SWOT-analyse af Danmarks maritime erhverv

Transkript

1 SWOT-analyse af Danmarks maritime erhverv Notat udarbejdet af Oxford Research A/S for Danmarks Maritime Klynge December 2012 Forfatter: c Sidst gemt: :40:00 Sidst udskrevet: :40:00 C:\Documents and Settings\Claes\Dokumenter\Downloads\SWOT-analyse.docx Revision: 3 Antal sider: 12

2 Indhold 1. Indledning SWOT Styrker Rammevilkår Erhvervsmæssige styrker og kompetencer Svagheder Muligheder Trusler

3 1. Indledning Danmarks maritime erhverv - også ofte kaldet det blå Danmark - er blandt Danmarks absolut vigtigste erhverv, hvad angår både beskæftigelse og eksport. Danske rederier er stadig blandt de vigtigste i verden og dansk søfart står for transporten for omkring 10% af den samlede verdenshandel. Vigtigt at understrege er samtidigt, at de maritime erhverv dækker over meget mere end søfart. Andre vigtige områder og underbrancher i det blå Danmark inkluderer bl.a. reparation og nybygning af skibe, udvikling og produktion af maritim teknologi og udstyr, havne- og terminaldrift samt udvinding af offshore olie, gas og vindenergi og støtteerhverv hertil. Samlet står de maritime erhverv i dag for ca. 24 pct. af den samlede danske eksport og for 10 pct. af produktionen i Danmark. Der er ca beskæftigede inden for det maritime område, hvoraf personer er direkte beskæftiget inden for de maritime erhverv, mens resten har indirekte beskæftigelse, bl.a. inden for bank- og forsikringsvirksomhed. Overordnet set kan de maritime erhverv således betragtes som en klar dansk styrkeposition. Men sektoren påvirkes og udfordres i dag af en stigende international konkurrence. Der er også en række andre centrale forandringsdrivere, der påvirker sektoren, hvilke typisk betyder nye udfordringer men også nye vækst- og forretningspotentialer. Bl.a. bliver skibene såvel som andre offshore konstruktioner som platforme og møller større og mere teknologisk komplicerede. Der er stigende krav til sikkerheden til søs, herunder særligt i forbindelse med offshore installationer og automatisering, og endelig har der de seneste år været et stort pres på sektoren i forhold til at udvikle og anvende miljø- og klimavenlige teknologier. Alene inden for de kommende 2-3 år vil der være en række konkrete internationale regulativer, der vil få stor betydning for den maritime sektor i Danmark og dens mange støtteerhverv. Bl.a. skal nybyggede skibe i fremtiden udlede 30% mindre CO2, ballastvand skal håndteres mere miljøvenligt og svovludledningen fra skibsmotorer skal mindskes. Danmarks Maritime Klynge har derfor ønsket at få udarbejdet en SWOT-analyse af Danmarks maritime erhverv, der kan pege på, hvilke udfordringer og muligheder som de danske maritime erhverv står overfor. SWOT-analysen skal anvendes i klyngeprojektets arbejde med at styrke kompetenceniveauet i den maritime erhvervsklynge. SWOT-analysen bygger først og fremmest på desk research af eksisterende rapporter og publikationer. De primære kilder til analysen er: SWOT-analysen udarbejdet af Regeringens Vækstteam for det blå Danmark (2012) Facts about shipping 2011, Søfartsstyrelsen (2011) Beskæftigelse og produktion i det blå Danmark, Dansk Metal, Danske Maritime og Danmarks Rederiforening (2011) Værdikædeanalyse af offshore olie- og gassektoren i Danmark, Oxford Research (2009) The Danish Maritime Cluster an agenda for growth, Økonomi- og Erhvervsministeriet (2006) Som et supplement til desk researchen er der gennemført en række kvalitative interview med eksperter og interessenter fra det maritime erhvervsområde, herunder bl.a. Danmarks Rederiforening, Dansk Skibsmægler Forening, Danske Maritime, SIMAC, Offshore Center Danmark, Danske Havne og Søfartsstyrelsen. Herudover har Oxford Research fået input til SWOT-analysen fra workshoppen afholdt den 22. november i regi af Danmarks Maritime Klynge, hvor analysens foreløbige resultater blev præsenteret for deltagerne. SWOT-analysen er udarbejdet af Oxford Research i tæt samarbejde med projektpartnerne i Danmarks Maritime Klynge. 3

