Folkekirken som Helligsted
|
|
- Tilde Skov
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Folkekirken som Helligsted Projektrapport i Religion B Kristoffer Johan Nielsen, Vestegnen HF og VUC Projektbeskrivelse Jeg vil undersøge, hvad det er i kirkearkitekturen der gør kirken til et helligt sted. Min problemformulering er: Hvad er det, der gør, at man betragter kirkerne som et helligsted, når nu der er så stor forskel på deres udformning? Man behøver ikke have været i Danmark længe, før man lægger mærke til alle de kirkebygninger, som stå rundt omkring i landskabet og putter sig. Danmark var engang et meget religiøst land. Kristendommen fyldte utroligt meget i indbyggernes bevidsthed, deres hverdagshandlinger og i bybilledet. I dag er danskerne blevet kulturkristne (78,4 % af befolkningen var medlemmer af folkekirken pr. 1. kvartal 2014). Kristendommen fylder ikke meget i danskernes hverdag, men kirkebygningerne stå der stadig væk. Der er igennem tiden bygget mange nye kirker. Kirker der på hver deres måde er udtryk for en nytænkning af kirkebygningen. Kirkerne er stadig vigtige for danskerne, hvilket man kan iagttage i debatten om kirkelukningerne i København. De metoder jeg bruger, er komparativ metode. Her vil jeg sammenligne en traditionel folkekirke med en moderne folkekirke. Derudover er det feltarbejde. Her vil jeg tage ud og besøge en traditionel folkekirke og en moderne folkekirke og her snakke med en præst fra hver kirke. Jeg vil tage udgangspunkt i informationstrekanten til at undersøge mine informanter samt J. G. Davies teori om helligsteder, som jeg vil bruge til at undersøge selve kirken. Informationstrekanten kan bruges til at bestemme informantens placering i det religiøse hierarki. Men den tager ikke højde for udefra og indefra personer i religionen. For eksempel bliver forskere og præster sat i samme kasse. Der er i modellen ligeledes et uhensigtsmæssigt forhold i hierarkiet, da biskopper eksempelvis er placeret under præsterne. Informationstrekanten er et lån fra samfundsvidenskaben, hvilket vil sige, at den i høj grad er baseret på en samfundsfaglig magt forståelse. Davies model beskæftiger sig med, om det er et helligsted eller ej, og ikke i nævneværdigrad med hvad der i bygningen gør, at den virker hellig. Der til skal man være opmærksom på, at Davies model er udarbejdet af arkitekten J. G. Davies. Han er således ikke oplært i de religionsvidenskabelige metoder, hvilket har en betydning for hans model. Opstandelseskirken og Gladsaxe kirke Det to kirker, jeg vil sammenligne, er begge beliggende i Storkøbenhavn, dog i meget forskellige områder. Opstandelseskirken er et moderne folkekirke byggeri, som blev indviet i Kirken ligger i udkanten af sognet Albertslund Syd. Sognet er et kulturelt mangfoldigt område, hvilket også kan ses ved, at medlemstallet er på 49,1 %. Gladsaxe Kirke er et traditionelt folkekirke byggeri. Den ældste del af kirken kan dateres tilbage til Kirken ligger i Gladsaxe sogn, ved det som før
2 1950 erne var Gladsaxe landsby. Sognet har en mere monokulturel karakter, hvilket bl.a. kommer til udtryk i, at medlemstallet ligger på 70,6 %. Informanterne De to lokale præster, jeg har talt med, er Uffe Lundin, Opstandelseskirken, og Finn Houmann, Gladsaxe Kirke. Uffe Lundin er 61 år, blev færdiguddannet i 1985 og har været præst i Opstandelseskirken i 21 år. Finn Houmann er 67 år, blev færdiguddannet i 1981 og har været præst i Gladsaxe Kirke i 20 år. Placerer man disse to mænd i informationstrekanten, vil de være hjemmehørende i det normative niveau. Dette skyldes, at de begge er præster, altså religiøse eksperter med en særlig uddannelse og erfaring i Den Danske Folkekirke. Dette giver dem en anden tilgangsvinkel end eksempelvis lægfolk vil have. Deres arbejde og liv er kirken (de bor begge to i den tilhørende præstebolig). En anden ting som er værd at lægge mærke til er, at informanterne er af samme generation, nemlig 68 erne, dette kan ikke udgå at påvirke deres syn på religion og Gudsforhold i almindelighed og folkekirken i særdeleshed. J. G. Davies om helligsteder 1. Stedet er en bolig for guden eller det hellige: Ingen af mine informanter mente, at Gud var tilstedede i kirkerummet når de udøvede ritualerne. De udtalt næsten samstemmigt: det er en privat sag for den enkelte, men jeg personligt oplever ikke noget. Her kommer den tidsalder, de er opvokset i, til udtryk - det moderne samfunds afvisning af mystik. I den Lutheranske kirke er det ikke i sig selv bygningen, som er hellig, men det er de ord, som bliver sagt i kirken, der er det hellige. Hvilket stemmer godt overens med præsternes udtalelser og holdning. En anden ting det er vigtig at tage med her er, at der i Lutheranismen er et personligt gudsforhold, præsterne er kun af praktiske