Kirke Hvalsø Kirke. FDF K 17 Kaj Rostvad

Transkript

1 Kirke Hvalsø Kirke 3,5 km fra Bødkerhuset ligger Kirke Hvalsø Kirke - højt hævet over den gamle landsby, Hvalsø. Den ligger, som de fleste danske landsbykirker med kor og alter mod øst, dér hvor Paradiset er i henhold til mange legender i den kristne tro. Ikke mindst salmedigterne har været gode til at få sat Edens Have geografisk på plads. Tårnet ligger i kirkens modsatte ende altså mod vest. Tårnet er i Hvalsø Kirke, som i så mange andre danske kirker, noget der er bygget til senere; tit i forbindelse med at kirkerne får hvælvinger. I den romanske periodes rundbuestil var lofterne flade. I den gotiske periodes spidsbuestil skal der hvælvinger, tårne og større vinduer til. Man er blevet skrappere til at bygge, ikke mindst i kraft af, at der nu tit bygges med tegl mursten/munkesten i stedet for med de noget uens marksten. Der bygges højere, men ikke meget bredere, så nu opstår der en udskridningsfare. Det klares i Hvalsø ved at give tårnet nogle solide murankre, der ses på tårnet som I er og X er udvendigt på muren. Disse ankre sender en jernstang gennem muren, en stang, som derefter bankes fast i gulv- eller loftbjælkerne. De hindrer så tårnets vægge i at skride ud. Men problemerne er ikke slut i Hvalsø, også korets og skibets vægge ville skride lidt ud, så også her bruges murankre dog i kombination med de meget dekorative støttepiller. Det bør dog i sandhedens interesse nævnes, at Kirke Hvalsøs støttepiller kun er ca. 150 år gamle. Så ud over at støtte har man nok også syntes, at det så lidt smart ud med de mange støttepiller. Inde i kirken møder vi en righoldighed af inventar, bl.a. alter, prædikestol med lydhimmel, døbefont og flere flotte epitafier (gravskrifter). Epitafierne kom ind i kirkerne en del år efter Reformationen. Tidligere havde kirkerne været rigt udsmykket med kalkmalerier, men med Reformationen var det slut med kalkmalerier på vægge og hvælvinger. De blev simpelthen kalket over, og så blev der jo plads til, at betydningsfulde personer kunne få deres gravskrift placeret på de store hvide flader, da denne skik kom på mode her i landet. Ud over selve kirkebygningen er der dog to minder, som går tilbage til den katolske tid: Døbefonten og træskulpturen (noget havareret) af Jomfru Maria. På billederne nedenfor er kirken, murankre, støttepiller, altertavlen, prædikestolens inskriptioner, epitafier, døbefont og en ligsten gengivet. Kirken er et godt eksempel på en dansk landsbykirke. Man kan lære ret meget om vores forfædre, hvis man giver sig tid til at gå bare lidt i dybden. Kalkmalerier mangler dog, men så er en tur til Kirke Såby (5 6 km mod nord) jo oplagt, for der er helgener og deres legender sat på hvælvingerne med stor dramatik. Og så skal vi lige huske på, at kalkmaleriernes motiver tit er fra legender om virkelige personer. Historierne er nok ikke blevet mindre dramatiske, før de har fundet vej til en dansk middelalderkirkes hvælvinger. De følgende sider skulle gerne give et godt indtryk af, hvad et besøg i Kirke Hvalsø Kirke har at byde på. En stribe spørgsmål er vedhæftet. De kan eventuelt bruges til at hæve udbyttet og aktivitetsniveauet på turen, hvis man er af sted med en gruppe børn eller unge. Mulige svar er diskret placeret bagerst. FDF K 17 Kaj Rostvad

2 1. Murankre af såvel I- som X-form. De findes overalt på tårn og kirkeskib. 4. De hellige trekonger (vismændene fra Østerland) tilbeder Jesus 2. Støttepiller. De skal hindre kirkens mure i at skride ud 5. Epitafium. For at kunne læse teksten: se de næste tre billeder 3. Jesus, Maria og Josef. De tre vismænd tilbeder Jesus. Se næste billede 6. Her får vi præsten Anders Pedersen Halds arbejde og ægteskaber med årstal

3 7. Fortsættelse af billede nr. 6. Bemærk antallet af børn og deres korte liv 10. Læg mærke til sparsommeligheden i skriften. V et bruger en streg fra H et 8. Over det kraftige symbol på døden siges et par smukke ord om præst og familie 11. Her er det det samme. Her står NAFN dvs. NAVN på nutidsdansk 9. Mindeplade fra De slesvigske Krige, hvor det var den tapre landsoldat, der satte livet til i bl.a. slaget ved Fredericia 6. juli 1849 og i Dybbølslaget 18. april HVAD står der, men V et er helt opslugt, ligesom A og D låner ligeligt fra hinanden

4 13. Altertavlen har hele tre sprog og tre alfabeter. Øverst JAHVE på hebraisk 16. Endnu et epitafium. Midterfeltet vises på billede nummer Så ÆRE VÆRE GUD I DET HØJESTE på latin 17. Her afbildes familien smukt. Kvinderne th og mændene tv. Bmrk. De døde glemmes ikke 15. Og så romertal og gotisk skrift og på dansk. Alle 10 bud er skrevet på altertavlens to sidefelter. 18. Manderup Parsbergs gavldekoration på familiens kirkebænk. Han var manden, der i Rostock duellerede med Thycho Brahe og slog et stykke af Tycho Brahes næseryg, så han derefter gik med en hjemmelavet sølvnæseryg