4 2. SWOT Figur 1: Oversigt over SWOT-analyse af Danmarks maritime erhverv Styrker Gode og stabile rammevilkår for dansk søfart Stærke myndigheder, der præger den internationale maritime dagsorden samt en god dialog mellem myndigheder og erhverv. En kvalificeret og veluddannet arbejdsstyrke. En stærk shippingsektor baseret på godt købmandskab. Niche- og kvalitetsskibsfart. Specialiseret skibsbygning og maritimt udstyr f.eks. forbundet til grønomstilling. Udstyr, teknik og logistik forbundet med offshore aktiviteter. Svagheder Danmark er ikke et internationalt transport- og logistikknudepunkt. Det er svært at rekruttere ingeniører, maskinmestre, skibsførere, smede og elektrikere til det maritime område. Danske erhvervsuddannelser tiltrækker for få dygtige og ambitiøse unge. Svært at tiltrække og fastholde internationale virksomheder og arbejdskraft. Begrænset forskning og udvikling målrettet de maritime erhverv. Tendens til søjleorientering i uddannelsessystem og ministerielle ressortområder. Muligheder Øget efterspørgsel efter niche- og kvalitetsskibsfart. Øget efterspørgsel efter maritimt udstyr og løsninger forbundet med grøn omstilling og grønne transportløsninger. Udstyr, service, logistik og knowhow forbundet med udvindingen af offshore olie, gas og vind. Skibsfart og specialudstyr forbundet med offshore og maritime aktiviteter i det arktiske område. Services forbundet med det stigende antal krydstogtskibe, der anløber danske havne. Trusler Øget global konkurrence om at tiltrække maritime virksomheder og aktiviteter - særligt fra lande med lavere løn- og enhedsomkostninger end Danmark. Luksusfælden: Yngre generationer har for høje krav til løn- og arbejdsvilkår og mangler engagement, ambitioner og stræbsomhed i forhold til deres uddannelse og det at dygtiggøre sig. Stadig en del barrierer i forhold til at efter- og videreuddanne sig. For lidt fokus på at vedligeholde den maritime kompetencebase blandt virksomhederne i det blå Danmark. Kilde: Oxford Research

5 2.1 Styrker Danmarks styrker på det maritime område kan opdeles i to overordnede kategorier. Dels kan der siges at være en række politisk bestemte eller influerede rammevilkår, der er med til at støtte op om sektoren og dens positive udvikling og dels kan der siges at være en række egentlige erhvervsmæssige styrkepositioner altså konkret erhvervsområder, teknologier og kompetencer, hvor danske virksomheder står stærkt internationalt Rammevilkår Gode og stabile rammevilkår for dansk søfart Dansk søfarts konkurrenceevne er i høj grad betinget af en fordelagtig regulering gennem Dansk Skibsregister (DIS), der blev oprettet i 1988 for netop at bremse den massive udflagning af skibe fra Danmark. Særligt fremhæves personskatteordninger og tonnageskatteordningen som afgørende rammevilkår for dansk søfart. Ordningerne er løbende blevet tilpasset og vilkårene vurderes er i dag at være på internationalt konkurrencedygtigt niveau. Stærke myndigheder, der præger den internationale maritime dagsorden Danske myndigheder prioriterer i høj grad den internationale indsats på det maritime område. Selvom Danmark er et lille land har vi i kraft af aktive myndigheder og ry som en førende søfartsnation stadig en vigtig stemme i internationale søfartsfora som IMO. Dette er vigtigt bl.a. i forhold til at påvirke international regulering og konventioner omkring sikkerhed og miljø. God dialog mellem myndigheder og erhverv Danske myndigheder er de seneste 5-10 år gået langt mere aktivt ind i dialog og samarbejde med virksomheder og uddannelsesinstitutioner i de maritime sektorer. Oprettelsen af Søfartsstyrelsen i 1988 via en sammenlægning af 6 forskellige myndigheder har også været en vigtig faktor i at styrke samarbejdet mellem myndigheder, virksomheder og andre aktører inden for det maritime område. Samarbejdet med og adgangen til myndigheder for de maritime erhverv er i dag således karakteriseret af langt mere samarbejdsvilje og pragmatisme end i mange andre lande. En kvalificeret og veluddannet arbejdsstyrke Generelt set har vi i Danmark en forholdsvis veluddannet og velkvalificeret arbejdsstyrke sammenlignet med mange konkurrerende lande uden for Europa. Vores uddannelsessystem er velfungerende, hvilket blandt andet betyder, er der sammenlignet med mange andre lande er gode muligheder for at videreuddanne sig og at der er flere forskellige indgange til det videregående uddannelsessystem. Herudover har det danske uddannelsessystem en relativ god kobling til de maritime erhverv både via egentlige maritime uddannelser og maritime valgfag og toning af andre relevante, men ikke direkte maritime, uddannelser. 5

