Hvad er lovende praksis og hvordan kan sociale tilbud arbejde med resultatdokumentation?

Transkript

1 Hvad er lovende praksis og hvordan kan sociale tilbud arbejde med resultatdokumentation? Evalueringskonsulent Mikkel Møller-Lakjer og specialkonsulent Nadia Jul Jeldtoft Center for Data, Analyse og Metode, Socialstyrelsen VISO-konferencen, Nyborg 6. dec. 2016

2 Dagens program 1. Vidensdagsordenen på det sociale område 2. Lovende praksis Baggrund og formål med projektet Typologiens 11 elementer Hvordan er typologien udviklet? 3. Præsentation af Håndbog i resultatdokumentation og evaluering En model for videns- og databaseret kvalitetsudvikling Eksempler på kvalitetsudvikling ved sociale tilbud

3 Vidensdagsordenen på socialområdet En stigende interesse for vidensbaseret arbejde i samfundet generelt Fokus på: at vi skal arbejde med metoder, faglige tilgange og indsatser, der virker at vi skal anvende omkostningseffektive indsatser, faglige tilgange og metoder at sociale indsatser, faglige tilgange og metoder skal være vidensbaserede at data og dokumentation skal understøtte vidensbasering af sociale indsatser at lære af hinanden ved udbredelse af gode sociale indsatser

4 Socialstyrelsen i denne vidensdagsorden Socialstyrelsens vidensarbejde (udvalgte) Evalueringer og analyser, bl.a. i regi af satspuljen Formidling af forskning og viden på Vidensportalen Udbredelse af evidensbaserede metoder i forskellige programmer Sagsbehandlingssystematikkerne Integrated Children s System (ICS) og Voksenudredningsmetoden (VUM) Vidensportalen : Håndbog i resultatdokumentation: et værktøj til beskrivelse af den viden, der skabes på sociale tilbud Indkredsning af lovende praksis et projekt, der kortlægger 11 elementer, der kendetegner lovende praksis på det specialiserede socialområde

5 Kontekst og baggrund for projektet om lovende praksis Det er svært systematisk at få sikker og evidensbaseret viden på hele det specialiserede socialområde: 1. Det specialiserede socialområde er kendetegnet ved et meget højt antal af typer af praksisser, som er meget forskellige 2. Dokumentation af effekt er ofte ressourcekrævende og forudsætter desuden oftest inddragelse af ekspertise 3. Mange indsatser vedrører en meget lille målgruppe af borgere med individualiserede og komplekse sociale problemer Ønske om et fælles sprog og et værktøj, der kan identificere og anerkende det gode sociale arbejde, som allerede pågår

6 Formål Projektet er gennemført i et samarbejde mellem Socialstyrelsen og SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, og er finansieret med midler fra satspuljen for 2015 Det overordnede formål er at udvikle et redskab til at indkredse de praksisser, hvis virkning vi ikke kender i dag, men som alligevel har en særligt god sandsynlighed for at skabe udvikling og velfærd for borgerne og samfundet. 1. Etablering af en fælles typologi til klassifikation af praksis på det specialiserede socialområde, herunder definere kendetegn ved lovende praksis et fælles sprog 2. Udvikling af et spørgeskemabaseret måleredskab, der kan indkredse lovende praksis et konkret redskab til identifikation af lovende praksis

7 Definition af lovende praksis Sikker praksis: Praksis, hvor der er dokumentation for, at praksis har en effekt for en given målgruppe af borgere. Der er tale om praksis, der viser sig effektfuld på baggrund af resultaterne af en eller flere forskningsmæssigt robuste effektmålinger. Lovende praksis: Praksis, der ikke kan betegnes som sikker praksis, men som alligevel har en stor sandsynlighed for at skabe progression og velfærd for borgerne og samfundet.

8 Definition af praksis Praksisbegrebet er de faglige tilgange og/eller metoder, som tilbuddene på det specialiserede socialområde benytter, når de leverer en borgerrettet indsats med en bestemt faglig målsætning.

