

3 Indledning Det Grønne Regnskab for Slagelse Kommune præsenterer en samlet opgørelse af kommunens el-, vand- og varmeforbrug i tilknytning til kommunens administrationsbygninger og institutioner for årene 28, 29, 21 og 211. Det Grønne Regnskab for Slagelse Kommune indeholder desuden en opgørelse over brændstofforbruget i kommunens køretøjer i tilknytning til kommunens daglige drift og redegør for den CO 2 -udledningen, som er forbundet med kommunens drift. Regnskabet kan successivt blive udvidet med nye parametre efterhånden som det bliver muligt og i øvrigt giver mening. Kommunen ønsker at gå foran med et godt eksempel og vil med det Grønne Regnskab udbrede kendskabet til det miljø- og ressourcearbejde, der foregår i kommunens administrationsbygninger og på institutionerne. Det Grønne Regnskab giver mulighed for internt i kommunen at sammenligne og vurdere udviklingen i forbrug af el, vand, varme og brændstof fra år til år. Udviklingen i ressourceforbruget bliver sammenholdt med landsgennemsnit, der er taget fra Energiguiden.dk. Nærværende Grønne Regnskab præsenterer data for fire år. 28 var det første år, hvor data på el, vand og varmeforbrug for kommunens bygninger blev registret samlet. Det Grønne Regnskab sigter på i fremtiden at vise data fem år tilbage af hensyn til overskueligheden. Som Klimakommune i regi af Danmarks Naturfredningsforening skal kommunen hvert år beregne den CO 2 -udledning, som stammer fra kommunens drift samt dokumentere en CO 2 -reduktion fra egen drift med 2 % årligt frem til 215. Det Grønne Regnskab fungerer endvidere som afrapportering i forhold til målene for CO 2 -reduktionen. Endelig kan det ikke udelukkes, at der kan forekomme unøjagtigheder, selv om der er gjort et stort stykke arbejde for at kvalificere datamaterialet. Diagrammerne er kommenterede i det omfang, der er viden i administrationen om årsagerne til stigninger og fald i forbruget. 3

4 Grønt Regnskab for kommunens administration og institutioner Når vi opgør forbruget af ressourcer (el, vand, varme og brændstof) er det fordi forbruget af (fossile) ressourcer udgør en miljøbelastning, og ressourcerne er i øvrigt også begrænsede. Derfor er det vigtigt, at vi gør, hvad vi kan for at minimere forbruget ved dels simpelthen at bruge mindre (fx slukke lyset efter os) og dels ved at renovere og bygge energibesparende. Mange forskellige løsninger og modeller kan tages i brug afhængigt af de fysiske forhold og omstændighederne i øvrigt. Det Grønne Regnskab omfatter Slagelse Kommunes administrationsbygninger og institutioner med undtagelse af nogle mindre offentlige toiletbygninger, i alt 224 institutioner med et samlet opvarmet areal på ca. 4. m 2. Ca. 7 % af elektriciteten produceret i Danmark er fremstillet på kulfyrede kraftværker, mens en mindre del er produceret på olie og naturgas samt vedvarende energikilder (vind mv.). Ved afbrænding af kul, olie og naturgas frigøres CO 2, der bidrager til den globale opvarmning. Andelen af el produceret på kul ser heldigvis ud til at være faldende hvilket bevirker, at vi lokalt får en gratis reduktion i CO 2 -udledningen. Det rene drikkevand er også en begrænset ressource, vi skal værne om ved at begrænse forbruget. Hvis vandforbruget stiger, kan naturens vådområder og vandløb (i de områder, hvor der indvindes vand) komme til at mangle vand. Når det rene vand er blevet brugt, bliver det til spildevand, og spildevandet udgør en stor belastning for miljøet. Desuden bruges der energi på at rense spildevandet. Varmen i de kommunale bygninger leveres af fjernvarme, naturgas, el og olie samt biobrændsler. Afbrænding af fossile brændstoffer medfører CO 2 -udledning, der er størst ved el-radiatorer og oliefyr, mindre ved naturgas og mindst ved fjernvarme fra fx affaldsforbrænding. Hvis en bygning er opvarmet med el-radiatorer udsendes mindst fire gange så meget CO 2, som hvis en bygning er opvarmet med fjernvarme. Og el-radiatorer udsender dobbelt så meget CO 2 som et hus opvarmet med naturgas. Anvendelsen af brændstof (benzin og diesel) i kommunens køretøjer medfører CO 2 -udledning. Forbruget af brændstof er dog også afhængig af køretøjets alder og kørestilen. Forbruget af brændstof er opgjort ved gennemgang af indkøbt brændstof samt udbetalt kørselspenge fra de enkelte Centerområder. Det Grønne Regnskab indeholder endvidere en opgørelse over den mængde CO 2, som kommunens drift har medført i de foregående år. Således er tallet et udtryk for forbruget af fossile ressourcer. I afsnittet Året, der gik ses en oversigt over energiforbedringer foretaget i 211 og tre artikler om oplevelser med energiforbedringer i det forløbne år. Metodebeskrivelse Forbrugsdata i det Grønne Regnskab er administrationens og institutionernes egne indberetninger af forbrug af el, vand og varme. Siden 28 er dette forbrug automatisk indberettet i energiregistreringssystemet Min Energi. Ved hjælp af programmet Min Energi kan institutionerne løbende følge udviklingen i forbruget og på den måde blive opmærksomme på uregelmæssigheder. Der tages forbehold for diverse unøjagtigheder. 4

5 I det Grønne Regnskab er forbruget præsenteret grafisk for overblikkets skyld. Forbruget er opgjort i nøgletal som forbrug pr. m 2 bygningsareal. Nøgletal er gode til at følge forbrugsudviklingen. Det giver mulighed for at sammenligne på tværs af administrationen og institutionerne, og nøgletallene sætter fokus på størrelsen af forbruget institutionerne imellem. Forbruget for de enkelte institutioner er sammenlignelige årene imellem. Hvad angår el og vand kan sammenligning fortages umiddelbart. Varmeforbruget er dog afhængigt af årets gennemsnitlige temperaturudvikling (om det er et varm eller koldt år), og derfor er der graddagekorrigeret, så varmeforbruget svarer til et normalår. Herefter kan også varmeforbruget sammenlignes. Ved sammenligning af nøgletal skal man være opmærksom på, dels at varmeforbruget er meget afhængigt af bygningens alder (ældre bygninger er typisk dårligere isolerede og har derfor et større varmetab end nyere bygninger), og dels forbrugsmønstret for den enkelte bygning. I opgørelsen af varme indgår også opvarmning af varmt brugsvand. Her ud over går en del af energiforbruget til det varmetab, der er i forbindelse med rørinstallationer, varmtvandsbeholdere og cirkulationsledninger mv. Faktisk bruges ca. 2 % af varmen hertil, og forbruget er nogenlunde konstant gennem året og korrigeres derfor ikke. m 3 tons kwh CO 2 -udledningen opgøres ved hjælp af energiregistreringssystemet Min Energi. MWh liter 5

6 Forbruget måles Elforbrug Samlet set har el forbruget i de sidste fire år været faldende. Efter tre års stigende forbrug på skoleområdet ses endelig et markant fald på ca. 8 %. På daginstitutionsområdet ses ligeledes et pænt fald på ca. 4 % over fire år. 6