6 2.1.2 Erhvervsmæssige styrker og kompetencer Shipping godt købmandskab Danmark er stadig blandt verdens vigtigste søfarts- og shippingnationer og en lang række store internationale rederier som Mærsk Line, DFDS, Torm og Norden har deres hovedkontorer i Danmark, og dansk søfart står for at transportere ca. 10% af verdenshandelen. Vores styrke inden for shipping bygger i høj grad på professionalisme og godt købmandskab. Det gode købmandskab har eksempelvis også skaffet Danmark en væsentlig position inden for bunkering (forsyning af tung diesel til skibe), hvor vi i dag har en række internationalt førende virksomheder på trods af det faktum, at vi hverken producerer olie af nogen større betydning eller er et geografisk knudepunkt for skibstrafik. En del af de interviewede interessenter og eksperter har dog påpeget, at konkurrencen inden for mainstream shipping og søtransport er meget hård og primært drevet af pris, hvilket gør, at Danmark rent konkurrencekraftsmæssigt ikke længere er foran, hvis vi sammenligner os med andre store shipping nationer. Kvalitetsskibsfart Danske rederier og skibsmæglere er kendt for at kunne leverer søtransport og logistiske ydelser af høj kvalitet. Danmark har således en klar styrkeposition inden for de mere komplekse søtransporter og logistiske ydelser, hvor der eksempelvis er strenge krav til sikkerhed, miljø, præcision, logistisk styring og timing, anvendelse af specialfartøjer m.v., og hvor det primære konkurrenceparameter ikke er pris. Danmark rangerer også højt på International Chamber of Shippings performance liste, hvor vi er blandt de 12 eneste lande i verden, der kun har positive performanceindikatorer. Indikatorerne dækker bl.a. over havnestatskontroller, ratifikation af miljøbeskyttelseskonventioner og rapporteringer til den internationale arbejdstagerorganisation ILO. Specialiseret skibsbygning og maritimt udstyr Der bygges ikke længere store skibe i Danmark fra grunden af. Konstruktionen af store skibe og færger er typisk meget arbejdskraftintensivt og foregår derfor i dag stort set udelukkende i lande som Kina og Syd Korea, hvor lønomkostningerne er lavere end de danske og europæiske. En del danske skibsværfter har dog formået at opbygge stærke kompetencer inden for reparationer, vedligehold, service samt ombygning og retrofitting af skibe. Der bygges også stadig mindre specialfartøjer i Danmark. Typisk bygges råskibene af udenlandske leverandører, mens de Danske Værfter står for færdiggørelse herunder installation af udstyr, systemer og teknik altså de mere komplekse opgaver. Eksempler på danske værfter inkluderer Karstensens Skibsværft, Orskov Yard og Fayard. Danmark har desuden også stadig kompetencer inden for udvikling og design af skibe. Maritimt udstyr og teknologier Danmark har også en lang række virksomheder, der udvikler, producerer og/eller installerer specialiseret maritimt udstyr, systemer og teknologier. Ses der lidt nærmere på denne styrkeposition er både virksomheder og kompetencer dog spredt ud over en lang række mere specifikke teknologiområder inden for eksempelvis pumper, hydraulik, kølesystemer, totakts-dieselmotorer, kommunikationssystemer, automation og elteknik samt grønne løsninger forbundet med energioptimering og intelligent energistyring. Eksempler på virksomheder er bl.a. MAN Diesel og Turbo, Alfa Laval, Semco Maritime, Logstor, Novenco og Thrane og Thrane. Fælles for udstyrsleverandørerne er, at de stort set alle er meget specialiserede og fremstiller udstyr af høj kvalitet. 6