grunde dem, som står for ritualerne m.m. 2. Stedet betragtes som afsondret fra resten af samfundet og et særligt sted: I Gladsaxe er denne afsondrethed mest markant. Kirken ligger tilbagetrukket for omgivelserne oppe på en lille bakke. Man skal først igennem en port i kirkegårdsmuren, derefter op igennem kirkegården, ind igennem våbenhuset og derefter ind igennem døren til selve kirken. Når man træder ind igennem den sidste dør passerer man under Jesus på korset, og derved bliver man renset. Opstandelseskirken ligger ikke på samme måde afsondret. Kirken ligger i åben forbindelse med områdets stisystem, men man skal over en bro og ind igennem kirken i forhold til resten af Albertslund, atypiske bygning for at komme til det 8- kantede kirkerum. Der er således en klar forskel her. Over døren i Gladsaxe Kirke hænger Jesus på korset. Når man går igennem døren, får man syndsforladelse. Denne mana- tankegang finder man ikke tilsvarende i Opstandelseskirken. 3. Stedet forbinder religionens tilhængere med bestemte personer eller begivenheder: Gladsaxe kirke har en lang historie bag sig med Absalon, svenskekrigene osv. Der må have været et relikvie i den Katolske tid, men ingen ved noget om det med sikkerhed i dag. Til gengæld ligger et
3 par tidligere præster begravet i kirken. Opstandelseskirken har ikke nogle lang og dramatisk historie bag sig, selvom det var en kamp at få opført kirken i det stærkt venstreorienteret miljø på vestegnen i 1960 erne og 1970 erne. Det at kirken ligger der for forkyndelsens skyld stemmer meget godt overens med den kirkelige tradition i Danmark. Ligeledes kan det hævdes, at kirkerne ligger der til ære for Jesus (og treenigheden), og at kirkerne ikke ville være det samme uden. 4. Stedet er et monument over religionens storhed: Begge kirker adskiller sig tydeligt fra deres omgivelser. Selve deres form og facade er atypisk for deres nærmiljø. De har begge et himmelstræbende element i deres arkitektur. Opstandelseskirken er en murstensbygning blandt betonbygninger, og facaden er tænkt som et monument over tidens gang. Med sin 28 m høje blomsterformede klokketårn og sit 9 m høje kirkerum har kirken en klar opadstræbende karakter. Gladsaxe er mere stilfærdig, her er det i sær klokketårnet som giver det opadstræbende. Men selve bygningens alder og traditionelle form giver et indtryk af storhed. 5. Stedet danner ramme for religionens rituelle udøvelse: Ritualerne og præstens ord er det, der i Lutheranske teologi gør kirken hellig. Men den ramme, som kirkerummet danner, er vidt forskellig i de to kirker. I Gladsaxe Kirke er kirkerummet bygget helt traditionelt op, rummet ligger på en øst- vest- gående akse og med alle bænkene rettet mod alteret. Opstandelseskirken ligger ikke i sådan en akse, men har til gengæld et 8- kantet kirkerum på bare 190 m 2. Kirken har på denne måde en intim atmosfære omkring ritualudøvelsen, som ikke opnås i Gladsaxe Kirke. Alteret i Opstandelseskirken 6. Stedet danner ramme for religionens uddannelser og belæringer: Et centralt element i Lutheranismen er netop belæringen. Præsten skal udlægge Guds ord (Biblen) for menigheden og hele rummet skal indrettes på dette. Begge kirker opfylder dette krav, men på forskellig vis. Gladsaxe Kirke er med sin rektangulære from udelukkende rettet mod alteret og prædikestolen. Opstandelseskirken er med sin 8- kantede from rettet i flere retninger, men giver et samlet udtryk pga. sin mindre størrelse og den omsluttende 8- kants from.
4 Plantegning over Opstandelseskirken i Albertslund, lavet af Kristoffer Johan Nielsen 7. Stedet er et symbol på religionens værdier og interesser: Bygningernes opadstræbende form er et symbol på det himmelske, men også inden i kirkerummet er der symboler. I Gladsaxe kirke er det mest direkte symboler: fire Jesus på korset, billeder af Jesus og Davids slægt på altertavlen, en kopi af Chr. den 3. s Bibel fra 1550 mm. I opstandelseskirken er symbolerne abstrakte, og der en overraskende mangel på kors. Men selv kirkens form stammer tilbage fra Fødselskirken i Betlehem og bliver derved et symbol på årtusinders kristendom. Begge kirker har desuden hvide vægge som et symbol på Gud renhed. Interiør i Gladsaxe kirke Konklusion Jeg kan ved hjælp af Davies model se, at bygningernes klare og utvetydige adskillelse fra deres omgivelser giver dem noget specielt og mystisk over sig. Deres opadstræbende elementer og de hvide vægge underbygger dette. Det meget forskellige forhold til kristne symboler i kirkerummet viser noget om, hvordan religionen har udviklet sig i samfundet. Kirkerne er hver især et produkt af deres tid, men pga. deres afsondrethed, opadstræbende former og symboler (abstrakte eller ej) genkender man dem alligevel som kirker. Om dette er tillært eller ej, er et åbent spørgsmål.