9 Elementerne til indkredsning af lovende praksis Vidensgrundlag (1) Teori og viden (2) Virkning Koncept (3) Beskrivelse (4) Mål (5) Overførbarhed (6) Økonomi Tilpasning (10) Monitorering (11) Opfølgning Udfoldelse (7) Faglig refleksion (8) Relationelt samarbejde (9) Individuel tilrettelæggelse og samspil

10 Elementer i lovende praksis 1) Teori og viden: Praksis er forankret i veldefineret teori(er) og aktuelt bedste viden 2) Virkning: Praksis er positivt virksom i forhold til en eller flere af de målsætninger, som er formuleret for praksis. 3) Beskrivelse: Praksis er systematisk og nøje beskrevet med angivelse af målgrupper, aktiviteter og målsætninger. 4) Mål: Praksis involverer opstilling af klare og relevante mål for de deltagende borgeres udvikling og velfærd 5) Overførbarhed: Praksis er overførbar på tværs af tilbud, der er målrettet tilsvarende målgrupper af borgere som den pågældende praksis 6) Økonomi: Praksis er forbundet med en vis grad af økonomisk rentabilitet 7) Faglig refleksion: Praksis understøtter en fælles professionel faglig refleksion omkring praksis. 8) Relationelt samarbejde: Praksis understøtter, at medarbejderne har de rette professionelle relationskompetencer til at samarbejde med borgere, kolleger og andre fagprofessionelle 9) Individuel tilrettelæggelse og samspil: Praksis tager udgangspunkt i målgruppens specifikke styrker, udfordringer og ønsker. 10) Monitorering: Praksis involverer en systematisk monitorering af borgernes udvikling og/eller velfærd i forhold til de målsætninger som er sat 11) Opfølgning: Der sker en løbende opfølgning og tilpasning af praksis

11 Anvendelsesmuligheder Inspiration til udvikling Med spørgeskemaet kan sociale tilbud vurdere hvor deres praksis har styrker og udfordringer i forhold til de 11 elementer, og hvilke områder af praksis de kan videreudvikle. Støtte til prioritering Måleredskabet gør det muligt for fx Social- og Indenrigsministeriet, professionshøjskoler og private fonde at identificere lovende praksis, som har stort potentiale til at blive udbredt til andre kommuner og tilbud. Kortlægning af praksis Måleredskabet kan benyttes af fonde, konsulenthuse og i forskningssammenhænge til forskellige former for kortlægning. Fx til at danne overblik over, hvad der kendetegner praksis i forhold til en bestemt målgruppe

12 Fokus på konsensus i udviklingen af typologien Inddragelse af: Forskning Praktikere Interessenter Eksperter Ekstern interessentfølgegruppe: Kommunernes Landsforening (KL) Danske Regioner (DR) Socialpædagogernes Landsforbund Dansk Socialrådgiverforening Foreningen af Socialchefer i Danmark Børne- og Kulturchefforeningen Professionshøjskolernes rektorkollegium

13 Fremgangsmåde til identificering af de 11 elementer og udvikling af måleredskabet Trin1 Trin 2 Trin 3 Bruttokatalog: fra 27 til 11 lovende elementer En undersøgende og en fokuseret tilgang Typologi Teoretisk definition Operationel definition Måleredskab/spørgeskema Kognitiv og empirisk afprøvning Vægtning

14 Fra element til spørgsmål Hvert af de 11 elementer er omsat til en række spørgsmål, der indkredser lovende praksis Et eksempel: Element: Teori og viden Element der Teori kendetegner og viden lovende praksis Teoretisk definition Operationel definition Spørgsmål i måleredskabet Praksis beror på et fornuftigt teoretisk og/ eller erfaringsmæssigt vidensgrundlag Praksis er: 1) Baseret på nogle navngivne teorier og/eller metoder 2) Udviklet eller anbefalet af eksperter på området 3) Baseret på erfaringer fra eget tilbud eller 4) Baseret på (eller inspireret af) erfaringer fra danske eller udenlandske tilbud

15 Eksempel på spørgsmål Element: Teori og viden Praksis er forankret i veldefineret teori(er) og aktuelt bedste viden Spørgsmål: 1. Er praksis baseret på en eller flere navngivne teorier eller metoder? 2. Er praksis udviklet eller anbefalet af eksperter på området? 3. Er praksis baseret på erfaringer fra eget tilbud? 4. Er praksis baseret på erfaring fra andre danske tilbud (regionale, kommunale, private)? 5. Er praksis baseret på erfaring fra udlandet? 6. Findes der en begrundelse for, at praksis forventes at virke (forandringsteori)?