7 Udstyr, teknik og logistik forbundet med offshore aktiviteter I kraft af vores olie- og gasfelter i Nordsøen er der opstået en relativ stærk og specialiseret underskov af virksomheder, der leverer udstyr, teknik og serviceydelser til de store energiselskaber, der udvinder olien og gassen. Internationalt set er Danmark dog en ubetydelig olie- og gasnation, da det er meget små mængder olie og gas vi producerer. Herudover er de danske spidskompetencer i høj grad opstået på baggrund af de specifikke forhold, der er på de danske felter, hvor der hentes olie op på relativt lavt vand men via komplekse horisontale boringer. Ses der på udfordringer generelt inden for den internationale offshore-verden er de i langt højere grad forbundet med at hente olie op på meget dybt vand. Danmark har dog en række enkeltstående underleverandører til offshore olie og gasindustrien som inden for eksempelvis drilling, rørsystemer, brøndteknik og sikkerhed er blevet markante globale spillere. Dette gælder bl.a. virksomheder som Mærsk Drilling, Welltec, NKT Flexibles og Falck Nutek. På offshore vind-området er Danmark blandt de absolut førende, når det kommer til logistik og kompetencer forbundet med projektering, opsætning og servicering af vindmølleparker på havet. I modsætning til en lang række andre brancher inden for det blå Danmark findes der på offshore vindområdet betydelige virksomheder langs hele værdikæden i Danmark, hvilket inkluderer både rådgivere, producenter af møller og fundamenter, relaterede udstyrsproducenter, entreprenørvirksomheder og specialiserede logistik- og shippingvirksomheder samt relevante kursusudbydere inden for sikkerhed og højderedning. Førende virksomheder inden for offshore vind-området tæller bl.a. Dong Energy, Siemens, Vestas, Rambøll Wind, A2SEA, MT Højgaard, Apro Vind, Gardit, Marsh Windtechnology m.fl. I takt med, at der i dag opstilles langt flere offshore vindmøller uden for Danmark, er vores førerposition på området dog mindsket betydeligt de seneste år. 7

