Folkekirken som Helligsted

Transkript

1 Folkekirken som Helligsted Projektrapport i Religion B Kristoffer Johan Nielsen, Vestegnen HF og VUC Projektbeskrivelse Jeg vil undersøge, hvad det er i kirkearkitekturen der gør kirken til et helligt sted. Min problemformulering er: Hvad er det, der gør, at man betragter kirkerne som et helligsted, når nu der er så stor forskel på deres udformning? Man behøver ikke have været i Danmark længe, før man lægger mærke til alle de kirkebygninger, som stå rundt omkring i landskabet og putter sig. Danmark var engang et meget religiøst land. Kristendommen fyldte utroligt meget i indbyggernes bevidsthed, deres hverdagshandlinger og i bybilledet. I dag er danskerne blevet kulturkristne (78,4 % af befolkningen var medlemmer af folkekirken pr. 1. kvartal 2014). Kristendommen fylder ikke meget i danskernes hverdag, men kirkebygningerne stå der stadig væk. Der er igennem tiden bygget mange nye kirker. Kirker der på hver deres måde er udtryk for en nytænkning af kirkebygningen. Kirkerne er stadig vigtige for danskerne, hvilket man kan iagttage i debatten om kirkelukningerne i København. De metoder jeg bruger, er komparativ metode. Her vil jeg sammenligne en traditionel folkekirke med en moderne folkekirke. Derudover er det feltarbejde. Her vil jeg tage ud og besøge en traditionel folkekirke og en moderne folkekirke og her snakke med en præst fra hver kirke. Jeg vil tage udgangspunkt i informationstrekanten til at undersøge mine informanter samt J. G. Davies teori om helligsteder, som jeg vil bruge til at undersøge selve kirken. Informationstrekanten kan bruges til at bestemme informantens placering i det religiøse hierarki. Men den tager ikke højde for udefra og indefra personer i religionen. For eksempel bliver forskere og præster sat i samme kasse. Der er i modellen ligeledes et uhensigtsmæssigt forhold i hierarkiet, da biskopper eksempelvis er placeret under præsterne. Informationstrekanten er et lån fra samfundsvidenskaben, hvilket vil sige, at den i høj grad er baseret på en samfundsfaglig magt forståelse. Davies model beskæftiger sig med, om det er et helligsted eller ej, og ikke i nævneværdigrad med hvad der i bygningen gør, at den virker hellig. Der til skal man være opmærksom på, at Davies model er udarbejdet af arkitekten J. G. Davies. Han er således ikke oplært i de religionsvidenskabelige metoder, hvilket har en betydning for hans model. Opstandelseskirken og Gladsaxe kirke Det to kirker, jeg vil sammenligne, er begge beliggende i Storkøbenhavn, dog i meget forskellige områder. Opstandelseskirken er et moderne folkekirke byggeri, som blev indviet i Kirken ligger i udkanten af sognet Albertslund Syd. Sognet er et kulturelt mangfoldigt område, hvilket også kan ses ved, at medlemstallet er på 49,1 %. Gladsaxe Kirke er et traditionelt folkekirke byggeri. Den ældste del af kirken kan dateres tilbage til Kirken ligger i Gladsaxe sogn, ved det som før

2 1950 erne var Gladsaxe landsby. Sognet har en mere monokulturel karakter, hvilket bl.a. kommer til udtryk i, at medlemstallet ligger på 70,6 %. Informanterne De to lokale præster, jeg har talt med, er Uffe Lundin, Opstandelseskirken, og Finn Houmann, Gladsaxe Kirke. Uffe Lundin er 61 år, blev færdiguddannet i 1985 og har været præst i Opstandelseskirken i 21 år. Finn Houmann er 67 år, blev færdiguddannet i 1981 og har været præst i Gladsaxe Kirke i 20 år. Placerer man disse to mænd i informationstrekanten, vil de være hjemmehørende i det normative niveau. Dette skyldes, at de begge er præster, altså religiøse eksperter med en særlig uddannelse og erfaring i Den Danske Folkekirke. Dette giver dem en anden tilgangsvinkel end eksempelvis lægfolk vil have. Deres arbejde og liv er kirken (de bor begge to i den tilhørende præstebolig). En anden ting som er værd at lægge mærke til er, at informanterne er af samme generation, nemlig 68 erne, dette kan ikke udgå at påvirke deres syn på religion og Gudsforhold i almindelighed og folkekirken i særdeleshed. J. G. Davies om helligsteder 1. Stedet er en bolig for guden eller det hellige: Ingen af mine informanter mente, at Gud var tilstedede i kirkerummet når de udøvede ritualerne. De udtalt næsten samstemmigt: det er en privat sag for den enkelte, men jeg personligt oplever ikke noget. Her kommer den tidsalder, de er opvokset i, til udtryk - det moderne samfunds afvisning af mystik. I den Lutheranske kirke er det ikke i sig selv bygningen, som er hellig, men det er de ord, som bliver sagt i kirken, der er det hellige. Hvilket stemmer godt overens med præsternes udtalelser og holdning. En anden ting det er vigtig at tage med her er, at der i Lutheranismen er et personligt gudsforhold, præsterne er kun af praktiske grunde dem, som står for ritualerne m.m. 2. Stedet betragtes som afsondret fra resten af samfundet og et særligt sted: I Gladsaxe er denne afsondrethed mest markant. Kirken ligger tilbagetrukket for omgivelserne oppe på en lille bakke. Man skal først igennem en port i kirkegårdsmuren, derefter op igennem kirkegården, ind igennem våbenhuset og derefter ind igennem døren til selve kirken. Når man træder ind igennem den sidste dør passerer man under Jesus på korset, og derved bliver man renset. Opstandelseskirken ligger ikke på samme måde afsondret. Kirken ligger i åben forbindelse med områdets stisystem, men man skal over en bro og ind igennem kirken i forhold til resten af Albertslund, atypiske bygning for at komme til det 8- kantede kirkerum. Der er således en klar forskel her. Over døren i Gladsaxe Kirke hænger Jesus på korset. Når man går igennem døren, får man syndsforladelse. Denne mana- tankegang finder man ikke tilsvarende i Opstandelseskirken. 3. Stedet forbinder religionens tilhængere med bestemte personer eller begivenheder: Gladsaxe kirke har en lang historie bag sig med Absalon, svenskekrigene osv. Der må have været et relikvie i den Katolske tid, men ingen ved noget om det med sikkerhed i dag. Til gengæld ligger et

