RANDOMISEREDE FORSØG:
|
|
|
- Sara Clemmensen
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 RANDOMISEREDE FORSØG: HVAD, HVORFOR & HVORDAN? MAIKEN PONTOPPIDAN Ph.d. studerende, Public Health SFI og KU Børn og Familie
2 EFFEKTSTIGEN 2
3 HVORFOR RCT? Det bedste design til effektmåling Pga. den tilfældige tildeling af indsats Sikrer at grupperne er ens på både målbare og ikke-målbare faktorer Kan håndtere kompleksitet Kræver færrest deltagere Hvis indsatsgruppe klarer sig bedre/dårligere end kontrolgruppen så kan vi konkludere at det er på grund af indsatsen 3
4 RCT HISTORISK SET 1061: Ben Cao Tu Jing Ginseng eller ej i forhold til at løbe 1753: Sir James Lind, læge i den engelske flåde Skørbug -Citron og appelsin overfor æblevin, fortyndet svovlsyre, havvand, eddike og urteblanding 1900erne uddannelsesområdet i USA 1920erne R. A. Fischer inden for landbruget 1930erne socialområdet i USA Cambridge Sommerville 1944 England - Patulin mod hoste 1990erne især sundhedsområdet Cochrane Collaboration Campbell Collaboration: uddannelse, kriminologi, socialområdet 4
5 Randomisering A B Indsats Måle udfald 5
6 DESIGN AF RANDOMISEREDE KONTROLLEREDE FORSØG Fire elementer: 1. Målgruppe 2. Randomisering 3. Indsats/kontrol 4. Måling/analyse 6
7 Randomisering A B Indsats Måle udfald 7
8 DESIGN AF RCT: MÅLGRUPPE Individ: Enkelt personer randomiseres til intervention eller kontrol Gruppe/Cluster randomisering: Når den naturlige enhed at randomisere på er gruppen (fx skole, klasse, praktiserende læge, hjemmeplejeenhed, kommune) 8
9 REKRUTTERING Så mange med som muligt! -overvej tiltag der kan tilskynde deltagelse Hvis målgruppen er lille kan det blive svært at rekruttere nok deltagere Få realistisk billede af, hvor mange der kan rekrutteres inden for det tidsrum man har valgt 9
10 INTERN/EKSTERN VALIDITET Deltagergruppen har betydning i forhold til generaliserbarheden af studiet. -Om resultaterne kan overføres til andre grupper. Du kan reelt kun sige noget sikkert om effekten på den gruppe man har undersøgt. Men man kan så måske formode at dette også vil gælde for andre grupper. 10
11 Randomisering A B Indsats Måle udfald 11
12 INDSATS/INTERVENTION Indsatsen skal være: Afgrænset Velbeskrevet Gerne teoretisk funderet Så vi ved, hvad vi måler på! 12
13 KONTROLGRUPPE Hvad får kontrolgruppen? Anden form for specifik behandling Anden almindelig behandling Usual Care Venteliste til samme behandling Der kan være for lille en forskel mellem behandlingen i indsatsgruppen og kontrolgruppen til at man kan finde en forskel. Det betyder ikke nødvendigvis at der ikke er en effekt, vi kan bare ikke se den. 13
14 ANTAL DELTAGERE Hvor mange personer vi skal have med i forsøget hænger sammen med den effektstørrelse vi forventer at finde: Jo større effektstørrelse jo større styrke/power. Jo større effektstørrelse jo færre personer behøver vi for at kunne vise en forskel Jo mindre effektstørrelse jo flere personer skal vi bruge 14
15 ANTAL DELTAGERE Tommelfingerregler (ikke absolut!): Stor effekt: 25 personer i hver gruppe (Cohen s d=0.80) Moderat effekt: 64 personer i hver gruppe (Cohen s d=0.50) Lille effekt: 400 personer i hver gruppe (Cohen s d=0.20) Generelt siger vi gerne i alt 15
16 FRAFALD Der er næsten altid nogen, der falder fra undervejs - Rekrutter lidt flere end der er brug for Er dem der falder fra anderledes? -> risiko for forskellige grupper, der ikke kan sammenlignes. 16
