Høm Kirke set fra nordøst. Høm Kirkes historie

Transkript

1 Høm Kirke set fra nordøst Høm Kirkes historie

2 Høm. Plan 1:300. Målt af K. V. Barfoed Dette hæfte er udgivet 2014 af Vetterslev-Høm Menighedsråd. Teksten er skrevet af tidligere sognepræst Jørn Jørgensen i 1995 og forsynet med foto af Poul O. Nielsen. Forsidebilledet er en akvarel fra 1976 af tidligere førstelærer G. Kæstel ved Vetterslev-Høm skole. 1

3 HØM KIRKE Kun nogle få kilometer syd for Ringsted ad vejen mod Næstved ser man på sin højre side en lille kirke, der ligger lidt tilbagetrukket, som om den skutter sig; den har i hvert fald ikke noget at skamme sig over, selv om den også skulle være Ringsted kommunes mindste, for den er sikkert samtidig den ældste. Det hele går tilbage til slutningen af Vikingetiden omkring 800- og 900- tallet, hvor de gamle guder "var blevet for lidt guddommelige til, at man turde stole på dem, tiden har været moden til en anden religion", som kirke-historikeren Hal Koch skriver et sted. Dermed var så danskerne blevet åbne for kristendommen, som man lod sig påvirke af ad to veje, nemlig dels via de udsendte missionærer, der dog i første omgang tilsyneladende ikke har haft nogen succes; og dels gennem handelsforbindelserne, der sikkert har været nok så væsentlige for, at de nordiske krigere og forretningsfolk har kunnet lære den nye tro på Hvide Krist at kende, når de færdedes rundt om i den store verden. Når den ene tro skulle afløse den tidligere, er det meget naturligt, at man overfører, hvad der med rimelighed kan overføres, hvorfor man f.eks. også byggede gudshuse for Hvide Krist på steder, der hidtil havde været blot- eller offersteder; det er således ikke usandsynligt, at det også er tilfældet i Høm, hvor kirken netop er placeret på et højt sted, så det er altså ikke uden grund, at sprogforskere regner med, at navnet Høm er afledt af "Ho-heim", altså en højt beliggende lokalitet. Om ejerforholdet i den første lange del af middelalderen må vi også i dette tilfælde gisne, men mest sandsynligt er det, at også her har hartkornsejerne indenfor det område, der kaldes sognet (altså hvorfra man søgte til det samme sted) besluttet i fællesskab at lade noget jord tage ud til formålet, ligesom de i fællesskab har sørget for den stenmester, der opførte kirkebygningen. Meget tyder på, at kirken er opført allerede før år 1100, hvilket fagfolk mener at kunne godtgøre ved hjælp af en farve, der ikke er anvendt siden den tid, men også en bjælkerest (nu på tidligere Vetterslev-Høm Centralskoles museum) støtter opfattelsen af, at byggetidspunktet er omkring De tilføjelser og ændringer, der er foretaget siden, forhindrer imidlertid ikke, at man stadig kan danne sig et godt billede af, hvordan den oprindelige kirke har set ud. 2

4 Den var kun 17 meter lang, før tårnet blev føjet til, og ser vi på østgavlen med dens abside, så fornemmer vi tydeligt den gamle romanske stil, hvor de små, utilhugne marksten er lagt op, næsten som var de mursten; den cirkelrunde blænding i apsis har muligvis i en periode været forsynet med glas. Især på østgavlene på såvel kor som skib afsløres det tydeligt, at kirken er opført af mindre marksten, der så er blevet overkalket, men ikke mere end at solen fortsat i sine forskellige vinkler danner de smukkeste skygger med stenene. Tårnet derimod er bygget af brændte teglsten, hvilket giver en mere jævn, men også mere død overflade. I øvrigt voldte netop tårnet problemer i midten af 1980'erne derved, at større partier måtte mures om, fordi stenene var gået i forrådnelse. Der er rimelig grund til at formode, at kirken i starten var ejet af sognets skatteydere, og i 1370 nævnes det, at der hører "en halv plovs" land til kirken, og det blev opgjort for, at man kunne svare afgift til biskoppen i Roskilde omtales en præstegård i Høm, men det får stå hen, om den på noget tidspunkt har været beboet af nogen præst eller ej. Til gengæld er der ved senere udgravning fundet fundament lige øst for kirken, og det bekræfter i hvert fald, at der har været bygning her. Året 1462 er vigtigt i spørgsmålet om kirkens ejerforhold, for netop det år var kirken med i samme mageskifte (mellem biskoppen i Roskilde og abbeden på Ringsted Kloster), som også Vetterslev Kirke indgik i, og hvor Ringsted Kloster fik retten over bl.a. disse to kirker. Korbuekrucifikset 3

