Orientering om BR2015 og 2020
|
|
- Peter Holmberg
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Orientering om BR2015 og 2020 Branchedag for Danske Bygningskonsulenter Bygningsreglement 2015 Høringsudgaven Fjeldsted Skov Kro, Ejby - Fyn. Dato: 20. april 2016 Underviser: Niels Strange, Dansk Byggeri Jeg vil komme ind på Kort Kort Kort Kort 1
2 Bygningsreglement 2015 Udkom: ultimo december 2015 Trådte i kraft den 1. januar 2016 Overgangsperiode sammen med BR 2010 frem til og med 30. juni BR 2015 er alene gældende fra 1. juli Bygningsreglement 2015 Høringsudgaven Der kan ikke aftales arbejder for private, på baggrund af BR 2010, der løber ind over 1. juli 2015 Bygningsreglement 2015 Byggeloven Bygningsreglementet Bygningsreglementet er en bekendtgørelse, som udspecificerer hvad det er, byggeloven kræver, og det fortæller, hvordan et byggeri skal udføres for at være håndværksmæssigt korrekt samt teknisk og sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Byggeloven er en rammelov, som formulerer det overordnede formål med lovgivningen på byggeområdet. Kravene i byggeloven og bygningsreglementet skal sikre, at et byggeri udføres og indrettes, så det er tilfredsstillende i både brand-, sikkerheds- og sundhedsmæssig henseende. Der er fx krav til bebyggelsers højde, afstand til skel, konstruktion, indretning, materialevalg. Et byggeri skal leve op til de bestemmelser, der var gældende på tidspunktet for byggeriets opførelse. Sker der efterfølgende en udvidelse af beboelsesarealet eller en væsentlig anvendelsesændring, finder byggelovgivningens regler ligeledes anvendelse. Konsekvensen af ikke at overholde et bygningsreglement kan både være påbud. 2
3 Byggeloven Bygningsreglementet Ændring i byggeloven den 16. februar 2010: 2. Loven finder anvendelse ved: a. opførelse af ny bebyggelse og tilbygning til bebyggelse, b. ombygning af og andre forandringer i bebyggelse, som er væsentlige i forhold til bestemmelser i loven eller de i medfør af loven udfærdigede bestemmelser, c. ændringer i benyttelse af bebyggelse, som er væsentlige i forhold til bestemmelser i loven eller de i medfør af loven udfærdigede bestemmelser, d. nedrivning af bebyggelse, e. ombygninger og andre forandringer i bestående bebyggelse, som har betydning for energiforbruget i bygningen. Konsekvens: Skærpede krav i kapitel 7, til ombygninger og andre forandringer i bestående bebyggelse. Kap Administrative bestemmelser Administrative bestemmelser 3
4 Kap.1. Administrative bestemmelser Bygningsreglement BR10 og BR 15. Administrative bestemmelser Stk. 1 Byggearbejder, der kan opføres uden tilladelse og anmeldelse Følgende byggearbejder kan ske uden byggetilladelse og anmeldelse: 1) Ombygninger og andre forandringer i Vejledning til Kap.1.6, stk. 1. bebyggelser som nævnt i kap , stk. 1, Udvendig efterisolering på maksimalt 25 cm kap , stk. 1, nr. 1 og kap. 1.5, stk. 5. betragtes ikke som en udvidelse af Ombygningen eller forandringen må ikke etagearealet i henhold til byggeloven. medføre en udvidelse af etagearealet eller en Udvidelsen skal meddeles til Bygnings- og væsentlig anvendelsesændring. Boligregistret (BBR). Kap.1. Administrative bestemmelser Eksemplet: Isolering λ 37: Mursten: I alt: mm +108 mm mm U-værdi = 0,18 Overskridelse: 50 til 60 mm Isoleringstykkelsen kan reduceres med lavere λ-værdi, fx λ 32 eller mindre Maksimalt 250 mm betragtes ikke som en udvidelse. 4
5 0,35 m Kap.1. Administrative bestemmelser U-værdi = 0,18 Eksemplet: Isolering; λ 37 = Vindspærre: Afstandsliste: Ophængningsskinne: Klimaskærmsbekl.: I alt: 190 mm 6-10 mm 25 mm 16 mm 16 (32) mm mm Overskridelse: 10 til 30 mm Isoleringstykkelsen kan reduceres med lavere λ-værdi, fx λ 32 eller mindre Maksimalt 250 mm betragtes ikke som en udvidelse. Kap.1. Administrative bestemmelser Gælder for Fritliggende enfamilieshuse Tilsvarende også for eksisterende etageejendomme med andre højdegrænser. Efterisolering: Højde- og areal-forøgelsen? 8,85 m 8,5 m Iht. BR 10 Max 0,25 m kap. 1.6 stk. 1 x + y = 12 m. 0,35 m Max 0,25 m 0,35 m Arealforøgelsen? U-værdi = 0,15 5
6 0,35 m 0,50 m Kap.1. Administrative bestemmelser Gælder for Fritliggende enfamilieshuse Tilsvarende også for eksisterende etageejendomme med andre højdegrænser. Efterisolering: Højde- og areal-forøgelsen? 8,85 m 9,00 m 8,5 m Iht. BR 15 Max 0,25 m kap. 1.6 stk. 1 x + y = 12 m. 0,35 m 0,50 m Max 0,25 m 0,35 m 0,50 m Arealforøgelsen? U-værdi = 0,12 BR 15. Bygningers indretning Bygningers indretning 6
7 . Bygningers indretning.2.1 Adgangsforhold/ Tilgængelighed Tilgængelighed Kravene fastholdes og opmærksomheden skærpes Stk. 1 Bygningers adgangsforhold skal sikre tilgængelighed for alle. Til hver bolig og anden enhed skal der være adgang direkte fra det fri eller via fælles adgangsvej fra det fri. (3.2.1, stk. 1) Med hensyn til adgangsveje, som også er flugtveje, henvises til kapitel 5 om brandforhold.. Bygningers indretning.2.1 Adgangsforhold/ Tilgængelighed Tilgængelighed Kravene fastholdes og opmærksomheden skærpes Stk. 2 Ved alle yderdøre skal der være niveaufri adgang til enheder og til eventuelle elevatorer i bygningens stueetage (adgangsetage). Eventuelle niveauforskelle skal reguleres i adgangsarealet uden for bygningen. Der kan anvendes ramper. Uden for yderdøre skal der være et vandret, fast og plant areal på 1,5 m x 1,5 m målt fra dørens hængselside. Hvor døren åbner udad, skal der være yderligere 0,2 m langs bygningsfacaden. Arealet uden for yderdøre skal være i samme niveau som det indvendige gulv. Arealet ud for yderdøre skal markeres taktilt eller ved anden farve end den omkringliggende belægning. (3.2.1, stk. 2) Bestemmelsen omfatter foruden yderdøre, døre ved flugtveje og nødudgange i stueetagen samt have-, altan- og terrassedøre. Niveaufri adgang betyder, at der ikke må være trin mellem niveauet (terrænet) uden for bygningen og enhederne i stueetagen samt eventuelle elevatorer. Trappelifte, løfteplatforme og løst-liggende skraberiste vil være i strid med bestemmelsen. Dørtrin med en højde på maksimalt 25 mm accepteres jf. stk. 4. Porttelefoner og tilkaldeanlæg bør placeres i en højde på mellem 90 og 120 cm over gulv/terræn. 7
8 . Bygningers indretning.2.1 Adgangsforhold/ Tilgængelighed. Bygningers indretning 8
9 . Bygningers indretning Pas på. Bygningers indretning 9
10 . Bygningers indretning VED ADGANGSDØR MED NIVEAUFRI ADGANG VED SOKKEL PÅ RESTEN AF BYGNINGEN BR 15. Konstruktioner Konstruktioner og fugtforhold 10
11 . Konstruktioner.5 Generelt Fugt-afsnit i BR 2015 Billede fjernet BR 15,.5 Stk. 1 Bygninger skal udføres så vand og fugt ikke medfører skader eller brugsmæssige gener, herunder forringet holdbarhed og utilfredsstillende sundhedsmæssige forhold, se også kapitel 6, Indeklima. (4.5, stk. 1) Fugtpåvirkninger kan stamme fra regn, sne, overfladevand, grundvand, jordfugt, byggefugt, påvirkninger fra brugsvand samt luftfugtighed, herunder kondensfugt. Der henvises til Erhvervsog Byggestyrelsens vejledning om håndtering af fugt i byggeriet.. Konstruktioner BR10.5 Generelt Billede fjernet BR 10,.4.2, stk. 5 Overfladetemperaturen på vinduesrammer i ydervægge må ikke være lavere end 9,3 C. (7.4.2, stk. 5) Overfladetemperaturkravet gælder ved 20 C inde og 0 C ude. Kondens på vinduesrammer kommer sædvanligvis som følge af høj luftfugtighed i rummet og områder omkring vinduesrammerne med ringe luftbevægelse. Dårligt isolerende vinduesrammer kan forøge dette problem. Overfladetemperaturen beregnes på grundlag DS/EN ISO Termiskydeevne for vinduer, døre og skodder - Beregning af varmetransmission - Del 2: Numerisk metode for rammer. 11
12 . Konstruktioner.5 Generelt Fugtafsnit i BR 2015 BR 15,.5 Stk. 2 Bygninger skal sikres mod skadelig akkumulering af kondensfugt som følge af fugttransport fra indeluften. Bygninger skal desuden sikres mod opsugning af fugt fra undergrunden. Pas på, der mangler en overfladetemperatur på vindues-rammer og karm 11 0 C. (4.5, stk. 2) Kondens på kolde indvendige overflader opstår sædvanligvis som følge af utilsigtet høj luftfugtighed, kombineret med utilstrækkelig ventilation og ringe luftbevægelse i områder med kolde overflader. Kolde indvendige overflader kan optræde ved konstruktive kuldebroer, ved klimaskærmspartier med lav isoleringsevne, ved utætheder i klimaskærmen, ved installationsgennemføringer, på vinduer, mm. Ved nybyggeri og renovering bør fugtbelastningen medtages i vurderingen af, om der er tilstrækkelig ventilation og luftbevægelse i alle rum. Ved valg af ventilationsstrategi, konstruktioner og bygningsdele bør der i projekterings-, udførelses- samt brugsfasen tages hensyn til den fugtproduktion, luftudskiftning og luftbevægelse, der er i bygningen, så forudsætningerne for et sundt indeklima skabes, så byggekomponenter og konstruktioner ikke nedbrydes.. Konstruktioner 12
13 BR 15. Konstruktioner 4.6 Byggepladsen Stk. 2 På byggepladsen og under byggearbejdets udførelse skal der gennemføres tilfredsstillende brandværnsforanstaltninger. Stk. 3 Konstruktioner på byggepladser skal placeres i en sådan afstand fra skel mod nabo, vej og sti eller udføres på en sådan måde, at der ikke er risiko for brandspredning til bygninger på anden grund. Konstruktioner, der ikke er placeret på en byggeplads, men hvor konstruktionens placering har en direkte tilknytning til det pågældende byggearbejde, skal ligeledes placeres og udføres på en sådan måde, at der ikke er risiko for brandspredning til anden bebyggelse. (4.6, stk. 2) Der henvises bl.a. til Bygge- og Boligstyrelsens cirkulære om instruks for brandværnsforanstaltninger under byggearbejder på fredede bygninger. (4.6, stk. 3) Bestemmelsen om brandspredning til bygninger på anden grund findes i kap , stk
14 . Konstruktioner 4.6 Byggepladsen BR 15. Brandforhold Brandforhold 14
15 . Brandforhold Landbrugsbygninger Småhuse.1 Generelt Stk. 1. Bygninger skal opføres og indrettes, så der opnås tilfredsstillende tryghed mod brand og mod brandspredning til andre bygninger på egen og på omliggende grunde. Der skal være forsvarlig mulighed for redning af personer og for slukningsarbejdet. For dyrestalde skal der sikres acceptable forhold for dyrene i tilfælde af brand. (5.1, stk. 1) Omfanget af en brandteknisk dokumentation er beskrevet i kap For så vidt angår brandsikring af traditionelt byggeri, herunder enfamiliehuse, rækkehuse og sommerhuse samt jordbrugerhvervets avls- og driftsbygninger henvises til Erhvervs- og Byggestyrelsens Eksempelsamling om brandsikring af byggeri, og for så vidt angår det mere utraditionelle byggeri henvises tillige til Erhvervs- og Byggestyrelsens Information om brandteknisk dimensionering. (fortsættes) ( 5 i BR08 udgår men er stadig gældende i overgangsperioden. Eksempelsamlingen forventes færdig i efteråret 2010). Brandforhold 15