17 Randomisering A B Indsats Måle udfald 17
18 DESIGN AF RCT: RANDOMISERING Almindelig lodtrækning: Der er en gruppe, der passer til indsatsen og alle kan randomiseres med det samme. Venteliste: Der er en venteliste til et tilbud/kursus, hvor man kan randomisere hvem der modtager tilbuddet/kurset nu og hvem, der skal vente til næste runde. Løbende rekruttering/randomisering: Rekrutteringen sker løbende og derfor sker randomiseringen ligeledes løbende efter en på forhånd fastlagt procedure. 18
19 RANDOMISERING Randomisering skal være uforudsigelig og uafhængig af dem, der er indblandet i forsøget. Det har vist sig at der snydes med det, når det er muligt Åbne konvolutterne Røntgenfotografere konvolutter Bytte om på rækkefølgen Mange metoder til randomisering Individniveau (ALTID BEDST!) eller gruppeniveau (cluster) Brug simpel randomisering hvis muligt Behøver ikke altid være 1:1 19
20 RANDOMISERING Simpel randomisering lodtrækning, liste med tilfældige tal Blok randomisering fx blokke af 4 eller 6 Parvis randomisering når man har to Matching man matcher et par, fx alder eller køn Minimisering man udvælger nogle karakteristika som har betydning (fx alder, køn, problemniveau) især når man har få deltagere. 20
21 DESIGN AF RCT Venteliste: Kontrolgruppen står på venteliste Alle får indsats Ikke muligt med langtidsopfølgning Stepped wedge: Bruges ved udrulning af indsats. Individer eller grupper randomiseres til at begynde indsats på forskellige tidspunkter. Alle får indsatsen men på forskelligt tidspunkt. Ikke muligt med langtidsopfølgning 21
22 STEPPED WEDGE 22
23 DESIGN EKSEMPLER Individ: DUÅ Baby: Familier randomiseres til DUÅ Baby eller TAU Cluster: Kræver en del clustre gerne 40 - minimum 12 Skoleklasser (fx klasseledelse) Daginstitutioner (fx sprogstimulering) Sagsbehandler QRCT quasi-randomiseret: ikke tilfældig/randomiseret fordeling men næsten. Naturligt forekommende opdeling fx fødselsår, dag i uge man henvender sig 23
24 ETISKE PROBLEMSTILLINGER Er det uetisk at en lodtrækning afgør om man skal have behandling eller ej? Argumenter FOR randomisering på sociale område: Store regionale forskelle i behandling/tilbud Ikke enighed om, hvad der bør tilbydes Meget sjældent at kontrolgruppen ikke bliver tilbudt nogen behandling/tilbud overhovedet (oftest standard behandling) Ofte kan det man tilbyder indsatsgruppen kan betragtes som noget ekstra oven i standard behandlingen. 24
25 ETISKE OVERVEJELSER RCT-studier skal gerne kunne bidrage med væsentlig ny viden til at forbedre forholdene for borgerne i vores samfund. Målet er at maksimere sandsynligheden for at få et brugbart resultat af undersøgelsen samtidigt med at vi minimerer besværet for undersøgelsesdeltagerne. 25
26 ETISKE FORHOLD Mundtlig og skriftlig information om studiet til forældre Skriftligt samtykke Kan trække sig ud til hver tid Fortrolighed Datatilsyn Etisk godkendelse Forsøgsprotokol registreres Bedre Familiebehandling
27 27
28 RCT OPSAMLING RCT er det design, der egner sig bedst til at måle effekt Man kan udtale sig om kausalitet at A medfører B Randomiser hvis I overhovedet har mulighed for det Det behøver ikke at være så svært Men alt skal planlægges FØR i går i gang Start i det små 28
29 29
RANDOMISEREDE FORSØG:
RANDOMISEREDE FORSØG: HVAD, HVORFOR & HVORDAN? HELLE HANSEN METTE DEDING PROGRAM 13.00-13.45 Velkomst Hvad er randomiserede kontrollerede forsøg? Randomiserede forsøg historisk set Hvorfor gennemføre RCT-studier?