7 14.. Samlet el forbrug i Slagelse Kommunes administration og institutioner kwh / år Administrationsbygninger Ældrepleje Andre kommunale bygninger Daginstitutioner Fritids- og ungdomsskoler Haller Kulturinstitutioner Skoler Specialinstitutioner Svømmehaller Samlet el forbrug 7

8 Den gamle Margarinefabrik, der har fungeret som ungdomsskole og centralarkiv for kommunen, er brændt og delvist nedrevet i 28, hvorfor beregningsgrundlaget er ændret. Efter branden har der været anvendt el til opvarmning, ligesom der har været brugt el på affugtning i kommunens centralarkiv i denne bygning El forbrug i administrationsbygninger Garage & Kontor Teilmanns Allé i Korsør er nedrevet i 211 (to supermarkeder opføres her). Jobcenteret har fået renoveret ventilationsanlæg, hvilket har givet et faldende el forbrug, der er fastholdt i 211. It Datacentret i Slagelse har fra 21 fået en selvstændig måler, så centrets udvikling kan følges. I forhold til 21 ses et stort fald på hele 16 % efter omlægning af server. Rådgivningscentret Slagelse har et stort fald på ca. 25 %, som primært skyldes opsætning af ny belysning og automatisk styring af ventilationen. kwh / år Administration, CBP 6, Rådhus Administration, Dahlsvej 3 Center for Sundhed Center for Sundhed, Torvegade Det gamle Rådhus Skælskør Gammel Margarinefabrik/ungdomsskole Garage & Kontor Hashøj Rådhus/Personalekontoret Havnekontor Skælskør IT Datacenter Slagelse Jobcenter Kulturforvaltningen Rådgivning og udbetaling (gl.socialforvaltningen) Landsgennemsnit Rådgivningscenter Korsør Rådgivningscentret Slagelse Rådhuspladsen 7 Rådhuspladsen 9 Rådmandscentret Skatteafdelingen Skælskør Rådhus Slagelse Rådhus Vækst Huset Rådhuspladsen 7 har også i 21 et stigende el forbrug, som skyldes, at Kultur har udvidet aktiviteterne. Rådgivning og udbetaling (gammel socialforvaltning) har fra 21 til 211 et fald på ca. 1 %, hvilket bl.a. skyldes at der slukkes for en del af loftslyset i sommerperioden. 8

9 14 El forbrug i ældreplejen Plejecenterområdet skal generelt gennemgås, da der er usikkerhed vedr. beregningsgrundlaget. kwh / år Bjergbyparken har et markant fald i el forbruget fra 21 til 211. Her er udskiftet fyringsanlæg og cirkulationspumper, og det gammelt ventilationsanlæg er taget ud af drift. Korsør Genoptræningscenter tal fra 21 er tilpasset 211, hvilket skyldes manglende aflæsninger. Alliancehaven Bjergbyparken Boeslunde Plejecenter Møllebakken Kongehavecentret Plejecenter Solbakken Plejeområde Lützensvej 1 Plejeområde Lützensvej 2 Plejeområde Lützensvej 7 Quistgården Ældreboliger Rosenhuset Dagcenter Korsør Genoptræningscenter Skovvang Plejecenter Skælskør Plejecenter Smedegade Plejecenter Teglværksparken serviceareal Landsgennemsnit Vesterled Fælleshus Vesterled Ældreboliger Skovvang Plejecenter har stadig ingen afklaring mellem boligselskab og kommunen i forbindelse med aflæsning af måler. 9

10 16 9 El forbrug El forbrug i andre kommunale i daginstitutioner bygninger kwh / år Antvorskov Børnegård Beredskabsgården Benediktevejens Specialbørnehave Byskovgård Børnegården i Slagelse Bofællesskabet & Ungekollegiet Børnehaven Akaciegården Børnehaven Askehavegård Børnehaven Birkelunden Børnehaven Egernhuset Brand- og Redningsskole Børnehaven Humlebien Børnehaven Kildebakken Børnehaven Kirkeskoven/ Sputnik Børnehaven Kongelyset Brandstationen Børnehaven Lilleskov Børnehaven Loppen Børnehaven Mariehønen Børnehaven Mælkebøtten Børnehaven Entreprenørafdelingen Møllegården Børnehaven Rumlepotten Børnehaven Skanderborgvej Børnehaven Skovbørnehuset Børnehaven Materielgård Skovparken Dalmose Børnehaven Smørblomsten Børnehaven Storebæltsvej Børnehaven Strandvejen Materielgård Skælskør Børnehaven Søbjerggård Børnehaven Sørby Børnehaven Troldebo Skovbørnehave Børnehaven Vejsgården Børnehaven Vestermose Børnehaven Østervang Børnehuset Marievang Børnehuset Møllebakken Børnehuset Nord Børnehuset Nord - Vuggestue Børneinstitutionen Sydbyen Centralsygehusets Børnehave & Vuggestue Daginstitutionen Hesselgården Daginstitutionen Oasen/Spiren Dagplejens Gæstehus Slagelse Materielgård Elmely Flakkehaven Børnehave og Fritid Naturbørnehaven Bakkelygaard Rosenkilde Vuggestue & Børnehave Landsgennemsnit Landsgennensnit Omklædningsbygning Skælskør Lystskov Vandrerhjem Slagelse Danhostel Vandrerhjem Stillinge Materielgård Sct. Mikkels Menigheds Børnehave Skovbrynet Slagelse Børneasyl Slots Bjergby Daginstitution 3 Vestre Skole Musik - & Sprogskole Slots Bjergby Daginstitution 7 Stillinge Børnehaven 1

11 kwh / år El forbrug i daginstitutioner Antvorskov Børnegård Benediktevejens Specialbørnehave Byskovgård Børnegården i Slagelse Børnehaven Akaciegården Børnehaven Askehavegård Børnehaven Birkelunden Børnehaven Egernhuset Børnehaven Humlebien Børnehaven Kildebakken Børnehaven Kirkeskoven/ Sputnik Børnehaven Kongelyset Børnehaven Lilleskov Børnehaven Loppen Børnehaven Mariehønen Børnehaven Mælkebøtten Børnehaven Møllegården Børnehaven Rumlepotten Børnehaven Skanderborgvej Børnehaven Skovbørnehuset Børnehaven Skovparken Børnehaven Smørblomsten Børnehaven Storebæltsvej Børnehaven Strandvejen Børnehaven Søbjerggård Børnehaven Sørby Børnehaven Troldebo Skovbørnehave Børnehaven Vejsgården Børnehaven Vestermose Børnehaven Østervang Børnehuset Marievang Børnehuset Møllebakken Børnehuset Nord Børnehuset Nord - Vuggestue Børneinstitutionen Sydbyen Centralsygehusets Børnehave & Vuggestue Daginstitutionen Hesselgården Daginstitutionen Oasen/Spiren Dagplejens Gæstehus Elmely Flakkehaven Børnehave og Fritid Naturbørnehaven Bakkelygaard Rosenkilde Vuggestue & Børnehave Sct. Mikkels Menigheds Børnehave Skovbrynet Slagelse Børneasyl Slots Bjergby Daginstitution 3 Slots Bjergby Daginstitution 7 Stillinge Børnehaven Landsgennensnit Skovbørnehavn Troldebo og Bakkelygård har et generelt højt el forbrug på grund af opvarmning med varmepumpe, men har stabiliseret forbruget efter udvidelsen af institutionen er afsluttet. Børnehaven Akaciegården har sænket el forbruget ved at udskifte ventilationen og belysning. Centralsygehusets Børnehave & Vuggestue har fejl i aflæsningerne før 211. Fra 211 er tallene korrekte. Børnehaven Smørblomsten har sparet på el forbruget ved at stoppe med madlavning til vuggestuebørn, og har hermed ikke længere brug for køle- og svaleskab. Alle i Smørblomsten er blevet bedre til at slukke lyset efter sig, og der er sat lysfølere op i flere rum. Børnehaven Sørby har sparet el ved blive bedre til at slukke lys i rum, hvor ingen opholder sig. Tørreskabe bruges mindre end før. Børnehaven Østervang har et pænt faldende el forbrug fra 21 til 211, selv om byggeriet af vuggestue brugte en del el i byggefasen. Børneinstitutionen Sydbyen har et svagt faldende forbrug, som er opnået ved at have fokus på personalets el forbrug. 11