8 2.2 Svagheder Danmark er ikke et internationalt transport- og logistikknudepunkt En af Danmarks mest iøjefaldende svagheder på det maritime område er, at vi ikke er et geografisk knudepunkt for skibstransport. Dette gør, at det internationalt set er relativt få skibe, der lægger til i de danske havne. For de virksomheder, der lever af at servicere, reparere og ombygge skibe, betyder dette, at der ofte skal arbejdes endnu hårdere på at tiltrække internationale kunder, da man øjensynligt ikke nyder godt af den konkurrencefordel, det er at være til stede i de havne, hvor skibene alligevel skal ind for at losse eller laste fragt. Herudover betyder det, at der i Danmark ikke på samme måde opstår de geografisk bestemte klyngedynamikker, der er med til at trække kompetencer, virksomheder og kapital til et givent område. Mange maritimt relaterede virksomhederne fortrækker ganske naturligt at være lokaliseret, der hvor skibstransporten i praksis foregår, da den fysiske nærhed typisk gør det nemmere at samarbejde og mødes med kunder og samarbejdspartnere og få del i den store viden og knowhow, der genereres ud fra de praktiske aktiviteter. Mangel på visse typer af medarbejdere Selvom vi i Danmark generelt har et velfungerende arbejdsmarked og et godt uddannelsessystem er det i dag, på trods af krisen og den relativt høje arbejdsløshed, svært at rekruttere visse typer af medarbejdere til de maritime erhverv. Dette gælder primært ingeniører, maskinmestre, skibsførere, elektrikere og smede. Mange virksomheder og interessenter fra de maritime områder peger også på, at de danske erhvervsuddannelser i dag tiltrækker for få dygtige og ambitiøse unge. Mange af de maritime virksomheder har hårdt brug for dygtige håndværkere, der både er dygtige og ambitiøse rent teknisk og håndværksmæssigt og som også er i besiddelse af generalistkompetencer relateret til sprog, kommunikation, dokumentation og projektledelse. I forlængelse af dette er Danmarks meget begrænsede størrelse også ofte en udfordring i forhold til at rekruttere og uddanne specialister. Da vi er en lille befolkning og derfor og relativt set har et lille udbud af arbejdskraft, vil der alt andet lige også typisk være et mindre udbud af maritime specialister på det danske arbejdsmarked end i mere befolkningsrige lande som Tyskland, Holland, USA og Sydkorea, der også er stærke inden for det maritime område. Hertil kommer, at det ofte er vanskeligt at udbyde mere specialiserede uddannelsesretninger (inden for det maritime område såvel som andre områder), da det vil være svært at rekruttere nok studerende, der har en interesse for en smal specialisering, til at opnå kritisk masse. Svært at tiltrække og fastholde internationale virksomheder og arbejdskraft Set i en europæisk såvel som mere global kontekst er Danmark et lille og forholdsvist ukendt land placeret i periferien af Europa og med et relativt begrænset hjemmemarked. Dette gør det svært at tiltrække udenlandske virksomheder og investorer såvel som specialiseret udenlandsk arbejdskraft. Specifikt for det maritime område, spiller det formentligt også negativt ind, at Danmark ikke er et fysisk knudepunkt for skibstrafik. En yderligere problematik i forhold til at tiltrække og fastholde højt kvalificeret arbejdskraft - internationalt såvel som dansk i den maritime sektor i Danmark er, at en lang række af virksomhederne, hvis vi ser bort fra de store shippingselskaber, er placeret i mindre byer langs kysterne i Danmark, hvor det er ekstra svært at tiltrække medarbejdere med længere uddannelser. 8

9 Ingen storskala totalleverandører på værfts- og udstyrssiden Danmark har som nævnt ikke længere værfter, der bygger større skibe helt bunden. Inden for offshore olie- og gas har vi heller ingen virksomheder, der kan levere komplette borerigge eller platforme. Den manglende fysiske såvel som kulturelle nærhed til de store værfter og totalleverandører, der i dag i stor stil er placeret i fjernøsten, sætter ekstra krav til salgs, innovations- og samarbejdsprocesser for de mange danske udstyrsproducenter, der leverer til værftsindustrien. Samtidigt betyder det, at vi i Danmark om få år, ikke vil have medarbejdere til rådighed, der har praksis-erfaringer fra større skibsbyggerier. Mange danske SMV er, der lever af at levere udstyr og service til værftsindustrien, shippingvirksomhederne og de større udstyrsleverandører oplever desuden, at det i stigende grad er vanskeligt at afsætte ydelser og produkter til de store dominerende aftagere, da de store internationale virksomheder i stigende grad foretrækker at indgå totalkontrkater med færre men til gengæld større leverandører, for at mindske antallet af kontrakter og underleverandører, der skal holdes styr på. Begrænset forskning og udvikling målrettet de maritime erhverv Forsknings- og udviklingsaktiviteterne er relativt begrænsede inden for det maritime område i Danmark sammenlignet med mange andre af vores erhvervsmæssige styrkepositioner som eksempelvis fødevarer, energi og ikt, og samarbejdet mellem vidensinstitutioner og erhvervet har ikke i nogen videre grad resulteret i konkrete forskningsprojekter. Generelt er der historisk set investeret meget få offentlige midler i udviklingsprojekter relateret til den maritime sektor i Danmark sammenlignet med andre maritime nationer som Norge, Holland og Singapore. Den maritime sektor i Danmark har heller ikke været god til at få fat i forsknings- og udviklingsmidler fra EU. Tendens til søjleorientering i uddannelsessystem og ministerielle ressortområder Flere interessenter har peget på, at det maritime erhvervs interesser i realiteten kun i begrænset grad kan varetages af Søfartsstyrelsen pga. af sektorens kompleksitet og bredde. Der er brug for en langt bredere og mere sammenhængende indsats, der inkluderer relevante ministerier og styrelser inden for både uddannelse, transport, miljø, energi og erhverv. Også på uddannelsessiden er der en tendens til søjleorientering, hvor en lang række af de mest relevante uddannelser for de maritime erhverv ligger i forskellige ministerier og/eller kontorer. Dette har i første omgang vanskeliggjort meritmuligheder i forhold til at videreuddanne sig, men der er også eksempler, hvor markedsføringen af job- og uddannelsesmuligheder inden for det maritime område ikke er blevet koordineret tilstrækkeligt. Stadig et lidt ukendt erhverv Flere interessenter fremhæver, at de mange forskellige typer af jobs og jobmuligheder, der i dag eksisterer i de maritime erhverv er forholdsvist ukendte for de fleste. Særligt fremhæver mange interessenter, at erhvervs- og uddannelsesvejledere i folkeskolen og på ungdomsuddannelserne har et begrænset kendskab til jobmuligheder og de moderne arbejdsvilkår i de maritime erhverv. 9