RANDOMISEREDE FORSØG MAIKEN PONTOPPIDAN
RANDOMISEREDE FORSØG MAIKEN PONTOPPIDAN RCT Der foregår en masse ukontrollerede forsøg i hele den sociale sektor Der bliver brugt en masse penge på indsatser Men vi ved meget lidt om hvad der er bedst
Ordbog om effektma ling
Ordbog om effektma ling Indhold Allokering... 2 Andre forskningsdesign med kontrolgruppe... 2 Andre forskningsdesign uden kontrolgruppe... 2 Campbell-samarbejdet... 3 Dokumentation... 3 Effektmåling...
HVAD VIRKER I SOCIAL FOREBYGGELSE? METTE DEDING, SFI CAMPBELL
HVAD VIRKER I SOCIAL FOREBYGGELSE? METTE DEDING, SFI CAMPBELL DISPOSITION 1. INTRODUKTION 2. EFFEKTMÅLING RANDOMISEREDE KONTROLLEREDE FORSØG 3. VIDEN FRA DANMARK OG SKANDINAVIEN 4. EFFEKTMÅLING I TIDEN
VIDEN PÅ TVÆRS AF EFFEKTDESIGN METTE DEDING, SFI CAMPBELL
VIDEN PÅ TVÆRS AF EFFEKTDESIGN METTE DEDING, SFI CAMPBELL PRIMÆR VS. SEKUNDÆR EFFEKTFORSKNING Primær effektforskning Studium af grunddata. Undersøgelsesdesign afhænger af problemstilling og datamuligheder.
EFFEKTMÅLING AF SOCIALE INDSATSER
EFFEKTMÅLING AF SOCIALE INDSATSER MAIKEN PONTOPPIDAN SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD MEGET BRUGTE ORD Effekt Evidens Dokumentation Krav om effekt og dokumentation fylder meget i kommuner,
INTRODUKTION TIL KVANTITATIV EVALUERING. Helle Hansen, SFI Tine Lesner, Socialstyrelsen
INTRODUKTION TIL KVANTITATIV EVALUERING Helle Hansen, SFI Tine Lesner, Socialstyrelsen PROGRAM 10.00-10.45 Velkomst Hvad er randomiserede kontrollerede forsøg? - Når det går godt og når det går knap så
MÅLING AF EFFEKTER METODE VERSUS DATA METTE DEDING
MÅLING AF EFFEKTER METODE VERSUS DATA METTE DEDING DISPOSITION Effektmålinger på det sociale område Forskellige metoder Forskellige data 2 HVORFOR EFFEKTMÅLING? Velfærdsstaten griber ind i flere og flere
EVIDENSBASEREDE METODER PÅ BØRN OG UNGEOMRÅDET (DANSK FORSKNING, CAMPBELL FORSKNINGSOVERSIGTER OG LITTERATURSØGNING) METTE DEDING
EVIDENSBASEREDE METODER PÅ BØRN OG UNGEOMRÅDET (DANSK FORSKNING, CAMPBELL FORSKNINGSOVERSIGTER OG LITTERATURSØGNING) METTE DEDING EVIDENSBASEREDE METODER PÅ BØRN OG UNGEOMRÅDET 2 SFI RCT S PÅ BØRN OG UNGEOMRÅDET:
EFFEKT OG EVIDENS: HVAD, HVORFOR OG HVORDAN? HELLE HANSEN NETE KROGSGAARD NISS
EFFEKT OG EVIDENS: HVAD, HVORFOR OG HVORDAN? HELLE HANSEN NETE KROGSGAARD NISS RAMMEN FOR FØRSTE DEL AF OPLÆGGET Et overordnet perspektiv på effektmåling Forklaring af begreber Hvordan kan man måle effekt
HVAD ER EN EFFEKTMÅLING? Mette Deding
HVAD ER EN EFFEKTMÅLING? Mette Deding TILFREDSHEDSUNDERSØGELSER OG EFTERMÅLINGER 90% af dem, der modtog behandlingen var tilfredse eller meget tilfredse men det siger ikke noget om effekten 75% af dem,
Evalueringsmetoder og forventninger til udbytte
Evalueringsmetoder og forventninger til udbytte Anna Lund Jepsen Lektor, ph.d. Institut for Miljø- og Erhvervsøkonomi SDU i Esbjerg Evalueringsmetoder Anna Lund Jepsen maj 2008 1 Formålet med at evaluere
ALTERNATIVER TIL RANDOMISEREDE KONTROLLEREDE FORSØG: Mikro-økonometriske metoder. Jan Høgelund
ALTERNATIVER TIL RANDOMISEREDE KONTROLLEREDE FORSØG: Mikro-økonometriske metoder Jan Høgelund INDHOLD Introduktion Skitsering af udvalgte metoder med eksempler, styrker og svagheder Regressionsanalyse
Hvordan kan man evaluere effekt?