12 SFO Solsikken har haft lukket varmtvandsbassinet på grund af renovering i sommeren 211 og hermed sparet en del el. kwh / år El forbrug i fritids- og ungdomsskoler Eggeslevmagle Skole SFO Guldminen Fritidsklubben Marievang Kirkeskovens SFO KUK Korsør Marievangsskolens SFO Nymarksskolen SFO Oliemøllen Landsgennemsnit Rosenkildegården UngdomsCafé SFO Solsikken 12

13 kwh / år El forbrug i haller Antvorskovhallen har præsteret et pænt fald fra 21 til 211 på ca. 12 %, primært på grund af ny belysning med lydtænding. Gl. Stadion tribunebygning har haft åbent i omklædningsrummene vinteren 211, hvilket ikke var tilfældet i 21. Dette har medført et større el forbrug. Kasernehallen har et fald i el forbruget, som primært skyldes et lavere aktivitetsniveau. 1 Antvorskovhallen Boeslundehallen Gl. Stadion tribunebygning Kasernehallen (Club 9) Kirkeskovhallen Korsør Hallen Nordhallen Nymarkshallen Stadion Ørnumvej Stillinge Hallen Storebæltshallen Søndermarkshallen Tribunen Ny stadion Tårnborghallen Vemmelevhallen Landsgennemsnit Kirkeskovhallen har fået installeret automatisk styring af lyset og derved reduceret el forbruget. Korsør Hallen har fået installeret automatisk styring af lyset og derved reduceret el forbruget. Stillinge Hallen har et øget el forbrug, som skyldes et øget aktivitetsniveau. Tribunen Ny stadion har øget el forbruget fra 21 til 211 på grund af øget spilleaktivitet. 13

14 Der er en generel faldende tendens i el-forbruget på kulturinstitutionerne. Slagelse Bibliotek Stenstuegade 14 har fået ny lysstyring og nye lysarmaturer i kælderen, som har givet en markant besparelse på ca. 11 % fra 21 til 211. Slagelse Teater & VUC har ligeledes et stort fald i el forbruget på ca. 2 %, primært på grund af et lavere aktivitetsniveau. kwh / år El forbrug på kulturinstitutioner Byparken Aktivitetshus Byparken Aktivitetshus Guldagergård Korsør bibliotek Korsør Kulturhus Krabasken Teater & Musik Lokalhistorisk arkiv Magasinet Strandgade Skælskør ny Bibliotek Slagelse Bibliotek Stenstuegade 14 (ny) Slagelse Bibliotek Stenstuegade 3 (gl.) Landsgennemsnit Slagelse Teater & VUC 14

15 El forbrug i kommunens skoler Havrebjerg Skole har fået ny lysstyring, som har medført en pæn besparelse Stillinge skole har investeret i ny belysning og lysstyring og har opnået en besparelse på ca. 2 %. kwh / år Agersø Skole Antvorskov Skole + Klub og SFO Attekærgård Heldagsskole Baggesensskole Boeslunde Skole Broskolen Dalmose Centralskole Eggeslevmagle Skole Flakkebjerg Skole Hashøj Skole Havrebjerg Heldagsskole Havrebjerg Heldagsskole Bjælden Hvilebjergskolen Kirkeskovsskolen Marievangsskolen Nymarksskolen Nørrevangsskolen Omø Skole Skælskør Skole Stillinge Skole Søndermarksskolen Tårnborg Skole Vemmelev Skole Vestermose Skole X-Class Østre Skole På Vemmelev Skole skyldes faldet i el forbrug delvist, at der i 21 blev brugt en del el i forbindelse med ombygning. På X Class ses en halvering i forhold til forbruget i 21, der hænger sammen med udflytning til nye lokaler i sommeren 211. Østre Skole har et faldende elforbrug som skyldes dels ombygning og dels ny lysstyring Landsgennemsnit 15

16 Børn og Unge Center Klosterbanken lavt el forbrug hvilket skyldes, at institutionen har været lukket det meste af året. 18 El forbrug på specialinstitutionerne Birkehuset har sparet ca. 2 % på grund af ny ventilation. Misbrugscentret har en stor stigning i el forbruget som skylde, at der er indrettet nye lokaler i tidligere ubenyttet loftrum. For Rosenkildeparkens (RP) mange enheder er der sket omlægning fra gas til fjernvarme, og i den forbindelse er fordelingssystemet for el også ændret. De hidtidige opgørelser fra Rosenkildeparken har været mere eller mindre korrekte. Forbrugstallene for 212 forventes at være mere retvisende. Østergården har et fald i el forbruget på ca. 1 % på grund af ny styring. kwh / år Atkærcentret B & U Minibo Bredegade 1 Center for børn og unge med handicap Efterbehandling Stof 1A Fælleshuset Vemmelev Heimdal Kastaniegården Midgård Aktivitetscenter Præstevangen specialskole RP Rosenkilde Efterskole TEAM 21-23, Anholtvej 3 RP Rv 59 (Ø1) RP Rv 47, TEAM 1 RP Rv 51, TEAM 6 RP Rv 55, TEAM 24 RP Rv 59, cafe m.m. RP Rv 63 RP Rv 67 RP Rv 71 RP Rv 75 RP Rv 79 RP Rv 81B RP Rv 85, TEAM 1-5 RP RV 93, Rosenkilde Hallen RP Skanderborgvej 5, TEAM 8-9 RP Æblehaven 2 RP Æblehaven 5 Slagelse Produktionsskole Storebæltsskolen Toften PlejeCenter VASAC Askemose Industrivej 7 VASAC Slagelse Lynghuset Østergården Landsgennemsnit 16

17 El forbrug i kommunens svømmehaller For Korsør Svømmehal ses en nedadgående tendens i el forbruget, blandt andet på grund af optimering af ventilationsanlægget for serviceområder, optimering af styringen på hovedanlægget samt ny belysning i selve hallen. kwh / år Korsør svømmehal Landsgennemsnit Slagelse svømmehal 17