5 Litteraturliste Bøger: Motzfeldt, Dorte Thelander, Religion: Teori - Fænomenologi - Metode Grundbog til religion B. Systime 2010, 1. udg. Ludvigsen, Lise, Anders Nielsen, Sebastian Olden- Jørgensen,, De store kristne kirkesamfund - rum og ritual. Systime 2009, 1. udg. Rothstein, Mikael, Gud er (stadig) blå, Aschehoug 2001, 1. udg. Hjemmesider:
DET PROTESTANTISKE RITUAL-RUM
AF SOFIE HYLDIG REIMICK LEKTOR I HISTORIE OG RELIGION, AARHUS KATEDRALSKOLE DET PROTESTANTISKE RITUAL-RUM AT AFLÆSE DET RELIGIØSE RUM De fleste vil når de besøger en kirke eller et andet religiøst rum
Læs mereReligionsportalen, Systime (i-bog) - https://religion.systime.dk
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: december 2016 HF
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2018 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUC Skive-Viborg Hfe Religion B (net) Peter
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2019 Institution Skive Viborg HF og VUC (Viborg afdeling) Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF
Læs mereHvad skal vi stille op med kirken, når det ikke er søndag?
med kirken, når det ikke er søndag? 87.5% mener, at kirken også skal være åben på hverdage. Vores landsundersøgelse tyder på, at mange ikke ved, at der faktisk sker mange ting i løbet af ugen i de fleste
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2017 VUC-Vestegnen
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2014 VUC-Vestegnen
Læs mereVærdier, kvalitet og omstilling
DET TALTE ORD GÆLDER! Værdier, kvalitet og omstilling Talepunkter til departementschef Henrik Nepper Christensens foredrag ved åbning af Nordisk Kongres for kirkegårde og krematorier 4. sep. 2013 Indledning
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Januar 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Vestegnen HF & VUC Hfe Religion C Ditte Rahbek
Læs mereTro og ritualer i Folkekirken
Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin December-januar 15/16 Institution VUC Vestegnen, Albertslund Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hfe Religion
Læs mereRelation til Fælles Mål
Fagårsplan 10/11 Fag: Kristendom Fagområde/ emne Periode Mål Eleverne skal: Det gamle testamente 33-40 Vi går dybere ned i der ligner? Det gamle testamente 43-48 Vi går dybere ned i der ligner? Lave rollespil
Læs mereMenighedsrådenes arbejde med folkekirkens lokale legitimitet. Torben V. Lauridsen, sekretariatschef
Menighedsrådenes arbejde med folkekirkens lokale legitimitet Torben V. Lauridsen, sekretariatschef 1 Legitimitet Det bliver udøvet: både med en bevidsthed fra myndighedernes side om at de har ret til at
Læs mereSkole-kirkeprojekter 2014-2015
Skole-kirkeprojekter 2014-2015 Mellemtrin Kirken er et af de steder, hvor børn kan lære om de traditioner, højtider, værdier og fortællinger, som står centralt i vores samfund. I Farum Sogn har vi derfor
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 16 Vestegnen
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2014 VUC-Vestegnen
Læs mereFOLKEKIRKEN FOLKEKIRKENS LOGO FOLKEKIRKENS FÆLLES VISUELLE IDENTITET DECEMBER 2012 BAGGRUNDSMATERIALE
S LOGO S FÆLLES VISUELLE IDENTITET DECEMBER 2012 BAGGRUNDSMATERIALE S FÆLLES VISUELLE IDENTITET DET FOLKELIGE KORS NOT SUITABLE FOR PRODUCTION PURPOSES 2012 JACOB JENSEN DESIGN S LOGO INDHOLD 3 TILBLIVELSEN
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Januar/juni 2016 Institution VUC Vestegnen, Albertslund Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hf Religion C Sara
Læs mereI N D B Y D E L S E T I L M I N I - P I L G R I M S V A N D R I N G. i Gl. Havdrup Kirke
I N D B Y D E L S E T I L M I N I - P I L G R I M S V A N D R I N G i Gl. Havdrup Kirke Denne folder er ment som en hjælp til at se kirken på en anden måde. Ikke blot som en fin bygning vi som turister
Læs mereSkole-kirkeprojekter 2015-2016
Skole-kirkeprojekter 2015-2016 Kirken er et af de steder, hvor børn kan lære om de traditioner, højtider, værdier og fortællinger, som står centralt i vores samfund. I Farum Sogn har vi derfor i en årrække
Læs mereKasper Angelo, Klasse 1.3, HTX Roskilde 9/
Kasper Angelo, Klasse 1.3, HTX Roskilde 9/12 2007 Inholdsfortegnelse Analyse af fjendebilledet.. s. 1 Ku Klux Klan (KKK) s. 2 Hvordan bliver billedet brugt og hvilken funktion har det?... s. 2-3 Troværdighed?...