Hvordan kan man evaluere effekt? Dato 26.01.2012 Dette notat giver en kort introduktion til to tilgange til effektevaluering, som er fremherskende på det sociale område: den eksperimentelle og den processuelle
FORSØGSPROTOKOL DESIGN MÅLGRUPPE DELTAGENDE KOMMUNER REKRUTTERING AF FAMILIER SAMTYKKE. Forsøgsprotokol Maiken Pontoppidan
FORSØGSPROTOKOL Der udføres et randomiseret kontrolleret studie (RCT) af De Utrolige År babyprogram (DUÅ baby). Formålet med studiet er at undersøge effekten af indsatsen i en dansk kontekst. DESIGN Studiet
Hvordan måler vi effekten af forebyggelse? Ulf Hjelmar
Hvordan måler vi effekten af forebyggelse? Ulf Hjelmar forskningsprogramleder Anvendt KommunalForskning (AKF) www.akf.dk Agenda 1. Hvordan måles effekt? 2. Effekt af forebyggende hjemmebesøg 3. Opsummering
CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 7: Checkliste Campbell et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: E J Campbell, M D Baker. Subjective effects of humidification of oxygen for delivery by
KRIMINALPRÆVENTIVE INDSATSER GUIDE TIL VIDENSBANK
Til Københavns Kommune Dokumenttype Guide til vidensbank Dato Maj 2013 KRIMINALPRÆVENTIVE INDSATSER GUIDE TIL VIDENSBANK Mangler billede INDHOLD 1. Introduktion til vidensbanken 2 2. Hvilken viden indeholder
Fra Cochane-studier til sund fornuft - hvordan kan kommunerne styrke det evidensbaserede arbejde? Dorte Bukdahl, KL
Fra Cochane-studier til sund fornuft - hvordan kan kommunerne styrke det evidensbaserede arbejde? Dorte Bukdahl, KL Fredensborg Kommune 2007 forebyggende præoperativ indsats til borgere, som skal have
Kommunale data og økonomiske analyser Hvilke muligheder er der i de kommunale data for at måle effekt (og omkostningseffektivitet?
Kommunale data og økonomiske analyser Hvilke muligheder er der i de kommunale data for at måle effekt (og omkostningseffektivitet?) Professor Dorte Gyrd-Hansen Leder, Center for Sundhedsøkonomisk Forskning
Studiedesigns: Randomiserede kontrollerede undersøgelser
Studiedesigns: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Mads Kamper-Jørgensen, lektor, [email protected], Institut for Folkesundhedsvidenskab Sundhed og informatik l 27. april 2017 l Dias nummer 1 Sidste
Studiedesigns: Kohorteundersøgelser
Studiedesigns: Kohorteundersøgelser Mads Kamper-Jørgensen, lektor, [email protected] Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 28. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste
Epidemiologisk design I. Eksperimentelle undersøgelser. Epidemiologisk design II. Randomiserede undersøgelser. Randomisering II
Eksperimentelle undersøgelser Kim Overvad Institut for Epidemiologi og Socialmedicin Aarhus Universitet Efterår 2001 Epidemiologisk design I Observerende undersøgelser beskrivende: Undersøgelsesenheden
Det Nationale Forskningscenter. for Arbejdsmiljø, NFA
Hvad virker i ulykkesforebyggelsen Det Nationale Forskningscenter - Review af den internationale videnskabelige litteratur for Arbejdsmiljø, NFA AMFF Årskonference januar 2014, Seniorforsker, PhD. Forebyggelse
Eksperimenter. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011
Eksperimenter Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011 Epidemiologiske studier Observerende studier beskrivende (populationer) regional variation migrations
Epidemiologisk design I. Eksperimentelle undersøgelser. Epidemiologisk design II. Randomiserede undersøgelser. Randomisering I.