18 Vandforbrug Samlet set er vandforbruget igen faldet fra 21 til 211. Datamaterialet for 28 er ikke pålideligt, da indberetningerne dette første år var mangelfulde. 18

19 25. Samlet vandforbrug i Slagelse Kommunes administration og institutioner m 3 /år Administrationsbygninger Ældrepleje Andre kommunale bygninger Daginstitutioner Fritids- og ungdomsskoler Haller Kulturinstitutioner Skoler Specialinstitutioner Svømmehaller I alt Slagelse Kommune

20 Casper Brand Plads 8 (den gamle Politistation) har et stigende vandforbrug, hvilket skyldes at bygningen er taget i brug som kursusejendom og samtidig leverer vand til springvandet Vandforbrug i administrationsbygninger Der er ingen data for 211 fra Rådgivningscenter Korsør, i det ejendommen er fraflyttet og fremover udgår af det Grønne Regnskab Administration, CBP 6, Rådhus Administration, CBP 8, Politistation Administration, Dahlsvej 3, 422 Korsør Center for Sundhed Center for Sundhed, Torvegade 15, 42 Slagelse Det gamle Rådhus Skælskør, Gammeltorv 13, 423 Skælskør Gammel Margarinefabrik/ungdomsskole, Nordre Ringgade 59, 42 Slagelse Garage & Kontor, Tailmanns Allé 5, 422 Korsør Hashøj Rådhus/Personalekontoret, Vemmeløse 4, 4261 Dalmose Havnekontor, Havnevej 2, 423 Skælskør Jobcenter, Kalundborgvej 59, 42 Slagelse Kulturforvaltningen, Torvegade 24-26, 42 Slagelse Rådgivning og udbetaling (gl.socialforvaltningen) Gørtlergade 4, 42 Slagelse Rådgivningscenter Korsør, Møllebjergvej 1, 422 Korsør Rådgivningscentret Slagelse, Parkvej 28, 42 Slagelse Rådmandscentret, Rådmandshaven 1, 423 Skælskør Skatteafdelingen, Industivej 43, 423 Skælskør m 3 /m 2 Skælskør Rådhus, Næstvedvej 15, 423 Skælskør Slagelse Rådhus, rådhuspladsen 11, 42 Slagelse Landsgennemsnit 2

21 4 3,5 Vandforbrug i ældreplejen Bjerbyparken har halveret vandforbruget bl.a. på grund af udskiftning af gamle tærede vandrør og udskiftning af en del vandhaner. m 3 /m 2 3 2,5 2 1,5 1,5 Skovvang Plejecenter mangler at indberette tal for 21 og 211. Skælskør Plejecenter har udskiftet gamle toiletter til lavt skyllende toiletter og forventer at se en vandbesparelse fremover. Alliancehaven Bjergbyparken Boeslunde Plejecenter Møllebakken Kongehavecentret Plejecenter Solbakken Plejeområde Lützensvej 1 Plejeområde Lützensvej 2 Plejeområde Lützensvej 7 Plejeområde Quistgårdsvej Quistgården Ældreboliger Skolen ved Noret Skovvang Plejecenter Skælskør Plejecenter Smedegade Plejecenter Teglværksparken serviceareal Vesterled Ældreboliger Landsgennemsnit 21

22 Brand- Redningsskolen har et kraftigt fald i forbruget, som skyldes færre ildebrande. Omklædningsbygning har et større forbrug på grund at et større aktivitetsniveau. 2 1,8 1,6 Vandforbrug i andre kommunale bygninger 1,4 1,2 1,8,6,4,2 Beredskabsgården Bofællesskabet & Ungekollegiet Brand- og Redningsskole Brandstationen Entreprenørafdelingen Materielgård Dalmose Materielgård Skælskør Omklædningsbygning Skælskør Lystskov Vandrerhjem Slagelse Danhostel Vandrerhjem Slagelse Materielgård Stillinge Materielgård Tandklinikken m 3 /m 2 Vestre Skole Musik - & Sprogskole Landsgennemsnit 22

23 m 3 /m 2 3 2,5 2 1,5 1,5 Vandforbrug i daginstitutioner Antvorskov Børnegård Benediktevejens Specialbørnehave Byskovgård Børnegården i Slagelse Børnehaven Akaciegården Børnehaven Askehavegård Børnehaven Birkelunden Børnehaven Egernhuset Børnehaven Humlebien Børnehaven Kildebakken Børnehaven Kirkeskoven/ Sputnik Børnehaven Kongelyset Børnehaven Lilleskov Børnehaven Loppen Børnehaven Mariehønen Børnehaven Mælkebøtten Børnehaven Møllegården Børnehaven Rumlepotten Børnehaven Skanderborgvej Børnehaven Skovbørnehuset Børnehaven Skovparken Børnehaven Smørblomsten Børnehaven Storebæltsvej Børnehaven Strandvejen Børnehaven Søbjerggård Børnehaven Sørby Børnehaven Troldebo Skovbørnehave Børnehaven Vejsgården Børnehaven Vestermose Børnehaven Østervang Børnehuset Marievang Børnehuset Møllebakken Børnehuset Nord Børnehuset Nord - Vuggestue Børneinstitutionen Sydbyen Centralsygehusets Børnehave & Vuggestue Daginstitutionen Hesselgården Daginstitutionen Oasen/Spiren Dagplejens Gæstehus Elmely Flakkehaven Børnehave og Fritid Naturbørnehaven Bakkelygaard Rosenkilde Vuggestue & Børnehave Sct. Mikkels Menigheds Børnehave Skovbrynet Slagelse Børneasyl Slots Bjergby Daginstitution 3 Slots Bjergby Daginstitution 7 Stillinge Børnehaven Generelt har vandforbruget i kommunens børnehaver har ligget stabilt de sidste fire år, hvilket formentlig skyldes fokus på området. Antvorskov Børnegård har installeret nye vandhaner, og toiletter er renoveret. Dette har givet ca. 4 % vandbesparelse. Birkelunden har i 21 haft et højt vandforbrug, som er normaliseret til 211. Børnehaven Smørblomsten har installeret sensor vandhaner på børnetoiletterne og derved reduceret vandforbruget. Dagplejens Gæstehus, der tidligere har haft et forholdsvis højt vandforbrug, fordi Gæstehuset i en periode blev benyttet som vuggestue, har næsten halveret vandforbruget til Landsgennemsnit 23

24 Generelt ligger vandforbruget stabilt. 2,5 Vandforbrug i fritids- og ungdomsskoler 2 1,5 1,5 Eggeslevmagle Skole SFO Guldminen Fritidsklubben Marievang Kirkeskovens SFO KUK Korsør Marievangsskolens SFO Nymarksskolen SFO Oliemøllen Rosenkildegården UngdomsCafé SFO Solsikken m 3 /m Landsgennemsnit 24

25 1,9,8,7,6 Vandforbrug i haller Antvorskovhallen har en svag stigning i vandforbruget på grund af øget aktivitet. Gl. Stadion tribunebygning svinger meget i vandforbrug, fordi antallet af kampdage også svinger meget.,5,4,3,2,1 Antvorskovhallen Boeslundehallen Gl. Stadion tribunebygning Kasernehallen (Club 9) Kirkeskovhallen Korsør Hallen Nordhallen Nymarkshallen Stadion Ørnumvej Storebæltshallen Søndermarkshallen Tribunen Ny stadion Tårnborghallen m 3 /m 2 Vemmelevhallen Landsgennemsnit 25