10 2.3 Muligheder Niche- og kvalitetsskibsfart Selvom konkurrencen inden for niche og kvalitetsskibsfart også bliver hårdere og hårdere, må det trods alt være et af de områder som dansk skibsfart særligt bør satse på de kommende år. Alt andet lige må det netop være kompetencer, kvalitet og know-how vi først og fremmest kan konkurrere på. Skal vi fortsat være blandt de førende nationer inden for kvalitetsskibsfart bør vi naturligvis sikre, at den maritime sektor hele tiden har adgang til højt kvalificeret arbejdskraft - bl.a. ved løbende at forbedre og udvikle vores uddannelsessystem og udvikle maritime uddannelser og efteruddannelser, hvor der er behov og mulighed for det. Maritimt udstyr og løsninger forbundet med grøn omstilling og grønne transportløsninger Der har de sidste par år været et hastigt voksende pres på den maritime sektor for at blive mere miljøog klimavenlig og for alvor træde ind i den grønne omstilling af verdensøkonomien. Generelt står Danmark stærkt inden for miljø- og klimavenlige teknologier og løsninger. Hertil kommer, at teknologiområder som elteknik, automation, pumper, ventilation, køling og hydraulik, hvor danske maritime udstyrsproducenter allerede i dag står stærkt inden for, netop ofte udgør nøgleteknologier i moderne energieffektive og miljøvenlige systemer og løsninger. Med Danmarks gode ry og stærke kompetencer inden for energieffektivisering og miljø indeholder den stigende efterspørgsel efter maritimt udstyr og løsninger forbundet med grøn omstilling en klar vækstmulighed for dansk erhvervsliv. Skal de danske leverandører af maritimt udstyr, teknologi og løsninger for alvor veksle deres kunnen og kompetencer til vækst og konkrete ordrer, vil det dog kræve et større fokus på internationalisering af virksomhederne og markedsføring af danske kompetencer på vækstmarkeder og i de store værfts- og skibsbygningslande. Offshore, offshore, offshore Langt de fleste interessenter og virksomheder peger på, at offshore-markedet de kommende år er det, der indeholder de mest umiddelbare vækstpotentialer for danske maritime virksomheder. Dette hænger bl.a. sammen med det meget store antal havvindmøller, der skal sættes op i Europa de kommende 5-10 år og det faktum, at en stigende oliepris gør det muligt for olieselskaberne at investere betydelige summer i renovering og opgradering af ældre platforme, optimering af udvindingsteknikker og brønde samt eftersøgning efter nye olie- og gasfelter. Samtidigt er der også i offshore sektoren stigende fokus på sikkerhed og miljø. Aktiviteter i det arktiske område Råstofudvinding og åbningen af nordvestpassagen vil resultere i øgede maritime aktiviteter i det arktiske område i fremtiden. Dette vil formentligt betyde øgede forretningsmuligheder for en lang række danske maritime virksomheder, da der højstsandsynligt vil blive efterspurgt maritime kompetencer og teknologier forbundet med offshore, sikkerhed og miljø samt udstyr af høj kvalitet, der kan klare de arktiske vejrforhold. Krydstogt De seneste par år har Danmark oplevet et boom i antallet af store krydstogtskibe, der lægger til i Danske Havne. De mange anløb af krydstogtskibe giver naturligvis først og fremmest ny forretning for de danske 10