Eksperimentelle undersøgelser Epidemiologisk design I Observerende undersøgelser beskrivende: Undersøgelsesenheden er populationer regional variation migrationsundersøgelser korrelationsundersøgelser tidsrækker
Flerstrenget forebyggelse af ondt i ryggen et interventionsprojekt blandt SOSU er i ældreplejen
Flerstrenget forebyggelse af ondt i ryggen et interventionsprojekt blandt SOSU er i ældreplejen Præsenteret af ph.d. studerende Charlotte Diana Nørregaard Rasmussen Vejledere: Marie Birk Jørgensen, Andreas
Studiedesigns: Alternative designs
Studiedesigns: Alternative designs Mads Kamper-Jørgensen, lektor, [email protected] Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 20. maj 2014 l Dias nummer 1 Sidste gang
Hvad er problemet? Tosprogede elevers sprog og læsetilegnelse. Karakterer i 9. klasse! Tosprogede klarer sig dårligt i skolen.
Tosprogede elevers sprog og læsetilegnelse Hvad er problemet? Tosprogede klarer sig dårligt i skolen v/ Anders Højen Lektor Center for Børnesprog Syddansk Universitet Læring og kulturel anerkendelse i
CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 5: Checkliste Andres et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Andres D et al.: Randomized double-blind trial of the effects of humidified compared with
Stofmisbrug -bedre behandling til færre penge Munkebjerg 20-21. marts 2012
Stofmisbrug -bedre behandling til færre penge Munkebjerg 20-21. marts 2012 Professor Hanne Kathrine Krogstrup Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet Stofmisbrug Bedre behandling for færre
Evalueringsdesigns. Teresa Holmberg Adjunkt, Ph.d., cand.scient.san.publ. Forskningsprogrammet for Sundhed og Sociale forhold
Evalueringsdesigns Teresa Holmberg Adjunkt, Ph.d., cand.scient.san.publ. Forskningsprogrammet for Sundhed og Sociale forhold Minikursus i dokumentation og evaluering af sundhedsfremme- og forebyggelsesindsatser
Præcision og effektivitet (efficiency)?
Case-kontrol studier PhD kursus i Epidemiologi Københavns Universitet 18 Sep 2012 Søren Friis Center for Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse Valg af design Problemstilling? Validitet? Præcision og effektivitet
CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 8: Checkliste Estey SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Estey, William: Subjective Effects og Dry versus Humidified Low Flow Oxygen Tidsskrift, år: Respiratory
Studiedesigns: Kohorteundersøgelser
Studiedesigns: Kohorteundersøgelser Mads Kamper-Jørgensen, lektor, [email protected] Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 3. maj 2016 l Dias nummer 1 Sidste gang
INDSATSER MOD MOBNING RESULTATER FRA ET CAMPBELL REVIEW METTE DEDING, SFI CAMPBELL
INDSATSER MOD MOBNING RESULTATER FRA ET CAMPBELL REVIEW METTE DEDING, SFI CAMPBELL DISPOSITION Evidensbaseret viden, politik og praksis Campbell systematiske forskningsoversigter Campbell forskningsoversigt
Vurdering af det Randomiserede kliniske forsøg RCT
Vurdering af det Randomiserede kliniske forsøg RCT Evidensbaseret Praksis DF Region Nord Marts 2011 Jane Andreasen, udviklingsterapeut og forskningsansvarlig, MLP. Ergoterapi- og fysioterapiafdelingen,
RANDOMISERING AF RØD STUE HVORDAN SIKRES SUCCESFULD IMPLEMENTERING AF ET RANDOMISERET STUDIE?
RANDOMISERING AF RØD STUE HVORDAN SIKRES SUCCESFULD IMPLEMENTERING AF ET RANDOMISERET STUDIE? KAREN KRAG SEHESTED, RAMBØLL HANNE NIELSEN, RAMBØLL HVAD ER VI OPTAGET AF? Kan RCT flyttes ud af en kontrolleret
MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS
HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction
20. September 2013. Jacob Nielsen Arendt Forskningsleder KORA, Nationalt Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning
TRYGfondens Børneforskningcenter Giver det mening at trække lod? 20. September 2013 Jacob Nielsen Arendt Forskningsleder KORA, Nationalt Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning Introduktion
Evidensbevægelsen begreb og historisk udvikling
Evidensbevægelsen begreb og historisk udvikling Olaf Rieper Programchef i AKF Begreb Spredning og organisationer Hierarki og typologi Begrebet evidens Evidens-baseret politik og praksis er en omhyggelig,
ID nummer 30.3 Medicineringsforløb ved sektorovergange.
ID nummer 30.3 Medicineringsforløb ved sektorovergange. Titel og reference Kategori Formål Resultatmål Metode The Value of Inpatient Pharmaceutical Counselling to Elderly Patients prior to Discharge Al-Rashed
Perspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark. Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center
Perspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center Forskning i psykoterapi i Danmark Hvad er psykoterapi? Hvad er forskning i psykoterapi?
Artikler
1 af 5 09/06/2017 13.54 Artikler 25 artikler. viden Generel definition: overbevisning, der gennem en eksplicit eller implicit begrundelse er sandsynliggjort sand dokumentation Generel definition: information,
HVAD VIRKER FOR DE MEST UDSATTE UNGE? OPLÆG V. LAJLA KNUDSEN, SFI BØRNE- OG KULTURCHEFFORENINGENS ÅRSMØDE 2009
HVAD VIRKER FOR DE MEST UDSATTE UNGE? OPLÆG V. LAJLA KNUDSEN, SFI BØRNE- OG KULTURCHEFFORENINGENS ÅRSMØDE 2009 DAGENS TEMAER Præsentation af undersøgelsen og datagrundlaget Hvilke unge modtager forebyggende
Projekt FearFighter Kim Mathiasen Cand. Psych. Klinik for OCD og Angstlidelser
Projekt FearFighter Kim Mathiasen Cand. Psych. Definition of C-KAT... any computerized information technology that uses patient input to make at least some psychotherapy decisions (Marks et al. 1998) Anvendt
Metodedebatten om evidens
Metodedebatten om evidens Temadagen Evidensbaseret biblioteksudvikling d. 30/3-2011. Olaf Rieper Forskningschef i AKF Anvendt KommunalForskning www.akf.dk Oplæggets struktur Begrebet evidens Evidensdebattens
Effektmålsmodifikation
Effektmålsmodifikation Mads Kamper-Jørgensen, lektor, [email protected] Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 21. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang Vi snakkede
EFFEKTER AF BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATSER FOR SYGEMELDTE. Hvad ved vi, om hvad der virker?
EFFEKTER AF BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATSER FOR SYGEMELDTE Hvad ved vi, om hvad der virker? Disposition Afgrænsning af litteraturen Hvad ved vi om effekten af beskæftigelsesrettede indsatser for kort-
Vidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden
Mar 18 2011 12:42:04 - Helle Wittrup-Jensen 25 artikler. Generelle begreber dokumentation information, der indsamles og organiseres med henblik på nyttiggørelse eller bevisførelse Dokumentation af en sag,
Hvad er effekten af tidlige universelle og målrettede forældreindsatser hos at risk - forældregrupper og andre forældregrupper?