26 Guldagergård har 211 et større vandforbrug, der formentlig skyldes et højere aktivitetsniveau. Byparken Aktivitetshus har i 211 et mindre forbrug, som skyldes færre aktiviteter. 1,9,8,7,6 Vandforbrug på kulturinstitutioner Slagelse Teater & VUC har øget vandforbruget, primært på grund af vandspil fra rørbrud i jorden.,5,4,3,2,1 Byparken Aktivitetshus Byparken Aktivitetshus Guldagergård Korsør Bibliotek Korsør Kulturhus Krabasken Teater & Musik Lokalhistorisk arkiv Magasinet Strandgade MusikCafeén Den gamle Badeanstalt Musikhuset Skælskør ny Bibliotek Slagelse Bibliotek Stenstuegade 14 (ny) Slagelse Teater & VUC m 3 /m Landsgennemsnit 26

27 1,9,8,7 Vandforbrug på kommunale skoler Eggeslevmagle Skole har opnået en pæn vandbesparelse ved at udskifte toiletter. Marievangsskolen har sænket vandforbruget i 211, hvilket hovedsagelig skyldes udskiftning til vandsparerperlatorer.,6,5,4,3,2,1 Agersø Skole Antvorskov Skole + Klub og SFO Attekærgård Heldagsskole Baggesensskole Boeslunde Skole Broskolen Dalmose Centralskole Eggeslevmagle Skole Flakkebjerg Skole Hashøj Skole Havrebjerg Heldagsskole Havrebjerg Heldagsskole Bjælden Hvilebjergskolen Kirkeskovsskolen Marievangsskolen Nymarksskolen Nørrevangsskolen Omø Skole Skælskør Skole Stillinge Skole Søndermarksskolen Tårnborg Skole Vemmelev Skole Vestermose Skole m 3 /m 2 X-Class Østre Skole Tårnborg Skole har i 21 haft et stort vandforbrug på grund af brud på vandrør, men er nu på vej ned i forbruget i forhold til 29-niveauet Landsgennemsnit 27

28 B & U Center Klosterbanken har været fraflyttet i en del af 211, heraf det reducerede vandforbrug. Rosenkildeparken skal efter nedlægning af varmecentral og etablering af målere i de enkelte bygninger have verificeret sine forbrugstal, der ikke i øjeblikket er helt troværdige. Birkekhuset Værested har ved hjælp af en fælles indsats fået en pæn vandbesparelse i 211. Hulby Møllegård har i 211 et væsentligt mindre forbrug, som er hentet ved gennemgang af samtlige aftapningssteder. m 3 /m Vandforbrug på specialinstitutionerne Atkærcentret B & U Center Klosterbanken B & U Minibo Bredegade 1 Birkehuset Værested Center for børn og unge med handicap CSU-Slagelse Dagbehandling Huset Halsebyvænget Heimdal Hulby Møllegård Kastaniegården KOBA Midgård Aktivitetscenter Misbrugscentret Præstevangen specialskole RP Lillegården RP Rosenkilde Efterskole TEAM 21-23, Anholtvej 3 RP Rv 59 (Ø1) RP RV 13, Friluftsgård RP Rv 47, TEAM 1 RP Rv 49, TEAM 18 RP Rv 51, TEAM 6 RP Rv 53, Rosenhaven RP Rv 55, TEAM 24 RP Rv 57, TEAM 2 RP Rv 59, cafe m.m. RP Rv 61 RP Rv 63 RP Rv 65 RP Rv 67 RP Rv 69 RP Rv 71 RP Rv 73, TEAM 11 RP Rv 75 RP Rv 77 RP Rv 79 RP Rv 81A RP Rv 81B RP Rv 83 RP Rv 85, TEAM 1-5 RP RV 91B, VC Forbrugsmålere RP RV 93, Rosenkilde Hallen RP Skanderborgvej 1A, 42 Slagelse, TEAM 17, RP Skanderborgvej 5, TEAM 8-9 RP Æblehaven 1 RP Æblehaven 2 RP Æblehaven 3 RP Æblehaven 5 RP Århusvej 2 E+K+G, TEAM Slagelse Produktionsskole Stigsagergård Dalmose Storebæltsskolen Støttecenter Vest Vimarhus Toften PlejeCenter VASAC Askemose Industrivej 7 VASAC Industrivej 9 VASAC Slagelse Lynghuset VASAC Slagelse Storebælt Østergården Landsgennensnit 28

29 5 4,5 4 3,5 3 Vandforbrug i kommunens svømmehaller Vandforbruget i kommunens to svømmehaller ligger stabilt, og følger stort set besøgstal. m 3 /m 2 2,5 2 1,5 1,5 Korsør svømmehal Slagelse svømmehal Landsgennemsnit 29

30 Varmeforbrug Det samlede varmeforbrug er stagnerende i forhold til 21. Alligevel ses en total besparelse på 6 % i forhold til 28, som er det første år med registreringer. Der ses et svagt stigende forbrug i administrationsbygninger over årene. Varmeforbruget til kommunens bygninger er afhængig af bygningens alder og vedligeholdelsesstandard samt bygningens anvendelse. Fx er rumtemperaturen på specialskoler typisk højere end i sportshaller. Man kan derfor ikke ukritisk sammenligne nøgletal for forskellige bygninger. Bygninger i Slagelse Kommune bliver opvarmet ved forskellige varmekilder (fx naturgas, fjernvarme, oliefyr mv.). Opvarmningsformen er således omregnet til en ren opgørelse af kwh uafhængig af, hvordan varmebehovet dækkes. Der er i opgørelsen taget højde for, om det har været et koldt eller et varmt år (tallene er graddagekorrigeret). Selv om dette er gjort, kan år med store udsving i forhold til normalen forventes at at have en vis usikkerhed. Da 21 med 3192 graddage lå over normalåret, der er sat til 312 graddage, og 211 var helt nede på 2444 graddage, kan den lille stigning i 211 i forhold til 21 givet tilskrives den store forskel i graddage. 3

31 6. Samlet varmeforbrug i Slagelse Kommunes administration og institutioner MWh/år Administrationsbygninger Ældrepleje Andre kommunale bygninger Daginstitutioner Fritids- og ungdomsskoler Haller Kulturinstitutioner Skoler Specialinstitutioner Svømmehaller I alt Slagelse Kommune

32 45 Varmeforbrug i administrationsbygninger 4 35 kwh / m Administration, CBP 6, Rådhus Administration, CBP 8, Politistation Administration, Dahlsvej 3 Center for Sundhed Det gamle Rådhus Skælskør Gammel Margarinefabrik/ungdomsskole Garage & Kontor Hashøj Rådhus/Personalekontoret Jobcenter Kulturforvaltningen RP Skanderborgvej 1A, TEAM 17 Rådgivningscenter Korsør Rådgivningscentret Slagelse Rådmandscentret Skatteafdelingen Skælskør Rådhus Slagelse Rådhus Socialforvaltningen Landsgennemsnit 32