Læs mereFørst tak til jer alle sammen for at I har fundet vej til Nationalmuseet denne mandag formiddag.
Ligestillings- og kirkeminister Manu Sareens tale ved konferencen om folkekirkens kirker, der helt eller delvis tages ud af brug Dato: 22. april 2013 Nationalmuseet den 22. april 2012 Først tak til jer
Læs mereÅrsplan Team Vega Danmark i Verden 2014 / 2015
Årsplan Team Vega Danmark i Verden 2014 / 2015 Faget Danmark i Verden skal støtte imødegå børnenes nysgerrighed. Undervisningen skal lede frem mod, at børnene tilegner sig en viden, som sætter dem i stand
Læs mereDøbefonten midt i kirken er af granit med forgyldt kobberfad og kande.
Prædikestolen er noget af det første, man får øje på, når man træder ind i kirken. Den er af træ med de fire evangelister Mattæus, Markus, Lukas og Johannes. Med Reformationen i 1500-tallet blev prædikestolen
Læs mereMini-metodeforløb med feltarbejde i folkekirken
Mini-forløb med feltarbejde i folkekirken Forløbets formål: At eleverne bliver bedre til at kende og anvende religionsfaglig gennem feltstudier i den danske folkekirke. Dette sker i et forsøg på at koble
Læs mereArbejdspapir. til menighedsrådene i Viborg Stift til støtte for rådenes drøftelse om Visioner 2017
Arbejdspapir til menighedsrådene i Viborg Stift til støtte for rådenes drøftelse om er 2017 Udarbejdet af visionsgruppen under Viborg Stiftsråd med udgangspunkt i oplæg fra Stiftsudvalgene side 1 Løbenr.
Læs mereI 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler.
I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. Det skal medvirke til, at eleverne bliver i stand til at
Læs mereFærdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være
TPL-skema USH6 kap. Tro og tanker Livsfilosofi og etik (Fase ) Eleven kan, i skrift og tale, udtrykke sig nuanceret om grundlæggende tilværelsesspørgsmål i relation til den religiøse dimensions betydning
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2012 Institution VUC Holstebro-Lemvig-Struer Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf/hfe Religion
Læs mereSkole-kirkeprojekter
Skole-kirkeprojekter 2014-2015 Udskoling er et af de steder, hvor børn kan lære om de traditioner, højtider, værdier og fortællinger, som står centralt i vores samfund. I Farum Sogn har vi derfor i en
Læs merePræsten: fanget mellem eliten og medlemmerne - Anne Lundahl Mauritsen - TOTEM nr. 38, efterår Side 1 af 7 TOTEM
2016 - Side 1 af 7 TOTEM Tidsskrift ved Religionsvidenskab, Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet Nummer 38, efterår 2016 Tidsskriftet og forfatterne, 2016 Moderne Kristendom Præsten: fanget
Læs mereLindvig Osmundsen. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015.docx 30-08-2015 side 1. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015. Tekst: Luk. 10,23-37.
30-08-2015 side 1 Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015. Tekst: Luk. 10,23-37. En kollega sagde engang noget, som jeg kom til at tænke på, da jeg skulle forberede prædikenen til i dag over den barmhjertige
Læs meresalmer:252,251,259,257, Helligånd tag mig v. hånden sandhedens ånd, som udgår fra Faderen, skal han vidne om
Livet og troen er ikke for fastholdere Prædiken til 6. søndag efter påske 2013 salmer:252,251,259,257, Helligånd tag mig v. hånden Jesus sagde; Når talsmanden kommer, som jeg vil sende til jer fra Faderen,
Læs mereMålet for vandringen er kærlighedens forening med Gud og et fuldt udfoldet liv i tjeneste for andre.