16 . Brandforhold. Brandforhold 16
17 . Brandforhold Afstanden mellem enfamiliehuse på samme grund, hvis et eller flere af husene har tagdækning, som ikke er tagdækning klasse BROOF (t2) [klasse T tagdækning].. Brandforhold Tækkevejledningen udgave 5, januar Tagkonstruktionens hældning Et stråtags holdbarhed er længere, jo større tagkonstruktionens hældning er. Med en hældning under 45 grader reduceres holdbarheden væsentligt. Ved nybyggeri, anbefales en taghældning på 50 grader og der over. En tagflade bør ikke være under 45 grader. Se fig
18 . Brandforhold Europæiske og Danske brandklasser A1 A2-s1,d0 A2-s2,d0 A2- s3,d0 A2- s1,d1 A2- s2,d1 A2- s3,d1 A2- s1,d2 A2- s2,d2 A2- s3,d2 B-s1,d0 B-s2,d0 B-s3,d0 B-s1,d1 B-s2,d1 B-s3,d1 B-s1,d2 B-s2,d2 B-s3,d2 C-s1,d0 C-s2,d0 C-s3,d0 C-s1,d1 C-s2,d1 C-s3,d1 C-s1,d2 C-s2,d2 C-s3,d2 D-s1,d0 D-s2,d0 D-s3,d0 D-s1,d1 D-s2,d1 D-s3,d1 D-s1,d2 D-s2,d2 D-s3,d2 E E-d2 F BR 15. Indeklima Indeklima Billede fjernet 18
19 . Indeklima BR10.2 Generelt Energi-afsnittet i BR 2010 Termisk indeklima flyttes til kap. 6.2 samt lempes jf. efterfølgende. BR 10, 7.2 Stk. 13 Termisk indeklima Det termiske indeklima på solrige dage skal dokumenteres gennem beregning for boliger, institutioner, kontorer mm. i lavenergiklasse 2015 og bygningsklasse Det termiske indeklima må ikke overskride 26 C, bortset fra nogle få timer i forhold til normalåret. For andre bygninger end boliger fastlægger bygherren antallet af timer pr. år, hvor indetemperaturen på 26 C ikke må overskrides. For boliger må 26 C ikke overskrides med mere end 100 timer pr. år. og 27 C må ikke overskrides mere end 25 timer pr. år. Specifikation af det termiske indeklima sker på grundlag af DS 474 Specifikation af termisk indeklima. Dokumentation for det termiske indeklima kan ske på grundlag af simulering af forholdene i de kritiske rum på grundlag af Design Reference Year, DRY. For boliger kan dokumentation ske på grundlag af en forenklet beregning. For andre bygninger end boliger fastsættes antallet af timer med temperaturer over 26 C af bygherren i forhold til DRY. I efteråret 2013 blev DRY-året (DMI Technical Report 13-19: Danish Design Reference Year, 2013) opdateret. Det nye DRY-år er baseret på vejrdata fra perioden Opdateringen af DRY året medfører, at det på nuværende tidspunkt og frem til år 2015 er valgfrit, hvilket DRY-år man ønsker at benytte. Benyttelse af det nye DRY-år vil blive obligatorisk fra år 2015 og frem.«. Indeklima.2 Generelt Indeklima-afsnittet i BR 2015 Termisk indeklima flyttes til kap. 6.2 samt lempes jf. nedenstående. BR 15, 6.2 Termisk indeklima Stk. 1 Bygninger skal opføres, så der under den tilsigtede brug af bygningerne i de rum, hvor personer opholder sig i længere tid, kan opretholdes et sundhedsmæssigt tilfredsstillende termisk indeklima under hensyn til den menneskelige aktivitet i rummene. (6.2, stk. 1) Det termiske indeklima bestemmes af luftens og overfladernes temperatur og luftens hastighed og turbulensintensitet og i mindre grad af luftens fugtighed. Ud fra sammenhængen mellem det termiske indeklima og den menneskelige aktivitet og påklædning kan den termiske komfort bestemmes. Funktionskrav og metoder til specifikation, verifikation og kontrol af termisk indeklima findes i DS 474 Norm for specifikation af termisk indeklima. Desuden henvises til DS/EN ISO 7730 Ergonomi inden for termisk miljø - Analytisk bestemmelse og fortolkning af termisk komfort ved beregning 19
20 . Indeklima.2 Generelt Indeklima-afsnittet i BR 2015 Termisk indeklima flyttes til kap. 6.2 samt lempes jf. nedenstående. BR 15, 6.2 Termisk indeklima (fortsat) Stk. 1 Bygninger skal opføres, så der under den tilsigtede brug af bygningerne i de rum, hvor personer opholder sig i længere tid, kan opretholdes et sundhedsmæssigt tilfredsstillende termisk indeklima under hensyn til den menneskelige aktivitet i rummene. (6.2, stk. 1) fortsat af PMV- og PPD-indekser og lokale termisk komfortkriterier. For andre bygninger end boliger fastlægger bygherren det maksimale antal af timer pr. år, hvor en indetemperatur på henholdsvis 26 C og 27 C må overskrides. For boliger, hvor der er mulighed for at åbne vinduer og skabe udluftning, kan bestemmelsen normalt anses som overholdt når der gennem beregning kan påvises, at der maksimalt er 100 timer pr. år, hvor indetemperaturen overskrider 27 C og 25 timer pr. år, hvor indetemperaturen overskrider 28 C. Se også , stk. 3 vedrørende træk.. Indeklima.3 stk. 1. OBS!!!! Stk. 1. Bygninger skal ventileres. Ventilationssystemer skal projekteres, udføres, drives og vedligeholdes, så der i benyttelsestiden opnås tilfredsstillende luftkvalitet og fugtforhold. (6.3. stk. 1) Ventilationssystemer kan udføres ved systemer for naturlig ventilation, mekanisk ventilation eller hybrid ventilation... Osv. Kravene til ventilation gælder også i eksisterende bygninger ved ombygning eller udskiftning af fx vinduer og døre, der reducerer ventilationen. I forbindelse med tætning af klimaskærmen i eksisterende bygninger kan der dog eventuelt kompenseres med udeluftventiler. Osv... Osv. 20
21 . Indeklima.3 stk. 1. OBS!!!! Stk. 3 Ved tilførsel af luft og ved fjernelse af luft skal det i rum, hvor personer opholder sig længere tid sikres, at der i opvarmningsperioden ikke optræder træk i opholdszonen. ( , stk. 3) For at undgå træk bør lufthastigheden i opholdszonen i lokaler med stillesiddende aktivitet ikke overstige 0,15 m/s. Trækgrænsen afhænger af aktivitetsniveau, lufttemperatur og luftens turbulensintensitet. Opholdszonen er det område i et rum, hvor personer kan forventes at opholde sig i længere tid. Ved temperaturer over 24 C om sommeren kan højere lufthastigheder accepteres. NB! En opholdszone defineres i forhold til gulv, lofter og vægge i forhold til rummets brug. Normalt defineres opholdszonen som rummet fra gulv til 1,8 meter over gulv, indtil 0,6 meter fra ydervægge og indtil 0,1 meter fra indervægge jf. DS 474. Norm for specifikation af termisk indeklima. Indeklima BR 15 har et krav til luftskiftet i en bolig på 0,5 gang pr. time 21
22 BR 15. Indeklima Indeklima/ Radon. Indeklima Være opmærksom på at der den 9. november 2015 er igangsat en ny kampagne. Se. hjemmesiden Forurening i øvrigt Radon Stk. 1. Indstrømning af radon til indeklimaet skal begrænses ved at gøre bygningskonstruktionen mod undergrunden lufttæt eller ved at benytte andre tilsvarende effektive foranstaltninger. Stk. 2. Bygningen skal udføres, så det sikres at radonindholdet ikke overstiger 100 Bq/m³. ( , stk. 1) Radon er en radioaktiv luftart, som findes i jorden. Radon forhindres i at trænge op i bygninger ved at gøre fundamenter, terrændæk, gulve, kældergulve og kælderydervægge lufttætte ved f.eks. at udføre konstruktionerne af beton med omhyggelig udførelse, så der opnås en god, ensartet og revnefri konstruktion, og ved at tætne omkring rør- og kanalgennemføringer i disse bygningsdele. Der henvises til Byggeteknisk Erfaringsformidling, BYG-ERFA blad SfB (99) , Radon-forebyggelse og afhjælpning, og Erhvervs- og Byggestyrelsens pjece om radon og enfamilieshuse. (fortsættes) 22
23 . Indeklima. Indeklima BR Radon De skærpede bestemmelser stiller store krav til lufttætte konstruktioner mod undergrunden samt eventuelt andre effektive løsninger, som en såkaldt radonbrønd, som skaber et undertryk under huset Radonsikring skal udføres alle steder i landet. 23
24 . Indeklima. Indeklima 24
25 . Indeklima. Indeklima I Odense Kommune, er der et højt niveau af radon i 1-3 procent af alle enfamiliehuse. Der foretaget radonmålinger i 23 huse, og den målte værdi er: Maksimalt Middelværdi 240 Bq/m3. 54 Bq/m3. I dag, med et krav på max 100 Bq/m3 skal der regnes med ca. en faktor
26 . Indeklima. Indeklima Tidligere: Egebjerg Kommune : (klasse 4) Gudme Kommune: (klasse 3) Svendborg Kommune (klasse 4) 26
27 . Indeklima Undersøgelserne er udført i 2001, hvor vejledningsteksten beskrev en niveau på 200 Bq/m 3 Ny Aalborg Kommune: (klasse 2 og 3) De gamle kommuner: Hedensted Kommune: Klasse 4 Juelsminde Kommune: Klasse 2 Tørring-Uldum Kommune: Klasse 3 I dag, med et krav på max 100 Bq/m3 skal der regnes med ca. en faktor Indeklima Mest radon i klasse 4 områderne Nedenstående klasser med tilhørende %-fordeling, %-andelen skal i dag løftes med op til 3-4 gange. Radonkortet viser landets daværende 275 kommuner (i dag 94 kommuner) inddelt i fem klasser alt efter, hvor stor en andel af enfamiliehuse, Sundhedsstyrelsen vurderer, har et radonniveau over 200 Bq/m3. Klasserne er: Klasse 4: 10-30% 40 - >60% af husstandene i kommunen har et radonniveau, som er højere end 200 Bq/m3 (de mørkeste områder på kortet) Klasse 3: 3-10% % af husstandene i kommunen har et radonniveau, som er højere end 200 Bq/m3 Klasse 2: 1-3% 10-25% af husstandene i kommunen har et radonniveau, som er højere end 200 Bq/m3 Klasse 1: 0.3-1% 4-10% af husstandene i kommunen har et radonniveau, som er højere end 200 Bq/m3 Klasse 0: 0-0,3% 0-4% af husstandene i kommunen har et radonniveau, som er højere end 200 Bq/m3. For landet som helhed har 4,6% af enfamiliehusene værdier over 200 Bq/m³. Det svarer til huse. I visse egne (fx Nordjylland) har mindre end 1% af husene over 200 Bq/m³. I andre egne (fx visse steder på Fyn og Bornholm) er andelen højere end 10%. 15 huse i undersøgelsen havde værdier over 400 Bq/m³. Det vurderes, at der er ca danske enfamiliehuse med et radoniveau, der overskrider det anbefalede niveau på 100 Bq/m3. Dette svarer til ca. 24% af de danske enfamiliehuse. 27
28 . Indeklima 28
29 . Energikrav Billede fjernet..1 Generelt Stk. 1 Bygninger skal opføres, så unødvendigt energiforbrug til opvarmning, varmt vand, køling, ventilation og belysning undgås samtidig med, at der opnås tilfredsstillende sundhedsmæssige forhold. Tilsvarende gælder ved ombygning og andre væsentlige forandringer af bygninger, der er omfattet af kapitel 7.4. (7.1, stk. 1).2 gælder for nye bygninger med undtagelse af sommerhuse..3 omfatter ændret anvendelse af eksisterende bygninger og nye tilbygninger til eksisterende bygninger..4 omfatter ombygninger og forandringer i eksisterende bygninger..5 omfatter nye sommerhuse, tilbygninger hertil og forandringer i eksisterende sommerhuse..6 omfatter mindstekrav til de enkelte bygningsdele ved nye bygninger, ændret anvendelse og tilbygninger til eksisterende bygninger samt sommerhuse. osv. 29