Hvad er effekten af tidlige universelle og målrettede forældreindsatser hos at risk - forældregrupper og andre forældregrupper? Maiken Pontoppidan, forsker 2 God barndom Venner Rask Uddannelse Job Bolig
Projekt Mental Sundhed Forældrestyrkende samtaler
Projekt Mental Sundhed Forældrestyrkende samtaler - Et samtaleforløb med sundhedsplejersken Helle Andersen, Sundhedsplejerske, Elsebet Ulnits, Sundhedsplejerske, Helle Haslund, Sygeplejerske, MSA, PHD
BILAG 2 METODE OG FORSKNINGSDESIGN
Til Undervisningsministeriet Dokumenttype Bilag Dato August 2014 BILAG 2 METODE OG FORSKNINGSDESIGN BILAG 2 FORSKNINGSDESIGN INDHOLD 1. Design- og metodebilag 1 1.1 Forskningsdesign 1 1.2 Analysemetoder
BILAG 2 METODE OG FORSK- NINGSDESIGN
Til Undervisningsministeriet Dokumenttype Bilag Dato Marts 2014 BILAG 2 METODE OG FORSK- NINGSDESIGN BILAG 2 METODE OG FORSKNINGSDESIGN INDHOLD 1. Design- og metodebilag 1 1.1 Forskningsdesign 1 1.2 Analysemetoder
Inspirationsmateriale fra anden type af organisation/hospital. Metodekatalog til vidensproduktion
Inspirationsmateriale fra anden type af organisation/hospital Metodekatalog til vidensproduktion Vidensproduktion introduktion til metodekatalog Viden og erfaring anvendes og udvikles i team. Der opstår
Individuel tværfaglig intervention for børn med cerebral parese
Projekt resume Helle Mätzke Rasmussen, Anders Holsgaard-Larsen, Niels Wisbech Pedersen, Søren Overgaard Engelsk titel Individually defined multidisciplinary interventions for children with cerebral palsy
Behandling af kvantitative data 19.11.2012
Behandling af kvantitative data 19.11.2012 I dag skal vi snakke om Kvantitativ metode i kort form Hvordan man kan kode og indtaste data Data på forskellig måleniveau Hvilke muligheder, der er for at analysere
Effektive interventioner med fokus på forbedring af mænds sundhed. Af Anna Bachmann Boje & Christina Stentoft Hoxer
+ Effektive interventioner med fokus på forbedring af mænds sundhed Af Anna Bachmann Boje & Christina Stentoft Hoxer + Formål Med udgangspunkt i artiklen What works with men? A systematic review of health
Fra protokol til fondsansøgning
Fra protokol til fondsansøgning En protokol adskiller sig på mange områder fra en ansøgning om eksternt finansierede forskningsmidler. En protokol er som regel meget omfangsrig, detaljeret og anderledes
Effekt af interventionsprogrammet Bedre hverdag med kræft til personer med fremskreden kræft, der lever i eget hjem
Effekt af interventionsprogrammet Bedre hverdag med kræft til personer med fremskreden kræft, der lever i eget hjem Marc Sampedro Pilegaard ergoterapeut, cand.scient.san, ph.d.-studerende Vejledere Åse
Hvad kan man skrue på ved tilrettelæggelse af natarbejde? Anne Helene Garde og Marie Aarrebo Jensen AM2016, 8 november 2016
Hvad kan man skrue på ved tilrettelæggelse af natarbejde? Anne Helene Garde og Marie Aarrebo Jensen AM2016, 8 november 2016 ROTERENDE ELLER PERMANENT NATTEVAGT? Permanent nattevagt findes ikke Argumentet
Forskning og evidens i dagtilbud En guide til at vurdere viden om dagtilbud
Forskning og evidens i dagtilbud En guide til at vurdere viden om dagtilbud Indhold 3 Introduktion 4 Hvad er forskning af høj kvalitet og evidens om dagtilbud? 8 Evidensbaserede programmer 10 Vurdér forskningens
Hvorfor skændes vi? - Positioner i evidensdebatten
Hvorfor skændes vi? - Positioner i evidensdebatten ved Professor Hanne Kathrine Krogstrup, Dekan ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet SFI-konference, Det svære evidensbegreb 26.2.2013
I Region Syddanmark forventes ansat godt 20 sygeplejersker, som i projektperioden forventes at have ca patienter i forløb.
Afdeling: KFIU Innovation Udarbejdet af: Lisbeth Thisted Andersen, Projektleder Aktiv Patientstøtte Sagsnr.: E-mail: [email protected] Dato: 19. juni 2017 Telefon: 2979 6434 Projekt Aktiv
EFFEKTER AF BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATSER FOR SYGEMELDTE. Hvad ved vi, om hvad der virker?