11 havne samt turistmæssige indtægter for byerne. Men havnene bør i samarbejde med relevante underleverandører samarbejde om at tilbyde skibene relevante services og ydelser når de er i havn såsom teknisk service af motorer, systemer, udstyr og inventar, forsyning af bæredygtig elektricitet og miljøvenlig håndtering af skibenes affald og spildevand, m.v. 11

12 2.4 Trusler Øget global konkurrence Mange stærke søfartsnationer satser i disse år massivt på at udvikle og styrke deres maritime erhverv. Konkurrencen om at tiltrække virksomheder, kapital og kvalificeret arbejdskraft inden for det maritime område er derfor intensiveret. Herudover mærker erhvervet også i høj grad konkurrencen fra lande med lavere løn- og enhedsomkostninger end Danmark særligt fra lande som Kina og Sydkorea, der i dag ikke kun er billige produktionslande, men som også i høj grad har opbygget betydelige kompetencer og know-how inden for det maritime område og har en hastigt voksende pool af veluddannet arbejdskraft til rådighed. Luksusfælden Generelt er vi i Danmark blevet meget forvente, hvad angår jobmuligheder, løn- og ansættelsesvilkår. Dette er et stigende problem i en branche, der konkurrer globalt på både løn og kompetence, og hvor arbejdssted og arbejdstid kan variere meget. Særligt fremhæver virksomheder og interessenter fra den maritime sektor, at de unge generationer er blevet for forvente. Dels mangler de engagement, ambitioner og stræbsomhed i forhold til deres uddannelse og det at dygtiggøre sig og dels er de alt for lidt villige til at studere og arbejde i udlandet og til at have fleksible arbejdstider og arbejdssteder. Stadig en del barrierer i forhold til at efter- og videreuddanne sig Selvom mulighederne de seneste år er blevet bedre, er der stadig en del strukturelle barrierer i forhold til at efter- og videreuddanne sig, der bl.a. hænger sammen med opdelingen af det danske uddannelsessystem. Det kan således stadig være svært at videreuddanne, hvis man i dag har en erhvervsuddannelse eller en professionsbachelor. Ofte er det også vanskeligt, særligt for de erhvervsuddannede eller unge der overvejer at tage en erhvervsuddannelse, at få overblik over, hvilke efteruddannelsesmuligheder de reelt har. For lidt fokus på at vedligeholde den maritime kompetencebase blandt virksomhederne i det blå Danmark Nogle interessenter mener, at de toneangivende virksomheder i den maritime sektor i Danmark ikke tager ansvar nok for at vedligeholde kompetencebasen i det blå Danmark. Dette giver sig f.eks. udslag i manglende vilje til at efteruddanne medarbejdere og i at tage elever og praktikanter. Enkelte påpeger også, at mange af de større danske maritime virksomheder er for hurtige til at offshore funktioner til lavtlønslande uden at have lavet en ordentlig kalkule på, hvad gevinster og tab vil være på den lange bane. På den korte bane giver det måske en mindre besparelse, men på den lange bane mister man adgangen til vigtige kompetencer og know-how i Danmark, der i realiteten kan vise sig at være mere værd en de kortsigtede besparelser. 12