Kristuskransen En bedekrans i luthersk tradition Kristuskransens ophavsmand er den svenske biskop Martin Lønnebo, som har hentet inspiration fra den kristne mystik og Østens spiritualitet. Han oplevede
Læs mereProblemformulering Projektbeskrivelse Myter og ritualer Den jødiske påske
Problemformulering Jeg har valgt at undersøge baggrunden for den jødiske og kristne påske. Hvordan de er opstået og hvilke forskelle og ligheder der er på de to. Derudover vil jeg undersøge hvorfor der
Læs mereKlim. Sted/Topografi Klim by, Klim sogn, Fjerritslev Kommune (Jammerbugt pr. 1/1 2007), Han Herred. Tema Grundtvigiansk miljø
Klim Kulturmiljø nr. 66 Tema Grundtvigiansk miljø Emne(-r) Valgmenighedskirke, friskole Sted/Topografi Klim by, Klim sogn, Fjerritslev Kommune (Jammerbugt pr. 1/1 2007), Han Herred. Klim Valgmenighedskirke
Læs mereDET RITUELLE RUM RUM MED SÆRLIG BETYDNING ARKITEKTUR UNDERVISNINGS OPLÆG
DET RITUELLE RUM RUM MED SÆRLIG BETYDNING U ARKITEKTURUNDERVISNINGSOPLÆG ELSEBETH BALSLØW 1 DET RITUELLE RUM RUM MED SÆRLIG BETYDNING MOTIVATION Deerkendelserjeghargjortmiggennemmoduls1 s3formidlingsopgaver,harprimært
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2016 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUC Lyngby HF, e-learning (½-årligt) Religion
Læs mereKonfirmationsprædiken af Signe Høg d. 12. (7.b) og 14. maj (7.c) 2017
Konfirmationsprædiken af Signe Høg d. 12. (7.b) og 14. maj (7.c) 2017 (Evangelietekst Johannesevangeliet kapitel 15, 1-12) (Det sande vintræ v1 Jeg er det sande vintræ, og min fader er vingårdsmanden.
Læs mereFra Jerusalem til Folkekirken
Fra Jerusalem til Folkekirken Indledning. Oversigt over program. Formål Hvad er kirke? 0 400 Fra huskirke til statskirke. 3. Bibelen Kirkemøder og bekendelser. Kanon 451 og 1054 Bibeloversættelser Øst
Læs mereKristendommen i nutid (til læreren burger måske uddrag, men i så fald bliver det skrevet om til 4. kl. niveau)
Årsplan for kristendom i 4. klasse 2011/2012 Formål Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen
Læs merePrædiken til 1. søndag i advent kl. 10.00 i Engesvang
1 Prædiken til 1. søndag i advent kl. 10.00 i Engesvang 733 Skyerne gråne 87 - Det første lys 84 Gør døren høj 83 - Glæd dig Zion, glæd dig jord 439 O, du Guds lam 81 v. 7 af Fryd dig du Kristi brud 74
Læs mereSom allerede nævnt og oplevet i gudstjenesten, så har dagens gudstjeneste også lidt farve af bededag.
Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. maj 2014 Kirkedag: 4.s.e.påske/B Tekst: Joh 8,28-36 Salmer: SK: 588 * 583 * 492 * 233,2 * 339 LL: 588 * 338 * 583 * 492 * 233,2 * 339 Som allerede nævnt
Læs mereJeg tror, vi er rigtig mange, der har prøvet sådanne reaktionsmønstre på egen krop, enten som offer eller som
Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 14. april 2017 Kirkedag: Langfredag/A Tekst: 1 Mos 22,1-18; Es 52,13-53,12; Mk 15,20-39 Salmer: SK: 195 * 189 * 191 * 188,1-2 * 192 LL: samme Nogle gange,
Læs mereFrelse og fortabelse. Hvad forestiller vi os? Lektion 9
Lektion 9 Frelse og fortabelse De fleste forbinder dommedag, med en kosmisk katastrofe. Men hvad er dommedag egentlig? Er der mennesker, der går fortabt, eller bliver alle frelst? Hvad betyder frelse?
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2015 Institution Kolding VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hf Religion C Steen Skou Petersen/ Michael
Læs mereteentro Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende 2. En Gud derude 3. Gud hernede 4. Hvorfor kom Jesus? frikirkelig konfirmation
teentro frikirkelig konfirmation Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende Målet med denne samling er at have det sjovt og lære hinanden at kende. For at både du og teenagerne skal få mest muligt ud
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2011/12 Institution VUC Holstebro/Struer Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Religion C Camilla
Læs mererisikerer ikke at blive snydt, fordi GPS troede, jeg mente Rom oppe ved Lemvig i Jylland. Jeg må nødvendigvis være mere opmærksom på ruten undervejs.
Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 15. februar 2015 Kirkedag: Fastelavns søndag/a Tekst: Matt 3,13-17 Salmer: SK: 192 * 441 * 141 * 388,5 * 172 LL: 192 * 450 * 388,3 * 441 * 141 * 388,5 *
Læs mereEs 7,10-14, 1 Joh 1,1-3, Luk 1, Lihme Nu vågne Dåb Lovet være 71 Nu kom der bud 10 Alt hvad som
Es 7,10-14, 1 Joh 1,1-3, Luk 1,26-38 Salmer: Lem 9.00 Lihme 10.30 748 Nu vågne Dåb 448 108 Lovet være 71 Nu kom der bud 10 Alt hvad som Lihme 10.30 748 Nu vågne Dåb 448 108 Lovet være 71 Nu kom der bud
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Termin hvori undervisningen afsluttes: december-januar 14 Institution Thy-Mors hf og vuc Uddannelse Fag og
Læs mereAnna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015
Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Advent handler som bekendt om forventning. De fleste af os kan godt lide, når alt går, som vi havde forventet. Så føler vi, at vi
Læs mereSidste søndag efter helligtrekonger, 25. januar 2015 Vor Frue kirke kl. 17
1 Sidste søndag efter helligtrekonger, 25. januar 2015 Vor Frue kirke kl. 17 Jesper Stange Tekst: (2. mos 34,27-35) Mt 17,1-9 Salmer: 392, 434, 161, 348, 122, 467 v.4-6, 765 Gud, lad os leve af dit ord
Læs mereI LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN
I LYSETS TJENESTE nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I N D H O L D Forord.............................................................5 1. At definere det nye...........................................11
Læs mereAksetid. Arkaisk religion. Ateisme. Axis mundi. Billedforbud. Bøn. Civilreligion. Divination. Dogmatik. Dogme. Ekstase. Eskatalogi
Aksetid Århundrederne omkring 500 f.kr., hvor der flere steder i verden opstod afgørende nye tanker inde for religion og filosofi. Arkaisk religion Religion i de tidlige statslige samfund, for eksempel
Læs mereÅrsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger
Årsplan Skoleåret 204/205 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 4/5. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. Årsplan for kristendom FAG: Kristendom
Læs mereGuide til konfirmandprojekt
Guide til konfirmandprojekt - møde mellem konfirmander og unge muslimer Præster siger om projektet... Konfirmanderne blev meget glade og stolte af deres egen tro. Det var en helt anden måde at snakke om
Læs mereKristendomskundskab og dansk Indskolingen, 2. klasse
Hellige steder Fag Klassetrin Kompetenceområde Færdigheds- og vidensmålpar Eleven kan læse enkle faglige tekster og udtrykke sig sprogligt enkelt om deres indhold Eleven kan udtrykke sig om enkelte begivenheder
Læs mereForfatter : Fie Sørensen Tunie Larsen. Kristendom
Kristendom Kristendom Begreber Biblen Den Hellige Bog Evangelium Gode nyheder Trosbekendelsen (apostolske (formuleret af de 12 apostle)) Disciple Elever - Jesus havde 12 Axis mundi Verdens centrum Jerusalem
Læs mereReferat fra Menighedsrådsmøde. Dato Tirsdag den 19 November 2013 kl. 17:00 til 21:00. Konfirmandstuen, Rødding Præstegård
Rødding Menighedsråd Referat fra Menighedsrådsmøde Dato Tirsdag den 19 November 2013 kl. 17:00 til 21:00 Mødested: Deltager: Afbud fra: Konfirmandstuen, Rødding Præstegård Anger Nissen, Svend Enevoldsen,
Læs mereLindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20.
14-05-2015 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. Det går ikke altid så galt som præsten prædiker! Sådan kan man sommetider høre det sagt med et glimt i øjet. Så kan præsten
Læs mereMin egen kirke. Undervisningsvejledning. Informationssøgning og hjemmeside-produktion. for 5. - 6. klasse. Kolofon. Materialet er samlet af
Undervisningsvejledning Min egen kirke Informationssøgning og hjemmeside-produktion for 5. - 6. klasse Kolofon Materialet er samlet af Skole-Kirke-Samarbejdet i Sydthy, Thisted og Morsø Provstier Konsulent
Læs mereSøndag seksagesima 2016 Mark 4,26-32 Salmer: Det er gode og trøsterige ord, som vi møder i dagens evangelium.
Søndag seksagesima 2016 Mark 4,26-32 Salmer: 557-414-156 370-471-31 Det er gode og trøsterige ord, som vi møder i dagens evangelium. Jesus siger, at Gudsriget vokser af sig selv, -helt ligesom kornet på
Læs merePrædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech
Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech I Himmerige er der ikke noget centrum med de bedste pladser som var
Læs mere2. udgave. Grundbogen til. e I Ion. Lene Madsen Dorte Thelander Motzfeldt Anders Nielsen Bodil Junker Pedersen Sofie Reimick Trine Ryhave.
2. udgave Grundbogen til e I Ion Lene Madsen Dorte Thelander Motzfeldt Anders Nielsen Bodil Junker Pedersen Sofie Reimick Trine Ryhave SYSTIME m INDHOLD Forord 7 _ BRILLE KURSUS 11 Religion i det senmoderne
Læs mere"I begyndelsen var ordet," begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os:
Prædiken til 18. søndag efter trinitatis, 25/9 2016 Vor Frue Kirke Københavns Domkirke Stine Munch Da evangelisten Johannes vil fortælle evangeliet om Jesus Kristus begynder han historien på samme måde
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Skoleåret 2012-2013 Institution VUC Vest Esbjerg Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Religion C (HFE)
Læs mereMange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus
Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.
Læs mereer der næstekærlighedsbuddet og på den anden side muligheden eller mangel på samme for at yde hjælp.
Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 30. august 2015 Kirkedag: 13.s.e.Trin/A Tekst: Luk 10,23-37 Salmer: SK: 754 * 370 * 488 * 164,4 * 697 LL: 754 * 447 * 674,1-2+7 * 370 * 488 * 164,4 * 697
Læs mereOmkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.
Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde
Læs mereGudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens
Læs mereI 1HF er der aftalt to tværfaglige forløb med historie og samfundsfag. I 2HF vil der både være tværfaglige og enkeltfaglige forløb.
STUDIEPLAN Religion Rudolf Steiner-Skolen i Århus: 1. og 2. HF 2018-20 I 1HF er der aftalt to tværfaglige forløb med historie og samfundsfag. I 2HF vil der både være tværfaglige og enkeltfaglige forløb.
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 13-14 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF &VUC Vestegnen Hf 2. år Kulturfag (religionsfagligt
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2015 Institution 414 Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Religion C Marie Secher
Læs mereUndervisningen skal sigte på at bibringe eleverne forståelse af religiøse begreber og praksis.
Katolsk kristendom Klare mål: Faget katolsk kristendomskundskab har til formål: At lade eleverne se sig selv og verden i relation til Kristus. Undervisningen skal lægge vægt på at bibringe eleverne viden
Læs mereÅrsplan Skoleåret 2012/13 Kristendom. Skolens del og slutmål i kristendom kan læses på skolen hjemmeside.
Årsplan Skoleåret 2012/13 Kristendom Skolens del og slutmål i kristendom kan læses på skolen hjemmeside. Årsplan Kristendomskundskab 1. årgang 2012/2013 Periode og emne Materialer Metode/arbejdsform Mål
Læs mereKom og lyt. Kirkeblad for Egernsund sogn
Kom og lyt Kirkeblad for Egernsund sogn marts til maj 2006 Adresser: Sognepræst: David J. Kessel, Strandvej 8, Egernsund, tlf.: 74442658, e-mail: djk@km.dk Menighedsrådsformand: Margit Kristensen, Teglparken
Læs mereSindal Gl. Kirke. - en beskrivelse
Sindal Gl. Kirke - en beskrivelse 1 2 Sindal Gamle Kirke Sindal Gamle Kirke ligger på en bakketop i den østlige udkant af Slotved Skov. Kirkebygningen Kirkens ældste dele stammer fra Valdemarstiden, dvs.
Læs mereHvad er en Pastoral Vejleder?
Hvad er en Pastoral Vejleder? Den 16. juni 2012 blev pastor Børge Haahr Andersen indviet som Pastoral Vejleder ved en gudstjeneste i Løsning Kirke. Indvielsen foregik ved bøn og håndspålæggelse og var
Læs mereBruger Side Prædiken til 11.s.e.trinitatis Prædiken til 11. søndag efter trinitatis Tekst. Lukas 18,9-14.
Bruger Side 1 27-08-2017 Prædiken til 11. søndag efter trinitatis 2017. Tekst. Lukas 18,9-14. Vi sammenligner os med hinanden. Måske går vi ikke ligefrem i Kirken og gør det, vi gå på de sociale medier.
Læs mereEksaminationsgrundlag for selvstuderende
Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Skolens eksaminationsgrundlag: Jeg ønsker at gå til eksamen i nedennævnte eksaminationsgrundlag (pensum), som skolen har lavet. Du skal ikke foretage dig yderligere
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-Juni 2012 Institution VUC Holstebro-Lemvig-Struer Uddannelse Fag og niveau Hf/hfe Kultur- og samfundsfag,
Læs mereTid Programpunkt Hvor står det / Instruktion. Udvælg en kirke gerne med meget udsmykning til formålet.
Side 1 af 5 x Sporets navn Mål og formål Tid Aldersgren Livet bag kirkedøren At gå på opdagelse og få øje på en masse små detaljer, der gemmer sig i symboler og udsmykning i kirkerummet og dets interiør,
Læs mereKom, sandheds Ånd, og vidne giv At Jesus Kristus er vort liv Og at vi ej af andet ved End Ham, vor sjæl til salighed.
PRÆDIKEN SØNDAG DEN 9.FEBRUAR 2014 SIDSTE SØNDAG EFTER HELLIG TRE KONGER VESTER AABY KL. 9 AASTRUP KL. 10.15 Tekster: Es.2,2-5; Kol.1,24d-28; Joh.12,23-33 Salmer: 402,601,580,476,59 Kom, sandheds Ånd,
Læs mereMENNESKESØNNEN Kapitel 1. Hvad er kristendommens symbol? Hvorfor blev det dette symbol? I hvilken by blev Jesus født?
MENNESKESØNNEN Kapitel 1 Hvad er kristendommens symbol? Hvorfor blev det dette symbol? I hvilken by blev Jesus født? Hvad viste sig på himlen, da Jesus blev født? Hvem kom for at fejre hans fødsel? Hvordan
Læs mereDe ord, hvis sammenhæng med det religiøse vi måske har glemt i vores kultur, er gave og offer.