33 kwh / m Varmeforbrug i ældreplejen Bjergbyparken har opnået en mindre besparelse ved lukning af et gammelt ventilationsanlæg og lukning af varmen i ubenyttede rum på 1. salen. Kongehavecentret har fået installeret varmestyring og varmegenvinding på ventilationen og har derved sparet en del varme i forhold til 28. Lützenvej 7 og Quistgårdsvej skal vurderes samlet, da de to bygninger ikke i øjeblikket kan opgøres korrekt hver for sig. Alliancehaven Bjergbyparken Boeslunde Plejecenter Møllebakken Kongehavecentret Plejecenter Solbakken Plejeområde Lützensvej 1 Plejeområde Lützensvej 2 Plejeområde Lützensvej 7 Plejeområde Quistgårdsvej Quistgården Ældreboliger Skolen ved Noret Skovvang Plejecenter Skælskør Plejecenter Landsgennemsnit Smedegade Plejecenter, Administration Ældreområdet Teglværksparken serviceareal Vesterled Ældreboliger Skolen v/ Noret (Genoptræningscenter Korsør) har reduceret varmeforbruget, fordi der er optimeret på varmesystemerne. Skovvang plejecenter mangler at indrapportere data. Skælskør Plejecenter har et lille fald i forbruget i forhold til 21; her er bl.a. opsat nyt gasfyr med kondenserende kedler. Der mangler data fra Skovvang Plejecenter for 21 og 211. Plejecentret administreres af boligselskab og det er fortsat ikke lykkedes at få data herfra. Teglværksparken har i 211 en stigning i varmeforbruget. Centret administreres af boligselskab, og der arbejdes på at få klarlagt årsagerne til det stigende forbrug sammen med boligselskabet. 33

34 Brandstationen har konverteret fra olie til fjernvarme og har installeret varmestyring, hvilket har medført enbetydelig besparelse Varmeforbrug i andre kommunale bygninger Slagelse Danhostel Vandrehjem har opsat ny gaskedel og installeret varmestyring i 21, hvilket har givet en besparelse. Entreprenørafdelingen har fortsat varmebesparelsen fra de foregående år ved at isolere værkstedsbygningen Beredskabsgården Bofællesskabet & Ungekollegiet Brand- og Redningsskole Brandstationen Entreprenørafdelingen Materielgård Dalmose Materielgård Skælskør Omklædningsbygning Skælskør Lystskov Vandrerhjem Slagelse Danhostel Vandrerhjem Slagelse Materielgård Tandklinikken Vestre Skole Musik - & Sprogskole kwh / m Landsgennemsnit 34

35 kwh/ m Varmeforbrug i daginstitutioner Antvorskov Børnegård Benediktevejens Specialbørnehave Byskovgård Børnegården i Slagelse Børnehaven Akaciegården Børnehaven Askehavegård Børnehaven Birkelunden Børnehaven Boeslunde (Elmely) Børnehaven Egernhuset Børnehaven Humlebien Børnehaven Kildebakken Børnehaven Kirkeskoven/ Sputnik Børnehaven Kongelyset Børnehaven Lilleskov Børnehaven Loppen Børnehaven Mariehønen Børnehaven Mælkebøtten Børnehaven Møllegården Børnehaven Rumlepotten Børnehaven Skanderborgvej Børnehaven Skovbørnehuset Børnehaven Skovparken Børnehaven Smørblomsten Børnehaven Storebæltsvej Børnehaven Strandvejen Børnehaven Søbjerggård Børnehaven Sørby Børnehaven Vejsgården Børnehaven Vestermose Børnehaven Østervang Børnehuset Marievang Børnehuset Møllebakken Børnehuset Nord Børnehuset Nord - Vuggestue Børneinstitutionen Sydbyen Centralsygehusets Børnehave & Vuggestue Daginstitutionen Hesselgården Daginstitutionen Oasen/Spiren Dagplejens Gæstehus Flakkehaven Børnehave og Fritid Rosenkilde Vuggestue & Børnehave Sct. Mikkels Menigheds Børnehave Skovbrynet Slagelse Børneasyl Slots Bjergby Daginstitution 3 Slots Bjergby Daginstitution 7 Stillinge Børnehaven Landsgennemsnit Børnehaven Birkelunden, som i de foregående år har lavet energiinvesteringer, kan nu se pæne besparelser på varmen. Børnehaven Kildebakken forventes at reducere varmeforbruget, i det der i slutningen af 211 er installeret ny kedel og varmestyring. Børnehaven Mariehønen har opnået en pæn reduktion i varmeforbruget ved at installere ny styring af ventilationen. Børnehaven Skanderborgvej har ligeledes opnået en pæn reduktion ved udskiftning af fire ikke-kondenserende gasfyr i forbindelse med konvertering til fjernvarme. 35

36 Kirkeskovens SFO har et konstant forbrug af bioolie; det lave 21 forbrug skyldes fejl på energimåleren. Oliemøllen har fået installeret nye kondenserende gaskedler. Rosenkildegården UngdomcCafé har konverteret fra gas til fjernvarme Eggeslevmagle Skole SFO Guldminen Fritidsklubben Marievang Kirkeskovens SFO KUK Korsør Nymarksskolen SFO Oliemøllen Rosenkildegården UngdomsCafé SFO Solsikken kwh / m2 Varmeforbrug i fritids- og ungdomsskoler Landsgennemsnit 36

37 4 Varmeforbrug i haller 35 3 kwh / m Antvorskovhallen Boeslundehallen Gl. Stadion tribunebygning Kasernehallen (Club 9) Kirkeskovhallen Korsør Hallen Nordhallen Stadion Ørnumvej Stillinge Hallen Storebæltshallen Søndermarkshallen Tribunen Ny stadion Tårnborghallen Vemmelevhallen Landsgennemsnit 37

38 Byparken Aktivitetshus har et mindre forbrug i 211 på grund at et lavere aktivitetsniveau. 25 Varmeforbrug på kulturinstitutioner Det Røde Tårn har større forbrug end i 21 på grund af et højere aktivitetsniveau i 211. Krabasken Teater & Musik har fortsat de tidligere års varmereduktion, bl.a. ved efterisolering og ny varmestyring. kwh / m Skælskør bibliotek udviser en pæn besparelse ved ændret varmefordeling og efterisolering samt termostatventiler ved vinduesbrystninger. Slagelse biblioteker har opnået en varmebesparelse ved at optimere varmestyringen. 5 Backstage Cafeen Byparken Aktivitetshus Det røde Tårn Guldagergård Korsør bibliotek Korsør Kulturhus Krabasken Teater & Musik Lokalhistorisk arkiv Magasinet Strandgade MusikCafeén Den gamle Badeanstalt Musikhuset Skælskør ny Bibliotek Slagelse Bibliotek Stenstuegade 14 (ny) Slagelse Bibliotek Stenstuegade 3 (gl.) Landsgennemsnit 38

39 kwh / m Varmeforbrug på kommunale skoler Hvilebjergskolen har igen i 211 en væsentlig varmebesparelse på grund af installation af pillekedel og ny varmestyring. Kirkeskovskolen har i virkeligheden et relativt konstant forbrug af bioolie; det viste lave forbrug i 211 skyldes en fejl på måleren. Agersø Skole Antvorskov Skole + Klub og SFO Attekærgård Heldagsskole Baggesensskole Boeslunde Skole Broskolen Dalmose Centralskole Eggeslevmagle Skole Flakkebjerg Skole Hashøj Skole Havrebjerg Heldagsskole Havrebjerg Heldagsskole Bjælden Hvilebjergskolen Kirkeskovsskolen Marievangsskolen Nymarksskolen Nørrevangsskolen Omø Skole Skælskør Skole Stillinge Skole Søndermarksskolen Tårnborg Skole Vemmelev Skole Vestermose Skole X-Class Østre Skole Landsgennemsnit 39