30 ..1 Generelt 7.1, Stk. 2 (7.1, stk. 2) Bygningsdele mod det fri, herunder vinduer og døre, må kun indeholde kuldebroer i uvæsentligt omfang. Den energimæssige virkning af kuldebroer skal medtages ved beregning af varmetabet for de enkelte bygningsdele. 7.1, Stk. 3 Bygninger og bygningsdele, herunder vinduer og døre, skal udføres, så varmetabet ikke forøges væsentligt som følge af fugt, blæst eller utilsigtet luftgennemgang. Bestemmelsen skal medvirke til at mindske risikoen for kondens og skimmelvækst og begrænse varmetabet gennem de enkelte bygningsdele. For vinduer og døre ses bort fra håndtag og låse. Der henvises desuden til kap. 4.5, stk. 2 om fugt og holdbarhed. (7.1, stk. 3) Indgangspartier ved hoteller, større forretningslokaler og adgang til opvarmede trapperum bør normalt forsynes med vindfang. Varmeisolering, der udsættes for vindpåvirkning, bør afdækkes med vindtæt materiale...1 Generelt 7.1 Stk. 7 I nybyggeri og i eksisterende bygninger, hvor der foretages ombygninger eller forandringer, der er væsentlige, skal der være en andel af vedvarende energi i den samlede energiforsyning til bygningen, hvis dette er rentabelt, jf. kap (7.1, stk. 7) Ved væsentlige ombygninger og forandringer forstås omfattende byggearbejder og gennemrenoveringer i henhold til EU-direktiv 2009/28/EF, og væsentlige ombygninger og forandringer er i denne forbindelse renoveringer, der involverer en stor andel af klimaskærmen samt samtidig udskiftning af kedel eller fyr. Det betyder : 30
31 . Det betyder: Bygningsopvarmning skal baseres på vedvarende energi. Dog ikke hvor: Der er fjernvarme eller naturgas Eksisterende bygninger beliggende i områder uden adgang til fjernvarme eller Naturgas, Dispensation kan alene meddeles, under forudsætning af: at alle relevante former for VE er undersøgt og fundet uegnede, fx på grund af: Grundstørrelse Bygningens placering på grunden Nabohensyn Lokale udbygningsplaner for fjernvarme Bygningens påtænkte anvendelse. Energikrav Nye bygninger Billede fjernet 31
32 . 7.2 Energirammer for nye bygninger Generelt BESTEMMELSE Stk. 1 Energirammen omfatter bygningens samlede behov for tilført energi til opvarmning, ventilation, køling, varmt brugsvand og eventuel belysning. Tilført energi fra forskellige energiforsyningsformer sammenvejes. 6 med beregningsforudsætninger finder anvendelse ved eftervisning af, at energirammen er overholdt. VEJLEDNING (7.2.1, stk. 1) Ved tilført energi forstås købt energi tilført ejendommen f.eks. i form af naturgas, olie, fjernvarme, fjernkøling, grundvandskøling, elektricitet eller biomasse. Da bygninger normalt får tilført energi fra flere energiforsyninger, sker sammenvejning som angivet i bilag 6. Bygninger kan opføres efter energirammerne i kap eller 7.2.3, eller som frivillig lavenergibygning i henhold bygningsklasse 2020 i kap Energirammer 32
33 . BR Generelt BR stk. 8 samt for BR 2020 kap BR krav til det dimensionerende transmissionstab i W pr. m 2 klimaskærm eksklusiv vinduer og døre. Antal etager: År: 2006/ etage 5,0 4,0 3,7 6,0 2 etager 6,0 5,0 4,7 3 eller flere etager 8,0 7,0 6,0 5,7 Enhed: W pr. m². Vedvarende energi i energirammen Ændring af princip for modregning af elproducerende vedvarende energianlæg i energibehovet Max. 25 kwh/m² pr. år kan regnes med (ifølge s bilag 6) Gælder for alle typer varmeforsyninger Tekst fra 6. For alle bygninger kan der dog højst medregnes el-produktion fra vedvarende energianlæg som solceller og vindmøller, svarende til en reduktion af behovet for tilført energi på 25 kwh/m² pr år i energirammen. Ved bygninger med tillægsgivende elementer tæller de 25 kwh/m² for referenceberegningen uden medregning af tillæg. 33
34 . 7.2 Energirammer for nye bygninger Generelt Beregning af bygningers energibehov Energiforsyningen til ejendommen Energirammen omfatter leveret energi til ejendommen til opvarmning, ventilation, varmt vand, køling og eventuel belysning. For fjernvarme tages der således ikke hensyn til distributionstab i fjernvarmeledninger, konverteringstab i fjernvarmeværker, effektiviteten i kraftvarmeværker m.m., som den enkelte bygningsejer ikke har indflydelse på. For en bebyggelse med fælles blokcentral eller varmecentral, hvorfra intern fordeling af varmen finder sted, medregnes et eventuelt tab i varmecentralen samt distributionstab fra varmeledningerne i beregningerne. For alle bygninger kan der dog højst medregnes el-produktion fra vedvarende energianlæg som solceller og vindmøller, svarende til en reduktion af behovet for tilført energi på 25 kwh/m² pr år i energirammen. Individuelle VE-anlæg VE-anlæg på bygningen eller i forbindelse med bygningen indgår i energirammen for den pågældende bygning Energirammer for nye bygninger Generelt Beregning af bygningers energibehov Energiforsyningen til ejendommen Sammenvejning af energiformer De fleste bygninger forsynes med mindst to forskellige energiformer. Ved sammenvejning af disse forsyningsformer anvendes forskellige faktorer. Der er i nedenstående alene medtaget sammenvejningsfaktorerne for EL For bygninger, der opføres efter mindstekravene i, anvendes: en faktor 2,5 for el ved sammenvejning med varme. For bygninger, der opføres efter bygningsklasse 2020, anvendes: en faktor for 1,8 for el For bygninger, der overholder renoveringsklasserne, anvendes: en faktor 2,5 for el. 34
35 Energirammeberegning hvordan? Beregning udføres i program baseret på beregningskernen Be10 Skal indsendes sammen med ansøgning om byggetilladelse gælder også for tilbygninger, hvis energirammeberegning benyttes Når tilladelsen er givet, og byggeriet opført: så er beregningen sammen med energimærke = dokumentation for, at bygningen overholder energikravene i BR.4, stk. 2, nr. 3. I byggetilladelsen kan stilles krav om: at der dokumenteres korrekt beregningsmæssig eftervisning af energirammens overholdelse. For bygninger der opføres som bygningsklasse 2020 skal kommunalbestyrelsen, uanset bestemmelserne i kap og 1.3.2, i mindst 10 pct. af byggesagerne stille krav om dokumentation for korrekt beregningsmæssig eftervisning af energirammens overholdelse. Dokumentationen skal foretages af en uvildig energisagkyndig. Dokumentationen skal foreligge, før der gives byggetilladelse/ ibrugtagningstilladelse. Billede fjernet Bygningsreglement. Energi.2.1 Stk. 5 Lufttæthed Der henvises til SBi-anvisning 214 og 230 Krav til lufttæthed nu og i fremtiden: Nugældende BR10krav max. 1,5 l/sek. pr. m 2 BR 2015 max. 1,0 l/sek. pr. m 2 Energiklasse i 2020 max. 0,5 l/sek. pr. m 2 I energiklasse 2020 samt i 2015 er der obligatorisk tæthedsprøvning for alt byggeri opført til 15 0 C. For bygninger opført efter 2015 krav, skal kommunen i mindst 10% af byggesagerne stille krav om kontrol af lufttætheden. For at kunne opnå en økonomisk fordel med realistiske isoleringstykkelser, er det af stor betydning med et forøget tæthedsniveau: Nugældende krav ca. 0,7-0,8 l/sek. pr. m 2 Krav i BR 2015 ca. 0,5 l/sek. pr. m 2 35
36 . Bygningsreglement. Energi.2.1 Stk. 5 Lufttæthed Der henvises til SBi-anvisning 214 og 230 Krav til lufttæthed nu og i fremtiden: Nugældende krav max. 1,5 l/sek. pr. m 2 Energiklasse i 2015 max. 1,0 l/sek. pr. m 2 Energiklasse i 2020 max. 0,5 l/sek. pr. m 2 I energiklasse 2020 samt i 2015 er der obligatorisk tæthedsprøvning for alt byggeri opført til 15 0 C. For bygninger opført efter 2015, skal kommunen i mindst 10% af byggesagerne stille krav om kontrol af lugttætheden. For at kunne opnå en økonomisk fordel med realistiske isoleringstykkelser, er det af stor betydning med et forøget tæthedsniveau: Nugældende krav ca. 0,7-0,8 l/sek. pr. m 2 Krav i BR 2015 ca. 0,5 l/sek. pr. m 2. Energikrav Om- og tilbygninger Billede fjernet 36
37 ..3.1 Generelt Billede fjernet Billede fjernet 7.3 Ændret anvendelse og tilbygninger Stk. 1 Generelt Bestemmelserne i kap. 7.3 kan benyttes som alternativ til bestemmelserne i kap. 7.2 for tilbygninger, ændret anvendelse og ombygning i forbindelse med ændret anvendelse. (7.3.1, stk. 1) Ændret anvendelse er i denne henseende anvendelse til et andet formål, der indebærer et væsentligt større energiforbrug. Det kan f.eks. være: -inddragelse af et udhus til beboelse. -inddragelse af en udnyttelig tagetage til beboelse. En ny tagetage eller nye boliger på flade tage er tilbygninger. Benyttes energirammen for tilbygninger, beregnes energirammen på grundlag af bygningens samlede areal. Energibehovet beregnes derimod alene for tilbygningen, se bilag 6 herom. Installationer og energiforbrug hertil indgår på samme måde, som for en ny bygning. Det indebærer f.eks., at der også regnes med et varmtvandsforbrug i en tilbygning, hvor der ikke er vandinstallationer Generelt.3.1 Stk. 1 Bestemmelserne i kap. 7.3 kan benyttes som alternativ til bestemmelserne i kap. 7.2 for tilbygninger, ændret anvendelse og ombygning i forbindelse med ændret anvendelse. (7.3.1, stk. 1) Ændret anvendelse er i denne henseende anvendelse til et andet formål, der indebærer et væsentligt større energiforbrug. Det kan f.eks. være: -inddragelse af et udhus til beboelse. -inddragelse af en udnyttelig tagetage til beboelse. En ny tagetage eller nye boliger på flade tage er tilbygninger. Benyttes energirammen for tilbygninger, beregnes energirammen på grundlag af bygningens samlede areal. Energibehovet beregnes derimod alene for tilbygningen, se bilag 6 herom. Installationer og energiforbrug hertil indgår på samme måde, som for en ny bygning. Det indebærer f.eks., at der også regnes med et varmtvandsforbrug i en tilbygning, hvor der ikke er vandinstallationer. 37
38 ..3.1 Generelt Metode 1 Metode 2 Metode 3. Metode 1: Energiramme Er gennemgået under nybyggeri dog er det sådan at: Ved tilbygning/ændret anvendelse ingen krav om lufttæthed og dimensionerende transmissionstab Energirammen bestemmes ud fra hele bygningens areal. Energibehovet beregnes derimod kun for tilbygningen. Billede fjernet 38
39 . Metode 2 Når tilbygningen har maksimalt 22 % vinduer og døre (i forhold til det opvarmede areal) Krav på følgende slides skal overholdes Billede fjernet..3.2 Varmeisolering af bygningsdele.3.2 stk. 1 Bygningsdele omkring rum, der normalt opvarmes til mindst 15 C, skal udføres med et varmetab, der højst er som angivet i kolonnen for temperaturen T > 15 C og for bygningsdele omkring rum, der normalt opvarmes til mere end 5 C og indtil 15 C, som i kolonnen herfor. For vinduer, døre, porte, lemme, ovenlysvinduer og ovenlyskupler gælder U-værdierne for den faktiske størrelse:.3.2 stk. 1 Skema over U-værdier T > 15 C U-værdiW/m2 K 5 C< T < 15 C U-værdiW/m2 K Ydervægge og kældervægge mod jord. 0,15 0,25 Skillevægge og etageadskillelser mod rum, der er uopvarmede eller opvarmet til en temperatur, der er mere end 5K lavere end temperaturen i det aktuelle rum. Terrændæk, kældergulve mod jord og etageadskillelser over det fri eller ventileret kryberum. Loft- og tagkonstruktioner, herunder skunkvægge, fladetage og skråvægge direkte mod tag. 0,40 0,40 0,10 0,15 0,12 0,10 0,15 Porte 1,80 1,80 Vinduer herunder glasvægge, yderdøre, porte og lemme mod 1,40 1,50 det fri eller mod rum, der er uopvarmede eller opvarmet til en temperatur, der er mere end 5 K lavere end temperaturen i det aktuelle rum (gælder ikke ventilationsåbninger på under 500 cm²). Ovenlysvinduer og ovenlyskupler. 1,40 1,70 1,80 Linjetab W/mK Fundamenter 0,12 0,20 Samling mellem ydervæg, vinduer eller yderdøre, porte og lemme. Samling mellem tagkonstruktion og ovenlysvinduer eller ovenlyskupler. 0,03 0,03 0,10 0,10 39
40 . Metode 3: Varmetabsramme Hvis man bruger metode 3 for en tilbygning: Tilbygningens varmetab skal være varmetabsrammen Det kræver to separate beregninger (udføres i regneark): Beregning af varmetabsrammen Beregning af tilbygningens faktiske varmetab Billede fjernet..3.2 Generelt (7.3.2, stk. 3) Det kan f.eks. være vanskeligt at opfylde kravene til linjetab for eksisterende vinduer og fundamenter. Alternativt kan en tilsvarende energimængde spares, f.eks. ved merisolering eller ved installation af solvarmeanlæg, varmepumpeanlæg eller solceller Stk. 3 Ved ændret anvendelse kan byggetekniske forhold indebære, at 7.3.2, stk. 1-2 ikke fuldt ud kan opfyldes. Den manglende ydeevne skal så erstattes af andre energimæssige løsninger, der kompenserer herfor. Billede fjernet 40
41 ..3.1 Pavilloner Pavilloner 7.3.1, stk. 2 For pavilloner, der opstilles til midlertidig brug, finder bestemmelserne i bilag 6 anvendelse. (7.3.1, stk. 2) Midlertidig brug er i denne forbindelse opstilling i 0-5 år i forbindelse med f.eks. renovering af skoler eller andre bygninger, og dækning af et akut pladsbehov. Billede fjernet Billede fjernet. Energikrav Eksisterende bygninger Billede fjernet 41
42 . SBi anvisninger om Efterisolering af småhuse Udkommet august SBi anvisning 239 Indvendig eller udvendig isolering? 42
43 . I mange ældre boliger kan man forbedre livskvaliteten væsentligt, ved at hæve den indvendige overfladetemperatur. SBi anvisning 240 SBi anvisninger om Efterisolering af småhuse 43
44 ..4.1 Generelt Stk. 3. Kirker, fredede bygninger og bygninger, som er en del af et fredet fortidsminde er undtaget fra bestemmelserne i kap , og kap , stk. 2. Bevaringsværdige bygninger, der er omfattet af en bevarende byplanvedtægt, bevarende lokalplan, tinglyst bevaringsdeklaration eller bygninger udpeget i kommuneplanen som bevaringsværdige og bygninger, der af kulturministeren er besluttet udpeget som bevaringsværdige i henhold til bygningsfredningslovens 19, stk. 1, er ligeledes undtaget fra bestemmelserne i kap , og kap , stk. 2, hvis det vil være i strid med den pågældende planlægning eller udpegning at efterleve kravene. (7.4.1, stk. 3) Planloven muliggør alene planlægning for bevaring af en bebyggelses ydre fremtræden. Undtagelsen for bevaringsværdige bygninger gælder for byggearbejder, der vil have en visuel indflydelse på de dele af en bygnings ydre, der er omfattet af den beskyttende planlægning eller udpegning. Energimæssige tiltag bør udføres uden, at det forringer den pågældende bevaringsværdige bygning. Det fremgår af kap , stk. 3, at byggetekniske forhold kan indebære, at energibesparelser ikke kan opfyldes på rentabel eller fugtteknisk forsvarlig måde. Hvis energimæssige forbedringer således alene kan ske ved indvendig efterisolering, men dette ikke kan udføres teknisk forsvarligt, eller efterisoleringen vil medføre et indeklima, der ikke lever op til de gældende regler, vil der i den konkrete situation ikke være krav om, at der foretages energimæssige forbedringer. Der kan med hjemmel i byggelovens 22 dispenseres fra bestemmelserne i kap og kap , stk. 2, hvis det skønnes foreneligt med hensynene bag bestemmelserne. Dispensation kan eksempelvis meddeles, hvis en tilsvarende energibesparelse kan opnås på anden måde. Energiguide for fredede og bevaringsværdige bygninger, Bygningskultur Danmark 2010, indeholder eksempler på energibesparende løsninger som ikke går på kompromis med husets historiske og kulturelle kvaliteter Stk.1. Ved ombygning og andre forandringer i bygninger skal rentable energibesparelser i kapitel 7.4.2, stk. 1 og kapitel 8 gennemføres. Bestemmelserne vedrører isolering af ydervægge, gulve, tagkonstruktioner og vinduer mv. samt ændringer af installationer. Kravet gælder kun for den bygningsdel eller installation, der er omfattet af ændringen. (7.4.1, stk. 1) Artikel 7 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/31 af 19. maj 2010 om bygningers energimæssige ydeevne (omarbejdning) opfyldes af bestemmelserne i dette kapitel. Malerbehandling, pudsning af facader, lapning af huller i tagdækningen og hulmursisolering er ændringer, som ikke udløser krav om gennemførelse af rentable energibesparelser. Der henvises til Energistyrelsens vejledning om ofte rentable konstruktioner. 44
45 Stk. 2. Stk. 2. Ved udskiftning af bygningsdele eller installationer skal bestemmelserne i kap 7.4.2, stk. 1 og stk. 3-6, og kap. 8 opfyldes uanset rentabilitet. (7.4.1, stk. 2.) Ved udskiftning forstås f.eks. et helt nyt facadeparti, en ny tagkonstruktion inklusiv tagdækning, spær, isolering og loft, udskiftning af et vindue, en cirkulationspumpe eller et kedelanlæg Enkeltforanstaltninger ved ombygning, vedligeholdelse og udskiftning NB! Vær opmærksom på.4.2 stk. 2 Skema over U-værdier W/m²K Ydervægge og kældervægge mod jord 0,18 0,20 Skillevægge og etageadskillelser mod rum, der er uopvarmede eller opvarmet til en temperatur, der er mere end 5 K lavere end temperaturen i det aktuelle rum. Terrændæk, kældergulve mod jord og etageadskillelserover det fri eller ventileret kryberum. Loft- og tagkonstruktioner, herunder skunkvægge, flade tage og skråvægge direkte mod tag. 0,40 0,10 0,12 0, Porte 1,65 1,80 Yderdøre, lemme, nye forsatsvinduer og ovenlyskupler 1,40 1,65 Renoverede forsatsvinduer 1,65 Linjetab W/mK Fundamenter. 0,12 Samling mellem ydervæg, vinduer eller yderdøre, porte og lemme. Samling mellem tagkonstruktion og ovenlysvinduer eller ovenlyskupler. 0,03 0,10 45
46 ..4.2 Enkeltforanstaltninger ved ombygning, vedligeholdelse og udskiftning.4.2 stk. 2 Skema over U-værdier W/m²K Ca. isoleringstykkelse Ydervægge og kældervægge mod jord 0,18 0, mm Skillevægge og etageadskillelser mod rum, der er uopvarmede eller opvarmet til en temperatur, der er mere end 5 K lavere end temperaturen i det aktuelle rum. Terrændæk, kældergulve mod jord og etageadskillelserover det fri eller ventileret kryberum. Loft- og tagkonstruktioner, herunder skunkvægge, flade tage og skråvægge direkte mod tag. Porte 1,65 1,80 Yderdøre, lemme, nye forsatsvinduer og ovenlyskupler 0,40 75 mm 0,10 0, mm 0, mm NB! husk træ % 1,40 1,65 Renoverede forsatsvinduer 1,65 Linjetab W/mK Fundamenter. 0,12 Samling mellem ydervæg, vinduer eller yderdøre, porte og lemme. Samling mellem tagkonstruktion og ovenlysvinduer eller ovenlyskupler. 0,03 0,10. Indeklima Stk. 4. I særlige tilfælde med komplicerede bygningskonstruktioner kan de tiltag, der er beskrevet i bilag 6 ikke gennemføres på rentabel vis. Her skal der så foretages en eftervisning af den manglende rentabilitet. (7.4.1, stk. 4) Bygningsmæssige foranstaltninger, hvor årlig besparelse gange levetid divideret med investering er større end 1,33, kan anses for rentable. Dette kan også udtrykkes således, at foranstaltningen skal være tilbagebetalt inden for 75 pct. af den forventede levetid. Har et arbejde f.eks. en levetid på 40 år, skal investeringen være tjent hjem på 30 år. De beregningsmæssige levetider fremgår af bilag 6. 46
47 Levetidsmodel 6. Tabel 2. Levetider der kan anvendes ved beregning af rentabiliteten: Energibesparende tiltag Levetid i år Efterisolering af bygningsdele 40 Vinduer samt forsatsrammer og koblede ramme 30 Varmeanlæg, radiatorer og gulvvarme samt ventilationskanaler og armaturer inklusive isolering Varmeproducerende anlæg mv., f.eks. kedler, varmepumper, solvarmeanlæg, ventilationsaggregater Belysningsarmaturer 15 Automatik til varme og klimaanlæg 15 Fugetætningsarbejder Energikrav i BR 2010 til eksisterende bygninger Rentabilitet: Jf. BR anses Bygningsmæssige foranstaltninger, hvor (besparelse x levetid / investering > 1,33) for rentable. besparelse x levetid > 1,33 investering NB! Rentabilitetskriteriet på 1,33 kan blive justeret 47
48 . Det var en gennemgang af BR 2015 I bilag 6. Illustrationer af konstruktioner der er rentable eller u-rentable. Dateret 5. januar og Stk. 2. Byggetekniske forhold kan indebære, at bestemmelserne i kap , stk. 1 ikke kan opfyldes på rentabel eller fugtteknisk forsvarlig måde. Der kan imidlertid være et mindre omfattende arbejde, der nedbringer energibehovet. Det er så dette arbejde, der skal gennemføres. (7.4.2, stk. 2) Et eksempel på en foranstaltning, som ikke opfylder stk. 1, er hulmursisolering. Her vil opfyldelsen nødvendiggøre en udvendig efterisolering med en ny regnskærm. Denne foranstaltning er måske ikke rentabel i den aktuelle sag, hvorimod hulmursisoleringen, der er et mindre omfattende arbejde, kan være meget rentabel. Hulmursisoleringen skal derfor gennemføres. 48
49 . BR10.4 og 7.6 Generelt Stk. 3 (Krav ved ombygning og andre forandringer i bygningen) Ved udskiftning af vinduer og ovenlysvinduer skal kravene i kap. 7.6, stk. 2-4 overholdes. 7.6 stk. 2 For vinduer og glasydervægge må energitilskuddet ikke være mindre end -17 kwh/m² pr. år. 7.6 Stk. 3 For ovenlysvinduer må energitilskuddet ikke være mindre end 0 kwh/m² pr. år. (7.6, stk. 2-3) Beregning af energitilskuddet for vinduer og ovenlysvinduer sker på grundlag af bilag 6. Kravet gælder for et referencevindue på 1,23 m x 1,48 m forsynet med producentens standardrude. For et vindue udformet f.eks. som dannebrogsvindue eller forsynet med friskluftsventil benyttes ligeledes kravet for referencevinduet, forudsat vinduet forsynes producentens standardrude.. Energimærkning facadevinduer Den nye mærkningsordning bygger på et referencevindues energitilskud Eref, der beregnes som beskrevet i bilag 6, del 1.1. Som et led i energimærkningsordningen udstedes der et energimærkningscertifikat for facadevinduer. Med tildeling af certifikat attesteres det bl.a.: at vinduesproducenten kan beregne produktets aktuelle energidata, at vinduesproducenten dokumentation kontrolleres 1. gang årligt af et uvildigt organ samt at der foreligger dokumentation i form af testrapporter fra et notificeret organ Klasse B svare til kravet i Klasse A forventes at ville svare til kravet i BR20 Klasse C eller lavere gælder for byggeri der ikke er omfattet af energikrav. Mærkningen kan (alene) anvendes ved udskiftning af eksisterende facade- og ovenlysvinduer. Energitilskud Eref (kwh/m² pr.år.) Klasser 0 Eref A -17 Eref < 0 B -33 Eref < -17 C -55 Eref < -33 D -60 Eref < -55 E Eref < 60 F G 49
50 . NY BESTEMMELSE Energirammer for eksisterende bygninger Generelt Vejledning Stk. 1 Alternativt til kravene i kap 7.4.1, stk. 1, kan kravene til ombygning opfyldes ved at overholde energirammerne for eksisterende bygninger. Eftervisningen sker på grundlag af SBi-anvisning 213, Bygningers energibehov. Stk. 2 For at opfylde renoveringsklasserne, skal behovet for tilført energi mindst forbedres med 30 kwh/m² pr. år. Stk. 3 Der skal være en andel af vedvarende energi i den samlede energiforsyning til bygninger. Stk. 4 Ved anvendelse af renoveringsklasse 1 skal kravene til indeklimaet i kap. (6) 6.2, og overholdes ( , stk. 1) Eftervisning sker på grundlag af en forenklet beregningsmetode, hvor der anvendes månedsmiddelværdier for vejrdata mv. Se bilag 6. Kravene til udskiftninger af bygningsdele eller installationer i kap , stk. 2, skal stadig overholdes.. NY BESTEMMELSE Energirammer for eksisterende bygninger Energirammer for boliger, kollegier, hoteller og lignende. Stk. 1 En bygning kan klassificeres som renoverings-klasse 2, når det samlede behov for tilført energi til opvarmning, ventilation, køling og varmt brugsvand pr. m² opvarmet etageareal ikke overstiger 110 kwh/m² pr. år tillagt 3200 kwh pr. år divideret med det opvarmede etageareal Stk. 2 En bygning kan klassificeres som renoverings-klasse 1, når det samlede behov for tilført energi til opvarmning, ventilation, køling og varmt brugsvand pr. m² opvarmet etageareal ikke overstiger 52,5 kwh/m² pr. år tillagt 1650 kwh pr. år divideret med det opvarmede etageareal Vejledning ( , stk. 1) For boliger, kollegier, hoteller o.lign. kan energirammen til renoveringsklasse 2 udtrykkes således: ( /A) kwh/m2 pr. år, hvor A er det opvarmede etageareal. ( , stk. 2) For boliger, kollegier, hoteller og lignende kan energirammen til renoveringsklasse 1 udtrykkes således: (52,5+1650/A) kwh/m2 pr. år, hvor A er det opvarmede etageareal. 50
51 . Energirammer for boliger, kollegier, hoteller og lignende. Tabel 1 Bygningens placering på energimærkningsskalaen Energimærknings-skala Eksisterende energibehov Udtryk Grænseværdi [kwh/m²] A2020 <20 20,0 A2015 < 30, / A 36,9 A2010 Renoveringsenergiklasse 1. < 52, / A 63,9 B < 70, / A 71,1 C Renoveringsenergiklasse 2. < / A 132,1 D < / A 179,0 E < / A 225,9 F < / A 284,8 G 335,6 kwh/m² > / A 284,8. NY BESTEMMELSE Energirammer for eksisterende bygninger Energirammer for kontorer, skoler, institutioner og lignende. Stk. 1 En bygning kan klassificeres som renoverings-klasse 2, når det samlede behov for tilført energi til opvarmning, ventilation, køling og varmt brugsvand pr. m² opvarmet etageareal ikke overstiger 135 kwh/m² pr. år tillagt 3200 kwh pr. år divideret med det opvarmede etageareal. Stk. 2 En bygning kan klassificeres som renoverings-klasse 1, når det samlede behov for tilført energi til opvarmning, ventilation, køling, varmt brugsvand og belysning pr. m² opvarmet etageareal ikke overstiger 71,3 kwh/m² pr. år tillagt 1650 kwh pr. år divideret med det opvarmede etageareal. Vejledning ( , stk. 1) For kontorer, skoler, institutioner og andre bygninger kan energirammen til renoveringsklasse 2 udtrykkes således: ( /A) kwh/m² pr. år, hvor A er det opvarmede etageareal. ( , stk. 2) For kontorer, skoler, institutioner og andre bygninger kan energirammen til renoveringsklasse 1 udtrykkes således: (71, /A) kwh/m² pr. år, hvor A er det opvarmede etageareal. 51
52 . BR10.5 Sommerhuse Stk. 1 Sommerhuse og tilbygninger til sommerhuse skal opfylde følgende krav til U-værdier og linjetab: (7.5, stk. 1) U-værdier for vinduer, yderdøre, ovenlysvinduer, glasydervægge, glastage og ovenlyskupler gælder for den faktiske størrelse. Tabel 5. Sommerhuse og tilbygninger til sommerhuse skal opfylde følgende krav til U-værdier og linjetab: Skema over U-værdier U-værdiW/ m 2 K Ydervægge og kældervægge mod jord. 0,25 Skillevægge og etageadskillelser mod rum, der er uopvarmede. 0,40 Terrændæk, kældergulve mod jord og etageadskillelser over det fri eller ventileret kryberum. Loft- og tagkonstruktion, herunder skunkvægge samt flade tage. Vinduer, yderdøre, ovenlysvinduer og ovenlyskupler mod det fri eller mod rum, der er uopvarmede. Linjetab 0,15 0,15 1,80 W/mK Fundamenter. 0,15 Samling mellem ydervæg, vinduer eller yderdøre,porte og lemme. 0,03 Samling mellem tagkonstruktion og vinduer i tag 0,10. BR10.5 Sommerhuse Stk. 2 U-værdier og linjetab i kap. 7.5, stk. 1 gælder under betingelse af, at det samlede areal af vinduer og yderdøre, herunder ovenlysvinduer og ovenlyskupler, glasydervægge, glastage og lemme mod det fri højst udgør 30 pct. af det opvarmede etageareal. Stk. 3 Værdierne kan fraviges, såfremt det dimensionerende varmetab ved transmission ikke derved bliver større, end hvis kravene i kap. 7.5, stk. 1-2 var opfyldt. Stk. 4 Ved ombygning, vedligeholdelse og udskiftning gælder de i stk. 1 angivne krav under forudsætning af den fornødne rentabilitet. Rentabiliteten vurderes som i kap , stk.1. (7.5, stk. 4) Ved vurdering af rentabiliteten betragtes sommerhuset som værende i brug som bolig også i vinterhalvåret. 52
53 . Bjælkehuse og tilsvarende Billede fjernet.5 Stk. 4 I sommerhuse kan massive ydervægge af f.eks. træ eller letbeton eller teglblokke med U-værdi bedre end 0,50 W/m²K dog anvendes under forudsætning af, at varmetabsrammen i kap. 7.5 stk. 3 er opfyldt. (7.5, stk. 4) Bestemmelsen muliggør anvendelsen ydervægge af massivt tømmer til sommerhuse uden isolering, ligesom letbeton eller massivt blokmurværk kan anvendes hertil....6 Mindste varmeisolering Stk. 1 Benyttes energirammen i kap. 7.2, varmetabsrammen i kap eller sommerhusbestemmelserne i kap.7.5, stk. 3, skal de enkelte bygningsdele isoleres svarende til, at varmetabene gennem dem ikke overstiger værdierne i nedenstående tabel. (7.6 Stk. 1) Kravet om mindste varmeisolering skyldes ikke alene et ønske om energibesparelse, men er også relateret til komfort og risiko for kondens. De angivne mindste varmetab gælder for hele bygningsdelen. Eventuelle kuldebroer i bygningsdelen skal således regnes med. DS 418 Beregning af bygningers varmetab indeholder beskrivelser af typiske kuldebroer og deres betydning for varmetabet. For vinduer og yderdøre herunder porte, glasvægge og lemme beregnes transmissionsarealet af efter DS 418. De angivne U-værdier gælder således for den samlede bygningsdel inklusiv ramme og karm. (Ved vurdering af forskelle i opvarmning mellem to rum betyder kravet om 5 K det samme som 5 C). Tabel 6. Mindstekrav: Skema over U-værdier U- værdiw/ m2 K Ydervægge og kældervægge mod jord. 0,30 Skillevægge og etageadskillelser mod rum, der er uopvarmede eller opvarmet til en temperatur, der er mere end 8K lavere end temperaturen i det aktuelle rum. Terrændæk, kældergulve mod jord og etageadskillelser over det fri eller ventileret kryberum. Etageadskillelser undergulve med gulvvarme mod rum, der er opvarmede. Loft- og tagkonstruktioner, herunder skunkvægge, fladetage og skråvægge direkte mod tag. 0,40 0,20 0,50 0,20 Yderdøre uden glas 1,40 Yderdøre med glas 1,50 For yderdøre, porte og lemme mod det fri eller mod rum, der er uopvarmede og disse samt glasvægge og vinduer mod rum opvarmet til en temperatur, der er 5 K eller lavere end temperaturen i det aktuelle rum. 1,80 Ovenlyskupler 1,40 Isolerede partier i glasydervægge og vinduer 0,60 Etageadskillelser og vægge mod fryserum 0,15 Etageadskillelser og vægge mod kølerum 0,25 Linjetab W/mK Fundamenter omkring rum, der opvarmes til mindst 5 C. 0,40 Fundamenter omkring gulve med gulvvarme. 0,20 Samling mellem ydervæg, vinduer, yderdøre, porte og lemme. 0,06 Samling mellem tagkonstruktion og ovenlysvinduer eller ovenlyskupler. 0,20 53
54 i BR 2015 Generelt for bilag 6: Vinduesberegning: Kun mindre redaktionelle revisioner. 6, Vinduer mv. Tilføjelse: Glasydervægge og glastage For facader jf. EN 13830, Curtain Walling, og glastage, beregner facadeproducenten energitilskud-det som for vinduer. Dog beregnes Eref fra profilsystemets centerlinjer i et fast og et oplukkeligt felt (hvis et sådant findes) i størrelsen 1,230 x 1,480 m. For glastage beregner producenten energitilskuddet som for ovenlysvinduer. Dog beregnes Eref fra profilsystemets centerlinjer i et fast og et oplukkeligt felt (hvis et sådant findes) i størrelsen 1,230 x 1,480 m. Store facadepartier af glas kan medføre problemer med overtemperaturer på solrige dage. Derfor bør der i mange tilfælde også foretages en vurdering af et evt. behov for solafskærmning.. Installationer. Installationer Billede fjernet 54
55 . Installationer Fra nationale krav til EU krav Energikrav til installationsanlæggene Der er i energikrav til forskellige typer af anlæg. Det er producenterne, der skal sikre, at deres anlæg lever op til kravene. Disse krav gælder på tværs af EU og kaldes eco-designkrav. I er der henvisninger til de EU-forordninger, der beskriver eco-designkravene. Det betyder, at en række af de specifikke energikrav til installationer ikke længere er beskrevet direkte i Bygningsreglementet. Da der er kommet nye ecodesignkrav siden BR10, er kravene til en række af de tekniske anlæg skærpet i. Skærpelserne er dog ikke markante i Danmark, og visse steder er de endda blevet lempet, fordi der i BR10 i forvejen var høje krav til anlæggene. Hvad er Ecodesign? Ecodesign skal forstås som miljøvenligt produkt design der har til formål at reducere påvirkningen af vores miljø i hele produktets levetid.. Installationer Farvel til fossile brændsler Ingen oliekedler i nye bygninger, men stadig i eksisterende I er der forbud mod centralvarmekedler beregnet til fyring med naturgas eller fossil olie i ny bebyggelse. Det medfører bl.a., at der i nye bygninger ikke må anvendes oliekedler. I eksisterende bygninger er det fortsat muligt at anvende oliekedler. BR 2015 kap stk 6 undtagen naturgas hvor kommunen (før januar 13) har besluttet at der skal være mulighed for naturgasforsyning jf stk
56 . Installationer Andre ændringer Præciseret, at alt i installationen skal isoleres også ved renovering inkl. ventilationsanlæg, fordeler-rør, shunte, fjernvarmeunits mv. (DS 452, Termisk isolering af tekniske installationer) Køl: Der gælder nu tilsvarende krav til køling som til varme (dimensionering, styring, udførelse og drift: DS 469, Varme og køleanlæg i bygninger) Præciseret, at der er krav om individuel regulering af rumtemperatur i nybyggeri 56
57 57
58 15,4 0 C 58
59 En tæt dampspærre, en udfordring eller en umulighed? 59
Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer
Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer Membran-Erfa møde om Fundamenter, sokler og kælderkonstruktioner - fugtspærrer, radonforebyggelse og geotekstiler Orientering om BR10
Læs mereBR10. Membran-Erfa møde om Tætte Tage. Orientering om BR10 s krav til energiforbedringer ved tagrenoveringer: samt Sikker oplægning af undertage.
Membran-Erfa møde om Tætte Tage Orientering om s krav til energiforbedringer ved tagrenoveringer: samt Sikker oplægning af undertage. Sted: GI, Ny Kongensgade 15, København K. Dato: Onsdag den 14. maj
Læs mereVindues- og Facadedag 2015
Vindues- og Facadedag 2015 Orientering om BR2015 og 2020 på baggrund af Energistyrelsens udsendte høringsudgave samt - lancering af den frivillige bæredygtighedsklasse Ved Niels Strange/Dansk Byggeri Sted:
Læs mereFup og fakta om BR15 energibestemmelser krav og muligheder mm.
Fup og fakta om BR15 energibestemmelser krav og muligheder mm. Holbæk Erhvervsforum m.fl. Temadag om Energioptimeret byggeri. Holbæk den 9. oktober 2012 Dansk Byggeri/ v. Niels Strange Byggeloven Bygningsreglementet
Læs mereBYGNINGSREGLEMENT 2015 BR
BYGNINGSREGLEMENT 2015 IKRAFTTRÆDEN Bygningsreglement 2015 trådte i kraft den 1. januar 2016. Bygningsreglementet har dog en overgangsperiode på et halvt år, hvilket betyder, at det frem til 30. juni er
Læs mereByggeri 2011. Enfamiliehuse, rækkehuse, sommerhuse m.m. Vejledning 6. Energikrav jf. BR10
Byggeri 2011 Enfamiliehuse, rækkehuse, tilbygninger, sommerhuse m.m. Vejledning 6 Energikrav jf. BR10 Skærpede energikrav i BR10 BR10 fokuserer primært på nedbringelse af energiforbruget i bygninger med
Læs mereVejledning 5. Energikrav jf. BR10. Enfamiliehuse. Rækkehuse. Tilbygninger. Sommerhuse m.m. Teknik og Miljø
Teknik og Miljø Vejledning 5 Energikrav jf. BR10 Enfamiliehuse Rækkehuse Tilbygninger Sommerhuse m.m. Slagelse Kommune Teknik og Miljø Byggeri Dahlsvej 3 4220 Korsør November 2015 Redaktion: Ingelise Rask
Læs mereBygningsreglementets energikrav til eksisterende bygninger v/ejner Jerking, Energistyrelsen
Bygningsreglementets energikrav til eksisterende bygninger v/ejner Jerking, Energistyrelsen REGULERING AF BYGGERIETS ENERGIFORBRUG Bygningsreglementet (BR10) Energikrav til bygnings- dele og komponenter.
Læs mereDer stilles forskellige krav til varmeisolering, afhængig af om der er tale om nybyggeri, tilbygninger eller ombygning.
Energiforbrug Der stilles forskellige krav til varmeisolering, afhængig af om der er tale om nybyggeri, tilbygninger eller ombygning. Varmeisolering - nybyggeri Et nybyggeri er isoleringsmæssigt i orden,
Læs mereOmbygning, vedligeholdelse og udskiftning BR 10, kap. 7.4
Klimaperspektivet udskiftning BR 10, kap. 7.4 Stk. 1: Energibesparelser skal gennemføres, hvis ombygning eller ændringer vedrører klimaskærmen. Enkeltforanstaltninger vedrører kun den del af klimaskærmen,
Læs mereBygningsreglement 10 Energi
Bygningsreglement 10 Energi Regeringens strategi for reduktion af energiforbruget i bygninger. April 2009 22 initiativer indenfor: Nye bygninger Eksisterende bygninger Andre initiativer Nye bygninger 1.
Læs mereNyhedsbrev fra Byggeriets Energiforum
Nyhedsbrev fra Byggeriets Energiforum Så blev det igen tid til at udsende et nyhedsbrev fra Energitjenestens særlige indsats rettet imod byggeriets parter. Indsatsen har fået nyt navn: Byggeriets Energiforum.
Læs mereNye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode
Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode Energirigtige bygningsinstallationer (BR 2005!!) 26. oktober hhv. 9. november 2005 Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut,
Læs mere7. Energiforbrug. 7.1 Generelt. 7.2 Energirammer for nye bygninger. 7.3 Ændret anvendelse og tilbygninger
Page 1 of 20 Bygningsreglementet (http://www.ebst.dk/bygningsreglementet.dk/br10_00/0/42)» 7. Energiforbrug (http://www.ebst.dk/bygningsreglementet.dk/br10_00_id104/0/42) 7. Energiforbrug 7.1 Generelt
Læs mereBYGNINGSREGLEMENT. Bygninger skal opføres, så unødvendigt energiforbrug undgås, samtidig med at sundhedsmæssige forhold er i orden.
BYGNINGSREGLEMENT 2015 Leca løsninger, der kan anvendes til at hjælpe med at opfylde kravene i bygningsreglement 2015 Bygninger skal opføres, så unødvendigt energiforbrug undgås, samtidig med at sundhedsmæssige
Læs mereEU direktivet og energirammen
EU direktivet og energirammen Kort fortalt Intelligente komponenter som element i den nye energiramme 23. august 2006 Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Energi og miljø Nye energikrav
Læs mereNyt tillæg til BR95 og BR-S98. ændrede krav til dansk byggeri
Nyt tillæg til BR95 og BR-S98 ændrede krav til dansk byggeri De nye energikrav vil ændre dansk byggeri På de følgende sider får du et overblik over de vigtigste ændringer i de nye energibestemmelser. På
Læs mereBR10 v/ Helle Vilsner, Rockwool
BR10 v/ 1 Helle Vilsner, Rockwool BR10 BR10 teori og praksis 2 BR10 og baggrund for BR10 Begreber Nyt i BR10 + lidt gammelt Renoveringsregler Bilag 6, hvad er rentabelt? Fremtid BR10 konsekvenser Hvad
Læs mereCheckliste for nye bygninger
Checkliste for nye bygninger Bygningsreglement 2015 Bygningens tæthed Krav til bygningens tæthed i rum opvarmet > 15 C. Hvis der ikke foreligger prøveresultater for prøvning af luftskiftet anvendes 1,5
Læs mereTillæg 9 til Bygningsreglement for småhuse
1 Tillæg 9 til Bygningsreglement for småhuse 1998 Erhvervs- og Byggestyrelsen 2 Tillæg 9 til Bygningsreglement for småhuse 1998 3 I Bygningsreglement for småhuse, der trådte i kraft den 15. september 1998,
Læs mereKapitel 7. Grønnere byggeri med mindre energiforbrug. Komforthusene i Skibet, Vejle
Kapitel 7 Grønnere byggeri med mindre energiforbrug Komforthusene i Skibet, Vejle 7. ENERGIFORBRUG - baggrund Regeringens strategi for reduktion af energiforbruget 1) 22 initiativer indenfor: Nybyggeri
Læs mere1. Der skal kun laves energirammeberegninger ved nybyggeri!
Nyhedsbrev den 5. maj 2006 Energiregler i de nye tillæg hvad GÆLDER lige nu. Allerførst: Der er INGEN ændringer på U-værdier og mindstekrav. Der er udelukkende ændringer i, hvornår der skal foretages energirammeberegninger,
Læs mereEnergikravene i BR15. En kvikguide til byggefagfolk om Bygningsreglementet 2015
Energikravene i BR15 En kvikguide til byggefagfolk om Bygningsreglementet 2015 Energikravene i BR15 Indhold Version 4, december 2015 Energikravene i Bygningsreglementet... 3 Hvilke energikrav stiller BR15?...
Læs mereEnergikravene i BR15. En kvikguide til byggefagfolk om Bygningsreglementet 2015
En kvikguide til byggefagfolk om Bygningsreglementet 2015 Indhold Version 4, december 2015 Energikravene i Bygningsreglementet... 3 Hvilke energikrav stiller BR15?... 4 Tænk altid i energi og indeklima...
Læs mereBekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om bygningsreglement 2018 (BR18)
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om bygningsreglement 2018 (BR18) I bekendtgørelse nr. 1615 af 13. december 2017 om bygningsreglement 2018 (BR18), foretages følgende ændringer: 1 1. 6, stk.
Læs mereCheckliste for nye bygninger BR10
Checkliste for nye bygninger Bygningens tæthed. Krav til bygningens tæthed i rum opvarmet > 15 C. Hvis der ikke foreligger prøveresultater for prøvning af luftskiftet anvendes 1,5 l/s pr. m² ved 50 Pa.
Læs mereVi er glade for, at I vil hjælpe os ved at udfylde spørgeskemaet. Vi håber, at I kan nå at svare senest fredag d. 29. november 2013.
Side 1 af 23 Kære kollega, Vi er glade for, at I vil hjælpe os ved at udfylde spørgeskemaet. Vi håber, at I kan nå at svare senest fredag d. 29. november 2013. Det er vigtigt, at I svarer ud fra jeres
Læs mereBR15 høringsudkast. Ombygning. Niels Hørby, EnergiTjenesten
BR15 høringsudkast Ombygning Niels Hørby, EnergiTjenesten Komponentkrav ved ombygning Bygningsdel Ydervægge Terrændæk Loft og tag Komponentkrav: U-værdi / isoleringstykkelse 0,15 W/m 2 K (ca. 250 mm isolering)
Læs mereDe nye energibestemmelser og deres konsekvenser
De nye energibestemmelser og deres konsekvenser Energirammen og energieffektivisering: Nye muligheder med intelligente komponenter 1. juni 2006 Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Energi
Læs mereNye energibestemmelser i bygningsreglementet
Nye energibestemmelser i bygningsreglementet SBi, Hørsholm, 29. november 2005 Kim B. Wittchen Afdelingen for Energi og Miljø Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Nye energikrav i BR 95 og BR-S 98 Nye energikrav
Læs mere7. Bygningsreglement 2015 (Energiforbrug 01.01.2015)
7. Bygningsreglement 2015 (Energiforbrug 01.01.2015) MØLLER & ROSENØRN Byggerådgivning Logistik Arkitektgruppe 7.1 Generelt 7.2 Energirammer for nye bygninger 7.3 Ændret anvendelse og tilbygninger 7.4
Læs mereSAMMENFATNING I forbindelse med større ombygning og renovering af Den Gamle Remisehal konkluderes følgende til opfyldelse af energibestemmelserne.