Skærtorsdag den 5. april 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 17.30. Tekster: 2.Mosebog 12,1-11 og Matt. 26,17-30. Salmer: 466-476/473 P.H. Bartolin - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
Læs mereLeg med tro - Inspiration til debatter
Leg med tro - Inspiration til debatter Hvornår havde I i menighedsrådet, på ledermødet eller personalemødet sidst tro på dagsordenen? Altså ikke rammerne for andres tro, men jeres egen tro? Hvornår satte
Læs mereModerne Kristendom - Astrid Midtgaard Hanssen - TOTEM nr. 34, efterår Side 1 af 8 TOTEM
Moderne Kristendom - Astrid Midtgaard Hanssen - TOTEM nr. 34, efterår 2014 - Side 1 af 8 TOTEM Tidsskrift ved Religionsvidenskab, Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet Nummer 34, efterår 2014
Læs mereDet er meget vigtigt, at vi er med så langt. Det er også vigtigt for mig, at vi kan følge hinanden i dette. For fortællingen om
Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 8. december 2013 Kirkedag: 2.s.i advent/b Tekst: Matt 25,1-13 Salmer: SK: 268 * 447 * 49 * 258 * 272 * 275,2 * 275,3-6 LL: 268 * 258 * 272 * 275,2 * 275,3-6
Læs mereHerunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag.
Kære selvstuderende i: Religion B Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag. Jeg træffes på mailadressen: ma@kvuc.dk Med venlig hilsen Mads Aamand Hansen Hvis du
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2017 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUC Lyngby HF enkeltfag Religion B Sofie
Læs mereProgram for Nicolaifællesskabet ved Sct. Nicolai kirke, Aabenraa Sogn
Program for Nicolaifællesskabet ved Sct. Nicolai kirke, Aabenraa Sogn August 2015 Juni 2016 August Program for Nicolaifællesskabet 26.08 Bibelundervisning ApG. 1,1-14 Optakt til den åndelige krig! Gudsriget
Læs merePrædiken - til 4. søn. e. trin. 2. Sam. 11,26-12,7a; Rom. 8,18-23; Luk. 6,36-42.
Prædiken - til 4. søn. e. trin. 2. Sam. 11,26-12,7a; Rom. 8,18-23; Luk. 6,36-42. Dato: 23. juni 2013 Rindum Kirke. Af Mogens Thams. 1. 3. & 4. søndag efter trinitatis. Evangelium og formaning: Der er en
Læs mereTema 12 Trosbekendelser og kunst Begreber Dogmer treenigheds- meningen om Jesus Trosbekendelserne Den Nikænske Trosbekendelse
Tema 12 Trosbekendelser og kunst Kristendommen har altid udtrykt sig i og gennem begreber, symboler og kunst. Du skal kende de vigtigste kristne dogmer og trosbekendelsen, og du skal kende nogle vigtige
Læs mereUdsmykning i kirken INDLEDNING
2 Udsmykning i kirken INDLEDNING Hendriksholm Kirke er født med alterruden som eneste udsmykning bortset fra enkelte symboler i alter og døbefont. Dette hæfte vil omhandle de udsmykninger, der i tidens
Læs mereForbemærkning: Mvh Torsten Dam-Jensen
Forbemærkning: Min udlægning til teksten til 5. søndag efter Trinitatis bringes i to udgaver. Den første udgave er den oprindelige. Den anden udgave Mark II er den, som faktisk blev holdt. Af forskellige
Læs mereBruger Side Prædiken til Påskedag Prædiken til Påskedag Tekst: Markus 16,1-8.
Bruger Side 1 15-04-2017. Tekst: Markus 16,1-8. På en rejse i Etiopien kom vi til en by ved navn Lalibela. Den er kendt for de helt specielle kirker, som der er mange af i og rundt om byen. Byen blev skabt
Læs merePinsedag 24. maj 2015
Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Åndsudgydelse og fred Salmer: 290, 287, 282; 291, 308 Evangelium: Joh. 14,22-31 Helligånden kan et menneske ikke lære at kende rent teoretisk, men kun på det personlige plan.
Læs mereBehov for kirkelukninger
Behov for kirkelukninger Hvert år bliver flere gudstjenester aflyst, fordi der ikke er nogen, der møder op til søndagsgudstjenesterne. Ved gentagne messefald bør man overveje, om nogle kirker skal tages
Læs merePrædiken i Grundtvigs Kirke 2. påskedag, mandag den 21. april 2014 ved Palle Kongsgaard
Side 1 af 9 Prædiken i Grundtvigs Kirke 2. påskedag, mandag den 21. april 2014 ved Palle Kongsgaard Evangeliet til 2. påskedag Den første dag i ugen, tidligt om morgenen, mens det endnu var mørkt, kom
Læs mere