40 Klosterbanken har været delvis lukket i 211, og har derfor et mindre varmeforbrug end i Varmeforbrug på specialinstitutionerne B&U Minibo Bredegade 1 har været delvis lukket i 211 og har derfor et mindre varmeforbrug end i 21. CSU Slagelse har fået CTS styring installeret i 21, hvilket nu kan ses på et mindre varmeforbrug. Fælleshuset Vemmelev har været delvis lukket i 211, og har derfor et mindre varmeforbrug end i 21. Generelt har der i Rosenkildeparken været problemer med energiregistreringen efter konvertering fra egen varmeproduktion til SK-fjernvarme og her af følgende indrapportering af nye forbrugstal. Vestsjællands Amts Boligselskab ejer ejendommen Rosenkilde Parken (RP) 87 89, og der er ikke indrapporteret forbrugstal efter overgang til fjernvarme. Stigsagergård har et mindre forbrug i 211 som skyldes, at bygningen er ubnyet. kwh /m Atkærcentret B & U Center Klosterbanken B & U Minibo Bredegade 1 Birkehuset Værested Center for børn og unge med handicap CSU-Slagelse Dagbehandling Huset Fælleshuset Vemmelev Halsebyvænget Heimdal Hulby Møllegård Midgård Aktivitetscenter Misbrugscentret RP Allé Huset RP Lillegården RP Rosenkilde Efterskole TEAM 21-23, RP Rosenkilde Parken RP Rv 59 (Ø1) RP Rv 47, TEAM 1 RP Rv 49, TEAM 18 RP Rv 51, TEAM 6 RP Rv 53, Rosenhaven RP Rv 57, TEAM 2 RP Rv 59, cafe m.m. RP Rv 61 RP Rv 63 RP Rv 65 RP RV 65A RP Rv 67 RP Rv 69 RP Rv 71 RP Rv 73, TEAM 11 RP Rv 75 RP Rv 77 RP Rv 79 RP Rv 81A RP Rv 81B RP Rv 83 RP Rv 85, TEAM 1-5 RP RV 91 A RP RV 93, Rosenkilde Hallen RP RV 97A RP Skanderborgvej 5, TEAM 8-9 RP Æblehaven 1 RP Æblehaven 2 RP Æblehaven 3 RP Æblehaven 5 RP Århusvej 2 E+K+G, TEAM Slagelse Produktionsskole Stigsagergård Dalmose Storebæltsskolen Støttecenter Vest Vimarhus Toften PlejeCenter VASAC Askemose Industrivej 7 VASAC Industrivej 9 Østergården Landsgennemsnit Vasac Industrivej 7 og 9 har fået installeret ny varmestyring ultimo 21 og har som følge heraf en varmebesparelse i

41 kwh / m Varmeforbrug i kommunens svømmehaller Efter flere års fald i varmeforbruget, har begge svømmehaller en mindre stigning i 211. Svømmehallers varmeforbrug, er naturligvis afhængig af besøgstal, men også fugtindhold i udeluften, da størstedelen af varmeforbruget går til affugtning af luften, og ved høj udefugt, kræves derfor mere varme. Slagelse ligger over landsgennemsnittet, primært fordi de har et relativt stort varmtvands bassin. 2 1 Korsør svømmehal Slagelse svømmehal Landsgennemsnit 41

42 Slagelse Kommune som klimakommune Slagelse Kommune indgik i januar 29 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening. I aftalen forpligter kommunen sig - som virksomhed - til at reducere CO 2 -udledningen med 2 % om året frem til 215. Ifølge aftalen skal kommunen: udarbejde en opgørelse over CO 2 -udledning for basisåret (28) udarbejde en årlig opgørelse over CO 2 -udledning for at vurdere resultatet af indsatsen udarbejde en klimahandleplan Denne følgende del af det grønne regnskab viser opgørelsen over CO 2 - udledningen fra kommunens vigtigste aktiviteter for året 211 samt en handleplan for 212. Efter at have indgået DN klimakommuneaftalen har byrådet valgt også at tiltræde den Europæiske Borgmesterpagt om klima og hermed forpligtet kommunen til at brede klimaindsatsen ud til hele kommunen som geografisk område. Kommunens samlede klimaplan blev vedtaget i 211. Planen ligger på kommunens hjemmeside under Byg & Plan > Andre planer > Teknik og Miljø. Det er kommunens ønske at gå foran i indsatsen for at reducere CO 2 - udledningen samt feje for egen dør og derved fremstå som det gode eksempel også overfor private virksomheder og borgere. Kommunen er arbejdsgiver for 8. personer, hvoraf de fleste bor i kommunen. Ved at sætte fokus på klimavenlig adfærd inden for egen drift, ønsker kommunen at ruste medarbejderne til ansvarlig omgang med energi, såvel på arbejdspladsen som i eget hjem. Reduktion af CO 2 -udledningen skal ske ved tekniske tiltag og adfærdsændringer. I henhold til klimaplanen skal der på følgende aktiviteter arbejdes med specifikke indsatser indenfor: Energirenovering af kommunale bygninger Kommunen vil udbygge det nuværende niveau for energibesparelser i kommunale bygninger, hvor kommunen p.t. arbejder med tilbagebetalingstider på energitiltag på op til ca. 12 år. Energirenoveringer foretages på baggrund af energimærkningsordninger og egne vurdering. Vedvarende energianlæg på kommunens egne bygninger I forlængelse af energibesparelsestiltag ønsker kommunen at etablere flere vedvarende energianlæg i de kommunale bygninger. Der skal etableres flere solcelleanlæg på kommunale bygninger. Tiltagene skal tænkes sammen med pædagogiske tiltag, undervisning, adfærdskampagner og energisparekonkurrencer. Adfærdskampagner mv. Tiltaget skal øge ledelsens og medarbejdernes opmærksomhed på e- nergibesparelser og egen adfærd. For at understøtte fokus på energibesparelser via adfærdsændringer skal der gennemføres kampagner i institutioner og administrationsenheder. Desuden skal der udvikles økonomiske modeller som fremmer klimavenlig adfærd. Indkøb Slagelse Kommune indkøber årligt varer og tjenesteydelser for ca. 1 mia. kr. Indkøbet omfatter blandt andet elforbrugende produkter og biler. Slagelse Kommune ønsker gennem indkøbet at efterspørge ener- 42

