Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud

Transkript

1 Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temamøde Socialstyrelsen, Odense 15. juni 2016 Mikkel Møldrup-Lakjer, Center for Data, Analyse og Metode

2 Dagens program 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation af håndbogen 3. Spørgsmål og debat

3 Håndbogen i (videns-)kontekst

4 Hvorfor en håndbog? Vidensdagsordenen En stigende interesse for vidensbaseret arbejde i samfundet generelt. Og i høj grad på socialområdet de senere år. Regeringen vil arbejde for, at der i socialpolitikken fokuseres på løsninger og redskaber, der gør en reel forskel. Der er behov for mere faktuel viden om, hvad der virker. Derfor skal arbejdet med at indsamle og systematisere data styrkes. Og en langt større del af hjælpen til socialt udsatte børn og voksne skal organiseres, så aktørerne kan lære af hinanden og udbrede effektive metoder. (Regeringsgrundlaget)

5 Socialstyrelsen i denne vidensdagsorden Socialstyrelsens vidensarbejde (udvalgte) Evalueringer og analyser, bl.a. i regi af satspuljen Formidling af forskning og viden på Vidensportalen Udbredelse af evidensbaserede metoder Sagsbehandlingssystematikkerne Integrated Children s System (ICS) og Voksenudredningsmetoden (VUM) Den største producent af viden på socialområdet: Leverandører af sociale ydelser

6 Forventninger til de sociale tilbuds vidensbaserede arbejde Socialstyrelsen Myndighed Socialtilsyn Større organisation (kommune, region, faglig organisation) Kolleger / medarbejdere Borgere / pårørende

7 Vidensbaseret arbejde At arbejde vidensbaseret Andres viden Vidensbaseret arbejde Egen viden

8 Hvorfor resultatdokumentation? Resultatdokumentation i det vidensbaserede arbejde 1. Arbejde målrettet med den enkelte borgers udvikling 2. Spille hinanden endnu bedre gennem aktive vidensfællesskaber 3. Kontinuerligt lede efter og dele de bedste og mest effektive metoder Alle tre styrkes af dokumentation og systematisk indsamlede data som en integreret del af det socialfaglige arbejde

9 At arbejde målrettet med den enkelte borgers udvikling Omsorg Målrettet udvikling

10 At arbejde målrettet med den enkelte borgers udvikling Omsorg Målrettet udvikling Hvor godt trives borgeren i dagligdagen? Et liv med anerkendelse, respekt og grundlæggende rettigheder Udvikler borgerens liv sig tilfredsstillende? - Ift. aftalte mål? - Ift. mål, der skal indfries for at borgeren kan indfri sit potentiale Relationen mellem borgeren og de betydende andre, der hvor borgeren bor og opholder sig (ofte relationer borgeren ikke selv har valgt) Udvikling af borgerens funktionsevne Borgerens deltagelse i samfundslivet A B

11 At arbejde målrettet med den enkelte borgers udvikling 1. I, der på tilbuddene arbejder med borgerne, skaber viden om omsorg og målrettet udvikling hver dag Omsorg Målrettet udvikling 2. Den viden kan bruges til at skabe læring og øge kvaliteten i arbejdet med den enkelte borger 3. og den kan bruges til at skabe generel læring og kvalitetsudvikling om gode, effektive indsatser 4. Med fokus på borgernes udvikling taler man om resultater for borgerne

12 Vidensfællesskaber Vidensfællesskaber i den socialfaglige praksis Dialog med borgeren og eventuelt pårørende Opfølgning og planlægning Vurdering og dokumentation Det lille vidensfællesskab Kolleger omkring borgeren Det samlede tilbud Andre kolleger, man taler med i netværket Det store vidensfællesskab Alle tilbud med lignende målgruppe Faglige fællesskaber Forskning

13 Fokus i små og store vidensfællesskaber Hvem ser vi på? Vidensfællesskab Spørgsmål En borger Dialog med borger / pårørende Det lille vidensfællesskab Peger udviklingen hen mod de aftalte mål? Gør jeg/vi det rette ift. denne borger? En gruppe på tilbuddet Det lille vidensfællesskab Er der nogen, vi hjælper bedre end andre? En større målgruppe Det store vidensfællesskab Hvad er den bedste metode til at skabe omsorg og målrettet udvikling?

14 Vidensformer i social praksis Viden om social praksis findes i forskellige former A. Den tavse viden, som udspringer af praksiserfaring: Man ved, hvordan man skal gøre og kan vise det, men denne viden er ikke bevidstgjort og formuleret, så man kan fortælle det til andre. B. Den viden om indsatser og borgere, som kan fortælles: Viden fra individuelle erfaringer, der kan deles med kolleger gennem historier og praksisfortællinger om borgernes oplevelser og udvikling. C. Den viden, som man kan læse om: Viden fra forskning og evalueringer Håndbogens fokus: D. Viden fra et tilbuds egen dokumentation af indsatser og resultater Data = systematisk indsamlet dokumentation om indsatsernes målgrupper, gennemførsel og resultater

15 Anvendelse af dokumentation og data til læring og udvikling Forskellige anvendelsesformål stiller forskellige krav til dokumentation Dokumentation skal ikke erstatte de andre vidensformer, men understøtte et aktivt og systematisk vidensarbejde. At udnytte vidensfællesskaber til kvalitetsudvikling kræver, at tavs viden gøres til ekspliciteret viden. At udnytte vidensfællesskaber til at identificere de bedste og mest effektive metoder kræver, at ekspliciteret viden gives en generalisérbar form (data).

16 Præsentation af håndbogen

17 Håndbogen Resultatdokumentation og evaluering. Håndbog for sociale tilbud (2016) Research, modeller, redskaber, casebeskrivelser udarbejdet af Rambøll Management Kapitel 8 om Resultatdokumentation på det sociale område er skrevet af KORA pba. deres review af resultatbaseret styring på socialområdet Håndbogen har været fulgt af en bredt sammensat følgegruppe med repræsentanter for bl.a. bruger- og faglige foreninger, socialtilsynene, KL og Danske Regioner Sociale tilbud til voksne og børn, som er socialt udsatte eller har handicaps, har bidraget med beskrivelser, erfaringer og kvalificering af materialet.

18 STUDY Kvalitetscirklen PLAN ACT Model for kvalitetsarbejde DO

19 Kvalitetscirklen i håndbogen

20 Håndbogens kapitler

21 Kapitel 1: Afklaring

22 Afklaring af tilbuddets afsæt for dokumentationsarbejdet Forudsætninger for god resultatdokumentation

23 Anvendelse af resultatdokumentation på tilbuddet Hvad vil I bruge resultatdokumentation til?

24 Kapitel 2: Beskrivelse af indsatser og metoder

25 Hvordan beskriver man en indsats Beskriv jeres indsats Målgruppe Hvem kan I hjælpe (og ikke hjælpe!)? Hvad kendetegner deres sociale problemstilling? Hvad kan I hjælpe dem med? Indsats Hvad vil I opnå med borgerne? (Hvilke resultater på kort og lang sigt forventer I?) Hvordan vil I opnå det? (Hvad består jeres indsats i? Hvilke metoder bruger I) Hvad er forudsætningerne for, at I kan lykkes? (Tid, kompetencer, rammer etc.) Det er tilladt at hente inspiration hos andre / i forskningen

26 Planlægningens rolle Dén vej! Planlægningsfasen i kvalitetscirklen Hvor vil man hen? Hvordan vil man nå derhen? Resultatdokumentation handler om (systematisk) at følge med i, om man er på rette vej så man kan rette op, hvor der er behov for det.

27 Kapitel 3: Planlægning

28 Planlægning af resultatdokumentation Planlægning af jeres resultatdokumentation Planlæg, hvad der er vigtigt for jer at have dokumentation / data på Hvad vil I vide om Jeres borgere Gennemførsel af jeres indsats Resultater / målrettet udvikling for borgerne Valg af dokumentationsredskab Det er en god idé at fokusere: Nice to know og Need to know

29 Planlæg: Dokumentationsplan Hvornår skal man dokumentere / måle?

30 Dokumentationsredskab Dokumentationsredskaberne er gode til forskellige ting At måle resultater ensartet og præcist (forskningsmæssigt validerede) At opstille og følge op på målsætninger for borgerne At give feedback fra borgeren på behandling At tale samme sprog som fx ICS og VUM At fokusere på ressourcer eller problemniveau At kunne sammenligne med andre tilbud i jeres region, kommune, faglige organisation Etc. Socialstyrelsen har derfor ikke én samlet anbefaling af måleredskab. Oversigt kommer efteråret 2016 på vidensportal.dk

31 Kapitel 4: Indsamling

32 Indsamling af data Forskellige typer af data og dataindsamling Spørgeskema udfyldt af borger / pårørende Medarbejder interviewer borger (pårørende) Dialog med borger med udfyldning af skema undervejs Observation / professionel vurdering (evt. videooptagelser) Observationsbaseret samtale Opmærksomhed på ensartethed i dataindsamlingen! Systematisk og konsekvent indsamlet Fælles forståelse af begreber Fælles måde at vurdere på

33 Hvordan skal vi dokumentere? Borgerinddragelse - både af etiske og metodiske årsager Giver bedre og mere pålidelige data Er med til at motivere og engagere borgeren i indsatsen Dokumentationen bliver en del af det socialfaglige arbejde Alternativer ved borgere med kommunikative handicaps

34 Kan vi sætte tal på en borger? For nogle medarbejdere har det været svært at skulle til at vurdere borgerne med tal. Vi har derfor talt meget om, at vi i vores hidtidige dokumentation også har målt og vejet borgeren. Her brugte vi bare det skrevne ord til at vurdere. Nu er formen lidt anderledes, men at måle og veje er noget, vi altid har gjort tankegangen er ikke ny. Udviklingskonsulent, Esbjerg Kommune

35 Kapitel 5: Analyse og rapportering

36 Hvad viser vores dokumentation? Opsamling og formidling Analyse af den indsamlede dokumentation IT-understøttelse Hvem gør det? Hvem skal have dokumentationen formidlet? I hvilken form? Hvilken viden har de brug for? På borgerniveau: Er vi på rette vej? På tilbudsniveau Mønstre og tendenser

37 Databaseret opfølgning Vi oplever rigtig meget tavs viden på vores felt det er en skam. Med den her måde at gøre det på bliver man simpelthen tvunget til at give sit besyv med det er en god måde at synliggøre og dele viden i teamet. Pædagogisk leder, opholdssted Vi har et fast punkt til vores personalemøde. Den, der laver dagsordenen, læser op på, hvordan den foregående uge er gået ift. alle beboernes målsætninger, og vi drøfter indsatserne. Jeg oplever, at møderne bliver mere konstruktive på den måde det bliver ikke bare historiefortælling. Forstander ved socialt tilbud, Frederiksberg Kommune

38 Målopfyldelse: Når vi vores mål på de forskellige parametre?

39 Eksempel på analytisk afrapportering: hvornår indtræffer resultaterne?

40 Eksempel på analytisk afrapportering: hvilken indsats virker bedst?

41 Kapitel 6: Anvendelse af data og dokumentation

42 Anvendelse af resultatdokumentation til faglig refleksion Faglige refleksion Dialog med borgere Dialog med myndighed

43 Når vi den målgruppe, vi gerne vil nå?

44 Analytiske spørgsmål i den faglige refleksion Hvorfor lykkes vi bedre med nogle borgere end med andre? Hvad kendetegner de borgere, hvor vi lykkes godt / mindre godt? Er der forhold ved borgeren eller den indsats, vi har gennemført, der kan forklare forskellene? Har vi forudsætningerne for at lykkes med de sidste? Skal vi blive ved med at gøre det samme eller ændre noget?

45 Vidensbaseret socialfaglig praksis Når man arbejder med mennesker, så kan man godt være meget uenige, fx om hvad der kan lade sig gøre, fordi man bærer sine egne normer og holdninger til tingene med sig i sit arbejde. Man kan nemt komme til at agere ud fra det, som vi hver især tror, men hvis vi ved det samme, så vil vi også agere ud fra et fælles grundlag. Tilbudsleder, Region Hovedstaden

46 Kapitel 7: Opfølgning

47 Genbesøg planlægningen med ny viden

48 Genbesøg planlægningen med ny viden

49 Fokus flyttes til indsats og resultater Nu taler vi mere om, hvad vi kan gøre, og hvad vi kunne have gjort anderledes. Vi har fokus på det, vi selv gør, og den betydning det har for, hvordan indsatsen virker. Fokus er på det, vi kan gøre noget ved, nemlig vores egen indsats, i stedet for at tale om det, vi ikke kan ændre på den unges vilkår. Vi evaluerer ikke den unge - den unge hjælper os med at evaluere den hjælp, som den unge får. Afdelingsleder, Helsingør Kommune

50 Kapitel 8: Resultatbaseret styring Kapitel 8: Resultatbaseret styring

51 Mål og styring i dialogen med myndighed

52 Se mere på: vidensportal.dk/resultatdokumentation