16 Find rapporterne på: 1/hvad-er-lovende-praksis For yderligere information kontakt: Nadia Jul Jeldtoft eller Eva Husum Schmidt

17 Resultatdokumentation og evaluering håndbog for sociale tilbud Resultatdokumentation og evaluering håndbog for sociale tilbud Kvalitetsudvikling med fokus på centrale elementer i lovende praksis: Teori og viden Beskrivelse Mål Faglig refleksion Monitorering Opfølgning Find håndbogen på: Kontakt: Mikkel Møldrup-Lakjer, miml@socialstyrelsen.dk

18 Hvorfor arbejde med dokumentation og data i sociale indsatser? Kvalitetsmodellen for socialtilsyn (sociale tilbud) Tema: Målgruppe, metoder og resultater Det er afgørende for kvaliteten i tilbuddet, at der er et klart formål med indsatsen, og at tilbuddets metode medvirker til at sikre borgernes trivsel og resulterer i den ønskede udvikling for borgerne. Det er derfor væsentligt, at tilbuddet kan redegøre for dets målsætning, målgruppe(r) og metoder. ( ) Endvidere er det afgørende for kvaliteten, at tilbuddet arbejder med resultatdokumentation og kan sandsynliggøre, at deres indsats opnår en forventet og positiv effekt.

19 Hvorfor arbejde med dokumentation og data i sociale indsatser? Kvalitetsmodellen for socialtilsyn (sociale tilbud) Tema: Målgruppe, metoder og resultater Det er afgørende for kvaliteten i tilbuddet, at der er et klart formål med indsatsen, og at tilbuddets metode medvirker til at sikre borgernes trivsel og resulterer i den ønskede udvikling for borgerne. Det er derfor væsentligt, at tilbuddet kan redegøre for dets målsætning, målgruppe(r) og metoder. ( ) Endvidere er det afgørende for kvaliteten, at tilbuddet arbejder med resultatdokumentation og kan sandsynliggøre, at deres indsats opnår en forventet og positiv effekt.

20 Vidensformer og det integrerede vidensbegreb Viden om social praksis findes i forskellige former: A. Tavs viden, som udspringer af praksiserfaring Man ved, hvordan man skal gøre og kan vise det, men denne viden er ikke bevidstgjort og formuleret, så man kan fortælle det til andre. B. Viden om indsatser og borgere, som kan fortælles Viden fra individuelle erfaringer og fra borgere, der kan deles med kolleger gennem historier og praksisfortællinger om borgernes oplevelser og udvikling. C. Viden fra litteraturen: forskning og evalueringer Håndbogens fokus: D. Viden fra et tilbuds egen dokumentation af indsatser og resultater

21 Anvendelse af dokumentation og data til læring og udvikling i vidensfællesskaber Viden fra dokumentation kan ikke erstatte andre vidensformer, men understøtte et aktivt og systematisk arbejde i vidensfællesskaber, som trækker på alle former for viden. Vi oplever rigtig meget tavs viden på vores felt det er en skam. Med den her måde at gøre det på bliver man simpelthen tvunget til at give sit besyv med det er en god måde at synliggøre og dele viden i teamet. Pædagogisk leder, opholdssted Vi har et fast punkt til vores personalemøde. Den, der laver dagsordenen, læser op på, hvordan den foregående uge er gået ift. alle beboernes målsætninger, og vi drøfter indsatserne. Jeg oplever, at møderne bliver mere konstruktive på den måde det bliver ikke bare historiefortælling. Forstander ved socialt tilbud, Frederiksberg Kommune