43 gieffektive produkter. Det er besluttet, at der i 211 generelt skal udarbejdes forpligtende retningslinjer for miljø- og energirigtigt indkøb, der skal gælde for alle centre og stabe. Slagelse Kommune vil i det fremtidige indkøb som minimum: følge Center for Energibesparelsers indkøbsvejledning samt følge Center for Grøn Transports anbefalinger om offentlige indkøb af energieffektive og miljøvenlige biler. Indsatser inden for IT Hverdagen i Slagelse Kommune er præget af stigende digitalisering og øget brug af IT udstyr. På den ene side medfører øget brug af IT et øget energiforbrug og på den anden side indeholder IT også potentialer for at reducere energiforbruget og optimere ressourceforbruget. Intelligente IT-løsninger som fx videomøder og hjemmearbejdspladser er eksempler på, hvordan indførelse af IT udstyr kan reducere transporten og i sidste ende det samlet energiforbrug. Alt indkøb af IT udstyr i Slagelse Kommune skal følge Center for Energibesparelsers Indkøbsvejledning. Slagelse Kommune har på nuværende tidspunkt ikke formuleret en grøn IT-strategi. I stedet iværksættes i de kommende år en række delindsatser. m 3 kwh tons MWh liter 43

44 Brændstofforbrug i teknisk kørsel og plejekørsel Det samlede brændstofforbrug Anvendelsen af brændstof (benzin og diesel) i kommunens køretøjer medfører både miljøbelastning og CO 2 -udledning. Brændstofforbruget er afhængigt af selve bilen og kørestilen. Brændstofforbruget er opgjort ved gennemgang af indkøbt brændstof samt udbetalt kørselspenge fra de enkelte områder. Grafikken overfor illustrerer kørsel i tre centre. teknisk kørsel er sammenfattet kørsel for Center for Drift og Anlæg samt Center for Teknik og Miljø. plejekørsel er kørsel for Center for Ældre. Opgørelsen over forbrugt benzin og diesel skal aflæses på den venstre akse, mens tjenestekørsel i private biler (i km) aflæses på den højre akse. 44

45 Teknisk kørsel og plejekørsel Slagelse Kommune liter brædstof tjenestekøresel i private biler ( km pr. år) - år 29 år 21 år 211 Plejekørsel benzin (liter) Plejekørsel diesel (liter) Teknisk kørsel benzin (liter) Teknike kørsel diesel (liter) plejekørsel i private biler ( km) Teknisk kørsel i private biler (km) 45

46 Teknisk kørsel Sammenlignes brændstofforbrug og kørsel med årene 29 og 21 kan det konstateres at kørselsbehovet er steget i 211. CO 2 -udledning i 211 var på i alt 4 tons. Til sammenligning var den samlede CO 2 - udledning fra teknisk kørsel i 29 på 37 tons og i 21 på 36 tons. Opgørelsen over benzin og diesel skal aflæses på den venstre akse, mens tjenestekørsel i private biler (i km) aflæses på den højre akse. brændstof ( liter) Teknisk Kørsel (Center for Drift og Anlæg, Center for Teknik og Miljø) km (tjenestekørsel i private biler) - år 29 år 21 år 211 Benzin (liter) Diesel (liter) tjenestekørsel i private biler (km) 46

47 brændstof ( liter) Plejekørsel i Center for Ældre år 29 år 21 år km (tjenestekørsel i private biler) Plejekørsel Fra 29 og frem er plejekørsel udvidet til ud over kørsel i kommunale biler også at omfatte tjenestekørsel i private biler, da en del af personalet er ansat med egen bil. For at kunne udarbejde en samlet vurdering af, hvordan brændstofforbruget og dermed CO 2 -udledningen fra transport udvikler sig, er det væsentlig at se på summen af alle transportaktiviteter både ved kørsel i kommunale biler og private biler. Data på brændstofforbruget fra de kommunale biler er indhentet hos de relevante centre, opgørelser over kilometergodtgørelser er fremsendt af Center for Økonomi. I 211 er kørsel i kommunens biler steget, mens der blev kørt færre km i private biler sammenlignet med 28. Opgørelsen over benzin og diesel skal aflæses på den venstre akse, mens tjenestekørsel i private biler (i km) aflæses på den højre akse. Diesel (liter) Benzin (liter) kørte km i private biler 47

48 Brændstofforbrug i Entreprenørservice I Entreprenørservice bruges der brændstof til kørsel, specialbenzin til fx plæneklippere og gas til ukrudtsbekæmpelse. Specialbenzinen er medregnet i brændstofforbrug til kørsel. Gasforbrug er omregnet til det tilsvarende energiindhold i forhold til diesel. 48

49 3. Energiforbrug i entreprenørservice 25. brændstofforbrug (liter) år 28 år 29 år 21 år 211 Benzin (liter) Diesel (liter) Gas (liter diesl-ækvivalent) 49

50 CO 2 -udledning Slagelse Kommune har i 29 underskrevet en klimakommuneaftale under Danmarks Naturfredningsforening. Ifølge aftalen med Danmarks Naturfredningsforening skal CO 2 -udledningen fra kommunens egen drift sænkes med 2 % årligt frem til 215. Opgørelsen for 211 viser, at Slagelse Kommune som virksomhed har opnået besparelser på både el, varme og brændstofforbrug sammenlignet med 21. Den samlede CO 2 -udledning i 211 er faldet med omkring 5,6 % i forhold til 21, og dermed er målet om en reduktion på minimum 2 % opfyldt. Således har energirenovering i kommunens bygninger i 211 medført reduktion på 415 tons CO 2 på elforbruget og 32 tons CO 2 på varmeforbruget i forhold til 21. CO 2 -udledning fra plejekørsel og den tekniske kørsel er steget, mes Entreprenørservice har sparet 55 tons CO 2 på ændrede aktiviteter. En nærmere redegørelse i forhold til opgørelsen findes i bilag 1. 5

51 CO 2 - udledning fra Slagelse Kommunes aktiviteter udledning i tons CO2 pr. år Bygninger (el) år 29 år 21 år 211 Bygninger (varme)* Plejekørsel (tjeneste - og private biler) Entreprenørservice (forbrug) Gadebelysning Entreprenørservice (kørsel) Teknisk forvaltnings kørsel (tjenestebiler og private biler) 51

52 Året, der gik Oversigt over energiforbedringer i 211 Der er i 211 foretaget energiforbedringer på nedenstående kommunale bygninger. Rosenkildeparken generelt Etablering af centralt overvågningssystem (CTS) Forventet årlig besparelse på el og fjernvarme ca. 2. kwh. Oliemøllen SFO Udskiftning af kedler Forventet årlig besparelse på gas ca kwh. Korsørhallen Etablering af lysstyring i hal, klublokale og udelys. Forventet årlig besparelse på el ca kwh. Guldagergård Udskiftning af kedel i hovedbygning. Forventet årlig besparelse på gas ca. 9.9 kwh. Rosenkildeparken 83 Efterisolering af tagrum. Forventet årlig besparelse på fjernvarme ca. 78. kwh. Rådhuspladsen P-kælder Mindsket belysning om natten. Forventet årlig besparelse på el ca kwh. Bjergbyparken plejehjem Udskiftning af kedler og etablering af solvarme. Forventet årlig besparelse på gas ca. 12. kwh. Dalmose Skole Etableret zonestyring i Z-blokken. Forventet årlig besparelse på fjernvarme ca. 35. kwh. Korsør Bibliotek Delvis udskiftning til LED lys i udlån: Forventet årlig besparelse på el ca. 6.5 kwh. Søndermarksskolen Etableret lysstyring samt CO 2 -styring af ventilation Forventet årlig besparelse på el ca. 11. kwh. 52