5 19. Her begynder kristenlivet. Kirke Hvalsø døbefont 20. Her slutter det jordiske liv. Ligsten foran alteret i Kirke Hvalsø Kirke for Anne Brahe og Manderup Parsberg (se også billede 18). Tidligere lå de begravet i kirkens krypt, som ligger under træpladen midt i kirkegangen. De ejede Sonnerupgård og var dermed sognets herskabsfolk. 21. Kirke Hvalsø Kirke. Gammel romansk landsbykirke placeret højt over byen. I tallet byggedes et tårn med kamtakkede gavle til, ligesom den tidligere fladloftede kirke får hvælvinger

6 Spørgsmål til Kirke Hvalsø Kirke 1. Hvad kaldes X erne og I erne på tårnets mur, og hvad er deres funktion? 2. Hvad er funktionen af pillerne på siden af kirken, og hvad kaldes de? 3. Hvem er de tre personer til venstre i billedet, og hvorfor har to af dem en glorie om hovedet? 4. Hvem er de tre personer til højre i billedet, og hvilken dag i kalenderen er opkaldt efter dem? Hvad hedder de for resten? 5. Hvad er henholdsvis øverst og nederst på dette epitafium? Hvad betyder ordet? 6. Find mindst 10 ord, der ikke er skrevet efter samme retskrivning, som vi bruger i dag: F. eks. HÖYLÆRDE; det skrives i dag: HØJLÆRDE. 7. Hvor mange børn fik Anders Pedersen Hald, og med hvor mange hustruer? Hvor mange år nåede han at være præst i Hvalsø-Særløse sogn? 8. Billedet af manden med leen: Døden kaldes Memento Mori: Husk at du skal dø. Hvorfor sætter man en sådan uhyggelig afbildning op i en kirke, hvor folk kommer søndag efter søndag? 9. Hvad siger navnene, og det at så mange fra et så lille sogn sætter livet til om hærens rekruttering? 10. Hvad betyder HVO? 11. Prøv at lave 5 ord med blokbogstaver som her, hvor bogstaverne sparer på stregerne. 12. Er der ikke noget, der ligner en stavefejl? 13. Hvad betyder i øvrigt JAHVE? 14. Der står ÆRE VÆRE GUD I DET HØJESTE, men hvilke af de latinske ord betyder hvad, når 3 ord pludselig i oversættelse bliver til 6? 15. Hvilket nummer har dette bud, og hvordan lyder det? 16. Hvad siger epitafiet om kønsfordeling, børnedødelighed og familiestørrelse. Stemmer det nogenlunde overens med billede 7? 17. I hvilken alder er de to børn døde? 18. Når det kan røbes, at Manderup Parsberg, som i øvrigt ejede Sonnerup gods 3 km herfra, var med i rigsrådet, mens Christian den 4 var umyndig, hvornår levede han så? 19. Hvorfor er døbefonten så stor, når der ved dåb kun hældes en smule vand i det gyldne dåbsfad? 20. Hvad er ligstenens funktion? 21. Hvad var det nu de kaldtes I erne og X erne og pillerne på siden af kirken?

7 Svar til spørgsmålene om Kirke Hvalsø Kirke 1. Murankre og de skal hindre murene i at skride fra hinanden. 2. De har samme funktion som murankrene, murene skal hindres i at skride ud. De kaldes støttepiller, somme tider stræbepiller, fordi de får bygningen til at stræbe mod himlen. 3. Jesus, Jomfru Maria og Josef. Glorien hos Jesus og Maria skyldes deres hellighed. 4. De hellige Trekonger eller vismændene fra Østerland. Helligtrekonger den 6. januar, som siges at slutte juleperioden. Caspar, Melchior og Balthasar kaldes de. 5. Jesus med sejrfanen øverst og nederst er døden med leen. Gravskrift, som der også står nederst på epitafiet/gravskriften. 6. HÖYLÆRDE = HØJLÆRDE, HER = HR, FÖD = FØDT, VÆDEN =VERDEN, ROESKILDE = ROSKILDE, BLEU = BLEV, HVALSØE = HVALSØ, SERCHELÖSE = SÆRLØSE; MENIHEDER = MENIGHEDER, SAME = SAMME og der kan findes mange flere og 5 børn med to koner. Han var præst der i 31 år. 8. Når folk så Døden, fik det dem til at tænke på, at de også selv en dag skulle bort, og så kunne det måske være en god idé, hvis man havde været et godt og troende menneske her på jorden. Så man på Dommedag kunne blive fundet værdig til Paradiset. 9. Alle navnene er sen-navne, som de var på landet i Danmark dengang. De var de almindelige bondesoldater. Hvis man går officerernes navne igennem: Rye, de Meza og Schleppegrell f.eks. så er de markant anderledes internationale. 10. HVO betyder hvem eller den, som. 11. Følgende er bare eksempler: NAT, HVEM, KUNNE, TAL og ABE. 12. BEDE for BEDER. Ret almindeligt at bruge infinitiv for nutid. 13. Gud underforstået Israels Gud. 14. ÆRE = GLORIA så kommer et underforstået VÆRE, GUD = DEO og I = IN og DET HØJESTE = EXCELSIS bud. Du skal ikke slå ihjel. 16. Dobbelt så mange af hankøn, 2 døde ud af 11 er et meget højt tal for os i dag. Familierne var langt større end vi ser det i dag. Også ved billede 7 var det en stor familie, og her var børnedødeligheden endog langt højere. 17. Pigen som spæd og drengen som forholdsvis lille dreng. 18. I hvert fald omkring 1590, hvor Christian den 4 var umyndig. 19. Tidligere blev man døbt ved at blive totalt nedsænket i døbefonten, hvilket nok også kan tegne sig for en del af den høje børnedødelighed. 20. Tidligere blev man begravet i kirken, så som vi har gravsten på kirkegården i dag, så havde man gravstenen i kirkegulvet over sin grav. 21. Murankre og støttepiller.