22 Kvalitetscirklen databaseret læring og udvikling af socialt arbejde

23 Afklaring

24 De fem anvendelsesformål for resultatdokumentation

25 PLANLÆG

26 PLANLÆG: målgruppe, indsats og dokumentation Beskrivelse af målgruppe og vidensgrundlag Hvilke ressourcer og problemer har vores målgruppe? Hvilke metoder og tilgange har virket for lignende borgere her eller andre steder? Indsatsbeskrivelse Hvad er målet med vores indsatser, og hvilke komponenter består de af? Hvad er de forventede resultater af indsatsen? Dokumentationsstrategi og plan Hvilke resultater dokumenterer vi? Hvordan dokumenterer vi? Hvordan skal vi anvende dokumentationen?

27 UDFØR

28 Hvordan dokumenterer vi? Måleniveauer Borger - progressionsmåling (udvikling i forhold til indsatsmål) Gruppe - resultater, som er relevante for en gruppe af borgere Hvilken type resultater måler vi? Problemer og symptomer eller funktionsevne og ressourcer? (Rehabiliterende tilgang kan tilsige fokus på recovery og mestring) Fælles måleparametre for en gruppe Hvordan måler vi? Standardisering og ensartet anvendelse af redskaber og skalaer

29 Borgerinddragelse Borgerinddragelse - både etisk og metodisk begrundelse Giver bedre og mere pålidelige data Er med til at motivere og engagere borgeren i indsatsen Dokumentationen bliver en del af det sociale arbejde, når den anvendes i dialog med borgeren Borgerperspektiv kan inddrages i arbejde med borgere med kommunikative handicap

30 ANALYSÉR OG REFLEKTÉR

31 Evaluering - hvad viser vores dokumentation? Borgerniveau: opfølgning på udvikling Går det som vi forventede, eller er der noget vi kan gøre bedre? Er delmål og indsatsmål stadig relevante? Indsatsniveau: mønstre og tendenser Hvilke ressourcer og problemer har vores målgruppe? Hvor er der behov for tilpasning eller udvikling af indsatsen?

32 Undergrupper: hvem virker indsatsen bedst for? Symptomniveau 6-12 år år

33 Hvilken indsats virker bedst for samme målgruppe? Symptomniveau Indsats 1 Indsats 2

34 Målopfyldelse: Når vi vores mål på de forskellige parametre?

35 TILPAS

36 Fokus flyttes til indsats og resultater Nu taler vi mere om, hvad vi kan gøre, og hvad vi kunne have gjort anderledes. Vi har fokus på det, vi selv gør, og den betydning det har for, hvordan indsatsen virker. Fokus er på det, vi kan gøre noget ved, nemlig vores egen indsats, i stedet for at tale om det, vi ikke kan ændre på den unges vilkår. Vi evaluerer ikke den unge - den unge hjælper os med at evaluere den hjælp, som den unge får. Afdelingsleder, Helsingør Kommune

37 Databaseret kvalitetsudvikling Tilpasning af indsatser for de enkelte borgere - hvad kan vi gøre anderledes for at opnå de opstillede mål? Udvikling af tilbuddets indsatser - er der borgere, der ikke har tilstrækkelig gavn af indsatsen? - hvad kan vi gøre for, at indsatserne også virker for disse borgere? (noget mere? noget andet?)

38 Hvilke konkrete problemer kan resultatdokumentationen hjælpe med svar på? 1. Målgruppen svarer ikke til beskrivelsen Ved vi nok om, hvem vi arbejder med, til at tilbyde de mest relevante og bedst udformede indsatser?

39 Hvilke konkrete problemer kan resultatdokumentationen hjælpe med svar på? 2. Ikke alle borgere har ressourcer til deltagelse i samme indsats - Hvordan kan vi differentiere vores indsats?

40 Hvilke konkrete problemer kan resultatdokumentationen hjælpe med svar på? 3. Introduktion af effektiviseringstiltag, bestilling af kortere forløb og pakker Hvor længe skal indsatserne vare for at opnå gode og holdbare resultater?

41 Spørgsmål? Kommentarer?

42 Tak for opmærksomheden