5 Hvor Vetterslev Kirke ikke indeholder noget synligt minde om middelalderen, har vi i Høm ikke mindre end to effekter nemlig korbuekrucifikset, som nu hænger på nordvæggen og dækker over et blændet vindue; og så den dejlige figurgruppe over døbefonten, forestillende Maria, der himmelkrones af Gud Fader til højre og - til venstre - af det par fingre, der er tilbage af Kristus, som vi i øvrigt kun kender fra et fotografi, der er taget i i Vetterslev Kirke. Efter dette foto er der senere skåret en ny figur, som nu befinder sig i det for de to sogne fælles menighedslokale, LADEN. Kristus - fotografiet fra 1913 Den resterende del af gruppen Maria Himmelkroning Ved Reformationen skete der en oprydning i de kirkelige forhold, selv om det tog sin tid. Men i 1574 nåede man også frem til vort område, og en januardag det år besluttede kongen på et møde på Ringsted Kloster, at Vetterslev og Høm skulle have egen og fælles præst og dermed annektere hinanden, hvorved kongen altså ikke tog stilling til, hvilket sogn, der skulle betragtes som hovedsognet. Da der er en lille chance for, at de to sogne også før 1462 har delt præst, er der tale om en venden tilbage til tingenes tidligere tilstand. 4

6 I 1574 beholdt kongen kaldsretten, som han var i besiddelse af frem til 1687, hvor Bolle Luxdorph købte herre-gården Sørup i Vetterslev sogn og fik kaldsretten til kirkerne med i købet blev kirken afhændet, så den fra det år alene henhører under menighedsrådet; efter ophævelsen af tienden var der ikke længere nogen økonomisk fordel i at være kirketiendeejer, som det officielt hed. Perioden har sat sig lidt større spor i kirkens indre end middelalderen, hvilket naturligvis hænger sammen med både, at det er nærmere vores egen tid, og at man især de sidste 200 år har udvist større respekt ved gamle ting end tidligere tider, og det forhold, at godsejeren på Sørup havde større pietetsfølelse, end man med rimelighed kan forvente af klostrets ledelse i Ringsted eller selveste kongen. Vil man ind i kirken, og det lønner sig, så skal man om på sydsiden og igennem en af de senere tilbygninger, våbenhuset, der formodentlig er bygget på nogenlunde samme tid som tårnet, dvs. omkring begyndelsen af 1400-tallet, kort før kirken fik indbygget hvælvinger. Derimod er vinduerne først væsentligt senere ændret til den størrelse, de har i dag, fra at være gotiske forsænkninger af de oprindeligt romanske lysåbninger. Det sydvestre vindue i tårnrummet 5

7 For øvrigt tilmuredes det østligste på nordsiden igen i begyndelsen af 1970'erne i forbindelse med en restaurering af kirken som helhed, mens det østligste i sydsiden blev gjort mindre ved, at vinduets nederste afgrænsning blev hævet. Hvordan de oprindelige vinduer har set ud, har vi en lille smagsprøve på dels i tårnrummets sydvestlige vindue, hvor lysningen dog næppe er smiget lige så kraftigt, som den var oprindeligt, og dels i korets nordvæg, hvor man tydeligst udefra kan iagttage en blænding. Altertavlen er fra omkring 1700 og dermed i den stilart, der kaldes bruskbarok; den fremtræder i dag forgyldt sådan, som vi har efterretning om i Pontoppidans "Danske Atlas", at den også var i men det er altså nyt bladguld, der er på, idet den i en periode i mellemtiden var brunmalet som så meget andet kirkeinventar i landet. Lige under tavlen finder vi to våbenskjolde for henholdsvis Bolle Luxdorph og Frederikke Adler. Altertavlen Detalje fra altertavlen I de fantasifulde ranker, der udgør rammen i den næsten rektangulære helhed, finder man også to pluskæbede drengebørn, der bærer svamp og spyd som hentydning til korsfæstelsen, og øverst oppe er netop et krucifix. Det er også pluskæbede børn, der flankerer våbenskjoldene. 6

8 Døbefonten har efter al sandsynlighed været placeret i kirken, lige fra denne blev bygget. Det er en ret sparsom, men smuk udsmykning, der er på fonten: nogle enkle, til dels uharmoniske buer af romansk snit samt en enkel tovsnoning lige under kummen. Fonten er i dag anbragt i en muret sokkel, og det skyldes, at den skulle høre hjemme sammen med ca. 40 andre sjællandske fonte, der oprindeligt har været anbragt i gulvet, altså uden selvstændig sokkel. På et vist tidspunkt blev den imidlertid forsynet med en rund cementfod, der heldigvis blev fjernet ved restaureringen af kirken først i 1970'erne og erstattet af murværket. Døbefonden I døbefonten befinder sig under kirkelige handlinger (og kun der!) et dåbsfad fra 1982, hvor det afløste et ældre messingfad fra 1666, som gravere i tidens løb havde pudset tyndt. Det nye dåbsfad kaldes "Glædens Fest" og viser i let stiliseret form 13 personer rundt om selve dåben; det er Kristus med glorien, og de andre er apostlene. Selve fadet er guldbelagt sølv, mens kransen nedenunder er sølvbelagt messing. Det er tegnet og udført af guldsmed Helle Jørvad. 7

9 Samme motiv møder vi igen på oblatæsken fra samme år som dåbsfadet, men nu også på de to sølvvaser fra 1991, der (under gudstjenester m.m.) er anbragt på alterbordet. Sølvvase og oblatæske fra 1991 Kirken har også andre kunstting, der er fra vores egen tid, nemlig kortæppet, som en tegnet af Ulrich Røssing og vævet af Mette Røssing. Det er anskaffet i 1984, hedder "Til Glædens Flod", og ser man godt efter, kan man tydeligt se flodstrømmen i tæppets motiv. Prædikestolen ser ud, som om den er fra funktionalistisk tid, og den er da heller ikke middelalderlig, men på den anden side heller ikke så moderne, som den kan se ud til - uden at nogen dog kan sige noget sikkert om, hvornår den er blevet til, men den har sikkert sine første år bag sig. Tidligere i dette århundrede var den forsynet med lydhimmel, som forsvandt, vistnok omkring Når man efter at have kigget på døbefont, alter og prædikestol vender sig mod syd, kan man næppe undgå at få øje på døren til våbenhuset, der måske endda står åben. Den er speciel, især på den side, der vender ud mod våbenhuset. 8

10 Døren er vel skåret omkring 1550, og de farver, vi ser nu, er originale, som ikke engang er blevet malet op, da de blev fundet frem igen bag den brune farve i 1970'erne. Det må kaldes kvalitet. - Måske er døren endnu ældre, eftersom folk med forstand på de dele har fundet spor af vind og vejr, og det har givet anledning til formodning om, at døren har siddet, hvor den sidder nu, men som yderdør, altså før våbenhusets tid. Døren mellem våbenhuset og skibet Når man inde i skibet ser mod vest og øst, overraskes man nemt af forskellen mellem de to buer til henholdsvis tårnrum og kor. Det er virkelig et skoleeksempel på romansk og gotisk bue. Triumfbuen mod koret i øst er lavet samtidig med, at kirken blev bygget, mens den mod vest er bygget, da man opførte tårnet i forlængelse af skibet, så der er altså et spand af år mellem dem. Og i det tidsrum havde arkitekturen både udvidet sin tekniske formåen og ændret sin stil. 9