3 par tidligere præster begravet i kirken. Opstandelseskirken har ikke nogle lang og dramatisk historie bag sig, selvom det var en kamp at få opført kirken i det stærkt venstreorienteret miljø på vestegnen i 1960 erne og 1970 erne. Det at kirken ligger der for forkyndelsens skyld stemmer meget godt overens med den kirkelige tradition i Danmark. Ligeledes kan det hævdes, at kirkerne ligger der til ære for Jesus (og treenigheden), og at kirkerne ikke ville være det samme uden. 4. Stedet er et monument over religionens storhed: Begge kirker adskiller sig tydeligt fra deres omgivelser. Selve deres form og facade er atypisk for deres nærmiljø. De har begge et himmelstræbende element i deres arkitektur. Opstandelseskirken er en murstensbygning blandt betonbygninger, og facaden er tænkt som et monument over tidens gang. Med sin 28 m høje blomsterformede klokketårn og sit 9 m høje kirkerum har kirken en klar opadstræbende karakter. Gladsaxe er mere stilfærdig, her er det i sær klokketårnet som giver det opadstræbende. Men selve bygningens alder og traditionelle form giver et indtryk af storhed. 5. Stedet danner ramme for religionens rituelle udøvelse: Ritualerne og præstens ord er det, der i Lutheranske teologi gør kirken hellig. Men den ramme, som kirkerummet danner, er vidt forskellig i de to kirker. I Gladsaxe Kirke er kirkerummet bygget helt traditionelt op, rummet ligger på en øst- vest- gående akse og med alle bænkene rettet mod alteret. Opstandelseskirken ligger ikke i sådan en akse, men har til gengæld et 8- kantet kirkerum på bare 190 m 2. Kirken har på denne måde en intim atmosfære omkring ritualudøvelsen, som ikke opnås i Gladsaxe Kirke. Alteret i Opstandelseskirken 6. Stedet danner ramme for religionens uddannelser og belæringer: Et centralt element i Lutheranismen er netop belæringen. Præsten skal udlægge Guds ord (Biblen) for menigheden og hele rummet skal indrettes på dette. Begge kirker opfylder dette krav, men på forskellig vis. Gladsaxe Kirke er med sin rektangulære from udelukkende rettet mod alteret og prædikestolen. Opstandelseskirken er med sin 8- kantede from rettet i flere retninger, men giver et samlet udtryk pga. sin mindre størrelse og den omsluttende 8- kants from.

4 Plantegning over Opstandelseskirken i Albertslund, lavet af Kristoffer Johan Nielsen 7. Stedet er et symbol på religionens værdier og interesser: Bygningernes opadstræbende form er et symbol på det himmelske, men også inden i kirkerummet er der symboler. I Gladsaxe kirke er det mest direkte symboler: fire Jesus på korset, billeder af Jesus og Davids slægt på altertavlen, en kopi af Chr. den 3. s Bibel fra 1550 mm. I opstandelseskirken er symbolerne abstrakte, og der en overraskende mangel på kors. Men selv kirkens form stammer tilbage fra Fødselskirken i Betlehem og bliver derved et symbol på årtusinders kristendom. Begge kirker har desuden hvide vægge som et symbol på Gud renhed. Interiør i Gladsaxe kirke Konklusion Jeg kan ved hjælp af Davies model se, at bygningernes klare og utvetydige adskillelse fra deres omgivelser giver dem noget specielt og mystisk over sig. Deres opadstræbende elementer og de hvide vægge underbygger dette. Det meget forskellige forhold til kristne symboler i kirkerummet viser noget om, hvordan religionen har udviklet sig i samfundet. Kirkerne er hver især et produkt af deres tid, men pga. deres afsondrethed, opadstræbende former og symboler (abstrakte eller ej) genkender man dem alligevel som kirker. Om dette er tillært eller ej, er et åbent spørgsmål.

5 Litteraturliste Bøger: Motzfeldt, Dorte Thelander, Religion: Teori - Fænomenologi - Metode Grundbog til religion B. Systime 2010, 1. udg. Ludvigsen, Lise, Anders Nielsen, Sebastian Olden- Jørgensen,, De store kristne kirkesamfund - rum og ritual. Systime 2009, 1. udg. Rothstein, Mikael, Gud er (stadig) blå, Aschehoug 2001, 1. udg. Hjemmesider: