Analyse af dagtilbudsområdet

Transkript

1 Velfærd Velfærdssekretariatet Sagsnr Brevid Ref. LHJ Dir. tlf Analyse af dagtilbudsområdet 21. maj Indledning Skole- og Børneudvalget har bedt forvaltningen om at udarbejde en analyse af kommunens dagtilbudsområde med henblik på at fremkomme med forslag til at sikre en fleksibel og bæredygtig dagtilbudsstruktur i forhold til kvalitet og kapacitet. Analysen tager sit afsæt i den statusbeskrivelse, som blev godkendt af udvalget den 6. maj Dagtilbudsområdet er reguleret af dagtilbudsloven og omfatter dagtilbud til børn i alderen 0 år og op til skolestart, dvs. dagpleje, vuggestuer, børnehaver og børnehuse. I Roskilde Kommune passes der 38 pct. af børn i alderen ½ - 1 år, 95 pct. af børn i alderen 1-2 år og 98 pct. af børn i alderen 2-5 år i de forskellige dagtilbud, der er beliggende i kommunen. Udviklingen på dagtilbudsområdet er gået fra krav om, at kommunerne skulle stille pasningstilbud til rådighed, til at der er kommet flere indholdsmæssige krav om, at dagtilbuddene skal præstere et decideret lærings og dannelsesmiljø for de 0-5 årige, for at skabe et godt fundament samt styrke de mindste børns læring og kompetencer. Dette er også tydeliggjort ved at området frem til 2007 var reguleret i Serviceloven, men i august 2007 fik sin egen lovgivning. Et af de centrale formål ifølge dagtilbudsloven er, at dagtilbud skal bidrage til at fremme børns trivsel, læring og udvikling af kompetencer. Der stilles i lovgivningen blandt andet krav om udarbejdelse af pædagogiske læreplaner, sprogvurdering af alle 3 årige børn og børnemiljøvurderinger. Samtidig skal dagtilbud i samarbejde med forældre og skole sikre, at der er en god og kontinuerlig overgang til skolen ved at udvikle og understøtte grundlæggende kompetencer og lysten til at lære. Med vedtagelse af folkeskolereformen bliver koblingen mellem dagtilbuddene og skolerne endnu mere vigtig, og dagtilbuddenes muligheder for at udvikle og understøtte børns læring og lysten til at lære er derfor helt central for kommunerne. I en tid med faldende børnetal er det af betydning, at den nødvendige kapacitetstilpasning sker under hensyn til, at dagtilbuddene skal have et indhold af høj kvalitet, som udvikler børnenes læring og trivsel. 2. Resume Forskningen viser, at dagtilbud af høj kvalitet har stor betydning for, hvordan børn klarer sig i skolen og senere i livet. Analysen viser, at der i dag allerede arbejdes målrettet med udviklingen af kvaliteten i Roskilde Kommunes dagtilbud. Alle dagtilbud arbejder med nogle centrale kvalitetsværktøjer, som har til hensigt at fremme og dokumentere det systematiske faglige kvalitetsarbejde, og med udviklingsindsatsen Trivsel og læring vi udvikler fremtidens dagtilbud arbejdes der målrettet med den nyeste forskning om kvalitet og barnets trivsels- og læringsmuligheder i kommunens dagtilbud.

2 Side2/10 Som en del af Trivsel og læring vi udvikler fremtidens dagtilbud er der i marts 2014 gennemført en kortlægningsundersøgelse af børnenes trivsel og læring. Resultaterne viser, at der er udviklingspunkter i forhold til børns læring og læreprocesser i dagtilbud, udvikling af alsidige pædagogiske læringsmiljøer, behov for begrænsning af støj og larm, nedbringelse af drilleri mellem børnene og inddragelse af børn i fastsættelsen af regler, som de tillægger værdi og betydning. Forvaltningen anbefaler, at resultaterne fra undersøgelsen drøftes i dialogforum på dagtilbudsområdet i efteråret 2014 med henblik på, at der efterfølgende kan udarbejdes et konkret forslag til det videre arbejde med udvikling af bæredygtige dagtilbud i forhold til kvalitet og kapacitet, og at resultaterne fra undersøgelsen anvendes, når der skal formuleres politiske mål i forbindelse med politikudviklingen på området. Samtidig med at der arbejdes målrettet med udvikling af kvaliteten i Roskilde Kommunes dagtilbud, har det hidtil været vanskeligt for forvaltningen at trække data på resultater i forhold til kvaliteten, som også er anvendelige for det enkelte dagtilbud. For bedre at kunne dokumentere kvaliteten i kommunens dagtilbud, vil forvaltningen arbejde målrettet med at opnå en systematisk dataindsamling i forhold til forskellige relevante kvalitetsparametre. De seneste år har børnetallet i Roskilde Kommune været faldende, og dermed har behovet for dagtilbudspladser været lavere end kapaciteten. Der forventes et faldende børnetal frem til 2017, hvorefter det forventes at stige svagt igen. Befolkningsprognosen viser, at der i årene fremover, er særlige udfordringer i de to pasningsdistrikter Jyllinge og Viby/Dåstrup, hvor der er flere pladser end, der er behov for, og at der i tre andre pasningsdistrikter Sydbyen, Himmelev/Trekroner og Midtvestbyen er behov for øget fleksibilitet mellem vuggestue- og børnehavepladser. I de øvrige seks pasningsdistrikter er der stort set balance mellem behov og kapacitet. For at dagtilbudsområdet bedre kan tilpasse sig udsving i behovet for pladser, anbefaler forvaltningen at fleksibiliteten mellem vuggestue- og børnehavepladser øges. Dermed vil det enkelte dagtilbud både kunne rumme vuggestue- og børnehavebørn, afhængig af det aktuelle behov. Denne fleksibilitet opnås i børnehusene, som netop har både vuggestue- og børnehavepladser. Det skal tillige sikres at dagplejen er et ligeværdigt tilbud til vuggestuepladser, hvorved det i kapacitetsplanlægning i distrikterne skal sikres, at børn fra dagplejen også kan få børnehaveplads i børnehuse. Forvaltningen foreslår, at udvalget drøfter behovet for at nedbringe antallet af pladser i Jyllinge og Viby/Dåstrup pasningsdistrikter, hvor befolkningsprognosen viser, at der i alle årene vil være et overskud af pladser. For Jyllinge gælder tillige, at der er et overskud af dagplejepladser, hvorfor det anbefales, at antallet af dagplejepladser i Jyllinge nedbringes. Skole- og Børneudvalget drøftede den 1. april 2014 de gældende kriterier for kapacitetstilpasning på dagtilbudsområdet. Forvaltningen anbefaler, at udvalget drøfter om der er behov for en justering af kriterierne for lukning af institutioner. Økonomien på dagtilbudsområdet er sammensat således, at pengene følger barnet. Det vil sige, at institutionerne får tildelt budget efter antal indmeldte børn og ikke efter hvor mange børn de er normeret til. Det betyder også, at der i de to pasningsdistrikter med faldende børnetal er flere dagtilbud, som har væsentligt færre børn indmeldt henover året, end de er normeret til. Det giver udfordringer for nogle i forhold til at få økonomien til at række, når der skal sikres en god medarbejderdækning i den fulde åbningstid og i forbindelse med fravær med videre. Der er således en større fleksibilitet for de institutioner, der har flere indmeldte børn og dermed flere medarbejder timer. For dagplejen blev der i 2013 truffet den beslutning, at dagplejens budget reguleres en gang årligt. Det vil sige, at der ikke her sker en ændring i budgettet til dagplejen, når der er færre indmeldte børn. Det blev forudsat, i

3 Side3/10 forbindelse med beregning af denne økonomimodel, at der ikke var tomme pladser, og dermed fuld dækning og fuld forældrebetaling. Når der så er tomme pladser i dagplejen betyder det, at der opstår en merudgift i forhold til det, der er forudsat i budgettet. 3. Kvalitet i dagtilbud Forskningen Der findes solid evidens for, at børns trivsel og læring i de første år, har meget stor betydning for deres læring i skolen og rækker langt ind i fremtiden. Blandt andet viser resultaterne fra et stort engelsk forskningsprojekt EPPSE (Effective Pre-school, Primary and Secondary Education Project), at dagtilbud af høj kvalitet har en væsentlig betydning for, hvordan børn klarer sig senere i livet. Danske undersøgelser peger også på, at effekten af dagtilbuddets arbejde med børns trivsel og læring kan måles 10 år efter barnet afslutter grundskolen. Grethe Kragh-Müller, som er forsker på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, peger på en række forhold, der har betydning for kvalitet i barnets læringsmuligheder: Børn skal have gode legemuligheder Der skal være udfordrende pædagogiske interaktioner mellem personale og børn både med hensyn til aktiviteter og vedvarende dialog og refleksion mellem børn og personale Børn skal have muligheder for indflydelse Forskningen viser, at rums indretning har stor betydning for børns læring og udfoldelsesmuligheder. Der er et stort pædagogisk potentiale i, at rum er dynamiske og fleksible, så de kan justeres efter behov. Det gælder om at skabe plads for legen ved at sørge for, at den kan foregå uforstyrret, og at den ikke forstyrrer omgivelserne. Derfor anbefaler Charlotte Ringsmose fra Danmarks Pædagogiske Universitet, at dagtilbuddet indrettes med forskellige legezoner, for eksempel zoner for den stille leg og zoner for leg, der har et neutralt og højt lydniveau og bevægelsesmønster. Forskningen viser ligeledes, at de pædagogiske medarbejdere er helt særlige medspillere for børnenes læring og udvikling. De tilrettelægger dagen og aktiviteterne for børnene og er dermed centrale for børnenes læringsmuligheder i dagtilbuddet. Desuden er der evidens for, at de kvaliteter som bedst understøtter børnenes sociale og kognitive udvikling er, at de voksne har en vedvarende fælles opmærksomhed med børnene, at der er en vekslen mellem børne- og vokseninitierende aktiviteter, og at personalet indretter stimulerende og fleksible læringsmiljøer i dagtilbuddene. Undervisningsministeriet identificerer med Fremtidens Dagtilbud (2012) ligeledes fire centrale pejlemærker for, hvad der skal til, for at dagtilbud kan arbejde kvalificeret med at børn i dagtilbud lærer og ikke ekskluderes fra fællesskaberne. For det første skal dagtilbud have en reflekteret og tilrettelagt pædagogisk praksis med fokus på læring og inklusion. For det andet skal dagtilbud arbejde målrettet med forældreinddragelse og forældresamarbejde. For det tredje skal dagtilbud have en stærk evalueringskultur med fokus på kvalitetsudvikling og som det fjerde, skal der være et professionelt og tydeligt lederskab på alle niveauer. Når det gælder dagtilbuddenes muligheder for at fastholde og udvikle kvaliteten, er det således vigtigt at fokusere på de faktorer, der har indflydelse på personalets muligheder for at udøve pædagogfaglig virksomhed og på børnenes muligheder for at trives og udvikles i et velfungerende læringsmiljø.

4 Side4/10 For at kunne udøve et professionelt, velfungerende og udviklende pædagogisk arbejde er det hensigtsmæssigt, at personalegruppen har en sådan størrelse og sammensætning, der understøtter personalegruppens udvikling. Personalet skal for eksempel have mulighed for at erhverve sig ny viden og forberede aktiviteter, samt mulighed for at dokumentere, reflektere over og evaluere aktiviteterne efterfølgende. Kvalitet i kommunens dagtilbud I dag arbejdes der allerede målrettet med udvikling af kvaliteten i alle Roskilde Kommunes dagtilbud. Alle dagtilbud, inklusive dagplejen, arbejder med nogle centrale kvalitetsværktøjer, som fx pædagogiske udviklingsplaner og evalueringsmodellen EVAL, som har til hensigt at fremme og dokumentere det systematiske faglige kvalitetsarbejde. I Roskilde kommune er der også truffet politisk beslutning om udarbejdelse af en kvalitetsrapport på dagtilbudsområdet hvert andet år. Kvalitetsrapporten skal bidrage til at synliggøre dagtilbuddenes resultater og pædagogiske arbejde og skal danne grundlag for en løbende udvikling af kvaliteten i kommunens dagtilbud. Samtidig med at der arbejdes målrettet med udvikling af kvaliteten i Roskilde Kommunes dagtilbud, har det dog hidtil været vanskeligt for forvaltningen at trække data på resultater i forhold til kvaliteten, som også er anvendelige for det enkelte dagtilbud. For bedre at kunne dokumentere kvaliteten i kommunes dagtilbud, vil det derfor være hensigtsmæssigt at arbejde målrettet videre med systematisk dataindsamling af kvaliteten i dagtilbud. Roskilde Kommune har i iværksat en ambitiøs udviklingsindsats, der skal medvirke til at imødekomme de aktuelle forventninger og krav til det pædagogiske arbejde i dagtilbud, og forbedre den pædagogiske kvalitet i alle dagtilbud på 0-6 års området. Udviklingsindsatsen Trivsel og læring vi udvikler fremtidens dagtilbud bygger på pejlemærkerne i Undervisningsministeriet Fremtidens Dagtilbud og har fokus på trivsel og læring. Målet er at skabe den bedst mulige trivsel og læring for alle børn i kommunens dagtilbud. Indsatsen fokuserer på, hvordan dagtilbuddene bedst bidrager til og aktivt understøtter, at alle børn trives, udvikler sig og lærer så meget som de kan. Indsatsen skal samtidig skabe en god og sammenhængende overgang til skolen. En væsentlig del af indsatsen er, at alle medarbejdere i dagtilbuddene får udviklet deres kompetencer i forhold til trivsel og læring. Kompetenceforløbet blandt de pædagogiske medarbejdere har særligt fokus på evidensbaseret viden om børns læring og læreprocesser, herunder det fysiske og psykiske læringsmiljøs påvirkning af børns trivsel, læring og udvikling. Kompetenceudviklingen og udvikling i pædagogisk praksis i de enkelte dagtilbud bygger blandt andet på Charlotte Ringsmoses evidensbaserede teori og anbefalinger til, hvordan dagtilbud kan opnå høj kvalitet, der understøtter børns sociale og kognitive læring. Charlotte Ringsmose anbefaler, at dagtilbuddene arbejder med at skabe læringsrum, hvor børn og voksne indgår i aktiviteter sammen, og hvor børnene gennem aktiviteterne naturligt fastholder opmærksomheden gennem længere tid. Læringsrum der understøtter den kommunikation mellem børn og voksne, der er nødvendig for at udvikle sproget og som lægger op til at styrke de gode relationer både mellem børn og voksne og børnene imellem og som understøtter en læringskontekst. Der skal både være plads til fysisk aktivitet og plads til aktiviteter der kræver mere ro. God variation og tydelighed i indretningen er vigtige hjælpemidler til at sætte det gode møde mellem børn og voksne og børnene imellem i spil. Som en del af udviklingsindsatsen er der gennemført en kortlægningsundersøgelse i marts Resultaterne fra undersøgelsen danner udgangspunkt for konkrete indsatsområder i dagtilbuddene. Undersøgelsen viser blandt andet, hvor der er udviklingspunkter i forhold til børnenes trivsel og læring. Undersøgelsen vil blive gentaget efter 2 år for at vise, om de igangsatte tiltag har haft den ønskede effekt. Resultaterne vil i øvrigt indgå i det almindelige tilsynsarbejde.

5 Side5/10 I forhold til børnenes trivsel i kommunens dagtilbud viser undersøgelsen, at børnene er glade for at gå i dagtilbud; at der er gode relationer mellem børn og voksne; at børnene oplever at de voksne kan lide dem; og at børnene kan lide de voksne, at de voksne hjælper børnene, når de har brug for det. Resultaterne viser dog også, at en del børn oplever drillerier mellem børnene, der gør dem kede af det. I forhold til børnenes læring i kommunens dagtilbud viser resultaterne fra undersøgelsen, at børnene synes, at det er sjovt at lære nyt, og at børnene synes, at de er gode til at lære nyt. Resultaterne viser dog også, at der er indikationer på, at børnene ikke lærer så meget nyt, som de gerne vil og så meget som de kan. Resultaterne om læringsmiljøet viser, at børnene synes, at der næsten altid er noget sjovt at lave uden for og inden for, og at det er rart at spise sammen i dagtilbuddet. Resultaterne viser dog også, at en del børn oplever, at læringsmiljøerne er præget af for megen støj, at der ikke er steder, hvor de kan lege i fred og ro uden for og inden for, og at der ikke er steder, hvor de kan lege vildt, løbe og larme. Resultaterne om børns medbestemmelse viser at flertallet af børnene oplever, at børnehaven har mange regler, og at de får lov til at være med til at lave regler i børnehaven. Resultaterne fra undersøgelsen viser ikke, om børnene oplever, at der er for mange regler og/eller om de oplever sig for lidt medbestemmende i børnehaven. Forvaltningen anbefaler, at resultaterne fra undersøgelsen vedrørende børns læring og læreprocesser i dagtilbud, udvikling af alsidige pædagogiske læringsmiljøer, behov for begrænsning af støj og larm, nedbringelse af drilleri mellem børnene og inddragelse af børn i fastsættelse af regler, som de tillægger værdi og betydning drøftes i dialogforum på dagtilbudsområdet i efteråret 2014 med henblik på, at der efterfølgende kan udarbejdes et konkret forslag til det videre arbejde med udvikling af bæredygtige dagtilbud i forhold til kvalitet og kapacitet. Forvaltningen anbefaler endvidere at resultaterne fra undersøgelsen anvendes, når der skal formuleres politiske mål i forbindelse med politikudviklingen på området, og at der arbejdes målrettet videre med systematisk dataindsamling i forhold til forskellige kvalitetsparametre. 4. Dagtilbudsstrukturen og behovet for dagtilbudspladser Dagtilbudsstrukturen Folketinget har vedtaget en pasningsgaranti, som betyder, at kommunen har pligt til at anvise en plads i et alderssvarende dagtilbud til alle børn i aldersgruppen 26 uger og indtil skolestart. Geografisk er Roskilde Kommune inddelt i 11 pasningsdistrikter, indenfor hvilke der visiteres pladser til de kommunale og de selvejende institutioner. De 11 pasningsdistrikter er Jyllinge, Gundsømagle, Ågerup, Himmelev/Trekroner, Midtvestbyen, Sydbyen, Svogerslev, Vindinge, Vor Frue, Gadstrup/Snoldelev og Viby/Dåstrup. Skole- og Børneudvalget har fastsat at forældre har ret til at få en plads til deres barn enten i det distrikt, hvor barnet bor eller i nabodistriktet. Af kommunens visitationsregler fremgår, at forældre kan få tre tilbud om plads til deres barn, heraf skal de to tilbud være indenfor eget pasningsdistrikt. Af kapacitetsanalysen fra august 2013 fremgår det, at der i alt passes 91 pct. af alle børn i eget distrikt, mens 9 pct. benytter et dagtilbud udenfor eget pasningsdistrikt. 5 pct. af de børn der benytter et dagtilbud udenfor eget pasningsdistrikt flytter rundt mellem Sydbyen, Midtvest og Himmelev/Trekroner pasningsdistrikter, som netop er kendetegnet ved stor mobilitet mellem distrikterne. Kun 1 pct af de børn, der benytter et dagtilbud udenfor eget pasningsdistrikt bliver ikke passet i nabodistriktet.

6 Side6/10 De kommunale daginstitutioner dvs. vuggestuer, børnehaver og børnehuse er organiseret i 8 områdeinstitutioner. Hertil kommer den kommunale dagpleje, hvor der er 69 kommunale dagplejere. En dagplejer passer normalt op til fire børn, men der kan blive indskrevet et femte barn som gæstebarn, og der kan også laves deciderede fem børns kontrakter. Kommunen har driftsoverenskomst med 11 selvejende daginstitutioner, som kommunen anviser pladser til. Herudover er der, når Atlantis og hvis Lindehuset overgår til privat drift, 4 privatinstitutioner og 3 puljeinstitutioner. Disse institutioner anviser kommunen ikke pladser til. Der er stor fleksibilitet i daginstitutionsstrukturen i Roskilde Kommune på grund af de mange børnehuse i kommunen. Børnehusene har plads til både vuggestuebørn og børnehavebørn, og der er tillige plads til at børn fra dagplejen kan få en børnehaveplads. I Børnehusene arbejdes der med aldersopdeling af børnene, og mange af børnehusene har opdelt børnene i småbørn-, mellem- og storbørnsgrupper. Derudover arbejdes der også med indretning efter de enkelte børnegruppers behov i forhold til læring og trivsel, således, at der skabes små nære miljøer i det store, rum til stille aktiviteter og rum til mere vilde aktiviteter. Børnehusene er fleksible i forhold til ændringer i børnetallet, da de kan tilpasse sig børnetallet ved at ændre på børnesammensætningen i børnehuset. Tendensen er da også, at flere børnehaver og vuggestuer sammenlægges til børnehuse for at opnå større pædagogisk og økonomisk bæredygtighed og fleksibilitet i driften. Senest er institutionerne Hybenhuset og Lavendelhuset i Jyllinge (2011) og Hyldekær, Smørblomsten og Solsikken i Gundsømagle (2013) blevet sammenlagt til børnehuse efter ønske fra forældrebestyrelsen. Bæredygtighed At en institution er bæredygtig betyder, at hverdagen kan hænge sammen rent personalemæssigt uden at være for sårbar ved sygdom og andet fravær, at der er personaleressourcer til at dække åbningstiden, og at der er en vis form for volumen i budgettet samt en effektiv udnyttelse af ressourcerne. Samtidig skal institutionen have et fagligt miljø i en størrelse og en sammenhæng, som gør personalet i stand til fagligt at kunne tilfredsstille en mangfoldighed af krav og forventninger fra stat, kommune, forældre og børn og sikre fremdrift og udvikling. Når der er flere personaler samlet, giver det mulighed for bedre faglig sparring, mens institutioner med små personalegrupper er under pres, idet der både er færre kompetencer at trække på og færre mennesker at fordele opgaverne imellem. Selvom det I Roskilde Kommune ikke er defineret, hvor stor eller hvor lille en bæredygtig institution 1 er, er det givet at antallet af børn kan blive så lavt og dermed budgettet så lavt, at det giver udfordringer for institutionen at få økonomien til at række, når der skal sikres en god medarbejderdækning i den fulde åbningstid og i forbindelse med fravær med videre. Daginstitutionsområdet er økonomisk styret således, at institutionerne tildeles budget efter pengene-følger-barnet modellen. Pengene-følger-barnet modellen betyder, at der ikke tildeles midler til tomme pladser i institutionerne, dermed har det faktiske antal indskrevne børn stor betydning for institutionernes budget. Når institutionernes budgetter reguleres i forhold til det faktiske antal indskrevne børn, bliver budgetterne til institutionerne mindre ved fald i børnetallet. Dagplejen får et fast årligt budget og reguleres derudover en gang årligt. Det vil sige, at der for dagplejen ikke sker en ændring i budgettet, når der er færre indmeldte børn. 1 I rapporten Turnus dagtilbud, kvalitet i bæredygtige enheder peger Slagelse kommune på, at der skal være 37 børnehavebørn og almindelig åbningstid for at en institution er økonomisk bæredygtig. I rapporten Strategi for den fremtidige dagtilbudsstruktur (2010) Peger Gladsaxe Kommune på børnehuse med ca. 4-7 grupper som en ideal model.

7 Side7/10 Når institutionernes budgetter bliver mindre, får det betydning for institutionernes muligheder for at udvikle kvaliteten. Hvis pejlemærkerne som Undervisningsministeriets opstiller med Fremtidens Dagtilbud skal efterleves, så skal dagtilbuddenes ledelse organisere, at medarbejderne både har mulighed for at erhverve sig ny viden og forberede aktiviteter, samt at de har mulighed for at dokumentere, reflektere over og evaluere aktiviteterne efterfølgende. Denne systematik i det daglige pædagogiske arbejde er under pres, når den økonomiske ramme mindskes. Det skal bemærkes, at der er institutioner og dagplejere, hvor der er særlige indretninger og kompetencer i forhold til at rumme børn med særlige behov, herunder for tidligt fødte børn. Det er tillige besluttet, at der fordeles ekstra midler til institutioner, der er beliggende i fx boligsociale områder og/eller som har særlige udfordringer. Kapacitet og behovet for dagtilbudspladser Den seneste kapacitetsredegørelse fra april 2014 viser, at der for det samlede 0-5 års område i årene frem til 2017 forventes et mindre fald i børnetallet, hvorefter børnetallet igen forventes at stige svagt. Dette betyder, at det nuværende overskud af dagtilbudspladser også vil gælde i de kommende år. Kapacitetsredegørelsen viser tillige, at der er udsving mellem behovet for børnehavepladser og pladser til de 0-2 årige, hvor der forventes et fortsat fald i antallet af de 3-5 årige, samtidig med en tilsvarende stigning i antallet af de 0-2 årige. De mindre udsving i børnetallene i op- og nedadgående retning medfører et behov for øget fleksibilitet mellem vuggestue- og børnehavepladser, hvor det tillige skal sikres at dagplejen er et ligeværdigt tilbud til vuggestuepladser.udviklingen er dog forskellig imellem de enkelte pasningsdistrikter: I pasningsdistrikterne Jyllinge og Viby/Dåstrup er der særlige udfordringer med flere pladser end der bliver efterspurgt. I pasningsdistrikterne Sydbyen, Himmelev/Trekroner og Midtvestbyen er der behov for øget fleksibilitet mellem vuggestue- og børnehavepladser. I de øvrige seks pasningsdistrikter er der stort set balance mellem behov og kapacitet. I Jyllinge pasningsdistrikt ses der i årene frem et fortsat fald i antallet af børn i alderen 3-5 år, resulterende i en markant overskydende kapacitet i distriktet. Samtidig forventes der over årene en svag stigning i antallet af børn i alderen 0-2 år. Trods den forventede stigning i antallet af 0-2 årige, modsvarer dette ikke faldet i antallet af 3-5 årige, og der vil ikke på noget tidspunkt i årene frem være behov for alle aktuelle pladser i distriktet. Den seneste opgørelse over antal børn i dagplejen viser også, at der er mange tomme pladser i dagplejen i distriktet. Med en eventuel nedbringelse af antallet af pladser i dagplejen svarende til 1-2 dagplejere, vil der fortsat være ledig kapacitet i dagplejen. Skole- og Børneudvalget vedtog i februar 2014 at opsige driftsoverenskomsten med Børnehaven Lindehuset for at tilpasse kapaciteten i distriktet. Børnehaven forventes dog at overgå til privat drift. Forvaltningen har endnu ikke modtaget ansøgning fra børnehaven, og det er således heller ikke oplyst, hvor mange pladser børnehaven fremover ønsker at være normeret til. Hvor stor søgning, der vil være til børnehaven, er ikke muligt at forudse, men forvaltningen kan oplyse, at der i maj 2014 er indskrevet 38 børn, og at der står 7 børn på venteliste til børnehaven. Lindehuset er i dag normeret til 63 børnehavepladser. Den selvejende institution, Børnehaven Tornhøj, har søgt om at blive kommunal institution. Såfremt Skole- og Børneudvalget imødekommer ansøgningen foreslår forvaltningen, at Tornhøj som kommunal institution bliver en afdeling af Børnehuset Arken, og normeres til 44 børnehavepladser. Tornhøj er i dag normeret til 88 pladser, og det vil således være en nednormering på 44 pladser i Jyllinge pasningsdistrikt.

8 Side8/10 I Viby/Dåstrup pasningsdistrikt ses der i årene frem en svag stigning i antallet af børn på grund af udstykningen af Skousbo området. Trods den forventede stigning i antallet af børn ses der i årene frem et konstant overskud af kapacitet på såvel 0-2 års området som 3-5 års området, og der vil ikke på noget tidspunkt i årene frem være behov for alle pladserne på hverken 0-2 års området eller 3-5 års området i distriktet. Skole- og Børneudvalget vedtog i februar 2014 at opsige driftsoverenskomsten med Børnehuset Atlantis for at tilpasse kapaciteten i distriktet. Børnehuset er dog efterfølgende overgået til privat drift, og den tilsigtede tilpasning af kapaciteten er derfor ikke realiseret. Hvor stor søgning, der vil være til børnehuset, er ikke muligt at forudse, men forvaltningen kan oplyse, at der i maj 2014 er indskrevet 46 børn, og at børnehuset af pladsanvisningen har fået overdraget en venteliste 2 med 11 børn. Forvaltningen anbefaler, at udvalget drøfter behovet for at nedbringe antallet af pladser i Jyllinge og Viby/Dåstrup pasningsdistrikter, herunder at antallet af dagplejepladser i Jyllinge nedbringes med 1 til 2 dagplejere. Ved en nednormering af Tornhøj i forbindelse med en kommunalisering og en mulig nednormering af Lindehuset i forbindelse med forventet ansøgning til privat institution, foreslår forvaltningen at afvente yderligere tilpasning af antallet af børnehavepladser i Jyllinge. Antallet af pladser i de to pasningsdistrikter kan således fx nedbringes ved nednormeringer, lukning af institutioner permanent eller midlertidigt, så de fysiske rammer kan anvendes til særlige pædagogiske aktiviteter mv. Samtidig hermed kan institutioner sammenlægges med det formål at sikre, at der er fleksible og bæredygtige dagtilbud, hvor der er plads til både vuggestue og børnehavebørn, og hvor der tillige er plads til, at børn fra dagplejen kan få en børnehaveplads. I Sydbyens pasningsdistrikt ses der i årene frem et fald i antallet af børn i alderen 0-2 år, resulterende i et overskud af kapacitet på 0-2 års området. Det er dog vigtigt at overskuddet af pladserne på 0-2 års området bibeholdes i distriktet, da der i de andre bydistrikter (Himmelev/Trekroner og Midtvestbyen) og i Vor Frue pasningsdistrikt ses et mindre underskud i kapaciteten på 0-2 års området. I Midtvestbyens pasningsdistrikt ses der i årene frem en stigning i antallet af børn i alderen 0-2 år samt et fald i antallet af børn i alderen 3-5 år resulterede i et underskud af kapacitet på 0-2 års området og et overskud af kapacitet på 3-5 års området. Udsvingene i børnetallene i op- og nedadgående retning medfører et behov for øget fleksibilitet mellem vuggestue- og børnehavepladser, hvor det tillige skal sikres at dagplejen er et ligeværdigt tilbud til vuggestuepladser. I Midtvestbyens pasningsdistrikt forventer forvaltningen, at udsvingene kan klares ved en lidt anden sammensætning af pladser indenfor de eksisterende institutioner. I Himmelev/Trekroner pasningsdistrikt ses der ligeledes i årene frem en stigning i antallet af børn i alderen 0-2 år samt et fald i antallet af børn i alderen 3-5 år resulterede i et underskud af kapacitet på 0-2 års området og et overskud af kapacitet på 3-5 års området. Udsvingene i børnetallene i op- og nedadgående retning medfører et behov for øget fleksibilitet mellem vuggestue- og børnehavepladser, hvor det tillige skal sikres at dagplejen er et ligeværdigt tilbud til vuggestuepladser. I Himmelev/Trekroner pasningsdistrikt forventer forvaltningen, at det i 2017 og 2018 er nødvendigt at konvertere børnehavepladser til vuggestuepladser og ansætte dagplejere i det omfang det er muligt at rekruttere dagplejere. Dagplejen har pr. 1. juni 2014 ansat en dagplejer i distriktet indenfor det eksisterende budget. 2 Når en institution overgår til privat drift, skal forældre med børn på venteliste til institutionen orienteres om privatiseringen og have mulighed for at flytte deres barn. Hvis forældrene fortsat ønsker at deres barn skal stå på venteliste til institutionen overdrager pladsanvisningen ventelisten til den private institution.

9 Side9/10 Forvaltningen anbefaler, at fleksibiliteten mellem vuggestue- og børnehavepladser øges, og det tillige sikres at dagplejen er et ligeværdigt tilbud til vuggestuepladser. En øget fleksibilitet mellem vuggestue- og børnehavepladser vil betyde, at dagtilbudsområdet bedre kan tilpasse sig udsving i behovet. Forvaltningen har skønsmæssigt vurderet arealudnyttelsen i kommunens daginstitutioner. I vurderingen er der taget udgangspunkt i lovgivningens minimumskrav om 3 m2 frit gulvareal pr. vuggestuebarn og 2 m2 frit gulvareal pr. børnehavebarn, og arealudnyttelsen er vurderet i forhold til fællesområderne i institutionerne dvs. fællesrum og grupperum. Vurderingen viser, at der vil kunne indskrives flere børn i flere institutioner uden at minimumskravene overskrides. Skole- og Børneudvalget besluttede i juni 2010 at nedskrive kapaciteten i institutionerne i Midtvestbyens pasningsdistrikt med 48 vuggestuepladser og 125 børnehavepladser. I februar 2011 besluttede udvalget dog at ophæve nedskrivningen og fastsætte kapaciteten i Midtvestbyens pasningsdistriktet til tidligere størrelse. Økonomi Økonomien på dagtilbudsområdet er styret således at institutionerne (dvs. vuggestuer, børnehaver og børnehuse) tildeles budget efter pengene-følger-barnet modellen. Pengene-følger-barnet modellen betyder at institutionerne får tildelt budget efter antal indmeldte børn og ikke efter hvor mange børn de er normeret til, dermed har det faktiske antal indmeldte børn stor betydning for institutionernes budget. I praksis betyder dette at hvis der indmeldes færre børn end forventet fratages institutionerne et beløb svarende til ca kr. pr. børnehavebarn og ca kr. pr. vuggestuebarn. Modsat tilskrives det tilsvarende beløb institutionens budget, hvis der indmeldes flere børn end forudsat. Pengene-følger-barnet modellen sikrer, at der er flest mulige midler, der hvor børnene faktisk passes. Når institutionernes budgetter reguleres i forhold til det faktiske antal indskrevne børn, betyder det, at institutionerne i de pasningsdistrikter, der oplever et markant fald i børnetallet får mindre budgetter. Institutionerne har begrænset mulighed for at påvirke børnetallet, for institutionerne er handlemuligheden ved ændringer i det faktiske antal indskrevne børn derfor at tilpasse personaleudgiften hertil. Udfordringen for institutionerne er således at være på forkant med udviklingen og sikre en løbende økonomistyring, hvor udgiftsniveauet bliver tilpasset børnetallet. For dagplejen blev der i 2013 truffet den beslutning, at dagplejen tildeles budget en gang årligt i forhold til det forventede behov for dagplejere. Dagplejens budget reguleres således kun en gang årligt og det betyder at der ikke sker ændringer i budgettet til dagplejen, når der er færre indmeldte børn. I forbindelse med beregning af denne økonomimodel, blev det forudsat, at der ikke var tomme pladser i dagplejen, og dermed fuld dækning og fuld forældrebetaling. Når børnetallet i dagplejen falder og der er tomme pladser betyder det, at der opstår en merudgift i forhold til det, der er forudsat i budgettet. Tilpasning i kapaciteten i dagplejen er det samme som ansættelse eller afskedigelse. 5. Kriterier for kapacitetstilpasning Kriterier for kapacitetstilpasning I september 2013 besluttede Skole- og Børneudvalget, at tilpasning af kapaciteten på dagtilbudsområdet fremadrettet skal ske på baggrund af en samlet vurdering efter følgende principper: Ved tilpasninger skal der lægges vægt på en hensigtsmæssig geografisk fordeling af tilbud i det enkelte pasningsdistrikt.

10 Side10/10 Ved tilpasninger skal der lægges vægt på, at der skal være variation i dagtilbuddene inden for det enkelte pasningsdistrikt. Dette betyder, at der skal sikres forskellige typer af dagtilbud i det enkelte pasningsdistrikt, herunder at dagplejen behandles som et ligeværdigt tilbud. Ved institutionslukninger indgår endvidere de samlede drifts- og bygningsmæssige forhold. F.eks. om der er bygninger med høje ejendomsudgifter, bygninger med betydelige renoveringskrav, bygninger af dårlig bygningskvalitet eller bygninger med uhensigtsmæssig indretning. Desuden indgår, om institutionen er beliggende i en lejet bygning frem for en bygning ejet af Roskilde Kommune. Baggrunden for at fastsætte kriterier er, at både politikere og forvaltning har nogle retningslinjer at gå efter i forbindelse med tilpasning af kapaciteten på dagtilbudsområdet, både i forhold til stigninger og til fald i børnetallet. Samtidig er der i forhold til omverdenen åbenhed omkring, hvad der lægges vægt på i forbindelse med kapacitetstilpasninger. Skole- og Børneudvalget drøftede den 1. april 2014 de gældende kriterier for kapacitetstilpasning på dagtilbudsområdet. Forvaltningen anbefaler, at udvalget drøfter behovet for justering af kriterier for lukning af institutioner.