EFFEKTER AF BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATSER FOR SYGEMELDTE Hvad ved vi, om hvad der virker? Litteraturstudie om beskæftigelsesrettede indsatser Opgave for Arbejdsmarkedsstyrelsen Hvad ved vi om effekten
Session 2: Fra Fysioterapeut til Forsker. Hans Lund lektor og studieleder, Syddansk Universitet professor, Høgskolen i Bergen
Session 2: Fra Fysioterapeut til Forsker Hans Lund lektor og studieleder, Syddansk Universitet professor, Høgskolen i Bergen 1 Klassiske spørgsmål i klinikken Hvordan kan vi få større forståelse/indsigt
Kompleks intervention i eget hjem erfaringer fra ph.d.-studie
Kompleks intervention i eget hjem erfaringer fra ph.d.-studie Marc Sampedro Pilegaard ergoterapeut, cand.scient.san, ph.d.-studerende Rehabiliterende palliative indsatser er ofte komplekse 1) Antal af
Kritisk læsning af kohorte studie Oversat efter: Critical Appraisal skills Programme (CASP) Making sense of evidence
Kritisk læsning af kohorte studie Oversat efter: Critical Appraisal skills Programme (CASP) Making sense of evidence Public Health Resource Unit 2002 http://www.phru.nhs.uk/casp/critical_appraisal_tools.htm
for Komitésystemets behandling af sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter med omfattende kortlægning af den menneskelige arvemasse
Version 3 RETNINGSLINJER for Komitésystemets behandling af sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter med omfattende kortlægning af den menneskelige arvemasse Holbergsgade 6 DK-1057 København K Tel +45
EFFEKTER AF BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATSER FOR SYGEMELDTE
EFFEKTER AF BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATSER FOR SYGEMELDTE Disposition Afgrænsning af litteraturen Effekter af indsatser: På arbejdspladsen I beskæftigelsessystemet I sundhedssystemet Som er tværfaglige/samarbejde
IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström
x IPS og Sherpa Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström IPS Individual placement and support Beskæftigelsesindsats til
Beskæftigelses Indikator Projektet Tilsigtet metodetriangulering - eller utilsigtet metodekaos?
Beskæftigelses Indikator Projektet Tilsigtet metodetriangulering - eller utilsigtet metodekaos? Sophie Danneris Jensen, Post doc, Aalborg Universitet og Væksthuset Lea Egemose Grib, Projekt- og forskningskonsulent,
Epidemiologi og Biostatistik. Mogens Erlandsen, Institut for Biostatistik Uge 1, tirsdag d. 5. februar 2002
Epidemiologi og Biostatistik Mogens Erlandsen, Institut for Biostatistik Uge 1, tirsdag d. 5. februar 2002 1 Statestik Det hedder det ikke! Statistik 2 Streptomycin til behandling af lunge-tuberkulose?
Effektmålsmodifikation
Effektmålsmodifikation Mads Kamper-Jørgensen, lektor, [email protected] Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab Sundhed og informatik l 25. april 2017 l Dias nummer 1 Sidste gang
Kvantitative Metoder 1 - Forår Dagens program
Dagens program Kapitel 8.1-8.3 Tilfældig stikprøve (Random Sampling) Likelihood Eksempler på likelihood funktioner Sufficiente statistikker Eksempler på sufficiente statistikker 1 Tilfældig stikprøve Kvantitative
CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 3: Inkluderede studier De inkluderede studiers evidensniveau og styrke er vurderet udfra det klassiske medicinske evidenshierarki. Publikation Evidensniveau Evidensstyrke Metaanalyse, systematisk
Farmaceutisk Sektorovergangsprojekt. Klinisk farmaceut Michelle Lyndgaard Nielsen og Klinisk farmaceut Louise Lund
Farmaceutisk Sektorovergangsprojekt Klinisk farmaceut Michelle Lyndgaard Nielsen og Klinisk farmaceut Louise Lund Effekten af farmaceutisk medicingennemgang, medicinsamtale og opfølgning på forekomsten