NOTAT Sag: De Nye Remiser Sagsnr.: 08.112 Emne: Opfyldelse af energibestemmelser for Dato: 28/05/2009 Den Gamle Remisehal Enghavevej 82 Til: Ebbe Wæhrens Fra: Fredrik Emil Nors SAMMENFATNING I forbindelse
Læs mereBR 08 De vigtigste ændringer. Bygherreforeningen, januar 08 v/ Ejner Jerking
BR 08 De vigtigste ændringer Bygherreforeningen, januar 08 v/ Ejner Jerking Bygningsreglement 2008 BR 08 erstatter: BR 95 + 15 tillæg BR-S 98 + 12 tillæg Ikrafttræden 1. februar Overgangsperiode til 1.
Læs merestig belysning i arbejdslokaler, skal disse standarder benyttes.
28. juni 2010 87 stig belysning i arbejdslokaler, skal disse standarder benyttes. Arbejdsrum mv. og fælles adgangsveje skal forsynes med energieffektiv belysning. Hvis der er tilstrækkeligt dagslys skal
Læs mereSkal du bygge nyt? NYBYGGERI
NYBYGGERI Skal du bygge nyt? Så vær opmærksom på, at nye regler er trådt i kraft fra 1. april 2006. Det kan varmt anbefales, at du allierer dig med en professionel såsom en rådgiver, arkitekt, energikonsulent
Læs mereHvis man fyrer med sit eget halm eller brænde fra egen skov vil de løsninger, der er anført nedenfor, ikke være rentable.
Bilag 6 Indledning Bilag 6 indeholder: 1. En oversigt over foranstaltninger som ofte er rentable at gennemføre 2. Beregningsforudsætninger knyttet til beregning af bygningers energibehov 3. Forskellige
Læs mereDet nye bygningsreglement - BR15 Claus Jacobsen
Det nye bygningsreglement - BR15 Claus Jacobsen clj@ucn.dk 7269 1547 BR15 Nybyggeri Gammel standard - klasse 2010 Det samlede behov for tilført energi til dækning af varmetab, ventilation, køling og varmt
Læs mereHvem er EnergiTjenesten?
Hvem er EnergiTjenesten? Processen for BR15 6. februar 2015 Bygningsreglementet sendes i høring 20. marts 2015 Høringsfristen udløber Sommer 2015 Forventes vedtaget i folketinget med ca. 6 måneder overlap
Læs mereSide 1 af 11 Til Du er her: Bygningsreglementet 29.08.2011 (http://www.ebst.dk/bygningsreglementet.dk/br10_02/0/42) 7. Energiforbrug (http://www.ebst.dk/bygningsreglementet.dk/br10_02_id104/0/42) Beregning
Læs mereEnergikravene i BR15. En kvikguide til byggefagfolk om Bygningsreglementet 2015
En kvikguide til byggefagfolk om Bygningsreglementet 2015 Indhold Energikravene i Bygningsreglementet... 3 Hvilke energikrav stiller BR15?... 4 Tænk altid i energi og indeklima... 5 Nybyggeri... 6 Ændret
Læs mereBygningsreglementet. Energibestemmelser. v/ Ulla M Thau. LTS-møde 25. august 2005
Bygningsreglementet Energibestemmelser v/ Ulla M Thau LTS-møde 25. august 2005 Baggrund Slide 2 Energimæssig ydeevne Den faktisk forbrugte eller forventede nødvendige energimængde til opfyldelse af de
Læs mereBygningsreglement 2015 02-07-2015 1
BR15 Bygningsreglement 2015 Udsendes primo august Ikrafttræden 1. januar 2016 02-07-2015 1 BR15 Agenda Den byggepolitiske agenda Hvordan er BR15 kommet til verden? Primære ændringer i BR15 Lavenergiklasse
Læs mereTillæg 12 til Bygningsreglement
1 Tillæg 12 til Bygningsreglement 1995 Erhvervs- og Byggestyrelsen Tillæg 12 til Bygningsreglement 1995 2 I Bygningsreglementet, der trådte i kraft den 1. april 1995 med tillæg 1, der trådte i kraft den
Læs mereLovgivning som forskriften vedrører. Senere ændringer til forskriften. Undtaget fra offentliggørelse i LT. Forskriftens fulde tekst
Tillæg 12 til Bygningsreglement 1995 BEK nr 9483 af 16/06/2005 (Gældende) LBK Nr. 452 af 24/06/1998 5 og 6 AND Nr. 267 af 15/04/2005 Lovgivning som forskriften vedrører Senere ændringer til forskriften
Læs mereBR08 betydning for byggeriet Den praktiske konsekvens af BR08 for byggeriet
BR08 betydning for byggeriet Den praktiske konsekvens af BR08 for byggeriet Dansk Betonforening - IDA Ingeniørhuset Onsdag den 12. marts 2008 Mikael Mortensen Bygningsreglement 2008 Sammenskrivning af
Læs mereEnergikravene i BR18. En kvikguide til byggefagfolk om Bygningsreglementet 2018
En kvikguide til byggefagfolk om Bygningsreglementet 2018 Udgivet marts 2018 Indhold Energikravene i Bygningsreglementet... 3 Hvilke energikrav stiller BR18?... 4 Tænk altid på energi og ventilation...
Læs mereBR10 og solvarme. Leon Buhl Teknologisk Imnstitut, Energi & Klima
Leon Buhl Teknologisk institut Energi & Klima Bygningsreglementet indeholde krav og anbefalinger omkring anvendelsen af solvarme i forbindelse med nye byggerier samt krav og anbefalinger i forbindelse
Læs mereLOVGIVNING OM RADON OG RADONSIKRING AF NYBYGGERI KRAV, ANBEFALINGER OG SIKRING TORBEN VALDBJØRN RASMUSSEN, SBI, AAU
LOVGIVNING OM RADON OG RADONSIKRING AF NYBYGGERI KRAV, ANBEFALINGER OG SIKRING TORBEN VALDBJØRN RASMUSSEN, SBI, AAU Historisk perspektiv I 1800-tallet var det kendt, at minearbejdere oftere udviklede lungekræft.
Læs mereOfte rentable konstruktioner
Ofte rentable konstruktioner Vejledning til bygningsreglementet Version 1 05.01.2016 Forord Denne vejledning er en guide til bygningsreglementets (BR15) energiregler og de løsninger, der normalt er rentable,
Læs mereEnergimærkningsordningen - lovgivning og procedurer
Energimærkningsordningen - lovgivning og procedurer Kirsten Engelund Thomsen Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Aalborg Universitet God energirådgivning - Hvordan 30. oktober 2007 Indhold Baggrunden
Læs mereLisbeth Fjordvald, bygningskonstruktør m.a.k. Aktiv i Konstruktørforeningens (KF) Nordjyllands afdeling Valgt til KF,s bestyrelse fra Nordjylland,
Lisbeth Fjordvald, bygningskonstruktør m.a.k. Aktiv i Konstruktørforeningens (KF) Nordjyllands afdeling Valgt til KF,s bestyrelse fra Nordjylland, konstitueret som næstformand Ansat hos Arkitektfirmaet
Læs mereog at de tilstødende bygværkers funktion og tilstand ikke forringes under og efter udførelsen.
BYGNINGSREGLEMENT 2018 KAPITEL 28 141 og at de tilstødende bygværkers funktion og tilstand ikke forringes under og efter udførelsen. 496 Dokumentation for de bærende konstruktioner for bygværker, som er
Læs mereBR10 energiregler BR10. Nybyggeri. Tilbygning. Ombygning. Sommerhuse. Teknik. BR10 krav Nybyggeri
70 333 777 BR10 energiregler Nybyggeri Tilbygning BR10 Ombygning Sommerhuse Teknik Nogle af de vigtigste ændringer for nybyggeri Nye energirammer 25 % lavere energiforbrug Ny lavenergiklasse 2015 Mulighed
Læs mereDS 418 Kursus U-værdi og varmetabsberegninger
DS 418 Kursus U-værdi og varmetabsberegninger Karen Margrethe Høj Janus Martin Jørgensen Niels Hørby Jørgensen Energivejledere i Energitjenesten 26.11.2008 Program for dagen 9.30 Velkomst og morgenbrød
Læs mereNye energikrav. Murværksdag 7. november 2006. Ingeniør, sektionsleder Keld Egholm Murværkscentret
Nye energikrav Murværksdag 7. november 2006 Ingeniør, sektionsleder Keld Egholm Murværkscentret Skærpede krav til varmeisolering af nye bygninger er indført i tillæggene til Bygningsreglement 1995. Ikrafttræden
Læs mereMarts Projektering af tage med tagpap. Varmeisolering. Tagpapbranchens Oplysningsråd Anvisning 31, 2. udgave TOR
312. UDGAVE Marts 2017 Projektering af tage med tagpap Varmeisolering TOR Tagpapbranchens Oplysningsråd Anvisning 31, 2. udgave TOR har til formål at udbrede kendskabet til den rette anvendelse og opbygning
Læs mereBR10 kap. 7. Energikrav til vinduer og yderdøre
BR10 kap. 7 Energikrav til vinduer og yderdøre Energikrav til vinduer iht. BR10 Indholdsfortegnelse: Side 2 Generel information Side 3 Oversigt energikrav iht. BR10 kap. 7 Side 4 Nåletræsvinduer - Forenklet
Læs mereNye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode
Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode Danvak Århus 16. november 2005 Søren Aggerholm, SBi Energi og miljø Nye energikrav i BR 95 og BR-S 98 Nye energikrav til nybyggeriet
Læs mereKlimaskærm konstruktioner og komponenter
Klimaskærm konstruktioner og komponenter Indholdsfortegnelse Klimaskærm...2 Bygningsreglementet...2 Varmetab gennem klimaskærmen...2 Transmissionstab...3 Isolering (tag, væg, gulv)...3 Isolering af nybyggeri...3
Læs mereNaturlig contra mekanisk ventilation
Naturlig contra mekanisk ventilation Energibehov og ventilation Tirsdag 28. oktober 2008 i Aalborg IDA - Energitjenesten - AAU Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Energi og miljø Nye energikrav
Læs mereKort og godt om ombygningsreglerne i BR2010
Her gælder ombygningskravene Bestemmelserne omfatter ikke Ombygning kombineret med ændret anvendelse. Sagen hører til under tilbygningsreglerne. Udvidelse af arealet, herunder udnyttelse af loftrum og
Læs mereFunktionsanalyser Bygningsdele ETAGEBOLIGER BORGERGADE
sanalyser Bygningsdele Indhold YDER FUNDAMENTER... 8 SKITSER... 8 UDSEENDE... 8 FUNKTION... 8 STYRKE / STIVHED... 8 BRAND... 8 ISOLERING... 8 LYD... 8 FUGT... 8 ØVRIGE KRAV... 9 INDER FUNDAMENTER... 10
Læs mereBR15. Bygningsreglement 2015. Ikrafttræden 1. januar 2016 Overgangsperiode til 1. juli 2016 Væsentligste ændringer for opvarmede bygninger
Bygningsreglement 2015 Ikrafttræden 1. januar 2016 Overgangsperiode til 1. juli 2016 Væsentligste ændringer for opvarmede bygninger BR15 18-01-2016 1 Hvem er Videncenter for energibesparelser i bygninger?