11 I tårnrummet befinder i dag orglet sig. Det et fra slutningen af 1800-tallet, købt brugt i midten af dette århundrede. Det har fire stemmer på eet manual og er i øvrigt uden interesse. Til gengæld befinder der sig på sydsiden inde i buen til tårnrummet kirkens eneste, synlige kalkmaleri, og man kan forestille sig, at det er en nøgle. Der er andre malerier bag den hvide kalk, men de påkalder sig ikke nogens interesse, bl.a. fordi de er ret sene. Men dette lille, rødlige maleri er morsomt og spændende, og farverne lader ifølge fagfolk formode, at det er fra samme tid, som muren blev brudt igennem. Knud Olsens orgel fra 1868 efter restaureringen i

12 Hvis vores tolkning holder stik, og det vitterlig er en nøgle, kan man fabulere videre ud fra det. Mange kirker var i middelalderen indviet til en bestemt helgen, men der findes ingen oplysning om, hvem Høm Kirke skulle have været viet til. Hvis det er en nøgle, vi har foran os, er det nærliggende at fremsætte den teori, at kirken har været viet til den helgen, der altid blev og bliver symboliseret ved en nøgle, nemlig ingen ringere end selveste Sct. Peter. I så fald er dette ganske vist stadig ikke Peters-kirken i Rom, men Peterskirken i Høm - og det er vel heller ikke så ringe! Kalkmaleriet i tårnrummet Altersølvet er fra 1584, altså kun ti år efter at kirkens forhold efter Reformationen blev reguleret, så der kom fælles præst med Vetterslev. Der er ikke i nogen af de kendte kilder oplyst noget som helst om giver eller på anden måde noget, der kan identificere nogen person i denne sammenhæng. Vi har kun bogstaverne "P" og "M", og de siger os intet. Men i mere end 400 år har kalken og disken været brugt til altergang ved skiftende præster og skiftende menigheder, så i denne forbindelse kan man tydeligt fornemme indholdet af det bibelske citat "Herrens ord forbliver evindeligt", selv om både præst og menighed skifter. 11

13 Alterkalken fra 1584, særkalk og den nye oblatæsken fra 1991 Og de skiftende menigheder er blevet kaldt sammen til sorg eller glæde og til skiftende forkyndelse af de to klokker, der i dag er at finde i kirkens tårn, og i hvert fald ikke er de første, der har ladet stemmerne lyde ud over sognet, eftersom vi har utvetydig efterretning om, at kirken måtte aflevere een klokke i med jernfanget dertil, og ingen ved i dag, hvor lang tid, der hengik fra afleveringen til kanonkuglemateriale, til kirken igen fik råd til at købe en klokke. Til alt held er de nuværende klokker daterede, og måske har man måttet henleve livet klokkeløst frem til den ældstes årstal, nemlig 1618, og inskriptionen lyder "Lover Herren med basuner, harper og trommer, ja, lover den Herre alt, som har ånd". Desuden fortæller klokken, at den er blevet støbt i Helsingør, og den er for en ordens skyld forsynet med et englehovede. Den anden klokke er fra 1650, lidt større, men med en mindre indskrift, der foruden årstallet og støbers navn giver ortodoxiens klassiske opfordring "Soli Deo Gloria" - Gud alene æren. 12

14 Præster i Vetterslev-Høm efter reformationen Thord Stub med egen hånd Fra hyldningen af Kong Christian IV i Thord Stub (nævnt 1584) (1574) -? 2. Jens Rasmussen Warde? -? 3. Søren Olufsen? Søren Sørensen Quist Lauritz Pedersen Dines Lauritzen Jakob Adsersen Arp (Jacob Ahasverus Arpinus) Claus Johannes Plum Hans Christian Nielsen Schiern Johan Jensen With Rudolph Bølch Nicolaisen Løwenschild Gregers Christoffersen Zimmer Oluf Hansen Guldberg Edvard Tilemann Schmidt Peter Friis Jacob Jacobsen Georg Holger Waage Wilhelm Theodor Lindegaard Wilhelm August Hornum Peter Martin Malling Storm Hans Buhl Steenberg Victor Salomon Peter Alberg Holm Hans Valgaard Steingrim Finsen Georg Christian Willum Krause Nielsen Lars Peter Groothe Jens Julius Hjørlund Aage Axel Helt Asger Fredsted Jens Harry Edvard Nielsen Frode Langballe Sørensen Jørn Jørgensen Nina Raunkjær Ulla Toft Conni Gosmer Schmidt ? 13