Læs mereEnergibestemmelser i bygningsreglementet. Fyraftensmøde Ærø Energi- og Miljøkontor d. 18. marts 2010
Energibestemmelser i bygningsreglementet Fyraftensmøde Ærø Energi- og Miljøkontor d. 18. marts 2010 Program Energibestemmelserne i BR08 (BR10) Ansvar for overholdelse af energikrav i bygningsreglementet
Læs mereHvordan gennemføres de nye energirammeberegninger?
Hvordan gennemføres de nye energirammeberegninger? Betons energimæssige fordele og udfordringer 6. december 2006 Søren Aggerholm, SBi Energi og miljø Artikel 3 i EU-direktivet Medlemslandene skal benytte
Læs mereINDEKLIMA OG GLAS BR-krav
INDEKLIMA OG GLAS BR-krav VEJLEDNING 1. Indledning Denne information giver en oversigt over vigtige emner, som indgår i beskrivelsen af valg af glas for at opnå et godt indeklima, primært i forbindelse
Læs meresektionen Hvornår udløser renovering krav om energibesparelse og efterisolering? BYGHERREVEJLEDNING n JULI 2013
sektionen? Hvornår udløser renovering krav om energibesparelse og efterisolering? BYGHERREVEJLEDNING n JULI 2013 2 indhold BR10, kapitel 7.4.2, stk. 1, Krav til isolering af klimaskærm og linjetab 7 4
Læs mereEnergibestemmelserne i bygningsreglementet
Energibestemmelserne i bygningsreglementet Dansk Betonforening 6. december 2006 v/ Ejner Jerking 1 Situationen i Europa Kyotoaftalen Europas afhængighed af energiimport fra politisk ustabile områder Bygninger
Læs mereModelpapir for udmøntning af lånepulje til energiinvesteringer i kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 SUU alm. del Bilag 403 Offentligt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Enhed: Sundhedsøkonomi Sagsbeh.: DEPNOU Sags nr.: 1202706 Dok. Nr.: 973862 Dato: 14.
Læs meresektionen Hvornår udløser renovering krav om energibesparelse og efterisolering? BYGHERREVEJLEDNING n JULI 2013
Dansk Byggeri er erhvervs- og arbejdsgiverorganisationen inden for byggeri, anlæg og byggeindustri. Med omkring 6.000 medlemmer spænder organisationen bredt geografisk og fagligt og dækker alle led i byggeprocessen.
Læs mereKursus i energiregler og energiberegninger
Kursus i energiregler og energiberegninger Karen Margrethe Høj Janus Martin Jørgensen Energivejledere i Energitjenesten Faktaark Dagens program 9.30 velkomst 10.00 energireglerne i bygningsreglementet
Læs mereBR18. Energikravene. Bygningsreglement 2018 Som BR 15 med nye paragraffer
BR18 Energikravene Bygningsreglement 2018 Som BR 15 med nye paragraffer (Slides Marts senest 2019opdateret december 2018) 05-04-2019 1 Ændringer i BR18 Der er ikke ændret væsentligt i energikravene i BR18
Læs mere- fugtforhold, radonsikring og energikrav samt betydningen af samarbejde, koordination samt respekt for andres arbejde
Orienteringsmøde om og krav til byggeriet - med vægt på: - fugtforhold, radonsikring og energikrav samt betydningen af samarbejde, koordination samt respekt for andres arbejde For Morsø Erhvervsråd m.fl.
Læs mereBygningsreglementet 2015
Bygningsreglementet 2015? BR15 Hvad sker der, hvad betyder det Peter Noyé Ekspertisechef, Bæredygtighed, Indeklima og Energi NIRAS Hvad laver vi indenfor indeklima og energi April 2015 Nyt BR15 2 STATUS
Læs mereKvik-tjek af husets energitilstand
UDGIVET DECEMBER 2011 Kvik-tjek af husets energitilstand Dette kvik-tjek-skema kan bruges til en hurtig vurdering af, om der er behov for energioptimering af konkrete enfamiliehuse. Du får med skemaet
Læs mereKrav og konsekvenser. BR15 CE-mærkning Energimærkning. Bygningsreglement. Eref. Solindfald. Linjetab. Layout: Carl Hammer
Bygningsreglement BR15 CE-mærkning Energimærkning Krav og konsekvenser Kongsvang Allé 37, Bygning 16, DK - 8000 Århus C Tlf: +45 7220 1822 www.dvv.dk www.vinduesindustrien.dk info@vinduesindustrien.dk
Læs mereEnergitjenesten Bornholm. Energirenovering A-Z. I Johan Lorentzen, Energivejleder
Energitjenesten Bornholm Energirenovering A-Z I Johan Lorentzen, Energivejleder Energitjenesten Bornholm Emner til i aften Få overblik før du går i gang Målsætning og bygningsreglement Krav til uværdier
Læs mereBR15 høringsudkast. Tilbygning, ændret anvendelse og sommerhuse. Niels Hørby, EnergiTjenesten
BR15 høringsudkast Tilbygning, ændret anvendelse og sommerhuse Niels Hørby, EnergiTjenesten Tilbygning og ændret anvendelse Reglerne gælder for: Tilbygning Fx en ny tagetage eller udvidelse af en bygning
Læs mereVÆrd. at VIde om Br10. BR10 Rationel vinduer TEKNISK FOLDER FOR FAGFOLK. Bygningsreglementet 2010 Information om vinduer og døre til enfamiliehuse
BR10 Rationel vinduer hjem med gode energier VÆrd at VIde om Br10 TEKNISK FOLDER FOR FAGFOLK Bygningsreglementet 2010 Information om vinduer og døre til enfamiliehuse Indhold 1. Bygningers indretning...
Læs mereRentable energibesparelser. Ved udskiftning af vinduer er det rentabelt at anvende vinduer, der opfylder bestemmelserne i kap 7.6.
Bilag 6 indeholder: Rentable energibesparelser Bilag 6 1. 2. 3. 4. 5. Levetider der kan anvendes ved beregning af rentabiliteten Beregning af energitilskud for vinduer Beregningsforudsætninger knyttet
Læs mereTermografi inspektion af bygning. Af www.termo-service.dk
Termografi inspektion af bygning Af www.termo-service.dk Bygnings data: Boligareal i undersøgt bygning: 172 m² Inde temperatur målt i bygning: Ca. 24 C Ude temperatur: Målt til ca. -2 C Temperatur differences
Læs mereEffektiv varmeisolering. Komplet facadeisoleringssystem!
Effektiv varmeisolering. Komplet facadeisoleringssystem! Med alle komponenter til facadeløsninger, der efterfølgende fremtræder med murstensoverflade. For både nybyggeri og renoveringsprojekter. Isolering
Læs mereEnergirigtigt byggeri Status og fremtiden
Energirigtigt byggeri Status og fremtiden Foreningen Bæredygtige Byer og Bygninger Torsdag 22. marts 2007 Århus Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Energi og miljø Nye energikrav i Bygningsreglementet
Læs mereVELKOMMEN. Til tredje møde i netværksgruppen ETAGEBOLIGER (EJER, LEJER), ANDELSBOLIGER OG ALMENE BOLIGER - EN DEL AF NETVÆRK FOR ENERGIRENOVERING
VELKOMMEN Til tredje møde i netværksgruppen ETAGEBOLIGER (EJER, LEJER), ANDELSBOLIGER OG ALMENE BOLIGER - EN DEL AF NETVÆRK FOR ENERGIRENOVERING DAGENS PROGRAM 12.00 12.10 Velkomst Opsamling fra sidst:
Læs mereBondehuset. Energirigtig
Energirigtig renovering Bondehuset Se hvor bondehuset typisk kan renoveres Få bedre komfort og spar penge på varmeregningen hvert år Reducer din udledning af drivhusgasser Få et bedre energimærke og en
Læs mereafsnit 14 Lovgivning og bygningsreglement
236 afsnit 14 Lovgivning og bygningsreglement Indhold: 14.1 Lovgivning og produktsikkerhed.............. 238-239 14.2 Bygningsreglementet... 240-243 237 13 14.1 Lovgivning og produktsikkerhed Produktansvar
Læs mereErfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet
Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet Møde i Lysteknisk Selskab 7. februar 2007. Jens Eg Rahbek Installationer, IT og Indeklima COWI A/S Parallelvej 2 2800 Lyngby 45 97 10 63 jgr@cowi.dk
Læs mereBekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om offentliggørelse af bygningsreglement 2010 (BR10)
BEK nr 792 af 29/06/2011 (Historisk) Udskriftsdato: 30. januar 2017 Ministerium: Transport- og Bygningsministeriet Journalnummer: Økonomi- og Erhvervsmin. Erhvervs- og Byggestyrelsen, j.nr. 11/02824 Senere
Læs mereLys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører
Lys og Energi Bygningsreglementets energibestemmelser Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Bæredygtighed En bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende
Læs mereFå mere ud af din energirenovering. Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser
Få mere ud af din energirenovering Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser Energirenovering - hvad kan du forvente? Her er et overblik over, hvad du som beboer
Læs mereVarme tips - isoler strategisk og spar på anlægsudgifterne
4. april 2006 kde/sol Energirigtigt byggeri iht. Bygningsreglementet Varme tips - isoler strategisk og spar på anlægsudgifterne Skærpede krav til varmeisolering af nye bygninger er indført i tillæggene
Læs mereBR 2015 (HØRINGSUDGAVE) HVORDAN BLIVER KRAVENE?
BR 2015 (HØRINGSUDGAVE) HVORDAN BLIVER KRAVENE? IDA BYGNINGSFYSIK 9. MARTS 2015 SØREN AGGERHOLM SBI Indlæggets indhold Proces og tidsplan for BR15 Energirammer for nybyggeri Energirammer for eksisterende
Læs mereSPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger
SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport nyt hus Skovvejen 2 3450 Allerød Bygningens energimærke: Gyldig fra 11. maj 2015 Til den 11. maj 2025. Energimærkningsnummer 311112094
Læs mereBAGGRUND BYGNINGSREGLEMENT 2010. EU s bygningsdirektiv Dansk energipolitik. Indhold
BYGNINGSREGLEMENT 2010 KAPITEL 7. ENERGIFORBRUG + KAPITEL 8. INSTALLATIONER MED FOKUS PÅ ENERGIFORHOLD KIM B. WITTCHEN SBI, AFDELINGEN FOR ENERGI OG MILJØ 1 Indhold Baggrund for Bygningsreglementets energikrav
Læs mereANSØGNING OM BYGGETILLADELSE
ANSØGNING OM BYGGETILLADELSE ENFAMILIEHUS, SOMMERHUS, UDESTUE, GARAGE, CARPORT, UDHUS, OVERDÆKKEDE TERRASSE, DRIVHUS OG TERRASSER SOM HÆVES MERE END 30 CM OVER TERRÆN. INDHOLDSFORTEGNELSE HVORNÅR SKAL
Læs mereSPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger
SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport Fasanstien 35 4220 Korsør Bygningens energimærke: Gyldig fra 16. februar 2015 Til den 16. februar 2025. Energimærkningsnummer 311095695
Læs mereEdvard Thomsens Vej København S Telefon Fax Notat. 11.
Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon 7221 8800 Fax 7262 6790 info@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk Notat Vejledning om opførelse af sekundær bebyggelse med et samlet areal på højst
Læs mereEdvard Thomsens Vej København S Telefon Fax Notat. Dato 26.
Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon 7221 8800 Fax 7262 6790 info@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk Notat Vejledning om opførelse af sekundær bebyggelse med et samlet areal på højst
Læs mereRøde Vejmølle Parken. Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen
Røde Vejmølle Parken Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen Krav Forudsætninger Bygningen er opført 1971 Opvarmet etageareal Før 160 m2 Efter 172 m2 Derudover er der følgende arealer,
Læs mereEfteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri Bygningsreglementet - anvendelse
1 bygge/anlæg og industri 45420 Bygningsreglementet - anvendelse Undervisningsministeriet. Januar. Materialet er udviklet af bygge/anlæg og industri i samarbejde med Håndværker Akademiet ved EUC Nord.
Læs mere